GLA 02 OMB_EU - Glas med garanti

GLAS 

G L A R M E S T E R I A R K I T E K T U R D E S I G N T E K N I K 

F O R Å R 2 0 0 7 0 2 

09 Kreativt rum 

i buet glas 

14 Glas på de skrå 

brædder 

20 Forskning i dværgenes 

rige

K O M M E N T A R 

GLAS 

Glarmestertidender 

Tidsskrift for Glarmesterlauget 

i Danmark 

Forår 2007 • 02 

Udgiver 

Glarmesterlauget i Danmark 

Gothersgade 160 • 1123 København K 

T 3313 6510 • F 3313 6560 

W www.glarmesterlauget.dk 

Redaktion 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

Poul Henrik Madelung 

Lise Lotte Raunkjær 

Casper Christensen 

Adam Pade 

Indlæg sendes til info@glarmesterlauget.dk 

Annoncer 

Forlaget Coronet A/S 

P.H. Lings Allé 4 • 2100 København Ø 

T 3525 3400 • F 3525 3401 

M glas@forlaget-coronet.dk 

ISSN 

1604-8016 

Tryk 

Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S 

Næste udgave 

Medio september 2007 

Redaktionen slutter 19. august 

GLAS udsendes fire gange om året til 

medlemmerne af Glarmesterlauget i 

Danmark og disses medarbejdere samt 

til fagets samarbejdspartnere blandt 

leverandører, rådgivere og teknikere. 

Abonnement 

Kr. 200,- ex. moms 

Tilsluttet 

Dansk Fagpresse 

Fagpressens Mediekontrol 

Samarbejde 

Ordet samarbejde er et meget dansk ord. Vi lover at 

samarbejde, vi takker for godt samarbejde, vores politikere 

siger, at de samarbejder, ja ordet bruges så ofte og af så 

mange, at det ofte nærmest kun har en rituel og ingen reel 

betydning. 

Dette skal dog ikke hindre mig i at gøre opmærksom på, 

at Glarmesterlauget og vores overenskomstmodpart TIB, 

som organiserer næsten alle glarmestersvende, har indgået 

en god OK 2007, som blandt andet lægger op til et kraftigt 

øget samarbejde. 

Samarbejdet skal sikre, at vi trækker på samme hammel 

i alle branchepolitiske forhold og på alle niveauer, når det 

handler om glarmesterfaget. 

Vi skal sammen have markedsført glarmesterfaget, vi skal 

sammen prøve at skaffe flere gode glarmesterlærlinge og 

dermed flere glarmestersvende, som der er 

stort behov for. 

Vi skal sikre, at glarmesterudannelsen 

altid er optimal, og vi skal have skabt flere 

og bedre efteruddannelsestilbud, både til 

mester og svend. 

Vi skal i samarbejde arbejde på at 

sikre, at flere bliver i faget længere ved 

i fællesskab at arbejde på at optimere 

arbejdsmiljøet. 

Og så giver den nye overenskomst 

mester og svende bedre mulighed for at 

justere på overenskomstens regler, således at de passer bedst 

muligt til behovet på stedet. 

I den nu udløbne overenskomstperiode så vi i fællesskab 

på kravene til en moderne glarmestervirksomhed. 

Resultatet blev en spændende rapport, som nu skal 

udmøntes i praktisk handling – i samarbejde. 

Hans-Georg Nielsen 

Direktør 

Samarbejdet skal 

sikre, at vi trækker 

på samme hammel i 

alle branchepolitiske 

forhold og på 

alle niveauer, når 

det handler om 

glarmesterfaget.

A K T U E L T 

Glas- og beslagløsninger ! 

Glas- og beslagløsninger til Glarmestre 

Glasdøre, skillevægge, skydedøre, mobile shopfronte, dusch 

låger, bordplader, sollameller, glasværn, glastrin, facadeglas, 

silketrykt glas, sandblæst glas, bøjet glas m.m. 

w w w . d s g i n d u s t r i . d k 

DSG Industri AS Langkær 6 DK-6100 Haderslev 

T: +45 7452 9952 F: +45 7452 7514 @: dsg@dsgindustri.dk 

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk 

sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerhedsglas 

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas 

At se, tid, 

lys, rum 

AF CAMILLA HANDBERG – ”At 

opnå en rumlig kompleksitet 

gennem arkitektonisk enkelhed, 

integreret i en stærk tro på lysets 

kraft, er meget berigende. 

Det kræver personlig styrke, talent 

og vedholdenhed. Projektet 

præsenteres på en god måde, viser 

rumlig forståelse og arkitektonisk 

modenhed.” 

Således lyder juryens begrundelse 

for at tildele førstepræmien 

under Velux-prisen 2006 

til Louise Grønlund. I projektet, 

”Museum of Photography”, bruger 

hun kameraet som metafor i 

sin definition og konstruktion af 

et fotomuseum. 

Louise Grønlund dimitterede 

fra Kunstakademiets Arkitektskole 

i København i januar 2006, og 

hendes projekt til international 

VELUX Award er hendes afgangsprojekt. 

I sit projekt har Louise 

Grønlund arbejdet meget bevidst 

med dagslyset og med forskellige 

tilstande af lys, for eksempel det 

diffuse lys, det filtrerede og det 

direkte sollys. Hun har arbejdet 

med facaden som rumlig model 

blandt andet ved at skille klimaskærmen 

og væggen ad, så der 

opstår nogle særlige lystilstande 

både i mellemrummet og inde i 

museets udstillingsrum. 

Glasset, der er tiltænkt projektet, 

er primært translucent, 

men har også transparente ‘huller’. 

De forskellige typer glas 

danner tilsammen og hver for 

sig differentierede lystilstande 

og åbner og lukker for lyset afhængigt 

af tidspunktet på dagen. 

Disse lystilstande vil ændre sig 

fra time til time og over årstidens 

skiften. 

Konkurrencen – The International 

Velux Award – er for arkitektstuderende 

og afholdes hvert 

andet år. 

Byggeomkostningsindeks 

for glarmesterarbejde 

Glarmesterindeks 

2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 

I alt 102,6 104,4 105,2 106,1 

Materialer 101,3 102,6 103,7 106,5 

Arbejdsomkostninger 

103,9 105,5 106,7 105,7 

Kilde.: Danmarks Statistik 

Danmarks Statistik har ændret 

Byggeomkostningsindekset for 

glarmesterarbejde, så indekstallene 

nu er højere. Glarmesterlauget 

har en dialog med Danmarks 

Statistik angående indekset, da 

vi finder, at indekset ikke giver et 

retvisende billede af prisudviklingen, 

hvor glasset er steget 23 – 

25 % siden august 2006. I første 

omgang har Danmarks Statistik 

ændret indekset på grund af, at 

de ikke havde medregnet olietillægget 

korrekt. 

4 G L A S 0 2 2 0 0 7

A K T U E L T 

I N D H O L D 

10 

14 

Nyt og større GGF 

A/S etableret 

15 aktionærer står bag det nye 

GGF A/S – Glarmestrenes Glasog 

Facademontage A/S, der leverer 

løsninger lige fra rådgivning 

over produktion til den 

færdige montage inden for facader, 

glastage, ovenlys, indgangspartier 

m.m. 

De 15 aktionærer driver i forvejen 

egne virksomheder som 

glarmestre og alu-glas elementproducenter 

i København og på 

Sjælland. 

Med GGFs og ejerkredsens 

mangeårige erfaring vil målsætningen 

om GGF A/S som den 

geografisk dækkende leverandør 

af kvalitets aluminium- og glas 

byggeelementer kunne fastholdes 

og udbygges – også i et 

stadig mere konkurrencepræget 

marked. 

Til at lede GGF A/S har selskabet 

ansat Christian Lygum 

som administrerende direktør. 

Christian Lygum tiltrådte den 1. 

april 2007 og medbringer mange 

års erfaring fra samme branche, 

hvor han senest har været 

produktionschef i EK Viktoria 

A/S. 

06 ARKITEKTUR 

Fra affald til 

råstof 

18 

Himmelsk lys: Arkitekturpris til 

kloster i skifer, træ og glas 

09 GLARMESTERI 

Kreativt rum i buet glas 

12 GLARMESTERI 

Kopi og print bag glas og stål 

Glas på de skrå 

brædder 

Spejltræet på 

DPU 

20 TEKNIK 

Nanoteknologi – forskning 

i dværgenes rige 

24 TEKNIK 

Optisk trylleri 

FORSIDEN: Norsk kloster vinder 

arkitekturpris. Læs næste side. 

FORÅR 2007 02 

OLE G. JØRGENSEN 

Rådgivende Ingeniørfirma ApS 

Gunnar Clausens Vej 24 B • DK - 8260 Viby J. 

Tlf.: 8628 3799 • www.OGJoergensen.dk 

planlægning og bygherrerådgivning 

konstruktioner 

• aluminium 

• stål 

• glas 

• natursten 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

5

A R K I T E K T U R 

AF POUL HENRIK MADELUNG • Syv handlekraftige nonner har genopført et Mariakloster 

på øen Tautra i Trondheimfjorden. Det usædvanlige byggeprojekt har fået pris 

for bedste arkitektur i Norden. 

HIMMELSK LYS: 

ARKITEKTURPRIS TIL KLOSTER 

I SKIFER, TRÆ OG GLAS 

For 800 år siden opførte de første 

munke et kloster på øen Tautra 

i Trondheimfjorden, og den 25. 

marts 1207 – på Maria bebudelsesdag – 

holdt munkene indvielsen af Tautra Mariakloster. 

Reformationen og ikke mindst tidens 

tand har gjort, at det gamle kloster 

i dag henligger som en ruin på øen. Nu 

har syv nonner afløst munkene, og dis- 

se handlingens kvinder har skabt grundlaget 

for et nyt kloster på Tautra. En arkitektonisk 

perle, som i februar 2007 

modtog Forum AID-prisen for bedste arkitektur 

i norden. 

Det nye klosterbyggeri er tegnet af arkitektfirmaet 

Jensen og Skodvin i Oslo, 

som har haft en tæt dialog med nonnerne 

om planlægning og projektering af 

klostret. Der stilles store krav, når det 

6 G L A S 0 2 2 0 0 7


Den flotte trækonstruktion 

under glastaget. 

skal være en bygning, som skal bruges 

til bøn, arbejde, spisning, søvn og fritid 

samtidig med, at hele byggesummen skal 

skaffes ved gaver. I alt var der brug for at 

skaffe 45 millioner kroner. 

Analyser af arbejdsgange 

Ved at lave analyser af, hvorledes arbejdsgange 

og samværet i klosteret fungerer, 

har det været muligt at reducere det oprindelige 

areal med 30 procent ved at lave 

en bygning stort set uden gangarealer. 

Klosteret er på godt 2.000 kvadratmeter 

og udført i limtræ i fyr og bøg, skifer 

og glas. Klosterets centrale kirkerum har 

et tag af glas, der sikrer, at himmelens altid 

foranderlige lys sammen med tagkonstruktionens 

fletværk af limtræ giver et 

flot og skiftende spil af lys og skygge i kirkerummet. 

Oprindelig var det planlagt, 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

7


at kirkerummet skulle have haft skifertag, 

men omkostningerne var for høje, 

så derfor blev det besluttet at lave et glastag 

med energiglas med u-værdi 1,0. 

Den valgte løsning med glastag var 

mulig nu, inden man også i Norge strammer 

kravene til glassets isoleringsevne. 

Der kan godt laves glasruder, som opfylder 

fremtidens krav, men det vil være dyrere 

ruder. For at kompensere for kompromiset 

med hensyn til valg af glas, 

opvarmes klostret ved indvinding af varme 

fra fjorden. 

Udsigt over fjorden 

Der er også i facaden anvendt glas, så 

nonnerne har godt udsyn til omverdenen 

og den flotte natur oppe ved Trondheimfjorden. 

Klostret er en lille labyrint 

med gange, lysgårde og en klostergård, 

Om arkitekterne 

Jensen og Skodvin Arkitektkontor 

AS i Oslo drives af Jan Olav Jensen 

og Børre Skodvin. De startede 

firmaet sammen i 1995, og begge 

er uddannet fra Arkitekthøjskolen 

i Oslo. 

hvor nonnerne har deres personlige celler 

på 14 kvadratmeter hver. I klostret er 

også produktion, da nonnerne laver natursæber 

og creme af høj kvalitet, som 

sælges i Nidarosdomen og andre kirker, 

og som eksporteres til flere lande. 

Et særligt rum er spisesalen eller refektoriet, 

hvor alle spiser i tavshed siddende 

på samme side af bordet som i 

Leonardo da Vincis maleri, Den sidste 

Nadver. Nonnerne sidder med front mod 

panoramaudsigten ud over fjorden med 

den pragtfulde norske natur, hvilket sikkert 

er godt for både appetitten, fordøjelsen 

og roen. 

En lysende genopvækkelse 

Således lød juryens begrundelse: ”Selv 

om denne arkitektur har dybe rødder i 

traditionerne i den skandinaviske region, 

er Tautra Maria Kloster en fuldstændig 

unik bygning. Arkitekten har gjort 

et slidt og lurvet formsprog ny energi og 

relevans. At klæde Guds hus i et sådant 

plebejisk kostume indikerer stort mod og 

lyst til eksperimenter. Tautra Maria Kloster 

betegner en lysende genopvækkelse 

af skandinavisk arkitektur.” 

Under måltiderne har nonnerne bestandigt 

udsigten ud over fjorden. 

8 G L A S 0 2 2 0 0 7

G L A R M E S T E R I 

Kreativt 

rum 

i buet 

glas 

AF POUL HENRIK MADELUNG • Ved en ombygning på CEU Koldings skoleafdeling på 

Skovvangen i Kolding var ønsket at få et fleksibelt rum til kreative processer og møder tæt 

på det åbne kontorlandskab, som rummer nogle af de administrative funktioner på skolen. 

CEU Koldings afdeling på Skovvang 

har flere uddannelser med 

kreative elementer så som Frisør, 

Grafisk, Multimediedesignere og Hotel 

og Restaurant. Derfor vil man skabe 

gode forhold for de kreative processer. 

Skolen vil også gerne have deres holdning 

om mest mulig åbenhed understøttet 

af indretningen. I dialog med skolen 

har arkitekt Lars Edmund fra arkitektfirmaet 

Lars Edmund A/S i Kolding udviklet 

et lokale, der er adskilt fra de øvrige 

kontorer ved en glasskillevæg. Her kan 

deltagerne trække sig tilbage, men bliver 

ikke adskilt fra at kunne følge og fornemme 

det åbne kontorlandskab udenfor. 

Glasvæggen blev gjort buet for at underbygge, 

at lokalet skal bruges i forbindelse 

med de mere kreative arbejdsprocesser 

og møder. 

Lokalets fleksibilitet er øget, idet det 

er muligt at opdele lokalet med en flytbar 

væg, som ligeledes er lavet i glas. De 

øvrige vægge har whiteboards, hvor ide- 

erne kan skrives op. Der er valgt små 

skriveborde, så mødedeltagerne kan 

medbringe deres bærbare computer, og 

der er projektorer til at bringe budskaber 

fra computerne op på store skærme. 

Det er Glarmesterfirmaet Tarpgaard 

A/S i Fredericia, som har foretaget montering 

af glasset ved ombygningen. Det 

buede glas er lavet af 12 mm hærdet glas, 

som er blevet bøjet hos J. B. Ruden i Haderslev 

med en buelængde på 165 cm og 

en radius på 200 cm, hvorefter de 330 cm 

høje stykker glas er monteret med nogle 

få millimeters afstand i en specialfremstillet 

u-skinne i loft og gulv. Glasset er 

efterfølgende dekoreret med folie med 

en effekt som ved sandblæst glas. 

Der er ikke fuget mellem glassene, 

dels ud fra en overvejelse om det visuelle 

ved fugning, dels fordi den øgede lyddæmpning 

ved fugning i dette tilfælde vil 

være begrænset, når der er to glasdøre til 

lokalet. 

Specialfremstillet 

U-skinne monteret i 

gulvet holder glasset 

på plads. 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

9

T E K N I K 

Shark Solutions A/S har over flere år udviklet 

et større anlæg som både kan knuse 

almindeligt glas, termoruder, lamineret 

glas og bilruder. Det er unikt, at både 

glas og laminat genbruges. Anlægget 

klarer 18 tons lamineret glas i timen, så 

et anlæg forventes at kunne dække det 

danske marked. Tidligere stod anlægget 

i Sverige, men det er nu flyttet til Danmark. 

Se www.shark-solutions.com. 

AF POUL HENRIK MADELUNG • Der har været stigende omkostninger 

til bortskaffelse af affald, hvilket har øget interessen for 

genbrug. Gammelt glas, som har været anvendt som bygningsglas 

eller som bilruder, kan omformes til råstof som kan bruges i glasproduktion, 

isoleringsmaterialer, maling, beton mv. 

Der er ikke præcise tal 

på, hvor store mængder 

af planglas fra byggeriet, 

som bliver til affald hvert 

år. Ligeledes er er der heller ikke 

præcise tal på andelen, som bliver 

genbrugt, men der er ingen 

tvivl om, at der er et meget stort 

potentiale, hvis indsamling og 

genanvendelse sættes mere i system. 

ENSARTEDE REGLER 

Der er fire faktorer der spiller ind 

på genbrugsmængden. 

I dag er regler og affaldsafgif- 

Glarmesterfirmaet Tarpgaard A/S i Fredericia har i samarbejde 

med Heto-Dan Maskinfabrik udviklet en glasknuser, som 

kan adskille termoruder. Maskinen fungerer på den måde, at 

glasset stilles af på rampen, man trykker på en knap, og herefter 

vipper maskinen selv glasset op, og det knuste glas falder 

i første container, metalrammer i container nr. 2. En løsning, 

som kan være interessant for større virksomheder eller 

virksomheder som samarbejder. Se www.hetodan.dk. 

10 G L A S 0 2 2 0 0 7

T E K N I K 

FRA AFFALD 

TIL RÅSTOF 

har i dag mange egenskaber, en af disse er, at det ofte 

ter forskellige fra kommune til 

kommune. Det gør det svært at 

lave en løsning for mere genbrug 

af glas, som dækker hele landet. 

Regeringen er i februar 2007 

kommet med et udspil om affaldssektoren, 

som måske kan 

bane vejen for mere ensartede 

regler. 

EFFEKTIV 

LOGISTIK 

Der er behov for løsninger, som 

gør det let at samle genbrugsglas 

i virksomheder samt at få glas 

transporteret til steder, hvor der 

kan ske en videre forarbejdning. 

I Sverige har de eksempelvis 

udviklet en sammenklappelig 

container til formålet. 

RÅSTOFPRODUKTION 

Ved genanvendelse af planglas 

er det nødvendigt med forskellige 

former for adskillelse. Det kan 

være at få ruden ud af vinduesrammen, 

glasset ud af termorudens 

metalprofil, og det kan 

være adskillelelse af glas og folie 

i lamineret glas og bilruder. 

Til løsning af dette er der inden 

for det seneste år kommet 

to nye typer maskinanlæg i Danmark. 

Se fotografier og billedtekst. 

ANVENDELSE 

AF RÅSTOF 

I dag anvendes genbrugsplanglas 

især til produktion af Glasuld 

hos Isover i Vamdrup, men 

betalingen pr. ton genbrugsglas 

er ikke særlig høj, så der kunne 

skaffes ekstra tilskyndelse til 

genbrug af glas, når der bliver 

flere steder, hvor genbrugsglas 

kan anvendes. Glarmesterlauget 

vil i den kommende tid se på 

mulighederne for at forberede 

øget genbrug af affaldsglas, så 

det bliver lettere og gerne billigere 

at komme af med glasset. 

Både af hensyn til forbrugerne, 

glarmestrene og miljøet. 

Det voksende brug af 

• sikkerheds- og sikringsglas 

• forskellige kombinationer af hærdet og lamineret glas 

• de mange isoleringsvarianter inden for termoruder 

medfører, at fastsættelse af en korrekt forsikringsværdi 

kan være en kompliceret opgave. Disse ofte avancerede og 

kostbare ruder benyttes i dag både inden for hele erhvervs- og 

butikssektoren og inden for institutions- og boligsektoren. 

Endvidere er krav om brug af sikkerhedsglas aktuelt for 

adskillige kundegrupper, og en tillægsdækning som omfatter 

lovliggørelse vil således for mange kunder være en værdifuld 

udvidelse af glasforsikringen. 

Det er samtidig en god idé at få medforsikret kosmetisk 

beskadigelse, dekoration, sanitet, spejle, lysskilte og keramiske 

kogeplader. Vi påtager os - uden udgift og ulejlighed for kunden - 

arbejdet og ansvaret i forbindelse med vor 

besigtigelse af forsikringsstedet. 

Placer derfor glasforsikring i selskabet som er 

specialist på området. 

1903 100 år 2003 

DANSK GLASFORSIKRING A/S 

Gammel Kaplevej 3, 2830 Virum 

tlf. 45 87 13 66 fax 45 87 13 61 

www.danskglasforsikring.dk 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

11


AF ADAM PADE • Frem for at opføre et mere eller mindre interimistisk 

aflukke har Rederiforeningen valgt at gøre en dyd af en 

nødvendighed: Kopi- og printerfaciliteter er sat ind 

i en diamant af glas. 

I 

administrationssekretariatet på anden 

sal i Danmarks Rederiforenings 

prægtige domicilejendom i Amaliegade 

i København har man valgt at afskærme 

printere og kopifaciliteter med et 

glasbur – i daglig tale kaldet diamanten. 

Glasløsningen – udført på et sortlakeret 

skelet i stål – virker knap så indgribende i 

det søjlebårne, næsten atriumagtige rum 

og løser både et støj- og luftproblem med 

sit indbyggede ventilationssystem. 

Netop ”det knap så indgribende” har 

gjort, at glas er anvendt hyppigt i den 

fredede ejendom. Som ejere af en fredet 

ejendom, der løbende skal tilpasses 

tidens behov, har Rederiforeningen rigtig 

mange steder valgt at opføre glasvægge 

mellem kontorerne frem for mere eller 

mindre interimistiske og aldrig særlig 

kønne massive vægge. 

Opførte selv 

Rederiforeningen opførte selv domicilejendommen 

i kølvandet på Første Verdenskrig. 

Igennem årene har skiftende 

mode og moderne teknologi medført 

indretningsløsninger, som vi med den 

voksende glæde ved bygningskultur i dag 

tager afstand fra – herunder forsænkede 

lofter, lystofrør og ruminddelinger, der 

ikke respekterer den oprindelige arkitektur. 

Fra midten af 1990’erne og endnu i 

dag arbejder Rederiforeningen målbevidst 

henimod at føre den mange tusind 

kvadratmeter store ejendom tilbage 

til fordums pragt. Fordi foreningen selv 

er bygherre og har beboet ejendommen 

gennem årene, er der nem adgang til de 

oprindelige bygningstegninger. 

Retableringsarbejderne blev indledt 

med at søge ejendommen fredet, og siden 

da har foreningen investeret adskillige 

millioner kroner i at genskabe 

den pragt, bygningen oprindelig var opført 

med. Hensigten med det pompøse 

Kopi og print bag 

glas og stål 

byggeri, der stod færdigt i 1922, var ikke 

mindst at manifestere Rederiforeningen 

som en betydelig erhvervsorganisation 

og som et attraktivt fælles mødested 

for rederne. Fra starten blev de mange ledige 

kvadratmeter udlejet til organisationer 

og virksomheder forbundet med 

søfart, og ejendommen kan i dag betegnes 

som et Søfartens Hus med et hav af 

små og mellemstore organisationer – fra 

”Diamanten“ – indeholdende 

kopi- og printfaciliteter 

– en glaskonstruktion 

udført på et skelet af 

sortlakeret stål. 

12 G L A S 0 2 2 0 0 7


Danmarks Maritime Fond til Skibsteknisk 

Selskab – og endnu en enkelt reder 

som lejere. Undervejs har været foretaget 

farveafdækninger, gammelt inventar er 

fundet frem og frisket op, toiletfaciliteterne 

er på en gang moderniseret og stilmæssigt 

ført tilbage, og kabelføringerne 

er flyttet fra de nedsænkede lofter til kanaler 

under de massive trægulve. 

I 10 mm 

floatglas 

Glasløsningen i administrationssekretariatet 

på anden sal er leveret af Facade 

Kompagniet A/S i Brøndby. Principskitsen 

er tegnet af arkitekt Arndt Ottendahl, 

mens den praktiske konstruktion 

er udtænkt af Facade Kompagniet. Glasset 

er konventionelt 10 mm hærdet floatglas, 

og komponenterne er fuget og limet 

sammen. 

Både på anden og tredie sal findes 

glasvæggene som rumdelere. Beskæringen 

af glasset respekterer rummenes oprindelige 

inventar og dimensioner – herunder 

ikke mindst de velbevarede og nu 

istandsatte stuklister. 

Hovedansvarlig for de omfattende 

bygningsarbejder er administrationschef 

Dan Pode Poulsen. 

»Glasløsningen har været drøftet med 

Kulturarvsstyrelsen, der naturligvis helst 

ser så meget af den oprindelige ejendom 

bevaret som muligt, men som også anerkender 

behovet for, at ejendommen skal 

fungere. En glasvæg virker ikke ”stationær” 

på samme måde som en massiv væg 

og kan let fjernes igen,« siger Dan Pode 

Poulsen og tilføjer, at udfordringen overalt 

har været at finde den rette balance 

mellem et funktionelt arbejdsmiljø for 

medarbejderne og æstetikken. 

Blandt andet 

på 2. sal er anvendt 

glas som 

vægadskillelser 

med skyldig 

respekt for det 

eksisterende 

inventar. 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

13


Glas på de skrå 

brædder 

AF CASPER CHRISTENSEN • Glas og aluminiumsplader til montrer på Amalienborg og 

Rosenborg bliver skåret og samlet på stedet. Det gør det muligt at tilpasse montrerne til 

gulvets hældning. 

Som oftest når man træder ind i 

museer eller andre steder, hvor 

værdifulde effekter udstilles, bliver 

man konfronteret med montrer. Firkantede 

montrer, monteret i profiler eller 

rammer, der reducerer udsigten og 

forøger indtrykket af, at den besigtigede 

genstand er spærret inde som en fisk i et 

akvarium. 

En behagelig undtagelse er flere udstillinger 

på Amalienborg og Rosenborg 

Slot, hvor glarmester Cai Christensen 

A/S, Roskilde, i henholdsvis tolv og ti år 

ved hjælp af glas har arbejdet med udstillingsmontrerne. 

Det altid gældende krav 

er, at der ikke må bruges skruer og søm. 

Montrerne er derfor som oftest udelukkende 

fremstillet af glas, der er fuget 

sammen. 

En undtagelse er ”fjernsynsmontrerne” 

på Amalienborg. Montrerne er udført 

i gyldent eloxeret Alucubond (4 mm 

sandwich-konstruktion med to lag aluminium 

med et sort lag plastik imellem). 

Den gyldent eloxerede aluminiumsplade 

er udvalgt, fordi den står godt til det 

gyldne interiør, tapetet og de forgyldte 

paneler. Aluminiumspladerne til brug i 

montrerne er bukket på stedet. Herefter 

er glasset monteret. Der er anvendt 

Amiran (antirefleksbehandlet glas) for at 

undgå generende refleksioner i glasset. 

Når udstillingen i montren skal ændres, 

hejses glasset op i skinner bag aluminiumspladen. 

Tilskåret og samlet 

på stedet 

Fremgangsmåden ved fremstillingen af 

glasmontrerne er, at glasset bliver tilskåret 

og samlet på stedet. På Rosenborg er 

foyeren i udstillingsbygningen brugt som 

arbejdsplads med glasset på en buk og et 

skærebord til at udskære glasset på. 

Hvad enten montrerne er monteret 

på sokkel eller direkte på gulvet, er den 

største udfordring, at der ikke er brugt 

opklodsning for at gøre glaskanterne 

vandrette. Glasset er derfor skåret skævt 

efter gulvets hældning og ujævnheder 

for at få montren til at fremstå med lige 

vinkler og kanter. Montrerne er derfor 

specielt designede til hver sin unikke placering. 

En yderligere fordel ved dette er, at 

montrerne kan formes efter udstillingen 

– for eksempel med skrå sider. Dette er 

yderligere med til at fremhæve udstillingen 

og fjerne den snigende akvarietanke 

der ofte bliver udtrykt. 

Belysning 

med LED 

Cai Christensen står også for meget af belysningen 

i montrerne. Som oftest bruges 

der LED-lys (Light Emitting Diode). 

14 G L A S 0 2 2 0 0 7


Glasset til montren er tilskåret 

på stedet og monteret 

direkte på gulvet, 

tilpasset gulvets ujævnheder. 

Th.: Alu-pladerne til 

montrerne er også bukket 

på stedet. Ved ændring af 

udstillingen kan glasset 

hejses af. 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

15


Montren er formet efter 

udstillingen. Frontglasset 

er monteret sidst, efter 

at de udstillede dele 

er sat på plads. 

Christian IV’s krone. Bemærk 

de seks hulspejle, 

der reflekterer lyset fra 

ét spot op på kronen. 

Fordelene ved at bruge LED lys er, at de 

ikke afgiver hverken varme eller UVstråler, 

at de bruger meget lidt strøm, 

samt at de giver et flot lys. Samtidig kan 

ledningsføringen gøres nærmest usynlig. 

Ledningen kan løbe langs samlingerne 

mellem glassene og lagene mellem glassene 

kan være strømførende. 

Firmaet var også behjælpelig med en 

kreativ løsning, da der opstod et problem 

med belysningen af Christian IV’s krone i 

skatkammeret, som ligger under Rosenborg 

Slot. Den eneste belysning, kronen 

havde, var et enkelt spot placeret i loftet 

lodret over kronen. Den leverede løsning 

var at montere seks hulspejle i en 

cirkel under kronen. Dermed reflekteres 

lyset op på kronen nedefra samtidig med, 

at spejlene virker som forstørrelsesglas. 

16 G L A S 0 2 2 0 0 7

A K T U E L T 

 

STABILT ÅR FOR 

 

 

GLASBRANCHEN 

 

 

 

 

 

 

Danmarks Statistiks tal for det indenlandske 

salg af industriens produkter viser, at år 

2006 har været et stabilt år, hvor der mod 

slutningen af året er en lille stigning i energiruder 

og et fald i termoruder. 

Termoruder udgør i år 2006 en tredjedel 

af statistikkens tal, hvilket godt kan undre, 

når producenterne har ens pris på termoruder 

og energiruder, samt at der de seneste år 

er kørt kampagne for fordelene ved energiruder. 

Mængder er antal kvadratmeter pr. kvartal. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

År 2006 blev året, da importen fra Tyskland 

og Polen gennem hele året overgik den danske 

industris produktion. 

Grafen viser, at den øgede aktivitet i byggeriet 

i disse år og den store anvendelse af 

glas er blevet klaret ved øget import. De totale 

mænger i år 2006 er 47 procent over år 

 

2004, og i samme periode er import fra Tyskland 

og Polen tredoblet, mens den inden- 

 

 

landske produktion er mindsket 15 procent. 

 

Mængder er antal kvadratmeter pr. kvartal. 

 

bekaert_glas_0705.eps 2007-04-19 16:38:14 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: www.statistikbanken.dk 

C 

M 

Y 

CM 

MY 

Løsdele til ethvert formål 

Fra 59,- 

AISI 316 

CY 

CMY 

K 

TLF. +45 7020 2564 · WWW.CROSINOX.COM 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

17

K U N S T 

Reflektor-skulpturen bryder 

amfiteatertrappens linier 

samtidig at trappetrinenes 

linier overføres til 

skulpturen via spejlglas. 

Spejltræet 

på DPU 

AF POUL HENRIK MADELUNG • Et fældet træ 

udført I glas og aluminium danner en avanceret 

afslutning på et trappeforløb ved DPU. 

En bunden opgave med at lave et 

kunstværk til en vanskelig plads 

foran Danmarks Pædagogiske 

Universitet er blevet løst af billedhugger 

og maler Torben Ebbesen ved at skabe 

et fældet træ, som hviler på trappen ved 

pladsen. Skulpturen er 15 meter lang og 

4,5 meter høj. 

Reflektor giver flotte spejlinger på 

pladsen og kaster lyset på omgivelserne 

med forskellig styrke afhængig af solens 

vinkel i forhold til skulpturen. Udover at 

skulpturen udvider pladsen, så byder Reflektor 

også forbipasserende en spejlingsmulighed, 

som benyttes til at tjekke, at 

tøjet sidder, som det skal. 

Skelet 

i rustfrit stål 

Kunstværket er lavet med et skelet af 

rustfrit stål og aluminium, som er beklædt 

med spejlglas. Glarmesterfirmaet 

Gustav Sørensen & Søn ApS i Rødovre 

har stået for glarmesterarbejdet i forbindelse 

med kunstværket. Der er anvendt 

6 mm dobbelt spejlglas, hvor spejlet også 

på bagsiden har en glasoverflade, som 

indkapsler spejlets sølvbelægning, så belægningen 

er beskyttet mod fugt. Det er 

samme type spejlglas, som med fordel 

kan anvendes i vådrum. 

18 G L A S 0 2 2 0 0 7

K U N S T 

Kunstneren er Torben Ebbesen, født i 

1945, billedhugger og maler, medlem 

af Den Frie Udstilling og Medlem af 

Kunstnersamfundet. Torben Ebbesen 

har tidligere arbejdet med glas og 

spejle, bl.a. har han lavet ”Gadespejlet” 

på Psykologisk Institut i Nobelparken 

på Århus Universitet. 

Glarmesterfirmaet har slebet og poleret 

kanten, og de forskellige stykker 

spejlglas er monteret på stedet af Gustav 

Sørensen & Søn ApS, da skulpturens skelet 

også blev samlet på pladsen. Der er 

fuget ved alle kanter for dels at lave en 

pæn afslutning dels for at lave en god beskyttelse 

af spejlet mod den store vejrpåvirkning, 

der er ved den udendørs placering. 

På den øvre kant er skulpturen beklædt 

med rustfrie stålplader af hensyn 

til ekstra styrke, hvis der skulle være 

nogle, som vælger at kravle oven på 

skulpturen. 

sine ender, såvel oppe som nede, afsluttes 

muren af nogle vinkelret påsatte skiver, 

ligeledes spejlbelagte. Muren har tre 

lokale udbygninger: en på hver side og 

én på murens overkant. Fordi alle skulpturens 

dele på de vertikale sider er beklædt 

med spejlglas, genspejles ikke blot 

omgivelserne, men også dele af skulpturens 

egen overflade. Spejlskulpturen viser 

spejlbilleder af sig selv. 

Det er et radikalt træk, at Reflektor i 

al sin længde ikke er placeret på en horisontal 

flade, men strækker sig skråt ned 

ad trappen. Den lange skulptur næsten 

falder ned ad bakken, som var et af de 

høje bøgetræer i parken bagved væltet i 

en storm, revet op med rødder og af vinden 

slynget hen på trappen og helt ned i 

den nye amfiteatralske plads med travertinbelægning,” 

hedder det. 

Henrik Reehs bog ”med rum som 

ramme“ om Torben Ebbesens værker er 

en rejse gennem Københavns forstæder 

fra øst til vest. Den viser undervejs, hvorledes 

Ebbesens forskellige kunstværker beriger 

nutidens fællesrum. Bogen udkommer 

på Borgens forlag i efteråret 2007. 

Væltet i storm 

Skulpturen omtales i en kommende bog 

af Henrik Reeh, lektor i moderne kultur 

ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, 

Københavns Universitet: 

”Skulpturen er formet som en spejlmur, 

der vokser i højde, jo længere man 

når ned mod pladsens bund. For hver af 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

19

T E K N I K 

NANOTEKNOLOGI – 

FORSKNING 

I DVÆRGENES RIGE 

I nanoteknologien arbejder man med materialer i molekylær målestok. Der er spændende 

perspektiver i anvendelse af nanoteknologi inden for glarmesterfaget. Artiklen her er en 

status over, hvordan nanoteknologien har vundet og fortsat vinder indpas i faget. 

bruges direkte af forbrugeren, eller kan det 

anvendes i industrien uden at få for stor indflydelse 

på den samlede produktionsproces 

Der er tale om en kombination af materialevidenskab, 

kemi og procesteknik. 

PRODUKTER OG 

ANVENDELSE 

I de senere år har man formået at udvikle og 

markedsføre belægningsmaterialer til forskellige 

anvendelser. Universelle ”mirakelmidler” 

kan – end ikke den nyeste teknologi – dog 

stadigvæk ikke frembringe. Gang på gang 

forventes der af nanoteknologien løsning af 

hidtil uløselige problemer. Den dag i dag er 

vi ret ofte nødt til at henvise til, at fysiske og 

kemiske love ikke kan sættes ud af kraft. Ved 

siden af det teknisk mulige er der behov for 

en klar problembeskrivelse som forudsætning 

for udvikling af nye produkter. 

Til dato har det således blandt andet været 

muligt at udvikle belægninger til glas, 

metal, plast, tekstiler træ og sten. Belægningernes 

funktion er blevet optimeret til den 

AF DR. MICHAEL OVERS, 

Nanogate AG 

Dr Michael Overs har studeret kemi ved 

Westfälischer Wilhelms-Universität i 

Münster og er i dag produktchef inden 

for bygning og interiør hos virksomheden 

Nanogate AG. 

Fig. 1 

Alle taler om nanoteknologi som 

fremtidens teknologi – og dette selv 

om man kun vanskeligt kan forestille 

sig de størrelser, vi her taler om. 

Nanoteknologien kan også anvendes ved 

belægninger på glasoverflader. Ved brug af 

sådanne belægninger opnår man på glasset 

overfladestrukturer på molekylært niveau, 

som frembringer helt nye effekter. I det følgende 

redegøres for hvilke typer belægninger, 

der giver hvilke effekter, og på hvilke typer 

glas, de kan bruges. 

For en del år siden ansås nanoteknologien 

alene som videnskab. Forskernes mål var at 

finde fuldstændig nye og revolutionerende 

løsninger på de mest forskellige problemer. 

Man opnåede dog ikke med de første tilløb 

i laboratorieopstillinger det afgørende 

gennembrud. 

Det afgørende er kombinationen. 

Man indså ofte ikke, at der ved udviklingen 

af et nyt produkt skal afklares yderligere 

centrale spørgsmål: En effekt kan ikke 

uden videre overføres på et hvilket som helst 

emne. Hvad der virker på glas, behøver ikke 

at give den samme effekt på plast, metal eller 

sten. Kravene fra industrien og fra forbrugerne 

går langt videre end de første virkninger. 

Hvilke emner giver effekt Hvilken 

holdbarhed kan opnås, og hvilke miljøregler 

skal der tages hensyn til Kan et produkt let 

Fig. 2. Skematisk opbygning af en 

vandafvisende belægning til klart 

glas. 

20 G L A S 0 2 2 0 0 7

T E K N I K 

konkrete anvendelse. Når det drejer sig om 

glas, findes der ikke kun et produkt men en 

lang række forskellige systemer, der for eksempel 

adskiller sig fra hinanden ved funktion 

og forarbejdning. 

EASY-TO-CLEAN-BELÆGNINGER 

TIL KLART GLAS 

Til klart glas har der i nogle år på markedet været 

forskellige systemer, hvis mål er at begrænse 

tilsmudsning af ruden, at gøre rengøring 

lettere eller beskytte mod vedvarende beskadigelse. 

De vigtigste teknologier er vist i fig.1. 

Alle disse materialer kan inddeles i to 

grupper. De hydrofobe, vandafvisende belægninger 

(fig. 1 a-c) og de hydrofile belægninger, 

som får vandet til at danne en film (fig. 1 

d). 

En af de første vandafvisende belægninger 

var belægninger på polymer- henholdsvis 

silikonebasis. (fig. 1 a). Belægningens virkning 

består i, at man frembringer en mere eller 

mindre olieholdig film på glasset, således 

at vand og vandholdig snavs hæfter mindre 

godt på glasset. Disse belægninger er dog 

enten ikke eller kun svagt forbundet med 

glasset og giver derfor, trods meget gode resultater 

i begyndelsen, kun en begrænset 

holdbarhed. Desuden opstår ved belægningen 

en glat overflade, som føles olieholdig. 

Dette kan ved bearbejdningen af sådanne 

systemer give følgende negative konsekvenser: 

Hærdede brusekabiner skal ofte forsynes 

med klemprofiler, som ikke altid får optimal 

vedhæftning på det belagte glas. Også transporten 

kan blive vanskeligere, da ruderne let 

kan glide i hånden eller i vakuumsug. 

Nyere belægningssystemer er ikke kun 

vandafvisende men også olieafvisende (fig. 

1. b). Belægningerne er kemisk fast forbun- 

det med glasset og dermed væsentligt mere 

holdbare. Belægning kan på en måde sammenlignes 

med en græsplæne (fig. 2). De 

vandafvisende funktioner er som græsstrå 

placeret tæt ved hinanden og lodret på overfladen. 

Hver vandafvisende funktion er både 

fast forbundet med glasset og via et netværk 

med de andre vandafvisende funktioner. Ved 

denne metode opnås en høj stabilitet i belægningen 

samtidig med en beskeden tykkelse 

af belægningen. 

BESKEDENT 

MATERIALEBEHOV 

Fordelene: Der er kun behov for meget beskedne 

mængder materiale, belægningen er 

usynlig og forandrer næsten ikke fornemmelsen 

af overfladen. Håndteringsproblemer og 

problemer med vedhæftning af klemprofiler 

optræder ikke. 

næst 

Verdens mindste kran 

Max loft 3,4 m x 3 tons 

Max. bom-længde 15,5 m 

Totalbredde 1,38 m 

Dieseldrevet 

Max. tryk 0,36 kg/cm 2 - gør den i stand 

til at færdes på alle underlag, 

lige som lillebroderen! 

Farbriksparken 24 

2600 Glostrup 

Tlf. 39 56 19 30 

www.sømod.nu 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

21

T E K N I K 

Og hvad er så 

nanoteknologi 

Udtrykket nanoteknologi kommer 

fra det græske ord nanos = dværg 

og er et samlebegreb for forskellige 

teknologier, som beskæftiger sig med 

materialer i størrelsen op til 100 nanometer. 

En nanometer er lig med 1/1.000.000 millimeter. 

I nanoteknologien arbejder man med 

materialer i molekylær målestok. Nanostrukturer 

og dele deraf har særlige kemiske og fysiske 

egenskaber. Nanoteknologien benytter 

målrettet disse egenskaber for at udvikle nye 

egenskaber. Teknologien anses som en nøgleteknologi 

i det 21. århundrede. 

En anden teknologi, som også kan henregnes 

til de hydrofobe belægninger, er de superhydrofobe 

belægninger (fig. 1 c forrige 

side). I modsætning til typerne 2 a og 2 b er 

der her behov for en yderligere strukturering 

af overfladen, før den vandafvisende belægning 

påføres. Sådanne belægninger er endnu 

ikke særligt udbredte på grund af uløste problemer. 

På hydrofile belægninger danner vand ingen 

dråber (fig. 1 d), men en film af vand. 

Når der er tale om ren hydrofil belægning, er 

denne effekt baseret på en porøs uorganisk 

belægning, som vandet indgår i. Når overfladen 

snavses til, skal vandfilmen danne en 

”mur”, således at snavs let kan skylles bort 

af yderligere vand. Fotokatalytiske belægninger 

indeholder yderligere titanoxid, som ved 

bestråling med UV-lys af vand og ilt danner 

aggressive radikaler, som er i stand til at nedbryde 

organisk snavs. 

FORSKELLIGE 

PÅFØRINGSMETODER 

Teknikken ved påføring af en superhydrofob 

belægning, en permanent hydrofil eller 

en fotokatalytisk belægning er ret kompleks 

og kan normalt kun foretages af specialfirmaer. 

De hydrofobe og oleofobe belægninger 

kan påføres med ganske enkle midler. De 

gør det derfor muligt for enhver, der arbejder 

med glas, at fremstille og tilbyde forbedrede 

glastyper. Der findes afhængigt af størrelse 

og mængde af glasset forskellige passende 

metoder til forædling af glasset i henhold til 

industriens kvalitetskrav. 

Poleringssystemer har den fordel, at de har 

en beskeden emission, og at de kræver beskedne 

investeringer og kan anvendes også 

på mindre opgaver. Overfladerne kan påføres 

ved håndkraft med en klud eller halvautomatisk. 

Desuden kan processen forbedres ved 

at bruge et tilpasset arbejdsbord eller ved 

at kombinere belægningsprocessen med et 

glasvaskeanlæg. 

Sprøjtesystemer kan anvendes manuelt 

med en sprøjtepistol eller med et fuldautomatisk 

sprøjteanlæg. Disse blev udviklet for 

at kunne bearbejde større mængder glas. Ved 

den manuelle påføring skal der på grund af 

aerosoldannelse bruges åndedrætsværn. For 

at undgå risiko for sundhedsskader på andre 

medarbejdere og for at undgå, at andet glas 

i nærheden ikke bliver uønsket belagt, må en 

udsugning anbefales. Størrelsen af investeringen 

i et automatisk anlæg er afhængig 

af mængde, glastype samt valgt anlægstype, 

som kan række fra et enkelt modul til et 

komplet anlæg. 

Der findes anlæg såvel til projektorientere- 

– En kanyle afsætter 

en dråbe vand på en 

glasskive. Dette bliver 

udført med en såkaldt 

kontaktvinkelmåler. 

Med dette apparat bestemmer 

man belægningens 

evne til at afvise 

vand. 

22 G L A S 0 2 2 0 0 7

T E K N I K 

Salgsassistent søges til glasfirma 

i Hamborg 

de opgaver som til serieproduktion. Ligeledes 

findes systemer til mobilt arbejde. 

ANVENDELSE AF NANOBELÆGNINGER 

Brugen af vandafvisende glasbelægninger 

er på en del områder blevet til normen. Ved 

glasbrusekabiner på grund af en overflade, 

som er lettere at rense, og som hindrer kalkaflejringer 

på glassset. Ved bilruder for at 

forbedre udsynet, og ved glas i skibe kan belægningen 

beskytte mod korrosion fra saltvandet. 

Andre anvendelser er mulige, men 

opfylder ikke altid kundens forventninger. 

Således kan en vandafvisende belægning i 

en udestue føre til en forsinket tørring og en 

øget tendens til belægning, men ofte ikke til 

den af kunden ønskede forlængelse af rengøringsfrekvensen. 

Det samme gælder solcellemoduler, 

som måske skal renses mindre 

hyppigt, men hvor der ikke kan loves en højere 

virkningsgrad. 

PåføreLsesmetoder 

og anvendelser. 

Søges: 

Dynamisk, udadvendt og energisk person, med lyst til et 

arbejde som salgsassistent i glasgrossistfirma i rivende 

udvikling i Hamborg. Du trives i en travl og varieret hverdag 

med stor kundekontakt. Din arbejdsdag tilrettelægges af dig 

og salgsdirektøren, i samarbejde med kompetente kolleger. 

Du bliver et væsentligt knudepunkt mellem salg, kunder og 

kolleger. 

Arbejdsopgaver: 

Salgsassistance A-Z fra kontoret i Hamborg for vores 

danske salgsdirektør. 

Tilbydes: 

• Spændende job i yngre team, hos en velfungerende tysk 

glasgrossist, der arbejder i Tyskland og omkringliggende 

lande. 

• God løn og favorable ansættelsesvilkår. 

• Dansk mentalitet på arbejdspladsen (dansk direktør og 

dansk salgsdirektør for Danmark). 

• Assistance med evt. flytning og boligsøgning. 

Din profil: 

• Du ved, hvad der skal til for at yde salgsassistance for 

sælgere i marken. 

• Du har flair for sprog – såvel tysk som engelsk. 

• Du kan gøre brug af MSOffice-pakken. 

• Du kan godt købmandskab. 

• Du har gode formuleringsevner i såvel skrift som tale. 

• Du har lyst til at prøve job i udlandet. 

Ansøgningsfrist: 21. maj 2007. 

Tiltrædelse: Snarrest. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe 

til Direktør Darko Grnjak +49 40 75 20 19 11 eller til 

Salgsdirektør Ole Engelbreth +45 70 25 54 52. 

Kortfattet ansøgning stiles til: Darko Grnjak. 

KAB ALLGLASS GmbH 

Schmidts Breite 17 

21 107 Hamborg 

Tyskland 

www.allglass.de • Mail: dg@allglass.de 

KAB ALLGLASS GmbH er et grossistfirma med en del 

egenproduktion, der primært servicerer kunder med 

bygningsglas indv./udv. Bl.a. hærdet glas, lamineret glas, 

hærdet lamineret glas, bøjet glas, floatglas, spejle, u- 

profilglas, glas/beslag løsninger. Ofte objektleveringer 

til faste aftagere. Ligeledes glas i kasser til grossister, 

glarmestre og glasforarbejdende industri. 

Fortsættes i næste nummer med omtale 

af belægninger på matteret glas. 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

23

T E K N I K 

FOTOS: GLASSFILM ENTERPRISES INC. 

OPTISK TRYLLERI 

AF LISE LOTTE RAUNKJÆR • Ny filmtype monteret på glas gør det muligt at styre 

transparens og indsyn på en helt ny måde. 

En af glassets væsentligste egenskaber 

er dets transparens. Glasset bliver dermed 

kilde til meget af det dagslys, vi 

kan nyde inden døre. Gennemsigtighed går 

dog ikke godt i spænd med uønskede nysgerrige 

blikke. 

At give køb på mængden og kvaliteten af 

dagslyset er oftest et nødvendigt onde, når 

muligheden for indsyn skal forhindres. Ny 

film monteret på glasset gør det muligt at 

styre transparens og indsyn på en helt anden 

måde end før set. 

Bevæger man sig forbi en rude med Lumisty 

Film, vil man opleve, at glassets gennem- 

24 G L A S 0 2 2 0 0 7

T E K N I K 

En trist udsigt kan – om ikke 

ændres – så dog sløres. 

sigtighed ændrer sig for hvert skridt, man 

tager. Muligheden for at se igennem glasset 

afhænger af beskuerens synsvinkel. Lumisty 

Film påføres glasset i 1,25 m brede baner. 

Filmen kan monteres lodret eller vandret, og 

monteringsretningen har betydning for den 

effekt, der opnås. 

3 FILM – 6 EFFEKTER 

Effekten afhænger også af den anvendte 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pilkington Service 

Ny håndbog: GLASFAKTA 2007 

nyt dataprogram: SPECTRUM 

nyt energiglas: Optitherm S3 

alt CE-mærket 

ses på www.pilkington.dk 

A member of NSG Group 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

25

T E K N O L O G I 

Om uigennemsigtigheden 

optræder 

i et vandret eller 

et lodret område 

set fra beskuerens 

synsvinkel, afhænger 

igen af monteringsretningen. 

MF -1515 MF -2555 MF -2555 

+15 o 0 o -15 o 

+55 o +25 o 

0 o 

+55 o +25 o 

0 o 

-25 o -55 o 

MF -1515 MF -2555 MF -2555 

+55 o 

+15 o 

+25 o 

0 o 

-15 o 

1,25 m. 

+55 o 

+25 o 

0 o 0 o 

-25 o 

1,25 m. 

-55 o 

filmtype. Uanset om glasset betragtes udefra 

eller indefra, vil resultatet dog være det 

samme. 

Der findes tre typer Lumisty Film. Den ene 

blokerer gennemsynet i en vandret bane i 

beskuerens øjenhøjde, hvis filmen er monteret 

vandret. Hvis samme type film monteres 

lodret, vil filmen hindre beskueren i at se 

gennem glasset i en lodret bane umiddelbart 

foran beskueren. 

De to andre typer film skaber uigennemsigtighed 

i en vinkel på 25˚ – 55˚ målt i forhold 

til beskuerens synsvinkel. Om uigennemsigtigheden 

optræder i et vandret eller 

et lodret område set fra beskuerens synsvinkel, 

afhænger igen af monteringsretningen. 

Selve montagen af Lumisty film adskiller 

sig ikke væsentligt fra montagen af anden 

film beregnet til glasoverflader. Filmen påføres 

glasset ved at fjerne den beskyttende 

folie og derpå presse den limbelagte side af 

filmen mod glasset med brug af sæbevand. 

SIDEGEVINSTER 

Ifølge producenten er der mange sidegevinster 

ved filmen. Sikkerheden øges, idet filmen 

vil holde sammen på glasstumperne efter 

eventuelt brud. Desuden blokerer filmen for 

98 procent af den UV stråling, der bleger eksempelvis 

bomuldsstoffer og møbler. 

 

( 

 

LUMISTY FILM 

Materiale: 

99 % polyester film og 1 % akryl baseret 

lim. 

Mål: 

Ruller af 12,25 x 15 m 

Anvendelse: 

Kan monteres på butiksruder, glasskillevægge 

etc. 

Begrænsninger: 

Filmen kan ikke monteres udendørs. 

Mere information: 

Glassfilm Enterprises Inc., www.lumistyfilm.com 

26 G L A S 0 2 2 0 0 7

GlarmesterTidender 

UDGIVET AF 

Glarmesterlauget i Danmark 

Sekretariatet 

Gothersgade 160 • 1123 København K 

T 3313 6510 

F 3313 6560 

W www.glarmesterlauget.dk 

REDAKTION 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

INDHOLD 

27 Laugsforsamlingen 2007 

ved Kolding Fjord 

27 Ny glasoverenskomst 

28 Repræsentantskabsmøde 

2007 

28 Autoglarmesterprisen gik 

til Silkeborg 

28 Autoglas med på Auto Teknik 

2007 

28 Rejsegilde 

29 Pragtvasen på vej 

29 Medlemsforhold 

Laugsforsamlingen 

2007 ved Kolding Fjord 

Årets Laugsforsamling holdes 

i år på hotel Koldingfjord. 

Selve Laugsforsamlingen 

er fastsat til lørdag 

den 12. maj 2007 kl. 10.00. 

I forbindelse med laugsforsamlingen 

afholdes der 

fredag eftermiddag repræsentantskabsmøde 

og fredag 

aften er der festmiddag. 

Ledsagerturen bliver en 

sejltur på Kolding Fjord. 

I forbindelse med Laugsforsamlingen 

præsenteres 

de nye hjemmesider for 

”Glas med Garanti” og for 

Glarmesterlauget. 

Også den nye sølvpragtvase, 

der markerer den nye 

laugsstruktur, vil være klar 

til forevisning. 

Selve Laugsforsamlingen 

har en dagsorden som an- 

Lørdag den 12. maj er Hotel Koldingfjord rammen 

om årets Laugsforsamling. 

ført nedenfor. 

Efter laugsforsamlingen 

1. Valg af dirigent 

2. Optagelse af nye medlemmer 

3. Overrækkelse af Laugets emblem i guld 

4. Hovedbestyrelsens beretning om Laugets 

virksomhed 

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til 

godkendelse 

6. Beretning og regnskab for de Lauget tilhørende 

legater og fonde 

7. Valg af Laugsoldermand 

8. Valg af Viceoldermand 

9. Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer 

10. Valg af kritiske revisorer 

11. Eventuelle forslag 

12. Fastlæggelse af næste års mødested 

13. Eventuelt 

kl. ca. 12.30 serveres frokost. 

Næste udgave udkommer september 

2007. Redaktionen slutter 

den 19. august. 

Ny glasoverenskomst 

Glarmesterlauget har afsluttet 

forhandlingerne sammen at arbejde for at 

mesterlauget og TIB om 

med Forbundet Træ-Industri-Byg 

om en ny glas- 

på alle områder. 

fremme glarmesterfaget 

overenskomst frem til Især to områder er blevet 

opprioriteret – øget 

1. marts 2010. Forhandlingerne 

er foregået i en indsats for mere kompetence 

og fælles fokus på 

positiv ånd og markerer 

en enighed mellem Glar- arbejdsmiljø. 

Andre nyheder i Glasoverenskomsten 

er øget 

orlov til fædre, mere 

fleksibilitet om arbejdstiden, 

mere kontrol med 

udenlandske arbejdere 

og løn i længere tid ved 

arbejdsskader. 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

Næste skolestart for nye 

elever er den 13. august 

27

ingsstruktur. 

Repræsentantskabsmøde 

2007 

På Hovedlaugsforsamlingen 2006 

indførtes i forbindelse med sammenlægningen 

af de to afdelinger med 

Lauget og dermed vedtagelsen af de 

nye laugsartikler et repræsentantskab 

bestående af lokalforeningsformænd 

og af formændene for Laugets 

interessegrupper og hovedbestyrelsens 

faste udvalg. 

Repræsentantskabet er tænkt som 

debatforum og bindeled mellem især 

lokalforeninger og Laugets ledelse. 

Repræsentantskabet skal således på 

sit møde vælge to mand til Laugets 

hovedbestyrelse. 

Årets repræsentantskabsmøde afholdes 

fredag den 11. maj 2007 kl. 

15.00 på Hotel Kolding Fjord forud 

for Laugsforsamlingen den 12. maj 

2007. 

Foruden at vælge de to medlemmer 

til hovedbestyrelsen skal repræsentantskabet 

drøfte og gerne 

vedtage et forslag til ny lokalforen- 

Fra venstre ses: Casper 

Christensen, 

Dansk Autoglas, 

Dennis Møller, 

Keld Henriksen og 

Poul Henning Vive, 

Pilkington Automotive. 

Autoglarmesterprisen 

gik til Silkeborg 

For anden gang er autoglarmesterprisen 

blevet uddelt, denne gang i et samarbejde 

mellem Dansk Autoglas og Pilkington 

Automotive. 

Prisen uddeles to gange om året i forbindelse 

med uddeling af svendebeviser på Glarmesterskolen 

ved Holbæk. Prisen gives til bedste autoglaspræstation 

under glarmesteruddannelsen 

og har en værdi af 2.000 kr. 

Vinder af prisen på vinterholdet 2007 

blev Dennis Møller fra Tinglev, der har 

stået i lære hos Kjeld Glarmester, Silkeborg. 

Autoglas er en integreret del af 

glarmesteruddannelsen. At skifte en 

Dennis Møller, Tinglev, modtog 

Autoglarmesterprisen, der er 

blevet uddelt for anden gang. 

autorude kræver uddannelse og kundskab, 

da autoglas i dag er langt mere end blot 

glas. Sættes en frontrude ikke forsvarligt i, 

går det ud over passagerernes sikkerhed, 

da frontruden både virker som stødpude 

for passager-airbagen samt forhindrer 

taget i at kollapse. Med prisen vil Dansk 

Autoglas og Pilkington Automotive gerne 

være med til at promovere autoglas og 

behovet for kvalificerede autoglarmestre. 

Rejsegilde 

Den 16. april var der rejsegilde i Audebo 

på den nye glarmesterskole uden for 

Holbæk. 

Byggeriet forventes klar efter sommerferien. 

Autoglas med på 

Auto Teknik 2007 

Også i år medvirkede 

Dansk Autoglas 

under Glarmesterlauget 

i autobranchens 

største 

fagmesse af sin art. 

Torsdag d. 15. til lørdag d. 

17. marts var der Auto Tek- 

nik 2007 i Fredericia messecenter. 

Messen var en fagmesse 

og blev i de tre dage besøgt 

af knap 10.000 fagfolk fra 

forskellige grene af autobranchen. 

Auto Teknik 2007 

arrangeredes af Danske Fagmesser 

A/S og AUTIG i et 

samarbejde med Autobranchens 

Fællesråd og fagbladene 

Motor Magasinet og 

Jern og Maskinindustrien. 

Som medlem af Autobranchens 

Fællesråd var 

Dansk Autoglas derfor med 

på messen som arrangør. 

Dette betød blandt andet, 

at Dansk Autoglas sammen 

med de seks andre organisationer 

i Autobranchens 

Fællesråd og AUTIG havde 

et stort fælles standområde, 

hvor hver organisation 

havde sin egen afdeling. 

Casper Christensen, konsulent 

for Dansk Autoglas 

deltog på standen hele messen 

og viste flaget for Dansk 

Autoglas. 

28 Laugskontoret har forskellige 

G L A S 0 2 2 0 0 7 

bannere til dit tårn.

Få statistiktal på løn via 

www.glarmesterlauget.dk 

Pragtvasen 

på vej 

Sølvsmed Per Saxen Møller 

er i færd med at forarbejde 

Glarmesterlaugets nye 

sølvvase, der udføres i anledning 

af sammenlægningen 

af de to afdelinger med 

Glarmesterlauget pr. 1. januar 

2007. 

Det økonomiske grundlag 

for anskaffelse af vasen 

kommer fra frivillige medlemsbidrag, 

og det er stadig 

muligt at bidrage ved at 

indbetale et beløb på konto 

4180-3330083832 mærket 

”pragtvase”. 

NEDENSTÅENDE ELEVER blev udlært som glarmestersvende 

den 16. februar 2007. Øverst fra venstre: Jes Bruns holt 

Olsen udlært hos E.B.O. Glas, Humlebæk; Rico Lau Hansen 

udlært hos Glarmester Gustav Sørensen og Søn, Rødovre; Dennis 

Møller udlært hos Kjeld Glarmester, Silkeborg; Jimmy Lønstrup 

Petersen udlært hos Gunnars Glas, Holstebro; Thomas Jensen udlært 

hos Thy Glasservice, Hanstholm; Kenneth Pommer Kongsbak 

udlært hos Glarmester J. Jensen & Søn, Espergærde. 

Nederst fra venstre: Martin Hammer udlært hos Glarmester 

Anton Guhle, Klampenborg; Julie Staal Danielsen udlært hos 

Glarmestre Snoer og Sønner A/S, København NV; Madie Janne 

Knudsen udlært hos Tarpgaard, Fredericia; Kaspar Søborg Mogensen 

udlært hos Glarmester J. Jensen & Søn, Espergærde. 

Det er endnu 

muligt 

at medvirke 

ved realiseringen 

af 

den vase, der 

skal markere 

Laugets 

struktur. 

MEDLEMSFORHOLD 

Jubilæer 

01. jun 100 års firmagrundlæggelse 

Palle Pallesen, Nordborg 

Reception kl. 12-16 på Café 

Friends, Storegade 27, 

6430 Nordborg 

28. jun 25 års etableringsjubilæum 

Robert Sillemann, Frederiksberg 

C 

01. jul 40 års optagelsesjubilæum 

Oluf Johansen (passiv), 

Frederiksberg 

Ingen reception 

06. jul 25 års firmagrundlæggelse 

Per Flindt Hansen, Fakse 

14. jul 40 års optagelsesjubilæum 

Helge Hansen (passiv), 

Rødovre 

Runde dage 

04. jun 60 års fødselsdag 

Svend Jørgen Breum Jensen 

(passiv), Herning 


Bernhard Guhle (passiv), 

Brøndby 


Vagn Eintoft, Fakse 


Finn Bonde Jensen, Nyborg 

11. jul 75 års fødselsdag 

Leif Jønsson (passiv), Odder 


Per B. Blumensaat (passiv), 

Randers 


Dennis Splidsboel, Esbjerg 

03. aug 65 års fødselsdag 

Preben Anton Guhle (passiv), 

Klampenborg 


Lars Peter Thomsen, Esbjerg 


Flemming Christensen (passiv), 

Nakskov 

Velkommen til 

nye medlemmer 

01. jan Kim Brian Sørensen, Slagelse 

Genoptaget 

01. jan Flemming Torp, Holte 

Optages efter § 6, stk. 2: 

Morten Hillemann-Jensen 

Glarmester J. Hillemann- 

Jensen, Kbh. Ø 

Frank Pedersen 

Glarmesterfirmaet Willy 

Christoffersens Eftf., Odense 

Overgået til passivt 

medlemskab 

01. jan Kjeld Grøndal Henriksen, 

Silkeborg 

01. jan Ove Krog-Mikkelsen, Odder 

Afgået ved døden 

15. jan Herman B. Olsen 

24. jan Ivan Sørensen, Århus C 

Reception 

Villy Nielsen holder reception den 16. 

maj 2007 Kl. 14-17 på privatadressen 

Fløjterupvej 1, 4682 Tureby i anledning 

af, at han fylder 50 år. 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

29

B R A N C H E R E G I S T E R 

ALUMINIUMSDØRE/ FACADER 

A/S VN Glas og Facadecenter 

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge 

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk 

AG Facader ApS 

Bjerringbrovej 68 • 2610 Rødovre 

Tlf 4494 4711 • Fax 4494 4721 

ag@agfacader.dk • www.agfacader.dk 

BL Glas og Alufacader A/S 

Strandvejen 51 • 4200 Slagelse 

Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524 

blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dk 

Husmer Glas og Facader 

Smedetoften 11 • 3600 Frederikssund 

Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273 

alu@husmer.dk • www.husmer.dk 

F. Weien Svendsen A/S 

Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby 

Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0011 

fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dk 

GGF A/S Glarmestres Glas og 

Facademontage 

Rugvænget 22A • 2630 Taastrup 

Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141 

gg@ggf.dk • www.ggf.dk 

Glarmestre Snoer og Sønner A/S 

Lærkevej 17 • 2400 København NV 

Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897 

snoer@snoer.dk • www.snoer.dk 

H.L. Facader 

Glarmester Hans Lundemann 

Ålholmvej 37 • 2500 Valby 

Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986 

info@lundemann.dk • www.lundeman.dk 

Zederkop A/S 

Høffdingsvej 16 • 2500 Valby 

Tlf 3630 2010 • Fax 3630 5095 

zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dk 

ALUMINIUMSGLASLISTER OG 

SILICONEFUGEMASSER 

DAFA A/S 

Holmstrupgårdvej 12 • 8220 Brabrand 

Tlf 8747 6666 • Fax 8747 6600 

dafa@dafa.dk • www.dafa.dk 

BLYRUDER 

Nordisk Glasmosaik A/S 

Skovlunde Byvej 18-20 • 2740 Skovlunde 

Tlf 4494 1030 • Fax 3969 8888 

schlager@mail.dk • www.schlager-glas.dk 

BRANDBESKYTTENDE GLAS 

Vetrotech Saint-Gobain North A/S 

Havnegade 39 • 1058 København K 

Tlf 7022 5258 

www.vetrotech.com 

BRANDJALOUSIER 

JSA Brand 

Postboks 46 • 8520 Lystrup 

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk 

BØJET GLAS 

J.B. Ruden 

Kløvervej 85 • 6100 Haderslev 

Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953 

EDB 

Finn Levinsen ApS 

Fredensvej 16 • 3060 Espergærde 

Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616 

finn@finnlevinsen.dk • 

www.finnlevinsen.dk 

GITTER 

JSA Sikring 

Postboks 46 • 8520 Lystrup 

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk 

GLASBESLAG 

Crosinox 

Hesselager 19 • 2605 Brøndby 

Tlf 4362 2563 • Fax 4362 2535 

www.crosinox.dk 

Ole Hansen Lellinge ApS 

Broenge 14 • 2635 Ishøj 

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk 

Dansk Glas & Facadecenter ApS 

Baldersbækvej 24-26 • 2635 Ishøj 

Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545 

info@glasogfacade.dk • www.glasogfacade.dk 

Glasteknik S. Thorball ApS 

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby 

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 

Mail@staps.dk • www.staps.dk 

GLASLEVERANDØRER 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


GLASLISTER 

C. Ljungdahl A/S 

Hejrevang 22 • 3450 Allerød 

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 

ljungdahl@ljungdahl.dk 

www.ljungdahl.dk 

GLASMONTERINGSMATERIALER 

DAFA A/S 

Holmstrupgårdvej 12 • 8220 Brabrand 

Tlf 8747 6666 • Fax 8747 6600 

dafa@dafa.dk • www.dafa.dk 

C. Ljungdahl A/S 

Hejrevang 22 • 3450 Allerød 

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 

ljungdahl@ljungdahl.dk 

www.ljungdahl.dk 

GLASSLIBNING, TILBEHØR 

Glarmester Gustav Sørensen 

& Søn ApS 

Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre 

Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705 

30 G L A S 0 2 2 0 0 7

B R A N C H E R E G I S T E R 

Glaseksperten 

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring 

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 

glas@glaseksperten.dk 

www.glaseksperten.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


HÆRDET GLAS 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



LAGER/TRANSPORT 

Tekimex International ApS 

Baldersbuen 21, boks 114 • 

2640 Hedehusene 

Tlf 4656 0343 • Fax 4656 0523 

info@tekimex.dk • www.tekimex.dk 

LYSSPEJLE OG MALING AF GLAS 

Glarmesterfirmaet E. Redtz Jensen A/S 

Døckerslundsvej 33 • 5000 Odense C 

Tlf 6612 3574 • Fax 6613 9124 

info@redtz.dk • www.redtz.dk 

MOTIVSANDBLÆSNING 

Glarmester Per Drejer 

Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C 

Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721 

pd@pdglas.dk • www.pdglas.dk 

Ballusign Decor-Glas 

Yderholmen 15 • 2750 Ballerup 

Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198 

info@ballusign.dk 

www.art-sweet-home.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


MØBELGLAS 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



PROFILSYSTEMER 

Sapa Building System 

Rolshøjvej • 8500 Grenaa 

Tlf 8632 6100 • Fax 8632 6663 

system@sapa.dk 

www.sapabuildingsystem.dk 

RÅDGIVNING 

Ole G. Jørgensen Rådgivende 

Ingeniørfirma ApS 

Gunnar Clausens Vej 24 B • 8260 Viby J 

Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470 

ogjoergensen@ogjoergensen.dk • 

www.ogjoergensen.dk 

Rambøll Danmark A/S 

Bredevej 2 • 2830 Virum 

Tlf 4598 6000 

www.ramboll.dk/facadeteknik 

SIKKERHEDSGLAS 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



SOL- OG SIKKERHEDSFILM 

Bekaert Specialty Films/Solargard 

Hestkøblund 34, 4. • 3460 Birkerød 

Tlf 2992 3251 

henrik.nygaard@bekaert.com • 

www.da.bekaertfilms.com 

DAKI Gruppen A/S 

Islevdalvej 124 • 2610 Rødovre 

Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3019 

daki@daki-dk • www.daki.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


SunGard Danmark A/S 

Naverland 21-23 • 2600 Glostrup 

Tlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dk 

TERMORUDER 

Niels Juel Pedersen A/S 

Transportbuen 13 • 4700 Næstved 

Tlf 5577 0158 • Fax 5572 2274 

njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dk 

PFH Glas A/S 

Industriparken 1 • 4640 Fakse 

Tlf 5671 3232 • Fax 5671 3574 

pfh@pfh-glas.dk 

TERMORUDEVENTILER 



Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • 

www.oleh-lellinge.dk 

VÆRKTØJ OG MASKINER 

CORNEGA ApS 

Holte Stationsvej 6, boks 3, 2840 Holte 

Tlf 4542 3078 • Fax 4542 4448 

Gundel & Bergstrøm ApS 

Vandmestervej 13 • 2630 Taastrup 

Tlf 4352 7122 • Fax 4371 1664 

gundex@gundel-bergstroem.dk • 

www.gundel-bergstroem.dk 



Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • 

www.oleh-lellinge.dk 

Glasteknik S. Thorball ApS 

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby 

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 

Mail@staps.dk • www.staps.dk 

Thermo-Kemi 

Oliefabriksvej 61, 2770 Kastrup 

Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266 

info@thermo-kemi.dk 

www.thermo-kemi.dk 

0 2 2 0 0 7 G L A S 

31

Magasinpost 

ID-nr.: 12884

GLA 02 OMB_EU - Glas med garanti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?