Vandplan og Natura2000plan Idéfasen 22. juni - Vordingborg ...

Vandplan og Natura2000plan
Idéfasen
22. juni – 22. december 2007
Vordingborg Kommunes
bemærkninger og idéer

Forord:
Vordingborg Kommune er blevet opfordret til at komme med idéer til udarbejdelse af de kommende
vand- og natura2000planer.
Da vand- og natura2000planerne fremover forventes at få stor indflydelse på den kommunale
planlægning, på forvaltningen af kommunens natur og vandområder og prioriteringen af
kommunens ressourcer, har vi taget imod opfordringen.
Vordingborg Kommune har i udarbejdelsen af sin kommuneplan fokus på natur- og
miljøbeskyttelse. Dels fordi vi har et ønske om at bidrage til en mangfoldig natur og et sundt miljø,
men også fordi vi har fokus på befolkningens behov for rekreation og sundhed. Vi ser ligeledes
natur- og miljøpolitikken som en væsentlig forudsætning for kommunens erhvervsudvikling og
attraktion som bosætningskommune.
Vi ser derfor ikke en modsætning mellem vores mål og udarbejdelsen af vand- og
natura2000planerne.
Som det fremgår af vores bidrag, så har vi en positiv tilgang til arbejdet, men også en række forslag,
forudsætninger og bekymringer, som vi ønsker medtaget i det fremadrettede arbejde med
udarbejdelse af planerne.
Vi ser frem til dialog og samarbejde om realistiske mål og realistiske indsatsplaner, så vi kan
udarbejde meningsfulde handlingsplaner, der er økonomisk bæredygtige.
Med venlig hilsen
Henrik Holmer
Borgmester
Erling B. Nielsen
Formand for Miljøudvalget
2

Indholdsfortegnelse:
0) Forord
1) Indledning
2) Sammenfatning
3) Vandplan
3a) Overfladevand (vandløb, søer, kystvande)
3b) Grundvand
4) Natura2000 plan
4a) Natura2000 områder
4b) Arter (bilag 2 og 4 arter)
5) Idéer og løsningsmodeller
6) Forbehold, muligheder og begrænsninger.
7) Bilag (kort, lister mv.)
Bilag 7a) Overfladevand.
Hovedafstrømningsopland 2,5 – Smålandshavet:
1) Dybsø Fjord
2) Avnø Fjord
3) Storstrømmen
4) Fanefjorden med Grønsund
Hovedafstrømningsopland 2,6 – Østersøen:
5) Hjelm Bugt
6) Fakse Bugt
7) Præstø Fjord
8) Ulvsund
9) Bøgestrømmen
10) Stege Bugt
11) Stege Nor
Bilag 7b) Grundvand
Hovedafstrømningsopland 2,5 – Smålandshavet
Hovedafstrømningsopland 2,6 – Østersøen:
1) 2.5.1.1 Terrænnær Smålandsfarvandet Terrænnæret kvartært sand
2) 2.6.1.1 Terrænnær Østersøen Terrænnært kvartært sand
3) 2.5.2.24 Regional Sydsjælland Mellem kvartært sand
3

4) 2.6.2.8 Regional Bøgestrøm-Storstrømmen Øvre kvartært sand
5) 2.6.2.5 Regional Sydvest Møn Øvre/mellem kvartært sand
6) 2.6.2.9 Regional Bøgestrøm-Storstrømmen Mellem kvartært sand
7) 2.6.2.10 Regional Risby Å - Præstø Fjord Mellem kvartært sand
8) 2.6.2.6 Regional Møn Borre Mellem/nedre kvartært sand
9) 2.5.2.38 Regional Sydsjælland Skrivekridt
10) 2.6.2.7 Regional Møn Skrivekridt
11) 2.6.2.12 Regional Bøgestrøm-Storstrømmen Skrivekridt
12) 2.6.2.13 Regional Risby Å - Præstø Fjord Skrivekridt
13) 2.5.3.9 Dyb Sydvestsjælland Skrivekridt
14) 2.6.3.1 Dyb Møn Skrivekridt
15) 2.6.3.2 Dyb Sydøstsjælland Skrivekridt
Bilag 7c) Natura2000områder og arter.
1) 168 – Hav og kyst mellem Præstø Fjord og Grønsund.
2) 169 – Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde
3) 170 - Kirkegrund
4) 171 – Klinteskov og Klinteskov Kalkgrund
5) 172 – Lekkende Dyrehave
6) 180 – Stege Nor
7) 181 – Oreby Skov
8) 183 – Busemarke Mose og Råby Sø
9) 208 – Bøchers grund
Bilag 7d)
Oversigt over vandløb, søer og kystvande, hvor der ønskes en ændring af målsætning - eller
udsættelse af målopfyldelse til senere planperiode.
Bilag 7e) Forbehold i forhold til ålegræssets dybdeudbredelse
4

1) Indledning:
Staten v/ Miljøcenter Nykøbing har indkaldt idéer til udarbejdelse af Vand- og Natura2000planer,
der omfatter Vordingborg Kommune.
Vordingborg Kommunes bidrag tager udgangspunkt i de 4 spørgsmål som Staten/Miljøcenter
Nykøbing stiller i forbindelse med idéfasen:
1) Har du forslag til projekter eller aktiviteter, som kan forbedre vand- og naturområderne
2) Kender du til påvirkninger af vandområderne eller trusler mod naturområderne
3) Hvad mener du er vigtigst at sikre og forbedre
4) Hvor kunne det være vanskeligt at opfylde miljømålene for vandområderne, selv om der
gøres en stor indsats
I forbindelse med høringssvaret vil vi forholde os til basisanalyserne og risikovurderingerne og
sammenholde disse med vores øvrige viden.
Vores svar er opdelt i forhold til vandplan og natura2000plan, men da der er overlap, vil vi
naturligvis også forholde os til den sammenhæng, der er mellem planerne. Vores høringssvar vil
samle sig om nogle mere overordnede problemstillinger og løsningsmodeller men samtidig via
bilagsdelen forholde sig til de enkelte områder.
I bilagsdelen har vi opdelt overfladevandet i 11 afstrømningsoplande/delområder, hvor vi
sammenfattende behandler vandløb, søer og kystvand for hvert område, 15 grundvandsforekomster
og 9 natura2000 områder incl. bilagsarter. I bilagsdelen sammenstiller vi eksisterende viden fra
basisanalysen og andre kilder og angiver på den baggrund en række forslag til mulige
forbedringstiltag. Vi angiver også begrænsningerne for implementering af forbedringerne.
Vordingborg Kommune er sideløbende i gang med udarbejdelsen af en kommuneplanstrategi, der
efterfølgende skal blive til en kommuneplan, der vedtages medio 2009. Vordingborg Kommune
fokuserer i sin planstrategi på beskyttelse af natur og miljø suppleret med tiltag, der udbygger,
forbedrer og skaber sammenhænge mellem naturområderne. Der er ligeledes fokus på
sundhedsaspekter og handikapvenlighed, hvilket kræver tilgængelighed og kvalitet i
naturområderne, samtidig med der sikres den nødvendige plads og beskyttelse af de sårbare
naturelementer. Der vil derfor være mange elementer af synergi mellem de krav, der vil være til
natur- og miljøbeskyttelse i vand- og naturplanerne, og den udvikling som Vordingborg Kommune
ønsker at fremme via sin kommuneplan. De sektorplaner, der udarbejdes, inden der foreligger
vand- og natura2000planer, vil i det omfang præmisserne er kendte, allerede nu inddrage de hensyn,
der forventes at skulle tilgodeses i denne planlægning.
Vordingborg Kommunes høringssvar vil derfor inddrage tiltag, der forventes at være proaktive og
have en fremadrettet positiv effekt på udviklingen af vand og naturområderne.
Vi opfatter det som utilfredsstillende at idéfasen igangsættes, uden det er helt klart, hvilke
kvalitetskriterier, der skal ligge til grund for målopfyldelsen. Det undrer os, at der især indenfor
kystvande og grundvand er lavet en risikovurdering, der opfattes som meget generel og unuanceret.
Vi må derfor som udgangspunkt forholde os til de nuværende kendte mål, de kendte tilstande og
lægge vores høringssvar til rette på denne baggrund. Det betyder, at vi forbeholder os ret til at have
andre holdninger, såfremt de kommende kvalitetskriterier afviger i væsentligt omfang fra de kendte.
5

Ud fra de kendte mål og kriterier har vi en række forslag og idéer til ændringer af mål og
klassificeringer.
Kommunen forventer, at der er tale om en rullende proces, hvor vi i samarbejde med staten finder
realistiske mål og indsatsområder. Det er derfor også utilfredsstillende, at de økonomiske præmisser
og økonomien bag virkemidlerne på dette tidspunkt er uklare. Det betyder, at vi lægger til grund for
vores høringssvar, at der kommer de nødvendige juridiske/lovgivningsmæssige kompetencer og det
økonomiske grundlag for at kunne gennemføre indsatsplanerne.
Med kommunalreformen overtog staten overvågningen af natur og arter. De kommende vand- og
natura2000planers grundlag hviler på registreringer og overvågning, som ligger i statens regi,
ligesom virkningen af planerne efterfølgende skal dokumenteres via denne overvågning.
Det er derfor bekymrende, at der med de kendte statslige overvågningsprogrammer er sket en
reduktion af antallet af lokaliteter og parametre, hvor staten overvåger regelmæssigt. Dermed bliver
grundlaget for udarbejdelse og opfølgning af planerne forringet.
6

2) Sammenfatning:
Vordingborg kommune har valgt at basere sit svar på en områdeopdelt gennemgang af kommunens
vand- og natura2000områder. Der er foretaget en opdeling af kommunen på 11
afstrømningsoplande (overfladevand), 15 grundvandsforekomster og 9 natura2000områder. De
enkelte analyser er vedlagt som bilag til høringsrapporten. Rapporten sammenstiller for hvert tema
(overfladevand, grundvand og natura2000) resultaterne af analyserne, vores forslag til idéer, vores
forbehold og vores ønsker til ændringer i mål eller udsættelse af tidspunktet for målopfyldelsen.
Afslutning sammenfattes vores hovedidéer og forbehold på tværs af emner.
Vandplanen:
Overfladevand – vandløb, søer og kyster:
De enkelte oplande er beskrevet i bilag 7a.
7% af vandløbsstrækningerne og 6 ud af 22 målsatte søer opfylder p.t. de kendte kvalitetskrav for at
opfylde målsætningen. 37% af vandløbsstrækningerne opfylder næsten kvalitetskravene. Samtlige
vandløbsstrækninger har dårlige eller utilstrækkelige fysiske forhold. Der kan derfor forventes
væsentlige forbedringer hen mod målopfyldelse ved at forbedre den fysiske vandløbskvalitet - dvs.
ændringer i vedligeholdelse og ved gennemførelse af vandløbsrestaureringer. Flere søer og
kystvandende generelt har så lange reaktionstider på forbedringstiltag, at det med de kendte metoder
ikke kan lade sig gøre at opnå den ønskede tilstand.
Det er Vordingborg Kommunes opfattelse, at der er en række vandløb, søer og kystvande, hvor det
må anses for urealistisk at opnå de forventede mål inden for den første handleplanperiode eller i det
hele taget.
Vi har i bilag 7d samlet de vandløb, søer og kystvande, hvor vi ønsker ændringer i målsætning,
ændring i krav til målopfyldelse eller udsættelse til senere planperiode.
Hovedproblemerne for overfladevandsnaturtyperne er: Næringsstoffer, fysiske forhold og
pesticider.
Vandplanen: Grundvand
De enkelte forekomster er beskrevet i bilag 7b.
Storstrøms Amt risikovurderede i basisanalyse del 2 i 2006 de grundvandsforekomster, amtet havde
udpeget i basisanalyse del 1 i 2004. I efteråret 2006 blev grundvandsforekomsterne revideret og de
nye forekomster fik tildelt en risikovurdering af Miljøcenter Nykøbing i foråret 2007, baseret på
udfaldet af den oprindelige risikovurdering.
Der blev altså ikke foretaget nye risikovurderinger af de reviderede grundvandsforekomster. Den
nuværende risikovurdering bygger således udelukkende på den tidligere vurdering, der blev
foretaget på et sæt grundvandforekomster med en helt anden opdeling og afgrænsning end den
nuværende.
Trusler overfor den kvantitative tilstand
Der er 47 % af grundvandsforekomsterne i Vordingborg Kommune, som er i risiko for ikke at
opfylde målsætningen om god kvantitativ tilstand. Det gælder for de grundvandsforekomster i kridt,
som opdeles i regionale (4 forekomster) og dybe (3 forekomster). Det er samtidig de vigtige
grundvandsforekomster, idet næsten hele grundvandsindvindingen i kommunen sker herfra.
Årsagen til at de regionale i kridt og de dybe grundvandsforekomster er vurderet, at have ringe
kvantitativ tilstand er risikoen for overindvinding og indvindingens påvirkning af overfladevand.
Trusler overfor den kvalitative tilstand
7

Der er 100 % af grundvandsforekomster i Vordingborg Kommune, som er i risiko for ikke at
opfylde målsætningen om god kvalitativ tilstand.
Årsagen til at de terrænnære (2 forekomster) og de øvre regionale (6 forekomster)
grundvandsforekomster er vurderet at have ringe kemisk tilstand, er risikoen for forurening fra
aktiviteter på jordoverfladen i form af landbrugets brug af pesticider.
Vi har ønske om betinget udsættelse af målopfyldelsen af grundvandsforekomsterne. Dvs. når der
foreligger et bedre oplysningsniveau.
Natura2000:
Natura2000 områderne er beskrevet i bilag 7c.
Natura2000 omfatter både naturtyper og arter. De største trusler mod naturtyperne og arterne er:
Invasive arter, eutrofiering, mangel på naturpleje, fragmentering af naturområder og levesteder,
mangel på større sammenhængende naturområder og forstyrrelser.
I de enkelte delafsnit omtales idéer til forbedringer og forbehold i forhold til mål og midler. I afsnit
5 og 6 sammenfattes idéer og forbehold.
Idéer og løsningsmodeller.
Vordingborg Kommune har ud over forslagene der er knyttet op på de enkelte områder forslag til en
række generelle tiltag til opnåelse af målene i natura2000- og vandplanerne:
Etablering af et grønt natur netværk som del af kommuneplanen, ekstensivering af driften af arealer
i netværket og på sårbare arealer, bekæmpelse af invasive arter, fysiske forbedringer af vandløbene,
bæredygtige spildevands- og vandforsyningsplaner, skovrejsning og etablering af faunapassager
herunder ved sydmotorvejen samt evt. brug af fredningsinstrumentet.
Forbehold, muligheder og begrænsninger.
Hele grundlaget for basisanalyserne og risikovurderingerne er meget usikkert, da miljømålene og
kvalitetsparametrene endnu ikke er fastlagt. Vi arbejder derfor uden med sikker at kende
konsekvenserne af vand- og natura2000planerne.
Det er Vordingborg Kommunes opfattelse, at forudsætningerne om, at eksempelvis
spildevandrensning fra al spredt bebyggelse inden 2015, indførelse af miljøvenlig vedligeholdelse i
alle vandløb, gennemførelse af tiltagene i vandmiljøplanerne mv. hviler på et urealistisk grundlag.
Eksempelvis skønnes det, at der er ca. 5.400 ejendomme i Vordingborg Kommune, som endnu ikke
er tilsluttet kloak eller fået påbud om forbedret rensning. Indsats for at reducere belastning fra de
regnvandsbetingede udløb og investeringer som følge af klimaforandringerne er ikke prissat. Det
må forventes, at de samlede anlægsinvesteringer vil overstige de økonomiske muligheder for at få
implementeret den nye spildevandsplan inden 2015, men vil kræve en investeringsplan på minimum
10 til 20 år. Det kan derfor vise sig at blive nødvendigt med forlængelse af tidsfristen for opnåelse
af nogle miljømål.
Ekstensivering er væsentlig for både at sikre vandområderne, grundvandet og natura2000
områderne. Det vil derfor være væsentligt, at der stilles en række MVJ-lignende aftaleordninger til
rådighed for løsning af problemstillingen. Og at der sker en omlægning af administrationen af disse
ordninger, så det er et instrument kommunerne kan anvende i problemløsningen.
Det er Vordingborg Kommunes opfattelse, at staten ved overtagelsen af overvågningsopgaven og
ressourcerne fra amterne må sikre de nødvendige data til dokumentation af vand- og naturkvaliteten
på det regionale/lokale niveau.
8

Når kommunerne fremover skal lave en stor indsat for at forbedre beskyttelsen og kvaliteten af
vores vand og natur, så må vi forvente, at dette sker på et tilstrækkeligt seriøst grundlag.
Klimaændringernes påvirkning af vores vandløb, søer, kystvande og naturområder er tilsyneladende
ikke en parameter, der indgår i vandplanes forudsætninger. Det opfatter vi som uheldigt, da det har
indflydelse på hvordan, og om vi kan nå målene under de givne forudsætninger.
9

3) Vandplan:
3a) Overfladevand - Vandløb, søer og kystvande:
Generelt:
Vandløb:
Vandløbskvaliteten måles efter ”Dansk Vandfauna Index” (DVFI). DVFI har indexværdier fra 1 –
7. Hvor 1 er den dårligste kvalitet og 7 den bedste. Efter dette system og de nuværende
målsætninger er en indexværdi på 5 lig med, at målsætningen er opfyldt.
Ved sidste prøvetagning for hver enkelt station i kommunen havde knapt 7 % af stationerne i
kommunen en DVFI på 5 eller 6, hvilket svarer til de kommende krav for god økologisk tilstand.
Knapt 37 % havde en DVFI på 4. Dvs. ca. 55 % af målestationerne i kommunen er langt fra at
opfylde den kommende målsætning om god økologisk tilstand i forhold til faunaen.
Undlades de stationer, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede er tendensen den
sammen. Dvs., at ca. 50 % har en DVFI på 4 eller derover.
Den fysiske variation i vandløbene har stor indflydelse på den samlede vandløbskvalitet og dermed
indflydelse på DVFI indexet. Det fysiske index måles på en skala fra -10 til 40. 20 svare til
middelgode fysiske forhold.
Hovedparten af de stationer der har DVFI på 4 eller derunder, har samtidig ringe fysiske forhold
med værdier under 15. For de stationer, der har en DVFI på 5 eller derover, har de fleste stationer
ligeledes et fysisk indeks under 15.
Stationsnettet er ikke udlagt repræsentativt optimalt i forhold til at måle de fysiske forhold. Lange
strækninger med gode fysiske kvaliteter eks. i Mern Å indeholder ikke en eneste station. Men når
der ses bort derfra, så er forbedring af de fysiske forhold et oplagt indsatsområde, hvor der kan
opnås væsentlige forbedringer i vandløbskvaliteten.
Det er vores opfattelse, at den skelnen der er mellem kunstige og stærkt modificerede vandområder
virker tilfældig og uensartet fra område til område.
Søer:
I kommunen er der ca. 1500 registrerede søer, af dem er 22 målsat. Fokus har været på disse søer.
Opdelingen er sket på baggrund af de på nuværende tidspunkt kendte målkriterier.
Søerne kan opdeles i grupper:
Dybe søer: søer over 3 meter i gennemsnitsdybde.
Lave søer: søer under 3 meter i gennemsnitsdybde.
10

Dybe søer
8 stk.
Opfylder nuværende
målsætning
2
6
Opfylder ikke
nuværende målsætning
6
2
Opfylder Chl.
a
Opfylder ikke
Chl. a
2
3
3
Opfylder P
mindre end
100 mg/l
Opfylder ikke
P mindre end
100 mg/l
Lave søer
13 stk.
Opfylder nuværende
målsætning
5
8
Opfylder ikke
nuværende målsætning
4
1 Opfylder Chl. 4
A.
4
1
Opfylder ikke
4 Chl. A.
4
4
Opfylder P
mindre end
100 mg/l
Opfylder ikke
P mindre end
100 mg/l
Søerne kan nu opdeles i grupper:
Nr. Gruppe Antal
1 Dyb, opfylder chl. a. og P ≤ 100 mg/l 2
2 Dyb, opfylder ikke chl. a. og P ≤ 100 mg/l 3
3 Dyb, opfylder ikke chl. a. men P ≥ 100 mg/l 3
4 Lav, opfylder chl. a. og P ≤ 100 mg/l 4
5 Lav, opfylder chl. a. og P ≥ 100 mg/l 4
6 Lav, opfylder ikke chl. a., men P ≤ 100 mg/l 1
7 Lav, opfylder ikke chl. a. og P ≥ 100 mg/l 4
Dvs. der er 6 søer af de målsatte, der på nuværende tidspunkt opfylder de kendte krav.
I 4 søer er fosforniveauet lavt, men indholdet af chl. a. er højt. I disse søer kan biomanipulation
(opfiskning af fredsfisk) være en løsningsmulighed. I 4 søer er chl. a. koncentrationen opfyldt, men
fosforniveauet er alt for højt. I disse søer vil en reduktion af tilledningen af fosfor være en
løsningsmulighed.
I 7 søer er fosfor og chl. a. koncentrationen for højt. Her vil en reduktion af tilledningen efterfulgt af
biomanipulation være en mulighed.
For søerne i gruppe 3, 5 og 7 ønsker vi en udsættelse i forhold til målopfyldelsen. Det drejer sig om
Høje Tørvemose, Liselund søen Sibirien, Ugledige-Lekkende Sø, Benthes Sø, Bundløs Sø,
Maglemose Sø, Liselund søen Skriver sø, Lilleskovgård sø, Remkolde Sø, St. Geddesø og
Tågeskovgård sø og Hulemose Sø.
Søernes indhold af næringsstoffer og den interne belastning (ophobede næringsstoffer i
bundsedimentet) er så højt, at det ikke regnes for muligt med kendte metoder at nå målsætningen i
planperioden.
Kystvande:
Kystvandene er ikke uafhængige størrelser. Alle kystvandene anses jfr. basisanalysen i risiko for
ikke at kunne opfylde målsætningerne. Vi opfatter analysen som meget generel. Men vi anser det
11

ikke realistisk, at opfylde målene for vores kystvande inden for den første handleplansperiode frem
til 2015.
Vi kan ikke umiddelbart konstatere, at der er større forskelle på problemstillingerne for de to
hovedafstrømningsoplande, med den undtagelse, at der relativt er flere vandløb, der kan betragtes
som kunstige eller modificerede, der løber til Smålandsfarvandet. (Se endvidere i afsnit 6).
De enkelte oplande:
Vi har opdelt vores høringsbidrag på 11 oplande fordelt på de 2 hovedoplande ”Smålandsfarvandet”
og ”Østersøen”. De 11 oplande behandles i hvert sit bilagsskema (bilag 7a) og medtager de
vandløb, søer og kystvande, der er indeholdt i oplandet.
For hvert område sammenstilles basisanalysens oplysninger med anden viden, og på baggrund heraf
forholder vi os til målsætning, kommer med forslag/idéer til, hvad der kan forbedre tilstanden og
forholder os til virkemidlernes muligheder og begrænsninger.
Hvert bilagsskema er opdelt i følgende temaer:
• Oplandets vandløb, søer og kystvand
• Målsætninger og begrundelse for målsætningerne
• Tilstandsbeskrivelse
• Påvirkninger
• Påvirkning af natura2000 områder samt rød og gullistede vandløbsarter
• Vedligeholdelse af vandløb
• Forbehold i forhold til målsætninger
• Vordingborg Kommunes forslag til idéfasen
• Forbehold i forhold til tiltagsmuligheder i forhold til lovgivning
• Potentialer og synergier
• Projekter (kendte)
• Potentielle naturgenopretningsprojekter evt. med kort.
Konklusioner:
Nedenfor samler vi hovedkonklusionerne ud fra gennemgang af enkeltområderne.
Trusler
De mest betydende trusler for overfladevandet er:
1) Tilførslen af næringsstoffer
2) Dårlige fysiske forhold i vandløbene, spærringer og styrt
3) Pesticider og øvrige giftstoffer
Indsatsområder/idéer:
I hvert skema omtales en række idéer og løsningsmuligheder til forbedring af tilstanden. Det skal
understreges, at der er tale om en vifte af muligheder. De forventes ikke alle at kunne realiseres,
men er netop at opfatte som muligheder.
Den vigtigste indsats – de vigtigste idéer vil vi derfor foreslå koncentreres om nævnte
problemstillinger:
12

1. Forbedring af datagrundlaget for alle vandløb, søer og kystvande.
2. Fjernelse af fiske- og faunaspærringer.
3. Forbedring af de fysiske forhold i vandløbene, v. udlægning af gydegrus, ændret
vandløbsvedligeholdelse, mindskelse af sandvandring ved at etablere sandfang,
genslyngning af vandløbene på udrettede strækninger og åbning af rørlagte strækninger.
4. Udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for de private vandløb.
5. Vurdering af rensningen af vandet fra renseanlæg og spredt bebyggelse.
6. Begrænsning af udledningen af næringsstoffer (herunder spildevand) til søerne.
7. Øget indsats mod Kæmpebjørneklo og Rød Hestehov.
8. Oprettelse af flere MVJ-aftaler/ekstensiveringsaftaleområder.
9. Udvidelse af dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer.
10. Afbrydelse af dræn i bræmmerne langs vandløb og søer.
11. Øge arealet af våde lavninger og enge.
Forbehold og begrænsninger i forhold til mål, målopfyldelse og virkemidler:
Det er Vordingborg Kommunes opfattelse, at der er en række vandløb og søer, hvor det må anses
for urealistisk at opnå de forventede mål inden for den første handleplanperiode eller i det hele
taget.
Vi har i bilag 7d samlet de vandløb og søer, hvor vi ønsker ændringer i målsætning, ændring i krav
til målopfyldelse eller udsættelse til senere planperiode.
En del vandløb er stærkt modificerede eller kunstige – typisk pumpekanaler og bør have mindre
strenge miljømål. Her er tale om pumpelagskanaler, sommerudtørrende vandløb og vandløb, der er
rørlagte i hele deres forløb. Endelig er der vandløb, der er påvirkede af brakvand eller rene
brakvandskanaler.
Både brakvandskanaler og sommerudtørrende vandløb kan have en god kvalitet, men de vil ikke
kunne leve op til de dokumentations-/målemetoder, der anvendes til af måle vandløbskvaliteten
En del søer forventer vi ikke kan opfylde målsætningen inden for den første planperiode på grund af
stor intern belastning. Vi ønsker derfor en udsættelse af målopfyldelsen til næste planperiode.
En enkelt sø er brakvandspåvirket og bør derfor have mindre strenge miljømål.
Flere af kystvandene er fjorde, der er næringsbelastede og præget af dårligt vandskifte. Desuden er
en del områder præget af den generelle tilstand fra de nærliggende vandområder
(Smålandsfarvandet og Østersøen). Vi anser det ikke realistisk med de kendte metoder at kunne
opfylde kravene i den første handleplanperiode frem til 2015. Alene af den grund, at mange af de
parametre der påvirker områderne, er uden for kommunens kompetenceområder.
Vi mener, at der er et særligt problem m.h.t. ålegræsset. Der er tilsyneladende nogle fysiske forhold,
der grundlæggende er ændrede i forhold til dengang ålegræsset havde vid udbredelse i de danske
farvande. Vi henviser til bilag 7e. Vi mener, at målsætningskrav/kriterier til ålegræssets udbredelse
bør revurderes.
Klimaændringer: se afsnit 6
13

3b) Grundvand.
Indledning
Storstrøms Amt risikovurderede i basisanalyse del 2 i 2006 de grundvandsforekomster, amtet havde
udpeget i basisanalyse del 1 i 2004. I efteråret 2006 blev grundvandsforekomsterne revideret og de
nye forekomster fik tildelt en risikovurdering af Miljøcenter Nykøbing i foråret 2007, baseret på
udfaldet af den oprindelige risikovurdering.
Der blev altså ikke foretaget nye risikovurderinger af de reviderede grundvandsforekomster, og det
meget omfattende arbejde, der førte til den første risikovurdering, er ikke gennemført for de
reviderede forekomster. Den nuværende risikovurdering bygger således udelukkende på den
tidligere vurdering, der blev foretaget på et sæt grundvandforekomster med en helt anden opdeling
og afgrænsning end den nuværende.
Grundvandsforekomster i Vordingborg Kommune
Der er udpeget både terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster i Vordingborg
Kommune. Det samlede resultat af risikovurderingen for grundvand i Vordingborg Kommune ses i
Tabel 1.
Tabel 1.
Risikovurderingen for grundvandsforekomster i Vordingborg Kommune
Grundvandstype
Antal i
alt
Antal i
risiko
Andel i
risiko
Sammenfattende
15 15 100 %
risikovurdering
Kemisk tilstand 15 100 %
Kvantitativ tilstand
7 47 %
I Tabel 2 er risikovurderingen delt op efter de forskellige typer af grundvandsforekomster i
Vordingborg Kommune.
Tabel 2.
Risikovurdering af grundvand i Vordingborg Kommune
Grundvandsforekom
ster
Antal Kemisk
tilstand
Kvantitativ
tilstand
Terrænnære 2 Ringe God
Regionale i kvartær 6 Ringe God
Regionale i kridt 4 Ringe Ringe
Dybe 3 Ringe Ringe
Som det fremgår af tabel 2, har alle de kvartære forekomster en god kvantitativ tilstand. Dette
gælder desværre ikke de vigtige grundvandsforekomster i kridt, som alle er vurderet at være i risiko.
Alle forekomster er vurderet at være i risiko for ringe kemisk tilstand.
14

En liste over de 15 grundvandsforekomster i Vordingborg Kommune ses i Tabel 3. Der er tale om
to terrænnære, 10 regionale og tre dybe forekomster. En del af forekomsterne deles med Næstved
Kommune og Fakse Kommune.
Tabel 3.
Grundvandsforekomster i Vordingborg Kommune
Numme Type Navn Bjergart
r
2.5.1.1 Terrænn Smålandsfarvandet Terrænnæret kvartært sand
ær
2.6.1.1 Terrænn Østersøen
Terrænnæret kvartært sand
ær
2.5.2.24 Regional Sydsjælland Mellem kvartært sand
2.6.2.8 Regional Bøgestrøm-
Øvre kvartært sand
Storstrømmen
2.6.2.5 Regional Sydvest Møn Øvre/mellem kvartært
sand
2.6.2.9 Regional Bøgestrøm-
Mellem kvartært sand
Storstrømmen
2.6.2.10 Regional Risby Å - Præstø Fjord Mellem kvartært sand
2.6.2.6 Regional Møn Borre Mellem/nedre kvartært
sand
2.5.2.38 Regional Sydsjælland Skrivekridt
2.6.2.7 Regional Møn Skrivekridt
2.6.2.12 Regional Bøgestrøm-
Skrivekridt
Storstrømmen
2.6.2.13 Regional Risby Å - Præstø Fjord Skrivekridt
2.5.3.9 Dyb Sydvestsjælland Skrivekridt
2.6.3.1 Dyb Møn Skrivekridt
2.6.3.2 Dyb Sydøstsjælland Skrivekridt
For hver forekomst er der udarbejdet et bilag (bilag 7b), som på skemaform beskriver følgende:
• Karakteristika: Placering og afgrænsning, OSD-område, indsatsområde mv. samt
datagrundlag. Desuden angives geologi, størrelse mv.
• Målsætning: Vurdering af tilstand i basisanalysen, Miljøcenter Nykøbing F´s grundlag for
tilstandsvurderingen og forventet mål og målopfyldelse.
• Påvirkninger: Landbrug, vandindvinding, punktforureninger o.a.
• Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000-områder.
• Tiltag - tiltagsmuligheder, forventede konsekvenser mv.
• Anbefalet opfølgning.
Konklusioner:
Nedenfor samler vi hovedkonklusionerne ud fra gennemgang af forekomsterne.
15

Trusler overfor den kvantitative tilstand
Der er 47 % af grundvandsforekomsterne i Vordingborg Kommune, som er i risiko for ikke at
opfylde målsætningen om god kvantitativ tilstand. Det gælder for de grundvandsforekomster i kridt,
som opdeles i regionale (4 forekomster) og dybe (3 forekomster). Det er samtidig de vigtige
grundvandsforekomster, idet næsten hele grundvandsindvinding i kommunen sker herfra.
Årsagen til at de regionale i kridt og de dybe grundvandsforekomster er vurderet, at have ringe
kvantitativ tilstand er risikoen for overindvinding og indvindingens påvirkning af overfladevand,
dvs. påvirkning af vandløb, søer og vådområder.
Trusler overfor den kvalitative tilstand
Der er 100 % af grundvandsforekomster i Vordingborg Kommune, som er i risiko for ikke at
opfylde målsætningen om god kvalitativ tilstand.
Årsagen til at de terrænnære (2 forekomster) og de øvre regionale (6 forekomster)
grundvandsforekomster er vurderet at have ringe kemisk tilstand, er risikoen for forurening fra
aktiviteter på jordoverfladen i form af landbrugets brug af pesticider. Nitratfølsomme områder
forekommer næsten ikke i Vordingborg Kommune. Der er ikke kendskab til problemer med
indtrængen af saltvand i disse magasiner.
Årsagen til at de regionale i kridt og de dybe grundvandsforekomster er vurderet, at have ringe
kemisk tilstand er risikoen for forurening med pesticider og miljøfremmede stoffer.
Forbehold og begrænsninger i forhold til mål, målopfyldelse og virkemidler:
Generelt er de opstillede mål baseret på et begrænset datagrundlag, hvilket betyder, at vurderingen
af målopfyldelsen ikke er holdbar. I det følgende beskrives de forbehold kommunen har til det
nuværende datagrundlag, herunder risikovurderingen:
• For de terrænnære grundvandsforekomster er udpegningen ikke detaljeret nok, og vurdering
af den kemiske tilstand er ikke baseret på overvågningsresultater.
• For de kvartære regionale forekomster er udpegningen reel nok, men vurdering af den
kemiske tilstand er ikke baseret på overvågningsresultater.
• For de regionale forekomster i kridt er udpegningen reel nok, men bør detaljeres med f.eks.
indvindingsmængder og – oplande og kobles til en vandbalance. Den kemiske tilstand er
vurderet på reelle fund mht. nikkel og klorid, dog skal disse undersøges nærmere. Yderligere
bør vurderingen af pesticider og nitrat foretages ud fra reelle fund.
• For de dybe forekomster er udpegningen reel nok, og vurderingen af den kemiske tilstand er
reel nok, dog er vandbalancen ikke detaljeret nok. Desuden bør en dyb
grundvandsforekomst på Bogø vurderes nærmere. Denne forekomst er udtaget, idet den
ligger under minimumsgrænsen for en forekomst, til gengæld er den omfattet af
indsatsplanen for Bogø.
• Ved vurdering af den kemiske tilstand har man anvendt den metode, hvor ethvert fund med
miljøfremmede stoffer eller pesticider og alle forurenede grunde, hvor der er nedadrettet
gradient, medfører, at alle disse grundvandsforekomster er vurderet i risiko. Det betyder, at
en meget stor grundvandsforekomst kan være vurderet at være i risiko på grund af en enkelt
forurenet grund, og uden at der er fundet nogen forurening i forekomsten overhovedet.
• På grund af det tykke lerlag, som generelt findes i Vordingborg Kommune sker
grundvandsdannelsen langsomt de fleste steder, og en potentiel nedsivning af nitrat og
16

pesticider er derfor lille. Risikovurderingen om ringe tilstand er baseret på en generel
betragtning og ikke baseret på egentlige fund.
• Storstrøms Amt har anvendt et kriterium om at kun 30 % af grundvandsdannelsen må
indvindes, det medfører, at en stor del af kommunens primære grundvandsforekomster er
vurderet i risiko. På landsplan har man anvendt forskellige metoder og kriterier for
vurdering af kvantitativ tilstand, derfor bør der opstilles fælles, landsdækkende metoder og
kriterier for vurdering af bæredygtig vandindvinding.
Indsatsområder/idéer
1) Forbedring af datagrundlag: Generelt er frembringelse af tilstrækkeligt detaljerede data den
vigtigste idé til en reel vurdering af målopfyldelsen. Det er nødvendigt at revurdere
risikoanalysen på baggrund af mere detaljerede data. Desuden er handlingsplaner ikke
mulige at opstille på det eksisterende datagrundlag, problemerne er ikke konkretiserede.
2) Forbedring af datagrundlag for de enkelte grundvandsforekomster:
• Terrænnære:
Finde de reelle magasiner, som undersøges kvantitativt og kemisk og derefter foretage en ny
risikovurdering.
• Regionale, kvartær:
Finde den faktiske kemiske tilstand vha. et overvågningsprogram for bl.a. nitrat og pesticider
samt foretage en ny risikovurdering.
• Regionale, skrivekridt og dybe:
Afklaring af hvilke områder der er belastet af miljøfremmede stoffer og eventuelt nikkel og
klorid. Derefter foretage en ny risikovurdering af magasinet ud fra de reviderede afgrænsninger.
• Kommunen vurderer, at der udover de nævnte parametre for kemisk tilstand, bør ses
nærmere på fluorid, som er et problem for mange af vores indvindere i kommunen.
3) Nedsættelse af nitratudvaskning. Da der er et begrænset antal fund af nitrat i grundvandet i
kommunen, forventes dette tiltag ikke anvendt i udstrakt grad. Kortlægningen af
nitratfølsomme arealer er dog ikke afsluttet, og det må forventes at de nuværende områder
suppleredes efterhånden, som kortlægningen afsluttes.
4) Skovrejsning: Rejsning af skov vil reducere mængden af udvaskede pesticider og
næringsstoffer.
5) Pesticidfri dyrkning: Pesticidfri dyrkning kan anvendes i grundvandsdannende områder og
langs vandløb og vådområder.
6) Afværge/oprensning af forurenede grunde: Begrænsning af forurening fra aktiviteter på og
nær overfladen, hvor forureningen skønnes at have potentiale for at nå vandforekomster
generelt. Der er tale om en stor gruppe af forureningskilder, ofte med begrænset
udstrækning, hvorfra der udvaskes mange forskellige uønskede stoffer.
7) Indvindingsændringer: Den kvantitative tilstand er direkte påvirkelig af indvinding. Alle
typer af indvindingsændringer kan have effekt på grundvandsforekomsterne.
8) Indsatsplaner – se afsnit 5.
9) Kunstig infiltration til forøgelse af grundvandsdannelsen ved tilførsel af fersk
overfladevand. Der kan være effekter på den omgivende natur af både positiv og negativ
karakter, som skal vurderes fra sag til sag.
Tidsforlængelse i forhold til målopfyldelse:
Nedenstående skema samler Vordingborg Kommunes ønsker til udsættelse af målopfyldelse:
17

Grundvandsforekomster Forventet målopfyldelse Ønske om udsættelse
(MC)
Terrænnære Nej Ja – men først når det bliver
mere konkret
Regionale, kvartær Nej Ja – men først når det bliver
mere konkret
Regionale, skrivekridt Nej Ja – men først når det bliver
mere konkret
Dybe, skrivekridt Nej Ja – men først når det bliver
mere konkret
18

4) Natura2000plan
4a) Natura2000områder
Vordingborg Kommune indeholder 9 Natura2000 områder. I bilag 7c er der en skematisk
gennemgang af hvert af de 9 områder. For hvert område sammenstilles basisanalysens oplysninger
med anden viden, og på baggrund heraf forholder vi os til målsætning, kommer med forslag/idéer
til, hvad der kan forbedre tilstanden og forholder os til virkemidlernes muligheder og
begrænsninger.
Hvert bilagsskema er opdelt i følgende temaer:
• Beskrivelse af område og udpegningsgrundlag
• Evt. forekomst af bilag IV - arter
• Målsætning
• Trusler
• Forbehold i forhold til målsætning
• Vordingborg Kommunes forslag til idéfasen
• Forbehold i forhold til tiltagsmuligheder i forhold til lovgivning
Konklusioner:
Nedenfor samler vi hovedkonklusionerne ud fra gennemgang af enkeltområderne.
Trusler:
Samlet set er de største trusler mod naturtyperne i Natura2000områderne
1) invasive arter – her er Rosa rugosa et særligt problem for de kystnære naturtyper;
2) eutrofiering af vandnaturtyperne her er især tale om Busemarke Mose og Stege Nor
3) ændring af hidtidig drift/ mangel på naturpleje
4) fragmentering af naturtyper og levesteder
5) mangel på større sammenhængende naturarealer
6) forstyrrelser
Indsatsområder/ idéer:
I hvert skema omtales en række idéer og løsningsmuligheder til forbedring af tilstanden. Det skal
understreges, at der er tale om en vifte af muligheder. De forventes ikke alle at kunne realiseres,
men er netop at opfatte som muligheder.
Den vigtigste indsats – de vigtigste idéer vil vi derfor foreslå koncentreres om nævnte
problemstillinger:
1) Bekæmpelse af invasive arter (se videre afsnit 5 – invasive arter)
2) Indgåelse af MVJ- eller MVJ-lignende aftaler (se videre afsnit 5 og 6 - ekstensivering og MVJ)
3) Gennemførelse af naturpleje
4) Afbrydelse af dræn til vandnaturtyperne
5) Etablering af sammenhængende naturområder forbundet i et netværk af spredningskorridorer
og faunapassager (se videre afsnit 5 og 6 – grønt netværk)
Eksempelvis er Stor Vandsalamander udpegningsgrundlag for område 168-Ulvshale og 171-
Klinteskoven. Spredningsmulighederne bør sikres, så der er kontakt mellem de to populationer.
19

Tilsvarende kan nævnes for Eremit-populationerne i områderne 172 Lekkende Dyrehave og 181
Oreby Skov.
6) Adgangsbegrænsning til områder med forstyrrelsessårbare arter.
Forbehold og begrænsninger i forhold til mål, målopfyldelse og virkemidler:
”Gunstig bevaringsstatus” er ikke en præcis og målbar størrelse.
Vordingborg kommune har ikke indflydelse på/kompetence i forhold til flere af de nødvendige
virkemidler (se afsnit 6).
Vordingborg kommune mener ikke, at vi har nogen natura2000-rolle i fredsskovområderne i 172-
Lekkende Dyrehave, 181 Oreby Skov og 171 Klinteskoven. Ligeledes mener vi ikke at have en
rolle i kystvandene 171 Klinteskov Kalkgrund og 170 Kirkegrund.
208 –Bøchers Grund omtales i vandplansdelen .
Vi opfatter det som et generelt problem, at mange af de virkemidler, der vil være en del af
løsningerne ikke ligger inden for kommunens kompetenceområde eller indflydelsessfære, hverken
lovgivningsmæssigt eller økonomisk. (se videre afsnit 6).
Klimaændringer: se afsnit 6
4b) Arter på bilag 2 og 4.
Bilag 2 arterne omtales under udpegningsområderne.
Vordingborg Kommune vil tage initiativer til administrative og plejemæssige tiltag for at forbedre
forholdene for arterne på udpegningsgrundlaget.
Natura2000planen har p.t. ikke fokus på bilag 4 arterne. Det finder Vordingborg Kommune
uheldigt, da flere af arterne har en meget stor del (den største) udbredelse udenfor
natura2000områderne.
Vi vil via etableringen af et grønt netværk søge at beskytte og udbygge flest mulige relevante
levesteder og forbindelseslinier.
Til flagermusarterne vil vi søge at etablere overvintringssteder. Til padderne vil vi nygrave og
vedligeholde vandhuller.
Til padder og krybdyr vil vi via retningslinier i Kommuneplanen søge at sikre udnyttede råstofgrave
som fremtidige levesteder.
Sydmotorvejen er en væsentlig faunaspærring (se videre afsnit 5)
20

5) Idéer og løsningsmodeller:
I dette afsnit sammenfattes de idéer og løsningsmodeller, som Vordingborg Kommune mener vil
være væsentlige bidrag for at nå målene i Vandplanen og Natura2000planen.
Et grønt netværk:
Vordingborg Kommunes planstrategi lægger op til, at der i kommuneplanen udlægges et grønt
netværk af større og mindre naturområder, der forbindes for at sikre forbindelsen mellem
naturområderne.
Det er hensigten, at det grønne netværk, så vidt det er muligt, udlægges så habitatområder, højt
målsatte vandløb og søer, truede grundvandsområder, sårbare kyster ol., er del af kerneområder
eller del af forbindelsen mellem områderne.
Dette vil være at betragte som en forebyggende handling, idet det sammen med kommuneplanens
øvrige planlægning vil lokaliserer vejanlæg, byudvikling, industri, industrielle landbrug mv.,
således at disse aktiviteter ikke lægges i - eller op til sårbar natur- eller vandområder herunder
grundvandet i indvindingsoplande og derved negativt kan påvirke disse. Eller at disse anlæg er med
til at fragmenterer naturen.
Det grønne netværk vil derfor både være en del af beskyttelsen og en del af løsningen. I disse
områder er det tanken at satse på ekstensivering af jordbrugsdrift og øvrige tiltag, der kan muliggøre
de rensnings-, naturpleje-, restaurerings- eller naturgenopretningstiltag, der vil være nødvendige for
at nå målene i vand- og natura2000planerne.
Netværket omfattes af en række retningslinier i kommuneplanen, der beskytter netværkets formål.
Pesticidfri dyrkning:
Pesticidfri dyrkning kan anvendes i grundvandsdannende områder og langs vandløb og vådområder.
Sådanne arealer kan effektivt begrænse mængden af pesticid i overfladerecipienter og i
grundvandet. Effekten af pesticidfri dyrkning forventes først at slå igennem i grundvandet efter flere
årtier. Det kan derfor forventes, at der bliver behov for at udnytte muligheden for forlængelse af
fristen for målopfyldelse i forbindelse med fund af pesticider i grundvandet. Forslaget skal ses i
sammenhæng med det efterfølgende.
Ekstensivering og MVJ:
Ekstensivering er væsentlig for både at sikre vandområderne, grundvandet og
natura2000områderne. Det vil derfor være væsentligt, at der stilles en række MVJ eller MVJlignende
aftaleordninger til rådighed for løsning af problemstillingen
Skovrejsning og læbælter:
Skovrejsning og læbælteplantning er ekstensiveringsmuligheder, der både kan gavne grundvand,
beskytter vandløb og søer og binde naturområder sammen. Det er derfor vores holdning, at der
målrettet må stilles statslige skovrejsningsmidler til rådighed for skovrejsning og læplantning.
Ved skovrejsning, hvor der fokuseres på øget grundvandsdannelse og -beskyttelse, kan
tilplantningen f.eks. reduceres til halvdelen af arealet, eller med stor afstand, hvorved
grundvandsdannelsen øges. Med hensyn til grundvandsdannelsen skønnes denne at være nogenlunde
ens på landbrugsjord og under løvskove, hvorimod grundvandsdannelsen under nåleskov er begrænset. I
nedbørsfattige områder (under 600 mm om året) anbefales det ikke at etablere nåleskov på arealer,
hvorunder der ønskes indvundet grundvand.
21

Sydmotorvejen:
En væsentlig hindring for at binde naturen sammen i kommunen udgøres af Sydmotorvejen, der i
store træk løber langs vandskellet mellem det østvendte og det vestvendte afstrømningsområde. (Se
afsnit 4). Motorvejen er lavet uden faunapassager. Selv større pattedyr har problemer, da man af
forståelige sikkerhedsmæssige årsager har hegnet på de steder, hvor dyrene normalt ville krydse
vejen. Mindre dyr herunder småpattedyr, padder og krybdyr kan kun vanskeligt eller slet ikke
passere vejen. Selv de underføringer, der er til vandløb, er ikke lavet så de er passageegnede for de
dyr der er tilknyttet vandløb og søer. Der er flere bestande af (habitatdirektiv)bilag 2 og 4 arter, der
dermed ikke kan spredes til velegnede levesteder. Der er desuden fare for isolation og dermed
indavl af de større arter.
Det er kommunens opfattelse, at staten må tilføje de manglende faunapassager til motorvejen, så der
kan ske sammenbindinger af naturområderne øst og vest for vejen.
Invasive arter:
De invasive arter er ødelæggende for mange naturtyper og vandnære arealer. Vordingborg
Kommune vil i 2008 udarbejde en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo, jfr. de
muligheder der ligger i ”bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo”.
Andre invasive arter vil blive bekæmpet som del af natur- og parkvedligeholdelsen. Det kunne være
ønskeligt, at lovgivningen åbnede lignende muligheder for bekæmpelse af andre invasive arter, som
den der ligger i nævnte bekendtgørelse.
I Vordingborg Kommune kan specielt nævnes hybenrose - Rosa rugosa - i de kystnære
naturområder og Rød hestehov langs vandløb.
Vandløbene/Vandløbsfysik:
Basisanalysen mv. angiver vandløbenes fysiske tilstand som en gennemgående problemstilling for
alle vandløbssystemerne. Dette vil derfor være et væsentligt indsatsområde.
Vandløbsrestaurering og fokus på vedligeholdelsen af både de offentlige og private vandløb vil
være et konkret indsatsområde for kommunen.
Vordingborg Kommune er allerede begyndt på en forøget indsats for at restaurere
vandløbsstrækninger. Konkret er der i år sket genåbning af en strækning af Hårbøllebækken og en
strækning af Stensby Møllebæk.
Sektorplaner:
Vordingborg Kommune vil inden vandplanen skal foreligge revidere de gamle spildevandsplaner og
udarbejde en ny samlet spildevandsplan. I denne plan vil der blive set på problemerne med spredt
bebyggelse. Vi forventer på denne baggrund primært at kunne tilgodese de højt målsatte vand- og
naturområder (se yderligere afsnit 6 – spildevand).
Vordingborg kommune vil udarbejde en ny vandforsyningsplan, hvor kommunens
vandforsyningsstruktur fastlægges ud fra et bæredygtighedsprincip. Dette indebære bl.a., at der for
hver indvinding vil blive lavet en vurdering af hvilken påvirkning denne kan have på
overfladevandafstrømningen og vandspejl i vådområderne. Konkret vil indsatsen blive at
drikkevandsindvindingen skal placeres hvor grundvandsressourcen kan bære indvindingen.
Indsatsplaner for grundvandet:
• Der er udpeget 7 indsatsområder for grundvandsbeskyttelse i Vordingborg Kommune, heraf
er der udarbejdet 2 indsatsplaner for Bogø (2003) og Vordingborg (2005). De to
indsatsplaner anviser en række indsatser, som gennemføres af de enkelte vandværker og
22

kommunen. Det drejer sig om sløjfning af brønde og boringer og om vandværkstekniske
tiltag som sigter på at få en optimal behandling af det vanskelige råvand. Der er aftalt
opfølgning på planerne som udløber henholdsvis 2006 og 2008.
• Den igangværende hydrologiske kortlægning på Møn (to delområder: Vestmøn og Østmøn)
forventes afsluttet i 2008, hvorefter der skal udarbejdes en indsatsplan.
Grundvandsressourcen er efter miljøcentrets vurdering begrænsede og vanskelige at
erstatte. Den naturlige råvandskvalitet er problematisk og afspejler en lille og langsom
grundvandsdannelse.
• De sidste 3 indsatsområder Lundby, Præstø og Langebæk skal kortlægges i perioden 2009 –
2013 ifølge Regionplanen 2005. Planerne for hydrogeologisk kortlægning revideres i
forbindelse med kommunalreformen og de reviderede planer er endnu ikke offentliggjort.
• I tilfælde af, at en konkret forureningskilde eller en forurening kan afgrænses til en mindre
del af en grundvandsforekomst, er det muligt af opdele grundvands forekomsten med
henblik på at få en mere præcis risikovurdering og et mere målrettet indsatsprogram.
Fredninger:
Fredningsinstrumentet kan tages i brug i forhold til beskyttelse af vand- og/eller naturområder af
særlig interesse herunder levesteder for arter for at beskytte disse mod en uønsket udvikling i
forhold til målsætningerne. Vordingborg kommune vil de nærmeste år gennemgå eksisterende
fredninger for at konstatere om formålet med fredningen tilgodeses i tilstrækkeligt omfang og om
de naturområder, der tillige er natura2000områder, har en tilstrækkelig god naturkvalitet.
23

6) Forbehold, muligheder og begrænsninger.
Baseline
Det ligger tilsyneladende som en forudsætning i det statslige grundlag for arbejdet med
Vandplanen, at der er gennemført en række tiltag, der bevirker, at målene i regionplanerne langt hen
af vejen er nået.
Det gælder indførelse af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering, tiltag jfr.
vandmiljøplaner I,II og III, spildevandsrensning i det åbne land og foranstaltninger knyttet til
landdistriktsprogrammet (MVJ). Disse forudsætninger kan man godt have, men de afspejler ikke
virkeligheden. Den miljøvenlige vedligeholdelse er gennemført på mange af de offentlige vandløb,
men kun sporadisk på private vandløb. Mange af tiltagene i vandmiljøplanerne og
landdistriktsprogrammet baserer sig på frivillige aftaler og har derfor en god virkning, der hvor de
er benyttet, men det er en smule tilfældigt, hvor aftalerne er indgået, og hvor længe de kan eller vil
blive forlænget.
Det er derfor Vordingborg Kommunes holdning, at man må tage udgangspunkt i den faktiske
tilstand af recipienter og naturområder og ikke i en teoretisk tilstand.
Spildevand:
I virkemiddelrapporten forudsættes det, at spildevand fra den spredte bebyggelse er renset, således
at der ikke er forureningsbelastning fra enkeltejendomme i 2015.
Kommunen er i færd med at udarbejde ny spildevandsplan, herunder forslag til den fremtidige
struktur for spildevandsrensningen.
Spildevandplanerne fra de 4 gamle kommuner i Vordingborg Kommune indeholder forskellige
initiativer i forhold til den spredte bebyggelse, men disse forhold vil kunne ændres i forbindelse
med en revurdering af spildevandsstrukturen.
Det skønnes, at der er ca. 5.400 ejendomme i Vordingborg Kommune, som endnu ikke er tilsluttet
kloak eller fået påbud om forbedret rensning.
En stor del af disse ejendomme har udledning til målsatte vandløb, hvor det vil give en miljømæssig
forbedring, hvis spildevandet afskæres.
De samlede investeringer er ikke prissat endnu.
Udover den spredte bebyggelse forventes det, at indsatsen for at reducere belastning fra de
regnvandsbetingede udløb vil fremgå af den nye spildevandsplan - dette er ikke prissat, ligesom
investeringer som følge af klimaforandringerne heller ikke er prissat.
Det forventes, at Vordingborg Kommune har en vedtaget en samlet spildevandsplan i 2009.
Tids- og økonomiplan for de nødvendige investeringer på spildevandsområdet kendes derfor ikke
endnu.
Det må forventes, at de samlede anlægsinvesteringer vil overstige de økonomiske muligheder for at
få implementeret den nye spildevandsplan inden 2015, men vil kræve en investeringsplan på
minimum 10 til 20 år.
Vordingborg Kommune vil prioriterer således, at de højt målsatte vandløb, søer og kystvande
tilgodeses før de lavere målsatte.
Det kan dog vise sig at blive nødvendigt at forlænge tidsfristen for opnåelse af nogle miljømål,
jævnfør miljømålslovens § 19 stk. 1 og 2.
24

Ekstensivering og MVJ:
Ekstensivering er væsentlig for både at sikre vandområderne, grundvandet og
natura2000områderne. Det vil derfor være væsentligt, at der stilles en række MVJ-lignende
aftaleordninger til rådighed for løsning af problemstillingen. Og at der sker en omlægning af
administrationen af disse ordninger. Før kommunalreformen havde amterne indflydelse på, hvor der
blev indgået MVJ-aftaler. Det betød, at der var en vifte af amtslige aftaler, naturpleje,
vandløbsvedligeholdelse, naturgenopretningsprojekter, vandløbsrestaureringsprojekter,
vådområdeaftaler mv. og MVJ-aftaler.
Der kunne derfor ske en målretning af indsatsen, da der kunne sammenstykkes løsningsmodeller,
hvor de forskellige muligheder blev benyttet i vekslende omfang. Ved at afkoble MVJ-ordningerne
fra kommunerne er denne mulighed ophørt. MVJ-aftalerne, som har givet mange gode resultater, er
nu helt uden for kommunernes rækkevidde. Så den synergieffekt, der kunne opnås tidligere, er nu i
bedste fald helt tilfældig; til skade for sammenhængende helhedsorienterede løsninger.
Anden natur:
Vi finder det uheldigt, at den ensidige fokusering på natura2000områderne, fjerner opmærksomhed
og ressourcer fra den øvrige natur. Det gælder både virkemidler og naturovervågning. Kvantitet og
kvalitet af den øvrige natur er af afgørende betydning for funktionen af de prioriterede områder,
herunder for spredningsmulighederne.
Klimaændringer:
Klimaændringernes påvirkning af vores vandløb og søer er tilsyneladende ikke en parameter, der
indgår i vandplanes forudsætninger
Men ændringerne i nedbørens fordeling hen over året kan få særdeles stor betydning for
vandløbskvaliteten. Den seneste 30 års periode er kendetegnet ved, at der i forhold til den
foregående 30 års periode, er sket en ændring i årsnedbørens fordeling hen mod større
nedbørsmængder om vinteren og mindre nedbørsmængder om sommeren. Desuden falder
sommernedbøren med større nedbørsmængder på færre regnhændelser. Denne udvikling vil
forstærkes, hvis vejrprognoserne for fremtidens nedbørsforhold holder stik. Vi vil derfor i den
kritiske sommerperiode kunne opleve længere perioder med megen lille afstrømning
(minimumsafstrømning) i vandløbene. De mere koncentrerede sommernedbørshændelser vil modsat
betyde, at der kommer meget vand til vandløbene i løbet af meget kort tid. Samlet vil det betyde, at
der vil være meget store amplitudeforskelle i vandløbenes vandføring. På steder med bebyggelse
kan man forudsige større aflastningshyppigheder til vandløb og søer til skade for vandkvaliteten.
Det er derfor vores holdning, at der vil være behov for at vurdere om vandløb med allerede nu (for)
lille sommervandføring vil blive sommerudtørrende, og derfor ikke kan forventes at opfylde
målsætningen med de målemetoder (DVFI), der p.t. anvendes til at dokumentere vandløbenes
tilstand.
Det er vores holdning, at vandløb der er sommerudtørrende kan have en god kvalitet uden det vil
afspejle sig i en DVFI – måling, da de arter, der skal være tilstede jfr. denne målemetode, af
naturlige årsager ikke vil være at finde i vandløbet.
Den ændrede nedbørsfordeling hen over året vil have betydning for tilrettelæggelsen af
vandløbsvedligeholdelsen. De mere skybrudslignende nedbørshændelser om sommeren, vil
medfører flere oversvømmelser og dermed flere konflikter med naboerne til vandløbene. Ligesom
der via overfladeafstrømning fra marker og byer vil medføre en næringsbelastning og have
destruktiv effekt på vandløbenes fysiske stabilitet og variation. Man kan forvente mere
materialetilførsel og materialevandring.
Vandskiftet i søerne vil blive mindre (opholdstiden større) til skade for vandkvaliteten.
25

Der vil være behov for ekstensivering langs vandløb og søer for at beskytte disse mod
materialetilførsel og næringsberigelse. Der vil ligeledes være behov for vådområder, der kan gøre
perioderne med minimumsvandføring kortere.
Det er tilsyneladende ikke inde i Natura2000planlægningen, at der vil være påvirkninger, som følge
af klimaændringer
Den ændrede fordeling af nedbøren kan få konsekvenser for vandmængde og kvalitet i vandløb,
søer, vandhuller, moser, enge mv. og de arter, der er knyttet hertil. En vandstandsstigning i havene
vil påvirke vores lavtliggende strandenge.
Ny og måske invasive arter vil kunne påvirke flora og fauna i negativ retning.
Vordingborg Kommune mener derfor, at der skal stilles en række MVJ-lignende ekstensiverings
ordninger til rådighed for at kunne sikre natur- og vandkvaliteten.
Natur- og vandovervågning:
Det er Vordingborg Kommunes opfattelse, at staten ved overtagelsen af overvågningsopgaven og
ressourcerne fra amterne må sikre de nødvendige data til dokumentation af vand- og naturkvaliteten
på det regionale/lokale niveau.
Det er vores indtryk, at der er sket en nedprioritering af overvågningen. Vi kan i hvert tilfælde
konstatere, at der årligt måles på færre lokaliteter i vandløbene og naturområderne. Eksempelvis er
der i Vordingborg Kommune i 2007 kun målt DVFI på 12 vandløbslokaliteter. Vi kan også
konstatere, at der er parametre (fisk), der tilsyneladende er på vej ud af dokumentationsgrundlaget.
Når kommunerne fremover skal lave en stor indsats for at forbedre beskyttelsen og kvaliteten af
vores vand og natur, så må vi forvente, at dette sker på et tilstrækkeligt seriøst grundlag.
Vi har derfor et ønske om opprioritering af den regionalt betingede overvågning.
26

Bilag 7a - Overfladevand
Vandløbsoplande:
1) Dybsø Fjord
2) Avnø Fjord
3) Storstrømmen
4) Fanefjorden med Grønsund
5) Hjelm Bugt
6) Fakse Bugt
7) Præstø Fjord
8) Ulvsund
9) Bøgestrømmen
10) Stege Bugt
11) Stege Nor
1- 4: Hovedafstrømningsopland 2,5 - Smålandsfarvandet
5- 11: Hovedafstrømningsopland 2,6 - Østersøen
27

Dybsø Fjord (1)
Kystvand:
Dybsø Fjord
Vandløb, Naturlige: -
Vandløb, Pumpekanal:
Søer: -
Vådområde: -
Nørrebækken
Målsætning og begrundelse
Målsætning i vandplanen
Overordnet
Acceptabel Dansk
kvalitetindeks
(artssammensætning af
bentiske
makroinvertebrater)
Vandløb,
naturlige
Vandløb,
pumpekanaler
Lave søer Vådområde Kystvand
- - - - God
økologisk
tilstand
- - - - 0,37
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiskeindeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold
µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
-
-
- - 1,6-3,1
- - - - -
- - - - -
- Ingen
målsætning
- - -
- - - - Nej
Vandløb, Naturlige:
Vandløb, pumpekanal:
Nørrebækken
Tilstand
Påvirkninger
Spærringer
Ikke kendt
Vandløbet bliver pumpet ud i Dybsø Fjord
Pumpen ved indløbet.
28

Kystvand
(status 2000-2003)
Nuværende
målsætning
Bemærkninger
Næringssalte
Vegetation
Bemærkninger
Vandløbet har ingen målsætning
Pumpen afvander hovedsageligt marker i lavbundsområdet
Nørrebækken.
Fjorden har en Skærpet målsætning ifølge regionplanen.
Området opfylder ikke målsætningen og området er i risiko
for ikke at opfylde målsætningen i 2015 ifølge basisanalysen.
Spildevandudledningen blev afskåret i 1990’erne. I dag
belastes fjorden hovedsageligt fra spredt bebyggelse og
dyrkede arealer.
Bugten bliver påvirket af næringsstofkoncentrationen i
Karrebæksminde Fjord.
Meget varierende artssammensætning i de enkelte dele af
fjorden. Kransnålalger er udbredt og betragtes (af Storstrøms
amt) som bugtens naturlige bundvegetation.
Der er ikke sket en fremgang i ålegræsforekomsten siden
afskæringen af spildevandet.
Fjorden er så klar, at bunden kan ses hele året rundt. Dette
skyldes de mange filtrerende bunddyr som sandmusling,
hjertemusling og enkelte børsteorme.
Det er kun den nedre del af fjorden, der ligger i Vordingborg
Kommune. Den øvrige del ligger i Næstved Kommune.
Påvirkninger
Landbrug
Udledning af næringsstoffer især kvælstof.
Spildevand
Kun belastning fra spredt bebyggelse
Okker el. lign.
Systemet er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
Vandindvinding
Ingen data tilgængelige
Fysisk tilstand
Ingen data tilgængelige
Nedsivning
Ingen data tilgængelige
Andet Nørrebækken ligger under kote 0
Regulering
Pumpekanalen har påvirket tilstandene i vandløbet og området som helhed
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Ingen registreringer
Opmærksomhedskrævende
Rødlistet, Sjælden Ingen registreringer
Beskyttelsesområder: Fjorden er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 81.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Vandløbet er privat, og der foreligger ingen aftaler.
Forbehold i forhold til målsætninger
Vandløb -
Vandløb, pumpekanal Nørrebækken er ikke udpeget som stærkt modificeret vandområde, men det bør det
blive. Det gamle fjordområde Nørrebækken holdes nu tørt vha. en pumpe.
Lave søer -
Vådområde -
Kystvand
Opholdstiden i fjorden skønnes til at være 1-2 måneder. Der søges om
29

Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
Forventede konsekvenser
tidsfristforlængelse og en eventuel lempelse i målsætningen i forhold til
udbredelsen af bentiske (bundlevende) planter og dyr. Begrundelsen er, at
vandstanden de fleste steder er under 2 meter, og flere steder er der grunde, som
tørlægges mere eller mindre ved lavvande. Endvidere har fjorden en lang
responstid for allerede i 1994 blev hovedparten af udledningen af spildevand
afskåret fra fjorden, men fjorden opflyder stadig ikke målsætningen i forhold til
vegetationen.
1) Øge rensningen af vandet fra bebyggelsen i oplandet
2) Ændre vedligeholdelsen af strækningen i forbindelse med
pumpekanalerne
3) Afbrydelse af dræn i bræmmerne langs vandløbet
4) Udvidelse af dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbet
5) Oprettelse af flere MVJ-aftaler/ekstensiveringsaftaleområder
6) Retablering af vådområdet Nørrebækken ved at slukke pumpen
7) Forbedre datagrundlaget
1) - 6) Vil forbedre forholdene for dyr og planter i oplandet til Dybsø Fjord,
samtidig vil tilbageholdelsen af næringsstoffer øges.
7) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 5)
Potentialer
Synergi potentialer
Ordningerne er Stats og EU styret, derfor har kommunen ingen reel indflydelse på,
om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan
ekstensiveres.
Tiltagene vil automatisk have gavnlig virkning på de internationale
naturbeskyttelsesområder, som systemet er i forbindelse med.
Projekter
Der foreligger ingen aktuelle projekter i området.
Potentielle naturgenopretningsprojekter
Nørrebæk
Området ved Nørrebækken
Pumpen ved Nørrebæk afvander vådområdet Nørrebækken (det blå område på
kortet). Arealet, der pumpes tørt, er hovedsageligt marker.
Avnø Fjord (2)
Kystvand:
Avnø Fjord
30

Vandløb, Naturlige:
Vandløb, Stærk modificerede
eller kunstige:
Søer:
Vådområde: -
Snertinge Vandløb, Svinning-Sværdborg Grøften, Stolebjerg Grøften,
Klarskov Svinninge Bækken, Næs Å øvre del, T.T. Næs Å
(Barmosekanalen, Bækken v. Klarskov, Ellerenden, Kastrup Kanal,
Mellemkanal, Mosegårdskanal, Nedervindinge Kanal, Ornebjerg Kanal,
Rismosekanal, Rosenfelt Kanal, Snertinge Søgård Kanal, Vest Kanalen,
Vinkelkanalen og Ørslev Frage Kanal), Ellegrøften, Præstegårdsgrøften
(Sjælland) nedre del og Rosenfelt Landkanal.
T.T. Fuglebæk, Fuglebæk, Køng Grøften, Køng Sidekanal, Køng Å, Køng
Kanal, Ellebæk, Phillipsgrøften, Øager Grøften, Ågårdskanalen,
Grynholms Kanal, Midtergrøften, Kastelev Kanal, Purremose Fælleskanal,
Purremose Hovedkanal, Purremose Sydkanal, Skarverup Nor Kanal, Næs
Å nedre del, Sallerup Grøften, Svinø Grøften, Nørremose Grøften,
Geddeholme Grøft, Parallelkanalen og Præstegårdsgrøften (Sjælland) øvre
del.
Remkolde Sø (Lav) , Linde Sø (lav)
Målsætning og begrundelse
Målsætning i vandplanen
Overordnet
Vandløb,
naturlige
God
økologisk
tilstand
Vandløb,
Stærk
modificerede
eller kunstige
- God
økologisk
Lave søer - Kystvand
- God
økologisk
tilstand
tilstand
Acceptabel faunaklasse 5 - - - -
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiske indeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold -
-
22-28 - -
31

µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
Naturlig
- - 75-125 - -
- - - - -
Nås næppe,
men der
mangler data
(IIa, IIb)
Stærkt
modificerede
eller kunstige
Nås næppe,
men der
mangler data
(IIa og IIc)
Naturlig - -
Ja - Nej
Vandløb, Naturlige:
Snertinge Vandløb,
Svinning-Sværdborg
Grøften,
Stolebjerg Grøften,
Klarskov Svinninge
Bækken,
Næs Å øvre del,
T.T. Næs Å:
(Barmosekanalen,
Bækken v. Klarskov,
Ellerenden,
Kastrup Kanal,
Mellemkanal,
Mosegårdskanal,
Nedervindinge Kanal,
Ornebjerg Kanal,
Rismosekanal,
Rosenfelt Kanal,
Snertinge Søgård Kanal,
Vest Kanalen,
Vinkelkanalen
Ørslev Frage Kanal),
Ellegrøften,
Præstegårdsgrøften
(Sjælland) nedre del
Rosenfelt Landkanal.
Vandløb, Stærk
modificerede eller
kunstige:
T.T. Fuglebæk,
Fuglebæk,
Køng Grøften,
Køng Sidekanal,
Køng Å,
Køng Kanal,
Ellebæk,
Phillipsgrøften,
Faunaklassen
(DVFI)
Fisk
Spærringer
Regulering
Nuværende
målsætning
Tilstand
Påvirkninger
Spærringer
Nuværende
Der er taget meget få prøver i de pågældende vandløb. Så
datagrundlaget er mangelfuldt. I Stolebjerg Grøft og i
Snertinge vandløb er der registreret DVFI på 5.
Kun hundestejler er registreret indenfor de seneste 10 år
Pumperne i Fuglebæk/Køng systemet samt v. Næs Å virker
som spærringer. Endvidere kan højvandsslusen i Rosenfelt
Landkanal hindre opgangen af fisk.
Alle tilløb til Næs Å er gravet for at holde Rismose, Ørslev
mose og Barmose tørlagt.
Næs Å, Snertinge og Svinning-Sværdborg Grøften er B3
målsat
Ellerenden er B1 målsat
Øvrige vandløb er C målsat.
Alle stationer, hvor der er målt ligger under 4.
Der ligger et motorsportscenter, der afleder sit spildevand
til Næs Å.
Alle strækningerne har til formål at afvande de lavt
liggende områder.
Pumpestationerne og højvandsslusen virker som
fiskespærring.
Næs Å og Køng Kanal er B3 målsat
32

Øager Grøften,
Ågårdskanalen,
Grynholms Kanal,
Midtergrøften, Kastelev
Kanal,
Purremose Fælleskanal,
Purremose Hovedkanal,
Purremose Sydkanal,
Skarverup Nor Kanal,
Næs Å nedre del,
Sallerup Grøften,
Svinø Grøften,
Nørremose Grøften,
Geddeholme Grøft,
Parallelkanalen
Præstegårdsgrøften
(Sjælland) øvre del.
Lave søer
Kystvand
(status 2000-2003)
målsætning
Næringsstoffer
Undervandsvegetation
Nuværende
målsætning
Næringssalte
Vegetation
Øvrige strækninger er C målsat.
Linde søerne består af tre tørvemoser, undersøgelserne er
foretaget i det nordøstlige bassin. Afløbsforholdene er
ikke kendt.
Remkolde Sø er dannet ved tørvegravning og består af
bassiner, alle undersøgelser er foretaget i det østlige
bassin.
Linde Sø har sandsynligvis en lav belastning.
Remkolde Sø modtager spildevand fra en ejendom (2,5
p.e.). Er endvidere påvirket af udsætning og fodring af
ænder.
Linde Sø har en udbredt rentvandsvegetation bl.a.
blærerod
I Remkolde Sø er der tidligere registreret børstebladet
vandaks og kransnålalger, ellers ingen
undervandsvegetation. De mange ænder menes, af
Storstrøms amt, at være medårsag til søens manglende
målopfyldelse både i forhold til vegetation og
næringsstoffer.
Linde Sø har en A1 målsætning, som den opfylder. Søen
opfylder endvidere de kendte chl. a. og P krav.
Remkolde Sø er B målsat, men opfylder ikke
målsætningen. Søen har en høj koncentration af chl. a., P
og N.
Bugten har en generel målsætning i Regionplanen. Dele af
området opfylder målsætningen, men området som helhed
opfylder ikke målsætningen. Ifølge Basisanalysen er
området i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2015.
Næringsstofferne fra oplandet udgør hovedparten af
belastningen i fjorden.
Mange trådalger, især fedtemøg og krølhårstang, der flere
33

Påvirkninger
Landbrug
Spildevand
Okker el. lign.
Vandindvinding
Fysisk tilstand
Nedsivning
Ænder
Andet
Regulering
Fugle,
og sæler
marsvin
steder ligger i tykke lag. På det lave vand ses også andre
planter som havgræs og enkelte bestande af
Kransnålalger.
Avnø Fjord er sammen med Karrebæksminde Bugt
vigtige yngle- og rastelokaliteter for mange kystfugle.
Især knopsvanen. Sjældne fugle som dværgterner og
spidsand yngler på strandengene ud til bugten. Havørn,
kongeørn og vandrefalk ses i træksæsonen. Marsvinene
forekommer i de dybere partier. Endvidere holder de
spættede sæler til i området.
Tilførslen af næringsstoffer især kvælstof. En stor del af vandløbene er
betydeligt påvirkede af organisk stof. Avnø Fjord er belastet af udledningen
fra landbruget.
Der er påvirkning fra spredt bebyggelse, motorsportscenter, Vordingborg
Kasserne
Systemet er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
Ingen data tilgængelige
Hele vandløbssystemet er præget af dårlige fysiske forhold
Ingen data tilgængelige
Storstrøms amt har tidligere konstateret, at det høje antal ænder, der udsættes
og fodres i Remkolde sø, er en af årsagerne til, at søen ikke opfylder sin
målsætning på kravet til bl.a. undervegetation.
Området ligger under havoverfladen, og vandløbene er påvirket af minimalt
fald.
Pumperne og den vedligeholdelse, der udføres, har påvirket tilstanden i
vandløbene
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Ingen registreringer i
Opmærksomhedskrævende vandløbene
Rødlistet, Sjælden Ingen registreringer i
vandløbene
Beskyttelsesområder: Hele Avnø Fjord samt Knuds hoved Odde er del af habitatområde nr. 148.
Avnø Fjord er endvidere omfattet af Ramsarområde nr. 20 og
Fuglebeskyttelsesområde nr. 81.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Alle hovedvandløbene er offentlige og vedligeholdes efter gamle aftaler med
kommunerne og amtet. Vedligeholdelsen bestilles af Pumpelagene.
Tilløbne til Næs Å er private, men vedligeholdes i forbindelse med
vedligeholdelsen af Næs Å.
I Stolebjerg, Svinnninge-Sværdborg grøften samt Rosenfeldt Landkanal
systemet bestilles vedligeholdelsen af kommunen.
Oplandet
By Natur Omdrift/ Skov Vand Andet Uklassificeret
gartneri
Køng Å 4% 2% 87% 2% 3% 2% 0,1%
Næs Å 6% 6% 73% 11% 1% 3% 0%
Rosenfeldt 12% 5% 72% 6% 2% 3% 0,7%
Landkanal
Forbehold i forhold til målsætninger
34

Vandløb, Naturlige
Vandløb, Stærkt
modificerede eller
kunstige
Lave søer
Vådområde -
Kystvand
Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
Forventede konsekvenser
Der søges om lempelse i forhold til evt. fiskekrav til optræksarter i følgende af
vandløbene Snertinge Vandløb, Svinning-Sværdborg Grøften, Stolebjerg
Grøften, Klarskov Svinninge Bækken, Næs Å øvre del, T.T. Næs Å
(Barmosekanalen, Bækken v. Klarskov, Ellerenden, Kastrup Kanal,
Mellemkanal, Mosegårdskanal, Nedervindinge Kanal, Ornebjerg Kanal,
Rismosekanal, Rosenfelt Kanal, Snertinge Søgård Kanal, Vest Kanalen,
Vinkelkanalen og Ørslev Frage Kanal).
Der søges om tidsfrist forlængelse til de strækninger, der er udpeget som
stærkt modificerede eller kunstige. Områderne er gamle fjord områder, det er
næppe sandsynligt, at vandløbene vil kunne opnå god økologisk tilstand.
Der søges om tidsfrist forlængelse til Remkolde sø. Da søens responstid er
langsom og søen har et høj intern belastning
Hovedårsagen til den manglende målopfyldelse skyldes udledningen fra land,
da et fjordsystem har en meget lang responstid, mindst 5-8 år. Vil en reduktion
af udledningen ikke være synlig i 2015. Derfor søges der om
tidsfristforlængelse.
1) Fjerne fiske- og faunaspærringer er i systemet
2) Genslynge vandløbene på udrettede strækninger
3) Forbedre de fysiske forhold i vandløbene
4) Øge rensningen af vandet fra renseanlæg og spredt bebyggelse
5) Åbne de lange rørlagte strækninger
6) Ændre vedligeholdelsen af strækningerne i forbindelse med
pumpekanalerne
7) Retablere nogle af de tørlagte områder
8) Oprettelse af flere MVJ-aftaler/ekstensiveringsaftaleområder
9) Forbedre datagrundlaget
1), 2), 3), 4), 5) og 6) Vil forbedre forholdene for fisk og fauna i
vandløbssystemet.
7) og 8) Vil øge omsætningen af kvælstof således at udledningen reduceres.
4) og 8) Vil mindske belastningen af hele systemet
9) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 8)
Ordningen er Stats og EU styret, derfor har kommunen ingen reel indflydelse
på, om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan
ekstensiveres.
Effekter af tiltag i oplandet til Avnø Fjord
Tiltag N effekt [kg/år] P effekt [kg/år]
Udtagning af
50.970 360
landbrugsarealer
Driftsændringer, landbrug 15.740 16.800
Forurenede grunde 0 0
Fysiske tiltag 8.830 130
I alt 75.540 17.290
Potentialer
Synergi potentialer
Projekter
Alle tiltagene vil have gavnlig effekt på de beskyttede naturtyper i området.
Der er ingen aktuelle projekter i området
Potentielle naturgenopretningsprojekter
Køng og Lundby Moser Køng og Lundby Moser består af Køng Mose, syd Køng og Lundby Mose, der
35

ligger nord for vejen mellem Lundby og Køng. Afvandingen fra de drænede
områder ledes i Køng Å gennem en pumpestation til Avnø Fjord. De
nordligste områder afledes til Dybsø Fjord gennem en højvandssluse nær
Kostræde Banker.
I begge områder findes arealer med terræn under kote 0. Disse arealer
afvandes gennem pumpestationen. Hele det nedpumpede areal anvendelse
består af omdriftsjorde, enge samt mindre skovbeplantninger.
Ved kysten er der ved begge udløb etableret landdiger, der sikrer mod at havet
strømmer ind i mose-områderne. Pumpestationen sørger for at afvande
området, således at vandspejlsniveauet konstant holdes betydeligt under det
naturlige niveau.
Området grænser op til det afvandede område Svinø Nor, der ligeledes
afvandes gennem pumpeanlæg (se beskrivelsen af dette område herunder)
Der er tekniske anlæg i det drænede område (højspændingsledninger,
vindmøller m.v.), samt enkelte beboelser. På grund af disse forhold bør
afvandingstilstanden i områder omkring sådanne anlæg søges bevaret.
Det vil være muligt at restaurere store dele af de tidligere moseområder. Det
bør desuden overvejes at etablere vådengsprojekter i forbindelse med de
vandløb, der løber til moseområdet. Dette vil kunne sikre, at
næringsstofforureningen fra oplandets intensivt dyrkede jorde tilbageholdes og
omsættes inden udløb til Avnø Fjord og Dybsø Fjord.
Køng Mose og Lundby
Mose. Blå områder ligger
lavere end havets
overflade
Svinø Nor
Svinø Nor består af et tidligere lavvandet fjordområde, der tidligere har haft
forbindelse til Avnø Fjord. Området ligger sydvest for Køng, centralt placeret
på Svinø-halvøen.
Afvandingen fra de drænede områder i Noret ledes gennem en gravet kanal til
en pumpestation, der løfter afstrømningen til Avnø Fjord. I området findes
36

arealer med terræn under kote 0.
Ved kysten er der ved udløbet etableret landdige, der sikrer mod at havet
strømmer ind i det drænede Nor. Pumpestationen sørger for at afvande
området, således at vandspejlsniveauet konstant holdes betydeligt under det
naturlige niveau. Det nedpumpede areal består primært af omdriftsjorde.
Området grænser op til det afvandede område Køng Mose, der ligeledes
afvandes gennem pumpeanlæg (se beskrivelsen af dette område herover)
Der er få tekniske anlæg i det drænede område, samt enkelte beboelser mod
syd. De største arealer i den nordlige del af området består udelukkende af
omdriftsjorde. På grund af disse forhold bør afvandingstilstanden i det sydlige
område omkring eksisterende anlæg søges bevaret. Hertil kan den eksisterende
pumpestation anvendes.
Køng Mose og Lundby
Mose. Blå områder ligger
lavere end havets
overflade
Det vil være muligt at restaurere store dele af de tidligere moseområder,
særligt mod nord. Det bør desuden overvejes at etablere vådengsprojekter i
forbindelse med de vandløb, der løber til Noret. Dette vil kunne sikre at
næringsstofforureningen fra oplandets intensivt dyrkede jorde tilbageholdes og
omsættes inden udløb til Avnø Fjord.
Ørslev Mose, Barmose og
Purremose
Dette moseområde strækker sig fra Ørslev i øst til Klarskov i vest og forløber
nord om Vordingborg By. Moserne gennemstrømmes af Næs Å og modtager
afstrømning fra et stort opland, der mod øst afgrænses omkring motorvejen.
37

Mod nord og syd grænser oplandet op til hhv. Køng Å og Rosenfeldt
Landkanals oplande.
Mod øst afvandes skovområderne omkring Djævlekrog, Troldbjerg og den
afvandede sø Lindesø til Næs Å.
Gennem moserne er gravet adskillige grøfter og kanaler. Formålet med
afvandingen er at omdanne den lavvandede bugt til produktiv landbrugsjord.
Historiske kort viser, at der tidligere har været langt flere grøfter end i dag,
disse er med tiden blevet rørlagt for at intensivere landbrugsdriften.
Afvandingen fra moseområderne ledes gennem den kanaliserede Næs Å til en
pumpestation, der løfter afstrømningen til Avnø Fjord. Både i Purremosen, i
Barmosen og i Ørslev Mose findes arealer med terræn under kote 0. Dette kan,
for de opstrøms beliggende moseområder skyldes dræningen, der medfører
kraftige sætninger i organiske jorde. Det nedpumpede areal består primært af
omdriftsjorde, enge samt mindre skovbeplantninger.
I Barmosen findes en motorsportsbane, hvor der køres go-cart.
Det bemærkes, at Lindesø, samt dele af Ørslev Mose ikke er udpeget som
modificeret vandområde. Dette anses for at være en fejl i
udpegningsgrundlaget. Lindesø og de ikke udpegede dele af moserne er
gennem grøftning afvandet mod nord til Næs Å, og bør gives samme status
som de tilstødende udpegede områder.
Der er relativt få tekniske anlæg i det drænede område, samt enkelte beboelser.
De største arealer i de drænede moseområder består udelukkende af
omdriftsjorde. På grund af disse forhold bør afvandingstilstanden i dele af
moserne omkring eksisterende anlæg søges bevaret. Hertil kan den
eksisterende pumpestation anvendes.
Omkring Skaverup Nor findes relativt tæt bebyggelse. Her vil det være
vanskeligt at genoprette vandområdet uden store samfundsmæssige
omkostninger.
Det vil være muligt at restaurere store dele af de øvrige moseområder, særligt
mod øst. Det bør desuden overvejes om det er muligt at skabe faunapassage
mellem Avnø Fjord og de øvre dele af Næs Å, hvor pumpestationen i dag
forhindrer dette.
Det bør overvejes at etablere vådengsprojekter i forbindelse med de vandløb,
der løber til Næs Å. Dette vil kunne sikre, at næringsstofforureningen fra
oplandets intensivt dyrkede jorde tilbageholdes og omsættes inden udløb til
Avnø Fjord.
38

Næs Å's øvre opland. Den
tørlagte Linde Sø ses
nederst på figuren
Storstrømmen (3)
Kystvand:
Storstrømmen
Vandløb, Naturlige:
Bakkebølle Bæk, Dehnsbækken, Græshavegrøften, Fladbæk, Kulsøen,
Vintersbøllebæk, T.T. Bakkebøllebæk, T.T. Storstrømmen 2508 og T.T.
Storstrømmen v. dyrehaven
Vandløb, Pumpekanal: Trællemarksgrøften
Søer:
Hulemose søen
Vådområde: -
Målsætning og begrundelse
Målsætning i vandplanen
Overordnet
Vandløb,
Naturlige
God økologisk
tilstand
Vandløb,
Pumpekanal
Lave søer - Kystvand
- God
- God
økologisk
økologisk
39

tilstand
tilstand
Acceptabel faunaklasse 5 - - - -
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiske indeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold
- - 22-28 - -
µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
- - - - -
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
- - - - -
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Naturlig Kunstig, stærkt
modificeret
Naturlig - -
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
Nås næppe, men
data kan
forbedres (IIa,
IIb, IIc)
Nås næppe,
men data kan
forbedres (IIa)
Nås næppe,
men data kan
forbedres
(IIa)
- Nej
Vandløb
Bakkebølle Bæk,
Dehnsbækken,
Fladbæk,
Kulsøen,
Vintersbøllebæk,
Græshavegrøften øvre del,
T.T. Bakkebøllebæk,
T.T. Storstrømmen 2508,
T.T. Storstrømmen v.
dyrehaven
Vandløb, Pumpekanal
Græshavegrøften nedre
del,
Trællemarksgrøften
Lav sø
Hulemose Sø
Faunaklassen
(DVFI)
Spærringer
Nuværende
målsætning
Bemærkninger
Tilstand
Spærringer
Nuværende
målsætning
Næringsstoffer
Der er taget få målinger i systemerne. Dem der er målt, har en
DVFI mellem 2 og 5.
Systemerne er naturlig slyngede på hovedparten af
strækningerne
Der er to impassable styrt opstrøms Hulemose sø
Bakkebølle bæk, T.T. Bakkebølle bæk, Fladbæk, Kulsø,
Vintersbølle bæk er B1-målsat.
Dehnsbækken, Græshavegrøften, T.T. Storstrømmen v.
dyrehaven og 2508 er C målsat.
Hovedparten af systemet opfylder ikke målsætningen p.t. og er
i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2015.
Kulsø løber ud i Fladbæk. Fladbækken løber ind i Hulemose sø,
der har afløb til Vintersbøllebæk.
Vintersbølle bæk bliver kraftig påvirket af sænkningen af
vandstanden i Hulemose søen. Tidspunktet for sænkningen er
dog valgt til sensommeren, hvor påvirkningen er mindst.
De få prøver, der er taget viser, at DVFI er 1 eller 2.
Pumpen i Trællemarksgrøften virker som spærring.
Græshavegrøften løber via en brønd ud i Storstrømmen, der
spærre for optrækkende fisk. Endvidere er vandløbet rørlagt.
Vandløbene har en C-målsætning
Hulemose sø modtager hovedparten af påvirkningen fra den
interne belastning. De rastende ænder bidrager til
belastningen. Søen er kraftig fosforbelastet og er i risiko for
ikke at opfylde målsætningen i 2015.
40

Kystvand
(status 2000-2003)
Nuværende
målsætning
Bund og
vegetation
Bemærkninger
Næringssalte
Søen er generelt målsat.
Søen har en begrænset bundvegetation, da søen er så lav at
fuglene spiser de små skud. Søen er oprindeligt etableret som
møllesø i 1600-tallet, møllen fungerede indtil 1924. Fra 1955
– 1971 fungerede søen som mark.
Der er et igangværende projekt med at reducere
fosforindholdet i søen. Vandstanden i søen sænkes hver
sensommer med 60-70 cm, når algeproduktionen har kraftig
vækst.
Storstrømmen har ifølge regionplanen en generel målsætning.
Målsætningen forventes ikke opfyldt i 2015. Årsagen er bl.a.
flere store forekomster af trådalger langs kysten, hvilket bl.a.
skyldes næringsstofkoncentrationen.
Landbruget bidrager med over halvdelen af kvælstoftilførsel.
Over halvdelen af fosfortilførsel stammer fra punktkilder.
Tilførslen fra land påvirker kun det helt kystnæreareal. Da
området pga. den store vandudskiftning er relativt mere
tolerant overfor næringsstoffer tilført fra oplandet.
Påvirkninger
Landbrug
Spildevand
Okker el. lign.
Vandindvinding
Fysisk tilstand
Nedsivning
Ænder
Andet
Regulering
Vegetation
Den nordlige del er præget af grunde med ålegræs, mens den
sydlige del har flere dybe strømrender, med kraftig strøm der
alene hindre væksten af planter.
På enkelte vandløbsstationer er det konstateret, af Storstrøms amt, at årsagen til
den manglende målopfyldelse skyldes landbruget.
Kysten er påvirket af udledningen fra landbruget.
Kysten er påvirket af punktudledninger hovedsageligt med fosfor. Hele den gamle
Vordingborg Kommunes spildevand bliver renset ad Masnedsund rensningsanlæg
og bliver ledt derfra ud i Storstrømmen på vestsiden af Masnedø.
Systemerne er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
Ingen data tilgængelige
De fysiske forhold kan forbedres i vandløbssystemerne
Ingen data tilgængelige
Det er tidligere blev konstateret, af Storstrøms amt, at de rastende fugle har stor
indflydelse på Hulemose søen både mht. fosforbelastningen men ligeledes pga.
fourageringen på vegetationen.
Hulemose sø
Der har været foretaget mange forskellige tiltag for at få tilstanden i søen til at
blive forbedret.
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Ingen registreringer
Opmærksomhedskrævende
Rødlistet, Sjælden Ingen registreringer
Beskyttelsesområder: Der er ingen EF beskyttelsesområder
41

Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Den offentlige del af vandløbssystemerne vedligeholdes ved manuel grødeskæring
1 -2 gange pr. år.
De private tilløb er der ingen aftaler for.
Forbehold i forhold til målsætninger
Vandløb, naturlige Der er ingen forbehold til målopfyldelsen
Vandløb, pumpekanaler Da vandløbene pumpes ud eller løber gennem en brønd ud i Storstrømmen, har vi
forbehold til en eventuel fiskemålsætning.
Lav sø
Der søges om tidsfristforlængelse, da Hulemose sø har en meget lang responstid.
Søen er opdelt i to bassiner af en tærskel, der reducerer vandudskiftningen mellem
bassinerne.
Kystvand
Kommunens forslag til Idefasen
Tiltagsmuligheder
Forventede konsekvenser
Der søges om udsættelse af målopfyldelsen da tilstanden i Storstrømmen er
afhængig af tilstanden i Østersøen og Smålandsfarvandet.
1) Mindske sandvandringen ved at etablere varige sandfang.
2) Fjerne fiske- og faunaspærringer er i systemerne.
3) Genslynge vandløbene på udrettede strækninger.
4) Øge indsatsen mod Rød Hestehov på vandløbsbrinkerne
5) Øge rensningen af vandet fra renseanlæggene og spredt bebyggelse
6) Udlægning af gydegrus i vandløbssystemerne
7) Oprettelse af flere MVJ-aftaler/ekstensiveringsaftaleområder
8) Retablering af passageforhold ved Hulmosesøens afløb
9) Forbedre datagrundlaget
1), 2), 3), 6), 7) og 8) vil forbedre forholdene for fisk og fauna i vandløbssystemet.
4) øge stabiliteten af brinkerne, så erosionen mindskes
5) vil reducere næringsstoftilførsel til søen og dermed også til fjorden.
7) Vil reducere næringsstoftilførsel til hele systemet
9) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 7)
Projekter
Hulemose sø
Ordningen er Stats og EU styret, derfor har kommunen ingen reel indflydelse på,
om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan
ekstensiveres.
Der er et igangværende projekt med at reducere fosforindholdet i søen.
Vandstanden i søen sænkes hver sensommer med 60-70 cm, når algeproduktionen
har kraftig vækst. På den måde reduceres sedimentationen af organisk materiale.
Fanefjorden med Grønsund (4)
Kystvand:
Fanefjord og Grønsund
Vandløb, Naturlige:
Hårbølle bæk, T.T. Fanefjord 1117, Vindebæk
Vandløb, Pumpekanal: Skelbæk
Søer: -
Vådområde: -
42

Målsætning og begrundelse
Vandløb, Vandløb, Lave søer Vådområde Kystvand
naturlige pumpekanaler
Målsætning i vandplanen God økologisk - - God God
Overordnet
tilstand
økologisk
tilstand
økologisk
tilstand
Acceptabel faunaklasse 5 - - - -
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiske indeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold
-
-
- - -
µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
- - - - -
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
- - - - -
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Naturlig Naturlig - - -
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
Nås næppe, men
der mangler data
(IIa, IIb og IIc)
Nås næppe,
men der
mangler data
(IIa)
- - Nej
Vandløb, Naturlige:
Hårbølle bæk,
T.T. Fanefjord 1117,
Vindebæk
Faunaklassen
(DVFI)
Spærringer
Regulering
Nuværende
Ligger under 4
Vindebækken og T.T. Fanefjorden er rørlagte og virker derfor
som spærring.
Hårbøllebækken er i 2007 blevet åbnet og genslynget på 1000
m
Vandløbene er lempede målsat
43

Vandløb, pumpekanal:
Skelbæk
Kystvand
(status 2000-2003)
målsætning
Bemærkninger
Tilstand
Påvirkninger
Spærringer
Nuværende
målsætning
Bemærkninger
Næringssalte
Vegetation
Der er et tilløb til til Fanefjorden, som ikke er registreret på
kortene (Tyrevangsbækken). Tilløbet løber gennem
habitatområdet. Starter i de drænede moser opstrøms for
Tyrevangslukke ved Hårbøllevej. Umiddelbart er det helt
rørlagt.
Ikke kendt
Kanalen er delvist rørlagt og bliver pumpet ud i Fanefjorden.
Pumpen ved indløbet.
Vandløbet er lempet målsat
Pumpen afvander hovedsageligt marker i lavbundsområdet
Damme Madder. Området er delt af Grønsundvej.
Fanefjorden og Grønsund har en skærpet målsætning ifølge
regionplanen. Umiddelbart opfylder begge områder
målsætningen.
Landbruget bidrager med over halvdelen af
kvælstoftilførelsen.
Over halvdelen af fosfortilførelsen stammer fra punktkilder.
Grønsund er pga. den store vandudskiftning relativt mere
tolerant overfor næringsstoffer tilført fra oplandet. Endvidere
ligger der 3 havbrug i farvandet.
Fanefjorden er pga. lille vandudskiftning sårbar overfor
tilførsel af næringsstoffer.
Meget varierende pga. store forskelle i vanddybe og
strømforhold. Ålegræs forekommer og er tæt på at nå
målopfyldelsen.
Påvirkninger
Landbrug
Spildevand
Okker el. lign.
Vandindvinding
Fysisk tilstand
Olie
Umiddelbart er Fanefjorden ikke længere påvirket af
oliekatastrofen i 2001, hvor en olietanker støtte sammen med
et fragtskib.
Grønsund er kun påvirket i rørskoven v. Bredemade Hage på
sydkysten af Bogø.
Udledning af næringsstoffer især kvælstof. Landbruget står for ca. halvdelen i
forhold til Grønsund. En del af vandløbene er ligeledes påvirket.
Generelt er der påvirkning fra spredt bebyggelse og øvrige punkt kilder
hovedsageligt med fosfor. Hårbølle er ikke fælles kloakeret, og leder derfor
mekanisk renset (via hustanke) spildevand via Hårbøllebækken direkte ud i
Fanefjorden.
Systemet er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign. Der er dog etableret et
okkerfældningsbassin i forbindelse med åbningen af Hårbøllebækken, for at
mindske påvirkningen af Hårbøllebæk og Fanefjorden.
Ingen data tilgængelige
Hårbøllebækken har efter åbningen gode fysiske forhold.
44

De øvrige vandløb er helt eller delvist rørlagte.
Nedsivning
Ingen data tilgængelige
Regulering
Pumpekanalen og rørlægningen har påvirket tilstandene i vandløbene
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Ingen registreringer
Opmærksomhedskrævende
Rødlistet, Sjælden Ingen registreringer
Beskyttelsesområder: Fanefjorden er en del af EF-habitatområde nr. 147 samt EFfuglebeskyttelsesområde
nr. 84.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Vandløbene er private, og der foreligger ingen aftaler.
Efter reguleringen af Hårbøllebæk vil der blive indgået en aftale om vedligehold i
fremtiden.
Forbehold i forhold til målsætninger
Vandløb, Naturlige Der søges om tidsfristforlængelse til Vindebækken og T.T. Fanefjorden, da de er
helt rørlagte i alt ca. 5 km, og løber gennem store dyrkede marker.
Vandløb, pumpekanal Maderne hvor Skelbækken løber gennem er udpeget som stærkt modifideret
vandområde, dette er korrekt. Selve Skelbækken er udpeget som naturlig, til
Skelbækken søges om tidsfristforlængelse til målopfyldelsen, samt om en lempelse
af krav til optræksfisk, da pumpen fungerer som spærring.
Lave søer -
Vådområde -
Kystvand
Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
Forventede konsekvenser
Da Fanefjorden har en lang responstid pga. lille vandudskiftning, søges der om
tidsfristforlængelse. Der søges om tidsfristforlængelse til Grønsund, da farvandet
påvirkes af Østersøens høje næringsstofkoncentration
1) Genslynge vandløbene på udrettede og rørlagte strækninger
2) Forbedre de fysiske forhold i vandløbene
3) Øge rensningen af vandet fra bebyggelsen i oplandet
4) Ændre vandløbsvedligeholdelsen i vandløbene til mere skånsom
vedligeholdelse
5) Ændre vedligeholdelsen af strækningerne i forbindelse med
pumpekanalerne
6) Afbrydelse af dræn i bræmmerne langs vandløb og søer
7) Udvidelse af dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer
8) Øgning af arealer med MVJ-aftaler/ekstensiveringsaftale områder
9) Øge antallet af våde lavninger og enge
10) Forbedre datagrundlaget
11) Vurdere påvirkningen fra dambrugene
1), 2), 3) og 4) Vil forbedre forholdene for fisk og fauna i vandløbssystemerne. Vil
samtidig mindske tilførslen af næringsstoffer til Fanefjorden og Grønsund.
5) Vil forbedre forholdene for faunaen i vandløbet
6), 7), 8) og 9) Vil øge omsætningen af kvælstof
10) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter.
11) Vil mindske påvirkningen af Grønsund
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 7), 8) og 9)
Potentialer
Ordningerne er Stats og EU styrede, derfor har kommunen ingen reel indflydelse
på, om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan
ekstensiveres.
45

Synergi potentialer
Tiltagene vil automatisk have gavnlig virkning på de internationale
naturbeskyttelsesområder, som systemet er i forbindelse med.
Projekter
Der foreligger ingen aktuelle projekter i området.
Potentielle naturgenopretningsprojekter
Skelbæk
Pumpen ved Skelbækken afvander Damme Mader (det blå område på kortet). Der
ligger på begge sider af Grønsundvej (Hovedvejen mellem Vestmøn og Bogø) og
er anlagt på en vejdæmning gennem Maderne. Hvis pumpen slukkes, skal der ske
en sikring af Grønsundvej. Arealet, der oversvømmes, vil hovedsageligt være
marker.
Maderne består af et afvandet lavvandet fjordområde ved den nordlige
Fanefjordsbred. Området er afvandet med grøfter, der leder afstrømningen til en
pumpestation nær udløbet.
Mellem det lavbundsområde og det drænede areal er der på strækninger ved det
oprindelige afløb fra søen etableret et landdige, der sikrer, at havet ikke strømmer
til området. Også mod nord er området beskyttet med landdiger.
Betydelige dele af søen har terrænniveau lavere end kote 0, hvilket indikerer
intensiv nedpumpning. Det nedpumpede areal består af omdriftsjorde, skov, enge
samt flere småsøer.
Området er udpeget som stærkt modificeret område. Denne udpegning anses som
korrekt.
Det noteres, at afvandingskanalerne ikke er udpeget som modificerede. Den
tidligere Skjelbæk, der løb gennem området nord-syd indgår ikke i
udpegningsgrundlaget, den nordlige del af bækken synes tilkastet eller rørlagt. Den
sydlige del af bækken udgør i dag pumpekanalen.
Der findes ikke større tekniske anlæg eller beboelser i lavbundsområderne.
Områderne vurderes derfor at være oplagt til gennemførelse af restaurering.
Eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger kan ske ved afvanding til
eksisterende pumpestationer. Herved skal disse håndtere afstrømning fra et
væsentligt mindre opland end i dag.
46

Hjelm Bugt (5)
Kystvand:
Vandløb, Naturlige:
Vandløb, Pumpekanal:
Søer:
Vådområde:
Hjelm Bugt
Møllebæk, Nyhåndsbæk, Risbæk, Øvre del af Holmemoseløbet
(Hovgårdsløbet), Maglevands Fald, Rydsbæk, T.T. Hjelm Bugt 1246, 1247,
1249 og 1250
Oddermose Vandløb og Råbylille Kanal, Nedre del af Holmemoseløbet
Busemarke Sø (lavvandet)
Busemarke mose
Målsætning og begrundelse
Vandløb,
naturlige
Vandløb,
pumpekanaler
Lave søer Vådområde Kystvand
47

Målsætning i vandplanen
Overordnet
God økologisk
tilstand
- God
økologisk
tilstand
God
økologisk
tilstand
God
økologisk
tilstand
Acceptabel faunaklasse 5 - - - -
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiske indeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold
µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
Naturlig
Nås næppe, men
der mangler data
(IIa, IIb)
-
-
22-28 - 1,7-2,6
- - 75-125 - -
- - - - -
Stærkt
modificeret og
kunstig
Nås næppe,
men der
mangler data
(IIa og IIc)
Naturlig - -
Ja - Nej
Vandløb, Naturlige:
Møllebæk,
Nyhåndsbæk,
Risbæk,
Øvre del af
Holmemoseløbet,
Maglevands Fald,
Rydsbæk,
T.T. Hjelm Bugt 1246,
T.T. Hjelm Bugt 1247,
T.T. Hjelm Bugt 1249,
T.T. Hjelm Bugt 1250
Faunaklassen
(DVFI)
Fisk
Spærringer
Regulering
Påvirkninger
Alle stationer, hvor der er målt ligger under 4.
Der er taget meget få prøver i de pågældende vandløb. Så
datagrundlaget er mangelfuldt.
Af de undersøgte stationer har 7% en tilfredsstillende
fiskebestand i forhold til nugældende regionplan.
Der er ikke registreret nogle fiske/fauna spærringer
Møllebækken er påvirket af en tidligere udretning af vandløbet
I Holmemose løbet (2001) og Møllebækken (1999) er der
registreret påvirkning fra spredt bebyggelse
Vandløb, pumpekanaler:
Oddermose Vandløb
Råbylille Kanal,
Nedre del af Holmemose
løbet
Nuværende
målsætning
Tilstand
Påvirkninger
Spærringer
Nyhåndsbæk, Møllebæk og Risbæk er B3 målsat
De øvrige strækninger er C målsat.
Alle stationer, hvor der er målt ligger under 4.
I Oddermose løbet er der i 1999 af Storstrøms amt, registreret
påvirkning fra spredt bebyggelse.
Pumpestationerne virker som fiskespærring.
Lave søer
Nuværende
målsætning
Næringsstoffer
Nuværende
målsætning
Alle strækningerne er C-målsat
Busemarke Sø er saltvandspåvirket.
Belastes med husspildevand fra spredt bebyggelse i oplandet
Søen er B målsat og opfylder målsætningen. Søen opfylder
endvidere de kendte chl. a. krav, og har en P koncentration
48

Vådområde
Kystvand
(status 2000-2003)
Restaurering
Næringssalte
Vegetation
Badevandet
Tungmetaller
under 100 µg P/l
Er oprindeligt en bugt, men er efter aflejringer afskåret fra
havet. Er stadig saltvandspåvirket
Der er udarbejdet et projektforslag til retablering af Råby Sø og
hævning af vandstanden i Busemarke mose
Bugten har en generel målsætning, et enkelt område har en
lempet målsætning i Regionplanen. Dele af området opfylder
målsætningen, men området som helhed opfylder ikke
målsætningen. Ifølge Basisanalysen er området i risiko for ikke
at opfylde målsætningen i 2015.
Næringsstofferne fra oplandet udgør kun en brøkdel af de
næringsstoffer, der passerer gennem området, da Hjelm Bugt er
en del af Østersøen.
Moderat forekomst af Ålegræs og alsidig forekomst af
makroalger.
Kvaliteten er generel god.
Der er en klapplads v. Klintholm Havn. Her er der tilført
tungmetaller til området.
Påvirkninger
Landbrug
Spildevand
Okker el. lign.
Vandindvinding
Fysisk tilstand
Nedsivning
Andet
Saltindholdet
Indholdet varierer meget pga. blandingen mellem det ferske
Østersø vand, og det mere saltholdige vand fra
Smålandsfarvandet.
Tilførslen af næringsstoffer især kvælstof. Mindre påvirkning i forhold til
Østersøens næringsindhold. En stor del af vandløbene er betydeligt påvirkede af
organisk stof. Det samme er gældende for søen.
Der er påvirkning fra spredt bebyggelse
Systemet er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
Ingen data tilgængelige
Hele vandløbssystemet er præget af dårlige fysiske forhold
Ingen data tilgængelige
Østersøens næringsstofkoncentration har stor indflydelse på om Hjelm Bugt kan
opfylde målsætningen.
Pumpekanalerne har påvirket tilstanden i vandløbene
Regulering
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Ingen registreringer
Opmærksomhedskrævende
Rødlistet, Sjælden Calopteryx splendens 12.50.10 (Møllebæk, 1992)
Beskyttelsesområder: En del af bugten er habitatområde nr. 208 (Bøckers Grund) og nr. 207.
På land er habitatområde nr. 192 og nr. 150 samt fuglebeskyttelsesområde nr. 90
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Forbehold i forhold til målsætninger
Alle de naturlige vandløb er private, og der foreligger ingen aftaler.
Råbylille kanal beskæres maskinelt 1 – 2 gange om året.
Oddermose løbet: Pumpelaget er privat, og der foreligger ingen aftaler vedr.
vedligeholdelsen
49

Vandløb, Naturlige
Vandløb, pumpekanal
Lave søer
Vådområde -
Kystvand
Tiltag. Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
Forventede konsekvenser
Ingen forbehold. Holmemoseløbet er reelt delt i 2 adskilte vandløb. Den nedre del
er en pumpekanal. Den øvre del løber ud ved Hovgården, og er ikke i kontakt med
pumpekanalen.
Der søges om lempede krav til Oddermoseløbet, Holmemoseløbet og Råbylille
Kanal, da vandet pumpes ud i havet. De lempede krav ønskes i forhold til fauna og
fisk.
Ingen forbehold
Da hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes påvirkningen fra Østersøen,
søges der om udsættelse eller lempelse af kravene.
1) Fjerne fiske- og faunaspærringer er i systemet
2) Genslynge vandløbene på udrettede strækninger
3) Forbedre de fysiske forhold i vandløbene
4) Gennemføre projektet med retablering af Råby Sø og hæve vandstanden i
Busemarkemose
5) Øge rensningen af vandet fra renseanlægget og spredt bebyggelse
6) Åbne de lange rørlagte strækninger
7) Ændre vedligeholdelsen af strækningerne i forbindelse med pumpekanalerne
8) Forbedre datagrundlaget
9) Udvidelse af dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer
10) Øgning af arealer med MVJ-aftaler/ekstensiveringsaftale områder
11) Øge antallet af våde lavninger og enge
1), 2), 3), 5), 6) og 7) Vil forbedre forholdene for fisk og fauna i vandløbssystemet.
4), 9), 10) og 11) Vil øge omsætningen af kvælstof således at udledningen
reduceres. Samtidig vil en øget vandstand have en positiv effekt på diversiteten af
flora og fauna i området.
8) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter.
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 9), 10) og 11)
Potentialer
Synergi potentialer
Projekter
Busemarke mose
Potentielle naturgenopretningsprojekter
Råbylille Kanal,
pumpekanalen
Ordningerne er Stats og EU styrede, derfor har kommunen ingen reel indflydelse
på, om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan
ekstensiveres.
Busemarke mose og Råby Sø er tidligere udpeget som potentielt egnet som
vådområde. Projektet vil medvirke til at reducere udledningen af især kvælstof til
Hjelm Bugt. Samtidig indebærer projektet en forbedring af de fysiske forhold i
Nyhåndsbæk.
Der er udarbejdet et projekt vedr. retablering af Råby Sø (60 hektar) og hævning af
vandstanden i Busemarke Mose (74 hektar) i forbindelse med VMPII. Projektet er
i 2001 budgetteret til 550.000 kr. eksl. lodsejererstatninger. Projektet som det
foreligger, påvirker ingen boliger, da der er indlagt et dige ind til
sommerhusområdet.
Pumpen afvander den nordøstlige del af sommerhusområdet i Råbylille samt Råby
Sø og Busemarke Mose. Sommerhus området er blevet udvidet. Der er ca. 350
sommerhuse i området. Slukkes pumpen til sommerhusområdet vil hovedparten af
husene stå under vand.
Råby Sø er et tidligere mose og søområde, beliggende øst og nord for Råbylille
Strand. I området nærmest kysten findes arealer med terræn under kote 0, hvor den
50

tidligere sø har ligget.
Langs kysten er etableret et landdige, der sikrer mod at havet strømmer ind i moseområderne.
En pumpestation sørger for at afvande området, således at
vandspejlsniveauet konstant holdes betydeligt under det naturlige niveau.
Det vurderes, at områdets terræn har sat sig betydeligt på grund af den
gennemførte dræning. Størstedelen af det drænede søområde består af brakmarker
eller græsningsjorde, dette skyldes sandsynligvis, at jorden med tiden er blevet
vandlidende på grund af mineraliseringsprocessen.
Området er udpeget som stærkt modificeret marint område. Denne udpegning
anses som korrekt.
I området Råbylille Strand findes adskillige beboelser (sommer- og fritidshuse) der
er etableret nær den tidligere lavbundsjord. I dette område bør
afvandingstilstanden i området omkring bebyggelserne søges bevaret.
Råby Sø, eller dele af denne, vurderes at være oplagt til gennemførelse af
restaurering, dog skal der etableres afværgeforanstaltninger til sikring af
bebyggelserne ved Råbylille Strand. Den eksisterende pumpestation kan anvendes
til dræning af sommerhusområdet. Herved skal pumpestationen modtage
afstrømning fra et væsentligt mindre opland end i dag.
Råby Sø. Blå områder
ligger lavere end havets
overflade.
Det bør desuden overvejes at etablere et eller flere vådengsprojekter ved tilløbene
til lavbundsområdet, der vil kunne tilbageholde og omsætte betydelig
næringsstofforurening fra de omgivende intensivt dyrkede jorde i oplandet.
Holmemoseløbet,
Pumpekanal
Oddermose løbet,
Pumpekanal
Pumpen afvander den sydvestlige del af Råbylille sommerhus område.
Pumpen afvander Oddermose, der ligger øst for sommerhusområdet. Der er ca. 40
sommerhuse. Området er ikke blevet udvidet ved de seneste revideringer af
sommerhuszonerne.
51

Oddermose er et tidligere mose- og søområde, beliggende øst for Oddermose
Strand. I området nærmest kysten findes arealer med terræn under kote 0, hvor den
tidligere sø har ligget.
Langs kysten er etableret et landdige, der sikrer mod at havet strømmer ind i moseområderne.
En pumpestation sørger for at afvande området, således at
vandspejlsniveauet konstant holdes betydeligt under det naturlige niveau.
Det vurderes, at områdets terræn har sat sig betydeligt på grund af den
gennemførte dræning. Størstedelen af det drænede søområde består af brakmarker
eller græsningsjorde, dette skyldes sandsynligvis, at jorden med tiden er blevet
vandlidende på grund af mineraliseringsprocessen.
Kun hovedkanalen er udpeget som stærkt modificeret marint område. Denne
udpegning anses som korrekt. De øvrige dele af kanalsystemet, der er beliggende
indenfor den gamle fjord/moses udbredelse bør overvejes udpeget som stærkt
modificeret.
Til gengæld er selve Oddermosen ikke udpeget, hvilket anses for en fejl. Dette
område bør udpeges som stærkt modificeret vandområde.
Oddermosen, eller dele af denne er umiddelbart velegnet til et restaureringsprojekt,
idet der ikke synes at være etableret mange tekniske anlæg i det tidligere
moseområde. Eventuelle afværgeforanstaltninger til sikring af bebyggelserne ved
Oddermose Strand kan gennemføres, idet den eksisterende pumpestation kan
anvendes til dræning af området. Herved skal pumpestationen modtage
afstrømning fra et væsentligt mindre opland end i dag.
Oddermose,
sluse/pumpestation findes
længst mod øst
Det bør desuden overvejes at etablere et eller flere vådengsprojekt ved tilløbene til
lavbundsområdet, der vil kunne tilbageholde og omsætte betydelig
næringsstofforurening fra de omgivende intensivt dyrkede jorde i oplandet.
52

Fakse Bugt (6)
Kystvand:
Vandløb, Naturlige:
Vandløb, Pumpekanal:
Søer:
Vådområde:
Fakse Bugt
Pomlerende, Kilde v. Jydelejet, T.T. Fakse Bugt 1097, 1103, 2484, 2485 og
2486, T.T. Fakse bugt (Ebbernæs Holm)
Gammelsø-Maglemose Kanal, Sømosebæk, Vrinskebækken, T.T.
Vrinskebækken.
Liselund Søen Sibirien (Dyb), Huno Sø (Dyb), Aborre Sø (Dyb),
Liselund Søen Skriversøen (Lav), St. Geddesø (Lav).
Målsætning og begrundelse
Vandløb,
naturlige
Målsætning i
vandplanen
Overordnet
Acceptabel
faunaklasse
Acceptabel fysisk
indeks
Acceptabel flora,
dybdegrænse for
Ålegræs
Acceptabel fiske
indeks
Acc. Kemiske
forhold
µg Chl. a./l
God økologisk
tilstand
Vandløb,
pumpekanaler
Lave søer Dybe søer Kystvand
- God økologisk God økologisk God økologisk
tilstand tilstand tilstand
5 - - - -
- - - - -
- - - - 4,7-5 m
- - - - -
-
-
- - 1,7-2,6
53

Acc. Kemiske
forhold
mg P /l
Acc. Kemiske
forhold
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
- - - - -
- - - - -
Naturlig Naturlig, Stærkt
modificerede,
Kunstige
Nås næppe,
men der
mangler data
(IIb)
Nås næppe, men
der mangler data
(IIa)
Naturlig Naturlig -
- - Nej
Vandløb, Naturlige:
Pomlerende,
Kilde v. Jydelejet,
T.T. Fakse Bugt
1097, T.T. Fakse
Bugt 1103, T.T.
Fakse Bugt 2484,
T.T. Fakse Bugt 2485
T.T. Fakse Bugt
2486, T.T. Fakse
Bugt Ebbernæs Holm
Faunaklassen
(DVFI)
Spærringer
Nuværende
målsætning
DVFI har gennem årene været mellem 3 og 5
Pomlerende løber ud over stranden med lille vandføring, hvor der næsten
kun er nedsivning. Kilden v. Jydelejet og T.T. Fakse Bugt 1103 løber
direkte ud over klinten.
Ellers er der ikke registreret nogen spærringer.
Kilden v. Jydelejet er A-målsat,
Pomlerende, T.T. Fakse Bugt 1103 og 2486 er B1 målsat,
T.T. Fakse Bugt 1097 er B3 målsat,
T.T. Fakse Bugt 2484 og 2485 er C målsat.
Vandløb,
pumpekanal:
Gammelsø-
Maglemose Kanal,
Sømosebæk (Borre
Kanal),
Vrinskebækken,
T.T. Vrinskebækken.
Lave søer
Liselund Søen
Skriversøen,
St. Geddesø
Bemærkninger
Tilstand
Påvirkninger
Spærringer
Nuværende
målsætning
Bemærkninger
Næringsstoffer
Kilden v. Jydelejet samt T.T. Fakse Bugt 1103 styrter ud over Møns
Klint, dvs. det er ikke muligt for fisk at trække ind i vandløbet.
DVFI i systemerne er under 4. Systemerne er i risiko for ikke at opfylde
målsætningen i 2015. Der er på to stationer registreret problemer med
gift.
Systemerne er påvirket af hårdhændet vedligeholdelse og rørlagte
strækninger.
Pumpen ved indløbet.
Gammelsø-Maglemose Kanal er C-målsat, det samme er gældende for
Vrinskebækken og T.T. Vrinskebækken samt halvdelen af Sømosebæk.
Den øvrige del af Sømosebæk er B3 og to sideløb er B1 målsat.
Pumperne afvander områder på i alt ca. 3200 ha.
Søerne opfylder ikke deres nuværende målsætning og er i risiko for ikke
at opfylde målsætningen i 2015.
Opfylder generelt ikke de kendte krav til chl. a. og fosforkoncentrationen
ligger over 100 µg P/l
Søerne er påvirket af kvælstof fra det omkringliggende landbrug. St.
Geddesø modtager spildevand fra enkelte ejendomme, og den er påvirket
af ænder.
54

Dybe søer
Liselund Søen
Sibirien, Huno Sø,
Aborre Sø.
Kystvand
(status 2000-2003)
Nuværende
målsætning
Bemærkninger
Næringsstoffer
Nuværende
målsætning
Næringssalte
Vegetation
Skriversøen er B-målsat
St. Geddesø er A1-målsat
Der opstår springlag i St. Geddesø om sommeren. Der er ingen tilløb til
St. Geddesø.
Liselund Søen Sibirien og Huno Sø opfylder ikke deres nuværende
målsætning, og er i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2015.
Aborre Sø opfylder målsætningen.
Sibirien opfylder generelt ikke de kendte krav til chl. a. og
fosforkoncentrationen ligger over 100 µg P/l
Huno Sø har en fosforkoncentration under 100 µg P/l, men en chl. a.
koncentration over 15 µg/l
Søerne er påvirket af kvælstof fra det omkringliggende landbrug.
Aborre Sø og Huno Sø er A1 målsat
Sibirien er B målsat.
Fakse Bugt har ifølge regionplanen en generel målsætning..
Klappladserne og havnene er lempet målsat. Målsætningen forventes ikke
opfyldt i 2015. Årsagen er bl.a. flere store forekomster af trådalger,
hvilket bl.a. skyldes næringsstofkoncentrationen.
Næringsstofferne fra oplandet udgør kun en brøkdel af de næringsstoffer,
der passerer gennem området, da Fakse Bugt er en del af Østersøen.
Kun tæt ved kysten medfører næringsstoftilførslen fra oplandet lokalt
forringede forhold med mange trådalger. Her er det landbrugets tilførsel
af kvælstof og spildevandsudledningen af fosfor, der udgør de største
belastninger.
Flere steder i den nordlige del er der større sten med kraftige
bevoksninger af fastsiddende alger. I den centrale og sydlige del
overvejende havgræs, men de står ikke i så tætte bede.
Bemærkninger Saliniteten og temperaturen varierer meget pga. opblandingen mellem
vandet fra Østersøen og Øresund.
Påvirkninger
Landbrug
Påvirker de helt kystnæreområder. Søerne i området er ligeledes påvirkede.
Spildevand
Sømosebæk og Vrinskebækken med tilløb er påvirket af husspildevand. Bl.a. er
Stubberup ikke kloakeret. Campingpladsen ved klinten har et pileanlæg. Der er ligeledes
belastning fra spredt bebyggelse.
Okker el. lign. Systemerne er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
Vandindvinding Ingen data tilgængelige
Fysisk tilstand Pumpekanalerne har generel en ringe fysisk tilstand. De øvrige har en rimelig fysisk
tilstand.
Nedsivning
Ingen data tilgængelige
Ænder
Manglende målopfyldelse skyldes måske også andeudsætning og fodring på Liselund
søerne og St. Geddesø. Store andehold kan medføre massiv påvirkning. Det er derfor en
parameter, der skal undersøges.
Andet En del af området ligger under kote 0
Regulering
Pumpekanalen og rørlægningen har påvirket tilstandene i vandløbene
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
55

Gullistet, Sårbar,
Opmærksomhedskræ
vende
Rødlistet, Sjælden
Beskyttelsesområder:
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Art
Ingen registreringer
Stationer hvor arten er registreret
Ingen registreringer
Den nordlige del af Fakse Bugt er en del af EF-habitatområde nr. 147, EFfuglebeskyttelsesområde
nr. 89 samt Ramsarområde nr. 22. Landarealet er ligeledes
naturbeskyttelsesområder – Habitområde nr. 150 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 90.
Hovedparten af Sømosebæk er offentlig, det samme er gældende for hele Gammelsø-
Maglemose Kanal. Vedligeholdelsen bestilles af pumpelagene, men er aftalt med
kommunen.
De øvrige vandløb er private, og der foreligger ingen aftaler.
Oplandet til Borre kanal /Sømosebæk
By Natur Omdrift/gartneri Skov Vand Andet Uklassificeret
4% 2% 85% 5% 2% 2% 0,4%
Forbehold i forhold til målsætninger
Vandløb, Naturlige
Vandløb, pumpekanal
Lave søer
Dybe Søer
Kystvand
Tiltag. Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
Forventede
konsekvenser
Ingen forbehold.
Fiskebestanden i Vrinskebækken og T.T. Vrinskebækken er begrænsede af pumpen ved
Sømosebæk, hvor vandet pumpes ud i havet. Der søges om lempelse i målsætningen i
forhold til optrækkende fisk. Det samme er tilfældet for tilløbene til Gammelsø-
Maglemose Kanal, der ikke er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede.
Både Gammelsø-Maglemose Kanal og Sømosebæk systemerne er gamle fjordområder.
Hvis pumperne slukkes vil områderne blive til våde områder enten i form af fjorde eller
søer.
Der søges om udsættelse af målopfyldelsen, da søerne har en lang responstid.
Der søges om tidsfristforlængelse for Sibirien og Huno Sø, da søerne har en meget lille
vandtilførelse, og derved en lang opholdstid og responstid.
Der er ingen forbehold til Aborre Sø.
Der søges om tidsfristforlængelse af målopfyldelsen, da tilstanden i Fakse Bugt er
afhængig af tilstanden i Østersøen.
1) Genslynge vandløbene på udrettede og rørlagte strækninger
2) Forbedre de fysiske forhold i vandløbene
3) Øge rensningen af vandet fra bebyggelsen i oplandet
4) Ændre vandløbsvedligeholdelsen i vandløbene til mere skånsom vedligeholdelse
5) Ændre vedligeholdelsen af strækningerne i forbindelse med pumpekanalerne
6) Afbrydelse af dræn i bræmmerne langs vandløb og søer
7) Udvidelse af dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer
8) Øgning af arealer med MVJ-aftaler fx på markstykkerne ved pumpekanalerne.
9) Øge antallet af våde lavninger og enge
10) Fjerne udledningen af spildevand til søerne
11) Forbedre datagrundlaget
1), 2), 3) og 4) Vil forbedre forholdene for fisk og fauna i vandløbssystemerne. Vil
samtidig mindske tilførslen af næringsstoffer til Fakse Bugt.
5) Vil forbedre forholdene for faunaen i vandløbet
6), 7), 8) og 9) Vil øge omsætningen af kvælstof.
10) Vil reducere belastningen af søerne
11) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 7), 8) og 9) Ordningerne er Stats og EU styret, derfor har kommunen ingen reel indflydelse på, om
56

der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan ekstensiveres.
Effekter ved tiltag på Sømosebæk
Tiltag N effekt [kg/år] P effekt [kg/år]
Udtagning af landbrugsarealer 45.870 250
Driftsændringer, landbrug 3.390 3.120
Forurenede grunde 0 0
Fysiske tiltag 2.410 40
I alt 51.660 3.400
Potentialer
Synergi potentialer
Tiltagene vil automatisk have gavnlig virkning på de internationale
naturbeskyttelsesområder, som systemet er i forbindelse med.
Projekter
Store Geddesø I 1997 er der udarbejdet en rapport der opstiller restaureringsforslag.
Potentielle naturgenopretningsprojekter
Sømosebæk
Hvis pumperne nedlægges oversvømmes Ny Borre og Borre Sømose som minimum. Få
huse vil blive påvirket af en lukning. Områderne benyttes i dag hovedsageligt til
landbrug. Der er ikke foretaget en beregning på om hvordan Borre By vil blive påvirket,
adgangsvejene skal under alle omstændigheder sikres. Men Borre By eksisterede også før
pumperne, så det er sandsynligvis mest husene i udkanten af byen, der vil blive berørt.
Området ved Sømosebæk og Gammelsø-Maglemose Kanal
Gammelsø-
Pumperne i dette system afvander ligeledes hovedsageligt markarealer. Dvs. en lukning af
Maglemose Kanal pumperne vil berøre få huse og store markarealer.
Maglemose er beliggende nordøst for Udby og Stege og består af Maglemose, Gammelsø
Mose samt Sillebroslukker mod vest. Området er et tidligere mose- og søområde. De to
moser adskilles af holme ved hhv. Holmegård og Ridefogedlukke Skov, hvor
lavbundsområdet indsnævres betydeligt. Både i området nærmest kysten og i selve
Maglemosen mod syd findes arealer med terræn under kote 0, hvor den tidligere sø har
57

ligget.
Langs kysten er der på strækninger ved det oprindelige afløb fra mosen etableret et
landdige, der sikrer mod at havet strømmer ind i mose-områderne. En pumpestation
sørger for at afvande området, således at vandspejlsniveauet konstant holdes betydeligt
under det naturlige niveau.
Det vurderes, at terræn i både Maglemose og Gammelsø Mose har sat sig betydeligt på
grund af den gennemførte dræning. Hele det drænede mose- og søområde består af
omdriftsjorde, dette tyder på, at jorden endnu ikke er blevet vandlidende på grund af
mineraliseringsprocessen. Der er overvejende sandsynlighed for at der nedpumpes
intensivt til et endog meget lavt vandspejl (lavere end kote -2).
Området er udpeget som stærkt modificeret marint område. Denne udpegning anses som
korrekt.
Der findes ikke større tekniske anlæg eller beboelser i lavbundsområderne, dog findes et
sommer- og fritidshusområde umiddelbart vest for Sillesbrolukker. Moseområderne
vurderes derfor at være oplagt til gennemførelse af restaurering. Eventuelle nødvendige
afværgeforanstaltninger kan ske ved afvanding til den eksisterende pumpestation. Herved
skal pumpestationen modtage afstrømning fra et væsentligt mindre opland end i dag.
Fælles for de to
pumpesystemer
Det bør desuden overvejes at etablere et eller flere vådengsprojekt ved tilløbene til
lavbundsområdet, der vil kunne tilbageholde og omsætte betydelig næringsstofforurening
fra de omgivende intensivt dyrkede jorde i oplandet.
At lukke pumperne vil kræve en fuld kompensation økonomisk eller med erstatningsjord
til landmændene, da arealerne er størstedelen af de respektive landmænds arealer.
Præstø Fjord (7)
Kystvand:
Præstø Fjord
Vandløb, Naturlige: Sørende (Sølodsgrøften), Dyrlev Vest, Dyrlev Øst, Hastrup Å, Kilde v.
Tubæk, Risby Å, Rosager Bæk, Skvatten, Tubæk Å, Ambæk Bæk,
Rævsbækken, Hulebæk, T.T. Risby Å 2513, T.T. Sørende, T.T. Sørende 1917,
T.T. Even 1096, 2516, 2515, 1268 og 232, T.T. Tubæk 857 og 2514.
Vandløb, Pumpekanal: -
Søer:
Even
Vådområde: -
58

Målsætning og begrundelse
Målsætning i vandplanen
Overordnet
Vandløb Lave søer - - Kystvand
God økologisk God økologisk - - God
tilstand
tilstand
økologisk
tilstand
Acceptabel faunaklasse 5 - - - -
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiske indeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold
µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
- 22-28 - - -
- - - - -
- - - - -
Naturlig Naturlig - - -
Nås næppe, men
data kan
forbedres (IIa,
IIb, IIc)
Nås næppe,
men data kan
forbedres (IIb)
- - Nej
Vandløb
Sørende (Sølodsgrøften),
Dyrlev Vest,
Dyrlev Øst,
Hastrup Å,
Faunaklassen
(DVFI)
Ligger generelt mellem 3 og 5, enkelte stationer har hvert år 5.
Systemerne er naturlig slyngede på hovedparten af
strækningerne
59

Kilde v. Tubæk,
Risby Å,
Rosager Bæk,
Skvatten,
Tubæk Å,
Ambæk Bæk,
Rævsbækken
Hulebæk
Lave søer
Even
Kystvand
(status 2000-2003)
Spærringer
Regulering
Nuværende
målsætning
Bemærkninger
Næringsstoffer
Nuværende
målsætning
Bund og
vegetation
Bemærkninger
Næringssalte
Vegetation
I Tubæk Å systemet er der fiskespærringer.
Risby Å blev udrettet omkring 1925.
Systemet har B1, B3 og C målsætninger. Hovedparten af
systemet opfylder ikke målsætningen p.t. og er i risiko for ikke
at opfylde målsætningen i 2015.
Sørenden er et tilløb til Risby Å
Hastrup Å, Dyrlev Vest og Øst er tilløb til Skvatten
Skvatten, Risby Å og Rosager Bæk er tilløb til Tubæk Å og
Tubæk løber ud i Præstø Fjord.
Even sø opfylder chlorofyl a kravet og har en
fosforkoncentration under 100 µg P/l.
Søen er generelt målsat.
Der er ingen bundvegetation, hvilket hovedsageligt skyldes, at
planterne mangler et egnet substrat til fasthæftelse, da et tykt
mudderlag dækker søbunden.
Søen er en brakvandssø. Frem til 1997 var koncentrationen af
N, P og Chl. a. meget høj. I 2006 blev en ny prøve analyseret
her var chl. a. og fosforkoncentrationen faldet til 3 µg chl. a./l
og 82 µg P/l. Koncentrationen af kvælstof var stadig høj.
Præstø Fjord har ifølge regionplanen en generel målsætning..
Målsætningen forventes ikke opfyldt i 2015. Årsagen er bl.a.
flere store forekomster af trådalger, hvilket bl.a. skyldes
næringsstofkoncentrationen.
Der er sket en stor reduktion af udledning af næringsstoffer fra
punktkilder, indsatsen har endnu ikke haft synlig effekt på
miljøtilstanden i fjorden som helhed. Dette skyldes
hovedsageligt den store interne belastning og belastningen fra
det store opland
Den sydlige del af fjorden, som ligger i Vordingborg
Kommune, har en fin sandbund med god dække af
kransnålalger, havgræs, vandaks og vandkrans.
Den øvrige del af fjorden er præget af trådalger.
Påvirkninger
Landbrug
Spildevand
Okker el. lign.
Bemærkninger
Tubæk Å systemet er det vandløb, der fører mest vand med til
fjorden.
På enkelte vandløbsstationer er det konstateret, at årsagen til den manglende
målopfyldelse skyldes landbruget jfr. Storstrøms Amt. Stationerne i Skvatten.
Fjorden er påvirket af kvælstof fra landbruget.
Renseanlæggene i området er blevet renoverede. Fosforudledningen er reduceret
med 50 % siden starten af 1990’erne. Der mangler data til at vise, hvor stor
påvirkningen er på vandløbene nu.
Systemerne er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
60

Vandindvinding
Fysisk tilstand
Nedsivning
Ingen data tilgængelige
Hele vandløbssystemet er præget af dårlige fysiske bundforhold
Ingen data tilgængelige
Ænder
Manglende målopfyldelse i Even sø skyldes måske også andeudsætningen. Store
andehold kan medføre massiv påvirkning. Det er derfor en parameter, der skal
undersøges.
Andet
I Risby Å og Skvatten har en hårdhændet vedligeholdelse være årsag til manglende
målopfyldelse på enkelte strækninger.
Regulering
1) Omkring 1923 blev Risby Å udrettet
2) I 1998 blev et projekt med retablering af ådalen omkring Tubæk Å gennemført.
3) I 1990´erne blev fiskespærringerne på Risby Å ved motorvejen fjernet.
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Ingen registreringer
Opmærksomhedskrævende
Rødlistet, Sjælden
Beskyttelsesområder:
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Ingen registreringer
Fjorden er et internationalt naturbeskyttelsesområde, der indeholder EFhabitatområde
147 og EF-Fuglebeskyttelsesområde F89
Den offentlige del af vandløbssystemerne vedligeholdes ved manuel og maskinel
grødeskæring 1 -2 gange pr. år.
Der er på Dyrlev Vest og Øst uarbejdet en vejledning til vedligeholdelsen i
forbindelse med nedklassificeringen til private vandløb.
De private tilløb er der ingen aftaler for, hovedparten af disse er rørlagte.
Oplandet til Tubæk Å systemet
By Natur Omdrift/gartneri Skov Vand Andet Uklassificeret
6% 3% 77% 11% 0% 3% 0,2%
Forbehold i forhold til målsætninger
Vandløb
Lav sø
Kystvand
Kommunens forslag til Idefasen
Tiltagsmuligheder
Ambækken og den del af Tubæk Å, der løber gennem Præstø by er påvirket af
ringe faldforhold og indløb af brakvand ved højvande.
Da Even sø er en brakvands sø og ikke en ferskvandssø har vi forbehold i forhold
til et eventuelt krav til fauna og flora sammensætning i søen.
Der søges om tidsfristforlængelse, da systemet er meget påvirket fra tidligere tiders
store udledninger af fosfor fra punktkilder. Trods reduktionen af udledningen af
fosfor på 50 % er der ingen synlige forbedringer. Hele fjordområdet er stadig
påvirket af en stor udledning af kvælstof fra landbruget i oplandet.
Responstiden er meget langsom i systemet, derfor forventes systemet ikke, at nå
god økologisk tilstand i 2015 trods store tiltag i oplandet.
1) Mindske sandvandringen ved at etablere varige sandfang.
2) Fjerne fiske- og faunaspærringer er i systemerne.
3) Genslynge vandløbene på udrettede strækninger, fx Risby Å
4) Øge indsatsen mod Rød Hestehov på vandløbsbrinkerne
5) Mindske påvirkningen fra ænderne i søen v. fx at reducere antallet, der
udsættes.
6) Øge rensningen af vandet fra renseanlæggene og spredt bebyggelse
7) Udlægning af gydegrus i vandløbssystemerne
8) Oprettelse af flere MVJ-aftaler/ekstensiveringsaftaleområder
9) Forbedre datagrundlaget
Forventede konsekvenser
1), 2), 3), 6) og 7) Vil forbedre forholdene for fisk og fauna i vandløbssystemet.
61

4) øge stabiliteten af brinkerne, så erosionen mindskes
5) vil reducere næringsstoftilførsel til søen og dermed også til fjorden.
7) og 8) Vil reducere næringsstoftilførsel til hele systemet
9) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 8)
Effekter i Tubæk systemets opland
Ordningen er Stats og EU styret, derfor har kommunen ingen reel indflydelse på,
om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan
ekstensiveres.
N effekt [kg/år]
Udtagning af landbrugsarealer 41.960 250
Driftsændringer, landbrug 5.110 6.420
Forurenede grunde 0 0
Fysiske tiltag 2.190 30
I alt 49.250 6.690
Potentialer
Synergi potentialer
Projekter
Even sø
P effekt [kg/år]
Tiltagene vil automatisk have gavnlig virkning på de internationale
naturbeskyttelsesområder, som systemet er i forbindelse med.
Vandstanden i Even er efterhånden maksimalt på 0,5 m, da bunden er dækket af et
tykt lag mudder. Udviklingen er en succession, hvis søen får lov at fortsætte med
aflejringen af materiale, vil den med tiden blive til en mose.
Da søen ikke har været oprenset tidligere, kunne det være et oplagt område at lade
forblive i en urørt tilstand, og lade successionen fortsætte.
Alternativet er en oprensning af bundmaterialet, hvis Even skal bibeholde sin
målsætning og klassificering som sø.
Da søen er en brakvandssø vil sammensætningen af flora og fauna under alle
omstændigheder aldrig kunne opfylde sammensætningen for en ferskvandssø.
Ulvsund (8)
Kystvand:
Vandløb, Naturlige:
Vandløb, Pumpekanal:
Søer:
Stensby Sø
Vådområde: -
Ulvsund
Askeby Landkanal, Præstgårdsgrøften, Bækrenden, Damme Vandløb, Stensby
Møllebæk, Keldemose Bæk, Lollikebæk, Langebæk Møllebæk, Vandløb i
Østerskov T.T. Ulvsund nr. 2422, 2476, 1079, 2497, 2503, 2504, 2505, 2506 og
2507
Rødding Kanal, Koster Kanal I II og III.
62

Målsætning og begrundelse
Vandløb, naturlige Vandløb, Lave søer Vådområde Kystvand
pumpekanaler
Målsætning i vandplanen God økologisk - God God God
Overordnet
tilstand
økologisk
tilstand
økologisk
tilstand
økologisk
tilstand
Acceptabel faunaklasse 5 - - - -
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiske indeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold
-
-
22-28 - -
µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
- - 75-125 - -
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
- - - - -
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
Naturlig
Nås næppe, men der
mangler data (IIa,
IIb)
Naturlig,
Stærkt
modificeret
Nås næppe,
men der
mangler data
(IIa og IIc)
Naturlig - -
Ja - Nej
Vandløb, Naturlige:
Møn:
Askeby Landkanal (K),
Faunaklassen (DVFI) Vandløbene på Sjælland og Bogø har gennem det 2100
århundrede generelt haft en DVFI på 5, på enkelte stationer er
der målt 6 og 7. De øvrige år er resultatet 4.
63

Præstgårdsgrøften(K,P),
Damme Vandløb (K,P),
T.T. Ulvsund 2422 (P),
T.T. Ulvsund 2497 (P),
Bogø:
Bækrenden (P),
T.T. Ulvsund 2476 (P),
Sjælland: alle er
private
Stensby Møllebæk,
Keldemose Bæk,
Lollikebæk,
Langebæk Møllebæk,
Vandløb i Østerskov,
T.T. Ulvsund 1079,
T.T. Ulvsund 2503,
T.T. Ulvsund 2504,
T.T. Ulvsund 2505,
T.T. Ulvsund 2506,
T.T. Ulvsund 2507.
(K): kommunal
(P): privat
Vandløb, pumpekanaler:
Rødding Kanal,
Koster Kanal I,
Koster Kanal II,
Koster Kanal III.
Lave søer
Stensby Sø
Kystvand
(status 2000-2003)
Spærringer
Regulering
Påvirkninger
Nuværende målsætning
Naturligt
Sommerudtørrende
Fysiske forhold
Bemærkninger
Tilstand
Påvirkninger
Spærringer
Nuværende målsætning
Bemærkninger
Næringsstoffer
Nuværende målsætning
Næringssalte
I Lollikebækken, Keldemose bæk og Langebæk Møllebæk er
der spærringer v. overkørelser.
Stensby Møllebæk er ved at blive åbnet og fiske og fauna
spærringerne bliver fjernet.
T.T. Ulvsund er alle påvirkede af næringsstoffer. Tilsvarende er
gældende for den private del af Præstegårdsgrøften.
Præstgårdsgrøften, T.T. Ulvsund 2476, 2422 og 2497 samt
Vandløb i Østerskov er C målsat.
Askeby Landkanal, Damme Vandløb og Bækrenden er B3-
målsat
Stensby Møllebæk, Keldemose Bæk, Lollikebæk, Langebæk
Møllebæk, T.T. Ulvsund 1079, 2503, 2504, 2505, 2506 og
2507 er B1 målsat.
T.T. Ulvsund 2503, 2504, 2505, 2506 og 2507
Vandløbene på Sjælland og Bogø har generelt gode fysiske
forhold.
De mønske vandløb har generelt dårlige fysiske forhold
Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal er et og samme
vandløb. Præstegårdsgrøften er opdelt i en kommunal (en del er
i rør) og privat strækning. Askeby Landkanal var et Amts
vandløb.
Der er kun indsamlet få prøver, resultatet heraf viser, at DVFI
er 1 – 2.
Den største påvirkning er den hårdhændende vedligeholdelse af
kanalerne.
Pumperne virker som spærringer for fisk
Røddinge Kanal er B3 målsat.
Koster kanalerne er C-målsat.
Koster Kanal I og III har egentlig afløb til Fakse Bugt og ikke
direkte til Ulvsund
Søen opfylder sin nuværende målsætning, og har gjort det i
hvert fald siden 1996.
Fosforkoncentrationen er 20 µg/l og chl. a. koncentrationen er
0,9 µg/l, hvilket ligger under de kendte krav.
Søen er Generelt målsat
Ulvsund har en skærpet målsætning ifølge regionplanen. De
kystnære områder opfylder ikke målsætningen.
Landbruget bidrager med over halvdelen af kvælstoftilførelsen.
Over halvdelen af fosfortilførelsen stammer fra punktkilder.
64

Pga. den store vandudskiftning er området relativt mere tolerant
overfor næringsstoffer tilført fra oplandet.
Vegetation
Meget varierende pga. store forskelle i vanddybe og
strømforhold. Ålegræs forekommer og er tæt på at nå
målopfyldelsen i regionplanen.
Påvirkninger
Landbrug
Olie
Umiddelbart er Ulvsund ikke længere påvirket af
oliekatastrofen i 2001, hvor en olietanker støtte sammen med et
fragtskib.
Udledningen af næringsstoffer især kvælstof. Landbruget står for ca. halvdelen i
forhold til Ulvsund. En del af vandløbene er ligeledes påvirkede.
Spildevand
Der er påvirkning fra spredt bebyggelse og øvrige punkt kilder hovedsageligt med
fosfor. Rensningsanlægget i Damsholte (Vestmøn) afvander til Præstmarksvandløbet.
Okker el. lign.
Systemet er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
Vandindvinding
Ingen data tilgængelige
Fysisk tilstand
De mønske vandløb er præget af dårlige fysiske forhold.
Vandløbene på Bogø og Sjælland har generelt gode fysiske forhold
Nedsivning
Ingen data tilgængelige
Andet
Regulering
Pumpekanalerne har påvirket tilstanden i vandløbene
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Ingen registreringer
Opmærksomhedskrævende
Rødlistet, Sjælden Ingen registrering
Beskyttelsesområder: Ulvsund er en del af habitatområde nr. 147 samt fuglebeskyttelsesområde nr. 84. I
området forekommer ynglende Havørne.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Der foreligger ingen aftaler på de private vandløb. En del ligger i skove og bliver
oprenset hårdhændet med 5 – 10 års mellemrum.
Efter reguleringen af Stensby Møllebæk overtager Vordingborg Kommune
vedligeholdelsen i første omgang i frem til 2013.
Damme vandløbet vedligeholdes med le og maskiner.
Præstegårdsgrøften: kanterne bliver slået med maskine. Profilet vedligeholdes med le
og maskine.
Askeby Landkanal vedligeholdes af pumpelaget, vedligeholdelsen sker med maskine.
Oplandet til Askeby Landkanal systemet
By Natur Omdrift/gartneri Skov Vand Andet Uklassificeret
3% 2% 81% 10% 1% 3% 1,1%
Forbehold i forhold til målsætninger
Vandløb, Naturlige
Vandløb, pumpekanal
T.T. Ulvsund 2503, 2504, 2505, 2506 og 2507: Disse vandløb er naturligt
sommerudtørrende derfor ønskes ændring i kravene til målopfyldelsen.
Øvrige vandløb ingen forbehold.
Der søges om lempede krav til Koster kanal I, II og II, da de er gravede kanaler med
formålet at holder hovedparten af Koster tørlagt et areal på ca. 545 ha.
Røddinge kanal er ikke udpeget som modificeret eller kunstigt vandområdet. Dette
anses for en fejl, da Røddinge kanal er sat med pæle for at afvande Røddinge og
Askeby Sø, og pumper vandet ud i Askeby Landkanal.
Røddinge kanal bør udpeges som modificeret vandområde med dertil hørende ændret
krav til målopfyldelse.
65

Lave søer
Ingen forbehold
Vådområde -
Kystvand
Da systemet har en lang respons tid, søges der om tidsfristforlængelse.
Tiltag. Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder 1) Fjerne fiske- og faunaspærringer er i systemet
2) Genslynge vandløbene på udrettede strækninger
3) Forbedre de fysiske forhold i vandløbene
4) Lede Langebæk Møllebæk uden om søen v. Langebækgård
5) Øge rensningen af vandet fra renseanlæg og spredt bebyggelse
6) Åbne de lange rørlagte strækninger
7) Ændre vedligeholdelsen af strækningerne i forbindelse med pumpekanalerne
8) Ændre vandløbsvedligeholdelsen i vandløbene til mere skånsom vedligeholdelse
9) Afbrydelse af dræn i bræmmerne langs vandløb og søer
10) Udvidelse af dyrkningsfriebræmmer langs vandløb og søer
11) Øgning af arealer med MVJ-aftaler/ ekstensivering af landbrugsområder
12) Øge antallet af våde lavninger og enge
13) Forbedre datagrundlaget
Forventede konsekvenser
1), 2), 3), 5), 6), 7), 8) Vil forbedre forholdene for fisk og fauna i
vandløbssystemerne. Vil samtidig mindske tilførslen af næringsstoffer til Ulvsund.
4) Vil forbedre forholdene for optrækkende fisk og fauna og samtidig mindske
temperaturstigningen gennem vandløbet.
9), 10), 11) og 12) Vil øge omsætningen af kvælstof
13) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 10), 11) og 12)
Ordningerne er Stats og EU styret, derfor har kommunen ingen reel indflydelse på,
om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan ekstensiveres.
Effekter af tiltag på Askeby Landkanals opland
Tiltag N effekt [kg/år] P effekt [kg/år]
Udtagning af landbrugsarealer 25.960 150
Driftsændringer, landbrug 2.580 3.030
Forurenede grunde 0 0
Fysiske tiltag 1.010 20
I alt 29.540 3.180
Potentialer
Synergi potentialer
Projekter
Præstgårdsgrøften
Tiltagene vil automatisk have gavnlig virkning på de internationale
naturbeskyttelsesområder, som systemet er i forbindelse med.
Der foreligger et skitseprojekt på at åbne de rørlagte dele af Præstegårdsgrøften. Den
øvre del forventes at blive åbnet i 2008
Askeby Landkanal og
Røddinge Kanal
Systemet Askeby Landkanal og Røddinge Kanal kan hensigtsmæssigt tages som et
restaurerings/regulerings projekt, da vandsystemerne til dels hænger sammen og
ligger i samme dal.
Stensby Møllebæk
Potentielle naturgenopretningsprojekter.
Koster kanaler
I 2007 gennemføres et reguleringsprojekt på bækken. Hvor 2500 m er blevet åbnet og
4 fiske og faunaspærringer fjernes.
Koster kanal I tørlægger den gamle Tranemose.
Koster Kanal II tørlægger øvre del af Koster Vig
Koster Kanal III tørlægger den gamle Hovmose og Koster Vig (se det blå område på
66

kortet).
Pumperne kan slukkes enkeltvis for kanalerne hænger ikke sammen.
Området som pumperne tørlægger, er hovedsageligt landbrugsarealer med tilhørende
gårde.
Før landvindingen var Koster Land en ø, det samme var gældende for Borren og
Egholm.
Lukkes der vand på og de berørte højtliggende byer skal bevares og bibeholde
adgangen til det øvrige Møn skal der bygges indtil flere vejdæmninger eller broer i
området.
Rødding Kanal
Røddinge Sø er et tidligere sø- og lavbundsområde mellem Damsholte og Sprove, der
gennem dræning og grøftning er blevet afvandet. Området strækker sig fra Damsholte
i øst til vest for vejen mellem Tostenæs og Røddinge.
Den afvandede del af området rummer den tidligere Røddinge Sø samt Askeby Sø.
Den centrale del af Røddinge Sø er afvandet gennem Røddinge Kanal til en
pumpestation vest for vejen mellem Tostenæs og Røddinge. Askeby Landkanal er
anlagt langs områdets sydlige periferi og fører oplandets tilstrømning udenom det
drænede område til udløb i Kalvestrømmen øst for Bogø.
Mellem det kystnære lavbundsområde og det drænede areal er der på strækninger ved
det oprindelige afløb fra søen etableret et landdige, der sikrer at havet ikke strømmer
ind i området. Pumpestationen er placeret på diget.
Betydelige dele af det samlede søområde har terrænniveau lavere end kote 0, hvilket
indikerer intensiv nedpumpning. Hele det nedpumpede areal består af omdriftsjorde,
enge samt mindre skovbeplantninger.
Det noteres, at hverken de centrale afvandingskanaler eller landkanalen er udpeget
som modificerede. Dette anses for at være en mangel og anbefales rettet.
Der findes ikke større tekniske anlæg eller beboelser i lavbundsområderne.
Områderne vurderes derfor at være oplagt til gennemførelse af restaurering.
67

Eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger kan ske ved afvanding til
eksisterende pumpestationer. Herved skal disse håndtere afstrømning fra et væsentligt
mindre opland end i dag.
Lavbundsområdet har et relativt stort opland. Det bør desuden overvejes at etablere et
eller flere vådengsprojekt ved tilløbene til lavbundsområdet, der vil kunne
tilbageholde og omsætte betydelig næringsstofforurening fra de omgivende intensivt
dyrkede jorde i oplandet.
Tidligere har der været dialog med lodsejere og berørte parter i forbindelse med at
retablere Røddinge og Askeby Sø. Enkelte parter var imod projektet. Retableringen
vil berøre få huse samt landbrugsarealer. Hele Røddinge Sø er der pt. MVJ-aftale på.
Det er ikke klarlagt om Røddinge By vil blive påvirket af projektet.
Bøgestrømmen (9)
Vandløbssystemets navn:
Vandløb:
Vandløb, stærkt
modificerede/kunstig
Søer:
Vådområde:
Recipient:
Mern Å system
Mern Å, Præstemarksvandløbet, Hestofte, Øster Egesborg Vandløbet,
Ellestedsrenden, Krumbæk, Røstoftevandløb, Madevandløbet, samt diverse
tilløb til Mern Å, Vasebæk, Ballestrand vandløb, Kræmmerbæk, Krængebæk,
Langerødsbæk, Stenshave bæk, Vandløb i Sandvig, T.T. Bøgestrømmen 1080,
1081 og 2493.
Stavreby Øst, Stavreby Vest og T.T. Bøgestrømmen v. Kindvig Hoved.
Bundløs Sø (Lav), Benthes Sø (Lav), Maglemose Sø (Lav), Ugledige-
Lekkende Sø (Dyb)
Lekkende Maglemose
Bøgestrømmen
68

Målsætning og begrundelse
Vandløb Lave søer Dybe søer Vådområde Kystvand
Målsætning i vandplanen God økologisk God økologisk God God God tilstand
Overordnet
tilstand
tilstand økologisk
tilstand
økologisk
tilstand
Acceptabel faunaklasse 5 - - - -
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiske indeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold
- 22-28 12-15 - -
µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
- - - - -
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
- - - - -
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Naturlig Naturlig Naturlig - -
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
Nås næppe, men
data kan
forbedres (IIa og
IIb)
Nås næppe,
men data kan
forbedres (IIb
og IIc)
Nås næppe
(IIc)
- Nej
Vandløb
Mern Å,
Præstemarksvandløbet,
Hestofte,
Faunaklassen
(DVFI)
Fisk
Varierer mellem 2 og 5 de fleste er på 3 el. 4.
Gennem årene er der i Mern Å registreret tre- og nipigget
hundestejle, rudskaller, ørred, brakvandsaborre, hork, flod- og
69

Øster Egesborg Vandløbet,
Ellestedsrenden,
Krumbækken,
Røstofte vandløb,
Madevandløbet,
samt diverse tilløb til Mern
Å,
Vasebæk,
Ballestrand vandløb,
Kræmmerbæk,
Krængebæk,
Langerødsbæk,
Stenshave bæk,
Vandløb i Sandvig,
T.T. Bøgestrømmen 1080,
T.T. Bøgestrømmen 1081,
T.T. Bøgestrømmen 2493.
Vandløb, Stærkt
modificerede/kunstige
Stavreby Øst,
Stavreby Vest,
T.T. Bøgestrømmen v.
Kindvig Hoved,
Spærringer
Regulering
Nuværende
målsætning
Bemærkninger
Tilstand
Påvirkninger
Spærringer
signalkrebs og ål.
Specielt for Mern Å er, at ørredstammen antages at være
oprindelig. 1 ud af 3 oprindelige på Sjælland.
I systemet er der registreret 11 spærringer
Systemet er naturlig slynget på hovedparten af strækningen,
men bundsubstratet er meget sandet
Systemet har B1, B2, B3 og C målsætninger. Hovedparten af
systemet opfylder ikke målsætningen p.t.
Vandløbene har stort økologisk potentiale. En ændret
vedligeholdelse til mere skånsom og udlægning af gydegrus, vil
sandsynligvis være tilstrækkeligt til at vandløbene kan opfylde
målsætningen.
Datagrundlaget er meget begrænset, der findes ingen data for
Stavreby Øst og T.T. Bøgestrømmen. Stavreby vest havde en
DVFI på 3, da det blev undersøgt.
Stavreby øst er 90% rørlagt og pumpes ud i Bøgestrømmen
Stavreby vest er kanaliseret og pumpes ligeledes ud i
Bøgestrømmen.
Der foreligger ingen data for T.T. Bøgestrømmen
Pumperne og de lange rørlagte strækninger fungerer for
spærringer af optrækkende fisk
Lave søer
Bundløs Sø,
Benthes Sø,
Maglemose Sø
Dybe søer
Ugledige-Lekkende Sø
Nuværende
målsætning
Næringsstoffer
Nuværende
målsætning
Restaurering
Stavreby øst og vest er lempet målsat.
Der er ingen målsætning for T.T. Bøgestrømmen
De tre lave søer opfylder chlorofyl a kravet, sidst de blev målt,
men har alle et højt indhold af fosfor (116 – 1010 mg P/l) og
kvælstof (1058 – 6420 µg N/l)
Bundløs og Benthes sø har B målsætning, Maglemose sø er C1
målsat. Kun Bundløs Sø opfylder sin målsætning.
Opfylder ikke kravet til chlorofyl a koncentrationen og har et
højt indhold af fosfor (521 mg P/l) og kvælstof (1820 µg N/l)
Ugledige-Lekkende sø er blevet restaureret i vinteren 2002-
2003
Vådområde
Lekkende-Maglemose
Kystvand
(status 2000-2003)
Nuværende Søen har en B målsætning, men opfylder ikke målsætningen.
målsætning
Restaurering Vådområdet er blevet genetableret i vinteren 2003-2004
Mosen gennemstrømmes af ca. 15% af vandføringen fra Øster
Egesborg vandløb.
Næringssalte Forholdsvis stor tilførsel fra renseanlæg (P), spredt bebyggelse
(P), dyrkede områder (N) og naturområder (N) i oplandet.
Giver stor påvirkning på de lave vande nær kysten, der
medfører store bestande af trådalger.
70

Påvirker kun begrænset i de dybere og mere strømfyldte
områder. Her forekommer der mange steder tætte bede af flot
ålegræs og havgræs.
Påvirkninger
Landbrug
Spildevand
Okker el. lign.
Vandindvinding
Fysisk tilstand
Nedsivning
Ænder
Andet
Kemikalier
Ophobningen i sedimentet fra Proms produktion har været
begrænset, og påvirkningen menes at være begrænset i dag.
På enkelte vandløbsstationer er det konstateret af Storstrøms Amt, at årsagen til
den manglende målopfyldelse skyldes landbruget. Dette er øverst i selve Mern Å
samt i Hestofte og Madevandløbet.
Kystvandet er påvirket af kvælstof fra Landbruget.
Kystvandet er påvirket af hovedsageligt fosfor fra både renseanlæg og spredt
bebyggelse.
Systemet er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
Ingen data tilgængelige
Hele vandløbssystemet er præget af dårlige fysiske bundforhold
Ingen data tilgængelige
Manglende målopfyldelse skyldes måske også andeudsætningen. Store andehold
kan medføre massiv påvirkning. Det er derfor en parameter, der skal undersøges.
Rød Hestehov og Bjørneklo på en del af brinkerne
Spærringer i vandløbssystemet, der er p.t. registreret 11 stk. Endvidere virker
pumperne som spærringer.
En del af oplandet er skov og landbrug med MVJ-aftaler.
Hovedparten af oplandet til Mern Å er udpeget som SFL område.
Miljøfremmede stoffer Bøgestrømmen er påvirket af miljøfremmede stoffer, Ugledige-Lekkende sø kan
være påvirket miljøfremmede stoffer fra den nærliggende planteskole.
Regulering
I begyndelsen af det 21-århundrede er der foretaget 4 restaureringer i systemet.
1) Ugledige og Lekkende sø blev opstemmet således, at der i dag er en sø. Dette
som et sørestaureringsprojekt. Projektet blev udført i vinteren 2002 – 2003.
2) Vådområdet Lekkende-Maglemose blev genetableret og Madevandløbet og
Hestofteløbet blev ført udenom. Udført i vinteren 2003 – 2004
3) I 2003 blev der foretaget en skylning af gydebankerne på en del af strækningen i
Mern Å.
4) I efteråret/vinteren 2007 er ca. 150 m af Vandløbet i Sandvig åbnet i
forlængelse af det allerede åbne forløb.
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Copelatus haemorrhoidalis 17.17.10 (1993), 17.21.30 (2003), 17.22.10 (1996)
Opmærksomhedskrævende (Vandkalv)
Rødlistet, Sjælden Ironoquia dubia (Vårflue) 17.21.30 (2002)
Beskyttelsesområder: Bøgestrømmen, ved systemets udløb, er EF-habitat nr. 147,
Fuglebeskyttelsesområde nr. 89 samt Ramsarområde nr. 22.
I området v. Ugledige-Lekkende Sø (Lekkende Dyrehave) er EF-habitatområde nr.
151.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse Den offentlige del af vandløbssystemet vedligeholdes ved manuel grødeskæring 1
-2 gange pr. år.
Oplandet til Mern Å
By Natur Omdrift/gartneri Skov Vand Andet Uklassificeret
71

4% 6% 67% 20% 1% 2% 0,3%
Forbehold i forhold til målsætninger
Vandløb
Ingen forbehold
Vandløb stærk
modificerede /kunstige
Stavreby Øster er ikke udpeget som stærkt modificeret, dette anses for en fejl da
vandløbet pumpes ud i Bøgestrømmen på tilsvarende vis som Stavreby Vest, der er
udpeget som stærkt modificeret.
Lave søer
Da fosfor koncentrationen er meget høje forventes det ikke, at søerne når en
målopfyldelsen i 2015. Derfor søges der om tidsfristforlængelse.
Dybe søer
Da fosfor koncentrationen er meget høj forventes det ikke, at søen når en
målopfyldelsen i 2015. Der er allerede udført en sørestaurering i 2003, men
grundet søens størrelse og opholdstid forventes responstiden at være lang. Derfor
søges der om tidsfristforlængelse.
Vådområde -
Kystvand
Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
Forventede konsekvenser
Der søges om tidsfristforlægelse, da systemet er meget påvirket fra tidligere tiders
store udledninger fra Stege Sukkerfabrik og Proms kemiske fabrik. Responstiden
er meget langsom i systemet, derfor forventes systemet ikke, at nå god økologisk
tilstand i 2015 trods store tiltag i oplandet.
1) Mindske sandvandringen ved at etablere varige sandfang.
2) Fjerne fiske- og faunaspærringer er i systemet.
3) Genslynge vandløbene på udrettede strækninger
4) Øge indsatsen mod Rød Hestehov på vandløbsbrinkerne
5) Mindske påvirkningen fra ænderne i søerne v. fx at reducere antallet,
der udsættes på søerne
6) Føre Mern Å tilbage til gamle forløb udenom Maglemose Sø
7) Opfølgning på rensningen af vandet fra renseanlægget og spredt
bebyggelse
8) Oprettelse af flere MVJ-aftaler/ekstensiveringsaftaleområder
9) Bibeholde indsatsen på Kæmpebjørneklo med en udvidelse af lodsejer
ordningen på hele systemet
10) Afbrydelse af dræn i bræmmerne langs vandløb og søer
11) Vurdering af planteskolens påvirkning af systemet
12) Vurdere området ved Stavreby Lyng med henblik på retablering af
moseområdet
13) Forbedre datagrundlaget
1), 2), 3) og 6) Vil forbedre forholdene for fisk og fauna i vandløbssystemet.
4) og 10) øge stabiliteten af brinkerne, så erosionen mindskes
5) og 10) vil reducere næringsstoftilførslen til søerne og dermed til hele systemet.
7) og 8) Vil reducere næringsstoftilførslen til hele systemet
9) vil reducere spredningen, så forekomsten i habitatområder undgås
11) kan muligvis reducere påvirkningen fra miljøfremmede stoffer
12) Vil øge naturværdien i området og øge omsætningen af især kvælstof.
13) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 8)
Ordningen er Stats og EU styret, derfor har kommunen ingen reel indflydelse på,
om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan
ekstensiveres.
Effekter af tiltag i Mern Å
Tiltag N effekt [kg/år] P effekt [kg/år]
Udtagning af landbrugsarealer 22.980 150
Driftsændringer, landbrug 4.100 5.190
72

Forurenede grunde 0 0
Fysiske tiltag 3.510 50
I alt 30.620 5.400
Potentialer
Synergi potentialer
Tiltagene vil automatisk have gavnlig virkning på de internationale
naturbeskyttelsesområder, som systemet er i forbindelse med.
Projekter
Vandløb i Sandvig I efteråret 2007 er en strækning på ca. 150 m blevet åbnet v. sommerhusområdet v.
Kindvig Strand. Strækningen er åbnet, da rørene var faldet sammen.
Potentielle naturgenopretningsprojekter
Stavreby Vest og Øst
Et større lavbundsområde, Stavreby Lyng, er gennem grøftning blevet afvandet.
Området afgrænses af Jungshoved By mod nord og Stavreby mod syd og strækker
sig fra Mislehøj i vest til Bøget skov i øst.
Den afvandede del af området rummer det tidligere moseområde Stavreby Lyng.
Området er afvandet gennem to kanaler til to pumpestationer.
Historiske kort viser talrige grøfter, der gennemskærer området, den overvejende
del af disse er gennem tiden rørlagt eller sløjfet.
Fra områdets vestlige periferi er anlagt en landkanal, der fører oplandets
afstrømning mod syd til udløb i Jungshoved Nor.
Betydelige dele af det drænede område har terrænniveau lavere end kote 0, dele af
området ligger lavere end kote -2, hvilket indikerer intensiv nedpumpning. Hele
det nedpumpede areal består af omdriftsjorde.
Afvandingsgrøften er udpeget som stærkt modificeret vandområde. Denne
udpegning anses som korrekt.
Stavreby Lyng er ikke udpeget. Dette betragtes som en fejl. Stavreby Lyng bør
udpeges som stærkt modificeret vandområde. Ingen yderligere kanaler eller grøfter
er udpeget som modificerede. Dette anbefales genovervejet.
Området er belastet af intensivt svinebrug.
Området vurderes derfor at være oplagt til gennemførelse af restaurering, betinget
af, at der gennemføres afværge ved tekniske anlæg og bebyggelser. Eventuelle
nødvendige afværgeforanstaltninger kan ske ved afvanding til eksisterende
pumpestation. Herved skal denne håndtere afstrømning fra et væsentligt mindre
opland end i dag.
73

Kort over området ved
Stavreby Øst og Vest
Stege Bugt (10)
Kystvand:
Vandløb, Naturlige:
Stege Bugt
Bredebæk (Nyord), Dyndflod (Nyord), Strømbæk (Nyord), Sønderholms Flod
(Nyord), T.T. Stege Bugt v. Højagergård, T.T. Stege Bugt 1829.
Vandløb, Pumpekanal:
Søer: -
Vådområde: -
Ulvshale Bæk
74

Målsætning og begrundelse
Målsætning i vandplanen
Overordnet
Vandløb,
naturlige
God økologisk
tilstand
Vandløb,
pumpekanaler
- - Kystvand
- - - God
økologisk
tilstand
Acceptabel faunaklasse 5 - - - -
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiske indeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold
µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
µg N/l
Begrundelse for
målsætning
Naturlig
-
-
- - -
- - - - -
- - - - -
Stærkt
modificerede
- - -
75

Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
Nås næppe, men
der mangler data
(IIa, IIb)
Nås næppe,
men der
mangler data
(IIa og IIc)
- - Nej
Vandløb, Naturlige:
Bredebæk (Nyord),
Dyndflod (Nyord),
Strømbæk (Nyord),
Sønderholms Flod
(Nyord),
T.T. Stege Bugt v.
Højagergård,
T.T. Stege Bugt 1829.
Vandløb, pumpekanaler:
Ulvshalebæk
Kystvand
(status 2000-2003)
Faunaklassen
(DVFI)
Regulering
Påvirkninger
Nuværende
målsætning
Naturligt
Sommerudtørrende
Fysiske forhold
Tilstand
Påvirkninger
Spærringer
Nuværende
målsætning
Næringssalte
Vegetation
Der foreligger ingen data for vandløbene.
Vandløbene på Nyord er gravede kanaler i strandengen, der
fungerer som drængrøfter.
Vandløbene på Nyord er ikke ferskvands vandløb men
brakvandsvandløb.
Alle vandløbene er C-målsat
T.T. Stege Bugt v. Højagergård er sommerudtørrende
De fysiske forhold er generelt dårlige i vandløbene
Der er foretaget meget få analyser af vandløbet de
undersøgelser der foreligger, har DVFI været på 2 eller 3.
Den største påvirkning er den hårdhændende vedligeholdelse af
kanalerne.
Pumperne virker som spærringer for fisk
Bækken er C målsat
Stege Bugt har en generel målsætning. Bugten er i risiko for
ikke at opfylde målsætningen i 2015.
Bugten har et relativt lille opland med en forholdsvis stor
tilførsel af næringssalte fra renseanlæg (P), spredt bebyggelse
(P) og fra dyrkede områder (N).
Meget varierende pga. store forskelle i vanddybde og
strømforhold. Ålegræs forekommer i strømrenderne.
Trådalgerne hæmmer væksten af de fastsiddende bentiske
planter.
Påvirkninger
Landbrug
Spildevand
Bemærkninger
Bugten er påvirket af tilstanden i Ulvsund og Bøgestrømmen.
Forskningsstationen Lindholm ligger i Stege Bugt og udleder
spildevand til bugten.
Udledningen af næringsstoffer især kvælstof.
Der er påvirkning fra spredt bebyggelse, Lindholm Ø og renseanlæg og øvrige
76

punkt kilder hovedsageligt med fosfor.
Okker el. lign.
Systemet er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
Vandindvinding
Ingen data tilgængelige
Fysisk tilstand
Vandløbene præget af dårlige fysiske forhold
Nedsivning
Ingen data tilgængelige
Andet
Danmarks fødevareforskning – afdelingen for virologi ligger på Lindholm i Stege
Bugt. Der er sket en forbedring af rensningen af spildevandet. Det bør undersøges
om spildevandet skal renses yderligere.
Regulering
Pumpekanalerne har påvirket tilstanden i vandløbet
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Ingen registreringer
Opmærksomhedskrævende
Rødlistet, Sjælden Ingen registreringer
Beskyttelsesområder: Stege Bugt er en del af habitatområde nr. 147, fuglebeskyttelsesområde nr. 89 samt
Ramsar område nr. 22.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Forbehold i forhold til målsætninger
Vandløb, Naturlige
Der foreligger ingen aftaler på de private vandløb.
Kommunen vedligeholder Ulvshalebækken med maskine 1 gang årligt.
T.T. Stege Bugt v. Højagergård dette vandløb er naturligt sommerudtørrende,
derfor søges om ændring i kravene til målopfyldelsen.
Vandløbene på Nyord er brakvandsvandløb, og vil derfor ikke kunne opfylder
kravene til flora og faunasammensætningen i et ferskvandsvandløb.
Vandløbene bør udpeges som stærkt modificerede vandområde som skal opfylde
kravene til et økologisk potentiale.
Vandløb, pumpekanal Der søges om lempede krav til Ulvshale bækken i forhold til eventuelle fiskekrav.
Lave søer -
Vådområde -
Kystvand
Da systemet har en lang respons tid, søges der om tidsfritsforlængelse.
Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
1) Fjerne fiske- og faunaspærringer er i systemet
2) Genslynge vandløbene på udrettede strækninger
3) Forbedre de fysiske forhold i vandløbene
4) Udarbejde vedligeholdelsesplaner for de private vandløb
5) Øge rensningen af vandet fra renseanlægget og spredt bebyggelse
6) Ændre vedligeholdelsen af strækningerne i forbindelse med
pumpekanalerne
7) Ændre vandløbsvedligeholdelsen i vandløbene til mere skånsom
vedligeholdelse
8) Afbrydelse af dræn i bræmmerne langs vandløb og søer
9) Udvidelse af dyrkningsfriebræmmer langs vandløb og søer
10) Øgning af arealer med MVJ-aftaler
11) Øge antallet af våde lavninger og enge
12) Forbedre datagrundlaget for Forskningsstationen på Lindholm i
forhold til spildevandsrensning
13) Forbedre datagrundlaget for hele systemet
Forventede konsekvenser
1) – 9) Vil forbedre forholdene for fisk og fauna i vandløbssystemerne. Vil
samtidig mindske tilførslen af næringsstoffer til Stege Bugt.
9), 10) og 11) Vil øge omsætningen af især kvælstof.
12) Vil mindske påvirkningen af Stege Bugt
77

13) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 10) og 11)
Ordningerne er Stats og EU styret, derfor har kommunen ingen reel indflydelse på,
om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan
ekstensiveres.
Potentialer
Synergi potentialer
Projekter
Moseområde ved Hegnede
v. Ulvshale
Potentielle naturgenopretningsprojekter.
Grøfter og kanaler ved
Ulvshale
Tiltagene vil automatisk have gavnlig virkning på de internationale
naturbeskyttelsesområder, som systemet er i forbindelse med.
Det lokale skovdistrikt er i gang med gennemførelse af en forundersøgelse, der
skal klarlægge muligheder og konsekvenser ved en restaurering af dette
moseområde.
Et lavbundsområde vest for Hegnede afvander mod syd gennem inddigning og
etablering af højvandssluse, det formodes desuden at der er etableret en
pumpestation. Området er begrænset af et lavt dige mod øst, der adskiller
lavbundsområdet fra et større sommer- og fritidshusområde.
Et areal i den nordlige del af områder har terrænniveau lavere end kote 0.
Gennem området er gravet flere grøfter og kanaler. Formålet med afvandingen er
at omdanne den lavvandede bugt til produktiv landbrugsjord, samt for at sikre
afvandingen af sommerhusområdet. Den overvejende del af området er i dag
vandlidende og anvendes primært som græsning eller mose/eng.
Kanalerne, der gennemskærer det tidligere lavbundsområde er generelt set udpeget
som stærkt modificerede vandområder, medes en kort grøftestrækning midt i
området er udpeget som kunstig. Hele systemet må som sådan siges at ligge
indenfor den gamle moses udbredelse.
På grund af kanalernes beliggenhed bør identifikation som kunstig vandforekomst
overvejes ændret til udpegning som stærkt modificeret vandforekomst. De allerede
udpegede stærkt modificerede kanaler bør bevare udpegningen.
Det vurderes, at områdets terræn har sat sig betydeligt på grund af den
gennemførte dræning. Størstedelen af det drænede søområde består af
græsningsjorde, dette skyldes sandsynligvis, at jorden med tiden er blevet
vandlidende på grund af mineraliseringsprocessen.
Til gengæld er det lavtliggende moseområde ikke udpeget, hvilket anses for en
fejl. Dette område bør udpeges som stærkt modificeret vandområde.
Moserområdet, eller dele af denne, er umiddelbart velegnet til et
restaureringsprojekt, idet der ikke synes at være etableret mange tekniske anlæg i
det tidligere moseområde. Dog findes en transformatorstation ved Telefonstien,
der gennemskærer området øst-vest. Desuden skal der tages hensyn til
afvandingsforholdene i nærliggende bebyggelser.
Det lokale skovdistrikt er i gang med gennemførelse af en forundersøgelse, der
skal klarlægge muligheder og konsekvenser ved en restaurering af dette
78

moseområde. COWI gennemfører disse vurderinger for skovdistriktet.
Eventuelle afværgeforanstaltninger til sikring af bebyggelserne øst for mosen kan
gennemføres ved fortsat anvendelse af den eksisterende pumpestation.
Ulvshale vådområde.
Sommerhusområdet ved
Hegnede ses mod øst
Stege Nor (11)
Kystvand:
Vandløb, Naturlige:
Vandløb, Pumpekanal: -
Søer: -
Vådområde: -
Målsætning og begrundelse
Vandløb,
naturlige
Målsætning i vandplanen
Overordnet
Stege Nor
Landsledgrøft, 9 tilløb til Stege Nor, der ikke er målsat (T.T. Stege Nor,
Bissinge; T.T. Stege Nor, Keldby; T.T. Stege Nor, Lille Bissinge; T.T. Stege
Nor, Rødkilde; T.T. Stege Nor, Skelbæk Bro; T.T. Stege Nor, Svensmark; T.T.
Stege Nor, Tøvelde; T.T. Stege Nor, Vandværksbakken og T.T. Stege Nor)
Vandløb,
pumpekanaler
Lave søer Vådområde Kystvand
- - - - God
økologisk
tilstand
Acceptabel DVFI 5 el. ingen - - - -
Acceptabel fysisk indeks - - - - -
Acceptabel flora - - - - -
Acceptabel fiske indeks - - - - -
Acc. Kemiske forhold
µg Chl. a./l
Acc. Kemiske forhold
mg P /l
Acc. Kemiske forhold
µg N/l
-
-
- - -
- - - - -
- - - - -
79

Begrundelse for
målsætning
Forventes målsætning
opfyldt i 2015
Tilstand
Naturlig - - - -
Nås næppe, men
der mangler data
(IIa, IIc)
- - - Nej
Vandløb, Naturlige:
Landsledgrøft,
T.T. Stege Nor, Bissinge;
T.T. Stege Nor, Keldby;
T.T. Stege Nor, Lille
Bissinge;
T.T. Stege Nor, Rødkilde;
T.T. Stege Nor, Skelbæk
Bro;
T.T. Stege Nor,
Svensmark;
T.T. Stege Nor, Tøvelde;
T.T. Stege Nor,
Vandværksbakken
T.T. Stege Nor
Kystvand
(status 2000-2003)
Faunaklassen
(DVFI)
Regulering
Påvirkninger
Nuværende
målsætning
Næringssalte
Vegetation
Salinitet
Der ingen data for de 9 T.T. Stege Nor af nogen art.
Landsledgrøft har en DVFI på 2 – 4.
Landsledgrøft er rørlagt i ca. halvdelen af forløbet. De fleste af
T.T. Stege Nor er 90 – 100 % rørlagte.
På den nedre del af Landsledgrøft er vandløbet meget hårdhændet
vedligeholdt. Vandløbet påvirkes endvidere af Golfbanen, der
ligger i oplandet.
Landsledgrøft er B1, B3 og C målsat på forskellige strækninger
T.T. Stege Nor er ikke målsat.
Noret har en Skærpet målsætning ifølge regionplanen. Området
opfylder ikke målsætningen og er ifølge Basisanalysen i risiko for
ikke at opfylde målsætningen i 2015.
Belastningen er generelt lav i forhold til andre fjorde.
Belastningen fra Stege Bugt antages af Storstrøms Amt for mindre
betydende. Den interne pulje medvirker til en langsommere effekt
af tiltagene i oplandet.
Kvælstof tilføres primært fra landbruget, mens fosfor fordeler sig
ligeligt mellem spredt bebyggelse og punktkilder.
Bundvegetationen er i tydelig fremgang. Vegetationen er
domineret af vandaks, mens ålegræs og kransnålalger ikke
forekommer i udbredt grad.
Saliniteten varierer meget alt efter nedbør, fordampning og
tilførsel af saltholdigt vand fra Stege Bugt.
Påvirkninger
Landbrug
Spildevand
Okker el. lign.
Vandindvinding
Fysisk tilstand
Nedsivning
Bemærkninger
Noret er et lavvandet, lukket vandområde (kystlagune), som
gennem en smal kanal ved Stege står i forbindelse med Stege
Bugt. Noret er udlagt som prioriteret naturtype efter Eu’s
habitatdirektiv.
Udledning af næringsstoffer især kvælstof.
Belastning fra spredt bebyggelse og den interne pulje i Noret
Systemet er ikke umiddelbart belastet af okker el. lign.
Ingen data tilgængelige
Vandløbene er præget af dårlige fysiske forhold ved rørlægning og hårdhændet
vedligeholdelse
Ingen data tilgængelige
80

Pesticider
Systemet kan være påvirket af pesticider, da en stor del af oplandet er golfbane.
Andet
Regulering
Påvirkning af Natura 2000 områder samt rød- og gullistede ferskvandsinsekter
Art
Stationer hvor arten er registreret
Gullistet, Sårbar,
Ingen registreringer
Opmærksomhedskrævende
Rødlistet, Sjælden Ingen registreringer
Beskyttelsesområder: Noret er udpeget som en prioriteret naturtype.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Vandløbet er privat, og der foreligger ingen aftaler.
Oplandet til Landsled grøft
By Natur Omdrift/gartneri Skov Vand Andet Uklassificeret
5% 2% 85% 1% 1% 6% 0,6%
Forbehold i forhold til målsætninger
Vandløb Ingen forbehold i forhold til Landsled grøft. Der søges om tidsfristforlængelse til de 9
T.T. Stege Nor, da de er 90 – 100 % rørlagte, og der vil selv med en hurtig indsats
sandsynligvis ikke kunne opnås en god økologisk tilstand inden 2015.
Vandløb, -
Lave søer -
Vådområde -
Kystvand
Da vandudskiftningen er lille, og Noret derfor har en lang responstid, ønskes en
tidsfristforlængelse til målopfyldelsen.
Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
1) Øge rensningen af vandet fra bebyggelserne i oplandet
2) Ændre vedligeholdelsen af vandløbene
3) Afbrydelse af dræn i bræmmerne langs vandløbet
4) Udvidelse af dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbet og Noret
5) Oprettelse af flere MVJ-aftaler/ekstensiveringsaftaleområder
6) Undersøge golfbanens påvirkning af systemet
7) Forbedre datagrundlaget
Forventede konsekvenser 1) – 5) Vil forbedre forholdene for dyr og planter i vandløbene samt i Stege Nor,
samtidig vil tilbageholdelsen af næringsstoffer øges.
6) - 7) Vil medvirke til en bedre prioritering af kommende restaureringsprojekter
Effekter fra tiltag i Landsled grøft
Tiltag N effekt [kg/år] P effekt [kg/år]
Udtagning af landbrugsarealer 2.910 20
Driftsændringer, landbrug 700 910
Forurenede grunde 0 0
Fysiske tiltag 220 10
I alt 3.810 940
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen
Pkt. 5)
Ordningerne er Stats og EU styret, derfor har kommunen ingen reel indflydelse på,
om der kan forhandles aftaler på egnede arealer. Således af driften kan ekstensiveres.
Potentialer
Projekter
Der foreligger ingen aktuelle projekter i området.
Potentielle naturgenopretningsprojekter
81

Bilag 7b – Grundvand
Grundvandsforekomster i Vordingborg Kommune
Nummer Type Navn Bjergart
2.5.1.1 Terrænnær Smålandsfarvandet Terrænnæret kvartært sand
2.6.1.1 Terrænnær Østersøen Terrænnæret kvartært sand
2.5.2.24 Regional Sydsjælland Mellem kvartært sand
2.6.2.8 Regional Bøgestrøm-Storstrømmen Øvre kvartært sand
2.6.2.5 Regional Sydvest Møn Øvre/mellem kvartært sand
2.6.2.9 Regional Bøgestrøm-Storstrømmen Mellem kvartært sand
2.6.2.10 Regional Risby Å - Præstø Fjord Mellem kvartært sand
2.6.2.6 Regional Møn Borre Mellem/nedre kvartært sand
2.5.2.38 Regional Sydsjælland Skrivekridt
2.6.2.7 Regional Møn Skrivekridt
2.6.2.12 Regional Bøgestrøm-Storstrømmen Skrivekridt
2.6.2.13 Regional Risby Å - Præstø Fjord Skrivekridt
2.5.3.9 Dyb Sydvestsjælland Skrivekridt
2.6.3.1 Dyb Møn Skrivekridt
2.6.3.2 Dyb Sydøstsjælland Skrivekridt
83

Bilag 7b – Grundvand
Navn:
Terrænnære forekomster
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.5.1.1 og 2.6.1.1
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Særlige forhold:
Baggrundsdata:
De terrænnære forekomster er udpeget for at inddrage lokale terrænnære magasiner,
der forventes at have stor indflydelse på vandkvalitet og vandføring i vandløb. De
lokale magasiner ligger spredt i kommunen og potentielle områder med lokale
magasiner er visualiseret ved kortet, der viser hvor der er registeret boringer med
sand fra terræn, og med hvilken tykkelse.
Hele kommunen er dækket af de terrænnære forekomster. Størstedelen ligger i
hovedopland Østersøen (øst); resten ligger i hovedopland Smålandsfarvandet mod
vest. Begge hovedoplande hører til Miljøcenter Nykøbing
De lokale terrænnære magasiner er ikke detaljeret udpeget. Miljøcenter Nykøbing har
dog i et vist omfang identificeret flere små lokalområder som kan udpeges som
terrænnære forekomster ud fra udbredelsen af det øverste terrænnære sandlag i
lokale geologiske modeller
De centrale områder af både sydsjælland, Møn og Bogø er udpeget som OSDområder.
Der er 7 indsatsområder inden for Vordingborg kommune Østmøn og Vestmøn findes
på Møn og er begge opdelt i flere usammenhængende områder. Indsatsområde
Øerne ligger på Bogø og endelig findes der 4 indsatsormåder på Sjælland: Lundby
mod nordvest, Præstø mod nordøst, Langebæk mod sydøst og endelig Vordingborg
indsatsområde mod sydvest.
Afgrænsningen af de terrænnære forekomster kan med fordel detaljeres til kun at
omfatte områder, der reelt fungerer som lokale grundvandsmagasiner. Herved kan
indsatsen begrænses og det bliver mere sandsynligt at kravene til god tilstand kan
opfyldes. Jævnfør kortet ses det, at der inden for Vordingborg kommune kan udpeges
8-10 terrænnære sandforekomster ud fra boringsoplysninger alene. Disse kan
yderligere detaljeres ved anvendelse af eventuel geofysisk kortlægning, samt ved at
gennemgå beliggenheden af grundvandsspejlet, således at der kun registreres en
grundvandsforekomst hvis der er grundvand i sandforekomsten.
De reviderede grundvandsforekomster 2006, OSD fra regionplanen,
Boringsoplysninger fra GEUS' PC-Jupiter database
Målsætning
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe i begge hovedoplande
God i begge hovedoplande
Den terrænnære placering kombineret med arealanvendelsen i by-områder samt
landbrug sandsynliggør at den kemiske tilstand er ringe
Indvindingen fra de terrænnære forekomster skønnes at være meget begrænset,
hvorfor tilstanden vurderes god.
God tilstand
Nej
Påvirkninger
Landbrug:
Vandindvinding:
Punktforureninger:
Andet:
Risiko for påvirkning i form af nedsivning af nitrat og pesticider
I områder på Sjælland og Møn skønnes det at der overindvindes fra de underliggende
kalkmagasiner. Det kan potentielt forplante sig til de overfladenære forekomster
Der er mange overfladenære punktforureninger, som har risiko for at påvirke
vandkvaliteten negativt.
Potentiel nedsivning fra eventuelle sommerhusområder
84

Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Andet:
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Forventede konsekvenser:
Andet:
Ja
Indirekte ved at der overindvindes fra de underliggende magasiner. De terrænnære
forekomster udnyttes ikke i dag til almen vandforsyning
Indirekte ved at der overindvindes fra de underliggende magasiner. De terrænnære
forekomster udnyttes ikke i dag til almen vandforsyning
Ja
Både vandkvalitet og kvantitet har betydning for de Natura2000 områder der ligger
indenfor kommunen
Mulighed for at kvaliteten af det overfladenære vand forringer vandkvaliteten i
overfladevandssystemet og i kystvande
Nedbringe overudnyttelsen af de underliggende magasiner, kortlægge og oprense
punktforureninger samt lave dyrkningsaftaler med landbruget for at begrænse
udvaskningen af nitrat og pesticider
Indsatsen omfatter alle typer forurening fra aktiviteter på overfladen og kræver bidrag
fra mange forskellige aktører.
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
I første omgang at få detaljeret de terrænnære forekomster så det kun er områder
med reelle magasiner, der inddrages i de kommende tiltag. Ligeledes anbefales en
prioritering af de forskellige indsatser i forhold til omfang, økonomi, konsekvenser etc.
85

Kort over terrænnære forekomster
Nøgletal
Magasintype
Type af grundvandsforekomst
Hovedopland Smålandsfarvandet
Spredte lokale, terrænnære
sandmagasiner
Terrænnær
Grundvandsforekomst ID 2.5.1.1
Samlet areal (km²) 3412
Areal indenfor kommunen (km²) 174 (5 %)
Hovedopland Østersøen
Grundvandsforekomst ID 2.6.1.1
Samlet areal (km²) 1032
86

Navn:
Sydsjælland - mellem Kvartær
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.5.2.24
Karakteristika
Beskrivelse:
Forekomsten består af 7 små usammenhængende sandmagasiner fra mellem
Kvartær. Dele af dem kan være hydraulisk sammenhængende via tynde sandlag.
Placering:
Forekomsten er udpeget vest for den nord-syd gående højderyg midt på Sydsjælland.
De to nordligste delområder af forekomsten ligger uden for Vordingborg Kommune
Afgrænsning:
Forekomsten er afgrænset som sandmagasiner med lagtykkelser over 5 m i den
geologiske model for Sydsjælland.
Evt. OSD område
Ca. 25 % af forekomsten inden for Vordingborg Kommune ligger i OSD-område.
Evt. indsatsområde
Få kvadratkilometer af Lundby og Vordingborg indsatsområder ligger inden for
grundvandsforekomsten i Vordingborg Kommune
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, V2 kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Målsætning
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
God
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst overlapper med to forskellige af de oprindelige sekundære
grundvandsforekomster.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster - uanset dybde- potentielt er forurenet med pesticider. For
nitrat anvendtes et krav om minimum 15 m reduceret ler over forekomsten før den ikke
var potentielt påvirket af nitrat. Miljøfremmede stoffer er ikke vurderet i forhold til de
sekundære grundvandsforekomster.
Det medfører at alle sekundære forekomster er i risiko for at have ringe kemisk
tilstand. Vurderingen er således ikke baseret på fund, hvilket begrundes i, at der oftest
er få/ingen analyser af vandet fra de sekundære forekomster.
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst overlapper med to forskellige af de oprindelige sekundære
grundvandsforekomster.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster har en god kvantitativ tilstand i 2015 fordi
grundvandsindvindingen med ganske få undtagelser sker fra de primære magasiner.
Det medfører at alle sekundære forekomster har god kvantitativ tilstand.
God tilstand
Nej
Påvirkninger
Landbrug:
Forekomsten ligger i et landbrugsområde hvorfor nedsivning i form af nitrat og
pesticider kan være et problem. Nitrat skønnes ikke at være et problem i den sydlige
del af forekomsten grundet dæklagstykkelser på mere end 15 m reduceret ler. I den
nordlige del er der en ringe beskyttelse, men der er dog ikke udpeget nitratfølsomme
områder inden for forekomsten.
Vandindvinding:
Der indvindes flere steder inden for forekomsten i Vordingborg Kommune, men vandet
hentes næsten udelukkende fra det underliggende skrivekridt. En eventuel påvirkning
af forekomsten vil således være indirekte fra kalkmagasinet under forekomsten.
Punktforureninger:
Der er kortlagt 5 V2 grunde inden for forekomsten i Vordingborg Kommune, som
potentielt kan true den kemiske tilstand. Det vides ikke om nogle af disse er kortlagt
som værende grundvandstruende.
Andet: -
87

Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja. Der er potentiale for interaktion med overfladevand, da forekomsten er udpeget
som en regional grundvandsforekomst.
Nej. En eventuel påvirkning af vandløb vil ske fra den underliggende kalkforekomst,
hvorfra der indvindes. Der er ikke vandløb med sommerudtørring inden for
forekomsten.
Nej, Der er få og små vådområder inden for forekomsten, men ingen indvinding, så
påvirkning af vådområder vurderes ikke sandsynlig.
Ja
EF Fuglebeskyttelsesområde 81: Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde (del af Ramsar
20) samt EF Habitatområde 148; Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og
Knudshoved Odde.
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene skønnes ikke opfyldt for den kemiske tilstand. Det skyldes dog ikke reelle fund
af nitrat eller pesticider men at disse stoffer potentielt kan findes i forekomsten,
grundet de geologiske forhold og stoffernes egenskaber.
Det anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten før eventuelle tiltag overvejes.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Vurderingen af den kemiske tilstand bør foretages med hensyn til den nuværende
afgrænsning af magasinet, og med målte værdier for nitrat og pesticider i vandet. Det
anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten.
89

Rød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Usammenhængende Kvartære aflejringer
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.5.2.24
Samlet areal (km²) 12,3
Areal indenfor kommunen (km²) 9,3 (76 %)
90

Navn:
Bøgestrømmen-Storstrømmen - øvre Kvartær
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.2.8
Karakteristika
Beskrivelse:
Forekomsten består af 8 små usammenhængende sandmagasiner fra øvre Kvartær.
Dele af dem kan være hydraulisk sammenhængende via tynde sandlag.
Placering:
Forekomsten er udpeget øst for den nord-syd gående højderyg midt på Sydsjælland,
og hele forekomsten ligger inden for Vordingborg Kommune
Afgrænsning:
Forekomsten er afgrænset som sandmagasiner nær terræn med lagtykkelser over 5 m
i den geologiske model for Sydsjælland.
Evt. OSD område
Ca. en tredjedel af forekomsten er dækket af OSD-område.
Evt. indsatsområde
Hovedparten af OSD-området dækker Langebæk indsatsområde. Mod nord findes en
lille del af forekomsten i Præstø indsatsområde, tilsvarende i øst dækkes lidt af
Vordingborg indsatsområde.
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, V2 kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Målsætning
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
God
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst overlapper med tre forskellige af de oprindelige sekundære
grundvandsforekomster.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster - uanset dybde- potentielt er forurenet med pesticider. For
nitrat anvendtes et krav om minimum 15 m reduceret ler over forekomsten før den ikke
var potentielt påvirket af nitrat, hvilket er tilfældet for den østligste del af forekomsten.
Miljøfremmede stoffer er ikke vurderet i forhold til de sekundære grundvandsforekomster.
Det medfører at alle sekundære forekomster er i risiko for at have ringe kemisk
tilstand. Vurderingen er således ikke baseret på fund, hvilket begrundes i, at der oftest
er få/ingen analyser af vandet fra de sekundære forekomster.
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst overlapper med tre forskellige af de oprindelige sekundære
grundvandsforekomster.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster har en god kvantitativ tilstand i 2015 fordi
grundvandsindvindingen med ganske få undtagelser sker fra de primære magasiner.
Det medfører at alle sekundære forekomster har god kvantitativ tilstand.
God tilstand
Nej
91

Påvirkninger
Landbrug:
Forekomsten ligger i et landbrugsområde hvorfor nedsivning i form af nitrat og
pesticider kan være et problem. Nitrat skønnes ikke at være et problem i den østlige
del af forekomsten grundet dæklagstykkelser på mere end 15 m reduceret ler. I den
vestlige del er der en ringe beskyttelse, men der er dog ikke udpeget nitratfølsomme
områder inden for forekomsten.
Vandindvinding:
Der indvindes kun fra 4 boringer inden for forekomsten, alle med mængder under
15.000 m³om året. Vandet hentes i den sydlige del fra det underliggende skrivekridt,
så en eventuel påvirkning af forekomsten her vil være indirekte fra kalkmagasinet
under forekomsten. Længere mod nordøst indvinder Langebæk Vandværk og
Langebæk Stationsby vandværk fra dybereliggende sand og grus forekomster, som
burde tilhøre forekomsten i mellem Kvartær (ID: 2.6.2.9).
Punktforureninger:
Der er kortlagt ca. 7 forurenede grunde inden for forekomsten, som potentielt kan true
den kemiske tilstand. Det vides ikke om nogle af disse er kortlagt som værende
grundvandstruende.
Andet: -
Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja. Der er potentiale for interaktion med overfladevand, da forekomsten er udpeget
som en regional grundvandsforekomst.
En eventuel påvirkning af vandløb vil ske fra den underliggende kalkforekomst og fra
dybereliggende kvartære aflejringer, hvorfra der indvindes. Der er ikke fundet steder
med sommerudtørrende vandløb inden for forekomsten. Langebæk Stationsby
indvinder blot 80 m fra Møllebæk og kan eventuelt påvirke vandløbet
Der er få og små vådområder inden for forekomsten, men ingen indvinding fra selve
forekomsten. Påvirkning af vådområder vurderes ikke sandsynlig med
dæklagstykkelser over skrivekridtet på mere end 15 m..
Nej
-
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene skønnes ikke opfyldt for den kemiske tilstand. Det skyldes dog ikke reelle fund
af nitrat eller pesticider men at disse stoffer potentielt kan findes i forekomsten,
grundet de geologiske forhold og stoffernes egenskaber.
Det anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten før eventuelle tiltag overvejes.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Vurderingen af den kemiske tilstand bør foretages med hensyn til den nuværende
afgrænsning af magasinet, og med målte værdier for nitrat og pesticider i vandet. Det
anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten.
92

Rød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Usammenhængende Kvartære aflejringer
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.6.2.8
Samlet areal (km²) 9,6
Areal indenfor kommunen (km²) 9,6 (100 %)
93

Navn:
Sydvest Møn - øvre/mellem Kvartær
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.2.5
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Forekomsten er en mindre næsten sammenhængende forekomst bestående af
sandmagasiner fra øvre og mellem Kvartær. Magasinerne er sandsynligvis hydraulisk
sammenhængende via tynde sandlag.
Forekomsten er udpeget på den sydvestlige del af Møn og grænser ud mod kysten
mod øst
Forekomsten er afgrænset som sandmagasiner i den øverste og mellemste del af
Kvartær med lagtykkelser over 5 m i den geologiske model for Møn.
Halvdelen af forekomsten ligger i OSD-område.
Halvdelen af forekomsten er dækket af Vestmøn indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, V2 kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Målsætning
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
God
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst er næsten dækket af en enkelt oprindelig sekundær
grundvandsforekomst med ringe beskyttelse.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster - uanset dybde- potentielt er forurenet med pesticider. For
nitrat anvendtes et krav om minimum 15 m reduceret ler over forekomsten før den ikke
var potentielt påvirket af nitrat. Miljøfremmede stoffer er ikke vurderet i forhold til de
sekundære grundvandsforekomster.
Det medfører at alle sekundære forekomster er i risiko for at have ringe kemisk
tilstand. Vurderingen er således ikke baseret på fund, hvilket begrundes i, at der oftest
er få/ingen analyser af vandet fra de sekundære forekomster.
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst er næsten dækket af en enkelt oprindelig sekundær
grundvandsforekomst.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster har en god kvantitativ tilstand i 2015 fordi
grundvandsindvindingen med ganske få undtagelser sker fra de primære magasiner.
Det medfører at alle sekundære forekomster har god kvantitativ tilstand.
God tilstand
Nej
Påvirkninger
Landbrug:
Forekomsten ligger i et landbrugsområde hvorfor nedsivning i form af nitrat og
pesticider kan være et problem. Nitrat skønnes et potentielt problem grundet
dæklagstykkelser på mindre end 15 m reduceret ler. Der er dog ikke udpeget
nitratfølsomme områder inden for forekomsten.
Vandindvinding:
Der indvindes to steder (< 20.000 m³ om året) inden for forekomsten, men vandet
hentes udelukkende fra det underliggende skrivekridt. Grundet den lave indvinding
vurderes forekomsten ikke at være påvirket af vandindvinding.
Punktforureninger:
Der er kortlagt 2 V1 grunde inden for forekomsten, som potentielt kan true den
kemiske tilstand. Det vides ikke om nogle af disse er kortlagt som værende
grundvandstruende.
Andet: -
94

Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja. Der er potentiale for interaktion med overfladevand, da forekomsten er udpeget
som en regional grundvandsforekomst.
Nej. En eventuel påvirkning af vandløb vil ske fra den underliggende kalkforekomst,
hvorfra der indvindes. Der er ganske få og små vandløb inden for forekomsten Der er
registreret et enkelt vandløb (Tilløb til Rydsbæk) med sommerudtørring.
Nej, Der er en del små vådområder inden for forekomsten, men ingen indvinding, så
påvirkning af vådområder vurderes ikke sandsynlig.
Nej
-
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene skønnes ikke opfyldt for den kemiske tilstand. Det skyldes dog ikke reelle fund
af nitrat eller pesticider men at disse stoffer potentielt kan findes i forekomsten,
grundet de geologiske forhold og stoffernes egenskaber.
Det anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten før eventuelle tiltag overvejes.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Vurderingen af den kemiske tilstand bør foretages med hensyn til den nuværende
afgrænsning af magasinet, og med målte værdier for nitrat og pesticider i vandet. Det
anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten.
96

Rød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Sammenhængende Kvartære sandlag
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.6.2.5
Samlet areal (km²) 18,2
Areal indenfor kommunen (km²) 18,2 (100 %)
97

Navn:
Bøgestrømmen-Storstrømmen - mellem Kvartær
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.2.9
Karakteristika
Beskrivelse:
Forekomsten består af 8 små usammenhængende sandmagasiner fra mellem
Kvartær. Dele af dem kan være hydraulisk sammenhængende via tynde sandlag.
Placering:
Forekomsten er udpeget øst for den nord-syd gående højderyg midt på Sydsjælland,
og hele forekomsten ligger inden for Vordingborg Kommune
Afgrænsning:
Forekomsten er afgrænset som sandmagasiner med lagtykkelser over 5 m i den
geologiske model for Sydsjælland.
Evt. OSD område
Ca. halvdelen af forekomsten er dækket af OSD-område.
Evt. indsatsområde
Præstø og Langebæk indsatsområder dækker tilsammen ca. halvdelen af
grundvandsforekomsten.
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, V2 kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Målsætning
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
God
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst overlapper med tre forskellige af de oprindelige sekundære
grundvandsforekomster.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster - uanset dybde- potentielt er forurenet med pesticider. For
nitrat anvendtes et krav om minimum 15 m reduceret ler over forekomsten før den ikke
var potentielt påvirket af nitrat, hvilket er tilfældet for den østligste del af forekomsten.
Miljøfremmede stoffer er ikke vurderet i forhold til de sekundære grundvandsforekomster.
Det medfører at alle sekundære forekomster er i risiko for at have ringe kemisk
tilstand. Vurderingen er således ikke baseret på fund, hvilket begrundes i, at der oftest
er få/ingen analyser af vandet fra de sekundære forekomster.
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst overlapper med tre forskellige af de oprindelige sekundære
grundvandsforekomster.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster har en god kvantitativ tilstand i 2015 fordi
grundvandsindvindingen med ganske få undtagelser sker fra de primære magasiner.
Det medfører at alle sekundære forekomster har god kvantitativ tilstand.
God tilstand
Nej
98

Påvirkninger
Landbrug:
Forekomsten ligger i et landbrugsområde hvorfor nedsivning i form af nitrat og
pesticider kan være et problem. Nitrat skønnes ikke at være et problem i den østlige
del af forekomsten grundet dæklagstykkelser på mere end 15 m reduceret ler. I den
vestlige del er der en ringe beskyttelse, men der er dog ikke udpeget nitratfølsomme
områder inden for forekomsten.
Vandindvinding:
Der indvindes kun fra 6 boringer inden for forekomsten, alle med mængder under
10.000 m³om året. Vandet hentes udelukkende fra det underliggende skrivekridt, så
en eventuel påvirkning af forekomsten vil være indirekte fra kalkmagasinet under
forekomsten.
I den sydlige del af forekomsten ved byen Langebæk indvinder Langebæk Vandværk
og Langebæk Stationsby vandværk fra dybereliggende sand og grus forekomster,
som burde tilhøre forekomsten, men disse områder er kun udpeget som øvre Kvartær
(ID: 2.6.2.8).
Punktforureninger:
Der er kortlagt 7 forurenede grunde inden for forekomsten, som potentielt kan true den
kemiske tilstand. Det vides ikke om nogle af disse er kortlagt som værende
grundvandstruende.
Andet: -
Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja. Der er potentiale for interaktion med overfladevand, da forekomsten er udpeget
som en regional grundvandsforekomst.
En eventuel påvirkning af vandløb vil ske fra den underliggende kalkforekomst, hvorfra
der indvindes. Der er udpeget to steder med sommerudtørrende vandløb inden for
forekomsten.
Der er få og små vådområder inden for forekomsten, men ingen indvinding fra selve
forekomsten. Påvirkning af vådområder vurderes ikke sandsynlig med
dæklagstykkelser over skrivekridtet på mere end 15 m..
Nej
-
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene skønnes ikke opfyldt for den kemiske tilstand. Det skyldes dog ikke reelle fund
af nitrat eller pesticider men at disse stoffer potentielt kan findes i forekomsten,
grundet de geologiske forhold og stoffernes egenskaber.
Det anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten før eventuelle tiltag overvejes.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Vurderingen af den kemiske tilstand bør foretages med hensyn til den nuværende
afgrænsning af magasinet, og med målte værdier for nitrat og pesticider i vandet. Det
anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten.
Det bør undersøges om afgrænsningen af forekomsten bør udvides så
indvindingsboringerne til Langebæk Vandværk og Langebæk Stationsby Vandværk
inddrages i forekomsten.
99

Rød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Usammenhængende Kvartære aflejringer
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.6.2.9
Samlet areal (km²) 23,5
Areal indenfor kommunen (km²) 23,5 (100 %)
100

Navn:
Risby Å/Præstø Fjord - mellem Kvartær
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.2.10
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
Målsætning
Forekomsten består i Vordingborg Kommune af to små usammenhængende
sandmagasiner fra mellem Kvartær. Resten af forekomsten findes som et større
sammenhængende område længere mod nord i Faxe og Næstved Kommuner. De to
områder i Vordingborg Kommune kan være hydraulisk sammenhængende via tynde
sandlag.
Forekomsten er udpeget nordvest for Præstø og findes derudover længere mod nord
mellem Fakse og Næstved.
Forekomsten er afgrænset som sandmagasiner med lagtykkelser over 5 m i den
geologiske model for Sydsjælland.
Forekomsten ligger ikke i et OSD-område inden for Vordingborg Kommune.
Der ligger ingen indsatsområder inden for grundvandsforekomsten i Vordingborg
Kommune
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, V2 kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
God
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst er næsten dækket af en enkelt oprindelig sekundær
grundvandsforekomst med moderat beskyttelse.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster - uanset dybde- potentielt er forurenet med pesticider. For
nitrat anvendtes et krav om minimum 15 m reduceret ler over forekomsten før den ikke
var potentielt påvirket af nitrat. Miljøfremmede stoffer er ikke vurderet i forhold til de
sekundære grundvandsforekomster.
Det medfører at alle sekundære forekomster er i risiko for at have ringe kemisk
tilstand. Vurderingen er således ikke baseret på fund, hvilket begrundes i, at der oftest
er få/ingen analyser af vandet fra de sekundære forekomster.
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst er næsten dækket af en enkelt oprindelig sekundær
grundvandsforekomst.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster har en god kvantitativ tilstand i 2015 fordi
grundvandsindvindingen med ganske få undtagelser sker fra de primære magasiner.
Det medfører at alle sekundære forekomster har god kvantitativ tilstand.
God tilstand
Nej
Påvirkninger
Landbrug:
Vandindvinding:
Punktforureninger:
Forekomsten ligger i et landbrugsområde hvorfor nedsivning i form af nitrat og
pesticider kan være et problem. Nitrat kan være et problem grundet moderate
dæklagstykkelser på mindre end 15 m reduceret ler. Der er dog ikke udpeget
nitratfølsomme områder inden for forekomsten i Vordingborg Kommune.
Der indvindes fra 1-2 boringer (ca. 5000 m³ om året) inden for forekomsten i
Vordingborg Kommune. Vandet hentes dog fra det underliggende skrivekridt, så en
eventuel påvirkning af forekomsten i kommunen vil således være indirekte fra
kalkmagasinet under forekomsten.
Der er ikke kortlagt forurenede grunde inden for forekomsten i Vordingborg Kommune.
101

Andet: -
102

Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja. Der er potentiale for interaktion med overfladevand, da forekomsten er udpeget
som en regional grundvandsforekomst.
Nej. En eventuel påvirkning af vandløb vil ske fra den underliggende kalkforekomst,
hvorfra der indvindes. Der er ikke vandløb med sommerudtørring inden for
forekomsten.
Der løber et større vådområde igennem den nordligste del af forekomsten i
Vordingborg Kommune, men da indvindingen i området er uhyre lille vurderes
vådområdet ikke påvirket.
Ja
EF Fuglebeskyttelsesområde 89: Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved nor
(del af Ramsar 22) samt EF Habitatområde 147; Havet og kysten mellem Præstø
Fjord og Grønsund.
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene skønnes ikke opfyldt for den kemiske tilstand. Det skyldes dog ikke reelle fund
af nitrat eller pesticider men at disse stoffer potentielt kan findes i forekomsten,
grundet de geologiske forhold og stoffernes egenskaber.
Det anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten før eventuelle tiltag overvejes.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Vurderingen af den kemiske tilstand bør foretages med hensyn til den nuværende
afgrænsning af magasinet, og med målte værdier for nitrat og pesticider i vandet. Det
anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten.
Kun en lille del af forekomsten ligger i Vordingborg Kommune, så der bør tages
kontakt til nabokommunerne.
103

Rød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Usammenhængende Kvartære aflejringer
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.6.2.10
Samlet areal (km²) 32,4
Areal indenfor kommunen (km²) 2,5 (8 %)
104

Navn:
Møn Borre - mellem/nedre Kvartær
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.2.6
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Forekomsten består af 7 små usammenhængende sandmagasiner fra mellem og
nedre Kvartær. Flere af magasinerne er sandsynligvis hydraulisk sammenhængende
via tynde sandlag.
Forekomsten er udpeget på den nordøstlige del af Møn og grænser ud mod kysten
mod nord.
Forekomsten er afgrænset som sandmagasiner i den mellemste og nedre del af
Kvartær med lagtykkelser over 5 m i den geologiske model for Møn.
Halvdelen af forekomsten ligger i OSD-område.
Halvdelen af forekomsten er dækket af Østmøn indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, V2 kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Målsætning
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
God
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Knapt
halvdelen af den nuværende forekomst er dækket af en enkelt oprindelig sekundær
grundvandsforekomst med ringe beskyttelse.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster - uanset dybde- potentielt er forurenet med pesticider. For
nitrat anvendtes et krav om minimum 15 m reduceret ler over forekomsten før den ikke
var potentielt påvirket af nitrat. Miljøfremmede stoffer er ikke vurderet i forhold til de
sekundære grundvandsforekomster.
Det medfører at alle sekundære forekomster er i risiko for at have ringe kemisk
tilstand. Vurderingen er således ikke baseret på fund, hvilket begrundes i, at der oftest
er få/ingen analyser af vandet fra de sekundære forekomster.
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Knapt
halvdelen af den nuværende forekomst er dækket af en enkelt oprindelig sekundær
grundvandsforekomst.
I den oprindelige risikovurdering vurderede Storstrøms Amt at alle sekundære
grundvandsforekomster har en god kvantitativ tilstand i 2015 fordi
grundvandsindvindingen med ganske få undtagelser sker fra de primære magasiner.
Det medfører at alle sekundære forekomster har god kvantitativ tilstand.
God tilstand
Nej
Påvirkninger
Landbrug:
Vandindvinding:
Punktforureninger:
Forekomsten ligger i et landbrugsområde hvorfor nedsivning i form af nitrat og
pesticider kan være et problem. Nitrat skønnes et potentielt problem grundet
dæklagstykkelser på mindre end 15 m reduceret ler. Der er udpeget et lille
nitratfølsomt område (nr. 5) centralt i forekomsten.
Der indvindes fem steder (< 20.000 m³ om året) inden for forekomsten, men vandet
hentes kun i en enkelt boring fra sandlag i forekomsten. Resten hentes fra det
underliggende skrivekridt. Grundet den lave indvinding vurderes forekomsten ikke at
være påvirket af vandindvinding.
Der er kortlagt 6 V2 grunde inden for forekomsten, som potentielt kan true den
kemiske tilstand. Det vides ikke om nogle af disse er kortlagt som værende
grundvandstruende.
105

Andet: -
106

Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja. Der er potentiale for interaktion med overfladevand, da forekomsten er udpeget
som en regional grundvandsforekomst.
Ja. En eventuel påvirkning af tilløbet til Sømosebæk kan ske fra den boring hvorfra der
indvindes fra forekomsten. Afstanden til vandløbet er kun 150 m. Øvrige påvirkninger
af vandløb vil ske fra den underliggende kalkforekomst, hvorfra der indvindes. Der er
dog kun ganske få og små vandløb inden for forekomsten, og der er ikke registreret
sommerudtørring i nogle af disse.
Nej, Den nordligste del af forekomsten er dækket af et større sammenhængende
vådområde ud mod kysten, men da der ikke er indvinding fra denne del af
forekomsten vurderes en påvirkning ikke sandsynlig.
Nej
-
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene skønnes ikke opfyldt for den kemiske tilstand. Det skyldes dog ikke reelle fund
af nitrat eller pesticider men at disse stoffer potentielt kan findes i forekomsten,
grundet de geologiske forhold og stoffernes egenskaber.
Det anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten før eventuelle tiltag overvejes.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Vurderingen af den kemiske tilstand bør foretages med hensyn til den nuværende
afgrænsning af magasinet, og med målte værdier for nitrat og pesticider i vandet. Det
anbefales derfor at der udarbejdes et moniteringsprogram, så det bliver muligt at
vurdere den faktiske kemiske tilstand i forekomsten.
107

Rød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Usammenhængende Kvartære sandlag
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.6.2.6
Samlet areal (km²) 8,8
Areal indenfor kommunen (km²) 8,8 (100 %)
108

Navn:
Sydsjælland - regionalt skrivekridt
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.5.2.38
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
Målsætning
Sammenhængende område af forholdsvis dybtliggende skrivekridt. Overfladen af
kridtet ligger mindre end 50 m under terræn og skønnes derfor at have potentiel
kontakt med overfladevandssystemet
Forekomsten er udpeget på den vestlige del af Sydsjælland og strækker sig fra
Vordingborg og op til Karrebæksminde
Forekomsten er afgrænset som den del af skrivekridtet, der i den geologiske model for
Sydsjælland ligger mindre end 50 m under terræn. Der er ikke udpeget dybere
forekomster herunder. Horisontalt afgrænses forekomsten yderligere af underoplandet
Sydsjælland.
Ca. 30 % af forekomsten inden for Vordingborg kommune ligger i OSD-område.
Dele af Lundby og Vordingborg indsatsområder ligger inden for
grundvandsforekomsten i Vordingborg kommune.
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, V2 kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
Ringe
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst dækker over fire forskellige af de oprindelige
grundvandsforekomster. Risikovurdering er derfor en sammenstilling af de tidligere
vurderinger, der dog alle resulterede i en ringe kemisk tilstand.
Begrundelsen for ringe tilstand skyldes er et forhøjet kloridindhold i enkelte boringer
og nikkel (over 10 µg/l)i hovedparten af boringer i den østlige del af forekomsten.
Miljøfremmede stoffer er angivet som en potentiel kilde til ringe kemisk tilstand.
Vurderingen kan alene være baseret på tilstedeværelsen af en enkelt registreret
forurenet grund, hvor der er nedadrettet gradient. Der vides ikke om der er fund af
miljøfremmede stoffer inden for den nuværende afgrænsning af forekomsten.
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst dækker over fire forskellige af de oprindelige
grundvandsforekomster. Risikovurdering er derfor en sammenstilling af de tidligere
vurderinger, der dog alle resulterede i en ringe kvantitativ tilstand.
Begrundelsen for ringe tilstand skyldes er, at der overindvindes (mere end 40 % af
grundvandsdannelsen) og at der findes et større antal grundvandsfødt vådområder
som potentielt kan påvirkes af vandindvinding. Der er ikke opstillet en vandbalance for
den nuværende afgrænsning af forekomsten.
God tilstand
Nej
Påvirkninger
Landbrug:
Vandindvinding:
Punktforureninger:
Det er et landbrugsområde hvorfor nedsivning i form af nitrat og pesticider kan være et
problem. Nitrat er ikke fundet i grundvandet, og der er ikke udpeget nitratfølsomme
områder inden for forekomsten. Fund af pesticider kan være indeholdt i fund af
miljøfremmede stoffer
Der indvindes mange steder inden for forekomsten i Vordingborg kommune. Der er ca.
75 indvindingsboringer hvoraf ca. halvdelen indvinder minder end 10.000 m³ om året.
Det er ikke afklaret hvilke boringer der reelt indvinder fra forekomsten.
Der er kortlagt ca. 2 V1 og 30 V2 grunde inden for forekomsten i Vordingborg
kommune, som potentielt kan true den kemiske tilstand. Det vides ikke om nogle af
109

disse er kortlagt som værende grundvandstruende.
Andet: -
Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja. Der er potentiale for interaktion med overfladevand, da forekomsten er udpeget
som en regional grundvandsforekomst. Den tidligere udpegning baseret på
modelberegninger havde udpeget størstedelen af forekomsten langs kysten uden
kontakt med vandløb, men den øvrige del har sandsynligvis kontakt.
Ja. Den generelle forholdsvis store indvinding kan påvirke vandføringen i nærliggende
vandløb. Der er udpeget et enkelt sted (nordvest for Vordingborg) inden for
forekomsten, hvor der forekommer sommerudtørring. Det er et lille vandløb og det kan
ikke afgøres om det er en naturlig sommertilstand for disse vandløb.
Potentielt ja. Der er mange vådområder og mange indvindinger så det kan være
muligt. Store dele af forekomsten har samtidig dæklag på 5-15 m ler, hvilket øger
risikoen for påvirkning af vandløb og vådområder.
Ja
EF Fuglebeskyttelsesområde 81: Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde (del af Ramsar
20) samt EF Habitatområde 148; Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og
Knudshoved Odde.
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene er ikke opfyldt med den nuværende indvindingsstruktur. Tiltag til forbedring af
tilstanden kan ske i form af reduktion af indvinding, udjævning af indvinding,
omfordeling af indvinding etc. i de områder, der er årsag til vurderingen om ringe
tilstand. Det kan blive svært at undgå de høje saltkoncentrationer.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Undersøge om vurderingen af både kemisk og kvantitativ tilstand kan foretages med
hensyn til den nuværende afgrænsning af magasinet. Det er muligt risikovurderingen
kan ændres ved at benytte data inden for den nye afgrænsning.
Afklaring af hvilke områder der er belastet af miljøfremmede stoffer og eventuelt nikkel
og salt
110

Rød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Skrivekridt under de Kvartære aflejringer
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.5.2.38
Samlet areal (km²) 221
Areal indenfor kommunen (km²) 122 (55 %)
111

Navn:
Møn - regionalt skrivekridt
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.2.12
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
Målsætning
Forekomsten ligger forholdsvis dybt og består af skrivekridt. Den er udpeget i flere
opdelte magasiner, som dog er forbundet med hinanden geologisk idet skrivekridtet
findes under hele øen. Overfladen af kridtet ligger mindre end 50 m under terræn og
skønnes derfor at have potentiel kontakt med overfladevandssystemet
Forekomsten er udpeget på Møn og dækker især den centrale og nordvestlige del af
øen.
Forekomsten er afgrænset til Møn, som den del af skrivekridtet, der i den geologiske
model for Møn ligger mindre end 50 m under terræn. På Møn findes der en dyb
forekomst af skrivekridt, der er komplementær til denne forekomst. Opdelingen
skyldes at der er valgt at skelne mellem dybe og regionale forekomster, således at de
regionale forekomster afgrænses hvor skrivekridtets overflade ligger mindre end 50 m
under terræn.
Ca. 1/4 del af grundvandsforekomsten ligger i et OSD-områder
Forekomsten er dækket af begge indsatsområder på Møn. Ca. 50 % af Østmøn
indsatsområde ligger inden for forekomsten. Tilsvarende er ca. 1/3-dele Vestmøn
indsatsområde dækket af forekomsten.
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
Ringe
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor Møn var
opdelt i en større forekomst uden kontakt til overfladevand, der dækkede den største
del af det centrale Møn (126 km²). Derudover var der udpeget 3 mindre forekomster
med kontakt til vandløb etc. Disse områder udgør knapt 40 % af den nuværende
forekomst og blev oprindelig vurderet til have god kemisk tilstand.
Den oprindelige forekomst, der således dækker ca. 60 % af den nuværende forekomst
er vurderet i risiko fordi der er boringer med forhøjet klorid- og nitratindhold. Ligeledes
er miljøfremmede stoffer angivet som en potentiel kilde til ringe kemisk tilstand.
Vurderingen kan alene være baseret på tilstedeværelsen af en enkelt registreret
forurenet grund, hvor der er nedadrettet gradient. Der vides ikke om der er fund af
miljøfremmede stoffer inden for den nuværende afgrænsning af forekomsten
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor der blev
opstillet vandbalancer for de daværende forekomster. For 85 % af arealet inden for
den nuværende forekomst er det vurderet, at ca. 40 % af grundvandsdannelsen
indvindes. Derfor er den nuværende forekomst også i risiko for ringe kvantitativ
tilstand idet grænsen for god kvantitativ tilstand af Storstrøms Amt er vurderet til
maksimalt 30 % udnyttelse. Der er ikke opstillet en tilsvarende vandbalance for den
nuværende afgrænsning af forekomsten.
Endelig findes et større antal grundvandsfødte vådområder inden for forekomsten,
som ligeledes potentielt kan være påvirket af indvinding
God tilstand
Nej
112

Påvirkninger
Landbrug:
Det er et landbrugsområde, men der er ikke udpeget nitratfølsomme arealer grundet
den store dæklagstykkelse. Af samme årsag skønnes forekomsten ikke at være
påvirket af pesticider.
Vandindvinding:
Der er ca. 42 indvindingsboringer inden for forekomsten, og de indvinder alle
mængder under 30.000 m³ om året. Det er ikke afklaret hvilke boringer der reelt
indvinder fra forekomsten. Det tykke dæklag (mere end 15 m ler i størstedelen af
forekomsten) medfører en lille grundvandsdannelse, således skønnes forekomsten at
være påvirket af vandindvinding.
Punktforureninger:
Der er kortlagt ca. 5 V1 og 20 V2 grunde inden for forekomsten, heraf ligger langt de
flest i Stege. De ligger alle i områder som tidligere blev vurderet ikke at have kontakt
med overfladevand og som alle har en dæklagstykkelse på mere end 15 m ler.
Punktforureninger skønnes på den baggrund ikke at udgøre en reel trussel.
Andet: -
Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja - men i begrænset omfang
Ja, der er udpeget 9 steder inden for forekomsten, hvor der forekommer
sommerudtørring. De store dæklagstykkelser skønnes langt de fleste steder at være
den naturlige årsag til lille sommervandføring. Ligeledes skønnes det ikke sandsynligt,
at de forholdsvis små indvindingsmængder fra forekomsten kan påvirke
afstrømningen.
De udpegede vådområder er små og ligger primært langs kysten og med rimelig
afstand (ca. 500 m eller mere) til de nærmeste indvindingsboringer. Kombineret med
de store dæklagstykkelser, vurderes det derfor ikke sandsynligt, at vandindvinding
påvirker vandspejlet i disse områder.
EF Fuglebeskyttelsesområde 84: Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord samt 89: Præstø
Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved nor (del af Ramsar 22)
EF Habitatområde 147; Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund samt 192:
Busemarke Mose og Råby Sø.
Der kan være risiko for påvirkning i få områder, hvor der er placeret en
indvindingsboring tæt på Natura 2000-området.
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene er ikke opfyldt med den nuværende indvindingsstruktur. Tiltag til forbedring af
tilstanden kan ske i form af reduktion af indvinding, udjævning af indvinding,
omfordeling af indvinding etc. i de områder, der er årsag til vurderingen om ringe
tilstand.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Undersøge om vurderingen af både kemisk og kvantitativ tilstand kan foretages med
hensyn til den nuværende afgrænsning af magasinet. Det er muligt risikovurderingen
kan ændres ved at benytte data inden for den nye afgrænsning.
Afklaring af hvilke områder der eventuelt er belastet af miljøfremmede stoffer, salt og
nitrat
113

ød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Skrivekridt
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.6.2.7
Samlet areal (km²) 122
Areal indenfor kommunen (km²) 122 (100 %)
114

Navn:
Bøgestrømmen-Storstrømmen - regional skrivekridt
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.2.12
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
Målsætning
Sammenhængende område af forholdsvis dybtliggende skrivekridt. Overfladen af
kridtet ligger mindre end 50 m under terræn og skønnes derfor at have potentiel
kontakt med overfladevandssystemet
Forekomsten er udpeget på den østlige og sydlige del af Sydsjælland. Syd for Præstø
og øst for Vordingborg. Forekomsten optræder primært som et smalt bælte langs
kysten mod syd.
Forekomsten er afgrænset som den del af skrivekridtet, der i den geologiske model for
Sydsjælland ligger mindre end 50 m under terræn. Der er ikke udpeget dybere
forekomster herunder.
Knapt 40 % af grundvandsforekomsten ligger i OSD-område
Dele af Præstø og Langebæk indsatsområder ligger inden for grundvandsforekomsten.
En lille del af Vordingborg indsatsområde er også indeholdt i
forekomsten
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, V2 kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
Ringe
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor
forekomsten var betragteligt større (278 km²). I den oprindelige forekomster var der
ikke problemer med nitrat, men få fund af forhøjet salt og nikkel indhold.
Miljøfremmede stoffer er angivet som en potentiel kilde til ringe kemisk tilstand.
Vurderingen kan alene være baseret på tilstedeværelsen af en enkelt registreret
forurenet grund, hvor der er nedadrettet gradient. Der vides ikke om der er fund af
miljøfremmede stoffer inden for den nuværende afgrænsning af forekomsten.
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor der blev
opstillet en vandbalance for den daværende forekomst der viste at 40 % af
grundvandsdannelsen inden for forekomsten blev indvundet. Grænsen for god
kvantitativ tilstand var af Storstrøms Amt vurderet til maksimalt 30 %. Der er ikke
opstillet en tilsvarende vandbalance for den nuværende afgrænsning af forekomsten.
Tilstedeværelsen af flere grundvandsfødte vådområder inden for forekomsten har
ligeledes medført en risiko for dårlig kvantitativ tilstand.
God tilstand
Nej
Påvirkninger
Landbrug:
Vandindvinding:
Punktforureninger:
Det er et landbrugsområde hvorfor nedsivning i form af nitrat og pesticider kan være et
problem. Nitrat er ikke fundet i grundvandet, og der er ikke udpeget nitratfølsomme
områder inden for forekomsten. Fund af pesticider kan være indeholdt i fund af
miljøfremmede stoffer, men det vides ikke om der er fund inden for forekomsten.
Der er ca. 25 indvindingsboringer inden for forekomsten. Langt de fleste indvinder
minder end 10.000 m³ om året. Det er ikke afklaret hvilke boringer der reelt indvinder
fra forekomsten.
Der er to boringer med stor indvinding (ca. 35.000 m³/år), disse ligger mindre end 500
m fra et vådområde omkring Mern Å, men indvinder fra dybtliggende kalk, under 40
moræneler.
Der er kortlagt ca. 4 V1 og 10 V2 grunde inden for forekomsten, som potentielt kan
true den kemiske tilstand. Det vides ikke om nogle af disse er kortlagt som værende
115

grundvandstruende.
Andet: -
Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja. Der er potentiale for interaktion med overfladevand, da forekomsten er udpeget
som en regional grundvandsforekomst. Den tidligere udpegning baseret på
modelberegninger havde udpeget størstedelen af forekomsten uden kontakt med
vandløb, derfor skønnes kontakten at være begrænset
Ja, der er udpeget 10 steder inden for forekomsten, hvor der forekommer
sommerudtørring. De store dæklagstykkelser skønnes langt de fleste steder at være
den naturlige årsag til lille sommervandføring. Ligeledes skønnes det ikke sandsynligt,
at indvinding fra forekomsten kan påvirke afstrømningen.
Nej. Da de udpegede vådområder er små og ligger langs kysten vurderes det at det
ikke er sandsynligt at vandindvinding vil kunne påvirke vandspejlet i disse områder.
Indvinding til Mern Vandværk skønnes ligeledes ikke at påvirke det nærliggende
vådområde langs Mern Å, idet indvindingen sker fra kalken, der er dækket af 40 m
moræneler.
Ja
EF Fuglebeskyttelsesområde 89: Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved nor
(del af Ramsar 22) samt EF Habitatområde 147; Havet og kysten mellem Præstø
Fjord og Grønsund.
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene er ikke opfyldt med den nuværende indvindingsstruktur. Tiltag til forbedring af
tilstanden kan ske i form af reduktion af indvinding, udjævning af indvinding,
omfordeling af indvinding etc. i de områder, der er årsag til vurderingen om ringe
tilstand.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Undersøge om vurderingen af både kemisk og kvantitativ tilstand kan foretages med
hensyn til den nuværende afgrænsning af magasinet. Det er muligt risikovurderingen
kan ændres ved at benytte data inden for den nye afgrænsning.
Afklaring af hvilke områder der er belastet af miljøfremmede stoffer og eventuelt nikkel
og salt
116

Rød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Skrivekridt under de Kvartære aflejringer
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.6.2.12
Samlet areal (km²) 76,3
Areal indenfor kommunen (km²) 76,3 (100 %)
117

Navn:
Risby Å - Præstø Fjord - regionalt skrivekridt
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.2.13
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
Målsætning
Sammenhængende område af forholdsvis dybtliggende skrivekridt. Overfladen af
kridtet ligger mindre end 50 m under terræn og skønnes derfor at have potentiel
kontakt med overfladevandssystemet
Forekomsten er udpeget på den østlige del af Sydsjælland omkring Præstø Fjord.
Forekomsten er afgrænset som den del af skrivekridtet, der i den geologiske model for
Sydsjælland ligger mindre end 50 m under terræn. Der er ikke udpeget dybere
forekomster herunder. Horisontalt afgrænses forekomsten yderligere af underoplandet
til Risby Å/Præstø Fjord.
Knapt halvdelen af grundvandsforekomsten ligger i OSD-område, der igen udgør ca.
60 % af forekomstens areal inden for Vordingborg kommune
Dele af Præstø indsatsområde ligger inden for grundvandsforekomsten. Derudover
dækker forekomsten en lille del af Fladså indsatsområde nord for Vordingborg
kommune.
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, V2 kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
Ringe
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor
forekomsten var betragteligt større (278 km²). I den oprindelige forekomster var der
ikke problemer med nitrat, men få fund af forhøjede nikkel og salt indhold. I en lille del
længst mod nord overlapper den nye forekomst med en tidligere udpeget forekomst
med nitrat, nikkel og salt problemer. Området ligger ikke i Vordingborg kommune.
Miljøfremmede stoffer er angivet som en potentiel kilde til ringe kemisk tilstand.
Vurderingen kan alene være baseret på tilstedeværelsen af en enkelt registreret
forurenet grund, hvor der er nedadrettet gradient. Der vides ikke om der er fund af
miljøfremmede stoffer inden for den nuværende afgrænsning af forekomsten.
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor der blev
opstillet en vandbalance for den daværende forekomst der viste at 40 % af
grundvandsdannelsen inden for forekomsten blev indvundet. Grænsen for god
kvantitativ tilstand var af Storstrøms Amt vurderet til maksimalt 30 %. Der er ikke
opstillet en tilsvarende vandbalance for den nuværende afgrænsning af forekomsten.
Tilstedeværelsen af flere grundvandsfødte vådområder inden for forekomsten har
ligeledes medført en risiko for dårlig kvantitativ tilstand.
God tilstand
Nej
Påvirkninger
Landbrug:
Vandindvinding:
Punktforureninger:
Det er et landbrugsområde hvorfor nedsivning i form af nitrat og pesticider kan være et
problem. Nitrat er ikke fundet i grundvandet, og der er ikke udpeget nitratfølsomme
områder inden for forekomsten, hvilket blandt andet begrundes i dæklagstykkelser på
mere end 15 m moræneler. Fund af pesticider kan være indeholdt i fund af
miljøfremmede stoffer
Der er ca. 28 indvindingsboringer inden for forekomsten. Ca. halvdelen indvinder
minder end 10.000 m³ om året. Det er ikke afklaret hvilke boringer der reelt indvinder
fra forekomsten.
Der er kortlagt ca. 4 V1 og 20 V2 grunde inden for forekomsten, som potentielt kan
true den kemiske tilstand. Det vides ikke om nogle af disse er kortlagt som værende
118

grundvandstruende.
Andet: -
Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Ja. Der er potentiale for interaktion med overfladevand, da forekomsten er udpeget
som en regional grundvandsforekomst. Den tidligere udpegning baseret på
modelberegninger havde udpeget størstedelen af forekomsten uden kontakt med
vandløb, derfor skønnes kontakten at være begrænset
Ja, der er udpeget et enkelt sted (nord for Bårse) inden for forekomsten, hvor der
forekommer sommerudtørring. Det er et lille vandløb og det kan ikke afgøres om det
er en naturlig sommertilstand for disse vandløb. Derudover findes fem boringer med
stor indvinding (ca. 38.000 m³/år) tilknyttet Præstø Kommunale Vandværk. Boringerne
ligger 600-1200 m fra vådområder omkring Rosager bæk/Tubæk og den nordvendte
kyststrækning ved Næbskoven. Disse områder kan være påvirket af indvindingen idet
dæklagstykkelsen lokalt er mindre end 15 m.
Potentielt ja. Præstø Kommunale Vandværk kan muligvis påvirke det nærliggende
vådområde langs Tubæk.
Ja
EF Fuglebeskyttelsesområde 89: Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved nor
(del af Ramsar 22) samt EF Habitatområde 147; Havet og kysten mellem Præstø
Fjord og Grønsund.
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene er ikke opfyldt med den nuværende indvindingsstruktur. Tiltag til forbedring af
tilstanden kan ske i form af reduktion af indvinding, udjævning af indvinding,
omfordeling af indvinding etc. i de områder, der er årsag til vurderingen om ringe
tilstand.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Undersøge om vurderingen af både kemisk og kvantitativ tilstand kan foretages med
hensyn til den nuværende afgrænsning af magasinet. Det er muligt risikovurderingen
kan ændres ved at benytte data inden for den nye afgrænsning.
Afklaring af hvilke områder der er belastet af miljøfremmede stoffer og eventuelt nikkel
og salt
119

Rød: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Skrivekridt under de Kvartære aflejringer
Type af grundvandsforekomst Regional
Grundvandsforekomst ID 2.6.2.13
Samlet areal (km²) 76,3
Areal indenfor kommunen (km²) 54 (71 %)
120

Navn:
Sydvestsjælland - skrivekridt
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.5.3.9
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
Målsætning
Stort set sammenhængende område af dybtliggende skrivekridt. Overfladen af kridtet
ligger mere end 50 m under terræn og skønnes derfor ikke at have kontakt med
overfladevandssystemet
Forekomsten er udpeget på den vestlige, centrale del af Sydsjælland, og findes
primært under den langstrakte højderyg. Nord for Vordingborg Kommune spredes
forekomsten mod nord og vest for Næstved.
Forekomsten er afgrænset som den del af skrivekridtet, der i den geologiske model for
Sydsjælland ligger mere end 50 m under terræn. Derudover er forekomsten afgrænset
inden for hovedoplandet Smålandsfarvandet.
Størstedelen af grundvandsforekomsten inden for Vordingborg kommune ligger i et
OSD-område
Forekomsten er dækket af de to indsatsområder: Lundby i nord og Vordingborg i syd.
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
Ringe
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst overlapper med to forskellige af de oprindelige primære
grundvandsforekomster. Mod øst var der i den oprindelige forekomst ikke problemer
med nitrat, men få fund af salt og nikkel. Mod vest og nord overlapper den nuværende
forekomst overlapper med en anden oprindelig forekomst med forhøjede nikkel og
nitrat indhold.
Miljøfremmede stoffer er angivet som en potentiel kilde til ringe kemisk tilstand.
Vurderingen kan alene være baseret på tilstedeværelsen af en enkelt registreret
forurenet grund, hvor der er nedadrettet gradient. Der vides ikke om der er fund af
miljøfremmede stoffer inden for den nuværende afgrænsning af forekomsten
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006. Den
nuværende forekomst overlapper med to forskellige af de oprindelige primære
grundvandsforekomster. I den østlige del er der opstillet en vandbalance for den
daværende forekomst der viser at 40 % af grundvandsdannelsen inden for
forekomsten indvindes. I den vestlige del af forekomsten er det vurderet at
indvindingen er større end grundvandsdannelsen. Da grænsen for god kvantitativ
tilstand af Storstrøms Amt er vurderet til maksimalt 30 % udnyttelse af
grundvandsdannelsen betyder det, at forekomsten har en ringe kvantitativ tilstand. Der
er ikke opstillet en tilsvarende vandbalance for den nuværende afgrænsning af
forekomsten.
Endelig indeholder begge de oprindelige forekomster et stort antal grundvandsfødte
vådområder, hvilket også medfører at der er potentiale for påvirkning af disse ved
indvinding og derfor er forekomsterne vurderet til en ringe kvantitativ tilstand.
God tilstand
Nej
121

Påvirkninger
Landbrug:
Det er et landbrugsområde, men grundet den store dybde til forekomsten skønnes den
ikke påvirket af nitrat og pesticider. Dæklagstykkelsen over forekomsten er i
Vordingborg Kommune mere end 15 m ler, hvilket yderligere beskytter mod
nedsivning af nitrat og til dels pesticider.
Vandindvinding:
Der er ca.18 indvindingsboringer inden for forekomsten, hvoraf 10 indvinder mere end
30.000 m³ om året. Indvindingen sker næsten udelukkende fra skrivekridtet. De tykke
dæklag medfører en lille grundvandsdannelse, så der vil være risiko for at ressourcen
overudnyttes.
Punktforureninger:
Der er kortlagt ca. 6 V2 grunde inden for forekomsten, men grundet den store dybde
og de tykke dæklag skønnes punktforureninger ikke at udgøre en reel trussel.
Andet: -
Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Nej - forekomsten er dyb og vurderes ikke at have kontakt med overfladevand
-
-
Ja - men ikke inden for Vordingborg kommune.
Grundet den store dybde til forekomsten skønnes der ikke at være påvirkning af disse
områder
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene er ikke opfyldt med den nuværende indvindingsstruktur. Tiltag til forbedring af
tilstanden kan ske i form af reduktion af indvinding, udjævning af indvinding,
omfordeling af indvinding etc. i de områder, der er årsag til vurderingen om ringe
tilstand.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Undersøge om vurderingen af både kemisk og kvantitativ tilstand kan foretages med
hensyn til den nuværende afgrænsning af magasinet. Det er muligt risikovurderingen
kan ændres ved at benytte data inden for den nye afgrænsning.
Afklaring af hvilke områder der er belastet af miljøfremmede stoffer og eventuelt
nikkel, salt og nitrat
122

Grøn: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Dybtliggende skrivekridt
Type af grundvandsforekomst Dyb
Grundvandsforekomst ID 2.5.3.9
Samlet areal (km²) 175
Areal indenfor kommunen (km²) 31 (18 %)
123

Navn:
Møn - Dyb skrivekridt
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.3.1
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
Målsætning
Forekomsten ligger dybt og består af skrivekridt. Den er udpeget i flere opdelte
magasiner, som dog er forbundet med hinanden geologisk idet skrivekridtet findes
under hele øen. Overfladen af kridtet ligger mere end 50 m under terræn og skønnes
derfor ikke at have kontakt med overfladevandssystemet
Forekomsten er udpeget på Møn og dækker især den østlige og sydvestlige del af
øen.
Forekomsten er afgrænset til Møn, som den del af skrivekridtet, der i den geologiske
model for Møn ligger mere end 50 m under terræn. På Møn findes der en regional
forekomst af skrivekridt, der er komplementær til denne forekomst. Opdelingen
skyldes at der er valgt at skelne mellem dybe og regionale forekomster, således at de
dybe forekomster afgrænses hvor skrivekridtets overflade ligger dybere end 50 m
under terræn.
Mere end halvdelen af grundvandsforekomsten ligger i et OSD-områder
Forekomsten er dækket af begge indsatsområder på Møn. Ca. 50 % af Østmøn
indsatsområde ligger inden for forekomsten. Tilsvarende er ca. 2/3-dele forekomsten
dækket af indsatsområde Vestmøn
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
Ringe
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor
forekomsten var større og dækkede den største del af det centrale Møn (126 km²).
Den oprindelige forekomst er vurderet i risiko fordi der er boringer med forhøjet kloridog
nitratindhold.
Miljøfremmede stoffer er angivet som en potentiel kilde til ringe kemisk tilstand.
Vurderingen kan alene være baseret på tilstedeværelsen af en enkelt registreret
forurenet grund, hvor der er nedadrettet gradient. Der vides ikke om der er fund af
miljøfremmede stoffer inden for den nuværende afgrænsning af forekomsten
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor der blev
opstillet en vandbalance for den daværende forekomst der viste at 43 % af
grundvandsdannelsen inden for forekomsten blev indvundet. Grænsen for god
kvantitativ tilstand var af Storstrøms Amt vurderet til maksimalt 30 %. Der er ikke
opstillet en tilsvarende vandbalance for den nuværende afgrænsning af forekomsten.
God tilstand
Nej
124

Påvirkninger
Landbrug:
Det er et landbrugsområde, men grundet den store dybde til forekomsten skønnes den
ikke påvirket af nitrat og pesticider.
Vandindvinding:
Der er få (ca. 15) indvindingsboringer inden for forekomsten, og de indvinder alle
mængder under 20.000 m³ om året. Det er ikke afklaret hvilke boringer der reelt
indvinder fra forekomsten. Det tykke dæklag (mere end 15 m ler i størstedelen af
forekomsten) medfører en lille grundvandsdannelse, men med den begrænsede
indvinding skønnes forekomsten ikke at være i risiko overindvinding.
Punktforureninger:
Der er kortlagt ca. 1 V1 og 8 V2 grunde inden for forekomsten, men grundet den store
dybde og de tykke dæklag skønnes punktforureninger ikke at udgøre en reel trussel.
Andet: -
Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Nej - forekomsten er dyb og vurderes ikke at have kontakt med overfladevand
-
-
EF Fuglebeskyttelsesområde 90: Klinteskoven samt EF Habitatområde 207;
Klinteskov kalkgrund og 208 Bøchers grund
Grundet den store dybde til forekomsten skønnes der ikke at være påvirkning af disse
områder
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene er ikke opfyldt med den nuværende indvindingsstruktur. Tiltag til forbedring af
tilstanden kan ske i form af reduktion af indvinding, udjævning af indvinding,
omfordeling af indvinding etc. i de områder, der er årsag til vurderingen om ringe
tilstand.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Undersøge om vurderingen af både kemisk og kvantitativ tilstand kan foretages med
hensyn til den nuværende afgrænsning af magasinet. Det er muligt risikovurderingen
kan ændres ved at benytte data inden for den nye afgrænsning.
Afklaring af hvilke områder der eventuelt er belastet af miljøfremmede stoffer, salt og
nitrat
125

Grøn: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Dybtliggende skrivekridt
Type af grundvandsforekomst Dyb
Grundvandsforekomst ID 2.6.3.1
Samlet areal (km²) 101
Areal indenfor kommunen (km²) 101 (100 %)
126

Navn:
Sydøstsjælland - skrivekridt
Vandforekomst type: Grundvandsforekomst 2.6.3.2
Karakteristika
Beskrivelse:
Placering:
Afgrænsning:
Evt. OSD område
Evt. indsatsområde
Særlige forhold: -
Baggrundsdata:
Målsætning
Stort set sammenhængende område af dybtliggende skrivekridt. Overfladen af kridtet
ligger mere end 50 m under terræn og skønnes derfor ikke at have kontakt med
overfladevandssystemet
Forekomsten er udpeget på den østlige, centrale del af Sydsjælland, og findes
primært under den langstrakte højderyg og de højtliggende områder mod syd.
Forekomsten er afgrænset som den del af skrivekridtet, der i den geologiske model for
Sydsjælland ligger mere end 50 m under terræn. Derudover er forekomsten afgrænset
inden for hovedoplandet Østersøen.
Størstedelen af grundvandsforekomsten inden for Vordingborg kommune ligger i et
OSD-område
Forekomsten er dækket af fire forskellige indsatsområder: Lundby, Præstø,
Vordingborg og Langebæk.
De reviderede grundvandsforekomster, OSD fra Storstrøms Amt (STAM),
Indsatsområder, kortlagte grunde fra STAM, Basisanalyse 1 og 2 fra STAM
Nuværende målsætning:
MC's vurdering af kemisk
tilstand:
MC's vurdering af kvantitativ
tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kemisk tilstand:
Grundlag for MC's vurdering
af kvantitativ tilstand:
Forventet mål (VRD):
Forventes målet opfyldt i
2015
Ingen
Ringe
Ringe
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor
forekomsten var betragteligt større (278 km²). I den oprindelige forekomster var der
ikke problemer med nitrat, men få fund af salt og nikkel. Den nordlige del af den
nuværende forekomst overlapper med en anden oprindelig forekomst med forhøjede
nikkel, salt og nitrat indhold. Området ligger ikke inden for Vordingborg kommune.
Miljøfremmede stoffer er angivet som en potentiel kilde til ringe kemisk tilstand.
Vurderingen kan alene være baseret på tilstedeværelsen af en enkelt registreret
forurenet grund, hvor der er nedadrettet gradient. Der vides ikke om der er fund af
miljøfremmede stoffer inden for den nuværende afgrænsning af forekomsten
Risikovurderingen er baseret på den oprindelige risikovurdering i 2006, hvor der blev
opstillet en vandbalance for den daværende forekomst der viste at 40 % af
grundvandsdannelsen inden for forekomsten blev indvundet. Grænsen for god
kvantitativ tilstand var af Storstrøms Amt vurderet til maksimalt 30 %. Der er ikke
opstillet en tilsvarende vandbalance for den nuværende afgrænsning af forekomsten.
God tilstand
Nej
Påvirkninger
Landbrug:
Det er et landbrugsområde, men grundet den store dybde til forekomsten skønnes den
ikke påvirket af nitrat og pesticider.
Vandindvinding:
Der er ca.30 indvindingsboringer inden for forekomsten. Ca. halvdelen indvinder
mindre end 10.000 m³ om året. Det er ikke afklaret hvilke boringer der reelt indvinder
fra forekomsten. De tykke dæklag medfører en lille grundvandsdannelse, så der vil
være risiko for at ressourcen overudnyttes.
Punktforureninger:
Der er kortlagt ca. 4 V1 og 17 V2 grunde inden for forekomsten, men grundet den
store dybde og de tykke dæklag skønnes punktforureninger ikke at udgøre en reel
trussel.
Andet: -
127

Påvirkning af vandløb, vådområder og evt. Natura 2000 områder
Interaktion med
overfladevand:
Risiko for påvirkning af
vandløbsafstrømning:
Risiko for påvirkning af vandspejlsniveau
i vådområder
Omfattet af områder med
Natura 2000:
Risiko for påvirkning af Natura
2000 områder:
Nej - forekomsten er dyb og vurderes ikke at have kontakt med overfladevand
-
-
Ja - men ikke inden for Vordingborg kommune.
Grundet den store dybde til forekomsten skønnes der ikke at være påvirkning af disse
områder
Tiltag
Tiltagsmuligheder:
Målene er ikke opfyldt med den nuværende indvindingsstruktur. Tiltag til forbedring af
tilstanden kan ske i form af reduktion af indvinding, udjævning af indvinding,
omfordeling af indvinding etc. i de områder, der er årsag til vurderingen om ringe
tilstand.
Forventede konsekvenser: -
Andet: -
Udviklingsmuligheder
Anbefalet opfølgning
-
Undersøge om vurderingen af både kemisk og kvantitativ tilstand kan foretages med
hensyn til den nuværende afgrænsning af magasinet. Det er muligt risikovurderingen
kan ændres ved at benytte data inden for den nye afgrænsning.
Afklaring af hvilke områder der er belastet af miljøfremmede stoffer og eventuelt
nikkel, salt og nitrat
128

Grøn: Grundvandsforekomst
Grøn trekant: V1 kortlagt grund
Blå trekant: V2 kortlagt grund
Nøgletal
Magasintype
Dybtliggende skrivekridt
Type af grundvandsforekomst Dyb
Grundvandsforekomst ID 2.6.3.2
Samlet areal (km²) 132,9
Areal indenfor kommunen (km²) 78 (54 %)
129

Bilag 7c - Natura2000områder:
1) Natura 2000 område 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund
2) Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde
3) Natura 2000 område 170, Kirkegrund
4) Natura 2000 område 171, Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund
5) Natura 2000 område 172, Lekkende Dyrehave
6) Natura 2000 område 180, Stege Nor
7) Natura 2000 område 181, Oreby Skov
8) Natura 2000 område 183, Busemarke Mose og Råby Sø
130

Natura 2000 område 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund (1)
Natura 2000 område 168
bestanddele:
EFfuglebeskyttelsesområde
(r):
F 84, Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord
F 89, Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor
EF- Habitatområde:
Naturtyper i område 168
* = prioriterede
naturtyper
Arter
(udpegningsgrundlag) i
område 168
Habitatområdet
H 147, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund
Sandbanke (1110)
Mudder- og sandflade (1140)
*Kystlagune og strandsø (1150)
Lavvandet bugt (1160)
Flerårig vegetation på strand (1220)
Strandeng (1330)
Forstrand og begyndende klit (2110)
Hvid klit (2120)
*Grå klit og grønsværklit (2130)
*Klithede (2140)
Kystklit med havtorn (2160)
Skovbevokset klit (2180)
Fugtig klitlavning (2190)
*Kystklit med enebær (2250)
Næringsrig sø (3150)
Fugtig hede m. klokkelyng (4010)
Tør hede (4030)
Enekrat på hede og overdrev (5130)
Kalkoverdrev (6210)
*Surt overdrev (6230)
Tidvis våd eng (6410)
Hængesæk (7140)
*Mose m. hvas avneknippe (7210)
Rigkær (7230)
Skæv vindelsnegl
Stor vandsalamander
Mygblomst
Spættet sæl
Havørn
131

Fuglebeskyttelsesområd
et
Arter (bilag IV) i
område 168
Målsætning:
Trusler:
Rørhøg
Vandrefalk
Plettet rørvagtel
Klyde
Hjejle
Brushane
Splitterne
Fjordterne
Havterne
Dværgterne
Sangsvane
Knopsvane
Pibesvane
Grågås
Pibeand
Spidsand
Skeand
Troldand
Hvinand
Toppet skallesluger
Stor skallesluger
Blishøne
Sortspætte
Mygblomst (Even)
Damflagermus (Petersværft)
Markfirben (Hårbølle)
Grønbroget tudse (VestMøn, Fanefjord, Koster Vig, Nyord, Ulvshale,
Bogø, Tærø)
Spidssnudet frø (Bogø, VestMøn)
Springfrø (Ulvshale, Fanefjord, Petersværft, ”Bøndernes Egehoved”)
Stor vandsalamander (Nyord, Koster Vig, ”Bøndernes Egehoved”)
Strandtudse (Ulvshale, Bogø, Tærø)
Gunstig bevaringsstatus for både naturtyper og arter
Nedfald af luftbåren kvælstof:
Naturtyperne hængesæk, rigkær, hede og overdrev er sårbare overfor denne
påvirkning.
Direkte påvirkning af næringsstoffer og sprøjtemidler:
Små arealer med rigkær og overdrev er de mest udsatte. Generelt vil alle
naturarealer, der grænser op til intensivt dyrkede arealer påvirkes.
Lavvandede marine områder med ringe vandudskiftning er også meget
sårbare (eutrofiering).
Tilgroning (træer):
De lysåbne naturtyper samt de arter der er afhængige af lysåbne leve- og
yngleområder er i farezonen.
Afvanding/ dræning:
132

Naturtyper, der er afhængige af høj vandstand, (strandeng, rigkær,
hængesæk) er i farezonen.
Invasive (ikke naturligt hjemmehørende) arter:
Specielt er Rynket Rose, Kæmpe-Bjørneklo og rød Hestehov et problem for
naturtyperne grå klit, overdrev, strandeng og rigkær.
Forstyrrelse:
Turisme/ friluftsliv, sejlads og løsgående hunde. Det er specielt ynglende og
rastende fugle der er udsatte. Fældning af redetræer.
Predation:
Ræv og rotte (kat og mink) kan lokalt være et problem.
Fragmentering:
En for stor afstand mellem båder naturtyper og mellem artsbestande vil
betyde en reduceret eller ingen udveksling af gener. Dette vil i værste fald
kunne medføre naturtyper og arters undergang.
Oversvømmelse:
Ekstremer kan ødelægge æg og unger hos de fugle, der yngler på jorden og
kystnært.
Driftstilpasning/ græssende dyr:
Sættes køer for tidligt (udbindingstidspunkt) ud på engene, kan det medføre,
at reder med æg ødelægges.
Ophør af hidtidig drift og pleje
De lysåbne naturtyper samt de arter der er afhængige af lysåbne leve- og
yngleområder er i farezonen.
Forbehold i forhold til målsætning
Naturtyper og arter: Definitionen gunstig bevaringsstatus er ikke en præcis eller målbar
størrelse.
Tiltag. Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
I faglig rapport nr. 457 fra DMU beskrives Kriterier for gunstig
bevaringsstatus. Rapporten er på 460 sider.
1) Mindske det luftbårne kvælstof.
2) Gødnings- og sprøjtefrie randzoner omkring naturarealer.
3) Naturpleje, eks fjernelse af træ- og buskopvækst på de lysåbne
naturtyper.
4) Undgå nydræninger der vil påvirke de fugtige naturtyper. Genskabe
tidligere vådområder.
5) Lave en indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo og en generel forøget indsats
mod de invasive arter.
6) Opret flere MVJ-aftaler
133

Forventede
konsekvenser
7) Ændre eksisterende stiforløb/ adgangsmuligheder i sårbare områder. Lav
(periodevise) adgangs- og sejladsforbud.
8) Bekæmpelse af prædatorer (rovdyr).
9) Etabler spredningskorridorer.
1 til 6) Vil forbedre naturtilstanden af naturtyperne, hvilket på længere sigt
også vil forbedre forholdene arterne.
7) og 8) Vil forbedre forholdene arterne.
9) Vil være til fordel for både naturtyper og arter.
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen/ Vordingborg Kommunes
kompetence
Pkt. 1)
Pkt. 2)
Pkt. 3)
Pkt. 4)
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer. Lokalt produceret kvælstof
vil kunne reduceres gennem naturbeskyttelseslovens regler i § 19 d. (der
skal gives fuld erstatning) og evt. ved ansøgninger om ændringer i
produktion via lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer.
Efter Bek. om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur har ejere af
landbrugsjorder en rydningspligt (§ 5) således, at opvækst af træer og buske
ikke må være ældre end 5 år. Plantedirektoratet er kompetencemyndighed.
I det omfang en dræning vil påvirke en beskyttet naturtype (NBL § 3), kan
Vordingborg Kommune meddele afslag til dræningen.
Pkt. 5)
Pkt. 6)
Pkt. 7)
Pkt. 8)
Pkt. 9)
Genskabe tidligere vådområder beror på frivillige aftaler.
Vordingborg Kommune kan lave en indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo.
Bekæmpelse af andre invasive arter beror på frivillighed, med mindre det er
omfattet af den omtalte rydningspligt.
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer.
Vordingborg Kommune kan med NBL § 27 lukke for offentlighedens
adgang. Omlægning af stier beror på frivillighed. Vordingborg Kommune
har ingen kompetencer på søterritoriet.
Vordingborg Kommune har kompetence til at bekæmpe rotter og
sandsynligvis også til at bekæmpe dem hvor som helst og når som helst.
Beror på frivillighed
134

Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde (2)
Natura 2000 område 169
bestanddele:
EFfuglebeskyttelsesområde
:
F 81, Karrebæk, Dybsø og Avnø fjorde
EF- Habitatområde:
Naturtyper i område 169
* = prioriterede
naturtyper
Arter
(udpegningsgrundlag) i
område 169
Habitatområdet
H 148, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde
Sandbanke (1110)
Mudder- og sandflade (1140)
*Kystlagune og strandsø (1150)
Lavvandet bugt (1160)
Rev (1170)
Flerårig vegetation på strand (1220)
Klinter og klipper ved kysten (1230)
Kvellervade (1310)
Strandeng (1330)
Forstrand og begyndende klit (2110)
*Grå klit og grønsværklit (2130)
Næringsrig sø (3150)
*Tørt kalksand (6120)
Kalkoverdrev (6210)
*Surt overdrev (6230)
Rigkær (7230)
Fugtige ege- og blandskov (9160)
Klokkefrø
Stor vandsalamander
Spættet sæl
Fuglebeskyttelsesområd
et
Havørn
Klyde
Fjordterne
Havterne
Dværgterne
Rødrygget Tornskade
Sangsvane
Knopsvane
Grågås
135

Arter (bilag IV) i
område 169
Målsætning:
Trusler:
Sædgås
Spidsand
Skeand
Troldand
Lille skallesluger
Blishøne
Markfirben (Draget, Knudshoved Odde, Dybsø, Kostræde Banker)
Grønbroget tudse (Kostræde Banker, Dybsø, Svinø, Avnø, Draget)
Klokkefrø (Draget, Knudshoved Odde, Svinø, Dybsø)
Løgfrø (Draget)
Spidssnudet frø (Dybsø, Svinø, Avnø)
Springfrø (Draget, Knudshoved Odde, Dybsø, Avnø)
Stor vandsalamander (Avnø, Draget)
Strandtudse (Avnø, Svinø)
Gunstig bevaringsstatus for både naturtyper og arter
Nedfald af luftbåren kvælstof:
Naturtyperne rigkær, ferske enge og overdrev er sårbare overfor denne
påvirkning.
Direkte påvirkning af næringsstoffer og sprøjtemidler:
Små arealer med rigkær, ferske enge og overdrev er de mest udsatte.
Generelt vil alle naturarealer, der grænser op til intensivt dyrkede arealer
påvirkes. Lavvandede marine områder med ringe vandudskiftning er også
meget sårbare (eutrofiering).
Tilgroning (træer):
De lysåbne naturtyper samt de arter der er afhængige af lysåbne leve- og
yngleområder er i farezonen.
Afvanding/ dræning:
Naturtyper, der er afhængige af høj vandstand, (strandeng, rigkær,
hængesæk) er i farezonen.
Invasive (ikke naturligt hjemmehørende) arter:
Specielt er Rynket Rose et problem for naturtyperne grå klit og overdrev.
Der er registreret 6 arter, heriblandt er dog ikke Kæmpe-Bjørneklo.
Forstyrrelse:
Turisme/ friluftsliv, sejlads og løsgående hunde. Det er specielt ynglende og
rastende fugle der er udsatte. Fældning af redetræer.
Predation:
Ræv og rotte (kat og mink) kan lokalt være et problem.
Fragmentering:
En for stor afstand mellem båder naturtyper og mellem artsbestande vil
betyde en reduceret eller ingen udveksling af gener. Dette vil i værste fald
kunne medføre naturtyper og arters undergang.
136

Oversvømmelse:
Ekstremer kan ødelægge æg og unger hos de fugle, der yngler på jorden og
kystnært.
Driftstilpasning/ græssende dyr:
Sættes køer for tidligt (udbindingstidspunkt) ud på engene, kan det medføre,
at reder med æg ødelægges.
Ophør af hidtidig drift og pleje
De lysåbne naturtyper samt de arter der er afhængige af lysåbne leve- og
yngleområder er i farezonen.
Forbehold i forhold til målsætning
Naturtyper og arter: Definitionen gunstig bevaringsstatus er ikke en præcis eller målbar
størrelse.
Tiltag. Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
I faglig rapport nr. 457 fra DMU beskrives Kriterier for gunstig
bevaringsstatus. Rapporten er på 460 sider.
1) Mindske det luftbårne kvælstof.
2) Gødnings- og sprøjtefrie randzoner omkring naturarealer.
3) Fjernelse af træ- og buskopvækst på de lysåbne naturtyper.
4) Undgå nydræninger der vil påvirke de fugtige naturtyper. Genskabe
tidligere vådområder.
5) Lave en forøget indsats mod de invasive arter.
6) Opret flere MVJ-aftaler
7) Ændre eksisterende stiforløb/ adgangsmuligheder i sårbare områder. Lav
(periodevise) adgangs- og sejladsforbud.
8) Bekæmpelse af prædatorer (rovdyr).
9) Etabler spredningskorridorer.
1 til 6) Vil forbedre naturtilstanden af naturtyperne, hvilket på længere sigt
Forventede
også vil forbedre forholdene arterne.
konsekvenser
7) og 8) Vil forbedre forholdene arterne.
9) Vil være til fordel for både naturtyper og arter.
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen/ Vordingborg Kommunes
kompetence
Pkt. 1)
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer. Lokalt produceret kvælstof
vil kunne reduceres gennem naturbeskyttelseslovens regler i § 19 d. (der
skal gives fuld erstatning)
Pkt. 2)
Pkt. 3)
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer.
Efter Bek. om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur har ejere af
landbrugsjorder en rydningspligt (§ 5) således, at opvækst af træer og buske
ikke må være ældre end 5 år. Plantedirektoratet er kompetencemyndighed.
137

Pkt. 4)
I det omfang en dræning vil påvirke en beskyttet naturtype (NBL § 3), kan
Vordingborg Kommune meddele afslag til dræningen.
Genskabe tidligere vådområder beror på frivillige aftaler.
Pkt. 5)
Pkt. 6)
Pkt. 7)
Pkt. 8)
Pkt. 9)
Bekæmpelse af de invasive arter (-Kæmpe-Bjørneklo) beror på frivillighed,
med mindre det er omfattet af den omtalte rydningspligt.
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer.
Vordingborg Kommune kan med NBL § 27 lukke for offentlighedens
adgang. Omlægning af stier beror på frivillighed. Vordingborg Kommune
har ingen kompetencer på søterritoriet.
Vordingborg Kommune har kompetence til at bekæmpe rotter og
sandsynligvis også til at bekæmpe dem hvor som helst og når som helst.
Beror på frivillighed
138

Natura 2000 område 170, Kirkegrund (3)
Natura 2000 område 170
bestanddele:
EF- Habitatområde: H 149, Kirkegrund
Naturtyper i område 170 Rev (1170)
Arter
Ingen
(udpegningsgrundlag) i
område 170
Arter (bilag IV) i Ikke kendskab til
område 170
Målsætning:
Gunstig bevaringsstatus
Myndighed for Staten
handleplan
Andre Kommuner end Vordingborg
139

Natura 2000 område 171, Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund (4)
Natura 2000 område 171
bestanddele:
EFfuglebeskyttelsesområde
:
F 90, Klinteskoven
EF- Habitatområde(r):
Naturtyper i område 171
(-skovtyperne)
* = prioriterede
naturtyper
Arter
(udpegningsgrundlag) i
område 171
Habitatområdet
H 150, Klinteskoven
H 207, Klinteskov Kalkgrund
Sandbanke (1110)
Rev (1170)
Klint og klippe ved kyst (1230)
Sø med kransnålalger (3140)
Næringsrig sø (3150)
Enekrat på hede og overdrev (5130)
*Tørt overdrev på kalksand
Kalkoverdrev (6210)
*Surt overdrev (6230)
*Kalkholdig kilde (7220)
Rigkær (7230)
Hængesæk (7140)
Sumpvindelsnegl
Stor vandsalamander
Fuglebeskyttelsesområd
et
Arter (bilag IV) i
område 171
Målsætning:
Trusler:
Hvepsevåge
Vandrefalk
Høgesanger
Rødrygget Tornskade
Vandflagermus
Leislers flagermus (Liselund)
Brunflagermus
Markfirben
Sortplettet Blåfugl
Gunstig bevaringsstatus for både naturtyper og arter
Nedfald af luftbåren kvælstof:
Naturtyperne hængesæk, rigkær, og overdrev er sårbare overfor denne
påvirkning.
140

Direkte påvirkning af næringsstoffer og sprøjtemidler:
Små arealer med rigkær og overdrev er de mest udsatte. Generelt vil alle
naturarealer, der grænser op til intensivt dyrkede arealer påvirkes. De
marine områder, Skriversøen og Storre Geddesø, (der ikke alene forsynes
med regn- og grundvand) er også sårbare (eutrofiering). Derimod er Aborre
Sø ikke i farezonen, idet den alene forsynes med regn- og grundvand.
Tilgroning (træer):
De lysåbne naturtyper samt de arter der er afhængige af lysåbne leve- og
yngleområder samt de Kalkholdige kilder er i farezonen.
Invasive (ikke naturligt hjemmehørende) arter:
Specielt er Rødgran, Rododendron og Haverejnfan et problem for
naturtyperne overdrev (Høvblege og ved Liselund).
Forstyrrelse:
Turisme/ friluftsliv i forbindelse med Geocenter Møns Klint. Vandrefalk og
Hvepsevåge vil være udsatte.
Fragmentering:
En for stor afstand mellem båder naturtyper og mellem artsbestande vil
betyde en reduceret eller ingen udveksling af gener. Dette vil i værste fald
kunne medføre naturtyper og arters undergang.
Ophør af hidtidig drift og pleje
De lysåbne naturtyper samt de arter der er afhængige af lysåbne leve- og
yngleområder er i farezonen.
Forbehold i forhold til målsætning
Naturtyper og arter: Definitionen gunstig bevaringsstatus er ikke en præcis eller målbar
størrelse.
Tiltag. Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
I faglig rapport nr. 457 fra DMU beskrives Kriterier for gunstig
bevaringsstatus. Rapporten er på 460 sider.
1) Mindske det luftbårne kvælstof.
2) Gødnings- og sprøjtefrie randzoner omkring naturarealer.
3) Fjernelse af træ- og buskopvækst på de lysåbne naturtyper.
4) Lav en generel forøget indsats mod de invasive arter.
5) Kanaliser publikum uden om de sårbare områder (redesteder) gennem
naturformidling og information.
6) Etabler spredningskorridorer.
Forventede
1 til 4) Vil forbedre naturtilstanden af naturtyperne, hvilket på længere sigt
konsekvenser
også vil forbedre forholdene arterne.
5) Vil forbedre forholdene arterne.
6) Vil være til fordel for både naturtyper og arter.
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen/ Vordingborg Kommunes
141

kompetence
Pkt. 1)
Pkt. 2)
Pkt. 3)
Pkt. 4)
Pkt. 5)
Pkt. 6)
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer. Lokalt produceret kvælstof
vil kunne reduceres gennem naturbeskyttelseslovens regler i § 19 d. (der
skal gives fuld erstatning)
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer.
Efter Bek. om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur har ejere af
landbrugsjorder en rydningspligt (§ 5) således, at opvækst af træer og buske
ikke må være ældre end 5 år. Plantedirektoratet er kompetencemyndighed.
Bekæmpelse af invasive arter (-Kæmpe-Bjørneklo) beror på frivillighed,
med mindre det er omfattet af den omtalte rydningspligt.
Vordingborg Kommune kan med NBL § 27 lukke for offentlighedens
adgang til privatejede arealer. Hovedparten af Klinteskoven ejes af staten.
Beror på frivillighed
142

Natura 2000 område 172, Lekkende Dyrehave (5)
Natura 2000 område 172
bestanddele:
EF- Habitatområde:
Naturtyper i område 181
Arter
(udpegningsgrundlag) i
område 172
* = prioriterede arter
Arter (bilag IV) i
område 172
Målsætning:
Myndighed for
handleplan
H 151, Lekkende Dyrehave
skovtyper
*Eremit
Eremit
Gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter
Staten
143

Natura 2000 område 180, Stege Nor (6)
Natura 2000 område 180
bestanddele:
EF- Habitatområde:
Naturtyper i område 180
* = prioriterede
naturtyper
Arter
(udpegningsgrundlag) i
område 180
Arter (bilag IV) i
område 180
Målsætning:
Trusler:
H 179, Stege Nor
*Kystlagune og strandsø (1150)
Strandeng (1330)
Ingen
Ingen
Markfirben og Grønbroget tudse er opserveret tæt på noret (i sydøst)
Gunstig bevaringsstatus for naturtyper
Eutrofiering:
Vandmiljøet er sårbart pga. den ringe vandudskiftning.
Forbehold i forhold til målsætning
Naturtyper og arter:
Tiltag. Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
Tilgroning (træer) og ophør af hidtidig drift og pleje:
Strandengene er truede, da græsningen er ophørt på hovedparten af disse.
Afvanding/ dræning:
¾ af strandengarealet er påvirket af grøfter.
Definitionen gunstig bevaringsstatus er ikke en præcis eller målbar
størrelse.
I faglig rapport nr. 457 fra DMU beskrives Kriterier for gunstig
bevaringsstatus. Rapporten er på 460 sider.
1) Mindske tilførslen af næringsstof til noret. Det vil primært sige at
afskære spildevand og dræn.
2) Opret MVJ-aftaler (våde enge) omkring noret og omkring de vandløb
(specielt landsledgrøft), der løber til noret.
Forventede
1) Vil forbedre naturtilstanden, hvilket på længere sigt også vil forbedre
konsekvenser
forholdene arterne.
2) Vil forbedre naturtilstanden og øge naturarealet, hvilket også vil have en
gavnlig virkning overfor arterne.
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen/ Vordingborg Kommunes
kompetence
Pkt. 1)
Vordingborg Kommune kan ændre spildevandsplanen. Afskæring af dræn
ville kunne ske gennem naturbeskyttelseslovens regler i § 19 d. (der skal
gives fuld erstatning)
Pkt. 2)
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer.
144

Natura 2000 område 181, Oreby Skov (7)
Natura 2000 område 181
bestanddele:
EF- Habitatområde:
Naturtyper i område 181
(- skovtyper)
Arter
(udpegningsgrundlag) i
område 180
* = prioriterede arter
Arter (bilag IV) i
område 180
Målsætning:
Trusler:
H 180, Oreby Skov
Enårig vegetation på stenede strandvolde (1210)
Strandeng (1330)
Flerårig vegetation på strande (1220)
*Eremit
Eremit
Gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter
Tilgroning (træer):
Eremittens levesteder (de gamle beboede ruintræer) er truet af opvækst af
primært Ær og andre skyggetræer.
Forbehold i forhold til målsætning
Naturtyper og arter:
Drift:
Fældning af de beboede træer.
Tiltag. Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
Definitionen gunstig bevaringsstatus er ikke en præcis eller målbar
størrelse.
I faglig rapport nr. 457 fra DMU beskrives Kriterier for gunstig
bevaringsstatus. Rapporten er på 460 sider.
1) Ryde opvækst omkring de beboede træer (Statens ansvarsområde).
2) Frede eksisterende og egnede træer.
Forventede
1) og 2) Vil forbedre levemulighederne for Eremitten.
konsekvenser
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen/ Vordingborg Kommunes
kompetence
Pkt. 1)
Hvis frivillig aftale ikke er mulig, så kan Vordingborg Kommune foretage
den nødvendige pleje og drift gennem naturbeskyttelseslovens regler i § 19
d. (der skal gives fuld erstatning)
Pkt. 2)
Vordingborg Kommune kan rejse en fredningssag.
145

Natura 2000 område 183, Busemarke Mose og Råby Sø (8)
Natura 2000 område 183
bestanddele:
EF- Habitatområde:
Naturtyper i område 183
* = prioriterede
naturtyper
Arter
(udpegningsgrundlag) i
område 180
Arter (bilag IV) i
område 180
Målsætning:
Trusler:
H 192, Busemarke Mose og Råby Sø
*Kystlagune og strandsø (1150)
Flerårig vegetation på strand (1220)
Strandenge (1330)
Forstrand og begyndende klit (2110)
Hvid klit (2120)
*Grå klit og grønsværklit (2130)
Kystklit med havtorn (2160)
Sø med kransnålalger (3140)
Kalkoverdrev (6210)
Bræmme med høje urter (6430)
*Mose m. hvas avneknippe (7210)
Rigkær (7230)
Ingen
Sumpvindelsnegl (Bilag II) er fundet i Natura 2000 området
Ingen
Gunstig bevaringsstatus for naturtyper
Eutrofiering:
Naturtyperne mose m. Hvas Avneknippe, rigkær og overdrev er sårbare
overfor en forøget nærings påvirkning. Områderne er af Storstrøms Amt
udpeget som ”VVM-naturområder med 1. prioritet” (områder, der ikke kan
tåle en større kvælstofbelastning og derfor ville udløse krav om VVMvurdering).
Tilgroning (træer):
Bekkasinmosen og de andre lysåbne naturtyper er under tilgroning af især
Rødel og pil.
Afvanding/ dræning:
Busemarke Mose afvandes hvert forår ved gravning af en rende gennem
klitten ud til havet.
Invasive (ikke naturligt hjemmehørende) arter:
Specielt er Rynket Rose et problem for klitnaturtyperne ud mod havet.
Ophør af hidtidig drift og pleje
Kreaturafgræsningen er ekstensiveret og er i dag ikke tilstrækkelig. I
forbindelse med jagtpleje i Bekkasinmosen slås der et stisystem igennem
Avneknippebevoksningen til ugunst for denne.
Forbehold i forhold til målsætning
Naturtyper og arter: Definitionen gunstig bevaringsstatus er ikke en præcis eller målbar
146

størrelse.
Tiltag. Kommunens forslag til IDEFASEN
Tiltagsmuligheder
Forventede
konsekvenser
I faglig rapport nr. 457 fra DMU beskrives Kriterier for gunstig
bevaringsstatus. Rapporten er på 460 sider.
1) Mindske næringsstoftilførslen.
2) Gødnings- og sprøjtefrie randzoner omkring naturarealer.
3) Fjernelse af træ- og buskopvækst på de lysåbne naturtyper.
4) Stop den årlige afvanding af Busemarke Mose. Genskab tidligere
vådområder. (Et ”Vandmiljøplan II” projekt er planlagt, men ikke
gennemført).
5) Lav en forøget indsats mod de invasive arter.
6) Opret flere græsningsaftaler/ MVJ-aftaler
1 til 6) Vil forbedre naturtilstanden af naturtyperne, hvilket på længere sigt
også vil forbedre forholdene arterne.
Forbehold i forhold til tiltagsmulighederne i forhold til lovgivningen/ Vordingborg Kommunes
kompetence
Pkt. 1)
Lokalt produceret næringsstof vil kunne reduceres gennem
naturbeskyttelseslovens regler i § 19 d. (der skal gives fuld erstatning)
Pkt. 2)
Pkt. 3)
Pkt. 4)
Pkt. 5)
Pkt. 6)
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer.
Efter Bek. om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur har ejere af
landbrugsjorder en rydningspligt (§ 5) således, at opvækst af træer og buske
ikke må være ældre end 5 år. Plantedirektoratet er kompetencemyndighed.
Vordingborg Kommune kan rejse en fredningssag eller bruge § 19 d.
Bekæmpelse af andre invasive arter end Kæmpe-Bjørneklo beror på
frivillighed, med mindre det er omfattet af den omtalte rydningspligt.
Vordingborg Kommune har ingen kompetencer.
147

Bilag 7d) – Oversigt over vandløb, søer og kystvande, hvor der ønskes en
ændring af målsætning - eller udsættelse af målopfyldelse til senere planperiode.
148

T.T. Gammelsø-Maglemose
Kanal
Snertinge vandløb
Avnø Fjord
Vandsystem Svinninge-Sværdborg grøften Henvisning til
Årsag
Stolebjerg grøften
skema i bilag 7a:
Vandløb Klarskov Svinninge bækken
Ulvshalebækken
Næs Å øvre del
Stege bugt
Pumpekanal
Stavreby Barmosekanalen Øster
Bøgestrømmen
Stavreby Mosegårdskanalen Vester
Oddermoseløbet
Bækken v. Klarskov
Hjelm Bugt
Holmemoseløbet,
Ellerenden
nedre del
Råbylille
Kastrup Kanal
kanal
Mellemkanal
Koster kanal I
Ulvsund
Nedervindinge kanal
Koster kanal II
Ornebjerg kanal
Koster kanal III
Rismosekanal
Røddinge Kanal
Rosenfeldt Landkanal
Skelbækken
Fanefjorden med Grønsund
Snertinge Søgård kanal
Sømosebæk/Borre
Vest kanalen
Kanal system Fakse Bugt
Gammelsø-Maglemose
Vinkelkanalen
Kanal
system
Ørslev Frage Kanal
Græshavegrøften, nedre del Storstrømmen
T.T. Ulvsund 2503
Ulvsund
Sommerudtørrende
Trællemarksgrøften
T.T. Ulvsund 2504
Nørrebækken
Dybsø Fjord
T.T. Ulvsund 2505
T.T. Fuglebæk
Avnø Fjord
Fuglebæk
T.T. Ulvsund 2506
Køng T.T. Ulvsund Grøften 2507
Køng T.T. Stege Sidekanal Bugt v. Højagergård Stege Bugt
Køng Vindebæk Å
Fanefjorden med Grønsund 100 % rørlagte
Køng T.T. Fanefjorden Kanal
Ellebæk T.T. Stege Nor, Bissinge
Stege Nor
Phillipsgrøften
T.T. Stege Nor, Keldby
Øager T.T. Stege Grøften Nor, Lille Bissinge
Ågårdskanalen
T.T. Stege Nor, Rødkilde
Grynholms T.T. Stege Nor, Kanal Skelbæk Bro
T.T. Midtergrøften, Stege Nor, Kastelev Svensmark Kanal
Purremose T.T. Stege Nor, Fælleskanal Tøvelde
Purremose T.T. Stege Nor, Hovedkanal Vandværksbakken
Purremose T.T. Stege Nor Sydkanal
Skarverup Nor Kanal
Nedre del af Ambæk
Præstø Fjord
Påvirket af brakvand
Næs Å nedre del
Nedre del af Tubæk Å
Sallerup Grøften
Svinø Bredebæk Grøften
Stege Bugt
Brakvandsvandløb
Nørremose Dyndflod Grøften
Geddeholme Strømbæk Grøft
Parallelkanalen Sønderholms Flod Præstegårdsgrøften
(Sjælland) Lave søer øvre del
Trællemarksgrøften
Bundløs Sø Storstrømmen
Bøgestrømmen Høj Fosfor koncentration
Græshavegrøften, øvre del
Udløb gennem brønd
Vrinskebæk
T.T. Vrinskebæk
Fakse Bugt
Tilløb til pumpekanal
149

Benthes Sø
Maglemose Sø
Liselund Sø, Skriversøen Fakse Bugt
Hulemose sø
Storstrømmen
Remkolde sø
Avnø Fjord
Even Præstø Fjord Brakvandssø
St. Geddesø
Fakse Bugt
Høj næringsstofkoncentration,
Hulemose Sø
Storstrømmen
lang opholdstid
Dybe søer
Ugledige-Lekkende Sø Bøgestrømmen Høj Fosfor koncentration
Liselundsø, Sibirien
Huno Sø
Fakse Bugt
Høj Fosfor koncentration, lang
opholdstid
Kystvande
Bøgestrømmen Bøgestrømmen Høj næringsstof koncentration
og gift påvirkning
Hjelm Bugt
Hjelm Bugt
Østersøen hovedårsag
Grønsund
Fanefjorden med Grønsund
Fakse Bugt
Fakse Bugt
Storstrømmen Storstrømmen Østersøen og
Smålandsfarvandet
hovedårsagen
Ulvsund Ulvsund Høj næringsstofkoncentration
Avnø Fjord Avnø Fjord Vegetationssammensætningen
+ påvirkning fra land.
Stege Nor Stege Nor Lille Vandudskiftning
Fanefjorden Fanefjorden med Grønsund Lille vandudskiftning og høj
næringsstofkoncentration
Præstø Fjord
Præstø Fjord
Høj fosfor og kvælstof
Stege Bugt
Stege Bugt
koncentration
Dybsø Fjord Dybsø Fjord Meget lavvandet
150

Bilag 7 e) Forbehold i forhold til ålegræssets dybdeudbredelse:
Ifølge to nye artikler fra Vand & Jord 3, 14. årgang september 2007 er der, selvom lysforholdene og
vandkvaliteten er forbedret, flere årsager til den manglende retablering af ålegræs,.
I ”Havbunden påvirker ålegræssets dybdegrænse”* konkluderes det, at lysforholdene har den største
betydning i forhold til dybdeudbredelse af ålegræsser. En yderligere del af årsagen, er
bundforholdene. Allerede i 1800-tallet er det vist**, at der i Kiel Bugt vokser ålegræs ud til 17
meters dybde på sandbund, men kun ned til 10 meter på mudderbund.
I forbindelse med den øgede eutrofiering (næringsstofbelastning) af kystvandene, hvor bestandene
af ålegræs blev reducerede pga. et reduceret lysforhold, har bundene ændret karakter. Når bunden
ikke er dækket af vegetation resuspenderes det fine bundmateriale, og materialet transporteres ud på
dybere vande. Hermed bliver bunden i de lave områder mere grovkornet sand og bunden på de
dybere strækninger bliver nærmest som flydende mudder***. Forsøget omtalt i artiklen viser, at jo
højere vandindhold i bunden, des vanskeligere har nye planteskud ved at holde sig fast ved bunden;
selv ved lave strømhastigheder. Planterne løsner sig simpelthen fra bunden. Samtidig har frøene
endnu vanskeligere ved at etablere sig.
Mogens R. Flint et al. (2007) gør endvidere opmærksom på, at der er forskel på årsagen til
tilbagegang og til årsagen til manglende retablering. I forbindelse med vandrammedirektivet´s
implementeringstiltag, kan vi mindske udledningen til kystvandene, men ikke ændre
bundforholdene. For at ændre bundforholdene skal den organiske pulje i sedimentet omsættes, dette
nås ikke inden 2015. Fjordenes responstid er ca. 5-8 år fra belastningsreduktionen til forbedring i
vandkvaliteten***. Dvs. pga. responstiden vil resultatet af en yderligere reduktion ikke være synlig
i 2015.
Derfor er der behov for en generel måludsættelse i forhold til ålegræssets dybdeudbredelse i
fjordområderne.
Kilder:
* Dorte Krause-Jensen, Peter Bondo Christensen, Søren Laurentius Nielsen, Jacob Carstensen &
Michael Bo Rasmussen; Havbunden påvirker ålegræssets dybdegrænse; Vand & Jord nr. 3, 14.
årgang september 2007, 113-117.
**Reinke, J. 1889: Algeflora der westlichen Ostsee deutchen Antheils. Eine Systematisch-
Pflanzengeographische Studie. Sechster Bericht der Kommission zur wissenschaftlichen
Untersuchung der Deutchen Meere, 6: 1-101
***Mogens R. Flint, Morten Lundkvist og Cathrine Bøgh Pedersen; Retablering af ålegræs i fjorde;
Vand & Jord nr. 3, 14. årgang september 2007, 105-109.
151