Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune
Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune
Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong><br />
Del 1<br />
Mål og retningslinjer
Del 1<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong><br />
<strong>Kommuneplan</strong>en består i øvrigt af:<br />
• Del 2. Bybeskrivelse og rammer<br />
• Miljøvurdering af<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong><br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> januar 2011
Titel: <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>, del 1<br />
Udgiver:<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong><br />
Dato: Januar 2011<br />
Henvendelse om planen Plan, Skovløkken 4<br />
3770 Allinge, tlf. 5692 0000<br />
Mail:<br />
teknikogmiljø@brk.dk<br />
Sagsbehandler<br />
Bjarne Dreier Christensen, Jette Nykjær Iversen<br />
Journalnummer:<br />
01.01.02P15-0019<br />
Tekst:<br />
Teknik & Miljø<br />
Kortgrundlag:<br />
Kort og Matrikelstyrelsen og <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong><br />
Opsætning / produktion: Hakon Holm Grafisk, 3700 Rønne<br />
Antal:<br />
1000 stk<br />
2
Forord<br />
Hermed foreligger <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong> der er vedtaget<br />
af kommunalbestyrelsen den 18. januar 2011.<br />
Gennem kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsen<br />
de fysiske rammer for den ønskede udvikling på<br />
øen.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en indeholder kommunalbestyrelsens<br />
overordnede politiske mål for en del af udviklingen på<br />
Bornholm, og retningslinjer og rammer for hvorledes<br />
disse mål opnås ved regionskommunens administration,<br />
drift og detailplanlægning.<br />
Herudover indeholder planen en redegørelse for den<br />
hidtidige og fremtidige udvikling for de emner planen<br />
omhandler. I planen behandles f.eks. emner som: offentlig<br />
service, boliger, byggeri, erhverv, trafik, rekreation<br />
og friluftsliv, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse og<br />
forsyning.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en udgør bindeleddet mellem statens og<br />
regionskommunens overordnede planer, herunder den<br />
regionale udviklingsplan og de andre planer regionskommunen<br />
har for enkelte emner og geografiske områder.<br />
Udfordringer<br />
Som beskrevet i den Regionale udviklingsplan, står det<br />
bornholmske samfund over for en række udfordringer,<br />
som kræver samarbejde, f.eks. at:<br />
• forhindre dalende befolkningstal<br />
• sikre varieret alderssammensætning<br />
• sikre kvalificeret arbejdsstyrke<br />
• sikre uddannelse<br />
• sikre beskæftigelse og arbejdspladser<br />
• nedbringe antallet af ledige<br />
• skabe indtjening og lønsomhed i erhvervet<br />
• skabe gode fysiske rammer<br />
• skabe hensigtsmæssig infrastruktur<br />
• beskytte natur, kultur og miljø<br />
• sikre mulighed for sund livsstil<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en kan ikke løse alle disse udfordringer,<br />
men den kan medvirke til det gennem afvejninger af<br />
forskellige interesser og ved fastlæggelse af retningslinjer<br />
og rammer, der kan sikre nye udviklingsmuligheder.<br />
Bornholm rummer mange muligheder for at danne<br />
rammen om et godt liv, f.eks. smuk og særegen natur,<br />
korte afstande, tryghed, gode og varierede boliger, byggegrunde<br />
mm til rimelige priser og varieret erhvervsstruktur<br />
og handelsliv mm.<br />
Der skal derfor satses på at udnytte og forbedre øens<br />
styrker og kvaliteter for at fastholde øens som et attraktivt<br />
sted at bo og for at styrke øens erhvervsliv.<br />
Private og offentlige udviklingsprojekter og den politiske<br />
satsning på vedvarende energikilder, ser ud til at<br />
kunne sætte Bornholm på landkortet som et attraktivt<br />
energilaboratorium til gavn for befolkning og erhverv<br />
på og uden for øen.<br />
Planlægning og offentlig debat<br />
At planlægge er også at afveje interesser mod hinanden,<br />
og herefter at beslutte hvilke interesser der skal nyde<br />
fremme inden for et givet område. Der er således mange<br />
hensyn at tage, når det skal besluttes om et område<br />
skal anvendes til erhverv, boliger, natur, kultur - eller<br />
noget helt femte, for ethvert valg kan indebærer et fravalg<br />
af andre muligheder.<br />
For at opnå den bedst mulige planmæssige afvejninger<br />
har et planforslag været i offentlig høring i 3 måneder.<br />
Der er modtaget 120 bidrag til forslaget, der er behandlet<br />
af Kommunalbestyrelsen.<br />
Kommunalbestyrelsen takker hermed for de gode ideer<br />
og konstruktive forslag, hvoraf mange nu indgår i<br />
planen og/eller medtages i regionskommunens øvrige<br />
planlægning og drift.<br />
Winni Grosbøll<br />
borgmester<br />
<strong>Bornholms</strong> Kommunalbestyrelse<br />
3
Indhold<br />
Forord 3<br />
Visioner for Bornholm 6<br />
Befolkning<br />
1.1 Befolkning og bosætning 8<br />
1.2 Beskæftigelse 12<br />
Hovedstruktur<br />
2.1 Hovedstruktur - zoneinddeling 14<br />
2.2 Centerstruktur og byudvikling 16<br />
2.3 Landdistriktspolitik 27<br />
Offentlig service<br />
3.1 Børnepasning 29<br />
3.2 Børn og unge med særlige behov 32<br />
3.3 Skoler 34<br />
3.4 Uddannelse 38<br />
3.5 Handicappede 41<br />
3.6 Ældre 43<br />
3.7 Sundhed og forebyggelse 46<br />
3.8 Kultur 48<br />
3.9 Idræt og fritid 51<br />
Boliger og byggeri<br />
4.1 Boliger 54<br />
4.2 Byggeri og anlæg 58<br />
4.3 Kommunale bygninger 61<br />
4.4 Landzoneadministration 63<br />
Infra struktur<br />
5.1 Veje 66<br />
5.2 Havne 69<br />
5.3 Kollektiv trafik 72<br />
Erhverv<br />
6.0 Erhverv 73<br />
6.1 Turisme 76<br />
6.2 Detailhandel 80<br />
6.3 Landbrug 87<br />
6.4 Skovbrug 91<br />
6.5 Råstofindvinding 93<br />
Rekreation og fritid<br />
7.1 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem 97<br />
7.2 Sommerhuse og fritidshuse 100<br />
7.3 Campingpladser 102<br />
7.4 Kultur- og fritidsanlæg 104<br />
7.5 Rekreative områder og friluftsliv 105<br />
Natur og Kulturmiljø<br />
8.1 Naturbeskyttelse 108<br />
8.2 Lavbundsområder 112<br />
8.3 Kystnærhedszone 115<br />
8.4 Geologiske interesser 117<br />
8.5 Kulturmiljøer og kulturlevn 120<br />
Miljø<br />
9.1 Grundvandsbeskyttelse 126<br />
9.2 Vandløb, søer og kystvande 131<br />
9.3 Klima 133<br />
9.4 Miljøtekniske- og støjende anlæg 134<br />
9.5 Særlige virksomheder 138<br />
9.6 Affaldsbehandling 140<br />
9.7 Vindmøller 144<br />
9.8 Maste og antenneanlæg 146<br />
Forsyning<br />
10.1 Energiforsyning 147<br />
10.2 Vandforsyning 151<br />
10.3 Spildevand 155<br />
10.4 Varmeforsyning 157<br />
Planoversigt<br />
Følgende planer og tillæg erstattes<br />
af <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong> 160<br />
Bybeskrivelse og rammer: Se <strong>Kommuneplan</strong> del 2<br />
Miljøvurdering: Se Miljøvurdering af<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong><br />
5
Visioner for <strong>Bornholms</strong> udvikling<br />
Visioner<br />
I Den Regionale Udviklingsplan beskrives den udvikling,<br />
kommunalbestyrelsen ønsker for Bornholm,<br />
når det gælder øens byer og landdistrikter, erhverv og<br />
beskæftigelse, natur og miljø, uddannelse, kultur og<br />
andre vigtige områder, hvor vi ønsker at gøre en særlig<br />
indsats.<br />
I planen er der fokuseret på de særlig vigtige områder<br />
for udviklingen af Bornholm i de kommende 5-15 år.<br />
I planen beskrives visioner for 8 temaer:<br />
Trafikken til og fra Bornholm – som skal være på niveau<br />
med efterspørgslen; og der skal sikres en tilstrækkelig<br />
kapacitet, frekvens og kvalitet til en rimelig pris.<br />
Vækst, arbejde og uddannelse – hvor det bornholmske<br />
samfund skal kunne uddanne, tiltrække og fastholde<br />
den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges af de<br />
bornholmske virksomheder, og som sikrer grundlaget<br />
for vækst.<br />
Bosætning – hvor Bornholm skal være kendetegnet<br />
som en attraktiv bosætningskommune med et varieret<br />
udbud af boligformer af høj arkitektonisk og håndværksmæssig<br />
standard, der er udviklet i harmoni med<br />
den unikke bornholmske natur og det særprægede<br />
landskab.<br />
Natur, landskab og miljø – hvor Bornholm skal være<br />
kendetegnet ved unikke og mangfoldige landskaber,<br />
naturområder og kulturmiljøer, der fungerer som et attraktivt<br />
grundlag for udvikling af bosætning, friluftsliv<br />
og erhverv. Bornholm skal være selvforsynende med<br />
vedvarende energi.<br />
Frilufts- og idrætsaktiviteter – hvor den bornholmske<br />
natur skal være en unik ramme om et attraktivt frilufts-<br />
og idrætsliv, der medvirker til trivsel, sundhed og<br />
livskvalitet.<br />
Kultur – hvor det bornholmske kunst- og kulturliv er<br />
en integreret og aktiv del af udviklingen af samfundet<br />
med vægt på kvalitet og kreativitet.<br />
Offentlige service - som skal være kendetegnet ved en<br />
høj grad af brugerinddragelse og hvor mødet mellem<br />
borger og medarbejder fortsat skal være præget af respekt<br />
og faglig professionalisme. Og hvor borgere og erhvervsliv<br />
skal have adgang til mest mulig selvbetjening<br />
på internettet døgnet rundt.<br />
Sundhed - hvor der skal tilbydes attraktive rammer for<br />
et langt og sundt liv.<br />
Redegørelse<br />
Bornholm er et helt og sammenhængende samfund,<br />
der fungerer som base for befolkning og erhverv og som<br />
gennem et internationalt netværk tilføres nye impulser<br />
og eksporterer både viden og varer. Bornholm er som<br />
skabt til at kunne danne rammerne om „det gode liv“.<br />
Bornholm er noget ganske særligt. Inden for en meget<br />
overskuelig afstand rummer den en unike natur: med<br />
hvide, flade sandstrande, stejle klipper store skovområder<br />
mm. Øen har byer med et varieret handelsliv og<br />
public service radio- og tv-station, biografer, teater, biblioteker,<br />
idrætsanlæg, museer, offentlig bustransport,<br />
færgehavne og lufthavn.<br />
Herudover findes grundskoler, ungdomsuddannelser,<br />
hospital, politi, ambulance og beredskab og et rigt foreningsliv,<br />
der er båret af frivillige ildsjæle.<br />
Bornholm har de sidste år haft faldende befolkningstal<br />
og samtidig sker der en skævvridning af befolkningens<br />
alderssammensætning set i forhold til det øvrige land.<br />
Befolkningsudviklingen præges af, at der bliver flere ældre,<br />
mens antallet af yngre erhvervsaktive falder.<br />
Arbejdsløsheden er høj. Et traditionelt erhverv som fiskeriet<br />
har de senere år mistet terræn, og udviklingen<br />
sker nu i højere grad inden for andre områder, ikke<br />
mindst i tilknytning til turisme og fødevareerhverv.<br />
Center for Regional- og Turismeforskning udarbejdede<br />
i 2004 en „SWOT-analyse“ for Bornholm, som afdækker<br />
øens styrker og svagheder samt muligheder og trusler.<br />
Analysen peger på at Bornholm, trods problemerne,<br />
også har gode muligheder for en positiv udvikling; for<br />
eksempel i tendensen til at søge det nære og det trygge,<br />
i stigende prisforskelle mellem boliger i hovedstadsområdet<br />
og på Bornholm samt i muligheden for at udvikle<br />
erhverv baseret på oplevelses- og livsstilsmarkederne.<br />
Bornholm bør derfor satse på at udnytte og forbedre<br />
øens særlige styrkeposition som et attraktivt og unikt<br />
sted at bo, og de bornholmske herlighedsværdier skal<br />
6
gøres til udgangspunkt for bosætning og for erhvervsudvikling.<br />
<strong>Bornholms</strong> største svagheder er tilgængelighed, det lave<br />
uddannelsesniveau og en overvægt af brancher med<br />
faldende beskæftigelse. Befolkningsnedgangen hænger<br />
sammen med den erhvervsmæssige udvikling, der<br />
igen skyldes de globale konkurrencebetingelser, som det<br />
bornholmske erhvervsliv nødvendigvis skal tilpasse sig.<br />
Herved er der forsvundet en del virksomheder og arbejdspladser,<br />
f.eks. inden for følgeindustrier til fiskeriet.<br />
Hvis Bornholm skal tiltrække og udvikle nye virksomheder,<br />
kan det kun ske ved at udnytte de bornholmske<br />
styrkepositioner på en ny måde. <strong>Bornholms</strong> væsentligste<br />
styrker er den unikke og særlige natur, en ø-status<br />
med stærk lokal identitet, et sikkert og trygt miljø samt<br />
specialiserede, internationalt orienterede og konkurrencedygtige<br />
virksomheder.<br />
<strong>Kommuneplan</strong><br />
I <strong>Kommuneplan</strong>en er kommunalbestyrelsens visioner -<br />
fra den regionale udviklingsplan - udmøntet i konkrete<br />
målsætninger med tilhørende retningslinjer og rammer<br />
for de emner der behandles i planen.<br />
Kommunalbestyrelsens nye visioner<br />
og strategiske mål for 2010-13<br />
Efter vedtagelse af Regional Udviklingsplan 2008 og<br />
<strong>Kommuneplan</strong>strategi 2008 har den ny kommunalbestyrelse<br />
revideret de visioner for Bornholm, der ligger til<br />
grund for disse planer, og således også for denne kommuneplan.<br />
Visionerne, som vil blive lagt til grund for den kommende<br />
planlægning er nu følgende:<br />
Vision: Et godt og aktivt liv for alle<br />
Bornholm er øen, hvor der er mulighed for et godt,<br />
sundt og aktivt liv for alle.<br />
Der er reel borger- og brugerinddragelse i udviklin gen<br />
af det gode, sunde og aktive liv på øen.<br />
Strategiske mål<br />
• Udvikling af bymiljøer med blandede bolig- og serviceområder<br />
• Fortsat fokus på, at der er klare og kendte mål for<br />
den offentlige service<br />
• Implementering og udvikling af den helhedsorienterede<br />
og tværfaglige sagsbehandling<br />
• Styrke forebyggelsesindsatsen på alle områder<br />
• Fokus på borger- og brugerinddragelse<br />
• Udvikling af øens havne til nye formål<br />
Vision: Bornholm som vidensamfund<br />
Bornholm er øen, hvor der er livslang læring for alle.<br />
Øen er laboratorium for innovation og har et stærkt uddannelsesmiljø<br />
som grundlag for den samfunds mæssige<br />
udvikling og et erhvervsliv i vækst.<br />
Strategiske mål<br />
• Styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutio ner,<br />
regionskommunen og erhvervslivet, herunder skabe<br />
gode rammebetin gelser for et stærkt vidensamfund<br />
• Etablering af fysisk uddannelsescenter, der kan rumme<br />
fra ungdomsuddannelser over mellem lange og videregående<br />
uddannelser til efterud dannelser og voksenuddannelse.<br />
Vision: Grøn bæredygtig ø<br />
Bornholm er en grøn ø, der baserer sig på alternativ<br />
energi. Vi eksporterer alternativ energi og viden derom.<br />
Den „grønne“ bevidsthed er allestedsnærværende i det<br />
bornholmske samfund, både politisk, erhvervs mæssigt<br />
og hos den enkelte borger.<br />
Strategiske mål<br />
• Der skabes arbejdspladser og økonomisk vækst i<br />
kraft af alternativ teknologi<br />
• Udvikling af trafikale former både - private og kollektive<br />
- der er baseret på alternativ energi<br />
• Udvikling af miljørigtig byggeri samt opgrade ring<br />
af eksisterende kommunale bygninger til høje miljøkrav<br />
• I regionskommunens møde med borgerne frem mes<br />
bornholmernes ejerskab til visionen om grøn bæredygtig<br />
ø<br />
Vision: Økonomisk bæredygtig ø<br />
Bornholm er øen med befolkningsfremgang og et erhvervsliv<br />
i stadig vækst.<br />
Vi har en god økonomi i regionskommunen med stigende<br />
indtægter.<br />
Strategiske mål<br />
• Udvikling af rammebetingelser for vækst<br />
• Fokus på at understøtte uddannelse som erhverv<br />
samt kunstnermiljøer og alternativ teknologi som<br />
grundlag for erhvervsudvikling<br />
• Rammebetingelserne for pendlere, herunder til trækning<br />
af flere pendlere, gøres mere attraktive<br />
7
1.1 Befolkning og bosætning<br />
Visioner og mål<br />
En af <strong>Bornholms</strong> største udfordringer i disse år er at<br />
modvirke den igangværende affolkning af øen. Affolkningen<br />
betyder blandt andet, at alderssammensætningen<br />
bliver stadig mere skæv, og som følge heraf vil den<br />
nuværende arbejdsløshed om få år blive afløst af en stigende<br />
efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.<br />
I kommunalbestyrelsens vision for bosætning hedder<br />
det, at Bornholm skal være kendt som et attraktivt sted<br />
at bo med et varieret udbud af boligformer af høj arkitektonisk<br />
og håndværksmæssig standard – udviklet<br />
i harmoni med den unikke bornholmske natur og det<br />
særprægede landskab.<br />
Visionen søger kommunalbestyrelsen at opfylde gennem<br />
realisering af følgende mål for bosætningen på<br />
Bornholm:<br />
• <strong>Bornholms</strong>ke byer skal fungere som helårsområder,<br />
med levende bycentre og attraktive boligområder,<br />
ved at udvikle og kvalitetsløfte byer og byområder<br />
gennem kvalitetsbyggeri.<br />
• De bæredygtige og attraktive byområder på Bornholm<br />
skal fastholdes og udbygges, ved at udvikle klare<br />
profiler for den fremtidige udvikling og ved at markedsføre<br />
byerne som attraktive bosætningsområder.<br />
• De værdifulde kulturmiljøer skal bevares, og der skal<br />
ske kvalitativ omdannelse af de erhvervs- og havneområder,<br />
der ikke længere benyttes efter deres oprindelige<br />
formål.<br />
• Øen skal tilføres nye boligformer og ny arkitektur<br />
gennem arkitekturpolitik og bevaringsplanlægning.<br />
• Nye bosætningsområder koordineres med en strategi<br />
for den offentlige service samt med fritids-, kulturog<br />
erhvervsudviklingen.<br />
• Der skal sikres liv i småbyerne og på landet via projekter<br />
i landdistrikterne.<br />
• Der skal etableres mulighed for at erhverve fritidsboliger<br />
eller bolig nr. to i landdistrikterne og i særlige<br />
byområder.<br />
• Flere boliger til unge og ældre i de største byer.<br />
• Flere ressourcestærke borgere skal bosætte sig på<br />
Bornholm.<br />
Strategier<br />
Kommunalbestyrelsens langsigtede strategi er:<br />
• at gøre Bornholm til et attraktivt bosætningssted med<br />
et mangfoldigt bolig- og serviceudbud, herunder brug<br />
af alternative boligformer og lavenergibyggeri<br />
• at arbejde for, at der bliver etableret flere uddannelsestilbud<br />
på øen<br />
• at iværksætte målrettede tilflytningskampagner og<br />
tilbyde udadvendt tilflytterservice<br />
• at styrke erhvervsfremmeindsatsen i samspil med erhvervslivet<br />
Strategien skal ses i sammenhæng med <strong>Bornholms</strong><br />
Vækstforums markedsførings- og brandingarbejde og<br />
realiseres i et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen<br />
og vækstforummet.<br />
Strategien kan således ikke ses løsrevet som en selvstændig<br />
strategi, men hænger nøje sammen med både kommunalbestyrelsens<br />
kvalitetsmål og de mange politiske<br />
visioner og mål, som er formuleret for de enkelte emneområder,<br />
jf. de senere afsnit i denne plan.<br />
Redegørelse<br />
Befolkning<br />
Inden for de seneste ti år er indbyggertallet på Bornholm<br />
faldet med ca. 1.850 personer til 42.563 personer<br />
pr. 1. januar <strong>2009</strong>. Det svarer til en tilbagegang på<br />
4,2 pct. Denne udvikling adskiller sig markant fra udviklingen<br />
i den øvrige del af Danmark som helhed hvor<br />
indbyggertallet steg med 3,5 pct.<br />
112<br />
108<br />
104<br />
100<br />
96<br />
Befolkningsudviklingen, Bornholm og<br />
øvrige Danmark, 1971-<strong>2009</strong> (indeks: 1971 = 100)<br />
I diagrammet er vist en indekskurve over befolkningsudviklingen<br />
på Bornholm og i resten af landet siden<br />
1971. Kurven viser, at Bornholm havde et stabilt indbyggertal<br />
frem til midten af 1980’erne.<br />
92<br />
Bornholm<br />
Øvrige Danmark<br />
88<br />
1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006<br />
Figur 1.1.1<br />
8
Netop på det tidspunkt begyndte problemerne i fiskerierhvervene<br />
med stadig strammere kvoter i Østersøen.<br />
I samme periode har befolkningens aldersfordeling ændret<br />
sig markant, og sammenlignet med aldersfordelingen<br />
i hele landet er den i forvejen skæve alderssammensætning<br />
på Bornholm blevet endnu mere skæv.<br />
Mest markant er tilbagegangen af 20-40-årige på Bornholm.<br />
Den 1. januar <strong>2009</strong> var der således flere 85-årige<br />
på Bornholm end 25-årige, og de 63-årige udgjorde den<br />
største årgang. Tilbagegangen af yngre voksne har også<br />
medført en tilbagegang i antallet af børn under 10 år.<br />
Se også diagrammerne nedenfor, hvor <strong>Bornholms</strong> befolkning<br />
er sammenlignet med hele landets befolkning<br />
i henholdsvis 1999 og <strong>2009</strong>.<br />
Fraværet af de 20-40-årige har ikke kun betydning for<br />
børnetallet, men også for iværksætterinitiativer og produktudvikling<br />
i erhvervslivet.<br />
I 1999 var 46 pct. af <strong>Bornholms</strong> befolkning under fyrre<br />
år. I <strong>2009</strong> var det kun 39 pct. De tilsvarende tal for hele<br />
landet var henholdsvis 53 pct. og 50 pct.<br />
Alder<br />
Befolkningen 1. januar 1999<br />
Bornholm (grå) og Danmark (hvid) - omregnet til<br />
bornholmsk størrelsesforhold<br />
Alder<br />
Befolkningen 1. januar <strong>2009</strong><br />
Bornholm (grå) og Danmark (hvid) - omregnet til<br />
bornholmsk størrelsesforhold<br />
95 år<br />
90 år<br />
85 år<br />
80 år<br />
75 år<br />
70 år<br />
65 år<br />
60 år<br />
55 år<br />
50 år<br />
45 år<br />
40 år<br />
35 år<br />
30 år<br />
25 år<br />
20 år<br />
15 år<br />
10 år<br />
95 år<br />
90 år<br />
85 år<br />
80 år<br />
75 år<br />
70 år<br />
65 år<br />
60 år<br />
55 år<br />
50 år<br />
45 år<br />
40 år<br />
35 år<br />
30 år<br />
25 år<br />
20 år<br />
15 år<br />
10 år<br />
5 år<br />
Antal personer<br />
0 år<br />
0 200 400 600 800<br />
5 år<br />
Antal personer<br />
0 år<br />
0 200 400 600 800<br />
Figur 1.1.2<br />
Bosætning og bymønster<br />
Rønne er <strong>Bornholms</strong> absolut største by med ca. 14.000<br />
indbyggere. Herefter følger Nexø med ca. 3.700 indbyggere.<br />
Lidt mere end halvdelen af øens indbyggere<br />
bor i de fem største byer tilsammen. Ca. tre fjerdedele af<br />
<strong>Bornholms</strong> befolkning bor i de i alt 28 bysamfund, og<br />
heraf bor mere end 80 pct. i byerne langs kysten.<br />
Efter en væsentlig afvandring fra land til by i 1970’erne<br />
og 80’erne skete der ikke nogen nævneværdig forskydning<br />
mellem by og land i halvfemserne. I de seneste ti år<br />
har især de mindre bysamfund øget deres relative andel<br />
af befolkningen på bekostning af bosætningen i landdistrikterne.<br />
Til sammenligning boede kun 13,4 pct. af befolkningen<br />
i hele landet i landdistrikterne. Tilbagegangen i<br />
landdistrikternes befolkningstal har i årene 2006-09<br />
dog nøje svaret til tilbagegangen på landsplan, nemlig<br />
3 pct.<br />
1989 1999 <strong>2009</strong><br />
Rønne 31,4 % 32,4 % 33,0 %<br />
4 tidl. kommunecentre 21,0 % 21,5 % 22,0 %<br />
Øvrige bysamfund 19,5 % 18,9 % 20,4 %<br />
Landdistrikter 28,1 % 27,3 % 24,7 %<br />
<strong>Bornholms</strong> befolkning 45.991 44.426 42.563<br />
Figur 1.1.3 Den relative andel af <strong>Bornholms</strong> befolkning<br />
9
Byernes befolkningsudvikling<br />
Den forventede befolkningsudvikling fordelt på byområder<br />
fremgår af nedenstående tabel.<br />
Område<br />
Historik Prognose<br />
2004 <strong>2009</strong> 2014 2020<br />
Kommunalt center<br />
Rønne By 14.087 14.145 13.866 13.583<br />
Større erhvervs-, handels-, og servicebyer<br />
Allinge-Sandvig 1.729 1.654 1.632 1.629<br />
Nexø 3.824 3.767 3.717 3.685<br />
Aakirkeby 2.108 2.031 1.949 1.910<br />
Mindre handels-, og servicebyer<br />
Gudhjem-Melsted 753 763 700 653<br />
Hasle 1.799 1.759 1.729 1.716<br />
Klemensker 660 621 608 601<br />
Nyker 724 730 730 730<br />
Pedersker 262 247 237 250<br />
Snogebæk 792 734 698 662<br />
Svaneke 1.133 1.126 1.066 992<br />
Tejn 994 957 916 883<br />
Vestermarie 265 266 277 308<br />
Østerlars 288 269 267 283<br />
Østermarie 499 474 454 464<br />
Boligbyer<br />
Arnager 154 151 151 151<br />
Balka 163 150 146 130<br />
Bølshavn 30 25 24 24<br />
Listed 227 230 224 223<br />
Lobbæk 343 324 347 371<br />
Melsted*<br />
Knudsker-Møllev. 228 215 217 220<br />
Nylars 221 208 195 196<br />
Olsker 67 65 70 71<br />
Rutsker 73 64 62 62<br />
Rø 207 186 181 171<br />
Sandvig*<br />
Sorthat-Muleby 550 524 534 530<br />
Vang 75 92 94 89<br />
Årsballe 82 86 92 97<br />
Aarsdale 487 474 449 414<br />
Byer i alt 32.824 32.336 31.633 31.096<br />
Land 10.849 10.227 10.159 9.839<br />
Hele Bornholm 43.673 42.563 41.792 40.935<br />
Figur 1.1.4 Befolkningsprognose <strong>2009</strong>-2020. Kilde: Jeppe<br />
*) Disse byer har ikke selvstændige tal i prognose<br />
10
Figur 1.1.5 Befolkning<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Bosatte pr. marts 2010<br />
11
1.2 Beskæftigelse<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsens mål for beskæftigelse er:<br />
• At virksomhederne har adgang til veluddannet arbejdskraft,<br />
blandt andet ved at flere vælger at tage en<br />
uddannelse på øen.<br />
• At arbejdsstyrken øges og opkvalificeres i forhold til<br />
erhvervslivets behov.<br />
• At flere virksomheder bliver rustet til at blive større,<br />
og at flere vil opsøge udenøs markeder.<br />
• At nye iværksættervirksomheder etableres, og at der<br />
skabes nye arbejdspladser.<br />
Der henvises herudover til målsætninger i Beskæftigelsesplanen.<br />
Redegørelse<br />
Kommunalbestyrelsens vision for - vækst arbejde og<br />
uddannelse - er at det bornholmske samfund skal kunne<br />
uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft,<br />
som efterspørges af de bornholmske virksomheder,<br />
og som sikrer grundlaget for vækst. Se også<br />
afsnit om uddannelse.<br />
Arbejdsløsheden har de seneste 10 år været markant højere<br />
på Bornholm end i det øvrige land. Mens an tallet<br />
af beskæftigede i det øvrige land er vokset med ca. 6<br />
%, er antallet af beskæftigede faldet med ca. 2 % på<br />
Bornholm. Generelt er arbejdsstyrken i de samme år<br />
faldet ca. 8 % på Bornholm. Denne udvik ling skyldes<br />
dels fraflytning og dels tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.<br />
Erhvervsstrukturen er væsentlig, når <strong>Bornholms</strong> fremtidige<br />
udviklingsmuligheder skal bedømmes. <strong>Bornholms</strong><br />
erhvervsstruktur har traditionelt være domineret<br />
af fiskeri og landbrug samt disse erhvervs følgeindustrier.<br />
Der har været langt flere beskæfti gede på Bornholm<br />
inden for landbrug og fiskeri (samt råstofudvinding)<br />
sammenlignet med det øvrige land. Det betyder,<br />
at når strukturtilpasningerne fort sætter inden for landbrug<br />
og fiskeri, vil det rammer ekstra hårdt på Bornholm<br />
i form af tabte arbejds pladser. I de seneste 10 år<br />
er antallet af beskæftigede inden for disse erhverv faldet<br />
med ca. 39 %.<br />
Ledighedsniveauet ligger generelt på ca. det dobbelte af<br />
niveauet på landsplan. Dertil kommer et sæsonud sving<br />
i ledigheden af en ikke uvæsentlig størrelse.<br />
12<br />
Ledighedspct. 2006-<strong>2009</strong><br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Januar<br />
Februar<br />
Marts<br />
April<br />
Maj<br />
Juni<br />
Juli<br />
August<br />
September<br />
Oktober<br />
November<br />
December<br />
Januar<br />
Februar<br />
Marts<br />
April<br />
Maj<br />
Juni<br />
Juli<br />
August<br />
September<br />
Oktober<br />
November<br />
December<br />
Januar<br />
Februar<br />
Marts<br />
April<br />
Maj<br />
Juni<br />
Juli<br />
August<br />
September<br />
Oktober<br />
November<br />
December<br />
Januar<br />
Februar<br />
2006 2007 2008 <strong>2009</strong><br />
Hele landet<br />
Bornholm<br />
Figur 1.2.1<br />
12
Det bornholmske arbejdsmarked er sæsonpræget, da<br />
der traditionelt er god beskæftigelse i turismebran chen.<br />
Således betyder sæsonudsvinget i turismebran chen, at<br />
der er 3 gange så mange beskæftigede her i den korte<br />
højsæson. Der er en forskel på over 500 beskæftigede<br />
mellem høj- og lavsæson i erhvervet. Udviklingen i ledigheden<br />
i perioden 2006-<strong>2009</strong> illu strerer konsekvenserne<br />
af de markant anderledes rammevilkår på dette<br />
område der gør sig gældende på Bornholm i forhold til<br />
resten af landet.<br />
Det erhvervsbetingede sæsonudsving i beskæftigel sen<br />
vil være en årlig tilbagevendende foreteelse, men det<br />
vil være af afgørende betydning, at det tilrette lægges i<br />
kombination med, at opkvalificering af de beskæftigede<br />
finder sted i løbet af lavsæsonen.<br />
Den største udfordring for beskæftigelsen på det bornholmske<br />
arbejdsmarked er at sikre et tilstrække ligt udbud<br />
af kvalificeret arbejdskraft i forhold til den stigende<br />
efterspørgsel, der vil gøre sig gældende alle rede i den<br />
nærmeste fremtid. Dette gør at det i sig selv er afgørende<br />
nødvendigt, at det generelle ud dannelsesniveau hos<br />
arbejdsstyrken bliver hævet.<br />
Ungdomsledigheden er stigende, især for mænd. Ungdomsårgangene<br />
på Bornholm bliver stadig min dre.<br />
Derfor vil det være af helt nødvendig og afgø rende betydning<br />
for den fremtidige beskæftigelsessi tuation, at<br />
målsætningen om at 95 % af en ungdoms årgang gennemfører<br />
en ungdomsuddannelse i 2015 bliver realiseret.<br />
Dette vil dog i sig selv formentlig ikke være nok til,<br />
at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft<br />
i forhold til den fremtidige efterspørgsel på kvalificeret<br />
arbejdskraft med en lang række nødvendige specielle<br />
kompetencer.<br />
13
2.1 Hovedstruktur - zoneinddeling<br />
Redegørelse<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ens hovedstruktur omfatter hele kommunens<br />
geografiske område og angives i tekst – i form<br />
af målsætninger og retningslinjer – og på kortbilag.<br />
Den er en samlet beskrivelse af udvik lingsmål og arealanvendelse<br />
for bolig- og erhvervsområder, rekreative<br />
områder, trafikbetjening samt serviceforsyning af såvel<br />
offentlig som privat art.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ens rammedel er afgørende for kommunalbestyrelsens<br />
lokalplankompetence og fastlægges<br />
hvor der forventes lokalplanlægning eller hvor der i øvrigt<br />
er behov for et administrationsgrundlag. Kommunalbestyrelsen<br />
kan nedlægge forbud mod anvendelse i<br />
strid med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.<br />
Rammedelen må ikke være i strid med kommuneplanens<br />
hovedstruktur.<br />
Zoneinddeling<br />
Hele landet er i henhold til planloven opdelt i tre zoner:<br />
byzone, sommerhusområder og landzone.<br />
Byzone er områder, som i en bygningsvedtægt eller en<br />
byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse, og<br />
områder, der i lokalplan er overført til byzone.<br />
Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt<br />
eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse,<br />
og områder, der i lokalplan er overført<br />
til sommerhusområde<br />
Landzone er alle de øvrige områder, der ikke er udlagt<br />
til byzone eller sommerhusområde.<br />
Planlovens hensigt med landzonen er at modvirke<br />
byspredning ved spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg<br />
i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling<br />
sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem<br />
kommune- og lokalplanlægningen.<br />
Zoneinddelingen gør det dermed muligt at skabe en<br />
klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved<br />
blandt andet natur- og kulturhistoriske værdier bevares,<br />
og miljøkonflikter undgås.<br />
I kommuneplanen er der i landzonen endvidere udlagt:<br />
Afgrænsede byområder der er betegnelsen for små bysamfund<br />
i landzone og samlede bebyggelser i landzone i<br />
tilknytning til byzone.<br />
Afgrænsede byområder er afgrænset i kommuneplanen<br />
og er ikke lokalplanlagte. Områderne kan ved lokalplanlægning<br />
overføres til byzone. Hovedparten af<br />
områderne er oprindeligt medtaget i Regionplan 1997<br />
med henblik på overdragelse af landzonekompetencen<br />
til kommunerne. Afgrænsningens væsentligste funktion<br />
i denne kommuneplan er at fastholde områderne til<br />
helårsbeboelse.<br />
Den endelige afgrænsning af byzoneområderne fastlægges<br />
i forbindelse med lokalplanlægningen, så der skabes<br />
en naturlig afgrænsning mellem land og by.<br />
Interesseområde for byudvikling og ferieformål, der<br />
er områder udlagt til fremtidig byudvikling i kommuneplanen,<br />
med fastlagte rammer for lokalplanlægningen.<br />
Sommerhusaftaleområder, der er samlede sommerhusbebyggelser<br />
i landzone etableret på grundlag af en<br />
tilladelse efter by- og landzoneloven, efter den tidligere<br />
bygge- og byplanlovgivning eller efter fredningsdeklarationer.<br />
Landsplandirektiv for sommerhusområder, der er<br />
områder, som staten i 2004 gav særlig tilladelse til at<br />
udlægge. Områderne er landzone, indtil de ved lokalplan<br />
overføres til sommerhusområde.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> betegnelser<br />
I denne kommuneplan er byzone og afgrænset byområde<br />
betegnet som byer eller byområder, sommerhusområder<br />
og sommerhusaftaleområder og landsplandirektiv<br />
for sommerhusområder som sommerhusområder og<br />
resten af øen som det åbne land.<br />
Byer er opdelt i kommuneplanrammer efter hvilken bymæssig<br />
hovedanvendelse, der kan lokalplanlægges for.<br />
Sommerhusområder er opdelt i kommuneplanrammer<br />
efter hvilken ferie- og fritidsmæssig hovedanvendelse,<br />
der kan lokalplanlægges for.<br />
Det åbne land er opdelt i særligt landbrugsområde og<br />
særligt naturområde samt en række andre beskyttelsesområder<br />
eller konkrete udlæg med tilknyttede retningslinjer.<br />
Byggeri i landzone er primært forbeholdt<br />
nødvendige bygninger i tilknytning til landbrugs- og<br />
skovbrugsdrift samt fiskeri.<br />
14
Figur 2.1.1 Zoneinddeling mm<br />
Byzone<br />
Sommerhusområde<br />
Afgrænset byområde<br />
Sommerhusaftaleområde<br />
Interesseområde for byudvikling og ferieanlæg<br />
15
2.2 Centerstruktur og byudvikling<br />
Målsætning<br />
Bornholm skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og<br />
rejse til – udviklet i harmoni med de smukke bymiljøer<br />
og landskaber.<br />
Centerstrukturen skal understøtte byernes stærke sider.<br />
Rønne skal videreudvikles som kommunecenter, således<br />
at det er et attraktivt sted at slå sig ned for nye virksomheder<br />
og institutioner, der kan skabe vækst og være<br />
med til at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som<br />
også efterspørges af andre virksomheder.<br />
Kommunalbestyrelsen vil sætte fokus på byernes roller<br />
og bykvalitet med henblik på at udarbejde strategier for<br />
udvikling af de enkelte byer. Kommunalbestyrelsen vil<br />
styrke de bevaringsværdige bymiljøer og forbedre kvaliteten<br />
af byernes rekreative områder.<br />
Kommunalbestyrelsen vil medvirke til at fremme bæredygtig<br />
byudvikling i planlægningen og i udformningen<br />
af projekter.<br />
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at overflødiggjorte<br />
bygninger på landet og i de mindre bysamfund, kan<br />
anvendes til gårdbutikker, ferielejligheder, håndværk og<br />
serviceerhverv i øvrigt, eller kan nedrives.<br />
Kommunalbestyrelsen vil fremme borgerinddragelse,<br />
ved at inddrage borgerne i den lokale udvikling, og herigennem<br />
frigøre de mange idéer og kræfter, der knytter<br />
sig til borgernes lokale identitet og entusiasme.<br />
Retningslinjer<br />
Centerstruktur<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ens centerstruktur bygger på et firdelt<br />
princip:<br />
1 Kommunalt center<br />
Det kommunale center er Rønne, der som øens største<br />
byområde skal rumme de fleste overordnede funktioner,<br />
som betjener hele Bornholm (regionale trafikforbindelser,<br />
sygehus, uddannelsesinstitutioner, detailhandel m.v.)<br />
2 Større erhvervs-, handels-, og servicebyer<br />
De større erhvervs-, handels-, og servicebyer er Nexø,<br />
Aakirkeby og Allinge. Disse byer skal udgøre centre for<br />
større oplande ved hver især at rumme et bredt udbud<br />
af erhvervsmuligheder, detailhandel og offentlig service<br />
(folkeskoler, idrætsfaciliteter m.v.)<br />
3 Mindre handels- og servicebyer<br />
De mindre handels- og servicebyer er Gudhjem, Hasle,<br />
Klemensker, Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke,<br />
Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie. De er centre<br />
for mindre lokalområder og skal bidrage til øget nærhed<br />
mht. lokale handels- og servicetilbud, herunder offentlige<br />
servicetilbud. Byerne skal desuden rumme mulighed<br />
for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder<br />
og håndværksvirksomheder.<br />
4 Boligbyer<br />
Boligbyerne omfatter næsten alle øvrige byområder:<br />
Arnager, Balka, Bølshavn, Listed, Lobbæk, Melsted,<br />
Knudsker/Møllevangen, Nylars, Olsker, Rutsker, Rø,<br />
Sandvig, Sorthat-Muleby, Vang, Teglkås-Helligpeder,<br />
Årsballe og Aarsdale. I disse byområder kan der typisk<br />
kun etableres erhverv, detailhandel og service med tæt<br />
tilknytning til det lokale by- og boligområde. De skal<br />
hovedsageligt fungere som attraktive boligområder.<br />
Enkelte andre samlede bebyggelser i det åbne land er i<br />
hovedstrukturen defineret som „afgrænsede byområder“.<br />
Se også beskrivelse af de enkelte byer i kommuneplanens<br />
del 2.<br />
Vang<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Sandvig<br />
Allinge<br />
Tejn/Sandkås<br />
<br />
Olsker<br />
Rutsker<br />
Hasle<br />
Klemensker<br />
<br />
<br />
Sorthat/Muleby<br />
<br />
Nyker<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
<br />
Møllevangen/<br />
<br />
Arnager<br />
Vestermarie<br />
Møllevangen/<br />
Knudsker<br />
Nylars<br />
Lobbæk<br />
<br />
<br />
Figur 2.2.1 centerstruktur<br />
<br />
Årsballe<br />
<br />
Rø<br />
Aakirkeby<br />
<br />
Gudhjem<br />
Østerlars<br />
<br />
<br />
Østermarie<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
<br />
Bølshavn<br />
Listed<br />
Svaneke<br />
<br />
Årsdale<br />
Nexø<br />
Balka<br />
<br />
Snogebæk<br />
16
Byudvikling<br />
Der udlægges byudviklingsområder som vist på Figur<br />
2.2.2.<br />
Området bebygget med det nedlagte Hasle Klinker, ca.<br />
20 ha, er fortsat udlagt som byudviklingsområde. Der<br />
kan planlægges for blandet erhvervsformål eller offentlige<br />
formål med mulighed for beboelse i til knytning til<br />
virksomheden.<br />
Arealudlæg til boliger skal sikre en byudviklingsmulighed<br />
svarende til det lokale byområdes størrelse og behov.<br />
Arealudlæggene til andre formål, erhverv, handel og<br />
service, er afvejet i forhold til de enkelte byers funktioner<br />
og roller i centerstrukturen, bl.a. byområdets størrelse,<br />
individuelle styrkeposition og udviklingspotentiale<br />
inden for erhverv, handel og service.<br />
I de fire største byer Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge<br />
er der sikret udlæg af arealer til erhvervsformål.<br />
Nye arealer til industri, håndværksvirksomhed og anden<br />
støjende virksomhed er udlagt med hensyntagen til<br />
det lokale miljø (f.eks. tilstødende boligområder og andre<br />
følsomme byfunktioner).<br />
Udviklingen i de fire største byer er understøttet gennem<br />
arealreservationer, der sikrer et større udbud af arbejdspladser,<br />
detailhandel, offentlig og privat service<br />
(herunder butikker til særligt pladskrævende varegrupper),<br />
inden for rimelig afstand af andre byer og landdistrikter<br />
på Bornholm.<br />
Der udlægges butiksområder med mulighed for større<br />
koncentrationer af butikker i alle de fire største byer.<br />
Butiksudbygningen i de største byer er afgrænset, så de<br />
mindre byers detailhandel sikres en overlevelsesmulighed.<br />
I de mindre handels- og servicebyer skal eksisterende<br />
handels- og serviceaktiviteter så vidt muligt opretholdes.<br />
Disse byer er sikret mulighed for handel, privat<br />
og offentlig service, beregnet til betjening af lokalom-<br />
rådet og det nærmeste opland ved udlæg af butiksområder.<br />
Der udlægges kun begrænsede erhvervsarealer i<br />
disse byer, især beregnet til mindre virksomheder.<br />
I boligbyer udlægges der ikke nye erhvervsarealer. Mindre,<br />
lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service<br />
skal tilpasses byernes boligbebyggelse.<br />
Andre arealudlæg m.v.<br />
Rekreative formål: I planperioden sættes fokus på rekreative<br />
områder i byerne og i landskabet omkring byerne.<br />
Se afsnit 7.5 om rekreative områder og plandel 2.<br />
Institutioner: Nye overordnede institutioner, uddannelsescentre<br />
og museer placeres overvejende i de største<br />
byer, men skal i øvrigt lokaliseres ud fra vurdering af,<br />
hvordan lokale udviklingsmuligheder udnyttes og kvalificeres<br />
bedst muligt.<br />
Bevaring af bymiljøer og byfornyelse<br />
<strong>Bornholms</strong> bevaringsværdige bymiljøer skal sikres gennem<br />
bevarings- og byfornyelsesindsats. Der skal ske<br />
kvalitativ byomdannelse af de erhvervs- og havneområder,<br />
der ikke længere benyttes efter deres formål.<br />
Se også afsnit 8.5 om kulturmiljøer.<br />
Forskellighederne i de bornholmske byer og landdistrikter<br />
skal respekteres.<br />
Bæredygtig byudvikling<br />
Der skal sættes fokus på bæredygtig byudvikling gennem<br />
lokalplanlægningen, arkitekturpolitiske visioner<br />
og i forbindelse med byfornyelsesprojekter mm. Bæredygtighedsprincippet<br />
skal udvikles i dialog med borgerne.<br />
Se også afsnit om energiforsyning og klima.<br />
Landområder<br />
Egentligt nybyggeri i landzone kan kun ske i overensstemmelse<br />
med de retningslinjer der gælder for landzoneadministration<br />
(se afsnit 4.4 om landzoneadministration).<br />
17
18<br />
R<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
RD<br />
B<br />
R<br />
R<br />
R<br />
Figur 2.2.2 Byudviklingsområder<br />
Rønne
19<br />
Intet vindue<br />
E<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
B<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
E<br />
E<br />
B<br />
D<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
Byzone<br />
Afgrænset byområde<br />
Områder for virksomheder<br />
med særlig beliggenhedskrav<br />
Byudviklingsområder<br />
Boligformål<br />
Blandet bolig- og erhvervsformål<br />
Erhvervsformål<br />
Rekreative områder<br />
Offentlige formål<br />
B<br />
BL<br />
E<br />
R<br />
D<br />
B<br />
R<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Figur 2.2.2 Byudviklingsområder
20<br />
B<br />
B<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
R D<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
Bl<br />
B<br />
D<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
R<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
B<br />
E<br />
B<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL D<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
E<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
B<br />
E<br />
Gudhjem<br />
Hasle<br />
Klemensker<br />
Nyker<br />
Pedersker<br />
Snogebæk<br />
Svaneke<br />
Tejn<br />
Vestermarie<br />
B<br />
B<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
R D<br />
Pedersker<br />
D<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
Svaneke
21<br />
B<br />
B<br />
E<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
BL<br />
B<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
BERD<br />
B<br />
B<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Sorthat Muleby<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsballe<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
Aarsdale<br />
B<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig
Redegørelse<br />
De bæredygtige og attraktive byområder skal fastholdes<br />
og udvikles, f.eks. ved at markedsføre deres potentialer<br />
og udarbejde profiler for deres fremtidige udvikling.<br />
Nye strategier skal være med til at vende udviklingen og<br />
styrke livskvaliteten i småbyerne. De elementer, der udgør<br />
styrken i den enkelte by, skal danne grundlaget for<br />
den lokale, relevante strategi.<br />
Hovedparten af byerne har haft en befolkningstilbagegang<br />
i de sidste fire år, og ifølge befolkningsprognosen<br />
(se afsnit 1.1) forventes der en fortsat tilbagegang i de<br />
fleste byer i planperioden. Det er derfor ikke nødvendigt<br />
at udlægge yderligere interesseområder for byudvikling<br />
ud over dem, der allerede er udlagt i Regionkommuneplan<br />
2005.<br />
Kommunalt center<br />
Rønne er øens overordnede center, og byen rummer en<br />
række regionale servicefunktioner. Rønne er desuden<br />
øens største handels-, service- og erhvervsby. Ca. 1/3<br />
af øens indbyggere (godt 14.000) bor i Rønne, og byen<br />
har en stor koncentration af offentlig og privat service,<br />
herunder sygehus, samt uddannelses- og kulturinstitutioner,<br />
der både henvender sig til lokalområdet og til<br />
hele øens befolkning. Rønne er øens trafikknudepunkt,<br />
både for den ø-dækkende kollektive trafik og for skibsog<br />
flyforbindelser til ind- og udland.<br />
Større handels-, erhvervs- og servicebyer<br />
Nexø er med sine knap 3.800 indbyggere <strong>Bornholms</strong><br />
næststørste by. Nexø er også et vigtigt erhvervs- og handelsområde,<br />
med et stort udbud af dagligvare- og udvalgsvareforretninger,<br />
som tiltrækker kunder fra hele<br />
det østlige Bornholm og de store sommerhusområder<br />
på Sydbornholm. I byen ligger bl.a. en videregående uddannelsesinstitution<br />
og forskningscentret (CRT).<br />
Nexø Havn er øens største fiskerihavn og fungerer også<br />
som trafikhavn. Havneområdet er et stort aktiv for<br />
Nexø by, og en byomdannelse af en del af området kan<br />
være med til at løfte byen som helhed.<br />
Aakirkeby er med sine godt 2.000 indbyggere den<br />
tredjestørste by på Bornholm og den centrale by på Sydbornholm.<br />
Byen har et rigt erhvervs- og handelsliv med<br />
et stort opland.<br />
I byen findes også et af de bornholmske „fyrtårne“<br />
– Natur Bornholm – samt Aakirkeby Hallerne med<br />
møde- og idrætsfaciliteter.<br />
Fremtidig planlægning i byområdet skal udføres i respekt<br />
for det særlige kulturmiljø, der findes i bycentret.<br />
Allinge har sammen med Sandvig ca. 1.700 indbyggere.<br />
Byen har som det eneste større byområde på Nordbornholm<br />
et rigt handelsliv og desuden offentlig og privat<br />
service. Allinges havneområde er et stort aktiv for<br />
byen. En del af havnen er udlagt som byomdannelsesområde.<br />
Mindre handels- og servicebyer<br />
De mindre handels og servicebyer er Gudhjem, Hasle,<br />
Klemensker, Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke,<br />
Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie.<br />
Koncentrationen af større erhvervsvirksomheder samt<br />
privat og offentlig service i de større byer gør det vanskelig<br />
at bevare et selv beskedent serviceniveau i disse<br />
byer. De fleste pendler på arbejde til de større byer, og<br />
de daglige indkøb foretages ofte her.<br />
De kystnære mindre handels- og servicebyer har dog<br />
stadig et godt udbud af dagligvareforretninger, især på<br />
grund af en stor omsætning i turistsæsonen som supplement<br />
til deres naturlige opland. I flere af byerne findes<br />
mindre erhvervsvirksomheder – som regel håndværkere<br />
eller turistorienterede virksomheder.<br />
De kystnære byer har gennem flere årtier på godt og<br />
ondt været en turistattraktion. Det har skabt liv og omsætning<br />
i sommerhalvåret, som har dannet grundlag<br />
for en del forretninger og erhvervsvirksomheder. En del<br />
boliger er førhen omdannet til ferieboliger (se afsnit 4.1<br />
om boliger), og ombygninger til turistorienteret erhverv<br />
har ikke altid taget udgangspunkt i de bevaringsværdige<br />
bymiljøer. De fleste af kystbyerne har trafikmæssige<br />
problemer i sommersæsonen, bl.a. fordi de historiske<br />
bymidter ikke er bygget til at bære den øgede biltrafik<br />
og parkering.<br />
De mindre handels- og servicebyer inde i landet er typiske<br />
gennemfartsbyer uden en klart defineret bymidte<br />
(Klemensker, Nyker, Pedersker, Vestermarie, Østerlars<br />
og Østermarie). Byerne er karakteriseret ved at ligge<br />
omgivet af landbrugsland.<br />
Boligbyer<br />
Boligbyerne er Arnager, Balka, Bølshavn, Listed, Lobbæk,<br />
Melsted, Knudsker/Møllevangen, Nylars, Olsker,<br />
Rutsker, Rø, Sandvig, Sorthat-Muleby, Vang, Teglkås,<br />
Helligpeder, Årsballe og Aarsdale.<br />
22
En del boligbyerne har ingen dagligvareforretninger eller<br />
offentlig service. Kun Nylars og Sandvig (sommer)<br />
har stadig en egentlig dagligvareforretning. Befolkningen<br />
pendler til arbejde i de større byer, og de daglige<br />
indkøb foretages også her.<br />
Byerne er dog stadig attraktive boligbyer bl.a. på grund<br />
af smuk beliggenhed, nærhed til rekreative områder, lave<br />
huspriser, gode kollektive trafi kforbindelser og nærhed<br />
til en større by med et bredere udbud af arbejdspladser<br />
samt offentlig og privat service. Mange byer er velfungerende<br />
med aktive beboere og varieret foreningsliv.<br />
De fleste boligbyer har relativt velbevarede bymiljøer<br />
omkranset af smuk natur, og udviklingen kan derfor<br />
bygge på deres potentiale som attraktive bosætningsområder,<br />
styrket af et stort lokalt engagement.<br />
Fremtidig byudvikling<br />
Selvom befolkningstallet falder, er der fortsat en stigende<br />
efterspørgsel efter boliger, fordi husstandsstørrelsen<br />
falder endnu hurtigere. Det betyder, at der er behov for<br />
nye boligområder i de fleste byer, også i de mindre byer<br />
(se afsnit 4.1 om boliger).<br />
Omkring to tredjedele af befolkningen bor i byerne, inden<br />
for den tre km brede kystnærhedszone. Inden for<br />
denne zone skal ny byudvikling ske, så de ubebyggede<br />
kystlandskaber friholdes, medmindre der af planmæssige<br />
og funktionelle årsager ikke kan udpeges andre velplacerede<br />
områder til byudvikling ved den enkelte by.<br />
Det er således nødvendigt at reservere arealer til byudvikling<br />
i kystnærhedszonen, ud fra hensyntagen til<br />
landskabelige forhold m.v. (der udlægges ikke nye arealer<br />
i kystzonen til byformål med denne kommuneplan).<br />
Andre arealudlæg, til f.eks. erhvervsformål, skal koncentreres<br />
omkring de største byer.<br />
Forventet boligbyggeri<br />
Behovet for nyt boligbyggeri i planperioden <strong>2009</strong>-2020<br />
skønnes til ca. 1.000 nye boliger.<br />
Antallet af boliger er i perioden 1996 – 2008 øget med<br />
1.147, boliger. Ifølge befolkningsprognosen forventes<br />
befolkningstallet at falde med ca. 1.500 personer fra<br />
<strong>2009</strong> til 2020.<br />
Der skønnes at være en restrummelighed på ca. 175<br />
grunde i byzone, og der udlægges i alt 127 ha interesseområde<br />
for byudvikling til bolig og blandet bolig og erhverv.<br />
Byudviklingsområder<br />
Der er i alt udlagt 215 ha byudviklingsområder. Områderne<br />
er vist på figur 2.2.3 og størrelsen for den enkelte<br />
type udlæg er angivet i nedenstående tabel.<br />
Anvendelse B+BL E D+R BERD<br />
By<br />
Boligområder,<br />
blandet<br />
bolig og<br />
erhverv<br />
Erhvervsområder<br />
Offentlige<br />
formål,<br />
rekreative<br />
områder<br />
Bolig-,<br />
er hvervs-,<br />
offentlige<br />
og rekreative<br />
formål<br />
Kommunecenter<br />
Rønne 30,9 14,2<br />
Større erhvervs-, handels- og servicebyer<br />
Allinge 9,2 7,4<br />
Nexø 25,3 11,9 6,0<br />
Aakirkeby 14,8 4,4<br />
Mindre handels- og servicebyer<br />
Gudhjem 0,9 0,9<br />
Hasle 6,1<br />
Klemensker 0,0 8,6<br />
Nyker 1,6 4,9<br />
Pedersker 4,7 4,2<br />
Snogebæk 3,6<br />
Svaneke 2,3 2,0<br />
Tejn 10,7 1,4<br />
Vestermarie 4,5 0,7<br />
Boligbyer<br />
Listed 1,9<br />
Lobbæk 2,0 1,4<br />
Nylars 2,7 0,3<br />
Rutsker 1,2<br />
Rø 1,6<br />
Sorthat 0,9<br />
Muleby 0,0 19,7<br />
Årsballe 0,5<br />
Aarsdale 2,2<br />
Udlæg i alt 127,6 31,4 36,8 19,7<br />
Figur 2.2.3 Udlæg af byudviklingsområder <strong>2009</strong> i ha<br />
Type 2005 <strong>2009</strong> Balance<br />
B+BL 138,3 127,6 -10,7<br />
E 38,9 31,4 -7,5<br />
D+R 55,8 36,8 -19,0<br />
BERD 19,7 19,7 0,0<br />
I alt 252,7 215,5 -37,2<br />
Figur 2.2.4 Udlæg sammenholdt med udlæg i Regionkommuneplan<br />
2005<br />
23
De eksisterende bymiljøer/byfornyelse<br />
De oprindelige bymiljøer er som nævnt et væsentligt<br />
aktiv for Bornholm, både i tilflytnings- og bosætningsøjemed<br />
og som turistmæssig attraktion. Byomdannelse<br />
og byudvikling skal derfor ske i respekt for og harmoni<br />
med de oprindelige bymiljøer.<br />
På Bornholm er der knyttet regionale og nationale interesser<br />
til bevaring af en række byer som følge af bymiljøernes<br />
særlige karakter og historie.<br />
Der er gennemført helhedsorienteret byfornyelse i Gudhjem<br />
og igangsat områdefornyelsesprojekter i Sandvig<br />
og Hasle, som omfatter sociale og kulturelle aktiviteter,<br />
trafikforbedringer, funktionsforbedringer og forskønnelse<br />
af by- og havnerum. I planperioden igangsættes<br />
en proces for et nyt områdefornyelsesprojekt (se afsnit<br />
8.5 om kulturmiljø)<br />
Fremtidige byroller og bykvalitet<br />
Byernes roller og kvalitet som bo- og levesteder er ikke<br />
fastlåste begreber, men forhold der hele tiden udvikles<br />
og forandres.<br />
Begreber som levevilkår og bykvalitet, udbud af serviceog<br />
kulturfaciliteter samt borgerengagement betyder i<br />
dag meget for en bys muligheder for at tiltrække nye beboere,<br />
service og arbejdspladser. Erhvervsstrukturen inden<br />
for en kommune spiller således en mindre rolle for<br />
bosætning, end den har gjort tidligere, når blot arbejdspladserne<br />
findes inden for pendlingsafstand.<br />
Byerne har derfor i stigende grad behov for at definere<br />
deres identitet for at kunne profilere sig, og der vil på<br />
den baggrund udvikle sig en øget specialisering byerne<br />
imellem.<br />
Landområder<br />
Næsten en fjerdedel af indbyggerne bor i landdistrikterne<br />
uden for den firdelte centerstruktur, og denne andel<br />
forventes uændret de kommende mange år.<br />
Byudvikling skal ske i direkte tilknytning til de eksisterende<br />
byområder, dels for at undgå byspredning i det<br />
åbne land som kan være ødelæggende for både landskaber,<br />
natur og jordbrugserhvervene. Hovedformålet er at<br />
hindre uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land,<br />
og at egentlig byudvikling skal ske hvor der gennem<br />
kommune- og lokalplanlægning er åbnet mulighed herfor.<br />
Specielt på Bornholm er den eksisterende bebyggelse<br />
beliggende spredt i landskabet, og man har ikke haft<br />
den samling af bebyggelse i landsbyer som man kender<br />
fra andre steder i Danmark. Kommunalbestyrelsen<br />
ønsker at understøtte det liv der karakteriserer de bornholmske<br />
landområder, blandt andet gennem landdistriktspolitik<br />
(se afsnit 2.3 vedr. landdistriktspolitik) og<br />
gennem de muligheder der findes i medfør af planloven<br />
(jf. f.eks. afsnit 4.4 om landzoneadministration)<br />
Strukturændringerne i landbruget har overflødiggjort<br />
en lang række bygninger, som med fordel kan bevares<br />
som en del af den bornholmske kulturhistorie, gerne<br />
med en ændret anvendelse.<br />
Borgerinddragelse<br />
Borgerne skal have indflydelse på, hvordan deres eget<br />
lokalområde indrettes og anvendes, bl.a. gennem løbende<br />
kontakt mellem borgerne og regionskommunen og<br />
gennem forudgående inddragelse i planlægningen.<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at bygge videre på de individuelle<br />
potentialer, som hver enkelt af <strong>Bornholms</strong><br />
byer har. Alle byer skal, uanset deres størrelse, sikres en<br />
rolle i fremtidens Bornholm, til glæde for hele <strong>Bornholms</strong><br />
udvikling.<br />
24
Vurdering af arealudlæg<br />
Der har siden Regionplan 1978-90 været bestemmelser<br />
om at byudvikling kun kan tillades som udvidelse<br />
af de eksisterende byer og at placering skal foretages under<br />
hensyn til de øvrige interesser der varetages gennem<br />
amtslige, kommunale og statslige planer.<br />
I tillæg til Regionplan 1978-90 fra 1983 er der som følge<br />
af planlovens krav om retningslinjer udarbejdet en<br />
analyse af de bynære omgivelser mht. hvor der ikke kan<br />
ske byudvikling og hvor der skal tages særlige hensyn<br />
til overordnede interesser. I 1980erne blev der udarbejdet<br />
en række sektorplaner om forskellige interesser i det<br />
åbne land som grundlag for Regionplan 1985 og kommende<br />
planer.<br />
I del 2 er byudviklingsområderne beskrevet under de<br />
enkelte byer. Samtlige områder er placeret mest hensigtsmæssigt<br />
i forhold til de byfunktioner de hænger<br />
sammen med og således at der er mindst mulig konflikt<br />
med andre interesser. Herunder er alle områder placeret<br />
således, at de ikke beslaglægger de mest sårbare dele<br />
af kystzonen.<br />
I Regionplan 1997 blev der konkret udlagt 323 ha interesseområder<br />
for byudvikling ud fra kommunernes ønsker<br />
og de bestemmelser og vurderinger om hensigtsmæssig<br />
placering jf. tidligere planer. Herudover blev<br />
retningslinjer for byudvikling samlet i planen.<br />
I denne <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong> er der udlagt 215 ha byudviklingsområder.<br />
Alle udlæg ligger inden for de 253<br />
ha der var udlagt i Regionkommuneplan 2005. Der er i<br />
planforslaget foretaget en reduktion af områderne, som<br />
følge af at nogle områder er lokalplanlagt og overført til<br />
byzone og andre områder er reduceret efter en konkret<br />
behovsvurdering.<br />
Type 2005 <strong>2009</strong> Balance<br />
B+BL 138,3 127,6 -10,7<br />
E 38,9 31,4 -7,5<br />
D+R 55,8 36,8 -19,0<br />
BERD 19,7 19,7 0,0<br />
I alt 252,7 215,5 -37,2<br />
Alle byudviklingsområder er tidligere udlæg, og der er<br />
vurderet alternative placeringer, i de tidligere grundige<br />
vurderinger af hvor byudlæg er muligt under hensyn til<br />
de øvrige overordnede arealinteresser på Bornholm.<br />
Der er udlagt 127,6 ha. til boliger og blandet bolig og<br />
erhverv 31,4 ha til erhverv, 36,8 ha til offentlige formål<br />
og 19,7 ha. til blandet formål og 23,2 ha til ferie-, fritidsanlæg.<br />
Behovet for boligbyggeri i byerne i perioden 1009-2020<br />
skønnes at være på 1.000 nye boliger, med en skønnet<br />
fordeling som i figur 2.2.5 (forventet boligbyggeri fra<br />
Boligbyggeprogram 2010).<br />
25
Byer<br />
Kyst-<br />
nærheds-<br />
zone<br />
Forventet<br />
boligbyggeri<br />
<strong>2009</strong>-2020<br />
Antal<br />
Bolig<br />
Blandet<br />
Bolig/erhverv<br />
B+BL ha<br />
Erhverv<br />
E ha<br />
Offentligt<br />
formål<br />
Rekreation<br />
D+R ha<br />
Ferie<br />
Fritids<br />
Anlæg<br />
R ha<br />
Senge<br />
antal<br />
Rønne/Knudsker x 376 30,9 14,2 6,3 300<br />
Allinge/Sandvig x 85 9,2 7,4<br />
Nexø x 120 25,3 11,9 6,0 5,1 350<br />
Aakirkeby 85 14,8 4,4<br />
Gudhjem x 18 0,9 0,9<br />
Hasle x 85 6,1<br />
Klemensker 20 0,0 8,6<br />
Nyker 20 1,6 4,9<br />
Pedersker (x) 10 4,7 4,2<br />
Snogebæk x 18 3,6<br />
Svaneke x 30 2,3 2,0<br />
Tejn x 15 10,7 1,4<br />
Vestermarie 16 4,5 0,7<br />
Østerlars 16 7,4 350<br />
Østermarie 16<br />
Listed x 10 1,9<br />
Lobbæk (x) 16 2,0 1,4<br />
Nylars x 10 2,7 0,3<br />
Rutsker x 1 1,2<br />
Rø x 1 1,6<br />
Sorthat-Muleby x 16 0,9 *19,7 3,2 250<br />
Vang, x 1 1,2 200<br />
Årsballe 1 0,5<br />
Aarsdale x 10 2,2<br />
Balka, Arnager<br />
Olsker, Bølshavn<br />
x 4<br />
*) BEDR<br />
I alt 1000 127,6 31,4 56,5<br />
Figur 2.2.5.<br />
26
2.3 Landdistriktspolitik<br />
Målsætning<br />
I de bornholmske landdistrikter ønsker kommunalbestyrelsen<br />
at:<br />
• fremme en bæredygtig, sammenhængende og helhedsorienteret<br />
udvikling i lokalområderne, så vilkår<br />
for bosætning, erhvervsudvikling, offentlig service<br />
og foreningsliv fremmes.<br />
• styrke livskvaliteten med udgangspunkt i den bornholmske<br />
natur, kultur, historie og tradition. Det skal<br />
gøres attraktivt at være ung i de bornholmske landdistrikter,<br />
med adgang til uddannelse, ungdomsmiljøer<br />
og væresteder m.v.<br />
• landbrugserhvervet skal sikres en fremtidig prioritering,<br />
der ses i forbindelse med natur- og miljøinteresser,<br />
således at landbruget sikres plads som et aktivt<br />
og såvel økonomisk som miljømæssigt bæredygtigt<br />
erhverv i landdistrikterne.<br />
• understøtte forskellige boligformer og mindre erhverv<br />
i de mindre bysamfund..<br />
• understøtte at overflødiggjorte bygninger på landet,<br />
og i mindre bysamfund, kan anvendes til gårdbutikker,<br />
ferielejligheder, håndværk og serviceerhverv i øvrigt,<br />
eller kan nedrives.<br />
• fremme aktivt inddragelse af borgere i den lokale<br />
udvikling, og herved frigøre de idéer og kræfter,<br />
der knytter sig til borgernes lokale identitet og entusiasme,<br />
samt respektere forskellighederne i de bornholmske<br />
landdistrikter.<br />
• sikre borgere, borgerforeninger og andre landdistriktsaktører<br />
en let indgang til regionskommunens<br />
virksomheder og stabe, der beskæftiger sig med sager<br />
i relation til landdistriktsudvikling.<br />
Retningslinjer<br />
Bornholm vil fastholde og udvikle landdistrikterne,<br />
herunder de mindre bysamfund, som attraktive boområder.<br />
Landdistriktsudviklingen skal fremme muligheder, for<br />
at udvikle og fastholde erhvervsaktivitet, kultur- og fritidsaktivitet<br />
og rekreative muligheder, inden for de muligheder,<br />
der beskrives i kommuneplanens rammer for<br />
byudvikling og i regionskommunens retningslinjer for<br />
landzoneadministration.<br />
Redegørelse<br />
På kommunalt niveau åbner ændringer i planloven fra<br />
2002 mulighed for en mere fleksibel brug af kommuneplanen<br />
så den formulerede landdistriktspolitik kan<br />
knyttes til planen. For at sikre fokus på landdistriktspolitikken,<br />
og forholdene i og omkring kommunens landdistrikter,<br />
er landdistriktspolitikken indarbejdet som et<br />
særligt tema i kommuneplanen.<br />
Kommunalbestyrelsen vedtog i november 2006 en<br />
bornholmsk landdistriktspolitik, med ovennævnte målsætninger.<br />
Nærmere beskrivelse af hvilke områder og<br />
temaer der omfattes af den vedtagne landdistriktspolitik<br />
kan ses på regionskommunens hjemmeside.<br />
Landdistriktspolitikkens mål er fastlagt inden for rammerne<br />
af den regionale udviklingsplan og den regionale<br />
erhvervsudviklingsstrategi.<br />
LAG Bornholm<br />
Den centrale landdistriktsaktør på Bornholm er den lokale<br />
aktionsgruppe, LAG Bornholm.<br />
Grundlaget for LAG <strong>Bornholms</strong> arbejde er en lokal<br />
udviklingsstrategi godkendt af kommunalbestyrelsen,<br />
<strong>Bornholms</strong> Vækstforum og Fødevareministeriet, der til<br />
gennemførelse af strategien bevilger årlige støtterammer<br />
af midler fra både EU’s Landdistriktsprogram og EU’s<br />
Fiskeriudviklingsprogram.<br />
LAG Bornholm har udvalgte otte indsatsområder:<br />
• Kunsthåndværkernes Ø<br />
• Regionale kvalitetsfødevarer<br />
• Erhvervshuse – netværk og kreative arbejdsfællesskaber<br />
• Bornholm som helse-ø<br />
• Bornholm - selvforsynende med vedvarende energi<br />
• Naturen som ressource<br />
• Borgerinddragelse og lokalområdeudvikling<br />
• Fisk, hav og havn - fiskeriudvikling i oplevelsesøkonomien<br />
27
<strong>Regionskommune</strong>n varetager både de kommunale og<br />
regionale kompetencer i forhold til landdistriktsudviklingen<br />
på Bornholm, og har allerede tilpasset sig politisk<br />
til det nye landdistriktsparadigme med den bornholmske<br />
landdistriktspolitik, LAG <strong>Bornholms</strong> lokale<br />
udviklingsstrategi og dennes sammenhæng med såvel<br />
den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi.<br />
Under LAG Bornholm er der frem til maj <strong>2009</strong> indstillet<br />
støtte til følgende projekter:<br />
• Kunsthåndværk med støtte til en ’fyrbøder’-stilling,<br />
til et samarbejdsprojekt mellem kunsthåndværkere<br />
på Bornholm, Gotland og Færøerne (Ø-design),<br />
samt til afholdelse af en kunst-biennale på Bornholm.<br />
• Fødevarer støtte til afholdelse af ugen „Mad med oplevelser“,<br />
projektet „Ny energi i den regionale mad“<br />
og til en web-butik med salg af bornholmske lam<br />
mv.<br />
• Netværk og kreative arbejdsfællesskaber med støtte<br />
til kompetenceudvikling.<br />
• Natur og Helse-ø Bornholm til udvikling af en fælles<br />
forening til en klynge, til bevarelse af den brune bi<br />
og til etableringen af en naturlegeplads ved Osandbugten<br />
i Sandvig.<br />
• Vedvarende energi med støtte til CO 2 -reducerende<br />
energitjek.<br />
• Borgerinddragelse og lokal områdeudvikling med<br />
støtte til ansættelsen af en landdistriktscoach og til<br />
projektet „Liv i småbyerne“, et delprojekt under Realdania<br />
projektet „Mulighedernes Land“.<br />
• Fisk, hav og havn med støtte til projektet „<strong>Bornholms</strong><br />
Havne – de skjulte skatte“, til økologiske Østersølaks,<br />
til Allinge og Gudhjem havne, til skibsbygningsprojektet<br />
„Svanen“, til sportsfiskeri på Bornholm og til<br />
vedvarende energi på havnene.<br />
Et nyt program forventes at afløse det nuværende for<br />
perioden 2014-2020.<br />
Udfordringerne for det nye program og ligeledes for<br />
udviklingen af landdistrikterne på Bornholm vil især<br />
være knyttet til indsatsen i forhold til klimaforandringer,<br />
herunder målene for EU’s klimapolitik med reduktion<br />
af CO 2 -udslippet og fremme af vedvarende energi,<br />
herunder baseret på biomasse. Endvidere fremme af<br />
biodiversiteten og indsats for at reducere udledningen<br />
af kvælstoffer og pesticider til Østersøen.<br />
Særskilt for Bornholm vil udfordringen desuden fortsat<br />
være at sikre en balanceret udvikling på øen, herunder<br />
at sikre gode levevilkår, bosætning og erhvervsudvikling<br />
i de bornholmske landdistrikter.<br />
Landzoneadministration<br />
<strong>Regionskommune</strong>n vil i administrationen af landzonebestemmelserne<br />
i planloven følge intentionerne i den<br />
ovennævnte landdistriktspolitik op og styrke de nævnte<br />
indsatsområder, i det omfang det er muligt (Se afsnit<br />
4.4 om landzoneadministration)<br />
Andre projekter til udvikling af landdistrikter<br />
Levende små samfund på landet har en stor betydning<br />
for den oplevelsesøkonomi, der også er en vigtig forudsætning<br />
for den bornholmske turismestrategi. Der findes<br />
derfor flere grunde til at fastholde og udvikle de<br />
mindste bysamfund som attraktive bo-områder.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har med støtte fra RealDania igangsat<br />
demonstrationsprojektet „Mulighedernes Land“<br />
(hvor også andre kommuner deltager).<br />
Den bornholmske del af projekt „Mulighedernes Land“<br />
skal bl.a. være med til at øge tilgængeligheden til unikke<br />
bornholmske kultur- og naturmiljøer på landet og<br />
herunder at tilføre nye funktioner og kvaliteter til disse<br />
miljøer og småbyer. Der arbejdes med følgende delprojekter:<br />
„Liv i småbyerne - Ud på landet“:<br />
Rundt om Klemensker og Østerlars etableres stier, der<br />
skal give borgerne adgang til den omkringliggende natur.<br />
Projektet skal øge tilgængeligheden til de unikke<br />
bornholmske kultur- og naturmiljøer på landet.<br />
„Den nye bymidte“:<br />
I Østermarie skal bymidten styrkes med funktionsforbedring<br />
og forskønnelse af Østermarie Torv.<br />
Der arbejdes med yderligere delprojekter til gennemførelse<br />
inden udgangen af 2011.<br />
28
3.1 Børnepasning<br />
Målsætning<br />
I samarbejde med forældre og børn ønsker kommunalbestyrelsen<br />
at skabe rammerne for, at børnene oplever<br />
en tryg, aktiv og udviklende hverdag. Gennem et bredt<br />
udbud præget af fleksibilitet og kvalitet tilbyder regionskommunen<br />
pasning til alle med et behov.<br />
Dagtilbudsområdet er i samarbejde med de øvrige tilbud<br />
for børn og unge med til at sikre kontinuitet i børnenes<br />
opvækst. Dagtilbudsområdet indgår som en del<br />
af det forebyggende arbejde, både sundhedsmæssigt,<br />
tale- og høremæssigt, indlæringsmæssigt og på det psykologiske<br />
område.<br />
Retningslinjer<br />
Dagtilbudsområdet distriktsinddeles, så det svarer til<br />
skoledistrikterne, se afsnit 3.3.<br />
Nye børneinstitutioner kan indpasses i alle byområder,<br />
der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/<br />
offentlige formål, eller i områder udlagt til blandede byformål<br />
(centerområder og blandede bolig og erhvervsområder)<br />
I det åbne land/landzone kan nye børneinstitutioner<br />
(f.eks. døgninstitutioner og skovbørnehaver) desuden<br />
indpasses i eksisterende bygninger, herunder overflødiggjorte<br />
landbrugsbygninger, ud fra en hensyntagen til<br />
miljømæssige forhold, rekreative muligheder m.v. Etablering<br />
af nye eller udvidelser af eksisterende institutioner<br />
forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne<br />
for landzoneadministration.<br />
Redegørelse<br />
Kommunalbestyrelsen arbejder med en sammenhængende<br />
strategi for hele børneområdet. Strategien er udmøntet<br />
i begreberne<br />
• rummelighed<br />
• gensidig inspiration og erfaringsudveksling<br />
• det forpligtende samarbejde<br />
Der arbejdes i alle dagtilbud med udmøntning af de politisk<br />
udvalgte indsatsområder: Sund kost, bevægelse og<br />
udelæring. Det betyder, at alle kommunale daginstitutioner<br />
via deres aftaler og i deres virke skal lægge særlig<br />
vægt på de udvalgte indsatsområder.<br />
Samtlige dagtilbud arbejder herudover aktivt med pædagogiske<br />
læreplaner, både i forhold til temaerne samt<br />
dokumentation og evaluering.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har pasningsgaranti for børn fra<br />
0 år til og med 3. klasse. Pasningsgarantien er ikke en<br />
pladsgaranti i en bestemt institution, men kun garanti<br />
for pasning. Pasningstilbuddene omfatter dagpleje,<br />
vuggestue, børnehave, fritidsordninger og skolefritidsordninger.<br />
Klubtilbuddene for børn fra 4. klasse og opefter<br />
er ikke omfattet af pasningsgarantien.<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> har 25 institutioner inkl.<br />
Mælkebøtten i Svaneke, som er en specialbør nehave.<br />
Derudover er der etableret driftsaftale med en privat<br />
puljeinstitution samt otte private institutioner. Der passes<br />
i alt 360 børn i dagplejen (1.6.<strong>2009</strong>). Dagplejetilbud<br />
findes over hele øen.<br />
Ny struktur på dagtilbudsområdet:<br />
1. januar <strong>2009</strong> blev der indført en ny struktur på dagtilbudsområdet.<br />
Bornholm blev delt i fire distrikter der<br />
matcher skoledistrikterne med udgangspunkt i centerstrukturen.<br />
Se figur 3.1.1<br />
Pengene følger barnet<br />
I 2005 vedtog Folketinget en lang række ændringer<br />
på dagpasningsområdet. En af de ændringer med flest<br />
konsekvenser for den kommunale planlægning er indførelsen<br />
af princippet om, at pengene følger barnet. Det<br />
betyder, at regionskommunen kan risikere at skulle indskrænke<br />
eller udvide antallet af børn og medarbejdere i<br />
sine egne institutioner med kort varsel, fordi der oprettes<br />
eller nedlægges private pasningstilbud, og at kommunalbestyrelsen<br />
ikke længere kan styre institutionsdækningen<br />
i takt med det faldende børnetal.<br />
Som figur 3.1.2 viser, forventes antallet af 0-årige at falde<br />
med næsten 20 pct. frem til 2020, mens antallet af<br />
1-4-årige forventes at falde med 6-8 pct. (svarende til i<br />
alt 100 børn).<br />
Kommunalbestyrelsen har løbende foretaget tilpasninger<br />
af pasningskapaciteten med det formål at fastholde<br />
og udvikle kvaliteten i de pædagogiske tilbud.<br />
29
Figur 3.1.1 Børneinstitutioner<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Fritidshjem og SFO<br />
Børnehaver eller Børnehaver/Vuggestuer<br />
Specialbørnehave<br />
30
Småbørn, 2003-2020, indeks: <strong>2009</strong> = 100<br />
130<br />
120<br />
0 år 1-2 år 3-4 år<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
2003 2005 2007 <strong>2009</strong> 2011 2013 2015 2017 2019<br />
Figur 3.1.2 Prognose for antal børn fra 0 til 4 år<br />
Kilde: <strong>Regionskommune</strong>ns befolkningsprognose <strong>2009</strong>-2020<br />
31
3.2 Børn og unge med særlige behov<br />
Målsætning<br />
I samarbejde med forældre og børn vil kommunalbestyrelsen<br />
skabe rammer for, at børnene oplever en tryg,<br />
aktiv og udviklende hverdag under hensyntagen til den<br />
enkeltes muligheder.<br />
Handicappolitik er under udarbejdelse.<br />
Målsætningen er uddybet i <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong>s<br />
Børnepolitik og Ungepolitik.<br />
Retningslinjer<br />
Nye børne- og ungeinstitutioner kan indpasses i alle byområder,<br />
der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/offentlige<br />
formål, eller i områder udlagt til<br />
blandede byformål (centerområder og blandede boligog<br />
erhvervsområder).<br />
I det åbne land/landzone kan nye børne- og ungeinstitutioner<br />
desuden indpasses i eksisterende bygninger,<br />
herunder i overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud<br />
fra en hensyntagen til miljømæssige forhold, rekreative<br />
muligheder m.v. Nye institutioner og udvidelser heraf<br />
forudsætter landzonetilladelse jf. gældende retningslinjer<br />
for landzoneadministration.<br />
Redegørelse<br />
<strong>Regionskommune</strong>n arbejder med en sammenhængende<br />
strategi for hele børneområdet og en tidlig indsats og<br />
et forpligtende samarbejde hvor forældre og professionelle<br />
er aktører.<br />
I dag modtages en del specialundervisning af elever,<br />
der er vanskelige at rumme i den almin delige undervisning,<br />
og selvom der i årtier har været politiske intentioner<br />
om at mindske behovet for den specielle undervisning<br />
og højne unges uddannelsesniveau, er den ønskede<br />
effekt indtil nu udeblevet. <strong>Regionskommune</strong>n indfører<br />
LP-modellen, en pædagogisk analysemodel til udvikling<br />
og forbedring af læringsmiljø, både i dagtilbud og<br />
skoler.<br />
Den særlig støtte til børn og unge ydes ud fra princippet<br />
om rummelighed ved, at regionskommunens tilbud<br />
er indrettet, så de i videst muligt omfang omfatter såvel<br />
de børn og unge der klarer sig på almindelige vilkår,<br />
som de der har særlig behov for hjælp til at deltage i fællesskabet.<br />
Indsatsområdet med gensidig inspiration og erfaringsudveksling<br />
er i spil, når de almene tilbud og den specialiserede<br />
indsats gensidigt inspirerer hinanden og derved<br />
udvikler best practice.<br />
Tværfaglige samarbejder samt inddragelse af familien<br />
er nødvendige forudsætninger for, at indsatsen over<br />
for udsatte børn og unge bærer frugt. Samarbejdsstrukturen<br />
er beskrevet i samarbejdsmo dellen fra <strong>2009</strong> for<br />
dagtilbud, skoler og BørneCenter Bornholm, samt i en<br />
tværfaglig håndbog<br />
Det tværfaglige samarbejde er organiseret i en struktur,<br />
der rækker ud i de decentrale led med etablering af<br />
tværfaglige grupper forankret på skoler og daginstitutioner.<br />
Dette skal styrke indsatsen på tværs af faggrupper,<br />
og skabe bedre muligheder for det opsøgende arbejde<br />
og den tidlige indsats, der er rettet mod børn og unge<br />
med særlige behov.<br />
For de fleste børn koordineres indsatsen af kommunens<br />
dagtilbud og skoler. Er der brug for ekstra opmærksomhed<br />
koordineres indsatsen af BørneCenter Bornholm.<br />
Ved overgangen fra barn til voksen koordineres<br />
samarbejdet i tværfaglige fora, hvor de relevante uddannelsesinstitutioner<br />
og virksomheder deltager.<br />
BørneCenter Bornholm<br />
I BørneCenter Bornholm er samlet en række fagprofessionelle:<br />
psykologer, tale/hørepædagoger, specialkonsulenter,<br />
sagsbehandlere, familiebehandlere, sundhedsplejersker<br />
og SSP-medarbejdere. Målet er at kunne yde en<br />
sammenhængende indsats for børn og unge.<br />
Bifrost, Sirius og Hybelordningen er regionskommunens<br />
døgntilbud til børn og unge, der anbringes uden<br />
for hjemmet. Tilbuddene er en del af BørneCenter<br />
Bornholm.<br />
Løvstikken er kommunens døgn- og aflastningstilbud<br />
for børn og unge med handicap. Indsatsen koordineres<br />
med BørneCenter Bornholm.<br />
Som del af Region Hovedstaden er Bornholm omfattet<br />
af de regionale tilbud, herunder institutioner for børn<br />
og unge med handicap.<br />
32
Den nationale tilbudsportal og den nationale videns- og<br />
specialrådgivningsorganisation (VISO) er to nye initiativer,<br />
som medvirker til at øge kvaliteten i regionskommunens<br />
indsats over for børn og unge. Netværksstrukturen<br />
i VISO sikrer, at Bornholm er en del af den faglige<br />
organisation på nationalt plan, og at vi holdes ajour med<br />
udviklingen på området.<br />
33
3.3 Skoler<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen vil, i samarbejde med forældre<br />
og børn, skabe rammer for, at børnene oplever en tryg<br />
og udviklende hverdag<br />
Kommunalbestyrelsen vil skabe grundlag for, at hver af<br />
kommunens syv folkeskoler giver mulighed for elevernes<br />
alsidige udvikling. Den faglige og sociale læring er<br />
grundlæggende forudsætninger for, at eleverne kan gennemføre<br />
en ungdomsuddannelse. Det er målet, at 95 %<br />
af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse<br />
i 2015.<br />
Retningslinjer<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong>s skolevæsen består totalt<br />
af otte skoler: Fire almindelige folkeskoler, et 10. klassecenter,<br />
to specialskoler og en ungdomsskole.<br />
De fire folkeskoledistrikter rummer hver en hovedafdeling<br />
og to andre afdelinger. Hovedafde lingerne er placeret<br />
henholdsvis i det kommunale center, Rønne, og<br />
i de tre større erhvervs-, handels- og servicebyer, Nexø,<br />
Aakirkeby og Allinge. Skoledistriktsinddelingen evalueres<br />
i 2010.<br />
De øvrige skoler er: 10. KlasseCenter Bornholm, Born-<br />
holms Heldagsskole (en specialskole for børn med kontakt-<br />
og adfærdsproblemer), Kildebakken (en specialskole<br />
for børn med vidtgående handicaps) og<br />
<strong>Bornholms</strong> Ungdomsskole (fritidsundervisning og<br />
klubvirksomhed for unge i alderen 13 til 25 år). De fire<br />
skoler er ødækkende.<br />
Der udlægges kun areal til nye skoler i større er hvervs-,<br />
handels- og servicebyer samt i mindre handels- og servicebyer<br />
(jf. afsnit 2.2 Centerstruktur og byudvikling),<br />
og i øvrigt i overensstemmelse med kommuneplanens<br />
rammer for det enkelte område.<br />
Redegørelse<br />
Den nuværende skolestruktur, der blev indført pr. 1.<br />
august 2008, tager udgangspunkt i regionskommu nens<br />
centerstruktur.<br />
Formålet med at ændre skolestrukturen fra 12 til 4 skoler<br />
er at give skolebestyrelserne mulighed for at optimere<br />
klassedannelsen og udbyde flere valgfag. Samtidig giver<br />
den nye struktur mulighed for at kunne fastholde<br />
et undervisningstilbud for de mindre børn i de mindre<br />
handels- og servicebyer.<br />
På figur 3.3.2 er vist antallet af elever i de enkelte skoler<br />
og afdelinger pr. 5. september <strong>2009</strong>. Til alle skoler er<br />
knyttet et tilbud om pasningsordning for elever til og<br />
med 3. klasse.<br />
Der er placeret specialklasserækker på Skole Nords afdeling<br />
i Klemensker (0.-6. kl.) og på afdelingerne Aaker<br />
og Østre (0.-9.kl.). 10. KlasseCenteret rummer også<br />
specialklasser for elever på 10. klassetrin. Modtagelsesklasser<br />
for elever uden danskkundskaber er placeret på<br />
Skole Østs afdeling i Nexø. Ca. 20 % af eleverne i regionskommunen<br />
går i en af de seks private skoler eller, for<br />
9. og 10. klasses vedkommende, på en efterskole.<br />
<strong>Bornholms</strong> Ungdomsskole<br />
<strong>Bornholms</strong> Ungdomsskole er opdelt i fire afdelinger,<br />
Rønne, Nexø, Aakirkeby og afdeling Nord. Ungdomsskolen<br />
tilbyder undervisning i en lang række fag og emner<br />
for de 13-25 årige. Ungdomsskolen driver desuden<br />
syv ungdomsklubber. Herudover tilbyder ungdomsskolen<br />
heltidsundervisning for skoletrætte unge i 7.-10.<br />
klasse på Dybdalskolen i Klemensker.<br />
Transportforhold<br />
Skolebuskørslen tilrettelægges i et samarbejde mellem<br />
det lokale trafikselskab og skolerne med udgangspunkt<br />
i de regionale ruter suppleret med lokale skolebusruter.<br />
Skolebusruterne tilpasses inden hvert skoleårs begyndelse,<br />
således at flest muligt får så optimal en trafikbetjening<br />
som muligt inden for de givne rammer.<br />
34
Figur 3.3.1 Skoler<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Hovedskoler<br />
Afdelinger<br />
Ødækkende skoler<br />
Privat skoler<br />
Skoledistrikter<br />
35
Skolestruktur og elevtal pr. 5. september <strong>2009</strong><br />
Skole Afdeling Klassetrin<br />
Elever i<br />
normalklas<br />
ser<br />
fritidshjem<br />
Elever i<br />
special- og<br />
modtagelsesklasser<br />
Skolefritidsordning/<br />
Skolefritidsklub<br />
Skole Nord Kongeskær 0.-9. kl. 378 0.-3. kl.<br />
Hasle 0.-6. kl. 136 0.-3. kl. 4.-6. kl.<br />
Klemensker 0.-6. kl. 150 S 28 0.-3. kl.<br />
Rønneskolen Østre 0.-9. kl. 533 S 64 0.-3. kl.<br />
Søndermark 0.-9. kl. 380 0.-3. kl.<br />
Åvang 0.-9. kl. 507 0.-3. kl. 4.-6. kl.<br />
Hans Rømer Skolen Vestermarie 0.-6. kl. 131 0.-3. kl.<br />
Åker 0.-9. kl. 399 S 52 0.-3. kl. 4.-6. kl.<br />
Mosaik ** 0.-9. kl. 265 0.-3. kl.<br />
Skole Øst Bodilsker 0.-6. kl. 134 0.-3. kl.<br />
Nexø 0.-9. kl. 499 M 11 0.-3. kl. 4.-6. kl.<br />
Svaneke 0.-6. kl. 153 0.-3. kl. 4.-6. kl.<br />
Kildebakken 0.-10. kl. S 63 Ja Ja<br />
Dybdalskolen (ungdomsskoletilbud) 7.-10. kl. S 10<br />
<strong>Bornholms</strong> Heldagsskole 1.-9. kl. S 73 Ja Ja<br />
10. KlasseCenter Bornholm 10. kl. 196 S 32<br />
Hele kommunen 3.861 333<br />
Figur 3.3.2 Skolestruktur og elevtal pr. 5. september <strong>2009</strong><br />
*) S = specialklasser, M = modtagelsesklasser for elever uden danskkundskaber. **)Lokaliseret i Østerlars og Østermarie.<br />
Indsatsområder<br />
Kommunalbestyrelsen arbejder med udgangspunkt i<br />
en sammenhængende børnepolitik, der omfatter indsatsområderne:<br />
• Sundhed<br />
• Helhed og sammenhæng<br />
• Leg og læring<br />
• Rummelighed og respekt<br />
• Udsyn og nærvær<br />
Sundhed, og en sund opvækst, er et udgangspunkt for<br />
et godt børneliv. En tidlig og forebyggende indsats gennem<br />
hele barndommen prioriteres højt, og der er vedtaget<br />
politikker for sund kost, bevægelse og udelæring.<br />
Helhed og sammenhæng bygger på samarbejde mellem<br />
kommune og hjem og på sammenhæng mellem kommunens<br />
tilbud. Der arbejdes med barnets overgang fra<br />
en institution til en anden, og der er udarbejdet en tværfaglig<br />
håndbog for at skabe de bedst mulige betingelser<br />
for det enkelte barns udvikling. <strong>Regionskommune</strong>ns<br />
tilbud er baseret på værdierne: Tillid, respekt, åbenhed,<br />
engagement og ansvarlighed.<br />
Leg og læring supplerer hinanden og sikrer, at udviklen-<br />
de læreprocesser er en del af et godt børneliv. Derfor tilrettelægges<br />
disse processer, så de styrker helhed, alsidighed<br />
og initiativ, og lærer det enkelte barn at deltage i<br />
forpligtende fællesskaber.<br />
Rummelighed og respekt understreger, at <strong>Regionskommune</strong>n<br />
er et fællesskab, der skaber rammerne om et<br />
godt børneliv ved at give plads til alle, vise alle respekt<br />
og skabe muligheder. Derfor er der udarbejdet mobbepolitikker<br />
på alle børnerelaterede virksomheder.<br />
Udsyn og nærvær er to sider af et godt børneliv, hvor udgangspunktet<br />
er, at der er balance mellem det nære livs<br />
udfordringer og de udviklingsmuligheder, den store<br />
verden rummer.<br />
Status for området pr. 1.1.<strong>2009</strong><br />
Pr. 1.1.<strong>2009</strong> er den nye skolestruktur, kaldet „distriktsmodellen“,<br />
formelt set implementeret. I december 2008<br />
tiltrådte de nyvalgte bestyrelser for de fire skoler. Afdelingsrådene<br />
har været aktive siden 1. august 2008.<br />
Med indførelsen af skolevæsenets kvalitetsrapport kan<br />
borgerne hvert år få et samlet overblik over skolevæsenets<br />
stade. Kvalitetsrapporten kan ses på www.brk.dk<br />
36
Ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse og evaluering<br />
af undervisningen ligger stadig på den enkelte skole.<br />
Herved sikres optimal indflydelse for elever og forældre<br />
– bl.a. gennem arbejdet i afdelingsråd og skolebestyrelser.<br />
Elever og forældre har mulighed for frit at vælge en anden<br />
skole end distriktsskolen, hvis elevtallet i den ønskede<br />
klasse er mindre end 25.<br />
Seneste befolkningsprognose, se afsnit 1.1, figur 1.1.4.<br />
Udvikling for skoleområdet<br />
Der forventes et fortsat faldende elevtal i de bornholmske<br />
folkeskoler i de kommende år. Med den nye skolestruktur<br />
tilstræbes det, at der indskrives op til 25 elever<br />
i børnehaveklasserne med henblik på at sikre bæredygtige<br />
driftsenheder.<br />
For at sikre en automatisk økonomisk tilpasning til den<br />
demografiske udvikling indførtes i 2007 en „pengene<br />
følger barnet“ tildelingsmodel. Modellen kaldes populært<br />
for taxametermodellen, fordi der, bortset fra et<br />
mindre grundbeløb pr. skole, er ligefrem proportionalitet<br />
mellem antallet af elever på skolen og det tildelte<br />
budget.<br />
Øgede krav til undervisningen har ført til et behov for<br />
at tænke anderledes. Derfor er der igangsat et større udviklingsarbejde<br />
i skolevæsenet, der bygger på en optimering<br />
af læringsmiljøet m.v.<br />
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at både taxametermodellen<br />
og distriktsmodellen skal evalueres i løbet<br />
af 2010. Endvidere evalueres et forsøg med en ændret<br />
sammensætning af skolebestyrelserne også i 2010.<br />
Der vil løbende blive foretaget tilpasning af skolestrukturen<br />
og antallet og omfanget af kommunens skolebygningskomplekser<br />
i forhold til børnetal mm.<br />
37
3.4 Uddannelse<br />
Målsætning<br />
Uddannelsesområdet er en væsentlig regional vækstfaktor<br />
og en vigtig del af kommunalbestyrelsens udviklingsstrategi.<br />
Visionen er, at det bornholmske samfund<br />
kan uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede<br />
arbejdskraft, som efterspørges af de bornholmske virksomheder,<br />
og som sikrer grundlaget for vækst<br />
Dette indebærer bl.a. at:<br />
• Bornholm har et tidssvarende udbud af uddannelser,<br />
der dækker et bredt fagligt felt, og som strækker<br />
sig fra grundlæggende uddannelser over videregående<br />
uddannelser til efteruddannelser.<br />
• Det er en vigtig målsætning at bornholmske uddannelsessøgende<br />
i alle henseender stilles lige med uddannelsessøgende<br />
i resten af Danmark<br />
• Uddannelserne på alle niveauer til stadighed koordineres,<br />
fornys og videreudvikles til et samlet bæredygtigt<br />
udbud.<br />
• Uddannelsesinstitutionerne udvikler særegne uddannelser<br />
og efteruddannelsestilbud på Bornholm, som<br />
også kan tiltrække studerende fra det øvrige Danmark<br />
og udlandet.<br />
• Det generelle uddannelsesniveau hæves, bl.a. gennem<br />
en sikring af adgangen til at forbedre og supplere<br />
den grundlæggende skolegang via forberedende<br />
voksenundervisning, almen voksenuddannelse og<br />
pædagogisk grunduddannelse.<br />
• 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse<br />
og at 50 pct. tager en videregående<br />
uddannelse i 2015<br />
• Videregående uddannelser og efteruddannelser på<br />
Bornholm kvalitetsmæssigt er på niveau med de førende<br />
i resten af landet.<br />
• Der skabes forståelse for, at de videregående uddannelser<br />
udgør en betydelig faktor i udviklingen af det<br />
bornholmske samfund og bidrager til den kulturelle<br />
og økonomisk udvikling på Bornholm.<br />
• De uddannelsesmæssige tilbud placeres, hvor de<br />
bedst gavner udviklingen på Bornholm som helhed<br />
• Øen har et attraktivt studiemiljø, der kan tiltrække<br />
studerende og skabe gode studiebetingelser.<br />
Retningslinjer<br />
Området ved <strong>Bornholms</strong> Erhvervsskole udlægges som<br />
campusområde.<br />
Nye uddannelsesinstitutioner skal primært lokaliseres i<br />
dette campusområde.<br />
Redegørelse<br />
50%<br />
40%<br />
Bornholm<br />
Befolkningens højeste gennemførte uddannelse<br />
(15-69-årige), 1998 og 2008<br />
Hele landet<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
1998 2008 1998 2008<br />
Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannelse<br />
Kort og mellemlang udd. Bachelor, lang og forskerudd. Uoplyst<br />
Figur 3.4.1 Befolkningens højeste gennemførte uddannelse i 1998 og 2008<br />
38
Den regionalpolitiske indflydelse på uddannelsesområdet<br />
blev i nogen grad svækket i forbindelse med strukturreformen,<br />
idet denne betød, at de uddannelser, der<br />
var under regionskommunens ansvar, fra og med 2007<br />
overgik til at være selvejende institutioner under staten.<br />
Det drejer sig om gymnasiet, VUC, den forberedende<br />
voksenundervisning, social- og sundhedsuddannelserne<br />
samt sygeplejerskeuddannelsen.<br />
Strukturreformen har dog også givet mulighed for, at<br />
der på Bornholm kan etableres en særlig bornholmsk<br />
uddannelsessammenslutning, som kan omfatte alle<br />
<strong>Bornholms</strong> ungdoms- og voksenuddannelser samt videregående<br />
uddannelser. Se afsnit om campus nedenfor<br />
Herudover deltager <strong>Regionskommune</strong>n i et modelkommuneforsøg<br />
med henblik på at opfylde målsætningen<br />
om at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører<br />
en ungdomsuddannelse. For bl.a. at fastholde de studerende<br />
i deres uddannelsesforløb deltager sygeplejeskolen<br />
i et projekt sammen med sygeplejeskoler på Sjælland i et<br />
mentorforløb for de studerende.<br />
Selv om der er sket en betydelig højnelse af uddannelsesniveauet<br />
gennem de seneste ti år, har Bornholm stadig<br />
kun relativt få personer med videregående uddannelser<br />
(16 pct. mod 31 pct. i hele landet).<br />
Voksenuddannelse<br />
Gennem undersøgelser har det vist sig, at omkring en<br />
femtedel af den voksne befolkning i Danmark har så<br />
store vanskeligheder med at læse, skrive og regne, at de<br />
ikke kan følge en normal faglig efteruddannelse. Og det<br />
gælder også Bornholm.<br />
VUC Bornholm udbyder forskellige almene voksenuddannelser:<br />
FVU (forberedende voksenundervisning) og<br />
AVU (almen voksenuddannelse).<br />
Rådgivning og markedsføring<br />
Efteruddannelse af offentligt og privat ansatte er ved at<br />
blive systematiseret, således at adgangen til efteruddannelse<br />
lettes, og udbuddet kan øges. Dette sker bl.a. i regi<br />
af <strong>Bornholms</strong> Akademi og <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong>.<br />
Der er etableret et projekt Kompetenceforum Bornholm,<br />
inden for hvis rammer der skal ske en afklaring<br />
af uddannelsesbehovene i virksomhederne.<br />
fordring kan håndteres, er at der tiltrækkes studerende<br />
udefra – dette kan eksempelvis sikres gennem at give<br />
bornholmske uddannelser særlig prægning kombineret<br />
med markedsføring, således at de bliver mere attraktive<br />
og synlige nationalt og internationalt.<br />
Ungdomsuddannelser<br />
Bornholm har et bredt udbud af ungdomsuddannelser,<br />
blandt andet alle fire gymnasiale ungdomsuddannelser,<br />
der udbydes af:<br />
• <strong>Bornholms</strong> Gymnasium (stx)<br />
• VUC Bornholm (hf, både toårigt og enkeltfag)<br />
• <strong>Bornholms</strong> Erhvervsskole (htx og hhx).<br />
Endvidere udbyder:<br />
• Erhvervsskolen en lang række erhvervsuddannelser,<br />
• <strong>Bornholms</strong> Sundheds- og Sygeplejeskole grundforløbet<br />
og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser<br />
• UCC, Højvangseminariet PAU den pædagogiske assistentuddannelse.<br />
Videregående uddannelser<br />
På det videregående uddannelsesområde har <strong>Bornholms</strong><br />
Sundheds- og Sygeplejeskole som den ældste videregående<br />
uddannelsesinstitution uddannet sygeplejersker siden<br />
1956. Inden for det sidste årti er der endvidere etableret<br />
en række nye videregående uddannelser, således at<br />
man i <strong>2009</strong> kan studere ved følgende uddannelser:<br />
• Serviceøkonomuddannelsen (<strong>Bornholms</strong> Erhvervsskole).<br />
Denne uddannelse udbydes ikke p.t., men<br />
overvejes genstartet som del af en bacheloruddannelse<br />
på turismeområdet<br />
• Sygeplejerskeuddannelsen (<strong>Bornholms</strong> Sundheds- og<br />
Sygeplejeskole)<br />
• Kunsthåndværkeruddannelsen (Glas- og Keramikskolen)<br />
• Læreruddannelsen (Professionshøjskolen UCC (Københavns<br />
Dag- og Aftenseminarium))<br />
• Pædagoguddannelsen (Professionshøjskolen UCC<br />
(Højvangseminariet))<br />
• Socialrådgiveruddannelsen (Professionshøjskolen Metropol<br />
(Den sociale Højskole, København))<br />
Uddannelserne udbydes enten af selvstændige bornholmske<br />
uddannelsesinstitutioner eller er udlagt fra institutioner<br />
i det resterende Danmark.<br />
I en samlet organisering af uddannelserne vil denne opgave<br />
også være central. De videregående uddannelser<br />
på Bornholm udfordres af de demografiske ændringer<br />
øen er præget af, og traditionen for at man som ung rejser<br />
over for at uddanne sig. En måde hvorpå denne ud-<br />
39
Efter- og videreuddannelse<br />
Inden for efter- og videreuddannelse er der en række<br />
forskellige aktiviteter på øen. Bl.a. udbyder <strong>Bornholms</strong><br />
Erhvervsskole AMU-kurser og tilbyder rådgivning med<br />
hensyn til kompetenceudvikling i virksomhederne, ligesom<br />
regionskommunen stiller faciliteter til rådighed<br />
for en række efteruddannelsestilbud. Herudover tager<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong>s HR-afdeling initiativer<br />
til efteruddannelse af kommunens medarbejdere.<br />
Center for Undervisningsmidler (CFU-Bornholm, afdeling<br />
under CFU UCC) formidler efteruddannelse<br />
for lærere og pædagoger og tilbyder enkeltstående kurser<br />
på Uddannelsescenter Snorrebakken. Endvidere udbyder<br />
Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø<br />
i samarbejde med RUC, <strong>Bornholms</strong> Akademi og andre<br />
et masterforløb i oplevelsesøkonomi („Molly“).<br />
Endelig ligger der i Rønne Hoffmanns Kollegium og<br />
Kursuscenter, der giver bedre studiemiljø for kursister.<br />
Herfra udbydes en kursusrække med afsæt i servicebegrebet.<br />
Koordinering<br />
<strong>Regionskommune</strong>ns prioritering af uddannelsesområdet<br />
har bl.a. ført til etablering af <strong>Bornholms</strong> Akademi,<br />
som har til formål at koordinere og facilitere samarbejde<br />
mellem eksisterende videregående uddannelser, samt<br />
varetage analyse og formidling af informationer på uddannelsesområdet.<br />
Akademiet er herudover sekretariat<br />
for arbejdet med den regionale udvikling i forhold til de<br />
videregående uddannelser, ungdoms og voksenuddannelserne<br />
samt efteruddannelse bredt. Akademiet er placeret<br />
på Uddannelsescenter Snorrebakken, hvor det varetager<br />
den daglige drift og arbejder med at fastholde<br />
eksisterende og tiltrække nye videregående uddannelser<br />
på Bornholm.<br />
Endelig er der i regi af <strong>Bornholms</strong> Vækstforum afsat en<br />
pulje til nye udviklingstiltag på uddannelsesområdet.<br />
Udvikling af den fremtidige uddannelses- og<br />
institutionsstruktur på Bornholm: Campus<br />
På grund af <strong>Bornholms</strong> særlige geografiske placering og<br />
demografiske udfordringer i opfyldelsen af 95 pct. og<br />
50 pct. globaliseringsmålsætningerne på uddannelsesområdet,<br />
er der behov for at skabe en bæredygtig institutionsstruktur<br />
på Bornholm. Den skal fremme samarbejdet<br />
om de eksisterende bornholmske almene og<br />
erhvervsrettede uddannelser, fremme uddannelseskvaliteten<br />
og dermed fremover tiltrække interne og eksterne<br />
studerende til uddannelse på Bornholm.<br />
Undervisningsministeriet nedsatte derfor i 2006 et<br />
„Dialogforum“, som havde til formål at diskutere problemer<br />
og løsningsmodeller for en fremtidig uddannelsesstruktur<br />
på Bornholm. Dette er blevet fulgt op af en<br />
politisk aftale om erhvervsakademier i 2007, hvoraf det<br />
fremgår, at der er behov for særlige løsninger på Bornholm.<br />
Hensigten med Dialogforums arbejde er at danne en<br />
uddannelses- og institutionsstruktur, der giver optimale<br />
udviklings- og uddannelsesmuligheder og skaber synergieffekter<br />
for alle uddannelser. En ny struktur skal<br />
endvidere imødekomme bornholmske elever og studerendes<br />
uddannelsesbehov i et omfang, der svarer til<br />
uddannelsestilbuddet til andre unge i Danmark, samt<br />
imødekomme efterspørgslen fra det private og offentlige<br />
arbejdsmarked.<br />
Der skal således udarbejdes forslag til en organisatorisk<br />
model, som er baseret på, at der oprettes en ny statslig<br />
selvejende uddannelsesinstitution, der varetager følgende<br />
opgaver:<br />
• Har alle udbud af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser<br />
på Bornholm, evt. i form af udlagt<br />
undervisning på en eller flere af de eksisterende uddannelsesinstitutioner<br />
• Søger om akkreditering af nye videregående uddannelser.<br />
Ansøgning om akkreditering af erhvervsakademi-<br />
og professionsbacheloruddannelser forudsætter<br />
partnerskab med et eller flere erhvervsakademier<br />
og/eller en eller flere professionshøjskoler<br />
• Varetager andre opgaver, der beskrives nærmere.<br />
Den nye uddannelsesinstitution vil modtage statslige<br />
uddannelsestilskud og skal sikre optimal og sammenhængende<br />
anvendelse heraf.<br />
Der skal desuden opstilles en eller flere muligheder for<br />
at skabe bygningsmæssige fællesskaber for ungdoms- og<br />
videregående uddannelser på Bornholm, herunder at<br />
det kan ske i form af en campus. Dette skal sikre optimale<br />
muligheder for et fagligt, pædagogisk, ledelsesmæssigt<br />
og administrativt samarbejde på tværs af uddannelserne.<br />
Endvidere skal det undersøges, om der kan skaffes bomuligheder<br />
i form af kollegier og lejligheder for studerende<br />
og lærere fra Bornholm og udefra.<br />
40
3.5 Handicappede<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsens handicappolitik skal implementeres.<br />
Inden for handicap-, socialpsykiatri- og misbrugsområdet<br />
vil kommunalbestyrelsen sætte fokus på:<br />
• at tilbyde en helhedsorienteret indsats<br />
• at sikre brugernes rettigheder og indflydelse<br />
• at tilbyde valgmuligheder inden for bo-, dagbeskæftigelses-<br />
og fritidstilbud<br />
• at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet<br />
Retningslinjer<br />
Nye institutioner inden for området kan indpasses i alle<br />
byområder, der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/offentlige<br />
formål eller i områder udlagt til<br />
blandede byformål (centerområder og blandede boligog<br />
erhvervsområder).<br />
Botilbud, der ikke kan karakteriseres som institutioner,<br />
kan desuden etableres i områder, der i kommuneplanen<br />
er udlagt til boligområder.<br />
I det åbne land kan institutioner og botilbud indpasses i<br />
eksisterende bygninger, herunder overflødiggjorte landbrugsbygninger,<br />
ud fra en hensyntagen til miljømæssige<br />
forhold, rekreative muligheder m.v. Etablering af nye<br />
eller udvidelse af eksisterende institutioner forudsætter<br />
landzonetilladelse, jf. retningslinjerne for landzoneadministration.<br />
Redegørelse<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har et bredt spekter af tilbud inden<br />
for handicap-, socialpsykiatri- og misbrugs området.:<br />
• Psykiatri og Handicap har både visitation til hele<br />
områdets bo-, dag- og værestedtilbud samt opgaver<br />
inden for socialpsykiatrien og misbrugsområdet med<br />
væresteder, arbejdsmarkedsprojektet, bo- og dagtilbud,<br />
samt pædagogisk og kontaktperson støtte til<br />
brugerne.<br />
• Kommunikationscenteret har målrettede tilbud for<br />
teknologiske løsninger til børn og voksne med høre-,<br />
syns-, læse- og stavevanskeligheder. Det treårige<br />
ungdomstilbud til udviklingshæmmede hører også<br />
hjemme her samt dagtilbud til personer med erhvervet<br />
hjerneskade.<br />
• Hjælpemidler og Genoptræning har sagsbehandling,<br />
klargøring og udlevering af hjælpemidler. Desuden<br />
er ansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning<br />
placeret her.<br />
• Der er fire botilbud for personer med nedsat fysisk<br />
og psykisk funtionsevne og udviklingshæmmede:<br />
1 Klintebo ved Aakirkeby, der også har specialpladser<br />
med dagtilbud.<br />
2 Rønne Botilbud, der også har støttetilbud for personer<br />
i eget hjem fordelt over hele øen.<br />
3 Røbo, med bo- og dagtilbudspladser samt aflastningspladser<br />
for hjemmeboende borgere.<br />
4 Nexøhuset, for svært udviklingshæmmede med fysiske<br />
handicap.<br />
• Dagtilbuddet SACS har aktivitets- og samværspladser<br />
for personer med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne.<br />
SACS Strøby ved Aakirkeby har tilbud<br />
inden for gartneri, keramik og dagcenter. SACS Sandemandsgården<br />
i Rønne har tilbud inden for kantine,<br />
montering, træværksted og kommunikation samt<br />
produktion af radioudsendelser.<br />
Udvikling/fokuspunkter<br />
Der er iværksat en kortlægning og analyse af stof- og alkoholmisbrugsområdet<br />
og af det socialpsykiatriske område.<br />
Hovedformålet er at skabe et overblik over behovet for<br />
ydelser samt et redskab til fastlæggelse af serviceniveauet<br />
og planlægning og organisering af de fremtidige tilbud.<br />
Det skal blandt andet afklares, om der er behov<br />
for et misbrugscenter i kombination med mere lokale<br />
tilbud i stofmisbrugsbehandlingen, samt om der er behov<br />
for boliger til hjemløse, herunder forsorgshjem.<br />
Antallet af borgere med psykiske lidelser er stigende,<br />
hvilket betyder, at det er nødvendigt at udvikle de eksisterende<br />
tilbud.<br />
På handicapområdet er der iværksat en specialisering af<br />
bo- og dagtilbuddene, hvor den nye organisering skal<br />
implementeres og udvikles, således at den faglige spe-<br />
41
cialisering kan komme alle tilbud til gode til gavn for<br />
beboerne. Tilbuddene for udviklingshæmmede er differentieret<br />
i forhold til brugernes forskellige behov, såsom<br />
tilbud til ældre og demente og tilbud til unge med særlige<br />
behov, herunder autisme etc.<br />
Antallet af anbringelser på børneområdet er stigende,<br />
hvilket betyder et øget pres på voksenområdet i takt<br />
med, at de pågældende børn bliver 18 år. De meget dyre<br />
sager, som er overgået til voksenområdet som enkeltmandsprojekter<br />
søges samlet i et botilbud med særlige<br />
rammer i tilknytning til et eksisterende tilbud.<br />
Der er etableret et koordineringsorgan, som skal sikre,<br />
at handicappede børn får en god overgang til voksenområdet.<br />
Antallet af ældre borgere er stigende, og dagtilbud til<br />
ældre over 65 år i botilbud efterspørges.<br />
Kommunens socialpsykiatriske botilbud behøver bedre<br />
rammer, hvorfor et nyt byggeri af 25 boliger iværksættes.<br />
Det samme er gældende for et af kommunens botilbud<br />
for svært udviklingshæmmede, som ombygges, så<br />
beboerne får egne lejligheder.<br />
42
3.6 Ældre<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsens målsætning er, at ældrepolitikken<br />
er målrettet alle ældre borgere og tager udgangspunkt<br />
i den vedtagne økonomiske ramme på ældreområdet.<br />
Ældrepolitikken bygger på:<br />
• Værdierne: respekt, værdighed, tryghed, helhedsløsninger<br />
og dialog.<br />
• Servicetilbud om visiterede og ikke visiterede ydelser,<br />
baseret på behov, fleksibilitet, kvalitet og evt. valgfrihed<br />
til leverandør af ydelserne.<br />
• Styrkelse af forebyggelse og sundhed.<br />
• Sikring og prioritering af indsatsen over for de svageste<br />
ældre.<br />
Retningslinjer<br />
Nye plejecentre og udvidelser af eksisterende plejecentre<br />
kan etableres i Rønne, Nexø, Aakirkeby og Hasle, i områder<br />
udlagt til institutionsformål og offentligt formål.<br />
Redegørelse<br />
Organisation<br />
Organisatorisk er ældreområdet opdelt i én central<br />
myndighedsfunktion Visitation Ældre og 2 udførervirksomheder.<br />
Døgnplejen Bornholm, som varetager al<br />
hjemmepleje og <strong>Bornholms</strong> Plejehjem og -centre, som<br />
omfatter alle døgnpladser.<br />
Hertil kommer DeViKa, som er den kommunale leverandør<br />
af madservice. DeViKa producerer og leverer<br />
mad til bl.a. plejehjem, plejecentre, dagcentre, børnehaver,<br />
skoler samt hjemmeboende visiterede borgere.<br />
Fra 1. maj <strong>2009</strong> er al produktion samlet i ét køkken på<br />
Nørremøllecenteret i Nexø. Madservice på ældreområdet<br />
er sendt i udbud juni <strong>2009</strong>.<br />
Visitation Ældre visiterer ældre med behov for f. eks.<br />
bolig, praktisk hjælp, pleje, nødkald m.m. Hjælpen/<br />
ydelsen gives ud fra vedtagne kvalitetsstandarder og ud<br />
fra en konkret, individuel vurdering af borgerens behov<br />
med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer.<br />
Ældretilbud <strong>2009</strong><br />
<strong>Bornholms</strong> Plejehjem og -centre har 13 døgnbemandede<br />
plejehjem og -centre.<br />
Plejehjem:<br />
Plejehjemmet Sønderbo<br />
Toftegården<br />
Hjemmet i Klemensker<br />
Sandvig Plejehjem<br />
Østermarie Plejehjem<br />
I alt<br />
34 pladser<br />
35 pladser<br />
16 pladser<br />
16 pladser<br />
17 pladser<br />
118 pladser<br />
Plejecentre:<br />
Plejecenter Aabo 44 boliger<br />
Aktivitets- og Plejecenter Lunden 84 boliger<br />
Plejecenter Slottet 44 boliger<br />
Plejecenter Klippebo 40 boliger<br />
Svaneke Plejecenter 15 boliger<br />
Ældrekollektivet i Aarsdale 16 boliger<br />
Nørremøllecentret 54 boliger<br />
Nylars Plejecenter 16 boliger<br />
I alt 313 boliger<br />
Aflastningspladser:<br />
Plejehjemmet Sønderbo 16 pladser<br />
Toftegården<br />
4 pladser<br />
Østermarie Plejehjem 2 pladser<br />
Svaneke Plejecenter 2 pladser<br />
Ældrekollektivet i Aarsdale 1 plads<br />
Nørremøllecentret 4 pladser<br />
Plejecenter Slottet 1 plads<br />
Nylars Plejecenter 2 pladser<br />
I alt 32 pladser<br />
Frit Valg:<br />
I henhold til loven om frit leverandørvalg, hvor private<br />
firmaer kan overtage større eller mindre dele af opgaverne<br />
inden for praktisk hjælp og personlig pleje er der medio<br />
<strong>2009</strong> godkendt tre private leverandører, der tilbyder<br />
praktisk hjælp.<br />
Døgnplejen Bornholm og de tre private leverandører<br />
udfører tilsammen praktisk bistand, pleje og omsorg<br />
hos ca. 1.650 hjemmeboende borgere. De private leverandørers<br />
andel af den praktiske hjælp udgør ca. 20 pct.<br />
43
Plejehjem <strong>2009</strong><br />
<br />
Ny plejehjemsstruktur<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 3.6.1 Plejehjem <strong>2009</strong><br />
Figur 3.6.2 Ny plejehjemsstruktur<br />
Udvikling/fokuspunkter<br />
Udgifterne på ældreområdet er stigende, både fordi vi<br />
lever længere, men især fordi ældrebefolkningen udgør<br />
en stadig større andel af den samlede befolkning i regionskommunen.<br />
For at kunne imødekomme de langsigtede behov på<br />
området har kommunalbestyrelsen på baggrund af en<br />
kortlægning af de eksisterende plejehjem og -cen tre besluttet<br />
at ændre plejeboligstrukturen. Antallet af plejeboliger<br />
bevares, men de placeres i større enheder; dvs.<br />
ingen plejehjem eller -centre vil i fremtiden have færre<br />
end 40 boliger. Samtidig forbedres boligstandarden. De<br />
generelt større enheder vil gøre det muligt at udnytte<br />
personaleressourcerne bedre, dels genenm øget specialisering<br />
og større faglig bæredygtighed inden for plejen,<br />
dels ved en bedre udnyttelse af aften- og natdækningen.<br />
I forbindelse med vedtagelsen af den nye plejeboligstruktur<br />
har kommunalbestyrelsen besluttet at bygge<br />
et nyt plejecenter i Rønne med 60 boliger og herudover<br />
at udvide Plejecenter Aabo med 10 boliger og Nørremøllecentret<br />
med 17 boliger.<br />
I takt med at de nye boliger bliver taget i brug, nedlægges<br />
pladserne på Østermarie Plejehjem, Sandvig Plejehjem,<br />
Hjemmet i Klemensker, Svaneke Plejecenter,<br />
Nylars Plejecenter og Ældrekollektivet i Aarsdale.<br />
Befolkningsprognose<br />
Frem til 2020 forventes antallet af 65-74-årige at stige<br />
med 37 pct. Det er 1940’ernes store årgange, der er vokset<br />
ind i ældregruppen, og på det område adskiller udviklingen<br />
på Bornholm sig ikke fra udviklingen i den<br />
øvrige del af landet.<br />
Fra omkring 2015 vil de store årgange blive en del af<br />
gruppen af 75-84-årige, der derfor forventes at vokse<br />
med næsten 20 pct. på bare fire-fem år.<br />
For aldersgruppen af over 84-årige ses en begrænset<br />
vækst frem til 2015, hvorefter også denne gruppe stiger<br />
kraftigt.<br />
44
Ældre, 2003-2020, indeks, <strong>2009</strong> = 100<br />
150<br />
140<br />
65-74 år 75-84 år 85+ år<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 <strong>2009</strong> 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020<br />
Figur 3.6.3 Prognose for ældre.<br />
Kilde: <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong>s befolkningsprognose <strong>2009</strong><br />
45
3.7 Sundhed og forebyggelse<br />
Målsætning<br />
Det overordnede mål med den forebyggende og sundhedsfremmende<br />
indsats i <strong>Regionskommune</strong>n er at understøtte<br />
længere liv og flere gode leveår for alle bornholmere<br />
samt at mindske den sociale ulighed i sundhed<br />
– herunder at understøtte bornholmernes sundhed, gøre<br />
Bornholm til et sted, hvor det er sundt at leve og arbejde<br />
samt at gøre det sunde valg til det lette valg.<br />
Kommunalbestyrelsen vil skabe vilkår og rammer, der<br />
sætter den enkelte i stand til at værne om og styrke egen<br />
sundhed.<br />
Retningslinjer<br />
Nye anlæg eller bygninger til sundhed og forebyggelse<br />
kan indpasse i alle byområder, der i kommuneplanen<br />
er udlagt til institutionsformål/offentlige formål, eller i<br />
områder udlagt til blandede byformål (centerområder<br />
og blandede bolig- og erhvervsområder).<br />
I det åbne land/landzone kan nye sundhedsfremmende<br />
funktioner desuden indpasses i eksisterende bygninger,<br />
herunder overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud<br />
fra en hensyntagen til miljømæssige forhold, rekreative<br />
muligheder m.v.<br />
Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende funktioner<br />
forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne<br />
for landzoneadministration.<br />
For at sikre et stærkt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme<br />
arbejdes der i regionskommunens egen organisation<br />
overalt med indsatser i forhold til de såkaldte<br />
KRAMS-faktorer – forkortelse for kost, rygning, alkohol,<br />
motion og stress.<br />
Redegørelse<br />
Børn, unge og udsatte personer er de primære målgrupper<br />
for regionskommunens forebyggende og sundhedsfremmende<br />
indsats.<br />
Indsatsområder<br />
Forebyggelse og sundhedsfremme er en tværgående<br />
kommunal opgave. Hvilket betyder at:<br />
• alle dele af kommunens organisation mv. skal indtænke<br />
og integrere det sundhedspolitiske indhold i<br />
planlægning, drift og udvikling, i relation til borgere,<br />
brugere og egne medarbejdere<br />
• forebyggelse og sundhedsfremme skal indgå i de forskellige<br />
politiske udvalgs og i kommunalbestyrelsens<br />
beslutninger<br />
• kommunen sætter fokus på sundhed sammen med<br />
eksterne parter og organisationer – herunder erhvervslivet<br />
og fritidsorganisationer<br />
For at understøtte det tværgående arbejde med forebyggelse<br />
og sundhedsfremme har kommunalbestyrelsen<br />
vedtaget en organisering, der understøtter det tværgående<br />
arbejde, bl.a. i form af ’Samordningsudvalget for<br />
forebyggelse og sundhedsfremme’.<br />
Borgerne skal desuden sikres en sammenhængende indsats<br />
på sundhedsområdet på tværs af sektorer.<br />
Kommunalbestyrelsen har indgået en sundhedsaftale<br />
med regionsrådet for Region Hovedstaden vedrørende<br />
de opgaver og indsatser på sundhedsområdet, som<br />
går på tværs af regionen og regionskommunen. Sundhedsaftalen<br />
omfatter samarbejdet mellem sygehuse og<br />
kommuner samt samarbejdet mellem praksissektor og<br />
kommuner. Der er fastlagt seks indsatsområder, som regionsrådet<br />
og kommunalbestyrelsen indgår aftaler om:<br />
• Indlæggelses- og udskrivningsforløb<br />
• Træningsområdet<br />
• Behandlingsredskaber og hjælpemidler<br />
• Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet<br />
forebyggelse<br />
• Indsatsen over for mennesker med sindslidelser<br />
• Opfølgning på rapportering af utilsigtede hændelser<br />
Prioriteringerne og strategien på forebyggelses- og sundhedsområdet<br />
tager udgangspunkt i:<br />
• <strong>Regionskommune</strong>ns sundhedspolitik<br />
• <strong>Bornholms</strong> Sundhedsprofil, jf. Region Hovedstadens<br />
store sundhedsundersøgelse fra 2008<br />
• Sundhedsaftalen mellem regionskommunen og<br />
Region Hovedstaden<br />
• Sundhedsloven<br />
Ifølge regionens sundhedsundersøgelse er bornholmerne<br />
blandt de borgere, som lever mest usundt, og som<br />
46
har flest kroniske sygdomme, dvs. der er flest borgere,<br />
der:<br />
• ryger og dermed udsætter andre – både børn og voksne<br />
– for passiv rygning<br />
• har et risikabelt alkoholforbrug<br />
• spiser usundt<br />
• drikker sodavand med mm. dagligt<br />
• er moderat til svært overvægtige<br />
• har forhøjet blodtryk<br />
• har tre eller flere kroniske sygdomme<br />
Sundhedsundersøgelsen viser ligeledes, at længden af<br />
uddannelse og størrelsen på indkomst spiller en afgørende<br />
rolle for sundheden. Jo længere uddannelse og<br />
jo højere indkomst, jo mindre risikabelt lever man, jo<br />
mindre syg er man, mens man lever, og jo flere år lever<br />
man. Også her hører bornholmerne til i den lave ende.<br />
Den forebyggende indsats ydes i forhold til familier<br />
med småbørn ved besøg i hjemmene, og for børn i skolealderen<br />
ved rådgivningstilbud for børn og unge med<br />
særlige behov.<br />
Samordningsudvalgene omkring 1) <strong>Bornholms</strong> Hospital,<br />
2) Psykiatrisk Center og 3) Psykiatrisk Børneog<br />
ungeambulatorium på Bornholm udgør den organisatoriske<br />
ramme for det tværsektorielle samarbejde på<br />
sundhedsområdet.<br />
Samordningsudvalget for sundhedsfremme og forebyggelse<br />
er den organisatoriske ramme for udmøntning<br />
af kommunalbestyrelsens sundhedspolitik samt<br />
for sundhedsfremme og forebyggelse som tværgående<br />
indsats i <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong>.<br />
På Bornholm er der en række kommunale sundhedsaktører,<br />
herunder bl.a.:<br />
Forebyggelse og Sundhed på Bornholm, der er navnet<br />
på regionskommunens matrikelløse ’sundhedscenter’,<br />
der har med fokus på at understøtte tværgående<br />
samarbejde såvel internt i kommunen som i forhold<br />
til eksterne samarbejdsparter. Foruden fokus på initiativer,<br />
der understøtter sunde rammer og samarbejdet<br />
på tværs, har „Forebyggelse og Sundhed på Bornholm“<br />
fokus på formidling i forhold til sund livsstil via bl.a.<br />
www.brk.dk/sundhedsportalen og sundhedsvejlederen.<br />
Tandplejevirksomheden, som driver fire klinikker<br />
og varetager børne- og ungdomstandpleje samt omsorgstandpleje<br />
for ældre og handicappede.<br />
Tandreguleringsvirksomheden, der varetager visitation,<br />
forebyggelse og behandling af tandstillingsfejl for<br />
børn samt specialtandpleje.<br />
Træningsområdet løftes af virksomheden Hjælpemidler<br />
og Genoptræning, der varetager kommunens forpligtelser<br />
inden for både servicelovens og sundhedslovens<br />
område.<br />
Misbrugsområdet er forankret i virksomheden Psykiatri<br />
og Handicap, der har ansvaret for forebyggelse og<br />
behandling på misbrugsområdet.<br />
Sundhedsplejen er forankret i Børnecenter Bornholm.<br />
Den tværfaglige indsats over for børn og unge med særlige<br />
behov er organiseret gennem deltagelse i tværfaglige<br />
grupper, hvor den sundhedsfaglige viden varetages<br />
ved sundhedsplejerskernes forpligtende medvirken.<br />
47
3.8 Kultur<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsens overordnede vision er at „det<br />
bornholmske kunst- og kulturliv skal være en integreret<br />
og aktiv del af udviklingen af samfundet med vægt på<br />
kvalitet og kreativitet“<br />
Kommunalbestyrelsen vil støtte og videreudvikle de<br />
kulturelle tilbud samt medvirke til at skabe de bedst<br />
mulige rammer for alsidige og kvalitetsbetonede kulturelle<br />
tilbud på Bornholm, således at:<br />
• Bornholm kan tilbyde såvel fastboende som tilrejsende<br />
et rigt, kvalitetsbaseret og synligt kunst- og kulturliv<br />
– hele året.<br />
• Kunst og kultur ikke begrænses til blot en enkelt dimension<br />
af menneskelivet. I menneskets hverdagsog<br />
fritidsliv skal der være et kvalitetsudbud af kunst<br />
og kulturaktiviteter – både i by- og nærmiljøet.<br />
• Det professionelle kunst- og kulturliv er naturligt integreret<br />
i den offentlige service på dagspasnings- og<br />
fritidsområdet, på skoleområdet og på uddannelsesområdet.<br />
• Kunst og kultur understøtter de bornholmske byers<br />
profiler, både i forhold til konkrete aktiviteter og i<br />
selve byrummet.<br />
Retningslinjer<br />
Nye kulturanlæg/-bygninger kan indpasse i alle byområder,<br />
der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/offentlige<br />
formål, eller i områder udlagt til blandede<br />
byformål (centerområder og blandede bolig- og<br />
erhvervsområder).<br />
I det åbne land/landzone kan nye kulturanlæg/-bygninger<br />
desuden indpasses i eksisterende bygninger, her-<br />
under overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud fra en<br />
hensyntagen til miljømæssige forhold, rekreative muligheder<br />
m.v. Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende<br />
anlæg forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne<br />
for landzoneadministration.<br />
Se endvidere afsnit 7.4 om kultur- og fritidsanlæg og afsnit<br />
4.4 om landzoneadministration.<br />
Redegørelse<br />
I forbindelse med projekt Kulturvækst Bornholm vil<br />
der blive udarbejdet et oplæg til en overordnet kulturstrategi<br />
for Bornholm.<br />
Politik<br />
Det bornholmske fritids- og kulturliv har et både omfattende<br />
og varieret udbud af aktiviteter, som støttes af<br />
kommunalbestyrelsen.<br />
<strong>Regionskommune</strong> yder driftsstøtte til de professionelt<br />
drevne kulturinstitutioner og ønsker derigennem at sikre<br />
et fagligt funderet kvalitetsniveau på internationalt<br />
plan.<br />
Der ydes også driftsstøtte til udvalgte foreninger og<br />
mindre institutioner rundt på øen, og kommunalbestyrelsen<br />
ønsker derigennem at sikre, at kulturen formidles<br />
bredt til gavn for lokalsamfundenes trivsel.<br />
Endelig yder regionskommune driftsstøtte til en kulturbusordning,<br />
der i form af gratis transport inden for en<br />
vis ramme sikrer elever i folkeskolen mulighed for at benytte<br />
sig af udvalgte kulturinstitutioners tilbud.<br />
Indsatsområder:<br />
Kulturvækst Bornholm. Projekt Kulturvækst <strong>Bornholms</strong><br />
overordnede formål er – via en strategisk og samlet<br />
indsats – dels at understøtte en udviklingsproces i de<br />
bornholmske kulturinstitutioner og attraktioner og dels<br />
at koble disse tættere på vækststrategien for Bornholm,<br />
således at de i højere grad får mulighed for at bidrage til<br />
væksten på Bornholm – på et ressourcemæssigt menneskeligt<br />
såvel som på et kommercielt niveau – og indbyrdes<br />
opnå et styrket netværk.<br />
Kulturaksen i Rønne. Projektet Kulturaksen er et<br />
strategisk udviklingsprojekt under projekt Kulturvækst<br />
Bornholm. Formålet med projektet er at binde forskellige<br />
kulturtilbud tættere sammen, så der skabes en rute<br />
med aktiv kultur, rekreation og historiske spor med<br />
henblik på flere oplevelser og mere kvalitet i byrummet.<br />
Projektet skal forbedre tilgængeligheden til kulturinstitutionerne<br />
og åbne byens rum til aktiviteter samt formelle<br />
og uformelle mødesteder.<br />
Aksen tager udgangspunkt i kulturinstitutionernes beliggenhed<br />
og går fra Biblioteket over Store Torv til Nørrekås<br />
havn. Projektet er nærmere beskrevet i kommuneplanens<br />
byafsnit om Rønne.<br />
48
Indsatser på kulturområdet planlægges og gennemføres<br />
i samarbejde med foreninger, institutioner og personer,<br />
som er særligt engagerede på kulturområdet.<br />
Kulturelle råd<br />
Kommunalbestyrelsen har nedsat en række råd til at<br />
udmønte kulturpolitikken: Musikrådet, Teaterrådet,<br />
Kunstrådet, Kulturhistorisk Råd og Børne- og Ungekulturrådet.<br />
Rådene har udarbejdet forslag til en politik inden for<br />
hver sit område, og forslagene er samlet til en kulturpolitik,<br />
der er godkendt af Fritids- og Kulturudvalget den 4.<br />
juni <strong>2009</strong>, og som efter en eventuel tilpasning efter en offentlig<br />
høring vil blive fremsendt til godkendelse i kommunalbestyrelsen.<br />
Rådene vil herefter udarbejde handlingsplaner<br />
inden for deres respektive enkelte områder.<br />
Kulturaktiviteter:<br />
Museer. Der findes museer spredt ud over hele øen,<br />
hvoraf de to største er statsanerkendte. Det er <strong>Bornholms</strong><br />
Kunstmuseum i Rø og <strong>Bornholms</strong> Museum i<br />
Rønne, herunder landbrugsmuseet i Melsted, bymuseet<br />
Erichsens Gård og det arbejdende keramikmuseum<br />
Hjorths Fabrik i Rønne. For sidstnævntes vedkommende<br />
arbejdes der på at skaffe midler til at restaurere den<br />
store brænderilænge med indretning af værksteder og<br />
udstillingslokaler. Ud over de statsanerkendte museer<br />
findes føl gende museer/samlinger: Oluf Høst Museet,<br />
Forsvarsmuseet, Gudhjem Museum, Nexø Mu seum,<br />
Stenbrudsmuseet Moseløkken, Martin Andersen Nexøs<br />
Mindestuer, <strong>Bornholms</strong> Tekniske Samling og <strong>Bornholms</strong><br />
Automobilmuseum, hvoraf alle, på nær sidstnævnte,<br />
modtager kommu nal støtte.<br />
Teater. Rønne Theater er Danmarks ældste fungerende<br />
teaterbygning og lægger hus til <strong>Bornholms</strong> Teater (egnsteater),<br />
som producerer professionelle forestillinger på teatret.<br />
<strong>Bornholms</strong> Teater har indgået en fireårig aftale som<br />
egnsteater med stat og kommune for perioden <strong>2009</strong>-12.<br />
Musik. Musikhuzet Bornholm er et regionalt spillested<br />
med her af følgende statsstøtte og kvalitetsrepertoire. Der<br />
er indgået en fireårig aftale med stat og kommune for<br />
perioden <strong>2009</strong>-12. I aftalen ligger også, at Musikhuzet<br />
lægger koncerter ude på øen, bl.a. i Scala Gudhjem og<br />
Frem i Svaneke. <strong>Bornholms</strong> Musik- og Billedskole ligger<br />
ved siden af Musikhuzet i Rønne og rummer desuden<br />
Musikalsk Grundkursus. Musikskolen har decentral<br />
undervisning på enkelte skoler ude på øen. Billedskoleafdelingen<br />
har lokaler på det gamle elværk i Rønne.<br />
Kunstrådet forudsættes brugt som sparringspartner og<br />
høringspart for på denne måde at få en kunstfaglig vurdering.<br />
Kunstrådet opkøber kunst til udlån til institutioner<br />
samt støtter kunstaktiviteter efter ansøgning.<br />
Kunsthåndværk. Kunsthåndværket er en vigtig del af<br />
den bornholmske identitet og har sit største udstillingssted<br />
på Grønbechs Gård i Hasle.<br />
Biblioteker. <strong>Bornholms</strong> Biblioteker har afdelinger i<br />
alle købstæder med hovedbiblioteket i Rønne. Fremtidens<br />
biblioteker på Bornholm vil i større omfang forsøges<br />
baseret på selvbetjening – både i og uden for åbningstiderne.<br />
Fritids- og kulturhuse. I de fleste bornholmske bysamfund<br />
findes der et lokalt samlingssted i form af et<br />
fritids- eller kulturhus, jf. oversigtskortet. For at bidrage<br />
til mulighederne for at fastholde og udvikle livsbetingelserne<br />
overalt på øen understøtter kommunalbestyrelsen<br />
disse fritids- og kulturhuse, der danner ramme om<br />
en mængde lokale kulturaktiviteter. Målsætningen er,<br />
at alle nærmere definerede lokalområder har et hus som<br />
samlings- og mødested.<br />
Her skal Svanekegaarden fremhæves som et egent ligt<br />
kulturhus, idet huset er arrangør inden for alle kunstarter<br />
og desuden også modtager statstil skud.<br />
Oplevelsescentre. De to oplevelsescentre NaturBornholm<br />
og <strong>Bornholms</strong> Middelaldercenter, beliggende i<br />
henholdsvis Aakirkeby og Østerlars, er begge forankrede<br />
i oplevelsesøkonomien og med børn og unge som høj<br />
prioritet. Begge centre har status som videnpædagogiske<br />
aktivitetscentre.<br />
Middelaldercentret arbejder sammen med VisitDenmark<br />
på at udbygge centret og gøre det til en superhelårsdestination<br />
som et Middelalderunivers i form af et<br />
„Historama“.<br />
Film. Der er tre moderne biografer i henholdsvis Rønne,<br />
Gudhjem og Svaneke.<br />
<strong>Bornholms</strong> Kulturuge. <strong>Bornholms</strong> Kulturuge afvikles<br />
årligt den 3. uge i september. Kulturugen er organiseret<br />
som en forening, hvor regionskommunen er repræsenteret<br />
i bestyrelsen.<br />
Frie midler. Størstedelen af de frie midler på kulturområdet<br />
fordeles af de tidligere nævnte råd, som er nedsat<br />
af kommunalbestyrelsen.<br />
49
Puljerne skal ses som igangsættere, hvor initiativtagere<br />
på kulturområdet som et engangstilskud eller over en<br />
kortere årrække skal kunne få hjælp til at afprøve nye<br />
initiativers bæredygtighed. Der vil også være rum for<br />
tværgående kulturinitiativer.<br />
Elværket. Det gamle elværk i Rønne er blevet et populært<br />
sted for afvikling af kulturelle og andre arrangementer.<br />
Kommunen vil derfor foretage en beregning<br />
over de udgifter, der skal til for at lovliggøre en permanent<br />
anvendelse af elværket som alternativt kulturhus.<br />
Der vil derefter blive taget politisk stilling til elværkets<br />
fremtid.<br />
50
3.9 Idræt og fritid<br />
Målsætning<br />
De overordnede mål med kommunalbestyrelsens fritids-<br />
og idrætspolitik er at:<br />
• alle borgere i <strong>Regionskommune</strong>n gennem hele livet<br />
skal have adgang til alsidige og gode idræts- og fritidstilbud.<br />
• foreningerne og det frivillige arbejde skal støttes, og<br />
foreningernes egenart og selvforvaltning skal respekteres.<br />
• idræts- og fritidslivet skal understøtte en positiv<br />
udvikling af det bornholmske samfund og også bidrage<br />
til virkeliggørelse af tankerne om oplevelses-<br />
økonomi som et fundament for den bornholmske<br />
fremtid.<br />
• bredde- og eliteidrætten skal styrke hinanden og give<br />
borgerne gode oplevelser i hverdagen.<br />
Herudover er det et væsentligt mål, at der skal være<br />
gode fritidstilbud til alle uanset køn, alder, social status,<br />
kulturel baggrund eller handicap. Det er derfor målet<br />
at arbejde for at udbygge mangfoldigheden i de nuværende<br />
fritidstilbud og samtidig understøtte og bevare de<br />
eksisterende aktiviteter<br />
Retningslinjer<br />
Nye idræts- og fritidsanlæg kan indpasses i alle byområder<br />
og landzonearealer, der i kommuneplanen er udlagt<br />
til fritidsformål.<br />
I det åbne land/landzone kan nye idrætsfaciliteter desuden<br />
indpasses i eksisterende bygninger, herunder i<br />
overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud fra en hensyntagen<br />
til miljømæssige forhold, rekreative muligheder<br />
m.v. Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende anlæg<br />
forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne<br />
for landzoneadministration.<br />
Se endvidere afsnit 7.4 om kultur- og fritidsanlæg, afsnit<br />
4.4 om landzoneadministration og afsnit 7.5 om rekreative<br />
områder og friluftsliv.<br />
Redegørelse<br />
Fritids- og idrætslivet har stor betydning for det bornholmske<br />
samfund. Ud over borgernes glæde ved aktivt<br />
at deltage i aktiviteter i fællesskab med andre, har fritidsog<br />
idrætslivet en lang række positive samfundsmæssige<br />
aspekter, som kommunalbestyrelsen aktivt vil støtte.<br />
Blandt andet spiller fritids- og idrætslivet en væsentlig<br />
rolle i forhold til folkesundheden, det forebyggende og<br />
sociale arbejde samt turismen og bosætningspolitikken.<br />
Bornholm har et rigt fritids- og idrætsliv med mere end<br />
250 foreninger, som tilbyder en lang række vidt forskellige<br />
aktiviteter. Foreningerne og det frivillige arbejde<br />
udgør et væsentligt og værdifuldt grundelement i<br />
det bornholmske fritidsliv, og denne frivillighed ønsker<br />
kommunalbestyrelsen at styrke. Kommunale tilskud<br />
og beslutninger sætter de overordnede rammer for foreningslivet,<br />
men det er foreningerne og de frivillige, som<br />
selv udfylder rammerne, ligesom foreningerne og borgerne<br />
i meget høj grad har indflydelse på den overordnede<br />
udvikling via Folkeoplysningsudvalget og <strong>Bornholms</strong><br />
Idrætsråd.<br />
Bornholm har en lang række faciliteter til fritids- og<br />
idrætsaktiviteter spredt over hele øen. I de kommende<br />
år skal der udarbejdes en mere langsigtet planlægning<br />
af drift, vedligeholdelse og udbygning af faciliteterne.<br />
Denne planlægning skal ske i konstruktiv dialog med<br />
brugerne.<br />
Fritidslivets positive effekt i forhold til folkesundheden<br />
og det forebyggende og præventive sociale arbejde er væsentlig<br />
og skal styrkes. I den forbindelse skal dialogen og<br />
samarbejdet mellem regionskommunen, foreningerne og<br />
organisationerne styrkes yderligere i de kommende år.<br />
I kraft af sin varierede natur har Bornholm mange gode<br />
muligheder for at dyrke selvorganiserede idræts-, fritidsog<br />
friluftsinteresser. Disse muligheder skal yderligere<br />
udbygges via planlægning, samarbejde mellem myndigheder<br />
og organisationer samt bedre formidling af mulighederne<br />
for brug af naturen.<br />
Indsatsområder:<br />
Faciliteter. Det er kommunalbestyrelsens mål, at der<br />
er tilstrækkelige og velegnede faciliteter til rådighed for<br />
både idrætsforeningerne og den selvorganiserede idræt.<br />
Det betyder at:<br />
• regionskommunen arbejder ud fra en langsigtet planlægning,<br />
så det bliver synligt, hvilke faciliteter der ønskes<br />
på Bornholm i fremtiden,<br />
51
• der så vidt muligt skabes ligestilling mellem brugere af<br />
offentlige og private faciliteter,<br />
• der er adgang til de nødvendige faciliteter i alle lokalområder,<br />
• faciliteterne i videst muligt omfang administreres lokalt,<br />
• aktiviteter for børn og unge prioriteres i forhold til fordeling<br />
af og adgang til faciliteter og<br />
• faciliteter også stilles til rådighed til overnatning ved<br />
stævner og idrætsbegivenheder.<br />
Børn og unge. Børn og unge er den væsentligste målgruppe<br />
for idrætspolitikken. Kommunen skal sætte børn<br />
og unges idrætsdeltagelse på dagsordenen gennem egne<br />
initiativer og initiativer, der støtter op om foreningernes<br />
arbejde. Det betyder at:<br />
• der skal være idrætsfaciliteter i en overkommelig afstand<br />
fra skoler, børnehaver og fritidsordninger,<br />
• det er en væsentlig kommunal opgave at medvirke til<br />
at igangsætte og motivere børn og unge til bevægelse<br />
og fysisk aktivitet samarbejdet mellem idrætsforeningerne<br />
og kommunale institutioner bør intensiveres,<br />
• fysiske aktiviteter bør indgå som en naturlig del af<br />
skolens hverdag og<br />
• uddannelse af kompetente ledere og trænere prioriteres<br />
højt.<br />
Økonomi og tilskud. <strong>Regionskommune</strong>n støtter som<br />
minimum det frivillige foreningsliv i henhold til folkeoplysningslovens<br />
bestemmelser om økonomiske tilskud.<br />
Derudover støtter regionskommunen idrætten på følgende<br />
områder ved at:<br />
• udforme tilskudsregler med stabilitet i tilskuddet og<br />
ligestilling mellem tilskud til haller, klubhus, grønne<br />
områder m.m,<br />
• sikre midler til renovering, udbygning og vedligeholdelse<br />
af eksisterende faciliteter og anlæg, gennem årlige<br />
budgettildelinger,<br />
• yde støtte til etablering af nye faciliteter sker efter princippet<br />
„hjælp til selvhjælp“,<br />
• bidrage til, at bornholmske idrætsudøvere får mulighed<br />
for at dyrke idræt uden for øen og<br />
• idrætten tilføres midler for at udføre forebyggende arbejde.<br />
Eliteidræt. Det skal være både muligt og attraktivt at<br />
dyrke eliteidræt på Bornholm, ligesom det skal være muligt<br />
for den bornholmske elite at deltage i idrætsaktiviteter<br />
uden for øen. Kommunalbestyrelsen vil derfor arbejde<br />
for at:<br />
• mulighederne for at kombinere uddannelse og idræt<br />
styrkes,<br />
• der søges etableret en række støttefunktioner for eliteidræt<br />
– såsom fysioterapeuter, specialtrænere, moderne<br />
træningsfaciliteter, styrketræningsmuligheder, boliger,<br />
sponsorgruppe og fleksible rejsemuligheder,<br />
• mulighederne for at etablere idrætsuddannelser på<br />
Bornholm undersøges – f.eks. i form af en idrætslinje<br />
på gymnasiet og seminariet, idrætscollege, mulighed<br />
for faglig uddannelse, jobmuligheder, stipendier<br />
og sponsorater og<br />
• eliteidrætten understøttes gennem partneraftaler mellem<br />
regionskommunen, erhvervslivet, idrætten og øvrige<br />
interessenter.<br />
Forebyggelse og sundhed. Idrætspolitikken skal medvirke<br />
til, at alle borgere – uanset handicap eller alder –<br />
tilskyndes til at deltage i idrætsaktiviteter med det formål<br />
at styrke borgernes generelle sundhedstilstand. Derudover<br />
kan der iværksættes særlige initiativer i forhold til at<br />
motivere særligt udsatte grupper til at dyrke idræt. Det<br />
betyder at:<br />
• foreningslivet spiller en aktiv rolle i forhold til det forebyggende<br />
og sundhedsfremmende arbejde, og at arbejdet<br />
sker i samarbejde med regionskommunens børnehaver,<br />
skoler og andre institutioner,<br />
• ældre skal have mulighed for at dyrke idræt i dagtimerne<br />
– gerne i lokalområdet,<br />
• regionskommunen undersøger mulighederne for at<br />
etablere en kørselsordning, som sikrer, at socialt udsatte<br />
grupper og ældre kan deltage i foreningsaktiviteter,<br />
• tilskudsreglerne skal justeres i forhold til, at antallet af<br />
ældre i det bornholmske samfund er stigende og,<br />
• tilskudsreglerne justeres i forhold til at styrke de handicappedes<br />
muligheder for at deltage i idrætsforeningernes<br />
aktiviteter.<br />
Oplevelsesøkonomi og idrætsturisme. Kultur- og oplevelsesøkonomi<br />
er den økonomiske gren med størst vækst<br />
i den globale økonomi. Kom munalbestyrelsen vil afdække<br />
mulighederne for at udnytte denne vækst i forhold til<br />
at styrke tilflytningen og den erhvervsmæssige vækst.<br />
Bornholm har et stort potentiale i forhold i udvikling af<br />
idrætsturisme i form af naturen og en række faciliteter og<br />
eksisterende begivenheder at bygge videre på. Og idrætsturisme<br />
kan medvirke til både at udvide turistsæsonen<br />
og at brande Bornholm. Derfor vil kommunalbestyrelsen<br />
arbejde for at:<br />
• udvikle og understøtte eksisterende idrætsbegivenheder,<br />
så de fremmer turismen uden for sæsonen og<br />
medvirker til at brande Bornholm.<br />
• idrætsfaciliteter og -aktiviteter udvikles på en måde<br />
og i en form, så de understøtter tilflytningen til Bornholm.<br />
52
Figur 3.9.1 Idrætsanlæg<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Idrætsanlæg<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Idrætshaller<br />
Svømmehaller<br />
Skyde- og motorbaner<br />
legepladser<br />
53
4.1 Boliger<br />
Målsætning<br />
Byerne skal fungere som helårsbyer med levende bycentre<br />
og attraktive boligområder, som kan tiltrække tilflyttere,<br />
og som understøtter udviklingen af bæredygtige<br />
byer og bymiljøer på hele Bornholm<br />
De eksisterende byområder skal sikres passende muligheder<br />
for boligudbygning, så befolkningstallet og<br />
grundlaget for det lokale fritids-, kultur- og erhvervsliv<br />
så vidt muligt kan fastholdes.<br />
Byernes boligområder skal som udgangspunkt sikres<br />
anvendt til helårsformål. Samtidig skal der i landområderne<br />
og i særlige byområder sikres muligheder for etablering<br />
af fritidsboliger eller bolig nr. to.<br />
Der skal planlægges for nyt støttet boligbyggeri, især i<br />
de største byer og især beregnet for unge og ældre.<br />
Retningslinjer<br />
Arealudlæg til boligformål:<br />
Byområderne og nye arealudlæg til helårsboliger i det<br />
enkelte byområde er vist på figur 2.2.2 og defineret i<br />
kommuneplanens, del 2.<br />
Nyt boligbyggeri skal tilpasses handicappede og ældres<br />
behov, samt andre krav der fremgår af afsnit 4.2 om<br />
byggeri og anlæg.<br />
Boliger i byerne:<br />
Boliger i byområderne skal, under anvendelse af planloven<br />
og boligreguleringsloven, sikres anvendt til helårsbeboelse,<br />
med følgende undtagelser:<br />
• Der kan planlægges for boliger, med henblik på opførelse<br />
og anvendelse som helårsboliger uden bopælspligt<br />
(eller ferieboliger), i særligt afgrænsede områder<br />
på Allinge-, Nexø-, Tejn- og Hasle Havn (se del 2).<br />
• Der kan derudover lokalplanlægges for flexbolig<br />
anvendelse i afgrænsede områder, når der er en særlig<br />
begrundelse for det (jf. landsplanredegørelse<br />
2010).<br />
• Der kan planlægges for husbåde uden bopælspligt i<br />
særligt afgrænsede områder på Hasle Havn (se del 2).<br />
• I Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge kan kommunalbestyrelsen,<br />
efter individuel vurdering, beslutte<br />
at der, ved lokalplanlægning, skal muliggøres etablering<br />
af ferieboliger på øverste etage af bygninger med<br />
mere end 2 etager.<br />
• I mindre byområder tillades etablering af en enkelt<br />
feriebolig i direkte forbindelse med egen helårsbolig.<br />
Ferieboligen må ikke andrage mere end 50 % af det<br />
samlede boligareal på ejendommen, og den tilbageværende<br />
helårsbolig skal være mindst 75 m 2 . Ferieboligen<br />
må ikke efterfølgende udstykkes fra helårsboligen.<br />
De største byområder (Rønne, Nexø, Aakirkeby<br />
og Allinge), samt alle bymidter udlagt til centerformål,<br />
er ikke omfattet af denne mulighed, se planens<br />
rammer i del 2.<br />
• Eksisterende lovlige ferieboliger i byerne tillades kun<br />
udvidet, svarende til helårsboliger i det pågældende<br />
område.<br />
• Ferieboliger i byerne der tages i brug som helårsbolig<br />
mister retten til ferieboliganvendelse (jf. boligreguleringsloven),<br />
og der dispenseres ikke til otiumsophold<br />
eller lignende.<br />
Boliger i landzone:<br />
Etablering og anvendelse af nye boliger i landzone kræver<br />
tilladelse efter reglerne i planlovens kapitel 7 vedr.<br />
landzoneadministration. Der tillades kun nye boliger<br />
som erstatning for eksisterende, og i de afgrænsede byområder<br />
tillades nye boliger kun som helårsboliger ved<br />
„huludfyldning“ langs eksisterende adgangsvej. Yderligere<br />
bebyggelse forudsætter lokalplanlægning, hvorved<br />
et afgrænset byområde kan overføres til byzone.<br />
Eksisterende helårsboliger i landzone, der ligger udenfor<br />
kommuneplanens afgrænsede byområder (se del 2)<br />
kan anvendes til feriebolig (eller 2. bolig uden bopælspligt)<br />
jf. planlovens § 36 stk. 1 nr. 10. Dette gælder dog<br />
ikke i følgende tilfælde:<br />
• Landområder hvor en lokalplan fastlægger krav om<br />
helårsbeboelse (herunder lokalplan 029 vedr. helårsboligformål)<br />
• Helårsboliger på landbrugsejendomme der skal opretholdes<br />
som helårsboliger.<br />
Boliger i sommerhusområder:<br />
Boliger i sommerhusområder skal anvendes til sommerhusformål,<br />
jf. planlovens § 40 og sommerhuslovens bestemmelser.<br />
Ny helårsanvendelse tillades kun i overensstemmelse<br />
med planlovens § 41, vedr. pensionisters ret<br />
til, på visse vilkår, at benytte boliger i sommerhusområder<br />
til otiumsophold.<br />
Eksisterende lovlige helårsboliger i sommerhusområder<br />
der tages i brug som feriebolig/som merhus mister retten<br />
til helårsanvendelse efter 3 år, jf. planlovens § 56, stk. 2.<br />
54
Støttede boliger:<br />
<strong>Regionskommune</strong>ns støttede boligbyggeri, herunder<br />
almennyttige boliger, skal især imødekomme behovet<br />
for boliger til unge og ældre, og de skal indrettes handicapvenligt.<br />
Behovet for nye almene boliger vurderes<br />
løbende, i samråd med øens boligselskaber. Der afholdes<br />
årlige kontaktmøder med boligorganisationerne om<br />
fremtidige boligbehov.<br />
Nyt alment boligbyggeri skal så vidt muligt lokaliseres<br />
i de større byer, med god adgang til offentlig og privat<br />
service. Nye almene boliger kan dog også opføres i de<br />
mindre byområder, når særlige behov taler for det<br />
Nye private andelsboliger kan principielt opføres i alle<br />
byområder, afhængig af boligbehovet.<br />
Bevaring og kulturmiljø:<br />
Bevaringsværdige boligmiljøer sikres primært gennem<br />
bevarende lokalplanlægning.<br />
Byggeri af nye boliger:<br />
Ved nyt byggeri af boliger henvises generelt til de krav<br />
der fremgår af afsnit 4.2 om byggeri og anlæg.<br />
Redegørelse<br />
Boligudbud og boligbehov<br />
Selv om <strong>Bornholms</strong> indbyggertal har været faldende siden<br />
1980 (hvor <strong>Bornholms</strong> havde 47.780 indbyggere),<br />
er der stadig behov for nye boliger. I nedenstående diagram<br />
er vist både antallet af indbyggere (mørkeblå) og<br />
antallet af beboede boliger (lyseblå) gennem de sidste<br />
28 år; dvs. at tomme boliger ikke indgår i statistikken.<br />
Diagrammet i figur 4.1.1 viser, at mens indbyggertallet<br />
faldt med ca. 4.570, steg antallet af beboede boliger<br />
med ca. 2.650.<br />
Antal boliger<br />
24.000<br />
22.000<br />
20.000<br />
18.000<br />
Indbyggertal og antal beboede boliger,<br />
Bornholm, 1981-2008<br />
Beboede boliger Indbyggere<br />
16.000<br />
32.000<br />
1981 1986 1991 1996 2001 2006<br />
Figur 4.1.1. Den faldende husstandsstørrelse<br />
Antal personer<br />
48.000<br />
44.000<br />
40.000<br />
36.000<br />
Boligforbruget pr. indbygger er således steget væsentligt,<br />
især på grund af ændringerne i befolknin gens alderssammensætning,<br />
hvor der på Bornholm er mange<br />
enlige ældre, men også ændringer i familiemønstret<br />
mere generelt spiller ind.<br />
Udviklingen er ikke entydig. Mens antallet af helårs beboede<br />
stuehuse på landet faldet med 23 % pga. strukturændringer<br />
i landbruget, er der især sket en kraftig<br />
stigning i antallet af enfamilieboliger i byerne.<br />
Inden for fritidshuse er stigningen endnu mere markant.<br />
Antallet af fritidsboliger er de sidste 30 år øget<br />
med ca. 37 %, så vi i dag har over 4.000 fritidshuse.<br />
Ændrede boligbehov er generelt udslagsgivende for hvor<br />
der bygges nye boliger, og hvilke boligtyper der bygges.<br />
På Bornholm præges de fleste boligområder af åben lav<br />
bebyggelse, og der er i højere grad end i det øvrige land<br />
tendens til at folk bor i egen bolig.<br />
De ændrede boligbehov udspringer ikke mindst af demografiske<br />
ændringer, med flere ældre og færre børnefamilier.<br />
Langt hovedparten af de nye almene boliger er<br />
af den grund opført i de større byområder, og mange af<br />
dem er søgt indrettet ud fra ældres behov mht. størrelse<br />
og tilgængelighed.<br />
Andelen af lejerboliger øges generelt på Bornholm. I<br />
1987 var 19,2 % af de beboede boliger lejeboliger, mens<br />
andelen i 2007 var øget til 28,6 % (På landsplan er lejeboligandelen<br />
ca. 46 %). I 2007 er der 5.845 beboede lejeboliger<br />
på Bornholm. En stor andel af lejeboligerne er<br />
almene boliger – der var 2095 almene boliger i 2007.<br />
Beboelse af helårsboliger<br />
Ca. 3 ud af 4 personer bor i byerne mens 4 ud af 5 boliger<br />
ligger i byområderne.<br />
Landområdernes relativt billigere boliger tiltrækker<br />
f.eks. en del børnefamilier, men udgør også en fleksibel<br />
del af den eksisterende boligmasse, idet de typisk kan<br />
anvendes til helårsbeboelse uden bopælspligt fordi boligreguleringsloven<br />
ikke gælder i landområder, eller de<br />
tages i brug til ferieboligformål jf. planlovens § 36 stk.<br />
1 nr. 10.<br />
55
Fra 1997 til 2007 er der en stigning i antallet af ubeboede<br />
boliger – fra 1227 (5,8 % af boligmassen) til 1763<br />
(7,9 % af boligmassen). En del af de ubeboede boliger<br />
står til salg, de er dødsboer, er under ombygning, eller<br />
de er af anden lovlig grund ubeboet. En stor del af boligmassen<br />
vil dermed stå ledig på grund af sådanne forhold.<br />
Hertil kommer, at en del boliger på landet står registreret<br />
som ubeboet, fordi man der ikke kan kræve<br />
boliger helårsbeboet.<br />
Der har de sidste år været en øget interesse for at sælge<br />
og erhverve helårsboliger til fritidsformål, især i de<br />
mindre kystbyer. <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> har i<br />
den sammenhæng søgt at sikre at byområder bevares<br />
som helårsområder, dels gennem håndhævelse af bopælspligt<br />
i overensstemmelse med boligreguleringsloven,<br />
dels gennem kommune- og lokalplanlægningen,<br />
der i dag indeholder krav om at alle nye og eksisterende<br />
boliger skal anvendes til helårsbeboelse, med undtagelse<br />
af de særlige situationer der fremgår af retningslinjerne<br />
ovenfor.<br />
I de særlige byområder eller byejendomme hvor kommunalbestyrelsen<br />
har besluttet at tillade boliger anvendt<br />
til feriebolig, uden pligt til fast beboelse, kan boligerne<br />
også anvendes som supplerende helårsbolig/bolig nr. 2<br />
uden at skulle tilmelde sig til folkeregistret. Dette defineres<br />
normalt i gældende lokalplaner for de berørte områder<br />
eller ejendomme.<br />
Arealudlæg til boligformål<br />
1996-2008 blev antallet af helårsboliger på Bornholm<br />
øget med 1.147 (fra 21.079 – 22.226 boliger). Antallet<br />
af parcelhuse blev øget med 554, række-dobbelt huse<br />
med 396 og etageboliger med 525.<br />
Boligmassen forventes de kommende 12 år forøget med<br />
1000-1200 nye boliger (netto).<br />
Der er mulighed for by- og boligudvikling, som kan<br />
understøtte et eksisterende befolkningstal og serviceudbud.<br />
Der er især udlagt nye boligområder i alle større<br />
byer.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ens arealreservationer til nye boliger er<br />
fastlagt inden for rammerne af de statslige udmeldinger<br />
på området, der blandt andet indebærer at byer skal udvikles<br />
„inde fra og ud“, og bagved eksisterende bebyggelse<br />
set i forhold til kysten, idet man så vidt muligt skal<br />
undgå at inddrage nye arealer i kystzonen til byudviklingsformål.<br />
En del ældre arealreservationer fastholdes dog i indeværende<br />
plan, dels fordi det af andre årsager er vanskeligt<br />
at anvise egnede arealer andre steder (trafik, naturinteresser,<br />
m.v.), dels fordi det vurderes at disse arealudlæg<br />
kan bebygges uden væsentlig gene for kystlandskabet.<br />
Dette drejer sig primært om arealer syd for Rønne og<br />
arealer nord for Nexø.<br />
Samtlige boliger på Bornholm 1987 1997 2007<br />
Helårsboliger<br />
Stuehuse til landbrugsejendomme 2643 2.412 2.088<br />
Parcelhuse 10.958 11.143 11.652<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 4.651 5.173 5.539<br />
Etageboligbebyggelse 1.693 1.871 2.302<br />
Kollegier 57 178 221<br />
Anden helårsbeboelse 337 356 389<br />
Helårsboliger i alt 20.339 21.133 22.191<br />
Beboede boliger heraf 18.920 19.906 20.428<br />
Lejerandel af samtlige beboede boliger 3.645 5.027 5.845<br />
Ubeboede boliger 1.419 1.227 1.763<br />
Samtlige helårsboliger - ejerform<br />
Privatpersoner 17.153 16.933 17.198<br />
Almene boliger 1.608 1.894 2.095<br />
A/S, ApS og andre selskaber 359 731 840<br />
Private andelsboliger 123 391 597<br />
Off. myndighed (inkl. kommunalt ejede) 642 542 472<br />
Ejerlejligheder 252 386 644<br />
Uoplyst 202 256 345<br />
Fritidshuse/sommerhuse i alt 3.290 3.742 3.898<br />
Figur 4.1.2<br />
56
Arealreservationer til boligudvikling fremgår af figur<br />
2.2.2 i afsnit om centerstruktur. Det skønnes at arealerne<br />
svarer til det behov der forventes at være for boligudbygning<br />
de næste 12 år.:<br />
Indsatsområder<br />
Den fremtidige befolkningsudvikling indebærer at især<br />
behovet for ældrevenlige helårsboliger i byområderne<br />
må forventes øget i de kommende år.<br />
Der skal fokuseres på de muligheder der opstår for at<br />
omdanne gamle erhvervsområder til boligformål. Dette<br />
er muligt i enkelte havne, hvor den oprindelige erhvervsaktivitet<br />
er ophørt (se afsnit om havne).<br />
I mange byområder er mulighederne for „huludfyldning“<br />
og byomdannelse ved at være udtømt. En del centrale<br />
byområder skal forbeholdes detailhandel og andre<br />
centerfunktioner, og de eksisterende ubebyggede grønne<br />
områder ønskes i reglen bevaret.<br />
Der ses en stigende efterspørgsel efter attraktive byggegrunde,<br />
større byggegrunde og byggegrunde der giver<br />
mulighed for andre former for byggeri end traditionelle<br />
parcelhuse. Der ses også et voksende behov for handicapvenlige<br />
boliger, mere energiøkonomiske boliger og<br />
nye boligområder præget af en nutidig arkitektur. Disse<br />
ønsker er ofte vanskelige at imødekomme i ældre lokalplanlagte<br />
områder, hvor kravene er fastlagt ud fra en<br />
anden tids tankegang og idealer. I fremtidige lokalplaner<br />
skal det derfor løbende overvejes, hvordan nye boligområder<br />
skal indrettes, så de ændrede behov og ønsker<br />
imødekommes bedre. (Se afsnit 4.2 om byggeri og<br />
anlæg).<br />
En af forudsætningerne for at fastholde befolkningen,<br />
og samtidig sikre at der sker tilflytning udefra, er at<br />
man bevarer de attraktive boliger og bymiljøer der allerede<br />
findes. Her har den hidtidige bevarings og byfornyelsesindsats<br />
været af afgørende betydning, dels i form<br />
at lokalplanlagte bevaringsområder, dels i form af større<br />
områdefornyelsesprojekter, hvor indsatsen er rettet mod<br />
mere omfattende bydelsforbedringer. Se afsnit om kulturmiljøer.<br />
En anden forudsætning for at fastholde attraktive bymiljøer<br />
og befolkning er at eksisterende helårsboliger<br />
fastholdes til helårsformål, så byerne ikke ligger døde<br />
hen om vinteren, når turisterne er væk fra øen. Det er<br />
derfor fortsat vigtigt at fastholde helårsbeboelse for at<br />
opretholde et socialt liv i byerne og for at understøtte<br />
forretningslivet, men det er samtidig også vigtigt for<br />
at understøtte turismen. Kommunens hidtidige administration<br />
af helårsbeboelse vil derfor fortsætte konsekvent,<br />
med uformindsket styrke.<br />
Det offentligt støttede boligbyggeri findes overvejende<br />
koncentreret i de større byområder, især som huludfyldninger<br />
eller som byomdannelse, hvor gamle<br />
erhvervsejendomme m.v. er bygget om til især ældrevenlige<br />
helårsboliger. For de ældre er der ofte klare fordele<br />
forbundet med nærhed til det centrale byområdes<br />
udbud af offentlig og privat service og gode offentlige<br />
transportmuligheder. Disse muligheder nær bycentrene<br />
er i dag begrænsede.<br />
I de kommende år skal der de næste år foretages store<br />
investeringer i nye, større og mere tidssvarende plejecentre<br />
for ældre. Der skal etableres nye plejeboliger for<br />
ældre i byområderne Rønne (60 nye boliger), Nexø (17<br />
nye boliger), samt et antal i Aakirkeby og Hasle. En del<br />
ældre plejehjem nedlægges i den forbindelse og ombygges<br />
til andre formål.<br />
57
4.2 Byggeri og anlæg<br />
Målsætning<br />
<strong>Bornholms</strong>k byggeri skal være kendetegnet ved høj arkitektonisk<br />
og håndværksmæssig standard, tilpasset de<br />
bymiljøer og de landskaber det indgår i.<br />
Nyt byggeri og nye anlæg udformes med fokus på arkitektur,<br />
miljø og energihensyn samt tilgængelighed.<br />
Retningslinjer<br />
Arkitektur:<br />
Der skal udformes en særlig arkitekturpolitik som fastlægger<br />
mål, indsatsområder og metoder til fremme af<br />
bedre arkitektur på Bornholm.<br />
Tilgængelighed<br />
Nyt byggeri, og tilhørende udenomsarealer, skal udformes<br />
med særlig hensyntagen til gangbesværede og handicappede.<br />
Parkering, herunder handicapparkering, skal etableres i<br />
overensstemmelse med „Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer<br />
på Bornholm“.<br />
Miljø<br />
Spildevandanlæg skal udformes i overensstemmelse<br />
med spildevandsplanen.<br />
Afledning af vand fra tage og andre overflader skal så<br />
vidt muligt føres til faskiner eller naturlige recipienter.<br />
Ved samlet bebyggelse, herunder lokalplanlægning af<br />
sådanne, bør det overvejes at etablere „vådområder“ der<br />
bidrager til områdets rekreative kvaliteter.<br />
I planlægningen for lavtliggende havneområder og andre<br />
oversvømmelsestruede områder fastlægges sokkelkote<br />
på minimum 1,8 m(DV90).<br />
Energi<br />
Alt nybyggeri samt planlægning for sådant, skal som udgangspunkt<br />
udføres som lavenergihuse. Dog fraviges kravet<br />
når der foreligger særlige bevaringsmæssige hensyn.<br />
Lavenergibyggeri tillades udført med alternative opvarmningsformer,<br />
og skal ikke nødvendigvis tilsluttes<br />
fjernvarmeforsyning.<br />
Redegørelse<br />
Arkitektur<br />
I foråret 2007 blev regeringens arkitekturpolitik offentliggjort<br />
under overskriften: „Arkitekturnation Danmark,<br />
rammer for liv - rammer for vækst.“ Samtidig<br />
blev kommunerne opfordret til at udarbejde kommunale<br />
arkitekturpolitikker. Med vedtagelse af den Regionale<br />
udviklingsplan 2008 „Visioner om det gode liv på<br />
Bornholm“ ønsker kommunalbestyrelsen, at øen skal<br />
tilføres nye boligformer og ny arkitektur gennem arkitekturpolitik.<br />
Arkitekturen er udtryk for skiftende tiders livsmåder<br />
og holdninger. Den er med til at give vort samfund<br />
identitet, og den udgør samtidig en væsentlig del af den<br />
kulturarv, som vi overlader til de kommende generationer.<br />
Arkitektur er de fysiske omgivelser som danner rammerne<br />
om vore liv, herunder bygninger, bebyggelser,<br />
byer, haver, havne, parker, landskaber og infrastruktur.<br />
Arkitektur kan tilføre værdi både for den enkelte og<br />
for samfundet, og giver nye muligheder for udfoldelse,<br />
deltagelse og debat. Men arkitekturpolitikken kan også<br />
være en aktiv strategi der kan bidrage til øget vækst og<br />
velfærd, på lige fod med andre politikker i regionskommunen.<br />
Indsatsområde:<br />
<strong>Regionskommune</strong>n vil i den kommende periode arbejde<br />
med en kommunal arkitekturpolitik, der skal indeholde<br />
visioner og mål for området.<br />
En ny arkitekturpolitik skal sikres et bred opbakning<br />
blandt borgere og erhvervsliv på Bornholm. I arbejdet<br />
hermed inddrages repræsentanter fra forskellige foreninger<br />
og organisationer på Bornholm i et projektarbejde,<br />
der skal sætte fokus på arkitektur i byer og på<br />
landet på Bornholm.<br />
Der skal arbejdes bredt med videreudvikling af nybyggeri<br />
samtidig med at man sikrer bevaringsværdige<br />
by- og kulturmiljøer på Bornholm, og der skal arbejdes<br />
med at formidle viden og nye metoder og med at<br />
engagere øens borgere i den faglige debat om arkitektur.<br />
Det ventes, at en ny arkitekturpolitik følges op med aktiviteter,<br />
der kan inspirere til arkitektonisk kvalitet på<br />
58
Bornholm – f.eks. workshops, udstillinger, foredrag,<br />
udgivelser m.v.<br />
Tilgængelighed<br />
Tilgængelighedskrav administreres generelt i overensstemmelse<br />
med Bygningsreglementets krav. Disse<br />
tilgængeligheds krav skal overholdes ved opførelse og<br />
indretning af ny bebyggelse samt ved væsentlige ombygninger<br />
eller anvendelsesændringer.<br />
Der stilles f.eks. krav om:<br />
• Niveaufri adgang ved alle yderdøre og til elevator i<br />
bygningens adgangsetage.<br />
• Handicaptoilet i offentligt tilgængelige bygninger.<br />
• Elevator i etagebygninger over 2 etager.<br />
• Ledelinjer for svagtseende, publikumspladser for kørestolsbrugere<br />
i offentligt tilgængelige lokaler.<br />
Indsatsområde:<br />
I forbindelse med ny lokalplanlægning skal det sikres,<br />
at tilgængelighedskrav indarbejdes i den samlede planlægning<br />
for nye områder, herunder at områdernes vej og<br />
stianlæg m.v. kan benyttes af gangbesværede og handicappede<br />
personer.<br />
Parkering<br />
Kommunalbestyrelsen har fra <strong>2009</strong> nedlagt 3 tidligere<br />
p-fonde og de dertil knyttede vedtægter, for nogle af de<br />
større byområder. De oprindelige vedtægter var utidssvarende<br />
med forskellige regler for p-anlæg som ikke<br />
kunne løse de aktuelle p-problemer..<br />
Kommunalbestyrelsen har <strong>2009</strong> vedtaget nye retningslinjer<br />
for parkeringsanlæg der skal anvendes i byggesagsbehandling<br />
og i lokalplanlægningen. Parkeringsreglerne<br />
fastlægger normer for hvor og hvor mange p-pladser<br />
der skal etableres (biler, handicapparkering og cykler<br />
m.m.). Retningslinjerne gælder for hele Bornholm, men<br />
kravene afhænger af lokalisering og funktion.<br />
For de tætteste byområder gælder der lempede krav til<br />
etablering af p-pladser (zone 1). Alle andre områder<br />
omfattes af de normale krav til parkeringsanlæg, herunder<br />
at parkering normalt skal kunne etableres på egen<br />
grund (zone 2).<br />
Reglerne vedrører kun nye anlæg af parkeringspladser,<br />
hvorimod brugen af p-anlæg mht. tidsbegrænsninger<br />
og lign. fastlægges i den kommunale „Parkeringsordning“.<br />
I kommuneplans generelle rammedel er det fastlagt<br />
hvilke rammeområder der omfattes af parkeringszone 1<br />
(Se i øvrigt retningslinjer for parkeringsanlæg på regionskommunens<br />
hjemmeside).<br />
Indsatsområde<br />
Parkeringsreglerne forventes evalueret hvert 4 år, i forbindelse<br />
med kommuneplanrevisioner. Her skal det<br />
vurderes om retningslinjerne fortsat fungerer efter hensigten,<br />
eller om de skal justeres mht. zone-afgrænsninger<br />
eller andre forhold.<br />
Spildevand/overfladevand<br />
Håndteringen af spildevand reguleres i henhold til regionskommunens<br />
Spildevandsplan 2005-2012 med<br />
tillæg. Det overordnede mål i planen er at bortskaffe<br />
spildevand og overfladevand fra bebyggelser på en miljømæssigt<br />
forsvarlig og effektiv måde.<br />
Ifølge planen skal overfladevand i videst muligt omfang<br />
holdes adskilt fra spildevandet for at reducere behandlingsomkostningerne<br />
og forbedre effektiviteten på renseanlæggene.<br />
Ved nybyggeri, stilles der derfor krav om<br />
lokal, privat håndtering af overfladevandet hvor det er<br />
praktisk gennemførligt. Overfladevand kan afledes til<br />
nedsivning eller til en nærliggende naturligt eller kunstigt<br />
vådområde. Tilsvarende krav vil kunne stilles til<br />
eksisterende bebyggelser ved tillæg til spildevandsplanen<br />
i forbindelse med renovering af ældre enstrengede<br />
kloaksystemer.<br />
I planlægningen for lavtliggende havne- og byområder<br />
(f.eks. Rønne og Nexø havne) stilles krav om en mindste<br />
Sokkelkote på 1,8 m DV90 (DV90=Dansk vertikal<br />
reference 1990 udgør et beregnet gennemsnitligt havvandstandsniveau,<br />
der varierer i forhold til lokalområde).<br />
Kravet skal tage højde for den vandstandsstigning der<br />
forventes, herunder stormflodssituationer. Kystdirektoratet<br />
regner med at en fremtidig vandstandsstigning på<br />
mellem 18 og 59 cm frem til år 2100. Kystdirektoratets<br />
nugældende krav til sokkelhøjde er 1,17 m DV90, og<br />
kommuneplanens retningslinje for sokkelkotehøjde er<br />
derfor fastlagt ud fra den værst tænkte prognose. Vandstandsstigning<br />
skønnes at få en begrænset betydning på<br />
Bornholm, da meget få by- og havneområder ligger under<br />
2m højdekurven.<br />
Indsatsområder:<br />
Planlægning der omfatter afledning af overfladevand til<br />
recipienter og etablering af kunstige recipienter, herunder<br />
nye sø-anlæg m.v., foretages ud fra en vurdering af<br />
de naturlige afløbsmuligheder i et område, og sammenholdes<br />
med de evt. rekreative muligheder dette giver.<br />
59
I planlægningen for andre byområder kan der, udover<br />
krav til bortledning af overfladevand, tilsvarende stilles<br />
krav om sokkelhøjder, eller om at der ikke kan etableres<br />
kælder, vurderet i forhold til en evt. risiko for oversvømmelse.<br />
Da der forventes en øget nedbørsmængde i fremtiden,<br />
vil der i den fremtidige lokalplanlægning for nye<br />
boligområder skulle tages særlig højde herfor, baseret på<br />
konkrete risikovurderinger af det enkelte område.<br />
Energi<br />
Kommunen vil i fremtidige lokalplaner indføre krav<br />
om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse<br />
(jf. Planloven § 21 a). Desuden fastlægges generelle<br />
rammebestemmelser i kommuneplanen der kan<br />
håndhæves med bygningsreglementet, i områder som<br />
ikke omfattes af lokalplaner.<br />
Vi skal reducere vores forbrug af energi, og en stor del<br />
heraf kommer fra opvarmning af boliger og andre bygninger.<br />
Der skal derfor tages hensyn til energiforbrug<br />
når vi bygger nyt og bygger om.<br />
En kommunal satsning på lavenergihuse vil både give<br />
udfordring, udvikling og muligheder for byggebranchen<br />
og for uddannelsen af håndværkerne.<br />
Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der opfylder<br />
bygningsreglementets til enhver tid gældende energirammer<br />
for lavenergibygninger. Frem til 2015 findes<br />
„lavenergibygning klasse 2015“ (som derefter vil være<br />
den almindelige standard), og fra 2015 ventes en ny lavenergi<br />
klasse 2020.<br />
Der tages dog særlige hensyn til ombygningsprojekter<br />
for bevaringsværdige bygninger, hvor alle krav om lavenergi<br />
ikke altid skal opfyldes.<br />
Efter varmeforsyningsloven kan huse udført som lavenergihuse<br />
ikke kræves tilsluttet fjernvarmeanlæg.<br />
Lavenergihuse har en anden arkitektur end de traditionelle<br />
bornholmske huse. Der kan derfor være en konflikt<br />
i at tilpasse lavenergihuse i byområder med bevarende<br />
lokalplaner. Krav om lavenergibyggeri kan derfor<br />
fraviges, når der foreligger særlige bevaringsmæssige<br />
hensyn.<br />
Indsatsområder:<br />
Krav om lavenergibyggeri skal følges op med information<br />
og vejledning til de, der skal bygge og bo i de nye boligområder.<br />
Forsøg flere steder i landet har vist, at det er muligt at<br />
skabe god arkitektur med øget komfort og samtidig tilgodese<br />
de energimæssige sparehensyn. Det forudsætter,<br />
at de projekterende tidligt inddrager de aspekter, der<br />
har konsekvenser for energiforbruget i nybyggeriet. Arkitekturpolitik<br />
vil derfor også omhandle energi- og miljøaspekter.<br />
Det at energikravene og lavenergiklasserne skærpes i<br />
etaper skal sikre, at bygherrer, rådgivere, entreprenører<br />
og håndværkere får en mulighed for at følge med udviklingen.<br />
60
4.3 Kommunale bygninger<br />
Målsætning<br />
Det er Kommunalbestyrelsens mål at sikre:<br />
• Energi- og miljørigtigt kommunalt byggeri, som forbillede<br />
for andet byggeri på Bornholm.<br />
• En god og professionel drift og vedligeholdelse af<br />
kommunens bygninger til gavn for brugerne.<br />
• At energiaftaler respekteres og at der opnås en reduktion<br />
af energiforbrug og CO2-udledning i de kommunale<br />
bygninger.<br />
Retningslinjer<br />
Der iværksættes energibesparende foranstaltninger og<br />
driftsoptimering, f.eks. etablering af fjernvarme og styringer<br />
i kommunale bygninger, finansieret af eksisterende<br />
energipuljer i <strong>2009</strong>-2010.<br />
Der gennemføres lovpligtig Energimærkning, EMO,<br />
af alle kommunale bygninger over 60 m 2 i <strong>2009</strong>-2010.<br />
Rentable energibesparende foranstaltninger, som fore-<br />
slås i Energimærkningsrapporterne, indskrives prioriteret<br />
i 10-årige vedligeholdelsesplaner.<br />
Der udarbejdes en handlingsplan der skal afdække og<br />
beskrive det potentiale, der ligger i fremtidige investeringer<br />
for energibesparende foranstaltninger og CO2<br />
neutrale løsninger i de kommunale bygninger.<br />
Redegørelse<br />
<strong>Regionskommune</strong>s bygningsmasse omfatter 365 ejendomme<br />
med et samlet etageareal på ca. 250.000 m 2 og<br />
udgør ca. 4 % af øens totale bygningsmasse.<br />
Indsatsområder:<br />
Professionel Ejendomsdrift<br />
Der er udarbejdet strategi for indførelse af Professionel<br />
Ejendomsdrift, som værktøj til at optimere overtagelse<br />
af udvendige drift og vedligeholdelse af de kommunale<br />
bygninger.<br />
Teknik og Miljø vil, gennem frivillige aftaler med de<br />
øvrige kommunale virksomheder, løbende overtage<br />
drift og den udvendige vedligeholdelse af den kommunale<br />
bygningsmasse i perioden frem til udgangen af<br />
2011. Ultimo <strong>2009</strong> har Teknik og Miljø overtaget ca.<br />
15% af de kommunale ejede bygninger.<br />
Bæredygtigt byggeri<br />
Nyt byggeri skal udføres i overensstemmelse med retningslinjerne<br />
i afsnit 4.2. Byggeri og Anlæg.<br />
Der skal desuden, for at sikre bæredygtighed i kommunalt<br />
nybyggeri, fastlægges niveau for bæredygtig projektering<br />
for følgende parametre:<br />
• Bygningsform og -geometri<br />
• Sol orientering<br />
• Vindretning og læforhold<br />
• Klimazoneopdelt bygning<br />
• Åbenhed og lukkethed ift. optimering af solens lys<br />
og varme<br />
• Energieffektiv samt miljøvenlig konstruktion<br />
• Grønne tage<br />
• Regnvand<br />
• Indeklima<br />
• Miljørigtige materialer<br />
• Dagslys/kunstlys<br />
• Teknik, automatik og styring.<br />
• CO2 neutral varmeforsyning/varmekilde<br />
• Vedligeholdelsesvenlige grønne arealer<br />
Der skal arbejdes for, at disse parametre bliver til konkrete<br />
bestemmelser for kommende kommunalt byggeri.<br />
Teknik & Miljø skal inddrages i alle nye kommunale<br />
bygningsprojekter fra program/projekteringsfase for at<br />
sikre dette.<br />
Energibesparelser<br />
<strong>Regionskommune</strong>n arbejder i overensstemmelse med<br />
følgende aftaler:<br />
• „Klimakommuneaftale“ med Danmarks Naturfredningsforening,<br />
hvor <strong>Regionskommune</strong>n forpligter<br />
sig til at reducere kommunens C02 udledning med 3<br />
% pr. år frem til 2025.<br />
• Aftale mellem KL og Energiministeriet om realisering<br />
af energibesparelser i kommunerne, hvor arbejdsindsats<br />
evalueres i forhold til adfærd, drift og<br />
bygningsmæssige energibesparelser. Dette skal udføres<br />
igennem energiledelse og udarbejdelse af Energimærkninger<br />
inden 2012.<br />
• „Kurveknækkeraftale“ med EL-Sparefonden som<br />
indebærer at der skal spares 10% på elforbruget i<br />
de kommunale bygninger i forhold til forbruget fra<br />
2006. Dette skal opnås inden december 2010.<br />
61
Der er afsat en energipulje på 1 million kr. pr. år i <strong>2009</strong><br />
og 2010. Øvrige større tiltag skal vurderes i sammenhæng<br />
med den kommende handlingsplan.<br />
I september <strong>2009</strong> var ca. 80 % af de kommunale virksomheders<br />
energiforbrug registreret.<br />
Der arbejdes løbende på at registrere det samlede energiforbrug<br />
i de kommunale virksomheder, for at styrke<br />
den løbende driftsstyring og kvalitetssikre energiledelsen.<br />
Det forventes at en ny strategi for energiledelsen implementeres.<br />
Ud fra de månedlige indberetninger af energiforbruget<br />
i de kommunale virksomheder, skal der<br />
foretages en årlig opgørelse over <strong>Regionskommune</strong>ns<br />
samlede energiforbrug og CO2-udledning. Denne indsats<br />
vil desuden være et stort bidrag til den adfærdsændring<br />
som der lægges op til i Agenda 21.<br />
62
4.4 Landzoneadministration<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsens mål for landzoneadministration<br />
samt for lokalplanlægning af afgrænsede byområder<br />
i landzone er:<br />
• At understøtte visionen om en afbalanceret udvikling,<br />
der sker med respekt for <strong>Bornholms</strong> særegne natur,<br />
for øens befolkning og dens levende by- og landmiljøer.<br />
• At skabe en positiv udvikling i landdistrikterne ved<br />
at medvirke til at skabe gode rammer for bosætning,<br />
erhvervsliv og friluftsliv i landområderne og samtidig<br />
sikre landbrugets produktionsvilkår.<br />
• At <strong>Bornholms</strong> attraktive natur- og landskabsområder<br />
skal kunne benyttes samtidig med at der værnes<br />
om natur- og landskabsinteresser.<br />
• At hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i<br />
det åbne land.<br />
• At sikre kvalitet og udvikling i de mindre bysamfund<br />
i landzone gennem lokalplanlægning, herunder fastlægge<br />
en klar afgrænsning mellem by- og landzone.<br />
Retningslinje<br />
Der er udarbejdet særlige retningslinjer for landzoneadministrationen<br />
for at sikre at hovedformålet med zoneinddelingen<br />
og landzonebestemmelserne og ovenstående<br />
mål opfyldes.<br />
Retningslinjerne beskriver, hvad der normalt kan forventes<br />
tilladelse til i landzone, og hvad der normalt kan<br />
forventes afslag på i landzone, opdelt i følgende emner:<br />
1. Udstykning<br />
2. Helårsboliger<br />
3. Ferie- og fritidsboliger<br />
4. Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende<br />
5. Erhverv<br />
6. Butikker<br />
7. Institutioner og lignende<br />
8. Tekniske anlæg<br />
9. Ændret anvendelse af ubebyggede arealer<br />
10. Camping- og lejrpladser<br />
11. Kultur- og fritidsanlæg<br />
12. Friluftsliv<br />
Der henvises til disse retningslinjer.<br />
Afgrænsede byområder<br />
De afgrænsede byområder i landzone kan ved lokalplanlægning<br />
overføres til byzone idet den endelige afgrænsning<br />
af byzoneområderne fastlægges i forbindelse<br />
med lokalplanlægningen.<br />
Sommerhusaftaleområde<br />
Sommerhusaftaleområderne og landsplandirektivsområder<br />
for sommerhuse i landzone kan ved lokalplanlægning<br />
overføres til sommerhusområde.<br />
Redegørelse<br />
Retningslinjer for landzoneadministration<br />
Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af Miljøministeriets<br />
vejledning om landzoneadministration<br />
fra 2002 se www.brk.dk/landzoneadministration, præcedens<br />
fra domstolene og Naturklagenævnet, hidtidig<br />
praksis i kommunen, målsætningerne i kommuneplanen,<br />
samt visionerne i den regionale udviklingsplan<br />
2008 og kommuneplanstrategien 2008.<br />
Landzoneadministration generelt<br />
Landzonebestemmelserne findes i §§ 34 - 38 i lov om<br />
planlægning. Ifølge bestemmelserne opdeles hele landet<br />
i byzone, sommerhusområde og landzone, se afsnit 2.1.<br />
I landzone kræves der med visse undtagelser landzonetilladelse<br />
til:<br />
• Udstykning<br />
• Ny bebyggelse<br />
• Ændret anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede<br />
arealer<br />
Landzonebestemmelserne er ikke et egentligt planlægningsværktøj,<br />
men bestemmelserne skal modvirke<br />
byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse<br />
og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at<br />
egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed<br />
for det gennem kommune- og lokalplanlægningen.<br />
Zoneinddelingen skaber derved en klar og værdifuld<br />
grænse mellem by og land, hvorved blandt andet naturog<br />
kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonfl ikter<br />
undgås.<br />
63
Landzonen skal primært friholdes for anden (uplanlagt)<br />
bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af<br />
landbrug, skovbrug og fiskeri.<br />
Landzonebestemmelserne er således af central betydning<br />
for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative<br />
interesser og beskyttelse af areal og naturressourcer og<br />
et vigtigt virkemiddel til sikring af gennemførelsen af<br />
den sammenfattende fysiske planlægning.<br />
Som det fremgår, skal man ved landzoneadministrationen<br />
varetage nogle meget brede (og ofte modsatrettede)<br />
hensyn.<br />
Disse hensyn kan opdeles i almene samfundsmæssige<br />
hensyn (planlægningsmæssige hensyn) og konkrete forhold<br />
Almene samfundsmæssige hensyn<br />
Disse hensyn, som er helt grundlæggende for de intentioner,<br />
der ligger bag planloven, er temmelig abstrakte og<br />
har ikke nødvendigvis direkte relation til de konkrete<br />
forhold i marken i den enkelte sag.<br />
Da de almene samfundsmæssige hensyn i deres natur<br />
ikke konstateres på „stedet“, er det ofte svært for en ansøger<br />
at forstå baggrunden for et eventuelt afslag, der<br />
er begrundet i disse forhold. Det er således karakteristisk<br />
for sager af denne art, at den enkelte sag ikke er ret<br />
stor og ikke i sig selv volder særlig stor skade. Men hvis<br />
der er mange sager, og hvis alle ansøgninger blev gennemført,<br />
ville det være ødelæggende for de almene samfundsmæssige<br />
hensyn.<br />
Hensigten er således, at kommuneplanlægningen ikke<br />
efterhånden gennemhulles ved enkeltstående tilladelser,<br />
der måske hver især kan synes rimelige og forsvarlige,<br />
men som samlet set kan være i strid med intentionerne i<br />
den sammenfattende fysiske planlægning.<br />
De almene samfundsmæssige hensyn kommer blandt<br />
andet til udtryk via kommuneplanen. Det er således<br />
vigtigt, at administrationen af konkrete sager følger den<br />
fysiske planlægning op og ikke medvirker til en svækkelse<br />
heraf. Det gælder såvel hensynet til de offentlige<br />
og private investeringer som til selve planlægningens<br />
troværdighed.<br />
Konkrete forhold<br />
Ud over at tage almene samfundsmæssige hensyn i afgørelser<br />
efter planlovens § 35 skal der også tages udgangspunkt<br />
i en konkret vurdering af de faktiske forhold<br />
i marken.<br />
Denne konkrete vurdering baseres blandt andet på<br />
kommuneplanens målsætninger og retningslinjer for<br />
det pågældende område (f.eks. særligt landbrugsområde,<br />
særligt naturområde eller interesseområde for naturbeskyttelse)<br />
sammenholdt med de konkrete forhold i<br />
den pågældende sag.<br />
Blandt de konkrete forhold kan nævnes:<br />
• hensyn til jordbrugserhvervet<br />
• landskabelige hensyn<br />
• naturbeskyttelsesmæssige hensyn<br />
• rekreative hensyn<br />
• miljøbeskyttelsesmæssige hensyn<br />
• hensyn til udnyttelsen af råstofressourcerne<br />
• trafikale hensyn<br />
• kulturhistoriske hensyn<br />
• bevaringshensyn<br />
• eventuelle individuelle hensyn og hensyn til naboer<br />
Tilladelse - eventuelt på vilkår - skal meddeles, når det<br />
ansøgte efter en konkret vurdering af de stedlige forhold<br />
findes foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne<br />
skal varetage.<br />
Kommunalbestyrelsen skal i vurderingen af de enkelte<br />
ansøgninger om landzonetilladelse udøve et konkret<br />
skøn inden for de rammer som findes i lovgivningen og<br />
i planlægningen. Kommunalbestyrelsen får med den<br />
konkrete vurdering lejlighed til i hvert enkelt tilfælde at<br />
vurdere det ansøgte, dels i relation til de stedlige forhold<br />
og dels i relation til de forskellige samfundsmæssige interesser<br />
i arealanvendelsen som myndighederne inddrager<br />
i planlægningen.<br />
Afgrænsede byområder i landzone<br />
I landzone findes små bysamfund, eller samlede bebyggelser<br />
der ikke er lokalplanlagte, enkelte ligger i direkte<br />
tilknytning til byzone. Disse er i kommuneplanen defineret<br />
som „afgrænset byområde“. (jf. kommuneplanens<br />
rammedel)<br />
Bebyggelse i et afgrænset byområde skal normalt ske<br />
som udfyldende bebyggelse inden for det pågældende<br />
byområdes grænser, medmindre byområdet i kommuneplanen<br />
er udpeget til at modtage en vis begrænset<br />
vækst.<br />
På Bornholm findes der afgrænsede byområder beliggende<br />
i landzone ved følgende byområder: Allinge,<br />
Arnager, Bakkerne Bådehavn, Balka, Bodilsker Skole,<br />
Grisby, Hasle, Kanegårdsvej, Kannikegærdet, Klemensker,<br />
Knudsker, Nexø, Olsker, Pedersker, Poulsker,<br />
Rutsker, Rø, Rønne, Sahara, Sigtemøllevej, Skagelfal-<br />
64
det, Stenseby, Tejn, Østerlars, Vestermarie, Østermarie,<br />
Aakirkeby, Årsballe.<br />
De afgrænsede byområder i landzone kan ved lokalplanlægning<br />
overføres til byzone. Den endelige afgrænsning<br />
af byzoneområderne fastlægges i forbindelse<br />
med lokalplanlægningen så der skabes en naturlig afgrænsning<br />
mellem land og by.<br />
Lokalplanlægningen kan evt. erstatte enkeltsagsbehandlingen<br />
efter landzonebestemmelserne, hvis lokalplanerne<br />
udformes med en tilstrækkelig detaljeringsgrad.<br />
Sommerhusaftaleområder<br />
Sommerhusaftaleområder, er samlet sommerhusbebyggelser,<br />
der er etableret på grundlag af en tilladelse efter<br />
by- og landzoneloven, efter den tidligere bygge- og byplanlovgivning<br />
eller efter fredningsdeklarationer.<br />
Der findes i alt 9 sommerhusaftaleområder ved: Sorthat,<br />
Arnager, Boderne, Sømarken på Sydbornholm og<br />
Listed. Disse områder er omfattet af deklarationer der<br />
regulerer byggeriet. Sommerhusaftaleområderne ønskes<br />
overført til sommerhusområde ved lokalplanlægning,<br />
blandt andet for at lette landzoneadministrationen for<br />
områderne. Det skal drøftes med de statslige myndigheder,<br />
om en lokalplanlægning kan komme i strid med<br />
planlovens § 5b hvorefter nye sommerhusområder ikke<br />
må udlægges i kystnærhedszonen.<br />
Herudover er der et område ved Bølshavn, der er udlagt<br />
ved landsplandirektiv, som endnu ikke er lokalplanlagt.<br />
65
5.1 Veje<br />
Målsætning<br />
Den trafikale infrastruktur skal sikre gode og trafiksikre<br />
vejforbindelser mellem de bornholmske byer og trafikale<br />
knudepunkter.<br />
Vejnettet skal vedligeholdes og udbygges under hensyntagen<br />
til økonomi, miljø, trafiksikkerhed, bæredygtighed,<br />
landskab, æstetik fremkommelighed og nye trafikformer,<br />
f.eks. herunder el-biler og andre energivenlige<br />
køretøjer<br />
Indsatsen for trafiksikkerheden skal afpasses efter de<br />
vedtagne målsætninger i Trafiksikkerhedsplan 2008 for<br />
årene indtil 2013.<br />
Ved ændret anvendelse af havnearealer og/eller af arealer<br />
i bycentrum, der medfører nedlæggelse af parkeringspladser,<br />
skal der som minimum etableres et tilsvarende<br />
antal et andet sted i tilknytning til bycentrum.<br />
Det regionale cykelvejnet skal fortsat udbygges med sikkerhed<br />
for øje, og som en understøttelse af turisterhvervet<br />
på Bornholm.<br />
Bornholm gøres til et af de overordnede større mål i<br />
Europa for cykelturister.<br />
Retningslinjer<br />
Vejnettet<br />
Vedligeholdelse og udvikling af det bornholmske vejnet<br />
prioriteres i henhold til gældende klassificering af vejnettet<br />
i overordnede veje og lokale veje.<br />
159<br />
159<br />
Statsvej<br />
Overordnet vej<br />
Lokal vej<br />
158<br />
158<br />
• Smedegårdsvejen der udvides til at være en forbindelsesvej<br />
mellem Ibskervej - Aarsdalevej.<br />
Miljø<br />
Ved anlæg, drift og vedligeholdelse af veje og stier skal<br />
der i vid udstrækning tages hensyn til miljøet. Det gælder<br />
bl.a. i forhold til støj, grundvand, fauna og flora.<br />
Ved valg af materialer til vejbygning og vejvedligeholdelse<br />
skal der tages hensyn til både økonomi, miljø og<br />
bæredygtighed.<br />
Støj. Ved planlægning og udlæg af arealer til boligformål<br />
og andre støjfølsomme formål og ved planlægning<br />
af nye vejanlæg nær eksisterende støjfølsomme områder<br />
skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj<br />
normalt respekteres.<br />
38<br />
38<br />
Grundvand. <strong>Regionskommune</strong>n benytter ikke pesticider<br />
til ukrudtsbekæmpelse langs kommunens veje, stier<br />
og pladser.<br />
Ved vintervedligeholdelse (saltning) vil det blive tilstræbt<br />
ved hjælp af ny teknologi og materiel at benytte<br />
så lidt salt som muligt under hensyntagen til trafiksikkerheden.<br />
Figur 5.1.1. Veje<br />
Nye veje. Se kortbilag 2<br />
Der planlægges anlæg af nye omfartsveje/fordelings veje<br />
ved:<br />
• Rønne omfartsvej (reserveret areal),<br />
• Rønne havn (ved <strong>Bornholms</strong>trafikken),<br />
• Nexø (reserveret areal) og<br />
Fauna og flora. Græsmejning og øvrig vedligeholdelse<br />
af de grønne arealer langs veje og stier vil blive foretaget<br />
ud fra en samlet vurdering af de økonomiske,<br />
sikkerhedsmæs sige og miljømæssige forhold.<br />
66
Cykelvej<br />
Cykelveje<br />
Det bornholmske cykelvejnet skal fortsat udbygges, og<br />
linjeføringen gennem byerne skal forbedres. Cykelvejnettet<br />
skal på sigt udbygges med mindre lokalruter.<br />
Strækningerne mellem Gudhjem og Helligdommen og<br />
mellem Nexø og Aarsdale færdiggøres.<br />
Trafiksikkerhed<br />
Trafiksikkerhedsplan 2008 ligger til grund for målsætningen<br />
og indsatsen for trafiksikkerhedsarbejdet på<br />
Bornholm frem til 2013.<br />
Figur 5.1.2. Cykelveje<br />
Redegørelse<br />
Vejnettet<br />
Det bornholmske vejnet udgør i alt 1.099 km. Vejstrækningen<br />
fra Rønne til Nexø (del af rute 38) er overgået<br />
til staten ved kommunalreformen i 2007.<br />
Statsvejene uden for bymæssig bebyggelse er adgangsbegrænsede<br />
og der skal søges om en dispensa tion ved<br />
en ændret eller udvidet anvendelse af byudviklingsområderne<br />
i hvert enkelt tilfælde.<br />
Der er udarbejdet en klassificering af hele det bornholmske<br />
vejnet i overordnede veje og lokale veje, se nedenstående<br />
kort eller kortbilag 1. Klassificeringen skal danne<br />
grundlag for en mere specifik prioritering inden for en<br />
række vejtekniske emner, såsom belægninger, skiltning<br />
og vejvisning, trafiksikkerhed, fremkommelighed, æstetik,<br />
vintertjeneste, rastepladser, adgangsforhold, faste<br />
genstande, belysning, særlig servicevejvisning mv.<br />
Prioriteringen er foretaget for vintertjeneste, asfaltbelægning<br />
og særlig servicevejvisning.<br />
Der er udarbejdet en samlet bruttoliste over anlægsønsker<br />
på vejnettet, indeholdende ønsker om vejudvidelser,<br />
krydsreguleringer, anlæg af rundkørsler mv.<br />
Prioriteringen af ønskerne er foretaget i forbindelse med<br />
udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplan 2008 og i forbindelse<br />
med den årlige budgetlægning.<br />
Miljø<br />
Som udgangspunkt skal Miljøstyrelsens vejledende<br />
grænser for støj overholdes når der planlægges for nye<br />
boligområder og lignende støjfølsomme formål.<br />
Overholdelse af de anførte støjgrænser bør principielt<br />
ske ved afstandsdæmpning eller afskærmning. I særlige<br />
tilfælde, f.eks. ved sanering i eksisterende byområder,<br />
kan de foran anførte støjgrænser fraviges under forudsætning<br />
af, at der ved bygningsisolering sikres indendørs<br />
støjniveau på maksimalt 30 dB(A).<br />
Arealanvendelse<br />
Rekreative områder i åbent land,<br />
sommerhusområder mv.<br />
Boligområder og rekreative områder i<br />
byområde<br />
Offentlige formål<br />
(hospitaler, skoler m.v.)<br />
Liberale erhverv<br />
(hoteller, kontorer m.v.)<br />
Maks.<br />
dB(A)<br />
Figur 5.1.3. Grænser for støj fra veje. Miljøstyrelsens vejledning nr.<br />
4/2007, „Trafikstøj i boligområder“.<br />
53<br />
58<br />
58<br />
63<br />
67
Nye veje<br />
De i retningslinjerne nævnte planlagte veje anlægges<br />
som følge af følgende forhold:<br />
• Omfartsvej ved Rønne: For at aflaste den stigende<br />
trafik i Rønne by, anlægges en omfartsvej/fordelingsvej<br />
omkring Rønne, der kan fordele trafikken<br />
fra de sydlige, østlige og nordlige indfaldsveje fra<br />
hele øen. Omfartsvejen er en vejforbindelse mellem<br />
Nordre Ringvej og Østre Ringvej over Rabækken og<br />
langs DGI-anlægget.<br />
• Vejforhold til og fra Rønne Havn: Færgeforliget<br />
som træder i kraft i 2011 vil medføre en øget trafikbelastning<br />
til og fra Rønne Havn. Dette vil bevirke<br />
en ændring i ud- og indkørselsforholdene fra havnearealerne<br />
og øge kravene til vejforbindelserne mellem<br />
havnen og omfartsvejen.<br />
• Omfartsvej ved Nexø: For at aflaste den stigende<br />
trafik i Nexø by og skabe bedre og mere trafiksikre<br />
vejforbindelser til skolen og idrætsanlægget, anlægges<br />
en omfartsvej/fordelingsvej omkring Nexø. Vejen<br />
anlægges umiddelbart uden for byen og fordeler<br />
trafikken fra sydlige, vestlige og nordlige indfaldsveje<br />
fra hele øen.<br />
• Udvidelse af forbindelsesvej mellem Ibskervej og<br />
Aarsdalevej: For at færdiggøre omfartsvejen omkring<br />
Nexø by udvides Smedegårdsvejen så den indgår<br />
i en samlet omfartsvej omkring Nexø.<br />
Vejnettet i og gennem de større byer hænger nøje sammen<br />
med den fremtidige bystruktur og trafiksaneringer<br />
og skal her indgå som en helhed, bl.a. i forbindelse med<br />
helhedsorienterede byfornyelser.<br />
Cykelveje<br />
Cykelstier anlægges for at sikre de bløde trafikanter og<br />
vil løbende blive udbygget og forbedret indenfor de<br />
økonomiske rammer der bliver stillet til rådighed.<br />
Cykelvejnettet skal være med til at understøtte det bornholmske<br />
turisterhverv og <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong><br />
har derfor besluttet at lave en udviklingsplan for <strong>Bornholms</strong><br />
Cykelveje og produkterne omkring dem.<br />
Udviklingsplanen skal medvirke til at fastholde og udbygge<br />
<strong>Bornholms</strong> førerposition som cykelø. Dette skal<br />
ske igennem en bred vifte af initiativer, der giver såvel<br />
bornholmere som turister en forbedret oplevelse af øens<br />
mangeartede byer og specielle natur.<br />
regional vækst i et udkastområde, der har behov for<br />
økonomisk vækst.<br />
Trafikplan for Rønne<br />
Rønne by vil i de nærmeste år blive berørt at større trafikale<br />
ændringer som følge af blandt andet det nye Færgeforlig<br />
2011 og den nye Ringvej ved Rønne.<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> har derfor udarbejdet et<br />
forslag til en samlet Trafikplan for Rønne der beskriver<br />
trafikarbejdet over de næste 10 år.<br />
Formålet med trafikplan for Rønne er at skabe en målrettet<br />
og fremtidssikret strategi for Rønnes overordnede<br />
vejnet, der sikrer sammenhæng mellem den fremtidige<br />
trafikintensitet, vejnettets belastning og kommunens<br />
byudviklingsinteresser.<br />
Planens formål er ligeledes at lette trafikafviklingen til<br />
og fra Rønne, øge tilgængeligheden og forstærke sammenhængen<br />
mellem byens institutioner og handelsområder.<br />
Trafiksikkerhed<br />
Der er udarbejdet en Trafiksikkerhedsplan 2008, der<br />
ligger til grund for målsætningen og indsatsen for trafiksikkerhedsarbejdet<br />
på Bornholm frem til 2013.<br />
For at forbedre ulykkesstatistikkens anvendelse til en<br />
systematisk sortpletudpegning på de overordnede veje<br />
ønsker kommunalbestyrelsen at inddrage uheldsregistreringen<br />
på <strong>Bornholms</strong> Hospital.<br />
Der foregår løbende en overvågning af vejnettet med<br />
hensyn til særlig uheldsbelastede strækninger eller<br />
kryds. Samtlige politianmeldte trafikuheld registreres<br />
løbende i en ulykkesstatistik, og der gennemføres systematiske<br />
trafiktællinger på det overordnede vejnet.<br />
Derudover opsættes der fartvisere („du kører nu“) på<br />
strækninger hvor regionskommunen, politiet eller trafikanter<br />
og beboere registrerer særlige hastighedsproblemer.<br />
Der er et tæt samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed<br />
og andre vejbestyrelser med hensyn til landsdækkende<br />
kampagner (skoleveje, hastighed mv.). Der<br />
foregår et løbende samarbejde med politiet om trafiksikkerhed,<br />
afmærkning og skiltning.<br />
Planen vil bruge cyklen som værktøj til at skabe en øget<br />
68
5.2 Havne<br />
Målsætning<br />
Der skal skabes rammer for at fastholde og udvikle det<br />
store aktiv, de bornholmske havne er for Born holm,<br />
bornholmere og turister.<br />
Projekter til udvidelse, udvikling samt større renoveringsopgaver<br />
skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.<br />
Retningslinjer<br />
Der tillades ikke etablering af nye havne eller mari naer<br />
ud over de, der indgår i denne plan.<br />
De største erhvervshavne, Rønne Havn og Nexø<br />
Havn<br />
Rønne Havn er et delvist kommunalt ejet aktieselskab.<br />
Havnen skal varetage den altovervejende del af<br />
trafikhavnsopgaverne med gods-, krydstogt- og passagertrafik,<br />
og havnen skal kunne udvikles i overensstemmelse<br />
med de trafikale behov. Der skal skabes bedre<br />
forhold for krydstogtsturisme, og ad gangsfor holdene<br />
til færgerne skal forbedres. Et rekreativt miljø omkring<br />
og syd for Sdr. Bådehavn skal udbyg ges.<br />
Der skal planlægges for en ændring af de trafikale forhold<br />
omkring trafikhavnen og for de havnearealer der i<br />
kommuneplanen er udlagt til an dre byformål.<br />
Nexø Havn skal varetage de opgaver, der er forbun det<br />
med fiskerierhvervets behov. Der muliggøres en gradvis<br />
ændring af erhvervsarealer til andre erhvervs formål eller<br />
evt. helårs-boligformål i det omfang, de erhvervsmæssige<br />
funktioner ophører eller ændres. To områder er defineret<br />
som byomdannelsesområde (se rammer for lokalplanlægning<br />
- 202.BL.03 og 202.BL.04).<br />
De mindre erhvervshavne, Hasle Havn (inkl. Vang<br />
Pier), Tejn Havn, Allinge Havn, Gudhjem Havn, Listed<br />
Havn, Svaneke Havn, Aarsdale Havn, Snogebæk<br />
Havn, Bakkerne Havn og Arnager Havn.<br />
I alle havne kan der foregå erhvervsmæssig aktivitet,<br />
herunder fiskerirelaterede aktiviteter, ligesom de også<br />
kan anvendes som fritidshavne, til lystbåde og joller.<br />
Der kan desuden tillades mindre service- og fritidsformål,<br />
der naturligt kan indpasses i havnene.<br />
I nogle af havnene kan der foregå passager- og godstransport<br />
i mindre omfang (herunder passager færger til<br />
Sverige og Christiansø samt lokale tur både).<br />
I Hasle er der udlagt område til husbåde.<br />
I nogle af havnene kan det ved lokalplanlægning tillades,<br />
at en del af havnenes erhvervsområder anven des<br />
til helårs-boligformål i det omfang erhvervsakti viteten<br />
ophører, evt. at der alternativt etableres et fritids-boligområde.<br />
Enkelte af disse havneområder er defineret<br />
som byomdannelsesområder (se rammer for lokalplanlægning<br />
for Hasle, Tejn og Al linge).<br />
I de ældre havneområder skal der generelt tages hen syn<br />
til de eksisterende kulturmiljøer, når der indpas ses nye<br />
aktiviteter og bygninger.<br />
Ved arealplanlægning skal der tages højde for vinteropbevaring<br />
af både. Dette kan mange steder ske på parkeringspladser,<br />
da sæsonerne ikke er sammenfal dende.<br />
Der skal ved udlæg af arealer til ny anvendelse være opmærksomhed<br />
på risikoen for „privatisering“ af havnearealer.<br />
Der skal således fortsat gives mulighed for offentlig<br />
færdsel langs grænserne mellem hav og land og<br />
bagved liggende arealer, således at der skabes velindrettede<br />
offentlige rum til rekreative formål i alle havne.<br />
Småbåds- og fritidshavne, Nørrekås Havn, Nørresand,<br />
Sandvig Havn, Teglkås Havn, Helligpeder Havn,<br />
Vang Havn, Hammer Havn, Kampeløkke Havn, Melsted<br />
Havn, Bølshavn Havn, Vigehavn, Sdr. Hammer<br />
Jollehavn, Balka Havn og Boderne Havn.<br />
Havnene kan kun anvendes til fritidsformål, herun der<br />
lystbåde- og jollehavne, og til erhvervsfiskeri i meget begrænset<br />
omfang. Der skal kunne opføres servicefaciliteter,<br />
herunder klubhuse mv.<br />
Et område syd for Nørrekås kan bl.a. anvendes til formål<br />
som turist- eller kulturcenter. I de øvrige havne kan<br />
der kun etableres nye aktiviteter eller ud vides eksisterende<br />
aktiviteter, hvis de har direkte til knytning til havnenes<br />
brug som fritidshavne eller re kreative områder.<br />
Anløbssteder<br />
Anløbssteder tillades kun anvendt som hidtil, og der<br />
kan ikke etableres nye anløbssteder med faste anlæg eller<br />
nye bygninger.<br />
69
Figur 5.2.1 Havne<br />
Hammer Havn<br />
<br />
Sandvig Havn<br />
<br />
<br />
Kampeløkke Havn<br />
Allinge Havn<br />
Vang Havn<br />
Vangpieren<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Teglkås Havn<br />
<br />
Helligpeder Havn<br />
Hasle Havn<br />
Tejn Havn<br />
<br />
Nørresand Havn<br />
<br />
<br />
Gudhjem Havn<br />
Melsted Havn<br />
Bølshavn<br />
<br />
Listed Havn<br />
<br />
Vigehavn<br />
<br />
Svaneke Havn<br />
Nørrekås Havn<br />
<br />
Rønne Havn<br />
<br />
Aarsdale Havn<br />
Nexø Havn<br />
<br />
Arnager Havn<br />
<br />
Boderne Havn<br />
<br />
<br />
<br />
Sdr. Hammer Jollehavn<br />
Balka Havn<br />
Snogebæk Havn<br />
<br />
Bakkerne Bådehavn<br />
<br />
<br />
<br />
Større erhvervshavne<br />
Mindre erhvershavne<br />
Småbåds- og fritidshavne<br />
70
Redegørelse<br />
Der er i alt 27 havne på Bornholm, som kategorise res<br />
som havne i planlægningen. Derudover findes en lang<br />
række mindre anløbssteder.<br />
Bornholm har som ø-samfund altid været afhængig af<br />
søfart og fiskeri, og øen har siden oldtiden været præget<br />
heraf. De fleste ældre byområder er anlagt ved kysten,<br />
med let adgang til havet og egnede lan dingspladser. De<br />
fleste egentlige havneværker blev dog først etableret mod<br />
slutningen af det 19. århund rede, hvor både fiskeriet og<br />
søtransporten ændrede karakter. Havnene blev anlagt i<br />
takt med lokale be hov og muligheder og var i de mindre<br />
byer primært fiskerihavne og i købstæderne primært trafikhavne<br />
til betjening af handelsflåden.<br />
I dag er vilkårene ændret. Gods- og færgetransport i høj<br />
grad koncentreret i Rønne Havn. Men fiskeriet er også<br />
ændret, og mange mindre havne har i dag mistet hele eller<br />
en stor del af deres oprindelige fiskeri. Mange gamle<br />
havneområder fungerer i dag mere som turisthavne end<br />
som fiskerihavne.<br />
De strukturelle ændringer indebærer også, at man planlægningsmæssigt<br />
må sondre mellem forskellige kategorier<br />
af havne, alt efter deres udviklingsmæssige muligheder.<br />
I 2005 blev der vedtaget et tillæg nr. 7 til regionplan<br />
2001, hvor der blev redegjort for de en kelte havne og deres<br />
udviklingsmuligheder. Disse muligheder er indarbejdet<br />
i kommuneplanens ram mer for lokalplanlægning.<br />
De største erhvervshavne<br />
Udviklingsbetingelserne for de største havne er forskellige.<br />
Rønne Havn har en styrke som regionalt trafikhavn,<br />
Nexø er øens største fiskerihavn. Der er fortsat god mulighed<br />
for erhvervsmæssig ud vikling i disse havne.<br />
De mindre erhvervshavne<br />
De mindre erhvervshavne kan karakteriseres ved, at de<br />
har mistet en stor del af deres oprindelige funkti oner.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en gør det muligt at erstatte en del af de<br />
oprindelige fiskeriaktiviteter med andre formål, herunder<br />
formål med tilknytning til fritid og turisme.<br />
Småbåds- og fritidshavne<br />
Småbåds- og fritidshavne er egentlige lystbådehavne eller<br />
havne, der helt har mistet deres betydning som fiskerihavne.<br />
Selvom de afgrænses som havneområ der i<br />
planlægningen, kan de som regel kun anvendes til fritidsaktiviteter,<br />
og mange af dem er underlagt krav i forbindelse<br />
med bevarende lokalplaner og fredninger eller<br />
strandbeskyttelse.<br />
Anløbssteder<br />
Anløbssteder omfatter små private moleværker og slæbesteder,<br />
som ikke defineres som egentlige havne, og som<br />
heller ikke afgrænses som havneanlæg i planlægningen.<br />
Anløbsstederne kan kun anvendes og vedligeholdes som<br />
fritidsanlæg i det åbne land.<br />
Strandbeskyttelse<br />
Enkelte mindre erhvervshavne og flere småbåds- og fritidshavne<br />
er omfattet af strandbeskyttelse. Ifølge naturbeskyttelsesloven<br />
må der ikke foretages ændring af de<br />
bestående forhold inden for et strand beskyttet område,<br />
herunder ændring af bebyggelse, beplantning, skel eller<br />
benyttelse. Der er dog, jf. § 15, mulighed for at fravige et<br />
egentligt forbud mod be byggelse, hvis der er tale om havneanlæg<br />
og tilhø rende landarealer, som ved lokalplan er<br />
udlagt til havneformål.<br />
Indsatsområder<br />
I forbindelse med at <strong>Bornholms</strong>trafikkens færgeka pacitet<br />
øges skal der etableres nye opmarchfelter og forbindelsesvej<br />
til færgehavnsområdet.<br />
Den trafikale betjening af hele havneområdet skal ses<br />
og planlægges i sammenhæng med den fremtidige planlægning<br />
for et areal syd for Nørrekås lystbåde havn (101.<br />
E.07), samt den del af det tidligere hav neområdet ved<br />
Ndr. Kystvej, der er udlagt til center formål (101.C.08).<br />
Det skal overvejes, om der kan gives tilladelse til autocampere<br />
på udvalgte havne, da en sådan tilla delse vil give<br />
en ny kundegruppe som på Øland<br />
Kommunalbestyrelsen vedtog i <strong>2009</strong> „Udviklings plan<br />
for Nexø havn og by“. Indsatsplanen skal danne grundlag<br />
for den videre planlægning i området, ikke mindst<br />
vedrørende havnens byomdannelsesområder.<br />
I 2008 udskrev regionskommunen med støtte fra Real-<br />
Dania en åben idékonkurrence for Allinge, Hasle, Nørrekås<br />
og Aarsdale havne. Der skal, bl.a. med udgangspunkt<br />
i havnekonkurrencen, arbejdes med udvikling og<br />
planlægning for havneområder i Nørrekås, Allinge og<br />
Hasle, og arbejdes videre med udvikling af havneområder<br />
i Tejn og evt. andre havneområder med potentielle<br />
udviklingsmuligheder.<br />
Det overvejes at etablere et udviklingsselskab til at forestå<br />
udviklingsarbejdet for udvalgte havneområ der.<br />
71
5.3 Kollektiv trafik<br />
Målsætning<br />
Den kollektive trafikplanlægning skal baseres på og understøtte<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong>s centerstruktur<br />
og være et godt alternativ til den individuelle trafik.<br />
Mellem Rønne og øens største byer (handels-, serviceog<br />
erhvervsbyerne) skal der være direkte og hurtige forbindelser,<br />
der i videst muligt omfang er koordineret<br />
med færge og flyforbindelser.<br />
Retningslinjer<br />
I den fysiske planlægning og anden planlægning der vedrører<br />
bymæssige ændringer og vejanlæg, skal der tages<br />
hensyn til alle trafikarter, herunder den kollektive trafik.<br />
Mellem Rønne og øens største byer baseres forbindelserne<br />
i videst muligt omfang på timedrift. Mellem de største<br />
byer indbyrdes tilstræbes også direkte forbindelse, men<br />
omstigning (med beskeden ventetid) kan dog accepteres.<br />
Mellem <strong>Bornholms</strong> Lufthavn og adresser på Bornholm<br />
tilstræbes en teletaxibetjening tilpasset aktuelle rutefly<br />
suppleret med kollektiv trafikforbindelse på udvalgte<br />
tidspunkter.<br />
Kørslens fordeling over dagene skal tilgodese bolig-arbejdssted-trafik,<br />
bolig-skoletrafik og trafik til/fra færgeforbindelserne<br />
i videst muligt omfang.<br />
Redegørelse<br />
Trafikselskabet BAT har administreret den kollektive<br />
trafik på Bornholm siden 1982. Trafikselskabet er en<br />
virksomhed i <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> med ansvar<br />
for den almindelige rutekørsel og andre trafi kopgaver,<br />
der er henlagt til virksomheden.<br />
Den kollektive trafikbetjening omfatter dels en busbaseret<br />
betjening på ruter (BAT), dels en bilbaseret betjening<br />
fra dør til dør (HandyBAT) samt endelig en betjening<br />
af regionskommunens institutioner i et lukket<br />
trafiksystem.<br />
Den busbaserede betjening skal sikre et velfungerende<br />
rutebusnet for de borgere og gæster på øen, som dagligt<br />
eller lejlighedsvis har behov for et alternativ til den individuelle<br />
transport.<br />
Den bilbaserede betjening er først og fremmest et tilbud<br />
til dem, der ikke er i stand til at bruge den almindelige<br />
kollektive busbetjening, enten fordi de lider af fysiske<br />
handicaps eller bor uhensigtsmæssigt i forhold til<br />
busruterne.<br />
Lufthavnsbetjeningen, der drives af <strong>Bornholms</strong> Taxa på<br />
telebusvilkår uden tilskud, tilbyder transport mellem<br />
adresser på Bornholm og <strong>Bornholms</strong> Lufthavn i forbindelse<br />
med indenrigsflyenes ankomst og afgang. Derudover<br />
betjener rutebusser udvalgte tidspunkter.<br />
Øresundsforbindelsen og DSB Intercitytog imellem<br />
København og Ystad parallelt med Bornholmerbussen<br />
har sammen med hurtigfærgen skabt et såkaldt trafikspring<br />
– dvs. en væsentlig stigning i trafikken – siden<br />
sommeren 2000. Det er trafikselskabets håb, at denne<br />
trafikforøgelse kan bibringe til fastholde og udbygge<br />
det hidtidige serviceniveau.<br />
BAT’s regionale køreplanlægning koordineres med<br />
<strong>Bornholms</strong>trafikken for at sikre optimal udnyttelse buspark<br />
og for at tilvejebringe højest mulige serviceniveau<br />
for øens mange tilrejsende, så denne gruppe ikke anser<br />
det som en nødvendighed at medbringe eget transportmiddel<br />
under deres ophold.<br />
Fremtidig udvikling<br />
Et fortsat fald i indbyggertallet, herunder skole- og uddannelsessøgende,<br />
kan berøre trafikselskabets indtjening<br />
og i sidste ende den service, selskabet kan tilbyde.<br />
En fortsat centralisering af bl.a. uddannelsesinstitutioner<br />
vil som en afledt konsekvens betyde øget transport,<br />
hvoraf en væsentlig del skal afvikles af den kollektive<br />
trafik.<br />
Indsatsområder<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at:<br />
• Reducere energiforbrug i den offentlige transport.<br />
• Mulighederne for kollektiv transport og etablering af<br />
parkering i randzonen af bycentre, undersøges med<br />
henblik på at mindske trafikbelastning.<br />
Alle nyinvesteringer i rullende materiel skal forbedre<br />
energiudnyttelse og forbrug. Derudover skal adgangsforhold<br />
i nyindkøbte busser tilgodese at alle brugergrupper<br />
kan få let adgang.<br />
72
6.0 Erhverv<br />
Målsætning<br />
Det er kommunalbestyrelsens målsætning at tilbyde<br />
optimale rammebetingelser for at drive og etablere virksomhed<br />
på Bornholm.<br />
I kommuneplanlægningen skal det sikres at der skabes<br />
fysisk mulighed for etablering og udvikling af erhvervsvirksomheder<br />
på Bornholm.<br />
Retningslinjer<br />
Infrastruktur og arealudlæg<br />
<strong>Bornholms</strong> infrastruktur skal understøtte udviklingen<br />
af færgebetjeningen til og fra Bornholm, gennem etablering<br />
og udbygning af veje, havneanlæg m.v. der sikrer<br />
effektive muligheder for transport af varer og mennesker.<br />
Der skal i princippet være arealer til rådighed for alle<br />
virksomhedstyper, vurderet i forhold til en realistisk<br />
forventning om behovet.<br />
Beliggenhed af arealer og virksomheder<br />
Større erhvervsvirksomheder, herunder virksomheder<br />
med særlige beliggenhedskrav, skal primært etableres<br />
i de største byer (primært Rønne, men også Nexø,<br />
Aakirkeby og Allinge), i områder der er udlagt til erhvervsformål.<br />
Erhvervsområder udlægges i tilslutning<br />
til eksisterende hovedadgangsveje, med god trafikale<br />
tilgængelighed og med god offentlig trafikbetjening.<br />
Der skal altid sikres en afklaring af miljøhensyn ved<br />
planlægningen, herunder lokalplanlægningen, af erhvervsarealer<br />
– såvel af hensyn til virksomhedernes investeringssikkerhed<br />
som af hensyn til brugen af arealer<br />
der grænser op til erhvervsarealerne.<br />
Ved udlæg af arealer til andre byformål eller virksomheder,<br />
skal der sikres en sådan afstand til forurenende<br />
virksomheder eller risikovirksomheder, at der ikke op-<br />
står støj, lugt og andre forureningsgener, og desuden<br />
sådan så der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige<br />
forhold (se desuden afsnit 9.4 om miljøtekniske og støjende<br />
anlæg og afsnit 9.5 om særlige virksomheder).<br />
I ældre udbyggede erhvervsområder, som fastholdes til<br />
erhverv, skal det i tilfælde af ændret anvendelse så vidt<br />
muligt sikres, at der ikke opstår forringede vilkår for<br />
drift og videreudvikling af områdets øvrige virksomheder.<br />
Mindre erhvervsvirksomhed der kan etableres uden væsentlig<br />
gene for omgivelserne, herunder service og videnserhverv,<br />
kan lokaliseres i byområder udlagt til<br />
blandede bolig- og erhvervsformål eller i centerområder,<br />
hvor de f.eks. kan bidrage til den generelle udvikling af<br />
byliv og turisme. Vedrørende detailhandel, se afsnit 6.2.<br />
Vedrørende erhvervslokalisering i havneområder , se afsnit<br />
5.2 om havne.<br />
Erhvervsvirksomheder kan desuden tillades indrettet i<br />
nedlagte landbrugsejendomme jf. planlovens § 37 (se<br />
afsnit 4.4 om landzoneadministration)<br />
Eksisterende hoteller og andre overnatningsfaciliteter i<br />
byerne og i det åbne land skal så vidt muligt fastholdes<br />
og understøttes (se afsnit 7.1 om hoteller, 7.2 om sommerhuse<br />
og 7.3 om campingpladser).<br />
Redegørelse<br />
I kommunalbestyrelsens vision er det understreget, at<br />
det bornholmske samfund skal kunne uddanne, tiltrække<br />
og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, der<br />
efterspørges af øens eksisterende og nye virksomheder<br />
og som dermed sikres grundlag for økonomisk vækst.<br />
I dialog med de relevante myndigheder vil kommunalbestyrelsen<br />
arbejde for:<br />
• At Bornholm i lighed med de øvrige landsdele kan<br />
løse sine regionale opgaver<br />
• At tilbyde gode vilkår for uddannelse og kompetenceudvikling<br />
gennem hele livet<br />
• At færgebetjeningen til og fra Bornholm sker til fordel<br />
for fastboende, gods og turister<br />
• At tidssvarende it-forbindelser sikrer forbindelse med<br />
omverdenen<br />
Bornholm er formelt en del af Region Hovedstaden,<br />
men har gennem erhvervsfremmeloven fået særstatus,<br />
som giver mulighed for at etablere eget vækstforum.<br />
<strong>Bornholms</strong> Vækstforum består af repræsentanter<br />
fra kommunalbestyrelsen samt både lokale og udenøs<br />
repræsentanter fra erhvervslivet og fra uddannelses- og<br />
forsknings institutioner. Vækstforum vedtog i 2007 en<br />
samlet erhvervsudviklingsstrategi:<br />
73
Det unikke Bornholm<br />
– vækst via kreativitet og kvalitet<br />
En analyse af øens udviklingsmuligheder har været et<br />
vigtigt grundlag for udvælgelse af strategiens 11 indsatsområder,<br />
der fokuserer på rammebetingelser, vækstkilder<br />
og på overordnede/tværgående temaer:<br />
De tre rammebetingelser:<br />
• Trafikal tilgængelighed<br />
• En koordineret erhvervsfremmeindsats<br />
• Markedsføring af Bornholm<br />
De fire vækstkilder:<br />
• Menneskelige ressourcer - uddannelse og kompetence<br />
• Innovation, videndeling og videnopbygning<br />
• Anvendelse af ny teknologi<br />
• Iværksætteri/en styrket iværksætterindsats<br />
Fire overordnede/tværgående områder, der giver særlige<br />
muligheder for vækst på Bornholm:<br />
• Bornholm – åbent hele året<br />
• Landdistriktsudvikling<br />
• Bornholm i et globalt perspektiv<br />
• Grøn energi<br />
Som følge af den overordnede erhvervsudviklingsstrategi,<br />
har vækstforum efterfølgende udarbejdet en turismeudviklingsstrategi<br />
„Bornholm I/S“, en brandingstrategi<br />
„MERE Bornholm“ samt en energistrategi for grøn<br />
energi „Bright Green Island“, som hænger snævert sammen<br />
med brandingstrategien.<br />
Denne erhvervsudviklingsstrategi, gælder for 2007-<br />
2010. Arbejdet med formuleringen af en ny erhvervsudviklingsstrategi<br />
for 2011-2014 er indledt i foråret<br />
2010 på baggrund det tidligere vækstforums anbefaling<br />
om at fokusere indsatsen og kommunalbestyrelsens<br />
reviderede visio ner.<br />
I det foreløbige oplæg til Vækstforums nye erhvervsudviklingsstrategi<br />
indgår følgende fire indsatsområder:<br />
• Bornholm som erhvervsø<br />
• Bornholm som uddannelsesø<br />
• Bornholm som grøn testø<br />
• Bornholm som oplevelsesø<br />
Der var pr. 1. april 2010 indstillet midler for i alt 88,5<br />
mio. kr. til 67 projekter inden for disse indsatsområder.<br />
Antal firmaer 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007<br />
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 780 774 751 721 670 648 614 565 530<br />
Industri 177 168 174 154 157 166 152 147 148<br />
Energi- og vandforsyning 21 22 20 19 19 19 20 20 21<br />
Bygge og anlæg 201 204 209 216 224 222 230 246 255<br />
Handel, hotel og restauration 554 559 552 552 532 534 539 528 516<br />
Transport, post og tele 105 103 101 94 90 89 85 76 76<br />
Finansiering og forretningsservice 297 319 312 323 324 338 345 368 362<br />
Offentlige og personlige tjenester 290 288 295 302 265 297 304 302 316<br />
Uoplyst aktivitet 2 0 0 2 1 2 1 4 4<br />
I alt, antal firmaer 2.427 2.437 2.414 2.383 2.282 2.315 2.290 2.256 2.228<br />
Figur 6.0.1<br />
Antal fuldtidsansatte 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007<br />
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 512 506 463 457 417 421 388 374 367<br />
Industri 1.821 1.931 1.922 1.778 1.689 1.596 1.291 1.436 1.519<br />
Energi- og vandforsyning 100 98 115 117 116 101 115 114 116<br />
Bygge og anlæg 989 1.077 989 1.007 1.015 1.044 1.094 1.172 1.231<br />
Handel, hotel og restauration 1.850 1.845 1.867 1.873 1.697 1.737 1.933 1.776 1.846<br />
Transport, post og tele 491 544 560 539 558 585 835 966 974<br />
Finansiering og forretningsservice 447 423 408 381 386 404 425 431 453<br />
Offentlige og personlige tjenester 5.724 5.783 5.865 6.078 6.025 5.688 6.205 6.221 5.343<br />
Uoplyst aktivitet 5 0 0 2 1 2 1 3 4<br />
I alt, antal fuldtidsansatte 11.939 12.207 12.189 12.232 11.904 11.578 12.287 12.493 11.853<br />
Figur 6.0.2 Kilde: Statistikbanken, GF4<br />
74
Erhvervsstrukturen på Bornholm<br />
<strong>Bornholms</strong> erhvervsstruktur har traditionelt være domineret<br />
af råstofindvinding, fiskeri og landbrug samt følgeindustrier<br />
inden for disse erhverv – herunder en større<br />
eller mindre grad af forarbejdning.<br />
Selv om der i forhold til tidligere er beskæftiget væsentligt<br />
færre inden for disse brancher, er der i forhold til det<br />
øvrige land langt flere beskæftigede inden for disse erhverv.<br />
De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af strukturtilpasningerne<br />
inden for landbrug og fiskeri er derfor<br />
store på Bornholm.<br />
Som det fremgår af tabellen nedenfor, har både antallet<br />
af virksomheder og antallet af jobs i netop disse brancher<br />
været dalende i en årrække.<br />
Den økonomiske højkonjunktur har haft en positiv påvirkning<br />
på bygge- og anlægsbranchen, både målt i antallet<br />
af virksomheder og antallet af jobs. Med enkelte<br />
undtagelser har de øvrige brancher oplevet en større eller<br />
mindre nedgang i antallet af virksomheder og antallet<br />
af medarbejdere.<br />
Udviklingen tyder på at virksomheder der forarbejder<br />
og eksporterer bornholmske landbrugsråvarer og fisk, er<br />
i pæn vækst.<br />
Desuden ses en udviklingsmulighed for virksomheder,<br />
der udvikler produkter inden for grøn energi, herunder<br />
et planlagt demonstrationsanlæg der skal producere<br />
bioethanol af biomasse ved Aakirkeby.<br />
På turismeområdet er hoteller og feriecentre præget af<br />
strukturændringer. En del hoteller i sommerhusområder<br />
er nedlagt og mange hoteller er omdannet med individuelt<br />
ejede hotellejligheder der ikke nødvendigvis<br />
udlejes i samme omfang som tidligere. Samtidig er rejsemønstret<br />
ændret, således at gæstens ophold på Bornholm<br />
er blevet kortere end tidligere. Generelt holdes der<br />
flere, men kortere ferier i dag end tidligere.<br />
Fremtidige udviklingsmuligheder<br />
Fremtidens vækst i arbejdspladser forventes på landsplan<br />
at ske inden for virksomheder i tilknytning til uddannelse<br />
og kompetenceudvikling, innovation og IT<br />
samt iværksætteri og virksomhedsudvikling.<br />
Det bornholmske erhvervsudviklingspotentiale tager<br />
primært afsæt i de unikke muligheder der i forvejen findes<br />
her, ikke mindst i form af natur og kulturmiljøer.<br />
Det ventes at der også i fremtiden vil ske en vækst i antallet<br />
af små virksomheder, f.eks. virksomheder der forarbejder<br />
fødevarer til specialprodukter. Også turisme<br />
forventes at udvikle sig i takt med at der skabes flere temabaserede<br />
oplevelser og events og bedre og mere effektiv<br />
færgebetjening af Bornholm.<br />
Der er sjældent efterspørgsel på nye erhvervsarealer uden<br />
for de største byer. I de største byer er erhvervsarealerne<br />
dog fortsat nødvendige, for at sikre en tilpas adskillelse<br />
mellem transportkrævende eller andre mere miljøbelastende<br />
virksomheder og f.eks. boligområder. Nye større<br />
virksomheder ønskes derfor fortrinsvis lokaliseret i de<br />
største byer, hvor man har de rette og tilstrækkeligt attraktive<br />
betingelser til dem.<br />
På grund af den ændrede erhvervsstruktur er enkelte<br />
tidligere arealreservationer til erhverv i mindre byer<br />
udtaget, eller de er omdannet til blandede bolig og erhvervsområder,<br />
som bedre imødekommer de behov der<br />
findes for mindre virksomheder (f.eks. områder i Klemensker,<br />
Vestermarie og Lobbæk).<br />
Når det handler om at indpasse mindre virksomheder er<br />
der mange muligheder i de fleste byer, når virksomhederne<br />
ikke medfører gener for byområdets øvrige funktioner.<br />
Dette udgør sjældent noget problem – tværtimod<br />
kan mange mindre virksomheder ofte bidrage til<br />
at der skabes liv og vækst i et byområde, med nye oplevelser,<br />
ny bosætning og øget turisme til følge.<br />
Samlet er der ikke færre turister på Bornholm. Det ses<br />
bl.a. af at antallet af rejsende til og fra Bornholm – især i<br />
sommermånederne – er steget år for år.<br />
Turistbranchen oplever enorme udsving mellem højsæsonen,<br />
skuldersæsonen og lavsæsonen. For en bedre udnyttelse<br />
af kapaciteten til gavn for indtjening og beskæftigelse<br />
er der de senere år satset på sæsonudvidelse.<br />
75
6.1 Turisme<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen overordnede turismepolitiske<br />
målsætning er at fremme de bornholmske turisme-interesser,<br />
ved at sikre udviklingsmuligheder som understøtter<br />
vækst og beskæftigelse i turismeerhvervet ved at:<br />
• øge og forbedre overnatningskapaciteten med nye,<br />
tematiserede og kvalitetsprægede muligheder, som<br />
imødekommer en vok sende turisme og nye krav om<br />
individuel behovsopfyldelse,<br />
• fremme turistorienterede oplevelses- og ak tivitetsmuligheder<br />
med kvalitet, og<br />
• forbedre og udvikle rekreative og fritids mæssige muligheder<br />
Redegørelse – Turistpolitiske indsatsområder<br />
<strong>Regionskommune</strong>ns turismepolitik tager afsæt i <strong>Bornholms</strong><br />
Vækstforum’s erhvervsudviklings og turismestrategi,<br />
hvor det bl.a. tilstræbes at turismeprodukter baseres<br />
på et bæredygtigt grundlag og positive og autentiske<br />
oplevelser, og at Bornholm er kendt for kreativitet og<br />
kvalitet.<br />
Bornholm et stærkt og velkendt brand, idet de bornholmske<br />
turismeaktører er gode til at samarbejde, organisere<br />
pakkerejser og events og forstår at udnytte informations<br />
og kommunikationsteknologi. Alligevel er der<br />
behov for øget markedsføring, bedre overnatningsfaciliteter,<br />
og bedre uddannelsesniveau for at opnå højere<br />
værdiskabelse i sektoren. Der peges i turismestrategien<br />
på 4 særlige indsatsområder som kan fremme udviklingen:<br />
1. Synlighed. Bornholm skal brandes med en unik og<br />
synlig profil, for at opnå potentielle gæsters opmærksomhed,<br />
mht. ferie- og erhvervsturisme.<br />
2. Tilgængelighed. Bornholm skal i lyset af den internationale<br />
konkurrence sikres bedre transport-kapacitet,<br />
virtuel information og „bookbarhed“ der effektivt imødekommer<br />
nutidige behov for ferieophold og ferieoplevelser.<br />
3. Oplevelsesværdi. Oplevelsesøkonomien skal baseres<br />
på stedbundne og karakteristiske ressourcer, som natur,<br />
landskab, kulturarv, kunst og kunsthåndværk, regionale<br />
fødevarer, formidling m.v. Overnatnings kapaciteten<br />
skal være kvalitetspræget, tidssvarende og varierende<br />
svarende til turisternes behov og bør kunne udvides.<br />
Øget oplevelsesværdi kombineret med øget tilgængelighed<br />
kan forlænge sæsonen og på sigt skabe helårsturisme<br />
på Bornholm, og dermed øge merværdi, døgnforbrug<br />
og indtjening.<br />
• Naturområder med henblik på særlige na tur- og friluftsoplevelser<br />
• Oplevelser og faciliteter i havne og arkitek toniske<br />
vartegn.<br />
• Områder for attraktive overnatningssteder knyttet til<br />
besøgsområder, (fri benyttelse).<br />
• Infrastruktur og byforskønnelse, herunder „porten<br />
til Bornholm“.<br />
4. Virksomheder og mennesker. For at fastholde turismens<br />
økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning<br />
er det nødvendigt at øge værditilvækst gennem<br />
produktudvikling, kvalitetsforbedringer og kompetencer<br />
i turisterhvervet, bl.a. ved at:<br />
• der i rammer for turistvirksomheder er plads til den<br />
udvikling der efterspørges un der hensyntagen til natur,<br />
kulturarv m.v.<br />
• Støtte iværksættere og erhvervsinitiativer der fremmer<br />
visionen om Bornholm som det kreative alternativ<br />
med oplevelse i fo kus.<br />
Turismeudvikling på Bornholm<br />
Antallet af rejsende (tur-retur) er øget med 20 % på 7<br />
år, fra 1.519.000 pers. i 2000 til 1.820.000 pers. i 2007<br />
(ekskl. krydstogtskibe og lystsejlere). Dette skyldes i<br />
høj grad hurtigere transportforbindelser Rønne-Ystad.<br />
På trods heraf er der dog flaskehalse i turisthøjsæsonen.<br />
Med Større transportkapaciteten fra 2011, forventes en<br />
yderligere stigning i antallet af rejsende, og der forventes<br />
et stigende behov for overnatningskapacitet, især inden<br />
for ferieboliger.<br />
Ud af de 910.000 personer der i 2007 ankom til Bornholm<br />
var 650.000 = 70 % turister/ikke fastboende. Ca.<br />
71 % ankom med færge via Ystad, ca. 13 % ankom med<br />
fly, og resten ankom med skib fra andre destinationer i<br />
Danmark, Sverige, Tyskland og Polen.<br />
I fysisk planlægning skal der arbejdes med sammenhæng<br />
mellem oplevelser, faciliteter og kundesegmenter<br />
inden for turismeudvikling f.eks. udvikling af:<br />
76
Turistovernatninger i antal og %<br />
År 2000 % År 2007 %<br />
Danmark 637.408 39 865.455 56<br />
Tyskland 715.786 44 478.249 31<br />
Sverige 148.571 9 79.073 5<br />
Norge 76.040 5 55.449 4<br />
Polen 20.247 1 23.141 2<br />
Øvrige 22.710 1 36.471 2<br />
I alt 1.620.762 100 1.537.838 100<br />
Turistovernatninger i antal og %<br />
År 2000 % År 2007 %<br />
Hotel 338.609 21 295.460 19<br />
Feriecenter 234.034 14 189.586 12<br />
Feriehus 639.000 39 674.461 44<br />
Camping 297.948 18 283.296 18<br />
Vandrerhjem 54.103 3 47.674 3<br />
Lystbåd 57.068 4 47.361 3<br />
I alt 1.620.762 100 1.537.838 100<br />
Overnatningskapasitet<br />
Antal bemærk senge år<br />
Hotel/centre 33 >40 5.656 2008<br />
Feriehus udleje 1.958 ialt 3.999 9.790 2008<br />
Camping 16 >75 enh 9.504 2006<br />
Vandrerhjem 6 789 2006<br />
Lystbådehavne 18 1.078 3.234 2006<br />
I alt 28.973<br />
Fra 2000-2007 faldt andelen af udenlandske gæster fra<br />
60 % til 44 % (især færre tyske turister).<br />
Den gennemsnitlige opholdslængde er faldet fra 7,3 i år<br />
2000 til 5,7 dage i 2007. Antal overnatninger i betalt<br />
opholdsform faldt fra 1,620 mio. i 2000 til 1,538 mio.<br />
i 2007. Kun betalte overnatninger i feriehuse/sommerhuse<br />
er steget i perioden (far 639.000 til 674.000 registrerede<br />
betalte overnatninger). Nær 75 % af alle overnatninger<br />
finder sted i juni, juli og august.<br />
Hotelkapaciteten fra 2000-2008 er faldet med 1416<br />
sengepladser. En del hoteller/feriecentre er overgået til<br />
ferieboligformål.<br />
Attraktioner / besøgsmål på Bornholm<br />
Turisternes foretrukne udflugtsmål er vist i nedenstående<br />
tabel. Der er ikke vist alle udflugtsmål, men det indikerer<br />
alligevel at, forskellige turistsegmenter søger forskellige<br />
oplevelser.<br />
For Bornholm er det derfor vigtigt at der findes et varieret<br />
udbud af oplevelser og at der skabes nye muligheder,<br />
som dels imødekommer behovet og tiltrækker nye turister,<br />
dels sikrer en spredning af turiststrømmen så belastningen<br />
af det enkelte område/anlæg mindskes.<br />
Besøgende på turistattraktioner<br />
<strong>2009</strong><br />
Attraktioner hvor der er målt<br />
Historiske attraktioner:<br />
- Hammershus Slotsruin<br />
- Østerlars Rundkirke<br />
- Christiansø<br />
Naturoplevelser:<br />
- Almindingen<br />
(med Lilleborg, Ekkodalen)<br />
- Helligdomsklipperne<br />
- Paradisbakkerne<br />
- Rytterknægten<br />
Museer/udstillinger:<br />
- Natur Bornholm<br />
- <strong>Bornholms</strong> Kunstmuseum<br />
- Oluf Høst Museet<br />
- Landbrugsmuseet Melstedgård<br />
- Hjorths Fabrik<br />
- <strong>Bornholms</strong> Museum, Rønne<br />
- <strong>Bornholms</strong> Tekniske Samling<br />
- Grønbechs Gård<br />
- Svanekegården<br />
Andre turistattraktioner:<br />
- Røgerier<br />
- Glaspustere<br />
- Kunstgalleri/kunsthåndværk<br />
- Joboland/Brændesgårdshaven<br />
- <strong>Bornholms</strong> Middelaldercenter<br />
- <strong>Bornholms</strong> Sommerfuglepark<br />
- <strong>Bornholms</strong> Rovfugleshow<br />
Ca. antal<br />
325.000<br />
175.000<br />
70.200<br />
216.500<br />
191.400<br />
157.000<br />
108.000<br />
60.150<br />
40.198<br />
38.350<br />
15.550<br />
12.700<br />
11.700<br />
8.800<br />
7.700<br />
5.900<br />
317.700<br />
252.200<br />
131.900<br />
91.900<br />
58.000<br />
31.000<br />
19.800<br />
Data fra CRT - projekt ”Turismebarometer for Bornholm” - 2010.<br />
Turistpolitiske overvejelser<br />
Turismen på Bornholm rummer i dag det væsentligste<br />
udviklingspotentiale for en erhvervsmæssig og beskæftigelsesmæssig<br />
udvikling således at Bornholm bevares<br />
som et levedygtigt ø-samfund.. Det er derfor afgørende<br />
at turismen sikres muligheder for udvikling, under hensyntagen<br />
til natur og kulturmiljøinteresser.<br />
Øget turisme vil give mulighed for erhvervs- og befolkningsudvikling,<br />
og dette understøttes af, at hurtigfærgetransporten<br />
til og fra øen, fra 2011 forstærkes med flere<br />
77
afgange og øget færgekapacitet, for at imødekommer et<br />
øget behov fra især turister. Der må tilsvarende imødeses<br />
et øget behov for overnatningskapacitet og andre turistrelaterede<br />
faciliteter, dvs udbygning eller modernisering<br />
af eksisterende anlæg og nye anlæg.<br />
Turismestrategi indeholder indsatsområder og handlingsforslag,<br />
der understøtter en sammenhængende turistpolitik.<br />
I kommuneplanen lægges turistpolitikken<br />
til grund for den fysiske udvikling af turismens rammevilkår<br />
på hele Bornholm, men den er specielt vigtigt i<br />
Kystnærhedszonen, hvor politikken udgør en betingelse<br />
for lokalisering af anlæg. (Se afsnit 8.3 vedr. Kystnærhedszonen).<br />
Lokaliseringsprincipper for nye<br />
turisme-aktiviteter/anlæg<br />
På baggrund af de indsatsområder som der peges på i<br />
turismestrategien skal der sikres muligheder for udvikling<br />
inden for overnatningsfaciliteter, oplevelses- og rekreative<br />
muligheder.<br />
Ny turisme-udvikling skal som udgangspunkt tilføre<br />
merværdi, imødekomme krav om kvalitet og individuelle<br />
behov.<br />
Overnatningsfaciliteter<br />
Der skabes rammer for at overnatningskapaciteten kan<br />
øges og forbedres med nye, tematiserede og kvalitetsprægede<br />
muligheder, som imødekommer en voksende<br />
turisme og nye krav om individuel behovsopfyldelse.<br />
Der er udlagt interesseområder til ferie og fritidsanlæg i<br />
tilknytning til de større besøgsområder og byer. Der er<br />
søgt om flere nyudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen<br />
og arbejdes på udlæg uden for kystnærhedszonen<br />
i tilknytning til besøgsområder og givet mulighed for<br />
„bolig nr. 2“ på landet og i byer på særlige betingelser.<br />
Der er sikret mulighed for anlæg af yderligere 1 campingplads<br />
på sydkysten og husbåde i flere havne lystbådehavne<br />
er opprioriteret.<br />
Besøgs- og oplevelsesområder/anlæg<br />
For at fremme turistorienterede oplevelses- og aktivitetsmuligheder<br />
med kvalitet, og forbedre og udvikle rekreative<br />
og fritidsmæssige muligheder, fokuseres der i<br />
den kommende planperiode på at udvikle de større besøgsområder,<br />
at forbedre tilgængelighed ved forbedring<br />
af cykelvejsnet og gangsstinet, ligesom der samarbejdes<br />
om at forbedre og udvikle informationsindsatsen.<br />
Disse tiltag er beskrevet under i enkelte emneafsnit i<br />
planen. Dette afsnit suppleres med A4 kort over besøgsområder<br />
og Turistfaciliteter og nyudlæg.<br />
Nye aktiviteter bør f.eks. udnytte de muligheder der<br />
findes for at knytte an til eksisterende. ressourcer, f.eks.<br />
eksisterende besøgsområder, turistaktiviteter, attraktioner<br />
og andre områder eller anlæg der kan understøtte<br />
turismeudviklingen<br />
Disse områder/anlæg er ofte placeret i det åbne land,<br />
hvor det er et krav at nye aktiviteter/anlæg skal indpasses<br />
uden væsentlige landskabelige eller infrastrukturelle<br />
gener. Nye turistmæssige anlæg i det åbne land kan derudover<br />
kun etableres, når de er afhængige af en given<br />
landskabelig lokalisering og når de f.eks. tilfører nye<br />
målrettede muligheder for at udvikle en hidtil uudnyttet<br />
naturressource.<br />
I byområder, herunder i havneområder, kan der planlægges<br />
for turistorienterede aktiviteter, jf. afsnit 5.2<br />
vedr. Havne. Vedrørende byområder og andre rammeområder<br />
henvises i øvrigt til kommuneplanens rammebestemmelser<br />
for det enkelte område.<br />
I kommuneplanen fokuseres der således på følgende turistmæssige<br />
fokusområder:<br />
78
Figur 6.1 Turisme<br />
Sommerhusområde<br />
Hammerhavn<br />
Allinge Havn<br />
Madsebakke<br />
Fokusprojekt<br />
Forbedring af faciliteter<br />
Hele Øen:<br />
Fokus på 3 regionale besøgsområder<br />
Flersidig anvendelse af rekreative områder<br />
Udvikling af information og oplevelser<br />
Skiltning<br />
Bedre tilgængelighed<br />
Masterplan for stinet<br />
Ridestier<br />
Mulighedernes land<br />
Primitive campingpladser<br />
Ferie- fritidsanlæg<br />
Udviklingsprojekt<br />
Cykelvejsprojekt<br />
Ferie- fritidsanlæg<br />
Blandet område<br />
2 Sommerhusområder<br />
Udvikling af Hasle Havn<br />
Udvikling af Hasle Fælled<br />
Ferie- fritidsanlæg<br />
Mulighedernes land<br />
Ferie- fritidsanlæg<br />
Sommerhusområde<br />
Porten til Almindingen<br />
Fokusprojekt<br />
Færgehavn<br />
Trafikplan<br />
Nyt konferencecenter<br />
Sommerhusområde<br />
Ferie- fritidsanlæg<br />
Ferie- fritidsanlæg<br />
Udvidelse af campingplads<br />
Ny Campingplads<br />
Sommerhusområde<br />
Sommerhusområde<br />
Fokusområde<br />
Besøgs og oplevelsesområder<br />
Interesseområde for ferie- fritidsanlæg<br />
Landsplandirektiv for nye sommerhusomtåder<br />
79
6.2 Detailhandel<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker en god og dækkende forsyning<br />
med detailhandel på hele øen, med en alsidig<br />
forsyning med såvel dagligvarer som udvalgsvarer.<br />
Planlægningen for den fremtidige detailhandelsudbygning<br />
skal fremme en decentral udvikling, i overens-<br />
stemmelse med principperne i den valgte centerstruktur,<br />
og i overensstemmelse med planlovens bestemmelser.<br />
Der skal sikres god tilgængelighed til butikker og butiksområder<br />
for alle trafik arter.<br />
Retningslinjer<br />
Butiksområder og butiksstørrelser er fastlagt i overensstemmelse<br />
med planlovens § 5. Der er taget hensyn til<br />
forskellige byområders behov og muligheder, i overensstemmelse<br />
med den fastlagte centerstruktur.<br />
Butiksområder A<br />
Der er udlagt butiksområde A, med mulighed for etablering<br />
af store butikker, i de 4 største byer, Rønne,<br />
Nexø, Aakirkeby og Allinge (fig. 6.2.2) og der er fastlagte<br />
rammer for butiksudbygning (fig. 6.2.1).<br />
Inden for butiksområde A tillades dagligvarebutikker<br />
med på op til 3500 m 2 samt udvalgsvarebutikker på op<br />
til 2000 m 2 . (Arealer kan tillægges areal til personalefaciliteter<br />
iht. planlovens bestemmelser).<br />
Lokalcentre<br />
Der er udlagt lokalcentre i Rønne og Nexø og fastlagt<br />
rammer for butiksudbygning (fig. 6.2.1 og 6.2.2).<br />
Der udlægges ikke yderligere lokalcentre jf. planlovens<br />
§ 5m stk. 1<br />
Butiksareal Ramme for arealudvidelse<br />
til nye<br />
Butiksområder A<br />
medio 2001<br />
Lokalcentre<br />
(afrundet) butikker <strong>2009</strong>-2012<br />
Rønne<br />
Rønne bycenter 27110 5.000<br />
Vibegårds Runddel 2800 200<br />
Nexø<br />
Nexø bycenter 12480 2000<br />
Søbækken 800 1200<br />
Åkirkeby<br />
Åkirkeby bycenter 11620 1000<br />
Allinge<br />
Allinge bycenter 5770 1000<br />
I alt 10400<br />
Figur 6.2.1. Rammer for udvidelser i butiksområder A og lokalcentre.<br />
Butiksområder B<br />
Der er udlagt butiksområder B i de større byer og i de<br />
mindre handels- og servicebyer. Se fig. 6.2.2.<br />
I butiksområder B kan der etableres mindre udvalgsvarebutikker<br />
på op til 350 m 2 og dagligvarebutikker på<br />
op til 1000 m 2 (jf. planlovens § 5q, stk. 3)<br />
Butiksområder for særligt pladskrævende<br />
varegrupper<br />
Der er udlagt butiksområder for særligt pladskrævende<br />
varegrupper, som ikke kan indpasses i de centrale byområder,<br />
i Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge jf. fig.<br />
6.2.2. Områderne udlægges i erhvervsområder med<br />
særligt vægt på adgangs- og tilkørselsforhold.<br />
Butiksstørrelse for særligt pladskrævende varegrupper<br />
kan maks. være 5000 m 2 .<br />
I mindre byer kan der ikke planlægges for nye butikker<br />
for særligt pladskrævende varegrupper. Eksisterende butikker<br />
med særligt pladskrævende varegrupper kan dog<br />
udvides op til 2000 m 2 .<br />
Andre områder<br />
I øvrig byzone og afgrænsede byområder med rammer<br />
for blandet bolig og erhvervsformål, kan der etableres<br />
mindre detailhandelsforretninger på op til 350 m 2 ,<br />
medmindre andet er nævnt i rammerne for det enkelte<br />
område.<br />
I tilknytning til tankstationer, lufthavn, stadion, fritliggende<br />
turistattraktion og lignende (også selvom de<br />
ligger uden for de centrale byområder), kan der etableres<br />
butikker på op til 350 m 2 , til brug for de kunder<br />
der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære<br />
funktion (jf. planlovens § 5o)<br />
Der kan etableres mindre butikker på op til 350 m 2 til<br />
salg af egne produkter placeret i tilknytning til en virksomheds<br />
produktionslokaler (jf. planlovens 5n)<br />
I landzone, uden for de afgrænsede byområder, kan<br />
der i overflødiggjorte landbrugsbygninger og lignende,<br />
etableres butikker, på op til 250 m 2 , i overensstemmelse<br />
med gældende regler for landzoneadministration.<br />
80
Figur 6.2.2 Butiksområder<br />
Butiksområde A<br />
Lokalcenter<br />
Butiksområde B<br />
Område Intet til særligt vindue<br />
pladskrævende varegrupper<br />
Mål 1:25.000<br />
Aakirkeby<br />
Allinge<br />
Nexø<br />
Rønne<br />
81
Butiksområde B<br />
Mål 1:25.000<br />
Snogebæk<br />
Gudhjem<br />
Svaneke<br />
Hasle<br />
Tejn<br />
Klemensker<br />
Vestermarie<br />
Nyker<br />
Østerlars<br />
Pedersker<br />
Østermarie<br />
82
Redegørelse<br />
Udviklingen i detailhandlen går i retning af stadig færre<br />
og større butikker. Som følge af denne udvikling vedtog<br />
Folketinget i 1997 nogle væsentlige ændringer i Planloven<br />
med henblik på en styring af udviklingen for detailhandel,<br />
som senest er revideret og strammet op med<br />
ændringer i 2007.<br />
Planlovens bestemmelser om detailhandel<br />
Planlovens kap. 2d og kap. 4, fastsætter regler for hvordan<br />
kommunerne skal planlægge mht. detailhandel.<br />
I kommuneplanlægningen skal planlægges for:<br />
• at fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore<br />
byer samt i de enkelte bydele i de større byer<br />
• at sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der<br />
er god tilgængelighed for alle trafikarter samt<br />
• at fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur,<br />
hvor transportafstandene i forbindelse<br />
med indkøb er begrænsede.<br />
Arealer til butiksformål udlægges i den centrale del af<br />
byen. Nye udlæg og ændring af eksisterende udlæg kan<br />
kun afgrænses efter en statistisk metode, fastlagt af ministeriet,<br />
der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og<br />
koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker,<br />
kulturtilbud og privat og offentlig service. Afgrænsningsmodellens<br />
anvendelse gælder dog kun for<br />
byer med mere end 5000 m 2 butiksareal (Rønne, Nexø,<br />
Aakirkeby og Allinge).<br />
Tidligere kommuneplanlagte butiksområder kan dog<br />
opretholdes.<br />
Uden for de centrale bydele kan der kun udlægges:<br />
• arealer til butiksformål, der alene skal betjene en begrænset<br />
del af en by eller bydel, en landsby, et sommerhusområde<br />
eller lignende<br />
• placeres enkeltstående butikker der alene tjener til lokalområdets<br />
daglige forsyning<br />
• arealer til butikker, som alene forhandler særligt<br />
pladskrævende varegrupper<br />
• arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i<br />
tilknytning til en virksomheds produktionslokaler og<br />
• arealer i tilknytning til tankstationer, togstationer,<br />
lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og<br />
lign.<br />
Butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper,<br />
omfatter kun følgende varegrupper: Biler, lystbåde,<br />
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer,<br />
byggematerialer, grus, sten, og betonvarer, samt møbler. I<br />
butikker der forhandler tømmer og byggematerialer, kan<br />
der etableres et særligt afsnit med varer som ikke er særligt<br />
pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med<br />
tømmer og byggematerialer. Butiksarealet til dette formål<br />
må maksimalt være 2000 m 2 (jf. planlovens § 5n).<br />
Loven indeholder også bestemmelser vedr. butikkers<br />
maksimale størrelse (dagligvareforretninger maks. 3500<br />
m 2 og udvalgsvareforretninger maks. 2000 m 2 , og butikker<br />
til et lokalområdes forsyning maks. 1000 m 2 ).<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en skal indeholde retningslinjer for arealudlæg<br />
til butiksformål i overensstemmelse med de<br />
nævnte bestemmelser.<br />
Detailhandelssituationen på Bornholm<br />
Gennem de seneste årtier er der sket en gradvis centralisering<br />
inden for detailhandlen.<br />
Der er især kommet større dagligvarebutikker i de største<br />
byer, mens mindre butikker er lukket, især i de mindre<br />
byer. Denne udvikling udgør en generel tendens og<br />
vedrører både dagligvare og udvalgsvarebutikker.<br />
Af figur 6.2.5 fremgår de detailhandelsoplande der findes<br />
i dag hvoraf det fremgår hvilke oplande de enkelte<br />
byområder normalt betjener (der er tale om principper,<br />
idet arbejdsstedpendling, ændrede transportmuligheder<br />
og ændrede indkøbsvaner i dag har ændret betydningen<br />
af de fysiske afstande der er mellem hjem og butikslokalisering).<br />
Trods opstramningen i planloven forventes centraliseringen<br />
at fortsætte i et vist omfang. Opretholdelse af detailhandelsbutikker<br />
i mindre lokalsamfund forudsætter<br />
først og fremmest, at borgerne benytter de lokale butikker.<br />
Men tendensen er at forbrugerne primært handler<br />
de steder hvor udbuddet er størst og priserne billigst.<br />
Til gengæld har lovgivningen sikret at nye butikker primært<br />
koncentreres i byernes centre.<br />
På Bornholm er denne tendensen lige så åbenbar som<br />
andre steder, selvom virkningen kan siges at være relativt<br />
begrænset, fordi der sjældent er særlig langt til et<br />
større byområde på Bornholm.<br />
Omvendt findes der ikke et vareudbud eller en varekoncentration<br />
som man f.eks. kender det i hovedstadsområdet.<br />
Det sidste øger presset for, at der fortsat kan ske<br />
en vis udbygning med butikker som kan sikre et bedre<br />
vareudbud.<br />
83
I de mindre byer, især de mere turismeprægede byer, ses<br />
dog en tendens til at der etableres flere små butikker og<br />
specialforretninger tilpasset det turismemæssige behov.<br />
<strong>Bornholms</strong> Regionkommunes retningslinjer for detailhandel<br />
er udformet ud fra en balance mellem en tilpas<br />
spredning af indkøbsmuligheder og et tilpas varieret<br />
udbud af varer koncentreret i de største byer, primært<br />
i Rønne.<br />
Der forventes et fortsat behov for udbygning af såvel<br />
dagligvare som udvalgsvareforretninger i de største<br />
byer.<br />
Af fig. 6.2.1 fremgår en opgørelse over butiksarealer i de<br />
4 største byer, hvor der udlægges detailhandelsområder.<br />
Bornholm har kun få dagligvareforretninger over 3500<br />
m 2 samt enkelte udvalgsvareforretninger over 2000 m 2 ,<br />
jf. skemaet herunder. Blandt store udvalgsvarebutikker<br />
indgår butikker for særligt pladskrævende varegrupper.<br />
Detailhandel på Bornholm<br />
efter branche<br />
1996 2006<br />
Detailhandel med fødevarer 73 57<br />
Varehuse og stormagasiner 2 2<br />
Apoteker, parfumerier og<br />
materialister mv.<br />
12 8<br />
Detailh. m. beklædning, fodtøj 55 53<br />
Detailh. I øvrigt,<br />
reparationsvirksomhed<br />
143 137<br />
Ialt 285 257<br />
Figur 6.2.3 Antal virksomheder<br />
Store butikker 2005<br />
Byområde<br />
Antal<br />
dagligvarebutikker<br />
over 3000 m 2<br />
Rønne 1 4<br />
Nexø 1 2<br />
Aakirkeby 1<br />
Allinge 1<br />
Klemensker 1<br />
Tejn 1<br />
Figur 6.2.4 Antal store butikker<br />
Antal<br />
udvalgsvarebutik<br />
over 1500 m 2<br />
Redegørelse for den fremtidige<br />
detailhandelsudbygning<br />
Kommunalbestyrelsen skal fastlægge rammer for detailhandelsudbygningen<br />
på Bornholm, og vurderer i den<br />
sammenhæng, at der bør fastlægge en ramme for detailhandelsudbygningen<br />
i <strong>2009</strong>-2012 på i alt 10.400 m 2 inden<br />
for de udpegede områder (se fig. 6.2.1).<br />
Dette skønnes nødvendigt for at give den fornødne fleksibilitet,<br />
så detailhandelen i detailhandelsområderne gives<br />
muligheder for ændringer i overensstemmelse med<br />
nye krav og behov.<br />
Der kan efter planloven ikke udlægges arealer til nye<br />
dagligvartebutikker over 3500 m 2 eller udvalgsvarebutikker<br />
over 2000 m 2 .<br />
I Butiksområder A kan der etableres store butikker, i<br />
område B kun mindre butikker (jf. retningslinjerne).<br />
Butikker i butiksområde A kan også betjene et større<br />
detailhandelsopland. I Gudhjem, Hasle, Klemensker,<br />
Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke, Tejn, Vestermarie,<br />
Østerlars og Østermarie kan dagligvareforretninger<br />
også betjene et lokalt detailhandelsopland.<br />
Der kan etableres nye butikker til særligt pladskrævende<br />
varegrupper med butiksarealer på op til 5000 m 2 i<br />
områder, der er specifikt udlagt til dette formål i de 4<br />
største byområder.<br />
Der er udlagt lokalcentre i Rønne og Nexø.<br />
Der er udlagt detailhandelsområde A i de 4 største byer<br />
på Bornholm, i overensstemmelse med den valgte centerstruktur.<br />
Rønne:<br />
I Rønne er butiksområde A udvidet med inddragelse af<br />
et tidligere havneområde, vest for Ndr. Kystvej, i centerområdet<br />
(i alt 1 ha). Udvidelsen er foretaget med baggrund<br />
i en statistisk metode, jf. planlovens § 5m.<br />
Udvidelsen af butiksområde A vil gøre det muligt at udbygge<br />
detailhandelskapaciteten i byen, med op til 5.000<br />
m 2 , i den kommende planperiode.<br />
Det tidligere aflastningsområde ved Vibegård er ændret<br />
til lokalcenter med mulighed for butiksareal på 3000<br />
m 2 , Denne ændring giver mulighed for at udvide tidligere<br />
butiksareal på 2800 m 2 med 200 m 2 . Se lokalplan<br />
056.<br />
Det er udlagte nyt butiksområde vest for Ndr. Kystvej,<br />
som kan benyttes til blandede butiksformål og erhvervsformål,<br />
men ikke til beboelse pga. tilstødende<br />
erhvervsområder. Der findes gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder<br />
i området. Områdets trafikale infrastruktur<br />
forventes yderligere udviklet og bearbejdet<br />
i sammenhæng med planlægningen for det tilstødende<br />
trafikhavnsområde, så der sikres gode adgangsfor-<br />
84
hold for både køretøjer og andre trafi kanter i området.<br />
Ved etablering af nye, meget store butikker på op til<br />
3500 m 2 , i området, forudsættes dels at der udarbejdes<br />
lokalplan, dels udarbejdes miljømæssig vurdering (evt.<br />
VVM redegørelse) der redegør for detailhandelsmæssige<br />
og miljømæssige konsekvenser af butikken.<br />
Ud over dettte nyudlæg er der foretaget mindre justeringer<br />
i butiksområde A og B i Rønne. Disse justeringer<br />
er foretaget i overensstemmelse den statistiske model.<br />
Nexø:<br />
I Nexø er udlagt et butiksområde A i bymidten og et aflastningsområde<br />
ved Søbækken.<br />
Nexø’s butiksområde A er i den forløbne planperiode<br />
udbygget med inddragelse af et tidligere havneområde<br />
til butiksformål.<br />
Nexø har kun begrænsede muligheder for at tilføre<br />
nye butiksarealer eller tilhørende parkeringsarealer inden<br />
for det eksisterende centerområde. Det skønnes dog<br />
med den seneste udvidelse af butiksområdet ved havnen,<br />
at der i dag findes en uudnyttet restkapacitet til<br />
nye butiksformål, på ca. 2.000 m 2 .<br />
Butiksområde B er uændret i Nexø.<br />
Lokalcentret ved Søbækken er i dag udnyttet med en<br />
800 m 2 stor dagligvareforretning, men kan fortsat suppleres<br />
med et butiksareal på samlet 1000 m 2 .<br />
Aakirkeby:<br />
I Aakirkeby er der sket den ændring at en del af butiksområde<br />
A er overført til butiksområde B.<br />
Det skønnes fortsat, at der i Aakirkebys centerområde<br />
vil være mulighed for en kapacitetsudvidelse på ca.<br />
1.200 m 2 til nye butiksformål.<br />
Den ændrede afgrænsning skyldes, at det i forbindelse<br />
med bevaringsplanlægningen for området (lokalplan<br />
026) er vurderet at byens centerområde skal afgrænses<br />
mere snævert end tidligere, og enkelte mere boligprægede<br />
områder er dermed overført til blandet bolig og erhvervsområde,<br />
udlagt som butiksområde B, hvor der<br />
kun tillades mindre butikker.<br />
Da det berørte område kun ændrer status fra et butiksområde<br />
til et andet, fordres der ikke dokumentation for<br />
ændringen i form af en opgørelse efter den statistiske<br />
model.<br />
Allinge:<br />
I Allinge er butiksområder A og B afgrænset som tidligere.<br />
Bycentret er stort og med mange små butikker,<br />
ikke mindst turistbutikker. Området omfattes samtidig<br />
af bevaringsinteresser, der begrænser mulighederne for<br />
at etablere nye store butikker.<br />
Der fastlægges mulighed for samlet kapacitetsudvidelse<br />
på op til 1.000 m 2 i den kommende planperiode.<br />
Et tidligere udlagt (men ubebygget) område til særligt<br />
pladskrævende varegrupper udgår i forbindelse med at<br />
området ændrer status fra erhvervsområde til blandet<br />
bolig og erhvervsområde.<br />
Andre byområder m.v.<br />
Der skønnes ikke behov for udvidelsesrammer for den<br />
samlede detailhandelskapacitet i andre butiksområder,<br />
herunder butiksområder B, hvor der i forvejen kun kan<br />
etableres lokalt orienterede butikker, med en begrænset<br />
størrelse og et begrænset detailhandelsopland.<br />
Tilsvarende skønnes der ikke behov for rammer til nye<br />
butikker med særligt pladskrævende varegrupper, der i<br />
forvejen henvises til etablering i særligt afgrænsede områder<br />
i de fire største byer.<br />
Eksisterende butikker<br />
Uanset ovenstående er det generelt muligt at tillade nye<br />
butikker i eksisterende butikslokaler, når lokalerne fortsat<br />
anvendes til lignende varegrupper. En eksisterende<br />
udvalgsvarebutik kan f.eks. genanvendes til udvalgsvareformål,<br />
selvom butikken ikke ligger i et område der i<br />
kommuneplanen er udlagt til butiksområde. Det forudsættes<br />
dog at ejendommen har været benyttet til formålet<br />
inden for de sidste 3 år (jf. planlovens § 56 stk. 2).<br />
Gældende lokalplaner der muliggør butikker<br />
Tilsvarende kan gældende lokalplaner, tilvejebragt før<br />
detailhandelsreglerne blev tilføjet i planloven, udnyttes<br />
til etablering af nye butiksformål, når det af lokalplanen<br />
klart fremgår hvilke butikker og butiksstørrelser der tillades.<br />
Indsatsområde<br />
Der forventes at etableringen af én større forretning<br />
med over 3.500 m 2 i Rønne indebærer udarbejdelse af<br />
lokalplan m.v.<br />
85
86<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Gudhjem<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Svaneke<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Listed<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
Bølshavn<br />
<br />
<br />
<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
Østermarie<br />
<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Årsdale<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Snogebæk<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
Balka<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Aakirkeby<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
Pedersker<br />
<br />
<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Rø<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
Østerlars<br />
<br />
<br />
<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Allinge<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
Tejn/Sandkås<br />
<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Årsballe<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Olsker<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Sandvig<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
Vang<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Sorthat/Muleby<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Rutsker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
Klemensker<br />
<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
Nyker<br />
<br />
<br />
<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Hasle<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Arnager<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
Vestermarie<br />
<br />
<br />
<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Lobbæk<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Nylars<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Møllevangen/<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
Knudsker<br />
<br />
<br />
<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
RØNNE<br />
Figur 6.2.5 Detailhandelsoplande<br />
<br />
Centeroplande<br />
Mindre handels- og servicebyer<br />
Større erhvervs-, handels- og servicebyer<br />
Regionalt center<br />
Dagligvareoplande<br />
<br />
Boligbyer
6.3 Landbrug<br />
Målsætning<br />
Dyrkningsjorden er en begrænset ressource, der skal beskyttes,<br />
ved at permanent anvendelse af dyrkningsjord<br />
til ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest mu-<br />
ligt, og ved at hensigtsmæssige produktionsvilkår sikres,<br />
såle des at det er muligt at planlægge produktionen<br />
på langt sigt med respekt for natur- og miljøinteres ser.<br />
Retningslinjer<br />
Særligt landbrugsområde Se kortbilag 3.<br />
Hovedanvendelsen af særligt land brugsområde er landbrugsproduktion.<br />
Almindelig landbrugsdrift kan normalt<br />
ske uden rådighedsind skrænkninger med respekt<br />
for de miljømæssige regler for landbrugsdrift, husdyrhold<br />
m.m.<br />
Kommunalbestyrelsen vil gennem sin planlægning og<br />
admini stration tilstræbe, at forbrug af dyrkningsjord til<br />
ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest muligt.<br />
Ved byudvikling, fredninger, større ikke-jordbrugsmæssige<br />
anlæg m.v., skal der tages størst muligt hensyn<br />
til de landbrugsmæssige interesser.<br />
Kommunalbestyrelsen vil gennem samarbejde, planlægning<br />
og administration medvirke til at sikre en alsidig<br />
og miljø venlig landbrugsproduktion, der tager<br />
hensyn til natur og miljø, herunder grundvand, overfladevand<br />
og den biologiske mangfoldighed.<br />
Vanding<br />
Mulighederne for markvanding er begrænset, men tilladelser<br />
vil kunne opnås, især hvor vandingen er ba seret<br />
på grundvand og på særlige reservoirer nær vandløb, se<br />
afsnit om vandforsyning.<br />
VVM<br />
For 7 ejendomme er der i 2001 udarbejdet VVM med<br />
retningslinjer for størrelse i dyreenheder og med 300 m<br />
beskyttelseszone, se fig. 6.3.5.<br />
Landzoneadministration<br />
I afsnit 4.4 om landzoneadministration, er der en række<br />
mål og retningslinjer af væsentlig betydning for landbruget.<br />
Redegørelse<br />
Staten skal i hver valgperiode i samarbejde med kommunen<br />
udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene,<br />
som skal sikre, at de jordbrugsmæssige<br />
interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner<br />
og lokalplaner. Denne er p.t. under udarbejdelse.<br />
Planlægning af konkrete tiltag i det åbne land sker i plan<br />
perioden på baggrund af den nyeste jordbrugsanalyse.<br />
Landbrugets udvikling<br />
Det dyrkede areal på Bornholm udgør 33.275 ha fordelt<br />
på 516 bedrifter (2008). Af det samlede antal bedrifter<br />
var der 353 be drifter med husdyr (2007).<br />
Under<br />
10 ha<br />
10–100<br />
ha<br />
Over<br />
100 ha<br />
I alt<br />
1998 177 529 77 783<br />
2004 154 313 118 585<br />
2006 119 334 111 564<br />
2007 93 313 116 529<br />
2008 96 301 116 516<br />
Figur 6.3.1 Landbrugsbedrifter på Bornholm. Kilde Dst.<br />
Der var i 2007 beskæftiget 982 personer i det pri mære<br />
jordbrug. Den samlede beskæftigelse inklusive den afledte<br />
be skæftigelse skønnes at være på ca. 2300 personer.<br />
Ifølge <strong>Bornholms</strong> Landbrug er der nu 48 mæl keproducenter,<br />
160 svineproducenter, 7 fjerkræpro ducenter<br />
og ca. 20 planteavlere m.v (alle fuldtidsproducenter).<br />
<strong>Bornholms</strong> Landbrug skønner, at der i 2010 vil være ca.<br />
30-40 mælkeproducenter og ca. 110 svinepro ducenter,<br />
herunder ca. 50 aktive sohold. Den aktuelle produktion<br />
udgør årligt ca. 44 mio. kg mælk og 410.000 slagtesvin.<br />
Antallet af bedrifter er fra 1998 til 2008 faldet fra 783<br />
til 516. Faldet dækker over et fald i størrelsen under 10<br />
ha, et stort fald i gruppen fra 10 – 100 ha, og en stigning<br />
i gruppen over 100 ha, jf. Fig. 6.3.1.<br />
Den samlede husdyrproduktion på Bornholm er ikke<br />
blevet udvidet væsentligt over de seneste 5 år, men husdyrproduktionen<br />
er blevet koncentreret på færre bedrifter,<br />
og der er et fald i antallet af leverandør til slagteriet.<br />
Ifølge leverandørnumre er der 160 producenter, hvoraf<br />
57 har aktive sohold. Der er flere leverandørnumre end<br />
producenter, fordi nogle producenter har flere leveran-<br />
87
dørnumre. Antal leveringssteder er faldet med cirka 25<br />
pr. år de seneste år, og antal aktive so- og smågriseproducenter<br />
og mælkeproducenter er reduceret kraftigt de<br />
seneste år. Denne udvikling forventes at forsætte.<br />
Antal 2006/05 2007/06 2007/08<br />
Leverandørnumre til<br />
DC med søer<br />
Leverandørnumre til<br />
DC med slagtesvin<br />
252 225 203<br />
185 208 235<br />
Producenter 192 177 160<br />
Aktive sohold 88 73 57<br />
Mælkproducenter 86 73 43<br />
Figur. 6.3.2 Leverandør til Danish Crown. Leverandørnumre =<br />
leverandør som levere henholdsvis én eller flere søer eller ét eller flere<br />
slagtesvin.<br />
Varetagelse af de jordbrugsmæssige<br />
interesser<br />
En grundlæggende forudsætning for at fastholde landbruget<br />
som et betydningsfuldt erhverv på Bornholm<br />
er at beskytte dets arealer mod anden, ikke jordbrugsmæssig,<br />
anvendelse og medvirke til en bæredygtig drift,<br />
så produktionsgrundlaget beskyttes. Ved inddragelse af<br />
arealer til ikke jord brugsmæssige formål som for eksempel<br />
byvækst, tekniske anlæg eller ferie- og fritidsformål,<br />
må forbru get af landbrugsjord således ikke blive større<br />
end højst nødvendigt.<br />
Særligt landbrugsområde<br />
Al sammenhængende landbrugsjord i landzone, der<br />
ikke er udlagt til andre formål som råstofindvinding,<br />
byudviklingsområder, lokalplanlagt landzone og særlige<br />
naturområder, er i denne plan udlagt som særligt<br />
landbrugsområder.<br />
Områderne, der er vist på kortbilag 3, er udpeget på<br />
grundlag af kommunalbestyrelsens målsætning om, at<br />
mest muligt af det nuværende dyrkede areal på 33.275<br />
ha (ca. 57 pct. af <strong>Bornholms</strong> areal) fortsat skal være til<br />
rådighed for landbrugsproduktion. Dette betyder, at<br />
hovedhensynet i disse områ der er at sikre dyrkningsmuligheder,<br />
landbrugets inve steringer i produktionsapparat<br />
og mulighederne for en rationel landbrugsdrift.<br />
Det betyder dog ikke, at der ikke er an dre interesser, der<br />
skal tilgodeses, f.eks. miljø, natur, kulturhistoriske interesser<br />
og mange mindre levesteder for dyre- og planteliv,<br />
som ikke må forringes af landbrugsdrif ten.<br />
Dette hensyn varetages især i forbindelse ved miljøgod-<br />
kendelse af husdyrbrug, hvor udvidelser af husdyrproduktionen<br />
på den enkelte landbrugsbedrift reguleres<br />
konkret, og ved regionkommunens løbende miljøtilsyn<br />
på de enkelte bedrifter.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n udarbejder også indsatsplaner<br />
for beskyttelsen af grundvandet i områ der med særlige<br />
drikkevandsinteresser. I disse områ der vil der kunne<br />
indføres begrænsninger for anven delsen af gødning<br />
m.v., hvor hensynet til drikkevandet måtte kræve det.<br />
Naturhensyn i lov om drift af<br />
landbrugsjorder<br />
Lov om drift af landbrugsjorder bidrager til bevaring af<br />
de lysåbne naturområder som heder, enge, overdrev og<br />
moser. Ejerne har pligt til at rydde jorden for vildtvoksende<br />
træer og buske mindst hvert femte år, så naturområderne<br />
ikke gror til. Desuden kan regionskommunen<br />
lave indsatsplaner til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo,<br />
se afsnit 8.1 om naturbeskyttelse.<br />
Miljøgodkendelser til husdyrbrug m.v.<br />
Alle husdyrbrug, der etableres, udvides eller ændres er<br />
omfattet af lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug.<br />
Loven fastsætter en tilladelses- og godkendelsesordning<br />
for alle husdyrbrug på mere end 15 dyreenheder<br />
(DE), som gælder ved etablering, udvidelse eller<br />
ændring af husdyrbruget.<br />
Husdyrbrug på 15-75 dyreenheder<br />
Husdyrbrug op til 75 DE skal alene foretage en anmeldelse<br />
ved etablering, udvidelse eller ændring af produktionen.<br />
Pelsdyrproduktioner er omfattet af reglerne allerede<br />
fra 3 dyreenheder, når bruget ligger i eller mindre<br />
end 300 meter fra de beskyttede naturområder:<br />
Husdyrbrug på 75-250 dyreenheder<br />
Husdyrbrug på 75-250 dyreenheder er omfattet af krav<br />
om miljøgodkendelse ved etablering, udvidelse eller ændring<br />
af produktionen. Miljøgodkendelsen indeholder<br />
krav til reduktion af belastningen som standardvilkår<br />
i overensstemmelse med vejledning. Miljøgodkendelsen<br />
har en retsbeskyttelsesperiode på 8 år, hvor der ikke kan<br />
stilles yderligere krav til produktionen.<br />
Husdyrbrug større end 250 dyreenheder<br />
Disse husdyrbrug skal opfyldes særlige krav til bl.a. omfanget<br />
af miljøredegørelse og -vurdering. Miljøgodkendelsen<br />
indeholder krav til reduktion af belastningen<br />
som standardvilkår i overensstemmelse med vejledning.<br />
Miljøgodkendelsen vil blive omfattet af en retsbeskyttelsesperiode<br />
på 8 år, hvor der ikke kan stilles yderligere<br />
krav til produktionen.<br />
88
Bufferzoner Nitratklasse 1<br />
Nitratfølsomme<br />
indvindingsområder<br />
Figur 6.3.3<br />
Bufferzoner omkring beskyttede naturområder er fastlagt som beskyttelse<br />
mod ammoniak. Ved etablering, udvidelse eller ændring<br />
af husdyrbrug, hvor hele eller dele af stald- eller opbevaringsanlæg<br />
er placeret inden for 0-300 meter af de beskyttede naturtyper må<br />
ammoniakafsætningen ikke øges, og inden for 300-1000 meter af<br />
de beskyttede naturtyper, må ammoniakafsætningen ikke overstige<br />
fastsatte grænser.<br />
Figur 6.3.4<br />
Inden for områder omfattet af nitratklasse 1 må der som udgangspunkt<br />
maksimalt tildeles 85 pct. af den husdyrgødningsmængde,<br />
som er gældende i forhold til de generelle harmoniregler. Inden for<br />
nitratfølsomme grundvandsområder, er der skærpede krav til nitratudvaskningen<br />
fra rodzonen. Såfremt der er udarbejdet indsatsplan<br />
for området vil det være retningslinjerne i den, som skal overholdes<br />
angående nitrat.<br />
Todelt godkendelse<br />
Godkendelse vil bestå af to dele, dels en godkendelse af<br />
produktionsanlægget på ejendomsniveau, dels en godkendelse<br />
af udspredningsarealer på bedriftsniveau. Udspredningsarealer<br />
på andre bedrifter kan indgå i godkendelsen,<br />
hvis disse arealer ikke er omfattet af vilkår.<br />
Godkendelse af tredjemands arealer<br />
Tredjemandsarealer er arealer, der ejes eller drives af en<br />
anden end husdyrbrugeren, og hvor der er indgået en<br />
aftale om at udsprede husdyrgødning fra det tilladelseskrævende<br />
eller godkendelsespligtige husdyrbrug.<br />
Tredjemands arealer indgår ved vurderingen af en etablering,<br />
udvidelse eller ændring af et husdyrbrug.<br />
Miljøgodkendelsesordningen for mere end 75 DE<br />
indeholder i korte træk standardvilkår om ammoniak,<br />
nitrat, fosfor og lugt<br />
Bedst anvendelige teknik (BAT)<br />
Driften af husdyrbrug skal baseres på den bedst tilgængelige<br />
teknik, hvilket indebærer, at der inden for en given<br />
sektor skal anvendes de miljømæssige set mest effektive<br />
og avancerede teknologi i produktionen.<br />
Lokale afvejninger ved sagsbehandlingen<br />
Lokale faktorer kan spille ind på afgørelsen om miljøgodkendelse<br />
og vilkår i denne. Dette er beskrevet nærmere<br />
i lov om miljøgodkendelse mv. til husdyrbrug og<br />
vejledning til denne.<br />
Ekstra vilkår i miljøgodkendelsen: <strong>Regionskommune</strong>n<br />
kan stille individuelle konkrete vilkår til husdyrbrugets<br />
drift og indretning, hvis husdyrbruget uden<br />
vilkår vil medføre en overskridelse af det udmeldte beskyttelsesniveau<br />
eller være i strid med den generelle beskyttelse<br />
af bilag IV-arter efter habitatdirektivet samt<br />
hensynet til naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens<br />
regler om fredning og generel naturbeskyttelse<br />
i § 3 samt forekomsten af sjældne fredede eller rødlistede<br />
arter. Det skal understreges, at ekstra vilkår kun<br />
kan stilles, hvis der er en konkret begrundelse herfor.<br />
VVM for godkendte husdyrbrug<br />
Før loven om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug blev<br />
vedtaget, regulerede planlovens regler om VVM (vurdering<br />
af virkninger på miljøet) udvidelser af husdyrbrug.<br />
På <strong>Bornholms</strong> er der udarbejdet Regionkommunenplantillæg<br />
med tilhørende VVM-redegørelse til 7<br />
husdyrbrug.<br />
89
Figur 6.3.5 VVM Landbrug<br />
300 m zone omkring VVM landbrug<br />
90
6.4 Skovdrift<br />
Målsætning<br />
Driften i de kommunale skove skal være naturnær, således<br />
at de kan fungere som gode levesteder for dyr og<br />
planter.<br />
I de kommunale skove skal der arbejdes aktivt med naturgenopretning,<br />
især med henblik på at øge arealerne<br />
med vandhuller og vådområder og enge.<br />
Kommunen skal sikre at publikums adgang til skovene<br />
ikke forringes.<br />
Gennem skovtilplantning søges skovprocenten øget fra<br />
23 pct. (ca. 13.500 ha) til 25 pct. (ca. 15.000 ha).<br />
Retningslinjer<br />
Kommunalbestyrelsen vil tilstræbe, at driften af regionskommunens<br />
skove overgår til naturnær drift, og at<br />
skovene bliver certificerede.<br />
Der udpeges skovtilplantningsområder og områder,<br />
hvor skovtilplantning er uønsket, se kortbilag 2.<br />
Skovtilplantningsområder<br />
Statslig skovtilplantning kan gennemføres i områder,<br />
der er udpeget til skovrejsning og i neutralområder. Der<br />
ydes størst tilskud i områder, der er udpeget som skovrejsningsområder.<br />
Ansøgning om tilplantning skal konsekvensvurderes af<br />
regionskommunen i forhold til beskyttede naturtyper,<br />
stendiger, fortidsminder og internationale beskyttelsesområder.<br />
Inden for skovplantningsområderne skal der ved planlovsadmini<br />
strationen tages hensyn til skovtilplantningsinteressen.<br />
Kommunalbestyrelsen vil undersøge muligheder for<br />
bynær skovrejsning.<br />
Råstofindvindingsområder overgår til skovtilplantningsområde,<br />
når ressourcerne er udnyttet, såfremt områderne<br />
ikke er bundet til anden anvendelse, eller væsentlige geologiske<br />
interesser taler for, at gravene friholdes for træer.<br />
Områder hvor skovtilplantning er uønsket<br />
Områder, hvor skovplantning er uønsket, er områder,<br />
der rummer naturværdier, landskabelige værdier, geologiske<br />
værdier eller kulturhistoriske værdier, der ikke er<br />
forenelige med skovrejsning. Inden for disse områder<br />
kan der ikke etableres skov.<br />
Redegørelse<br />
Bornholm er Danmarks skovrigeste region med godt<br />
23 pct. skov (13.390 ha), hvor gennemsnittet for Danmark<br />
er ca. 13 pct.<br />
De større sammenhængende skove udgør 60 pct. af<br />
skovarealet, mens resten er småskove. Skovene er ejermæssigt<br />
fordelt, således at ca. 50 pct. er offentligt ejet,<br />
og ca. 50 pct. er privat ejet. De offentlige skove er hovedsagelig<br />
større sammenhængende driftsenheder, mens<br />
de private hovedsagelig er mindre skove under 20 ha.<br />
Skovarealerne er for størstedelens vedkommende placeret<br />
på de mest kuperede og højest beliggende områder<br />
på øen med forholdsvis tyndt jordlag, hovedsagelig bestående<br />
af morænesand, dvs. på den jord, der er mindst<br />
egnet til landbrugsdrift. Mange steder stikker grundfjeldet<br />
frem. Størstedelen af skovene og plantagerne er<br />
tilplantet midt i 1800-tallet.<br />
Hugsten på Bornholm varierer fra ca. 30.000 m 3 /år til<br />
næsten 50.000 m 3 /år. Hugsten er afhængig af afsætningsforhold,<br />
priser og evt. stormfald. I 2007 var hugsten<br />
ifølge Danmarks Statistik på 35.000 m 3 , heraf løvtræ<br />
11.000 m 3 .<br />
Skovtilplantningsområder<br />
Der er udpeget 6.012 ha skovtilplantningsområder. Ved<br />
udpegning af skovtilplantningsområderne er der lagt<br />
særlig vægt på beskyttelsen af grundvands- og drikkevandsressourcer,<br />
fremme af de bynære friluftsinteresser<br />
og fremme af de økologiske korridorer i landskabet.<br />
Områderne er placeret på sandet jord i tilknytning til<br />
eksisterende småskove for at forbedre levevilkårene for<br />
dyr og planter, i grundvandsbeskyttelsesområder for at<br />
forbedre grundvandskvaliteten, og i områder, hvor det<br />
er ønskeligt at forbedre de rekreative kvaliteter.<br />
91
Der vil i forbindelse med den løbende indsatsplanlægning<br />
for grundvandsbeskyttelse blive foretaget en detaljeret<br />
landskabelig vurdering af de enkelte områder,<br />
og der kan blive behov for yderligere revision af skovtilplantningsområder.<br />
Siden vedtagelsen af skovtilplantningsplanen i 1991, er<br />
der rejst ca. 65 ha statsskov og ca. 100 ha privat skov.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n udpeger arealer til skovtilplantning,<br />
så der kan opnås tilskud til plantningen. Den private<br />
tilplantning søges fremmet ved statslige tilskudsordninger,<br />
der administreres af Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Områder hvor skovtilplantning er uønsket<br />
Der er udpeget 7.681 ha områder, hvor skovtilplantning<br />
er uønsket. Der er ved udpegningen lagt vægt på at friholde<br />
områder med ledningsnet, lufthavnen, råstofindvinding,<br />
værdifulde lysåbne naturtyper og landskaber,<br />
kystzone, fredninger, kirkeomgivelser, Særligt Følsomme<br />
Landbrugsområder, hegnede løkker m.v.<br />
der. De bynære småskove kan dog ikke plantes i områder,<br />
hvor skovtilplantning er uønsket.<br />
Friluftsliv<br />
Skovene har i stigende grad status af fristed for natur og<br />
mennesker. Skovenes naturværdier og lokalbefolkningens<br />
og turisternes oplevelser heraf får stadig større betydning.<br />
Regionkommunens skove vil derfor fremover<br />
i langt højere grad blive indrettet, så de giver publikum<br />
gode muligheder for at dyrke friluftsliv og få gode naturoplevelser.<br />
Dette kan f.eks. ske ved:<br />
• flere publikumsfaciliteter i skoven<br />
• øget formidling (afmærkede stier, foldere, web-info,<br />
naturvejledning)<br />
• flere skovhuse til udlån.<br />
Kommunalbestyrelsen vil bl.a. gøre tilgængeligheden<br />
til naturområder lettere for alle ved hjælp af forbedring<br />
og udbygning af adgangsforholdene. Se også afsnit 7.5<br />
om rekreative områder og friluftsliv.<br />
Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering<br />
dispensere til skovrejsning i mindre områder, ligesom<br />
der er en speciel retningslinje for råstofindvindingsområder.<br />
Naturnær drift<br />
Staten har udarbejdet en handlingsplan for naturnær<br />
skovdrift i statsskovene. Ideen bag naturnær skovdrift<br />
er at skabe mere variation i skoven og lade naturen gøre<br />
en større del af arbejdet selv, f.eks. ved at:<br />
• udnytte det naturlige frøfald<br />
• anvende en større andel af oprindelige, danske træarter<br />
• skabe mere vand i skovene<br />
• lade flere træer blive stående til naturligt henfald<br />
Det forventes, at naturnær skovdrift vil betyde skove,<br />
der er mere robuste og stabile over for både stormfald og<br />
klimaændringer, samtidig med at de rekreative muligheder<br />
for publikum, den biologiske mangfoldighed og<br />
driftsøkonomien forbedres.<br />
<strong>Regionskommune</strong>ns skove<br />
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at regionskommunens<br />
skove skal drives efter principperne for naturnær<br />
skovdrift, samt at skovene skal miljøcertificeres. <strong>Regionskommune</strong>n<br />
overvejer at plante småskove på egne<br />
arealer nær byerne, så mulighederne for friluftsliv og rekreation<br />
i nærmiljøet øges. De konkrete arealer hertil er<br />
ikke udpeget, men nærmere placering vil blive fastlagt i<br />
forbindelse med planlægningen af de enkelte byområ-<br />
92
6.5 Råstofindvinding<br />
I 2007 overgik råstofkortlægning og -planlægning på<br />
landjorden til regionsrådene, dog er det på Bornholm<br />
kommunalbestyrelsen, der har dette ansvar.<br />
Råstofplan for Bornholm 2008-2020 er en overordnet<br />
sektorplan, som kommunalbestyrelsen godkendte i<br />
juni 2008.<br />
For at få sammenhæng i afvejning af arealudlæg i kommuneplanen<br />
redegøres i dette afsnit for råstofplanens<br />
mål og retningslinjer, og arealudlæg medtages på kortbilag<br />
som orientering.<br />
Formål med Råstofplan 2008-2020<br />
Råstofplanen skal, ud over at fastlægge de over ord nede<br />
retningslinjer for indvinding af og for syning med råstoffer<br />
på Bornholm, specielt sikre:<br />
• At råstofinteresseom råder ikke anvendes til formål,<br />
der vil kunne forhindre eller be sværliggøre senere råstofindvinding.<br />
• At råstofindvinding altovervejende finder sted inden<br />
for de udlagte råstofindvindingsområder.<br />
• At råstofgrave efter endt gravning efterbe hand les i<br />
overensstemmelse med en forud gående efterbehandlingsplan,<br />
og at efterbe handlingen sker under hensyn<br />
til natur, landskab og miljø<br />
Redegørelse for Råstofplan for Bornholm 2008-2020<br />
Målsætning i Råstofplan 2008-2020<br />
Udnyttelsen af råstoffer på landjorden skal ske ef ter en<br />
samlet interesseafvejning og vurde ring af de samfundsmæssige<br />
hensyn.<br />
Råstofressourcerne i råstofindvindingsområ derne og råstofinteresseområderne<br />
skal beskyttes i forhold til andre<br />
arealinteresser.<br />
Råstofferne skal anvendes i forhold til deres kvalitet,<br />
med højest mulig forædlingsgrad, og ved at der økonomiseres<br />
med ressour cerne.<br />
Genbrugsmaterialer skal udnyttes i størst muligt omfang<br />
frem for nye råstoffer.<br />
I råstofindvindingstilladelser skal andre areal- og miljøinteresser<br />
tilgodeses ved særlige krav til indvin dingsmåde<br />
og efterbehandling.<br />
Retningslinjer i Råstofplan 2008-2020<br />
Råstofinteresseområder udlægges som vist på modstående<br />
side og kortbilag 2 med henblik på sikring af<br />
væsentlige råstof ressourcer til fremtidig indvinding.<br />
Byudvikling eller anden arealbindende disposition<br />
kan nor malt kun ske i interesseområderne, såfremt råstofressourcer<br />
udnyttes i videst muligt omfang først.<br />
Der er her ingen ændringer i arealudlæg i for hold til Regionkommuneplan<br />
2005, bortset fra at mindre dele er<br />
overgået til råstofindvindingsområde.<br />
Råstofindvindingsområder udlægges som vist på<br />
modstående side og kortbilag 2 til råstofindvinding<br />
samt til oplagring og oparbejdningsanlæg i tilknytning<br />
til indvindin gen.<br />
Inden for råstofindvindingsområderne må der ikke udlægges<br />
arealer til byudvikling, etableres ny bebyggelse<br />
(bortset fra erhvervsmæssigt nødvendig jordbrugsbebyggelse),<br />
anlægges nye veje eller andre tekniske anlæg<br />
eller på anden måde disponeres sådan, at råstofindvinding<br />
udeluk kes.<br />
Råstofindvinding inden for indvindingsområderne<br />
kræver tilladelse efter råstofloven.<br />
Råstofindvinding kan undtagelsesvis tillades uden for<br />
råstofindvindingsområder, når indvindingen kun beslaglægger<br />
beskedne arealer og samfundsmæssige interesser<br />
taler for det, f.eks. i situationer hvor der er tale<br />
om særligt værdifulde råstoffer; det forudsættes at væsentlige<br />
hensyn til andre beskyttelsesinteresser ikke taler<br />
imod.<br />
Indvindingsvilkår<br />
Ved større indvindinger vil der blive stillet krav om, at<br />
råstofindvinder skal udarbejde en særlig plan for indvindingens<br />
til rettelæggelse, og for hvordan indvindingsområdet<br />
skal efterbehandles. Planen godkendes af kommunalbestyrelsen.<br />
Ved mindre indvindin ger indbygges<br />
sådanne planer i selve indvindingstilla delsen.<br />
93
Ved indvinding i områder med særlige drikke vandsinteresser,<br />
samt i vandindvindingsoplande til vandværker<br />
uden for disse, vil kommunalbe styrelsen lægge<br />
afgørende vægt på, at grundvandsinteresser og drikkevandsinteresser<br />
ikke bliver truet. Der vil derfor ved nye<br />
tilladelser kunne blive stillet vilkår, der begrænser gravedybde<br />
i forhold til grundvandsspejlet; normalt gives tilladelse<br />
til indvinding indtil 5 m under grund vandsspejl,<br />
men her kan hensynet til grundvandsmagasinernes sårbarhed<br />
medføre indskrænkninger.<br />
Tilsvarende kan stilles krav om at grundvandsspejlet<br />
ikke må sænkes i for hold til det naturlige grundvandsspejl.<br />
For hold omkring årstidsvariationer af grundvandsspejlet<br />
og den afsænkning, selve rå stofgravningen<br />
vil afstedkomme, vil blive vurderet konkret i de enkelte<br />
tilfælde.<br />
En tilladelse til indvinding af råstoffer kan ænd res eller<br />
trækkes tilbage, hvis råstofindvindingen skulle vise sig<br />
at have negativ virkning på grundvandskvaliteten.<br />
Resume af redegørelse Råstofplan<br />
for Bornholm 2008-2020<br />
Råstofindvindingsområder<br />
<strong>Regionskommune</strong>n vil i første del af planperioden<br />
(2008-2012) arbejde på at få revideret udpeg ningen af<br />
råstofindvindingsområder. Dette vil f.eks. ske på baggrund<br />
af en detailkortlægning af udvalgte områder,<br />
bl.a. for et område til indvinding af sandsten.<br />
Råstofkvaliteter<br />
Der indvindes granit af forskellig kvalitet, der anvendes<br />
til formål som:<br />
• bygnings sten, brosten, gravsten, fliser mm<br />
• fyldsten til anlægs projekter, og<br />
• granit til ned knusning til højkvalitetsprodukter som<br />
tilslags materiale til asfalt og beton.<br />
Kvaliteten af de færdigbrudte materialer afhænger af<br />
brydningsmåden, og det tilstræbes så vidt muligt at anvende<br />
så stor en andel af det brudte materiale som muligt.<br />
Der indvindes sand og grus i forskellige kvaliteter.<br />
Kvartssandsaflejringer på land ud gør væsentlige grundvands<br />
magasiner med til knyttede vandindvindingsinteresser,<br />
hvorfor det er vanskeligt at udnytte denne ressource.<br />
Størstedelen af sand- og grusindvindingen på/ved Bornholm<br />
sker i dag på søterritoriet på Rønne Banke. Staten<br />
er råstofmyndighed på havområdet.<br />
Der indvindes mindre mængder sandsten, der anvendes<br />
til produktion af knækfliser og haveinventar og til<br />
nedknust materiale til brug i f.eks. indkørsler og havegange.<br />
Der er for tiden ikke mulighed for at indvinde Nexøsandsten<br />
af en kvalitet, der er egnet til bygningssten.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har bedt Geologisk Museum ved<br />
Københavns Univer sitet om at udarbejde et notat om<br />
mulighederne for at finde den egnede kvalitet.<br />
Der indvindes p.t. ikke ler og kun skifer i mindre<br />
mængder.<br />
Råstofforbrug<br />
På land er granitindvindingen uden sammenlig ning<br />
den største med omkring 190.000 m 3 pr år. Indvindingen<br />
af sand, grus og sten på land lig ger i mængde<br />
på omkring 50.000 m 3 i de sidste par år. Fra Østersøen<br />
omkring Bornholm ligger ind vindingen af sand/grus<br />
på omkring 300.000 m 3 pr år.<br />
Der indvindes i alt ca. 540.000 m 3 råstof pr. år på og<br />
ved Bornholm, svarende til en årlig indvin ding på 12,5<br />
m 3 /indbygger. På landsplan regnes der med et forbrug<br />
på ca. 6 m 3 pr. indbygger. Der er således en overproduktion<br />
på Bornholm på ca. 100 pct., og disse råstoffer<br />
sæl ges til aftagere i landets andre regioner, især råstoffer<br />
til asfalt og betonproduk tion.<br />
Råstofbehov<br />
Udviklingen i råstofproduktionen på Bornholm har i<br />
de sidste 20 år været præget af, at indvin dingen af granit<br />
er faldet fra et maksimum på ca. 1 mio. m 3 /år i perioden<br />
1990-1996 til en no genlunde konstant indvinding<br />
på 190.000 m 3 /år de sidste 10 år. Indvindingen af sand,<br />
grus, sten og sandsten er steget en smule De ad spurgte<br />
aktører har ikke forventning om, at den nuværende produktion<br />
vil ændre sig markant.<br />
Den store produktion af granit skyldes de store broforbindelser,<br />
der har aftaget vandbygningssten. Der kan<br />
opstå et be hov for en stor produktion af vandbygningssten,<br />
hvis Fehmernforbindelsen vælger at aftage sten fra<br />
Bornholm. Det er usikkert, om de nu værende aktive<br />
brud har kapacitet til at opfylde dette behov.<br />
94
Sand, grus og sten afsættes typisk internt på øen til bygge-<br />
og anlægsbranchen. Der afsættes om kring 50.000<br />
m 3 /år. Afsætningen er bl.a. afhæn gig af aktiviteten i<br />
bygge- og anlægssektoren.<br />
Produktionen af sand, grus og sten har været stigende,<br />
svarende til udviklingen i bygge- og anlægsbran chen.<br />
At dømme ud fra opgørelsen af råstofre server skulle der<br />
være råstoffer nok til hele planperioden.<br />
Råstofreserver<br />
Nedenstående tabel viser en opgørelse af de skønnede<br />
behov for råstoffer samt den skøn nede ressource i de<br />
udlagte råstofindvindings områder.<br />
Anmeldte rettigheder<br />
I den første råstoflov fra 1972 blev det bestemt, at fortsættelse<br />
af eksisterende indvinding ikke skulle have særlig<br />
tilladelse, hvis de blev an meldt til og godkendt af<br />
amtsrådet. Senere lovændringer har fastlagt, at de anmeldte<br />
rettigheder for grus, sand og sten udløb 1. juli<br />
1988, og for ler kao lin, granit, sandsten mm. udløb 1.<br />
juli 2003. For de sidstnævnte råstoffer har der været<br />
mulighed for at søge om 25 års forlængelse. Ti anmeldte<br />
rettigheder er i denne anledning blevet forlæn get til<br />
1. juli 2028. Indvinding inden for disse arealer vil dog<br />
kræve sædvanlig tilladelse efter råstofloven.<br />
Selv om der er råstoffer nok inden for de næste to planperioder,<br />
kan der være problemer med særlige kvaliteter.<br />
Råstofkortlægningen vil kunne danne grundlag for en<br />
nærmere vurde ring af disse råstoffer:<br />
• Nexø sandsten af bygningsegnet kvalitet,<br />
• Stabilgrus i rette sortering,<br />
• Kulfrit kvartssand til betonstøb ning, og<br />
• Årsdalegrus.<br />
Råstoffer<br />
på land<br />
(2006)<br />
Skønnet<br />
behov<br />
(m 3 /år)<br />
Behov i to<br />
planperioder<br />
(24 år) (m 3 )<br />
Skønnet<br />
ressource.<br />
(m 3 )<br />
Granit 200.000 4.800.000 28,5 mio.<br />
Grus 50.000 1.200.000 6,2 mio.<br />
Sand 50 1.200 2 mio.<br />
Sandsten 2.500 60.000 305.000<br />
Fig. 6.5.1 Råstofmængder.<br />
Forventet netto-flow af råstoffer<br />
Fra Rønne Havn, der er den dominerende industrihavn<br />
på Bornholm, eksporteres der p.t. årligt omkring<br />
350.000 tons sten, sand og grus.<br />
Der importeres årligt ca. 5.000 tons råstoffer. Der er således<br />
en stor netto-eksport af råstoffer fra øen, svarende<br />
råstof produktion pr. indbygger, der er ca. 100 pct. større<br />
end landsgennemsnittet. Det må forventes, at eksporten<br />
af råstoffer fra øen vil stige i de kommende år.<br />
VVM<br />
Alle nye råstofindvindingstilladelser og fornyel ser skal<br />
principvurderes/screenes efter regler om VVM (vurdering<br />
af virkninger på miljøet). Ved visse større eller længerevarende<br />
tilladelser kræves en egentlig VVM konsekvensvurdering,<br />
og eventuelt et plantillæg og/eller en<br />
VVM-tilladelse, med særlige vilkår eller be grænsninger<br />
for råstofindvindingen.<br />
95
Råstofindvindingsområde<br />
Interesseområde for råstofindvinding<br />
96
7.1 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen vil støtte en udvikling af overnatningssektoren,<br />
hvor kvalitet og bæredygtighed styrkes,<br />
bl.a. ved at udviklingen sker under hensyntagen til<br />
de natur- og kulturkvaliteter, som <strong>Bornholms</strong> turisme<br />
bygger på.<br />
Målet er at:<br />
• udnytte kapacitet og rummelighed i de eksisterende<br />
overnatningsenheder bedst muligt,<br />
• bibeholde en bred vifte af overnatningstilbud til turister,<br />
bl.a. gennem at opretholde hotelpligt i byerne og<br />
give mulighed for at opføre ny hoteller,<br />
• fremme en modernisering, udbygning og fornyelse<br />
af den eksisterende kapacitet med fokus på arkitektur,<br />
miljø, energi samt tilgængelighed<br />
• sikre arealer til udbygning af ny ferie- og fritidsanlæg<br />
i kystnærhedszonen ved at opretholde de gældende<br />
arealreservationer.<br />
Retningslinjer<br />
Områder for ferie- og fritidsanlæg<br />
Der er udlagt fem områder til ferie- og fritidsanlæg som<br />
vist på fig. 7.1.2. I disse områder kan der efter lokalplanlægning<br />
opføres hoteller inden for den i nedenstående<br />
skema angivne maksimale kapacitet.<br />
Areal<br />
Ca. maks.<br />
Område<br />
ha<br />
sengepladser<br />
Muleby/Tofte 3,2 250<br />
Vang 1,2 200*<br />
Nexø 5,1 350<br />
Rønne 6,3 300<br />
Østerlars 7,4 350*<br />
I alt ca. 23,2 1.450<br />
Fig 7.1.1. Areal og maksimal kapacitet i ferie- og fritidsområder.<br />
*) inklusive byzone eller lokalplanlagt område.<br />
Byzone<br />
Etablering af nye hoteller, udvidelse eller ændret anvendelse<br />
af eksisterende hoteller m.m. kan tillades i overensstemmelse<br />
med gældende planlægning (lokalplaner<br />
eller kommuneplanrammer).<br />
Sommerhusområder<br />
Etablering af nye hoteller, udvidelse eller ændret anvendelse<br />
af eksisterende hoteller m.m. kan tillades i over-<br />
ensstemmelse med gældende planlægning (lokalplaner<br />
eller kommuneplanrammer).<br />
Hoteller tillades normalt udstykket i individuelle ferieboliger,<br />
når det ikke er i strid med en gældende lokalplan.<br />
Landzone<br />
Ud over interesseområder for ferie- og fritidsanlæg udlægges<br />
der ikke nye arealer til hotelformål inden for 3<br />
km kystnærhedszonen.<br />
Planlægning for nye ferie- og fritidsformål inden for<br />
kystzonen kan derudover kun tillades i overensstemmelse<br />
med planlovens bestemmelser om at ferie- og<br />
fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende<br />
turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende<br />
bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.<br />
(§ 5b, 4). Se desuden afsnit 8.3 Kystzone.<br />
Udlæg af nye arealer til hotelformål uden for kystnærhedszonen<br />
kan gennemføres, under forudsætning af en<br />
planlægningsmæssig begrundelse.<br />
Etablering af nye hoteller, bed & breakfast o. lign. i ledige<br />
bygninger, samt mindre udvidelser af eksisterende<br />
hoteller i landzone kan evt. tillades efter en konkret<br />
vurdering (jf. afsnit 4.4, vedr. landzoneadministration).<br />
97
Figur 7.1.2 Områder for ferie- fritidsanlæg<br />
Middelaldercentret<br />
Muleby<br />
Vang<br />
Nexø<br />
Rønne<br />
98
Redegørelse<br />
Ifølge Danmarks Statistik havde Bornholm 33 hoteller<br />
og feriecentre (med mindst 40 sengepladser) i 2008 mod<br />
51 i 1995. De fleste har en beliggenhed blot få hundrede<br />
meter fra kysten. Tilsammen udbyder de 1.056 sengepladser<br />
mod 2.130 i 1995.<br />
Tilbagegangen skyldes hovedsagelig, at det i en periode<br />
præget af stigende efterspørgsel på privatejede ferieboliger<br />
tæt ved kysten, har været økonomisk attraktivt at<br />
ombygge og udstykke egentlige hoteller til private hotellejligheder,<br />
der forsat drives efter bestemmelserne i<br />
lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv.<br />
Øens syv vandrerhjem ligger alle inden for kystnærhedszonen<br />
og har en samlet kapacitet på ca. 870 sengepladser.<br />
En hensigtsmæssig spredning gør, at de samlet<br />
set udgør en attraktiv overnatningsform for bl.a. vandrere<br />
og cyklister, der ønsker at opleve hele eller dele af<br />
den bornholmske kyststrækning.<br />
Hoteludlæg ved Middelaldercentret:<br />
Ved middelaldercentret nær Østerlars udlægges et nyt<br />
hotelområde med sengekapacitet på op til 350. Middelaldercentret<br />
er i dag etableret inden for rammerne af en<br />
gældende lokalplan.<br />
Middelaldercentret udgør i dag en af de mest besøgte<br />
turistattraktioner på Bornholm, og der er derved opstået<br />
behov for en udvidelse af centret, og de anlæg det<br />
omfatter, herunder mulighed for overnatning så centret<br />
kan tilbyde kursusophold og overnatningsmulighed for<br />
de mange der efterhånden medvirker i centrets aktiviteter.<br />
Området ved Middelaldercentret ligger uden for kystzonen,<br />
men der skal i realiseringen af et evt. hotelprojekt<br />
tages særligt hensyn til områdets landskabelige<br />
og kulturhistoriske interesser, herunder især Østerlars<br />
Rundkirke.<br />
Definitioner:<br />
Hotel:<br />
Et hotel, herunder pensionat, kro, bed & breakfast<br />
m.fl., er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager<br />
overnattende gæster, og som har mulighed for servering<br />
(minimum morgenmadsservering). Den, der<br />
driver erhvervet, skal have et næringsbrev (jf. lov om restaurations-<br />
og hotelvirksomhed mv.)<br />
Erhvervsmæssig drift kræves ikke ved:<br />
• Overnatningssteder indrettet i tidligere landbrugsbygninger<br />
med op til 10 enheder<br />
• Overnatningssteder med maks. 3 værelser med tilsammen<br />
højst 8 sengepladser<br />
Hotellejligheder/ejerform<br />
En hotellejlighed er en del af et hotelkompleks, der er<br />
omfattet af bestemmelserne i lov om restaurations- og<br />
hotelvirksomhed mv. Der findes ikke hjemmel til at forhindre,<br />
at hoteller udstykkes i ejerlejligheder, forudsat<br />
de fortsat drives som hoteller.<br />
Ferielejligheder<br />
Ferielejligheder i sommerhusområder kan benyttes på<br />
samme vilkår som sommerhuse.<br />
Feriecenter<br />
Et feriecenter er en koncentreret ferieboligbebyggelse<br />
med tilhørende fællesfaciliteter opført på en samlet parcel.<br />
Bebyggelsen består typisk af rækkehuse eller lejligheder,<br />
og udlejning sker normalt på ugebasis. De enkelte<br />
enheder har ofte eget køkken, badeværelse og terrasse.<br />
Udlejning i perioder på mere end 5 døgn reguleres efter<br />
reglerne i lov om sommerhuse og campering, mens kortere<br />
ophold følger bestemmelserne for hoteldrift.<br />
Vandrerhjem<br />
Et vandrerhjem er et erhvervsmæssigt drevet overnatningssted,<br />
der tilbyder overnatning på værelser eller sovesale.<br />
Der er mulighed for selvhushold og aktiviteter,<br />
men begrænsninger i forhold til bl.a. konferencer og restaurationsdrift.<br />
Landbrugsejendomme<br />
Der kan jf. planloven, gives tilladelse til op til 10 ferielejligheder<br />
eller -værelser i overflødiggjorte driftsbygninger,<br />
herunder også stuehuse uden krav om bopælspligt,<br />
på en landbrugsejendom eller en nedlagt landbrugsejendom.<br />
Det er en forudsætning, at der er indhentet<br />
en (personlig) udlejningstilladelse efter sommerhusloven<br />
fra Naturstyrelsen, og det er en betingelse, at ferielejlighederne<br />
eller -værelserne ikke anvendes som helårsbolig.<br />
99
7.2 Sommerhuse og fritidshuse<br />
Målsætning<br />
Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til<br />
sommerhusformål, og kapacitet og rummelighed skal<br />
sikres udnyttet bedst muligt.<br />
Der skal sikres mulighed for nybyggeri af sommerhuse i<br />
eksisterende sommerhusområder og i evt. nye sommerhusområder,<br />
under hensyn til områdernes naturmæssige<br />
og kulturhistoriske værdier.<br />
Retningslinjer<br />
Udlæg af sommerhusområder er vist på kortbilag 1 og i<br />
kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.<br />
Sommerhusområder skal fastholdes til sommerhusanvendelse.<br />
Større sammenhængende og ubebyggede dele<br />
af sommerhusområder kan overgå til andre ferie- og fritidsformål<br />
som feriehotel eller feriecentre under forudsætning<br />
af, at dette sker gennem en samlet planlægning<br />
for det enkelte område.<br />
Inden for 3 km kystnærhedszonen kan der ifølge planloven<br />
ikke udlægges nye sommerhusområder.<br />
Foranlediget af muligheden for udlæg af sommerhusgrunde<br />
ved landsplandirektiv, har regionskommunen i<br />
2008 ansøgt om 7 nye områder, med en samlet kapaci-<br />
tet på op til 132 sommerhuse. Hvis udlæg af nye sommerhusområder<br />
på den måde muliggøres, skal dette følges<br />
op med lokalplaner for det enkelte område.<br />
Der er udlagt sommerhusaftaleområder i planens rammedel.<br />
Ved lokalplanlægning af aftaleområderne søges<br />
bestemmelser moderniseret, og områdernes status ændret<br />
til sommerhusområder.<br />
Fritidshusstatus for boliger i landzone og indretning af<br />
ferieboliger i nedlagte landbrugsejendomme – se afsnit<br />
4.4 vedr. landzoneadministration.<br />
Fritidshusstatus for boliger uden for sommerhusområder<br />
– se afsnit 4.1 om boliger.<br />
Redegørelse<br />
Sommerhusområder<br />
På Bornholm var der i 2008 ca. 4.200 sommerhuse,<br />
hvoraf ca. 2.500 ligger i sommerhusområder (inkl. aftaleområder).<br />
Næsten alle sommerhusområder ligger<br />
tæt ved den bornholmske kyst, inden for en afstand af<br />
maksimalt 1 km fra vandlinjen.<br />
I alt er der 748 ha sommerhusområde, hvoraf hovedparten,<br />
ca. 500 ha, ligger på Sydbornholm fra Sømarken til<br />
Balka. De resterende områder ligger hovedsagelig ved<br />
Tejn, Sandvig, Vang, Hasle, Listed og Bølshavn. Hovedparten<br />
af områderne er udlagt før 1980.<br />
Sommerhusområderne på Sydbornholm er placeret med<br />
direkte adgang til nogle af Danmarks bedste badestrande<br />
i et gammelt sandflugtområde med plantagekarakter,<br />
uden direkte nærhed til byer. De store områder blev<br />
planlagt i 1960erne, og udlagt med fredningsdeklarationer,<br />
under stort hensyn til områdets landskabsværdier.<br />
1965-90 blev områderne bebygget med ca. 1.700 nye<br />
sommerhuse.<br />
Der er i perioden 2005-<strong>2009</strong> opført ca. 150 nye sommerhuse.<br />
Sommerhusområderne på Nord- og Østbornholm er i<br />
højere grad knyttet til byerne, hvor turismen startede<br />
allerede i 1800-tallet med byggeri af hoteller, pensionater<br />
og ferieboliger. Områderne ved Rønne og Boderne<br />
er tilsvarende ældre områder knyttet til disse byer.<br />
Sommerhusene i sommerhusområderne fra Sømarken<br />
til Dueodde og ved Vang og Arnager er hovedsagelig<br />
opført efter 1965, mens de øvrige sommerhusområder<br />
har overvægt af sommerhuse fra før 1965.<br />
Rummelighed<br />
Inden for de 748 ha sommerhusområde er ca. 52 ha<br />
(svarende til ca. 243 grunde) registeret som ubebygget.<br />
De ubebyggede grunde, svarende til ca. 6 % af sommerhusarealerne,<br />
består dels af spredte enkeltparceller, dels<br />
af 11 samlede, endnu uudstykkede arealer.<br />
100
På arealerne ved Madsebakke i Allinge har Danmarks<br />
Naturfredninforening rejst fredningssag omhandlende<br />
områdets broncealderlandskab, dette omfatter bl.a. et<br />
ubebygget sommerhusområde. Sommerhusområdet er<br />
i denne plans rammer ændret til rekreativt område, da<br />
fredningen forventes gennemført. Såfremt fredningssagen<br />
ikke gennemføres fastholdes sommerhusområdet<br />
med rammebestemmelser svarende til områdets mulige<br />
udnyttelse.<br />
Offentlighedens adgang<br />
Offentligheden har ret til at benytte strande og klippekyster<br />
på hele Bornholm. Der er de fleste steder anlagt<br />
offentlige adgangsveje til kysten og parkeringspladser<br />
gennem de rekreative arealer, der afgrænser sommerhusområderne.<br />
Der er anlagt offentlig kyststi langs hele<br />
kysten, og desuden cykelstinet på hele øen. Der er offentlig<br />
adgang ad de fleste veje og stier i sommerhusområderne.<br />
Sommerhusaftaleområde<br />
34 ha af de ovenfor nævnte sommerhusområder er sommerhusaftaleområder<br />
spredt på 9 lokaliteter. I de fleste<br />
tilfælde er områderne udlagt ved fredningskendelser,<br />
men de ligger fortsat i landzone. Kommunalbestyrelsen<br />
ønsker at ændre disse områders status til „formelle“<br />
sommerhusområder, ved udarbejdelse af lokalplaner.<br />
Fritidshuse uden for sommerhusområde<br />
Der er en del fritidshuse uden for sommerhusområderne.<br />
Disse ligger spredt på landet og langs kysterne samt i<br />
de nordlige kystbyer fra Vang til Svaneke. I byområderne<br />
gives der ikke længere tilladelse til at nedlægge helårsboliger<br />
til fritidsboligformål.<br />
Uden for byområderne er det muligt at nedlægge helårsboliger<br />
og benytte ejendommen uden helårsbopælspligt<br />
(se afsnit 4.1 boliger).<br />
I et forsøg på at aflaste kystnærhedszonen indkaldte<br />
kommunalbestyrelsen i 2007 ideer og forslag til udlæg<br />
af nye sommerhusområder uden for denne zone.<br />
Kommunalbestyrelse besluttede med baggrund i idéfasen<br />
bl.a., at der kan iværksættes udarbejdelse af et lokalplanforslag<br />
for et sommerhusområde på den tidligere<br />
savværksgrund i Ekkodalen.<br />
Landsplandirektiv om nye<br />
sommerhusområder i kystzonen<br />
Folketinget besluttede i 2007, at udvalgte udkantskommuner<br />
ekstraordinært, efter ansøgning og efter fastsatte<br />
kriterier, evt. kan få tilladelse til udlæg af nye sommerhusområder<br />
i kystnærhedszonen. Bornholm er i den<br />
forbindelse lovet mulighed for mindst 100 nye sommerhusgrunde<br />
i kystzonen.<br />
Kommunalbestyrelsen har konkret ansøgt om udlæg<br />
af 7 nye sommerhusområder til op til 132 sommerhusgrunde<br />
i kystnærhedszonen.<br />
Områderne er valgt under hensyn til eksisterende sommerhusområder,<br />
afgrænsning i forhold til det omgivende<br />
miljø, erhverv og landskab, mulighed for etablering<br />
af grønne natur- og friarealer samt stiforbindelser til<br />
omkringliggende naturområder – og under hensyn til<br />
lokale grundejerinteresser.<br />
I ansøgningen til landsplandirektiv for nye sommerhusområder<br />
er der nærmere redegjort for udvidelsesbehovet<br />
og den forventede lokaløkonomiske effekt heraf.<br />
Miljøministeriet udstedte i oktober 2010 landsplandirektiv<br />
for de ansøgte områder. Områderne er medtaget<br />
på kortbilag 1 under sommerhusområder.<br />
Behov for sommerhuse<br />
Sommerhuse på Bornholm anvendes dels til privat ferieophold<br />
dels til udlejning. Der er jævnt hen efterspørgsel<br />
efter individuelle sommerhusgrunde på Bornholm, og<br />
kommunalbestyrelsen skønner, at øen natur- og miljømæssigt<br />
godt kan bære den mindre kapacitetsudvidelse<br />
af sommerhusgrunde, der er ansøgt om, og at denne<br />
vil have en positiv effekt på erhvervslivet. Kommunalbestyrelsen<br />
har valgt at sprede den ansøgte udvidelse<br />
på mindre lokaliteter for at undgå for stor dominans af<br />
sommerhuse ved de små byer.<br />
101
7.3 Campingpladser<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at medvirke til, at kapaciteten<br />
på de eksisterende campingpladser kan ud-<br />
nyttes bedst muligt, og at standarden løbende kan højnes.<br />
Retningslinjer<br />
Alle campingpladser er udlagt i planens rammedel.<br />
Som supplement til de eksisterende campingpladser kan<br />
udlægges én campingplads nær sydkysten på strækningen<br />
mellem Arnager og Dueodde i tilknytning til eksisterende<br />
ferie- og fritidsbebyggelse.<br />
Derudover kan udlæg af ny arealer til camping kun ske<br />
som erstatning for nedlagt campingkapacitet. Dog er<br />
der i rammedelen givet mulighed for at udvide Aakirkeby<br />
camping med 0,8 ha.<br />
Ny arealer skal lokaliseres i tilknytning til de regionale<br />
cykel- eller vandreruter og under hensyntagen til jordbrugs-<br />
og fredningsinteresser foruden almene rekreative<br />
interesser.<br />
Generelt kan 20 % af campingenhederne (*se redegørelse)<br />
erstattes af campinghytter og udlejning af campingvogne<br />
og telte på de campingpladser, hvor der ikke<br />
er fredninger, der hindrer dette. Derudover er der på<br />
Hasle Camping og på Aakirkeby Camping mulighed<br />
for at opnå tilladelse til op til 30 % af campingenhederne<br />
kan erstattes af hytter og/eller udlejning af telte<br />
og campingvogne, hvis det kan ske under hensyntagen<br />
til almene natur- og landskabsinteresser. Udvidelse af<br />
plads og hytteprocent på Aakirkeby Camping er omfattet<br />
af lokalplanpligt, og såvel placering som opførelse af<br />
hytter på begge pladser skal godkendes.<br />
Afgrænsning og hegning af campingarealer skal udføres<br />
på måde, så oplevelsen af det omkringliggende landskab<br />
er bedst mulig.<br />
Vintercamping og vinteropbevaring af campingvogne<br />
må kun finde sted på begrænsede arealer og efter nærmere<br />
aftale. Ved udpegning af arealer lægges vægt på, at<br />
der er mulighed for at placere campingenhederne, så de<br />
syner mindst muligt primært set fra offentligt tilgængelige<br />
arealer.<br />
Redegørelse<br />
Campingpladser<br />
Retningslinjerne omfatter arealer, der udlejes erhvervsmæssigt<br />
eller for en længere periode end 6 uger om året<br />
til ophold i campingenheder (telte, campingvogne, hytter<br />
m.fl.).<br />
<br />
<br />
<br />
Campingpladser<br />
Bestemmelserne for camping omfatter derfor ikke:<br />
• arealer der kun benyttes af spejdere eller anden organisation,<br />
• mindre arealer, der kun benyttes til primitiv overnatning<br />
i telt,<br />
• arealer, der benyttes til maks. to campingenheder i<br />
tilknytning til beboelse,<br />
• arealer, der alene benyttes til campering i forbindelse<br />
med dyrskuer, festivals, cirkus, sports- eller kulturarrangementer.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Pr. august <strong>2009</strong> er registreret i alt 18 campingpladser<br />
med tilsammen 2.530 godkendte enheder.<br />
<br />
<br />
Figur 7.3.1 Campingpladser<br />
102
Campingpladser<br />
Godkendt<br />
pr. august <strong>2009</strong><br />
Campingårbog <strong>2009</strong><br />
Udlejning af<br />
Enheder Hytter Værelser Vogne Telte<br />
Aakirkeby Camping 75 9 x x<br />
Bådsted Camping 47 0 x<br />
<strong>Bornholms</strong> Familiecamping Dueodde 150 0 x x<br />
Dueodde Vandrehjem og Camping 120 0 x x<br />
Balka Strand Familiecamping 140 15 x<br />
Galløkken Camping 125 19 x x<br />
Hasle Familiecamping 165 18 x x<br />
Hullehavn Camping 100 * x x<br />
Lyngholt Camping 198 30 x<br />
Svaneke Familiecamping 50 8 x<br />
Møllers Dueodde Camping 200 30<br />
Nexø Familiecamping 200 19 x<br />
Rønne Nordskov Camping 190 27 x<br />
Sandkaas Familiecamping 145 24 x x<br />
Sandvig Familiecamping 240 30 x x<br />
Sannes Familiecamping 80 18 x x<br />
Sletten Camping & vandrerhjem 115 * x x x<br />
Strandlunden Familie-og Naturcampingplads 190 6 x<br />
Figur 7.3.2 *) Omfattet af fredning, hvor hytter ikke kan opføres.<br />
Campingkapacitet<br />
Målet er primært, at der inden for den eksisterende<br />
campingkapacitet gives mulighed for udvikling så denne<br />
kan udnyttes bedst muligt.<br />
Det samlede udbud af campingpladser skønnes med<br />
fordel at kunne udvides med én ny plads nær den sydlige<br />
kyst i tilknytning til cykel- og vandreruter, da der her<br />
er forholdsvis langt mellem campingenhederne. Ifølge<br />
lovgivningen skal en ny enhed, hvis den ligger inden for<br />
kystnærhedszonen placeres i tilknytning til eksisterende<br />
bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse.<br />
Ved konkret placering af ny campingplads, skal dette<br />
kunne begrundes i henhold til beskyttelses bestemmelser<br />
for 3 km kystnærhedszone.<br />
Landskabelig indpasning<br />
En indpasning af campingpladserne i det omkringliggende<br />
landskab skal bl.a. ske gemmen krav til kvaliteten<br />
af hegning og en præcisering af arealer til servicebygninger,<br />
vintercamping og vinteropbevaring.<br />
Krav til vintercamping og vinteropbevaring skal bl.a.<br />
sikre, at en campingplads ikke udvikler sig i retning af<br />
sommerhus- eller kolonihaveområde. Jf. cirkulære om<br />
campingpladser er der forbud mod opstilling af permanente<br />
og store campingvogne på campingplaser.<br />
Hytter og campingvogne<br />
Hytter og campingvogne sidestilles med sommerhuse, i<br />
det omfang de udlejes efter sommerhusloven.<br />
Femten procent af det tilladte antal campingenheder<br />
kan erstattes af hytter (eller af campingvogne og telte,<br />
der i størrelse og udstyr minder om hytter) på de campingpladser,<br />
som ikke er omfattet af fredningsbestemmelser,<br />
der udelukker dette.<br />
Derudover er der mulighed for, på baggrund af konkrete<br />
vurderinger, at få tilladelse til et større antal hytter<br />
mm, (maksimalt 30 %) på de nævnte pladser i Hasle og<br />
Aakirkeby. Der skal foretages en konkret vurdering af,<br />
hvorvidt hytterne kan indpasses hensigtsmæssig i forhold<br />
til den samlede indretning og udnyttelse af campingarealet.<br />
Nyt campingsreglement<br />
Der er i juli 2010 vedtaget nyt campingreglement der<br />
ændrer den maksimale størrelse på campinghytter fra<br />
25 m² til 35 m² (30 m 2 inden for strandbeskyttelseslinjen),<br />
med max. 60 hytter pr. plads og den generelle<br />
grænse for hytter mm fra 15% til 20%. Tilladelse til<br />
etablering af hytter administreret via planloven og campingreglementet.<br />
Lejrpladser, shelters mm<br />
Se afsnit 7,5 om rekreative områder.<br />
103
7.4 Kultur- og fritidsanlæg<br />
Målsætning<br />
Fastboende og turister skal sikres gode fritidsfaciliteter,<br />
for at gøre det attraktivt at bo og holde ferie på Bornholm.<br />
Fritidsaktiviteter og fritidsanlæg, der baseres på de kvaliteter<br />
og den tiltrækningskraft, som Bornholm har i<br />
kraft af sit særlige natur- og kulturmiljø skal fremmes.<br />
Kvalitetsturisme skal fremmes frem for masseturisme,<br />
og målet er at øge beskæftigelsen og værditilvæksten i<br />
turismen, samtidig med at naturen ikke nedslides eller<br />
ødelægges.<br />
Udvikling og bevaring af oplevelsessteder og kulturelle<br />
arrangementer og aktiviteter skal sikres ikke blot fysisk,<br />
men også gennem kommunalbestyrelsens kulturpolitik,<br />
se afsnit 3.8 og 3.9 om kultur henholdsvis idræt og fritid.<br />
Retningslinjer<br />
Der udlægges arealer til nye og udvidelse af eksisterende<br />
anlæg til kultur- og fritidsformål, som vist på kort over<br />
interesseområder for byudvikling og ferie- og fritidsanlæg,<br />
side 91.<br />
Der udlægges i øvrigt ikke særlige områder til større<br />
kultur- og fritidsanlæg, fordi placeringen vil afhænge af<br />
de forskellige anlægs særlige behov.<br />
Eksisterende kultur- og fritidsanlæg kan tilla des moderni<br />
seret og udvidet i begrænset om fang efter ansøgning.<br />
Anlæg af nye større anlæg eller støjende anlæg som f.eks.<br />
skydebaner og crossbaner forud sætter godken delse efter<br />
miljøbeskyttelsesloven og eventuelt VVM-tillæg.<br />
Der gælder særlige regler for udlæg til ferie- og fritidsanlæg<br />
i 3 km kystnærhedszonen, se afsnit 7.1 om hoteller<br />
og feriecentre og afsnit 8.3 om kystzone.<br />
Se også afsnit 7.5 om rekreative områder og friluftsliv.<br />
Redegørelse<br />
I regionkommuneplanen blev der redegjort for at kommunen,<br />
som opfølgning på en samlet turistpolitik for<br />
Bornholm, vil vurdere behovet for udlæg af arealer til<br />
f.eks. golf, sejlsport, ridning, cykling, „natursport“, badning,<br />
aktivitets- og besøgscentre, ferieparker, museer og<br />
udstillinger, idrætsarrangementer.<br />
<strong>Bornholms</strong> Vækstforum har i 2006 udarbejdet en turismestrategi<br />
for Bornholm, og vækstforum har i <strong>2009</strong><br />
indstillet en række projekter til støtte, herunder Konferencecenter,<br />
<strong>Bornholms</strong> Middelalderunivers og Rønne<br />
Elværk.<br />
Turismestrategien er efterfølgende vedtaget af kommunalbestyrelsen<br />
som <strong>Bornholms</strong> overordnede turismepolitik.<br />
Der er som opfølgning på denne strategi foretaget en<br />
vurdering af fremtidige arealudlæg, bl.a. udvidelse af<br />
Middelaldercenteret (se desuden afsnit 7.1 om hoteller,<br />
feriecentre og vandrerhjem)<br />
Bornholm er præget af en sæsonbetonet turisme i nogle<br />
få måneder om året. Det vurderes, at en sæsonforlængelse<br />
og en ændring i rejsemønsteret med flere og<br />
kortere rejser og de nye transportmuligheder vil få en<br />
afgørende indflydelse på den fremtidige turismeudvikling.<br />
Det forventes herudover, at turisterne fremover vil<br />
være mere kvalitetsbevidste i deres krav til ferieopholdssted.<br />
Kvalitet er vigtigere end kvantitet, og velfunderede og<br />
velfungerende ferie- og fritidsanlæg er med til at fastholde<br />
turister og gavne den lokale økonomi.<br />
Kombination af faciliteter til fastboende og turister kan<br />
have den kvalitet, at det skaber flere muligheder for begge<br />
parter.<br />
Gennem arealplanlægningen er det hen sigten, på den<br />
ene side at støtte tu risterhvervets mulighed for økonomisk<br />
vækst, og på den anden side at sikre, at nye turistvirksomheders<br />
placering er i overensstemmelse med de<br />
øvrige interes seområder.<br />
104
7.5 Rekreative områder og friluftsliv<br />
Målsætning<br />
Det er kommunalbestyrelsens mål, at natur- og kulturværdier<br />
i det åbne land danner ramme om friluftsliv og<br />
et bredt spekter af aktiviteter, der kan medvirke til trivsel,<br />
sundhed og livskvalitet. Dette skal sikres ved at fastholde<br />
og forbedre adgang til:<br />
• natur- og kulturområder,<br />
• bynære rekreative områder,<br />
• friluftsliv, sportsaktiviteter og en sund livsstil,<br />
• læring i det fri,<br />
• ruter og faciliteter for flest muligt og<br />
• information om natur og rekreative muligheder.<br />
Retningslinjer<br />
Der skal tilstræbes en flersidig anvendelse af rekreative<br />
områder. Aktiviteter, der kræver særlige forhold, eller som<br />
er vanskellige at samordne med andre aktiviteter, skal lokaliseres<br />
på egnede og nærmere afgrænsede arealer.<br />
Udvikling af områder, informationer og oplevelser, skal<br />
ske med sigte på at tilgodese både lokalbefolkningen og<br />
besøgende.<br />
Der fokuseres på tre større regionale indsatsområder<br />
ved Hammeren, Almindingen og Dueodde, hvis potentialer<br />
mht. udbygning af faciliteter og tilbud har særlig<br />
bevågenhed i relation til at styrke <strong>Bornholms</strong> tiltrækningskraft.<br />
Tilgængelighed<br />
Hel eller delvis adgang for alle, herunder bl.a. for handicappede,<br />
ældre og yngre borgere, skal i videst muligt<br />
omfang indgå i planlægningen af nye tiltag, således at<br />
der sikres et kvalificeret udbud af rekreative muligheder<br />
for udsatte grupper.<br />
Der skal sikres mulighed for adgang til natur eller rekreative<br />
områder fra alle byer og sommerhusområder.<br />
Tålegrænse<br />
Ved planlægning af nye rekreative stier, områder og anlæg<br />
skal konkret vurderes om det pågældende område<br />
kan tåle det slid og de gener som anlægget eller aktiviteten<br />
medfører.<br />
Se også afsnit 9.4 om miljøtekniske anlæg.<br />
Information og samarbejde<br />
Skiltning og information skal ske i henhold til den gældende<br />
skiltepolitik og koordineres med bl.a. Skov- og<br />
Naturstyrelsens koncept.<br />
Planlægning af nye tiltag skal i videst muligt omfang<br />
ske i samarbejde med relevante aktører, og ejerskab til<br />
nærrekreative tiltag skal søges forankret lokalt.<br />
Redegørelse<br />
Planlægning og hensyn generelt<br />
Planlægning af rekreative anlæg og aktiviteter i det åbne<br />
land sker ud fra en afvejning af forskellige interesser.<br />
Det gælder bl.a. hensyn til natur- og kulturinteresser,<br />
landskabs- og landbrugsinteresser, fredningsinteresser,<br />
frilufts- og turismeinteresser og sundhedsinteresser.<br />
Målet med planlægningen er at opretholde en god balance<br />
mellem beskyttelse af værdifulde kvaliteter i landskabet<br />
og benyttelse af det åbne land.<br />
Rekreative områder<br />
Et rigt og varieret friluftsliv regnes i dag for et velfærdsgode<br />
af de fleste. Konkret betyder det, at stadigt flere<br />
arealer på øen inddrages til rekreative friluftsaktiviteter<br />
og rekreation. Bornholm er her i særklasse, i og med<br />
at øen har et stort antal rekreative tilbud, der tilsammen<br />
fortæller om øens mangfoldige natur, kulturspor og<br />
geologi.<br />
For at gøre det muligt overordnet at prioritere kommunens<br />
indsat i forhold til ønsker til anlæg, pleje og information,<br />
vil øens rekreative områder i den kommende<br />
planperiode blive struktureret og prioriteret.<br />
Blandt de kategorier der vil blive arbejdet med er:<br />
• Regionale rekreative områder, der er større, velbesøgte<br />
udflugtsmål med mulighed for mange forskellige<br />
former for rekreativ udfoldelse. Her tilbydes et<br />
varieret udbud af servicefaciliteter som aktivitets- og<br />
informationscenter, overnatningsfaciliteter, kiosk/<br />
spisested, større tilgængelige parkeringsarealer, toiletfaciliteter<br />
mm. De udgør centrale udgangspunkter<br />
for besøg i de større regionale rekreative områder.<br />
Servicefaciliteternes placering og udformning skal<br />
underbygge den samlede naturoplevelse på stedet.<br />
105
• Bynære rekreative områder, der er områder i tilknytning<br />
til byerne og primært (men ikke kun) dækker<br />
lokale rekreative behov.<br />
• Enkellokaliteter, der er mindre besøgslokaliteter af<br />
kulturhistorisk, geologisk eller naturmæssig interesse,<br />
hvortil der er knyttet information.<br />
Udpegningen af områder vil ske i samarbejde med især<br />
Skov- og Naturstyrelsen Bornholm, men også øvrige<br />
aktører på øen.<br />
Støttepunkter til de rekreative lokaliteter<br />
Til hvert af de udpegede områder fastlægges overordnede<br />
retningslinjer. Planlægningen skal danne grundlag<br />
for, at koordinering og samarbejde kan styrkes bl.a.<br />
om indsatser som øget kvalitet og tilgængelighed.<br />
Friluftsliv<br />
Friluftsliv er et bredt begreb, der her dækker almene aktiviteter,<br />
der finder sted i det åbne land, i skoven, ved<br />
havet eller på særlige udendørs sportsanlæg uden for byerne.<br />
For byer, se afsnit 3.9 om idræt og fritid samt bybeskrivelser.<br />
Gode rammer for friluftsaktiviteter medvirker bl.a.<br />
til at øge folkesundheden og give livskvalitet i en tid,<br />
hvor flere og flere er beskæftiget med indendørs arbejde.<br />
Det bevirker, at vi i stigende grad har behov for fysiske<br />
udfoldelsesmuligheder i nærheden af, hvor vi færdes<br />
til dagligt, og for større naturområder og specialanlæg,<br />
som kan tilfredsstille vores specifikke interesser og behov<br />
for fysisk aktivitet. At færdes i naturen og i det åbne<br />
land er samtidig for mange et tilbud om fred og ro midt<br />
i en travl hverdag.<br />
Naturen som ramme om friluftsliv er derfor generelt en<br />
vigtig ressource i forhold til at skabe øget sundhed, trivsel<br />
og livskvalitet.<br />
Et rigt og varieret friluftsliv kræver tilgængelige naturarealer,<br />
der kan tåle det slid, som aktiviteterne medfører.<br />
Planlægning og regulering af forskellige interesser<br />
og aktiviteter må derfor balancere mellem hensynet til<br />
naturen og hensynet til det stigende ønske om tilgængelighed<br />
til udfoldelse, refleksion og oplevelser. Idealet og<br />
målet er en flersidig anvendelse af arealer, uden eksklusiv-<br />
eller eneret til anvendelse.<br />
Tilgængelighed<br />
Naturbeskyttelsesloven sikrer alle ret til at færdes i offentlige<br />
og større private skove, på strande, klippekyster,<br />
udyrkede arealer og ad eksisterende markveje. Udfoldelsesmulighederne<br />
på private arealer skal ses i forhold til<br />
den private ejendomsret og er ifølge lovgivningen mere<br />
begrænsede. Samlet set er op mod 1/3 af Bornholm offentlig<br />
tilgængelig som følge af disse bestemmelser.<br />
En stor del af de fredede områder, skove, strande og<br />
udyrkede arealer er ifølge bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven<br />
alment tilgængelige i forskelligt omfang<br />
samt de veje og stier, der er knyttet hertil.<br />
Gode cykelveje, gangstier og motionsruter er med til at<br />
styrke øens tiltrækningskraft i forhold til bl.a. bosætning,<br />
serviceerhverv og turisme. Bornholm har et veludbygget<br />
net af cykelveje og en cykelguide med cykelruter<br />
og seværdigheder.<br />
I de kommende år sættes der fokus på at planlægge en<br />
tilsvarende udbygning af vandremuligheder og motionsspor.<br />
Kyststien, der strækker sig rundt langs det meste<br />
af kysten, er rammen om et stinet, der også vil inkludere<br />
eksisterende ruter i de større naturområder, mindre<br />
stier og cykelveje, småveje og markveje. Målene er bl.a.<br />
at øge anvendelse, fleksibilitet og variation af det eksisterende<br />
stinet.<br />
De enkelte byers rekreative ruter og områder vil også<br />
indgå. Det gælder bl.a. havne og torvedannelser, grønne<br />
åndehuller, bynære strande og skove, kolonihaver og legearealer.<br />
Disse arealer er nærmere beskrevet i kommuneplanens<br />
bybeskrivelser.<br />
Adgang for alle<br />
<strong>Bornholms</strong> natur er mange steder ret „uvejsom“, og det<br />
er netop en del af dens egenart og kvalitet. Det betyder<br />
samtidigt, at der en del steder må tænkes i specialløsninger,<br />
så flere kan få adgang til, om ikke hele så dele af,<br />
de særlige naturoplevelser, vi har på øen. Det kan være i<br />
form af specialbelægninger, trapper og ramper, udsigtspunkter,<br />
badebroer suppleret med informationer. Faciliteterne<br />
gør det muligt for mennesker med f.eks. handicap<br />
eller mennesker, der af aldersmæssige grunde har<br />
behov for korte afstande, at få adgang til en friluftsoplevelse.<br />
Generelt er der behov for flere tiltag og mere information<br />
om, hvor og på hvilken måde regionskommunen<br />
søger at underbygge princippet om „adgang for alle“.<br />
Information<br />
Mere information har til hensigt at give øget viden om<br />
natur, kultur og de landskaber, så flere finder glæde ved<br />
at færdes der. Formidlingen i naturen sker foreløbig i<br />
form af informationsskilte, kortborde og orienterende<br />
vej- og stiskiltning. På enkelte lokaliteter forventes digital<br />
information desuden at kunne blive aktuel.<br />
106
Der er udarbejdet skiltekoncept for byer, naturområder<br />
og enkelt lokaliteter. Denne skal i den kommende planperiode<br />
omsættes til handling.<br />
Den elektroniske adgang til informationer om oplevelsesmuligheder<br />
på øen bliver udbygget i de kommende år.<br />
Ansvar, koordinering og samarbejde<br />
Ansvaret for vedligeholdelse af anlæg og af rekreative<br />
områder og faciliteter i det åbne land er delt mellem<br />
staten, kommunen, friluftsorganisationer, private og en<br />
række formidlingscentre og turistorganisationer. Stat og<br />
kommune varetager både de rekreative interesser og interesser<br />
knyttet til beskyttelse af natur- og kulturværdier.<br />
Der arbejdes på at styrke samarbejde og koordinering på<br />
øen for at optimere ressourcerne og opnå synergi mellem<br />
de tiltag og forbedringer der sættes i værk i forskellige<br />
regi. Afhængig af den konkrete opgave kan samarbejdet<br />
involvere et bredt spekter af aktører der arbejder<br />
med kultur, friluftsliv, landskabs- og naturforvaltning<br />
og -formidling.<br />
De rekreative områder ventes i stigende grad at indgå<br />
som en ressource i planlægningen - ikke kun fritidsaktiviteter,<br />
idræt og natur- og kulturformidling men også<br />
sundhedstiltag af forebyggende karakter, udvikling af<br />
oplevelser for turister m.fl..<br />
Projekter og særlige indsatsområder<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har i perioden 2005-<strong>2009</strong> påbegyndt<br />
og/eller afsluttet følgende projekter:<br />
• Under projekttitlen „Mulighedernes Land“ - et projektsamarbejde<br />
med Realdania og lokale aktører. På<br />
Bornholm er bl.a. igangsat to projekter med henblik<br />
på at forbedre de bynære rekreative muligheder omkring<br />
Klemensker og Østerlars. Projekterne forløber<br />
frem til 2012.<br />
• Der er etableret ridestier i Paradisbakkerne og Stavsdal<br />
plantage i samarbejde med rideklubberne<br />
• Der er genetableret en sti ved Svartingedalen.<br />
• Der er etableret 4 kystnære primitive overnatningslejrpladser.<br />
• Der er åbnet for fri fiskeret i kommunens søer.<br />
• Et samarbejde med Skov og Naturstyrelsen og Natur<br />
Bornholm om internetbaseret information om natur<br />
og friluftsliv er påbegyndt.<br />
• Der er etableret praksis for præparering af skispor i<br />
Almindingen og Rø Plantage.<br />
I planperioden 2010-2015 vil være særligt<br />
fokus på følgende:<br />
Projekter<br />
• Projekt „Mulighedernes land“ med Realdania om<br />
Ringebakkerne og Hammeren samt implementering<br />
af bynære rekreative stier omkring Klemensker og<br />
Østerlars.<br />
• Projekt til forbedring af de rekreative muligheder i<br />
Hasle og Nexø.<br />
Planlægning<br />
• I samarbejde med berørte parter skal udarbejdes en<br />
masterplan for et sammenhængende stinet på Bornholm.<br />
Grundlaget vil være en kortlægning af de eksisterende<br />
rekreative områders lokalisering, adgangsforhold<br />
og faciliteter. Overgange mellem byer og<br />
det åbne land og forbindelser imellem byer vil indgå.<br />
Planlægningen skal danne grundlag for lokalisering<br />
af nye anlæg og faciliteter og for videreudvikling<br />
af og synergi mellem eksisterende rekreative områder<br />
og anlæg.<br />
• Vurdering af potentialer for skovrejsning nær byområder.<br />
Ønsket er at skabe klare afgrænsninger til det<br />
åbne land og samtidigt flere nærrekreative muligheder<br />
og mere attraktive boligområder.<br />
• Videreudvikling af udvalgte rekreative arealer på øen<br />
i samarbejde med især Skov- og Naturstyrelsen Bornholm,<br />
men også andre aktører.<br />
Pleje og anlæg<br />
• Vedligeholdelse af Kyststien hvor slid og erosion har<br />
gjort den ufremkommelig.<br />
• Der skal laves en samlet opgørelse over plejeindsatsen<br />
på Bornholm.<br />
Information<br />
• Videreudvikling af skiltekoncept for de rekreative<br />
arealer på øen og implementering.<br />
• Fortsat samarbejde med Skov og Naturstyrelsen og<br />
Natur Bornholm om internetbaseret information om<br />
natur og friluftsliv<br />
• Digitalisering af flere informationer om rekreative<br />
muligheder og om natur- og kulturlokaliteter på<br />
kommunens egen hjemmeside.<br />
• Flere informationer om hvilke områder og ruter hvor<br />
der er „adgang for alle“ og hvor der punktvis er etableret<br />
særlige faciliteter for at imødekomme princippet<br />
om „adgang for alle“.<br />
Samarbejde<br />
• Øget tværfagligt samarbejde med henblik på at styrke<br />
synergien mellem tiltag relateret til sundhed, idræt<br />
og planlægning af rekreative områder og anlæg.<br />
107
8.1 Naturbeskyttelse<br />
Målsætning<br />
<strong>Bornholms</strong> landskab og natur skal beskyttes og bevares.<br />
Det skal sikres, at værdifulde landskaber, geologiske<br />
dannelser og naturtyper ikke forringes, at den biologiske<br />
mangfoldighed bevares og øges, og at der skabes<br />
sammenhæng mellem naturområder. Dette gøres ved<br />
at:<br />
• Beskytte og pleje den enestående, uerstattelige og sårbare<br />
natur.<br />
• Bevare og styrke økologiske forbindelser<br />
• Sikre den biologiske mangfoldighed ved at opretholde<br />
et varieret, levedygtigt og autentisk naturgrundlag,<br />
hvor dy namikken i dyre- og planteliv respekteres<br />
• Pleje og beskytte værdifulde kulturskabte naturtyper<br />
og landskaber.<br />
• Revidere plangrundlaget løbende med henblik på vurdering<br />
af naturbeskyttelsesstrategier og plejeindsats.<br />
Se også afsnit 8.4 om geologisk bevaring.<br />
Retningslinjer<br />
Særlige naturområder. Se kortbilag 3.<br />
Der udlægges særlige naturområder. Inden for disse områder<br />
skal naturbeskyttelsesinte resserne varetages ved en<br />
stram administration af lovbestemmelser og ved naturpleje,<br />
naturgenop retning, fredning og information.<br />
Fortsættelse af lovlig, eksisterende almindelig landbrugs-<br />
og skovdrift kan normalt ske i disse om råder.<br />
Landbrugs- og skovdrift kan dog indskrænkes, hvis aktiviteterne<br />
skader leve-, yngle- eller rastesteder for dyreog<br />
plantearter, der er beskyttet efter dansk lovgivning<br />
eller EF-habitatdi rektivets artikel 12.<br />
I de særlige naturområder kan der ikke etableres:<br />
• Ny større råstofindvinding.<br />
• Nye tekniske anlæg.<br />
• Affaldsdeponering.<br />
• Ny byudvidelse.<br />
• Støjende rekreative anlæg.<br />
Der kan, under størst mulig hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne,<br />
etableres:<br />
• Mindre udvidelser af eksisterende råstofindvinding.<br />
• Vejanlæg.<br />
• Anlæg til alment rekreative formål.<br />
• Anlæg, der er nødvendige for skovbrug, landbrug og<br />
fiskeri.<br />
Natura 2000-områder. Se kortbilag 3.<br />
I Natura 2000-områder må der ikke:<br />
• Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde.<br />
• Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form<br />
af servicestationer, materialepladser o. lign.<br />
• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af an dre<br />
trafikanlæg og tekniske anlæg og lign, f.eks. lufthavne,<br />
flyvepladser, jernbaner, havne, op fyldninger på<br />
søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og<br />
-parker, lossepladser og anlæg for deponering.<br />
• Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.<br />
Ved administrationen af plan- og miljølovene, må der<br />
ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse til<br />
aktiviteter, der kan forringe et Natura 2000-områdes<br />
naturtyper og levesteder for arterne eller kan med føre<br />
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter,<br />
området er udpeget for. Der kan dog planlægges for<br />
foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene<br />
i områderne.<br />
Interesseområder for naturbeskyttelse<br />
Se kortbilag 3.<br />
Der udlægges interesseområder for naturbeskyttelse.<br />
Almindelig landbrugs- og skovdrift kan normalt<br />
ske uden rådighedsindskrænkninger. Landbrugs- og<br />
skovdrift kan dog indskrænkes, hvis aktiviteterne skader<br />
leve-, yngle- eller rastesteder for arter, der er truede,<br />
sjældne eller fredede efter dansk lovgivning eller beskyttet<br />
i henhold til EF-habitat direktivets ar tikel 12.<br />
I områderne skal det gennem lovadministration sø ges<br />
sikret, at der ikke placeres ny bebyggelse, tekni ske anlæg,<br />
ferie- og fritidsanlæg og lignende, eller fo retages<br />
terrænændringer f.eks. ved jorddeponering samt andre<br />
indgreb, som kan forringe levevilkårene for plante- og<br />
dyrelivet, de rekreative oplevelsesmulig heder og/eller<br />
områdets særlige landskabelige værdi.<br />
De økologiske forbindelser søges styrket ved natur pleje,<br />
naturgenopretning, braklægningsordninger, skovrejsning,<br />
og pleje af vejrabatter og grøfter.<br />
108
Sikring af biologisk mangfoldighed<br />
Den biologiske mangfoldighed sikres ved at:<br />
• bremse tilbagegangen af arter og na turområ der,<br />
• mindske konkurrencen fra invasive arter,<br />
• genoprette værdifulde naturtyper, og<br />
• vurdere konsekvenserne før evt. tilladelser til udsætning<br />
af fremmede arter gives,<br />
• registrering af § 3 områder.<br />
Arter på EU’s naturbeskyttelsesdirektiver<br />
<strong>Regionskommune</strong>n skal administrere således, at ansøgte<br />
aktiviteter/ændringer ikke beskadiger eller ødelægger<br />
yngle-, raste- og levesteder for dyre- og plantearter, opført<br />
på EF-habitatdirektivets bilag II og bilag IV samt<br />
EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bi lag I.<br />
Arter på rød- og gullister<br />
<strong>Regionskommune</strong>n skal i sin administration tage hen syn<br />
til arter opført på de såkaldte rød- og gul lister, således at<br />
arterne bevares eller får mulighed for at genetablere sig.<br />
Biotopbeskyttelse<br />
Ved administration af planloven skal det tilstræbes, at<br />
større byggerier og tekniske anlæg placeres således, at<br />
de ikke forringer de økologiske forbindelser mellem de<br />
større naturområder.<br />
Levende hegn, småbiotoper o. lign., der ikke allerede er<br />
beskyttet mod tilstandsændringer i henhold naturbeskyttelsesloven<br />
og museumsloven, skal så vidt muligt<br />
beskyttes og bevares.<br />
Redegørelse<br />
<strong>Bornholms</strong> natur er enestående. På øens 588 km² er de<br />
fleste af Skandinaviens naturtyper repræsenteret, bl.a.<br />
klipper, klinter, skærgård, sandstrand, klitter, naturskove,<br />
løv- og nåleskov, enge, overdrev, søer, damme og<br />
moser m.m.<br />
Der er 344 fredede områder på i alt 4.334 ha (heraf 154<br />
ha på havet). Hovedparten af fredningernes formål er<br />
naturbeskyttelse.<br />
De større sammenhængende naturområder er rester af<br />
det gamle højlyngsområde, der ligger i en bræmme fra<br />
nord til sydøst på øen, og omfatter Hammerknuden,<br />
Rutsker og Rø Plantage, Almindingen, Bodilsker- og<br />
Poulsker plantage, Ølene og Paradisbakkerne, og kystlandskabet<br />
der afbrydes af byer, sommerhusområder og<br />
havne.<br />
Naturområderne midt på øen og kystområderne „bindes<br />
sammen“ af mange småskove og mindre halvkulturarealer<br />
som enge og klippeløkker, levende hegn, diger,<br />
damme, søer og vandløb.<br />
Vandløbene på Nordbornholm ligger i sprækkedalene<br />
og nogle af disse er det mest uberørte og oprindelige<br />
natur, der findes på øen. Vandløbene på Sydbornholm<br />
snor sig gennem landbrugslandskab og blotter værdifulde<br />
geologiske lag.<br />
Særlige naturområder<br />
De særlige naturområder består af Natura 2000-områder,<br />
fredskovsarealer, fredede områder, vildtreservater,<br />
beskyttede § 3-naturtyper som overdrev, heder, ferske<br />
enge, strandenge, moser og søer samt strandbeskyttelseszonen.<br />
Herudover rummer de særlige naturområder<br />
også geologiske interesser, se fig. 8.4.1. Alle disse områder<br />
er beskyttet efter skovloven og naturbeskyttelsesloven.<br />
I 1995 blev der gennemført en vejledende registrering<br />
af beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3. Der er igangsat en løbende revision af § 3-registreringen<br />
som en del af projektet „Naturplanlægning på<br />
Bornholm“.<br />
Natura 2000-områder<br />
I EU er der på grundlag af EU’s naturdirektiver udpeget<br />
internationale naturbeskyttelsesområder – Natura<br />
2000-områder. De danner tilsammen et europæisk<br />
økologisk netværk af beskyttede naturområder. På<br />
Bornholm omfatter Natura 2000-områderne 8.390 ha<br />
på land og 1.979 ha marine områder.<br />
Der findes to typer Natura 2000-områder på øen:<br />
• EF-fuglebeskyttelsesområderne, der indeholder ynglefugle,<br />
som er sjældne, truede eller følsomme over<br />
for ændringer i levesteder og/eller trækfugle, der opholder<br />
sig i området i internationalt betydende antal.<br />
• EF-habitatområderne, der er udlagt for at beskytte<br />
naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning<br />
inden for EU.<br />
Der er stort sammenfald mellem de to typer Natura<br />
2000-områder.<br />
Den overordnede målsætning for Natura 2000-områderne<br />
er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus<br />
for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne<br />
er udpeget for, og dermed leve op til Danmarks<br />
forpligtelser efter EF-fuglebeskyttelses direktivet og EFhabitatdirektivet.<br />
109
Det betyder i praksis, at udbredelsesområder og bestandsstørrelser<br />
skal være stabile eller i fremgang. Dette<br />
sikres gennem kommunale handleplaner for Natura<br />
2000-områder på land. Handleplanerne udarbejdes<br />
på baggrund af statens mål for naturtilstanden i Natura<br />
2000-områderne i de statslige naturplaner.<br />
Indtil de endelige handleplaner for Natura 2000-områderne<br />
er udarbejdet, sker administrationen efter den<br />
eksisterende lovgivning og efter retningslinjer i „bekendtgørelse<br />
om udpegning og administration af internationale<br />
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af<br />
visse arter“.<br />
De arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget<br />
for Natura 2000-områderne, beskyttes ved, at der<br />
ikke gives tilladelser, dispensationer og godkendelser til<br />
aktiviteter, der kan forringe deres bevaringstilstand. En<br />
række af arterne overvåges i forbindelse med naturovervågningsprogrammet<br />
NOVANA. <strong>Regionskommune</strong>ns<br />
naturdatabase bruges til håndtering af data om arterne.<br />
Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om en<br />
streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, som<br />
omfattes af direktivets bilag IV. Eksempelvis er der forbud<br />
mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og<br />
rasteområder. Se retningslinje.<br />
For aktiviteter, der ikke kræver de i retningslinjerne<br />
nævnte tilladelser mm, skal der ske en forudgående<br />
anmeldelse til regionskommunen eller Skov- og Naturstyrelsen,<br />
så disse kan vurdere, om det anmeldte har<br />
negative konsekvenser for Natura 2000-området.<br />
Økologiske forbindelser<br />
I takt med intensiveringen af landbruget er der i stort<br />
omfang nedlagt øko logiske forbindelser som levende<br />
hegn, diger, søer og småbevoksninger.<br />
De økologiske forbindelser er af essentiel betydning for<br />
planter og dyrs spredning i landskabet. Gode spredningsmuligheder<br />
er således en forudsætning for mange<br />
arters overle velse. På den baggrund er der et stort behov<br />
for at mindske og afhjælpe eksisterende barrierer, modvirke<br />
dannelsen af nye barrierer og be vare de økolo giske<br />
forbindelser, der er tilbage.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n vurderer eksempelvis i forbindelse<br />
med nye vejeanlæg behovet for etablering af faunapassager<br />
for at sikre dyrelivets frie færden.<br />
Levende hegn er ikke beskyttet mod ændringer i tilstanden<br />
på linje med sten- og jorddiger og be skyttede<br />
naturtyper. De skal dog så vidt muligt beva res pga. deres<br />
værdi som økologisk forbindelse og levested for små<br />
pattedyr, fugle og insekter.<br />
Sten- og jorddiger har en samlet længde på ca. 590 km<br />
og udgør sammen med søer og andre beskyttede naturtyper<br />
en betragtelig del af de økologiske forbindelser.<br />
Den vejledende registrering af sten- og jorddigerne revideres<br />
løbende i planperioden.<br />
Vej- og grøftekanter, med et samlet areal på ca. 500<br />
ha har en stor betydning som økologiske forbindelser. I<br />
regionskommunen er der vedtaget en plan for bevarelse<br />
og pleje af vej- og grøftekanter. I planen søges de trafikale<br />
sikkerhedshensyn forenet med hensynet til insekter,<br />
fugle, padder og planter i forbindelse med slåning af<br />
vej- og grøftekanter.<br />
Regeringen har afsat tilskudsmidler til at indgå aftaler<br />
om braklagte randzoner omkring beskyttede vandløb<br />
og søer, for at mindske udledning af stoffer til<br />
vand miljøet og styrke de økologiske forbindelser. <strong>Regionskommune</strong>n<br />
vil udbrede kendskabet til denne ordning,<br />
for at styrke de økologiske forbindelser. Direktoratet<br />
for FødevareErhverv administrerer ordningen.<br />
Interesseområder for naturbeskyttelse<br />
Interesseområder for Naturbeskyttelse består af sammenhængende<br />
værdifulde naturområder, geologiske<br />
interesser og økologiske forbindelser, inden for hvilke<br />
der er registreret værdifulde landskabelige og geologiske,<br />
naturbeskyttelsesmæssige interesser, samt de særlige<br />
kystområder.<br />
I det bornholmske landskab findes mange naturgivne<br />
forbindelser mellem de større naturområder, så som<br />
småskove, vådområder, enge, klippeløkker, skrænter,<br />
lunde, krat og levende hegn. Bornholm er karakteriseret<br />
ved de nordøst-sydvest orienterede sprækkedale og<br />
de mange vandløb, der er knyttet til disse dale.<br />
Områderne har stor betydning for opretholdelsen af et<br />
rigt og varieret dyre- og planteliv, således at arterne kan<br />
spredes og leve her, og har desuden betydning for de rekreative<br />
interesser, ved at de danner grønne rekreative<br />
bælter ved byerne, og kan anvendes til rekreative stier<br />
mellem de større naturområder og mellem by og land.<br />
De økologiske forbindelser søges styrket ved en samlet<br />
prioritering af projekter, som medvirker til at udbygge<br />
nettet, dvs. naturpleje- og naturgenop retningsprojekter<br />
samt støtte til miljøvenlig jord brugsforanstaltninger.<br />
Herudover udpeges og kortlægges poten tielle naturom-<br />
110
å der og økologiske forbindelser, hvor der kan genskabes<br />
værdifulde leveste der for vilde planter og dyr, og<br />
retableres natur for at skabe større sam menhæng i naturområder.<br />
Naturpleje<br />
Naturpleje og naturgenopretning er blandt de vigtigste<br />
midler til at nå de opstillede målsætninger.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n fører tilsyn med og plejer ca. 3.500<br />
ha fredede områder, der er kommunalt eller privatejede,<br />
og plejer derudover arealer, som har en særlig naturhistorisk<br />
værdi. Plejen består oftest i nedskæring af vækster<br />
og evt. hegning med efterfølgende afgræsning med<br />
kreaturer eller får.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n prioriterer sin plejeindsats på baggrund<br />
af eksisterende nationale og internationale krav,<br />
således at der opnås størst muligt udbytte af naturplejemidlerne.<br />
Der lægges særlig vægt på pleje og genopretning af<br />
kvælstoffølsomme naturområder under tilgroning, som<br />
f.eks. klitheder, og gamle græsningsarealer. Desuden vil<br />
de enestående bornholmske botaniske lokaliteter blive<br />
plejet, så naturkvaliteten ikke forringes.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har lavet indsatsplan til bekæmpelse<br />
af kæmpe-bjørneklo inden for et afgrænset indsatsområde.<br />
På baggrund af erfaringer fra dette projekt,<br />
kan der i fremtiden laves lignende indsatsplaner<br />
andre steder på øen. Der er desuden via foldere, udstilling<br />
mm. informeret om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo<br />
på hele øen.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har påbegyndt arbejdet med at registrere<br />
udbredelsen af andre invasive plantearter med<br />
henblik på at kunne effektivisere bekæmpelsesindsatsen.<br />
I første omgang gælder det arterne rynket rose og<br />
japansk pileurt på kommunens arealer langs kysterne.<br />
Særligt Følsomme Landbrugsområder<br />
<strong>Regionskommune</strong>n står for udpegningen af Særligt Følsomme<br />
Landbrugsområder (SFL-områder). Lods ejere,<br />
der bor inden for disse områder, kan søge om tilskud til<br />
pleje af græs- og naturarealer hos Direktoratet for FødevareErhverv.<br />
Natura 2000-områderne har i de senere år haft førsteprioritet<br />
i forhold til tilskud. På den baggrund støtter<br />
regionskommunen privat kvægafgræsning på et antal af<br />
de særlige naturarealer, der ikke ligger inden for Natura<br />
2000-områderne.<br />
Beredskab<br />
Der er udarbejdet kortmateriale om naturgrundlag og<br />
sårbarhed ved skibskatastrofer til de øvrige myndigheder,<br />
og der foretages løbende registrering og vurdering af naturgrundlaget,<br />
som kan hentes frem ved krisesituationer.<br />
Plangrundlag<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har igangsat projektet „Natur planlægning<br />
på Bornholm – et forbedret administrationsgrundlag<br />
for forvaltningen af særlige arter samt nationale<br />
og internationale naturområder“. Formålet er at sikre<br />
det bedst mulige overblik over de arter og naturtyper,<br />
der er beskyttet af såvel national som EU-lovgivning.<br />
Der er i den forbindelse oprettet en naturdatabase til<br />
håndtering og opbevaring af registreringsdata. Disse<br />
data er grundlaget for naturkvalitetsplanlægningen, for<br />
værdisætning, vurdering af naturtilstanden og opstilling<br />
af politiske målsætninger for naturplejen.<br />
På baggrund af en vurdering af de aktuelle trusler mod<br />
naturen fokuserer regionskommunen indsatsen på at<br />
indsamle botaniske data fra de beskyttede naturområder,<br />
der er mest kvælstoffølsomme, dvs. heder og overdrev.<br />
De arealer, der prioriteres højest, er arealer af international,<br />
national eller regional betydning, som ligger i<br />
de områder af Bornholm, hvor der er den største kvælstofbelastning.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har pligt til at vedligeholde den vejledende<br />
registrering af de beskyttede naturtyper og skal<br />
derudover opdatere den vejledende registrering i Danmarks<br />
Miljøportal, hvor den vil være tilgængelig for alle<br />
interesserede.<br />
Beskyttede naturtyper Antal Størrelse<br />
Overdrev 309 682 ha<br />
Heder 105 594 ha<br />
Ferske enge 222 400 ha<br />
Strandenge 45 28 ha<br />
Moser 56 91 ha<br />
Søer 2.321 287 ha<br />
Vandløb 88 273 km<br />
Sten- og jorddiger 2.081 590 km<br />
Fredninger 344 4.334 ha<br />
Vildtreservater 2 224 ha<br />
Fortidsminder 797 -<br />
Fig 8.1.1. Data for naturtyperne overdrev, hede, ferske enge, strandenge,<br />
moser, søer samt sten- og jorddiger bygger på vejledende registreringer.<br />
Et areals faktiske beskyttelsesstatus afgøres ved besigtigelse,<br />
hvor det undersøges om et areal opfylder de biologiske<br />
kriterier for at være en beskyttet naturtype.<br />
111
8.2 Lavbundsområder<br />
Målsætning<br />
Ved at etablere nye vådområder kan kvælstofbelastningen<br />
fra jordbruget til vandmiljøet reduceres, sådan at de<br />
naturmæssige forhold forbedres.<br />
Det er kommunalbestyrelsens mål at udpege 95 ha som<br />
mulige nye vådområder.<br />
På landsplan er det målet, at der genoprettes 8.000-<br />
12.500 ha vådområder, så vidt muligt på grundlag af<br />
frivillige aftaler med lodsejerne.<br />
Det skal sikres, at lavbundsområder genskabes, hvor<br />
der kan opnås oplagte fordele for både natur, bykvalitet,<br />
landbrug og for afvanding.<br />
Retningslinjer<br />
Mulige vådområder. Se fig. 8.2.1.<br />
De udpegede områder skal sikres mod indgreb, der gør<br />
det svært at genoprette dem som vådområder. F.eks. må<br />
der ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg m.v.,<br />
som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau<br />
kan genskabes i de udpegede områder.<br />
Lavbundsområder<br />
Der udpeges værdifulde potentielle lavbundsområder i<br />
planperioden.<br />
Redegørelse<br />
Mulige vådområder<br />
Et af initiativerne fra Vandmiljøplan II, som Folketinget<br />
vedtog i 1998, var at genoprette lavbundsarealer til<br />
vådområder. De potentielle vådområder blev udpeget i<br />
Regionplan 2001.<br />
Mulige vådområder<br />
På Bornholm er udpeget 5 områder med et samlet areal<br />
på 95 ha. Næsten alle udpegede arealer og deres oplande<br />
dyrkes. Der er kun udpeget arealer, der tidligere har<br />
været sø, eng, mose eller tilsvarende.<br />
Hvis vådområderne etableres, skal de permanent henligge<br />
som vådområder og må ikke senere omlægges. De<br />
må ikke tilføres gødning, pesticider m.m., og der må<br />
ikke plantes energipil eller andre afgrøder på arealerne.<br />
Derimod må arealerne gerne afgræsses eller anvendes til<br />
høslæt.<br />
Arealerne indgår samtidig i udpegningen af ’særligt følsomme<br />
landbrugsområder’, de såkaldte SFL-områder.<br />
Inden for SFL-områderne kan der søges om et særligt<br />
tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift.<br />
Med vedtagelsen af Vandmiljø III blev der mulighed<br />
for at etablere vådområder under de ’miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger’<br />
(MVJ).<br />
Figur 8.2.1<br />
Ingen af de udpegede områder på Bornholm er blevet<br />
genoprettet til vådområder, da der ikke har været interesse<br />
fra lodsejernes side til større vådområdeprojekter.<br />
Der er dog etableret mindre vådområder i et af områderne<br />
og tegnet kontrakter om miljøvenlig jordbrugsdrift<br />
inden for to af områderne.<br />
112
Lavbundsområder<br />
Lavbundsområder udgør et vigtigt potentiale for udvikling<br />
af områder med stor naturværdi. Og lavbundsområder<br />
vil i særlig grad blive udsat for oversvømmelser<br />
som følge klimaændringerne.<br />
Da lavbundsområder både kan udvikles til områder<br />
med stor naturværdi samt medvirke til at tilbageholde<br />
overfladevand efter kraftige regnskyl udgør lavbundsområder<br />
et vigtigt element i dels at hindre tilbagegangen<br />
i biologisk mangfoldighed, ved at sikre gode rekreative<br />
muligheder omkring byerne samt ved at forbedre<br />
kommunens muligheder i at afbøde nogle af de negative<br />
effekter af klimaforandringerne på en økonomisk<br />
fordelagtig måde.<br />
Fremtidig påvirkning af Bornholm er i <strong>2009</strong> anskueliggjort<br />
på Bluespotkort, se fig. 8.2.2.<br />
Indsatsområde<br />
I 2010-2012 vil kommunen udpege de lavbundsarealer<br />
der er mest værdifulde ud fra naturmæssige, rekreative<br />
og oversvømmelsesformål.<br />
I dialog med involverede parter vælges virkemidler samt<br />
udfærdiges indsatsplaner.<br />
113
Søer og moser (§ 3 udpegede - <strong>2009</strong>)<br />
Lavbundsarealer ( på baggrund af GI kort fra umiddelbart efter 1900 - Statens Planteavlsforsøg)<br />
Bluespot arealer (<strong>2009</strong>)<br />
114
8.3 Kystnærhedszone<br />
Målsætning<br />
Kystområderne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet,<br />
befolkningen og turisterne. Det gøres blandt andet ved<br />
at fastholde og forbedre vilkårene for de naturmæssige,<br />
landskabelige og rekreative værdier.<br />
Retningslinjer<br />
Kystnærhedszonen. Se kortbilag 7.<br />
Ved placering af nye bebyggelser og større tekniske anlæg<br />
i kystnærhedszonen skal alternative, ikke kystnære<br />
lokaliseringsmuligheder være vurderet og fundet uegnede,<br />
så kun nødvendige arealer til særlig begrundet byvækst,<br />
tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål lokaliseres<br />
i kystnærhedszonen.<br />
Nye arealudlæg kan kun ske efter fornyet kommuneplanlægning,<br />
der sikrer og udbygger offentlighedens<br />
adgang til og langs kysten, samt at placering og udformning<br />
af bebyggelser og anlæg foretages under størst<br />
mulig hensyntagen til kystinteresser.<br />
Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende<br />
turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse<br />
med eksisterende bysamfund eller større ferie- og<br />
fritidsbebyggelser.<br />
Særlige kystområder<br />
I den særlige kystområder/landskabskiler og de kystnære<br />
kulturmiljøer kan der ikke placeres ny bebyggelse eller<br />
anlæg som vil forringe områdets særlige landskabelige<br />
værdi, de kulturmiljømæssige kvaliteter de rekreative<br />
oplevelsesmuligheder samt offentlighedens adgang til<br />
kysten. Offentlighedens adgang til kysten og oplevel-<br />
sesmuligheder skal sikres og udbygges inden for de særlige<br />
kystområder.<br />
Lokalplanlægning og sagsbehandling<br />
Ved konkret lokalplanlægning eller sagsbehandling<br />
skal det vurderes om arealet har kystsammenhæng. I de<br />
kystnære dele af byzonerne skal ny bebyggelse indpasses<br />
i den kystlandskabelige helhed, de bevaringsværdige<br />
helheder i bystrukturen og til naturinteresser på omgivende<br />
arealer.<br />
Ved lokalplanlægning skal der redegøres for den visuelle<br />
påvirkning af den planlagte bebyggelse, såfremt det fraviger<br />
væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende<br />
bebyggelse i området.<br />
Kystsikring<br />
Der må ikke opføres bebyggelse og anlæg på land, som<br />
forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller<br />
særlig kystbeskyttelse. Undtaget herfra er trafikhavne<br />
og andre overordnede trafik- og forsyningsanlæg<br />
samt lystbådehavne i henhold til de regionplanmæssige<br />
retningslinjer. Kystsikring skal kunne foretages efter<br />
en særlig planlægning med vidtgående hensyntagen til<br />
kystmiljøet og adgangsmulighederne.<br />
Redegørelse<br />
Kystnærhedszonen<br />
Kystnærhedszonen på 3 km er fastlagt i Planloven og<br />
omfatter landzone og sommerhusområder i kystområderne.<br />
Ifølge loven skal kystnærhedszonen friholdes for<br />
uplanlagt bebyggelse og tekniske anlæg, som ikke er afhængig<br />
af kystnærhed. (bortset fra landbrugsbyggeri<br />
og mindre tilbygninger), og der kan ikke udlægges nye<br />
arealer til sommerhusområder.<br />
I planlovens §5b, gælder der følgende for planlægning i<br />
kystnærhedszonen:<br />
• at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges<br />
for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig<br />
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for<br />
kystnær lokalisering,<br />
• at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede<br />
infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfæl-<br />
de kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land,<br />
som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet<br />
eller særlig kystbeskyttelse,<br />
• at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at<br />
eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til<br />
ferieformål, jf. dog stk. 2,<br />
• at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende<br />
turistpolitiske overvejelser og kun i<br />
forbindelse med eksisterende bysamfund eller større<br />
ferie- og fritidsbebyggelser, og<br />
• at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og<br />
udbygges<br />
Retningslinjer og rammer i kommuneplanen skal begrænse<br />
arealudlæg og sikre, at de nødvendige arealudlæg<br />
ikke bliver større end det forventede behov i kommuneplanperioden.<br />
115
Beskyttelsesbehovet og anvendelsesmulighederne i kystnærhedszonen<br />
er forskellige, da kystlandskabet har varieret<br />
indhold af strandarealer, landbrugsarealer, skovområder,<br />
byer og sommerhusområder.<br />
Kystnærhedszonen dækker på Bornholm ca. 280 km 2 ,<br />
der svarer til ca. 48% af Bornholm. De fleste større<br />
byer ligger i kystnærhedszonen, og der kan derfor ikke<br />
foretages byudvikling uden at de kystnær områder berøres<br />
heraf. Der udlægges ikke nye arealer til byformål i<br />
kystzonen med denne kommuneplan, men eksisterende<br />
arealudlæg opretholdes, idet det vurderes at de kan udnyttes<br />
uden væsentlige gener for kystlandskabet.<br />
I forbindelse med konkret planlægning for det enkelte<br />
område, forudsættes det at der, om nødvendigt, udføres<br />
visualisering og miljøvurdering der belyser den landskabelige<br />
påvirkning.<br />
Hovedparten af arealreservationerne til ferie- og fritidsanlæg<br />
ligger også i kystnærhedszonen. Arealreservationerne<br />
er videreført fra tidligere planer.<br />
Særlige kystområder<br />
Særlige kystområder indgår i særlige naturområder og<br />
interesseområder for naturbeskyttelse, se afsnit 8.1 om<br />
naturbeskyttelse.<br />
Strandbeskyttelseszonen<br />
Strandbeskyttelseszonen på 300 m er den mest sårbare<br />
del af kystnærhedszonen og samtidig et af de mest værdifulde<br />
for offentligheden, hvorfor det er det mest restriktive<br />
beskyttelsesområde. Byggeri, anlæg og andre<br />
indgreb i zonen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens<br />
bestemmelser.<br />
Offentlig adgang<br />
Der er generelt god adgang til kysten, men kommunalbestyrelsen<br />
ønsker at forbedre adgangsmulighederne<br />
enkelte steder, ligesom friluftslivets muligheder ønskes<br />
forbedret, samtidig med at der skal tages hensyn til<br />
både landskabelige, natur- og kulturmiljømæssige interesser.<br />
Se afsnit 7.5 om rekreative områder og friluftsliv.<br />
Kystsikring<br />
Kystsikringssager behandles af Kystinspektoratet.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n høres i sagsbehandlingen og anbefaler<br />
generelt ikke kystsikringsanlæg på uberørte kyster<br />
med mindre væsentlige samfundsmæssige interesser taler<br />
herfor. Kystinspektoratet udgav i 1998-99 en kortlægning<br />
af alle kystkonstruktioner på Bornholm.<br />
116
8.4 Geologiske interesser<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre områder af særlig<br />
videnskabelig og undervisningsmæssig geologisk værdi.<br />
Retningslinjer<br />
Der udpeges geologiske værdifulde områder, se fig. 8.4.1<br />
og kortbilag 3, inden for hvilke det skal sikres:<br />
• At større formationer bevares synlige uden skæmmende<br />
eller tilslørende bebyggelse, beplantning eller<br />
opfyldning.<br />
• At eksisterende profiler i råstofgrave og kyster mm<br />
bevares og friholdes for tilgroning. Således bør der<br />
ved råstofindvinding tages hensyn til geologiske værdier<br />
med, således at særlige profiler mm sikres ved en<br />
hensigtsmæssig brydning/gravning og efterbehandling.<br />
• At der ikke kystsikres på en sådan måde at vigtige<br />
geologiske profiler/dannelser går tabt/sløres da der<br />
typisk geologisk set er en interesse i en jævn kysterosion.<br />
• At et udvalg af lokaliteter plejes, således at geologien<br />
er synlig.<br />
Redegørelse<br />
Tidligere planlægning<br />
På Bornholm har de geologiske interesser været behandlet<br />
i den overordnede planlægning i:<br />
• Geologiske interesseområder 1983<br />
• Fredningsplan 1990<br />
I regionplanerne fra 1985, 1997 og 2001 er de væsentligste<br />
geologiske interesser indeholdt i henholdsvis særlige<br />
beskyttelsesområder og interesseområder for naturbeskyttelse<br />
med retningslinjer om, at der skal tages<br />
særlig hensyn til disse områder ved arealbindende dispositioner.<br />
De geologiske interesser er dog ikke behandlet<br />
selvstændigt i regionplanerne.<br />
I Regionkommuneplan 2005 er nogle geologiske interesser<br />
indeholdt i interesseområder for naturbeskyttelse,<br />
men interesseområderne er sløjfet i særlige naturområder.<br />
Der er et fremtidigt behov for en vurdering af hvorledes<br />
de geologiske interesser indgår i kommunes øvrige<br />
beskyttelsesområder, for at sikre en beskyttelse af de geologiske<br />
interesser.<br />
Særlige geologiske lokaliteter indgår i kommunens plejeplaner<br />
og i diverse af kommunens informationsmateriale.<br />
Grundlag for geologiske interesser<br />
Geologiske interesser på Bornholm har altid haft stor<br />
bevågenhed og er omtalt i et utal af geologiske og kulturhistoriske<br />
værker.<br />
Planlægningsmæssigt tages der udgangspunkt i de tidligere<br />
nævnte rapporter og i:<br />
• Nationale geologiske interesseområder<br />
• Geologiske interesser fra Fredningsplan 1990<br />
• Geologisk set Bornholm 1996<br />
• GeoSites<br />
• Kystlandskabet. Danmarks nationale interesseområder<br />
2004<br />
• Nationale Industriminder 2007<br />
• Råstofplan for Bornholm 2008-2020<br />
• Værdifulde geologiske områder <strong>2009</strong> (Statens bidrag<br />
til kommunernes planlægning)<br />
• 2 fredede kystlokaliteter med kalkboller<br />
Værdifulde geologiske områder beskrives på:<br />
http://www.blst.dk/Landskab/GeologiskeInteresser/<br />
RegionHovedstadenBornholm<br />
Fra Fredningsplan 1990 er der medtaget geologiske interesser<br />
af enestående- og særlig betydning, der mange<br />
steder er sammenfaldende med de nationale interesser.<br />
De geologiske interesser fra 1990 indgår interesseområder<br />
for Naturbeskyttelse og særlige naturområder.<br />
Geologiske værdier<br />
Bornholm rummer mange geologiske værdier, idet øen<br />
med sin placering langs randen af en markant brudzone<br />
i jordskorpen rummer vigtige videnskabelige oplysninger<br />
om den geologiske udvikling i Nordeuropa gennem<br />
mere end 1800 millioner år, samtidig med at den geologiske<br />
lagsøjle og landskabsmæssige karakter på Bornholm<br />
er helt enestående i relation til det øvrige land.<br />
117
Bornholm kan i grove træk opdeles i 3 områder:<br />
1. Et lavtliggende, jævnt bølget område med undergrund<br />
af sandsten, skifer og et par områder med<br />
gnejs/granit, dækket af istidsdannelser, med markante<br />
ådale der skærer sig ned gennem de geologiske<br />
lag samt med klint og klitkyster, bag hvilke landskabet<br />
er præget af hav- og vindaflejringer.<br />
2. Et højtliggende, bølget landskab med undergrund<br />
af granit og gnejs, dækket af morænedannelser, gennemskåret<br />
af enkelte sprækkedale, og med forholdsvis<br />
lav klippekyst<br />
3. Et højtliggende, bakket landskab med undergrund<br />
af granit og gnejs, dækket af morænedannelser undertiden<br />
i meget tynde lag, gennemskåret af mange<br />
sprækkedale, og med dels lav dels høj og stejl klippekyst<br />
Sårbarhed<br />
Geologiske værdier er sårbare over for terrænændringer<br />
ved råstofindvinding, bebyggelse, opfyldning, erosion<br />
og sløring med beplantning og andet. Samtidig kan råstofindvinding<br />
og erosion også medvirke til at gøre tidligere<br />
skjulte geologiske dannelser synlige.<br />
Råstofindvinding. Ved råstofindvinding blotlægges geologiske<br />
lag og der kan fremkomme fremragende geologiske<br />
studielokaliteter. Det kan således geologisk set være<br />
hensigtsmæssigt med råstofindvinding, hvis der, når der<br />
tages hul på landskabet, graves/brydes så dybt, så der<br />
skabes gode profiler, og således at gener minimeres ved<br />
at der tages hul på i mindst muligt areal i forhold til råstofmængde.<br />
Da råstofindvinding omvendt også kan<br />
skade geologiske dannelser, er der en konflikt indbygget<br />
i råstofindvinding og beskyttelse af geologien.<br />
Bebyggelse/terrænændringer. Bebyggelse med omfattede<br />
terrænregulering ændrer landskabets form, og bebyggelse<br />
kan medvirke til at sløre landskabet. Omvendt<br />
kan bebyggelse også medvirke til at fremhæve landskabsformer.<br />
Erosion. Erosion som følge af vejr, vind og vand er en<br />
naturlig geologisk proces der især er med til at friholde<br />
kystprofiler og skabe klitter samt blotlægge geologiske<br />
profiler i ådale mm.<br />
Værdisætning<br />
Statens kort over værdifulde geologiske områder er kategoriseret<br />
som:<br />
• Nationale geologiske interesseområder<br />
• Nationale kyster<br />
• GeoSite<br />
• Regionale interesse<br />
De geologiske værdifulde lokaliteter har både en forskningsmæssig,<br />
undervisningsmæssig og almen interesse<br />
og det er vigtigt at sikre et repræsentativt udvalg af lokaliteter<br />
fra de forskellige tidsaldre og dannelsesprocesser.<br />
De geologiske interesser går ikke på landskabelig skønhed,<br />
men på at landskabsformen viser spor efter de processer<br />
hvorunder landskabet opstod<br />
En del råstofindvindingsområder indgår i planen som<br />
kulturmiljøområder da de er udpeget som nationale industriminder.<br />
Se afsnit 8.5 om kulturmiljøer.<br />
Indsats<br />
Der er behov for opdatering og yderligere prioritering<br />
af de geologiske områder, især i relation til kommunens<br />
indsats mht. pleje, information og genopretning. Dette<br />
skal ske i tilknytning til Natur <strong>Bornholms</strong> informations-<br />
og formidlingsindsats og i relation til Bornholm<br />
som en unik geologisk national- og international studielokalitet.<br />
Opfyldning. Markante profiler mm kan ødelægges som<br />
studielokaliteter ved at råstofgrave fyldes op. Ved hensigtsmæssig<br />
efterbehandling kan dette undgås og råstofgravning<br />
kan bidrage til at skabe nye studielokaliteter.<br />
Sløring. Bevoksning kan sløre geologiske lokaliteter. Sløring<br />
kan minimeres ved at undlade at tilføre „voksemedium“<br />
eller tilplantning og/eller ved aktiv pleje af lokaliteterne.<br />
118
8.4.1 Geologiske interesser<br />
3<br />
2<br />
1<br />
Nationale geologisk værdifulde områder<br />
Amtslig udpegning af geologiske interesser fra 1990<br />
3 deling af Bornholm<br />
119
8.5 Kulturmiljøer og kulturlevn<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen vil medvirke til at sikre.<br />
• At særlig værdifulde kulturmiljøer registreres, afgrænses,<br />
og at der fastlægges bevaringstiltag.<br />
• At kulturarvsarealer beskyttes og plejes.<br />
• At fredede fortidsminder beskyttes og plejes.<br />
• At arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige<br />
værdier i de fredede bygninger og bevaringsværdige<br />
bygninger ikke forringes, men om muligt forbedres.<br />
• At nybyggeri tilpasses lokal byggeskik, miljø og landskab.<br />
• At kirkernes omgivelser beskyttes.<br />
• At kulturhistorisk værdifulde havnemiljøer ikke forringes.<br />
• At der informeres om bevaringshensyn til administrativt<br />
personale og lodsejer.<br />
• Et bredt samarbejde om bevaring af kulturarven.<br />
Retningslinjer Se kortbilag 4<br />
Der udlægges særlige kulturmiljøer. Inden for disse<br />
skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes.<br />
Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig<br />
grad vil forringe kvaliteten af de kulturhistoriske<br />
værdier, skal forhindres i det omfang, der er lovhjemmel<br />
herfor.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n sikrer de fredede fortidsminder<br />
gennem pleje og administration af beskyttelseszoner.<br />
Bevaringsværdige- og fredede bygninger<br />
Det skal sikres at ombygning af og tilbygning til bevaringsværdige<br />
bygninger udformes i respekt for bygningens<br />
arkitektur samt den helhed, den indgår i.<br />
Som princip skal kulturhistorisk værdifulde samlede<br />
bebyggelser omfattes af bevarende lokalplan<br />
Der udlægges historiske bymiljøer inden for hvilke<br />
kommunalbestyrelsen løbende reviderer og/eller udarbejde<br />
lokalplaner der sikrer de bevaringsværdige bygningers<br />
ydre og de bevaringsværdige gaderum, pladser<br />
mm under hensyn til de sammenhænge, de indgår i. Se<br />
figur 8.5.2<br />
De bevaringsværdige dele af de bornholmske havne<br />
skal medtages i de bevarende lokalplaner.<br />
Som en overgangsordning er der fastlagt ensartede retningslinjer<br />
for byggeadministration i områder med bevarende<br />
lokalplaner.<br />
Inden for kirkebeskyttelsesområde skal byggeri, anlæg,<br />
vindmøller, master og beplantning, der visuelt slører<br />
eller forringer kirkernes nærmeste omgivelser eller<br />
oplevelsen af kirkerne fra det åbne land hindres. Om<br />
nødvendigt skal der rejses fredningssag til hindring af<br />
uønskede anlæg.<br />
Inden for kulturarvsarealer skal der ved nybyggeri og<br />
nyanlæg sikres en placering, der ikke skader de arkæologisk<br />
følsomme levn fra forhistorisk tid og middelalder.<br />
(Kulturarvsområder udpeges af staten).<br />
Information om kulturhistoriske værdier skal forsat indgå<br />
som en integreret del at regionskommunens bestræbelser<br />
på at sikre de kulturhistoriske værdier på Bornholm.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n skal tilbyde et bredt samarbejde<br />
med lokale bevarings- og borgerforeninger, museer og<br />
andre, der ønsker at arbejdet for at sikre, kortlægge, beskrive<br />
og udpege kulturmiljøværdierne.<br />
Kommunalbestyrelsen har nedsat et Kulturmiljøråd<br />
som faglig rådgiver i kulturmiljøsager.<br />
Redegørelse<br />
Mennesket har gennem årtusinder foretaget ændringer<br />
af landskabet, dyrket jorden, udnyttet ressourcer i jorden,<br />
bygget og anlagt. Spor af dette fortæller om det liv,<br />
der gennem tiderne er foregået i et område, og er således<br />
en del af vores fælles identitet.<br />
Det skal sikres, at udviklingen sker under hensyntagen<br />
til kulturhistoriske værdier, så værdifulde anlæg m.v.<br />
bevares, og at nye anlæg indpasses eller underlægges de<br />
kvaliteter, der allerede findes i området.<br />
Historiske værdier kan ikke genskabes, men vi kan pleje<br />
og vedligeholde dem. I særlige tilfælde kan der genskabes<br />
noget der ligner.<br />
Grundlag for udpegning af kulturmiljøer<br />
Kommunens grundlag for at planlægge for kulturmiljøer,<br />
er følgende rapporter:<br />
• Kulturhistoriske interesseområder<br />
• Sten- og jorddiger på Bornholm<br />
• De bornholmske landkirkers omgivelser<br />
120
• Havneundersøgelse<br />
• Fortidsminder på Bornholm<br />
• Forhistoriske interesser (revisionsrapport)<br />
• Middelalderens Bornholm (revisionsrapport)<br />
• Andet registreringsmateriale til arbejdsbrug<br />
• Kommuneatlas for Bornholm.<br />
Kulturmiljøatlas for Bornholm<br />
Der er udgivet to atlas for Bornholm: „Kommuneatlas<br />
Rønne“ og „Bornholm, Atlas over byer, bygninger og<br />
miljøer“. Disse indeholder en oversigtlig kortlægning,<br />
registrering og formidling af bevaringsværdige bygninger<br />
og bebyggelsesstrukturer.<br />
Atlassene giver det offentlige bedre planlægnings- og administrationsgrundlag<br />
og borgere, investorer og politikere<br />
en fælles reference for de vanskelige spørgsmål, der<br />
knytter sig til, hvad der skal bevares, og hvad der skal<br />
fornys. Herved kan der på Bornholm bevares et attraktivt<br />
miljø, et godt sted at bo og et attraktivt turistmål.<br />
Nationale industriminder<br />
Kulturarvsstyrelsen har udpeget nationale industriminder<br />
i Danmark. På Bornholm er der lagt særlig vægt på<br />
råstofindustrien.<br />
<strong>Bornholms</strong> råstofindustrier er udpeget, fordi de har haft<br />
stor betydning for den samlede danske industrihistorie.<br />
Særligt for Bornholm er udvinding og bearbejdning af<br />
granit, sandsten, kul og kaolin. De bornholmske råstoffer<br />
blev afsat til det øvrige Danmark i både ubearbejdet<br />
og bearbejdet form. Det er især det kystnære område<br />
fra Rønne til Hammeren der kan betegnes som et<br />
sammenhængende råstofindustrilandskab.<br />
Værdifulde kulturmiljøer<br />
Kulturmiljøområder fra Regionkommuneplan 2005 er i<br />
denne plan suppleret med de Nationale industriminder.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n vil løbende forbedre grundlaget for<br />
udpegning og vurdering af kulturmiljøer, samt præcisere<br />
afgrænsning af kulturmiljøer og de bevaringshensyn,<br />
der bør sikres.<br />
Kulturarvsområder<br />
Kulturarvsområder er udpeget af kulturarvsstyrelsen,<br />
hvor der er sandsynlighed for, at der gemmer sig værdifulde<br />
fund af national betydning i det åbne land. Kortlægningen<br />
er sket i samarbejde med landets arkæologiske<br />
museer.<br />
Kortlægningen skal hjælpe bygherrer og myndigheder,<br />
så de allerede i en tidlig fase kan se, om et areal har særlig<br />
arkæologisk betydning eller ej. Dermed gives mulig-<br />
hed for at placere byggeriet, så det ikke generer det arkæologisk<br />
følsomme område.<br />
Fredede fortidsminder<br />
Det er statens opgave at tage sig af de fredede fortidsminder,<br />
men regionskommunen administrerer, plejer<br />
og informerer om fortidsminderne ( naturbeskyttelsesloven<br />
og museumsloven).<br />
Fredede bygninger<br />
Det er statens opgave at tage sig af administration af de<br />
fredede bygninger<br />
Bevaringsværdige bygninger<br />
Det er regionskommunens opgave at sikre de bevaringsværdige<br />
bygninger, jf. bygningsfrednings- og bevaringsloven.<br />
De bygninger, der i Kommuneatlassene er registreret<br />
som fredede bygninger, og bygninger med høj<br />
bevaringsværdi optages i denne plan og er dermed omfattet<br />
af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger<br />
og bymiljøer..<br />
I forbindelse med atlasprojektet blev der på Bornholm<br />
registreret ca. 20.000 bygninger fra før 1940 og for<br />
Rønne og Nexø fra før 1950. Disse bygninger er klassificeret<br />
i høj-, middel- og lav bevaringsværdi.<br />
Bevaringsværdige bygninger i landzone og sommerhusområde<br />
er vist på kortbilag 4. Der er fejl i databasen,<br />
kortet er således midlertidigt.<br />
Der forestår stadig et arbejde med at finde en form til<br />
vedligeholdelse og opdatering af bygningsregistreringen,<br />
og en strategi for sikring af bevaringsværdigt byggeri<br />
i landzone og sommerhusområder.<br />
Fredede bygninger sikres gennem Kulturarvsstyrelsens<br />
administration og bevaringsarbejde.<br />
Bevaring af bymiljøer og byfornyelse<br />
På Bornholm er der knyttet regionale og nationale interesser<br />
til bevaring af en række byer som følge af bymiljøernes<br />
særlige karakter og historie. Rønne og Svaneke<br />
har hidtil været påpeget som særlige eksempler herpå.<br />
<strong>Bornholms</strong>ke byer har bymiljøer af høj kvalitet, begunstiget<br />
af beliggenhed ved vandet og specielle terrænforhold.<br />
Af Kulturmiljøatlassene fremgår det, at store dele<br />
af de bornholmske byområder er af høj bevaringsværdi.<br />
En bevidst planlægning for at bevare bymiljøer og den<br />
oprindelige byggeskik er et uvurderligt aktiv, som sikrer<br />
kvalitet og egenart.<br />
121
Bevarende lokalplaner for Gudhjem-Melsted og Aakirkeby<br />
blev i den foregående planperiode udarbejdet i dialog<br />
med borgerne og vedtaget af kommunalbestyrelsen<br />
i 2008. Mange af de andre byer er omfattet af en ældre<br />
generation af bevarende lokalplaner. Planerne vil i planperioden<br />
blive gennemgået og der vil blive foretaget en<br />
prioritering for revision/udarbejdelse af nye bevarende<br />
lokalplaner for disse byer.<br />
Der er udarbejdet nye retningslinjer for administration<br />
af ejendomme i områder omfattet af en bevarende<br />
lokalplan. Formålet med retningslinjerne er at sikre en<br />
bedre vejledning af borgerne, håndværkerne og de projekterende,<br />
herunder beskrive, hvad der kan forventes<br />
tilladelse til i kommunens ældre bevaringsområder.<br />
Havne<br />
Dele af de bornholmske havne er værdifulde kulturmiljøer<br />
med kulturhistoriske værdier. Disse områder bør<br />
sikres gennem lokalplanlægning. En del af havneværdierne<br />
er beskrevet i særskilte rapporter og atlas.<br />
Skiltning i byer<br />
På Bornholm er det en særlig udfordring at få de ældre<br />
bymiljøer og bevaringsarbejdet til at passe sammen med<br />
ønsket om et aktivt handelsliv i bycentrene. For at understøtte,<br />
at det ny og det gamle kan forenes på en smuk<br />
måde, hvor designet er tilpasset både bygning og byrum,<br />
og materiale og bearbejdning valgt med omhu, er der<br />
udarbejdet retningslinjer for skiltning i byområder.<br />
Beskyttelse af kirker og kirkeomgivelser<br />
De bornholmske landkirker blev opført i midten af sognene<br />
og har gennem århundreder ligget markant og frit,<br />
idet den bornholmske bebyggelsesstruktur på landet i<br />
en lang periode op til 1900 bestod i fritliggende gårde i<br />
rækker eller strøg. Der fandtes købstæder og små fiskerlejer,<br />
men egentlige landsbyer fandtes ikke.<br />
Det er først i de sidste 100 år, at der er ændret væsentligt<br />
i kirkernes omgivelser ved anlæg af veje, stationsbyer,<br />
vindmøller, siloer og sportsanlæg m.v.<br />
Omkring 1955 blev der gennemført mindre arealfredninger<br />
(Exner-fredninger) ved alle de bornholmske<br />
landkirker, til sikring mod ud- og indsigtsødelæggende<br />
bygninger og beplantninger.<br />
For at vurdere behovet for sikring af landkirkernes omgivelser,<br />
registrerede amtet i 1982 beskyttelsesinteresserne,<br />
med forslag til hvilke områder omkring kirkerne,<br />
der bør sikres mod skæmmende anlæg. Der er siden<br />
gennemført fredning af 2 kirkers omgivelser for at for-<br />
hindre konkrete anlæg. Herudover søger regionskommune<br />
gennem sin administration og planlægning at<br />
bevare gamle spor og kvaliteter, der ligger i miljøet omkring<br />
kirkerne.<br />
Efter naturbeskyttelsesloven må der ikke opføres bebyggelse<br />
over 8,5 m inden for 300 m fra kirker, bortset fra<br />
hvor kirken er omgivet af bynær bebyggelse i hele zonen.<br />
Sikring af kirkebygninger sker gennem lov om folkekirkens<br />
kirkebygninger og kirkegårde ved kirkeministeriet.<br />
Støtte og pleje<br />
<strong>Bornholms</strong> amt og kommunerne har i flere omgange<br />
støttet vedligeholdelse af en række små havne.<br />
Der er samarbejdet med <strong>Bornholms</strong> Museum, Kulturmiljørådet<br />
og Skov- og Naturstyrelsen om større plejeprojekter<br />
til beskyttelse og formidling af værdifulde<br />
kulturhistoriske områder.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n foretager pleje af kulturlevn og kulturskabte<br />
naturområder, opsætter information på en<br />
lang række lokaliteter og udgiver rapporter om den viden,<br />
der indsamles om kulturmiljøet.<br />
Kulturmiljøråd<br />
Kommunalbestyrelsen har nedsat et Kulturmiljøråd for<br />
Bornholm for en periode svarende til kommunalbestyrelses<br />
funktionsperiode. Rådet yder faglig rådgivning til<br />
regionskommunen om kulturmiljøspørgsmål, herunder<br />
spørgsmål der angår fredede og bevaringsværdige bygninger<br />
og bymiljøer, bygningshistorie, kulturhistoriske<br />
elementer i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge<br />
og helheder.<br />
Rådet består af op til 10 medlemmer. Medlemmer der<br />
skal have faglig indsigt i bevaring af bygninger og/eller<br />
kulturmiljøer udpeges af følgende parter:<br />
• <strong>Bornholms</strong> Museum<br />
• Lokale bevaringsforeninger i fællesskab<br />
• Rådgivende arkitekter lokalt<br />
• Dansk Byggeri Lokalt<br />
• <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong><br />
Samarbejde<br />
Hvis kulturmiljøer skal leve, forudsætter det lokalt engagement<br />
og forståelse, og ikke mindst at den lokale viden<br />
og kompetence inddrages.<br />
Udpegning af kulturmiljøværdier bør ske i samarbejde<br />
med interesserede lodsejere, lokale museer, kommuner,<br />
lokale bevaringsforeninger og lignende.<br />
122
Figur 8.5.1 Kulturmiljøer<br />
Kulturmiljø<br />
Nationalt industriminde<br />
123
Figur 8.5.2 Historiske byområder Intet vindue<br />
De historiske bymiljøer er afgrænset på baggrund af<br />
bygningsregistreringer, Plan & Bygs kendskab til byen<br />
og konsulentbistand fra kulturmiljørådet. Se iøvrigt afsnit<br />
om retningslinjer og redegørelse. Mål 1:5000.<br />
Allinge - Sandvig<br />
Nexø<br />
Hasle<br />
Købstæder<br />
Allinge<br />
Hasle<br />
Nexø<br />
Rønne<br />
Svaneke<br />
Aakirkeby<br />
Østermarie<br />
Østerlars<br />
Stationsbyer<br />
Klemensker<br />
Lobbæk<br />
Nyker<br />
Nylars<br />
Pedersker<br />
Rø<br />
Fiskerlejer<br />
Arnager<br />
Bølshavn<br />
Gudhjem<br />
Melsted<br />
Listed<br />
Sandvig<br />
Snogebæk<br />
Balka<br />
Tejn / Sandkås<br />
Vang<br />
Teglkås / Helligpeder<br />
Aarsdale<br />
Andre bytyper<br />
Knudsker<br />
Olsker<br />
Rutsker<br />
Sorthat / Muleby<br />
Vestermarie<br />
Årsballe<br />
Ypnasted<br />
Rønne Svaneke Aakirkeby<br />
124
Intet vindue<br />
Arnager Bølshavn - Ypnasted Klemensker Nyker<br />
Gudhjem - Melsted Listed Nylars - Lobbæk<br />
Vang<br />
Pedersker<br />
Rø<br />
Balka - Snogebæk<br />
Østerlars<br />
Østermarie<br />
Tejn<br />
Helligpeder - Teglkås<br />
Aarsdale<br />
Aarsballe Olsker Vestermarie<br />
125
9.1 Grundvandsbeskyttelse<br />
Målsætning<br />
Beskyttelse af grundvandet har høj prioritet<br />
• i områder med særlige drikkevandsinteresser<br />
• i områder med drikkevandsinteresser<br />
• og særligt i de centrale dele af de grundvandsdannende<br />
oplande til vandværkernes indvindingsboringer<br />
(nærområder), som løbende udpeges i den igangværende<br />
grundvandskortlægning.<br />
Retningslinjer<br />
Gennem regionskommunens planlægning og administration<br />
skal det tilstræbes at forebygge grundvandsforurening.<br />
Med udgangspunkt i grundvandskortlægningen udarbejdes<br />
der i samarbejde med øens almene vandværker,<br />
landbruget og andre grundejere indsatsplaner med konkrete<br />
tiltag for at forebygge forurening af grundvandet<br />
og sikre drikkevandsressourcens kvalitet også på længere<br />
sigt.<br />
Områder med særlige drikkevandinteresser<br />
I områder med særlige drikkevandsinteresser må ændringer<br />
i arealanvendelsen, fastlagt gennem regionkommunes<br />
planer, ikke medføre øgede trusler mod grundvandskvaliteten.<br />
Områder med særlige drikkevandsinteresser<br />
og områder med drikkevandsinteresser<br />
<strong>Regionskommune</strong>n giver som hovedregel ikke tilladelse<br />
til bjergvarmeboringer i områder med grundvandsmagasiner<br />
i Nexø og Balka Sandsten, evt. overlejret af skifre,<br />
og sammenfaldende med områder med drikkevandsinteresser<br />
eller særlige drikkevandsinteresser.<br />
Generelle indsatsområder<br />
Ved stillingtagen til ansøgning om tilladelse eller godkendelse<br />
efter miljøbeskyttelsesloven og råstofloven, vil<br />
kommunalbestyrelsen lægge afgørende vægt på at aktiviteten<br />
ikke udgør en betydende risiko for grundvandet.<br />
Ved regionskommunens miljøtilsyn med virksomheder<br />
og anlæg vil der blive lagt særlig vægt på tilsyn og rådgivning<br />
om grundvandstruende aktiviteter.<br />
Særlige drikkevandsinteresser<br />
Drikkevandsinteresser<br />
Generelt indsatsområde<br />
Tidsfølge<br />
3 - 2006-<strong>2009</strong><br />
1 - 2001-2004<br />
4 - 2010-2013<br />
2 - 2004-2006<br />
Figur 9.1.1. Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder<br />
med drikkevandsinteresser.<br />
Figur 9.1.2. Generelle indsatsområder for grundvandsbeskyttelse<br />
og tidsfølge for indsats.<br />
126
Nærområder<br />
Ud over ovenstående retningslinjer gælder følgende:<br />
• Tilladelse til nedsivning af mekanisk renset husspildevand<br />
til grundvandet tillades normalt ikke.<br />
• Det skal sikres, at vandværkerne ved udnyttelse af<br />
grundvandsressourcen ikke skader grundvandsmagasinerne,<br />
f.eks. ved dårlig boringsopbygning, uhensigtsmæssig<br />
pumpestrategi eller generel sænkning af<br />
grundvandsspejlet.<br />
• Det skal for hvert nærområde vurderes om ubenyttede<br />
brønde og boringer skal sløjfes.<br />
• I nitratfølsomt nærområde må udvaskning af nitrat<br />
ikke øges, og bør som udgangspunkt nedbringes til<br />
en udvaskning på højest 37,5 mg NO 3<br />
/l. Dette kan<br />
bl.a. sikres gennem regionskommunens planlægning<br />
og administration og ved udnyttelse af statslige støtteordninger<br />
om skovrejsning og miljøvenlig landbrugsdrift.<br />
Endvidere er der, som led i indsatsplanlægningen,<br />
mulighed for at et alment vandværk og<br />
en landmand kan indgå aftale om reduktion af nitratudbringning<br />
mod erstatning.<br />
• I pesticidfølsomt nærområde skal det tilstræbes at<br />
brugen af pesticider minimeres mest muligt. Pesticidforurening<br />
kan opstå som følge af spild i forbindelse<br />
med vask og påfylding af sprøjter, i særlige tilfælde<br />
ved brug på mark, og ved uhensigtsmæssig<br />
håndtering af sprøjtning af f. eks. gårdspladser og haver.<br />
• <strong>Regionskommune</strong>n sikrer gennem aftaler om slamudbringning<br />
at der ikke udbringes slam fra renseanlæg.<br />
• <strong>Regionskommune</strong>n fører skærpet miljøtilsyn med<br />
virksomheder der håndterer stoffer som kan true<br />
grundvandet.<br />
Figur 9.1.3. Nærområder<br />
Nærområde med plan<br />
Nærområde<br />
• <strong>Regionskommune</strong>ns indsats for oprydning af jordforurening<br />
der kan true grundvandet, prioriteres højest<br />
i nærområder.<br />
• <strong>Regionskommune</strong>n giver normalt ikke tilladelse til<br />
udlægning af slagge fra f.eks. kul- og affaldsforbrænding.<br />
• <strong>Regionskommune</strong>n giver normalt ikke tilladelse til<br />
bjergvarmeboringer.<br />
Redegørelse<br />
Grundvandskvalitet<br />
Kvaliteten af det grundvand der indvindes på Bornholm<br />
er generelt god. Men grundvandskvaliteten er truet,<br />
især af udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer<br />
samt af pesticider, som typisk er spildt eller tabt<br />
i forbindelse med vask og fyldning af sprøjter eller ved<br />
uhensigtsmæssig sprøjtning af gårdspladser og haver.<br />
Desuden kan for kraftig vandindvinding i et grundvandsmagasin<br />
medføre forringelse af vandkvaliteten på<br />
grund af kemiske ændringer i jordlagene og grundvandet<br />
som følge af sænkning af grundvandsspejlet.<br />
Overvågningen af grundvandet på Bornholm viser et<br />
faldende indhold af nitrat i vandværksboringerne. Det<br />
skal bemærkes at de mest nitratbelastede boringer efterhånden<br />
er taget ud af produktion, og præger ikke længere<br />
de generelle opgørelser.<br />
Grundvandskortlægningen har vist at det unge, terrænnære<br />
grundvand generelt er nitratbelastet. Der findes<br />
dog ikke længerevarende tidsserier fra det terrænnære<br />
grundvand der kan fortælle om op- eller nedadgående<br />
tendenser. I forbindelse med den igangværende grundvandskortlægning<br />
bliver det vurderet hvorvidt de enkelte<br />
indvindingsområder er nitratfølsomme.<br />
Det fremgår af vandrammedirektivet at der bør skrides<br />
ind såfremt koncentrationen af et stof i et grundvandsmagasin<br />
er over 75 % af grænseværdien og viser stigende<br />
tendens. For nitrats vedkommende er grænseværdien<br />
50 mg/l; 75 % af 50 mg/l er 37,5 mg/l.<br />
Pesticider konstateres efterhånden kun i nogle få af<br />
vandværkernes boringer, og kun i små mængder. Nogle<br />
pesticidforurenede boringer er taget ud af drift. På<br />
127
Bornholm er hidtil især fundet stoffer, som stammer fra<br />
punktkilder (vaskepladser, gårdspladser mm).<br />
Bæredygtig grundvandsressource og<br />
udvikling i indvinding<br />
Vandværkernes årlige indvinding er på i alt ca. 4,0 mio.<br />
m³. I forhold til den bæredygtige ressource på 5,5 mio.<br />
m³ er der en reserve på ca. 1,5 mio. m³. Den bæredygtige<br />
ressource inden for områder med særlige drikkevandsinteresser<br />
må således anses for tilstrækkelig.<br />
Områder med drikkevandinteresser<br />
I henhold til Vandforsyningsloven er der, som vist på<br />
fig. 9.1.1 og på kortbilag 6, udpeget følgende drikkevandsområder:<br />
• områder med særlige drikkevandsinteresser,<br />
• områder med drikkevandsinteresser.<br />
Generelle indsatsområder<br />
I henhold til Miljøstyrelsen vejledning i zonering (Vejledning<br />
nr. 3, 2000) skal der udpeges „generelle indsatsområder“,<br />
der er defineret som områder, hvor der er<br />
behov for en supplerende indsats ud over den generelle<br />
grundvandsbeskyttelse.<br />
Disse generelle indsatsområder udgøres på Bornholm<br />
af samtlige områder med særlige drikkevandsinteresser<br />
samt oplande til almene vandværker uden for disse områder.<br />
De generelle indsatsområder er vist på fig. 9.1.2.<br />
Hydrogeologisk grundvandskortlægning<br />
Inden for de generelle indsatsområder blev der i 2000<br />
igangsat en detaljeret kortlægning af de bornholmske<br />
grundvandsmagasiner og deres følsomhed over for<br />
forurening. Kortlægningen er afsluttet for de generelle<br />
indsatsområder, bortset fra et mindre område sydøst for<br />
Rønne, der forventes kortlagt fra 2010-2013.<br />
Ved strukturreformen i 2007 er grundvandskortlægningen<br />
overgået til statens Miljøcenter Roskilde. Kortlægningen<br />
danner grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner<br />
for de enkelte vandværkers indvindingsområder.<br />
Der er nedsat en „Grundvandsgruppen for Bornholm“<br />
med repræsentanter for regionskommunen, vandværker,<br />
landbrug m.fl., der følger arbejdet med kortlægning<br />
og indsatsplanlægning.<br />
Nærområder<br />
Som et resultat af grundvandskortlægningen i de generelle<br />
indsatsområder bliver der udpeget nærområder (figur<br />
9.1.3 og kortbilag 6). Et nærområde er den centrale<br />
del af det område hvor grundvandet, der indvindes i en<br />
almen indvindingsboring, dannes.<br />
Pga. af store forskelle i hydrogeologien på Vest-og Sydbornholm<br />
og Nord- og Østbornholm, har <strong>Regionskommune</strong>n<br />
valgt forskellige nærområde-definitioner for boringerne<br />
i disse områder.<br />
På Vest- og Sydbornholm indvindes grundvandet fra<br />
veldefinerede lagserier og nærområdet er defineret som<br />
boringens 30-års opland, dvs. den del af oplandet hvor<br />
grundvandet er mindre end 30 år undervejs til boringen.<br />
På Nord- og Østbornholm indvindes grundvandet fra<br />
istidsaflejringer i sprækkedale eller direkte fra sprækker<br />
i grundfjeldet, hvor regnvandets vej til boringerne<br />
ikke kan fastlægges helt nøjagtig. Ud fra forsigtighedsprincippet<br />
er nærområdet definere som hele det grundvandsdannende<br />
opland til boringer.<br />
I grundvandskortlægningen kan nærområder være udpeget<br />
som følsomme over for specifikke stoffer.<br />
Der udpeges nitratfølsomme nærområder som vist på<br />
kortbilag 6. Kriteriet for nitratfølsomhed er her, at jordlagene<br />
ikke indeholder stoffer, der kan nedbryde nitrat<br />
på dets vej til de dybere grundvandsmagasiner hvorfra<br />
der indvindes drikkevand.<br />
Ved grundvandskortlægningen foretages en vurdering<br />
af kilder til pesticidforurening. Gennem indsatsplanlægningen<br />
søges trusler mod grundvandet imødegået,<br />
bl.a. ved oplysningskampagner eller ved at sikre pesticidfri<br />
dyrkning af jord tæt på indvindingsboringerne fx<br />
ved opkøb eller aftaler. <strong>Regionskommune</strong>n lægger i forbindelse<br />
med landbrugstilsyn særlig vægt på at vaskeog<br />
fyldpladser er indrettet forskriftsmæssigt korrekt.<br />
Løbende indsatsplanlægning<br />
<strong>Regionskommune</strong>n udarbejder løbende konkrete indsatsplaner<br />
i et samarbejde mellem kommunen, vandværker,<br />
landbrug og andre interesserede grundejere i<br />
områderne. Indsatsplaner for de sidste vandværker ventes<br />
udarbejdet inden 2012.<br />
Undersøgelse af forureningskilder<br />
Områder med særlige drikkevandsinteresser samt oplande<br />
til vandværker uden for disse områder er prioriteret<br />
højest i regionskommunens indsats for at fjerne<br />
gammel jordforurening, der kan true grundvandet.<br />
Tidligere kortlægning af gamle virksomheder m.m. har<br />
afgrænset de relativt få grunde, hvor oprensning er nødvendig<br />
for at beskytte grundvandsinteresser. Oprensning<br />
er gennemført på de fleste af disse grunde, ligesom<br />
Oliebranchens Miljøpulje allerede har foretaget en to-<br />
128
taloprensning på Bornholm af samtlige tidligere benzinsalgssteder<br />
med forurening.<br />
Områdeklassificering<br />
Som et led i grundvandskortlægningen gennemføres<br />
en samlet kortlægning af andre mulige forureningskilder<br />
inden for de i grundvandskortlægningen udpegede<br />
nærområder.<br />
Jordflytning<br />
For at undgå ukontrolleret spredning af forurenet jord<br />
vedtog Folketinget i 2008 en række skærpede krav omkring<br />
deponering af jord. Det medfører at regionskommunen<br />
fører en indgående kontrol med flytning af jord<br />
fra offentlig vej, forureningskortlagte grunde og områdeklassificerede<br />
arealer, hvor jorden ofte er forurenet.<br />
Inden flytning foretages, skal der ske anmeldelse til<br />
kommunen, som skal godkende stedet for endelig deponi,<br />
og sikre at jorden er analyseret for miljøskadelige<br />
stoffer. Ren jord kan genanvendes på fx landbrugsarealer,<br />
mens lettere forurenet jord bliver deponeret på<br />
pladser der er godkendt til formålet, eller til godkendt<br />
genanvendelse, fx til indbygning i støjvolde. Stærkt forurenet<br />
jord skal altid afleveres til affaldsselskabet Bofa.<br />
Se afsnit 9.6 om affaldsanlæg.<br />
Udgiften til administration af jordflytningsordningen<br />
opkræves sammen med ejendomsskatten.<br />
Områdeklassificering<br />
Samtidig med opstramningerne på jordflytningsområdet<br />
indførtes begrebet „områdeklassificering som lettere<br />
forurenet“. Det vil sige at en række områder der gennem<br />
årtier har været udsat for diffus forurening, som<br />
udgangspunkt betragtes som forurenede.<br />
Når jord fra disse områder skal flyttes eller deponeres,<br />
skal der indgives anmeldelse til kommunen, og jorden<br />
skal analyseres. Ved indførelse af loven var alle byzoneområder<br />
pr. definition områdeklassificerede, men på<br />
basis af konkrete vurderinger kan kommunerne udtage<br />
dele af klassificeringen.<br />
På Bornholm er de fleste nybyggede arealer taget ud, og<br />
det, der resterer, er især de gamle købstadsområder. Her<br />
viser erfaringen, at jorden ofte er lettere forurenet, især<br />
med bly, cadmium og forskellige organiske stoffer.<br />
Slam<br />
<strong>Regionskommune</strong>ns rensningsanlæg producerer slam<br />
med et højt indhold af bl.a. næringsstoffer. Slammet<br />
er generelt gunstigt for landbrugsjorder, men slammet<br />
kan, ud over nyttige stoffer, indeholde spor af miljø-<br />
Figur 9.1.4 Områdeklassificering<br />
fremmede stoffer, fx i form af tungmetaller, plasticblødgørere<br />
og medicinrester. Udbringning af slam på landbrugsjord<br />
reguleres generelt af slambekendtgørelsen.<br />
Desværre kendes den risiko slamudbringningen udgør<br />
overfor grundvandet ikke, hvilket taler for at forsigtighedsprincippet<br />
tages i anvendelse. Derfor gives der ikke<br />
tilladelse til udspredning af slam inden for nærområder.<br />
Slagge<br />
Slagge fra bl.a. kul- og affaldsforbrænding kan indeholde<br />
miljøfremmende stoffer som fx tungmetaller. Også<br />
her bringes forsigtighedsprincippet i anvendelse. <strong>Regionskommune</strong>n<br />
vil derfor ikke tillade udlægning af slagge<br />
indenfor nærområderne.<br />
Bjergvarmeboringer<br />
Bjergvarmeanlæg består af et varmeoptagersystem som<br />
optager varmeenergi fra undergrunden gennem en boring<br />
ned i klippen, og et varmepumpeanlæg indendørs<br />
som omsætter varmeenergien til et højere temperaturniveau.<br />
Bjergvarmeboringer er typisk 120-200 m dybe<br />
og udføres på Bornholm i overensstemmelse med den<br />
svenske typegodkendelse, dvs. som åbne boringer med<br />
et forerør drevet mindst 1 meter ned i klippen og afsluttet<br />
med vandtæt prop for at hindre nedsivning af overfladevand.<br />
129
<strong>Regionskommune</strong>n vurderer at det udenfor nærområderne<br />
og 300 meter-zonen omkring vandindvindingsboringer<br />
ikke er betænkelig at udføre bjergvarmeboringer<br />
i grundfjeldsområdet, idet den vertikale vandtransport<br />
her er helt uden betydning. I Nexø og Balka Sandsten<br />
er vandcirkulationen meget større. Her vil der gennem<br />
bjergvarmeboringen kunne ske en uheldig opblanding<br />
af forskellige grundvandsmagasiner. Derfor tillader regionskommunen<br />
som hovedregel ikke at bjergvarmeboringer<br />
i sandstensområdet.<br />
130
9.2 Vandløb, søer og kystvande<br />
Ved strukturreformen i 2007 overgik overvågningsopgaverne<br />
for vandmiljøet til staten. Der forventes nye<br />
planer for vandområdet i 2010. Det statslige Roskilde<br />
Miljø center skal med afsæt i to EU-direkti ver udarbejde<br />
natur- og vandplaner for alle vandløb, søer og kystvande.<br />
Efterfølgende skal <strong>Regionskommune</strong>n udarbejde handleplaner<br />
for de mange forskellige ind satser, der er nødvendige<br />
for at den gode miljøkvali tet i vandområderne<br />
fastholdes og udbygges. Handleplanerne kan først udarbejdes,<br />
når statens nye natur- og vandplaner er gældende.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ens administrationsgrundlag for vandløb,<br />
søer og kystvande er indtil videre som be skrevet i<br />
Regionkommuneplan 2005 og medtaget i nedenstående<br />
redegørelse. Dette gælder dog ikke for spildevandsdelen,<br />
som ses i et selvstændigt afsnit.<br />
Målsætning<br />
Anvendelsen af vandområderne skal ske på en sådan<br />
måde, at målene for de enkelte vandområder ikke tilsidesættes.<br />
Målene for kvaliteten af de bornholmske vandløb, søer<br />
og kystvande er beskrevet i redegørelse og områder er<br />
vist på kortbilag 6.<br />
Redegørelse<br />
Vandløb<br />
I Regionplan 2001 revurderede amtsrådet kvali tetsmålene<br />
for de enkelte vandløb med udgangs punkt i de<br />
nyeste undersøgelser af vandløbenes til stand og anvendelse<br />
af et nyt landsdækkende indeks for vandkvaliteten<br />
(Dansk Fauna Indeks).<br />
Der er målsat 986 km vandløb, hvoraf 15 km ikke overholder<br />
målsætningen, som det fremgår af tabel len. De<br />
15 km fordeler sig således:<br />
• Ca. 8,5 km vandløb, der tørlægges i tørre somre på<br />
grund af dræning af moser og enge. En gen skabelse<br />
af disse vådområder vil blive aktuel, se nest når jordbundssænkning<br />
og nedslidning af dræn gør fortsat<br />
dyrkning af disse arealer uren tabel.<br />
• Ca. 5 km er påvirket af vandindvinding, men rummer<br />
alligevel i våde somre en ørredbestand. Målene<br />
ventes nået ved mindsket vandindvin ding i forbindelse<br />
med fortsat faldende vandfor brug.<br />
• Ca. 1,4 km er påvirket af spildevand og okker. Spildevandspåvirkningen<br />
vedrører de førnævnte to mindre<br />
vandløb ved Lobbæk. Okkerpåvirk ningen i et<br />
enkelt vandløb kan fjernes ved at hæve vandstanden<br />
i afdrænede engarealer eller ved etablering af okkerrenseanlæg.<br />
Vandløb km Mål ikke overholdt<br />
A - Skærpet mål 3 0<br />
B - Basis mål 223 14<br />
C1 - Lempet mål 57 0<br />
C2 - Lempet mål 133 1<br />
C3 - Lempet mål 570 0<br />
I alt 986 15<br />
Figur 9.2.1 Oversigt over målsatte vandløb.<br />
A: Skærpet målsætning<br />
• naturligt, upåvirket vandløb<br />
• sjælden vandløbstype<br />
• en rig forekomst af smådyr med mange sjældne og<br />
forureningsfølsomme arter<br />
• DVFI bør ikke være mindre end 6, men 5 kan dog<br />
accepteres<br />
B: Basis målsætning<br />
• naturligt, upåvirket vandløb<br />
• kulturspor af tidligere regulering accepteres, såfremt<br />
den fysiske variation i selve vandløbet er stor<br />
• gyde- og opvækstområder for ørreder eller alsidigt<br />
og naturligt dyre- og planteliv<br />
• DVFI bør ikke være mindre end 5, men 4 kan dog<br />
accepteres<br />
C1: Lempet målsætning. Vandløb påvirket af<br />
mindsket vandføring og udtørring<br />
• mindsket vandføring på grund af vandindvinding<br />
eller dræning<br />
• upåvirkede fysiske forhold (når vandløbet ikke<br />
samtidig er målsat med lempet målsætning C2)<br />
• upåvirket af spildevand<br />
• DVFI bør ikke være mindre end 4, men 3 kan dog<br />
accepteres<br />
C2: Lempet målsætning. Vandløb påvirket af regulering<br />
• hårdhændet vedligeholdelse, hvor den naturlige fysiske<br />
variation er tydeligt nedsat, f.eks. ved fjernelse<br />
af sten<br />
• udretning og rørlægning<br />
• ørredbestand normalt ikke til stede<br />
• upåvirket af spildevand<br />
• DVFI bør ikke være mindre end 4, men 3 kan dog<br />
accepteres<br />
C3: Lempet målsætning. Vandløb, der alene anvendes<br />
til afledning af vand*<br />
• DVFI må ikke være mindre end 3<br />
*) Omfatter mindre vandløb og grøfter, der normalt<br />
ikke er undersøgt.<br />
Figur 9.2.2 Kriterier for de forskellige målsætninger for vandkvalitet.<br />
131
Søer<br />
Antallet af målsatte søer er 18, hvoraf 6 søer over 3 ha<br />
er råstofgrave, hvor indvindingen er ophørt. 14 af søerne<br />
er målsat med basismål og de resterende 4 med lempet<br />
mål. Ingen søer har A målsætning.<br />
Søer Areal (ha) Antal<br />
B – Basis målsætning 71,39 14<br />
B – Basismålsætning<br />
ikke opfyldt<br />
3,62 1<br />
C – Lempet målsætning 21,64 4<br />
C – Lempet målsætning 11,46 1<br />
ikke opfyldt<br />
Figur 9.3.3 Oversigt over målsatte søer.<br />
Basismålsætningen er generelt ikke opfyldt, og det skyldes<br />
unaturligt stor tilførsel af kvælstof, både fra Bornholm<br />
og udefra, som påvirker kystvandenes bi ologi betydeligt<br />
med stor algevækst til følge.<br />
Der arbejdes fortsat både nationalt og internationalt på<br />
at nedbringe tilførslen af kvælstof til Østersøen.<br />
Dette må forudses at være en langvarig proces, og der er<br />
ikke udsigt til, at den de første mange år vil have mærkbar,<br />
varig effekt på tilstanden i de born holmske kystvande.<br />
Kommunalbestyrelsen har alli gevel valgt at opretholde<br />
basismålsætningen som et langsigtet mål.<br />
Kravene til god badevandskvalitet er opfyldt i samtlige<br />
bornholmske kystvande med ba sismålsætning.<br />
B: Basis målsætning<br />
Søer med basismålsætning skal have naturligt og alsidigt<br />
dyre- og planteliv. Generelt gælder det, at udledning<br />
af forurenende stoffer ikke må medføre ændringer<br />
af de fysiske, kemiske og bi ologiske forhold.<br />
Dyre- og planteliv skal således være upåvirket eller<br />
kun svagt påvirket af ændringerne.<br />
De målsatte søer vil normalt opfylde målsætningen<br />
hvis neden stående krav er opfyldt.<br />
• Naturligt og alsidigt dyre og planteliv<br />
• Total fosfor koncentration < 85 mikrogram per liter<br />
(sigtdybde 1-3 m)<br />
• Total nitrat koncentration < 1,5 mg per liter<br />
• Dybdeudbredelse af undervandsplanterne >1 m<br />
C: Lempet målsætning<br />
Målsætninger med lempede krav bruges for søer,<br />
hvor der tilla des en væsentlig påvirkning fra<br />
spildevandstil førsel eller dyrk ning. Som følge heraf<br />
kan søerne ofte fremstå „grønne“ af al ger, og med lav<br />
gennemsigtbar hed (sigtdybde). Normalt vil en sø med<br />
en sigtdybde over 0,5 meter opfylde målsætningen.<br />
Figur 9.3.4 Kriterier for B og C målsætninger for vand kvalitet i søer.<br />
Havet<br />
De bornholmske kystvande er målsat med basismålsætning,<br />
bortset fra 10 mindre områder, der har lempet<br />
målsætning på grund af spildevandsudled ning og<br />
havneaktiviteter. 4 af disse overgår i 2012 til basismålsætning.<br />
Basismålsætningen kræver et alsidigt, naturligt dyre- og<br />
planteliv, der ikke eller kun i mindre omfang må være<br />
påvirket af udledninger fra spildevandsanlæg, landbrugsdrift<br />
m.v. Endvidere skal de æstetiske og hygiejniske<br />
krav til badevandskvalitet være opfyldt.<br />
Lempet målsætning accepterer en vis, begrænset påvirkning.<br />
Bundvegetationen i de bornholmske kystvande er<br />
præget af store forekomster af énårige trådalger,<br />
„ukrudtsalger“. Ud fra oplysninger om vegetationen i<br />
ældre tider og udviklingen i an dre dele af Østersøen<br />
må denne situation anses for unaturlig og betinget<br />
af forøget tilledning igennem de senere årtier af næringsstoffer<br />
til Østersøen fra land og fra atmosfæren.<br />
Kystvandene forsynes med næringsstoffer dels fra<br />
land (vandløb + spildevand), dels fra det omgivende<br />
hav og fra atmosfæren. Kommunalbestyrelsen beregner<br />
hvert år udled ningen fra land. De øvrige bidrag<br />
har man ikke tal for. Men det er sikkert, at den<br />
lokale udledning af f.eks. kvælstof er be tydelig i forhold<br />
til den kvælstofmængde, der er nødvendig for at<br />
opbygge algevegetationen i kystvandene.<br />
Kvælstofudledningen i april kvartal, der er det tidsrum,<br />
hvor de væsentlige dele af algemasserne opbygges,<br />
har en størrelse, der svarer til kvælstofindholdet<br />
i skønsmæssigt halvdelen af den samlede algemængde<br />
i kystvandene. Endvidere har over vågningen<br />
vist, at lokale kilder medfører en overkoncentration<br />
af kvælstof og fosfor i kystvandene og<br />
dermed potentielt ud øver en betydelig påvirkning af<br />
kystvandenes biologi.<br />
Udledningen af kvælstof via spildevand er i<br />
perioden 1990-2004 reduceret med ca. 90% efter<br />
etableringen af nye rens ningsanlæg i de større<br />
bysamfund. Men da størstedelen af kvælstofbidraget<br />
fra land kommer via vandløbene, især som<br />
udvaskning fra markerne, kan der kun konstateres<br />
en mindre, og ikke statistisk sikker, reduktion af den<br />
samlede kvælstof udledning i algernes vækstsæson.<br />
Gennemførelsen af kommunalbestyrelsens seneste<br />
spilde vandsplan vil reducere udledningen af næringsstoffer<br />
yderli gere, ligesom Statens regulering af<br />
landbruget må påregnes at få effekt i de kommende<br />
år i form af mindsket udledning via vandløb.<br />
Figur 9.3.5 Baggrunden for vandkvaliteten i de born holmske kystvande.<br />
132
9.3 Klima<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker:<br />
• at sikre at byudvikling sker med hensyntagen til en<br />
øget nedbørsintensitet,<br />
• at sikre eksisterende byggeri og tekniske anlæg mod<br />
oversvømmelser forårsaget af de øgede regnmængder,<br />
• at sikre at fremtidigt nybyggeri ikke sker på arealer,<br />
hvor der kan imødeses oversvømmelser,<br />
• at der udpeges områder, der på sigt kan fungere som<br />
transportveje for vand ved ekstrem regn.<br />
Retningslinjer<br />
Der skal ske en afklaring af hvilke steder landskabets<br />
muligheder for at tilbageholde vand kan anvendes og<br />
hvilke steder man må forudse at skulle anvende andre<br />
tekniske løsninger.<br />
I planlægningen af nye bygninger og tekniske anlæg<br />
skal der tages hensyn til problemerne omkring oversvømmelse.<br />
Redegørelse<br />
Klimaforandringerne forventes at ændre nedbørsmønstret,<br />
således at der bliver flere kraftige eller ekstreme<br />
regnskyl henover året. Det vil sige flere byger med høj<br />
intensitet. Det betyder at sårbare områder bliver oversvømmet,<br />
også områder som ikke oversvømmes i dag.<br />
For at undgå oversvømmelser kræves der en forebyggende<br />
indsats, fx at der tages hensyn til dette i forbindelse<br />
med arealudlæg til byformål, udpegning af lavninger<br />
til vandbassiner eller vådområder ved byudvikling, eller<br />
etablering af egnede transportveje for vand.<br />
For den kommunale planlægning skaber klimaforandringerne<br />
nye udfordringer, ikke mindst i forhold til<br />
kommende arealudlæg, men også i forhold til sikring af<br />
allerede bebyggede områder.<br />
Mange steder på Bornholm ses der allerede nu store udfordringer<br />
i forbindelse med kraftige eller ekstrem regnskyl,<br />
hvor vandet kommer i større pulser end tidligere<br />
og hvor overfladevandet ikke under nuværende forhold<br />
kan afledes i det ønskede tempo.<br />
Byggeri<br />
Eksisterende og nyt byggeri mv. skal sikres mod oversvømmelser<br />
på den økonomisk mest fordelagtige<br />
måde. Landskabets evne til at tilbageholde vand<br />
kan forbedres ved at lave vådområder som samtidig kan<br />
fungere som gode rekreative bynære arealer samt opfylde<br />
miljømål (se afsnit 4.2 om byggeri og anlæg)<br />
Kortlægning<br />
Fremtidig påvirkning af Bornholm som følge af øget<br />
nedbørsmængde er i <strong>2009</strong> anskueliggjort på Bluespot<br />
kort. Disse kort er en risikoscreening for, hvor der er<br />
størst risiko for våde eller oversvømmede områder i for-<br />
bindelse med kraftig regn, beregnet på baggrund af<br />
kommunens digitale terrænmodel (DTM). Se 8.2 om<br />
lavbundsområder.<br />
Angivelsen af risikoområderne betyder ikke nødvendigvis,<br />
at der er problemer nu eller i fremtiden. Dette afhænger<br />
af afvandingskapaciteten i jorden, dræn og kloakeringen<br />
og der bør i forbindelse med en konkret sag<br />
tages hensyn til dette.<br />
Risikoscreeningen af oversvømmelserne er ikke kvantitativ<br />
og kan derfor ikke anvendes til bestemmelse af<br />
oversvømmelsers udbredelse eller dimensionering af afvanding.<br />
Bluespot kortet kan anvendes til udpegning af:<br />
• Byområder, hvor der bør tages særligt hensyn til bortledning<br />
af overfladevand i fremtiden.<br />
• Vejstrækninger med vandproblemer.<br />
• Vandløbsnære oplande med risiko for oversvømmelser<br />
fra vandløb.<br />
• Arealer, hvor dræning vil være nødvendig for at undgå<br />
beskadigelser af afgrøder gennem længere oversvømmelsesperioder.<br />
• Arealer hvor landbrugsdrift kan blive særlig problematisk.<br />
For en kvantitativ bestemmelse af oversvømmelserne<br />
bør der udføres nærmere analyser f.eks. med hydrodynamiske<br />
kloak- og vandløbsmodeller koblet med overflademodeller.<br />
Disse modeller kan efterfølgende anvendes<br />
til udarbejdelse af løsningsforslag.<br />
Der henvisning i øvrigt til afsnit 4.2 om byggeri og anlæg<br />
og 8.2 om lavbundsområder.<br />
133
9.4 Miljøtekniske- og støjende anlæg<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at begrænse miljøgener<br />
fra miljøtekniske anlæg og minimere konflikter mellem<br />
miljøtekniske anlæg og miljøfølsomme områder.<br />
Retningslinjer<br />
Miljøtekniske- og støjende anlæg og tilknyttede beskyttelsesområder<br />
er vist på fig. 9.4.2 og kortbilag 2.<br />
Affaldsbehandling Se afsnit 9.6.<br />
Biogasanlæg og Bioethanolanlæg<br />
Der udlægges arealer til biogas- og bioethanolanlæg.<br />
Anlæggene er miljøgodkendt efter Miljøbeskyttelsesloven<br />
og skal indrettes og drives i overensstemmelse med<br />
vilkår i disse godkendelser, og adgangsforhold og afskærmning<br />
mm reguleres i lokalplan.<br />
Der udlægges miljøbeskyttelsesområde på 500 m omkring<br />
disse anlæg. Inden for området må der ikke lokalplanlægges<br />
for ny miljøfølsom arealanvendelse.<br />
I det omfang det bliver aktuelt at etablere nye biogasanlæg<br />
bør det, under hensyntagen til eksisterende anlæg,<br />
vurderes om der er mulighed for at etablere mindre lokale<br />
biogasanlæg i områder hvor store producenter ligger<br />
tæt placeret så rå-gylle evt. kan blive transporteret<br />
fra stald til reaktor og fra reaktor til oplagringsplads for<br />
afgasset biomassse i pipelines.<br />
Risikovirksomheder<br />
Der udlægges miljøbeskyttelsesområde på 200 m omkring<br />
4 risikovirksomheder. Inden for området må der<br />
ikke lokalplanlægges for ny miljøfølsom arealanvendelse.<br />
Forsvarets øvelsesarealer<br />
Områderne Almegårds Øvelsesplads og Raghammer<br />
Skydeterræn kan anvendes til militære øvelsesformål og<br />
herudover i et vist omfang til civile formål som skydning<br />
mm.<br />
Der kan fastlægges bestemmelser, der begrænser almenhedens<br />
færdsel på og omkring øvelsesarealerne.<br />
Lufthavn<br />
<strong>Bornholms</strong> Lufthavn skal fortsat være eneste flyveplads<br />
for større fly på Bornholm. Der kan af hensyn til byudviklingen<br />
og de miljømæssige forhold ikke anlægges<br />
tværgående landingsbaner til store flytyper.<br />
Omkring lufthavnens arealer udlægges et støjbeskyttelsesområde<br />
bestemt ved 55 dB(A)-kurven ud fra lufthavnens<br />
seneste miljøgodkendelse fra 2002. Inden for<br />
dette område må der ikke lokalplanlægges for ny støjfølsom<br />
arealanvendelse.<br />
Kommunalbestyrelsen vil se positivt på en evt. ansøgning<br />
om en privat flyveplads på Bornholm til privatog<br />
sportsflyvning med mindre fly, forudsat placering<br />
kan ske under hensyn til landbrugs-, natur og miljøinteresser.<br />
Gennemførelse vil kræve kommuneplantillæg,<br />
VVM-redegørelse, lokalplan og godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.<br />
Helikopterflyveplads<br />
Der udlægges areal til helikopterflyveplads, jf. ramme<br />
nr. 101.D.22. Pladsen må udelukkende anvendes til<br />
ambulanceflyvning<br />
Omkring helikopterflyvepladsen udlægges der to støjbeskyttelsesområder:<br />
• Støjbeskyttelsesområde A indenfor hvilket, der ikke<br />
må lokalplanlægges for støjfølsom anvendelse med<br />
mindre planen indeholder bestemmelser, der kan<br />
sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener over<br />
70 dBA max .<br />
• Støjbeskyttelsesområde B indenfor hvilket, der ikke<br />
må lokalplanlægges for støjfølsom anvendelse med<br />
mindre planen indeholder bestemmelser, der kan<br />
sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener over<br />
45 dBL DEN .<br />
Der udlægges støjbeskyttelsesområde omkring Almegårds<br />
Øvelsesplads og Raghammer Skydeterræn bestemt<br />
ved 55 dB(C)-kurven. Inden for disse områder<br />
må der ikke lokalplanlægges for ny støjfølsom arealanvendelse.<br />
Se kortbilag 2.<br />
134
B<br />
A<br />
Andre støjende anlæg<br />
Der fastlægges støjbeskyttelsesområde omkring 4 større<br />
råstofbehandlingsanlæg samt omkring Aakirkeby<br />
Motocrossbane. Inden for disse områder må der kun lokalplanlægges<br />
for ny støjfølsom anvendelse, såfremt det<br />
kan dokumenteres, at støjniveauet overholder Miljøstyrelsens<br />
vejledende grænseværdier for støj af den pågældende<br />
type.<br />
Omkring samtlige skydebaner fastlægges et støjbeskyttelsesområde.<br />
Inden for området må der ikke lokalplanlægges<br />
for ny støjfølsom arealanvendelse.<br />
Figur 9.4.1 Helikopterflyveplads<br />
Redegørelse<br />
Industrivirksomheder<br />
Det er <strong>Regionskommune</strong>ns opgave at føre tilsyn med<br />
miljøforholdene på de bornholmske virksomheder. For<br />
få større virksomheder som f.eks. Danish Crown, Østkraft<br />
og Daka er staten tilsynsmyndighed.<br />
Virksomheder kan deles op i 3 kategorier:<br />
• Miljøgodkendte virksomheder, hvor der gennemføres<br />
periodiske miljøtilsyn.<br />
• Virksomheder uden miljøgodkendelse, hvor der gennemføres<br />
periodiske miljøtilsyn.<br />
• Virksomheder hvor der kun føres tilsyn ved klager.<br />
De virksomheder som i henhold til bestemmelserne i<br />
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal miljøgodkendes<br />
er virksomheder der må betragtes som særligt forurenende.<br />
Disse virksomheder vil i en miljøgodkendelse<br />
få stillet særlige vilkår for drift af virksomheden. Eksisterende<br />
miljøgodkendte virksomheder må ikke udvides<br />
eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, eller med<br />
hensyn til affaldsfrembringelse, på en måde, der indebærer<br />
forøget forurening, uden at der kan opnås en ny<br />
miljøgodkendelse til dette.<br />
Der er 65 miljøgodkendte virksomheder pr. juni <strong>2009</strong>,<br />
som <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> fører tilsyn med.<br />
Bofas affaldsbehandlingscenter<br />
Se afsnit 9.6.<br />
Bioethanolanlæg<br />
Der er udarbejdet det nødvendige plangrundlag for<br />
etablering af et bioethanolanlæg umiddelbart vest for<br />
Aakirkeby. Anlægget forventes opstartet i 2010-2012.<br />
Biogasanlæg<br />
Østkraft tog i 2004 initiativ til at etablere et anlæg på<br />
Bornholm til biogasproduktion og separering af restprodukterne<br />
fra biogasproduktionen. Der er udarbejdet<br />
det nødvendige plangrundlag for etablering af et biogasanlæg<br />
ca. 2 km vest for Aakirkeby.<br />
For begge anlæg er der udlagt miljøbeskyttelsesområde<br />
på 500 m, for at sikre mod nye boligområder eller andre<br />
miljøfølsomme arealanvendelser nær biogasanlægget.<br />
Bredden på beskyttelseszonen på 500 m følger anbefalingen<br />
i Miljøstyrelsens „Håndbog om Miljø og Planlægning“<br />
(2004).<br />
Risikovirksomheder<br />
Ændringer i lovgivninger har medført at flere virksomheder<br />
end tidligere nu betragtes som risikovirksomheder.<br />
Det betyder at Danish crown og 3 olielagre nu er<br />
omfattet af reglerne. Som følge heraf udlægges der mil-<br />
135
jøbeskyttelsesområder på 200 m omkring de 4 virksomheder.<br />
Forsvarets øvelsesarealer<br />
Forsvarets øvelsesarealer omfatter:<br />
• Almegårds Øvelsesplads, der anvendes til uddannelsesvirksomhed.<br />
• Raghammer Skydeterræn, der ud over skydning med<br />
håndvåben anvendes til feltskydning mod jord- og<br />
luftmål med bl.a. sprængladt ammunition til artilleri<br />
og morter. Artilleriskydningerne sker undertiden fra<br />
stillinger uden for det egentlige skydeterræn. Terrænet<br />
er endvidere indrettet til sprængningsøvelser.<br />
Der er udlagt støjbeskyttelsesområde omkring øvelsesarealerne.<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at understrege,<br />
at støjbeskyttelsen fortsat vil blive administreret med<br />
skyldig hensyntagen til bestående virksomheder inden<br />
for støjbeskyttelsesområderne.<br />
Lufthavn<br />
<strong>Bornholms</strong> Lufthavns miljøgodkendelse er fornyet i<br />
2002. I denne forbindelse blev der foretaget en støjberegning,<br />
hvorefter støjbeskyttelsesområdet omkring<br />
lufthavnen er fastlagt.<br />
Helikopterflyveplads<br />
Der er udlagt areal til helikopterflyveplads i direkte tilknytning<br />
til <strong>Bornholms</strong> Hospital og deraf følgende støjbeskyttelsesområde.<br />
Støjbeskyttelsesområde A er udlagt for at undgå støjgener<br />
i tidsrummet mellem kl. 22 og 07. Tallet dB(A) ma<br />
beskriver det maksimale lydtryk.<br />
Støjbeskyttelsesområde B er udlagt for at undgå generel<br />
støjgene virkning fra helikopterflyvepladsen. Tallet<br />
dB L DEN er et abstrakt tal, som fremkommer efter<br />
beregnings metoden DENL, hvor der er taget hensyn til<br />
trafikkens fordeling over døgnet, ugen og året.<br />
Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for anlæggets<br />
virkning på miljøet. Redegørelsen viser, at boligområderne<br />
beliggende i ind- og udflyvningskiler vil blive<br />
udsat for kraftig, men kortvarig støjpåvirkning, der<br />
overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier,<br />
under helikopterens ind- og udflyvning.<br />
Råstofsbehandling<br />
Råstof indvinding og -behandling giver ofte anledning<br />
til væsentlige støjgener, især de „hårde“ råstoffer som<br />
granit og sandsten. Derfor er der fastlagt beskyttelsesområder<br />
om de største råstofindvindingsanlæg:<br />
• 500 m omkring stenbruddet Stubbeløkken øst for<br />
Rønne,<br />
• 300 m omkring nordligt stenbrud i Ringebakkerne<br />
ved Vang,<br />
• 300 m omkring stenbruddet Klippeløkken øst for<br />
Rønne, og<br />
• 300 m omkring <strong>Bornholms</strong> Sandstensbrud i Bodilsker.<br />
Stenbrydningen er ophørt i Ringebakkerne, men der vil<br />
en række år endnu være støjende aktiviteter i bruddet,<br />
før det lukkes helt, senest i 2014.<br />
Motorbaner<br />
Aakirkeby Motocross Klubs anlæg i Aakirkeby Plantage<br />
er miljøgodkendt og regionskommunen fører miljøtilsyn<br />
med aktiviteterne. Der er ikke mange boliger<br />
i nærheden, og generne er forholdsvis begrænsede. Det<br />
udlægges støjbeskyttelsesområde på 1000 m omkring<br />
anlægget.<br />
Skydebaner<br />
Der er på Bornholm 9 skydebaner. 2 ligger på forsvarets<br />
arealer ved Raghammer. De øvrige ligger overvejende i<br />
skovområder langt fra byområder og sommerhusområder.<br />
Kun anlægget ved Nexø er bynært.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n fører miljøtilsyn med skydebanerne<br />
og giver miljøgodkendelse.<br />
Der er udlagt støjbeskyttelsesområde omkring skydebanerne<br />
ud fra Miljøstyrelsens vejledning (cirkulæreskrivelse<br />
af 30.4.1997), der bl.a. tager hensyn til hvor<br />
støjende våben, der anvendes. For 1 skydebane (Frenne<br />
nær Svaneke) er grundlaget for afgrænsningen lempet<br />
(fra 70 dB til 80 dB), fordi banens anvendelse er yderst<br />
beskeden.<br />
For at mindske vindpåvirkning af de nære omgivelser,<br />
skal der etableres vind dæmpende foranstaltninger omkring<br />
flyvepladsen.<br />
136
A<br />
B<br />
Figur 9.4.2 Miljøtekniske anlæg<br />
Miljøbeskyttelsesområde om Bofa, Biogas- og bioethanolanlæg<br />
Miljøbeskyttelsesområde om risikovirksomheder<br />
Støjbeskyttelsesområde<br />
137
9.5 Særlige virksomheder<br />
Målsætning<br />
Der skal sikres hensigtsmæssigt placerede arealer til nye,<br />
større virksomheder, som ikke naturligt kan indplaceres<br />
i almindelige erhvervsområder på grund af f.eks. særli-<br />
ge miljømæssige gener eller særlige krav til adgangsforhold,<br />
vandforbrug eller lignende.<br />
Retningslinjer<br />
Der udlægges følgende interesseområde for virksomheder<br />
med særlige beliggenhedskrav som vist på fig. 9.5.1:<br />
• Et erhvervsområde øst for Hasle by, hvor det samlede<br />
støjbidrag fra de kommende virksomheder i erhvervsområdet<br />
målt ved nærmeste lokalplanlagte boligområde<br />
skal overholde miljøstyrelsens vejledende<br />
grænseværdier herfor.<br />
• To arealer på Rønne Havn, hvor der - ud over almindelig<br />
havnerelateret virksomhed - kan etableres<br />
virksom heder med særligt vandforbrug.<br />
• På Nexø Havn, hvor der ud over almindelig havnerelateret<br />
virksomhed kan etableres virksom heder<br />
med særligt vandforbrug og saltvands- og ferskvandsbaseret<br />
fiskeopdræt.<br />
• Der udlægges beskyttelsesområde på 200 m fra erhvervsarealet<br />
i Hasle Øst, inden for dette beskyttelsesområde<br />
må der ikke udlægges arealer til ny forureningsfølsom<br />
anvendelse, herunder boligbebyggelse<br />
og rekreative formål.<br />
• Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på<br />
en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening.<br />
Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko må<br />
ikke etableres i områder med drikkevandsbeskyttelse<br />
(se afsnit 9.1 om grundvandsbeskyttelse) med<br />
mindre anlægget kan indrettes og drives således at<br />
grundvandet ikke forurenes.<br />
Rønne<br />
Figur 9.5.1 Særlige virksomheder<br />
Hasle<br />
Nexø<br />
138
Redegørelse<br />
Nye erhvervsvirksomheder vil normalt blive placeret i<br />
„almindelige“ erhvervsområder udlagt i planen, med<br />
normale krav til miljømæssig indpasning.<br />
For en række virksomhedstyper kan det være svært at<br />
opfylde de „almindelige“ miljøkrav, eller der kan være<br />
tale om særlige beliggenhedsbehov, f.eks. et stort vandforbrug.<br />
Til disse formål er der udlagt områder i Hasle,<br />
Rønne og Nexø.<br />
Der er udlagt et 200 m beskyttelsesområde omkring erhvervsområdet<br />
i Hasle Øst med de begrænsninger, det<br />
giver for anvendelse af naboarealerne. Det præciseres, at<br />
områdets virksomheder tilsammen skal respektere Mil-<br />
jøstyrelsens almindelige grænseværdier i forhold til boligområder<br />
m.m.<br />
Der udlægges ikke beskyttelsesområder omkring arealerne<br />
på Rønne Havn og Nexø Havn, da den særlige beliggenhedsfaktor<br />
her er stort vandbehov.<br />
Det skal bemærkes, at en lang række anlæg og projekter,<br />
der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt,<br />
ifølge lovgivningen skal miljøkonsekvensvurderes<br />
(VVM), også uanset om placeringen vil ske i et område<br />
til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Miljøkonsekvensvurderingen<br />
kan udløse et regionplantillæg<br />
for det pågældende anlæg eller projekt.<br />
139
9.6 Affaldsbehandling<br />
Målsætning<br />
Bofa vil arbejde for at optimere såvel de miljømæssige<br />
som de samfundsøkonomiske gevinster. Målet er, at andelen<br />
af affald, der genanvendes fra de bornholmske husstande,<br />
løbende øges, og at andelen der forbrændes tilsvarende<br />
reduceres. Det skal bl.a. ske gennem at informere<br />
om og styrke eksisterende genanvendelsesordninger.<br />
Der er udarbejdet en affaldsplan for Bornholm, som tilsigter,<br />
at over 80 % af affaldet genanvendes.<br />
For at kunne gennemføre affaldsplanen er det vigtigt,<br />
at brugerne deltager i de foranstaltninger der iværksættes.<br />
Bofa vil motivere borgere og erhvervsliv til at deltage<br />
ved at initiere et medejerskab for korrekt affaldshåndtering.<br />
Der vil blive udarbejdet en ny affaldsplan, når en ny<br />
statslig affaldsbekendtgørelse foreligger.<br />
Retningslinjer<br />
Område A, som vist på.figur 9.6.1, kan i lokalplan udlægges<br />
til affaldsbehandlingsanlæg og oplagring og deponering<br />
af affald. Aktiviteter, hvortil der kræves miljøgodkendelse<br />
i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap.<br />
5, skal indrettes og drives i overensstemmelse med vilkår<br />
i en sådan godkendelse. Adgangsforhold og afskærmning<br />
mm reguleres i lokalplan.<br />
Landbrugsarealer, der inddrages til affaldsbehandling<br />
og -deponering, skal så vidt muligt efterbehandles til<br />
produktionsjord, når aktiviteterne ophører.<br />
Der er udlagt et miljøbeskyttelsesområde B 300 m omkring<br />
område A, som vist i fig. 9.6.1 og på kortbilag 2.<br />
Inden for miljøbeskyttelsesområdet må der ikke lokalplanlægges<br />
for ny miljøfølsom arealanvendelse, bortset<br />
fra ubebyggede, rekreative formål.<br />
A<br />
B<br />
I planperioden kan der igangsættes arbejde for at udpege<br />
nye områder til deponering af ren jord og lettere forurenet<br />
jord.<br />
Der henvises i øvrigt til „Affaldsplan <strong>2009</strong>-2011“.<br />
Figur 9.6.1<br />
Redegørelse<br />
Bofas affaldsplan 2005-2008 var baseret på målsætninger,<br />
såkaldte sigtelinier, hentet i regeringens affaldsstrategi<br />
for 2005-2008. Disse tal fremgår af skemaet, der<br />
også viser Bofas status i perioden 2003 til 2008. Sidste<br />
kolonne angiver regeringens mål for udgangen af nærværende<br />
planperiode.<br />
Den faldende andel til genanvendelse og stigende andel<br />
til forbrænding skal ses som udtryk for den kvalitative<br />
udvikling i affaldsmængderne, hvilket er i god tråd<br />
med regeringens mål for 2012.<br />
Affaldsbehandling<br />
Sigtelinier for<br />
2005-2008<br />
Bofas<br />
status<br />
2003<br />
Bofas<br />
status<br />
2004<br />
Bofas<br />
status<br />
2005<br />
Bofas<br />
status<br />
2006<br />
Bofas<br />
status<br />
2007<br />
Bofas<br />
status<br />
2008<br />
Regeringens<br />
mål for 2012<br />
Genbrug eller<br />
genanvendelse<br />
65 % 71 % 72 % 70 % 70 % 67 % 65 % min 65 %<br />
Forbrænding 26 % 24 % 23 % 24 % 24 % 26 % 27 % max 29 %<br />
Deponi 9 % 5 % 5 % 6 % 6 % 7 % 8 % max 6 %<br />
Figur 9.6.2<br />
140
Bofa’s affaldsbehandlingscenter<br />
Centret rummer en lang række aktiviteter, hvoraf de<br />
største er affaldsvarmeværket, der i 2008 forbrændte ca.<br />
25.500 tons affald og leverede ca. 200.000 GJ til fjernvarmenettet<br />
i Rønne. Den kontrollerede losseplads,<br />
hvor der deponeres ca. 9.000 tons affald årligt. Anlægget<br />
som helhed er miljøcertificeret efter ISO 14001.<br />
Miljøgodkendelse er i sin helhed senest revideret af regionskommunen<br />
i slutningen af 2003.<br />
Genbrug 26.970<br />
Papir og pap 4.787<br />
Glas (flasker og skår) 906<br />
Metal 8.398<br />
Akkumulatorer 143<br />
Batterier 8<br />
Haveaffald til kompostering 8.398<br />
Genanvendelig affaldsforbrændingsslagge 3.907<br />
Gips 511<br />
Hård PVC 55<br />
Dæk 309<br />
Elektrisk og elektronisk affald 411<br />
PE-plast 28<br />
Køle- og frysemøbler<br />
Stk.<br />
3.038<br />
Forbrænding 26.567<br />
Dagrenovation 9.460<br />
Erhvervsaffald 8.082<br />
Storskrald 8.996<br />
Klinisk Risikoaffald 29<br />
Farligt affald 715<br />
Farligt affald 149<br />
Spildolie 566<br />
Deponering 9.324<br />
Erhvervsaffald 1.672<br />
Uorganisk bygningsaffald (leveret på<br />
containerpladserne)<br />
4.643<br />
Forurenet jord 1.874<br />
Slam og fejeaffald 545<br />
Asbest 5<br />
Blød PVC 31<br />
Imprægneret træ 404<br />
Fiskenet og trawl 141<br />
Slaggerest/slam 9<br />
Andet<br />
Lettere forurenet jord 374<br />
Uforurenet bygningsaffald til nedknusning 5.658<br />
Kulslagge (Østkraft) 2.240<br />
Flyveaske (Østkraft) 2.793<br />
Ren jord og natursten til<br />
opfyldningsområder<br />
15.210<br />
Ren jord og natursten<br />
Antal læs ud over ovennævnte antal ton<br />
540<br />
Figur 9.6.3 Oplysninger og nøgletal vedrørende affaldsbortskaffelsen<br />
i 2008 på Bornholm. Alle tal er i ton, med mindre andet er<br />
angivet.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n, fører miljøtilsyn med affaldsbehandlingscentret,<br />
og med BOFAs øvrige, mindre anlæg<br />
ude på øen, dog fører Miljøcenter Roskilde tilsyn med<br />
Bofa’s kontrollerede losseplads.<br />
Kommunalbestyrelsen har godkendt BOFA’s affaldsplan<br />
<strong>2009</strong>-12, som dels beskriver de bestående forhold<br />
og dels fastlægger kommende nye aktiviteter på affaldsområdet.<br />
BOFA’s nøgletal for affaldshåndteringen kan<br />
ses i fig. 9.6.3.<br />
Affaldsanlæggene omfatter primært Bofa’s forskellige<br />
anlæg og enkelte private anlæg. Bofa’s langsigtede plan<br />
er baseret på de nuværende anlæg og en udbygning af<br />
affaldsbehandlingscenteret i Rønne. BOFA’s øvrige anlæg<br />
(containerpladser, sorteringsanlæg, depoter for lettere<br />
forurenet jord m.m.).<br />
Affaldsmængderne forventes at falde i beskedent omfang<br />
i planperioden, idet bestræbelserne hos BOFA går<br />
i retning af, at en fortsat større andel af affaldet genbruges,<br />
og at affaldsmængden til forbrænding stabiliseres<br />
på et niveau lidt under det nuværende.<br />
Genbrug<br />
Følgende effekter kildesorteres og sendes til forskellige<br />
genbrugsvirksomheder uden for Bornholm:<br />
• Pap og papir<br />
• Glas<br />
• Metaller, herunder aluminiumsdåser<br />
• Akkumulatorer<br />
• Batterier<br />
• Bildæk<br />
• Elektrisk og elektronisk affald<br />
• Transportemballage (PE-plast)<br />
• Køle- og frysemøbler<br />
• Gips<br />
• Hård PVC<br />
• Lysstofrør og lavenergipærer<br />
• Spildolie<br />
• Affaldsforbrændingsslagge<br />
Herudover komposterer Bofa neddelt have- og parkaffald<br />
hvor den færdige kompost afsættes til borgere og<br />
erhvervsvirksomheder, og der er gennemført en frivillig<br />
hjemme-kompostering af egnet husholdningsaffald,<br />
hvor ca. 50% af husstandene deltager.<br />
Forbrænding<br />
Bofa’s affaldsvarmeværk, der omsætter alt ikke-genbrugeligt<br />
forbrændingsegnet affald, producerer årligt ca.<br />
200.000 GJ til Rønnes fjernvarmenet, hvilket dækker<br />
ca. 1/3 af årsbehovet.<br />
141
Den samlede mængde forbrændingsegnet affald, der<br />
blev indsamlet i 2008, udgjorde 226.567 ton. Heraf<br />
blev 25.500 ton brændt på affaldsvarmeværket, som har<br />
været i drift i 96 % af rådighedtiden..<br />
Den overskydende mængde forbrændingsegnede affald<br />
er overført til andre affaldsforbrændingsanlæg, som<br />
neddelt, tørt erhvervsaffald. Affaldsforbrændingsslagge<br />
anvendes som vejbygningsmateriale. Restprodukter fra<br />
røgrensning anvendes til et naturgenopretningsprojekt<br />
i Norge.<br />
Variationer i affaldsmængderne over året nødvendiggør<br />
dels et oplagringsbehov (helt og nedknust storskrald,<br />
møbelaffald og tørt erhvervsaffald) og dels en fortsat<br />
indsats for at nedbringe affaldsmængderne.<br />
Ren jord<br />
Lettere<br />
forurenet<br />
jord<br />
Svært<br />
forurenet<br />
jord<br />
Opfyldningsområde på Nexø Havn<br />
Opfyldningsområde på Torneværksvej,<br />
Rønne<br />
Opfyldningsområde på Olsker<br />
containerplads<br />
Opfyldningsområde på Aairkeby<br />
Crossbane<br />
Specialdepot på Olsker containerplads<br />
Specialdepot på Aakirkeby Crossbane<br />
Kontrolleret losseplads, Almegårdsvej<br />
Rønne<br />
Når ovenstående anlæg er færdigudnyttet er det politisk<br />
vedtaget at følgende anlæg skal modtage nævnte kategorier<br />
jord:<br />
Deponering<br />
Den nuværende kontrollerede losseplads (den eneste i<br />
regionskommunen) blev taget i brug i 1999. Lossepladsen<br />
er anlagt etapevis med i alt ca. 50.000 m 3 deponeringsvolumen,<br />
oprindeligt svarende til ca. 20 års drift,<br />
idet der forventedes deponeret ca. 2500 m 3 ikke-forbrændingsegnet<br />
affald pr. år. Mængden til deponi har<br />
imidlertid været stigende over årene Der blev derfor i<br />
2005 ansøgt om, og givet tilladelse til en forhøjelse af<br />
depotets afgrænsende volde, som har betydet, at kapaciteten<br />
er øget med 20.000-25.000 tons. Tidshorisonten<br />
på de ca. 20 år for den samlede drift kan derfor fastholdes.<br />
Lossepladsen er indrettet med specialdepoter for:<br />
• støvende asbest<br />
• nøddepot for brændbart affald i tilfælde af driftsstop/problemer<br />
på affaldsvarmeværk<br />
• tungmetal- og kemikalieforurenet jord<br />
• slam<br />
• forurenet, uorganisk byggeaffald.<br />
Affalds-forbrændingsslagge til genbrug (vejbyggeri) kan<br />
endvidere midlertidigt oplagres her.<br />
Håndtering af jord<br />
Jord håndteres i følgende tre kategorier: Ren jord, lettere<br />
forurenet jord og svært forurenet jord, som tilføres<br />
følgende anlæg:<br />
Ren jord<br />
Lettere<br />
forurenet<br />
jord<br />
Areal Øst for Kaolinsøen ved<br />
Porcelænsgård (Råstofgrav)<br />
Nexø Lystskov, Nexø<br />
Farligt affald<br />
Indsamles hos erhvervsvirksomheder via etableret indsamlingsordning<br />
i form af en henteordning; affaldet fra<br />
private kunder indsamles på Bofa’s containerpladser.<br />
Affaldet genanvendes eller destrueres på miljøgodkendte<br />
anlæg (f.eks. Kommunekemi i Nyborg, SWS på Lolland<br />
m.fl.).<br />
Detaljeret beskrivelse af affaldsplan-lægningen på Bornholm<br />
ses i Bofa’s „Affaldsplan <strong>2009</strong>-2011“.<br />
Indsatsområder<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> v. Bofa vil:<br />
• assistere erhvervsvirksomheder til at finde hensigtsmæssige<br />
metoder til håndtering og sortering af forbrændings-<br />
og deponeringsegnet affald,<br />
• iværksætte forsøgsprojekter med sortering af husholdningsaffald<br />
i f.eks. organisk affald, jern/metal,<br />
glas, papir, plast etc., der kan optimere genanvendelsen<br />
og mindske miljøbelastningen,<br />
• forbedre informationen til borgere og erhvervsliv om<br />
gældende affaldsordninger. Herunder lave undervisningsmateriale<br />
til skolerne og gennemføre målrettet<br />
undervisning af ’nøglepersoner’ (f.eks. tekniske servicemedarbejdere<br />
og renovationsarbejdere) så de lokalt<br />
kan vejlede brugerne,<br />
• opfordre virksomhedsledere og interne miljøambassadører<br />
til at sortere affald med henblik på at genbruge<br />
eller genanvende,<br />
142
• fastholde og udvikle affaldshåndteringen så genanvendelsesprocenten<br />
fortsat vil ligge på minimum regeringens<br />
mål i affaldsstrategien og i sigtelinierne for<br />
de kommende år.<br />
Opfordre borgere, foreninger og erhvervsliv til:<br />
• at søge optimering af affaldssortering og –håndtering<br />
ved:<br />
• at tilmelde og benytte sig af hjemmekompost-ordningen<br />
i det omfang det er muligt, så mængden af<br />
affald, der transporteres og forbrændes, reduceres, og<br />
der opnås en økologisk og økonomisk gevinst,<br />
• at aflevere kasserede, ikke defekte, genstande til direkte<br />
genbrug, hvorved ressourceanvendelsen er optimal,<br />
• at komme med forslag og ideer til, hvordan Bofa kan<br />
videreudvikle sin affaldshåndtering.<br />
Dette vil blandt andet forsøges nået ved en øget informationsindsats.<br />
Informationen vil i stor udstrækning<br />
komme til at foregå i vandtårn på Torneværksvej i Rønne.<br />
Derudover vil forskellige budskaber blive udsendt<br />
via presse og medier.<br />
143
9.7 Vindmøller<br />
Målsætning<br />
Det er kommunens målsætning gennem sin planlægning<br />
at støtte en udbygning af den bornholmske vind-<br />
kraft. Planlægningen skal ske under størst mulig hensyntagen<br />
til natur- og, miljøinteresser.<br />
Retningslinjer<br />
Der er udlagt områder til vindmøller som vist på kommuneplanens<br />
kortbilag 1.<br />
Planlægning for større vindmøller er omfattet af reglerne<br />
i vindmøllecirkulæret (cirkulære nr 9295 af 22. maj<br />
<strong>2009</strong>), der fastlægger en række forhold, som skal varetages<br />
af den kommunale planlægning.<br />
Herudover har kommunen fastlagt følgende retningslinjer:<br />
• Møller skal af landskabelige hensyn opføres i grupper<br />
på 2-5 møller. Møllegrupper med mere end 5 møller<br />
tillades ikke.<br />
• For at sikre et harmonisk udseende af nye møller må<br />
vingediameter ikke afvige fra tårnhøjden med mere<br />
end 25 %<br />
• Møller i en gruppe skal have ens udseende, stør relse<br />
og omdrejningsretning og være op stillet på en ret linje.<br />
Det skal desuden til stræbes, at møl lerne også højdemæssigt<br />
står på ret linje gennem møllenav.<br />
• Afstanden mellem møller i en gruppe skal princi pielt<br />
være ens, men kan af hensyn til vejanlæg, el-anlæg<br />
m.m. afvige nogle få me ter.<br />
Disse retningslinjer gælder også ved udskiftning af eksisterende<br />
møller. Retningslinjerne gælder dog ikke for<br />
enkeltstående husstandsmøller med totalhøjde under<br />
25 m. Sådanne møller kan, baseret på landzonetilladelse<br />
i henhold til planlovens § 35, stk. 1, opstilles på ejerens<br />
jord i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg.<br />
Redegørelse<br />
Den samlede installerede vindmølleeffekt på Bornholm<br />
har siden 2004 været på ca. 31 MW, som årligt producerer<br />
ca. 80 GWh, hvilket svarer til ca. 23 % af det årlige<br />
bornholmske elforbrug. Der udlægges med denne<br />
kommuneplan ikke yderligere områder til vindmøller.<br />
Kommunalbestyrelsen har imidlertid i <strong>2009</strong> igangsat<br />
arbejde med henblik på planlægning for to mulige nye<br />
vindmølleområder. Der er tale om følgende områder:<br />
• Et område ved Tornbygård vest for Kle mensker med<br />
en anslået mulighed for 2-3 møller med ca. 120-130<br />
meters total højde og en samlet installe ret effekt på<br />
ca. 6 MW<br />
• Et område ved Krashave nord for Kle mensker med<br />
en anslået mulighed for 3 – 5 møller med en totalhøjde<br />
på maksi malt 80 meter og en sam let installeret<br />
ef fekt på ca. 2,5 – 4,5 MW.<br />
Planlægning for disse mulige vindmølleområder vil finde<br />
sted efter vedtagelsen af <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>, hvorfor<br />
planlægningen i givet fald skal gennemføres i form<br />
af tillæg til denne kommuneplan. For hvert af områderne<br />
vil der herudover skulle udarbejdes lokalplan med<br />
nærmere bestemmelser for områdernes anvendelse. Lokalplanerne<br />
skal blandt andet indeholde redegørelser<br />
for møllernes påvirkning af nabobeboelse, natur, landskab<br />
samt kulturhistoriske værdier. Det skal herudover<br />
bemærkes, at der for vindmøller over 80 m totalhøjde<br />
og for vindmølleklynger med mere end 3 møller (uanset<br />
møllehøjden) som led i planlægningen skal offentliggøres<br />
en redegørelse med en særlig vurdering af anlæggets<br />
virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. For<br />
andre vindmølleanlæg skal kommunalbestyrelsen tage<br />
stilling til, om særlige forhold gør en VVM-redegørelse<br />
nødvendig.<br />
Forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplaner<br />
samt tilhørende miljøvurderinger vil blive sendt i offentlig<br />
høring i mindst 8 uger, inden kommunalbestyrelsen<br />
tager endelig stilling til planerne.<br />
I forbindelse med planlægning for nye vindmølleområder<br />
skal det desuden bemærkes, at loven om fremme af<br />
vedvarende energi, som trådte i kraft i december 2008,<br />
rummer følgende fire ordninger:<br />
Værditabsordningen, som giver lokale borgere mulighed<br />
for at søge erstatning, hvis deres ejendom falder i<br />
værdi som følge af opstilling af vindmøller.<br />
Køberetsordningen, som indebærer, at vindmølleopstilleren<br />
skal udbyde mindst 20 pct. af projektets værdi i<br />
henhold til udbudsmaterialet som ejerandele til enhver<br />
borger, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt 18 år,<br />
144
og som har fast bopæl i en afstand af op til 4,5 km fra<br />
opstillingsstedet.<br />
Grøn ordning, som giver kommunerne mulighed for<br />
at søge om tilskud til initiativer, som skal fremme lokal<br />
accept af nye vindmøller. Tilskud kan gives til udgifter,<br />
som kommunalbestyrelsen afholder til:<br />
• anlægsarbejder, som styrker landskabe lige og rekreative<br />
værdier i kommunen<br />
• kulturelle og informative aktiviteter i lo kale foreninger<br />
m.v. for at fremme ac cept af udnyttelse af<br />
vedvarende energi kilder i kommunen<br />
Garantiordningen, som indebærer at staten (energinet.<br />
dk) kan stille garanti til lokale vindmøllelav/vindmølleinitiativer,<br />
som ønsker at optage lån til finansiering af<br />
forundersøgelser til nye vindmølleprojekter.<br />
Vedrørende kortlægning henvises til<br />
http://www.blst.dk/LANDSKABET/Vindmoeller.<br />
Om Miljøministeriets hjælp til kommunernes planlægning<br />
for vindmøller.<br />
Her viser Styrelsen kort over hvilke områder i Danmark<br />
der ligger henholdsvis mindst 400, 500 og 600<br />
meter fra nærmeste beboelse. Disse afstande er relevante<br />
for vindmøller med højden 100, 125 og 150 meters<br />
højde - svarende til „vindmølle-cirkulærets“ bestemmelser<br />
om at en vindmølle ikke må placeres nærmere beboelse<br />
end 4 gange møllens højde. Herudover vises diverse<br />
planområder.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har i 2011 iværksat udpegning<br />
af nye vindmølleområder i samarbejde med styrelsens<br />
vindmøllesekretariat.<br />
145
9.8 Maste og antenneanlæg<br />
Målsætning<br />
Der er kommunens mål at støtte udviklingen af god<br />
trådløs kommunikation for flest mulige, samtidig med<br />
at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne<br />
skal begrænses mest muligt.<br />
Retningslinjer<br />
Nye antenner bør så vidt muligt sættes op på eksisterende<br />
master eller på høje bygninger.<br />
Hvis nye master ikke kan undgås, bør de så vidt muligt<br />
placeres i bymæssig bebyggelse af hensyn til friholdelse<br />
af det åbne land.<br />
I sårbare byområder, i landsbyer og i det åbne land bør<br />
eventuelle nye master så vidt muligt placeres i tilknytning<br />
til eksisterende høje bygninger. Nye master i det<br />
åbne land skal om udgangspunkt placeres så langt fra<br />
offentlig vej som muligt.<br />
Ved skæmmende masteplaceringer skal ansøgeren kunne<br />
godtgøre - om nødvendigt ved uvildig dokumentation<br />
- at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme<br />
kommunikationsdækning ved en mindre skæmmende<br />
placering.<br />
Placering af master i områder, der i kommuneplanlægningen<br />
er udpeget som særlige naturområder bør normalt<br />
undgås.<br />
Se i øvrigt Retningslinjer for landzoneadministration.<br />
Redegørelse<br />
Der er et stigende antal ansøgninger om opsætning af<br />
master og antenner til brug for radiobaseret kommunikation,<br />
f.eks. trådløse bredbåndstjenester, udbygning af<br />
de eksisterende GSM-net samt 3G-mobiltelefoni. Endvidere<br />
udvikles der hele tiden nye tjenester, f.eks. datatjenester,<br />
der kræver høj datahastighed..<br />
Da frekvenseffektiviteten ikke øges tilsvarende, er der et<br />
voksende behov for flere basisstationer og dermed flere<br />
master og antenner. Det er ikke tilstrækkeligt, at et område<br />
er dækket af et antennesystem, der skal også tages<br />
højde for den øgede trafikbelastning med stadigt større<br />
datamængder, hvortil der kræves øget tæthed mellem<br />
antennerne, der hvor brugerne bor, arbejder og færdes.<br />
Generelt skal antenner af radiotekniske årsager placeres<br />
højt og frit. Omkringliggende bygninger, bevoksning<br />
og terræn spiller en stor rolle for hvordan signalerne udbredes.<br />
Derfor skal antenner anbringes i en vis afstand<br />
over omkringliggende bygninger og høje træer, så disse<br />
ikke skygger for signalet.<br />
Byggeloven, planloven og masteloven er relevante i forbindelse<br />
med behandlingen af sager om opsætning af<br />
master eller antennesystemer.<br />
Byggeloven, fordi master og antennesystemer i lovens<br />
forstand er bebyggelse.<br />
Planloven, fordi store master kan skæmme både bymiljøer<br />
og landskaber, hvis de ikke placeres med omhu.<br />
Master og antennesystemer skal indpasses i forhold til<br />
omgivelserne med størst mulig hensyntagen til værdifulde<br />
bebyggelser, til bymiljøer, til landskaber og til<br />
dem, der bor tæt på.<br />
Masteloven fordi den indeholder regler om, hvad der<br />
skal tages hensyn til, hvis man ønsker at udnytte allerede<br />
eksisterende master, eller hvis man ønsker at sætte<br />
antenner op på bygninger. Loven bestemmer bl.a. at<br />
ejere af bygninger eller andre høje konstruktioner, herunder<br />
ejere af master, der anvendes til andre formål end<br />
radiokommunikation, har pligt til at imødekomme anmodninger<br />
om opsætning af antenner på den pågældende<br />
bygning eller mast.<br />
Yderligere information findes i It- og Telestyrelsens mastevejledning<br />
„Placering af master og antennesystemer“<br />
som kan downloades fra www.itst.dk.<br />
På www.mastedatabasen.dk ses oplysning om:<br />
• Hvor eksisterende antenner er placeret.<br />
• Hvor det påtænkes at placere nye antenner.<br />
• Tjenestetype og teknologi antennen anvendes til.<br />
• Hvem, der ejer den enkelte antenne.<br />
Ansøgere, der ønsker at opsætte nye master og antennesystemer,<br />
bør kontakte kommunen m.h.p. planlægningsmæssige<br />
bindinger eller restriktioner for de arealer,<br />
ansøgeren er interesseret i og evt. for drøftelse af<br />
alternative løsninger.<br />
146
10.1 Energiforsyning<br />
Målsætning<br />
<strong>Bornholms</strong> energiforsyning skal i videst muligt omfang<br />
baseres på vedvarende - og bæredygtig energi for:<br />
• at minimere udslippet af CO 2<br />
og andre miljøskadelige<br />
stoffer<br />
• at øge forsyningssikkerheden<br />
• at mere lokalt produceret energi vil give flere lokale<br />
arbejdspladser og en bedre ø-økonomi, og<br />
• at styrke øens grønne image<br />
Retningslinjer<br />
Reduktion af CO 2<br />
<strong>Bornholms</strong> samlede CO 2 udledning skal nedbringes<br />
med mindst 5 % hvert andet år og <strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong>s<br />
eget CO 2 udslip med mindst 3 % årligt.<br />
(klimakommuneaftale fra 2008 med Danmarks Naturfredningsforening)<br />
Der skal arbejdes for at styrke den uvildige rådgivning<br />
af borgere og virksomheder.<br />
Elbiler<br />
<strong>Regionskommune</strong>n vil fra <strong>2009</strong> til 2012 afprøve elbiler<br />
i kommunalt regi for gå foran og medvirke til at vejen<br />
banes for udbredelsen af elbiler på øen.<br />
Lokal biomasse<br />
Ved væsentlige forskydninger i produktion og anvendelse<br />
af biomasse, i forhold til den fordeling der ligger<br />
til grund for beregningerne i <strong>Bornholms</strong> Energistrategi<br />
2025, skal der laves ny beregninger for den fremtidige<br />
anvendelse af lokal biomasse fordelt på anlæg og/eller<br />
indarbejdes en større andel af energi fra sol-, vind-,<br />
brint- eller bølgeenergi.<br />
Ny biogasanlæg<br />
Se afsnit 9.4 om miljøtekniske og støjende anlæg.<br />
Redegørelse<br />
„Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm - <strong>Bornholms</strong><br />
Energistrategi 2025“ blev vedtaget i 2008.<br />
Strategiens vision er, at Bornholm er et CO 2 neutralt<br />
samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i<br />
år 2025.<br />
Sammen med <strong>Bornholms</strong> Vækstforums Energistrategi<br />
og <strong>Bornholms</strong> erhvervsudviklingskoncept „Bright<br />
Green Island“ åbner strategien op for en ny bæredygtig<br />
kurs for øens videre udvikling.<br />
Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm indeholder<br />
12 indsatsområder, der tilsammen udgør en mulig farbar<br />
vej for Bornholm til at mindske energiforbruget og<br />
omlægge til bæredygtig og vedvarende energi.<br />
Det er en plan med kort vej til realisering, da valg af anlægstyper<br />
og fordelingen mellem dem tager afsæt i eksisterende<br />
og påtænkte anlæg. Planen kan derved bruges<br />
fremadrettet som koordinerende redskab mellem de<br />
forskellige aktører og brancher.<br />
De 12 indsatsområder bygger alle på kendt og afprøvet<br />
teknologi. De teknologier hvor videreudvikling og bedre<br />
rentabilitet fortsat afventes er bl.a. større varmepumper,<br />
bølgeenergi, brintteknologi og solceller.<br />
Indsatsområderne er valgt, så de gensidigt supplerer og<br />
underbygger hinanden og udgør én mulig vej til at nå<br />
målet om en energiforsyning på Bornholm baseret på<br />
bæredygtig og vedvarende energi.<br />
Målene for de 12 indsatsområder er:<br />
1. Mere og renere fjernvarme. Der skal etableres<br />
fjernvarme baseret på biomasse og sol i 9 byer og<br />
kul skal udfases som brændsel inden 2025. (I overensstemmelse<br />
med <strong>Bornholms</strong> varmeforsyningsplan<br />
- Se afsnit 10.4 om varmeforsyning).<br />
2. Mere vedvarende energi udenfor fjernvarmeområderne.<br />
Alle oliefyr udenfor byområderne skal erstattes<br />
af anlæg der genererer energi via varmepumper,<br />
træpiller, sol, vind etc.<br />
147
3. Mere strøm fra flere vindmøller. Der skal ske en<br />
samlet udbygning på 90 MW på land og til havs –<br />
ud over de ca. 31 MW installeret effekt der i dag<br />
produceres på land. (Se afsnit 9.7 om vindmøller).<br />
4. Mere biogas. Yderligere 40 % af den samlede gylleproduktion<br />
skal anvendes til energiproduktion.<br />
5. Mere miljø til flere elbiler. 40 % af det samlede<br />
benzin- og dieselforbrug til persontransport skal erstattes<br />
af el.<br />
6. BornBioFuel – nye veje til energi. Der skal etableres<br />
et 2. generations bioethaolanlæg.<br />
7. Bioethanol til transport. Ovennævnte produktion<br />
af bioethanol skal erstatte 22 % af benzin- og<br />
dieselforbruget.<br />
8. Spar på strømmen. Elforbruget skal nedbringe<br />
med 5 % inden 2025 i forhold til 2005 niveauet.<br />
(Merforbrug til varmepumper, elbiler osv. indgår<br />
ikke i denne reduktion). (Se afsnit 4.3 om kommunale<br />
bygninger).<br />
9. Spar på varmeregningen. Varmeforbruget skal reduceres<br />
med 10 % frem til 2025. (Se afsnit 4.3 om<br />
kommunale bygninger).<br />
10. Mere motion og mindre transport. Energiforbruget<br />
til landtransport fra 2005-2025 må maximalt<br />
stige 10 % (forventet 17 % på landsplan).<br />
11. Mere information og rådgivning. Der skal etableres<br />
et bredt sammensat team af energirådgivere,<br />
der uvildigt kan rådgive borgere og virksomheder<br />
så valg om individuelle løsninger foretages på et optimalt<br />
grundlag.<br />
12. Mere koordinering og samarbejde. Fremdriften i<br />
projekter og initiativer der bidrager til at nå strategiens<br />
vision, skal styrkes gennem fortsat dialog, samarbejde<br />
og koordinering.<br />
Indsatsområderne i <strong>Bornholms</strong> Energistrategi 2025<br />
skal løbende opdateres, revurderes og justeres, så den er<br />
et godt redskab til at skabe fremdrift i den videre implementering.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n skal (som producent og aftager) bidrage<br />
aktivt til at planen gennemføres, ved at stille arealer<br />
og faciliteter til rådighed og ved at bidrage til koordinering<br />
og dialog mellem relevante parter.<br />
Beregningerne der ligger til grund for strategiens handlingsplan<br />
er opgjort på baggrund af øens samlede energiforbrug<br />
og ressourcetilgang i 2005. Det valgte fremtidsscenarie<br />
for 2025 er i vid udstrækning fremkommet<br />
ved anvendelse af nationale fremskrivninger for forbrug,<br />
i visse tilfælde justeret til den forventede udvikling<br />
af det bornholmske samfund.<br />
2005 2025<br />
Energikilde GWh i % GWh i %<br />
Kul 171,9 12 - 0<br />
Heavy olie 6,4
Bornholm energiforbrug fordelt på omsætningsenheder i 2005<br />
200<br />
KWh<br />
100<br />
0<br />
El -import<br />
Oliefyr - individuelle anlæg<br />
Oliefyr - større anlæg, erhverv<br />
Gasbrændere - større anlæg, erhverv<br />
Træpiller<br />
Træ - individuelle anlæg<br />
Halmfyr - individuelle<br />
El - vindkraft<br />
Varmeforsyning - centralt kraftværk<br />
Varmeforsyning - affaldsforbrænding<br />
Fjernvarme - halm<br />
Personbiler - benzin<br />
Personbiler - diesel<br />
Busser<br />
Lastbiler/trailere/bulldozere m.fl.<br />
Traktorer<br />
Fly<br />
Skibe<br />
handlingsplaner og igangsat lokale implementeringer<br />
og borgerrettede kampagner. Konsulentbistand og udveksling<br />
af erfaringer har kvalificeret arbejdet, og med<br />
projektet er skabt grundlag for en fortsat stabil fremdrift<br />
i reduktion og omlægning af energiforsyningerne<br />
på øerne. Erfaringerne fra Transplan ventes videregivet<br />
og videreudviklet de kommende år i det større europæiske<br />
energiprojekt „Pact of Islands“.<br />
Lokalt samarbejde - en demokratisk proces<br />
Som led i Transplan er nedsat et Energiforum på Bornholm<br />
med ca. 30 repræsentanter for private og offentlige<br />
virksomheder, brancher og interesseorganisationer.<br />
Energiforum har bl.a. bidraget med projekt idéer og debatteret<br />
udkast til energistrategien forud for den politiske<br />
vedtagelse. Hensigten med et Energiforum har været<br />
at forankre og skabe ejerskab til en fælles vision med<br />
tilhørende handleplan.<br />
Et Energiforum, bestående af de til enhver tid relevante<br />
aktører, vil fortsat blive opretholdt som platform for<br />
koordinering af det videre arbejde med udmøntning af<br />
strategien, herunder større ændringer af de planlagte<br />
indsatsområder.<br />
Som et andet ben i den lokale forankring har en gruppe<br />
lokale borgere inspireret til, hvordan borgere og virksomheder<br />
involveres i arbejdet med at gøre visionen til<br />
virkelighed.<br />
I lokal Agenda 21 regi er og vil nogle af de idéer blive<br />
fulgt op. Derudover ventes fortsat afholdt arrangemen-<br />
ter og messer om energirelaterede emner i samarbejde<br />
med relevante aktører, der kan animere til fortsatte besparelser<br />
og omlægninger af energi i virksomheder og<br />
private hjem på øen.<br />
Internt samarbejde<br />
De tiltag der skal til for at vende udviklingen handler<br />
ikke kun om investeringer men i høj grad også om adfærdsændringer.<br />
Som øens største ejendomsindehaver og arbejdsplads vil<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> de kommende år intensivere<br />
arbejdet med at spare energi gennem adfærdsændringer.<br />
Se i øvrigt afsnit 4.3 om kommunale ejendomme.<br />
Bright Green Island<br />
Visionen i „Bright Green Island 2014“ handler bl.a. om<br />
at se muligheder i en fremtid baseret på bæredygtig og<br />
vedvarende energi. At være og blive set som en ø, hvor<br />
der handles ansvarligt både miljømæssigt og etisk - en<br />
ø som giver mulighed for at leve et sundere og rigere liv.<br />
Visionen er en udløber af <strong>Bornholms</strong> brandingstrategi,<br />
der blev udviklet i 2008.<br />
Fælles for vision og brandingstrategi er, at de lægger op<br />
til nytænkning og konkret handling på grundlag af et<br />
tættere samspil mellem mennesker, viden, teknologi,<br />
økonomi og værdier.<br />
<strong>Bornholms</strong> Vækstforums interesse for Grøn energi og<br />
grøn vækst har bl.a. konkret udmøntet sig i projektet:<br />
149
„Grøn Energi i Innovative Netværk“. Og <strong>Bornholms</strong><br />
Vækstforums Energistrategi.<br />
Perspektiverne i en satsning på energiområdet er bl.a en<br />
udvikling af det bornholmske samfund generelt og samtidigt<br />
en saltvandsindsprøjtning til en række andre indsatsområder<br />
i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.<br />
Det gælder indsatsområderne med de fire vækstkilder:<br />
Innovation, Anvendelse af ny teknologi, Iværksætteri<br />
og Mennesker og ressourcer og indsatsområderne<br />
„Bornholm åbent hele året“ og „Markedsføring af Bornholm“.<br />
Biogas og bioethanol<br />
Økonomien i biomasse til biogasfremstilling er bl.a. afhængig<br />
af tørstofindhold, friskhed, håndtering og transport.<br />
Det begrænser pt. potentialet og rentabiliteten i<br />
kollektive anlæg og muligheder for en optimal udnyttelse<br />
af den gylle som er til rådighed på øen. Ny teknologi<br />
ventes dog i fremtiden at kunne åbne for svært<br />
tilgængelige biomasser og dermed øge rentabiliteten og<br />
andelen af tilgængelig biomasse.<br />
Biogasanlægget i Åkirkeby, Biokraft, anvender størstedelen<br />
af den gylle der med den nuværende teknologi er<br />
økonomisk rentabel.<br />
Bioethanolanlægget, BornBioFuel, der planlægges opført<br />
i Åkirkeby er i projekteringsfasen. Det er vurderet,<br />
at driften i overvejende grad vil kunne baseres på lokale<br />
affaldsprodukter der ikke i dag anvendes i andre energianlæg,<br />
f.eks. plantemateriale fra grøftekanter, haveaffald,<br />
træflis, pap- og papiraffald, restprodukter fra biogasanlæg,<br />
våd halm mm.<br />
Bioethanol kan vise sig at være et skridt i retning af udviklingen<br />
af nye biobrændsler. Etableringen af et 2. generations<br />
bioethanolanlæg på øen ventes at øge potentialet<br />
for bio-eksperimenter og dermed også potentialet<br />
for at indgå i videre samarbejder og for at anvende indhentet<br />
viden erhvervsrettet.<br />
Både bioethanol og biogas er energikilder som bl.a. helt<br />
eller delvist vil kunne erstatte benzin og diesel anvendt<br />
til transport, der står for en markant andel af øens samlede<br />
CO 2 udledning.<br />
Satsningen på elbiler skal derfor ses i sammenhæng med<br />
ønsket om udbygning af vindkraft.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n gennemfører i perioden <strong>2009</strong>-2012<br />
et elbilprojekt i samarbejde med DTU, Center for Elteknologi<br />
og Østkraft A/S. I projektet undersøges bl.a.<br />
hvilke muligheder og barrierer der er for at elbilteknologien<br />
kan få succes.<br />
Ved at afprøve elbiler i kommunalt regi kan de såkaldt<br />
bløde barrierer blive afdækket og håndteret. Der indsamles<br />
bl.a. erfaringer om forventninger, praktiske problemer<br />
i forhold til ladestandere, opkobling, sikkerhed,<br />
nedbrud, parkering, komfort, gennemførelse af registreringer<br />
og indberetninger.<br />
Projektet skal tilvejebringe kørsels- og forbrugsmønstre<br />
der vil blive stillet til rådighed og indgå i planlægningsog<br />
demonstrationsfaser i EDISON projektet og Power-<br />
Lab (se nedenfor). Omvendt ventes erfaringer fra disse<br />
projekter successivt indarbejdet i kommunens el-bilprojekt<br />
med henblik på at opnå yderligere erfaringer.<br />
Ved at gå med i elbilprojektet, har <strong>Regionskommune</strong>n<br />
tilkendegivet, at de som en af øens største bil-flådeejer<br />
ønsker at gå foran og medvirke til at vejen banes for udbredelsen<br />
af elbiler på øen.<br />
EDISON-projektet og PowerLab.dk<br />
I projekterne EDISON og PowerLab vil der blive udviklet<br />
og implementeret nye intelligente ladestandere og<br />
dertil hørende IT-systemer.<br />
EDISON-projektet er et nationalt projekt der skal bidrage<br />
til at strømline Danmarks elektriske infrastruktur,<br />
før samfundet for alvor kan komme i gang med at<br />
høste bæredygtig energi.<br />
PowerLab.dk er et fuldskalaprojekt med Bornholm som<br />
test- og demonstrations-ø. Projektet vil bl.a. give forskere<br />
og studerende mulighed for at følge samspil og udvikling<br />
mellem energiproduktion og -forbrug på øen.<br />
Elbiler<br />
Elbiler på Bornholm er et andet indsatsområde rettet<br />
mod omlægning af øens transport. Elbiler vil, på en ø<br />
som Bornholm med korte afstande, kunne udgøre et reelt<br />
alternativ til benzin- og dieseldrevne biler i det omfang<br />
der kan leveres bæredygtig strøm til forbrugerne.<br />
150
10.2 Vandforsyning<br />
Målsætning<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> har i Vandforsyningsplan<br />
2005-2016 opstillet følgende helt overordnede mål for<br />
vandforsyningen på Bornholm:<br />
• At sikre en tilstrækkelig vandforsyning.<br />
• At sikre en god drikkevandskvalitet.<br />
• At sikre billigst mulig vandforsyning.<br />
Vandindvindingen skal fortsat ske decentralt for at beskytte<br />
og udnytte grundvandsressourcerne bedst muligt.<br />
Indvindingen skal tilrettelægges sådan, at miljøpåvirkningen<br />
bliver mindst mulig.<br />
De almene vandværkers ledningsnet bør udbygges løbende,<br />
således at de fleste forbrugere inden for et forsyningsområde<br />
kan påregne at kunne blive forsynet med vand<br />
fra et alment vandværk.<br />
Grundvandressourcernes udnyttelse skal prioriteres således:<br />
• Almen forsyning med drikkevand<br />
• Privat forsyning med drikkevand inden for områder<br />
uden almen vandforsyning<br />
• Opretholdelse af miljømæssig acceptabel vandføring i<br />
vandløb m.v.<br />
• Andre formål (markvanding, virksomheder m.v.)<br />
Vandets kvalitet er særdeles vigtig og alt vand fra vandværkerne<br />
skal leve op til de nationale drikkevandskriterier.<br />
Det tilstræbes at alle private drikkevandsbrønde og -boringer<br />
har en sundhedsmæssig tilfredsstillende drikkevandskvalitet.<br />
Vandværkernes forsyningssikkerhed skal prioriteres højt.<br />
Dette skal bl.a. ske ved, at alle vandværker skal have mulighed<br />
for at blive forsynet fuldt ud i tilfælde af uheld på<br />
vandværket eller i boringen. Dette kan f.eks. sikres gennem<br />
sammenkoblinger mellem nabovandværker.<br />
Retningslinjer<br />
I Vandforsyningsplan 2005-2016 har regionskommunen<br />
vedtaget en række generelle planbestemmelser. I<br />
planen er der således fastsat bestemmelser om de almene<br />
vandværkers forsyningområder og ledningsnet, ledningstab,<br />
ledningsplaner, indvindingsstrategi, sammenkoblinger<br />
mellem nabovandværker og kildepladsernes<br />
kapacitet. Der er desuden specifikke plankrav til de enkelte<br />
vandværker.<br />
Almene vandværker<br />
Ved ansøgning om nye tilladelser (såvel fornyelser, revisioner<br />
som ny indvinding) skal vandværket så vidt muligt<br />
angive afgrænsningen af det grundvandsdannende<br />
opland. Dette gælder specielt i områder, hvor grundvandskortlægningen<br />
er afsluttet.<br />
Tab i ledningsnet skal minimeres. Hvis tabet er over<br />
10%, skal der udarbejdes en plan for, hvorledes tabet<br />
kan nedsættes inden for en kort årrække.<br />
Indvindingen til det enkelte vandværk skal generelt tilrettelægges<br />
under hensyn til mindst mulig påvirkning<br />
af det omgivende miljø. Det skal især sikres, at kommuneplanens<br />
og den kommende statslige vandplans kvalitetsmålsætninger<br />
for vandløb og søer respekteres.<br />
Tilladelser til vandindvinding vil blive givet på en række<br />
vilkår, bl.a. til kontrolprogrammer, som typisk vil<br />
omfatte registrering af grundvandsspejl og andre hy-<br />
drogeologiske forhold. Der kan i visse tilfælde stilles vilkår<br />
om udvidet overvågning af den kemiske tilstand i<br />
grundvandsmagasinerne.<br />
Indvindingstilladelse til markvanding<br />
og separat forsyning af erhverv m.v.<br />
Indvinding af overfladevand til have- og markvanding<br />
tillades normalt ikke. Dog vil indvinding fra særlige reservoirer<br />
nær vandløb med henblik på at udnytte vinterog<br />
forårsafstrømningen normalt kunne tillades.<br />
Indvinding skal primært ske fra sekundære grundvandsmagasiner<br />
eller andre magasiner, der er uden interesse<br />
for almen vandforsyning.<br />
Indvinding vil normalt kunne tillades, hvor dette ikke<br />
strider mod kommuneplanens og den kommende statslige<br />
vandplans fastsatte målsætninger for vandløb og<br />
søer, og forudsat at væsentlige naturbeskyttelsesinteresser<br />
ikke taler imod.<br />
Større erhvervsvirksomheder vil kun kunne få ny indvindingstilladelse<br />
inden for et alment vandværks forsyningsområde,<br />
hvis erhvervsvirksomheden stiller særlige<br />
krav til vandkvaliteten som det almene vandværk ikke<br />
er i stand til at honorere, eller hvis virksomheden har<br />
et eksisterende vandindvindingsanlæg som kan fortsætte<br />
uden problemer for det almene vandforsyningsanlæg<br />
og miljøet i øvrigt.<br />
151
Eksisterende privat vandforsyning som<br />
supplement til almen vandforsyning<br />
Vand til formål, der ikke kræver drikkevandskvalitet,<br />
kan af ressourcehensyn indvindes i et vist omfang. Eksisterende<br />
private vandforsyningsanlæg kan anvendes<br />
som supplement til almen forsyning, men kun fra eksisterende<br />
lovlige anlæg. Tilladelse gives normalt kun<br />
til udendørs aftapning til havevanding og bilvask, samt<br />
evt. vanding af husdyr. Der gives kun tilladelse til supplerende<br />
vandindvinding, hvis bl.a. følgende forudsætninger<br />
er opfyldt. Egenindvindingen må ikke medføre,<br />
at dele af vandværkets ledningsnet får for lange opholdstider,<br />
og egenindvindingen må ikke have et væsentligt<br />
omfang i forhold til vandværkets samlede udpumpning.<br />
Vandledninger mm.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n vil arbejde for at øens vandværker<br />
bliver koblet sammen af ledninger i tilstrækkelig dimension<br />
til, at vandværket er sikret forsyning i tilfælde<br />
af uheld. Dette gælder særligt, hvor vandværket kun<br />
har én eller få kildepladser, kun ét behandlingsanlæg eller<br />
for lille grundvandsressource.<br />
Inden for et forsyningsområde til et alment vandværk<br />
vil regionskommunen normalt ikke give tilladelse til<br />
etablering af nye boringer og brønde til private husholdninger<br />
og mindre virksomheder, eller til erstatning af et<br />
eksisterende vandforsyningsanlæg, med mindre det pågældende<br />
vandværk ikke er i stand til at levere vand inden<br />
for en periode på 1-2 år, eller anlægsomkostningen<br />
til at blive tilsluttet vandværk overstiger anlægsomkostningen<br />
til eget vandforsyningsanlæg.<br />
Redegørelse<br />
Indvindingen af vand på Bornholm sker helt overvejende<br />
ved oppumpning af grundvand. Der bruges kun<br />
mindre mængder overfladevand til vandingsformål. Al<br />
drikkevand er baseret på grundvand.<br />
På den nordlige del af øen sker indvindingen især fra<br />
sprækkedale i grundfjeldet med sand- og lerlag dannet i<br />
istiden. På den sydlige del af øen sker indvindingen især<br />
fra lag af sand, grus, skifer eller sandsten.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Vandværk<br />
Vandboring<br />
Rentvandsbeholder<br />
Højdebeholder<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
De største magasiner på øen findes i Robbedale-Stampen<br />
området øst for Rønne, i Nykerblokken nord for Rønne<br />
og i Smålyngen mellem Aakirkeby og Nexø. Fra disse<br />
3 magasiner indvindes over halvdelen af vandværksvandet.<br />
Magasinerne i sprækkedalene på Nordbornholm<br />
dækker ca. 25% af indvindingen og er dermed også vigtige<br />
elementer i den fremtidige vandindvinding.<br />
Der findes omkring 85 aktive vandværksboringer på<br />
Bornholm. Boringerne er hovedsageligt placeret inden<br />
for de ovenfor nævnte magasiner. På figur 10.2.1 ses<br />
placeringen af vandforsyningsboringerne.<br />
I Vandplan Bornholm fra 1995 blev den samlede realistisk<br />
udnyttelige grundvandsressource opgjort til 8-9<br />
mio. m 3 pr. år. Ved udpegningen i 1997 af områder<br />
med drikkevandsinteresser (se afsnit 9.1) blev den miljømæssigt<br />
bæredygtige indvinding fra de eksisterende<br />
kildepladser opgjort til ca. 5,5 mio. m 3 pr. år.<br />
Mill. m3/år<br />
7,00<br />
6,00<br />
5,00<br />
4,00<br />
3,00<br />
2,00<br />
1,00<br />
0,00<br />
1980<br />
1985<br />
1990<br />
1995<br />
2000<br />
2005<br />
Figur 10.2.1 Almene vandforsyningsboringer Figur 10.2.2 Vandindvinding til vandværker på Bornholm 1980-2008<br />
152
Vandindvindingen til vandværker faldt i løbet af<br />
1990-erne fra 6,5 til ca. 4,0 mio. m 3 . Herefter har indvindingen<br />
ligget på ca. 3,7 mio. m³.<br />
<strong>Bornholms</strong> Amt udarbejdede i 2000 nye vandindvindingstilladelser<br />
til samtlige vandværker. Den samlede<br />
indvindingsret blev derved nedsat fra 7,8 mio. m 3 til 4,8<br />
mio. m 3 pr. år. Senere er der kun foretaget mindre justeringer<br />
af indvindingsrettighederne.<br />
Herudover indvindes der skønsmæssigt 0,4 mio. m 3 pr.<br />
år fra brønde og boringer i landområderne og enkelte<br />
indvindingsanlæg til virksomheder. Hertil kommer en<br />
indvinding af grundvand til markvanding på beskedne<br />
ca. 0,05 mio. m 3 pr. år.<br />
Ifølge Vandforsyningsloven skal alle ejendomme der ligger<br />
indenfor vandværkernes naturlige vandforsyningsområde,<br />
der indvinder grundvand, senest med udgangen<br />
af 2010 have tilladelse til indvinding. En del private<br />
indvindere har ikke en sådan tilladelse, da det ikke tidligere<br />
var fornødent. Disse grundejere skal i planperioden<br />
have en tilladelse.<br />
I Vandplan Bornholm fra 1995 vurderede <strong>Bornholms</strong><br />
Amt, at vandforbruget fortsat vil falde. Planens mål om<br />
et vandværksforbrug på ikke over 4,5 mio. m 3 i år 2010<br />
blev allerede nået i 1997.<br />
Det er dog vigtigt, at forbruget fortsat holdes så lavt<br />
som muligt, både fordi ressourcerne er sårbare, og fordi<br />
indvindingens påvirkning af vandløb og vådområder<br />
derved bliver mindst mulig; og der spares energi til<br />
pumpning.<br />
I vandforsyningsplan 2005-2016 er der lagt op til sammenkobling<br />
af øens vandværker. Et mål er således at alle<br />
mindre vandværker har mulighed for at blive fuldstændig<br />
forsynet med drikkevand fra et andet vandværk i<br />
tilfælde af uheld eller andre driftsforstyrrelser. De fleste<br />
vandværker er allerede koblet sammen med et eller flere<br />
nabovandværker, men der er fortsat behov for at udvide<br />
disse forbindelser så de har kapacitet til fuldt ud at forsyne<br />
de enkelte vandværker med drikkevand.<br />
De almene vandværker har i Vandforsyningsplan<br />
2005-2016 fået fastlagt deres forsyningsområder (figur<br />
10.2.4). Inden for disse områder har de enkelte vandværker<br />
udbygget deres ledningsnet således at mange<br />
vandværker dækker hele deres forsyningsområde og alle<br />
dækker en væsentlig del af deres forsyningsområde. Der<br />
er dog fortsat en del boliger og landbrug, der forsynes<br />
fra private brønde og boringer.<br />
<strong>Regionskommune</strong>n har fået analyseret drikkevandet fra<br />
næsten alle private brønde og boringer på øen.. Arbejdet<br />
med at sikre at alle borgere har adgang til sundhedsmæssigt<br />
forsvarligt drikkevand fortsætter i kommende<br />
år. De indsendte analyser af drikkevand fra private<br />
brønde og boringer har indtil videre vist, at ca. 1/4 af de<br />
undersøgte vandindvindingsanlæg har problemer med<br />
vandkvaliteten.<br />
I kommunens administrationsgrundlag inddeles de private<br />
brønde og boringer efter vandkvaliteten. Kategorierne<br />
er:<br />
• God kvalitet (1)<br />
• Nogenlunde kvalitet (2)<br />
• Noget forringet kvalitet (3)<br />
• Ringe kvalitet (4)<br />
Den aktuelle fordeling ses i nedenstående figur.<br />
%<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
God kvalitet<br />
Nogenlunde<br />
Kvalitet<br />
Noget<br />
forringet<br />
kvalitet<br />
Ringe<br />
kvalitet<br />
Figur 10.2.3 Fordeling af vandkvalitet i private brønde/boringer<br />
pr. 1. juli <strong>2009</strong>.<br />
Overskridelserne skyldes hovedsagelig bakterier, og nitrat<br />
giver kun problemer i meget få anlæg.<br />
Der er fastlagt konkrete handlingsplaner for hver enkelt<br />
kategori. I kategorien „Ringe kvalitet (4)“ gives påbud<br />
om forbedring af vandkvaliteten, og der udføres et teknisk<br />
tilsyn på anlægget. I de andre kategorier gives vejledning<br />
omkring mulighederne for renovering.<br />
Anlæg med vedvarende problemer med vandkvaliteten<br />
ønsker ofte at tilslutte sig et alment vandværk, hvis<br />
der er mulighed for dette. På figur 10.2.5 ses hvor mange<br />
private enkeltvandsforsyninger der pr. 1. juli <strong>2009</strong><br />
fandtes for hvert forsyningsområde.<br />
153
154<br />
1<br />
5<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
299<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
26<br />
3<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
134<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
51<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
71<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
81<br />
9<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
149<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
32<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
17<br />
2<br />
2<br />
2<br />
7<br />
8<br />
5<br />
3<br />
Forsyningsområde<br />
Forsyningsområde<br />
Ingen almen vandforsyning<br />
Forsyningsområde<br />
Forsyningsområde<br />
Ingen almen vandforsyning<br />
Ledningsnet<br />
Figur 10.2.4. Forsyningsområder og ledningsnet til vandværker.<br />
Figur 10.2.5. Antal private enkeltvandforsyninger inden for de enkelte<br />
forsyningsområder pr. 2010.
10.3 Spildevand<br />
Målsætning<br />
Der skal sikres en fortsat miljømæssigt forsvarlig og<br />
stabil rensning og afledning af spildevandet fra by- og<br />
landområderne.<br />
Lugtgener, støjgener og risikoen for smitte fra uhygiejniske<br />
forhold ved håndteringen af spildevandet skal minimeres.<br />
Retningslinjer<br />
Håndteringen af alt spildevand skal ske på en sådan<br />
måde, at gældende målsætninger for overfladevand og<br />
grundvand samt hygiejniske hensyn ikke tilsidesættes.<br />
Områder med offentlig kloak er reguleret i henhold til:<br />
• Gældende lovgivning på området.<br />
• <strong>Regionskommune</strong>s spildevandsplan 2005-2012 med<br />
senere tillæg.<br />
• Betalingsvedtægt for regionskommunens kloakforsyning.<br />
Områder uden offentlig kloak er reguleret i forhold til:<br />
• Gældende lovgivning på området.<br />
• <strong>Regionskommune</strong>s spildevandsplan 2005-2012.<br />
• Betalingsvedtægt for regionskommunens kloakforsyning.<br />
• Regulativ for kontrol og tømning af septiktanke<br />
(bundfældningstanke) i regionskommunen.<br />
• Gældende vandplaner<br />
For Den offentlige behandling af spildevand gælder<br />
• I den daglige drift og ved anlægsarbejder skal der udvises<br />
miljøbevidsthed.<br />
• Borgere og brugere inddrages i videst muligt omfang<br />
i grundlaget for regionskommunens beslutninger på<br />
forsyningsområdet.<br />
• Den langsigtede styring sikres gennem opgørelse og<br />
afskrivning af anlægsaktiver, så den i forsyningsledninger<br />
og øvrige anlæg investerede kapital til enhver<br />
tid opretholdes.<br />
• Gennem optimal økonomisk styring skal brugerne<br />
sikres stabile og rimelige takster.<br />
Redegørelse<br />
Spildevandet på Bornholm kommer fra ca. 21.800 ejendomme.<br />
Af alle øens ejendomme er ca. 16.100 tilsluttet offentlig<br />
kloak. Spildevandet fra disse ejendomme ledes via offentligt<br />
ledningsnet til et af de 11 kommunale renseanlæg.<br />
Samlet bliver der årligt renset ca. 6,5 mio. m 3 spildevand<br />
på de 11 renseanlæg.<br />
Øens ca. 5.700 øvrige ejendomme er uden offentlig kloak,<br />
men har privat rensning og er omfattet af tømningsordningen.<br />
Myndighedsbeslutninger vedrørende spildevandsforhold<br />
er placeret hos Teknik & Miljø, mens den praktiske<br />
gennemførelse af spildevandsplanlægningen m.v.<br />
ligger hos <strong>Bornholms</strong> Forsyning A/S.<br />
Omlægning af de offentlige kloaksystemer<br />
Inden 2012 er det hensigten, at alt spildevand, der renses<br />
på de kommunale renseanlæg, skal renses ved biologisk<br />
og kemisk behandling. Det betyder, at 5 kommunale<br />
renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet samles<br />
og renses på de resterende 6 anlæg. Herved opnås, foruden<br />
en bedre rensning af spildevandet, en økonomisk<br />
fordel, dels på grund af rationaliseringsfordele, dels for-<br />
di forskellige miljøafgifter til staten afregnes efter spildevandets<br />
forureningsindhold.<br />
Spildevandsanlæg er vist på kortbilag 1.<br />
Vedligeholdelse og renovering<br />
af kloaksystemer<br />
<strong>Bornholms</strong> <strong>Regionskommune</strong> satser på en strategisk og<br />
bæredygtig indsats i forbindelse med vedligeholdelse og<br />
renovering af kloaksystemerne.<br />
Der udarbejdes specifikke handlingsplaner for hvert<br />
område, således at det sikres, at der sker en løbende fornyelse<br />
af kloaksystemerne med henblik på at hindre<br />
indsivning af grundvand og overfladevand fra utætte<br />
regnvandsledninger, udsivning af spildevand, udbredelse<br />
af rotter, underminering af veje, oversvømmelser,<br />
usundt arbejdsmiljø og uhensigtsmæssige regnvandsbetingede<br />
udledninger.<br />
I takt med at renoveringen af kloakanlæggene skrider<br />
frem, tilpasses anlæggene i videst mulig omfang til omgivelserne.<br />
Bække, åer og søer frilægges igen, i det omfang<br />
det er muligt. Nødoverløb føres til havledninger,<br />
og gamle ubenyttede spildevandsudløb fjernes.<br />
155
Klimaændringer<br />
Regnvejr påvirker i større eller mindre grad afløbssystemerne.<br />
Store regnmængder kan give oversvømmelser af<br />
kældre og opstuvninger i hovedledningerne, hvorved<br />
nødoverløb træder i funktion. Tendensen de senere år<br />
har været, at intensiteten, hvormed regn falder, er blevet<br />
større. I fremtiden skal afløbssystemerne derfor opbygges<br />
under hensyntagen til den øgede intensitet.<br />
Det er dog ikke praktisk muligt at garantere, at der ved<br />
regnvejr ikke sker kælderoversvømmelser. På baggrund<br />
af kendskabet til historiske data om regnvejr søges afløbssystemerne<br />
opbygget, således at udsatte kældre højst<br />
trues af oversvømmelse gennemsnitligt hvert 2. år. Ejeren<br />
af en ejendom har derfor selv et ansvar for at sikre<br />
sig mod oversvømmelse af kælderen.<br />
Flere steder på afløbssystemerne er der etableret overløb<br />
således, at urenset spildevand opblandet med regnvand<br />
løber direkte ud til vandløb, søer eller kystvande., når<br />
det regner så meget, at hovedledninger, pumpestationer<br />
og renseanlæg ikke kan aftage de store vandmængder.<br />
Spildevandsmængderne, der udledes til vandløb, søer<br />
eller kystvande, søges reduceret, bl.a. med forsinkelsesbassiner<br />
og ved omlægning og fornyelse af afløbssystemerne.<br />
Fra gammel tid indgår flere naturlige grøfter, markdræn<br />
og bække i kloaksystemerne. Det har høj prioritet at afskære<br />
disse uvedkommende vandmængder fra kloakkerne,<br />
da de belaster ledninger og renseanlæg og giver<br />
forøgede eludgifter til pumpestationer m.v.<br />
Med henblik på at mindske regnvandets uheldige påvirkninger<br />
af kloaksystemerne tilstræbes det i øget omfang<br />
at separere tagvand og andet overfladevand fra det<br />
egentlige spildevand og integrere bortskaffelsen i de bebyggede<br />
områder f.eks. ved lokal nedsivning i faskiner<br />
eller ved etablering af småsøer og bække.<br />
deses og sådan, at gode hygiejniske forhold opretholdes<br />
med henblik på sikring af, at uvedkommende ikke kan<br />
pådrage sig smitte fra sygdomskim i spildevandet.<br />
Standardløsningen for enkeltejendomme i det åbne<br />
land er nedsivning af spildevandet. Nærliggende vandforsyningsboringer<br />
og brønde samt højtliggende klippe,<br />
meget lerede jorder eller højtstående grundvand kan<br />
dog hindre denne løsning. Spildevandet må derfor i sådanne<br />
tilfælde afledes til overfladerecipient eller til afløbsfri<br />
anlæg.<br />
Ved afledning til overfladevande skal spildevandet som<br />
minimum renses mekanisk. Ved nye tilladelser til spildevandsafledning<br />
til grøfter og vandløb stilles normalt<br />
krav om godkendt 3-kammertank, eventuelt suppleret<br />
med yderligere rensning, hvis recipientforholdene tilsiger<br />
det. Alternativt kan der efter konkret vurdering i det<br />
enkelte tilfælde anvendes minibiologiske anlæg, rodzoneanlæg,<br />
pileanlæg eller lignende.<br />
For større private anlæg uden for de offentlige kloakoplande<br />
kan der efter konkret vurdering blive stillet krav<br />
om videregående rensning f.eks. i form af minibiologisk<br />
anlæg, sandfilteranlæg eller tilsvarende.<br />
Der gives ikke tilladelse til direkte udledning af mekanisk<br />
renset spildevand til søer samt til åbne vandløb<br />
og større rørlagte vandløb mindre end 500 m opstrøms<br />
søer.<br />
Industrispildevand<br />
Industrien på Bornholm er de fleste steder beliggende i<br />
kloakerede områder og afleder processpildevand m.v. til<br />
offentlig kloak. Separat udledning af industrispildevand<br />
forekommer kun et enkelt sted, <strong>Bornholms</strong> Andelsmejeri<br />
i Klemensker, hvor spildevandet renses mekanisk,<br />
biologisk og kemisk inden udledning til Muleby Å.<br />
Kloakrotter<br />
Rotter kan ødelægge afløbssystemerne og bringer ofte<br />
smitte med sig. <strong>Regionskommune</strong>n går ind i en aktiv<br />
bekæmpelse af rotter i de offentlige kloaksystemer. Det<br />
er målet, at enhver bruger, der er tilsluttet kloaknettet,<br />
på sigt skal være sikret mod indtrængen af rotter fra det<br />
offentlige system. Midlet er etablering af rottespærrer<br />
eller andre former for hindringer for rotternes frie færden<br />
efterhånden som systemerne renoveres.<br />
Privat rensning af spildevandet<br />
Håndteringen af spildevandet i det åbne land skal foregå<br />
på en sådan måde, at hensynet til vandmiljøet tilgo-<br />
156
10.4 Varmeforsyning<br />
Målsætning<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker en fortsat udbygning af<br />
fjernvarmeforsyningen i byområder, hvor det er et rentabelt<br />
alternativ til oliefyring.<br />
Udenfor de områder hvor der tilbydes fjernvarme, er<br />
det ønsket at mindre anlæg kan forsyne klynger af bebyggelse<br />
eller der kan skabes rentable individuelle energiløsninger<br />
der tilstræber størst mulig reduktion af fossile<br />
brændsler.<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at anvendelsen af lokale<br />
biobrændsler fremmes mest muligt, dog sådan at den<br />
tilgængelige biomasse skal søges udnyttet i de anlæg<br />
hvor andre alternativer ikke er mulig. Målet er at den<br />
lokale energiproduktion i højere grad end tidligere skal<br />
bidrage til øens beskæftigelse og økonomi, og forbedre<br />
miljøet.<br />
Retningslinjer<br />
Fjernvarmeområder<br />
De byområder som er vist på figur 10.4.2 udlægges til<br />
forsyning med fjernvarme. Fjernvarmeforsyningen skal<br />
fortrinsvist baseres på lokale vedvarende energikilder, så<br />
som spildvarme fra anden virksomhed, biomasse, solvarmeparker<br />
og overskudsstrøm fra vindmøller.<br />
I fjernvarmeområder gælder et elvarmeforbud. Det betyder<br />
at direkte el ikke må etableres som bygningers hovedopvarmningskilde.<br />
Redegørelse<br />
Varmeplan Bornholm<br />
Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2007 Varmeplan<br />
Bornholm. Status i 2007 var at der var etableret<br />
fjernvarme i Rønne, Nexø, Klemensker og Lobbæk.<br />
I varmeplanen udpeges yderligere et antal byer hvor det<br />
med de aktuelle energipriser (2007) vil være fordelagtigt<br />
at etablere fjernvarme. Rentabiliteten er vurderet ud<br />
fra såvel brugerøkonomi, selskabsøkonomi, samfundsøkonomi,<br />
miljøbelastning (CO 2 -reduktion) og Ø-økonomi<br />
(<strong>Bornholms</strong> lokale samfundsøkonomi).<br />
Planen skitserer en tidsplan for udbygningen af fjernvarmeforsyningen,<br />
vist i figur 10.4.1. Som det fremgår,<br />
vil nogle byer blive forsynet fra et varmeværk i nabobyen<br />
via en transmissionsledning.<br />
I planens perspektivdel er desuden redegjort hvilke byer<br />
det måske kan blive rentabelt at forsyne med fjernvarme<br />
ved stigende oliepriser. Det drejer sig om Svaneke,<br />
Gudhjem, Tejn og Allinge-Sandvig.<br />
Forsyningsselskaberne har medio <strong>2009</strong> udarbejdet konkrete<br />
fjernvarmeprojekter for Hasle, Nyker, Sorthat-<br />
Muleby, Nylars, Aakirkeby, Balka og Snogebæk. Anlægsfasen<br />
for disse projekter forventes afsluttet i <strong>2009</strong><br />
og 2010.<br />
Energiressourcer<br />
I varmeplanen er det skønnet, at der på Bornholm pr.<br />
år vil være i alt 29.000 tons halm og 15.000 tons flis til<br />
rådighed for fjernvarmeforsyningen. Dette svarer til en<br />
brændværdi på hhv. 116 og 35 GWh.<br />
Det betyder at der på Bornholm ikke vil være en tilstrækkelig<br />
mængde biomasse til rådighed til at erstatte<br />
kulfyringen på Østkraft. I forbindelse med den videre<br />
udbygning af fjernvarmen bør derfor overvejes om der<br />
kan suppleres med andre former for vedvarende energi,<br />
fx større solvarmeanlæg eller overskudsstrøm fra vindmøller.<br />
157
Værk Selskab Varmekilde Forsynings<br />
område<br />
Tilslutningspligt 1 )<br />
Tidsplan<br />
pr.<br />
by<br />
Varmebehov GWh/år 2 )<br />
Heraf<br />
I alt<br />
Kul<br />
Spildvarme<br />
Halm<br />
Flis<br />
Rønne<br />
RVV<br />
Affaldsforbrænding<br />
(Bofa)<br />
og kulbaseret<br />
kraftvarme<br />
(Østkraft)<br />
Rønne og<br />
Knudsker<br />
ja Etableret 155 155 100 55<br />
Nexø<br />
Nexø<br />
Halmvarmeværk<br />
<strong>Bornholms</strong><br />
Forsyning<br />
Klemensker <strong>Bornholms</strong><br />
Forsyning<br />
Aakirkeby<br />
Hasle<br />
Østerlars<br />
<strong>Bornholms</strong><br />
Forsyning<br />
Vestbornholms<br />
Varmeforsyning<br />
lever varme<br />
<strong>Bornholms</strong><br />
Forsyning står<br />
for ledningsnet<br />
<strong>Bornholms</strong><br />
Forsyning<br />
<strong>Bornholms</strong><br />
Forsyning<br />
Halm<br />
Nexø ja Etableret 35<br />
Balka<br />
Snogebæk<br />
nej 2010-11 10,2<br />
45,2 45,2<br />
Halm Klemensker ja Etableret 8,9 8,9 8,9<br />
Flis samt<br />
spildvarme<br />
(Biokraft)<br />
Halm<br />
Halm/Flis<br />
Aakirkeby nej <strong>2009</strong>-11 21,1<br />
Lobbæk ja Etableret 6,7<br />
Nylars nej Etableret 4,9<br />
Vestermarie nej 2011 3,0<br />
Hasle By nej Etableret 12,5<br />
Sorthat<br />
Muleby<br />
Nyker<br />
Østermarie-<br />
Østerlars<br />
nej 2010-11 6,0<br />
35,7 9 26,7<br />
18,5 18,5<br />
nej 2011-2012 8,9 8,9 8,9<br />
Halm/Flis Gudhjem nej 2012-2013 7,6 7,6 7,6<br />
I alt Varmeplan excl. Gudhjem 272,2 100 64 83,8 26,7<br />
1<br />
) Tilslutningspligten gælder for eksisterende bebyggelse<br />
med centralvarme og for ny bebyggelse.<br />
2<br />
) Varmebehovet er inkl. ledningstab, herunder i transmissionsledninger.<br />
158
Figur 10.4.2 Varmeplan<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Fjernvarmeområde<br />
Varmeværk<br />
Transmissionsledning<br />
Evt. fjernvarme efter planperioden<br />
159
Følgende planer og tillæg erstattes af <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>.<br />
Regionkommuneplan 2005<br />
Tillæg til Regionkommuneplan 2005<br />
Tillæg<br />
Nr.<br />
Status<br />
Lokalplan<br />
Nr.<br />
Boligbebyggelse ved Soldaterstræde 001 Vedtaget 023<br />
002 Udgået<br />
003 Udgået<br />
Afgrænsede byområder<br />
Fastholdelse af helårsboliger…<br />
004 Vedtaget 029<br />
Sommerhusområde v. Ekkodalen (Udgår) 005 Ny til <strong>2009</strong>-05* 030<br />
Hotelområde ved Gudhjem 006 Vedtaget 031<br />
Butiksområde på Nexø Havn 007 Vedtaget 032<br />
Rutsker Feriecenter 008 Vedtaget 033<br />
Bioethanol anlæg ved Aakirkeby 009 Vedtaget 034<br />
Bevarende lokalplan- Gudhjem-Melsted 010 Vedtaget 025<br />
Bevarende lokalplan Aakirkeby 011 Vedtaget 026<br />
<strong>Bornholms</strong> Tekniske Samling i Rutsker 012 Vedtaget 035<br />
Rugmarken, Nexø 013 Vedtaget 036<br />
Siloområde i Hasle 014 Vedtaget 037<br />
Helikopterlandingsplads 015 Vedtaget 038<br />
Hotel Klippen 016 Afvist 039<br />
Toldbodgade i Nexø 017 Vedtaget 041<br />
Kommandanthøjen 018 Vedtaget 028<br />
Peter Ipsens Vej 019 Vedtaget 042<br />
Pensionater i Sandvig 020 Vedtaget 043<br />
Hammerhavn 021 Vedtaget 044<br />
Restaurant, hotel og udstilling 022 Vedtaget 045<br />
Plejeboliger ved Snorrebakken 023 Vedtaget 046<br />
Boligområde ved Langebjergvej 024 Vedtaget 047<br />
Vindmøller ved Tornbygård (Udgår) 025 Ny til <strong>2009</strong>-02* 048<br />
Vindmøller ved Krashave (Udgår) 026 Ny til <strong>2009</strong>-03* 049<br />
Zahrtmannsvej boliger 027 Vedtaget 053<br />
Plejeboliger ved Snorrebakken 028 Vedtaget 055<br />
Vibegårdscentret 029 Vedtaget 056<br />
*NB. Der er i 2011 ved at blive udarbejdet tillæg til denne plan.<br />
160