Rapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

Institut for Byggeri og Anlæg
Sohngårdsholmsvej 57
9000 Aalborg
Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge
Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner
Projektperiode:
B6, forårssemesteret 2007
Synopsis:
Projektgruppe:
B118
Deltagere:
Kristian T. Brødbæk
Morten Christiansen
Gitte L. Grønbech
Jannie J. Nielsen
Rikke Poulsen
SørenP.H.Sørensen
Vejledere:
Niels Bobach
Kim André Larsen
I denne rapport projekteres dele af en kontorbygning.
Bygningen er et betonelementbyggeri
på seks etager med kælder i den ene ende.
Bygningen udformes, så stabiliteten af bygningen
er tilstrækkelig, idet den regnes som
en skivebygning. Desuden dimensioneres et
slapt armeret vægelement og et førspændt
dækelement, så de opfylder kravene i både
anvendelses- og brudgrænsetilstanden samt
brandsituationen. Ved dækelementet tages
der hensyn til påvirkninger fra krybning,
svind og relaxation. Endelig dimensioneres en
samling i et etagekryds.
Det vurderes, at halvdelen af bygningen skal
pælefunderes, mens den resterende del kan
funderes direkte på en sandpudefyldning. For
at undgå grundbrud i byggegruben findes det
nødvendigt at sænke trykniveauet, hvorfor der
dimensioneres et filterboringsanlæg. Desuden
dimensioneres spunsvæggen om byggegruben
som både fri og forankret, idet også ankretdimensioneres
og totalstabiliteten af den forankrede
spunsvæg og anker undersøges. Dimensioneringen
foretages i både kort- og langtidstilstanden.
Oplagstal: 11
Sidetal: 67
Afsluttet: d. 22.05.07
Bilagsrapport og tegningsmappe er vedlagt.

Forord
Denne rapport er udarbejdet af gruppe B118 på B-sektorens 6. semester ved
Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Det overordnede tema for
bachelorprojektet er Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner,hvordet
er valgt at arbejde med projekteringen af KMD-domicilet på Stuhrs Brygge.
De to hovedområder for bachelorprojektet er vægtet med 50% konstruktion
og 50% fundering.
Projektet består af en hovedrapport med tilhørende bilagsrapport og tegningsmappe.
Bagerst i bilagsrapporten er vedlagt en programliste, lagfølgetegning
og bilagscd. I programlisten kan navn samt beskrivelse af de anvendte
programmer findes. På bilagscd’en findes de anvendte beregningsprogrammer,
udleveret projektmateriale, detailtegninger, rapporten i pdf-format
samt miniprojektet omhandlende udførelsen af KMD-domicilet.
I rapporten henvises der til kilder på følgende måde:
[’Forfatterens efternavn’ ’årstal’]
Ved normer og lign. angives kilder ved:
[’Nummer på norm’ ’årstal’]
Supplerende oplysninger om kilderne findes i litteraturlisten.
Detailtegningerne i tegningsmappen nummereres på følgende måde:
(Bygningsnummer).tegningstype.løbenummer
Eksempelvis har en tegning af et vægelement nr. (21).3.01, idet (21) angiver,
at det er en ydervæg, 3 angiver, at det er en snittegning, og 01 er
løbenummeret. [bips 2005]
1

Indhold
1 Indledning 5
1.1 Byggeriet ............................. 6
1.2 Problemstillinger ......................... 8
I Konstruktion 11
2 Statisk projekteringsrapport 13
2.1 Konstruktivtprincip ....................... 13
2.1.1 Konstruktionsmaterialer................. 13
2.1.2 Stabiliserende systemer ................. 15
2.1.3 Konstruktionssamlinger ................. 17
2.2 Brandforhold ........................... 20
3 Projektgrundlag 23
3.1 Dimensioneringsgrundlag ..................... 23
3.2 Dimensionsgivendelast...................... 24
3.3 Robusthed............................. 25
3.3.1 Opfyldelseafrobusthedskrav .............. 26
4 Statiske beregninger 31
4.1 Stabilitet ............................. 31
4.2 Vægelement............................ 32
4.2.1 Branddimensionering ................... 33
4.3 Etagedæk ............................. 34
4.3.1 Anvendelsesgrænsetilstanden .............. 34
4.3.2 Brudgrænsetilstanden .................. 35
4.3.3 Branddimensionering ................... 35
4.4 Samling .............................. 36
II Fundering 37
5 Fundering og etablering af byggegrube 39
5.1 Fundering af bygningen ..................... 42
3

4 INDHOLD
5.2 Byggegrube ............................ 44
5.3 Grundvandssænkning ....................... 45
5.3.1 Lænsning ......................... 46
5.3.2 Sugespidsanlæg...................... 46
5.3.3 Filterboringsanlæg .................... 47
5.3.4 Valgafpumpeanlæg ................... 47
5.4 Forurening............................. 48
5.4.1 Forurening af grundvand ................. 49
5.5 Forudsætningerfordimensionering ............... 49
6 Grundvandssænkningsanlæg 51
7 Dimensionering af spunsvægge 55
8 Konklusion 59
8.1 Konstruktion ........................... 59
8.2 Fundering ............................. 60
9 Summary 63
9.1 Construction ........................... 63
9.2 Foundation ............................ 64
Litteratur 65

Kapitel 1
Indledning
Efter lukningen af industrielle foretagender på Aalborg Havnefront, herunder
AalborgVærft,erderopståetetbehovfornyudvikling,somkanforbinde
havnefronten med den øvrige by. Aalborg Kommune har planer om at udbygge
havnefronten med rekreative områder, boliger, Musikkens Hus, havnebad
samt andre offentligt tilgængelige faciliteter.
Det følgende omhandler det tidligere værftsområde på Østre Havn ved Aalborg
Havnefront, også kaldet Stuhrs Brygge. Afsnittet er baseret på TK Developments
hjemmeside om Stuhrs Brygge [Stuhrs Brygge 2007]. Området,
der kan ses på figur 1.1, ligger centralt placeret i Aalborg ved Limfjorden, kun
1,5 km fra Aalborg Centrum og under 500 m fra Motorvej E45. Områderne
omkring Stuhrs Brygge er primært kontor- og industribyggeri.
Figur 1.1: Stuhrs Brygges placering på Aalborg Havnefront.
5

6 KAPITEL 1. INDLEDNING
Den attraktive placering ved Limfjorden gør Stuhrs Brygge ideel for både
bolig-, kontor- og undervisningsbyggeri, hvorved området opnår liv og aktivitetistoredeleafdøgnet.
På Stuhrs Brygge er der planlagt en moderne business- og boligpark med
mere end 100.000 m 2 lejligheder og kontorlokaler. Første etape omfattede
udviklingen af et 26.000 m 2 byggeri bestående af to seks-etagers kontorblokke,
der skal anvendes af KMD A/S. KMD A/S er en IT-virksomhed,
der på landsbasis beskæftiger ca. 2500 personer, hvoraf de 800 arbejder i
Aalborg fordelt på tre forskellige lokaliteter i byen. KMD A/S ønskede at
samle Aalborg-aktiviteterne i et samlet domicil med plads til 1000 personer,
fordelt på de to kontorblokke beliggende langs den eksisterende tørdok.
KMD-domicilet kan ses på figur 1.2.
Figur 1.2: KMD-domicilet, der er et 26.000 m 2 stort kontorbyggeri med plads til 1000
ansatte [Stuhrs Brygge 2007].
På figur 1.3 kan bebyggelsesplanen for Stuhrs Brygge ses. KMD-domicilet
er placeret i midten, med seks bagvedliggende boligblokke liggende langs
Limfjorden. De øvrige bygninger er kontorbygninger.
1.1 Byggeriet
Det eksisterende KMD-domicil beskrives mere dybtgående i det følgende,
hvor hovedvægten vil blive lagt på østfløjen, da projektet afgrænses til kun
at omhandle denne. Bygningen består af seks etager samt en kælder. Etagehøjden
er 4,1 m, og den bærende del af konstruktionen er 25,6 m høj.
På taget af bygningen er der placeret et ventilationshus med en højde på
4,4 m, hvormed bygningens totale højde bliver 30 m, hvilket svarer til det

1.1. BYGGERIET 7
Figur 1.3: Stuhrs Brygge med KMD-domicilet vist centralt i billedet [Stuhrs Brygge 2007].
maksimalt tilladte ifølge lokalplanen for området [Lokalplan 10-066 2003].
Østfløjen er 119,7 m lang og 14,5 m bred, og under den sydlige del er der
placeret en kælder, som er 27 m lang. En facadetegning af østfløjen med
ventilationshuset placeret på taget kan ses på figur 1.4.
Figur 1.4: Østfløjens østvendte facade, idet nord er mod højre. Mål i m.
Domicilets to fløje er forbundet via to mellembygninger, der kan ses på figur
1.2. Mellembygningerne spænder over ca. 40 m. Mellembygningen mod nord
er placeret således, at den forbinder de to hovedbygninger mellem 3. og 4.
etage, hvorimod mellembygningen mod syd forbinder bygningerne mellem 1.
og 4. etage. De to mellembygninger vil dermed give anledning til en lastpåvirkning
på bygningen, idet de bl.a. understøttes ved hovedbygningerne.
Bygningen opføres som montagebyggeri af præfabrikerede betonelementer
med en tykkelse, der varierer mellem 150 og 500 mm, hvor etagedækkene

8 KAPITEL 1. INDLEDNING
er 320 mm tykke huldæk. Kælder og fundamenter støbes in situ. Byggeriets
facader skal ifølge lokalplanen for området udføres som en blank mur, der
enten pudses eller vandskures [Lokalplan 10-066 2003].
De indvendige skillevægge er placeret forskelligt på hver etage, hvormed de
ikke er kontinuerte gennem bygningen og derfor ikke kan regnes som stabiliserende.
Derimod er der i bygningen placeret stabiliserende vægge bl.a. i
form af trappeopgange og elevatorskakte. På figur 1.5 kan en grundplan af
bygningen ses.
Figur 1.5: Grundplan af domicilets østfløj. Mål i m.
I dette projekt betragtes og projekteres østfløjen som en enkeltstående bygning.
På grund af dette medtages lastpåvirkningen fra mellembygningerne
ikke. Det vælges i forbindelse med projekteringen at fastholde de ydre mål
samt placeringen af vinduer og døre, som i den eksisterende bygning. Derudover
tages der udgangspunkt i placeringen af de eksisterende trappeskakter
og bærende skillevægge. Rummene bibeholder dermed deres geometriske udformning.
I projekteringen antages det, at bygningen har en levetid på 50 år.
1.2 Problemstillinger
I dette projekt redegøres for bygningens statiske system og stabilitet. Derudover
dimensioneres et vægelement, et forspændt dækelement samt samlingen
mellem disse. Elementernes bæreevne kontrolleres i brud- og anvendelsesgrænsetilstanden
samt i brandsituationen. Bygningen skal overholde de gældende
robusthedskrav således, at kun en begrænset del af byggeriet svigter
ved ulykkestilfælde.
Der gøres desuden rede for, hvordan bygningen skal funderes, og hvordan
byggegruben skal udformes. Der dimensioneres et grundvandssænkningsanlæg
for at holde kælderens byggegrube tør og sikre mod grundbrud. Byggegrubeindfatningen
dimensioneres både som bestående af frie og forankrede
spunsvægge.

1.2. PROBLEMSTILLINGER 9
I forbindelse med disse problemstillinger er følgende afgrænsninger opstillet:
• Østfløjen ses som en enkeltstående bygning.
• Påvirkninger fra de to mellembygninger medtages ikke.
• Kælderkonstruktionen dimensioneres ikke.
• Ydermuren i murværk dimensioneres ikke.
• Ventilationshuset medregnes kun ved bestemmelse af sne- og vindlast.
• Fundamenterne dimensioneres ikke.
• Påvirkning på tørdokken pga. udgravningen af byggegrubens kælder
undersøges ikke.

10 KAPITEL 1. INDLEDNING

Del I
Konstruktion
11

Kapitel 2
Statisk projekteringsrapport
I denne statiske projekteringsrapport beskrives byggeriets konstruktive princip
samt hvilke krav, byggeriet skal overholde under et brandforløb.
2.1 Konstruktivt princip
I dette afsnit redegøres for byggeriets konstruktive princip, herunder nedføring
af horisontale og vertikale laster. Undervejs vurderes forskellige stabiliserende
systemer og materialer, der er anvendelige for byggeriet.
2.1.1 Konstruktionsmaterialer
Valget af det primære konstruktionsmateriale til opbygning af råhuset bestemmes
på baggrund af materialernes styrke-, stivheds-, brand- og lydegenskaber.
Træ
Hvis træ benyttes som bærende konstruktionsmateriale giver Bygningsreglement
for erhvervs- og etagebyggeri kun tilladelse til byggeri op til fire etager,
pga. de danske brandkrav [BR95 2006]. Imidlertid er der ikke noget krav,
der fravælger træ som bærende konstruktionsmateriale for de øverste etager,
men da det ønskes at lave et montagebyggeri, hvor gentagende sektioner er
en fordel, vil det give visse komplikationer med to forskellige materialer i den
bærende konstruktion. Af den grund udelukkes træ i den bærende konstruktion.
13

14 KAPITEL 2. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT
Stål
Stål har gode styrke- og stivhedsegenskaber, hvorfor der kan opnås et stort
frit spænd med stål som bærende konstruktionsmateriale.
Ståls modstandsevne overfor brand er ringe, idet materialet har en stor varmeledningsevne,
hvorfor det vil være nødvendigt med et brandbeskyttende
lag i form af isoleringsmateriale eller specialmaling. På grund af de strenge
brandkrav, der beskrives i afsnit 2.2, anvendes stål normalt ikke som bærende
konstruktionsmateriale i etagebyggeri i Danmark.
Stål er et tungt materiale, hvorfor det har en god lydabsorption. Dog anvendes
stålet normalt kun som søjler og bjælker, hvorfor dets lydegenskab ikke
udnyttes, da det skal suppleres med væg- og tagkassetter samt dækelementer.
Beton
Armeret beton har gode styrke- og stivhedsegenskaber, hvorfor det er velegnet
som bærende konstruktionsmateriale.
Brandegenskaberne for beton er gode, da materialet har en lav varmeledningsevne.
Dette medfører store temperaturgradienter gennem tværsnittet,
hvormed det kun er en mindre del af tværsnittet, der beskadiges af brandpåvirkningen.
Derudover har armeret beton den egenskab, at armeringsstålet
og betonet har omtrent samme termiske udvidelseskoefficient, hvorved der
ikke opstår væsentlige spændinger mellem stål og beton, når det udvider sig.
Da beton er et tungt materiale, har det en god lydabsorption.
Valg af konstruktionsmateriale
Brandkravene sætter begrænsningerne for hvilket materiale, der bør anvendes
i den bærende konstruktion. Da råhuset opføres i seks etager, kan træ
ikke anvendes, og da stål skal pakkes ind i beskyttende materiale, vælges det
at arbejde videre med beton som bærende konstruktionsmateriale. Hermed
er der også grundlag for, at en god lydabsorption i konstruktionsdelene er
mulig. Disse forhold gør, at der er tradition for at anvende beton i bærende
konstruktioner i Danmark.

2.1. KONSTRUKTIVT PRINCIP 15
2.1.2 Stabiliserende systemer
I dette afsnit gennemgås de stabiliserende systemer, der kan anvendes til det
betragtede byggeri, mht. stabilitet, udførelse og fundering. Som beskrevet i
forrige afsnit anvendes der armeret beton til den bærende og stabiliserende
konstruktion, hvorfor der i det følgende er taget udgangspunkt i dette
materiale.
Skivebygning
Ved dette system opbygges det bærende system af skiver og plader. En principskitse
af, hvordan en skivebygning opbygges og understøttes, kan ses på
figur 2.1.
Figur 2.1: Statisk system og understøtninger for en skivebygning, som er i stabil ligevægt.
En skivebygning opnår stabil ligevægt, såfremt der som minimum placeres
tre vægskiver således, at et vilkårligt kraftsystem i dækskivernes plan kan optages.
Dette forudsætter, at skiver og samlinger kan holde til påvirkningerne.
[Bolonius 2002]
Det er en hurtig og billig løsning at opføre større bygninger som skivebygninger,
idet flere af elementerne kan udføres med samme geometri, hvormed
elementstøbningen gøres hurtigere, og vanskeligheder ved montagen mindskes.
Et skivebyggeri egner sig bl.a. til etagebyggeri ved f.eks. lejligheder
eller kontorbygninger.
Understøtningerne kan udføres som fast simple, hvorfor der udelukkende skal
overføres vertikale og horisontale kræfter til fundamentet. Ved skivebygninger
fordeles lasterne nogenlunde jævnt ud over de underliggende stribefundamenter.

16 KAPITEL 2. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT
Søjle-/bjælkebygning
Som alternativ til skivebygningen kan der anvendes et søjle-/bjælkesystem.
Søjle-/bjælkesystemet giver mulighed for store og åbne gulvarealer, der kun
afbrydes af de bærende søjler. Dette medfører en større fleksibilitet mht.
indretningen i forhold til skivebygningen, hvilket er en fordel i f.eks. butikscentre.
Et statisk system for et søjle-/bjælkesystem kan ses på figur 2.2.
Figur 2.2: Statisk system og understøtninger for en søjle-/bjælkebygning.
Stabilitet overfor vertikale laster opnås ved, at etagedækkene fordeler lasterne
til søjle-/bjælkesystemet, hvorfra de føres ned til fundamenterne. Stabilitet
i systemet overfor horisontale laster opnås enten ved momentstive samlinger
eller vindkryds. På grund af byggeriets størrelse og antallet af vinduer vil
løsningen med vindkryds være vanskelig at gennemføre. Derudover mindskes
bygningens fleksibilitet overfor indretningen ved indsættelse af vindkryds.
For at opnå tilstrækkelig stivhed til momentstive samlinger mellem søjler
og bjælker kan det være nødvendigt at in situ-støbe elementerne, da præfabrikerede
elementer er vanskelige at montere som momentstive. På grund af
byggeriets omfang vil en in situ-støbning af hele råhuset være en uøkonomisk
og tidskrævende proces.
Søjle-/bjælkesystemet er fast simpelt understøttet, hvorfor der ligeledes kun
skal overføres vertikale og horisontale kræfter til fundamentet. Dog koncentreres
lasterne ved søjlerne pga. det statiske system. For at stabilisere
systemet bedre kan søjlerne indspændes, hvilket forstørrer fundamenternes
dimensioner.

2.1. KONSTRUKTIVT PRINCIP 17
Kombinationsbygning
Alternativet til vindkryds og momentstive samlinger ved søjle-/bjælkesystemet
er at indføre en eller flere stabiliserende kerner, som det kan ses på
figur 2.3. Stabiliteten overfor vertikale laster opnås som ved søjle-/bjælkesystemet.
Stabiliteten overfor horisontale laster sikres ved skivevirkning i de
stabiliserende kerner, der f.eks. kunne være en trappe- eller elevatorskakt.
Figur 2.3: Statisk system og understøtninger for en søjle-/bjælkebygning med en stabiliserende
kerne.
I systemet med den stabiliserende kerne kan konstruktionen opføres af præfabrikerede
elementer, idet der ikke skal laves momentstive samlinger. Dermed
gøres elementfremstillingen og montagen nemmere og billigere, fremfor at
der skal laves tidskrævende forskallingsarbejde på byggepladsen.
Valg af system
I den videre dimensionering vælges det at anvende et skivebyggeri med tilhørende
stabiliserende kerner, da dette vurderes at være den mest økonomiske
og stabile løsning for råhuset. Skiverne, der indbygges i rummene af hensyn
til stabiliteten, vil ikke nedsætte rummenes funktionalitet med de forudsætninger,
der blev gjort i afsnit 1.1. Grundet skivernes fordele med stabiliteten
vil denne løsning være at foretrække.
2.1.3 Konstruktionssamlinger
I det følgende illustreres de vigtigste elementsamlinger, der skal anvendes i
konstruktionen. Afsnittet er baseret på Bygningsberegninger efter DS 409 og
DS 410 [Jensen & Hansen 2005].

18 KAPITEL 2. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT
Vægsamling
For at kunne opretholde bygningens stabilitet er det nødvendigt at samle
vægelementerne således, at de kan overføre forskydningskræfter. I denne forbindelse
kan der anvendes fortandede støbesamlinger (låsefortanding) mellem
vægelementerne, hvilket kan ses på figur 2.4.
(a) Samlingen i et horisontalt snit.
(b) Snit A-A.
Figur 2.4: Fortandet støbesamling mellem to vægelementer.
Denne type samling er også anvendelig til at sammensætte mere end to vægelementer
samt hjørnesamlinger, hvor der ligeledes skal overføres væsentlige
forskydningskræfter. Eksempler herpå kan ses på figur 2.5.
(a) T-samling mellem tre vægelementer
i et horisontalt snit.
(b) Hjørnesamling i et horisontalt
snit.
Figur 2.5: Fortandede støbesamlinger.
Etagekryds
Samlingen mellem dæk- og vægelementer i etagekryds udføres, som det er
vist på figur 2.6. Med denne samling er det muligt at overføre skivekræfter

2.1. KONSTRUKTIVT PRINCIP 19
fra dækelementet til vægelementet. Samtidig sikrer fugearmeringen i form
af U-bøjler, at randarmeringen aktiveres ved forskydning. Fugearmeringen
placeres i fugen mellem dækelementerne.
(a) Etagekrydssamling med gennemgående
dorn.
(b) Etagekrydssamling med beslag til montering af ovenstående
vægelement.
Figur 2.6: Samling mellem dæk- og vægelement i etagekryds.
Af praktiske årsager er det nemmest at håndtere samlingen med beslaget,
der kan ses på figur 2.6b, idet dornen fra det nedenstående vægelement dermed
ikke skal holdes præcist placeret i forhold til ovenstående vægelement,
som det er tilfældet ved samlingen, der kan ses på figur 2.6a. Af denne grund
vælges det at anvende samlingen med beslaget i den videre dimensionering.
Derudover vil det ved elementfremstillingen ligeledes være mest praktisk at
placere inserts i vægelementernes top således, at gevindstængerne først monteres
efter elementstøbningen.
På tilsvarende vis udføres samlingen mellem tag- og vægelement, idet der
anvendes et dækelement som tag.

20 KAPITEL 2. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT
Dæksamling
Dækelementerne skal ligeledes kunne overføre forskydningskræfter, hvorfor
disse også udføres med fortandede sider. Dækelementerne støbes sammen,
og den føromtalte fugearmering placeres mellem dækkene, som det er vist på
figur 2.7.
Figur 2.7: Samling mellem dækelementer med fugearmering i et vertikalt snit.
2.2 Brandforhold
Dette afsnit har til formål at klarlægge Bygningsreglementets foreskrivelser
til bygningers brandmodstandsevne. Afsnittet er baseret på Eksempelsamling
om brandsikring af byggeri, der er udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen
[Brandsikring af byggeri, eksempelsamling 2006]. Litteraturen er gældende
for traditionelle byggerier, hvor højden fra terræn til øverste etages gulv er
mindre end 22 m, hvilket er opfyldt for KMD-domicilet, idet højden her
maksimalt er 21,5 m. Det ønskes at opstille de brandtekniske krav, der skal
opretholdes under en brandteknisk dimensionering.
Generelt skal nybyggeri opføres og indrettes, så der skabes mulighed for evakuering
af personer og for at udføre slukningsarbejde i en given tidsperiode.
Kravene skal være opfyldt i hele bygningens levetid.
Ved en brandteknisk dokumentation er der en række områder, der skal dokumenteres,
herunder evakueringsplan og redningsåbninger. Det forudsættes
dog, at disse ting er i orden ved den eksisterende projektering, hvorfor det
følgende derfor kun omhandler de konstruktive forhold.
Bygningsreglementet foreskriver seks forskellige anvendelseskategorier afhængig
af risikoforhold ved en brand. De seks kategorier afhænger bl.a. af antallet
af personer, deres mobilitet samt deres evne til at reagere på en brand.
KMD-domicilet er at finde i kategori 1, der er den lempeligste klasse. Dette

2.2. BRANDFORHOLD 21
er vurderet på baggrund af, at det er et kontorbyggeri, hvor der kun opholder
sig mennesker om dagen, og hvor personalet har kendskab til bygningens
flugtveje og på egen hånd kan bringe sig i sikkerhed.
Byggeelementers brandmodstandsevne bestemmes ud fra tre kriterier, hhv.
bæreevne, R, integritet, E, og isoleringsevne, I. Ydeevnen indenfor de tre kriterier
skal opretholdes under en standardbrand i et angivet tidsrum afhængig
af risikovurderingen. Integriteten, som angiver sammenhængen af elementet,
og isoleringsevnen, der siger, hvilket temperaturniveau naborummet må få,
skal kun undersøges ved adskillelser mellem rum. Derimod skal bæreevnen
naturligvis undersøges ved alle bærende konstruktionselementer.
De bærende bygningsdele på den øverste etage skal mindst være af bygningsdel
klasse R 60, hvor tallet angiver, at konstruktionsdelen mindst skal have
tilstrækkelig bæreevne gennem et 60-minutters brandforløb. Kravet er fundet
på baggrund af, at den øverste etages gulvniveau er mellem 12 og 22 m
over terræn. For det øvrige byggeri skal de bærende bygningsdele opføres som
værende minimum klasse R 120 A 2 -s 1 ,d 0 ,hvorA 2 angiver, at det skal være
en bygningsdel, hvis medvirken til branden er yderst begrænset, s 1 angiver
krav om meget begrænset røgudvikling og d 0 beskriver, at der ikke må være
brændende dråber eller partikler.

22 KAPITEL 2. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT

Kapitel 3
Projektgrundlag
Dette kapitel omhandler de beregningsforudsætninger, der gøres i forbindelse
med dimensioneringen, herunder hvilket normsystem der anvendes, lastbestemmelse
og hvordan bygningens robusthed ønskes eftervist.
3.1 Dimensioneringsgrundlag
I det følgende vil der blive redegjort for de forudsætninger der bruges i forbindelse
med projektgruppens dimensionering af KMD-domicilet.
Til dimensionering og bestemmelse af laster benyttes det nye system af normer,
som er gældende fra august 2006, hvilket inkluderer:
•DS409-Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner [DS 409
2006]
•DS410-Norm for last på konstruktioner med tilhørende tillæg 1 [DS
410 1998]
•DS411-Norm for betonkonstruktioner [DS 411 1999]
• DS 411-420 - Kapitel 5-tillæg til konstruktionsnormerne [DS 411-420
2006]
Det er i henhold til DS 409 vurderet, at bygningen skal dimensioneres i høj
sikkerhedsklasse. Dette er gjort, da bygninger i flere etager, hvor højden
til gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn, og ofte benyttes til
ophold for personer, skal dimensioneres i høj sikkerhedsklasse. Derudover er
23

24 KAPITEL 3. PROJEKTGRUNDLAG
det valgt, at omfanget af kontrol og udførelse er normal, med undtagelse af
dækelementerne, der udføres i skærpet kontrolklasse.
DS 411 stiller desuden krav til valg af miljøklasse, som er karakteriseret ved
forskellige grader af aggressivitet. For enhver konstruktionsdel skal det vurderes
hvilken miljøklasse, der bedst dækker den miljøpåvirkning, som konstruktionsdelen
er udsat for. Det er vurderet, at de indvendige skillevægge samt
bagmuren skal dimensioneres som værende i passiv miljøklasse, mens fundament
og kældervægge tilhører moderat miljøklasse. Skalmuren i mursten
skal dimensioneres som værende i aggressiv miljøklasse, idet konstruktionen
opføres ved Limfjorden.
3.2 Dimensionsgivende last
Ud fra de valgte materialer og den statiske opbygning af byggeriet kan lastpåvirkningen
bestemmes. I bilag A bestemmes de karakteristiske laster, der
påvirker KMD-domicilets østfløj. I dette afsnit bestemmes de dimensionsgivende
lasttilfælde, der kan være kritiske for bygningen.
Bygningen dimensioneres i anvendelses-, brud- og ulykkesgrænsetilstanden.
Dog afgrænses der fra at betragte lastkombination 3.A, der vedrører ulykkeslast
ved påkørsel, eksplosion og nedstyrtningslast.
I brudgrænsetilstanden anvendes to typer af lastkombinationer, 2.A og 2.B,
der anvendes ved hhv. dominerende variable laster og dominerende egenlast.
Ved lastkombination 2.A anvendes i dette projekt fire lastsituationer, hvor
den ene anvendes, når bygningens stabilitet betragtes, mens de øvrige er situationer,
hvor hhv. nytte-, sne- og vindlast er maksimal. Når de enkelte typer
af variable laster virker til gunst, medtages disse ikke i dimensioneringen. I
lastsituationen, hvori stabiliteten betragtes, er sne- og nyttelast derfor ikke
medtaget. I lastkombination 2.B indgår variable laster ikke, mens egenlasten
i denne situation multipliceres med en højere partialkoefficient.
Ulykkesgrænsetilstanden undersøges for tre situationer, 3.B, 3.C og 3.D, der
dækker over hhv. bortfald af konstruktionsdele, brand og vandret masselast.
I anvendelsesgrænsetilstanden medtages i henhold til DS 409 både egen-,
sne-, nytte- og vindlast ved den karakteristiske kombination (lastsituation 9),
mens kun egen- og nyttelast medtages i den kvasipermanente kombination.
I DS 409 anvendes lastkombinationsfaktorerne, ψ 0 , ψ 1 og ψ 2 . Lastkombinationsfaktoren,
ψ 0 , anvendes ved lastkombination 1 og 2.A, mens faktoren, ψ 2 ,
anvendes ved ulykkeslasterne og kvasipermanent anvendelsesgrænsetilstand.
De undersøgte lastkombinationer er angivet i tabel 3.1.

3.3. ROBUSTHED 25
Lastsituation Egenlast Nyttelast Snelast Vindlast Vandret masselast
1(2.A) 1 1,5 1,5·0,3 1,5·0,3 -
2(2.A) 1 1,5·0,6 1,5 1,5·0,3 -
3(2.A) 1 1,5·0,6 1,5·0 1,5 -
4 (2.A) 0,9 - - 1,5 -
5(2.B) 1,2 - - - -
6(3.B) 1 0,2 0 0 -
7 (3.C) 1 0,2 0 0,2 -
8(3.D) 1 0,5·0,2 1·0 1·0 1
9 (1) 1 0,6 0,3 0,3 -
10 (1) 1 0,2 0 0 -
Tabel 3.1: De undersøgte lastkombinationer med tilhørende partialkoefficenter, lastkombinationsfaktorer
og reduktionsfaktorer. Angivelsen i parentes henfører til lastkombinationerne
i DS 409.
3.3 Robusthed
I dette afsnit beskrives de krav, som DS 409 stiller til robusthed af konstruktioner.
Afsnittet er baseret på DS 409 [DS 409 2006], DS 411 [DS 411 1999]
og Bygningsberegninger efter DS 409 og DS 410 [Jensen & Hansen 2005].
En konstruktion siges at være robust, når relevante dele af konstruktionen
kun er lidt følsom overfor utilsigtede defekter og påvirkninger, eller hvis
der ikke sker omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af
konstruktionen svigter.
Robustheden af en konstruktion skal stå i sammenhæng med konsekvensen
af et svigt af konstruktionen, hvorfor der stilles større krav til robustheden af
konstruktioner i høj sikkerhedsklasse. En konstruktions robusthed afhænger
af materialerne, det statiske system og om udformninger af de dele af konstruktionen,
der har betydning for robustheden, er udført hensigtsmæssigt.
Da KMD-domicilet befinder sig i høj sikkerhedsklasse, skal robustheden dokumenteres
i en teknisk-faglig redegørelse, og det skal eftervises at mindst ét
af følgende krav til robustheden er opfyldt: [DS 409 2006, s. 36]
• Eftervisning af at afgørende konstruktionsdele kun er lidt følsomme
overfor utilsigtede påvirkninger og defekter.
• Eftervisning af at konstruktionen har tilstrækkelig bæreevne i lastkombination
3.B - bortfald af konstruktionsdele.
• Eftervisning af at en begrænset del af konstruktionen, som har betydning
for robustheden, har tilstrækkelig bæreevne.

26 KAPITEL 3. PROJEKTGRUNDLAG
I KMD-domicilet kan robustheden bl.a. øges ved at vælge materialer med
større duktilitet. Armeret beton, som elementerne er opbygget af, er et duktilt
materiale, hvilket vil sige, at et evt. brud først forekommer efter store
plastiske deformationer. Derudover er kravene til minimumsarmering også
med til at sikre bygningens robusthed.
Ved at vælge elementer med relativt store dimensioner kan bygningens robusthed
også øges. I DS 411 anbefales det, at der for armerede vægge, der er
trykpåvirkede, ikke anvendes en vægtykkelse på under 120 mm [DS 411 1999,
s. 79].
For traditionelle husbygningskonstruktioner i høj sikkerhedsklasse er det i
DS 411 angivet, at en eftervisning af lastkombination 3.B ikke er nødvendig,
hvis følgende seks konstruktive krav er opfyldt [DS 411 1999, s. 28]:
1. Alle etageadskillelser skal armeres, så de er i stand til at optage en
karakteristisk last på 30 kN/m i hver retning.
2. Ved hver etageadskillelse skal der langs omkredsen etableres en randarmering,
som kan optage en karakteristik last på 80 kN. Randarmeringen
skal forankres til etagedækket, så forskydningskræfter kan overføres,
hvilket f.eks. kan gøres med U-bøjler.
3. Ydervægge forankres horisontalt til etageadskillelserne med forbindelser,
der er i stand til at overføre en karakteristisk last på 30 kN/m.
4. Alle bærende vægge skal forankres i top og bund til etageadskillelserne
med vertikale forbindelser, der er i stand til at optage en karakteristisk
last på 30 kN/m.
5. I top og bund af bærende vægge skal der etableres trækforbindelser
således, at vægelementerne kan fungere som en udkragede bjælker ved
et brud i den underliggende etage. Trækforbindelsen skal kunne optage
en karakteristisk last på 150 kN.
6. Brystninger samt dør- og vinduesoverliggere skal armeres således, at de
kan optage et karakteristisk moment på 60 kNm samt en karakteristisk
forskydningskraft på 60 kN.
3.3.1 Opfyldelse af robusthedskrav
I det følgende vil der blive redegjort for, hvordan de førnævnte robusthedskrav
tænkes overholdt ved det pågældende byggeri.

3.3. ROBUSTHED 27
Krav 1
Dækelementerne spænder på tværs af bygningen, hvorfor der indlægges fugearmering
mellem elementerne ved endeunderstøtningerne, som det kan ses på
figur 3.1. Fugearmeringen føres så langt ind i dækfugen, at forankringslængden
er tilstrækkelig. Armeringen udføres med U-bøjler, som det anbefales i
krav 2, således at der kan overføres forskydningskræfter fra randarmeringen
til dækelementerne. Bredden af dækelementerne er 1,2 m, hvorfor hver
U-bøjle skal kunne overføre en karakteristisk last på 36 kN.
Figur 3.1: Armering i begge retninger ved en etageadskillelse.
Desuden skal der indlægges armering vinkelret på dækelementerne. Denne
armering vil hovedsagelig være placeret i etagekrydsene over bærende facadevægge,
hvorfor der er tale om en randarmering, som det kan ses på figur
3.1.
Krav 2
Langs omkredsen af bygningen indlægges der ved etageadskillelserne en randarmering.
Ved gavlene skal randarmeringen kunne optage en last på 80 kN,
mens randarmeringen ved facaderne skal optage den maksimale last af hhv.
80 kN eller 30 kN/m. Armeringen fra krav 1 på 30 kN/m multipliceres med
halvdelen af dækelementernes frie spænd. Det frie spænd i bygningen er 13,7
m, hvormed kravet til randarmeringen langs facaderne er 206 kN.
Randarmeringen skal føres rundt om bygningens hjørner. Randarmeringen
føres helt hen til hjørnerne fra begge sider, hvor der indlægges en vinkelbøjet
stødarmering, som det kan ses på figur 3.2.
Længden af stødarmeringen øges med 50%, idet armeringsstængerne stødes
i samme snit [Jensen & Hansen 2005]. Derudover skal tværarmeringen
dimensioneres efter DS 411.

28 KAPITEL 3. PROJEKTGRUNDLAG
Figur 3.2: Randarmering omkring et hjørne.
Krav 3
I toppen af vægelementerne monteres strittere (dorne), der kan overføre en
karakteristisk forskydende kraft på 30 kN/m, som faststøbes til rand- og fugearmeringen.
Ovenpå dækelementerne monteres stålbeslag, der virker som
forbindelse til det ovenstående vægelement. Disse forbindelser skal ligeledes
overføre en karakteristisk forskydende kraft på 30 kN/m. Stritterne og beslagene
kan ses på figur 3.3.
Figur 3.3: Forbindelse til overførsel af horisontale laster i et etagekryds.
Krav 4
I de vertikale samlinger mellem vægelementerne isættes en gennemgående
armering, der skal kunne overføre en karakteristisk vertikal last på 30 kN/m.

3.3. ROBUSTHED 29
Krav 5
Dette krav har betydning ved tværvægge og vægge i trappeskakte inde i
bygningen, da randarmeringen i etagekrydsene dimensioneres for en større
trækkraft. Vægelementerne kan forankres til trækarmeringen med omsluttende
hårnålebøjler eller strittere.
Krav 6
Da der ikke er enkeltstående elementer ved dør- og vinduesoverliggere samt
brystninger, anvendes dette krav ikke.

30 KAPITEL 3. PROJEKTGRUNDLAG

Kapitel 4
Statiske beregninger
Dette kapitel omhandler den egentlige dimensionering af udvalgte dele af
byggeriet. Der redegøres for bygningens stabilitet samt de nødvendige dimensioner
på de detaildimensionerede bygningselementer.
4.1 Stabilitet
I dette afsnit vil stabiliteten af bygningen blive beskrevet. Beregningsgangen
for eftervisning af tilstrækkelig stabilitet er beskrevet i bilag B. Bygningen
er undersøgt for stabilitet overfor vindlast samt vandret masselast. Det
er fundet, at den mest kritiske last virkende langs med facaden er vandret
masselast, mens vindlasten er den mest kritiske lastsituation virkende ind på
facaden.
I beregningen er der taget udgangspunkt i det eksisterende byggeris stabiliserende
vægelementer, der kan ses på figur 4.1. De resterende vægelementers
bidrag til stabiliteten regnes som værende negligeable.
Figur 4.1: Byggeriets stabiliserende vægelementer for alle etager.
Stabiliteten er undersøgt for fire forskellige statiske systemer. Et system hvor
elementerne udføres som enkeltstående elementer, et system med trækarmering,
et system hvor der er indlagt bjælker, således at etagedækkene spænder
31

32 KAPITEL 4. STATISKE BEREGNINGER
på langs af bygningen, samt et system hvor der indlægges låsefortanding mellem
væggene.
Idet stabiliteten er undersøgt for både stuen og øverste etage, er det beregnet,
at et system uden foranstaltninger samt systemet, hvor der indlægges
bjælker, giver for store excentriciteter af de vertikale reaktioner, hvorfor bygningen
ikke er stabil. Ved indlæggelse af låsefortanding mellem elementerne
er det muligt at fordele mere vertikal last ud på de stabiliserende vægge,
således at den vertikale reaktions excentricitet bliver mindre end de stabiliserende
vægges halve bredde. Løsningen med gennemgående trækforbindelser
vurderes uhensigtsmæssig grundet montagehensyn.
Det er beregnet, at den største trykspænding, der optræder, er på 12,3 MPa,
hvormed der kan anvendes en beton med en karakteristisk trykstyrke på 20
MPa.
4.2 Vægelement
Dimensionerne på det hårdest belastede facadeelement under hensyntagen til
vertikal last er ligeledes blevet bestemt. Selve dimensioneringen er beskrevet
i bilag C, og der er dimensioneret for lastkombination 2.A og 2.B, jf. afsnit
3.2. Det vægelement, der vurderes at være hårdest belastet, er placeret i
stueetagen og kan ses på figur 4.2. Tykkelsen af elementet og armeringen
heri anvendes ligeledes ved de resterende facadeelementer i stueetagen.
Figur 4.2: Det hårdest belastede vægelement i stueetagen.
Vægelementet er 2,7 m langt, men grundet et vindueshul i midten, regnes
der kun med en effektiv bredde på ca. 0,6 m. Elementet dimensioneres som
værende slapt armeret og undersøges som både excentrisk og central belastet.
Ved dimensioneringen som excentrisk belastet væg er der taget hensyn
til en resulterende excentricitet stammende fra væggens udbøjning, udførelsesunøjagtigheder
samt påvirkning fra vindlasten.
For at kunne anvende samme vægtykkelse som i det eksisterende KMDdomicil
på 200 mm beregnes det i bilag C, at det er nødvendigt at øge
betonens karakteristiske trykstyrke fra de 20 MPa, der var nødvendigt af
hensyn til stabilitet, til 40 MPa samt at armere væggen med i alt 12 Y12 som

4.2. VÆGELEMENT 33
længdearmering. Der placeres dermed 6 armeringsstænger med tilhørende Y8
bøjler på hver side af vindueshullet, hvilket kan ses på figur 4.3.
Figur 4.3: Armeringens placering i vægelementet i et horisontalt snit. Mål i mm.
4.2.1 Branddimensionering
Vægelementet er ligeledes dimensioneret i brandsituationen, lastkombination
3.C, og er dimensioneret efter at skulle bevare bæreevnen under en 120
minutters standardbrand. Standardbranden beregnes i bilag E at give ca.
samme maksimale rumtemperatur som åbningsfaktorbranden, hvilket kan
ses på figur 4.4.
1200
1000
800
[ C]
600
400
Åbningsfaktorbrand
Standardbrand
200
0
0 20 40 60 80 100 120
t [min]
Figur 4.4: Brandforløb for standardbrand og åbningsfaktorbrand.
Ved åbningsfaktorbranden opnås maksimaltemperaturen dog tidligere, hvorfor
betontemperaturen risikerer at blive højere end ved standardbranden.
Det vurderes dog at være acceptabelt at dimensionere væggen efter en standardbrandpåvirkning,
idet normsystemet foreskriver dette.
Det beregnes i bilag C.3, at betonen efter 120 minutter er svækket, så det

34 KAPITEL 4. STATISKE BEREGNINGER
svarer til en skadeszone på 27 mm. Trækarmeringens temperatur stiger til
450 ◦ C, hvilket giver en styrkereduktion, der tages hensyn til ved beregning
af momentbæreevnen. Temperaturforskellen over væggen giver anledning til
en termisk excentricitet, der er fundet til 45 mm, hvilket øger momentbelastningen.
Det beregnes i bilag C.3, at væggens momentbæreevne er på 93,7 kNm i
brandsituationen, hvilket er større end de 83,2 kNm, den belastes af, hvorfor
vægelementet kan holde.
Det dimensionerede vægelement kan findes som tegning (21).3.01 i tegningsmappen.
4.3 Etagedæk
Til etagedækkene i bygningen vælges det at benytte huldæk med spændarmering.
Der vælges at benytte PX32-etagedæk fra Spæncom, hvis tværsnit
kan ses på figur 4.5 [Spæncom 2006a]. Hvert dækelement er armeret med 8
L15,2-liner og skal spænde over 13,7 m. Dækket regnes simpelt understøttet
på facadernes vægelementer. Beregningerne er forklaret i bilag D.
Figur 4.5: Vertikalt snit af PX32-etagedæk. Mål i mm.
Elementerne udføres i skærpet kontrolklasse og påvirkes af egen-, nytte- og
indvendig vindlast.
4.3.1 Anvendelsesgrænsetilstanden
Kabelkraften, som spændarmeringen skal opspændes med, vælges ud fra krav
til tryk- og trækspændingerne i betonen samt spændinger i armeringen. Der
ses på anvendelsesgrænsetilstanden i både opspændings- og driftssituationen.
Det beregnes, at kabelkraften skal være på mellem 770 og 1552 kN, hvor den
initielle kabelkraft vælges til den øvre grænse.

4.3. ETAGEDÆK 35
Når belastningen påføres, vil der komme en initialtøjning, der reducerer
kabelkraften, og i konstruktionens levetid reduceres kabelkraften yderligere
pga. påvirkninger fra krybning, svind og relaxation. Idet der bruges laster
fra den kvasipermanente lastkombination, lastsituation 10, beregnes det, at
den effektive kabelkraft efter 50 år er reduceret til 952 kN, hvilket stadig er
indenfor det tilladte område.
I anvendelsesgrænsetilstanden beregnes det, at dækket ved opspændingen
får en pilhøjde på 37 mm. I langtidstilstanden beregnes en nedbøjning på
51 mm, svarende til 1/268 af spændvidden, idet der tages højde for krybningen.
DS 409 anbefaler en maksimal udbøjning på 1/400 af spændvidden,
svarende til 34 mm. Overskridelsen skyldes blandt andet, at den effektive
kabelkraft reduceres væsentligt ifølge de foretagede beregninger. Spæncom
regner med en mindre reduktion, og regnes nedbøjningen for denne, fås kun
en nedbøjning på 21 mm, hvilket er indenfor det tilladelige.
4.3.2 Brudgrænsetilstanden
I brudgrænsetilstanden beregnes elementets brudbæreevne ved plastisk tværsnitsberegning
under hensyntagen til forspændingen. Brudbæreevnen findes
til 381 kNm, hvilket under påvirkning af lastsituation 1, hvor nyttelast er
dominerende, giver en udnyttelsesgrad på 73%. Det beregnes desuden, at
forskydningsbæreevnen er tilstrækkelig uden forskydningsarmering, idet udnyttelsesgraden
er 52%.
4.3.3 Branddimensionering
I brandsituationen kan dækket enten blive påvirket af brand oven- eller nedenfra.
Hvis det påvirkes af brand fra oven, er det beskyttet af slidlaget, og
skadeszonen i tværsnittet bliver kun på 4,3 mm efter 120 min standardbrandpåvirkning.
Det vurderes derfor, at der ikke opstår problemer, da belastningen
er væsentligt mindre i brandsituationen end i brudgrænsetilstanden, hvor
udnyttelsesgraden i forvejen kun er 73%.
Hvis dækket derimod påvirkes af brand fra neden, bliver armeringen opvarmet
og dermed svækket. Udnyttelsesgraden bliver her på 43%, hvorfor
bæreevnen i brandsituationen ligeledes er tilstrækkelig.
Det dimensionerede dækelement kan findes som tegning (23).3.02 i tegningsmappen.

36 KAPITEL 4. STATISKE BEREGNINGER
4.4 Samling
Samlingen ved bygningens etagekryds er dimensioneret. I dette afsnit beskrives
de armeringsdimensioner og udstøbninger, der skal anvendes til at
overføre lasterne i samlingen. Beregningerne er forklaret i bilag F.
Samlingen er dimensioneret ud fra robusthedskravene, der kan ses i afsnit
3.3. Derudover er bæreevnen af fugen i etagekrydset dimensioneret for hhv.
lastsituation 1 og 3 i brudgrænsetilstanden. Lastsituation 1 giver det største
tryk på fugen, mens lastsituation 3 giver den største forskydning i støbeskellet
mellem vægelementerne og fugen.
Ved robustheden er mængden af rand- og fugearmeringen samt forskydningsforbindelser
bestemt, hvis placering og størrelse kan ses på figur 4.6. Som
armering anvendes ribbestål af typen B 550.
Figur 4.6: Dimensioner på etagekrydset. Mål i mm.
Kantstøbningen i etagekrydset udstøbes med en beton B 25, der har tilstrækkelig
bæreevne overfor tryk- og forskydningsbrud. Derudover er bæreevnen
af det nedenstående vægelement kontrolleret for en koncentreret lastpåvirkning.
Højden af understøbningen mellem etagekrydset og det ovenstående vægelement
er sat til 45 mm. Da dækelementerne har en pilhøjde på 37 mm, kan
det overvejes, om højden skal være større, idet der midt på gavlene derved
kun er en understøbning på 8 mm.
Samlingen ved etagekrydset kan findes som tegning (21).6.03 i tegningsmappen.

Del II
Fundering
37

Kapitel 5
Fundering og etablering af
byggegrube
Det ønskes i dette kapitel at redegøre for, hvordan østfløjen skal funderes.
Desuden skal en byggegrube udformes, og det skal bestemmes, hvordan en
eventuel grundvandssænkning i forbindelse med denne skal foretages. Afsnittet
er baseret på Funderingshåndbogen [DGF 2005], Lærebog i geoteknik
1 [Harremoës, Ovesen & Jacobsen 2005] og Anlægsteknik 1 [Anlægsteknikforeningen
i Danmark 2004, s. 297-340].
Inden dimensioneringen kan foretages, er det nødvendigt at klarlægge jordbundsforholdene.
Til dette formål er der udleveret en geoteknisk undersøgelsesrapport,
som kan findes på bilagscd’en.
Der er udført fem forede boringer, hvor østfløjen af KMD-domicilet skal
bygges. Boringernes placeringer kan ses på figur 5.1.
Oversiden af stuegulv er projekteret i kote +2,1 DNN, mens undersiden af
kældergulvet, der er i den sydlige del af bygningen, er i kote −2,1 DNN. Den
fremtidige terrænkote anbefales i den geotekniske undersøgelsesrapport til
+2,2 DNN, men det vælges dog at placere denne i +2,1 DNN, svarende til
oversiden af stuegulvet.
Oversiden af de bæredygtige lag (OSBL) ligger i kote −9,1 DNN i den sydligste
del af bygningen, mens den ligger i kote −0,2 DNN i den nordligste del af
bygningen. Over de bæredygtige lag består jorden af fyld af sand og ler samt
postglacialt gytje, tørv, ler og sand. De bæredygtige lag består af senglaciale
og glaciale aflejringer af sand og grus, morænesand, ler, moræneler samt kalk
og morænekalk. På figur 5.2 kan boreprofilerne for de fem boringer ses, hvor
tilhørende signaturforklaring kan ses i figur 5.3, mens styrke-, sætnings- og
strømningsparametre for lagene kan ses i tabel 5.1. Bagerst i bilagsrapporten
39

40 KAPITEL 5. FUNDERING OG ETABLERING AF BYGGEGRUBE
Figur 5.1: Placering af de fem boringer. Markeringen mod syd angiver kælderen.
findes den antagede lagfølge mellem boringerne. Permeabilitetskoefficienterne
er skønnet på baggrund af Funderingshåndbogen [DGF 2005, s. 104].
Over OSBL γ/γ ′ φ pl,k c u,k K k
kN/m 3 kN/m 2 kN/m 2 m/s
Fyldsand 17/9 30 ◦ - - 5 · 10 −4
Fyldler 18/8 - 40 - 10 −7
Gytje 15/5 - 50 - 10 −6
Tørv 12/2 - 100 - 10 −6
Ler 18/8 - 50 - 10 −7
Sand 17/9 33 ◦ - - 5 · 10 −4
Under OSBL γ/γ ′ φ pl,k c u,k K k
kN/m 3 kN/m 2 kN/m 2 m/s
Sand 18/10 35 ◦ - 30.000 5 · 10 −4
Grus 18/10 35 ◦ - 30.000 5 · 10 −3
Morænesand 18/10 36 ◦ - 30.000 5 · 10 −4
Ler 19/9 - 50-300 6.500-40.000 10 −7
Moræneler 19/9 - 200-300 50.000-80.000 10 −6
Kalk og morænekalk 19/9 35 ◦ 150-400 20.000-50.000 10 −4
Tabel 5.1: Rumvægte samt styrke og deformationsparametre for de forskellige jordtyper
over og under OSBL, idet γ og γ ′ er den effektive rumvægt hhv. over og under GVS,
φ pl,k er den karakteristiske plane friktionsvinkel, c u,k er den karakteristiske udrænede
friktionsvinkel, K er konsolideringsmodulet og k er permeabilitetskoefficienten.

Figur 5.2: Boreprofiler for de fem boringer. De senglaciale (Sg), glaciale (Gc) og prækvartære
(Pk) lag er bæredygtige, mens de nutidige (Re) og postglaciale (Pg) lag er ikke er
bæredygtige. Dannelsesmiljøerne er brakvand (Br), ferskvand (Fe), flydejord (Fl), gletcher
(Gl), marint (Ma), nedskyl (Ne) og smeltevand (Sm). Signaturforklaring kan ses på figur
5.3. Koter i DNN.
41

42 KAPITEL 5. FUNDERING OG ETABLERING AF BYGGEGRUBE
Figur 5.3: Signaturforklaring til boreprofiler, som kan ses i figur 5.2.
Grundvandsspejlet (GVS) følger nogenlunde Limfjordens vandspejl, som varierer
mellem +1,5 og −0,8 DNN. Det anbefales i den geotekniske undersøgelsesrapport
at regne med et GVS i kote +2,0DNNforatværepåden
sikre side, hvorfor dette skal gøres, når selve bygningen dimensioneres. Ved
interimskonstruktioner regnes med et vandspejl i kote +1,5 DNN.
5.1 Fundering af bygningen
Dette afsnit giver et løsningsforslag til, hvordan bygningen kan funderes. Den
egentlige dimensionering ligger uden for omfanget af dette projekt. Da de bæredygtige
lag under hele bygningen ligger under almindelig funderingsdybde
dvs. frostfri dybde, kan funderingen laves som sandpudefundering, dyb direkte
fundering eller pælefundering. Pælefunderingen kan laves med enten
borede eller rammede pæle, men da grundvandsspejlet står højt, vurderes
det at være nemmest med rammede pæle.
På figur 5.4 kan OSBL og bygningens placering i forhold til denne ses. I den
sydligste del af kælderen er der over 7 m fra undersiden af kælderdækket til
OSBL, hvorfor det vælges at pælefundere kælderen. Ligeledes er der lige nord
for kælderen 6,5 m mellem OSBL og almindelig funderingsdybde, hvorfor den
sydligste del af bygningen uden kælder også pælefunderes. Det vurderes at
være mest økonomisk at pælefundere de sydligste 60 m af bygningen, som
detkansespåfigur5.4
Figur 5.4: OSBL og bygningens placering i forhold til denne. Nord findes mod venstre.
Mål i m. Koter i DNN.
I den nordligste del af bygningen er der mindst 1,5 m mellem almindelig
funderingsdybde og OSBL, hvorfor det vurderes at være billigst at lave di-

5.1. FUNDERING AF BYGNINGEN 43
rekte fundering her. Dette kan laves som enten sandpudefundering eller dyb
direkte fundering. Ved dyb direkte fundering kan det ikke forventes, at de
vertikale kanter kan stå selv, da der er et spring på over 2 m, hvorfor det
bliver nødvendigt med afstivning af fundamentsrenderne. Desuden vil denne
løsning kræve meget beton i forhold til en sandpudefundering. Derfor vurderes
det at være billigst at lave den nordligste del af fundamentet på en
sandpude.
Ved en sandpudefundering skal jorden ned til OSBL udskiftes med velkomprimeret
graderet sandfyld. Jorden skal udskiftes under selve fundamentet
og under en linie væk fra fundamentet med hældning 1:1,5 ned til OBSL,
som vist på figur 5.5. Sandpuden skal føres op til undersiden af det kapillarbrydende
lag under terrændækket.
Figur 5.5: Sandpudefundering.
Da der kun er begrænset plads mellem bygningen og tørdokken, skal det
kontrolleres, at der er plads til at lave sandpuden. Det bliver her nødvendigt
at grave forholdvis tæt på tørdokken, hvorfor det er nødvendigt at regne på,
om den kan holde til vandtrykket, når der ikke længere er et stabiliserende
jordtryk på den anden side. En anden mulighed er at undersøge muligheden
for at tørlægge tørdokken. Der afgrænses dog fra analysen i dette projekt.
For den del af bygningen, der er pælefunderet, skal terræn- og kælderdækket
dimensioneres som et etagedæk, idet jorden under det ikke kan regnes for at
være bærende. Den del, der er direkte funderet, kan laves som et almindeligt
terrændæk, da sandpuden er bærende. Under hele terrændækket skal der
udlægges kapillarbrydende lag, eksempelvis i form af polystyrenplader.
Fundamentet og pælene skal dimensioneres i henhold til Norm for fundering
[DS 415 1998] og Norm for betonkonstruktioner [DS 411 1999], så de
har tilstrækkelig bæreevne og sætningerne er acceptable. Særligt skal det
kontrolleres, at der ikke opstår store differenssætninger mellem den direkte

44 KAPITEL 5. FUNDERING OG ETABLERING AF BYGGEGRUBE
funderede og den pælefunderede del. Dette falder dog udenfor dette projekt,
da fundamenterne ikke dimensioneres.
Ved dimensioneringen af fundamentet under kælderen skal der tages hensyn
til, at kælderen bliver påvirket af en stor opdrift fra grundvandet. Hvis denne
opdrift er større end egenlasten, skal det kontrolleres, at trækket kan optages
af pælene. Alternativt kan der etableres dræn ved kælderfundamenterne,
så der etableres en permanent grundvandssænkning. Dette kræver dog, at
drænene ofte renses, da det har alvorlige konsekvenser, hvis det stopper til.
Det anbefales derfor at bygningen skal dimensioneres, så den kan holde til
et grundvandsspejl, der står i kote +2,0 DNN, og etablere dræn, der sørger
for, at vandet ikke overstiger dette niveau.
Ved nedramningen af pælene skal der sørges for, at rystelserne på nabobygningerne
ikke bliver for store.
5.2 Byggegrube
Byggegruben skal i den del af bygningen, der skal funderes direkte, graves
ned til OSBL, så sandopfyldningen kan udføres. Når sandopfyldningen er
udført, kan der graves render med vertikale vægge ned til frostfri dybde,
hvor funderingen udføres. For den resterende del af bygningen uden kælder
skal der graves ned til frostfri dybde i hele bygningens bredde, så pælene kan
nedrammes fra dette niveau.
Byggegruben skal i den del af bygningen, hvor der er kælder, graves ned
til kote −2,73 DNN, når det antages, at fundamentet under kældergulvet
har en højde på 30 cm. Hermed kommer der et niveauspring i byggegruben
på 3,7 m, hvor kælderen slutter, hvorfor det er nødvendigt at placere en
spunsvæg, så jorden ikke falder ned i kælderudgravningen. Der vil komme
en stor belastning på denne spunsvæg, hvis rammemaskinen skal stå lige
ovenfor spunsvæggen og nedramme pæle. Derfor vil det være fordelagtigt at
nedramme pælene under terrændækket, inden byggegruben til kælderen udgraves.
Når udgravningen foretages, vil spunsen få en vis udbøjning, hvilket
kan bevirke, at de nedrammede pæle bliver tværpåvirkede. Dermed kan der
opstå brud i pælene, hvis spunsen er for slap, hvilket skal undgås.
Kælderudgravningen skal være så stor, at rammemaskinen har plads til at
ramme pælene i. Det vurderes også at være fordelagtigt at lave en rampe, der
fører ned i byggegruben, så rammemaskinen kan køre derned. Alternativet
er, at den skal løftes derned af en kran. Udgiften til kranen forventes at være
større end udgiften til anlæggelse af rampen, hvorfor denne løsning fravælges.

5.3. GRUNDVANDSSÆNKNING 45
På figur 5.6 kan byggegruben ses. Kælderudgravningen er omkranset af
spunsvægge af stål, med undtagelse af det sted rampen er placeret. Spunsvæggene
installeres ved enten ramning, vibrering eller presning. Hvilken metode,
der anvendes, overlades til entreprenøren at beslutte.
(a) Byggegruben set fra siden.
(b) Byggegruben set fra oven.
Figur 5.6: Byggegruben. Mål i m.
5.3 Grundvandssænkning
For at holde byggegruben tør og sikre mod grundbrud er det nødvendigt at
etablere en grundvandssænkning. Jordbunden umiddelbart under byggegruben
består af impermeable gytjelag, mens der længere nede er permeable
sandlag, som det kan ses på figur 5.2. Der vurderes at være vandtilstrømning
til det nederste sandlag ved boring 13, hvorimod de to øverste postglaciale
sandlag vurderes at være lokale sandlommer, hvorfor der ikke er vandtilstrømning
til dem. Dette vides dog ikke med sikkerhed, men det forventes
endvidere, at spunsvæggene, som skal ned gennem de to øverste sandlag, vil
afskære en evt. vandstrøm.
Da grundvandsspejlet står over sandlaget, er der en artesisk strømning i dette.
Derfor vil vandet i sandlaget yde et tryk op mod de impermeable lag,
hvorfor der er risiko for grundbrud i byggegruben. For at hindre dette skal
der etableres et pumpesystem, der sikrer en tilstrækkelig sænkning af trykniveauet
i det nederste sandlag i hele byggegruben under hele byggeperioden.
Da der ikke forventes at strømme vand til de øverste sandlag, er det ikke

46 KAPITEL 5. FUNDERING OG ETABLERING AF BYGGEGRUBE
nødvendigt at pumpe i disse. Endelig skal evt. overfladevand pumpes bort
fra byggegruben.
Da der også skal graves ned under grundvandsspejlet ved etablering af sandpuden,
kan der også her være behov for en trykniveausænkning. Dette behandles
dog ikke yderligere i dette projekt.
Pumpning kan foretages med enten læsepumper, et sugespidsanlæg eller et
filterboringsanlæg. Herunder vil de tre metoder blive beskrevet, hvorefter det
vælges, hvad der skal bruges ved etablering af byggegruben.
5.3.1 Lænsning
Denmestsimplemådeatsikreentørbyggegrubeervha.lænsning.Ved
lænsning placeres en pumpe i en pumpesump i bunden af byggegruben, som
der kan ses på figur 5.7. Materialet i pumpesumpen skal være erosionsstabilt
og have en tilstrækkelig permeabilitet som f.eks. et groft grusmateriale. Ved
lænsning fjernes overfladevandet i byggegruben, mens der er ikke foretages
en sænkning af trykniveauet. Metoden kan derfor ikke bruges til sikring mod
grundbrud og potentialaflastning af byggegrubeindfatninger.
Figur 5.7: Læsning fra en byggegrube.
Ved lænsning kører pumpen konstant uanset vandmængde, hvilket kan være
uøkonomisk i drift. Vandet pumpes op gennem en almindelig brandslange
liggende på jorden. Hvis der lænses om vinteren, skal slangen beskyttes mod
frost ved at tildække den. [DGF 2005, s. 102]
5.3.2 Sugespidsanlæg
Sænkning af trykniveauet kan udføres vha. et sugespidsanlæg. Sugespidsanlægget
anlægges ved at spule sugespidserne ned i vandførende lag, hvorefter
der kobles lufttætte slanger til hver spids, og slangerne samles i en stor
samleledning, som kobles til en pumpe. Sugespidserne virker ved, at pumpen
danner et vacuum, så vandet suges op. Pumpen kan maksimalt danne et

5.3. GRUNDVANDSSÆNKNING 47
undertryk på 1 atm, hvilket svarer til en vandsøjle på 10 m. Men grundet
tryktabene i rørene samt filtertab kan der maksimalt skabes et undertryk på
0,7 atm ved sugespidsen, dvs. en sænkning til omkring 5-6 m under pumpens
niveau, jf. figur 5.8. Ønskes en større dybde er det nødvendigt at placere sugespidser
i forskudt niveau. Et sugespidsanlæg kan klare en vandmængde på
1m 3 /h pr. sugespids [DGF 2005, s. 106].
Figur 5.8: Grundvandssænkning vha. sugespidsanlæg. Mål i mm.
5.3.3 Filterboringsanlæg
Ved etablering af et filterboringsanlæg placeres et antal filterboringer uden
om og evt. inde i byggegruben. I hver boring placeres en pumpe, og når
der pumpes fra boringerne, opnås en sænkning af trykniveauet. Antallet og
dybden af boringerne afgøres ud fra den nødvendige vandstrøm og ønskede
trykniveausænkning. Filteret vælges, så sand og andre stoffer ikke skylles
med grundvandet op. Hvis trykniveauet skal sænkes i jord med lav permeabilitet,
kan der sættes vacuum på filterboringen, og på den måde øge
vandstrømmen i de pågældende lag. De steder der anvendes vacuum, skal
der ved udførelsen af boringen sikres, at systemet er lufttæt. En filterboring
kan tage en vandmængde på op til 500 m 3 /h [DGF 2005, s. 106].
5.3.4 Valg af pumpeanlæg
Oversiden af de vandførende sandlag under byggegruben er maksimalt beliggende
omkring ti meter under terræn. Da et sugespidsanlæg kun kan suge
i en dybde af maksimalt 5-6 m, er det ikke tilstrækkeligt for at nå ned i det
vandførende lag. Sænkningen af trykniveauet skal derfor etableres med et
filterboringsanlæg, som dimensioneres i kapitel 6.
Filterboringsanlægget skal køre i så lang tid, det er nødvendigt for, at der
ikke skabes større opdrift på konstruktionen, end den kan modstå. Hvis pumpeanlægget
går i stå i byggeperioden, kan det betyde, at der sker grundbrud

48 KAPITEL 5. FUNDERING OG ETABLERING AF BYGGEGRUBE
i byggegruben. Dette kan ødelægge udgravningen og det igangværende arbejde
i byggegruben eller skabe en større opdrift på konstruktionen, end den
kan klare på det pågældende tidspunkt. Konsekvensen er, at byggeriet forsinkes
og dermed fordyres. Derfor skal der etableres et sikringsanlæg, så et
svigt opdages i tide, hvis anlægget svigter. Et nødstrømsanlæg kan sikre, at
en strømafbrydelse ikke får alvorlige konsekvenser.
Selvom lagene under byggegruben er lavpermeable, kan der alligevel trænge
noget vand igennem. Desuden kan regnvejr bevirke, at der kommer til at stå
vand i bunden af byggegruben. For at sikre en tør byggegrube vælges det
derfor at placere lænsepumper i bunden af byggegruben, der aktiveres, hvis
der kommer vand i byggegruben.
5.4 Forurening
Det ses ud fra den udleverede geotekniske undersøgelsesrapport, at der er
fundet forurenet jord ved boring 13 og boring 15. Dette menes at stamme
fra den forrige benyttelse af området som værftsområde.
Forurenet jord opdeles i fire klasser alt efter, hvor forurenet det er. De fire
klasser kan ses i tabel 5.2. Da forureningen kun er sporet pga. af olielugt,
antages det, at forureningen er i klasse 2. Ud fra tabel 5.2 kan det ses,
at jorden burde kunne genanvendes. Der skal dog udføres yderlige forureningsundersøgelser
for at sikre, at forureningen ikke ligger i en højere klasse,
og derfor skal renses på et jordbehandlingsanlæg. [Anlægsteknikforeningen i
Danmark 2004]
Klasse 1
Klasse 2
Klasse 3
Klasse 4
Definitioner
Ren jord (overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier).
Lettere forurenet jord (bør så vidt muligt
genanvendes).
Forurenet jord til rensning eller deponering.
Kraftigere forurenet jord til rensning med
eventuelt efterfølgende deponering.
Tabel 5.2: Definition af forureningsklasser [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004, s.
133].

5.5. FORUDSÆTNINGER FOR DIMENSIONERING 49
5.4.1 Forurening af grundvand
I de tilfælde, hvor det forurenede jord findes under grundvandsspejlet, antages
det, at grundvandet også er forurenet. Ved grundvandssænkningen er
det derfor nødvendigt at rense grundvandet, før det ledes ud i recipienten,
hvilket kan gøres med et mobilt rensningsanlæg. På grund af placeringen på
havnen er det oplagt at anvende Limfjorden som recipient, hvilket der dog
skal søges om tilladelse til.
5.5 Forudsætninger for dimensionering
I de følgende kapitler dimensioneres grundvandssænkningsanlægget samt
spunsvæggene og tilhørende ankre. Byggegruben udføres i normal sikkerhedsklasse.
Til dimensioneringen bruges følgende normer:
•DS409-Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner [DS 409
2006]
•DS412-Norm for stålkonstruktioner [DS 412 1998]
•DS415-Norm for fundering [DS 415 1998]
• DS 411-420 - Kapitel 5-tillæg til konstruktionsnormerne [DS 411-420
2006]
Detervurderet,atKMD-domicilet skal behandles i normal funderingsklasse,
da denne omfatter konstruktionstyper og funderinger uden særlig vanskelige
belastnings- eller jordbundsforhold. Derudover indeholder normal funderingsklasse
også støttemure og andre jord- og vandtrykspåvirkede vægge.

50 KAPITEL 5. FUNDERING OG ETABLERING AF BYGGEGRUBE

Kapitel 6
Grundvandssænkningsanlæg
Trykniveauet i jorden ved kælderen skal sænkes, så løftning af byggegrubens
bund undgås. Løftning kan blive et problem, idet jordbundsforholdene vil
give anledning til en artesisk strømning, da det vandførende sandlag omgives
af mindre permeable lag, som det kan ses på figur 5.2.
I bilag G undersøges det, hvilke niveauer vandtrykket skal sænkes til for at
undgå løftning. I beregningerne tages der højde for de varierende lagtykkelser
mellem de enkelte prøveboringer, hvorfor trykniveauet skal sænkes til
forskellige niveauer i byggegrubens længderetning.
Det beregnes i bilag G, at det er nødvendigt at installere tre filterboringer,
hvis placeringer kan ses på figur 6.1. Det vurderes, at boringerne skal bores
en meter ned i sandlaget, for at pumperne har den forudsatte ydelse og
filtertabet overvindes.
I beregningerne er det vandførende sandlag regnet som mellemkornet sand,
hvorved trykniveauet ved byggegruben vil indstille sig, som vist på figur 6.2.
Trykniveauet sænkes til et tilstrækkeligt niveau for at undgå løftning samtidigt
med, at det holdes over det vandførende lag, hvormed forudsætningen
om en artesisk strømning er opfyldt. De to nordligste pumper skal have en
ydelse på 42 m 3 /h, mens den sydligste skal have en ydelse på 130 m 3 /h.
De to nordligste boringer skal bores til kote −5,4 DNN, mens den sydligste
boring skal bores til kote −7,3 DNN. Hvis sandlaget forefindes i en anden
dybde end forventet, skal boredybden dog tilpasses dette.
Forudsætningen om mellemkornet sand burde være på den sikre side, idet
sandet beskrives som fint til mellemkornet i den udleverede geotekniske rapport.
Er sandlaget mod forventning mere gennemstrømmeligt end antaget,
svarende til groft sand, er det fundet, at sænkningen af trykniveauet ikke
51

52 KAPITEL 6. GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG
Figur 6.1: Placering af filterboringer. Cirklerne angiver filterboringernes placering. Mål
im.
vil være tilstrækkeligt med de tre filterboringer ved den valgte pumpeydelse.
Af denne grund anbefales det, at entreprenøren enten holder tilsyn med
trykniveauet via en række pejlerør eller foretager en prøvepumpning for at
klarlægge de virkelige parametre for jorden.

53
−1
−2
−3
Kote [m]
−4
−5
−6
−7
20
15
30
y [m]
10
5
0
0
10
x [m]
20
Figur 6.2: Trykniveau i byggegruben. Koordinatakserne henviser til figur 6.1. Koter i
DNN.

54 KAPITEL 6. GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG

Kapitel 7
Dimensionering af spunsvægge
Til etablering af byggegruben ved bygningens kælder rammes der spunsvægge
omkring denne. Den østlige spunsvæg, der kan ses på figur 7.1, er
dimensioneret i bilag H.
Figur 7.1: Placering af spunsvæg.
Det er vurderet, at de mest kritiske jordbundsforhold er beliggende i den
sydlige ende af byggegruben, hvorfor dimensioneringen er foretaget med udgangspunkt
i disse. Der er taget udgangspunkt i den på figur 7.2 viste lagdeling.
De mellemliggende sandlag har, som det kan ses på lagfølgetegningen,
der kan findes bagerst i bilagsrapporten, ikke umiddelbart forbindelse til
Limfjorden. Dette kan dog ikke udelukkes, hvorfor spunsvæggen er dimensioneret
for begge situationer. I tilfælde af at sandlagene har forbindelse til
Limfjorden, opstår der et differensvandtryk på spunsenvæggen, mens dette
ikke er tilfældet, hvis det blot er lokale sandlommer. Hvor der regnes med
differensvandtryk, antages vandspejlet at stå i terrænoverflade på spunsvæggens
bagside og i byggegrubens bund på forsiden. Uden differensvandtryk
antages vandspejlet at stå i samme niveau som byggegrubens bund på begge
sider af spunsvæggen.
Spunsvæggen er dimensioneret som både en fri og forankret i både kort-
55

56 KAPITEL 7. DIMENSIONERING AF SPUNSVÆGGE
Figur 7.2: Antaget lagdeling til dimensionering af spunsvæg. Koter i DNN.

57
og langtidstilstanden for de to vandtrykssituationer. For en fri spunsvæg er
det grundet den dårlige jordbund nødvendigt at ramme spunsvæggen ned
til hhv. kote −20,4 og −19,0 DNN, for hhv. situationen med og uden differensvandtryk
i langtidstilstanden, der viser sig at være dimensionsgivende.
Denne store spunslængde ved fri spuns vurderes at være økonomisk urentabelt,
hvorfor en forankret spunsvæg vælges.
I forbindelse med den forankrede spunsvæg er selve spunsjernet, ankerpladerne
samt ankerlængden dimensioneret. Med differensvandtryk skal spunsvæggen
være ca. 2 m længere, der skal benyttes det dobbelte antal ankerplader og
ankerlængden skal være ca. 10 m længere i forhold til situationen uden differensvandtryk.
Ved den forankrede spunsvæg har differensvandtrykket derfor
stor betydning, og det er derfor væsentligt at få klarlagt, om sandlagene har
forbindelse til Limfjorden, hvilket kan gøres ved pejling. Har de mellemliggende
sandlag forbindelse til Limfjorden, vurderes det, at den billigste løsning
er at sænke trykniveauet i disse lag med eksempelvis et sugespidsanlæg.
Uden differenstryk skal der anvendes en Hoesch Letprofil spunsvæg af typen
KL 3/4 [Grønbech & Sønner A/S 2007a] og spunsvæggens fodpunkt
skal rammes til kote −6,03 DNN. På figur 7.3 kan et vertikalt snit af forankringssystemet
ses, hvor ankerkablets længde er bestemt ved betragtning
af totalstabilitet. Centerafstanden mellem ankerblokkene er fundet at være
2,8 m, mens de enkelte ankerblokke har en bredde på 1,0 m.
Figur 7.3: Det valgte forankringssystem. Mål i mm. Koter i DNN.

58 KAPITEL 7. DIMENSIONERING AF SPUNSVÆGGE

Kapitel 8
Konklusion
I dette projekt er dele af et kontorbyggeri på Stuhrs Brygge i Aalborg projekteret.
Der er taget udgangspunkt i østfløjen af KMD’s nybyggede domicil,
dereretelementbyggeripåseksetager.
8.1 Konstruktion
Det er i projektet valgt at udføre den bærende konstruktion af betonelementer
som det er tilfældet ved den eksisterende bygning. Konstruktionen
udføres som en skivebygning med stabiliserende kerner ved bygningens trappeskakter.
Stabiliteten er undersøgt for fire forskellige statiske systemer ved påvirkning
af vindlast og vandret masselast. Det er ud fra en plastisk kraftfordeling
beregnet, at et system med låsefortanding mellem udvalgte vægelementer
kan sikre tilstrækkelig stabilitet, idet excentriciteten for de enkelte elementer
falder indenfor elementerne.
Det hårdest belastede vægelement i stueetagen er dimensioneret som slapt
armeret. Det er dimensioneret vha. plasticitetsteorien, idet det udover trykkraften,
der virker excentrisk, bliver belastet af et moment fra udførelsesunøjagtigheder,
vindlast og søjlevirkning.
Vægelementet er i brandsituationen dimensioneret til at skulle have tilstrækkelig
bæreevne efter 120 minutters brand. Der er taget hensyn til den termiske
excentricitet samt reduktionen af armeringens og betonens styrke som
resultat af opvarmningen. Temperaturfordelingen er fundet ud fra standardbrandforløbet,
og det er ved beregning af brandforløbet for en åbningsfaktorbrand
vurderet, at tilnærmelsen er rimelig.
59

60 KAPITEL 8. KONKLUSION
Som etagedæk benyttes førspændte dækelementer fra Spæncom. Den initielle
kabelkraft er valgt ud fra krav til spændingerne i over- og undersiden
i opspændings- og driftssituationen, hvorefter den effektive kabelkraft efter
spændingstabet fra initialtøjning, krybning, svind og relaxation er beregnet.
Udbøjningen er beregnet i kort- og langtidstilstanden, og ud fra den fundne
effektive kabelkraft er nedbøjningen i langtidstilstanden fundet til at være
større end tilladeligt. Spæncom regner imidlertid med et noget mindre
spændingstab, hvorfor dækket alligevel vurderes at kunne overholde kravene
til nedbøjningen.
I brudgrænsetilstanden er dækelementets bæreevne overfor moment og forskydning
kontrolleret, idet der ved beregning af momentbæreevnen er taget
hensyn til tøjningen fra forspændingen. Det er kontrolleret, at bæreevnen
ligeledes er tilstrækkelig i brandsituationen.
Endelig er samlingen i et etagekryds dimensioneret, så den både kan optage
de laster, den påvirkes af i brudgrænsetilstanden, og opfylder robusthedskravene
i DS 411.
8.2 Fundering
Det er i projektet vurderet, at den sydlige del af bygningen, herunder kælderen,
skal pælefunderes, da der er langt ned til de bæredygtige lag. I den
nordligste halvdel er det vurderet, at det er mest økonomisk at lave direkte
fundering på en sandpudefyldning. Fundamenterne placeres under de bærende
vægge, men er ikke dimensioneret i dette projekt.
For at kunne støbe kælderen er det nødvendigt at etablere en byggegrube.
For at undgå løftning af byggegruben er det fundet nødvendigt at etablere et
grundvandssænkningsanlæg. På grund af den store dybde til det vandførende
sandlag kan et sugespidsanlæg ikke anvendes, hvorfor der er dimensioneret
et anlæg bestående at tre filterboringer. Det er beregnet, at trykniveauet
ved det fundne anlæg holder sig indenfor forudsætningen om, at det er en
artesisk strømning samtidig med, at der ikke er risiko for løftning. For at
fjerne overfladevand fra byggegruben bruges der desuden lænsepumper.
Derudover er der foretaget dimensionering af byggegrubeindfatningen. Det
er valgt at bruge spunsjern, og spunsvæggen er dimensioneret som både fri
og forankret i både kort- og langtidstilstanden. Desuden er den dimensioneret
både med og uden differensvandtryk. Dette er gjort, da der er nogle
mellemliggende sandlag, hvor det ikke umiddelbart kan afgøres, om disse
har forbindelse til Limfjorden eller blot er lokale sandlommer. Ved dimensionering
som fri spunsvæg er den krævede rammedybde meget stor i begge

8.2. FUNDERING 61
tilfælde, hvorfor det vurderes at være uøkonomisk.
Den forankrede spunsvæg er dimensioneret med ét flydecharnier. Herudover
er ankret dimensioneret, og det er kontrolleret, at totalstabiliteten af spunsvæg
og anker er tilstrækkelig. Ved dimensionering med differensvandtryk er
det fundet nødvendigt med en stor ankerlængde og to rækker af ankre. Det
er derfor vurderet, at det er mest økonomisk at lave en trykniveausænkning
i de mellemliggende sandlag, hvis disse har forbindelse til Limfjorden.

62 KAPITEL 8. KONKLUSION

Kapitel 9
Summary
This project concerns the design of an office building at Stuhrs Brygge located
at the waterfront in Aalborg, Denmark. The subject is the eastern wing
of the newly built domicile of KMD, which is a prefacbricated six storeys
building.
9.1 Construction
The loadbearing construction is chosen to be made of prefabricated concrete
panels and slabs as in the existing building. The stairwells function as
stabilizing cores.
Stability is examined for four different static systems exposed to wind load
and horisontal mass load. Sufficient stability has been proven for a system
where selected panels are interlocked by computing a plastic load distribution,
as the eccentricity of each panel was within the panel.
The most stressed wall in the ground floor was designed with unstressed
reinforcement. The wall was designed by means of the plasticity theory, as
it in addition to the compressive force, whose point of action is eccentric, is
loaded by a bending moment due to inaccuracy, wind and buckling.
The wall was designed to resist 120 minutes of fire with sufficient bearing
capacity. The thermal eccentricity was considered and so was the strength
reduction of the concrete and the reinforcement caused by the heating. The
temperature distribution through the wall was calculated by means of a
standard fire, and by calculation of the opening factor fire. It was evaluated,
that the assumption of using the standard fire is reasonable.
63

64 KAPITEL 9. SUMMARY
Prestressed slabs from Spaencom are used as floors. The initial cable tension
was set to satisfy requirements to the stresses in the top and bottom at
the time of prestressing and with working load. Secondly the effective cable
tension was computed with consideration of initial strain, creep, shrinkage
and relaxation. The deflection was calculated in both short and long term.
At the ultimate limit state the resistance of the slabs against bending moment
and shear force was examined with the strain from the prestress taken
into account. Additionally it was verified, that the wall had sufficient bearing
capacity through 120 minutes of fire.
Finally, a joint between a slap and two panels was designed to resist the loads
at the ultimate limit state, and also to satisfy the robustness requirements
of DS 411.
9.2 Foundation
It is estimated that the best solution is to found the southern part of the
building on piles, because the layers capable of bearing are low down. In the
northern half it is estimated that the most economic solution, is to found
directly on a sand pile filling. The foundations are located under the bearing
walls, but are not designed in this project.
To pour the basement it is necessary to establish a building pit. To avoid
elevation of the ground the groundwater level needs to be lowered. Because of
the depth of the sandlayer, where the groundwater level needs to be lowered,
a wellpoint system can not be used. Instead a system consisting of three
pump wells is designed. It is verified that the pressure level is within the
assumption of an artesian stream and on the same time without risk of
elevation. In addition, pumps are used to remove surface water.
Moreover the pit enclosure is designed. Specifically sheet piling is used, which
is designed as both cantilever and anchored. In addition, it is designed both
with and without differential water pressure, due to the existence of intermediate
sand layers, where connectedness to the inlet can not be determined.
When designing the cantilever sheet piling the required penetration depth
is high, thus it is judged to be uneconomic. The anchored wall is designed
with one pin joint. Moreover the anchor is designed, and it is verified that
the total stability of wall and anchor are sufficient.

Litteratur
Anlægsteknikforeningen i Danmark [2004], Anlægsteknik 1 Materiel og
udførelsesmetoder, 2. udgave, 1. oplag, Polyteknisk Forlag. ISBN:
87-502-0955-8.
bips [2005], ‘Cad-manual 2005 c202’.
http://www.bips.dk/Bips/Main/Mainpage.htm set d. 14.05.07.
Bolonius, F. [2002], Montagebyggeri 2, Aalborg Universitet.
Skivebygningers Stabilitet.
Bolonius, F. [2005], Brandteknisk dimensionering af bærende
konstruktioner, 2. udgave, Aalborg Universitet. ISSN: 1395-8232
U0501.
BR95 [2006], Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bygningsreglement for erhvervsog
etagebyggeri.
Brandsikring af byggeri, eksempelsamling [2006].
http://www.ebst.dk/publikationer/eksempelsamling_om-
_brandsikring_af_byggeri/index.htm set d.
07.03.07.
DGF [2005], DGF-Bulletin Nr. 18: Funderingshåndbogen, Dansk
Geoteknisk Forening. ISBN 87-89833-16-3.
DS 409 [2006], 5. udgave, Dansk Standard. Norm for projekteringsgrundlag
for konstruktioner.
DS 410 [1998], 4. udgave, Dansk Standard. Norm for last på konstruktioner.
DS 411 [1999], 4. udgave, Dansk Standard. Norm for betonkonstruktioner.
DS 411-420 [2006], 1. udgave, Dansk Standard. Kapitel 5-tillæg til
konstruktionsnormerne.
DS 412 [1998], 3. udgave, Dansk Standard. Norm for stålkonstruktioner.
65

66 LITTERATUR
DS 415 [1998], 4. udgave, Dansk Standard. Norm for fundering.
Expandet A/S [2007], ‘Datablad - ekspansionsbolt’.
http://www.expandet.dk/filer/beton/406%20Sværlastanker.pdf set d.
10.05.07.
Grønbech & Sønner A/S [2007a], ‘Hoesch letprofiler og kanaldielen’.
http://www.g-s.dk/739 set d. 12.05.07.
Grønbech & Sønner A/S [2007b], ‘Larssen U-jern’. http://www.g-s.dk/736
set d. 27.04.07.
Harremoës, Ovesen, K. & Jacobsen, M. [2003], Lærebog i Geoteknik 2, 4.
udgave, Polyteknisk. ISBN 87-502-0768-7.
Harremoës, Ovesen, K. & Jacobsen, M. [2005], Lærebog i Geoteknik 1, 4.
udgave, Polyteknisk. ISBN 87-502-0577-3.
Herholdt, A. D., Justesen, C. F. P., Nepper-Christensen, P. & Nielsen, A.,
eds [1985], Beton-Bogen, 2. udgave, Aalborg Portland. ISBN:
87-980916-0-8.
Hertz, K. [2006], ‘Beregning af temperaturer i brandpåvirkede dæk og
huldæk’. http://www.betonelement-foreningen.dk/ set d. 30.04.07.
Jensen, B. C. [2004], Betonkonstruktioner efter DS 411, 2.edn,Nyt
Teknisk Forlag. ISBN 87-571-2441-8.
Jensen, B. C., ed. [2007], Teknisk Ståbi, 19. udgave, Nyt Teknisk Forlag.
ISBN 978-87-571-2556-6.
Jensen, B. C. & Hansen, S. O. [2005], Bygningsberegninger efter DS 409 og
DS 410, 1. udgave, Nyt Teknisk Forlag. ISBN 978-87-571-2519-1.
Kloch, S. [2002], Noter vedr. spændbeton.
Kompendium i fundering [n.d.]. kapitel 7 - Grundvandsproblemer.
Lokalplan 10-066 [2003], Aalborg Kommune. Erhvervs- og boligområde ved
Østre Havn – Ø-gadekvarteret.
Nørrevang, K. [2007]. Personlig kontakt m. Spæncom.
Pilkington [2007], ‘Pilkington glasfakta 2004’.
http://www.pilkington.com/resources/dk1631.pdf set d. 01.03.07.
Spæncom [2006a], ‘Bæreevnetabel - px 32/120’.
http://www.spaencom.dk/media/PX32-2006NORM.pdf set d.
30.04.07.

LITTERATUR 67
Spæncom [2006b], ‘Px minimums nominelle vederlag’.
http://ftp.spaencom.dk/samlingsdetaljer/daek/px-vaeg/pdf/D2-
209_PX-minimums-nominelle-vederlag.pdf set d.
28.03.07.
Stuhrs Brygge [2007], TK Development. http://www.stuhrsbrygge.dk set d.
18.02.07.