drøm nats sommer kær En

Shakespeare
S
kær
som
En
sommer
mer
nats
drøm
Arbejdsbog
Ved Ole Dan Larsen

Det lykkes Kvæde at blive færdig med rollefordelingen på
trods af Skyttels afbrydelser. De aftaler at mødes til prøve i
skoven.
Håndværkernes spil (Det kgl. Teater, 1957)
24

1. AKT 2. SCENE
KVÆDE
DE ANDRE
SKYTTEL
KVÆDE
SKYTTEL
KVÆDE
SKYTTEL
KVÆDE
SKYTTEL
KVÆDE
SKYTTEL
Ja, du ville brøle så skrækkelig godt, så hertuginden
og alle damerne ville skrige. Og så ville vi
allesammen blive hængt og slået ihjel!
De ville hænge os alle sammen, hver evige mors
sjæl.
Jeg kan love jer for, kære venner, at hvis I virkelig
skræmmer damerne helt fra den, så er de nok
nødsagen til at hænge os. Men jeg skal modellere
min stemme, så jeg brøler så blidt som en turteldue.
Jeg skal brøle som en nattergal.
Du kan ikke spille andre end Pyramus, for Pyramus
er en nydelig mand. Så pæn en mand, som man
kan se for sine øjne. En rigtig elskværdig og nobel
herre.
Nåh, på den måde.
Det er derfor, du helt afgjort skal spille Pyramus!
Det skal jeg nok tage mig af.
Mine herrer, her er jeres roller, og jeg vil antrængende
tigge, bede og bønfalde jer om at lære dem
udenad til i morgen aften. Så mødes vi i slotsskoven
og holder prøve i måneskinnet. I mellemtiden
laver jeg en reskivit ... øh ... en liste over, hvad
vi skal bruge til stykket. Og tag så lige at huske
og komme!
Os kan du bare regne med! Vi skal øve og øve til
stykket er helt defekt. Halvt begyndt er godt
fuldendt. - Good bye!
Vi mødes ved hertugens eg!
Det er et ord! En for alle og alle som én!
25

Puk og Ærteblomst mødes, og Puk fortæller om konflikten
mellem alfekongen Oberon og alfedronningen Titania.
1
2
3
4
5
6
Alfeverdenen (A) [parvis]
Endnu en verden indføres i stykket. Hvad er det for en verden,
som Ærteblomst beskriver i sin første replik
Universelle problemer [parvis]
Sammenlign alfeverdenen med de forskellige verdener fra
første akt. Har de noget til fælles Problemer med kærlighed
eller dominans
Alfeverdenen (B) [parvis]
Spil mødet mellem Ærteblomst og Puk. Prøv at finde kropssprog
og bevægelser, som beskriver alfeverdenen. Hvordan er
alferne i forhold til håndværkerne og hoffet i Athen
Hvad øjet ser [i grupper på fire]
Ærteblomsts og Puks replikker giver publikum en ide, om
hvad der sker i alfeverdenen. Skal publikum have hjælp til at
se alfeverdenen Det er trods alt i skoven om natten. Vil I
gøre som håndværkerne: Skære det ud i pap Eller vil I overlade
det til Shakespeares ord
Pas på sproget [i grupper på fire]
Hvordan er sproget på disse sider Ligner det hoffets De
unge elskendes Eller håndværkernes Hvorfor er det mon
udformet netop på denne måde
“Hvad ser jeg her” [i grupper på fire]
Problemet med at fremstille alfeverdenen på scenen er blevet
løst på mange forskellige måder (se f.eks. side 36, 62, 64 og
92). Lav jeres egen alfeverden og kostumer. I kunne måske
eksperimentere med lys og skygge. Eller måske endda med
dukker
28

1. AKT 2. SCENE
2. AKT 1. SCENE
I Athenerskoven om aftenen
(Puk og Ærteblomst kommer ind)
PUK
ÆRTEBLOMST
PUK
Halløj du alf, hvorhen så hastigt
Over dale og bakker,
gennem skov, gennem hæk.
Over heder og marker,
gennem ild, gennem bæk.
Overalt er jeg på fode
rappere end månens klode.
Hekseringe skal jeg vande
i vor alfedronnings lande.
Og duggens klare dråber skal jeg finde.
Dem skal som perler jeg på blomster binde.
Men nu, du lømmelalf, farvel igen.
Min dronning nærmer sig, på vej herhen.
I aften fester kongen netop her.
Lad ikke dronningen ham komme nær,
for Oberon er rasende og gal.
Hun gemmer på en ungersvend, hun stjal.
En dejlig dreng af indisk kongeslægt
hun skjuler i sin sikre varetægt.
Men kongen er jaloux. Det er hans agt,
at drengen skal med ham på kongejagt.
Hver gang de mødes nu, på eng, i krat,
ved kilden klar, i stjerneskær ved nat,
så skændes de, så alferne af skræk
forlader dem og løber hurtigt væk.
29

Puk leger lygtemand med Lysander og Demetrius.
1
Skærsommernatsmareridt
[i grupper på fire]
Der er mange mareridtsagtige
ting i dette stykke: f. eks. at
blive forvandlet til et æsel
eller Hermias mareridt om
slangen. Mal, tegn eller skriv
om en drøm, I kan huske.
Fortæl om den til de andre, og
prøv om I kan analysere den.
Betyder drømme over-hovedet
noget
Skriget af Edvard Munch, 1895.
2
3
4
Parodisten [i grupper på fem]
Prøv om Puk kan imitere Lysanders stemme godt nok til at
narre Demetrius - og lidt efter omvendt. Er det i det hele
taget nødvendigt at lave stemmen om
Sovesalen [i grupper på fem]
Puk fører de unge og får dem til at falde i søvn placeret sådan,
at når de vågner, er de parret sammen på den rigtige
måde. Prøv at spille scenen igennem og find ud af, hvordan
det rent praktisk kan gøres.
At sove - måske drømme [i grupper på fire]
De unge elskende falder udmattede i søvn. Vælg roller og
nedskriv jeres persons tanker og følelser idet I falder i søvn.
Eller nedskriv jeres drømme. Fortæl dem til hinanden.
86

3. AKT 2. SCENE
LYSANDER
PUK
Jeg kommer med det samme.
Følg mig hen
til engen her. (Lysander ud)
DEMETRIUS (ind) Lysander, tal igen.
Du bangebuks, kujon, hvor er du gemt
PUK
DEMETRIUS
PUK
Du er jo selv kujon. Mon du har glemt,
at du er efter mig. Kom an din ånd.
Dig kan jeg klare med den ene hånd
i lommen.
Sig mig, hvor du gemmer dig.
Følg blot min stemme, det er denne vej.
(Puk og Demetrius ud. Lysander ind)
LYSANDER
Den kryster løber hele tiden sin vej,
og han er meget hurtigere end jeg.
Nu kan jeg ikke mere. Når det bliver lyst,
så kan jeg se ham, tvinge ham til dyst.
(Lysander sover. Demetrius og Puk ind)
PUK
DEMETRIUS
PUK
DEMETRIUS
Ho, ho, ho, kujon! Hvor bliver du af
Vent, hvis du tør. Lad være at stikke af.
Stå stille. Du tør ikke møde mig.
Hvor er du nu
Kom her, for her er jeg.
Næ tak. Det her, det skal du få betalt
din bangebuks. Nu er jeg halvvejs kvalt
af træthed. Jeg må lægge mig lidt ned.
Ved dagslys skal jeg give dig ren besked.
87

Shakespeares sprog
Lav nogle plancher som fortæller,
hvad I synes er nogle af de
vigtigste træk ved Shakespeares
sprog. Brug f. eks. “Pas på
sproget”-øvelserne, men prøv
også at se på
• kendte citater fra stykket
• jeres egne forsøg på at skrive
som Shakespeare
• tegn nogle af de billeder, som
Shakespeares ord beskriver,
ved siden af teksten
• eksempler på ordspil og
humor.
Hvordan taler de forskellige
persongrupper (hoffet, de elskende,
alferne og håndværkerne)
Taler de altid på samme
måde (f.eks. verseform) Hvis
ikke de gør, hvad kan grunden
så være
Prøv selv at skrive nogle replikker
på blankvers, rimvers og
prosa til nogle af personerne.
Kan I føle, hvordan personer
og sprog passer sammen
Håndværkernes skuespil er en
parodi på dårlige skuespil på
Shakespeares tid. Prøv at skrive
jeres egen parodi på en scene
fra En Skærsommernatsdrøm.
At skrive er at danne billeder
med ord. At spille teater er at
danne billeder på scenen. Lav
plancher af det I synes er væsentlige
“billeder” i stykket.
Brug fotos eller tegninger til
“spille-billederne” og skriv
“ord-billederne” ved siden af.
Stykket er fuldt af referencer
til guder, mytiske personer
som f.eks. Titania, Puk og Theseus,
og fortællinger fra anden
litteratur som f.eks. Pyramus
og Thisbe. Betyder det, at stykket
bare er en myte og drøm
baseret på andre myter og
drømme Der er nogen, der mener,
at jo mere realistisk litteraturen
er, jo bedre er den.
Andre mener, at myterne og
fortællingerne i stykket hjælper
med til at fremhæve betydningen
af fantasien i vores liv.
Prøv at sammenligne En Skærsommernatsdrøm
med anden
litteratur I kender.
I en oversættelse til dansk er
ordene selvfølgelig ikke længere
Shakespeares egne. Selv
om oversætteren prøver at gendigte
ånd og mening, vil der
være forskelle på grund af kulturelle
og sproglige forskelligheder.
Den, der vil oversætte
P. Sørensen Fugholm til et
andet sprog, får også sin sag
for!
134

Ideer i - om - og fra stykket
Ud over at søge efter mønstre i
stykket kan I søge efter temaer.
Et eksempel er “fantasi”:
Evnen til at forestille sig noget
eller til at ændre noget, man
ser eller hører; særligt hvis
man er forelsket. Fantasi er
også det, der skaber publikums
opfattelse af, hvad der sker.
Der er andre interessante temaer
i stykket. En er baseret
på de mange fester, hvor elskende
og andre måtte gøre
ting, som normalt var forbudte
(som at blive i skoven hele
natten - parvis). Festerne var
(som vore dages ferier) en
måde at slippe væk fra dagligdagens
trummerum. Bagefter
syntes hverdagen lettere for
den enkelte og for samfundet -
lød teorien i hvert fald. Et
andet tema kunne være, at
alferne repræsenterer naturkræfterne
(både i verden og i
personernes følelser) i modsætning
til love og fornuft.
Brug jeres arbejde omkring
mønstre i stykket til at lave
jeres egne teorier eller ideer.
Problemet med teorier er, at
de besvarer nogle spørgsmål,
men ikke dem alle sammen.
For eksempel kritiserer Theseus
fantasien i starten af 5.
akt, men der bliver også gjort
grin med håndværkernes
mangel på fantasi. Puk synes
“Menneskene er da skøre!”,
men Oberon og Titania (og
Puk) opfører sig ikke en gang
selv fornuftigt hele tiden.
Når man arbejder med stykket,
kan man plukke det fra
hinanden og prøve at finde
frem til personernes bagved
liggende ideer og tanker. Om
det, vi har fundet, er rigtigt, er
der selvfølgelig ingen, der ved.
Det stammer jo fra personer,
der er syner, skygger, produkter
af Shakespeares og vores
egen fantasi. Men bare det at
arbejde med ideerne og tankerne
kan hjælpe til at se på stykket
fra nye synsvinkler.
Det, der i den sidste ende betyder
mest, er oplevelsen af at
være med i opførelsen - eller
med som publikum. At være i
direkte kontakt med Shakespeare
selv 400 år efter, at han
prentede de replikker, som
stadig lever, og som stadig får
os til at tænke over menneskehedens
handlinger og drømme.
135