Sommer 2007 03 - Glas med garanti

GLAS 

GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK 

SOMMER 2007 03 

06 Glassets originale 

skønhed 

10 Et rum af lys 

og mørke 

20 Glas med farver – 

en mode i renaissancen

KOMMENTAR 

GLAS 

Glarmestertidender 

Tidsskrift for Glarmesterlauget 

i Danmark 

Sommer 2007 • 03 

Udgiver 

Glarmesterlauget i Danmark 

Gothersgade 160 

1123 København K 

T 3313 6510 • F 3313 6560 

W www.glarmesterlauget.dk 

Redaktion 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

Poul Henrik Madelung 

Lise Lotte Beck Raunkjær 

Casper Christensen 

Adam Pade 

Indlæg sendes til info@glarmesterlauget.dk 

Annoncer 

Forlaget Coronet A/S 

P.H. Lings Allé 4 

2100 København Ø 

T 3525 3400 • F 3525 3401 

M glas@forlaget-coronet.dk 

ISSN 

1604-8016 

Tryk 

Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S 

Næste udgave 

November 2007 

Redaktionen slutter 5. november 

GLAS udsendes fire gange om året til 

medlemmerne af Glarmesterlauget i 

Danmark og disses medarbejdere samt 

til fagets samarbejdspartnere blandt 

leverandører, rådgivere og teknikere. 

Abonnement 

Kr. 200,- ex. moms 

Tilsluttet 

Dansk Fagpresse 

Fagpressens Mediekontrol 

Kontrolleret oplag 

5.628 

Evaluering af 

evalueringstanken 

”Kan vi ikke gøre det lidt bedre” spurgte en statsminister for 

en del år siden. Han svarede ja. Om det var sig selv eller os andre, 

han tænkte på, stod ikke ganske klart. 

Der er gået mode i evalueringer. Alt lige fra børnehavebørn 

evalueres. 

Der evalueres i EVA – Danmarks Evalueringsinstitut – som 

er en enhed under Undervisningsministeriet, og andre ministerier 

og styrelser gennemfører deres egne evalueringsprojekter. 

Og ikke nok med det. EVA evaluerer sig selv og har i år også 

haft et svensk institut til at evaluere sin indsats. 

På nogle områder er evalueringskravet blevet så omfattende, 

at der næsten ikke er tid til at udføre det arbejde, der skal evalueres. 

Ud over det offentliges evalueringsindsats findes der mange 

private konsulentfirmaer, som er klar til at evaluere. 

For fire år siden fik vi et evalueringscenter 

i byggeriet, BEC. 

Centret er branchebaseret og 

bakkes op af politikerne. 

Startskuddet til BEC kom fra 

EU, der i 1999 mente, at der var 

forbavsende lidt evaluering i den europæiske byggesektor. 

Byggeriet kritiseres regelmæssigt for at være for dyrt, for 

uproduktivt og for dårligt. 

Byggeriet skal derfor levere bedre kvalitet hurtigere og til en 

lavere pris. 

Der er det problem ved evalueringer, at de ikke forebygger, 

men styres efter bakspejlet. 

Dette vil enhver evaluator benægte og anføre, at resultaterne 

af evalueringen skal bruges til at gøre arbejdet bedre næste 

gang. Der skal, som det hedder, benchmarkes. 

Mon ikke en evaluering af udviklingen om nogle år vil føre 

til, at alle disse højtuddannede og dygtige kvinder og mænd 

som nu evaluerer – blandt andre sig selv – bruges bedre i produktionen 

til at sikre, at fejl og mangler fremtidigt undgås eller 

i hvert fald begrænses. 

Vi har behov for en sund kvalitetskultur som afløser for en 

syg evalueringskultur. 

Hans-Georg Nielsen 

Direktør 

»Vi har behov for en sund 

kvalitetskultur som afløser for en 

syg evalueringskultur.«

AKTUELT 

 

( 

 

Ph.D-projekt om 

skalkonstruktioner 

i glas 

DTU har fået en Ph.D.-studerende, 

Anne Bagger, som i de kommende 

år skal forske i facetterede 

skalkonstruktioner, hvor det 

bærende konstruktionsmateriale 

er glas. I Danmark bygges kun 

meget få skalkonstruktioner. 

Skalkonstruktioner kan formgives 

så optimalt, at spinkle konstruktioner 

kan spænde meget 

langt. Årsagen til, at denne type 

konstruktion ikke ses oftere er, 

at teorien er vanskeligt tilgængelig 

samt det faktum, at mange 

designmæssige problemer endnu 

ikke er løst godt nok. 

Hendes forskning skal forsøge 

at forstå til bunds, hvordan skalstrukturen 

hænger sammen og 

derudfra opstille retningslinier, 

som rådgivende ingeniører kan 

designe efter. 

Vi søger en intern teknisk sælger! 

Glas- 

Glasdøre, 

og beslagløsninger 

skillevægge, skydedøre, 

til Glarmestre 

mobile shopfronte, dusch 

låger, bordplader, sollameller, glasværn, glastrin, facadeglas, 

silketrykt glas, sandblæst glas, bøjet glas m.m. 

Sætter du en ære i professionel rådgivning og trives med salgsarbejde i et 

dynamisk team, så send din ansøgning mærket ”Teknisk sælger/DSG” til 

Cosmos Group A/S, Ladegårdsvej 16, 7100 Vejle, 

eller på mail cosmos@cosmos.dk. 

Få flere oplysninger på T: 7572 6200. 

w w w . d s g i n d u s t r i . d k 

DSG Industri AS Langkær 6 DK-6100 Haderslev 

T: +45 7452 9952 F: +45 7452 7514 @: dsg@dsgindustri.dk 

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk 

sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerhedsglas 

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas 

Tjek garantien 

Hvis man skal være sikker på, 

at en termorude er omfattet af 

Glasindustriens Garantiordning, 

som giver 5 års garanti på ruden, 

så skal man tjekke, at der står 

”GS” plus et nummer i rudens 

skinne. 

Det er ikke nok, at leverandøren 

er medlem af garantiordningen. 

Glarmesterindekset 

Vi er blevet gjort opmærksomme 

på, at der er leverandører, 

som leverer ruder både med 

”GS” og uden ”GS”, uden at de 

fortæller dette til kunderne. 

Husk at tjekke ruden ved 

modtagelsen, så du er sikker på, 

at du har fået det som du har 

bestilt. 

2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 

Glarmesterindeks 

I alt 104,04 105,2 106,1 109,0 

Materialer 102,6 103,7 106,5 110,0 

Arbejdsomkostninger 

105,5 106,7 105,7 108,0 

4 GLAS 03 2007

AKTUELT 

INDHOLD 

Fremtidens 

lydreducerende 

vindue 

06 

10 

Tyske forskere er nu på vej med en hjælpende 

hånd til støjplagede beboere. De 

har udviklet et vindue, der ved hjælp af 

monterede elektrochips væsentligt reducerer 

indtrængende støj – både støj 

der trænger gennem selve glasset, og 

støj der trænger igennem facadeelementerne. 

Støj generelt og trafikstøj specielt 

kan være en stor belastning for mange 

mennesker. Støjen trænger ind i bygninger 

ved at lydbølger sætter glas eller facadeelementer 

i svingninger. 

Forskerne fra Frauenhofer Instituttet 

og Darmstadt Universitetet har udviklet 

deres produkt ved at montere små 

sensorer på vinduer og facadeelementer, 

som måler vibrationen fra lydbølgerne, 

der rammer bygningen. Samtidig er der 

monteret piezoelektriske chips både på 

glasset og mellem ophænget og den 

indre væg. De monterede chips starter 

en vibration i glas og facadeelementer, 

der er magen til den indkommende lyd, 

men med en fase der er vendt 180 grader. 

I teorien burde den indkommende 

lyd blive helt elimineret. I virkelighedens 

verden har de tyske forskere opnået en 

gennemsnitlig lyddæmpning på 6 dB i 

forhold til uden brug af chipsene i frekvensområdet 

50 – 1000 hertz med en 

reduktion på 15 dB som det maksimale. 

Ved lave frekvenser – for eksempel 

en lastbil i tomgang – svarer 6 dB til en 

halvering af lyden. Ved middelfrekvenser 

svarer 6 dB til en tydelig ændring i lydbilledet. 

For lydreducerende termoruder i dag, 

ligger lyddæmpningen typisk på 34 – 40 

dB under optimale forhold. En almindelig 

4-15-4 termorude har en reducering 

på 25 dB. 

Kombineres de lydreducerende glas 

med den nye teknik, er der spændende 

muligheder i vente. 

Forskerne har præsenteret en prototype 

på vinduet og regner med, at det 

kan være på markedet i løbet af fire år. 

Glassets originale 

skønhed 

20 

12 TEKNOLOGI 

Multifunktionsvinduet 

– frisk luft uden støj 

14 TEKNOLOGI 

Forskning i dværgenes rige – del II 

Et rum af lys 

og mørke 

Glas med farver – en 

mode i renaissancen 

16 TEKNOLOGI 

Nye retningslinier for anvendelse 

af sikkerhedsglas 

19 TEKNOLOGI 

Test af rudelim 

SOMMER 2007 03 

FORSIDEN: Nykøbing Falster har fået et vidunderligt 

vartegn i glas udført af kunstnerne Anette og Michael 

Arleth. Læs side 8. 

bekaert_glas_0705.eps 2007-04-19 16:38:14 

03 2007 GLAS 

5

ARKITEKTUR 

Oprindeligt glas 

giver ny skønhed 

I 

1936 blev der opført et nyt kontorhus 

i Vognmagergade i København til 

brug for forlags- og trykkerivirksomheden 

Gutenberghus - i dag Egmontkoncernen. 

Gutenberghus var allerede i 

området, da virksomheden så tidligt som 

i 1914 havde bygget på den anden side af 

gaden. 

Det var upraktisk, at Vognmagergade 

adskilte de to bygninger, så medarbejderne 

i begge bygninger skulle brug tid 

på at gå ned i stuen og krydse gaden – og 

gaden var i øvrigt udvidet til 16 meters 

bredde i forbindelse med det nye byggeri. 

Den daværende direktør bad arkitekten 

på det nye byggeri, Alf Cock-Clausen, 

om at bygge en bro hen over gaden. 

En vanskelig opgave især fordi kommunen 

ikke umiddelbart ville godkende 

den slags fritsvævende konstruktioner 

over offentlig gade, så kommunen i første 

omgang kun gav en midlertidig byggetilladelse 

med nedrivningsklausul. Arkitekten 

foreslog en gangbro i 2. og 3. sals 

højde, der synsmæssigt skulle være så let 

som overhovedet muligt. Altså lavet af 

glas. 

Firkantet spind af 

tynde stålprofiler 

Alf Cock-Clausen allierede sig med civilingeniør 

Johannes Møllman om at konstruere 

den nye bro. Elegant med sit firkantede 

spind af tynde stålprofiler, der 

indrammede glas. Oprindeligt planlagt 

med helt klart glas, men det blev ændret 

til det mere uklare trådglas af hensyn til 

folk, der lider af svimmelhed eller højdeskræk, 

og også for at undgå ulykker fordi 

man frygtede, at folk nede på gaden ville 

kigge opad i stedet for at holde øje med 

trafikken. 

Broens gulv var endda i 1936 lavet 

med fint prægede glasbyggesten lagt i et 

bærende net af tynde stålprofiler, men 

senere blev gulvet belagt med linoleum, 

da der var problemer med glatte gulve på 

grund af kondens om vinteren. 

Nu er den 70 årige bro i det seneste år 

blevet renoveret, da stålkonstruktionen 

var ved at begynde at ruste. Samtidig har 

man brugt arkitektens oprindelige ide, 

så der igen er mat glas i gulvet, og siderne 

har fået klart glas. Rådgivningsfirmaet 

Emcon har stået for renoveringsprojektet. 

Glasarbejdet er udført af glarmester 

Kim Andersen, Østerbro, og ingeniørfirmaet 

Ole G. Jørgensen, Viby J, har stået 

for de glastekniske beregninger. 

Glas fra 

Schweiz 

Broens metaldele er renoveret, det gamle 

kobbertag og tagrenderne er eftergået, 

urskiverne er renoveret, og urværket 

er udskiftet. Det nye glasgulv er lavet 

med specialindkøbt lamineret glas fra 

Schweiz, hvor der er indbygget usynlige 

varmetråde. I broens sider er anvendt 8 

mm lamineret glas, og langs broens kanter 

er indbygget lys i metalrammerne, 

hvorefter lyskilden er overdækket med 

glas. Broen har fået nye trapper af glas 

lavet med 3x12 mm glas og mat laminatfolie. 

Fra at være neddrivningstruet fra 

myndighedernes side har tidens udvikling 

og ikke mindst den seneste renovering 

af glasgangbroen i Vognmagergade 

skabt et bygningsværk, som er en unik 

perle i København. Glasgangbroen rummer 

samtidig spændende glashistorie og 

anvendelse af nogle de nyeste muligheder 

med glas. 

AF POUL HENRIK MADELUNG • En ”klassiker” blandt glaskonstruktioner – broen mellem 

Egmont-koncernens to bygninger i Vognmagergade i København – har netop gennemgået 

istandsættelse og er ført tilbage til det oprindeligt tænkte udseende. 


ARKITEKTUR 

I 1928 OPFØRTE Gutenberghus 

også en bygning i 

området ved Vognmagergade. 

Ved det byggeri blev 

der for første gang anvendt 

termoruder i Danmark. 

Baggrunden var problemer 

med bygningen 

fra 1914, som havde fået 

store vinduer. Disse vinduer 

var konstant duggede 

med kondens, men 

det blev afhjulpet ved at 

bruge de i 1928 stort set 

ukendte termoruder. 

HISTORISK KILDE: Egmont 

koncernens 125 års jubilæumsskrift. 

FOTO: LISBETH DAM LARSREN, EMCON A/S 


7

GLASKUNST 

AF POUL HENRIK MADELUNG • Rustent jern, rustfrit stål og glas i glade farver er 

blevet brugt til en ny skulptur, Himmelfuglen, som står midt i Jappes Mølle Park i 

centrum af Nykøbing Falster. 

Alle, som kommer i gennem Nykøbing 

Falster enten med tog 

eller bil, vil opleve den 6 meter 

høje Himmelfugl, som står med hovedtrafikårene 

omkring sig på en grund, 

som tidligere husede Jappes Mølle brødfabrik. 

Området er som en del af et byfornyelsesprojekt 

blevet omdannet til en 

park. 

I den forbindelse blev der gennemført 

en uges workshop med deltagelse af 

blandt andre 100 børn og kunstnerparret 

Anette og Michael Arleth, hvor der 

blev udviklet ideer for området. Blandt 

ønskerne var at skabe et kuperet terræn 

samt anvendelse af stærke farver. 

Det er Piil Landskabsarkitekter i Sakskøbing, 

der har stået for udformningen 

af parken, og efterfølgende blev parret 

Arleth bedt om at stå for udformningen 

af en skulptur til parken. 

Symbol på fred 

og harmoni 

Skulpturen blev en fugl som symbol for 

fred og harmoni mellem natur og men- 

nesker i det lille miniparadis, som er 

skabt mellem veje og bebyggelse. Det er 

et tema, som parret Arleth har arbejdet 

med i mikroformat i smykkekunsten, 

men her rager den 6 meter høje fugl til 

himmels i bogstavelig forstand. Skulpturen 

kigger nysgerrigt ned på livet i parken 

og opfordrer på denne måde os alle 

til at undersøge og tage del i parkens liv. 

Det kuperede terræn har vist sig at 

have støjdæmpende effekt for beboerne i 

området, og der er skabt rum til samvær 

og hygge. 

Vinger og hoved på Himmelfuglen 

er lavet i 4 mm farvet glas, som er placeret 

på hver side af en laminat. Det farvede 

glas og laminat er placeret mellem 2 

lag 6 mm hærdet glas, så glasruderne har 

en samlet tykkelse på 20 mm. Det er en 

stærk konstruktion, som kan tåle at stå 

ude. Lamineringen er udført hos J.B. Ruden 

i Haderslev, hvor J.B Ruden og Arleth 

i samarbejde har udviklet metoderne, 

som gør det muligt at laminere det 

farvede mosaikglas. 

Skulpturen opleves meget forskelligt, 


GLASKUNST 

Himmelfugl 

i centrum 

alt efter om den ses med eller mod solen. 

Hvis man opholder sig i parkens områder, 

som belyses gennem skulpturens 

glas, så vil man være badet i et flot farvet 

lys. 

Det er Glarmesterfirmaet Aage Larsen, 

Nykøbing Falster, som har stået for 

glasforarbejdelsen og montage af glasset i 

samarbejde med kunstnerne. 

Rammer 

i rustfrit stål 

Glasset er monteret i rammer af rustfrit 

stål. Fuglens krop er udført i rustne 

jernrør af en type, som bl.a. anvendes til 

pumperør til sandsugere. Stålkonstruktionen 

er lavet i samarbejde med Stubbekøbing 

Maskinværksted. 

Kunstnerparret Arleth finder, at de 

sammen med glarmester Morten Larsen 

og J.B. Ruden har lavet et nyskabende 

udviklingsarbejde med glas, som udvider 

glassets anvendelsesområder og giver 

nye muligheder for at anvende glas som 

kunstnerisk udtryksmiddel. 

Store billede: Anette og Michael 

Arleths Himmelfugl er centralt 

placeret i et nyt parkanlæg 

blandt Nykøbing Falsters væsentligste 

trafikårer. 

Billedet ovenfor: Den store dag, 

da Himmelfuglen ankom pr. bil. 

Anette og Michael Arleth har 

galleri på Falster, hvor deres 

smykker og skulpturer kan ses. 

Nærmere oplysninger kan fås 

via www.arleth.dk. 


9

ARKITEKTUR 

Bygninger, glas og dagslys hænger 

sammen, og der er mange muligheder 

for at opnå effekter og 

funktioner ved bevidst at arbejde med 

lysets indfald gennem glasset. Vinduesproducenten 

Velfac har lavet et legat for 

at øge opmærksomheden på brugen af 

dagslys. 

Legatet er i år 2007 givet til Katrine 

Kastberg fra Arkitektskolen i Århus 

for et projekt om et rum til fordybelse. 

Et stemningsrum i lighed med en kirke. 

Projektet ser på samspillet mellem rum, 

lys og materialitet. 

Katrine Kastberg forklarer sit projekt 

således: Projektet placerer sig i en landskabelig 

kontekst nærmere betegnet ved 

Moesgaard strand syd for Århus. Det har 

været intentionen at overføre stedets atmosfære 

til rummet og derved skabe helhed 

samt give brugeren mulighed for at 

opleve stedet og landskabet på en anden 

måde. Bygningen placerer sig på toppen 

af en bakke og markerer sig som et fikspunkt 

i landskabet. 

Tre 

elementer 

Bygningen består af tre elementer: To 

selvstændige bygningsvolumener og et 

træ, der indgår som led i bygningskompositionen. 

Den langstrakte hovedbygning 

indeholder selve det sakrale rum, 

og den mindre bygning (kernen) rummer 

servicefunktionerne. I det mellemliggende 

uderum har man mulighed for 

at gøre ophold i landskabet. 

Bygningen og rummet har både udvendig 

og indvendig et enkelt udtryk for 

netop at skabe roen og undgå for mange 

forstyrrende og symbolladede elementer. 

Man træder ind i rummet gennem 

en sluse i den ene side af rummet. Slusen 

markerer en gradvis overgang fra ude til 

inde og forholder sig til den menneskelige 

skala i det høje og langstrakte rum. 

Dagslyset som tema 

Dagslyset har været et gennemgående 

tema i projektforløbet og er rummets 

primære virkemiddel og ornament. Der 

er arbejdet med en kombination af sidelys 

og ovenlys. Sidelyset falder ind af 

vertikale vinduesbånd og filtreres af de 

gennemgående lameller på facaden. Rytmen 

af vinduesbånd er ens i begge sider 

af rummet, men kaster et forskelligt lys 

ind. Fra syd falder sollyset ind og skaber i 

samspil med konstruktionen et kontrastfuldt 

lys- og skyggespil på gulv og vægfladerne 

i den nordlige side af rummet. 

Fra nord falder himmellyset ind og 

skaber et skyggerum i den sydlige side af 

rummet. Det er altså lyset som implicit 

grænse, der skaber og understreger den 

rumlige organisering: Man bevæger sig i 

mørkesiden og sidder i lyssiden. Hermed 

opstår der et hierarki de to sider imellem. 

Sidelyset danner en serie af ens lysrum i 

rummet, der adskilles af mellemliggende 

mørkerum. Lysrummene styrer den visuelle 

og kropslige bevægelse og understreger 

samtidig rummets retning. 

Ovenlyset reflekteres af en vestvendt 

plade på taget ned på rummets endevæg 

og skaber i samspil med væggens materialitet 

stoflighed og reliefvirkning. I denne 

ende af rummet skabes et særligt lysrum 

i forhold til rummets modsatte ende 

hvor der opstår et mørkere rum. 

Lyset i rummet (og dermed oplevelsen 

af rummet) ændrer sig over dagen og 

året og er dermed en markering af tiden 

der bevæger sig gennem rummet. 

Juni, kl. 12.00 Juni, kl. 15.00 Juni, kl. 18.00 Juni, kl. 21.00 

GLAS 03 2007

ARKITEKTUR 

AF POUL HENRIK MADELUNG • Dagslys er væsentligste 

ornament i et projekt om et ”rum til fordybelse” tegnet af 

arkitektstuderende. 

Et rum af lys og 

mørke 

Dagslys gennem 

glas har 

stor betydning 

for, hvordan vi 

oplever rummene 

i en bygning. 


11

TEKNOLOGI 

MULTIFUNKTIONSVINDUET: 

FRISK LUFT UDEN STØJ 

AF CASPER CHRISTENSEN • Udluftning ved åbent vindue betyder 

tillige mere støj udefra. Leverandør præsenterer vindue, der 

lufter ud uden at lukke væsentlig mere støj ind. 

Typisk for kassevinduet 

er der stor afstand mellem 

ruderne, hvilket for 

eksempel kan udnyttes 

til solafskærmning. Bemærk 

ventilationssystemet 

i toppen af rammen. 

Det har i mange år været 

muligt at benytte glas 

til mange forskellige formål 

samt at udnytte glas, så det 

får yderligere funktionsmuligheder. 

Dette hvad enten det drejer 

sig om at spare på energien, 

dæmpe sollyset eller skabe sikkerhed, 

støjdæmpning, at spejle 

eller være et designelement. 

Det har også i mange år været 

muligt at kombinere visse egenskaber 

i ét vindue. Ved på forhånd 

at gøre sig et vindues funktionskrav 

klart kan man få en 

langt mere tilfredsstillende resultat. 

I Danmark har man i dag 

ca. 3,5 millioner bygninger, der 

tilsammen indeholder ca. 100 

millioner vinduer. De fleste vinduer 

består af to lag glas og kan 

åbnes og lukkes. Resultatet er, at 

vinduerne har problemer med at 

holde varmen ude om sommeren 

og kulden ude om vinteren. I 

det øjeblik man lukker den friske 

luft ind, lukker man også støjen 

indenfor. Vinduet er ofte støjens 

nemmeste vej, og for huse, der 

befinder sig ved siden af støjkilder, 

står valget ofte mellem frisk 

luft eller støj. 

Et anslået tal siger, at der 

hvert år bruges i alt 500 milliarder 

kroner på ventilation. 

Ventilationsvinduet fra PCgruppen 

er et bud på et multifunktionsvindue, 

der kan 

kombinere funktioner som støjdæmpning 

og udluftning med 

gode energiegenskaber. 

VENTILATIONS- 

VINDUET 

Ventilationsvinduet er et kassevindue 

med stor afstand mellem 

glassene. Karmene er udført 

i kernefyr, mens rammerne er 

af lærk. 

En fordel ved et kassevindue 

er, at glasset kan vælges afhængigt, 

af hvilke egenskaber der tilstræbes, 

og i hvilke omgivelser 

vinduet skal placeres. Yderst kan 

bruges mundblæst glas, trukket 

glas eller floatglas, der kan monteres 

enten vha. kit eller glaslister. 

Inderst monteres floatglas, 

energiglas eller en termorude 

for yderligere varmebesparelse. 

Generelt for optimering af lyddæmpning 

kan inderst monteres 

enten et tykkere glas eller en 

støjreducerende termorude. 

Det unikke ved ventilationsvinduet 

er måden, hvorpå ud- 


TEKNOLOGI 

Glasforsikring med 

stærk dækning 

Ventilen i toppen af vinduet er konstrueret 

ved hjælp af to temperaturfølsomme 

vokscylindre. Afhængigt af temperaturen 

reguleres luftindstrømningen i huset. 

Ved høj udetemperatur returneres luften 

tilbage. 

luftningen foregår, nemlig at der 

i underkarmen mellem de to glas 

er en luftspalte. Luften stiger op 

mellem glassene, og afhængigt 

af udetemperaturen vil der ske 

én af tre ting, når luften rammer 

ventilsystemet, der sidder i overkanten 

af vinduet. 

Normal situation 

Luften opvarmes ved passage 

mellem glassene og ventilen lukker 

luften ind i boligen 

Minimal situation 

Luftgennemstrømningen er minimal, 

men stadig nok til at kondensproblemer 

undgås. Varmetabet 

fra huset til det inderste glas, 

er med til at opvarme luften i 

mellemrummet og returneres til 

huset. 

Køling 

Den opvarmede luft returneres 

udenfor igen, men hjælper undervejs 

med til at afkøle inderste 

glas. Ventilen åbner op for luft 

direkte udefra ind. Dette sker ved 

en udetemperatur over 23 °C. 

Vinduet er lavteknologisk på 

den måde, at ventilen styres ved 

hjælp af to temperaturfølsomme 

vokscylindre og har derfor lang 

holdbarhed. 

I forhold til målinger foretaget 

af DTU giver ventilationsvinduet 

en gevinst på ca. 320 KWh pr. år 

i forhold til en almindelig termoenergirude. 

Et ventilationsvindue 

kan give ca. 20 m 3 luft pr. time. 

Eventuel solafskærmning kan 

monteres i mellemrummet mellem 

ruderne. 

Glas 

håndteres bedst 

af fagfolk – 

også når det 

skal forsikres 

Forsikring af glas, sanitet, lysskilte, 

spejle, og keramiske/induktions kogeplader 

i erhvervsog boligejendomme. 

Få et uforpligtende tilbud 

DANSK GLASFORSIKRING A/S 

Telefon 45 87 13 66 

danskglasforsikring.dk 


13

TEKNOLOGI 

NANOTEKNOLOGI – 

FORSKNING I DVÆRGENES RIGE: 

DEL II 

I 

de senere år er der udviklet og markedsført 

forskellige belægninger. Den nye 

generation af belægningsmaterialer udmærker 

sig ved sin stærke kemiske binding til 

glasset og ved sin ekstremt ringe lagtykkelse. 

Dette medfører dog ikke altid fordele, idet 

glasset alt efter formålet har behov for forskellige 

overflader. De på klart glas i en del år 

anvendte easy-to-clean belægninger kan ikke 

bruges på matteret glas. Men især ved sandblæst 

glas er der behov for en belægning, 

som kan beskytte den ekstremt snavsmodtagelige 

overflade. (fig. 1) 

For at få styr på dette problem bliver 

sandblæste overflader ofte belagt med silikoneprodukter 

på lignende måde, som be- 

skrevet for klart glas. Gennem belægningen 

udfyldes den ru overflade, hvorved den 

beskyttes mod snavs. Væsentligere er dog, 

at glassets gennemsigtighed herved øges, 

hvilket betyder, at fingeraftryk bliver mindre 

synlige. Men også når det drejer sig om matteret 

glas, er den for beskedne holdbarhed af 

silikonebaserede systemer tydelig. (figur 2) 

Allerede ved de i produktionen benyttede 

afstandsskiver af kork kan der opstå skader 

på belægningen. Efter montering er en 

enkelt afpudsning med almindelige rengøringsmidler 

ofte nok til i hvert fald at fjerne 

belægningen delvist. Dette betyder, at matteret 

glas bliver plettet, og en efterfølgende 

til snavsning kan ikke forhindres. 

Der må derfor findes andre løsninger for 

matteret glas. Disse belægninger er ganske 

vist baseret på samme princip, idet de 

udfylder ”dalene” i glasset og øger glassets 

gennemsigtighed. Den væsentlige forskel er 

holdbarheden. 

Belægningen på glasset kan ikke kun renses 

med almindelige rengøringsmidler; de 

kan også behandles med typiske opløsningsmidler, 

uden at det efterlader eller giver 

pletter. Selv lakstiftfarve kan fjernes med en 

blanding af acetone og propanol, uden at 

det skader belægningen. Årsagen til den høje 

stabilitet er den fuldstændige hærdning af 

belægningen via kemiske bindinger mellem 

belægningens molekyler og glasoverfladen. 

AF DR. MICHAEL OVERS, 

Nanogate AG 

Dr Michael Overs har studeret kemi ved 

Westfälischer Wilhelms-Universität i 

Münster og er i dag produktchef inden 

for bygning og interiør hos virksomheden 

Nanogate AG. 

Første del af artiklen i GLAS 

2/2007 påviste, at det ved 

udviklingen af nanobelægninger 

til anvendelse på 

glasoverflader drejer sig om 

at være opmærksom på de 

meget forskellige problemstillinger 

og nøje vurdere, 

hvilke krav der skal opfyldes. 

Efter at belægninger på klart 

glas er omtalt, handler 2. del 

om easy-to-clean belægninger 

for matteret glas samt 

dekorative belægninger. 

Figur 1: Almindelige problemer 

med matterede 

overflader: A: Fingeraftryk, 

B: afstandskork, C: 

Brugsbetinget snavs. 

Figur 2: Almindelige problemer ved 

silikonebaserede løsninger: A: Afstandskork, 

B: Aggressive rengøringsmidler, 

C: ”Skyer” på grund af mild 

rengøring. 


TEKNOLOGI 

NANOBELÆGNINGER 

Tykkelsen af nanobelægninger til glas 

ligger fra nogle få nanometer til ca. 100 

nanometer. Disse tynde belægninger 

kan ikke registreres optisk. En nanometer 

er lig en milliardte-del af en meter. 

På baggrund af kundernes forskellige krav 

har vi i Nanogate også på dette område udviklet 

forskellige produkter, som især adskiller 

sig i forarbejdningen. Lige fra systemer der 

hærder ved rumtemparatur til små og mellemstore 

glasmængder til hurtigt hærdende 

systemer til store glasmængder og til serieproduktion 

finder der løsninger i brug. 

DEKORATIVE BELÆGNINGER 

TIL MATTERET GLAS 

En yderligere ny produktlinie til matteret glas 

udgøres af de dekorative belægninger. Disse 

materialer, som er i familie med de beskyttende 

materialer, fås i forskellige farver og 

kan anvendes på samme måde som de beskyttende 

belægninger. Med disse materialer 

kan man indfarve hele ruder eller lave motiver 

således at der opnås et nyt kreativt område. 

(Figur 3) 

Anvendelsesmulighederne er meget store. 

Glasdøre og glasmøbler og termoruder som 

indvendigt kan tilføjes farvede elementer er 

allerede i brug. 

Figur 3: Farvet, sandblæst 

overflade. Billedet 

til højre: Dekorativ 

belægning. 

Pilkington Service 

Ny håndbog: GLASFAKTA 2007 

nyt dataprogram: SPECTRUM 

nyt energiglas: Optitherm S3 

alt CE-mærket 

ses på www.pilkington.dk 

A member of NSG Group 


15

TEKNIK 

NYE RETNINGSLINIER 

FOR ANVENDELSE 

AF SIKKERHEDSGLAS 

Cirka 60 procent af alle 

tekniske henvendelser 

til Glarmesterlauget 

handler om sikkerhedsglas. Det 

er værd at bemærke, at det ikke 

kun er vore egne medlemmer, 

der søger svar på, hvor sikkerhedsglas 

skal anvendes. Vi modtager 

spørgsmål fra arkitekter, 

ingeniører og sågar ansatte i de 

kommunale forvaltninger. Det 

er selvsagt uheldigt med al den 

forvirring om netop sikkerhedsaspektet 

ved brugen af bygningsglas. 

Forvirringen skyldes ikke, at 

regelsættet har undergået hyppige 

ændringer. Faktisk er der på 

dette område ikke sket ændringer 

i Bygningsreglementet siden 

2001, hvor der blev indskrevet en 

henvisning til DS-publikationer- 

AF LISE LOTTE BECK RAUNKJÆR • Udgivelsen af det ny bygningsreglement 

2007 følges op med en revideret udgave af Dansk 

Standards information DS/INF 119: ”Valg og anvendelse af sikkerhedsglas.” 

ne DS/INF 119 og DS/INF 106. 

Uklare retningslinier med mange 

fortolkningsmuligheder har været 

skyld i den megen usikkerhed. 

Med det mål at skabe større 

klarhed om anvendelsen af sikkerhedsglas 

har Glarmesterlauget 

deltaget med entusiasme i 

udarbejdelsen af et nyt sæt retningslinier. 

DE NYE 

MODSTANDSKLASSER 

Årsagen til, at vi kan stå med et 

nyt sæt retningslinier, er imidlertid 

ikke utilfredshed med 

uklarheder i det gamle regelsæt, 

men at lanceringen af den europæiske 

standard DS/EN 12600 

har bevirket, at de gamle modstandsklasser 

F3-F1 er udgået. 

De gamle modstandsklasser blev 

endeligt erstattet 1. september 

2006. Sikkerhedsglas skal således 

nu være klassificeret efter standarden 

DS/EN 12600 med tilstrækkelig 

modstandsklasse. 

I modsætning til tidligere er 

det nu muligt at aflæse både 

glassets brudtype og modstandsevne 

mod tunge stød, ved blot at 

se på modstandsklassen. Denne 

Zoner for anvendelse 

af sikkerhedsglas. 

ekstra finesse har desværre gjort 

klassifikationssystemet noget 

mere kompliceret. 

De ny modstandsklasser består 

af 2 tal og et bogstav (tal, 

bogstav, tal): 

Det første tal angiver højeste 

faldhøjde ved pendulprøvning, 

hvor glasset ikke går i stykker, eller 

hvor glasset bryder ved ufarligt 

brud eller med en åbning på 

max. 76 mm. 1 er højeste faldhøjde, 

mens 3 er laveste faldhøjde. 

Bogstavet angiver brudtypen. 

B betyder, at glasset forbliver 

sammenhængende efter brud, 

mens C betyder, at glasset granulerer 

ved brud. 

Det sidste tal angiver højeste 

faldhøjde, hvor glasset ikke går i 

stykker eller hvor glasset bryder 

med en åbning på max. 76 mm. 

Et hærdet sikkerhedsglas kan 

for eksempel have modstandsklassen 

1(C)2, mens et lamineret 

glas kan have modstandsklassen 

2(B)2. Bemærk at begge tal 

vil være ens i modstandsklassen, 

når der er tale om lamineret glas. 

Er der derimod tale om hærdet 

glas, vil første tal i modstandsklassen 

altid være 1, idet hærdet 

glas bryder ved et ufarligt brud. 

HVOR GÆLDER 

RETNINGSLINIERNE 

Formuleringen af, hvor DS-informationen 

gælder, er helt essentiel, 

hvis man vil udrydde tvivl 

om anvendelsen af sikkerheds- 


TEKNIK 

glas. DS/INF 119 gælder alle 

bygningsværker. Ifølge Erhvervsog 

Byggestyrelsen følger anvendelsesområdet 

af bygningsreglementet. 

Bestemmelsen i det nye 

bygningsreglement er generel, 

og vejledningen kan derfor ikke 

afgrænses til for eksempel kun 

at gælde offentligt tilgængelige 

områder. 

Den gamle DS/INF 119 gjaldt 

alene glas i lodrette bygningsdele, 

herunder facader, vægge 

og værn. Retningslinier for valg 

af glas til glastage skulle findes 

i DS/INF 106. I den ny DS/INF 

119 er glastage også medtaget. 

I glastage med termoruder skal 

der anvendes lamineret glas som 

nederste lag glas. Er der kun et 

lag glas i glastaget, skal dette ligeledes 

være lamineret. Kravet 

om lamineret glas gælder også 

glaslofter, tagudhæng og lignende 

konstruktioner med personfærdsel 

under. I ovenlysvinduer 

kan der anvendes almindeligt 

floatglas, hvis nedfaldshøjden er 

lille (max 2,5 m), og rudestørrelsen 

er mindre end ca. 1,5 m2. 

Generelt gælder det i øvrigt, 

at der skal benyttes sikkerhedsglas, 

hvor personer kan støde 

mod glasset. 

RISIKO- VURDERING 

Ved projektering af byggeri skal 

der foretages en konkret vurdering 

af risikoen for personskade 

ved anvendelse af glas. Det 

fremgår blandt andet, at det skal 

indgå i vurderingen, om bygningsværket 

er offentlig tilgængeligt, 

hvor mange mennesker 

der færdes i bygningen, og om 

der for eksempel vil være børn i 

bygningen. 

BYGNINGSREGLEMENTET 

2007 • Det ny bygningsreglement 

forventes at træde i 

kraft d. 1. oktober 2007. 

Med BR07 bliver byggereglerne 

samlet i ét reglement 

og gælder for alle byggerier, 

der i dag er omfattet 

af BR95 for erhvervsog etagebyggeri 

samt BR-S98 for 

småhuse. 

I det nye reglement erstatter 

en række nye funktionskrav 

de tidligere mindstekrav. 

Mindstekravene vil typisk 

være at finde i vejledningsteksten 

og angiver således, 

hvordan funktionskravene kan 

overholdes. 

Kravene til glaskonstruktioner 

findes i afsnit 4.3. Afsnittets 

stk. 1 om udførelse og dimensionering 

er identisk med afsnit 

5.2, stk. 1 i BR95. Stk. 2 og 

I tråd med den systematik der 

er anvendt i for eksempel ”bips 

beskrivelsesanvisninger” gives 

eksempler på anvendelse af glas 

i forskellige bygningsdele. Det 

fremgår blandt andet, at der skal 

NYHED 

3 i det gamle afsnit 5.2 om afmærkning 

og værn er erstattet 

med en vejledningstekst. 

Bygningsreglementet 2007 

kan findes på www.ebst.dk. 

Der udgives en SBi-anvisning 

i tilknytning til det ny 

bygningsreglement, som henviser 

til DS/INF 119. 

Kilde: www.ebst.dk 

anvendes sikkerhedsglas i døre 

samt dørlignende partier og sidepartier. 

Risikoområderne i glaspartier 

er illustreret i en figur, der 

viser glaspartier med felter, hvor 

der skal anvendes sikkerhedsglas. 

Glas- og pladelift 

NU MED 

FREMDRIFTSMOTOR 

Sparer tunge løft og skub 

500 W fremdriftsmotor 

Løfter elementer op til 250 kg. 

Batteridrevet. 

Automatisk vakuumsug. 

Lav egenvægt, 190 kg. 

Længde kun 1200 mm. 

Tlf. 97 72 29 11 www.ok-systems.dk 


17

TEKNIK 

Er der risiko for, at en person 

kan styrte ned efter kollision 

med glasset ved for eksempel 

et trappegelænder eller et værn, 

skal der anvendes lamineret glas. 

Dette sikrer mod snitsår samtidig 

med, at glasset forbliver 

sammenhængende efter brud. 

DS/INF 119: RETNINGSLINIER 

FOR VALG OG ANVENDELSE 

AF SIKKERHEDSGLAS – PER- 

SONSIKKERHED • Den ny vejledning 

forventes udgivet september 

2007 og er udarbejdet 

af Dansk Standard i samarbejde 

med Glarmesterlauget, Glasindustrien, 

Vinduesindustrien, 

Teknologisk Institut samt Erhvervs- 

og Byggestyrelsen. 

Formålet med vejledningen 

er at angive, hvordan kravene i 

bygningsreglementet kan opfyldes. 

Retningslinierne gælder for 

alle bygningsværker. 

I den ny vejledning er medtaget 

de retningslinier for valg 

af glas til glastage, der tidligere 

var at finde i DS/INF 106: 

Glastage. 

Glas anvendt i indretningsmæssig 

forstand er også omfattet, 

såfremt glasset kan 

opfattes som en del af bygningen. 

Det gælder eksempelvis 

afskærmninger og vægge i badeværelser. 

Retningslinierne gælder 

ikke konstruktioner, der ikke 

er en varig del af bygningsværket. 

Glasgulve, glastrappetrin 

og glas i elevatorer er ligeledes 

undtaget. Retningslinierne 

indeholder ingen anvisninger 

Glasset skal desuden være fastgjort 

på en måde, så glasset fastholdes 

i konstruktionen efter 

brud. 

REPARATIONS OG 

UDSKIFTNINGSARBEJDER 

I DS-informationen hedder det, 

på styrkemæssig dimensionering 

eller monteringsforhold. 

DS/INF 119 angiver typer 

af sikkerhedsglas samt 

risikoområder. Der angives 

eksempler på anvendelse af 

sikkerhedsglas i en række 

bygningsdele, herunder 

døre, facader, vinduer, vægge, 

glastage, ovenlysvinder, 

glaslofter, værn og fastmonterede 

spejle. 

DS-informationen kan 

købes hos Dansk Standard, 

www.ds.dk. 

Kilde: Forslag til DS/INF 

119 af 14. juni 2007 

at der ved valg af glastype til 

reparations- og udskiftningsarbejder 

bør foretages de samme 

overvejelser som ved valg af glas 

til nyt arbejde. Byggelovens almindelige 

princip gælder her. 

Lovligt byggeri kan vedligeholdes 

på samme niveau som oprindeligt 

opført. Knuste ruder kan altså 

udskiftes med ruder af samme 

type. Udskiftning af butiksruder 

er ligeledes vedligeholdelsesarbejde. 

Det er således lovligt 

at isætte et almindeligt stykke 

floatglas i, såfremt butiksvinduet 

i sin tid er opført lovligt med et 

almindeligt floatglas. 

ER DET NU 

HELT KLART 

I skrivende stund er det stadig 

uklart, om der i BR07 vil være 

en direkte henvisning til DS/INF 

119. DS-informationen vil ikke 

få den nødvendige opmærksomhed, 

hvis der skal ledes efter 

henvisningen i den SBi-anvisning, 

der udgives i tilknytning til 

BR07. 

Selve retningslinierne i DS/ 

INF 119 er til gengæld betydeligt 

mere klare. 

Så må vi bare håbe, at alle 

med behov herfor er i stand til at 

finde frem til DS-informationen. 

MODSTANDS- 

KLASSE 

GLASTYPE EGENSKABER TYPISK 

ANVENDELSE 

1(C)1 

1(C)2 

1(C)3 

Hærdet glas 

Hærdet glas 

Hærdet 

Hærdet floatglas er stærkere 

end almindeligt floatglas og 

granulerer ved brud i små 

uskarpe stykker 

ornamentglas 

1(B)1 

2(B)2 

Lamineret glas 

Lamineret glas 

Lamineret floatglas er svagere 

end floatglas. Efter brud 

fastholdes glasstumperne af 

folien. Bemærk at lamineret 

glas også kan bestå af hærdet 

glas og varmeforstærket glas 

3(B)3 

Sikkerhedstrådglas er svagere 

end floatglas. Efter brud 

fastholdes glasstumperne af 

trådnettet. 

Hærdet glas anvendes 

typisk, hvor der er fare for 

personsikkerhed ved brud 

og hvor der er øgede krav til 

glassets styrke. 

Lamineret glas anvendes 

typisk, hvor der er fare for 

personsikkerhed ved brud 

og eksempelvis i værn hvor 

glasset ønskes fastholdt i 

konstruktionen efter brud. 

Bruges kun hvor der er fare for 

personsikkerhed, såfremt der 

samtidig er krav om 

brandsikring 

Sikkerhedsglas med 

nye modstandsklasser. 

Kilde: DS/EN 

12600:2003 og forslag 

til DS/INF 119 af 

14. juni 2007 


TEKNIK 

TEST AF 

1K RUDELIM 

Over de seneste år har 

der blandt limproducenter 

været hård 

konkurrence om, hvem der kan 

presse den såkaldte kør-væk-tid 

længst muligt ned. Kør-væk-tiden 

er det tidsrum, bilen skal stå, 

efter at en ny frontrude er limet 

i karrossen, før bilen er sikker at 

køre i. 

I dag har frontruden stor betydning 

for bilens sikkerhedssystem. 

Både ved at være en del 

af den bærende konstruktion 

for taget og ved at fungere som 

modvægt for passager-airbaggen 

ved et uheld. 

Selv om bilfabrikanterne bruger 

de samme 1-komponent rudelime, 

som findes på eftermarkedet, 

er deres udmeldinger, at 

bilen først er sikker at køre i, når 

limen er gennemhærdet – hvilket 

for 1K lime typisk er 18 – 24 

timer. 

TEST I NORDISK 

SAMARBEJDE 

Dansk Autoglas, Bilglassforeningen 

i Norge og Glasbranschföreningen 

i Sverige rekvirerede 

derfor Folksam Auto i Växjö, 

Sverige, til at foretage forskellige 

test af 1K rudelime med hensyn 

til deres hærdetider. 

Testen har haft til formål at 

skabe større indsigt i og fokus på, 

hvilke hærdetider brancheorganisationerne 

bør anbefale, for at 

der er tale om en faglig – og dermed 

sikkerhedsmæssig – korrekt 

udskiftet frontrude. 

Dansk Autoglas arbejder for 

at højne det tekniske og faglige 

arbejde, men hvert enkelt værk- 

AF CASPER CHRISTENSEN • Nordisk test afslører, at konkurrencen 

om kortest mulige ”kør-væk-tider” efter rudeskift kan være 

livsfarlig. 

sted har en pligt og et ansvar til 

at varetage kundernes sikkerhed. 

Rent juridisk kan værkstederne 

ikke skubbe ansvaret fra sig, hvis 

der sker skade som følge af, at 

ruden falder ud, fordi limen ikke 

var hærdet. 

FØLG BILFABRIKKERNES 

ANVISNINGER! 

Testen er ikke en godkendende 

test og siger intet om hverken 

deformationer ved en kollision 

eller andre konsekvenser for personer 

i bilen. Det, testen viser, 

Følgende lim blev 

testet: 

er, om en nylig limet rude kan 

modstå trykket fra en eksploderende 

airbag ved 0 km/t når 

limleverandørens kør-væk-tid er 

benyttet. 

Frontruderne blev skiftet på 

en Toyota Yaris i et værkstedsmiljø 

ved at følge den enkelte leverandørs 

anvisninger. Efter den 

angivne kør-væk-tid blev både 

passager- og førerairbag udløst 

på samme tid. 

De fire første lime – se tabellen 

nedenfor – var én komponent 

polyurethan lime, mens 

Kent Screenfix+ er en MS Polymer 

lim. 

Testen blev nøje dokumenteret 

blandt andet ved hjælp af videodokumentation. 

Dansk Autoglas anbefaler at 

følge bilfabrikanternes anvisninger 

og lade limen gennemhærde 

før bilen benyttes. Ligeledes fraråder 

Dansk Autoglas at benytte 

en MS Polymer lim oven på en 

eksisterende polyurethan limstreng. 

TEST RUDELIM KØR-VÆK-TID LØSNEDE 

RUDEN SIG 

1 Dinol506 Thermofix 60 min Nej 

2 Sika Tack Move 60 min Nej 

3 Terroson 8599 15 min Ja, 40-50 cm 

4 Betaseal 1527 60 min Ja, 1 cm i øverste 

højre hjørne 

5 Kent Screenfix+ 15 min Ja, ruden løsnede 

helt 

Et rystende billede af, 

hvad der sker, hvis limen 

ikke hæfter eller er 

hærdet ordentlig. Ved et 

sammenstød vil passagerairbag’en 

være formålsløs. 


19

GLARMESTERI 

GLAS MED FARVER 

en mode 

i renaissancen 

Ruder af glas var endnu i middelalderen 

en stor sjældenhed og 

ganske kostbare. Kun få havde 

råd til selv at anskaffe sådanne. Men alligevel 

var det noget de fleste kendte, da 

langt de fleste af datidens kirker var forsynet 

med vinduer monteret med glas. 

Selv den mindste sognekirke har ofte 

haft sådanne, og de udgjorde tilmed et 

prægtigt skue, da mange var gjort af glas 

i forskellige farver ofte suppleret med påmalede 

detaljer. 

Glarmesteren 

og vinduet 

Først hen imod middelalderens sidste årtier 

synes vinduer af glas at få en større 

udbredelse uden for kirken. Hvor udbredt 

vinduer med glas har været i det 

mindste i byerne, får man en fornemmelse 

af ved at høre, at der i Flensborg by 

omkring 1400 forekommer en glarmester 

ved navn Claus Glazemester. Senere 

i århundredet kendes navnene på yderligere 

et par glarmestre i samme by, og de 

er organiseret i Vor Frue købmandsgilde. 

Tilsvarende dukkede der på samme tid 

Af Jan Kock 

– Lektor, mag.art. ved Aarhus Universitet 

på afdelingen for middelalderog 

renaissancearkæologi. Har forsket i 

glassets historie i Danmark, har udgivet 

artikler og holdt foredrag om glas i indog 

udland. 

efterhånden glarmestre op i andre større 

byer. 

Det er først de højere sociale lag, adelen 

og rige borgere i byerne, som magter 

at anskaffe sig vinduer med glas. Der er 

bevaret en række eksempler på indsætning 

eller udbedring af ruder på slotte og 

herregårde. Således foretages der i 1509 

byggearbejder på Nykøbing Slot på Falster, 

og det vides, at der ved den lejlighed 

sættes glas i vinduerne i sølvkammeret, 

herberget og borgerstuen. Selv i de højeste 

lag tog det dog tid, inden man skønnede 

det nødvendigt eller havde råd til 

glasruder overalt. 

Her skal kun omtales et par eksempler. 

I 1510 blev der på dronning Kristines 

gård i Odense isat en rude af papir. I 1554 

blev der på Christian III’s ordre kun isat 

glasruder i en del af en nybygget fløj på 

Københavns Slot. 

Produktion af 

udeglas 

Alt, hvad der skulle bruges af ruder her 

i landet, måtte importeres, da der ingen 

glasproduktion var i Danmark i middelalderen. 

I de mellemtyske og nordøstfranske 

områder lå store skovområder, 

hvor der blev produceret mængder 

af vinduesglas og andre glasvarer, som 

fandt vej her til landet. Men også fra Spanien, 

Skotland og andre steder blev der 

fra tid til anden indhandlet glas. Af toldregnskaber 

fra Øresund og andre lignende 

regnskaber fremgår, at vinduesglas 

handles i kister eller kurve, alt efter hvor 

det kom fra. 

Efter midten af 1500 årene var der en 

voksende velstand i Danmark. Kongen 

byggede prægtige slotte med store og 

markante vinduer. Adelen fulgte godt efter, 

og der opførtes en lang række herregårde 

iklædt renæssancens festdragt med 

tårne, spir, ornamenter og vinduer. Brugen 

af store vinduer forandrede meget i 

boligens indretning, og for den velbjergede 

blev store og mange vinduer en af de 

måder, man kunne vise sin rigdom på. 

Den velstående Enevold Jensen Seefeld, 

som ejede Visborggård og et par andre 

gårde i det sydøstlige hjørne af Himmerland, 

var en handlingens mand og 

for at kunne forsyne sit byggeri med ruder, 

oprettede han omkring 1550 sin 

egen glashytte. Da det at blæse glas var et 

ukendt håndværk i Danmark, har man 

nødvendigvis måttet indkalde glasmagere 

sydfra for sammen med dem at få den 

nødvendige faglige knowhow. 

Kongen og få andre adelsfolk tog ideen 

op, og i løbet af anden halvdel af 1500 

årene og nogle årtier ind i 1600 årene blev 

der oprettet en række glashytter rundt 

om i landet. I Vendsyssel, det nordlige 

Sjælland og Skåne blev der nu gjort 

glas. Kongen selv fik etableret hytter i det 

skovrige område ved Silkeborg og Ry. 

Ved midten af 1600 tallet var alle danske 

glashytter allerede nedlagte. Man var 

atter henvist til at importere rudeglas. 

Først i 1730’erne blev der igen gjort glas i 

dobbeltmonakiet Danmark-Norge. Kongen 

foranledigede, at der blev bygget en 

ny glashytte på Nøstetangen i Norge. Et 

vigtigt produkt herfra var rudeglas. 

Bemalede ruder i Danmark og den 

europæiske baggrund 

I årtierne op mod 1500 blev brugen af 

vinduer af glas mere og mere udbredt. 

Også på landet begyndte der at dukke 


GLARMESTERI 

vinduer op på de større gårde. Samtidig 

med at dette skete, blev det en udbredt 

skik i Danmark, at man ved bryllup, rejsegilde, 

når et nyt hus blev indviet, og givetvis 

ved andre festlige lejligheder forærede 

festens midtpunkt en lille glasrude 

dekoreret med et motiv, navn og årstal. 

Dekorationerne var malet på med emalje, 

som bestod af glaspulver rørt op i et 

malemiddel og derpå brændt fast til glasruden 

ved opvarmning i en ovn ved omkring 

600 grader. 

I 1684 hørte det endog med til glarmesterprøven, 

at der blev fremstillet 

”en bibelsk eller anden historie ridset og 

brændt på glas og et dygtig stærk vindue”. 

Sådanne ruder er bevaret i ganske 

stort antal, da museumsfolk allerede 

sidst i 1800 årene blev opmærksomme på 

deres eksistens og sørgede for at indsamle 

dem i tide. I både Sverige og Norge vides 

skikken også at have været udbredt. I og 

omkring byen Bergen i det vestlige Norge 

synes skikken at have været den helt 

store mode, der er i hvert fald bevaret 

usædvanligt mange bemalede ruder herfra. 

I Sydslesvig kendes mange af sådanne 

ruder. Længere sydpå og vestpå i det tyske 

område er bemalede ruder ligeledes 

at finde, da skikken med at give en gave i 

form af en bemalet rude har været ganske 

udbredt også her fra 1500 årene og 

frem til en gang i 1700 årene. Det er helt 

klart, at skikken er kommet til os som et 

lille stykke dagligdags kultur fra det tyske 

område som så meget andet af vor 

åndelige og materielle kultur i renæssancen. 

Motivet på ruderne er gerne en gengivelse 

af giveren eller det erhverv, som 

giveren bedrev. Formerne på ruderne 

varierer, men er ofte ovale eller rektangulære 

og af en sådan størrelse, at de kan 

passes ind i et større vindue måske sammen 

med andre lignende ruder (fig. 1). 

Købmænd eller kaptajner, som havde 

skibe i søen, foretrak ofte at lade et af deres 

skibe male, ægtepar kunne lade sig 

afbillede sammen og var så gerne iført 

deres bedste klæder, en militærperson 

kunne lade sig gengive højt til hest, almindeligt 

er også en kvinde, som imøde- 

Først i anden halvdel 

af 1500-årene 

fremstilledes glas 

i Danmark, og det 

banede vej for en 

større udbredelse. 

Et helt særligt 

kapitel i glassets 

historie er de små, 

bemalede ruder, 

der i renaissancen 

blev brugt som gave 

ved bryllup eller 

rejsegilde. 

Fig. 1. Oval rude bemalet 

med orlogsskib 

for fulde sejl og 

med dannebrog på 

alle master og agter. 

Indskriften lyder: 

Jürgen Nilsen 

1638. Højde 15,5 cm. 

Ingen oplysninger 

om rudens oprindelige 

placering. Ruden 

sidder i dag indsat 

i et vindue på Borgmestergården 

i Købstadsmuseet 

Den 

Gamle By. 

Fig 2. Rytter i rød 

kjole på galoperende 

hest. Under motivet 

bl.a. indskriften 

Henning Brandt 

1771. Højde 18 

cm. Indsat i Ostenfeldsgården. 

Nationalmuseet. 

Fig. 3. Oval rude 

med gift kvinde siddende 

ved rokken. 

Indskriften lyder: 

Marens Jensdatter. 

Må henføres til tiden 

omkring 1600. 

Ruden er købt på 

Samsø. Højde 15,6 

cm. Nationalmuseet. 

FOTO: SØREN CHRISTIANSEN 

FOTO: ROBERTO FORTUNA. 


21

GLARMESTERI 

kommende rækker et fyldt velkomstbæger 

frem (fig. 4). Sidst i 1600 årene er der 

en tendens til, at man foretrækker andre 

mere neutrale motiver. Nu ses mere almindeligt 

blomster, dyr og fugle malede 

i en djærv farverig streg. 

Ruder hos adel og borger, konge 

og bønder 

Mange af de danske ruder, som nu findes 

på muserne, kommer ofte fra gårde, 

hvis man overhovedet har nærmere oplysninger 

om dem. Fra en gård i Skovby 

på Als kommer således en rude, som 

er dateret 1664. I den fornemme gård fra 

Ostenfeld i Vestslesvig, som nu findes opstillet 

på Frilandsmuseet ved København, 

findes en bemalet rude fra samme periode 

(fig. 4). Netop fra denne egn kendes 

en del af sådanne ruder, som sammen 

med det øvrige rige inventar vidner om 

udbredt velstand på mange af gårdene i 

marskegnene. 

Fra Samsø kendes en større samling 

bemalede ruder, dog uden nærmere oplysninger, 

andet end at en del af dem 

er købt af godsforvalter Kruses enke på 

Samsø i 1892 (fig. 3). Når der er bevaret 

så relativt mange fra netop Samsø, er det 

måske et udslag af konservatisme på denne 

ø såvel som andre mere isolerede samfund. 

Man bevarer det skabte, og skikken 

holdt sig måske længere end på fastlandet. 

Det kan i hvert fald konstateres, at 

der er bevaret en del af disse ruder netop 

fra vore øer heriblandt også fra Læsø, 

Drejø og Bornholm. 

I byerne var skikken at give bemalede 

ruder ved særlige lejligheder også i brug. 

Så en del håndværkere og gode borgere 

har fået fremstillet et glasmaleri efter de 

normer, der nu ansås for passende. Fra 

Svendborg er bevaret et af de mere interessante 

eksemplarer, som i 1831 blev 

reddet fra byens gamle rådhus, der var 

ved at blive revet ned. Det er et vindue 

med ikke mindre end 11 emaljemalede 

ruder, som er indfattet i bly. Mange af 

motiverne er fyldt med symbolik og våbenskjolde, 

navnetræk og i flere tilfælde 

årstallet 1682 (fig. 4). Så det er sandsynligt 

at alle ruderne er givet i anledning af en 

bestemt begivenhed. 

Lavene i byerne organiserede køb- 

Motivet på 

ruderne er gerne 

en gengivelse af 

giveren eller det 

erhverv, som 

giveren bedrev. 

Formerne 

på ruderne 

varierer, men er 

ofte ovale eller 

rektangulære 

Fig. 4. Vindue 

med 11 bemalede 

ruder fra 

Svendborg gamle 

rådhus nedbrudt 

1831. Adskillige 

af ruderne er dateret 

1682. Den 

opsætning ruderne 

har nu er 

sandsynligvis en 

senere ommontering. 

Nationalmuseet. 

Fig. 5. Skomager Jesper 

Pedersens rude 

fra 1583, som indgår 

i et sammensat 

vindue med ikke 

færre end 20 enkeltbilleder. 

Fig. 6. Rude fra omkring 

1600 med 

hertug Johan 

Adolph’s våben anbragt 

i skrivekammeret 

på Rosenborg 

Slot. 

FOTO: PER O. THOMSEN 

FOTO: MØNTERGÅRDEN, 

ODENSE BYS MUSEER 

FOTO: DE DANSKE KONGERS KRONO- 

LOGISKE SAMLING PÅ ROSENBORG. 


GLARMESTERI 

mænd og håndværkere, og det er helt 

oplagt, at medlemmer kunne få tanken 

at skænke bemalede glasruder til deres 

lav. Der er i Odense bevaret et fremragende 

eksempel på et sådant vindue, og 

det vides, at de har siddet i skræddernes 

og skomagernes lavshuse. Det består af 

ikke mindre end 20 selvstændige ruder, 

hvoraf otte igen er sammensat af flere 

ruder. På den enkelte rude er der oftest 

ét motiv, samt i flere tilfælde et bomærke, 

navn og et årstal. Dateringerne ligger 

mellem 1563 og 1641. Det er åbenbart, at 

der på et tidspunkt er sket en nymontering, 

som har omfattet en række ældre 

ruder, der så er blevet suppleret med de 

ruder, der består af flere dele. De ved den 

lejlighed tilkomne ruder er meget ens i 

opbygning og i malemåde. 

En af dem, der er gengivet nederst på 

anden rude fra venstre, og som består 

af flere dele, er i 1583 skænket af skomager 

Jesper Pedersen (fig. 5). Det centrale 

billede gengiver en situation fra skomagerens 

værksted, hvor han selv sidder 

ved arbejdet samme med sine svende. På 

hver side af dette motiv er en gengivelse 

af mesteren selv og hans hustru. Begge 

er de iklædt dragter, som helt lever op til 

modens krav, hun bærende en stor skænkekande 

og han holdende en hellebard, 

da han var medlem af borgervæbningen. 

Øverst på vinduet er gengivet en situation, 

hvor mester og kone sidder bænket 

ved et bord iklædt sorte dragter og 

hovedtøj. Skomageren må have haft et 

brændende ønske om, at man skulle genkende 

deres portrætter, for på hver side 

af bordscenen er ansigterne malet i nærbillede. 

Det ses, at begge bærer en af tidens 

yndede modedetaljer, den hvide pibekrave. 

Gøyernes og Gyldenstjernernes 

våben 

Også i rigets øverste kredse var det i renæssancen 

yndet at skænke bemalede ruder, 

og det vides, at adelsfolk i flere tilfælde 

har fået anbragt deres våbenskjold 

hos standsfæller eller i deres egen kirke. 

Fra Falkerslev kirke på Falster er bevaret 

rester af nogle prangende våbenruder, 

som bærer Gøyernes og Gyldenstjernernes 

våben og årstallet 1585. Et andet eksempel 

findes bevaret i Marie Magdalene 

kirke på det nordlige Djursland. Her 

ses i vinduet lige ved prædikestolen Niels 

Eriksen Rosenkrantz og hustru Birgitte 

Olufsdatter Thotts våben. 

I 1568 skænkede Frederik II en prægtig 

rude til Skarhult kirke, som tilhørte 

Mette Rosenkrantz. Det storslåede glasmaleri 

forsvandt ved en ombygning af 

kirken i 1871, men blev i 1935 genfundet 

BOLDEN 

ER DIN 

DORMA koncernen er en af 

verdens største globale 

aktører indenfor produktion 

og salg af dørlukkere, dørautomatik, 

flytbare vægge, 

sikkerhedsprodukter, 

samt designbeslag til 

hærdede glaspartier. 

DORMA producerer højkvalitetsprodukter 

i moderne design. 

DORMA koncernen har hovedkontor 

og seks produktionssteder 

i Tyskland og beskæftiger ca. 6000 

medarbejdere og omsætter for 

ca. 6 milliarder DDK om året. 

DORMA har fabrikker i Schweiz, 

USA, Brasilien, Singapore, 

Australien, Malaysia og Kina. 

på herregården Skarhult og deponeret på 

Kulturen i Lund. Motivet er Frederik II’s 

våben, der bliver flankeret af vildmænd, 

som da var en nyskabelse inden for den 

kongelige heraldik. Endelig skal nævnes, 

at Hertug Johan Adolph fra Gottorp, der 

var svoger til Christian IV, omkring 1600 

skænkede kongen et prægtigt glasmaleri 

med det hertugelige våben. Den dag i dag 

sidder det i skrivekammeret på Christian 

Du skal være 

holdspiller, 

men samtidig 

være kreativ 

individualist 

når det kræves 

af dig ... 

DORMA Danmark A/S søger 

intern teknisk rådgiver til glasbeslag 

Du skal være ansvarlig for den tekniske 

rådgivning til professionelle håndværkere, 

entreprenører samt arkitekter. 

Det er vigtigt, at du er teknisk mindet, er 

rutineret bruger af MS Office pakken, samt 

har kendskab til AutoCad. 

Da koncernsproget er engelsk, kræves gode 

engelskkundskaber. 

Det vil være en fordel, hvis du i forvejen 

har en baggrund indenfor byggebranchen. 

Vor nye kollega skal indgå i et team på 15 

medarbejdere, men samtidig være en del 

af vor nordiske organisation på 80 medarbejdere. 

DORMA tilbyder en attraktiv løn samt 

pensionsordning. 

Send venligst din ansøgning til os snarest 

(gerne per e-mail). Ansøgningen bliver 

naturligvis behandlet fortroligt. 

På vor hjemmeside www.dorma.dk kan du 

få mere information om vort firma og vor 

koncern. 

DORMA Danmark A/S 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Att.: Frank Ipsen, adm. direktør 

Telefon 44 54 30 00 

E-mail: fi@dorma.dk 


23

GLARMESTERI 

Fig. 7. Rum indrettet i renæssance 

stil. Vinduerne er 

genskabt i tidens stil med 

blyindfattede ruder og hver 

med en original gaverude 

i centrum. Borgmestergården 

i Købstadsmuseet Den 

Gamle By. Foto: Søren Christiansen. 

IV’s lystslot Rosenborg, som er indbegrebet 

af renæssance (fig. 6). 

Det skrøbelige 

glas 

Skikken med at give bemalede ruder som 

gave ser ud til at holde sig ind i 1700 årene. 

Blyindfattede ruder er skrøbelige og 

kræver vedligeholdelse, og da man begyndte 

at gå væk fra vinduer med blyindfatning 

og over til kittede vinduer med 

ruderne anbragt i rammer med sprosser 

af træ, blev mange gamle vinduer skiftet 

ud. Brand og krig gjorde også sit indhug; 

sprosser af bly var en værdifuld ting 

for militær som kom forbi, da bly var det, 

man brugte til at støbe kugler af. Ende- 

lig har det også kostet mange ruder, når 

muntre selskaber gik rundt og knuste 

ruder, hvilket der findes endda ikke så få 

beretninger om. 

Det gik selvfølgelig også ud over de 

bemalede ruder, da sådanne gerne var 

anbragt synlige steder. I 1573 havde der 

været fest hos Christoffer Bang i Odense, 

og her havde Henning Venstermand 

fra Pilegaard ved Fåborg knust en rude 

bemalet med adelsmand Claus Glambeks 

våben. Straffen var grum, dels måtte 

misdæderen betale for en ny rude med 

Glambeks våben og desuden undskylde 

sig over for denne i kongens nærvær. 

Christian IV var ikke den, som holdt 

sig tilbage, når han var i muntert lag. I 

den dagbog, som blev ført af rigsråd Eske 

Brok under kongens tur til de nordlige 

farvande i 1599, blev der holdt regnskab 

med udskejelserne. For hver dag angav 

Eske med et kors i dagbogen, hvor stor 

beruselsen havde været. Antallet af tværstreger 

angav voldsomheden; tre streger 

var voldsomt, men den 20. juli slog 

det ikke til; der blev i dagbogen tilføjet et 

”Libera nos domine – Vorherre bevares.” 

Den aften knuste kongen alle ruder i det 

hus, hvor festen blev holdt. Året før var 

det gået lige så galt for kongen i København. 

Efter et langt og grundigt drikkegilde 

opdagede kongen, at flaskerne med 

den engelske drik Rose de Sole var tomme. 

I arrigskab herover knuste kongen 

samtlige ruder i huset, hvor festen foregik. 

Oftest betalte kongen dog for ødelæggelserne 

dagen efter. Sådanne animerede 

gilder stred ikke mod renæssancens 

normer for en monark. Det gav arbejde 

til glarmesteren. 

 

 

 

 

 

 

 

 


GlarmesterTidender 

Afsked med 

Isefjordsvej 

UDGIVET AF 

Glarmesterlauget i Danmark 

Sekretariatet 

Gothersgade 160 • 1123 København K 

T 3313 6510 

F 3313 6560 

W www.glarmesterlauget.dk 

REDAKTION 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

INDHOLD 

25 Afsked med 

Isefjordsvej 

25 ”Nyt fra hovedbestyrelsen“ 

25 Tilskud til de 

politiske partier 

26 Laugsforsamlingen 2007 

27 Glarmestersvende fra EUC 

Nordvestsjælland, juni 2007 

28 Glarmesterlaugets gamle 

arkiv 

28 Energiforsatsgruppen 

28 Skolestart 

28 Autoglarmesterprisen 

29 Laugets nye pragtvase 

29 Medlemsforhold 

Næste udgave udkommer november 

2007. Redaktionen slutter 

05. november. 

I flot sommervejr blev der i juni afholdt 

den sidste svendeprøveafslutning på Glarmesterskolen 

på Isefjordsvej i Holbæk. 

Glarmesterlauget og Forbundet Træ-Industri-Byg 

havde benyttet lejligheden til at 

indbyde alle gamle elever og andre venner 

af skolen til afskedsfest med de gamle bygninger, 

inden Glarmesterskolen flytter til 

Audebo. 

Udover overrækkelse af svendebreve 

serveredes øl og pølser i gården med underholdning 

fra Den syngende Glarmester. 

Endelig var det også afsked med Preben 

Mogensen som formand for Svendeprøvekommissionen. 

Preben Mogensen har i 20 

år uddelt håndtryk og svendebreve til alle 

nye svende samt stået for styring af svendeprøveafviklingen. 

”Nyt fra 

hovedbestyrelsen” 

Der vil fremtidigt i hvert nummer af 

Glarmestertidender være information om 

arbejdet i Laugets hovedbestyrelse. 

Den på laugsforsamlingen 2007 nyvalgte 

hovedbestyrelse holder den 5. - 6. oktober 

2007 et seminar for at planlægge sit arbejde 

og Laugets indsats i 2007/2008. 

Tilskud til de 

politiske partier 

Glarmesterlauget er via SAMA medlem 

af Dansk Arbejdsgiverforening. DA 

kan efter nærmere fastlagte retningslinier 

yde tilskud til konkrete projekter 

i de politiske partier. 

DA og DA’s medlemsorganisationer 

er lovgivningsmæssigt forpligtede til 

hvert år at forespørge, hvorvidt medlemsvirksomhederne 

kan acceptere 

noget sådant. 

Skulle et medlem af Lauget være 

Laugsoldermand Bjarne Andersen – tv. 

på billedet – overrakte laugets æresnål til 

Preben Mogensen (i midten) og takkede 

ham for hans indsats gennem årene. 

Der er vedtaget en turné på 6 aftenmøder 

til lokalforeningerne i efteråret 2007 

med henblik på blandt andet at få 

gennemført planen for en ny regional 

struktur til afløsning af de nuværende 

lokalforeninger pr. 1. januar 2008. 

imod de ovennævnte politiske tilskud, 

skal dette meddeles Laugets statsautoriserede 

revisor Grant Thornton, 

som neutralt vil samle eventuelle indsigelser 

og videreformidle disse anonymiseret 

til DA, hvor de vil indgå i en 

samlet opgørelse. 

Ved evt. indsigelse kontakt venligst 

Grant Thornton att. Ejner Larsen, 

Stockholmsgade 45 2100 København 

Ø tlf. 35271100. 


Næste skolestart for nye elever er 

den 15. oktober 2007 

25

Lær mere om uddannelse på 

www.gidenglas.dk 

Laugsforsamlingen 

2007 holdtes i fint 

vejr i smukke 

omgivelser på Hotel 

Kolding Fjord. 

Afgående og tiltrædende: Kurt 

Spindler (tv.) blev afløst af Bjarne 

Andersen om laugsoldermand. 

Michael Fink 

Jensen modtog 

guldnål for 

25 års medlemskab. 

Laugsforsamlingen 

2007 

Laugsforsamlingen var den første Laugsforsamling, 

efter at laugets nye struktur er 

trådt i kraft den 1. januar 2007. 

Fremmødet fra laugets medlemmer var 

godt, både til selve laugsforsamlingen lørdag 

formiddag og den forudgående middag 

fredag aften. 

Fredag eftermiddag holdtes i øvrigt det 

første repræsentantskabsmøde i henhold 

til de nye laugsartikler. Repræsentantskabet 

anbefalede enstemmigt en justering af 

antallet af lokalforeninger til regioner og 

valgte Thorstein Pjeturrsson fra Bogø og 

Steen Gjerulff fra Thisted som repræsentantskabets 

medlemmer af hovedbestyrelsen. 

I beretningen berørte laugsoldermand 

Kurt Spindler så forskellige emner 

som den nye struktur for Lauget, samarbejdet 

i SAMA, overenskomstforhandlin- 

Robert Sillemann 

modtog 

guldnål 

for 25 års 

medlemskab. 

gerne, bladet GLAS, den nye glarmesterskole 

i Audebo, konkurrencelovgivningen, 

arbejdet i interessegrupperne samt laugets 

kommende nye hjemmesider. 

Sølvnål til nye medlemmer: Holger 

Lenz, Jan Olsen, Kim Brian Sørensen 

og Niels Christian Jørgensen. 

Laugsoldermand Kurt Spindler havde 

meddelt, at han ikke ønskede genvalg. Det 

samme meddelte Flemming Steinmüller, 

Mogens Gjerulf og Erik Lundeman. 

Verdens mindste kran 

✓ Max loft 3,4 m x 3 tons 

✓ Max. bom-længde 15,5 m 

✓ Totalbredde 1,38 m 

✓ Dieseldrevet 

✓ Max. tryk 0,36 kg/cm 2 - gør den i stand 

tilatfærdes på alle underlag, 

lige som lillebroderen! 

Farbriksparken 24 

2600 Glostrup 

Tlf. 39 56 19 30 

www.sømod.nu 

næst 

Over 70 

medlemmer 

og ledsagere 

var med 

på laugsforsamlingen 

i år. 

LEGAT FRA HAANDVÆRKERSTIFTELSEN 

AF 1835 

Legatets formål er at yde finansiel bistand til gamle og værdigt 

trængende håndværksmestre, som har udøvet deres håndværk i 

Storkøbenhavn, samt til enker efter sådanne. Legatet uddeles i januar 

måned 2008. Legatansøgning kan rekvireres hos 

Glarmesterlauget, tlf.: 33 13 65 10. 


Glarmestersvende fra EUC 

Nordvestsjælland, juni 2007 

Øverst fra venstre: Thomas Bjerringsfelt udlært hos Glarmester Schlæger 

A/S, Skovlunde: ”Antaget med ros”, Jakob P. Møllgaard udlært hos 

Glarmester Carl Petersen & Søn A/S, Hillerød: ”Antaget”, Anders Witthaus 

udlært hos Glarmester Niels Larsen, Søborg: ”Antaget”, Henrik B. 

Emerslund udlært hos Glarmester Hanibal Gurskov & Søn, Valby: ”Antaget”. 

Nederst fra venstre: Mark A. Jensen udlært hos Glar mester Gjerulff, 

Silkeborg: ”Antaget”, Philipp F. Nielsen udlært hos Byens Glarmester 

og Autoruder, Sønderborg: ”Antaget”, Daniel Jørgensen udlært hos 

Jyderup Glarmester, Jyderup: ”Antaget”. 

Afgående bestyrelsesmedlem 

Flemming 

Steinmüller 

(tv.) modtog 

æresnål. 

GLARMESTERVIRKSOMHED 

SÆLGES 

Glarmester Dahl´s Eftf. i Roskilde er til salg. Alle aktiverne 

- inventar, materialer, værktøj, bil,hjælpemidler, lager 

samt goodwill - sælges. Lejemål kan overtages. Kontakt 

indehaver Michael Jørgensen på telefon 46 35 05 66 

for nærmere oplysninger. 

Ligeledes 

modtog 

direktør 

Hans-Georg 

Nielsen en 

æresnål. 

Bjarne Andersen, København, valgtes 

enstemmigt som ny laugsoldermand 

og Morten Redtz Jensen, Odense valgtes 

som viceoldermand. Til hovedbestyrelsen 

valgtes som nye medlemmer Kim Rørdam 

Andersen, Kalundborg; Peter B. Nielsen, 

Slagelse; Niels Møller, Risskov og Jørgen 

Yde-Nielsen, Randers. 

Tekimex International ApS 

www.tekimex.dk 

info@tekimex.dk 

 

 

Baldersbuen 21 

2640 Hedehusene 

tlf.: 46 56 03 43 

fax: 46 56 05 23 

Glastransport Glaslager Bilinventar 

 

 

 

 


Glasstec 2008 er den 

21. – 25. oktober 2008 

27

Få statistiktal på løn via www. 

glarmesterlauget.dk 

Skolestart 

Det har været første skoledag for 

elever på den nye glarmesterskole. 

Eleverne er i gang i de nye værkstedslokaler 

i Audebo, og lærere og 

øvrigt personale har haft en travl 

sommer med at få flyttet fra Isefjordsvej 

til de nye lokaler i Audebo. 

Der er en del lokaler, hvor håndværkerne 

stadig arbejder, og skolen forventes 

først klar til indvielse i november 

i år. 

Autoglarmesterprisen 

I forbindelse med uddeling af svendebeviser 

på Glarmesterskolen ved 

Holbæk, er Autoglarmesterprisen 

endnu engang blevet overrakt. 

Prisen uddeles i et samarbejde 

mellem Pilkington Automotive og 

Dansk Autoglas og har en værdi af 

2.000 kroner. Prisen gives for bedste 

autoglaspræstation under glarmesteruddannelsen 

og blev denne gang 

tildelt Thomas Bjerringfelt fra Glarmester 

Schlæger, Skovlunde. 

Fra venstre: Casper Christensen, 

konsulent Dansk Autoglas, Thomas 

Bjerringfelt, Glarmester Henrik 

Schlæger. 

Glarmesterlaugets 

gamle arkiv 

Glarmesterlaugets arkiv opbevares på laugets 

adresse i København. For tiden er det 

ved at blive gennemgået af historikeren 

Gitte Kjær, idet arkivalierne danner grundlag 

for en bog om glas og glarmestre. Det 

sidste år har været en undtagelsestilstand 

med mapper, korrespondance, kasser, forhandlingsprotokoller, 

udklipsmapper og 

filmruller fra Fagskolen, billeder af hundredvis 

af tidligere elever, andre billeder i 

og uden ramme samt bunker af papirer og 

ruller med snurrige adresser og diplomer. 

Med undtagelse af laugets ærværdige protokoller, 

der strækker sig tilbage til første 

halvdel af 1700-tallet, er det meste hentet i 

laugets kælderrum i Gothersgade. 

Der er stor bredde i de oplysninger om 

glas og glarmestre, der kan hentes i arkivet. 

Det har været spændende at sidde med 

de gamle protokoller, som kan fortælle om 

en laugsstruktur, vi har vanskeligt ved at 

forestille os i dag. 

Tidligere har Glarmesterlauget i perioder 

været redskab for statsmagten, der 

krævede en regulerende og kontrolleren- 

EnergiForsats- 

Gruppen 

Onsdag den 22. august 

af - holdt EnergiForsats- 

Gruppen sin årlige generalforsamling 

i Ballerup 

Byg ge centrum. 

En af årsagerne til, at 

det blev holdt i Ballerup, 

var, at EnergiForsatsGruppen 

har købt sig til en ny 

og større udstilling i udstillingshallen. 

Den nye udstilling 

er på 2 x 2 meter og 

er bygget sådan op, at der 

ligesom tidligere er en fælles 

planche for EnergiForsatsgruppen. 

Derudover 

har seks af medlemmerne 

monteret deres forsatsløsning 

på seks dannebrogsvinduer. 

Dermed er 

udstillingen både en præsentation 

af konkrete forskellige 

løsninger og af 

EnergiForsatsGruppen. 

På generalforsamlingen 

blev også præsenteret 

en ny version af en gammel 

folder, der er blevet 

genoptrykt. Ligesom 

hos andre interessegrupper 

under Glarmesterlauget 

i Danmark arbejdes der 

Glarmesterlauget kan være stolt af at 

have et af de fornemste laugsarkiver, 

vi har herhjemme. 

de funktion. Men over for glarmestrene 

er statsmagten ofte kommet til kort. Glarmestrene 

og deres laug har haft deres egen 

opfattelse, sjæl og faglige stolthed. Få andre 

fag kan vel have haft så mange jubilæer og 

virksomheder, hvor søn har fulgt faderen 

som glarmester. Det er ofte de samme navne, 

der går igen år efter år i breve og protokoller. 

Historikeren Gitte Kjær har gennem 

det sidste år arbejdet med Glarmesterlaugets 

arkivalier. Arbejdet, der 

skal munde ud i en bog om glas og 

glarmestre, har vist sig langt mere 

omfattende, end nogen kunne forestille 

sig. 

også på en ny hjemmeside 

for EnergiForsatsGruppen, 

som blev præsenteret i sit 

første udkast. 

Billedet: Fv. Bøje Sørensen, 

John Lester, Ida Snoer, 

Frits Svendsen, Frede Nielsen, 

Kenneth Sylvestersen 

og Casper Christensen. 


Laugets nye 

pragtvase 

På årets hovedlaugsforsamling i Hotel Kolding 

Fjord indviedes Laugets nye pragtvase. 

Anledningen er at skabe et minde om den 

historiske sammenlægning af Laugets tre 

afdelinger med Glarmesterlauget i Danmark. 

– Så blev den færdig: Et minde for eftertiden om Laugets hidtil 

største strukturforandring. 

Initiativet til vasen er taget af glarmester 

Klaus Juhl, Husum. En indsamling blandt 

Laugets medlemmer gav et godt tilskud til 

vasen. 

Vasen er tegnet og fremstillet af en af 

Danmarks største nulevende sølvsmede, 

Per Sax Møller, København. Per Sax Møller 

er udddannet hos Hofjuveler A. Michelsen. 

Per Sax Møller har gennem årene leveret 

sølvsmedearbejde i topkvalitet til såvel 

danske som udenlandske kunder. 

Vasen er en kombination af sølvkrop, 

glasfødder samt træbase med indlagte lysdioder. 

Vasen er tænkt som en moderne 

pendant til Laugets sølvvelkomst fra 1715. 

Symbolikken i vasen er klar. De tre glasfødder 

forenes i vasens sølvkrop. Glasfødderne 

indeholder Laugslogoet samt en 

kort melding om anledning og givere indskrevet 

i glasset med laser. 

Glasset er importeret fra Kina og lasergraveringen 

er udført i Nordjylland. 

For at understrege vasen modernitet er 

der indlagt diodelys under de tre glasfødder. 

Øverst på vasen rand er monteret Laugets 

guldnål. Som den første oldermand 

er Kurt Spindlers navn diskret indskrevet i 

vasen. 

Ved indvielsen af vasen var denne fyldt 

med en buket hvide liljer. Blomsterne passede 

fint til sølvet og glasset, så mon ikke 

dette bliver en tradition 

MEDLEMSFORHOLD 

Jubilæer 

01. jun 40 års firmagrundlæggelse 

Johnny Hillemann-Jensen, Kbh. 

Ø 

01. okt 25 års optagelsesjubilæum 

Robert Sillemann, Frederiksberg 

C 

02. nov 75 års firmagrundlæggelse 

Gunnar Jensens Eftf. ApS, 

Bagsværd 

02. dec 40 års etableringsjubilæum 

Frode Alling Linck, Kbh. Ø. 

Reception d. 1.12.2007 kl. 13-17 

i Kildevældskirken 

09. nov 60 års fødselsdag 

Erik Lundeman, Korsør 

Uformel reception afholdes på 

dagen – nærmere information 

senere 


Frank Løystrup Christensen, 

Struer 

11. dec 60 års fødselsdag 

Tage V.L. Christensen, Sæby 

Åbent hus kl. 11-16 på 

Klostervænget 17, 9300 Sæby 

13. dec 50 års fødselsdag 

Jimmy Berger, Brøndby 

01. jan Dennis Splidsboel, Esbjerg 

01. apr Brian Andersen, Kolding 

01. maj Ole Vilhelm Jensen, Brabrand 

01. jul Johnny Hillemann-Jensen, Kbh. 

Ø 

01. jul Willy Christoffersen, Odense C 

01. jul Mogens Gjerulff, Silkeborg 

01. jul Mogens Bang, Ølstykke 

Afgået ved døden 

30. mar Finn Arild Hansen, Gentofte 

19. apr Gerda Craner, Herlev 

09. maj Henrik Wildenrath Hansen, 

Allerød 

Runde dage 

05. sep 60 års fødselsdag 

Lars Kvist, Horsens 

12. sep 60 års fødselsdag 

Frank Sander Pedersen 

11. okt 60 års fødselsdag 

Kenth Bruun, Hørsholm 

Bortrejst på dagen 

11. okt 65 års fødselsdag 

Oluf Johansen (passiv), Frederiksberg 

Bortrejst på dagen 


Tonny Nielsen (passiv), Roskilde 

Velkommen til 

nye medlemmer 

01. apr Niels Christian Jørgensen, Kbh. 

NV 

01. apr Peter Bartholdy Nielsen, Næstved 

01. jul Daniel Mark Lauridsen Andersen, 

Kolding 

01. jul Inga Andersen, Kolding 

01. jul Morten Hillemann-Jensen, Kbh. Ø 

01. jul Frank Pedersen, Odense C 

Overgået til passivt 

medlemskab 

01. jan Pia Krahmer Rasmussen, Ballerup 

Reception 

Dansk Glas A/S afholder 

reception for Jimmy Berger 

i anledningen af hans 50-års 

fødselsdag. Receptionen 

finder sted fredag d. 30.11.2007 

kl. 13-17 på Vibeholms Alle 8, 

2605 Brøndby. Alle forretningsforbindelser, 

venner og kollegaer 

er velkomne. 


Laugskontoret har forskellige 

bannere til dit tårn. 

29

BRANCHEREGISTER 

ALUMINIUMSDØRE/ FACADER 

A/S VN Glas og Facadecenter 

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge 

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk 

AG Facader ApS 

Bjerringbrovej 68 • 2610 Rødovre 

Tlf 4494 4711 • Fax 4494 4721 

ag@agfacader.dk • www.agfacader.dk 

BL Glas og Alufacader A/S 

Strandvejen 51 • 4200 Slagelse 

Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524 

blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dk 

Husmer Glas og Facader 

Smedetoften 11 • 3600 Frederikssund 

Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273 

alu@husmer.dk • www.husmer.dk 

F. Weien Svendsen A/S 

Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby 

Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0011 

fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dk 

GGF A/S Glarmestres Glas og 

Facademontage 

Rugvænget 22A • 2630 Taastrup 

Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141 

gg@ggf.dk • www.ggf.dk 

Glarmestre Snoer og Sønner A/S 

Lærkevej 17 • 2400 København NV 

Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897 

snoer@snoer.dk • www.snoer.dk 

H.L. Facader 

Glarmester Hans Lundemann 

Ålholmvej 37 • 2500 Valby 

Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986 

info@lundemann.dk • www.lundeman.dk 

Zederkop A/S 

Høffdingsvej 16 • 2500 Valby 

Tlf 3630 2010 • Fax 3630 5095 

zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dk 

ALUMINIUMSGLASLISTER OG 

SILICONEFUGEMASSER 

DAFA A/S 

Holmstrupgårdvej 12 • 8220 Brabrand 

Tlf 8747 6666 • Fax 8747 6600 

dafa@dafa.dk • www.dafa.dk 

BLYRUDER 

Nordisk Glasmosaik A/S 

Skovlunde Byvej 18-20 • 2740 Skovlunde 

Tlf 4494 1030 • Fax 3969 8888 

schlager@mail.dk • www.schlager-glas.dk 

BRANDBESKYTTENDE GLAS 

Vetrotech Saint-Gobain North A/S 

Havnegade 39 • 1058 København K 

Tlf 7022 5258 

www.vetrotech.com 

BRANDJALOUSIER 

JSA Brand 

Postboks 46 • 8520 Lystrup 

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk 

BØJET GLAS 

J.B. Ruden 

Kløvervej 85 • 6100 Haderslev 

Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953 

EDB 

Finn Levinsen ApS 

Fredensvej 16 • 3060 Espergærde 

Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616 

finn@finnlevinsen.dk • 

www.finnlevinsen.dk 

GITTER 

JSA Sikring 

Postboks 46 • 8520 Lystrup 

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk 

GLASBESLAG 

Crosinox 

Hesselager 19 • 2605 Brøndby 

Tlf 4362 2563 • Fax 4362 2535 

www.crosinox.dk 

Ole Hansen Lellinge ApS 

Broenge 14 • 2635 Ishøj 

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk 

Dansk Glas & Facadecenter ApS 

Baldersbækvej 24-26 • 2635 Ishøj 

Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545 

info@glasogfacade.dk • www.glasogfacade.dk 

Glasteknik S. Thorball ApS 

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby 

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 

Mail@staps.dk • www.staps.dk 

GLASLEVERANDØRER 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


GLASLISTER 

C. Ljungdahl A/S 

Hejrevang 22 • 3450 Allerød 

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 

ljungdahl@ljungdahl.dk 

www.ljungdahl.dk 

GLASMONTERINGSMATERIALER 

DAFA A/S 

Holmstrupgårdvej 12 • 8220 Brabrand 

Tlf 8747 6666 • Fax 8747 6600 

dafa@dafa.dk • www.dafa.dk 

C. Ljungdahl A/S 

Hejrevang 22 • 3450 Allerød 

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 

ljungdahl@ljungdahl.dk 

www.ljungdahl.dk 

GLASSLIBNING, TILBEHØR 

Glarmester Gustav Sørensen 

& Søn ApS 

Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre 

Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705 


BRANCHEREGISTER 

Glaseksperten 

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring 

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 

glas@glaseksperten.dk 

www.glaseksperten.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


HÆRDET GLAS 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



LAGER/TRANSPORT 

Tekimex International ApS 

Baldersbuen 21, boks 114 • 

2640 Hedehusene 

Tlf 4656 0343 • Fax 4656 0523 

info@tekimex.dk • www.tekimex.dk 

LYSSPEJLE OG MALING AF GLAS 

Glarmesterfirmaet E. Redtz Jensen A/S 

Døckerslundsvej 33 • 5000 Odense C 

Tlf 6612 3574 • Fax 6613 9124 

info@redtz.dk • www.redtz.dk 

MOTIVSANDBLÆSNING 

Glarmester Per Drejer 

Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C 

Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721 

pd@pdglas.dk • www.pdglas.dk 

Ballusign Decor-Glas 

Yderholmen 15 • 2750 Ballerup 

Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198 

info@ballusign.dk 

www.art-sweet-home.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


MØBELGLAS 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



PROFILSYSTEMER 

Sapa Building System 

Rolshøjvej • 8500 Grenaa 

Tlf 8632 6100 • Fax 8632 6663 

system@sapa.dk 

www.sapabuildingsystem.dk 

RÅDGIVNING 

Ole G. Jørgensen Rådgivende 

Ingeniørfirma ApS 

Gunnar Clausens Vej 24 B • 8260 Viby J 

Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470 

ogjoergensen@ogjoergensen.dk • 

www.ogjoergensen.dk 

Rambøll Danmark A/S 

Bredevej 2 • 2830 Virum 

Tlf 4598 6000 

www.ramboll.dk/facadeteknik 

SIKKERHEDSGLAS 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



SOL- OG SIKKERHEDSFILM 

Bekaert Specialty Films/Solargard 

Hestkøblund 34, 4. • 3460 Birkerød 

Tlf 2992 3251 

henrik.nygaard@bekaert.com • 

http://da.bekaertfilms.com 

DAKI Gruppen A/S 

Islevdalvej 124 • 2610 Rødovre 

Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3019 

daki@daki-dk • www.daki.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


SunGard Danmark A/S 

Naverland 21-23 • 2600 Glostrup 

Tlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dk 

TERMORUDER 

Niels Juel Pedersen A/S 

Transportbuen 13 • 4700 Næstved 

Tlf 5577 0158 • Fax 5572 2274 

njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dk 

PFH Glas A/S 

Industriparken 1 • 4640 Fakse 

Tlf 5671 3232 • Fax 5671 3574 

pfh@pfh-glas.dk 

TERMORUDEVENTILER 



Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • 

www.oleh-lellinge.dk 

VÆRKTØJ OG MASKINER 

CORNEGA ApS 

Holte Stationsvej 6, boks 3, 2840 Holte 

Tlf 4542 3078 • Fax 4542 4448 

Gundel & Bergstrøm ApS 

Vandmestervej 13 • 2630 Taastrup 

Tlf 4352 7122 • Fax 4371 1664 

gundex@gundel-bergstroem.dk • 

www.gundel-bergstroem.dk 



Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • 

www.oleh-lellinge.dk 

Glasteknik S. Thorball ApS 

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby 

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 

Mail@staps.dk • www.staps.dk 

Thermo-Kemi 

Oliefabriksvej 61, 2770 Kastrup 

Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266 

info@thermo-kemi.dk 

www.thermo-kemi.dk 


31

Magasinpost 

ID-nr.: 12884

Sommer 2007 03 - Glas med garanti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?