FORÅR 2008 02 - Glas med garanti

GLAS 

GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK 

FORÅR 2008 02 

06 Olympiske farver 

i idrættens højborg 

14 Når glas skal skiftes 18 Vinduesplaceringer 

i passivhuse – ikke så enkelt

Annonce: 

GlasData på Internettet 

Trenden på IT-markedet går 

ikke længere på selv at købe 

sit system, men i stedet leje 

sig ind via Internettet. 

Mens det hidtil har været almindeligt 

at købe sit økonomisystem og installere 

det på sin egen PC eller server, 

vælger stadig flere nu at leje sig ind 

på en central Internet-server. Dette 

giver nogle klare fordele. 

Åbenlyse fordele 

Den helt store fordel er at man har 

adgang til sit økonomisystem uanset 

hvor man befinder sig, fx hjemmefra, 

fra sommerhuset, ja endda fra bilen – 

bare man har en PC med adgang til 

Internettet. Og det er ikke svært at 

forestille sig yderligere muligheder i 

fremtiden – fx via mobiltelefon. 

Også revisoren eller en evt. ekstern 

bogholder kan nemt få adgang til systemet. 

Og får man brug for IT-assistance, 

fx for at ændre udseendet 

på fakturaen, kan konsulenten gøre 

det hjemmefra. 

Investeringen bliver typisk mindre, da 

man ikke skal købe et økonomisystem, 

men blot lejer sig ind. Dog 

skal man selvfølgelig regne med nogle 

opstartsomkostninger. 

Sikkerhedskopiering behøver man 

heller ikke at bekymre sig om: Den 

foretages automatisk på den centrale 

server om natten, så man kan sove 

roligt. Også opdateringer til systemet 

foretages automatisk, så man er sikker 

på at køre på nyeste version. 

Afviklingen af programmerne og især 

søgning på data, vil ofte være hurtigere 

fordi en central server er langt 

kraftigere end en almindelig PC. 

Ulemper 

Jamen, er der da slet ingen ulemper 

Det kommer an på ens egen indstilling. 

Man kommer jo aldrig til at eje 

sit program og man skal måske også 

lige vænne sig til at ens dyrebare data 

ligger et eller andet sted ”ude i 

byen”. Her er det vigtigt at sikre sig 

at leverandøren har sørget for den 

fornødne sikkerhed og backup. 

Den månedlige ydelse er også højere 

end hvis man selv havde købt systemet. 

Men typisk skal man jo under 

alle omstændigheder betale en månedlig 

ydelse for vedligeholdelse af 

programmet og evt. adgang til hotline. 

Endelig kan Internetforbindelsen 

også blive afbrudt, men dette er 

heldigvis meget sjældent i Danmark – 

næsten lige så sjældent som afbrud i 

telefonforbindelser og el. 

GlasData på Internettet 

GlasData er ubestridt det mest udbredte 

økonomisystem blandt danske 

glarmestre. De første glarmestre 

tog det i brug i begyndelsen af 

1980'erne og det er i dag en uundværlig 

del af hverdagen for langt over 

100 glarmestervirksomheder. 

Som en naturlig del af udviklingen for 

at dække glarmestrenes behov, tilbydes 

GlasData nu også via Internettet. 

Og teknologien er gennemprøvet! I 

øjeblikket kører 18 virksomheder 

på Finn Levinsens server i Glostrup 

foruden flere større virksomheder, 

som har deres egen Internet server. 

Sikkerhed 

Løsningen er baseret på en Linuxserver, 

som er noget af det mest stabile 

på markedet og afvikler programmet 

ekstremt hurtigt. På brugerens 

PC skal installeres et lille 

program, en ”klient”, som sørger for 

kommunikation og kryptering af data 

til Linux-serveren. Adgangen er selvfølgelig 

også sikret med passwords. 

Serveren er placeret i et af de store 

teleselskabers IT-centre, hvor man 

har specialiseret sig i at være ”hotel” 

for den slags servere med alle nødvendige 

sikkerhedsforanstaltninger. 

Hver nat tages der sikkerhedskopi af 

data til en server placeret et andet 

sted i Københavnsområdet. 

Systemkrav 

For at få adgang til GlasData Internet, 

skal man have en PC med Windows 

styresystemet. Der skal installeres et 

lille klient-program, som sørger for 

kommunikationen, og sikkerheden 

omkring denne, til og fra Internet 

serveren. 

Desuden skal man selvfølgelig have 

en internetforbindelse på mindst 

512Kbit/sekund, gerne højere. Men 

da forbindelsen kun bruges til at 

sende skærmbilleder, tasteslag og 

print frem og tilbage, er der ikke behov 

for ekstremt hurtige forbindelser. 

Priser 

Den månedlige omkostning afhænger 

selvfølgelig af hvor mange firmaer 

der skal oprettes på serveren og 

hvor mange brugere der skal have 

adgang. Typisk koster en løsning med 

ét firma og én bruger 650 kr. om måneden 

ekskl. moms. 

Dertil kommer opstartsomkostninger, 

som varierer afhængigt af om 

man i forvejen har GlasData eller 

skal have konverteret sine data fra et 

andet system. Konvertering af data 

kan ske fra alle gængse systemer. 

Yderligere oplysninger hos: 

Finn Levinsen ApS 

Telefon: 49 17 66 11. 

E-mail: info@finnlevinsen.dk 

Web: www.finnlevinsen.dk

KOMMENTAR 

GLAS 

Glarmestertidender 

Tidsskrift for Glarmesterlauget 

i Danmark 

Forår 2008 • 02 

Udgiver 

Glarmesterlauget i Danmark 

Gothersgade 160 

1123 København K 

T 3313 6510 • F 3313 6560 

W www.glarmesterlauget.dk 

Redaktion 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

Poul Henrik Madelung 

Casper Christensen, Adam Pade 

Annoncer 

Forlaget Coronet A/S 

Traverbanevej 10 

2100 København Ø 

T 3525 3400 • F 3525 3401 

M glas@forlaget-coronet.dk 

ISSN 

1604-8016 

Tryk 

Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S 

Næste udgave 

Primo september 2008 

Redaktionen slutter 15. august 

GLAS udsendes fire gange om året til 

medlemmerne af Glarmesterlauget i 

Danmark og disses medarbejdere samt 

til fagets samarbejdspartnere blandt 

leverandører, rådgivere og teknikere. 

Abonnement 

Kr. 200,- ex. moms 

Festtalerne 

om bøvlet 

Hvornår har du sidst hørt en politiker sige, at han vil gøre 

noget ved bureaukratiet Ikke sandt, det har du hørt så 

mange gange, at du ikke kan huske, hvornår det senest var. 

For nogle år siden var det især håndværket og den øvrige 

private sektor, som brokkede sig over det unødvendige 

bøvl. Det positive er nu, at de folk – og de er jo mange 

– som er sat til at forvalte reglerne i stigende grad er 

begyndt at brokke sig over uforståelige, forhastede og 

arbejdshæmmende regler. 

Politikerne er klar over, at folk er begyndt at knurre, så 

derfor bruger de selv ordet bøvl – og lover at gøre noget ved 

sagen. Problemet er, at trods de mange festtaler, så sker der 

ikke noget som helst. 

Blandt årsagerne er et ønske om millimeterretfærdighed 

fra borgernes side – og dermed fra politikerne. Dette parret 

med en dyb mistillid fra politikeres og centralforvaltningens 

side over for såvel den øvrige 

forvaltning som borgerne. 

Desuden fremmer medierne, 

især TV, en grotesk drøm om, at vi 

kan skabe det problemfri samfund. 

Blot vi strammer, evaluerer og 

detailregulerer endnu mere – og 

for nogle år siden troede vi, at øget 

anvendelse af EDB ville aflaste os alle. Klar fejlslutning. EDB 

har kun øget bøvlet – og fremmedgørelsen. 

Konklusionen er, at en løsning ikke kan komme fra 

politikerne. Det er kun de plagede borgere selv, der kan 

gøre noget ved sagen. Forbliver vi passive, så fortsætter vi 

blot nogle år, indtil systemet bryder sammen af sig selv. Et 

rensende kaos, måske – men ganske uberegneligt. 

Den mere modne løsning er at gøre det klart for 

politikerne, at vi alle er voksne, positive og ansvarsbevidste 

mennesker, som er indstillede på at acceptere en vis risiko 

for fejl og ”uretfærdighed” i dagligdagen – i bytte for mere 

frihed. 

Hvad med en manifestation, et håndværkeroptog – 

som tidligere. Det kunne nemt tænkes, at mange fra den 

offentlige sektor denne gang vil slutte op. 

Hans-Georg Nielsen 

Direktør

AKTUELT 

Kort leveringstid på – 

 

 

 

 

 

 

 

Succes for vinduer 

af kernetræ 

Inwido Denmark har omlagt sin 

produktion af fyrretræs- og træ/ 

aluvinduer til produkter af fingersamlet 

og næsten knastfrit 

kernetræ. 

Virksomheden har siden introduktion 

oplevet en stigende 

interesse – især fra kunder, der 

er utilfredse med harpiksudtræk 

og gule pletter på nye vinduer. 

Under produktionen stilles 

krav til kerneandel, knastafstand, 

årringe og på udvalget af de træer, 

der indgår i produktionen. 

 

 

 

 

Ny teknisk 

konsulent 

Niels H. Brix startede den 1. 

april som teknisk konsulent 

hos Glarmesterlauget i Danmark. 

Niels har tidligere beskæf- 

tiget sig med projekteringsopgaver 

hos arkitektfirmaet 

Mangor og Nagel, og han er 

uddannet bygningskonstruktør. 

Energi E2 

Glas- og beslagløsninger til Glarmestre 

3 lags lamineret glas til gangbroer samt 

værn i 2 lags hærdet lamineret glas. 

w w w . d s g i n d u s t r i . d k 

DSG Industri AS Langkær 6 DK-6100 Haderslev 

T: +45 7452 9952 F: +45 7452 7514 @: dsg@dsgindustri.dk 

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk 

sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerhedsglas 

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas 

Glas kan beregnes 

via nettet 

Pilkington SPECTRUM, Windowsbaseret 

program til beregning 

af glasdata, er blevet et vigtigt 

værktøj, der gør det muligt for 

kunder, arkitekter og rådgivere at 

beregne data for en lang række 

glasprodukter og glaskombinationer 

uden at konstruere og 

måle dem. 

Det indeholder de populære 

og velkendte funktioner fra den 

version, der kan downloades, 

men også mange ekstra fordele 

og muligheder. Da alle brugere 

arbejder med samme version af 

programmet, er der ikke længere 

risiko for at anvende en forældet 

version, og databasen opdateres 

regelmæssigt. Programmet kan 

dog stadig downloades. 

Databasen er blevet udvidet 

med flere produkter, så som det 

nye Suncool Brilliant 40/22. 

Der er desuden tilført et større 

udvalg af Pilkington Optilam 

og bearbejdede produktversioner. 

Alle data, der er relevante 

for CE-mærkningen, er opdateret 

iht Byggevaredirektivet og tilhørende 

standarder. 

Se og prøv Pilkington On-line 

på www.pilkington.dk. Man har 

i flere år kunnet downloade en 

version af programmet, der opdateres 

med regelmæssige mellemrum, 

fra Pilkingtons hjemmeside. 

Denne mulighed vil forsat 

være tilgængelig. 

4 GLAS 02 2008

AKTUELT 

INDHOLD 

Glasfakta 

– Sæson for termisk 

brud 

10 

Termisk brud opstår, når temperaturforskellen 

mellem forskellige dele af ruden 

overstiger en vis kritisk grænse. Denne 

grænse afhænger af glastypen. Der er følgende 

vejledende værdier: 

• Trådglas, valset glas og lamineret glas 

20 -30° C 

• Floatglas 40-50 °C 

• Varmeforstærket glas 60 – 70 °C 

• Hærdet glas 80-100 °C 

06 

Siddeovenlys i Herning 

Når glas 

skal skiftes 

14 

Olympiske farver i 

idrættens højborg 

Termisk brud giver et meget karakteristisk 

brudbillede. Brudlinien udgår 

fra glaskanten, således at den 

danner en ret vinkel med både glaskant 

og glasflade. 

Glasstec 2008 

12 TEKNIK 

Ny viden om glassets struktur 

18 TEKNIK 

Vinduesplaceringer i passivhuse 

– Ikke så enkelt 

26 TEKNIK 

Klimatruslen: Glasbranchen kan 

gøre mere 

FORÅR 2008 02 

Den største europæiske messe inden for 

glasområdet, Glasstec, afholdes 21. – 25. 

oktober 2008 i Düsseldorf. Messen er opdelt 

i forskellige emneområder: Glasproduktion, 

glasforarbejdning, glasprodukter, 

værktøj, måling og test, ingeniørarbejde 

og forskning og læring. Se mere på www. 

glasstec.de 

FORSIDEN: Lerchenborg Slot gemmer på et prægtigt 

stykke kulturhistorie i form af kulørte ruder med dyre-, 

jagt- og familiemotiver. Læs historien side 22 (foto: Klaus 

Holsting). 

 

 

Du kan leje løftemaskinen Glasboy hos glarmesterfirmaet Børge Christiansen A/S 

og opleve alle fordelene på egen krop: 

 

 

 

 

 

 

 

 

02 2008 GLAS 

5

GLARMESTERI 

Sollyset gennem de farvede 

og mønstrede ovenlysvinduer 

giver en helt unik belysning 

i et ellers gråt transitområde. 

Olympiske 

farver i 

idrættens 

højborg 

Af Casper Christensen • Kunstner Ruth Campau har ved hjælp af lys og farver 

forvandlet foyer og lounge i Idrættens Hus til en massiv påvirkning af farver på et ellers 

gråt sted. 


GLARMESTERI 

FOTO: RUTH CAMPAU 

Oftere og oftere oplever vi, at 

glaskunst bliver integreret i 

bygninger – både som en del af 

enten facade eller tag og som en del af 

udsmykningen i selve bygningen. 

En kunstner, der gentagne gange toner 

frem i forbindelse med glaskunst 

i byggeriet, er Ruth Campau. Hendes 

mest kendte udsmykning til dato er det 

prisbelønnede ”Nordlyset” i København, 

hvor silketrykt glas er blevet brugt som 

altanadskillelser. Lige som ved ”Nordlyset” 

har Ruth Campau i Idrættens Hus i 

Brøndby leget med lys og glas ved hjælp 

af folie og silketryk på glas. 

Hele processen begyndte, da arkitekt 

Claus Francke kontaktede Ruth Campau. 

Receptionsområdet i Idrættens Hus 

skulle opdateres, og ønsket var, at der 

skulle flere farver i rummet, der er beliggende 

på Brøndby stadion, og som ellers 

er domineret af gråt beton. 

Danmarks Idræts Forbund, der har 

til huse i Idrættens Hus, er i Danmark 

ansvarlig for både elite- og breddeidræt 

samt national olympisk komite. Logoet 

for DIF er da også de olympiske ringe 

ovenover Dannebrog. 

Valgte de 

olympiske farver 

Det faldt derfor kunstneren naturligt at 

vælge farver i projektet efter de olympiske 

farver: Rød, gul, grøn, blå og sort. 

»Mit udgangspunkt var de olympiske 

farver, som jeg med kunstnerisk frihed 

har holdt mig til,« siger Ruth Campau. 

Udsmykningen er sket ved at ”beklæde” 

glassene i udvalgte ovenlysvinduer 

med enten farvet folie eller med silketryk 

og folie. Det silketrykte mønster er et 

penselstrøg af Ruth Campau – hvilket er 

ganske kendetegnende for kunstneren. 

De farvede ovenlysvinduer er både lodret 

og skråt monterede. 

Når solen rammer de omtalte vinduer, 

medfører dette, at farvede felter spredes 

ud over både gulv og betonsøjler i 

transitområdet. »Effekten er helt vild,« 

beretter kunstneren. 

Skaber 

usædvanligt liv 

Felterne medfører et helt usædvanligt liv 

i et rum, der ellers er domineret af beton. 

Effekten er så overraskende, at undertegnede 

som tilskuer forbavses og glæder sig 

over, at der findes personer, der har en 

kreativitet, der formår at skabe farve og 

glæde på steder, hvor middelmådighedens 

farve truer med at tage overhånd. 

Det benyttede glas er fremstillet af 

Bo-glas A/S i Brønderslev, der tidligere 

har samarbejdet med Ruth Campau om 

adskillige projekter med kunst og glas. Et 

samarbejde Ruth Campau roser med ord 

som ”høj kvalitet” og ”fleksibilitet.” 

Ved fremstillingen af glassene er der 

benyttet en kombination af forskellige 

behandlinger af glasset: Silketryk, hærdning 

og laminering. 

I arbejdsprocessen benyttes 6 mm. 

glas, der efter kantforarbejdning og rengøring 

påføres motivet ved hjælp af serigrafisk 

tryk og ved brug af keramisk 

farve. Glasset hærdes herefter ved op- 

Når solen rammer vinduerne, spredes 

farvefelter ud over gulv og betonsøjler 

i transitområdet ... 


7

GLARMESTERI 

... Glasset hærdes herefter ved opvarmning til 640 °C, 

hvorved den keramiske farve samtidig bliver 

brændt ind i glasset. 

varmning til 640 °C, hvorved den keramiske 

farve samtidig bliver brændt ind i 

glasset. Sidste del af processen er, at glasset 

ved hjælp af en farvet folie lamineres 

sammen med yderligere et 6 mm glas. 

Det nu 12 mm tykke glas monteres herefter 

som den ene halvdel i en termorude. 

Vanskeligst var 

silketryksfarverne 

Per Sørensen fra Bo-glas beretter: 

»Det største problem var at finde den 

ønskede nuance på silketryksfarverne. 

Vi lavede en række farveprøver for hver 

olympisk farve, hvorefter vi i samråd 

med Ruth Campau fandt de helt korrekte 

farver med den rigtige intensitet.« 

Motivet til silketrykket leveres som 

en Adobe Illustrator fil. 

»Vi er stadig begrænset af, at farven 

er lidt grovkornet, så eventuelle detaljer 

ikke står helt skarpt, men ellers kan vi 

ved hjælp af silketryk påtrykke stort set 

ethvert motiv på glas i størrelser op til 

1,5 x 3 meter.« siger Per Sørensen. 

Ud over det udførte lys i foyeren fik 

Ruth Campau også frie hænder til at arbejde 

med farver og lys på en hel væg i 

loungerummet. Rummet er for nylig 

blevet udbygget ved at inddrage en del af 

den udvendige gård, hvorved der i rummet 

er kommet en smal skakt med ovenlys 

langs hele væggen. 

For at bibeholde sammenhængen 

med foyeren valgte kunstneren at bibeholde 

farvevalget og de vandrette formater 

med de vandrette penselstrøg. 

Hænger på 

væggen 

Konstruktionen hænger på væggen og er 

opbygget af et skelet af jern, hvorpå der 

er monteret bemalede plexiglas. Konstruktionen 

er udført i to lag. I dele af 

konstruktionen er der monteret plexiglas 

i både yderste og inderste lag. Kunstneren 

har her malet direkte på glassene, 

men beholdt de karakteristiske streger. 

Inderste lag glas er monteret ca. 10 cm 

fra væggen. På bagsiden af jernkonstruktionen 

er der monteret katodelys. Dette 

har den effekt, at lyset om dagen fra 

ovenlyset falder ned mellem glaslagene, 

mens katodelyset om aftenen oplyser 

den bagvedliggende hvide væg, der dermed 

oplyser kunstværket bagfra. Dette 

medfører, at farvespillet i kunstvæggen 

ændrer sig afhængigt af belysningen. 

Om aftenen ved den kunstige belysning 

træder kunstvæggen for alvor ud 

af skyggen som en dominerende del af 

lounge rummet, der smukt oplyser væggen. 

For yderligere inspiration om kunst integreret 

i byggerier, se www.campau.dk. 


GLARMESTERI 

Kunstværket i loungen fremtræder forskelligt 

alt afhængigt af lyset. I dagslys 

falder lyset ned ovenfra, mens det oplyses 

bagfra om natten. 


9

ARKITEKTUR 

Siddeovenlys 

i Herning 


ARKITEKTUR 

FOTO: GLARMESTER KRISTIAN RASMUSSEN 

En parkeringskælder i gråt beton, 

med kunstigt lys og kølig, dårlig 

luft er ikke noget rum, som man 

søger ophold i længere end nødvendigt. 

En mørk plads ved en banegård 

er heller ikke det færdelsområde, 

som er mest eftertragtet. 

Ved etableringen af en ny parkeringskælder 

ved Herning 

Banegårdscenter er der etableret 

et stort ovenlys med 

en diameter på 4,52 meter. 

Det store ovenlys giver 

meget naturligt lys, som 

præger kælderen i en 

mere venlig retning og 

giver godt lys, som øger 

oversigtsforholdene for 

cyklister og bilister, som 

skal ad de to op- og nedkørselsramper, 

der er til 

kælderen. 

Herudover er ovenlyset 

udstyret med fiberlys 

i glassets kant, så pladsen 

i de mørke timer bliver oplyst 

fra den store runde cirkel, 

som siddeovenlyset er. 

På overfladen er ovenlyset lavet 

til en stor rund bænk, som kan 

benyttes af forbipasserende og beboere 

i området. Bænkens overflade hælder 5 

grader, så vandet bliver ledt af. Glasset i 

ovenlyset er 41 mm lamineret glas med 

satineret overflade fra Interpane i Tyskland. 

Glasset kan holde til et tryk på 5 

kN og en belastning på 500 kg pr. m2, 

hvilket er nødvendigt for de eventuelle 

belastninger, som personfærdsel på 

glasset kan forårsage. 

Jørgen Mulvad fra Glarmester Kristian 

Rasmussen i Herning, som har 

stået for glasarbejdet, fortæller, at 

montagen er sket i en jernramme med 

4 x 20 mm sort neopren, og efterfølgende 

er der fuget mellem glassene 

med klar silikone. 

Idéen er udviklet hos Landskabsarkitekt 

Preben Skaarup i Århus, mens 

Glarmester Kristian Rasmussen har 

været underentreprenør hos C. C. 

Contractors A/S i Herning sammen 

med Smed Jensen fra Herning og Viborg 

Lysleder. 

Oprindelig var det planen at lave 

nogle riste ned til parkeringskælderen, 

men det må siges, at etableringen 

af ovenlys med indbygget lys og siddefunktion 

både er flottere og giver flere 

funktioner. 

Af Poul Henrik Madelung • Et markant ovenlys – på det nærmeste udført som en 

skulptur – gør passagen op og ned ad et parkeringsanlæg under Herning banegård til både 

en sikrere og en mere æstetisk oplevelse. 

FOTO: VIBORG LYSLEDER 


11

TEKNIK 

Ny viden om glassets 

struktur 

Vi har i det første nummer 

af GLAS, nemlig 

2005/1, omtalt glassets 

grundlæggende struktur. 

Som det fremgik af disse artikler, 

strides videnskaben stadig om, 

hvorvidt materialet glas er en 

frosset viskos væske eller et fast 

materiale. 

Der er dog enighed om, at 

det særegne ved glas er, at dets 

molekylære og atomare struktur 

ikke som ved andre faste stoffer, 

for eksempel metaller, er velordnet. 

PROBLEMER FOR 

VIDENSKABEN 

Dette skaber en del problemer 

for videnskaben. Det har således 

indtil nu være yderst vanskeligt 

at studere glassets struktur med 

mikroskop. 

AF HANS-GEORG NIELSEN • Danske og engelske forskere har 

konstrueret et højt opløsende mikroskop, der vil kunne studere 

hemmelighederne bag glassets sammensætning på nanoplan. 

Den gode nyhed er, at det nu 

er lykkedes for engelske og danske 

forskere (fra Aarhus Universitet) 

at konstruere et højt opløsende 

mikroskop og dermed 

finde en metode til at studere 

glassede materialers hemmeligheder 

på nanoplan. 

RODEHOVEDER 

Og hvad sker der så Jo, det viser 

sig, at glassets underlige molekyler 

ikke er helt så store rodehoveder 

og så ustrukturerede, som 

hidtil antaget. Der er mønstre i 

glassets ellers tilfældige og kaotiske 

struktur. 

Forskerne har indtil nu identificeret 

tre strukturer, der udgør 

byggestenene i glas. En femkantet 

ring, en sekskantet ring og en 

zig-zag streng. 

FUNDAMENTALE 

LEGOKLODSER 

Centerleder ved Aarhus Universitet, 

professor Flemming Besenbacher, 

siger det således: 

»Vi har vist, at man kan forstå 

den uordnede struktur ud fra 

nogle ganske få og fundamentale 

molekylære ”legoklodser”. De systematiske 

studier af disse, samt 

den måde, hvorpå de er sat sammen, 

muliggør en enorm simplificering 

af den teoretiske tilgang 

 

 

 

 

 

 

 

 


TEKNIK 

til og forståelse af uordnede materialer 

som for eksempel glas.« 

TIL GAVN FOR 

PRAKTISK FORSKNING 

Og hvad så kunne man fristes 

til at spørge. Jo, forskerne vurderer, 

at den nye viden kan gavne 

arbejdet med en række syntetiske 

stoffer med samme struktur 

som glas, for eksempel plast, flamingo 

og skumgummi. 

Som læsere af vore tidligere 

artikler i GLAS vil vide, så var 

årsagen til, at det ganske hårde, 

tunge og skarpe materiale glas, 

i modsætning til blandt andet 

metal, er gennemsigtigt, netop 

på grund af den uordnede struktur. 

ENDNU UBESVAREDE 

SPØRGSMÅL 

GLAS har spurgt professor Besenbacher, 

om hans forskning 

har givet ny viden om dette 

spændende spørgsmål, samt om 

hvad den nye viden betyder for 

”hovedpersonen”, glasset. 

Svaret er, at der endnu er 

meget at se til, før vi kan få et 

konkret svar. For så vidt angår 

glassets fantastiske gennemsigtighed, 

ja så må vi også her vente 

i spænding på et uddybende 

svar. 

FOTO: INANO, ÅRHUS UNIVERSITET 

Figur1 

På billederne til venstre og højre 

ovenfor ses to ultrahøjopløste billeder 

af den tynde molekylære film, 

som måler hhv. 30 x 30 nanometer 

og 10 x 10 nanometer. På begge billeder 

ses de enkelte molekyler som 

små lysende pletter. Billedet til venstre 

er et oversigtsbillede af filmen, 

der tydeligt viser den overordnede 

uordnede struktur af filmen, som er 

typisk for strukturen i glas. Billedet 

til højre er et zoom-in, og den præcise 

position og orientering af de enkelte 

molekyler er angivet med små 

stregtegninger ovenpå de lysende 

pletter. 

Til trods for den ellers tilfældige 

og kaotiske struktur af den molekylære 

glasfilm er det lykkedes de århusianske 

forskere at identificere tre 

velordnede strukturer, som tilsammen 

udgør byggestenene i netværket. 

Tre af disse er angivet i figuren 

til højre: 1) En femkantet ring. 2) En 

sekskantet ring. 3) En zig-zag-streng. 

Med denne nye information om, 

hvorledes de enkelte byggesten sidder 

i forhold til hinanden, er den mikroskopiske 

beskrivelse af glas blevet 

forbedret betydeligt. Da en lang 

række stoffer er opbygget på samme 

uordnede måde som glas, er der derfor 

en lang række potentielle højteknologiske 

områder, som på længere 

sigt kan drage nytte af de nye forskningsresultater. 

Figur 2 

På billedet til venstre ses et ultrahøjopløst 

3D billede af den tynde 

molekylære film. Figuren er farvelagt 

således, at guldoverfladen ses 

som den blå baggrund, og de enkelte 

cytosinmolekyler tydeligt fremtræder 

som små lysende gul-orange 

kugler. Den overordnede struktur ser 

uordnet og tilfældig ud, men efter 

nærmere studier har de århusianske 

forskere identificeret tre velordnede 

grundlæggende strukturer, som tilsammen 

udgør byggestenene i netværket. 


13

TEKNIK 

Preben Mogensen med et stykke 

farvet, blæst glas fra Saint 

Just. Et eksempel på, hvad der er 

af muligheder inden for genren. 

Glasset bruges til dekoration. 

Når glas 

udskiftes 

AF CASPER CHRISTENSEN • Der mangler viden om udskiftning af glas 

under restaureringsopgaver. Tegnestue tager sagen i sin egen hånd og 

arrangerer kursusrække. 

En ganske betydelig, men 

ofte overset opgave for 

både håndværkere og arkitekter 

er restaureringsopgaver, 

der inkluderer udskiftning af glas. 

I nyere bygninger er problemet 

ikke så stort. Skal en termorude 

udskiftes, er der som 

hovedregel tidligere benyttet 

floatglas. Da alle nye termoruder 

også benytter floatglas, udskiftes 

ruden automatisk til samme produkt. 

Skiftes en rude i en gammel 

bygning, er der behov for 

at være opmærksom. Udskiftes 

en gammel rude med et stykke 

floatglas, vil dette forstyrre hele 

bygningens udtryk. Glas fremstillet 

efter gamle metoder bryder 

og spejler lyset på en helt anden 

måde end moderne floatglas. 

Udskiftes glas ikke med samme 

produkt, vil det springe lige så 

meget i øjnene, som hvis man 

forsøger at pletmale en facade 

med en maling, der kun næsten 

matcher. 

Har ikke 

samme fokus 

Restaureringsarbejde har ikke 

længere samme fokus på ar- 


TEKNIK 

Blæst 

glas 

Der findes to forskellige fremstillingsmetoder for 

håndblæst glas. 

Den første metode er cylindermetoden. Smeltet 

glas fanges op på en blæsepibe, og ved gentagne gange 

at blæse, forme og genopvarme glasset ender man 

med et cylinderformet glas. Cylinderen skæres herefter 

op på langs og lægges ind i en udretningsovn. Varmen 

får herefter glasset til at folde sig ud i plane glasstykker. 

Måneformet glas – eller kroneglas, som det også 

kaldes – fremstilles ved, at smeltet glas fanges op på 

en blæsepibe. Ved at opvarme, puste og derefter rotere 

glasklumpen formes en boble. Boblen monteres herefter 

for enden af en stang. Boblen opvarmes igen og 

igen og roteres herefter så hurtigt, at centrifugalkraften 

bevirker, at glasset slynges ud og danner en plan 

cirkulær skive. 

Typisk kan blæst glas fås i maximalstørrelsen 110 x 

90 cm. 

Støbt glas 

Smeltet glasmasse hældes ud på et støbebord med 

kanter, der bestemmer glastykkelsen. En varm valse 

glatter den varme masse ud, så glasset får en nogenlunde 

ensartet tykkelse. Efter afkøling slibes og poleres 

glasset. 

Skræddersyede 

glasløsninger 

til badeværelset 

Pilkington 

Duschglas 

Brusedøre · Brusevægge 

Spejle · Glashylder 

Se den nye brochure 

på www.pilkington.dk 

NSG Group Flat glass businesses 

Maskintrukket 

glas 

Også kaldet øst-glas, da det nu fortrinsvis produceres 

i Rusland. Fremstillingsmetoden blev industrialiseret 

i begyndelsen af nittenhundredtallet. Glasproduktet 

fremstilles ved i den smeltede glasmasse at nedsænke 

en bjælke med en spalteformet åbning, hvorigennem 

glasmassen trænger op og derefter trække glasmassen 

som et bånd vertikalt i vejret. Tykkelsen af det fremstillede 

glas afhænger af trækhastigheden. 

Maskintrukket glas er karakteriseret ved, at glasset 

har småfejl i sig, der gør, at glasset får smukke optiske 

forvrængninger. 

Floatglas 

Betegnes også som moderne glas og fremstilles ved, 

at glasblandingen flyder oven på et bad af smeltet tin. 

Dette medfører, at glasset får meget få fejl og en helt 

ensartet tykkelse. 

Fremstillingen af floatglas blev opfundet af glasleverandøren 

Pilkington i 1959. 

 

 

 

 

 

 

 

!"#$% 

& '()**++,$ -. 

 


15

TEKNIK 

kitektuddannelsen. Erik Møller 

Arkitekter har derfor taget konsekvensen 

af dette og egenhændigt 

arrangeret 22 eftermiddagsforedrag 

én gang om 

ugen fra november til juli. Møderne 

er fortrinsvis beregnet for 

de omkring 30 arkitekter hos 

Erik Møller, der arbejder med 

restaurering, men også andre 

inter esserede er velkomne. 

Temaerne for møderne omhandler 

alt fra historiske konstruktioner, 

facader eller stukarbejde, 

til møder hos dygtige 

håndværkere, der beretter om 

deres håndværk i forbindelse 

med restaureringsarbejde. Ifølge 

Ole Drachmann, medejer af Erik 

De godt 20 tilhørere bestod 

af arkitekter samt 

samarbejdspartnere til Erik 

Møllers Arkitekter. 

Møllers Arkitekter, planlægges 

der allerede nu at afholde en ny 

møderække efter sommerferien. 

Gennemgang af 

flere glastyper 

Torsdag den 24. januar blev mødet 

holdt hos glarmester Erik 

Møllers Eftf, København, hvor 4. 

generations glarmester Preben 

Mogensen holdt foredrag om 

glas og restaurering for de godt 

20 tilhørere. 

Preben Mogensen begyndte 

foredraget med at berette om 

glassets historie og sammensætning 

for derefter at fokusere på 

de forskellige glastyper, fremstillingsmetoder 

og brug i bygninger. 

Igen og igen slog glarmesteren 

til lyd for, at der benyttes de 

rigtige typer glas ved reparations- 

eller restaureringsarbejder. 

Ud over dette blev der vist en 

Preben Mogensen demonstrerede brugen af en kitlampe. 

Lampen bruges til at opvarme og dermed 

blødgøre gammelt kit. Herefter kan glarmesteren 

fjerne kitten uden de helt store vanskeligheder og 

samtidig undgå at ødelægge glasset. 

Fremgangsmåden benyttes specielt ved gammelt, 

bevaringsværdigt glas for, at så få ruder som 

muligt skal gå i stykker. 


TEKNIK 

Glasforsikring med 

stærk dækning 

film om fremstilling af cylinderglas, 

fremvist mange forskellige 

typer af glas og vist demonstrationer 

på glasarbejde. 

GLAS ”LØBER“ IKKE 

»Det har betydet meget for vores 

viden, det vi selv har lært 

om glas af Preben Mogensen, og 

naturligvis har vi et ønske om, 

at de, der kommer efter os, får 

den samme viden,« udtaler Ole 

Drach mann som kommentar til 

mødet hos glarmesteren. 

Preben Mogensen afsluttede 

sit foredrag med at aflive rygtet 

om, at glas ”løber“, så det med 

tiden bliver tykkere nederst. 

»Grunden til, at glas kan være 

lidt tykkere nederst er, at ved 

fremstilling af blæst måneglas, 

vil man ende med en cirkelformet 

glasskive, der er tykkest i 

centrum og tyndest yderst.« 

Det er stadig muligt at skaffe 

glas fremstillet efter de gamle 

metoder, omend prisen for dette 

er lidt højere end for floatglas. 

Tekimex International ApS 

www.tekimex.dk 

info@tekimex.dk 

Baldersbuen 21 

2640 Hedehusene 

tlf.: 46 56 03 43 

fax: 46 56 05 23 

Glastransport Glaslager Bilinventar 

Glas 

håndteres bedst 

af fagfolk – 

også når det 

skal forsikres 

Forsikring af glas, sanitet, lysskilte, 

spejle, og keramiske/induktions kogeplader 

i erhvervs- og boligejendomme. 

Få et uforpligtende tilbud 

DANSK GLASFORSIKRING A/S 

Telefon 45 87 13 66 

danskglasforsikring.dk 


17

TEKNIK 

Vinduesplaceringer 

i passivhuse 

– ikke så enkelt 

I 

Tyskland er der bygget tusinder 

af passivhuse, som er 

meget velisolerede, enormt 

tætte, har store 3-lags ruder i 

lavenergivinduer orienteret mod 

syd og har ventilationssystem 

med varmegenvinding. Passivhuse 

har en varmeregning på omkring 

1.000 kroner om året. 

I Danmark er vi først lige for 

alvor begyndt at interessere os 

for bygningskonceptet passivhuse. 

For at få ideen med passivhuset 

introduceret og markedsført 

Af Camilla Brunsgård • Hvordan kombinerer vi visionen om minimalt 

energiforbrug med dansk arkitekturtradition Med andre ord: 

Kan krav til passivhuse tilpasses dansk smag 

I passivhuse med meget velisolerede 

bygningskonstruktioner 

får kuldebroer i samlinger 

og omkring vinduer og døre, det 

såkaldte linietab, forholdsvis stor 

betydning for varmetabet. 

Et vindue placeret i en murstensvæg 

med en traditionel vinduesfals 

har et linjetab på omi 

Danmark skal der udvikles danske 

passivhuse. Det tyske passivhuskoncept 

kan ikke anvendes 

direkte, fordi både de krav, som 

stilles fra brugeren, og de byggetekniske 

traditioner, vi har i Danmark, 

er forskellige fra de tyske. 

Projektet KOMFORTHUSENE, 

som er ti forskellige huse tegnet 

af ti forskellige danske konsortier, 

bliver nogle af de første certificerede 

passivhuse efter den tyske 

standard i Danmark. Husene 

tager netop højde for danskernes 

stigende bevidsthed om komfort, 

kvalitet og æstetik, samtidig 

med at den danske byggetradition 

er i centrum. 


TEKNIK 

Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 

kring 0,1 W/mK, hvilket er et for 

stort tab. I et passivhus ønskes 

der ”kuldebro-frie” løsninger, 

som har et linjetab mindre end 

Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 

Placering 0 mm 115 mm 230 mm 0 mm 

Isoleret ramme Nej Ja Ja Ja, men indvendig 

Gennemsnitlig (W/mK) 0.020 0.009 0.008 0.000 


19

TEKNIK 

FORSLAGET ALTERNATIV 1 

Fra byggeprocessen. 

Her ses, hvordan formuren 

er forskudt 

fra bagmuren i stedet 

for en traditionel 

murfalse. 

ALTERNATIV 2 ALTERNATIV 3 

0,01 W/mK. For at så lave værdier 

kan opnås, vil de sædvanlige 

metoder til indbygningen af vinduet 

ændre sig og det vil derfor 

også få konsekvenser for det arkitektoniske 

udtryk. 

Forskellige 

vinduesplaceringer 

Regneeksemplerne, der præsenteres 

i denne artikel, tager udgangspunkt 

i et af KOMFORT- 

HUSENE, som er lavet som et 

traditionelt dansk murstenshus 

med sadeltag. Derfor er der fokuseret 

på at placere vinduet 

yderst i facaden, som der ofte 

er tradition for i Danmark. På 

den måde opleves facaden som 

én plan flade, hvor vinduerne 

kun artikulerer sig svagt i facaden. 

Dog er der en markant 

udtryksmæssig forskel omkring 

den dybe lysning, som de fleste 

passivhuse får på grund af den 

øgede isoleringstykkelse, som er 

uundgåelig for at opnå de lave 

U-værdier. 

I dette eksempel fra KOM- 

FORTHUSENE er indbygningen 

af vinduet løst på en anderledes 

måde, end den man kender 

fra traditionelle murstenshuse. 

Ydermuren i KOMFORTHUSET er 

forskudt i forhold til bagmuren, 

og vinduet er monteret på indersiden 

af ydermuren, se forslaget. 

Dette betyder, at vinduet åbner 

indad og er placeret i isoleringen 

for at minimere linjetabet. 

Samtidig resulterer det i, at 

det er muligt at dække de ofte 

meget større og bredere rammer, 

som er karakteristiske for 

tyske passivhusvinduer, som er 

anvendt i dette hus. Udefra ligner 

huset det traditionelle hus, 

hvorimod der indvendigt har et 

væsentligt anderledes udtryk 

på grund af den dybe lysning og 

brede eksponerede rammer. Linjetabet 

for denne løsning er på 

0,02, hvilket ligger lidt højere 

end det foretrukne i et passivhus. 

I mange tyske passivhuse 

trækker man vinduet længere tilbage 

i facaden og lader vinduet 

åbne indad. Begge dele er der 

mere tradition for i Tyskland generelt, 

men det giver også mulighed 

for at lade isoleringen gå ind 

over rammen og derved forbedre 

linjetabet. Dette giver imidlertid 

et andet arkitektonisk udtryk 

for bygningen, som bevæger sig 

væk fra det traditionelle danske 

udtryk, se Alternativ 1 og 2. Ved 

at trække vinduerne længere tilbage 

i facaden artikuleres væggen, 

og den udtrykkes mere som 

en masse, hvori der er ”udgravet” 

huller til vinduerne. Jo længere 


TEKNIK 

ILLUSTRATIONER: KOMFORTHUSENE OG CAMILLA BRUNSGÅRD 

vinduerne er placeret tilbage i 

facaden, desto mere understreges 

massen. 

Dette udtryk giver imidlertid 

associationer til arkitekturen 

under varme himmelstrøg, hvor 

vinduerne typisk trækkes tilbage 

i konstruktionen for at minimere 

solindfaldet og derved minimere 

kølebehovet, hvilket ikke stemmer 

helt overens med målet i 

Danmark. Her er målet netop 

at udnytte solens varme til opvarmning. 

Trods disse associationer bliver 

massen som udtryk alligevel 

svækket ved, at den udvendige 

lysning, som opstår ved at trække 

vinduet tilbage, ikke vil være i 

samme materiale som murstensvæggen. 

Selv om der tilstræbes 

den samme farve og tekstur, vil 

materialet aldrig blive helt tro 

over for teglstenen, og massen 

som udtryk vil opløses. 

En anden mulighed for at optimere 

linjetabet er at isolere 

rammen på indvendig side i stedet 

for udvendigt, se Alternativ 

3. Det giver det mindste linjetab, 

og vinduet kan åbnes udad, som 

vi foretrækker i Danmark. Men 

udtryksmæssigt bliver den kraftige 

ramme eksponeret udvendig 

i stedet for indvendig, hvilket 

vil tynge bygningsudtrykket i et 

traditionelt udseende parcelhus. 

Indvendigt fås til gengæld et 

mere uforstyrret kig ud gennem 

vinduet, fordi rammerne virker 

smallere. 

Den rigtige 

løsning 

Disse regneeksempler giver anledning 

til en række spørgsmål. 

Opfylder den bedste tekniske 

løsning så også de arkitektoniske 

krav Hvilket udtryk er tænkt 

med bygningen Er det ok at 

bryde det traditionelle arkitektoniske 

udtryk for en murstensvilla, 

og på hvilken måde skal det 

gøres Eller må rammerne godt 

være kraftigt eksponeret Måske 

kan et større linjetab kompenseres 

for et andet sted i bygningen 

Det er op til designeren eller 

designteamet at tage disse beslutninger. 

Artiklen vil ikke diktere, 

hvad der er rigtigt og forkert, 

men vil blot vise og påpege, 

som der her er skitseret, nogle 

af de tekniske og arkitektoniske 

konsekvenser. Regneeksemplerne 

viser tydeligt, at detaljeringen 

bestemt kan have en betydning 

for både hele konceptet, og det 

udtryk, man ønsker, bygningen 

skal have. Derfor er det vigtigt, 

at samlingsdetaljerne diskuteres 

tidligt i skitseringsfasen, så der 

opnås gode løsninger, som både 

opfylder de tekniske og de arkitektoniske 

aspekter i den sidste 

ende. 

Måske er fremtidens arkitektoniske 

udtryk for et passivhus 

ikke som det traditionelle danske 

murstenshus. Måske har fremtiden 

sin egen passive arkitektoniske 

stil. 

En mulighed er også, at der 

udvikles nye vinduer, som gør 

det muligt at fastholde det arkitektoniske 

udtryk, som vi kender 

fra det traditionelle murstenshus 

i dag. I så fald er der behov for 

udvikling af vinduer med smallere 

rammer end de tyske, og som 

samtidig ikke går på kompromis 

med U-værdien. Vi må se hvad 

udviklingen bringer. Men en ting 

er sikker: Vi skal ikke sætte os tilbage 

og vente. Vi skal i gang med 

at gøre os nogle erfaringer og 

få Danmark med i front, når det 

handler om at bygge lavenergibyggeri 

og passivhuse og ikke 

mindst minimere vores CO2 udslip. 

Der er mange udfordringer, 

der presser sig på. 

Mere information om KOM- 

FORTHUSENE på adressen: 

www.komforthusene.dk. 

Camilla Brunsgård er Ph.d.-studerende, 

cand. polyt. – Arkitektur, 

Aalborg Universitet. 


21

GLARMESTERI 

Under arbejdet med at skrive 

Glarmesterlaugets historie i 

Danmark fandt artiklens forfatter 

en avisnotits, der fortalte om laugets 

legendariske oldermand August Duviers 

pragtfulde mosaikruder på slottet Lerchenborg 

ved Kalundborg. 

Det viste sig, at ruderne stadig befinder 

sig i slottets nordfløj og er højt værdsatte. 

Men ingen vidste, hvem der stod 

bag kunstværkerne. 

Direktør Hans-Georg Nielsen og artiklens 

forfatter besøgte Lerchenborg i 

marts, og dette besøg blev fulgt op af et 

nyt, hvor glarmester Preben Mogensen 

gav en vurdering at glassets tilstand og 

mulighederne for at renovere dem. 

Pragtruder på Lerchenborg 

Tilbage i februar 1895 stod mange københavnere 

stille foran udstillingsvinduerne 

i glarmester August Duviers forretning 

på adressen Holmens Kanal 6 – 8. 

Et par år tidligere var Duvier flyttet 

ind på den fornemme adresse i Københavns 

hjerte, hvor 50 håndværkere havde 

skabt en efter tidens smag elegant butik, 

eller ”salgslokale”, som det hed dengang. 

Desuden var der nyindrettede værksteder, 

atelier og en ovn til indbrænding 

af farverne i glas. 

Glarmester og glasmosaikfabrikant 

Duvier havde for længst skabt sig et 

navn, og han var ofte omtalt i aviserne. 

Året inden, i 1894, havde Nationaltidende 

bragt en artikel, der omtalte, at 

Duvier havde skænket Den Engelske kirke 

”den prægtige vinduesrose” bag orglet, 

symboliserende England, Skotland og 

Irland. 

Avisen fortalte også om andre af Duviers 

arbejder, de farvede ruder i Hellig-kors 

kirke, Ledøje kirke, Jesu kirke i 

Valby, den katolske Rosenkrans-kirke, 

vinduerne i koret i Mosaisk kapel og fortalte, 

at Duvier desuden havde leveret 

Mosaikruderne 

på 

Lerchenborg Slot 

Af GITTE KJÆR • I midten af 1890’erne indsattes et antal ypperligt udførte ruder af indfarvet 

glas med dyremotiver på Lerchenborg Slot. Lader dette lille stykke kostelige 

kulturhistorie sig nu bevare – 


GLARMESTERI 

FOTO: KLAUS HOLSTING 

Her er det slægtens motto, 

der er en del af motivet. Lille billede, forrige 

side: Duviers ænder, der tidligere var 

placeret i jagtværelset. 

vinduer til ”en mængde andre kirker og 

privatboliger.”1) 

Det var i den grad in både hos adel og 

borger at udstyre hjemmet med en mosaikrude 

fra Duvier. 

Glarmosaikfabrikanten vidste godt, 

hvad han skulle tage for sine arbejder. 

Mosaikruder var kostbare. En mosaikrude 

kunne nemt løbe op i 400 – 500 kr.2) 

Lerchenborg-ruder udstilles 

I forretningen udstillede Duvier ofte bestillingsarbejder, 

inden de blev leveret til 

kunderne. I begyndelsen af februar 1895 

var det to af de otte 3,5 alen høje og 2 

alen brede vinduer, som Christian Cornelius 

Lubbi lensgreve Lerche på Lerchenborg3) 

havde bestilt efter forlæg af 

kunstneren C.N. Overgaard. 

Det drejede sig om to vinduer til et 

jagtværelse, men derudover også seks andre 

vinduer med dyremotiver til en lang 

korridor, der førte fra jagtværelset til spisesalen 

i den nordre fløj på Lerchenborg. 

Det smukke slot Lerchenborgs bygninger 

fra 1742 var bygget i en afdæmpet, 

men meget smagfuld rokoko-stil. Hovedfløjen 

i to etager og sidefløjene hver med 

en etage. De hører til vore smukkeste 

bygninger fra den tid. Illustreret Tidende 

bragte ved indgangen til 1900-tallet Tom 

Petersens tegning af den nordlige sidefløj.4) 

I Nationaltidendes omtale af de udstillede 

vinduer hos August Duvier i hans 

udstillingsvindue lød det om Lerchenborg-vindurne: 

”De to, der for nylig er blevet færdige, og som 


23

GLARMESTERI 

vi har haft lejlighed til at tage i øjesyn, virker rent 

ud forbavsende ved den illuderende virkning, der er 

opnået såvel i enkelthederne som i helheden. Motivet 

på det ene af disse vinduer viser stiliserede tidselornamenter, 

ovenover hvilke lensgrevens våben er 

anbragt, mens hans valgsprog læses forneden. 

Det andet vindue præsenterer stiliseret bøge- og 

egeløv, hvorunder der ses en mose med ænder. 

Set i nogen afstand virker disse vinduer aldeles 

som maleri, og man føler sig ligefrem fristet til at 

undersøge dem nærmere, før man vil tro, at de farvede 

vinduer er sammensatte af en mængde små malede 

og brændte glasstykker, ved hjælp af blyindfatning”.5) 

En anden avis, Aftenbladet, fortalte 

om Overgaard, at han havde stået for 

en række arbejder for Frederiksborg Slot. 

Han virkede tillige som lærer ved Teknisk 

Skole og Akademiet, og han arbejdede 

også sammen med glarmester Carl Møller 

i Frederikskirken. 

Sandsynligvis havde Duvier travlt 

med at gøre glasmosaikruderne færdige 

til den 20. oktober 1896, da Christian Lerche 

giftede sig med datteren på nabogodset, 

der i dag kaldes Dragsholm. Bruden 

var den unge baronesse Anne Hedevig 

Cathrine Beate de Falsen Zytphen Adeler. 

Lerchenborg Slot gled ud af slægten i 

1920’erne efter Landmandsbankens krak. 

Men i 1952 fulgte man det valgsprog, der 

stod foroven på to af ruderne: Prisca fide, 

der som regel oversættes: ”tro mod det 

gamle”, og købte Lerchenborg tilbage. 

Den nuværende greve på Lerchenborg 

Slot er Christian Lerche, der er Christian 

nummer 9 i den lange anerække, som 

når op på Christian 10., når Amalie og 

Christian Lerches lille søn om kort tid 

bliver døbt Christian. 

Mørke 

paneler 

»Som barn syntes jeg, der var meget 

mørkt og uhyggeligt med de mørke paneler 

i den lange gang her i Lerchenborgs 

nordre fløj, hvor mosaikruderne er.« 

I dag er panelerne hvide, og glasmosaikruderne 

er nær nabo til familielivet 


GLARMESTERI 

i den private del af slottet og Amalie og 

Christian Lerches hverdag. 

Der vil dog ikke blive spillet bold i den 

lange korridor! 

Gangen der er prydet med de 

prægtige glasmosaikker. 

»Mine forældre overtog i 1975 Lerchenborg 

fra mine bedsteforældre. Da 

man byggede om nogle år efter, slog 

man flere stuer sammen og fik en stor 

Noter: 

1) Nationaltidende den 6. juli 1894 og Adresse-Avisen 12. februar 1895. Duviers scrapbog, 

Glarmesterlaugets arkiv. Lerchenborg havde kundenr. 1765 (10) i Duviers kundefortegnelse. 

2) Horsens Avis, 18. august 1894 

3) Christian Lubbi Lerche-Lerchenborg levede fra 1885-1927 

4) Årgang 41, nr. 48, 26/08-1900, side 744 

5) Nationaltidende den 10. februar 1895. August Duviers arkiv. Glarmesterlauget i Danmark. 

stue. I det såkaldte jagtværelse var der to 

glasmalerier med jagtmotiver. Det ene 

vindue blev under ombygningen taget 

ud og lagt væk. Samtidig blev gangen forlænget 

med et vinduesfag. Udsigten gennem 

det klare vindue var lige ud til en 

tagrende, og det, sammen med at jeg var 

bekymret for, at nogen skulle træde på 

det udtagne mosaikvindue, medførte, at 

vi satte det op.« 

Man forlængede gangen og lavede 

nogle ekstra paneler. 

»Men vi vidste ikke noget om vinduerne,« 

fortæller Christian Lerche. 


25

Klimatruslen: 

Glasbranchen kan 

gøre endnu mere 

TEKNIK 

C 

M 

Y 

CM 

MY 

CY 

CMY 

K 

Slutrapporten for glas- og vinduesbranchens 

seneste energikampagne foreligger 

nu. Rapportens afgørende konklusion 

er entydig: Kampagnernes potentiale 

er ikke opbrugt, og der er plads til og behov 

for endnu en målrettet satsning. 

Glarmesterlauget har udarbejdet projektoplægget 

”Det europæiske hus har behov for 

bedre vinduer”. Oplægget er forelagt bestyrelsen 

for den europæiske glarmesterunion 

UEMV og efter grundig diskussion fastlagt 

som UEMVs politik. 

Uddannelse, lovgivning, 

innovatiON og information 

Også den europæiske brancheforening Eurowindoor, 

som repræsenterer vinduesfabrikanterne, 

og UEMV på europæisk plan er orienteret 

om oplægget. 

DK_bekaert_glas_0805_energy.ai 2008-04-22 12:09:22 

AF HANS-GEORG NIELSEN: Evalueringen af glas- og vinduesbranchens 

seneste energikampagne efterlader ingen tvivl: Branchen kan 

gøre mere. Glarmesterlauget præsenterer projektoplæg. 

Indholdet af Glarmesterlaugets og UEMVs 

oplæg er som følger: 

Selv om der i flere europæiske 

lande er gennemført kampagner 

for forbedring af eksisterende vinduer 

med energiglas, så er der stadigvæk 

meget at tage fat på. 

Vi foreslår derfor en beslutsom, 

langsigtet og kombineret indsats 

satsende på lovgivning, uddannelse, 

innovation og information. 

EU og de enkelte lande – varierende 

klima stiller krav om forskellige 

løsninger – må gennem lovgivning sikre, 

at alle husejere forpligtes til at bringe deres 

vinduer i energimæssig optimal stand. 

Vi foreslår, at man starter med de ældste 

vinduer og så efterhånden målrettet arbejder 

sig igennem hele bygningsmassen. 

Relevante håndværkergrupper må på skolebænken 

for at kunne vurdere og rådgive 

optimalt. 

Der skal ske løbende produkt- og metodeudvikling, 

og endelig skal der køres konsekvente 

informationskampagner nationalt og 

på europæisk plan. 

I forhold til udbyttet i form af samfundets 

energibesparelse, komfort for borgerne 

og stabil beskæftigelse vil investeringen være 

minimal for samfundet. 

Der kan uden nogen tvivl på europæisk 

plan undgås adskillige atomkraftværker og / 

eller konventionelle kraftværker ved en beslutsom 

indsats. 

Der skal blot startes nu. 

Oplægget ”The European House needs 

better Windows” kan fås hos Glarmesterlauget. 


GlarmesterTidender 

Fornyelse af 

glarmesteruddannelsen 

UDGIVET AF 

Glarmesterlauget i Danmark 

Sekretariatet 

Gothersgade 160 • 1123 København K 

T 3313 6510 

F 3313 6560 

W www.glarmesterlauget.dk 

REDAKTION 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

INDHOLD 

27 Fornyelse af 

glarmesteruddannelsen 

27 Regionalforeningerne 

i arbejdstøjet 

27 Nyt fra Hovedbestyrelsen 

28 Medhold til 

Dansk Autoglas 

28 Laugsforsamlingen 2008 

28 BAR-vejledning mod støj 

og vibrationer 

28 Pension Danmark 

28 Kronprinseparret 

i lære som glasskrivere 

29 Autoglarmesterprisen 

fandt sin vinder 

29 Svendeprøveholdet, 

februar 2008 

29 Medlemsforhold 

Næste udgave 

udkommer primo september 2008. 

Redaktionen slutter 

15. august 

Undervisningsministeriet har 

lavet nye retningslinjer for beskrivelse 

af erhvervsuddannelserne, 

så glarmesterfagets faglige 

udvalg har i det seneste 

halve år set på muligheder for 

glarmesteruddannelsen under 

de nye regler. 

Især har det været et ønske 

at øge antallet af skoleuger på 

hovedforløbet, så uddannelsen 

bedre kan rumme de mange 

Undervisningsministeriet har endnu ikke taget 

stilling til de ændringer af de nye retningslinier for 

erhvervsuddannelserne, som glarmesterfaget har 

bedt om. 

nye muligheder, der er blevet 

med glas inden for de seneste 

10 – 15 år. Ministeriet har endnu 

ikke givet tilladelse til det, 

og hovedårsagen skal formentlig 

findes i ministeriets økonomi. 

For de elever, som begynder 

på glarmesteruddannelsen 

efter sommerferien, er to 

ugers dansk blevet fjernet – 

og erstattet af en uges ”salg og 

service” og en uges ”produktudvikling, 

produktion og service”. 

Herudover er der lavet 

nogle forskellige mindre justeringer, 

hvor fag er flyttet mellem 

hovedforløb og grundforløb, 

indholdet justeret, og det 

er forsøgt at få halvårs-intervaller 

mellem svendeprøverne. 

Regionalforeningerne 

i arbejdstøjet 

Midtjylland og København/Bornholm var de 

første regioner til at afholde generalforsamling. 

Arbejdet med etableringen af 

de nye regionalforeninger skrider 

godt fremad. 

I skrivende stund er de første 

generalforsamlinger afholdt 

i henholdsvis Midtjylland 

og København / 

Bornholm. Flere er fastsat. 

De stiftende møder skal 

følges op af det i laugsartiklerne 

fastsatte repræsentantskabs- 

møde før laugsforsamlingen i 

maj 2008. 

De to første møder havde 

god tilslutning, og i begge regioner 

blev kontingentet fastsat 

til 200 kr. pr. år pr. aktivt medlem. 

Bestyrelserne fik henholdsvis 

fire og fem medlemmer. Formand 

i Region Midtjylland blev 

Allan Gjerulff, i København / 

Nyt fra Hovedbestyrelsen 

Hovedbestyrelsen har opfordret 

Glasindustrien til, at man 

genoptager det tekniske samarbejde 

mellem lauget og industrien. 

Baggrunden herfor 

er, at Hovedbestyrelsen vurderer, 

at de to organisationer 

på mange tekniske områder 

har fælles interesser, ligesom 

et samarbejde vil kunne styr- 

Bornholm Helge Nymand. 

De nye bestyrelser skal nu i 

gang med arbejdet med handlingsplaner 

for den kommende 

sæson. Herunder kontakten 

til de lokale Håndværker – og 

industriforeninger. 

Begge regioner besluttede 

at placere regionens administration, 

herunder bogholderiet, 

på Laugskontoret. 

Samarbejdet med industrien bør genoptages 

– der er rigeligt med ”fælles gods“. 

ke begge parter i forhold til de 

for branchen relevante myndigheder. 

Laugets hovedbestyrelse 

har godkendt Laugets budget 

2008 med tilhørende handlingsplan. 

Etableringen af de nye seks 

regioner som funktionsdygtige 

enheder har høj prioritet. 

Andre centrale temaer er videreudvikling 

af GLAS samt af 

Glasdata. 

Samarbejdet med Glarmesterskolen 

i Audebo, herunder 

etableringen af Nordisk Center 

for Glas, er ligeledes helt centralt 

for glarmesterfaget. 


Næste skolestart for nye elever 

er den 11. august 2008. 

27

Medhold til Dansk 

Autoglas 

Laugsforsamlingen 

2008 

Tilslutningen til årets 

Laugsforsamling den 

16. maj 2008 er i 

år meget fin. Der er 

65 tilmeldt til selve 

laugs forsamlingen 

som, afholdes på den 

nye glarmesterskole i 

Audebo ved Holbæk 

Glarmesterlaugets interessegruppe, 

Dansk 

Autoglas, har klaget 

til Konkurrencestyrelsen 

over, at nogle 

forsikringsselskaber 

bruger et konkurrerende 

autoglasfirma til at 

kontrollere fakturaer 

i forbindelse med forsikringsskader. 

Nu har 

Konkurrencestyrelsen 

givet Dansk Auto glas 

medhold i, at dette 

ikke er en acceptabel 

praksis, og Forsikring 

og Pension har på deres 

medlemmers vegne 

lovet, at ordningen 

ophører. 

og over 100 til festmiddagen, 

som finder 

sted på det nærliggende 

Dragsholm slot. 

Efter selve laugsforsamlingen 

er der planlagt 

en grundig rundvisning 

på skolen. 

Lær mere om uddannelse på 

www.gidenglas.dk 

BAR-vejledning mod 

støj og vibrationer 

I byggebranchen er skadelig 

støj og vibrationer stadig 

et væsentligt problem. Derfor 

har BAR Bygge & Anlæg udgivet 

en vejledning om, hvordan 

du kan kortlægge og forebygge 

støj samt om hånd- og armvibrationer. 

Vejledningen giver endvidere 

en række gode råd om, 

hvordan byggeprocessens forskellige 

aktører kan medvirke 

til at nedbringe den samle- 

PensionDanmark 

I februar modtager alle medarbejdere 

en pensionsoversigt 

fra PensionDanmark. Oversigten 

giver overblik over sin 

pensionsopsparing og viser, 

hvordan medarbejderne og 

deres familier er sikret ved kritisk 

sygdom, førtidspension og 

død. Pensionsoversigten er en 

oplagt anledning for medarbejderne 

til at tjekke, om pensionsordningen 

stadig matcher 

Kronprinseparret i 

lære som glasskrivere 

de belastning – for eksempel i 

forbindelse med brug af håndværktøj. 

Endelig giver vejledningen 

eksempler på, hvordan valg 

af arbejdsmetoder og værktøj 

ligeledes kan medvirke til at 

undgå unødige belastninger. 

Medlemmer kan bestille 

vejledningen på laugskontoret 

eller hente den som pdf-fil på 

www.bar-ba.dk. 

deres behov. De fleste kan vælge 

at forhøje eller nedsætte det 

mindstebeløb, som deres efterladte 

skal have udbetalt ved 

dødsfald. Det er en god idé, 

hvis man er blevet gift, har fået 

børn, eller måske er ved at blive 

skilt. 

Læs på www.pension.dk eller 

ring til PensionDanmark på 

7012 1340. Telefonerne er åbne 

mellem 08.00 og 21.00. 

Hent ny 

vejledning 

direkte på 

nettet 

– gratis. 

Brug 

oversigt til 

at checke 

pensioner 

og 

dækninger. 

Verdens mindste kran 

Max loft 3,4 m x 3 tons 

Max. bom-længde 15,5 m 

Totalbredde 1,38 m 

Dieseldrevet 

Max. tryk 0,36 kg/cm 2 - gør den i stand 

tilatfærdes på alle underlag, 

lige som lillebroderen! 

Farbriksparken 24 

2600 Glostrup 

Tlf. 39 56 19 30 

www.sømod.nu 

næst 

Årets generalforsamlingsfest 

er henlagt til 

Dragsholm Slot. 

Den 6. februar 2008 drog oldermand 

Bjarne Andersen, 

glarmester Per Hebsgaard og 

laugs direktør Hans-Georg 

Nielsen til Fredensborg Slot. 

Anledningen var, at kronprinseparret 

havde ønsket et 

glasskrivekursus afholdt under 

private former i privaten på 

Fredensborg. 

Både kronprinsen og kronprinsessen 

viste betydeligt 

håndelag og fik godkendt deres 

arbejde i form af hver sit 

diplom underskrevet af de 

strenge dommere. 

Kongehusets glasskrivetradition 

for familie og gæster 

på blandt andre ruderne i Fredensborg 

er hermed sikret i 

næste generation. Det skal dog 

tilføjes, at parrets førstefødte, 

prins Christian, for en sikkerheds 

skyld allerede har modtaget 

sin skrivediamant i dåbsgave 

fra Glarmesterlauget. 

”Faglærere“ 

i Fredensborg 

– fv. Per 

Hebsgaard, 

Bjarne Andersen 

og 

Hans-Georg 

Nielsen. 


Autoglarmesterprisen 

fandt sin vinder 

Tommy 

Mølleskov, 

Tikøb, 

hædret 

for fin 

indsats. 

I forbindelse med uddeling af 

svendebeviser i februar på den 

nye glarmesterskole ved Holbæk 

blev autoglarmesterprisen 

uddelt for fjerde gang. 

Autoglarmesterprisen uddeles 

i et samarbejde mellem 

Pilkington Automotive og 

Dansk Autoglas for at hædre 

den lærling, der i løbet af uddannelsen 

har præsteret bedst 

på autoglas-kurserne. Derudover 

uddeles prisen for at promovere 

autoglas. 

Prisen blev overrakt til 

Tommy Mølleskov udlært hos 

glarmester- og tømrervirksomheden 

Andersens Byggeservice 

i Tikøb, Nordsjælland. 

I løbet af glarmesteruddannelsen 

er der i alt to en halv 

uges undervisning i autoglas. 

Dette inkluderer både limede 

ruder – som vi kender det fra 

alle nyere biler – samt ruder 

monteret i gummiliste. Autoglas 

er en vigtig del af bilens 

sikkerhedssystem, hvorfor det 

er vigtigt at have kundskaberne 

på plads, før man kaster sig 

ud i arbejdet. 

Svendeprøveholdet februar 2008: Joakim 

Foss Elmegaard Andersen, VN Glas 

& Facadecenter A/S; Jesper Brandstrup 

Bollhorn, Gustav Sørensen & Søn ApS; Artin 

Durmisi, Glarmestre Snoer & Sønner 

A/S; Michael Hansen, P C Glas ApS; Thomas 

Vestergaard Jensen, Glarmester Gjerulff 

v/Allan Gjerulff; Tommy Vulff Mølleskov, 

Andersens Byggeservice ApS; Dennis 

William Sillemann, Zederkop A/S og Jesper 

Michael Thomsen, Glarmester Kristian 

Rasmussen. 

Medlemsforhold 

Jubilæer 

01 jul 25 års optagelsesjubilæum 

Peter Knudsen, Fredericia 

01 jul 40 års etablerings - & 

optagelsesjubilæum 

Preben Mogensen, København 

K. Reception i Laugshuset, 

Nørre Allé 19, kl. 14.30-17.00 

01 jul 40 års optagelsesjubilæum 

Poul Thesbjerg (passiv), Skive 

01 jul 40 års etableringsjubilæum 

Villy Nielsen, Hammel 

01 aug 40 års optagelsesjubilæum 

Henrik Gurskov (passiv), Valby 

Afholdes under private former 

01 aug 40 års optagelsesjubilæum 

Helmut Ottsen (passiv), 

Esbjerg V 

Runde dage 

20 maj 60 års fødselsdag 

Bjarne Andersen, Valby 

Reception kl. 14.00-17.00 i 

Laugshuset Nørre Allé 19G 

01 jul 75 års fødselsdag 

Helmut Hansen (passiv), Espergærde 

Afholdes under private former 

27 jul 80 års fødselsdag 

Mogens Simonsen (passiv), 

København S 

08 aug 70 års fødselsdag 

Eigil C. Pedersen (passiv), 

Vamdrup 


Henrik Torp, København NV 

Reception d. 29.8.08 kl. 

14.00-17.30 

på Lærkevej 


Ole Sleimann Petersen, Ribe 

Velkommen til nye 

medlemmer 

01 jan Flemming Neesgaard Villadsen, 

Nuuk 

01 apr Michael Sand Lindell, Århus C 

Afgået ved døden 

12 feb Hans Diderichsen, Kastrup 

15 feb Poul Hansen, Fakse Ladeplads 

Tilgang af enker 

12 feb Ingrid Diderichsen, Kastrup 

15 feb Henny Sander Hansen, Fakse 

Ladeplads 

Optagelse efter 

Laugsartiklernes § 6 stk. 5. 

Henrik Dyreborg 

Glarmestrenes Fællesindkøb 

A/S 

Rosenkæret 11 A 

2860 Søborg 

Overgået til passivt 

medlemskab 

Af sidste udgave fremgik, at 

Henning Jensen, Kalundborg er 

overgået til passivt medlemskab 

pr. 1. jan. Der skulle stå 

Henning Nielsen, Kalundborg. 

Vi beklager fejlen. 


Glasstec 2008 er den 21. – 25. 

oktober 2008 

29

BRANCHEREGISTER 

ALUMINIUMSDØRE/ FACADER 

A/S VN Glas og Facadecenter 

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge 

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk 

AG Facader ApS 

Bjerringbrovej 68 • 2610 Rødovre 

Tlf 4494 4711 • Fax 4494 4721 

ag@agfacader.dk • www.agfacader.dk 

BL Glas og Alufacader A/S 

Strandvejen 51 • 4200 Slagelse 

Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524 

blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dk 

Husmer Glas og Facader 

Smedetoften 11 • 3600 Frederikssund 

Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273 

alu@husmer.dk • www.husmer.dk 

F. Weien Svendsen A/S 

Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby 

Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0011 

fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dk 

GGF A/S Glarmestres Glas og 

Facademontage 

Rugvænget 22A • 2630 Taastrup 

Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141 

gg@ggf.dk • www.ggf.dk 

Glarmestre Snoer og Sønner A/S 

Lærkevej 17 • 2400 København NV 

Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897 

snoer@snoer.dk • www.snoer.dk 

H.L. Facader 

Glarmester Hans Lundemann 

Ålholmvej 37 • 2500 Valby 

Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986 

info@lundemann.dk • www.lundeman.dk 

Zederkop A/S 

Høffdingsvej 16 • 2500 Valby 

Tlf 3630 2010 • Fax 3630 5095 

zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dk 

BLYRUDER 

BRANDBESKYTTENDE GLAS 

Vetrotech Saint-Gobain North A/S 

Havnegade 39 • 1058 København K 

Tlf 7022 5258 

www.vetrotech.com 

BRANDJALOUSIER 

JSA Brand 

Postboks 46 • 8520 Lystrup 

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk 

BØJET GLAS 

Klidsbjerg Glas 

v. Hans Christian Klidsbjerg 

Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev 

Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953 

EDB 

Finn Levinsen ApS 

Fredensvej 16 • 3060 Espergærde 

Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616 

finn@finnlevinsen.dk • 

www.finnlevinsen.dk 

GITTER 

JSA Sikring 

Postboks 46 • 8520 Lystrup 

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk 

GLASBESLAG 

Crosinox 

Hesselager 19 • 2605 Brøndby 

Tlf 4362 2563 • Fax 4362 2535 

www.crosinox.dk 

Glasteknik S. Thorball ApS 

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby 

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 

Mail@staps.dk • www.staps.dk 

GLASLEVERANDØRER 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


GLASLISTER 

C. Ljungdahl A/S 

Hejrevang 22 • 3450 Allerød 

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 

ljungdahl@ljungdahl.dk 

www.ljungdahl.dk 

GLASMONTERINGSMATERIALER 

C. Ljungdahl A/S 

Hejrevang 22 • 3450 Allerød 

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 

ljungdahl@ljungdahl.dk 

www.ljungdahl.dk 

GLASSLIBNING, TILBEHØR 

Glarmester Gustav Sørensen 

& Søn ApS 

Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre 

Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705 

Glaseksperten 

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring 

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 

glas@glaseksperten.dk 

www.glaseksperten.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


Nordisk Glasmosaik A/S 

Skovlunde Byvej 18-20 • 2740 Skovlunde 

Tlf 4484 8888 • Fax 3969 8888 

schlager@mail.dk • www.schlager-glas.dk 

– En del af Schläger-gruppen 

Ole Hansen Lellinge ApS 

Broenge 14 • 2635 Ishøj 

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk 

Dansk Glas & Facadecenter ApS 

Baldersbækvej 24-26 • 2635 Ishøj 

Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545 

info@glasogfacade.dk • 

www.glasogfacade.dk 

BØJET HÆRDET GLAS 

Klidsbjerg Glas 

v. Hans Christian Klidsbjerg 

Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev 

Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953 


BRANCHEREGISTER 

HÆRDET GLAS 

PROFILSYSTEMER 

TERMORUDER 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



LAGER/TRANSPORT 

Tekimex International ApS 

Baldersbuen 21, boks 114 • 

2640 Hedehusene 

Tlf 4656 0343 • Fax 4656 0523 

info@tekimex.dk • www.tekimex.dk 

LYSSPEJLE OG MALING AF GLAS 

Glarmesterfirmaet E. Redtz Jensen A/S 

Døckerslundsvej 33 • 5000 Odense C 

Tlf 6612 3574 • Fax 6613 9124 

info@redtz.dk • www.redtz.dk 

MOTIVSANDBLÆSNING 

Ballusign Decor-Glas 

Yderholmen 15 • 2750 Ballerup 

Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198 

info@ballusign.dk 

www.art-sweet-home.dk 

Glarmester Per Drejer 

Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C 

Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721 

pd@pdglas.dk • www.pdglas.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


MØBELGLAS 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



Sapa Building System 

Langhøjvej 1, indgang A • 8381 Tilst 

Tlf 8616 0019 • Fax 8616 0079 

system.dk@sapagroup.com 

www.sapabuildingsystem.dk 

RÅDGIVNING 

Ole G. Jørgensen Rådgivende 

Ingeniørfirma ApS 

Jens Juuls Vej 17 • 8260 Viby J 

Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470 

ogjoergensen@ogjoergensen.dk • 

www.ogjoergensen.dk 

Rambøll Danmark A/S 

Bredevej 2 • 2830 Virum 

Tlf 4598 6000 

www.ramboll.dk/facadeteknik 

SIKKERHEDSGLAS 



Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 



SOL- OG SIKKERHEDSFILM 

Bekaert Specialty Films/Solargard 

Hestkøblund 34, 4. • 3460 Birkerød 

Tlf 2992 3251 

henrik.nygaard@bekaert.com • 

http://da.bekaertfilms.com 

DAKI Gruppen A/S 

Islevdalvej 124 • 2610 Rødovre 

Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3019 

daki@daki-dk • www.daki.dk 



Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 


Solfilm Gruppen Danmark ApS 

Naverland 21-23 • 2600 Glostrup 

Tlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dk 

Niels Juel Pedersen A/S 

Transportbuen 13 • 4700 Næstved 

Tlf 5577 0158 • Fax 5572 2274 

njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dk 

PFH Glas A/S 

Industriparken 1 • 4640 Fakse 

Tlf 5671 3232 • Fax 5671 3574 

pfh@pfh-glas.dk 

TERMORUDEVENTILER 



Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • 

www.oleh-lellinge.dk 

VÆRKTØJ OG MASKINER 

CORNEGA ApS 

Holte Stationsvej 6, boks 3, 2840 Holte 

Tlf 4542 3078 • Fax 4542 4448 

Gundel & Bergstrøm ApS 

Vandmestervej 13 • 2630 Taastrup 

Tlf 4352 7122 • Fax 4371 1664 

gundex@gundel-bergstroem.dk • 

www.gundel-bergstroem.dk 



Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 

info@oleh-lellinge.dk • 

www.oleh-lellinge.dk 

Glasteknik S. Thorball ApS 

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby 

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 

Mail@staps.dk • www.staps.dk 

Thermo-Kemi 

Oliefabriksvej 61, 2770 Kastrup 

Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266 

info@thermo-kemi.dk 

www.thermo-kemi.dk 


31

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING 

Afs. ID-Nr.: 12884 

Glarmesterlauget 

i Danmark 

Gothersgade 160 

1123 København K

FORÅR 2008 02 - Glas med garanti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?