Efterår 2009 04 - Glas med garanti

More documents

Recommendations

Info

K O M M E N T A R For øvrigt mener jeg … AF LARS G. JØRGENSEN Ingeniør, Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS, Viby J. GLAS giver plads til et nyt meningsforum. Det første udspil kommer fra rådgivende ingeniør Lars G. Jørgensen fra Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS, Viby J. Min kongstanke er, at man bør inddrage glarmestre og facadeentreprenører meget tidligere under projekteringen. Det er jo ofte glasset og facaden, som giver det færdige arkitektoniske udtryk af bygningen. Man skal huske på, at den rigtige facadeløsning, herunder glasvalg, har stor betydning for forhold som sikkerhed, energi og indeklima med videre for den samlede bygning – derfor bør man ikke kun have fokus på hovedkonstruktionen. Der er endda situationer, hvor man har sparet så meget på hovedkonstruktionen, at den ikke kan opfylde almindelige betin- gelser for konstruktioner med glas. Det betyder, at besparelsen forsvinder i ekstra arbejde. Bevægelser i facaden Udover at hovedkonstruktionen skal kunne optage de koncentrerede belastninger, som egenvægt og vind, fra facaden og solafskærmning med videre – ja, så skal man have fokus på, hvor store bevægelser man kan acceptere i facaden. Glas kan tåle meget, men hvis de øvrige konstruktioner ikke er udført med hensyn til de krav, som stilles til glaskonstruktioner, er der risiko for glasbrud. Endvidere skal man selvfølge- lig have fokus på at fortælle omverden om de muligheder, man har med glas, og især hvilke hensyn, man skal tage, for at opnå den optimale glasløsning. Glas skal bestemt fortsat være en vigtig del af kommende byggeri, herunder energirigtigt byggeri. Kræver bedre retningslinier Det kræver meget mere fokus på fastlæggelse af bedre retningslinier for anvendelsen af glas. Jeg tror, at det stadigvæk kan overraske rådgivere og bygherrer, hvor mange muligheder der endnu er gemt i glasset, herunder som egentlig konstruktionsdel. Optoglas NY ADR.pdf 27/08/08 8:17:04 Toldbodvej 64 • 4581 Rørvig 18 G L A S 2 0 0 9 0 4
T E K N I K Kurt Emil Eriksen, VKR Holding A/S, demonstrerer et bud på fremtidens vindue med slanke profiler med ekstra funktion drevet af solceller i toppen af vinduet. Fremtidens udfordringer for VINDUET Af Casper Hardegård • Er en lav U-værdi det eneste, vi skal stræbe efter, eller er der andre parametre, der skal tages med ind den matematiske ligning, der skal afdække fremtidens behov for vinduer Leder af Active Housing and Strategic Projects for VKR Holding A/S, Kurt Emil Eriksen, holdt for nyligt et foredrag for en række glarmestre i forbindelse med et arrangement for Glarmesterlaugets Region Sjælland og Region København. Arrangementet var tilrettelagt af Nordisk Center For Glas. I foredraget kom Kurt Emil Eriksen med et bud på fremtidens vinduer, og hvilke elementer det er nødvendigt at tage i betragtning, når fremtidens vindue skal udformes. Dagslys Det ønskes, at der skal komme så meget dagslys som muligt ind gennem det hul i facaden, der er afsat til vinduet. Dette medfører, at der er behov for så slanke konstruktioner som muligt, hvilket igen betyder så lidt ”spildplads” som muligt til rammekarm. En konsekvens af dette er, at fremtidens vinduer ikke blot vil være en stræben efter den mindst mulige U-værdi, da smalle rammer ikke befordrer dette. Til gengæld medfører vinduet mere lys og dermed også mere passiv solvarme. Velux er sammen med blandt andre VinduesIndustrien og Energistyrelsen i gang med at udarbejde en ny energimærkningsordning for vinduer. Ordningen skal netop tage højde for både U-værdi, g-værdi og rammekarm areal i forhold til glasareal. Dermed tager den nye mærkningsordning også højde for den passive solvarme. Integrerede løsninger Kurt Emil Eriksen demonstrerede et klassisk Velux skråvindue. På oversiden af karmen havde vinduet en solcelle, der producerer strøm til for eksempel en interaktiv solafskærmning ved hjælp af en markise, der kører op og ned foran vinduet afhængigt af sollyset. Differentierede løsninger I fremtiden er det nødvendigt at tænke differentieret, så der ikke nødvendigvis sidder de samme vinduer i hele huset. Vinduer mod syd og vest kan med fordel udnytte den passive solvarme, og derfor kan disse nøjes med for eksempel to-lags ruder. Vinduer mod nord har ikke dette behov, men skal være så energioptimale som muligt – hvilket gør at disse vinduer med fordel kan benytte tre-lags ruder. Yderligere peges på den bekymring omkring omkring 3-lags ruder, at dette typisk medfører, at vinduet bliver ca. 30 % tungere på grund af det ekstra lag glas. Dette giver udfordringer både til håndteringen af vinduet, arbejdsmiljøkrav i forhold til tunge løft i forbindelse med monteringen samt krav til den konstruktion, som vinduet monteres i. 0 4 2 0 0 9 G L A S 19
Page 1 and 2: GLAS G L A R M E S T E R I A R K I
Page 3 and 4: K O M M E N T A R GLAS Glarmesterti
Page 5 and 6: A K T U E L T I N D H O L D 22 Glas
Page 7 and 8: A R K I T E K T U R De imponerende
Page 9 and 10: A R K I T E K T U R slag en laminer
Page 11 and 12: A R K I T E K T U R De grønne faca
Page 13 and 14: A K T U E L T Glasforsikring med st
Page 15 and 16: G L A R M E S T E R I de gik til op
Page 17: T E K N I K Solceller og glas - udd
Page 21 and 22: T E K N I K Under som i Danmark. De
Page 23 and 24: D E S I G N foto: NICOLAI PERJESI 0
Page 25 and 26: GlarmesterTidender UDGIVET AF Glarm
Page 27 and 28: Nordisk Center For Glas på besøg
Page 29 and 30: Hovedbestyrelsesseminar med fokus p
Page 31 and 32: B R A N C H E R E G I S T E R A/S V

Efterår 2009 04 - Glas med garanti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?