Almen Medicin - Psykiatrisk Afdeling - Peqqik.gl

Grønlands Sundhedsvæsen
Dr. Ingrids Hospital
Psykiatrisk Afdelilng A1
26. april 2006
Uddannelsesprogram
Hoveduddannelsesforløb
i
Almen Medicin
Psykiatrisk ansættelse
Psykiatrisk afdeling A1
Dr. Ingrids Hospital
Nuuk

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse:...........................................................................................................................2
Præsentation af Psykiatrisk afdeling x.....................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Præsentation af kompetenceudvikling/ læringsstrategier / evalueringsstrategier.......................9
Læringsstrategier .............................................................................................................................10
”Varetagelse af praktisk arbejde”...............................................................................................10
”Logbog ”...................................................................................................................................10
”Læringsdagbogen /den private logbog”....................................................................................10
”Selvstudium” ............................................................................................................................10
Evalueringsstrategier:......................................................................................................................11
”Vurdering af logbogsoptegnelser”............................................................................................11
”Vejledersamtale” ......................................................................................................................11
”Struktureret kollegial bedømmelse” .........................................................................................11
”Refleksion over egen arbejdspraksis” ......................................................................................11
”Samlet vurdering”.....................................................................................................................11
Skema over kompetencer der skal læres........................................................................................12
Kommunikation med specielle patienter # 13............................................................................12
Angst # 64 ..................................................................................................................................12
Personlighedsforstyrrelser # 65..................................................................................................13
Misbrug # 68 ..............................................................................................................................13
Psykisk handicappede # 69 ........................................................................................................13
Psykotiske tilstande # 70............................................................................................................14
Relateringsproblemer # 71 .........................................................................................................14
Spiseforstyrrelser # 72................................................................................................................15
Tab og/eller traumer # 73...........................................................................................................15
2

Psykiatrisk afdeling A1
Overordnede opgaver
Dr. Ingrids Hospital (DIH) er landsdækkende sygehus for Grønlands 17 sygehusdistrikter og dets
cirka 41.000 indbyggere og lokalsygehus for distriktet Nuuk med dets cirka 15.000 indbyggere.
Grønlands samlede befolkning er cirka 56.000 indbyggere.
Psykiatrisk afdeling A1dækker Grølands befolkning med det specialiserede psykiatriske behandlingstilbud
og har som sin primære opgave at udredning og diagnostik af patienter med nyerkendte
psykiske sygdomme og varetage lokalsygehusfunktionen for Nuuks borgere. Afdelingen
indgår i en shared care model med distrikssygehusene om behandling af såvel patienter med
langvarigt psykiatrisk behandlingsbehov som af patienter med nyopståede psykiske sygdomme
inden for såvel børnepsykiatri, ungdomspsykiatri som voksenpsykiatri.
Afdelingen betjener Grønlands sundhedsdistrikter og befolkninger med specialiseret psykiatri
dels ved indlæggelser og ambulante udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrisk afdeling A1 i
Nuuk, dels ved telefoniske og telemedicinske konsultationer og rådgivninger samt halvårlige
eller årlige besøg i sundhedsdistrikterne af overlæge i voksenpsykiatri fra psykiatrisk afdeling
A1. Herudover besøges distrikterne af et børnepsykiatrisk team og en ungdomspsykiatrisk funktion
er under udvikling.
Afdelingen
Psykiatrisk afdeling A1 ligger i stueetagen på Dr. Ingrids Hospital i den ene af sygehusets fløje.
Afdelingen er akut modtageafdeling for patienter, der er 15 år eller ældre.
Afdelingen har 12 sengepladser i et åbent afsnit, hvor et område i afsnittet med tre enestuer kan
afskærmes til urolige patienter; her er der også mulighed for at foretage bæltefikseringer. Der er i
februar 2006 indviet tre enestuer og et ungerum i afdelingen til patienter i aldersgruppen 15 – 19
år; men ofte udgør patienter i denne aldersgruppe op til halvdelen af afdelingens indlagte patienter.
Afdelingen har desuden syv dagpladser og fem ambulante pladser i afdelingens ergoterapi, hvor
distriktspsykiatriens patienter kan tilbydes et aktiverende forløb som ambulant patient.
Afdelingens ambulatorievirksomhed ligger i tilknytning til sengeafsnittet, hvor læger og psykologer
har deres kontorer og hvor afdelingen også har en velfungerende Lysklinik til behandling
af vinterdepressioner.
Psykiatrisk afdeling A1 har et distriktspsykiatrisk hus, som blev indviet i februar 2003. Distriktspsykiatri
huset ligger uden for sygehusets område i Nuuk centrum. Her varetages den ambulante
behandling af de Nuuk-borgere, der efter endt udredning og initial behandling har en alvorlig
psykiatrisk lidelse med et forventet langvarigt behandlingsbehov.
Endelig har det grønlandske sundhedsvæsenet i samarbejde med Århus Amt et lukket psykiatrisk
afsnit (R3) med 12 sengepladser (plus to ekstra senge ved behov) på Psykiatrisk Hospital i Århus,
Retspsykiatrisk afdeling. Afsnittet modtager grønlandske patienter med retslige særfo-
3

anstaltninger herunder til mentalobservation og anbringelsesdømte, samt patienter med meget
vanskelige behandleligsrefraktære psykiatriske tilstande.
På Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland indlægges efter retslig kendelse fra nul til to patienter
om året på grund af deres ekstraordinære farlighed.
Uddannelsesforpligtelser
Psykiatrisk afdeling A1 er som DIHs somatiske afdelinger uddannelsesafdeling for yngre læger,
sygeplejerstuderende, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiverstuderende og lægesekretærelever.
Siden 1993 har Grønlands Sundhedsvæsen haft et velfungerende Center for Sundhedsuddannelser,
som uddanner sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og –assistenter samt udbyder
efteruddanner til personalet i sundhedsvæsnet.
Samarbejdspartnere
Psykiatrisk Afdelings læger, psykologer og socialrådgivere yder konsulentbistand til Politiet,
Retsvæsenet, Kriminalforsorgen, Socialvæsenet og visse uddannelsesinstitutioner. Der ydes også
fast konsulent bistand til Aaqa en social døgninstitution bo- og socialpædagogisk optræning til
psykiatriske patienter, samt konsulentbistant til døgninstitutionen Aja for unge mellem 14 og 18
år, samt til to bo-enheder for psykiatriske patienter alle i Nuuk.
Patientgrundlaget
Psykiatrisk afdeling A1 modtager lægehenviste patienter fra lægeklinikken i Nuuk og fra kystens
distriktssygehuse i aldersgruppen 15 år eller mere til udredning og behandling for en psykiatrisk
lidelse enten som døgn- eller dagindlagt eller som ambulant patient.
Herudover henvises patienter i aldersgruppen 0 – 14 år til ambulant undersøgelse og behandling.
Afdelingens målgrupper:
• Patienter med akutte eller kroniske psykotiske tilstande
• Patienter med grænsepsykotiske tilstande
• Retspsykiatriske patienter, herunder observander til mentalundersøgelser og domsfældte
til psykiatrisk behandling
• Ikke-psykotiske patienter med psykiatriske symptomer af en sådan sværhedsgrad, at det
medfører væsentlige indskrænkninger i patientens mulighed for livsudfoldelse – herunder
angst og depressionstilstande
• Krisebehandling i forbindelse med sygeligt forløb
• Psykisk udviklingshæmmede, der udviser tegn på psykiatrisk lidelse
• Alkoholmisbrugere med komplicerende psykiatriske tilstande til akut afrusning.
• Andre misbrugere til afgiftning og behandling af følgetilstande
• Sværere demenstilstande
• Psykisk forstyrrelser hos børn til ambulant udredning og behandling
4

(Rederørelse for hjemtagning af psykiatriske patienter til Grønland, 1998 (FM 1998; DSF J.nr.
45.37.00), s. 19).
Indlæggelsestallet har de senere år været stigende særligt efter, at den skærmede enhed blev taget
i brug i august 2001. Den skærmede enhed har muliggjort at flere psykiatriske patienten kan færdigbehandles
på DIH og derved kan undgå overflytning til behandling på Psykiatrisk Hospital i
Århus.
Personale
Psykiatrisk afdeling A1 er normeret til fire overlæger inklusiv den administrerende overlæge, tre
reservelæger, fire psykologer inklusiv den ledende psykolog – heraf er de to psykologer inden
for voksenpsykiatri, en psykolog inden for ungdomspsykiatri og en psykolog inden for børnepsykiatri;
der er tre socialrådgiver inklusiv den ledende socialrådgiver; socialrådgiverne varetager
socialrådgivning på såvel psykiatrisk som de somatiske afdelinger og to lægesekretærer. Plejepersonalet
udgøres af en oversygeplejerske, en afdelingssygeplejerske, 12 sygeplejersker og
otte social- sundhedsassistenter. Der er desuden tilknyttet tolkebistand til afdleingen. Den psykiatriske
ergoterapi har to ergoterapeuter inklusiv den ledende ergoterapeut og to socialpædagoger.
Endelig er distriktspsykiatrien bemanden med to sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter,
ligesom socialrådgiverbistand, psykologbistand og tolkebistand ydes efter behov.
Den uddannelsessøgende yngre læges arbejdsopgaver
Reservelægerne indgår i et tre-skiftet forvagt med rådighedsvagt fra bolig efter normal arbejdstid
på hverdage og med rådighedsvagt fra bolig lørdag-søndage og helligdage. Forvagten referer til
en bagvagt (speciallæge i psykiatri eller i afslutningen af hoveduddannelsesforløb til speciallæge
i psykiatri), som har rådeighedsvagt fra bolig som forvagten. Vagterne er vanligvis ikke belastede
i dagarbejdstiden og reservelægen indgår i det ordinære dagsarbejde, herunder i afdelingens
møder og konferencer, samt i patientsamtaler med indlagte og ambulante patienter og i distriktspsykiatrien.
I dagarbejde er der en stor kontinuitet i patientbehandlingen og det begrænsede antal
læger gør, at den enkelte reservelæge hurtigt opnår indsigt og kompetence ligesom der er umiddelbar
og ubesvaret adgang til supervision hos afdelingens speciallæger.
Vagthavende reservelæge går tilsyn på sygehusets somatiske afdelinger og superviseres efterfølgende
af en overlæge.
Reservelægerne deltager i afdelingen ambulante udrednings- og behandlingsarbejde og varetager
selvstændige behandlingsforløb under supervision, ligesom reservelægen deltager i visiteringen
af patienter til afdelingens lysbehandlingsklinik.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomsten mellem lægeforeningen og det Grønlandske
Hjemmestyre (indtil 92 staten). Arbejdstiden er 08:00 til 16:00 og weekendvagter udløser
afspadseringsdage.
5

Introduktionsprogram
Første dag
• Velkomst og præsentation på morgenmødet; hilsen på den administrerende overlæge
• Udlevering af nøgler og diktafon og tildeling af kontor og postbakke
• Udlevering af vagtplan og telefonliste
• Rundvisning, som regel vil den uddannelsessøgende kende stedet fra den forudgående ansættelse
på sygehuset
• Deltagelse i dagens program og evt patientsamtaler med vejleder
Første uge
• Introduktionsmøde af ca ½ time omkring arbejdsområde og forventninger om samarbejde
med følgende grupper: Plejepersonalet, ergoterapien, psykologerne, socialrådgiverne, sekretærerne
• Undervisning om psykiatrilovgivningen og præsentation af tvangsprotokollerne
• Præsentation af afdelingens vejledninger og instrukser
• Introduktionssamtale med vejleder
Den uddannelsessøgende læge får syv følgevagter med en erfaren reservelæge inden den første
selvstændige forvagt afholdes.
Uddannelse, supervision og vejledning
Den uddannelsessøgende yngre læge bliver tilknyttet en vejleder (tutor) som sammen med den
uddannelsessøgende har ansvaret for at afdelingsuddannelsesprogrammet gennemgås og efterleves.
Afdelingens beskedne størrelse og arbejdstidens tilrettelæggelse, der giver megen dagtid, gør at
der er en meget tæt kontakt mellem reservelægerne og overlægerne og tilpsykologerne. Der er
således rig mulighed for selvstændigt arbejde under løbende supervision og vejledning. Den uddannelsessøgende
vil på lige fod med de øvrige patienter blive kontakt-læge for tildelte patienter.
Den uddannelsessøgende får efter forvisitation egne ambulante patienter, disse forløb evalueres
og af superviseres af tutoren. Der vil desuden være mulighed for at etablere supervisionsforløb
med afdelingens psykologer.
6

Konferencer og formaliseret undervisning
Morgenmøde kl 08:15
Gensidige informationer og vagthavende reservelæge fremlægger nyindlagte patienter.
Forstuegang kl 08:30 (mandag, tirsdag, fredag)
Pt. til stuegang fremlægges og fordeles.
Tværfaglig behandlingskonference kl 09:30 – 11:30 (onsdage):
Indtil fire patienter diskuteres tværfagligt;reservelæge tager konklusionsreferat til
journalen.
Læge/psykolog møde kl 12:30-13:00 (mandag, tirsdag, fredag)
Fælles ambulante og indlagte patienter tages op. Her er der god lejlighed for supervision.
Visitationsmøde (læger og psykologer) kl. 12.30 – 13.00 (tirsdag)
Patienter henvist til psykiatrisk undersøgelse og behandling fra lægeklinikken i
Nuuk og fra kystens sygehuse gennemgås, problemstillingen afklares og patienterne
fordeles herefter til læger og psykologer afhængig af problemstilling.
Lægemøde kl. 12.30 – 13.00 (torsdag)
Orientering og drøftelse af afdelingsrelateree problemstillinger
Undervisning kl. 13.00 – 14.00 (hver anden torsdag)
Undervisning lægerne imellem. Forestås af reservelægerne under supervision.
Supervision kl. 13.00 – 14.00 (hver anden torsdag)
Supervision af yngre lægers kliniske arbejde (udvalgte patienter)
Konference med Lægeklinikken første fredag i måneden kl 13:00-13:30.
Særlige forhold for almen medicinsk blokuddannelse på denne afdeling
Psykiatrisk afdeling A1 ligger i samme bygning og faktisk lige ved siden af Lægeklinikken, der
fungerer som skadestue og primær sektor for Nuuk by. Lægeklinikken har normeret ni stillinger
som speciallæger i almen medicin (hvad med uddannelsesstilllinger i almen medicin??). Her
ligger også apoteket, der er apotek for byen og Dronning Ingrids Hospital.
Der giver en helt usædvanlig mulighed for tæt samarbejde mellem lægerne på psykiatrisk afdeling
og de henvisende kolleger i primærsektoren. Det månedlige møde er det formelle forum,
men mere væsentlig er den uformelle kontakt, hvor man kan mødes hurtigt og let og diskutere
patienter, der samarbejdes om – hvilket er af stor uddannelsesmæssig værdi.
Afdelingens størrelse giver store uddannelsesmæssige muligheder, men specielt for almen medicinsk
blok er afdelingens bredde en fordel. Der er således både svært syge, der indlægges ved
tvang – en procedure man får godt kendskab til – og patienter med overvejende sociale proble-
7

mer. Således får man også indblik i børnepsykiatrien, hvor man i samarbejde med en erfaren
børnepsykolog og en børneungdomspsykiater på konsulent basis kommer til at stå for bl.a. ritalinbehandling.
Reservelægerne deltager i de ugentlige møde hvor henvisninger fra lægeklinikken i Nuuk visiteres.
Det foregår på den måde at henvisningen læses op hvorefter det aftales hvad der skal ske
med patienten. Det giver et godt billede af hvor grænsen går for hvad der skal henvises til specialafdeling
og ikke mindst af hvad der skal stå i en god henvisning.
Evaluering
Der afholdes introduktions- midtvejs- og slutevalueringssamtaler med vejleder.
Desuden vil der løbende være supervision og vejledning med udgangspunkt i logbogen og læringsmålene.
Det er den uddannelsessøgende og vejlederens ansvar i fællesskab at aftale tidspunkter
for dette.
Litteratur
Afdelingens instruksmappe
Psykiatriloven. Den grønlandske og den danske !
Akut psykiatri. Skadestuepsykiatri. FADL’s Forlag. Sigurd Benjaminsen m.fl.
Klinisk Psykiatri. Munksgaard. Ralf Hemmingsen m.fl.
ICD-10 Klassifikation og Diagnostiske Kriterier.
Present State Examination. Kort version.
Essential Psychopharmacology. Stephen Stahl. Cambridge University Press
Lægemiddelkataloget.
8

Præsentation af kompetenceudvikling/ læringsstrategier / evalueringsstrategier
I målbeskrivelser er beskrevet 112 kompetencer for hoveduddannelsen. Hver kompetence er beskrevet
med mål, konkretisering, læringsstrategier og evalueringsstrategier.
Mål
Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til
målets placering blandt de 112 mål i målbeskrivelsen.
Konkretisering
Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere
forståeligt og entydigt. Der kan også være tale om eksemplificeringer
og delmål.
Læringsstrategier
Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves.
Evalueringsstrategier
Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet.
Hvert enkelt af de 112 mål skal evalueres for sig – og en tilfredsstillende evaluering attesteres i
den uddannelsessøgendes logbog. I logbogen kan den uddannelsessøgende i øvrigt også løbende
følge sin egen udvikling med hensyn til de 112 kompetencer.
Alle 112 kompetencer skal erhverves, før hoveduddannelsen kan godkendes.
Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) – men ved flere
kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser.
Sådanne delmål noteres i logbogen løbende – og indgår således ved den endelige godkendelse
af det samlede mål (= kompetencen).
Hver kompetence skal attesteres af den uddannelsesansvarlige overlæge på afdelingen.
9

Læsevejledning til skemaet
Læringsstrategier:
De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, og for at opnå det angivne mål skal alle
læringsstrategier anvendes.
”Varetagelse af praktisk arbejde”
Kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx:
- konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse
af behandlingsforløb eller udredningsprogram - selvstændigt eller under supervision, eventuelt
video-supervision
- andre praktiske opgaver
- checke hæmoglobinometer
- lægge EDB programmer i pc
”Logbog ”
Er den åbne logbog er den åbne del af logbogen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme
uddannelseslægens beskrivelse af:
- uddannelsesplan
- uddannelsesstedet og en vurdering af dette
- klinisk vejledning og supervision
- klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb
- læreprocesserne
- checklisten
”Læringsdagbogen /den private logbog”
Er den del af logbogen, der fungerer som læringsdagbog til uddannelseslægens personlige brug.
Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere:
- refleksion over patientforløb
- refleksion over uddannelsesforløb
- refleksion over læringsprocesser og deres betingelser i klinikken
”Selvstudium”
Sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, Internet
10

Evalueringsstrategier
Er der mellem to evalueringsstrategier anført ”og” skal begge metoder anvendes.
”Vurdering af logbogsoptegnelser”
Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår
optegnelserne i den åbne del af logbogen.
”Vejledersamtale”
Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af
den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en
konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om
begreber som ”compliance” og ”mestring”. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan
også være elementer fra logbogen.
”Struktureret kollegial bedømmelse”
Ved læring i praksis (almen praksis og/eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes
færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders
vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer
i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden
kan omfatte:
- supervision af arbejdsopgaven med feedback
- direkte (tutor er ”flue på væggen”).
- indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet
personale/andet) ved tutor/vejleder
- observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) – igen direkte eller indirekte.
”Refleksion over egen arbejdspraksis”
Betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i logbog
både løbende under uddannelsesforløbet og ved de formelle evalueringssamtaler
”Samlet vurdering”
Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis,
vurdering af logbogsoptegnelser og evt. vurdering af opgaver.
11

Skema over kompetencer der skal læres
Kommunikation med
specielle patienter # 13
Kunne håndtere kommunikation
med specielle
patienter.
Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering
I mødet med den psykiatriske
patient: kunne
fastholde egne fysiske
og psykiske grænser.
I mødet med den kriseramte
patient: redegøre
for og have forståelse af,
at mødet aktiverer lægens
egne følelser.
Varetagelse af
praktisk arbejde og
rollespil og
logbog og
læringsdagbog og
observation af tutors/vejleders
arbejdspraksis.
Struktureret kollegial
bedømmelse og
vurdering af logbogsoptegnelser
og
refleksion over egen
arbejdspraksis og
vejledersamtale.
I mødet med den diagnostisk
uafklarede patient:
kunne rumme den faglige
usikkerhed
I mødet med den misbrugende
patient: redegøre
for at der i kommunikationen
med misbrugere
kan være en øget
risiko for manipulation.
Angst #64 Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering
Kunne håndtere patienter
Samlet vurdering.
med
angst.
Kunne diagnosticere,
behandle og visitere patienter
med angst som
følge af:
• panikangst
• generaliseret
angst
• dødsangst
• eksistentiel angst
Kunne håndtere angstens
konverteringsformer
udtrykt ved:
• fobier
• somatisering
• obsessiv kompulsiv
tilstand
• seksuelle dysfunktioner
• regressive adfærdsformer.
Varetagelse af
praktisk arbejde og
selvstudium og
logbog og
læringsdagbog.
12

Personlighedsforstyrrelser
# 65
Kunne håndtere patienter
med karakterafvigelser.
Misbrug
# 68
Kunne håndtere patienter
med misbrug og udforme
en kontrakt.
Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering
Kunne diagnosticere,
behandle/ visitere patienter
med karakterafvigelser
præsenteret som:
• psykopati (voldelige,
selvhævdende,
charmerende
og forførende)
• lav frustrationstærskel
• seksuelle afvigere
(pædofile,
incestkrænkere,
voldtægtsforbrydere)
• kriminelle
• sociaopater.
Varetagelse af
praktisk arbejde og
selvstudium og
logbog og
læringsdagbog og
gruppediskussion.
Samlet vurdering.
Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering
Redegøre for: Alkohol,
medicin og euforiserende
stoffers på sygdom og
sundhed.
Redegøre for differentialdiagnoser
til stofmisbrug.
Varetagelse af
praktisk arbejde og
gruppediskussion
og logbog og
læringsdagbog.
Vejledersamtale og
vurdering af logbogsoptegnelser.
Redegøre for afgiftningsbehandling
og antabusbehandling.
Redegøre for relevante
behandlingstilbud (fx
den motiverende samtale,
lokale behandlingstilbud
og behandling under
internat)
Psykisk handicappede
# 69
Kunne varetage somatisk
behandling i almen
Kunne udforme en behandlings-kontrakt
Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering
Redegøre for tilstandsbilleder
og funktionstil-
Logbog og
læringsdagbog og
Vurdering af logbogsoptegnelser
og
13

medicinsk regi for patienter
med psykisk handicap.
stande hos denne gruppe,
IQ

Spiseforstyrrelser
# 72
Kunne håndtere patienter
med spiseforstyrrelser.
Tab og/eller traumer
# 73
Kunne håndtere patienter
med tab og/eller
traumer
Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering
Kunne diagnosticere,
behandle og visitere patienter
med spiseforstyrrelser
Redegøre for de forskellige
former for spiseforstyrrelser
• anoreksi
• bulimi
• bingeeating
Selvstudium og
varetagelse af praktisk
arbejde og
logbog og
læringsdagbog
Denne kompetence
skal kunne erhverves
alene ved selvstudium,
da vi
sjældent har patienter
med anoreksi
i afdelingen
Vurdering af logbogsoptegnelser
og
vejledersamtale.
Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering
Kunne redegøre for krisens
karakteristika.
Kunne redegøre for
sorgprocessens normale
forløb og komplikationer,
såsom blokerende
følelser i sorgen (for eks
vrede, skam, skyld).
Varetagelse af
praktisk arbejde og
selvstudium og
logbog.
Vurdering af logbogsoptegnelser
og
refleksion over egen
arbejdspraksis.
Kunne redegøre for eksistensen
af somatiske
symptomer som udtryk
for depression.
Kunne spørge ind til og
vurdere selvmordsrisiko.
Kunne visitere til psykolog
el. psykiater.
15