istoriefagets formål og identitet - historiedidaktik.dk

Fagdidaktik A i historie
Velkommen

Historie og læreplanerne
◦ Lene Jeppesen
fagkonsulent

Fra videnskabsfag til
undervisningsfag
◦ Hvad er historie?
◦ Hvorfor historie?
◦ Hvordan historie?

Hvad er historie?
- historie er, hvad historie bruges til
- der er tale om historie, så snart
man anvender brug af viden om det
fortidige til et andet formål
- historie er en samlebetegnelse for
beslægtede videns- og
praksisformer, som mennesker gør
brug af i deres liv

Hvorfor historie?
- at kvalificere deres historiske
bevidsthed
- at gøre dem bevidste om, hvordan
de bruger historien i deres hverdag,
og dermed gøre dem
opmærksomme på, at de har en
historiebevidsthed
- Historieskabt og historieskabende
- at gøre dem indsigtsfulde,
handlingsduelige og ansvarlige

Hvordan historie?
- da historiebrugen er påvirket af de
sammenhænge, de dannes i eller
bruges i, består udfordringen i at
afdække eller klarlægge de måder
historien bruges på og forstås på, i
vor kulturkreds
- Der er ikke tale om, at én
historieforståelse er den rigtige

”Historia magistra vitae” vs ”con
amore”
- Fortidsrelevans i en
nutidssammenhæng – lære af det
fortidige for et bedre og lykkeligt liv
- det erindringsværdige
- lære af historie
eller
- Elske fortiden for fortidens egen
skyld – fortidsfikseret
- lære om historie

Hans Gram, kongelig historiograf
◦ 1745 foredrag: Om Kong Knud den Stores
Reise til Rom, hvad Aar den er skeet – i det
Københavnske Selskab for Lærdoms og
Videnskabers Elskere.
◦ ”… skal Historien være sand og god
Videnskab, og et alvorligt Arbejde, da maae
baade Aars-tal og andre Data, saa og alle
de ting, som forekommer, examineres med
den yderste Fliid og skarpeste, som mueligt
er”

Børne- og undervisningsminister
Christine Antorini
◦ Den nordiske skole:
• Fællesskab
• Lære af lyst
• Faglighed og kompetencer
• Den blå betænkning 1961
◦ Skabelsesorienteret dannelse:
• Nytte – anvende – formidle
• Skabe værdi for andre
04-09-2012 Side 10

fortsat
◦ Praktik -> Teori -> praktik ->
teori =>produkt
• Virkelighedsnæruddannelses
kultur
• Problemorienteret/
autentisk/ konkrete
• Praktisk orienteret
undervisning
• Anvendelsesorientering
• Eleverne ud i felten
◦ Udviklingsprogrammer
• Studieretningsgymnasiet
bliver
• Rundbordspædagogik
• Gruppeeksamen
• Ny blå betænkning
• It og det innovative

Og hvad kommer det så til at
betyde for os?
◦ Anvendelsesorienteret hf
◦ Områdestudium
◦ Innovative og kreative evner
◦ Virkelighedsnær – og problemorienteret tilgang
◦ Formidlings- og produktorienteret fokus
◦ Nye eksamensformer
◦ It
04-09-2012 Side 12

HFe
HF - enkeltfagsbekendtgørelsen i uddrag
Kapitel 1
Uddannelsens formål
◦ Stk. 2. …Undervisningen er teoretisk og anvendelsesorienteret, jf. § 27, stk.
2, og tilrettelægges fleksibelt således, at den styrker den voksnes lyst til og
interesse for fortsat at tilegne sig ny viden og indsigt.
◦ Stk. 4. Kursisterne skal tillige opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et
demokratisk samfund samt forståelse af mulighederne for individuelt og i fællesskab
at bidrage til udvikling og forandring. Uddannelsen skal udvikle kursisternes
kreative og innovative evner, deres kritiske sans og deres ansvarlighed
samt deres forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale
perspektiv.
◦ Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse
§ 27. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og
anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for
opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette indebærer,
at der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet,
arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med
fagenes mål og indhold med henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen
af faglighed i praksis.
04-09-2012 Side 13

HFe Historie B læreplan i uddrag
1.2. Formål
◦ Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes historiske bevidsthed og
identitet, og dermed stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til
fortiden, for at nå ny erkendelse af deres samtid. Indsigt i den historiske og
kulturelle udvikling i andre samfund skal styrke kursisternes evne til at møde
andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på
tværs af kulturer. Undervisningen skal udvikle kursisternes evne til at strukturere
og vurdere forskellige typer af historisk materiale og forskellige former for
historieformidling.
◦ Kendskab til historie styrker kursisternes evne til at reflektere over og anvende
viden og indsigt i forhold til aktuelle problemstillinger
3.2. Arbejdsformer
◦ I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende arbejdsformer,
således at kursisterne får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle
og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter.
◦ Udadvendte aktiviteter skal være repræsenteret i undervisningen.
◦ I undervisningen skal der udarbejdes en historieopgave, jf. bilag 2.
◦ Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst ét projektarbejde, hvor en faglig
problemstilling skal behandles med brug af fagets metode.
04-09-2012 Side 14

HF
Bekendtgørelsen i uddrag
Kapitel 1
Uddannelsens formål, varighed og omfang
§ 2. Det toårige hf gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som
det anvendelsesorienterede, jf. § 37, stk. 2.
Kapitel 5
Undervisningens planlægning og gennemførelse
§ 37. Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både
uddannelsen som helhed og for de enkelte fag og faggrupper opfyldes.
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og
anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for
opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette
indebærer, at der inddrages autentiske problemstillinger fra
samfundslivet, arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne
udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål og indhold med
henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen af faglighed i
praksis.
04-09-2012
Indsæt note og kildehenvisning via
Header and Footer Side 15

KS i hf
ks-læreplan i uddrag
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen i faggruppen gennemføres som mindst fire fællesfaglige
forløb. I fællesfaglige forløb indgår alle tre fag. Undervisningen tager
afsæt i konkrete og virkelighedsnære fællesfaglige
problemstillinger. Der indgår særfaglige aktiviteter af kortere varighed.
3.2. Arbejdsformer
I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende
arbejdsformer, således at kursisterne får gode muligheder for at
dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og
synspunkter. Udadvendte aktiviteter, herunder mindre empiriske
undersøgelser, skal integreres i undervisningen.
04-09-2012 Side 16

STX
Bekendtgørelsen i uddrag
Kapitel 1
Uddannelsens formål
Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på
elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære
at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden:
medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling.
Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative
evner og deres kritiske sans.
Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede
eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et
samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens
dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et
demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for
individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring
samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og
globale perspektiv.
04-09-2012 Side 17

Historie A
læreplan i uddrag
1.2. Formål
Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt
stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden
for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i.
Gennem arbejdet med det historiske stof opøves elevernes kritiskanalytiske
og kreative evner.
3.1. Didaktiske principper
Alle forløb skal enten relateres til eller tage udgangspunkt i elevernes
egen samtid.
04-09-2012 Side 18

Historie: Identitet
◦ Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har
levet sammen og forholdt sig til samfund og
naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver
viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge
og bidrager til at skabe en fælles
baggrund for udvikling af identitet og
bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de
spor, den historiske proces har efterladt sig, og
hvorledes tolkninger af historien bliver brugt.
Historie er både et humanistisk og
samfundsvidenskabeligt fag.

Formål: viden og handling
◦ Historiefaget tjener på en gang et
dannelsesmæssigt og studieforberedende formål
med vægt på elevernes udvikling af personlig
myndighed.
◦ Faget udvikler elevernes historiske viden,
bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres
interesse for og evne til at stille spørgsmål til
fortiden for at nå forståelse af den komplekse
verden, de lever i.
◦ Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale
begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks
historie, Europas historie og verdenshistorie, om
egen kulturel baggrund og andre kulturer.

Formål: redskab og kompetencer
◦ Faget giver redskaber til at vurdere
forskelligartet historisk materiale og sætter
eleverne i stand til at bearbejde og strukturere
de mange former for historieformidling og
historiebrug, som de stifter bekendtskab med i
og uden for skolen. Gennem arbejdet med det
historiske stof opøves elevernes kritiskanalytiske
og kreative evner.

Tanker om samspillet mellem fortid,
nutid og fremtid:
Cicero 85f.kr.,
◦ Klogskab er viden om, hvad der er godt,
hvad der er skidt, og hvad der er hverken
godt eller skidt. Dens 3 dele er erindring,
intelligens, fremsynethed. Erindring er
den mentale færdighed, som kan
genkalde, hvad der er sket. Intelligens er
den mentale færdighed, hvormed
bevidstheden afgør, hvad der eksisterer.
Fremsynethed er den mentale færdighed
med hvilken det bliver klarlagt, hvad der
vil ske.

Tanker om samspillet mellem fortid,
nutid og fremtid:
Augustin 397-401e.kr.:
◦ …. Hverken femtiden eller fortiden er til, og ….
Det er ikke korrekt at sige: Der er tre tider, fortid,
nutid og fremtid. Måske skulle man korrekt sige:
Der er tre tider en nutid med henblik på fortiden,
en nutid med henblik på nutiden, og en nutid med
henblik på fremtiden. Disse tre tider findes i
sjælen, og andre steder kan jeg ikke se dem.
Nutiden med henblik på fortiden er erindring,
nutiden med henblik på nutiden er betragtning og
nutiden med henblik på fremtiden er forventning.
… Derfor synes jeg, at tid ikke er andet end
udstrækning, men af hvad, ved jeg ikke. Jeg
undrer mig over, om det ikke skulle være af selve
bevidstheden.

Angelus Novus, 1920, watercolor
Paul Klee
(1879-1940)

Historiebevidsthed – fortid, nutid og
fremtid
At forstå fortiden på egne præmisser og forstå at
mennesket er både historieskabt og historieskabende!

Historiebevidsthed – dannelse og
brugssteder
”Kvalificeret historiebevidsthed er .. et nøglebegreb som formål for
historieundervisningen på gymnasialt niveau” (Historiedidaktik side 28)

Historiebevidsthed i læreplanen
◦ Nutidsrelationen
◦ Det funktionelle materialebegreb
◦ Historieformidling og historiebrug
◦ Reflektere over historieskabt og
historieskabende.
◦ ”Progressionen skal sikre
bevægelsen mod højere
refleksionsniveauer og udvikling af
elevernes historiske bevidsthed”

Faglige mål
◦ Eleverne skal kunne:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og
begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem
den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse
til deres egen tid
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og
samfund gennem tiderne
• analysere eksempler på samspil mellem materielle
forhold og menneskers forestillingsverden

fortsat
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere
periodiseringsprincipper
• reflektere over mennesket som historieskabt og
historieskabende
• indsamle og systematisere informationer om og fra
fortiden
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og
forholde sig metodisk -kritisk til eksempler på brug
af fortiden.
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og
begrunde dem
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Læreplanen som smeltedigel
◦ Målstyring og indholdsstyring
◦ Kompetencer og kernefaglighed

Kernestof
◦ Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse
• antikkens samfund
• Danmarks tilblivelse
• europæisk middelalder
• verden udenfor Europa
◦ 1453-1776: Nye verdensbilleder
• renæssancen
• reformationen
• oplysningstiden
• kolonisering.
◦ 1776-1914: Brud og tradition
• revolutioner og menneskerettigheder
• dansk demokrati
• national identitet
• industrialisering
• imperialisme.

Kernestof fortsat
◦ 1914-1989: Kampen om det gode samfund
• ideologiernes kamp
• velfærdsstaten
• afkolonisering
• Murens fald.
◦ 1989-i dag: Det globale samfund
• Danmarks internationale placering
• europæisk integration
• nye grænser og konflikter

Arbejdet med de faglige mål, kernestof og supplerende stof
◦ Fagdidaktikken bygger bro mellem fag og
pædagogik (didaktiker Svein Sjøberg,2005)

Historien om fagdidaktikken
◦ Historie kommer ind i latinskolen 1775
◦ Fagdidaktikken stammer fra den antikke retorik.
◦ Johan Amos Comenius: Didactica Magna 1632
◦ Den tyske og nordeuropæiske tradition fra
1800-tallet
◦ Dansk fagdidaktik tog sit udgangspunkt i
1960’erne
◦ Historiebevidsthedsbegrebet tog over fra
1980’erne

To didaktiske uddannelsestraditioner
1: Den midt- og
nordeuropæiske
didaktik
Tysk, 18. årh. – 19. årh.
Statsligt styret skoletradition
Nøgleord: Dannelse
Læreren oversætter faget til
dannelse
Repræsentant: Wolfgang
Klafki – kritisk konstruktiv
didaktik – selv- og
medbestemmelse,
solidaritet
2: Den angloamerikanske
curriculumstradition
Amerikansk, 19. årh.
Lokal/regional udd.kultur
Nøgleord:
Uddannelse/kundskaber
Læreren omsætter loyalt
undervisningsplanerne
Repræsentant: John Dewey
– faglig viden og
færdigheder

Historiedidaktik
◦ Viden om læring, formidling og
bevidsthedsdannelse
◦ Viden om hvordan man knækker
fagets kode for eleverne
◦ Viden om brug af for-forståelse til
ny forståelse

Historiedidaktik som lægger vægt
på historiebevidsthed
- udgangspunkt i etiske og moralske
dilemmaer, som sætter elevernes eget liv i
perspektiv
- Vedkommende og tankevækkende
- Nutidsrelatering
- stiller spørgsmål til hvad eleverne selv ville
have gjort (historieskabt og
historieskabende)
- Historien under konstant forandring
- konstruktion, periodisering

Hvad skal fagdidaktikken?
◦ udefra perspektiv
◦ syn
◦ kommunikation
◦ refleksion
◦ - ”at videreføre specifik kundskab i
et samfund i forandring”(Ongstad)

Didaktikkens analyse områder:
Før:
Nu:
1. Indhold og mål
2. Indhold, mål og midler
3. Indhold, mål, midler, niveau, forforståelse
(sprog, kultur, bevidsthed),
skolens mål og værdier

Didaktisk trekant
Fag
undervisning
Læringsteori
Eleven
Læreren

Fagdidaktikkens bredde og omfang
1. Faglige mål(indhold, formål, metode)
2. Kompetencemål(skriftlighed, analyse)
3. Nutidsrelaterede problemstillinger eller
samtidsrelevans
4. Materialetyper - det udvidede materialebegreb
5. Arbejdsformer
6. Evaluering
- det funktionelle materialebegreb

Historisk bevidsthed og kritisk sans
Gennem viden og kompetencer:
◦ styrke og kvalificere deres
bevidsthed
◦ historieskabte og historieskabende
◦ dialog om opfattelser af den
nutidige, fortidige og fremtidige
virkelighed(er)
◦ få indsigt i brugen af historie
◦ styrke deres identitetsdannelse
ved at give dem viden om deres
tilhørsforhold –
◦ forståelsen for ens tilhørsforhold er
en væsentlig side af ens historiske
bevidsthed
◦ styrke elevernes demokratiske
dannelse.
◦ metodisk-analytiske værktøjer
◦ kritisk stillingtagen
◦ komparativ analyse
◦ synsvinkel og historiesyn
04-09-2012 Side 42

Almen didaktiske udgangspunkter:
◦ Ziehe: ”den gode anderledeshed”
◦ Klafki: epokale problemstillinger
◦ Illeris: læringsmodel (samspil, drivkraft og
indhold)
◦ Frede V.Nielsen: udfordringsdidaktik,
etnodidaktik, ekstistensdidaktik og
basisdidaktik
◦ Hiim og Hippes: Relationsmodel
◦ Dunn og Dunn: Læringsstilsmodel

Knud Illeris: læringstrekant

Hiim og Hippes: Relationsmodel

Dunn og Dunn: Læringsstilsmodel

Arbejdsformer:
◦ Elevaktiverende undervisning
◦ Procesorienteret undervisning (Deltager)
◦ Formidlingsorienteret undervisning
(Skulptør, Træner)
◦ Problemorienteret undervisning (Konsulent)
◦ Sten Becks model:
- deduktiv vs induktiv
- afstand vs nærhed
Progression indtænkes

Litteraturliste
◦ Jensen, Bernard Eric: Historie – livsverden og fag. Gyldendal 2003
◦ Jensen, Bernard Eric: Hvad er historie, Akademisk forlag 2010
◦ Damberg, Erik mfl. ”Gymnasiepædagogik – en grundbog”, Hans Reitzels
forlag, 2006
◦ Dunn,R. Artikelsamling om læringsstile. Dafolo Forlag
◦ Hiim og Hippe: Læring gennem oplevelse. Gyldendal 1997
◦ ”Historiedidaktik” Historielærerforeningen for gymnasiet og HF, Columbus
2005,2009
◦ Nielsen, Skovgaard Henrik: Historiebevidsthed og viden, Historiedidaktik,
2005.
◦ Nielsen, V. Frede: Fagdidaktikkens kernefaglighed. 2004
◦ Kjeldstadli, Knut: Fortiden er ikke hvad den har været. Roskilde
universitetsforlag 2001
◦ Lund, Erik: Historiedidaktikk. En håndbok for studenter og lærere.
Universitets forlaget Oslo,2011.

Litteraturliste
◦ Gads Historie leksikon
◦ Illeris, Knud: Læring. Roskilde Univeristetsforlag
◦ Noter 148, marts 2001
◦ Noter 182 , august 2009
◦ Fag og didaktik , 72 Gymnasiepædagogik, SDU 2009
◦ Olsen, Lars: Uddannelse for mange, Gyldendal 2011
◦ Historiedidaktik i Norden 9: Del 1 og Del 2. Malmø 2012
◦ Jørgensen, Claus Møller og Carsten Tage Nielsen: Historisk analyse – nye
teorier og metoder. Roskilde universitets forlag. 2001

http://www.youtube.com/watch?v=73o1GxUpuBk&feature=play
er_detailpage#t=56s