FREMMED I FREDERIK 6.S KØBENHAVN - Siden Saxo

provocateurs over for indenlandske konspirationer eller det, man troede var
konspirationer. En række tilsvarende sager, hvor det drejede sig om fremmede,
kendes, og her skal blot omtales udspioneringen, eller som man
med et finere ord kaldte det, surveillancen, af den svenske hr. Redin, der i
november 1819 kom til København for at søge om borgerskab som grosserer.
Overvågningen af Redin begyndte straks efter, at han havde meldt
sin ankomst, for som paskontorets fuldmægtig Hasse skrev til politichef
Kaas, vil han ikke give en rød øre for svenskerens troskab mod den danske
konge. Hasse havde dog visse problemer med overvågningen, for den
mand, han sendte til Redin med henblik på ansættelse som tjenestekarl,
gik forgæves. Redin havde nemlig allerede nået at ansætte en
gammel kone, og hun var både billigere og bedre, for hun kunne
nemlig rede seng og vaske gulv; begge dele kvindearbejde, som
man ikke kunne sætte en karl til. Det mislykkede forsøg på at
få plantet en mandlig politispion hos Redin fik fuldmægtig
Hasse til at overveje, om han skulle prøve på at engagere den
gamle kone, men han nåede til den konklusion, at det ville
være for farligt, for, som han skrev til politichef Kaas, »jeg
vil ugerne anbetro mig til en gammel kone, thi de gamle
tier endnu mindre end de unge«. I den følgende tid måtte
politiet derfor nøjes med at skygge Redin, og håbe på at opsnappe
hans breve. I den forbindelse betroede Hasse politichefen, at
han af franskmændene havde lært, hvordan man kunne åbne breve
og lukke dem igen, uden at det kunne ses. Han fik imidlertid ikke
lejlighed til at prøve sin kunst, for Redin indleverede til hans store
ærgrelse sine breve personligt på posthuset. Måske svenskeren havde
lugtet lunten?
Omtrent samtidig med Redin ankom den afskedigede kaptajn
Benzon til København, angiveligt fordi han havde planer om at
oversætte en fransk bog til dansk, og i den forbindelse rejste rundt
for indsamle subskribenter. Fuldmægtig Hasse var ikke i tvivl om,
at Benzon skulle overvåges, for han var »bekendt som en mand,
der offentligt raisonerer over regeringen og dens anordninger«.
Også denne gang prøvede Hasse at få anbragt en politispion direkte
i mandens stue, men heller ikke her lykkedes det; Benzon ville
nemlig ikke betale den månedsløn på 9 mark, som karlen forlangte.
I stedet måtte man nøjes med at skygge manden, men et par uger
senere kunne Hasse dog meddele politichef Kaas, at han var ved at
få kopieret nøglen til Benzons stue, således at man kunne lede efter
breve, når manden var ude i byen.
En uniformeret københavnsk politibetjent. I 1793 fik de københavnske
politibetjente uniformer, og snart bredte uniformsmanien sig til resten af
politietaten. Da det jo i mange situationer ikke ville være særlig smart at
efterforske forbrydelser eller skygge personer i fuld uniform, sås en del
af korpset kun i uniform ved festlige lejligheder.
SIDEN SAXO NR. 3, 2004
45