Små kalve på græs - LandbrugsInfo
Små kalve på græs - LandbrugsInfo
Små kalve på græs - LandbrugsInfo
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Små <strong>kalve</strong> på græs<br />
1
Forfatter<br />
Sanne Chipeta<br />
Følgegruppe<br />
Landmænd: Jørn Mikkelsen, Søften; Preben Bagge, Ramme; Jørgen Kjeldsen, Hobro; Troels Larsen, Hammel; Vagn Post, Vorbasse<br />
Dyrlæger: Jørgen Kallesøe, Ramme; Helle Sloth, Snedsted; Kenneth Krogh, Hammel; Kris Nørgaard, Tinglev; Gert Bertelsen, Vemb<br />
Kvægrådgivere: Erik Andersen, Brørup; Søren Lykke, Tørring; Bjarne Lund, Skjern; Kirstine Lauridsen, Tinglev; Anders Møller, Hobro<br />
Økologiens Hus: Thorkild Nissen<br />
Landskontoret for Kvæg: Astrid Mikél Jensen, Peter Stamp Enemark<br />
Fagligt bidrag<br />
Astrid Mikél Jensen, Irene Fisker<br />
Redaktion<br />
Sanne Chipeta<br />
Layout og dtp<br />
Inger Camilla Fabricius<br />
Fotos<br />
Poul Bech Sørensen, Omar Ingerslev, Sanne Chipeta, Kirstine Lauridsen, Mette Olesen<br />
Grafik<br />
Christian E. Christensen<br />
Udgivet af<br />
Landskontoret for Kvæg<br />
April 2001<br />
Tryk<br />
Scanprint as<br />
Trykt med vegetabilske farver på klorfrit papir, og<br />
under miljøcertificerede forhold i henhold til BS 7750<br />
Oplag<br />
2.500 stk.<br />
ISBN 87-7470-784-1<br />
2
Små <strong>kalve</strong> på græs<br />
Fjerde hæfte i serien om økologisk kvæghold.<br />
Tidligere er udgivet:<br />
Yversundhed<br />
Parasitter – Indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs<br />
Veterinær homøopati<br />
Yderligere udkommer i maj 2001:<br />
Økologiske får og geder<br />
3
Forord<br />
Dette temahæfte er nummer fire i serien vedrørende sundhedsstyring i økologiske kvægbesætninger.<br />
Hæftet giver en vejledning i at holde <strong>kalve</strong> på græs.<br />
Det økologiske regelsæt angiver, at <strong>kalve</strong> over tre måneder skal på græs i sommerhalvåret.<br />
Reglen har i praksis medført en del problemer med manglende tilvækst og parasitangreb hos<br />
<strong>kalve</strong>ne.<br />
Målet med hæftet er at få sunde og stærke <strong>kalve</strong> under det givne regelsæt. Hæftet giver konkrete<br />
anvisninger til økologiske landmænd på hvordan <strong>kalve</strong> på græs kan håndteres. Nøgleordene<br />
er dagligt opsyn, hygiejne, systematik og tilskudsfoder af god kvalitet i tilknytning til afgræsning.<br />
Der er etableret en følgegruppe, der under processen har fungeret som sparringspartner. Følgegruppen<br />
bliver inddraget i opfølgningen af hæftet.<br />
Hæftet er produceret i et samarbejde mellem ØBM (Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter)<br />
og Landskontoret for Kvæg og med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv.<br />
Landskontoret for Kvæg vil gerne sige tak til gårdejer Vagn Post, Vorbasse, gårdejer Finn Tang,<br />
Års og gårdejer Jes Jepsen, Tinglev for deres medvirken.<br />
Landskontoret for Kvæg, april 2001<br />
Henrik Nygaard<br />
Chefkonsulent<br />
Carsten Sørensen<br />
Formand for ØBM<br />
4
Indhold<br />
Forord .............................................................................................................. 4<br />
Indhold ............................................................................................................ 5<br />
Økologiske mål og regler hører sammen ..................................................... 6<br />
Vurder om <strong>kalve</strong>ne har det godt ................................................................... 8<br />
Giv <strong>kalve</strong>ne en god start .............................................................................. 10<br />
Små <strong>kalve</strong> møder udfordringer på græs ..................................................... 11<br />
Succes med små <strong>kalve</strong> på græs – Eksempler fra tre bedrifter .................... 14<br />
Problemer med små <strong>kalve</strong> på græs ............................................................. 20<br />
Ideer .............................................................................................................. 24<br />
Mere om indvoldsparasitter ......................................................................... 26<br />
5
Økologiske mål og regler hører sammen<br />
Det handler om<br />
naturlighed<br />
og velfærd<br />
I økologisk kvæghold gælder den regel, at<br />
<strong>kalve</strong>ne skal ud på græs om sommeren fra de<br />
er tre måneder gamle. På nogle bedrifter går<br />
det fint, men på andre er der problemer med<br />
at få de små <strong>kalve</strong> til at trives udendørs. Problemerne<br />
har især vist sig som manglende tilvækst,<br />
diarre og hoste.<br />
Mange kvægbrugere er i tvivl om, hvordan de<br />
kan tackle problemerne indenfor rammerne<br />
af de økologiske regler.<br />
Reglerne for økologisk produktion har baggrund<br />
i de mål, de økologiske producenter og<br />
forbrugere har sat sig.<br />
For husdyr lyder den overordnede målsætning:<br />
“...at give alle husdyr gode forhold, der er i<br />
overensstemmelse med deres naturlige adfærd<br />
og behov”.<br />
I målsætningen ligger således den grundlæggende<br />
antagelse, at der er sammenhæng mellem<br />
dyrenes velfærd og det at opfylde deres<br />
behov for naturlig adfærd.<br />
De økologiske regler for opdræt af <strong>kalve</strong> er et<br />
forsøg på at skabe muligheder for at <strong>kalve</strong>n<br />
kan udtrykke sin naturlige adfærd i produktionssystemet.<br />
Regler for <strong>kalve</strong>hold<br />
Kalve skal:<br />
• Være sammen med deres mor i mindst<br />
24 timer efter kælvningen<br />
• Have mælk i de tre første måneder af deres<br />
liv<br />
• Have mulighed for at sutte i mælkefodringsperioden<br />
• Være på græs om sommeren fra de er<br />
tre måneder gamle.<br />
Kalve under seks måneder:<br />
• Skal have adgang til læ og skygge<br />
• Kan tages på stald igen efter den 1.<br />
september.<br />
6
Når man forsøger at skabe naturlige forhold<br />
for <strong>kalve</strong>ne, rummer det både fordele og<br />
ulemper for deres velfærd.<br />
Under helt naturlige forhold er <strong>kalve</strong> udendørs<br />
hele året. Deres mødre beskytter dem og<br />
de bliver alle født i det tidlige forår, så de er<br />
store og robuste, når efteråret kommer med<br />
dårligt vejr og mangel på græs.<br />
Malkekøernes <strong>kalve</strong> skal i de fleste tilfælde<br />
klare sig uden deres mødre, og der er derfor<br />
tale om tilstræbt naturlighed, når man lukker<br />
dem ud på græs.<br />
Fordelene for <strong>kalve</strong>ne er klare. De har kontakt<br />
med andre <strong>kalve</strong>, masser af frisk luft, lys og<br />
plads til leg.<br />
Der er dog også ulemper som angst og perioder<br />
med sult og kulde. Desuden er der stor<br />
risiko for opformering af smitte med parasitter,<br />
når mange dyr af en bestemt aldersgruppe<br />
græsser sammen på et begrænset areal.<br />
Det er driftslederens ansvar at sørge for, at<br />
<strong>kalve</strong>ne får gavn af fordelene ved at være<br />
udendørs, og at de samtidig bliver beskyttet<br />
mod ulemperne.<br />
Naturlige forhold<br />
rummer både fordele<br />
og ulemper.<br />
Det er driftslederens<br />
ansvar at beskytte<br />
<strong>kalve</strong>ne mod<br />
ulemperne.<br />
7
Vurder om <strong>kalve</strong>ne har det godt<br />
Velfærd er en sum<br />
af positive og<br />
negative<br />
oplevelser<br />
Kalvenes velfærd er en samlet sum af deres<br />
positive og negative oplevelser. Det er derfor<br />
bestemt af de fysiske forhold, man giver <strong>kalve</strong>ne,<br />
samt af den måde, man passer dem.<br />
Man kan dog ikke afgøre, om <strong>kalve</strong>ne har det<br />
godt, blot ved at se på de fysiske forhold og<br />
pasningen, fordi nogle ulemper i det ene kan<br />
opvejes af fordele i det andet.<br />
Se efter udtryk for velfærd<br />
Som driftsleder kan man danne sig et indtryk<br />
af sine <strong>kalve</strong>s velfærd, ved at være meget opmærksom<br />
på de udtryk <strong>kalve</strong>ne giver for, om<br />
de har det godt eller ej.<br />
De fleste udtryk for velfærd er velkendte for<br />
enhver, der har arbejdet med dyr i mange år.<br />
Det er den særlige opmærksomhed, der er ny.<br />
Tilvækst, huld, renhed og hårlag kan man<br />
umiddelbart observere. Er de tilfredsstillende,<br />
er det positive udtryk for <strong>kalve</strong>nes velfærd.<br />
Svækkelse og direkte fysiske skader er naturligvis<br />
negative udtryk for velfærd.<br />
At <strong>kalve</strong>ne bevæger sig, leger sammen og slikker<br />
hinanden er normalt udtryk for, at de har<br />
det godt. Men uro er udtryk for stress og for<br />
mange konflikter i flokken.<br />
Overdreven slikken eller sutten er abnorm adfærd.<br />
Kalvene har ikke fået opfyldt deres suttebehov.<br />
Det er udtryk for frustration, og<br />
<strong>kalve</strong>ne kan skade hinanden ved det.<br />
Man kan således danne sig et helhedsindtryk<br />
af <strong>kalve</strong>nes velfærd og samtidig se, hvor man<br />
kan sætte ind for at forbedre <strong>kalve</strong>nes forhold.<br />
8
Forhold af betydning for <strong>kalve</strong>nes velfærd<br />
Produktionssystemet Pasningen Et helhedsbillede<br />
viser, hvor man kan<br />
forbedre <strong>kalve</strong>nes<br />
forhold.<br />
Plads<br />
Flokstørrelse<br />
Læ<br />
Skygge<br />
Frisk vand<br />
Foder<br />
Mælkefodring<br />
Ammetanter<br />
Græsmarksstyring<br />
Kontakt<br />
Hygiejne<br />
Omsorg<br />
Overvågning<br />
Behandlingsstrategi<br />
9
Giv <strong>kalve</strong>ne en god start<br />
Det er afgørende,<br />
at <strong>kalve</strong>ne får nok<br />
råmælk, og at der<br />
er tid til omsorg<br />
og tilsyn<br />
Når de små <strong>kalve</strong> skal ud på græs, er det særlig<br />
vigtigt, at de har haft en god start på livet.<br />
Husk derfor disse punkter:<br />
• Lad koen kælve i en ren kælvningsboks<br />
med rigelig strøelse<br />
• Hold øje med at <strong>kalve</strong>n patter koen. Hjælp<br />
den eventuelt igang<br />
• Giv under alle omstændigheder råmælk<br />
med sutteflaske inden for de første fire<br />
timer af <strong>kalve</strong>ns liv, tre til fire liter for en<br />
kalv af stor race og to til tre liter for en<br />
jerseykalv. Selvom <strong>kalve</strong>n patter hos moderen<br />
får 30 - 40% af <strong>kalve</strong>ne ikke nok råmælk<br />
• Giv råmælken med en sonde til <strong>kalve</strong>, der<br />
ikke vil patte eller drikke<br />
• Giv råmælk i mindst to døgn efter fødslen,<br />
gerne længere<br />
• Giv rigeligt mælk, mindst fem liter pr. dag<br />
til <strong>kalve</strong> af stor race og tre liter pr. dag til<br />
jersey<strong>kalve</strong><br />
• Hold <strong>kalve</strong>ne tørre ved at strø rigeligt med<br />
halm i boksene og sørge for en god ventilation<br />
• Hold rent omkring <strong>kalve</strong>nes foder, vand og<br />
i deres omgivelser<br />
• Lad være med at spare på tilskudsfoderet.<br />
Kalvene skal have tilskudsfoder med en<br />
god smag og den rigtige, fysiske struktur<br />
• Giv fint hø som strukturfoder – ikke halm!<br />
Ensilage er også godt, men det skal være<br />
af den bedste kvalitet<br />
• Grib hurtigt ind, hvis <strong>kalve</strong>ne ikke vil drikke<br />
eller ved begyndende diarre, hoste eller<br />
feber. Giv ekstra tilskud af væske ved begyndende<br />
diarre<br />
• Hav god tid til omsorg og tilsyn. Kalve præges<br />
til at have tillid til mennesker i de første<br />
fem døgn. Derfor skal man etablere en god<br />
kontakt med <strong>kalve</strong>ne tidligt i deres liv!<br />
Når det går godt, vil en tremåneders kalv af stor<br />
race veje ca. 100 kg og en jerseykalv ca. 65 kg.<br />
10
Små <strong>kalve</strong> møder udfordringer på græs<br />
De mindste <strong>kalve</strong> skal igennem to store omstillinger<br />
på én gang, når de skal ud på græs.<br />
De skal skifte fra at drikke mælk til udelukkende<br />
at æde fast foder, og de skal vænne sig<br />
til livet udendørs. Det betyder, at <strong>kalve</strong>ne står<br />
over for en række udfordringer, og det er<br />
driftslederens opgave at bringe dem sikkert<br />
igennem.<br />
Adgang til græs er ikke nok<br />
Teoretisk set, kan <strong>kalve</strong> optage nok foder i<br />
græs, hvis de går på en god græsmark. I praksis<br />
giver det dog ofte problemer.<br />
Kalve på tre måneder er knapt nok udviklede<br />
som drøvtyggere. De har derfor brug for<br />
gradvist at vænne sig til at æde græs, før de<br />
kan æde nok til at dække deres behov.<br />
Hvis der bliver mere end 15% buskgræs, bliver<br />
græsset for tungt fordøjeligt. Overskudsgræsset<br />
skal derfor pudses af jævnligt.<br />
Arealkravet stiger i løbet af sommeren<br />
Man skal afpasse belægningsgraden på marken<br />
efter væksten af græs.<br />
Fra udbinding i maj til foldskiftet ca. 15. juli<br />
kan der være mellem 15 og 20 <strong>kalve</strong> pr. ha,<br />
hvis <strong>kalve</strong>ne samtidig får 1 FE i tilskudsfoder<br />
pr. dag. Resten af sæsonen skal man ned på<br />
mellem 5 og 10 <strong>kalve</strong> pr. ha.<br />
Den første udfordring<br />
for <strong>kalve</strong>n er<br />
at vænne sig til at<br />
æde græs.<br />
Dernæst er det mødet<br />
med parasitter<br />
på græsset.<br />
Figur. Græsproduktionen.<br />
En god græsmark<br />
En god græsmark til små<strong>kalve</strong> er en velplejet<br />
mark, hvor græsset ikke er for letfordøjeligt,<br />
men har en vis struktur, samt hvor kvaliteten<br />
ikke svinger for meget.<br />
Hvilken græsblanding man bruger er ikke afgørende,<br />
men en sildig kløvergræsblanding,<br />
som blanding nr. 26, er et godt bud, da den<br />
indeholder en god andel af mindre letfordøjelige<br />
græsarter som timothe, rødsvingel og<br />
engsvingel.<br />
Man kan også styre fordøjeligheden af <strong>kalve</strong>nes<br />
græs ved at sørge for, at græshøjden er 8<br />
- 10 cm.<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Græsproduktion, <strong>kalve</strong> pr. ha<br />
FE pr. ha pr. dag<br />
Kalve pr. ha<br />
15. april<br />
15. juni 15. august<br />
11
Strategien er i overensstemmelse<br />
med intentionen<br />
om tidligt at<br />
vænne <strong>kalve</strong>ne til<br />
afgræsning.<br />
Den kræver dog, at<br />
man styrer græsmarken<br />
konsekvent og<br />
overvåger <strong>kalve</strong>nes<br />
sundhedstilstand.<br />
Strategi A<br />
Græsset udgør et væsentligt foder for <strong>kalve</strong>ne igennem sæsonen. Tilskudsfoderet skal derfor<br />
være afstemt som et supplement til græs. Forslag til tilskudsfoder ved mindst 50%<br />
græs:<br />
• 30% byg<br />
• 30% havre<br />
• 15% roepiller og/eller hvedeklid<br />
• 25% grønpiller.<br />
• 30 - 60 g mineralblanding, type 3 pr. kalv pr. dag.<br />
• 1,23 kg/FE<br />
• 12% protein<br />
• 100 gram fordøjeligt råprotein/FE.<br />
Tilskudsfoderet skal passe til græs<br />
Nogle vælger at give tilskudsfoder til <strong>kalve</strong>ne<br />
hele sommeren igennem. Valget afhænger af,<br />
hvordan det går på den enkelte bedrift. Nogle<br />
steder er det nødvendigt at holde problemet<br />
med coccidiose i skak på denne måde. Men<br />
ellers er forholdet mellem tilskudsfoder og<br />
optagelse af græs en balancegang.<br />
Når <strong>kalve</strong>ne kommer på græs i foråret, er<br />
græsset meget letfordøjeligt og har ofte for<br />
lidt struktur. Hvordan tilskudsfoderet til græs<br />
skal være sammensat afhænger af, hvilken<br />
strategi man vælger.<br />
Indvoldsparasitter<br />
Kalve, der kommer på græs for første gang,<br />
har ingen beskyttende modstandskraft (immunitet)<br />
mod de parasitter, der findes på<br />
græsset. Det drejer sig om coccidier, løbetarm-<br />
orm og lungeorm. Smitten overvintrer fra den<br />
ene græsningssæson til den næste. Smittetrykket<br />
er højest på de marker, der er blevet<br />
afgræsset af <strong>kalve</strong> på græs for første gang.<br />
Coccidiose og løbetarmormesyge ses normalt<br />
kun hos <strong>kalve</strong> i deres første græsningssæson.<br />
Herefter er de immune. Lungeormesyge derimod,<br />
forekommer også hos kvier og køer.<br />
Stress, som følge af brat foderskift, sult og<br />
kulde, øger modtageligheden for smitte hos<br />
<strong>kalve</strong>ne.<br />
Mødet med parasitterne<br />
er en balancekunst<br />
Man kan ikke holde dyrene fri for parasitter.<br />
Kunsten er at styre afgræsningen, så <strong>kalve</strong>ne<br />
modtager smitte i moderat mængde og derfor<br />
opbygger immunitet uden at blive syge.<br />
12
Strategi B<br />
Græs udgør kun en lille del af foderet. Det væsentlige foder er tilskudsfoder. Det skal derfor<br />
have så stort et proteinindhold, at det kan stå alene. Forslag:<br />
• 30% byg<br />
• 30% havre<br />
• 15% grønpiller<br />
• 10% valsede sojabønner<br />
• 5% klid.<br />
• 30 - 60 gram mineralblanding, type 1 pr. kalv pr. dag.<br />
Ved denne strategi forsøger<br />
man at undgå,<br />
at <strong>kalve</strong>ne optager<br />
mange parasitter. Det<br />
er en dyr strategi, og<br />
man skal undgå at<br />
presse <strong>kalve</strong>ne sammen<br />
på et lille areal,<br />
fordi parasitsmitten så<br />
alligevel kan give problemer.<br />
• 1,12 kg/FE<br />
• 16% protein<br />
• 132 gram fordøjeligt råprotein/FE.<br />
For <strong>kalve</strong>, der kommer på græs for første gang,<br />
er det en følsom balance. Derfor skal man:<br />
• På forhånd planlægge sommerens afgræsning<br />
• Undgå den permanente <strong>kalve</strong>fold<br />
• Give <strong>kalve</strong>ne en ren* græsmark ved udbinding<br />
• Reservere et areal, så <strong>kalve</strong>ne kan skifte til<br />
en ren fold midt i juli<br />
• Lukke <strong>kalve</strong>ne ud i hold, så man ikke blander<br />
<strong>kalve</strong> sammen, der har forskellig immunitet<br />
• Holde en lav belægningsgrad<br />
• Sørge for at opfylde <strong>kalve</strong>nes næringsbehov<br />
• Overvåge <strong>kalve</strong>ne omhyggeligt<br />
• Sætte konsekvent ind med medicinsk behandling<br />
og/eller tage <strong>kalve</strong>ne på stald,<br />
når symptomer på parasitangreb begynder<br />
• Afsætte tid til omsorg.<br />
*Hvad er en ren græsmark?<br />
Forår:<br />
En mark, der ikke har været afgræsset af<br />
kvæg året før, og ikke har fået kvæggødning.<br />
Fra midten af juli:<br />
En mark, der hverken har været afgræsset<br />
eller har fået kvæggødning samme år.<br />
Under alle omstændigheder<br />
er det en<br />
fordel, hvis arealet er<br />
rigelig stort!<br />
13
Succes med små <strong>kalve</strong> på græs<br />
– Eksempler fra tre bedrifter<br />
Skovlyst, Vagn Post<br />
Vagn Post driver en kvæggård med 100 jerseykøer<br />
og opdræt i løsdriftstald. Gården blev<br />
omlagt til økologisk drift i 1997.<br />
Vagn har haft de små <strong>kalve</strong> på græs i to somre<br />
og det er gået godt i begge sæsoner. Han gør<br />
meget ud af at passe sine <strong>kalve</strong> og har ikke<br />
haft væsentlige problemer med manglende<br />
tilvækst eller parasitangreb, hverken på stald<br />
eller på græs.<br />
Kalvene får rigeligt<br />
mælk.<br />
De første tre måneder<br />
Vagn prioriterer pasningen i de første tre måneder<br />
af <strong>kalve</strong>ns liv meget højt. Kalvene får<br />
rigeligt med mælk og en god <strong>kalve</strong>blanding<br />
med 16% råprotein.<br />
1. døgn<br />
Koen kælver i en kælveboks og <strong>kalve</strong>n går i<br />
boksen sammen med koen i det første døgn.<br />
Nogle <strong>kalve</strong> er længe om at komme igang<br />
med at patte. Vagn malker derfor altid koen<br />
og tilbyder <strong>kalve</strong>n råmælk af en sutteflaske.<br />
Hvis <strong>kalve</strong>n er kommet igang med at patte, vil<br />
den som regel ikke tage noget fra flasken.<br />
Vagn fodrer kun med sonde i nødstilfælde.<br />
Fra 2. døgn<br />
Efter det første døgn i kælvningsboksen flytter<br />
<strong>kalve</strong>n til en udendørs <strong>kalve</strong>hytte. Det andet<br />
døgn af dens liv får den stadig råmælk. Derefter<br />
syrnet sødmælk – ca. seks liter pr. dag.<br />
1. og 2. måned<br />
I <strong>kalve</strong>hytten får <strong>kalve</strong>n syrnet mælk af suttespand,<br />
en <strong>kalve</strong>blanding med 16% råprotein<br />
og fint hø efter ædelyst.<br />
3. måned<br />
Når <strong>kalve</strong>n er to måneder, flyttes den til en<br />
fællesboks med dybstrøelse og trappes ned til<br />
to liter syrnet sødmælk pr. dag. Den får <strong>kalve</strong>blanding<br />
efter ædelyst og desuden det bedste<br />
af køernes ensilage. Kalvene er ivrige efter at<br />
æde ensilagen og tager ca. to til tre kg hver<br />
om dagen. Når <strong>kalve</strong>n er tre måneder gammel,<br />
er den i god form til tiden udendørs –<br />
den er trappet ned i mælk og vant til at optage<br />
både kraftfoder og strukturfoder.<br />
14
På græs<br />
Kalvene bliver bundet ud til flokken af små<br />
<strong>kalve</strong> i løbet af sommeren, efterhånden som<br />
de er tre måneder gamle. Når de bliver seks til<br />
syv måneder flytter de over i flokken med de<br />
lidt større kvier. Første og andengangs græssende<br />
kvier holdes helt adskilt.<br />
De små <strong>kalve</strong> har adgang til en overdækket<br />
vogn, der fungerer som kombineret læskur og<br />
fodringsplads. Vognen bliver også brugt til at<br />
transportere dyr rundt mellem marker.<br />
Fri adgang til kraftfoder<br />
– begrænset optagelse af græs<br />
Vagn satser på, at <strong>kalve</strong>ne kun skal optage lidt<br />
græs. I hele perioden får de <strong>kalve</strong>blanding efter<br />
ædelyst. Kalveblandingen er den samme (16%<br />
råprotein) indtil de er seks måneder gamle.<br />
Belægningsgraden i folden er høj, og <strong>kalve</strong>ne<br />
holder græsset nede.<br />
Kalvene er ikke interesserede i hverken halm<br />
eller hø, når de går på græs.<br />
Strategien er at lade den største del af <strong>kalve</strong>nes<br />
foder være et tilskudsfoder. Det sker i et<br />
forsøg på at reducere optagelsen af græs og<br />
derved af parasitter. Den høje belægning, specielt<br />
i begyndelsen af sæsonen, kan til gengæld<br />
betyde at græsset bærer en større smitte.<br />
Inden for hegnet<br />
Når <strong>kalve</strong>ne kommer ud i foråret, er der lidt arbejde<br />
med at vænne dem til at blive indenfor<br />
hegnet. Vagn løser problemet ved at lukke et<br />
mindre antal <strong>kalve</strong> ud af gangen, og ved at bruge<br />
et hvidt “båndhegn", som <strong>kalve</strong>ne let kan se.<br />
I øvrigt understreger Vagn, at det er vigtigt at<br />
have tæt kontakt til <strong>kalve</strong>ne. De skal have tillid<br />
til ham og kende hans stemme. Han har<br />
kontakt med dem mindst én gang om dagen. I<br />
begyndelsen mere.<br />
Den største del af <strong>kalve</strong>nes<br />
foder på græs<br />
er <strong>kalve</strong>blanding.<br />
Der er tæt kontakt<br />
med <strong>kalve</strong>ne.<br />
Kvierne er delt i tre flokke på græs efter alder og status<br />
Små <strong>kalve</strong> (3 - 6 måneder) 1. års græssende kvier 2. års græssende kvier<br />
> syv måneder<br />
Afgræsser marker, Afgræsser marker, Afgræsser vedvarende græs<br />
hvor der er taget slæt hvor der er taget slæt – foldskifte midt i juli<br />
Græsningen forløb således i sommeren 2000<br />
12. maj 20. juni 25. juli 25. august 15. september<br />
Udb. af 15 kvie<strong>kalve</strong> Areal fordoblet Foldskifte* Foldskifte Indbinding<br />
1/4 ha Opr. areal + yderl. Til 1. års græs- Til ny udlagt Kalve under seks<br />
nyudlagt græs 1/4 ha slæt græs mark efter slet efter slæt måneder<br />
* Ved flytningen hostede<br />
nogle af <strong>kalve</strong>ne lidt under<br />
løb. Efter flytningen kom de<br />
sig uden behandling. Der var<br />
tale om et begyndende angreb<br />
af lungeorm, sandsynligvis<br />
en følge af at den første<br />
fold havde været afgræsset<br />
af ældre dyr efteråret før.<br />
15
Gislumhøjgård,<br />
Finn og Elisabeth Tang<br />
På Gislumhøjgård er der 100 sortbrogede malkekøer<br />
med opdræt i løsdriftstald. Gården blev<br />
omlagt til økologisk drift i 1997. Små<strong>kalve</strong>ne<br />
har været ude på græs i to somre.<br />
Finn og Elisabeth er glade for at have <strong>kalve</strong>ne<br />
udendørs om sommeren. Kalvene klarer sig<br />
godt på græs, og det giver god mulighed for at<br />
gøre rent og undgå fluer i stalden. Elisabeth<br />
passer de små <strong>kalve</strong> på stald. Finn og børnene<br />
passer <strong>kalve</strong>ne, når de kommer ud.<br />
Når <strong>kalve</strong>ne er tre<br />
måneder gamle, er<br />
de trappet ned i mælkemængde<br />
og æder<br />
en god mængde<br />
strukturfoder.<br />
Derfor kan de starte<br />
på at æde græs uden<br />
væsentlige problemer.<br />
De første tre måneder<br />
1. døgn<br />
Køerne kælver i en fælles kælvningsboks med<br />
tre til fire køer i hver. Kalvene og køerne klarer<br />
sig som regel selv.<br />
2. døgn til 3 uger<br />
Efter det første døgn i kælvningsboksen er<br />
mælken en blanding af råmælk og mælk fra<br />
køer med højt celletal. Kalven bliver sat i en<br />
strøet enkeltboks, hvor den får fem liter mælk<br />
tilsat æbleeddike (5 ml 12% æbleeddike pr.<br />
kalv ved hver fodring) om dagen. Den får<br />
mælken af en suttespand og derudover en<br />
færdig <strong>kalve</strong>blanding med valset korn. Kalven<br />
får ikke noget strukturfoder i denne periode.<br />
4 - 8 uger<br />
Efter tre uger flyttes <strong>kalve</strong>n til fællesboks med<br />
dybstrøelse. Her får den stadigvæk fem liter<br />
sødmælk om dagen og derudover fuldfoder<br />
(køernes blanding) og et hjemmeblandet<br />
kraftfoder. Kalven æder ca. et kg fuldfoder<br />
om dagen.<br />
9 - 12 uger<br />
Kalven får nu kun tre liter mælk pr. dag. Til<br />
gengæld æder den ca. 3,5 kg fuldfoder.<br />
På græs<br />
Omkring den 1. maj lukker Finn og Elisabeth<br />
<strong>kalve</strong>ne ud på græs. Kalve mellem tre og fem<br />
måneder kommer sammen ud på en mark, der<br />
ikke har været afgræsset siden september året<br />
før. Alle <strong>kalve</strong>, der bliver tre måneder i løbet af<br />
sommeren, lukkes ud i den samme flok.<br />
Seks uger efter udbinding tager de gødningsprøver<br />
af <strong>kalve</strong> og kvier for at se hvor mange<br />
Hjemmeblandet kraftfoder (4 - 8 uger)<br />
• 50% Valset byg/ært<br />
• 25% Rapskage<br />
• 25% Grønpiller<br />
16
æg af løbetarmorm, de udskiller. Indtil nu har<br />
de små <strong>kalve</strong> kun udskilt ganske lidt parasitter,<br />
men strategien er at lave foldskifte eller<br />
behandle dyrene, alt efter hvor stor en belastning<br />
prøverne viser.<br />
Ude i marken har de et transportabelt hus,<br />
som de gør rent og flytter rundt på marken<br />
flere gange i løbet af sommeren. Her bliver<br />
der strøet godt, så <strong>kalve</strong>ne kan ligge tørt, når<br />
vejret er dårligt.<br />
I sommeren 2000 fik <strong>kalve</strong>ne et problem med<br />
klovbrandbylder. Sandsynligvis fordi der ikke<br />
var strøet nok i huset. To <strong>kalve</strong> blev behandlet.<br />
Huset blev renset, flyttet og strøet med<br />
nyt halm. Desuden blev foder og vandkar flyttet.<br />
Derefter var der ikke flere problemer.<br />
Stor græsoptagelse<br />
– begrænset adgang til kraftfoder<br />
På Gislumhøjgård satser de på, at <strong>kalve</strong>ne<br />
æder ca. 2,5 FE i græs om dagen. Derfor er folden<br />
forholdsvis stor – en ha i begyndelsen ( til<br />
ca. 12 <strong>kalve</strong>). Efter første slæt øges arealet til<br />
1,5 ha. Uden for huset har <strong>kalve</strong>ne adgang til<br />
en foderhæk og nogle foderkasser. Her får de<br />
en hjemmeblandet kraftfoderblanding – et kg<br />
pr. dyr pr. dag gennem hele sæsonen. I begyndelsen<br />
af sommeren får de også lidt hø som<br />
strukturfoder. Tilvæksten hos <strong>kalve</strong>ne vil så<br />
ligge omkring 700 gram dagligt.<br />
Kraftfoder til afgræsning<br />
• 1/3 Valset byg<br />
• 1/3 Roepiller<br />
• 1/3 Grønpiller<br />
Kraftfoderblandingen passer godt som supplement<br />
til fodring med meget græs. Blandingen<br />
har et højt indhold af fordøjelige cellevægsstoffer<br />
og et moderat indhold af protein.<br />
Strategien er at sænke smittetrykket ved at<br />
lade <strong>kalve</strong>ne gå i en stor fold med lav belægningsgrad.<br />
I begyndelsen af sommeren er der<br />
meget overskydende græs, som pudses af.<br />
Sidst på sommeren er systemet til gengæld<br />
mere presset. Her er det vigtigt at holde et<br />
tæt tilsyn med græsvæksten og <strong>kalve</strong>nes trivsel.<br />
Det kan blive nødvendigt at øge mængden<br />
af tilskudsfoder i august måned.<br />
Der er ikke tale om et egentligt foldskifte. Det<br />
har ikke hidtil givet problemer. I 2001 planlægger<br />
de dog at lave et foldskifte midt i juli<br />
måned.<br />
Når <strong>kalve</strong>ne er fem måneder gamle, flyttes<br />
de sammen med de større 1. årsgræssende<br />
kvier, som græsser med mange foldskifter<br />
efter køerne.<br />
Inden for hegnet<br />
Der er problemer med at <strong>kalve</strong>ne løber igennem<br />
hegnet, når de skal ud for første gang.<br />
Nu tager de <strong>kalve</strong>ne ud og holder dem i huset<br />
på marken de første dage. Samtidig laver de<br />
en lille fold uden for huset med nogle af de<br />
flytbare skillevægge fra stalden. På den måde<br />
vænner <strong>kalve</strong>ne sig til lyset og til at være<br />
udendørs. Hegnet omkring folden er et hvidt<br />
båndhegn, som <strong>kalve</strong>ne let kan se.<br />
Finn og Elisabeth lægger vægt på, at der er<br />
kontakt til <strong>kalve</strong>ne flere gange hver dag, og<br />
de giver deres børn en del af ansvaret om<br />
sommeren.<br />
Strategien er at sænke<br />
smittetrykket ved<br />
at lade <strong>kalve</strong>ne gå i<br />
en stor fold med lav<br />
belægningsgrad.<br />
Børnene tager en del<br />
af ansvaret for <strong>kalve</strong>ne<br />
om sommeren.<br />
17
Liegård,<br />
Jes Jepsen<br />
På Liegård er der 85 sortbrogede malkekøer<br />
med opdræt i løsdriftstald. Gården blev omlagt<br />
til økologisk drift i 1997. Sommeren 1999 var<br />
første år, hvor de små <strong>kalve</strong> kom ud på græs.<br />
Kalvene blev lukket ud på en græsmark, lige op<br />
ad stalden, men blev stadig fodret og overnattede<br />
inde i stalden på en dybstrøelsesmåtte.<br />
Systemet gav store problemer med coccidiose<br />
sidst på sommeren, hvor smitten var blevet voldsomt<br />
opformeret. Året efter ændrede Jes Jepsen<br />
systemet, og satte <strong>kalve</strong>ne ud på en ren mark et<br />
stykke væk fra stalden. Denne sæson gik det<br />
godt med at have <strong>kalve</strong>ne ude.<br />
Der er stor stabilitet i<br />
<strong>kalve</strong>nes foder. De<br />
vænnes gradvist fra<br />
mælk og tilvænnes<br />
fuldfoder før de kommer<br />
på græs.<br />
De første tre måneder<br />
1. døgn<br />
Kalven bliver født i en kælvningsboks, hvor<br />
der går en eller to køer. Her skal den selv patte<br />
råmælken fra koen. 3/4 af <strong>kalve</strong>ne klarer<br />
selv at finde frem til patten og får råmælken<br />
på denne måde. Resten af <strong>kalve</strong>ne får råmælken<br />
af sutteflaske. Kalven går i kælvningsboksen<br />
sammen med koen i et døgn. Den får kun<br />
råmælk i dette første døgn.<br />
Indtil 3 uger<br />
Efter det første døgn i kælvningsboksen, bliver<br />
<strong>kalve</strong>n anbragt i en enkeltboks. Her får den seks<br />
liter mælk pr. dag af en suttespand, og har fri<br />
adgang til en valset <strong>kalve</strong>blanding med 16,5 %<br />
råprotein – dog højest tre kg, samt fint hø.<br />
4 - 8 uger<br />
Kalven flyttes til fælles boks, når den er tre<br />
uger gammel. Den får også her seks liter sødmælk<br />
pr. dag, <strong>kalve</strong>blanding og hø.<br />
9 - 12 uger<br />
I disse uger får <strong>kalve</strong>n stadig sødmælk, men<br />
den nedtrappes og fravænnes helt i den sidste<br />
uge. Kalven har fri adgang til hø. Derudover<br />
får den køernes fuldfoder og <strong>kalve</strong>blanding –<br />
højst tre kg.<br />
Kalvene har af og til lidt problemer med diarre,<br />
men de får ingen speciel behandling for<br />
det og kommer normalt selv over det. Problemet<br />
kan være at <strong>kalve</strong>ne kun får råmælk i ét<br />
døgn.<br />
Før <strong>kalve</strong>ne skal ud på græs, kommer de en<br />
kort overgang ind i den store, åbne løsdriftstald<br />
for at vænne sig til lyset og et elektrisk<br />
hegn, der bliver sat op mellem dem og en flok<br />
større kvier. Derefter kommer de ud nogle få<br />
ad gangen.<br />
Sommeren 2000<br />
Jes havde afsat en mark på 1,5 ha, som blev<br />
delt i tre lige store stykker – hver på 0,5 ha. 12<br />
18
Afgræsningen forløb således i sommeren 2000<br />
Til 20. maj 20. maj - 30. jun. 1. jul. - 31. jul. 1. aug. - 1. sep.<br />
Fold 1 slæt Afgræsning Slæt Slæt<br />
Fold 2 slæt Slæt Afgræsning Slæt<br />
Fold 3 slæt Slæt Slæt Afgræsning<br />
<strong>kalve</strong> blev lukket ud og afgræsningen foregik<br />
på skift i de tre folde.<br />
Kalve, der blev tre måneder gamle i perioden,<br />
blev lukket ud til de andre <strong>kalve</strong> i forbindelse<br />
med foldskifte til rene folde.<br />
Kalvene kan gå ind i en lukket vogn med strøelse.<br />
Desuden er der en foderhæk, hvor de får<br />
fuldfoder.<br />
Fuldfoder som tilskud til græs<br />
Kalvene får tilskud til græsset hele sommeren.<br />
Det består af køernes fuldfoder - helsæd,<br />
græs, økologisk kraftfoder, rapskage, grøntpiller<br />
og valset korn. Dertil et kg valset korn<br />
pr. kalv pr. dag.<br />
Der er en stor stabilitet i <strong>kalve</strong>nes foder. De er<br />
trappet ned i mælkemængde og har vænnet<br />
sig til fuldfoder inde i stalden. Fuldfoderet<br />
egner sig godt som supplement til græs.<br />
Hvad kan man lære af de tre eksempler?<br />
Bedrifterne har nogle vigtige ting til fælles:<br />
• Tæt kontakt mellem mennesker og <strong>kalve</strong><br />
• Glidende overgange for både udbinding og fodring<br />
• Supplerende foder af god kvalitet<br />
- tæt overvågning<br />
- brug af rene marker.<br />
Det er dog også fælles for eksemplerne, at råmælksperioden er meget kort og mangler<br />
en god styring.<br />
19
Problemer med små <strong>kalve</strong> på græs<br />
Diarre kan have forskellige<br />
årsager. Læg<br />
mærke til hvornår og<br />
hvordan det opstår.<br />
Diarre<br />
Opstår 1 - 2 uger efter udbinding eller<br />
flytning<br />
Hold øje med:<br />
• Vandig diarre, der lugter grimt<br />
• Tag gødningsprøver 8 - 12 dage efter udbinding<br />
eller flytning.<br />
Mulig årsag:<br />
• Udbindingscoccidiose<br />
• Overvintret smitte af coccidier på græsset.<br />
Opstår oftest 4 - 8 uger efter udbinding<br />
eller flytning<br />
Hold øje med:<br />
• Vandig diarre, der lugter grimt og kan være<br />
blodig.<br />
• Tag gødningsprøver 1 - 2 dage efter symptomerne<br />
starter.<br />
Mulig årsag:<br />
• Græsmarkscoccidiose<br />
• En kombination af overvintret smitte med<br />
coccidier på græsset og smitte som <strong>kalve</strong>ne<br />
har bragt med fra stalden.<br />
Behandling:<br />
• Giv væske<br />
• Hvis vejret er vådt og koldt - tag <strong>kalve</strong>ne<br />
på stald i en periode.<br />
Forebyggelse:<br />
• Bind kun <strong>kalve</strong> ud på marker, hvor der ikke<br />
har gået <strong>kalve</strong> før<br />
• Hold rent og tørt omkring foder- og vandingssteder<br />
• Undgå at fodre på jorden<br />
• Hold rent i stalden.<br />
Opstår senere på sommeren – fra juli<br />
Hold øje med:<br />
• Nedsat vækst, pjusket hårlag, tilsmudset<br />
bagparti og diarre.<br />
Mulig årsag:<br />
• Angreb af løbetarmorm<br />
• (Vær opmærksom på at tilfælde af græsmarkscoccidiose<br />
kan forekomme i sensommeren).<br />
Behandling indtil 15. august:<br />
• Aftal med dyrlægen om undersøgelse af<br />
gødningsprøver. Antal æg pr. gram gødning<br />
er et mål for, hvor alvorlig infektionen<br />
er. Ved moderat og massiv infektion –<br />
behandl med et ormemiddel<br />
• Tag <strong>kalve</strong>ne på stald eller flyt dem til en<br />
ren fold.<br />
20
Behandling efter 15. august:<br />
• Lad dyrlægen tage blodprøver og få dem<br />
undersøgt for pepsinogen. Forhøjet pepsinogen<br />
i serum – behandl med et ormemiddel.<br />
(Se afsnit om gødningsprøver side 24).<br />
Forebyggelse:<br />
• Bind <strong>kalve</strong>ne ud på en ren græsmark<br />
• Undgå at blande dyr med forskelligt udbindingstidspunkt<br />
– udbind i hold<br />
• Skift fold midt i juli<br />
• Hold lav belægning af arealet – <strong>kalve</strong>ne<br />
må ikke græsse tæt til gødningsklatterne<br />
Græshøjde på 8 - 10 cm er passende<br />
• Giv tilskudsfoder<br />
• Lad <strong>kalve</strong>ne græsse sammen med andre<br />
dyrearter<br />
• Overvåg smittetrykket ved at tage gødningsprøver<br />
4 - 6 uger efter udbindingen.<br />
For meget buskgræs<br />
Hold øje med:<br />
• Området med buskgræs bør udgøre omkring<br />
10 - 15% af græsarealet i folden.<br />
• Bliver arealet større, bør man gribe ind,<br />
ellers bliver græsset for tungt fordøjeligt.<br />
Mulig årsag:<br />
• Kalvene æder ikke så meget græs, som der<br />
bliver produceret<br />
• Enten er folden for stor eller <strong>kalve</strong>ne får<br />
for meget tilskudsfoder.<br />
Behandling:<br />
• Puds buskgræsset af og reguler størrelsen<br />
af folden eller mængden af tilskudsfoder.<br />
Mulig årsag:<br />
• Let angreb af lungeorm.<br />
Behandling:<br />
• Flyt <strong>kalve</strong>ne til en smittefri fold eller tag<br />
dem på stald i en periode, overvåg dem<br />
omhyggeligt, da det kan være starten på<br />
et massivt udbrud!<br />
Hold øje med:<br />
Udtalt hoste: Udtalt hoste i flokken under<br />
løb.<br />
Mulig årsag:<br />
• Angreb af lungeorm.<br />
Behandling:<br />
• Tag dyrene på stald og behandl dem med<br />
ormemiddel.<br />
Hold øje med:<br />
Stående hoste: Kalvene hoster stående<br />
med sænket strakt hals, vejrtrækningen er<br />
besværet og der er måske fråde om mulen.<br />
Årsag:<br />
• Alvorligt angreb af lungeorm!<br />
Hoste tyder på angreb<br />
af lungeorm.<br />
Det er vigtigt at<br />
handle hurtigt.<br />
Hoste<br />
Hold øje med:<br />
Sporadisk hoste: Få dyr fra flokken hoster<br />
lidt, når de løber.<br />
21
Behandling:<br />
• Tag <strong>kalve</strong>ne på stald med det samme og<br />
behandl med et ormemiddel. Kalvene bør<br />
holdes helt i ro.<br />
Forebyggelse:<br />
• Bind <strong>kalve</strong>ne ud på en ren græsmark.<br />
• Undgå at blande dyr med forskelligt udbindingstidspunkt<br />
– udbind i hold<br />
• Skift fold med mindst 5 - 6 ugers mellemrum<br />
• Hold lav belægning af arealet – <strong>kalve</strong>ne<br />
må ikke græsse tæt til gødningsklatterne<br />
Græshøjde 8 - 10 cm er passende<br />
• Giv tilskudsfoder<br />
• Lad <strong>kalve</strong>ne græsse sammen med andre<br />
dyrearter.<br />
Konflikter i flokken<br />
Hold øje med:<br />
• Uro i flokken. Kalvene er frygtsomme og<br />
løber mere end normalt<br />
• De mindste har svært ved at komme til foder<br />
og vand.<br />
Mulige årsager:<br />
• For lidt plads omkring foderplads eller for<br />
lidt adgang til vand<br />
• Det kan også skyldes overbelægning eller<br />
for stor spredning i <strong>kalve</strong>nes alder.<br />
Behandling:<br />
• Giv bedre plads i folden, omkring foderet<br />
eller mere vand.<br />
Forebyggelse:<br />
• Se behandling<br />
• Opdel <strong>kalve</strong>ne i hold efter alder.<br />
Løber ud af folden<br />
Mulig årsag:<br />
• Især i forbindelse med udbinding. Kalvene<br />
bliver forvirrede af lyset og de nye omgivelser<br />
og løber i alle retninger. De kender<br />
ikke det elektriske hegn og løber igennem<br />
det.<br />
Forebyggelse:<br />
• Tag <strong>kalve</strong>ne ud i små grupper af gangen<br />
og væn dem til det elektriske hegn i en<br />
lille fold, for eksempel ved læskur eller<br />
vogn, før de kommer ud i den store indhegning<br />
• Brug en type hegn, som <strong>kalve</strong>ne let kan se,<br />
for eksempel hvidt bånd<br />
• Løber <strong>kalve</strong>ne alligevel ud, er det godt,<br />
hvis <strong>kalve</strong>ne kender deres passer. Så er de<br />
lette at drive hjem igen.<br />
22
Manglende tilvækst<br />
Hold øje med:<br />
• Om tilvæksten går i stå og <strong>kalve</strong>ne ser tynde<br />
ud med mat, strittende hårlag.<br />
Mulig årsag:<br />
• Belastning med parasitter – se ovenfor<br />
• Mangel på foder og/eller græs.<br />
Behandling:<br />
• Giv <strong>kalve</strong>ne adgang til et større og/eller<br />
bedre græsareal<br />
• Giv tilskud af foder.<br />
Forebyggelse:<br />
• Planlæg afgræsningen, så der er nok græs<br />
hele sommeren<br />
• Giv et godt tilskudsfoder i forbindelse med<br />
udbindingen mens <strong>kalve</strong>ne vænnes til<br />
græsset, og i perioder med for lidt eller for<br />
dårligt græs<br />
• Kontroller tilvæksten ved at veje dem<br />
jævnligt.<br />
Sutter på hinanden<br />
Hold øje med:<br />
• Om <strong>kalve</strong>ne slikker eller sutter mere på<br />
hinanden end normalt.<br />
Mulig årsag:<br />
• Kalvene har ikke fået opfyldt deres behov<br />
for at sutte.<br />
Behandling:<br />
• Sæt narresutter op, for eksempel ved vandingsstedet.<br />
Forebyggelse:<br />
• Sørg for at <strong>kalve</strong>ne får opfyldt deres behov<br />
for at sutte i mælkefodringsperioden, og<br />
om nødvendigt også bagefter<br />
• Sæt narresutter op i små<strong>kalve</strong>nes bokse.<br />
Nedbidt græs<br />
I den flytbare foderhæk kan <strong>kalve</strong>ne få et strukturfoder eller fuldfoder. Samtidig kan man<br />
fiksere <strong>kalve</strong>ne, hvis det er nødvendigt.<br />
Hold øje med:<br />
• Om græslaget bliver lavere end 8 - 10 cm.<br />
Mulig årsag:<br />
• Overbelægning, manglende græsvækst.<br />
Behandling:<br />
• Skift til en større fold.<br />
Forebyggelse før 15. Juni:<br />
• Luk kun 15 - 20 <strong>kalve</strong> ud pr. ha afhængigt<br />
af <strong>kalve</strong>nes størrelse og græsvæksten.<br />
Derefter:<br />
• Øg arealet, så der kun går 5 - 10 <strong>kalve</strong> pr. ha<br />
• Giv tilskud af foder.<br />
23
Ideer<br />
Systemet med ammetanter<br />
kræver overvågning<br />
og styring.<br />
Ammetanter<br />
Nogle kvægbrugere benytter et system, hvor<br />
de små <strong>kalve</strong> går hos ammekøer i mælkefodringsperioden.<br />
Når det fungerer godt, kan<br />
man lukke ammetanter og små<strong>kalve</strong> ud på<br />
græs om sommeren.<br />
Man kan trappe mængden af mælk ned ved<br />
at benytte lavtydende køer som tanter, malke<br />
dem ved siden af og/eller have flere <strong>kalve</strong> til<br />
hver tante. En anden mulighed er at tage ammetanten<br />
fra <strong>kalve</strong>ne en del af døgnet – for<br />
eksempel om natten.<br />
De fysiske faciliteter<br />
skal være flytbare når<br />
<strong>kalve</strong>ne skal langt<br />
væk fra stalden og<br />
skifte fold i løbet af<br />
sommeren.<br />
Når <strong>kalve</strong>ne skal fravænnes, tager man blot<br />
tanterne ud af flokken. Kalvene er vant til livet<br />
udendørs og begynder at æde græs tidligt.<br />
Systemet kræver dog omhyggelig overvågning<br />
og styring. Kalvene skal have adgang til<br />
foder i et <strong>kalve</strong>skjul, så de gradvis kommer<br />
igang med at æde <strong>kalve</strong>blanding.<br />
Kombinationen her giver mulighed for at fodre med strukturfoder og kraftfoder samtidigt.<br />
Flytbare faciliteter<br />
til læ, skygge, vand og foder<br />
Faciliteterne må ikke blive stopklods for at<br />
skifte foldene hensigtsmæssigt i forhold til<br />
dyrenes sundhed.<br />
Det er vigtigt at de fysiske faciliteter er lette<br />
at rengøre og flytte, når <strong>kalve</strong>ne skal ud på<br />
græsmarker, der ligger langt fra stalden, og<br />
når de skal flyttes til andre folde i løbet af<br />
sommeren. En flytbar hytte eller vogn, hvor<br />
man kan strø, bliver flittigt brugt af <strong>kalve</strong>ne,<br />
når det er dårligt vejr.<br />
Der skal være en flytbar foderhæk, kasse eller<br />
lignende til at give foderet i. Den skal være<br />
let at gøre ren, og det er en fordel hvis den<br />
kan overdækkes.<br />
Kalvene skal have let adgang til vand. Vær<br />
opmærksom på at vandtruget skal have en<br />
højde, så det ikke bliver forurenet med gødning<br />
eller lignende. Desuden skal der være<br />
tørt omkring vandstedet.<br />
Gødningsprøver ved overvågning<br />
af smittetryk med løbetarmorm<br />
Hvis man er i tvivl om hvorvidt det er nødvendigt<br />
at skifte fold i juli, kan man vurdere styr-<br />
24
ken af den overvintrede smitte på græsset,<br />
ved at tage prøver af <strong>kalve</strong>nes gødning fem til<br />
seks uger efter udbinding. Gødningsbægre fås<br />
hos dyrlægen. Man tager et antal prøver af<br />
frisk gødning fra <strong>kalve</strong>ne (f.eks. fem prøver<br />
pr. fold) og køler dem ned, inden man samme<br />
dag afleverer dem til dyrlægen, som foretager<br />
ægtælling eller sender dem til Statens Veterinære<br />
Serumlaboratorium.<br />
Man vurderer den overvintrede smitte ved antallet<br />
af æg af løbetarmorm pr. gram gødning<br />
(EPG). Når man har resultatet, kan man sammen<br />
med sin konsulent eller dyrlæge vurdere,<br />
om det er nødvendigt at skifte fold eller måske<br />
at behandle <strong>kalve</strong>ne med et ormemiddel.<br />
Overvågning af smitte i flokken ved hjælp af<br />
tælling af æg i gødning er et godt hjælpemiddel<br />
frem til midten af august. I sidste del af<br />
græsningssæsonen er mængden af pepsinogen<br />
i blodet et bedre mål for den skade, ormene<br />
forvolder i løben.<br />
Tilvænning til græs<br />
Man kan ikke forvente, at små <strong>kalve</strong> fra den<br />
ene dag til den anden vil være i stand til at<br />
leve af græs. Kalvene skal forberedes godt<br />
med tilskudsfoder af den bedste kvalitet. På<br />
den måde får de udviklet drøvtygningen, hvilket<br />
er den første forudsætning for en vellykket<br />
udbinding. Dernæst skal man regne med<br />
at den første måned på græs går med, at <strong>kalve</strong>ne<br />
vænner sig til at æde græs.<br />
græs (se tilskudsfoder). Man kan trappe tilskudsfoderet<br />
ned, efterhånden som <strong>kalve</strong>ne<br />
kan optage mere græs.<br />
Udbinding i hold<br />
De fleste steder har man kun ét hold med små<br />
<strong>kalve</strong> og lukker <strong>kalve</strong>ne ud i flokken efterhånden,<br />
som de bliver tre måneder.<br />
Det kan forekomme uoverskueligt at have de<br />
små <strong>kalve</strong> opdelt i flere hold. Det stiller store<br />
krav til styring af rene marker og til de fysiske<br />
faciliteter. Der er dog klare fordele ved at gøre<br />
det, fordi det mindsker smitten med parasitter.<br />
Et eksempel på en enkel holdopdeling:<br />
Hold 1: Kalve, der er klar til udbinding 1. maj.<br />
Holdopdeling mindsker<br />
risiko for smitte<br />
med parasitter.<br />
Hold 2: Kalve, der bliver tre måneder derefter, lukkes kontinuerligt<br />
ud i et hold for sig fra 1. juni.<br />
Vognen kan sænkes og bruges som læsted for <strong>kalve</strong>ne.<br />
Før udbinding:<br />
Fri adgang til koncentreret foder og strukturfoder<br />
såsom fint hø eller ensilage af den bedste<br />
kvalitet.<br />
Efter udbinding:<br />
I en periode skal <strong>kalve</strong>ne have adgang til et<br />
tilskudsfoder, der passer som supplement til<br />
25
Mere om indvoldsparasitter<br />
For en mere udførlig<br />
gennemgang af dette<br />
emne henvises til<br />
temahæftet Parasitter<br />
– Indvoldsorm og<br />
coccidier hos kvæg på<br />
græs, som er en tidligere<br />
udgivelse i serien<br />
af hæfter om økologisk<br />
kvæghold.<br />
Coccidiose<br />
Kalvene smittes af coccidier fra den første dag<br />
på græs. Vedvarende græsmarker udgør en<br />
særlig stor risiko. Coccidierne lever i <strong>kalve</strong>nes<br />
tynd-og tyktarm. Der findes to typer af coccidiose<br />
på græs:<br />
• Udbindingscoccidiose, der viser sig som en<br />
vandig, ildelugtende diarré inden for den<br />
første uge efter udbinding eller efter flytning<br />
til anden mark<br />
• Græsmarkscoccidiose, der giver diarre oftest<br />
fire til otte uger efter udbinding eller flytning.<br />
Diarréen kan være vandig eller blodig.<br />
Man kan få vished om angreb af coccidiose<br />
ved at tage gødningsprøver, man skal dog være<br />
opmærksom på, at dyrene kun udskiller<br />
coccidier i få dage. Det betyder, at man skal<br />
tage prøver inden for en til to dage efter at<br />
diarréen er begyndt.<br />
Løbetarmorm<br />
Under normale klimaforhold følger græssets<br />
indhold af smittefarlige larver et velkendt<br />
mønster, hvis der er tale om en græsmark, der<br />
også var afgræsset af <strong>kalve</strong> året før.<br />
Ved udbindingen optager <strong>kalve</strong>ne små mængder<br />
larver, der har overvintret på marken. Larverne<br />
lever i <strong>kalve</strong>nes løbe og tarm. I løbet af<br />
tre uger er larverne blevet til orm, som begynder<br />
at producere æg. Kalvene udskiller æggene<br />
med gødningen, og derved stiger mængden<br />
af larver i græsset.<br />
Smitten i græsset topper midt på sommeren.<br />
Resten af sæsonen er <strong>kalve</strong>ne udsat for en konstant<br />
høj mængde larver, men samtidig begynder<br />
<strong>kalve</strong>ne at udvikle immunitet. Deres immunitet<br />
er fuldt udviklet i anden græsningssæson.<br />
Lungeorm<br />
Smitte med lungeorm er svær at forudsige. Der<br />
skal kun få larver til for at starte et udbrud af<br />
lungeormesyge. Dyrene udvikler hurtigt immunitet,<br />
men kan tabe den igen inden for den<br />
samme græsningssæson. Derfor kan man opleve<br />
gentagne udbrud i samme flok. Smitten kan være<br />
overvintret i græsset eller stamme fra smittebærere<br />
blandt kvier og køer.<br />
Smitten i græsset er afhængig af temperatur og<br />
luftfugtighed. I våde og kolde somre overlever<br />
larverne længere end i tørre, varme somre. Man<br />
kan dog se angreb af lungeorm, når man får en<br />
regnfuld periode efter en tør og varm tid.<br />
26
28<br />
Landbrugets Rådgivningscenter<br />
Landskontoret for Kvæg<br />
Udkærsvej 15, Skejby • 8200 Århus N<br />
Telefon 8740 5000 • Telefax 8740 5010 • www.lr.dk