2GPsB - Vufintern

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin Maj-juni 2012
Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF)
Uddannelse
Fag og niveau
Lærer(e)
Hold
Hf-e samt stx
Psykologi B
Ulla Søgaard
2G Ps B
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Ps-B samt opsummering af Ps-C.
Titel 2 Kulturpsykologi og mønsterbrud
Titel 3 Komplekse kognitive processer
Titel 4 Psykiske forstyrrelser og behandling
Titel 5 Feltarbejde. Emne inden for sundhedspsykologi.
Side 1 af 6

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 1
Indhold
Litt. liste, læste sider:
Psyk. Processer:
Kap. 1, side 6-14. – Herudover
(i bagvendt rækkefølge):
Kap. 8, Menneskets personlighed,
side 182-202.
Kap. 7, Mennesket og dets
sociale omverden, side 156-
178.
Kap. 5, Menneskets udvikling.
Alle læser side 92-106 (kun
disse sider).
Samt hæftet: Hvorfor ryger
Nille?
Gyldensdals psykologihåndbog.
(I kopi) Kapitel
19: Psykologien som videnskab.
Omfang
Særlige fokuspunkter
Introduktion til Ps-B samt kort opsummering af Ps-C.
Materiale:
Hvorfor ryger Nille? – Undervisningshæfte ved kræftens bekæmpelse. Erhvervsskolernes
Forlag, 2000. – Fokus på Psykoanalytisk psykologi, adfærdspsykologi,
eksistenspsykologi, kognitiv psykologi og postmoderne
psykologi.
Gabriele Amann og Rudolf Wipplinger: psykologiske processer. Billesø og Baltzer,
2005. Heri kapitel 1: Hvad er psykologi? Kapitel 8: Menneskets personlighed
(det psykodynamiske paradigme, det humanistiske paradigme,
det kognitiv-behavioristiske paradigme og trækparadigmet). Kapitel
7: Menneskets sociale omverden. Socialpsykologi, fordomme, stereotyper,
attributioner mv. Kapitel 5 (92-106): Menneskets udvikling,
arv-miljø, fysiologisk udvikling, kognitiv udv., teori Piaget.
Gyldensdals psykologihåndbog. (I kopi) Kapitel 19: Psykologien som
videnskab.
5 uger
Introduktion til B-niveau og opsummering af fagets teorier, metoder
og problemstillinger, så deltagerne på holdet kan oparbejde en fælles
referenceramme. Videnskabsteori med fokus på det menneskesyn,
som ligger bag de forskellige psykologiske paradigmer, som holdet i
introduktionsperioden har arbejdet med. Det fremtidige arbejde på
holdet vil basere sig på denne referenceramme. – Oparbejdelse af fælles
psykologi-faglig referenceramme.
Væsentligste arbejdsformer
Læreroplæg, klasse-undervisning og diskussion. Gruppearbejder med
fremlæggelse på klassen.
Retur til forside
Side 2 af 6

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 2
Indhold
Litt., læste sider:
Kopi af kapitel om
kulturpsykologi (Anvendt
Ps. 2005) – samt:
Mønsterbrud, s. 9-36,
side 43-56 og 71-123.
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Retur til forside
Kuturpsykologi og mønsterbrud
Materiale: Kopi af kapitel om Kulturpsykologi, Anvendt psykologi. Systime, 2005.
Definition af kultur og kulturpsykologi. – Interkulturel psykologi. – Interpendent/other
related synspunkt. – Defizit (mangel)- teori. – Kontekst-teori. –
Det komplekse kulturbegreb. – Individorienteret contra kollektivistisk (interpendent)
livsform. – Traditionsstyret samfund. – Informationssamfund,
(det moderne og det senmoderne). – Forskellige identiteter, forskellige arenaer
(jf. model s. 340). – Akkulturation (akkomodation), minoritet og majoritet.
– Identitetsdannelse. – Migration.
Arbejde i grupper med at lave spørgsmål til problemstillinger i casen Djainaba.
Også i grupper diskussion om, hvilke psykologiske teorier, der kan
anvendes til beskrivelse og forklaring af problemstillinger i casen Djainaba.
Ulla Søgaard: Mønsterbrud. Billesø og Baltzer, 2002 (2004). Udvalgte kapitler. Sociologiske
teorier: side 9-36.Psykologisk forskning side 43-56. Psykologiske
teorier. Side 71-123.
Definition af mønsterbrud. – Sociologiske teorier. Giddens. Antonovskys
teori om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS), mestring og at være ”aktør i
egen tilværelse”. – Th. Ziehes teori om detraditionalisering. – Bourdieus
teori om socialisering og habitus. Psykologiske teorier. Banduras sociale
indlæringsteori, Seligmans kognitive indlæringsteori, Kohuts teori om selvet
og dets udvikling samt teori om narrativ psykologi.
Arbejde i at udforme en mini-synopsis indenfor området kulturpsykologi og
mønsterbrud.
6-7 uger.
Kendskab til de taksonomiske niveauer (redegørende/beskrivende, analyserende
og diskuterende/vurderende). Kunne formulere faglige problemstillinger,
såvel selvstændigt som sammen i gruppen. Projektarbejde, herunder
opøve kompetence i udfærdigelse af synopsis (lærerfremstillet materiale) og
mundtlig fremlæggelse ud fra synopsis. Kunne bruge it til udfærdigelse af
synopsis med bilagsmateriale.
Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejdsform, synopsis og mundtligt
oplæg.
Side 3 af 6

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 3
Indhold
Litt. Ps. proc, kap. 3 og kap.4, s.70-122.
Gyldendals Psykologihåndbog (2005),
side 119-132.
Anvendt psykologi ved Martin Levander,
Hanne Hylsberg og Michael Rantzau-
Meyer. Systime 2005. Heri i kopi kapitel
18. Mandligt eller kvindligt, følelser eller
intelligens.
Uddrag af artikel, ”Børn, …” med case
om Kasper. Kopi.
Komplekse kognitive processer
Materiale: Psykologiske processer, kap. 3, Indlæring og
hukommelse (repetition). Herefter kernestof. Ps. processer,
kap. 4, Komplekse kognitive processer, side 70-90. Fra
Gyldendals Psykologihåndbog (2005), side 119-132 (Intelligenskvotient,
intelligensprofil, H. Gardners intelligensmoduler).
Supplerende materiale:
Anvendt psykologi ved Martin Levander, Hanne Hylsberg
og Michael Rantzau-Meyer. Systime 2005. Heri i kopi kapitel
18. Mandligt eller kvindligt, følelser eller intelligens.
Uddrag af artikel i Kognition og Pædagogik, nr. 39, marts
2001. ”Børn, neuropsykologi og udvikling”, af cand. psych.
Susan Hart og cand. psych. Ida Møller, side 22-23; 26-32 og
37-41.
Video, filmklip.
Omfang
Særlige fokuspunkter
5-6 uger
Kendskab til fagets forskningsmetoder, specielt med henblik
på intelligensforskning. Kritisk tænkning, herunder
kritisk holdning til forskning samt teorier. Metakognition.
Læsning af primær psykologisk tekst (”Børn, neuropsykologi
og udvikling”).
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, film- og videoklip, gruppearbjder. Introduktion
til eksperimentelt arbejde i form af mindre eksperimenter/øvelser
på klassen.
Retur til forside
Side 4 af 6

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 4
Indhold
Litt., læst litteratur: Ps. proc. side
224-261; (side 261-294, læst i
de enkelte grupper).
Artikel, udleveret: Anders Engquist:
Om at vokse som voksen. –
Fra Anvendt psykologi, tekster.
Gad 1995.
Psykiske forstyrrelser og behandling
Materiale. I Psykologiske processer: Side 224-261 (til og med Angstforstyrrelser).
NB: Vi starter med NORMER, hvad er normal? Hvad er en forstyrrelse?
– udgangspunkt: Statistisk, ideal og funktionel norm. Herefter
de forskellige psykologiske og terapeutiske retninger. Og endelig angst
og angsttilstande.
Supplerende litt., læst og brugt i de enkelte grupper, som har valgt
sig ind på og lavet synopse i forskellige psykiske forstyrrelser. - Psykologiske
processer: Side 261-267 (Depression); side 268-275 (Spiseforstyrrelser);
side 275-280 (Skizofreni) og side 284-294 (Psykiske forstyrrelser
hos børn og unge).
Erik Simonsen: Det sårbare sind. Gyldendal 2003- Herfra: Side 20-82. (Side
66-76 om den psykiatriske, medicinske behandling forventer jeg ikke I
kan i detaljer.) Koncentrer jer i det hele taget i dette stof om de overordnede
linjer.
Omfang
Særlige fokuspunkter
6-7 uger
Samarbejde i grupper. Udformning af faglige problemstillinger i relation
til det specifikke emne, som hver gruppe valgte. Synopsis af 1-5
A4-side og mundtlig fremlæggelse ud fra synopsis. Kommentarer og
kritik til de gruppers arbejde, som ”man” ikke selv stod for.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, videoudsendelser om nogle af psykiske forstyrrelser.
Projektarbejde i grupper. Synopsis også i grupper og relateret til
en af de repræsenterede psykiske forstyrrelser. Mundtlig fremlæggelse
med udgangspunkt i synopsis.
Retur til forside
Side 5 af 6

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 5
Indhold
Litteratur: Ps. proc. Kap. 1, s. 6-14.
I kopi, fra Jenny Winter: Undersøgelsesmetodik og
rapportskrivning, side 10-13 og 41-44. (Emne,
sundhedspsykologi) Psykologiske processer. Kap.
11 Side 300-321.
Psykologiske processer. Kap. 11 Side 300-321.
Og i bogen Mønsterbrud inddrager vi side 17-22,
A. Antonovskys salutogene teori om oplevelse af
sammenhæng.
Feltarbejder. I grupper.
Materiale: Psykologiske processer, kap. 1.
Fra Jenny Winter: Undersøgelsesmetodik og rapportskrivning,
Munksgaard 1997. Side 10-13 og
41-44.
Psykologiske processer. Kapitel 1, specielt: s. 10-
12.
Emne inden for sundhedspsykologi. ”Det gode
helbred”. Psykologiske processer. Kap. 11 Side
300-321. – Mønsterbrud side 17-22.
Suppl. mat. Psykologi i AT. Udleverede ark (Ole
Schultz Larsen): Metoder, Kritiske spørgsmål til
undersøgelser samt Teorier.
Omfang
Særlige fokuspunkter:
DET GODE HELBRED
2-3 uger
Design samt gennemførelse af en lille, overskuelig
undersøgelse. Bearbejdning og fremlæggelse af
data.
Reliabilitet. Validitet. Objektivitet. Kvantitative
data, kvalitative data. Undersøgelsesmetoder.
Sundhedspsykologi: Biomedicinsk model. Biopsykosocial
model. – Sund livsstil, risikoadfærd.
Sundhed –Antonovsky. Stress. NB: både
stressor og reaktion
Væsentligste arbejdsformer
Konkret projekt i grupper: design, gennemførelse,
bearbejdning, synopse og fremlæggelse af undersøgelse.
Retur til forside
Side 6 af 6