Ældre & alkohol Viden og handlemuligheder i ... - Socialstyrelsen

Ældre & alkohol 

Viden og handlemuligheder i forhold til 

ældres alkoholvaner 

Videnscenter 

om Alkohol 

Udgivet i samarbejde med Videnscenter på Ældreområdet

Indhold 

Ældre mennesker tåler ikke så meget alkohol som yngre 

4 

Af Kirsten Almar, overlæge på Dianalund og Lars P. Laugesen, overlæge på Korsør 

Sygehus 

Alkohol som trøst og glæde i alderdommen 

7 

Af Povl Riis, professor, dr. med., dr. med. h.c., FRCP, formand for ÆldreForum 

Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, hjemmeplejen og den ældre 

10 

Af Patricia Stenner, Det Udgående Team 

„Vores“ og „deres“ alkoholkultur 

14 

Af Alice Thaarup, afd. leder, Foldbjergcentret, Nordjyllands Amt 

Den praktiserende læges opgaver, når ældre drikker for meget 

16 

Af Ole Christensen, praktiserende læge i Nakskov 

En vanskelig balancekunst at blande sig i en beboers alkoholforbrug 

20 

Af Elin Kappelgård, områdeleder, Lindehøjområdet i Horsens 

Ældres alkoholforbrug 

23 

Af Svend Sabroe, lektor på Århus Universitet 

Ældre & Alkohol 

Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner 

Udgivet af: 

Videnscenter om Alkohol 

Holte Midtpunkt 20, 2. 

2840 Holte 

Tlf. 4546 0730 

E-mail: viden@alkoholviden.dk 

www.alkoholviden.dk 

i samarbejde med: 

Videnscenter på Ældreområdet 

Aurehøjvej 24, 

2900 Hellerup 

tlf. 3940 1010 

fax 3940 4045 

www.aeldreviden.dk 

Redaktion: 

Anne Grene (ansv.) og Dorte Høeg 

Layout United A/S 

Tryk P.J. Schmidt 

Oplag 4500 

ISBN 87-987654-3-4 

Udgivelsesår 2002 

Ældre & alkohol - Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner

Forord 

Når man kommer op i alderen, er mange ældre udsat for ændringer i de sociale livsomstændigheder. 

Tab af ægtefælle, ophør med arbejde, boligskift, følelse af ensomhed, 

dårligere fysik, sygdomme m.m. Alle forhold, som kan være vanskelige at tackle, og 

som måske giver anledning til, at forbruget af alkohol tiltager. 

Denne udgivelse giver et indblik i de mange etiske overvejelser bag indsatsen over for 

ældre, der har eller måske er på vej til at få alkoholproblemer. Her indtager de enkelte 

bidragydere forskellige standpunkter. Skal man overlade det til den enkelte at styre forbruget? 

Skal man forsøge at motivere til forandring, eller skal man gribe ind og iværksætte 

foranstaltninger? 

Hvis alkoholproblemet er meget stort, kan man diskutere spørgsmålet om, hvem der 

har faglig kompetence til at hjælpe. Sundhedssektoren er normalt ikke gearet til at løse 

alkoholproblemer. Det er ofte holdningen, at man skal bruge eksperter på alkoholområdet. 

Men det fremgår også, at alkoholbehandlere ikke altid har kompetencer til at 

hjælpe ældre mennesker. Det er nødvendigt at få løst op for nogle af disse dilemmaer 

og komme videre, hvilket denne lille publikation gerne må være et bidrag til. 

I Danmark er der ikke udgivelser, som samlet præsenterer den viden, der findes på området. 

Den viden, der er på dansk grund, er mest udsprunget af praktiske erfaringer, 

hvad denne publikation er et udtryk for. Vi mangler mere systematisk forskning på området 

for at få et tilfredsstillende billede af problemernes størrelse og omfang. 

Publikationen henvender sig til fagpersoner og andre, der interesserer sig for netop 

denne problemstilling. Bidragyderne til artiklerne er alle sagkyndige, som til daglig støder 

på alkoholproblemer, herunder ældre med alkoholproblemer. Indlæggene er udtryk 

for holdninger og mangeårige erfaringer fra praksis. Læserne får herigennem et indtryk 

af, hvor sammensat problemstillingen er. 

Videnscenter om Alkohol har udarbejdet denne publikation i samarbejde med Videnscenter 

på Ældreområdet. 

Peer Aarestrup 

Centerleder 

Videnscenter om Alkohol 


Ældre mennesker tåler ikke så meget 

alkohol som yngre 

4 

Behandling nytter faktisk noget. Fordi man er gammel, har 

man ikke ringere chance for at blive alkoholfri. Ældre personer, 

som først har fået alkoholproblemet sent i livet, er 

nok lettere at behandle pga. deres større psykosociale 

stabilitet. 

Af Kirsten Almar, overlæge på Dianalund og Lars P. 

Laugesen, overlæge på Korsør sygehus 

Ældre har større risiko for at få skader af 

alkohol end yngre. De ældre har forholdsvis 

mere fedt og mindre vand i kroppen. 

Da alkohol er vandopløselig vil samme alkoholindtag 

hos ældre medføre en større 

promille end hos yngre. Samtidig har ældres 

organer en mindre reservekapacitet, 

så skaderne på de forskellige organer viser 

sig hurtigere. I Amerika anbefaler National 

Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism 

derfor, at ældre højst bør drikke 

syv genstande om ugen. (1) 

● 

● 

● 

● 

● 

● 

● 

muskelstyrke eller nervebetændelse 

hyppige fald eventuelt med knoglebrud 

krampetilfælde som opstår i begyndelsen 

af en indlæggelse (abstinenskramper) 

depression 

søvnproblemer med dårlig søvnkvalitet 

og mange opvågninger 

nedsat sexlyst 

konfusion / demens 

uventede reaktioner på lægemidler 

Symptomer på alkoholproblemer 

Følgende symptomer bør give anledning 

til at udspørge mere indgående om alkoholvaner 

(2): 

● symptomer på leversygdom 

● forhøjet blodtryk 

● symptomer på dårligt hjerte som kortåndethed 

og tendens til vand i benene 

● diarré 

● inkontinens 

● dårlig ernæringstilstand 

● utilstrækkelig hygiejne 

● dårlig gangfunktion på grund af nedsat 

Ser de ansatte symptomerne? 

Disse symptomer er ret almindelige 

blandt hospitalsindlagte personer over 

64 år. Oftest skyldes symptomerne et utal 

af andre årsager end et for højt alkoholforbrug. 

Derfor kan alkoholforbruget, som 

årsag til disse symptomer, glemmes i 

mængden. Et andet problem er, at personalet 

ikke bryder sig om at spørge for meget 

om alkoholvaner af frygt for at fornærme 

de ældre patienter, som ikke har 

et stort alkoholforbrug. I en amerikansk 

undersøgelse identificerede man 60% af 



de yngre med alkoholproblemer, mens 

kun 37% af de ældre havde alkoholproblemer. 

Ser de ældre symptomerne? 

Ældre er i denne forbindelse mindst lige 

så forskellige som yngre. Det er dog vor 

erfaring, at specielt mange ældre udtrykker 

forbavselse over, at de kan have fået 

en skadevirkning af en – i deres bevidsthed 

– beskeden alkoholindtagelse. Vi er 

ikke i tvivl om, at en manglende viden om 

den ældres større følsomhed overfor alkohols 

skadevirkninger er medvirkende hertil. 

Cocktailen alkohol og nervemedicin 

Mange ældre får lægemidler af benzodiazipintypen, 

enten som sovemedicin eller 

som beroligende medicin. Ofte får de en 

dosis, som er anbefalet til en yngre person, 

selv om ældre er meget mere følsomme 

overfor disse lægemidler. Ligesom 

alkohol er de sløvende, hvilket kan medføre 

hyppige fald, nedsat intellektuel 

funktion samt dårlig koncentrations- og 

koordinationsevne. Kombinationen er derfor 

ekstra uheldig. Høj alder samtidig med 

„lidt“ alkohol og „lidt“ nervemedicin gør 

bilkørsel ekstra farlig. 

Hvorfor opstår alkoholproblemer 

hos de ældre? 

Problemer med alkohol er gennem hele livet 

hyppigere hos mænd end hos kvinder. 

Der findes derfor flere ældre mandlige 

problemdrikkere end kvindelige. Alligevel 

bør man ikke glemme de ældre kvinder. 

Flere kvinder end mænd oplyser, at deres 

alkoholproblem først er startet efter 40- 

års alderen. Når problemet først viser sig 

sent i livet, hænger det formentligt sammen 

med de specielle livsproblemer, som 

er specielt hyppige i denne aldersgruppe: 

tab af ægtefælle, pensionering, alvorlig 

sygdom eller lignende. 

Behandling 

Der er mange myter om ældre, alkoholproblemer 

og behandling: 

● det kan da være ligemeget! 

● de er alligevel så gamle! 

● det er synd for dem! 

● det nytter alligevel ikke noget! 

Men det nytter faktisk noget. Fordi man er 

gammel, har man ikke ringere chance for 

at blive alkoholfri. Ældre personer, som 

først har fået alkoholproblemet sent i livet, 

er nok lettere at behandle pga. deres 

større psykosociale stabilitet. Hvorimod 

ældre personer, som har fået alkoholproblemet 

tidligt i livet, kan være vanskeligere 

at behandle, da de ofte er mindre 

socialt veltilpassede og bærer en social 

arv. 

De ældre, der gennemfører behandling, giver 

udtryk for, at de har fået en bedre livskvalitet. 

De har mere energi og bedre kontakt 

med deres familie, venner og bekendte. 

Fysisk føler de sig også bedre tilpas. 

5 



6 

Praksis på et hospital 

Behandlingsprincipperne for ældre er 

ikke anderledes end for yngre. På alkoenheden 

Amager Hospital udarbejdes der 

individuelle behandlingsplaner, patienten 

udredes og behandles for psykiatriske og 

somatiske sygdomme (i samarbejde med 

geriatrisk/medicinsk afdeling), der ydes 

social støtte, og patienten tilbydes samtaler. 

Det er vigtigt med opmuntring, støtte 

og omsorg. Det svære er faktisk ikke 

selve behandlingen, men at identificere 

patienterne. På Amager Hospital, hvor vi 

begge har været ansat, blev der udviklet 

et tæt samarbejde mellem alkoenheden 

og geriatrisk afdeling, således at afdelingerne 

gensidigt henviste til hinanden og 

underviste hinanden. Geriatrisk afdeling 

indførte, at drikkeophør var en forudsætning 

for genoptræning, idet genoptræning 

er nytteløs hos en patient, der er aktiv alkoholmisbruger. 

Patienten blev henvist til 

en alkoholbehandlingsinstitution. Udover 

samarbejdet mellem geriatrisk afdeling 

og alkoenheden, har alkoenhedens personale 

tilsyn på de øvrige afdelinger. 

Vi mener, det er vigtigt at: 

● praktiserende læger, hospitalsafdelinger, 

hjemmeplejen og andre, der har 

kontakt med ældre, bliver mere bevidste 

om alkoholmisbrug hos ældre 

● sundhedspersonalet tager emnet op 

med ældre – eventuelt med udgangspunkt 

i de ældres nuværende situation 

● man altid prøver at motivere de ældre 

med alkoholproblemer til behandling. 

(1) Mary Dufour and Richard K. Fuller: 

Alcohol in the elderly. Annu. Rev. Med. 

1995. 46:123-32 

(2) Fink A, Hays RD, Moore AA, Beck JC: 

Alcohol-related problems in older persons. 

Determinants, consequences and 

screening. Arch. Intern Med. 1996;156(11): 

1150-6 

Fremtidsvisioner 

Da der bliver stadigt flere ældre, som har 

større økonomisk råderum, og da det i det 

hele taget bliver mere almindeligt at 

drikke alkohol, må vi forvente, at alkoholproblemer 

hos ældre bliver et voksende 

problem i fremtiden. 


Alkohol som trøst og glæde 

i alderdommen 

Den professionelle registrering af det stille, daglige overforbrug 

skal forvaltes realistisk ud fra grundreglen om, at en hjælp, som 

ikke er efterspurgt, eller som direkte afvises, er næsten umulig at 

komme igennem med. Dermed er atter omsorgen vigtigst, suppleret 

med nogle venlige råd og ikke professionelle forskrifter. 

7 

Af Povl Riis, professor, dr. med., dr. med. h.c., FRCP, formand 

for ÆldreForum 

Ingen kultur uden rusmidler, siger folk 

med antropologisk indsigt. Selv kunne jeg 

tilføje efter et langt lægeliv: Ingen bestående 

kultur uden styrbart forbrug af 

rusmidler. Og når det gælder ældre, er 

rusmidlet alkohol, som også denne publikation 

omhandler. Andre aldersgrupper er 

ganske vist på vej med supplerende, hårdere 

rusmidler som foretrukket forbrug, 

men de er kun akkurat ved at blive et problem, 

som peger på løsninger i fremtidens 

ældrepolitik og –omsorg. 

Men her er spørgsmålet i en rusmiddelsammenhæng 

endnu: „Hvorfor drikker 

Jeppe?“ (nu i pensionsalderen) og tillige: 

„Hvorfor drikker Jeppe eller Nille ikke?“ 

Den unge misbruger, der blev ældre 

For at indlede med den Holberg’ske Jeppes 

problem, skabt af social undertrykkelse, 

ydmygelser, fattigdom, arv (?) og 

håbløshed, møder vi også som professionelle 

i social- og sundhedsvæsenet dette 

problem hos ældre, om end alkoholforbruget 

hos ungdoms- og midtergenerationen 

forhindrer, at ret mange med et stort misbrug 

når ind i den egentlige ældregeneration. 

Men når det sker, må det endnu engang 

erkendes, at alkoholen, som en falsk 

påvirker af virkeligheden og dermed som 

social handlingslammer, yderligere invaliderer 

den i forvejen svækkede ældre og 

øger ensomheden, nu hvor vennerne i 

drikkelaget falder væk, og muligheden for 

at etablere nye og ikke-alkoholiske netværk 

er meget små. 

For den professionelle social- og sundhedsmedarbejder 

er den vigtigste indsats 

i sådanne tilfælde den omsorg, der er frigjort 

fra moralisme. Det vil sige den medmenneskelighed, 

som også magter at 

erkende, at her kan nok så megen evidensbaseret 

professionalisme, båret af 

laboratorieprøver, organdiagnostik, antabusforsøg 

og institutionsdeponeringer, 

kun i få tilfælde „frelse“ personen. Og 

yderligere, at den udeblivende „frelse“ 

ikke må føre til en afbrudt omsorgsforpligtelse, 

fordi den manglende overholdelse 

af undersøgelses- og behandlings- 



8 

planer opfattes som professionelt fornærmelig. 

Det er glædeligt, at den danske socialforsorg 

reagerer praktisk på en sådan 

erkendelse i form af nyorienterede tiltag 

over for de tidligt ældede narkomaner og 

overforbrugere af alkohol. 

Ensomhed i alderdommen kan medføre 

et overforbrug af alkohol 

Og nu til det alkoholforbrug der er fremkaldt 

af ensomhed hos ældre. Ca. 50% af 

de ældre over 70 år lever alene. Mange af 

disse ældre har oplevet et tab af nøglepersonen 

i deres liv, ægtefællen eller partneren, 

enten ved død eller skilsmisse. En 

sådan uønsket alenetilværelse falder statistisk 

sammen med den tidligere pensionering, 

måske et boligskift, indtægtsnedgang, 

og evt. børns og børnebørns flytning 

fra egnen, landsdelen eller landet. 

I denne situation, hvor de sociale livsudfordringer 

er lige så store som i ungdommen, 

er ressourcerne for mange ældre 

mindre og kan føre til den falske balance, 

at hvis virkeligheden er for overvældende, 

må oplevelsen af den reduceres til det tålelige 

ved hjælp af alkohol. Et sådant 

overforbrug er et andet end det tidligere 

omtalte medbragte. Men alligevel er det 

vigtigt at erkende, at tab og ensomhed 

også her gør det svært for den ældre at 

søge hjælp. 

Venlige råd og omsorg kan være 

en støtte 

Den professionelle registrering af det 

stille, daglige overforbrug må også her 

forvaltes realistisk ud fra grundreglen om, 

at en hjælp, som ikke er efterspurgt, eller 

som direkte afvises, er næsten umulig at 

komme igennem med. Dermed er atter 

omsorgen vigtigst, suppleret med nogle 

venlige råd og ikke professionelle forskrifter. 

Selv om egentlig hjælp, som forudsætter 

en usminket erkendelse af problemet, 

afvises, kan informationen om den 

forværrede sociale situation på længere 

sigt som følge af alkohol, alligevel godt 

trænge ind i form af stilfærdige, medmenneskelige 

råd. 

Lægevidenskabelige råd og resultater, 

formidlet i en fri form, kendes som legitimerende 

begrundelser for alkoholindtagelse 

hos ældre. En eller to snapse „til at 

få gang i kroppen“ om morgenen eller en 

lignende dosis ved sovetid af hensyn til 

søvnen er råd, som ikke tager hensyn til 

nogle ældres reducerede balancesans og 

kan dermed øge faldtendensen. Det sker 

især, hvis alkoholindtagelsen ved sovetid 

kombineres med et fast sovemiddelforbrug. 

Mere positiv og pålidelig er de 

senere års påvisning af rødvins forebyggende 

virkning på udvikling af åreforkalkningssygdomme. 

Men også her må 

man, uden at være for meget lyseslukker, 

som professionel rådgiver røbe, at selv 

om ét, måske to glas er godt, kan denne 

Ældre & Alkohol – Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner


glade viden ikke ekstrapoleres til hele 

flasker. 

Glæden ved alkohol i fællesskaber 

Efter at den tunge ende af ældres forhold 

og forbrug af alkohol er omtalt, skal alkoholens 

socialt positive sider gennemgås 

og nu i et større fællesskabsperspektiv. 

Her skal således nævnes alkoholens funktion 

som rituel adgangsbillet til små venskabsgrupper, 

hvor forbruget er styrbart, 

og hvor det ikke tjener flugten fra ensomheden, 

men tværtimod varmen fra fællesskabet. 

Det kan være bridgefællesskabet 

med den tilknyttede spisning, de gamle 

drenge som mødes i en fælles interesse for 

molefiskeri med en øl ved siden af dåsen 

med madding, eller det kan være kursusholdet 

i finere madlavning, hvor de ældre 

mænd er deres egne kvalitetsdommere, og 

nyder det samt mange andre. 

Konklusionen er således, at alkoholens 

Janus-ansigt må kendes af alle, som i en 

professionel situation møder kombinationen 

ældre og alkohol. Vi skal hjælpe, når 

alkoholen er et problem, men hjælpen 

skal placeres individuelt på skalaen imellem 

i den ene ende medmenneskelig forståelse 

og omsorg og i den anden ende de 

professionelle ydelser. Og vi skal undgå 

både de moraliserende begrundelser og 

den bekvemme laissez-faire-holdning og i 

stedet støtte ældre i selv at finde balancen 

mellem misbrugets afgrunde og de 

styrbare lyksaligheder. 

9 

Endelig, og som det mest positive bidrag 

til omtalen af ældre og alkohol, anvendelsen 

af alkohol sammen med levende 

lys og blomster på bordet. Netop den 

ramme, som skabes af mange ældre uge 

efter uge i forskellige sociale konstellationer. 

Dér finder alkohol sin plads i behovet 

for fællesskab, nærhed, varme og 

samtale, den sidste med samtalens uovertrufne 

krydderi; humoren og latteren. 


Et tilbud om støtte til hospitalsafdelinger, 

hjemmeplejen og den ældre 

10 

For mange mennesker kan et problematisk forbrug af alkohol let 

føre til en følelse af skam. Man skammer sig måske både over 

for sig selv og ens nærmeste familie. Derfor kan bare et par 

samtaler med Det Udgående Team hjælpe den ældre til ved egen 

kraft at ændre på forbruget. Det giver også øget selvværd. 

Af Patricia Stenner, Det Udgående Team 

Det Udgående Team underviser ind imellem 

personale fra hjemmeplejen i problemstillinger, 

der er knyttet til et problematisk 

forbrug af alkohol. Det har medført 

en mærkbar stigning af henvisninger, der 

primært drejer sig om ældre mennesker 

med alkoholproblemer. I den forbindelse 

har vi det sidste år haft kontakt med flere 

ældre medborgere. 

Nogle ældre henvises fra stationære hospitalsafsnit, 

nogle via hjemmeplejen og en 

mindre del møder vi på skadestuerne til 

afrusning. 

De personer, vi har kontakt til, kan opdeles 

i følgende tre grupperinger: 

● Ældre mennesker, der har drukket tiltagende 

igennem livet og deraf har 

udviklet afhængighed 

● Ældre mennesker, der igennem livet 

har haft et normalt forbrug. I forbindelse 

med ændrede livsbetingelser 

(familieproblemer, tab af ægtefælle, 

sygdom, ensomhed, angst) benytter 

nogle sig af alkoholens umiddelbare 

løsningsmekanisme. Alkoholen kan 

være med til at sløre og dulme disse 

svære ændringer i livet 

● Ældre mennesker, der igennem størstedelen 

af deres liv har haft en 

afhængighedsproblematik. 

Vores arbejde har vist, at vi især har gode 

erfaringer med at kunne støtte ændringer 

i de to førstnævnte gruppers alkoholmønster. 

Den sidste gruppe har brug for mere 

omfattende behandling, og her henviser 

vi til Blå Kors pleje- omsorgshjem. Mange 

ældre er ikke bevidst om den snigende 

udvikling et tiltagende forbrug eller storforbrug 

af alkohol kan antage, at man kan 

blive afhængig og dermed styret af alkoholen. 

Dette medfører også, at helbredssituationen 

langsomt svækkes, efterhånden 

som alkoholen styrer livsstilen. 

Gode vaner kan udvikle sig til dårlige 

vaner 

Man siger, at en snaps om morgenen er 

sundt for blodomløbet, et glas vin til aftensmaden 

er godt for blodprocenten og 



hjertet, og måske gør en lille én det nemmere 

at falde i søvn om aftenen. Alt sammen 

hver for sig uskyldige handlinger, 

men i nogle tilfælde kan disse vaner 

danne grundlag for, at forbruget øges. Alkoholen 

blive en problemløser, hvor det i 

stedet kunne være formålstjenligt at tale 

med nogen om alternative løsningsmåder. 

I det hele taget kan det være værdifuldt 

for den ældre at have nogen at tale med, 

og at et andet menneske lytter til de ændrede 

livsbetingelser, der kan være svære 

for den ældre at tackle. 

Vi taler også med en del ældre mennesker 

med alkoholproblemer, som ved siden af 

har et forbrug af nervemedicin (benzodiazepiner). 

Nervemedicin har krydstolerance 

med alkohol. Det vil sige, at skal 

man ordentligt ud af alkoholafhængigheden, 

så må man også udtrappes af nervemedicinen. 

Ændring af livsstilsproblemer som misbrug 

af alkohol og nervemedicin er problemer, 

som kræver, at det enkelte menneske 

har en stærk indre og vedvarende 

motivation. Den ældre skal inspireres til at 

ville en ændring, til at holde fast i ændring 

og til at undgå tilbagefald eller at kunne 

mestre et eventuelt tilbagefald bedre. 

Samtalen 

At kunne give sig god tid til samtalen med 

den ældre, og at der er en frivillig med, 

som selv kender til problemet af egen erfaring, 

er en god kombination. Mange 

gange bliver indgangsvinklen en snak 

mellem den ældre med alkoholproblematikken 

og den tidligere misbruger, der har 

haft de samme problemer. Det bliver lettere 

at tale om, hvilke motiver den ældre 

har til at drikke, når den ældre møder et 

andet menneske, der har været noget tilsvarende 

igennem. I samtalen er det vigtigt 

at tale om den bekymring, det kan 

være ikke at benytte sig af alkoholens 

virkning i dagligdagen. 

For mange mennesker kan et problematisk 

forbrug af alkohol let føre til en følelse 

af skam. Man skammer sig måske 

både over for sig selv og ens nærmeste 

familie. Derfor kan bare et par samtaler 

med os hjælpe den ældre til ved egen 

kraft at ændre på forbruget. Det giver 

også øget selvværd. 

Når man møder et ældre menneske, der 

har problemer med at styre alkoholforbruget, 

er det vigtigt: 

● at give tid til samtalen 

● via en respektfuld og empatisk holdning 

at fremme den ældres eget ønske 

om ændring 

● at få fokus på, hvad alkoholen hjælper 

på i den ældres hverdag og prøve at 

hjælpe med at sætte noget andet i stedet 

for 

● at hjælpe med at skabe struktur hos 

den ældres eventuelle modsatrettede 

følelser i forhold til alkohol 

11 



12 

● 

● 

at tale om bekymringerne ved alkoholstop 

at kunne henvise til, hvor og hvordan 

man kan få hjælp til afvænning, hvis 

det er nødvendigt. 

prøve at sætte den daglige ration ned. Afruses 

via egen læge. Hun klarer 14 dage 

uden alkohol, hvorefter der er tilbagefald 

til sædvanlig dosis. Drikker igen i to måneder. 

Tre eksempler fra hverdagen 

For at illustrere den hverdag vi møder, har 

jeg medtaget tre eksempler: 

Hustru henvender sig til Det Udgående 

Team. Hendes 62-årige mand, som er 

gået på efterløn, er gået i stå og begyndt 

at drikke tiltagende. Hustruen har forsøgt 

at tale med ægtefælle og børn, men 

uden resultat. 

Vi kommer på hjemmebesøg. Ægtefællen 

er glad for at tale med en udenforstående, 

der kender til afhængighedens styring. 

Ægtefællen bliver hjulpet til at få struktur 

på egne overvejelser omkring alkohol. En 

efterfølgende samtale med ægtefælle og 

hustru medfører, at ægtefællen beslutter 

at lade sig indlægge til døgnbehandling. 

60-årig kvinde henvises fra distriktspsykiatrien, 

som ikke finder en psykiatrisk 

diagnose. Kvinden er angst og isolerer 

sig. Hun har ikke været uden for lejligheden 

i fire måneder. Hun har kraftigt hududslet 

og desuden familieproblemer som 

følge af alkoholen. 

Vi møder op hjemme hos patienten. Patienten 

sidder og drikker vin. Er benægtende 

overfor alkoholens betydning for 

helbredssituationen. Hun ønsker selv at 

Familiemedlemmer henvender sig til Det 

Udgående Team. Vi kommer på endnu et 

besøg. Patienten har nye overvejelser og 

henvender sig til den frivillige. Den frivillige 

er tidligere misbruger og kan derfor 

hjælpe patienten med at tale om de bekymringer, 

der er opstået med at skulle 

afruses på en psykiatrisk skadestue. Der 

iværksættes følgeordning til afrusning. 

Efterfølgende følges kvinden telefonisk 

to gange ugentlig i to måneder, hvorefter 

hun overgår til én gang ugentlig med 

efterfølgende én til to gange månedligt. 

Fordele og ulemper ved alkoholstoppet 

og drikketrang er centrale emner i den 

opfølgende kontakt, vi har med kvinden. 

Aktuelt har kvinden nu været ædru igennem 

fem måneder med planlagte antabusstop 

ved festlige lejligheder. Kvinden 

udtaler selv, at hun savner alkoholen, 

men at den respons, hun har fået på de 

ædru perioder i form af bedre helbred og 

bedre kontakt til familie og venner, gør, at 

hun har indset, at det kun bliver lejlighedsvis, 

at hun vil planlægge at drikke. 

Angstsymptomer og hududslæt er reduceret, 

og kvinden kommer dagligt ud af 

sin lejlighed. 



Hustru henvender sig til Det Udgående 

Team. Problemet er hendes 59-årige ægtefælle, 

der er gået på efterløn. Det har 

medført et tiltagende alkoholforbrug på 

grund af kedsomhed. Er aktuelt indlagt 

gennem ti dage efter blackout med fald. 

Udskrives svimmel, dårligt gående og 

med hukommelsesbesvær. Hustruen er 

bekymret over ægtefællens hjemkomst, 

da hun stadig arbejder. 

Vi møder op i hjemmet til en samtale med 

ægtefællen. Vi taler om det, der er sket, 

og hjælper med strukturen i forhold til, 

hvordan ægtefællen og hustruen kunne 

tænke sig fremtiden. Vi snakker om drikketrang 

og risikosituationer. God kontakt 

mellem ægtefællen og den frivillige. Aftalen 

bliver, at den frivillige kommer to 

gange ugentlig. Den frivillige vil følge patienten 

i en Lænke-afdeling, hvor der er mulighed 

for socialt samvær. Vi fik foranlediget 

kontakt til et Blå Kors omsorgshjem, 

hvor patienten fik plads i tre måneder. 

13 

Det Udgående Team (DUT) 

● er et tilbud til Københavns amts sygehuse og sundheds- og socialforvaltningerne, som kan tilkalde 

os, hvis de har en klient eller en patient, der har alkoholproblemer 

● 

● 

● 

● 

● 

● 

● 

er et samarbejde mellem professionelle behandlere og frivillige, der kender til alkoholproblemet 

fra egen erfaring 

tilbyder personlig følgeordning til behandlingssted og eventuelt telefonisk støttesamtale i forbindelse 

med at påbegynde en behandling 

har til formål at forbedre sammenhængen mellem hospitalsindlæggelse og alkoholbehandling 

møder op hos patienten/klienten og taler med vedkommende om alkoholproblematikken 

fungerer som støtte til pårørende og personale i forhold til de alkoholrelaterede problemstillinger, 

de har med at gøre 

er et anonymt tilbud. Vi taler kun med mennesker, der selv ønsker det 

underviser personale på hospitaler i afhængighed af alkohol og i samtalen om motivation. Mange 

hospitalsafdelinger kender til vores eksistens og henviser til os. 

Det teoretiske grundlag hviler på ændrings- og motivationsteori. 

Miller WR., Rollnick S. Motivational interviewing. New York. Guilford Press, 1991 

Prochaska, J.O. DiClemente, C.O. Toward a comprehensive model of change. In W.R. Miller and N. 

Heather: Treating addictive behaviors: Processes of change (pp. 3-27). New York. Plenum, 1986 

De frivillige i DUT skal selv have været igennem en alkoholbehandling og bliver undervist i ovenstående 

teori samt superviseret. 



14 

Den usynlige og flydende grænse mellem brug og misbrug kan 

være vanskelig at få øje på – både for os selv som alkoholbrugere, 

og når vi vurderer andres vaner. Vi er selv integrerede i vores 

egen private alkoholkultur, og ud fra den vurderer vi, hvad vi 

synes er rimeligt, også med hensyn til hvor meget og hvornår 

man skal drikke alkohol. 

Af Alice Thaarup, afd. leder, Foldbjergcentret, Nordjyllands Amt 

Op gennem 1960’erne og 70’erne steg 

danskernes alkoholforbrug markant. Det 

blev almindeligt og accepteret at drikke 

alkohol. Alle – eller næsten alle – drak alkohol, 

og det var og er billigt. Kønsforskellene 

blev mindre. Både når det drejede 

sig om brug og misbrug af alkohol, 

fulgte kvinderne godt med mændene. 

I de sidste mange år har fokus i de offentlige 

forebyggende indsatser været på 

børn, unge og familier. I kølvandet på det 

store forbrug opstod mange misbrugsproblemer. 

I misbrugsbehandlingen er der 

brugt mange ressourcer på at få fat i folk 

tidligt i misbrugsforløbet. For eksempel er 

der blevet gjort en stor indsats på private 

og offentlige arbejdspladser. 

Nu er turen kommet til de ældre. Det har 

vi mærket i Foldbjergcentrets Forebyggelsesafdeling, 

hvor vi i den senere tid har 

fået henvendelser fra kommunerne om 

tiltagende alkoholproblemer blandt ældre 

og gamle. Det er for eksempel mænd og 

kvinder, som gennem et langt liv har været 

vant til at drikke alkohol, om ikke dagligt, 

så i hvert fald ved mange lejligheder. 

Det har for langt de flestes vedkommende 

været uproblematisk, men med ændrede 

forhold, måske både socialt, psykisk og 

fysisk, bliver det, der tidligere fremtrådte 

uproblematisk, til et problem. Det kan 

være for den enkelte, for de pårørende og 

for de professionelle, som møder den ældre 

på plejehjemmet, i den beskyttede bolig 

eller i egen lejlighed. 

Brug og misbrug. Hvem skal skelne? 

Også i forhold til de ældre og deres alkoholvaner 

er det vigtigt at skelne mellem 

brug og misbrug af alkohol. Den usynlige 

og flydende grænse mellem brug og misbrug 

kan være vanskelig at få øje på – 

både for os selv som alkoholbrugere, og 

når vi vurderer andres vaner. Vi er selv integrerede 

i vores egen private alkoholkultur, 

og ud fra den vurderer vi, hvad vi synes 

er rimeligt, både med hensyn til hvor 

meget og hvornår man skal drikke alkohol. 

På spørgsmålet: Hvornår drikker en 

person for meget, er svaret måske: Når 



vedkommende drikker mere, end jeg gør! 

Når vi forholder os til de her skitserede 

problemer, er det vigtigt at vende blikket 

indad mod os selv og vore egne holdninger 

til brug og misbrug af alkohol. Og 

til de forventninger vi har til, hvordan ældre 

mennesker skal opføre sig. Er det os 

som professionelle, der gør det til et problem, 

fordi vi er mere opmærksomme på 

deres alkoholforbrug? Fordi vi har forventninger 

til, at de skal opføre sig på en 

bestemt måde? 

Alle bliver gamle, hvis vi er så heldige at 

leve længe nok, men vi bliver jo ikke andre 

mennesker af den grund: mere fornuftige, 

mere ordentlige, mere moralske, mere afholdende. 

Noget af det, vi kunne skjule, 

eller andre i hvert fald ikke blandede sig i 

tidligere, da vi klarede os selv uden indblanding 

fra systemer og professionelle, 

bliver åbenlyst og tilgængeligt for andres 

vurderende blikke. 

Samfundets syn på ældre mennesker 

Når vi hører beretninger om, hvordan 

mange gamle mennesker føler sig ensomme 

og overladt til sig selv og egentlig 

mest er til besvær for familien og andre, 

er det måske ikke så uforståeligt, at de 

ind i mellem slapper af og trøster sig med 

portvin og andet. Men det kan være uforeneligt 

med de faste rammer og den orden, 

som systemet står for og praktiserer. 

Det opleves simpelthen som for vildt og 

for besværligt. Kan vi – professionelle og 

pårørende – stille krav til de gamle om 

forsagelse og fravalg af alle muligheder 

for at forsøde et trist liv, når vi som samfund 

i øvrigt markerer, at vi ikke har brug 

for de ældre, hverken for dem som mennesker 

eller for deres erfaringer i et samfund, 

der er på fuld fart fremad? 

Ingen løftede pegefingre 

Det er min erfaring, at det altid er en god 

ide, når man arbejder i et system, hvor 

man har de tætte daglige relationer til andre 

mennesker, at tage udgangspunkt i 

sig selv og spørge hvordan man selv 

gerne vil behandles. Hvis jeg for eksempel 

gennem et langt liv har lært at sætte pris 

på at drikke alkohol i nogle bestemte situationer, 

hvordan vil jeg så have det med at 

andre griber ind, forhindrer mig i det, jeg 

tidligere gjorde og lægger deres opfattelser 

og vaner ned over mig? Lad alkohol 

være til glæde og ikke til skræk – også for 

de ældre. 

Måske er der brug for nogle flere fester 

med god mad og vin på plejehjemmene? 

15 


Den praktiserende læges opgaver, når 

ældre drikker for meget 

16 

Ikke sjældent oplever jeg, at en pårørende henvender sig for at 

bede mig „tage mig af patientens alkoholproblem“. Jeg stiller 

altid det krav i situationen, at patienten skal være bekendt med 

henvendelsen til mig og være indforstået med at modtage min 

assistance, ligesom det skal være nævnt for patienten, at det er 

alkoholproblematik, der skal diskuteres. 

Af Ole Christensen, praktiserende læge i Nakskov 

Den danske befolknings brug af alkohol 

har ændret sig betydeligt gennem de sidste 

50 år. Samtidig med bedringen i de sociale 

kår og den stigende velfærd er alkoholforbruget 

steget fra 5 til godt 11 liter 

ren alkohol årligt pr person over 14 år. 

Den stigende velfærd, som heldigvis også 

gælder for de ældre, har medført, at alkoholkonsumet 

ikke som tidligere aftager 

med alderen. Da en vis alkoholmængde 

påvirker den ældre organisme mere end 

den yngre, kan den uændrede alkoholindtagelse 

medføre en række helbredsmæssige 

og sociale problemer, som sundhedspersonalet 

bør være opmærksomme på 

og forholde sig til. 

Positive virkninger af alkohol 

i alderdommen 

Som professionelle må vi forholde os til, 

at alkohol traditionsmæssigt anvendes af 

ældre i en række situationer. Det er velkendt, 

at mange ældre tager en snaps på 

fastende hjerte for at sætte gang i blodomløbet 

og gøre de stive, ømme lemmer 

mere bevægelige. Mange har erfaret alkohols 

glimrende smertestillende effekt 

både overfor hjertekrampe og andre 

smerter. Andre igen har erfaring for at alkohol 

hjælper på appetitten, dæmper psykisk 

ubehag og hjælper på søvnbesvær. 

Desuden har vi alle erfaring for, at alkohol 

har en positiv indflydelse på socialt samvær. 

Vi kan ikke benægte, at alkohol har 

disse positive effekter. Der er efterhånden 

betydelig forskningsmæssig basis for 

udsagnene. 

Men når vi taler alkohol med vore ældre, 

hvad vi bør gøre både i forbindelse med 

helbredssamtaler og ved konsultation for 

sygdom, er det vigtigt at præcisere, at 

disse positive effekter alle fremkommer 

ved et alkoholindtag på 1-2 genstande pr 

dag eller lavere. Det er vigtigt at præcisere, 

at alkohol ikke skal benyttes både 

morgen, middag og aften, men at et valg 

af tidspunkt og situation er nødvendigt. 

Det er vigtigt at fortælle, at de negative 

sider ved alkohol er mere udtalte hos ældre 

end yngre, og at der hurtigere kan opstå 

helbredsmæsige problemer, fordi den 


Den praktiserede læges opgave, når ældre drikker for meget 

ældres mulighed for at kompensere for alkoholens 

negative virkninger er mindre. 

Livssituationen ændres ofte, når man 

kommer op i alderen 

Det er samtidig også vigtigt, at vi gør os 

klart, at mange ældre kommer i situationer, 

hvor alkoholindtaget forøges. Alvorlig sygdom, 

tab af førlighed, tab af pårørende, 

ændring af boligforhold kan være sådanne 

begivenheder. Søvnproblemer, tristhed 

og depressioner kan ofte forklares ud 

fra situationen, men det er vigtigt, at man 

husker, at alkohol kan være årsagen til, at 

der ikke sker nogen bedring i tilstanden, 

og det er vigtigt at forhøre sig om alkoholforbruget. 

Er det af en størrelsesorden, 

som man vurderer som problematisk, 

er det vigtigt at nævne for personen, at 

alkohol i sig selv kan medføre de nævnte 

symptomer, og at en reduktion af forbruget 

kan give bedring. Mange undersøgelser 

tyder på, at blot det at sætte fokus 

på alkohol kan medføre en betydelig ændring 

i adfærd og dermed løse problemet. 

Symptomer forbundet med 

rigeligt indtag af alkohol 

Man bør altid tale alkohol med sine ældre 

patienter. Mange af de klager, som ældre 

fremfører i konsultationen kræver kendskab 

til og eventuelt rådgivning om alkoholforbruget. 

Svimmelhed, faldtendens, 

urininkontinens, pludseligt opståede hukommelsesproblemer,hjerterytmeforstyrrelser, 

forhøjet blodtryk, ødemer, fordøjelsesbesvær, 

blodmangel, blødningstendens 

og tendens til hyppige infektioner 

kan alle være relateret til et ukendt stort 

alkoholforbrug. Især når de nævnte tilstande 

opstår hurtigt og uforklarligt, bør 

man have alkohol in mente som mulig 

årsagsfaktor. 

Undgå alkohol i en periode 

Ved de nævnte lidelser beder jeg derfor 

altid mine patienter være tilbageholdende 

med alkoholindtag i 14 dage og komme i 

konsultation på ny, få svar på eventuelle 

undersøgelser og fortælle hvordan det 

går. Ved den første konsultation foretager 

jeg ingen nærmere kortlægning af deres 

alkoholvaner, med mindre jeg i forvejen 

ved, at der kan være problemer fx fra tidligere 

situationer. Jeg finder det lettere at 

få en konstruktiv dialog i gang ved den 

efterfølgende konsultation. Dels fordi der 

kan være undersøgelsesresultater, der giver 

anledning til konkret udspørgen om 

alkoholforbruget, dels fordi der ofte vil 

være indtrådt en forbedring i tilstanden, 

hvis alkohol har haft en medvirkende 

årsag. Der er i dette tilfælde allerede indtrådt 

en positiv effekt af „interventionen“ 

(opfordring til reduktion af alkoholindtag) 

og motivationen for at fastholde ændringen 

er ofte opnået. 

Når de pårørende henvender sig 

Jeg har hidtil forholdt mig til situationer, 

hvor indgangen til en snak om alkohol er 

min personlige kontakt med patienten. 

17 



18 

Ikke helt sjældent oplever jeg, som i øvrigt 

også hos yngre med alkoholproblemer, 

at en pårørende henvender sig for at 

bede mig „tage mig af patientens alkoholproblem“. 

Jeg stiller altid det krav i situationen, 

at patienten skal være bekendt 

med henvendelsen til mig og være indforstået 

med at modtage min assistance, 

ligesom det skal være nævnt for patienten, 

at det er alkoholproblematik, der skal 

diskuteres. Såfremt den person, der henvender 

sig, ikke kan få disse betingelser 

opfyldt, nægter jeg at deltage, med mindre 

situationen kan sidestilles med psykisk 

sygdom, som gør tvangsforanstaltninger 

mulige. Min erfaring er, at et forsøg 

på „tilfældigt“ at omtale alkoholproblemet 

oftest falder negativt ud, og at patienten 

føler, at der handles bag om ryggen 

på ham/hende. En konstruktiv dialog mellem 

patient, pårørende og lægen samt 

eventuelt anden involveret sundhedsperson 

er nødvendig, hvis man skal opnå et 

positivt resultat. 

Hjælp fra hjemmeplejen 

Ældrepatientermedalkoholproblemerkan 

have kontakt til hjemmehjælp, hjemmepleje 

eller plejeinstitution. Alkoholproblematikken 

kan medføre særlige problemer 

i omgangen med patienten både for plejepersonale, 

hjemmehjælper og, såfremt patienten 

er i en plejeinstitution, for de 

øvrige beboere. Hvis patienten er indforstået 

med hjælp, får man ofte god bistand 

af omsorgspersonalet til varetagelse og 

understøttelse af opfølgningen på problemet. 

Personalet er måske den eneste kontakt 

til omverdenen. De kan derfor bistå 

ved medicinering og med foranstaltninger, 

der kan understøtte reduktion af 

eller ophør med alkoholindtag. Det kan fx 

aftales, at der stilles alkohol frem til enkelte 

måltider eller i enkelte situationer, 

og at personalet kun køber en begrænset 

mængde alkohol ind til patienten. 

Såfremt patienten har et alvorligt alkoholproblem, 

der gør specialindsats nødvendig 

må der henvises enten til alkoholrådgivning/behandlingsinstitution 

eller 

gerontopsykiatrisk assistance. Desværre 

har de fleste alkoholbehandlingsinstitutioner 

kun beskeden erfaring med behandling 

af ældre. 

Når den ældre nægter at reducere det 

skadelige forbrug 

Anderledes vanskeligt er det at håndtere 

den problemstilling, der opstår, når alkoholindtaget 

er så stort, at det giver problemer 

af helbredsmæssig og adfærdsmæssig 

karakter, og patienten samtidig 

ønsker at fortsætte med det høje forbrug. 

Hvorledes skal man som omsorgsperson 

eller behandler forholde sig til en person, 

som trods skadeligt alkoholforbrug ønsker 

at fortsætte dette og kræver, at man 

køber alkohol ind? Kan man nægte at 

efterkomme personens ønske? Har man 

et valg? Umiddelbart vil jeg mene nej. 

Som pårørende kan man nægte at købe 



alkohol, men som den, der skal yde personen 

assistance, kan man næppe gøre det 

samme. Eneste mulighed for begrænsning 

er vel at henvise til den mængde varer, 

man må købe ind pr gang, som mange steder 

er begrænset. Der kan også være tale 

om, i yderste nødstilfælde, at kommunen 

administrerer personens økonomi. Såfremt 

personen på grund af alkoholindtag 

bliver ubehagelig at omgås, kan man 

måske kræve, at der ikke drikkes i det 

tidsrum, vedkommende har hjælp, såfremt 

det er i eget hjem, ligesom man i 

nogle kommuner har forbudt tobaksrygning, 

medens hjemmehjælpen er til stede. 

Der kan også være tale om at anbringe 

den ældre i en passende institution. 

19 

Den praktiserende læge bør i sin kontakt 

med ældre patienter være opmærksom på 

deres alkoholforbrug. Dels for at udnytte 

den positive effekt, som alkohol kan have i 

visse situationer, dels for at kunne vejlede 

patienterne, så de undgår helbredsmæssige 

problemer og for at kunne træde 

hjælpende til med råd, vejledning og behandling, 

hvis det er nødvendigt. Lægen 

bør med patientens accept udnytte de 

muligheder, som samarbejde med hjemmeplejen 

giver. 


En vanskelig balancekunst at blande 

sig i en beboers alkoholforbrug 

20 

Kan vi som personale blive gode nok til at håndtere personlige og 

tabubelagte problemer? Hvordan sikrer vi at møde mennesket og 

få synliggjort den uhensigtsmæssige adfærd, uden at det opleves 

ærekrænkende og som overgreb på den personlige frihed? 

Af Elin Kappelgård, områdeleder, Lindehøjområdet i Horsens 

For en beboer på et plejehjem kan det meget 

let opleves som et overgreb i den personlige 

frihed, hvis personalet forsøger at 

tale med vedkommende om et alkoholforbrug, 

der har vist sig at give problemer. 

Hverken på plejehjemmene eller i døgnplejen 

oplever vi det som et stort eller 

tilbagevendende problem, at der drikkes 

for meget. Men når det viser sig, at en af 

vore beboere har et alkoholproblem, er 

det ofte af helt overskyggende karakter. 

der. I den forbindelse forsøger vi at tage 

udgangspunkt i de konsekvenser, det kan 

have for den ældre og herigennem tale 

om det uhensigtsmæssige i forbruget. Vi 

indgår aftaler og sætter mål, men det er 

ikke altid, at aftalerne overholdes. Det er 

først nu, vi opdager, hvor stort et omfang 

alkoholforbruget egentlig har. Problemet 

skal håndteres meget varsomt, da vi ellers 

risikerer, at den ældre frasiger sig al 

hjælp – også den hjælp, som de har akut 

behov for at få. 

I de situationer, hvor vi møder ældre, der 

drikker mere, end det er anbefalelsesværdigt 

i forhold til den motoriske og sociale 

kapacitet og sundhedstilstand i almindelighed, 

er vi som personale nødt til at konfrontere 

den ældre med den uhensigtsmæssige 

adfærd. Denne samtale er ofte 

meget problematisk, fordi vi risikerer, at 

brugeren, mennesket, ikke ønsker kontakt 

til den medarbejder, der tager hul på problemet. 

Der kan fx være tale om et fald på 

grund af overdreven indtagelse af alkohol. 

Måske finder vi en flaske gemt her eller 

At nyde et glas vin eller to til maden eller 

en snaps til kaffen er på ingen måde ualmindeligt. 

Har man en sådan tradition, ser 

jeg ingen grund til, at man skal forsøge at 

ændre på dette i forhold til et menneske, 

der nu er nået til det punkt i livet, hvor 

døgnpleje eller en plejehjemsplads er det 

næste nødvendige skridt. 

Men hvis det viser sig, at morgensnapsen 

og det øvrige forbrug er accelereret, forsøger 

vi sammen med den ældre og også 

gerne de pårørende at være behjælpelige 



med at administrere snapsen. Vores erfaring 

viser, at den ældre ofte finder dette 

meget ærekrænkende og oplever det som 

et overgreb mod den personlige frihed. 

At komme på plejehjem 

Ældre mennesker er jo blot yngre mennesker, 

der er blevet ældre. For så vidt er 

der ikke forskel på de mennesker, der 

kommer på plejehjem, og de mennesker 

der bor i lokalområdet. Det er ikke menneskene, 

der er forskellige – det er deres 

livsvilkår. 

En ansøgning om en plejehjemsplads kan 

have mange årsager. Man kan være til fare 

for sig selv og andre eller måske ude af 

stand til at tage vare på sig selv. Utryghed, 

ensomhed og angsten for at være 

alene spiller ofte også en stor rolle, og 

kunne være grund nok for den ældre til at 

begynde at kigge lidt dybere i flasken. 

Forebyggende samtaler 

Kommunen skal tilbyde forebyggende 

hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år. 

Disse tilbydes to gange om året. Ved alle 

indflytninger på plejehjem bliver der afholdt 

en indflytningssamtale. I forbindelse 

med disse samtaler berører vi vaner, 

også omkring alkohol, hvis det 

skønnes relevant af den forebyggende besøgsperson 

eller for personalet på plejehjemmet 

ved indflytningen. Når en ældre 

person anmoder om at flytte ind på et 

plejehjem, er det ofte i direkte forlængelse 

af en eller anden form for livskrise – 

akut fysisk eller psykisk svækkelse eller 

måske tabet af en livsledsager. Kriser tackles 

forskelligt og vil sommetider kunne 

give anledning til øget alkoholindtagelse, 

til trøst og lindring eller som flugt fra sorgen. 

Men som det gælder for alle andre, er 

alkohol også for ældre en uhensigtsmæssig 

måde at håndtere en krise på. 

Den ældre, der er påvirket af alkohol, er i 

langt større fare for at udsætte sig selv for 

et invaliderende fald. Det kan medføre 

nedsat mobilitet og mange smerter. Med 

den nedsatte mobilitet vil den ældre måske 

begynde at føle sig mere isoleret og har 

derfor endnu et påskud til at kigge i flasken. 

Hukommelsen er måske heller ikke, 

hvad den før har været, og derfor kan det 

måske være svært at huske, om de har fået 

deres morgensnaps. Måske glider der et 

par ekstra stykker ned for at være på den 

sikre side. 

Som personale har vi bestemt ikke noget 

imod vaner. Vaner kan være med til at 

skabe indhold i dagligdagen fx, „Jeg drikker 

min snaps hver morgen kl. 9 “. En daglig 

vane som bevirker, at der er noget, der 

er vigtigt. 

Hvordan skal sundhedspersonalet 

forholde sig? 

Vi er som ansatte i sundhedssektoren vant 

til at konfrontere vores brugere og beboere 

med det, vi ser og oplever, når vi er 

21 



22 

sammen med dem. At arbejde med samtalen 

som værktøj er en balancekunst, da 

konfrontation kan opfattes som unødvendig 

indblanding, når der ikke er motivation 

til ændringer. Der kan opstå mistillid til vores 

hensigter, og denne angst for mistillid 

stiller ofte personalet i et dilemma. Er det 

omsorgssvigt, hvis vi ikke gør noget? Er 

det overgreb, hvis vi gør noget? 

Personalet kan kontakte den praktiserende 

læge, men for at vi kan kontakte lægen, 

er det en forudsætning, at vi får den 

ældres samtykke. Hvis den ældre ikke ønsker, 

at problemstillingen drøftes, er der 

ikke meget, vi kan gøre. 

I det daglige kan det være tvivlsomt, om 

personalet er klædt ordentligt på til at 

håndtere samtalen om alkohol – netop 

med udgangspunkt i at overforbrug ikke 

kommer nogen ved. 

Kan vi som personale blive gode nok til at 

håndtere personlige og tabubelagte problemer? 

Hvordan sikrer vi at møde mennesket 

og få synliggjort den uhensigtsmæssige 

adfærd, uden at det opleves 

ærekrænkende og som overgreb på den 

personlige frihed? 

I sidste ende er det mennesket, vi møder, 

der afgør, hvordan vores tilbud om støtte 

bliver modtaget. Det hindrer os ikke i at 

tilkendegive, at vi er bekymrede over det 

uhensigtsmæssige i overforbruget. 



Ældres alkoholforbrug adskiller sig på mange måder fra forbruget 

blandt dem, der er under 60 år. På den ene side er der markant 

flere afholdende blandt de ældre. På den anden side er der dobbelt 

så mange, der drikker et eller flere glas dagligt. 

23 

Af Svend Sabroe, lektor på Århus Universitet 

Ældres alkoholforbrug adskiller sig på 

mange måder fra forbruget blandt dem, 

der er under 60 år. På den ene side er der 

markant flere afholdende blandt de ældre. 

På den anden side er der dobbelt så 

mange, der drikker et eller flere glas dagligt. 

Selv om disse modsatrettede tendenser 

samlet resulterer i, at de ældre drikker 

mindre end de midaldrende og unge, 

så er der dog blandt 25% af de ældre, der 

drikker alkohol dagligt, over 25% af 

kvinderne og knap 20% af mændene, der 

har et ugentligt forbrug, der ligger over 

Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumgrænser 

på henholdsvis 14 og 21 

genstande om ugen. 

Indledning 

Det registrerede alkoholforbrug i Danmark 

har svinget meget i det 20. århundrede. 

I perioden fra 1920 til slutningen af 

1950‘erne lå det årlige forbrug mellem 2- 

4 liter ren alkohol pr voksen, hvorefter 

man på mindre end 20 år så en voldsom 

forbrugsstigning med en firedobling af 

forbruget. Siden 1975 har det årlige forbrug 

ligget på 11-12 liter ren alkohol pr 

voksen, svarende til et gennemsnit på ca. 

3 genstande om dagen pr voksen. Denne 

stigning skyldes et hyppigere forbrug i 

alle aldersgrupper, også blandt de ældre, 

og i dag indgår alkohol i praktisk taget 

alle voksne danskeres ernæring, idet kun 

5% er totalt afholdende. Andelen, der 

ikke drikker alkohol, er dog meget skævt 

fordelt i forhold til alder, og blandt de ældre 

er der en betragtelig andel, der ikke 

rører alkohol. En lidt mere nuanceret 

fremstilling af, hvorledes afholdenheden 

fordeler sig på alder, findes i tabel 1. Tallene 

stammer fra en nordisk undersøgelse, 

hvor formålet var at sammenligne 

alkoholforbruget i de nordiske lande (1). 

Afholdenhed ses næsten kun blandt 

ældre 

I tabel 1 er afholdenhed defineret på to 

forskellige måder: Dels de, der aldrig nogensinde 

har drukket vin, spiritus eller øl, 

eller som højst har smagt på det, dels de, 

der ikke har drukket alkohol de sidste 12 

måneder. Blandt dem er der en vis andel, 



24 

KVINDER 

MÆND 

Aldersgruppe 

Aldrig drukket 

alkohol 

% 

Ingen alkohol 

det sidste år 

% 

Aldrig drukket 

alkohol 

% 

Ingen alkohol 

det sidste år 

% 

19-59 

1,3 

4,3 

0,6 

2,4 

60-64 

6,1 

7,1 

0,0 

1,9 

65-69 

5,7 

10,4 

1,9 

8,7 

70-74 

5,7 

19,3 

0,9 

7,4 

75-79 

7,4 

19,1 

1,1 

5,6 

80+ 

15,9 

26,1 

5,3 

14,6 

Tabel 1: To mål for alkoholafholdenhed i forskellige aldersgrupper udtrykt ved procentandelen der ikke har drukket det sidste 

år, og andelen der aldrig har drukket alkohol. 1997/98. N = 3034. 

der for mere end et år siden, har drukket 

mere eller mindre alkohol. Det ses i tabellen, 

at andelen, der ikke drikker alkohol, 

ikke er ens for mænd og kvinder, og andelen 

af afholdende øges med stigende alder. 

Hos mændene skal man op til 65 års 

alderen, før man finder en målelig andel, 

der er afholdende. Blandt de, der er over 

80 år, er den andel, der ikke har drukket 

alkohol det sidste år, steget til knap 15%. 

Godt en trediedel af disse har dog tidligere 

drukket, idet det kun er 5,3%, der 

oplyser, at de aldrig har drukket alkohol 

eller højst har smagt på øl eller vin. 

Blandt kvinderne er tallene væsentligt 

højere, og fra 55 års alderen er der en anseelig 

andel, der ikke har drukket alkohol 

det sidste år. Går man op til de over 80 

årige kvinder, finder man 15,9%, som oplyser, 

at de aldrig har drukket, eller højst 

har smagt på alkohol, og 26% har ikke 

drukket det sidste år. Denne gruppe af totalt 

afholdende blandt de ældre vil dog 

blive reduceret væsentligt de kommende 

årtier, idet andelen, der aldrig har drukket, 

er meget lav blandt 19-59 årige. 

De ældres alkoholforbrug er lavt, 

men drikkehyppigheden høj 

Alkoholforbruget falder med alderen, og 

folk over 60 år har et klart mindre forbrug 

end yngre. I tabel 2 er danskere over 60 

år inddelt i tre grupper efter, hvor hyppigt 

de drikker alkohol. Det ses, at 25% drikker 

alkohol dagligt, og 36% drikker sjældnere 

end en gang om måneden. Den sid- 



Hyppigheden 

af alkoholindtagelse 

Antal 

deltagere 

N=1100 

% 

Gennemsnitlige antal 

genstande/uge 

KVINDER 

MÆND 

Procentandel der 

ligger over 

genstandsgrænsen* 

KVINDER 

MÆND 

25 

Dagligt 

25 

9,6 

17,8 

27% 

19% 

> 1 gang om 

måneden 

38 

3,0 

4,7 

1% 

0% 

< 1 gang om 

månedenal 

36 

0,4 

1,3 

0% 

0% 

Tabel 2 Antal genstande pr uge og procentandelen der drikker mere end genstandsgrænsen fordelt på hvor hyppigt, der 

indtages alkohol. 60 – 94 år. N = 1.100 . 

Note: * Genstandsgrænsen er: < 14 genstande for kvinder og < 21 genstande for mænd. 

ste gruppe, der også udgør godt en trediedel, 

ligger derimellem. Blandt de 25%, 

der drikker dagligt, er det gennemsnitlige 

ugentlige forbrug ca. 10 genstande for 

kvinder og ca. 18 genstande for mænd. 

Disse gennemsnitstal dækker imidlertid 

over store variationer, og blandt dem, der 

drikker alkohol dagligt, ligger 27% af 

kvinderne og knap 20% af mændene, 

over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser 

på henholdsvis 14 og 21 genstande om 

ugen. I tabel 2 ses, at 25% af de ældre 

drikker alkohol dagligt. Dette tal er som 

nævnt et gennemsnitstal, som dækker 

over en betydelig kønsforskel. I figur 1 er 

der foretaget en fordeling på køn og i fem 

års aldersgrupper. Det ses, at 30-40% af 

mænd over 60 år drikker alkohol dagligt, 

mens tallet for kvinderne er 10-15%. Af figuren 

fremgår også, at der er betydeligt 

færre blandt de 19-54 årige, der drikker 

dagligt. For kvinderne er tallet 5%, og for 

mændene er det 14%. Man hører ofte, at 

mange ældre er glade for „den daglige 

snaps“. Noget kan tyde på, at det ikke 

blot er en talemåde. Hvis man sammenligner 

mænd under 60 år med dem over 60 

år, finder man, at de ældste drikker spiritus 

dobbelt så hyppigt som de unge, men 

modsat findes også, at de yngre drikker øl 

dobbelt så hyppigt som de ældste. (2) 

Overforbrug og hyppighed af 

beruselse aftager med alderen 

De fleste danskere har prøvet at drikke så 

meget alkohol, at de har følt sig berusede. 



26 

KVINDER 

MÆND 

Aldersgruppe 

Har følt sig 

beruset 

% 

Har været 

beruset inden 

for det sidste år 

% 

Har følt sig 

beruset 

% 

Har været 

beruset inden 

for det sidste år 

% 

19-59 

94,7 

59,2 

97,7 

78,7 

60-64 

76,3 

11,6 

88,3 

35,0 

65-69 

75,0 

6,0 

94,1 

23,8 

70-74 

59,8 

1,2 

91,3 

18,4 

75-79 

69,0 

2,3 

90,8 

9,2 

80+ 

62,3 

4,6 

78,9 

4,2 

Tabel 3: Erfaringer med overforbrug af alkohol i forskellige aldersgrupper udtrykt ved den procentandel, der har følt sig beruset 

det sidste år og andelen, der nogensinde har været beruset. 1997/98. N = 3034. 

I tabel 3 er erfaringerne med at have været 

beruset opgjort på to måder, dels en 

kolonne, der viser, hvor stor en andel, der 

nogensinde har været fulde, dels en 

kolonne, der viser, hvor mange, der har 

været beruset mindst én gang inden for 

det sidste år. Op til 60 års alderen er det 

et flertal af danskere, der mindst én gang 

om året har drukket så meget, at de følte 

sig berusede. Det forekommer også blandt 

ældre, men slet ikke så ofte som blandt 

yngre. I tabel 3 ses også tydeligt, at udbredelsen 

af et så stort forbrug, uanset 

aldersgruppe, er mest udbredt blandt 

mænd, og hvis man ser på de ældre, bliver 

denne kønsforskel stærkere med alderen. 

Det at have været beruset er en subjektiv 

vurdering, men hvis man opgør tallene efter 

det mere objektive mål: hvor mange 

der har drukket mere end seks genstande 

i én drikkesituation, findes tal af samme 

størrelsesorden, et forhold der ikke findes 

i de øvrige nordiske lande. (3) 

Litteratur: 

(1) Mäkelä P, Fonager K, Hibell B, Nordlund 

S, Sabroe S, Simpura J. Drinking habits in 

the Nordic countries. SIFA rapport 2/99 ( 

120 pages). Oslo: National Institute for Alcohol 

and Drug Research. 1999. 

(2) Sabroe S , Fondager K. Ældres alkoholforbrug. 

Alkoholpolitisk forum 1999 . 

(3) Mäkelä P, Fonager K, Hibell B, Nordlund 

S, Sabroe S, Simpura J. Episodic 

heavy drinking in four Nordic countries: a 

comparative survey. Addiction 2001;96: 

1575-88 


Litteraturhenvisninger 

På dansk findes der ikke selvstændige udgivelser om ældre og alkohol. 

Der findes dog nogle få artikler i enkelte bøger. Nedenfor henvises til disse. 

Samtalen som værktøj i forebyggelse. Konferencerapport. Falconer Centret d. 30. Oktober, 

2000. Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. 

Heri: S. 26-33: Kap. af Kirsten Almar og Lars Laugesen om ældre og alkohol. Kapitlet 

beskriver primært alkohols virkning på kroppen. 

Alkoholforbrug hos patienter over 65 år på en medicinsk modtageafdeling: en sammenligning 

mellem journaloplysninger og interview. Finn Zierau. I: Ugeskrift for læger. 

Årg. 162, nr. 47 (2000). – S. 6409-6412. 

Undersøgelsen belyser størrelsen af alkoholforbruget hos akut indlagte patienter over 

65 år på en medicinsk afd. I alt 26 procent af patienterne havde et overforbrug eller et 

grænseforbrug, mænd hyppigst. 

Sindslidelser hos gamle. Af Knud Jensen, Finn Gunner-Svensson, Hans Graversen. 4. 

udgave. Dafolo, 1996. 

Heri: S. 171-179: Alkohol- og medicinmisbrug. 

Vin og helbred – myter og facts. Af Erik Skovenborg. Klim, 2000. 

Heri: S. 132-149 7. Kapitel: Vin – de gamles mælk. Kapitlet beskriver først og fremmest 

alkoholens gavnlige funktioner for ældre, når den indtages i beskedne mængder: Alkohol 

i forbindelse med appetitten, hukommelsen, hjertet, hjernen og alkohol og søvn. 


Når man kommer op i alderen, er mange ældre udsat for ændringer i de sociale livsomstændigheder. Tab af 

ægtefælle, ophør med arbejde, boligskift, følelse af ensomhed, dårligere fysik, sygdomme m.m. Alle forhold, 

som kan være vanskelige at tackle, og som måske giver anledning til at forbruget af alkohol tiltager. 

Denne udgivelse giver et indblik i de mange etiske overvejelser bag indsatsen over for ældre, der har eller 

måske er på vej til at få alkoholproblemer. Her indtager de enkelte bidragydere forskellige standpunkter. Skal 

man overlade det til den enkelte at styre forbruget? Skal man forsøge at motivere til forandring, eller skal 

man gribe ind og iværksætte foranstaltninger? 

Publikationen henvender sig til fagpersoner og andre, der interesserer sig for netop denne problemstilling. 

Bidragyderne til artiklerne er alle sagkyndige, som til daglig støder på alkoholproblemer, herunder ældre med 

alkoholproblemer. Indlæggene er udtryk for holdninger og mangeårige erfaringer fra praksis. Læserne får 

herigennem et indtryk af, hvor sammensat problemstillingen er. 

Videnscenter om Alkohol er en selvejende institution under Socialministeriet. Centret indsamler og formidler 

viden om alkoholproblemer, blandt andet ved at fokusere på enkeltområder som ældre og alkohol. 

Videnscenter 

om Alkohol 

Holte Midtpunkt 20, 2. · 2840 Holte · Tlf. 4546 0730

Ældre & alkohol Viden og handlemuligheder i ... - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?