New Zealands landbrug: - DLF-TRIFOLIUM Denmark

New Zealands landbrug:
Flere køer, færre får og fortsat frøavl
Af Stig Oddershede
Avlschef
DLF-TRIFOLIUM A/S
En ophedet mælkesektor er lokomotivet i new zealandsk landbrug, hvor jordpriserne
er rykket kraftigt det seneste års tid. Frøavlerne har flere gode alternativer
og udbyttepotentialer på 14-15 tons hvede pr. ha er ikke et særsyn på
god jord. Så kravet til gode frøpriser er mindst lige så høje her som på vores
hjemmebane.
Godt 18.000 km fra
Danmark ligger et
af de frøområder,
som danske frøavlere
følger med stor
interesse. Den new
zealandske frøproduktion
foregår alt
overvejende i et om råde på omkring 70 x
70 km på Canterbury Plain med centrum
omkring 60 km syd for Christchurch.
Groft sagt afgrænses frøområdet af Rangitata
River mod syd og Rakaia River mod
nord.
Frøet – og de konkurrerende
afgrøder
Frøudbytterne er gode i New Zealand,
men det er udbytterne i korn også. Mens
hvedeudbytter på uvandet jord typisk
ligger på 6-7 tons/ha, kan man høste 14-15
o g 60 syd o C stc u c . gge på 6 7 to s/ a, a a øste 5
Faktaboks
I New Zealand er der:
5,3 mio. stk. malkekvæg
4,4 mio. stk. kødkvæg
38 mio. stk. får
1,4 mio. stk. tamhjorte
30.000 ha vin
13.000 ha kiwifrugt
4.000 ha avocadofrugt
8.900 ha hvidkløverfrø (2006)
16.500 ha græsfrøavl (2006) heraf:
9.500 ha alm. rajgræs til frø
2.300 ha ital. rajgræs til frø
Fårene er for det meste henvist til de mere ekstensive arealer. De højproduktive kløvergræsmarker er i vidt omfang forbeholdt malkekvæg. Stort set
alle marker er hegnet ind i New Zealand, og fårene flyttes meget rundt på arealerne.
12
TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 5/08

Hvidkløver sås på 30 cm's rækkeafstand. Omkring 15% af markerne
ligger til 2. års avl. Markerne afgræsses intensivt om foråret og styres
med vanding. Rækkesprøjtning med herbicider mellem og over rækkerne
er alm. praksis.
Frøaffald kan anvendes til hønsefoder eller markfyld. Her er en hønseavler
på besøg hos et frørenseri for at få en ladning frøaffald. Der findes
flere mindre private frørenserier på gårdene og et enkelt stort renseri,
som lønrenser og opsækker frø for avlerne.
tons kerne/ha på god vandet jord. Bygudbytter
på 9-10 tons/ha er almindelig på
vandet jord. Udbyttepotentialet er enormt
på den gode vandede jord, og landmændene
har stort set frie hænder til at vælge
de dyrkningsindsatser i form af gødning
og planteværnsmidler, de finder nødvendige
for at sikre udbyttet.
Hvidkløver er fortsat en betydende art,
selv om arealet er på et lavere niveau end
tidligere. Græsfrøarealet er domineret
af ital. og alm. rajgræs. Hybrid rajgræs,
hundegræs og strandsvingel dyrkes i
mindre omfang. Dertil kommer en række
mindre frøafgrøder som f.eks. rødkløver,
kaukasisk kløver, honningurt og hvene.
Frøafgrøder er en god vekselafgrøde
i sædskiftet, man traditionelt har været
glad for, men fremadrettet er der høje
priskrav til frøet, ellers bliver der dyrket
mere korn, som der også er stor efterspørgsel
på.
ikke med et konstant flow i vækssæsonen,
hvilket gør vanding med overfladevand
ret usikkert.
Den mere sikre vandforsyning fra
grundvand er tiltagende, men mere om--
kostningstung. Ofte må man bore ned til
300 meters dybde for at finde vandlommerne.
Bedre udnyttelse af regnvandet
fra bjergene
Der brugers mange kræfter på en langsigtet
planlægning for at udvikle måder til at
opsamle og lagre vandet fra de rigelige
regnmængder, der falder over bjergkæderne
mod vest. Planen er at opsamle
vand i reservoirer, så man herfra kan
imødekomme behovet for vanding. Der er
mange miljømæssige og politiske hensyn
i den sag.
Der er masser af vand, men det er ofte
på det forkerte tidspunkt og det forkerte
sted i forhold til afgrødernes behov!
Således var vækstsæsonen 2007 præget
af lange tørkeperioder, som gik hårdt ud over
produktionen på ikke-vandede arealer.
Stærk mælkeindustri og politisk
medvind
New Zealand har en meget stærk mejeriindustri
med Fonterra, som er et af verdens
største mejerier, i spidsen. Landet er
Masser af vand, men ofte på det
forkerte sted
Canterbury området forbruger 58 % af den
totale mængde vand, der bliver anvendt til
konsum i New Zealand. Omkring 290.000
ha kan vandes, hvilket svarer til, at ca. 70%
af landets vandede arealer findes her.
Omkring 2/3 af vandingsvandet kom -
mer fra overfladevand, floder, søer og lign.,
mens ca. 1/3 bores op fra grundvandsmagasiner.
Det potentielle areal, som kunne
vandes, hvis der var vand nok til rådighed,
er omkring 1 million ha, men det er
kun omkring 30% af dette areal, som bliver
vandet på Canterbury Plain. Efterspørgslen
på vandingstilladelser stiger i takt
med, at man forsøger at optimere udnyttelsen
af jorden og gøre den dyrkningssikker.
Desværre løber vandet i floderne
Der venter mange enestående smukke naturoplevelser, så snart man bevæger sig ud af de intensive
landbrugsområder. Kun omkring 4% af New Zealand svarende til 1,6 mill. ha er dyrket land
- resten er bjergrigt.
TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 5/08
13

verdens største eksportør af smør, skummemælkspulver
og casein, og målt på tons
mælk er New Zealands eksport større end
EU-medlemslandene tilsammen.
Politisk har fødevareindustrien god
opbakning. Den new zealandske regering
har afsat 4 mia. kr. til en plan, som skal
støtte forskning og innovation fra gårdniveau
til slutprodukt og skal bringe New
Zealand helt i front som verdens bedste
landbrugsland. Med bidrag fra fødevarevirksomheder
bliver beløbsrammen til
satsningen i størrelsesordenen otte mia
kr. over de næste 10-15 år.
Aktuelle markedspriser i New Zealand
Pris i forhold til samme
tidspunkt for 1 år siden
Hvede: 222 kr/hkg. + 76 %
Lam 15 kg: 194 kr/stk. + 10 %
Uld: 13,3 kr/kg. + 3 %
Oksekød (300 kg): 12,3 kr/kg. + 2 %
Hjortekød (60 kg): 24,5 kr/kg. + 37 %
Skummemælkspulver FOB: 18,3 kr/kg. - 10 %
Stor vækst i kvægbesætninger
Alene i 2007 er der godkendt 300 nye
malkekvægsbesætninger med en størrelse
på 750 køer i gennemsnit. Efterspørgslen
har medført store prisstigninger på
køer, således er prisen på en malkeko
steget fra 4.000 kr. til over 10.000 kr. på
et år! Omkostningerne ved mælkeproduk-
Ude på landet er der masser af muligheder for
at proviantere fra gårdbutikker og små stande.
Her et eksempel på en af de mere farverige
anprisninger fra frugthaven…!
tion er omkring det halve på New Zealand
sammenlignet med Danmark.
Jordpriser stigende, men kvæggårde
er steget mest i værdi
Der er sket en stor værdiforøgelse af landbrugsjorden
i New Zealand det seneste
års tid. Adgang til vandingsmulighed og
mælkeproduktion er faktorer, som købere
er villige til at betale for.
For få måneder siden var typiske jordpriser
omkring 100.000 kr./ha for vandet
jord til malkeproduktion og 60.000 kr./
ha for alm. jord til landbrugsafgrøder.
Den seneste opgørelse over handler med
kvæggårde viser, at jordprisen nu er oppe
på 170.000 kr./ha, en stigning på 19% siden
januar 2008. Efterspørgslen efter jord til
nye malkekvægsbesætninger gør det interessant
at inddrage gammel plantagejord
i dyrkning. Jorden koster ca. 3.000 kr./ha,
når der er skovet, og så er der udgifter
på 12-15.000 kr., inden jorden er planeret
og stødfræset. Efter 4 års dykning
med forskellige afgrøder er der kommet
så meget liv i jorden, at den kan indgå i
sædskiftet. De høje priser på jord får nu
også en del af de ældre landmænd til at
overveje, om tiden er ved at være inde til
at sælge til en kvægavler.
Fåreavl under pres
Mens kvæget er i fremgang, er der tilbagegang
i fåreavlen. Der er 38 millioner får i
New Zealand, hvilket er det laveste antal
siden 1955 og omkring en halvering i antal
dyr de seneste 25 år. Men der er stadig
omkring 10 får pr. indbygger! Dårlige
priser på lam og får har skylden for, at en
del fåreavlere er emigreret til Sydamerika.
Man kan købe et græsningslam for kun 75
kr. i sommerperioden.
Hvidkløver battle – konkurrence
hvor æren står på spil
Nye forsøg med frø, korn og andre
afgrøder udføres af den uafhængige FAR
(Foundation for Arable Research) og
finansieres af promilleafgifter fra korn,
bælgsæd, majs og frø. Forsøgene omfatter
forskellige dyrkningssystemer på vandet
og uvandet jord. Et af de største trækplastre
er konkurrencer i forskellige afgrøder
mellem farmergrupper og konsulenter.
Her måles udbytter, dyrkningsomkostninger
og dækningsbidrag efter holdenes
anbefalinger. Faktorer som middelvalg,
gødningsstrategi og timing er afgørende
for, hvilket hold der løber af med sejren.
De seneste to år er konkurrencen foregået
i hvidkløver. Bedste opnåede udbytte
blev 938 kg/ha. Det var ikke konsulentholdet,
der vandt. Men de var heller ikke
dårligst!!
En lignende konkurrence under hjemlige
himmelstrøg kunne være ganske
spændende!
Køerne går på græs året rundt, og vanding er helt afgørende for at holde produktionen i gang. På
billedet ses grænsen mellem uvandet og vandet græs.
Fortsat frøavl i New Zealand
De new zealandske frøavlere vil fortsat
dyke frø, men de er meget opmærksomme
på de ændringer, der er sket med kornpriserne.
Frøavl er en naturlig del af sædskiftet,
som man ikke uden videre dropper,
men frøavlerne er ikke så forskellige fra
danske frøavlere: De vil have konkurrencedygtige
priser!
14
TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 5/08