Et liv med ADHD - ADHD: Foreningen

nummer 3 | juni 2010 | ADHD-foreningen 

FOTOREPORTAGE: 

Et liv med ADHD 

SIDE 10-11 

KEND DIN RET TIL UDREDNING 

OG BEHANDLING 

SIDE 4-5

nummer 3 | juni 2010 | ADHD-foreningen 

LEDEREN 

3 

Annoncetegning 

Dansk Blad Service ApS 

Vestergade 11 A, Postboks 16, 

5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25 

info@danskbladservice.dk 

– hvortil alle spørgsmål 

vedr. annoncer bedes rettet 

Udgivet af 

ADHD-foreningen 

Rugårdsvej 101 . 5000 Odense C 

Tlf.: 70 21 50 55 . Fax: 63 13 42 60 

E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk 

KONTORTID: 

Mandag 10-15 - Tirsdag 11-15 - Onsdag lukket - 

Torsdag 10-15 - Fredag 10-15 

RÅDGIVNING: 

Telefon: Socialrådgiver Lotte Baun mandage og 

onsdage kl. 15-18 på tlf. 53 11 21 68 

FORMANDSKAB 

Formand Jette Myglegaard 

E-mail: formanden@adhd.dk 

Næstformand Jan Høj Sørensen 

E-mail: jhs@adhd.dk 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Anne Worning 

DAGLIG REDAKTØR 

Anne Korsgaard 

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet 

på mail: redaktionen@adhd.dk 

Artiklerne i bladet står for forfatternes egen 

regning og udtrykker ikke nødvendigvis 

redaktionens eller foreningens holdning. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere 

i indsendt materiale og til at publicere 

udvalgte artikler på ADHD-foreningens hjemmeside: 

www.adhd.dk 

TRyk 

Glumsø Bogtrykkeri A/S 

ISSN 1604-1186 

Oplag: 7000 

DEADLINE for blad nr. 4/2010 

25. juli 2010. 

Udkommer august 

Jette Myglegaard, 

formand 

Fællesskab 

Fællesskab er et af de vigtigste elementer i vores liv. Det at være fælles 

om noget, at være en del af et fællesskab er noget, der i den grad bidrager 

til vores identitet og til vores selvfølelse. Fællesskab kan bestå 

på mange præmisser og have mange formål. At kæmpe for ligeløn, 

at løbe en maraton, at tage på en studietur, at være en del af en leg, 

at deltage i en god middag – smag fx bare på ordet: Fællesspisning! 

I ADHD-foreningen dyrker vi også fællesskabet på mange måder. 

Vi har vores kurser, forældregrupper, sommerudflugter, samtalefora 

og vores bestyrelser i lokalafdelingerne. Sidstnævnte har netop været 

på bestyrelseskursus. 60 topmotiverede bestyrelsesmedlemmer samlet 

til nyttig læring, udveksling af ”Best Practice” og mulighed for at 

komme med indspark til nye aktiviteter i foreningen. Der var en vilje, 

energi, et sammenhold og en åbenhed, der kan varme en formands 

hjerte, og som i den grad giver næring til den fortsatte kamp for vores 

fælles sag, ADHD, og for kampen for det største fællesskab: vores 

medlemmer og deres rettigheder. 

I foreningen deltager vi også i fællesskaber uden for Danmarks 

grænser. Vi har et samarbejde med vores nordiske søsterorganisationer 

og endelig også ADHD Europe, som er et europæisk samarbejde. 

ADHD Europe har netop været samlet to dage i Paris. To dage med 20 

forskellige lande med hver deres udfordringer at slås med, men størst 

er fællesskabet og bevidstheden om, at ”vi ved, hvad vi taler om” alle 

sammen, og vi har et ønske om at øse af gode erfaringer, at hjælpe 

hinanden og endelig at forsøge at få ADHD sat på dagsordenen i EU. 

Et andet fællesskab, hvor ADHD-foreningen indgår, er Det Sociale 

Netværk af 2009, hvor tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen 

er formand og primus motor. Netværkets formål et at skabe mere 

viden og opmærksomhed omkring psykiske lidelser eller psykisk sårbarhed, 

som er det begreb, der bruges i netværket. Bedre behandling 

og en inddragelse af familienetværket står højt på dagsordenen. Netværket 

har afholdt konference den 1. juni og du kan læse om det på 

psykisksaarbar.dk. Inddragelse af familienetværket og det at en del mennesker 

med ADHD har yderligere én eller flere diagnoser gør det yderligere 

relevant og vigtigt at deltage i fællesskabet Det Sociale Netværk. 

Og med alt det vi ved om fællesskabets betydning, er det endnu 

mere vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at undgå den eksklusion, der 

meget nemt følger med at have ADHD. Vild og Stille kampagnen blev 

taget godt imod og er nu gennemført på 35% af de danske skoler. Vi 

håber, det har givet almindelige børn en forståelse og et fællesskab 

om at kunne indlemme klassekammerater med ADHD i netop deres 

fællesskab. 

Rigtig god sommer. 

ADHD STÅR FOR 

Attention Deficit Hyperactivity Disorder. 

Diagnosen findes i det amerikanske 

diagnosesystem DSM-IV. ADHD 

indebærer, at der er afvigelser inden 

for områderne opmærksomhed, aktivitet 

og impulsivitet. 

Informationer om foreningen – 

se side 45. 

Forsidefoto: 

David Lundbye 



SIDE 10-11 

KEND DIN RET TIL UDREDNING 

OG BEHANDLING 

SIDE 4-5 

I N D H O L D s f o r t e g n e l s e 

Kend din ret..........................................................................4 Forældretræning i familier med ADHD......21 

Vi vidste, vi havde ret...................................................5 ADHD konference 2010...........................................22 

Hvad f..... er der galt med dig knægt?..............6 Hjælp til at falde i søvn............................................23 

Vi vil gerne tilbyde vores hjælp............................8 Hyperkinetisk forstyrrelse.....................................24 

Fotoreportage.................................................................10 Specialpædagogisk støtte....................................27 

Specialundervisning giver en frisk start....12 Kontanthjælpsbogen • GUU/GUA..................29 

Gammel med ADHD - rod på hylderne.......15 Lokalafdelinger...............................................................31 

Direktørens klumme..................................................17 ADHD-foreningen........................................................45 

ADHD-ugen.......................................................................19

4 UDREDNINGS- OG BEHANDLINGSGARANTI 

Kend din ret til 

udredning og behandling 

I Danmark er der på papiret to måneders garanti for udredning og behandling. På trods af det er der 

stadig udfordringer. En passus i lovteksten åbner mulighed for, at børn med diagnosen ADHD hænges 

til tørre på ventelisten til de børnepsykiatriske afdelinger eller behandling i det private. Det kan gøres 

på baggrund af en lægefaglig vurdering om, at deres tilstand ikke vil forværres i de to måneder. 

Af Anne Feldballe Korsgaard 

I januar 2009 fik børn og unge ret til at vælge 

et privat behandlingstilbud, hvis de skal vente 

mere end to måneder i offentligt regi på 

opstart af behandling. Siden august 2008 

har garantien også gjort sig gældende for 

udredning. 

Men selvom et barn er diagnosticeret 

med ADHD i privat regi, er der ingen garanti 

for at behandlingen kan påbegyndes, fordi 

lovteksten nu lyder: ”Viser den psykiatriske 

undersøgelse, at en person har behov for 

hurtigt at modtage behandling for at undgå 

forværring af sin tilstand, kan vedkommende 

vælge at blive behandlet på et aftalesygehus[…]”. 

Torsten Warrer, som er psykiater på Privathospitalet 

Hejmdal, forklarer: 

”Vi skal altså i henvisningen til det offentlige 

kunne argumentere for, at der vil ske en 

forværring inden for to måneder. Forværring 

af hvad? Et almindeligt ADHD-liv med dårlig 

trivsel og manglende indlæring kan jo være 

stationært, men alligevel skulle man da bare 

i gang!” 

Uddrag af Bekendtgørelse om 

udvidet ret til undersøgelse og 

behandling for psykisk syge børn 

og unge[…]” fra www.retsinformation.dk 

”Viser den psykiatriske undersøgelse, 

at en person har behov for 

hurtigt at modtage behandling for 

at undgå forværring af sin tilstand, 

kan vedkommende vælge at blive 

behandlet på et aftalesygehus, hvis 

bopælsregionen ikke kan tilbyde 

behandling inden 2 måneder efter 

undersøgelsens afslutning. […]” 

”Vi skal altså i henvisningen til det offentlige kunne argumentere 

for, at der vil ske en forværring inden for to måneder. 

Forværring af hvad? Et almindeligt ADHD-liv med dårlig 

trivsel og manglende indlæring kan jo være stationært, 

men alligevel skulle man da bare i gang! 

Det åbner op for, at de børnepsykiatriske 

afdelinger kan starte en modargumentation 

og lade barnet og familien vente imens. 

På Hejmdal oplever de, at det er meget 

frustrerende, fordi formuleringen forringer 

deres muligheder for at hjælpe de forældre, 

som allerede har ventet længe på en afklaring 

af deres barns problemer og nu bare gerne 

vil i gang med behandlingen. 

”I det offentlige system kan de opstarte 

medicin den dag diagnosen gives. Her hos os 

i det private skal vi først skrive til sygehuset 

og indstille til en bevilling af en behandlingspakke. 

Sygehuset skal så godkende pr. brev 

og først derefter kan vi kalde familien ind 

igen”, forklarer Torsten Warrer, som mener, 

at der burde være et bedre flow og sammenhæng 

mellem diagnosticering og behandling 

i stil med det, som voksne i det psykiatriske 

system oplever. Her har man lavet en 

model, hvor der pt. henvises til udredning 

og behandling i ét. 

Om Privathospitalet Hejmdal 

Hejmdal er et Privathospital for 

børne- og ungdomspsykiatri, der er 

et alternativ til ventelisterne i det 

offentlige. Det vægtes højt at yde 

en tidlig indsats og at arbejde med 

hele familiens situation. 

Skub på hele tiden 

På spørgsmålet om hvad man kan gøre som 

forældre til et barn i det psykiatriske system 

nævner Torsten Warrer blandt andet patientvejlederne 

på de regionale patientkontorer, 

som en god kilde til viden. Forældrene skal 

bede om at tale med de vejledere, der har 

specialiseret sig inden for det psykiatriske 

område. 

”Mit bedste råd til forældre til børn i det 

her system er, at de skal kende deres rettigheder 

og så blive ved med at skubbe på og 

skrive breve”, siger psykiateren, der møder 

mange frustrerede forældre, som er trætte 

af vejspærringer og ventetider på henvisninger 

fra skole til PPR, fra PPR til Sygehus 

og så videre. 

Og han afslutter: 

”Jeg kunne godt ønske mig, at kommunerne 

tænkte lidt over, at det kan være en 

god investering for dem at få folk undersøgt 

og behandlet tidligere, ellers bliver det bare 

dyrere og dyrere at rette op på tingene.” 

Dine rettigheder: 

Her finder du information om dine 

rettigheder og muligheder 

www.sygehusvalg.dk

JEG VIDSTE, VI HAVDE RET 

5 

Jeg vidste, vi havde ret til 

udredning inden for to måneder 

Da Lone Storms søn, Jonas 

på 19 år, skulle udredes for 

ADHD, var hendes viden om 

de rettigheder og muligheder 

det danske system giver 

helt afgørende. Diagnosticerings- 

og behandlingsgarantien 

på to måneder gælder 

nu også for voksne. 

Jonas og 

Lone Storm. 

Af Anne Feldballe Korsgaard 

Det var en nervøs mor og søn, som den 8. 

marts i år ankom til privathospitalet Hejmdal 

for at få udredt Jonas på 19 år. 

”Vi kom ind i en gammel villa, der emmede 

af ro og åbenhed, og jeg blev bedt om at 

sætte mig i venteværelset, imens Jonas skulle 

ind til psykiateren. Ventetiden var lang. Jonas 

og psykiateren havde snakket om, hvilke 

vanskeligheder han oplever i hverdagen. 

Jeg blev nu spurgt om mine oplevelser med 

Jonas igennem opvæksten, hvornår han var 

begyndt at gå, hvordan hans søvnmønster var 

som spæd og lille barn, hvordan han klarede 

sig i børnehaven. Det føltes godt, at det var 

så grundigt” 

Den afgørende tilfældighed 

Forud for lægebesøget var der gået mange 

år med tvivl og usikkerhed og vendepunktet 

kom i form af en engageret og initiativrig 

socialrådgiver. 

”Det var egentlig en tilfældighed, der satte 

skub i processen med at få Jonas udredt for 

ADHD. Vi havde besøg af en socialrådgiver, 

som skulle hjælpe os med vores anden søn, 

Joachim, som er 13 år. Socialrådgiveren 

spurgte til om Jonas nogensinde var blevet 

forsøgt udredt for ADHD, og det satte skub 

i det hele”, forklarer Lone Storm, som indtil 

da magtesløst havde betragtet sin søns 

glidebane. 

”Jonas var gået i hi. Han vendte dag til 

nat, droppede ud af skolen og fik nederlag på 

nederlag. Han lå i sengen 20 timer i døgnet, 

var tynget og havde ingen energi. Jeg har 

endda siddet på psykiatrisk skadestue med 

ham, fordi han var så deprimeret, at tanken 

om selvmord var der.” 

Sådan beskriver Lone Storm den glidebane, 

hun havde set sin søn tage i månederne 

før det afgørende besøg i hjemmet. Men nu 

kom der skub i tingene. 

Kend din ret og brug den 

”Jeg kontaktede min egen læge og bad ham 

give en henvisning til at få udredt Jonas. Så 

ringede jeg til den psykiater, som vi havde 

fået henvisning til og fik at vide, at der var 

10-12 måneders ventetid. Jeg vidste dog, at 

der er udredningsgaranti på to måneder, og 

at vi havde ret til at vælge en privat aktør 

altså en privatpraktiserende psykiater eller et 

privathospital i stedet,” fortæller Lone Storm 

om sin kamp for at hjælpe og forstå sin søn. 

Udrednings- og behandlingsgaranti 

Er man mellem 0 og 18 år har man 

en garanti for at få påbegyndt 

udredning inden for to måneder. 

Sådan har det været siden 1. 

august 2008. Siden 1. januar 2010 

har denne garanti på to måneder 

også gjort sig gældende for voksne. 

”Så ringede jeg til den 

psykiater, som vi havde fået 

henvisning til og fik at vide, 

at der var 10-12 måneders 

ventetid. Jeg vidste dog, at 

der er udredningsgaranti på 

to måneder, og at vi havde 

ret til at vælge en privat 

aktør altså en privatpraktiserende 

psykiater eller et 

privathospital i stedet.” 

Mange kender ikke til to måneders garantien 

og tager for pålydende, når de får et 

nummer på ventelisten hos den psykiater, 

de først henvises til. Lone Storm var heldig 

at kende sine rettigheder og have viden om, 

hvordan de kunne bruges. 

Og så var hun parat til at rejse efter en 

psykiater, fordi der ikke er ret mange godkendte 

private aktører for udredning endnu. 

Turen mellem Odense og Frederiksberg, hvor 

privathospitalet Hejmdal ligger er for egen 

regning, men Jonas har nu fået diagnosen, 

er medicineret og er heldig at være kommet 

med i et projekt i Odense Kommune som 

hjælper unge med ADHD til at fastholde et 

arbejde – SUS-projektet.

6 HVAD F..... ER DER GALT MED DIG, KNÆGT? 

”Hvad f∫åπ~∑ er der 

Af Mette Juul Baunsgaard 

Lige præcis den sætning, har Claus Andersen 

hørt mange gange i sin barndom. Han var 

rodløs og duede ikke i skolen. Vi snakker om 

en mand, som røg sin første smøg som 7-årig, 

drak alkohol som 9-årig og var narkoman som 

15-årig. Men vi snakker også om en mand, 

som blev clean som 50-årig og fik konstateret 

ADHD som 54-årig. I 16 år lykkedes det Claus, 

at bestride et job som bibliotekar på trods af 

hans afhængighed. Du kan her læse historien 

om Claus, som i sandhed har oplevet, at man 

aldrig bliver for gammel til at få noget godt 

ud af livet. 

I dag som 57-årig ser Claus tilbage på et 

liv, som ikke har været helt som det, gennemsnitsdanskeren 

kender. Der er ingen tvivl om, 

at hans misbrug kunne have været undgået, 

hvis han havde fået ADHD-diagnosen allerede 

som barn – men dengang var der ikke 

noget, der hed ADHD. I stedet for blev hans 

liv én lang stræben efter at finde ro i kroppen 

og en higen efter at passe ind i samfundet. 

Løsningen blev alkohol og stoffer som en 

form for selvmedicinering. En løsning, han 

valgte, fordi han ikke vidste, hvad han ellers 

skulle gøre. Desværre udviklede hans løsning 

sig hurtigt til at blive hans problem. Lad os 

træde et skridt dybere ind i Claus’ liv. 

Barndommen: mor gav nervepiller 

Claus’ barndom var præget af en usikkerhed 

omkring begrebet adfærdsvanskelig og sin 

egen tilstand, tæsk fra faderen samt det 

evige spørgsmål ”hvad f***** er der galt med 

dig, knægt?”. Hans mor prøvede derimod at 

hjælpe ham med de forudsætninger, hun 

havde til rådighed. Derfor begyndte hun at 

give den blot 7-årige Claus nervepiller. Et 

drastisk tiltag, og i lang tid troede Claus, at 

det var på grund af disse piller, at han var 

blevet misbruger. Men i dag er Claus klar 

over, at hun udelukkende gjorde det, fordi 

hun troede, at de ville hjælpe ham til at få 

det bedre. 

Den evige påmindelse gennem barndommen 

om at være uduelig og anderledes gjorde, 

at Claus selv blev nødt til at finde noget, 

han var god til. Claus blev derfor enig med 

sig selv om, at hvis han ikke kunne være den 

bedste, så kunne han da være den værste. 

Som følge heraf blev han rigtig god til at lave 

numre, som ikke blev opdaget. Det var en 

egenskab, han tilegnede sig for at skabe en 

”Jeg-er-Claus”-følelse. Det var her, han etablerede 

det, han selv betegner som et parellelunivers 

– et univers, hvor han kunne slippe 

for den marginalisering, som han konstant 

blev konfronteret med i ”den virkelige verden”. 

Det var også et univers, som gjorde, at 

han som 7-årig blev god til at stjæle smøger 

og som 9-årig god til at skjule sit tiltagende 

alkoholforbrug. Da Claus var 12 år, blev han 

introduceret for dét, der skulle vise sig at 

blive hans trofaste følgesvend de følgende 

38 år, nemlig stofferne. Han var ude for en 

ulykke, hvor han mistede sit ene øje, og han 

fik derfor morfin, da han skulle opereres. Han 

vidste med det samme, at det ikke var sidste 

gang, han havde prøvet det. 

Teenage-årene: jagten på en indre ro 

Kombinationen af de glade 60’ere og muligheden 

for at stjæle penge fra sin mor gjorde 

det muligt for Claus at stable et seriøst misbrug 

på benene. Årene var præget af en jagt 

på noget, som kunne give ham ro inde i sit 

hoved. Som resultat eksperimenterede han 

med alle mulige stoffer, som selvfølgelig kun 

gav ham flere problemer. Som 15-årig var han 

narkoman, og allerede som 18-årig fik han en 

metadon-vedligeholdelse. Dengang havde 

man den opfattelse, at metadon var ligesom 

at give sukkersyge insulin. Men som Claus 

selv siger, så var det en misforstået hjælp, 

da det blot gav lyst til flere stoffer. 

Voksenlivet: bibliotekar og stofmisbruger 

Da Claus er 20 år, møder han sin daværende 

kone. Hun kender til hans misbrug, men tager 

ikke selv del i det. Sammen får de tre børn, og 

udadtil præsterer de at skabe et indtryk af at

HVAD F..... ER DER GALT MED DIG, KNÆGT? 

7 

galt med dig, knægt?” 

være en lykkelig familie. Sandheden var dog, 

at børnene slet ikke fik nok nærvær. 

En anden ting, som fik familien til at syne 

velfungerende, var, at Claus trods kraftigt 

misbrug formåede at passe sit job som bibliotekar 

på Århus Universitet. Det var almen 

kendt blandt kollegaerne, at han godt kunne 

lide at drikke lidt. Det blev dog aldrig gjort 

til et problem, fordi han passede sit arbejde. 

Derfor kom det også som et stort chok for 

Claus’ institutbestyrer, da han som 44-årig 

- efter 16 år i jobbet - bad om sygemelding 

for at komme i afvænningsbehandling. Hans 

institutbestyrer troede dog ikke på ham, da 

han sagde, at han var hardcore-narkoman. 

Claus var derfor nødt til at rulle buksebenet 

op, så hun kunne se hans ben, som var fulde af 

stiksår, før han fik hende overbevist. Claus fik 

lov til at tage i behandling med vished om, at 

han også havde sit job, når han vendte tilbage. 

Det blev til 6 år mere på jobbet – 6 år, hvor 

Claus lod sine kolleger tro, at behandlingen 

havde gjort ham clean. Claus tog dog stadig 

stoffer. Han var ikke klar til at blive clean, 

og derfor lykkedes behandlingen ikke. To år 

efter den mislykkede behandling blev det for 

meget for konen, som efter 28 år gik fra Claus. 

Farvel til misbrug – Goddag til ADHD 

Som 50-årig lykkedes det Claus at blive 100 % 

clean. Men da der var gået 4 år uden misbrug, 

kunne han ikke forstå, hvorfor han stadig 

havde en mærkelig fornemmelse inde i hovedet. 

Selv beskriver han det som en følelse af 

at have en form for prøvekanal, hvor der hele 

tiden var 16 billeder, han skulle have styr på. 

Efter at have set et program om børn med 

ADHD på Discovery Channel, begyndte Claus 

at overveje det som en mulig forklaring på 

sin tilstand. På det tidspunkt havde han en 

kæreste, hvis søn havde ADHD, og parret kom 

frem til, at Claus skulle lade sig undersøge. 

Efter endt screening blev han diagnosticeret 

som ramt af svær ADHD. 

Det blev starten på en ny identitet for 

Claus, hvor han lige pludselig fik sat en diagnose 

på den tilstand, han aldrig selv havde 

forstået, og som hans omgivelser havde 

misforstået. Foruden det følelsesregister, 

som han gennemlevede de første 3-6 måneder 

efter diagnosen, skulle Claus også stå 

ansigt til ansigt med det faktum, at han atter 

skulle tage piller – et faktum, som han havde 

mange sjælekvaler ved. Hans hjerne havde 

svært ved at skelne mellem, at det var noget 

medicin, han havde brug for og den opfattelse, 

at medicinen var lig dét at tage narko 

igen. Men i dag er han klar over, at medicinen 

gavner ham, og den har også medvirket til, 

at de 16 billeder på prøvekanalen blev til ét. 

Som han selv udtrykker det, gør medicinen, 

at kaos bliver til ro og overblik. 

Livet i dag: Kognitiv terapi hjælper 

Efter syv år som clean og fire år som ADHDdiagnosticeret 

har Claus fundet den ro, som 

han har manglet i så mange år. De fleste dage 

lykkes det for ham at holde struktur i hverdagen. 

De få dage, det glipper, forsøger han 

at komme igennem bedst muligt ved hjælp 

af redskaber fra kognitiv terapi. Han har fået 

tildelt førtidspension, og som supplement 

hertil arbejder han til tider som handicaphjælper. 

Men dét, han virkelig brænder for, er 

at dele ud af sine erfaringer samt sin viden. 

Og det gør han blandt andet ved at fortælle 

om sit liv på behandlingshjem, i fængsler 

og specialskolen Langagerskolen ved Århus. 

Paradoksalt nok er oplæggene med til at give 

Claus en mening med sit liv, da han føler, 

at hans kvaler kan være med til at inspirere 

andre til ikke at vælge den samme vej. 

På familiefronten har Claus også oplevet 

væsentlige forbedringer. Forholdet til 

døtrene er – som han selv udtrykker det 

– blevet overdrevet fantastisk, men der er 

dog et enkelt skår i glæden. Claus’ søn på 

37 år er gået i sin fars fodspor og er i dag 

fanget i stofmisbrug. Det piner Claus at se 

sønnen i den situation, og hvad gør ondt 

værre er, at misbruget ikke er det eneste 

punkt, hvor sønnen slægter Claus på. Claus 

er overbevist om, at sønnen har ADHD, men 

han kan ikke komme i behandling for det på 

grund af misbruget. Dét, at Claus er overbevist 

om, at hans far havde ADHD, og at 

sønnen sandsynligvis også har det, er med 

til at understøtte hans teori om, at ADHD til 

en vis grad er en familiesygdom. Hans håb 

for fremtiden inden for ADHD området er 

derfor, at der bliver sat mere fokus på denne 

potentielle sammenhæng. 

Også for sin egen fremtid har Claus nogle 

helt klare ønsker, hvor et af de store ønsker 

er at blive et næstekærligt menneske – et 

ønske, som tager afsæt i de samvittighedskvaler, 

som hans fortid har påført ham. Samtidig 

ønsker han at fortælle folk om stofmisbrug 

og stoffrihedens velsignelse og dele 

sine erfaringer omkring ADHD med andre. 

Ifølge Claus kan han fungere som en genvej 

til viden omkring ADHD, da han – som han 

selv udtrykker det – har opfundet sin egen 

dybe tallerken på området. 

Claus kan kontaktes på cleanclaus@yahoo.dk

8 VI VIL GERNE TILBYDE VORES HJÆLP 

Vi vil gerne tilbyde vores hjælp 

Holdet af navigatører. 

I en usædvanligt mørk tid mødtes en lille 

gruppe engagerede mennesker på Fredericia 

Vandrehjem med det formål at gøre verden 

til et lidt lysere sted at være. 

I weekenden 13. og 14. februar 2010 var 

det 6. gang, at ADHD-foreningen holdt Navigatørkursus. 

En Navigatør er en frivillig, som vil yde en 

indsats for at hjælpe unge og voksne med 

ADHD med at navigere i den jungle, som fx 

de sociale kontorer, uddannelsesstederne og 

samfundet generelt er. 

Meget usædvanligt er der denne gang en 

overvægt af mænd – nemlig fire mænd og to 

kvinder. Kursisterne, Bo, Bettina, Roar, Niels – 

Verner, Walid og Betinna er mellem 29 år og 

75. Og de er kommet fra hele landet fra Thy til 

Frederiksberg. De har forskellig motivation til 

at deltage kurset. To er selv forældre til børn 

med ADHD. To har personligt gennemlevet 

svære perioder og er af den vej blevet inspireret 

til at hjælpe andre. To er til stede, fordi 

de simpelthen har overskuddet til at være 

frivillige. Erhvervsmæssigt repræsenterer 

kursister et bredt udsnit af befolkningen. 

To står pt. udenfor arbejdsmarkedet. Der er 

også en socialpædagog og en pensioneret 

direktør. 

Viden om ADHD 

Jenny Bohr er underviser om lørdagen. Hun 

er selvstændig ADHD-konsulent og uddannet 

lærer og Master i Specialpædagogik 

samt uddannet Advanced Trainee i Samarbejdsbaseret 

Problemløsning. Hun indleder 

med at drage en parallel til sin egen erfaring 

med at køre hundeslæde. Man er nødt til at 

kende og være bevidst om hver enkelt hunds 

personlighed for at køre slæden. På samme 

måde findes ADHD ikke i sig selv, der findes 

mennesker med ADHD, og hver har sin helt 

unikke personlighed, som man skal kende for 

at kunne hjælpe. 

De første to timer går med oplysning om, 

hvad ADHD er, og om hvordan ADHD viser sig. 

Jenny taler klart og tydeligt, og hun bevæger 

sig energisk frem og tilbage, mens hun 

beretter. Af og til fortæller hun anekdoter om 

sin datter, der har ADHD eller fra sit professionelle 

arbejde med mennesker med ADHD. 

Efter Jennys undervisning vises dokumentaren 

”Et liv i kaos”. 

Annas historie: 

Diagnosen kom som en lettelse 

Da rulleteksterne forsvinder henover skærmen, 

og gardinerne igen bliver trukket til 

side, er en ny person ankommet. Det er Anna, 

en voksen med ADHD, der er kommet for at 

fortælle om sit liv med ADHD. Anna smiler 

meget og tager gerne imod spørgsmål. Diagnosen 

kom som en lettelse for hende, og i 

dag har hun fået en mere realistisk tilgang 

til tilværelsen. Anna sætter en del tanker i 

gang hos kursisterne. 

Efter en dag fuld af ny viden sætter folk 

sig til bordet kl. 18. Der bliver snakket om 

forventningerne til rollen som Navigatør. 

”Jeg skal være en slags ”struktør”, en der 

skaber struktur i forhold til, at den berørte 

kan få hjælp”, svarer Roar på spørgsmålet 

om, hvilken rolle han forventer at udfylde 

som navigatør. 

Bettina fra Frederiksberg mener, at hun 

skal være ”den lyttende”, den der hjælper med 

at sætte struktur på de ønsker og behov, som 

den voksne har. 

Der er en generel enighed om, at kurset 

er godt sammensat. Man er imponeret over 

det høje faglige niveau. Desuden er folk glade 

for mødet med Anna. Hun formåede at menneskeliggøre 

emnet ved siden af al teorien. 

Søndag er det konsulent fra ADHD-foreningen, 

Tine Hedegaards, tur til at tale. Hun 

ridser rammerne for en navigatørs virke op, 

og formålet bliver pointeret. Navigatøren 

skal forsøge at gøre sig selv overflødig, ved 

at støtte den voksne til at få den hjælp og 

vejledning vedkommende har brug for. Man 

skal være en generator, der skaber fremdrift i 

den voksnes liv. I særdeleshed med hensyn til 

kommunen. Ofte vil navigatørens rolle være 

at udfylde tomrummet, indtil kommunen 

tilkender den voksne den relevante støtte. 

Tine understreger vigtigheden af, at man 

som navigatør er den, der holder kontakten 

ved lige. Selv hvis den voksne svært ved at 

finde entusiasmen. 

Da kurset slutter, går de nyslåede Navigatører 

spændte deres nye rolle i møde.

NAVIGATØRKURSUS 

9 

Navigatørkursus 

Vil du gøre en forskel for voksne med ADHD? 

- så bliv frivillig i ADHD-foreningen 

Deltag i et af ADHD-foreningens gratis kurser for kommende ADHDnavigatører 

og bliv klædt på til at støtte voksne med ADHD, når de skal 

navigere i det offentlige system. 

Som frivillig ADHD-navigatør fungerer du som tovholder, samtalepartner 

og bisidder. Du er med til at skabe overblik, formulere handlemuligheder 

og skabe fremdrift i den voksnes sag. Du understøtter den voksnes eget 

initiativ og vedholdenhed og skaber på denne måde resultater. 

Læs mere om ADHD-navigatøren på www.adhd.dk under Frivillig. 

Navigatørkursus: 

ADHD-foreningens navigatørkurser er en introduktion til arbejdet, og et 

krav for at du kan blive registreret som navigatør hos foreningen. Kurset 

varer en weekend og tager følgende emner op: 

• ADHD - hvad er det? 

• Hvordan kommunikerer og samarbejder jeg bedst med et menneske 

med ADHD? 

• Hvad skal jeg være opmærksom på i mit arbejde med mennesker med 

ADHD? 

• Hvordan kan jeg støtte et menneske med ADHD? 

• ADHD-navigatørens opgaver. 

• Gode råd i arbejdet. 

• Hvor kan jeg finde viden? 

Hvor og hvornår: 

Fredericia den 14.-15. august 2010. 

Tilmelding: 

Til koordinatoren i din region. 

navigatorkbh@adhd.dk - tlf. 5311 2871 

navigatorsjaelland@adhd.dk - tlf. 5311 2874 

navigatorsyd@adhd.dk - tlf. 5311 2873 

navigatormidt@adhd.dk - tlf. 5311 2872 

navigatornord@adhd.dk - tlf. 5311 2875

10 FOTOREPORTAGE 



David Lundbye er 29 år og blev som 

otte-årig diagnosticeret som fumler/ 

tumler. På det tidspunkt var diagnosen 

DAMP/ADHD ikke slået igennem i 

Danmark. Han har de sidste to år boet, 

taget uddannelse og arbejdet i New 

York, hvor han er blevet uddannet som 

fotograf på International Center of Photography 

i 2009. 

Afgangsprojektet fra fotoskolen hed 

“Again and again is again” og beskriver, 

hvordan det er at leve med ADHD. 

Vejen til New York er gået via en 

rummelig lilleskole, den frie ungdomsuddannelse 

med fokus på fotografi, tilfældige 

jobs, og mange rejser. David 

har også med succes gennemført en 

pædagogisk grunduddannelse. Han har 

aldrig fået medicin. 

David Lundbye: 

”Jeg kom til New York uden at kende 

nogen. De mennesker jeg lærte at 

kende var lige så meget fotonørder 

som jeg selv. Jeg tror, det har været 

den afgørende ting, som har gjort det 

muligt for mig at gennemføre uddannelsen. 

Muligheden for at lave overspringshandlinger 

blev minimeret for 

lige meget, hvor jeg vendte mig hen, 

handlede det om fotografi. 

Fotografi har været en af de få konstante 

ting i mit liv gennem film, min 

mormor og farmors familiealbums og 

mine egne billeder. Jeg har altid hold af 

billeder. De er for mig en god historie, 

noget der griber en så meget, at man 

ikke kan give slip på det, uanset hvor 

sent det er blevet, ”du skal bare lige ha’ 

det sidste med”. 

David Lundbye har i dag lønnet 

arbejde på et kendt galleri i New York 

og deltager pt. i en gruppeudstilling 

med fotografisk kunst. 

Læs Davids beskrivelse af sit afgangsprojekt 

på www.davidlundbye.com

FOTOREPORTAGE 

11

12 SPECIALUNDERVISNING 

Specialundervisning 

giver en frisk start 

ADHD-foreningen giver i de 

kommende medlemsblade 

ordet til forskellige fagfolk, som 

arbejder med ADHD tæt inde 

på livet. I denne uge fortæller 

Eva Prien, som er skoleleder 

og underviser på specialskolen 

Svika, om den friske start, som 

hendes specialskole kan tilbyde 

voksne mennesker med ADHD. 

Af Eva Prien, 

skoleleder på specialskolen Svika 

I går fik jeg en mail fra en kvinde i Herning, 

der bad om at få undervisning på Svika, som 

er den voksen specialskole, jeg er leder for. 

Skolen ligger i Lyngby – altså 300 km fra 

hendes bopæl. 

Hendes mail er et nødråb fra et menneske, 

der virkelig trænger til hjælp. Hun skrev, at 

hun havde kaos i sit liv, ikke kunne administrere 

sin energi, havde fire uafsluttede 

uddannelsesforsøg bag sig, adskillige indlæggelser 

grundet stress og depression og nu 

var plaget af selvmordstanker, fordi hun ikke 

følte sig mødt og ikke blev forstået… Men 

så havde hun læst en beretning i ugebladet 

Søndag om en anden kvinde med en historie 

der på mange måder lignede hendes egen – 

bortset fra, at hun endnu ikke har mødt en 

hjælp, der har kunnet bringe hende væk fra 

kaos og ind i en positiv livsbane . Beretningen 

var skrevet af en af Svikas tidligere elever, der 

har ADHD, og oplevede et vendepunkt i sit 

liv gennem specialundervisning for voksne 

tilrettelagt for personer med ADHD. 

Undervisningen foregik her på Svika. 

Grundstenen var en grundig gennemgang 

af, hvad ADHD er for en lidelse, hvor i hjernen 

den sidder, hvilke funktioner der er påvirket 

og ikke mindst, hvordan det kan komme til 

udtryk. Derefter fik hun afklaret, hvordan 

ADHD påvirkede hende, så hun fik en forståelse 

af hvilke vanskeligheder i hendes 

liv, der relaterer sig til ADHD, og hvilke der 

relaterer sig til mere almenmenneskelige 

problematikker. 

Det gav hende mulighed for at arbejde 

med at lære ændrede handlemønstre og nye 

virksomme strategier, der med respekt for 

netop hendes ADHD, hendes personlighed 

og hendes læringsstil bragte hende frem til 

at skabe sig en langt mere håndterlig tilværelse 

både på det sociale, det personlige og 

det faglige plan. 

Kvinden blev i stand til at bruge sin uddannelse 

og fik et fleksjob, hvor hun i starten fortsat 

blev støttet af Svika -læreren, forholdet til 

familie og venner blev væsentligt forbedret. 

Hendes livsglæde voksede og hendes behov 

for hjælp blev væsentligt mindre. 

Håbet er det vigtigste 

Se det var jo en dejlig solskinshistorie, som 

det varmer mit skolelederhjerte at læse i et 

”dameblad” skrevet ganske uopfordret af 

en tidligere elev. Det kan jeg jo så sole Svika, 

læreren og mig selv og i. Men det væsentligste 

er, at historien bragte håb til kvinden fra 

Herning, der genkendte sig selv i beskrivelsen 

og fik mod på at prøve også at få adgang til 

samme specialundervisning. 

Både Ungdomsuddannelse for unge 

med særlige behov og Specialundervisningen 

for voksne er gratis for 

eleven. Den betales af den kommune 

man bor i, der tager stilling til om 

Specialunderundervisning for voksne/ 

Ungdomsudannelse for unge med særlige 

behov skønnes at være en rigtig 

indsats for den enkelte borger. Hvis der 

er tale om Ungdomsuddannelse skal 

man i kontakt med den unges vejleder 

fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, 

der skal vurdere om den unge er 

berettiget og skrive en eventuel indstilling 

til kommunen om at bevilge en 

Ungdomsuddannelse for unge med 

særlige behov. 

Derfor er jeg superglad for at kunne skrive 

lidt om mit arbejdsliv med mennesker med 

ADHD i dette blad. Det kan medvirke til at 

udbrede kendskabet til specialundervisning 

for voksne som en indsats, der kan hjælpe 

voksne med ADHD til at lære ”at anvende 

nye strategier, metoder og hjælpemidler, 

der kan kompensere for problemerne og 

give mulighed for et mere aktivt liv samt 

for deltagelse i samfundslivet. ” (citat fra 

Undervisningsministeriets vejledning om 

Specialundervisning for voksne). 

Specialundervisning for voksne gives til 

mennesker med funktionsnedsættelser. Altså 

dét, man har som følge af en sygdom, tilstand 

eller ulykke, og gør at man ikke kan visse ting 

på lige fod med andre mennesker. 

Det kan være ADHD. Den forhindrer måske 

personen i at få gennemført en uddannelse, 

at holde på et job i længere tid, at holde sig 

gode venner med andre, at holde sine aftaler, 

at nå det, man sætter sig for, at gøre sine 

opgaver og pligter færdige, at huske hvad 

man skal købe ind, at koncentrere sig og 

så videre. 

Principperne på specialskolen Svika 

På Svika underviser vi mennesker med 

ADHD, med det formål at de bliver bedre 

til at mestre livet. En del af undervisningen 

er en grundlæggende viden om ADHD som 

lidelse, kombineret med afklaringen af hver 

enkelt elevs personlige ADHD profil og deraf 

afledte vanskeligheder, som udgangspunkt 

for nye strategier og nye måder at handle på. 

Et afgørende træk er respekt for hver 

enkelt elevs personlige værdier og måde at 

lære på, der betyder at eleverne i høj grad 

selv, gennem analyse og med støtte, når frem 

til brugbare nye strategier og løsninger, som 

er helt personlige 

Vi har både eneundervisning og holdundervisning. 

Vi har hold for unge og hold for 

mere modne mennesker. Tidsmæssigt kan vi 

indrette undervisningen efter om eleverne er 

på arbejdsmarkedet, i ordinær uddannelse, i 

arbejdsprøvning, eller specialundervisningen 

er hovedaktiviteten.

SPECIALUNDERVISNING 

13 

Hvis vi har elever nok, kan vi lave hold, 

der fokuserer på bestemte dele af livet for 

eksempel at blive parat til at tage en ordinær 

uddannelse, at få sit familieliv til at fungere 

igen, at komme ud på arbejdsmarkedet igen 

efter sygdom eller ledighed, at genopbygge 

sine sociale relationer, at få et fagligt løft, 

at planlægge og strukturere sin hverdag og 

så videre. 

På skolen taler vi ofte om, hvor og hvordan 

oplysning om undervisning som hjælp 

til voksne med ADHD bedst når ud og til 

hvem. Vores erfaring er, at ”mund til mund” 

metoden er den vigtigste. Mange henvendelser 

kommer fra mennesker, der har hørt om 

andre, der har været på kursus hos os eller 

fra professionelle, som tidligere har brugt os 

med godt resultat for den de skulle hjælpe 

eller rådgive. 

Diagnosen alene løser ingenting 

I sidste uge havde jeg besøg af to forskellige 

unge ledige med nyligt konstateret ADHD og 

med hver sin medarbejder fra et kommunalt 

jobhus. Medarbejderne havde før brugt skolen, 

når de mødte unge der havde fået konstateret 

ADHD og derved fået en forklaring 

på årsagen til mange af de vanskeligheder, 

de havde haft med skole, uddannelse og job, 

men hvor diagnosen i sig selv selvfølgelig 

ikke løste noget. 

Det er afgørende at lære at acceptere at 

”være særlig/anderledes” på livstid. At lære 

at acceptere at ADHD vil være en følgesvend 

livet igennem, der fortsat vil kræve sine hensyn, 

lære at finde sine styrker og få mest 

muligt ud af dem, at få genopbygget en 

oftest hårdt prøvet selvtillid og få lært andre 

måder at gøre ting på som for eksempel ikke 

at tage flugten, når noget bliver svært. De 

ting arbejder vi meget med. 

Spørger jeg vore elever om, hvad de får ud 

af at gå her, er et gennemgående svar: Det er 

meget befriende, betydningsfuldt og lærerigt 

at blive undervist sammen med andre, 

der også har ADHD. Vi får meget ud af at 

drøfte vores forskellige problematikker med 

hinanden og kan ofte hjælpe hinanden med 

forslag til løsninger. Det hjælper på accepten 

af at have ADHD, accepten af hvilke hensyn 

det kræver og på at kunne stå ved det, være 

åben om det og føle sig god nok. Det hjælper 

at kunne se, hvorfor ting før er gået galt og 

finde nye måder. 

Men vi har også eneundervisning, hvor eleverne 

ikke vil acceptere at skulle forholde sig 

til andre og deres problematikker, men udelukkende 

vil eller kan have fokus på sig selv, egne 

De elever vi møder har ofte haft en dårlig 

skolegang, måske uden afgangsprøve, 

og afbrudte forsøg på uddannelse bagefter. 

Nogle har mistet troen på egen evne til at 

lære, andre har mistet tilliden til uddannelsessystemets 

evne til at hjælpe dem, men 

mange har en ambition om en uddannelse. 

Specialundervisningen bliver for nogen den 

omvej, der gør at det lykkes. 

I går havde jeg besøg af en ung pige og 

hendes forældre. Pigen går stadig i Folkeskolen. 

Familien var ude for at orientere sig om 

mulighederne derefter. Pigen har ADHD, er 

fagligt noget bagefter, kan ikke koncentrere 

sig om opgaver når der er uro omkring hende, 

er glad for at arbejde med computer og vil 

gerne stå i butik. 

Hendes mor havde hørt om skolen via 

en arbejdskollega, hvis søn går her. Familien 

satser på en Ungdomsuddannelse for unge 

med særlige behov (STU). Efter besøget var 

de indstillet på at lade hende starte næste 

dag, hvis det havde været en mulighed. 

Det var både den megen brug af computer 

i ungdomsundervisningen, det rolige miljø 

og respekten for hver enkeltes måde at lære 

på, der tiltrak dem. 

Nogle unge har taget dele af STU hos os. 

Den er treårig, tilrettelægges individuelt, 

betales af kommunen, er ikke kompetencegivende 

og er forbeholdt unge, der ikke kan 

gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. 

Kan påbegyndes indtil man fylder 25 

år. For nogle bliver STU´en den nødvendige 

omvej til en ordinær uddannelse.

GAMMEL MED ADHD 

15 

Send din beretning til redaktionen@adhd.dk 

Gammel med ADHD - rod på hylderne! 

Det vil nogle måske synes, men jeg ved, hvor 

alting er i mit hus, på mit kontor osv. - og det 

vil jeg fortælle om. For jeg har lært at have 

styr på tingene! 

Men det rod, som jeg har på hylderne i 

hovedet, har jeg ikke styr på. Og det får jeg 

heller aldrig. Der er alt for mange hylder og 

alt for mange ting derinde og lige meget, 

hvor meget jeg prøver at få styr på det, så 

kan det ikke lade sig gøre. Det er som om, 

der hele tiden kommer nye ting, nye steder 

fra og jeg kan ikke finde det, som jeg skal 

bruge. Jeg kan ikke finde ordene, når jeg har 

brug for dem. De er ikke blevet væk, de er der, 

ordene. Nogle gange har jeg da været bange 

for, at jeg var ved at blive dement, men det er 

jeg ikke, for ordene er ikke glemt, de dukker 

op på alle mulige og umulige tidspunkter. 

Og bedst som jeg kommer i tanker om, at 

jeg skal hente post, så glemmer jeg, hvorfor 

jeg går ud i køkkenet (der ligger nøglen til 

postkassen). Det sker i løbet af få sekunder. 

Og så kan jeg begynde forfra. Men jeg bliver 

igen afledt og sådan går dagen og jeg bliver 

så træt. Det værste er, at jeg bebrejder mig 

selv for ikke at være god nok. 

Men min historie er jo også lang - for jeg 

er gammel med ADHD. 

Det vil sige - jeg har kun haft diagnosen 

i godt to år. Jeg var 57 år, da jeg, først af en 

neurolog og siden af en psykiater med speciale 

i ADHD, fik stillet diagnosen. 

Du er skør, Ida 

Som 15- årig var der en pige der sagde til mig: 

“Du er skør, Ida” og jeg tænkte: “Øv, hun har 

opdaget det”. Og jeg besluttede mig til, at 

jeg ville lægge mig i selen og bruge alle mine 

kræfter på at være lige som andre. Jeg har 

følt mig anderledes så længe jeg kan huske. 

Da jeg fra fødslen er blevet udstyret med 

meget energi, mange kræfter, stor viljestyrke 

og et godt hoved, gik jeg straks i gang. Jeg 

gjorde en dyd ud af en nødvendighed. Knoklede 

bogstavelig talt fra kl. 8 til kl. 21 hver dag 

for at få en uddannelse. Jeg er jo efterkrigsbarn 

og vi er opdraget til at tåle og mangle. 

Det kan godt i sig selv give kampgejst og 

når alle i mine omgivelser ikke regnede mig 

for noget eller troede på, at jeg kunne noget 

som helst, ja - så skulle jeg vise dem! 

Det har været min drivkraft og jeg ved 

godt, at det kun er lykkedes, fordi jeg har haft 

Denne tegning har Ida Marie tegnet, og hun bruger den til at kommunikere sine problemer 

ud til andre og forklare, hvordan det er at have ADHD. 

gode evner og mange kræfter. De mange 

problemer med at koncentrere mig og med 

at strukturere min hverdag gjorde jeg til et 

mål at lære. Jeg blev skolelærer og senere 

naturvejleder og her var det nødvendigt at 

kunne planlægge, arrangere og strukturere 

- for at det ikke skulle “gå i fisk”. 

Jeg blev dygtig til det - gjorde en dyd 

ud af en nødvendighed. Det hjalp meget, 

at jeg kunne arbejde ALENE - uden meget 

indblanding fra andre - de sociale koder er 

for svære for mig at aflæse. For andre menneskers 

systemer, dem fatter jeg slet ikke 

og blev også af den grund fyret fra kontorarbejde 

i mine unge dage. 

Kræfterne slap op 

Men de mange kræfter varer ikke evigt. 

Som 53-årig måtte jeg se i øjnene, at jeg var 

“brændt sammen” og jeg røg ud af arbejdsmarkedet 

efter at have været der - uden 

ophold - siden jeg var 16 år. 

Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg fandt 

den rette hylde som ung. Det ved jeg fra 

andre med ADHD, er af største vigtighed. Jeg 

har haft et spændende arbejdsliv og kan gå 

og glæde mig over det nu, hvor jeg er blevet 

invalidepensionist. Heldigvis er jeg gift 

med jordens sødeste mand, som er meget 

huslig og praktisk. For oprydning - det er 

bare så krævende for min rodede hjerne og 

han forstår det. 

Jeg savner dog ligesindede, for de fleste 

af de mennesker, der er udredt med ADHD er 

jo børn og unge. Og det glæder mig meget 

på deres vegne, at der er kommet så meget 

fokus på området, og at man kan træde til 

og hjælpe i god tid. Jeg er utrolig glad for 

bladet fra foreningen, for her kan jeg spejle 

mig i andre, det har været en stor oplevelse, 

der gør at jeg føler mig mindre ensom. Jeg 

vil gerne hjælpe, og jeg håber, min historie 

kan kaste lidt lys! 

Jeg får medicin nu og forsøger - ikke at 

forlange for meget af mig selv i hverdagen. 

Jeg skriver lidt hver dag - bl.a. min slægts 

historie, laver håndarbejde og lidt havearbejde. 

En gang i mellem passer jeg børnebørn, 

det er meget livsbekræftende - jeg elsker 

dem, men også hårdt arbejde for en hjerne 

som min. 

Nå, nu må jeg hellere tie stille - jeg snakker 

jo alt for meget, jeg ved det godt, men kan 

ikke lade være. 

Ida Marie Jensen er tidligere lærer og naturvejleder 

- nu pensionist. Hun har to børn fra 

et tidligere ægteskab samt 3 børnebørn.

DIREKTØRENS KLUMME 

17 

Direktørens klumme 

Forældreevne og ADHD 

Foto: Søren Thomassen 

Historien om hvordan et forældrepar efter 

fertilitetsbehandling har fået tvangsfjernet 

barnet 5 uger efter fødslen pga. forældrenes 

psykiske sygdomme, har fyldt pressen i foråret. 

Faren led af skizofreni og havde været 

misbruger. Moren havde Tourette og ADHD 

og skulle efter sigende have været i antidepressiv 

behandling indtil hun blev gravid 

Sundhedsminister Bertel Haarder udtalte, 

at hospitalet, der udførte fertilitetsbehandlingen 

”skulle skamme sig”, fordi de havde 

hjulpet mennesker med ”alvorlige psykiske 

problemer” til at blive forældre. Hospitaler 

kan give afslag på fertilitetsbehandling, hvis 

der er ”åbenlys tvivl om parrets forældreevne”. 

Og det mener ministeren, som ikke 

har mødt familien, at lægerne burde have 

vurderet. 

Sagen rejser flere principielle spørgsmål: 

Er ADHD en alvorlig psykisk lidelse? 

Hvordan vurderer man forældreevne? 

Er mennesker med ADHD ikke egnede 

som forældre? 

De fleste, der beskæftiger sig - privat 

eller professionelt - med ADHD, vil ikke kalde 

ADHD en alvorlig psykisk lidelse men et handicap 

eller en psykisk funktionsnedsættelse. 

Vi ved, at ADHD kan indskrænke ens livsmuligheder, 

hvis ikke handicappet kompenseres, 

men at kalde handicappet alvorligt antyder, 

at man ikke vil kunne leve et almindeligt liv 

(hvad det så end er). En sygdom er alvorlig, 

hvis den er livstruende. Det er ADHD ikke. 

Vurdering af forældreevne er et instrument, 

det sociale system anvender, når der 

er behov for at bedømme, menneskers mulighed 

for at tage vare på deres eller andre menneskers 

børn. En forældreevneundersøgelse 

stiller forældrenes ressourcer og vanskeligheder 

op overfor hinanden. Hovedparten af 

alle forældre skal heldigvis ikke have vurderet 

vores forældreevne. Vi får børn, uanset om vi 

er egnede eller uegnede. Ellers ville fødselstallet 

blive alt for lavt. Anderledes ser det ud, 

hvis vi skal adoptere, godkendes som plejefamilier 

eller fertilitetsbehandles. Så skal der 

professionelle bedømmelser til. I sidstnævnte 

tilfælde er det læger på fertilitetsklinikken, 

der skal vurdere, om der er åbenlys tvivl om 

forældreevnen. 

Et af ADHD-foreningens medlemmer har 

gjort alvor af den følelse, man som berørt 

af ADHD kan sidde tilbage med efter presseskriverierne. 

Han har skrevet til Sundhedsministeren: 

” Det, jeg har det dårligt med er, 

at det i pressens dækning fremstår som om 

du mener, at forældreevnen er dårlig ,fordi 

forældrene har ADHD, Tourette, skizofreni og 

andre diagnoser. Det er der flere i min familie, 

der får ondt i maven over.” Han beskriver sin 

familiesituation, hvor både moren og flere 

af børnene har ADHD og understreger både 

stærke og svage sider hos børnenes mor. 

Brevet slutter: ” jeg ved, at man kan være en 

GOD forældre, selvom man har ADHD. Vi vil 

derfor gerne indbyde dig til en kop kaffe i min 

familie. Her vil vi prøve at give dig et indblik 

i vores – også gode! - liv trods svære vilkår 

og vise dig, at selvom man har svær bagage 

at bære på, så er det ikke det samme, som 

at man har svag forældreevne.” 

ADHD-foreningen ser frem til at ministeren 

tager sig tid til at få det nødvendige 

indblik i livet i en familie, hvor mor har ADHDog 

masser af forældreevne.

ADHD-UGEN 2010 

19 

ADHD-ugen 2010 

Lad os i fællesskab skabe opmærksomhed og 

nuancere det billede mange har af ADHD. 

ADHD-ugen sparkes i gang af ADHD-foreningens 

formand Jette Myglegaard på ADHDforeningens 

konference på hotel Nyborg 

Strand. 

Det sker den 2. september 2010 og ADHDugen 

løber derefter frem til den 12. september 

2010. 

Opmærksomhed, tak 

ADHD-ugen er en europæisk opmærksomhedskampagne, 

der skal bidrage med fortællingen 

om ADHD til den brede offentlighed. 

Målet er, at vi sammen skaber accept af og 

forståelse for ADHD ved hjælp af mange små 

eller store initiativer. Opmærksomhedsugen 

bygger på et koncept om frivillighed 

og ejes af alle - og alle kan bidrage. Alle 

initiativer tæller, når det handler om at gøre 

ADHD synligt. Så vi håber, du vil være aktiv 

i ADHD-ugen. 

ADHD-foreningen iværksætter en landsindsamling 

i ADHD-ugen, og du kan fx 

bidrage ved at sælge vores 

skrabelodder. 

Gode erfaringer fra 2009 

Sidste år var der blandt andre 

følgende aktiviteter i ugen: 

• ”Op på mælkekassen” - en informationsstand, 

der sættes op i gågader, på biblioteker 

etc. og som blev afholdt ca. 98 

steder i Danmark. Mennesker med ADHD 

og pårørende talte med almindelige borgere 

på gader og stræder og med lokale 

politikere om, hvordan vi kan gøre livet 

lettere for mennesker med ADHD. 

• Der blev læst op af bogen ”Wilbur – en 

møgunge” i skoler rundt om i Danmark. 

• Føtex solgte blomster, hvor der blev doneret 

et beløb pr. solgt plante til mennesker 

med ADHD. 

• OB (Odense Boldklub) afsluttede ugen 

med at spille kamp i ADHD’ens navn. 

Tiden er inde til, at vi i fællesskab bringer 

ADHD ud til offentligheden og nuancerer det 

billede, som mange har af ADHD. 

Løbende opdateringer om ugen 

Vi håber, du er klar til at bidrage med aktiviteter 

i ugen. Og skulle du have lyst til at 

gøre det sammen med andre, er du velkommen 

til at kontakte din lokalafdeling. Du kan 

også blive medlem af ADHD-foreningens 

Facebook-gruppe på facebook.com: Søg på 

ADHD-foreningen. Her vil du blive løbende 

opdateret. 

Du kan også læse mere på adhd.dk 

Køb ADHD-foreningens 

smykke på www.adhd.dk

FORÆLDRETRÆNING 

21 

Forældretræning i familier 

med ADHD 

ADHD-foreningen har pr. 1. april 2010 igangsat 

det nye projekt ”Forældretræning i familier 

med ADHD”, som støttes af Trygfonden 

med 1.900.000,00 kr. i 2010 og 2011. Projektets 

formål er at udvikle og beskrive en 

metode til forældretræning i familier med 

mindre børn med ADHD og afprøve denne 

metode med frivillige trænere. 

Projektet er inspireret af de mange udenlandske 

forældretræningsprogrammer, som 

i de seneste år er kommet til Danmark og nu 

bruges i mange kommuner. Programmerne 

bruges også til forældre, som har børn med 

ADHD, men ingen af programmerne er specifikt 

udviklet til familier med ADHD. Dette 

vil ADHD-foreningen råde bod på med et program, 

som udelukkende vil være målrettet og 

blive tilbudt til forældre til børn med ADHD. 

Projekt ”Forældretræning i familier med 

ADHD” adskiller sig fra de etablerede programmer, 

fordi ingen af disse benytter sig 

af frivillige som forældretrænere. Her er 

ADHD-foreningen inspireret af fx amerikanske 

CHADD, som har et Parent to Parent 

program, og det canadiske COPE, Community 

Parent Education Program, hvor frivillige står 

for træningen af forældrene. 

I løbet af projektperioden vil man således 

sammensætte et forældretræningsprogram, 

uddanne frivillige til at undervise i dette, 

udgive en manual til brug for de frivillige 

trænere og evaluere på forældrenes oplevelser 

og udbytte af forældretræningsforløbet. 

Frivillige trænere vil blive uddannet i 

oktober-november 2010, og man forventer 

at kunne afprøve programmet i februar og 

marts 2011. Der vil blive afholdt tre forløb 

forskellige steder i landet, og deltagelse vil 

være gratis. Tilbuddet vil blive annonceret 

via foreningens hjemmeside og tilmelding 

vil ligeledes ske ad den vej. 

Efter evaluering af programmet og projektets 

afslutning i november 2011, vil man 

arbejde på at gøre forældretræning til et 

permanent tilbud i ADHD-foreningen. 

Projektleder er Tine Hedegaard, th@ 

adhd.dk. Til projektet knyttes desuden faglig 

bistand til uddannelsen af de frivillige 

trænere og til evaluering af forældretræningsforløbene. 

Læs mere på hjemmesiden under Foreningen/Projekter/Forældretræning 

i familier 


Synes du forældretræning lyder interessant, 

og kunne du tænke dig at blive en af 

de nye frivillige forældretrænere i ADHDforeningen, 

så gå ind på hjemmesiden og 

læs mere om opgaven. 

Her kan du finde en beskrivelse af opgaven, 

et ansøgningsskema og læse om vores 

forventninger til dig. 

Klik ind under Frivillige/Bliv frivillig/Forældretræner. 

Vil du uddannes til forældretræner? 

• Har du lyst til at arbejde frivilligt? 

• Har du relevant erfaring og viden? 

• Er du indstillet på at deltage i 3 x 2 

dages uddannelse? 

• Kan du undervise på et forældretræningsforløb 

10-12 gange i februar og 

marts 2011 (ca. en dag om ugen)?

22 DET HELE LIV MED ADHD 

Det hele liv med ADHD 

ADHD-foreningens årlige konference 2010 

på Hotel Nyborg Strand 

ADHD-foreningen har valgt temaet ”Det 

hele liv” for at understrege, at ADHD for de 

fleste varer hele livet, og at lidelsen påvirker 

hele ens livssituation. Der er i behandlingssystemet 

meget fokus på det enkelte individ. 

Men ADHD påvirker i høj grad hele familien: 

forældre, søskende, partnere og børn. ADHD 

har betydning for ens funktion og resultater i 

skolen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 

Og ADHD påvirker relationer til 

naboer, venner og bekendte. 

Igen i år er det lykkedes foreningen at få 

nogle af verdens fremmeste fagfolk inden for 

ADHD-området til at komme og dele deres 

viden med deltagerne. 

Margaret Weiss er fra Canada og leder 

en klinik, som yder støtte til mennesker 

med ADHD i alle aldre. Klinikken forsker og 

tester blandt andet nye lægemidler, ligesom 

der også udføres forskning i ADHD-symptomer, 

og hvordan psykologisk og medicinsk 

behandling virker. Hun har fx forsket 

i melatonin brugt som forbedring af børns 

sovevaner samt sammenhængen mellem 

børns kost og ADHD. 

Willy-Tore Mørch er psykolog, professor 

ved Universitetet i Tromsø, Regionscenter 

for børn og unges psykiske sundhed. I Norge 

har Willy-Tore Mørch stået for indføringen 

af Webster Stratton-metoden (De utrolige 

år), som er et forebyggende og behandlende 

program for børn med adfærdsproblemer. 

Målgrupperne for konferencen er: Sundhedsprofessionelle, 

socialsektoren, lærere, 

pædagoger og støttekontaktpersoner samt 

familierne, som har ADHD inde på livet. 

Læs meget mere om konferencens oplæg og 

workshops på adhd.dk 

Bemærk: I skrivende stund er der stadig pladser 

på konferencen, men der kan være udsolgt 

inden dette blad udkommer. Se på adhd.dk 

om der er flere pladser.

HJÆLP TIL AT FALDE I SØVN 

23 

Hjælp til at falde i søvn 

Find gode råd på samtaleforum på adhd.dk 

På adhd.dk findes du under menupunktet 

”Samtalefora” et frirum for mennesker med 

ADHD tæt inde på livet. Her kan du stille 

spørgsmål til dem, som har erfaringer med 

at leve med ADHD og som ofte har prøvet sig 

frem, når de skulle løse deres udfordringer. 

Her kan du også dele din historie med ligesindede. 

Bemærk, at det er et åbent forum, 

hvor dine svar kan ses af alle, men du kan 

anonymisere dit brugernavn. ADHD-foreningen 

er ikke ansvarlig for de ting, som skrives 

på samtalefora, og vi anbefaler heller ikke 

bestemte produkter eller løsninger. 

De gode råd, som denne artikel bringer 

videre, stammer fra samtaleforum på adhd.dk. 

Spørgsmål: ”Er der nogen, som har gode råd 

til, hvordan man får et barn med ADHD på 10 

år til at falde til ro om aftenen?” 

Melatonin. En bruger fra samtaleforum fortæller: 

” Da min søn fik diagnosen for et år 

siden var han syv år gammel og han fik straks 

tilbudt medicinsk behandling og melatonin. 

Melatonin er et søvnhormon, som kroppen 

normalt selv producerer, og som man giver 

i pilleform. Han får pillen ca. 30 minutter før 

sengetid, og det giver hans krop helt ro, så 

han kan ligge stille. Nu sover han i løbet af 30 

minutter, og der er ikke konflikter om det at 

ligge stille og lægge sig til at sove.” 

Faste ritualer omkring sengetid. Fast rækkefølge 

i tandbørstning, lektier, bad etc. 

Baldrian-dråber. En bruger fortæller: ” Vi har 

megen gavn af baldrian-dråber, som beroliger 

og giver en bedre søvn.” 

Et kæledyr. En bruger på samtaleforum fortæller: 

”Vi har en kat, som er begyndt at putte 

sig på en hovedpude ved siden af vores søn, 

når han skal sove. Det beroliger ham og ser 

ud til at hjælpe ham til at falde i søvn, at den 

ligger der og spinder.” 

Beroligende musik at falde i søvn til. En bruger 

forklarer om musik: ”Vi har fundet noget 

musik, som beroliger min søn, når han skal 

sove. Det indgår som en del af ritualet med 

tandbørstning og så videre, så han ved, at 

han skal slappe af til musikken.” 

Fodmassage. ”Prøv med en halv times fodmassage 

lige før sovetid. Det virker for os!”. 

Kugledyne. En bruger fortæller: ” Kugledynen 

putter sig omkring min datter og holder 

hendes krop i ro. Jeg har godt nok hørt, at 

det ikke er alle den virker for, men det er da 

et forsøg værd.” 

Motion. ”Det her råd er nok ikke noget, som 

virker for alle, men for vores søn, der har 

ADHD, virker det at han løber en tur lige 

inden aftensmaden. Så falder roen på ham 

senere på aftenen, fordi han er fysisk træt.” 

Redskaber til at forholde sig til dagens oplevelser 

og næste dags planer. En bruger skriver: 

”Det kan være en god idé at hjælpe barnet 

til at finde ro ved at snakke dagens begivenheder 

igennem, nogle gange bare helt kort, 

andre gange er der noget, som fylder meget 

f.eks. et skænderi. Man kan også lave et oversigtsark 

til at beskrive næste dags gøremål, 

sætte illustrationer/ikoner på en kalender osv. 

så det ikke virker så uoverskueligt.

24 HYPERKINETISK FORSTYRRELSE 

Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD 

– Barkleys teori om ADHD 

Bliver du tit spurgt om, 

hvad ADHD egentlig er for 

en størrelse, og hvordan 

diagnosen er blevet til? Her 

finder du svarene. Træk 

artiklen ud af bladet og 

hæng den på køleskabet! Så 

har du altid definitionen lige 

ved hånden. Artiklen er venligst 

udlånt af Børneneuropsykolog 

Hanne Engelbrecht 

Jessen, som arbejder på 

Langagerskolen ved Århus. 

– Af Hanne Engelbrecht Jessen, 

børneneuropsykolog, Langagerskolen 

Russell A. Barkley er klinisk psykolog, Ph.D. 

professor i psykiatri og neurologi. Barkley er 

direktør for psykologi, Medical School, University 

of Massachusetts, og han har arbejdet 

meget med det, der kaldes eksekutive 

(udførende) funktioner i forhold til ADHD. 

Barkleys teori er følgende i korte træk: En 

velfungerende adfærdshæmning sikrer, at 

man er i stand til at indbygge en tidsmæssig 

forsinkelse mellem en situation og en 

reaktion. Det gør den enkelte i stand til at 

vente og få tænkt sig om, før man handler. 

Der bliver dermed tid til udnyttelse af hjernens 

styrende funktioner. Har man nedsat 

hæmmefunktion, springes vigtige dele af 

processerne i de eksekutive funktioner automatisk 

over. Derfor går man stort set direkte 

fra impuls til handling, uden at man får tænkt 

sig ordentligt om, før man handler. 

I det følgende vil jeg forsøge kort at gennemgå 

Barkley’s teori om eksekutive funktioner 

for at give et bud på, hvilken betydning 

det har for vores forståelse af børn og unge 


ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse 

Barkley’s teori hviler på udviklingspsykologien, 

neuropsykologien, meta-kognitve 

aspekter og mange forskningsmæssige 

undersøgelser af og hypoteser om ADHD. 

Barkley siger, at ”problemet ikke så meget 

er at vide, hvad man bør gøre, som at gøre 

hvad man ved.” 

ADHD er en udviklingsforstyrrelse som 

berører hæmning, selvkontrol og tidsfornemmelse. 

Det er en udviklingsforstyrrelse, 

Kort historik for diagnosen 

Fra omkring 1900 opstod begrebet MBD 

(minimal hjerne skade), da man blev 

opmærksom på, at børn med hjernehindebetændelse 

udviste en adfærd, som 

kunne tyde på en hjerneskade. Men da 

man ikke kunne påvise den specifikke 

hjerneskade, blev MBD i 1960’erne oversat 

til minimal hjerne dysfunktion. Der 

skulle foreligge vanskeligheder inden for 

mindst tre af følgende områder: aktivitet, 

opmærksomhed, sprog, motorik 

og perception. 

Diagnosen blev forladt, fordi den forholdt 

sig til nogle årsagsforklaringer, 

som ikke kunne bevises. I 1970’erne blev 

der forfattet et konsensusdokument på 

Nordisk initiativ (med blandt andre Gillberg, 

Anegen Trillingsgaard, Inge Beese 

og Marit Korckman), der argumenterede 

for, at tilstanden skulle samles under 

paraplybetegnelsen DAMP (Deficts 

in Attention, Motor control and Perception) 

som en betegnelse for en 

kombination af forstyrrelser. 

I USA og Canada blev MBD til AD/HD, 

og i Europa til Hyperkinetisk forstyrrelse 

(DAMP blev aldrig anerkendt som 

en diagnose). 

som svækker evnen til at organisere adfærd i 

forhold til nutid og fremtid. Barkley argumenterer 

ud fra studier, at ADHD-I er en særlig 

forstyrrelse, snarere end en undertype af 

ADHD, som indebærer større vanskeligheder 

med den selektive opmærksomhed. Barkley 

mener, at ADHD-HI og ADHD-C indebærer 

væsentlige problemer med hyperaktivitet 

og impulsivitet (mangelfuld hæmning) og 

problemer i form af afledelighed og mangelfuld 

vedholdenhed. For Barkley ses ADHD-HI i 

småbørns alderen og ADHD-C i skolealderen, 

og altså er det den samme lidelse på to forskellige 

udviklingstrin, og ikke to forskellige 

undertyper. 

I følge Barkley viser forskning, at mellem 

10% og 35% af de nærmeste familiemedlemmer 

til børn med ADHD vil have forstyrrelsen. 

Risikoen for søskende til børn med ADHD er 

omkring 25-35%. Hvis én forælder har ADHD, 

er børnenes risiko for også at få det 20-54%. 

Såfremt én tvilling er diagnosticeret ADHD, 

er konkordansen for forstyrrelsen 81% for 

enæggede og 29% tveæggede. 

Den centrale ”skade” ved ADHD er en mangelfuld 

responshæmning. Denne mangelfulde 

responshæmning fører så til sekundære 

”skader” på fire neuropsykologiske evner, som 

er afhængige af hæmning for selv at kunne 

forløbe effektivt. Disse fire evner betegnes 

som eksekutive funktioner. Hæmning betyder 

tid til at evaluere og vælge handling. 

De tjener til at styre, regulerer og kontrollere 

motoriske responser. De fire eksekutive 

funktioner er et neuropsykologisk system 

adskilt fra adfærdshæmningen, men de hviler 

på den og interagerer med den og skaber 

selvregulering. Når Barkley taler om selvkontrol, 

taler han om at kunne udsætte behov 

eller handling, at kunne udsætte sine behov 

eller handling med forsinket belønning, eller 

udsættelse med større belønning på langt 

sigt. Udsættelse forudsætter forståelse af 

udbyttet. Børns evne til at udsætte behov 

har klar sammenhæng med et senere højere 

udviklingsniveau og implicerer fornemmelse 

for tid og hukommelse.

HYPERKINETISK FORSTYRRELSE 

25 

Børn og unge med ADHD har en forsinket 

udvikling på forskellige områder, der vedbliver 

med at være forsinkede. 

For almindeligt udviklede 

børn gælder følgende: 

• Evnen til responsforsinkelse og til at danne 

sig private (mentale) visuelle forestillingsbilleder 

under denne forsinkelse findes så 

tidligt som 5.-12. levemåned. 

• Mellem 18-30 måneder udvikles evnen til 

at tale om følelser i trit med deres sproglige 

udvikling. 

• Ved 2-3 års alderen er barnet begyndt at 

udvikle en bevidsthed om sig selv og få 

en fornemmelse af at have følelser, men 

også at kunne gøre noget for at mestre 

dem. 

• 3-4 årige er skrappe til opgaver, hvor man 

skal huske tings placering, dvs. at både 

responshæmning og arbejdshukommelse 

er veludviklet. 

• Omkring 3-års alderen vendes sproget 

mod individet selv, og den selvrettede 

tale kan bruges til at berolige sig selv. 

• Ved 6-års alderen er evnen til at modstå 

distraktion udviklet. 

• Fra børnehaveklasse og op til 6. klasse udviser 

børn en stigende evne til at beskytte 

arbejdshukommelsen mod interferens fra 

forstyrrende eller irrelevant information. 

• Den store modning sker mellem 7-12 år, 

færdig i puberteten. 

• Ved 10-års alderen er evnen til organiseret 

søgning, hypotesetestning og impulskontrol 

udviklet. 

• Ved 12-års alderen er evnen til fluency, 

motorisk sekventering og bevidst planlægning 

udviklet. 

Den manglende adfærdshæmning har indflydelse 

på, at man handler uden at tænke 

sig om, og lader sig forstyrre af irrelevante 

detaljer. 

Dette får indflydelse på den ikke-verbale 

arbejdshukommelse og den verbale hukommelsesfunktion, 

der blandt andet har betydning 

for læseforståelsen. At have nedsat evne 

til at regulere sine følelser, motivation og 

energi forbrug medfører, at ens adfærd for 

andre synes uforudsigelige. At have en mangelfuld 

evne til at reorganisere sin adfærd 

i forhold til, hvad situationen kræver, kan 

medføre, at man ikke er i stand til at generalisere 

og tænke forud, inden man træffer 

beslutning om at handle i en given situation. 

Den forsinkede evne til at kunne hæmme får 

således stor indflydelse på de fire eksekutive 

funktioner, der igen har indflydelse på den 

motoriske kontrol af adfærd og egen evne 

til at reflektere over egen adfærd. Vi har ofte 

påstået, at børn med hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD 

ikke lærer af deres erfaringer. 

Barkely vil sige, at disse børn og unge nok kan 

lære af deres erfaringer, men de lever i nuet. 

De har derfor ikke deres fortid med sig og har 

derfor svært ved at forestille sig en fremtid. 

De specialpædagogiske metoder, som kan 

kompensere for nogle af vanskelighederne, er 

1. Miljøstrukturerende metoder: 

• Hvor skal jeg være? Fysisk indretning 

• Hvornår skal jeg hvad? Skema 

• Sammen med hvem? Medarbejder, elever 

• Hvad skal jeg lave? Anvisning, opskrift 

• Hvor meget? Evt. hvor længe? 

• Hvornår er jeg færdig? Skal fremgå tydeligt 

• Hvad skal jeg så? Pauseaftale før slut 

2. Adfærdsmetoder med regler, nye mål skal 

indeholde en successikring, der skal gives 

anvisninger, hyppige feedback, visuelle 

symboler, for eksempel talekort, træning af 

hvordan er mit humør, mimik og træning af 

årsag/virkning. Tydelige krav frem for appel. 

Afledning frem for konfliktbearbejdning, 

være/bruge model, bruge spejling. Direkte/ 

indirekte. Positiv forstærkning, positiv omformulering, 

og bevidst overse dårlig adfærd, 

mens man sætter fokus på det man ønsker. 

Langagerskolen er en specialskole 

for børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser 

og/eller svær ADHD. Skolen 

så dagens lys i 1988, og har siden da 

fungeret som et specialpædagogisk 

helhedstilbud, som består af en kombination 

af skole- og fritidstilbud. 

3. Kognitive metoder: Det er barnet/den 

unges opfattelse af en situation som bestemmer, 

hvordan de reagerer følelses- og handlingsmæssigt 

– ikke situationen i sig selv. 

Tegneserier, sociale historier. Kognitiv 

træning, handle efter eget valg, forstå sig selv 

og verden, problemløsning, rollespil. Projekt 

”Her er mit liv” osv. 4. 

Tak til børneneuropsykolog Hanne Engelbrecht 

Jessen forud lån af artiklen, som 

tidligere har været bragt i Langager Tidende 

og kan findes på www.langagerskolen.dk 

Om diagnosesystemerne 

Det officielle diagnosesystem, der bruges 

i Danmark, er ICD-10, hvor Hyperkinetisk 

Forstyrrelse har kategorien F90, under 

Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser 

opstået i barndom eller pubertet. 

I USA og Canada bruges diagnosesystemet 

DSM-IV, hvor ADHD diagnosen 

deles i tre: 1. ADHD-C (kombineret type), 

2. ADHD-I (uopmærksomme type) og 3. 

ADHD-HI (hyperaktive-impulsive type). 

Der er en iøjnefaldende forskel på de to 

diagnosesystemer: 

For at stille diagnosen hyperkinetisk forstyrrelse 

i ICD-10 (svarende til ADHD, 

kombineret type i DSM-IV) kræves, at 

både opmærksomhedsforstyrrelse, 

hyperaktivitet og impulsivitet er til stede. 

Desuden skal de beskrevne forstyrrelser 

forekomme i mere end én kontekst 

I DSM-IV kan man stille ADHD 

diagnosen, hvis blot enten opmærksomhedsforstyrrelse 

eller hyperaktivitet/ 

impulsivitet er til stede. Her kræves det 

kun delvist, at de beskrevne forstyrrelser 

forekommer i mere end én kontekst. 

ADHD diagnosen i DSM-IV (med tre 

underkategorier) er således betydeligt 

bredere, hvilket betyder, at flere børn 

og unge vil kunne få en ADHD diagnose 

(Baseret på Carsten Rene Jørgens: 

Forståelse og behandling af ADHD. 

Psykolog Nyt 17, 2009)

SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE KAN HJÆLPE 

Specialpædagogisk støtte kan hjælpe 

studerende med ADHD igennem studiet 

27 

Af Anne Korsgaard 

Koncentrationsbesvær, problemer med at 

overskue store mængder information og 

med at strukture og planlægge. Disse typiske 

træk ved en person med ADHD er med til at 

gøre det svært at gennemføre en videregående 

uddannelse. Ofte har den unge med 

ADHD lidt nederlag i skolen og har svært ved 

at se muligheder og tro på sig selv. Derfor 

er der en række muligheder for at få hjælp 

og støtte, når man har en ADHD-diagnose. 

Specialpædagogisk støtte (SPS) 

Borgere med ADHD kan have behov for at 

undervisningsforløbet tilpasses de særlige 

vanskeligheder, som kan følge med ADHD. 

Det kaldes Specialpædagogisk støtte. Det 

kan være, at den unge med ADHD har svært 

ved at holde opmærksomheden i så lang tid 

som det typisk kræves på et studie eller den 

studerende bliver måske stresset eller presset 

hurtigere end andre og mister overblikket. 

Der kan derfor være behov for pauser i undervisningsforløbet, 

et mindre timetal pr. dag 

(hvilket forlænger den samlede studietid), 

ekstra tid eller pauser under eksamen eller 

fx dispensation fra eksamensreglerne. Der 

findes undervisere, som har indsigt i ADHD 

og kan tilrettelægge undervisningen, så der 

tages højde for de særlige vanskeligheder. 

Får du tilkendt Specialpædagogisk støtte 

til dit studieforløb kan den fx udmønte sig i 

• Personlig assistance og sekretærhjælp 

• Særligt tilrettelagte undervisningsforløb 

• Hjælpemidler 

• Særligt udformede undervisningsmaterialer 

• Særlig indretning af arbejdspladsen under 

uddannelsen 

Du kan søge om SPS på dit uddannelsessted, 

når du er optaget. 

Der kan gives støtte til følgende uddannelser 

• Gymnasiale uddannelser 

• Erhvervsuddannelser 

• Social- og sundhedsuddannelser (SOSU) 

• Den pædagogiske grunduddannelse (PGU) 

• Videregående uddannelser under 

erhvervs-, kirke-, kultur-, miljø-, energi-, 

undervisnings og videnskabsministeriet, 

der berettiger til SU. 

Du kan læse mere om specialpædagogisk 

støtte på www.spsu.dk 

Hvis man er under 25 år gammel, vil Ungdommens 

Uddanelsesvejledning, UU, være 

et godt sted at finde viden og hjælp. Der er 

UU-centre i hele landet. Find dit center på 

www.ug.dk 

Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) 

Denne uddannelse er for dig, som har store 

vanskeligheder med boglig indlæring og 

ikke ønsker eller magter at tage en boglig 

uddannelse. Formålet med EGU er, at forbedre 

muligheden for at få et job eller anden 

(ungdoms)uddannelse. Den varer 2 – eventuelt 

3 år – og består af skoleperioder som 

veksler med oplæring på en arbejdsplads. 

Ungdomsuddannelserne 

Kommunen kan tilbyde en 3-årig ungdomsuddannelse 

til unge, der ikke har mulighed for 

Studenterrådgivningen 

Du kan få hjælp hos studenterrådgivningen, 

som hjælper studerende på 

mellemlange og lange uddannelser. 

Her sidder en professionel psykolog 

og studievejleder klar på telefonen. Se 

detaljer på www.srg.dk 

at gennemføre en anden ungdoms uddannelse, 

selv med støtte. Tilbuddet gives til og med 

det 25. år. Den 3-årige ungdomsuddannelse 

kan være et relevant tilbud til nogle unge 

med ADHD, der – trods normal begavelse 

– har så svære kognitive vanskeligheder, at 

de ikke vil være i stand til at gennemføre en 

uddannelse. 

Se også artiklen på side 12 og 13 i bladet 

om Specialskolen Svika. 

Handicaptillæg på 

videregående uddannelser 

Nogle uddannelsessøgende med ADHD 

vil være berettiget til Handicaptillæg til 

Statens Uddannelsesstøtte. Handicaptillæg 

skal søges i SU-Styrelsen og for at 

opnå ret til handicaptillæg skal lidelsen 

være så indgribende, at den studerende 

er ude af stand til at have arbejde ved 

siden af studiet. Det er vigtigt, at den 

studerende beskriver, hvorfor det ikke 

er muligt at bestride et job sideløbende 

med studierne, men det kan kræve en 

hjælpende hånd fra familie eller venner 

at beskrive problemerne og sandsynliggøre, 

at alle kræfterne er brugt op på 

studierne.

KONTANTHJÆLPSHÅNDBOGEN • GUU-GUA 

29 

Kontanthjælpshåndbogen 

Kontanthjælpshåndbogen 2010 beskriver den enkelte klients sociale rettigheder 

og pligter inden for kontanthjælpsområdet, som de ser ud efter afslutningen af 

Folketingssamlingen i juni 2009. Reglerne om kontanthjælp findes i aktivloven, 

som denne bog primært handler om. 

I Serviceloven findes reglerne om hjælp til handicappede og børn etc. 

Disse regler er også omtalt i bogen, ligesom centrale områder vedrørende 

retssikkerhedsloven. Bogen indeholder desuden blandt andet aktivloven og 

retssikkerhedsloven, uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af 

serviceloven. 

Kontanthjælpshåndbogen kan være en stor hjælp for såvel folk på kontanthjælp 

som for sagsbehandlere. 

GUU-GUA 

ANERKENDELSE OG UDVIKLING - forældrekursus 

om børn med GUA 

GUA - hvad er det for noget, hvad foregår der 

med barnet, og hvad gør det ved forældrene? 

At have et barn med GUA i familien stiller 

store krav til forældrene som de ansvarlige 

voksne. Det er derfor afgørende, at man som 

forældre får adgang til tilstrækkelig viden til 

at kunne løfte opgaven. Derudover er det 

vigtig at kunne passe på sig selv og resten 

af familien i den virkelighed, som nu engang 

er familiens. 

Det anbefales at begge forældre deltager 

i kurset. 

Tid 

Fra lørdag den 30. oktober kl. 9.30 til søndag 

den 31. oktober kl. 15.30. 

Sted 

Quality Hotel Park Middelfart, Viaduktvej 

28, Middelfart. 

Hovedoplæg: 

Børn med Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse 

(GUA). 

Gitte Falcher Madsen, cand. med. Ph.d.stud. 

Forskningenheden ved Det Børne- og Ungdomspsykiatriske 

Hus (DBUH) i Odense. 

Oplæg L1: Forældre der har børn med handicap. 

Niels Elkjær Krog, konsulent, familieterapeut, 

supervisor m.m. 

Oplæg L2: Afspænding og psykomotorisk 

behandling af børn og unge. 

Bente Jørgensen, kunstterapeut og afspændingspædagog 

og Suzanne Langenbach, 

afspændingspædagogstuderende. 

Oplæg S1: Udviklingshjælp – en fælles læreproces. 

Erik Skøtt, tidligere afdelingsleder i Undervisningscentret, 

Paarup Skole. 

Oplæg S2: Hvordan passer vi på vores børn, 

og ikke mindst: Hvordan passer vi på os selv. 

Psykoterapeut Susanne Berner. 

Oplæg S3: Efterskolens muligheder for unge 

med GUA. 

Christel Aagaard, skoleleder på Sommersted 

Efterskole, tidligere pædagogisk konsulent 

og leder af specialpædagogisk korps i Vojens 

Kommune. 

Oplæg S4: Asbjørn og Janne er forældre til 

Viktor på 8 år. 

Viktor fik diagnosen GUA da han var 5 år. 

Asbjørn og Janne fortæller om, hvordan de 

oplever at være forældre til Viktor, deres 

hverdag, deres familieliv - og om hvordan 

de tager hånd om Viktors vanskeligheder. 

Pris 

Kursusgebyr inklusiv overnatning og fuld 

forplejning 3.400 kr. 

Ved indkvartering i enkeltværelse tillægges 

per person 400 kr. 

Bemærk 

Deltagelse i kurset kræver medlemskab af 

interessegruppen GUU-GUA.dk 

Kursusfolder kan rekvireres ved henvendelse 

til mail@guu-gua.dk. 

Se også mere om kurset, bl.a. program og 

tilmelding på www.guu-gua.dk

LOKALAFDELINGER 

31 

Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se lokalafdelinger 

Arbejdet i lokalafdelingen foregår på frivillig basis - og i fritiden - hvorfor man ikke altid kan forvente at træffe bestyrelsen i 

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere. 

R E G I O N H O V E D S T A D E N 

B O R N H O L M 

Formand: Selina Sander 

Lyngvejen 6, Bodilsker, 3730 Nexø, tlf. 56 49 88 80 

E-mail: Selina.sander@gmail.com 


N O R D S J Æ L L A N D 

Formand: Hanne Westh Nicolajsen 

Fyrrehegnet 2, 3450 Allerød, tlf. 48 17 16 04 

E-mail: nordsjaelland@adhd.dk 

Ved vores generalforsamling d.9 marts 2010, blev der valgt ny bestyrelse. 

Den nye bestyrelse ser således ud: 

Formand: 

Selina Sander 

Næstformand: 

Jette Heiner-Larsen, 

Øvrige bestyrelse består af: 

Gerda Møller - Flemming Kofoed - Hanne Vilhelmsen 

Suppleanter: 

Johnny Andersen - Ditte Møller 

Som noget nyt har vi fået vores egen gruppe på Facebook. I finder 

den ved at skrive: ADHD Foreningen Bornholm i søgefeltet. 

Da vi har fået forespørgsler på forældregrupper, vil vi meget gerne 

høre fra jer medlemmer som evt. kunne være interesseret. Der vil 

også være mulighed for oprettelse af andre grupper. Interesserede 

kan kontakte formanden eller næstformand pr. telefon. 

Vi har netop startet nye grupper op - vi håber de må blive til gavn 

og glæde. For de voksne med ADHD regner vi med at starte cafe op 

efter sommerferien. I den forbindelse kan vi fint bruge nogle frivillige 

medlemmer, der vil være med til at køre cafeen - planen er at cafeen 

kommer til at være i Frivilligcenter Hillerød en gang om måneden. 

Planlægning intensiveres nu, input og hænder modtages gerne :-) 

Inden sommerferien har vi Troldetur til Nyruphus, det er et familiearrangement. 

Arrangementet ligger søndag 13. juni fra kl. 11-15.30 

inklusiv lidt frokost. Arrangementet er gratis og kun for medlemmer. 

Se mere herom på Nordsjællands sider på ADHD hjemmesiden. 

Efter sommerferien starter vi ud med et foredrag med Jan Odgaard 

Have 16. sept. og bedsteforældreaften 30. september. Derudover er 

der ADHD ugen fra den 2. september til den 12. september - medlemmer 

der har lyst til at deltage i planlægning og gennemførelsen 

af ADHD ugen er også meget velkomne. Send en mail til Hanne på 

nordsjaelland@adhd.dk. 

God sommer til alle. 

Bestyrelsen fra ADHD foreningen Nordsjælland


33 


S T O R K Ø B E N H A V N 

Formand: Ann-Beth Astrup 

Valdemarsgade 18, 1. th., 1665 København V 

Tlf. 33 21 61 40 

E-mail: storkbh@adhd.dk 

Voksengruppen i Storkøbenhavn tilbyder 

Infomøder for voksne med ADHD og deres pårørende. 

Netværksgruppe for voksne over 18 år med ADHD. 

Pårørendemøder for de voksnes pårørende. 

Yderligere information, næste møde og tilmelding: se www.adhd.dk 

under lokalafdelinger, Voksengruppen Storkøbenhavn. Tilmelding til 

møderne Birgitte Hansen, birgitten@get2net.dk 

Mange hilsner 

Voksengruppeudvalget ved Jytte Lunding og Birgitte Hansen 

R E G I O N S J Æ L L A N D 

L O L L A N D , G U L D B O R G S U N D 

O G V O R D I N G B O R G 

Formand Jens Dybdahl 

Kærstrupvej 1, 4960 Holeby 

Tlf. 60173100 

E-mail: lgv@ahd.dk 

Efter en veloverstået generalforsamling er vi nu oppe på ni bestyrelsesmedlemmer 

og fire suppleanter. Vi glæder os meget til et nyt 

arbejdsår, og der er nok at tage fat på. 

Nyt netværk 

Vi starter et nyt netværk op i Sundhedscentret i Maribo. Netværket 

kommer til at være for teenagere og voksne med ADHD. Der vil 

også være en gruppe for pårørende til mennesker med ADHD. Vi 

har tilknyttet en samtaleterapeut, som vil deltage de fleste gange. 

Første gang er tirsdag den 27. april fra kl. 19-21. Læs mere på vores 

Facebook gruppe og vores hjemmeside. 

Netværkscafé 

Derudover har vi selvfølgelig stadigvæk vores netværkscafé den 1. 

søndag i hver måned i Café Friserhuset, Frisegade 25, 4800 Nyk.F. 

fra 13-16, hvor alle voksne og børn er velkomne. 

Bladprojekt 

Vi har også et lille lokalt bladprojekt i støbeskeen, hvor vi kan uddybe 

vores aktiviteter, takke vore sponsorer, skrive om stort og småt, 

samt orientere om bestyrelsens arbejde. Vi har planlagt at bladet 

skal udkomme 4 gange om året og ligeledes være tilgængelig på 

vores hjemmeside. 


N Æ S T V E D , F A K S E O G S T E V N S 

Formand: Pia Bakkegaard 

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved, 

tlf. 50 88 98 70 

E-mail: nfs@adhd.dk 

Vi har netop afholdt møde for at se behovet for netværksgrupper 

i vores lokalafdeling, og det var dejligt at se så mange fremmødte. 

Derudover har flere givet deres ønsker til kende via mail. Vi håber, at 

vi, når dette blad udkommer, har været i stand til at danne mindst 

fire grupper. 

Der er stadig pladser i grupperne, så har du/I lyst til at deltage, så 

ring eller skriv til os. Vi har bedsteforældre, søskende, voksne og 

forældre med børn der har GUA i hele afdelingen der søger efter 

flere medlemmer i gruppen og vi har voksne med børn med ADHD 

➠


35 

i Stevns/Fakse, der også ønsker at danne en gruppe. HUSK at du får 

mere igen end du giver i en netværksgruppe, så giv det en chance 

hvis du er i tvivl. Møderne planlægges efter gruppens behov. 

Vi har et ønske om at starte cafemøder for voksne med ADHD. Det 

startes op på Futura cafeen i Næstved i august og senere vil vi brede 

ideen til Fakse og Stevns. 

D. 2. juni havde vi inviteret UU-vejleder Susse Gerdoe til at fortælle 

om de muligheder vores børn har, når de går ud af folkeskolen. 

Referat fra mødet lægges på hjemmesiden (www.adhd.dk) under 

lokalafdelinger. 

Når kongressen er afholdt d. 19. juni, går vi på sommerferie. Vi er 

tilbage søndag d. 22. august, hvor der er planlagt en kanotur for 

alle medlemmer. Turen starter og slutter i Næstved, eftersom det 

er der Susåen ligger. 

I kan møde os på Frivillighedsdagen i Næstved lørdag d. 4. september. 

HUSK at ADHD ugen i år afholdes fra d. 2.-8. september og vi vil 

gerne have hjælp til at komme ud til alle de store byer. Det kan vi 

som bestyrelse ikke klare alene; omvendt er det en kærkommen 

lejlighed til at vise ADHD flaget. Så meld dig under fanerne og brug 

2-3 timer en af dagene i ugen. Du får tilsendt materialer. 

Vi arbejder på at kunne tilbyde flere kurser i efteråret, bl.a. kognitiv 

terapi og kostens betydning for ADHD. Hold øje med hjemmesiden. 

Du kan møde os på facebook, hvor afdelingen har sin egen profil. 

Rigtig god sommer til alle, ønsker bestyrelsen. 

Kommende kurser i Vestsjælland 

Helte træning 

Lørdag, den 14. august 2010 kl. 13.00 - 17.00 


V E S T S J Æ L L A N D 

Formand: Lisbeth Gaarde Kofoed 

Møllebækvej 5, 4560 Vig, tlf. 25 46 80 20 

E-mail: vestsjaelland@adhd.dk 

I gymnastik salen på Østre skole, Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk. 

Målet er at give forældre og pårørende vejledning samt redskaber 

til dagligdagen. 

Forældre og pårørende opnår gennem kurset en dybere forståelse 

af krops- og selvkontrol. Desuden bidrager kurset med nogle helt 

konkrete redskaber, som forældre kan drage nytte af i hverdagen. 

Forældrenes udbytte af kurset vil komme til udtryk i form af mere 

overskud, færre konflikter og større forståelse af barnets udtryk. 

Forældrene lærer: 

• at skabe ro og koncentration 

• at styrke deres og barnets selvtillid 

• at styrke kompetenceudviklingen for barnet 

• at hjælpe barnet (med eller uden diagnoser) til at blive i stand 

til at tage hånd om sig selv og de konflikter, der måtte opstå i 

hverdagen. 

Målgruppe: 

Kurset henvender sig til forældre og pårørende til børn med diagnoserne 

ADHD, OCD, Asperger syndrom og Tourette. 

Der vil under kurset blive serveret vand, kaffe og the samt lidt at spise. 

Læs mere om heltetræning og 4årstider her http://www.4aarstider.dk 

Tilmelding senest d. 5. august 2010. Til dette kursus er det vigtigt 

at I fortæller, hvor gamle børn I har tænkt jer som skal kunne få gavn 

af kurset, da instruktørerne tilrettelægger kurset herefter. 

”Jeg kender en der har ADHD” 

Lørdag, den 6. nov. 2010 kl. 13.00-17.00. 

Magleby Friskole, Søhusevej 79, 4230 Skælskør. 

Ca. 4 % af Danmarks befolkning kan få diagnosen ”ADHD”. Kender 

du en? Kom og hør et foredrag om symptomerne ved diagnosen. 

Efter foredraget starter vi ”Det Store Forum”, hvor deltagerne sidder 

i små skiftende grupper og ”summer” eller debatter om forskellige 

emner om ADHD. 

Magleby Friskole vil fortælle om hvilke pædagogiske virkemidler, 

man kan benytte sig af på en skole. 

➠


37 

Magleby Friskole vil være vært for forplejning i pausen. Til sidst vil 

der en være mulighed for, rundvisning på skolen. 

Tilmelding senest d. 27. oktober 2010. 

Kursus@ADHD-Vestsj.dk 


Ø S T S J Æ L L A N D 

Formand: Jannie Nyholm 

Hjortevænget 14, 4070 Kr. Hyllinge, tlf.. 40 54 34 56 

E-mail: oestsjælland@adhd.dk 

Vi har endnu ikke hele efterårsprogrammet på plads, men glæd jer 

til følgende arrangementer: 

Sommerfest: 

Lørdag den 21. august kl. 11.00-16.00 

Solgårdsparken, Stevnsvej 26, Strøby Egede, 4000 Køge. 

Tag hele familien, bedsteforældre, venner eller…. med til en dejlig 

dag i den skønne natur i Solgårdsparken. Her er både borde, bænke, 

toiletter og overdækning i tilfælde af regn. (Vi har bestilt solskin). 

Pak selv madkurven med kød, pølser, drikkevarer og kaffe. Lav en 

skål salat eller andet til fællesbordet. Bestyrelsen sørger for grillene, 

kullene og noget at smøre kødet med, kagerne og den gode 

underholdning for både børn og voksne. 

Læs mere om arrangementet på hjemmesiden www.adhd.dk (østsjælland). 

Tilmelding til Helle Norre 56 27 64 40 eller Jannie Nyholm 40 54 34 

56 senest d. 19. august. 

Specialpædagogisk rådgivning til familier med ADHD: 

Torsdag den 9. september kl. 19.00-21.00. 

Sted følger. 

Sygeplejerske Pernille Hagbard Petersen, Gevninge ved Roskilde, 

har i 10 år arbejdet med undersøgelse og behandling i børne/unge 

psykiatrien. Pernille har bred erfaring i støttende og kompenserende 

pædagogik og systemisk familieterapi, specifikt rettet mod børn/ 

unge og familier med ADHD/ADD og andre beslægtede diagnoser. 

Pernille arbejder ud fra at ”Alle gør det godt hvis de kan, hvis de ikke 

kan, må vi hjælpe dem til at kunne”. 

Foredraget henvender sig både til forældre, lærere, pædagoger og 

sagsbehandlere i et sprog alle kan forstå. 

Tilmelding til Jannie Nyholm tlf. 40 54 34 56 

Cafémøder: 

Det er gratis at deltage i cafémøderne. Vi hjælper gerne med at 

oprette forældregrupper. 

Se tid og sted på hjemmesiden. 

Husk, der er ingen cafémøder i juli og december. 

Det er muligt at få gratis rådgivning fra en socialrådgiver i PsykInfo 

den sidste torsdag i måneden kl. 16.00-18.00 ved personligt fremmøde. 

Har vi ikke lige det på programmet du står og ønsker dig, så husk 

det er muligt at deltage i de andre lokalforeningers arrangementer. 

Følg med på hjemmesiden www.adhd.dk 

Sommerfest 

Så er det igen blevet tid til at tage på sommerudflugt med ADHD - Fyn. 

Alle er velkomne, store som små, unge som gamle (bedsteforældre). 

Vi mødes ved Gåsebjergsand ved Svanninge bakker den 21. august. 

Se vores hjemmeside for nærmere detaljer. 

Mvh Bestyrelsen. 

Tak til vores afgåede kasserer 

Vores kasserer igennem 16 år, Kirsten Jensen, valgte desværre at 

træde tilbage. Den gamle og den nye bestyrelse ønsker Kirsten 

Jensen alt godt for fremtiden og siger tak for et godt og enestående 

stykke arbejde igennem årene. 

Bestyrelsens konstituering 

Bestyrelsen for ADHD-Fyn 

Formand: Kirsten Højsgaard Fogh 

Adresse: Margrethes Alle 4, 5250 Odense SV 

Tlf.: 66 13 28 69 

E-mail: hotfogh@hotmail.com 

Næstformand: Grete Jensen, Odense 

Tlf. 66 17 50 32 

E-mail: grekro@gmail.com 

Kasserer: Ulla Wichmann, Odense 

E-mail: wichmann@kabelmail.dk 

Sekretær: Lise Lotte Nielsen, Tommerup 

E-mail: fyn@adhd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Diana Skernby, Fåborg 

E-mail: skernby@privat.dk 

Bestyrelsesmedlem: Dorte Thomsen, Rudkøbing 

E-mail: t-homsen@live.dk 

Suppleant: Kathrine Bodenhoff, Odense 

E-mail: fyn@adhd.dk 

Suppleant: Karin Sørensen, Odense 

E-mail: krogsboell@dsa-net.dk 

Send en SMS 

R E G I O N S Y D D A N M A R K 

F Y N 

Formand Kirsten Højsgaard Fogh 

Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV 

Tlf. 66 13 28 69 

fyn@adhd.dk 

Husk du kan sende en SMS til 1231, skriv adhd og 

donér 100 kr. På den måde støtter du ADHD-foreningens 

fortsatte arbejde for at bedre vilkårene 

for børn, unge og voksne med ADHD.


39 

Den nye bestyrelse er 

Formand: Hanne Andersen 

Rugbjergvej 60, 6623 Vorbasse 

Tlf.: 26 20 30 81 

Email: sydjylland@adhd.dk 

Næstformand: Lone Nyborg 

Stadionvej 72, 6000 Kolding 

Tlf:30 70 78 92 

E-mail: b.nyborg@yahoo.dk 

Kasserer: Bo Dæncker 

Bispevænget 40, 6000 Kolding 

E-mail: daencker@mail1.stofanet.dk 

Bestyrelsesmedlem: Jens Peter Ravn 

Risbøge 18, 6640 Lunderskov 

Tlf. 75 55 91 33 

E-mail: jens.peter.ravn@3s.dk 

Bestyrelsesmedlem: Aase Stilling 

Bredgade 33e, 6800 Varde 

Facebook 

Vi har startet en facebook hjemmeside op under navnet ADHDsydjylland. 

Der kan I følge med i, hvad der sker i lokalforeningen og skrive sammen 

med andre interesserede. 

Voksencafe i Vejen 

Et mødested for voksne med adhd 

Sted: Østergade 2, 6600 Vejen (HUSET) 

Tid: Sidste mandag i hver måned kl. 19-21 

Kontaktperson: Pia Frederiksen 


S Y D J Y L L A N D 

Formand: Hanne Andersen 

Rugbjergvej 60, 6623 Vorbasse, tlf. 26 20 30 81 

E-mail: sydjylland@adhd.dk 

Foredrag med Mogens Radmer (Dampdrengen) 

Vi gentager den gode succes med at invitere Mogens Radmer til at 

komme og holde et foredrag. 

Tid: Lørdag den 21. august kl. 13.00-16.00. 

Sted: Fredericia. 

”ALVOR MED ET SMIL, DET ER MIN STIL” 

Pubertet, mad, motion, parforhold, pædagoger, lærere, intelligens 

eller andet. 

• Accepten af Diagnosen og diagnose her, der og alle vegne 

• ADHD er et Handicap.! 

• Møde med systemet. 

• At have en ADHDer i omgangskredsen 

• Hvem er vi ADHDere egentlig? 

• Normalitet!! 

• Krise og konflikthåndtering. 

• Latter og masser af grin og kram i hverdagens kampe. 

Der vil under hele foredraget blive pauser til spørgsmål. Prisen er 

50 kr. for medlemmer og 300 kr. for ikke medlemmer. Der serveres 

kaffe og kage. Tilmelding til Hanne Andersen og Lone Nyborg på 

mail eller telefon. 


S Ø N D E R B O R G 

Formand: Brian Iversen 

Langballe 38, 6400 Sønderborg, tlf. 28 91 14 82 

E-mail: soenderborg@adhd.dk 

Vi arbejder løbende på at lave arrangementer: 

• Professionelle foredrag 

• Fortælleaftener, hvor almindelige mennesker holder foredrag om 

deres oplevelser 

• Medlemsaftener, hvor vi snakker om løst og fast 

Tjek lokalafdeling Sønderborg på ADHD.dk 

Hvis du sender din mailadresse til soenderborg@adhd.dk, kan vi også 

løbende sende dig invitationer til vore arrangementer. 

Planlagte arrangementer: 

Voksengruppe 

Der er netop dannet en voksengruppe, der holder møde den 1. tirsdag 

i hver måned - bortset fra i juli og august. Det foregår 19.00 - 21.00 

i Sundhedshuset på Grundtvigs Allé 150 (indgang ved Grundtvigs 

Allé). Tanken er, at alle emner kan diskuteres, men at det først og 

fremmest er deltagernes egne erfaringer, der bærer møderne. 

Kultur- og Idrætsnatten 

Fredag den 20. august er vi at finde til Kultur- og Idrætsnatten i 

Sønderborg. Der vil være balloner med logo til børn og barnlige sjæle. 

Jan Have Odgaard 

Onsdag den 13. oktober kommer Jan Have Odgaard igen og holder 

foredrag. Det var en stor succes, da han var forbi forrige gang, og 

vi var mange, der følte at vi kunne tage meget med hjem. Denne 

gang vil foredraget primært være rettet mod unge mellem 15-18 

og voksne med ADHD. 

Flere arrangementer er under planlægning – bl.a. i september. 

Nu hvor bladet er udkommet, er vores sommerfest den 13. juni 

forhåbentlig vel overstået. 

Hold øje med kommende arrangementer og uddybning af ovenstående 

på vores lokalafdelingsside på www.adhd.dk/lokalafdelinger/ 

soenderborg/aktiviteter 

Mange bække små... 

ADHD-foreningen vil gerne takke alle, 

som har støttet foreningens arbejde 

med et økonomisk bidrag eller en 

gave. TAK! 

Se mere på www.mangebaekke.dk

LOKALAFDELINGER 41 


S Ø N D E R J Y L L A N D 

Formand: Vibeke Jo Frank 

Søndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 29 70 40 32 

E-mail: soenderjylland@adhd.dk 

Sommer 2010 

Sommerferien står for døren og i Sønderjylland har vi i år haft vores 

Familiedag inden ferien. Det blev til en dejlig skovtur med naturvejleder 

i skoven omkring Aabenraa. Familierne havde selv madkurv med, 

og ADHD Sønderjylland stod for kaffen. Lagkagehuset i Aabenraa 

havde været så venlige at sponsorere de lækreste boller til alle de 

fremmødte børn. 

Også tak til socialrådgiver Inge Habekost Olsen som stod for en 

spændende og informativ aften på Bispen i Haderslev i april måned. 

For dem, der har tilmeldt sig DHIF’s sportsskole, er der aktivitet for 

børnene i ferien d. 6.-9. juli i Felsted. 

Husk at man har mulighed for at benytte sig af DSB’s ledsageordning 

hvis man har et barn med handicap eller selv har et handicap. Det 

giver ret til gratis at medtage en nødvendig ledsager i toget og til 

flere forskellige forlystelser og kultursteder, f.eks. Tivoli, Legoland, 

Randers Regnskov, Glyptoteket og mange andre steder rundt omkring 

i Danmark. Ledsagerkortet koster 100 kr. Læs mere på www.handicap. 

dk/brugerservice og klik på ”ledsagerkort” i menuen til venstre. Du 

kan også ringe på 36 75 17 93 og få mere at vide. 

Forældrenetværksgruppen: 

Holder sommerferie og mødes næste gang onsdag d. 18. august 

kl. 19.30-21.30. 

Åben for alle forældre der har børn med ADHD uanset børnenes alder. 

Tilmelding til Zabrina, tlf. 31 26 19 59 eller lejel@mail.dk 

Efter sommerferien holder vi vores næste arrangementer i ADHDugen, 

som i år starter d. 2. september. Der kommer til at foregå 

noget i både Tønder, Aabenraa og Haderslev kommune, så hold øje 

med hjemmesiden for nærmere info. 

Voksne med ADHD i Haderslev 

Mødes jævnligt. Du tilmelder dig via Facebook. Søg på ADHD Haderslev, 

så finder du gruppen. 

Facebook 

Har du en Facebook profil, så meld dig ind i gruppen ADHD Sønderjylland 

og følg med i nyhederne fra lokalafdelingen. Gruppen er 

åben for alle. 

R E G I O N M I D T J Y L L A N D 

M I D T - V E S T J Y L L A N D 

Formand: Brit Bruun 

Sandvigvej 7, 7400 Herning, tlf. 22 77 90 44 

BEMÆRK: NYT TELEFONNUMMER 

E-mail: vest@adhd.dk 

Den 29. maj 2010 afholdes 3. og sidste del af søskende/forældrekursus 

i Kibæk. 

I vores lokal afdelinger har vi følgende netværksgrupper: 

Cafe for voksne og pårørende i Herning området 

Det foregår i Herning Frivillig center. Codanhus, Fredensgade 14, 

7400 Herning. 

Mødetider frem til sommerferien: 26/5 - 17/6. 

Kontaktperson: Martin Ravn, email: martin.adhd@gmail.com, tlf. 

97 19 41 65 

Tove Schmidt, email: toveschmidt@hotmail.com, tlf. 51 96 29 73. 

Forældregruppe for Viborg og omegn 

Vi mødes den 1. mandag i måned kl. 19-21 i De frivilliges hus, Vesterbrogade 

1, 8800 Viborg. 

Kontaktperson: Tanja Alhmann. adhdgruppen.viborg@gmail.com 

Interessegruppe i Bjerringbro 

Fristedet, Enggården, Jørgens Alle 42. 

Vi mødes den anden onsdag i hver måned kl. 19 - 21. 

Mødetider indtil sommerferien: 9/6. 

Kontaktperson: Ellen Daugaard Va, email: dsl433392@vip.cybercity.dk 

Træfpunkt - ADHD i Holstebro/Struer 

Har du lyst til at mødes med andre, så mød op. Vi mødes i Frivillighuset, 

Nygade 22, 7500 Holstebro. 

Se hvornår vi mødes hver måned: www.traefpunkt-adhd.dk 

Netværksgruppe - ADHD Struer 

Vi mødes 1. tirsdag i hver måned kl. 19.00-21.30 på Struer Østre Skole. 

Lokale 9, Gimsinghovedvej 8, 7600 Struer. 

Kontaktperson: Bodil Nielsen: bmnmie@hotmail.com 

Ønsker man at komme i en gruppe kan der tages kontakt til kontaktpersonerne. 

Skulle nogen have et ønske om, at der etableres nye grupper rundt 

i vores område kan bestyrelsen kontaktes. Vi hjælper gerne med at 

finde lokale og opstarte grupper. Vi kan kontaktes på vest@adhd. 

dk eller tlf. 22 77 90 44. 

God sommer til alle. 

På bestyrelsens vegne 

Vibeke Jo Frank, formand 

Føler du dig alene i paragrafjunglen, så 

klik ind på www.adhd.dk under menupunktet 

Social indsats under menupunktet 

Barn – Ung - Voksen 

Frivillighedens dag 

Foreningstroldene vil binde Frivillighedens Dag på Torvet i Herning 

sammen lørdag den 11. september kl. 10.00-14.00. 

Denne dag vil Herning Torv emme af aktivitet. Du og din familie vil 

kunne opleve underholdning, information og tests, genbrugsmodeshow, 

arbejdende husflidsstande, små og store konkurrencer og 

meget meget mere. 

Der er kaffe på kanden og lidt godt til ganen dagen igennem. 

Kom og hils på områdets frivillige sociale foreninger, patientforeninger, 

husflidsforeninger m.m. og bliv klogere på, hvad de kan tilbyde 

dig og din familie. 

Vel mødt til denne spændende dag!


43 


M I D T - Ø S T J Y L L A N D 

Formand: Gitte Laugesen 

Rådmandsvej 24, 8700 Horsens, tlf. 26 90 50 73 

E-mail: aarhus@adhd.dk 

R E G I O N N O R D J Y L L A N D 

N O R D J Y L L A N D 

Formand: Ulla Henriksen 

Pilevænget 9, 9362 Gandrup 

E-mail: nord@adhd.dk 

Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk, tlf. 22 18 00 55 

Efter generalforsamlingen den 6. marts 2010, 

ser bestyrelsen således ud: 

Formand: Gitte Laugesen 

Næstformand: Anni Veje Henriksen. 

Bestyrelsesmedlemmer: Anette Troelsen, Lene Hedelund Bilde- 

Kjeldsen, Merete Nybæk, Anna Ottendahl, Rikke Wiese. 

Suppleanter: Preben Skov Pedersen og Chatrina F. Christensen. 

Referatet fra den 14. ordinære generalforsamling kan læses på 

www. adhd.dk, Lokalafdelingen Midt-Østjylland, fanebladet Nyt fra 

Bestyrelsen. 

Foredrag om neuropædagogik 

ved John Zeuthen 6. marts 2010 i Horsens 

Vi havde fået anbefalet dette foredrag om et emne, vi næsten intet 

vidste om i forvejen. Det handlede om, hvordan vort nervesystem 

styrer os i forhold til andre mennesker, og hvordan man kan udnytte 

denne viden. John Zeuthen fortalte på en underholdende og konkret 

måde om emnet, og hans eksempler fik mange gange undervejs 

genkendelsens latter frem. 

Selv om kurset ikke direkte handlede om ADHD, synes jeg alligevel, 

at vi fik en ny vinkel med hjem, som kan bruges i dagligdagen. Fx 

forstår man bedre baggrunden for den tilstand ens barn er i, når det 

farer omkring eller omvendt falder ned i opgivenhed. 

John Zeuthen var også inde på, at det hele ikke blot er et spørgsmål 

om processer i hjernen, men at vi naturligvis som pårørende også 

har stor indflydelse på barnet udvikling. Men vi skal dog ikke lade os 

tynge af skyldfølelse, når tingene ikke går helt så godt, som vi kunne 

ønske. Som han sagde: ”Vi gør jo vort bedste”. 

Med venlig hilsen kursisten 

Erik Stern Nielsen 

Netværksgruppen i Horsens 

Tid og sted: Hver 3. torsdag i måneden, kl. 19-21. Sund By Butikken, 

Nørretorv 2, tlf. 7629 3675, e-mail: sundby@horsens.dk 

Forældregrupper 

Randers: Susanne Bjerre Brix, tlf. 8644 3660/ sbpb@mail.tele.dk 

Århus: Mette Krag Jensen, tlf. 8622 8912/ Else Hedegaard, 

tlf. 8615 7380. 

Odder: Dorthe Lykke, tlf. 8655 0860. 

Horsens: Flemming Lysdal, tlf. 2873 0765/ fu@stofanet.dk 

Hovedgaard: Jeanette Nielsen, tlf. 7566 2407/ 8732@privat.dk 

Norddjurs: Anne Pedersen, tlf. 8638 7130/ laenvej@djurs.net 

Efter et veloverstået bestyrelsesvalg er vi klar til at tage hul på et 

nyt bestyrelsesår. 

Vi har haft en enorm stigning i medlemstallet og vil afholde infomøde 

for ny medlemmer inden skolernes sommerferie. Nærmere 

dato udsendes med post til de nye medlemmer. 

Netværksgruppe for voksne med ADHD i Aalborg 

Vi har fundet to tovholdere, Ghita Elmo Andersen og Søren Bolvig 

Nielsen. De er klar til at modtage voksne fra 18 år og op efter. Møderne 

finder sted i ”De Frivilliges Hus”, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg den 

første tirsdag hver måned fra kl. 19.00-21.00. (Se mere på hjemmesiden 

under lokalforeninger.) 

Sommerudflugt 

Vi har ikke fundet stedet, men datoen bliver d. 22. august 2010. 

Telefontider 

I ADHD-nord har jeg overtaget telefonen. Der er følgende telefontider: 

mandag-onsdag kl. 10.00-16.00 og torsdag kl. 12.00-18.00. Jeg gør 

opmærksom på,at arbejdet med at passe telefonen er frivilligt, ikke 

aflønnet og sker fra eget hjem. Der vil derfor kunne være tidspunkter, 

hvor der ikke svares. Som oftest skyldes det, at jeg har et møde, men 

af og til er det ikke muligt at svare af private årsager. Jeg lever jo 

også et liv med ADHD i familien, hvor både min mand og to af mine 

tre børn er handicappede af diagnosen. 

Venlig hilsen Rikke Nørbalk 

Opfordring 

I forbindelse med generalforsamlingen opfordrede vi jer til at sende 

os jeres mailadresse. Vi har fået ca. 50 adresser ud af 780 medlemmer, 

så I må gerne sende jeres mail adresse til os på www.nord.adhd.dk. 

Med venlig hilsen 

Rikke Nørbalk, næstformand Region Nord. 

Er du flyttet... 

Husk at oplyse din nye 

adresse til 

ADHD-foreningen 

på tlf. 70 21 50 55 eller 

e-mail: bl@adhd.dk 

Du kan også sende din 

flyttemeddelelse til: 

ADHD-foreningen, 

Rugårdsvej 101, 

5000 Odense C

L O K A L A F D E L I N G E R 


Bornholm 

Formand Selina Sander 

Lyngvejen 6 

3730 Nexø 

bornholm@adhd.dk 

Nordsjælland 

Formand Hanne Westh Nicolajsen 

Fyrrehegnet 2 

3450 Allerød 

Tlf. 4817 1604 

nordsjaelland@adhd.dk 

Storkøbenhavn 

Formand Ann-Beth Astrup 

Valdemarsgade 18, 1. th. 

1665 København V 

Tlf. 3321 6140 

storkbh@adhd.dk 


Lolland, Guldborgsund 

og Vordingborg 

Formand Jens Dybdahl 

Kærstrupvej 1 

4960 Holeby 

Tlf. 4126 2745 

lgv@ahd.dk 

Næstved, Fakse og Stevns 

Formand Pia Bakkegaard 

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk 

4700 Næstved 

Tlf. 5088 9870 

nfs@adhd.dk 

Vestsjælland 

Formand Lisbeth Gaarde Kofoed 

Møllebækvej 5 

4560 Vig 

Tlf. 2546 8020 

vestsjaelland@adhd.dk 

Østsjælland 

Formand Jannie Nyholm 

Hjortevænget 14 

4070 Kr. Hyllinge 

Tlf.: 40 54 34 56 

oestsjaelland@adhd.dk 


Fyn 

Formand Kirsten Højsgaard Fogh 

Margrethes Allé 4 

5250 Odense SV 

Tlf. 6613 2869 

fyn@adhd.dk 

Sydjylland 

Formand Hanne Andersen 

Rugbjergvej 60 

6623 Vorbasse 

Tlf. 2620 3081 

sydjylland@adhd.dk 

Sønderborg 

Formand Brian Iversen 

Langballe 38 

6400 Sønderborg 

Tlf. 2891 1482 

soenderborg@adhd.dk 

Sønderjylland 

Formand Vibeke Jo Frank 

Søndervej 17 

6270 Tønder 

Tlf. 2970 4032 

soenderjylland@adhd.dk 


Midt-Vestjylland 

Formand Brit Bruun 

Sandvigvej 7 

7400 Herning 

Tlf: 22 77 90 44 

vest@adhd.dk 

Midt-Østjylland 

Formand Gitte Laugesen 

Rådmandsvej 24 

8700 Horsens 

Tlf. 2690 5073 

aarhus@adhd.dk 

R E G I O N N O R D J Y L L A N D 

Nordjylland 

Formand Ulla Henriksen 

Pilevænget 9 

9362 Gandrup 

nord@adhd.dk 

Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk 

Tlf. 22 18 00 55 

GUU/GUA 

Kontakt 

mail@guu-gua.dk 

ADHD-foreningens 

hovedbestyrelse 

Jette Myglegaard 

Jan Høj Sørensen 

Mette Peetz-Schou 

Kaj Pedersen 

Rikke Nørbalk 

Gitte Laugesen 

Kirsten Sjelborg Hansen 

Jens Peter Ravn 

Pia Bakkegaard 

Tine Hedegaard 

Martin Kondrup 

ADHD-foreningens 

formandskab 

Formand Jette Myglegaard 

Næstformand Jan Høj Sørensen

Et liv med ADHD - ADHD: Foreningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?