Greenpeace 7 november

Greenpeace
høringssvar til
Forslag til strategi for
godkendelse,
anvendelse og
borekemikalier i
forbindelse med olieog
gasaktiviteter i
grønlandske farvande
November 2013
Skrevet af: Jon Burgwald
Email: jon.burgwald@greenpeace.org
Telefon: +45 40 81 88 98

Indholdsfortegnelse
1. Overordnede kommentarer ............................................................................................ 3
2. Kommentarer til anbefalinger ....................................................................................... 7
3. Kommentarer til sammenfatning ................................................................................... 9
4. Kommentarer til introduktion, baggrund og formål ...................................................... 9
5. Kommentar til boremudder ........................................................................................... 9
6. Kommentarer til håndtering af boreaffald ................................................................... 11
7. Kommentarer til boremudderstrategi for Grønland .................................................... 11
2

1. Overordnede kommentarer
Greenpeace værdsætter, at der endelig lægges op til en fokuseret indsats for at nedbringe
udledningen af kemikalier fra efterforskningsboringer. Dette skulle dog have været på plads
allerede inden Capricorn/Cairns efterforskningsboringer i 2010.
Greenpeace vil gerne understrege, at det foreliggende dokument 1 ikke som sådan er et
udkast til en boremudderstrategi, men en række anbefalinger udarbejdet af Selvstyrets
rådgiver, DCE 2 . Greenpeace forventer, at Råstofstyrelsen efterfølgende udarbejder en reel
strategi, som herefter udmøntes i et konkret regelregime med klare kriterier for valg og brug
af boremudder under de forskellige boreprogrammer.
Hvis der udelukkende tages udgangspunkt i DCE’s anbefalinger, så mangler et klart og
forståeligt fundament for valget mellem de opstillede muligheder. Særligt med tanke på
Råstofstyrelsens kontinuerlige accept af endog meget store udledninger af rødlistede
kemikalier, vil det være særdeles givtigt med et sådan sæt gennemsigtige kriterier for at
sikre, at man lever op til de højeste mulige standarder og minimerer den negative
miljøpåvirkning.
Greenpeace vil anbefale, at Styrelsen sender eget udkast til en boremudderstrategi samt
forslag til et regelregime i høring, da inddragelsen ellers vil være under al kritik. Greenpeace
vil gerne understrege, at såfremt Råstofstyrelsen vil initiere en sådan høringsproces, så vil
processen kunne siges at have været i orden.
Det kan ikke understreges nok, at hvis det foreliggende er det endelige udkast til en
boremudderstrategi, er det særdeles utilstrækkeligt og vil ikke kunne implementeres
effektivt i en senere godkendelsesproces. Dette skal ikke forstås som en kritik af DCE’s
anbefalinger og arbejde.
1 Gustavson et al, 14.5.2013: ”Forslag til strategi for miljøvurdering og bortskaffelse af boremudder og
borekemikalier i forbindelse med olie- og gasaktiviteter i grønlandske farvande”, DCE. Herfra DCE, 2013.
2 Se kapitel 2 i forhåndenværende høringssvar for Greenpeace kommentarer til de enkelte anbefalinger
3

Greenpeace vil samtidig understrege, at der er brug for forskellige kriterier for forskellige
områder i Grønland. Bore-, miljø- og naturforholdene er væsensforskellige fra område til
område i Grønland og dette bør der tages hensyn til i en endelig strategi.
Påvirkning ved brug af boremudder og udledning af kemikalier i de såkaldt særligt
følsomme områder, må inddrages som et særskilt område i den endelige boremudderstrategi.
I disse områder vil efterforskningsboringer generelt, og herunder også brugen af
boremudder, have særligt skadelig effekt og tilgangen til dem må derfor nødvendigvis også
være væsensforskellig fra resten af offshoreaktiviteterne i Grønland.
DCE understreger, at der er et markant behov for vidensopbygning, når det gælder
bionedbrydelighed: ”Generelt er der behov for mere præcis viden om kemikaliers
nedbrydning under arktiske forhold. Fx er der behov for mere præcist at afklare i hvilken
grad kritiske kemikalier, som i standardtest viser sig at være let bionedbrydelige, har
langsommere nedbrydning under arktiske forhold” (s. 5, DCE, 2013).
Og når det gælder toksiske effekter af offshore kemikalier: ”Der foreligger i dag kun en
begrænset viden om offshore kemikaliers toksicitet specifikt på arktiske organismer. Arktiske
organismer er typisk kendetegnet af langsom vækst og udvikling. (…). Hidtidige
undersøgelser, hvor tempererede og arktiske arters følsomhed/tolerance sammenlignes,
tager ikke højde for arktiske organismers langsommere vækst, og at effekter først ses senere
end hos de temperede arter. (…).” (s. 5, DCE, 2013).
Råstofstyrelsen bliver nødt til at tage manglen på videnskabeligt grundlag for en
boremudderstrategi mere seriøst end man har gjort hidtil. Det manglende vidensgrundlag
gør, at man ikke automatisk kan overføre OSPAR’s opdeling af kemikalier til arktiske
forhold. Kemikalier og stoffers effekt på arktiske organismer og økosystemer er med stor
sandsynlighed større end i mere tempererede områder. Greenpeace vil, på baggrund af det af
DCE identificerede vidensproblem, anbefale, at der stilles krav om, at der kun anvendes
kemikalier og stoffer, hvis effekter specifikt er testet under arktiske forhold. Hvis dette ikke
er muligt, vil Greenpeace anbefale, at man indfører et moratorium mod offshore boringer,
indtil man kender kemikalier og stoffers effekter på det særlige arktiske miljø.
4

Det har i Grønland været praksis, at der skal udarbejdes en fuldstændig liste over alle de
kemikalier og tilsætningsstoffer, som det kan komme på tale at anvende i forbindelse med
efterforskningsboringer med angivelse af deres miljø- og sundhedsmæssige effekter hver for
sig. Dette forventer Greenpeace ligeledes vil gøre sig gældende i det nye udkast til regelsæt.
Hidtil har man dog ikke inddraget de samvirkende effekter af de kemikalieblandinger, der
kan blive tale om (såkaldte cocktaileffekter).
Samvirkende effekter af kemikalieblandinger er i dag ikke inkluderet i den europæiske
kemikalielovgivning (REACH) eller i OSPAR, hvor man kun risikovurderer kemikalier med
udgangspunkt i det enkelte kemikalies virkningsmekanisme. Herved får man ikke et korrekt
billede af de potentielle samlede miljø- og sundhedsmæssige effekter.
Greenpeace støtter, at man vil nedbringe og helst helt undgå udledning af rødlistede og
skadelige kemikalier. DCE skriver, at: ”Kemikalier, kategoriserede som røde, godkendes
kun midlertidigt og kun hvis tungtvejende tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager ikke
muliggør substitution med mindre miljøbelastende kemikalier/produkter (…)” (s. 16, DCE,
2013). I et endeligt regelsæt bør det defineres, hvilke tekniske og sikkerhedsmæssige årsager
dette kan være, samt at nødvendigheden af udledningen dokumenteres. Desuden har
tidligere erfaringer vist, at godkendelser til udledning af rødlistede kemikalier ikke har været
midlertidige, da Capricorn/Cairn to år i træk udledte store mængder rødlistede kemikalier.
Man bør som udgangspunkt indføre en nultolerance over for udledning af (særligt
rødlistede) kemikalier til havmiljøet.
Derudover er det værd at understrege, at den primære bevæggrund for den meget høje
udledning af rødlistede kemikalier – nemlig at undgå at boret satte sig fast og derved
mindske risikoen for kollision med et isbjerg – ikke var en valid begrundelse. Allerede i
2010 satte boret sig fast og selskabet måtte efterfølgende foretage en side track boring. (s.
24, DCE, 2013). Denne oplysning blev ikke inkluderet i høringsmaterialet for
Capricorn/Cairns boreprogram i 2011 på trods af, at det var særdeles relevant ift. at vurdere
sikkerheden af boreprogrammet og nødvendigheden for at forsætte den høje udledning af
rødlistede kemikalier.
5

DCE beskriver, at OSPAR Recommendation 2006/3 foreskriver, at kemikalier, som er
identificeret til substition (rød- og sortkategoriserede kemikalier), skal være udfasede i 2017
– medmindre meget tungtvejende tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager ikke muliggør
dette (s. 16, DCE, 2013). Det bør fremgå af den endelige strategi, at Grønland vil forpligtige
sig til at leve op til OSPAR-målsætningen om at rød- og sortlistede kemikalier skal være
udfaset i 2017.
I DCE’s anbefalinger understreges det, at man hidtil har levet op til ”Best Environmental
Practice” (BEP) og til de norske standarder (s. 25 og s. 18, DCE, 2013). Hidtil har de
norske standarder for Barentshavet og Lofoten inkluderet en såkaldt nultolerance over for
udledninger til havmiljøet (ikke kun af kemikalier, men overordnet) og det samme gør sig
selvsagt gældende for BEP. Desværre har man i Grønland tilladt udledning af i omegnen af
10.000 tons borekemikalier ved efterforskningsboringerne i 2010 og 2011. Blandt andet har
udledningen af rødlistede kemikalier fra en enkelt efterforskningsboring i Grønland
oversteget den samlede udledning af rødlistede kemikalier fra alle danske og norske
olieoperationer i Nordsøen i løbet af et helt år. Herudover kommer en ekstrem høj udledning
af boremudder, som i sig selv kan have en negativ effekt på havmiljøet. At påstå at man har
levet op til BEP og norske standarder, er beskæmmende og forhåbentligt ikke et udtryk for
det ambitionsniveau man vil lægge for dagen fremover.
I lyset af det særligt sårbare arktiske miljø og den manglende viden om kemikalier og
stoffers påvirkning på dette niveau, bør det være et krav, at alle olieoperationer i Grønland
udføres på baggrund af en nultolerance-tilgang over for udledninger til det arktiske miljø,
hvilket vil være i tråd med BEP.
Til sidst stiller Greenpeace sig uforstående over for, at man ikke har undersøgt mulighederne
for, at anvende vandbaseret boremudder og herefter fragte det til land til et
behandlingsanlæg. Denne tredje mulighed bør inddrages forud for udarbejdelsen af den
endelige boremudderstrategi.
6

2. Kommentarer til anbefalinger
a. Ad anbefaling 1:
”Det anbefales, at regulering af olie/gasaktiviteter i grønlandske farvande fortsætter med at
følge OSPAR-konventionens retningslinjer, herunder den fastlagte regulering og strategi for
offshore kemikalier” (s. 4, DCE, 2013).
Det er om end meget tvivlsomt om boreprogrammerne i 2010 og 2011 kan påstås at have
fulgt retningslinjerne i OSPAR-konventionen. Der er fra 2010 til 2011 ikke sket en reel
nedbringning i udledningen af de rødlistede kemikalier og samtidig har man på ingen måde
undersøgt, hvorledes udledningen af kemikalierne i de to boresæsoner kunne nedbringes. I
stedet har man ukritisk tilladt om end meget store udledninger af det skadelige kemikalie.
Allerede i 2010 og 2011 skulle man have stillet krav om, at det vandbaserede boremudder
blev fragtet til behandlingsanlæg. Hvis dette ikke var en mulighed, skulle boringerne aldrig
have været tilladt. Det er dog prisværdigt, at Råstofstyrelsen antageligt endelig tager
problematikken seriøst.
b. Ad anbefaling 2:
”Det anbefales, at Grønland aktivt deltager i OSPARs Offshore Industry Committee(…)” (s.
4, DCE, 2013).
Greenpeace støtter op om dette.
c. Ad anbefaling 3:
”Det anbefales at forsætte med at have fokus på urenheder i kemikalier og mineraler, der
anvendes i boremudder, samt at arbejde på at denne problemstilling skærpes i OSPARklassificeringen
af offshore kemikalier/stoffer på PLONOR-listen” (s. 4, DCE, 2013).
Greenpeace støtter kraftigt denne anbefaling, men vil igen understrege, at usikkerhederne
omkring kemikaliernes/stoffernes påvirkning på det arktiske miljø, er alt for store til, at man
på denne baggrund kan tillade efterforskningsboringer i grønlandsk farvand.
d. Ad anbefaling 5:
”Det anbefales at indføre skærpede krav til datagrundlaget for kritiske kemikalier, herunder
indføre de supplerende norske krav for kemikalier med moderat bionedbrydelighed”, (s. 4,
DCE, 2013).
Greenpeace kan kun på det kraftigste støtte op om dette.
7

e. Ad anbefaling 6:
”Det anbefales fortsat at holde sig opdateret omkring reguleringen af olie/gasaktiviteter i
Barentshavet, herunder hvordan man administrerer reglerne for udslip og udledninger til
havet(…)” (s. 4, DCE, 2013).
Greenpeace støtter op om dette, men man bør samtidig overveje at indlægge en automatisk
revision af boremudderstrategien hvert 3. eller 5. år for derved at sikre, at man kontinuerligt
forsøger at minimere den negative miljøpåvirkning og lever op til BAT og BEP.
f. Ad anbefaling 7:
Se kommentar til anbefaling nummer 6.
g. Ad anbefaling 8:
”Det anbefales at indføre skærpede datakrav til mulige kritiske kemikalier som ønskes
udledt i højarktiske havområder, herunder krav om at der foreligger data for
bionedbrydelighed, toksicitets- og bioakkumuleringsmekanismer(…)”.
Greenpeace støtter kraftigt op om dette.
h. Ad anbefaling 9:
”Det anbefales at inddrage supplerende lister over potentielt miljøskadelige stoffer (…)” (s.
4, DCE, 2013).
Greenpeace støtter op om dette og vil igen henlede til, at der ikke bør tillades
efterforskningsboringer offshore i Grønland, så længe der er så usikkert et datagrundlag for
påvirkningen på det grønlandske havmiljø.
i. Ad anbefaling 10:
”Det anbefales, at der fremover, som del af VVM’en og forud for valg og tilladelse af
boremuddersystemer, gennemføres en analyse der vurderer miljøfordele- og ulemper for
forskellige boremuddersystemer (…) for at sikre at det miljømæssigt bedste system bliver
valgt” (s. 5, DCE, 2013).
Muligheden for forsat at anvende vandbaseret boremudder og herefter fragte det på land
mangler som mulighed for et potentielt boremuddersystem. Et af de store problemer med
boremudderstrategien i 2010 og 2011 var, at Cairn/Capricorn havde en de facto tilladelse til
at dumpe boremudder inklusiv de rødlistede kemikalier på havbunden.
8

3. Kommentarer til sammenfatning
a. ”Den hidtidige miljøregulering af olieaktiviteter i Grønland har i høj grad ladet sig inspirere
af den norske lovgivning, særligt for Barentshavet” (s. 3, DCE, 2013). I Norge har man ved
Barentshavet og Lofoten indtil for nyligt altid fragtet boremudderet på land.
b. ”Dette kan give en øget usikkerhed i vurderingerne, og det vurderes at der er behov for at
arbejde på at nedbringe denne usikkerhed ved at der udvikles og gennemføres test specifikt
for arktiske forhold” (s. 3, DCE, 2013). Det er dybt kritisabelt, at man vil gennemføre en
boremudderstrategi, hvor Råstofstyrelsens egen rådgiver konkluderer, at man ikke har den
nødvendige viden.
c. ”På grund af usikkerhed om undergrunden blev der ansøgt om at benytte et
boremuddersystem, der jf. norske og danske regler indeholdt et kemikalie, der er
klassificeret som ”rødt” og som ifølge OSPARS system derfor bør substitueres med et
kemikalie, der er mere miljøvenligt” (s. 3, DCE, 2013). Råstofstyrelsen bør undersøge, om
det er muligt, at sikre en bedre viden om undergrunden inden efterforskningsboringer
påbegyndes, således at man kan fastholde brugen af vandbaseret boremudder, men uden
iblandingen af rødlistede kemikalier.
d. ”Behandlingsanlæg for oliebaseret boremudder på sigt vil kunne etableres i Grønland” (s. 4,
DCE, 2013). Det anbefales, at man allerede nu initierer en dialog med olieselskaber om
etablering af behandlingsanlæg for boremudder i Grønland, så man derved fjerner den
øgede transport af boremudderet. Dette skal dog ikke ses som den vigtigste prioritering.
4. Kommentarer til introduktion, baggrund og formål
a. ”Redegørelsen bygger for en stor del på erfaring og viden opsamlet i: Norge, Danmark-
Nordsøen, OSPAR-konventionen” (s. 11, DCE, 2013). Det er problematisk, at der ingen kilder
findes, som specifikt beskæftiger sig med påvirkning af boremudder og tilknyttede
kemikalier i det særligt sårbare arktiske miljø.
5. Kommentar til boremudder
a. ”Af forretningsmæssige årsager oplyser producenter og leverandører ikke om indholdet og
sammensætningen i deres produkter og typisk er det kun myndighederne som ved krav kan
få disse oplysninger” (s. 13, DCE, 2013). De grønlandske myndigheder bør bestræbe sig på
at opnå den højest mulige grad af åbenhed. I lyset af det særligt sårbare arktiske miljø, bør
alle oplysninger lægges frem for offentligheden.
9

. ”Imidlertid er brugen af oliebaseret boremudder i de senere år øget på den norske og
danske sokkel, særligt i de dybere dele af formationerne” (s. 13, DCE, 2013). Hvis det er på
grund af formationernes dybde, at det kan blive nødvendigt at bruge oliebaseret
boremudder eller vandbaseret boremudder indeholdende store mængder kemikalier, bør
Selvstyret alternativt overveje, om man ikke i stedet skulle indføre et moratorium over for
denne type boringer.
c. ”(…) anvendelsen og særligt udledningen af rød og sort-kategoriserede stoffer er i de
seneste 5-10 år blevet markant reduceret (…). Det skal imidlertid noteres, at denne udvikling
har været betydelig mindre udtalt for udledning af kemikalier på den britiske sokkel”, (s. 17,
DCE, 2013). Det er vigtigt, at Råstofstyrelsen ikke bruger dette som en undskyldning for at
forsætte tilladelserne til den høje udledning af kemikalier til havmiljøet. Grønland skal ikke
begå de samme fejl som Danmark og Norge. Den høje engelske udledning skal heller ikke
på nogen måde ses som en undskyldning for den uforholdsmæssigt høje udledning af
rødlistede kemikalier i Grønland.
d. ”Disse (norske) regler er imidlertid for nyligt blevet ændret, så de svarer til reglerne for
resten af den norske sokkel. Regler og reguleringen for Barentshavet og Lofoten er således
gået fra ingen fysisk udledning (”0-udledning” til en risikobaseret regulering af udledninger”
(s. 18, DCE, 2013). Den norske svækkelse af egne miljøstandarder ikke et argument for at
Grønland følger trop. Hvis man sammenholder intentionen om at følge BEP samt den
manglende viden om effekten på det særlige arktiske miljø, så bør man initiere en
nultolerance over for udledning til havmiljøet i stedet for, hvad der var praksis i tidligere
boresæsoner og hvad der er ny praksis i dele af Norge.
e. ”Men dette mineral (baryt) kan dog naturligt indeholde en vis koncentration af kviksølv.
Kviksølv ønskes generelt ikke tilført til Arktis på grund af metallernes mulige miljøskadelige
effekter og ophobning i havpattedyr” (s. 20, DCE, 2013). Dette er et vægtigt argument imod
brugen af oliebaseret boremudder og hvorfor brugen af oliebaseret boremudder ikke er en
holdbar løsning. Det skal dog også understreges, at der i 2010 blev udledt store mængder af
baryt, som ofte indeholder kviksølv.
f. ”Der er dog foretaget opgørelser over udledningerne efter ovenstående retningslinjer, og
som er anbefalet fremsendt til OSPAR via Råstofstyrelsen” (s. 21, DCE, 2013). Kan
Råstofstyrelsen bekræfte, at opgørelserne efter anbefalingen fra DCE er indsendt til
OSPAR?
10

6. Kommentarer til håndtering af boreaffald
a. ”Langt størstedelen af disse spild (af oliebaseret boremudder) hidrørte imidlertid fra reinjicering
primært på grund af problemer med denne teknik, hvor de geologiske formationer
sprækkede og tillod udsivning”, (s. 23, DCE, 2013). Det er vigtigt, at gøre hvad man kan for
at minimere spild af oliebaseret boremudder (OBM). Hvis den primære kilde til spild er reinjicering,
så bør DCE eller Råstofstyrelsen undersøge, hvorvidt brug af OBM til re-injicering
kan undlades og at man i stedet fragter den samlede mængde til behandlingsanlæg.
7. Kommentarer til boremudderstrategi for Grønland
a. ”Råstofstyrelsen godkendte i 2011 Capricorns udledning, dels ud fra viden om, at det ikke er
giftigt (…)”, (s. 24, DCE, 2013). DCE og Råstofstyrelsen skal ikke tage let på, at man har
tilladt en udledning af rødlistede kemikalier, som langt overstiger den samlede udledning af
rødlistede kemikalier fra alle olieoperationer i Danmark og Norge i 2010-2013. Det nytter
ikke, at man gradbøjer de forskellige rødlistede kemikalier – særligt når man bevisligt ikke
har nogen konkret viden om kemikaliernes interaktion med det arktiske miljø.
b. ”brugen (af UltraHib) medførte en væsentlig reduktion af udledningerne i forhold til brug af
konventionelle vandbaserede boremuddersystemer”, (s. 24, DCE, 2013). Kan Råstofstyrelsen
uddybe hvilken type udledning, der er blevet reduceret ved at tillade udledningen af
UltraHib? Både udledningen af kemikalier, rødlistede kemikalier og boremudder var langt
højere end hvad man ser i Danmark, Norge og England.
c. ”Den endelige godkendelse blev betinget af, at Capricorn arbejdede aktivt for at udfase
brugen af UltraHib (…)”, (s. 24, DCE, 2013). Dette kom ikke til udtryk fra 2010 til 2011. Den
samlede udledning af rødlistede kemikalier i boremudderet steg fra 2010 til 2011 (dog ikke
per boring).
11