Konkurrenceprogram - Fredensborg Kommune

indholdsfortegnelse

1 . I n d by d e l s e
En ny fortælling om Kokkedal s. 6
2 . vision
Visionært demonstrationsprojekt s. 10
3 . ko n k u r r e n c e n s bag g r u n d
Historik, aktuel kontekst og afgrænsning s. 16
4 . va n d
Vand i Kokkedal s. 22
Kloaksystemer og vandoplande s. 24
Lokal afledning af regnvand - LAR s. 26
5 . E t sammensat Ko k k e da l
Kokkedals struktur s. 32
Et trafiksepareret Kokkedal s. 34
Kokkedal - område for område s. 36
6 . ak t i v itets - & m ø d e s t e d e r
Eksisterende aktivitets- & mødesteder s. 44
Zoom 1, Skolen, hallen, centeret m.m s. 46
Zoom 2, Den sydlige del af ådalen s. 50
Zoom 3, Den nordlige del af ådalen s. 52
Zoom 4, Bygrønningen s. 54
7. ko n k u r r e n c eo p g av e
Konkurrencens intention s. 58
Konkurrencens opgaver og økonomi s. 60
8 . fo r u dsæ t n i n g e r
Habitat, fredskov, § 3 s. 65
Arkæologi og kulturhistorie s. 66
Jordbundsforhold s. 67
Vandtabel s. 68
Diverse s. 69
9. fo r m a l ia

1. indbydelse
1. Indbydelse
6 / 80

Med denne konkurrence
igangsættes
en ny fortælling om
Kokkedal – en fortælling
om et godt
sted at bo. Et trygt
sted og et sted med
sin egen identitet.
7 / 80

1. indbydelse
En ny fortælling om Kokkedal
Med denne konkurrence igangsættes en
ny fortælling om Kokkedal – en fortælling
om et godt sted at bo. En fortælling
om et trygt sted og et sted med egen
identitet. En fortælling, hvor vandet og
åen igen udgør en positiv markør for
Kokkedal og livet i forstaden.
Afsættet for den nye fortælling er de
voldsomme oversvømmelser af boliger i
Kokkedal langs Usserød Å i 2007 og 2010,
hvor vandet gik fra at være en positiv
del af Kokkedals historie til at udgøre
en alvorlig udfordring. Usserød Å har
altid spillet en stor rolle for Kokkedals
udvikling. Engene langs åen var en vigtig
ressource for landbruget. I 1800-tallet
etableredes industri, som kunne udnytte
vandets kraft, og med 1900-tallets
udbygning af forstaden Kokkedal blev
åen og naturen til en rekreativ ressource
for beboerne. Det er denne fortælling
om Kokkedals unikke grønne og blå værdier,
som er blevet alvorligt udfordret af
de seneste års oversvømmelser. Formålet
med denne konkurrence er derfor at
gentænke åen og oplandets vandmasser,
så vandet igen bliver en identitetsskabende
ressource for beboerne langs åen
og det samlende element i fortællingen
om Kokkedal som et godt sted at bo.
Det er derfor med store forventninger,
at vi med dette program byder fem
prækvalificerede teams velkommen til
en ambitiøs projektkonkurrence, hvor
vi ønsker nytænkende bud på, hvordan
forstadsomdannelse og klimatilpasning
kan gå hånd i hånd. De nødvendige
investeringer i regnvandshåndtering skal
bruges som løftestang for en udvikling,
der gør Kokkedal mere attraktiv og
bæredygtig – både på det sociale og det
miljømæssige område. Projektet er unikt
og nyskabende, da det er lykkedes at
samle en række aktuelle udviklings- og
renoveringsprojekter, som ellers ville
blive iværksat individuelt. Samlet set er
projektet formentlig det hidtil største
danske klimatilpasningsprojekt i et
eksisterende byområde, og vi forventer,
at ’Klimatilpasning Kokkedal’ ikke blot
vil gøre en stor lokal forskel, men også
vil blive et demonstrationsprojekt, der
sætter dagsordenen for fremtidige klimatilpasningsprojekter
både inden- og
udenlands.
Konkurrencen er 2-faset, da der ønskes
progression igennem projektforløbet.
I fase 1 er de fem konkurrerende teams
anonyme, mens de optil tre udvalgte
teams i fase 2 vil viderebearbejde
deres konkurrenceforslag i dialog med
dommerkomiteen. Imellem fase 1 og 2
inviteres Kokkedals borgere til at debattere
konkurrenceforslagene. Med den
2-fasede konkurrence håber vi at skabe
en ramme, hvor der er gode muligheder
for at udfolde projektets kompleksitet
og for at udforske de mange potentialer,
som findes i koblingen mellem konkurrencens
delprojekter.
Vi ser frem til at se og diskutere fem visionære
og robuste konkurrenceforslag,
som vil vise vejen for, hvordan danske
forstæder i fremtiden kan klimasikres,
ikke kun teknisk men også med øget social
og æstetisk værdi for det byområde
omdannelsen sker i.
Vi ønsker alle god læse- og arbejdslyst!
Thomas Lykke Pedersen,
Borgmester i Fredensborg Kommune
Hans Peter Svendler,
Direktør, Realdania
Torben Frølich
Direktør, Lokale- & Anlægsfonden
Lars Lehmann,
Forretningsfører,
Boligkontoret Danmark for
AB Hørsholm Kokkedal
Bent Frederiksen,
Administrerende direktør,
Boligforeningen 3B
8 / 80

Området indenfor den lilla
markering er konkurrenceområdet
meter
100 200 300

10 / 80
2. vision

’Klimatilpasning
Kokkedal’ skal vise,
hvordan en forstad
kan vende et akut
problem med oversvømmelser
til et
aktiv, der løser en
række af den moderne
forstads udfordringer.
11 / 80

2. vision
Visionært demonstrationsprojekt
Det er visionen, at ’Klimatilpasning Kokkedal’
skal vise, hvordan en forstad kan
vende et akut problem med oversvømmelser
til et aktiv, der medvirker til at
løse en række af de udfordringer, som
den moderne forstad står overfor.
Ambitionsniveauet er tårnhøjt. Målet
er, at konkurrencen skal være startskud
for en ny fortælling om et Kokkedal,
som borgerne identificerer sig med, og
som uden for Kokkedal er kendt som et
unikt eksempel på, at lokal regnvandshåndtering
kan kobles med løsning af
sociale og fysiske udfordringer. Vores
forventning om et visionært demonstrationsprojekt
betyder, at vi ikke
ønsker regnvandstekniske anlæg, der
har det sociale som sekundær funktion,
men at vi forventer nye typer af landskabs-
og byrum, hvor det tekniske er
socialt og det sociale er teknisk.
Dette skal ske ved på én gang at adressere
følgende tre temaer:
Regnvand som ressource
Klimaforandringer er en påtrængende
og alvorlig problematik ikke kun i
Kokkedal, men i store dele af verden. I
denne konkurrence er der fokus på at
udvikle nye strategier og et overordnet
design, der løser Kokkedals udfordringer
med regnvand samtidig med, at
regnvandet bruges som en ressource
for byområdets udvikling.
Vi drømmer om, at andre byer i fremtiden
vil besøge Kokkedal, når de skal se
et af verdens mest innovative eksempler
på, hvordan regnvandshåndtering
og forstadsudvikling kan sammentænkes.
Vi ønsker, at vi på regnfulde dage
kan vise dem regnvand som på fantasifuld
vis risler og fosser mellem bygningerne,
mens vi i tørre perioder kan vise
dem et grønt Kokkedal, som er kendt
for at have brugt klimatilpasning til at
skabe unikke rammer for det sociale liv
og for en varieret natur.
Dette tema er uddybet i afsnit 4.
Et sammenhængende Kokkedal
Kokkedal er præget af forstadens
klassiske udfordringer med adskilte
boligkvarterer og offentlige funktioner,
der hver især vender sig indad i en egen
logik. Konkurrencen skal adressere
denne udfordring ved at skabe et eller
flere steder, hvor alle i Kokkedal føler
sig hjemme, og ved at åbne og forbinde
bolig- og institutionsområderne med
de grønne og rekreative rum.
Vi drømmer om, at Kokkedal i fremtiden
opleves ligeså sammenhængende
som de klassiske byområder, men at
Kokkedal er det på egne vilkår – som
et nytænkende eksempel på, hvordan
en forstad kan udvikles. Vi ser for os,
at en tur ad Kokkedals stier og gennem
rummene mellem husene åbenbarer
aktiviteter og stemninger, der tilsammen
efterlader en med et indtryk af
en sammenhængende, mangfoldig og
levende forstad.
Dette afsnit er uddybet i afsnit 5.
12 / 80

Attraktive aktivitets- og mødesteder
Som mange andre forstadsområder
opleves Kokkedal af de fleste som et
oplevelsesfattigt område med mangel
på gode muligheder for både ophold
og bevægelse. Kokkedal har brug
for at få etableret nye aktivitets- og
mødesteder, der afspejler forstadens
mangfoldighed ved at være attraktiv
for mennesker i alle aldre, fra forskellig
kulturel baggrund og med forskellige
typer af interesser.
Regnvand som ressource
Aktivitets- og mødesteder
Vi drømmer om, at Kokkedal bliver
kendt for nyskabende aktivitets- og
mødesteder, som tager udgangspunkt i
og samtidig udfordrer vores idé om det
offentlige rum i forstaden. Vi ser for os,
at Kokkedals aktivitets- og mødesteder
vil rumme en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder,
der tilsammen udfordrer
fordommen om, at en forstad
er ensartet og kedelig. I Kokkedal skal
man aldrig være mere end få minutters
gang fra et sted, som giver de bedste
betingelser for bevægelse, sport, friluftsliv,
hverdagsliv, naturoplevelser og
eftertænksomhed.
Et sammenhængende Kokkedal
Dette tema er uddybet i afsnit 6.
13 / 80

Kongevej
Tennisklub
Holmegårdsvej
Ullerødvej
Helsingørmotorvejen
Institution
Parcelhuskvarteret
vest for Holmegårdsvej
Holmegårdsvej
etagebyggeri
Byengen
Privatejet
Nordengen
Engen
Kokkedal Skole
Diverse
boldbaner
Egedalshallen
Holmegårdsvej
Holmegårdscenteret
Fredskov
Skovengen
Plejecenteret Nyttehaver
Egelunden
Egedalsvænge
Den
sydlige
ådal
”
Sø
Donse Å
Rådhuset
tidligere Coloplast
Egedalsvej
Have
Medborgerhus
Asfaltbane
Bygrønningen
Egedal Kirke
”Vadestedet”
Pizza
Erhvervsområde
Brønsholmdalsvej
McDonald’s
NGG
Cirkelhuset
Ådalsvej
Usserød
Renseanlæg
Hørsholm
14 / 80

Kystbanen
øresund
Strandvejen
Mikkelborg
Nyttehaver
Den
nordlige
ådal
Institution
Å-dals
sti
Øst for kystbanen
Hørsholm
Cykelsti
”Lagunen”
NEM Supermarked
Institution
Gl. Kokkedal”
Jellerødskov
Skovsti
Oversigtskort over Kokkedal, 1:10.000
Konkurrenceområde
Kokkedal Station
Skovkanten
Institutioner og detail
Blandet erhverv
Ådalsvej
Blandet bolig
Kystbanen
Ådalsparken
Netto
Skovområde
Kokkedal
Usserød og Donse Å
Hovedstierne i Kokkedals stisystem
15 / 80

16 / 80
3. konkurrencens baggrund

Den aktuelle konkurrence
bygger på
en vifte af initiativer,
hvoraf nogle er
igangsat af Fredensborg
Kommune, andre
af borgergrupper
og andre igen af
de almene boligorganisationer
i Kokkedal.
17 / 80

3. Konkurrencens baggrund
2000
2003
2006
2009
2012 2013
Historik
1. Vitalisering af Kokkedal
Konkurrence
Realisering
2. Kokkedal på Vej
3. Aktivitets- og opholdsplads
Klimatilpasning Kokkedal
fase 1 fase 2
Oversvømmelse 2007
Oversvømmelse 2010
4. Dobbeltprofil & dige
5. Renovering, Skovengen
5. Planer for renovering, By-/Nordengen
5. Planer for renovering, Egedalsvænge
Historik, aktuel kontekst og afgrænsning
Den aktuelle konkurrence bygger på
en vifte af initiativer, hvoraf nogle er
igangsat af Fredensborg Kommune,
andre af borgergrupper og andre igen
af de almene boligorganisationer i
Kokkedal. En del af disse indgår i denne
konkurrence, mens andre danner baggrund.
I det følgende gennemgås disse
projekter.
Projekter som danner baggrund
for konkurrencen
1. Vitalisering af Kokkedal
I år 2000 blev arkitektkonkurrencen
’Vitalisering af Kokkedal’ gennemført.
I årene efter er konkurrencen fulgt op
af både offentlige og private investeringer.
Holmegårdsvej er omlagt, hvorved
det er blevet muligt at anlægge
en samlet Bygrønning syd for det
almene boligområde Egedalsvænge,
Holmegårds Plads blev anlagt mellem
Holmegårdscenteret og Holmegårdsvej,
og der er planlagt for boligområdet
Egeparken syd for Egedalshallen, hvoraf
halvdelen er opført. Endelig er der
opført et nyt pleje- og aktivitetscenter,
Egelunden i det nordvestlige hjørne af
Egedalsvænge.
2. Boligsocial indsats
I foråret 2006 indsendte den samlede
almene sektor i Kokkedal i samarbejde
med Fredensborg (daværende Karlebo)
Kommune en ansøgning til Landsbyggefonden
om midler til brug for en række
boligsociale indsatser. Ansøgningen tog
udgangspunkt i helhedsplanen ’Kokkedal
på Vej’, som indeholdt indsatsområderne
’børn og unge’, ’kultur’ samt
’beskæftigelse’. Med udgangspunkt i
et sekretariat og et fremskudt jobcenter
er der siden igangsættelsen i 2008
blevet arbejdet boligsocialt på mange
fronter. Der tages grundlæggende afsæt
i at fremme og anvende ressourcer og
netværk blandt beboerne og de mange
lokale aktører. Målene har været at
styrke civilsamfundet i lokalområdet, at
forbedre vilkår og muligheder for områdets
udsatte børn, at få ledige borgere
bragt tættere på arbejdsmarkedet og at
brande Kokkedal som en kulturelt rig by.
Indsatsens løftestang er aktiviteter,
der bringer beboerne på tværs af
områderne tættere sammen. Årligt
tilbagevendende begivenheder er Gadeteaterfestivalen
og Kulturraketten,
som er en koncertdag med både små
og store navne. Herudover støtter den
boligsociale indsats også lokale beboerdrevne
initiativer som nabo- og hobbycaféer,
musik og kulturarrangementer.
I skolernes ferier afholder ’Kokkedal på
Vej’ løbende aktiviteter, som er åbne for
alle byens børn.
’Kokkedal på Vej’ har modtaget et
foreløbigt tilsagn fra Landsbyggefonden
om at fortsætte indsatsen frem til
medio 2016.
Projekter som er indtænkt i
konkurrencen
3. Aktivitets- og opholdsplads
I de lokale diskussioner om Kokkedals
udvikling er ønsket om flere fælles
mødesteder og plads til aktiviteter og
udfoldelse centralt i Kokkedal dukket
op igen og igen. Borgerne drev denne
proces frem ud fra et ønske om at
starte en ny fortælling om Kokkedal.
Dette ledte i 2010 frem til et forslag om
en samlet aktivitets- og opholdsplads,
der skulle sammenbinde skole, idrætshal,
indkøbs- og plejecenter.
4. Dobbeltprofil, dige og Usserød Ådal
Siden oversvømmelserne i 2007 og
2010 har borgerne i de oversvømmelsesramte
boligområder i Gl. Kokkedal
efterspurgt en løsning på deres problemer.
Dette ledte frem til etablering af
et dobbeltprofil i Usserød Å, og et dige
langs det mest oversvømmelsestruede
boligområde. Dobbeltprofilet er
allerede anlagt, mens diget anlægges i
løbet af foråret 2012. Dobbeltprofilet
kan videreudvikles i konkurrencen, ligesom
en planlagt landskabsbearbejd-
Dons
18 / 80

Konkurrenceområde
Kokkedal
Offentligt tilgængeligt område Semioffentlige almene boligområder Usserød og Donse Å
Den
nordlige
ådal
Byengen
Engen
Usserød Å
Strandvejen
Nordengen
Skovengen
Kokkedal Skole Holmegårdscenteret
Holmegårds Plads
Egedalshallen
Egeparken
Plejecenteret
Egelunden
Den
sydlige
ådal
Egedalsvænge
Gl. Kokkedal
Bygrønning
e Å
Kokkedal Station
Holmegårdsvej
Helsingørmotorvejen
Usserød Å
Kystbanen
19 / 80
Kongevejen

3. Konkurrencens baggrund
ning af ådalen og genopførsel af broer
over åen er blevet udskudt for at kunne
indgå i konkurrencen.
5. Renoveringsprojekter i de almene
boligområder
Sideløbende er der blevet planlagt renoveringer
i de almene boligområder,
som præger store del af det centrale
konkurrenceområde. De almene boligbebyggelser
Egedalsvænge samt By-/
Nordengen står over for omfattende
renoveringer af boliger og fællesarealer.
Den almene boligbebyggelse
Skovengen har netop gennemgået
en renovering, mens det lille almene
boligområde Engen aktuelt ikke har
planer for renovering. Udearealerne i
alle de nævnte områder indgår i konkurrencen.
Konkurrenceområdet
Koblingen af de forskellige projekter
giver et konkurrenceområde, som
dækker store dele af det centrale Kokkedal.
Konkurrencen omhandler disse
områder, men forbindelser og grænser
til resten af Kokkedal skal også tænkes
ind, da konkurrenceområdet rummer
samlende funktioner som Holmegårdscenteret,
Kokkedal Skole, Egedalshallen
og de uderum, der i fremtiden
skal kunne favne hele Kokkedal.
Figuren på modsatte side viser konkurrenceområdets
afgrænsning i to farver.
Den orange viser den del af konkurrencens
område, som er offentligt tilgængeligt
rum. De grå områder viser den
semioffentlige del af konkurrenceområdet,
som er tæt knyttet til de enkelte
boliger. Figuren definerer således to
forskellige typer af rum i konkurrenceområdet,
hvilket er afgørende for den
måde, som konkurrenceopgaven er
formuleret på i afsnit 7 ’Konkurrenceopgaven’.
I afsnit 7 er økonomien for
konkurrencen ligeledes specificeret.
20 / 80

Konkurrenceområdet
De almene boligområder
Nordengen
Byengen
Engen
Egedalsvænge
Skovengen
De offentlige og semioffentlige rum
Offentligt tilgængeligt område
Semioffentligt boligområde
21 / 80

22 / 80
4. vand

Som forstad rummer
Kokkedal et
særligt potentiale
for at skabe synergi
mellem LAR
–
lokal
afledning af regnvand
–
og de mange
udearealer.
23 / 80

4. Vand
Vand i Kokkedal
I de seneste år er det blevet åbenlyst, at
klimaforandringer er en alvorlig udfordring.
Ifølge Danmarks Meteorologiske
Institut vil forandringerne i klimaet
medføre mere regn om vinteren og
mindre regn om sommeren. Til gengæld
vil nedbøren i sommerperioderne falde
som kraftige regnskyl og skybrud, der
er op til 20 procent kraftigere end i dag.
Det giver en øget belastning på byernes
regn- og spildevandssystemer, som
ikke er dimensioneret til at bortlede
de store regnmængder tilstrækkeligt
hurtigt til at undgå oversvømmelser.
Klimaforandringerne betyder derfor, at
fremtidens by- og forstadsområder skal
kunne håndtere langt mere vand inden
for kortere tidsrum end i dag.
Oversvømmelserne
De to oversvømmelser i henholdsvis
2007 og 2010 illustrerer de udfordringer,
som Kokkedal står overfor. I sommeren
2007 havde det regnet kraftigt
igennem en længere periode, og da det
igen d. 5. juli regnede kraftigt, kunne
jord, kloakker og bassiner ikke længere
optage regnvandet. Denne såkaldte
koblede regn førte til, at vandstanden i
Usserød Å i løbet af en formiddag steg
voldsomt og ca. 20 parcelhuse øst for
Usserød Å blev oversvømmet. I 2010
blev samme område igen ramt af en
oversvømmelse. Denne gang var det en
kortvarig ekstremregn, som faldt i hele
Usserød Ås opland. I Kokkedal faldt der
således over 100 mm regn på ganske få
timer. De voldsomme regnmængder
fra hele Usserød Ås opland førte til, at
åens vandstand i Kokkedal i løbet af en
enkelt time steg med 100 cm samtidig
med, at kloaksystem blev overbelastet.
Resultatet var, at omkring 50 parcelhuse
øst for Usserød Å blev oversvømmet.
På tværs af kommunegrænser
Problemerne med Usserød Å hænger
sammen med, at åen afvander et stort
opland. Under sit 8 km lange forløb fra
dens udspring i Sjælsø løber Usserød
Å gennem åbent land såvel som tæt
bebyggede områder med omfattende
befæstede arealer. I takt med den
gradvise udbygning af byområderne i
Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg
kommuner modtager åen stigende
mængder vand fra disse områders regnog
spildevandssystemer. Dette er sket
samtidig med en gradvis mere effektiv
dræning af oplandets landbrugsarealer,
som også medfører, at mere vand ledes
i åen.
At oversvømmelserne rammer Kokkedal
skyldes områdets beliggenhed.
Kokkedal ligger omkring en smeltevandsdal
dannet under sidste istid og
er afskåret fra Øresund af et højdedrag.
Gennem smeltevandsdalen løber
Usserød Å, som sydligst i Kokkedal
tillige løber sammen med Donse Å, der
afvander store landområder mod vest.
Kokkedal er det sidste bebyggede område,
som Usserød Å passerer, før den
løber sammen med Nivå Å og løber ud i
Øresund. Store dele af de lavtliggende
enge i smeltevandsdalen i Kokkedal
er bebygget gennem tiden, og det er
primært disse områder, som er udsat
for oversvømmelser.
Kokkedals placering i det samlede,
regionale vandkredsløb er således
afgørende for at forstå forstadens
udfordring med oversvømmelser. Disse
udfordringer skal både løses lokalt og
regionalt. Lokalt gøres en stor indsats
med denne konkurrence. Regionalt
arbejder Rudersdal, Hørsholm og
Fredensborg kommuner sammen om at
løse udfordringerne gennem den fælles
’Klimatilpasnings- og Miljøstrategi for
Usserød Å’, som blev vedtaget i 2011 (se
bilag 6 og 7).
24 / 80

Kvistgård
Espergærde
Fredensborg
Humlebæk
Nivå
Nivå Å
Øresund
Donse Å
Hørsholm
Konkurrenceområde
Fredensborgs kommunegrænse
Usserød Å
Strømretning
Kokkedal
Sjælsø
25 / 80

4. Vand
Kloaksystemer og vandoplande
I den sydlige del af vandoplandet til
Usserød Å er store områder fælleskloakeret.
I disse områder løber spildevand
og overfladevand sammen i ét fælles
kloaksystem, hvorved forholdsvist rent
regnvand blandes med spildevand. Kloakkerne
er dimensioneret til at kunne
håndtere normale regnmængder, men
ved ekstreme regnmængder kan belastningen
på systemet meget hurtigt
blive for kraftig. Det er dette, som sker
i Kokkedals opland, hvilket har betydet,
at urenset spildevand ledes til Usserød
Å med dårlig miljøkvalitet i åen til følge.
Ifølge de statslige vandplaner skal åen
have god økologisk tilstand og huse et
rigt dyre- og planteliv. I øjeblikket opfylder
åen ikke disse krav. Det skyldes
både overløb af urenset spildevand
fra kloaksystemet i åens opland, og de
store mængder vand, som i forbindelse
med regnskyl løber ud i åen fra bebyggelser,
veje og tage. Dette medfører
unaturligt store udsving i den mængde
vand, som løber i åen ligesom meget
af vandet er forurenet – bl.a. det som
kommer fra veje.
Det meste af Kokkedal er separatkloakeret,
hvilket vil sige, at regn- og
spildevand ledes i hver sin ledning.
Derved mindskes risikoen for overløb
med spildevand, men separatkloakering
ændrer ikke ved det forhold, at der
ved kraftige regnskyl er behov for at
kunne håndtere store mængder vand
på overfladen.
Både fælles- og separatkloakering er
som nævnt dimensioneret til en vis
mængde vand, og det er ikke samfundsmæssigt
rentabelt at dimensionere
kloakkerne så store, at de ville kunne
tage selv meget store skybrud. Når
det regner mere end kloakkerne kan
aflede, løber vandet ovenud og videre
på overfladen af veje, stier og grønne
arealer. Vandet finder vej til de lavest
liggende områder med risiko for, at de
oversvømmes. Samlet set er det af hensyn
til oversvømmelsesrisiko såvel som
den økologiske tilstand i åen vigtigt at
afskære, tilbageholde, fordampe og forsinke
regnvandet så meget som muligt
på dets vej til og gennem afstrømningssystemerne,
for at sikre at vandet ikke
fosser ned i Usserød Å på én gang.
Kortet på næste side viser hvilke oplande
og regnvandsudledninger, der indgår
i eller ligger i umiddelbar tilknytning til
konkurrenceområdet.
Dobbeltprofil og dige
En naturlig å vil under normale forhold
løbe i et snævert løb og løbe ud og
oversvømme de tilgrænsende enge
og øvrige lavbundsarealer i perioder
med store vandmængder. Dette
naturlige mønster er sat ud af spil i
Kokkedal, hvor store dele af de lavtliggende
områder langs åen som nævnt er
bebygget. Det er netop disse lavtliggende
parcelhusbebyggelser, som blev
oversvømmet ved de store skybrud, og
det er denne situation, som har ført til
etablering af et dobbeltprofil langs Usserød
Å i Kokkedal. Dobbeltprofilet er
etableret som et op til 20 meter bredt
trappetrin langs åen, som åen kan oversvømme
ved kraftige regnskyl, men
som ved normaltilstand udgør et grønt
areal. Med etablering af dobbeltprofilet
kan åen lige akkurat klare en hændelse
som den, der førte til oversvømmelse
d. 5. juli 2007. Derudover anlægges
der et dige langs de oversvømmelsestruede
boligområder, som yderligere
nedsætter oversvømmelsesrisikoen,
så den vil kunne klare en regnmængde
lig d. 14. august 2010. Som tidligere
beskrevet indgår arealet med dobbeltprofilet
i konkurrencen i det omfang,
de konkurrerende teams kan forbedre
den nuværende løsning miljømæssigt,
teknisk, rekreativt og æstetisk. Dette er
uddybet i afsnit 7.
Læs mere om Usserød Å, dobbeltprofil og
dige i bilag 6, 7, 8 og 9.
26 / 80

Kloakering
Konkurrenceområde
Fælleskloakeret
Separatkloakeret
Regnvandsudløb
Lavninger i terræn samt oversvømmelsestruede områder
Konkurrenceområde
Lavninger i terræn
Regnvandstekniske anlæg
Oversvømmelsestruede områder
Kokkedals samlede vandbillede
Kokkedal
Usserød og Donse Å
Skov
Usserød Renseanlæg
27 / 80

4. Vand
Lokal afledning af regnvand - LAR
Vand som merværdi og potentiale
Til trods for dobbeltprofil og dige
betyder de fremtidige klimaforandringer
i kombination med Kokkedals placering
i det regionale vandopland, at
det stadig er tvingende nødvendigt at
investere i langsigtede løsninger, som
gennem lokal afledning af regnvand
(LAR) kan aflaste Usserød Å og mindske
risikoen for, at kloakkerne igen
løber over. Filosofien bag LAR er at
udfordre den klassiske tilgang til regnvand,
hvor vandet ses som et uønsket
element, der hurtigst muligt skal
ledes væk gennem kloaksystemet. I
stedet skal regnvandet opsamles lokalt
og i videst muligt omfang gøres til
et rekreativ og aktivitetsskabende potentiale.
LAR reducerer således både
belastningen på kloaksystem og åer
samtidig med, at regnvandet udnyttes
som en ressource, der bidrager til at
skabe rekreativ og æstetisk merværdi.
Som forstad rummer Kokkedal et
særligt potentiale for at skabe synergi
mellem LAR og de mange udearealer.
Kokkedals struktur med spredte
bebyggelser, et gennemgående
stisystem og store grønne områder
giver gode muligheder for at kombinere
lokal afledning af regnvand med
en sammenhængende bearbejdning
af områdets udearealer. Dette kan
ske ved at nedsivning, fordampning,
forsinkelse og tilbageholdelse af vand
tænkes sammen med etablering af
eksempelvis grønne tage, regnvandsbede,
grønne områder, soppebassiner,
aktivitets- og mødesteder samt
æstetiske landskabs- og vandelementer.
LAR erfaringskatalog
I forbindelse med igangsættelse af
konkurrencen er der udarbejdet et
omfangsrigt erfaringskatalog, som på
baggrund af seks europæiske cases
peger på en række potentialer og udfordringer
ved LAR, som det er oplagt
at fokusere på i denne konkurrence.
Det er en afgørende del af konkurrencen
at disse potentialer og udfordringer
– sammen med øvrige aspekter,
som de konkurrerende selv definerer
- udforskes. Dermed vil Kokkedal
forhåbentlig mange år frem være et
best practice laboratorium, der viser,
hvordan LAR kan tænkes sammen
med opgradering af forstæder.
Erfaringskataloget er bilag 2.
I det følgende er enkelte af katalogets
konklusioner gengivet sammen med
øvrige pointer, som er fremkommet i
forbindelse med udvikling af konkurrenceprogrammet.
1. Liv, landskab og teknik
Erfaringskataloget viser, at det i mange
projekter allerede er forsøgt at koble
regnvandshåndtering med udvikling af
aktivitets- og mødesteder. Desværre
er alle resultater ikke lige succesfulde.
Dette skyldes ofte, at LAR-anlæg
udvikles som tekniske anlæg, hvor den
sociale funktion efterfølgende indtænkes
som en sekundær funktion. For at
undgå denne situation er det vigtigt, at
LAR-anlæggene fra starten tænkes både
sociale som tekniske.
2. Regnvand skal primært tænkes
grønt
LAR fører ikke nødvendigvis til en blå
by. I udgangspunktet er de enkelte dele
af en LAR-løsning tørre og grønne det
meste af tiden og er udelukkende blå,
når de store regnskyl falder. Til daglig
skal systemerne derfor kunne fungere
som attraktive og rekreative elementer,
som også uden regnskyl indbyder til
aktiviteter, ophold og nydelse.
3. LAR kan styrke naturen
Der er et stort potentiale i at tænke LAR
i forhold til at styrke natur i Kokkedal.
Med mere vand på overfladen kan der
introduceres mere grønt og flere variationer
af grønt, ikke kun i ådalen, hvor
vådområderne rummer helt særlige
kvaliteter i forhold til biodiversitet,
28 / 80

”Det grønne område langs åen udgør
et stort potentiale for klubbens
brugere. Klubben skal tilbyde
mere og andet end computerspil: De
unge skal ud og røre sig og bruge
naturen.”
Mik ael K jølby Larsen, Leder af ungdomsklubben Kokpit
”Det er vigtigt at bevare den rå natur omkring åen. Her er pragtfuldt
på alle årstider. Højt græs og rådyr. Det er et fristed. Her er fiskehejrer,
svaner, gæs. Jeg kunne slet ikke undvære vores engområdE.”
MARIANNE LUNDBERG ANDERSEN, FORMAND FOR AB HØRSHOLM kOKKEDAl
29 / 80

4. Vand
men også inde mellem husene og i
forbindelse med de nye aktivitets- og
mødesteder.
Det er samtidig afgørende at overveje,
hvordan vandet også kan påvirke
naturen i negativ retning. Regnvand vil
ofte indeholde miljøfremmede stoffer
og rummer tillige mange næringsstoffer.
Etablering af LAR kan derfor lede
til, at naturen i Kokkedal bliver mere
ensartet, idet den variation, som skyldes
forskellene i næringsstofindhold,
forsvinder. Skal naturindholdet styrkes
i Kokkedal som helhed kan det derfor
være relevant at overveje, om konkurrencen
tillige kan skabe plads til mere
næringsfattig natur.
4. Drift er afgørende
Erfaringer fra tidligere LAR-projekter
viser, at drift er en tilbagevendende
udfordring, og at mange designløsninger
kræver intensiv vedligeholdelse.
Vedligeholdelsesbehovene i Kokkedal
skal derfor tænkes grundigt igennem
allerede tidligt i designprocessen – og
gerne med henblik på at udnytte koblingen
mellem det fysiske og sociale til
at tænke i robuste, økonomisk realistiske
og også innovative løsninger.
Erfaringerne peger fx på, at det er en
god idé at indtænke mulighederne for
vedligeholdelse med maskiner (ex.
fejemaskiner), men også på, at lokal
stolthed og brugerinddragelse kan
motivere beboerne til at bidrage til vedligeholdelsen
af fx regnbede.
5. Plan A og Plan B
LAR bør både tilgodese en Plan A og en
Plan B. Plan A forholder sig til perioder
med normale regnmængder, mens
Plan B skal kunne håndtere større
regnmængder, hvor Plan As kapacitet
overskrides og vandet på kontrolleret
vis ledes til steder, hvor det gør
mindst mulig – om nogen – skade. Ved
at tænke LAR på denne måde kan det
undgås at etablere overdimensionerede
regnvandstekniske anlæg, som kun
vil være relevante ved meget store
regnhændelser.
Ved ekstreme regnhændelser vil der
foreligge en beredskabssituation, som
ligger ud over, hvad løsningen skal
kunne håndtere. Det er vigtigt, at både
Plan A og Plan B er robuste planer, som
fungerer æstetisk og rekreativt under
normale såvel som ekstreme forhold,
og som kan driftes og vedligeholdes
på en praktisk håndterlig og økonomisk
optimal måde.
De konkrete målsætninger for Plan A
og Plan B i denne konkurrence er fastsat
i konkurrenceopgaven (afsnit 7).
6. Forskelle på vand
I et område som Kokkedal er der
flere forskellige slags vand at tage
højde for, når der skal etableres LAR.
I afsnit 8 ’Forudsætninger’ illustrerer
en vandtabel vejledende normer for,
hvordan forskellige typer af vand kan
behandles.
Læs mere om erfaringer fra andre LARprojekter
og konkurrencens ambitionsniveau
for LAR som merværdi i bilag 2.
Vær opmærksom på at der er en række
bilag, som refererer til håndtering af regnvand.
Se bilagsliste side 72.
30 / 80

”De største kvaliteter ved Kokkedal
er adgangen til naturen og havet.
Øresund og det grønne område.
Der er også masser af klubber til at
dyrke idræt.”
Jens E. Pedersen,
Formand for grundejerforeningen Jellerødgård
”Det kommende dobbeltprofil er for os at se ikke noget problem, da
det bibeholder det slyngede forløb i åen, som er altafgørende for
fiskenes lyst til at være i vandet. Havde man gjort åen dybere, ville det
være problematisk. En dyb å er ikke en god fiske-å.”
Carsten Ryby, 61 år, Formand for Nivås lystfiskerforening
31 / 80

32 / 80
5. et sammensat Kokkedal

For at forstå Kokkedal
må man forstå
forskelle og ligheder
mellem de forskellige
kvarterer,
da den fysiske opdeling
er med til at
forstærke den sociale.
33 / 80

5. Et sammensat Kokkedal
Fredensborg
Humlebæk
Nivå
Vest
Kokkedal
Øst
Kokkedal
Kokkedal
Hørsholm
Kokkedals struktur
Kokkedal udgør med sine 9.585 indbyggere
det andet største bysamfund i
Fredensborg Kommune. Som de fleste
andre forstæder er Kokkedal samtidig
del af en større regional by. Kokkedal er
med sine relativt få arbejdspladser og
høje udpendling et udpræget bosætningsområde,
hvorfra beboerne pendler
ud i hele Storkøbenhavn. Kokkedal
er derfor i konstant konkurrence med
de omkringliggende forstæder, der
ligesom Kokkedal prøver at tiltrække
nye borgere.
Vokset sammen med Hørsholm
Strukturelt set ligger Kokkedal mellem
Hørsholm mod syd og Nivå mod
nord. Relationen til Hørsholm er vigtig
at understrege for at forstå Kokkedal.
Kokkedal er mere eller mindre vokset
sammen med Hørsholm, og vejforholdene
i Kokkedal gør blandt andet, at det
for mange beboere er lige så nemt at
køre til Hørsholm for at købe ind, som
det er at handle lokalt i Kokkedal.
Nord-sydgående barrierer
I lighed med de fleste andre forstæder
er Kokkedal domineret af store boligområder
suppleret af et erhvervsområde,
rådhus, et mindre indkøbscenter,
et pleje- og aktivitetscenter, skolebygninger,
en idrætshal og store grønne
rekreative områder. Kokkedals struktur
defineres derudover af en stribe af
nord-sydgående trafikårer og barrierer,
hvoraf de to mest markante er Kystbanen
og Helsingørmotorvejen. Længst
mod øst rammer Kokkedal Øresund og
Strandvejen, som gennemskærer det
ældste og østligste Kokkedal. Bevæger
man sig videre mod vest indrammes
Kokkedals centrum af Kystbanen og
Holmegårdsvej, hvor sidstnævnte
løber nord-syd gennem konkurrenceområdet.
Mellem Holmegårdsvej og
Kongevejen ligger Kokkedals største
parcelhuskvarter, mens bl.a. rådhusområdet
udgør den vestligste del af
Kokkedal, som afgrænses af Helsingørmotorvejen.
Det opdelte Kokkedal
De mange nord-sydgående opdelinger
er med til at forstærke de typiske
forstadsudfordringer, som Kokkedal
står overfor. Dette handler især om,
at Kokkedal opleves opdelt og usammenhængende,
og mangler udearealer
og byrum, som forbinder de forskellige
områder. De enkelte funktioner og områder
vender i høj grad ryggen til hinanden,
rummet mellem bygningerne
mangler differentiering, og de fysiske
skel mellem særligt parcelhusområder
og almene boligområder forstærkes af
store demografiske forskelle. I Kokkedal
er der bl.a. stor forskel på, hvor de
ældre, de unge, børnene, de enlige og
de etniske familier bor, hvor langt væk
fra Kokkedal der pendles, og hvor stor
indkomst de enkelte husstande har. En
anden markant forskel er antallet af m 2
pr. person. Boligområderne inden for
konkurrenceområdet har således den
klart højeste bebyggelsesprocent og
det mindste udeareal pr. beboer. For
at forstå det sociale liv i Kokkedal må
man forstå disse forskelle og ligheder
de forskellige kvarterer imellem. Den
fysiske opdeling er med til at forstærke
de sociale forskelle, og selvom konkurrencen
ikke direkte kan adressere de
sociale forskelle, så kan konkurrencen
ved at fokusere på de fysiske barrierer
berører problematikken indirekte.
De enkelte områder er præsenteret
mere indgående sidst i dette afsnit.
34 / 80

Områder med byggeri i én etage
Rådhus- og detailområde
Institutioner m.m
Områder med tæt/lav byggeri
Områder med etagebyggeri
Detailområde
Erhvervsområde
Hovedstierne i Kokkedals stisystem
Skov og grønt areal
Øresund
Strandvejen
Kokkedal Station
Holmegårdsvej
Helsingørmotorvejen
Kongevejen
Usserød Å
Kystbanen
35 / 80

5. Et sammensat Kokkedal
Et trafiksepareret Kokkedal
På det foregående opslag er det opdelte
Kokkedal blevet præsenteret. Historien
om det opdelte forstadsområde er dog
kun én side af fortællingen om Kokkedal.
Til dagligt væver beboerne Kokkedal
sammen gennem deres færden til og
fra deres boliger i forbindelse med bl.a.
indkøb og fritidsaktiviteter – en færden,
som særligt finder sted på det omfattende,
men også delvist utrygge stisystem i
Kokkedal.
Kokkedals stisystem
Kokkedals stisystem er typisk for forstæder
fra 1960erne og 1970erne, hvor den
hårde og bløde trafik er separeret. Kokkedal
har således et stort og omfangsrigt
net af stier for cyklende og gående, som
bl.a. sikrer børn en sikker vej til skole og
giver gode og hurtige muligheder for at
komme på tværs af de enkelte områder i
Kokkedal. Den centrale forbindelseslinje
i stisystemet udgøres af Hovedstien,
som kobler det østlige og det vestlige
Kokkedal sammen, og går på tværs af
bl.a. åen og Kystbanen. Derudover går
Hovedstien forbi en række af de centrale
offentlige funktioner i Kokkedal, Holmegårdscenteret
samt de almene og private
etagebyggerier. Hovedstien går dermed
også igennem konkurrenceområdet.
Tællinger af bløde trafikanter, der er
udført til denne konkurrence, viser at
denne del af stien, som især bruges af
skolebørn, suppleres af en populær
forbindelse, der forbinder det centrale
Kokkedal med den sydlige del af ådalen
og Kokkedal Station. Folk går eller cykler
langs ådalen og østsiden af det almene
boligområde Egedalsvænge og videre
gennem Jellerødskov, eller alternativt
uden om gennem Gl. Kokkedal. De mest
dominerende bevægelser i Kokkedal
kan således tegnes som et horisontalt Y,
hvor de to ”ben” – forbindelsen ned mod
stationen samt forbindelsen mellem øst
og vest – udgør bydelens væsentligste og
mest brugte stiforbindelser.
Læs bilaget ’Bevægelsesmønstre og ophold i
Kokkedal’ for yderligere beskrivelser af Kokkedals
stisystem og bevægelsesmønstre.
Utryghed
Hvor hovedstierne bruges af de fleste
borgere i Kokkedal er der modsat ikke
mange, som bruger de mindre, sekundære
stier til at bevæge sig på tværs af
boligområderne. Stikprøveinterview
udført i forbindelse med tællingerne
viser, at de fleste holder sig til deres egen
bebyggelse på grund af utryghed eller
fordomme om beboerne på den ”anden”
side. Også selve Hovedstien opleves af
mange som utryg med henvisning til at
stierne flere steder er omgivet af grønt,
som skærmer for indsigt og udkig, samt
at stien mange steder ikke er forbundet
med opholdsrum og aktiviteter, som ville
kunne skabe tryghed gennem tilstedeværelsen
af andre mennesker.
Stisystemet fungerer i dag først og fremmest
som et gennemgangsrum, der forbinder
stationen, det centrale Kokkedal
og Holmegårdscenteret med boligområderne.
Tællingerne viser, at fraværet
af mennesker og aktiviteter er mest
markant i det område, hvor Hovedstien
krydser ådalen. Særligt om aftenen opleves
Hovedstien som et utrygt område,
da stien mellem Holmegårdscenteret
og ådalen fremstår som et langt, smalt
bagsiderum, der er ringe belyst og tømt
for funktioner.
Fra opdelt til sammenhængende
Kokkedals stisystem har trods problemer
med stedvis utryghed potentiale til at
binde Kokkedal sammen, da de mest
brugte stier benyttes af folk fra alle dele
af byen og ligger mellem de forskellige
boligområder på ”neutral jord”. I forbindelse
med konkurrencen er det oplagt
at gentænke stiernes rolle i Kokkedal. I
stedet for primært at have en funktionel
betydning som infrastruktur, kan de i
fremtiden give dem, som bevæger sig
igennem Kokkedal, en oplevelse af et
sammenhængende og attraktivt byområde,
hvor man får lyst til at gøre ophold
og til at være en del af det offentlige liv i
Kokkedal.
36 / 80

De mest brugte ruter
Vest
Holmegårdscenteret
Øst
Kokkedal Station
Alle ruter samlet
Kortlægning af 46 beboeres mest benyttede gangog
cykelruter i Kokkedal. Se mere i bilag 4
37 / 80

5. Et sammensat Kokkedal
1. Skov-, By-/Nordengen og Engen
2. Egedalsvænge
3. Den nordlige del af ådalen
4. Den sydlige del af ådalen
5. Bygrønningen
6. Det centrale Kokkedal
7. Gl. Kokkedal
8. Privatejet etagebyggeri
9. Parcelhuskvarteret
10. Mølledammen
11. Erhvervsområdet
12. Rådhusområdet
13. Hørsholm og Kokkedal Station
Områder med byggeri i én etage
Rådhus- og detailområde
Institutioner m.m
Områder med tæt/lav byggeri
Områder med etagebyggeri
Detailområde
Erhvervsområde
Hovedstierne i Kokkedals stisystem
Skov og grønt areal
Kokkedal - område for område
I forbindelse med denne konkurrence
er der udarbejdet en demografisk
analyse af de områder, som støder op
til eller indgår i konkurrenceområdet.
Analysen danner baggrund for nedenstående
beskrivelse af områdernes
ligheder og forskelle. En del af områderne
er yderligere beskrevet i fire zooms
i afsnit 6.
Områder som indgår i konkurrenceområdet
Vær opmærksom på, at det alene er
udearealer, som indgår i konkurrencen.
1. Skovengen, By-/Nordengen samt
Engen
Skovengen, By-/Nordengen samt Engen
er tre almene boligområder som er
organiseret i hver deres boligafdeling,
men administreres af det samme boligselskab,
AB Hørsholm Kokkedal v/ Boligkontoret
Danmark. Fysisk ligger Skovengen,
Byengen og Nordengen som tre
boligområder langs med ådalen adskilt
af to markante tilkørsler, som også
udgør to distinkte grønne rum. Det lille
område Engen ligger øst for By-/Nordengen.
Engen blev etableret i 1990, da
områdets fem huse blev ombygget fra
institutioner til boliger. Hele området
er udbygget fra 1974-77 og har rækkehuslignende
karakter med bygningsstænger
i to etager bestående af familievenlige
boliger med direkte adgang
til ådalen. Engene rummer tilsammen
653 husstande med i alt 1.411 beboere
og er det boligområde i Kokkedal, hvor
der bor flest små børn. Skovengen har
netop gennemgået en bygningsrenovering
mens By-/Nordengen står overfor
at skulle renoveres med bl.a. nye tage.
Der er pt. ingen planer om at renovere
Engen. Udearealerne i alle tre områder
indgår i konkurrencen.
2. Egedalsvænge
Egedalsvænge er et alment boligområde,
som består af etageejendomme
i fire etager, struktureret om et stort
semioffentligt gårdrum. Bebyggelsen
er bygget i 1972-73 og administreres af
Boligforeningen 3B. Den består af 531
familieboliger og 132 ungdomsboliger,
hvor der i alt bor 1.377 personer. I Egedalsvænges
nordvestlige hjørne findes
det nybyggede pleje- og aktivitetscenter
Egelunden, som er en integreret del
af bebyggelsen. På østsiden af Egedalsvænge
findes et stort parkeringsareal,
der grænser op til den sydlige del af
ådalen. Egedalsvænge er karakteriseret
ved at være området med den højeste
bebyggelsestæthed og færrest antal
bolig m 2 pr. person. Egedalsvænge er
samtidig det område, som har flest
beboere med anden etnisk baggrund,
flest større børn, svagest tilknytning
til arbejdsmarkedet og det mindste
udeareal pr. person. Egedalsvænge står
over for renovering af såvel bygninger
som udearealer. Udearealerne indgår i
konkurrencen, men der skal tages udgangspunkt
i det allerede udarbejdede
hovedprojekt - se afsnit 7. Se endvidere
zoom 1 og 2 i afsnit 6 for mere information.
3. Den nordlige del af ådalen
Usserød Ådal er Kokkedals rekreative
åndehul med gode muligheder for
friluftsliv og naturoplevelser. Ådalen
deles af Hovedstien i en nordlig og
en sydlig del. Den nordlige del har en
selvgroet og uplejet karakter. Dette
gør sig særligt gældende omkring åen
og på åens østlige side. På den vestlige
side er området mere kultiveret med
store græsplæner op mod Skovengen,
By-/Nordengen og Engen. Hele området
indgår i konkurrencen. En del af
området er beskyttet af naturmæssige
og kulturhistoriske hensyn – se afsnit 8.
Se endvidere zoom 3 i afsnit 6 for mere
information.
4. Den sydlige del af ådalen
Den sydlige del af ådalen syd for
Hovedstien fremstår mere plejet end
38 / 80

De fire zooms
Zoom 3
Zoom 1
Zoom 2
Zoom 4
De demografisk analyserede områder
9.
1.
8.
2.
7.
9.
8.
1.
3
7.
12.
11.
6.
10.
5.
6.
2.
4.
7.
13.
39 / 80

5. Et sammensat Kokkedal
den nordlige. Denne del af ådalen har
Gl. Kokkedal som nabo på den ene side
og Egedalsvænge på den anden. Her er
fodboldbane, multibane, opholdsarealer
og flere institutioner bl.a. børneinstitutioner
og ungdomsklub. Udeaeralerne
indgår i konkurrencen. Se zoom 2 i
afsnit 6 for mere information.
5. Bygrønningen
Syd for Egedalsvænge ligger det rekreative
område Bygrønningen. I det grønne
område ligger Medborgerhuset Egedal
og mod sydvest grænser området op
til Egedal Kirke. Området er præget af
store åbne grønne flader samt en have
nord for medborgerhuset omgivet af
en lille skov og en lille sø. Udearealerne
indgår i konkurrencen. Se endvidere
zoom 4 i afsnit 6 for mere information.
6. Det centrale Kokkedal
Det centrale Kokkedal, der rummer
Holmegårdscentret, Kokkedal Skole,
Egedalshallen og plejecenteret Egelunden,
ligger midt i konkurrenceområdet.
Indkøbscenteret består af en række
små selvstændige erhvervsdrivende
samt tre dagligvarebutikker. Området
har tilsammen 373 arbejdspladser. Store
dele af arealet i dette område indgår
i konkurrencen. Holmegårdscenterets
bygninger, dele af parkeringsarealerne
og den ene af de to varegårde indgår
dog ikke i konkurrencen. Se zoom 1 i
afsnit 6 for den præcise afgrænsning og
mere information.
Områder som grænser op til
konkurrenceområdet
7. Gl. Kokkedal
Gl. Kokkedal er det ældste boligområde
i Kokkedal. Det var oprindeligt et
sommerhusområde, men er i dag et
boligområde med villaer fra mange forskellige
perioder. Selvom området ikke
indgår i konkurrenceområdet, er det
centralt, fordi det er husejere herfra,
der fik oversvømmet deres huse i 2007
og 2010. Derudover fungerer området
som et vigtigt gennemgangssted for
beboere til og fra Kokkedal Station,
som ligger i umiddelbar tilknytning
hertil. Gl. Kokkedal, hvor der er 187
husstande og bor 409 beboere, er det
område, som har flest ældre beboere.
Gl. Kokkedal er samtidig det område,
hvor der er størst udeareal pr. person.
8. Privatejet etagebyggeri
Det privatejede etagebyggeri består af
tre områder: Holmegårdsparken, Mellemengen
og Blåbærhaven. Området,
som er udbygget fra 1971-78, består af
treetagers boligblokke. Byggeriet rummer
423 husstande og 726 beboere og
har mange mindre lejligheder, hvorfor
det er populært blandt førstegangskøbere.
Dette viser sig bl.a. ved, at aldersgruppen
30-34 er den dominerende, og
at der bor mange enlige, men få børn.
9. Parcelhuskvarteret
Området består udelukkende af privatejede
parcelhuse, som fortrinsvis er
bygget i 60’erne og 70’erne. Området er
struktureret som et typisk parcelhuskvarter
med mange små lukkede veje.
Der er 873 husstande og 2.265 beboere,
som har en relativt høj indtægt og høj
tilknytning til arbejdsmarkedet.
10. Mølledammen
Området består dels af ny tæt-lav
boligbebyggelse samt nogle af Kokkedals
ældste bygninger, som var del
af industriklædefabrikken ’De Brønsholmskdalske
Fabrikker’. De historiske
bygninger har siden rummet mange
forskellige funktioner. Senest har en af
bygningerne været en del af Karlebo
Rådhus, før den i 2001 blev ombygget
til boliger.
11. Erhvervsområdet
Kokkedal erhvervsområde er fuldt udbygget
og huser flere større autohuse,
Nike Denmark A/S, Arriva, Philipson
Wine, Shurgard samt Hørsholm trælasthandel.
Området rummer i alt 536
arbejdspladser.
12. Rådhusområdet
I det vestlige Kokkedal ligger Fredensborg
Rådhus, Nordsjællands Grundskole
og Gymnasium (privatskole)
samt det tidligere Coloplast, som er
ved at blive revet ned for at give plads
til Føtex, Rema 1000, en tankstation og
liberalt erhverv. Denne omdannelse må
forventes af have betydning for detailhandlen
i Holmegårdscenteret, men vil
formentlig også tiltrække handel fra
bl.a. Hørsholm. Dette område karakteriseres
af store solitære bygninger med
god plads mellem husene og udgør
med sine 683 arbejdspladser en vigtig
indpendlingsfaktor for Kokkedal.
13. Hørsholm og Kokkedal Station
Mod syd er Kokkedal vokset sammen
med Hørsholm. Omkring Kokkedal
Station har Hørsholm Kommune planlagt
for opførsel af ungdomsboliger og
etablering af 400 nye arbejdspladser.
Sidstnævnte vil yderligere forstærke
stationen som vigtigt trafikalt knudepunkt.
I denne forbindelse vil bilbroen
over banelegemet på Ådalsvej i løbet
af 2012 og 2013 blive udbygget til en
tosporet vej, hvilket vil forbinde den
østlige og vestlige del af Kokkedal
bedre med hinanden. I dag findes kun
ét spor, og der er derfor ofte kø for at
komme over broen.
Se bilagene ’Kokkedals Stemmer’ og ’Et
demografisk blik på Kokkedal’ for at læse
kvalitative interview med Kokkedals
beboere og få flere statistiske oplysninger
om Kokkedals forskellige områder.
40 / 80

”Kokkedal er ikke en by. Der er ingen
by! Hvor mødes man? Kokkedal
er nogle villaområder og boligkomplekser.”
Carsten Østerskov, leder af Fredensborg Musikskole
”Efter sammenlægningen af de to skoler er skolens område
det største fællesareal i Kokkedal. Det er større
end centeret, og der er mange brugere foruden skolens.
Der er fritidsordning, musikskole, bibliotek med mere.
Jeg synes, der er et kæmpe potentiale i at få integreret
dette store område i resten af Kokkedal.”
Kirsten Birkving, skoleleder på Kokkedal Skole
41 / 80

5. Et sammensat Kokkedal
Inkluderet i konkurrencen
På tværs af Kokkedal
På dette opslag er fem af de centrale
boligområder i Kokkedal sammenlignet
på baggrund af demografisk
data. Informationerne stammer fra
bilaget ’Et demografisk blik på Kokkedal’.
Alment boligområde
Skov-, by-, Nordengen og engen
INDIVID:
Antal beboere:
1.411
Mest dominerende aldersgruppe:
10-14 årige
Etnicitet:
22 % af anden etnisk herkomst
Alment boligområde
Egedalsvænge
INDIVID:
Antal beboere:
1.377
Mest dominerende aldersgruppe:
20-24 årige
Etnicitet:
62 % af anden etnisk herkomst
HUSSTAND:
Antal husstande:
653
Området m 2 samlet:
150.500 m 2
m 2 pr. person (med udeareal):
107 m 2
m 2 pr. husstand (boligens str.):
92 m 2
Bebyggelsesprocent:
39 %
Husstandsindkomst:
412.399 kr. pr husstand
Husstandstype:
44 % par - 56 % enlige
HUSSTAND:
Antal husstande:
638
Området m 2 samlet:
84.520 m 2
m 2 pr. person (med udeareal):
61 m2
m 2 pr. husstand (boligens str.):
86 m 2
Bebyggelsesprocent:
65 %
Husstandsindkomst:
320.536 kr. pr husstand
Husstandstype:
33 % par - 67 % enlige
UDDANNELSE / ARBEJDE:
Samlet % med en videregående udd:
13 %
Uden for arbejdsmarkedet:
19 %
Efterløn/pension:
25 %
UDDANNELSE / ARBEJDE:
Samlet % med en videregående udd:
12 %
Uden for arbejdsmarkedet:
26 %
Efterløn/pension:
26 %
42 / 80

IKKE Inkluderet i konkurrencen
PARCELHUSKVARTERET
privatejet etagebyggeri
“Gl. Kokkedal”
INDIVID:
Antal beboere:
2.265
Mest dominerende aldersgruppe:
60-64 årige
Etnicitet:
11 % af anden etnisk herkomst
INDIVID:
Antal beboere:
726
Mest dominerende aldersgruppe:
30-34 årige
Etnicitet:
25 % af anden etnisk herkomst
INDIVID:
Antal beboere:
409
Mest dominerende aldersgruppe:
60 - 64 årige
Etnicitet:
7 % af anden etnisk herkomst
HUSSTAND:
Antal husstande:
873
Området m 2 samlet:
939.500 m 2
m 2 pr. person (med udeareal):
414 m 2
m 2 pr. husstand (boligens str.):
145 m 2
Bebyggelsesprocent:
13 %
Husstandsindkomst:
771.341 kr. pr husstand
Husstandstype:
75 % par - 25 % enlige
HUSSTAND:
Antal husstande:
423
Området m 2 samlet:
56.870 m 2
m 2 pr. person (med udeareal):
78 m 2
m 2 pr. husstand (boligens str.):
81 m 2
Bebyggelsesprocent:
60 %
Husstandsindkomst:
413.549 kr. pr husstand
Husstandstype:
34 % par - 64 % enlige
HUSSTAND:
Antal husstande:
187
Området m 2 samlet:
192.000 m 2
m 2 pr. person (med udeareal):
469 m 2
m 2 pr. husstand (boligens str.):
119 m 2
Bebyggelsesprocent:
12 %
Husstandsindkomst:
592.650 kr. pr husstand
Husstandstype:
63 % par - 37 % enlige
UDDANNELSE / ARBEJDE:
Samlet % med en videregående udd:
35 %
Uden for arbejdsmarkedet:
9 %
Efterløn/pension:
21 %
UDDANNELSE / ARBEJDE:
Samlet % med en videregående udd:
23 %
Uden for arbejdsmarkedet:
12 %
Efterløn/pension:
20 %
UDDANNELSE / ARBEJDE:
Samlet % med en videregående udd:
38 %
Uden for arbejdsmarkedet:
9 %
Efterløn/pension:
28 %
43 / 80

44 / 80
6. Aktivitets- & mødesteder

Det centrale Kokkedal
rummer et stort
potentiale for at
skabe gode rammer
for et mangfoldigt
hverdagsliv med attraktive
mødesteder
og uderum til
idræt, bevægelse og
ophold.
45 / 80

6. 5. aktivitets- Et sammensat & mødesteder
Kokkedal
Eksisterende aktivitets- & mødesteder
Ser man på et kort over Kokkedals
fritidsliv, tegner der sig umiddelbart
et positivt billede af en forstad med
mange forskellige aktivitetsmuligheder
i forbindelse med hal, skole, indkøbscenter
og de store grønne arealer
omkring Usserød Å. Omvendt vil man
på en tur gennem det centrale Kokkedal
nemt få en oplevelse af, at der ikke sker
meget.
Usynlige og nedslidte faciliteter
En del af forklaringen på, at Kokkedal
opleves som et sted uden megen aktivitet,
skal findes i uderummene. Selvom
Kokkedal ligger unikt i det grønne med
korte gå- og cykelafstande mellem
bolig, indkøbsmuligheder, skole, hal og
naturskønne områder, så er området
præget af mangel på attraktive uderum
til idræt, bevægelse og ophold. Dette
skyldes bl.a., at langt størstedelen af
rummene mellem boligområderne har
karakter af konventionelle gennemgangsrum
frem for opholdsrum, men
også at de eksisterende faciliteter og
udearealer ikke udnyttes optimalt.
Kokkedals fritidsfaciliteter og aktivitetsmuligheder
– udendørs såvel som
indendørs – er præget af at lukke sig
om sig selv i stedet for at bidrage til
livet i det offentlige rum. Indendørsaktiviteterne
er knap synlige udefra og
de fysiske rammer fortæller ikke, hvad
der foregår i bygningerne. Det centrale
Kokkedal er således præget af anonyme
facader, hvor bygningerne rummer
en række aktive foreninger, klubber
og tiltag, som i dag kun er kendt af et
begrænset antal borgere. Tilsvarende er
mange af de eksisterende udendørsfaciliteter
nedslidte og ligger ofte gemt væk
bag hegn, bygninger og beplantning.
Tryghed og ejerskab
De mest populære udendørs opholdsog
bevægelsesrum er udearealerne ved
Egedalshallen, ådalen samt området
ved Holmegårdscenteret. De tre
uderum er dog karakteriserede ved, at
deres potentiale som både formelle og
uformelle mødesteder ikke er udnyttet.
I stedet har mange af dem karakter
af at være bagsider og overskudsrum,
som særligt om aftenen fremstår
mørke og utrygge. Dette gælder især
Holmegårdscenteret, som af et stort
antal beboere fremhæves som Kokkedals
største udfordring – æstetisk såvel
som socialt. Centeret opleves nedslidt
og er ringe vedligeholdt, hvilket giver
mange beboere en oplevelse af ubehag
og tristhed. Derudover oplever mange
at enkelte grupper af drenge og unge
mænd med anden etnisk baggrund
end dansk har fået et særligt ejerskab
til områderne omkring centeret. Disse
grupper fylder – både konkret og mentalt
– meget, og mange andre bebo-
ere føler sig ikke velkomne. Dette er
ærgerligt, da området omkring centeret
samtidig fungerer som et krydspunkt
for hverdags- og fritidslivet i Kokkedal,
hvor Kokkedals mange beboere mødes.
Se bilagene ’Kokkedals Stemmer’ samt
’Bevægelsesmønstre og ophold i Kokkedal’.
Den gode forstad
Samlet set rummer det centrale Kokkedal
et stort potentiale for at skabe gode
rammer for et mangfoldigt hverdagsliv
med attraktive mødesteder og uderum
til idræt, bevægelse og ophold for
Kokkedals mange forskellige kulturer,
interesse- samt aldersgrupper. Blandt
beboerne er der et udbredt ønske om
at skabe mulighed for, at de mange
aktiviteter i Kokkedal kan komme til
udtryk ude i det offentlige rum. De
mange forarealer, mellemrummene og
ikke mindst bebyggelsernes placering
på kanten til det grønne og blå udgør et
unikt potentiale i Kokkedal, hvor der er
god plads til at introducere nye aktivitets-
og mødesteder i en gentænkning
af forstadens uderum.
På de følgende sider zoomes ind på funktioner
og aktiviteter i de fire mest centrale
offentlige rum i Kokkedal.
46 / 80

Idræt, bevægelse og friluftsliv
1. Egedalshallen
2. Egedalshallens udendørs boldbaner
3. Boldbure v. Kokkedal Skole
4. Nyttehaver
5. Fiskemuligheder langs åen
6. Mindre boldbane
7. Nye legepladser
8. Multibane
9. Sheltere
10. Stor græsplæne til bla. fodbold
11. Petanquebane
12. Nyttehaver / Egedalsvænge
13. Asfaltbane
Populære udendørs opholdsrum
1. Holmegårdscenteret
2. ”Den sorte firkant”
3. ”Passagen”
4. Arealerne ved børneinstitutionerne
5. Den nordlige ådal
6. Den sydlige ådal
Kultur, uddannelse og fritid
1. Kokkedal Skole
2. Plejecenteret Egelunden
3. ’Det gamle vaskeri’
4. Kokkedal på Vej, Kontor
5. Børneinstitutioner
6. Egedalsvænges selskabslokale
7. Ungdomsklubben Kokpit
8. Legestue
9. Medborgerhuset Egedal
ZOOM 3
4.
5.
5.
7.
7.
6.
ZOOM 1
1.
3.
1.
2.
4.
1.
12.
2.
3.
11. 8.
6.
4. 5.
2.
3.
7.
8.
9.
10.
6.
13.
9.
ZOOM 2
ZOOM 4
47 / 80

5. 6. Et aktivitets- sammensat & mødesteder
Kokkedal
ZOOM 1, Skolen, hallen, indkøbscenteret og plejecenteret
Egedalshallen
Egedalshallen er bygget i 1980 med
en sydlig tilbygning i 2001. Den store
håndbold- og badmintonhal suppleres
af en række mindre rum, der benyttes af
forskellige foreninger. Hallen fungerer
i en vis grad som kulturhus med mange
forskellige brugergrupper. Således
lægger hallen lokaler til musikskolen,
aftenskoler, håndbold-, fodbold- og
badmintonklubber samt to tyrkiske
foreninger, der bl.a. bruger deres lokaler
til fredagsbøn.
Parkeringsplads foran hallen
Parkeringspladsen foran Egedalshallen
er fyldt, når der er større begivenheder
i hallen, men bruges ikke i større
udstrækning på andre tidspunkter. I forbindelse
med de tidligere planer om en
aktivitets- og opholdsplads mellem hallen,
skolen, Egedalsvænge og Holmegårdscenteret
har det været diskuteret
om parkeringspladserne kunne flyttes
og rummet foran hallen omdannes til
en multiplads med gode muligheder for
både organiseret og uorganiseret idræt.
Arealet er ifølge gældende lokalplan
udlagt til fx en multihal, men der er
ingen aktuelle planer om at bygge på
arealet.
Boldbanerne på bagsiden af hallen
På bagsiden af Egedalshallen (mod
vest) findes et stort grønt areal med
en række udendørsaktiviteter: En stor
fodboldbane, en løbebane, en kuglestøderbane
samt et område, hvor
man kan spille håndbold, fodbold eller
volleyball. Dette område bruges af den
organiserede sport i Fredensborg og
Hørsholm kommuner.
Læs ’Stemmer fra Kokkedal’ for interview
med halbestyrer af Egedalshallen om hallen
og de omkringliggende arealer.
Parkeringsplads ved Egedalsvænge
Langs hele Egedalsvænges vestside og
nord for plejecenteret ligger parkeringspladser,
som ejes af Egedalsvænge.
Områderne indgår i konkurrencen.
Holmegårdscenteret
Holmegårdscenteret består af en ældre
og en ny del. Den nye, sydlige del ejes af
et privat selskab og består af otte forskellige
lejemål af varierende størrelse
bl.a. slagter, grønthandler, ALDI og Netto.
Den ældre, nordlige del af centeret
ejes af COOP Danmark og indeholder
SuperBrugsen, en ejendomsmægler og
en café. Mellem de to dele af centeret
og i umiddelbar sammenhæng med den
ældre del ligger en tidligere varegård.
COOP Danmark er indstillet på at overveje,
om den kan nedrives og arealet
indgår derfor i konkurrenceområdet.
Varegården i den sydlige del af centeret
indgår til gengæld ikke i konkurrencen.
Holmegårdscenterets udearealer
Kokkedals Hovedsti løber nord om Holmegårdscenteret,
men mange vælger at
tage den direkte vej igennem centeret
på deres vej mod Kokkedal Skole og
Egedalshallen. Det betyder, at mange
forskellige mennesker krydser hinanden
ved centeret. Interviewede gør opmærksom
på, at rummet domineres af
yngre mænd af anden etnisk herkomst,
og at særligt denne del af det centrale
Kokkedal sammen med den såkaldte
’sorte firkant’ bag SuperBrugsen er områder,
hvor de føler sig utrygge.
Læs ’Stemmer fra Kokkedal’ hvor næsten
alle interviewede udtaler sig om Holmegårdscenteret.
Kokkedal Skole
I takt med udbygningen af Kokkedal
voksede antallet af skolebørn i Kokkedal
kraftigt, og to skoler, Egedalsskolen
og Holmegårdsskolen, blev opført
umiddelbart op ad hinanden. Skolerne
rummede dengang tilsammen 2.200
elever. I august 2011 blev de to skoler
lagt sammen, og fik navnet Kokkedal
Skole. Skolen rummer i dag 765 elever,
foruden en specialskole for børn med
autisme med ca. 60 elever. De små
klassetrin fra 1.-5. hører hjemme på den
vestlige del af skolen, mens 6.-10. klasserne
holder til i den østlige side over
mod Holmegårdscenteret.
48 / 80

Tunnel
Hovedsti
Brugsen
kOKKEDAL SKOLE
Skolen Øst
cafe- bib
musik skolen
Div. boldbure
Busstop
Busstop
Vaskehal
Holmegårds plads
Benzin
slagter / KEBAB
grønt
cykler
Varegård
Netto
E jendoms -
mægler
Aldi
C afe Sund
Varegård
Tomt
le jemål
centerpub
kiosk
”den sorte
firk ant”
pizza
Hovedsti
Nyttehaver
Kokkedal
på ve j
Ple jecenterET EGELUNDEN
Sandbaner
petanque
Egedalsvænge
EGEDALSHallen
”Det gamle vaskeri”
Egedalsvænges grønning
Boldbaner
Holmegårdsve j
Egeparken
kun Området uden orange tone er
del af konkurrenceområdet
49 / 80

6. 5. aktivitets- Et sammensat & mødesteder
Kokkedal
Den 1. januar 2012 åbnede et cafébibliotek
i den østlige ende af Kokkedal Skole.
Den primære målgruppe er småbørnsfamilier,
daginstitutioner og ældre. Den
sekundære gruppe er skolebørn, unge
og voksne. Fredensborg Musikskole
har tillige deres hovedkontor i den
østlige ende af Kokkedal Skole. De har
egne lokaler over cafébiblioteket og i
Egedalshallen, hvor bl.a. slagtøjsundervisningen
holder til.
Læs ’Stemmer fra Kokkedal’ hvor skolens
leder fortæller om skolen.
Plejecenteret Egelunden
Plejecenteret flyttede i starten af 2009
til nye bygninger i det nordvestlige
hjørne af Egedalsvænge. Der er ca. 90
ansatte på Egelunden, som indeholder
mange supplerende funktioner under
samme tag: 33 plejeboliger fordelt på 3
etager, 11 midlertidige boliger, tilstødende
ældreboliger, demensdaghjem,
aktivitetscenter, motionscenter, cafe,
genbrugsbutik, træværksted, administration,
efteruddannelseslokaler,
kontorer og hjemmepleje.
Plejecenterets udearealer
Plejecenteret benytter et større
rekreativt areal i Egedalsvænges gård.
Dette stenbelagte plateau er hævet
ca. en meter over gårdrummets øvrige
niveau. ’Kokkedal på Vej’ har flere gange
afholdt gadeteater m.m. på stedet.
Plejecenteret disponerer tillige over
en petanquebane, som ligger i Egedalsvænges
gårdrum.
Læs ’Stemmer fra Kokkedal’ hvor plejecenterets
souschef taler om centeret og
dets mange funktioner.
Egedalsvænge
I bebyggelsen Egedalsvænge ligger
der flere små velfungerende møde- og
aktivitetssteder for bebyggelsens
beboere. På den nordlige side af bebyggelsen
– ud mod Hovedstien - ligger der
nyttehaver, som beboerne i de boliger,
der vender ud til arealet, har fortrinsret
over. Der arbejdes på en mulig flytning
af nyttehaverne til den sydvestlige
ende af bebyggelsen, hvorfor dette
areal langs med Hovedstien kan indtænkes
i konkurrencen. I bebyggelsen
ligger også det populære mødested
’det gamle vaskeri’, der er et beboerdrevet
mødested, som tiltrækker både ikke
etniske danskere og danskere i den lidt
ældre aldersklasse.
Læs ’Stemmer fra Kokkedal’ hvor Egedalsvænges
afdelingsrepræsentanter fortæller
om bebyggelsen.
Kokkedal på Vej
’Kokkedal på Vej’ er en boligsocial indsats,
som er fælles for alle de almene
boligområder i Kokkedal. ’Kokkedal
på Vej’ har kontor i Skovengen ud mod
Hovedstien og råder over et lokale i
Egedalsvænge. Derudover benytter
’Kokkedal på Vej’ lejlighedsvis faciliteter
rundt om i Kokkedal. De afholder
gadeteater i byens rum, sportsarrangementer
i hallen m.m.
Læs mere om på ’Kokkedal på Vej’ i afsnit
3, på deres hjemmeside: www.kokkedalpaavej.dk
og læs interview med lederen i
bilaget ’Stemmer fra Kokkedal’.
Potentialer
Zoom 1 med området mellem
skolen, centeret, hallen og plejecenteret
udgør det mest aktivitetsmættede
i konkurrenceområdet.
Der er et stort potentiale i at
udnytte de mange eksisterende
aktiviteter til at omforme dette
nedslidte, diffuse og udflydende
rum til et samlende sted for hele
Kokkedal, der udenfor Kokkedal
vil blive kendt som forstadens
svar på de klassiske byers torve og
pladser.
Sport, bevægelse, handel og
ophold kan her blandes i nyskabende
kombinationer, der viser
vejen frem for andre forstæder.
50 / 80

”Generelt mangler vi smukke områder
i Kokkedal, hvor vi kan sige: Vi
er stolte af Kokkedal, vi synes her
er flot!.”
Marianne Lundberg Andersen,
formand for AB Hørsholm Kokkedal
”Jeg hører til dem, der på trods af de problemer, som af
og til opstår – bl.a. med de rodløse unge – er utrolig glad
for at bo i Kokkedal. Her er smukt, grønt og for det meste
roligt.”
Jette Hansen, Formand for håndbold i Kokkedal Idrætsklub, KIK
51 / 80

6. 5. aktivitets- Et sammensat & mødesteder
Kokkedal
ZOOM 2, Den sydlige del af ådalen
Området øst for Egedalsvænge er også
den sydlige del af ådalen. Området er en
del af Egedalsvænge og administreres af
Boligforeningen 3B, men opfattes umiddelbart
som et offentligt tilgængeligt
område. Det bruges flittigt af borgere fra
hele Kokkedal.
Børneinstitutioner og selskabslokale
Mod nord ligger børneinstitutionerne
Børneengens vuggestue og børnehave,
hvor der dagligt er stor trafik af børn og
deres forældre. Børneengens børnehave
har 80 børn, hvoraf ca. 70 % kommer fra
Egedalsvænge og Skov-, By- og Nordengen
samt Engen. De resterende børn
kommer fra resten af Kokkedal. Ved
Børneengens huse ligger også Egedalsvænges
selskabslokale. Når selskabslokalet
ikke er lejet ud, er der uforstyrret om
aftenen, hvilket har gjort området til et
yndet og ugeneret sted at hænge ud for
de unge efter institutionernes lukketid.
Multibane
Vest for Børneengen ud mod stien ligger
Kokkedals eneste multibane. Banen er
populær – ikke blot blandt Egdalsvænges
børn og unge, men også børn og unge fra
resten af Kokkedal ynder at bruge banen.
Ungdomsklub og legestue
Syd for multibanen ligger Kokkedals nye
ungdomsklub, Kokpit. Klubben er netop
åbnet i januar 2012. Klubben har til huse
i det, der tidligere hed Kvarterhuset, og
som indtil for nylig blev brugt af forskellige
foreninger. Nogle af disse foreninger
disponerer fortsat over lokalerne
i tidsrum, hvor ungdomsklubben ikke
har åbent. Klubben er et tilbud for unge
mellem 13 og 17 år med en ugentlig
åbningstid på 22 timer. Bag klubben ligger
Kokkedals legestue, som benyttes af
dagplejere.
Sheltere
Tæt på ungdomsklubben ligger to nyopførte
sheltere betalt af ’Kokkedal på Vej’.
Shelterne er tænkt som et sted de unge
kan have for dem selv. Shelterne grænser
ned til åen, hvor Gl. Kokkedal ligger på
den anden side.
Græsplænen
Sydligst i dette område ligger den store
græsplæne, som bliver brugt meget,
særligt til fodbold, men også til grillarrangementer
og af familier, der i weekenden
hænger ud, særligt i sommer halvåret.
Parkeringsplads
Langs hele Egedalsvænges østside ligger
en stor parkeringsplads, som indgår i konkurrenceområdet.
Til daglig er der mange
ledige parkeringspladser, men særligt
fredag og lørdag aften, når beboerne har
gæster, er der fyldt op.
Potentialer
Den særlige kvalitet for området
i zoom 2 er koblingen mellem
boliger, institutioner og grønne
arealer. I forhold til ådalen længere
mod nord, som har et mere
naturmæssigt præg, er der her
gode muligheder for at indtænke
nyskabende eksempler på aktivitets-
og bevægelsesfaciliteter
med grønne elementer, som også
indfrier ønsket om steder, hvor
særligt de unge kan hænge ud og
være sammen med deres venner.
52 / 80

Hovedsti
bænk
legeplads
Hovedsti
E jendomskontor
Containergård
Egedalsvænges
selsk abslok ale
Børnehave
Vuggestue
Vuggestue
Materialegård
Multibane
Børnehave
Legestue
Broengen
Ungdomsklubben kokpit
Forhøjning
Sti
Sti
Sheltere
Fodboldbane
DOBBELTPROFIL
kun Området uden orange tone er
del af konkurrenceområdet
53 / 80
”vadestedet”

6. 5. aktivitets- Et sammensat & mødesteder
Kokkedal
ZOOM 3, Den nordlige del af ådalen
Ådalen nord for Hovedstien er det sted
i Kokkedal, hvor den ”vilde” natur trækkes
helt ind i forstaden til stor glæde
for byens borgere. Ådalens rekreative
muligheder udnyttes på mange forskellige
måder: Hundeluftere og naturinteresserede
går daglige ture, lystfiskere
fanger havørreder, Kokkedals beboere
motionerer og børnene fra de nærliggende
institutioner går på opdagelse.
Øst for åen
I den østlige del af Ådalen findes et
stort vådområde, som rummer et
spildevandsteknisk anlæg kaldet ’Lagunen’.
Lagunen aftager regnvand fra
de bebyggede områder på den østlige
side af kystbanen. Under normale
nedbørsforhold pumpes vandet ud i
Lagunen, hvor det forsinkes og i et vist
omfang renses, inden det løber ud i
Usserød Å (se bilag 10). Det er vurderet,
at lagunens nuværende kapacitet skal
øges fra 10.000-15.000 m 3 indenfor den
nærmeste tid.
Nord for Lagunen findes et åbent område,
der bl.a. bruges af friluftsmennesker
og hundeluftere. Pt. er der i dette
område deponeret 17.000 tons klasse 1
jord, der er afgravet i forbindelse med
etablering af dobbeltprofilet i Usserød
Å.
I forbindelse med konkurrencen kan
den deponerede jord bruges til at bearbejde
landskabet i konkurrenceområdet.
Såfremt jorden ikke benyttes skal
bortskaffelse indgå i den økonomiske
ramme.
Nord for det åbne område ligger et
område med nyttehaver. Fredensborg
Kommune lejer nyttehaverne ud for et
år ad gangen.
Vest for åen
Området vest for åen er mere plejet og
rummer en række store græsarealer,
der skaber en glidende overgang mellem
ådalen og boligerne i Skov-, By-/
Nordengen samt Engen. I området er
der en boldbane og en del bænke.
Broer over åen
Der er to broer over åen, som er blevet
midlertidigt forlænget i forbindelse
med etablering af dobbeltprofilet. Den
ene ligger midt i området, den anden i
den nordlige ende.
Potentialer
Området i zoom 3 udgør med de
rige muligheder for friluftsliv et
alternativt og grønt opholdsrum til
Kokkedals mere urbane mødesteder.
Området fylder meget i borgernes
selvforståelse, men det er
slående, at undersøgelser af folks
faktiske færden i ådalen i dag viser,
at ådalen kun bruges i begrænset
omfang.
Overordnet er der et stort potentiale
i at udvikle den nordlige del af
ådalen som et innovativt eksempel
på, hvordan forstadens store
grønne naturarealer kan blive tæt
integreret i et forstadsområdes
hverdagsliv og give muligheder for
unikke naturoplevelser såvel som
nytænkende frilufts-, bevægelses
og aktivitetsmuligheder.
Konkret skal de to broer nytænkes.
Kan de eksempelvis rumme flere
lag af aktivitet end bare passage?
De 17.000 tons jord udgør tillige et
stort potentiale for landskabsbearbejdning
i konkurrenceområdet.
54 / 80

usserød ve j
kun Området uden orange tone er
del af konkurrenceområdet
nyttehaver
bro
nordengen
ankomstve j
DOBBELTPROFIL
engen
bænk
bro
asfalteret cykelsti
kystbanen
bænke
byengen
bænke
”lagunen”
ankomstve j
skovengen
boldbane
fredskov
legeområde
boldbur
Skrænt
legeområde
gynger m.m.
bænk
legeplads
Hovedsti
passage
Hovedsti
55 / 80
Hovedsti

6. 5. aktivitets- Et sammensat & mødesteder
Kokkedal
ZOOM 4, Bygrønningen
Bygrønningen
I 2000 tog kommunen initiativ til omdannelse
af det centrale Kokkedal med
udskrivelse af arkitektkonkurrencen
’Vitalisering af Kokkedal’. Som et led i
denne proces blev det grønne område
mellem Medborgerhuset og Egedal
Kirke omlagt til den nuværende Bygrønning.
Dette skete blandt andet ved
at nedlægge en del af Egedalsvej, som
tidligere forbandt Holmegårdsvej med
østsiden af Egedalsvænge. På Bygrønningen
findes en rest fra den nedlagte
Egedalsvej, som oprindeligt var tænkt
som en lille asfaltbane. Ved siden af
banen ses skulpturen ’Virkning’ af Claus
Ørntoft, 2007. Terrænet er formet som
ringe i vandet omkring den markante
granitskulptur. Bygrønningens store
plæne har en enkelt gang været benyttet
til cirkus.
Den del af Bygrønningen, som ligger
syd for den nedlagte Egedalsvej, er
ofte meget våd og sumpet. Til daglig er
området kun sjældent i brug.
Donse Å
Syd for Bygrønningen løber Donse Å,
som afvander arealerne vest for Helsingørmotorvejen,
og som få hundrede
meter efter dette sted løber sammen
med Usserød Å. Arealet nord for åen
og umiddelbart syd for kirken fungerer
som spildevandsteknisk anlæg, hvor
åen kan løbe over i forbindelse med
kraftig regn. Anlægget har en kapacitet
på 1300 m 3 (se bilag 11).
Medborgerhuset Egedal
Medborgerhuset har til huse i en gammel
tekstilfabrikørbolig opført i 1803.
Huset rummer en række forskellige
lokale foreninger og kan lånes til møder
i dagtimerne. Til medborgerhuset
hører en mindre have, som afgrænses
mod Egedalsvænge af en lille skov og
en lille sø. Der er offentlig adgang til
haven, som er populær blandt de lokale
borgere til picnic og ophold. Huset nedbrændte
pga. en ildspåsættelse i 2008,
men er siden istandsat og fremstår
smukt nyrenoveret såvel ude som inde.
Egedal Kirke
Egedal Kirke er fra 1990 og tegnet af
Fogh og Følner. Den gule teglstenskirke
fremtræder som en karakteristisk
komposition af bygningskroppe i forskellig
højde med en taghældning på 45
grader. Terrænet omkring domineres af
velvoksne birketræer.
Potentialer
Området i zoom 4 omkring Bygrønningen
rummer ikke megen
eksisterende aktivitet, som en
fremtidig udvikling kan baseres
på. Dette giver på den anden side
relativt frie rammer til at foreslå
nye typer af bevægelses-, kulturog
samlingsaktiviteter, der kan
udnytte de særlige potentialer,
som ligger i at have et stort sammenhængende,
plant område til
rådighed.
56 / 80

egeparken
fredskov
sø
holmegårdsve j
sti
have
skulptur
medborgerhuset egedal
asfaltebane
sti
egedal kirke
bygrønnnigen
brønsholmsdalsve j
Spildevandsteknisk anlæg
donse å
kun Området uden orange tone er
del af konkurrenceområdet
kulturmil jø
57 / 80

58 / 80
7. konkurrenceopgave

Ambitionen med
konkurrencen er
ikke blot at løse
de enkelte udfordringer
hver for sig,
men skabe grundlæggende
forandringer,
der gentænker
Kokkedal som
forstad.
59 / 80

7. konkurrenceopgave
Konkurrencens intention
’Klimatilpasning Kokkedal’ er som
beskrevet i afsnit 3 vokset ud af flere
forskellige udviklingsprojekter, der med
denne konkurrence kobles sammen.
Koblingen af de forskellige projekter
giver mulighed for at tænke på tværs af
traditionelle administrative og fysiske
skel og derved skabe merværdi og
synergi mellem en række investeringer,
som ellers ville blive gennemført særskilt.
Med ’Klimatilpasning Kokkedal’
skal de enkelte udfordringer derfor ikke
blot løses hver for sig, men skabe grundlæggende
forandringer, der gentænker
Kokkedal som eksempel på fremtidens
forstad.
Vision og temaer
Intentionen med denne konkurrence
er at vise, hvordan Kokkedals udfordringer
med regnvand kan kobles med
løsning af en række sociale og fysiske
udfordringer, som kendetegner mange
forstæder. Denne vision er udfoldet i de
tre temaer: ’Regnvand som ressource’,
’Et sammenhængende Kokkedal’ og ’Attraktive
aktivitets- og mødesteder’, som
er præsenteret i afsnit 2 og uddybet i
afsnittene 4, 5 og 6. Visionen udstikker
det overordnede formål med arkitektkonkurrencen.
Fase 1 og fase 2
På de følgende sider konkretiseres de
specifikke opgaver, som er en del af konkurrencen.
Opgaverne går på tværs af
konkurrencens to faser, som i stedet er
forskellige i forhold til afleveringskrav
og detaljeringsgrad. I afsnit 9 ’Formalia’
er omfanget af første fase beskrevet.
I denne fase er det målsætningen, at
konkurrenceforslagene i højere grad
fokuserer på det konceptuelle end på
at blive konkrete i alle konkurrencens
mange detaljer. Kun for dele af den
samlede opgave beder vi i fase 1 om en
konkretisering, der vil gøre det muligt at
vurdere de intentioner og særlige muligheder,
som ligger i de enkelte forslag.
For konkurrencens anden fase er der i
dette program udeladt en specificering
af konkurrenceforslagets omfang. Det
er gjort for at have mulighed for forud
for fase 2 så præcist som muligt at stille
de krav til forslagets omfang, der vil
kunne sikre en optimal udviklingsproces
i det samlede konkurrenceforløb.
På forhånd kan det dog slås fast, at der
dels bliver tale om en viderebearbejdning
af den samlede plan for konkurrenceområdet,
dels en konkretisering
af delområdernes potentialer og en
yderligere udfoldning af selve vandtemaet.
Herudover vil de teams, der
er gået videre, også blive bedt om at
udarbejde anlægs- og driftsbudgetter,
som skal have en detaljeringsgrad, der
gør det muligt at vurdere konkurrenceforslagenes
realiserbarhed.
60 / 80

”jeg mener den meget sammensatte
beboermasse i Kokkedal er en kvalitet
for området. Hvis man ikke er bange
af sig, kan man lære noget om andre
kulturer.”
K aj Hansson, formand, afdelingsbestyrelsen Skovk anten
”Jeg finder arbejdet meget udfordrende i netop dette lokalområde,
grundet den store kompleksitet i at hjælpe de meget forskellige
familier, som er i nogle særdeles store udfordringer i hver
deres familie. Men problemerne er ekstremt komplicerede. De løses
ikke ved at stille bordtennisborde op. Det tror jeg ikke på.”
Klavs Hansen, Leder af Skole- og Fritidsordningen, Kokkedal Skole
61 / 80

7. konkurrenceopgave
Konkurrencens opgaver og økonomi
Hovedgreb
Konkurrenceforslagene skal levere et
overbevisende hovedgreb, der er stærkt
nok til at indfri den overordnede ambition
om at knytte Kokkedal bedre sammen,
og som kan være udgangspunkt for
at konkurrenceområdets grønne rum,
stier, forbindelser og centrale funktioner
kan udvikles til nytænkende aktivitets-
og mødesteder. Hovedgrebet skal
være robust nok til at rumme visionens
beskrevne temaer, de konkrete udfordringer
i konkurrencens delområder og
deres forskelligartede sociale og rumlige
karakter.
1. Udearealer mellem og omkring Holmegårdscenteret,
Egedalshallen, Kokkedal
Skole og Plejecenteret Egelunden
I dette område skal der skabes et eller
flere offentlige rum, som bringer de
mange eksisterende aktiviteter samt
nuværende og fremtidige brugergrupper
i spil. Regnvand fra de omkringliggende
tage kan indgå som et element i det nye
uderum, der skal vise, hvordan et klassisk
forstads-centerområde med gode
muligheder for idræt, bevægelse, kultur,
handel og ophold kan blive til et samlingspunkt
for Kokkedal. Det primære
område udgøres af Holmegårds Plads og
forbindelsen igennem centeret inkl. varegården
syd for SuperBrugsen, samt arealerne
mellem skolen, hallen og plejecenteret.
De øvrige arealer bag Egedalshallen
og rundt om skolen kan indtænkes i det
omfang, de er afgørende for at realisere
visionerne for det primære område. Der
er alene fokus på udearealerne, hvorfor
ændringer af bygningernes facader og
tage ikke skal indtænkes i dette område.
Områderne ved tankstationen, parkeringsarealet
foran Super Brugsen samt
varegården mellem den sydlige del af
centeret og Egedalsvænge indgår ikke
i konkurrencen (se zoom 1 i afsnit 6 for
præcis afgrænsning).
2. Usserød Ådal
I dette område er der fokus på at videreudvikle
de naturmæssige og rekreative
kvaliteter gennem regnvandshåndtering.
Regnvandshåndtering kan eksempelvis
være bortledning til engarealerne
nord for konkurrenceområdet, større
kapacitet til tilbageholdelse af vand fra
områderne mod vest samt forsinkelse,
nedsivning og fordampning på arealerne
mellem åen og bebyggelserne mod
vest. Det er vigtigt, at de grønne arealer
fortsat dels giver mulighed for leg,
bevægelse, idræt og friluftsliv med fokus
på oplevelse og aktiv brug af naturen, og
dels rummer steder hvor fred, ro og nærhed
til naturen er den primære kvalitet.
Arealet med dobbeltprofil langs Usserød
Å kan i denne forbindelse videreudvikles
med tekniske, miljømæssige, rekreative
og æstetiske forbedringer. Herudover
kan den deponerede jord bruges til land-
skabsbearbejdning (se zoom 3 i afsnit 6
for detaljer). De to stibroer i den nordlige
del af ådalen er blevet midlertidigt
forlænget i forbindelse med anlæggelse
af dobbeltprofilet. Konkurrencen skal
komme med bud på, hvordan disse kan
nytænkes.
3. Bygrønningen ved Egedal Medborgerhus
og Egedal Kirke
Dette store areal rummer to distinkte
områder. Den store åbne og delvist uprogrammerede
flade mellem Medborgerhuset
og Egedal Kirke kaldet Bygrønningen,
og det mere intime haverum nord
for medborgerhuset. Det store åbne rum
har potentiale til at rumme meget vand
såvel som store aktiviteter på fladen,
mens det intime rum omkring medborgerhuset
på den anden side rummer
åbenlyse kvaliteter, som i højere grad
kunne blive formidlet. Det store åbne
rum bør nytænkes, så det kan komme til
at spille en mere aktiv rolle i Kokkedals
liv. Det spildevandstekniske anlæg nord
for Donse Å skal indarbejdes i den samlede
plan for regnvandshåndtering.
De almene boligområder
I de almene boligområder skal der være
fokus på den bolignære LAR. Konkurrenceforslagene
skal vise, hvordan klimatilpasning
og udvikling af aktivitets- og
mødesteder på innovativ vis kan integreres
og lede til æstetiske, nytænkende
62 / 80

og attraktive muligheder for ophold,
aktivitet og bevægelse i nærområdet. Det
er afgørende, at de enkelte områder ikke
tænkes selvstændigt, men hele tiden
ses i relation til det øvrige Kokkedal –
fysisk, socialt og i forhold til det samlede
vandsystem. Nedenfor gennemgås de
specifikke muligheder og begrænsninger
i de fire almene boligområder.
4. Egedalsvænge
Der er udarbejdet et renoveringsprojekt
for bygninger og udearealer i Egedalsvænge,
hvor en del af bygningernes
tagvand tænkes anvendt til bebyggelsens
fællesvaskerier. Anvendelse af
tagvand i vaskerierne skal indtænkes
som en forudsætning i konkurrenceforslaget,
og der skal tages udgangspunkt i
de planer for udearealerne, som allerede
er udformet, hvor opsamling og forsinkelse
af regnvand er indtænkt i det indre
gårdrum (se bilag 14, 15 og 16). Konkurrenceforslaget
skal dog give bud på,
hvordan alt regnvand på Egedalsvænges
arealer kan håndteres via LAR, og forslaget
må derfor i fornødent omfang foreslå
ændringer i det eksisterende hovedprojekt.
De eksisterende nyttehaver nord
for Egedalsvænge vil evt. blive flyttet til
anden placering, hvorfor dette areal kan
omdisponeres i konkurrencen.
I det eksisterende hovedprojekt er der
budgetteret med 15 millioner til gårdrummet
mellem husene. Dette beløb
skal indtænkes i den samlede økonomi
for Egedalsvænges arealer. Den forestående
renovering af Egedalsvænge har et
budget på 320 millioner – heri indgår de
ovenfor nævnte beløb til fællesvaskeri
og udearealer.
5. Skovengen
Skovengen har netop gennemført en
renovering, hvor bygningerne er blevet
renoveret og udearealerne er sat i stand.
Udearealerne i hele Skovengen indgår, og
konkurrenceforslaget skal give bud på,
Konkurrenceområde
Kokkedal
Offentligt tilgængeligt område Semioffentlige almene boligområder Usserød og Donse Å
6.
7.
2.
6.
1.
5.
4.
3.
63 / 80

7. konkurrenceopgave
hvordan LAR kan etableres som en videreudvikling
af de nye faciliteter. Eftersom
bebyggelsen netop er renoveret kan der
ikke foreslås tiltag, som kræver større
indgreb i bygningerne. Se renoveringsprojekt
i bilag 17.
6. By-/Nordengen
By-/Nordengen står overfor en større
renovering. Der er derfor mulighed
for i højere grad end ved Skovengen at
indtænke perspektiver for LAR i renoveringsprojektet
– eksempelvis i form af
grønne tage. I den planlagte renovering
er der budgetteret med renovering af
tage, herunder at afdelingen opsætter og
egenfinansierer solceller på en mindre
del af tagene til det fælles strømforbrug
i afdelingen. I det omfang konkurrenceforslaget
indarbejder grønne tage, som
en del af den samlede LAR-løsning, skal
merudgiften hertil finansieres via ’Klimatilpasning
Kokkedal’.
Derudover er der afsat midler i det planlagte
renoveringsprojekt til regulering af
eksisterende stier for bedre tilgængelighed
og beplantninger af kriminalpræventive
hensyn. De 4 millioner, som er afsat
i det planlagte renoveringsprojekt, kan
inddrages som yderligere finansiering
i LAR-løsningsforslagene, for så vidt de
opfylder de nævnte formål.
Den forestående renovering af By-/Nordengen
har en budgetramme på samlet
set 226 millioner, hvoraf de 30 millioner
er en udvidelse af rammen til LAR-løsninger
i forbindelse med ’Klimatilpasning
Kokkedal’. De 30 millioner indgår således
i budgettet for denne konkurrence. Dette
beløb skal finansiere tiltag på By-/Nordengens
og Engens matrikler, som også
rummer en del af det grønne område
ned mod Usserød Å (se afgrænsning på
modsatte side).
7. Engen
Dette område, som ligger ud mod Usserød
Ådal øst for Byengen og Nordengen
står modsat By-/Nordengen ikke overfor
en renovering. Udearealerne i dette område
skal indtænkes i konkurrencen.
Forbindelser og sammenbinding
Konkurrenceforslagene skal rumme bud
på konkrete forbindelser og oplevelser
af sammenhæng på tværs af og mellem
Kokkedals forskellige bykvarterer, uderum
og funktioner. Nogle af de betydningsfulde
forbindelser og rum er Hovedstien,
Holmegårds Plads, forbindelsen
langs Egedalsvænge og den sydlige del af
ådalen mod stationen, Bygrønningen syd
for Egedalsvænge samt de trafikerede
ankomstarealer mellem Skovengen og
Byengen og mellem Byengen og Nordengen.
Hvert enkelt team prioriterer selv,
hvilke områder de finder nødvendige at
opgradere; fx hvilke stier og forbindelser
der fremhæves og gøres attraktive, og
hvilke transitrum som gøres til steder,
hvor man også har lyst til at opholde sig.
Krav til LAR-kapacitet
Krav til LAR-kapacitet Det er ambitionen,
at alt regnvand, som falder i konkurrenceområdet
skal håndteres på overfladen.
Det forventes, at konkurrenceforslagene
skelner mellem to scenarier: Plan
A og Plan B. Plan A skal kunne håndtere
regnhændelser svarende til en 5- års regn
med klimafaktor 1,3 (se ’Dimensionsgivende
regn’ i afsnit 8). Ved større regnhændelser,
end Plan A kan håndtere, skal
der i Plan B beskrives, hvordan vandet på
kontrolleret vis ledes til steder, hvor det
gør mindst mulig skade – se afsnit 4 for
uddybning af Plan A og Plan B. I tilfælde
med ekstremregn, som overstiger Plan Bs
kapacitet vil der være et nødberedskab,
som træder i kraft. De konkurrerende
sætter selv normen for Plan B.
Drift
Det er afgørende, at konkurrenceforslagene
er robuste i forhold til drift og
økonomi, og at de fungerer funktionelt
og æstetisk i både tørvejr, regnvejr og
frost. Et robust konkurrenceforslag,
som integrerer et fornuftigt niveau for
drift med æstetiske og kreativt aktiverende
løsninger, er både afgørende for,
at ’Klimatilpasning Kokkedal’ kan blive
et langsigtet aktiv for Kokkedal, og for
at andre vil kunne bruge projektet som
inspiration i forbindelse med udvikling af
lokal regnvandshåndtering.
Økonomi
Økonomien i konkurrencen følger
matriklerne i konkurrenceområdet. De
almene boligorganisationer ejer alle en
del af de grønne arealer ned mod åen
og Egedalsvænge ejer yderligere en del
af parkeringsarealet omkring Holmegårdscenteret.
Beløbene på modstående
side for Egedalsvænge, Skovengen, By-/
Nordengen samt Engen er derfor ikke
knyttet til de ovenfor beskrevne opgaver,
men går på tværs af opgaverne for udearealerne
i boligområderne og opgaverne
i ådalen. På modstående side fremgår
den økonomiske opdeling. Figuren er
udelukkende vejledende. Den præcise
opdeling fastlægges på baggrund af
matrikelkort (bilag 18). Samlet set skal de
beskrevne opgaver kunne løses indenfor
en samlet ramme på 81,2 millioner.
Realisering
Alle dele af konkurrencen tænkes
realiseret efter konkurrencens gennemførsel.
Formodentlig vil opgaverne i de
almene boligområder (eller dele heraf)
blive realiseret i sammenhæng med
de bygningsrenoveringer, som er nært
forestående i henholdsvis Egedalsvænge
og By-/Nordegnen. Dette vil blive afgjort
efter konkurrencens afslutning.
64 / 80

Konkurrenceområdet
Videreudvikling af samlet plan: 0,5 mio. kr.
Den formelle og økonomiske opdeling
Ejerskabsforhold / Almene boligselskaber
Skovengen
By-/Nordengen
og Engen
6, 7,
By-/Nordengen og Engen: 30,9 mio. kr.
5, Skovengen: 5 mio. kr.
Egedalsvænge
4, Egedalsvænge: 19, 5 mio. kr.
Den formelle og økonomiske opdeling
Kommunalt ejerskab
1, 2, 3,
Det kommunalt ejede område: 25,3 mio. kr.
De offentlige og semioffentlige rum
Offentligt tilgængeligt område
Semioffentligt boligområde
Ejerskabsforhold / Almene boligselskaber
6.
6.
7.
2.
1.
5.
4.
3.
65 / 80

66 / 80
8. forudsætninger

Naturbeskyttelseslovens § 3
Indenfor projektområdet er Usserød Å
og Donse Å omfattet af Naturbeskyttelseslovens
§ 3. Nord for Hovedstien
er der udpeget et større sammenhængende
område med sø, eng og mose, der
alle er beskyttet. Dele af dette område
fungerer som spildevandsteknisk anlæg,
der aftager overfladevand fra området
øst for banen. Søen ved Egedal, der i dag
modtager vejvand, er ligeledes beskyttet
naturområde. Ændringer i disse
områder vil kræve en dispensation efter
Naturbeskyttelsesloven.
Fredskov
Der er flere skovområder i konkurrenceområdet,
der er registreret som fredskov.
Ændring af disse arealer vil kræve
erstatningsskov og skal godkendes af
Naturstyrelsen.
Habitatdirektiv
I forbindelse med projektering af dobbeltprofil
og dige ved Usserød Å, er det
påvist, at der er raste- og ynglesteder
for flagermus i konkurrenceområdet.
Flagermus er opført på Bilag 4 i EU’s
habitatdirektiv, dvs. deres yngle- og
rastesteder ikke må forringes. Fældning
af træer, der kan huse flagermus,
vil derfor kræve en forudgående
undersøgelse. Herudover kan der være
andre Bilag 4 arter, som fx spidssnudet
frø i området, hvis levesteder også skal
beskyttes. Der vil derfor være behov
for yderligere undersøgelser, hvis det
vurderes, at konkurrenceforlagene potentielt
vil forringe deres levesteder.
Konkurrenceområde
Beskyttede søer
Beskyttede skovområder (fredskov)
Beskyttet mose
Beskyttet eng
Usserød og Donse Å
67 / 80

Arkæologi og kulturhistorie
I den nordlige del af ådalen er der en
65 x 35 m stor nord-syd vendt højning,
der hæver sig ca. 1 meter over det
omgivne terræn. I forhistorisk tid har
højningen sandsynligvis udgjort en ø i
et udstrakt vådområde. Der kan således
være bopladsspor fra stenalderen, der
er beskyttet i henhold til museumsloven.
Anlægsarbejde skal i dette område
tilrettelægges, så højningen ikke udsættes
for kørsel med tunge maskiner,
bruges til oplagring eller lignende. I et
område øst for Nordengen er der tillige
forventning om, at der findes fortidsminder.
Eventuelle gravearbejder i
dette område skal gennemføres under
arkæologisk tilsyn.
Brønsholmdal og Medborgerhuset
Egedal er udpeget som kulturmiljøer i
Kommuneplan 2009. Der er ikke foretaget
en registrering efter SAVE-metoden,
men kulturmiljøerne er udpeget for at
sikre, at der aktivt tages vare på stedernes
særlige bevaringsværdier.
Konkurrenceområde
Forventet fortidsminde Kulturmiljøer Usserød og Donse Å
68 / 80

Jordbundsforhold
Jordbundstyperne i og omkring konkurrenceområdet
fremgår af kortet. Da
der i det meste af området har været
udgravninger i forbindelse med byggeri,
kan der ikke siges noget præcist
om jordbunden i området. Jordartskortet
giver dog mulighed for at se, hvor
der potentielt kan være mulighed for
nedsivning. Dette skal efterfølgende
følges op af jordprøver. I ådalen er der
områder med tørvejord.
Moræneler
Postglacial saltvandssand
Konkurrenceområde
Smeltevandssand
Smeltevandsgrus
Smeltevandsler
Postglacial ferskvandstørv
Kokkedal
Usserød og Donse Å
69 / 80

8. forudsætninger
Vandtabel
I ’Klimatilpasning Kokkedal’ er alternativ
håndtering af regnvand en af hjørnestenene.
Der er derfor i nedenstående
tabel en oversigt over mulige krav til
udledning af overfladevand. De forskellige
mulige krav er udformet for bedst
muligt at kunne håndtere, at regnvand
indeholder et bredt spektrum af stoffer
og mikroorganismer, typisk suspenderet
stof, næringssalte, bakterier og
en lang række tungmetaller og miljøfremmede
stoffer. Indholdet varierer
voldsomt og er afhængigt af afstrømningsarealer
og øvrig arealanvendelse.
Tabellen skal ses som baggrundsmateriale
for arkitektkonkurrencen, med
det mål, at de løsninger, der foreslås i
konkurrencen, skal være praktisk realiserbare.
Der er ikke tale om endelige
eller fastlagte krav, idet fastsættelse
af udlederkrav altid vil ske på baggrund
af en konkret vurdering under myndighedsbehandlingen
af det endelige
projekt.
K at e g o r i
U d le d n i n g
g e n n e m e lle r til
R e n s e k r av 1
e v t. s u pple r e n d e
r e n s n i n g
B e m æ r k n i n g
Tag va n d
Å b e n r e n d e , b a s s i n i
b y r u m m v.
(a l m . b e l æ g n i n g )
i n g e n Cu o g Z n
Te m p o r æ r t v å d t
g r ø n t o m r å d e
M i n d r e s a n d f a n g /
n e d l ø b s b r ø n d
G r ø f t l a n g s s t i / v e j
N e d s i v n i n g
I n d v i n d i n g s o m r å d e /
k i l d e p l a d s , a r t e t i s k
g r u n d v a n d s s p e j l
S t i l l e s t å e n d e v a n d / § 3
o m r å d e (e k s k l . U s s e r ø d Å )
G e n n e m v å d t b a s s i n m .
p l a n t e v æ k s t m . u d s i v i -
n i n g t i l s l u t r e c i p i e n t
v e j va n d 1#
Å b e n r e n d e , b y r u m
m v.
f r a s t i e r, s m å ve j e
i i n t e r n t b o l i g o m -
r å d e o g P - p l a d s e r
< 20 b i l e r
G r ø f t l a n g s s t i / v e j
N e d s i v n i n g
S a n d f a n g m e d d y k k e t
i n d - o g u d l ø b
I n d v i n d i n g s o m r å d e /
k i l d e p l a d s , a r t e t i s k
g r u n d v a n d s s p e j l
S t i l l e s t å e n d e v a n d / § 3
o m r å d e (e k s k l . U s s e r ø d Å )
G e n n e m v å d t b a s s i n m .
p l a n t e v æ k s t m . u d s i v i -
n i n g t i l s l u t r e c i p i e n t
v e j va n d 2#
G r ø f t l a n g s s t i / v e j
f r a s t ø r r e ve j e
o g P - p l a d s e r > 20
b i l e r
N e d s i v n i n g
S a n d f a n g m e d d y k k e t
i n d - o g u d l ø b / e v t .
o l i e u d s k i l l e r
I n d v i n d i n g s o m r å d e /
k i l d e p l a d s , a r t e t i s k
g r u n d v a n d s s p e j l
S t i l l e s t å e n d e v a n d / § 3
o m r å d e (e k s k l . U s s e r ø d Å )
G e n n e m v å d t b a s s i n m .
p l a n t e v æ k s t m . u d s i v i -
n i n g t i l s l u t r e c i p i e n t
70 / 80

Drikkevand
Drikkevand Stort set hele projektområdet
er udpeget som OSD–område
(område med særlige drikkevandsinteresser).
Inden for projektområdet er
der en råvandsledning og flere drikkevandsboringer.
Det skal være muligt
at køre til drikkevandsboringerne. Se
bilag 13.
Udledning til Usserød Å
Området er omfattet af Vandplan
Øresund, og Usserød Å er hydraulisk
belastet. Derfor skal udledning hertil
overholde flg.: max. udledning 1-2
l/s/ha, n = 1/5. Denne mængde vand
må en gang hvert 5. år overskrides.
Fredensborg Forsyning er ansvarlig for
at overholde udledningstilladelserne.
Konkurrenceområdet er en mindre del
af det kloakopland, som afleder gennem
de forskellige udledningspunkter
til Usserød Å.
Vandløbsregulativ og vandløbsregulering
Usserød Ås regulativ, som beskriver
vedligeholdelsen af åen er under revision.
Heri indgår bl.a. dobbeltprofilet.
Enhver ændring af åens forløb inkl. dobbeltprofilet
kræver, at der gennemføres
en reguleringssag efter vandløbsloven.
En sådan skal sikre, at de biologiske forhold
i åen ikke forringes ved indgrebet.
Vandplaner
Ifølge Vandplan Øresund skal Usserød
Å have god økologisk kvalitet. Dvs. at
åens fysiske forhold og vandet i åen
skal have en kvalitet, der lever op til
dette krav. Kvaliteten bedømmes ud fra
hvilke smådyr, der kan leve i åen. Kravet
betyder bl.a., at den fysiske variation,
der er i åen, skal bibeholdes. Det nuværende
åløb har med sit slyngede forløb
og placering af bl.a. sten i åbunden en
så stor fysisk variation som mulig under
de betingelser, der er i området. Vandkvaliteten
bør derimod forbedres og
den hydrauliske belastning nedsættes.
de områder, hvor der etableres LAR. Se
bilag 12 for enkelte pejlinger på grundvandsspejlet.
Dimensionsgivende regn
Dimensionering skal ske på baggrund af
spildevandskomiteens skrift nr. 27. I forbindelse
med bassinberegninger, hvor
der benyttes LTS-regn, ønskes benyttet
Vedbæk-regnserien.
Lagunen
Det er vurderet, at lagunens kapacitet
indenfor den nærmeste tid skal øges
fra 10.000 m 3 til 15.000 m 3 . Denne forøgelse
skal være mulig at gennemføre.
Kommuneplanrammer, Lokalplaner
og Byplanvedtægter
Gældende planer vil efter konkurrencen
blive revideret, hvis det viser sig
nødvendigt. Arealerne øst og syd for
Egedalshallen rummer byggemulighed
til offentlige funktioner, fx er der reserveret
plads til en multihal på parkeringspladsen
øst for Egedalshallen. Der
er dog pt. ingen planer om nye offentlige
byggerier, og kommuneplanens
rammer vil om nødvendigt blive taget
op til revision efter konkurrencen.
Veje og stier
Omlægninger af stier og veje er mulige,
hvis det viser sig nødvendigt. Alle
udgifter skal dog afholdes indenfor
budgettet.
Forurening
Hele området ligger i byzone, hvilket
betyder at al jord er klassificeret som
lettere forurenet jf. Jordforureningsloven.
Der er ikke kortlagt forurenede
ejendomme i projektområdet.
Grundvandsspejl
Grundvandshøjden i projektområdet
varierer meget over året. I forbindelse
med realisering af projektet vil det formentlig
være nødvendigt at foretage
undersøgelser at grundvandshøjden i
71 / 80

72 / 80
9. formalia

team 1 .........................................................
Spektrum Arkitekter (DK)
Ecosistema Urbanismo (ES)
Tyréns (SE)
Konsulenter:
Morten Elle (DK)
Territorial Studio (F)
Streetmovement (DK)
Søren Hansen (DK)
Steffen Aarfing (DK)
Team 2 .........................................................
totalrådgiver:
Thing & Wainø Landskabsarkitekter (DK)
Underrådgivere:
Active City Transformation (DK)
KANT Arkitekter (DK)
Specialister:
Moe & Brødsgaard (DK)
HABITATS (DK)
teAM 4 .........................................................
Atelier Dreiseitl (D)
Gehl Architects (DK)
NIRAS (DK)
TEAM 5 .........................................................
totalrådgiver:
ORBICON (DK)
Underrådgivere:
SLA (DK)
Henning Larsen Architects (DK)
Konsulent:
René Kural, Center for idræt og arkitektur
(DK)
team 3 .........................................................
totalrådgiver:
Schønherr A/S (DK)
Underrådgivere:
BIG (DK)
Rambøll Danmark (DK)
73 / 80

9. formalia
9. Formalia
1. Konkurrenceform
Konkurrencen afvikles i to faser. Første
fase er en projektkonkurrence med et
begrænset antal deltagere udskrevet
efter reglerne om projektkonkurrencer
i Udbudsdirektivet nr. 2004/18/EF af 31.
marts 2004. Anden runde gennemføres
som udbud efter forhandling i henhold til
førnævnte udbudsdirektiv.
Konkurrencens sprog er dansk. Konkurrenceforslaget
skal afleveres med al
tekst på dansk såvel på plancherne som i
projektmapperne. Efter konkurrencen er
kontrakt- og arbejdssproget dansk.
2. Deltagere i konkurrencen
Som resultat af afholdt prækvalifikation
er fem rådgivergrupper (se forrige side)
inviteret til at deltage i konkurrencen
på grundlag af det foreliggende konkurrencemateriale
herunder nærværende
betingelser.
3. Konkurrencens sekretær
Arkitekt MAA Flemming Deichmann
Præstevænget 4, Jersie
2680 Solrød Strand
Telefon + 45 56 16 79 07
E-mail: flemming@fd-arkitekt.dk
4. Konkurrencens tidsplan
Konkurrencen vil blive afviklet efter
følgende tidsplan:
FASE 1
Konkurrencen igangsættes 24.04.2012.
Besigtigelse afholdes 08.05.2012
Frist for forespørgsler 22.06.2012.
Indlevering af forslag 27.07.2012.
Bedømmelsen påbegyndes 09.08.2012.
Bedømmelsens afsluttes 17.08. 2012.
Offentlig udstilling af alle indkomne
forslag i konkurrencens første fase
24.08.2012 – 15.09 2012.
FASE 2
Konkurrencens anden fase starter
19.09.2012. Der vil blive tilsendt de
udvalgte deltagere en detaljeret tidsplan
for anden fase, der afsluttes den
30.11.2012.
Konkurrencens resultat offentliggøres
10.12.2012.
5. Konkurrencemateriale
Konkurrencematerialet består af dette
program med nedenstående bilag samt
de spørgsmål og svar, eventuelle rettelsesblade
og andre meddelelser til de
konkurrerende, der måtte fremkomme i
løbet af konkurrenceperioden.
Bilag:
1. English translation of the competition
brief
2. Erfaringskatalog. Lokal afledning af
regnvand (LAR) om merværdi og synergi
3. Stemmer fra Kokkedal
4. Bevægelsesmønstre og ophold i Kokkedal
5. Et demografisk blik på Kokkedal
6. Klimatilpasnings- og miljøstrategi for
Usserød Å. Del 1 – Strategi
7. Klimatilpasnings- og miljøstrategi for
Usserød Å. Del 2 – Indsatskatalog
8. Usserød Å. Strækningen fra tilløb af
Donse Å til Ullerødvej. Reguleringsprojekt
9. Dige langs Usserød Å. Reguleringsprojekt
10. Plejeplan for vådområde ved Usserød Å,
Lagunen
11. Plejeplan for vådområde ved Donse Å
12. Drikkevandsboringer med pejling
13. OSD og lokalisering af drikkevandsboringer
14. Projektforslag. Fremtidssikring Egedalsvænge
15. Situationsplan hovedprojekt. Fremtidssikring
Egedalsvænge
16. Regnvandshåndtering. Fremtidssikring
Egedalsvænge
17. Skovengen. Situationsplan
18. Matrikelkort
Øvrige bilag
19. Borgermøde opsamling på dialog
20. Kommuneplan 2009, udsnit gældende
for Kokkedal
21. Byplanvedtægt 6
22. Lokalplan 26A for Holmegårdscentret
23. Lokalplan 41 – Holmegårdsvej Syd
24. Spildevandsplan 2011-2020
25. Resume af spildevandsplan
26. Delberedskabsplan for oversvømmelser
ved Jellerød
27. Beredskabsplan
28. Overfladeafstrømning på terræn
74 / 80

29. Ledningsdatabase
30. DWG-kort (3 filer)
31. Højdedatamodel, punktsky
Bilag 30 (DWG-filer) og bilag 31 (højdedatamodel)
må kun bruges i forbindelse
med ’Klimatilpasning Kokkedal’
og må ikke udleveres til 3. part. Kort og
punktsky skal slettes efter opgavens
fuldførelse.
Konkurrenceprogrammet samt alle
bilag foreligger i digital form og kan
downloades fra http:/extranet.hausenberg.dk
(password sendes til konkurrencedeltagere).
6. Forespørgsler
Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen
skal fremsendes skriftligt til
konkurrencens sekretær, som forelægger
dem i anonym afskrift for konkurrenceudskriveren.
Spørgsmålene vil blive besvaret løbende
og således at spørgsmål og svar
vil blive tilstillet samtlige konkurrencedeltagere.
Fristen for at stille spørgsmål i projektkonkurrencen
udløber den 22.06.2012.
Grundet sommerferie henstilles om, at
spørgsmål, der vedrører selve konkurrenceprojektet,
ikke fremsendes
senere end den 08.06.2012
7. Forslagets omfang i fase 1
7.1 Introduktion til forslaget
Der ønskes en let opfattelig, skriftlig
introduktion herunder motivering for
det valgte hovedgreb suppleret med
enkle illustrationer, der visuelt og/eller
diagrammatisk supplerer og understøtter
teksten.
7.2 Koncept for udviklingsplan mål
1:2.000
Planen skal vise hvorledes området
tænkes disponeret i relation til konkurrenceopgaven
med særlig vægt på
samspillet mellem udvikling af byrum,
rekreativt landskab og håndtering af
regnvand.
7.3 Delområde i mål 1:1.000
Som eksempel på disponeringen af
konkurrencens delområder skal konkurrencedeltagerne
levere planudsnit
for to delområder. Det ene udsnit skal
som minimum vise området mellem
Egedalshallen, Kokkedal Skole og Holmegårdscenteret.
Det andet udsnit skal
vise et eksempel på overgangen mellem
de almene boligområder og landskabet
i Usserød Ådal. Planudsnittene
skal svare på de tre temaer i visionen,
tage udgangspunkt i opgavebeskrivelserne
i afsnit 7 og derigennem redegøre
for del-områdernes indretning og
anvendelse samt overgange mellem bebyggelse,
veje og stier samt landskab.
Delområderne understøttes af rumlige
afbildninger, der viser delområdernes
visuelle fremtræden. Udsnittene kan
tillige evt. understøttes af tvær- og / eller
længdesnit. Udsnittenes omfang og
konkrete placering defineres af konkurrencedeltagerne.
7.4 Redegørelse for vandsystem
På principielt niveau skal der redegøres
for de ændringer, som tænkes gennemført
indenfor konkurrenceområdet
og den måde, det indgår i de vandoplande,
som konkurrenceområdet indgår
i. Redegørelsen skal både beskrive
håndteringen af regnvand i et Plan A
normalscenarium defineret ved den
kapacitet, som man i dag ville dimensionere
kloakker ud fra, og hvordan større
regnhændelser i et Plan B-scenarium vil
blive håndteret (kapaciteten for Plan A
er defineret under konkurrenceopgaven,
afsnit 7). Redegørelsen kan understøttes
af illustrationer af den eller de
foreslåede løsninger.
7.5 Projektmappe
I projektmappen indgår introduktionsbeskrivelsen
fra pkt. 7.1 samt en
kortfattet beskrivelse, der supplerer
tegningsmaterialet, således at juryen
får en klar og entydig opfattelse af
forslaget og dets intentioner i forhold til
konkurrenceprogrammet og forslagets
muligheder for at kunne udvikles til en
realistisk udviklingsplan for det aktuelle
område.
7.6 Navnekuvert
Med forslaget afleveres en uigennemsigtig,
forseglet kuvert, indeholdende
navneseddel i A4-format med forslagsstillerens
navn, adresse og telefonnummer
(dag/aften), samt kendingstallet.
Det skal fremgå, hvem der har ophavsret
til forslaget, og hvem der eventuelt har
medvirket som medarbejder, konsulent
eller rådgiver uden andel i ophavsretten.
Kuverten forsynes med teksten ”Navneseddel”
og det valgte kendingstal.
7.7 CD
Materialet som nævnt under pkt. 7.1
til 7.5 skal endvidere foreligge på en
cd-rom, som afleveres sammen med
plancherne som helhed. Denne cd-rom
skal indeholde alle illustrationer i JPEG
format.
7.8 Tro & Love erklæring samt serviceattest
Afleveres i udfyldt stand i en lukket
kuvert påført kendingstal sammen med
det øvrige konkurrencemateriale.
8. Forslagets udførelse
Forslaget skal være anonymt. Et
konkurrenceforslag eller dele heraf
må ikke tidligere have været offentlig-
75 / 80

9. formalia
gjort. Eventuelle referencefotos o.l. må
ikke kunne afsløre forslagsstillerens
identitet.
Samtlige dele af forslaget skal tydeligt
mærkes med et 5-cifret, vilkårligt valgt
kendingstal.
Det er ønskeligt om plancherne kun er
påført enkle tekster, der introducerer
forslaget eller direkte supplerer tegninger
og øvrige illustrationer. Al øvrig
tekst bør forefindes i projektmappen.
Tegningerne skal udføres i en teknik,
der muliggør en klar opfattelse af forslaget.
Alle tekster, herunder tegningspåskrifter,
skal være forfattet på dansk.
Tegningerne skal opklæbes på pap eller
lignende let materiale.
OBS! Projektmappen skal være i A-3
format og indleveret i 25 eksemplarer.
Alle illustrationer forsynes med tydelig
angivelse af målestoksforhold.
Forslagsstillerne bør kun indsende en
kopi af forslagets original, idet der ikke
vil kunne ydes nogen form for erstatning
for eventuel beskadigelse eller
bortkomst af det indkomne materiale.
Modeller modtages ikke.
OBS! Forslaget afleveres som 3 plancher
i A-0 format svarende til 1,2 m i højden
og 2.5 m i længden.
9. Forslaget i 2. fase - Udbud efter
forhandling
Med henvisning til det indledende
afsnit i ’Konkurrenceopgaven’ vil
konkurrenceforslagets omfang til
konkurrencens 2. fase først blive oplyst
ved starten af denne fase. På det
tidspunkt vil der blive udsendt et tillæg
til nærværende konkurrenceprogram,
som desuden vil indeholde nærmere
bestemmelser om forslagets udførelse
og aflevering, herunder møder med
juryen.
10. Jury
Lars Simonsen, Formand for Plan- og
Klimaudvalget i Fredensborg
Kommune, formand for juryen
Vakant, Teknisk Direktør,
Fredensborg Kommune
Hans Peter Svendler, Direktør,
Realdania
Anne-Mette Gjeraa, Projektleder
Realdania
Per Schulze, Planchef,
Lokale- og Anlægsfonden
Bent Frederiksen, Administrerende
direktør, Boligforeningen 3B
Lars Lehmann, Forretningsfører
Boligkontoret Danmark for AB Hørsholm
Kokkedal
Samt to arkitektfagdommere og en
ingeniørfagdommer
Rådgivere for juryen under hele bedømmelsen:
Repr. Fredensborg Kommune (projektledelse
samt byplan, landskab, natur,
vand, kultur og integration)
Repr. Lokale- og Anlægsfonden
Repr. Egedalsvænge
Repr. Skovengen, By-/Nordengen samt
Engen
Repr. Fredensborg Forsyning
Professor Marina Bergen Jensen, Københavns
Universitet, LIFE
Juryen har ret til at indkalde yderligere
særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt
der i juryen er enighed herom.
Sekretær for juryen:
Arkitekt MAA Flemming Deichmann
11. Afvikling af bedømmelsen
Som nævnt under pkt. 1 er konkurrencen
opdelt i to faser. I 1. fase (projektkonkurrencen)
bedømmer juryen de fem
forslag ud fra deres idéoplæg i relation til
konkurrenceopgavens samlede, overordnede
målsætning beskrevet i visionen,
afsnit 2 og konkurrenceopgaven, afsnit 7.
Herefter udvælger juryen indtil tre
potentielle vinderforslag, som juryen
har forventninger til kan yderligere
kvalificeres gennem 2. fase (udbud efter
forhandling), der har karakter af en konkretisering
og videreudvikling af opgaven
forinden juryen vælger det endelige
vinderforslag.
Juryen udarbejder en betænkning for 1.
fase (projektkonkurrencen), hvoraf det
bl.a. vil fremgå hvilke særlige kvaliteter
og udviklingsmuligheder de til 2. fase
udvalgte forslag har.
I konkurrencens 2. fase (udbud efter
forhandling) er anonymiteten ophævet
og hver af de udvalgte forslagsstillere
inviteres til møder med juryen i overensstemmelse
med den tidsplan for konkurrencens
afvikling, som vil fremgå af det
tillæg til konkurrenceprogrammet, der
tilsendes deltagerne i 2. fase.
Det første møde vil have karakter af en
præsentation af juryens synspunkter på
det enkelte forslag, samt dialog med den
enkelte forslagsstiller omkring forslagets
indhold og med speciel fokus på, hvad
den pågældende forslagsstiller indholdsmæssigt
skal arbejde med til næste
fremlæggelse.
Det andet møde vil omhandle en
drøftelse mellem juryen og den enkelte
forslagsstiller med henblik på at afklare
den foreslåede udviklingsplans evne til
at blive det planlægningsværktøj for det
aktuelle område i Kokkedal, som konkurrencen
sigter imod.
76 / 80

Det tredje møde, hvor de enkelte forslagsstillere
præsenterer deres færdige
forslag til juryen, vil blive afholdt umiddelbart
efter at deltagerne har fremsendt
deres færdige forslag.
Når alle udvalgte forslagsstillere har
været igennem ovenstående forløb, vil
juryen træffe en afgørelse om hvilket
forslag, der skal udpeges som endelig
vinder af konkurrencen (jf. pkt. 15).
12. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen vil ske ud fra forslagenes
evne til bedst muligt at imødekomme
de ønsker og krav, som er præsenteret
i konkurrenceprogrammet. Juryen vil
under bedømmelsen for såvel 1. som
2. fase af konkurrencen tage udgangspunkt
i nedenstående kriterier.
Kvalitet i udviklingsplanens hoveddisposition
herunder den vandtekniske
og landskabelige behandling af
konkurrenceområdet og dets kobling
til naboområder og omgivelserne
som helhed
Arkitektonisk og vandteknisk kvalitet
i de udvalgte delområder
Klarhed og råderum i de strategiske
redegørelser
Visuelle oplevelsesmuligheder såvel i
de store bymæssige træk som indenfor
de udvalgte delområder
Robusthed og fleksibilitet i arealanvendelsen
Realistisk løsning i organisatorisk,
økonomisk og tidsmæssig henseende
De oplistede kriterier er ikke anført i
prioriteret rækkefølge.
13. Vederlag
Hver af de fem konkurrencedeltagere,
der medvirker i 1. fase (projektkonkurrencen)
vil for et konditionsmæssigt
forslag modtage et vederlag på 200.000
kr. ekskl. moms, som kommer til
udbetaling efter at juryen har afsluttet
bedømmelsen af 2. fase.
Hver af de indtil tre forslagsstillere hvis
forslag udvælges til 2. fase (udbud efter
forhandling) får herudover udbetalt
et vederlag på 400.000 kr. ekskl. moms
(hvis forslaget er konditionsmæssigt),
som ligeledes kommer til udbetaling
efter at den samlede bedømmelse er
afsluttet.
14. Udstilling af forslagene
Efter afslutning af konkurrencens første
fase vil alle forslagene blive udstillet i
Kokkedal. Udstillingsperioden fremgår
af tidsplanen under pkt. 4.
Efter den afsluttende bedømmelse af 2.
fase vil alle fem forslag igen blive udstillet;
denne gang også med de op til tre
videreudviklede forslag fra konkurrencens
2. fase. Nærmere herom meddeles
senere.
15. Rettigheder
Ejendomsretten, herunder brugsretten
til forslagene tilhører konkurrenceudskriverne.
Ophavsretten til et konkurrenceforslag
forbliver dog altid hos
forslagsstilleren.
Tredjepart har ret til at gengive de
indsendte forslag, f.eks. i dagblade og
elektroniske medier, dog kun med angivelse
af forslagsstillernes navne.
Som afslutning på konkurrencens 2.
fase forbeholder juryen, på grundlag
af opgavens spændvidde og kompleksitet,
sig ret til at udpege mere end een
vinder af konkurrencen.
Såfremt der udpeges mere end een vinder
oppebærer vinderne retten til at få
opgaven eller en del heraf overdraget
til viderebearbejdning i overensstemmelse
med juryens anbefalinger, der
fremlægges skriftligt i en betænkning.
Selvom der eventuelt udpeges mere
end een vinder, kan de respektive
opgaver efterfølgende godt afvige indbyrdes
i omfang og honorar. Vinderen
eller vinderne skal være indstillet på at
kunne påtage sig opgaven eller en del
heraf fra december 2012.
Den eller de endelige vindere har ved
opgavens overdragelse ret til at bruge
idéer fra de forslag i konkurrencen, der
ikke bringes til realisering.
16. Forsikring
Forslagene vil ikke blive forsikret, idet
det forudsættes, at forslagsstillerne
opbevarer originaler af forslagene.
17. Returnering af forslagene
Forslagene returneres ikke, jf. pkt. 15.
og 16.
77 / 80

Redaktion: Fredensborg Kommune og Hausenberg
Tekst: Hausenberg, Fredensborg Kommune og Flemming Deichmann
Kort: Fredensborg Kommune og Hausenberg
Foto: Side 22, Grundejerforeningen Jellerødgård. Alle andre billeder, Fredensborg Kommune, Lokale- & Anlægsfonden og
Hausenberg
Layout: HVID HVERDAG ved Else Hvid og Hausenberg
Tryk: Frydenberg A/S
Dato: April 2012
Downloades på www.fredensborg.dk/kokkedal

Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal
www.fredensborg.dk
Hørsholm Kokkedal
www.abhk.dk