Mjølnerparken - Ny i Danmark

Mjølnerparken
- en ny scene i byen

Mjølnerparken
- en ny scene i byen
priskonkurrence om strategier for udsatte boligområder
nedsat af programbestyrelsen
Nærværende materiale udgør en bearbejdet version af afgangsprojektet
”Mjølnerparken – en ny scene i byen”, som skal afleveres 061005, derfor vil
designforslaget, der er præsenteret, ikke være færdigudarbejdet. Projektet er
udarbejdet indenfor urban design specialet på uddannelsen Arkitektur & Design
ved Aalborg Universitet. Idéforslaget fokuserer på den øgede ghettoisering,
der i dag præger nutidens Danmark. Det er intentionen med projektet at
tage kritikken til efterretning og komme med nye idéer til, hvordan der skabes
forbedringer i udsatte boligområder, hvor Mjølnerparken vil danne rammen for
et designforslag.
Indsendt af : Louise Jensen
Vesterbro 82 2.tv
dk-9000 Aalborg
e-mail ljen01@aod.aau.dk
tlf.: +45 21634196
Opslagstal : 6
Sidetal : 25
Aflevering : 1.september 2005
Kendingskode : 822LJ
Rigtig god fornøjelse
Louise Jensen
822LJ 1

Indledning
Den moderne storbys kulturelle problem er, hvordan det personlige miljø kan
bringes til at tale, hvordan man afhjælper dens nuværende kedsommelighed,
dens neutralitet, der kan spores tilbage til opfattelsen af, at den ydre verden er
uvirkelig. Vores bymæssige problem er, hvordan den ydre virkelighed kan genoplives
som en side af den menneskelige erfaring.
[Richard Sennet].
Idé
Regeringen præsenterede den 25. maj 2004
en strategi mod ghettoisering, som havde
til formål at forhindre en fortsat tilflytning
af ressourcesvage borgere til udsatte
boligområder samt at tiltrække og fastholde
ressourcestærke.
Som led i strategien blev en Program -
bestyrelse etableret, der skulle medvirke
til at igangsætte og fastholde en positiv
udvikling i de mest udsatte ghettoområder i
Danmark.
Programbestyrelsen skulle endvidere medvirke
til, at alle relevante parter inddrages i
en forpligtende og konstruktiv dialog.
I januar 2005 inviterede programbestyrelsen
studerende ved højere læreanstalter til at
deltage i en priskonkurrence om at skabe
velfungerende og mangfoldige boligområder,
og det er på baggrund af dette idéoplæg,
at afgangsprojektet ”Mjølnerparken
– en ny scene i byen” er opstået.
Mjølnerparken er valgt, fordi den afspejler
Mål
Med udgangspunkt i Mjølnerparken og
dens baggrund som et ghettoområde, er
det intentionen at styrke områdets identitet
og udbud af oplevelser og gøre området
attraktivt også for andre folk end dem der
bor i Mjølnerparken. Det skal samtidig også
være et samlingspunkt for beboerne, hvor
de kan føle sig hjemme i en dansk kontekst
- inspireret af kendte design traditioner fra
deres egen hjemland.
Det overordnede formål med projektet bliver
dermed at udforme et forslag til et område,
der er påvirket af mellemøstens traditioner
samt intensivere ghettoen, så den får et
positivt image med mødet i centrum.
den generelle problemstilling som mange
ghettoområder i Danmark står overfor.
Blandt andet bevirker den manglende kontakt
mellem danskere og etniske minoriteter
at fordommene om hinanden fastholdes
(Regeringens strategi mod ghettoisering
side 11).
Københavns Kommune og Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrer og Integration har
desuden udpeget Mjølnerparken som et
af de mest socialt belastede områder i
Danmark. Derfor ønskes området bragt i spil
i den nærmeste fremtid.
Dette projekts vision er, at gribe fat i nogle
enkelte problemstillinger, der præger
Mjølnerparken og med afsæt heri udvikle et
designforslag ved at anskue problemerne
på en alternativ måde.
Hvor man indtil nu har fokuseret meget på
beboerne i ghettoerne ved at lave projekter
for dem specifikt, tager projektet her afsæt
i en designstrategi, som henvender sig
til den omkringliggende bys beboere. De
Området vil designmæssigt hverken fremstå
som et tyrkisk eller et dansk område, men
som noget helt nyt i byen. Det handler om
at læse den nuværende situation i en dansk
kontekst, for det er konteksten, der ændrer
på situationen.
Målet er ikke at undgå ghettoen, men
blot etablere en større udveksling mellem
beboerne og folk udefra. Mjølnerparken skal
være et sted hvor en blanding af mange
mennesker samles, så der skabes interaktion
imellem kulturer.
Socialt og etnisk er det målet at udvikle et
område, der delvist står for stedets tid, rum
anses som en vigtig ressource, hvis ghettoproblemerne
skal vendes til det positive.
Den øvrige bys beboere skal nås via en
oplevelses- og kulturbaseret tankegang.
Med udgangspunkt i Mjølnerparkens
mangfoldige kulturer designes med afsæt i
kultur- og oplevelsesprogrammer. Designforslaget
forholder sig dermed både til
kvarterets beboere og deres ressourcer og
den omkringliggende bys beboere og den
stigende efterspørgsel på nye typer oplevelser
i byens rum.
Mjølnerparken er ikke bare Mjølnerparken
med det dårlige ry – det er et område der
rummer mange muligheder med mangfoldige
kulturer og befolkningsgrupper af
anden etnisk baggrund.
Ved at udnytte områdets i dag skjulte ressourcer
er intentionen at gøre området til en
by i byen. Det handler dermed om at flette
stedets historie sammen med den øvrige
bys historie. Dette projekt fokuserer på at
planlægge med henblik på forskellighed og
kulturel diversitet.
og funktion, men samtidig også skal være
en overgangszone mellem to bydele og en
kontaktzone mellem hybriden og mødet,
hvorved nye forløb og sammenhænge kan
opstå.
Udgangspunktet for de funktionelle
bindinger vil opstå omkring temaerne mad,
teater og aktiviteter som skal forbindes via
sanserne. Disse temaer vil danne rammen
om de rum og oplevelser, som området skal
bære præg af.
Det nærliggende DSB-areal bliver i dag
flittigt brugt af mange børn til leg og spil, og
derfor vil dette areal være oplagt at indrage i
løsningsforslaget.
822LJ 2

Problemformulering
”Hvordan omdannes ghettoområdet Mjølnerparken således at det i
fremtiden bliver et attraktivt og integreret område mellem kulturer?
Projektafgrænsning
Projektafgrænsningen omfatter de emner,
som ikke vil blive bearbejdet i projektet
Projektet er afgrænset til det konkrete
område Mjølnerparken, som kommer til at
danne den fysiske ramme for implementeringen
af det nye designforslag.
De eksisterende bygninger i Mjølnerparken
vil ikke blive bearbejdet i projektet, idet der
efter en gennemgang og analyse af området
og af ghettoiseringen i al almindelighed
fokuseres på mødet mellem kulturer, og
hvor DSB-arealet vil blive den store generator
i området.
Det grønne område øst for Mjølnerparken vil
derfor heller ikke indgå i designforslaget, da
det i dag fungerer godt som et grønt område
og som forbindelsessti.
Det er hensigten med denne opgave at
designe rummene imellem bebyggelsen og
skabe nye af de overskudslandskaber som
findes i dag og gøre dem til det attraktive i
området.
Mjølnerparken er beliggende i København
på ydre Nørrebro. Mange unge og studerende
rykker i dag til Nørrebro og området
er i de senere år blevet et attraktivt sted at
bosætte sig. Det er derfor ikke sikkert, det
er bygningsmassen i Mjølnerparken, men
derimod stedets identitet og ry, som er problemet,
og det vil være dette projekts opgave
at løse det gennem et designforslag.
Når der er tale om en designforslag for et
udsat boligområde er der utrolig mange
aspekter at tage hensyn til – både mht.
levevilkår og formgivning. I de senere år
har vi set en større politisk forståelse for,
at målet ikke længere kun kan være at
forbedre boligområders fysiske kvalitet,
men man skal også forbedre den sociale
livskvalitet og andre forhold.
I et område som Mjølnerparken, der er
præget af mange problematikker, vil der
også spille mange forskellige faktorer ind for
at ændre på nuværende problemer. Blandt
andet ejerforhold, kommunale perspektiver,
juridiske indgreb, økonomi, sociale aspekter,
fysiske forhold etc..
I forhold til min interesse for ghettoiseringsspørgsmålet
og en interesse for
formgivning, lægges der vægt på et designforslag
for Mjølnerparken på baggrund af
mødet mellem kulturer.
Derfor vil der i projektet blive fokuseret på et
designforslag omfattende det fysiske og det
æstetiske miljø, den arkitektoniske kvalitet,
bedre byrum, uderum og fællesarealer.
Det er dog ikke intentionen, at lave et
detaljeret designforslag for hele området.
Projektet vil ikke gå ind i detaljer med vej
eller trafiktekniske løsninger, men det er en
forudsætning for projektet, at de infrastrukturelle
problemstillinger, i forbindelse med
eventuelle nye uderum, nye p-pladser og
grønne arealer, i selve området løses.
Mjølnerparken
“Ja, jeg ville hellere bo på gaden og leve i en Netto-pose, end jeg ville bo i Mjølnerparken,”
siger taxachaufføren.
Da vi spørger, hvorfor Mjølnerparken er så afskrækkende, er svaret mildt sagt
svævende.
Brønshøj
Bisbebjerg
Nørrebro
“Men man hører jo så meget,” siger han og fortæller, at mange af hyrevognskollegerne
for længst er holdt op med at tage ture til Mjølnerparken.
Ikke fordi han kender nogen, der har været udsat for ubehageligheder, erkender
han.
Vanløse
Frederiksberg
Valby
Hvidovre
Rådhuspladsen
Christianshavn
Ørestad
Kastrup
Mjølnerparken er en såkaldt ghetto
beliggende i København. Ghettoen er
lokaliseret på det ydre Nørrebro, og ligger
derfor centralt placeret i forhold til resten
af København.
I det følgende vil være en gennemgang
af Mjølnerparken og dens opgivelser. For
det første for at få et geografisk overblik,
men også få at give et indtryk af Mjølnerparken
som ghettoområde.
Den store røde prik indikerer hvor Mjølnerparken er beliggende i
forhold til resten af København. Den lille røde prik er Rådhuspladsen
822LJ 3

N
Utterslev
Bispebjerg
Tagensvej
Mjølnerparken
Brønshøj
Østerbro
Nørrebrogade
Nørrebro
Frederiksberg
Søerne
Gode bus-, tog- og gangforbindelser fra Nørrebro Station
gør, at man i løbet af små 20 minutter er i centrum
af København. Desuden er der planlagt en etape 4
i metroudvidelsen, som skal forbinde Nørrebro med
resten af Storkøbenhavn.
Centrum
Bispebjerg Station
Tagensvej
Derfor er der mange muligheder for at komme til og
fra området på ydre Nørrebro og da Mjølnerparken er
beliggende kun få hundrede meter fra både Nørrebro
og Bispebjerg station er de trafikale forbindelser mange
og knytter selve ydre Nørrebro sammen med resten af
København.
Mjølnerparken
DSB-areal
Nørrebro Station
Mjølnerparkens bebyggelse med det store åbne DSBareal
ved siden af. Det er afgrænset af banelegemet
der løber på tværs mellem Bispebjerg og Nørrebro
station.
822LJ 4

Mjølnerparken
- en historie fra ghettoområdet
Solen skinnede fra en skyfri himmel denne
lørdag formiddag i marts - foråret var
endelig på vej. Nørrebro station summede
af liv. Folk der skulle til og fra bydelen stod
på perronen, mens gademusikanterne
underholdte dem, der i dag havde valgt at
lægge vejen forbi området .
Et par ældre mennesker sad på en bænk
og nød en af dagens utallige håndbajere,
og diskuterede heftigt om ting der for andre
var fuldstændig ligegyldige. Men de var en
del af mængden og var kun med til at gøre
stemningen omkring stationen endnu mere
intens.
Ved Føtex rendte børnefamilierne ud og
ind for at blive velforsynet til den forestående
påskeferie, hvor der rigtig skulle
hygges og plejes om familielivet. De mange
biler på Nørrebrogade gjorde det svært at
krydse vejen og man måtte bane sig vej til
fodgængerfeltet for at få en chance for at
komme over på den modsatte side. Bilerne
fyldte fysisk meget, men de prægede gadebilledet
på en positiv måde, for de gav en
stemning af liv og lørdagstravlhed.
To drenge på en 10-11 år kom løbende ud
fra Føtex med en fodbold under armen. De
grinede og deres ansigter lyste af glæde.
De løb rundt om hjørnet og fortsatte ned til
Mjølnerparken. De løb forbi de gamle DSB
skure der kendetegnede indgangen til dette
etniske område, som oftest ude i byen blev
omtalt dårligt - de faldefærdige træbjælker,
graffitien der brød facaderne og det store
indhegnede DSB areal bagved var med til at
give indtryk af, hvad dette område indeholdt.
Drengene fandt et hul i hegnet ind til det
ubenyttede areal, hvor de straks begyndte
at spille fodbold. Deres ivrige leg og råben
gjorde, at andre børn straks kom løbende til
for at være med i kampen.
En kvindes råben fra en af de fire karréer
der gør det ud for Mjølnerparken, fik
drengenes opmærksomhed og fra et vindue
på 2.sal vinkede en kvinde ned til børnene.
Drengene vinkede igen, men deres entusiasme
for boldspillet gjorde, at opmærksomheden
hurtigt faldt tilbage på kampen om at
få bolden i mål.
Kvinden lukkede vinduet og trak hurtigt
det mørkegrønne stof, der skulle forestille
et gardin, for igen. De mange vinduer i
Mjølnerparken fortæller hver især deres lille
historie om, hvem det er, der bor inde bag
ved. I et vindue var et lagen hængt op for
at beskytte mod solen, et andet sted havde
man sat brædder op som afskærmning
enten så andre ikke kunne kigge ind eller
fordi, man ville holde solen ude.
En af drengene faldt pludselig og slog sig.
Han begyndte straks at græde og sammen
med en af de ældre drenge gik de om i karréens
gårdareal. Her var det småbørns leg
og råben, der brød stilheden. De boltrede
sig i gyngerne og de mange forskellige
legeredskaber, der var i gården. Man kunne
ligefrem se hvordan de nød at være i ude i
det gode vejr.
Selvom solen skinnede, var det dog stadig
køligt, og alle børnene havde huerne godt
nede om ørene. En af dem tabte sin hue,
idet han prøvede at få gyngen
så højt op som muligt, men det så ikke ud
til at genere ham, da han grinende gyngede
videre.
På en af de mange opstillede bænke sad to
kvinder med slør og holdt øje med børnene.
Den grædende dreng løb hen til den ene og
gemte sit ansigt i hendes skød, mens hans
gråd blev endnu mere heftig.
Kvinden rejste sig og løftede drengen op
og låste sig ind i en af opgangene i gården.
På dørtelefonen var det ikke nemt hverken
at udtale eller genkende efternavnene
på de mennesker der boede her, og det
vidnede kun om, hvor mange mennesker af
udenlandsk herkomst, der var bosiddende i
Mjølnerparken.
Ude på gaden igen løb drengen, der havde
hjulpet, omkring blokkene og fulgte stien
rundt og om til den grønne kile, der forbinder
to bydele med en gangsti. Drengen fik øje
på sine brødre, der var i gang med at spille
kroket og løb hen for at være med.
En far og søn kom i det samme gående
hånd i hånd fra Tagensvej og fulgte stien
mod Nørrebro gennem Mjølnerparken.
Drengen prøvede desperat at følge med
farens tempo og pludselig slap han faderens
hånd og løb i forvejen. Faderen smilede,
rystede på hovedet og løb efter sin søn.
Mange mennesker havde netop en dag
som denne valgt at gå en tur, lufte hunden
og nyde det gode vejr, og stien var fuld
af mennesker, der havde valgt at krydse
Mjølnerparken - en blanding af indvandrere,
danskere og socialt udstødte, men stemningen
var høj og folk snakkede, grinede og
havde det herligt.
Den lille søn og faderen fortsatte ud på
Nørrebrogade, hvor de krydsede vejen og
fortsatte ind til den lille grønthandler på
hjørnet. Her skulle der købes ind til aftenens
måltid.
822LJ 5

De fysiske omgivelser skal “...
forme vores bevidsthed om hvem vi er, hvad vi omtaler
os selv som, hvad vi omtaler andre som, og hvem vi
ellers ligner”
[John Allen, 1999: Worlds within cities]
Stemningsbilleder fra Mjølnerparken
Udover navne og ansigtstræk er Mjølnerparken
også et billede af livet og kulturen som
det multietniske samfund tegner.
Udadtil ligner Mjølnerparken et hvert andet
boligkvarter, men det er netop det liv, der
leves, og de mennesker der fortæller stedets
historie, som danner stedets ånd.
822LJ 6

Hovedgreb
Efter introen af Mjølnerparken vil der i det følgende blive
fokuseret på en generel beskrivelse af ghettoiseringen
samt mødet mellem kulturer.
Kvaliteter fra det lokale og det globale skal flettes sammen og
mødes så der dannes overlap i Mjølnerparken.
Mjølnerparken beliggende mellem to bydele
centralt placeret mellem handelskvarterer,
beboelsesområder, erhvervsområder og
centrum af København.
Mjølnerparken er en enklave i byen og
indeholder et multikulturelt samfund, hvor
ca. 92 % af beboerne er af anden etnisk
herkomst. Selvom Mjølnerparkens er en
enklave for sig selv må beboerne i området
dog bevæge sig udenfor enklaven for at
handle, komme på arbejde og i skole. Men
da størstedelen af Mjølnerparkens kvindelige
beboere går hjemme er det begrænset
hvor meget de kommer ud og ”møder” det
danske samfund.
Store dele af Københavns befolkning
kender kun Mjølnerparken gennem rygter og
har sjældent sat deres ben i området. Det
eneste, der får folk til at benytte området, er
stien, der forbinder de to bydele Bispebjerg
og Nørrebro. Den anvendes som smutvej og
gennemfærdselsåre for folk, der bevæger
sig mellem bydelene.
Dette projekts tese er, at bedre forbindelser
og flere aktiviteter i området vil skabe mulighed
for større interaktion. Gennem handel,
kulturel udveksling og mødepunkter kan
Mjølnerparken blive en større del af resten
af byen og ikke som i dag en enklave.
Mjølnerparken er på mange måder et kulturelt
afsæt for mange forskellige trossamfund,
der bærer mange traditioner med sig.
Udenom er udviklingen af Nørrebro i hastig
medvind selvom den stadig visse steder
har et dårligt ry, men den skal i fremtiden,
på lige fod med resten af København, være
et eksempel på den globale udvikling som
København er underlagt.
De to meget forskellige tilgange til byen og
til kulturen kan i mødet med hinanden gensidigt
præges til det bedre. Ved forståelsen
af de forskellige værdisæt kan der skabes
grobund for mere kreative miljøer.
De forskellige funktioner Mjølnerparken skal
indeholde skal forbindes i krydspunkter eller
såkaldte hybrider med overlap af moderne/
dansk og traditionel kultur.
Funktionerne eller hybriderne skal kobles
på en forbindelsessti der skal løbe gennem
Mjølnerparkens nuværende DSB-areal og
dermed forbinde de to bydele samtidig med
man får en oplevelse ud af det. Krydsfelterne
på stien danner overlap og med disse
overlap tænkes at mødet mellem kulturer
ligeledes forstærkes.
Mjølnerparken rummer mange skjulte potentialer
og disse skal forstærkes. Den skal
opbygges omkring visionen om området som
et mellemrum gennem en passage af handel
og infrastruktur. Visionen er at koble to forskellige
verdener sammen (Mjølnerparken med det
multietniske samfund og resten af København)
så de udvikler sig med fælles interesser. derved
skal skabes en hybrid mellem områderne, hvor
de forskellige værdier og holdninger bryder op
r nye sammenhænge.
Hvis man skal have noget til at hænge
sammen igen, må man sy det sammen
N
N
Mjølnerparken
Mjølnerparken
Mjølnerparken ligger i dag som en enklave
mellem to bydele. Ringene indikerer bydelene.
Mjølnerparken skal i fremtiden først og
fremmest være en del af de to bydele på lige
fod med resten af København
822LJ 7

Funktioner
På baggrund af overordnede målsætninger for området er det
intentionen at inkorporere følgende funktioner i området:
Berøringsflader
Der skabes en forbindelse mellem Nørrebro
og Bispebjerg bydel, og denne skal
koble sig på Mjølnerparken, så det bliver
et integreret område i København.
Infrastruktur
Stiforbindelser i området vil blive inkorporeret,
så de centralt skaber et flow
gennem Mjølnerparken. De skal danne
udgangspunkt for de hybrider og mødepunkter
DSB-arealet skal indeholde.
Kulturelle faciliteter
Til trods for den store procentdel af
nydanskere i området vil faciliteter for
mellemøstlig kultur styrke områdets identitet.
Der kan være tale om performance-,
udstillings-, traditionelle, og foredragsbegivenheder.
Marked
Et marked skal danne rammen om en
oplevelsesrig begivenhed. Det skal gribe
stemningen fra de traditionelle mellemøstlige
handelsgader og markeder og
dermed koble den på den danske og
nordiske forventning om et handelsmiljø.
Nyttehaver
På grund af de manglende grønne arealer
og uderum vil opførelsen af nyttehaver på
DSB-arealet være til gavn for privatlivet.
Ejerskabet til nyttehaverne kan både
være Mjølnerparkens beboere eller folk
udefra.
Aktiviteter/Rekreativitet
Mjølnerparken har stor mangel på områder
der har stor funktionel værdi. Blandt
andet boldspilbaner, legeområder, aktivitetscenter
og grønne områder.
Multietnisk kultur
Dansk kultur
“Jeg vil blande befolkningen så
meget som muligt, så vi ikke fortsat
skal se områder med 90 % indvandrere
på Nørrebro,” siger Ritt
Bjerregaard.
Berøringspunktet vil udgøre den
nye hybrid
I det følgende vil hybridens fortælling, sanserne og kulturen
være i fokus og de skal til sidst danne rammen om et designforslag
til Mjølnerparken.
822LJ 8

Hybriden og mødet
Ifølge ordbogen er:
I det følgende vil en diskussion af brugen
af hybriden blive præsenteret. Diskussionen
om mulighederne for en udvikling af
hybride kulturer og rum, bringes videre til
en lignende problemstilling i Mjølnerparken,
hvor det multikulturelle samfund og den
omkringliggende bys globale rumopfattelse
vil influere på DSB-arealets funktion og
udseende.
Fra det urbane synspunkt kan man betragte
hybride miljøer som en sammensmeltning
af en eller flere enheder til et nyt fleksibelt
netværk. Det hybride danner derved en kobling
mellem to fremmede enheder. Hybride
miljøer påvirker byen og danner grundlaget
for en by ved blandt andet handel, infrastruktur
og erhverv. De krydser hinanden på
mange leder og kanter og skaber en interaktion
i krydsningspunkterne.
I dag foregår en stor udveksling af information
i urbane miljøer og denne kontakt kan
være positiv, fordi det bevirker, at mennesker
mødes, og sætter dem i stand til at
respektere hinanden, men der kan også gå
noget tabt i kontakten mellem mennesker
og det hybride – oftest er der en forskellighed
imellem mennesker som oftest ikke
accepteres eller forstås.
Igennem tiden har specielt de foranderlige
arbejdsvilkår, økonomi og konflikter forårsaget
at befolkningsgrupper er flyttet rundt
i verden. Der er et stort pres på at komme
Hybrid:
Krydsning, blandingsform, bastard.
Møde:
Møde nogen, se nogen og hilse på dem og evt. tale med dem = træffe, støde på.
ind i den rige vestlige verden, specielt fra de
østeuropæiske lande. Desuden medvirker
den stigende mobilitet til, at den hele tiden
flyttes rundt, og dermed er der også forskelligt
hvilke type mennesker man hele tiden
har omkring sig.
Vores personlige identitet afhænger i høj
grad af hvem vi omgås og hvem vi mødes
med. Man opbygger sin identitet ved at forholde
sig til andre. Man refererer sig selv i
forhold til en gruppe for at kunne indarbejde
et sæt værdier og normer. Blandt andet gennem
køn, hudfarve, religion eller indkomst.
Ghettoen er et eksempel på en hybrid
opstået ved, at en bestemt befolkningsgruppe
har samlet sig på et sted på grund
af økonomi og sociale forhold. Denne
opdeling af byen, hvor ghettoen definerer
en befolkningsgruppes territorium, og hvor
Strandvejen nord for København markerer
et andet, så ses denne opdeling også i
resten af verden, men med en tydeligere differentiering
i forhold til Danmark. I Bangkok
ses denne kamp om territorier blandt andet
også i højden. Overklassen bruger separate
transportmidler og bor i højhusene – højt
hævet over jorden for at markere deres
status. Underklassen markerer deres på fast
grund med affald og åbne køretøjer.
Det er ingen tvivl om at ghettodannelsen
giver en stærk identitet indadtil, men det er
denne identitet de fleste andre mennesker
frygter, selvom de ikke kender ret meget
til den. Baumans begreb ”mixophobia”
beskriver blandt andet frygten for folk der
er anderledes end dem selv. Den stadigt
øgede segregering i byen gør derfor det
multikulturelle sværere at få til at fungere.
Derimod er det den omvendte betydning
som skal få byen til at fungere nemlig det
Bauman betegner som ”mixophilia”, hvor
man åbner op for ens netværk.
Muligheden for hybride identiteter skabes
ved forbindelsen mellem forskellige identiteter.
En kunstfestival kunne være en måde
at tiltrække global interesse – en branding
af et multikulturelt samfund er en mulighed
for at tiltrække opmærksomhed og binde
globale tendenser til en form for lokalitet.
Identiteten af en hybrid skabes ved at genskabe
en fremmed kultur ud fra ens egen
forståelse. Identitet er ikke kun baseret på
fysiske strukturer alene, men også i events
og traditioner som går igen mellem individer
og grupper af mennesker. Det handler om at
skabe en identitet baseret på hybrider og på
det der skal forbinde de mange forskellige
levemåder.
Med udgangspunkt i sanserne, der for
mellemøstens traditioner har stor betydning
for mødet mellem mennesker og for fællesskabet,
vil der i det følgende afsnit være
en fortælling om vores sanser og hvilken
betydning de har i mellemøstlig henseende.
Because memory, both individual and collective,
is deeply important to us. It locates us as part of
something bigger than our individual existence,
perhaps makes us seem less insignificant, sometimes
gives us at least partial answers to questions
like “who am I” and “why am I like I am”?. Memory
locates us, as part of a family history, as part of a
tribe or community, as a part of city-building and
nation-making.
Taj mahal i Mjølnerparken
[Sandercock 1998, s.207]
822LJ 9

Sanserne og kulturen
Dette er en analyse af den ene side af hybriden.
Idet Mjølnerparken består af mange
forskellige folkeslag, så er det islamiske offentlige
rum blevet valgt som udgangspunkt,
da størstedelen af beboerne kommer fra
mellemøsten. I denne verden er der ofte tale
om haver og religiøst funderede anlæg, som
er detaljerede og som pirrer sanserne.
Da blandt andet den mellemøstlige kultur
danner baggrund for mange forskellige
sanseindtryk, inddrages de fem sanser som
en tilgang til at bearbejde området Mjølnerparken.
Sanserne – føle, lugte, smage, høre og se
– knytter sig til verden, og hver sans udgør
en kvalitativt anderledes forbindelse mellem
os og omgivelserne. Sanserne er kroppens
og sjælens åbning mod omverdenen, og
omvendt er sanserne omverdenens vej ind
i krop og sjæl. Sanserne forbinder altså det
ydre med det indre og det indre med det
ydre.
For at forstå den mellemøstlige kultur vil der
komme en gennemgang af konkrete temaer,
som er kendetegnende for dens traditioner
og skikke.
Forhistoriske kulturer har i tidens løb udviklet
mange tanker omkring livet og døden.
Blandt andet er deres bygnings- og haveanlæg
orienteret i forhold til solens gang og
verdenshjørnerne og der er oftest brugt en
firedeling af et kvadrat eller et rektangel når
bygningerne skulle formes.
Bygningerne har en central placering i den
mellemøstlige kultur i forhold til frodigheden
udenom. Det er i den centrale hovedbygning
at aktiviteterne foregår (messer, at bede
etc.) mens haverne udenom er her der
bydes til ophold og afslapning.
I mellemøsten har paradiset, der er en af de
ældste myter, gradvist fået en jordisk form
og hvor kilden/vandet, blomster og træer er
blevet de centrale elementer.
Disse skal være symbol på frodighed, farver
og dufte, der sammen med vandet går op
i en højere enhed af mange forskellige
sanseindtryk – et symbol på paradiset og de
mange myter som Islam bærer med sig.
I mange haver har man forskellige niveauer
for beplantning, der understreger kærligheden
til blomstring, som et udtryk for
livsenergi. For eksempel en rosenbusk er
så væsentligt et element, at man forsøger at
placere den i øjenhøjde.
Som nævnt tidligere spiller vandet en vigtig
rolle, men det spiller også en rolle i forhold
til lyset. I vandflader spejles ikke blot himmel,
sol og måne, men også den omgivende
arkitektur med det lys, der falder på den. Oftest
er bygningers lofter smukt og farverigt
dekoreret, som vandfladen gengiver. Det
hele skal tilsammen blive en intellektuel
totaloplevelse.
Frodigheden har igennem tiden været en
kamp om overlevelse i et nådeløst klima.
Symbolet på frodigheden, farverne og
duftene er en integreret del i kulturen, da
det har været en fundamental betingelse for
overlevelse i det varme klima, men det er
også en metafor for de åndelige, sociale og
økonomiske livsvilkår.
Den mellemøstlige kulturs engagement i
traditioner og religion er i forhold til vesterlændinges
utrolig stærk og troen på koranen
dyrkes intenst. Muslimer har et andet syn på
verden og gennem sanserne kommer deres
religion og kultur til udtryk. Blandt andet er
den islamiske verden i høj grad universel
og baseret på drømmen om paradiset, der
skal forenes til en fuldkommen syntese.
Mange templer, haver og bygninger kan
fortolkes som metaforer for begivenheder
fra koranen.
Men det er vigtigt at have et sted at slappe
af, hvor man kan trække sig tilbage fra
byens myldrende liv, fra dagens arbejde,
heden og støjen. Et sted der byder på
afslapning, og hvor sanseindtryk får sindet
til at falde til ro.
Nydelse og afslapning handler også om at
være sammen med andre. Omgivelserne
skal være trygge rammer, hvor sanserne
stimuleres gennem, frodighed, skygge, dufte
og farver.
Vestlige betonbyggerier og moderne
aktivitetsparker ligger langt væk fra mellemøstlige
behov, men det kan dog forenes.
Selvom mange af anden etnisk baggrund
har levet efter vestlige normer, kan det
nogen gange være svært at tilpasse sig i en
ny kultur. Men når man som indvandrer eller
flygtning må se sig nødsaget til at bo i et
andet land, så må man ofte underlægge sig
det pågældende lands traditioner. Eller også
samler man sig i grupper, og de såkaldte
ghettoer kan opstå.
Ved at blande lidt af begge verdener sammen
kan det forenes, og der vil opstå en ny
hybrid, hvor både danskere og udlændinge
kan opholde sig og mødes, og samtidig
synes det er et behageligt sted at være.
afslapning i frodige omgivelser
Moskéen som centrum
822LJ 10

Forskelle
Principskitse, der viser den
islamiske haves koncept
1. Havens idealpunkt med livets kilde,
hvorunder de fire floder mødes. Her
findes havens centrale vandkunst ofte
med pavilion eller bygning.
2. Forbindelsen til det guddommelige
og kosmos. Himmelhvælvet eller pavilionens
loft spejler sig i pkt.1
3. Forbindelsen til de fire underjordiske
floder i paradiset. Her placeres den
virkelige grav.
4. Plantebedene. Som regel
forsænkede så man kun ser topskuddene
på væksterne.
5. Skyggefulde nicher, kolonnader eller
portbygninger, der danner overgang
fra have til bolig eller til verdenen uden
for haven.
På de følgende sider fremhæves træk fra det danske offentlige rum og
disse sammenlignes med træk fra mellemøsten. Derefter vises eksempler
på hvad den eventuelle hybrid kunne være.
Danmark Mellemøsten Hybriden
Når solen begynder og skinne, så øjner
danskerne muligheden for at komme ud i
det gode vejr og nyde de få solskinstimer
vi har.
I mellemøsten skinner solen en
stor del af året, og når der skal
slappes af foregår det i skyggen.
En parasol kan være en eventuel hybrid, idet
man befinder sig i solen, men alligevel har
man delvis skygge.
Den danske befolkning nyder gågaden
og de hårde belægninger. Her er der altid
mennesker og liv.
Frodigheden er et vigtigt element i
mellemøsten, og den dyrkes hvor
det er muligt, da varmen sætter
visse begrænsninger.
Hybriden kan i den forbindelse blandt
andet være parkanlæg med forskellige
belægninger
822LJ 11

Danmark Mellemøsten Hybriden
Danskerne holder meget af lys og
store vinduespartier i boligerne.
Ens privatliv er til offentlig skue.
I lande med meget sol, lukker man af
for solen med stof og gardiner. Her vil
man holde privatlivet for sig selv.
En eventuel hybrid kunne være kolonihaver,
hvor man selv kunne bestemme, om man
ville lade folk kigge ind til ens privatliv, eller
man vil lukke helt af.
Danskerne holder af, at lave ting sammen,
som at gå i biografen, spille pool, bowle eller
gå i byen, men mange gange foregår det
indendørs.
Brugen af rum
I mellemøsten holder man også meget
af at være sammen, men mange gange
er det begrænsede muligheder, og det
foregår oftest udenfor.
Disse to to kan forenes til en hybrid, og
kan blandt andet være en udeaktiviteter.
Forskellene og lighederne mellem to kulturer forenes i de såkaldte hybrider. Disse
hybrider skal integreres i Mjølnerparken og i det danske byrum. Her vises hvordan
byrummene i dag bliver brugt, og hvordan mødet kommer til udtryk i byen.
Markeder og bazarer danner ofte rammen om
mødet mellem mange mennesker. Her er det
dog kunden og sælgeren der bruger handlen
som en måde at mødes på.
Ved festlige arrangementer er der stor sandsynlighed
for at møde nye mennesker.
Gågader, stier og fortove bruges som mellemled
for at komme fra et sted til et andet.
Her passerer man folk, man mødes ikke ansigt
til ansigt.
Byrum med specielle attraktioner skaber liv, og
får folk til at stoppe op.
Rum der indeholder terasserede anlæg, både i
form af hård og blød belægning, skaber ophold, og
får folk til at slappe af.
Mange veje og gader, bliver brugt af mange
børn og unge. Her skaber de liv ved at spille
basket eller andet. Rum med hård belægning
egner sig perfekt til formålene.
822LJ 12

Opsamling
I de foregående afsnit har hybriden været i
fokus. Det er vigtigt at pointere at hybriden
i dette projekt er en sammensmeltning af
flere enheder, som danner et nyt netværk.
Her tænkes i høj grad på en sammensmeltning
af flere kulturer og deres skikke og
traditioner – den danske og blandt andet de
kulturer Mjølnerparken repræsenterer. Som
nævnt i forrige kapitel så er det i mellemrummene,
at denne hybrid skal skabes, idet
det er her folk kommer og dermed er der
en mulighed for at skabe nye og forskellige
aktiviteter, som alle kan nyde godt af.
I kapitlet ”Sanserne og kulturen” ses på
mellemøstens offentlige rum, som skal
repræsentere den ene side af hybriden. Her
dannes et overblik over skikke og traditioner
og hvordan offentlige rum i mellemøsten designes
– nemlig udfra sansernes forbindelse
mellem mennesket og omverdenen.
Den anden side af hybriden vil i dette
projekt repræsentere det offentlige danske
byrum, som vi alle nok er bekendte med.
Danskerne har blandt andet en forkærlighed
for lys, glatte overflader og enkelthed.
Mange pladser og parker er åbne, så lyset
kan komme igennem.
I kapitlet ”Forskelle” er vist eksempler fra det
danske byrum samt nogle fra mellemøsten.
Disse skal tilsammen danne nye byrum
indeholdende tendenser fra begge områder.
1+2 = 3. Når man i matematik lægger to
forskellige tal sammen, ender man op med
et helt tredje, og på samme måde skal dette
projekt ende op med resultater af mange
regnestykker.
Resultaterne eller hybriderne skal dernæst
indsættes i tabeller, det vil sige de skal
indsættes i byen, og fungere som nye
separate enheder. Men stadig skal den nye
hybrid fungere sammen med det offentlige
rum, som det bliver brugt i dag. Derfor er
kapitlet ”brugen af rum” inddraget i projektet,
for at vise hvad byen i dag bliver brugt til. En
hybrid kan dermed stå for ophold mens et
andet for mødet. Alt i alt får man mange nye
hybrider, som hver har en funktion af enten
ophold, aktivitet, passage eller afslapning.
Rumprogram
Rumprogrammet er resultatet af forrige undersøgelser
og danner grundlag for designforslaget.
Rumprogrammet er resultatet af forrige undersøgelser og vil danne grundlag for designforslaget. Programmet består af to kerner samt en som
vil forbinde dem – nemlig infrastrukturen.
Den centrale kerne er beliggende midt i området, og vil have funktioner der er til gavn både for folk af anden etnisk baggrund og for beboerne i
resten af København. Kernen vil være en bygning der indeholder forskellige funktioner med henblik på en eller anden form for aktivitet.
Den bærende kerne er den, der skal holde området kørende, det er den der skal lede folk ind til kernen. Derfor skal der her være noget der
fanger opmærksomheden, så folk ledes ind i området. Den skal bestå af en række rumoplevelser, der gør det spændende at færdes her. I den
bærende kerne vil infrastrukturen også have en vigtig rolle, da det er stisystemer, der leder folk på vej.
- åbne rum og pladser
- legeområder
- opholdsområder
- nyttehaver
- oaser
- markedsboulevard
- sanseoplevelser
- pladsdannelser for
udendørs begivenheder
DEN BÆRENDE KERNE
KERNEN
- moské
- restauranter
- butikker
- opholdslokaler til børn, unge og
andre beboere i Mjølnerparken
- kulturcenter
INFRASTRUKTUR
- stisystem der skal sy
de to bydele sammen
822LJ 13

Planforslag
Det vil blive præsenteret gennem tekst og visualiseringer, der
forener de analyser, registreringer, tanker og ideer, der er blevet
gennemgået tidligere.
For at sammenbinde Mjølnerparken med de to tilstødende bydele samt varetage Kommunens ønske om sammenhæng, består projektet i at
omdanne DSB-arealet hvor et offentligt funktionelt gang- og cykelsystem bliver hovedfærdselsåren. Derimellem skabes en række hybrider eller
såkaldte aktivitetsfelter og mødepunkter. Det kan både være grønne områder eller pladser der danner hybriderne og hensigten er at få folk i
“dialog” med hinanden fysisk, men også for at blande byens borgere på en mere stilfærdig måde.
Planforslaget søger at øge det sociale fællesskab, styrkelse og oplevelse af sanserne og give mulighed for kulturelle oplevelser i form af begivenheder
tilknyttet forskellige traditioner. Målet er at forbinde området med den omgivende by gennem pladsrum, stiforbindelser og kulturelle
begivenheder.
Helhedsplanen bygges op omkring et samlet forløb som skal bindes sammen ved hjælp af nogle sanseoplevelser. Der fokuseres på fire forbindelser,
som er karakteriseret ved forskellige tematiske behandlinger og skal kendetegne de enkelte delområder. Området skal dermed bestå af
fire grønne forbindelsesrum
Mobilitetshaven, der fokuserer på kroppen og måden man bruger den på.
Lydhaven, hvor sanserne stimuleres af forskellige lydbilleder
Smagshaven, der fokuserer på smagsoplevelsen
Lyshaven, hvor lyset skal danne rum og oplevelser
De fire sansehaver, som er en del af hybriden – skal være udgangspunktet for mødet, aktiviteterne og opholdet, mens stisystemet skal skabe
trafik og flow og lede folk ind til haverne.
Stisystemet leder folk ind til centrum af DSB-arealet, hvor de fire haver mødes i et centrum for parken - hjertet af hybriden - der vil danne
rammen om festlige begivenheder med fokus på mellemøstlige traditioner, sammenkomster, markeder etc.. Pladsens omdrejningspunkt er
“moskéen” eller en bygning der indeholder funktioner som er til gavn for både Mjølnerparkens beboere og for Københavns øvrige borgere.
“Moskéen” er omdannet til et moderne landmark og symbol for stedet og skal danne centrum for området. For netop at understreget bygningen
som et centrum og et landmark vil gang- og cykelstien gå igennem bygningen, så man altid vil passere centrum af parken.
Planen for området er anlagt med henblik på at lokke folk til og gøre det funktionelt for de mange børnefamilier i Mjølnerparken. Hensigten er et
funktionelt og oplevelsesrigt miljø hvor åbenhed og udeliv er i fokus.
Overordnet afspejler planen dog et område, som ikke kan fungere i sig selv. Det er afhængig af de tilstødende bydele og funktioner. Med dets
centrale placering integreret med de nye funktioner og oplevelser forventes det, at området holdes i gang.
diagrammet viser hvordan en sti og nogle mødepunkter
i planen skaber nye funktioner.
822LJ 14

Den foreløbige dispositionsplan for området er her vist. Den
centrale bygning er placeret i centrum af haverne, og man
fornemmer nærmest hvordan bygningen opsluger en bid af
havernes ene hjørne, og forener sanserne i bygningen. De fire
sanser der er repræsenteret i haverne er høre, føle, smags
og og synssansen. Lugtesansen er forenet i smagshaven og
samtidig repræsenteret ved markedsboulevarden, hvor man vil
fornemme duften af mange madkulturer forenet på et sted.
Stien der løber gennem haverne udvides i bredden på midten.
Det er hensigten at markedsboulevarden placeres her, når
vejret tillader det.
Alt i alt vil det blive en ny scene i byen - en kulturpark for såvel
unge og gamle, som for udlændinge og danskere.
Smagshaven
På de følgende sider beskrives funktionerne i området nærmere.
Lyshaven
Mobilitetshaven
Lydhaven
Et puslespil. De fire haver samles
til en enhed
822LJ 15

Infrastruktur
Den eksisterende infrastruktur bibeholdes,
idet den ikke kommer til at genere
det ny anlagte område. Desuden er
der både indkørsel fra Tagensvej og
Mimersgade og området kan derfor
betjenes fra begge bydele.
Gående og cyklende får en større
mulighed for at bevæge sig frit igennem
området. Fra både nord og syd
for Mjølnerparken er gode bus- og
togforbindelser og det åbne stisystem
mod både Mimersgade og Tagensvej
vil gøre folk opmærksomme på området.
Parkeringsbåsene der i dag er
anlagt langs 30 km/t vejen bliver også
bibeholdt.
Eksisterende stillevej
med en fartgrænse på
30 km/t.
Indkørsel fra
Tagensvej
Parkeringsarealer
langs stillevej
Skitse af bygningerne og haverne
Midgårdsgade
Føtex
Indkørsel fra
Mimersgade
Indkørsel fra
Mimersgade
822LJ 16

De 4 sansehaver
4 sansehaver skal bryde området med forskellige
former for identitet
Det gamle DSB-areal er opdelt i fire byhaver eller såkaldte
sansehaver. Byhavernes belægning og sanser identificerer
de enkelte rums karakter. Nogle af de programmer som
bliver anlagt i hver have og som har relation til selve havens
funktion (høre, se, smage eller følesansen) vil også danne
overlap i andre haver, for netop at skabe en flydende overgang
haverne imellem. Samtidig er de 4 haver forbundet af
en gang og cykelsti der forbinder Tagensvej og Mimersgade.
Sansehaverne understreger hybriden. Det skal både være
et offentligt parkanlæg og et byrum hvor mellemøstens tendenser
kommer til udtryk ved hjælp af sanseoplevelserne.
Som nævnt tidligere indeholder hver have en funktion
tilknyttet vores sanser. Lydhaven, lyshaven, smagshaven og
mobilitetshaven. Deres inddeling i fire zoner, er skabt udfra
tanken om den islamiske haves koncept som beskrevet
tidligere, og som forener der landskabelige og det bymæssige
felt, der tegner sig som et stærkt strukturerende element.
Idet Mellemøstens miljø og vejr ligger langt fra det danske
gælder det om, at forene det, så man skaber en ny hybrid.
Hver have har derfor elementer, der knytter sig til naturens
krafter og vil derfor fungere bedst når vinden suser eller
solen skinner. Haverne vil derfor forandrer sig i takt med at
årstiderne skifter.
Mobilitetshaven vil blive gennemgået i et højere detaljeringsniveau
end de resterende, som derimod vil blive visualiseret
gennem referencer.
Designforslaget til Mjølnerparken er opbygget
efter samme princip som beskrevet i
afsnittet om hybriden og mødet.
1. bygningen som det centrale
4. Sansehaverne
Sporareal
Mobilitetshave
Smagshave
Lydhave
Her vises et diagram over det gamle DSBareal.
området er som vist omdelt i fire
haver, hvor stisystemet løber igennem.
Tagensvej
Lyshave
5. Er udgangen til omverdenen, men hvor
sporarelet danner en fysisk barriere.
Lydhaven
Mimersgade
Mjølnerparken
Lydhaven er et klart defineret rum placeret op mod Mjølnerparken og ned mod Mimersgade. I kraft af sin placering nær Nørrebrogade og centrum
af bydelen, rummer den sydlige del af området mulighed for aktiviteter af varieret karakter.
Rummet her etableres som 2 zoner hvoraf den ene er en flade belagt med hård belægning. Det er en scene eller en pladsdannelse, som helt
naturligt vil danne rammen om diverse koncerter, teaterforestillinger og andre traditionsbestemte begivenheder. Lydhaven vil derfor være en
pladsdannelse for området, som vil fungere som et offentligt rum til forskellige formål.
Den anden zone er defineret af forskellige lydbilleder, der aktiveres ved vindens kraft. Desuden vil der fra indgangen fra Mimersgade og op til
centrum af pladsen være et forløb af springvand. Vandet skal springe op fra vanddyser placeret i midten af kvadrater, og danner derfor et forløb
med våd belægning. Vandet fra de mange små springvand, giver haven en særlig stemning. Stemmer blandes med det rislende vand. Sceneriet
og lyden skifter hele tiden. Springvandene skal variere, så vandstrålerne hele tiden skifter mellem høj og lav. Et kontinuerligt skiftende rumligt
sceneri med skiftende lydbillede. Det er dette sceneri der skal fange folks opmærksomhed fra Mimersgade og gøre dem nysgerrige efter at
udforske byhaverne mere intenst. Springvandene vil fortsætte på tværs af mobilitetshaven, for at markerer at springvandene giver et legende
præg, som er uimodståeligt for mange ikke at lade være med at røre ved.
Længst mod nord i lydhaven vil der blive etableret nogle såkaldte fiber wirer, som vil bevæge sig i takt med vinden og give lys og lyd til området.
Disse vil på samme måde som springvandene fortsætte på tværs af haverne og ind i lyshaven, hvor lyset her er i fokus.
822LJ 17

Festlige begivenheder
Arkitekten Makoto Sei watanabes bud på
lysstönger, der bevöger sig.
Place des terreaux i lyon
Lyshaven
Lyshaven består, som navnet antyder, af en lysscene, der skal stimulere vores synssans. Den har det formål, at
give varme og bevægelse til området. Fiber wirerne fra lydhaven vil være placeret på pladsens sydligste del, hvor
det skaber et landskab af mønstre og tekstur i byrummet. Enkelte rækker vil fortsætte forløbet op til Tagensvej, hvor
det her er wirerne der skal lokke folk ind til området i modsætning til modsatte indgang, hvor det var springvandene.
I forlængelse af wirerne vil mobile lysskærme være opstilt, som vil lyse, når de bliver skubbet til. Skærmene vil i
dagtimerne skabe læ og være opholdsted for mange.
De lysende fiberstænger På Liberty Place i New York blev i 1997
placeret lysskulpturer i vinterhalvåret
822LJ 18

Smagshaven
Hække bliver brugt som skærme og
opdeling
Smagshaven er placeret langs baneanlægget
og op mod Tagensvej for at gøre denne zone
mere tilbagetrukket.
Smagshaven er karakteriseret ved et grønt område
med nyttehaver. Nyttehaverne skal fungere
som små lejemål for boligområder. Det vil
sige de ikke kun er til fordel for Mjølnerparkens
beboere, men også for andre der har interesse
i at leje et stykke grønt område i byen, hvor de
kan udnytte det som de vil. Nyttehaverne skal
fungere som små frirum som kan disponeres
som ejeren lyster. Opdelingen af de små haver
er såkaldte opstillede hækkeanlæg.
Resten af smagshaven vil være beplantet
med grønne planter, blomster, buske, bær og
frugttræer.
Smagshaven vil derfor, i modsætning til de
andre haver, være et mere tilbagetrukket sted,
hvor det grønne kommer til udtryk. I takt med
at vejret skifter vil planter, buske og træer også
ændre udseende.
Euralilles grønne anlæg bag ved banegården. Et grønt område der
visuelt er lukket inde
Mobilitetshaven
Mobiliteteshaven gennemgås i det følgende
mere detaljeret
Forskellige belægninger giver forskellige
sanseoplevelser
Collage af mobilitetshaven
822LJ 19

Mobilitetshaven tager udgangspunkt i kroppens
bevægelse. Haven er først og fremmest beregnet til de
mange børn og unge der mangler grønne arealer til at
udfolde sig på.
Mobilitetshaven fremtræder som en stor byscene,
med en belægning der er opbygget af forskellige
belægningsmaterialer, for at give rummet karakter og
for at understrege den forskel man fornemmer når man
bevæger sig fra en belægning til en anden. Opdelingen
understreger forskellige zoner med aktivitet.
Mod syd er anlagt en kuperet plads med træbelægning,
som kan benyttes til mange forskellige formål.
Blandt andet kan man stå på skateboard, legefangeleg
eller stå på rulleskøjter.
Mod øst er anlagt en forsænket græsplæne, som
skal fungere som et rekreativt område hvis formål er
leg boldspil eller lignende. Om vinteren kan der her
anlægges en isskøjtebane ,så den også fungerer om
vinteren.
Nord for græsplænen er etableret et betondæk, som
også er beregnet til leg, basketball etc. Her er også opsat
lysmaster som kan bevæges af pladsens brugere. I
pladsens nordlige del strækker båndet med springvandene
sig og giver belægningen en glat og spejlblank
overflade.
Langs banearealet er opstillet mobile bænke i en
lineær zone. Kvadrater på 1x1 meter er sat fast på
skinne, som så pladsens brugere kan skubbe frem og
tilbage afhængig af hvor mange man vil sidde sammen.
Op mod baneanlægget er der plantet træer for at
afskærme området.
Et byrum der fremtræder som et stort urbant teaterrum,
hvor alt kan ske.
I Mange storbyer bliver byrum omdannet
til skøjtebaner om vinteren
Plan af mobilitetshaven
Schouwburgplein i Rotterdam med de gigantiske
lyskraner, som kan bevæges af pladsens brugere.
PLOT har udarbejdet dette maritime ungdomshus i
København
822LJ 20

Stisystemet
En vigtig dynamo i området, da folk ledes ind
til kernen
Collage af træbelægningen mod syd
For at sammenbinde de to bydele og Mjølnerparken, består det gamle DSB-areal af en gang- og cykelsti. Stisystemet forbindes med haverne
som en række aktivitetsfelter, og skaber visuel åbenhed og tryggere omgivelser.
For at stiforbindelsen ikke skal fungere som endnu en gennemgangssti, har den to knæk i sin udformning, som skaber en visuel oplevelse og vil
på den måde for brugeren til at lægge mere mærke til funktionerne omkring, idet man kommer ned i fart. Sansehavernes funktion sammen med
den snoet sti skal dermed være med til at danne ophold.
Stisystemet leder ind til kernen af systemet, som er den moderne moské eller kulturhus. For at gøre det til en oplevelse at gå igennem området
vil stien fortsætte gennem bygningen, hvor man her passere et atrium. Dette atrium skal fungere som en inde/ude oplevelse. Stien der fortsætter
gennem bygningen har også en anden funktion - den skal fungere som markedsboulevard.
På Israels plads
ved Nørreport i
København vil der
blive bygget torvehaller,
som skal
sælge fødevarer.
Ligeledes vil
markedsboulvarden
fungere men
her vil også blive
solgt andet end
fødevarer.
822LJ 21

Markedsboulevarden
Markedsboulevarden har en tidsbestemt faktor. Det skal dog være et af områdets omdrejningspunkter,
som danner en overordnet forbindelse mellem de lokale i området og med resten af
byens borgere.
Markedsboulevarden udspringer af den eksisterende cykel- og gangsti som løber ind igennem
centrum af området - nemlig “moskéen”. For at se denne funktion over tid, vil det ikke, som
det er i mellemøsten, være muligt at have markedsdage udenfor om vinteren, derfor vil stien
som løber gennem bygningen fungerer som et optimalt inde/ude rum til formålet. Løbende vil
markedsboulevarden på lige fod med resten af haverne fødes med liv og udvekslinger.
Markedsboulevardens funktion er at fungere som bazar og markedsgade et vist antal dage
om ugen. Det er hensigten, at multietniske grupper skal stille deres boder op og tilbyde kunder
(både danskere, turister og folk af anden etnisk baggrund) et varesortiment fra deres eget
hjemland.
Det er vigtigt at pointere, at idet markedsboulevarden kommer til at løbe på den eksiserende
gangsti, så er folk tvunget til at passere et område med liv og stemninger, og vil for manges
vedkommende resultere i ophold.
Kulturhuset
Den moderne “moské” som centrum
Her vises to stisystemer. Den langsomme
vej vil oftest medfører at man
oplever mere og lægger mærke til
flere ting.
Centralt for områdets udvikling placeres en såkaldt moderne moské/kulturhus indbygget i en rektangulær bygningsstruktur, der står som landmark
for området. Desuden vil dette centrum indeholde funktioner fra hver af de fire haver. Haverne danner tilsammen en samlet enhed, hvor
funktionerne samles i kernen.
Som det er tradition for multietnisk byggeri står hovedbygningen som det centrale punkt i området. Bygningen er lavet som 2 kvadrater med en
halvcirkel skåret ind i bygningens facade, der vender ind mod hinanden. Bygningen er orienteret i forhold til sigtelinierne, så det er muligt at se
dem fra alle verdenshjørner. Bygningen mod baneanlægget strækker sig en etage højere end den anden, for at danne en væg mod togbanen.
Omkring bygningen løber en sti der forbindes med den tværgående sti, der løber fra Tagensvej og ned til Mimersgade.
Det overdækkede rum der løber mellem bygningerne og som er en del af stien, fungerer som et atrium og er et såkaldt inde/ude rum i to etagershøjde,
hvor et glastag, afskærmer for dårligt vejr. Derfor skal det blandt andet anvendes til marked når vejret ikke tillader at være udenfor og
som cafémiljø. Atriumet skal desuden fungere som et gennemgående rum, hvor trafikken løber igennem.
Trapper fører op til de øvrige etager, og tværgående gangbroer forener de to bygninger.
Bygningens nederste etage er i glas og åbent ud til atriumet. Bygningens øvrige etager er i mørkt glas for at give en kontrast. De nederste rum
vil fungerer som et “drivhus”, hvor vand og beplantning udgør møblementet. Om natten vil bygningen nærmest svæve, hvor rummet og vandet
belyses, så rummet synes at rejse sig fra jorden - nøjagtig som de farverige lofter genspejles i vandet omkring de gamle templer og moskéer.
Bygningen indeholder forskellige funktioner. Der skal blandt andet være lokaler, som skal anvendes til lektiehjælp og ophold for børn og unge,
når de kommer fra skole. Denne service skal ikke kun være beregnet for Mjølnerparkens beboere, men også for andre unge på Nørrebro, der
har brug for et sted at være. Det er hensigten at kulturhuset skal være åben for offentligheden, så alle har gavn af den.
Bygningen indeholder desuden butikker og restauranter, hvor det er meningen, at der skal sælges varer og mad fra mellemøsten, så der skabes
en atmosfære og en masse dufte. Udover dette skal der være lokaler til brug ved festlige arrangementer, kurser, foredrag eller lignende. Alt i alt
er det et stort kulturhus der inderholder mange funktioner og er til gavn for alle.
Diagram af
bygningens
form set fra
oven. Hvor
det udadtil
er de mere
stramme former
i forhold
til det danske.
Mens
cirklen indadtil
bløder
op og henvender
sig
til de runde
moskéer.
tværgående gangbroer
vil forbinde
de to bygninger
Bygningen ser ud som om den svæver
når bygningen lyses op om natten
822LJ 22

View indefra bygningen og ud
Glasset deler nærmest bygningen i tre dele
Inde/ude rum
Her ses hvordan trafikken ledes gennem den
sorte diamant
Glasset på bygningen genspejler modsatte
bygning
Snit af bygningerne med passagen i midten
822LJ 23

Skitse af inde/ude rum
Opsamling
I indledningen og problembeskrivelsen blev de overordnede mål og forventninger til resultatet defineret. Udgangspunktet for at vælge Mjølnerparken
og diskussionen om ghettoiseringen tog først og fremmest sit afsæt i idékonkurrencen men udover det har interessen for selve problemstillingen
været stor, og da det er et område man normalt ikke berører som studerende eller som den almindelige borger i Danmark, har det
været utrolig spændende, at se andre sider af ghettoiseringen, og af det man hører i medierne.
Dette projekt samler op på problemstillingen vedrørende diskussionen om den øgede ghettoisering – kampen om at blive integreret i et nyt
samfund – og forsøgte at reetablere en forståelse for byen med mange kulturbaggrunde.
Et af målene var at genskabe en kontakt mellem Mjølnerparken og resten af byen. En kontakt der gennem lang tid har været sløret af ghettoiseringen.
Ved at forestille sig at inddrage det gamle DSB-areal og anvende det som en grøn kile, der skal lede folk gennem området, bliver der
dermed et andet grundlag og en anden mulighed for at addere nye elementer til det ellers lidt triste område.
Et andet parameter, til sikring af områdets succes, er adgangen til området, både i form af fysiske overgange, men også i form af de aktiviteter
der er blevet indlagt. Der er i projektet indarbejdet en række forskellige aktiviteter og generatorer, der vil kunne tiltrække forskellige befolkningsgrupper
i byen, hvorved der er skabt basis for, at folk vil besøge området. Med dette udgangspunkt er det udviklet et simpelt gang- og cykelsystem,
der effektivt leder de forskellige flows gennem området og samtidig sørger aktiviteterne for ophold.
De overordnede målsætninger blev defineret i forhold til at bearbejde mellemrummet mellem de to bydele. Funktionelt skulle der skabes en
kulturel kobling mellem Mjølnerparkens miljø og byens mere globale interesse på en måde så aktiviteter og shopping kom ind som et element.
Bygningen skulle fremstå som en kerne, men med det overordnede perspektiv, at ingen elementer i området skulle betragtes som enestående.
De skal kunne fungere som en helhed. Området er blevet en iscenesættelse af et rumforløb, som bibringer til aktivitet.
På baggrund af at skulle forene en mellemøstlig kultur med den mere moderne og danske, så har studierne i hybriden og sanserne været et
vigtigt udgangspunkt for etableringen af det forløbige forslag, og for at det skal komme til at fungere.
Området indtænkes i elementer, men målet er helheden, og det har en kompleksitet og placering som igangsætter en dialog mellem kulturer.
Problemformuleringens udgangspunkt var at omdanne Mjølnerparken, så det i fremtiden blev et attraktivt og integreret område mellem kulturer.
Det fremlagte forslag udnytter mulighederne for en integreret byudvikling, hvor både den moderne bys behov varetages samtidig med at en
vis form for lokalitet indblandes, og stadig efterlader den interessante og levende by, og gensidigt giver nye perspektiver på mulighederne i
fremtidens by.
822LJ 24

Realisering af projektet
Planlægningen af bebyggelsen og anvendelsen
danner grundlaget for den fremtidige
realisering og udbygning.
At plangrundlaget er i orden, er derfor en
forudsætning for gennemførsel af større
bygge- og anlægsarbejde, som netop Mjølnerparken
står overfor.
En fastlagt bebyggelsesplan og tilhørende
lokalplan giver finansiel sikkerhed ikke bare
for den kommende ejer, men også for entreprenøren,
og er dermed en grundlæggende
forudsætning for at finansiere gennemførelse
af planen.
For at planen kan gøres gældende, må
planens indhold først gennem en politisk
proces og offentlig høring. Gennem
planlægning formes de omgivelser, vi i
fremtiden skal bo i, og det er derfor vigtigt,
at der sker en politisk beslutningsproces,
hvori offentligheden har størst mulig indsigt
og derigennem mulighed for at debattere og
komme med indsigelser til planforslaget.
Som mål for planlægningsarbejdet gælder
det om at designe det aktuelle område i
Mjølnerparken på en sådan måde, at det
kan samle størstedelen af de politiske interesser
om godkendelse heraf.
Ved den endelige godkendelse af planen
er plandokumentet et regulerende værktøj
samt et juridisk instrument, der fastholder og
binder krydsende interesser til hvor, hvordan
og eventuelt hvornår bestemte former for
aktivitet kan finde sted.
ETABLERING
Ved etablering af boliger, opholdsarealer,
erhverv etc. Forudsættes det, at der
fastsættes nye ejerrettigheder og en ny
ejerstruktur indenfor det aktuelle udviklingsområde.
I dag er udviklingsområdet ejet
af DSB og en lille del tilhører Københavns
Kommune.
For at kunne gennemføre projektet, er
det fra kommunens side vigtigt at opkøbe
arealet af DSB, og dermed gå i gang med
planlægningen. Det vil være i kommunens
interesse at få arealet omstykket til et attraktivt
sted, hvor unge på specielt Nørrebro har
brug for et sted at være. Hvis projektet vil gå
hen og lykkes vil det øge ejendomsværdien
og bidrage til en transformation af hele ydre
Nørrebro gennem øget investeringslyst.
I forbindelse med udstykningen af bygningen
kan private investorer komme
på tale, idet der blandt andet vil komme
butikker ind. Her kan kommunen knytte
betingelser om udviklingsbidrag til udbygningen,
f.eks. betingelser for opgradering af
infrastrukturen eller offentlig service, som
entreprenør blandt andet kan nyde godt af.
I planforslaget vil det være aktuelt at opstille
krav til, at fremtidige ejere skal bidrage med
udviklingsbistand til opførelse af det infrastrukturelle
system, stier, pladser etc., før
den egentlige udbygning kan påbegyndes.
En anden model, der kan anvendes, er,
at kommende ejere skal betale et tilskud.
Dette kan sikres ved udarbejdelse af
udbygningsaftaler. Det dækker over et vidt
spekter af aftaletyper, der kan regulere en
række forskellige forhold. Sådanne aftaler
kan styre udformningen af et byggefelt,
når det gælder grøn struktur, udnyttelse og
udformning af den enkle ejendom, etablering
af institutioner etc.
Udbygningsaftaler kan også benyttes til at
pålægge entreprenøren at betale for bygninger
og anlæg, som skal indgå i offentlige
servicetilbud, og som traditionelt har været
betalt af det offentlige. Entreprenøren og det
offentlige kan altså indgå aftale om, at entreprenøren
f.eks. betaler en ekstra ”afgift” i
udbygningen i området, hvis opførelsen kan
siges at skabe et ekstra investeringsbehov,
som helt eller delvist kan dækkes af denne
”afgift”. Dersom en sådan aftale er indgået
før udbygning, er der sikret et bidrag til,
at fællesfaciliteter i området kan etableres
samtidig.
Da netop ghettoisering og forebyggelsen af
ghettoen involverer mange forskellige parter,
er det vanskeligt at nå til enighed, hvis
der skal lægges fremtidsplaner for et såkaldt
ghettoområde. I mange arkitektkonkurrencer
og større udbudsopgaver er det ofte objektgørelsen,
der bevirker at det er lettere at nå
til enighed imellem de relevante parter. I et
så bredt emne som ghettoiseringen er det
vigtigt at inddrage offentligheden og specielt
beboere som bor i ghettoområder som
subjekter, gennem forskellige alternative
deltagelsesrum, og hvor det man måske får
svar på spørgsmål der førhen var svære at
forstå. Det indebærer at forsinke projektet,
men vil i sidste ende være med til at få
opbygget en tillid mellem beboere, politikere
og arkitekter.
”For hvem skal byerne bygges?” Er det for
brugerne af et område, for planlæggeren,
der på en måde kan udfolde sine kreative
evner eller er det for systemet, der i højere
grad tænker økonomi?
Jeg mener, det handler om at find en gylden
middelvej – at skabe en god kombination af
de forskellige tilgange baseret på en dialog
parterne imellem. På denne måde indkredses
mulighederne for at skabe god og brugervenlig
planlægning som et resultat af et
samarbejde mellem forskellige fagligheder
– økonomiske, planmæssige og sociale.
Med disse ord slutter dette idéoplæg, som
tager udgangspunkt i en anderledes måde
at tænke ghettoiseringen på. Designforslaget
er endnu ikke færdigudviklet, da
det som sagt er en bearbejdet version af
mit afgangsprojekt, som først skal afleveres
d. 6.oktober 2005. Men idéen bag designforslaget
står klart - det handler om at designe
for alle og se positivt på menneskers
behov og traditioner.
Det har ikke været intentionen at løse ghettoiseringsproblemet,
men at få kontakten
mellem danskere og etniske minoriteter i
dialog, så vi på længere sigt står stærkere i
samfundet.
822LJ 25