Laboratoriekursus 2011

Laboratoriekursus 2011 Laboratoriekursus 2011

22.11.2014 Views

VUC Århus Lab.B11 Øvelsevejledning: ELISA- test - Påvisning af "Kyssesyge". Relevant baggrundstof: Kendskab til immunforsvaret, antigener og antistoffer, mikroorganismernes opbygning (bakterier og virus). Teori: Har man mistanke om at en person er smittet med en infektionssygdom f.eks. mononukleose (kyssesyge), borrelia-bakterien (bid fra Skovflåt) eller HIV-virus, kan man benytte en antistoftest kaldet ELISA (Enzyme Linked Immuno Sorbent Assay). ELISA-testen bruges til at undersøge om en person har dannet antistoffer mod et bestemt antigen. Et antistof kan binde sig til et specifikt antigen, denne egenskab benyttes til at påvise om en person indeholder et specifikt antigen eller et specifikt antistof. En negativ test viser, at personen ikke har dannet antistoffer mod den pågældende virus eller bakterie. En positiv test viser, at personen har dannet antistof i kroppen. Antistofferne kan inddeles i 5 forskellige klasser. To af disse er særlig interessante IgM, som optræder ved førstegangsinfektioner og IgG, der er en del af den immunologiske hukommelse. Man kan designe sin ELISA test, så der testes for både IgM og IgG. På denne måde er det muligt at afgøre om der er tale om en ny infektion eller personen er blevet smittet for længe siden. Antigener er stoffer eller organisme, som fremkalder en antistofreaktion i kroppen. Antigener er ofte fremmede proteiner, men alle fremmede stoffer kan i princippet virke som mulige antigener. Antistoffer er proteiner, som dannes af immunforsvarets celler, og deres opgave er at binde sig til indtrængende fremmedstoffer (antigener). Antistof-antigenkomplekset optages af de såkaldte makrofager. Mononukleose (kyssesyge): Infektiøs mononukleose, eller "kyssesyge", skyldes en virus ved navn Epstein-Barr virus (EBV). Det er en DNA virus som hører til gruppen af "Herpes vira", men den har intet at gøre med forkølelsessår eller genital herpes. Infektionen kaldes kyssesyge, fordi smitten overføres via inficeret spyt. Det kan ske enten ved kys eller ved luftbåren smitte. Som det gælder for andre herpesvirusinfektioner forbliver virus i kroppen resten af livet, selvom man sandsynligvis kun vil få mononukleose én gang i livet. Virus kan formentlig med mellemrum findes i spyttet og sprede smitte denne vej. Sygdommen rammer specielt 15 til 25-årige og giver influenzalignende symptomer med halsbetændelse og hævelse af lymfeknuder og milt. Sygdommen er hyppigt forekommende; mellem 80 og 90 % af voksenbefolkningen har haft sygdommen. Sygdommen er i langt de fleste tilfælde ufarlig og uden senere komplikationer. Eventuelle komplikationer til mononukleose kan være forstørret milt, forstørret lever og en udpræget træthed. I sådanne tilfælde anbefaler man, at patienten undgår hårdt fysisk arbejde og sport med kropskontakt til ca. 4 uger efter sygdomsophør, da der kan ske skader på milten. Indtagelse af 40

VUC Århus Lab.B11 alkohol bør undlades i op til et halvt år på grund af sygdommens påvirkning af leveren. Diagnosen for mononukleose stilles ud fra de ovennævnte symptomer og sygdommens udvikling. Desuden kan lægen supplere med en podning fra halsen eller en blodprøve for påvisning af akut Epstein-Barr virus infektion (Monospot test) eller påvisning af antistoffer tydende på en tidligere infektion. Der findes ingen behandling rettet direkte mod Epstein-Barr virus. Behandlingen er derfor rettet mod sygdommens symptomer. Udover ovennævnte kendes en række andre sygdomme, som virus sættes i forbindelse med. Her kan nævnes Burkitt's lymphoma (en form for lymfekræft), kræft i næse/svælg, AIDS, autoimmunsygdomme og kronisk træthedssyndrom. Formål: Ved hjælp af ELISA-testen skal vi teste fire "hypotetiske" patienter, for mononukleose. Dette gøres ved at undersøge om patienternes "serum" indeholder immunoglobuliner af typen IgG rettet mod Eppstein-Barr virus (antigener). Serum= blodplasma, hvor størkningsfaktorerne er fjernet. Princippet bag fremstilling af ELISA-testen: ELISA testen udføres på en plastikplade med en række små brønde. Princippet er, at man fastklæber antigener fra EBV-virus på brøndens bund og sider. Herefter tilsættes serum med eventuelle antistoffer (IgG) fra patienten. Disse antistoffer vil binde til antigenerne. For at påvise antigen-antistof komplekset tilsættes endnu et antistof. Dette antistof binder til IgG som, når det bindes, aktiverer et enzym. Det aktive enzym kan påvises ved at tilsætte et specielt substrat, som ved reaktion udløser en kraftig farvereaktion. Materialer til forsøget. Varmeskab til inkubering af prøver ved 37 ° C En plastplade med 8 brønde En automatpipette/mikropipette 0-50 µL og 0-250µL Spidser til pipette Bæger til affald Bægerglas til brugte spidser Bægerglas med 10 mL fosfatbufferopløsning (PBS) 8 Eppendorf rør med prøverne A-H : 41

VUC Århus<br />

Lab.B11<br />

alkohol bør undlades i op til et halvt år på grund af sygdommens påvirkning af leveren.<br />

Diagnosen for mononukleose stilles ud fra de ovennævnte symptomer og sygdommens udvikling.<br />

Desuden kan lægen supplere med en podning fra halsen eller en blodprøve for påvisning af akut<br />

Epstein-Barr virus infektion (Monospot test) eller påvisning af antistoffer tydende på en tidligere<br />

infektion.<br />

Der findes ingen behandling rettet direkte mod Epstein-Barr virus. Behandlingen er derfor rettet<br />

mod sygdommens symptomer.<br />

Udover ovennævnte kendes en række andre sygdomme, som virus sættes i forbindelse med. Her<br />

kan nævnes Burkitt's lymphoma (en form for lymfekræft), kræft i næse/svælg, AIDS,<br />

autoimmunsygdomme og kronisk træthedssyndrom.<br />

Formål:<br />

Ved hjælp af ELISA-testen skal vi teste fire "hypotetiske" patienter, for mononukleose. Dette gøres<br />

ved at undersøge om patienternes "serum" indeholder immunoglobuliner af typen IgG rettet mod<br />

Eppstein-Barr virus (antigener).<br />

Serum= blodplasma, hvor størkningsfaktorerne er fjernet.<br />

Princippet bag fremstilling af ELISA-testen:<br />

ELISA testen udføres på en plastikplade med en række små brønde. Princippet er, at man<br />

fastklæber antigener fra EBV-virus på brøndens bund og sider. Herefter tilsættes serum med<br />

eventuelle antistoffer (IgG) fra patienten. Disse antistoffer vil binde til antigenerne.<br />

For at påvise antigen-antistof komplekset tilsættes endnu et antistof. Dette antistof binder til IgG<br />

som, når det bindes, aktiverer et enzym. Det aktive enzym kan påvises ved at tilsætte et specielt<br />

substrat, som ved reaktion udløser en kraftig farvereaktion.<br />

Materialer til forsøget.<br />

Varmeskab til inkubering af prøver ved 37 ° C<br />

En plastplade med 8 brønde<br />

En automatpipette/mikropipette 0-50 µL og 0-250µL<br />

Spidser til pipette<br />

Bæger til affald<br />

Bægerglas til brugte spidser<br />

Bægerglas med 10 mL fosfatbufferopløsning (PBS)<br />

8 Eppendorf rør med prøverne A-H :<br />

41

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!