Miljøvurdering af Kerteminde Kommuneplan 2009

Kommuneplanforslaget har en begrænset inddragelse af jomfrueligt land, når man tager målsætningerne
for bosætning og erhvervsudvikling i betragtning. Samtidig sker udbygningen i høj grad inde fra og ud,
dvs. med sammenhæng mellem de nye arealudlæg og de eksisterende byområder. Der er med
kommuneplanforslaget en god og relativ klar afgrænsning af by og land. Dermed er planforslaget i god
overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen. De nye arealudlæg til boliger,
erhverv og rekreative områder er også placeret, afgrænset og anvendelsesbestemt under god
hensyntagen til natur og miljø.
Placeringen af nye udlæg i forlængelse af eksisterende bebyggelse betyder, at den eksisterende
infrastruktur kan udnyttes. Dermed reduceres behovet for at etablere omfattende ny infrastruktur,
hvilket betyder et lavere ressourceforbrug sammenlignet med alternativer.
De nye udlæg til boliger og erhverv vil betyde flere befæstede arealer, og dermed mere overfladevand.
Det skal i den videre planlægning undersøges om den øgede mænge overfladevand kan have en negativ
indvirkning på naturen. Det kan, med den tilgængelige viden, ikke vurderes om de nye befæstede arealer
vil medføre en reduceret dannelse af grundvand. Hvis det viser sig at være et problem kan det evt.
afbødes ved, at der etableres mulighed for nedsivning af regnvand.
En række af de nye udlæg er beliggende i kystnærhedszonen. Ifølge Planloven (§ 5 a, stk. 3) skal
kystområder, så vidt muligt, friholdes for bebyggelse og anlæg som ikke er afhængige af kystnærhed. Det
betyder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone hvis der er en særlig planmæssig eller funktionel
begrundelse. Formålet med kystnærhedszonen er at sikre, at de kystnære områder bevares som åbne
kyststrækninger, og at offentlighedens adgangsmuligheder til strand- og kyststrækninger ikke begrænses.
De nye udlægs præcise indvirkning på kysterne kan ikke vurderes på dette overordnede niveau. Men alle
relevante udlæg ligger i direkte forlængelse af eksisterende bebyggelse, i de fleste tilfælde med
udviklingsretning væk fra kysten, og med en byggehøjde som ikke overstiger 8,5 m. Det vurderes derfor,
at de nye udlæg ikke vil få en væsentlig visuel betydning i forhold til oplevelsen af kystlandskabet.
Samtidig kan kommunens Arkitekturpolitik betragtes som en afbødende foranstaltning, i og med den kan
medvirke til at sikre en høj arkitektonisk kvalitet i harmoni med landskab og kyster.
Det er dog vigtigt, at der i den videre planlægning tages særlige hensyn til kysten ved placering og
udformning af bygninger, beplantning m.v. I forbindelse med lokalplanlægningen skal der i henhold til
Planloven (§ 16, stk. 3) under alle omstændigheder redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne.
Hvis bygningshøjden overstiger 8,5 m skal der gives en begrundelse herfor. Derudover indeholder
kommuneplanforslaget retningslinjer for kystzonen, som kan bidrage til at reducere risikoen for negativ
indvirkning på kysterne.
De nye arealer og perspektivarealer vurderes, at understøtte kommunens bymønster på god vis.
Kommuneplanforslaget vil således understøtte Kerteminde by som kommunens områdeby med fokus på
bosætning, turisme, kultur og handelsliv - mens Munkebos og Langeskovs roller som områdebyer og
drivkraft for industri- og transporttunge virksomheder også understøttes med passende arealudlæg.
Samtidig skaber kommuneplanforslaget mulighed for udvikling i lokalbyerne med respekt for byernes
egne særpræg og kvaliteter i forhold til natur, kulturhistorie og arkitektur. Kommunen får dermed et
25