Miljøvurdering af Kerteminde Kommuneplan 2009
Miljøvurdering af Kerteminde Kommuneplan 2009 Miljøvurdering af Kerteminde Kommuneplan 2009
og information. Der skal arbejdes på at øge befolkningens kendskab og adgang til kommunens kulturarv, og på at indtænke kulturarven i forhold til kommunens store turistgennemstrømning. I den kommende planperiode vil Kerteminde Kommune, i samarbejde med Kerteminde Museum, gennemføre en registrering af kulturmiljøkvaliteter og bevaringsværdier i og omkring kommunens lokalbyer, landsbymiljøer og hovedgårde. Der ønskes udarbejdet et kulturmiljøatlas, hvor kommunens bevaringsværdige kulturtræk beskrives mere indgående. Der ønskes i samarbejde med beboer- og lokalråd udarbejdet udviklings- og bevaringsplaner for såvel bymiljøer som specifikke bygninger. Landsbyerne fungerer hovedsageligt som bosætningsbyer, men flere landsbyer oplever en fraflytning. Kommunen ønsker derfor, at der sættes øget fokus på de enkelte byers kvaliteter og ressourcer. For at lette arbejdet med at udpege landsbyernes udviklings- og bevaringspotentialer er de i færd med at blive inddelt i henholdsvis landskabslandsby, kulturarvslandsby og udviklingslandsby. Kerteminde Kommune vil på grundlag af de ovenstående indsatser udarbejde lokalplaner, som sikrer bevaringen af kulturhistoriske værdier i form af landsbymiljøer, bygninger og anlæg. Kommunen vil respektere de fredede fortidsminder. Der ønskes en synliggørelse af kulturmiljøerne i det åbne land og en forbedring af befolkningens kendskab og adgang til kulturarven fx gennem stiplanlægningen og information. Kommunen vil løbende tage stilling til indsatsen i forhold til de udpegede bevaringsværdige kystkulturmiljøer i den videre planlægning. Kommunen ønsker i de kommende år, at sætte særligt fokus på perioden efter 1850 (industrikulturen og velfærdssamfundet) fx i forbindelse med omdannelsen af Kerteminde Havn, hvor det er en målsætning, at den kommende byomdannelse sker med stor respekt for de kulturhistoriske værdier. Der er i udkastet til Arkitekturpolitikken udarbejdet målsætninger for kommunens tre hovedbyer (Kerteminde, Munkebo og Langeskov) i forhold til fx facadeudformning og skiltning, fastholdelse af helhedsoplevelsen, krav til nybyggeri og renovering. Kerteminde Kommune vil tage hensyn til Munkebos vigtige kulturarv som industrikulturminde i forhold til den videre planlægning, og det er en målsætning at fastholde helheden i den historiske bykerne i Kerteminde. Status Der er udarbejdet et udkast til en arkitekturpolitik for Kerteminde Kommune, som skal være med til at bevare de kulturhistoriske værdier i kommunen og styrke den æstetiske dimension i kommuneplansarbejdet. De bevaringsværdige kulturmiljøer er inddelt i kategorierne: Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder, Landsbyer og kirker i det åbne land, Hovedgårdene, Kystkulturmiljøer, Fortidsminder og Bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. Inden for hver kategori er der i kommuneplanforslaget udpeget en række konkrete kulturmiljøer og kulturtræk, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte og bevare de kulturhistoriske værdier. 14
Der er allerede udarbejdet lokalplaner med henblik på bevaring af kulturværdier for Kertinge-Kølstrup, Rønninge og Birkende. Derudover er følgende landsbyer udpeget til at rumme bevaringsværdier: Viby, Måle, Midskov, Nordskov, Radstrup, Bregnør, Bregnør Fiskerleje, Drigstrup, Hersnap, Kertinge, Kølstrup, Lille Viby, Martofte, Revninge, Stubberup, Tårup, Rønninge og Dræby. Der er i masterplanerne for Kerteminde, Munkebo og Langeskov fokus på byernes kulturmiljø. Store dele af Munkebo er udpeget som nationalt industrikulturminde af Kulturarvsstyrelsen. Der er i 2008 offentliggjort en lokalplan for bevaring og vedligeholdelse af Lindøboligerne. På samme vis er der i 2003 vedtaget lokalplaner for Kerteminde bymidte og Lillestrandsområdet. For Langeskov er der fokus, dels på Kulturmindeparken Bytoften og på forskønnelse af byens indfaldsveje. Vurdering Kommunens kommende Arkitekturpolitik og Landdistrikspolitik vil kunne bidrage til, at sikre kommunens bygningskultur og bymiljøer samt sikre oplevelsen af det åbne land gennem fremme af de æstetiske og kulturhistoriske værdier. Det vurderes at Arkitekturpolitikken er meget vidtrækkende og detaljeret, og allerede bliver udmøntet i planlægningen gennem fx brugen af masterplaner. De tre masterplaner for Kerteminde, Munkebo og Langeskov vurderes, at styrke en mere helhedsorienteret planlægning, hvor der skabes sammenhæng mellem vision, strategi og planlægning. Det vurderes at målsætningen om at gennemføre en registrering af kulturmiljøkvaliteter, og efterfølgende udarbejde et miljøatlas, vil kunne være et godt redskab i udmøntningen af kommunens målsætninger på kulturarvsområdet, men også i arbejdet med at forbedre adgangen til og informationen omkring disse værdier. Kerteminde Kommunes gennemgribende arbejde med at bevare og styrke kommunens kulturmiljøer kan bidrage til at skabe en øget fælles identitet og lokal tilknytning. Dens store vægtning af, at indgå samarbejde med lokalbefolkningen omkring udarbejdelsen af udviklings- og bevaringsplanerne vil ligeledes kunne styrke den lokale identitet og respekten for lokalsamfundets arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdier. På samme vis vil kommunens øgede fokus på information om kulturarven, og bedre adgang til de kulturhistoriske værdier, fx gennem stier og skiltning, kunne bevirke at der opstår et øget fokus på, og kendskab til, lokalområdets kulturhistoriske kvaliteter. Netop etableringen af fx temaruter kan være med til at gøre rekreative oplevelser mere tiltrækkende og inspirerende. Kulturmiljøerne og de kulturhistoriske værdier fortæller vores fælles historie og giver oplevelser med en høj grad af autenticitet, og er dermed en attraktion både for befolkningen, potentielle tilflyttere og turister. Det vurderes, at en målrettet indsats med at formidle Kertemindes store kulturarv vil kunne fremme hele processen omkring at skabe lokaltilknytning og en øget turisme. Klima Målsætning Kerteminde Kommune har udarbejdet en Klimapolitik, der omhandler den lokale forebyggende indsats i forhold til de globale klimaforandringer. Det er kommunens vision, at udledningen af drivhusgasser skal 15
- Page 1 and 2: Miljøvurdering af Kerteminde Kommu
- Page 3 and 4: Vurdering af arealudlæg til erhver
- Page 5 and 6: kommuneplanforslaget. Det betyder o
- Page 7 and 8: omkring udarbejdelsen af udviklings
- Page 9 and 10: Metode og afgrænsning (scoping) Fo
- Page 11 and 12: Overvågning Ifølge Lov om Miljøv
- Page 13: Kerteminde Kommune er hvert år væ
- Page 17 and 18: inddrage virksomheder og borgere i
- Page 19 and 20: Retningslinjerne tager højde for p
- Page 21 and 22: Retningslinjernes indhold Kommunepl
- Page 23 and 24: • Støjbelastningen fra kompresso
- Page 25 and 26: Kommuneplanforslaget har en begræn
- Page 27 and 28: Kort 1: Centerområde ved havnen Vu
- Page 29 and 30: Vurdering Samlet vurdering Samlet s
- Page 31 and 32: I forhold til fortidsmindet nord fo
- Page 33 and 34: Kulturarv I området ligger beskytt
- Page 35 and 36: Vurdering Samlet vurdering Samlet s
- Page 37 and 38: Marslev/ Præstevejen (6.B.1) Beskr
- Page 39 and 40: Jordforurening Områdets vestlige d
- Page 41 and 42: Vurdering Samlet vurdering Samlet s
- Page 43 and 44: Vurdering Samlet vurdering Samlet s
- Page 45 and 46: Kort 13: Exhausto, Birkende Vurderi
- Page 47 and 48: Bygge- og beskyttelseslinjer Skovar
- Page 49 and 50: Kort 15: Nordskov Enge Vurdering Sa
- Page 51 and 52: Drikkevandsinteresser Det vurderes,
- Page 53 and 54: Natur Udviklingen af arealet må ik
og information. Der skal arbejdes på at øge befolkningens kendskab og adgang til kommunens kulturarv,<br />
og på at indtænke kulturarven i forhold til kommunens store turistgennemstrømning.<br />
I den kommende planperiode vil <strong>Kerteminde</strong> Kommune, i samarbejde med <strong>Kerteminde</strong> Museum,<br />
gennemføre en registrering <strong>af</strong> kulturmiljøkvaliteter og bevaringsværdier i og omkring kommunens<br />
lokalbyer, landsbymiljøer og hovedgårde. Der ønskes udarbejdet et kulturmiljøatlas, hvor kommunens<br />
bevaringsværdige kulturtræk beskrives mere indgående. Der ønskes i samarbejde med beboer- og<br />
lokalråd udarbejdet udviklings- og bevaringsplaner for såvel bymiljøer som specifikke bygninger.<br />
Landsbyerne fungerer hovedsageligt som bosætningsbyer, men flere landsbyer oplever en fr<strong>af</strong>lytning.<br />
Kommunen ønsker derfor, at der sættes øget fokus på de enkelte byers kvaliteter og ressourcer. For at<br />
lette arbejdet med at udpege landsbyernes udviklings- og bevaringspotentialer er de i færd med at blive<br />
inddelt i henholdsvis landskabslandsby, kulturarvslandsby og udviklingslandsby.<br />
<strong>Kerteminde</strong> Kommune vil på grundlag <strong>af</strong> de ovenstående indsatser udarbejde lokalplaner, som sikrer<br />
bevaringen <strong>af</strong> kulturhistoriske værdier i form <strong>af</strong> landsbymiljøer, bygninger og anlæg. Kommunen vil<br />
respektere de fredede fortidsminder. Der ønskes en synliggørelse <strong>af</strong> kulturmiljøerne i det åbne land og<br />
en forbedring <strong>af</strong> befolkningens kendskab og adgang til kulturarven fx gennem stiplanlægningen og<br />
information.<br />
Kommunen vil løbende tage stilling til indsatsen i forhold til de udpegede bevaringsværdige<br />
kystkulturmiljøer i den videre planlægning.<br />
Kommunen ønsker i de kommende år, at sætte særligt fokus på perioden efter 1850 (industrikulturen og<br />
velfærdssamfundet) fx i forbindelse med omdannelsen <strong>af</strong> <strong>Kerteminde</strong> Havn, hvor det er en målsætning,<br />
at den kommende byomdannelse sker med stor respekt for de kulturhistoriske værdier.<br />
Der er i udkastet til Arkitekturpolitikken udarbejdet målsætninger for kommunens tre hovedbyer<br />
(<strong>Kerteminde</strong>, Munkebo og Langeskov) i forhold til fx facadeudformning og skiltning, fastholdelse <strong>af</strong><br />
helhedsoplevelsen, krav til nybyggeri og renovering. <strong>Kerteminde</strong> Kommune vil tage hensyn til Munkebos<br />
vigtige kulturarv som industrikulturminde i forhold til den videre planlægning, og det er en målsætning at<br />
fastholde helheden i den historiske bykerne i <strong>Kerteminde</strong>.<br />
Status<br />
Der er udarbejdet et udkast til en arkitekturpolitik for <strong>Kerteminde</strong> Kommune, som skal være med til at<br />
bevare de kulturhistoriske værdier i kommunen og styrke den æstetiske dimension i<br />
kommuneplansarbejdet.<br />
De bevaringsværdige kulturmiljøer er inddelt i kategorierne: Særlige kulturhistoriske<br />
beskyttelsesområder, Landsbyer og kirker i det åbne land, Hovedgårdene, Kystkulturmiljøer,<br />
Fortidsminder og Bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. Inden for hver kategori er der i<br />
kommuneplanforslaget udpeget en række konkrete kulturmiljøer og kulturtræk, hvor der skal gøres en<br />
særlig indsats for at beskytte og bevare de kulturhistoriske værdier.<br />
14