Miljøvurdering af Kerteminde Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af
Kerteminde Kommuneplan
2009
Udarbejdet af COGITA i samarbejde med Kerteminde Kommune juni
2009.
1

Indholdsfortegnelse
Indledning..........................................................................................................................................................................4
Resumé..............................................................................................................................................................................6
Metode og afgrænsning (scoping) ................................................................................................................................9
Planens mål, indhold og forbindelse til andre planer.............................................................................................10
0-alternativ .....................................................................................................................................................................10
Overvågning ...................................................................................................................................................................11
Miljøvurdering af hovedstrukturen............................................................................................................................12
Sundhed......................................................................................................................................................................12
Kulturarv ....................................................................................................................................................................13
Klima ...........................................................................................................................................................................15
Miljøvurdering af retningslinjer...................................................................................................................................18
Retningslinjer for byudvikling.................................................................................................................................18
Retningslinjer for kulturmiljøer .............................................................................................................................19
Retningslinjer for trafik (nye veje).........................................................................................................................20
Retningslinjer for landskab......................................................................................................................................20
Retningslinjer for vindmøller..................................................................................................................................21
Retningslinjer for andre tekniske anlæg...............................................................................................................22
Miljøvurdering af byudvikling ......................................................................................................................................24
Målsætninger for byudvikling..................................................................................................................................24
Sammenfattende vurdering af byudviklingen.......................................................................................................24
Vurdering af udlæg til centerformål......................................................................................................................26
Centerområde ved havnen (3.C.2) ..................................................................................................................26
Vurdering af udlæg til boligformål .........................................................................................................................28
Mesinge Øst (2.B.4).............................................................................................................................................28
Hans Schacksvej/ Over Kærvej (3.B.11)..........................................................................................................29
Gedeskovvej (3.B.8).............................................................................................................................................31
Bregnegård (3.B.23).............................................................................................................................................32
Lindøalleen (4.B.14).............................................................................................................................................34
Bregnørvej (4.B.1)................................................................................................................................................35
Marslev/ Præstevejen (6.B.1) .............................................................................................................................37
Langeskov Nord (7.B.1)......................................................................................................................................38
Klarkærgård (7.B.16) ...........................................................................................................................................40
2

Vurdering af arealudlæg til erhvervsformål .........................................................................................................42
Lindøværftet (4.E.8).............................................................................................................................................42
Skovhuse (5.E.1) ...................................................................................................................................................43
Exhausto, Birkende (6.E.3).................................................................................................................................44
Odensevej syd (7.E.3)..........................................................................................................................................46
Vurdering af udlæg til rekreative formål..............................................................................................................48
Nordskov enge (1.F.5) ........................................................................................................................................48
Marslev/ Odensevej (6.F.2) ................................................................................................................................50
Bøgebjerg Camping (2.F.7).................................................................................................................................51
Tårup inddæmmede strand................................................................................................................................53
3

Indledning
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplaner som udgangspunkt
miljøvurderes, idet de er lovbundne planer, der typisk fastlægger rammer for arealanvendelse og
kommende fysiske anlægsarbejder som fx nye bolig- og erhvervsbyggerier og andre formål. Som
udgangspunkt er det kun ændringer af gældende kommuneplaner, der er omfattet af
miljøvurderingskravet.
Formålet med en miljøvurdering er (jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 1, stk. 1) at
sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen af
planen med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.
Selve miljørapporten er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 7, og
indeholder en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet ved planens
gennemførelse samt rimelige alternativer. Miljørapporten indeholder i øvrigt de forhold, som er
beskrevet i bilag 1 til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Vurderingen skal ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretages på samme niveau som
planen. I dette tilfælde er det kommuneplanen, som er meget overordnet og strategisk, hvorfor også
miljøvurderingen generelt bliver overordnet og kvalitativ. Fokus rettes mod planens bæredygtighed i
forhold til udvalgte relevante miljø- og bæredygtighedsmålsætninger. Miljøvurderingen giver derigennem
et bedre billede af de mulige miljøpåvirkninger som realiseringen af kommuneplanen overordnet set kan
have, ikke mindst i dette tilfælde hvor der også er tale om en ny kommunal geografi, med en
sammenlægning af de tidligere Kerteminde, Munkebo og Langeskov kommuner til Kerteminde
Kommune.
Detaljeringsgraden og omfanget af vurderingerne følger derudover detaljeringsgraden og omfanget af de
allerede eksisterende oplysninger i forvaltningen. Som udgangspunkt er der således alene anvendt
allerede eksisterende viden, data og oplysninger, der har været tilgængelige på tidspunktet for
miljøvurderingen. I den efterfølgende lokalplanlægning kan det så vurderes, om de mere konkrete planer
med arealdispositioner og anvendelsesbestemmelser skal gennemgå en yderligere og mere dybtgående
og kvantitativ miljøvurdering. Det betyder, at miljøvurderingen koncentrerer sig om overordnede
vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet.
Jævnfør bestemmelserne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der redegøres for
nuværende miljøstatus, sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger og 0-alternativet. Dette er gjort under
de respektive kapitler og emner. Forslag til afbødende foranstaltninger fremsættes løbende gennem
miljørapporten, og er derfor ikke samlet i et selvstændigt afsnit.
Kommuneplanforslagets indhold er kun beskrevet meget kort i nærværende miljørapport. Derfor bør
miljørapporten læses i sammenhæng med kommuneplanforslaget for at give den største forståelse.
Den endelige udformning af kommuneplanforslagets indhold er foretaget efter færdiggørelsen af denne
miljørapport. Derfor kan der være nogle overlap og afvigelser mellem miljøvurderingen og
4

kommuneplanforslaget. Det betyder også, at anbefalinger som fremsættes i miljørapporten, allerede kan
være indarbejdet i kommuneplanforslaget.
5

Resumé
Indledning
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplaner som udgangspunkt
miljøvurderes, idet de er lovbundne planer, der typisk fastlægger rammer for arealanvendelse og
kommende fysiske anlægsarbejder som fx nye bolig- og erhvervsbyggerier og andre formål. Som
udgangspunkt er det kun ændringer af gældende kommuneplaner, der er omfattet af
miljøvurderingskravet.
Forud for miljøvurderingen er kommuneplanforslaget blevet screenet med henblik på at finde områder,
hvor der er sket ændringer, som kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er
herefter afgrænset til at omhandle følgende hovedemner:
• Sundhed, klima og kulturarv (hovedstruktur)
• Ændrede retningslinjer som sætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser
• Nye arealudlæg
Miljøvurderingslovens brede bæredygtighedsbegreb har været holdt åbent igennem hele processen (fra
screening til miljøvurdering). Det er dog ikke alle miljøparametrene, der er direkte beskrevet i selve
miljørapporten.
Sundhed
Kerteminde Kommune har med kommuneplanforslaget øget fokus på det aktive fritidsliv, både hvad
angår idræt og friluftsliv. Det er et positivt skridt hen imod målsætningen om at øge borgernes
livskvalitet gennem fysisk og psykisk sundhed. Ændring af aktivitetsvaner er en af de væsentligste
parametre i bestræbelserne på at skabe varige livsstilsændringer i form af en sundere adfærd. Udover
gevinsterne ved øget fysisk aktivitet, vil mulighederne for et aktivt fritids- og friluftsliv i lokalområdet
også kunne bidrage til at skabe en fælles identitet og lokal tilknytning, idet borgernes engagement i
lokalområdet vil kunne genere et øget socialt samvær og dermed styrke følelsen af livskvalitet og
tilhørsforhold.
Kulturarv
Kerteminde Kommune er i gang med at udarbejde en Arkitekturpolitik og Landdistriktspolitik. Disse
politikker vil kunne bidrage til at sikre kommunens bygningskultur og bymiljøer samt sikre oplevelsen af
det åbne land gennem fremme af de æstetiske og kulturhistoriske værdier.
I arbejdet med kommuneplanforslaget er Arkitekturpolitikken blevet brugt, og er allerede udmøntet i
planlægningen gennem fx brugen af masterplaner.
Arbejdet med at bevare og styrke kommunens kulturmiljøer kan bidrage til at skabe en øget fælles
identitet og lokal tilknytning. Kommunens vægtning af, at indgå samarbejde med lokalbefolkningen
6

omkring udarbejdelsen af udviklings- og bevaringsplanerne vil ligeledes kunne styrke den lokale identitet
og respekten for lokalsamfundets arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdier.
Klima
Kerteminde Kommune har vedtaget en klimapolitik. Politikken sætter rammerne for en udvikling af
kommunen i en mere bæredygtig retning. Politikken giver kommunen mulighed for at håndtere
klimaudfordringerne mere strategisk i planlægningen, fx i forbindelse med byudviklingsområder. Ved at
indarbejde målsætningerne i den fremtidige lokalplanlægning, benytter kommunen en af de vigtigste
planmæssige muligheder for at stille krav til, og fremme, en fremtidig bæredygtig udvikling.
Retningslinjer
I en kommuneplan vil retningslinjerne ofte fungere som afbødende foranstaltninger i og med de er
opstillet for at minimere de negative indvirkninger på miljøet. Miljøvurderingen af retningslinjerne vil
derfor fokusere på om de kan bidrage til at reducere den negative indvirkning på miljøet, indfri
kommunens målsætninger og understøtte kommunens politikker.
Miljøvurderingen af retningslinjerne har ikke fundet væsentlige forhold som bør korrigeres. Det er
samtidig vurderet, at retningslinjerne på god vis understøtter kommunens målsætninger og politikker.
Nye arealer (byudvikling)
I alt 18 nye udlæg er blevet miljøvurderet. Udlæggene fordeler sig på centerformål, boligformål,
erhvervsformål og rekreative formål.
De udlagte arealer er placeret og afgrænset hensigtsmæssigt, med god trafikal tilgængelighed, og svarer
til det forventede arealbehov i planperioden.
Kommuneplanforslaget har en begrænset inddragelse af jomfrueligt land, når man tager målsætningerne
for bosætning og erhvervsudvikling i betragtning. Samtidig sker udbygningen i høj grad inde fra og ud,
dvs. med sammenhæng mellem de nye arealudlæg og de eksisterende byområder. Der er med
kommuneplanforslaget en god og relativ klar afgrænsning af by og land. Dermed er planforslaget i god
overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen. De nye arealudlæg til boliger,
erhverv og rekreative områder er også placeret, afgrænset og anvendelsesbestemt under god
hensyntagen til natur og miljø.
En række af de nye udlæg er beliggende i kystnærhedszonen. Ifølge Planloven (§ 5 a, stk. 3) skal
kystområder så vidt muligt friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Det
betyder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone hvis der er en særlig planmæssig eller funktionel
begrundelse. Formålet med kystnærhedszonen er at sikre, at de kystnære områder bevares som åbne
kyststrækninger, og at offentlighedens adgangsmuligheder til strand- og kyststrækninger ikke begrænses.
De nye arealer og perspektivarealer vurderes, at understøtte kommunens bymønster på god vis.
Kommuneplanforslaget vil således understøtte Kerteminde by som kommunens områdeby med fokus på
7

osætning, turisme, kultur og handelsliv - mens Munkebos og Langeskovs roller som områdebyer og
drivkraft for industri- og transporttunge virksomheder også understøttes med passende arealudlæg.
Samtidig skaber kommuneplanforslaget mulighed for udvikling i lokalbyerne med respekt for byernes
egne særpræg og kvaliteter i forhold til natur, kulturhistorie og arkitektur. Kommunen får dermed et
geografisk balanceret og sammenhængende bymønster, hvor udviklingen kan komme hele kommunen til
gode.
Udlæg af erhvervsarealer kan give kommunens borgere bedre muligheder for at arbejde indenfor
kommunegrænsen. Det kan reducere behovet for transport til og fra arbejde, og dermed føre til en
mindre miljøbelastning bl.a. i form af mindre CO2-udledning.
8

Metode og afgrænsning (scoping)
Forud for miljøvurderingen er kommuneplanforslaget blevet screenet med henblik på at finde områder,
hvor der er sket ændringer, som kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er
herefter afgrænset til at omhandle følgende hovedemner:
• Sundhed, klima og kulturarv (hovedstruktur)
• Ændrede retningslinjer som sætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser
• Nye arealudlæg
Afgrænsningen (”scoping”) af miljøvurderingen er foretaget med udgangspunkt i miljøvurderingslovens
bilag. De forhold i lovens § 1, stk. 2, der ikke er medtaget i vurderingen er forhold, som vurderes ikke at
blive væsentligt berørt af planforslaget.
Der er i forlængelse heraf blevet gennemført en høring af berørte myndigheder, og der er ikke
indkommet nogle indvendinger mod afgrænsningen.
Afgrænsningen af miljøvurderingen betyder, at en række forhold ikke berøres i miljøvurderingen. Det
gælder fx nogle mindre arealer til parkering som ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet.
Havneprojektet (”Lyset over Kerteminde”) er heller ikke omfattet af miljøvurderingen. Det skyldes at
projektet er på et meget tidligt stadie, og de endelige udpegninger og rammer for projektet endnu ikke
er på plads. Projektets indvirkning på miljøet skal derfor vurderes på et senere tidspunkt vha. en
selvstændig miljøvurdering og/ eller en VVM-rapport.
Detaljeringsgraden og omfanget af miljøvurderingen er afstemt efter to forhold: 1) det overordnede
niveau som kommuneplanen befinder. 2) detaljeringsgraden og omfanget af de allerede eksisterende
oplysninger i forvaltningen.
Kommuneplanen spænder emnemæssigt meget bredt og derfor har alle Miljøvurderingslovens
miljøparametre, som de findes i lovens § 1, stk. 2, været inddraget i vurderingerne. Enten i forbindelse
med screeningen eller i selve miljøvurderingen:
• Den biologiske mangfoldighed, herunder flora og fauna.
• Befolkningen og materielle goder.
• Menneskers sundhed.
• Jordbund.
• Vand (grund- og overfladevand).
• Luft og klimatiske faktorer.
• Landskab.
• Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser.
• Arkitektonisk og arkæologisk arv.
9

Miljøvurderingslovens brede bæredygtighedsbegreb har været holdt åbent igennem hele processen (fra
screening til miljøvurdering). Det brede bæredygtighedsbegreb dækker både de natur- og miljømæssige
aspekter såvel som på de sociale- og kulturelle aspekter samt den økonomiske bæredygtighed. Det er
dog ikke alle miljøparametrene, der er direkte beskrevet i selve miljørapporten.
Planens mål, indhold og forbindelse til andre planer
Kommuneplanforslaget er bl.a. baseret på de tidligere kommuneplanstrategier og kommuneplaner samt
de politiske mål og handlemuligheder som de indeholder.
Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med den overordnede nationale landsplanlægning
herunder landsplandirektiver, vandplaner og Natura-2000 planer. Kommuneplanen må heller ikke være i
strid med den regionale udviklingsplan eller råstofplanen.
Kerteminde Kommune viderefører i en vis udstrækning det hidtidige planlægnings- og
arealadministrationsgrundlag fra Regionplan 2005 for Fyns Amt. Men der er foretaget ændringer i det
omfang, det har vist sig nødvendigt eller hensigtsmæssigt i forhold til målsætningerne for, og realiteterne
i, den nye storkommune. Med den endelige vedtagelse af kommuneplanen vil Regionplan 2005 for Fyns
Amt kunne ophæves for så vidt angår de dele af planen, der vedrører Kerteminde Kommune.
Forholdet til andre kommuner har også betydning for kommuneplanforslaget. Ifølge planloven skal
nabokommuner nemlig koordinere deres overordnede planlægning for at sikre regionale sammenhænge.
Kommuneplanforslagets mål og indhold beskrives ikke i detaljer i miljøvurderingen. I stedet henvises til
relevante afsnit i planforslaget for en detaljeret beskrivelse.
0-alternativ
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der redegøres for alternativer til
planforslaget. Som minimum skal der redegøres for det såkaldte 0-alternativ, som er det grundlag
planforslaget sammenlignes med.
O-alternativet til kommuneplanforslaget er den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling hvis
planen ikke gennemføres. O-alternativet til den nye Kommuneplan 2009 er således en videreførelse af
kommuneplanlægningen, på baggrund af de eksisterende kommuneplaner fra de tre tidligere kommuner
samt regionplanen for Fyns Amt 2005 fremskrevet. Det vil sige en realisering af indholdet af disse
eksisterende planer justeret i forhold til den generelle samfundsudvikling.
Hvis kommuneplanforslaget ikke realiseres vil den vækst og udvikling, som planforslaget giver mulighed
for, sandsynligvis finde sted andre steder i regionen. Alternativet til udvikling og vækst i Kerteminde
Kommune er derfor ikke, at udviklingen slet ikke finder sted, men derimod at den vil finde sted et andet
sted på Fyn. Derfor giver det ikke mening at betragte 0-alternativet som miljøneutralt. Derudover vil
manglende vækst og udvikling i Kerteminde Kommune kunne føre til stagnation med deraf følgende
sociale- og økonomiske- og på sigt også miljømæssige problemer.
10

Overvågning
Ifølge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer § 11 skal myndigheden overvåge de væsentlige
miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse. Som udgangspunkt skal overvågningen
ske i forbindelse med den 4 årige revision af kommuneplanen.
Mange af de beskrevne miljøforhold vil blive overvåget gennem sektoradministrationen, almindelige
tilsyn, byggesagsbehandling og øvrig sagsbehandling fx i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Derudover
kan der i forbindelse med eventuelle miljøvurderinger af konkrete efterfølgende lokalplaner,
masterplaner og lignende, blive opstillet mere detaljerede overvågningsprogrammer. Miljøforhold
varetages yderligere i VVM screening af større projekter i henhold til VVM-bekendtgørelsen.
For planer som ikke er vedtaget endeligt inden den 15. juli 2009, gælder den nye ændring af Lov om
miljøvurdering af planer og programmer. Lovændringen betyder, at myndigheder nu skal kunne
identificere uforudsete negative virkninger gennem overvågning.
11

Miljøvurdering af hovedstrukturen
Sundhed
Målsætning
Kerteminde Kommune har i Sundhedspolitikken opstillet en målsætning om at blive Fyns sundeste
familiekommune, med fokus på såvel fysisk som psykisk sundhed. Som led i at opfylde
Sundhedspolitikkens målsætninger ønsker kommunen, at sundhed bliver en gennemgående rød tråd i
den kommunale planlægning. Der skal satses på at sikre alle borgere en høj livskvalitet, og kommunen vil
arbejde på at skabe rammer, der gør det muligt for den enkelte at træffe det sunde valg.
Der er i kommuneplanforslaget fokus på at skabe gode adgangsmuligheder til kommunens mange
naturskønne områder, landskaber og kulturmiljøer. Der skal således arbejdes for flere rekreative
stisystemer, men også at videreudvikle de nuværende gennem tematisering og etablering af udendørs
fitnessparker. Der påtænkes konkret, at etablere en sammenhængende stiforbindelse mellem Martofte
og Fyns Hoved.
Der vil være større fokus på at synliggøre kommunens rekreative muligheder. Kommunen ønsker, i
forbindelse med opkvalificeringen af de rekreative muligheder, at udnytte dette i markedsføringen af
kommunen i forhold til fx tematurisme og oplevelsesturisme.
Kerteminde Kommune vil arbejde for at skabe en større andel af aktive borgere gennem aktiv transport.
Dette skal bl.a. ske gennem forbedring og udvidelse af kommunens cykelstier, forbedring af
krydsningsmuligheder på udsatte steder og udarbejdelse af en samlet stiplan.
Der vil være stor fokus på at sikre skolevejene og informere om sikkerhed. Kommunen vil samtidig
sikre, at skolebestyrelserne bliver informeret om stisystemets sikkerhedsmæssige betydning i forhold til
børnenes transport til og fra skole.
Der er fokus på at sikre adgangen til fritids- og idrætsfaciliteter for alle kommunens borgere, og
kommunen vil arbejde på at opfylde de udpegede behov for idrætsfaciliteter i ”Helhedsplanen for
idrætsfaciliteter i Kerteminde Kommune”.
Status
Der er i 2008 udarbejdet en helhedsplan for idrætsfaciliteter i Kerteminde Kommune. Planen indeholder
en behovsanalyse for de lokale foreningers behov for idrætsfaciliteter. Helhedsplanen indgår i
budgetlægningen for 2009. Kommunen har desuden en Kultur- og fritidspolitik der bl.a. har fokus på
sundhedsfremmende aktiviteter i forbindelse med det selvorganiserede og foreningsbaserede friluftsliv.
Marslev Sports- og Kulturforening har udarbejdet en konceptbeskrivelse for et nyt sports- og kulturhus
ud fra bæredygtige principper.
12

Kerteminde Kommune er hvert år vært for store idrætsstævner og mesterskaber som fx Sail Extreme,
DM-kvalifikationer i strandhåndbold og beach-volley.
Kommunen har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, hvor de bløde trafikanter er et af indsatsområderne.
Vurdering
Det vurderes, at antallet af børn, der selv fragter sig til og fra skole vil kunne øges gennem gode cykelog
gangstier i forbindelse med skolerne. Det er dog vigtigt at sikre, at stisystemet er sammenbundet og
at der er sikre krydsningsmuligheder der hvor stierne gennemskæres af vejnettet.
Kerteminde Kommune har med sin fritidspolitik, og helhedsplanen for idrætsfaciliteter, gjort et stort
stykke arbejde for at styrke og motivere borgernes idrætsaktiviteter og sikre, at der er mulighed for at
dyrke motion tæt ved bopælen. Det vurderes, at kommunens fokus på det aktive fritidsliv, både hvad
angår idræt og friluftsliv, er et positivt skridt hen imod målsætningen om at øge borgernes livskvalitet
gennem fysisk og psykisk sundhed. Ændring af aktivitetsvaner er en af de væsentligste parametre i
bestræbelserne på at skabe varige livsstilsændringer i form af en sundere adfærd. Udover gevinsterne
ved øget fysisk aktivitet, vil mulighederne for et aktivt fritids- og friluftsliv i lokalområdet også kunne
bidrage til at skabe en fælles identitet og lokal tilknytning, idet borgernes engagement i lokalområdet vil
kunne genere et øget socialt samvær - og dermed styrke følelsen af livskvalitet og tilhørsforhold.
Etableringen af udendørs fitnessparker er et initiativ, som vurderes at kunne have en stor effekt for
motivationen for at dyrke motion. Fitnessredskaberne kan netop benyttes af alle kommunens borgere
og der kan være en mulig effekt i forhold til social ulighed, da redskaberne vil stå til fri afbenyttelse. Ved
etableringen vil det være vigtigt at sørge for en god information omkring en fornuftig og korrekt brug af
redskaberne, evt. kan der afholdes en temadag med instruktør for interesserede borgere. Skolerne kan
evt. også bruge redskaberne i undervisningen, hvis de er placeret indenfor en overkommelig afstand fra
skolerne.
Det vurderes, at der i planlægningen, er taget højde for de i Planstrategien opstillede målsætninger
omkring at forbedre adgangen til det åbne land - både for lokalbefolkningen og turister. Planlægningen
fremstår i en fornuftig balance mellem udviklingspotentiale og beskyttelse af landskabs- og kulturværdier.
Det understreges, at den videre planlægning altid bør tage udgangspunkt i en afvejning mellem
beskyttelse og benyttelse, og at det er vigtigt at turismen udvikles på de lokale forudsætninger. Det vil
sige med respekt for lokalområdernes særlige karakteristika, og med hensynstagen til lokalbefolkningens
trivsel.
Kulturarv
Målsætning
Kerteminde Kommune vil arbejde for at beskytte og bevare de kulturhistoriske værdier. Dette skal
sikres gennem en gennemgribende registrering, planlægning og administration samt gennem formidling
13

og information. Der skal arbejdes på at øge befolkningens kendskab og adgang til kommunens kulturarv,
og på at indtænke kulturarven i forhold til kommunens store turistgennemstrømning.
I den kommende planperiode vil Kerteminde Kommune, i samarbejde med Kerteminde Museum,
gennemføre en registrering af kulturmiljøkvaliteter og bevaringsværdier i og omkring kommunens
lokalbyer, landsbymiljøer og hovedgårde. Der ønskes udarbejdet et kulturmiljøatlas, hvor kommunens
bevaringsværdige kulturtræk beskrives mere indgående. Der ønskes i samarbejde med beboer- og
lokalråd udarbejdet udviklings- og bevaringsplaner for såvel bymiljøer som specifikke bygninger.
Landsbyerne fungerer hovedsageligt som bosætningsbyer, men flere landsbyer oplever en fraflytning.
Kommunen ønsker derfor, at der sættes øget fokus på de enkelte byers kvaliteter og ressourcer. For at
lette arbejdet med at udpege landsbyernes udviklings- og bevaringspotentialer er de i færd med at blive
inddelt i henholdsvis landskabslandsby, kulturarvslandsby og udviklingslandsby.
Kerteminde Kommune vil på grundlag af de ovenstående indsatser udarbejde lokalplaner, som sikrer
bevaringen af kulturhistoriske værdier i form af landsbymiljøer, bygninger og anlæg. Kommunen vil
respektere de fredede fortidsminder. Der ønskes en synliggørelse af kulturmiljøerne i det åbne land og
en forbedring af befolkningens kendskab og adgang til kulturarven fx gennem stiplanlægningen og
information.
Kommunen vil løbende tage stilling til indsatsen i forhold til de udpegede bevaringsværdige
kystkulturmiljøer i den videre planlægning.
Kommunen ønsker i de kommende år, at sætte særligt fokus på perioden efter 1850 (industrikulturen og
velfærdssamfundet) fx i forbindelse med omdannelsen af Kerteminde Havn, hvor det er en målsætning,
at den kommende byomdannelse sker med stor respekt for de kulturhistoriske værdier.
Der er i udkastet til Arkitekturpolitikken udarbejdet målsætninger for kommunens tre hovedbyer
(Kerteminde, Munkebo og Langeskov) i forhold til fx facadeudformning og skiltning, fastholdelse af
helhedsoplevelsen, krav til nybyggeri og renovering. Kerteminde Kommune vil tage hensyn til Munkebos
vigtige kulturarv som industrikulturminde i forhold til den videre planlægning, og det er en målsætning at
fastholde helheden i den historiske bykerne i Kerteminde.
Status
Der er udarbejdet et udkast til en arkitekturpolitik for Kerteminde Kommune, som skal være med til at
bevare de kulturhistoriske værdier i kommunen og styrke den æstetiske dimension i
kommuneplansarbejdet.
De bevaringsværdige kulturmiljøer er inddelt i kategorierne: Særlige kulturhistoriske
beskyttelsesområder, Landsbyer og kirker i det åbne land, Hovedgårdene, Kystkulturmiljøer,
Fortidsminder og Bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. Inden for hver kategori er der i
kommuneplanforslaget udpeget en række konkrete kulturmiljøer og kulturtræk, hvor der skal gøres en
særlig indsats for at beskytte og bevare de kulturhistoriske værdier.
14

Der er allerede udarbejdet lokalplaner med henblik på bevaring af kulturværdier for Kertinge-Kølstrup,
Rønninge og Birkende. Derudover er følgende landsbyer udpeget til at rumme bevaringsværdier: Viby,
Måle, Midskov, Nordskov, Radstrup, Bregnør, Bregnør Fiskerleje, Drigstrup, Hersnap, Kertinge,
Kølstrup, Lille Viby, Martofte, Revninge, Stubberup, Tårup, Rønninge og Dræby.
Der er i masterplanerne for Kerteminde, Munkebo og Langeskov fokus på byernes kulturmiljø. Store
dele af Munkebo er udpeget som nationalt industrikulturminde af Kulturarvsstyrelsen. Der er i 2008
offentliggjort en lokalplan for bevaring og vedligeholdelse af Lindøboligerne. På samme vis er der i 2003
vedtaget lokalplaner for Kerteminde bymidte og Lillestrandsområdet. For Langeskov er der fokus, dels
på Kulturmindeparken Bytoften og på forskønnelse af byens indfaldsveje.
Vurdering
Kommunens kommende Arkitekturpolitik og Landdistrikspolitik vil kunne bidrage til, at sikre
kommunens bygningskultur og bymiljøer samt sikre oplevelsen af det åbne land gennem fremme af de
æstetiske og kulturhistoriske værdier. Det vurderes at Arkitekturpolitikken er meget vidtrækkende og
detaljeret, og allerede bliver udmøntet i planlægningen gennem fx brugen af masterplaner. De tre
masterplaner for Kerteminde, Munkebo og Langeskov vurderes, at styrke en mere helhedsorienteret
planlægning, hvor der skabes sammenhæng mellem vision, strategi og planlægning.
Det vurderes at målsætningen om at gennemføre en registrering af kulturmiljøkvaliteter, og
efterfølgende udarbejde et miljøatlas, vil kunne være et godt redskab i udmøntningen af kommunens
målsætninger på kulturarvsområdet, men også i arbejdet med at forbedre adgangen til og informationen
omkring disse værdier.
Kerteminde Kommunes gennemgribende arbejde med at bevare og styrke kommunens kulturmiljøer kan
bidrage til at skabe en øget fælles identitet og lokal tilknytning. Dens store vægtning af, at indgå
samarbejde med lokalbefolkningen omkring udarbejdelsen af udviklings- og bevaringsplanerne vil ligeledes
kunne styrke den lokale identitet og respekten for lokalsamfundets arkitektoniske og kulturarvsmæssige
værdier. På samme vis vil kommunens øgede fokus på information om kulturarven, og bedre adgang til
de kulturhistoriske værdier, fx gennem stier og skiltning, kunne bevirke at der opstår et øget fokus på,
og kendskab til, lokalområdets kulturhistoriske kvaliteter. Netop etableringen af fx temaruter kan være
med til at gøre rekreative oplevelser mere tiltrækkende og inspirerende.
Kulturmiljøerne og de kulturhistoriske værdier fortæller vores fælles historie og giver oplevelser med en
høj grad af autenticitet, og er dermed en attraktion både for befolkningen, potentielle tilflyttere og
turister. Det vurderes, at en målrettet indsats med at formidle Kertemindes store kulturarv vil kunne
fremme hele processen omkring at skabe lokaltilknytning og en øget turisme.
Klima
Målsætning
Kerteminde Kommune har udarbejdet en Klimapolitik, der omhandler den lokale forebyggende indsats i
forhold til de globale klimaforandringer. Det er kommunens vision, at udledningen af drivhusgasser skal
15

educeres, så kommunen på sigt bliver CO2-neutral. For at kunne følge udviklingen vil kommunen
igangsætte en kortlægning af kommunens udledning af drivhusgasser gennem en CO2-beregning.
Kortlægningen opdateres en gang årligt. Derudover etableres der en tværsektoriel arbejdsgruppe om
klima, som skal stå for den fælles koordinering af klimaarbejdet.
Som led i kommunens klimaindsats er der opstillet et virkemiddelkatalog. Kataloget er på nuværende
tidspunkt enslydende med KL’s virkemiddelskatalog, men det ønskes udbygget og tilpasset forholdene,
og mulighederne, i Kerteminde Kommune. Virkemiddelskataloget er på nuværende tidspunkt udvidet
med ønsket om at tiltrække cleantech-virksomheder til kommunen.
Det kommunale fokus på bæredygtighed og klima skal komme til udtryk i den overordnede planlægning,
fx i form af afvejninger omkring natur og landskab, infrastruktur og erhverv. Der vil med udgangspunkt i
Klimapolitikkens målsætninger blive indarbejdet miljø- og energikrav i fremtidige lokalplaner i form af fx
større tæthed i bebyggelsen, krav om lavenergibyggeri og særlige krav til regnvandshåndtering. Der er i
Masterplanen for Langeskov indarbejdet et større skovrejsnings- og boligområde i Langeskov Øst.
Kommunen vil som led i at skabe en mere klimavenlig kommune tilbyde miljørigtig bygherrerådgivning.
Kerteminde Kommune vil arbejde for at sikre, at den nødvendige inddragelse af virksomheder og
borgere sker gennem en åben proces, hvor der skabes mulighed for at integrere bæredygtighed i de
daglige handlinger.
Kommunen ønsker med sin klimaindsats, at opnå potentielle økonomiske gevinster fx i form af mindre
energiforbrug og tiltrækning af nye arbejdspladser.
Status
Kommunen har i 2008 underskrevet en kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Aftalen tilkendegiver, at
kommunen fremover vil reducere CO2-udledningen med 1 % per år.
Kommunen er i gang med at gennemføre et ESCO-projekt omkring energirenovering af kommunens
bygninger.
Vurdering
Det vurderes overordnet, at Kerteminde Kommune med vedtagelsen af klimapolitikken, sætter
rammerne for en udvikling af kommunen i en mere bæredygtig retning. Politikken giver kommunen
mulighed for at håndtere klimaudfordringerne mere strategisk i planlægningen, fx i forbindelse med
byudviklingsområder. Netop ved at indarbejde målsætningerne i den fremtidige lokalplanlægning,
benytter kommunen en af de vigtigste planmæssige muligheder for at stille krav til, og fremme, en
fremtidig bæredygtig indsats.
En kortlægning af kommunens udledning af drivhusgasser vil kunne føre til en mere systematisk og
effektiv indsats, da der dermed opnås mulighed for at lokalisere hvilke tiltag der faktisk virker. Samtidig
kan kommunen vise egne tiltag, og dermed fremstå som rollemodel, overfor private virksomheder og
borgerne i kommunen. Her kan allerede fremhæves deltagelsen i ESCO-projektet, som vil have en stor
positiv effekt på kommunens CO2-opgørelse. Det vurderes samtidig, at kommunens fokus på at
16

inddrage virksomheder og borgere i arbejdet med at fremme en bæredygtig udvikling i Kerteminde
Kommune på sigt vil kunne skabe et lokalt ejerskab til processen.
Det planlagte skovrejsningsområde i Langeskov Øst vurderes, at være positivt i forhold til kommunens
CO2-udledning. Samtidig vil skovområdet kunne få betydning for lokalbefolkningens rekreative
muligheder og dermed folkesundheden.
Målsætningen om at tilbyde miljørigtig bygherrerådgivning vurderes, at kunne få stor betydning for
kvaliteten og udformningen af de fremtidige boliger i Kerteminde Kommune. En sådan ordning sender
samtidigt et godt signal om kommunens holdning til, og indsats på, klimaområdet. Det kan anbefales, at
udvide ordningen til at være en klimahåndterings-rådgivning som også dækker kommunens institutioner
og virksomheder.
Det vurderes, at nedsættelsen af den tværgående arbejdsgruppe om klima kan virke fremmende for
koordineringen af kommunens klimaarbejde, og være med til at sikre at indsatsen gennemføres på alle
kommunens driftsområder. Desuden kan arbejdsgruppen være med til at styrke og fastholde det
politiske medejerskab i forhold til klimaarbejdet i kommunen og fremme den fælles vidensopsamling og -
deling.
Ønsket om at skabe flere rekreative stisystemer vurderes at have en positiv indvirkning på CO2-
udledningen, da dette kan være medvirkende til at få flere til at vælge cyklen som transportmiddel.
Samtidig kan det anbefales, at kommunen arbejder mere målrettet med at fremme bæredygtige
transporttiltag, herunder at indtænke kollektive trafikløsninger i planlægningen.
17

Miljøvurdering af retningslinjer
Indledning
Retningslinjer skal i princippet miljøvurderes, hvis de sætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser.
Men samtidig vil retningslinjerne ofte fungere som afbødende foranstaltninger i og med de er opstillet for
at minimere de negative indvirkninger på miljøet. Miljøvurderingen af retningslinjerne vil derfor fokusere
på om de kan bidrage til at reducere den negative indvirkning på miljøet, indfri kommunens målsætninger
og understøtte kommunens politikker.
For en detaljeret beskrivelse af de enkelte retningslinjer henvises til kommuneplanforslaget.
Retningslinjer for byudvikling
Målsætning
Retningslinjerne for byudvikling skal medvirke til at sikre en bæredygtig byudvikling, og minimere
uhensigtsmæssige påvirkninger af miljøet.
Retningslinjens indhold
Kommuneplanforslaget indeholder retningslinjer for udvikling af kommunens byer. Retningslinjerne
fastlægger hvordan byudviklingen i hovedreglen skal foregå med hensyn til placering i forhold til
kommunens bymønster, eksisterende bebyggelse, landbrugsinteresser, overordnede veje m.v.
Vurdering
Samlet set vurderes det, at retningslinjerne for byudvikling er i overensstemmelse med de statslige
interesser i kommuneplanlægningen vedr. byzoner, og kan medvirke til at fremme en bæredygtig
byudvikling. Således foreskriver retningslinjen, at byudviklingen i hovedregler skal foregå indefra og ud.
Dermed skabes der mulighed for en klar afgrænsning til det åbne land, fx i forhold til Munkebo og
Kerteminde, så de to byer ikke vokser sammen.
Retningslinjerne fastlægger, at transportkrævende erhverv skal lokaliseres tæt på det overordnede
vejnet. Dermed kan retningslinjen bidrage til at fremtidige miljøkonflikter mellem virksomheder og
boliger undgås eller minimeres, fx ved at reducere belastningen af veje, tung trafik gennem byområder og
støjpåvirkningen af boliger.
Når der planlægges for støjfølsomme formål foreskriver retningslinjerne, at det ikke må resultere i
støjmæssige problemer. Retningslinjerne er dermed i overensstemmelse med de nationale mål, og kan
bidrage til at reducere uhensigtsmæssige støjpåvirkninger. Der er derfor taget planmæssigt højde for, at
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes.
18

Retningslinjerne tager højde for potentielle miljøkonflikter mellem landbrug og boliger ved at fastlægge,
at der normalt skal være en afstand på min. 300 meter fra driftsbygning til miljøfølsom anvendelse.
Samtidig skal der i forbindelse med lokalplanlægning tages hensyn til jordbrugets interesser, så
fragmentering af ejendommens jorder reduceres eller undgås. Det vurderes på den baggrund, at
kommuneplanforslaget på god vis sikrer balancen mellem jordbrugets interesser og hensynet til
miljøfølsom anvendelse.
Forslag til afbødende foranstaltninger
Retningslinjerne fungerer i sig selv som en afbødende foranstaltning, i og med de er opstillet med henblik
på at afbøde uhensigtsmæssige konsekvenser af byudviklingen.
Retningslinjer for kulturmiljøer
Målsætning
Retningslinjerne for kulturmiljøer skal medvirke til at sikre bevaringsværdige kulturmiljøer mod byggeri
mv., som kan ødelægge eller sløre de kulturhistoriske værdier.
Retningslinjens indhold
Kommuneplanforslaget indeholder retningslinjer for administration af kommunens kulturhistoriske
værdier. Retningslinjerne fastlægger, at nybyggeri eller ændringer af eksisterende bebyggelse m.v. kun kan
ske under hensyntagen til de kulturhistoriske værdier, at der indenfor kirkernes beskyttelseslinje kun
kan opføres bygninger m.v., hvis der tages de fornødne hensyn til kirkerne, deres omgivelser og
beliggenhed og at fredede fortidsminder skal respekteres og plejes.
Vurdering
Retningslinjerne kan i vid udstrækning bidrage til, at Kerteminde Kommunes kulturmiljøer bevares og
styrkes. Retningslinjerne har også tilstrækkelig bredde til, at de omfatter betydelige dele af kommunens
kulturmiljøer.
Kombinationen af målsætningen om at beskytte de kulturhistoriske værdier og retningslinjerne for
administration af disse værdier, vurderes overordnet set som tilstrækkelig til at sikre kommunens
kulturarv mod ødelæggelse eller væsentlig forstyrrelse.
Målsætningen om at gennemføre en registrering af kulturmiljøkvaliteter og bevaringsværdier, i og
omkring landsbyer og hovedgårde med stor bevaringsinteresse, vil kunne bidrage til en bedre sikring af
kommunens kulturarv og spiller fint sammen med retningslinjerne.
Forslag til afbødende foranstaltninger
Retningslinjerne fungerer i sig selv som en afbødende foranstaltning, i og med de er opstillet med henblik
på at afbøde uhensigtsmæssig påvirkning af kommunens kulturhistoriske værdier.
19

Kerteminde Kommune tillægger allerede de kulturhistoriske værdier stor betydning ved administration
af plan-, bygge- og landzonesager. Denne administrationspraksis fungerer også som en afbødende
foranstaltning.
Retningslinjer for trafik (nye veje)
Målsætning
Målsætningen for kommunens veje er bl.a., at de skal understøtte kommunens byudvikling og
erhvervsstruktur, udbygges og vedligeholdes med henblik på at nå balance mellem kravet om
fremkommelighed og ønsket om at minimere trafikkens miljøgener herunder støjgener.
Retningslinjens indhold
Kommuneplanforslagets retningslinjer peger på en række nye infrastrukturprojekter: Centervejs
forlængelse til Håndværkervej og til Langeskov Øst, forlængelse af Omfartsvejen ved Langeskov vest om
Rynkeby til Skovhuse, samt forbindelse mellem Ladby og Kerteminde Syd. Derudover skal der sikres
mulighed for etablering af en række trafikstier: Kerteminde - Ladby, Langeskov - Odense og Munkebo -
Mesinge.
Vurdering
Vejanlæggenes præcise indvirkning på miljøet kan ikke beskrives på nuværende tidspunkt, da konkrete
tracéer for vejene ikke er kendte. Der kan derfor kun peges på forhold, der bør være opmærksomhed
omkring i den videre planlægning.
I forbindelse med detailprojekteringen bør man, så vidt det er muligt, vælge en linjeføring, der belaster
miljøet mindst muligt dvs. reducere de negative påvirkninger fra støj, øge trafiksikkerheden, reducere
den negative påvirkning på menneskers sundhed, landskab, flora og fauna m.v. Derfor bør mulighederne
for alternative tracéer undersøges. Hvis vejprojektet er VVM-pligtigt, vil der i VVM-rapporten blive
redegjort for konkrete afbødende foranstaltninger.
Forslag til afbødende foranstaltninger
Forslag til afbødende foranstaltninger opstilles i forbindelse med den videre detailplanlægning og evt.
VVM-rapport.
Retningslinjer for landskab
Målsætning
Målsætninger er at fremme og beskytte den landskabelige mangfoldighed ved, at lægge stor vægt på de
landskabelige værdier i den fysiske planlægning, at sikre en klar forskel mellem byerne og de tilstødende
landskaber, og sikre offentlighedens adgang til de landskabelige oplevelsesmuligheder.
20

Retningslinjernes indhold
Kommuneplanforslaget indeholder retningslinjer for landskaber som fastlægger, at det åbne land og de
karakteristiske og sårbare landskabsområder, så vidt muligt, skal friholdes for byggeri, anlæg og ny skov.
Derudover skal der udarbejdes indsatsplaner for landskabsområder med dårlig eller middel tilstand med
henblik på at forbedre landskabstilstanden.
Vurdering
Samlet set vurderes det, at kommuneplanforslaget har en god balance mellem benyttelse og beskyttelse
af de landskabelige værdier.
Retningslinjerne kan i høj grad medvirke til at beskytte de landskabelige værdier i Kerteminde
Kommune. Ud over retningslinjerne kan udarbejdelsen af indsatsplaner for landskaberne bidrage til en
styrkelse af de landskabelige værdier gennem en mere systematisk planlægning.
Retningslinjerne kan også bidrage til, at sikre en klar adskillelse mellem by og land. Dermed understøtter
retningslinjerne de statslige interesser i kommuneplanlægningen.
En forbedret adgang til landskaberne fra byerne kan øge befolkningens muligheder for rekreation og
dermed bidrage til en forbedret folkesundhed. Der er derfor en god sammenhæng mellem retningslinjer
for landskaber og målsætningerne for bl.a. sundhed og fritid.
Forslag til afbødende foranstaltninger
Retningslinjerne fungerer i sig selv som en afbødende foranstaltning, som kan medvirke til at reducere
uhensigtsmæssige påvirkninger af de værdifulde landskaber.
Derudover bør det overvejes, at indarbejde retningslinjer for støjpåvirkning af værdifulde landskaber i
kommuneplanen.
Retningslinjer for vindmøller
Målsætning
Det er målsætningen at fremme udbygningen af energiproduktion fra vedvarende energikilder –
heriblandt vindmøller – i Kerteminde Kommune.
Retningslinjernes indhold
Kommuneplanforslaget indeholder retningslinjer for lokalisering og administration af vindmøller.
Retningslinjerne opstiller primært begrænsninger på møllernes størrelse og placering, i forhold til
støjfølsom anvendelse og natur- og landskabsinteresser.
Der udpeges ikke nye vindmølleområder, men der kan opstilles 4 nye vindmøller ved Dræby som
erstatning for 12 mindre og ældre møller. Derudover har er der et ønske om at opstille testmøller på
Lindøværftets nordvestlige del.
21

Vurdering
I henhold til regeringens energipolitiske målsætning er det målet, at andelen af vedvarende energi skal
forøges til mindst 30 % af energiforbruget i 2025. Produktion af el fra vindmøller er en del af denne
målsætning. Gennem et øget fokus på produktion af vedvarende energi i Kerteminde Kommune kan
kommunen bidrage til at realisere den nationale målsætning på det energipolitiske område, og samtidig
reducere miljøbelastningen.
Dermed er der en god sammenhæng mellem kommunens klimapolitik, og de planmæssige tiltag på
vindmølleområdet.
I forhold til testmøllerne ved Lindøværftet vil vurderinger, bl.a. visuelle aspekter og støjforhold, blive
foretaget i forbindelse med den videre planlægning herunder miljøvurdering og VVM-rapport. Forslag til
afbødende foranstaltninger opstilles også i forbindelse med den videre detailplanlægning, da testmøllerne
skal VVM-screenes og omfattes af en lokalplan.
Forslag til afbødende foranstaltninger
Der er allerede udarbejdet en VVM-rapport for vindmølleprojektet ved Dræby. Der er ligeledes
udarbejdet lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. I forbindelse med VVM-undersøgelsen er det
vurderet, at lokalplanen kun vil have få og ubetydelige indvirkninger på miljøet. Kommunen har derfor
vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplantillægget.
Retningslinjer for andre tekniske anlæg
Målsætning
Kerteminde Kommune ønsker, at etablere et anlæg til rensning af lettere forurenet jord. Anlægget skal
evt. placeres i forbindelse med det eksisterende affaldsbehandlingsanlæg på Lindøterminalen.
Derudover har staten planlagt for en kompressorstation til naturgas ved Langeskov. Anlægget vil
producere overskudsvarme, som kan anvendes til at varmeforsyne Langeskov.
Retningslinjernes indhold
Anlægget til behandling af forurenet jord skal overholde retningslinjerne for erhvervsudvikling, som bl.a.
fastsætter at der skal sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse,
og at omgivelsernes miljøfølsomhed skal vurderes.
Kompressorstationen ved Langeskov skal overholde de vilkår, som er angivet i landsplandirektivet (jf.
’vurdering’ nedenfor):
• Der skal udarbejdes en miljøledelsesplan, der behandler alle de miljøpåvirkninger,
anlægsaktiviteterne vil kunne foranledige
• 80 bar og 150 bar overjordiske trykbærende anlæg skal mindst have en afstand på 100 meter til
byggeri og anlæg, som er kompressorstationen og dens drift uvedkommende
22

• Støjbelastningen fra kompressorstationen må ikke overstige 60 dB(A) i nærmeste naboskel.
Endvidere må støjbelastningen ikke overstige 35 dB(A) i skel til boliger udenfor industriområdet
• Trykaflastning må kun udføres i dagtimerne 1 gang årligt for hver kompressor, eller når det på
grund af særligt vedligehold eller reparation er nødvendigt
Vurdering
Jordrensningsanlægget er omfattet af reglerne for VVM. En vurdering af anlæggets indvirkning på miljøet
vil derfor ske i forbindelse med den VVM-redegørelse, der skal udarbejdes før anlægget kan godkendes.
De planmæssige rammer for kompressorstationen er allerede fastlagt i et landsplandirektiv (cirkulære nr.
10363 af 12. april 2005). Derudover har Miljøcenter Odense meddelt VVM-tilladelse til projektet (8.
april 2008). Der skal derfor ikke foretages yderligere vurderinger på kommuneplanniveau.
Anvendelsen af overskudsvarmen til varmeforsyning af Langeskov vurderes, at være i god
overensstemmelse med kommunens klimapolitik.
Forslag til afbødende foranstaltninger
Retningslinjerne fungerer i sig selv som en afbødende foranstaltning, som kan medvirke til at reducere
uhensigtsmæssige påvirkninger af miljøet.
23

Miljøvurdering af byudvikling
Målsætninger for byudvikling
Kerteminde Kommune har i kommuneplanforslaget opstillet en række målsætninger, som kan medvirke
til at fremme en bæredygtig byudvikling.
Målet for byudviklingen er, at udviklingen så vidt muligt skal ske på et bæredygtigt grundlag.
Planlægningen skal bl.a. inddrage overvejelser vedr.:
• klima
• større tæthed i bebyggelserne
• krav om lavenergibyggeri
• færre befæstede arealer
• særlige krav til regnvandshåndtering
Kerteminde Kommune vil også arbejde for at boliger, så vidt muligt, placeres tæt ved butikker, kollektiv
trafik og anden offentlig service for at sikre, at den eksisterende infrastruktur, offentlig service m.v.
udnyttes så meget som muligt.
Derudover vil kommunen tilbyde miljørigtig bygherrerådgivning.
Sammenfattende vurdering af byudviklingen
Der er i kommuneplanforslaget udlagt en række nye arealer og udpeget en række nye perspektivarealer.
Arealudlæggene er løbende blevet behandlet i arbejdet med kommuneplanforslaget, og er blevet drøftet
med Miljøcenter Odense. Det har medført flere ændringer og justeringer som betyder, at den samlede
miljøbelastning er blevet reduceret.
De udlagte arealer er placeret og afgrænset hensigtsmæssigt, med god trafikal tilgængelighed, og svarer
til det forventede arealbehov i planperioden. Der er med udpegning af perspektivarealer anvendt en
hensigtsmæssig rækkefølgeplanlægningen, ligesom perspektivarealerne tager højde for kommunens
langsigtede udviklingsmuligheder. Ved at operere både med arealudlæg og perspektivarealer, kan der
også skabes et bedre beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen ved, at klargøre arealbehovet inden
for den kommende planperiode og arealbehovet ud over den kommende planperiode, og de dertil
knyttede udviklings- og handlemuligheder. Det vurderes at betyde en reduceret miljømæssig belastning
ved at sikre, at flere større byområder ikke udvikles på samme tid, med deraf følgende bedre socioøkonomisk
bæredygtighed.
24

Kommuneplanforslaget har en begrænset inddragelse af jomfrueligt land, når man tager målsætningerne
for bosætning og erhvervsudvikling i betragtning. Samtidig sker udbygningen i høj grad inde fra og ud,
dvs. med sammenhæng mellem de nye arealudlæg og de eksisterende byområder. Der er med
kommuneplanforslaget en god og relativ klar afgrænsning af by og land. Dermed er planforslaget i god
overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen. De nye arealudlæg til boliger,
erhverv og rekreative områder er også placeret, afgrænset og anvendelsesbestemt under god
hensyntagen til natur og miljø.
Placeringen af nye udlæg i forlængelse af eksisterende bebyggelse betyder, at den eksisterende
infrastruktur kan udnyttes. Dermed reduceres behovet for at etablere omfattende ny infrastruktur,
hvilket betyder et lavere ressourceforbrug sammenlignet med alternativer.
De nye udlæg til boliger og erhverv vil betyde flere befæstede arealer, og dermed mere overfladevand.
Det skal i den videre planlægning undersøges om den øgede mænge overfladevand kan have en negativ
indvirkning på naturen. Det kan, med den tilgængelige viden, ikke vurderes om de nye befæstede arealer
vil medføre en reduceret dannelse af grundvand. Hvis det viser sig at være et problem kan det evt.
afbødes ved, at der etableres mulighed for nedsivning af regnvand.
En række af de nye udlæg er beliggende i kystnærhedszonen. Ifølge Planloven (§ 5 a, stk. 3) skal
kystområder, så vidt muligt, friholdes for bebyggelse og anlæg som ikke er afhængige af kystnærhed. Det
betyder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone hvis der er en særlig planmæssig eller funktionel
begrundelse. Formålet med kystnærhedszonen er at sikre, at de kystnære områder bevares som åbne
kyststrækninger, og at offentlighedens adgangsmuligheder til strand- og kyststrækninger ikke begrænses.
De nye udlægs præcise indvirkning på kysterne kan ikke vurderes på dette overordnede niveau. Men alle
relevante udlæg ligger i direkte forlængelse af eksisterende bebyggelse, i de fleste tilfælde med
udviklingsretning væk fra kysten, og med en byggehøjde som ikke overstiger 8,5 m. Det vurderes derfor,
at de nye udlæg ikke vil få en væsentlig visuel betydning i forhold til oplevelsen af kystlandskabet.
Samtidig kan kommunens Arkitekturpolitik betragtes som en afbødende foranstaltning, i og med den kan
medvirke til at sikre en høj arkitektonisk kvalitet i harmoni med landskab og kyster.
Det er dog vigtigt, at der i den videre planlægning tages særlige hensyn til kysten ved placering og
udformning af bygninger, beplantning m.v. I forbindelse med lokalplanlægningen skal der i henhold til
Planloven (§ 16, stk. 3) under alle omstændigheder redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne.
Hvis bygningshøjden overstiger 8,5 m skal der gives en begrundelse herfor. Derudover indeholder
kommuneplanforslaget retningslinjer for kystzonen, som kan bidrage til at reducere risikoen for negativ
indvirkning på kysterne.
De nye arealer og perspektivarealer vurderes, at understøtte kommunens bymønster på god vis.
Kommuneplanforslaget vil således understøtte Kerteminde by som kommunens områdeby med fokus på
bosætning, turisme, kultur og handelsliv - mens Munkebos og Langeskovs roller som områdebyer og
drivkraft for industri- og transporttunge virksomheder også understøttes med passende arealudlæg.
Samtidig skaber kommuneplanforslaget mulighed for udvikling i lokalbyerne med respekt for byernes
egne særpræg og kvaliteter i forhold til natur, kulturhistorie og arkitektur. Kommunen får dermed et
25

geografisk balanceret og sammenhængende bymønster, hvor udviklingen kan komme hele kommunen til
gode. Udlæg af erhvervsarealer kan give kommunens borgere bedre muligheder for at arbejde inden for
kommunegrænsen. Det kan reducere behovet for transport til og fra arbejde, og dermed føre til en
mindre miljøbelastning bl.a. i form af reduceret CO2-udledning.
I forhold til 0-alternativet vil den udvikling af kommunen, som fremlægges i kommuneplanforslaget
betyde en øget aktivitet, der vil øge det samlede energi- og ressourceforbrug. Dermed vil miljøet blive
påvirket i en negativ retning. Men det vurderes, at der ikke er et realistisk alternativ til de
udviklingsmuligheder, der ligger i kommuneplanforslaget, da væksten i så fald blot ville finde sted i andre
kommuner i området. Samtidig vil et 0-alternativ kunne betyde stagnation i kommunen, med deraf
følgende sociale og økonomiske problemer - og på sigt også miljømæssige problemer.
Vurdering af udlæg til centerformål
Centerområde ved havnen (3.C.2)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i det centrale Kerteminde - nord for havnen. Området afgrænses mod vest af
Strandvejen, mod nord af Grønlandsgade og mod syd af Nordre Havnekaj.
Arealet udlægges til centerområde med offentlig og privat service, erhverv, faciliteter til offentlig trafik
samt helårsboliger.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.
26

Kort 1: Centerområde ved havnen
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet, da området
ikke indeholder nogle væsentlige interesser eller bindinger, og i forvejen er stærkt præget af menneskers
aktivitet. Der tages dog forbehold for støj (jf. nedenfor) og lokale trafikforhold, som ikke kan vurderes
på dette overordnede niveau, og derfor skal vurderes i den videre planlægning.
En udvikling, og modernisering af området, kan skabe en bedre sammenhæng med bykernen og gøre
Kerteminde Centrum til et mere attraktivt byområde. Det nye areal kan dermed bidrage positivt til
byens socio-økonomiske udvikling.
Drikkevandsinteresser
I forhold til drikkevandsinteresser er området velegnet til byudvikling, da drikkevandsinteresserne er
begrænsede.
Naboforhold
Forholdet mellem det udlagte areal og naboområderne bør belyses i forbindelse med den efterfølgende
planlægning. Bl.a. bør det belyses om det udlagte areal kan forventes at belaste naboområderne med bl.a.
støj, ligesom det bør vurderes om naboområderne belaster det udlagte areal.
27

Vurdering af udlæg til boligformål
Mesinge Øst (2.B.4)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i Mesinges østlige del, umiddelbart øst for Fynshovedvej og syd for Tavlundsvej.
Arealet ligger i direkte forlængelse af eksisterende bebyggelse og udlægges til boligformål i form af åbenlav
bebyggelse. Mod øst og syd grænser området op til det åbne land. I dag udnyttes området
landbrugsmæssigt.
Udlægget er et resultat af en omfordeling af de allerede rammelagte boligområder. Området mod syd
ved Fynshovedvej reduceres med ca. 3 ha, som i stedet udlægges syd for Tavlundsvej (som beskrevet
ovenfor).
Bygge- og beskytttelseslinje
Områdets nordlige del er beliggende inden for en kirkebyggelinje. Det betyder, at der ikke må opføres
bebyggelse på over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser.
Kort 2: Mesinge Øst
28

Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed, og tæt på detailhandel i form af et Spar supermarked. Der
bør dog tages særlige hensyn til den nærliggende kirke i den videre planlægning, ligesom der skal sikres
en god overgang til det åbne land.
Omfordeling af de allerede rammelagte boligområder vurderes som positivt, da det kan skabe en mere
samlet bebyggelse omkring bymidten, frem for at udvide byen mod syd. Dermed kommer Mesinge
tættere på den gamle landsbystruktur, hvor byen ligger rundt om en bymidte med en købmand m.v.
Bygge- og beskyttelseslinje
Kirken (som afkaster beskyttelseslinjen) er allerede omgivet af bebyggelse, dvs. at der ligger bebyggelse
mellem det nye boligområde og kirken. Samtidig fastsætter rammebestemmelserne, at der ikke må
bygges højere end 8,5 m jf. gældende regler. Umiddelbart vurderes det derfor, at boligområdet ikke vil
have negativ indvirkning på kirken eller dens omgivelser.
Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at et boligområde ikke er kritisk i forhold til drikkevandet, men i anlægsfasen bør der
iværksættes afbødende foranstaltninger for at undgå spild og nedsivning af forurenende stoffer.
Brugen af pesticider bør reguleres af hensyn til grundvandet, fx ved at tinglyse deklarationer på
ejendommene med forbud mod pesticidanvendelse.
Overgangen fra landbrugsmæssig udnyttelse til boliger vurderes, at have en positiv indvirkning på
grundvandet.
Naboforhold
Da arealet grænser op til landbrugsområder bør det vurderes, om landbrugsaktiviteterne vil påvirke
byudviklingsområdet negativt med fx støj og lugt.
Hans Schacksvej/ Over Kærvej (3.B.11)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i Kertemindes vestlige del, nord for Hans Schacksvej og øst for Over Kærbyvej, og
kan trafikbetjenes fra disse to veje. Området ligger i forlængelse af eksisterende bebyggelse og udlægges
til boligformål i form af tæt-lav eller åben-lav bebyggelse. Mod nord, syd og vest grænser det op til det
åbne land.
29

Kulturarv
I området ligger beskyttede sten- og jorddiger i henhold til museumslovens § 29a. Mod nord grænser
området op til en fortidsmindebeskyttelseslinje.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Kort 3: Hans Schacksvej
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed, og relativt tæt på Kerteminde centrum med dertilhørende
indkøbsmuligheder og servicetilbud.
Med sin beliggenhed direkte op til Hans Schacksvej og Over Kærbyvej, udgør området en klar overgang
til det åbne land.
Hvis der primært opføres tæt-lav bebyggelse i området, kan det bidrage til byfortætning og dermed
reducere behovet for at inddrage ny jord til byudvikling.
Kulturarv
Når området overføres fra landzone til byzone har kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra
beskyttelsen af digerne, hvis der foreligger væsentlige samfundsmæssige interesser. En fjernelse af
digerne kan udgøre et tab af kulturmiljø. Derfor anbefales det, at de beskyttede diger bevares i den
fremtidige udvikling af området, fx som en del friarealer.
30

I forhold til fortidsmindet nord for området vurderes det, at udviklingen af området ikke vil have nogen
negativ indvirkning på kulturarven.
Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at et boligområde ikke er kritisk i forhold til drikkevandet.
Brugen af pesticider bør reguleres af hensyn til grundvandet, fx ved at tinglyse deklarationer på
ejendommene med forbud mod pesticidanvendelse.
Naboforhold
Trafikstøj, primært fra Hans Schacksvej, bør undersøges i den videre planlægning, og afbødende
foranstaltninger iværksættes om nødvendigt.
Da arealet grænser op til landbrugsområder bør det vurderes, om landbrugsaktiviteterne vil påvirke
byudviklingsområdet negativt med fx støj og lugt.
Gedeskovvej (3.B.8)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i Kertemindes nord-vestlige del, nord for Damgårds Allé, og kan trafikbetjenes fra
denne vej. Området ligger i direkte forlængelse af eksisterende bebyggelse og udlægges til boligformål i
form af åben-lav bebyggelse. Mod nord grænser det op til en fremtidig golfbane og naturområde.
Kulturarv
I området ligger beskyttede sten- og jorddiger i henhold til museumslovens § 29a.
31

Kort 4: Gedeskovvej
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed, og relativt tæt på Kerteminde centrum med dertilhørende
indkøbsmuligheder og servicetilbud.
Efter naturgenopretningen er gennemført, vil området ligge tæt på naturområdet, og der vil derfor være
gode muligheder for udendørs rekreation til gavn for sundheden.
Kulturarv
Når området overføres fra landzone til byzone har kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra
beskyttelsen af digerne, hvis der foreligger væsentlige samfundsmæssige interesser. En fjernelse af
digerne kan udgøre et tab af kulturmiljø. Derfor anbefales det, at de beskyttede diger bevares i den
fremtidige udvikling af området, fx som en del friarealer.
Bregnegård (3.B.23)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i Kertemindes sydligste del, syd for Søvangparken og vest for Revningevej. Området
ligger i forlængelse af eksisterende bebyggelse og udlægges til boligformål i form af åben-lav bebyggelse.
Trafikbetjening af området kan ske fra Revningevej. Mod syd, øst og vest grænser det op til det åbne
land. I dag udnyttes området landbrugsmæssigt.
32

Kulturarv
I området ligger beskyttede sten- og jorddiger i henhold til museumslovens § 29a.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser.
Kort 5: Bregnegård
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed, og relativt tæt på Kerteminde centrum med dertilhørende
indkøbsmuligheder og servicetilbud.
Med sin beliggenhed direkte ud til det åbne land er det meget vigtigt, at der i den videre planlægning
arbejdes for at skabe en klar afgrænsning mellem by og land.
For at sikre en harmonisk sammenhæng med det omgivende land, og den nærliggende Kerteminde Fjord,
bør der i rammen, og fremtidige lokalplaner, stilles krav til byggeforhold.
Da arealet grænser op til landbrugsområder bør det vurderes, om landbrugsaktiviteterne vil påvirke
byudviklingsområdet negativt med fx støj og lugt.
Kulturarv
Når området overføres fra landzone til byzone kan beskyttelsen af digerne i området ophæves. Men en
fjernelse af digerne vil udgøre et tab af kulturmiljø. Derfor anbefales det, at de beskyttede diger bevares i
den fremtidige udvikling af området, fx i form af friarealer.
33

Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at et boligområde ikke er kritisk i forhold til drikkevandet, men i anlægsfasen bør der
iværksættes afbødende foranstaltninger for at undgå spild og nedsivning af forurenende stoffer.
Brugen af pesticider bør reguleres af hensyn til grundvandet, fx ved at tinglyse deklarationer på
ejendommene med forbud mod pesticidanvendelse.
Overgangen fra landbrugsmæssig udnyttelse til boliger vurderes at have en positiv indvirkning på
grundvandet.
Lindøalleen (4.B.14)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i det centrale Munkebo, nord for Munkebovej og syd for Lindøalleen. Området ligger
i direkte forlængelse af eksisterende bebyggelse, og udlægges til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse.
Trafikbetjening af området kan ske fra Munkebovej og Lindøalleen.
Fredning
Umiddelbart syd for området (og dermed syd for Munkebovej) ligger et fredet område.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Kort 6: Lindøalleen
34

Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed, og meget tæt på Munkebo centrum med dertilhørende
indkøbsmuligheder og servicetilbud. Beliggenheden tæt på centrum kan også reducere behovet for at
bruge bil i forbindelse med daglige indkøb og brug af servicefunktioner.
I og med der kun må opføres tæt-lav bebyggelse i området kan det bidrage til byfortætning, og dermed
reducere behovet for at inddrage ny jord til byudvikling.
Fredning
Det fredede område syd for det udlagte areal må formodes allerede, at være genstand for en del færdsel
og menneskelig påvirkning i øvrigt. Umiddelbart vurderes det derfor, at udlægget til boligformål ikke vil
have en væsentlig negativ indvirkning på området.
Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at et boligområde ikke er kritisk i forhold til drikkevandet.
Naboforhold
Trafikstøj, primært fra Munkebovej, bør undersøges i den videre planlægning, og afbødende
foranstaltninger iværksættes om nødvendigt.
Bregnørvej (4.B.1)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i det nordøstlige Munkebo, nord for Takshaven og vest for Bregnør Bygade.
Området ligger i direkte forlængelse af eksisterende bebyggelse, og udlægges til boligformål i form af
åben-lav bebyggelse. Trafikbetjening af området kan ske fra Bregnør Bygade og Bregnørvej. Mod nord
grænser området op til det åbne land.
Kulturarv
I området ligger beskyttede sten- og jorddiger i henhold til museumslovens § 29a.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
35

Kort 7: Bregnørvej
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed, og relativt tæt på Munkebo centrum med dertilhørende
indkøbsmuligheder og servicetilbud. Beliggenheden relativt tæt på centrum kan også reducere behovet
for at bruge bil i forbindelse med daglige indkøb og brug af servicefunktioner.
Kulturarv
Når området overføres fra landzone til byzone har kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra
beskyttelsen af digerne, hvis der foreligger væsentlige samfundsmæssige interesser. En fjernelse af
digerne kan udgøre et tab af kulturmiljø. Derfor anbefales det, at de beskyttede diger bevares i den
fremtidige udvikling af området, fx som en del friarealer.
Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at et boligområde ikke er kritisk i forhold til drikkevandet.
Naboforhold
Da arealet grænser op til landbrugsområder bør det vurderes, om landbrugsaktiviteterne vil påvirke
byudviklingsområdet negativt med fx støj og lugt.
36

Marslev/ Præstevejen (6.B.1)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i det vestlige Marslev umiddelbart øst for Præstevejen. Området ligger i direkte
forlængelse af eksisterende bebyggelse, og udlægges til boligformål i form af åben-lav bebyggelse.
Trafikbetjening af området kan ske fra Præstevejen. Mod vest grænser området op til det åbne land.
Bygge- og beskytttelseslinje
Områdets nordligste del er beliggende inden for en kirkebyggelinje. Det betyder, at der ikke må opføres
bebyggelse på over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken.
Kulturarv
I området ligger beskyttede sten- og jorddiger i henhold til museumslovens § 29a.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Jordforurening
Områdets nordligste del grænser op til areal med jordforurening kortlagt på vidensniveau 2.
Kort 8: Marslev/Præstevejen
37

Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Der bør dog
tages særlige hensyn til den nærliggende kirke i den videre planlægning, ligesom der skal sikres en god
overgang til det åbne land.
Bygge- og beskyttelseslinje
Kirken (som afkaster beskyttelseslinjen) er allerede omgivet af bebyggelse, dvs. at der ligger bebyggelse
mellem det nye boligområde og kirken. Samtidig fastsætter rammebestemmelserne, at der ikke må
bygges højere end 8,5 m jf. gældende regler. Umiddelbart vurderes det derfor, at boligområdet ikke vil
have negativ indvirkning på kirken eller dens omgivelser.
Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at et boligområde ikke er kritisk i forhold til drikkevandet, men i anlægsfasen bør der
iværksættes afbødende foranstaltninger for at undgå spild og nedsivning af forurenende stoffer.
Brugen af pesticider bør reguleres af hensyn til grundvandet, fx ved at tinglyse deklarationer på
ejendommene med forbud mod pesticidanvendelse.
Jordforurening
I den videre planlægning bør det undersøges, om jordforureningen kan have en negativ indvirkning på de
fremtidige boliger, primært i forhold til menneskers sundhed.
Naboforhold
Da arealet grænser op til landbrugsområder bør det vurderes, om landbrugsaktiviteterne vil påvirke
byudviklingsområdet negativt med fx støj og lugt.
Langeskov Nord (7.B.1)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i det nordlige Langeskov, syd for Hvileholmsvej og øst for Birkevej. Området
gennemskæres af Vandværksvej, og kan trafikbetjenes fra denne og Hvileholmsvej. Området ligger i
direkte forlængelse af eksisterende bebyggelse, og udlægges til boligformål i form af tæt-lav eller åben-lav
bebyggelse.
Området er allerede lokalplanlagt (lokalplan nr. 206).
Drikkevandsinteresser
En stor del af arealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser.
38

Jordforurening
Områdets vestlige del grænser op til areal med jordforurening kortlagt på vidensniveau 2.
Kort 9: Langeskov Nord
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed, og tæt på Langeskovs centrum med dertilhørende
indkøbsmuligheder og servicetilbud. Beliggenheden tæt på centrum kan også reducere behovet for at
bruge bil i forbindelse med daglige indkøb og brug af servicefunktioner.
Samtidig er området beliggende tæt på rekreative områder.
Hvis der etableres et trinbræt, så byen kan betjenes af jernbanen, vil området også få en lokalisering tæt
på stationen - hvilket kan gøre brugen af kollektiv trafik mere attraktiv.
Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at et boligområde ikke er kritisk i forhold til drikkevandet, men i anlægsfasen bør der
iværksættes afbødende foranstaltninger for at undgå spild og nedsivning af forurenende stoffer.
Brugen af pesticider bør reguleres af hensyn til grundvandet, fx ved at tinglyse deklarationer på
ejendommene med forbud mod pesticidanvendelse.
Overgangen fra landbrugsmæssig udnyttelse til boliger vurderes, at have en positiv indvirkning på
grundvandet.
39

Jordforurening
I den videre planlægning bør det undersøges, om jordforureningen kan have en negativ indvirkning på de
fremtidige boliger, primært i forhold til menneskers sundhed.
Naboforhold
Da arealet grænser op til landbrugsområder bør det vurderes, om landbrugsaktiviteterne vil påvirke
byudviklingsområdet negativt med fx støj og lugt.
Klarkærgård (7.B.16)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i det østlige Langeskov umiddelbart øst for Stavnsagergyden, og udlægges til
boligformål i form af åben-lav bebyggelse.
Området ligger ikke i direkte forlængelse af eksisterende bebyggelse, men er et led i en større udvikling
af området øst for Langeskov med boliger og skovrejsning. Vest for arealet ligger et lokalplanlagt område
(lokalplan 58), og mod øst er der planer om langsigtet udbygning med boliger og skov.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser.
Kort 10: Klarkærgård
40

Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Der er ingen
væsentlige interesser i området (med undtagelse af drikkevand), det er beliggende med god trafikal
tilgængelighed, tæt på idrætsfaciliteter og på lang sigt også skov og grønne områder.
Det anbefales, at arealets sammenhæng med de øvrige planer i områder (lokalplan 58, skovrejsning m.v.)
beskrives mere udførligt i kommuneplanens redegørelsesdel, så sammenhængen fremtræder tydeligere.
Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at et boligområde ikke er kritisk i forhold til drikkevandet, men i anlægsfasen bør der
iværksættes afbødende foranstaltninger for at undgå spild og nedsivning af forurenende stoffer.
Brugen af pesticider bør reguleres af hensyn til grundvandet, fx ved at tinglyse deklarationer på
ejendommene med forbud mod pesticidanvendelse.
41

Vurdering af arealudlæg til erhvervsformål
Lindøværftet (4.E.8)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges ved Lindøværftets sydvestlige del, vest for Kystvejen og nord for Dræby. Arealet
ligger i forlængelse af et eksisterende erhvervsområde. Trafikbetjening af området kan ske fra Kystvejen.
Området udlægges til regionalt erhvervsområde til fremstillings-, lager-, værksteds- og
handelsvirksomhed samt offentlige formål.
Natur
Området grænser mod syd op til beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3) i form af overdrev og
mose.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Kort 11: Lindøværftet
42

Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed, og god afstand til nærmeste større boligområde. Der er dog
en række forhold som skal afklares i den videre planlægning (jf. nedenfor).
Det kan ikke, på nuværende tidspunkt, vurderes hvilken indvirkning de virksomheder der etableres i
området vil få på miljøet, og dette skal håndteres i den videre planlægning, og administration, i henhold
til gældende regler.
Natur
Arealets præcise indvirkning på den beskyttede natur syd for området kan ikke vurderes med den
tilgængelige viden. Vurderingen skal derfor foretages i forbindelse med den videre planlægning. Hvis
naturværdierne forringes skal der evt. etableres erstatningsnatur.
Drikkevandsinteresser
Der bør ikke etableres grundvandstruende aktiviteter i området, som fx virksomheder med
nedsivningsrisiko. I anlægsfasen bør der iværksættes afbødende foranstaltninger for at undgå spild og
nedsivning af forurenende stoffer.
Naboforhold
Forholdet mellem det udlagte areal og naboområderne bør belyses i den videre planlægning. Bl.a. bør
det belyses om det udlagte areal vil belaste naboområderne med fx støj. Etablering af afskærmende
foranstaltninger mellem de udlagte arealer og naboområderne, eller skærpede miljøkrav til virksomheder
kan være mulige afbødende foranstaltning.
Skovhuse (5.E.1)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området er beliggende ved Skovhuse nord for Rynkeby og gennemskæres af Rynkebyvej. Arealet
omfatter et eksisterende erhvervsområde med tilhørende lokalplan (lokalplan nr. 13).
Kommuneplanforslaget reducerer det eksisterende rammeområde (2.E.1) til kun at omfatte
lokalplanområdet.
Arealet skal fortsat anvendes som erhvervsområde til fremstillings-, lager-, værksteds- og
servicevirksomhed.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser.
43

Natur
Mod øst grænser dele af området op mod et mindre skovområde.
Kort 12: Skovhuse
Samlet vurdering
Samlet set vurderes reduktionen af rammeområdet som positivt, da det kan medvirke til at friholde det
åbne land for yderligere bebyggelse.
Drikkevandsinteresser
Reduktionen af rammeområdet vurderes som positivt for drikkevandsinteresserne, da det vil begrænse
mulighederne for yderligere erhverv ved Skovhuse.
Natur
Reduktionen af rammeområdet vurderes ikke at få nogen betydning for skovområdet.
Exhausto, Birkende (6.E.3)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges sydvest for Birkende, umiddelbart syd for Odensevej og øst for Vøjremosegyden, og
kan trafikbetjenes fra disse. Arealet udlægges som erhvervsområde til lettere industri-, lager- og
værkstedsvirksomhed, herunder servicevirksomhed. Området ligger i direkte forlængelse af et
eksisterende erhvervsområde.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
44

Kort 13: Exhausto, Birkende
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed, men tæt på boliger. Derfor bør støjforhold afklares i den
videre planlægning (jf. nedenfor).
Drikkevandsinteresser
Der bør ikke etableres grundvandstruende aktiviteter i området, som fx virksomheder med
nedsivningsrisiko. I anlægsfasen bør der iværksættes afbødende foranstaltninger for at undgå spild og
nedsivning af forurenende stoffer.
Naboforhold
Forholdet mellem det udlagte areal og naboområderne bør belyses i den videre planlægning. Bl.a. bør
det belyses om det udlagte areal vil belaste naboområderne med fx støj. Etablering af afskærmende
foranstaltninger mellem de udlagte arealer og naboområderne, eller skærpede miljøkrav til
virksomheder, kan være mulige afbødende foranstaltninger.
45

Odensevej syd (7.E.3)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i Langeskovs nordvestlige del, umiddelbart syd for Odensevej og mellem
Omfartsvejen og Centervej. Området kan trafikbetjenes fra disse veje. Arealet udlægges som
erhvervsområde til fremstillings-, lager- og værkstedsvirksomhed samt lettere industri og privat service.
Bygge- og beskyttelseslinjer
Den sydøstlige del af området er omfattet af en skovbyggelinje. Byggelinjen er afkastet af et mindre
skovareal syd for Grønvangen.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Kort 14: Odensevej Syd
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det er
beliggende med god trafikal tilgængelighed men tæt på boliger. Derfor bør støjforhold afklares i den
videre planlægning (jf. nedenfor).
Hvis der etableres et trinbræt, så byen kan betjenes af jernbanen, vil området også få en lokalisering
meget tæt på stationen, hvilket kan gøre brugen af kollektiv trafik mere attraktiv.
46

Bygge- og beskyttelseslinjer
Skovarealet er allerede omgivet af bebyggelse, dvs. at der ligger bebyggelse og jernbanelinje mellem det
nye erhvervsområde og skovarealet. Erhvervsområdet bør derfor ikke have negativ indvirkning på
skovens værdi som landskabselement, eller skovbrynets betydning for plante- og dyrelivet. Dermed kan
dispensation, reduktion eller ophævelse af skovbyggelinjen være en mulighed.
Drikkevandsinteresser
Der bør ikke etableres grundvandstruende aktiviteter i området, fx virksomheder med nedsivningsrisiko.
I anlægsfasen bør der iværksættes afbødende foranstaltninger for at undgå spild og nedsivning af
forurenende stoffer.
Naboforhold
Forholdet mellem det udlagte areal og naboområderne bør belyses i den videre planlægning. Bl.a. bør
det belyses om det udlagte areal vil belaste naboområderne med fx støj. Etablering af afskærmende
foranstaltninger mellem de udlagte arealer og naboområderne, eller skærpede miljøkrav til
virksomheder, kan være mulige afbødende foranstaltninger.
47

Vurdering af udlæg til rekreative formål
Nordskov enge (1.F.5)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges mellem Fyns Hoved og Nordskov, øst for Fynshovedvej og i direkte forlængelse af en
eksisterende bebyggelse. Området udlægges til fritidsområde med sti og rekreative arealer samt
parkering. Trafikbetjening af området foregår via Fynshovedvej. Området må i henhold til
rammebestemmelserne ikke bebygges.
Bygge- og beskyttelseslinjer
Området er beliggende inden for strandbeskyttelseslinje. Det betyder bl.a., at stranden ikke må ændres
og at der ikke må placeres hegn m.v.
Natur
Arealet er udlagt i et område som er udpeget som biologisk interesseområde, og indeholder en række
naturinteresser. I den østlige del af området er der beskyttede naturtyper i form af overdrev og
strandeng, i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.
Området grænser op til et EU-habitatområde mod øst (storebælt).
Landskab og visuelle aspekter
Arealet er beliggende i et værdifuldt landskab.
Kulturarv
Områdets sydvestlige del grænser op til beskyttet sten- og jorddige i henhold til museumslovens § 29a.
48

Kort 15: Nordskov Enge
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område ikke at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet, selvom
området indeholder naturinteresser. Vurderingen er under forudsætning af, at restriktionerne indenfor
strandbeskyttelseslinjen respekteres.
Området vil kunne tilføje Fyns Hoved nye kvaliteter, og dermed bidrage til at udvikle Fyns Hoved som
rekreativt område og turistdestination. Dermed kan området bidrage til at realisere kommunens
målsætninger på sundheds- og fritidsområdet.
Natur
Da Fynshoved er en velbesøgt udflugts- og turistdestination, må området formodes allerede at være
genstand for en del færdsel og menneskers aktiviteter i øvrigt. Umiddelbart vurderes det derfor, at
udlægget til fritids- og rekreative formål ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på naturen. Men
det er vigtigt, at der i den videre planlægning tages hensyn til områdets naturinteresser.
Udviklingen af arealet må ikke påvirke EU-habitatområdet på en sådan måde, at det får negative
miljømæssige konsekvenser for området. Derfor er det vigtigt, at der i den videre planlægning tages
størst muligt hensyn til disse meget væsentlige naturinteresser. Det betyder bl.a., at stier skal lægges på
en sådan måde at habitatområdet ikke påvirkes negativt.
Kulturarv
Udviklingen af området vurderes ikke, at få en væsentlig negativ indvirkning på det beskyttede dige.
49

Landskab om visuelle aspekter
I og med at der ikke må opføres bebyggelse i området (jf. rammebestemmelserne) vurderes det, at
området ikke vil få nogen negativ indvirkning på det værdifulde landskab.
Marslev/ Odensevej (6.F.2)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området udlægges i det sydlige Marslev, vest for Vejruplund og umiddelbart nord for Odensevej.
Arealet udlægges som et rekreativt område. Den vestlige del af området udnyttes i dag
landbrugsmæssigt.
Den østlige del af området er omfattet af lokalplan 49 (delområde 4).
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Kort 16: Marslev/Odensevej
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område, at få en positiv indvirkning på miljøet. Området vil kunne tilføje
Marslev og Vejruplund nye kvaliteter, og give lokalbefolkningen bedre adgang til et rekreativt område
hvilket er til gavn for folkesundheden. Dermed kan området bidrage til at realisere kommunens
målsætninger på sundheds- og fritidsområdet.
50

Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at overgangen fra landbrugsmæssig udnyttelse til rekreativt område kan have en positiv
indvirkning på drikkevandsinteresserne.
Bøgebjerg Camping (2.F.7)
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området er beliggende ved Bøgebjerg strand, øst for Blæsenborg og Enebjerg ved Blæsenborgvej.
Arealet er udlagt til campingplads med servicecenter, ferieboliger samt mindre bygninger der naturligt
hører til campingpladsens drift.
Dele af området er omfattet af lokalplan nr. 41, men kommuneplanforslaget udvider rammen, og gør det
dermed muligt at udvide campingpladsen.
Området er beliggende i kystnærhedszonen. Da campingpladser er omfattet af bestemmelserne
om ferie- og fritidsanlæg i kystområder, skal placeringen godtgøres efter sammenhængende
turistpolitiske overvejelser.
Natur
Området grænser op til et EU-habitatområde mod øst (Storebælt).
Bygge- og beskyttelseslinjer
Den østlige del af området ligger inden for strandbeskyttelseslinje. Det betyder bl.a., at stranden ikke må
ændres og at der ikke må placeres hegn m.v.
Mod sydvest grænser arealet op til et mindre skovområde som afkaster en skovbyggelinje.
Landskab og visuelle aspekter
Arealet er beliggende i et værdifuldt landskab.
Kulturarv
Området indeholder sten- og jorddiger som er beskyttede i henhold til museumslovens § 29a.
Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser.
51

Kort 17: Bøgebjerg Camping
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderet arealet ikke, at få nogen væsentlig indvirkning på miljøet ud over hvad der må
forventes med de udvidende aktiviteter på campingpladsen i form af øget energiforbrug, trafik m.v.
Arealet er beliggende i kystnærhedszonen. Formålet med beskyttelseszonen er at sikre, at de kystnære
områder bevares som åbne kyststrækninger, og at offentlighedens adgangsmuligheder til strand- og
kyststrækninger ikke begrænses.
Den præcise indvirkning på kysten kan ikke vurderes på dette overordnede niveau, men følgende kan
siges:
• Udvidelsen syd for Blæsenborgvej er trukket væk fra kysten og beliggende bag den eksisterende
campingplads.
• Udvidelsen nord for Blæsenborgvej er trukket tilbage fra kysten, og beliggende bag en række af
sommerhuse, som ligger umiddelbart op til Bøgebjergvej og dermed stranden.
• Udvidelsen nord for Blæsenborgvej er afgrænset mod øst af en mindre vej og et levende hegn.
Mod øst, nord og vest er det afgrænset af beskyttede sten- og jorddiger.
Ud fra en umiddelbar vurdering forekommer udvidelsen derfor velafgrænset og velplaceret i forhold til
kysten.
52

Natur
Udviklingen af arealet må ikke påvirke EU-habitatområdet på en sådan måde, at det får negative
miljømæssige konsekvenser for området. Derfor er det vigtigt, at der i den videre planlægning tages
størst muligt hensyn til disse meget væsentlige naturinteresser.
Da campingpladsen og stranden allerede er genstand for en del færdsel, og menneskers aktiviteter i
øvrigt, vurderes det umiddelbart, at udvidelsen ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på naturen.
Bygge- og beskyttelseslinjer
Det vurderes, at udvidelsen af rammen ikke vil have nogen væsentlig negativ indvirkning på skovområdet
mod syd. Hvis udvidelsen af campingpladsen fører til mere færdsel i skovområdet, kan det evt. virke
forstyrrende på dyrelivet, men ikke i et omfang hvor det vil få betydning for flora og faunas levevilkår.
Kulturarv
Sten- og jorddigerne bør bevares, og aktivt inddrages i den videre udvikling af området.
Landskab og visuelle aspekter
Den præcise indvirkning på de landskabelige værdier kan ikke vurderes på dette overordnede niveau.
Men arealet er velafgrænset i forhold til det åbne land, og der må ikke opføres bebyggelse på over 8,5 m.
Derfor bør påvirkningen af landskabet være begrænset.
Drikkevandsinteresser
Det vurderes, at udvidelsen af campingpladsen ikke er kritisk i forhold til drikkevandet.
Tårup inddæmmede strand
Beskrivelse
Generel beskrivelse
Området er beliggende nordøst for Kerteminde by, og udnyttes i dag primært landbrugsmæssigt. Det er
planen at gennemføre et naturgenopretningsprojekt, så området omdannes til et rekreativt område. De
tilknyttede arealer skal indrettes med bl.a. golfbane og stisystemer. Efter planen skal stisystemerne
forbinde Odense Fjord med Storebælt.
Selve golfbanen placeres i kystnærhedszonen. Der skal gives en særlig begrundelse for at placere
golfbaner i kystnærhedszonen, og der skal redegøres for de sammenhængende turistpolitiske
overvejelser.
Natur
Området er udpeget som lavbundsområde, og ønskes gendannet som vådområde. Et beskyttet vandløb
(efter naturbeskyttelseslovens § 3) løber igennem området.
53

Kulturarv
Området indeholder sten- og jorddiger som er beskyttede i henhold til museumslovens § 29a.
Vurdering
Samlet vurdering
Samlet set vurderes det nye område, at få en positiv indvirkning på miljøet. Naturgenopretningen vil
skabe bedre levevilkår for flora og fauna i området, og dermed bidrage til at øge den biologiske
mangfoldighed.
Området vil også kunne tilføje Kerteminde by, såvel som resten af kommunen, nye kvaliteter og give
befolkningen bedre adgang til et rekreativt område hvilket er til gavn for folkesundheden. Dermed kan
området bidrage til at realisere kommunens målsætninger på sundheds- og fritidsområdet.
I kraft af golfbanen, og muligheden for naturoplevelser, vil området kunne medvirke til at tiltrække
turister til kommunen, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanforslagets målsætninger for
turisme.
To andre golfbaner tages ud af kommuneplanen, og erstattes af denne ene golfbane. Dermed bliver det
samlede areal som udlægges til golfbaner reduceret.
Natur
Det beskyttede vandløb bør aktivt inddrages i den videre udvikling af området.
Kulturarv
Sten- og jorddigerne bør bevares, og aktivt inddrages i den videre udvikling af området. De planlagte
stier vil kunne bidrage til at fortælle områdets kulturhistorie (slæbesteder m.m.), især hvis det følges op
med information og formidling.
54