4. - 6. klasse - Odense Bys Museer

Undervisningsmateriale
4.-6.
klasse
Oscar Matthiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad (Ystad Millitärmuseum)

Livslystden sunde kamp

Leg

Alle børn leger. Hvis du starter en leg, skaber du liv og aktivitet. Tit bruger man kroppen rigtig
meget. Sådan kan lege hurtigt ligne sport. Andre gange minder legene mere om dans. Eller krig.
De aktive lege, sport og dans var meget populære for ca. 100 år siden. Kroppen har rigtig godt
af at blive brugt – så bliver man mere sund. Rigtig mange mennesker ville dengang gerne leve
et sundere liv. De var vitalister.
Vitalisterne ville have fart over feltet. De ville løbe og cykle hurtigere. De ville bruge alle deres
kræfter, så de kunne hoppe højere og springe længere. De var fyldt med energi, og de elskede
spændingen ved kampen. På kunstmuseet kan du se, hvordan kunstnere lavede billeder af de
aktive vitalister. Det kan du også læse om her.
1
På plads?
Klar parat
START!

2
Peter Hansen: Legende børn på Christianshavns Vold, 1898 (Faaborg Museum)

Børnene hopper, løber og kæmper sig op ad volden.
Solen skinner, og vejret er godt. Børnene er
sunde, rene og glade. Nogle lege er meget gamle.
Kan du kende børnenes lege på Peter Hansens
maleri?
For mere end 100 år siden legede børn også lege,
som vi ikke kender i dag. Mange børn i byen kom
fra fattige familier. De kastede sten på prammene
med kul, og børnene på prammene kastede så kul
tilbage. Kullet kunne de nu samle sammen og tage
med hjem. Det gav varme i lejligheden.
• Er børnene på Peter
Hansens maleri rige
eller fattige? Hvordan
kan du se det?
• Hvorfor er der forskel
på de lege, man leger i
byen og på landet?
3

4
I dag bliver der spillet fodbold i næsten
alle skolegårde. Men sådan har det ikke
altid været. For 100 år siden var en masse
sportsgrene lige kommet til Danmark:
roning, tennis, kricket, brydning, boksning,
atletik, cykling, tennis og fodbold. Mange
var vilde med den nye sport. Man kæmpede
og konkurrerede.
Der er fart og kraft i Adam Fischers
skulptur. En duel mellem to spillere. Den
ene tackler og suser forbi. Den anden er
overrasket og ved at falde. Eller er det den
samme fodboldspiller i forskellige situationer
– der er jo kun én krop?
Adam Fischer:
Fodboldspiller, 1915
(Fuglsang Kunstmuseum)

• Prøv at tegne en
sportsmand i tre
positioner oven på
hinanden.
Stegt
Selleri
• Fodboldreglerne
har ændret sig
meget, siden man
første gang begyndte
at sparke
til en bold. Prøv
at lave dine egne
fodboldregler.
Hvis man vil være en sund sportsmand, må man også spise rigtigt.
Vitalisterne gik også op i, at deres kost var sund. Her kan du se en
opskrift, som man mente var rigtig sund dengang:
1 kg Selleri, 1,5 Top-Spiseske Mel, 40 g Rasp, 100 g Margarine.
Sellerierne koges i Vand med lidt Salt. Naar de er kogte, skæres de
i Skiver, dyppes i Meljævning og vendes i Rasp. Steges paa Panden
i Smør (Margarine). Spises med Kartofler og brun Løgsovs.
– Paa samme Maade behandles Rødbeder og Pastinakker.
5
af Mikkel Hindhede. 1934

6
Jean Gauguin:
Nævefægter.
Stående nøgen
mand, 1922
(Statens
Museum for
Kunst)

En anden ny sportsgren var boksning.
I fodbold kan det måske betale sig at
være lille og hurtig, men i boksning
virker Jean Gauguins store tunge nævefægter
uovervindelig. Ham får man aldrig
slået i gulvet! Men han er jo heller ikke
i kamp? Så skulle han jo have haft shorts
og handsker på. Han viser i stedet sin
stærke krop frem.
Selvom Jean Gauguins skulptur af en
bokser ikke var i kamp, vandt han alligevel
en bronzemedalje ved de Olympiske
Lege i 1924. Dengang var der nemlig
også konkurrence for kunst med
sportsmotiver.
• Mange skulpturer kan stå udenfor.
De bliver ikke ødelagt af vejret.
Hvor synes du, Nævefægter skulle
stå? Hvorfor?
7

8
Harald Giersing: Danserinde, 1920 (Fyns Kunstmuseum)

Man behøvede ikke at dyrke sport for at røre sig. Mange nye
danse blev også meget populære. Den russiske ballet var
f.eks. meget moderne. Nye toner og bevægelser. Nye former
og farver. Kulisserne og tøjet blev lavet af billedkunstnere.
Den russiske ballet fortalte nye historier.
Harald Giersing har malet efter et
fotografi af den russiske ballerina
Vera Fokina. Der er ikke så meget
fart over Giersings danserinde,
men der er meget energi. Se f.eks.
på de kraftige farver og kontraster
mellem gult og sort. Vi kan ikke se
danserindens ansigt. Til gengæld
kan vi se hele vejen op ad hendes
ben. Giersing har malet en danserinde med krop og energi.
• Hvad kender du ellers, som er gult og sort?
Hvorfor bruger man de farver?
• Trekanter er fyldt med energi. Hvor mange trekanter
kan du se i Giersings billede?
9

10
Hvis Harald Giersings Fokina blev lidt
kantet, er J.F. Willumsens Lola derimod
rund og blød. Alt svinger og svajer.
Lola glider hen over lærredet med en
blafrende kjole efter sig. Kjolen er lang
og dækker meget af hendes krop. Men
Lolas bølgende bevægelser får hende
alligevel til at blive et med naturen.
• Hvordan danser du, når du danser?
Med bløde bevægelser som Lola eller
med hårde, kantede bevægelser som
i break-dance?
• Prøv at tegne et billede, hvor du kun
må bruge bløde, buede linjer.
J.F. Willumsen: Lola danser, 1921 (J.F. Willumsens Museum)

Syv mænd sidder på hver deres hest. Vi kan ikke se, hvad det er for mænd, men
det kan vi læse i billedets titel. Dragoner var soldater, som havde heste. På billedet
skal hestene bades, og dragonerne har taget deres uniform af. Vi kan rigtig
se, hvor stærke de er.
Dragonerne ser sunde og friske ud. Sådan ser de nok ikke ud, når de har været i
krig. Men her skal de måske bare have en vandkamp. Børn leger også krig. Så er
man tit også meget aktiv. Løber, kravler og klatrer.
• Prøv at tage et
fotografi af en
klassekammerat.
Hvornår
ser man mest
sund og frisk
ud?
11
Oscar Matthiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad, 1904-06 (Ystad Militärmuseum)

Eadweard Muybridge: The Horse in Motion, 1878 (Library of Congres)
12
Heste er også stærke – og hurtige. Så
hurtige, at man ikke kan se, hvordan
de bevæger sig, når de galopperer. Det
fandt man først ud af, da fotografiapparatet
blev opfundet. Samtidig blev
cyklen opfundet, og “jernhesten” gav
også masser af fart.
Frem på det rullende hjul
Højt over støvet og stik gennem regnen og blæsten
Haardeligt spæge sit sul, aldrig for byger i skjul,
Ride for æren og kappes om prisen med ”hesten”!
Hesten er stålsat og rytteren med;
Plads for cyklisten! Han ruller af sted.
Holger Drachmann: Cycle-Sang (1890)

Litteraturliste
LIVSLYST. Sundhed - Skønhed - Styrke 12.9. 2008 – 11.1. 2009
Bonde, Hans: ”Den vitalistiske sport” i Livslyst. Sundhed -
Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,
Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer,
Odense 2008.
Grønkjær, Allan og David Holt Olsen: Fodbold, fair play
og forretning. Dansk klubfodbolds historie, Århus 2007.
Halse, Sven: ”Vitalisme - fænomen og begreb” i Stjernfelt
og Holm (red.): Kritik nr. 171, 2004.
Hindhede, Mikkel: Fuldkommen sundhed og vejen dertil,
København 1934.
Hvidberg-Hansen, Gertrud og Gertrud Oelsner (red.):
Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,
Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer,
Odense 2008.
Månsson, Anette: Kroppen - gymnastik og lege for 100 år siden,
Skoletjenesten Bymuseet, 2002.
Nørlyng, Ole: ”At danse selve livet” i Livslyst. Sundhed - Skønhed
- Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang Kunstmuseum
og Odense Bys Museer, Odense 2008.
Wivel, Henrik: Ny Dansk Kunsthistorie, bd. 5, København 1994.
Fyns Kunstmuseum
Jernbanegade 13
5000 Odense C
+45 65 51 46 01
www.museum.odense.dk
Åbningstider
Åbent tirsdag – søndag
kl. 10-16
Aftenåbent 2. oktober og
6. november 2008 kl. 19-21
Entré
Voksne 40 kr.
Børn og unge under
18 år gratis
Omvisninger
Omvisninger kan bestilles
hos Odense Bys Museers
servicesekretariat på
tlf. 65 51 46 01.
En omvisning for en klasse
(max. 25 personer) varer ca. 45
min. og koster 450 kr. + entre.
Børn og unge under 18 år har
gratis adgang.
Voksne har gratis adgang til
museet i forbindelse med forberedelse
eller gennemførelse
af undervisning.
Der er mulighed for at låne
siddepuder, tegneunderlag,
papir og blyant ved museumsværterne.
Der må kun tegnes
med blyant i udstillingslokalerne.
Har I helt konkrete ønsker til
omvisningens indhold, kan I
bestille en omvisning ved en
museumsinspektør.
Undervisningsmateriale
Undervisningsmaterialet
til 4. – 6. klasse, 7. – 10.
klasse og Gymnasiet,
VUC og HF findes på
www.museum.odense.dk.
Her er der også en lærervejledning
med supplerende
oplysninger og perspektivering
til en række fag.
Oplag:
Gym., VUC, HF: 1000
7.-10. kl.: 1000
4.-6. kl.: 1000
Tekst: Jan Ulrik Chrintz Juhl
Redaktion:
Gertrud Oelsner og
Jan Ulrik Chrintz Juhl,
Fuglsang Kunstmuseum
Layout:
Sysser Bengtsson/
Skoletjenesten
Copyright ©:
Fuglsang Kunstmuseum
Odense Bys Museer
Scanpix
© Adam Fischer/
billedkunst.dk
© Rudolph Tegner/
billedkunst.dk
© Fritz Syberg/
billedkunst.dk
Tryk: Grafisk Rådgivning
Materialet er oprindeligt
produceret af Skoletjenesten
og Fuglsang Kunstmuseum.
13