[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

More documents

Recommendations

Info

fagligt værdighed Af Lilly Jensen Ergoterapeut, Msc, Hjælpemiddelinstituttets forskningsafdeling, email. lje@hmi.dk Den svære kunst at vise mennesker værdighed Omsorg for og samarbejde med anderledes mennesker i den offentlige sektor Værdighed i samarbejdet mellem borgere og fagfolk i den offentlige sektor har igen været i mediernes søgelys, efter der i foråret blev offentliggjort videoklip fra skjult kamera-optagelser inden for ældresektoren og det pædagogiske felt. Det at behandle mennesker værdigt i forbindelse med levering af ydelser til dem, der har brug for hjælp, støtte, omsorg, behandling og pleje er åbenbart vanskeligt. Denne artikel handler om begrebet værdighed, og hvad der skal til for at behandle et menneske værdigt i den offentlige sektor, herunder ved ergoterapeutiske interventioner. Ligeværdighed og ligestilling Når der tales om værdighed handler det om forholdet mellem to eller flere mennesker. Værdighed eksisterer kun i relation til andre mennesker. Vi taler ofte om, at mennesker har lige værdighed, hvilket betyder, at der tilskrives lige megen værdi og betydning til alle personer. Begreberne ”ligeværd” og ”ligeværdig” er meget anvendte begreber i beskrivelser, der har med menneskers sociale liv at gøre. Begreberne bruges både i forbindelse med temaer om menneskerettigheder og i socialpolitiske sammenhænge, især på handicap- og rehabiliteringsområdet. De anvendes for eksempel til at markere, at der finder forskelsbehandling sted på et område, hvor det ikke burde ske. Brugen af ligeværdighedsbegrebet markerer således tilstedeværelsen af en kamp for anerkendelse af værdighed og rettigheder i lige omfang for alle befolkningsgrupper og enkeltindivider. Udfra en humanistisk tankegang indebærer ligeværdige mellemmenneskelige forhold, at alle mennesker har krav på at blive behandlet ordentligt eller menneskeværdigt, selv om de ikke besidder samme evner, viden, økonomiske ressourcer, indflydelse, skønhed, fysisk eller formel magt som deres samarbejdspartnere eller som deres medmennesker i almindelighed. Samvær og samhandlen mellem mennesker Ligeværdighed skal ikke forveksles med ligestilling, hvilket angiver, at mennesker har samme position, for eksempel samme status, myndighed eller rettigheder. Det er for eksempel ikke tilfældet ved mødet og samarbejdet mellem en borger og en professionel inden for den offentlige sektor. Her vil den professionelle fagperson altid besidde større magt i form af viden, erfaring og administrativ beslutningskompetence. De professionelles magt er hverken god eller dårlig, det afgørende er, om den bliver forvaltet fagligt forsvarligt, gennemskueligt, ligeværdigt, demokratisk og til gavn for borgeren. fagfolks etiske retningslinier Et af de steder, ligeværdighedsbegrebet bruges mest generelt, overordnet og markant, er i indledningen til Verdenserklæringen om Menneskerettighederne af 10. dec. 1948, som Danmark har tilsluttet sig. Der står blandt andet: ”... Anerkendelse af den i mennesket iboende værdighed og af de lige og utabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,….” Det slås fast , at ”alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. ..” og at ”enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art. …”. Det udtrykkes altså i Menneskerettighedserklæringen, at ethvert menneske, alene i kraft af at være menneske, fortjener anerkendelse af lige værdighed og grundlæggende rettigheder med alle andre mennesker, og at denne aner- 32 l <strong>ergoterapeuten</strong> l juni 2007
kendelse opfattes som grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden. Ligeværdighedstankegangen findes også i formuleringer både i Den Danske Grundlov, Forvaltningsloven, Retssikkerhedsloven, Serviceloven, Folkeskoleloven, og Lov om patienters retsstilling, som alle mere eller mindre direkte angiver, at mennesker skal behandles med respekt for deres værdighed og selvbestemmelsesret. For eksempel står det klart i Folkeskoleloven, at skolens undervisning og hele dagligliv må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og i Lov om Patienters retsstilling står der, at de professionelle for eksempel skal sikre, at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Den samme tankegang ligger til grund for den demokratiske styreform, der har en del af sine rødder i oplysningstidens filosofiske tanker om lighed og menneskeværdighed. De etiske retningslinier for praksisudførelsen hos læger, psykologer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, samt pædagogisk profil for pædagoger og professionsprofil for lærere, omtaler også mere eller mindre klart, at borgerne skal behandles med respekt for deres værdighed, og at fagfolk skal beskytte borgeren mod krænkende handlinger. Ligeværdighed og anerkendelse Den tyske filosof Axel Honneths anerkendelsesteori er interessant at kende, når begrebet værdighed skal forstås. Axel Honneth mener, at mennesker udvikler deres selvtillid, selvagtelse og selvværd gennem gensidig anerkendelse. Han mener, at mangel på anerkendelse på det individuelle plan kan føre til tab af tillid til omverdenen og social skam, samt tab af selvagtelse og selvværd. På samfundsmæssigt plan kan individets mangel på anerkendelse give sig udslag i anerkendelseskampe i sociale relationer, på institutioner og i samfundet som helhed. Eksempler på sådanne anerkendelseskampe er kvindebevægelsens, handicapgruppers og andre undertrykte gruppers personlige, sociale og samfundsrettede aktiviteter for at fremme den anerkendelse, der er afgørende for at kunne leve et værdigt liv. Videoklippene fra ældreområdet og det pædagogiske felt viser dog, at for mennesker, uden sprog og personlig styrke, mangler der stadig anerkendelse af deres værdighed. Honneth mener endvidere, at samfundsmedlemmers tab af anerkendelse og dermed udelukkelse kan være en trussel mod den demokratiske kultur. Den gensidige anerkendelse og værdsættelse er således grundlaget for menneskelig udvikling og bør derfor udøves i alle sociale sammenhænge. Mennesker må aldrig betragtes som en ”ting” eller blot som en fysisk tilstedeværelse. De bør altid anerkendes for det, der er deres særlige kendetegn. Denne anerkendelsesteori danner hermed også et teoretisk fundament for udøvelsen af demokrati og ligeværdigt omsorgs-, behandlings- og rehabiliteringsarbejde. Anerkendelse er således tæt forbundet med lige værdighed. Anerkendelse af borgeren som et værdifuldt menneske er således grundlæggende for, at vedkommende kan udvikle sig. Anerkendelse af menneskets iboende værdighed bør således indgå som et vigtigt element i alt social-, sundhedsog pædagogisk arbejde. Samtidigt skal det bemærkes, at dette også gælder for de offentligt ansatte. Hvis de ikke af ledelse og politikere anerkendes for det værdifulde arbejde, de udfører ofte under vanskelige arbejdsvilkår, så vil de have svært ved at kunne vise anerkendelse til andre samarbejdspartnere og til borgerne. Hvad skal der til? Når ligeværdigheden i samarbejdet med borgerne skal fremmes inden for et arbejdsområde, så er det vigtigt at aftale fælles værdier, og at lægge strategier og fastsætte mål for, hvordan de i praksis kan gennemføres. Herefter skal der følges op på dem via fælles diskussioner, supervision og løbende revidering i takt med udviklingen i borgernes behov og ønsker. Ledelsen skal være aktiv og synlig i denne proces og sikre, at arbejdsrammer, ydelser, metoder og samarbejdsrelationer kan understøtte og udvikle ligeværdige samværsformer, hjælp og omsorg. Strategier for en ligeværdig behandling, omsorg og rehabilitering kan for eksempel være følgende: • Ligeværdighed mellem alle mennesker skal accepteres som et ukrænkeligt krav • Alle mennesker bør mødes med positive forventninger og respekt for deres individualitet • Alle har ret til beskyttelse mod overgreb både med hensyn til deres person, familie og ejendele ••• <strong>ergoterapeuten</strong> l juni 2007 l 33
Page 1 and 2: ergoterapeuten 06:07 300 mio. krone
Page 3 and 4: Indhold 04 Leder 05 Aftale om kommu
Page 5 and 6: Aftale om kommunernes økonomi i 20
Page 7 and 8: Derfor er jeg medlem Hvorfor er det
Page 9 and 10: Ergoterapeutforeningen opfatter ogs
Page 11 and 12: - Jeg er overbevist om, at der på
Page 13 and 14: 5 4 6 stiller - Udfører og Modtage
Page 15 and 16: Ergoterapi på dagsordenen Når amb
Page 17 and 18: Ergoterapeut Lene Trier har været
Page 19 and 20: Det daglige arbejde med Projekt God
Page 21 and 22: Uddannelse nødvendig En vellykket
Page 23 and 24: Struktureret sagsoplysning og dokum
Page 25 and 26: mange år blevet nævnt som et prob
Page 27 and 28: fra vores ledelse, at vores opgave
Page 29 and 30: fagligt sjot Abstracts fra SJOT SJO
Page 31: Aktivitetsmønstre i et bokollektiv
Page 35 and 36: Resume Artiklen handler om begrebet
Page 37 and 38: Læg din bacheloropgave i FagDataba
Page 39 and 40: Børn på hospital Ergoterapeut Lis
Page 41 and 42: egion ØST ☎ 46 30 51 50 mail: oe
Page 43 and 44: Kontakt Region Øst Maglehøjen 19
Page 45: DANMARK PP

[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?