[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

Struktureret sagsoplysning og dokumentation
Borgerinddragelse
100%
90%
80%
70%
60%
50%
30%
20%
10%
0%
96% 94%
100%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
30%
20%
10%
0%
91%
49%
Dokumenteret
henvendelse
16%
Klar ansøgning
50%
Funktionsvurdering
15%
Dokumenteret
henvendelse
Disse blokdiagrammer viser
kvalitetsforbedringer opnået før
og efter afprøvning af metodik
til god sagsbehandling på ældreområdet
i kommunerne.
Kilde: Metodehåndbogen for
God Sagsbehandling i Ældreplejen,
Styrelsen for Specialrådgivning
og Social Service.
Før metoden
Med metoden
Tre ømme punkter i sagsbehandlingen
Der er primært tre steder, hvor skoen trykker i sagsbehandlingen,
ifølge en foranalyse til Projekt God Sagsbehandling på
Ældreområdet
• Gode begrundelser er et af de kriterier, som Deloitte har set
på i en analysedel med gennemgang af 700 sager fra 10 kommuner.
Gode begrundelser vil sige, om man som borger har,
eller ikke har, fået, en skriftlig begrundelse for, hvorfor man har
fået, eller ikke fået, den hjælp, man søgte.
Det viste sig, at der i cirka halvdelen af sagerne ikke var nogen
skriftlig begrundelse. Eller også forholdt den sig ikke til alt det,
der blev søgt.
Efter at metoden blev indført forsøgsvis, var de skriftlige begrundelserne
i orden i 98-99 pct. af sagerne.
• Tidsforbruget skal forstås, om man målretter sin sagsbehandling
til den specifikke borger.
Gennemgangen viste, at der var tendens til, at man indhentede
lidt for mange oplysninger hos borgere, der i virkeligheden ikke
havde særligt mange problemer, og hvor det var relativt entydigt,
hvad behovet var.
På et spørgsmål om en ergoterapeut ikke let vil komme til at
stå med nogle ting, man synes, man burde have spurgt om,
svarer Michael Theill, at det er her, metoden kommer ind. Det
vil sige, hvordan man sikrer helhedsoverblikket uden at komme
til at gå i dybden med en del ting, som ikke er relevante.
Han henviser til den tragtmodel, som er del af metoden. Hvor
man starter bredt med hurtigt at få afsøgt de forskellige områder,
som er relevante eller irrelevante, hvad angår et specifikt
behov, såsom hjælp til øget mobilitet. Hvor det med metoden
i høj grad skal være borgerens oplysninger og ønsker, som er
styrende.
Spørgsmålet bliver så, om der ikke bliver tale om en vanskelig
balancegang mellem overfladiskhed og dermed dårlig sagsbehandling
på den ene side, og spild af tid med for meget grundighed
på den anden. I betragtning af at man sidder med
mennesker, som man risikerer at lave fejlbeslutninger overfor,
hvis man ikke spørger nok.
Det medgiver Michael Theill, uden at komme med nogen løsning
på problemet:
– Man kan sige, at noget af metoden går på, at borgeren er ekspert
i sit eget liv. Sagsbehandlerens opgave er så at dokumentere,
hvad der er vejledt om. Metoden erstatter ikke sagsbehandlerens
faglighed og dermed vurdering af, hvad der skal spørges ind
til. Den skaber en ramme og en struktur for fagligheden.
• Borgerinddragelse var et andet forbedringspunkt. Det kan
handle om borgerens synlighed i sagsbehandlingen. Her var
det ud fra analysen af de 700 sager ofte uklart at se, hvad borgeren
mente, og hvilke udtalelser borgeren kom med.
– Der var tendens til at antyde, hvad borgeren sagde, hvorefter
der så pludselig kom en afgørelse. Vi har fokuseret meget på,
at det er borgeren, der er i centrum, og dermed at borgeren
kommer mere til orde i sagsbehandlingen.
– Ergoterapeuter er i forvejen gode til at tale med borgerne.
Det er ikke det, det handler om, men mere at få det ind i en
sagsbehandlingssammenhæng, siger Michael Theill.
ergoterapeuten l juni 2007 l 23