Projekt God Sagsbehandling Borgeren bliver tydeligere Lene Trier er en erfaren ergoterapeut, der har været med i et pilotefteruddannelsesforløb til Projekt God Sagsbehandling på Ældreområdet. Hun mener, modellen tydeliggør borgeren i sagsbehandlingen. Af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Lars Horn/Baghuset En altovervejende positiv tilgang til Projekt God Sagsbehandling. Både som en metode at have i baghovedet, og som et skabelonbaseret praktisk edb-redskab i sagsbehandlingen. Sådan lyder meldingen fra ergoterapeut Lene Trier, Rebild Kommune. Hun fortæller, at tilgangen trækker borgeren mere frem i sagsbehandlingen ved at synliggøre borgerens udsagn. Blandt andet ved at lægge op til, at man som sagsbehandler skelner mellem det, borgeren siger, og det der er fagfolkenes vurderinger og anbefalinger. Det er også kendetegnende, at de beslutninger, man træffer, mere skal henvise til lovgivning. Hvad den skærmbaserede skabelon, man arbejder med som del af sagsbehandlingen, lægger op til. En tilgang, der ifølge Lene Trier gør afgørelserne nemmere at gå til, men samtidigt også kræver et lidt større kendskab til lovgivningen, end man måske har brug for i dag som ergoterapeut. Lyst til at prøve Hvad angår Lene Triers vurdering af, hvor svært det kan blive at optage det nye i en travl sagsbehandlerhverdag, tænker hun tilbage på, at de første måske lidt barske tre kursusdage, hvor man blev introduceret til metoden. Men hun fortæller også, at deltagerne blev opslugt af tilgangen, og fik meget lyst til at komme hjem og afprøve den i praksis. – Hvis man har den grundindstilling til sit fag, at man godt vil lave tingene bedre, synes jeg ikke, det er slemt. Når man så har været ude ved borgerne, kan man se fornuften i, at man begynder at tænke mere på den nye måde. Man bliver eksempelvis fri for det med, at man kommer hjem med en bunke oplysninger, som kan være svære at systematisere. Tilgangen er en hjælp til at ordne, når man skal fokusere det vigtige som grundlag for sine faglige vurderinger og afgørelser. Ensrettet sagsbehandling Hun peger også på, at det skabelonbaserede i tilgangen ensretter sagsbehandlingen på en positiv måde: Udfaldet bliver ikke så afhængigt af, hvilken sagsbehandler eller faggruppe der har en sag. Lene Trier og tre andre kolleger, herunder sygeplejersker, er nogle af dem, der rundt omkring i landet har været med i pilotarbejdet med efteruddannelsen. Undervisningen strakte sig over cirka 10 dage fordelt på flere omgange. – Som del af grundkonceptet skal jeg visitere til alle fagområder, fysioterapi, hjemmehjælp og sygeplejersker. Jeg kan eksempelvis sparre med min sygeplejerskekolleger, hvis det er nødvendigt. – Man får med tilgangen lettere ved at pejle sig ind på de områder omkring borgeren, det er vigtigt at få med i sagsbehandlingen, også så man eksempelvis ikke overoplyser enkle sager. Relevant eller ikke relevant – Hvis man spørger borgeren, hvordan vedkommende egentlig klarer indkøb, og svaret er, at det ikke er noget problem, da naboen klarer det, så krydser man af på skærmen, ud for ”ikke relevant” med en kort begrundelse, der citerer borgeren. Dermed er denne del lukket. Havde det været relevant, ville der så til gengæld være en række rubrikker at støtte sig til som grundlag for at gå i dybden, fortæller Lene Trier om den skærmbaserede tilgang med rullegardiner og andet, der hører til en lettilgængelig moderne softwarebaseret brugerflade. Hun ser skærmopbygningen og metoden bag som en fornuftig hjælp til at pejle sig ind på, hvad det er, man skal koncentrere sig om som sagsbehandler, og hvad man skal sortere fra, uden at det går ud over en helhedsvurdering. – Borgerens ressourcer har tendens til at komme mere tydeligt frem. Også fordi der dukker felter op, hvor man fylder ud, hvad borgeren fortæller, at vedkommende kan. ••• 16 l <strong>ergoterapeuten</strong> l juni 2007
Ergoterapeut Lene Trier har været med i pilotprojektet Projekt God Sagsbehandling på ældreområdet. <strong>ergoterapeuten</strong> l juni 2007 l 17