[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

Projekt God Sagsbehandling
Borgeren
bliver tydeligere
Lene Trier er en erfaren ergoterapeut, der har været med i et pilotefteruddannelsesforløb
til Projekt God Sagsbehandling på Ældreområdet.
Hun mener, modellen tydeliggør borgeren i sagsbehandlingen.
Af Sebastian Swiatecki, journalist
Foto Lars Horn/Baghuset
En altovervejende positiv tilgang til Projekt God Sagsbehandling.
Både som en metode at have i baghovedet, og som et
skabelonbaseret praktisk edb-redskab i sagsbehandlingen.
Sådan lyder meldingen fra ergoterapeut Lene Trier, Rebild
Kommune. Hun fortæller, at tilgangen trækker borgeren mere
frem i sagsbehandlingen ved at synliggøre borgerens udsagn.
Blandt andet ved at lægge op til, at man som sagsbehandler
skelner mellem det, borgeren siger, og det der er fagfolkenes
vurderinger og anbefalinger. Det er også kendetegnende, at
de beslutninger, man træffer, mere skal henvise til lovgivning.
Hvad den skærmbaserede skabelon, man arbejder med som
del af sagsbehandlingen, lægger op til. En tilgang, der ifølge
Lene Trier gør afgørelserne nemmere at gå til, men samtidigt
også kræver et lidt større kendskab til lovgivningen, end man
måske har brug for i dag som ergoterapeut.
Lyst til at prøve
Hvad angår Lene Triers vurdering af, hvor svært det kan blive
at optage det nye i en travl sagsbehandlerhverdag, tænker
hun tilbage på, at de første måske lidt barske tre kursusdage,
hvor man blev introduceret til metoden. Men hun fortæller også,
at deltagerne blev opslugt af tilgangen, og fik meget lyst til
at komme hjem og afprøve den i praksis.
– Hvis man har den grundindstilling til sit fag, at man godt vil
lave tingene bedre, synes jeg ikke, det er slemt. Når man så
har været ude ved borgerne, kan man se fornuften i, at man
begynder at tænke mere på den nye måde. Man bliver eksempelvis
fri for det med, at man kommer hjem med en bunke oplysninger,
som kan være svære at systematisere.
Tilgangen er en hjælp til at ordne, når man skal fokusere det
vigtige som grundlag for sine faglige vurderinger og afgørelser.
Ensrettet sagsbehandling
Hun peger også på, at det skabelonbaserede i tilgangen ensretter
sagsbehandlingen på en positiv måde: Udfaldet bliver
ikke så afhængigt af, hvilken sagsbehandler eller faggruppe
der har en sag.
Lene Trier og tre andre kolleger, herunder sygeplejersker, er
nogle af dem, der rundt omkring i landet har været med i
pilotarbejdet med efteruddannelsen. Undervisningen strakte
sig over cirka 10 dage fordelt på flere omgange.
– Som del af grundkonceptet skal jeg visitere til alle fagområder,
fysioterapi, hjemmehjælp og sygeplejersker. Jeg kan
eksempelvis sparre med min sygeplejerskekolleger, hvis det
er nødvendigt.
– Man får med tilgangen lettere ved at pejle sig ind på de
områder omkring borgeren, det er vigtigt at få med i sagsbehandlingen,
også så man eksempelvis ikke overoplyser enkle
sager.
Relevant eller ikke relevant
– Hvis man spørger borgeren, hvordan vedkommende
egentlig klarer indkøb, og svaret er, at det ikke er noget problem,
da naboen klarer det, så krydser man af på skærmen,
ud for ”ikke relevant” med en kort begrundelse, der citerer
borgeren. Dermed er denne del lukket.
Havde det været relevant, ville der så til gengæld være en
række rubrikker at støtte sig til som grundlag for at gå i dybden,
fortæller Lene Trier om den skærmbaserede tilgang med
rullegardiner og andet, der hører til en lettilgængelig moderne
softwarebaseret brugerflade.
Hun ser skærmopbygningen og metoden bag som en fornuftig
hjælp til at pejle sig ind på, hvad det er, man skal koncentrere
sig om som sagsbehandler, og hvad man skal sortere
fra, uden at det går ud over en helhedsvurdering.
– Borgerens ressourcer har tendens til at komme mere tydeligt
frem. Også fordi der dukker felter op, hvor man fylder
ud, hvad borgeren fortæller, at vedkommende kan.
•••
16 l ergoterapeuten l juni 2007