[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

More documents

Recommendations

Info

Kompetenceudvikling Vi skal alle tænke rehabilitering Tværfagligt samarbejde om rehabilitering er vejen frem, og der er stor gevinst for alle i at tænke mere helhedsorienteret, når det gælder rehabiliteringsindsatsen. Men det kræver uddannelse, viser et projekt fra Himmerland Af Naia Bang, journalist Foto Lars Horn/Baghuset – Rehabilitering er en tværfaglig disciplin, og skal vi for alvor løfte rehabiliteringsopgaverne i samfundet, skal vi alle tænke rehabilitering. Så skal vi terapeuter fungere som aktive konsulenter, der eksempelvis klæder hjemmeplejen på til at tage aktivt del i rehabiliteringen. Vi vil gerne medvirke til at omdefinere hjemmehjælperens rolle fra at være den, der yder hjælp med personlig pleje og rengøring til i højere grad at være den, der støtter borgeren i forhold til den enkeltes livsmuligheder. Fysioterapeut Franz Bundgaard Larsen, der er afsnitsleder for fysioterapien på Sygehus Himmerland i Terndrup, er ikke bange for at drømme store drømme, når det gælder den rehabiliteringsopgave, der i dag i langt højere grad er lagt i hænderne på de nye kommuner. Sammen med kollegaen, afdelingssygeplejerske Jette Jensen, og i samarbejde med syv himmerlandske kommuner, er han nemlig i fuld gang med et kompetenceudviklingsprojekt omkring rehabilitering. Og det viser helt klart, at der er stor gevinst for alle i at tænke meget mere helhedsorienteret, når det gælder rehabiliteringsindsatsen. Men det er ikke uden problemer. Mindsker behov for varig hjælp Projektet er sat i gang i 2005 af Rehabiliteringsteamet på Sygehus Himmerland i Terndrup. Målet er at styrke den tværfaglige rehabiliteringsindsats i syv kommuner, blandt andet gennem kompetenceudvikling af plejepersonalet og styrkelse af hjemmerehabiliteringen. I projektperioden, der løb frem til 31. december 2006, blev der holdt 10 kurser med i alt 210 deltagere, og der blev gennemført 53 hjemmerehabiliteringsforløb med borgere fra de medvirkende kommuner, hvor personalet fik løbende supervision undervejs. Der blev gennemført 180 besøg af rehabiliteringsteamet i borgernes hjem. Projektet har vist, at kursus og hjemmerehabilitering øger rehabiliteringskompetencen hos sundhedspersonalet i primærsektoren. At det styrker borgerens rehabiliteringsproces - og på sigt mindsker behovet for langvarig, udefrakommende hjælp. Rehabilitering – det er spændende Men hvad siger personalet i hjemmeplejen til at skulle tage stilling til endnu en arbejdsopgave? Social- og sundhedsassistenterne Elly Bjerring og Tina Hviid, der begge arbejder på Hobro Alderdomshjem, har for nyligt været på kursus i rehabilitering. Og de er begejstrede. Ikke mindst for at få nogle flere redskaber at arbejde med i forhold til beboerne. 10 l <strong>ergoterapeuten</strong> l juni 2007
– Jeg er overbevist om, at der på lang sigt er penge at spare for kommunerne, hvis de i højere grad tænker rehabilitering ind i hjemmeplejen, understreger fysioterapeut Franz Bundgaard Larsen, der er den ene af to projektledere på Projekt Rehabilitering og apopleksi. – Det er dejligt at få lov til at arbejde med det hele menneske, også det psykiske og det sociale, alt det, der har indflydelse på et godt liv, forklarer Elly Bjerring, der arbejder i en leve-bogruppe. Tina Hviid, der arbejder på en aflastningsafdeling, fortæller: – Vi har for nyligt fået nogle apopleksi-patienter på afdelingen, og her har jeg prøvet at arbejde med nogle af de øvelser, jeg lærte på kurset. Og det virker rigtig godt. Samtidig er det rart at vide noget mere om apopleksi og om hjerneskader mere generelt. Det er jo de skjulte handicaps, der er sværest at tackle, og jo mere vi ved, jo bedre kan vi hjælpe beboeren. Ind i grunduddannelsen – Jeg har en beboer med dysfagi, og hun skal lave nogle øvelser, hvor hun rækker tunge og sådan noget. Det fandt vi ud af, at det kunne vi jo lige så godt lave, mens hun var i bad. Så bliver tiden brugt godt, fortæller Tina Hviid og fortsætter: – Jeg træner simpelthen rehabilitering på en helt anden måde i dag, hvor jeg ved noget mere. – Ja, vi lærte jo blandt andet, at man ikke altid kan gå frem efter den samme opskrift. For nogle mennesker er det ikke nødvendigvis målet at komme op at gå. Det er spørgsmålet, hvad der giver livskvalitet for den enkelte, påpeger Elly Bjerring. – Nu er man jo typisk visiteret til den enkelte borger, der for eksempel har apopleksi, men det handler i virkeligheden om at tage hånd om hele familien. Derfor mener jeg også, det er fint med en kompetenceudviklingsforløb som det, vi lige har været på, men i virkeligheden burde rehabilitering være en langt større del af vores grunduddannelse. Vi skal simpelthen have det på rygraden, understreger Tina Hviid. Superbrugere En af dem, der arbejder med rehabilitering i dagligdagen, er ergoterapeut Lene Brun, Sundhedscentret i Hobro. – Det kompetenceudviklingsprojekt, som de seks kommuner og folkene på Terndrup Sygehus gennemfører, er både et nødvendigt og godt projekt. Jeg har arbejdet inden for området i mange år og har altid syntes, at det ville være godt, hvis hjemmeplejen kunne tage over der, hvor vi slipper borgeren, påpeger Lene Brun. Hun er helt enig med Tina Hviid i, at socialog sundhedspersonalet ikke kan få for meget viden om rehabilitering. – Det vil være godt at styrke rehabiliteringsdelen på socialog sundhedspersonalets grunduddannelse. Hjemmeplejen har brug for, at alle personalegrupper har forståelse for rehabiliteringen, påpeger Lene Brun og fortsætter: – Desuden skal lederne nøje udvælge de personer, ••• <strong>ergoterapeuten</strong> l juni 2007 l 11
Page 1 and 2: ergoterapeuten 06:07 300 mio. krone
Page 3 and 4: Indhold 04 Leder 05 Aftale om kommu
Page 5 and 6: Aftale om kommunernes økonomi i 20
Page 7 and 8: Derfor er jeg medlem Hvorfor er det
Page 9: Ergoterapeutforeningen opfatter ogs
Page 13 and 14: 5 4 6 stiller - Udfører og Modtage
Page 15 and 16: Ergoterapi på dagsordenen Når amb
Page 17 and 18: Ergoterapeut Lene Trier har været
Page 19 and 20: Det daglige arbejde med Projekt God
Page 21 and 22: Uddannelse nødvendig En vellykket
Page 23 and 24: Struktureret sagsoplysning og dokum
Page 25 and 26: mange år blevet nævnt som et prob
Page 27 and 28: fra vores ledelse, at vores opgave
Page 29 and 30: fagligt sjot Abstracts fra SJOT SJO
Page 31 and 32: Aktivitetsmønstre i et bokollektiv
Page 33 and 34: kendelse opfattes som grundlaget fo
Page 35 and 36: Resume Artiklen handler om begrebet
Page 37 and 38: Læg din bacheloropgave i FagDataba
Page 39 and 40: Børn på hospital Ergoterapeut Lis
Page 41 and 42: egion ØST ☎ 46 30 51 50 mail: oe
Page 43 and 44: Kontakt Region Øst Maglehøjen 19
Page 45: DANMARK PP

[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?