[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

ergoterapeuten 06:07 

300 mio. kroner til genoptræning 

Etf: Brug pengene til at sikre den kvalitet 

i planerne, som lovgivningen kræver 

Side 5 

Under fanerne 

Unge individualister og faglig organisering 

Side 6 

Tværfaglig rehabilitering i Himmerland 

Side 10 

Værdighed mellem borgere og fagfolk 

Side 32 

Projekt God Sagsbehandling 

styrker ergoterapeutens overblik 

Side 16 

ergoterapeuten l juni 2007 l

OPTIMAL KONTAKT 

Vores nye bordprogram, VISION, er ideelt, når man ønsker at patienten 

skal sidde trygt og godt ved bordet samtidig med, at terapeuten 

har optimale betingelser for kontakt og træning med patienten. 

VISION er så fl eksibelt, at det kan tilpasses stort set alle aldre og 

situationer – uanset om man har et handicap eller ej. Har du lyst til 

at se, hvordan VISION fungerer som f.eks. com puter- læse- spilleskole- 

terapi- eller mødebord, er du velkommen til at kontakte os 

og rekvirere vores brochure eller klikke ind på www.ropox.dk. 

Her kan du også se, hvor mange forskellige farver, du kan vælge 

imellem, når du vælger VISION. 

Salgsansvarlig: 

Sjælland: Jack Pedersen. Tlf. 5575 0514 

Fyn og Jylland: Ebbe Brag. Tlf. 8657 3188 

Ringstedgade 221 4700 Næstved Telefon 5575 0500 

Ropox har siden 1962 udviklet og fremstillet produkter, der hjælper personer med nedsat funktionsevne 

til at kunne leve en tilværelse uafhængig af andre.

Indhold 

04 Leder 

05 Aftale om kommunernes 

økonomi i 2008 

06 Unge individualister 

under fanerne 

Kommunerne har fået 300 

millioner kr. til genoptræning i 

2008. Etf opfordrer til, at de er 

med til at sikre, at give genoptræningen 

den kvalitet, lovgivningen 

kræver. 

5 

08 Vi skal alle tænke rehabilitering 

15 Når ambitionen er 

at formidle viden 

16 Projekt god sagsbehandling 

Borgeren bliver tydeligere 

19 Model for fremtidig 

sagsbehandling 

22 Sagsbehandling i nyt perspektiv 

24 Fagligt 

ADL-træning højner 

kvalitet i ældreplejen 

29 Fagligt 

SJOT – abstracts 

32 Fagligt 

Den svære kunst at 

vise mennesker værdighed 

36 Debat 

Spise og drikke 

Findeler mad 

15 

Etf har udarbejdet et redskab, 

der skal hjælpe med at sætte 

faget på dagsordenen og skabe 

synlighed i den hårde konkurrence 

om mediernes, journalisternes 

og politikernes 

opmærksomhed. 

38 Kort Nyt 

40 Møder og Kurser 

41 Stillinger 

43 Kontakt 

Se fakta om din region, samt 

åbningstider i sommerferien 

– Ergoterapeutforeningen har klart 

markeret, at så længe der er brug for 

mere genoptræning, og samfundet 

tilbyder borgerne alt for lidt af disse 

ydelser, vil det ikke være begrundet 

at bruge terapeutressourcerne til 

plejeopgaver. Ergoterapeuter skal 

arbejde med ergoterapi. 

Gunner Gamborg, side 5 

Forflytninger 

Toilet besøg 

Ind og 

ud 

af hus 

Udendørs 

nærmiljø 

Projekt God Forflytning 

Sagsbehandling 

trækker borgeren 

til 

frem i 

og fra 

sagsbehandlingen. toilet Det er 

positivt, mener Lene Trier 

Drikker 

Indtager 

Etage 

føde 

til etage 

Rum 

til rum Seng 

til stol I seng 

Blære- og tarmtømning 

Ordner Forflytning til og 

tøj, fra bækkenstol, 

vasker tørrer sig 

Klæde 

16 

hænder 

sig af Øvre 

Tøj på hygieine 

overkrop 

Tøj på 

underkrop 

Tage 

strømper 

og sko på 

Tage tøj 

frem 

Af- og påklædning Personlig hygiejne Anden 

Der er mange vindere i projekt 

”Implementering af ADL-træning” 

på Områdecenter Møllevang- 

Bakkegården i Randers. 

Vasker hår 

24 

Tager bad/ 

bruser 

Rede 

hår 

Børste 

tænder 

Barberer 

sig/make-up 

Neglepleje 

hænder 

Neglepleje 

fødder 

kropspleje 

Håndvask 

Kommunikation 

Småvask 

i maskine 

Smårengøring 

Planlægge 

indkøb 

Koldt 

måltid 

Opmærk 

somhed 

Transport 

i bil 

Samtaler 

Telefonerer 

Læser 

Færdes 

med bus/ 

s-tog 

Skriver 

Småii 

i nærb 

Varm drik/ 

færdiglavet 

Færdesmed 

tog/båd 

/Fly 

Cykler/kører 

knallert 

Cykler 

MC 

vask 


Leder 

Der er ikke nok 

ergoterapeuter 

i Danmark 

Lige nu er der stor opmærksomhed på rekrutteringsproblemerne 

i den offentlige sektor. Der er særlig fokus på 

manglen på plejepersonale, og Bertel Haarder har meddelt, 

at blandt andet sygeplejerskeuddannelsen vil få flere 

studiepladser bevilget. Og på de arbejdspladser, hvor 

manglen på plejepersonale er akut, diskuterer ledelserne 

i øjeblikket, om de kan løse problemet ved at anvende 

andre faggrupper, for eksempel ergoterapeuter og fysioterapeuter, 

til at løse en række af plejeopgaverne. 

Genoptræningsplanernes dokumentation af de mange 

udækkede genoptræningsbehov er medvirkende til, at 

både Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen 

er gået ind i debatten om uddannelsespladser, og om 

hvilke faggrupper, der ikke er nok af. Vi konstaterer, at der 

mangler terapeuter, og at der skal uddannes mange flere 

terapeuter – ikke kun sygeplejersker. Derfor har foreningerne 

bedt om et møde med Undervisningsministeren. 

Ergoterapeutforeningen har klart markeret, at så længe 

der er brug for mere genoptræning, og samfundet tilbyder 

borgerne alt for lidt af disse ydelser, vil det ikke være 

begrundet at bruge terapeutressourcerne til plejeopgaver. 

Ergoterapeuter skal arbejde med ergoterapi. Erfaringer fra 

sygehusvæsenet viser også, at terapeuter ikke fungerer i 

miljøer, hvor plejen er dominerende. De rejser simpelthen 

fra stillingerne. Men det kan fungere, hvis man omdefinerer 

de nuværende rutiner og afdelingsopgaver, og i stedet 

arbejder med aktiv genoptræning – så er det relevant at 

ansætte ergoterapeuter og fysioterapeuter i stillingerne. 

Derudover kan man kan løse sundhedsopgaver på andre 

måder, som er mere samfundsøkonomisk fornuftige, og 

som vil afhjælpe en del mangel på arbejdskraft i socialog 

sundhedssektoren. Flere ergoterapeuter og mere 

ergoterapeutisk genoptræning vil for eksempel give 

mindre behov for hjemmehjælpere og plejepersonale i 

kommunerne, da ergoterapeuter støtter mennesker med 

funktionsnedsættelser til at blive mere selvhjulpne. 

Skal rekrutteringsproblemerne løses i sygehusvæsenet 

– både på kort og lang sigt – så må vi arbejde på to 

områder: 

• På kort sigt må vi vurdere om dele af de plejeopgaver, 

der prioriteres i dag, kan defineres anderledes og i 

andre afdelingsrutiner, og måske derefter løses mere 

effektivt af andre faglige kompetencer. 

• Vi må allerede nu sætte fart på forskning i hvilke organiseringer 

og opgaveløsninger, der virker. Der er alt for 

lidt forskning i Danmark på dette felt – vi har for eksempel 

stort set ingen dansk viden om, hvordan og med 

hvilken effekt de forskellige sundhedsfaglige kompetencer 

bedst bidrager til det tværfaglige, effektive patientforløb. 

Det betyder blandt andet, at organiseringen af opgaveløsningen 

i sygehusene i dag i alt for høj grad er baseret 

på gårsdagens fordeling af personalegrupper. Skal sundhedsvæsenets 

problemer løses – også for fremtiden – så 

er flere hænder i plejen ikke nødvendigvis den eneste 

løsning. Alle faggrupper må løfte opgaven i flok, men først 

og fremmest med det, de er uddannet og kompetente til. 

Gunner Gamborg 

Landsformand 

l ergoterapeuten l juni 2007

Aftale om kommunernes 

økonomi i 2008 på plads 

Genoptræningsplaner 

Etf er tilfreds med kommuneaftalerne, men med forbehold. De 300 millioner 

kroner til genoptræning vil kun gøre gavn, hvis midlerne anvendes rigtigt 

Af Beate Jarl, konsulent, Etf 

Foto Jens Hasse/Chili Foto 

Regeringen har den 10. juni 2007 indgået aftale med KL, om 

kommunernes økonomi for 2008. Aftalen betyder blandt andet 

flere midler til genoptræning, ældrepleje, børneområdet, 

og socialområdet. 

Kommunerne får tilført et beløb på 1,6 milliarder kroner til 

serviceudgifter i 2008. Heraf afsættes blandt andet 1,3 milliarder 

kroner til ældre, børn, socialområdet samt demografi og 

endelig 300 millioner kroner til genoptræning. 

Ergoterapeutforeningens landsformand Gunner Gamborg 

siger om aftalen: 

– Ergoterapeutforeningen havde gerne set, at genoptræning 

i kommunerne fik tilført ressourcer allerede nu. Men det 

er trods alt positivt, at området tilføres midler fra 2008. Så må 

vi se, hvor langt 300 millioner koner rækker. 

Genoptræning med kvalitet 

Landsformand Gunner Gamborg understreger samtidig, at 

det nu gælder om, at de 300 millioner kroner også anvendes 

rigtigt i kommunerne; at kommunerne ansætter det fagligt 

kvalificerede personale, der kan sikre, at genoptræningen får 

den kvalitet, som lovgivningen kræver. 

– Det er vigtigt, at ergoterapeuter i kommunerne i 2008 holder 

øje med, hvordan kommunerne bruger de penge, de får 

til genoptræning. Det kan de for eksempel gøre ved at orientere 

sig i KL´s budgetvejledning, hvor det fremgår, hvor mange 

penge kommunerne har fået til genoptræningsområdet og 

samtidig følge budgetlægningen i egen kommune, siger Gunner 

Gamborg. 

– Det er også en overvejelse værd, om din socialdirektør 

eller rådmand i kommunen i den kommende tid bør modtage 

et brev fra ergoterapeuter. I det kan man for eksempel lykønske 

med de øgede bevillinger, og samtidig sige, at I glæder 

jer til at se dem udmøntet i mere og bedre genoptræning, opfordrer 

Gunner Gamborg. 

Flere midler til kommuner gør det dog ikke alene. Gunner 

Gamborg understreger: 

– Også på sygehusene er der behov for øgede ressourcer 

til genoptræningsområdet. En rundspørge, som Ergoterapeutforeningen 

har gennemført i maj måned, viser blandt 

andet, at der er behov for flere ergoterapeuter på sygehusene, 

hvis vi skal opnå den kvalitet i genoptræningsplanerne, 

som lovgivningen kræver. 

Se hele aftalen på Finansministeriets hjemmeside: 

www.fm.dk 

• 

Ergoterapeutforeningen gennemførte i maj 2007 en rundspørge 

om kvaliteten i genoptræningsplanerne. Den viste, 

at borgere, der skal have en genoptræningsplan fra sygehusene, 

sjældent kan regne med at få en plan, der er så 

gennemarbejdet, at den lever op til lovens krav. Både kommuner 

og sygehuse sagde i undersøgelsen, at det halter 

gevaldigt med kvaliteten. Årsagen er en kombination af 

indkøringsvanskeligheder, tidspres og mangel på de rette 

kompetencer til at lave genoptræningsplaner 

Se Etf's undersøgelse om genoptræningsplaner på 

www.etf.dk 


Faglig organisering 

Unge individualister 

under fanerne 

De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen er selvstændige, professionsorienterede 

og fagligt nysgerrige. De melder sig ind i Etf af egen fri vilje og efter 

individuel beslutning. De stiller krav og har styr på deres prioriteringer, ligesom de 

også har klart definerede forventninger til deres organisation 

Af Luise Bæhrenz Hjort, kommunikationskonsulent, Etf 

Som en del af FTF’s undersøgelse blandt de yngste medlemmer 

hos medlemsorganisationerne har Etf fået gennemført en 

særkørsel af rapporten ”Unge individualister og faglig organisering”. 

Hensigten har været at få afdækket de unges holdninger 

til arbejdsliv og faglig organisering. 

Stort set alle de unge medlemmer af Etf har meldt sig ind i 

løbet af deres uddannelse, og de vælger at fastholde deres 

medlemskab, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. 

Ligesom blandt de øvrige FTF’ere er der 82% af de unge 

ergoterapeuter, der mener, at fagforeningen er nødvendig for 

at varetage deres interesser på arbejdsmarkedet. Lidt over 

halvdelen har været i kontakt med fagforeningen inden for det 

sidste år, hvoraf langt de fleste har haft behov for personlig 

vejledning og rådgivning. 

Gode argumenter for medlemskab 

De fleste unge, 72%, forklarer deres medlemskab med, at de 

modtager et stærkt fagblad. 

Den næsthyppigste forklaring er, at Etf yder personlig hjælp 

og rådgivning, mens den tredje hyppigste forklaring er, at fagforeningen 

giver mulighed for at blive en del af et fagligt fællesskab. 

Men et er, hvad der fik de unge til at melde sig ind. 

Noget andet er, hvad de mener, er gode argumenter for at 

fastholde medlemskabet, når de nu har fået kendskab til fagforeningen. 

Ligesom den gennemsnitlige FTF’er mener de unge, at det 

bedste argument for medlemskab er, at fagforeningen kæmper 

for bedre løn- og arbejdsvilkår. Selvom lønnen ikke er det, 

de prioriterer højest, er det altså vigtigt, at fagforeningen står 

bag dem i denne kamp. 

Også muligheden for at få rådgivning og krisehjælp er et argument, 

der vinder tilslutning fra de unge. Ca. 60% af de unge 

mener nemlig, at funktionen med at yde personlig rådgivning 

og opbakning er en af Ergoterapeutforeningens fremmeste 

opgaver. 

En stor del af medlemmerne mener, at det, at fagforeningen 

kæmper for deres interesser på et politisk plan er et rigtig vigtigt 

argument for medlemskab. 

Faktisk fremhæver 54% denne opgave som meget betydningsfuld, 

og det er især kvinderne, som mener dette. Det 

kan både være et udtryk for, at de unge medlemmer synes, 

at fagforeningen allerede gøre et godt stykke politisk arbejde, 

men det kan også forstås som, at de ser et stort behov for, at 

nogen giver dem en stemme, for eksempel i kampen om 

bedre arbejdsvilkår eller lønningsforhold. 

Sammenligner man med den gennemsnitlige FTF’er, 26%, 

er der påfaldende mange unge ergoterapeuter, 53%, der argumenterer 

for medlemskab af fagforeningen, fordi den styrker 

deres identitet som en del af en faggruppe. 

Det viser, at der eksisterer et fagligt fællesskab blandt medlemmerne, 

og at det er lykkedes fagforeningen at få medlemmerne 

gjort opmærksom på, at man netop arbejder for deres 

profession. 

Det er altså de store områder, der vejer tungest på de unge 

medlemmers vægtskål, når de vurderer deres medlemskab af 

fagforeningen, mere end det er de ordninger, som fagforeningen 

tilbyder i form af for eksempel forsikringer og rabatter på 

fagbøger. 

Vigtigst i fremtiden 

De unges holdninger til, hvordan de ønsker, Ergoterapeutforeningens 

fokus skal være i fremtiden, er meget klare. Det er 

særligt iøjnefaldende, hvorledes de unge medlemmer ser det 

som fagforeningens primære opgave og absolutte 

••• 


Derfor er jeg medlem 

Hvorfor er det vigtigt for dig 

at være medlem af en professions- 

og fagforening? 

Pernille Frandsen, studerende 

på 6. semester på CVU Vest: 

– Jeg opfatter fagforeningen 

som en slags tryghedsforanstaltning. 

Det er stedet, jeg 

kan gå hen og få rådgivning 

og en god opbakning, hvis jeg 

skulle komme ud i ubehagelige arbejdssituationer. 

Er du stødt på mange ikke-medlemmer af Etf? 

– Ja, blandt studerende. 

Er medlemskabet dyrt? 

– Nej, det synes jeg ikke. 

Hvad ville smertegrænsen for kontingent være 

for dig som studerende? Og som færdiguddannet 

ergoterapeut? 

– Jeg synes, at grænsen for studerende ville være 200 

kroner om måneden. Det er måske også lidt for meget 

som færdiguddannet, hvis man ikke rigtig benytter sig af 

foreningen. 

Hvad får du ud af dit medlemskab af Etf? 

– Lige for tiden bruger jeg hjemmesiden rigtig meget til 

søgning af emner og materialer. Og som medlem får jeg 

desuden et fagblad. 

Læser du fagbladet Ergoterapeuten? 

– Ja, der er mange gode artikler, som jeg finder spændende 

og tankevækkende. 

Benytter du dig af de tilbud, som Etf har til studerende. 

Eksempelvis med billige forsikringer og rabat 

på fagbøger? 

– Nej, det gør jeg ikke. 

Har du og dine medstuderende talt om Etf og hvad 

foreningens formål er? 

– Nej, ikke rigtig. 

Hvad arbejder fagforeningen for? 

– Jeg tror, den arbejder med at varetager ergoterapeuternes 

interesser som for eksempel den faglige udvikling. 

Føler du et fagligt tilhørsforhold til Etf? Styrker 

fagforeningen identiteten som faggruppe? 

- Jeg føler mig ikke så stærkt knyttet rent fagligt til fagforeningen, 

men jeg tror helt klart, at medlemskabet er med 

til at fastholde faggruppens identitet. 

Flytter Etf noget for faggruppen? Eksempelvis på 

det politiske plan, lønnen eller arbejdsforhold? 

– Det er et område, jeg ikke rigtig har sat mig ind. 

Ville du føle, at du stod ringere stillet, hvis du ikke 

var medlem af Etf? 

– Altså ikke på nuværende tidspunkt, men den dag jeg er 

færdiguddannet ville jeg måske nok føle, at jeg var ringere 

stillet. 

Opfatter du Etf som en professionel fagforening, 

der fremmer faget i forhold til medlemmerne? 

– Ja, det gør jeg. Jeg synes især, der ydes en god indsats 

overfor medlemmerne i forhold til kurser og omkring vigtigheden 

af den faglige udvikling. 

Søger du faglig viden og opdatering gennem Etf? 

– Ja, rigtig meget! Jeg finder meget fagligt stof på hjemmesiden 

i forhold til forskellige opgaver. 

Hvilke opgaver skal Etf lægge størst vægt på i fremtiden? 

– Jeg synes, man forsat skal arbejde med den faglige udvikling. 

Jeg har ikke rigtig sat mig ind lønforhandlinger. 

Vil du fortsat være medlem efter endt uddannelse? 

– Ja, det vil jeg! 


Faglig organisering 

førsteprioritet at arbejde med faget og markering af professionen 

i fremtiden. 

Hele 95% mener, at der bør arbejdes dedikeret med fagets 

berettigelse, samtidig med at 93% mener, at fagforeningen 

skal arbejde på at sikre fagets udvikling, også hvad angår 

forskning. 

Der er nemlig 84%, som vurderer, at forskningen indenfor 

ergoterapi skal styrkes og udvikles. 

I forhold til hvordan de fremtidige arbejdsopgaver skal vægtes, 

skiller ergoterapeuterne sig også ud fra den gennemsnitlige 

FTF’er, idet de ikke sætter arbejdet med at aftale løn og 

arbejdshold øverst på ønskelisten. 

Det kan dels opfattes som udtryk for, at de unge ergotera 

peuter går meget op i deres fag og har en betydelig del af 

deres identitet knyttet op på deres faglighed, men også som 

en efterlysning af at fagligheden slår mere igennem, og at det 

professionsfaglige arbejde bliver mere synligt. Ikke kun ergoterapeuter 

imellem, men også for omverdenen i det hele taget. 

Flere af de unge føler, at de er en overset faggruppe, og at 

det er Ergoterapeutforeningens opgave at ændre på dette. 

udfordring for etf og medlemmer 

Heri ligger altså en udfordring for Ergoterapeutforeningen i det 

fremtidige arbejde. Det er ikke en overraskelse for Etf, der allerede 

nu arbejder målrettet med at fremme professionens 

udvikling 

Derfor er jeg ikke medlem 

Du har tidligere været 

medlem af Etf – hvorfor har 

du ikke fornyet dit medlemskab? 

Jette Ussing Poulsen, studerende 

på 6. semester CVU Vest: 

– Jeg var, af økonomiske årsager, 

nødsaget til at melde 

mig ud af Etf. Jeg synes, et 

medlemskab er for dyrt. 

Synes du, der var mangler i dit medlemskabet? 

– Jeg savnede et medlemsblad, der havde studerende 

som målgruppe. Et blad der mødte mig der, hvor jeg var 

rent studiemæssigt. Men jeg mener bestemt, at Etf er 

professionel og fagudviklende 

Hvad laver Etf? Hvad er fagforeningens virke? 

– Jeg har ikke sat mig så meget ind i hvad Etf laver, men 

har dog mødt en del artikler på hjemmesiden, der giver 

mig et indtryk af, at det er en forening, der gør et stort 

stykke arbejde for at synliggøre professionen og få indflydelse 

på den samfundsmæssige udvikling. 

Flytter Etf noget for faggruppen? Eksempelvis på 

det politiske plan, lønnen eller arbejdsforhold? 

– Jeg har ikke sat mig så meget ind i disse områder, men jeg 

læst en del artikler og høringssvar på hjemmesiden, hvor Gunner 

Gamborg har rettet henvendelse til Ministeriet med opfordringer 

og forslag, der kan være til gavn for ergoterapeuter. 

Føler du dig sikkert stillet uden at være medlem af 

en fagforening? 

– Nej. Jeg har erfaringer, fra tidligere erhverv, om at stå i 

en situation, hvor det har været nødvendigt med en faglig 

og professionel bistand. 

Vil du melde dig ind igen som færdigudannet 

ergoterapeut? 

– Ja, bestemt! 

Er du stødt på mange ikke-medlemmer af Etf? 

– Ja, jeg har da mødt et par stykker på uddannelsesstedet. 

Har du og dine medstuderende talt om Etf? 

Om hvad foreningens formål er? 

– Nej. 

Benytter du dig af www.etf.dk til at søge faglig 

viden og opdatering? 

Ja, men jeg ville være mere opdateret og få mere faglig 

viden ved at modtage fagbladet. Et blad kan tages med 

og læses hvor som helst, det kan en computer ikke altid! 

Hvilke opgaver skal Etf lægge størst vægt på i 

fremtiden? 

– Foreningen skal skærpe opmærksomheden omkring 

ergoterapeuternes kompetence til dokumentation af deres 

arbejde og effekten af det. Den samfundsmæssige udvikling 

stiller større krav til, at ergoterapeuter skal kunne dokumentere 

effekten af ergoterapi. Erfaringer fra praktikker 

og tidligere projekter har øget min viden om, hvilke konsekvenser 

det kan have, hvis ergoterapeuter ikke er rustet til 

at dokumentere deres arbejde. Nogle uddannelsessteder 

overlader ansvaret til praktikstederne om at udvikle de 

studerendes kompetence til dokumentation og journalføring, 

men disse krav kan ikke altid imødekommes. 


Ergoterapeutforeningen opfatter også den udøvende faggruppe 

af ergoterapeuter som de bedste ambassadører for faget og 

som centrale aktører i arbejdet med at opnå endnu mere synlighed. 

Netop samarbejdet mellem en kompetent udøvende faggruppe 

og de fagpolitiske kompetencer vil gøre det muligt at 

løfte udfordringen og blive en endnu mere synlig og gennemslagskraftig 

faggruppe, der sætter ergoterapi på dagordnen. 

Både FTF’s undersøgelse og Ergoterapeutforeningens særkørsel 

er udarbejdet af Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS, 

Rådgivende sociologer. 

Du kan se hele FTF’s undersøgelse samt Ergoterapeutforeningens 

særkørsel på www.etf.dk 

• 

Lønnen 

• 61% vil have løn efter overenskomst, 

men med tillæg, der forhandles 

lokalt på arbejdspladsen. 

• 61% synes samtidig, at lønnen 

bør tilpasses den enkelte lønmodtagers 

kompetence 

• 57% mener, at både uddannelseslængde 

og mængden af 

ansvar bør have indflydelse på 

lønnen 

Ansvar og indflydelse 

• 98% ønsker en del eller mere 

selvstændigt ansvar på deres arbejdsplads, 

heraf 45% der ønsker 

at få meget selvstændigt ansvar 

• 90% ønsker at have nogen eller 

meget indflydelse på de daglige 

arbejdsopgaver 

• 3% vurderer lederskabet som den 

vigtigste karrieremulighed 

Arbejdets indhold 

• 91,5% sætter det, at arbejdet er 

interessant, og at de (87%) kan føle, 

at laver et godt stykke arbejde, 

samt at der er et godt psykisk arbejdsmiljø 

på arbejdspladsen højest 

• 72% ønsker en kombination af 

teamwork og individuelt arbejde 

ed varierende eller faste arbejdsopgaver 

Dem har vi spurgt 

• 460 medlemmer under 30 år 

• Næsten 96% af de adspurgte er 

kvinder, knap 4% er mænd 

• 3 ud af 4 af de unge lever i fast 

parforhold eller er gift, mens kun 

17% har barn/børn. 

• Halvdelen af de unge i arbejde, 

34% er under uddannelse. 

• 98% er glade for deres uddannelse 

som ergoterapeuter 

Ansættelsesformer 

• 86% ønsker fastansættelser 

• 3% drømmer om freelance- og 

vikararbejde 

• 90% ønsker at arbejde et fast 

timetal 

• 8% ønsker fleksibilitet med hensyn 

til både antal arbejdstimer og arbejdstider 

Det gode arbejdsliv 

Når unge ergoterapeuter skal prioritere 

mellem arbejdsliv og familieliv 

lister prioriteringerne sig sådan: 

• Familie 

• Venner og bekendte 

• Fritid 

• Arbejde 

Ledelse 

• 85% mener, at den gode chef er 

en faglig god chef 

• 97% mener, at chef er en god 

beslutningstager 

• 90% mener, at det er vigtigt, at 

chefen er en god motivator 

• 97% mener, at det er mest vigtigt, 

at chefen er god til at lytte til de 

ansatte og respektere deres holdninger 

• 39% mener, at chefens personlighed 

betyder mest 

Uddannelsesvalg med hjertet 

62% mener, at de to vigtigste årsager i forhold til valg af uddannelse er: 

• Det giver mulighed for at arbejde med mennesker hver dag og uddannelsen 

kan bruges i mange sammenhænge 

• 37% mener, at uddannelsen lød spændende, at faget som sådan er spændende, 

og at uddannelsen som ergoterapeut skaber mulighed for fortsat at udvikle sig 

• Under 5% af de unge forklarer, at deres uddannelsesvalg beror på potentialet 

for at blive selvstændig, at uddannelsen er en sikker billet til arbejde, eller at 

det åbner for utallige karrieremuligheder 

• Under 1% peger på, at det er lønnen som færdiguddannet ergoterapeut, som 

årsag til deres uddannelsesvalg 

• 42% har ikke overvejet at skifte job 

• 29% overvejer at skifte job til et job med bedre løn eller et højere niveau 

• 4% overvejer at skifte fag 


Kompetenceudvikling 

Vi skal alle 

tænke rehabilitering 

Tværfagligt samarbejde om rehabilitering er vejen frem, og der er stor gevinst 

for alle i at tænke mere helhedsorienteret, når det gælder rehabiliteringsindsatsen. 

Men det kræver uddannelse, viser et projekt fra Himmerland 

Af Naia Bang, journalist 

Foto Lars Horn/Baghuset 

– Rehabilitering er en tværfaglig disciplin, og skal vi for alvor 

løfte rehabiliteringsopgaverne i samfundet, skal vi alle tænke 

rehabilitering. Så skal vi terapeuter fungere som aktive konsulenter, 

der eksempelvis klæder hjemmeplejen på til at tage 

aktivt del i rehabiliteringen. Vi vil gerne medvirke til at omdefinere 

hjemmehjælperens rolle fra at være den, der yder 

hjælp med personlig pleje og rengøring til i højere grad at 

være den, der støtter borgeren i forhold til den enkeltes 

livsmuligheder. 

Fysioterapeut Franz Bundgaard Larsen, der er afsnitsleder 

for fysioterapien på Sygehus Himmerland i Terndrup, er ikke 

bange for at drømme store drømme, når det gælder den rehabiliteringsopgave, 

der i dag i langt højere grad er lagt i 

hænderne på de nye kommuner. 

Sammen med kollegaen, afdelingssygeplejerske Jette Jensen, 

og i samarbejde med syv himmerlandske kommuner, er 

han nemlig i fuld gang med et kompetenceudviklingsprojekt 

omkring rehabilitering. Og det viser helt klart, at der er stor 

gevinst for alle i at tænke meget mere helhedsorienteret, når 

det gælder rehabiliteringsindsatsen. Men det er ikke uden 

problemer. 

Mindsker behov for varig hjælp 

Projektet er sat i gang i 2005 af Rehabiliteringsteamet på Sygehus 

Himmerland i Terndrup. Målet er at styrke den tværfaglige 

rehabiliteringsindsats i syv kommuner, blandt andet gennem 

kompetenceudvikling af plejepersonalet og styrkelse af 

hjemmerehabiliteringen. 

I projektperioden, der løb frem til 31. december 2006, blev 

der holdt 10 kurser med i alt 210 deltagere, og der blev gennemført 

53 hjemmerehabiliteringsforløb med borgere fra de 

medvirkende kommuner, hvor personalet fik løbende supervision 

undervejs. Der blev gennemført 180 besøg af rehabiliteringsteamet 

i borgernes hjem. 

Projektet har vist, at kursus og hjemmerehabilitering øger 

rehabiliteringskompetencen hos sundhedspersonalet i primærsektoren. 

At det styrker borgerens rehabiliteringsproces - 

og på sigt mindsker behovet for langvarig, udefrakommende 

hjælp. 

Rehabilitering – det er spændende 

Men hvad siger personalet i hjemmeplejen til at skulle tage 

stilling til endnu en arbejdsopgave? 

Social- og sundhedsassistenterne Elly Bjerring og Tina Hviid, 

der begge arbejder på Hobro Alderdomshjem, har for nyligt 

været på kursus i rehabilitering. Og de er begejstrede. Ikke 

mindst for at få nogle flere redskaber at arbejde med i forhold 

til beboerne. 

10 l ergoterapeuten l juni 2007

– Jeg er overbevist om, at der på lang sigt er penge at spare for kommunerne, hvis de i højere grad tænker rehabilitering ind i hjemmeplejen, 

understreger fysioterapeut Franz Bundgaard Larsen, der er den ene af to projektledere på Projekt Rehabilitering og apopleksi. 

– Det er dejligt at få lov til at arbejde med det hele menneske, 

også det psykiske og det sociale, alt det, der har indflydelse 

på et godt liv, forklarer Elly Bjerring, der arbejder i en leve-bogruppe. 

Tina Hviid, der arbejder på en aflastningsafdeling, fortæller: 

– Vi har for nyligt fået nogle apopleksi-patienter på afdelingen, 

og her har jeg prøvet at arbejde med nogle af de øvelser, 

jeg lærte på kurset. Og det virker rigtig godt. Samtidig er det 

rart at vide noget mere om apopleksi og om hjerneskader 

mere generelt. Det er jo de skjulte handicaps, der er sværest 

at tackle, og jo mere vi ved, jo bedre kan vi hjælpe beboeren. 

Ind i grunduddannelsen 

– Jeg har en beboer med dysfagi, og hun skal lave nogle 

øvelser, hvor hun rækker tunge og sådan noget. Det fandt vi 

ud af, at det kunne vi jo lige så godt lave, mens hun var i bad. 

Så bliver tiden brugt godt, fortæller Tina Hviid og fortsætter: 

– Jeg træner simpelthen rehabilitering på en helt anden 

måde i dag, hvor jeg ved noget mere. 

– Ja, vi lærte jo blandt andet, at man ikke altid kan gå 

frem efter den samme opskrift. For nogle mennesker er det 

ikke nødvendigvis målet at komme op at gå. Det er spørgsmålet, 

hvad der giver livskvalitet for den enkelte, påpeger 

Elly Bjerring. 

– Nu er man jo typisk visiteret til den enkelte borger, der for 

eksempel har apopleksi, men det handler i virkeligheden om 

at tage hånd om hele familien. Derfor mener jeg også, det er 

fint med en kompetenceudviklingsforløb som det, vi lige har 

været på, men i virkeligheden burde rehabilitering være en 

langt større del af vores grunduddannelse. Vi skal simpelthen 

have det på rygraden, understreger Tina Hviid. 

Superbrugere 

En af dem, der arbejder med rehabilitering i dagligdagen, er 

ergoterapeut Lene Brun, Sundhedscentret i Hobro. 

– Det kompetenceudviklingsprojekt, som de seks kommuner 

og folkene på Terndrup Sygehus gennemfører, er både et 

nødvendigt og godt projekt. Jeg har arbejdet inden for området 

i mange år og har altid syntes, at det ville være godt, hvis 

hjemmeplejen kunne tage over der, hvor vi slipper borgeren, 

påpeger Lene Brun. 

Hun er helt enig med Tina Hviid i, at socialog sundhedspersonalet 

ikke kan få for meget viden om rehabilitering. 

– Det vil være godt at styrke rehabiliteringsdelen på socialog 

sundhedspersonalets grunduddannelse. Hjemmeplejen 

har brug for, at alle personalegrupper har forståelse for rehabiliteringen, 

påpeger Lene Brun og fortsætter: 

– Desuden skal lederne nøje udvælge de personer, 

••• 

ergoterapeuten l juni 2007 l 11

1 2 

1. – Når vi opkvalificerer personalet i hjemmeplejen til at arbejde med rehabilitering – og det bør vi – bør man også 

sikre, at de får en lønløft, påpeger ergoterapeut Lene Brun, Sundhedscentret i Hobro, Mariagerfjord Kommune. 

2. & 5. – Kommunerne skal være klar over, at det tager tid at indarbejde nye arbejdsrutiner – og den tid må de bevilge, 

forklarer fysioterapeut Lisbeth Møller Christensen, Aalborg Kommune. 

3. & 6. – Jo mere vi ved, jo bedre kan vi hjælpe, fastslår socialog sundhedsassistent Tina Hviid, Hobro Alderdomshjem. 

3 

4. – Det er ikke nok, at vi hjælper borgeren med rehabiliteringen, vi skal kunne tage hånd om hele familien, forklarer 

socialog sundhedsassistent Elly Bjerring, Hobro Alderdomshjem. 

man nu sender på de her rehabiliteringsforløb. De skal bagefter 

fungere som superbrugere, der kan være med til at motivere 

kollegerne til at tænke rehabilitering ind i arbejdet. Og 

disse superbrugere bør i øvrigt også lønnes herefter. 

Hverken Lene Brun eller Lisbeth Møller Christensen er bange 

for, at de en dag vil stå uden arbejde, hvis de er for dygtige 

til at lære fra sig til plejepersonalet. 

– Vi skal hjælpe hinanden, og jeg bliver under ingen omstændigheder 

en dårligere terapeut af, at andre lærer noget 

af det, jeg kan, påpeger Lisbeth Møller Christensen, og Lene 

Brun er helt enig: 

– Nej, tværtimod! Jeg har en klar opfattelse af, at plejepersonalet 

kan bidrage med en masse, det vil på ingen måde udvande 

mine arbejdsopgaver. Til gengæld vil det give en mere 

helhedsorienteret behandling og en bedre flerfaglighed. 

Penge at spare – på lang sigt 

På Sygehus Himmerland i Terndrup tror Franz Bundgaard 

Larsen ikke, at kompetenceudviklingsprojektet vil betyde færre 

jobs til fysioterapeuter og ergoterapeuter fremover. 

– Nej, tværtimod vil der uden tvivl være brug for flere terapeuter 

ude i kommunerne, ikke mindst som følge af den nye 

sundhedslov. Men derfor har vi stadig brug for at opkvalificere 

sundhedspersonalet i primærsektoren. Dels fordi det er væsentligt 

at gøre jobbet i hjemmeplejen mere attraktivt, hvis vi 

ikke skal stå med et alvorligt rekrutteringsproblem. Og dels 

bliver der stadig flere ældre, og vi skal sikre, at de er livsduelige, 

hele mennesker, forklarer Franz Bundgaard Larsen. 

Han er overbevist om, at man må bruge penge for at spare 

penge. 

– Hvis kommunerne bruger penge på opkvalificering af personalet, 

og hvis de i langt højere grad tør at tænke rehabiliteringen 

ind i hjemmeplejen, vil det uden tvivl koste penge i første 

omgang. Men på lang sigt er der mange penge at spare, 

når borgerne er mere livsduelige og dermed har mindre behov 

for hjælp, forklarer Franz Bundgaard Larsen, der drømmer 

om den dag, hvor alle kommuner har en rehabiliteringsstrategi. 

BUM spænder ben 

Ergoterapeut Lene Bruun oplever, at der blandt de medarbejdere 

fra hjemmeplejen, der har været på kursus i rehabilitering, 

er stor lyst og vilje til at tænke rehabiliteringen ind i dagligdagen. 

– Det har hidtil ikke været noget problem i den gamle 

Hobro Kommune at få den nødvendige tid til, at hjemmeplejen 

kunne arbejde med rehabilitering. Men jeg fornemmer også, 

at BUM-ordningen – hvor man administrativt adskiller Be 


5 

4 6 

stiller – Udfører og Modtager – kan spænde ben for rehabiliteringsarbejdet. 

Det hører jeg fra kolleger i andre kommuner. 

Arbejder man i kommunen efter BUM-princippet, vil det stille 

krav om, at de, der visiterer, er meget opmærksomme på, at 

der bliver visiteret plejepersonale med særlig viden om rehabilitering 

til den borger, der eksempelvis udskrives fra sygehuset, 

slår Lene Brun fast. 

Fysioterapeut Lisbeth Møller Christensen er udførende fysioterapeut 

i den del af den nye Aalborg Kommune, der før 

nytår hørte under Sejlflod Kommune. Hun har base på Lykkeshøj 

Plejecenter i Kongerslev, der blandt andet huser en 

række trænings- og aflastningspladser. 

Sammen med plejepersonalet har Lisbeth Møller Christensen 

deltaget på et af de kursusforløb som led i kompetenceudviklingsprojektet 

på Terndrup. Hun er helt enig i tanken bag 

projektet, men oplever også, at BUM spænder ben i praksis. 

– Og så handler det om tid. Som terapeut skal jeg have tid 

til at lære fra mig, og plejepersonalet skal have tid til at indarbejde 

det. Det er jo ikke nok at sige ”Nu skal Jensen have lavet 

de her øvelser to gange om dagen”. Nej, personalet skal 

også forstå hvorfor. Det handler jo om det hele menneske og 

om at tænke rehabilitering ind i sit daglige arbejde. Det kræver 

tid. Her på Lykkeshøj har vi arbejdet med det i 12 år, og 

nu går det rigtig flot, påpeger Lisbeth Møller Christensen. 

• 

Rehabilitering og apopleksi 

Folkene bag Projekt Rehabilitering og apopleksi er: 

Fysioterapeut Tina Kaas Jensen, ergoterapeut Jette 

Christoffersen, socialog sundhedsassistent Helle 

Rank, samt projektlederne; fysioterapeut Franz Bundgaard 

Larsen og afdelingssygeplejerske Jette Jensen. 

Projektet er støttet af puljemidler fra indenrigs- og 

sundhedsministeriet. 

De syv medvirkende kommuner er Hobro, Hadsund, 

Mariager, Skørping, Arden, Sejlflod og Nørager. 

Som udgangspunkt handlede projektet kun om apopleksipatienter, 

men er siden blevet udvidet til i praksis 

at omfatte alle typer patienter, der skulle gennem 

en rehabilitering. 

Projektet har fået grønt lys til at fortsætte, indtil region 

og kommunerne – forhåbentlig – får udarbejdet en 

mere varig aftale om det. 


S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T 

Seminar in Copenhagen, August 17-19 

“The Polyvagal Theory” 

Stephen W. Porges, PhD 

The Polyvagal Theory provides a new 

perspective of the relation between 

the nervous system and behavior that 

expands our understanding of normal 

and atypical behavior, mental health 

(e.g., coping with stress and depression) 

and psychiatric disorders (e.g., 

DAMP, autism, PTSD). This new perspective 

directs clinicians to apply new 

innovative biologically-based behavioral 

strategies such as the “Social 

Engagement Protocol “ developed by 

Stanley Rosenberg. 

Dr. Stephen W. Porges is a leading 

scientist in psychobiology. His research 

focuses on the biobehavioral function 

of the autonomic nervous system and 

the influence of autonomic state on 

behavior. He has published approximately 

200 peer-reviewed articles in 

major scientific journals. His research 

has been funded continuously by the 

National Institutes of Health for more 

than 30 years. 

In 1994, in his Presidential Address to 

the Society for Psychophysiological 

Research, he introduced the Polyvagal 

Theory as a new understanding of the 

autonomic nervous system. Based 

on the Polyvagal Theory, his research 

focuses on three objectives: a biobehavioral 

understanding of behavioral 

problems and psychiatric disorders, 

the development of new assessment 

tools to provide objective measures 

of function that can be used in diagnosis 

and in evaluating intervention, 

and innovative biologically-based 

intervention strategies that will “trigger” 

specific neural circuits related to 

spontaneous and contingent social 

engagement behaviors. For example, 

he has developed new measures of 

autonomic state, affect awareness, and 

auditory processing that are related 

to clinical diagnoses and treatment 

outcomes. Moreover, based on the 

Polyvagal Theory, he has developed a 

successful innovative intervention (i.e., 

the Listening Project) to trigger social 

engagement behaviors in autistic children. 

The Polyvagal Theory leads clinicians 

working with the body to focus on 

the important influence that the autonomic 

nervous system has on mental 

and psychological health and to 

develop treatments for chronic stress 

and depression from this perspective. 

For example, manipulations developed 

by Stanley Rosenberg (i.e., “Social 

Engagement Protocol”) that restore 

the function of the five cranial nerves, 

which according to the Polyvagal Theory 

communicate between the face 

and the autonomic nervous system, 

have successful treated many individuals 

with chronic stress and depression. 

Dr. Porges is a Professor of Psychiatry 

and the Director of the Brain-Body 

Center in the Department of Psychiatry 

at the University of Illinois at Chicago. 

He is a past president of the Society 

for Psychophysiological Research 

and a past president of the Federation 

of Behavioral Cognitive and Psychological 

Sciences. He is a Charter Fellow 

of the Association of Psychological 

Science and a Fellow of the American 

Psychological Association. 

He will co-teach the seminar with 

Stanley Rosenberg, a cranio-sacral 

therapist with 20 years experience. 

Stanley has trained with the French 

teacher of osteopathy, Alain Gehin, for 

the last 15 years. 

Guest instructors include: 

Robert Schleip, PhD, Munich. His laboratory 

PhD thesis on ‘Fascia as an actively 

contractile organ’ was honored with the 

Vladimir Janda Award for Musculoskeletal 

Medicine. Dr. Schleip, received a Suma 

Cum Laude for his dissertation, “The 

Contractibility of Fascia”. Amber Gray, a 

Continuum Movement teacher, Dance 

Movement Therapist and trauma psychotherapist. 

Price: 4.800 D. kr. 

For further information: 

www.stephenporges.info 

Stanley Rosenberg Institut 

Nygade 22 B, 8600 Silkeborg 

telefon 86 82 04 00 

www.stanleyrosenberg.com 

institut@stanleyrosenberg.com 


Ergoterapi på dagsordenen 

Når ambitionen 

er at formidle viden 

Ergoterapeutforeningen har fået udarbejdet værktøjet “Sæt ergoterapi på den 

politiske dagsorden”. Det er et redskab, der skal hjælpe med at sætte faget 

på dagsordenen og skabe synlighed i den hårde konkurrence om mediernes, 

journalisternes og politikernes opmærksomhed 

Af Luise Bæhrenz Hjort, kommunikationskonsulent, Etf 

Det er ikke altid let at gennemskue, hvad der skal til for at 

rydde en forside for at komme i nyhedernes primetime eller 

ind på politikerens kontor. For hvad er egentlig en god historie, 

hvad er politisk sprængstof, og hvordan får man sit budskab 

flyttet fra skrivebordet og ud i verden? 

Ergoterapeutforeningen har fået udarbejdet et værktøj “Sæt 

ergoterapi på den politiske dagsorden”, med det formål at 

gøre livet lidt lettere for dig, der har ambitioner om at sætte 

faget på dagsordenen og skabe synlighed i den hårde konkurrence 

om mediernes, journalisternes og politikernes opmærksomhed. 

I “Sæt ergoterapi på den politiske dagsorden” får du tip til, 

hvordan man former et budskab og kommer ud over rampen 

med det. Her formidles viden om forskellige relevante målgrupper 

– lokalpolitikere, embedsmænd og journalister – og 

gode råd til, hvad der er værd at overveje, inden man kontakter 

målgrupperne. 

Redskabet giver også et bud på, hvad det er for mål, du 

bør sætte dig i det øjeblik, du ønsker at fremme professionen 

og gøre det relevant for en bredere målgruppe. 

Afstemning af ambitioner og forventninger 

Det er ikke altid, det er nødvendigt at sidde inde med en 

bombe af en nyhed eller et kritikpunkt af katastrofale dimensioner 

for at komme til orde over for presse, embedsmænd og 

lokalpolitikere. Men samtidig kan en sag også være for lille og 

blot en detalje for de nævnte målgrupper. 

Det handler derfor om at afstemme ambitioner og forventninger, 

hvad enten man skriver et notat til politikeren eller ringer 

til nyhedsjournalisten på dagbladet. 

Det er vigtig at vurdere, om det budskab, man vil ud med, 

er stort nok til, at den foretrukne målgruppe finder det interessant 

og vedkommende, eller man skal sætte ambitionsniveauet 

ned? 

Det kan godt være, man har en mening om for eksempel 

genoptræning, men derfor behøver det ikke være en nyhedsbasker. 

Det kan dog sagtens være en sag, der kan flytte politiske 

brikker og derfor interessant for en af de lokale sundhedspolitikere. 

I ”Sæt ergoterapi på dagsordnen” finder du blandt andet 

også vejledning om, hvordan man gør mål og budskaber 

skarpe og fokuseret. 

Boomerang-effekt 

Det er en hårfin balancekunst at arbejde med at skabe offentlig 

opmærksomhed. For samtidig med, at man får gjort opmærksom 

på et problem eller område, så gør man også sig 

selv sårbar med opmærksomheden rettet mod sig. 

Det fungerer som en boomerang. For det at gå offentligt ud 

i verden betyder, at ens indsats bliver målbar, og man skal 

være klar til at møde modstand, når boomerangen kommer 

tilbage. 

Det kan naturligvis være positiv respons, men også kritiske 

spørgsmål fra journalister, uenighed fra politikere, men også 

fra kolleger og arbejdsgiver. 

Så, selvom man sidder med en følelse af, at man har en 

sag og et budskab, skal det lige forbi fornuften en gang og 

måles og vejes i forhold til de eventuelle omkostninger. 

Måske skal det også forbi arbejdsgiveren til orientering. 

Derfor er der i “Sæt ergoterapi på den politiske dagsorden” 

også et vigtigt afsnit, der handler om tavshedspligt og loyalitet. 

Fordi det er så utrolig meget lettere at komme i fedtefadet 

frem for at slippe ud af det igen! 

Det flytter og det nytter 

”Sæt ergoterapi på den politiske dagsorden” er udarbejdet til 

dig, som føler dig klædt på til at bringe dine budskaber ud i 

verden. Så oplever du, at du har en viden, der kan komme 

andre til gavn og sætter fokus på ergoterapi som fag og ergoterapeuter 

som kompetent faggruppe, så har du muligvis 

et budskab, der skal bringes videre. På den bedste måde, så 

det flytter debatten og dermed nytter. 

Du kan finde “Sæt ergoterapi på den politiske dagsorden” 

på www.etf.dk/ergoterapipaadagsordenen 



Borgeren 

bliver tydeligere 

Lene Trier er en erfaren ergoterapeut, der har været med i et pilotefteruddannelsesforløb 

til Projekt God Sagsbehandling på Ældreområdet. 

Hun mener, modellen tydeliggør borgeren i sagsbehandlingen. 

Af Sebastian Swiatecki, journalist 


En altovervejende positiv tilgang til Projekt God Sagsbehandling. 

Både som en metode at have i baghovedet, og som et 

skabelonbaseret praktisk edb-redskab i sagsbehandlingen. 

Sådan lyder meldingen fra ergoterapeut Lene Trier, Rebild 

Kommune. Hun fortæller, at tilgangen trækker borgeren mere 

frem i sagsbehandlingen ved at synliggøre borgerens udsagn. 

Blandt andet ved at lægge op til, at man som sagsbehandler 

skelner mellem det, borgeren siger, og det der er fagfolkenes 

vurderinger og anbefalinger. Det er også kendetegnende, at 

de beslutninger, man træffer, mere skal henvise til lovgivning. 

Hvad den skærmbaserede skabelon, man arbejder med som 

del af sagsbehandlingen, lægger op til. En tilgang, der ifølge 

Lene Trier gør afgørelserne nemmere at gå til, men samtidigt 

også kræver et lidt større kendskab til lovgivningen, end man 

måske har brug for i dag som ergoterapeut. 

Lyst til at prøve 

Hvad angår Lene Triers vurdering af, hvor svært det kan blive 

at optage det nye i en travl sagsbehandlerhverdag, tænker 

hun tilbage på, at de første måske lidt barske tre kursusdage, 

hvor man blev introduceret til metoden. Men hun fortæller også, 

at deltagerne blev opslugt af tilgangen, og fik meget lyst til 

at komme hjem og afprøve den i praksis. 

– Hvis man har den grundindstilling til sit fag, at man godt vil 

lave tingene bedre, synes jeg ikke, det er slemt. Når man så 

har været ude ved borgerne, kan man se fornuften i, at man 

begynder at tænke mere på den nye måde. Man bliver eksempelvis 

fri for det med, at man kommer hjem med en bunke oplysninger, 

som kan være svære at systematisere. 

Tilgangen er en hjælp til at ordne, når man skal fokusere det 

vigtige som grundlag for sine faglige vurderinger og afgørelser. 

Ensrettet sagsbehandling 

Hun peger også på, at det skabelonbaserede i tilgangen ensretter 

sagsbehandlingen på en positiv måde: Udfaldet bliver 

ikke så afhængigt af, hvilken sagsbehandler eller faggruppe 

der har en sag. 

Lene Trier og tre andre kolleger, herunder sygeplejersker, er 

nogle af dem, der rundt omkring i landet har været med i 

pilotarbejdet med efteruddannelsen. Undervisningen strakte 

sig over cirka 10 dage fordelt på flere omgange. 

– Som del af grundkonceptet skal jeg visitere til alle fagområder, 

fysioterapi, hjemmehjælp og sygeplejersker. Jeg kan 

eksempelvis sparre med min sygeplejerskekolleger, hvis det 

er nødvendigt. 

– Man får med tilgangen lettere ved at pejle sig ind på de 

områder omkring borgeren, det er vigtigt at få med i sagsbehandlingen, 

også så man eksempelvis ikke overoplyser enkle 

sager. 

Relevant eller ikke relevant 

– Hvis man spørger borgeren, hvordan vedkommende 

egentlig klarer indkøb, og svaret er, at det ikke er noget problem, 

da naboen klarer det, så krydser man af på skærmen, 

ud for ”ikke relevant” med en kort begrundelse, der citerer 

borgeren. Dermed er denne del lukket. 

Havde det været relevant, ville der så til gengæld være en 

række rubrikker at støtte sig til som grundlag for at gå i dybden, 

fortæller Lene Trier om den skærmbaserede tilgang med 

rullegardiner og andet, der hører til en lettilgængelig moderne 

softwarebaseret brugerflade. 

Hun ser skærmopbygningen og metoden bag som en fornuftig 

hjælp til at pejle sig ind på, hvad det er, man skal koncentrere 

sig om som sagsbehandler, og hvad man skal sortere 

fra, uden at det går ud over en helhedsvurdering. 

– Borgerens ressourcer har tendens til at komme mere tydeligt 

frem. Også fordi der dukker felter op, hvor man fylder 

ud, hvad borgeren fortæller, at vedkommende kan. 

••• 


Ergoterapeut Lene Trier har været med i pilotprojektet Projekt God Sagsbehandling på ældreområdet. 



Projekt God Sagsbehandling blev initieret i 2004. Projektet 

havde til formål at udvikle en metode til god sagsbehandling 

i sager på ældreområdet om tildeling af praktisk hjælp. 

”Metodehåndbog til Projekt God Sagsbehandling på Ældreområdet” 

på 120 sider kan downloades fra adressen, 

www.spesoc.dk/wm142657 

God sagsbehandling 

på ældreområdet 

Metodehåndbog 

IT-integration forude 

Softwaren fører automatisk delementer over i afgørelser. Den 

nye metode er dermed tiltænkt en netværksbaseret helhed i 

kommuners IT-baserede plejesystemer. 

– Vi bruger metoden i vores tankegang i dag, men IT-delen 

mangler stadigvæk. Det hænger også sammen med, at tilgangen 

skal være endeligt færdig, før kommunernes forskellige 

IT-leverandører kan engageres til at sætte den op i de forskellige 

plejesystemer, kommunerne arbejder med. 

– Jeg håber, at softwareleverandørerne virkeligt tager metoden 

til sig, og udarbejder noget, vi kan bruge. Vi håber også, 

at det munder ud i, at det vi laver i vores journalsystemer, 

automatisk bliver flyttet over til de rette steder, så vi ikke skal 

skrive det samme flere gange, siger Lene Trier. 

Måske omstændelig 

– Hvad angår mulige ulemper har vi undervejs talt om, at metoden 

kan blive for omstændelig at komme igennem, hvis det 

blot drejer sig om den meget enkle ansøgning, såsom om en 

rollator. Her tror jeg, at man måske selv skal finde ud af at 

springe lidt i metoden. 

– Jeg kunne måske også være bekymret for, at det ikke er 

nok bare at holde sig til metoden, hvis jeg eksempelvis skal 

lave en stor boligændring. Her skal der også andre redskaber 

ind. Jeg har brug for en aktivitetsanalyse og flere andre ting, 

som skabelonen ikke lægger op til. 

– Jeg vil eksempelvis også tage i betragtning, hvor jeg tror, 

borgeren vil være nogle år frem i tiden, som grundlag for en 

sådan ændring, hvor der kan være store beløb på spil. 

Ikke for alle 

En kommune, der firkantet tænker, at alle med skabelonen vil 

kunne sagsbehandle, vil kunne give problemer, og stille borgerne 

ringere, siger Lene Trier. 

– En fordel er, at vi som sagsbehandlere via skabelonen bliver 

mere bevidste om at orientere borgerne om, eksempelvis 

hvilke muligheder der er for, at de kan have bisiddere med. 

Man bliver også mindet om, at man skal vejlede borgeren 

om, at der i serviceloven og anden lovgivning kan være andre 

paragraffer end dem, man umiddelbart behandler ud fra. 

– Tilgangen lægger op til, at man som sagsbehandler bliver 

tvunget til at gøre det tydeligt, hvorfor borgeren har fået bevilliget 

noget. Det samme med afslag, som vi dog i forvejen har 

været ret gode til at begrunde. 

– Hvorfor en bevilling er gået igennem, kan også gøre det 

lettere at kontrollere os, men som systemerne er sat op, synes 

jeg dette blot er tilfredsstillende. Jeg kan lide, at det er muligt, 

at gå det, jeg har lavet, efter i sømmene. Jeg tænker, at det er 

dejligt, at jeg kan dokumentere, at jeg har gjort det rigtige, og 

ser ikke kontrolmuligheden som en trussel, siger Lene Trier. 

Genkendelig faglighed 

Det, at hun og andre ergoterapeuter har været med i det treårige 

udviklingsprojekt, gør, at tilgangen også er formet af 

ergoterapeutfaglighed, såvel som faglighed fra de andre 

sagsbehandlergrupper. 

– Med min baggrund som ergoterapeut har det her måske 

være lidt nemmere end for så mange andre faggrupper at 

tage metoden til sig, da den på mange måder ligner det, jeg 

lærte, da jeg studerede. Herunder at borgeren skal være synlig. 

Noget der også ligger i vores redskab, COPM. Ligesom 

det at gå ind i de enkelte funktionsområder og at fokusere på 

borgerens ressourcer, slutter Lene Trier. 

• 


Det daglige arbejde med Projekt God 

Sagsbehandling er baseret på brug af 

en netværksbaseret softwareformular. 

Meget afhænger af, hvor godt edbhåndværk 

der bliver lagt i den, inklusive 

problemløs tilpasning til det eksisterende 

plejesoftware. Det er noget 

kommunernes, forskellige, IT-leverandører 

kommer til at sidde med et 

nøgleansvar for. 

Model for fremtidig sagsbehandling 

Ergoterapeutforeningen følger med stor interesse Projekt God Sagsbehandling på 

Ældreområdet, fordi tilgangen kan blive model for fremtidig sagsbehandling. Lige nu 

handler det om at komme med det bedste bud på at etablere en ny efteruddannelse 

i tilgangen, inden udbudsfristen udløber den 2. juli 2007 



– Det kunne være en god ide, hvis CVU’erne, Centre for Videregående 

Uddannelser, der huser ergoterapeutuddannelserne, 

går sammen om at byde ind på det offentlige udbud 

om at etablere en ny efteruddannelse i God Sagsbehandling 

på Ældreområdet. Det mener Gunner Gamborg, landsformand 

for Ergoterapeutforeningen. 

Metoden bag God Sagsbehandling er udviklet over de 

seneste tre år i et stort projekt med 35 kommuner. 

Gunner Gamborg ser tilgangen som så fagligt solid, at den 

kan blive modellen for offentlig sagsbehandling. Det vil sige 

den måde, det offentlige træffer beslutninger om borgernes 

ansøgninger om blandt andet praktisk hjælp og genoptræning. 

Helhedsvurdering snævret ind 

Metoden er baseret på en tragtmodel, hvor det handler om at 

få en helhedsvurdering snævret, tragtet, ind til få relevante 

faktorer, som der kan træffes beslutninger ud fra, efter en for 

borgeren velbelyst, standardiseret, etisk forsvarlig, edb-støttet 

og fagligt effektiv metodik. 

– Jeg har ikke set noget, der er lavet lige så godt. Derfor 

mener jeg, at det her skal ophøjes til noget mere objektivt, 

som vi går ind for, siger Gunner Gamborg. 

– Jeg mener også, at det er afgørende, at det bliver 

CVU’erne, der udbyder efteruddannelsen heri til de færdiguddannede 

ergoterapeuter, sygeplejersker og de øvrige sagsbehandlere. 

Myndighedsopgaver 

– Tilgangen er en skærpelse af, at ergoterapeuter og andre 

fagfolk også har myndighedsopgaver. Myndighedsopgaver 

må nødvendigvis være regelstyrede og standardiserede. Jeg 

opfatter en grundudannet ergoterapeut som en professionel 

sagsbehandler, som derfor i givet fald også bør have præcis 

••• 



KL er positiv 

Kommunernes Landsforening, KL, har fulgt Projekt God Sagsbehandling nøje. Chefkonsulent, 

Social og Sundhedspolitisk Kontor, Tina Jørgensen, fortæller, at udgangspunktet var et 

ønske om at højne fagligheden og effektiviteten af sagsbehandlingen, og dermed sikre kvaliteten 

overfor den enkelte borger. 

Ligesom Gunner Gamborg har Tina Jørgensen sammen med 15 andre interessenter været 

med i den referencegruppe, som projektleder, Deloitte, nedsatte til det treårige kæmpeprojekt. 

– Vi følger projektet med stor interesse, og at vi synes, det er dejligt, når der bliver taget initiativ 

til både at sikre en høj faglighed og samtidigt lave effektive hjælpeværktøjer. Det er dog 

et opmærksomhedspunkt, at vi ikke ved så meget om, hvordan det vil virke, særligt for de 

meget komplekse sager, da erfaringsgrundlaget er lille her. Vi afventer også, hvad leverandørerne 

af software til kommunerne vil byde ind med, siger Tina Jørgensen. 

Hun peger i øvrigt på, at den skærmbaserede del af sagsbehandlingen fortsat kræver en 

god faglig baggrund, samt at veludført sagsbehandling også kan realiseres uden det nye. 

den her metode med sig fra grunduddannelsen. Blandt andet 

hos ergoterapeuterne har man allerede mange af elementerne 

fra God Sagsbehandling projektet i grunduddannelsen. Men 

hvis denne metode skal blive standarden, så bør det derfor 

også være netop den, der er standarden. Også i ergoterapeuternes 

grunduddannelse. 

to fluer med et smæk 

– Et råd vi får, er at slå to fluer med et smæk: Inkorporer den 

også i jeres grunduddannelse. Dermed er I de bedste til at 

udbyde efteruddannelse. Set fra uddannelsesinstitutionerne 

synspunkt kunne det også være interessant, at man bruger 

de samme teknikker og undervisningsforløb både på grunduddannelsesniveau 

og på efteruddannelsesniveau, siger Gunner 

Gamborg. 

Han peger på, at ideen med at lave et fælles udbud mellem 

flere CVU’er også er, at man kan afløse og hjælpe hinanden. 

– Sagen er, at det her er noget meget kontant og afgrænset, 

som ikke er blevet opfundet af sagsbehandlerne selv, 

men er en bestilling udefra. Det, der står på spil, kan altså 

være, at uddannelsesmiljøerne ikke er for betænkelige ved 

projektet, måden hvorpå, dette er kommet ind, så de dermed 

tøver for længe, og så forpasser tidspunktet for dels at nå at 

finde sammen, og dels at nå at lave et godt udbud inden 

tidsfristen udløber 2. juli 2007. 

– Præcis på det her felt har myndighederne og fagfolkene 

fælles interesse i at lave god kvalitet, siger Gunner Gamborg. 

Standardiseret arbejdsredskab 

Metoden bag Projekt God Sagsbehandling på Ældreområdet 

drejer sig blandt andet om at gøre det lettere at lave gode 

notater og journaler via en standardiseret, skærmbaseret, 

skabelon, blandt andet med henblik på at stille borgerne lige 

og transparens. 

I et bredere perspektiv kan man se Projekt God Sagsbehandling 

i Ældreplejen som et udslag af en New Public Managment-orientering, 

hvor man mere styrer ved hjælp af kontrakter. 

At man gør trinene i afgørelsesprocessen synlige, sådan 

at det er muligt for borgeren, og alle andre, at se om trinene 

følger reglerne, kontrakten, eller ikke. 

Projektet blev oprindeligt sat i gang, fordi Socialministeriet 

sammen med kommunerne havde brug for at få nogle mere 

ensartede retningslinier for, hvordan en myndighed træffer beslutninger 

på borgerens vegne, det vil sige afgørelsesorientering, 

rettighedstænkning. Det handler om: 

• Et for borgeren mere velbelyst grundlag for de afgørelser, 

der bliver truffet 

• Et øget fokus på borgernes sikkerhed 

• At afgørelser i kommuner skal være noget, man kan klage 

over som borger 

• At man har et ensartet rettighedsgrundlag at holde sig til 

Computerafhængigt 

Projektet ser ikke ud til at være en skjult dagsorden for, at offentligt 

ansatte skal løbe hurtigere med et bredere smil, ifølge 

det indtryk man får ved at tale med nogle menige ergoterapeuter, 

der har stiftet bekendtskab med metoden. 

Snarere er indtrykket, at tilgangen er noget, man er oprigtigt 

glade for. En nyttig skærm- og skabelonbaseret systematisering 

til brug for god sagsbehandling. • 


Uddannelse nødvendig 

En vellykket implementering af Projekt God Sagsbehandling på Ældreområdet, hvor de ansatte 

ikke bliver Sorteper, kræver udover uddannelse også vellykket udvikling af software problemløst 

integreret i kommunernes, forskelligartede, nuværende edb-baserede omsorgssystemer. 

Spørgsmålet er om dette kan blive et omdrejningspunkt for, hvor godt hele projektet bliver 

realiseret. Dels som noget der kan blive afgørende for trivslen hos de medarbejdere, der 

skal arbejde med IT-værktøjet i en ofte travl hverdag. Noget som også kan få indflydelse på 

kvaliteten af sagsbehandlingen og dermed tilfredsheden af borgerne. 

Efteruddannelse i god sagsbehandling 

Fra CVU Øresund fortæller uddannelseskonsulent Berit Engström, at man er fuldt ud opmærksom på 

ansøgningsfristen 2. juli til at byde ind på den nye efteruddannelse i god sagsbehandling, og på muligheden 

for det partnerskab udbuddet foreslår, såsom med andre uddannelsesinstitutioner, som også kan 

være private udbydere. 

Hun fortæller, at en af de overvejelser, hun står med, er, om der populært sagt er tid til at få kunder i 

butikken. Med kommuner midt i store omlægninger, skal de have overskud og tid til at sende deres 

ansatte på kurserne. 

Udbudsrammen siger, at to styk kurser skal afvikles inden sommeren 2008, med første i efteråret 2007. 

Forinden skal kommunerne gøres opmærksomme på det nye kursustilbud og få organiseret at få ansatte 

af sted. Ligesom kursusindholdet skal lægges fast, og eventuelle partnerskaber etableres, foruden at 

der skal sendes en god EU-ansøgning af sted inden fristen 2. juli 2007. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Funktionsområde 

Vejledende 

screeningspørgsmål 

Relevant 

Ikke 

relevant 

Hvis ikke relevant, 

angiv begrundelse 

Daglig husførelse 

Hvordan klarer du 

oprydning og tøjvask i dit hjem? 

Personlig hygiejne 

Måltider 

Komme omkring 

Vedligeholdelse af bolig og have 

Indkøb 

Kontakt til familie og venner 

Interesser/hobbyer 

Arbejde/uddannelse 

Hvordan klarer du at 

komme på toilettet og i bad? 

Hvordan klarer du dine måltider? 

Hvordan kommer du rundt i dit 

hjem og når du skal udenfor? 

Hvordan sørger du for vedligeholdelse 

af bolig og have? 

Hvordan sørger du for indkøb? 

Hvordan sørger du for 

kontakt til familie og venner? 

Hvordan plejer du dine interesser? 

Hvordan er din arbejds-/ 

uddannelsessituation? 

Eksempel fra indholdet 

i et skærmbillede til den 

softwarebaserede sagsbehandlingsskabelon, 

udviklet fra Projekt God 

Sagsbehandling på 

Ældreområdet. 

Kilde: Metodehåndbogen 

for God Sagsbehandling 

i Ældreplejen, Styrelsen 

for Specialrådgivning og 

Social Service 

Sagsbehandling i nyt perspektiv 

Projekt God Sagsbehandling i Ældreplejen har to overordnede mål: 

At forbedre borgerens retssikkerhed og at gøre sagsbehandlingen bedre 


Det var et vundet udbud fra Socialministeriet, Servicestyrelsen, 

der gjorde, at det blev konsulentfirmaet, Deloitte med projektleder 

Michael Theill, som en af tovholderne på det treårige udviklingsprojekt 

i god sagsbehandling. Et projekt firmaet har kørt i 

samspil med blandt andet 35 kommuner, med start i 2004. 

– Vi har ikke set på den del af ergoterapeuters faglighed, 

der handler om forhold som en borgers funktionsniveau, eller 

hvordan man finder ud af, om det er en KOL-patient eller ej. 

Vi har taget os af en anden del af deres virke, den mere formelle 

sagsbehandlingsdel. Hvordan man får forbedret denne 

del af indsatsen, siger Michael Theill. 

Projektet var inddelt i faser, hvor man blandt andet analyserede 

700-800 sager på tværs af kommuner, ud fra nogle kriterier 

for god sagsbehandling. For eksempel om der var truffet 

en afgørelse, om den indeholdt de rigtige elementer, begrundelsen, 

formål, om afgørelsen var beskrevet, om den var 

henvendt til borgeren, med videre. 

Uens behandlingstid 

Michael Theill fortæller, at man også har set på sagsbehandlingstiden, 

men at det ikke har været et projektformål i sig selv 

at effektivisere sagsbehandlingen tidsmæssigt. 

– Vi kunne dog konstatere, at der var stor forskel på, hvor 

lang tid en sag tog, og at der ikke var en entydig sammenhæng 

mellem, om det var en meget svag eller en meget 

stærk borger. 

– Sagsbehandlingsprojektet har været anderledes i forhold 

til mange andre projekter, da der virkelig har været tid til at gå 

i dybden med et grundigt et forløb. 

Det startede med 10 kommuner, som var med i en fælles 

analyse- og udviklingsproces omkring sagsbehandling for sygeplejersker, 

ergoterapeuter og andre faggrupper. Hvorefter den 

udviklede sagsbehandlingsmetode blev afprøvet i et større antal 

kommuner med henblik på en justerings-, kvalitetssikringsdel. 

Efteruddannelse og grunduddannelse 

– Tanken med den tilknyttede efteruddannelse, der er i udbud 

nu, er ikke kun, at man bliver i stand til at bruge metodens 

skemaer og skabeloner, men er også at give indsigt i de principper 

for god sagsbehandling, der ligger bag, siger 

Michael Theill. 

Metoden er udviklet til sagsbehandling uafhængigt af, 

hvilken sundhedsfaglig uddannelse man har, og uddannelsen 

kan placeres i CVU-regi, hvor der i forvejen er sundhedsfaglige 

uddannelser. Der er tale om et åbent udbud, så private 

kan også byde ind. 

• 


Struktureret sagsoplysning og dokumentation 

Borgerinddragelse 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

30% 

20% 

10% 

0% 

96% 94% 

100% 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

30% 

20% 

10% 

0% 

91% 

49% 

Dokumenteret 

henvendelse 

16% 

Klar ansøgning 

50% 

Funktionsvurdering 

15% 

Dokumenteret 

henvendelse 

Disse blokdiagrammer viser 

kvalitetsforbedringer opnået før 

og efter afprøvning af metodik 

til god sagsbehandling på ældreområdet 

i kommunerne. 

Kilde: Metodehåndbogen for 

God Sagsbehandling i Ældreplejen, 

Styrelsen for Specialrådgivning 

og Social Service. 

Før metoden 

Med metoden 

Tre ømme punkter i sagsbehandlingen 

Der er primært tre steder, hvor skoen trykker i sagsbehandlingen, 

ifølge en foranalyse til Projekt God Sagsbehandling på 

Ældreområdet 

• Gode begrundelser er et af de kriterier, som Deloitte har set 

på i en analysedel med gennemgang af 700 sager fra 10 kommuner. 

Gode begrundelser vil sige, om man som borger har, 

eller ikke har, fået, en skriftlig begrundelse for, hvorfor man har 

fået, eller ikke fået, den hjælp, man søgte. 

Det viste sig, at der i cirka halvdelen af sagerne ikke var nogen 

skriftlig begrundelse. Eller også forholdt den sig ikke til alt det, 

der blev søgt. 

Efter at metoden blev indført forsøgsvis, var de skriftlige begrundelserne 

i orden i 98-99 pct. af sagerne. 

• Tidsforbruget skal forstås, om man målretter sin sagsbehandling 

til den specifikke borger. 

Gennemgangen viste, at der var tendens til, at man indhentede 

lidt for mange oplysninger hos borgere, der i virkeligheden ikke 

havde særligt mange problemer, og hvor det var relativt entydigt, 

hvad behovet var. 

På et spørgsmål om en ergoterapeut ikke let vil komme til at 

stå med nogle ting, man synes, man burde have spurgt om, 

svarer Michael Theill, at det er her, metoden kommer ind. Det 

vil sige, hvordan man sikrer helhedsoverblikket uden at komme 

til at gå i dybden med en del ting, som ikke er relevante. 

Han henviser til den tragtmodel, som er del af metoden. Hvor 

man starter bredt med hurtigt at få afsøgt de forskellige områder, 

som er relevante eller irrelevante, hvad angår et specifikt 

behov, såsom hjælp til øget mobilitet. Hvor det med metoden 

i høj grad skal være borgerens oplysninger og ønsker, som er 

styrende. 

Spørgsmålet bliver så, om der ikke bliver tale om en vanskelig 

balancegang mellem overfladiskhed og dermed dårlig sagsbehandling 

på den ene side, og spild af tid med for meget grundighed 

på den anden. I betragtning af at man sidder med 

mennesker, som man risikerer at lave fejlbeslutninger overfor, 

hvis man ikke spørger nok. 

Det medgiver Michael Theill, uden at komme med nogen løsning 

på problemet: 

– Man kan sige, at noget af metoden går på, at borgeren er ekspert 

i sit eget liv. Sagsbehandlerens opgave er så at dokumentere, 

hvad der er vejledt om. Metoden erstatter ikke sagsbehandlerens 

faglighed og dermed vurdering af, hvad der skal spørges ind 

til. Den skaber en ramme og en struktur for fagligheden. 

• Borgerinddragelse var et andet forbedringspunkt. Det kan 

handle om borgerens synlighed i sagsbehandlingen. Her var 

det ud fra analysen af de 700 sager ofte uklart at se, hvad borgeren 

mente, og hvilke udtalelser borgeren kom med. 

– Der var tendens til at antyde, hvad borgeren sagde, hvorefter 

der så pludselig kom en afgørelse. Vi har fokuseret meget på, 

at det er borgeren, der er i centrum, og dermed at borgeren 

kommer mere til orde i sagsbehandlingen. 

– Ergoterapeuter er i forvejen gode til at tale med borgerne. 

Det er ikke det, det handler om, men mere at få det ind i en 

sagsbehandlingssammenhæng, siger Michael Theill. 


fagligt 

adl-træning 

Af ergoterapeuterne Rikke Stolz, t.v., 

Maja B Schaumann Hansen, midt., Karen Andersen, t.h. 

ADL-træning højner kvalitet i ældreplejen 

– og er en samfundsøkonomisk gevinst 

Der er mange vindere i projekt Implementering af ADL-træning på Områdecenter 

Møllevang-Bakkegården i Randers. Både borgerne, ergoterapeuter, det interne samarbejde 

i aktivitetscenteret, samarbejdet imellem visitator og ergoterapeuter, det tværfaglige 

samarbejde i plejedistrikt og ergoterapeuter imellem, samt kommunen har fået et løft 

ADL-træning – træning i borgernes 

daglige færdigheder - er en af de opgaver, 

ergoterapeuterne er uddannet til, 

men vi oplevede det paradoks i kommunen, 

at vi stort set aldrig modtog en 

henvisning/visitation på denne opgave. 

Med et projekt, støttet af Ergoterapeutforeningens 

Praksispulje, har vi sat 

fokus på denne træningsopgave og sat 

ergoterapi på dagsordenen på Områdecenter 

Møllevang-Bakkegården og internt 

i Randers Kommune. Vores resultater 

er også nået helt til Christiansborg, 

idet de er formidlet til Eva Kjer 

Hansen. 

En ting er sikkert. Der er mange vindere 

af dette projekt: borgerne, ergoterapeuterne, 

det interne samarbejde i aktivitetscenteret, 

samarbejdet imellem visitator 

og ergoterapeuter, det tværfaglige 

samarbejde plejedistrikt og ergoterapeuter 

imellem, samt kommunen. 

Vores påstand er, at ansættelse af flere 

ergoterapeuter til at udføre ADL-træning 

i kommunerne vil højne kvaliteten 

i ældreplejen betydeligt og være en 

samfundsøkonomisk gevinst for kommunen 

i form af sparede hjemmehjælpstimer. 

Om projektet 

Ergoterapeuterne valgte i samråd med 

en enig ledergruppe at starte med at 

sætte fokus på ADL-træning i udedistrikterne. 

Det vil sige hos pensionister, 

der bor i eget hjem. 

I samarbejde med visitator var vores 

udgangspunkt, at borgere, der blev nyvisiteret, 

revisiteret eller udskrevet fra 

sygehuset, ved behov blev henvist til 

vurdering af træning i daglige færdigheder. 

Vi ønskede at benytte undersøgelsesredskabet 

COPM for at finde ud af, 

hvad der er det mest presserende, største 

og vigtigste ADL-problem for borgeren. 

Ved at bruge COPM i den indledende 

kontakt med borgerne, sætter vi fra 

start borgeren i centrum. Borgeren ønsker 

måske at blive bedre til at bade 

selvstændigt eller selv at tage støttestrømper 

på. Nu har de muligheden 

udfra en individuel vurdering af ergote- 

rapeuten, som derefter igangsætter et 

træningsforløb alt efter potentiale. 

Det har vist sig at være meget vigtig 

med et tæt samarbejde med sosu-hjælperne 

og assistenterne, for at de kan 

følge op på den ergoterapeutiske træning. 

Støttestrømper 

De første mange henvendelser viste sig 

at omhandle borgernes problematikker 

med at tage støttestrømper på og af. 

Ingen i kommunen vidste hvilke 

hjælpemidler, der kan bidrage til at gøre 

borgerne i stand til selv at tage strømper 

på og af. Vi havde mange forskellige 

hjælpemidler til afprøvning. 

Resultatet blev, at Randers Kommune 

tog to nye hjælpemidler til af- og påtagning 

ind i deres sortiment, som kommunens 

distriktsterapeuter kan bevilge. 

I denne undersøgelsesfase blev vi opmærksomme 

på, at man nogle steder 

bruger specielle gummihandsker til påog 

aftagning af støttestrømper for at 

lette arbejdsgangen for hjælperne. Det 

at give støttestrømper på er igennem 


mange år blevet nævnt som et problemområde, 

når der er lavet APV for hjælperne. 

Før vi så os om, opstod der et projekt 

i projektet. Vi gik i gang med at undervise 

alt plejepersonale i brug af gummihandsker 

ved på- og aftagning af støttestrømper 

samt introducere til brugen af 

støttestrømpehjælpemidler og træningsmuligheder 

for borgerne. 

Vi har indgået aftale med sygeplejerskerne 

om, at de henvender sig til ergoterapeuterne, 

når de visiterer en borger 

til at få støttestrømper. Derefter tager vi 

en kontakt til borgeren for sammen 

med denne at vurdere, om borgeren 

selv kan lære at tage dem på og eventuelt 

af. 

Dette er i dag fuldt ud implementeret, 

og der er mange positive tilbagemeldinger 

både fra borgerne og plejepersonalet. 

ADL-taxonomien 

Vi ønskede at bruge ADL-taxonomien 

for at finde ud af, hvad borgeren kan. 

For at højne kvaliteten og tilgængeligheden 

i samarbejdet med borgeren 

valgte vi at bruge ADL-taxonomien 

som et samarbejdsredskab med plejepersonalet. 

Se figur ADL-taxonomi side 26. 

Vi har opbygget ADL-taksonomien 

med farver, således at det, der trænes i, 

får en gul farve, det borgerne skal have 

hjælp til får en rød farve og det borgerne 

kan selv får en grøn farve. 

ADL-taxonomien bliver altid fulgt af 

kommentarer til de enkelte områder og 

specielt de gule felter, da det er her, der 

er potentiale for udvikling. Vi har erfaret, 

at ADL-taxonomien giver et godt 

overblik for plejen. Den fortæller, hvordan 

borgerne selv skal have lov at udføre 

den givne aktivitet, så selvstændigt 

som muligt. 

Der har været et godt samarbejde 

med visitatoren og hun har, med baggrund 

i vores vurdering, ofte bevilget 

ekstra tid til for eksempel et bad udført 

af plejepersonalet, fordi der samtidig 

skulle ske træning af borgeren. 

I plejeboligerne fik vi den erfaring, at 

beboerne sjældent kunne sætte ord på 

deres aktivitetsproblemer ud fra en 

COPM-undersøgelse. 

Derfor valgte vi at tage udgangspunkt 

i ADL-taxonomien ved nye indflyttere. 

Vi tog kontakt til borgeren og 

dennes hjælper, før borgeren flyttede 

ind i en plejebolig. Det gav os mulighed 

for at få indblik i, hvad borgeren har 

været vant til at kunne udføre selvstændigt 

i hjemmet. 

Vores mål med dette er så vidt mulig 

at undgå ADL-funktionstab ved flytning 

af en borger fra privat hjem/beskyttet 

bolig eller sygehus til plejebolig. 

Samt skabe tværfagligt samarbejde omkring 

de enkelte borgere, samt selvfølgelig 

træne ADL, hvis der er potentiale. 

Det er blevet til et projekt i projektet, 

som er startet rigtig positivt, men svært 

at gennemføre idet plejepersonalet er 

normeret efter en fast normeringsmodel 

og ikke efter central visitation i forhold 

til tyngden på den enkelte plejeafdeling. 

AMPS 

Vi ønskede at blive i stand til at teste og 

analysere, hvilke motoriske og processuelle 

vanskeligheder borgeren eventuelt 

har ved brug af Ann Fishers standardiserede 

test AMPS. 

Vi har besluttet at bruge AMPS-undersøgelsen 

udelukkende til borgere i 

udedistriktet, og til borgere der har tre 

eller flere aktivitetsproblematikker udfra 

en COPM-undersøgelse. 

Vi ønsker for fremtiden, at den kan 

blive yderligere implementeret, og ønsker 

at arbejde videre med at gøre journalnotaterne 

bedre og mere brugbare 

for vore samarbejdspartnere. 

Resultater 

Igennem projektperioden har ergoterapeuternes 

resultater vist sig at være en 

opfyldelse af kommunens mål om tilfredse 

borgere, samt en god forretning 

for kommunens pengekasse i sparede 

hjemmehjælpstimer. 

Ergoterapeuterne modtager efter to 

års fokus på at få implementeret ADLtræning, 

så mange henvisninger på vurdering 

og træning i daglige færdigheder, 

at vi har oprettet venteliste og er nødt 

til at prioritere i opgaverne. 

Vi mener, som Lederartiklen i Randers 

Amtsavis, (Se boks side 28.) at 

”Det er vigtig, at et tilbud om ADLtræning 

kommer ud til alle potentielle 

brugere.” 

Nu er det op til politikerne at afgøre 

om, det skal blive en realitet, for dette 

kræver mere end blot at ændre på arbejdstilrettelæggelsen 

inden for ældreplejen. 

Det kræver omstrukturering og konvertering 

af timer til at ansætte flere 

ergoterapeuter, samt fuld opbakning 

Om ordbrug 

I artiklen bruges ordet træning 

som en fællesbetegnelse for genoptræning 

efter sundhedsloven 

og serviceloven, samt vedligeholdende 

træning. 

••• 


fagligt 

adl træning 

ADL-taxanomien 

Spise og drikke 

Findeler mad 

Tungere vask 

i maskine 

Tøjvask 

Forflytninger 

Toilet besøg 

Klæde 

sig af Øvre 

hygieine 

Udendørs 

nærmiljø 

Forflytning 

til 

og fra 

toilet 

Ind og 

ud 

af hus 

Ordner 

tøj, 

vasker 

hænder 

Drikker 

Af- og påklædning Personlig hygiejne Anden 

Dette trænes der i 

Klienten har brug for hjælp 

Klienten kan selv 

Etage 

til etage 

Tage 

strømper 

og sko på 

Tage tøj 

frem 

Rum 

til rum 

Forflytning til og 

fra bækkenstol, 

tørrer sig 

Tøj på 

underkrop 

Indtager 

Seng 

føde 

til stol I seng 

Blære- og tarmtømning 

Tøj på 

overkrop 

Vasker hår 

Tager bad/ 

bruser 

Rede 

hår 

Børste 

tænder 

Barberer 

sig/make-up 

Neglepleje 

hænder 

Neglepleje 

fødder 

kropspleje 

Håndvask 

Kommunikation 

Småvask 

i maskine 

Smårengøring 

Planlægge 

indkøb 

Koldt 

måltid 

Opmærk 

somhed 

Transport 

i bil 

Samtaler 

Telefonerer 

Læser 

Færdes 

med bus/ 

s-tog 

Skriver 

Småiindkøb 

i nærbutik 

Varm drik/ 

færdiglavet mad 

Færdesmed 

tog/båd 

/Fly 

Cykler/kører 

knallert 

Cykler/bil 

MC 

vask Transport 

Ugenrengøring 

Varmt måltid 

Ugeindkøb/ 

storindkød 

Madlavning 

Rengøring 

Indkøb 

De farvede felter bruges til at udfylde ADL-taxonomien, alt efter træningsbehov hos den enkelte borger. 


fra vores ledelse, at vores opgave er at 

træne borgerne intensivt i ADL, for at 

opnå resultater. 

Vores projekt er afsluttet, resultaterne 

er et godt grundlag for en videre udvikling 

af kvaliteten i de tilbud, Randers 

Kommune yder omkring træning 

og hjemmepleje. 

Resultaterne er formidlet til embedsmænd 

i Randers Kommunes sundhedsog 

ældresektion på et møde, hvor de 

kom på besøg på Områdecenter Møllevang. 

Vi mener at have gode argumenter 

for at ansætte flere ergoterapeuter i 

Randers Kommune til at træne borgernes 

daglige færdigheder. 

Det er naturligt for os, at det er ergoterapeuten 

som undersøger, vurderer og 

træner borgernes daglige færdigheder. 

Vi vil gerne opfordre alle distriktsergoterapeuter 

i kommunerne til at holde 

fast i dette, for at vi sammen kan få en 

klarere profil på ergoterapeuternes 

bidrag til træning og velfærd. 

Ønskes yderligere oplysninger kan 

ergoterapeut Karen Andersen kontaktes 

på tlf. 89 15 20 71, eller mail: 

molak@randers.dk 

Tværfaglighed forbedret 

Ergoterapeuternes erfaring i projektet 

på Områdecenter Møllevang-Bakkegården 

i Randers Kommune har været, at 

ledergruppen har formidlet ”Implementering 

af ADL-træning” som et 

tværfagligt projekt med plejepersonalet, 

og at ergoterapeuterne udelukkende 

har arbejdet som konsulenter. 

I praksis har vi fået opbakning af de 

fleste distriktsledere i plejen. De er gået 

ind i opgaver, hvor ergoterapeuten har 

oplevet, at plejepersonalet, der kommer 

hos borgerne i hjemmet, ikke følger 

borgernes mål. Dette til trods for en 

grundig beskrivelse i ADL-taxonomien. 

Den støtte fra plejedistriktslederen har 

været et vigtigt samarbejde i implementeringen 

af ADL-træning. 

Vores arbejdsmetode har været, at ergoterapeuten 

undersøger, vurderer og 

træner borgerne intensivt den første 

periode, og der visiteres individuelt. 

Senere i forløbet overtager plejen 

under vejledning delvis eller helt træningen, 

hvor ergoterapeuterne efter en 

given periode, der vurderes individuelt, 

evaluerer med borgeren. Ergoterapeutens 

konstante fokus på at opnå en tydelig 

dialog og samarbejde med plejen 

har øget kvaliteten af det tværfaglige 

samarbejde med borgeren i centrum 

betydeligt. 

Fysioterapeut Dorte Bruun udtaler: 

”På mine gymnastikhold har jeg flere 

gange hørt brugere med glæde i stemmen 

fortælle hinanden om de ting/opgaver 

i dagligdagen, de enten fortsat 

kan eller er blevet i stand til igen efter 

et forløb med ADL-træning i hjemmet. 

Men det er ikke kun brugerne, der 

har haft gevinst af dette projekt. Tværfagligheden 

både internt i terapeutgruppen 

og mellem terapeuter og plejepersonale 

har fået et løft. 

Fysio- og ergoterapeuter imellem har 

fået mere fokus på hver vores fagområde. 

Jeg er som fysioterapeut blevet mere 

opmærksom på at inddrage mine ergoterapeutkollegaer 

hos brugerne i forhold 

til ADL-opgaver. Det skaber langt 

mere sammenhæng i tilbudene fra 

kommunen omkring træning og hjem- 

mepleje, at alle faggrupper er på banen. 

I samarbejdet med plejepersonalet 

mærker jeg også et løft i form af et mere 

kompetent og fagligt engageret personale.” 

Sundhedsfremmende 

perspektiv 

Ergoterapeuterne er igennem projektperioden 

blevet en kendt og efterspurgt 

faggruppe ikke mindst på grund af to 

visitatorers gode samarbejde i at tænke 

sundhedsfremmende sammen med os. 

Visitator Sonja Petersen udtaler: 

”ADL-projektet har betydet, at jeg 

ved, hvilke muligheder jeg kan tilbyde 

borgerne. Jeg har altid set mulighederne 

og det sundhedsfremmende perspektiv. 

I dag ved jeg, hvad ergoterapeuterne 

kan bidrage med på det plan. Man kan 

sige, at vi har opdaget hinandens faglighed 

og ved at arbejde sammen, har vi 

flyttet mange brugere. Projektet har 

flyttet fokus til vores samarbejde omkring 

borgeren, og i dag er vi opmærksomme 

på hinandens forcer.” 

••• 


fagligt 

adl-træning 

Resume 

Ergoterapeutforeningens praksispulje har støttet 

et projekt: Implementering af ADL-træning i en 

del af Randers Kommune. Dette har skabt øget 

fokus på, hvad ergoterapeuterne kan bidrage 

med i samarbejdet omkring træningen af borgerne. 

Vi har dokumenterede resultater i form af borgernes 

øgede tilfredshed, og at borgerne er blevet 

bedre til at klare sig selv, som viser sig i en 

samfundsøkonomisk gevinst. 

Kommunalformen giver mulighed for at tænke 

nyt. Så vågn op politikere og ledere, bolden er 

givet videre til jer. 

Vi kan ikke få ansat sosuhjælpere og -assistenter 

til at passe vores borgere, der har brug for 

dette, men vi kan give dem muligheden for at 

blive i stand til at klare sig selv. 

Projekt ADL-træning på Møllevang 

• Projektets periode 1. jan. 2005 – 31. dec. 2006 

• Mål med projektet 

- Implementering af ADL-træning på Områdecenter 

Møllevang-Bakkegården 

- Kompetenceudvikling for de 3 ergoterapeuter 

- Udvikle en veldokumenteret ergoterapeutisk praksis 

• Antal træningsopgaver i projektperioden 

- Ergoterapeutisk ADL-vurdering – hos antal bruger: 112 

- ADL-træningsforløb igangværende og afsluttede – hos 

antal bruger: 97 

• Andet 

- Alle brugere revisiteres af visitator efter træningsforløbet 

- Borgerne er blevet mere selvhjulpne svarende til 74,75 

Hjemmehjælpstimer pr. uge 

- I projektet har vi som mål at være med til at sætte 

fokus på ADL-træning i hele Ny Randers Kommune 

Ergoterapi på dagsordenen 

• Randers Amtsavis bragte en artikel d. 24. oktober 

2006 med en beskrivelse af et eksempel på en borger. 

Han har opnået at blive i stand til at tage støttestrømper 

på og af selv. Artiklen bliver fulgt op af en Lederartikel, 

der blandt andet skriver: 

”ADL-træning- et godt tilbud-”, ”En vigtig kvalitet i 

hverdagen er ikke at være afhængig, at kunne selv”. 

Det er vigtigt, at et tilbud om ADL-træning kommer ud 

til alle potentielle brugere”. 

• ”Kvalitet i Ældreplejen” er et projekt som Eva Kjer 

Hansen har startet i 2005, med høringer blandt borgere 

og ansatte i Vejle, Næstved og i Randers d. 27. november 

2006. 

Ved høringen i Randers fortalte vores Områdechef Marianne 

Høegh Hansen om ergoterapeuternes ADL-projekt 

på Områdecenter Møllevang- Bakkegården og nogle af 

vore resultater. 

På Socialministeriets hjemmeside under Ældre er dette 

udmøntet i et forslag til kommunerne om, at kommunerne 

inden for temaet ”arbejdstilrettelæggelse” – fokuserer 

på tidlig træning i daglige færdigheder (teamsamarbejde 

mellem borgeren, sosu- personale, visitator og ergoterapeut). 

Eva Kjer Hansen mener, at dette hører til under forslag, 

som kommunerne umiddelbart kan føre ud i livet indenfor 

den nuværende lovgivning. 


fagligt 

sjot 

Abstracts fra SJOT 

SJOT nr. 2, volume 14, 2007 

Mycket gamla personers upplevelser 

om aktivitetsutförande utanför hemmet: 

Möjligheter och begränsningar 

Pia Hovbrandt, Bengt Fridlund and Gunilla 

Carlsson 

Det är många faktorer som påverkar 

äldre personers möjlighet att delta i aktiviteter 

utanför hemmet, varav den 

funktionella kapaciteten, den fysiska 

miljöns utformning och intressen, vanor 

och utbudet av aktiviteter är några. 

Med stigande ålder ökar antalet funktionella 

begränsningar vilket gör att den 

funktionella kapaciteten minskar. Det 

är en viktig aspekt i detta sammanhang 

att många äldre har flera funktionella 

begränsningar samtidigt, vilket ytterligare 

kan göra aktivitetsutförandet problematiskt. 

När det gäller den fysiska 

miljöns utformning har senare års forskning 

visat på hur t ex den fysiska gångmiljön 

kan vara ett hinder för aktivitet. 

Deltagande i meningsfulla aktiviteter såsom 

umgänge med familj och vänner, 

promenader, kulturella aktiviteter mm 

är viktiga för välbefinnandet men funktionella 

begränsningar och hinder i den 

fysiska miljön försvårar aktivitetsutförandet. 

Andelen av de allra äldsta i befolkningen 

ökar och forskning utifrån 

mycket gamla personers egna perspektiv 

är viktig för att fördjupa förståelsen 

kring förutsättningar för aktivitet utanför 

hemmet. Forskning kring mycket 

gamla personers aktivitet utanför hemmet 

har hittills varit sparsam och syftet 

med denna studie var att beskriva hur 

mycket gamla personer upplever aktivitetsutförande 

utanför hemmet. 

En kvalitativ och explorativ design 

med en fenomenografisk ansats användes 

för studien. Fenomenografi syftar 

till att fånga den variation av upplevelser 

som människor har kring fenomen i 

sin omvärld, vilket i denna studie var 

aktivitetsutförande utanför hemmet. 

Ett strategiskt urval gjordes och 21 

personer över 80 år, som i denna studie 

kallas mycket gamla, intervjuades. 

Resultatet visade på tre varierande 

aspekter på aktivitetsutförande utanför 

hemmet och dessa var: Att fortsätta 

som förut, Att stödja sig på befintliga 

resurser och Att leva under begränsade 

omständigheter. Med utgångspunkt i 

sina dagliga aktiviteter utanför hemmet 

beskrev deltagarna hur viktigt det var 

att kunna delta i de aktiviteter som de 

varit sysselsatta med och intresserade 

av under lång tid av livet. Deltagarna 

beskrev även hur minskad funktionell 

kapacitet gjorde att miljöhinder var 

svårare att överbrygga. Det framkom 

att deltagarna ibland kunde åsidosätta 

sina funktionella begränsningar och använda 

sin yttersta kapacitet för att nå 

viktiga mål och delta i meningsfulla aktiviteter. 

När den funktionella kapaciteten 

inte längre räckte till och miljöhindren 

blev för stora var personerna 

tvungna att minska sin aktivitetsarena. 

Det resulterade i att de saknade sina aktiviteter 

och bidrog till en upplevelse av 

missnöje med situationen. 

Denna studie visade på det dynamiska 

samspelet mellan person, miljö och 

meningsfulla aktiviteter avseende 

mycket gamla personers aktivitetsut- 

förande utanför hemmet. För att stödja 

aktivitetsutförandet måste möjligheterna 

till aktivitet utanför hemmet underlättas 

för äldre personer. Utformning av 

den fysiska miljön bör baseras på detaljerad 

kunskap om miljöhinder så att 

den stödjer aktivitet och hälsa. Åtgärder 

som fler bänkar, jämna underlag på 

gångbanor, separerade gång- och cykelbanor 

och väl fungerande gånghjälpmedel 

underlättar för mycket gamla att 

delta i meningsfulla aktiviteter. Deltagarnas 

beskrivningar av hur viktigt det 

var att ha möjlighet att delta i aktiviteter 

utanför hemmet reflekterar att aktivitet 

skapar mening i livet, vilket är en 

av de viktigaste utgångspunkterna inom 

arbetsterapi. 

Kvinner med reumatoid artritt; daglige 

aktiviteter i hjem og fritid og livskvalitet 

Lillian Reinseth, ergoterapeut, ergoterapispesialist 

somatisk helse, Cand. polit., høgskolelektor, 

PhD – kandidat. Geir Arild Espnes, sykepleier, 

Cand. psych., PhD, Professor 

Målet for denne studien var å undersøke 

en mulig sammenheng mellom deltakelse 

i daglige aktiviteter i hjem og 

fritid og helserelatert livskvalitet hos 

kvinner med reumatoid artritt (RA). 

Førtifem kvinner med RA i en alder av 

25- 80år fylte ut to spørreskjemaer; SF- 

36 målte helserelatert livskvalitet og 

Interessesjekklisten viste antall aktiviteter 

i hjem og fritid som informantene 

utførte i løpet av de ti siste år, i løpet av 

siste år, nå og hvor mange aktiviteter de 

så for seg å delta i fremover. 

Konklusjon: Studien viste en ••• 


fagligt 

sjot 

signifikant nedgang i deltakelse i aktiviteter 

i hjem og fritid i løpet av de ti siste 

årene. Psykisk helse så ut til å være av 

større betydning for deltakelse i daglige 

aktiviteter i hjem og fritid enn fysisk 

funksjon. Studien indikerte at deltakelse 

i mange aktiviteter korrelerte positivt 

med en opplevelse av psykisk velvære, 

mens deltakelse i få aktiviteter 

korrelerte med lave skårer på psykisk 

helse. 

Keywords: SF-36, Interessesjekkliste 

og psykisk velvære. 

The influence of the environment on 

participation subsequent to rehabilita- 

tion as experienced by elderly people 

Kjersti Vik, Margareta Lilja, Louise Nygård 

Hensikten med studien var å belyse 

hvordan omgivelsene kan influere på 

deltakelse for eldre som har fått rehabilitering 

etter en akutt skade eller sykdom. 

Utvalget besto av 14 personer 

over 65 år som var ulike i alder, kjønn 

og med ulike bo forhold. Det ble opprette 

3 fokusgrupper som møttes 4 

ganger. Data ble analysert ved en konstant 

komparativ analyse inspirert av 

grounded teori. Hovedfunnet var at 

deltakerne opplevde et press fra omgivelsene 

til å konsentrere seg om å utføre 

de mest nødvendige daglige gjøremål 

framfor deltakelse. Det var 3 møter 

med omgivelsene som influerte på dette 

– i møte med møte med andre mennesker 

og samfunnet, møtet med formell 

og uformell hjelp og i møte med 

gjøremål som sådan. For å oppnå det 

overordnede rehabiliteringsmål om 

deltakelse i rehabilitering og ergoterapi, 

viser disse funnene at støtten deltakerne 

mottok fra sosiale omgivelser som 

familie og venner var mer sentral for 

deltakelse enn det å ha fysisk tilgjengelighet 

i omgivelsene. Funnene innebærer 

også at ergoterapeuter er en del av 

samfunnsmessige omgivelser som kan 

hindre deltakelse. 

Participation in everyday occupations in 

a late phase of recovery after brain injury 

Ulla Johansson, Hans Högberg, Birgitta Bernspång 

Syftet med den här studien var att beskriva 

i vilken omfattning personer 

som var i en sen fas efter en förvärvad 

hjärnskada upplevde att de var delaktiga 

i vardagliga sysslor som att sköta 

hemmet, arbeta och utöva fritidsaktiviteter. 

Ett syfte var också att undersöka 

om delaktighet i olika sysslor påverkade 

deras livstillfredställelse. 

En konsekutiv serie av 157 personer 

som remitterats till rehabiliteringsklinik 

mellan 1995 och 2000 svarade på 

en enkät. Personerna som var i yrkesverksam 

ålder hade fått en hjärnskada i 

genomsnitt 5 år tidigare. Den upplevda 

delaktigheten rapporterades med hjälp 

av Reintegration to Normal Living 

(RNL) Index och livstillfredställelse 

med en utökad version av LiSat 11. 

Studien visade att i den här sena fasen 

av återhämtning efter hjärnskada 

upplevde deltagarna fortfarande en hel 

del begränsningar i delaktighet i vardagssysslor. 

Det område där man rapporterade 

lägst delaktighet var arbete 

eller sysselsättning medan man var 

mest nöjd med området personlig vård. 

Delskalorna i RNL (”Daily functioning” 

och ”Perception of self”) visade 

ett signifikant samband med tillfredställelse 

med livet i stort. Dessutom 

fanns en interaktion mellan subskalorna. 

Den här studien visade restriktioner i 

delaktighet i samhället också många år 

efter hjärnskada vilket understryker att 

det fortfarande kan finnas ett behov av 

rehabiliteringsinsatser lång tid efter 

skada. 

Development and Rasch analysis of the 

Assessment of Computer-Related Skills 

Caroline Fischl, Anne Fisher 

Syftet med den här studien är att bedöma 

validiteten och reliabiliteten hos det 

nyligen utvecklade Assessment of 

Computer-Related Skills (ACRS – 

Bedömning av färdigheter vid datoranvändning). 

Data insamlades från 32 friska 

vuxna personer som utförde två till 

tre uppgifter vid datorerna. Data analyserades 

för att undersöka om deltagarnas 

utförande, färdigheterna och uppgifterna 

passade in i Rasch mångfacetterade 

modell (MFR). Analys gjordes 

också för att finna ut om färdigheterna 

och uppgifterna uppfyller förväntningarna 

på hierarkisk ordning av dessa 

som då kan dela in deltagarna i olika nivåer 

av skicklighet. Resultaten visade 

att när tre färdigheter tagits bort passade 

de kvarvarande 34 färdigheterna och 

åtta datoruppgifterna och 30 deltagarna 

in i ACRS:s MFR-modell. Färdigheterna 

och uppgifterna visade sig ha en 

logisk hierarkisk ordning och dela in 

deltagarna i minst tre nivåer av skicklighet. 

Resultaten intygade att ACRS är 

ett valitt och reliabelt instrument för att 

bedöma vuxnas skicklighet vid datoranvändning. 

Framtida studier, med ett 

större underlag som även omfattar personerna 

med handikapp eller svårigheter 

med datoranvändning, behövs för 

att vidare bedöma validiteten och reliabiliteten 

hos ACRS. 


Aktivitetsmønstre i et bokollektiv for 

personer med demens – en etnografisk 

studie 

Holthe T, Thorsen K, Josephsson S 

Artikkelen beskriver en etnografisk 

studie der målet var å få kunnskap om 

hvilke gruppeaktiviteter som foregår i 

et bokollektiv for personer med demens 

og hva beboerne mener om disse aktivitetene. 

Åtte personer mellom 82 og 

92 år bodde i bokollektivet. 

Deltagende observasjon og intervju 

med beboerne dannet grunnlag for datainnsamlingen, 

og forskeren var tilstede 

i boligen i til sammen 45 timer i 

løpet av to måneder. Dataanalysen ble 

gjennomført etter etnografisk metode 

inspirert av Emerson et al. Resultatene 

presenteres som små historier med en 

kort situasjonsbeskrivelse, så selve 

hendelsen og deretter en analyttisk 

kommentar. 

Beboerne syntes å være passive og 

opptre som om de var gjester i bokollektivet. 

De tok sjelden initiativ til å 

gjøre noe på egen hånd. Det var alltid 

personalet som inviterte beboerne til å 

delta i aktiviteter. I intervjuene kom det 

fram at beboerne mente at tilbud om 

deltakelse i aktiviteter var en stor fordel 

ved å bo i bokollektivet. Analysen av 

intervjuene viste at beboerne likte best 

de aktivitetene som ikke avslørte egen 

svikt. De som var fysisk spreke likte å 

gå tur, delta på trim og å danse, mens 

de som var skrøpelig til bens likte sang, 

musikk og høytlesning. Beboerne mente 

at det var viktig for deres fysiske og 

psykiske helse å delta i aktivitetene som 

ble tilbudt. 

Utmaningar i implementering av 

vetenskapliga metodik i kommunal 

arbetsterapi: Exemplet Housing Enabler. 

Rättelse: Vi beklagar att felaktigt abstrakt 

publicerades i Ergoteraputen 

4/2007. Abstraktet nedan avser den 

artikel som var publicerad: 

Agneta Fänge, Ralf Risser, Susanne Iwarsson 

Införande och tillämpning av vetenskapliga 

metoder i arbetsterapi medför både 

utmaningar och möjligheter för alla 

inblandade. Artikeln fokuserar på införandet 

av vetenskaplig metodik i 

kommunal arbetsterapi och erfarenheter 

gjorda inom ramen för ett fullskaligt 

demonstrationsprojekt. I artikeln ges 

först en detaljerad beskrivning av projektet 

och därefter rapporteras de utmaningar 

och problem för implementering 

av vetenskapliga metoder som 

identiferades. Projektets övergripande 

syfte var att demonstrera och implementera 

vetenskaplig metodik för 

bedömning och analys av fysisk miljö i 

samband med bostadsanpassningar i 

kommunal verksamhet och därmed bidra 

till att utveckla kvaliteten på beslutsunderlagen. 

Ett annat syfte var att bygga 

upp en kommungemensam databas 

med information om tillgänglighetsproblem 

i boendet, och att pröva dess 

tillämpning inom kommunal bostadsförsörjning 

och bostadsplanering. Projektet 

genomfördes under åren 2004- 

2005. Som grund för projektets ledning 

och genomförande användes en marknadsföringsmodell. 

Utbildning av samtliga 

arbetsterapeuter i bedömningsmetodik 

enligt Housing Enabler, fortlöpande 

seminarieverksamheter, arbetsplatsbesök 

och handledning via e- 

post och telefon initierades av både arbetsterapeuter 

och projektledning och 

genomfördes genom hela projektprocessen. 

För att identifera de utmaningar 

ett fullskaligt implementeringsprojekt 

kan innebär användes flera olika metoder. 

Tillgängligheten i totalt 422 bostäder 

i kommunen, dvs 56% av det totala 

antalet bostäder som var aktuella för 

bostadsanpassning, bedömdes och registrerades 

i en kommungemensam 

databas. Stora skillnader i bedömningsfrekvens 

mellan olika delar av kommunen 

identiferades, medan mellanbedömarreliabiliteten 

var god (kappa medelvärde 

=.62). Arbetsterapeuternas 

och projektledningens dagböcker analyserades 

kvalitativt tillsammans med 

anteckningar från seminarier samt utskrifter 

av e-post kommunikation. Utifrån 

dessa analyser var det tydligt att 

implementering av vetenskaplig metodik 

i praxis är svårt och inte alls självklart 

för en praktiskt verksam arbetsterapeut, 

att användning av ny informationsteknologi, 

t ex handdatorer, innebär 

en stor utmaning speciellt för de arbetsterapeuter 

som har begränsade erfarenheter 

av att arbeta med datorer i sin 

yrkesutövning. Ett resultat var också att 

kommunikation och samarbete är 

mycket viktigt för lyckad implementering, 

men sätts på stora prov och kräver 

stora insatser från projektledningen. 

Studiens design, metoder och resultat 

kan användas för att planera, genomföra 

och utvärdera implementeringsprojekt 

av olika karaktär, särskilt inom 

verksamheter med begränsad erfarenhet 

av att arbeta med vetenskapliga metodik. 

Keywords: Bostadsanpassning, 

metodik, demonstration. • 


fagligt 

værdighed 

Af Lilly Jensen 

Ergoterapeut, Msc, 

Hjælpemiddelinstituttets forskningsafdeling, email. lje@hmi.dk 

Den svære kunst at 

vise mennesker værdighed 

Omsorg for og samarbejde med anderledes mennesker i den offentlige sektor 

Værdighed i samarbejdet mellem borgere 

og fagfolk i den offentlige sektor 

har igen været i mediernes søgelys, efter 

der i foråret blev offentliggjort videoklip 

fra skjult kamera-optagelser inden 

for ældresektoren og det pædagogiske 

felt. 

Det at behandle mennesker værdigt i 

forbindelse med levering af ydelser til 

dem, der har brug for hjælp, støtte, omsorg, 

behandling og pleje er åbenbart 

vanskeligt. 

Denne artikel handler om begrebet 

værdighed, og hvad der skal til for at 

behandle et menneske værdigt i den offentlige 

sektor, herunder ved ergoterapeutiske 

interventioner. 

Ligeværdighed og ligestilling 

Når der tales om værdighed handler det 

om forholdet mellem to eller flere mennesker. 

Værdighed eksisterer kun i relation 

til andre mennesker. Vi taler ofte 

om, at mennesker har lige værdighed, 

hvilket betyder, at der tilskrives lige 

megen værdi og betydning til alle personer. 

Begreberne ”ligeværd” og ”ligeværdig” 

er meget anvendte begreber i beskrivelser, 

der har med menneskers sociale 

liv at gøre. Begreberne bruges både 

i forbindelse med temaer om menneskerettigheder 

og i socialpolitiske sammenhænge, 

især på handicap- og rehabiliteringsområdet. 

De anvendes for eksempel til at markere, 

at der finder forskelsbehandling 

sted på et område, hvor det ikke burde 

ske. Brugen af ligeværdighedsbegrebet 

markerer således tilstedeværelsen af en 

kamp for anerkendelse af værdighed og 

rettigheder i lige omfang for alle befolkningsgrupper 

og enkeltindivider. 

Udfra en humanistisk tankegang indebærer 

ligeværdige mellemmenneskelige 

forhold, at alle mennesker har krav 

på at blive behandlet ordentligt eller 

menneskeværdigt, selv om de ikke besidder 

samme evner, viden, økonomiske 

ressourcer, indflydelse, skønhed, 

fysisk eller formel magt som deres 

samarbejdspartnere eller som deres 

medmennesker i almindelighed. 

Samvær og samhandlen 

mellem mennesker 

Ligeværdighed skal ikke forveksles med 

ligestilling, hvilket angiver, at mennesker 

har samme position, for eksempel 

samme status, myndighed eller rettigheder. 

Det er for eksempel ikke tilfældet ved 

mødet og samarbejdet mellem en borger 

og en professionel inden for den offentlige 

sektor. Her vil den professionelle 

fagperson altid besidde større 

magt i form af viden, erfaring og administrativ 

beslutningskompetence. 

De professionelles magt er hverken 

god eller dårlig, det afgørende er, om 

den bliver forvaltet fagligt forsvarligt, 

gennemskueligt, ligeværdigt, demokratisk 

og til gavn for borgeren. 

fagfolks etiske retningslinier 

Et af de steder, ligeværdighedsbegrebet 

bruges mest generelt, overordnet og 

markant, er i indledningen til Verdenserklæringen 

om Menneskerettighederne 

af 10. dec. 1948, som Danmark har 

tilsluttet sig. Der står blandt andet: 

”... Anerkendelse af den i mennesket 

iboende værdighed og af de lige og utabelige 

rettigheder for alle medlemmer 

af den menneskelige familie er grundlaget 

for frihed, retfærdighed og fred i 

verden,….” 

Det slås fast , at ”alle mennesker er 

født frie og lige i værdighed og rettigheder. 

..” og at ”enhver har krav på alle de 

rettigheder og friheder, som nævnes i 

denne erklæring, uden forskelsbehandling 

af nogen art. …”. 

Det udtrykkes altså i Menneskerettighedserklæringen, 

at ethvert menneske, 

alene i kraft af at være menneske, 

fortjener anerkendelse af lige værdighed 

og grundlæggende rettigheder med 

alle andre mennesker, og at denne aner- 


kendelse opfattes som grundlaget for 

frihed, retfærdighed og fred i verden. 

Ligeværdighedstankegangen findes 

også i formuleringer både i Den Danske 

Grundlov, Forvaltningsloven, Retssikkerhedsloven, 

Serviceloven, Folkeskoleloven, 

og Lov om patienters retsstilling, 

som alle mere eller mindre direkte 

angiver, at mennesker skal behandles 

med respekt for deres værdighed og 

selvbestemmelsesret. 

For eksempel står det klart i Folkeskoleloven, 

at skolens undervisning og 

hele dagligliv må bygge på åndsfrihed, 

ligeværd og demokrati. 

Og i Lov om Patienters retsstilling 

står der, at de professionelle for eksempel 

skal sikre, at patienters værdighed, 

integritet og selvbestemmelsesret respekteres. 

Den samme tankegang ligger til 

grund for den demokratiske styreform, 

der har en del af sine rødder i oplysningstidens 

filosofiske tanker om lighed 

og menneskeværdighed. 

De etiske retningslinier for praksisudførelsen 

hos læger, psykologer, sygeplejersker, 

ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, 

samt pædagogisk profil 

for pædagoger og professionsprofil for 

lærere, omtaler også mere eller mindre 

klart, at borgerne skal behandles med 

respekt for deres værdighed, og at fagfolk 

skal beskytte borgeren mod krænkende 

handlinger. 

Ligeværdighed 

og anerkendelse 

Den tyske filosof Axel Honneths anerkendelsesteori 

er interessant at kende, 

når begrebet værdighed skal forstås. 

Axel Honneth mener, at mennesker 

udvikler deres selvtillid, selvagtelse og 

selvværd gennem gensidig anerkendelse. 

Han mener, at mangel på anerkendelse 

på det individuelle plan kan føre 

til tab af tillid til omverdenen og social 

skam, samt tab af selvagtelse og selvværd. 

På samfundsmæssigt plan kan individets 

mangel på anerkendelse give sig 

udslag i anerkendelseskampe i sociale 

relationer, på institutioner og i samfundet 

som helhed. 

Eksempler på sådanne anerkendelseskampe 

er kvindebevægelsens, handicapgruppers 

og andre undertrykte 

gruppers personlige, sociale og samfundsrettede 

aktiviteter for at fremme 

den anerkendelse, der er afgørende for 

at kunne leve et værdigt liv. 

Videoklippene fra ældreområdet og 

det pædagogiske felt viser dog, at for 

mennesker, uden sprog og personlig 

styrke, mangler der stadig anerkendelse 

af deres værdighed. 

Honneth mener endvidere, at samfundsmedlemmers 

tab af anerkendelse 

og dermed udelukkelse kan være en 

trussel mod den demokratiske kultur. 

Den gensidige anerkendelse og værdsættelse 

er således grundlaget for menneskelig 

udvikling og bør derfor udøves 

i alle sociale sammenhænge. Mennesker 

må aldrig betragtes som en ”ting” 

eller blot som en fysisk tilstedeværelse. 

De bør altid anerkendes for det, der er 

deres særlige kendetegn. 

Denne anerkendelsesteori danner 

hermed også et teoretisk fundament for 

udøvelsen af demokrati og ligeværdigt 

omsorgs-, behandlings- og rehabiliteringsarbejde. 

Anerkendelse er således 

tæt forbundet med lige værdighed. 

Anerkendelse af borgeren som et værdifuldt 

menneske er således grundlæggende 

for, at vedkommende kan udvikle 

sig. 

Anerkendelse af menneskets iboende 

værdighed bør således indgå som et 

vigtigt element i alt social-, sundhedsog 

pædagogisk arbejde. Samtidigt skal 

det bemærkes, at dette også gælder for 

de offentligt ansatte. Hvis de ikke af ledelse 

og politikere anerkendes for det 

værdifulde arbejde, de udfører ofte under 

vanskelige arbejdsvilkår, så vil de 

have svært ved at kunne vise anerkendelse 

til andre samarbejdspartnere og 

til borgerne. 

Hvad skal der til? 

Når ligeværdigheden i samarbejdet med 

borgerne skal fremmes inden for et arbejdsområde, 

så er det vigtigt at aftale 

fælles værdier, og at lægge strategier og 

fastsætte mål for, hvordan de i praksis 

kan gennemføres. 

Herefter skal der følges op på dem via 

fælles diskussioner, supervision og løbende 

revidering i takt med udviklingen 

i borgernes behov og ønsker. 

Ledelsen skal være aktiv og synlig i 

denne proces og sikre, at arbejdsrammer, 

ydelser, metoder og samarbejdsrelationer 

kan understøtte og udvikle ligeværdige 

samværsformer, hjælp og 

omsorg. Strategier for en ligeværdig behandling, 

omsorg og rehabilitering kan 

for eksempel være følgende: 

• Ligeværdighed mellem alle mennesker 

skal accepteres som et ukrænkeligt 

krav 

• Alle mennesker bør mødes med 

positive forventninger og respekt for 

deres individualitet 

• Alle har ret til beskyttelse mod overgreb 

både med hensyn til deres person, 

familie og ejendele ••• 


fagligt 

værdighed 

”Ingen leder eller fagperson kan handle fri for hensyn til eller undsige sig ansvar for den 

samlede medarbejdergruppes resultater, når han/hun er del af en faglig arbejdskultur, 

der har indflydelse på værdier, holdninger, prioriteringer, mål og handlinger i forhold til 

arbejdets praktiske udførelse.” 

• Både børn og voksnes udvikling skal 

stimuleres og sikres 

• Alle har ret til selvstændigt at træffe 

beslutninger for sig selv 

• Forskellighed fra en selv med hensyn 

til holdninger og fremtoning skal accepteres 

• Alle skal aktivt opponere mod de personer, 

der krænker disse værdier, 

uanset grunden eller motivet til en 

sådan krænkelse 

Det skal påpeges, at en nok så tilsyneladende 

effektiv indsats, der ydes med 

minimal omsorg og anerkendelse, udviser 

ligegyldighed og manglende ansvarlighed 

for det enkelte menneske. 

Ledere skal forvente, aktivt deltage i 

og sikre via arbejdspladsens rammer 

og rutiner, at hver enkelt medarbejder 

kritisk reflekterer over ikke blot konsekvenserne 

af de handlinger, som de 

selv udfører, men også over følgerne af 

den samlede indsats, som alle kolleger 

og samarbejdspartnere som helhed bidrager 

til. Ingen leder eller fagperson 

kan handle fri for hensyn til eller undsige 

sig ansvar for den samlede medarbejdergruppes 

resultater, når han/hun 

er del af en faglig arbejdskultur, der 

har indflydelse på værdier, holdninger, 

prioriteringer, mål og handlinger i forhold 

til arbejdets praktiske udførelse. 

Ligeværdighed i 

samarbejdet er effektivt 

Fagfolk fra den offentlige sektor har 

mange erfaringer med, at en bevidst 

stræben efter at gennemføre og fastholde 

ligeværdighed i omgangen med andre 

mennesker har positive resultater. 

Oftest vil udviklingen under interventionsprocessen 

ske i retninger, som borgeren 

selv og samfundet vurderer som 

gode og hensigtsmæssige. Det er for eksempel 

dokumenteret ved gennemgang 

af mange undersøgelser, at de behandlingsmetoder, 

der ser ud til at virke og 

give gode resultater, er dem, der indeholder 

følgende tre aspekter, som alle er 

vigtige i et ligeværdigt samarbejde: 

• At der tages udgangspunkt i borgerens 

egen forståelse og overvejelser 

om sin situation 

• At borgeren er med til at tage alle beslutninger 

vedr. hans/hendes tilbud/ 

behandling 

• At borgeren oplever den professionelle 

som et interesseret, engageret 

og forstående menneske vedrørende 

hans/hendes person og situation 

En række danske undersøgelser inden 

for både det sociale-, sundhedsmæssige 

og pædagogiske område fremhæver også, 

at borgerne føler, de behandles godt, 

og at deres situation er blevet taklet 

hensigtsmæssigt, når: 

• Deres udsagn og meninger er taget 

alvorligt 

• De er blevet inddraget i processen 

• De har taget del i beslutningerne 

• De har oplevet, at de professionelle 

var åbne, accepterende og engagerede 

Ligeværdighed i praksis 

At arbejde bevidst med at bevare menneskers 

værdighed i omsorgs-, behandlings- 

og rehabiliteringsarbejde er ikke 

let, fordi arbejdet er personligt og følelsesmæssigt 

krævende. Derudover forudsætter 

ligeværdigt arbejde, at den 

professionelle udover faglige viden og 

kunnen også har viden og færdigheder 

inden for samarbejde og kommunikation. 

Især kan arbejdet vanskeliggøres, hvis 

arbejdsforholdene ikke understøtter og 

værdsætter en værdighedsorienteret 

indsats. 

Når en ligeværdig omsorg og hjælp 

skal udføres, så forudsætter det nemlig, 

at de fysiske og organisatoriske rammer, 

selve arbejdsprocessernes forløb 

og de menneskelige relationer støtter 

op om bevarelsen af menneskers værdighed. 

Denne korte introduktion til begrebet 

værdighed kan passende afsluttes 

med følgende citat, der fremhæver kernen 

i et for borgerne værdigt samarbejde: 

”Når man giver plads til undren og 

respekt for livets mangfoldighed uden 

krav om skråsikker sortering i rigtigt og 

forkert, sandt og falsk kan der findes 

fodfæste på nye platforme for forståelse 

og handling i forhold til det usædvanlige”. 

(Pedersen, K. E. (1999:13). • 


Resume 

Artiklen handler om begrebet værdighed, 

og hvad der skal til for at 

behandle borgerne værdigt i den 

offentlige sektor, herunder ved 

ergoterapeutiske interventioner. 

Begrebet værdighed uddybes og 

afgrænses, og det pointeres, at 

ligeværdighed er et ideal, der kan 

tilstræbes i samarbejdet mellem 

mennesker. Ligeværdighed har 

som grundlag den europæiske 

humanistiske tankegang, som afspejles 

i menneskeretserklæringer, 

i fagfolks etiske retningslinier og i 

den danske lovgivning. Denne 

tankegang ligger også til grund for 

de demokratiske ideer, som de 

vestlige demokratier er opbygget 

efter. Artiklen omtaler derefter, 

hvad der skal til for at gennemføre 

et ligeværdigt samarbejde ved at 

beskrive strategier, der fremmer et 

ligeværdigt samarbejde mellem 

mennesker og altså også mellem 

borgere og terapeuter. Afslutningsvis 

påpeger artiklen, at ledere 

inden for socialog sundhedsvæsnet 

aktivt skal støtte op om 

medarbejdernes stræben efter at 

gennemføre et ligeværdigt samarbejde 

med borgerne, samt at ligeværdigt 

samarbejde er grundlæggende 

for en tilfredsstillende og 

effektiv indsats for både borgere 

og fagfolk. 

Litteraturliste 

• Bengtsson, S., Bonfils, S. I. & Olsen, 

L. (red.) (2003) Handicap, kvalitetsudvikling 

og brugerinddragelse. 

København: AKF Forlaget. 

• Ehrenreich, D. & Nyboe, J. (2004) 

Lov til et bedre liv. Retssikkerhed for 

socialt udsatte. København: Vidensog 

Formidlingscentret for Socialt 

Udsatte. 

www.vfcudsatte.dk/page272.asp 

• Høilund, P. & Juul, S. (2005) Anerkendelse 

og dømmekraft i socialt arbejde. 

København: Hans Reitzel. 

• Järvinen, M. (2002) Mötet mellan klient 

og system – om forskning i socialt 

arbejde. Forsa information nr. 7 

oktober 2002, s. 8-14. 

www.forsa.dk/nyhedsbreve/nyhedsbrev7.pdf 

• Nissen, M.A. (2006) Behandlerblikket. 

Risiko og refleksion i socialt arbejde 

med familier og børn. Nordiske 

Udkast, 2006, 60-80 

• Nørgaard, B. (2005) Axel Honneth og 

en teori om anerkendelse. Tidsskrift 

for socialpædagogik, 16, 63-70. 

• Pedersen, K. E. (1999). Drop afmagten 

– skab kontakten til usædvanlige 

unge. Teori og metode i projektarbejde 

med de mest marginaliserede 

unge. Tværgående opsamling af 

DASK-projekterne. Socialministeriet) 

• PLS Rambøll Management (2001) En 

familie med handicap er ikke en 

handicappet familie – evaluering af 

politikken over for børn med handicap. 

København: Socialministeriet. 

• Socialministeriet. Finansministeriet 

(2002). Web-håndbog om brugerinddragelse. 

www.moderniseringsprogram.dk/db/filarkiv/6307/Webhaandbog.pdf 

• Socialministeriet (2003) Undersøgelse 

om borgernes medvirken i sociale 

sager – retssikkerhedslovens § 4. 

Statusnotat. Socialministeriet. 

www.brugerinddragelse.dk/Download/StatusNotat.pdf 

• Socialministeriet (2004) Håndbog 

om hjælp til børn og unge gennem 

dialog og samarbejde med forældrene 

– herunder gennemgang af reglerne 

om underretning og tavshedspligt. 


www.social.dk/netpublikationer/2004/p2dialog0203/pdf/publikation.pdf 

• Sørensen, T. B. (1997) Mod en postmoderne 

socialpolitik. i: Clausen, E. 

(red) (1997:55-83). Myter eller viden. 

Elleve essays om forholdet mellem 

borgeren og socialforvaltningen. 


www.social.dk/netpublikationer/ 

Myter/clean.htm 


Debat 

Ergoterapeuten optager alle læserbreve fra foreningens 

medlemmer. Debatindlæg skal være 

underskrevet med navn og medlemsnummer. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere. 

Hvem skal varetage 

komplekse opgaver? 

Aktive deltagere stod der på en vandflaske, 

jeg fik udleveret på Rehab-messen 

i år fra Ergoterapeutforeningen, og det 

forpligter, tænkte jeg. 

I Ergoterapeuten 04:07 var der to artikler 

om hjælpemiddelcentralerne, den 

ene hed ”Nedlagte hjælpemiddelcentraler 

efterlader vakuum” og den anden 

”Hjælpemiddelcentraler i ny struktur 

frygter for fremtiden” med henvisning til 

Etf’s politikark om hjælpemiddelformidling 

i kommunerne. Det er til det sidste, 

jeg ønsker at knytte følgende kommentar. 

”Ergoterapeutforeningen anbefaler, at 

kommunerne ansætter en udviklingsterapeut, 

hvis opgave det er at forankre 

viden om blandt andet evidens og 

forskning i hjælpemiddelformidlingen.” 

Sådan skriver foreningen i sit politikark 

om hjælpemiddelformidling i kommunerne. 

Det er svært at være uenig med Etf i 

det synspunkt. Det er dog et åbent 

spørgsmål, om kommunerne på nuværende 

tidspunkt er gearet til at løfte 

denne opgave? 

Det er bestemt ikke mit indtryk, hvor 

de nye kommuner har meget travlt med 

at finde deres ståsted i de nye organisationer, 

og hvor de er ved at drukne i 

konkrete hjælpemiddelsager og genoptræningsplaner. 

Specialrådgivning fra en Hjælpemiddel-central/-center 

er karakteriseret 

som konsulentbistand i forbindelse med 

tværfaglige udredninger i komplekse 

sager, hvori hjælpemidler indgår som en 

del af en samlet rehabiliteringsindsats. 

Det kræver indgående viden om lovgivningspraksis, 

brugergrupper, mestring 

af teknologi, metoder og redskaber 

samt styring af processer. 

På min arbejdsplads, Center for 

Rehabilitering og Specialrådgivning i 

Odense er vi en del af et stort center 

med synskonsulenter, audio-/logopæder 

og speciallærer, og her er der mange 

muligheder for at danne tværfaglige 

teams til glæde for vore brugere, som 

oplever en sammenhængende rådgivning 

på et højt fagligt niveau. 

De brugere, vi møder har brug for 

specialrådgivning på et højt fagligt niveau 

og det er en viden, det tager mange 

år at tilegne sig. 

Ergoterapeutforeningen skriver videre 

i sit politikark, at kommunerne kan sikre 

kvalitet i hjælpemiddelformidlingen ved 

at rekvirere specialisthjælp fra for eksempel 

VISO og springer let og elegant 

over Hjælpemiddelcentralerne. 

Men hvordan skal VISO kunne løfte 

opgaverne, hvis de faglige miljøer (VI 

SO-leverandører) forsvinder? 

Jeg efterlyser et mere nuanceret syn 

fra Ergoterapeutforeningen på, hvordan 

hjælpemiddelformidling i de meget 

komplekse sager fremover skal varetages. 

Hjælpemiddelcentralerne/-centrene 

står også for vidensindsamling og vidensformidling, 

kursusvirksomhed målrettet 

de ansatte i kommunerne, undervisning 

af ergo- og fysioterapeutstuderende 

og andre studerende indenfor 

sundhedsfaglige uddannelser. 

Indtil videre må den lille gruppe af ergo- 

og fysioterapeuter, der er ansat på 

Hjælpemiddelcentralerne/-centrene fortsat 

agere som aktive deltagere, der løfter 

mange specialiserede opgaver nu 

på markedslignende vilkår. 

Anne Hansen, afdelingsleder MHH, 

Center for Rehabilitering og Specialrådgivning 

i Odense 

Styrk dit 

personlige 

lederskab 

Spørger du dig selv om, 

hvem du er som leder? 

Hvilke talenter du har? 

Hvorfor du er leder, og 

hvilke værdier, ambitioner 

og drømme, du har? 

Vi vil gerne hjælpe dig 

med at finde svarene og 

få redskaberne til at manifestere 

dem i praksis, 

så du samtidig får din 

arbejdsplads med dig. 

Ergoterapeutforeningen 

har derfor udviklet en 

række spændende lederudviklingsforløb 

til dig, 

der er leder, koordinator 

og medlem af Ergoterapeutforeningen. 

Se dem alle på 

www.etf.dk/leder 


Læg din bacheloropgave i FagDatabasen 

Bidrag til at gøre din viden tilgængelig for andre: Læg din 

bachelorrapport i fagdatabasen og giv andre mulighed 

for at drage nytte af det arbejde du/I har lavet. 

Etf’s fagdatabase på hjemmesiden indeholder i dag over 

600 emner fra master- og bachelor-rapporter til bladartikler 

og boganmeldelser. 

Du kan selv indsende din rapport på hjemmesiden på 

www.etf.dk/fagdb-indsend 

Fagdatabasen 

Fagdatabasen indeholder master- og bachelor-rapporter, 

omtale af ph.d.-afhandlinger, faglige artikler fra fagbladet 

Ergoterapeuten, boganmeldelser og andre undersøgelser 

og artikler af faglig relevans fra ergoterapeuter. 

Du kan også finde både afsluttede og igangværende 

projekter støttet af Etf’s Praksispulje eller Forskningsfond. 

Du kan søge i Fagdatabasens for tiden over 600 emner 

på www.etf.dk/fagdatabase 

Seneste to emner i Fagdatabasen: 

• Patientstyrd verksamhet – hot eller möjlighet, af Birgitta 

Bernspång, Åbningstale Nordisk Kongres 07 

• Forståelse og udvikling af godt arbejde ved deltagelse 

i et tværfagligt team: en undersøgelse af ergoterapeuters 

og fysioterapeuters praksis, af Tine Bieber Lunn, 

Master, Feb 07 

Fagdatabasens søgeformular blev besøgt 1956 gange i 

januar 2007. I løbet af det første halvår af 2007 er søgeformularen 

besøgt 10-11.000 gange. 

Mest downloadede artikel/rapport i maj 2007 

• Sanse Integration, af Birgitte Christensen, jan 2000 

(114 gange). 

• Meget for tidligt fødte børns trivsel og udviklingsmuligheder 

i hverdagslivet, af Berit Roed, juni 2006 (64 gange). 

Mest genlæste (downloadede) artikler i maj 2007 

• Ergoterapeuter skal arbejde evidensbaseret, af Karen 

Harkjær Jensen (ergoterapeut), formidling af Bachelorprojekt, 

Blad 3/2005 (26 gange). 

• Masterafhandling giver evidens for kugledyne, af Karen 

Kjærgaard (journalist), formidling af Master, Blad 

2/2007 (26 gange). 

Ansøgningsfrister 

for Etf’s fonde og legater 

– Efterår 2007 

Studierejsefonden 

15. september 2007 

Praksispuljen 

15. september 2007 

ROPOX-prisen 

1. oktober 2007 

Læs mere på 

www.etf.dk/fonde_legater 

Tillidsrepræsentant? 

Sikkerhedsrepræsentant? 

Bliver du valgt som TR eller SIR 

– også suppleant – så husk at 

anmelde valget til Etf. 

Etf skal anmelde valget over for 

din arbejdsgiver. Først da er du 

omfattet af reglerne om beskyttelse 

mod afskedigelse. 

Anmeldelsesblanket finder du på 

www.etf.dk > TR eller SIR 

Er du ikke længere TR eller SIR, så 

skal dette afmeldes. – klik ind på 

www.etf.dk/tr-afmeldelse 


Kort nyt 

Etf med i DSA’s 

hovedbestyrelse 

Fredag d. 8. juni 2007 blev Etf’s 

næstformand Lene Barslund valgt til 

hovedbestyrelsen i Danske sundhedsorganisationernes 

A-kasse, 

DSA. Det skete på DSA’s delegeretmøde. 

DSA har siden 1. oktober 

2006 organiseret ergoterapeuter. 

Næstformand Birgitte Kure, Danske 

Fysioterapeuter blev også valgt til 

hovedbestyrelsen og formand Lillian 

Bondo fra Jordemoderforeningen 

blev valgt som suppleant. 

Ny uddannelse af Støtteog 

kontaktpersoner 

Den Sociale Højskole i Odense skal fra 

det kommende efterår uddanne 320 

Støtte- og kontaktpersoner rundt om i 

landet. Der bliver en helhedsorienteret 

uddannelse, der sætter fokus på, at 

teori kan omsættes til praktisk ageren. 

Uddannelsesforløbet skal sikre, at 

SKP’erne bagefter arbejder ud fra et 

brugerperspektiv. 

Læs om indholdet af den nye 

uddannelse på www.spesoc.dk 

Forebyggelsesfonden 

En del af velfærdsaftalen fra sommeren 2006 

omhandler oprettelsen af en forebyggelsesfond. 

Der er tre milliarder afsat til fonden over de næste 

10 år. I år 2007 uddeles 200 millioner kroner 

og i de efterfølgende år 350 millioner kroner. 

Midlernes gives til projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet 

inden for nedslidningstruede brancher 

og jobgrupper, forbedrer genoptræning og 

rehabilitering, samt øger bevidsthed om risikoen 

ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. 

Fonden har to ansøgningsrunder i 2007. Første 

ansøgningsfrist er mandag den 20. august 2007 

kl. 12.00. Anden ansøgningsrunde offentliggøres 

i uge 37 med en ansøgningsfrist på seks uger. 

Der kan ansøges fra fondens hjemmeside: 

www.forebyggelseesfonden.dk 

Den canadiske ergoterapeutforening 

CAOT udgiver i juli 2007 

Enabling Occupation II: Advancing an Occupational 

Therapy Vision for Health, Well-being & Justice 

through Occupation 

Bogen bygger videre på den første udgivelse: Enabling 

Occupation: An Occupational Therapy Perspective 

og beskriver den seneste udvikling af ergoterapeutisk 

praksis, forskning og uddannelse i 

Canada. 

Bogen er blevet til gennem en lang proces, hvor ergoterapeuter 

og andre er blevet involveret og konsulteret. 

Det har blandt andet ført til en væsentlig 

ændring af the Occupational Performance Process 

Model (OPPM) samt til at begrebet ”engagement in 

occupation” bliver introduceret. 

Bogen kan bestilles på www.caot.ca 

Tilbud til ledere og koordinatorer 

Ergoterapeutforeningen inviterer ledende ergoterapeuter 

og koordinatorer til konference, der vil 

give indblik i, hvordan man kan håndtere og gennemføre 

forandringsprocesser ud fra en organisatorisk 

og personligt perspektiv. 

Konferencen afholdes i den 20. september 2007. 

Tilmelding senest den 2. juli 2007 på: 

www.etf.dk/lederkonference 

Som noget helt nyt tilbyder Ergoterapeutforeningen 

fire kursuseftermiddage i coaching. Formålet 

er at styrke den enkelte leder eller koordinators 

kommunikative kompetencer gennem brug af 

coaching. Kurset afvikles i alle Etf's regioner 

Tilmelding 

I Region Syd - 13. juli, 2007 

I Region Midt-Nord - 11. juli 2008 

I Region Øst - 20. december, 2007 

Se mere på www.etf.dk/leder 

Sundhedsaftaler godkendt 

Regionernes og kommunernes sundhedsaftaler 

har været til stor debat. De er nu alle godkendt, 

men skal revideres til april næste år, hvor der skal 

arbejdes videre med en fælles forståelse af, hvad 

aftalerne skal indeholde omkring målsætning, 

samarbejdsrelationer og opfølgning. 

De godkendte sundhedsaftaler og Sundhedsstyrelsens 

vurdering af de enkelte aftaler, vil være at 

finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside med 

udgangen af juni måned 2007. 

Se www.sst.dk 


Børn på hospital 

Ergoterapeut Lise Giødesen har haft en livslang hjertesag, 

nemlig børn på hospital. Hun har nu oprettet en hjemmeside, 

der henvender sig til alle, der har kontakt med syge 

børn, både fagfolk og studerende. Forældre kan også have 

glæde af siden. 

Formålet med hjemmesiden er at samle alt relevant materiale 

om børn på hospital. Her er det muligt at finde omfattende 

information om artikler, bøger og film. Der er børn, 

som fortæller og tegner om hospital og henvisning til foredrag 

og events og links. 

Lise Giødesen, der er forfatter til bogen ”Camilla og klovnefar 

på sygehus” giver på hjemmesiden 10 vigtige grunde 

til at tage emnet om børn på hospital op: 

Kontakt til ergoterapeut Lise Giødesen på telefon 

39 61 03 62, eller e-mail: liseper@newmail.dk 

Se www.boernpaahospital.dk 

Søg penge til iværksætterkursus 

Går du med en fornemmelse af, at privat praksis er noget 

for dig? Så spring ud i et iværksætterkursus med støtte fra 

Etf. Er du medlem af Etf og Etf’s netværk for privatpraktiserende 

kan du få op til 2000 kroner i tilskud til din deltagelse 

i et iværksættekursus. Etf støtter både din betaling 

af selve kursusgebyret samt dine omkostninger til transport, 

kursusmateriale og forplejning. 

Hovedbestyrelsen ønsker med dette initiativ at sætte fokus 

på ergoterapeuters muligheder for at arbejde i privat praksis 

og håber, at mange medlemmer vil benytte sig af tilbuddet. 

Der er ansøgningsfrist to gange om året, første gang d. 15. 

oktober 2007. Er du ergoterapeut med en nyetableret privat 

praksis, kan du måske også få glæde af fonden. Du kan søge 

tilskud i fonden, hvis det er højst et år siden (altså tidligst 

pr. oktober 2006), at du var på iværksætterkursus. 

Læs mere på www.etf.dk/private. 

Studiepenge til 

Etf-medlemmer 

Ergoterapeutforeningen uddelte i 2006 

over 300.000 kroner til Etf's praksispulje 

og 50.000 kroner til Etf's Studierejsefond. 

For Studierejsefondens vedkommende 

gælder det, at en del af midler blev uddelt 

til deltagelse i Nordisk Kongres. 

For praksiskpuljen er der uddelt støtte 

til projekter for eksempel inden for 

AMPS, MOHO, COPM, A-one og OPPM. 

Se oversigt over, hvem og hvilke 

projekter, der har fået støtte, på 

www.etf.dk. Her kan du også finde 

oplysning om puljerne og ansøgningsfrister. 

Ved Etf du er leder? 

Medlemmer af Ergoterapeutforeningen, 

der er ansat i en lederstilling, opfordres 

du til at opdatere egne medlemsoplysninger. 

Mange af foreningens ledere, 

står nemlig ikke optegnet som ledere 

i vores medlemssystem. 

Du kan opdatere dine data på: 

www.etf.dk/medlemsskab 

Høringssvar om 

Den Danske Kvalitetsmodel 

Ergoterapeutforeningen har afgivet høringssvar til 

en lang række standarder og indikatorer, der 

danner basis for DDKM version 1. 

Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet, 

DDKM, er et fælles kvalitetsudviklings- og 

akkrediteringssystem for det danske sundhedsvæsen) 

Find Etf´s høringssvar på: 

www.etf.dk/hoeringssvar 

Det gode toiletbesøg 

Bladet Sygeplejersken nr. 9 2007 bringer 

artiklen ”Den optimale defækationsstilling 

giver succes”. Artiklens hovedbudskab 

er, at man ved at anvende korrekt 

siddestilling kan forebygge afføringsproblemer. 

Artiklen beskriver 

blandt andet den tilhørende anatomi og 

fysiologi og vigtigheden af at tilpasse 

toilethøjden individuelt, for eksempel 

ved brug af lav skammel. 


Møder/kurser 

Hele landet 

Konference 

– Lederrollen i forandring 

Tid og sted: Den 20. september 2007 

kl. 9.00 - 16.50, Hotel Nyborg Strand. 

Kom og deltag i en dag, der giver indsigt 

og fordybelse i, hvordan du håndterer 

og gennemfører forandringsprocesser 

ud fra et organisatorisk og personligt 

perspektiv. 

Konferencen sigter også på, at du som 

deltager får styrket dine kompetencer 

indenfor motivation, modstand mod forandring, 

konflikthåndtering, kommunikation, 

ændringsstrategier, medarbejderinvolvering 

og borgerinddragelse. 

Læs mere på www.etf.dk/lederkonference 

eller i blad 5/07. 

Tilmelding: Senest den 2. juli 2007 på 

www.etf.dk/lederkonference. 

Teamudvikling og ledelse 

Tid og sted: Kurset gennemføres tre 

gange i perioden efterår 2007 til 2009. 

Der afholdes et kursusforløb i hver af 

Etf's regioner. 

Som leder og koordinator skal du kunne 

håndtere kaos og balancere mellem 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

forskellige roller uden at miste troværdighed. 

Derfor tilbyder Etf et helt nyt 

kursus om teamudvikling og ledelse. 

Se mere om indhold, tilmelding, tid, 

sted og tidsforløb på www.etf.dk/leder. 

Tilmelding: 

• Region Midt-Nord 10. august 2007 

• Region Øst 15. august 2007 

• Region Syd 14. december 2007 

Coaching for koordinatorer og ledere 

Tid og sted: Kurset gennemføres i hver 

region i perioden efterår 2007 til 2009. 

Formål: Formålet er, at styrke den enkelte 

leder eller koordinators kommunikative 

kompetencer gennem brug af 

coaching, således at denne øger sine 

evner til at arbejde med processer og 

mennesker. 

Tilmelding: 

• Region Syd 13. juli, 2007 

• Region Midt-Nord 11. juli 2008 

• Region Øst 20. december 2007 

Se mere om indhold, tilmelding, tid, 

sted og tidsforløb på www.etf.dk/leder 

Temadage Neurorehabilitering 

Tid: Den 14. - 15. november 2007. 

Sted: Odense Universitetshospital, 

Kursus i kollegial supervision 

Styrk den faglige dialog og 

udvikling. Lær metoden og bliv 

inspireret. 10.-12. september 

Uddannelse til stressvejleder 

Håndtering og forebyggelse af 

stress på arbejdspladsen. Få ny 

viden og metoder der virker. 

14.-16. og 29.-30. september 

Coach kursus intensivt 

Lær at coache, styrk din 

kommunikation og bliv bedre 

til at tage hånd om dig selv. 

9.-11. november 

For information og program: 

www.nordlys-coaching.dk 

Tlf. 22 27 24 98 

Sønder Boulevard 29, 5000 Odense. 

Arr.: FNE Senhjerneskade. 

Program og yderligere oplysninger: 

Se blad 5/07 eller www.etf.dk under 

kalender. 

Tilmelding: Senest den 2. november 

2007 til Birgitte Gammeltoft, Figenvej 

10, 4690 Haslev, 

mail birgitte@gammeltoft.org 

Syd 

TR-Introkursus 

Tid: Onsdag den 19. september 2007 

kl. 9.00 - 16.00. 

Sted: KIF-Centret, Ambolten 2-4, 6000 

Kolding. 

De nye TR modtager brev med indhold 

samt program for dagen. 

Hvis du som TR ikke har deltaget i 

intro-kurset, og ikke har modtaget 

indbydelsen pr. brev i løbet af august, 

kontakt da regionskontoret. 

Tilmelding: Senest torsdag den 6. 

september 2007 til mail syd@etf.dk, 

eller pr. post til Ergoterapeutforeningen 

region Syd, Ørstedsgade 19. 1. sal, 

5000 Odense C. 

Midt-Nord 

TR-introduktionskursus 

Tid: Den 4. september 2007 kl. 9.00 

- 15.30. 

Sted: Udviklingshuset, Århus Kommune, 

Nørre Boulevard 1, 8000 Århus C. 

Nyvalgte TR får tilsendt invitation og 

program for dagen. TR’ere som ikke 

tidligere har været på TR-intro er velkomne, 

men må henvende sig for nærmere 

aftale. 

Tilmelding: Oplyses i næste blad. 

Foredrag med Peter A.G. Nielsen 

Tid: Den 14. november 2007 kl. 18.30 

- 21.00 

Sted: Sundheds CVU, Nordjylland 

Arr.: Sundhedskartellet, Region Nordjylland. 

Foredraget handler om det sansende 

menneske. Læs mere på www.etf.dk 

TR-regionsmøde 

Tid: Den 8. oktober i Holstebro, den 

23. oktober i Aalborg og den 25. 

oktober 2007 i Århus kl. 9.00 -15.00. 

Nærmere oplysninger om sted, 

program og tilmelding følger senere. • 


egion ØST 

☎ 46 30 51 50 mail: oest@etf.dk 

Stillingsannoncer 

2007 

Ergoterapeuten 07/2007 

28. juni 2007 kl. 12 


16. august 2007 kl. 12 


16. september 2007 kl. 12 

Kontakt Dansk Mediaforsyning, 

hvis du vil annoncere i Ergoterapeuten. 

Dansk Mediaforsyning træffes på 

tlf: 70 22 40 88 · fax: 70 22 40 77 

www.dmfnet.dk 

mail: ergojob@dmfnet.dk eller 

ergotekst@dmfnet.dk 

Nedsat kontingent 

Er du: 

• Ledig 

• På barsels- eller børnepasningsorlov 

• På uddannelsesorlov 

• På sygeorlov 

• Uden anden indtægt end dagpenge, 

– så kan du søge om nedsat kontingent for 

juli kvartal 2007. 

Det er en betingelse for bevilling, at du er 

ledig på juli kvartalets første dag, dvs. 

1. juli 2007. 

Ansøgning kan du printe ud fra www.etf.dk 

og den skal være Etf i hænde 

senest 4. juli 2007. 

Vær opmærksom på, at der i visse tilfælde 

kræves dokumentation. Er den ikke vedlagt, 

kan din ansøgning ikke behandles. 

Søg dit nye job på www.ballerup.dk/job 

Ergo- eller fysioterapeut søges 

Pr. 1. september 2007 søges en ergo- eller fysioterapeut. 

Stillingen er på 37 timer og er målrettet til at varetage øget 

genoptræningsindsats for borgere der modtager hjemmehjælp i 

Køge Kommune. 

Ansøgningsfrist: 

Mandag, den 16. juli 2007 kl. 12.00. 

Ansøgning og relevante bilag stiles til: 

Funktionsleder for træning og daghjem Jesper Madsen, 

Borup Plejecenter, Møllevej 4B, 4140 Borup 

eller sendes via e-mail: jesper.madsen@koege.dk 

Se hele stillingsopslaget på www.koege.dk 

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem 

mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. 

Barselsvikar for ergoterapeut 

Hjælpemiddelteamet – Ballerup Kommune søger vikar 

for ergoterapeut på barsel. Både ergoterapeuter og 

fysioterapeuter kan søge. 

Dit arbejde vil bestå af sagsbehandling af ansøgninger 

om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer. 

Vikariat løber fra 15. juli 2007 til 15. april 2008 og er 

på 37 timer/uge. 

Har du lyst til at være en del af en god og travl arbejdsplads, 

så kig ind på: www.Ballerup.dk/job, hvor du kan 

læse mere om os og arbejdet. 

www.koege.dk 

Ansøgningsfrist: 9. juli 2007 

Jobnummer: 07-367 


egion ØST 

☎ 46 30 51 50 mail: oest@etf.dk 

Vordingborg Kommune 

LEdEndE tERApEut tIL 

tRænIngSEnHEdEn I 

VORdIngBORg KOmmunE 

JOB BESKRIVELSE: 

Træningsenheden er organisatorisk placeret i sundhedssekretariatet 

under socialforvaltningen i Vordingborg 

Kommune. Vi servicerer 12 plejecentre i 

Vordingborg Kommune og har udgangspunkt i fire 

baser i kommunen: Vordingborg, Præstø, Langebæk 

og Møn. Enheden er desuden uddannelsessted 

for ergo- og fysstuderende. 

Du vil blive leder for en gruppe på 17 medarbejdere, 

4 ergoterapeuter og 13 fysioterapeuter. Vi 

varetager både genoptræning og vedligeholdelsestræning. 

Desuden deltager nogle af medarbejderne 

i projekter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. 

Som leder vil du indgå i et spændende lederteam 

bestående af Sundhedschefen samt de øvrige 

ledere fra fagområderne: Misbrug, Tandpleje, Sundhedstjeneste 

og sundhedsfremme & Forebyggelse. 

Arbejdet som ledende terapeut 

Du vil have ansvaret for den faglige, budget- og 

personalemæssige ledelse af Træningsenhedens 

opgaver. Desuden har du ansvar for visitationen til 

fagområdet. 

De primære opgaver er fortsat, at udvikle driften og 

det bedst tænkelige rehabiliteringsforløb for borgerne 

med udgangspunkt: 

• i den enkelte borgers ressourcer og muligheder 

for et godt og hensigtsmæssigt forløb 

• i kvalitetssikrede faglige standarder, herunder fortsat 

udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og 

kompetencer 

• et optimalt og hensigtsmæssigt tværgående samarbejde 

mellem de forskellige kommunale områder, 

mellem sygehuse og kommune samt praksissektoren. 

Du skal medvirke til at serviceharmonisere kommunens 

tilbud i Træningsenheden. Du skal præge 

opbygningen af en fælles kultur for medarbejderne 

i Træningsenheden samt samarbejdspartnere. 

Desuden skal du medvirke til at færdigorganisere 

området, herunder fysisk og faglig placering af genoptrænings- 

og vedligeholdelsesaktiviteterne. 

Hvem er du? 

Du har relevant uddannelse og praktisk ledelseserfaring, 

har faglig viden indenfor området og brænder 

for at gøre træningsenhedens arbejde synligt. 

Du er initiativrig og resultatorienteret og evner at 

foretage en prioritering af enhedens opgaver. Du 

har en positiv og åben lederstil, er lydhør og evner 

at motivere andre og lægger vægt på et attraktivt 

råderum af ansvar og kompetencer for medarbejderne. 

Du finder det vigtigt at sikre en kontinuerlig 

dokumentation og kvalitetssikring. Desuden er det 

en fordel, at du har kendskab til at arbejde i en 

politisk ledet organisation. 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

En gruppe medarbejdere der brænder for at gøre 

træningsenheden til en god arbejdsplads og er 

modtagelig for nye ideer. Vi arbejder positivt og 

engageret med at få den nye struktur til at gå op i 

en højere enhed og vi er godt på vej. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst 

Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til 

Hanne Refsing Nielsen, tlf. 40 99 44 85 eller 

Hanne Kofoed, tlf. 20 75 84 20 

Ansøgningen sendes til Stege SundhedsCenter, 

Peblingerende 2, 4780 Stege 

att. Hanne Kofoed vedlagt relevante bilag. 

Sidste ansøgningsfrist 27. juli 2007. 

Samtaler forventes afholdt den 9.-10. august. 


Kontakt 

Region Øst 

Maglehøjen 19 

4000 Roskilde 

oest@etf.dk 

www.etf.dk/oest 

Telefon: 46 30 51 50 

Fax: 46 30 51 59 

Man, tirs, tors og fre 9-12.30 

Telefontid uge 29 og 30 er 11.00-12.30 

Regionsformand Åse Munk Mortensen, 

aamm@etf.dk 

Mobil: 21 65 22 74/Privat: 36 41 22 24 

Regionskonsulenter: 

Lotte Høgh, lmh@etf.dk 

Anne-Brita Christensen, bc@eft.dk 

Inger Staahl Jensen, isj@etf.dk 

Region Syd 

Ørstedsgade 19, 1. 

5000 Odense C 

Syd@etf.dk 

www.etf.dk/syd 

Telefon: 63 12 90 80 

Telefontid mandag 9-12, 

tirsdag 9-12.30, onsdag 9-12.30, 

torsdag lukket og fredag 9-12 

Regionsformand: Anna-Marie Laustsen 


Michala Ankjær Simonsen 

Britt Thorning Lind 

Rie Lykke Aagaard 

Telefontid uge 27-32 

tirsdag og torsdag 9-12 

Region Midt-Nord 

Rundhøjtorvet 3, 1. sal 

8270 Højbjerg 

Midt-nord@etf.dk 

www.etf.dk/midt-nord 

Telefon: 86 19 30 53 

Telefontid: Mandag, tirsdag, 

torsdag: 9-13 og fredag 9-11 

Regionen holder ferielukket i uge 30 

Regionsformand: Mette Schrøder 

Mobiltlf: 51 36 17 02. 


Lone Høhne 

Annette Ahrentz 

Louise H. Gorming 

Gitte Færgemann 

Ergoterapeutforeningen 

Fællessekretariatet 

Nørre Voldgade 90, 1358 København K 

Telefon: 33 41 47 00 

Mandag-fredag kl. 10-15 

Telefax: 33 41 47 10 

etf@etf.dk 

Hjemmeside: www.etf.dk 

Postgirokonto: 8 05 23 36 

Politisk ledelse 

Landsformand: Gunner Gamborg, 

lokal 707 

Næstformand: Lene Barslund, lokal 708 

Sekretær: Ulla Peterson, lokal 709 

Sekretariatsledelse 

Sekretariatschef: Dorte Tange, lokal 711 

Stab 

Konsulent: 

Kirsten Hornshøj, lokal 713 

Sekretær: 

Ulla Peterson, lokal 709 

Regnskabsmedarbejdere: 

June Larsen, lokal 701 

Steen Jørgensen, lokal 702 

Kommunikation og IT 

Afdelingsleder: 

Karin Svane Hansen, lokal 717 

Redaktionssekretær – Ergoterapeuten: 

Lisbeth Maindal, lokal 716 

Redaktionssekretær – www.etf.dk: 

Benjamin Enzenberg, lokal 714 

Konsulent: 

Luise Bæhrenz Hjort, lokal 703 

It-konsulent: 

Lars Ytte, lokal 718 

It-medarbejder: 

Gitte Kirk Hansen, lokal 719 

Sekretær: 

Laila Grønbjerg, lokal 715 

Fag 


Katrine Egaa Molin, lokal 705 

Konsulent: 

Tina Birch, lokal 728 

Konsulent: 

Beate Jarl, lokal 726 

Konsulent: 

Lars Astrup, lokal 748 

Konsulent: 

Gitte Mathiasson, lokal 729 

Konsulent: 

Søren Obed Madsen, lokal 727 

Sekretær: 

Trine Ipsen, lokal 712 

Løn 


Søren Nissen, lokal 704 

Konsulent: 

Mette Askov, lokal 725 

Konsulent: 

Karin Rasmussen, lokal 724 

Konsulent: 

Merete Lauesen, lokal 721 

Konsulent: 

Karin Bloch Nielsen, lokal 750 

Sekretær: 

Dorrit Magnussen, lokal 722 

Sekretær Lone Petersen, lokal 706 

Arbejdsskadekonsulent: 

Annette Kappel, lokal 722 (tlf.tid tirs. 9-12.30) 

Praksispulje og Forskningsfond 

Konsulent Gitte Mathiasson, lokal 729 

bevillingsudvalg@etf.dk 

Grønland 

Pillorissaasut, Grønlandske ergoterapeuter 

Postboks 649, 3900 Nuuk, Grønland 

Formand: Tine Bøgh Jørgensen 

mobiltlf: 00299 25 58 25 

privattlf: 00299 31 28 31 

groenland@etf.dk 

Fagbladet ergoterapeuten 

Telefon 33 41 47 00 

Telefax 33 41 47 10 

ergoterapeuten@etf.dk 

Redaktionssekretær: 

Lisbeth Maindal, lokal 716 

Artikelforslag, idéer, 

rådgivning om artikelskrivning 

Sekretær: 

Laila Grønbjerg, lokal 715 

Kalender, mødemeddelelser 

ERGOTERAPEUTEN 68. årgang nr. 6 – juni 2007 | Tidsskrift for ergoterapeuter – Udgives af Ergoterapeutforeningen og sendes vederlagsfrit til 

foreningens aktive og passive medlemmer | Ansvarshavende redaktør: Gunner Gamborg | Design, produktion og tryk: Datagraf Auning AS | Oplag: 

8.200 eksemplarer | ISSN 0105–8282 | Afleveret til postvæsenet den 25. juni 2007 | Ændring af adresse skal meddeles til Fællessekretariatet 

Kommende frister for indsendelse af annoncer, møder/kurser og kort nyt: 13. aug., 3. sep. – senest kl. 12. | Stillingsannoncer dog: 

28. juni, 16. aug., 6. sep. – senest kl. 12. | Annoncebureau Dansk Mediaforsyning, Klamsagervej 25, 8230 Åbyhøj. Tlf: 70 22 40 88, 

www.dmfnet.dk | Eftertryk – også i uddrag – kun mod kildeangivelse. | Fagbladet Ergoterapeuten: telefon: 33 41 47 00, telefax: 33 41 47 10, 

e-mail: ergoterapeuten@etf.dk, hjemmeside: www.etf.dk/ergoterapeuten. Forsidefoto: Lars Horn/Baghuset 


CITYMAIL DANMARK 

Returneres ved varig 

adresseændring: 

Ergoterapeutforeningen, 

Nørre Voldgade 90 

1358 Købehavn K. 

25. juni 2007 68. årgang

DANMARK 

PP 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maskinel Magasinpost 

42027 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

25. juni 2007 68. årgang

[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?