GENDARMERI- KASERNEN - Siden Saxo

Billede til venstre:
Hovedbygningen efter branden. Bemærk
tagpladerne af bølgeblik, der har
udgjort taget.
Forsvarets Billedsamling, Rigsarkivet
Ved halv firetiden om morgenen natten til den 1. juni forlod han i ly af mørket og
kun iført sin pyjamas med en uniformsjakke over sin bopæl med intention om at
sætte ild til kontoret for på den måde at dække over sin forbrydelse. Medbringende
en æske tændstikker gik han fra sit kvarter over kasernegården til hovedbygningen.
På sit kontor satte han ild til forskelligt papiraffald, hvorefter han skyndte sig hjem
og gik tilbage i seng. Senere forklarede han, at han havde forventet, at brandvagten
hurtigt ville opdage branden og forhindre, at den bredte sig. Det var hans hensigt,
når brandalarmen gik, under forvirringen at sprede lidt af pengene fra kassen i
flammerne, og således give det udseende af, at hele pengebeholdningen var gået til
i branden. Brandvagten var imidlertid faldet i søvn, og ilden bredte sig hurtigt til
hele bygningen, ikke mindst til den øverste etage, der hovedsagelig var af træ, hvor
bl.a. mandskabets sovesal med omkring 40 sovende gendarmer befandt sig, og den
udbrændte i løbet af få timer. Alle tilstedeværende kunne dog redde sig ud i tide.
Billede nederst:
Nøglen til pengeskabet, sagens bilag H.
Bemærk på den underliggende plantegning,
sagens bilag I, pengeskabets
placering på chefkontoret.
Foto Peter Wodskou
Stabskrigsretten
Efter at have forespurgt i København hos Centralbestyrelsen for De dansk Vestindiske Øer
under Finansministeriet, og efter at også Krigsministeriet havde været med på råd, blev
det meddelt guvernementet, at sagen imod Høyer skulle ‘pådømmes i Vestindien’.
Den 24. september 1914 blev kaptajn af fodfolket N.J.H.N. Høyer af en stabskrigsret
under forsæde af guvernør Helweg-Larsen, afholdt på Christiansfort på St.
Thomas, da guvernøren kun ‘vanskeligt’, som han i et brev til Finansministeriet af
25. september udtrykte det »… selv kun for et kort Tidsrum,… (kunne) forlade St.
Thomas«, idømt tugthusarbejde i tolv år for »kassesvig, bedrageri, dokumentfalsk
og brandstiftelse«, frataget sin rang og udstødt af hæren. Høyer blev videre dømt til,
efter at de igen tilvejebragte beløb var blevet modregnet, at tilbagebetale 14.949,07
½ francs til staten og 9,- francs til St. Croix Kolonialkasse eller i modsat fald, efter
udstået straf, at blive indsat i fæstningsarrest, indtil de skyldige beløb var tilbagebetalt.
Endvidere skulle han betale hver af sine 3 kautionister – der den 3. juli havde
måtte svare det kautionerede beløb til banken – 2.275,87 ½ francs, og endelig de
brandlidte gendarmer for tab af diverse ejendele, i alt 6.557,72 francs.
De nedbrændte bygninger var forsikret for tilsammen 210.000 francs hos Det gensidige
Brandforsikringsselskab »Danmark«. Hér var også inventar og det militære depot
forsikret for henholdsvis 8.000,- og 25.000,- francs. Forsikringsselskabet forbeholdt
sig retten til at søge erstatning hos den dømte. I salær til auditørerne Poulsen og Wellejus
skulle Høyer betale henholdsvis 300,- og 100,- francs. På det mere personlige
plan kostede affæren Høyer hans ægteskab, som blev opløst samme år.
I september 1914 blev en forsikringssum på 218.320,72 francs, svarende til 157.190,92
kroner, udbetalt til Finansministeriet. Hvorvidt forsikringsselskabet senere gjorde
krav gældende over for Høyer vides ikke.
Den 30. november stadfæstede kong Christian 10. dommen, dog med den ændring,
at Høyer efter strafudståelsen ikke skulle indsættes i fæstningsarrest. En henvendelse
›
SIDEN SAXO NR. 2, 2005
21