Hent prøvenummer Temanummer Kehlet 1. del Objektiv 103 - Dansk ...

1912.
1 968.
)

En stjerne fgdes..oo.
'Jeg ville gerne vere forfotter. I stedet kom jeg til at skildre mennesker ikke i ord, men
i portretter, 'bgger', alle kan lese og forstd.'.
Et nresten upiagtet kapitel i dansk fotohistorie er
beretningen om, hvorledes Reimert Kehlet i en
menneskealder kunne opbygge en kede af
fotografiske atelierer i Kgbenhavn og provinsen - et
forretningsimperium der strakte sig over perioden
fraca.1919 til 1978.
Reimert Kehlet si de muligheder der le i at
'industrialisere' og billigggre fotografering for den
brede befolkning i hele landet. Fra kollodiumtidens
fremkomst havde det veret den enkelte
fotografmester, som optog og leverede et enormt
antal visitkortfotografier - nu var tiden inde til en
modernisering. Det begyndte med forretningen
Fotomagasin for Amatdrer og endte med bBrne- og
familiefotografering i den helt store stil, omfattende
familiebegivenheder som: f6dsel, barnedflb,
konfirmation og bryllup, men ikke mindst runde
fgdselsdage. De tekniske muligheder for at optage
og masseproducere fotografierne blev en realitet
med opfindelsen af kamerakonstruktpr Jens Peter
Hansens (Norka) multikamera t t933 - som kunne
optage et varierende antal billeder pfl en og samme
fotografiske plade. Senere var Reimert Kehlet med
til at videreudvikle kameraet. Fra nu af kunne
fotografen selv bestemme antal og format. Det var
denne enesthende mulighed, kombineret med
fantasi, overbevisende PR-kampagner og en
pigiende markedsfgring som overbeviste den
enkelte kunde om, at det fotografiske billede nu var
et must.
Startskuddet var hermed affyret.
Reimert Timotheus Rahe Kehlet blev fgdt den 6.
oktober 1885 p6 Frederiksberg i Kgbenhavn. Hans
far Julius Carl Otto Kehlet havde traktorstedet
Chantant i All6gade. Moderen hed Charlotte
Margarith Rahe. Efter endt almindelig skolegang
kom han 1899 i lare som kleinsmed hos lise- og
pengeskabsfabrikant Carl Seifert i St. Regnegade 8,
hvor han fik sit svendebrev. Den unge mands mfll
var at blive rngenrflr, men det skulle komme til at
gi meget anderledes. Bag den hhndvarksmessige
facade gemte der sig en kunstnerisk sjal, som kun
ventede pfl at komme til at udfolde sig.
Reimert Kehlet som larling
I sine larehr var han strerkt optaget af
fotograferingens kunst, og med sit f@rste kamera
fotograferede han smedesvendenes familier og bprn
i deres kolonihaver om s@ndagen. Tidens barske
vilkir omkring flrhundredskiftet gjorde ham
imidlertid social bevidst, hvilket kom til udtryk i
forbindelse med en socialdemokratisk 1. maj
demonstration i Sondermarken for 8 timers
arbejdsdagens indfgrelse, men da Carl Seifert ikke
ville give ham fri - gik han alligevel - og blev smidt
p6 porten.
Nu skulle man tro, at dette var en katastrofe, men
nej, den pludselige frihed betragtede han som noget
positivt. Nu var gode rhd dyre, en ny tilvarelse
mitte etableres.
Den selvbevidste unge Reimert var allerede fra de
tidlige ungdomsflr grebet af fire ting: En udpreget
lyst og kunstnerisk interesse for fotografering og
billedkunst. Et forretnings- og organisationstalent,
3

samt en ubandig trang til at formidle de mange
talenter ved hjrelp af ord. Han havde jo ganske vist
ikke ffret nogen fotografisk uddannelse, men netop
dette muliggjorde en nytrenkning, som han senere
fik rig lejlighed til at udvikle.
lsg bot
t on Sldcardi.
lftnXustete
or lilla
9stlor
kan ieg tilbydo mlne Kunder
9torc
$ot(etc,.
REIMERT KEHLET
NlErs Hq![$l.lsENSGADE 4
08 vESEERBnoG ToaV sl (tilbcirc tbr Klrxcr)
Fotografisk Magasin
'Alt hvad du ejer skal hver dag igen erobres'.
Fi 6r efter sin uddannelse 1906,2l flr gammel ville
han pr@ve krefter med sit naturlige handelstalent,
st@ttet af @konomiske midler fra sine forreldre og
familie lejede han en beskeden kelderbutik i Niels
Hemmingsensgade 10, midt i Kgbenhavn, hvor der
over d6ren stod: Fotografisk Magasin ved Reimert
Kehlet,r specielt for arnat4rer.
Fotografisk Magasin blev igennem en hnrekke
opbygget og udvidet takket v&re en energisk indsats
for at knytte den kommende skare af fotoamatgrer
til sig. Nesten fra begyndelsen aftroldtes
aftenkursus' i kemi- og fotolare. En kreds af kendte
og ukendte fotoamat@rer holdt foredrag,
demonstrerede deres erhvervede viden til falles
dygtigg4relse. Kehlet arrangerede fotoekskursioner
I 'Kukkassen'pi Hans far havde foresliet navnet forretningen.
2 Agitation og billetsalg til venner og bekendte blev allerede pi
dette tidspunkt lanceret med stor forretningsmeessig dygtighed'
og billedudstillinger, altsammen noget der @gede
omsrtningen i den lille forretning. I oktober 1913
aflroldtes et agitationsmgde i Odd-Fellow-Paleets
mindre sal, for ca: 700 tilhorere. Krlderbutikken
blev efterhinden for lille, og en stprre butik blev
lejet i Vimmelskaftet 43.
Senere flyttede han Fotografisk Magasin tilbage til
Niels Hemmingsensgade, denne gang til nr. 4.
Alle disse oplysninger fir man i et kombineret vareog
salgskatalog fra 1915. Katalogets 60 sider er
skrevet af Kehlet selv, hvor der g@res rede for de
forretnin gsmzesige intentioner:
Efterhdnden samlede jeg mig en god, og stadig
voksende Kundekreds, men Lokalerne blev for smaa,
hvorfor jeg lejede en Butik i Vimmelskafiet, her
maatte jeg give 10 Gange mere i Husleje end i Niels
Hemmingsensgade, thi vil man bo paa Strqget maa
man betale det dyrt. Jeg indsaa dog snart, at jeg
med mine billige Priser ikke kunde tiene
tilstrekkeligt til at drekke Udgifierne, og ieg havde
som Udvej kun at forhqje Priserne eller flytte
tilbage til en Butik med mindre Driftsomkostninger.
Det var naturligvis klart for enhver, at det var til
fordel for kunderne, at forretningen kunne bevare
de lave priser. Salgskataloget indeholder bl.a. tilbud
pfl glasplader under navnet 'Tremier', et anagram af
navnet Reimert.' Hans @nske med varekataloget var
ogsi, at koberne af de fotografiske materialer mfltte
ffl stprst mulig glrede af disse. Der blev lagt vrgt
pi den omhyggelige udredning af de mange
faldgruber for nybegynderen. I kataloget fornemmer
man hans trang til at formulere sig:
Den fQrste Betingelse for at opnaa et godt Resultat
er at benytte gode Varer, da et godt Materiale er det
halve Arbejde, og jeg beder mine Lresere vzre
forvisset om, at de Varer, som jeg anbefoler i denne
Vejledning, er gode, da jeg ikke har taget noget
Hensyn til Fortjenesten paa de forskellige
Kvaliteter. Det gdder for mig kun, at mine Kunder
opnaar stQrre og st@rre Ferdighed, saaledes at de
bevarer Interessen for Fotografien, og ved deres
Dygtighed reklamerer for min Forretning og mine
Varer. Som Fqlge deraf anbefaler ieg altid de
Kvaliteter, der er mest hensigtsmressige, og ikke de
allerbilligste eller de allerdyreste. Derfor har jeg
Side om Side med prima Kvaliteter anbefalet
3 Fra 1912-74 forhandlede Kehlet Mimosa glasplader under navnet'
Bendix Kehlet, Rosengade 30, fuhus.
Fra 1915-24blev Mimosa forhandlet af Carl A. Nielsen, St. Torv 5, fuhus.
4

illigere Ting, der ofte - for en Begynder - er
ligesaa gode som de dyrere, da disses Fordele ofte
er af en saadan Beskaffinhed, at en Begynder ikke
vil kunne udnytte disse Fordele helt. Der fgjes til:
Den neste Betingelse for en AmatQrfotograf er
Orden og NBjagtighed, uden disse to Begreber
bliverman aldrig en dygtig Fotograf. Manmctaf.
Eks. holde de forskellige Kemikalier fra hinanden,
saaledes at disse ikke kommer i BerQring med
hinanden, og maa ikke benytte samme Skaal til
forskellige Processer. Under Arbejdet maa man paa
det n@jagtigste paase, at Vreskerne ikke
sammenblandes, thi dersom f. Eks. kun nogle faa
Draaber Fikservand drypper i Fremkalderen, da vil
Fremkalderen og de Plader eller Films, der maatte
vrere deri, qjeblikkelig vrere Qdelagte.
Med nresten faderlig omsorg blev nybegynderen
belert om, hvad der mfltte iagttages for at opni det
bedst mulige resultat. Herefter gik vejledningen over
til en ngje beskrivelse af hele arbejdsgangen. Pfl den
tid var amat@rfotografen en der forventedes selv at
gl i gang med hele processen: Fra ilegning af
glasplader i kassetterne - fremkaldelse af plader og
film, senere kopiering evt. forstgrrelse og
fardigggrelse af fotografierne ved t@rring pl
hgj glanspolerede plader.
Ogsi indretning af et m@rkekammer gav han
omfattende r6d og anvisning pfl. Man erindres om,
at alle sprekker skulle tretnes, si lyset ikke trengte
ind. Isenkrremmeren havde nogle gode lister til
formllet - selv om de egentlig er beregnet til at
hindre trrek. Man mfrtte jo ngdvendigvis ogsi have
et kamera - der manglede heller ikke gode rid i
forbindelse med dets anskaffelse:
De Kameraer jeg anbefoler her i min Vejledning,
har jeg gennemprlvet, og efter megen Sqgen
udtaget af de forskellige Sorter, der eksisterer. Jeg
har gjort mit Valg saaledes, at alt i Kameraet passer
til hinanden, at ikke mine Kunder skal faa et
Kamera med f. Eks. et langsomt virkende Objektiv,
og med kostbar hurtigvirkende Lukker, som han
aldrig vil faa brug for, da man nemlig med det
mindre gode Objektiv ikke kan optage Billeder paa
den korte Tid, som Lukkeren er indrettet paa.
Eller omvendt et hurtigt Objektiv og en langsom
Lukker, da man aldrig vil faa brug for Objektivets
store Lysstyrke, grundet paa Lukkerens
Middelmaadighed. Alt i Kameraet maa passe til
hinanden, og det gQr det i mine Apparater.
'Gor det Selv'
I et afsnit gives der gode rld og kyndig vejledning.
Det hedder i indledningen:
AmatQrfotograferne rekrutteres jo i Reglen fra de
mere intelligente Samfundslag, idet der krreves en
vis Norm af Intelligens for at kunne forstaa
Fotograferingen og til at have Interesse for
Naturens Skqnhed og freste disse Sk4nhedsindtryk
paa Pladen Videre tilfgjede han: Det skal vrere mig
en Glede, om jeg ved denne Vejledning kunne
anspore flere til at tage fat paa Amat@rfotografiens
interessante og smukke Sport, som ; hqi Grad
skerper lagttagelsesevnen, og ved at udvikle sine
Ud1veres Sk4nhedssans skaffer os en stor Nydelse
udover det rent daglige - Mad og Drikke.
Jo, d6r mitte amat@rerne handle - hvem ville ikke
gerne kunne regnes blandt de intelligente! I et afsnit
finder man denne pudsige anbefaling:
Har De et Rum, som De kun af og til kan benytte
som M4rkekammer, f. Eks. et Pulterkammer eller
W.C. saa lav Dem et Skod, som De kan srette for
Vinduet, men lav det saa det kan slqtdes i et Par
False, da disse forhindrer Lyset i at trrenge ind der,
hvor Skod og Karm gaar sammen, men har De intet
Vrerelse De kan indrette Dem i. saa er De henvist til
at skifte Plader om Aftenen i Deres eget Verelse,
hvor De ved at trekke Rullegardinet ned og ved
eventuelt at ophenge et Teppe, som hindrer
Maanen eller Gaslygterne i at skinne ind. De kan
ogsaa, om De foretrekker det, krybe ind i et
Kledeskab og lade en Anden dekke det til med et
Treppe, for saa krumbQjet at udf@re den fotografiske
Proces. Dette fraraades dog korpulente Personer,
da det til Tider kan vnre ret vanskeligt at komme ud
igen, og for i lvrigt er Bunden i vore Klredeskabe
ikke altid lige solide.
Det er interessant at lagge maerke til, at Kehlet ikke
fgrte de gengse markevarer. Det var anonyme
indkgbte kameraer forsynet med Kehlets eget navn.
Brugen af disse apparater fik nybegynderen ogsfl
grundig besked om:
Efter at have skruet Kameraet paa Stativ, stiller man
det saaledes op, at Kameraet staar lige. Man giver
Agt paa, at alle Skruerne paa Stativet er skruet fast,
saa det staar stQt - derefter dekker man Hoved og
Kamera med et sort Klede og efter at have aabnet
for Objektivet, ser man Billedet paa Visirskiven,
men omvendt - alt staar paa Hovedet. Er Billedet nu
f,

1[5tmoga
lRat
Gaotye Sapit
Stnatortotogratetne
Kehlet Kamera Nr.3 til 32 Kr.
Det bedst enkelt Udtrakskamera man
har, med en fortraffelig linse (F.8)
praktisk lukker, solidt bygget, sterkt og
sikkert. Dette Kamera har min varmeste
Anbefaling.
Kehlet Kamera Nr.4 til 4l Kr.
Dette Kamera har en endnu mere
lysstark linse (F.7,7) end Nr. 3, og er
dertil meget nemt at indstille skarpt,
grundet paa en usadvanlig praktisk
Skyder paa Siden af Apparatet. Kameraet
er forsynet med de nyeste og mest
praktiske Forbedringer, som g0I
Amat0rfotografens 0ptagelse let og
enkel, af hvilken Grundet er det Kamera
der er nemmest at fotografere med.
Smedelarling Reimerts hjemmebyggede
f orstOrrelsesapparat.
Samling: Fotohistorisk Museum. Nykobing F.
En kameraprresentation
Kehlet havde forenklet sin
l:;gert4nng af kameraer til 1
forskellige.
Man fik klar besked om de enkelte
kameraers fortrreffeli eheder:
Kehlet Kamera Nr.5 til 55 Kr.
Kameraet er forsynet med Dobbelt
Bundudtrak. laderbetrak. Sort
emaljeret Aluminiums-[Obebredt. Ekstra
stark laderbelg. Selvindstilling paa
Uendelig. Stabilt Tandrev. Ekstra fin
Linse F. 7,7. Variolukker 1125, 1150,
lll00 Sek. Traadudloser. 3
Metalkassetter i Etui. Stor SOger.
Kameraet
fuldt moderne udstyret dog
uden un0dvendige fotografiske
Snurrepiberier, der kun fordyrer. leveres
ogsaa med lbso lukker 1 Sek. - 11100
Sek. med 10 Kr. Tillag i Prisen.
Kehlet Kamera Nr. t til l2 Kr.
Dette Kamera
det billigste Klapkameta
jeg forer. linsen er god og kan tage
skarpe Billeder, men UdstYret er io
spinkelt og derfor kan jeg ikke give de i
min Forretnings sadvanlige 12
Maaneders Garanti.
Kehlet Katnera Nr. 2 til 22 Kr.
Er solidt og godt, paa dette Kamera giver
ieg 12 Maaneders Garanti. linsen er
skarp, men ikke sarlig lysstark (F.11)
man kan dog nemt fotografere
Oiebliksbilteder med Kameract i Solskin'
hvorimod man maa tage paa Tid i Skygge.
Vil man have en bedre linse, der er mere
lysstark, maa man valge.
UNGER & HOFFMANNS
INVICTA
PLADER
AIilATgRFOTOCRAFERNE
6
REIMERT
KEHLET
HEMMINGSENEGADE 4
KABEN HAVN

Disse billeder er hentet fra Kehletsalgskatalog 1915, og viser den
allerede dengang ret omfattende forretning i Niels Hemmingsensgade.
Kehlet med sit personale ca. 1918.
De folgende optagelser er fra 1912.
Billederne sattes p6 emaileplader.
Kopiering i trarammer.
Af svakning og f orstarkning.
Torkammer for billeder, plader og film.
7

for stort, gaar man lnngere tilbage, er det for lille
gaar man n&rrnere. Man stiller da frem og tilbage
paa den forslcydelige Del af Kameraet, indtil
Billedet staar skarpt og tydeligt, - derefter lukker
man for Objektivet, trekker Visirskiven op, setter
Kassetten i, trrekker Kassettelaaget op og
eksponerer (d.v.s. belyser Pladen). Benyt min
Belysnings-Tabel.
Da der hqrer en Del Qvelse til at stille skarpt, 80r
man rigtigst i at Qve sig deri,
F Eks. ved at hrenge en Avis op paa en Veg med
Hovedet nedefter og saa indstille paa denne Avis, til
man klart og tydeligt kan lrese Bladets Navn paa
Visirskiven. Man indstiller altid med storste
Blrender, senere kan man jo benytte en mindre.
Fotograf Kehlet
Kehlet havde imidlertid ogsfl trang til at udfolde sit
fotografiske talent hvilket neppe kunne lade sig
gure i den lille krelderbutik - derfor 'spillede' han
tilsyneladende pfr to heste, idet han i 1910 gik i
kompagniskab med en kvindelig fotograf, Erika
Knudsen, og etablerede fotoatelieret Kehlet &
Knudsen pfl Vesterbrogade 40, ved Det ny Teater's
passag",o et samarbejde der varede frem til lgIJ,'
hvor han overtog Wilhelmina Hermansens atelier pfl
3. sal i ejendommen Amagertorv I7, og etablerede
eget selvstendigt atelier.
Indretningen var meget enkel, men vidnede om
kunstnerisk sans og sikker smag. De afskflrne
blomsterbuketter, klassiske antikke effekter og et
venligt lyst lokale fik kunderne til at fgle sig
hjemme. Der var blot 6t problem: hvorledes fflr man
publikum til at opsgge det ydmyge og beskedne
atelier pi en 3. sal. I husets smalle facade var der
en dgr, hvor dei pl sprodsen mellem de to ruder
blev malet Kehlets navn, udfgrt i opretstiende
kinesisk skrift. Fikst og elegant.
Initiativet fejlede ikke noget - for at ffr gang i
atelieret indrykkedes en annonce i Berlingske
Tidende, hvor han inviterede skuespillere, og andre
kendte personer, til at blive fotograferet gratis mod
at billederne blev solgt som postkort. En dag
dukkede to ikke helt ukendte skuespillerne op for at
blive fotograferet, det var Poul Reumert og Holger
Reenbergo. Poul Reumert kom ofte igen efter
teatertid og blev fotograferet i sit teaterkostume. De
mange besgg resulterede i et livslangt venskab.
Id6en var mflske slet ikke si tosset endda? Den unge
hibefulde fotograf samlede desuden en lille kreds af
tidens kunstnere omkring sig, bl.a. skuespilleren
Karl Gandrup, tegneren Sven Brasch og
karikaturtegneren Robert Storm Petersen. Sammen
stiftede de herrer en klub for folk med underbid -
her var Poul Reumert jo selvskreven. Man
diskuterede hvem der i 6vigt kunne komme i
betragtning: Storm P., foreslog Nathalie, senere fru
Adam Poulsen, men Kehlet gjorde imidlertid
opmaerksom pi, at fruen havde overbid - skidt med
det, svarede Storm P., vi vender bare billedet pfl
hovedet.
Visitkort Kehlet & Knudsen.
Amagertorv 17.
a Her var kundeme skuespillere og omrejsende artister fra Tivoli
og Cirkusbygningen.
5 I 1911 reklamerede man i en kort periode under navnet
'Kehlet
& Knudsens Simi Gravure'.
Teateroptagelse.
6 Skuespilleren Jgrgen Reenberg's far.
8

En spirende karriere
Der findes naeppe en god skildring uden en kvinde
er involveret, Reimert Kehlet var ingen udtagelse.
Han har heldigvis selv fortalt historien offi,
hvorledes det lykkedes ham at trnffe sin senere
hustru Xenia: En lqrdag aften kpbte jeg helt
udsprungne blomster til en billig penge og tog dem
med hen til Vinterpaladset hvor Xenia optrddte som
revyprimadonna. Hende tabte jeg mit hjerte til
Videre forteller Kehlet: Xenia og jeg spiste sammen
efter teatertid pd de bedste restauranter, mens min
greId voksede. Jeg elskede at sidde alene pd
Industricafeen sQndag aften, ndr mine kreditorer
gav mig fred, og sd bestilte jeg middagen, en halv
flaske bourgogne, og rlg til sidst en fin cigar. N&r
jeg sad og fulgte den duftende rQg trenkte jeg, hvor
dejligt det ville blive, nfrr jeg engang selv ville vrere
i stand til at betale med egne penge.' Ugens andre
aftener tilbragte jeg som sagt hos Xenia, indtil
ballonen revnede, og jeg mdtte skrifte for min
udkdrne, at jeg ikke var nogen 'fars sQn', men bare
en fattig fotograf med 20.000 kroners gdd.
Den 10. November 1918 ringede bryllupsklokkerne
og Reimert Kehlet giftede sig med skuespillerinden
Xenia Olivia Lundstedt. med hvem han fik datteren
Solveig.s
Kehlet som bornefotograf
Reimert Kehlet var nu niet til et punkt, hvor han
kunne lancere sin helt egen fotografiske stil og
teknik. Der blev f@rst og fremmest satset pi
bgrnefotografering. Firmaets senere udvikling viste
med al tydelighed, at han vidste, hvad han gjorde.
Ifglge tidens journalister frigjorde han 'ofret' foran
kameraet pfl en sfldan mide, at billederne fik liv og
naturlighed.
Dette var noget ganske nyt som vakte ugepressens
bevigenhed. Kehlet's bprnebilleder optrfldte gang
p[ gang i ugebladet Vore Damer i irene 1918-19,
med flere siders interview af journalist Viggo
Schi6rring under overskriften: Fotograf Kehlet er
kommet paa Mode. Her blev han i 1918 bl.a. spurgt
om hemmeligheden bag succesen som
bgrnefotograf:
Ja, saa snart det drejer sig om Blrnefotografering,
har jeg dukken "Lazarus" - en skattet Medarbejder!
Bqrnene holder af ham, thi hans TQj er forrevet,
hans Ansigt massakreret af det meget Slid. Og saa
er hanforkqlet!
Han nyser Ahlchi!, og Bqrnene morer sig saa godt,
at neste Gang jeg siger Ah--- sidder de stille ,
yderst begejstrede og venter pqa, at jeg skal sige
Ah-tchi!. I Mellemtiden trykker jeg paa Bolden.
Reimert Kehlets grundlreggende teori var denne:
Bortgiv aldrig et daarligt eller sjusket udfqrt
Fotografi af Dem selv, thi ofte bliver et saadant
Billede lagt til Grund for Bedpmmelsen af et
Menneskes Evne og Personlighed. Den fqrstu
Betingelse for at kunne levere et virkeligt godt
Billede er jo, at Fotografen formaar at se alt det
gode (eventuelt det smukke) ved Menneskene.
Pi vej til brylluppet.
' Xenia indvesterede 3.000 kroner i det f@rste atelier,
yderligere 10.000 k. lante han af en ven.
8 Solveig Kehlet fik som 2l-irig en spn Torben, og giftede hun
sig med Mogens Rosenfeldt,
somblev ansat i firmaet. ,€gteskabet varede kun kort, hvorefter
Rosenfeldt med sin nye hustru drog til Sydafrika,
hvor de oprettede (30!) Stella Nova forretninger. R. Kehlet
leverede kameraerne, men ellers var der ingen forretningsmessige
forbindelser. Torben kom som 16-irig i fotograflere
i hovedforretningen og tog navnet Kehlet.
Torben Kehlet blev firmaets arvtaqer.
9

Xenia med Antropomof us.
I et andet ugeblad Hver 8. Dag fra 1920 stilles
sp@rgsmfrle t Hv ordan fot o g rafe re r man b qrn ?
Kehlet svarede:
Hvordan fotograferer man Bqrn? Ser man paa
tidligere Tiders Bqrnebilleder, saa staar disse Bqrn
nesten aIIe som een med et stift intetsigende Blik og
ser paa Fotografen, eller de smiler krampagtigt,
fordi Far eller Mor har kommanderet dem til det.
Men der er intet, som giver en Antydning af Barnets
Karakter og Vesen. Det har fQrst den moderne
Foto grafikunst forstaaet at indfange.
I endnu et avisklip f6Lr man noget at vide om den
fotografiske bgrnepsykolog. Vi dumper lige ind til
seancen, Kehlet er i gang med at fotografere et barn,
der ikke er alt for tryg ved situationen. Foraldrenes
l4fter om belgnning har ikke gort ham mindre rolig.
Han trnker, det mfl vere noget stygt, nflr der stilles
en gave i udsigt. Og nu sidder han i det store atelier,
foran kameraets linse og skal foreviges' Den
tekniske medarbejder indstiller apparatet, Kehlet
putter bolden, der pfrvirker udl@seren, i sin
kittellomme. Den lange slange g@r det muligt for
ham at bevege sig frit rundt. teksten lyder:
Nu begynder det vanskelige Vrerk, at forvandle den
lille stive Statue til en naturli7 og fri lille Dreng,
der uhemmet af de fremmede Omgivelser lader sit
bevregelige Ansigt afspejle Sindets RQrelser. En
Rekke Historier og gode Vittigheder vinder kun
k@Iig Interesse. Drengen hprer kun til med et halvt
Ore; for han er stadig optaget af Tanken om, at
noget ubehageligt vil ske. Men saa dukker en ny
Person op paa Scenen. Det er en besynderlig Dukke,
der betjenes af Hr. Kehlets ene Haand. Den brerer
en rQd Tophue over et gammelklogt Ansigt med en
ubeskrivelig Kartoffeln&se, og den fqrer sig med
gnaven Vrerdighed.
Personen hedder Antropomofus, samt at den har
den Serhed, at defi ikke kan fordrage visse Bqrn.
Andre synes den derimod godt om, og den viser i
saa FaId sin Sympati ved at nikke venligt. Drengen
Iener sig frem, sprendt, stirrende, kun optaget af det
ene: om han vil blive vraget af denne
betydningsfulde Person eller ej. Fotografen trykker
paa Bolden. (Det var den f@rste Plade, og
Medhjelperenved Kameraet skifter lynhurtigt om til
den neste). I det samme bqjer Antropomofus
Hovedet i et nedladende Nik, Drengen aander op.
Man kan ligefrem se det Lettelsens Suk der baner
sig Vej over de blfide Leber. (Det var den anden
Plade). Men det synes som om Antropomofus har
fundet en af Verdens Udvalgte. Minsandten om den
gnavne Herre ikke lregger Hovedet paa siden og
frembringer en hel Rekke venlige Smaanik.
Drengen retter sig paa Stolen. Det er Qjensynligt at
han fpler sig ved denne Udmrerkelse, og der er et
Udtryk af Overlegenhed i hans Blik. (Det var den
tredje Plade).
TiI alles Overraskelse begynder Antropomofus nu at
lqtsse paa Fingeren til den lille Dreng. Hr. Kehlet
har aldrig set noget lignende, det har han virkelig
ikke. Og Drengen lader ikke vente paa sig, da han
bliver opfordret til at lcysse paa Fingeren til
GengreId. (Det var den fierde Plade - og flere fglger
efter i hastig Rekkefqlge.) For Antropomofus har
helt lagt Vnrdigheden paa Hylden. I et upaaagtet
Qjeblik nzrrner han endog en Finger til sin Nese.
D6t havde Drengen saa sandelig ikke ventet i disse
hqjtidelige Omgivelser. Hans Qjne bliver f@rst
runde af Forbavselse, saa klemmes de sammen til
smaa Ridser i et vennesdt Smil: han er sammen
med en Ligemand ! Men da Hr. Kehlet opdager, at
Antropomofus piller sig i Nresen bag hans Ryg,
finder han dog det gaar over Stregen. Han giver den
fqr saa vrerdige Person et Rap over Fingrene.
Drengen brller af Henrykkelse.
Slledes fik Kehlet en stribe fine optagelser.
10

Kykelikyyyyo o ooo
Betragt engang Storm-Petersens morsomme Serie, der bedrend mange ord illustrerer Fotograf Kehlets Fremgangsmaade'overfor det yngste
Danmark. Lag Marke til hvorledes den meget omgyggelige dames Ansigts-Utryk veksler. Forst er lille tulle blot benauet ved situationen:
sti
overfor den fremmede'Fotograf.Mand'. Si prasenterer han bamsen for hende, og resultatet bliver, at tullemor tudbroler. Men det er kun en
overgang! Nir Kehlet derpi agerer hane, og riber:Kykelikyyyy vender den lille sig forskrakket bort, for i naste Ojeblik at satte en henrykt
mine op.
K,7 KetiK,T 7t t )
11

'hensJott&astlnn'
Sven Braschs humoristiske tegneserie af Reimert Kehlet som b0rnefotograf.
Verden og Vi august 1919.
Men her i tletto lille Lantl
vi har en antlen venlig Mantl
som ogsaa Smaatolk licle kan
og han er vor Tlds Bastian,
Han kamper for at hver, der har
en rlgtlg tlejlig Mor og Far,
bli'r fotograferet Aar for Aar
og Billetlerne som, Voksen faar.
Og dr'DU rigtig socl og rarg
sar skal Du op med Mor og Far,
til donne evig raro Manal,
saa mange Evoutyr han kan.
Mon tEnk Dig, tler er alumme Born,
som gi'r.sig til at gr€eale fsr'n
rle overhoveclet Manclen ser -
det dniler altitl merl tle ler.
L2

Thi Kelrlet han faar hurtig Holal
paa hver eu lille Barnetrolal
han taber nemlig altlrig Moclet
han snakker sort - og .staar paa Hoverlet
Og naar de holcler op at mukke,
han viser tlem en morsom Dukke,
og gaar med venlig, lumske Latler,
og ta'r en ratlsom Masso Platler.
Thi Kehlet siger ikke stop,
hvor analre vilde ha' holclt op,
naar Bilrlret boltrer sig i Clrin,
han napper Plaaler - et Dusin.
Og metl alo smaa, alet ofte hender,
at han bli'r ekstra gotle Venner,
saa gotle Venner, at ale smaa
tit tualer, naar ds forst skal gaa.
Men runclt i Byen og tlens Kanter
aler sialtler Moclre. Bsrn og Tanter,
og siger tit om alenrle Manal,
han er en rigtig tsa$tian.
13

Firmaets reklamekataloger 1923-197 |
Sideangivelser i parantes henviser til de farvede illustrationer
Nu var tiden kommet til at g4re et fremstgd i
hovedstaden, kapitalen var frbenbart pfl plads, si i
1918 etableredes et hovedsrede med tilhorende
atelier pfl Kgbmagergade 39 - midt i Kgbenhavn -
blandt et utal af andre fotografer som kampede for
livets ophold, men Reimert Kehlet mente han havde
et bedre produkt at markedsfgre. Hans ubrendige
trang til at formulere sig ved hjrelp af massiv
anvendelse af s6dmefyldte moraliserende ord
husstandsomdelte salgskataloger suppleret med
reklamekampagner satte sving i hjulene.
Hele sin karriere igennem - fra det fgrste katalog til
den sidste annoncekampagne skrev han selv
teksterne. Typisk for Kehlet var, at hans
reklamekataloger altid var meget ordrige. Han var
nresten ikke til at stoppe. Med klar psykologisk sans,
men ofte i et sngrklet sprog talte han lige ind til det
inderste i sin mfllgruppe. Skulle nogen finde hans
form en smule sddladen sl var det nok ikke
vedkommende. han skulle have i tale. De 14
reklamekataloger vi kender udmerker sig ved deres
hgje trykmessige kvalitet, og hans anvendelse af
hofbogtrykkeren Egmont H. Petersen og andre af
byens forende bogtrykkere var ingen tilfaldighed.
Portrretsamleren (s.21)
'Den virkelige Trang til et Fotograft indtreder altid for sent'
Reimert Kehlet havde nu arbejdet som
portretfotograf i en del 6.r, fotoforretningen i Niels
Hemmingsensgade var aftrendet - nu drejede det sig
alene om at fi det jevne folk i tale ved at overbevise
dem om gladen ved at eje et fotografi af sine
nrermeste slegtninge. Med dette formhl for 6je
udsendtes i 1923 et fornemt trykt salgskatalog i s/h
pi 48 sider, med en fortekst der lpd; Denne Bog er
Slregtsfqlelsen tilegnet. Det hedder: Slregtsfqlelsen
synes langsomt at forsvinde hos de senere
Generationer. At vrere stolt af sin Familie af sine
Forfredre og kende de Afdpdes Liv, Gerninger og
Bedrifter, at stile efter at naa i hvert fald lige saa
hgjt som de, er i vor Tid en Sjddenhed! Men hvad
gqr i ,trldre for at bevare denne Fqlelse hos de
Unge! Giv dem Minderne om deres egen Ungdom,
om jer selv gennem Aarene og om Jeres hele Slegt!
Og si fulgte, hvad Portretsamlerens opgave var: At
presentere Kehlets nyeste id6 Fotosamler-,iEsken.
Man ggres i kataloget opmarksom pi at anskaffe sig
en reske hvori man lregger de fotografier man har i
gjeblikket, men i forretningen pfl KObmagergade
kunne man ogsi erhverve sig en eske - videre
hedder det: Derfor har jeg besluttet at f@re Kamp for
Fotosamler-,tEsken, og jeg ruster mig til en
Kampagne mod aIIe dem der ikke vil lade sig
forevige, og jeg kalder de unge Kvinder og Hustruer
under Fanerne, vi har en fdles Sag; thi det er
Mrendene der g@r Vanskeligheder. Det var altsl
mendene, der ikke var til at slaebe til fotografen. Det
var billeder af disse, der hele tiden manglede. Det
skulle der nu ggres noget ved. Charmeoffensiven
kunne begynde.
l4

il#ffi;
Reimert Kehlet fotograferede ofte balletdansere - en yndel
beskaftigelse hvor'et stykke med bart'var starke sager.
15

Fodselsdagsgaven L. udgave (s.22)
'Et Fotograft er ikke blot velkomment fil fil' men ogsna en
me get kerkomm e n F gd s els dag s gav e'
I 1923124 udsendtes 2 kataloger med samme titel.
Den ene handlede primrert om fotografering af b4rn
og deres foreldre. Den anden var helliget
fotografering af mrend, som Kehlet jo ansfl for
vanskelige at hive ind til fotografering. Allerede pi
katalogets fBrste side fer vi oplyst, hvorfor
katalogerne udsendes:
Der er mange betrenlcsomme unge Damer,
Husmfudre, Dltre, Kerester og Veninder, der
benytter den milde, venlige Julefest, hvor man giver
hinanden Gdver, til at glede deres nzrmeste med et
Fotografi. Fotografen arbejder derfor i den Tid (der
er Aarets mQrkeste Maaned) under Hgjsprending!
Ventevrerelset er fuldt, Publikum irriteret af at
vente. Medarbejderne trrette af for lang Arbejdstid,
hvortil yderligere kommer, at nye Medhjdpere, som
ikke er vrennet til denne Chefs Smag, er engagerede
og griber selvstrendigt ind i Arbejdet. Ca, en
Trediedel af Aarets Omsretning skal naaes i Lqbet af
denne ene Maaned, - alle SejI maa settes til, -
Julearbejdet skal ud inden den 24nde! Enhver
hederlig Fotograf s@ger jo ogsaa under disse
Omstendigheder at faa alt saa godt som muligt,
men sikkert vilde det v&re bedre, saavel for
Publikum som for os, om denne Travlhed var ligelig
fordelt over hele Aaret.
Der kom det. Den ligelige fordeling ville jo opniLs
hvis mange flere kunder benyttede portrretter til
fgdselsdagsgave i stedet for julegave.
Det har en stor Del af mit Klientel da indset og isrer
i de senere Aar benyttet mine Billeder til
Fqdselsdagsgaver, hvilket vil sige, at jeg nu under
jrevn Travlhed kan gqre mig den bedste Umage med
saadanne Kunders Billeder. Sd det ville jo vere
dejligt om mange flere ftk den gode Id6, men Jul er
jo Jul, og det kunne sd ogsd klares pd en anden
Maade. Andre har foretrukket at komme med deres
Julefotografering i Begyndelsen af November for
ikke at komme i den st@rste Juletravlhed, og denne
Publikums tiltagende Forstaaelse af, hvor meget det
betyder at komme i rette Tid, foraarsagede sidste
Aar, at mine Medarbejdere i December Maaned
endelig opnaaede at faa deres normale 8 Timers
S6vn, selv om de resten af Dggnet var optaget af
Arbejde. Men desverce skete det ogsaa, at der i den
Tid var Kunder der gik fornermede bort, fordi de
ikke straks kunde blive fotograferet (der var
allerede mqnge der ventede), og henimod Jul var
der andre der tog os det ilde op, at vi ikke vilde
fotografere dem og love dem Billederne ferdige til
den 24nde.
AIt dette foranledigede, at je7 fik ld6en til denne
Iille Bog, som jeg nu beder Dem gennemlese -
overtenke - og tage til Fllge; thi jeg ved jo, at et
Fotografi ikke blot er velkommen til Jul, men ogsaa
er en meget kerkommen Fqdselsdagsgave.
Der blev som sagt gjort meget ud af at opfordre
kunderne til at komme til fotografen i tide. Dels
forandrede man sig jo hele tiden, og endelig kunne
det blive for sent, s[ de efterladte ikke havde et
vellignende fotografi, men mitte n@jes med et
amatprfoto. Der var dog forhold, man skulle passe
pi:
Et tarveligt Fotografi giver den Portretterede et
taneligt Udseende, et kultiveret Billede kleder
Personen. Det Publikum, hvis Forlangende til et
Fotografi ikke strekker sig ud over, at det skal vrere
skarpt og rigtig eksponeret, er desvrerre alt for nem
at tilfredsstille. Thi det at tage en skarp Plade, uden
at tage Hensyn til det rent menneskelige i Billedet,
er den allernemmeste Sog af Verden fo, en
Fotograf. (Det burde i hvert Fald vrere det!) Men
Resultatet er desvrerre derefter; og det er netop
saadant Arbejde (af UdQveren kaldet fotografisk
rigtigt og korrekt Arbejde), der skaber den Flod af
stive upersonlige Billeder, som hvert Aar spredes
rundt i Landet. Billeder som langt hellere burde
brrendes end bortgives til Venner og Bekendte, hvor
de jo blot i Aarevis skader, ved at sidde i Albums og
Samlerresker og tale ilde om dem, de forestiller.
Disse Dusinbilleder stempler nemlig i aI deres
Aandsl4shed Originalen til Billedet som et
upersonligt
"Dusinmenneske" - et tomt og
intetsigende Individ, der blot som paa Billedet kan
sidde og maabe tomt og stift ud i Luften; der findes
intet Sjels-Udtryk i Qjnene, ingen Aand, kun en
haabl4s upersonlig Stirren. Se saadanne Billeder
(og der er forferdende mange af dem) trrekker ikke
alene den Portrretterede, men ogsaa Fotografens
smukke Fag, ned paa et lavere Niveau.
Herefter fulgte en rrekke udredninger af, hvor
grundigt og omsorgsfuldt man gik til varks i
atelieret. Man havdede at det tomme udtryk kom
af, at fotografen lod kunden sidde alt for lrenge,
t6

stirrende pfl et bestemt punkt. Et levende udtryk
opniedes med vidt forskellige virkemidler, men
fgrst og fremmest ved at kunden ikke fik en
ubehagelig f6lelse af at blive fotograferet.
Der sparedes ikke pfr pladerne, alt blev gjort for at
opnfl det absolut bedste resultat, det hedder:
Men mange endre Fordele har dette System, saa
man vil kunne forstaa, at (trods mere
sparsommelige Konkurrenters Kritik) je7 ikke
lnsker at gaa bortfra denVej, jeg her har betraadt.
Nu burde jeg maaske til Slut komme ind paa alle de
andre Reformer og Forbedringer, som vi har
fremelsket paa vort Atelier, og omtale hvorledes vi
forsQger at foredle hver eneste Gren indenfor vor
lille Verden, hvorledes vi f.Eks. efter at have
gennemprlvet det ene Papir efter det andet, er
havnet ved et Papir der er saa absolut godt, at vi
kan garantere disse Billeders Holdbarhed i 3-400
Aar. Men skulle jeg omtale dette saa vilde denne
Bog blive saa tyk, at ingen gad lese den, og jeg
slutter derfor med de Ord, der er vort Ateliers
Motto: Det vil alle Dage vrere mit MaaI - uden
Hensyn til Qjeblikkelig Fordel - at holde det
fotografiske Billede oppe paa et hqjt og kultiveret
Standpunkt, saaledes at det kan vrere til Gavn og
Glnde saavel for de nulevende som for kommende
SIegter.
Fodselsdagsgaven 2. udgave (s.23)
'Gode Fotografier bliver - som edel Vin - af hqjere Vurdi,
jo eldre de bliver'
Hvad havde Reimert Kehlet at sige om mendene?
Ganske meget, lige si meget som om kvinderne, og
hans tanker om dem var ganske interessante.
Mandens Karakter og Evner er s(ra vidt forskellige
fra Kvindens, og hans Arbejde og Arbejdsmetode
preger ham i Regelen ret kraftigt. Derfor er
Mandens Ansigt ogsaa det rigeste FeIt for
fysiognomiske Studier; thi hans Vilje og Karakter
sretter langt tydeligere Spor i hans Ansigt paa
Grund af, at hans Fqlelsesliv ofte er mere klart og
bevidst end Kvindens i Almindelighed. Hans
Deltagen i det praktiske Liv er ogsaa mere intenst,
han s@ger mere ind til Sagens Krerne end Kvinden,
der ynder at gaa uden om alt det, som kunde stQde
og skremme hendes langt mindre herdede
F^Ielsesliv.
Kehlet fortsatte:
kraftigere end en Kvindes, og man finder lettere
Rede i den Aand, der ligger bag disse mere
markerede Trrek.
Mandsportretter er af den Grund et af de
interessanteste Studier indenfor Portrretkunsten.
Man har til aIIe Tider vreret saa venlig at kalde mig
speciel Bprnefotograf takket vzre mine
Bqrnebilleder, og det skal vrere sagt her, at jeg ikke
er ked af denne Titel, men at jeg er henrykt over at
fotografere de dejlige Unger og gleder mig til
rigeligt Bes@g af dem i Fremtiden; men - jeg maa
tilstaa, Mandsportrrettet har min vaagne Interesse,
og naar jeg en Gang (det ske sent) bliver for
gammel til at fotografere BOrn, haaber jeg, at det
Arbejde og Studium, jeg har lagt i mine
Mandsportr&tter, vil foraarsage, at denne Gren af
Faget bliver mit Livs Slutningsarbejde.
Om kvinderne hed det:
Kvindens Ynde, SkOnhed og Charme vil naturligvis
altid interessere den, der een Gang er begejstret
derfor.
Men jeg m&rker, hvorledes Mandsportrrettet
mere og mere paatrenger sig min Interesse: den
I7-aarige ldealists rene klare ungdommelige Trrek ,
- den praktiske bevidste Ingeni@r, - den
skpnhedselskende Architekt, - den indadskuende
Videnskabsmand, - den nervOst optagne Kunstner,
den stramme Militrer, den korrekte Embedsmand,
den smarte og fremsynede Forretningsmand, ja,
Iigetil den aldrende, graaskregede ResonnQr med
det erfarne Blik og det lune, sarkastiske Smit. Jeg
kender mine Typer, jeg forstaar dem og holder af
dem. Og i hvert af disse Billeder, jeg tager af
Mend, s4ger jeg at understrege det karakteristiske
hos dem og fortelle netop det om dem, som jeg nu
mener at have lrest i deres Ansigter. Sidan fik de,
mrndene, kvinderne og bBrnene hver sit, uden at
der blev 'tredt' pe nogen. De havde alle Kehlets
sarlige opmrerksomhed, men i takt med ateliernes
stadig stigende antal mitte Reimert Kehlet ofre
megen tid pi organisering af sin administration.
De mange fotograferingers kvalitet li i hrenderne pi
den enkelte atelierbestyrer.
Alle optagelser blev gennemgfret og kritiseret, inden
de frerdige portretter igen blev sendt ud af
forretningerne.
Vore fotografer er dygtige specialister, men dette til
trods bliver deres optagelser hver dag gennemgdet
og skriftligt kritiseret af os pd Kqbmagergade,
endskpnt disse fotografer forud ejer absolut
t7

Dygtighed, men vi forlanger meget af dem. De har
da heller ikke andet at trenke pd end dette Ene:
Hvorledes skal jeg fotografere denne Dame, denne
Herre eller dette Barn sd godt som vel muligt -
Resten belcymrer de sig ikke om, det udfQrer vi her
p& Kqbmagergade, hvor Pladen lregges i vore
Sp e ciali st e r s fql s omme H rende r.
For at @ge omsetningen blev denne kundeservice sat
i vrerk - gratis afhentning pr. automobrl Det har
altid staaet mig klart, hvor besvrerligt og
omstrendeligt det maa v&re for en Moder, der med
et eller flere Bqrn vil ind til mig paa Kgbmagergade
for at blive fotograferet.
Og dette Besvrer, Blrnenes Plagen eller Graad og
alt det, der skal huskes o.s.v. avler en hel DeI
Nerv4sitet, som igen forplanter sig til Bqrnene, og
Resultatet bliver nemt, at en saadan Familie (ofie
efter en meget lang, kedsommelig og irriterende
Sporvognsrejse) mlder paa Atelieret oprevet eller
utilpas og aldeles ude af de vante Ansigtsfolder! Og
det gaar selvfplgelig ud over Fotograferingen.
Og hvad ville Kehlet si g@re ved det ? Han havde
fflet en glimrende id6, der tillige gjorde det muligt
at:
... vise mig lidt galant overfor de Mqdre, der skulle
til Fotografen med deres Blrn. De ringer blot til
mig Dagen fgr Fotograferingen (Central 5135) og
aftaler en Tid med min Ekspedition, der saa paa det
aftalte Klokkeslet sender min Automobil til Dem,
hvorefter De hurtigt og gratis bliver fgrt til mit
Atelier og igen kprt hjem, uden nogen som helst
fordyrelse i Prisen paa Billederne.
Denne Opmrerksomhed betyder kun for mig, at mit
Auto (som ellers staar paa Gaden og venter medens
jeg arbejder) nu staar til mine Kunders Disposition.
Under Juletravlheden fra 15. November til 15.
December kan vi dog ikke overkomme at hente aIIe
vore Klienter og sntter derfor helt vort Auto ud af
Funktion i den Tid, ligesom vi af Hensyn til
Chauffqrens ugentlige Fridag ikke kqrer om
Fredagen, hvorimod vi staar til Tjeneste alle de
andre Dage, ogsaa om Sqndagen.
For en Fuldstrendigheds Slqld skal det blot
bemerkes at mit Auto er en 6 Personers lukket
Adlervogn (altsaa ikke en Lillebil), og at Chauff@ren
er yderst paapasselig. Denne ordning var imidlertid
af kortere varighed.
Salgskataloget behandler tillige emnet: Er
F ot o grafi ske B ille de r Kunst ?
Det er et SpQrgsmaal, som saa ofte har vreret
debateret i Dags-i Uge,- og Fagpressen, at jeg
egentlig ikke burde komme ind derpaa, srerlig da
man for mig maa kalde det, hvad man vil. For mig
har kun den Betydning, at jeg selv tager paa det som
Kunst, og den Dag, da jeg ikke mere kan det, - tror
jeg nok, jeg overgiver Atelieret til en anden.
I sandhed var der noget at leve op til! Og Kehlet
fortsatte:
Man maa ikke tro, at det er nok for en Fotograf at
have et godt Fotografiapparat, - et Objektiv og
Plader; thi da vilde alle Fotografer vere lige
dygtige, og alle Optagelser, tagne under lige
Forhold, give lige Resultater!
Det er langtfra Tilfddet, - det er Manden bag
Kameraet, der giver Billedet det rette Indhold, som
det er Kunstneren, bag Lrerredet der giver
Malerierne deres vidt forskellige Vrerdi; thi Vnrdien
af et Billede ffirenger af Frembringerens Sans og
Evne til at opfatte og gengive det karakteristiske
eller smukke ved Personen foran Objektivet.
Kehlets Livs Album (s.24)
'Bgrne-Abonnementet! Det er stadig jublende
Fanfare i Livet'
I oktober 1928 stod det klart for Reimert Kehlet, at
der var store penge i massefotografering, og man
udsendte firmaets hidtil flotteste salgskatalog i
formatet I9,5x25,5 cm, med bruntonede billeder og
titlen Kehlets Livsalbum. Det var bogtryk i hBjeste
kvalitet - der var kalet for detaljerne. Omslaget var
trykt ph krideret papir med udstanset guld, samt
trykpragning pe for- og bagside. Oplaget var pfl
100.000 stk. trykomkostning 48.000 kroner, et
anseeligt belgb pfl den tid, hvor en almindelig
flrsindtagt var mellem et og to tusinde kroner.
Indledningen er sfl patetisk at det nrsten 96r ondt,
man ser Kehlet og en gast kikke en aftenstund ud af
vinduet p8 Kgbmagergade, teksten lyder: Dagens
Arbejde var endt, og Atelieret henlaa i det
behagelige, rolige Halvlys, der g@r Nerverne godt
og Tankerne et dejligt, frit Lqb, saa Samtalen gaar
let og utvungen. Gennem Atelierets hyggelige
kvadratiske Ruder saa man paa den anden side af
Gaden, hvorledes Personalet ovre i Stormagasinet
Messen gjorde alt klar til at lukke. Men oppe pd
18

Reimert Kehlet med sit personale i 1928....

Oppe p6 handelshusets kuplede tag si man den halvingede Merkur sti
som en stor silhuet mo den skyfri m0rknende elterdrshimmel!
KorniTide"'
Handelshusets kuplede Tag saa man den unge,
hrelvingede Merkur staa som en stor Sihuet mod den
slcyfri mQrknende Efteraarshimmel. Det saa ud som
om han fra sit hgje Stade pegede lige ned imod os
med sin Slangestav, og den berQmte Wienerfotograf,
Mester Schein, som just i de Dage var i BesQg hos
os, naar selv Handelens Gud gav sig af med at vise
Publikum Vej til vort Atelier. Og hvem ved. Maaske
var det ogsaa Guden paa Genbotaget, der den Afien
under Fagpassiaren med min Wienerkollega,
inspiererede mig til den Id6, som nu skal fremsettes
paa denne Bogs Blade.
Reimert Kehlet havde som sagt fostret en genial id6
- et B4rne-Abonnement for alle samfundslag - der
gik ud pi at fotografere barnet 6n gang hvert ir.
Foruden de billeder som familien mitte bestille,
arkiverede firmaet 6t stort billede, der samlet i et
album blev udleveret nir barnet fyldte 18 flr.
Reimert Kehlets forste B@rne-Abonnement blev
tegnet af prins Georg, billederne var en gave til
prins Aksel, nurrmer to var prins Flemming,
herefter fulgte reprasentanterne for al folket - den
anonyme pige Anne-Mettee som den tredje.
lrrlerts
begYnder
{r*nli"d
15
Novernber
atEb.xEB rF,$t:::.
Kun eet sted
,kun etfrate sted
kan man-oause det.
&f
dlor j6g m tualdrund
opdEqsd. og dvlkl.d. arbre.
Alt sjod q olv.t I kadlghd
da lsrldrono l6no .n hby hm
tl an d!o.
En rml.t @Flgt
- d. Mno& mlndtr&l
KEHLET's bsme.abonncmentr
Det er- rBarnets liusahurn*
(Ei lmtr hddilH. - hv.d & lil ruEldnn. -
d l&5 bill* {l b.m0
,l|en*nalltk
S1. vil d.n, d.r ld.r- tah.t
S.vn.t koilFd trd, d' ffdd tr E njAbr
il. Ar! d€jllg.t. rdgrd -d.' sm mn Ctt.d..
s.milkmm.|MbrEdl
I
D.n &nd. tmg lll pftb
tomm€r - &m taqt -br $nt
* b.m.t . og q3A |trt d6 voktF - hs td.ndd d!
. & nryd .r rojd
- oll.r sdE s gh M tu 6de
e Mulievis Poul Reumerts dafter.
20
- hlan tni hiz' ponrattu at Arytte sin ktrlithed ,il! -

PORTR.ET=
SAYII,EREN.
2l

,{
rSS$M$T}AG$GAVEN.
rr@
Fodatterinden Thit Jensen

zy
rMSH,$DAG$GA\NN.
@)
23

fq frrm!
,#,
Skuespilleren Poul Reumed
Prins Aksel med familie
24

Dronning Ingrid optagelse fra 1938.
25

Prinsesse Margrethe. Optagelser fra julen 1940.
26

I'
I
!
"Prinsessebilledet
fra efteriret 1942.
28

29
I

30
-

s
Et sAkaldt
"Ark"
blev tilbudt kunderne i 1932 for blot kr. 2.50.
3t

JulemAned en ,Dyflfier'
KEhltEI *"auAGERGADE 2G - rtytter sin teknik mon:'t"ttc,g!.l'o,b||,C,.
- Sldlo Noro over hele londet
32

ffiTngerndrnpfu{ry*-?
Det cr en hilgcn fta fotograf rcltlEt -
rellem den 9.-14. december.skal hver eneste husstond i Danmark (Faroerne undtag
have flet den - af vore flinke postbude.
tlvis ikke - sA sporg ham - hUOffOf !
33

34
B

e{,r4/-
3s

&/4L
38

40
I

Prisen
Hvad var prisen for et Bprne-Abonnementet?
Firmaets systematisering af bgrnefotografering var
organiseret pfl en sfldan mflde at prisen var helt nede
pil 2 l

Stolthed vil kunne overrakke vor Abonnent paa
denne s Att enaars - F 6 ds els dag.
Hvert Blad i Bogen vil blive kunstnerisk udstyret;
Aarstallet vil blive komponeret ind i Omgivelserne,
der vil vere smukke, stilfuldt.tegnede Rammer om
Billederne, og alt - Billeder, Tone, Rammer,
Kartons, Billedstlnelse ect. - vil blive sammenstemt
og sammenarbejdet, saa Bogen giver et fint,
kunstnerisk SkOnhedsindtryk. Den vil blive saaledes
udfprt, at de forskellige Afsnit giver det rette,
tidssvarende Billede af den Livsperiode og de
Mennesker, som deri beskrives. Det bliver saaledes
ikke et ganske almindeligt, kedeligt Fotografialbum
af Amatqrtypen, men derimod et festligt udsmykket,
underholdende og interessant Livsalbum, der vil gaa
i Arv fra Slegt til Slegt som et samlet
Personlighedsindtryk fo, alt det fdleskarakteristiske
netop for den Familie, det skildrer.
Paa en for ForreIdre nem og srerdeles billig Maade -
vil jeg med mit Bqrneabonnement opfylde det store
Qnske, som enhver kerlig Fader og Moder ncerer, -
se sit Barn vokse op - igennem Aarene.
I Barnets Livsalbum vil vi give ForreIdrene
Lejlighed til gennem Tiderne klart og tydeligt at
erindre den dejlige lille I Aars Unge, det henrivende
Barn paa 2 Aar, og det paa 4-5-6-7-8-9 o.s.v.; thi i
Kehlet's Livsalbum vil man i klare, tydelige Billeder
ftnde aIIe sit Barns morsomme Aldre - paa Geled.
Vort Abonnement er for saadanne Foraldre og
bestaar i at vi beder om, sidel^bende med de
Billeder, De anskaffer til Dem selv, maa have Lov til
at fremstille en Rrekke Billeder - til Barnet, Billeder
som ingen begejstret Tilskuer faar Lov til at srette
Fingre paa; thi vi opbevarer dem i vore Staalskabe i
en Box-Kelder. Vi sntter disse Billeder i et Album
som det, De holder her i Haanden, og vi overrekker
dette med dets Samling af Billeder fra Barndommen
- udover de Billeder, De selv har kqbt - forlanger vi
blot 2 Kn 50 Ore een Gang for Alle!
Men vi gaar videre i vor Service. Vi setter smukke,
hvide Blade i Albummet mellem Billederne og
beder Foreldrene om hvert Aar at skrive et lille
Brev til Barnet, og helst deri tale lidt om, hvilke
Udtryk det bruger nu - hvorledes det Saar i
Hjemmet og i Skolen o.s.v., paa denne Maade
for@ges Vrerdien af Bogen som saaledes faar sin
egen Tekst.
Jo. Kehlet var udmarket bekendt med de
menneskelige svagheder, og fors@mte da heller ikke
lejligheden til at trekke dem frem.
Som laseren forlengst er blevet bekendt med, har
Kehlet en sarlig evne til, at anslfl sentimentale
strenge. Blandt de Stemninger, der mQder os ved
G ennembl adnin g en af P o rt r e t g all e ri, v iI V e mo det's
sikkert vere en af de smukkeste. Denne stille,
berigende FQIeIse, der g0r Menneskenes SjeI finere
og skgnnere og er som en frugtbar Regn for alt det
Gode i os, vil ofie blive vakt, nqar vi i Livsalbummet
trnffir Portrretter af Venner og Slregtninge, som vi
engang har smilet til og holdt af, men som nu ikke er
mere.
Atelieret i Arhus med fotografmester Weg.
Den landsomfattende kampagne skabte sfl voldsom
en aktivitet at man spgte en fotograf som var i stand
til at overskue og kontrollere de mange tekniske
installationer, arbejdsgange og udvelgelse af
personale. Valget faldt pi den irhusianske fotograf
Theodor Weg (1895-1988) som var ansat fra 1928-
1932. Det fgrste problem Weg mitte l@se var at fh
fremkaldt de mange eksponerede glasplader som
dagligt str@mmede til hovedsaedet pl Kgbmagergade
nemt og hurtigt. Han konstruerede derfor et anlag
som var i stand til at fremkalde L44 stk. 13x18 cm
glasplader pfl 6n gang. Arbejdet med at blande det
daglige forbrug af fremkalder, l@ste han ved at
indfpre 6ngangsfremkalderen Pyrokatekin i
fortyndet form, der opbevaredes pfl flasker. Theodor
Weg var foruden en eminent portratfotograf og fik
tilnavnet 'lillebror'. Den personlige tillid til Weg var
si stor, at Kehlet, som engang havde inviteret til
frokost i det mondene stormagasin Illum, kom med
fglgende udtalelse: at han trygt lagde bdde sin
forretning, sin kones og datters fremtid i Wegs
hrender. Det kom imidlertid til et brud mellem de to
42

Et af de sjaldne optagelser, hvor man ser
fotografmesteren selv i fard med at fotografere
et barn - med en dukkes hialp i ca. 1930.
stejle naturer, og i 1932 fik Weg ansattelse hos
konkurrenten A/S Polyfoto. ro
Id6en med Livs Albummet var slet ikke ilde. I dag
ville man sige, at det faktisk havde vrret noget af et
to
Magasinet, det skulle vise sig at blive en succes A/S Polyfoto's
ud
historie vil blive publiceret i kommende numre af Objektiv.
tt Stieme opdaget af Tycho Brahe.
over alle grenser. Id6en var at lave en udstilling
12 med fotografier af, som det hed 'Sunde, naturlige
Reimert Kehlet aflage i 1934 frivillig mesterprgve, godkendt 6. april 1934.
trend. Det var naturligvis forretningsmrssigt et godt
I juli mhned 1933 presenteredes i London et
multikamera konstrueret af ingeniBr Williamson
som kunne optage 48 billeder pfl et ark, som skulle
blive en slem konkurrent til Reimert Kehlets
planlagte Stella Nova atelier!
aktiv med de fast tilbagevendende fotograferinger,
og de mange fredre og mgdre, der i tidens l@b havde
f8et fuldendt albummet, har formentlig veret
sardeles glade for at det eksisterede. Bgrne-
Abonnementet blev et centralt tema i Kehlets
I 1930'erne var en udvikling sat igang indenfor markedsfgring og rygraden i firmaets Okonomi i
portrctfotografien, som kom til at pftvirke de fleste mange ttr fremover. Der jongleres med mange
fotografers arbejdsform de nreste tre irtier.
modstridende tal vedr@rende B@rne-
A/S Polyfoto etablerede deres fgrste atelier i 1932. Abonnementernes antal - her er det bedste bud: I
Ffr flr senere i 1935 sang hele Danmark med pfl visen 1953 havde man tegnet 35.000 Bgrne-
Jeg vil saa gerne eje et Fot'grafi af dig skrevet af
revykongen Frede Skaarup, og lanceret af datidens
Abonnementer. Fem 6r efter var tallet 60.000, og i
1964 ca.75.000. Da Kehlet dgde i 1971 oversteg det
ukronede revysanger Carl Alstrup. Skaarup sad i samlede antal Borne Abonnementer ca. 125.000.
Polyfotos bestyrelse - tonen var slflet an. P[ dette
tidspunkt besluttede Kehlet sig for at oprette to
Portrretudstilling pi Charlottenborg
forskellige
og i
typer atelier. I 1934 etableredes Stella
Nova forretningeffie,ll som var indrettede til Politikens Hus
'Intet
almindelige familie- og portratoptagelser, Barn skal -
medens
i Fremtiden - savne sit
Livsalbum'.
han bibeholdt de oprindelige mere eksklusive atelier
Kehlets Portretfoto.l2
BBrnefotograferingen blev i januar 1932 fulgt op i
et samarbejde med Politikens sgndagstillag
43

Danske B@rn'. Bladet bragte en kupon, til brug i et
af Kehlets atelier, hvor man for 1 krone, kunne ffl sit
barn fotograferet. Normal pris for et foto var kr.
10,00. Ekstra billeder kunne leveres til en sarpris p[
k.2,OO. Tilbuddet omfattede.born i alderen 3 tll 14
fl.r. Fotograferingen begyndte sBndag den24. januar
- sidste frist for fotografering var sat til den 24.
februar, men mltte rndres til den 15. april. Pi
Kgbmagergade var kgen af forreldre og bgrn til tider
flere hundrede meter lang. De mange fotografier
blev derefter ophangt i Politikens foredragssal samt
udstillingsbygningen Charlottenborg pl Kgs.
Nytorv.
Der var udlovet fire prremier. To fprsteprremier
bestod i, at en dreng/pige ville blive malet af to
kendte portrretmalere, Ludvig Find og Aug.
Tgrsleff. Andenpremien var en akvarel fremstillet
af Politikens tegner Carl Jensen. Derudover var der
udsat 6n pramiesum pfl 2.000 kroner, som ville
blive fordelt, efter publikumsafstemning og en
dommerkomites udvelgelse.
En uge efter premieren blev ogsh born fra provinsen
indbudt. Tilstr@mningen til Kehlets atelier var
enonn. I lObet af de fprste tre uger blev der
fotograferet over 10.000 bgrn. Pi en enkelt dag
nflede man op pi ca. 1.100. Pi tre mflneder blev der
siledes optaget 38.000 portratbilleder, og Politikens
Magasin mente der var tale om verdens stgrste
b grneportretudstillin g.
Man mhtte imidlertid dele udstillingen over to
perioder. 19.000 fotografier fra provinsen og
Kgbenhavn blev vist fra 22. maj til 5. juni, og de
neste 19.000 indtog udstillingspladsen fra 10. til
den 19. juni. Entr6en var 25 gre for bgrn og voksne -
publikum myldrede ind.
Midt i foredragssalen beeret med navnet reressalen
var opstillet et af Norka Hansens atelierkameraer
som staffage, akkompagneret af grammofonmusik
fra 'His Masters Voice' ud fra 16 elektrodynamiske
hgjttalere. Noget ganske avanceret pl den tid.
organisationsbladl3 havde kraftige indlag med
opfordring til provinsens fotografer, om ikke at
indlade sig pi forretninger af denne art. Fra 26
odensefoto grafer ud'sendtes en erklaring om, at de
forpligtede sig til ikke at levere billeder til
konkurrencen under en vis pris.
Dansk Fotografisk Forenings hovedbestyrelse
udformede en protestskrivelse, der sendtes til
Politiken, hvori man sterkt gik i rette med. Den
arede redaktions favorisering af et enkelt firma med
en, efter deres mening, Odelaggende prispolitik for
de gvrige fotografer. Den folkelige opbakning til
Kehlet var imidlertid s6 stor, at protesterne ebbede
ud. Reimert Kehlet var bide elsket og hadet!
I 1932 blev der ogsfl tid til at udarbejde en reklame
med fotografier og tekst til brug for et nyt fremst@d
under mottoet: Hvad kan det nytte. I brochuren
angives en pris pe kr. 2,50 for et ark. Billeder i griog
bruntone kostede kr. 3,50 og kr. 5,50 pi
luksuspapir. Reklamen blev udsendt kort efter
konkurrenten Polyfoto i slutningen af 1932
introducerede deres billedark til samme pris, og
inden Kehlet selv begyndte med multi seriefoto i
1934.
Medens dette ekstraordinrere fremst@d stod pi, var
det n@dvendigt, at ansaette ekstra ca. 200 personer
som arbejdede pi dag- og nathold i
kampagneperioden. Reimert Kehlet var langt forud
for sin tid med sidanne utraditionelle fotografiske
initiativer. som ikke overraskende mltte stgde mod
kollegial protest fra landets Qvige portretfotografer
- de var vrede og utilfredse over markedsfpringen -
det var jo i 1930'ernes krisetid, og branchens
Reimert Kehletsvendebrev fra 1934.
13 Dansk Fotogmfi sk Tidsskrift nr 2,3, og N 1932. 11
/ 1933
44

Den gamle Eg ved Eigtved.
'Genoplevelsen er den mest verdiful.de'
I 1935 udsendtes yderligere en reklame til B6rne-
Abonnementerne, som var trykt pi fornemt gulnet
vandmerkepapir i format 37x50 cm - foldet pi
midten - og trykt med gotisk skrift, med tegninger i
sort og r@dt - rigtig i Kehlets eventyrstil. Her fir
man serveret historien om egetrreet:
Der stod en gammel Eg i Nerheden af det Sted, hvor
man fandt den 27l7-Aarigela Eigned-Pige, og den
saa de smaa Menneskers lver og omhyggelige
Anstrengelse for at ffirekke dette Fortidsminde paa
den mest skaansomme Maade- og da det har sig
med gamle Ege, som med gamle Folk, at de af og til
taler med sig selv, stillede jeg mig lidt i Afstand og
Iyttede. F@rst knirkede Egen lidt - og lidt igen - -og
saa so' den hen for sig selv: Naah! endelig fandt de
hende, jeg har vidst, at hun laa der - i lange Tider --
- hm! Og nu sQger de m@jsommeligt at konstruere
Fortiden for at se det store Under, der er sket:
Menneskehedens gradvise Udvikling gennem
Aartusinder. Se - hvorledes mregtige krrefter og
store Kapitaler over hele Verden settes ind paa det
- at l6fte Fortidens SlOr - Aviserne skriver -
Museerne korresponderer Videnskabsmrendene
konfererer - selufglgelig er det interessant for
Mennesker - selvfglgelig
er det interessant for Mennesker at se,
hvoraf de er kommet! Se nu bare mig selv - fortsatte
Egen - og min Udvikling - for 2000 Aar siden var
jeg kun et lille Agern, som plums faldt ned fra min
Moders Stamme - og nu er jeg en stor tyk Eg! Sikken
Udvikling - i Lgbet af 2000 Aan
Men - Menneskene har det dog endnu mere
interessant og endnu nemmere. Deres store
Udvikling sker jo bare paa 15-16 til 18 Aa4 saa
vips! er Babyen blevet til et stort, maalbevidst
Mandfolk - Frenomenalt! Og saa
kan Menneskene endda selv fqlge den Udvikling,
idet de i deres Livsalbum hurtigt faar en klar,
interessant og overskuelig Oversigt over hele deres
Livs forunderlige Forl4b og Forvandling. Men! la'e
Trreet saa til, det er naturligvis smukt og interessant
dette Aqrlige Billede - hgjst interessant - og en
virkelig smuk Tanke - men denne Fotograf, der
fandt paa det, skal nu alligevel in'te komme her og
fortelle mig - at det er noget Nyt
ra Senere dateret til ca. 3.500 ir. (Red).
45

Rundskuedag i Arhus
Atelier i Arhus
Reimert^Kehlet oprettede allerede i I9I9 sin fgrste
filial i Arhus. Han overtog Joseph Allin's atelier i
Sgndergade 23. Fgrstemanden var fotograf
Himmelstrup-Jensen. Hans opgave blev at opbygge
et portrretatelier efter Kehlet's principper. Til Vore
Damer nr. 13. 1919 udtalte han:
Hr. Kehlets Arbejdsmetode er ny og vidt forskellig
fra den vanlige, og jeg gleder mig til rigtig at
praktisere hans ldder og arbeide efter de Linier, han
har angivet. Og leg saafQrst og fremmest Mnrke til
denne Hr. Kehlets Grundteori: Det, at blive
fotograferet, skal fo, Publikum vere en
Underholdning, en FornQjelse; Kunden skal fqt"
sig tilpas, ellers er det umuligt at tage et godt
Billede. Fotografen maa ikke et Oieblik spekulere
paa, hvad hans Plader koster ham; det gdder om at
faa et godt Resultat, og hvor ligegyldigt er det saa
ikke, om der medgaar 3-4 Plader mere eller mindre.
Rundsltu eeeeed a ge n s x "Xf[,i,'", ".
eluttetl
Det naste portretatelier blev indviet den 1. august
1938 i Sgndergade.t5 Med den store succes og
erfaringerne fra samarbejdet med Politikens
Magasin seks ir tidligere, aftalte Kehlet med
Rundskuedagen i Arhus at anangere en
bornebilledkonkurrence.
Aftalen gik ud pfl, at Kehlet forpligtede sig til at
fotografere bgrn fra 1 - 5 ir fra Arhus, samt det
@vrige Jylland pi Rundskuedagens regning. Alle
billederne skulle deltage i en udstilling i Aarhus-
Hallen. Til trods for at der kun var afsat 10 dage til
opgaven, lykkedes det at fotografere 4.600 b6rn.
Hele seancen var velorganiseret, bl.a. blev der
indrettet barnevognsparkering, hvor det var muligt.
Kehlet udlovede 40 prremier best6ende af et
tilsvarende antal gratis B@rne-Abonnementer.
Udvrelgelsen foregik ved publikumsafstemning.
De 40 Vindgfe er I disse Doge udstillet
i Aarhus-Hqllen,
Fotosrarfif'HLET'
hor overtcget Udstillingen og inviterer
herved alle Bornenes Foraldre ul
gratis crt besoge Udstilllngen, dels lor
qt se de 4O Vtndere - og dels lor qt kaste
et stdste Bltk pcc Deres eget Barns Billede.
Entre: -
(tkke Foreldre) - 25 @re
Udstllltngen ccrben Ira Kl. 2-1O
Solgte Portretter kqn qlhentes, poa Udj
sulltngen Fredog, Lordqg og Sondog 9'6
,/,t:t:^
^:=*
-{t
e,%
Fra atelieret i Arhus.
15 Cheffotograf var Hinrnelstrup-Jensen.
46

Royal fotografering. (s. 25 - s.28)
'Folkets krerlighed - vor styrke'
Det danske kongehus havde i 1930'erne flere kgl.
hoffotografer til ridighed, bedst kendt er Peter
Elfelt.
Men da Reimert Kehlet's folkelige atelier begyndte
sine reklamefremst@d for at E@re fotografering
udbredt lykkedes det at fi etableret kontakt til
hofmarskallatet som resulterede i, at et Norka
multikamera blev transporteret til Amalienborg Slot
fire gange: i 1938, L940, l94l og 1942. Formilet
var at fotografere en rekke familiebilleder af Kong
Frederik IX og Dronning Ingrid, samt deres fprst
fgdte barn - nuvrerende Dronning Margrethe II.
De smukke og meget roste fotografier blev optaget
af fotografmester Reimert Kehlet selv. Bedst kendt
er billedet med 'prinsessekr9llen', som blev anvendt
pi et frimaerke. Alle Kehlet fotografier var
umiddelbart naturlige og uden den stivhed som
royale billeder ofte havde pi den tid.
Her var alt samlet: chefkontor, administration, samt
de tekniske afdelinger der var n@dvendige for
produktionen af bruntonede billeder. 17
Det var almindelig praksis, at nir Kehlet pnskede at
ibne en forretning i Kgbenhavn eller provinsen
kgbte han simpelt hen ejendommen, hvis han ikke
kunne leje sig ind. Det var pracis hvad der skete i
1949 da han kobte en velegnet ejendom i
K6bmagergade 26, som fra nu af blev hovedsade.
Efter en omfattende renovering blev lokalerne
indrettet til de tekniske afdelinger, som blev udstyret
med det nyeste og mest moderne apparatur. Stort set
alle billederne blev endnu bruntonede, men gnskede
kunderne kolorerede billeder, var der en sarlig
afdeling, hvor dygtige damer og mend beskaftigede
sig med farvelregning. Til tider f.eks. i julen,
benyttede man sig yderligere af et hold damer, som
udfgrte koloreringen i deres eget hjem. Nu var
firmaet Kehlet teknisk og administrativt srerdeles
godt rustet til et st@rre fremst@d. I Danmark var der
nu 50 filialer, i Sverige 3, i Sydafrika '7,r8 samt 1
varehuset Wise Smith & Co. i Amerika.
Statsminister Th. Stauning og sonnen Soren. 1938.
Nyt hovedsrede i Bagsvrerd
I 1950'erne og 60'erne ekspanderede firmaet, og
der blev igen alvorlige pladsproblemer.
Reimert Kehlet besluttede sig til at rykke ud fra
Kgbenhavn til KrogshOjvej i Bagsvrerd.
Her blev der opfprt et byggeri, specialdesignetil
virksomheden af arkitekt Peter Grut, og i L965
flyttede man ind i det 4.500 kvm. store kompleks.
Pi den tid var omkring 300 personer beskreftiget i
firmaet. I hovedafdelingen alene var godt ca. 50
ansat. Nybyggeriet i Bagsverd havde kostet ca. otte
millioner kroner, som blev betalt kontant!
Kobmagergade 39 & 26
I perioden fra 1918 tll 1949 havde Reimert Kehlet
haft sit hovedsrede pi Kgbmagergade 39 i det
centrale Kobenhavn. Efter ibningen af Stella Nova
atelier nr.1 pfl Vesterbrogade overfor Frihedsst@tten
i 1934 fulgte filialeme ud over landet, hvorfra de
eksponerede .-plader dagligt sendtes som
banegflrdsbrev'o til forarbej dning i hovedsadet.
Der var n&sten ingen grenser for den begejstring
Reimert Kehlet nu lagde for dagen, hans fyldepen
ml have veret hvidglpdende!
Vore Billeders Kvalitet er Resultatet af
fireogfirretyve Aars Arbejde og Erfaringer. Hvad
dette betyder, saa vi, da vi startede vore Stella
Nova'er i Amerika og Afrika og udelukkende
benyttede Medhjelpere fra disse Lande. Det viste
" MimoSa fotopapir anvendtes frem til slutningen af 1930trne -
16
_^
derefter overtog Merkur. Ferrania leverede plader og film i en kort periode.
18 Disse atelier blev ejet og drevet af en slagtning til R.K.
I serlige transportkasser.
47

sig, at vor Kvalitet kunde de ikke, efterligne, og paa
bestemt Forlangende fra den daverende danske
Ledelses Siden maatte vi sende Medarbejdere som
var opdraget her i Stella Nova, begge Steder henfor
at hreve Kvaliteten. Stadig modtager vi dog pr.
Flyvemaskine Plader fra Amerika, som vi her paa
Kqbmagergade 26 maa kopiere og farvelegge,
hvorefter de flyves tilbage. Fra DirektQren for det
meget store Varehus, Wise-Smith & Co., Mr.
Leserer, modtog vi fqlgende:
Til
Vi har for nylig etableret det fqrste SteIIa Nova
Studie i De Forenede Stater under Ledelse af Herr
Karl Thomsen. Disse Billeders Kvalitet er blevet
modtaget her med stor Begejstring. Intet tilsvarende
har vreret fremstillet i De Forenede Stater. Mange
Mennesker her har fortalt os, at de aldrig har set en
saa smuk Farvelregning paa Portrretfutografi.
Personligt fqler jeg, at dette er det fineste
Portrretfutografi som noget steds er blevet
fremstillet. sign. F.G.Le serer.
Det storste fotografisk hovedsade i Europa.
fgdselsdagen. (s.29)
'Et Portret er et sikkert Bevis paa Venskab'.
I 1950'erne satsede man igen stort - firmaet
udsendte endnu et flot salgskatalog pi 50 sider,
format I1x25 cm., atter trykt i elegant offset i s/h,
men med for- og bagside i 4-fawetryk. Det blev
udsendt til samtlige husstande i Danmark, dog ikke
Faergerne. Et projekt til omkring 1 million kroner.
Det var ganske mange penge i 1950!
Opgaven blev overdraget det velkendte
etablissement bogtrykker Egmont H. Petersen i
Kgbenhavn. Forsiden var prydet med et yndigt
barneportret forsynet med overskriften:
Til F4dselsdagen. Det var frbenbart stadig et
problem at ffl spredt ophobningen af optagelser
omkring jul, man @nskede derfor at stimulere, at
fotografier var velegnet som en fgdselsdagsgave - sl
selvfplgelig mitte der gores en indsats for sagen. Pi
side 2 i kataloget fremsattes spprgsmllet: Bah!
Hvem bryder sig om et BiIIede af mig?
Og svaret kom promte:
Der gives ikke saa daarligt et Menneske at ingen -
end ikke en Moder, en Kerest og en Ven - bryder sig
om et Billede af ham.
Derefter fulgte Kehlets begrundelse for at udsende
kataloget:
Min fqrste Pligt er - til mine Kunder at fremstille de
aller ypperligste Billeder, der kan skabes. Min Stab
af Medarbejdere og ieg selv arbejder hver Dag
intenst derpaa - - men samtidig fgler jeg, at det
ogscra er min Pligt at holde alle andre for Qie,
hvilket kosteligt Gode, hvilken Gave, hvilket
Venskabets Baand, hvilken Kilde til Tanker og
Udvikling, vi har faaet i Fotografiens Opfindelse -
og derfor fremkommer denne lille Bo8. Videre
hedder det:
Der er ingenting, der maner som et Flag der gaar til
Top- skriver Axel JueL Jo, Billedet af Far og Mor, -
de maner, de drager os til Ansvar Gang paa Gang i
Livet. Som Kineserne skal vi hedre og qgte dem, vi
kom fra: vore ForreIdre - vor Slegt. Men giv os
Midlet dertil - giv os Billederne.
Det fornemme salgskatalog indeholder et vreld af
fremragende portretter gengivet i tidens bedste
trvkkestil.
48

Forslag til et nyt salgskatalog gennemdroftes.
Hvert fotografi har sin typiske kommentar i bedste
kehletstil. Salgskataloget reklamerede desuden for
restaurering af gamle beskadigede s/h fotografrer,
som man lovede kunne senskabesom nve.
Borne-Abonnementets 25-irs jubihum.
(s.30)
'Ind
intet af Deres Barns Udviklingstrin gaa i
Glemmebogen'
Det naeste fremstgd skete i det tidlige forlr 1953,
hvor endnu et salgskatalog udsendtes i s/h med forog
bagside i farver til alle landets husstande. Den
var pl 96 sider i formatet 13x18 cm. Damen pi
omslaget var Kehlets datter, Solveig, der som lille
pige ogsi optrfldte p[ omslaget af Kehlet's Livs
Album. Pi bagsiden et brudepar. Nir man ibnede
tryksagen, faldt gjnene straks pi Kehlets logo med
den kinesisk inspirerede typografi, hvorefter Bprne-
Abonnementet grundigt blev omtalt samt en
pramiekonkurrence. Kehlet var gflet 25 2r tilbage i
tiden og fremhevede det flotte Livs Album fra
1928, hvor B@rne-Abonnementet fgrste gang blev
tilbudt. Kataloget indledte med ordene:
Et Barn er jo i Virkeligheden en hel Rrekke af
forskellige BOrn. Det fQrste er en Baby - det sidste
en l8-aarig. Tiden forandrer umrerkeligt deres
Ansigter, men ikke eet af vore Abonnenters skal
urenset glide ind i Glemslens store, lukkede Bog.
Nej, hvert eneste af disse l8 Udviklingstrin skal faa
Lov til at leie videre i Barnets Livsalbum.
Temaet var velkendt. Kehlet havde succes med
B@rne-Abonnementet, nu skulle det fplges op.
Modtagerne af salgskataloget skulle aktiveres i form
af en konkuffence. Denne gik i korthed ud ph at
identificere, hvilke babyer og lidt st@rre b6rn, der
svarede til billedet af de samme - fotograferet som
halvvoksne. Laserne kunne kun give Kehlet ret i, at
vi forandrer os. Den samlede prremiesum var pi kr.
5.500.- Kataloget var som sredvanlig fyldt med en
lang rekke fine portrretfoto grafier.
H6rmode anno 1954.
49

Kgbmagergade 39 & 26
I A. Melbys ejendom havde man lejetre etager, som det forste
Hovedkvarter.
Den 10. februar 1949 blev Kobmagergade 26 indviet.
50

Kobrn$P*ade
51

Pi KObmagergade 39 i 1930'erne.
Det forste indtryk af Kehlets atelier pi Kobmagergade 39. 1930. I ventevarelset prasenteres de forskellige muligheder.
Atelieroptagelse fra I 935.
To andre atelier fra Kobmagergade 39.
52

Reimert Kehlet med privatsekretaren Inger Mohr.
Forkontor.
Reimert Kehlet konfererer med sine kontordamer.
Dikterede svarbreve bliverenskrevet.
I bogholderiet
man styr pi tallene.
Udskrivning af regninger til kunderne.
53

Telefonlokalet med forbindelse til de mange filialer.
'Fru
Jensen' klarer den daglige kaffebrygning m.m.
M0rkekammer med hele 7 forstonelsesapparater, fremkalder- f ikser og skyllesk6le.
Her arbejdes der pi hoitryk.
Skylning af 'Ark' foregir pi samleb6ndsmandr.
54

Torring af enkeltoptagelser.
Fremkaldelse og f iksering.
Fremkaldelse og fiksering.
V6drummets mange skyllekar er en vasentlig bestanddel af produktionen.
55

Tilskeringsrum for billeder.
Skaring og montering af billeder.
Ny elever undervises grundigt.
Efter torring bliver billederne igen kontrolleret.
Monteringslokale.
Kontaktkopiering ved hjalp af kviksolvlampe.
56

iffi',;
" "''t'
,," * fif;o.*...r *t
' 'ffr{*
;p^tt"k;;:
57

Pi Kobmagergade 26. 1949.
Fra'imperatorens' skrivebord - Personalechef og privatsekreter Inger Mohr.
Telef onomstillingen.
Firmaets beskedne varevogn.
0rdrebestilling al rivarer.
58

Det veldige arkiv som kravede megen arbejdsindsats.
Kehlet og fru Mohr i baggrunden.
Kan man skue ud over -

Eksprestoning af plader ved hjalp af varmelamper og ventilation.
Bruntoning af billeder.
Store murede kar stod Pi stribe.
Der arbejdes i m0rkekammeret.
Ingeborg Winther kontrollerer en pr0ve.
0pbevaring af de mange kemikalier.
60

Behandling af 'Ark'.
Toning af billeder.
Udskrivning af anbefalelsesbreve til filialerne via diktafon.
Indsortering af billeder.
Store forstorrelser tilskares.
Monteringsaf delingen.
6l

Billedkopiering.
Kontrol af negativ og kopi.
Kundekartotek.
Mange tons arkivmateriale var n0get af et problem.
0mkladningsrum.
Den store lyse og venlige personalekantine.

Reimert Kehlet og Xenia i Sven Braschs streg, 1953.
2. del udsendes i februar 2004.
Redaktion
Flemrning Berendt, Teglgirdsvej 308, postboks 49, 3050 Humlebak. Tlf:: 4919-2299. E-post: dfs@post.tele.dk
L4ssalgspris kr. 150,- plus porto.
ISBN 0107-6329 Denmark
Alle @ rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af skriftet, samt dele deraf, er KUN tilladt efter skriftlig tilladelse
fra Dansk Fotohistorisk Selskab 2004.
No part of this publication may be reproduced in any form without permission in writing from the Copyright holder.
Tryk: PE Offset, Tgmrervej 9, f800 Vejle, Danmark

POSTBESORGET BLAD
NR. s1049 (8Zs ARC).
Motto:
l/ ,, Det ail allc,
,Dape onre mit
"Wail-uclen1finsvn
t til oieblihhelip frrdet
-,, tYholdr do tifo te(ra =
/islge /6Re Billeffi Dtrreae opiupa^ oppepcul
e I' /toif oo -hul{iaei"ef
6ir{" rl iu n lz t - sa a le de,s
a t del: ,raauel,ban oere .
fi ltfin",: "g 0lg*1f",
: d€ rtuleac,ndc, 6otTt
N
N'-:
f,rr de Aommende