Download som PDF-fil - FOA
Download som PDF-fil - FOA
Download som PDF-fil - FOA
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fag og Uddannelse<br />
2008-2009
Fag og Uddannelse 2008-2009<br />
Fremtidens erhvervsuddannelser<br />
Politisk ansvarlig: Nanna Højlund<br />
Redaktion: Christian Schultz<br />
Forfattere: Lotte Meilstrup, Jan Simon Petersen, Asbjørn Christiansen, Gitte Vind & Christian Schultz<br />
Grafisk tilrettelæggelse: JE;SU/Gul Stue<br />
Tryk: Pjec1heden/<strong>FOA</strong>s trykkeri<br />
1. oplag, 2008: 1.000 stk.<br />
ISBN nr. 978-87-92313-07-2
Fag og Uddannelse<br />
2008-2009<br />
Fremtidens erhvervsuddannelser
temaindlæg<br />
“Pædagogisk indholdsfortegnelse assistent – hvorfor?”<br />
Forord 05<br />
Baggrund: Det danske erhvervsuddannelsessystem – en mulighed for alle 06<br />
Baggrund: Realkompetencer og individuel kompetencevurdering 10<br />
Temaindlæg: ”Pædagogisk assistent” 13<br />
Uddannelse: Pædagogisk assistent 14<br />
Uddannelse: Social- og sundhedshjælper 16<br />
Uddannelse: Social- og sundhedsassistent 18<br />
Temaindlæg: ”Vekseluddannelser – er det sagen?” 20<br />
Uddannelse: Neurofysiologiassistent 22<br />
Uddannelse: Ejendomsservicetekniker 24<br />
Uddannelse: Serviceassistent 26<br />
Temaindlæg: ”Opgaveglidning – kompetenceudvikling?” 28<br />
Uddannelse: Sikkerhedsvagt 30<br />
Uddannelse: Redder 32<br />
Aftalebaserede uddannelser: Portør og P-vagt 34<br />
Temaindlæg: ”Fremtiden på erhvervsuddannelse<strong>som</strong>rådet?” 36<br />
Efterskrift 40<br />
Bilag: 42<br />
Bilag 1: Kildeliste, links, love og regler 43<br />
Bilag 2: Eksempler på uddannelsesforløb 44<br />
Bilag 3: Grund- og videreuddannelsessystemet i DK 45<br />
Bilag 4: AMUs placering i det danske uddannelsessystem 46<br />
Bilag 5: Eksempel på IKV i AMU 47<br />
Bilag 6: AMU kompetencebevis 48
FORORD<br />
Uddannelse handler om muligheder: Muligheden for at få et job og en karriere, muligheden for at udvikle<br />
sig fagligt og personligt samt muligheden for at påvirke sin dagligdag. Den bog, du nu sidder med mellem<br />
hænderne, handler derfor om uddannelse, der giver en bred vifte af muligheder.<br />
Udviklingen i velfærdssamfundet i disse år har sat fokus på uddannelse og danskernes kompetencer, samt<br />
individets behov og muligheder. Derfor skal de uddannelser der udbydes være i overensstemmelse med den<br />
enkeltes ønsker og samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft.<br />
Uddannelse og kompetencer er en forudsætning for at udvikle og skabe kvalitet, når de fremtidige velfærdsopgaver<br />
skal løses. En vigtig del af <strong>FOA</strong>s faglige virke de kommende år er fx at få resultaterne fra<br />
trepartsaftalen med regeringen udmøntet i, at vilkårene under uddannelse bedres. <strong>FOA</strong> skal også udvikle<br />
nye uddannelser, så vi hele tiden sikrer, at de medarbejdere <strong>som</strong> arbejder inden for <strong>FOA</strong>s fagområder, har<br />
de bedste muligheder for at være en attraktiv arbejdskraft.<br />
Fag og uddannelse hænger sammen, specielt når uddannelsen er en erhvervsuddannelse, <strong>som</strong> i sin struktur<br />
og indhold retter sig meget konkret mod faget. Det indebærer at erhvervsuddannelserne er bygget op, så<br />
der er en vekselvirkning mellem teori og praksis – et princip <strong>som</strong> sætter praksis meget i fokus. Derfor er<br />
vekseluddannelsesprincippet et indsat<strong>som</strong>råde i <strong>FOA</strong>s uddannelsesarbejde, og et tema i denne bog.<br />
Med ”Fag og Uddannelse 2008-2009” vil <strong>FOA</strong> gerne beskrive de uddannelser, <strong>som</strong> en række af vores faggrupper<br />
henter deres kompetencer i. Det er uddannelser, <strong>som</strong> danner fundamentet for service og velfærd<br />
i dagens Danmark.<br />
Bogen beskriver de 8 erhvervsuddannelser eller aftalebaserede uddannelser, <strong>som</strong> findes på <strong>FOA</strong>s område.<br />
Derudover indeholder bogen en række tværgående artikler, <strong>som</strong> sætter fokus på realkompetencevurdering,<br />
vekseluddannelsesprincippet og andre aktuelle emner.<br />
Målsætningen er at give viden om uddannelserne, samt at inspirere til det konkrete, aktive arbejde med<br />
uddannelse.<br />
Rigtig god læsning<br />
Nanna Højlund<br />
Forbundssekretær i <strong>FOA</strong><br />
fag og uddannelse 2008-2009
aggrund<br />
Det danske erhvervsuddannelsessystem<br />
– En mulighed for alle<br />
Det danske erhvervsuddannelsessystem er resultatet<br />
af en lang uddannelsestradition. Erhvervsuddannelserne<br />
er, i modsætning til de gymnasiale uddannelser,<br />
praksisorienterede. De tager udgangspunkt<br />
i den praktiske virkelighed og opbygger teorierne<br />
herpå. Strukturen i de nuværende erhvervsuddannelser,<br />
er resultatet af en årelang udvikling med en<br />
række reformer og tilpasninger i forhold til samfundets<br />
kompetencebehov.<br />
Da Folketinget startede den seneste reformproces,<br />
var det med 5 overordnede målsætninger <strong>som</strong> katalysatorer:<br />
• Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, så<br />
de kan løfte de uddannelsespolitiske, integrationspolitiske<br />
og beskæftigelsespolitiske intentioner.<br />
• Ønsket om et énstrenget erhvervsuddannelsessystem.<br />
• Målsætningen om at 95 % af en ungdomsår -<br />
gang skal have en uddannelse i 2015.<br />
• Skabelsen af et overskueligt, sammenligneligt<br />
og målbart uddannelsessystem.<br />
• Forenkling af administration af ungdomsuddannelserne.<br />
1. juli 2008 oprettes 12 nye indgange til erhvervsuddannelserne.<br />
Formålet er at løfte uddannelsesniveauet<br />
blandt unge, og forbedre tilskyndelsen til at<br />
gennemføre en uddannelse gennem en fornyelse af<br />
de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Fornyelsen<br />
omfatter erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne,<br />
social- og sundhedsuddannelserne og<br />
erhvervsgrunduddannelsen.<br />
Målet er, at det samlede udbud af erhvervsuddannelser<br />
skal give alle elever mulighed for at realisere<br />
deres potentiale fuldt ud. For at mindske det høje<br />
frafald på mange af erhvervsuddannelserne, skal<br />
der sikres en højere og mere rummelig kvalitet. Det<br />
sker bl.a. ved undervisningsdifferentiering med fokus<br />
på både de dygtigste elever samt elever med<br />
svage forudsætninger.<br />
For at ovenstående målsætninger kan opfyldes, indføres<br />
2 nye tiltag:<br />
• Der skabes en uddannelsesgaranti i form af adgang<br />
til skolepraktik eller en skolebaseret erhvervsuddannelse.<br />
Alle der starter på en erhvervsuddannelsesindgang<br />
er således sikret en<br />
praktikplads inden for mindst én af indgangens<br />
uddannelser. Dog er der ingen garanti for den<br />
specifikke valgte uddannelse.<br />
• Alle erhvervsuddannelser skal <strong>som</strong> udgangspunkt<br />
trindeles, så der undervejs i uddannelsen<br />
bliver mulighed for afstigning til arbejdsmarkedet,<br />
og siden hen gennemføre sin uddannelse<br />
på basis af en godskrivning- eller realkompe -<br />
tencevurdering.<br />
De 12 erhvervsuddannelsesindgange<br />
(<strong>FOA</strong>s uddannelser ligger i de røde indgange)<br />
1. Bil, fly og andre transportmidler<br />
2. Bygge og anlæg<br />
3. Bygnings- og brugerservice<br />
4. Dyr, planter og natur<br />
5. Krop og stil<br />
6. Mad til mennesker<br />
7. Medieproduktion<br />
8. Merkantil<br />
9. Produktion og udvikling<br />
10. Strøm, styring og it<br />
11. Sundhed, omsorg og pædagogik<br />
12. Transport og logistik<br />
Adgang<br />
Alle unge, der har afsluttet folkeskolens afgangsprøve,<br />
har adgang til ungdomserhvervsuddannelserne.<br />
Voksne, der mangler kvalifikationer, <strong>som</strong> svarer til<br />
folkeskolens afgangsprøve, kan opnå disse gennem<br />
enkeltfagsundervisning på et voksenuddannelsescenter<br />
(VUC) og tage en voksenerhvervsuddannelse<br />
eller en grundlæggende erhvervsuddannelse GVU.<br />
Voksne, der mangler grundlæggende kvalifikationer<br />
i forhold til læsning/stavning eller regning/matematik,<br />
kan tilegne sig disse gennem forberedende<br />
voksenundervisning FVU.<br />
fag og uddannelse 2008-2009
aggrund<br />
Hvad betyder det at tage en<br />
erhvervsuddannelse?<br />
En erhvervsuddannelse er en praktisk faglig uddannelse,<br />
der varer mindst 1½ år. Den har oftest en<br />
varighed på 3-4 år, men kan i enkelte tilfælde tage<br />
op til 5 år. Ungdomselever kan begynde lige efter<br />
folkeskolen.<br />
Erhvervsuddannelserne består af en indgang med<br />
tilhørende grundforløb, typisk et skoleforløb på 20<br />
uger, der dog kan udvides op til 60 uger, hvis eleven<br />
ønsker at afklare sit uddannelsesvalg. Dernæst følger<br />
et erhvervsrettet hovedforløb.<br />
Hovedforløbet for næsten alle erhvervsuddannelser<br />
foregår efter det såkaldte vekseluddannelsesprincip,<br />
hvor forløbet veksler mellem skole og praktik.<br />
Læringen tager udgangspunkt i det praktisk-faglige,<br />
modsat de teoretisk funderede gymnasiele uddannelser,<br />
og efter endt uddannelse har man kompetencer<br />
til at bestride et job på arbejdsmarkedet.<br />
Skoleundervisningen omfatter grundfag, bundne<br />
og valgfrie specialefag, samt valgfag.<br />
Voksne med erhvervserfaring kan vælge et særligt<br />
voksenuddannelsesforløb, hvor uddannelsen afkortes<br />
i forhold til individuelle erfaringer, fx GVU.<br />
Hvorfor skal vi have kompetencer på minimum<br />
erhvervsuddannelsesniveau?<br />
Det danske samfund har brug for en arbejdsstyrke<br />
med brede kvalifikationer, der samtidig er i stand<br />
til at tilegne sig nye kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets<br />
behov. Samtidig er der en række<br />
fordele for individet ved at være faglært. De umiddelbare<br />
og store forskelle ligger fx på følgende<br />
områder:<br />
1) Faglærte har en højere grundløn og en væ-<br />
sentligt højere livsløn end ufaglærte<br />
2) Faglærte har et væsentligt højere kompeten-<br />
ceniveau.<br />
3) Faglærte har større jobtilfredshed<br />
4) Faglærte er mere åbne overfor og villige til<br />
forandringer<br />
5) Faglærte er mere fleksible og mobile på<br />
arbejdsmarkedet<br />
6) Faglærte har højere beskæftigelsesgrad<br />
Hvordan kommer jeg videre?<br />
Det danske erhvervsuddannelsessystem giver gode<br />
muligheder for løbende kompetenceudvikling. Efter<br />
afsluttet uddannelse er der rige muligheder for<br />
efteruddannelse i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet.<br />
Det er også muligt at fortsætte med en<br />
kort eller en mellemlang videregående uddannelse<br />
på mange erhverv<strong>som</strong>råder 1 .<br />
Erhvervsuddannelser i fremtiden<br />
hovedforløb<br />
Uddannelsesaftale<br />
Skolepraktik<br />
Produktionsskole<br />
Erhvervsrettede uddannelser<br />
12 indgange<br />
Egu<br />
Praktikadgang<br />
Adgangsbegrænset indgang<br />
Skoleadgang<br />
Vejledning, brobygning<br />
Grundskole – (introduktionsforløb)<br />
Mesterlære<br />
1 Se bilag 3 + 4 der grafisk viser opbygningen og sammenhængen af uddannelsessystemet<br />
fag og uddannelse 2008-2009
aggrund<br />
Johns historie:<br />
John Hansen er 48 år gammel. Han er oprindelig uddannet tømrer i 1980, og har indtil 1995 arbejdet inden for<br />
sit fag. I 1995 fik John problemer med sin ryg, og havde svært ved at leve op til akkorderne indenfor branchen.<br />
Derfor fik han et job <strong>som</strong> skolepedel.<br />
I årene 1995 til 1999 efteruddannede han sig inden for varmestyring og ventilation ved at gennemføre forskellige<br />
kurser i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet (AMU). Imidlertid følte han, at han ofte kom til kort, når han<br />
skulle arbejde sammen med andre håndværkere i forbindelse ved vedligeholdelsesarbejde og tilbygninger på<br />
skolen. Derfor indgik han en uddannelsesaftale, <strong>som</strong> voksenelev på ejendomsserviceteknikeruddannelsen, med<br />
sin arbejdsgiver.<br />
Efter en individuel kompetenceafklaring på skolen, gennemførte John uddannelsen på ¾ år. Han har efterfølgende<br />
haft lettere ved at få sine ideer til faglige løsninger igennem i forhold til andre faggrupper, og har derved<br />
sparet skolen for en del penge.<br />
Karins historie:<br />
Karin Petersen er 42 år gammel. Som helt ung havde Karin en drøm om at blive frisør. Drømmen gik i opfyldelse,<br />
men desværre viste det sig, at Karin udviklede allergi overfor en del af de produkter hun arbejdede med, og<br />
derfor måtte skifte job.<br />
Hun startede arbejdet <strong>som</strong> pædagogmedhjælper da hun var 29 år, og fandt hurtigt ud af, at det var lige hende.<br />
Karin har løbende deltaget på pædagogiske AMU-kurser, men på et tidspunkt fik hun lyst til noget mere.<br />
Efter aftale med sin arbejdsgiver, søgte hun om optag på merituddannelsen til den pædagogiske grunduddannelse<br />
PGU-merit (nu GVU), <strong>som</strong> hun afsluttede i 2002. Efterfølgende har Karin fået flere selvstændige opgaver<br />
og oplever en større forståelse for det pædagogiske arbejde.<br />
Hvis Karin igen får lyst til at uddanne sig inden for det pædagogiske arbejdsfelt, har hun med den pædagogiske<br />
grunduddannelse kvalificeret sig til at søge om optag på pædagoguddannelsen.<br />
Hun kan oven i købet søge ind på den særligt tilrettelagte uddannelse til pædagog (STU), <strong>som</strong> udbydes under<br />
åben uddannelse. STU er tilrettelagt således, at man er på fuldtidsstudie det første år, og på andet og tredje år<br />
er man på studie en dag og to aftener om ugen. De øvrige dage arbejder man <strong>som</strong> normalt.<br />
fag og uddannelse 2008-2009
aggrund<br />
Mettes historie:<br />
Mette Christensen er 35 år gammel. Hun startede oprindeligt på en Social- og sundhedshjælperuddannelse, men<br />
fandt ud af, at hun ikke brød sig om den ofte tætte kontakt med ældre mennesker, og droppede ud af uddannelsen<br />
inden hun blev færdig.<br />
Siden 2001 har hun arbejdet <strong>som</strong> ufaglært husassistent på et plejehjem. Hun har uddannet sig gennem en<br />
række AMU-kurser på rengøring<strong>som</strong>rådet. Mette følte efterhånden, at hun manglede viden i forhold til en række<br />
serviceopgaver på arbejdspladsen. Det medførte, at hun fik en uddannelsesaftale <strong>som</strong> elev på den 1-årige voksenuddannelse<br />
til serviceassistent.<br />
Mette afsluttede uddannelsen i 2006, og har siden fået et mere varieret arbejde med flere serviceopgaver på<br />
sin gamle arbejdsplads.<br />
Omars historie:<br />
Omar er nu 27 år. Han arbejdede for flere år siden i et botilbud for borgere med psykiatriske lidelser,<br />
hvor han bl.a. havde ansvar for alt omkring indkøb, madlavning og anretning af maden. Han havde<br />
på daværende tidspunkt ingen formel grunduddannelse, men deltog i AMU-uddannelser i relation til<br />
socialpsykiatri. Som tiden gik, fandt Omar ud af, at han ville “noget mere” inden for det psykiatriske<br />
område.<br />
Derfor søgte han ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, hvor han fik godskrevet dele af uddannelsen<br />
på baggrund af de AMU-uddannelser han havde gennemføt. Han blev således social- og sundhedshjælper på 8<br />
måneder.<br />
Derefter arbejdede Omar i den kommunale hjemmepleje i nogle år, men psykiatrien “trak” stadigvæk.<br />
En af Omars kollegaer sagde, at det var lige ham, at læse videre til social- og sundhedsassistent. Det er nu 1 år<br />
siden Omar blev færdiguddannet, og han arbejder aktuelt på en hospitalsafdeling, hvor hovedparten af patienterne<br />
lider af skizofreni.<br />
Det er planen, at Omar inden for det næste år skal på en videregående uddannelse, hvor der er mulighed for at<br />
fordybe sig endnu mere i skizofrenes vilkår i hospitalssystemet.<br />
fag og uddannelse 2008-2009
temaindlæg<br />
baggrund<br />
Realkompetencer og<br />
individuel kompetencevurdering<br />
Der har gennem de senere år været en stigende<br />
samfundsmæssig interesse i at finde frem til, hvad<br />
mennesker kan, uanset om de har papir på det eller<br />
ej. Der er mange grunde til, at realkompetencevurdering<br />
(RKV) og individuel kompetencevurdering<br />
(IKV), er kommet i fokus 1 . En realkompetencevurdering<br />
reducerer dobbeltuddannelse, og synliggør såvel<br />
praktiske <strong>som</strong> teoretiske kompetencer og motiverer<br />
til fortsat uddannelse. Endelig styrker en vurdering<br />
progressionen i uddannelsen, når undervisningen<br />
tager udgangspunkt i deltagerens faktiske indgangsniveau.<br />
Samfundsmæssigt vil RKV øge mobiliteten<br />
på arbejdsmarkedet, både internt i virk<strong>som</strong>heden,<br />
lokalt, regionalt og internationalt, og individet får<br />
højere løn, større jobtilfredshed og arbejdsmarkedsfleksibilitet<br />
med i købet.<br />
læring fører traditionelt ikke til egentlige uddannelsesbeviser,<br />
men der kan <strong>som</strong> oftest fremskaffes<br />
forskellige former for dokumentation, udtalelser<br />
med videre.<br />
3. De uformelle kompetencer<br />
Kompetencer erhvervet fra læring, <strong>som</strong> ikke er forgået<br />
under skolemæssige forhold, men <strong>som</strong> finder<br />
sted i alle livets sammenhænge.<br />
Uddannelsessystemet<br />
Realkompetence<br />
Definition på realkompetencer:<br />
”Realkompetencer omfatter en persons samlede viden,<br />
færdigheder og kompetencer, det vil sige alt,<br />
hvad personen kan og ved – uanset hvor og hvordan<br />
denne person har lært det. Det kan fx være<br />
lært gennem deltagelse i formelle uddannelser, i arbejdslivet,<br />
gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter,<br />
gennem frivilligt foreningsarbejde o. lign.”<br />
Uanset omfanget af den uddannelsessøgendes erfaring<br />
skal indgangsniveauet vurderes. Nogle kan på<br />
baggrund af realkompetencevurderingen tilbydes<br />
højere niveauer, mens andre kan få afkortet uddannelsesforløbet<br />
og hurtigere nå uddannelsens slutmål.<br />
En IKV eller RKV kan tage fra ½ dag til 2 uger.<br />
Kompetencerne kan opdeles i 3 kategorier:<br />
1. De formelle kompetencer<br />
Kompetencer erhvervet og vurderet gennem det<br />
formelle uddannelsessystem – det vil sige, at man<br />
har dokumentation for kompetencerne, <strong>som</strong> kan<br />
være meritgivende efter meritreglerne.<br />
2. De ikke-formelle kompetencer<br />
Kompetencer erhvervet i et organiseret læringsmiljø,<br />
eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen,<br />
et højskoleophold eller lignende. Denne form for<br />
Arbejdslivet<br />
Folkeoplysning og<br />
foreningsliv mv.<br />
Realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne<br />
Alle elever der påbegynder en erhvervsuddannelse<br />
skal have udarbejdet en personlig uddannelsesplan.<br />
Den giver et overblik over de faglige udfordringer,<br />
<strong>som</strong> eleven skal igennem for at nå sine uddannelsesmål.<br />
Planen skal udformes på baggrund af elevens<br />
reelle kompetencer. Således sikrer realkompetencevurderingen,<br />
at eleven får netop den personlige<br />
uddannelsesplan, <strong>som</strong> passer til elevens forudsætninger<br />
– uanset om de er dokumenteret i form af<br />
eksamensbeviser eller er erhvervet på anden måde.<br />
Ansøgerskaren til erhvervsuddannelserne er stor<br />
og meget forskellig, hvad angår uddannelsesmæssig<br />
baggrund, alder og erfaring. Er ansøgeren 25<br />
år eller derover, og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring<br />
og har forudsætninger svarende til<br />
grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante<br />
for uddannelsen, kan hun/han blive realkompetencevurderet<br />
i forhold til den erhvervsrettede grunduddannelse<br />
for voksne (GVU), <strong>som</strong> har sin egen individuelle<br />
kompetencevurdering GVU-IKV.<br />
GVU<br />
Med GVU får voksne kortuddannede mulighed for<br />
1 Realkompetencevurdering (RKV) omfatter hele merit- og godskrivningssystemet, hvoraf man på det område hvor man er kommet længst med<br />
kompetencevurdering, nemlig på AMU og erhvervsuddannelse<strong>som</strong>rådet, anvender Individuel Kompetence Vurdering (IKV) <strong>som</strong> værktøjet. Der<br />
er altså ikke noget modsætningsforhold mellem de to begreber, og det er muligt at IKV vil blive anvendt på de øvrige uddannelse<strong>som</strong>råder<br />
(LVU, MVU, KVU osv.). IKV trådte i kraft i AMU 1. august 2007. Se eksempel på IKV i AMU i bilag 5 side 47.<br />
10 fag og uddannelse 2008-2009
“Pædagogisk assistent – hvorfor?”<br />
temaindlæg baggrund<br />
– ved at kombinere erhvervserfaring med konkrete<br />
kurser – at gennemføre en uddannelse på faglært<br />
niveau. Det betyder, at voksne med erfaring inden<br />
for et fagområde ikke længere behøver at indgå en<br />
uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive<br />
faglært og få et officielt anerkendt bevis på deres<br />
kvalifikationer. Gennem GVU vil den enkelte deltager<br />
nå samme mål og samme faglige niveau <strong>som</strong><br />
gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse.<br />
Deltageren gennemfører samme afsluttende prøve<br />
(svendeprøve/fagprøve) <strong>som</strong> elever, der gennemfører<br />
den tilsvarende ungdomsuddannelse.<br />
GVU giver fælles rammer og vilkår for et stort udsnit<br />
af tilbuddene til kortuddannede voksne, herunder<br />
klare og synlige regler for hvilke kurser, der giver ret<br />
til merit i GVU. GVU tager udgangspunkt i den enkelte<br />
kortuddannedes forudgående erfaringer og<br />
kvalifikationer, så disse bliver udnyttet på bedst mulig<br />
måde. Det betyder, at hver enkelt kortuddannet<br />
har mulighed for at træde ind i GVU på lige præcis<br />
det niveau, <strong>som</strong> de forudgående kvalifikationer giver<br />
mulighed for.<br />
Individuel kompetencevurdering i AMU<br />
Formålet med individuel kompetencevurdering i<br />
AMU er, at give den enkelte deltager mulighed for<br />
at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer<br />
<strong>som</strong> grundlag for individuelt tilpasset og planlagt<br />
uddannelse inde for AMU-lovens rammer. Anerkendelsen<br />
af den enkeltes realkompetencer sker på<br />
baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering<br />
af deltagerens realkompetencer med arbejdsmarkedsuddannelser<br />
og enkeltfag optaget i fælles<br />
kompetencebeskrivelser FKB 2 <strong>som</strong> målestok og vurderingsstandard.<br />
Der er 2 anerkendelsesformer<br />
Anerkendelse i form af AMU-uddannelsesbevis(-er),<br />
når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltageren<br />
har kompetencer, der svarer til henholdsvis en<br />
hel arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et helt enkeltfag<br />
optaget i FKB, og/eller anerkendelse i form<br />
af et AMU-kompetencebevis 3 , når uddannelsesstedet<br />
har vurderet, at deltageren har kompetencer,<br />
der svarer til dele af arbejdsmarkedsuddannelser<br />
og/eller enkeltfag i FKB.<br />
Fremtiden for RKV<br />
Det danske system til kompetencevurdering er ikke<br />
unikt, og der arbejdes i alle EU-lande på at udbygge<br />
anerkendelsen af realkompetencer. EU har <strong>som</strong> følge<br />
heraf udarbejdet nogle fælles retningslinjer for<br />
anerkendelse af kompetencer, <strong>som</strong> allerede nu er<br />
indarbejdet på erhvervsuddannelserne, og arbejdet<br />
vil yderligere tage fart i fremtiden, bl.a. med indførslen<br />
af et EUROPASS, der er en slags fælles kompetence<br />
CV, der vil øge mobiliteten i Europa 4 .<br />
Før skole<br />
1) Informations- og<br />
forberedelsesfase<br />
Skolen:<br />
– Information på<br />
websted<br />
– Brochurer<br />
– Guider<br />
Ansøgeren:<br />
– indsamling af<br />
information<br />
På skole<br />
2) Screening og<br />
vejledningssamtaler<br />
Grundmodel – Realkompetancevurdering<br />
– Vejledningsamtale<br />
på baggrund<br />
af medbragt<br />
dokumentation<br />
– Identificere mål<br />
– Opstille<br />
afklaringsforløb<br />
3) Afklaringsaktiviteter<br />
og vurdering<br />
Samtale med faglærer/vurdering<br />
1<br />
Test/vurdering 2<br />
Praktisk afprøvning/<br />
vurdering 3<br />
Realkompetancevurdering – en del af grundforløbet<br />
4) Registrering og<br />
dokumentation<br />
Personlig<br />
uddannelsesplan<br />
5) Uddannelsesforløbet<br />
Deltagelse i konkrete<br />
fag, moduler<br />
og læringsforløb<br />
2 En FKB omfatter 1) en beskrivelse af jobområdet 2) en beskrivelse af de relevante kompetencer på arbejdspladserne i jobområdet 3) en<br />
beskrivelse af de tilknyttede mål for uddannelsen.<br />
3 Se bilag 6, side 48<br />
4 Se temaafsnittet ”Fremtiden på erhvervsuddannelse<strong>som</strong>rådet” side 36 hvor det internationale samarbejde bliver præsenteret.<br />
fag og uddannelse 2008-2009 11
temaindlæg
“Pædagogisk assistent”<br />
temaindlæg<br />
Af pædagogisk konsulent i <strong>FOA</strong> Jan Simon Petersen<br />
Uddannelsen til pædagogisk assistent er en videreudvikling<br />
af Den Pædagogiske Grunduddannelse<br />
(PGU). <strong>FOA</strong> har deltaget i udviklingsarbejdet omkring<br />
den nye uddannelse, med det formål at de<br />
pædagogiske medarbejdere, der kommer ud efter<br />
uddannelsen, især skal være dygtige til at gøre pædagogik<br />
i praksis, og at kunne gøre en begrundet<br />
pædagogisk overvejelse.<br />
Denne pædagogiske overvejelse over hvad og hvordan<br />
børn, unge og voksne kan udfordres, til at lære<br />
sig det, <strong>som</strong> de selv synes er vigtigt, og det <strong>som</strong> samfundet<br />
synes er nødvendigt, er forudsætningen for<br />
pædagogikken. Pædagogikken drejer sig grundlæggende<br />
om forhold mellem mennesker. Pædagogikken<br />
åbner verden for mennesker, så disse mennesker<br />
selv kan og vil åbne sig for verden.<br />
Men pædagogikken er først og fremmest en praksis,<br />
hvor et forhold mellem mennesker udmøntes i samværet,<br />
fællesskabet og <strong>som</strong> det man gør sammen –<br />
det er det <strong>som</strong> vi i <strong>FOA</strong> kalder, at gøre pædagogik.<br />
At gøre pædagogik kommer altid først – bagefter<br />
kommer den begrundede pædagogiske overvejelse<br />
– <strong>som</strong> igen fører til, at gøre pædagogik – måske på<br />
nye måder.<br />
Det at kunne gøre pædagogik i praksis, er det <strong>som</strong><br />
børn, unge og voksne oplever <strong>som</strong> pædagogikken.<br />
Det betyder, at den pædagogiske medarbejder skal<br />
kunne handle og have noget at byde på i praksis.<br />
Det drejer sig om aktiviteter, indsigt og interesse<br />
for fænomener i den verden der omgiver os. Den<br />
pædagogiske assistent må være optaget af noget,<br />
interesseret i noget og må kunne gøre noget.<br />
Et eksempel på noget der er god grund til at gøre<br />
sammen, er leg, idræt og bevægelse. Derfor er netop<br />
disse 3 elementer vigtige bestanddele i uddannelsen<br />
til pædagogisk assistent.<br />
Idræt og bevægelse er noget <strong>som</strong> er ved at forsvinde<br />
ud af vores liv. Vi rører os for lidt, sidder for<br />
meget ned og trykker på knapper. Det gælder børn,<br />
unge og voksne. Derfor er netop det, at kunne gøre<br />
pædagogik med et indhold, der blandt andet bygger<br />
på idræt og bevægelse, en vigtig del at sikre i<br />
vores kultur.<br />
Vi har godt af det, vi får energi af det, vi bliver bedre<br />
til at udfordre os selv og lære os noget nyt. Og ikke<br />
nok med det – alene bevægelsen og kropsligheden,<br />
<strong>som</strong> en del af den natur vi er en del af – giver os<br />
også umiddelbar glæde.<br />
Derfor er netop glæden, legen, idræt og bevægelse<br />
væsentlige elementer i uddannelsen til pædagogisk<br />
assistent. Men også det musiske område, naturfag,<br />
kunst, kultur og håndværk er noget der fylder i uddannelsen<br />
– igen med det formål – at kunne gøre<br />
pædagogik.<br />
Herudover er der en erkendelse af, at mennesker<br />
lærer sig noget i disse tilbud. Det har mennesker<br />
altid gjort – men det er først nu, at der er en erkendelse<br />
af dette. Derfor er netop læringsbegrebet<br />
centralt i den pædagogiske overvejelse. Hvad skal<br />
læres, hvordan skal det læres, hvem skal bestemme<br />
hvad der skal læres, og hvordan skal det gøres?<br />
Gennem uddannelsen til pædagogisk assistent,<br />
bliver man klædt på, til at kunne tænke over disse<br />
spørgsmål, og til at kunne gøre en fælles pædagogisk<br />
overvejelse sammen med kollegaer, pårørende<br />
og de børn, unge og voksne, der er en del af den<br />
fælles pædagogiske praksis.<br />
Uddannelsen indeholder desuden masser af praktik,<br />
praktisk samvær og mulighed for at kunne gøre<br />
pædagogik sammen med andre.<br />
Legen lærer vi af, selvom det ikke er det, der er legens<br />
mening – især børn i vuggestue og børnehave<br />
lærer sig verden at kende gennem legen – men<br />
også voksne har glæde af at lege, og have det sjovt<br />
– uden at det altid har et bestemt formål – og også<br />
voksne kan lære gennem leg.<br />
fag og uddannelse 2008-2009 13
uddannelse<br />
Pædagogisk assistent<br />
Jobbet<br />
Pædagogisk assistentuddannelse kan bruges<br />
i arbejdet med børn, unge og voksne. Uddannelsen<br />
giver efterfølgende mulighed for flere<br />
forskellige job, fx pædagogmedhjælper, omsorgsmedhjælper<br />
og dagplejer.<br />
Uddannelsen<br />
Den pædagogiske assistentuddannelse træder<br />
i kraft i 2008, og afløser PGU, der startede<br />
i 1997 og blev en erhvervsuddannelse i 2007.<br />
Uddannelsen varer 2 år og 3 måneder eksklusiv<br />
grundforløbet på 20 uger, og tages på enten en<br />
social- og sundhedsskole, eller enkelte steder i<br />
landet på et pædagogseminarium. Man søger<br />
om optagelse direkte på skolen eller man bliver<br />
ansat af en kommune, der sørger for at man<br />
kommer i gang med selve uddannelsen.<br />
Kernekompetencer og<br />
menneskelige egenskaber<br />
Når man har gennemført den pædagogiske assistentuddannelse,<br />
skal man bl.a. ud fra indsigt<br />
i den enkeltes behov og udviklingsmuligheder,<br />
kunne gennemføre begrundede pædagogiske<br />
forløb alene og sammen med andre. Det være<br />
sig i forhold til fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle<br />
og praktiske aktiviteter med børn, unge<br />
og voksne.<br />
Når man arbejder med mennesker sker der også<br />
en personlig udvikling med en selv. Gennem<br />
uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt,<br />
ansvarsfuldt, etisk og du lærer at samarbejde<br />
med dine kollegaer. Som pædagogisk assistent<br />
er det godt at kunne modtage og give kritik<br />
– både positiv og negativ – til dem man arbejder<br />
sammen med. Det er blandt andet det, der<br />
udvikler en selv. Man skal også have lyst til at<br />
lære, være spørgende og tænke over hvordan<br />
arbejdet påvirker en personligt.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor<br />
du veksler mellem mindst 3 skoleperioder og<br />
mindst 2 praktikperioder, afhængigt af fx realkompetencevurderingen<br />
2 .<br />
Når du er i skole er der undervisning i følgende<br />
fag:<br />
Grundfag: Dansk C-niveau / Samfundsfag C-niveau<br />
/ Engelsk E-niveau.<br />
Det er muligt at tage grundfag på andre niveauer<br />
efter aftale med skolen. Du kan også få<br />
dispensation for engelsk. Der aflægges prøve i<br />
dansk eller samfundsfag.<br />
Områdefag: Pædagogik / Bevægelse og idræt<br />
/ Kultur- og aktivitet / Sundhedsfag og sprog /<br />
Kommunikation og psykologi.<br />
Der afholdes prøve i ét områdefag.<br />
Valgfri specialefag: Socialpædagogik / Specielpædagogik<br />
/ Folkesundhed og sundhedsfremme<br />
/ Kost og bevægelse / Børn og Natur / Æstetiske<br />
udtryksformer.<br />
Praktik: 2 praktikperioder med tilknyttet praktikvejleder.<br />
Praktikperioder afsluttes med en<br />
bedømmelse fra hvert praktiksted, der minimum<br />
skal være ”godkendt”. Ved uddannelsens<br />
afslutning aflægges der mundtlig prøve på<br />
baggrund af et temaprojekt.<br />
Adgangskrav<br />
Hvis du har folkeskolens 10. klasse, kan du<br />
umiddelbart optages på den ordinære pædagogiske<br />
assistentuddannelse. Hvis du har mindre<br />
end 10 års skolegang, kræves det, at du<br />
udover folkeskolen har:<br />
• Gennemført grundforløbet på ca. 20 uger<br />
inden for indgangen, ”Sundhed, omsorg<br />
og pædagogik”<br />
• eller har 1 års anden uddannelse<br />
• eller har mindst 1 års erhvervserfaring<br />
• eller har indgået en uddannelsesaftale<br />
med kommunen.<br />
1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side 44<br />
2 Læs afsnittet ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10.<br />
14 fag og uddannelse 2008-2009
Pædagogisk assistent<br />
uddannelse<br />
Ansøgningsfrist<br />
Der er optag en til to gange årligt.<br />
Skoler og uddannelsessteder<br />
Den pædagogiske grunduddannelse foregår<br />
på en social- og sundhedsskole. Enkelte steder<br />
i landet kan man tage uddannelsen på et pædagogseminarium.<br />
På linket: www.sosuinfo.<br />
dk kan du finde det nærmeste uddannelsessted.<br />
Når du er kommet ind på linket skal du<br />
trykke i den øverste bjælke under ”skoler”.<br />
Godskrivning<br />
Der er godskrivningsmuligheder, <strong>som</strong> både kan<br />
afkorte og forlænge uddannelsen. Der skal altid<br />
foretages en realkompetencevurdering før<br />
man starter på en erhvervsuddannelse.<br />
Videre- og efteruddannelsesmuligheder<br />
Som pædagogisk assistent kan man tage en<br />
stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser.<br />
På linket www.epos-amu.dk findes der<br />
en oversigt over alle de pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser,<br />
fx ”Børns udtryksformer”,<br />
”Børns leg”, ”Teater og drama i pædagogisk<br />
arbejde”, ”Børn og natur” m.fl.<br />
Den pædagogiske assistentuddannelse er<br />
direkte adgangsgivende til pædagoguddannelsen.<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
PGU – medlemsundersøgelse marts 2008<br />
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds<br />
Meget utilfreds<br />
Ikke relavant<br />
Skole Praktik Job<br />
• Antal estimerede årsværk marts<br />
2008 på pædagogmedhjælperområdet<br />
(inkl. dagplejere og<br />
omsorgs- og pædagogmedhjælpere):<br />
53.065<br />
• Antal aftalte uddannelsespladser<br />
2008: ca 700<br />
2009: ca 1500<br />
2010: ca 1500<br />
• Kønsfordeling marts 2008:<br />
kvinder ca. 92%/mænd ca. 8%<br />
Beskæftigelsesgrad marts 2008:<br />
ca. 98%<br />
fag og uddannelse 2008-2009 15
uddannelse<br />
Social- og sundhedshjælper<br />
Jobbet<br />
Som social- og sundhedshjælper kan du typisk få<br />
job i en kommune eller et privat firma, der yder<br />
praktisk bistand og personlig hjælp til ældre og<br />
handikappede mennesker. Du skal arbejde med<br />
at aktivere og give personlig pleje og udføre<br />
indkøb, lettere madlavning og rengøring.<br />
Uddannelsen<br />
Social- og sundhedshjælperuddannelsen startede<br />
i 1991 og bliver en del af en erhvervsuddannelse<br />
i <strong>som</strong>meren 2008. Uddannelsen til<br />
social- og sundhedshjælper varer inkl. grundforløb<br />
på 20 uger, ca. 1 år og 7 måneder. Hvis<br />
du ikke tager grundforløbet varer uddannelsen<br />
1 år og 2 måneder. Uddannelsen tager du<br />
på en af de mange social- og sundhedsskoler<br />
der ligger rundt om i landet. Du søger om optagelse<br />
direkte på skolen eller du bliver ansat<br />
af en kommune, der sørger for at du kommer<br />
i gang med selve uddannelsen. Der er garanti<br />
for praktikplads på uddannelsen til social- og<br />
sundhedshjælper.<br />
Kernekompetencer og<br />
menneskelige egenskaber<br />
Som social- og sundhedshjælper kommer du til<br />
at arbejde tæt med mennesker, der behøver<br />
hjælp. Den hjælp du skal yde, har til formål<br />
at styrke en persons muligheder for livsudfoldelse<br />
og livskvalitet. Det sker ved at arbejde<br />
med aktivering og sundhedsfremme, hvor du<br />
sammen med fx en borger afdækker behov<br />
for hjælp, planlægger hvordan du kan hjælpe<br />
borgeren samt laver en evaluering om hjælpen<br />
var til gavn for borgeren. Du skal vide mange<br />
ting for at kunne yde god hjælp. I uddannelsen<br />
får du viden om pleje, kost og motion, sygdomme,<br />
aktiviteter, sociale foranstaltninger,<br />
kommunikation, hvordan du arbejder med<br />
mennesker uden at du selv får skader, brug af<br />
hjælpemidler, rengøring, hvordan man<br />
dokumenterer sit arbejde og en lang række<br />
andre vigtige ting.<br />
Når man arbejder med mennesker sker der<br />
også en personlig udvikling (med dig). Gennem<br />
uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt,<br />
ansvarsfuldt og etisk, og du lærer at samarbejde<br />
med de borgere du hjælper, samt dine kollegaer.<br />
Som social- og sundhedshjælper er det<br />
godt at kunne modtage og give kritik – både<br />
positiv og negativ – til dem du arbejder sammen<br />
med. Det er blandt andet det, der udvikler<br />
dig. Du skal også have lyst til at lære, være<br />
spørgende og tænke over hvordan arbejdet<br />
påvirker dig.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du<br />
veksler mellem skoleperioder og praktikophold.<br />
Social- og sundhedshjælperuddannelsen<br />
har 3 skoleperioder af en sammenlagt varighed<br />
på ca. 24 uger og 2 praktikperioder på ca. 31<br />
uger, afhængigt af fx realkompetencevurderingen<br />
o. lign.<br />
Når du er i skole er der undervisning i følgende<br />
fag:<br />
Grundfag: dansk D-niveau / naturfag E-niveau /<br />
engelsk E-niveau.<br />
Det er muligt at tage grundfag på andre niveauer<br />
efter aftale med skole. Du kan også få<br />
dispensation for engelsk. I sidste skoleperiode<br />
skal du udarbejde et tværfagligt projekt, <strong>som</strong><br />
du skal til mundtligt prøve i, samt prøve i ét af<br />
grundfagene.<br />
Områdefag: Sundhedsfag / Social- og samfundsfag<br />
/ Pædagogik med psykologi / Aktivitets- og<br />
praktiske fag.<br />
Der afholdes prøve i ét områdefag.<br />
Praktik: To praktikperioder med tilknyttet praktikvejleder.<br />
Praktikperioderne afsluttes med en<br />
bedømmelse givet af hvert praktiksted, der minimum<br />
skal være ”godkendt”<br />
1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side 44<br />
16 fag og uddannelse 2008-2009
Social- og sundhedshjælper<br />
uddannelse<br />
Adgangskrav<br />
For at starte på uddannelsen skal du have:<br />
• Gennemført et grundforløb på ca. 20 uger<br />
inden for indgangen ”Sundhed, omsorg og<br />
pædagogik”<br />
• eller minimum have kvalifikationer svarende<br />
til grundforløbet<br />
• eller have indgået en uddannelsesaftale<br />
med kommunen.<br />
Har du 9. klasses afgangsprøve kan du begynde<br />
på et grundforløb, <strong>som</strong> er direkte<br />
adgangsgivende til social- og sundhedsuddannelserne.<br />
Social- og sundhedshjælperuddannelsen<br />
kan være et trin på vejen til socialog<br />
sundhedsassistentuddannelsen. Du kan<br />
altså tage et sammenhængende forløb fra<br />
grundforløbet via social- og sundhedshjælperuddannelsen<br />
til social- og sundhedsassistent.<br />
Ansøgningsfrist<br />
Der er løbende optag.<br />
Skoler og uddannelsessteder<br />
Social- og sundhedshjælperuddannelsen foregår<br />
på en social- og sundhedsskole. Skolerne<br />
ligger spredt rundt om i landet. Du kan se hvor<br />
der ligger en social- og sundhedsskole tæt på<br />
dig, på linket: www.sosuinfo.dk. Tryk derefter i<br />
den øverste bjælke under ”skoler”.<br />
Godskrivning<br />
Der er godskrivningsmuligheder, <strong>som</strong> både kan<br />
afkorte og forlænge uddannelsen. Der skal altid<br />
foretages en realkompetencevurdering før<br />
man starter på en erhvervsuddannelse 2 .<br />
Videre- og efteruddannelsesmuligheder<br />
Som social- og sundhedshjælper kan man tage<br />
en stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser.<br />
På linket www.epos-amu.dk findes<br />
der en oversigt over alle de arbejdsmarkedsuddannelser,<br />
der kunne være interessante fx<br />
”Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge”<br />
eller ”Tidlig opsporing af demens i omsorgsarbejdet”<br />
m.fl.<br />
Social- og sundhedshjælperuddannelsen er direkte<br />
adgangsgivende til social- og sundhedsassistent<br />
uddannelsen.<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
SOSU-HJÆLPER<br />
– medlemsundersøgelse marts 2008<br />
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds<br />
Meget utilfreds Ikke relavant<br />
Skole Praktik Job<br />
• Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 99%<br />
• Antal årsværk på social- og sundhedshjælper-området:<br />
31.956 (feb. 2008)<br />
• Antal aftalte uddannelsespladser på socialog<br />
sundhedsuddannelsen (trin 1) 2008: 7.345<br />
• Øget årlig dimensionering på socialog<br />
sundhedsuddannelsen: 1100 pladser 3<br />
• Kønsfordeling marts 2008:<br />
kvinder ca. 94% / mænd ca. 6%<br />
2 Læs afsnittet om ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10.<br />
3 Som et resultat af trepartsaftalen fra 2007<br />
fag og uddannelse 2008-2009 17
uddannelse<br />
Social- og sundhedsassistent<br />
Jobbet<br />
Som social- og sundhedsassistent vil du typisk<br />
få job på sygehuse, i psykiatrien, på plejehjem<br />
eller i hjemmeplejen. Her tilrettelægger, udfører<br />
og evaluerer du grundlæggende sundheds-<br />
og sygeplejeopgaver, aktivitetsopgaver og har<br />
ofte koordinerende og vejledende funktioner.<br />
Uddannelsen<br />
Uddannelsen til social- og sundhedsassistent<br />
startede i 1991 og blev en erhvervsuddannelse<br />
i <strong>som</strong>meren 2008. Uddannelsen til social- og<br />
sundhedsassistent varer i alt 3 år og 3 måneder,<br />
hvis du medregner grundforløb og trin 1 (social-<br />
og sundhedshjælper). Selve uddannelsen<br />
til social- og sundhedsassistent varer 1 år og 8<br />
måneder, og er trin 2 oven på social- og sundhedshjælperuddannelsen.<br />
Uddannelsen tages på en de social- og sundhedsskoler,<br />
der findes rundt i landet, og <strong>som</strong><br />
starter hold flere gange om året. Du søger om<br />
optagelse direkte på skolen. Der er garanti for<br />
praktikplads på hele social- og sundhedsassistentuddannelsen.<br />
Kernekompetencer og<br />
menneskelige egenskaber<br />
Uanset hvor du får job <strong>som</strong> social- og sundhedsassistent,<br />
vil arbejdet bestå i at samarbejde med<br />
den person, der har behov for pleje. Du skal arbejde<br />
selvstændigt med sundhedsfremme og<br />
forebyggelse, kunne observere symptomer på<br />
sygdom, dårlig trivsel og selv planlægge, udføre<br />
og evaluere den pleje du iværksætter. Aktiviteter<br />
der er rettet imod genoptræning, psykisk<br />
udvikling og det kreative, er også opgaver, der<br />
varetages af social- og sundhedsassistenten. Du<br />
skal have viden om og kunne vejlede fx patienter<br />
om sociale forhold, og varetage undervisning<br />
af både patienter og elever. Desuden har<br />
social- og sundhedsassistenten en koordinerende<br />
funktion, og du har mulighed for at udvikle<br />
ledelsesmæssige kompetencer.<br />
Da du arbejder så tæt på et andet menneske, vil<br />
der gennem uddannelsen ske en personlig udvikling<br />
af dig. Menneskelige værdier spiller en<br />
stor rolle under uddannelse til social- og sundhedsassistent.<br />
Etik, respekt, empati, ligeværd og<br />
det at give og modtage kritik, er store foku<strong>som</strong>råder,<br />
lige<strong>som</strong> selvstændighed og samarbejdsevner<br />
udvikles løbende. Hvordan arbejdsmiljøet<br />
påvirker dig eller dine kollegaer, bliver du også<br />
god til at observere og reagere i forhold til. At<br />
arbejde med mennesker – både patienter, borgere,<br />
pårørende og kollegaer – giver en unik<br />
mulighed for social- og sundhedsassistenten til<br />
at få et givende og fagligt udviklende job.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du<br />
veksler mellem skoleperioder og praktikperioder.<br />
Social- og sundhedsassistentuddannelsen har 4<br />
skoleperioder af en sammenlagt varighed på ca. 32<br />
uger, og 3 praktikperioder på ca. 48 uger, afhængigt<br />
af fx realkompetencevurderingen o. lign.<br />
Når du er på skole får du undervisning i følgende<br />
fag:<br />
Grundfag: Dansk C-niveau / Naturfag C-niveau<br />
/ Engelsk D-niveau. Det er muligt at tage grundfag<br />
på andre niveauer efter aftale med skole.<br />
Der er også mulighed for at søge dispensation<br />
fra engelsk. I sidste skoleperiode skal du udarbejde<br />
et tværfagligt projekt, <strong>som</strong> du skal til<br />
mundtlig prøve i, samt prøve i ét grundfag.<br />
Områdefag: Sundheds- og sygeplejefag / Pædagogik<br />
med psykologi / Kultur- og aktivitetsfag<br />
/ Social- og samfundsfag / Medicinske fag. Der<br />
afholdes prøve i ét områdefag.<br />
Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af<br />
fag, <strong>som</strong> du frit kan vælge imellem.<br />
Praktik: I alle praktikperioderne får du tilknyttet<br />
en praktikvejleder. Ved afslutningen af<br />
hver praktikperiode får du en bedømmelse af<br />
praktikstedet. Alle perioderne skal være ”godkendt”<br />
af praktikstedet.<br />
1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side 44<br />
18 fag og uddannelse 2008-2009
Social- og sundhedsassistent<br />
uddannelse<br />
Adgangskrav<br />
• Gennemført trin 1 (social- og sundheds<br />
hjælperniveauet)<br />
• eller have kvalifikationer der svarer til<br />
ovenstående.<br />
Har du 9. klasses afgangsprøve kan du begynde<br />
på et grundforløb, <strong>som</strong> er direkte adgangsgivende<br />
til social- og sundhedsuddannelserne.<br />
Social- og sundhedshjælperuddannelsen kan<br />
være et trin på vejen til social- og sundhedsassistentuddannelsen.<br />
Du kan altså tage et sammenhængende<br />
forløb fra grundforløbet via<br />
social- og sundhedshjælperuddannelsen til social-<br />
og sundhedsassistent.<br />
Ansøgningsfrist<br />
Der er løbende optag. Som regel 2 gange om året.<br />
Skoler og uddannelsessteder<br />
Social- og sundhedsassistentuddannelsen foregår<br />
på en social- og sundhedsskole. Skolerne<br />
ligger spredt rundt om i landet. Du kan se hvor<br />
der ligger social- og sundhedsskoler tæt på dig,<br />
på linket: www.sosuinfo.dk. Tryk derefter i den<br />
øverste bjælke under ”skoler”.<br />
Godskrivning<br />
Der skal altid foretages en realkompetencevurdering<br />
før man starter på en erhvervsuddannelse,<br />
og der er masser af godskrivningsmuligheder, der<br />
kan både afkorte og forlænge uddannelsen 2 .<br />
Videre- og efteruddannelsesmuligheder<br />
Social- og sundhedsassistentuddannelsen er<br />
direkte adgangsgivende til en række mellemlange<br />
videregående grunduddannelser, så<strong>som</strong><br />
sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, farmakonom<br />
og ergoterapeut. Det forudsætter<br />
grundfag på højeste niveau.<br />
Der findes også en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelser,<br />
der bidrager til udvikling af<br />
kompetencer inden for social- og sundhedsassistentens<br />
arbejd<strong>som</strong>råde. Det kan fx være ”Kirurgisk<br />
fordybelsesmodul” eller ”Det retspsykiatriske<br />
område”.<br />
Du har også andre videreuddannelsesmuligheder<br />
inden for voksen- og efteruddannelsessystemet.<br />
Disse uddannelser er på højere niveau<br />
end det grunduddannelsesniveau, <strong>som</strong> social-<br />
og sundhedsassistentuddannelsen er på. Det<br />
kræver blandt andet, at du mindst har arbejdet<br />
inden for faget i 2 år.<br />
Du kan fx tage en videregående voksenuddannelse<br />
(VVU) i sundhedspraksis, hvor du udvikler<br />
dig inden for social- og sundhedsassistentens<br />
eget kompetenceområde. VVU kan tages på udvalgte<br />
skoler rundt om i landet fra august 2008.<br />
VVU er på et uddannelsesniveau mellem GVU og<br />
diplom-niveauet og giver således en formel adgang<br />
til diplomuddannelserne. VVU overordnede<br />
formål er at forbedre den studerendes erhvervs-<br />
og personlige kompetencer inden for sundhedspraksis.<br />
Uddannelsen svarer til 1 årsværk (= 60<br />
ECTS) og kan tages på fuld- eller deltid.<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
SOSU-assistent<br />
– medlemsundersøgelse marts 2008<br />
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds<br />
Meget utilfreds Ikke relavant<br />
Skole Praktik Job<br />
• Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 99%<br />
• Antal årsværk marts 2008 på social- og<br />
sundhedsassistent-området: 23.340<br />
• Antal aftalte uddannelsespladser på socialog<br />
sundhedsuddannelsen (trin 2) 2008: 3.605<br />
• Øget årlig dimensionering på socialog<br />
sundhedsuddannelsen: 1100 pladser 3<br />
• Kønsfordeling:<br />
kvinder ca. 94% / mænd ca. 6%<br />
2 Læs afsnittet om ”Realkompetencer og individuel kompetencevurdering” side 10.<br />
3 Som et resultat af trepartsaftalen fra 2007<br />
fag og uddannelse 2008-2009 19
temaindlæg<br />
”Vekseluddannelser – er det sagen?”<br />
Af uddannelsespolitisk konsulent i <strong>FOA</strong> Lotte Meilstrup<br />
Erhvervsuddannelsernes styrke er, at de er vekseluddannelser.<br />
Det er der enighed om blandt de fleste<br />
uddannelsesforskere og undervisere på erhvervsuddannelserne.<br />
Dette temaindlæg bruger social- og<br />
sundhedsuddannelserne <strong>som</strong> case for en diskussion<br />
af ovenstående udsagn, da det er velfungerende<br />
vekseluddannelser, hvis man skal tro både elever og<br />
skoler. Men hvorfor er vekseluddannelser gode?<br />
Social- og sundhedsuddannelserne har <strong>som</strong> princip,<br />
at eleven flere gange i løbet af uddannelsen opholder<br />
sig dels på skole og dels i praktik. Tanken er<br />
traditionelt, at på skolen læres teori, og i praktikken<br />
læres praktiske færdigheder. Sagt på en anden<br />
måde – på skolen tilegnes viden og under praktikopholdet<br />
omsættes denne viden til færdigheder,<br />
også kaldet kompetencer. Både i skole og praktik<br />
udvikles holdninger i relation til selve arbejdet, og<br />
til de vilkår, <strong>som</strong> fx en social- og sundhedsassistent<br />
arbejder under.<br />
Mange teoretikere mener, at mennesker har et<br />
grundlæggende behov, for at forstå det de oplever.<br />
Vi skal kunne forstå vores erfaringer og give dem<br />
mening, for at kunne handle. Det siges også, at når<br />
vi møder nye situationer, forsøger vi konstant at<br />
passe dem ind i de erfaringer, vi har i forvejen. Kan<br />
vi ikke det, er der en mulighed for, at vi må revidere<br />
vores gamle erfaringer, og nye erfaringer bliver til.<br />
Man kan også sige, at de nye situationer vi møder<br />
på vores vej, giver andre vinkler på det, vi ved i forvejen.<br />
Det er dette møde mellem gamle erfaringer<br />
og opståede situationer, der rummer mulighed for<br />
at vi høster nye erfaringer eller lærer noget nyt.<br />
Nok om teori – hvad har det så med social- og sundhedsuddannelsen<br />
at gøre?<br />
Er uddannelsen tilrettelagt, så en social- og<br />
sundhedsassistentelev har de bedste vilkår<br />
for at lære?<br />
Lad os gå ud fra <strong>som</strong> før nævnt, at social- og sundhedsassistenteleven<br />
<strong>som</strong> menneske har behov for at<br />
forstå det hun oplever under uddannelsen. For at<br />
det kan ske, må hun have nogle værktøjer til at forstå<br />
med. Vel at mærke værktøjer, <strong>som</strong> er supplement<br />
til det hun allerede har af nyttige værktøjer, fra tiden<br />
før hun gik i gang med social- og sundhedsassistentuddannelsen.<br />
De værktøjer hun har brug for,<br />
kan man lidt firkantet sige, er dem hun tilegner sig i<br />
teoritimerne på skolen. I teoritimerne får hun viden<br />
om den praksis hun møder på praktikstedet. Hun får<br />
fx viden om symptomer på sygdommen ”diabetes”<br />
og viden om, hvordan hun skal tilrettelægge en plejeopgave<br />
til en person med ”diabetes”. Under skoleopholdet<br />
arbejder hun meget af tiden med cases<br />
fra praksis, <strong>som</strong> hun analyserer ud fra sin teoretiske<br />
viden. Når praksissituationer på den måde analyseres,<br />
vil der være mulighed for at få ny viden om en<br />
situation. Det kan siden afprøves rigtigt under praktikopholdet,<br />
når hun står i mødet med en borger<br />
med ”diabetes”, der skal have kostvejledning eller<br />
have hjælp til at tage sin insulin.<br />
En situation <strong>som</strong> beskrevet oven for rummer et læringspotentiale.<br />
Social- og sundhedsassistenteleven<br />
lærer injektionsteknik, gør brug af sin viden<br />
om insulin, kommunikerer relevant med borgeren<br />
og omgås kanyler på forsvarlig vis. Læringssituationen<br />
giver hende mulighed for at bruge sin viden<br />
og eventuelt tænke på en ny måde om situationen<br />
og/eller i situationen. Det er refleksion i en nøddeskal.<br />
I sidste ende vil det måske betyde, at hun<br />
handler anderledes, end sidste gang hun stod i en<br />
lignende situation.<br />
Det kan være svært at få øje på de situationer, der<br />
rummer læringspotentialer. Hvis man har spottet<br />
dem, kan det også være svært at knytte teorien til.<br />
Hvis man ikke formår det, har refleksionen trange<br />
vilkår, og social- og sundhedsassistenteleven lærer<br />
måske ikke noget særligt netop i den situation. Derfor<br />
har praktikvejlederen en væsentlig rolle i forbindelse<br />
med at sætte elevens refleksion i spil. Praktikvejlederen<br />
skal i et samspil med eleven, så at sige<br />
hjælpe med at ”oversætte” teorien til noget anvendeligt<br />
i praksis. Netop ”oversættelsen” gør socialog<br />
sundhedsassistenteleven i stand til at udøve sin<br />
20 fag og uddannelse 2008-2009
temaindlæg<br />
pleje på et teoretisk fundament. Det siger sig selv,<br />
at et fundament skal være bæredygtigt for at det<br />
holder. Elevens fundament af viden og erfaringer<br />
skal vedligeholdes og udvikles. Det sker til stadighed<br />
i uddannelsesforløbet i et samarbejde mellem<br />
elev, undervisere, praktikvejledere, kolleger og ikke<br />
mindst i mødet med borgeren eller patienten.<br />
Hvad er konklusionen?<br />
Svaret på spørgsmålet om hvorvidt social- og<br />
sundhedsuddannelserne, <strong>som</strong> vekseluddannelser<br />
giver de bedste læringsvilkår for eleverne, vil således<br />
være lidt tvetydigt. Vekseluddannelsesprincippet<br />
forsøger at give eleven mulighed for at møde<br />
praksis tidligt i uddannelsesforløbet. I praksis er<br />
der uddannede praktikvejledere, <strong>som</strong> hjælper<br />
eleven med at oversætte teoretisk viden, til gavn<br />
for en reflekteret og dermed kvalificeret pleje. Og<br />
når eleven er på skolebænken, har hun mange situationer<br />
og oplevelser med fra praksis, <strong>som</strong> skal<br />
bruges til at give nye vinkler, og sætte gang i elevernes<br />
diskussioner af deres praksisoplevelser. Det<br />
store spørgsmål er derfor – er vekseluddannelsesprincippet<br />
den rigtige måde at uddanne socialog<br />
sundhedsassistenter på? Det er i hvert fald en<br />
forudsætning, at læring i skole og læring i praksis<br />
er nært forbundet, ellers får eleven ikke det fulde<br />
udbytte af vekselvirkningen. Teori og praktik skal<br />
indgå i et tættere samspil, end det gør i dag. Det<br />
vil stadig være udfordringen for såvel social- og<br />
sundhedsuddannelserne <strong>som</strong> for de 121 andre erhvervsuddannelser,<br />
der alle er vekseluddannelser.<br />
fag og uddannelse 2008-2009 21
uddannelse<br />
Neurofysiologiassistent<br />
Jobbet<br />
Neurofysiologi er læren om hvordan hjernen<br />
og nerverne fungerer, og <strong>som</strong> neurofysiologiassistent<br />
planlægger og udfører du neurofysiologiske<br />
undersøgelser, og du er med til at<br />
undersøge patienter for sygdomme <strong>som</strong> epilepsi,<br />
betændelse, hjerneblødninger og andre<br />
hjerneskader. Neurofysiologiassistenten varetager<br />
også patientmodtagelse, information<br />
og vurdering af resultater.<br />
Uddannelsen<br />
Neurofysiologiassistent uddannelsen startede<br />
<strong>som</strong> erhvervsuddannelse i 2000. Erhvervsuddannelsen<br />
til neurofysiologiassistent varer<br />
2 år og 6 måneder. Uddannelsen tages på<br />
Odense tekniske Skole, <strong>som</strong> starter hold én<br />
gang om året. Du søger om optagelse direkte<br />
på skolen.<br />
Kernekompetencer og<br />
menneskelige egenskaber<br />
Som neurofysiologiassistent kommer du til at<br />
bruge de nyeste og mest avancerede instrumenter,<br />
der er i stand til at kortlægge, hvordan<br />
hjerne og nervesystem fungerer. Gennem<br />
disse målinger kan lægerne diagnosticere sygdomme<br />
<strong>som</strong> bl.a. epilepsi, betændelse, hjerneblødninger<br />
og andre hjerneskader.<br />
Arbejdet kræver selvstændighed, nøjagtighed<br />
og præcise kommunikationsevner, og du<br />
får tæt patientkontakt og kendskab til, hvordan<br />
du anbringer elektroder på patientens<br />
hoved, passer de forskellige maskiner, aflæser<br />
resultaterne og videregiver dem til lægerne.<br />
Det er vigtigt, at du har teknisk forståelse og<br />
sygdomsmæssig indsigt, samtidig med at du<br />
har indlevelsesevne i forhold til patientens situation.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du<br />
veksler mellem skoleperioder og praktikophold.<br />
Du kan starte på skole eller i praktik. For<br />
at starte i praktik skal du have en uddannelsesaftale<br />
med en arbejdsgiver.<br />
Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et<br />
hovedforløb. Grundforløbet (G) varer normalt<br />
20 uger på teknisk skole, men kan forlænges<br />
op til 60 uger.<br />
På hovedforløbet for specialet neurofysiologiassistent<br />
er der 4 skoleperioder. Resten af<br />
tiden er du i praktik 2 .<br />
Undervisningen indeholder<br />
Grundfag: Fysik F-niveau<br />
Områdefag: Sygdomslære og patientdokumentation<br />
/ Fagrelevant psykologi / Kommunikation<br />
og etik / Fagrelevant engelsk.<br />
Bundne specialefag: Elektroence, Phalografi<br />
(EEG) / Evoked potentials (EP) / Elektromyografi<br />
(EMG) / elektroneurografi (ENG) / Nervesystemets<br />
anatomi / Neurofysiologi / Neurologi<br />
og specialerettet farmakologi / Teknik 2 / Specialerelevant<br />
informationsteknologi.<br />
Valgfri specialefag: Diagnostisk strategi i klinisk<br />
neurofysiologi / Anfaldsregistrering og<br />
Epilepsikirurgi / Elektrofysiologisk udredning<br />
af patienter med polyneuropati / Søvnregistrering<br />
/ Nerveledningsundersøgelse (overfladeteknik)<br />
Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af<br />
fag, <strong>som</strong> du frit kan vælge imellem.<br />
I praktikperioderne arbejder du praktisk med<br />
alt det, du har lært. Du får ny erfaring og lærer<br />
at arbejde sammen med kolleger. Gennem<br />
praktikken får du efterhånden en vis rutine i<br />
at beskrive og videreformidle resultaterne.<br />
1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20<br />
2 Se eksempel på et vekseluddannelsesforløb i bilag 2 side 44<br />
22 fag og uddannelse 2008-2009
Neurofysiologiassistent<br />
uddannelse<br />
Du arbejder efter en uddannelsesplan, <strong>som</strong> du<br />
laver sammen med praktikstedet.<br />
Ansøgningsfrist<br />
Normalt optag august eller januar.<br />
Du skal selv finde en praktikplads. Det kræver<br />
en stor personlig indsats. Det er for tiden vanskeligt,<br />
da der kun er få godkendte praktiksteder.<br />
Du kan evt. få hjælp på skolen. Praktikstedet<br />
skal være godkendt af Fagligt Udvalg for<br />
Hospitalsteknisk Assistentuddannelse (FUHA).<br />
Der er ikke mulighed for at komme i skolepraktik<br />
<strong>som</strong> neurofysiologiassistent.<br />
Eksamen<br />
Du skal til prøve i en række fag på grundforløbet.<br />
Efter grundforløbet får du et bevis, der giver<br />
adgang til hovedforløbet. På hovedforløbet<br />
er der prøver, og du får karakterer undervejs.<br />
Du afslutter med eksamen, en tilfredsstillende<br />
erklæring fra praktikstedet og et uddannelsesbevis.<br />
Adgangskrav<br />
Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på<br />
uddannelsen. Er du voksen, og har du tilstrækkelig<br />
erhvervserfaring inden for området, kan<br />
du tage uddannelsen <strong>som</strong> voksenforløb. Uddannelsestiden<br />
bliver kortere og økonomien<br />
under uddannelsen anderledes.<br />
Skoler og uddannelsessteder<br />
Grundforløbet tilbydes på mange skoler rundt<br />
om i landet. Hele uddannelsen tilbydes på teknisk<br />
skole i Odense.<br />
Godskrivning<br />
Der er godskrivningsmuligheder, <strong>som</strong> både<br />
kan afkorte og forlænge uddannelsen. Der<br />
skal altid foretages en realkompetencevurdering<br />
før man starter på en erhvervsuddannelse.<br />
Videre- og efteruddannelsesmuligheder<br />
Der er gode beskæftigelsesmuligheder for neurofysiologiassistenter.<br />
Neurofysiologiassistenter<br />
arbejder ved sygehuse og laboratorier. I 2005 var<br />
100 procent af de nyuddannede i beskæftigelse.<br />
Som neurofysiologiassistent kan man tage en<br />
stribe relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På<br />
linket www.fuha-info.dk findes der en oversigt<br />
over alle relevante arbejdsmarkedsuddannelser.<br />
Beskæftigelsesgrad: ca. 99,5%<br />
– fuld beskæftigelse marts 2008<br />
Antal stillinger: 101 ass+elever<br />
fag og uddannelse 2008-2009 23
uddannelse<br />
Ejendomsservicetekniker<br />
Jobbet<br />
Ejendomsserviceteknikeren er en multihåndværker,<br />
der løser mange komplicerede opgaver<br />
på tværs af de traditionelle fag. Det giver en<br />
spændende hverdag med mange forskellige<br />
udfordringer.<br />
Uddannelsen<br />
Uddannelsen varer 3 år og 3 måneder, og ved<br />
indgåelse af uddannelsesaftalen kan du vælge<br />
mellem de specialefag, der passer til behovene<br />
på din arbejdsplads.<br />
Du kan målrette din uddannelse i forhold til de<br />
aktuelle opgaver:<br />
• formidle service til brugere og medarbejdere<br />
• planlægge og prioritere institutionens serviceydelser<br />
• pleje og vedligeholde idrætsanlæg<br />
• vejlede om beboerdemokrati og pligter i lejeforhold<br />
• rådgive om boligvedligeholdelse og muligheder<br />
for ændringer af boligens indretning<br />
• vejlede om beboernes rettigheder og pligter<br />
i lejeforhold<br />
• varetage syn i forbindelse med ind- og fraflytning<br />
Hvis du er under 25 år tager du en 3¼-årig ungdomsuddannelse.<br />
Hvis du er over 25 år og har<br />
mindst 2 års relevant erhvervserfaring er der<br />
mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb<br />
både til ejendomsservicetekniker og ejendomsmedhjælper.<br />
Kernekompetencer og<br />
menneskelige egenskaber<br />
Ejendomsserviceteknikeren har en central rolle<br />
i at få arbejdspladsen til at fungere, og give<br />
brugerne de bedst mulige rammer og vejledning.<br />
De typiske arbejdspladser er skoler, boligselskaber,<br />
rådhuse, idræts- og svømmehaller.<br />
Du kender bygningerne og fører tilsyn med<br />
dem, og sørger for at de nødvendige reparationer<br />
foretages, enten af dig selv eller af håndværkere<br />
eller specialister udefra. Samtidigt skal<br />
du holde styr på budgetter til vedligeholdelse<br />
og fremtidigt ressourcebehov.<br />
Ejendomsserviceteknikeren er arbejdspladsens<br />
miljøvogter nr. 1, og har ansvaret for indeklima,<br />
varme- og ventilationsanlæg. Samtidigt er<br />
du ansvarlig for energi, vand og varmeforbrug,<br />
og sørger for at arbejdspladsen fungerer økonomisk<br />
og miljømæssigt korrekt.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Ejendomstekniker er en 3¼-årig vekseluddannelse<br />
1 , der normalt består af et grundforløb og<br />
et hovedforløb med en undervisningsdel på 45<br />
uger og en praktikdel på 124 uger, fordelt på 5<br />
skoleperioder og 5 praktikperioder.<br />
Man starter med at gennemføre 20 ugers<br />
grundforløb i indgangen ”Bygnings- og brugerservice”.<br />
Efter sammenlagt 2 år og 12 uger med yderligere<br />
18 ugers skoleundervisning og 82 ugers<br />
praktik, er man uddannet til ejendomsmedhjælper<br />
og kan vælge at ”stå af uddannelsen”<br />
og tage et job <strong>som</strong> pedel-, skolebetjent- eller<br />
viceværtmedhjælper.<br />
Efter yderligere ¾ år med 7 ugers skoleundervisning<br />
og 36 ugers praktik, er man uddannet<br />
til ejendomsservicetekniker og har kvalifikationer<br />
til at varetage et bredere og mere varieret<br />
job <strong>som</strong> pedel, skolebetjent, eller vicevært.<br />
Ejendomsserviceteknikeruddannelsen er en<br />
vekseluddannelse, der består af en undervisningsdel<br />
på 45 uger og en praktikdel på 124<br />
uger, fordelt på 5 skoleperioder (S) og 5 praktikperioder<br />
(P) 2 .<br />
1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20<br />
2 Se eksempel på uddannelsesforløb i bilag 2 side 44<br />
24 fag og uddannelse 2008-2009
Ejendomsservicetekniker<br />
uddannelse<br />
Undervisningens elementer<br />
Grundfag: Matematik F-niveau / Engelsk / Psykologi<br />
/ Naturfag<br />
Områdefag: Stiger og stilladser / Pleje og vedligeholdelse<br />
af udearealer / Bygningsvedligeholdelse<br />
/ Ventilation og indeklima / Varmeanlæg<br />
/ Miljøbevidsthed og affaldshåndtering / Leje-<br />
brugerforhold / Serviceformidling / Det offentlige<br />
serviceapparat / Budgetter og byggesagsbehandling<br />
/ Indretning og vedligeholdelse af<br />
legepladser / Administrative rutiner.<br />
Valgfri specialefag: Sports-/idrætsanlæg og<br />
svømmebade / Syn af boliger samt Beboerdemokrati.<br />
Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af<br />
fag, <strong>som</strong> du frit kan vælge imellem.<br />
Praktikperioderne hænger tæt sammen med<br />
skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i<br />
de enkelte arbejd<strong>som</strong>råder og funktioner. Den<br />
praktiske oplæring, skal være med til at understøtte<br />
din personlige udvikling, og styrke<br />
din evne til at samarbejde, og løse opgaver<br />
sammen med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.<br />
Virk<strong>som</strong>heden udarbejder en<br />
uddannelsesplan for dig og afholder løbende<br />
samtaler om din udvikling.<br />
I løbet af uddannelsen kommer du til eksamen i<br />
en række fag, og uddannelsen afsluttes med en<br />
svendeprøve. For at bestå, skal gennemsnittet af<br />
karakterer på områdefag være på mindst 3 (ny<br />
karakterskala), og alle specialefag skal bestås.<br />
Adgangskrav<br />
Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på<br />
uddannelsen.<br />
Skoler og uddannelsessteder<br />
Du kan finde de godkendte skoler til såvel<br />
grundforløbet <strong>som</strong> hele uddannelsen på<br />
www.sus-udd.dk.<br />
Godskrivning<br />
Hvis du har kvalificeret dig gennem en række<br />
almene og faglige kurser eller relevant arbejdserfaring<br />
på området, kan du få godskrevet<br />
denne kompetence. Den teoretiske godskrivning<br />
afklares af skolen, mens det faglige udvalg<br />
afgør godskrivningen i forhold til praktikperioderne.<br />
Videre- og efteruddannelsesmuligheder<br />
Som ejendomsservicetekniker kan man tage en<br />
stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser.<br />
På linket www.sus-udd.dk findes der en<br />
oversigt over alle relevante arbejdsmarkedsuddannelser.<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
ejendomsservicetekniker<br />
– medlemsundersøgelse marts 2008<br />
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds<br />
Meget utilfreds<br />
Ikke relavant<br />
Skole Praktik Job<br />
Ansøgningsfrist<br />
Normalt optag august eller januar.<br />
1249 har afsluttet erhvervsuddannelsen<br />
<strong>som</strong> ejendomsservicetekniker<br />
fag og uddannelse 2008-2009 25
uddannelse<br />
Serviceassistent<br />
Jobbet<br />
Serviceassistenten er en multimedarbejder, der løser<br />
en lang række centrale rengørings- og serviceopgaver.<br />
Serviceassistenterne arbejder i selvstyrende<br />
teams, og har et praktisk funderet arbejde med<br />
fokus på mennesker. Serviceassistenten bliver oftest<br />
ansat på hospitaler (hospitalsserviceassistent)<br />
eller i virk<strong>som</strong>heder (virk<strong>som</strong>hedsserviceassistent).<br />
Uddannelsen<br />
Hvis du er under 25 år, så tager du den 2-årige ungdomsuddannelse,<br />
og hvis du er over 25 år og har<br />
mindst 2 års relevant erhvervserfaring, kan du tage<br />
den 1-årige voksenerhvervsuddannelse. Der er også<br />
mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb<br />
både til rengøringstekniker og serviceassistent.<br />
Kernekompetencer og<br />
menneskelige egenskaber<br />
Som serviceassistent kommer du til at samarbejde<br />
med andre faggrupper om at løse de rengøringsopgaver<br />
og servicefunktioner, der er nødvendige<br />
for, at få en arbejdsplads til at fungere. Dette sker<br />
normalt i tæt samarbejde med brugerne.<br />
Alt afhængig af hvilket speciale du vælger, skal<br />
du:<br />
• yde god og miljøbevidst service<br />
• varetage service og rengøring på et hospital<br />
eller en plejeinstitution<br />
• modvirke infektioner og smit<strong>som</strong>me sygdomme<br />
• transportere og assistere patienter<br />
• medvirke ved patienters genoptræning efter<br />
operation<br />
• deltage i madlavningen, samt anrette og<br />
servere<br />
• varetage rengøringsservice og lettere<br />
kantineopgaver<br />
• stå for postomdeling og kopiering<br />
• håndtere affaldet miljørigtigt<br />
• foretage mindre vedligeholdelses- og reparationsarbejder<br />
• håndtere elementære sikkerhedssystemer,<br />
informationsteknologi og almindeligt kontorudstyr<br />
• udføre elementær regnskabsopstilling og lettere<br />
kontoropgaver<br />
Uddannelsesforløb<br />
Serviceassistentuddannelsen er en 2-årig vekseluddannelse<br />
1 , der normalt består af et grundforløb og<br />
et hovedforløb med en undervisningsdel på 43 uger<br />
og en praktikdel på 61 uger, fordelt på 4 skoleperioder<br />
og 4 praktikperioder. Man starter med at gennemføre<br />
20 ugers grundforløb i erhvervsuddannelsesindgangen<br />
”Bygnings- og brugerservice”.<br />
Efter sammenlagt 1½ år med yderligere 11 ugers<br />
skoleundervisning og 47 ugers praktik, er man<br />
uddannet til rengøringstekniker og kan vælge at<br />
”stå af uddannelsen” og tage et rengøringsjob.<br />
Efter yderligere ½ år med 12 ugers skoleundervisning<br />
og 14 ugers praktik, er man uddannet til<br />
serviceassistent og har kvalifikationer til at varetage<br />
et bredere og mere varieret job <strong>som</strong> serviceassistent<br />
2 .<br />
Skoleundervisningen varer 28 uger og veksler med<br />
praktikuddannelse. Skoleundervisningen i modul<br />
1 udgør samtidig et suppleringskursus og træder<br />
i stedet for grundforløbet. Skolen foretager en<br />
afklaring af elevernes praktiske og teoretiske kvalifikationer,<br />
så undervisningen kan tilrettelægges<br />
efter elevernes forudsætninger og behov, idet eleverne<br />
skal opnå de fastsatte mål i uddannelsen.<br />
Undervisningen fælles for begge specialer:<br />
Grundfag: Dansk E-niveau / Iværksætteri<br />
og innovation<br />
Områdefag: Praktisk erhvervsrengøring / Arbejdsplaner<br />
og arbejdstilrettelæggelse / Specielle rengøringsopgaver<br />
/ Kvalitetssikring / Rengøringshygiejne.<br />
Valgfrie specialefag: Rengøring af rene rum / Rengøring<br />
af transportmidler / Skadeservice / vinduespolering.<br />
1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20<br />
2 Se eksempler på ungdoms- og voksenuddannelsen i bilag 2 side 44<br />
26 fag og uddannelse 2008-2009
Serviceassistent<br />
uddannelse<br />
Valgfag (2 uger): Den enkelte skole tilbyder en<br />
vifte af fag, <strong>som</strong> du frit kan vælge imellem.<br />
Undervisningen for hospitalsservice:<br />
Områdefag: Patienttransport og forflytning /<br />
Forflytning og speciallejring / Tilberedning og<br />
servering / Diæter / Engelsk F-niveau.<br />
Bundne specialefag: Hvad fejler den syge / Arbejde<br />
med døende og afdøde patienter / Hygiejnestandarden.<br />
Valgfrie specialefag (2 uger): Genoptræning i fysioterapeutisk<br />
regi / Sterilarbejde på sygehuse /<br />
Kontakt med psykisk syge / Personer med demens<br />
samt sygdomskendskab / Fast vagt på sygehuse,<br />
institutioner m.m. / Diæt og allergikost / Arbejde<br />
på patienthotel / Sårhageholdere.<br />
Undervisningen for virk<strong>som</strong>hedsservice:<br />
Områdefag: Mødeservice / Grundtilberedning 1 /<br />
Engelsk niveau F<br />
Bundne specialefag: Kontorsupport / Vedligeholdelsesopgaver<br />
/ Anretning, servering og brugerbetjening<br />
Valgfrie specialefag (2 uger): Særlige specialbehandlinger<br />
/ Kundeservice og kvalitetsstyring<br />
(overbygning) / Ernæring og sundhed / Indeklima<br />
/ Salg og administration / Grundtilberedning 2 /<br />
Grøn kost / Mad og kultur / Planteservice / Drift<br />
og omkostninger.<br />
Praktikperioderne hænger tæt sammen med<br />
skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i de<br />
enkelte arbejd<strong>som</strong>råder og funktioner. Den praktiske<br />
oplæring skal være med til at understøtte<br />
din personlige udvikling og styrke din evne til at<br />
samarbejde, og løse opgaver sammen med de øvrige<br />
medarbejdere på arbejdspladsen. Virk<strong>som</strong>heden<br />
udarbejder en uddannelsesplan for dig og<br />
afholder løbende samtaler om din udvikling.<br />
I løbet af uddannelsen kommer du til eksamen<br />
i en række fag, og uddannelsen sluttes med en<br />
specialeprojektopgave. For at bestå skal gennemsnittet<br />
af karakterer på områdefag være på<br />
mindst 3 (ny karakterskala), og specialeprojektopgaven<br />
skal bestås.<br />
Adgangskrav<br />
Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på uddannelsen.<br />
Ansøgningsfrist<br />
Normalt optag august eller januar.<br />
Skoler og uddannelsessteder<br />
Du kan finde de godkendte skoler til såvel grundforløbet<br />
<strong>som</strong> hele uddannelsen på www.sus-udd.dk.<br />
Godskrivning<br />
Der er godskrivningsmuligheder, <strong>som</strong> både kan<br />
afkorte og forlænge uddannelsen. Der skal altid<br />
foretages en realkompetencevurdering før man<br />
starter på en erhvervsuddannelse.<br />
Videre- og efteruddannelsesmuligheder<br />
Som serviceassistent kan man tage en stribe af de<br />
relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På linket<br />
www.sus-udd.dk findes der en oversigt over alle<br />
relevante arbejdsmarkedsuddannelser.<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Serviceassistent<br />
– medlemsundersøgelse marts 2008<br />
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds<br />
Meget utilfreds<br />
Ikke relavant<br />
Skole Praktik Job<br />
Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 97,5%<br />
fag og uddannelse 2008-2009 27
temaindlæg<br />
”Opgaveglidning – kompetenceudvikling?”<br />
Af uddannelsespolitisk konsulent i <strong>FOA</strong> Asbjørn Christiansen<br />
Udviklingstendenser i den offentlige sektor<br />
Danmark har et dynamisk arbejdsmarked. Vilkårene<br />
ændrer sig hele tiden. På den ene side stiger kravet<br />
om specialviden på forholdsvis snævre områder.<br />
Derfor bliver nogle faggrupper mere specialiserede<br />
og monofaglige. Det betyder på den anden side, at<br />
der stilles krav til andre faggrupper om bredere og<br />
mindre specialiserede jobfunktioner.<br />
Udviklingstendenserne på de offentlige jobområder<br />
er præget af stigende krav til produktivitet, øget<br />
anvendelse af ny teknologi og strukturelle forandringer.<br />
Dertil kommer stigende ønsker fra borgere<br />
og pårørende om bedre service. Opgaverne ændrer<br />
sig hele tiden og bliver mere komplekse. Det stiller<br />
store krav til medarbejderne på alle planer om<br />
forandringsparathed, kompetenceudvikling og livslang<br />
læring.<br />
Eksempler på udviklingstendenser<br />
og opgaveglidning<br />
Hospital<strong>som</strong>rådet<br />
På eksempelvist hospital<strong>som</strong>rådet er der sket opgaveglidning<br />
på mange områder. F.eks. har rengøringspersonalet<br />
fået nye opgaver. Der er sket en øget<br />
specialisering på plejeområdet. Det har betydet at<br />
rengøringspersonalet i stigende grad må påtage sig<br />
andre opgaver for patienter og pårørende. Derfor<br />
kombineres rengøringsfunktionen i stigende grad<br />
med andre serviceopgaver <strong>som</strong> bl.a. transport, affaldshåndtering,<br />
genoptræning, madhåndtering m.v.<br />
Denne udvikling har afstedkommet flere konsekvenser:<br />
• En første konsekvens er at <strong>FOA</strong>s medlemmer<br />
på rengøring<strong>som</strong>rådet har fået et mere varieret<br />
og mindre nedslidende arbejde. Samtidig<br />
skaber variationen i arbejdet en mere spændende<br />
og interessant arbejdsdag.<br />
• En anden konsekvens er, at <strong>FOA</strong> har skabt flere<br />
uddannelsesmuligheder. Dels i form af relevante<br />
arbejdsmarkedsuddannelser. Dels i form af<br />
erhvervsuddannelsen til serviceassistent. Uddannelser<br />
der klæder personalet på til at løse<br />
de nye opgaver.<br />
• En tredje konsekvens er, at flere mænd søger<br />
ind på et arbejd<strong>som</strong>råde, der typisk er et kvindeområde.<br />
Skoleområdet<br />
Også på skoleområdet har kompetencekravene til<br />
den tekniske serviceleder (pedellen) ændret sig<br />
markant. Pedellen er skolens multihåndværker, der<br />
løser mindre, akutte reparationsopgaver. Samtidig<br />
har pedellen fået en central rolle i forhold til<br />
at styre eksterne håndværkere, i forbindelse med<br />
større tilbygnings- og vedligeholdelsesopgaver. I<br />
takt med, at der er blevet øget fokus på såvel miljø<br />
<strong>som</strong> indeklimaproblemer, har pedellerne tilegnet<br />
sig nye kompetencer omkring bl.a. energi, opvarmning<br />
og ventilation.<br />
Denne udvikling har afstedkommet:<br />
• At <strong>FOA</strong>s medlemmer på det tekniske serviceområde<br />
har fået et mere varieret og spændende<br />
arbejde. Samtidig løfter de øgede kompetencer<br />
jobbet og skaber mere interessante<br />
udfordringer.<br />
• En anden konsekvens er, at <strong>FOA</strong> har skabt uddannelsesmuligheder.<br />
Dels i form af relevante<br />
arbejdsmarkedsuddannelser. Dels i form af<br />
erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker.<br />
Uddannelser, der klæder personalet på til<br />
at løse de nye opgaver.<br />
• En tredje konsekvens er, at de kommunale arbejdsgivere<br />
har fået en kompetent medarbejder,<br />
der er i stand til at spare betydelige beløb<br />
i forhold til skolens energiforbrug. Samtidigt<br />
betyder det, at skolens indeklima forbedres.<br />
Fordele og barrierer<br />
Der er mange fordele ved opgaveglidning, både for<br />
medarbejderne og arbejdsgiverne.<br />
Medarbejderne får en større variation i jobfunktionerne.<br />
De får mulighed for at udvikle og bruge<br />
deres kompetencer, opgavevaretagelsen kan blive<br />
helhedsorienteret og arbejdsmiljøet forbedres ved<br />
at undgå ensidigt gentaget arbejde.<br />
Arbejdsgiverne får en mere fleksibel arbejdskraft<br />
med bredere kompetencer. Hvis der fx er mangel<br />
på arbejdskraft inden for et område, er det en klar<br />
fordel, at de har mulighed for at finde andre faggrupper<br />
med tilsvarende kvalifikationer. Der må<br />
ikke slækkes på kravene til kvalitet i opgaveløsningen,<br />
men der kan måske oven i købet spares<br />
ressourcer.<br />
28 fag og uddannelse 2008-2009
temaindlæg<br />
Den største barriere for opgaveglidning er faggrænsestridigheder.<br />
De kan vise sig på mange måder,<br />
både på det bevidste og ubevidste plan hos ledere<br />
og medarbejdere.<br />
Et grelt eksempel er, når en medarbejder ikke får<br />
mulighed for at anvende sin uddannelse og tillærte<br />
kompetencer eller hvis en medarbejder mobbes eller<br />
mistænkeliggøres.<br />
En anden barriere kan være, at medarbejderen ikke<br />
er motiveret eller er direkte imod den form for opgaveglidning,<br />
<strong>som</strong> arbejdsgiverne ønsker. Det har<br />
typisk gjort sig gældende på portørområdet, hvor<br />
mange ansatte ikke ønskede at påtage sig rengøringsfunktioner.<br />
<strong>FOA</strong>s strategi<br />
<strong>FOA</strong> arbejder for at alle vore medlemmer får mulighed<br />
for at udvikle sig gennem jobbet. Medlemmerne<br />
skal i stigende grad opnå mulighed<br />
for at påtage sig nye opgaver, der kan give et<br />
varieret og rigt arbejdsliv. Samtidig mener vi,<br />
at jobglidning og kompetenceudvikling skal gå<br />
hånd i hånd. Medarbejderne skal have tilbud om<br />
kompetenceudvikling gennem uddannelse og<br />
læring på jobbet.<br />
fag og uddannelse 2008-2009 29
uddannelse<br />
Sikkerhedsvagt<br />
Jobbet<br />
Jobbet <strong>som</strong> sikkerhedsvagt går ud på at passe<br />
på andre og ikke bare dig selv. Sikkerhedsvagten<br />
er en nøgleperson, når det drejer sig om<br />
at skabe tryghed. Vagten er garant for, at borgernes<br />
liv og velfærd ikke trues. Dette gælder<br />
såvel i private hjem, i virk<strong>som</strong>heder og i det<br />
offentlige rum. Behovet for sikkerhedsvagter<br />
øges stadig, og antallet af ansatte i branchen<br />
er i stærk vækst.<br />
Uddannelsen<br />
Erhvervsuddannelsen til sikkerhedsvagt startede<br />
i 2005, og tager 1½ år, hvis du er under 25 år.<br />
Hvis du er 25 år eller mere og har haft mindst<br />
2 års relevant arbejde, kan du gennemføre uddannelsen<br />
på kortere tid.<br />
Kernekompetencer og<br />
menneskelige egenskaber<br />
Som sikkerhedsvagt skal du være i stand til at<br />
udføre professionel overvågning af omgivelserne,<br />
så menneskers liv og velfærd ikke trues. Du<br />
skal være opmærk<strong>som</strong> på, hvilke faresignaler<br />
der findes i forhold til at beskytte virk<strong>som</strong>heder<br />
og deres værdier. Du skal være med til at forebygge<br />
brand, tyveri, hærværk og energispild i<br />
og omkring bygninger. Du skal servicere og vejlede<br />
kunder, publikum, gæster m.fl. i forhold til<br />
sikkerhedsspørgsmål. Sammenfattende skal du<br />
være i stand til at bevare det kølige overblik i<br />
pressede situationer og foretage de rette handlinger<br />
i forhold til den aktuelle situation.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Sikkerhedsvagtuddannelsen er en 1½-årig vekseluddannelse<br />
1 , hvor du skiftevis går i skole og<br />
er i praktik i en vagtvirk<strong>som</strong>hed.<br />
Den består normalt af et grundforløb og et<br />
hovedforløb med en undervisningsdel på 24<br />
uger og en praktikdel på 44 uger, fordelt på 3<br />
skoleperioder og 3 praktikperioder. Man starter<br />
med at gennemføre 20 ugers grundforløb i<br />
erhvervsuddannelsesindgangen ”Bygnings- og<br />
brugerservice” 2 .<br />
Hvis du er over 25 år og har mindst 2 års relevant<br />
erhvervserfaring, er der mulighed for<br />
at tilrettelægge individuelle forløb til sikkerhedsvagt<br />
på ca. 1 år. Skolen foretager afklaring<br />
af elevens praktiske og teoretiske kompetencer,<br />
så undervisningen kan tilrettelægges efter<br />
elevens forudsætninger og behov, idet eleven<br />
skal opnå de fastsatte mål i uddannelsen. For<br />
vagtfunktionærer i arbejde med rutine, kan uddannelsen<br />
tages på ½ år.<br />
Undervisningens elementer:<br />
Grundfag: Dansk E-niveau / Engelsk F-niveau /<br />
Samfundsfag E-niveau / Psykologi / Idræt D-niveau<br />
/ Iværksætteri og innovation<br />
Områdefag: Kommunikation, konflikthåndtering<br />
og personlig sikkerhed / Service i vagtbranchen<br />
/ Rapportering / Retsregler / Sikringsformer.<br />
Bundne specialefag: Ronderende vagt og<br />
alarm-patruljetjeneste / Stationær vagt / Servicevagt.<br />
Valgfrie specialefag: Værditransport / Sikringsteknik<br />
/ Butikssvind / Service og produktudvikling<br />
i vagtbranchen / Overvågning (overbygning<br />
til stationær vagt).<br />
Valgfag (1 uge): Den enkelte skole tilbyder en<br />
vifte af fag, <strong>som</strong> du frit kan vælge imellem<br />
Praktikperioderne hænger tæt sammen med<br />
skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i<br />
de enkelte arbejd<strong>som</strong>råder og funktioner. Den<br />
praktiske oplæring skal være med til at understøtte<br />
din personlige udvikling, og styrke din<br />
evne til at samarbejde, og løse opgaver<br />
1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser ”Vekseluddannelser – er det sagen?” på side 20<br />
2 Se eksempler på ungdoms- og voksenuddannelsen i bilag 2 side 44<br />
30 fag og uddannelse 2008-2009
Sikkerhedsvagt<br />
uddannelse<br />
sammen med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.<br />
Virk<strong>som</strong>heden udarbejder en<br />
uddannelsesplan for dig og afholder løbende<br />
samtaler om din udvikling.<br />
Karakterer og eksamen.<br />
Du bliver bedømt i forbindelse med undervisningen.<br />
Nogle fag afsluttes med eksamen, og i<br />
andre fag får du en standpunktskarakter. Den<br />
sidste skoleperiode afsluttes med en skriftlig og<br />
mundtlig prøve.<br />
Adgangskrav<br />
Ren straffeattest og 9 års skolegang.<br />
Godskrivning<br />
Hvis du har kvalificeret dig gennem en række almene<br />
og faglige kurser eller relevant arbejdserfaring<br />
på området kan du få godskrevet denne<br />
kompetence. Den teoretiske godskrivning afklares<br />
af skolen, mens det faglige udvalg afgør<br />
godskrivningen i forhold til praktikperioderne.<br />
Videre- og efteruddannelsesmuligheder<br />
Som sikkerhedsvagt kan man tage en stribe af de<br />
relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På linket<br />
www.sus-udd.dk findes der en oversigt over alle<br />
relevante arbejdsmarkedsuddannelser.<br />
Ansøgningsfrist<br />
Normalt optag august eller januar.<br />
Skoler og uddannelsessteder<br />
Du kan finde de godkendte skoler til såvel<br />
grundforløbet <strong>som</strong> hele uddannelsen på<br />
www.sus-udd.dk<br />
sikkerhedsvagt<br />
– medlemsundersøgelse marts 2008<br />
Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds<br />
Meget utilfreds<br />
Ikke relavant<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Skole Praktik Job<br />
fag og uddannelse 2008-2009 31
uddannelse<br />
Redder<br />
Jobbet<br />
Jobbet <strong>som</strong> faglært redder, kræver at du behersker<br />
alle arbejdsfunktioner i forhold til almindelige<br />
forekommende arbejdsopgaver <strong>som</strong> fx:<br />
Ambulancetjeneste på assistentniveau, Patientbefordring,<br />
Rednings- og brandtjeneste samt<br />
Autohjælp og bjærgning.<br />
Uddannelsen<br />
Redderuddannelsen er en vekseluddannelse,<br />
der normalt består af et grundforløb på 20<br />
uger samt efterfølgende hovedforløb, hvor der<br />
vælges mellem følgende to specialer:<br />
1. Autohjælp:<br />
Uddannelsens speciale autohjælp varer 1<br />
år og 9 måneder inklusiv grundforløbet.<br />
Skoleundervisningen i hovedforløbet varer<br />
30 uger, der opdeles i mindst 5 skoleperio-<br />
der med mellemliggende praktikperioder.<br />
2. Ambulanceassistent:<br />
Uddannelsens speciale ambulanceassistent<br />
varer 2 år og 10 måneder inklusiv grund<br />
forløbet. Skoleundervisningen i hovedforlø-<br />
bet varer 41 uger, der opdeles i mindst 9<br />
skoleperioder med mellemliggende praktik-<br />
perioder 1 .<br />
Kernekompetencer og<br />
menneskelige egenskaber<br />
Du besidder personlige og almene kvalifikationer,<br />
således at du kan handle fagligt sikkert,<br />
kvalitetsbevidst, etisk korrekt og disciplineret<br />
i situationer, hvor redningsindsats og akut behandling<br />
er nødvendig. Du kommer også til at<br />
udføre varierende former for kundebetjening<br />
på et højt serviceorienteret niveau.<br />
Som ambulanceassistent udgør du ofte forskellen<br />
mellem liv og død. Du skal være i stand til at<br />
reagere professionelt ved alvorlige ulykker. Det<br />
betyder, at du skal bevare ro og overblik selv i<br />
situationer, hvor du ser lemlæstede<br />
personer med ”grimme” kvæstelser. Det kræver<br />
også, at du efterfølgende er åben i forhold til at<br />
bearbejde dine oplevelser, så du fortsat kan udføre<br />
jobbet.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Undervisningen er delt op i et grundforløb og<br />
et hovedforløb.<br />
Redder uddannelsen er en vekseluddannelse,<br />
hvor du skiftevis går i skole og er i praktik i en<br />
virk<strong>som</strong>hed.<br />
Man starter med at gennemføre 20 ugers<br />
grundforløb i erhvervsuddannelsesindgangen<br />
”Transport og logistik”.<br />
Det er muligt, at tilrettelægge særlige voksenuddannelsesforløb<br />
og meritforløb til redder.<br />
Skolen foretager afklaring af elevens praktiske<br />
og teoretiske kvalifikationer, så undervisningen<br />
kan tilrettelægges efter elevens forudsætninger<br />
og behov, idet eleven skal opnå de fastsatte<br />
mål i uddannelsen.<br />
Undervisningens elementer:<br />
Grundfag: Dansk F-niveau / Naturfag F-niveau<br />
/ Samfundsfag E-niveau / Psykologi / Arbejdsmiljø<br />
/ Førstehjælp og brand / Fremmedsprog<br />
F-niveau / Fysik F-niveau / Hygiejne / Kemi F-niveau<br />
/ Sundhed.<br />
Familiefag: Surring og stuvning og af- og pårigning<br />
/ Introduktion til gaffeltruck / Anhugning<br />
/ Introduktion til kranarbejde / Ny på lager / Ny<br />
i lastbilen.<br />
Områdefag: Ambulanceassistent trin 1 / Ambulanceteknik<br />
1 / Bjærgning / Autohjælp / Vejen<br />
<strong>som</strong> arbejdsplads / Grunduddannelse – Indsats<br />
/ Redning / Internationale forhold og branchekendskab<br />
/ Køreuddannelse kat. B / Køreuddannelse<br />
kat. C / Køreuddannelse kat. C-E / Skadestedslære<br />
/ Udrykningskørsel.<br />
Bundne Specialefag: Funktionsuddannelse<br />
– Indsats.<br />
Valgfrie Specialefag: Udbydes af den enkelte<br />
skole.<br />
1 I den nye uddannelse er der mulighed for at komme på et afkortet forløb, hvor man springer grundforløbet over, dvs. at uddannelsen reelt<br />
er på 2 år og 6 måneder.<br />
32 fag og uddannelse 2008-2009
Redder<br />
uddannelse<br />
Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af<br />
fag, <strong>som</strong> du frit kan vælge imellem.<br />
Praktikperioderne hænger tæt sammen med<br />
skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i<br />
de enkelte arbejd<strong>som</strong>råder og funktioner. Den<br />
praktiske oplæring skal være med til at understøtte<br />
din personlige udvikling og styrke din<br />
evne til at samarbejde og løse opgaver sammen<br />
med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.<br />
Virk<strong>som</strong>heden udarbejder en uddannelsesplan<br />
for dig og afholder løbende samtaler om<br />
din udvikling.<br />
Karakterer og eksamen.<br />
Du bliver bedømt i forbindelse med undervisningen.<br />
Nogle fag afsluttes med eksamen, og i<br />
andre fag får du en standpunktskarakter. Den<br />
sidste skoleperiode afsluttes med en skriftlig og<br />
mundtlig prøve.<br />
Ansøgningsfrist<br />
Normalt optag august eller januar.<br />
Skoler og uddannelsessteder<br />
Uddannelsen finder sted enten på TEC Vest i<br />
Esbjerg, eller Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød<br />
(kun ambulanceuddannelsen).<br />
Godskrivning<br />
Hvis du har kvalificeret dig gennem en række<br />
almene og faglige kurser eller relevant arbejdserfaring<br />
på området kan du få godskrevet<br />
denne kompetence. Den teoretiske godskrivning<br />
afklares af skolen, mens det faglige udvalg<br />
afgør godskrivningen i forhold til praktikperioderne.<br />
Adgangskrav<br />
For at komme i gang med uddannelsen hos<br />
Københavns Brandvæsen skal du gennemgå en<br />
skriftlig og en fysisk optagelsesprøve. Endvidere<br />
stilles følgende krav:<br />
• For at starte på ungdomsuddannelsen skal<br />
du på ansættelsesdagen være fyldt 21 år,<br />
men ikke 25 år.<br />
• For at begynde på voksenuddannelsen skal<br />
du være fyldt 25 år, men ikke 28 år.<br />
• Du skal være mellem 170 og 190 cm høj.<br />
• Du skal have en ren straffeattest.<br />
• Du skal være fundet egnet til militærtjeneste<br />
på session.<br />
• Du skal have kørekort til personbil.<br />
• Du skal have et godt helbred med normalt<br />
syn og normal hørelse.<br />
• Du skal være i fysisk god form.<br />
• Du skal have gode skolekundskaber.<br />
Videre- og efteruddannelsesmuligheder<br />
En erhvervsuddannelse inden for rederområdet<br />
giver dig adgang til følgende videregående uddannelser<br />
i sundhedsskolesystemet:<br />
Ambulancebehandleruddannelse – niveau 2<br />
Avanceret ambulancebehandler (paramediciner)<br />
– niveau 3<br />
Interessante links er fx.<br />
www.tur.dk<br />
www.falck.dk<br />
For at komme i gang med uddannelsen hos<br />
Brandvæsenet skal du gennemgå en skriftlig<br />
og en fysisk optagelsesprøve.<br />
fag og uddannelse 2008-2009 33
aftalebaseret uddannelse<br />
Portør<br />
Jobbet<br />
Portøren er en multimedarbejder, der løser en<br />
lang række centrale serviceopgaver på hospitalerne.<br />
De har tæt kontakt med patienterne. De<br />
står for patienttransport og medvirker bl.a. ved<br />
genoptræning og lejring.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Basisuddannelsen<br />
Grundkursus for portører:<br />
Patienttransport og løft m.v.:<br />
I alt<br />
4 uger<br />
2 uger<br />
6 uger<br />
Uddannelsen<br />
Portøruddannelsen er en aftalebaseret uddannelse,<br />
der tager udgangspunkt i en aftale indgået<br />
mellem <strong>FOA</strong> og den daværende Amtsrådsforening<br />
(nuværende Regionsforeningen).<br />
Den overenskomstbestemte portøruddannelse<br />
består af 2 dele:<br />
• En obligatorisk basisuddannelse, der veksler<br />
med praktik på ansættelsesstedet og teoretiske<br />
skoleophold. Alle gennemfører basisuddannelsen<br />
i løbet af aspirant tiden (de<br />
første 8 måneders ansættelse).<br />
• En overbygningsuddannelse, <strong>som</strong> den enkelte<br />
sammensætter i forhold til individuelle<br />
behov på arbejdspladsen, der gennemføres<br />
inden for de første 12 måneders ansættelse.<br />
Overbygningsuddannelsen sammen<br />
sættes i forhold til følgende hovedområder:<br />
Det patientrelaterede (hvide) område, Det<br />
tekniske (blå) område samt Det ”gartneriske”<br />
(grønne) område.<br />
BEMÆRK<br />
• Basisuddannelsen er sammensat af det god<br />
kendte grundkursus for portører samt AMUuddannelsen<br />
Transport/forflytning. I basisuddannelsen<br />
indgår minimum 4 ugers praktik<br />
i det patientrelaterede (hvide) område.<br />
• Aspiranten inden afslutningen af aspiranttiden<br />
skal gennemføre og bestå den praktiske<br />
prøve.<br />
• Overbygningsuddannelsen sammensættes<br />
af AMU-uddannelser og andre relevante<br />
uddannelser.<br />
• Portøruddannelsen indeholder sammenlagt<br />
15 kursusuger med efterfølgende oplæring<br />
i de nye arbejdsfunktioner (praktik).<br />
• Den samlede portøruddannelse gennemføres<br />
over en periode på 12 måneder.<br />
Mindst 4 ugers praktik i det hvide område.<br />
Prøve aflægges efter 8 måneder.<br />
Funktions rettede moduler i alt: 4 uger.<br />
I arbejds- og praktikperioderne mellem kurserne<br />
etableres der på arbejdspladsen en løbende<br />
instruktion gennem hele det tidsrum,<br />
uddannelsen dækker. Det sikres hermed, at<br />
den teoretiske undervisning gøres praktisk anvendelig<br />
gennem en struktureret og målrettet<br />
vejledning.<br />
Kernekompetencer<br />
Som portør kommer du til at samarbejde med<br />
andre faggrupper om at løse de servicefunktioner,<br />
der er nødvendige for, at få et hospital<br />
til at fungere. Dette sker normalt i tæt samarbejde<br />
med brugerne. Alt afhængig af, hvilket<br />
område du vælger skal du 1) yde god og miljøbevidst<br />
service 2) varetage service og transport<br />
på et hospital eller en plejeinstitution 3) modvirke<br />
infektioner og smit<strong>som</strong>me sygdomme 4)<br />
transportere og assistere patienter 5) medvirke<br />
ved lejring af patienter under operation 6)<br />
medvirke ved patienters genoptræning efter<br />
operation.<br />
Adgangskrav<br />
Der er ingen specielle adgangskrav til uddannelsen.<br />
Fra 2009 og fremad udbydes uddannelsen hos<br />
SOSU-C og SOSU-Århus. Det vil sige, at Hvidovre<br />
og Ålborg hospital ikke længere udbyder<br />
uddannelsen efter 2009.<br />
34 fag og uddannelse 2008-2009
aftalebaseret uddannelse<br />
P-vagt<br />
Jobbet<br />
P-vagten er med til at regulere mængden af<br />
parkerede biler i de større byer i Danmark. P-<br />
vagten uddeler ikke kun bøder. De har en vigtig<br />
rolle i forhold til at vejlede og retvise bilisterne<br />
omkring parkeringsforhold generelt, samt oplyse<br />
om de mangfoldige lokale tilbud byen har.<br />
Yderligere uddannelse<br />
Turistgrundkursus<br />
Kvalitet i offentlig serviceydelse<br />
Stressbeherskelse i arbejdet<br />
Arbejdsmiljø<br />
Samlet varighed af<br />
yderligere uddannelse<br />
2 uger<br />
1 uge<br />
3 dage<br />
2 dage<br />
4 uger<br />
Uddannelsen<br />
P-vagtuddannelsen er en aftalebaseret uddannelse,<br />
der tager udgangspunkt i en aftale<br />
indgået mellem <strong>FOA</strong> (Trafikfunktionærernes<br />
Fagforening), Københavns kommune og Frederiksberg<br />
kommune.<br />
Uddannelsen er fleksibel og modulopbygget:<br />
• Den er sammensat af Københavns kommunes<br />
interne uddannelse suppleret med relevante<br />
AMU-kurser.<br />
• Den indeholder en 8 ugers uddannelse med<br />
efterfølgende oplæring i de nye arbejdsfunktioner<br />
(praktik).<br />
• Den gennemføres over en periode på 2 år.<br />
Samlet varighed af uddannelsen<br />
Samlet varighed af<br />
uddannelsesmodulerne<br />
2 år<br />
8 uger<br />
Kernekompetencer<br />
Som p-vagt skal du sørge for at byens parkeringsregler<br />
bliver overholdt. Du skal have en<br />
omfattende faglig viden om retsregler, tekniske<br />
hjælpemidler og praksis på parkering<strong>som</strong>rådet.<br />
Du skal servicere og vejlede kunder, publikum,<br />
gæster m.fl. i forhold til parkeringsspørgsmål.<br />
Sammenfattende skal du være i stand til at bevare<br />
det kølige overblik i pressede situationer<br />
og være i stand til at afværge konflikter i forhold<br />
til den aktuelle situation.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Basisuddannelse:<br />
Københavns kommunes interne<br />
uddannelse:<br />
3 uger<br />
Kommunikation og konflikthåndtering<br />
for uniformeret personale:<br />
1 uge<br />
Samlet varighed af basisuddannelse<br />
4 uger<br />
Adgangskrav<br />
Ingen specielle krav.<br />
ansøgningsfrist<br />
Normalt optag efter annoncering.<br />
Efter at deltagerne har gennemgået basisuddannelsen<br />
på i alt 4 uger, gennemføres de resterende<br />
AMU-kurser i løbet af de næste 23<br />
måneder.<br />
I arbejdspraktikperioderne mellem kurserne<br />
etableres der på arbejdspladsen instruktion<br />
gennem hele det tidsrum, uddannelsen dækker.<br />
Hermed sikres, at den teoretiske undervisning<br />
gøres praktisk anvendelig gennem en<br />
struktureret og målrettet vejledning.<br />
fag og uddannelse 2008-2009 35
temaindlæg
”Fremtiden på erhvervsuddannelse<strong>som</strong>rådet?”<br />
temaindlæg<br />
Af uddannelsespolitisk konsulent i <strong>FOA</strong> Christian Schultz<br />
Indledning<br />
Uddannelse, formel og uformel læring, videre- og<br />
efteruddannelse, individuel kompetenceafklaring<br />
osv. spiller aktuelt en central rolle i både dansk og<br />
europæisk politik. Fx fik vi i Danmark en trepartsaftale<br />
med hovedvægten lagt på uddannelse og<br />
rekruttering. Som følge heraf er der udsprunget<br />
en række højt prioriterede EU-initiativer, der alle<br />
tager udgangspunkt i idéen om, at vi i Europa skal<br />
samarbejde om uddannelse og kompetenceudvikling<br />
for at sikre fremtiden. Det er selvfølgeligt rekrutteringsproblematikken,<br />
der er den store motor<br />
i udviklingen, men også begreber <strong>som</strong> international<br />
mobilitet, et fleksibelt arbejdsmarked og konkurrenceevne,<br />
spiller en stor rolle.<br />
Hovedtanken er at skabe et sammenhængende<br />
europæisk uddannelse<strong>som</strong>råde. I første omgang fokuserede<br />
man på de videregående uddannelser, men<br />
arbejdet har bredt sig til det ikke-akademiske niveau<br />
og derfor er erhvervsuddannelse<strong>som</strong>rådet kommet i<br />
fokus i det europæiske og nationale uddannelsesarbejde.<br />
Og det er EU-kommissionens ønske at skabe<br />
øget gennemsigtighed i kvalifikationer og livslang<br />
læring, bedre referencerammer og kvalitetssammenligninger,<br />
for derigennem at skabe (større) tillid<br />
til kvalitet og indhold på de nationale uddannelser.<br />
Realkompetencevurdering, merit og anerkendelsessystemer<br />
er også en central del af arbejdet,<br />
og EU-kommissionen har under arbejdet med at<br />
udfolde ”livslang læring handlingsplanen” barslet<br />
med en række initiativer, der skal mindske de<br />
problemer <strong>som</strong> eksisterer grundet barrierer <strong>som</strong><br />
fx den store diversitet i uddannelsessystemer,<br />
kvalifikationsnøgler og referencerammer, hvilket<br />
reducerer fleksibilitet og implementering af reel<br />
livslang læring.<br />
Arbejdet omfatter også at job kvalifikationer i hele<br />
EU, plus en lang række europæiske deltagerlande<br />
<strong>som</strong> ikke er medlemmer af EU, skal være kompatible<br />
i 2012.<br />
Til formålet har man udviklet en lang række værktøjer,<br />
og underskrevet en række aftaler, der oplister<br />
de nødvendige procedurer og mål, for at den meget<br />
komplicerede øvelse skal lykkes. Disse initiativer vil<br />
om få år have en markant effekt på det danske (erhvervs-)uddannelsessystem<br />
og realkompetencevurdering.<br />
Nedenstående afsnit vil prøve at synliggøre<br />
nogle af de mest centrale begreber og aftaler, og<br />
søge at skabe et overblik i det omfang det er muligt.<br />
EU-initiativer og beslutninger<br />
Alle initiativer og beslutninger på uddannelse<strong>som</strong>rådet,<br />
relaterer direkte til eller tager udgangspunkt<br />
i enten Lissabon-strategien, Bologna-processen<br />
eller Københavner-deklarationen, og det<br />
kan være interessant at kende til disse og de vigtigste<br />
elementer i forhold til uddannelse. Nedenstående<br />
afsnit vil forsøge at give et meget grundlæggende<br />
overblik.<br />
Lissabon-strategien<br />
Lissabon-strategien (2000) er Det Europæiske Råds<br />
strategi for vækst og beskæftigelse, der skal sikre<br />
at EU forbliver konkurrencedygtig og har en dynamisk<br />
og videnbaseret vækstøkonomi. En del af<br />
Lissabon-strategien er skabelsen af jobs og at sikre<br />
EUs (fremtidige) konkurrenceevne. Her fokuserer<br />
man bl.a. på uddannelse og livslang læring <strong>som</strong><br />
nøglebegreber. Samtidigt betragtes uddannelsessamarbejdet<br />
og harmonisering <strong>som</strong> grundlaget for<br />
den optimale mobilitet der gør mennesker frie i<br />
hele Europa.<br />
Bologna-processen<br />
Bologna-processens (1999) hovedmål, er i 2010 at<br />
skabe et sammenhængende (videregående) uddannelse<strong>som</strong>råde<br />
i EU, hvor studerende kan vælge mellem<br />
en bred og gennemsigtig vifte af uddannelsestilbud<br />
af høj (og ensartet) kvalitet, med en enkel og<br />
velfungerende anerkendelsesprocedure. Bolognaprocessen<br />
er ”hængt op” på Lissabon-strategien for<br />
at skabe synergi, og der er interdependens mellem de<br />
reference- og kvalitetssystemer, der er skabt under<br />
begge processer. 3 prioriteter: (1)bachelor/kandidat/<br />
ph.d. (2)kvalitetsafklaring (3)anerkendelse/merit.<br />
Der deltager i dag 45 lande.<br />
Københavner-deklarationen<br />
Processen i København 2002 omhandlende erhvervsuddannelser,<br />
tydeliggjorde ønsket om indførelse<br />
af et meritsystem på linie med de videregående<br />
uddannelsers ECTS-system 1 , hvilket førte til en<br />
fag og uddannelse 2008-2009 37
temaindlæg<br />
erkendelse af nødvendigheden af definitioner af<br />
uddannelsesniveauer. Under arbejdet besluttede<br />
EU-kommissionen, at en sådan kvalifikationsnøgle<br />
skulle omfatte ikke blot erhvervsuddannelserne,<br />
men al uddannelse i en livslang uddannelse synsvinkel.<br />
Godkendelses/merit-systemet for erhvervsuddannelserne<br />
kom til at hedde ECVET 2 .<br />
Handlingsprogrammet for livslang læring<br />
Formålet med handlingsprogrammet (2006) for<br />
livslang læring 2007-2013, er at udvikle og styrke<br />
udvekslingerne, samarbejdet og mobiliteten, således<br />
at uddannelsessystemerne bliver en kvalitetsreference<br />
på verdensplan i overensstemmelse med<br />
Lissabon-strategien. Programmet bidrager således<br />
til fællesskabets udvikling <strong>som</strong> et avanceret vidensamfund<br />
med en bæredygtig økonomisk udvikling,<br />
flere og bedre job og øget social samhørighed. Lifewide<br />
learning/livslang læring kan foregå på tværs<br />
af uddannelsesniveauer, og anvender begreberne<br />
formel, ikke-formel og uformel læring.<br />
Kvalifikationsnøgler<br />
– Qualifications Frameworks<br />
Et af nøglebegreberne for at forstå de fremtidige<br />
udfordringer (og muligheder) er kvalifikationsnøgler.<br />
En kvalifikationsnøgle er en systematisk<br />
beskrivelse af de forskellige uddannelsesniveauer<br />
eller uddannelsestyper, hvor vægten er lagt på beskrivelse<br />
af slutkompetencer. For de videregående<br />
uddannelser findes en dansk kvalifikationsnøgle og<br />
en europæisk kvalifikationsnøgle EQF 3 , og planen<br />
er, at i 2011 at have udbredt beskrivelserne til hele<br />
uddannelsessystemet, inkl. erhvervsuddannelserne,<br />
der skal være fuldt implementeret med både med<br />
ECTS og ECVET, og gøre brug af et fælles sprog i<br />
kompetencebeskrivelser.<br />
Kvalifikationsnøgler øger uddannelseskvalifikationernes<br />
gennemsigtighed og sammenlignelighed, og<br />
kan derved lette fx meritgivning og mobilitet, såvel<br />
nationalt <strong>som</strong> internationalt, ved lettere anerkendelse<br />
af udenlandske uddannelseskvalifikationer,<br />
og kan øge gennemskueligheden i gradsstrukturen,<br />
samt forbedre grundlaget for planlægning og evaluering<br />
af uddannelser.<br />
Konkret vil en kvalifikationsnøgle på erhvervsuddannelserne<br />
kræve at:<br />
• Erhvervsuddannelserne skal opdeles i trin, der<br />
hver for sig giver erhvervskompetence og har<br />
et modsvar på arbejdsmarkedet.<br />
• Der etableres en national kvalifikationsnøgle,<br />
der omfatter uddannelser til og med professionsbachelorområdet<br />
(for at modsvare det<br />
arbejde der er gjort på de videregående<br />
uddannelsers område).<br />
• Den nationale kvalifikationsnøgle korresponderer<br />
med den europæiske, dvs. at kvalifikationsnøglen<br />
skal have 8 kompetencetrin.<br />
• Kvalifikationsnøglen opbygges, så der fra hvert<br />
trin opnås kompetencer, der giver adgang til<br />
uddannelse på det næste trin. Derved opnås, at<br />
erhvervsuddannelserne bliver en tydelig adgangsvej<br />
til de videregående uddannelser, herunder<br />
at der er en sammenhæng mellem de<br />
kompetencer, <strong>som</strong> opnås i erhvervsuddannelserne,<br />
og de krav, der stilles ved indgangen til de<br />
relevante videregående uddannelser.<br />
• Det centrale element i EQF er således et sæt på<br />
8 referenceniveauer der skal fungere <strong>som</strong> et<br />
fælles og neutralt referencepunkt for uddannelsesinstitutioner<br />
på sektor og nationalt ni<br />
veau. De 8 niveauer dækker hele spektret af<br />
kvalifikationer lige fra dem, der erhverves ved<br />
afslutningen af den obligatoriske skolegang,<br />
til dem, der gives på det højeste niveau på<br />
1 ECTS står for European Credit Transfer and accumulation System, og er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser.<br />
Systemet er udviklet i EU til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af de studieperioder og enkeltelementer, der indgår i en<br />
videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af studieperioder<br />
gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark.<br />
2 ECVET - European Credit system for VET - Det eksisterende europæiske meritoverførselssystem for højere uddannelse ECTS og det nye<br />
europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse ECVET, vil gøre det lettere for borgerne at kombinere uddannelsestilbud fra<br />
forskellige lande. ECVET er specielt udviklet til at lette overførsel, akkumulation og anerkendelse af læringsporteføljer, specielt kompetencer<br />
opnået gennem vekseluddannelser og uformel læring. ECVET er stadig på forsøgsstadiet, men planen er ultimativt at linke ECVET og EQF (og<br />
dermed ECTS), således at man får etableret et integreret meritsystem for livslang læring.<br />
3 European Qualification Framework (for lifelong learning)<br />
38 fag og uddannelse 2008-2009
temaindlæg<br />
den akademiske uddannelse og erhvervsuddannelse.<br />
Systemet fungerer efter legoklods princippet,<br />
dvs. at der hele tiden kan bygges ovenpå sidste<br />
uddannelse. Erhvervsuddannelse<strong>som</strong>rådet deles<br />
(sandsynligvis) op i 3 niveauer, mens niveau 5-8<br />
indeholder en klar henvisning til de niveauer,<br />
der i forbindelse med Bologna-processen er<br />
defineret i referencerammen for det europæiske<br />
område for højere uddannelse.<br />
De formelle krav til den danske kvalifikationsnøgle<br />
er at:<br />
• Nationale kvalifikationsrammer skal (EU henstiller<br />
til) relateres til EQF inden udgangen af 2009.<br />
• Der ikke er tale om en harmonisering, og samarbejdet<br />
er frivilligt, men der er tilkendegivet fra<br />
de deltagende lande at man følger flertallets<br />
indstillinger.<br />
• Læringsudbyttet for de øvrige uddannelser herefter<br />
skal beskrives i forhold til deskriptorerne<br />
i den samlede nationale ramme, når denne er<br />
vedtaget 4 .<br />
• Man skaber et fælles begreb ”læringsresultater”,<br />
der er defineret <strong>som</strong> en kombination af vi<br />
den, færdigheder og kompetencer.<br />
• EU henstiller til at alle nye kvalifikationer og<br />
EUROPASS-dokumenter inden 2012 indeholder<br />
en klar henvisning til det relevante niveau i EQF<br />
enkelte borgers uddannelse skal ifølge et EU-initiativ<br />
kunne dokumenteres på en ensartet måde i Europa<br />
(et EUROPASS). Dermed opnås gennemsigtighed<br />
i uddannelserne, lige<strong>som</strong> arbejdskraftens mobilitet<br />
styrkes. Initiativet kaldes Europass og blev vedtaget<br />
2004, ikrafttræden 2005. EUROPASS består af 5 beviser:<br />
EUROPASS CV, EUROPASS Certificate Supplement,<br />
EUROPASS Diploma Supplement, EUROPASS<br />
Mobilitetsbevis, EUROPASS Sprogportefølje.<br />
Fremtid<br />
Som det tydeligt fremgår af ovenstående, så vil der<br />
ske store forandringer på erhvervsuddannelse<strong>som</strong>rådet,<br />
både grundet store nationale behov for at<br />
opfylde 95 % målsætningen om at en ungdomsårgang<br />
skal have en uddannelse, behovet for at øge<br />
rekrutteringen til en række erhvervsuddannelser fx<br />
på social- og sundhed<strong>som</strong>rådet, mindske frafaldet<br />
på erhvervsuddannelserne, større udnyttelse af alle<br />
typer af kompetencer osv.<br />
Så for aktørerne på erhvervsuddannelse<strong>som</strong>rådet<br />
vil det være nødvendigt, at holde et vågent øje på<br />
alle områder, fra de lokale uddannelsesudvalg til<br />
EU-kommissionens arbejde i Bruxelles. Dagsorden,<br />
nationalt og internationalt, er på nuværende tidspunkt<br />
ikke i konflikt, men der vil komme et pres på<br />
Danmark om at ændre på en række områder fra<br />
uddannelsesindhold og uddannelseslængde, til meritgivning<br />
og adgangskrav, og definitioner af hvad<br />
er fx en Social- og sundhedsassistent, så der bliver<br />
mange spændende udfordringer i fremtiden.<br />
• EU henstiller til at alle lande anvender en læringsresultatsbaseret<br />
fremgangsmåde ved definition<br />
og beskrivelse af kvalifikationer og at fremme<br />
valideringen af ikke-formel og uformel læring i<br />
henhold til de fælles europæiske principper.<br />
EUROPASS<br />
Europæisk samarbejde om transparens og dokumentation<br />
af uddannelser og kompetencer, <strong>som</strong> er<br />
et led i bestræbelserne på at fremme mobilitet de<br />
europæiske lande imellem. EUROPASS skal understøtte<br />
og supplere indførelsen af EQF og ECVET. Den<br />
4 Heldigvis ser det pt. ud til, at både den videregående ramme, den nationale ramme og EQF får enslydende deskriptorer.<br />
fag og uddannelse 2008-2009 39
efterskrift<br />
Det er vores håb, at ”Fag og Uddannelse 2008-2009” har bidraget til en bedre forståelse af <strong>FOA</strong>s arbejde<br />
og spændvidde på uddannelse<strong>som</strong>rådet, og at bogen har hjulpet dig til et velovervejet studievalg, en<br />
bedre vejledningsindsats, eller blot en bedre forståelse af hele uddannelse<strong>som</strong>rådet eller nogle specifikke<br />
detaljer.<br />
”Fag og Uddannelse 2008-2009” formål er ikke at give dig alle informationer du potentielt har brug for,<br />
og skal ikke erstatte hverken den normale vejledning, de øvrige informationskanaler eller lign., men skal<br />
virke <strong>som</strong> et værktøj <strong>som</strong> du kan bruge <strong>som</strong> opslagsværk, til inspiration, og <strong>som</strong> et pejlemærke på den<br />
fremtidige udvikling.<br />
Uddannelse<strong>som</strong>rådet er et kompleks og foranderligt felt, og denne bog fremstår <strong>som</strong> en statusrapport for<br />
<strong>FOA</strong>s indsats på uddannelses- og kompetenceudvikling<strong>som</strong>rådet, der opsummerer på en begivenhedsrig<br />
periode, og søger at favne de mest relevante dele af historien. ”Fag og Uddannelse” skal ikke ses <strong>som</strong> et<br />
afsluttet stykke arbejde, og <strong>FOA</strong> vil i fremtiden fortsat arbejde koncentreret med at skabe nye erhvervsuddannelser<br />
til vores medlemmer, videreudvikle de eksisterende uddannelser, så de fortsat lever fuldt op til<br />
samfundets behov, og søge at gøre vores indflydelse gældende <strong>som</strong> part i det fremtidige lovgivningsarbejde,<br />
det være i de faglige udvalg, på Christiansborg og i Bruxelles.<br />
Redaktør Christian Schultz<br />
40 fag og uddannelse 2008-2009
ilag<br />
Bilag 1: Kildeliste, links, love og regler<br />
Bilag 2: Eksempler på uddannelsesforløb<br />
Bilag 3: Grund- og videreuddannelsessystemet i Danmark<br />
Bilag 4: AMU’s placering i det danske uddannelsessystem<br />
Bilag 5: Eksempel på IKV i AMU<br />
Bilag 6: AMU-kompetencebevis
Kildeliste, lovgivning, links og kontaktpersoner<br />
bilag 1<br />
Bøger mv.<br />
• Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU<br />
• Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 – 2008<br />
Lovgivning<br />
• Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser - LBK nr 1244 af 23/10/2007<br />
• Anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelse<strong>som</strong>rådet - Lov 556 af 06/06/2007<br />
• Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og<br />
om arbejdsmarkedsuddannelser – LBK nr. 806 af 29/06/2007<br />
Hjemmesider og links<br />
• www.foa.dk<br />
• www.ug.dk<br />
• https://www.retsinformation.dk<br />
• http://us.uvm.dk<br />
• http://pub.uvm.dk<br />
• http://www.ug.dk<br />
• www.sus-udd.dk<br />
• www.sosuinfo.dk<br />
• www.epos-amu.dk<br />
• www.tur.dk<br />
• www.falck.dk<br />
• www.fuha-info.dk<br />
• http://ec.europa.eu<br />
• http://www.vidar.dk<br />
• http://www.ciriusonline.dk<br />
Kontaktpersoner<br />
• Forbundssekretær med ansvar for uddannelse Nanna Højlund - nanh@foa.dk<br />
• Uddannelsespolitisk konsulent i <strong>FOA</strong> Lotte Meilstrup - lom001@foa.dk<br />
• Uddannelsespolitisk konsulent i <strong>FOA</strong> Gitte Vind - givi@foa.dk<br />
• Uddannelsespolitisk konsulent i <strong>FOA</strong> Christian Schultz - chsc@foa.dk<br />
• Pædagogisk konsulent i <strong>FOA</strong> Jan Simon Petersen - jasp@foa.dk<br />
fag og uddannelse 2008-2009 43
ilag 2<br />
Eksempler på uddannelsesforløb<br />
PÆDAGOGISK ASSISTENT<br />
Grundforløb<br />
Skoleperiode<br />
1<br />
Praktikperiode<br />
1<br />
Skoleperiode<br />
2<br />
Praktikperiode<br />
2<br />
Skoleperiode<br />
3<br />
20 skoleuger<br />
20 uger<br />
26 uger<br />
24 uger<br />
26 uger<br />
10 uger<br />
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER<br />
Grundforløb 1. Skoleophold Praktikperiode 2. Skoleophold Praktikperiode 3. Skoleophold<br />
20 skoleuger ca. 12 uger<br />
ca. 15 uger 9 uger ca. 16 uger 3 uger<br />
SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT<br />
Skole Praktik Skole Praktik<br />
Skole<br />
Praktik<br />
Skole<br />
12 uger 16 uger 9 uger 16 uger 9 uger 16 uger 2 uger<br />
Neurofysiologiassistent<br />
Evt.<br />
praktik<br />
Grundforløb<br />
20 uger<br />
Evt.<br />
praktik<br />
ca. 2<br />
mdr.<br />
Skole<br />
9 uger<br />
Praktik<br />
ca. 4½<br />
mdr.<br />
Skole<br />
9 uger<br />
Praktik<br />
ca. 5<br />
mdr.<br />
Skole<br />
5 uger<br />
Praktik<br />
ca. 5<br />
mdr.<br />
Skole<br />
2 uger<br />
Evt.<br />
rest<br />
praktik<br />
Ejendomstekniker + Ejendomsservicetekniker<br />
Praktik<br />
ca. 28<br />
uger<br />
Skole<br />
6<br />
uger<br />
Hovedforløb trin 1 Hovedforløb trin 2<br />
Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole Praktik<br />
ca. 26<br />
uger<br />
6<br />
uger<br />
ca. 28<br />
uger<br />
6<br />
uger<br />
ca. 10<br />
uger<br />
4<br />
uger<br />
ca. 26<br />
uger<br />
Skole<br />
3<br />
uger<br />
Serviceassistent<br />
Ungdomsuddannelsen:<br />
Grundforløb<br />
20 skoleuger<br />
Grundforløb<br />
Skole<br />
20 uger<br />
Hovedforløb<br />
Trin 1 Rengøringstekniker<br />
Praktik Skole Praktik Skole Praktik<br />
6 uger<br />
5 uger<br />
Trin 2 Serviceassistent<br />
Skole Praktik<br />
6 uger<br />
Skole<br />
6 uger<br />
Voksenuddannelsen:<br />
Skole<br />
9 uger<br />
Voksenuddannelsesforløb - Serviceassistent 1 år<br />
Praktik<br />
Skole<br />
Praktik<br />
Skole<br />
9 uger<br />
10 uger<br />
Evt. praktik<br />
Sikkerhedsvagt<br />
Grundforløb<br />
Skole<br />
20 uger<br />
Praktik<br />
Skole<br />
8 uger<br />
Praktik<br />
Hovedforløb<br />
Skole<br />
8 uger<br />
Praktik<br />
Skole<br />
8 uger<br />
redder<br />
Autohjælp: 1 år og 9 mdr.<br />
Ambulanceassistent: 2 år og 7 mdr.<br />
Grundforløb<br />
Praktik<br />
Skoleperiode<br />
44 fag og uddannelse 2008-2009
Grund- og videreuddannelsessystemet i DK<br />
bilag 3<br />
Efter- og videreuddannelse<br />
Grunduddannelse<br />
Master<br />
Kandidat<br />
LVU<br />
Diplom<br />
MVU<br />
Bach.<br />
VVU<br />
KVU<br />
HF<br />
AMU<br />
GVU<br />
EUD mv.<br />
Gymnasiale uddannelser<br />
AVU<br />
FVU<br />
Sundhed,<br />
omsorg og<br />
pædagogik<br />
Transport<br />
og logistik<br />
Bygningsog<br />
brugerservice<br />
Voksenuddannelse<br />
Ungdomsuddannelse<br />
Forkortelser<br />
• FVU: Forberedende voksenundervisning<br />
• AVU: Almen voksenuddannelse<br />
• HF: Højere Forberedelseseksamen<br />
• AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser<br />
• GVU: Grunduddannelse for Voksne<br />
• VVU: Videregående voksenuddannelser<br />
• Diplom: Overbygningsuddannelse til efter- og videreuddannelse<br />
• Master: Akademisk uddannelse for erhvervsaktive<br />
• EUD: Erhvervsuddannelse<br />
• KVU: Korte Videregående Uddannelser<br />
• MVU: Mellemlange Videregående Uddannelser<br />
• LVU: Lange Videregående Uddannelser<br />
fag og uddannelse 2008-2009 45
ilag 4<br />
AMU’s placering i det danske uddannelsessystem<br />
Ordinær uddannelse<br />
Kand.<br />
Efter- og videreuddannelse<br />
Master<br />
LVU<br />
Diplom<br />
Videregående<br />
uddannelse<br />
KVU<br />
MVU<br />
Bach.<br />
VVU<br />
Ungdomsuddannelse<br />
EUD, SOSU,<br />
landbrug<br />
Gymnasiale<br />
uddannelser<br />
GVU<br />
AMU<br />
HF<br />
AVU<br />
Grunduddannelse<br />
Folkeskoler, efterskoler og privatskoler<br />
Voksenuddannelse<br />
FVU ordblinde<br />
Produktionsskoler<br />
Folkeoplysning<br />
Hus- og<br />
håndarb.<br />
Folkehøjskoler<br />
Daghøjskoler<br />
Aftenskoler<br />
Folkeuniversitetet<br />
Forkortelser<br />
KVU: Korte Videregående Uddannelser<br />
MVU: Mellemlange Videregående Udannelser<br />
EUD: Erhvervsuddannelse<br />
VVU: Videregående voksenuddannelser<br />
GVU: Grunduddannelse for Voksne<br />
AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser<br />
HF: Højere Forberedelseseksamen<br />
AVU: Almen voksenuddannelse<br />
FVU: Forberedende voksenundervisning<br />
Indledning<br />
Danmark har en overordnet uddannelsespolitisk målsætning om livslang læring, hvor arbejdsmarkedsuddannelserne<br />
(AMU) indtager en central placering. AMU bidrager til at skabe et fleksibelt arbejdsmarked<br />
ved at give den enkelte mulighed for løbende at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer, <strong>som</strong> efterspørges<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Mulighederne for voksen- og efteruddannelse i AMU<br />
Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, <strong>som</strong> har til formål at imødekomme ufaglærtes<br />
og faglærtes behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedsuddannelser<br />
giver landsdækkende kompetence, kan indgå i uddannelsesstrukturer og kan give merit til grundlæggende<br />
erhvervsrettede uddannelser.<br />
AMU har et meget bredt og fleksibelt udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, <strong>som</strong> består<br />
af arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne.<br />
Der er principielt frit optag på AMU, og der er mulighed for, at medarbejderteams med forskellig uddannelsesbaggrund<br />
kan deltage sammen i uddannelse, f.eks. når der indføres ny teknologi eller en ny<br />
organisering af arbejdet. Hovedmålgruppen er ufaglærte og faglærte. Det er til denne målgruppe, at<br />
uddannelserne udvikles, og det er denne målgruppe, der kan få VEU-godtgørelse.<br />
Hvor findes arbejdsmarkedsuddannelserne?<br />
Der findes ca. 140 skoler <strong>som</strong> udbyder arbejdsmarkedsuddannelser. De forskellige uddannelser findes på<br />
www.vidar.dk og www.efteruddannelse.dk Her finder du de enkelte kurser. Her ses også hvilke AMUcentre,<br />
tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsskoler, pædagogseminarier, landbrugsskoler og<br />
private udbydere, der udbyder hvilke kurser.<br />
46 fag og uddannelse 2008-2009
Eksempel på IKV i AMU<br />
bilag 5<br />
IKV i AMU<br />
Før-fase:<br />
Generel information<br />
og rådgivning<br />
fase 1:<br />
Forberedelse og<br />
tilrettelæggelse<br />
fase 2:<br />
Afprøvning<br />
og vurdering<br />
fase 3:<br />
Samlet vurdering<br />
og anerkendelse<br />
Uddannelsesinstitutionen:<br />
• Informerer på<br />
• hjemmeside<br />
• Udsender brochurer<br />
• Indrykker avisannoncer<br />
• Har IKV-kontakt-person<br />
på institutionen<br />
• Kontakter og opsøger<br />
virk<strong>som</strong>heder<br />
• Andet<br />
Deltageren:<br />
• Indsamler og<br />
afleverer skriftlig<br />
dokumentation<br />
Uddannelsesinstitutionen:<br />
• Fastlægger målestok<br />
(arbejdsmarkedsuddannelser/<br />
enkeltfag<br />
optaget i FKB)<br />
• Fastlægger metoder<br />
• Tilrettelægger deltagerens<br />
IKV-forløb med<br />
opgaver, cases, test mv.<br />
Uddannelsesinstitutionen:<br />
• Vurdering 1:<br />
Interviewer deltageren<br />
om afleveret skriftlig<br />
dokumentation<br />
• Vurdering 2:<br />
Afprøver deltagerens<br />
realkompetencer via<br />
teoretiske og praktiske<br />
opgaver, øvelser, test,<br />
cases og lignende<br />
Deltageren:<br />
• Demonstrerer og<br />
dokumenterer sine<br />
realkompetencer<br />
Uddannelsesinstitutionen:<br />
• Vurdering 3:<br />
Udsteder AMU<br />
uddannelsesbevis(er)<br />
og/eller AMU-kompetencebevis<br />
for anerkendte<br />
realkompetencer<br />
• Udarbejder eventuelt<br />
individuel AMU-uddannelsesplan<br />
Note: AMU-beviser og<br />
AMU-uddannelsesplan<br />
tilhører deltageren<br />
fag og uddannelse 2008-2009 47
ilag 6<br />
AMU-kompetencebevis<br />
48 fag og uddannelse 2008-2009