Opgave i biostatistik og epidemiologi

Opgave i biostatistik og epidemiologi
Opgaven bygger på:
Andersen B, Østergaard L, Puho E, Skriver MV, Schønheyder HC. Ectopic pregnancies
and reproductive capacity after chlamydia trachomatis positive and negative
test results: A historical follow-up study. Sex Trans Dis 2005;32:377-81.
Det er ikke nødvendigt at gennemlæse hele artiklen før besvarelsen påbegyndes!
1. Hvilket undersøgelsesdesign er brugt? Hvem er de eksponerede, og hvem
er de ikke-eksponerede? Angiv antal i grupperne. Hvor mange ekskluderes
og af hvilke årsager? (Se afsnittene “Study Population” og “Study cohort”
samt Fig.1 og Table 1)
SVAR: En historisk kohorteundersøgelse. Man har registreret alle
kvinder, der er testet for klamydiainfektion i Nordjylland fra
1984 til 1993. Der er 22264 kvinder. Herfra har man ekskluderet
6945 kvinder, der havde været gravide før klamydiainfektionen
og 1626 kvinder, der var over 43 år, da de blev testet. Herefter er
der 13693 kvinder tilbage. Som de eksponerede regnes de 1882
kvinder, hvis klamydiatest var positiv ved mindst én lejlighed, i
tiden herefter. Som ikke-eksponerede regnes de 11811 kvinder,
hvis klamydiatest var negativ(e).
2. Vi ser på graviditeterne i tabel 1 og teksten hertil.
(a) Efterregn procenten af ekstrauterine graviditeter i den positive og i den
negative gruppe (de henholdsvis 906 og 5166 kvinder, der opnåede
graviditet) og 95% konfidensinterval på hyppighederne i den positive
gruppe.
SVAR: p 1 = 14/906 = 0.015 = 1.5%
s.e.(p 1 ) = √ 0.015 × (1 − 0.015)/906 = 0.0040; 95% konfidensinterval
0.015 ± 1.96 × 0.0041 = (0.007,0.023)
p 0 = 161/5166 = 0.031 = 3.1%
(b) Vis, at forskellen er signifikant ved et z test, og formuler en præcis
konklusion.
SVAR: Fælles p = (14 + 161)/(906 + 5166) = 0.0288 og
under nulhypotesen
√
s.e.(p 1 − p 0 ) = 0.0288 × (1 − 0.0288) × ( 1
906 + 1
5166 ) = 0.0060
1

og z = (0.015 − 0.31)/0.0060 = −2.60. P-værdien er tæt på
0.01 (Tabel A2). De aldrig-positive har signifikant større risiko,
når de bliver gravide, for at graviditeten er ekstrauterin.
(c) Udregn odds-ratio (OR) for ekstrauterin graviditet mellem de to grupper
med 95% konfidensinterval
SVAR: OR = (14 × 5005)/(161 × 892) = 0.488, med lavere
risiko for ekstrauterin graviditet i den positive (“eksponerede”)
gruppe.
√
1
s.e.(log e OR) =
14 + 1
892 + 1
161 + 1
5005 = 0.281
konfidensinterval for logaritmer log e 0.488 ± 1.96 × 0.281 =
(−1.268,−0.167), tilbagetransformeret exp(...) = (0.281,0.846)
(d) Find hyppigheden af spontan abort ved intrauterin graviditet (der var
i alt 5897 = 4067 + 700 + 1130 intrauterine graviditeter), og efterse,
om den er forskellig i de to grupper. Der var 106 aborter i den positive
gruppe: hvad var det tilsvarende “forventede antal”? Er forskellen
signifikant (detaljeret udregning er ikke nødvendig)?
SVAR: p 1 = 106/892 = 0.1188, p 0 = 594/5005 = 0.1187,
altså næsten præcis samme relative hyppighed. 892×700/5897 =
105.88 forventede mod 106 observerede. Forskellen er altså
kun 0.12. Det tilsvarende bidrag til χ 2 er 0.12 2 /105.88 og
de øvrige bidrag er endnu mindre, dvs. χ 2 er meget lille og
forskellen er ikke signifikant.
(e) Hvilket mønster ser du i tabellens tal som helhed?
SVAR: De klamydiapositive har et mønster, der passer med
en formodet større seksuelle aktivitet: man ser lidt flere graviditeter
og klart større brug af provokeret abort.
3. Forklar, hvad “crude hazard ratio” betyder, og vis, at tallene i tabel 3 kan
efterregnes pånær sidste linje.
Det kan benyttes at
s.e.(log e (rate ratio)) = √ 1/d 1 + 1/d 0
hvor d-erne er antal “events” i de to grupper
SVAR: “Crude hazard ratio” er incidensraten af fødsler blandt de
eksponerede kvinder, divideret med den tilsvarende incidensrate
2

landt de ikke-eksponerede. Her fås λ 1 = 588/10072 × 100 =
5.84; λ 0 = 3479/58353 × 100 = 5.96 rate ratio = 5.84/5.96 =
0.98. s.e.(log e (rate ratio)) = √ 1/588 + 1/3479 = 0.045, 95%
konfidensinterval for log rate ratio: = log e 0.98 ± 1.96 × 0.045 =
(−0.11,0.07) og for selve ratio exp(...) = (0.90,1.07)
4. Hvad konkluderer man på de “crude” tal og på de justerede tal? Giv et bud
på hvorfor der er forskel.
SVAR: Baseret på “crude” rate-ratio er der ikke signifikant forskel
på fødselsincidensen idet konfidensintervallet indeholder 1.
Med “adjusted” ratio får man principielt samme resultat, men
1-tallet ligger nu lige på grænsen, dvs. der er tæt på at være signifikant
forskel.
Forskellen på “crude” og “adjusted” må ligge i en skævhed i aldersfordelingen
imellem de to grupper. Fx. kan de være yngre i
den positive gruppe, samtidig med at fertiliteten falder med alderen.
5. I artiklens verdensbillede findes der tre slags kvinder: (A) dem, der aldrig
er undersøgt for klamydia; (B) dem, der er undersøgt mindst én gang, men
aldrig fundet positive; og så (C) dem med mindst én positiv klamydiatest.
Beskriv med dine egne ord ganske kort, hvad undersøgelsen viser, og redegør
i store træk for det billede, artiklen tegner af de tre gruppers historie,
hvad angår behandling (herunder antibiotika) og ekstrauterin graviditet.
Påpeg, at der her findes et eksempel på samspillet mellem sygdomsårsager
og sundhedsvæsenet.
Som stikord: Hvis man ikke vidste bedre, kunne man ud fra Aalborg-studiet
tro, at klamydiainfektion beskytter mod ekstrauterin graviditet.
SVAR: Undersøgelsen viser, at kvinder med positiv klamydiatest
(C) har en nedsat risiko for ekstrauterin graviditet sammenlignet
med kvinder med negativ klamydiatest (B). Med hensyn
til ventetid til barnefødsel er der ikke påvist forskel mellem de to
grupper.
Gruppe A er kvinder uden mistanke om klamydiainfektion og
derfor overvejende uden symptomer og uden betydende infektioner.
De kan være blevet behandlet med antibiotika i ny og næ
og har i alle tilfælde kun en lav risiko for ekstrauterin graviditet.
Studiet ser alene på grupperne B og C. Gruppe B kan rumme
nogle falsk negative testhistorier, måske fordi de er blevet testet
3

på de forkerte tidspunkter. Disse kvinder kan på grund af manglende
behandling være i særlig risiko for senkomplikationer såsom
ekstrauterine graviditeter.
Gruppe C, som er defineret som studiets eksponerede gruppe,
har fået antibiotisk behandling, og derved er klamydia-senfølger
formentlig blevet sjældnere.
4