Pensionsrettigheders behandling i forbindelse med separation og ...

More documents

Recommendations

Info

mere på først fællesskabskompensation efter RVL § 16 d og herefter rimelighedskompensation efter RVL § 16 e med særlig fokus på de betingelser og begrænsninger, der er tilknyttet reglerne, og hvorvidt reglerne opfylder deres formål; at sørge for at ægtefællen ikke bliver urimeligt stillet. Endelig behandles ægtefællernes mulighed for at oprette ægtepagt om deling af deres pensionsopsparinger, jf. RVL § 16 h, hvor jeg især vil diskutere, hvilke begrænsninger der egentlig gælder ved oprettelsen heraf. Afslutningsvis foretages en generel konklusion omkring reglernes indhold og hensigtsmæssighed samt en kort perspektivering, hvor reglernes fremtidige betydning og forslag til ændringer diskuteres. 2. Kort om reglerne angående behandling af pensionsrettigheder før d. 1.1.2007 Før de nye regler om pensionsrettigheders behandling trådte i kraft, blev det afgjort efter RVL § 15, stk. 2, hvorvidt rettighederne skulle deles på ægtefælleskifte i anledning af separation og skilsmisse. Som udgangspunkt gælder der formuefællesskab i ægteskaber, jf. RVL § 15, stk. 1, således at ægtefællers respektive formuer skal ligedeles imellem dem. Dette udgangspunkt modificeres i RVL § 15, stk. 2, som fastsætter, at reglerne om formuefællesskab kun finder anvendelse på rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særlig gældende regler, og ifølge retspraksis skulle bl.a. pensionsrettigheders behandling på ægtefælleskiftet afgøres ud fra denne regel. 4 § 15, stk. 2 blev fortolket således, at det afgørende for, om en pensionsrettighed kunne udtages forlods, var, hvorvidt den var af en tilstrækkelig personlig karakter. For at være af personlig karakter var det afgørende, at rettigheden var livsbetinget – altså en ordning, der krævede, at ægtefællen var i live på udbetalingstidspunktet, og som fortsatte med at komme til udbetaling i ægtefællens levetid. Desuden krævede forlods udtagelse, at rettigheden havde karakter af løbende udbetalinger og tjente et alderdomsforsørgelsesformål. 5 Fortolkningen førte til, at der kunne ske forlods udtagelse af pensionsrettigheder med denne løbende livsbetingede karakter, hvorimod kapital- og ratepensioner skulle ligedeles. Retstilstanden var ret problema- 4 Jf. bl.a. UfR 1998.717 H samt UfR 1998.719 H, som omtales nærmere nedenfor. 5 Jf. betænkning 1293/1995, s. 53 f. RETTID 2011/Specialeafhandling 1 6
tisk, da den ofte førte til urimelige resultater, hvor den ene ægtefælle skulle dele sin rate- eller kapitalpension med den anden ægtefælle, der havde en løbende, livsbetinget ordning, som vedkommende kunne udtage uden deling. 6 To højesteretsdomme fra 1998 illustrerer den ovennævnte problemstilling: I UfR 1998.717 H blev M og H skilt efter ca. 20 års ægteskab. H havde en kapitalpension af en værdi på ca. 351.000 kr., mens M havde en kapitalpension på ca. 48.000 kr. samt en tjenestemandspension. Tvisten gik på, hvorvidt H skulle dele sin pension med M, hvis tjenestemandspension ikke skulle ligedeles efter dagældende retspraksis. Landsretten fandt, at H’s kapitalpension ikke var omfattet af RVL § 15, stk. 2 og derfor skulle indgå i delingen på fællesboskiftet. Retten udtalte, at rimelighedsbetragtninger ikke kunne føre til et andet resultat. Sagen kom herefter for Højesteret, som gjorde opmærksom på, at Justitsministeriet d. 4. februar 1998 havde nedsat et ægtefællepensionsudvalg, og man udtalte: ”Højesteret tiltræder, at H’s kapitalpension efter hidtidig praksis ikke i medfør af RVL § 15, stk. 2, kan holdes uden for fællesboet ved skifte i forbindelse med separation og skilsmisse. Det af Justitsministeriet nu nedsatte ægtefællepensionsudvalg skal blandt andet overveje behovet for >>en særskilt lovmæssig regulering af pensioners og forsikringsrettigheders behandling på skifte i forbindelse med separation og skilsmisse
Page 1 and 2: Pensionsrettigheders behandling i f
Page 3 and 4: 3.6.2.1. Enighed mellem ægtefælle
Page 5: pensionsmæssigt dårligst stillede
Page 9 and 10: Justitsministeriet, og heri var der
Page 11 and 12: fælde. Kompensationsmulighederne e
Page 13 and 14: og denne fortolkning afhænger af b
Page 15 and 16: skabet tilsiger det. 35 En anden ko
Page 17 and 18: op ikke findes en sådan ensartethe
Page 19 and 20: kvinder har mindre pensionsopsparin
Page 21 and 22: opsparende ægtefælle eller arbejd
Page 23 and 24: 3.2.4. Opfyldningsopsparing Som det
Page 25 and 26: 3.2.5. Fællesskabskompensationsops
Page 27 and 28: Alt i alt må man konkludere, at de
Page 29 and 30: onsmuligheder i RVL § 16 d og § 1
Page 31 and 32: oden for f.eks. en ægtefælles orl
Page 33 and 34: mærkningerne nævner som eksempel
Page 35 and 36: RVL § 16 d er en erstatningslignen
Page 37 and 38: Der gælder da også mange betingel
Page 39 and 40: 3.5.2. Rimelighedskompensation, jf.
Page 41 and 42: et ikke har haft den fornødne læn
Page 43 and 44: lige pensionsrettigheder sammen med
Page 45 and 46: ikke har anden pension end sin folk
Page 47 and 48: Der er altså ret snævre grænser
Page 49 and 50: kompensationen - formentlig i medf
Page 51 and 52: aftales deling af den betingede ret
Page 53 and 54: ingere end den anden og kan som bes
Page 55 and 56: pital- eller ratepension uden udtry
Page 57 and 58:
Genstandsbestemt sumfælleseje må
Page 59 and 60:
Fortolkningen af begrebet rimelig e
Page 61 and 62:
set ikke er hensigtsmæssige for de
Page 63 and 64:
Forkortet: ”Rasmus Kristian Feldt
show all

Pensionsrettigheders behandling i forbindelse med separation og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?