Pensionsrettigheders behandling i forbindelse med separation og ...

valget mente dog, at det var hensigtsmæssigt med en regel, der sikrede, at man kunne
aftale deling af værdien af kapital- og ratepensioner, og dette resulterede i RVL § 16
h, stk. 2. Baggrunden for reglen er, at kapital- og ratepensioner skulle ligedeles efter
tidligere retspraksis, jf. ovenfor i afsnit 2., hvilket mange ægtefæller havde indrettet
sig efter. I medfør af RVL § 16 h, stk. 2 kan disse ægtefæller sikre sig, at de nævnte
pensioner fortsat skal ligedeles; det forudsætter blot, at de opretter en ægtepagt herom.
138
3.6.2. Begrænsningerne angående aftale om deling
3.6.2.1. Enighed mellem ægtefællerne
Der gælder en række begrænsninger i forhold til muligheden for at aftale deling af
pensionsrettigheder, jf. RVL § 16 h, stk. 2. For det første skal der indgås ægtepagt om
delingen, hvilket jo forudsætter, at parterne kan blive enige herom. Linda Nielsen anfører,
at det langtfra er sikkert, at ægtefællerne kan opnå enighed, 139 og det må da også
tiltrædes, at der højst sandsynligt vil være en del tilfælde, hvor den ene af parterne
sætter sig imod oprettelsen af ægtepagt om deling.
3.6.2.2. Kun visse pensionsrettigheder kan aftales ligedelt
En anden begrænsning er, at der ikke kan aftales deling af alle former for pensionsrettigheder.
Ifølge RVL § 16 h, stk. 2’s ordlyd kan man således alene indgå deleægtepagt
angående værdien af kapital- og ratepensionsordninger. Dette omfatter SPratepensioner,
selvpensioneringskonti, indeksordninger, der er tegnede som rateordninger
og beløb indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. I det hele taget kan der
aftales deling af pensionsrettigheder, som reelt har karakter af rate- eller kapitalpension,
140 og en delingsaftale, som omfatter alle værdier af kapital- og ratepensioner på
fællesboskiftet (således også senere indbetalinger og nye pensionsordninger), må være
acceptabel. 141 Derimod kan der ikke aftales deling af værdien af løbende livsbetingede
pensionsrettigheder. Ifølge Irene Nørgaard må det dog antages, at der godt kan
138 Jf. betænkningen, s. 207.
139 Linda Nielsen, s. 201.
140 Jf. Familie- og Forbrugerministerens svar til Folketingets Retsudvalg, spørgsmål nr. 8, s. 5, og nr.
35, s. 2, REU L 146.
141 Jf. Irene Nørgaard, s. 79 f.
RETTID 2011/Specialeafhandling 1 50