Pensionsrettigheders behandling i forbindelse med separation og ...

af, at man med RVL § 16 b, stk. 1 fraviger udgangspunktet om formuefællesskab i
ægteskaber. Denne kritik synes dog ikke at tage højde for, at man heller ikke i henhold
til den tidligere retstilstand behandlede alle pensionsrettigheder som fælleseje,
og at en hovedregel om ligedeling af alle pensionsrettigheder ville have medført urimelige
resultater i mange tilfælde. Endelig skal det bemærkes, at blot fordi alle ægtefællernes
pensionsrettigheder ikke ligedeles, så betyder det ikke altid, at parterne går
ud af ægteskabet med pensioner af stor værdimæssig forskel. Man må altså konkludere,
at det har været hensigtsmæssigt ikke at anvende et udgangspunkt om ligedeling af
pensionsrettigheder.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt ægtefællen med de mindste pensionsrettigheder
prisgives af hovedreglen om forlods udtagelse. Der kan tænkes tilfælde, hvor
den ene ægtefælle kommer ud af ægteskabet med betydeligt ringere pensioner end
den anden part. Det er dog vigtigt at huske, at de nye reglers vigtigste opgave er at
undgå den tidligere helt urimelige retstilstand, hvor ægtefællerne ofte blev stillet meget
forskelligt rent pensionsmæssigt på fællesboskiftet. I den nugældende retstilstand
har man i øvrigt flere muligheder for at undgå at blive stillet urimeligt, jf. nærmere
nedenfor.
Med hensyn til kritikken af § 16 b’s kønsdiskriminerende virkning må
man sige, at den til dels er begrundet. Mænds pensionsopsparinger er større end kvinders,
hvilket betyder, at manden ofte vil udtage større pensionsrettigheder end hustruen.
Forskellene mellem mænds og kvinders pensionsopsparinger er dog ikke så store,
som man ellers kunne frygte. Man må desuden bemærke, at blot fordi manden har opsparet
f.eks. 30 % mere i pension end hustruen, betyder det ikke nødvendigvis, at han
kommer ud af ægteskabet med pensionsrettigheder, der er 30 % højere end hustruens,
da han alene kan udtage sine rimelige pensionsværdier.
I det hele taget skal man være opmærksom på, at der er muligheder for at
undgå at blive stillet betydeligt ringere end sin ægtefælle på fællesboskiftet. Man kan
således foretage opfyldningsopsparing og fælleskompensationsopsparing, som dog
kan medføre visse problemer i praksis, jf. ovenfor i afsnit 3.2.4. og 3.2.5., og som i
øvrigt kræver, at man har økonomisk råderum til at foretage en sådan ekstra opsparing.
Derudover kan man oprette en ægtepagt om deling, jf. nedenfor i afsnit 3.6.
RETTID 2011/Specialeafhandling 1 26