Pensionsrettigheders behandling i forbindelse med separation og ...

Ægtefællepensionsudvalget overvejede forskellige løsningsmodeller, da
man udarbejdede de nye regler om pensionsrettigheders behandling. 14 Disse modeller
bestod bl.a. af de to ovennævnte – og meget modsatrettede – grundmodeller. Der var
dog enighed om, at begge løsninger medførte problemer, 15 hvorfor man overvejede
forskellige former for mellemløsninger, som skulle afveje de familiepolitiske og pensionspolitiske
hensyn. Afvejningen gav anledning til stor uenighed, 16 og resultatet
blev, at reglerne tager et pensionspolitisk udgangspunkt med forlodsudtagelse af pensionsrettigheder,
mens der er fastsat modifikationer, som er præget af familiepolitiske
hensyn.
3.1.2. Kort oversigt over reglernes indhold
Pensionsrettigheder, som er fælleseje, er stadig at anse for § 15, stk. 2-rettigheder, der
er blot den forskel, at der nu er fastsat specifikke regler i RVL for pensionsrettighedernes
behandling på fællesboskiftet. Hovedreglen er herefter, at hver ægtefælle ifølge
RVL § 16 b, stk. 1 udtager sine rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet
ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring. Det forhold, at forlodsudtagelsen
alene gælder for rimelige pensioner, er et forsøg på at foretage en familiepolitisk
modifikation til det pensionspolitiske udgangspunkt, og det fremgår således
af § 16 b, stk. 3, at værdien af de øvrige pensioner indgår i delingen af fællesboet.
Der er fastsat en række undtagelser til den i § 16 b opstillede hovedregel.
For det første udtager ægtefællerne alle pensionsrettigheder forlods, hvis ægteskabet
har været af kortere varighed, jf. RVL § 16 c, stk. 1. For det andet kan skifteretten
i medfør af RVL §§ 16 d og e bestemme, at den ene ægtefælle skal betale såkaldt
fællesskabskompensation og rimelighedskompensation til den anden i visse til-
14 Jf. nærmere om de forskellige løsningsmodeller i betænkningen, s. 171 – 188.
15 F.eks. tog ligedelingsmodellen ikke hensyn til, at bl.a. aldersforskel imellem ægtefællerne kunne
betyde, at en ligedeling ville være helt urimelig. En ældre ægtefælle vil typisk have opsparet en større
pension og have kortere tid tilbage til at opspare i end den yngre ægtefælle. Se også nærmere herom
nedenfor på s. 17 f. Forlodsudtagelse af samtlige pensioner kunne på den anden side også medføre
urimelighed, hvis f.eks. den ene ægtefælle har opsparet pensioner, som vedkommende kan udtage forlods,
mens den anden ikke har foretaget opsparing overhovedet, fordi vedkommende har været hjemmegående,
jf. betænkningen, s. 172 – 174.
16 Jf. betænkningen, s. 186.
RETTID 2011/Specialeafhandling 1 10