Introduktion til LaTeX

Introduktion til LATEX 

for studerende ved DTU 

Morten Ovi 

latex@student.dtu.dk 

www.student.dtu.dk/∼latex 

6. september 2004

Introduktion til L A TEX – for studerende ved DTU 

i 

Indhold 

Om denne introduktion 

iii 

1 Hvad er L A TEX? 1 

1.1 Det første eksempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 

2 Hvorfor bruge L A TEX? 2 

2.1 L A TEX’ styrker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 

2.2 . . . og dets svagheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

2.3 L A TEX og Word . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

3 De forskellige fil-formater 5 

4 Eksempler og skabeloner 6 

4.1 Eksempel 1 – et minimalt L A TEX-dokument . . . . . . . . . . . 7 

4.2 Eksempel 2 – L A TEX på dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

4.3 Eksempel 3 – kapitler, afsnit og indholdsfortegnelse . . . . . . . 8 

4.4 Eksempel 4 – generelle detaljer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

4.5 Eksempel 5 – referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

4.6 Eksempel 6 – punktopstilling og skriftstørrelse . . . . . . . . . . 11 

4.7 Eksempel 7 – matematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

4.8 Eksempel 8 – indsættelse af figurer (billeder) . . . . . . . . . . 13 

4.9 Eksempel 9 – indsættelse af tabeller . . . . . . . . . . . . . . . 13 

4.10 Eksempel 10 – sidehoved og -fod (headers og footers) . . . . . . 14 

4.11 Eksempel 11 – flere filer og appendiks . . . . . . . . . . . . . . 14 

4.12 Skabelon til større rapporter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

5 Figurer (og tabeller) 15 

5.1 De forskellige billedformater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

5.2 Konvertering mellem filformaterne . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

5.3 Placering af floats på siden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

5.4 Flere floats ved siden af hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

5.5 Gode råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

6 BiBTEX – slutnoter 18 

7 Hvad så nu? 19 

Litteratur 20 

Appendiks 

a 

A Installation af L A TEX 

a 

A.1 Databarerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . a 

A.2 Windows . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . a 

A.2.1 MiKTeX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . a 

A.2.2 Viewers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . a 

A.2.3 Teksteditor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . b 

A.3 Unix/Linux . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . b 

A.3.1 L A TEX = teTEX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . b 

www.student.dtu.dk/∼latex/


ii 

A.3.2 Emacs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . b 

B Kompilering 

c 

B.1 Databaren (Unix/Linux) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . c 

B.2 Windows . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . c 

B.2.1 WinEdt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . d 

B.3 Emacs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . e 

B.4 Om at kompilere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . e 

C Installation af pakker 

f 

C.1 Download af pakker – CTAN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . f 

C.1.1 Windows . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . h 

C.1.2 Linux/G-databaren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . h 

Figurer 

1 Kompilering og de tilhørende kommandoer . . . . . . . . . . . . 6 

2 WinEdt – kompilering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . d 

3 Resultat af søgning på fancyhdr.sty . . . . . . . . . . . . . . . f 

4 Download af udvalgte dele af fancyhdr-pakken . . . . . . . . . . g 

5 Download af hele fancyhdr-pakken . . . . . . . . . . . . . . . . . g 

6 MiKTEX Package Manager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . h 

Tabeller 

1 Input-filformaterne i L A TEX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

2 Output-filformaterne i L A TEX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

3 Simpel tabel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

4 Billedformaterne i L A TEX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

5 Navngivning af labels. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Listings 

1 Et minimalt L A TEX-dokument. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

2 Indsættelse af figur (billede) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

3 Minipage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 



iii 

Om denne introduktion 

Denne introduktion er lavet for at hjælpe studerende ved DTU i gang med at 

bruge L A TEX, da erfaringen viser at L A TEX kan være lidt svært at komme i gang 

med. Den tilhørende hjemmeside, www.student.dtu.dk/∼latex/, har denne og 

flere andre introduktion liggende, og siden bliver ofte refereret til fra dette 

dokument, da den har mange vigtige og nyttige informationer. Alle spørgsmål, 

problemer, kommentarer, ris+ros og hvad man ellers kunne finde på at sige 

noget om kan sendes til os på latex@student.dtu.dk. 

Inden vi kommer for godt i gang er det vist helt på sin plads at fortælle at 

L A TEX udtales [la:tæk] og intet har med materialet latex at gøre. Årsagen til 

den anderledes udtale skyldes at TEX repræsenterer de græske bogstaver tau, 

epsilon og chi: τɛχ. Den pudsige måde hvorpå bogstaverne i L A TEX er placeret 

på, er for at illustrere dette. Da det stort set kun er i L A TEX at man kan 

lave denne bogstavkombination, skriver man derfor LaTeX andre steder for at 

illustrere dette. 

I denne introduktion vil der blive beskrevet: 

• hvad L A TEX er og hvordan adskiller det sig i forhold til normale tekstbehandlingsprogrammer 

som Word og StarOffice (herefter ‘Word’). 

• hvorfor det kan være en stor hjælp at benytte L A TEX til skrivning af 

rapporter, midtvejs- og eksamensprojekter osv. 

• hvordan man benytter L A TEX i G-databaren på DTU og hvordan man 

installerer L A TEX på sin egen computer. 

• hvordan man konkret skriver i L A TEX. 

Denne introduktion har karakter af en praktisk guide. Dette skyldes at der 

er mange rigtig gode og omfattende introduktioner til L A TEX på Internettet, 

men at få af dem beskæftiger sig med de praktiske problemer der opstår i 

begynderfasen. 

Læsevejledning. I dette dokument er der gjort brug af forskellige skrifttyper 

(fonte) for at markere forskellige pointer. Tekst med denne font er L A TEX-kommandoer, 

andre kommandoer eller filnavne. Tekst skrevet således er pakker. 

I marginen optræder af og til symbolet ∆. Dette symbol henviser til et 

afsnit i den glimrende, men omfangsrige, introduktion til L A TEX, The not so 

short introduction to L A TEX 2ε [1], som giver en længere og mere omfattende 

forklaring på det pågældende emne. 

Denne introduktion er på små 40 sider, men kun halvdelen af dem er selve 

introduktionen – resten er fyld og appendiks. Det tager nok en times tid 

at komme igennem denne introduktion, og en del mere når man skal eksperimentere 

med L A TEX imens dette læses, og efterfølgende når man skal skrive 

rapporter i det selv. 


Introduktion til L A TEX – for studerende ved DTU 1 

1 Hvad er L A TEX? 

L A TEX er et ikke helt normalt tekstbehandlingsprogram. En af L A TEX’ største 

styrker ligger i naturvidenskabelige tekster, og da studerende ved DTU skriver 

en masse af af dem, vil mange hurtigt opdage fordelene ved at skrive udtryk 

som 

e x = 1 + x + 1 2! x2 + · · · + 1 ∞∑ 1 

n! xn + · · · = 

n! xn , x ∈ R (1) 

i L A TEX. Det ser hamrende flot ud i forhold til Word, men det smarteste, og 

samtidig anderledes i forhold til hvad man er vant til, er den måde man laver 

det på. Du vil forhåbentlig også opdage at der er andre tungtvejende grunde til 

at vælge L A TEX frem for Word, også selvom man ikke skal skrive formel-tunge 

rapporter. 

Den største forskel man i starten lægger mærke til i forhold til Word er, at 

man i Word hele tiden kan se hvordan det man skriver kommer til at se ud 

på papiret. Altså, det der står på skærmen er det samme som det der står på 

papiret. Med L A TEX forholder det sig ikke helt sådan. Her skriver man noget 

der minder om kode, som så bliver kompileret 1 til et dokument. 

L A TEX derimod, er et program som tager sig af tekstformateringen (‘typesetting’), 

altså den måde teksten bliver sat op på. L A TEX er altså ikke et tekstbehandlingsprogram! 

Kender man lidt til HTML vil man opdage at der er store 

ligheder i logikken mellem HTML og L A TEX. 

1.1 Det første eksempel 

n=0 

Når man i Word vil ændre noget tekst til fed skrift, så markerer man teksten 

og trykker på fed skrift-ikonet. Man gør egentlig det samme i L A TEX, bortset 

fra at i stedet for at trykke på et ikon, så skriver man i stedet en kommando. 

Her skriver man: 

\textbf{Denne tekst bliver sat med fed skrift} 

som det for eksempel er gjort med denne tekst. \textbf står for text bold 

face, bedre kendt som fed skrift. Tilsvarende laves kursiv skrift med \textit. 

∆5.2.1 

1 Når man kompilerer (engelsk: compile) et dokument, så betyder det at man oversætter 

en type tekst til en anden. At kompilere et L A TEX-dokument betyder at man fodrer L A TEX 

med en tekstfil som så spytter et dokument ud - outputtet. Læs mere om det i appendiks B på 

side c. 



Ovenstående var et simpelt eksempel, men noget lidt mere avanceret kan være 

et uddrag fra koden til formel 1 på foregående side: 

e^{x} = 1 + x + \frac{1}{2!} x^{2} + \cdots ∆3.1 

som giver 

e x = 1 + x + 1 2! x2 + · · · 

Opbygningen er logisk når man lige har luret at frac er en forkortelse for fraction 

(brøk) og at de ting der står i Tuborg-parenteserne { } er argumenterne. 

\cdots er en kommando der laver de tre centrerede prikker (dots). 

2 Hvorfor bruge L A TEX? 

Dette spørger de fleste om, og med god grund. Filosofien bag L A TEX er at 

forfatteren (dig!) ikke skal bekymre sig om layoutet, men om selve teksten. 

Husk på at man først opdager fordelene ved L A TEX, når man har haft handson 

erfaringer med det – for eksempel skrevet et par rapporter i det. 

∆1.2.3 

2.1 L A TEX’ styrker. . . 

Udseendet. Dokumenterne får et professionelt udseende. De fleste undervisningsbøger 

på DTU, danske som udenlandske, er skrevet i L A TEX. 

Pris. L A TEX er gratis, ligesom de fleste teksteditorer man bruger til at skrive 

L A TEX i. 

Projekt- og samarbejde. Med L A TEX er det slut med konvertering mellem 

versioner og filformater. Man skal ikke bekymre sig om at alle gruppemedlemmerne 

bruger præcis det samme program til at skrive i. På DTU kan det 

være frustrerende at sidde i en databar med Windows PC’ere og skrive rapport 

i MS Word, når man næste gang sidder i en databar med Unix og skriver 

i StarOffice. Sidelayout, tabeller, referencer, formler osv. kan på mærkeligste 

vis blive ændret og man bruger al for megen tid på opsætningen af dokumentet. 

Tid som kunne være brugt på at forbedre indholdet. Dette sker ikke i 

L A TEX da dokumenterne er uafhængige af brugerens styresystem, opsætning og 

teksteditor (se nedenfor). 

L A TEX hjælper også med at sørge for at dokumentet får et ensartet udseende. 

For eksempel er det L A TEX der sørger for at give kapitler, afsnit, billeder, 

tabeller og alle de andre referencer numre. 

Når man bruger L A TEX er det slut med at lave om i kapitel- og afsnitsnumre 

og hver gang der sker en ændring i rapportens struktur, for nummereringen sker 

automatisk. Dét sparer tid ved projektarbejde! 

Jo større jo bedre. Har man brugt Word til store rapporter med tabeller, 

formler, billeder, referencer, indholdsfortegnelser, referenceliste og så videre, så 

ved man at jo større dokumentet bliver, jo flere fejl og pludselige ting opstår. 

Word er ikke glad for store dokumenter. Man fristes næsten til at sige det 

modsatte om L A TEX. Her gør det ingen forskel om dokumentet er på 2 eller 

200 sider. Programmet går aldrig ned og vil altid opføre sig på samme måde – 

uanset størrelsen på dokumentet. 



Fingrene væk! Word er et eksempel på et velmenende tekstbehandlingsprogram, 

der går ind og retter ‘fejl’. Et klassisk eksempel er at ord efter punktum 

får et stort begyndelsesbogstav. Dette er måske meget fint hvis man bare skal 

skrive et brev, men det er uacceptabelt for en ingeniørstuderende der skriver 

avancerede rapporter. 

Dokumenter i PDF og PS. Dokumenter skrevet i L A TEX har outputtet 

af typen PDF eller PS. Fordelen ved disse formater er at de er styresystemuafhængige, 

hvilket vil sige at de kan åbnes i alle styresystemer og vil se helt ens 

ud. Har du prøvet at åbne et Dokument skrevet i StarOffice i Word, redigere 

i det, gemme det og åbne det i StarOffice igen? Er man heldig er alt som man 

kunne ønske sig, men det er man sjældent. 

Kontrol. I princippet kan man have 100% styr på alt hvad L A TEX foretager 

sig da alt kan justeres efter hvordan man ønsker at layoutet skal være. 

Valgfri teksteditor. Ved du hvad en teksteditor er, så vil du blive utrolig 

glad for den valgfrihed som L A TEX giver en. Brug for eksempel Emacs 2 , som er 

en gratis og meget populær teksteditor der findes til Unix/Linux og Windows, 

og som er installeret i G-databaren. Ved du ikke hvad en teksteditor er, så 

skal du bare vide at der ikke er nogen tvang med hensyn til hvilket program 

man bruger til at skrive L A TEX i. Brug den editor du bedst kan lide – dit valg 

påvirker ikke dokumentet eller dets udseende. 

Definer dine egne kommandoer. Denne funktion er ikke altafgørende, 

men for nogen kan den betyde en gevaldig tidsbesparelse. I L A TEX kan man 

definere sine egne kommandoer. Forestil dig at du skal inkludere 30 filer med 

kildekode (JAVA, Matlab, Maple, C++, HTML, ASP, PHP, SML. . . ). Hvordan 

gør man dette nemmest? I Word er løsningen triviel: Man laver cut’n’paste 

indtil det hænger en langt ude af halsen. Det er en tidskrævende og idiotisk 

metode. I L A TEX kan man for eksempel lave en kommando 

∆6.1.1 

\newcommand{\kode}[1]{ 

\verbatiminput{#1} 

} 

som man så kan kalde med for eksempel \kode{main.java}, hvorefter L A TEX 

automatisk tager koden fra filen main.java og sætter den ind i dokumentet 

med korrekt skrifttype (font). Uanset om filerne ændres undervejs, så skal man 

kun kompilere dokumentet én gang før hele kildekoden i rapporten er ajourført. 

Det er smart! Nu er dette eksempel tiltænkt informatikere og andre der 

programmerer, men det er ikke svært at drage analogier til andre fagområder 

hvor opstilling af egne regler kan være nyttigt. 

Hjælp og support. På nogle institutter ydes der kun hjælp til større projekter, 

såsom midtvejs- og eksamensprojekter, såfremt de er skrevet i L A TEX. 

Hjælp til L A TEX er dog langt fra begrænset til dette. L A TEXsamfundet er utrolig 

hjælpsomt og der er mange som hjælper nye med deres problemer. 

2 Eller WinEdt, nedit, TEXnicCenter, LyX, vi, . . . 



2.2 . . . og dets svagheder 

Der er nogle ulemper ved at bruge L A TEX. For nogle overstiger disse ulemper 

fordelene, for andre er de ubetydelige eller ligegyldige. Dette kan også siges på 

en anden måde: 

Langt fra alle har brug for at skrive rapporter i L A TEX! 

Om det er noget for dig afhænger til dels af om du lader dig afskrække af 

nedenstående ulemper, eller om du ikke synes at du kan bruge L A TEX til noget 

fornuftigt efter at have skrevet et par rapporter i det. 

Man skal arbejde for sagen. På samme måde som du sidder og læser dette 

dokument for at få en introduktion til L A TEX, på samme måde skal du indstille 

dig på at opsøge informationer om hvordan man bruger L A TEX hvis man har 

nogle ønsker eller behov der rækker ud over det normale. Men fortvivl ikke – 

DTU har med denne introduktion og den tilhørende hjemmeside skabt et solidt 

grundlag for at komme i gang med L A TEX. 

Nogle gange skal man arbejde lidt for at få det til at fungere som man vil, 

andre gange en del. Men det hele afhænger af hvor avanceret du ønsker at dit 

dokument skal være. 

Ikke WYSIWYG. L A TEX er ikke et What You See Is What You Getprogram, 

såsom Word, hvor det der står på skærmen er det samme som står 

på papiret. At man skal abstrahere en smule fra teksten når man sidder og 

skriver kan være en prøvelse. Det tager lidt tid at vænne sig til og er man ikke 

er vant til at skrive kode, så skal man indstille sig på denne forandring. Men, 

nu skal det ikke forstås sådan at alt det man skriver er kode, slet ikke, kun 

selve opsætningen. 

Giv det en chance. Hvis ikke man giver L A TEX en chance for at vise hvad 

det kan, måske fordi man er så vant til Word at man ikke har lyst til at bruge 

tid på at lære et nyt program at kende, så opdager man aldrig dets styrker. 

Tænk på hvor lang tid du har brugt på at lære Word. Det er lidt mere end et 

par timer. Det er det samme med L A TEX – det bliver du heller ikke fortrolig 

med på en time. Du skal regne med at bruge 5-20 timer på at få styr på de 

mest centrale dele af L A TEX, alt afhængig af dine forudsætninger. 

Stavekontrol. Word har indbygget stavekontrol, men dette er ikke nødvendigvis 

tilfældet for de teksteditorer man bruger til at skrive L A TEX i. De fleste 

gode teksteditorer, såsom Emacs, har dog dansk stavekontrol. 

Kompilering. I starten kan det være ret forvirrende at man skal kompilere 

L A TEX-dokumenterne før man får et ‘rigtigt’ dokument som kan læses på skærmen 

eller printes ud. Kompilering af et dokument tager mellem 1-20 sekunder 

afhængig af størrelsen og antallet af billeder (nærværende dokument tager et 

par sekunder at kompilere), så det skal man ikke bekymre sig om. Efterhånden 

lærer man hvordan det man laver ser ud og behovet for at kompilere bliver 

mindre og mindre. 



2.3 L A TEX og Word 

Af en eller anden grund bliver alternativer til Word ofte opfattet som om at 

de vil skabe en ‘krig’ mellem dem og Word. Denne introduktion har bestemt 

ikke til formål at starte en sådan krig. Hvis du spørger om du skal lægge Word 

på hylden hvis du går over til at bruge L A TEX, så er svaret såre enkelt: Kun 

hvis du synes at L A TEX er bedre. Man skal bruge det program man finder mest 

hensigtsmæssigt i den pågældende situation. 

I starten synes man måske at det kan være lidt besværligt at bruge L A TEX 

og derfor skrives små rapporter stadig i Word. Fint nok. Men de fleste der har 

brugt L A TEX til (større) rapporter begynder langsomt at gå over til at bruge 

L A TEX til alle rapporter. Dette skyldes ikke mindst at har man fået lavet sig en 

rigtig god skabelon (med opsætning osv.) er der ikke noget svært ved at bruge 

L A TEX – uanset rapportens størrelse. 

3 De forskellige fil-formater 

Word-dokumenter har som regel filendelsen .doc. I L A TEX er der mange forskellige 

filformater, hvoraf specielt fem af dem er nogen man skal kende til. De ∆1.7 

er beskrevet i tabellerne 1 og 2. 

Tabel 1: Input-filformaterne i L A TEX 

Format Filendelse Beskrivelse 

L A TEX .tex L A TEX-dokumenterne skal have denne endelse. 

Groft sagt kan man sammenligne .tex-filer med 

Words .doc-filer. 

BibT E X .bib Bruges til slutnoter (referencer), altså kildematerialet. 

Er ikke et krav. 

Tabel 2: Output-filformaterne i L A TEX 

Format Filendelse Beskrivelse 

DVI .dvi En Device Independent fil kan enten vises i 

en view’er eller konverteres til PS- eller PDFformatet. 

DVI-formatet er især godt at bruge 

som ‘kladde’, da visning af filen er meget hurtig. 

PS .ps PostScript-formatet er især populært i Unixverdenen. 

Windows-brugere har generelt problemer 

med at læse disse filer. 

PDF .pdf Portable Document Format er et meget udbredt 

format, hvorfor det er at foretrække hvis dokumentet 

skal være tilgængeligt for andre. 

De fem filer kan deles op i to typer: input og output. .tex og .bib er input 

og de resterende output. .bib er nævnt for en god ordens skyld, men er ikke 

så vigtig at fokusere på endnu. Har man en fil i et output-format, og ønsker at 



rette i denne, så kan det kun lade sig gøre ved at rette i inputfilen. 3 En grafisk 

illustration af hvordan alt dette hænger sammen kan ses på figur 1. 

dvips 

¡¡¡ 

¢¡¢¡¢¡¢¡¢ 

¢¡¢¡¢¡¢¡¢ ¡ ¡ ¡ ¡¡¡ 

¢¡¢¡¢¡¢¡¢ 

latex 

£¡£¡£¡£¡£ 

¤¡¤¡¤¡¤¡¤ 

©¡©¡© ¡¡ ¤¡¤¡¤¡¤¡¤ 

£¡£¡£¡£¡£ 

fil.dvi 

fil.ps 

¤¡¤¡¤¡¤¡¤ 

£¡£¡£¡£¡£ 

¡¡ ©¡©¡© 

¡¡ ©¡©¡© 

¡¡ ©¡©¡© 

fil.tex 

¡¡ ©¡©¡© 

©¡©¡© ¡¡ 

¡¡ ©¡©¡© 

dvipdf 

¦¡¦¡¦¡¦¡¦ 

¥¡¥¡¥¡¥¡¥ 

¥¡¥¡¥¡¥¡¥ 

¦¡¦¡¦¡¦¡¦ 

¦¡¦¡¦¡¦¡¦ 

¥¡¥¡¥¡¥¡¥ 

pdflatex 

§¡§¡§¡§¡§ 

¨¡¨¡¨¡¨¡¨ 

¨¡¨¡¨¡¨¡¨ 

§¡§¡§¡§¡§ 

fil.pdf 

¨¡¨¡¨¡¨¡¨ 

§¡§¡§¡§¡§ 

Figur 1: Kompilering og de forskellige kommandoer (sorte bokse) og filformater 

(hvide bokse) 

.tex-filen kompileres med enten latex eller pdflatex. Førstnævnte giver 

en fil i DVI-format og sidstnævnte giver direkte en PDF-fil. DVI-filen kan, 

jævnfør figuren, laves om til en PS- eller PDF-fil. Hvad er så bedst? Hver 

metode har sine fordele, så det kommer an på hvad man vil og hvilket format 

man bedst kan lide at arbejde med. De fleste vil nok foretrække PDF. 

Som regel bruges DVI under skrivning af dokumentet, og når dokumentet 

er færdigt, så oversættes det til enten PS eller PDF. Der er enkelte fordele ved 

at gå uden om DVI hvis man vil have sin fil i PDF-format. Som hovedregel 

bør man kunne benytte begge metoder, og derfor bruge latex i kladdefasen 

og pdflatex til sidst (bemærk at alle billeder dermed skal være i både EPSog 

JPG/PNG/PDF-format!). 

Læs mere om kompilering i kapitel 4 og i appendiks B på side c, og om 

figurer og billedformater i afsnit 5.1 på side 15. 

4 Eksempler og skabeloner 

Nu kommer det praktiske, hvorfor det anbefales at du sidder ved en computer 

med L A TEX, for at få et solidt udbytte af kapitlet. Eksemplerne kan downloades 

fra hjemmesiden. 

Her formodes at du sidder i G-databaren og bruger Emacs. (Har du bredbånd, 

så kan du også sidde ved din egen computer og ved brug af programmet 

ThinLinc [2] koble dig grafisk til G-baren og dermed skrive rapporter uden at 

have L A TEX installeret. 

I det følgende tages udgangspunkt i at det er eksempel1.tex der skal kompileres. 

Eksemplet kompileres med kommandoen latex eksempel1 fra et terminalvindue. 

For at se DVI-filen bruges kommandoen xdvi eksempel1. 

Det at skulle kompilere L A TEX-dokumenterne og derefter se filerne i et program 

er nok noget af det sværeste i starten, så fortvivl ikke hvis det er lidt 

bøvlet. Læs meget mere om dette i appendiks B på side c. 

Til at redigere i eksemplet bruges Emacs, og dette gøres ved at skrive 

emacs eksempel1.tex. Husk at filen altid skal gemmes efter at der er blevet 

3 Dette er ikke helt korrekt da man godt kan rette i PS- og PDF-formaterne, men det er 

ikke helt ligetil. 



rettet i den, før den kompileres. Dette kan gøres fra menuen File (eller Ctrl+x 

efterfulgt af Ctrl+s) i Emacs. 

Vil du lære om hvordan man bruger Emacs, så tag et kig på Emacsintroduktionen 

på hjemmesiden). 

Jo mere man eksperimenterer med eksemplerne, jo mere lærer man. Nogle gange 

kommer du til at ændre ved noget man ikke må ændre ved, eller lave en 

ændring som L A TEX bestemt ikke er glad for (og det skal L A TEX nok give dig 

besked om). Så må du rette fejlen før du kan fortsætte. En god ide er at kigge 

på den sidste ændring man lavede for at se om man har kommet til at lave en 

lille fejl, checke om der mangler at blive afsluttet et miljø (uddybes senere), om 

der mangler at blive afsluttet en hård- eller Tuborg-parantes, eller noget helt 

fjerde. Heldigvis giver L A TEX en beskrivelse af problemet, som står i .log-filen. 

Går det helt galt, så kan du jo altid hente eksemplet igen. 

4.1 Eksempel 1 – et minimalt L A TEX-dokument 

Koden herunder er minimumskravet til et L A TEX-dokument. 

✞ 

Listing 1: Et minimalt L A TEX-dokument. 

1 \ documentclass { a r t i c l e } 

2 \ begin {document} 

3 Det l y k k e d e s ! 

4 \end{document} 

✝ 

☎ 

✆ 

• \documentclass fortæller kompileren at der er tale om et L A TEX-dokument. 

• article betyder at dokumentet bliver sat op efter de regler der er for 

article- klassen. De klasser du vil få brug for er article og report. 

report bruges til større rapporter. 

∆1.6.1 

∆1.6.2 

• Bemærk \begin{document} og \end{document}. Her begyndes og slut- ∆2.11 

tes et miljø (enviroment) – i dette tilfælde selve dokumentet (document). 

Alt hvad der står inden i miljøet bliver formateret efter de regler der 

er for det pågældende miljø. For hver \begin{...} skal der være et 

\end{...}! 

Alt undtagen linjen ‘Det lykkedes!’ er obligatorisk i ethvert L A TEX-dokument. 

Området mellem \documentclass og \begin{document} kaldes præambel (preamble) 

og er der man fortæller L A TEX hvordan man ønsker at den generelle 

opsætning af dokumentet skal være. Kun den tekst der står i document-miljøet 

der kommer med i dokumentet. 

En ting har du nok undret dig over efterhånden: Hvad laver alle de backslash 

(\)? Alle L A TEX-kommandoer starter med et backslash. Ønsker man at have ∆1.3.3 

et backslash i sit dokument, så skriver man i stedet $\backslash$. L A TEX har 

også reserveret nogle andre tegn som bruges ækvivalent, for eksempel til at 

lave matematik med. Det drejer sig om blandt andet % $ # & som alle skrives ∆1.3.2 

ved at sætte et backslash foran. 



4.2 Eksempel 2 – L A TEX på dansk 

Som standard kender L A TEX ikke noget til æ ø og å, så derfor skal man lige 

fortælle L A TEX hvordan den skal håndtere disse bogstaver – både som input, 

output og i opsætningen af dokumentet. Dette gøres ved at indsætte følgende 

i præamblet. 

1 \ usepackage [ l a t i n 1 ] { inputenc } 

2 \ usepackage [ danish ] { babel} 

3 \ usepackage [ T1 ] { f o n t e n c } 

4 \ hyphenation{ d e t t e o r d b l i v e r a l drigombrudtafLaTeX ord−del −l i g e −så−tos−set − 

du−v i l } 

• \usepackage betyder at man bruger en udvidelse til L A TEX, hvilket er meget 

benyttet og ganske snedigt (ækvivalent til ‘include’ i Java og C++). 

Man kan angive forskellige indstillinger (options) i hårde paranteser [ ], 

men man skal angive argumenterne (i Tuborg-paranteser { }). Indstillingerne 

bruges ikke altid, mens argumenterne i Tuborg-paranteserne stort 

set altid bruges. 

∆1.6.2 

• babel med argumentet danish sørger for at kapitler mv. får danske navne. ∆2.5 

• inputenc sørger for at L A TEX forstår æ ø å korrekt. 

• fontenc bruges til at benytte nogle passende skrifttyper (fonts). ∆2.5 

• \hyphenation betyder orddeling og herfra styrer man hvordan ord må 

deles. L A TEX kan dele stort set alle ord korrekt, men ikke altid. Eksempelvis 

bliver ‘StarOffice’ som standard delt ‘St-ar-Of-fice’. Når du møder 

et ord der er delt forkert, så definerer du selv hvordan ordet skal deles, 

enten det pågældende sted i teksten med ‘\-’ (hvorfor rettelsen kun gælder 

for dette ord dette sted), eller i præamblet (hvor rettelsen gælder i 

hele dokumentet). som det er vist i linje 4-5. 

∆2.2.2 

De fire første linjer er et must i ethvert L A TEX-dokuments præambel hvis man 

skriver på dansk. Skrives på engelsk, så erstat danish med english. Hyphenation 

bruges hvis der er behov for det. 

4.3 Eksempel 3 – kapitler, afsnit og indholdsfortegnelse 

Nu udvides præamblet med 

1 \ documentclass [ 11 pt , a4paper ] { a r t i c l e } 

og inde i document-miljøet tilføjes følgende: 



Indhold 

\tableofcontents 

\section{Forord} Dette er forordet. 

\section{Indledning} Her skriver 

man en masse ting om emnet. 

Det er måske også en god ide at 

have en læsevejledning til 

rapporten med? 

\subsection{Læsevejledning} 

Bemærk hvordan kapitlerne bliver 

lavet automatisk og med de 

rigtige numre ikke mindst. 

1 Forord 

Dette er forordet. 

2 Indledning 

Her skriver man en masse ting om emnet. Det er 

måske også en god ide at have en læsevejledning 

til rapporten med? 

2.1 Læsevejledning 

Bemærk hvordan kapitlerne bliver lavet automatisk 

og med de rigtige numre ikke mindst. 

• \tableofcontents indsætter automatisk indholdsfortegnelsen. (I dette ∆2.7 

tilfælde er eksemplet lidt misvisende da indholdsfortegnelsen faktisk ikke 

kommer med. Prøv at kompilere eksempel3.tex, og det skulle gerne 

fremgå tydeligt hvad \tableofcontents gør.) 

• De to indstillinger, 11pt og a4paper, fortæller L A TEX at teksten skal have 

skriftstørrelse 11 og at det papir der skrives ud på er af A4-format. 

∆1.6.1 

• \section indsætter et kapitel med overskriften svarende til argumentet, ∆2.7 

for eksempel ‘Forord’. \subsection er en undersektion (‘underkapitel’) 

til en section. Og ja - næste niveau hedder \subsubsection, men her 

stopper ordlegen også for dernæst kommer \paragraph. På denne måde 

kan man opbygge sit dokument hierakisk. 

Prøv nu at skifte article ud med report og kompiler dokumentet. Hvad 

skete der? Der skete (forhåbentlig) det at det ‘Forord’ kom til at hedde 

‘0.1’ i stedet for ‘1’. Det ser ikke særlig smart ud, men det er en mening 

med det: Når man bruger report så laver man kapitler med \chapter 

og ikke med \section. Prøv at sætte teksten \chapter{Dette er det 

rigtige kapitel} ind før forordet og kompiler igen. Nu skulle der gerne 

komme en kapiteloverskrift frem og nummereringen starter med ‘1’. 

Når der er referencer i teksten, i dette tilfælde med \tableofcontents og \ref 

(eksempel 5), så er det nødvendigt at kompilere dokumentet to gange - nogle 

gange tre. Læs mere om hvorfor i appendiks B på side c. 

4.4 Eksempel 4 – generelle detaljer 

I document-miljøet er indsat følgende. 



Disse~tre~ord bliver \textit{aldrig} 

delt. 

Bemærk ‘linjeskiftet’. Hvad med\\ 

Og med\\[\baselineskip] 

Forsvinder mellemrummet efter \LaTeX , 

så husk \{\}: \LaTeX{} virker. 

Binde-streger bruges ofte, men der 

findes også den--langsomme, 

og den eftertænksomme---tankestreg.\\ 

Desuden er der selvfølgelig 

minustegnet $-3$. 

Brug ’’Tekst’’ og ikke "tekst". 

Og hvad med ">denne"< metode?\\ 

Tekst efter et procenttegn kommer 

ikke %godt til små noter 

med. 

Disse tre ord bliver aldrig delt. 

Bemærk ‘linjeskiftet’. Hvad med 

Og med 

Forsvinder mellemrummet efter L A TEX, så husk 

{}: L A TEX virker. Binde-streger bruges ofte, 

men der findes også den–langsomme, og den 

eftertænksomme—tankestreg. 

Desuden er der selvfølgelig minustegnet −3. 

Brug ”Tekst” og ikke "tekst". Og hvad med 

»denne« metode? 

Tekst efter et procenttegn kommer ikke med. 

• Kommandoer skal som regel altid have {} lige efter sig, for eksempel 

\LaTeX{}, da det første tegn der kommer lige efter \LaTeX ellers vil blive 

fjernet (mellemrum er også et tegn i dette tilfælde). 

• Ord med en tilde (˜) mellem sig vil ikke blive delt over to linjer. ∆2.4.3, 2.6 

• ’’ benyttes i stedet for " som citationstegn og kaldes for pling’er. Man 

kan også bruges “disse”, som er ‘‘ (laves med shift + tasten til venstre 

for backspace) og pling’erne. 

• Et linjeskift betyder ikke noget. To betyder et nyt afsnit med tabulering 

(indrykning). Denne indrykning kan dog fjernes med \noindent{}. 

Ønsker man et linjeskift, så kan man skrive \\, og ønskes et nyt afsnit 

skrives \\[\baselineskip]. 

∆2.4.1 

∆2.2.1 

4.5 Eksempel 5 – referencer 

Nu hvor du gerne skulle have en lille ide om hvordan man skriver ting i L A TEX 

er det på tide at se på nogle lidt mere avancerede muligheder: 

Til ordforklaringer er 

fodnoter\footnote{Ja!} gode. 

Labels\label{a} er usynlige. 

Labels kan man referere til: 

\ref{a} som står på side \pageref{a}. 

Til ordforklaringer er fodnoter a gode. Labels er 

usynlige. Labels kan man referere til: 4.5 som 

står på side 10. 

a Ja! 

• \footnote indsætter naturligt nok en fodnote det pågældende sted. (Slutnoter 

er beskrevet i kapitel 6 på side 18, da dette er et lidt mere omfangsrigt 

emne.) 

• \label og \ref er to fantastiske ting ved L A TEX. Uanset hvad du ændrer ∆2.8, 3.1 

dokumentets opbygning, så vil referencerne altid være korrekte 4 , for man 

henviser ikke til for eksempel et kapitelnummer, men til det navn som 

man selv har givet label’en. 

• \pageref giver sidenummeret på den label man refererer til. 

4 Medmindre man ligefrem vælger at give to referencer det samme navn! 



Bemærk at kun nummeret og ikke navnet på kapitlet/afnittet kommer frem 

ved en reference. Der findes flere og mere avancerede måder at lave referencer 

på (se Samarbejdsdokumentet på hjemmesiden). 

4.6 Eksempel 6 – punktopstilling og skriftstørrelse 

Punktopstillinger kan laves på flere måder: 

\begin{enumerate} 

\item punkt et 

\begin{itemize} 

\item noget mere \item[-] 

også her \item[*] hej 

\begin{itemize} 

\item igen \item[-] og igen 

\end{itemize} 

\end{itemize} \item punkt 2 

\end{enumerate} 

\begin{description} 

\item[et ting] her og 

\item[en anden] ting her 

\end{description} 

Skriftstørrelsen kan ændres til 

f.eks. {\tiny lille}, {\huge stor} 

og {\normalsize normal} skrift. 

1. punkt et 

• noget mere 

- også her 

* hej 

2. punkt 2 

et ting her og 

– igen 

- og igen 

en anden ting her 

Skriftstørrelsen kan ændres til f.eks. lille, stor 

og normal skrift. 

• enumerate, itemize og description bruges til at lave punktopstillinger 

med. De kan have options i [ ] som ændrer symbolet. 

• Skriftstørrelsen kan man variere som man har lyst: stor skrift kombineret 

med en lille skrift. 

∆2.11.1 

∆6.2.1 

• Bemærk at der er brugt {\huge stor} i stedet for \huge{stor}, som jo 

er den ‘normale’ måde at gøre det på. Denne fremgangsmetode skal af 

og til benyttes når man ændrer skriftstørrelsen. 

4.7 Eksempel 7 – matematik 

Matematik er en af L A TEX’ styrker – når man har lært det. Emnet matematik er 

kun meget overfladisk behandlet her, men kig i kapitel 3 i The not so short. . . 

hvis du vil imponeres. 

Der er overordnet to måder hvorpå matematiske udtryk kan blive placeret 

i teksten: Iblandt eller uden for den normale tekst. Inkluder pakkerne amsmath 

og amssymb når du bruger matematik. 

∆3 

Matematik mellem linjerne. Hvis du ønsker at der skal stå en formel, 

såsom a 2 + b 2 = c 2 mellem linjerne, så skrives matematikken mellem $ og $, 

mellem $ og $ eller mellem \begin{math} og \end{math}. Eksempel: ∆3.1 

$a^{2}+b^{2}=c^{2}$ 

Matematiske symboler som a, b og c skrives med $a$ og så videre. 



Centreret uden nummer. displaymath-miljøet (eller nemmere mellem\[ 

og \]) indsætter formlen centreret på en ny linje, men uden formelnummer. 

\begin{displaymath} 

a^{2}+b^{2}=c^{2} 

\end{displaymath} 

Centreret med nummer. 

det matematiske udtryk: 

a 2 + b 2 = c 2 

equation-miljøet indsætter et nummer ud for 

\begin{equation}\label{reference-test} 

a^{2}+b^{2}=c^{2}\end{equation} 

Test af label: \ref{reference-test} 

og \eqref{reference-test}. 

Test af label: 2 og (2). 

a 2 + b 2 = c 2 (2) 

I stedet for ‘equation-nummer’ som der står nu, vil der stå ‘kapitel-nummer.equationnummer’ 

hvis man bruger report i stedet for article-klassen. 

Generelt om matematik i L A TEX. Med L A TEX kan man stille ligninger op, 

som det ikke er muligt i Word. Man kan justere efter for eksempel lighedstegnene 

som det er gjort her 

\[ \begin{split} 

\cos 2x & = 2\cos^2 x - 1\\ 

& = 1-2\sin^2 x 

\end{split} \] 

cos 2x = 2 cos 2 x − 1 

= 1 − 2 sin 2 x 

hvor &-tegnet markerer hvor der justeres efter. 

Det er også muligt at lave flere formler i et hug: 

\begin{align} 

\sum_{i=1}^n i&=\frac{n(n+1)}{2} 

\label{eq:eks1}\\ 

y^2+z&=0 \label{eq:eks2} 

\end{align} 

n∑ 

i = 

i=1 

n(n + 1) 

2 

(3) 

y 2 + z = 0 (4) 

Det er muligt at referere til hver enkelt ligning uafhængigt af de andre: 

Formel~\eqref{eq:eks1} er forskellig 

fra \eqref{eq:eks2}. 

Formel (3) er forskellig fra (4). 

Man kan også lave langt ude ting som 

\begin{gather*} 

\mathcal{A}(\xi)=\mathbf{x}^2+\xi 

\mathit{y}_n^2\\ 

\mathsf{A}(\xi)=\mathrm{x}^2+\xi 

\mathtt{y}_n^2\\ 

x^2\geq x\quad \forall x\in \mathbb{R}_+ 

\end{gather*} 

A(ξ) = x 2 + ξy 2 n 

A(ξ) = x 2 + ξy 2 n 

x 2 ≥ x ∀x ∈ R + 

Og hvad med en matrix? ∆3.5 



\[ \begin{bmatrix} 

a & b\\ 

c & d 

\end{bmatrix} \] 

[ ] a b 

c d 

Man kan ikke umiddelbart skrive ‘normal’ tekst inden i et matematisk udtryk: 

\[ 

tekst \neq \mathit{tekst} 

\neq \text{tekst} 

\] 

tekst ≠ tekst ≠ tekst 

På venstresiden er der normal tekst inden i et displaymath-miljø og i midten 

er \mathit-miljøet brugt, som er rigtig kursiv. L A TEX forstår venstresiden som 

en række variable der ganges med hinanden. Brug \text{} som vist til højre 

for at skrive helt normal tekst inde i noget matematik. 

Mellemrummene skal man være opmærksom på. Generelt for L A TEX bliver 

et eller flere mellemrum fortolket ens, og i matematik har mellemrum ingen 

betydning. 

∆6.2.1 

4.8 Eksempel 8 – indsættelse af figurer (billeder) 

Dette eksempel om figurer (billeder) samt næste eksempel om tabeller er uddybet 

i kapitel 5 på side 15. En figur indsættes med: ∆2.12 

✞ 

Listing 2: Indsættelse af figur (billede) 

1 \ begin { f i g u r e } 

2 \ c e n t e r i n g 

3 \ i n c l u d e g r a p h i c s [ width=0 . 5\ textwidth ] {} 

4 \ c a p t i o n {} 

5 \ l a b e l {} 

6 \end{ f i g u r e } 

✝ 

☎ 

✆ 

• figure-miljøet gør det muligt at indsætte et en figur. 

• \centering centrerer billedet på siden. 

• width=0.5\textwidth angiver hvor stort billedet skal være. Her er bredden 

0,5 gange størrelsen af tekstbredden. Ingen angivelse i [ ] (dermed en 

udeladelse af disse paranteser) giver billedet i dets oprindelige størrelse, 

og det skal man passe på med. 

• {testbilledet} er navnet på filen. Undgå filendelsen. 

• \caption er den tekst der kommer til at stå i forbindelse med figuren. 

Husk at inkludere pakken graphicx. testbilledet kan hentes fra hjemmesiden 

sammen med eksempel 8. 

4.9 Eksempel 9 – indsættelse af tabeller 

Tabellerne kan også laves på flere måder. Enten kan man definere bredden af 

hver celle eller man kan lade L A TEX bestemme dette, som vist herunder. 

∆2.11.6 



\begin{table} 

\centering% 

\caption{Simpel tabel.}\label{tab:tabel} 

\begin{tabular}{| r l c | p{2cm} |} 

\hline 

right & left & center & p\\ 

r & l & c & 2cm\\ 

\hline 

\end{tabular} 

\end{table} 

Tabel 3: Simpel tabel. 

right left center p 

r l c 2cm 

• l og r viser at de to kolonner skal være venstre- henholdsvis højrejusterede. 

c centrerer teksten. 

• | (pipe) indsætter en vertikal linje. 

• \hline indsætter en horisontal linje. 

• &-tegnet bestemmer hvor en celle slutter og en ny starter. \\ skifter linje. 

• p{2cm} bestemmer en fast størrelse, og giver automatisk linjeskift. Flere 

indstillinger kan ses i array-pakken. 

4.10 Eksempel 10 – sidehoved og -fod (headers og footers) 

Man kan lave dynamiske headers og footers på en nem måde. Indsættes 

\pagestyle{headings} 

∆1.6.3 

i præamblet. Dette er der mulighed for at ændre, blandt andet ved brug af 

den lidt mere avancerede pakke fancyhdr (fancy header) hvor man kan angive ∆4.4 

om man for eksempel gerne vil have kapitel- eller afsnitsnummeret stående i 

headeren sammen med navnet på dette afsnit og så videre. 

4.11 Eksempel 11 – flere filer og appendiks 

For at få et større overblik over ens dokument kan det være en fordel at dele 

rapporten op i flere filer. På den måde slipper man også for dobbeltarbejde 

når en af gruppemedlemmerne retter i samme tekst som en selv. . . Måden at 

gøre dette på er ved at bruge \input{filnavn} hvor ‘filnavn’ er navnet på ∆1.8 

.tex-filen man ønsker at indsætte. Bruges \include i stedet, bliver teksten 

først indsat efter et sideskift (bruges som regel sammen med report-klassen). 

Appendiks er opbygget på helt samme måde som kapitler, bortset fra at der 

er et par kommandoer der fortæller L A TEX at herefter kommer der appendiks: ∆2.7 

1 \newpage 

2 \ pagenumbering{alph} 

3 \ appendix 

• \newpage starter en ny side. 

• \pagenumbering ændrer formatet af sidetallene til alph - alpha/bogstaver. 

Har man forord, indholdsfortegnelse og lignende som ikke er en 

del af selve rapporten med, så giver man sidetal i disse afsnit en anden 

skrifttype – roman eller Roman (store bogstaver). Skrifttypen der bruges 

i selve dokumentet er af typen abstract. 



• \appendix er ordren til L A TEX om at den skal skifte til appendiks-stil 

(hvor ‘kapitlerne’ får bogstaver i stedet for tal). 

4.12 Skabelon til større rapporter 

Alt hvad der er gennemgået i de andre eksempler er taget med her. Desuden er 

BibT E X, en forside, billeder og figurer og andre tilføjelser med. Denne skabelon 

er klar til brug til større rapporter, midtvejs- eller eksamensprojekt. Du kan 

også tage et kig på hjemmesiden hvor du kan finde DTU-rapporter skrevet i 

LaTeX, hvis du vil have inspiration fra andre studerende. 

5 Figurer (og tabeller) 

Figurer og tabeller kaldes floats, og kan være et irritationsmoment for mange ∆2.12 

indtil man lærer at tæmme dem. Dette skyldes at de indsatte floats ikke bliver 

indsat præcis der hvor man rent faktisk indsætter dem i teksten – de flyder 

rundt på siderne. L A TEX prøver at indsætte dem passende steder i teksten. 5 En 

omfattende beskrivelse af dette emne kan læses i [3]. 

Man skal vænne sig til at have referencer såsom ‘se figur 1.2’ (som skrives 

se figur \ref{label}) i stedet for ‘se figuren herunder’. Det er en vanesag 

og viser sig nyttigt hvis man har flere referencer til samme float eller referencer 

der går flere sider frem eller tilbage. 

På samme måde som man kan lave en automatisk indholdsfortegnelse med 

\listofcontents, så virker \listoftables og \listoffigures på tilsvarende 

måde. 

I eksempel 8 på side 13 er vist hvordan man inkluderer et billede. I præamblet 

til dette dokument er vist en hurtigere måde at gøre dette på, nemlig ved 

at lave en kommando til indsættelse af billedet. 

5.1 De forskellige billedformater 

I tabel 4 på den følgende side er vist en oversigt over hvilke billedformater der 

kan bruges til hvilke output foruden en beskrivelse af de forskellige formater. 

Hvilke billedformater der skal bruges hvornår kan godt virke lidt forvirrende. 

Som udgangspunkt bør EPS-formatet bruges. Man kan dog ikke køre 

pdflatex kun med EPS-figurer, hvorfor det er nødvendigt at have et billede 

i PDF/PNG/JPG-format ved brug af denne kommando. Man behøver dog 

ikke have billeder i andre formater end EPS, så kan man bare køre latex og 

herefter dvips/dvipdf for at få det ønskede slutformat. Der kan være problemer 

med sidstnævnte metode, hvorfor det nogen gange er nødvendigt at køre 

pdflatex og så have EPS-billeder i PDF/PNG/JPG-format også. 

5.2 Konvertering mellem filformaterne 

Til dette formål kan du enten bruge databarens convert-funktion eller for eksempel 

programmet ImageMagick (kan downloades fra hjemmesiden). convert 

bruges ved at skrive 

5 L A TEX har en algoritme for hvor floats bliver placeret. Denne algoritme tager højde for 

læsevenlighed, overblik, maks. antal floats pr. side med videre. 



Tabel 4: Billedformaterne i L A TEX 

Output Format Beskrivelse 

DVI (PS/PDF) .eps Encapsulated PostScript er en udvidet 

udgave af PS-formatet. Forskellen på de 

to er at EPS har en angivelse af hvor 

stort billedet er (i pixel), hvilket skal 

bruges af L A TEX. 

PDF .pdf PDF -formatet kan også bruges til billeder, 

og ikke kun tekstdokumenter. Fordelen 

er at der er tale om vektor-grafik, 

så har man en EPS-fil med vektorgrafik, 

så bør denne med konverteres til PDFformat. 

PDF .png Portable Network Graphics-formatet er 

et godt valg til billeder med skarpe kontrasterm 

da et PNG-billede rimelig tabsfrit 

i forhold til et JPG-billede, og fylder 

ikke særlig meget. 

PDF .jpg/.jpeg Joint Photographers Expert Groupformatet 

er et komprimeret billede der 

mod en filstørrelse der er ca. 10 gange 

mindre en BMP-fil, men til gængæld 

taber en anelse af kvaliteten. Formatet 

er godt til fotografier o.lign, men bør 

ikke bruges til billeder med skarpe 

kontraster, sort/hvid billeder mv., da 

disse vil få flydende overgange. 

convert billede.eps billede.png 

i et terminalvindue. Filendelserne ændres selvfølgelig efter behov. 

Husk på at der ikke må være punktum i filnavnet – udover det der bruges 

ved filendelsen – ellers brokker L A TEX sig. 

Der er et par specialtilfælde hvor det kan betale sig at bruge nogle andre 

kommandoer. 

• Konvertering fra EPS til PDF af vektor-billeder gøres med kommandoerne 

epstopdf filnavn.pdf eller eps2pdf filnavn.pdf 

• Konvertering fra JPG til EPS kan gøres nemt med jpeg2ps-kommandoen 

jpeg2ps billede.jpg > billede.eps. Hent dette program fra [4] til 

Windows. 



5.3 Placering af floats på siden 

Man er ikke overladt fuldstændig til L A TEX’ design-algoritme når placeringen 

af floats bestemmes. Det er nemlig muligt at tvinge den mere eller mindre 

til at gøre som man siger. Dette gøres ved brug af \begin{figure}[!hbtp] 

hvor h=here, b=bottom, t=top og p=page (side for sig selv). Førstnævnte ∆2.12 

bogstav er det L A TEX vil forsøge på først osv. Udråbstegnet forstærker ønsket 

om placeringen. 

Der kan ske det at en float ‘sætter sig fast’ et sted og ikke bliver sat ind, 

eller bliver sat ind meget sent. Dermed kommer alle andre floats ind bag i køen 

efter den og de bliver først indsat til sidst i dokumentet. Dette kan enten løses 

med en simpel \clearpage-kommando. (Denne kan også bruges hvis der ligger 

flere floats i kø, som man gerne vil have afviklet inden man går videre til et nyt 

emne.) Det kan også skyldes at en figur simpelthen er for bred og derfor vil 

L A TEX ikke have den med i rapporten (sæt derfor max width=0.9\textwidth). 

5.4 Flere floats ved siden af hinanden 

Ved at lave en minipage så kan flere floats placeres ved siden af hinanden – 

eller tekst ved siden af en float. 

✞ 

Listing 3: Minipage - flere floats ved siden af hinanden 

☎ 

1 \ begin { f i g u r e } 

2 \ c e n t e r i n g 

3 \ h f i l l 

4 \ begin{minipage}{0 . 3\ textwidth} 

5 [ Indhold ] 

6 \end{minipage} 

7 \ h f i l l 

8 \ begin{minipage}{0 . 6\ textwidth} 

9 [ Indhold ] 

10 \end{minipage} 

11 \ h f i l l \ 

12 \end{ f i g u r e } 

✝ 

✆ 

Indholdet bestemmer man jo selvfølgelig selv, og antallet af minipages kan 

justeres efter behov. Husk at figurer indsat i en minipage ikke skal have figuremiljøet 

med. 

5.5 Gode råd 

Er ens rapport stor – og er man flere om at lave den – så kan der godt komme 

en del referencer. For at undgå forvirring bør man navngive sine labels med 

syntaksen \label{type:key}, hvor typen er som vist i tabel 5. Typen adskilles 

Tabel 5: Navngivning af labels. 

Type Forklaring 

cha kapitel 

sec afsnit 

fig figur 

eq formel 

tab tabel 

app appendiks 



fra navnet med et semikolon. Label’en til dette kapitel hedder eksempelvis 

\label{cha:floats}. På den måde kan man lave referencer til kommende 

afsnit i rapporten og man kan (næsten) regne ud hvad ens makker giver af 

navne i dennes del af rapporten. 

Et andet godt råd er at bruge draft-indstillingen mens man er i kladdefasen. 

Indsæt draft på følgende måde 

\documentclass[draft]{article} 

i præamblet. Denne funktion indsætter en ramme i stedet for billedet og gør 

dermed kompilering og især visning af dokumentet meget hurtigere. 

6 BibT E X – slutnoter 

For at lave slutnoter/referencer i L A TEX bruges en teknik hvor man har en ∆4.2 

seperat fil med alle referencerne i. Man refererer til en note ved at skrive 

\cite{navn} hvor ‘navn’ er det navn man nu har valgt at kalde referencen. I 

filen med referencerne (som har filendelsen .bib) kan man så indsætte følgende 

tekst hvis man for eksempel ønsker at referere til hjemmesiden for denne L A TEXintroduktion: 

1 @misc{navn , 

2 howpublished = "\ u r l {http : //www. student . dtu . dk/~ l a t e x /}" 

3 } 

Her skal man mindst inkludere pakken url, men inkluderer man også hyperref, så 

bliver alle referencer (URL, fod- og slutnoter og så videre) klikbare. Endvidere 

dannes en indholsfortegnelse i Acrobat Reader. 

Har man en bog, og ikke bare en URL som vist ovenfor, så kan man skrive: 

1 @book{ D e i t e l : 2002 , 

2 author = {H. M. D e i t e l and P. J . D e i t e l and T. r . Nieto } , 

3 t i t l e = { I n t e r n e t \& World Wide Web, How to Program} , 

4 p u b l i s h e r = { P r e n t i c e H a l l } , 

5 year = 2002 , 

6 a d d r e s s = {Upper Saddle River , New Jersey , USA} 

7 } 

underforstået at den bliver kaldt med \cite{Deitel:2002}. author, title og 

så videre er prædefinerede felter. 

Hvordan man får referencerne med i L A TEX på er ved at indsætte 

1 \ a d d c o n t e n t s l i n e { toc }{ s e c t i o n }{ L i t t e r a t u r } 

2 \ b i b l i o g r a p h y s t y l e { p l a i n } 

3 \ b i b l i o g r a p h y { r e f e r e n c e } 

det sted hvor man ønsker referencen placeret. 

• \addcontentsline{toc}{section}{Litteratur} indsætter en section 

i indholdsfortegnelsen (toc) som det er gjort i denne introduktion. På 

den måde kommer kapitlet med i indholdsfortegnelsen, men optræder 

ikke i dokumentet. 6 

6 Ønsker man lige det modsatte sættes en stjerne (*) mellem typen og navnet, som det 

for eksempel er gjort med \section*{Forord} i dette dokument. 



• \bibliographystyle{plain} bestemmer opsætningen af referencen. Her 

er valgt en standard-opsætning (plain), men der findes mange andre 

(is-unsrt.bst er brugt i dette dokument). 

• \bibliography{reference} er navnet på den fil der indeholder referencerne. 

Denne fil skal have endelsen .bib (her reference.bib). 

7 Hvad så nu? 

Denne introduktion er prøvet holdt så kort som muligt, og derfor er der selvfølgelig 

en del aspekter ved L A TEX som ikke er blevet berørt. Nogle af disse ting 

der ikke blev plads til er at finde på hjemmesiden. 

Du anbefales at starte med at skrive L A TEX-dokumenter i Emacs i G-baren 

på DTU, for der er det hele installeret og klar til brug. Introduktionen til 

Emacs er god at bruge i den forbindelse. Du kan også bruge den editor du er 

vant til at bruge hvis du hellere vil det. 

Gå i krig med eksemplerne og skabelonen og få på den måde en nem tilgang 

til L A TEX. Er du mere nysgerrig over for hvad man ellers kan med L A TEX, så kig 

nærmere på The not so short. . . , da denne er mere omfangsrig end nærværende 

introduktion. 

Happy TEXing, og husk at spørge hvis der er nogen problemer! 

Jacob og Morten 

latex@student.dtu.dk 



Litteratur 

[1] The not so short introduction to LaTeX: http://www.ctan.org/ 

tex-archive/info/lshort/english/ eller http://www.student.dtu. 

dk/~latex/support/hjaelp/The_not_so_short_introduction_to_ 

LaTeX-4.14.pdf. 

[2] ThinLinc: http://www.thinlinc.com eller http://www.student.dtu.dk/ 

~latex/download. 

[3] Figurer i LaTeX: http://www.ctan.org/tex-archive/info/epslatex. 

ps. 

[4] Konverteringsprogrammet jpeg2ps: http://www.pdflib.com/products/ 

more/jpeg2ps.html. 

[5] TEXLive: ftp://sunsite.dk/pub/tex/ctan/systems/texlive/Images/. 

Hjemmeside: http://www.tug.org/texlive/. 

[6] Emacs: www.student.dtu.dk/~latex/download/ eller ftp://sunsite. 

dk/mirrors/gnu/emacs/. 

[7] G-Databar-introduktionen: http://www.gbar.dtu.dk/guide. 



a 

Appendiks 

A 

Installation af L A TEX 

A.1 Databarerne 

L A TEX er installeret som standard i G-baren (og i resten af Unix/Linux-databarerne 

på DTU). Som teksteditor bruges Emacs. Før du går i gang med Emacs, 

så er der lige en enkelt ting du skal gøre. Åben et terminalvindue og skriv 

emacs .emacs. Du har nu åbnet filen .emacs som er konfigurationsfilen til E- 

macs. Gå ned til sidste linje i filen og tilføj linjen 

(require ’tex-site) 

Tryk derefter Ctrl+x, Ctrl+c og y for at gemme filen og lukke Emacs. Alternativt 

til ovenstående fremgangsmåde kan du hente .emacs fra hjemmesiden 

og gem den som .emacs. 

Den ændring du lige har foretaget er en aktivering af AUCTEX. AUCTEX 

er en L A TEX-udvidelse til Emacs, som gør at en masse genvejstaster bliver 

tilgængelige når man skriver i L A TEX-dokumenter. Alt i alt bliver det hele meget 

nemmere. Husk at der på hjemmesiden findes en introduktion til Emacs. 

A.2 Windows 

Inden du går i gang kommer der lige en praktisk kommentar: Installationsfilerne 

fylder 200MB, så hvis du ikke har mulighed for at downloade så meget, så kan 

du downloade filerne fra DTU og bruge en af CD-brænderne i G-baren til at 

brænde en CD-ROM du kan tage med hjem. 

A.2.1 

MiKTeX 

Der findes flere udgaver af L A TEX til Windows. Den mest udbredte er MiK- 

TEX 7 og er den der bliver brugt her. Hent MiKTEX fra hjemmesiden. Udpak 

filerne og kør setup.exe. Vælg ‘Install’ og pakken Total. Herefter er det bare 

med at klikke Next. . . en masse gange. Når du bliver spurgt om hvortil du vil 

installere MiKTEX så installer programmet det sted installationsprogrammet 

foreslår. Det tager et ondt år at installere. 

Efter installationen skal du gå ind i Start menuen ⊲ Programmer ⊲ MiK- 

TEX ⊲ Options. Vælg fanebladet Languages og vælg dansk. Vælg derefter fanebladet 

General og tryk på ‘Update Now’ knappen. Denne indstilling sørger 

for at dokumenterne får korrekte danske orddelingsmønstre. 

A.2.2 

Viewers 

For at kunne se dokumenterne så skal der installeres nogle viewers. DVI-filerne 

kan man se med Yap som bliver installeret med MiKTEX. Men for at kunne se 

PDF- og PS-filerne så skal du hente nedenstående viewers. 

Adobe Acrobat Reader (PDF). 

og installer programmet. 

Hent Acrobat Reader fra hjemmesiden 

7 Udtales [mik:tæk] 



b 

Ghostscript og Ghostview (PS). For at kunne se PS-filerne skal du hente 

to programmer. Det første du skal downloade og installere er GhostScript, som 

styrer alt hvad der har med PS at gøre. Hent det fra hjemmesiden. Dernæst 

skal du installere et program til at view’e PS-filerne med: Ghostview. Hent det 

fra hjemmesiden. Installer programmerne i nævnte rækkefølge. 

A.2.3 

Teksteditor 

Som teksteditor til Windows kan man vælge blandt mange gode. I denne introduktion 

er der udvalgt de to mest benyttede, Emacs og WinEdt. Førstnævnte 

kan være en fordel at benytte til Windows, da man kan bruge samme program 

i G-baren. Sidstnævnte er mere ligetil at gå til for de fleste vante Windowsbrugere. 

Emacs. Download Emacs fra hjemmesiden og installer programmet (lav ikke 

ændringer undervejs i installationen). Dernæst skal du hente AUCTEX fra 

hjemmesiden. Udpak AUCTEX således at mappen auctex bliver placeret under 

c:\emacs\site-lisp\auctex\. Hent win.emacs fra hjemmesiden og omdøb 

og placer den som c:\.emacs eller tilføj selv linjen 

(load "tex-site") 

i .emacs. 

WinEdt. WinEdt sørger for, ligesom Emacs, at holde styr på alle de programmer 

der bruges når man skriver i L A TEX, for eksempel MiKTEX, Acrobat 

Reader, Ghostview, Yap osv. Man kan også kompilere direkte fra programmet. 

Download WinEdt fra hjemmesiden og installer det. 

Der er dog lige én ting man skal være opmærksom på: WinEdt er shareware 

og efter 30 dage skal man købe det (30$) hvis man fortsat ønsker at benytte det. 

Hvis du ikke er meget for Emacs og gerne vil bruge en teksteditor der ligner 

WinEdt, så var TEXnicCenter måske en mulighed. TEXnicCenter er gratis og 

kan downloades fra hjemmesiden. 

A.3 Unix/Linux 

Kører du Unix/Linux, så er denne vejledning ikke til så stor hjælp, da du nok 

selv kan finde ud af at installere L A TEX. Der er dog et par gode råd herunder. 

A.3.1 

L A TEX = teTEX 

Alle Unix/Linux distributioner kommer med L A TEX og derfor skulle der ikke 

være noget problem i at få fat i det. Pakkerne man skal installere hedder som 

regel tetex-‘et-eller-andet’. En anden mulighed er at downloade TEXLive fra 

[5] og følge instrukserne i readme-filen. 

A.3.2 

Emacs 

Emacs er ligeledes med i de fleste distributioner, men kan ellers hentes fra [6]. 

Det anbefales at man bruger AUCTEX til Emacs da det gør programmet meget 

nemmere at bruge. Hent AUCTEX fra hjemmesiden. 



c 

B 

Kompilering 

Der er to måder at kompilere på: Den smarte og den lidt besværgelige. Den 

smarte måde er at bruge et program til det (teksteditor), mens den trivielle er 

at gøre det manuelt. Senere i dette kapitel forklares hvordan man kompilerer 

direkte fra Emacs (og WinEdt), men det er en god ide at vide hvordan man 

gør på den manuelle måde. Det er også godt til at få forståelsen for hvorfor 

man gør det man gør. 

Generelt for kommandoerne herunder gælder at det ikke er påkrævet at 

have filendelsen på filen med. Altså giver latex eksempel1.tex det samme 

som latex eksempel1. 

B.1 Databaren (Unix/Linux) 

Først laves en mappe til filen 8 . Brug mkdir til dette. Download eksempel1.tex 

til denne mappe. 

For at kompilere skrives latex eksempel1.tex i terminalvinduet og L A TEX 

begynder at kompilere. Det ser nogenlunde således ud: 

1 e r l a n g ( c991520 ) $ l a t e x eksempel1 . tex 

2 This i s TeX , Version 3 . 1 4 1 5 9 (Web2C 7 . 3 . 1) 

3 

4 Output w r i t t e n on eksempel1 . dvi ( 1 page , 2 3 2 bytes ) . 

5 T r a n s c r i p t w r i t t e n on eksempel1 . l o g . 

6 ~/LaTeX/ eksempel1 

7 e r l a n g ( c991520 ) $ 

En linje man skal lægge specielt mærke til er linje fire, som fortæller at kompileringen 

blev gennemført og at man har en en DVI-fil klar. Denne fil kan man 

åbne eller lave om til enten PS eller PDF. Vil man åbne den, så skriver man 

xdvi eksempel1.dvi 

og DVI-vieweren viser dokumentet. Ønsker man at konvertere til for eksempel 

PS, så skrives 

dvips eksempel1.dvi 

og tilsvarende for PDF 

dvipdf eksempel1.dvi eksempel1.pdf 

Vil man se disse dokumenter på skærmen så skal man skrive henholdsvis 

ghostview eksempel1.ps eller acroread eksempel1.pdf. Hvis man ønsker 

at printe dokumentet ud så kan man gøre det med PS-filen med eksempelvis 

lp -dgps1-302 eksempel1.ps. 

B.2 Windows 

Kompilering i Windows foregår på stort set samme måde, bare fra et DOSvindue. 

Man kan kompilere dokumentet med kommandoen 

latex eksempel1.tex 

DVI-filen kan man se med programmet Yap, og dette gøres ved at skrive 

yap eksempel1.dvi 

8 En generel beskrivelse af hvordan man bruger Unix-filsystemer er beskrevet i databarintroduktionen 

som kan findes på [7]. 



d 

Vil man konvertere DVI-filen til PS, så skrives 

dvips eksempel1.dvi 

For at se PS-filen åbnes denne direkte fra Ghostview. 

Skal dokumentet konverteres til PDF, kan dette gøres med enten dvipdfm 

eksempel1.dvi. Alternativt kan man køre pdflatex, altså 

pdflatex eksempel1.tex 

Filen åbnes fra Acrobat Reader. Bemærk at resultaterne af de to metoder ikke 

giver det helt samme resultat. 

B.2.1 

WinEdt 

På figur 2 kan man se de forskellige muligheder man har for at kompilere. 

Figur 2: WinEdt – kompilering 

Den mest benyttede funktion er TEXify og har genvejstasten Ctrl+shift+X. 

Herunder gennemgås de vigtigste funktioner: 

• TEXify kører latex og bibtex og åbner derefter den dertilhørende viewer, 

Yap. TEXify udregner selv hvor mange gange den skal køre latex. 9 Skulle 

der være opstået fejl undervejs i kompileringen, så hopper WinEdt selv 

hen til det sted hvor fejlen opstod. TEXify findes også til Emacs. 

• LaTeX kompilerer dokumentet en gang med kommandoen latex. 

• PDFTEXify gør det samme som TEXify, men bare med PDF som output 

i stedet for DVI. 

• PDFLaTeX gør det samme som latex, men bare med PDF som output 

i stedet for DVI. 

• BibT E X kompilerer reference-filen (kan kun køres hvis der er en sådan 

fil). 

• DVI Viewer viser DVI-filen i Yap. 

• GSView viser PS-filen i Ghost View. 

• Acrobat Reader viser PDF-filen i Adobe Acrobat Reader. 

• dvips konverterer DVI-filen til PS-format. 

Blandt de mange andre brugbare funktioner kan især nævnes følgende. 

• Ved at lade den fil der indeholder preamble være sat som main project 

file kan TeXify bruges uanset hvilken fil man er i gang med at skrive i, 

hvis man har flere filer åbne samtidig. 

9 Læs mere om hvorfor man skal kompilere flere gange i appendiks B.4 på side e. 



e 

• Prøv at trykke på sum-ikonet (et af de midterste ikoner i nederste linje 

af ikoner). Dette frembringer nogle nye menuer som kan gøre det meget 

lettere at skrive matematiske udtryk. 

• ‘Skraldespanden’ (ikon i midten) kan være en rigtig god ide at bruge når 

man vil sende filerne til en anden person, eller måske bare tage backup. 

Funktionen fjerner alle midlertidige filer, altså dem der opstår i kølvandet 

på en kompilering. 

B.3 Emacs 

Skal du bruge Emacs, så er det meget fornuftigt at starte med dens egen 

introduktion. Den fortæller det mest grundlæggende om Emacs (og har ikke 

umiddelbart meget med L A TEX at gøre). Den kommer frem hvis man trykker 

Ctrl+h t. 

På samme måde som med WinEdt, så er der også text highlighting i Emacs. 

Dette slås til i G-databaren i menuen Help ⊲ Help ⊲ Global Font Lock. 

Ligesom i WinEdt, er der knapper der gør det hele for en, når AUCTEX 

er slået til. For eksempel køres latex ved at trykke ‘C-c C-c’. C-c betyder at 

man skal holde Control nede (’C’) mens man trykker ’c’ – i dette tilfælde to 

gange i træk. Det smarte ved C-c C-c er at den prøver at regne ud om man vil 

kompilere dokumentet eller view’e det. Er man uenig i det forslag der kommer, 

så kan man gøre det modsatte ved at skrive view eller latex (eller latex pdf). 

Havde der stået M-c (M for Meta) så skulle man gøre det samme med 

Alt+c på et Windows-keyboard. I G-databaren er der en decideret Meta-tast 

(med et lille ruder-symbol). 

B.4 Om at kompilere 

Det kan være nødvendigt at køre latex eller pdflatex flere gange for at få 

alle referencerne opdateret, da der ellers vil stå “??”. Dette kan måske lyde ∆1.5 

lidt underligt, men det skyldes at første gang et dokument kompileres, så laves 

der en ny fil med alle referencerne. Næste gang dokumentet kompileres, så 

kigger kompileren i denne fil og ser om der er nogle referencer den ikke fik med 

sidste gang der blev kompileret. Er der det, kommer de med. Det kan være 

nødvendigt at kompilere et dokument tre gange før alle referencer er med, men 

det er kun hvis man har lavet nye referencer siden sidst man kompilerede at 

det er nødvendigt at kompilere mere end en gang. 

Bruges BibT E X i rapporten skal man også køre en anden kommando, nemlig 

bibtex filnavn.tex , for at få referencerne med. Kompileringen skal foregå i ∆4.2 

følgende rækkefølge: latex, bibtex, latex og latex. Dette er være nødvendigt 

hvis det er første gang med kompilerer sit dokument, men ikke nødvendigvis 

de næste gange. Generelt kan man sige at hver gang man laver en ny reference 

inden i dokumentet, så skal man kompilere dokumentet med latex to gange. 

Hvis man ændrer i referencerne, så skal man kompilere de 3+1 gange som vist 

herover. 



f 

C 

Installation af pakker 

Pakker, eller packages som de hedder på engelsk, er udvidelser til L A TEX. ∆4.6 

På hjemmesiden er nogle enkelte DTU-specifikke pakker beskrevet. Her 

fokuseres kun på hvordan man installerer pakkerne. 

Typisk støder man på at skulle bruge pakker når man ved kompilering får 

en fejl af typen: 

1 ! LaTeX Error : File ’ ’ fancyhdr . sty ’ ’ not found . 

2 

3 Type X to q u i t or to proceed , 

4 or e n t e r new name . ( D e f a u l t e x t e n s i o n . s t y ) 

5 

6 Enter f i l e name : _ 

C.1 Download af pakker – CTAN 

Stedet hvor man henter pakkerne fra er CTAN, ctan.org.. Tryk på search og 

du er nu klar til at finde den pakke du er ude efter. Som eksempel ønskes 

pakken fancyhdr installeret. Alle pakker har filendelsen .sty 10 så der søges 

efter fancyhdr.sty. 

Figur 3: Resultat af søgning på fancyhdr.sty 

Det ses at der er flere søgeresultater (se figur 3), og man skal nu finde den 

rigtige fancyhdr.sty. Man kan se at der er en mappe med navnet fancyhdr, 

så der klikkes på macros/latex/contrib/supported/fancyhdr for at kigge 

nærmere på den. Mappen man kommer frem til ser ud som på figur 4. 

10 Hvis ikke der er nogen .sty-fil, så søg efter den tilsvarende .ins-fil. Denne skal man bare 

kompileres med latex og så dannes .sty-filen. Læs mere i afsnit 4.6 i The not so short. . . 



g 

Figur 4: Download af udvalgte dele af fancyhdr-pakken 

Herfra er det muligt at downloade den ønskede pakke, fancyhdr.sty, men 

det er også en god ide også at hente den tilhørende manual (i DVI-, PS- eller 

PDF-format). 

Figur 5: Download af hele fancyhdr-pakken 

Linket fancyhdr øverst fører til siden som ses på figur 5. Herfra er det 

muligt at downloade hele fancyhdr-pakken. Oftest er pakkerne i filformatet 

.tar.gz som svarer til zip-formatet kendt fra Windows og som bruges til at 

pakke filer med. For at udpakke fancyhdr.tar.gz kan man fra et terminalvindue 

i B-baren skrive: 



h 

C.1.1 

bohr(c991520) $ tar zxvf fancyhdr.tar.gz 

Windows 

Nu har du så fået udpakket filerne – på den ene eller anden måde – og skal nu 

installere dem. Kopier fancyhdr.sty ind i mappen c:\texmf\tex\latex, gå 

ind i Start menuen ⊲ Programmer ⊲ MiKTEX ⊲ MiKTEX Options. Tryk på 

knappen Refresh Now for at give MiKTEX besked om at der er kommet en ny 

pakke den skal kende til (opdatere databasen). 

En anden måde er at bruge MiKTEX’ indbyggede Package Manager, som fås 

fra Start menuen ⊲ Programmer ⊲ MiKTEX ⊲ MiKTEX Package Manager. 

Ønskes for eksempel at installere pakken prettyref skrives ‘prettyref’ i Namefeltet, 

og tryk herefter på Filter. Se figur 6. 

Figur 6: MiKTEX Package Manager 

Marker navnet fra listen og tryk på plus-tegnet for at begynde download 

og installationen af pakken. 

C.1.2 

Linux/G-databaren 

Placer pakker under /texmf/tex/latex/ på dit hjemmedrev. Kør herefter fra 

et terminalvindue texconfig og vælg menupunktet REHASH.

Introduktion til LaTeX

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?