Betaling for spædevand og merforbrug i forbindelse med rørskade

(Varmeforsyning)
Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne over
Energitilsynets af 1. marts 2005
betaling for spædevand og merforbrug i forbindelse med
rørskade på ejendommen [...]
Næstformand, professor, dr.polit., Chr. Hjort-Andersen,
Professor, dr.jur. Jens Fejø,
Professor, dr.scient.adm. Ole Jess Olsen,
Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen,
Direktør, cand.polyt. H.C. Mortensen
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Energitilsynets afgørelse ophæves
Sagen er indbragt for Energiklagenævnet ved klage af 17. marts 2005 samt
uddybende klage af 19. april 2005 fra Forsyningsvirksomhederne i Aalborg
(FA) over Energitilsynets afgørelse af 1. marts 2005. Ved afgørelsen fandt
Energitilsynet, at det var urimeligt efter varmeforsyningsloven at pålægge ejeren
af ejendommen [...], at betale merudgifterne til spædevand samt varmeforbrug
i udover det graddageberegnede forbrug i forbindelse med rørskade på
ejendommen.
FAs og Energitilsynets indlæg har været sendt i høring hos [...] som ejer af
ejendommen [...]. [...] har henholdt sig til Energistyrelsens afgørelse af 1.
marts 2005 samt til tilsynets udtalelse til klagen af 23. juni 2005.
Den påklagede afgørelse
Fra Energitilsynets afgørelse af 1. marts 2005 citeres:
”[…]
2 En kunde som forsynes af Aalborg Fjernvarmeforsyning (værket)
har haft en rørskade på sin fjernvarmeinstallation, hvorved
ca. 1000 m 3 fjernvarmevand uden synlige tegn er løbet ud under
gulvet i garagen. Kunden finder, at det virker urimeligt hvis han
skal betale både for det forhøjede varmeforbrug (energien) samt

herudover for vandtab i form af spædevand, da han ikke har haft
nogen gavn af denne forøgede fjernvarmelevering. En måleraflæser
konstaterede fejl på kundens anlæg og anmodede klager om
omgående at rekvirere en VVS-installatør. Den efterfølgende tilkaldte
VVS-installatør konstaterede en lækage ca. 30 cm under
det støbte betongulv i garagen. Pga. lækagen er kundens opgjorte
fjernvarmeforbrug omtrent blevet tredoblet.
3 Værket anbefaler kunden med henvisning til gældende leveringsbestemmelser
at føre jævnlig kontrol med forbruget og vedlægger
en servicebog til fremtidig kontrol. Efter aflæsning af måleren
fremsendte værket en regning for det registrerede varmeforbrug
og for det estimerede vandtab i form af værkets spædevand.
Værket finder ikke, at det har mulighed konstatere en fejl i kundens
interne varmeanlæg eller et forøget spædevandsforbrug hos
denne. Værket finder endvidere i overensstemmelse med dets leveringsbetingelser,
at det er kunden, som er ansvarlig for spild og
fejl på sit interne varmeanlæg.
4 Ingen af sagens parter har begæret målerafprøvning foretaget og
der er ikke i sagen er fremkommet oplysninger om, at klager ikke
har indberettet måleraflæsningerne rettidigt til værket. Varmeårene
før 2003/2004 er ikke påklaget overfor tilsynet. Det er estimeret,
at ca. 1000 m 3 (beregnet 951 m 3 ) fjernvarmevand er forsvundet
ved lækagen. Ingen af sagens parter har anfægtet disse
forhold.
Afgørelse
Det meddeles klager og Aalborg Fjernvarmeforsyning, at
5 Energitilsynet finder, at klagers betaling for varmeåret
2003/2004 bør fastlægges som et (graddage) beregnet forbrug på
grundlag af en periode uden fejl på anlægget, og at det findes
urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, såfremt klager
pålægges at betale øvrige merudgifter til spædevand samt varmeforbrug
udover det graddageberegnede forbrug i det varmeår
hvori lækagen blev konstateret.
Klagers anbringender
6 En fjernvarmeforbruger klagede i brev af 29.07.04 til Energitilsynet
over Aalborg Fjernvarmforsyning (værket). Klager har haft
en rørskade på sin fjernvarmeinstallation, hvorved ca. 1000 m 3
fjernvarmevand uden synlige tegn er løbet ud under gulvet i garagen.
7 Der klages over den opkrævede merbetaling for dels det ekstra
fjernvarmevand (spædevandet), dels det forøgede varmeforbrug
(energien).
8 Klager har fået en servicebog fra værket med anbefaling om at
indskrive aflæsningerne. Hertil kommer en oversigt over leve-
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 2 af 27

ingsbetingelserne, hvori de sider som værket fandt vigtige var
markeret med gul tusch (herunder at fjernvarmevandet kun må
benyttes til cirkulering i ejendommens interne anlæg, og at kunden
er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand
fra anlægget).
9 Klager finder det endvidere ikke rimeligt, at forsyningen sender
en regning på spædevandet med en passus om, at der påløber 1%
pr. måned hvis den ikke betales, hvorefter regningen blot indbygges
i acontoregningen.
10. I brev af 03.05.04 til værket anføres, at skaden blev opdaget i
forbindelse med, at en måleraflæser konstaterede fejl og anmodede
klager om omgående at rekvirere en VVS-installatør. Den efterfølgende
tilkaldte VVS-installatør konstaterede en lækage ca. 30
cm under det støbte betongulv i garagen. Omtrent 5 m 3
vand/døgn i ca. 200 døgn skønnes at være løbet ud. Der var således
forbrugt ca. 1000 m 3 mere varme end forventet. Klager finder,
at der må være formildende omstændigheder, da han ikke
har haft glæde af det udstrømmende vand, og at han under ingen
omstændigheder har observeret nogen lækage.
11. I brev af 19.08.04 finder klager, at værket i sit svar burde have
oplyst om klagemuligheden. Det er ikke almindeligt, at kunderne
regelmæssigt aflæser deres varmeforbrug. I servicebogen
anføres, at det er en god ide at aflæse forbruget med regelmæssige
intervaller, men det er ikke noget krav ifølge leveringsbestemmelserne.
Da der er aftagepligt, bør forbrugerne være solidariske ved
lækager som i det konkrete tilfælde. Klager har af samme årsag
ikke mulighed for at vælge et lukket system, hvor man ikke kan
undgå at opdage fejlen. Lækagen kan muligvis have eksisteret
over en årrække.
12. Kommunens betalingskontor har tilbudt at låne klageren det
opkrævede beløb til en rente på 1% pr. måned. Hertil kommer, at
betalingskontoret har pålagt flere rykkergebyrer på 250 kr./stk.,
som også i et tilfælde har været benævnt morarente/gebyr, hvilket
klager finder ikke er det samme.
13. I e-post af 14.09.04 undrer det klager, at værket ikke har aflæst
logningen, hvis varmemåleren logger forbruget hver måned.
En ny måler blev sat op som erstatning for en ældre mekanisk
måler indenfor de senere år. Værket kunne derfor have aflæst
denne log for at få et overblik over skaden indenfor det tidsrum,
som ligger i hukommelsen. Ved installering af den nye måler blev
målerens placering ændret fra at måle på tilbageløbet til at måle
fremløbet. Klager finder det endvidere mærkværdigt med den store
forskel på husstandens forbrug, idet den svinger fra 281 m 3 i
1998/1999 til ca. 450 m 3 i de følgende år. Husstanden har alle
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 3 af 27

årene bestået af 2 voksne personer. Klager påpeger, at skaden
måske derfor allerede begyndtes i 1999 og så har udviklet sig
voldsomt i 2003.
14. Endelig påpeges i e-post af 08.02.05 og 09.02.05, at lækagehullet
af en VVS-montør er vurderet til at udgøre ca. 3 mm, målt
ud fra fjernvarmetrykket og vandtabet pr. time. Værkets faktura
er fremsendt den 26.04.04. Måleraflæserens besøg skete omtrent
en måned forinden, dvs. omkring den 26.03.04. Klager forespurgte
den 03.05.04, værket om han skulle betale for den ekstraordinært
store varmemængde. Først herefter blev værket opmærksom
på, at der er forsvundet spædevand og selve opkrævningen herfor
følger den 17.06.04.
15. Afslutningsvist bemærker klager i e-post af 14.02.05 blandt
andet, at en graddageberegning først er fremkommet efter forslag
fra klager. Klager undrer sig endvidere over, at værket ikke har
fået aflæst måleren, når det tages i betragtning, at den logger forbruget
i 36 mdr
Indklagedes anbringender
16. Aalborg Fjernvarmforsyning angiver i brev af 17.06.04 til klager,
at der ikke kan gives økonomisk refusion for det anførte merforbrug
på 1000 m 3 for perioden 07.03.03-31.03.04 som følge af
fejl på det interne varmeanlæg.
17. I stedet sender værket en opkrævning for det tab som værket
har lidt ved at skulle tilføre ca. 1000 m 3 nyt fjernvarmevand til
fjernvarmenettet. Udgiften herfor beregnes til ca. 18.000 kr.
ekskl. moms. Værket finder det uheldigt med et betydeligt vandtab
over ca. ½ år, uden at der regeres på det. Enkelte aflæsninger
af måleren ville have vist at der var noget galt. Det nye fjernvarmevand
består af råvand, som renses, blødgøres og affiltreres inden
påfyldning. Prisen herfor udgør 18,93 kr./m 3 (2004), ekskl.
moms. Hertil kommer prisen for opvarmning og distribution af
vandet, svarende til den m 3 -pris der betales og som værket ikke i
dette tilfælde yder refusion for.
18 Værket anbefaler jævnlig kontrol med forbruget samt af fremløbs-
og returtemperaturen og vedlægger en servicebog. Endvidere
henvises til gældende leveringsbestemmelsers pkt. 3.2, hvor det
fremgår, at det er kundens ansvar, at der ikke sker aftapning af
eller spild af fjernvarmevand. Vandtabet opgøres til eksakt 951
m 3 , jf. tabel 1.
Tabel 1: Opgørelse af beregnet forbrug og vandtab
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 4 af 27
Periode Målt m m³forbrudage
Antal grad-
Forbrug pr. Beregnet Vandtab,
graddag, m³ forbrug, m³ m³
26.03.02- 456 3737,6 0,1220 - -

07.03.03
07.03.03-
31.03.04
1447 4063,58 - 496 951
19 I brev af 18.08.04 opsummerer værket sagen og henviser
blandt andet til, at en kunde bør aflæse sit forbrug min. hver 14.
dag, således at fejl ved det interne anlæg kan konstateres. I modsat
fald risikerer kunden en efterregning. Samtidig beklager værket,
at der var sket en fejl, idet regningen for vandtabet beklageligvis
var påført acontoregningen, hvilket efterfølgende er blevet
ændret.
20 I brev af 14.09.04 henviser værket til, at Energitilsynet er en
tilsynsmyndighed og ikke en ankeinstans. Klagers husstand har
de seneste mange år haft et varmeforbrug på ca. 300-450 m 3 /år.
Den konstaterede lækage indebar et døgnforbrug på ca. tre gange
så stort som det normale. Tab ved rørskade afhænger af hvor ofte
der føres tilsyn. Hvis der som i sagen ikke føres tilsyn i et helt år,
kan der være risiko for et stort tab.
21. For så vidt angår inddrivelse anfører værket, at pga. førnævnte
fejl, er renterne efterfølgende slettet. Samtidig er rykkergebyret
nedskrevet med 165 kr. i difference til nu 85 kr., som ifølge værket
er det korrekte beløb.
22. På baggrund af en række af tilsynet fremsendte spørgsmål,
svarer værket den 03.11.04 følgende:
23. Prisen på 18,93 kr./m 3 spædevand er bestemt på baggrund af
værkets faktiske udgifter i 2003 til fremstilling og opvarmning af
spædevand, forrentning og afskrivning af produktionsanlæg samt
administrationsomkostninger. Værket har efterfølgende revurderet
principper for betaling for tab af spædevand, således at kunder
ved lækage på det interne anlæg alene skal betale for fremstilling
og opvarmning af spædevandet, således at prisen bliver 12,12
kr./m 3 . Aftapning/spild af spædevand indebærer erstatning for
det lidte tab, jf. dansk rets alm. erstatningsregler.
24. forbrug de 5 førliggende år inden rørskaden ses i tabel 2.
Tabel 2: Klagers afregnede og graddageberegnede forbrug
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 5 af 27
Aflæsningsperiode Afregnet forbrug (m³) Forbrug, graddageberegnet
(m³)
27.03.98 -.09.03.99 281 433
09.03.99 – 06.04.00 449 499
06.04.00 – 08.03.01 375 400
08.03.01 – 26.03.02 466 494
26.03.02 – 07.03.03 439 439
07.03.03 – 31.03.04 1447 496

25 Værket oplyser, at et graddageberegnet varmeforbrug for varmeåret
07.03.03 – 31.03.04 udgør 496 m 3 . Måleren registrerer og
gemmer månedsværdierne i sin hukommelse i op til 36 mdr., men
måleren er ikke tilsluttet et fjernaflæsningssystem. Måleren er efter
værkets opfattelse ikke defekt og har ikke været testet, men
blev testet af fabrikanten inden opsætningen.
26. Værket foretager løbende målinger af mængden af fjernvarmevand,
som tilføres nettet. Spædevandsforbruget varierer år til
år Mellem 2002-2003 har forbruget varieret fra 181.000 –
223.000 m 3 /år. Derved er det ikke muligt at registrerer et merforbrug
på 1000 m 3 . Værket finder ikke, at det er muligt præcist
at se, hvor der sker vandtab. Da fjernvarmemåleren er placeret på
fremløbsledningen hos kunderne, kan utætheder på interne installationer
hurtigt opdages/udbedres, hvis kunden fører blot et
minimum af kontrol med forbruget.
27. Afslutningsvist påpeger værket den 10.12.04 med henvisning
til bl.a. leveringsbestemmelsernes pkt. 3.4, at kunden er ansvarlig
for, at ejendommens interne anlæg holdes i forsvarlig stand vedr.
sikkerhed, drift og regulering. Værket har ikke ud fra det hidtidige
forbrug haft anledning til at logge den nye måler for data, idet
der ikke var formodning om fejl på kundens anlæg, jf. at forbruget
faldt i 2003 sammenholdt med 2002. Først i perioden
07.03.03 - 31.03.04 konstateres et unaturligt højt forbrug.
28. Værket har ingen viden om det interne anlæg har haft en
skade siden 1999, da måleren på det tidspunkt var monteret på
returledningen. Derfor opkræves alene betaling for dokumenteret
vandtab som kunden selv har konstateret ved udbedring af skaden.
29. Endelig finder værket, at de kommende års forbrug ikke nødvendigvis
kan forklare varierende forbrug mellem 1998–2003, idet
kunden ikke har aflæst med jævne mellemrum, og udnyttelsen af
fjernvarmevandet kan have været dårlig med et større forbrug til
følge. Det afregnede varmeforbrug er endvidere ikke graddagekorrigeret
og kan så ikke sammenlignes direkte årene imellem.
30. Den 21.02.05 henviser værket supplerende til, at der ikke
findes aftage- eller tilslutningspligt for fjernvarmen. Klager kan
derudover selv vælge om der ønskes et direkte anlæg eller et indirekte
anlæg med varmeveksler. Værket henviser endvidere til, at
en uisoleret rørsløjfe under garagens gulv i sig selv kan være
medvirkende til et meget varierende fjernvarmeforbrug i forhold til
et normalt forbrug.
Begrundelse
[…]
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 6 af 27

Tidligere afgørelser
48 Det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg (GVPU) har på sit møde
den 14.02.94 afgjort en lignende problemstilling i sagen Sønderborg
Fjernvarme Amba – erstatning for tab af fjernvarme og varmeenergi
som følge af lækage på brugeranlæg. Værket havde forespurgt
GVPU om det kunne få erstattet de omkostninger som
var blevet påført værket ved ovennævnte tab grundet lækage på et
brugeranlæg.
49 Værket havde henvist til dets alm. bestemmelser for fjernvarmelevering,
hvorefter ejeren af ejendommen har ansvaret for vedligeholdelsen
af det interne anlæg og er ansvarlig for, at der ikke
sker vandspild. Værket fremsendte ejeren af ejendommen en faktura
på et tab, bruddet havde medført for fjernvarmen om følge af
udstrømmende fjernvarmevand samt energitab til opvarmning af
erstatningsvand.
50 GVPU fandt, at det ville være urimeligt at pålægge forbrugeren
at erstatte merudgifter ved ledningsbrud, såfremt der ikke forelå
forhold, der i den sammenhæng kunne bebrejdes forbrugeren.
Hvorvidt der forelå sådanne forhold måtte afklares parterne i mellem
og i sidste instans ved domstolene.
51 GVPU lagde vægt på, at leveringsbestemmelserne om vedligeholdelsespligt
for en ejendoms installationer og ansvar for vandspild
ikke i sig selv kan betragtes som urimelig i h.t. varmeforsyningsloven.
Imidlertid måtte tages i betragtning, at værk og kunde
ikke er ligestillede, hverken i økonomisk eller i videnmæssig forstand,
idet værket har større muligheder for at konstatere uregelmæssigheder
i forbruget og i overensstemmelse med god forretningsskik
reagere herpå. Alene af den grund kan det forekomme
urimeligt, at værket fraskriver sig ethvert ansvar ved at henholde
sig fuldt ud til gældende leveringsbestemmelserne.
52 GVPU fandt endvidere på sit møde den 13.11.89 i sagen [...]
vs. Aalborg Fjernvarmeforsyning, at det var urimeligt, såfremt en
korrektion af kundens forbrug blev betinget af en ført kontrolbog.
53 Energiklagenævnet har den 22.09.04 i en sag om klage fra
Nykøbing F. Kommune over Energitilsynets afgørelse af 24.07.03
om betaling for fjernvarmeforbrug for [...] stadfæstet, at tilsynet
ikke efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4 finder det af kommunen
beregnede forbrug for urimeligt, hvorimod tilsynet fandt
det urimeligt, såfremt kommunen regulerer og opkræver betaling
for det beregnede forbrug længere tilbage end indeværende år
samt hele foregående år.
54 Nævnet henviser blandt andet til kommunens regulativ samt
det forhold, at spørgsmålet er, om der fra forbrugerens side er
handlet i ond tro, således at tilsynets afgørelse kan tilsidesættes.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 7 af 27

Med de midler som står til rådighed for forvaltningsmyndigheders
sagsoplysning, har nævnet kun i begrænset omfang mulighed for
at foretage en bevisbedømmelse. Spørgsmålet om god eller ond tro
forudsætter normalt bevisbedømmelse, som kun kan ske ved
domstolene. Selvom måleren efter det oplyste var gået i stå i en
ikke ubetydelig tidsmæssig periode, fandt nævnet ikke at de i sagen
foreliggende oplysninger gav grundlag for at statuere ond tro
fra forbrugerens side, jf. også det forhold, at kommunen ikke selv
hæftede sig ved ejendommens forbrug i f.t. normalforbruget før
godt et år efter udsendelse af den pågældende årsopgørelse.
Den konkrete klage
55 I den konkrete sag klages over, at værket ikke tager hensyn til,
at kunden under ingen omstændigheder har haft viden om lækagen
og ligeledes ikke har haft nytte af det udstrømmende fjernvarmevand.
56 Som det fremgår af sagen, er det uomtvistet, at en VVSmontør
har konstateret en lækage på klagers interne anlæg, som
har bevirket tab af fjernvarme (energi) samt spædevand, hvilket
har medført forøgede udgifter hos kunden henholdsvis værket.
57 Af værkets leveringsbestemmelser fremgår blandt andet, at
kunden er ansvarlig for at ejendommens interne anlæg holdes i
forsvarlig stand mht. sikkerhed, drift og regulering (pkt. 3.4).
Kunden er endvidere - såfremt fejlen skyldes fejl eller forsømmelser
fra hans side – ansvarlig for beskadigelse af Forsyningens
ejendom (pkt. 3.10). Der er betalingspligt for enhver form for
fjernvarmelevering. Hvis der konstateres et unormalt forbrug, forårsaget
af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af det
interne anlæg, defekt måler, målerstop etc., og dette ikke kan
henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, foretages
beregning af forbruget og de tilknyttede meromkostninger. Forsyningen
er herunder berettiget til at medregne meromkostninger til
drift og administration (pkt. 6.1).
58 Energitilsynet noterer, at ifølge praksis skal afprøvninger af
målere ske på et uafhængigt akkrediteret værksted. Ingen af sagens
parter har begæret dette foretaget, hvorfor tilsynet må lægge
til grund, at måleren ikke er fejlbehæftet. Der er ikke i sagen er
fremkommet oplysninger om, at klager ikke har indberettet måleraflæsningerne
rettidigt til værket.
59 Tilsynet må derfor som udgangspunkt på baggrund af ovenstående
lægge til grund, at det aflæste/indberettede forbrug udgør
det relevante målte forbrug til brug for afregningen, medmindre
der kan rejses væsentlig tvivl om det målte forbrug svarer til
det faktiske forbrug.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 8 af 27

60 Efter tilsynet praksis gælder endvidere, at der som udgangspunkt
ved konstatering af funktionsfejl ved et varmeanlæg må foretages
en beregning af varmeforbruget. Beregningsgrundlaget
skal være et i en forudgående periode registreret forbrug uden
funktions- eller målefejl, hvor der tages hensyn til graddage. Udover
betaling for det beregnede forbrug, er værket berettiget til at
opkræve betaling for øvrige omkostninger (meromkostninger) i
f.m. fejlen/defekten, hvorved værket holdes skadesløs for påførte
omkostninger ved fejlen/defekten, således at værkets øvrige kunder
ikke belastes heraf.
61. En opgørelse af de eksakte omkostninger for værket ved sådanne
fejl/defekter kan være vanskeligt at bestemme og indeholder
typisk en vis grad af skøn.
62. Tilsynet kan dog ud fra en konkret vurdering finde det urimeligt
i medfør af varmforsyningslovens bestemmelser at pålægge en
kunde at erstatte sådanne pålagte meromkostninger, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
63. I denne sag, hvor der er fundet et ca. 3 mm brud på klagers
interne anlæg, og hvor lækagen blev fundet omtrent 30 cm under
garagens gulv, kan det ikke klart bestemmes hvornår lækagen er
opstået, og hvordan den har udviklet sig over tid. Varmeårene før
2003/2004 er dog ikke påklaget overfor tilsynet. Det er estimeret,
at ca. 1000 m 3 (beregnet 951 m 3 ) fjernvarmevand er forsvundet
ved lækagen. Ingen af sagens parter har anfægtet disse forhold.
64. Spørgsmålet er således hvorvidt værket med rimelighed efter
dets leveringsbestemmelser kan rette krav mod kunden for forhold
som muligvis ikke kan bebrejdes kunden.
65. Værket har i sine bemærkninger til sagen henvist til, at klager
jævnligt anbefales at føre kontrol med forbruget, således at fejl
ved interne anlæg kan konstateres. Værket har samtidig fremsendt
en servicebog til kontrolbrug til klager. Det findes dog ikke
noget direkte krav om jævnlig kontrol i værkets leveringsbetingelser.
Klager har i sagen endvidere indikeret, at der ikke er ført en
sådan løbende kontrol med forbruget fra hans side. Tilsynet bemærker
hertil, at en korrektion af kundens forbrug kan ikke betinges
af en ført kontrolbog, jf. Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse
af 13.11.89 i sagen [...] vs. Aalborg Fjernvarmeforsyning.
66. Værket og kunden kan efter tilsynets opfattelse ikke betragtes
som ligestillede, hverken i økonomisk eller i videnmæssig henseende.
Værket må som udgangspunkt anses for at have større
muligheder for at konstatere uregelmæssigheder i forbruget, jf.
målerens datalogning, som giver mulighed for at gå ca. 1½ år tilbage
i tid. Forbruget i 2003/2004 udgør i denne sag cirka tre
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 9 af 27

gange niveauet i de foregående fem varmeår, hvor forbruget svinger
fra 281–466 m 3 /år (jf. tabel 2).
67. Værkets datalogning af forbruget indebar dog ikke, at der reelt
er foretaget en vurdering af forbrugsmønstret hos kunden og
værket har ikke reageret på den meget markante varmeforbrugsstigning
hos klager i 2003/2004. I værkets område er kunden efter
det oplyste pålagt aftagepligt. Som monopol må værket anses
for at have en særlig forpligtelse til at sørge for at kunden snarest
efter indberetning af aflæsningen opnår den nødvendige information
om fx aflæsninger som værket finder bør undersøges nøjere
fordi niveauet eksempelvis ligger over gennemsnittet, eller hvis
værket ønsker at opkræve ekstraordinære betalinger (fx for tabt
spædevand). Fakturaen fremsendes 26.04.04. Kunden henvender
sig den 03.05.04, men værket reagerer de facto først den
17.06.04 ved fremsendelse af en merregning for spædevand. Som
professionel virksomhed må det påhvile værket at sørge for, at
værkets edb-udstyr lever op til grundlæggende krav om information
ang. problematiske forhold overfor kunden ved udsendelse af
fakturaen, jf. pkt. 3.8 i leveringsbestemmelserne.
68. Energitilsynet finder herudover ikke ud fra de i sagen foreliggende
oplysninger, herunder om placeringen af lækagen og denne
formodede varighed, grundlag for at formode, at der kan siges at
have foreligget ond tro hos klager, jf. også at klager umiddelbart
efter konstatering af fejl på anlægget rekvirerede en VVSinstallatør,
dels at der ikke efter det oplyste er observeret lækage
noget sted på selve ejendommen.
69. Da det registrerede fjernvarmeforbrug er usandsynligt højt i
f.t. det forventede forbrug i samme periode (1447 m 3 registreret
mod 496 m 3 graddageberegnet), finder Energitilsynet efter varmeforsyningslovens
§ 21, stk. 4, at det er urimeligt såfremt klager
skal betale for hele det registrerede forbrug, og klagers forbrug for
varmeåret 2003/2004 fastlægges herefter som et (graddage) beregnet
forbrug på grundlag af en periode uden fejl på anlægget.
Tilsynet finder endvidere ikke, at klager kan pålægges at betale
øvrige merudgifter til spædevand samt varmeforbrug udover det
graddageberegnede forbrug i det varmeår, hvori lækagen blev
konstateret.
70. Aalborg Fjernvarmeforsyning er en offentlig myndighed og er
som sådan omfattet af reglerne i forvaltningsloven, jf. lovens § 1,
stk.1. Forsyningen er derfor forpligtet til i sine afgørelser at oplyse
hjemmel og begrundelse samt klagemulighed.
71. Det bemærkes, at mht. det påklagede gebyr har Energitilsynet
fundet, at gebyrer skal være omkostningsmæssigt bestemt, dvs.
at gebyrerne skal svare til den gennemsnitlige rimelige omkost-
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 10 af 27

ning ved den pågældende foranstaltning. Dette er stadfæstet af
Energiklagenævnet. Særligt vedr. rykkergebyrer har forbrugerombudsmanden
udtalt, at et rykkergebyr ikke bør overstige 100 kr. I
Energiklagenævnets afgørelse af 19.06.01 er udtalt: Der findes
ikke at være grundlag for en ændret vurdering af anvendelsesområdet
for elforsyningslovens prisbestemmelser, idet den kommunale
gebyrlov ikke ses at indeholde bestemmelser, der er til hinder
for den anlagte fortolkning af elforsyningsloven i gebyrlovens
§ 1, hvorefter loven finder anvendelse, hvis ikke andet er bestemt
ved eller i henhold til lov. Værket kan således ikke påberåbe sig
den kommunale gebyrlov som hjemmel til at opkræve et rykkergebyr
på 250 kr. Udtalelsen må ligeledes omfatte gebyrer reguleret
efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser.
72. har noteret den gebyrnedsættelse som Aalborg Fjernvarmeforsyning
har foranlediget i sagsforløbet, og agter derfor ikke at foretage
yderligere desangående.
73. så vidt angår det forhold, at værket sender en regning på
spædevandet med en passus om, at der påløber 1% pr. måned
hvis den ikke betales, bemærker tilsynet, at dette er i strid med
bestemmelserne i renteloven.
74. bemærker tilsynet angående det forhold, at merregningen blot
indbygges i acontoregningen, at Aalborg Fjernvarmeforsyning
gennem sagsforløbet har ændret sin fremfærd og henvist til at der
var sket en fejl, hvorfor tilsynet ikke foretager sig videre.”
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 11 af 27
Klagen til Energiklagenævnet
Af den uddybende klag af 19. april 2005 fra FA fremgår det:
”Hermed følger Fjernvarmeforsyningens uddybende bemærkninger
til sagen:
Sagsforløb
Ejendommen [...] blev tilsluttet fjernvarmeforsyning i april måned
1984. Det blev på daværende tidspunkt aftalt, at fjernvarmestikledningen
blev ført ind i ejendommens bryggers. Siden har der ikke
været henvendelser fra ejendommen om driftsforstyrrelser eller
andre forhold.
Den 31. marts 2004 besøgte en måleraflæser fra Forsyningsvirksomhedernes
Kundecenter, der bl.a. forestår opkrævning for betaling
af fjernvarme for Fjernvarmeforsyningen, klagers ejendom for
at foretage den årlige aflæsning af ejendommens fjernvarmemåler.
Aflæsningen skulle anvendes til ejendommens årsopgørelse af
fjernvarme. I forbindelse med aflæsningen konstaterede måleraflæseren,
at ejendommens varmeforbrug var langt større end forventet.
Det orienterede måleraflæseren klager om, og anbefalede

samtidig, at klager kontaktede et VVS-firma for at finde årsagen
til det større varmeforbrug.
Herefter modtog Forsyningsvirksomhederne et brev fra klager dateret
3. maj 2004, hvor klager oplyste, at han lige havde modtaget
årsopgørelsen fra Forsyningsvirksomhederne, samt at opgørelsen
var ca. 1.000 m 3 større end forventet. Klager oplyste videre, at det
større varmeforbrug skyldtes en rørskade på ejendommens interne
varmeanlæg. En rørskade, som et VVS-firma havde fundet, efter
at klageren, på opfordring fra måleraflæseren, havde kontaktet
VVS-firmaet for at finde en årsag til det større varmeforbrug.
Klager oplyste, at det, efter at VVS-firmaet havde lukket diverse
haner på det interne varmeanlæg, kunne konstateres, at der forsvandt
2001 fjernvarmevand i timen.
Det skal her bemærkes, at VVS-firmaets konstatering er en egentlig
måling, der kan foretages på fjernvarmemåleren. Fjernvarmemåleren
er en elektronisk ultralydmåler, der er placeret på fremløbsledningen.
Lukker VVS-firmaet for Fjernvarmeforsyningens
hovedhane på returledningen, vil måleren blive ved med at registrere
et forbrug, hvis der er en utæthed på ejendommens interne
varmeanlæg. Hvor meget måleren registrerer vises som liter pr.
time.
Klageren oplyste videre i brevet, at utætheden var svær at finde,
da der ikke kunne konstateres nogen utæthed i ejendommens
krybekælder. Først da klageren kom i tanke om, at han havde
hørt en susen i et hjørne i garagen, og han huskede, at han havde
bemærket to gamle rustne jernrør mellem garagen og boligen, i
forbindelse med noget flisearbejde foran garagen, blev det konstateret,
at utætheden var lige uden for soklen på garagen. Utætheden
blev konstateret ved, at man ved opgravning af fliser konstaterede,
at jorden i en dybde på 30 cm var mere end almindelig
våd. Klager havde i perioden for utætheden ikke bemærket noget
usædvanligt i garagen.
Klager afsluttede brevet med en forespørgsel, om der ikke var
formildende omstændigheder, og om klager skulle betale for gennemløbet.
Fjernvarmeforsyningen besvarede denne henvendelse med brev
dateret 17. juni 2004. Heri oplyste Fjernvarmeforsyningen, at
man ikke var indstillet på at yde refusion for det fjernvarmevand,
der var tabt på anlægget, men at der i stedet ville blive fremsendt
faktura på det tab, som Fjernvarmeforsyningen havde lidt ved at
skulle tilføre nyt spædevand til fjernvarmenettet. Prisen for tilførsel
af de 951 m 3 spædevand, som tabet var beregnet til, blev i
brevet opgjort til 18.002,43 kr., ekskl. moms, som klager skulle
betale.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 12 af 27

Samtidig bemærkedes det i besvarelsen, at det var særdeles uheldigt,
at der kunne ske et så betydeligt fjernvarmetab over en periode
på ca. ½ år, uden at der blev reageret herpå fra klagers side,
da enkelte aflæsninger med det samme ville have vist, at der var
noget galt. Fjernvarmeforsyningen anbefalede derfor klager, at
han jævnligt skulle føre kontrol med varmeforbruget samt fremog
returtemperaturen og medsendte en servicebog til formålet.
Til slut i brevet gjorde Fjernvarmeforsyningen opmærksom på, at
det jfr. Fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser under
punkt 3.2 fremgår, at det er kundens ansvar, at der ikke sker en
aftapning eller et spild af fjernvarmevand.
Klager anmodede herefter ved brev af 29. juli 2004 Energitilsynet
om at gå ind i sagen.
[…]
Herudover oplyste klager, at han ikke kendte nogen, der aflæste
deres varme- eller elforbrug regelmæssigt, og at han ikke mente
at have pligt til at aflæse forbruget løbende. Han fremhævede desuden,
at en del af vandtabet ikke kunne være undgået ved aflæsning,
da han ikke havde et sammenligningsgrundlag. Endelig oplyste
klager, at han mente, at andre varmeforbrugere måtte være
solidariske i et tilfælde som hans, hvor der var aftagepligt, da han
således ikke havde mulighed for at vælge et lukket system, hvor
han ville have opdaget fejlen.
[…]
Herudover oplyste Fjernvarmeforsyningen, at klagerens årlige
varmeforbrug de seneste år havde varieret mellem 300 m 3 og 450
m 3 pr. år. Hvis klager havde aflæst varmeforbruget med jævne
mellemrum ville en stigning, som den, der blev konstateret i forbindelse
med rørskaden, være blevet opdaget tidligere, idet døgnforbruget
var tre gange så stort som normalt.
Den 21. oktober 2004 modtog Fjernvarmeforsyningen en mail fra
Energitilsynet, hvor der blev stillet en række supplerende
spørgsmål, herunder om hvordan prisen for spædevandet var
fundet, varmeforbruget for klagerens ejendom gennem de seneste
5 år, om fj ernvarmeforbruget blev datalogget, om måleren var defekt,
og om den havde været testet, om tabet i fjernvarmenettet
kunne måles og om størrelsen på det hul, der var på den interne
installation.
Fjernvarmeforsyningen besvarede ved brev af 3. november 2004
Energitilsynets spørgsmål, på nær spørgsmålet om bruddets størrelse.
Fjernvarmeforsyningen havde ikke mulighed for at besvare
spørgsmålet, da bruddet blev konstateret og udbedret af ejendommens
VVS-installatør.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 13 af 27

Den 17. november 2004 modtog Fjernvarmeforsyningen en ny
henvendelse fra Energitilsynet. Henvendelsen var vedlagt en mail
fra klager til Energitilsynet dateret den 14. november 2004. Af
mailen fremgik det, at klager undrede sig over, at Fjernvarmeforsyningen
ikke havde forsøgt at aflæse de data, fjernvarmemåleren
løbende registrerede. Endvidere syntes klageren, at det var underligt,
at ejendommens årlige varmeforbrug varierede over årene,
når der ikke var sket ændringer i husstanden.
Ved brev af 10. december 2004 til Energitilsynet oplyste Fjernvarmeforsyningen,
at Fjernvarmeforsyningen ikke havde haft anledning
til at logge data fra måleren, idet Fjernvarmeforsyningen
ikke havde haft nogen formodning om fejl på klagers anlæg endsige
anledning hertil. Herudover havde Fjernvarmeforsyningen
ikke fundet det relevant at logge måleren for at finde ud af, hvornår
i perioden utætheden var opstået, da Fjernvarmeforsyningen
ville opkræve erstatning for vandtabet, uanset hvornår i perioden
det var sket.
Den 3. februar 2005 modtog Fjernvarmeforsyningen en ny henvendelse
fra Energitilsynet, hvor tilsynet ønskede oplysninger om
varmeforbruget for klagers ejendom i de førliggende 5 år, inden
rørskaden blev konstateret. Samme dag modtog Fjernvarmeforsyningen
en ny henvendelse fra Energitilsynet, hvor tilsynet ønskede
at fa tilsendt de i 2004 gældende leveringsbestemmelser, herunder
tekniske bestemmelser m.v.
Fjernvarmeforsyningen fremsendte disse oplysninger den 15. februar
2005.
Ved mail af 14. februar 2005 meddelte Energitilsynet, at sagen
ville blive behandlet på Energitilsynets møde den 28. februar
2005. Kopi af sagsfremstillingen var medsendt med henblik på
eventuelle faktuelle bemærkninger. Efterfølgende sendte Energitilsynet
samme dag som supplement 2 mails fra klager af henholdsvis
8. februar 2005 og 9. februar 2005.
Af klagers mail af 8. februar 2005 fremgik det, at VVS-manden
ikke havde fundet noget hul, da klager afstod fra at få repareret
skaden og i stedet fik afproppet rørene i bryggers. Den første
VVSmand havde dog vurderet hullet til at være ca. 3 mm.
Ved brev af 21. februar 2005 sendte Fjernvarmeforsyningen bemærkninger
til Energitilsynets sagsfremstilling. I brevet gjorde
Fjernvarmeforsyningen bl.a. opmærksom på, at der ikke er nogen
form for aftagepligt for fjernvarme på klagers ejendom, da dette
ikke kan pålægges i henhold til varmeforsyningsloven. Der er heller
ikke tilslutningspligt på ejendommen, hvorfor klager ikke er
forpligtet til at være tilsluttet fjernvarmeforsyning og derfor til enhver
tid frit kan vælge en anden opvarmningsform. Herudover
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 14 af 27

kan Fjernvarmeforsyningens kunder frit vælge, hvilken anlægstype
de ønsker. Klager kan således selv vælge, om han ønsker et direkte
anlæg eller et indirekte anlæg med varmeveksler.
[…]
Bemærkninger til Energitilsynets afgørelse
I henhold til Energitilsynets afgørelse skal klager kun betale for et
graddageberegnet forbrug for varmeåret 2003/2004. Klager kan
ikke pålægges at betale øvrige merudgifter til spædevand samt
varmeforbrug udover det graddageberegnede forbrug i det varmeår,
hvor lækagen blev konstateret. Praksis i Energitilsynet er
normalt, at der som udgangspunkt ved konstatering af et unormalt
forbrug som følge af funktionsfejl på varmeanlægget, og hvis
dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse,
kan foretages en beregning af forbruget og de tilknyttede meromkostninger.
Værket er herunder berettiget til at medregne meromkostninger
til drift og administration, så værkets øvrige kunder
ikke belastes heraf. Tilsynet kan dog, hvis der foreligger særlige
omstændigheder beslutte, at det er urimeligt at pålægge en kunde
at betale de nævnte meromkostninger.
I den aktuelle sag skal det bemærkes, at der ikke er tale om en
funktionsfejl, men derimod en rørskade, hvor der er strømmet
fjernvarmevand ud af systemet. Fjernvarmeforsyningen finder
derfor, at klager skal betale både for den mængde varme, der er
brugt samt for det tab, Fjernvarmeforsyningen har lidt ved at
skulle tilføre nyt fjernvarmevand til fjernvarmenettet. Hvis det ikke
er tilfældet, vil der kun være Fjernvarmeforsyningens øvrige
forbrugere til at dække udgifterne som følge af rørskaden, hvilket
ikke forekommer rimeligt.
I henhold til Fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser
punkt 3.2 må fjernvarmevandet kun benyttes til cirkulering i
ejendommens interne anlæg. Kunden er ansvarlig for, at der ikke
sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget og har
som følge heraf pligt til at holde sit anlæg i forsvarlig stand.
I denne sag er kunden således ansvarlig for spildet af fjernvarmevandet
fra anlægget. Spildet er dermed at betragte som en skadegørende
handling på linje med andre skadegørende handlinger på
Fjernvarmeforsyningens anlæg. Kunden skal derfor betale erstatning
for det lidte tab (efter regning, som opgjort af Fjernvarmeforsyningen)
i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler.
I den sammenhæng er det Fjernvarmeforsyningens helt klare opfattelse,
at kunden har handlet groft uagtsom ved ikke at følge
udviklingen i forbruget sammenholdt med ikke at have reageret
efter at have konstateret susen i et hjørne af garagen og at have
bemærket to gamle jernrør mellem garagen og boligen i forbindel-
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 15 af 27

se med flisearbejde foran garagen. Alt sammen i tilslutning til at
kunden har fjernvarmeopvarmet garagen uden Fjernvarmeforsyningens
viden.
Desuden skal også i denne sammenhæng bemærkes, at Fjernvarmeforsyningen
på ingen måde har haft anledning til at reagere
på det forøgede varmeforbrug og senere vandspildet før årsaflæsningen,
jfr. også nedenfor.
For at opdage fejl som i den aktuelle sag så tidligt som muligt og
dermed spare kunderne for unødige udgifter er det overordentlig
vigtigt, at kunderne selv fører løbende kontrol med varmeforbruget
ved jævnlige aflæsninger af varmeforbrug samt frem- og returtemperaturen
på anlægget. Fjernvarmeforsyningen har, jfr. en afgørelse
i Gas- og Varmeprisudvalget, ikke mulighed for at pålægge
kunderne at føre regelmæssig kontrol med varmeforbruget, men
Fjernvarmeforsyningen opfordrer løbende kunderne til at gøre
det, da det kan give besparelser på forbruget og medføre, at fejl på
det interne anlæg opdages hurtigt.
I den aktuelle sag ville klager have opdaget lækagen tidligere, hvis
han havde ført regelmæssig kontrol med varmeforbruget, da forbruget
i 2003/2004 er ca. 3 gange så stort som i de foregående
år. Hvis klager ikke selv skal betale for det store varmeforbrug, vil
det betyde, at Fjernvarmeforsyningens resterende forbrugere skal
betale for, at klager ikke har ført tilsyn med sit varmeanlæg.
Af Energitilsynets afgørelse fremgår det, at "værket ikke har reageret
på den meget markante varmeforbrugsstigning hos klager i
2003/2004", og at "værket må anses for at have en særlig forpligtelse
til at sørge for, at kunden snarest efter indberetning af aflæsningen
opnår den nødvendige information om f.eks. aflæsninger,
som værket finder bør undersøges nøjere fordi niveauet eksempelvis
ligger over gennemsnit, eller hvis værket ønsker at opkræve
ekstraordinære betalinger (f.eks. for tabt spædevand)".
Fjernvarmeforsyningen stiller sig uforstående overfor disse udsagn.
I den aktuelle sag var det jo rent faktisk Forsyningsvirksomhedernes
måleraflæser, og dermed Fjernvarmeforsyningen,
der den 31. marts 2004 påpegede, at ejendommens varmeforbrug
var langt større end forventet og anbefalede klager at fa undersøgt
årsagen til det større varmeforbrug. Hvis der havde været tale om,
at klager havde foretaget selvaflæsning af varmemåleren, ville han
ligeledes være blevet orienteret om, at der var noget galt, da Forsyningsvirksomhedernes
afregningssystem reagerer med en fejl
meddelelse ved store udsving i forbruget. Herudover kan kunden
på årsopgørelsen se sidste års varmeforbrug sammenlignet med
de to foregående år. Fjernvarmeforsyningen mener derfor at leve
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 16 af 27

op til de grundlæggende krav om information overfor kunderne i
forbindelse med sager om unormalt forbrug.
Efter at måleraflæseren påpegede det store forbrug overfor klager,
var det først ved klagers brev af 3. maj 2004, at Fjernvarmeforsyningen
fik kendskab til, at det store forbrug skyldtes en rørskade,
og at der var forsvundet spædevand fra fjernvarmenettet. Fjernvarmeforsyningen
reagerede efterfølgende med ved brev af 17. juni
2004 at orientere klager om, at Fjernvarmeforsyningen ville
fremsende en opkrævning på det tabte spædevand.
Nok engang skal det bemærkes, at det af Energitilsynets afgørelse
fremgår, at "I værkets område er kunden efter det oplyste pålagt
aftagepligt". Dette er, som det fremgår af Fjernvarmeforsyningens
brev af 21. februar 2005 til Energitilsynet, ikke korrekt, da det
slet ikke er muligt at pålægge aftagepligt i henhold til bestemmelserne
i varmeforsyningsloven. Ejendommen er heller ikke pålagt
tilslutningspligt, og klager kan således frit vælge opvarmningsform.
Ligeledes kan klager selv vælge, om han ønsker et anlæg
med direkte eller indirekte tilslutning. Klagers påstand om, at han
ikke har anden mulighed, og at de andre forbrugere derfor bør
være solidariske, finder Fjernvarmeforsyningen derfor uden hold i
virkeligheden.
Til slut skal vi også for god ordens skyld gøre opmærksom på, at
der i den aktuelle sag tilsyneladende har været etableret en varmesløjfe
under klagers garage, uden at der har været betalt effektbidrag
herfor, jfr. Fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser.
Varmesløjfen er formodentlig etableret inden klager overtog
ejendommen. Klager nævner, at der gennem årene har været
et varierende varmeforbrug på ejendommen. Som tidligere nævnt
kan varmesløjfen under klagers garage være forklaringen på det
varierende forbrug, da en sådan uisoleret rørsløjfe kan forårsage
et meget varieret forbrug i forhold til et normalt forbrug i en villa.”
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 17 af 27
Energitilsynets bemærkninger
Ved brev af 23. juni 2005 fremkom Energitilsynet med følgende bemærkninger
til klagen:
”[….]
Energitilsynet gør indledningsvis opmærksom på, at der ikke findes
noget krav om direkte jævnlig kontrol i fjernvarmeforsyningens
leveringsbetingelser.
Forsyningen henviser endvidere i ovennævnte brev til, at det er
forsyningens måleraflæser som gør opmærksom på, at forbruget

er større end ventet, og at dets afregningssystem reagerer med en
fejlmeddelelse ved store udsving i forbruget.
Heroverfor står det i sagen tidligere oplyste om, at en faktura blev
udsendt af forsyningen den 26.04.04, men først den 17.06.04,
dvs. knap to måneder senere, efter henvendelse fra klager af
03.05.04, bliver forsyningen øjensynlig opmærksom på, at den
herudover ønsker at opkræve betaling for tabt spædevand af klager.
Forsyningen har endvidere i sagen henvist til, at den ikke har
fundet anledning til at logge data fra måleren for at finde ud af,
hvornår i perioden utætheden var opstået. Grunden var, at forsyningen
vil opkræve erstatning for tabet, uanset hvornår i perioden
det var sket. Forsyningen har således ikke prøvet at få mere præcist
fastlagt hvornår rørskaden i væsentlighed er indtruffet. Som
tilsynet forstår udsagnene i sagen, forventer forsyningen øjensynligt
på den ene side, at klager (samt øvrige forbrugere) jævnligt
kontrollerer forbruget, men ønsker samtidig på den anden side
ikke aktivt at medvirke til at prøve at få klarlagt mere nøjagtigt
hvornår rørskaden i væsentlighed opstår. Derved synes forsyningen
ikke gennem sin adfærd at medvirke til at fastlægge hvornår
at omfanget af tabt spædevand mere præcist tager sin begyndelse,
og derved bidrage til et realistisk billede af, hvornår skaden er
opstået og forsyningen herved muligvis får et krav imod klager.
For den klagende forbruger kan det næppe betragtes som ligegyldigt
fra hvornår skaden i sin væsentlighed er opstået, jf. de fra
forsyningen fremsendte fakturaer for tab af spædevand.
Samlet betragtet indicerer disse forhold ikke umiddelbart efter tilsynets
opfattelse, at forsyningens afregnings-, opfølgnings- og
kontrolsystem - i hvert fald i den konkrete sag overfor den pågældende
klager - synes at virke på en for forbrugeren tilfredsstillende
og effektiv måde.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 18 af 27
Tilsynet skal desuden kort henlede opmærksomheden på, at klager
i sagen tidligere har anført, at såfremt han ikke havde rettet
henvendelse til forsyningen angående rørskaden samt det herved
opståede spædevandstab, kunne det muligvis have medført, at
forsyningen ikke havde opkrævet betaling for spædevandet hos
klager.
Det forhold, at klager ikke synes at have unddraget forsyningen
for sådanne oplysninger, ligesom en række andre forhold som allerede
anført i Energitilsynets afgørelse, medfører, at tilsynet ikke

samlet set har fundet grundlag for at antage, at klager i den konkrete
sag har handlet i ond tro.
[….]”
Yderligere bemærkninger
Ved e-mail af 12. juli 2005 fremkom Forsyningsvirksomhederne i Aalborg med
følgende bemærkninger til Energitilsynets udtalelse af 23. juni 2005:
”[…]
Generelt forekommer Energitilsynets bemærkninger til Energiklagenævnet
i den aktuelle sag misvisende, idet der, efter Fjernvarmeforsyningens
opfattelse, ikke gives et korrekt billede af den opståede
situation. Herudover giver Energitilsynets udtalelse et billede
af en virksomhed, der ikke ønsker at hjælpe/servicere kunderne,
hvilket Fjernvarmeforsyningen ikke mener er korrekt.
Energitilsynet gør indledningsvis opmærksom på, ”at der ikke
findes noget krav om direkte jævnlig kontrol i Fjernvarmeforsyningens
leveringsbestemmelser”.
Som Fjernvarmeforsyningen har gjort opmærksom på i vores
skrivelse af 19. april 2005, så har Fjernvarmeforsyningen, jfr. afgørelser
i Gas- og Varmeprisudvalget, ikke mulighed for i leveringsbestemmelserne
at pålægge kunderne at føre regelmæssig
kontrol med varmeforbruget. I stedet for opfordrer Fjernvarmeforsyningen
løbende kunderne til at føre kontrol med forbruget, da
det kan give besparelser for den enkelte kunde bl.a. som følge af
at fejl på det interne anlæg, som i den aktuelle sag, opdages så
tidligt som muligt.
I udtalelsens 5. afsnit oplyses, ”at en faktura blev udsendt af forsyningen
den 26.04.04, men først den 17.06.04, det vil sige knap
to måneder senere, efter henvendelse fra klager af 03.05.04, bliver
forsyningen øjensynlig opmærksom på, at den herudover ønsker
at opkræve betaling for tabt spædevand af klager”.
Den korrekte situation var, at klageren på intet tidspunkt selv
havde holdt øje med ejendommens varmeforbrug. Da Fjernvarmeforsyningens
måleraflæser ankom til ejendommen den 31. marts
2005, gjorde han klageren opmærksom på, at ejendommens varmeforbrug
var væsentlig større end forventet og anbefalede derfor
klageren at kontakte et VVS-firma for at finde årsagen til det større
forbrug. Hverken måleraflæseren eller klageren var på det tidspunkt
vidende om årsagen til stigningen i varmeforbruget.
Klageren modtog herefter faktura for det aflæste forbrug den 26.
april 2005 i forbindelse med den almindelige slutafregning for
året og først efterfølgende, ca. 5 uger efter måleraflæserens besøg,
får Fjernvarmeforsyningen et brev fra klageren, der på daværende
tidspunkt, i samarbejde med en VVS-installatør havde konstate-
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 19 af 27

et, at årsagen til merforbruget var en utæthed på ejendommens
interne varmeinstallation. VVS-installatøren og klageren kunne
aflæse utætheden til 200 l pr. time.
Fjernvarmeforsyningen beregnede efterfølgende det graddageberegnede
merforbrug af varme og dermed vandtabet for perioden 7.
marts 2003 til 31. marts 2004 til 951 m3, hvorefter der blev fremsendt
en faktura for tabt spædevand.
I udtalelsens 6. afsnit oplyses, ”at forsyningen ikke har fundet
anledning til at logge data fra måleren for at finde ud af, hvornår i
perioden utætheden er opstået. Grunden var, at forsyningen vil
opkræve erstatning for tabet, uanset hvornår i perioden skaden
var sket. Forsyningen har således ikke prøvet at få mere præcist
fastlagt, hvornår rørskaden i væsentlighed er indtruffet”.
Når Fjernvarmeforsyningen ikke fandt anledning til at logge måleren,
skyldes det ganske enkelt, at ejendommens tidligere årsforbrug,
senest aflæst af klageren den 7. marts 2003, ikke gav anledning
til mistanke om fejl på det interne varmeanlæg. I forbindelse
med fundet af rørskaden kunne klageren i samarbejde med
VVS-firmaet som nævnt aflæse, at utætheden medførte et vandtab
på ca. 200 l pr. time svarende til 4,8 m3 pr. døgn. Det graddageberegnede
merforbrug var på 951 m3, hvilket indikerer at
vandtabet er sket på ca. ½ år og dermed i den aktuelle periode.
Energitilsynets bemærkning herom må derfor tilbagevises som
værende fremkommet ud fra efterfølgende viden.
Fjernvarmeforsyningen finder derfor Energitilsynets bemærkning
om, at forsyningens afregnings-, opfølgnings- og kontrolsystem
ikke syntes at virke på en for forbrugeren tilfredsstillende og effektiv
måde, for uacceptabel.
Som nævnt i vores skrivelse af 19. april 2005 mener Fjernvarmeforsyningen
at leve op til de grundlæggende krav om information
overfor kunderne i forbindelse med sager om unormalt forbrug. I
den aktuelle sag havde ejendommens tidligere årsforbrug ikke givet
nogen som helst anledning til en eventuel mistanke om fejl på
det interne varmeanlæg. Klageren havde ikke på noget tidspunkt,
siden aflæsningen den 7. marts 2003, aflæst fjernvarmemåleren
eller på anden måde kontrolleret varmeforbruget. Klageren var
derfor ikke bekendt med en stigning i varmeforbruget. Det blev
han først opmærksom på, da Fjernvarmeforsyningens måleraflæser
fortalte herom, samtidig med at måleraflæseren anbefalede
klageren at kontakte et VVS-firma for at finde årsagen.
Fjernvarmeforsyningen har ikke umiddelbart mulighed for udefra
løbende at overvåge, om der sker fejl/skader på vores 29.000
kunders interne anlæg. ”
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 20 af 27

Supplerende oplysninger
FA oplyste i brev af 5. maj 2005 til [...] som besvarelse på hans henvendelse af
3. maj 2004, at sagen ville blive behandlet inden for 6 uger.
Retsgrundlaget
Fra varmeforsyningsloven der var gælden på tidspunktet for tvistens opståen:
Ӥ 21. Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for de
af § 20 og § 20 b omfattede ydelser skal med angivelse af grundlaget
herfor anmeldes til et af transport- og energiministeren nedsat
tilsyn (Energitilsynet) efter regler fastsat af tilsynet.
[…]
Stk. 4. Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller
andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i
§§ 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver
tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes
til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller
betingelser. ”
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 21 af 27
Fra Danske Fjernvarmes (tidl. DFF) vejledning ”Alm. bestemmelser for fjernvarmelevering”
fra juni 1994 citeres:
”Pkt. 3.4: Forbrugeren er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation
holdes i forsvarlig stand mht. sikkerhed, drift og regulering.
såfremt forbrugeren udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse
eller pasning af anlægget, således at der derved påføres værket
tab eller ulemper, og forbrugeren ikke efter henstilling retter de
påtalte forhold, er værket berettiget til at bringe forholdene i orden
for forbrugerens regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige
grunde taler herfor, at afbryde forsyningen, indtil forholdene er
bragt i orden.
Pkt. 5.9: Såfremt der konstateres fejl ved målingen eller klar
uoverensstemmelse mellem det af hovedmåleren registrerede og
sandsynlige forbrug, fastsættes forbruget efter de til enhver tid
gældende regler for beregnet forbrug og betalingen reguleres i
overensstemmelse hermed. Såfremt forbrugeren kan dokumentere,
at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages hensyn
til dette i fastsættelsen af forbruget.
Pkt. 6.3: Der er betalingspligt for al fjernvarme. Hvis der konstateres
et unormalt forbrug forårsaget af en defekt varmeinstallation
og/eller fejlbetjening af varmeinstallationen, defekt måler, målerstop
etc., og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende
vedligeholdelse, foretages beregning af forbruget, jf. den til enhver
tid gældende DFF-vejl.: Beregning af fjernvarmeforbrug.

Værket er berettiget til at kræve betaling for sine meromkostninger
til drift og administration som følge af et evt. merforbrug.”
Af Aalborg Fjernvarmeforsynings leveringsbestemmelser af 15.december 2000,
der var gældende på klagetidspunktet og er anmeldt til tilsynet fremgår følgende:
”[….]
Pkt. 3.2: Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulering i ejendommens
interne anlæg. Kunden er ansvarlig for, at der ikke sker
aftapning eller spild af fjernvarmevandet fra anlægget.
Pkt. 3.4: Kunden er ansvarlig for, at ejendommens interne anlæg
holdes i forsvarlig stand mht. sikkerhed, drift og regulering. Hvis
kunden udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse eller pasning af
anlægget, så der derved påføres Fjernvarmeforsyningen tab eller
ulemper, og kunden ikke efter henstilling retter de påtalte forhold,
er Fjernvarmeforsyningen berettiget til at bringe forholdene i
orden for kundens regning og tillige, hvis sikkerhedsmæssige
grunde taler herfor at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil forholdene
er bragt i orden.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 22 af 27
Pkt. 3.5. Til udførelse af arbejder på ejendommens interne anlæg
anvendes en autoriseret VVS-installatør.
Pkt. 3.8: Forsyningen rådgiver kunderne med information om
fjernvarmeanlæggets drift og betjening samt påvisning af evt.
fejl.(…)
Pkt. 3.9. Fjernvarmeforsyningen skal, så længe ejendommen er
tilsluttet fjernvarmeforsyningen, mod behørig legitimation, til enhver
tid have adgang til alle dele af ejendommens varmeanlæg for
eftersyn, trykprøvning, aflæsning samt afbrydelse.
Gives der ikke adgang til måleren for aflæsning, udskiftning
o.lign., kan Fjernvarmeforsyningen for kundes regning anmode
om fogedens bistand hertil.
Pkt. 3.10: Kunden er – hvis fejlen skyldes fejl eller forsømmelser
fra hans side – ansvarlig for beskadigelse af Forsyningens ejendom.
Pkt. 5.2: Måleren ejes og vedligeholdes af Forsyningen, der i øvrigt
er berettiget til at udskifte måleren, når det findes påkrævet.

Pkt. 5.5: Mhp. afregning af fjernvarmeforbruget foretages periodiske
aflæsninger af måleren. (…).
Pkt. 5.9: Hvis der konstateres fejl ved målingen, eller der er
uoverensstemmelse mellem det af måleren registrerede og det
sandsynlige forbrug, kan der foretages en regulering af forbruget,
jf. pkt. 6.1.
Pkt. 5.12: Hvis kunden har eller burde have formodning om, at
måleren er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er kunden
forpligtet til omgående at underrette Forsyningen herom.
Pkt. 6.1: Der er betalingspligt for enhver form for fjernvarmelevering.
Hvis der konstateres et unormalt forbrug, forårsaget af en
defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af det interne anlæg,
defekt måler, målerstop etc., og dette ikke kan henføres til
misbrug eller manglende vedligeholdelse, foretages beregning af
forbruget og de tilknyttede meromkostninger. Forsyningen er
herunder berettiget til at medregne meromkostninger til drift og
administration. ”
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 23 af 27
Gas- og varmepris udvalgets praksis
Gas- og varmepris udvalget (GPVU) traf den 14. februar 1994 afgørelse om betaling
for spædevand, samt merforbrug som følge af rørskade. Udvalget henviste
spørgsmålet om, hvorvidt brudte på den interne ledning var sket under
den tidligere ejer eller efter den nuværende ejers overtagelse pr. 1. november
1992, til domstolene.
Udvalget tog herefter stilling til rimeligheden af efter varmeforsyningsloven, at
værket i medføre af leveringsbestemmelserne rejste krav mod den nuværende
ejer for forhold, der eventuelt ikke kunne bebrejdes ham, og som han ikke
fuldt ud havde kunnet tage højde for. GPVU fandt, at bestemmelserne i leveringsbetingelserne
om ejerens vedligeholdelsespligt for ejendommens installation
og ansvar for vandspild ikke i sig selv kunne betragtes som urimelige ifølge
varmeforsyningsloven. Udvalget bemærkede dog, at hvis der i det konkrete
tilfælde forelå særlige omstændigheder, kunne det være urimeligt efter varmeforsyningsloven
at lade fjernvarmebrugeren erstatte merudgifterne.
Det fremgik af sagen, at forbruget i årene 1991/92 og 1992/1993 stort set
svarede til hinanden, og at forbruget i 1991/92 næsten var fordobelt i forholdt
il 1990/91. Der var fra værkets side ikke reageret på sidste nævnte stigning i
varme forbruget, til trods for, at værket dataloggede målerne kvartalsvis.
GVPU fandt, at det ville være god forretningsskik at meddele forbrugerne om
sådanne uregelmæssigheder. GPVU bemærkede, at alene af den grund kunne

det forekomme urimeligt, at værket fraskrev sig ethvert ansvar i sagen ved at
henholde sig fuldt ud til gældende leveringsbetingelser.
Udvalget bemærkede endvidere, at det først var efter indsigelse fra lejerne i
ejendommen mod forbrugsstigning i 1991/92, at der blev konstateret en utæt
varmtvandsbeholder. I forbindelse med udbedring af denne skade trykprøvedes
anlægget ikke, hvilket formentlig ville have afsløret eventuelle brud på
ledningen.
GVPU fandt på baggrund af ovennævnte, at det var urimeligt i medfør af varmeforsyningsloven
at pålægge den nuværende ejer at erstatte merudgifterne
ved ledningsbrud.
Energiklagenævnets bemærkninger
1. Indledningsvist fastslår Energiklagenævnet, at der ikke kan pålægges aftagepligt
efter varmeforsyningsloven, og at en sådan pligt ikke er pålagt i nærværende
sag. Videre bemærker nævnet, at der ikke er vedtaget tilslutningspligt
til FA.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 24 af 27
2. FA gør i det væsentligst for nævnet gældende,
at da der er tale om en rørskade, hvor der er strømmet fjernvarmevand
ud, og ikke en funktionsfejl skal ejeren betale for både
mængden af varme der er forbrugt samt tab,
at det ville være urimeligt at lade de øvrige fjernvarmebrugere betale
for udgifterne som følge af rørskaden,
at FA ikke har mulighed for at pålægge kunderne at føre regelmæssig
kontrolmåling,
at kunden har handlet groft uagtsomt ved ikke at have fulgt udviklingen
i forbruget sammenholdt med at han hørte susen i garagen,
at klager først den 3. maj gjorde FA opmærksom på, at det var en
rørskade, der var årsag til merforbruget, og at der var forsvundet
spædevand fra fjernvarmenettet,
at grunden til, at FA ikke fandt anledning til at logge måleren var, at
kunden i samarbejde med en vvs-mand kunne oplyse, at utætheden
medførte et vandtab på 200 l pr. time svarende til 4,8 m pr
døgn. På baggrund af disse oplysninger opgjorde FA det tabte
spædvand.
Heroverfor anfører Energitilsynet,
at der gik næsten to måneder mellem FA fremsendte årsopgørelsen
og opkrævede betaling for tabt spædvand. FA skulle have oplyst
om de problematiske forhold ved udstedelsen af fakturaen,

at
at
FA ved ikke at logge data fra måleren ikke har medvirket til at
fastlægge præcis, hvornår skaden er opstået, og fra hvornår FA
har et eventuelt krav mod kunden,
dette indikerede at FA’s afregnings- opfølgning og kontrolsystem i
den konkrete sag ikke synes at virkede på en for en forbruger tilfredsstillende
måde.
3. Eftersom der ikke er klaget over varmeforbruget i året 2002/03, og varmforbruget
ikke fandtes unormalt ved den foregående aflæsningen af måleren
den 7. marts 2003, lægger nævnet til grund, at skaden på røret må være sket
i varmeåret 2003/04.
4. Energiklagenævnet tiltræder, at udgangspunktet for bedømmelsen af klagen
er leveringsbetingelsernes regler om, at brugeren har pligt til at vedligeholde
ejendommens varmeinstallationer, samt er ansvarlig for, at der ikke
sker vandspild fra anlægget, jf. leveringsbetingelserne pkt. 3.2. og 3.4. Leveringsbetingelserne
er anmeldt til Energitilsynet, og der er ingen anledning til
generelt at betragte dem som urimelige.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 25 af 27
5. Det kan dog i særlige tilfælde være urimeligt efter varmeforsyningsloven at
pålægge brugeren at erstatte merudgifterne. Spørgsmålet for nævnet bliver
derfor, om det er urimeligt efter varmeforsyningsloven at pålægge [...] at betale
for merforbruget som følge af rørskade samt det tabte spædevand.
Merforbrug af varme
Det fremgår af sagen, at den pågældende måler ikke er tilsluttet et fjernaflæsningssystem,
at der kontrolaflæses engang årligt, og at brugeren af FA opfordres
til derudover selv at aflæses sin varmemålere jævnligt.
Der er ikke pligt for fjernvarmeselskaber til at etablere fjernaflæsning eller til
at kontrolaflæse målerne kvartalsvis. Dansk Fjernvarme ikke har udsted retningslinier
herom. Den, der er nærmest til at føre opsyn med varmeforbruget i
nærværende sag, er således brugeren, i hvis hjem måleren er placeret.
I den af Energitilsynet omtalte afgørelse fra GVPU af 14. februar 1994 havde
forsyningen mulighed for at følge forbruget på ejendommen, idet der dataloggedes
kvartalsvis. GVPU fandt det derfor urimelig, at forsyningen med henvisning
til leveringsbestemmelserne lod kunden betale for merforbrug, når
forsyningen havde været nærmest til at følge udviklingen.
Der har ikke været unormale udsving i fjernvarmemålingerne de forløbne fem
år, der kunne indikere, at der var noget galt med måleren eller kundens anlæg.

I denne sag har FA ikke været vidende om det høje forbrug på, før måleaflæseren
havde været ude på ejendommen. Der er ej heller grundlag for at antage,
at FA burde være vidende herom. Det var således ikke muligt for fjernvarmeforsyningen
på et tidligere tidspunkt at informere kunden om, at der var
noget galt med varmeforbruget.
Efter leveringsbetingelserne pkt. 6.1 skal der betales for den varme, der er
målt som forbrugt. Når der henses til sagens omstændigheder, finder nævnet,
at det ikke er urimeligt at lade [...] betale for det målte forbrug, frem for at lade
de andre brugere under FA forsyningen betale for, at Flemming Christensen
ikke fulgte sit fjernvarmeforbrug.
Energitilsynet afgørelse om, at det er urimeligt efter varmeforsyningsloven at
pålægge kunden at betale for merforbruget som følge af rørskaden, ophæves
derfor.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Side 26 af 27
Erstatning for tabt spædevand
Det fremgår af leveringsbetingelserne 3.2., at kunden er ansvarlig for aftapning
eller spild af spædevand. Nævnet lægger til grund, at der er sket tab af
spædevand som følge af rørskaden på ca. 1000 m³.
Udgangspunktet er som ovenfor anført leveringsbetingelsernes pkt. 3.1, hvorfor
[...] er ansvarlig for det spildte spædevand.
Efter det oplyste måler FA løbende mængden af fjernvarmevand, der tilføres
fjernvarmenettet. For årende 2002/03 varierede det fra 181000 - 223000
m³/år. Nævnet finder det således ikke muligt for FA teknisk at fastslå, at der
hos [...] var tabt under 1000 m³.
Nævnet bemærker, at selvom der ikke var synlige tegn på, at spædevandet var
løbet ud under garagen, kunne [...] ved at følge sit fjernvarmeforbrug have opdaget,
at noget var galt og dermed rørskaden, hvorved tabet af spædevand
ville være begrænset. Nævnet finder derfor ikke, at det ville være urimeligt efter
varmeforsyningsloven at pålægge [...] – og eventuelt hans forsikring – frem
for samtlige varmebrugere at betale for det tabte spædevand.
Selv om FA kan skønne meromkostningerne som følge af skade på anlægget,
jf. leveringsbetingelserne pkt. 6.1, må det dog kræves at erstatningskravet
hviler på en beregning af det lidte tab.
Energiklagenævnet finder på baggrund af de i sagen oplyste, af FA’s skøn over
det lidte tab som følge af det tabte sædevand er rimeligt.
6. Hvad angår Energitilsynets bemærkninger om, at der gik næsten to måneder
mellem årsopgørelse opkrævningen for det tabte spædvand, bemærker

nævnet, at FA først blev orienteret om årsagen til det store varmeforbrug på
ejendommen ved Flemming Christensens brev af 3. maj 2004. Det fremgår af
sagens akter, at FA den 5. maj 2004 fremsendte et brev, hvori kunden blev
stillet i udsigt, at hans indsigelse ville blive behandlet inden 6 uger. Energiklagenævnet
finder ikke, at FAs fremgangsmåde i den nærværende sag kan
betegnes som ”urimelig”.
Energiklagenævnets afgørelse
Energitilsynet afgørelse af 1. marts 2005 vedrørende betaling for merforbruget
og tab af spædevand som følge af rørskade på ejendommen [...] ophæves.
Afgørelsen er truffet efter § 26, stk. 1, i lov om varmeforsyning, jf. bekendtgørelse
nr. 347 af 17. maj 2005 af lov om varmeforsyning.
13. oktober 2005
J.nr.: 21-345
Eksp.nr.: 22861
BSO-EKN
Sagen har været behandlet på Energiklagenævnets møde den 7. oktober 2005.
Side 27 af 27
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Afgørelsen er sendt til Forsyningsvirksomhederne i Aalborg, Energitilsynet og
[...].
Afgørelsen offentliggøres på Energiklagenævnets hjemmeside.
P. N. V.
Chr. Hjorth-Andersen
Næstformand
/ Birgitta Sander Olsen
Fuldmægtig