Cand.scient.techn. i Byggeri og AnlÃƒÂ¦g med speciale i ...

07.12.09: REVIDERET UDKAST 

Studieordning for 

Kandidatuddannelsen: 

Cand.scient.techn. i Byggeri og Anlæg 

med speciale i 

Bygningsinformatik 

1.-4. semester 

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter 

Aalborg Universitet 

2009 

1

Forord 

I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes 

følgende studieordning. 

Studieordningen gælder for den 2-årige fuldtidsuddannelse til Kandidat Cand.scient.techn. 

i Byggeri og Anlæg med speciale i bygningsinformatik, hjemmehørende under 

Studienævnet for Byggeri og Anlæg (B-studienævnet) ved De Ingeniør-, Natur- og 

Sundhedsvidenskabelige Fakulteter (INS) på Aalborg Universitet (AAU). 

Grundlæggende forudsættes ansøgere til kandidatuddannelsen at have kompetencer 

tilsvarende dem, der opnås ved fuldførelse af en professionsbacheloruddannelse til 

bygningskonstruktør. Ligeledes optages studerende med en bachelorgrad eller en 

diplomingeniørgrad inden for bygge- og anlægsområdet. 

Nærværende dokument refererer til Rammestudieordningen og Kvalitetshåndbogen for De 

Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet. 

Studieordningen træder i kraft 1. februar 2009. 

2

Indholdsfortegnelse 

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. ........................................................................... 4 

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag ...................................................................................... 4 

1.2 Fakultetstilhørsforhold............................................................................................ 4 

1.3 Studienævnstilhørsforhold ..................................................................................... 4 

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil........................................ 4 

2.1 Optagelse............................................................................................................... 4 

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk, latin og engelsk ........................................... 4 

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS .............................................................. 4 

2.4 Uddannelsens kompetenceprofil............................................................................ 4 

Kapitel 3: Uddannelsens indhold......................................................................................... 6 

3.1 Projektenheden på 1. semester ............................................................................. 6 

3.2 Projektenheden på 2. semester ............................................................................. 8 

3.3 Projektenheden på 3. semester ........................................................................... 10 

3.4 Kandidatspeciale på 4. semester ......................................................................... 12 

3.5 SE-kurser ............................................................................................................. 13 

3.5.1 SE-kurser på 1. semester ................................................................................. 13 



Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision ...................................................... 21 

Kapitel 5: Andre regler....................................................................................................... 21 

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang ....... 21 

5.2 Merit..................................................................................................................... 22 

5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at 

være påbegyndt denne .............................................................................................. 22 

5.4 Eksamensregler ................................................................................................... 22 

5.5 Dispensation ........................................................................................................ 22 

3

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag 

Kandidatuddannelsen Cand.scient.techn. i Byggeri og Anlæg med speciale i 

Bygningsinformatik er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 

338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne 

(uddannelsesbekendtgørelsen) og Rammestudieordningen ved De Ingeniør-, Natur- og 

Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. 

1.2 Fakultetstilhørsforhold 

Kandidatuddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige 

Fakulteter, Aalborg Universitet. 

1.3 Studienævnstilhørsforhold 

Kandidatuddannelsens 1. - 4. semester hører under Studienævnet for Byggeri og Anlæg. 

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 

2.1 Optagelse 

Optagelse på kandidatuddannelsen Cand.scient.techn. i Byggeri og Anlæg med speciale i 

Bygningsinformatik forudsætter en af følgende: 

• Bygningskonstruktøruddannelse 

• Bacheloruddannelse inden for bygge- og anlægsområdet 

• Diplomingeniøruddannelse inden for bygge- og anlægsområdet 

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk, latin og engelsk 

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient.techn. i Byggeri og Anlæg med 

specialisering i bygningsinformatik (candidatus/candidata scientiarum technologiae). Den 

engelsksprogede betegnelse: Master of Science and Technology (Civil Engineering with 

specialisation in Building Informatics). 

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS 

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er 

normeret til 120 ECTS. 

2.4 Uddannelsens kompetenceprofil 

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: 

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er 

foregået i et forskningsmiljø. 

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på 

baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning 

(ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige 

viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender 

videnskabelig teori og metode inden for i såvel akademisk og erhvervsmæssig/ 

professionel sammenhæng. 

4

Beskrivelse af kompetencer: 

Intellektuelle 

Udover de kompetencer, der er beskrevet for bachelorniveauet, 

kompetencer 

skal en kandidat kunne: 

• Kommunikere om faglige problemer både til specialister og 

til almenkyndige 

• Formulere og analysere videnskabelige problemstillinger 

selvstændigt 

• systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig 

metode 

• Selvstændigt fortsætte egen kompetenceudvikling og 

specialisering 

Faglige kompetencer 



• Vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for 

analyse og faglig problemløsning selvstændigt. 

Demonstrere: 

• Enten specialistforståelse i forlængelse af den 

forudgående grad 

• Eller et bredere perspektiv på fagområdet for den 

forudgående grad 

• Eller ny faglig kompetence ved siden af den forudgående 

grad 

• Demonstrere forståelse af forskningsarbejde og på denne 

baggrund indgå i forskningssammenhænge 

• Demonstrere indsigt i implikationerne af forskningsarbejde 

(forskningsetik) 

Praksiskompetencer 



• Selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede 

beslutninger og om nødvendigt gennemføre 

undersøgelser, der fremskaffer et tilstrækkeligt 

beslutningsgrundlag. 

• Forestå udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige, 

teoretiske og/eller eksperimentelle metoder 

Erhvervskompetencer: 

Efter endt kandidatuddannelse har den studerende opnået erhvervskompetencer inden 

for: 

• Løsning af et bredt spektrum af komplekse 

problemstillinger inden for forløbet af bygge- og 

anlægsprojekter fra idéfase til anvendelsesfase. 

• Udvikling og konstruktion af IKT støttede systemer for 

samarbejde, kommunikation og informationsmodellering, 

primært i virksomheder, hvis hovedaktivitet er knyttet til 

bygge- og anlægsbranchen. 

Opgaverne skal kunne betragtes ud fra forskellige synsvinkler, herunder en teknisk, en 

organisatorisk, en system- og styringsmæssig, en økonomisk samt en social synsvinkel. 

Der lægges stor vægt på, at de forandringsprocesser, der arbejdes med, anskues ud fra 

5

en helhedsopfattelse, og at mulighederne for anvendelse af informations- og 

kommunikationsteknologi, organisationssociologi og nye design- og produktionsfilosofier 

overvejes, både til løsning af opgaverne og som en integreret del af løsningsforslagene. 

Studieforløbet kan, afhængig af projektvalg og hertil hørende kurser, målrettes mod 

forskellige produktionsformer, virksomhedstyper osv. 

Kapitel 3: Uddannelsens indhold 

Der vises i skemaform en oversigt over ECTS-fordelingen på de enkelte semestre opdelt i 

projektenheder (projektenhedskursus og projektarbejde) og studieenhedskurser. 

Projektenheden ECTS SE-kurser ECTS 

1. sem IT i byggeprocessen 26 Produkt- og procesmodeller i 

byggeriet 

Projektledelse 

2 

2 

2. sem Virtuelle bygninger og 

datarepræsentation 

23 Videnrepræsentationer i 

byggeprocessen 

Byggejura 

Erhvervs-, selskabs- og 

arbejdsret 

Virksomhedsøkonomi 

2 

1 

2 

2 

3. sem IT-støttet samarbejde og 29 Videnhåndtering i praksis 1 

brugergrænseflader 

4. sem Kandidatspeciale 30 

På samtlige af de fire semestre, hvis beskrivelser er omfattet af denne studieordning, gives 

den studerende stor frihed i valg af emner for semesterprojekter/speciale, som, målt i 

ECTS-point, udgør hovedparten af studiebelastningen. Denne frihed i valget af faglig fokus 

giver den studerende stor mulighed for at profilere sin uddannelse efter eget ønske. 

3.1 Projektenheden på 1. semester 

Titel: 

Tema: 

Formål: 

IT i byggeprocessen 

IT in the Building Process 

IT i byggeprocessen 

I projektenheden skal de studerende tilegne sig grundlæggende 

viden om byggeriets organisering og informationsbehov samt de 

systemer, der anvendes til modellering og udveksling af 

informationer mellem byggeriets aktører. De studerende skal 

kunne analysere dette samspil mellem byggeriets parter igennem 

et problemorienteret projektarbejde og at formidle projektets 

arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og 

forståelig måde, såvel skriftligt, grafisk som mundtligt. 

Hvad angår det problembaserede projektarbejde skal de 

studerende bringes i stand til at kunne anvende en af flere 

metoder til organisering af gruppesamarbejdet og til løsning af 

eventuelle gruppekonflikter, forstå forskellige metoder til tilegnelse 

6

af viden i forbindelse med projektarbejdet og analysere egen 

læreproces. 

Mål: 

Den studerende skal ved den afsluttende prøve med korrekt brug 

af fagområdets begreber og med udgangspunkt i projektet kunne: 

• beskrive byggeriets grundlæggende processer og disses 

relationer 

• beskrive gældende branchestandarder med relation til 

udveksling af informationer og modeller i byggeprocessen 

• beskrive grundlæggende egenskaber for systemer til 

modellering af bygninger 

• beskrive grundlæggende egenskaber for systemer til støtte af 

samarbejde i byggeprocessen 

• redegøre for egenskaber for forskellige multimedia 

kommunikations kanaler og virtuelle verdener 

• Redegøre for sædvanlige anlægstekniske materieltyper og 

udførelsesmetoder, 

• Redegøre for alternative materieltyper og udførelsesmetoder 

og angive kriterier for valg mellem alternativer. 

• Analysere tidsforbruget for et byggeprojekt og opstille 

tidsplaner som stavdiagrammer og netværksdiagrammer. 

• Analysere omkostningerne ved opførelsen af et byggeprojekt 

og udforme et foreløbigt overslag. 

• Analysere bygherrens og entreprenørens udbetalinger og 

indbetalinger og udarbejde tilsvarende finansieringsoversigt for 

byggeprojektet. 

• Analysere kravene til og indrette en byggeplads, der er 

passende for byggeprojektet. 

• Opstille en projektorganisation, der angiver de juridiske 

relationer mellem parterne i byggeprojektet samt en 

organisation, der vurderes passende til styring af 

byggeprojektet. 

Endvidere skal den studerende kunne: 

• Redegøre for den proces, som semestergruppen har 

gennemlevet. 

• Dokumentere projektarbejdet og dets resultater i en 

velstruktureret rapport. 

• Planlægge og gennemføre en præsentation af projektarbejdets 

forudsætninger, anvendte metoder og resultater. 

Indhold: 

I projektarbejdet tages der udgangspunkt i et projektmateriale, evt. 

et udbudsmateriale, for et byggeprojekt. Projektarbejdet skal 

omfatte: 

• Beskrivelse af organisering af byggeprocessen med henblik på 

ansvarsområder, aftaler, projektorganisering samt relationer 

mellem delprocesser. 

• Oversigt over eksisterende processer og værktøjer for 

informationshåndtering, videnudveksling og samarbejde. 

• Eksisterende metodik og værktøjer for dokumentation af 

bygningers form og funktion. 

7

• Potentialer, barrierer og muligheder/ønsker til forandring i 

forhold til den eksisterende byggeproces. 

• Anvendte klassifikationssystemer og håndtering af krav til 

digital informationshåndtering 

• Gennemførelse af en anlægsteknisk analyse af byggeprojektet 

og resulterende valg af metoder og materiel til udførelse af 

jordarbejdet og råhuset. 

• en beregning af entreprenørens omkostninger til opførelse af 

råhuset. 

• en beregning af entreprenørens finansieringsbehov til 

udførelsen af råhuset. 

• en analyse af de enkelte parters roller i byggeprojektet og på 

grundlag heraf at opstille både en kontraktorganisation og en 

organisation, der skal styre byggeriet. 

Forudsætninger: Svarende til optagelseskravene, se afsnit 2.1 

Omfang: 

Placering: 

Prøveform: 

Bedømmelse: 

Vurderingskriterier: 

26 ECTS. Projektenhedens omfang er fordelt på projektarbejde og 

projektenhedskurser. 

1. semester, forår 

Intern individuel mundtlig prøve 

Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen 

Er angivet i Rammestudieordningen 

De udbudte projektenhedskurser kan ses på www.bsn.aau.dk. 


Titel: 

Tema: 

Formål: 

Mål: 

Virtuelle bygninger og datarepræsentation 

Virtual buildings and data representations 

Virtuelle bygninger og datarepræsentation 

Projektenheden skal bidrage til, at de studerende tilegner sig 

viden og færdigheder indenfor bygningsmodeller i bred forstand 

og underliggende datarepræsentationer. 

Den studerende skal ved den afsluttende prøve med korrekt brug 

af fagområdets begreber og med udgangspunkt i projektet kunne: 

• redegøre for den principielle opbygning, integration og 

anvendelse af forskellige modeller af byggeriets produkter og 

processer 

• redegøre for sammenhængen mellem forskellige krav til 

bygningens funktionssystemer og de opstillede modeller 

• dokumentere tilstrækkeligt kendskab til nationale og 

internationale standarder og anvisninger for modellerne og 

deres anvendelse 

8

• redegøre for principielle forskelle mellem forskellige former for 

datarepræsentation 

• demonstrere overblik over et repræsentativt udvalg af 

værktøjer, som kan anvendes til modelleringen 



gennemlevet. 


velstruktureret rapport. 

• Planlægge og gennemføre en præsentation af 

projektarbejdets forudsætninger, anvendte metoder og 

resultater. 

Indhold: 

Projektet tager udgangspunkt i den samlede byggeproces for et 

større byggeprojekt. Der foretages en systematisk gennemgang 

af kravene til bygningen samt de modeller, som det vil være 

relevant at anvende som støtte i forskellige faser af 

byggeprocessen. Der redegøres for den principielle opbygning af 

de enkelte modeller og deres repræsentation af bygningen. 

Herunder behandles begrebet Building Information Models (BIM). 

For aktørerne i byggeprocessen identificeres ansvarsområde og 

deres behov for informationer og modeller. Der belyses 

problemstillinger i forbindelse med udveksling af informationer og 

modeller samt samarbejde om fælles modeller mellem aktørerne. 

Herunder behandles problemstillinger vedrørende behovet for 

modelstandarder, datarepræsentation og klassifikation i relation til 

byggeprocessen. Ligeledes behandles Service Orienterede 

Arkitekturer (SOA) på applikations- og teknologisk niveau samt 

problemstillinger i relation til intelligente og responsive bygninger. 

I projektet udarbejdes konkrete modeller, som illustrerer de 

behandlede problemstillinger. 

Forudsætninger: 

Omfang: 

Placering: 

Prøveform: 

Bedømmelse: 


Projektenheden forudsætter, at 1. semester er gennemført. 

23 ECTS. Projektenhedens omfang er fordelt på projektarbejde 

og projektenhedskurser. 

2. semester, efterår 

Ekstern individuel mundtlig prøve 

Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen 



9


Den studerende kan på 3. semester vælge mellem nedenstående muligheder. Alle forløb 

undtaget 1) skal godkendes af studienævnet. 

1) Den studerende kan inden for projektenheden individuelt eller i en gruppe 

dokumentere projektarbejdet gennem en projektrapport. 


dokumentere projektarbejdet gennem en videnskabelig artikel. 


henlægge projektarbejdet til en virksomhed. 

4) Den studerende kan tage relevant studieophold på et andet dansk eller 

udenlandsk universitet. 

5) Den studerende kan sammensætte et semesterforløb, der omfatter 

tværgående uddannelseselementer. 

6) Den studerende kan udfærdige langt kandidatspeciale på 3.og 4. semester. 

Titel: 

Tema: 

Formål: 

Mål: 

IT-støttet samarbejde og brugergrænseflader 

ICT supported collaboration and human computer interaction 

IT-støttet samarbejde og brugergrænseflader 

Projektenheden skal give den teoretiske og praktiske baggrund 

for at den studerende kan deltage aktivt i specificering udvikling 

og afprøvning af IKT-støttede brugermiljøer for samarbejde og 

kommunikation. 

Efter projektenheden skal den studerende kunne 

• Dokumentere kendskab til forskellige konceptuelle metoder og 

deres anvendelse 

• Beskrive de grundlæggende principper for opbygning af 

ontologier 

• Anvende projektenhedens teorier og metoder for specificering 

af brugeres behov og krav til systemer 

• Anvende projektenhedens teorier og metoder for evaluering af 

systemer 

• Redegøre for hvordan slutbrugere kan inddrages i 

systemudvikling 

• Dokumentere kendskab til hvordan IKT kan støtte 

brugerdreven innovation i byggeprocessen 

• Dokumentere kendskab til formulering af forandringsstrategier 

ved indførelse af IKT 

• forståelse for avancerede metoder til analyse af tekniske 

forhold i ordreforløbet med særlig vægt på design- og 

produktionsmæssige forhold 

• forståelse for behandling af projektdata 

• forståelse for styring og ændring af produktionsmæssige 

og/eller kvalitetsmæssige forhold samt omkostningsmæssige 

forhold 

10

• anvende sammenhængen imellem aktiviteter i produktionen 

gennem konstruktion af helhedsmodeller og af detailmodeller, 

der beskriver de nævnte forhold 

• kendskab til hvordan informationsteknologi kan medvirke til en 

effektivisering af ledelse og dokumentation af produktion inden 

for byggesektoren 

• evne til analyse af procesforløb og værdiskabelse 

• forståelse for sammenhænge mellem projektet og 

organisationens strukturelle, tekniske og ressourcemæssige 

opbygning. 

• kendskab til samspillet mellem virksomhedens forskellige 

organisatoriske enheder 

• kendskab til produktionsmæssige koncepter 

• forståelse for virksomhedens relation til selve byggeprocessen 



gennemlevet 


velstruktureret rapport 

• Planlægge og gennemføre en præsentation af projektarbejdets 

forudsætninger, anvendte metoder og resultater 

Indhold: 

Projektet tager udgangspunkt i byggeprocessens slutbrugeres 

behov og krav til funktion og form af IKT værktøjer og IKT støttede 

brugermiljøer. Brugerne involveres tidligt i design og 

implementeringsprocesserne for at sikre kvaliteten på de udviklede 

systemer. Konceptuelle modeller bruges til at dokumentere og 

kommunikere systemudviklingsprocessen. Der behandles også 

metoder, som kan motivere slutbrugere til at engagere sig i 

arbejdet og bidrage med innovative løsningsforslag samt at 

formulere forandringsstrategier ved indførelse af IKT. 

Under design og udvikling af IKT systemer og brugermiljøer for 

samarbejde, videnhåndtering, design, analyse, simulering og 

støtte af aktiviteter på byggepladsen foretages kontinuerlige 

afpassede evalueringer for at sikre, at systemerne opfylder 

opstillede krav. Brugermiljøerne kan være en kombination af 

fysiske og virtuelle rum og del af en virtuel organisation. 


Omfang: 

Placering: 

Prøveform: 

Projektenheden forudsætter, at 2. semester er gennemført. 

29 ECTS. Projektenhedens omfang er fordelt på projektarbejde og 

projektenhedskurser. 

3. semester, forår 

Mulighed 1), 2) og 3) er intern individuel mundtlig prøve med 

karakter efter 7-trins-skalaen. Mulighed 4) kræver 

meritgodkendelse. 



11


3.4 Kandidatspeciale på 4. semester 

Titel: 

Tema: 

Formål: 

Kandidatspeciale 

Master’s Thesis 

Kandidatspeciale 

At give den studerende tid til en selvstændig videnskabelig 

fordybelse samt planlægning og gennemførelse af et 

længerevarende videnskabeligt projekt. 

Specialet gennemføres som problemorienteret projektarbejde, 

hvor projektets problemstilling kan sigte mod, at den studerende 

udvikler 

• enten specialistforståelse inden for et eller få udvalgte 

elementer i det faglige felt 

• eller bredere indsigt i feltet hvad angår såvel dets teorier og 

metoder samt centrale elementer og disses indbyrdes 

sammenhænge 

• eller kompetencer som på relevant vis supplerer og udbygger 

den aktuelle kompetenceprofil 

Mål: 

Indhold: 

Efter projektenheden skal den studerende kunne: 

• Selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af 

videnskabelig teori og metode kunne identificere, formulere og 

analysere den aktuelle problemstilling. 

• På relevant måde kunne relatere problemstillingen til 

fagområdet, herunder redegøre for de valg der er truffet i 

forbindelse med afgrænsning af problemstillingen 

• Selvstændigt træffe og begrunde valg af videnskabelige, 

teoretiske og/eller eksperimentelle metoder 

• Selvstændigt og kritisk kunne vurdere såvel de valgte teorier 

og metoder som projektets analyser, resultater og 

konklusioner, både undervejs i projektet og ved dets afslutning 

• Formidle relevante faglige og professionelle aspekter af 

projektarbejdet på klar og systematisk måde 

Projektemner vil som hovedregel blive relateret til igangværende 

forskningsaktiviteter indenfor et udvalgt område under fagområder 

relateret til Byggeri og Anlæg. Projekter kan også gennemføres 

helt eller delvist i samarbejde med virksomheder eller andre 

danske eller udenlandske forskningsinstitutioner. Projektet vil 

normalt indeholde både teoretiske og eksperimentelle dele og 

præsenteres i en rapport eller videnskabelig artikel, normalt 

udfærdiget af 1 - 2 studerende og i overensstemmelse med 

almindelige videnskabelige principper. 

12


Omfang: 

Sprog: 

Placering: 

Prøveform: 

Bedømmelse: 


Ud over kvalifikationer svarende til den adgangsgivende B.Sc.- 

grad eller professionsbachelor skal den studerende dokumentere 

kompetencer tilsvarende dem, der sikres ved beståelse af 

uddannelsens tre forudgående semestre. 

30 ECTS (kort); 60 ECTS (lang) 

Dansk og engelsk 

4. semester – kort kandidatspeciale 

3.-4. semester – langt kandidatspeciale 

Ekstern individuel mundtlig prøve 

Individuel bedømmelse efter 7-trins-skalaen 


3.5 SE-kurser 

3.5.1 SE-kurser på 1. semester 

Produkt- og procesmodeller i byggeriet 

Titel: 

Produkt- og procesmodeller i byggeriet 

Product and process models in construction 

Formål: 

Mål: 

Efter kurset skal den studerende kunne dokumentere 

grundlæggende viden om koncepter, teknikker og metoder til at 

opbygge produkt- og procesmodeller i byggeriet, samt at have 

forståelse af hvordan modellerne kan anvendes i 

byggeprocessen. 

Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne: 

• Redegøre for principielle forskelle mellem forskellige typer af 

bygningsmodeller 

• dokumentere kendskab til væsentlige standarder indenfor 

området, herunder klassifikationssystemer 

• dokumentere erfaring i opbygning af objektorienterede 

bygningsmodeller 

• redegøre for en række anvendelsesmuligheder for disse 

modeller 

• dokumentere kendskab til væsentlige nationale og 

internationale tiltag vedrørende branchens anvendelse af 

informationsteknologi i byggeprocessen 

• redegøre for centrale problemstillinger vedrørende 

modelsamarbejde 

Indhold: 

• Processer i byggeriet 

• Introduktion til Det Digitale Byggeri 

• Klassifikationssystemer, nationalt og international 

13

• Bygningsinformationsmodeller (BIM) i historisk perspektiv 

• 3D-4D-5D-nD-modeller 

• Modeller og værktøjer for samarbejde. Brancheanvisninger for 

arbejdsmetoder 

• Computer Integrated Architecture/Engineering/Construction 

(A/E/C) 


Omfang: 

Placering: 

Prøveform: 

Bedømmelse: 


Ingen specifikke 

2 ECTS 

1. semester 

Intern mundtlig prøve baseret på afleverede opgaver. 

Individuel bedømmelse bestået / ikke bestået 



Titel: 

Formål: 

Begrundelse: 

Mål: 


Project management 

Efter kurset skal den studerende have opnået en indsigt i 

generelle teoretiske modeller, der kan anvendes i forbindelse med 

ledelsesmæssige overvejelser på forskellige niveauer i en 

virksomhed - herunder også generelle modeller for ledelse af 

enkeltstående projekter af forskellig karakter. Endvidere skal den 

studerende have opnået en grundlæggende forståelse af de 

særlige ledelsesmæssige forhold, der gør sig gældende i 

forbindelse med gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter 

herunder de forskellige traditionelle entrepriseformer samt nyere 

samarbejdsformer som "partnering" med henblik på at kunne 

foreslå ledelsessystemer for projekter, så de fornuftige 

kvalitetsegenskaber udvikles og realiseres. 

Alle kandidater, der arbejder i offentlige institutioner og private og 

offentlige virksomheder, vil i deres arbejde blive konfronteret med 

organisatoriske/ledelsesmæssige problemstillinger på virksomhedsniveau 

såvel som på projektniveau. Uanset om 

kandidaterne fungerer som rådgivere eller beslutningstagere er 

det af væsentlig betydning, at de har en grundlæggende indsigt i 

virksomheds-organisation samt de sædvanlige måder, som 

byggeprojekter kan organiseres og ledes på. 


• Demonstrere kendskab til sædvanlige modeller for motivation, 

kommunikation og ledelse og anvende modellerne på mindre 

komplekse cases. 

• Demonstrere kendskab til og forståelse for traditionelle 

modeller for organisering af byggeprojekter samt mere 

14

moderne samarbejdsformer i sådanne projekter og foreslå for 

givne projekter passende organisations- og samarbejdsformer 

med tilhørende udbudsformer. 

• Demonstrere kendskab til basale spilleregler i bygge- ag 

anlægssektoren. 

• Demonstrere kendskab til Lean Construction/Trimmet Byggeri, 

herunder at kunne anvende principperne herfra ved opbygning 

af relevante tids- og ressourceplaner. 

Indhold: 


Omfang: 

Placering: 

Prøveform: 

Bedømmelse: 


Kurset omfatter følgende overordnede emner: 

• Grundlæggende generel organisationsteori på individ-, 

gruppe-, organisations- og strategisk niveau. 

• Generelle projektledelsesmodeller 

• Specielle modeller for projektledelse af bygge- og 

anlægsprojekter, herunder fordele og ulemper ved forskellige 

fremgangsmåder. 

• I hovedtræk AB92, ABT97, ABR 89 og Tilbudsloven. 

• Nyere udviklingstiltag omkring projektledelse i bygge- og 

anlægssektoren med særlig fokus på de 

effektivitetsmuligheder, der ligger i nyere samarbejdsformer, 

som bibringer parterne større motivation og effektivitet. 


2 ECTS 

1. semester 

Intern mundtlig prøve, se Rammestudieordningen 




Videnrepræsentationer i byggeprocessen 

Titel: 

Videnrepræsentationer i byggeprocessen 

Knowledge representations in the building process 

Formål: 

Den studerende skal opnå viden om grundlæggende koncepter, 

teknologier og metoder til at analysere og udvikle modeller som 

beskriver en bygnings funktionelle systemer, processer i byggeriet 

samt modeller for videnhåndtering på World Wide Web. 

Begrundelse: 

Udviklingen indenfor ICT de seneste årtier har indebåret øget 

pres på at civilingeniørers må tilegne sig ny viden for at kunne 

deltage aktivt i specifikation, design, implementering og 

evaluering af digitale informationscontainere som bruges til 

lagring af byggeprodukt- og byggeprocesmodeller. Det 

15

igangværende paradigmeskift fra papirbundet til digital 

kommunikation har vidtgående konsekvenser for vores 

positionering og overlevelse i det globale samfund og kræver 

både dyb og bred kunnen indenfor flere basale og delvis nye 

videndomæner. 

Mål: 

Indhold: 


Omfang: 

Placering: 

Prøveform: 

Bedømmelse: 


Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne 

demonstrere kendskab til: 

• hvordan processer og produkter i den virkelige verden kan 

beskrives som modeller der kan implementeres i IKT-støttede 

systemer 

• hvornår forskellige konceptuelle modelleringsmetoder kan 

bruges 

• principper og metoder for etablering af web-database kobling. 

• forskellige videnrepræsentationers egenskaber og disses 

egnethed til modellering af forskellige systemer med specielt 

fokus på relationsdatabaser, hypertekst og regelbaserede 

repræsentationer. 

• Service Oriented Architectures til understøttelse af 

systeminteroperabilitet og adgang til brugerservices 

• principper for og opbygning af Semantic Web baserede 

repræsentationer inklusive kendskab til Extensible Stylesheet 

Language Family, XSL. 

• opbygning af services i intelligente bygninger 

• Konceptuel modellering i IDEF0, E-R og UML 

• Service Oriented Business Architecture og Service Oriented 

Technology Architecture 

• Strukturering og modellering af relationsdatabaser. 

• Structured Query Language, SQL, for relationsdatabaser 

• Serverside scripting for web adgang til relationsdatabser 

• Regelbaserede systemer. Introduktion til Prolog og Induktion 

systemer for regelgenerering. 

• Hypertekstbaseret repræsentation og modellering af 

informationscontainere i Semantic Web 

• Validering af XML-filer med brug af XML-skemaer? 

• Validerring af RDF filer med brug af RDF-skemaer? 

• Indlejrede systemer (embedded systems) i bygninger 


2 ECTS 

2. semester 




16

Byggejura 

Titel: 

Byggejura 

Building law 

Formål: 

Begrundelse: 

Mål: 

Indhold: 

Omfang: 

Placering: 


Prøveform: 

Efter kurset skal den studerende have opnået en indsigt i de 

væsentligste juridiske rammer, som parterne i byggeprocesser 

kan og må indordne sig under. Denne indsigt skal omfatte såvel 

nationale rammer som fælles rammer inden for EU. 



stillingtagen til aftaleforhold i forbindelse med byggeprocesser. 

Der kan såvel være tale om byggeri til eget brug som byggeri til 

brug for andre parter. 


• Demonstrere kendskab til anvendelse af AB92, ABT93 og 

ABR89 som grundlæggende aftaleforhold mellem 

byggesagens parter. 

• Demonstrere kendskab til anvendelse af gældende 

bekendtgørelse med tilhørende vejledninger for 

kvalitetssikring. 

• Demonstrere kendskab til anvendelse af national lovgivning 

om indhentning af tilbud og tildeling af ordre i forbindelse med 

byggeri. 

• Demonstrere kendskab til anvendelse af EU lovgivning om 

indhentning af tilbud og tildeling af ordre i forbindelse med 

byggeri. 

• Demonstrere kendskab til hvorledes ovennævnte lovgivning 

kan anvendes i forbindelse med nye samarbejdsformer, 

herunder partnering. 

• Demonstrere kendskab til hvorledes tvister behandles i 

Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed og i 

Klagenævnet for udbud. 

• Lovgivning, vejledninger og retspraksis inden for ovennævnte 

områder gennemgås – cases fra praksis inddrages i kurset. 

1 ECTS 

2. semester 

Projektledelse på 6. semester af bacheloruddannelsen i Byggeri 

og Anlæg eller tilsvarende indsigt i byggeprocesser. 


17

Bedømmelse: 




Erhvervs-, selskabs- og arbejdsret 

Titel: 

Erhvervs-, selskabs- og arbejdsret 

Business, Company and Labour Law 

Formål: 

Begrundelse: 

Mål: 

Indhold: 

Kurset falder overordnet i tre dele: 

1. Erhvervsret og virksomhedsformer 

2. Aftaleret 

3. Arbejds- og ansættelsesret 

Formålet er, at de studerende bliver i stand til at løse og forholde 

sig til forholdsvis enkle juridiske problemstillinger indenfor de tre 

hovedområder, hvor udvalgte retsområder gennemgås. 

Grundidéen med kurset er at bibringe de studerende en 

grundlæggende viden vedrørende de ovenfor anførte emner på et 

ganske overordnet niveau. 

Der sigtes således til at de studerende bliver præsenteret for de 

for kurset relevante juridiske begreber, samt bliver indført i den 

juridiske metode. 

Kursusbeskrivelse for erhvervsret. 

Kurset omhandler følgende hovedtemaer: 

• Domstolssystemet (herunder voldgift) og retskilder 

(hovedtræk) 

• Indgåelse af kontrakter/aftaler 

• Køberet, herunder internationale køb (CISG) samt sanktioner i 

forbindelse med misligholdelse (sidstnævnte som hovedtræk) 

• Erstatning uden for kontrakt 

• Virksomhedens produktansvar 

• Immaterielle rettigheder, herunder navnlig ophavsret, patenter, 

varemærker samt beskyttelse af know-how 

• Virksomhedsformerne – selskabsret 

Kursusbeskrivelse for aftaleret. 


• Aftalers indgåelse (kort opsummering) 

• Aftales fortolkning 

• Aftales ugyldighed 

• Mellemmandsretten, herunder blandt andet reglerne om 

handelsagenter 

• Værneting og lovvalg (hovedtræk) 

• Praktisk kontraktsudarbejdelse 

Kursusbeskrivelse for ansættelses- og arbejdsret. 


18

• Retskilder 

• Kollektiv arbejdsret 

• Ansættelsesret / individuelle aftaler 

Hovedvægten vil blive lagt på ansættelsesretten. 


Omfang: 

Placering: 

Prøveform: 

Bedømmelse: 



2 ECTS 

2. semester 

Intern skriftlig eksamen 




Titel: 


Business Economics 

Formål: 

Begrundelse: 

Mål: 

Indhold: 

Den studerende skal opnå viden om grundlæggende begreber 

inden for økonomiske forhold og regnskabsaflæggelse i private 

virksomheder i bygge- og anlægssektoren. 



økonomiske problemstillinger, ofte kombineret med tekniske 

alternativer. Uanset om kandidaterne fungerer som rådgivere eller 

beslutningstagere er det af væsentlig betydning, at de har en 

grundlæggende indsigt i virksomhedsøkonomi både vedrørende 

kalkulationer, investeringsundersøgelser og regnskabsforståelse. 


• Anvende sædvanlige metoder til kalkulation af omkostninger i 

produktionsvirksomheder. 

• Demonstrere kendskab til simple modeller til prisfastsættelse. 

• Anvende sædvanlige metoder til vurdering af investeringers 

fordelagtighed. 

• Demonstrere kendskab til muligheder for finansiering af 

virksomheders drift og investeringer. 

• Demonstrere kendskab til baggrunden for og opbygningen af 

en virksomheds eksterne regnskab. 

• Gennemføre en analyse af en virksomheds årsregnskab og på 

grundlag heraf give en vurdering af virksomhedens 

økonomiske situation. 

Kurset omfatter følgende overordnede emner: 

• Bygge- og anlægssektorens placering i den danske økonomi. 

• Bygge- og anlægsvirksomheders omkostningsforhold 

19

• Prisdannelse 

• Investeringskalkuler. 

• Budgettering 

• Kort- og langsigtet finansiering i erhvervsvirksomheder. 

Realkreditsystemet. 

• Årsregnskabets tilblivelse og analyse. 


Omfang: 

Placering: 

Prøveform: 

Bedømmelse: 



2 ECTS 

2. semester 

Intern skriftlig prøve, se Rammestudieordningen 




Videnhåndtering i praksis 

Titel: 

Videnhåndtering i praksis 

Knowledge management in practice 

Formål: 

Begrundelse: 

Mål: 

Kursets formål er at den studerende tilegner sig viden om 

grundlæggende koncepter, teknologier og metoder for håndtering 

af viden i virksomheder. 

Kurset berører temaer, som er centrale for forståelse af fremtidlig 

IKT-støttet videnhåndtering i virksomheder. 


• Dokumentere kendskab til hvordan praksisfællesskaber kan 

bidrage til virksomheders evne til videndeling 

• Beskrive hvordan viden kan samles, skabes, bearbejdes og 

formidles i virksomheder 

• Dokumentere kendskab til metoder og systemer for IKT støttet 

videndeling 

• Den studerende skal introduceres til potentialer og barrierer 

ved opbyggelse af virtuelle organisationer 

• Den studerende skal introduceres til metoder for 

kompetenceudvikling og brugerdreven innovation indenfor 

virksomheder 

Indhold: 

• Praksisfællesskaber (Community of practice) 

• Videnledelse i praksis 

• Systemer til supportering af videnledelse (også intranet) 

• Specificering af videncontainere 

20

• Data, information, viden 

• Storytelling 

• Virtuelle organisationer 

• Viden og erfarings opdagelse, fangst, lagring og overførsel 

• Service specifikation and repræsentation 

• IKT Strategier og forandringsprocesser 


Omfang: 

Placering: 

Prøveform: 

Bedømmelse: 



1 ECTS 

3. semester 

Mundtlig prøve baseret på afleverede opgaver. 



Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision 

Studieordningen er vedtaget af B-studienævnet, godkendt af dekanen for De Ingeniør-, 

Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. februar 2009. 

I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og 

Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op 

til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. 

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på www.byggeri.aau.dk. 

Kapitel 5: Andre regler 

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang 

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, 

indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for 

vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed 

samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig 

dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene 

på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til 

ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, 

medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. 

Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk 

eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog 

(engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets 

godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i 

21

eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i 

helhedsvurderingen af projektet. 

5.2 Merit 

Studerende med andre uddannelseselementer fra anden kandidatuddannelse kan få merit 

/ adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering). 

5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter 

at være påbegyndt denne 

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år excl. orlov efter, den er påbegyndt. 

5.4 Eksamensregler 

Eksamensreglerne fremgår af fakulteternes eksamensordning, der er offentliggjort på 

fakulteternes hjemmeside. 

5.5 Dispensation 

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af 

studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. 

Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 

22

Cand.scient.techn. i Byggeri og AnlÃƒÂ¦g med speciale i ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?