Se slides her

Udviklingsforstyrrelser hos børn.
”Al adfærd er kommunikation”
FAMILIE- & ADOPTIONSRÅDGIVNING.
1

Familie &
Adoptionsrådgivning
Michel Gorju
v. Terapeut Michel Gorju
Sommervej 14.
4220 Korsør.
Tlf. 30 24 47 64
Mail. Michel.gorju@mail.dk
www.michelgorju.dk
2

Tilknytning
Tilknytning foregår
ikke i hovedet men i
relationen
3

Vi er alle født til at deltage i
hinandens nervesystem
Daniel Stern.
4

Det er i tilknytningen mellem
barnet og den voksne evnen til at
knytte sig til andre udvikles.
5

Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for
hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere
regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer,
hvilket øger deres modstandskraft overfor stress.
Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd,
hvor omsorgspersonen synkroniserer sig med barnet
nervesystem.
Susan Hart
6

Omsorg kommer til udtryk gennem
det vi siger og det vi gør.
Generelt kan måden man udøver
omsorg på, inddeles i 4 områder:
7

- Øjenkontakt.
- Fysisk kontakt.
- Koncentreret opmærksomhed.
- Grænsesætning.
8

Når barnet er sammen med en voksen reagerer
nervesystemet på det, der foregår, uanset om det
vækker begejstring eller frustration. Barnet relation til
betydningsfulde voksne sætter sine spor og bliver
integreret i de neurale kredsløb. De erfaringer barnet
har haft i sine relationer til omsorgspersonen tidligere i
dets liv, udspilles i kommunikationen med andre, i
nysgerrigheden overfor omverden og i
opmærksomhedsfunktionerne.
Susan Hart
9

Responsivitet.
10

Responsivitet.
11

Der, hvor vores opmærksomhed er,
Det er ligeledes her vi udvikler
er neuronerne aktive, og der, hvor
overlevelsesstrategier primært med det formål
at håndtere smerte, forladthed og tomhed
de er aktive, skabes nye
nervebaner
12

Erfaringer kan ændre den modne
hjerne.
- men erfaringer i barndommens
kritiske faser organiserer
hjernesystemer
Bruce Perry
13

Barnet udvikler
overlevelsesstrategier primært
med det formål at håndtere
smerte, forladthed og tomhed.
14

Overlevelsesstrategier.
• Overlevelsesstrategier handler
grundlæggende om at beskytte sig mod
følelser som skrøbelighed, frygt, svigt, smerte
samt behovet for at føle sig elsket og værdsat.
16

Selvom overlevelsesstrategierne
kan være ganske nyttige og
effektive i situationen, tjener de os
sjældent særligt godt i nære
relationer.
17

Det nyfødte barn
• Kan imitere inden for de første 2 – 3 timer.
• Kan udskille duften af modermælk straks.
• Kan kende duften af sin mor i løbet af 2-3
dage.
• Kender mor/fars stemme i løbet af en uge.
• Fortrækker kontakten til forældre.
• Er optaget af at engagere sig i forældrene.
18

Udviklings stadier.
Tænkehjernen
12 md.
Følehjernen.
-Sult
-Mæthed
-Smerte
-Varme
-kulde
Sansehjerne
-Dufte
-Lyde
-Lys
-Berøring
-Smage/sutte
fødsel
19

Unik personlighed.
Identitetsbudskaber.
•Forlod mig.
•Blev ikke taget op.
•Blev ikke holdt.
•Blev ikke set.
•Blev ikke spejlet.
Overlevelsesstrategier.
•Afviser andre.
•”Overfalder” andre
•Fornægter følelser.
•Gør sig forventnings løs.
•Pseudomodenhed.
Følelser.
•Værdiløs.
•Uønsket.
•Uelsket.
•Mislykket.
•Der er noget galt med mig.
•Jeg burde være død.
Mestrings strategi.
•Overdreven tilpasset.
•Overdreven aktiv
præsterende.
•Gøre andre tilpas
•Anstrenge sig mere .
•Udad-reagerende.
•Urolig.
•Aggressiv
•Destruktiv.
20

3 % danske børn og ca. 8 %
adopterede børn har alvorlige
forstyrrelser i evne til samspil
22

Disse børn har mangelfuld erfaring
med, hvad en relation er. Fx fordi
de har tilbragt de første år på et
depriverende børnehjem.
23

Adoptivbørn bliver ofte fejltolket
fordi man ignorer følger af
deprivation før adoptionen og
tilskriver adfærd som problemer i
familien
25

Tidlige tilknytningsproblemer eller
tilknytningsforstyrrelser skaber
ofte stærke negative og destruktive
følelser hos barnet.
26

Som ofte fører til spontane og
tilsvarende følelser hos de
voksende.
27

Man undervurderer essensen i
tilknytningsforstyrrelsen:
at barnet følelsesmæssigt og
socialt reagerer ekstrem umodent,
mens det på overfladen (ofte
kognitivt) umiddelbart virker
aldersvarende
28

Når barnet er tilknytningsforstyrret
bliver måden den voksen
møder barnet meget
betydningsfuld
29

Den voksne kan forstærke
forstyrrelsen hos barnet!
eller
støtte barnet i at danne nye
erfaringer med tilknytning.
Inspi. af.Søren Hertz
30

At skabe følelsesmæssige tilgange
til barnet som matcher barnets
følelsesmæssige alder.
31

At blive mødt og forstået på sin
følelsesmæssige alder, giver barnet
mulighed for at udvikle de
hjernemæssige strukturer.
32

10 år og frem
36 mdr. osv.
12 mdr. 36 mdr.
6 til 12 mdr. føle
O til 6 mdr. sanse
Før fødsel
Den følelsesmæssige alder svarer ikke til den faktiske levealder!
33

Tilknytningsforstyrrelser består i at
den emotionelle og sociale
udvikling er blevet stærkt belastet
tidligt. Derfor er det vigtigt at
relationsarbejdet er tilpasset
barnets udviklingsalder uanset den
kronologiske alder.
34

Der er god evidens for, at
tilknytningsproblemer kan udvikles
til alvorlige
tilknytningsforstyrrelser, hvis man
ikke støtter barnet i at få nye
erfaringer med tilknytning.
Inspi. af.Søren Hertz
35

Tilknytningsforstyrrelser er ikke en
statisk tilstand, men en stærk
forsinket modningsproces.
Inspi. af.Søren Hertz
36

Eller man kan kalde det
umodenhed.
37

Umodenhed er samtidig et begreb
som får os til at tænke på mulighed
for udvikling snarere end
dysfunktioner eller
mangeltilstande.
Søren Hertz
38

Moden/umodenhed bør betragtes
som resultat af en udviklingsproces
på det bio-psyko-sociale område.
Søren HertZ
39

Uanset hvad barnet gør når det er
ophidset, er det vigtigt at tolke
begivenheden som den voksnes
ansvar.
40

”det var forkert af mig at lade dig
være alene med opgaven, jeg
vidste at du havde brug for hjælp”
41

Barnet gør det som det har lært,
det er os der skal gøre det
anderledes.
43

Måden vi bliver mødt på, bliver det
vi identificerer os med.
44

Begribelighed
oplevelsen af at begribe og fatte
det, der sker i livet omkring en –
modsætning til erfaring med det
adskilte, fragmenterende og
kaotiske.
Aaron Antonovsky.
45

Meningsfuldhed.
Oplevelsen af at forstå meningen
med det, der sker og vil kunne ske
– i modsætning til erfaringen med
det uforståelige og det
meningsløse, der presser sig på.
Aaron Antonovsky.
46

Håndterbarhed.
Oplevelsen af at kunne håndtere
og tage vare på en proces og
dermed se sig selv som et subjekt
og aktør, en, der bevarer kontrollen
over processen – i modsætning til
erfaringen med at føle sig som
offer for det, der sker.
Aaron Antonovsky.
47

At være på udkig efter barnets
gode intentioner og deres
invitationer til omgivelserne.
Inspi. af.Søren Hertz
48

Sprog og handling ses ofte som
adskilte størrelser, men sproget er
den måde vi får sat noget i fokus
frem for andet. Og dette er med til
at gøre en forskel.
49

At være tilgængelige for barnet.
At agerer sammenhængende
overfor barnet.
At være sensitive over for barnets
stemninger og tilstande.
At være opmærksomme på selv
små glimt af tilknytningsadfærd.
50

At man, når det i sandhed skal
lykkes en at føre et menneske hen
til et bestemt sted, først og
fremmest må passe på at finde
ham der, hvor han er.
Kierkegaard 1859.
51

Aldrig at anvende sanktioner.
52

Vi er ofte meget hurtige til at ville
have undersøgt og stillet diagnoser
på barnet.
53

Efterfølgende diagnose fortolkes
som noget i hjernen, som ikke kan
ændres.
Inspireret af Søren Hertz
54

Et medmenneskes gode eller
dårlige humør kan blive til vores
eget gode eller dårlige humør.
55

Børn og unge får lyst til at deltage,
når de bliver betragtet som andet og
mere end problemer.
Søren Hertz
56

Nødvendigheden af et samarbejde
med fælles tilgang til
adoptivbarnet mellem forældre
skole og SFO
57

Typiske Reaktioner på
relationsforstyrrelser
• Svær at opnå øjne kontakt
• Super opmærksom på alt omkring sig.
• Urolige svært ved at være i relationer.
• Barnet tager ofte leder rolle på sig.
• Angst for at blive forladt.
• Slår/bider når barnet oplever sig presset.
• Overdreven tillidsfuld.
• Ukritisk i kontakt.
• Spise forstyrrelser.
• Udpræget behov for kontrol.
• Søvn problemer.
• Osv.
58

Selvtillid & Selvværd
selvtillid
At have selvtillid betyder enkelt sagt, at
men oplever at være noget værd , kunne
noget vigtigt og opleve sig påskønnet og
værdsat.
Selvværd
At have godt selvværd betyder, at man
har fået opmuntring og respons på sin
person. At man er god nok, som den man
er
59

At reagere med hele mig.
Inspireret af Elisabeth Kubler-Ross og Grethe Bruun
Emotionel
Glæde.
Frygt.
Skyld.
Sorg.
Vrede
osv.
Mental.
Analyse.
Planlægge.
Forudse
Overblik.
Hypoteser
Spirituel
At fornemme
tilstande
Fysisk/somatisk.
Gåsehud.
Hovedpine.
Ondt i maven.
60

Slut og tak for i dag.
61