Høringssvar vedr. vejledninger til Serviceloven - Dansk Handicap ...
Høringssvar vedr. vejledninger til Serviceloven - Dansk Handicap ...
Høringssvar vedr. vejledninger til Serviceloven - Dansk Handicap ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
København, 7. november 2006 / SO/jsk<br />
De Samvirkende Invalideorganisationer<br />
Linda Frost Helio<br />
Kirsten Plambech<br />
Hans Knudsens Plads 1A<br />
2100 København Ø<br />
tlf. 39 29 35 55<br />
fax 39 29 39 48<br />
dhf@dhf-net.dk<br />
www.dhf-net.dk<br />
Giro: 600-3435<br />
<strong>Høringssvar</strong> <strong>vedr</strong>. <strong>vejledninger</strong> <strong>til</strong> <strong>Serviceloven</strong><br />
Indledningsvis vil vi s<strong>til</strong>le spørgsmål ved, om det hensigtsmæssige i, at man har<br />
sammenskrevet flere forskellige <strong>vejledninger</strong>. Vejledningerne er meget omfattende og kan<br />
virke en anelse uoverskuelige.<br />
Vi er bekendt med, at <strong>vejledninger</strong>ne er et supplement <strong>til</strong> love og bekendtgørelser, og at<br />
høringen primært drejer sig om <strong>vejledninger</strong>nes praktiske udførelse og formuleringer. Vi vil<br />
dog alligevel benytte lejligheden <strong>til</strong> at komme med kommentarer <strong>til</strong> de områder, hvor vi<br />
mener, at der over tid bør foretages ændringer i lovgivningen.<br />
Vejledning nr. 1<br />
55 VISO<br />
Rådgivning hos VISO er kun vejledende, medens deciderede udredningssager bliver<br />
sjældne. Borgeren kan ikke selv anmode om en udredning hos VISO, og det er frivilligt,<br />
om kommunen ønsker at følge VISO’s anbefalinger. Der er derfor stadig en fare for, at en<br />
kommune af økonomiske årsager vælger at se bort fra VISO’s anbefalinger.<br />
Formuleringerne betyder, at mange risikerer at få frataget muligheden for en kompetent<br />
specialrådgivning/udredning, som er bindende for kommunen.<br />
69 Brugerinddragelse<br />
Kommunen skal selv fastsætte en tidsfrist for hvornår en afgørelse senest skal falde. Det<br />
burde fastsættes en fælles national maksgrænse for, hvor lang denne sagsbehandlingstid<br />
må være.
Det nævnes, at borgeren skal inddrages, men der nævnes intet om hvilke<br />
sanktionsmuligheder der findes, hvis borgeren ikke inddrages på <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende vis.<br />
79 Kvalitetsstandarder<br />
Kommunen skal selv fastsætte lokale kvalitetsstandarder. En sådan bestemmelse bør<br />
være suppleret med fælles objektive og nationale minimumsstandarder. I modsat fald kan<br />
en person, som flytter fra en kommune <strong>til</strong> en anden, opleve forringelser alene som følge af<br />
flytningen. Det vil også kunne forekomme, at to sammenlignelige personer er kompenseret<br />
meget forskelligt, fordi de bor på hver sin side af kommunegrænsen.<br />
84 Handleplaner<br />
Det bør <strong>til</strong>føjes, at der skal arbejdes for, at et vigtigt mål er, at opnå en fast <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />
uddannelse og arbejdsmarkedet.<br />
Vejledning nr. 2<br />
15 Ændring af kvalitetsstandarder<br />
Ifølge dette punkt kan kommunen uden videre ændre kvalitetsstandarden, hvis blot<br />
borgeren får en ny individuel vurdering. Denne formulering åbner for en nem adgang <strong>til</strong><br />
forringelser af serviceniveauet.<br />
13, 99, 113 Kvalitetsstandarder<br />
Kvalitetsstandarder bør reguleres af et fælles nationalt sæt af minimumskrav, så<br />
serviceniveauet ikke bliver alvorligt skævvredet fra kommune <strong>til</strong> kommune.<br />
41 Klageråd<br />
Vi finder det problematisk, at handicaporganisationerne kun er repræsenteret af ét DSImedlem<br />
ud af i alt seks medlemmer.<br />
96 Vedligeholdelsestræning<br />
Vi har set et eksempel på, at en kommune alt for hurtigt afviste vedligeholdelsestræning<br />
og i stedet inds<strong>til</strong>lede <strong>til</strong> kompensation vha. hjælpemidler, selvom borgeren fortsat ville<br />
have gavn af træningen. Det bør nævnes, at selv fastholdelse af et minimalt<br />
2
funktionsniveau bør berette <strong>til</strong> vedligeholdelsestræning. Selv et minimalt funktionsniveau<br />
kan have afgørende betydning for oplevelsen af livskvalitet og indflydelse på sin egen<br />
<strong>til</strong>værelse.<br />
159, 195 Arbejdsmiljø<br />
Personalet skal sikres gode arbejdsforhold i en borgers hjem, men pludselige<br />
arbejdsmiljørelaterede ændringer i borgerens hjem, kan have alvorlige konsekvenser, hvis<br />
ikke ændringerne er et resultat af en grundigt og faglig kompetent vurdering. Vi har set et<br />
eksempel på, at en scleroseramt med dags varsel fik fjernet sin ståstøttelift <strong>til</strong> fordel for en<br />
helsejlslift, med henvisning <strong>til</strong> arbejdsmiljøet for hjemmehjælperne. Resultatet var, at<br />
borgerens funktionsniveau i løbet af tre uger var sat væsentligt <strong>til</strong>bage. Efter en fornyet<br />
faglig vurdering fandt man, at ståstøtteliften var en afgørende del af den daglige træning,<br />
og at bedre information <strong>til</strong> hjælperne kunne forhindre belastende arbejdss<strong>til</strong>linger for<br />
personalet.<br />
Det bør derfor nævnes, at ændringer altid skal s<strong>til</strong>les i forhold <strong>til</strong> borgerens behov, og skal<br />
inddrage alle relevante fagpersoner.<br />
118 Underskrift<br />
Det nævnes, at baggrundsoplysninger eventuelt kan bekræftes af kommunens og brugers<br />
underskrift. Denne fremgangsmåde burde være obligatorisk for at sikre <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />
inddragelse af borgeren.<br />
119 Bisiddere<br />
Det bør nævnes, at borgeren også har ret <strong>til</strong> at benytte en bisidder fra en af<br />
handicaporganisationerne, samt ”hvor aktiv” bisidderen må være i mødet med kommunen.<br />
120 Ansøgerens samlede situation<br />
Vi efterlyser en fast defineret ”fordelingsnøgle” <strong>til</strong> brug ved vurdering af en ansøgers<br />
samlede situation. Vi oplever, at der er stor forskel på, hvor meget en ”rask” ægtefælle<br />
forventes at kunne bidrage <strong>til</strong> det huslige arbejde. Samtidig er der også tit problemer med<br />
at vurdere betydningen af hjemmeboende børn. Generelt set er det uacceptabelt, hvis en<br />
borger nægtes støtte <strong>til</strong> rengøring mm., fordi der er en ”rask” ægtefælle i husstanden.<br />
3
124 Børn<br />
Det er positivt, at der åbnes en kattelem for hjælp <strong>til</strong> personer med handicap, som oplever<br />
problemer med at passe deres børn uden handicap. Vi savner generelt forbedrede<br />
støttemuligheder for denne gruppe.<br />
130 Inden for rimelig tid<br />
Vejledningens formulering ”inden for rimelig tid” gør det på ingen måde lettere for<br />
sagsbehandlerne at fastsætte en rimelig tidsgrænse. Punktet, som refererer <strong>til</strong><br />
bestemmelsen om erstatningshjælp, bør forsynes med en fastsat tidsfrist.<br />
141, 146 Tilskud <strong>til</strong> hjælp som modtageren selv antager<br />
Gruppen som kommer i betragtning <strong>til</strong> denne ”lille hjælpeordning”, kalder vi<br />
”mellemgruppen”. Det er personer, som ikke er ”dårlige nok” <strong>til</strong> at få en § 96, men alligevel<br />
har brug for en del hjælp i hjemmet. Det er uacceptabelt, at denne gruppe <strong>til</strong>deles et meget<br />
beskedent antal timer <strong>til</strong> ledsagelse uden for hjemmet.<br />
Over tid efterlyser vi en mere fleksibel blanding af §§ 95, 96 og 97. Det må være muligt at<br />
revidere disse ordninger, så man ud fra individuelle vurderinger kan yde et mere fleksibelt<br />
timeantal og ændre på de strenge bestemmelser om, hvilke opgave henholdsvis hjælpere<br />
og ledsagere må udføre.<br />
144 Modtagerens pligter<br />
Vi finder det problematisk, at man her henviser <strong>til</strong> den standardkontrakt, som ikke er<br />
forhandlet med DSI, og som indeholder en lang række fejl og mangler, jf. vores<br />
høringssvar <strong>til</strong> DSI af 18. april 2006.<br />
153 Kvalifikationer<br />
Der kræves ikke særlige uddannelse for personalet på det sociale område.<br />
Vi mener, at det bør nævnes i bekendtgørelsen, at kommunen som minimum skal <strong>til</strong>byde<br />
forflytningskurser for hjælpere, samt <strong>til</strong>byde efteruddannelse i form af kurser for både<br />
hjælpere og ledsagere.<br />
308 Rådgivning som åbent <strong>til</strong>bud<br />
Det er positivt, at kommunen skal s<strong>til</strong>le et åbent <strong>til</strong>bud om gratis rådgivning <strong>til</strong> rådighed.<br />
4
Vi efterlyser i den forbindelse retningslinier for, hvad man gør, såfremt man ikke kan få<br />
denne rådgivning. Hvad sker der, hvis kommunen ikke efterlever denne bestemmelse?<br />
Bilag 2<br />
Befordring<br />
I forbindelse med den individuelle kørselsordning oplever vi ofte, at vores medlemmer må<br />
bruge store beløb <strong>til</strong> eksempelvis taxakørsel <strong>til</strong> og fra behandling, terapi eller lignende. Det<br />
bør overvejes, hvordan sådan kørsel kan kompenseres.<br />
Vejledning nr. 3<br />
Afsnit II<br />
Generelt<br />
Det burde bemærkes, at der skal udarbejdes handleplaner for barnet eller den unge med<br />
handicap, som det er <strong>til</strong>fældet i servicelovens andre bestemmelser om børn og unge.<br />
Denne del af lovgivning gælder <strong>til</strong> barnet fylder 18 år, hvorefter man er voksen og flyttes<br />
over <strong>til</strong> en anden del af lovgivningen.<br />
Overgangsordning<br />
Der er et stort behov for, at der laves en overgangsordning, der gælder i den periode, der<br />
går, medens tingene falder på plads, og det er besluttet, hvad der skal ske omkring<br />
uddannelse, beskæftigelse, bo<strong>til</strong>bud etc. Den unges behov ændrer sig ikke, blot fordi<br />
han/hun fylder 18 år.<br />
Der bør laves en overgangsordning, hvor der er mulighed for, at de ordninger, man<br />
tidligere har haft, kan fortsætte i den periode, hvor det er nødvendigt.<br />
110, 130<br />
Man kan ikke på forhånd i en vejledning beslutte, at det drejer sig om: ”kun meget små og<br />
helt specielle grupper” og ”forholdsvis få”. Dette giver jo enhver kommune ret <strong>til</strong> at<br />
beslutte, at her drejer det sig fx om ti børn. Dette forhindrer, at man ser individuelt på det<br />
enkelte barn, ligesom ordet grupper giver mulighed for en fortolkning af, at enkelte børn<br />
med handicap, som der kun er een af, ikke hører ind under denne gruppe.<br />
5
130<br />
At unge må fortsætte i et klub<strong>til</strong>bud når de er over 18 år, er godt. Men det bliver igen de<br />
enkelte kommunalbestyrelse, der afgør om det <strong>til</strong>bud, der var nødvendigt før 18 år, også er<br />
det efter 18 år. Udviklingen for unge med handicap er ofte meget anderledes i puberteten,<br />
og da alt andet forandrer sig, den dag de fylder 18 år, vil det for langt de fleste være af stor<br />
betydning for deres tryghed og stabilitet, at noget forbliver. (Vi ved det fra LAVUK, hvor de<br />
unge kan blive ind<strong>til</strong> de er 25 år, og igen holder op af egen fri vilje, men deres<br />
hjemkommune tvinger dem <strong>til</strong> at holde op.) Der er jo penge at spare. Ordlyden burde være<br />
noget i denne s<strong>til</strong>: ”De unge kan blive i deres klub<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> de er 25 år, med mindre der er<br />
forhold, der taler for, at de ikke har gavn af det.”<br />
Kapitel 6<br />
Merudgiftsydelse<br />
Vi s<strong>til</strong>ler spørgsmål ved, om ikke paragraffen merudgiftsydelse for børn med handicap (§<br />
41) bør udregnes og administreres på samme måde, som det er <strong>til</strong>fældet med<br />
merudgiftsdækningen for voksne (§ 100). Udregningsmetoden for merudgifter <strong>til</strong> børn er<br />
uhyre kompliceret.<br />
Kapitel 7<br />
Tabt arbejdsfortjeneste<br />
Vi finder det uacceptabelt, at forældre, som lever af tabt arbejdsfortjeneste, ikke bevarer<br />
retten <strong>til</strong> at dagpenge ved medlemskab af en a-kasse i fuldt omfang. At modtage tabt<br />
arbejdsfortjeneste bør sides<strong>til</strong>les med almindeligt arbejde. Mange års fravær fra<br />
arbejdsmarkedet kræver netop en særlig indsats og dermed også økonomisk tryghed i<br />
opstartsfasen.<br />
193<br />
Vi mener, at den først udmålte tabte arbejdsfortjeneste, skal være den, der er gældende<br />
hele vejen igennem et forløb. At man i en periode har taget et lavere lønnet deltidsjob, skal<br />
ikke berettige <strong>til</strong> at sænke ydelsen.<br />
209 Bidrag <strong>til</strong> pensionsordning<br />
Det kan ikke være rigtigt, at personer, der har været privatansat og dokumenteret har haft<br />
15 % arbejdsgiverbetalt pensionsordning ikke kan få mere end 10 % i pensionsbidrag,<br />
men at en ansat med tjenestemandspensionsordning med et anset pensionsbidrag har<br />
mulighed for at få 15 %.<br />
6
225 Ledsagelse<br />
Vi mener, at man bør arbejde for, at aldersgrænsen for ret <strong>til</strong> ledsagelse for unge, bør<br />
nedsættes <strong>til</strong> 12 år. Det forekommer urimeligt, at en teenagere ikke kan besøge kæresten<br />
eller vennerne uden bistand fra mor eller far.<br />
Vejledning nr. 5<br />
19 Formålet med ledsagelse<br />
Det fremgår, at bestemmelsen om ledsagelse skal medvirke <strong>til</strong> normalisering og<br />
integration i samfundet.<br />
Vi <strong>til</strong>lader os at s<strong>til</strong>le spørgsmål ved, om beskedne 15 timer om måneden kan leve op <strong>til</strong><br />
denne målsætning.<br />
37<br />
Det nævnes, at ledsagere bør have en introduktion <strong>til</strong> arbejdet, samt <strong>til</strong>bydes diverse<br />
kurser. Der bør i stedet stå, at dette skal <strong>til</strong>bydes ledsagerne.<br />
39<br />
I dette punkt bør man ændre formuleringen om, at kommunen kan yde <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> dækning<br />
af ledsagerens udgifter <strong>til</strong> at kommunen skal yde <strong>til</strong>skud.<br />
43<br />
Det er positivt, at også ældre personer kan <strong>til</strong>deles hjælpeordningen. Det bør sikres, at det<br />
reelt også bliver udnyttet i praksis.<br />
46<br />
Også her skal det bemærkes, at ”mellemgruppen” meget let kommer i klemme i mellem<br />
ledsageordningen og hjælpeordningen. Der er et stort spring fra 15 timers ledsagelse <strong>til</strong> en<br />
egentlig hjælpeordning, som giver mulighed for at leve et aktivt og selvstændigt liv.<br />
7
72, 139<br />
Det nævnes, at funktionsevnemetoden som udgangspunkt skal benyttes ved ansøgning<br />
om merudgiftsydelse.<br />
Vi mener i stedet, at metoden skal anvendes. I punkt 150 er der skrevet skal, hvilket er<br />
positivt. Det kan diskuteres, hvor god metoden egentlig er, men den er pt. den eneste<br />
mulighed for at sikre en vis grad af objektivitet i sagsbehandlingen. Der bør fortsat sikres<br />
uddannelse af sagsbehandlerne i korrekt brug af metoden.<br />
129<br />
Vi mener, at retten <strong>til</strong> merudgiftsydelse skal bevares efter folkepensionsalderen.<br />
<strong>Handicap</strong>pet forsvinder ikke, fordi man bliver folkepensionist.<br />
132<br />
Det nævnes, at kommunen bør fremsende en skriftlig afgørelse. Dette bør erstattes af et<br />
skal.<br />
154<br />
Der bør arbejdes for, at alle sagsbehandlere rent faktisk pålægges at arbejde udfra<br />
handicapdefinitionen i FN’s standardregler, da den er en forudsætning for at yde en<br />
korrekt sagsbehandling af merudgiftsparagraffen.<br />
169<br />
Det nævnes, at kommunen kan udarbejde en ydelsesoversigt. Dette bør erstattes af et<br />
skal. Igen er det et spørgsmål om at få § 100 <strong>til</strong> at fungere på en retssikkerhedsmæssigt<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende måde.<br />
Kapitel 43<br />
Metode for inddragelse af borgeren<br />
Godt kapitel. Erfaringerne viser dog, at langt fra alle sagsbehandlere lever op <strong>til</strong> de<br />
forkromede principper om brugerinddragelse.<br />
8
Der er derfor fortsat brug for information og uddannelse i god brugerinddragelse. Samtidig<br />
har det ikke nogen konsekvenser for kommunen, hvis de undlader at inddrage borgeren i<br />
<strong>til</strong>strækkelig omfang.<br />
162<br />
Der ønskes klarere formuleringer omkring rettigheder, hvis man ikke kan samarbejde med<br />
sin sagsbehandler. Hvilke klage-/sanktionsmuligheder findes der?<br />
Vejledning nr. 6<br />
6 Uopsættelighed<br />
Formuleringen bør være, at kommunen skal yde støtte, hvis behovet er uopsætteligt.<br />
10 Den daglige <strong>til</strong>værelse i hjemmet<br />
Der savnes en afgrænsning af, hvordan niveauet skal lægges. Stor forskel fra kommune <strong>til</strong><br />
kommune på betydningen af ”rask” ægtefælle og hjemmeboende børn.<br />
13 Opholdskommune og mellemkommunal refusion<br />
Der savnes en præcision af hvad der sker, hvis der opstår et akut problem, medens man<br />
opholder sig i en anden kommune. Her tænkes især på akut reparation af hjælpemiddel.<br />
16 Rådgivning og vejledning<br />
Det bør præciseres, at vejledningen skal udføres af en medarbejder, som er tværfagligt<br />
kompetent og kender alle de lovgivningsmæssige hjælpemidler.<br />
19<br />
Det ville være hensigtsmæssigt, hvis den rådgivende person ikke samtidig er den, som<br />
skal bevilge hjælpen.<br />
9
26, 38<br />
Formuleringen bør være det bedst egnede hjælpemiddel i stedet for bedst og billigst<br />
egnede.<br />
30/109 Personer i bo<strong>til</strong>bud<br />
For personer i bo<strong>til</strong>bud finder vi det vigtigt, at de på trods af, at bo<strong>til</strong>buddet kan s<strong>til</strong>le visse<br />
hjælpemidler <strong>til</strong> rådighed, fortsat modtager en grundig individuel vurdering af deres<br />
situation.<br />
32 Borgerens medvirken<br />
Hvilke retningslinier findes der, såfremt borgeren ikke føler sig <strong>til</strong>strækkeligt inddraget i<br />
sagsbehandlingen?<br />
33 Sagsbehandlingstid<br />
Der savnes fælles definitioner og grænser for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være.<br />
35 Bisiddere<br />
Det bør fremgå af vejledningen, at borgeren har ret <strong>til</strong> at benytte en bisidder fra en af<br />
handicaporganisationerne.<br />
43, 44 Reparation af hjælpemidler<br />
Vi har flere gange oplevet, at borgere, hvis kørestol for eksempel er punkteret, er blevet<br />
henvist <strong>til</strong> selv at gå <strong>til</strong> en cykelsmed. Det er ikke alle, der har mulighed for at klare dette<br />
på egen hånd. Og det kan være et alvorligt problem at skulle klare sig uden sit<br />
hjælpemiddel medens reparationen pågår. Der savnes en præcisering af, under hvilke<br />
omstændigheder man kan forvente en fuldstændig reparation og samtidig midlertidig<br />
kompensation fra kommunens side.<br />
48, 50 Forbrugsgoder<br />
Det fremgår ikke tydeligt nok af vejledningen, hvilke forbrugsgoder der kan tænkes<br />
bevilget. Den individuelle vurdering bliver for problematisk, hvis man ikke har flere<br />
eksempler på, hvad der kan blive bevilget.<br />
10
52<br />
Igen bør formuleringen være bedst egnede i stedet for billigst egnede.<br />
54<br />
En computer kan ikke betragtes som et forbrugsgode. Men hvad med særligt ekstraudstyr<br />
som specialtastatur, mus og lignende?<br />
58, 77 Udlandsophold<br />
Vi oplever ofte eksempler på, at kommuner nægter at refundere udgifter <strong>til</strong> hjælp ved<br />
udlandsophold, jf. udlandsbekendtgørelsen. Der er <strong>til</strong>syneladende brug for en uddybende<br />
forklaring i vejledningen, så kommunerne reelt lever op <strong>til</strong> bestemmelserne i<br />
udlandsbekendtgørelsen.<br />
141 Kommunens genbrug af kørestol<br />
Vi er u<strong>til</strong>fredse med, at kommunen kan fratrække 15 % i bevillingen <strong>til</strong> en borger, hvis blot<br />
man kan <strong>til</strong>byde en brugt kørestol. Der er en fare for, at kommunen så bare <strong>til</strong>byder en<br />
brugt kørestol og kalder den bedst egnet, og på den måde sparer en masse penge, hvis<br />
borgeren ønsker at benytte sig af det frie leverandørvalg.<br />
163 Støtte <strong>til</strong> bil<br />
Hvad gør man, hvis man ”kun” har en aktiv <strong>til</strong>værelse, men ikke har arbejde eller er under<br />
uddannelse?<br />
188<br />
Vi mener, at fritidsaktiviteter bør vægtes højere i forhold <strong>til</strong> bilstøtte. Mange, som er på<br />
førtidspension, har en meget aktiv <strong>til</strong>værelse, som aktive i foreninger/organisationer mm.<br />
Det bør fremgå mere tydelig af vejledningen, at disse aktiviteter tæller på lige fod med<br />
arbejde og uddannelse.<br />
11
Kapitel 15<br />
Generelt<br />
Hvis man bevilges beløbet på 142.000 kr., bør man frit kunne vælge bil inden for<br />
lånerammen. Det er ikke rimeligt, at man tvinges <strong>til</strong> at købe en billigere bil.<br />
201<br />
Igen bør formuleringen ændres fra billigst egnede <strong>til</strong> bedst egnede.<br />
237 Reparation af den særlige indretning<br />
Det er ofte forbundet med alvorlige konsekvenser, hvis bilen pga. reparation er ude af drift<br />
i en længere periode. Det bør pålægges kommunen at <strong>til</strong>byde alternative<br />
transportløsninger.<br />
275 Individuel befordring<br />
At gå <strong>til</strong> behandlinger af længere varighed bør være omfattet af reglerne om individuel<br />
befordring. Dette er ikke muligt med den individuelle kørselsordning, hvorfor nogle kan<br />
risikere at skulle bruge store summer på taxakørsel etc.<br />
Med venlig hilsen<br />
Susanne Olsen<br />
Landsformand<br />
12