Download - Friluftsrådet
Download - Friluftsrådet
Download - Friluftsrådet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kolofon<br />
Denne rapport gennemgår slutrapporter fra tre nationalparkundersøgelsesprojekter<br />
støttet af Friluftsrådet:<br />
- Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen,<br />
Slutrapport, juni 2005<br />
- Nationalpark Skjern Å, Samlerapport, august 2005<br />
- Naturpark Åmosen-Tissø, Sammenfattende rapport, juni<br />
2005<br />
Rapporten gennemgår desuden evalueringsrapporterne for<br />
borgerinddragelsen i undersøgelsesprojekterne<br />
Forside fotos:<br />
- Jernalderlandsby i Lejre Forsøgscenter. Fotograf: Ole Malling<br />
- Kanosejlere ved rastepladsen i Skarrild. Fotograf: Erik<br />
Skibsted<br />
- Fisker på åstrækningen Åmose Å – Halleby Å.<br />
Baggrundskort:<br />
De anvendte baggrundskort, Danmarks Topografiske Kort, er<br />
anvendt med tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen.<br />
Følgegruppe:<br />
Kommunaldirektør Poul Bjergager, Hvalsøe Kommune, repræsentant<br />
for Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og<br />
Lejre-egnen<br />
Sekretariatsleder, biolog Claus Helweg Ovesen, repræsentant<br />
for Naturpark Åmosen-Tissø<br />
Projektchef Eva Kanstrup, Ringkøbing Amt, repræsentant for<br />
Nationalpark Skjern Å<br />
Konsulent Poul Hjulmann Seidler repræsentant for Friluftsrådet<br />
Konsulenter: NIRAS Konsulenterne<br />
Chefkonsulent, cand. silv. Henrik Nowak<br />
Byplankonsulent, civilingeniør m.ida, Jacob Martin Andersen<br />
Konsulent, cand. silv. Cathrine Wichmann Brandt<br />
Al henvendelse vedrørende rapporten skal ske til Friluftsrådet.<br />
Oplag: 150 stk.<br />
Tryk: Vester Kopi<br />
Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet<br />
Side 2
1. FORMÅL MED RAPPORTEN<br />
1.1 Baggrund<br />
Miljøministeren udpegede i 2003 syv områder til nationalparkpilotprojekter, der<br />
støttes i et samarbejde mellem Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Friluftsrådet valgte yderligere at støtte et parallelt forløb i form af tre undersøgelsesområder<br />
i hhv. Åmosen-Tissø, Roskilde-Lejre-egnen og Skjern Å. Disse<br />
projekter blev ikke udpeget til pilotprojekter af miljøministeren, men der var og<br />
er stort lokalt engagement omkring projekterne. Friluftsrådet valgte at støtte de<br />
tre områder på grund af deres store naturværdier og unikke særpræg af national<br />
samt international betydning.<br />
Denne rapport gennemgår de tre undersøgelsesprojekters slutrapporter samt evalueringerne<br />
af borgerinddragesen i undersøgelsesprojekterne. Rapporten er udarbejdet<br />
af NIRAS Konsulenterne med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet.<br />
1.2 Formål<br />
De tre undersøgelsesområder har arbejdet efter de samme retningslinier som<br />
Skov- og Naturstyrelsens syv projekter. Derfor er projekterne ligeværdige og<br />
bør indgå på lige fod i beslutningsgrundlaget for den kommende nationalparklovgivning.<br />
Rapporten bør supplere Den Nationale Følgegruppes arbejde med at<br />
komme med anbefalinger til Miljøministeren om danske modeller for nationalparker,<br />
samt procedurer og kriterier for evt. udpegning af danske nationalparker.<br />
Den Nationale Følgegruppe skal afrapportere til Miljøministeren 1. marts 2006.<br />
1.3 Indhold/læsevejledning<br />
Rapporten indeholder en gennemgang af de tre pilotprojekter efterfulgt af en<br />
tværgående opsamling af erfaringerne fra undersøgelsesprojekterne. Et hurtigt<br />
overblik kan opnås ved at skimme kort, tekstbokse, tabeller og figurer. Tabellerne<br />
i kapitel 7 giver endvidere et hurtigt overblik over de tre projekter. I kapitel 3<br />
fremhæves fem områder, hvor undersøgelsesprojekterne tilbyder særlige innovative<br />
elementer i sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens syv projekter.<br />
Side 3
2. INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
1. FORMÅL MED RAPPORTEN ................................................................... 3<br />
1.1 Baggrund .......................................................................................... 3<br />
1.2 Formål .............................................................................................. 3<br />
1.3 Indhold/læsevejledning .................................................................... 3<br />
2. INDHOLDSFORTEGNELSE...................................................................... 4<br />
3. INNOVATIVE ELEMENTER – EN SAMMENLIGNING MED DE<br />
STATSLIGE PILOTPROJEKTER .............................................................. 6<br />
3.1 Særlige naturværdier ........................................................................ 6<br />
3.2 Kulturlandskabet .............................................................................. 6<br />
3.3 Det multifunktionelle landbrug ........................................................ 6<br />
3.4 Det lokale engagement ..................................................................... 7<br />
3.5 Kosteffektive projekter..................................................................... 8<br />
4. UNDERSØGELSESPROJEKT: DET KULTURHISTORISKE<br />
LANDSKAB .............................................................................................. 10<br />
4.1 Styregruppens præmisser ............................................................... 10<br />
4.2 Områdebeskrivelse ......................................................................... 10<br />
4.3 Forslagets overordnede vision........................................................ 17<br />
4.4 Status og større konkrete forslag.................................................... 18<br />
4.5 Virkemidler .................................................................................... 23<br />
4.6 Synliggørelse.................................................................................. 25<br />
4.7 Proces- og borgerinddragelse ......................................................... 25<br />
5. UNDERSØGELSESPROJEKT: NATIONALPARK SKJERN Å............. 29<br />
5.1 Styregruppens præmisser ............................................................... 29<br />
5.2 Områdebeskrivelse ......................................................................... 29<br />
5.3 Forslagets overordnede vision........................................................ 36<br />
5.4 Status og større konkrete forslag.................................................... 36<br />
5.5 Virkemidler .................................................................................... 41<br />
5.6 Fremtidige undersøgelser ............................................................... 43<br />
5.7 Proces- og borgerinddragelse ......................................................... 43<br />
Side 4
6. UNDERSØGELSESOMRÅDE: NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ ........ 47<br />
6.1 Styregruppens præmisser ............................................................... 47<br />
6.2 Områdebeskrivelse ......................................................................... 47<br />
6.3 Forslagets overordnede vision........................................................ 55<br />
6.4 Status og større konkrete forslag.................................................... 55<br />
6.5 Virkemidler .................................................................................... 61<br />
6.6 Fremtidige undersøgelser ............................................................... 63<br />
6.7 Proces- og borgerinddragelse ......................................................... 63<br />
7. TVÆRGÅENDE GENNEMGANG........................................................... 68<br />
7.1 Projektoversigter ............................................................................ 68<br />
7.2 Evaluering af borgerinddragelsen .................................................. 71<br />
7.3 Erhvervs- og velfærdsøkonomiske analyser .................................. 76<br />
7.4 Forslag til forvaltningsmodeller ..................................................... 80<br />
7.5 Den videre proces og borgerinddragelse........................................ 89<br />
7.6 Idé-katalog over forslag til udviklingsinitiativer............................ 90<br />
Side 5
3. INNOVATIVE ELEMENTER – EN SAMMENLIGNING MED<br />
DE STATSLIGE PILOTPROJEKTER<br />
3.1 Særlige naturværdier<br />
Der er naturtyper repræsenteret i undersøgelsesprojekter, som ikke ses i samme<br />
omfang i Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter. Skjern Å og Åmosen-Tissø<br />
omfatter store sammenhængende vandløbssystemer, Det Kulturhistoriske Landskab<br />
har udbredte sammenhængende godslandskaber med næringsrige løvskove,<br />
og i Skjern Å er der særegne sammenhængende hedearealer typisk for Vestjylland.<br />
3.2 Kulturlandskabet<br />
I undersøgelsesprojekterne er naturværdierne og kulturhistorien spundet tæt<br />
sammen. Genopretningen af Store Åmose ved vandstandshævning skal sikre<br />
fundlag af afgørende national og international kulturhistorisk værdi, samtidig<br />
med at naturens betingelser kan forbedres og området åbnes mere for offentligheden.<br />
Det Kulturhistoriske Landskab fortæller Danmarkshistorien i kulturlandskabet<br />
ude i naturen i sammenhæng med oplevelser på museerne i området. På<br />
samme måde illustrerer Skjern Å sammenhængen mellem naturen, historien og<br />
mennesket i opdyrkning af heden og ved udretning og senere genslyngning af<br />
Skjern Å. Vestjyllands Økomuseum – i Skjern Å-området - er det største og<br />
første af sin art i Danmark og viser nye metoder i formidlingen, hvor gæsten<br />
ledes ud i naturen med mulighed for aktive oplevelser, der illustrerer kulturlandskabets<br />
historiske forudsætninger.<br />
3.3 Det multifunktionelle landbrug<br />
Danmark er et stærkt kultiveret land og landbruget har gennem årtusinder haft<br />
afgørende indflydelse på landskabets udvikling. De fleste danske naturtyper er<br />
derfor ikke opstået gennem naturens frie udvikling, men gennem et samspil mellem<br />
jordbrugserhvervenes benyttelse af naturgrundlaget, og variationen heri<br />
gennem tidernes skiftende økonomiske og tekniske vilkår.<br />
Undersøgelsesprojekterne viser, at hvis der skal udvikles nationalparker i Danmark<br />
der rækker udover de snævre statslige arealer, så skal landbruget ses som<br />
en forudsætning og vigtig partner og medspiller. De tre projekter viser ud fra<br />
forskellige lokale forudsætninger tre forskellige veje til en positiv dialog med<br />
Side 6
landbruget om udvikling af en nationalpark. Her vil de statslige projekter kunne<br />
hente inspiration.<br />
Undersøgelsesprojekterne foreslår, at der i dialog med landbruget skabes nye<br />
muligheder for landmændene inden for nationalparkerne, der gennem økonomiske<br />
incitamenter udvider paletten af driftsformer til også at omfatte bl.a. naturplejeopgaver,<br />
friluftsliv, bondegårdsferie o. lign. Det Multifunktionelle Landbrug<br />
kan ikke udvikles gennem tvang, men kun ved landmændenes eget frie<br />
valg. Samfundets opgave er derfor at understøtte skabelsen af ny indtægtsmuligheder<br />
og tekniske løsninger for landbruget i stedet for først og fremmest at pålægge<br />
yderligere restriktioner.<br />
Det Multifunktionelle Landbrug hænger endvidere godt sammen med et ønske<br />
om at fastholde erhvervsmulighederne i landdistrikterne. De økonomiske analyser<br />
viser, at nationalparktanken kan være et velegnet udviklingsværktøj for lokalsamfundet.<br />
Sammenhængen mellem elementerne i projekterne kan illustreres som følger:<br />
3.4 Det lokale engagement<br />
Det kendetegner undersøgelsesprojekterne, at staten kun ejer en mindre del af<br />
arealerne og at projekterne derfor alene har været drevet af lokale aktører i et<br />
samspil med landsdækkende frivillige organisationer som Friluftsrådet.<br />
Side 7
Det er enige lokalt sammensatte styregrupper, der står bag de tre projekter. Det<br />
er endvidere karakteristisk, at det måske vigtigste virkemiddel i nationalparkprojekterne<br />
er det stærke lokale engagement, hvor det er lykkedes at skabe en konstruktiv<br />
fremadrettet dialog med landbruget. Engagementet er fremkommet, bl.a.<br />
fordi projekterne er opstået og udviklet fra neden på lokale præmisser, og at det<br />
altså ikke har været staten, der har drevet processen.<br />
3.5 Kosteffektive projekter<br />
Områderne Det Kulturhistoriske Landskab og Skjern Å indeholder allerede i dag<br />
betydelige natur- og kulturhistoriske værdier, hvor et nationalparkbrand og relativt<br />
enkle og billige virkemidler kan forløse og udnytte betydelige potentialer i<br />
områderne. I Det Kulturhistoriske Landskab er hele plangrundlaget endda allerede<br />
på plads.<br />
Åmosen-Tissø-projektet er bygget op om et storstilet forslag til naturgenopretning<br />
ved vandstandshævning i Store Åmose, hvis hovedformål er at bevare enestående<br />
og internationalt anerkendte kulturhistoriske værdier i mosebunden.<br />
Denne del af projektet vil fordre statslig medfinansiering, men Åmosen-Tissøprojektet<br />
som helhed synes at være en særdeles attraktiv samfundsøkonomisk<br />
investering, fordi der kan opnås betydelige velfærdsøkonomiske og lokale miljømæssige<br />
gevinster gennem projektet.<br />
Det kan nævnes, at det samlede ønskede investeringsomfang for hvert af de tre<br />
projekter ligger på i gennemsnit ca. 90 mio. kr. over 20-25 år. Til sammenligning<br />
er investeringsomfanget i Skov- og Naturstyrelsen pilotprojekter i gennemsnit<br />
på ca. 400 mio. kr. pr. projekt over samme tidsperiode.<br />
Side 8
Det er enige lokalt sammensatte styregrupper, der står bag de tre projekter. Det<br />
er endvidere karakteristisk, at det måske vigtigste virkemiddel i nationalparkprojekterne<br />
er det stærke lokale engagement, hvor det er lykkedes at skabe en konstruktiv<br />
fremadrettet dialog med landbruget. Engagementet er fremkommet, bl.a.<br />
fordi projekterne er opstået og udviklet fra neden på lokale præmisser, og at det<br />
altså ikke har været staten, der har drevet processen.<br />
3.5 Kosteffektive projekter<br />
Områderne Det Kulturhistoriske Landskab og Skjern Å indeholder allerede i dag<br />
betydelige natur- og kulturhistoriske værdier, hvor et nationalparkbrand og relativt<br />
enkle og billige virkemidler kan forløse og udnytte betydelige potentialer i<br />
områderne. I Det Kulturhistoriske Landskab er hele plangrundlaget endda allerede<br />
på plads.<br />
Åmosen-Tissø-projektet er bygget op om et storstilet forslag til naturgenopretning<br />
ved vandstandshævning i Store Åmose, hvis hovedformål er at bevare enestående<br />
og internationalt anerkendte kulturhistoriske værdier i mosebunden.<br />
Denne del af projektet vil fordre statslig medfinansiering, men Åmosen-Tissøprojektet<br />
som helhed synes at være en særdeles attraktiv samfundsøkonomisk<br />
investering, fordi der kan opnås betydelige velfærdsøkonomiske og lokale miljømæssige<br />
gevinster gennem projektet.<br />
Det kan nævnes, at det samlede ønskede investeringsomfang for hvert af de tre<br />
projekter ligger på i gennemsnit ca. 90 mio. kr. over 20-25 år. Til sammenligning<br />
er investeringsomfanget i Skov- og Naturstyrelsen pilotprojekter i gennemsnit<br />
på ca. 400 mio. kr. pr. projekt over samme tidsperiode.<br />
Side 8
4. UNDERSØGELSESPROJEKT: DET KULTURHISTORISKE<br />
LANDSKAB<br />
4.1 Styregruppens præmisser<br />
Det Kulturhistoriske Landskab må ikke påføre lodsejerne gener eller indskrænkninger<br />
mod deres ønske. Der kan indgås aftaler med lodsejere om, eksempelvis,<br />
at ændre produktionspraksis i ”grønne korridorer” eller at etablere adgang til<br />
kulturhistoriske værdier, og det sker i så fald frivilligt og med tilbud om kompensation.<br />
Det foreslåede område dækker landskaber, hvor særlig værdifuld natur,<br />
kulturhistorie og landskab med landbrug overlapper hinanden og sammenflettes.<br />
Det Kulturhistoriske Landskab må ikke føre til reduceret velfærd og livskvalitet<br />
for borgerne i området.<br />
4.2 Områdebeskrivelse<br />
4.2.1 Afgrænsning af området<br />
Der foreslås udpeget et sammenhængende område på ca. 23.000 ha beliggende<br />
ved Lejre og Roskilde. Mod vest omfatter området bunden af Isefjorden og Roskilde<br />
Fjord, og en grøn kile går ind i selve Roskilde købstad. Arealet er beliggende<br />
i Roskilde, Bramsnæs, Lejre og Hvalsø kommuner. Den ca. 23.000 ha<br />
store udpegning omfatter fire landskabstyper i form af Fjordlandskabet, Godslandskabet,<br />
Skovhøjlandet samt mere almindeligt, åbent, sjællandsk Agerland<br />
(kulturlandskab i øvrigt).<br />
Forslaget til en nationalpark i området er indstillet af en enig styregruppe dog<br />
med to forbehold. LandboCentrums bestyrelse har tilsluttet sig målene for kulturhistorisk<br />
formidling, friluftsliv og erhvervsudvikling, men der ønskes ikke<br />
påtvunget mere natur på landbrugsjord. Roskilde Amt tager forbehold for så vidt<br />
angår styregruppens kompetencer. Amtet finder, at kompetencen bør være forankret<br />
i de nye kommuner.<br />
4.2.2 Begrundelse for afgrænsningen af området<br />
Den ydre afgrænsning af området tjener to formål. Formidlingsmæssigt er det<br />
væsentligt at kunne vise, hvad der er inden for og udenfor Det Kulturhistoriske<br />
Landskab. En nogenlunde klar ydergrænse gør det nemmere at kommunikere og<br />
forstå idéen med at oprette et kulturhistorisk landskab.<br />
Side 10
Prioriteringsmæssigt har afgrænsningen det formål, at lodsejerne og lokalbefolkningen<br />
inden for afgrænsningen får et fortrin mht. at modtage midler til<br />
at gennemføre projekter, der sker som et led i udviklingen og driften af Det Kulturhistoriske<br />
Landskab. Formålet med afgrænsningen er derfor at gøre det muligt<br />
at tildele nogle lodsejere en fortrinsstilling frem for andre.<br />
De øvrige overvejelser, der ligger til grund for forslaget til afgrænsning er, at det<br />
har været væsentligt at afgrænse området, så der inden for er en særlig intensitet<br />
og koncentration af natur-, landskabs- og kulturhistorieværdier, og at afgrænsningen<br />
bygger på kommunegrænserne samt veje og andre topografiske træk som<br />
ådale og kyster.<br />
Fra landbrugets side har der været udtrykt ønske om, at der sker en tydelig markering<br />
af en slags indre grænser i området ved at vise, hvilke områder indenfor,<br />
der er a) skov- og naturarealer i offentlig eje, b) NATURA 2000-områder, c)<br />
fredede områder og d) kulturhistorisk landskab i øvrigt. Opdelingen vil dog alene<br />
tjene som prioriteringsredskab ved tildeling af støtte. Nærmere regler og procedurer<br />
herfor fastsættes senere.<br />
Side 11
4.2.3 Ejerforhold og arealanvendelse<br />
Arealanvendelsen findes ikke opgjort for undersøgelsesområdet, men kun for de<br />
fem kommuner, som har et samlet areal på 38.400 ha (384 km 2 ) og et samlet<br />
skovareal på 3.583 ha. I 1999 var der 552 landbrugsbedrifter i kommunerne.<br />
Bramsnæs og Lejre har meget kvæg og fjerkræ, mens kommunerne, med undtagelse<br />
af Roskilde, har mellem 10-15.000 stk. svin – Roskilde har 3.310 stk. Der<br />
dyrkes korn på 60 pct. af det dyrkede areal, mens det resterende anvendes til<br />
industrifrø, frø til udsæd, græsning, grønfoder og braklægning med græsarealer.<br />
4.2.4 Bosætningsmønster<br />
Undersøgelsesområdet ligger centralt i Sjælland kun 30 km fra København og<br />
med gode trafikale forbindelser til hovedstadsområdet og resten af landet. Ligeledes<br />
er togforbindelser i form af både InterCity og regionaltog gode. Inden for<br />
en transportradius på en time bor 2,5 mio. mennesker - indenfor to timer bor<br />
godt fire mio. mennesker. Pr. januar 2005 var der 96.092 indbyggere i de fem<br />
berørte kommuner. Inden for det udpegede område bor ca. 15.000 mennesker..<br />
Befolkningstallet er stigende, og et vægtet gennemsnit for befolkningstætheden i<br />
undersøgelsesområdet er næsten det dobbelte af landsgennemsnittet.<br />
Side 12
4.2.5 Landskab, natur og kulturhistorie<br />
Landskabet omkring Roskilde er skabt af sidste istid for 10.000-20.000 år<br />
siden. Jordbunden er generelt leret og sandet morænejord med en høj bonitet.<br />
Store dele af området er derfor opdyrket. Roskilde Fjord og Isefjorden er fremkommet<br />
ved, at smeltevand har dannet et net af dale. Sten og jordpartikler, der<br />
var slæbt med af isen, blev liggende da isen smeltede og blev til det omgivende<br />
fjordlandskab.<br />
Efter istiden steg vandspejlsniveauet i havet, og i stenalderen lå det tre til fem<br />
meter højere end i dag. I stenalderen var mange af de nuværende strandenge og<br />
ådale dækket af vand. Siden hen er der sket en landhævning, og flere af de tidligere<br />
fjordarme, f.eks. Borrevejle Vig, Kattinge Søerne, Elverdams og Kornerup<br />
Ådale er i dag markante, ferske ådale med lavbundsarealer.<br />
Det Kulturhistoriske Landskab består af fire markante landskabstyper. Omkring<br />
Roskilde Fjord og Isefjorden findes fjordlandskaber med fligede og bløde kyster,<br />
lange skovstrækninger, strandenge og småøer. Godslandskaberne med bl.a.<br />
Ledreborg, Åstrup, Sonnerupgård, Lindholm og Ryegaard godser udgør Dan-<br />
Side 13
marks største fredede sammenhængende landskab bestående af en kombination<br />
af agerland, stærkt kuperede skove, overdrevsområder og vådområder. Ved Bidstrup<br />
og Skjoldenæsholmskovene er der skovhøjland med varierede skov- og<br />
overdrevsområder. Endelig er der agerlandet med høj koncentration af historiske<br />
spor, der grænser op til de andre landskabstyper. Landskabstypernes karakteristik<br />
omhandler såvel naturindhold som kulturhistoriske værdier.<br />
I Det Kulturhistoriske Landskab er historien og fortællingerne et særligt og gennemgående<br />
træk. Landskabet fortæller om og synliggør hele Danmarkshistorien<br />
fra istid over sten-, bronze-, jernalder og vikingetid til i dag.<br />
4.2.6 Friluftsliv og turisme<br />
Det Kulturhistoriske Landskab rummer en række centrale besøgscentre og attraktioner.<br />
Roskilde Museum er kulturhistorisk museum for Roskilde, Gundsø,<br />
Bramsnæs, Lejre, Hvalsø og Ramsø kommuner. Museet prioriterer alsidighed i<br />
undersøgelses- og forskningsarbejdet. Tadre Mølle Museums- og Naturcenter<br />
vest for Hvalsø i Åstrup-området har fokus på samspillet mellem mennesket og<br />
naturen. Fjordmuseets samlinger afspejler det geografiske områdes kultur- og<br />
naturgeografiske særpræg og områdets udvikling og forandring. Fjordmuseets<br />
permanente udstilling om Roskilde Fjord fokuserer primært på jagt og fiskeri.<br />
Vikingeskibsmuseet besøges af ca. 150.000 personer om året. 54 pct. af de besøgende<br />
kommer fra udlandet. Museet besøges endvidere hvert år af 20.000 skoleelever.<br />
Vikingeskibsmuseet omfatter også børnenes museum, restaurant, m.v.<br />
Guide Michelin giver Vikingeskibsmuseet i Roskilde tre stjerner inden for gruppen<br />
turistattraktioner. Tre stjerner er den højest mulige rangering.<br />
Lejre Forsøgscenter er en arkæologisk forsøgsstation. Fagfolk fra kulturhistoriske<br />
og naturvidenskabelige fag sætter hinanden stævne for gennem praktiske<br />
forsøg at skabe ny viden om oldtidens mennesker, deres levevilkår og dyrkningsmetoder.<br />
Side 14
4.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />
Af udpegningen til Det Kulturhistoriske Landskab på ca. 23.000 ha er 7.000 ha<br />
NATURA 2000-områder, 7.000 ha er fredet, og 9.000 ha er kulturhistorisk landskab<br />
i øvrigt. NATURA 2000-områderne indenfor Det Kulturhistoriske Landskab<br />
udgøres af Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge sø, Hejede Overdrev,<br />
Valborup Skov, Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov, Egernæs med<br />
holme og Fuglsø.<br />
Udover den beskyttelse, der har rod i EU-direktiver, er der gennemført store<br />
fredninger i det udpegede område i henhold til dansk lovgivning. Det drejer sig<br />
bl.a. om godsfredninger ved Ledreborg, Ryegård, Særløse, Lindholm og Åstrup.<br />
Side 15
4.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />
Af udpegningen til Det Kulturhistoriske Landskab på ca. 23.000 ha er 7.000 ha<br />
NATURA 2000-områder, 7.000 ha er fredet, og 9.000 ha er kulturhistorisk landskab<br />
i øvrigt. NATURA 2000-områderne indenfor Det Kulturhistoriske Landskab<br />
udgøres af Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge sø, Hejede Overdrev,<br />
Valborup Skov, Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov, Egernæs med<br />
holme og Fuglsø.<br />
Udover den beskyttelse, der har rod i EU-direktiver, er der gennemført store<br />
fredninger i det udpegede område i henhold til dansk lovgivning. Det drejer sig<br />
bl.a. om godsfredninger ved Ledreborg, Ryegård, Særløse, Lindholm og Åstrup.<br />
Side 15
4.3 Forslagets overordnede vision<br />
Den overordnede vision for Det Kulturhistoriske Landskab er at værne om og<br />
formidle særdeles værdifulde kulturmiljøer, landskaber og natur i de søndre dele<br />
af Roskilde Fjord og Bramsnæsbugten, godslandskaberne, skovlandskaberne og<br />
landbrugsområder i det udpegede område. Det bør sikres, at den fremtidige udvikling<br />
sker på et bæredygtigt grundlag med respekt for landdistrikternes udviklingsmuligheder<br />
og befolkningens livsvilkår. Det Kulturhistoriske Landskab<br />
skal fremstå som et nutidigt og realistisk dansk eksempel på, at natur, kulturhistorie,<br />
erhverv og friluftsliv kan gå hånd i hånd med en nutidig samfundsudvikling.<br />
Der skal skabes rammer for en sammenhængende, levende formidling af et<br />
større område på tværs af interesser, ejendomsskel og administrative grænser.<br />
Der bør skabes og formidles sammenhænge mellem mennesker og natur, mellem<br />
tidligere tider og nutiden, mellem naturområderne, mellem kulturspor og<br />
naturgivne ressourcer samt sammenhæng i formidlingen. Det Kulturhistoriske<br />
Landskab skal bidrage til beskyttelse og forvaltning af international bevaringsværdig<br />
natur og historisk landskab samt understøtte en bæredygtig socioøkonomisk<br />
udvikling i området, herunder understøtte en række formidlingsaktiviteter.<br />
Visionen konkretiseres i seks delvisioner:<br />
Kulturhistorien<br />
I Det Kulturhistoriske Landskab gøres kulturhistorien i højere grad synlig og<br />
tilgængelig for lokalbefolkningen, såvel som for besøgende. Det sker ved en<br />
omfattende formidlingsindsats, hvor formålet er at vise sammenhængen over tid<br />
i menneskets brug af natur og ressourcer og dermed vise sammenhængen mellem<br />
natur, landskaber og kulturspor.<br />
Landskabet og naturen<br />
I Det Kulturhistoriske Landskab styrkes indsatsen for bevaring og delvis genskabelse<br />
af områdets karakteristiske landskaber og natur, herunder dyre- og<br />
plantelivets egnskarakteristiske mangfoldighed. Befolkningen tager aktiv del i<br />
forvaltningen, brugen og udviklingen af naturværdierne og landskabet inden for<br />
området.<br />
Friluftslivet<br />
I Det Kulturhistoriske Landskab fremmes muligheden for og adgangen til et<br />
bredt felt af friluftsliv, naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser. Dette<br />
styrker livskvaliteten, folkesundheden og den nationale viden og bevidsthed om<br />
natur, historie og kultur.<br />
Erhvervslivet<br />
I Det Kulturhistoriske Landskab produceres en række højværdi fødevarer, nonfood<br />
produkter og oplevelser. For deltagende producenter sker en samlet bran-<br />
Side 17
ding og markedsføring af produkterne, og der er etableret nye afsætningssystemer<br />
for produkterne. Denne fokus bidrager til at tiltrække vidensbaserede erhverv<br />
til området.<br />
Turismen<br />
I Det Kulturhistoriske Landskab samarbejder aktører inden for turismeområdet<br />
om at tilbyde besøgende hensigtsmæssig adgang til natur og kulturhistorie med<br />
særlig vægt på oplevelser for sanser og følelser samt overraskende opdagelser,<br />
suppleret med spændende servicetilbud, hvad angår transport, bespisning og<br />
overnatning. Der ønskes vægt på kulturnær og naturnær turisme med respekt for<br />
landskabets værdier og lokalbefolkningen.<br />
4.4 Status og større konkrete forslag<br />
Gennem undersøgelsesprojektets forløb er der fremkommet konkrete forslag til<br />
styrkelse af naturværdier, kulturværdier, friluftsliv, turisme m.m. Styregruppen<br />
har fundet det vanskeligt at prioritere mellem de fremkomne forslag, så længe<br />
der fortsat er uklarhed omkring de fremtidige finansieringsmuligheder for nationalparken.<br />
Forslagene udgør således et kvalificeret grundlag for udvælgelse af<br />
konkrete handlinger, når det er blevet afklaret, om Det Kulturhistoriske Landskab<br />
vil modtage national finansiering. I de følgende afsnit præsenteres forslagene<br />
dog kun som eksempler på forslag til konkrete tiltag i forbindelse med<br />
etablering af Det Kulturhistoriske Landskab.<br />
4.4.1 Naturværdier<br />
Der er foretaget kortlægning af landskabsinteresser og naturværdier inden for 20<br />
delområder af Det Kulturhistoriske Landskab. De enkelte delområder er udpeget<br />
på baggrund af deres geomorfologiske dannelse og nuværende naturindhold, så<br />
de så vidt muligt udgør en helhed. De 20 delområder repræsenterer i fællesskab<br />
følgende naturtyper: Strandenge, strandoverdrev, kystskrænter og kystskov tilknyttet<br />
fjordlandskabet, artsrig løvskov på kalkrig jordbund, naturskov, elle- og<br />
askeskov, skovenge og –bryn knyttet til skovhøjlandet, samt overdrev, enge,<br />
moser, ekstremrigkær, tørvemoser, ådale og søer tilknyttet godslandskabet og<br />
agerlandet. Flere af naturtyperne huser rødlistede plante- og dyrearter.<br />
Styrkelse af naturværdier<br />
I det følgende præsenteres et par af de konkrete forslag til styrkelse af naturværdierne<br />
i Det Kulturhistoriske Landskab, som er fremkommet i processen 1 .<br />
1 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />
Side 18
Forslag til styrkelse af naturværdier 1<br />
<br />
<br />
Fortsætte og udbygge naturpleje af vandløb, afgræsning, høslæt samt stævning i gamle stævningsskove<br />
Etablering af faunapassager og bekæmpelse af invasive plantearter<br />
Formidling af naturværdier<br />
Der foreslås skabt en øget miljøbevidsthed, baseret på en mere omfattende og<br />
målrettet formidling af naturen i sammenhæng med landskab og kulturhistorie,<br />
herunder opbygning af et informationscenter for landskab og natur. Dette kan<br />
ske gennem en trinvis udbygning af et eksisterende formidlingscenter eller - på<br />
sigt - ved etablering af et nyt center, eventuelt i kombination med et centralt<br />
besøgscenter for Det Kulturhistoriske Landskab. Der er endvidere behov for et<br />
informationscenter for Roskilde Fjord (”Fjordcenter”), der i særlig grad betjener<br />
besøgende, der ønsker at vide mere om fjordens økologi, kulturhistorie, brug og<br />
benyttelse.<br />
4.4.2 Friluftsliv og turisme<br />
Det er et særkende ved Det Kulturhistoriske Landskab, at det har en position i<br />
koblingen turisme-formidling-friluftsliv. Det skyldes, at der allerede findes en<br />
række besøgs- og formidlingscentre, som tilskynder til aktivt friluftsliv, formidler<br />
kulturhistorisk viden og udgør populære turistattraktioner. Området huser et<br />
utal af andre eksisterende faciliteter, bl.a. bålpladser, gå-, cykel- og ridestier,<br />
fugletårne, lege- og lejrpladser, naturskole, havne og museer. Vikingeskibsmuseet,<br />
Domkirken, Lejre Forsøgscenter og Ledreborg skiller sig særligt ud som<br />
attraktioner.<br />
Den eksisterende turisme domineres af en række store kultur- og formidlingsattraktioner,<br />
og der er fravær af ”støjende” turisme. Denne profil er et aktiv, idet<br />
den er i overensstemmelse med selve idéen bag Det Kulturhistoriske Landskab.<br />
Turismen genererer stor omsætning i Roskilde Amt, og omsætningen stiger hurtigere<br />
end i andre turistområder.<br />
Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />
Nøgleordet for styrkelse af friluftsliv og turisme er sammenhæng. Hermed menes<br />
sammenhæng i bl.a. den konkrete formidling ude i landskabet. Besøgende<br />
bør oplyses om samspillet mellem mennesker og natur, og hvordan det har formet<br />
området. De besøgende skal oplyses om sammenhængen i tid, dvs. hvordan<br />
historien præger nutiden. Der bør også være sammenhæng mellem de enkelte<br />
turistattraktioner. En given turistattraktion bør ikke blot se på sin egen profil/produkt,<br />
men på hvordan denne profil bidrager til en samlet profilering af<br />
området. Endelig skal der tilbydes sammenhæng i de enkelte oplevelser. Der bør<br />
Side 19
udvikles flere tilbud om forskellige naturoplevelser som kombinerer cykel, sejlads<br />
og vandring samt giver både natur- og kulturoplevelser. Konkrete forslag til<br />
styrkelse af friluftsliv og turisme kunne være 2 :<br />
Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme 2<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Etablering af kystnære teltpladser, primitive lejrpladser, økobaser, bålpladser o. lign.<br />
Etablering af sammenhængende stisystem, herunder lokale stisystemer og ruter (ride, gå, løbe,<br />
cykle)<br />
Udbygning af fugletårne og skjul<br />
Etablering af grejbanker<br />
Vikingesejlads samt andre oplevelser på vandet – både med glasbund, dykning, kajak- og kanosejlads<br />
m.m.<br />
Formidling af friluftsliv og turisme<br />
Formidlingen af friluftsliv og turisme skal sikre, at den besøgende gennem passende<br />
skiltning ledes fra den ene aktivitet/seværdighed til den næste. Oplysningstavler<br />
o. lign. i landskabet skal indeholde mere end en beskrivelse af den<br />
aktuelle seværdighed. Der skal generelt være nem adgang til kort, foldere og<br />
andre relevante informationer og fokuseres på elektronisk formidling. Andre<br />
muligheder er anvendelse af GPS og opstilling af et antal terminaler rundt i<br />
landskabet, hvor de besøgende selv søger information. Følgende eksempler på<br />
konkrete forslag nævnes 3 :<br />
Forslag til formidling af friluftsliv og turisme 3<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ét centralt center med tilknytning af naturvejledere og et fjordcenter<br />
Etablering af adgang til produktionssteder og historiske værksteder<br />
Oprette og uddanne netværk af formidlingsinteresserede borgere<br />
Udvikling af tematiske ture, opstilling af fortællepæle og andre enkle informationssystemer på<br />
stedet<br />
Etablering af internetportal<br />
4.4.3 Kulturhistoriske værdier<br />
Kun få steder i Danmark er der et væld af kulturhistoriske perler som i Det Kulturhistoriske<br />
Landskab. Området har en meget høj intensitet af kulturspor og<br />
kulturmiljøer, der gør det muligt at vise hele Danmarkshistorien fra jægerstenalder<br />
til nutid. Danmarks vugge stod ifølge legenden om Kong Skjold og Skjoldungeslægten<br />
i Lejre, og arkæologiske fund viser, at det kan være en realitet.<br />
2 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />
3 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />
Side 20
Roskilde Domkirke er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Roskilde<br />
by og Lejre er enestående i national og nordisk sammenhæng og udgør<br />
rygraden i Det Kulturhistoriske Landskab.<br />
Der er udpeget otte kerneområder for fortællingen om kulturhistorien: Gershøj,<br />
Bramsnæs, Elverdamsdalen, Hvalsøskovene, Skullerupholm, Lejre, Kattinge<br />
samt Roskilde bymidte, som hver rummer en sammenhængende historie. Indholdet<br />
i kerneområderne spænder vidt og dækker bl.a. over: Køkkenmøddinger,<br />
gravhøje, skibssætninger, middelalderlige veje, dæmninger, voldsteder, helligkilder,<br />
kirker, landsbyer, Roskilde bymidte, domkirke osv.<br />
Visse kulturelementer og –spor kan være sårbare over for slid. De skal så enten<br />
tages ud af formidlingen eller omfattes af beskyttelsesforanstaltninger.<br />
Styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />
Af konkrete forslag til styrkelse af de kulturhistoriske værdier nævnes 4 :<br />
Forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier 4<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Registrering af kulturspor i skove<br />
Bevaring og fremme af interessante træk ved landsbyerne (landsbyprofil og –karakteristika)<br />
Øget adgang til kulturhistoriske lokaliteter, baseret på frivillige aftaler<br />
Digital kortlægning på basis af historistiske kilder, luftfotos mv.<br />
Udbygget brug af etnografiske kilder, osv.<br />
Pleje af vegetationen på fortidsminder, skovgræsning samt fældning af træer og krat<br />
Oprensning af voldgrave, reetablering af fiskedamme, overdækning af teglovn, græsning af<br />
overdrev o. lign.<br />
Formidling af kulturhistoriske værdier<br />
Den kulturhistoriske formidling ønskes gjort mere synlig og tilgængelig for lokalbefolkningen<br />
og for den besøgende. Formidlingsindsatsen rettes særligt imod<br />
de otte kerneområder.<br />
De kulturhistoriske spor, som f.eks. gravhøje eller voldsteder fremstår mange<br />
gange som enkeltelementer, idet de landskabelige og historiske sammenhænge,<br />
som elementerne indgår i, er svære at erkende. Det kræver en særlig formidling<br />
at vise de store sammenhænge i landskabet, f.eks. stormandsgården fra jernalder<br />
og vikingetid, der bliver til nutidens herregård og videre til kongemagt og by-<br />
4 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />
Side 21
dannelse, illustreret ved Lejre, Ledreborg og Roskilde. Konkrete forslag til formidling<br />
af de kulturhistoriske værdier 5 er:<br />
Forslag til formidling af kulturhistoriske værdier 5<br />
<br />
<br />
<br />
Udarbejdelse af formidlingsstrategi med landskabet som brand<br />
Koordinering mellem formidlingsinstitutioner om udvikling og lancering af fælles produkter<br />
Brug af foreninger, lokale aktører, landmænd m.m. i formidlingen, evt. med tilhørende uddannelse<br />
4.4.4 Erhvervs- og byudvikling<br />
Det Kulturhistoriske Landskab er et velfungerende landdistrikt (”Alanddistrikt”)<br />
karakteriseret af en attraktiv beliggenhed tæt på storbyområder,<br />
gode transportforhold, en befolkning med overgennemsnitlig lav ledighed og høj<br />
indkomst, en række velfungerende landsbyer og et fysisk varieret og smukt<br />
landskab. I Danmark har der eksempelvis i perioden siden 1995 været et fald i<br />
antallet af arbejdssteder, men udviklingen har været modsat i de fire kommuner<br />
- Bramsnæs, Lejre, Hvalsø og Roskilde kommuner - hvor der har været en vækst<br />
på mellem knap to pct. (Lejre Kommune) og godt otte pct. (Hvalsø Kommune).<br />
Det Kulturhistoriske Landskab er beliggende tæt på Hovedstads- og Øresundsregionen<br />
og dermed let tilgængelig for fire mio. mennesker indenfor to timers<br />
kørselsafstand. Der er således nærhed til et stort og købedygtigt publikum. Det<br />
vurderes, at Det Kulturhistoriske Landskab kan skabe muligheder for produktion<br />
af særlige højkvalitetsvarer. Produktion bør knyttes til en samlet fortælling, dvs.<br />
produkterne ”brandes”. Stikord i en sådan branding kunne være: Kulturen, naturen,<br />
den lokale produktion, visuel oplevelse af produktion, landbrug og vikingelandet.<br />
Følgende eksempler på konkrete tiltag foreslås 6 :<br />
Forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen 6<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
”Det gode produkt”, udvikling af brand samt logo herfor<br />
Etablering af salgskanaler og infrastruktur for afsætning<br />
Fastlæggelse af retningslinier for certificering<br />
Information til konkrete producenter<br />
Der er ikke tradition for systematisk at tænke over området som et sammenhængende<br />
landdistrikt. Der synes at være store perspektiver i dette, set i lyset af den<br />
vægt, som landdistriktsforhold vil få i fremtiden.<br />
5 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />
6 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />
Side 22
Byudvikling<br />
I forhold til landskabet er der flere udviklingstendenser, som bør bemærkes.<br />
Området omkring Roskilde er præget af voldsom byvækst - både mod øst (Trekronerområdet)<br />
og vest (Svogerslevområdet). Mindre landsbyer som Kirke Sonnerup,<br />
Kirke Såby, Svogerslev og Gevninge er vokset betydeligt med store villakvarterer<br />
- specielt i 1970'erne. Ved Lejre har der været byudvikling nær ådalen<br />
ved Lavringe Å. Kysterne er flere steder præget af sommerhusbyggeri, f.eks.<br />
ved Lindenborg, omkring Lyndby Strand og syd for Gershøj.<br />
4.5 Virkemidler<br />
4.5.1 Forslag til områdeinddeling<br />
Forslaget til Det Kulturhistoriske Landskab bygger på en overordnet inddeling i<br />
det 23.000 ha store areal i tre kategorier, hhv. skov- og naturarealer i offentlig<br />
eje, NATURA 2000-områder, fredede arealer og kulturhistorisk landskab, dvs.<br />
områder, der enten er omfattet af fredninger med kulturhistorisk indhold eller<br />
som i regionplanen er udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesområde og bevaringsværdigt<br />
kulturmiljø. Områdeinddelingen kan bl.a. anvendes ved tilskudsadministration<br />
som prioriteringsgrundlag. Endvidere foreslås etableret zoner til<br />
dyrkning af forskellige former for friluftsliv.<br />
4.5.2 Forslag til organisationsmodel<br />
Det anses for afgørende, at Det Kulturhistoriske Landskab er et lokalt forankret<br />
projekt med lokal ansvarlighed og fremdrift. Et ”top-down”-styret projekt i<br />
statsligt regi anses for at kunne modvirke intentionerne om det ”glade” projekt,<br />
hvor mange har lyst til at bidrage, fordi de er stolte af områdets kvaliteter. Tilsvarende<br />
foreslås det, at projektet ikke styres af en kommunal afdeling, idet der<br />
herved hurtigt bliver tale om en myndighedsfunktion. Det anbefales, at myndighedsfunktionen<br />
holdes adskilt fra selve projektet, som skal have fokus på realisering<br />
af visionen gennem direkte samarbejde blandt de aktivt deltagende parter<br />
og lodsejere. Der er således deling mellem ”ansøger” og ”myndighed”, om end<br />
der samtidig vil være tale om et vigtigt samarbejde.<br />
Forslag til fremtidig organisation<br />
Myndigheder<br />
Styregruppe<br />
Interessentforsamling<br />
Projektkontor<br />
Det Kulturhistoriske Landskab<br />
Side 23
Den fremtidige styregruppe får det overordnede ansvar for økonomi, tildeling af<br />
tilskud og kompensation til foranstaltninger og aktiviteter, dialog med lokale<br />
grupper, interessentforsamlingen m.fl., tilsyn og evaluering samt være ajour med<br />
den (inter)nationale udvikling af nationalparker. Styregruppen foreslås at mødes<br />
ca. fire gange årligt, i starten dog oftere.<br />
Der foreslås desuden etableret en interessentforsamling, der mødes en eller to<br />
gange årligt for information og drøftelse af forholdene i relation til projektet.<br />
Deltagere vil være alle, der deltager i projektet; lodsejere, foreningsrepræsentanter,<br />
styregruppe m.fl. Forsamlingen kan nemt tælle 100 deltagere. Endvidere kan<br />
interessentforsamlingen bruges til valg af lokale repræsentanter til styregruppen.<br />
Der foreslås etableret et projektkontor med en mindre stab, eventuelt i tilknytning<br />
til én af de eksisterende formidlingsinstitutioner i området. Projektkontoret<br />
skal betjene styregruppen, de lokale grupper, øvrige interessenter og interessantforsamling<br />
og myndigheder samt stå for diverse opgaver relateret til den daglige<br />
drift og formidling.<br />
4.5.3 Virkemidler til erhvervsudvikling<br />
En beliggenhed i Det Kulturhistoriske Landskab medfører en fortrinsstilling i en<br />
række tilfælde. Det Kulturhistoriske Landskab anvender således ikke ”pisk”,<br />
men kun ”gulerod” for at motivere befolkningen i området til engagement i projektet.<br />
De gældende reguleringer, tilskudsordninger og budgetter vil ikke kunne give<br />
området og visionerne den fremdrift, der skal til for at sikre befolkningens nødvendige<br />
interesse, opbakning og ansvarlige ejerskab for sagen. Det anses således<br />
for afgørende, at der gives statslig finansiering til projektet til supplering af den<br />
finansielle og materielle indsats, der ydes af EU-midler, amtet, kommuner, museer<br />
og private lodsejere. Statslig finansiering forekommer også naturlig, idet<br />
der er tale om et forslag til en nationalpark med det særlige indhold, som lægges<br />
i Det Kulturhistoriske Landskab. Følgende konkrete virkemidler foreslås 7 :<br />
Virkemidler til erhvervsudvikling 7<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Statslig finansiering, hvor beliggenhed inden for Det Kulturhistoriske Landskab giver fortrin til<br />
offentlige midler, f.eks. MVJ-ordningen, teknologistøtte, naturgenopretningsmidler o. lign.<br />
Etablering af fælles salgskanaler og infrastruktur for afsætning<br />
”Det gode produkt”, udvikling af brand samt logo herfor<br />
Fastlæggelse af retningslinier for certificering<br />
7 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />
Side 24
4.5.4 Virkemidler til udvikling af natur, kulturhistorie og friluftsliv<br />
Gennemførelsen af visionerne om yderligere bevaring, fremme og formidling af<br />
landskabets natur- og kulturværdier kræver ligeledes indsats og investering.<br />
Virkemidler til udvikling af natur, kulturhistorie og friluftsliv 7<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Naturbeskyttelsesloven og planloven administreres restriktivt for bl.a. at begrænse byggeri<br />
Allokering af støtte til miljøvenligt jordbrugsdrift<br />
Etablering af samarbejder – høslætlaug, kogræsserforeninger, mv.<br />
Støtte til udviklingen af friluftstilbud på privatejede områder efter ønske fra lodsejere<br />
Opstilling og formidling af retningslinier for jagt og fiskeri<br />
Det Kulturhistoriske Landskab danner ramme for ansøgninger om midler til forskning og fysiske<br />
tiltag<br />
4.6 Synliggørelse<br />
Det Kulturhistoriske Landskab blev som det eneste danske projekt nomineret til<br />
Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2005. Nomineringen skyldes, at projektet<br />
anses for at arbejde fremgangsrigt for og medvirke til at synliggøre, opretholde,<br />
bruge og/eller forvalte værdifulde kulturlandskaber i Norden, således at de samlede<br />
natur- og kulturværdier bibeholdes og udvikles.<br />
4.7 Proces- og borgerinddragelse<br />
En betingelse for at gennemføre undersøgelsesprojektet Det Kulturhistoriske<br />
Landskab inden for dets korte tidshorisont (november 2004 til juni 2005) har<br />
været en organisation med fokus på fremdrift. Den anvendte organisation beskrives<br />
som en netværksorganisation med både formelle og uformelle træk.<br />
En styregruppe bestående af initiativkredsen bag projektet, suppleret med repræsentanter<br />
for øvrige deltagende kommuner og institutioner, har været øverste<br />
organ. En arbejdsgruppe har udgjort den daglige ledelse af projektet. Arbejdsgruppens<br />
medlemmer refererer til forvaltninger og institutioner i området og har<br />
været et vigtigt middel til at forankre projektet. I foråret 2005 nedsattes fem temagrupper<br />
bestående af repræsentanter for myndigheder og organisationer med<br />
en særlig faglig viden inden for et område.<br />
Endelig har der været etableret tre emnegrupper. I ”Kaffe-klubben” bestående af<br />
repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Østlige Øers Landboforening,<br />
Sjællandske Familielandbrug, undersøgelsesprojektets sekretariat, en tilknyttet<br />
konsulent samt formanden for Arbejdsgruppen har der været diskuteret<br />
og identificeret mulige konfliktpunkter mellem f.eks. ”grønne” synspunkter og<br />
landbrugets synspunkter. De to andre emnegrupper har fungeret autonomt i forhold<br />
til projektet. Den ene emnegruppe bestod af en gruppe landmænd omkring<br />
Hvalsø, den anden af en lokalafdeling under Danmarks Naturfredningsforening.<br />
Side 25
Organisation af pilotfasen<br />
Styregruppe<br />
Arbejdsgruppe<br />
Sekretariat<br />
COWI<br />
Temagruppe 1<br />
Natur og Landskab<br />
Temagruppe 2<br />
Friluftsliv<br />
Temagruppe 3<br />
Kulturhistorie<br />
Temagruppe 4<br />
Turisme<br />
Temagruppe 5<br />
Erhverv<br />
Emnegruppe 1<br />
Lokal landmandsgruppe<br />
Emnegruppe 2<br />
DN lokalforening<br />
Emnegruppe 3<br />
”Kaffe-klubben”<br />
4.7.1 Forløb af processen og anvendte metoder til borgerinddragelse<br />
Det har været en udfordring at gennemføre borgerinddragelse inden for projektets<br />
korte forløb. Styregruppen valgte at igangsætte en række aktiviteter rettet<br />
mod information og inddragelse, men erkendte samtidig, at det inden for et projektforløb<br />
på syv måneder ikke ville være muligt at opnå en ideel proces omkring<br />
borgerinddragelse. Nedenfor er vist den overståede proces:<br />
Myndighedsproces<br />
Borgerinddragelse<br />
Endelig rapport<br />
Styre-, arbejds- og temagruppeforløb<br />
med tilknyttet interessent-dialog<br />
i emnegrupper og<br />
borgerpaneler<br />
Visionsseminar<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Styregruppen har afholdt møder<br />
løbende fra efteråret 2004<br />
til juni 2005<br />
Arbejdsgruppen har afholdt<br />
møder løbende fra efteråret<br />
2004 til juni 2005<br />
Knap 50 personer har deltaget<br />
i temagrupperne, repræsenterende<br />
et bredt felt af interesser<br />
I Kaffe-klubben er potentielle<br />
konflikter forudset og håndteret<br />
De to andre emnegrupper har<br />
udarbejdet konkret materiale til<br />
processen<br />
Nedsættelse af ungdomspanel<br />
bestående af 25 2.g-elever<br />
Nedsættelse af voksenborgerpanel,<br />
som afholdt to møder i<br />
perioden<br />
International temadag med foredrag fra<br />
nationalparkeksperter fra England, Spanien<br />
og Sverige<br />
Sejlads/cykel-safari 16.05.05<br />
19.-20.05.05 blev afholdt visionsseminar<br />
for temagrupper og styregruppe<br />
Emnegruppen for landmænd omkring<br />
Hvalsø fremlagde ved seminaret Koncept<br />
for Det Kulturhistoriske Landskab<br />
Emnegruppen for lokalafdelingen af DN<br />
fremlagde ved seminaret tiltag til naturbeskyttelse<br />
og –pleje<br />
Ungdomspanelet fremlagde sine konklusioner<br />
ved seminaret<br />
<br />
<br />
<br />
12.06.05 blev afholdt guidet vandretur<br />
13.06.05 blev afholdt alternativt borgermøde<br />
ude i området ved Lejre Forsøgscenter<br />
Opinionsundersøgelse i slutfasen vedr.<br />
holdning til etablering af Det Kulturhistorske<br />
Landskab blandt 100 pers.<br />
<br />
<br />
Den endelige<br />
rapport blev udarbejdet<br />
af temagrupper,<br />
sekretariat<br />
og konsulent<br />
Afleveret til miljøministeren<br />
og<br />
Friluftsrådet ultimo<br />
juni 2005<br />
Side 26
4.7.2 Information om pilotprojektet<br />
Hjemmesiden www.kulturnatur.dk været platform for kommunikation mellem<br />
de direkte involverede i undersøgelsesprojektet, foruden at være formidlende<br />
udadtil. Der er i undersøgelsesperioden udsendt elektroniske nyhedsbreve med<br />
referater fra temagrupper, færdige temagrupperapporter, invitationer til arrangementer<br />
m.v. Der har været indgået aftaler med Roskilde Avis og Lejre-Posten<br />
om at bringe nyhedsklummer om projektet, dog har aviserne kun bragt artikler,<br />
når der har været plads. Projektet er løbende eksponeret i lokalaviserne, herunder<br />
Roskilde Dagblad.<br />
4.7.3 Deltagernes fordeling med hensyn til køn, alder og erhverv<br />
Temagrupperne er primært oprettet med henblik på at inddrage interessenter og<br />
relevante myndigheder i udredningsarbejdet. Den almindelige borger har kun<br />
haft adgang til grupperne i det omfang, de har kunnet bidrage til gruppernes<br />
arbejde. Deltagelsen i borgerpanelerne har været begrænset til de grupper, panelerne<br />
har taget afsæt i.<br />
Det alternative borgermøde var henvendt til alle borgere i området. Karakteristikken<br />
(på baggrund af 26 svar) af deltagerne på mødet indikerer, at mødet primært<br />
appellerede til mænd over 40 år, med hovedvægt på de 51-64 årige.<br />
To afprøvningsprojekter – sejlads/cykel-safari og vandretur – var henvendt til en<br />
anderledes, men ligeledes bred borgerkreds, men data for aldersfordeling m.m.<br />
foreligger ikke fra disse arrangementer.<br />
4.7.4 Vurdering af borgerinddragelsen<br />
Borgerinddragelsesinitiativerne spænder fra traditionelle – i form af temagrupperne<br />
– til mere alternative inddragelsesmetoder i form af borgerpanel og alternativt<br />
borgermøde. Initiativerne er kendetegnet ved at være fokuseret på specifikke<br />
målgrupper. I temagrupperne er det primært interessenter, der har deltaget,<br />
men den almindelige borger har været inddraget via borgerpanel eller det alternative<br />
borgermøde.<br />
Gennem inddragelse af projektet i undervisning af en 2.g.-klasse er gruppen af<br />
unge, som ellers er svære at få i tale, kommet med i erfaringsindsamlingen.<br />
Der er skabt et projekt, hvortil der er opbakning fra områdets interessenter. Der<br />
synes at være skabt ejerskab hos de aktivt deltagende borgere, og ligeledes hos<br />
den ikke aktivt deltagende del af befolkningen synes der at være indikation af<br />
opbakning til projektet.<br />
Side 27
Side 28
5. UNDERSØGELSESPROJEKT: NATIONALPARK SKJERN Å<br />
5.1 Styregruppens præmisser<br />
Styregruppen og de lokale myndigheders anbefaling af etablering af Nationalpark<br />
Skjern Å er betinget af en række forudsætninger. Der skal være betydelig<br />
lokal indflydelse i planlægnings- og driftsfasen, herunder en forvaltningsmodel<br />
med bred lokal repræsentation og bestemmende indflydelse. Ændring af arealanvendelse<br />
skal ske ved frivillige aftaler og målrettede tilskud til etablering og<br />
drift af nationalparken. Der skal gælde de samme restriktioner for landbrugsarealer<br />
inden for som uden for nationalparken. Arealerne inden for skal fortsat kunne<br />
anvendes til afbalanceret udnyttelse og alle restriktioner, som måtte følge af<br />
nationalparkudpegningen, skal udløse fuld kompensation. Der kan fortsat ske<br />
udvikling af erhvervsvirksomhed, byer og infrastruktur i nationalparkområdet i<br />
balance med den omgivende natur. Fremtidige ændringer af visioner og mål for<br />
nationalparken kan kun gennemføres efter analyser og godkendte konsekvensberegninger.<br />
Ændres forudsætningerne, vil lokalbefolkningen skulle tage stilling<br />
på ny.<br />
5.2 Områdebeskrivelse<br />
5.2.1 Afgrænsning af området<br />
En enig styregruppe står bag forslaget til Nationalpark Skjern Å, som omhandler<br />
et areal på 24.500 ha. Området ligger mellem Skjern og Tarm i Vestjylland og<br />
strækker sig ind i landet langs det centrale område i udpegningen, som udgøres<br />
af Skjern Å-løbet med de vigtigste sidedale, herunder det 2.300 ha store Skjern<br />
Å Naturprojekt. Endvidere består udpegningen af eksisterende NATURA 2000-<br />
områder og hele kulturlandskaber (heder, plantager og brunkulslejer).<br />
Afgrænsningen er baseret på digitale kort, luftfotos og GIS-lag og følger<br />
primært naturlige skel i landskabet, veje m.m., som gør det muligt at identificere<br />
afgrænsningen. Mindre byer, bebyggelser og byudviklingsområder indgår i udpegningen,<br />
og området er beliggende i Egvad, Skjern, Videbæk, Herning og<br />
Aaskov kommuner.<br />
Side 29
5.2.2 Begrundelse for afgrænsningen af området<br />
I udformningen af afgrænsningen er der er tilstræbt en sammenhæng baseret på<br />
de eksisterende natur- og kulturhistoriske værdier. Intensive landbrugsområder<br />
indgår således i nationalparken, idet disse områder fremhæver det typiske danske<br />
kulturlandskab med fokus på både naturindhold, kulturhistorie og dyrkningsværdi.<br />
Mindre byer, bebyggelser og byudviklingsområder indgår ligeledes,<br />
både fordi mange er af kulturhistorisk værdi, men også for at fremme erhvervsudvikling,<br />
bosætning og tiltrækning af arbejdskraft ved at sammenkæde dette<br />
med natur- og landskabshensyn. Samtidig fremmes kulturhistorien<br />
og friluftsmulighederne i og omkring byerne.<br />
Side 30
5.2.3 Ejerforhold og arealanvendelse<br />
Nationalparkområdet består af ca. 16.000 ha hede, skov og naturområder samt<br />
8.500 ha kulturlandskab med bl.a. intensivt landbrug. Statens arealer i Skjern Å-<br />
dalen og det militære område på Borris Hede hører med i projektområdet og<br />
udgør i alt 4.647 ha.<br />
5.2.4 Bosætningsmønster<br />
Befolkningstætheden i undersøgelsesområdet er lav. Andelen af befolkningen,<br />
der bor i bymæssig bebyggelse, er 66 pct., sammenlignet med landsgennemsnittet<br />
på 85 pct. Aldersfordelingen i området ligner Danmarks som helhed, dog<br />
optræder en lidt højere andel af indbyggere mellem 51 og 64 år. Nationalparkområdets<br />
bosætningsstruktur m.m. er karakteristisk for et yderområde med lav<br />
vækst. For at skabe udvikling i nationalparkområdet vurderes de primære muligheder<br />
at være øget tilflytning og tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft.<br />
Side 31
5.2.5 Landskab, natur og kulturhistorie<br />
Nationalparkens karakteristika er Skjern Å-dalen og de fire heder: Borris, Lønborg,<br />
Dejbjerg og Ejstrup Hede. Nationalpark Skjern Å indeholder flere karakteristiske<br />
vestjyske landskabstyper, hvoraf nogle er sjældne på nationalt plan, enkelte<br />
unikke. Følger man Skjern Å fra udløbet i Ringkøbing Fjord og ind i baglandet,<br />
åbnes en verden af naturhistoriske og landskabelige oplevelser. Åen udfolder<br />
sin efterhånden frie dynamik i bakkeøer og smeltevandssletter, forbi markante<br />
erosionsskår og terrasseniveauer, forladte dyrkningssystemer og engvandingskanaler.<br />
Området omfatter endvidere brunkulsgrave med banespor, Danmarks<br />
største åbne hedelandskab og indlandsklitter.<br />
Skjern Å Naturprojektet er Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt, og<br />
hederne repræsenterer nogle af Danmarks største sammenhængende heder og<br />
hedemoser. Disse værdifulde landskaber er levested for en række dyre- og plantearter<br />
af international betydning. Området huser generelt en mangfoldighed af<br />
artsrigdom, hvoraf flere plante- og dyrearter er sjældne, sårbare eller truede på<br />
internationalt plan og fredet på nationalt plan.<br />
Side 32
Skjern Å med tilløb, omgivende enge, moser og afvandede områder rummer i<br />
sig selv en helt særlig historie, især om afvanding og naturgenopretning. Enkeltgårde,<br />
landsbyer og byerne langs ådalen er karakteristiske for de vestjyske ådale<br />
og illustrerer de historiske baggrunde for udviklingen. Flere steder er der bevarede<br />
gamle overgangssteder og vejsystemer, bl.a. den midtjyske okse- og hærvej.<br />
Skjern Åens opland omfatter nogle af landets største heder, med eksempler<br />
på dens opdyrkning og plantagedrift gennem de sidste mere end 100 år. Her<br />
findes også landets største, efterladte brunkulslejer.<br />
5.2.6 Friluftsliv og turisme<br />
Der eksisterer allerede mange friluftsfaciliteter i området, og nationalparken<br />
foreslås udbygget på dette grundlag. I omegnen findes forskellige overnatningsfaciliteter<br />
såsom kroer/hoteller/kursuscentre, campingpladser, vandrehjem, primitive<br />
overnatningspladser, spejderhytter o. lign. for grupper. Området har et<br />
udbygget netværk af faciliteter og tilbud i form af golfbaner, museer/udstillinger,<br />
naturcentre og -skoler, put and take fiskesøer m.m. Området huser<br />
faciliteter til kano og kajak, cykel-udlejning, diverse p-pladser, toiletter, bål-<br />
Side 33
og grillpladser, flere handicapfaciliteter samt forskellige former for gang-, cykel-<br />
og kørestolsegnede ruter og ridestier. Skjern-Egvad Museum - ”Vestjyllands<br />
Økomuseum” - er Danmarks første og største økomuseum, og information<br />
om de mange faciliteter kan hentes på områdets tre turistbureauer og på Skjern-<br />
Egvad Museum. Endelig huser området også et stort antal friluftsaktiviteter og<br />
aktive foreninger.<br />
5.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />
Nationalpark Skjern Å inkluderer tre unikke danske naturområder: Skjern Å,<br />
Borris Hede og Lønborg Hede, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder<br />
(NATURA 2000). Foruden disse områder består ca. en fjerdedel af<br />
nationalparken af ca. 7.500 ha § 3-områder og ca. 400 km vandløb.<br />
Side 34
og grillpladser, flere handicapfaciliteter samt forskellige former for gang-, cykel-<br />
og kørestolsegnede ruter og ridestier. Skjern-Egvad Museum - ”Vestjyllands<br />
Økomuseum” - er Danmarks første og største økomuseum, og information<br />
om de mange faciliteter kan hentes på områdets tre turistbureauer og på Skjern-<br />
Egvad Museum. Endelig huser området også et stort antal friluftsaktiviteter og<br />
aktive foreninger.<br />
5.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />
Nationalpark Skjern Å inkluderer tre unikke danske naturområder: Skjern Å,<br />
Borris Hede og Lønborg Hede, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder<br />
(NATURA 2000). Foruden disse områder består ca. en fjerdedel af<br />
nationalparken af ca. 7.500 ha § 3-områder og ca. 400 km vandløb.<br />
Side 34
5.3 Forslagets overordnede vision<br />
Styregruppen har formuleret følgende overordnede vision for Nationalpark<br />
Skjern Å:<br />
Vision<br />
Nationalpark Skjern Å skal være et enestående natur- og kulturhistorisk område med råderum for<br />
naturens flora og fauna og for aktive menneskers erhvervs- og friluftsliv udøvet i balance og respekt for<br />
hinanden<br />
Nationalparkens unikke natur- og kulturhistoriske værdier beskyttes og udvikles<br />
og gives bedre muligheder for at udvikles inden for større, sammenhængende<br />
områder. Herved skabes potentiale for mere dynamik, succession og spredning<br />
af arter i naturen samt styrkelse af mulighederne for oplevelser.<br />
Friluftslivet i nationalparken udvikles på et bæredygtigt grundlag og bliver et<br />
”fyrtårn”, der samler alle natur og kulturhistoriske oplevelser og udvikler friluftstilbud<br />
til én samlet oplevelsesenhed og formidler tilbudene lokalt, nationalt<br />
og internationalt i tæt samarbejde med øvrige attraktioner i Vestjylland.<br />
Lokalområdernes kulturliv fortsætter og udvikles i samspil med nationalparkens<br />
landskab og kulturværdier. Nationalparken bliver udstillingsvindue for udviklingen<br />
i området og skal vise, at natur er forenelig med fortsat udvikling af moderne<br />
intensivt dyrket landbrug og anden erhvervsaktivitet.<br />
Nationalparken skal være dynamo for erhvervsudvikling og brug af nye teknologier<br />
til fremme af balancen mellem menneskelig aktivitet og naturen. Det bliver<br />
attraktivt at bosætte sig i nationalparken, og parken skal være med til at tiltrække<br />
nye borgere til området.<br />
Nationalparken skal byde på autentiske naturoplevelser, der er troværdige og<br />
giver ro og glæde i sindet. De store vidder i den Vestjyske Ådal skal opleves ved<br />
selvsyn. Nationalparken skal tage hensyn til en bæredygtig brug af naturen. For<br />
at fremhæve, at nationalparken er et sted, hvor man kan røre sig, nyde naturen<br />
og søge oplevelser med følelsesmæssigt indhold, foreslås følgende slogan for<br />
formidling af området:<br />
Slogan<br />
Skjern Å – natur og kultur for alle<br />
5.4 Status og større konkrete forslag<br />
I dette afsnit redegøres for de konkrete tiltag til styrkelse af hhv. natur-, friluftsliv<br />
og turisme, kulturhistoriske værdier samt erhvervsudvikling og bosætning,<br />
som præsenteres i forslaget til Nationalpark Skjern Å.<br />
Side 36
5.4.1 Naturværdier<br />
Der findes natur af høj kvalitet i nationalparken, bl.a. knyttet til Skjern Å, som<br />
er Danmarks største vandløb målt på vandføring. Med sin helhed af store regulerede<br />
forløb i både hovedløb og de store tilløb må åen betegnes som enestående i<br />
landet. De fugtige heder (klokkelyngheder) og hedemoser/hængesække i bl.a.<br />
Lønborg Hede, Borris Hede og Albæk Mose er af national betydning. Borris<br />
Hede rummer en af Danmarks absolut største forekomster af tør hede, og de<br />
spredte egekrat i området er meget karakteristiske for Vestjylland. Yderligere<br />
huser området en lang række planter, insekter, fugle og dyrearter, som er enten<br />
gullistede, rødlistede eller ansvarsarter.<br />
Kortlægningen af naturplejebehovet i nationalparkområdet viser, at temmelig<br />
store arealer er under naturpleje i form af afgræsning eller slåning, nemlig 1.084<br />
ha eller 4,4 pct. af det samlede areal.<br />
Styrkelse af naturværdier<br />
På grund af den eksisterende høje naturkvalitet i området vil styrkelsen af naturværdierne<br />
primært foregå via naturgenopretningsprojekter, etablering af nye<br />
naturområder inden for korridorer, som forbinder eksisterende centrale kerneområder<br />
og mindre naturområder i ét sammenhængende netværk samt naturpleje.<br />
I det følgende præsenteres konkrete forslag til styrkelsen af naturværdierne.<br />
Forslag til styrkelse af naturværdier<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Vådområder genskabes eller etableres, flersidig naturpleje iværksættes, naturlige hydrauliske<br />
sammenhænge genskabes, hvor det er foreneligt med fortsat landbrugs- og skovdrift<br />
Naturkorridorer eller naturgenopretningsprojekter etableres, så centrale naturområder forbindes i<br />
ét sammenhængende netværk<br />
Fysiske forhold i vandløb forbedres, fri passage genskabes, og miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse<br />
fremmes<br />
Skov- og plantageområder udvikles i retning af mere varierede, naturnære og urørte skove<br />
Store sammenhængende hegninger etableres til afgræsning i samarbejde med lodsejere, og der<br />
benyttes de kreatur-, fåre- og/eller hesteracer, som er bedst egnede til natur- og landskabspleje<br />
Naturovervågning igangsættes, så effekten af naturpleje og udvikling i biodiversitet kan følges og<br />
dokumenteres<br />
Sammenhængende naturplaner udarbejdes for flere ejendomme på én gang<br />
Landskabet forbliver åbent, dvs. udsyn og sammenhæng fastholdes eller forbedres<br />
Såfremt det på meget langt sigt viser sig muligt både at fortsætte udviklingen af<br />
den moderne landbrugsproduktion og samtidig styrke naturen i nationalparken,<br />
bør de seneste årtiers naturprojekter med genskabelse af flere våde enge<br />
og naturlige hydrauliske sammenhænge fortsætte. Dette kan gøres ved fortsat<br />
Side 37
sløjfning af dræn og grøfter, restaurering af vandløb ved frilægning af rørlagte<br />
vandløbsstrækninger samt genslyngning og tilbageførsel af vandløbene.<br />
5.4.2 Friluftsliv og turisme<br />
Mulighederne for friluftsoplevelser er i dag så veludbyggede i den vestlige del<br />
af Skjern Å-området, at det er et af landets mest tilgængelige naturområder. Området<br />
byder også på en række større og mindre museer og besøgscentre med alsidige<br />
historiske friluftsaktiviteter.<br />
Der udbydes naturvejledning under Oxbøl Statsskovdistrikt, Skjern-Egvad Museum<br />
og Borris Natur- og Landbrugsskole. Der tilbydes en del offentlige ture,<br />
som ofte gennemføres i et samarbejde med skovdistriktet, museer, organisationer<br />
m.fl. Mod betaling gennemføres der også en række guidede turist-, informations-<br />
eller temature i Skjern Å Naturprojektområdet. For at efterkomme den<br />
store efterspørgsel efter ture med en naturvejleder, koordineres formidlingen<br />
mellem Oxbøl Skovdistrikt, Skjern-Egvad Museum samt en række lokalt tilknyttede<br />
freelance guider.<br />
Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />
De nye friluftsfaciliteter skal supplere det eksisterende netværk og placeres efter<br />
frivillig aftale med lodsejerne. Nationalparken skal sætte fokus på menneskers<br />
aktive brug af naturen, herunder dyrkningsværdierne ved landbrug og råderummet<br />
for jagt, fiskeri og friluftsliv. Der skal sættes særligt fokus på børn og unge<br />
samt nye og ikke naturvante brugere, så de fremover ønsker at benytte nationalparkens<br />
faciliteter og aktiviteter. Alle brugere af nationalparken bør indgå i en<br />
løbende, åben og fri dialog om rammerne for brugen, og endelig bør konflikter<br />
mellem forskellige brugergrupper, lodsejere og naboer forebygges og undgås.<br />
Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Udformning af principper for benyttelse, beskyttelse, pleje og overvågning af naturen - herunder<br />
principper for lystfiskeri og jagt – for at forebygge konflikter mellem brugere<br />
Etablering af et veludstyret hovedformidlingscenter i området mellem Tarm og Skjern som indgang<br />
til nationalparken<br />
Udbygning af stisystemer og primitiv overnatning for vandrere, kano- og kajaksejlere, cyklister og<br />
ryttere<br />
Etablering af grønne korridorer fra byerne ud i det åbne land og udbygning af friluftstilbudene i de<br />
bynære områder<br />
Fokus på børn, unge og ikke naturvante brugere i formidlingen<br />
Udvidelse af jagtarealet med 100 ha nordvest for Lønborggård for at mindske jagttrykket<br />
Fokus på menneskers aktive brug af naturen og løbende inddragelse af brugere gennem åben og<br />
fordomsfri dialog om rammerne for brugen<br />
Side 38
Af hensyn til borgernes rekreative oplevelsesmuligheder og aktiviteter vil det<br />
være et langsigtet mål, at der opnås størst mulig offentlig adgang til det militære<br />
område på Borris Hede.<br />
5.4.3 Kulturhistoriske værdier<br />
I det helt specielle og varierede landskab omkring Skjern Å har mennesker levet<br />
gennem de sidste 10.000 år. I en Nationalpark Skjern Å kan sporene efter menneskers<br />
liv og virke i fortid, nutid og fremtid på en afgørende måde berige parkens<br />
kvalitet. Kulturhistorie forstås her som menneskeskabte spor, der er synlige<br />
og som kan afgrænses rumligt. Som overordnet begreb optræder endvidere betegnelsen<br />
kulturlandskab, forstået som kulturspor i en større geografisk forstand.<br />
De eksisterende kulturhistoriske værdier i Nationalpark Skjern Å kan relateres<br />
til syv temaer: 1. Regulering og drift af åer og vandløb, 2. Bosætning, 3. Samfærdsel<br />
og transport, 4. Udnyttelse af energikilder, 5. Fiskeri og fiskeopdræt, 6.<br />
Skovrydning, hedebrug, opdyrkning og skovrejsning og 7. Kulturliv, administration,<br />
retsvæsen og forsvar. Mange af kulturværdierne, f.eks. brunkulslejerne, er<br />
af regional og national betydning, mens Skjern Å med tilhørende enge er af national<br />
og til dels international betydning i kraft af størrelsen og omfanget af indgrebene<br />
og ændringerne i brugen af åen.<br />
Styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />
De kulturhistoriske værdier i området bør sikres gennem en særlig opmærksomhed<br />
omkring områdets kulturhistoriske anlæg af national og regional betydning.<br />
Der foreslås følgende konkrete tiltag til denne styrkelse:<br />
Forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Plejeniveauet af de kulturhistoriske anlæg forhøjes<br />
Formidlingsniveauet for kulturhistorien udbygges og formidlingen af kulturhistorien i vekselvirkning<br />
med det lokale erhvervs- og kulturliv fremmes<br />
Oplevelsesværdien af brostederne i Skjern samt Voldstedet og Laksegården ved Lundenæs<br />
forbedres og udbygges<br />
Oplevelsen af højmonumenterne i Hanning og adgangsforholdene til hulvejene i Brosbøl forbedres<br />
Funktionen af Skjern Å Nørrekanal fremtidssikres, og det velbevarede vadested i Borris sikres<br />
5.4.4 Formidling og markedsføring<br />
Med etablering af nationalparken styrkes grundlaget for at samordne, koordinere<br />
og videreudvikle formidlingen af områdets værdier. Natur, kulturhistorie, friluftsliv<br />
og turisme håndteres i en samlet formidling:<br />
Side 39
Forslag til formidling og markedsføring<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Sammensætning af unik oplevelsespakke, som stimulerer turisme og besøg i Vestjylland<br />
Nationalparken skal være formidlingscenter for oplevelse af natur, kulturhistorie, friluftstilbud samt<br />
moderne og dynamisk fødevareproduktion i Vestjylland<br />
Branding<br />
Markedsføring bl.a. gennem sponsorater og reklamer i specifikke medier<br />
5.4.5 Styrkelse af erhvervsudvikling<br />
Nationalpark Skjern Å bør sikre erhvervsudviklingen i området og vise, at de<br />
større sammenhængende naturområder er forenelige med fortsat udvikling af<br />
erhvervslivet og en dynamisk og moderne landbrugsproduktion. I kulturlandskabet<br />
foreslås den karakteristiske variation af marker med landbrugets afgrøder,<br />
læhegn, græssende kvæg, driftsbygninger og boliger m.v. fortsat udviklet.<br />
Styrkelsen af erhvervsudviklingen i nationalparken kan konkret foretages ved:<br />
Forslag til styrkelse af erhvervsudvikling<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Projekter, der bruger ny teknologi til at forbedre harmonien mellem natur og landbrugsproduktion<br />
fremmes samt forsøg med afgrøder, der kan forbedre natur og miljø<br />
Etablering af flere åbne landbrug<br />
Udvikling og afprøvning af metoder, der forbedrer naturindholdet på flere ejendomme på én gang,<br />
f.eks. naturplaner for større sammenhængende områder<br />
Etablering af naturkorridorer ved udlæg til SFL-områder, hvorefter lodsejerne kan indgå frivillige<br />
aftaler om miljøvenligt jordbrug<br />
Etablering af jordfordelingsprojekter<br />
Produktudvikling i forbindelse med nationalpark-brand til f.eks. markedsføring af nye egnsprodukter<br />
Fortsat udvikling af hensigtsmæssig infrastruktur, herunder vejnet, vand- og energiforsyning og<br />
kommunikation<br />
En kvalificeret og ærlig markedsføring og synliggørelse af områdets kvalitet og<br />
naturmæssige herligheder bør på længere sigt skaffe flere tilflyttere. Nationalparken<br />
bør medvirke til at synliggøre området, så det bliver attraktivt at bosætte<br />
sig i området.<br />
I udkantsregioner er det vigtigt at skabe mulighed for en almen opkvalificering<br />
af arbejdskraften, samtidig med at der skabes rammer for, at flere unge kan tage<br />
en ungdomsuddannelse i området. Endvidere bør der skabes fleksible netbaserede<br />
professionsuddannelser, så det bliver muligt for flere at videre- og efteruddanne<br />
sig.<br />
Side 40
Det er vigtigt at tiltrække højtuddannede, idet det kan skabe basis for etablering<br />
af vækst og flere arbejdspladser. Tiltag på uddannelsesområdet bør medvirke til<br />
dette, kombineret med en generel synliggørelse og udbredelse af kendskabet til<br />
området.<br />
5.5 Virkemidler<br />
5.5.1 Forslag til områdeinddeling<br />
Den foreslåede inddeling af Nationalpark Skjern Å-området er baseret på fire<br />
forvaltningsområder, jf. skemaet nedenfor.<br />
Forvaltningsområder Omfatter: Bemærkninger<br />
1 Natur-kerneområder Natura 2000-områder<br />
Fredede arealer o.lign.<br />
Reservatområder<br />
Naturpleje obligatorisk<br />
Plads til friluftsliv inklusiv jagt og<br />
fiskeri<br />
Gennemførte naturgenopretningsprojekter<br />
2 Natur-udviklingsområder Naturgenopretning<br />
Naturkorridorer<br />
Samme restriktioner for erhverv<br />
inden for som udenfor. Derfor skal<br />
målsætning nås ved frivillige aftaler<br />
og i takt med landbrugserhvervets<br />
udvikling<br />
3 Kulturlandskabsområder -<br />
intensive og ekstensive<br />
landbrugsområder med<br />
plads til fortsat husdyrproduktion<br />
4 By- og byudviklingsområder<br />
Eksisterende intensive landbrugsområder<br />
- med eksisterende bindinger<br />
Miljøvenlige landbrugsarealer (særligt<br />
tilskudsberettigede områder) frivillige<br />
ekstensiveringer, omfatter også brakarealer<br />
Eksisterende byområder<br />
Planlagte byområder/infrastruktur<br />
Langsigtede fremtidige byområder/infrastruktur<br />
Særligt tilskudsberettigede områder<br />
Samme restriktioner inden for som<br />
udenfor<br />
Ekstensivering/naturpleje kun ved<br />
frivillige aftaler<br />
Fremme kulturmiljø og naturnært<br />
friluftsliv omkring byerne<br />
Sammentænke udvikling af byer,<br />
erhverv og infrastruktur med naturog<br />
landskabs-hensyn<br />
Indsatsen bygger på frivillige aftaler<br />
Forvaltningsområder foreslås anvendt bl.a. som retningsgivende i forbindelse<br />
med ansøgning og tildeling af tilskud og anden støtte.<br />
5.5.2 Forslag til organisationsmodel<br />
Forvaltningen af Nationalpark Skjern Å foreslås varetaget af et nationalparkråd,<br />
som er nationalparkens øverste myndighed. Nationalparkrådet udpeges for fire<br />
år af kommunalbestyrelserne, som ligeledes udpeger formanden for rådet. Nationalparkrådet<br />
beslutter sin egen forretningsorden. Nationalparkrådet har – indenfor<br />
nationalt udstukne rammer – bestemmende indflydelse på alle beslutnin-<br />
Side 41
ger vedrørende planlægning, indretning, brug og drift af nationalparken. Indskrænkning<br />
af driftsmuligheder i kulturlandskabet kan kun ske med tilslutning<br />
fra de private lodsejerrepræsentanter i nationalparkrådet.<br />
Forslag til organisation<br />
Rådet udpeges<br />
af Kommunalbestyrelsen<br />
Nationalparkråd<br />
Forvaltning af Nationalpark Skjern Å<br />
Nationalt udstukne<br />
rammer<br />
Ændring af arealanvendelsen<br />
kan kun ske ved<br />
tilslutning fra de private<br />
lodsejerrepræsentanter<br />
Nationalparkrådet foreslås at bestå af 17 medlemmer med repræsentation fra<br />
berørte kommuner, private og offentlige lodsejere, museer eller museumsråd,<br />
turisme og erhverv, Friluftsrådet, interesseorganisationer (DN, DOF, Dansk Jægerforbund<br />
og Kyst-Land-Fjord) samt borgere/brugere i øvrigt.<br />
5.5.3 Virkemidler til udvikling af natur og friluftsliv<br />
Det foreslås, at nuværende og fremtidige tilskud målrettes hen imod realisering<br />
af undersøgelsesprojektets anbefalinger med hensyn til styrkelse af natur- og<br />
kulturværdierne, spredningskorridorer og udvidelse af eksisterende naturområder.<br />
Dansk Landbrug støtter idéen og har givet udtryk for, at det ad frivillighedens<br />
vej vil være muligt at skabe sammenhængende naturområder, bl.a. ved<br />
hjælp af SFL-ordningen.<br />
Virkemidler til udvikling af natur og friluftsliv<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Naturgenopretningsprojekter og naturovervågning<br />
Naturplaner for flere ejendomme på én gang<br />
Etablering af hovedformidlingscenter<br />
Etablering af grønne korridorer fra byer ud i det åbne land<br />
Udformning af principper for benyttelse, beskyttelse, pleje og overvågning<br />
Løbende inddragelse af brugere genem åben og fordomsfri dialog om rammerne for brugen<br />
5.5.4 Virkemidler til erhvervsudvikling<br />
I forbindelse med kompensationen har det været drøftet, hvor beslutningsmyndigheden<br />
og udbetalingskompetencen for en sådan skal være placeret. Det foreslås,<br />
at den skal ligge hos kommunerne, idet de enkelte kommuner formodentligt<br />
vil tage i betragtning, om det er erhvervsmæssigt rentabelt, eksempelvis at nedlægge<br />
et landbrug, og derfor kun vil gøre det, hvis den tabte fortjeneste kan<br />
Side 42
skaffes på anden vis. I det følgende listes de foreslåede virkemidler for hhv. erhvervsudvikling,<br />
natur, friluftsliv og turisme.<br />
Virkemidler til erhvervsudvikling<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Udlæg til SFL-områder, anvendelse af MVJ- og lignende ordninger ved ekstensivering og omlægning<br />
af landbrugsdrift til afgræsning<br />
Jordfordelingsordninger<br />
Projekter, der udvikler ny miljø- og landbrugsteknologi<br />
Produktudvikling i forbindelse med Nationalpark-brand til f.eks. markedsføring af nye egnsprodukter<br />
Infrastrukturudvikling – vejnet, vand- og energiforsyning og kommunikation<br />
5.6 Fremtidige undersøgelser<br />
Følgende kulturhistoriske værdier foreslås undersøgt nærmere forud for en<br />
kommende Nationalpark Skjern Å:<br />
Forslag til fremtidige undersøgelser<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Registrering af padder og krybdyr – habitatdirektivarter – med henblik på udarbejdelse af handlingsplan<br />
Væsentlige kulturhistoriske spor og anlæg inden for temaerne åens brug, bosætning, fiskeri,<br />
færdslens historie, brunkul, heder og plantager m.m.<br />
Kongevejsbroen i Skjern, hulvejene ved Brosbøl og sydøst for Dejbjerg samt andre arealer med<br />
bevarede spor efter hovedfærdselsårerne gennem Vestjylland<br />
Overfartsstederne i Sdr. Felding, Skarrild, Arnborg, Nr. Vium og Hoven samt Lundenæs Voldsted<br />
og Lundenæs Laksegård<br />
Engvandingsanlæg, herunder strømhjul<br />
Oplandet til Skjern Å har potentiale for produktion af halm, biogas og olie til energiformål. Disse<br />
bør undersøges med henblik på ikke-forurenende energiproduktion<br />
Endvidere ses det som en absolut nødvendighed, at en turistanalyse og en sponsoranalyse<br />
bliver gennemført for at klarlægge mulighederne for at finansiere<br />
driften af nationalparken. Analyserne tjener også som et stærkt vidensgrundlag i<br />
den endelige formulering af koncepter og programmer for Nationalpark Skjern<br />
Å.<br />
5.7 Proces- og borgerinddragelse<br />
Det politiske ansvar har i undersøgelsesprojektet været placeret hos amt, kommuner<br />
og Friluftsrådet sammen med otte repræsentanter for forskellige interesseområder.<br />
Under denne styregruppe har der været nedsat fem åbne arbejdsgrupper:<br />
Natur og Landskab, Kulturhistorien, Erhvervslivet, Friluftslivet og<br />
Formidling, Markedsføring og Turisme.<br />
Side 43
Organisering af pilotfasen<br />
Styregruppe<br />
Sekretariatsgruppe<br />
Borgerinddragelse:<br />
Natur &<br />
Landskab<br />
Kulturhistorien<br />
Erhvervslivet<br />
Friluftslivet<br />
Formidling,<br />
Markedsføring<br />
og Turisme<br />
Interesserede borgere, interesseorganisationer og myndigheder er blevet inddraget<br />
i arbejdsgrupperne i videst muligt omfang. Mødeformen har varieret fra<br />
gruppe til gruppe. Nogle har holdt fællesmøder, mens andre har arbejdet i temagrupper.<br />
Fælles er, at grupperne har arbejdet med obligatoriske opgaver udstukket<br />
af Miljøministeriet og i vidt omfang også opgaver prioriteret af gruppen selv.<br />
Medlemmer fra arbejdsgrupperne har været til stede ved alle større nationalparkarrangementer.<br />
5.7.1 Forløb af processen og anvendte metoder til borgerinddragelse<br />
Borgerinddragelsesfase<br />
Endelig rapport<br />
Diskussions- og<br />
Arbejds- informationsmarked<br />
gruppeproces<br />
m.m.<br />
Nationalpark-dage<br />
Hestefodbold,<br />
radioformidling<br />
m.m.<br />
Forsamlingshusmøder<br />
FM<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Gennem perioden fra 25.10.04 til 31.08.05 er afholdt tre åbne borgermøder.<br />
Ved det første møde nedsattes fem arbejdsgrupper: Natur & Landskab, Friluftsliv,<br />
Kulturhistorie, Erhverv og Formidling/Markedsføring<br />
Arbejdsgrupperne har afholdt 8-12 møder i perioden<br />
22.01.05 blev afholdt et heldags diskussions- og informationsmarked i form af<br />
fremtidsværksted med fokus på vestjyske landdistrikters udviklingsmuligheder<br />
I påsken 2005 blev afholdt to Nationalpark-dage. På ti lokaliteter rundt i området<br />
var arrangementer som informationscenter, hestefodbold, guidede ture samt en<br />
”verdensnyhed” i form af radioformidling. Der var produceret tilbehør – bøllehatte<br />
og kuglepenne – og deltagerne fik uddelt et spørgeskema. 2000 deltog i arrangementet<br />
Fem forsamlingshusmøder blev afholdt i maj 2005 i hhv. Arnborg, Skarrild, Sdr.<br />
Felding, Troldhede og Hoven. Her blev arbejdsgrupperne præsenteret og der<br />
var mulighed for spørgsmål og debat om projektets indhold og status<br />
Fem konkurrencer for både børn og voksne er afholdt i perioden<br />
Arbejdsgrupperne har afholdt faglige ture, bl.a. tematur til virksomheder og nationalparksafari<br />
Fokusgruppemøde med udvalgte gymnasieklasser, endvidere har to 8. klasser<br />
samt et hold lærerstuderende også bidraget<br />
<br />
Den endelige<br />
rapport blev<br />
afleveret medio<br />
september<br />
2005 til<br />
miljøministeren<br />
og Friluftsrådet<br />
Side 44
5.7.2 Information om pilotprojektet<br />
Informationen om projektet har været koncentreret om lokale dagblade og medier,<br />
primært gennem personlig kontakt til journalisterne. Desuden har pressen<br />
været anvendt til pressemeddelelser ved specifikke arrangementer m.v. Der er<br />
udarbejdet fire pjecer i projektets forløb, alle med det formål at gøre opmærksom<br />
på projektet og mulighederne for deltagelse. Pjecerne har været husstandsomdelt<br />
i Egvad og Skjern kommuner samt til alle sommerhusejere i begge<br />
kommuner. Projektet har været eksponeret i TV Midtvest under Nationalparkdagene<br />
samt i både landsdækkende og lokal radio. Hjemmesiden har været anvendt<br />
til referater, mødeindkaldelser m.m., og det har været muligt at tilmelde<br />
sig en nyhedstjeneste. Endelig har projektet anvendt nye formidlingsmetoder i<br />
form af test af en ny radiobaseret formidling i forbindelse med Nationalparkdagene.<br />
5.7.3 Deltagernes fordeling med hensyn til køn, alder og erhverv<br />
Den typiske arbejdsgruppedeltager er mand (91 pct.), mellem 40-64 år, domineret<br />
af aldersgruppen 51-64 år (42 pct.), veluddannet (42 pct. har en erhvervsfaglig<br />
uddannelse, 33 pct. har lang videregående uddannelse), er enten funktionær<br />
(41 pct.), selvstændig (20 pct.) eller pensionist (20 pct.). Deltagelsen reflekterer<br />
ikke alderssammensætningen i området. Arbejdsgruppedeltagerne er ikke repræsentative<br />
for inddragelsen af borgere i projektet, idet de kun udgør ca. 90 personer.<br />
Ved Nationalpark-dagene deltog ca. 2.000 mennesker, men der forefindes<br />
ikke data for køn, alder og erhverv på denne gruppe.<br />
5.7.4 Vurdering af borgerinddragelsen<br />
På trods af den korte tidsperiode undersøgelsesprojektet har haft til rådighed, er<br />
der iværksat mange borgerinddragelsesinitiativer spændende over et bredt spektrum<br />
af både traditionelle og utraditionelle metoder. Initiativerne har rummet<br />
forskellige grader af involvering fra direkte inddragelse til høring og information.<br />
Med henblik på etablering af ejerskab og deltagelse er informationsindsatsen<br />
vigtig, og også her har projektet benyttet en bred vifte af medier.<br />
Arbejdsgrupperne har været centrale i inddragelsen, men har tiltrukket en snæver<br />
kreds af ”Tordenskjolds soldater”, som oven i købet har været relativt enige.<br />
En lidt bredere kreds af borgere deltog i Fremtidsværkstedet, der resulterede i<br />
input til indhold og udviklingsmuligheder i en fremtidig nationalpark.<br />
Nationalpark-dagene har været et væsentligt element i inddragelsen ud over arbejdsgrupperne.<br />
Arrangementet tiltrak borgere i alle aldre samt folk, som ikke<br />
tidligere havde besøgt Skjern Å-området. Endvidere har børn og unge været<br />
inddraget gennem diverse konkurrencer og spørgeskemaundersøgelser. Modsat<br />
inddragelsen i arbejdsgrupperne er disse initiativer kendetegnet ved det primære<br />
at informere om projektet og ikke direkte indflydelse. Dette understreger vigtig-<br />
Side 45
heden af sammensætningen af borgerinddragelsesinitiativer og informationsindsatsen.<br />
Det vurderes, at der er opbakning til projektet blandt deltagerne i arbejdsgrupperne.<br />
Ligeledes er der en indikation af opbakning hos de ikke aktive borgere.<br />
Dog er dele af landbruget stadig skeptisk.<br />
Side 46
6. UNDERSØGELSESOMRÅDE: NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ<br />
6.1 Styregruppens præmisser<br />
Udviklingen af naturparken skal sikre områdets natur- og kulturhistoriske værdier,<br />
fremme tilgængelighed og friluftsliv med respekt for bevarelse og arbejde<br />
med virkemidler til naturbeskyttelse, pleje og genopretning i et samspil med<br />
områdets lodsejere og brugere i øvrigt. Arbejdet skal bygge på inddragelse af<br />
lokale lodsejere og brugere af området, samarbejde mellem myndigheder og<br />
interessegrupper inden for både naturbevarelse og erhverv, frivillige samarbejdsprojekter<br />
og gældende lovgivning. Tiltag til styrkelse af områdets natur- og<br />
kulturværdier vil i videst muligt omfang ske efter frivillige aftaler med lodsejerne<br />
samt tilskyndelse gennem deltagelse.<br />
6.2 Områdebeskrivelse<br />
6.2.1 Afgrænsning af område<br />
En enig styregruppe med repræsentanter for lodsejere, kommuner, amt, museer<br />
og frivillige organisationer stiller forslag til Naturpark Åmosen-Tissø. Projektområdet<br />
består af et areal på ca. 8.000 ha (80 km 2 ), og indeholder lokaliteterne<br />
Store Åmose, vandmølle- og skovområdet mellem Store og Lille Åmose, Lille<br />
Åmose med bl.a. Skarresø, Tissø (1.300 ha), Nedre Halleby Ådal, Bøstrup Ådal<br />
samt udløbet Flasken i Storebælt. Området kædes sammen af Åmose Å og Halleby<br />
Å, ét sammenhængende vandløb med en samlet strækning på 45 km med<br />
tilhørende lavbundsområder i form af søer, enge og moser. Naturparkområdet<br />
kan udvides med tilgrænsende områder, såfremt lodsejerne ønsker det, især mod<br />
øst med vådområder langs med Åmose Å.<br />
Naturparken omfatter EF-habitatområderne langs Åmose Å og Halleby Å, EF-<br />
Fuglebeskyttelsesområdet Lille Åmose-Tissø-Bøstrup Ådal/Hallenslev Mose,<br />
samt de potentielt våde enge i åmoserne og ådalene. I den østlige del af Store<br />
Åmose udvides afgrænsningen, så naturparkgrænsen følger arealudpegningen i<br />
forbindelse med et vådgøringsprojekt for de østre dele af Åmosen. Endvidere<br />
medtages en del af skovområdet mellem Åmoserne - herunder Skarresø - så oplevelsen<br />
af vandmøllemiljøet samt vandløbene i skovområdet tilgodeses.<br />
Side 47
Projektområdet ligger i dag inden for ni kommuner. Efter kommunalreformens<br />
gennemførelse vil arealerne ligge indenfor de tre nye storkommuner Kalundborg,<br />
Holbæk og Sorø.<br />
6.2.2 Begrundelse for afgrænsningen af området<br />
Projektet har tre hovedformål. For det første skal de berømte arkæologiske fundlag<br />
i Store Åmose sikres, for det andet skal de naturhistoriske værdier i området<br />
bevares og forbedres, og for det tredje ønskes hele området gjort mere tilgængeligt<br />
for almenheden under respekt for både beskyttelse og lodsejernes interesser.<br />
Styregruppen foreslår derfor, at de to EF-habitatområder, Fuglebeskyttelsesområdet,<br />
samt projektområdet for vådgøringen i Store Åmose udgør kernen i naturparken.<br />
Disse områder indeholder store natur- og kulturværdier. De øvrigt medtagne<br />
arealer inden for naturparkområdet, der også indeholder betydelige værdier,<br />
repræsenterer en naturlig afrunding af kernearealerne og omfatter især skovområder<br />
og potentielt våde enge.<br />
Side 48
6.2.3 Ejerforhold og arealanvendelse<br />
Naturparken består i dag næsten udelukkende af privatejet jord, i alt 8.000 ha.<br />
Det statsejede areal er på ca. 110 ha, kun ca. 1½ ‰ af projektarealet.<br />
Ca. 2.100 ha af projektarealet øst for Skellingsted Bro er omfattet af et naturgenopretningsprojekt<br />
i østlige Store Åmose. Arealerne her ejes af mange små<br />
lodsejere samt nogle få store. De fleste af de små parceller er matrikulært betegnet<br />
som ubebyggede naturarealer el.lign., mens de lidt større indgår i almindelige<br />
landbrugsbedrifter. Der er betydelige arealer med vedvarende græs, resten er<br />
omdriftsjord, der både omfatter jord dyrket i direkte omdrift, braklagt jord og<br />
arealer i 5-årig eller 20-årig udtagning under MVJ-ordningerne. Ca. 700 ha<br />
skønnes stadig at være i omdrift.<br />
Nær ved Store Åmose med følsomme naturområder som Ulkestrup Lyng,<br />
Fugleå Enge, Storelyng og Verup Mose er der ejendomme med store svinebesætninger.<br />
Produktionskapaciteten på bedrifterne er bestemt af bl.a. harmoniarealerne<br />
i Åmosen. Fordelt i hele området findes også en række mindre svine- og<br />
kvægbesætninger, der også er afhængige af harmoniarealer i mosen.<br />
Side 49
Ca. 60 pct. af områdets skov er løvskov, og ca. 40 pct. er nåleskov. Skovbrugets<br />
nuværende, erhvervsmæssige interesser i Åmosen er små, og området er i regionplanen<br />
udlagt som negativt skovrejsningsområde.<br />
6.2.4 Bosætningsmønster<br />
Det foreslåede område er meget tyndt befolket. Det skønnes, at der er bosat<br />
max. 75 personer inden for de 8.000 ha projektområde for naturparken. I de tilgrænsende<br />
områder, der kan komme med i naturparken, såfremt jordejerne ønsker<br />
det, bor der ca. 2.000 mennesker.<br />
Området har en generelt stigende mobilitet med gode forbindelser til København.<br />
25 pct. af arbejdsstyrken arbejder uden for amtet, næsten alle i hovedstadsregionen.<br />
De ni involverede kommuner har de sidste fire år oplevet en markant<br />
stigning i antallet af tilflyttere.<br />
Boliger i Vestsjælland er generelt relativt billige. I de nærliggende byer i naturparkområdet<br />
findes ledige grunde til både boliger og erhverv. Grundene til nye<br />
boliger er attraktive, idet de grænser op til åbent land og samtidig er rimelige i<br />
pris.<br />
6.2.5 Landskab, natur og kulturhistorie<br />
Den foreslåede naturpark ligger i et område med både internationale, nationale<br />
og regionale værdier. De internationale værdier ligger i de arkæologiske fund fra<br />
især stenalder og vikingetid samt det rige vandfugleliv. De nationale og regionale<br />
værdier er især knyttet til landskabets geologiske dannelser i form af randmorænebakker,<br />
dødis- og smeltevandsområder samt til forekomst af særlig vegetation<br />
såsom lyngmose, kalkkær og tørskrænt.<br />
Store Åmose er Sjællands største lavmoseområde med mosetyper præget af tørvebund<br />
og enkelte steder kalk samt en række plante- og dyrearter, der enten har<br />
rødliste-status eller er omfattet af internationale konventioner. Ved Tissø og<br />
Flasken forekommer også plantevækst af stor bevarelsesværdi.<br />
Naturparkområdet huser overordnet ti fuglearter, som står på den nationale rødliste,<br />
otte arter omfattet af EF’s Fuglebeskyttelsesdirektiv samt de to eneste danske<br />
ynglefugle, der er omfattet af Den internationale Naturbeskyttelsesunions<br />
(IUCN’s) globale rødliste.<br />
Åmose–Halleby Å binder i dette landskab natur- og kulturhistorie sammen på<br />
tværs af tiden. Store Åmose er berømt for sine fundpladser fra stenalderen og<br />
senere for omfattende tørvegravning.<br />
Side 50
Omkring Åmose Å er der stor koncentration af herregårde med tilknyttede sammenhængende<br />
landskaber, en række landsbyer med stjerneudskiftning samt en<br />
række husmandsudstykninger på gammel og kuperet, tidligere overdrevsjord.<br />
Ved Tissø fortæller fund om et stormandssæde fra vikingetiden, og ved udløbet<br />
på Storebælts kyst ses igen spor fra stenalderen.<br />
Side 51
6.2.6 Friluftsliv og turisme<br />
Godt 2 mio. mennesker bor inden for ca. en times kørsel fra naturparkområdet.<br />
Det er vanskeligt at færdes i Åmoserne langs med åen. Det skyldes bl.a., at alle<br />
nuværende markveje er skabt i forbindelse med dyrkning og høslæt på engparcellerne,<br />
hvilket betyder, at de går vinkelret på åløbet. Der eksisterer heller ikke<br />
mange broer, der krydser åen.<br />
Området er tilgængeligt både til fods, cykel og bil, men ikke i store strækninger.<br />
Alle former for færdselsmuligheder ønskes forbedret, dog overvejende med<br />
gang- eller cykelstier. Området er ret utilgængeligt for handicappede, der er ikke<br />
særlige ridestier, og sejlads er kun mulig på Tissø og dele af åerne. Området har<br />
kroer, et vandrehjem, mulighed for bondegårdsferie, og primitive overnatningspladser<br />
er under forberedelse i området, to er realiseret. Endelig findes udstilling<br />
om vikinger på besøgscenter på Fugledegård, Buerup Træskomuseum, Torbenfeldt<br />
Smedemuseum og Skamstrup Mølle.<br />
Side 52
6.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />
Størstedelen af naturparken er udpeget som EF-habitatområde og EF-<br />
Fuglebeskyttelsesområde. Desuden omfatter ret store arealbindinger inden for<br />
analyseområdet fredninger, og ca. 700 ha af Store Åmose er § 3-område.<br />
Side 53
6.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />
Størstedelen af naturparken er udpeget som EF-habitatområde og EF-<br />
Fuglebeskyttelsesområde. Desuden omfatter ret store arealbindinger inden for<br />
analyseområdet fredninger, og ca. 700 ha af Store Åmose er § 3-område.<br />
Side 53
6.3 Forslagets overordnede vision<br />
Etablering af naturparken skal styrke og udvikle de internationale og nationale<br />
natur- og kulturværdier samtidig med, at den stadig kan fungere som et område<br />
med levende land- og skovbrug og udvikle sig til et stadigt mere attraktivt område<br />
for friluftsliv og for bosætning i oplandet. Med naturparken bør følge en<br />
positiv udvikling inden for alle områder: Natur, kultur, friluftsliv samt formidling,<br />
erhverv og bosætning i oplandet.<br />
Næsten hele det danske landskab er påvirket af menneskelig aktivitet, især af<br />
jord- og skovbrug. Til de mest værdifulde naturområder hører f.eks. de kreaturafgræssede<br />
enge – især i kombination med våde moseområder og søer. Naturpark<br />
Åmosen-Tissø er – og kan med tiden komme til i endnu højere grad at danne<br />
– et ”blåt” og ”grønt” bælte gennem landskabet.<br />
Skiftende tiders udnyttelse af lavbunds- og søområderne fra jægerstenalder til<br />
nutid – med jagt, fiskeri, transport, udnyttelse af vandenergi, landbrug og tørvegravning<br />
– skal formidles. For Naturpark Åmosen-Tissø har denne formidling<br />
både nationalt og i et vist omfang internationalt perspektiv.<br />
Formidling og information vil være med til at skabe forståelse for bevaring af<br />
natur- og kulturværdierne, både hos lokalbefolkningen og de besøgende.<br />
Som størstedelen af det danske landskab er naturparken næsten udelukkende i<br />
privat eje. Det er hensigten at vise, at man ved lokale kræfter og lokalt samarbejde<br />
kan styrke både internationale og nationale natur- og kulturværdier, samtidig<br />
med, at der udvikles et aktivt og attraktivt lokalsamfund. Hvis projektet lykkes,<br />
kan området være model for udviklingen inden for lignende vigtige kulturlandskaber<br />
i Danmark, hvad enten de bliver udpeget som nationalparker eller ej.<br />
6.4 Status og større konkrete forslag<br />
I dette afsnit redegøres for de konkrete forslag til styrkelse af natur- og kulturhistoriske<br />
værdier, friluftsliv og turisme samt erhvervsudvikling og bosætning i<br />
oplandet, som præsenteres i forslaget til Naturpark Åmosen-Tissø.<br />
6.4.1 Naturværdier<br />
Vådområder udgør størstedelen af det udpegede område. I løbet af det 20. århundrede<br />
er disse i stort omfang blevet forringet på grund af afvanding og opdyrkning.<br />
Endvidere er store områder under stærk tilgroning.<br />
Området indeholder såkaldte prioriterede naturtyper og arter. Disse er helt ved at<br />
forsvinde eller trues af udryddelse inden for EU, og medlemslandene har derfor<br />
et særligt ansvar for at bevare dem. Der gælder særligt skrappe regler for beskyttelse<br />
af de prioriterede arter og naturtyper. Af Habitatsdirektivets prioriterede<br />
Side 55
naturtyper indeholder området artsrige overdrev eller græsheder på mere eller<br />
mindre surbund, kalkrige moser og sumpe, skovbevoksede tørvemoser, elle- og<br />
askeskove ved vandløb, søer og væld, kystlaguner og strandsøer samt stabile<br />
kystklitter med urteagtig vegetation.<br />
Styrkelse af naturværdier<br />
Et af hovedformålene med Naturpark Åmosen-Tissø-projektet er at få genoprettet<br />
de truede naturtyper til gavn for både arkæologiske og biologiske interesser<br />
og øge naturindholdet. Mange af de åbne områder bør plejes ved græsning, høslæt<br />
m.v., men der er også plads til områder, der udvikler sig frit på ”naturens<br />
præmisser”. Det primære middel, der anvendes til at styrke kultur- og naturværdierne<br />
i Store Åmose området vil være et større naturgenopretningsprojekt.<br />
Der er mange levesteder i naturparkområdet i dag, der vil kunne sikres ved forsat<br />
drift, oftest ved græsning. Der vil givetvis være behov for offentlig tilskyndelse<br />
for at sikre et tilstrækkeligt antal dyr til udførelse af plejen.<br />
Der vil i tilknytning til det udpegede projektområde kunne udarbejdes en plan<br />
for at forbinde det til de øvrige naturområder på Sjælland. I forhold til omgivelserne<br />
er det blevet fremhævet, at der er mulige forbindelseslinier i retning mod<br />
Køge Bugt, Saltbæk Vig og mod det midtsjællandske skovlandskab og videre<br />
mod Susåen/Næstved. Der foreslås følgende konkrete tiltag til styrkelse af naturen<br />
inden for udpegningen:<br />
Forslag til styrkelse af naturværdier inden for udpegningen - Kort sigt, 2-3 år<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
I Store Åmose: Naturpleje og genopretningsprojekter vedrørende begrænsning af afvanding,<br />
udvikling af varierede skovlokaliteter (bl.a. naturskov), genskabelse af enge med græsning og<br />
høslæt, rydning af træer og buske på stadig delvis åbne flader med tørvemosevegetation<br />
Vandløbsforbedring i form af udlæg af sten- og grusmaterialer, beplantning m.m.<br />
Samfundsøkonomisk analyse af vådgøringsprojekt i østlige del af Store Åmose<br />
Tissø: Rydning og græs på bredder samt forbedring af fugleøer<br />
Naturforbedringer af de gamle slambassiner ved Gørlev Sukkerfabrik<br />
Forslag til styrkelse af naturværdier inden for udpegningen - Lang sigt, 3-6 år<br />
<br />
<br />
Store Åmose: Projekt vedrørende vandstandshævning i østlige dele af Store Åmose, bl.a. med<br />
henblik på bevaring af den arkæologiske kulturarv<br />
Bromølletunnelen: Ændringer til forbedringer af vandløbsforhold<br />
De tilgrænsende skov- og landbrugsarealer kan omfattes af projekter, der vedrører<br />
en forøgelse af kulturlandskabets naturindhold og specielt initiativer til forbedring<br />
af de økologiske forbindelser mellem det foreslåede naturparkområde<br />
Side 56
og de omgivende opdyrkede morænejorder. Konkrete forslag til tiltag i de tilgrænsende<br />
områder består i:<br />
Forslag til styrkelse af naturværdier i tilgrænsende områder - Ådale og andre lavbundsarealer<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kreaturgræsning og genskabelse af enge med græsning og høslæt<br />
Begrænsning af afvanding<br />
Genskabelse af slyngede åløb og vandløbsforbedringer i form af udlæg af sten- og grusmaterialer<br />
Beplantning langs å-bredderne<br />
Forslag til styrkelse af naturværdier i tilgrænsende områder - Skov- og landbrugsarealer<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Naturvenlig landbrugsdrift<br />
Overførsel af arealer til vedvarende græs, genskabelse af kreaturgræsning på overdrev (bl.a. i tilknytning til skov)<br />
Styrkelse af skovenes naturindhold, plantning af enkelttræer, alléer og vejtræer<br />
Genskabelse af levende hegn og stengærder<br />
Genskabelse af småmoser og vandhuller<br />
6.4.2 Friluftsliv og turisme<br />
Åmoserne er i regionplanen for Vestsjællands Amt udpeget som større ”uforstyrrede<br />
landskaber”, hvilket for friluftslivets vedkommende betyder, at der ikke<br />
skal etableres større, nye friluftsanlæg som f.eks. golfbaner, vandskibaner og<br />
campingpladser el.lign.<br />
Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />
Naturen skal beskyttes mest muligt, hvor der er tale om meget sårbar og følsom<br />
natur. Mulighederne for at færdes og opholde sig i området bør derfor differentieres<br />
i forhold til beskyttelsesinteresserne. Der skal således både være mulighed<br />
for at søge ensomhed og nogle steder for at dyrke mere organiserede friluftsaktiviteter.<br />
Det foreslås, at der skabes mulighed for ophold i områderne for den<br />
enkelte til naturoplevelser, der bygger på ro og fordybelse samt mulighed for<br />
enkle støttepunkter til ophold og overnatning. Hvor valget står mellem naturbeskyttelse<br />
og naturbenyttelse skal hensynet til naturbeskyttelsen gå forud, men<br />
den bør sættes i et rimeligt forhold til interesser i offentlig adgang og mulighed<br />
for naturoplevelser.<br />
Det er vigtigt, at området åbnes for turisme på en måde, så karakteren af uberørt<br />
natur over store arealer bevares. Åmosen-Tissø skal være et område, hvor der<br />
diskret åbnes for offentlighedens adgang, og hvor der skal skabes tilbud, så områdets<br />
kvaliteter synliggøres og formidles. Forbedrede adgangs- og opholdsforhold<br />
skal som hovedregel ske efter frivillig aftale og med respekt for lodsejernes<br />
interesser.<br />
Side 57
Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme - Kort sigt, 2-3 år<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Etablering af nye stier og ruter, bl.a. tilrettelagt efter temaer<br />
Etablering af udsigtspunkter og observationsmuligheder (fugletårne og skjul m.m.)<br />
Etablering af simple overnatningspladser<br />
Undersøgelse af behov og muligheder for anlæg af flere faste optagspladser for kano- og kajaksejlads<br />
Vurdering af beskyttelse af sårbare vådområder<br />
Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme - Lang sigt, 3-6 år<br />
<br />
Anlæg af gangbroer i Store Åmose, så åen kan passeres flere steder<br />
6.4.3 Kulturhistoriske værdier<br />
Tørvelagene i Store og Lille Åmose har bevaret talrige spor af menneskers liv i<br />
de ældste epoker af Danmarkshistorien. Intet andet sted i Europa kan fremvise<br />
en så rig og varieret kulturarv fra perioden 9000-3000 f. Kr. Særlige bevaringsforhold<br />
i tørvelagene gør dem til arkæologiske og zoologiske skatkamre, der<br />
giver moserne status som internationalt arkiv over naturens og kulturens udvikling<br />
i Nordeuropa i stenalderen. Tørvegravningen under 2. Verdenskrig åbenbarede<br />
for alvor denne kulturarv, som imidlertid er truet, bl.a. på grund af afvanding.<br />
Under krigen beskæftigede tørvegravningen et stort antal mennesker og<br />
snesevis af hestespand. Det er denne industri, der lagde grunden til de vidtstrakte<br />
flader, som ses i mosebassinet i dag. Tørvegravningen har efterladt sig talrige<br />
spor i landsbyerne omkring mosen, hvor historien kan gøres nærværende ved at<br />
fortælle om husenes tidligere funktioner som briketfabrik, pensionat o. lign.<br />
Ved Øresø Mølle ændrer åen navn til Halleby Å og løber ind i en gammel skovbygd,<br />
som omkranser Skarresø, Kongens Møller og dele af Lille Åmose. På<br />
strækningen har åen et kraftigt fald, der allerede tidligt i middelalderen førte til<br />
etablering af flere vandmøller. Området har tillige store herregårde og mange<br />
husmandssteder. Ved vestbredden af Tissø findes arkæologiske levn af en af<br />
landets rigeste bebyggelser fra ca. 550-1050 e. Kr. Indenfor denne periode sejlede<br />
vikingeskibe ind fra Storebælt ad Halleby Å med varer og mennesker. Et<br />
righoldigt fundmateriale afspejler en handelsplads med betydelige internationale<br />
kontakter. Stolpehuller til landets hidtil største hal fra vikingetiden er markeret<br />
med trækævler i grønsværen på Fugledegårds areal.<br />
Styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />
En snarlig vådgøring, fortrinsvis i Store Åmose, er en forudsætning for at bevare<br />
områdets særlige kulturarv til glæde for fremtidens forskning. De vigtigste dele<br />
af kulturarven kan efter oplysninger fra arkæologer kun sikres varigt, hvis vandstanden<br />
i Åmose Å hæves til et vandspejl på kote 24,0 eller højere. Fælles for<br />
Side 58
mange af kulturmiljøerne i området er endvidere, at de er utilgængelige pga.<br />
tilvoksning, beliggenhed på privat ejendom eller afsondret og uden stier eller<br />
andre adgangsmuligheder.<br />
Forslag til styrkelse af naturværdier – Kort sigt, 2-3 år<br />
<br />
Kortlægning og forslag til retablering af vandmøllernes damme, græsningsenge mv.<br />
Forslag til styrkelse af naturværdier – Lang sigt, 3-6 år<br />
<br />
Gennemførelse af forbedringer i vandmølleområdet<br />
6.4.4 Formidling<br />
Formidlingen af Naturpark Åmosen-Tissø’s mange værdier er et tværgående<br />
emne. I naturparken kan historien om samspillet mellem mennesker og natur fra<br />
tidernes morgen til nutid fortælles. En del af de plante- og dyrearter, som vore<br />
forfædre levede af i ældre stenalder, findes fortsat i Åmose-området. Der vil<br />
også være mulighed for at erfare de barske arbejdsvilkår for tørvearbejderne for<br />
50-60 år siden ved at grave, vende og røgle tørv, som det var hverdagen for børn<br />
og voksne i tørveperioden. Ved besøg på formidlingscentret Fugledegård ved<br />
Tissø vil man, når udstillingen er færdigetableret, kunne stifte bekendtskab med<br />
hedenske vikingers og kristne ridderes verden.<br />
Detailkendskabet til Åmose-Tissø-områdets særlige kulturhistoriske værdier<br />
ligger i dag spredt på egnens museer, arkiver og hos mange private. Nyttiggørelse<br />
af denne viden forudsætter en koordineret indsats, der systematiserer og tematiserer<br />
historierne om kulturmiljøerne og relatere dem til områdets mange<br />
naturkvaliteter.<br />
Styrkelse af formidling af natur, kulturhistorie, friluftsliv og turisme<br />
Nedenfor gives et samlet indtryk af forslagene til formidling af områdets natur-,<br />
kulturhistoriske, frilufts- og turistmæssige værdier.<br />
Side 59
Forslag til formidling af natur, kulturhistorie, friluftsliv og turisme – Kort sigt, 2-3 år<br />
<br />
<br />
<br />
Udvikling af Fugledegård-centeret, bl.a. med formidlingsaktiviteter<br />
Organisering og udvikling af natur- og kulturvejledningen, etablering af netværk af lokale historiefortællere<br />
Informationsskiltning, udgivelse af diverse informationsmateriale samt udvikling af hjemmeside<br />
Forslag til formidling af natur, kulturhistorie, friluftsliv og turisme – Lang sigt, 3-6 år<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Etablering af besøgscenter ved Bromølle<br />
Etablering af (evt. fælleskommunale) naturskoler<br />
Restaurering og delvis genopbygning af Husede-lejren<br />
Igangsættelse af formidlingsaktiviteter, herunder udvikling af ”satellit-centre”, mini-udstillinger,<br />
mulighed for tørvegravning m.m.<br />
6.4.5 Erhvervsudvikling<br />
En naturpark, der bliver etableret på den rigtige måde, vil kunne skabe synergi<br />
mellem naturbeskyttelse, retablering og beskyttelse af arkæologiske værdier,<br />
sikring af landskabs- og kulturværdier samt forbedrede erhvervsmuligheder i<br />
oplandet.<br />
Fjernes dyrkningsmulighederne fra den del af arealerne, der i dag er i omdrift og<br />
braklagt samt den del af vedvarende græsarealer, der fortsat må modtage gødning,<br />
kan det få betydelige økonomiske konsekvenser, især for de ejendomme<br />
der har større eller mindre husdyrbesætninger. Driften af disse ejendomme er<br />
afhængig af rådighed over nødvendige arealer som harmonijord og til spredning<br />
af husdyrgødning.<br />
Mod øst i Store Åmose findes gode bestande af jagtbart vildt. De nuværende<br />
jagtinteresser er store, især på de udyrkede og de ekstensivt drevne arealer. For<br />
en del af især de mindre ejendomme er interesserne for jagt og natur den vigtigste<br />
årsag til ejernes tilknytning til arealerne. I de senere år er der i stigende omfang<br />
foregået ejendomshandler i området, hvor jagtinteresser har spillet en afgørende<br />
rolle. Prisen for jagtudlejning i Åmosen er ganske høj på de arealer, som<br />
har gode bestande af jagtbart vildt, typisk 300-1.000 kr./ha/år.<br />
Landbruget i området tænkes at kunne opnå nye indtægtsmuligheder, f.eks. ved<br />
at dyrke økologiske grønsager, som sælges fra gårdbutikker i landsbyerne. Det<br />
kan også tænkes at være brygning af øl (mosebryg) eller produktion af Åmosemælk<br />
eller særlige kødprodukter. Alle former for fødevareprodukter kan indgå<br />
med det formål at skabe et samlet brand for områdets produkter.<br />
En anden væsentlig indtjeningsmulighed for landbruget kan blive etablering af<br />
flere overnatnings-, traktørsteder og gårdbutikker m.m.<br />
Side 60
Naturparken kan desuden tænkes at blive forsøgsområde for projekter, der<br />
mindsker miljøbelastningen. Det kan f.eks. dreje sig om forskellige ammoniakreducerende<br />
tiltag. Der forskes meget i landbruget i f.eks. lugtreducerende tiltag<br />
og nul-løsninger i forhold til naturen (ingen eller mindsket miljøbelastning). Her<br />
kan der ligge et potentiale både i at tilføre naturen noget positivt, men også etablering<br />
af en ”viden-industri” på dette område.<br />
Forslag til styrkelse af erhvervsudvikling<br />
<br />
<br />
<br />
Udvikling af logo og designprogram<br />
Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />
m.m.<br />
Naturparkens omgivelser anvendes som forsøgsområde for aktivt miljøvenligt landbrug, bl.a. med<br />
ammoniakreducerende tiltag, som kan begrænse miljøbelastningen<br />
6.5 Virkemidler<br />
6.5.1 Forslag til områdeinddeling<br />
Forbindelsen mellem naturparken og de tilgrænsende landskaber foreslås etableret<br />
gennem grønne korridorer såsom grøfter, levende hegn, alléer og sammenhængende<br />
skovbælter.<br />
6.5.2 Forslag til organisationsmodel<br />
Fra styregruppens side peges på to forskellige muligheder for den fremtidige<br />
organisering af naturparken.<br />
Model 1: Et repræsentantskab udpeges bestående af medlemmer udpeget af<br />
myndigheder og organisationer. Repræsentantskabet vælger en bestyrelse, der<br />
handler på dets vegne. Bestyrelsen bør have både lokal og regional repræsentation,<br />
bl.a. fra det nye regionsråd, de nye storkommuner, lokale erhvervsorganisationer<br />
og idébestemte interesseorganisationer. Den lokale forankring er afgørende<br />
for realisering af naturparken. Konkrete projekter kan gennemføres af projektgrupper<br />
bestående af interessenter. Projektgrupperne refererer til bestyrelsen<br />
eller dens sekretariat.<br />
Model 2: Et valgt repræsentantskab virker som ”tilsynsførende” overfor en bestyrelse<br />
og dens direktion. Bestyrelse og direktionsmedlemmer må ikke være<br />
medlemmer af repræsentantskabet. Dette kan f.eks. bestemme, at større dispositioner,<br />
der ikke direkte har noget med den daglige drift at gøre, skal forelægges<br />
repræsentantskabet inden vedtagelse.<br />
Side 61
Forslag til organisationsmodeller<br />
Model 1<br />
Repræsentantskab<br />
Model 2 Bestyrelse Repræsentantskab<br />
Bestyrelse<br />
Direktion<br />
Direktion<br />
6.5.3 Virkemidler til erhvervsudvikling<br />
Naturparken udvikles især gennem samarbejdsprojekter finansieret af offentlige<br />
myndigheder, EU, fonde og private sponsorer eller gennem frivillige samarbejdsprojekter<br />
uden offentlige tilskud. En styrkelse af områdets natur-, kulturog<br />
friluftsværdier bør ske efter frivillige aftaler med lodsejerne og med brug af<br />
bestemmelser i den eksisterende lovgivning og i en formodentlig kommende lov<br />
om nationalparker.<br />
Problemstillingen med arealer til spredning af husdyrgødning kan løses gennem<br />
offentligt opkøb af jord i kanten af projektområdet og gennemførelse af en omfattende<br />
jordfordeling. Alternativet er opkøb af ejendommene til normal handelsværdi<br />
og derefter nedlæggelse af produktionen. Dyrkede arealer, der ikke er<br />
bundet af harmonikrav, kan lettere kompenseres for tab af indtægt på disse arealer.<br />
Her kan bl.a. MVJ-ordninger, der løber i mindst 20 år, være en del af en<br />
sådan kompensation.<br />
Der foreslås afsat midler, der efter nærmere fastlagte kriterier kan støtte bæredygtig<br />
erhvervsudvikling i naturparkens tilgrænsende områder. En sådan pulje,<br />
f.eks. støttet af EU’s landdistriktsmidler, skal kunne begunstige alle de typer af<br />
erhverv, som skønnes at kunne opfylde de miljøkvalitetskrav, der skal være opfyldt<br />
inden for naturparken.<br />
Konkrete virkemidler til såvel erhvervsudvikling som styrkelse af natur, kulturhistorie<br />
og friluftsliv fremgår af det følgende:<br />
Virkemidler til erhvervsudvikling<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Udnyttelse af EU’s landdistriktsmidler til naturgenopretning<br />
Jordfordeling, offentlig erhvervelse af jord til naturgenopretning<br />
Udvikling af logo og designprogram<br />
Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: Bed & Breakfast, bondegårdsferie og gårdbutikker<br />
Side 62
En række samarbejdsprojekter kan formodentlig gennemføres på frivillig basis<br />
og behøver ikke offentlig økonomisk støtte. Det kan f.eks. være åbning af adgang<br />
ad eksisterende stier og nogle former for naturformidling. Der skal også<br />
gennemføres information og frivillig rådgivning rettet mod områdets beboere<br />
med hensyn til bevaring af natur- og kulturværdierne, nye erhvervs- og støttemuligheder<br />
o. lign.<br />
6.6 Fremtidige undersøgelser<br />
I en videre proces med at oprette Naturpark Åmosen-Tissø foreslås foretaget<br />
flere undersøgelser i en indledende fase.<br />
I den indledende fase ønskes bl.a. foretaget drøftelser og etablering af en naturparkorganisation,<br />
undersøgelse af finansieringsmuligheder, udarbejdelse af ansøgninger<br />
samt information til lodsejere, der kunne tænkes at tilslutte sig naturparken,<br />
bl.a. med henblik på finansiering af projekter.<br />
På det kulturhistoriske område ønskes foretaget en kortlægning af vandmøllernes<br />
damme, græsningsenge m.v.<br />
For friluftslivet ønskes undersøgt behov og muligheder for anlæg af flere faste<br />
optagspladser for kano- og kajaksejladsen samt en vurdering af beskyttelsen af<br />
sårbare vådområder.<br />
6.7 Proces- og borgerinddragelse<br />
Undersøgelsesprojekt Naturpark Åmosen-Tissø har hidtil været organiseret i en<br />
styregruppe bestående af syv personer udpeget af amtsrådet, kommunerne, Friluftsrådet,<br />
Danmarks Naturfredningsforening og områdets museer. Landboforeningen<br />
har først haft to observatører og fra januar 2005 én repræsentant i styrgruppen.<br />
Herudover har der som led i borgerinddragelsen været nedsat fire arbejdsgrupper,<br />
som har været sammensat af lodsejere, interesseorganisationer, faglige eksperter<br />
og almindelige borgere.<br />
Organisering af pilotfasen<br />
Styregruppe<br />
Teknikergruppe<br />
Borgerinddragelse:<br />
Natur<br />
Kulturhistorie<br />
Friluftslivet<br />
Erhverv,<br />
bosætning<br />
og turisme<br />
Side 63
6.7.1 Forløb af processen og anvendte metoder til borgerinddragelse<br />
Borgerinddragelsen blev sat i gang ved et orienterende borgermøde i Knabstrup<br />
januar 2005, hvorefter inddragelsen primært er foregået i de fire åbne arbejdsgrupper.<br />
Herudover har styregruppen gennemført en række besøg og samtaler<br />
med berørte lodsejere i området. Det samlede forløb af processen ses af figuren<br />
nedenfor.<br />
Initiativfase Styregruppefase Arbejdsgruppefase Prioriteringsseminar Endelig rapport<br />
www.<br />
Borgerinddragelse<br />
i 4<br />
tematiske arbejdsgrupper<br />
28.01.04<br />
mødtes<br />
kommuner,<br />
Vestsjællands<br />
Amt,<br />
sagkyndige<br />
institutioner,<br />
interesseorganisationer<br />
og Odsherred<br />
Statsskovdistrikt<br />
På mødet<br />
besluttedes<br />
at gå videre<br />
med Åmose<br />
Å og Halleby<br />
Å<br />
som undersøgelsesområde<br />
Styregruppe<br />
nedsættes af<br />
kommuner,<br />
Vestsjællands<br />
Amt,<br />
museer, Friluftsrådet,<br />
Nordvestsjællands<br />
Landbo-forening<br />
og DN<br />
11.03.04 holdt<br />
styregruppen<br />
sit første møde<br />
I efteråret 2004<br />
nedsattes en<br />
<br />
<br />
<br />
teknikergruppe<br />
01.10.04 ansattes<br />
en sekretariatsleder<br />
Som igangsættelse<br />
af borgerinddragelse<br />
udfærdigedes<br />
pjecen ”Åmosen-Tissø<br />
– Naturpark?”<br />
og<br />
hjemmesiden:<br />
www.naturparkaamosentissoe.dk<br />
Styregruppen<br />
har i løbet af<br />
processen også<br />
afholdt en række<br />
kaffebordssamtaler<br />
med<br />
berørte lodsejere<br />
i området,<br />
bl.a. for at rydde<br />
misforståelser<br />
af vejen<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
08.01.05 afholdtes et indledende<br />
borgermøde<br />
28.05.05<br />
for at orientere om projektet<br />
og starte borgerproces<br />
På mødet var det muligt at<br />
tilmelde sig fire tematiske<br />
arbejdsgrupper:<br />
lenter m.fl.<br />
- Natur<br />
<br />
- Kulturhistorie<br />
- Friluftsliv<br />
- Erhverv, bosætning og turisme<br />
emner<br />
På forhånd var udpeget formænd<br />
og gruppesekretærer.<br />
<br />
Arbejdsgruppernes mødeplan<br />
var fastsat inden borgermødet<br />
Der har været fri tilmelding til<br />
arbejdsgrupperne, der har<br />
haft 10-20 deltagere<br />
Referater og mødeindkaldelse<br />
har været lagt ud på et<br />
lukket område på hjemmesiden<br />
Arbejdsgrupperne har afholdt<br />
fire til seks møder fra<br />
januar til maj<br />
15.05.05 afleverede arbejdsgrupperne<br />
endelig rapport<br />
til styregruppen<br />
De fire rapporter samledes i<br />
et idé-katalog til videre brug<br />
<br />
afholdtes seminar<br />
for arbejdsgrupper,<br />
styregruppen,<br />
sekretariatet,<br />
konsu-<br />
Idé-kataloget<br />
blev struktureret<br />
efter seks<br />
tværgående<br />
Materialet blev<br />
diskuteret i<br />
seks tværgående<br />
temagrupper,<br />
hvis<br />
opgave var at<br />
komme med<br />
konkrete input<br />
til handlingsplan<br />
og prioritering<br />
i den afsluttende<br />
rapport<br />
Den endelige<br />
rapport<br />
er redigeret<br />
af<br />
sekretariatslederen<br />
og afleveret<br />
til miljøministeren<br />
og Friluftsrådet<br />
ultimo juni<br />
2005<br />
I forbindelse med projektet er endvidere opstået en protestforening: ”Foreningen<br />
til bevarelse af naturen i østlige Åmose”.<br />
Side 64
6.7.2 Information om pilotprojektet<br />
Indledningsvis udarbejdedes en pjece ”Åmosen-Tissø, Vestsjællands Grønne<br />
Hjerte – Naturpark?” og en hjemmeside, som havde til formål at beskrive projektet<br />
samt hverve borgere til arbejdsgrupperne. I samme forbindelse udformedes<br />
en plakat med samme formål. Pjecen og plakaten blev uddelt og ophængt på<br />
biblioteker m.m. Senere er også udgivet en plakat, der præsenterer alle områdets<br />
væsentlige dele i luftfotos. Borgerinddragelsens start markeredes med en pressemeddelelse<br />
som indkaldelse til det indledende borgermøde i januar 2005.<br />
Midtvejs i projektet ansattes en journalist for at øge synligheden af projektet.<br />
Projektets hjemmeside er brugt til formidling og projektvejledning for deltagerne,<br />
bl.a. referater o. lign. fra arbejdsgrupperne. Referaterne har været lagt på et<br />
lukket område på siden.<br />
6.7.3 Deltagernes fordeling med hensyn til køn, alder og erhverv<br />
Den typiske arbejdsgruppedeltager er mand (87 pct.), mellem 50-70 år (62 pct.),<br />
veluddannet (47 pct. har en lang videregående uddannelse), er enten funktionæransat,<br />
selvstændig eller pensionist og repræsenterer ofte en organisation. I forhold<br />
til køns- og aldersfordelingen i Vestsjællands Amt er der således i den primære<br />
borgerinddragelse i projektet underrepræsentation af kvinder, personer i<br />
aldersgruppen 30-50 år, faglærte samt ufaglærte arbejdere.<br />
6.7.4 Vurdering af borgerinddragelsen<br />
Der er taget traditionelle initiativer i anvendelse til at inddrage lokale i arbejdet<br />
om en eventuel naturpark. Undersøgelsesprojektet har ikke været i gang i så lang<br />
tid, hvilket selvfølgelig besværliggør et bredt borgerinddragelsesforløb, hvorfor<br />
den valgte, relativt smalle model kan synes rigtig. Dog vurderes, at det ville have<br />
været ønskeligt, at f.eks. det afsluttende seminar havde været åbent for alle<br />
borgere og ikke kun arbejdsgruppemedlemmerne, som det var tilfældet.<br />
Arbejdsgrupperne har stået centralt i inddragelsen, men har primært tiltrukket<br />
repræsentanter for foreninger og organisationer. Arbejdsgruppemodellen har<br />
dog skabt stort ejerskab hos de aktive borgere samt øget vidensgrundlaget hos<br />
deltagerne og deres forståelse for andre synspunkter i processen. Tre af fire arbejdsgrupper<br />
har besluttet at fortsætte arbejdet, hvilket må ses som resultat af de<br />
positive sideeffekter, arbejdet har forårsaget i form af nye kontaktflader og netværk<br />
blandt de involverede. Endvidere har borgerinddragelsen resulteret i nye<br />
idéer, som ikke umiddelbart har været i sekretariatets og styregruppens fokus.<br />
Side 65
Side 66
Side 66
7. TVÆRGÅENDE GENNEMGANG<br />
Dette kapitel rummer en tværgående gennemgang og diskussion af udvalgte<br />
temaer i de tre undersøgelsesprojekter. Projekterne sammenholdes endvidere<br />
med Miljøministeriets syv pilotprojekter, og forskelle og ligheder fremhæves.<br />
Den tværgående gennemgang har fokus på det principielle, det nyskabende og<br />
det særligt perspektivrige i forhold til den videre beslutningsproces om nationalparker<br />
i Danmark.<br />
Afsnittet indledes med to tabeloversigter for projekterne, og resumé af evalueringerne<br />
af borgerinddragelsen samt de erhvervs- og velfærdsøkonomiske analyser<br />
af projekterne. Dernæst sammenstilles og diskuteres projekternes forslag til<br />
forvaltning, og der gives et overblik over den videre proces, herunder samspillet<br />
mellem organisation og borgerinddragelse. Den tværgående gennemgang rundes<br />
af med et idé-katalog over forslag til udviklingsinitiativer fremkommet i undersøgelsesprojekterne.<br />
7.1 Projektoversigter<br />
På de næste sider sammenfattes de tre undersøgelsesprojekter i to skemaer. Det<br />
første skema er en områdebeskrivelse, der fremhæver den nuværende arealanvendelse<br />
og beskyttelse samt områdernes nuværende værdier inden for landskab,<br />
natur, kulturhistorie og friluftsliv. Det andet skema sammenstiller projekternes<br />
forslag til visioner og handlingsplaner.<br />
Side 68
Områdebeskrivelse<br />
Undersøgelsesprojekt Det<br />
Kulturhistoriske Landskab<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Naturpark Åmosen-Tissø<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Nationalpark Skjern Å<br />
Afgrænsning<br />
Samlet areal<br />
Omfatter Roskilde, Lejre og<br />
bunden af Isefjorden og Roskilde<br />
Fjord<br />
En grøn kile går ind i selve<br />
Roskilde købstad<br />
30 km kørsel fra København<br />
23.000 ha<br />
5.500 ha fjord<br />
Areal i tilknytning til Åmose Å og<br />
Halleby Å omfattende Store<br />
Åmose og Lille Åmose og et<br />
område herimellem samt Tissø,<br />
Nedre Halleby Ådal, Bøstrup<br />
Ådal og Halleby Å’s udløb i<br />
Storebælt<br />
Selve området indeholder ingen<br />
bymæssig bebyggelse<br />
8.000 ha<br />
Tissø’s areal udgør 1.300 ha<br />
heraf<br />
2.100 ha omfatter et<br />
vådgørings-projekt i Store<br />
Åmose<br />
Området ligger mellem Skjern<br />
og Tarm og strækker sig ind i<br />
landet langs Skjern Å’s løb,<br />
omfatter åens vigtigste sidedale,<br />
Skjern Å Naturprojektet samt<br />
Borris, Dejbjerg og Lønborg<br />
heder<br />
Mindre byer, bebyggelser og<br />
byudviklingsområder er med i<br />
området<br />
24.500 ha<br />
Statsejede arealer 7.000 ha 110 ha 4.647 ha<br />
Fredede arealer, reservater,<br />
NATURA 2000 og § 3-<br />
arealer<br />
30 pct. fredet<br />
30 pct. NATURA 2000<br />
7 pct. § 3<br />
Privat landbrug 11.700 ha 700 ha<br />
9 pct. er fredet<br />
89 pct. er reservat<br />
80 pct. NATURA 2000<br />
2.300 ha heraf er Skjern Å<br />
Naturprojekt<br />
9.966 ha er offentligt ejet<br />
11 pct. fredet<br />
1 pct. reservat<br />
35 pct. NATURA 2000<br />
31 pct. § 3<br />
15.000 ha (inkl. byområder, veje<br />
m.m.)<br />
Landskabskarakter<br />
Fjordlandskaber<br />
Godslandskaber<br />
Skovhøjland<br />
Agerland<br />
Lavmoseområder<br />
Åmose Å-Halleby Å med tilknyttede<br />
søer, lavbundsområder og<br />
skove<br />
Skjern Å-dal<br />
Heder<br />
Brunkulslejer<br />
Indlandsklitter<br />
Vigtige naturtyper<br />
Støttepunkter for friluftsliv og<br />
turisme<br />
Kulturhistorie<br />
Strandenge og strandoverdrev<br />
Kystskrænter og kystskov<br />
Løvskov på kalkrig bund Elle/askeskov<br />
Ekstremrigkær<br />
Tørvemoser<br />
Roskilde Museum<br />
Tadre Mølle Museums- og<br />
Naturcenter<br />
Fjordmuseet<br />
Lejre Forsøgscenter<br />
Sæby Museum<br />
Vikingemuseet har 150.000<br />
besøgende hvert år<br />
Roskilde Domkirke<br />
Roskilde bymidte<br />
Herregårde<br />
Lejre Forsøgscenter<br />
Køkkenmøddinger<br />
Gravhøje<br />
Skibssætninger<br />
Middelalderlige veje<br />
Voldsteder<br />
Helligkilder<br />
Artsrige overdrev<br />
Kalkrige moser og sumpe<br />
Tørvemoser med hængesæk og<br />
lyng<br />
Elle- og askeskov<br />
Kystlaguner ved Storebælt<br />
Stabile kystklitter<br />
Fugledegård<br />
Buerup Træskomuseum<br />
Torbenfeldt Smedemuseum<br />
Strids Mølle<br />
Bygninger m.m. fra tørvegravningsperioden<br />
i 40’erne og<br />
50’erne<br />
Arkæologisk værdifulde tørvelag<br />
i Lille og Store Åmose<br />
Spor efter tørvegravning Skovbygd<br />
ved Bromølle<br />
Vandmøller<br />
Fund af jernalder og vikingetidsbebyggelse<br />
fra 500-1050 e. Kr.<br />
ved Tissø med bl.a. Danmarks<br />
største hal fra vikingetiden<br />
Skjern Å - Danmarks største<br />
vandløb målt på vandføring<br />
Fugtige heder<br />
Hedemoser/hængesække<br />
Tør hede<br />
Egekrat<br />
Skjern Å–området er et af landets<br />
mest tilgængelige naturområder<br />
Skjern-Egvad Museum – ”Vestjyllands<br />
Økomuseum”<br />
Borris Natur- og Landbrugsskole<br />
Skjern Å Naturprojekt<br />
Dansk Center for Vildlaks<br />
Landbrugets udviklingshistorie<br />
Overgangssteder og vejsystemer<br />
Den midtjyske okse- og<br />
hærvej<br />
Hedeopdyrkning og plantagedrift<br />
Brunkulsgrave med banespor<br />
Enkeltgårde, landsbyer og byer i<br />
ådalen<br />
Afvanding og naturgenopretning<br />
Side 69
Visioner og<br />
handlingsplan<br />
Undersøgelsesprojekt Det<br />
Kulturhistoriske Landskab<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Naturpark Åmosen-Tissø<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Nationalpark Skjern Å<br />
Vision<br />
Styregruppens præmisser<br />
Enighed i styregruppe<br />
Forslag til områdeinddeling<br />
Styrkelse af natur og landskab<br />
Styrkelse af kulturhistorie<br />
Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />
Styrkelse af erhverv, bosætning<br />
og andet<br />
Forslag til forvaltningsmodel<br />
Virkemidler for natur, kulturhistorie<br />
og friluftsliv<br />
Virkemidler for erhvervsudvikling,<br />
herunder turisme<br />
Kulturhistorien gøres synlig og<br />
tilgængelig, områdets landskab<br />
og naturværdier bevares og<br />
genskabes. Der produceres<br />
højværdifødevarer, og turismeaktørerne<br />
samarbejder om at<br />
skabe spændende oplevelser<br />
Lodsejerne påføres ikke gener<br />
eller indskrænkninger<br />
Aftaler om ændret produktionspraksis<br />
eller øget adgang Frivillighed<br />
og tilbud om kompensation<br />
Må ikke føre til reduceret velfærd<br />
eller livskvalitet for borgerne<br />
Ja. Landbrugets repræsentant<br />
ønsker ikke ufrivilligt mere natur<br />
på landbrugsjord. Roskilde Amt<br />
tager forbehold angående bestyrelsens<br />
kompetencer<br />
Offentligt ejet skov og natur<br />
NATURA 2000-områder<br />
Fredede arealer<br />
Kulturhistorisk landskab<br />
Zoner til at administrere friluftsliv<br />
Udbygning af pleje af vandløb<br />
Afgræsning og høslæt<br />
Stævning<br />
Faunapassager<br />
Bekæmpelse af invasive arter<br />
Registrering af kulturspor<br />
Øget adgang på frivillig basis<br />
Pleje af diverse fortidsminder<br />
Digital kortlægning<br />
Centralt besøgscenter Fjordcenter<br />
Grejbanker<br />
Vikingesejlads<br />
Produktion af (høj) kvalitetsvarer<br />
Information til producenter<br />
Sammenhængende landdistrikt<br />
Myndighedsfunktion holdes<br />
adskilt fra projektet<br />
Styregruppe<br />
Interessentforsamling<br />
Projektkontor<br />
Naturbeskyttelses- og planloven<br />
Støtte til miljøvenligt landbrug<br />
Samarbejder – høslætlaug m.v.<br />
Støtte til udvikling af friluftstilbud<br />
Retningslinier for jagt og fiskeri<br />
MVJ- og teknologistøtte<br />
Naturgenopretningsmidler<br />
Branding – ”det gode produkt”<br />
Retningslinier for certificering<br />
Zonering som grundlag for<br />
tildeling af støtte<br />
Internationale og nationale<br />
natur- og kulturværdier styrkes<br />
og udvikles. Naturparkens<br />
omgivelser har fortsat et levende<br />
skov- og landbrug. Området<br />
udvikles stadig mere attraktivt<br />
for friluftsliv og bosætning i<br />
oplandet<br />
Inddragelse af lokale lodsejere<br />
og brugere<br />
Samarbejde mellem myndigheder<br />
og interessegrupper om<br />
natur-bevarelse, erhverv og<br />
udøvelse af gældende lovgivning<br />
Frivillige aftaler med lodsejere<br />
Økonomisk tilskyndelse til deltagelse<br />
m.m.<br />
Ja<br />
Korridorer forbinder til oplandet<br />
Vandstandshævning af østlige<br />
Store Åmose<br />
Vandløbsforbedring<br />
Rydning af større dele af Tissø’s<br />
bredder<br />
Vandstandshævning i østlige<br />
Store Åmose<br />
Kortlægning og reetablering af<br />
mølledamme og græsningsenge<br />
Flere faciliteter<br />
Vurdering af beskyttelse af<br />
sårbare vådområder<br />
Anlæg af gangbroer<br />
Logo og designprogram<br />
Alternative erhvervsmuligheder<br />
Forsøg med miljøvenligt landbrug<br />
Ophjælpning af lokale produkter<br />
Model 1 og 2:<br />
Repræsentantskab, Bestyrelse<br />
og<br />
Direktion<br />
I model 2 er Repræsentantskabet<br />
kun tilsynsførende<br />
Naturgenopretning<br />
Jordfordeling<br />
Offentlig erhvervelse af jord<br />
Støtte til udvikling af alternative<br />
erhvervsmuligheder<br />
Nationalpark Skjern Å skal være<br />
et enestående natur- og kulturhistorisk<br />
område med råderum<br />
for naturens flora og fauna og<br />
for aktive menneskers erhvervsog<br />
friluftsliv udøvet i balance og<br />
respekt for hinanden<br />
Betydelig lokal indflydelse på<br />
planlægning og drift samt ny<br />
proces ved fremtidige ændringer<br />
Ændret drift ved frivillige aftaler<br />
og målrettede tilskud<br />
Samme regler inden- og udenfor<br />
Fuld kompensation<br />
Fortsat erhvervs-, by- og infrastrukturudvikling<br />
Ja<br />
Natur-kerneområder<br />
Natur-udviklingsområder<br />
Kulturlandskabsområder<br />
By- og byudviklingsområder<br />
Flersidig naturpleje<br />
Forbindelse af naturområder<br />
Vandløbsforbedring<br />
Større hegninger til afgræsning<br />
og samarbejde om pleje<br />
Øget plejeniveau af anlæg<br />
Oplevelsesværdien af div.<br />
lokaliteter forbedres<br />
Formidlingsniveauet udbygges<br />
Hovedformidlingscenter<br />
Fokus på børn, unge og ikke<br />
naturvante brugere<br />
Større jagtareal, mindre jagttryk<br />
Udvikling af miljøteknologi<br />
Metoder til forbedring af naturindhold<br />
på flere ejendomme<br />
Grønne korridorer<br />
Nationalparkråd<br />
Nationalt udstukne rammer<br />
Ændring af arealanvendelse<br />
kun ved tilslutning fra lodsejerrepræsentanter<br />
Naturgenopretning/overvågning<br />
Naturplejeplaner for flere ejendomme<br />
Principper for benyttelse m.v.<br />
Løbende inddragelse om brug<br />
Udlæg til SFL- og MVJordninger<br />
til ekstensivering og<br />
omlægning af landbrugsdrift<br />
Jordfordelingsprojekter/ordninger<br />
Ny miljø- og landbrugsteknologi<br />
Nationalpark-brand<br />
Side 70
7.2 Evaluering af borgerinddragelsen<br />
7.2.1 Evalueringskriterier<br />
Friluftsrådet har fra starten lagt vægt på, at projekterne blev gennemført efter de<br />
samme retningslinjer som Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter, herunder at<br />
der skulle indgå en dialog med lokalbefolkningen (borgerinddragelse) i processen.<br />
Der har ikke fra Friluftsrådets side været stillet særlige form- eller proceduremæssige<br />
krav til borgerinddragelsen.<br />
Friluftsrådet har endvidere ønsket, at borgerinddragelsen i undersøgelsesprojekterne<br />
blev evalueret. Undersøgelsesprojekterne er evalueret af Kvistgaard Consult<br />
efter samme kriterier som anvendt ved evalueringen af Skov- og Naturstyrelsens<br />
syv pilotprojekter. Følgende temaer og spørgsmål har indgået i evalueringen:<br />
Design af metode, faglig rådgivning, information, hvem der har deltaget,<br />
processen, faglige opgaver, lokalbefolkningens medejerskab og økonomi.<br />
Der er primært evalueret på omfang, engagement og bredde i borgerinddragelsen,<br />
som den er tilrettelagt i de enkelte projekter. Derimod er der kun i mindre<br />
omfang evalueret på de overordnede formål og succeskriterier for nationalparkprojektet,<br />
herunder om borgerinddragelsen har medvirket til at skabe forudsætninger<br />
for projektets realisering. Det er i evalueringskriterierne alene omtalt, at<br />
der skal evalueres i forhold til de målgrupper, der er kommet i tale generelt.<br />
Derimod er der ikke stillet specifikke krav til evaluering i forhold til forskellige<br />
typer af borgergrupper med forskellige berøringsflader til en nationalpark og<br />
dens realisering. Der savnes f.eks. i evalueringerne en belysning af særlige hensyn<br />
til lodsejere og beboere i selve nationalparkområdet, organiserede interessentgrupper,<br />
aktive uorganiserede brugere af naturen og øvrige borgere (vælgere/skatteydere).<br />
Borgerinddragelsen i projekterne og evalueringen heraf skal ses i lyset af, at<br />
projekterne har skullet afvikle borgerinddragelsen over fire til syv måneder.<br />
Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter har til sammenligning haft mellem 15-<br />
48 måneder og flere økonomiske ressourcer til rådighed for arbejdet. Det er i<br />
den forbindelse interessant at bemærke, at trods det korte forløb har det været<br />
muligt at gennemføre en fornuftig borgerinddragelse og opnå en høj grad af lokal<br />
accept i de tre undersøgelsesprojekter.<br />
Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter har haft til formål at skabe en bred national<br />
og lokal debat om nationalparker og samtidig starte en lokal proces, der<br />
eventuelt på sigt vil kunne føre til en udpegning til nationalpark. Projekterne<br />
Naturpark Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab har i modsætning<br />
hertil haft et mere målrettet fokus på implementering, hvor inddragelse af lodsejere<br />
og accept fra nøgleinteressenter har været vægtet højt.<br />
Side 71
I det følgende formidles et overblik over de anvendte metoder og de typiske<br />
deltagere i borgerinddragelsen, og der gives et resumé og en diskussion af evalueringernes<br />
konklusioner og anbefalinger.<br />
7.2.2 Deltagere i borgerinddragelsen<br />
Deltagelsen er relativt veldokumenteret med hensyn til arbejdsgrupperne og<br />
mindre godt belyst i forbindelse med diverse større arrangementer. I det følgende<br />
beskrives deltagelsen i arbejdsgrupper, større arrangementer o. lign. og projekterne<br />
som helhed efter de tilgængelige data.<br />
Som det fremgår af nedenstående tabel er de typiske deltagere i borgermøder og<br />
arbejdsgrupper o. lign. veluddannede mænd på mellem 51 og 64 år med tilknytning<br />
til organisationer eller foreninger. Kvinder og unge er markant underrepræsenteret.<br />
Dette mønster er velkendt fra andre lignende sammenhænge og er således<br />
ikke overraskende.<br />
Der er i projekterne gennemført visse aktiviteter målrettet udvalgte underrepræsenterede<br />
grupper, hvor det bl.a. er lykkedes i et vist omfang at engagere børnefamilier<br />
og børn og unge.<br />
Det skal endvidere bemærkes, at metoder som fokusgruppeinterview, opinionsmålinger<br />
og bredt appellerende ”events”, som f.eks. Nationalpark-dagene, får fat<br />
i en større, bredere og mere repræsentativ del af befolkningen.<br />
Deltagelse<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Det Kulturhistoriske<br />
Landskab<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Naturpark Åmosen-<br />
Tissø<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Nationalpark Skjern Å<br />
Samlet deltagelse 200 personer 165 personer 2.500 personer<br />
Alternativt borgermøde i Igangsættende borgermøde<br />
Nationalpark-dagene<br />
Publikumsslugeren<br />
Lejre Forsøgscenter<br />
i<br />
Knabstruphallen<br />
ca. 60 personer<br />
115 personer<br />
ca. 2.000 personer<br />
0,2 pct.<br />
0,2 pct.<br />
8,5 pct.<br />
Frivillighedspct.<br />
(ud af 96.092 borgere jf.<br />
regionalbeskrivelse)<br />
(ud af ? borgere jf. regionalbeskrivelse)<br />
(ud af 29.571 borgere jf.<br />
regionalbeskrivelse)<br />
Hvem?<br />
Primært veluddannede<br />
mænd mellem 51 og 64 år<br />
med organisations- eller<br />
foreningsinteresse<br />
I opinionsundersøgelsen<br />
blev et bredt udsnit af<br />
befolkningen udvalgt og<br />
inddraget<br />
Primært veluddannede<br />
mænd mellem 51 og 64 år<br />
med organisations- eller<br />
foreningsinteresse<br />
Både de veluddannede<br />
mænd mellem 51 og 64 år<br />
med organisations- eller<br />
foreningsinteresse, og et<br />
bredere udsnit af befolkningen<br />
i alle aldre og folk,<br />
der ikke har været i<br />
Skjern-området før<br />
Side 72
I Det Kulturhistoriske Landskab har en telefoninterviewundersøgelse dokumenteret,<br />
at 42 pct. af befolkningen havde hørt om nationalparkprojektet. Et udtryk<br />
for at kommunikationen om projektet er kommet bredt ud.<br />
7.2.3 Anvendte metoder til borgerinddragelse<br />
Der er anvendt en bred vifte af metoder til borgerinddragelse i de tre projekter.<br />
De anvendte metoder er typificeret i en palet af anvendte aktiviteter, som det<br />
fremgår af nedenstående figur. De seks grupperinger er delvist overlappende,<br />
men beskriver samlet alle elementer af inddragelse i de tre undersøgelsesprojekter.<br />
Borgerinddragelsespalet<br />
Direkte indflydelse<br />
- kræver vedvarende indsats, tid<br />
og fagligt kendskab<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Tematiske arbejdsgrupper<br />
Udfærdigelse af idé-katalog<br />
Udfærdigelse af endelig rapport<br />
Seminar for arbejdsgrupper og styregruppe<br />
Særlige målgrupper<br />
- Børn og unge<br />
- Landbrug og lodsejere<br />
- Børnefamilier<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ungdomspanel<br />
Fokusgruppemøder<br />
Spørgeskemaundersøgelser<br />
Gymnasie- og folkeskoleprojektarbejde<br />
Konkurrencer<br />
Kaffeklub eller kaffebordssamtaler<br />
Forsamlingshusmøder<br />
Voksenpanel<br />
Information<br />
- med formål at skabe viden om<br />
projektet<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Pjecer og plakater<br />
Hjemmeside, bl.a. med mødereferater<br />
m.m. enten på lukket eller åbent område<br />
samt debat, nyhedstjeneste og generel<br />
formidling<br />
Ansættelse af journalist<br />
Lokale og landsdækkende dagblade<br />
TV og radio<br />
Aktiviteter<br />
- med formål at skabe viden om projektet<br />
eller relaterede emner<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Borgermøder<br />
Faglige ture<br />
Temature til virksomheder<br />
Nationalpark-safari<br />
Sejlads- og cykel-safari<br />
Guidede vandreture<br />
Temadag med foredrag<br />
Opståede initiativer<br />
- inddragelsesinitiativer som<br />
er opstået af sig selv<br />
Alternative metoder<br />
– med anvendelse af nye samarbejdsmetoder,<br />
dialogprocesser el.lign.<br />
<br />
<br />
Selvbestaltede emnegrupper<br />
som bidrager med konkret materiale<br />
til processen i styregruppen<br />
m.m.<br />
Foreningen til bevarelse af naturen<br />
i østlige Åmose<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Alternativt borgermøde udendørs ved Lejre<br />
Forsøgscenter<br />
Diskussions- og informationsmarked<br />
Nationalpark-dage med events på ti lokaliteter,<br />
bl.a. ny form for radioformidling<br />
Opinionsundersøgelse<br />
Side 73
Hovedaktiviteterne i alle tre projekter har været åbne arrangementer eller borgermøder<br />
samt et antal temagrupper, som bl.a. har haft til opgave at komme med<br />
forslag til visioner og handlingsplaner. De tre projekter er meget forskellige med<br />
hensyn til håndteringen af temagrupperne. Det Kulturhistoriske Landskab har<br />
arbejdet med lukkede temagrupper med fagfolk. Naturpark Åmosen-Tissø har<br />
benyttet kombinerede grupper af fagfolk og borgere. Skjern Å-projektet har haft<br />
de største og formentlig bredest sammensatte temagrupper.<br />
Skjern Å-projektet har med Nationalpark-dagene - der samlede ca. 2.000 deltagere<br />
- haft det største og mest velbesøgte nationalparkarrangement af alle Friluftsrådets<br />
og Skov- og Naturstyrelsens ti projekter. Generelt har Skjern Å-<br />
projektet lagt stor vægt på det lokale engagement, der til en vis grad kan ses som<br />
en folkelig mobilisering for lokal selvbestemmelse på naturområdet. Projektet<br />
har endvidere nydt godt af en mangeårig lokal debat og medieeksponering omkring<br />
naturgenopretningen af Skjern Å.<br />
De to andre projekter har til dels haft et andet hovedsigte. Et af Naturpark Åmosen-Tissø-projektets<br />
hovedmål er således at sikre statens og lodsejernes opbakning<br />
til en storstilet naturgenopretning af Store Åmose. Borgerinddragelsen har<br />
derfor været mere afgrænset og handlingsorienteret, ligesom der har været lagt<br />
vægt på dialog med lodsejerne. Det Kulturhistoriske Landskab har ligeledes fra<br />
starten haft fokus på implementering, bl.a. gennem opbygning af udviklingsnetværk<br />
mellem områdets kommuner og bærende kulturinstitutioner og dialog med<br />
landbruget. Fokus er her primært professionelt og til dels kommercielt, og borgerne<br />
inddrages derfor bl.a. som brugere/kunder gennem anvendelse af fokusgrupper<br />
og en opinionsundersøgelse.<br />
Ud over de nævnte eksempler er der anvendt supplerende metoder rettet mod<br />
særlige målgrupper og/eller aktiviteter, og der er gennemført en række informationsaktiviteter.<br />
7.2.4 Tværgående konklusioner vedrørende borgerinddragelse<br />
De tre undersøgelsesprojekter har alle haft som væsentligt succeskriterium, at<br />
landbruget skulle kunne støtte styregruppens anbefalinger. Det er lykkedes i alle<br />
tre projekter, dog med en bemærkning fra landbruget i Det Kulturhistoriske<br />
Landskab. Desværre har accept fra nøgleaktører ikke været en del af de valgte<br />
evalueringskriterier. Der foreligger derfor ikke evalueringsresultater, der kan<br />
give svar, på hvilke metoder, der har skabt forudsætningerne for bl.a. landbrugets<br />
opbakning.<br />
Der er kun få eksempler på egentlige specifikke borgerinddragelsesaktiviteter<br />
rettet direkte mod lodsejerne og landbruget. Derimod synes det at være kende-<br />
Side 74
tegnende, at inddragelsen af lodsejerne primært er sket gennem temagrupperne<br />
og på det uformelle plan i form af ”kaffeklub”, besøgsrunder o. lign. Det har<br />
endvidere været en meget væsentlig faktor, at der har været landmænd blandt<br />
initiativtagerne til projekterne, og at styregruppen fra starten har udvist en positiv<br />
og respektfuld holdning og attitude over for landbrugets interesser.<br />
Hvor Skjern Å-projektet har haft succes med at sikre omtale i medierne, har<br />
Naturpark Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab levet et mere stille<br />
liv med løbende nyhedsklummer o. lign. i de lokale aviser. Det konkluderes derfor<br />
i evalueringerne, at der for de to sidste projekters vedkommende skal arbejdes<br />
videre med at synliggøre og markedsføre projekterne over for den bredere<br />
offentlighed. Det Kulturhistoriske Landskab har som tidligere nævnt dokumenteret<br />
et kendskab til projektet på 42 pct. ved en telefoninterviewundersøgelse.<br />
Af andre resultater fra evalueringen kan nævnes, at det er vigtigt at sikre koordinering<br />
mellem temagrupper og dialog i processen mellem temagrupperne og<br />
styregruppen. Evalueringerne peger endvidere på, at det er vigtigt for projekterne<br />
at sikre en faglig og politisk forandring i den nye opgavefordeling og kommunestruktur<br />
efter kommunalreformen.<br />
Der har kun været begrænset tid til rådighed til borgerinddragelsen, hvilket har<br />
indsnævret mulighederne for en bred deltagelse, især for to af projekterne. Det<br />
er imidlertid interessent at konstatere, at den sammenpressede proces ikke synes<br />
at have skabt særlige problemer med hensyn til holdning og tilslutning til projektet.<br />
Alle tre projekter synes at have skabt et stærkt netværk mellem lokale nøgleinteressenter,<br />
der vil kunne sikre projekternes videreførelse, herunder med en løbende<br />
udvikling af borgerinddragelsen.<br />
Fællestræk ved evalueringerne af de tre projekter<br />
Konklusioner<br />
Det er i to af projekterne ikke lykkedes at få en bredere kreds af borgere inddraget<br />
Der er skabt netværk og kontraktflader, der vil kunne udnyttes i det videre arbejde<br />
Anbefalinger<br />
Flere formidlingsstrenge anbefales at bringes i spil fremadrettet, f.eks. radio, tv og evt. konkurrencer<br />
Udfordringer<br />
Kommende kommunalreform, idet projektet måske realiseres uanset en udpegning og da<br />
projekterne i høj grad er forankret i kommunerne<br />
Side 75
7.2.5 Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens projekter<br />
Det Kulturhistoriske Landskab adskiller sig ved at have anvendt fokusgruppeinterview<br />
og spørgeskemaundersøgelser som et af de primære midler til borgerinddragelsen,<br />
hvilket ikke er set i andre projekter. Skjern Å-projektet har med<br />
Nationalpark-dagene formået at skabe et folkeligt arrangement, hvis lige ikke er<br />
set i andre projekter.<br />
Det kendetegner de tre undersøgelsesprojekter, at der fra projektets start har<br />
været fokus på, at landbruget skulle kunne støtte projektet. En tilsvarende opmærksomhed<br />
omkring landbrugets interesser kan ikke spores i samme grad i<br />
Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter. Det er måske en af årsagerne til, at<br />
landbruget (og på Læsø fiskeriet) ikke har kunnet støtte flertallets indstilling til<br />
bl.a. områdeafgrænsning i fire af pilotprojekterne.<br />
Det er tydeligt, at de tre undersøgelsesprojekter fra starten har været drevet af et<br />
stærkt lokalt engagement hos de bærende kræfter i projekterne. Kommunerne<br />
har selv finansieret bl.a. sekretariatsbistand i modsætning til Skov- og Naturstyrelsens<br />
pilotprojekter, der i høj grad har været drevet af statsskovdistrikterne. Da<br />
det endvidere er lykkedes at blive enig om en fælles indstilling i de tre styregrupper,<br />
fremstår projekterne i dag levedygtige, også selv om områderne ikke i<br />
første omgang måtte blive udpeget til nationalparker.<br />
7.3 Erhvervs- og velfærdsøkonomiske analyser<br />
7.3.1 Indledning<br />
I det følgende beskrives kort de samfundsøkonomiske analyser, som er gennemført<br />
i forbindelse med undersøgelsesprojekterne. Analyserne er udført på grundlag<br />
af en vejledning udarbejdet af Miljøstyrelsen og en foreløbig værdisætning<br />
af de lokale rekreative værdier ved nationalparker fra KVL.<br />
For Det Kulturhistoriske Landskab er analyserne udført på grundlag af to scenarier,<br />
der viser et udfaldsrum for den samfundsøkonomiske værdi af en nationalpark.<br />
Scenarier og beregninger er derfor ikke nødvendigvis udtryk for styregruppens<br />
forslag til visioner og handlingsplaner og er derfor vist som et værdispænd<br />
i nedenstående tabel.<br />
Side 76
Enhed<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Det Kulturhistoriske<br />
Landskab<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Naturpark<br />
Åmosen-Tissø<br />
Undersøgelsesprojekt<br />
Nationalpark<br />
Skjern Å<br />
Forudsætninger<br />
Landbrug omlagt ha 0-795 264 4650<br />
Turisme stigning pct. 25-35 9 Ca. 200<br />
Ejendomsprisstigning/andel pct. / pct. ½-2/40 5/10 2/?<br />
af antal ejendomme<br />
Bosætning stigning pct. Ikke vurderet 1 Ikke vurderet<br />
Rekreativ værdi kr./husstand Ikke vurderet 500 Ikke vurderet<br />
Velfærdsøkonomi<br />
Investeringer og drift mio.kr. (49)-(16) (98) (100)<br />
Turisme mio.kr. 102-143 84 187<br />
Arealomlægning mio.kr. (37)-0 0 (181)<br />
Ejendomsværdier mio.kr. 81-242 161 56<br />
Rekreativ værdi mio.kr. Ikke vurderet 529 Ikke vurderet<br />
Velfærdsøkonomi i alt mio.kr. 100-153 587 (136)<br />
Jobskabelse årsværk 295-413 126 (320)<br />
Budgetøkonomi<br />
Offentlig sektor mio.kr. (30)-(13) 196 (143)<br />
Landbrug mio.kr. 0 24 (160)<br />
Erhverv mio.kr. 166-232 60 248<br />
Husholdninger mio.kr. 64-192 106 56<br />
Note: ( ) = negativ værdi. Velfærdsøkonomi: Nutidsværdier mio. kr., NPV, 3 pct., uendelig tidshorisont. Nutidsværdier<br />
for velfærdsøkonomi for Åmosen inkluderer ikke beskæftigelseseffekt i modsætning til de to andre projekter. Budgetøkonomi:<br />
Nutidsværdier mio. kr., NPV, 6 pct., 20/25 år.<br />
7.3.2 Investeringer<br />
Som det fremgår af tabellen forudsættes der i projekterne/scenarierne offentlige<br />
investeringer, der i overvejende grad er forudsat afholdt af staten. Det skal dog<br />
bemærkes, at investeringerne i Det Kulturhistoriske Landskab er en del mindre<br />
end i de to andre projekter. Det kan endvidere nævnes, at det samlede ønskede<br />
investeringsomfang for hvert af de tre projekter ligger på i gennemsnit ca. 90<br />
mio. kr. over 20-25 år. Til sammenligning er investeringsomfanget i Skov- og<br />
Naturstyrelsen pilotprojekter i gennemsnit på ca. 400 mio. kr. pr. projekt over<br />
samme tidsperiode.<br />
7.3.3 Landbrug<br />
Der er regnet med omlægning af landbrugsarealer i omdrift til naturarealer eller<br />
vedvarende græs. Skjern Å-projektet har en markant større omlægning af arealer<br />
end de to andre projekter. Omkostningen for ændret arealanvendelse i landbruget<br />
er medregnet på to forskellige måder i analyserne. Tilgangen for Skjern Å og<br />
Roskilde har været at bruge forpagtningsafgiften som et mål for landbrugets tab.<br />
I Åmosen estimeres omkostningen som jordrentetabet ved tabt landbrugsdrift.<br />
Begge metoder giver et realistisk billede af omkostningen ved tabt landbrugsjord,<br />
idet forpagtningsafgiften i den velfærdsøkonomiske analyse dog ligger på<br />
et niveau, som er 14-22 pct. lavere end den tilsvarende jordrente.<br />
Side 77
De velfærdsøkonomiske gevinster ved reduceret kvælstofudvaskning ved omlægning<br />
af landbrugsarealer til natur er medtaget i Åmosen-Tissø-projektet, men<br />
ikke i de to andre projekter.<br />
7.3.4 Turisme og beskæftigelseseffekt<br />
Forudsætningerne for parkernes betydning for de fremtidige turismetilstrømninger<br />
er forskellige. Beregningerne for Det Kulturhistoriske Landskab og Åmosen-Tissø<br />
er baseret på en forudsætning om en markant lavere tilstrømning af<br />
turister end Skjern Å-projektet. Det er generelt svært at bedømme den fremtidige<br />
turismetilstrømning, idet tilstrømningen må ventes at være påvirket af det<br />
pågældende områdes popularitet og placering, samt størrelsen af parkerne, overnatningsfaciliteter<br />
i området og markedsføringsinvesteringen m.v.<br />
7.3.5 Bosætning og ejendomspriser<br />
Det er i beregningerne forudsat, at nationalparkerne vil have en positiv betydning<br />
for bosætningen og ejendomspriserne i nationalparkområdet. Det har været<br />
vanskeligt at vurdere den nøjagtige effekt og de anførte skøn er derfor behæftet<br />
med stor usikkerhed. Ikke mindst ejendomspriserne slår kraftigt igennem på<br />
beregningerne selv ved relativt små stigninger.<br />
7.3.6 Rekreativ værdi<br />
I et værdisætningsstudie lavet af Skov & Landskab ved KVL er lokalbefolkningen<br />
blevet spurgt om deres betalingsvilje i forbindelse med en nationalpark.<br />
Betalingsviljen ligger mellem 300 kr. og 600 kr. pr. husstand for Skov- og Naturstyrelsens<br />
pilotprojekter for den lokale rekreative værdi. For Naturpark Åmosen-Tissø<br />
projektet er der på dette grundlag anslået en rekreativ værdi på 500 kr.<br />
pr. husstand. Værdien af nationale rekreative værdier er ikke indregnet. Den<br />
rekreative værdi er ikke medtaget i de to andre undersøgelsesprojekter.<br />
7.3.7 Velfærdsøkonomisk og beskæftigelsesmæssig effekt<br />
Der er stor forskel på den velfærdsøkonomiske effekt mellem parkerne og indenfor<br />
de forskellige scenarier i Det Kulturhistoriske Landskab. Det relativt store<br />
overskud for Naturpark Åmosen-Tissø projektet kan bl.a. tilskrives, at der i<br />
modsætning til de andre projekter indregnes lokale rekreative værdier, samtidig<br />
med, at arealomlægningerne er relativt begrænsede og opvejes af den velfærdsøkonomiske<br />
værdi af reduceret kvælstofudvaskning.<br />
Det negative velfærdsøkonomiske resultat i Skjern Å-projektet og Det Kulturhistoriske<br />
Landskab, scenarium 2, skyldes ikke mindst de store arealomlægninger<br />
fra landbrug i omdrift til naturområder. De to projekter medtager endvidere ikke<br />
rekreative og miljømæssige værdier.<br />
Side 78
Projekterne har en betydelig effekt på beskæftigelsen. Her er det især den øgede<br />
beskæftigelse som følge af turismen og faldende beskæftigelse i landbruget, der<br />
vejer tungt.<br />
7.3.8 Erhvervs- og budgetøkonomisk effekt<br />
Det er et generelt billede, at lokalsamfundet får en forbedret budgetøkonomi ved<br />
etablering af en nationalpark. Landmændenes tab, ved at arealer tages ud af omdrift,<br />
bliver i nogle tilfælde ”overkompenseret”, fordi staten opkøber landbrugsarealer.<br />
Husholdningerne nyder fordel af ejendomsprisstigninger, og erhvervslivet<br />
generelt høster frugterne af den forøgede turisme som følge af nationalparken.<br />
Derimod har ikke mindst staten nettoudgifter som følge af større investeringer<br />
og driftsudgifter. I Åmosen er der indregnet øgede kommunale og amtskommunale<br />
skatteindtægter som følge af øget bosætning. Effekten mere end opvejer de<br />
forudsatte statslige investeringer i området. Denne effekt er ikke vurderet for de<br />
to andre projekter.<br />
7.3.9 Konklusion<br />
Resultaterne af de velfærdsøkonomiske beregninger af nationalparkerne er baseret<br />
på forskellige beregningsforudsætninger, der er behæftet med stor usikkerhed,<br />
og beregningerne for to af projekterne omfatter ikke lokale rekreative værdier,<br />
kvælstofeffekt af landbrugsomlægning og bosætning. Resultaterne af beregningerne<br />
bør derfor i deres nuværende form ikke anvendes til sammenligning<br />
på tværs af parkerne, men kun som redskab for den enkelte park i en videre proces.<br />
De budgetøkonomiske resultater er derimod på de overordnede linier relativt<br />
entydige. En nationalpark giver udgifter for staten, men har på den anden side<br />
betydelige budgetøkonomiske fordele for lokalsamfundet. En nationalpark kan<br />
derfor ikke alene tjene som virkemiddel i naturbeskyttelsespolitikken, men også<br />
som lokalt udviklingsværktøj.<br />
7.3.10 Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />
De generelle resultater og konklusioner for de samfundsøkonomiske analyser af<br />
de tre undersøgelsesprojekter adskiller sig ikke i det væsentlige fra de syv pilotprojekter.<br />
Det Kulturhistoriske Landskab adskiller sig imidlertid ved at satse på at forløse<br />
og udnytte eksisterende potentialer i området uden meget store offentlige investeringer.<br />
Side 79
7.4 Forslag til forvaltningsmodeller<br />
7.4.1 Styregruppens præmisser<br />
Styregrupperne har i alle tre projekter opstillet en række præmisser, som forudsætning<br />
for tilslutningen til en nationalpark, herunder områdeafgrænsning og<br />
handlingsplan. Det er et fællestræk for projekterne, at der skal gælde samme<br />
restriktioner inden for nationalparken som udenfor, og at udviklingen af nationalparken<br />
derfor skal ske gennem tilskudsordninger, frivillige aftaler og/eller<br />
fuld kompensation.<br />
Styregrupperne lægger endvidere vægt på betydelig direkte lokal indflydelse i<br />
planlægnings- og driftsfasen. I Skjern Å-projektet tales der om bestemmende<br />
indflydelse i forvaltningen af nationalparken.<br />
7.4.2 Udviklingsmodeller for nationalparker<br />
De tre undersøgelsesprojekter repræsenterer tre forskellige tilgange til udvikling<br />
og forvaltning af nationalparker i Danmark. På grundlag af de tre projekter og<br />
Skov- og Naturstyrelsens syv pilotprojekter er der opstillet følgende tre generelle<br />
udviklingsmodeller for nationalparker i Danmark:<br />
Udviklingsmodeller for nationalparker<br />
A. Naturparken Naturpark Åmosen-Tissø<br />
Thy<br />
Lille Vildmose<br />
Vadehavet<br />
B. Udviklingsplanen Skjern Å<br />
Møn<br />
Kongernes Nordsjælland<br />
C. Netværket Det Kulturhistoriske Landskab<br />
Enkelte temaer i projekter<br />
Mols Bjerge og Læsø kan ikke entydigt placeres i en enkelt model, hvorfor de ikke figurerer i oversigten<br />
Nationalparkpilotprojekterne er indplaceret i modellen. Det skal understreges, at<br />
der er glidende overgang mellem de tre modeller.<br />
Nationalparkmodellerne er udformet som diskussionsoplæg - tre stereotyper, der<br />
formentlig aldrig vil forekomme i sin rene form. Ovenstående indplacering af<br />
undersøgelsesprojekterne i forhold til de tre modeller skal derfor tages med forbehold.<br />
Modellerne vil kunne kombineres f.eks. således, at model A eller B er<br />
hovedtyperne inden for naturområdet, mens kulturhistorie, friluftsliv/turisme,<br />
erhverv og formidling forvaltes efter model C. Modellerne vil også kunne kombineres<br />
i form af en områdeinddeling/zonering inden for nationalparkområdet,<br />
Side 80
hvor der gælder forskellige regler for de forskellige dele af nationalparken. I det<br />
følgende beskrives de tre modeller hver for sig.<br />
A. Naturparken<br />
Naturparken er en nationalpark, der omfatter et eller flere kerneområder udpeget<br />
på grundlag af natur og/eller kulturhistoriske interesser. Kerneområderne kan<br />
repræsentere såvel nuværende som potentielle beskyttelsesinteresser. Der er<br />
endvidere ved afgrænsningen af nationalparken taget hensyn til, at der så vidt<br />
muligt ikke indgår almindelig landbrugsmæssig omdriftsjord, bymæssig bebyggelse<br />
eller erhvervsinteresser i området.<br />
Udviklingen af naturparken tager sit udgangspunkt i genopretning og pleje af<br />
naturen, fortidsminder o. lign. inden for det udpegede område. Men områdets<br />
størrelse er ikke statisk. Der vil kunne ske udvidelser af området efterhånden<br />
som der opstår muligheder herfor i tilgrænsende område i form af jordfordeling,<br />
offentlige opkøb og naturgenopretning eller gennem frivillige aftaler og kompensation<br />
til lodsejere i naboområderne. Planlægningen ses med dette perspektiv<br />
som ”det muliges kunst” – nationalparken kan udvikle sig i tilgrænsende områder<br />
– men kun der, hvor lodsejeren selv er interesseret, og hvor det naturmæssige<br />
og/eller kulturhistoriske potentiale berettiger hertil.<br />
Modellen har den taktiske fordel, at landbrugets interesser ikke trædes for nær,<br />
og at landbruget derfor i højere grad vil kunne støtte nationalparken. Landbrugets<br />
interesser har da også været udgangspunktet for områdeudpegningen i Naturpark<br />
Åmosen-Tissø-projektet. Naturparkmodellen kolliderer heller ikke i udgangspunktet<br />
med øvrige erhvervs- og/eller byudviklingsinteresser.<br />
Naturpark Åmosen-Tissø-projektet viser, at den snævre afgrænsning ud fra beskyttelseshensyn<br />
vil være befordrende for at prioritere og samle ressourcerne om<br />
vigtige natur og kulturhistoriske beskyttelsesinteresser. Derimod taler hensyn til<br />
landskab, kulturhistorie, friluftsliv, turisme, formidling og bosætning for en bredere<br />
afgrænsning af nationalparken. Interesserne på disse områder vil imidlertid<br />
ofte være knyttet til formidling, forbindelseslinier og støttepunkter. Udviklingstiltag<br />
kolliderer derfor ikke nødvendigvis med f.eks. landbrugs- og byudviklingsinteresser.<br />
Det er derfor som tidligere nævnt en mulighed at kombinere<br />
naturparken med model C. Netværket for visse af de øvrige interesseområder.<br />
Den konkrete afgrænsning af en nationalpark (med henblik på, at der så vidt<br />
muligt ikke indgår privat landbrugsjord i omdrift i området) er ikke altid entydig.<br />
Landbrugsjorder, som i dag af forskellige årsager ligger hen i naturtilstand,<br />
kan være medtaget i harmonikravet for husdyrhold, og der kan derfor være store<br />
økonomiske interesser knyttet til arealerne. Jordfordeling kan her være et veleg-<br />
Side 81
net instrument. Nye typer af ”fritidslandmænd” kan endvidere have andre hovedinteresser<br />
knyttet til deres ejendom som f.eks. jagtinteresser, fred og ro. I<br />
Åmosen-Tissø-projektet er der derfor opstået modstand mod naturgenopretningen<br />
af området fra en gruppe fritidslandmænd.<br />
B. Udviklingsplanen<br />
Nationalparkudviklingsmodellen Udviklingsplanen bygger på inspiration hentet<br />
fra engelske nationalparker og dansk planlægningstradition, som det bl.a. er<br />
kommet til udtryk i fredningsplanlægningen. Skjern Å-projektet følger denne<br />
udviklingsmodel.<br />
Der lægges ved afgrænsning af nationalparkmodellen Udviklingsplanen især<br />
vægt på at udpege større sammenhængende områder bestående af natur af høj<br />
værdi typisk NATURA 2000-områder el.lign. Kerneområderne bindes sammen<br />
af naturudviklingsområder – naturkorridorer af varierende bredde, der har til<br />
formål at udvide og sammenbinde kerneområderne over en længere periode.<br />
Formålet er at skabe spredningsmuligheder og mere robuste naturområder med<br />
større biodiversitet. Korridorerne vil endvidere kunne tjene som forbindelseslinier<br />
og støttepunkter for friluftsliv, kulturhistorie og formidling. Ud over korridorer<br />
omfatter nationalparkforslaget for Skjern Å en tredje zone i form af kulturlandskabsområder<br />
- intensive og ekstensive landbrugsområder med plads til<br />
fortsat husdyrproduktion. Områderne kan have en friluftsmæssig funktion og<br />
indeholde et net af småbiotoper og kulturhistoriske strukturer, der bør beskyttes,<br />
plejes og udvikles.<br />
Mindre bysamfund kan indgå i udviklingsplanen, og der foreslås planlægningsog<br />
udviklingsinitiativer i tilknytning til bysamfundene. Skjern Å-projektet medtager<br />
f.eks. forslag til grønne korridorer fra byerne og ud i det åbne land.<br />
Med denne bredere tilgang til en nationalpark vil Udviklingsplanen typisk<br />
komme til at omfatte almindelige landbrugsbedrifter med større husdyrbesætninger<br />
og jorder i omdrift. Modellen har derfor i Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />
stødt på modstand fra landbruget. Landbrugets modvilje mod udviklingsplanmodellen<br />
har betydet, at landbruget ikke har kunnet støtte flertallets<br />
forslag til afgrænsning af projekterne på Møn og i Kongernes Nordsjælland. I<br />
andre af Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter har landbrugets modvilje ført til<br />
beskæring af projekterne.<br />
Det er interessant, at det i Skjern Å-projektet har været muligt at få landbrugets<br />
tilslutning til denne udviklingsmodel, der omfatter aktive landbrug. Det må bl.a.<br />
tilskrives det lokale fundament for projektet og de præmisser, som er knyttet til<br />
indstillingen, herunder ikke mindst den bestemmende lokale indflydelse i<br />
Side 82
Side 83
ledelsen af nationalparken. Forhold, som viser vigtigheden af gode tillidsforhold<br />
mellem bl.a. nationalparkadministrationen, myndighederne og lodsejerne i området.<br />
I Udviklingsplanen er drivkraften i nationalparken – ud over planlægning<br />
- en kombination af forskellige virkemidler, der tilsammen skaber et passende<br />
mix af statslige opkøb/naturgenopretning og incitamentsstrukturer for private,<br />
der på længere sigt kan realisere nationalparkens visioner.<br />
C. Netværket<br />
Udviklingsmodellen Netværket sætter især fokus på de lokale udviklingsperspektiver<br />
ved en nationalpark. Herudover forudsættes generelle støtteordninger,<br />
der vil kunne fremme bl.a. naturudviklingen i området. De betydelige potentielle<br />
lokaløkonomiske fordele ved nationalparken søges udnyttet gennem udvikling<br />
af netværk og samarbejde inden for bl.a. formidling, kulturhistorie og markedsføring.<br />
Nationalparken har i denne model en løsere afgrænsning og driftsorganisation<br />
- et åbent samarbejde man har mulighed for at deltage i. Nationalparkens<br />
drivkraft er frivillighed og samarbejde samt en incitamentsstruktur, der understøtter<br />
realiseringen af nationalparkens visioner.<br />
Det Kulturhistoriske Landskab følger denne model, der bl.a. vises ved en stiplet<br />
transparent ydergrænse for nationalparken til illustration af det åbne fællesskab.<br />
Det Kulturhistoriske Landskab er en form for partnerskab og netværk mellem<br />
ikke mindst kommunerne og de bærende kulturinstitutioner i området. Fokus er<br />
på koordinering af formidling og aktiviteter samt fælles markedsføring og ad<br />
hoc projektudvikling.<br />
Herudover er der i de to andre projekter eksempler på, at samarbejde inden for<br />
bl.a. turisme, formidling og kulturhistorie følger denne model i kombination<br />
med de to andre nationalparkudviklingsmodeller.<br />
Det Kulturhistoriske Landskab er det eneste rene eksempel på Netværksmodellen<br />
blandt de ti undersøgelses- og pilotprojekter. Det er interessant, at det på<br />
trods af indledende modstand fra landbrugets side med netværksmodellen langt<br />
hen ad vejen er lykkedes at sikre landbrugets tilslutning til en nationalpark.<br />
7.4.3 Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />
Undersøgelsesprojektet Åmosen-Tissø har vist, at landbruget er en relativt uhomogen<br />
gruppe, hvor det er nødvendigt også at have fokus på fritidslandmændenes<br />
særlige interesser. Skjern Å-projektet har ved en konstruktion af bestemmende<br />
lokal indflydelse og en udviklingsplan med fire zoner vist, at det kan<br />
lykkes at skabe en bredere vision sammen med lodsejerne, hvis de basale tillidsforhold<br />
er til stede. Endelig viser Det Kulturhistoriske Landskab vejen for en<br />
Side 84
tidstypisk netværks- og partnerskabsbaseret nationalpark, hvis lige ikke er set i<br />
andre projekter.<br />
Det kan sammenfattende konkluderes, at det i de tre undersøgelsesprojekter med<br />
tre forskellige udviklingsmodeller er lykkedes at få landbrugets tilslutning til en<br />
nationalpark. At der har været landmænd blandt initiativtagerne, og at der er<br />
udvist respekt for lodsejernes interesser, synes at være nogle af hovedårsagerne<br />
til, at det har været muligt.<br />
7.4.4 Forvaltningsmodel<br />
Undersøgelsesprojekterne har i slutrapporterne behandlet forslag til organisations-<br />
og forvaltningsmodel.<br />
Bestyrelse, råd eller styregruppe<br />
Forslagene til forvaltningsmodel for de tre undersøgelsesprojekter er kendetegnet<br />
ved at være handlingsorienterede og ubureaukratisk strukturerede baseret på<br />
stor lokal indflydelse i det styrende forum (hhv. bestyrelse, råd og styregruppe).<br />
Projekterne for Åmosen-Tissø og Skjern Å forestiller sig begge en bestyrelse/råd,<br />
der består af lokale og regionale repræsentanter fra bl.a. kommuner,<br />
lodsejere og interesseorganisationer. Nationalparkrådet i Skjern Å-projektet foreslås<br />
at skulle have bestemmende indflydelse på alle beslutninger vedrørende<br />
planlægning, indretning og drift af nationalparken. I Det Kulturhistoriske Landskab<br />
foreslås et ledende forum bestående af en ”styregruppe” uden myndighedsansvar,<br />
der får det overordnede ansvar for økonomi, tildeling af tilskud, dialogaktiviteter<br />
o. lign. Det anses dog stadig for væsentligt, at de statslige interesser<br />
er repræsenteret i forvaltningen gennem Skov- og Naturstyrelsen el.lign.<br />
Repræsentantskab eller Interessentforsamling<br />
Naturpark Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab projekterne foreslår<br />
begge, at der oprettes et repræsentantskab eller en interessentforsamling som<br />
rådgivende og tilsynsførende organ, hvor en større kreds af interessenter, brugere<br />
og borgere kan komme til orde. Naturpark Åmosen-Tissø skitserer to alternative<br />
modeller, hvor repræsentantskabet i den ene model vælger bestyrelsen, der<br />
bemyndiges til at handle på repræsentantskabets vegne. I Det Kulturhistoriske<br />
Landskab kan den foreslåede interessentforsamling få adgang til at vælge medlemmer<br />
til styregruppen.<br />
Administration<br />
Det Kulturhistoriske Landskab foreslår oprettelse af et mindre projektkontor i<br />
tilknytning til en eksisterende formidlingsinstitution i området. Naturpark Åmo-<br />
Side 85
sen-Tissø forestiller sig noget lignende, idet konkrete projekter foreslås gennemført<br />
af projektgrupper af lokale interessenter.<br />
Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />
Forslagene til en interessentsammensat bestyrelse/råd/styregruppe uden myndighedskompetence,<br />
suppleret med en interessentforsamling/repræsentantskab<br />
og en smal nationalparkadministration ligner i store træk, hvad der er fremkommet<br />
i Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter. Naturpark Åmosen-Tissøs<br />
forslag om et repræsentantskab, der får den overordnede magt i organisationen<br />
gennem valg af bestyrelsen, går et skridt videre i selvstændiggørelsen af nationalparken<br />
end set i andre projekter. Tilsvarende foreslås det i Skjern Å-<br />
projektet, at det er kommunalbestyrelserne, der udpeger nationalparkrådet, hvilket<br />
heller ikke er set i andre projekter.<br />
7.4.5 Virkemidler<br />
Rammebetingelser<br />
Forvaltningen af nationalparker omfatter ikke alene organisatoriske strukturer.<br />
Det er ud over organisationen nødvendigt at sammensætte et mix af virkemidler,<br />
der kan fremme realiseringen af nationalparkernes visioner og handlingsplaner.<br />
Der er allerede i de foregående afsnit om udviklings- og forvaltningsmodeller<br />
omtalt en række virkemidler, som er foreslået i undersøgelsesprojekterne.<br />
Til brug for forvaltning og udvikling af nationalparkerne skal der være en bredt<br />
sammensat værkstøjkasse af virkemidler til rådighed. Virkemidlerne kan bestå<br />
af eksisterende landsdækkende ordninger eller af nye virkemidler rettet specifikt<br />
mod nationalparker.<br />
Grundlæggende er der tale om fire typer af virkemidler, der kan ses som et samlet<br />
sæt af rammebetingelser for nationalparker: Planlægning, forvaltning, tilskud<br />
og offentlig drift og pleje.<br />
Planlægning<br />
Der er i projekterne for Skjern Å og Det Kulturhistoriske Landskab foreslået en<br />
overordnet områdeinddeling af nationalparken i underområder, der forudsættes<br />
at være prioriteringsgrundlag ved tilskudsadministration o. lign. Derudover er<br />
der bl.a. foreslået naturplaner for flere ejendomme og udlæg af SFL-områder.<br />
Forvaltning<br />
Ved forvaltning forstås administration af eksisterende lovgivning og regulering.<br />
Der er ikke i projekterne fremkommet nye forslag til offentlig regulering. Derimod<br />
vil alle undersøgelsesområdernes store NATURA 2000-arealer og admini-<br />
Side 86
strationen af NATURA 2000 derfor få stor betydning for realiseringen af nationalparkernes<br />
visioner.<br />
Tilskud<br />
Der er en del forslag til anvendelse af eksisterende og nye tilskudsordninger til<br />
fremme af udviklingen i nationalparkerne. Som eksempler kan nævnes tilskud til<br />
miljøvenligt jordbrug (MVJ), tilskud til alternative erhvervsmuligheder og friluftsaktiviteter<br />
på privatejede arealer samt landdistriktsprogrammet.<br />
Offentlig drift og pleje<br />
Skov- og Naturstyrelsen administrerer store statslige arealer i Skjern Å-området,<br />
hvorimod staten kun ejer en mindre del af to andre nationalparkområder.<br />
Staten kan endvidere være en vigtig aktør i forslagene til arealopkøb, naturgenopretning<br />
og jordfordeling. Det gælder ikke mindst naturgenopretningen af Store<br />
Åmose, hvor der allerede er igangsat en proces med henblik på Skov- og Naturstyrelsens<br />
engagement i projektet.<br />
Gennem de nye større kommuners ansvar for bl.a. naturpleje på privatejede naturarealer<br />
vil kommuner også få en betydelig rolle i driften af nationalparken.<br />
Rammebetingelser og virkemidler for en nationalpark er illustreret i figuren.<br />
Side 87
Motivation, netværk og lokal ledelse<br />
Det er karakteristisk for de tre undersøgelsesprojekter, at de drives af et stærkt<br />
lokalt engagement hos en bred flerhed af lokale aktører, der er bundet sammen i<br />
netværk. Det er en afgørende forudsætning for projekterne og det lokale engagement,<br />
at der er bestemmende lokal indflydelse i ledelsen af nationalparken. I<br />
forhold til landbrugets interesser er den lokale selvbestemmelse en tillidsskabende<br />
foranstaltning, der betinger deres accept og medvirken i udviklingen af<br />
nationalparken.<br />
Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />
Forslagene til virkemidler er i store træk de samme som i Skov- og Naturstyrelsens<br />
syv pilotprojekter, men vægtningen mellem de enkelte virkemidler er en<br />
anden. Ikke mindst er statens rolle tilbagetrukket - hvis der ses bort fra genopretningen<br />
af Store Åmose.<br />
Det er endvidere karakteristisk, at det måske stærkeste virkemiddel i undersøgelsesprojekterne<br />
er det stærke lokale engagement, hvor det bl.a. er lykkedes at<br />
skabe en konstruktiv fremadrettet dialog med landbruget.<br />
Hvor Det Kulturhistoriske Landskab og Skjern Å-projekterne satser på at forløse<br />
nuværende potentialer, er en af Åmosen-Tissø-projektets grundpiller et storstilet<br />
forslag til vandstandshævning i Store Åmose. Projektet er det eneste konkretiserede<br />
forslag til større naturgenopretningsprojekt i alle ti nationalparkprojekter.<br />
Naturgenopretningen er rettet mod bl.a. internationale kulturhistoriske bevaringsinteresser.<br />
Side 88
7.5 Den videre proces og borgerinddragelse<br />
Projekterne er første fase i et forløb, der har til formål at lovgive om nationalparker<br />
og efterfølgende implementere et antal nationalparker i Danmark. Processen<br />
er i grundtræk illustreret i nedenstående figur.<br />
Styregrupperne i de tre undersøgelsesprojekter har opstillet en række præmisser<br />
for den lokale accept af en nationalpark, herunder om frivillighed, fuld kompensation<br />
og bestemmende lokal indflydelse i planlægning, drift og ledelse af nationalparken.<br />
Det er derfor vigtigt, at de lokale myndigheder, lodsejerne og øvrige lokale interessenter<br />
sikres direkte indflydelse i udpegnings- og planlægningsprocedurerne<br />
for en nationalpark samt i sammensætningen af nationalparkens ledelse. Det må<br />
være naturligt, at der i lovgrundlaget indarbejdes minimumskrav til organisation<br />
og procedurer for nationalparker, der sikrer respekten for de omtalte lokale interesser.<br />
Side 89
7.6 Idé-katalog over forslag til udviklingsinitiativer<br />
7.6.1 Natur<br />
Undersøgelsesprojekterne Skjern Å og Åmosen-Tissø tager begge udgangspunkt<br />
i et sammenhængende vandløbssystem og dertil knyttede naturværdier. Åmose<br />
Å og Halleby Å udgør en vandløbsstrækning på 45 km med tilknyttede overdrev,<br />
græsheder, kalkrige moser og sumpe, skovbevoksede tørvemoser, elle- og<br />
askeskov, søer og væld m.m. Størstedelen af området er udpeget som NATURA<br />
2000 og huser prioriterede naturtyper og arter.<br />
Bl.a. på grund af den omfattende naturgenopretning, som området har været<br />
hjemsted for, rummer Skjern Å et stort naturindhold. Naturtyper som fugtige<br />
heder og hedemoser/hængesække er særegne i Danmark. Området huser endvidere<br />
en lang række rødlistede, gullistede eller ansvarsarter.<br />
Det Kulturhistoriske Landskab huser artsrige løvskove på næringsrig jordbund,<br />
skovenge og -bryn knyttet til skovhøjlandet samt enge, ekstemrigkær, tørvemoser,<br />
ådale og tilknyttet til godslandskabet og agerlandet. Flere naturtyper huser<br />
rødlistede arter.<br />
Problemstillinger<br />
Vådområderne i Åmosen-Tissø-projektet har gennem det seneste århundrede<br />
været udsat for stadig afvanding og opdyrkning. En yderligere forringelse af<br />
naturindholdet skyldes øget tilgroning.<br />
Naturen i området omkring Roskilde-Lejre er presset strukturelt pga. afvanding<br />
af det åbne land, strukturudviklingen i landbruget i form af større brug, sløjfning<br />
af hegn, rørlægning af vandløb, eutrofiering samt fragmentering som følge af en<br />
generel udvikling i infrastrukturen.<br />
Den gennemførte naturgenopretning i Skjern Å-området gør, at naturen i stort<br />
omfang er beskyttet og veludviklet. I Skjern Å-området er det primære mål således<br />
at opnå sammenhæng mellem naturgenopretningsprojektet og tilgrænsende<br />
naturarealer af høj værdi, bl.a. hederne.<br />
Styrkelse af naturværdier<br />
I Skjern Å-projektet er den væsentligste kilde til styrkelse af naturen nye naturgenopretningsprojekter,<br />
herunder reetablering af vådområder og anden natur i<br />
korridorer, hvorved der skabes sammenhæng mellem eksisterende kernenaturområder.<br />
Åmosen-Tissø-projektet skaber den væsentligste naturforbedring gennem et<br />
større vådgøringsprojekt i Store Åmose, som ligeledes har stor værdi i forbin-<br />
Side 90
delse med de kulturhistoriske værdier i området. Yderligere vurderes det, at naturindholdet<br />
kan sikres og styrkes gennem fortsat og udvidet naturpleje for at<br />
modvirke tilgroning, vandløbsforbedring m.m. Idet naturparkens endelige afgrænsning<br />
er snævert tilknyttet til Åmose Å-Halleby Å-systemet, foreslås naturindholdet<br />
på sigt yderligere sikret og forbedret gennem etablering af forbindelseslinier<br />
til andre midtsjællandske naturområder.<br />
I Det Kulturhistoriske Landskab foreslås naturen sikret gennem bl.a. udbygget<br />
naturpleje, faunapassager og bekæmpelse af invasive arter.<br />
Særlige og generelle forslag til styrkelse af naturværdier<br />
Projekterne har visse generelle tiltag til styrkelse af naturen til fælles, men i det<br />
følgende nævnes også enkelte særlige initiativer fra de enkelte projekter:<br />
Generelle forslag til styrkelse af naturværdier<br />
Vandløbsforbedring, genslyngning af vandløb, udlæg af grus og sten, beplantning langs åløb<br />
Kreaturafgræsning og/eller høslæt af enge og overdrev<br />
Korridorer, forbindelseslinier og naturgenopretningsprojekter, som skaber sammenhængende natur<br />
Genskabelse af vådområder<br />
Særlige forslag til styrkelse af naturværdier<br />
Fremme af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse – Skjern Å<br />
Vådgøringsprojekt i Store Åmosen – Åmosen-Tissø<br />
Faunapassager – Det Kulturhistoriske Landskab<br />
Landskabet forbliver åbent ved fastholdelse eller forbedring af udsyn og sammenhæng – Skjern Å<br />
Sammenhængende naturplaner udarbejdes for flere ejendomme på én gang – Skjern Å<br />
7.6.2 Friluftsliv og turisme<br />
Det Kulturhistoriske Landskab rummer et utal af frilufts- og turistmæssige faciliteter,<br />
som kobler turisme, formidling og friluftsliv. Området har således ikke<br />
behov for yderligere etablering af større aktiviteter eller faciliteter. Skjern Å-<br />
områdets friluftsmuligheder er veludbyggede i en sådan grad, at området er et af<br />
landets mest tilgængelige naturområder. Området huser endvidere besøgscentre<br />
og museer i omegnen af udpegningen. Afgrænsningen af Åmosen-Tissøprojektet<br />
gør, at der i selve udpegningen ikke er mange faciliteter eller aktiviteter.<br />
Problemstillinger<br />
I Skjern Å-området er der stor efterspørgsel efter formidlingstilbud vedrørende<br />
områdets naturværdier, hvilket ikke helt kan opfyldes med den eksisterende kapacitet.<br />
Derfor er der behov for udvidelse og koordinering af formidlingsindsat-<br />
Side 91
sen i området. I Åmosen-Tissø er tilgængeligheden til området den væsentligste<br />
hæmsko for udnyttelsen i forbindelse med friluftsliv og turisme.<br />
Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />
Nøgleordet i forbindelse med styrkelsen af friluftsliv og turisme i Det Kulturhistoriske<br />
Landskab er sammenhæng. Hermed menes sammenhængen mellem<br />
mennesker og natur, og dennes påvirkning af Det Kulturhistoriske Landskab<br />
gennem tid og rum. Der skal udvikles aktiviteter og tilbud, der kombinerer natur-<br />
og kulturoplevelser.<br />
Benyttelsen af Åmosen-Tissø-området baseres på bevarelse og beskyttelse af<br />
naturen. Den sårbare og følsomme natur sikres gennem differentiering af området,<br />
hvorfor visse arealer bibeholdes som uberørte. Oplevelsen af naturen skal<br />
bygge på ro og fordybelse. Styrkelse af friluftsliv og turisme i området skal ske<br />
gennem etablering af mindre foranstaltninger som udsigtspunkter og simple<br />
overnatningspladser. Adgangen skal forbedres gennem stier, ruter og gangbroer<br />
over åen.<br />
I Skjern Å-projektet fokuseres på menneskers aktive brug af naturen, særligt på<br />
børn og unge samt nye og ikke naturvante brugere. Alle brugere inddrages i en<br />
løbende åben og fordomsfri dialog om rammerne for benyttelse af og aktiviteter<br />
i området, så de også fremover ønsker at bruge parken. Styrkelse af friluftsliv og<br />
turisme skal primært ske gennem etablering af et hovedformidlingscenter mellem<br />
Tarm og Skjern som indgang til nationalparken.<br />
Generelle og særlige tiltag til styrkelse af friluftsliv og turisme<br />
Generelle forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme<br />
Etablering og/eller udbygning af stisystemer<br />
Primitive simple overnatningspladser<br />
Fugletårne og udkigspunkter<br />
Særlige forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme<br />
Vurdering af beskyttelse af sårbare vådområder og forbedring af adgang til åen – Åmosen-Tissø<br />
Udformning af principper for benyttelse, beskyttelse, pleje og overvågning af naturen – herunder<br />
principper for lystfiskeri og jagt – for at forebygge konflikter mellem brugere – Skjern Å<br />
Etablering af grønne korridorer ud i det åbne land og udbygning af friluftstilbudene i de bynære<br />
områder – Skjern Å<br />
Etablering af grejbanker – Det Kultuhistoriske Landskab<br />
Side 92
7.6.3 Kulturhistorie<br />
Kulturhistorien har en meget fremtrædende plads i de tre undersøgelsesprojekter.<br />
I Det Kulturhistoriske Landskab afspejler det sig bl.a. i nationalparkens titel.<br />
Åmosen-Tissø projektet udspringer primært af ønsket om at sikre enestående<br />
fundlag fra stenalderen i Åmoserne. For Nationalpark Skjern Å anføres, at der<br />
netop ikke er tale om en naturpark, men om en nationalpark, hvor det nutidige<br />
kulturlandskab i sig selv betragtes som en vigtig kulturværdi. De kulturhistoriske<br />
værdier i de tre områder spænder vidt i tid, indhold og betydning.<br />
De ældste kulturspor er fundene i Åmoserne, hvis særlige bevaringsforhold har<br />
gjort tørvelagene til et internationalt værdifuldt, arkæologisk og zoologisk arkiv.<br />
Usædvanlige er også fundene fra en stor og rig jernalder-vikingetids plads ved<br />
Tissø. Området rummer tillige mange spor og vidnesbyrd om den mægtige Hvide-slægt.<br />
Det Kulturhistoriske Landskab skiller sig ud ved antallet, tætheden og variationen<br />
af kulturspor, hvoraf mange, bl.a. hele Gl. Lejre-området, har national betydning.<br />
I området er udvalgt otte kulturhistoriske kerneområder, som hver især<br />
fortæller en sammenhængende historie. Det Kulturhistoriske Landskab omfatter<br />
som det eneste undersøgelsesprojekt en del af en større by - Roskilde bymidte -<br />
med talrige, velbevarede bygninger og strukturer, ikke mindst fra middelalderen.<br />
De kulturhistoriske værdier i Nationalpark Skjern Å består i såvel gamle som<br />
nye kulturspor tilknyttet åen og sidedalene. Sporene fra de store landindvindings-<br />
og naturgenopretningsprojekter er med deres størrelse og omfang af national<br />
og til dels international betydning. Et par af kultursporene er i dag de eneste<br />
af deres art i Danmark. Andre kulturspor, særligt hele bosættelsesmønstret, repræsenter<br />
det mere typiske og er tillige en del af det nutidige kulturlandskab.<br />
Problemstillinger<br />
Den største trussel i forbindelse med de kulturhistoriske værdier i de tre undersøgelsesprojekter<br />
er, at de værdifulde fundlag i Åmoserne er i fare for at forsvinde<br />
pga. udtørring. Derudover er de kulturhistoriske værdier generelt trængt<br />
på grund af manglende synlighed, pleje og vedligehold, nybyggeri og anden<br />
udvikling i landets infrastruktur. I de tre undersøgelsesprojekter fokuserer visionerne<br />
for de kulturhistoriske værdier på at vise sammenhængen og samspillet<br />
mellem kulturspor, landskab og natur fra fortid til nutid. Kulturværdierne skal<br />
styrkes og udvikles samtidig med, at områderne fortsat fungerer og udvikler sig<br />
som levende samfund.<br />
Side 93
Styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />
Etableringen af de tre nationalparker vil væsentligt styrke de kulturhistoriske<br />
værdier i undersøgelsesområderne. Styrkelsen sker ikke så meget gennem egentlige<br />
beskyttelsesforanstaltninger - med undtagelse af vandstandshævning til sikring<br />
af stenalderfundene i Store Åmose. Styrkelsen sker på mere indirekte vis<br />
gennem skærpet opmærksomhed på kultursporene, hvilket menes at øge forståelsen<br />
for og beskyttelsen af den værdifulde kulturhistorie.<br />
En øget opmærksomhed sikres ved at forbedre synligheden og adgangen til kultursporene.<br />
Tilgængeligheden, dvs. det at kunne komme tæt på og færdes rundt<br />
blandt kultursporene, er afgørende for at kunne se, forstå og opleve disse. Projekterne<br />
ønsker derfor at udbygge stisystemerne med nye stier, grønne korridorer<br />
og genåbning eller reetablering af gamle vandre- og transportruter. Reetablering<br />
af tidligere færdselsårer skal så vidt muligt foregå ved frivillige aftaler, men<br />
kan i særlige tilfælde også ske gennem fredning og offentligt opkøb. Der lægges<br />
stor vægt på dialog mellem ejere, brugere, nationalpark og myndigheder i denne<br />
forbindelse.<br />
I alle projekterne er vedligeholdelse og drift af halvkulturarealer og visse naturgenopretningsprojekter<br />
med til at understøtte de kulturhistoriske værdier.<br />
Således er naturen og kultursporene vævet tæt sammen i alle projekterne, og der<br />
lægges stor vægt på medvirken af lokalbefolkningen i naturpleje, overvågning<br />
og formidling. Naturpark Åmosen-Tissø og Nationalpark Skjern Å foreslår i den<br />
forbindelse en form for uddannelse af lodsejere og andre aktive.<br />
Generelle og særlig forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />
Generelle forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />
Pleje af vegetation på kulturspor samt generelt vedligeholdelse og adgang<br />
Formidlingscentre, støttepunkter i landskabet, økomuseer og ”Hands on”-aktiviteter associeret<br />
med tidligere brug<br />
Vedligehold, reetablering og rekonstruktion af kulturspor<br />
Særlige forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />
Forskningscenter for natur-kultur-friluftsliv. Formidling af kulturhistorien vekselvirker med det<br />
lokale erhvervs- og kulturliv – Skjern Å<br />
Registrering af kulturspor i skove – Det Kulturhistoriske Landskab<br />
Vådgøring af Store Åmose – Åmosen-Tissø<br />
7.6.4 Formidling<br />
I Skjern Å-området og i særdeleshed i Det Kulturhistoriske Landskab er formidlingstilbudene<br />
mange. I Skjern Å er den primære vægt lagt på naturværdierne,<br />
Side 94
mens kulturhistorien danner det væsentligste grundlag i Det Kulturhistoriske<br />
Landskab.<br />
Det snævre geografiske område og områdets sårbarhed er årsag til, at formidlingsniveauet<br />
i Åmosen-Tissø er lavere end i de to andre projekter. Nye initiativer<br />
er imidlertid allerede under opbygning.<br />
Problemstillinger<br />
I Åmosen-Tissø er tilgængeligheden den væsentligste hæmsko for formidlingen<br />
af områdets forskellige værdier. I de to andre projekter er en bedre koordinering<br />
og sammenhæng mellem de forskellige elementer i formidlingen det primære<br />
fokuspunkt. I Det Kulturhistoriske Landskab er visse kulturspor endvidere sårbare<br />
over for eventuelt slid.<br />
Styrkelse af formidlingen<br />
Koordinering af den formidlingsmæssige indsats er i højsæde i alle tre projekter.<br />
Formidlingen ses således som et tværgående emne, som samordner natur, kulturhistorie,<br />
friluftsliv og turisme. Projekterne fokuserer på at få oprettet et centralt<br />
formidlingscenter og på sigt flere mindre faciliteter som udstillinger, fortællepæle,<br />
historiske værksteder eller oplevelsesmuligheder ude i området.<br />
I Åmosen-Tissø skal den formidlings- og oplevelsesmæssige infrastruktur udvikles,<br />
mens den f.eks. i Det Kulturhistoriske Landskab blot skal geares til at<br />
sende den besøgende videre til andre af områdets seværdigheder o. lign.<br />
Generelle og særlige tiltag til styrkelse af formidlingen<br />
Generelle forslag til styrkelse af formidlingen<br />
Centralt formidlingscenter<br />
Organisering og udvikling af natur- og kulturvejledning, etablering af netværk af lokale historiefortællere<br />
Formidlingsaktiviteter, herunder ”satellit-centre”, mini-udstillinger, brug af enkle informationssystemer<br />
on site<br />
Udvikling af internetportal/hjemmeside<br />
Etablering af adgang til produktionssteder og historiske værksteder<br />
Særlige forslag til styrkelse af formidlingen<br />
Udarbejdelse af formidlingsstrategi med landskabet som brand – Det Kulturhistoriske Landskab<br />
Etablering af (evt. fælleskommunale) naturskoler – Åmosen-Tissø<br />
Nationalparken skal være formidlingscenter for oplevelse af natur, kulturhistorie, friluftstilbud og<br />
moderne dynamisk fødevareproduktion i Vestjylland – Skjern Å<br />
Side 95
7.6.5 Erhvervsudvikling og bosætning<br />
Fælles for de tre projekter er, at hovedstrategien i forhold til erhvervsudvikling<br />
er centreret omkring et ”nationalparkbrand”, dvs. en helhedsorienteret satsning<br />
på en fælles branding og markedsføring af produkter og virksomheder fra nationalparken.<br />
Dette gælder især for niche-producenter af fødevarer, men også andre<br />
typer af virksomheder inden for f.eks. nonfood, og oplevelser kan omfattes af<br />
nationalpark-brandet. Detaljeringsgraden af indsatsen er lidt forskellig, men for<br />
både Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab tales der om konkretisering<br />
af brandet via certificeringsordninger/kvalitetsstandarder, eget logo o. lign.<br />
I tilknytning til et nationalparkbrand foreslås beslægtede indsatser som f.eks.<br />
”Det gode produkt” – tiltag til at støtte udbydere af lokale kvalitetsprodukter i<br />
form af salgskanaler og infrastruktur for afsætning i tillæg til selve brandingaspekterne<br />
(logo og certificering). Hertil kommer støtte til udvikling af alternative<br />
erhvervsmuligheder som Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />
osv.<br />
Et andet indsatsområde er nationalparken som forsøgsområde for miljøvenligt<br />
jordbrug, herunder anvendelse af ny teknologi til at forbedre harmonien mellem<br />
natur og landbrugsproduktion – specifikt nævnes ammoniakreducerende tiltag til<br />
begrænsning af miljøbelastningen.<br />
Projektet Det Kulturhistoriske Landskab skiller sig endvidere ud ved at satse på<br />
at tiltrække forretningsservicevirksomheder, baseret på områdets nærhed til hovedstaden.<br />
Det er dog ikke konkretiseret yderligere, hvordan en sådan særlig<br />
indsats præcist skal udformes.<br />
Vedrørende levevilkår og bosætning antages det i projekter, at brandingen af<br />
nationalparken vil bidrage til, at nationalparken bliver attraktiv også for nye<br />
tilflyttere.<br />
Generelle forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen<br />
<br />
<br />
Branding, markedsføring og udvikling af ”Nationalpark”-certificerede produkter<br />
Jordfordeling, tilskud til miljøvenligt jordbrug (MVJ), teknologistøtte og anden statslig finansiering<br />
Særlige forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen<br />
<br />
<br />
<br />
”Det gode produkt” - udvikling af brand og logo – Det Kulturhistoriske Landskab<br />
Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />
o. lign. – Åmosen-Tissø<br />
Etablering af flere åbne landbrug – Skjern Å<br />
Side 96
7.6.5 Erhvervsudvikling og bosætning<br />
Fælles for de tre projekter er, at hovedstrategien i forhold til erhvervsudvikling<br />
er centreret omkring et ”nationalparkbrand”, dvs. en helhedsorienteret satsning<br />
på en fælles branding og markedsføring af produkter og virksomheder fra nationalparken.<br />
Dette gælder især for niche-producenter af fødevarer, men også andre<br />
typer af virksomheder inden for f.eks. nonfood, og oplevelser kan omfattes af<br />
nationalpark-brandet. Detaljeringsgraden af indsatsen er lidt forskellig, men for<br />
både Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab tales der om konkretisering<br />
af brandet via certificeringsordninger/kvalitetsstandarder, eget logo o. lign.<br />
I tilknytning til et nationalparkbrand foreslås beslægtede indsatser som f.eks.<br />
”Det gode produkt” – tiltag til at støtte udbydere af lokale kvalitetsprodukter i<br />
form af salgskanaler og infrastruktur for afsætning i tillæg til selve brandingaspekterne<br />
(logo og certificering). Hertil kommer støtte til udvikling af alternative<br />
erhvervsmuligheder som Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />
osv.<br />
Et andet indsatsområde er nationalparken som forsøgsområde for miljøvenligt<br />
jordbrug, herunder anvendelse af ny teknologi til at forbedre harmonien mellem<br />
natur og landbrugsproduktion – specifikt nævnes ammoniakreducerende tiltag til<br />
begrænsning af miljøbelastningen.<br />
Projektet Det Kulturhistoriske Landskab skiller sig endvidere ud ved at satse på<br />
at tiltrække forretningsservicevirksomheder, baseret på områdets nærhed til hovedstaden.<br />
Det er dog ikke konkretiseret yderligere, hvordan en sådan særlig<br />
indsats præcist skal udformes.<br />
Vedrørende levevilkår og bosætning antages det i projekter, at brandingen af<br />
nationalparken vil bidrage til, at nationalparken bliver attraktiv også for nye<br />
tilflyttere.<br />
Generelle forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen<br />
<br />
<br />
Branding, markedsføring og udvikling af ”Nationalpark”-certificerede produkter<br />
Jordfordeling, tilskud til miljøvenligt jordbrug (MVJ), teknologistøtte og anden statslig finansiering<br />
Særlige forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen<br />
<br />
<br />
<br />
”Det gode produkt” - udvikling af brand og logo – Det Kulturhistoriske Landskab<br />
Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />
o. lign. – Åmosen-Tissø<br />
Etablering af flere åbne landbrug – Skjern Å<br />
Side 96