08.11.2014 Views

Download - Friluftsrådet

Download - Friluftsrådet

Download - Friluftsrådet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kolofon<br />

Denne rapport gennemgår slutrapporter fra tre nationalparkundersøgelsesprojekter<br />

støttet af Friluftsrådet:<br />

- Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen,<br />

Slutrapport, juni 2005<br />

- Nationalpark Skjern Å, Samlerapport, august 2005<br />

- Naturpark Åmosen-Tissø, Sammenfattende rapport, juni<br />

2005<br />

Rapporten gennemgår desuden evalueringsrapporterne for<br />

borgerinddragelsen i undersøgelsesprojekterne<br />

Forside fotos:<br />

- Jernalderlandsby i Lejre Forsøgscenter. Fotograf: Ole Malling<br />

- Kanosejlere ved rastepladsen i Skarrild. Fotograf: Erik<br />

Skibsted<br />

- Fisker på åstrækningen Åmose Å – Halleby Å.<br />

Baggrundskort:<br />

De anvendte baggrundskort, Danmarks Topografiske Kort, er<br />

anvendt med tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen.<br />

Følgegruppe:<br />

Kommunaldirektør Poul Bjergager, Hvalsøe Kommune, repræsentant<br />

for Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og<br />

Lejre-egnen<br />

Sekretariatsleder, biolog Claus Helweg Ovesen, repræsentant<br />

for Naturpark Åmosen-Tissø<br />

Projektchef Eva Kanstrup, Ringkøbing Amt, repræsentant for<br />

Nationalpark Skjern Å<br />

Konsulent Poul Hjulmann Seidler repræsentant for Friluftsrådet<br />

Konsulenter: NIRAS Konsulenterne<br />

Chefkonsulent, cand. silv. Henrik Nowak<br />

Byplankonsulent, civilingeniør m.ida, Jacob Martin Andersen<br />

Konsulent, cand. silv. Cathrine Wichmann Brandt<br />

Al henvendelse vedrørende rapporten skal ske til Friluftsrådet.<br />

Oplag: 150 stk.<br />

Tryk: Vester Kopi<br />

Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet<br />

Side 2


1. FORMÅL MED RAPPORTEN<br />

1.1 Baggrund<br />

Miljøministeren udpegede i 2003 syv områder til nationalparkpilotprojekter, der<br />

støttes i et samarbejde mellem Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Friluftsrådet valgte yderligere at støtte et parallelt forløb i form af tre undersøgelsesområder<br />

i hhv. Åmosen-Tissø, Roskilde-Lejre-egnen og Skjern Å. Disse<br />

projekter blev ikke udpeget til pilotprojekter af miljøministeren, men der var og<br />

er stort lokalt engagement omkring projekterne. Friluftsrådet valgte at støtte de<br />

tre områder på grund af deres store naturværdier og unikke særpræg af national<br />

samt international betydning.<br />

Denne rapport gennemgår de tre undersøgelsesprojekters slutrapporter samt evalueringerne<br />

af borgerinddragesen i undersøgelsesprojekterne. Rapporten er udarbejdet<br />

af NIRAS Konsulenterne med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet.<br />

1.2 Formål<br />

De tre undersøgelsesområder har arbejdet efter de samme retningslinier som<br />

Skov- og Naturstyrelsens syv projekter. Derfor er projekterne ligeværdige og<br />

bør indgå på lige fod i beslutningsgrundlaget for den kommende nationalparklovgivning.<br />

Rapporten bør supplere Den Nationale Følgegruppes arbejde med at<br />

komme med anbefalinger til Miljøministeren om danske modeller for nationalparker,<br />

samt procedurer og kriterier for evt. udpegning af danske nationalparker.<br />

Den Nationale Følgegruppe skal afrapportere til Miljøministeren 1. marts 2006.<br />

1.3 Indhold/læsevejledning<br />

Rapporten indeholder en gennemgang af de tre pilotprojekter efterfulgt af en<br />

tværgående opsamling af erfaringerne fra undersøgelsesprojekterne. Et hurtigt<br />

overblik kan opnås ved at skimme kort, tekstbokse, tabeller og figurer. Tabellerne<br />

i kapitel 7 giver endvidere et hurtigt overblik over de tre projekter. I kapitel 3<br />

fremhæves fem områder, hvor undersøgelsesprojekterne tilbyder særlige innovative<br />

elementer i sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens syv projekter.<br />

Side 3


2. INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

1. FORMÅL MED RAPPORTEN ................................................................... 3<br />

1.1 Baggrund .......................................................................................... 3<br />

1.2 Formål .............................................................................................. 3<br />

1.3 Indhold/læsevejledning .................................................................... 3<br />

2. INDHOLDSFORTEGNELSE...................................................................... 4<br />

3. INNOVATIVE ELEMENTER – EN SAMMENLIGNING MED DE<br />

STATSLIGE PILOTPROJEKTER .............................................................. 6<br />

3.1 Særlige naturværdier ........................................................................ 6<br />

3.2 Kulturlandskabet .............................................................................. 6<br />

3.3 Det multifunktionelle landbrug ........................................................ 6<br />

3.4 Det lokale engagement ..................................................................... 7<br />

3.5 Kosteffektive projekter..................................................................... 8<br />

4. UNDERSØGELSESPROJEKT: DET KULTURHISTORISKE<br />

LANDSKAB .............................................................................................. 10<br />

4.1 Styregruppens præmisser ............................................................... 10<br />

4.2 Områdebeskrivelse ......................................................................... 10<br />

4.3 Forslagets overordnede vision........................................................ 17<br />

4.4 Status og større konkrete forslag.................................................... 18<br />

4.5 Virkemidler .................................................................................... 23<br />

4.6 Synliggørelse.................................................................................. 25<br />

4.7 Proces- og borgerinddragelse ......................................................... 25<br />

5. UNDERSØGELSESPROJEKT: NATIONALPARK SKJERN Å............. 29<br />

5.1 Styregruppens præmisser ............................................................... 29<br />

5.2 Områdebeskrivelse ......................................................................... 29<br />

5.3 Forslagets overordnede vision........................................................ 36<br />

5.4 Status og større konkrete forslag.................................................... 36<br />

5.5 Virkemidler .................................................................................... 41<br />

5.6 Fremtidige undersøgelser ............................................................... 43<br />

5.7 Proces- og borgerinddragelse ......................................................... 43<br />

Side 4


6. UNDERSØGELSESOMRÅDE: NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ ........ 47<br />

6.1 Styregruppens præmisser ............................................................... 47<br />

6.2 Områdebeskrivelse ......................................................................... 47<br />

6.3 Forslagets overordnede vision........................................................ 55<br />

6.4 Status og større konkrete forslag.................................................... 55<br />

6.5 Virkemidler .................................................................................... 61<br />

6.6 Fremtidige undersøgelser ............................................................... 63<br />

6.7 Proces- og borgerinddragelse ......................................................... 63<br />

7. TVÆRGÅENDE GENNEMGANG........................................................... 68<br />

7.1 Projektoversigter ............................................................................ 68<br />

7.2 Evaluering af borgerinddragelsen .................................................. 71<br />

7.3 Erhvervs- og velfærdsøkonomiske analyser .................................. 76<br />

7.4 Forslag til forvaltningsmodeller ..................................................... 80<br />

7.5 Den videre proces og borgerinddragelse........................................ 89<br />

7.6 Idé-katalog over forslag til udviklingsinitiativer............................ 90<br />

Side 5


3. INNOVATIVE ELEMENTER – EN SAMMENLIGNING MED<br />

DE STATSLIGE PILOTPROJEKTER<br />

3.1 Særlige naturværdier<br />

Der er naturtyper repræsenteret i undersøgelsesprojekter, som ikke ses i samme<br />

omfang i Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter. Skjern Å og Åmosen-Tissø<br />

omfatter store sammenhængende vandløbssystemer, Det Kulturhistoriske Landskab<br />

har udbredte sammenhængende godslandskaber med næringsrige løvskove,<br />

og i Skjern Å er der særegne sammenhængende hedearealer typisk for Vestjylland.<br />

3.2 Kulturlandskabet<br />

I undersøgelsesprojekterne er naturværdierne og kulturhistorien spundet tæt<br />

sammen. Genopretningen af Store Åmose ved vandstandshævning skal sikre<br />

fundlag af afgørende national og international kulturhistorisk værdi, samtidig<br />

med at naturens betingelser kan forbedres og området åbnes mere for offentligheden.<br />

Det Kulturhistoriske Landskab fortæller Danmarkshistorien i kulturlandskabet<br />

ude i naturen i sammenhæng med oplevelser på museerne i området. På<br />

samme måde illustrerer Skjern Å sammenhængen mellem naturen, historien og<br />

mennesket i opdyrkning af heden og ved udretning og senere genslyngning af<br />

Skjern Å. Vestjyllands Økomuseum – i Skjern Å-området - er det største og<br />

første af sin art i Danmark og viser nye metoder i formidlingen, hvor gæsten<br />

ledes ud i naturen med mulighed for aktive oplevelser, der illustrerer kulturlandskabets<br />

historiske forudsætninger.<br />

3.3 Det multifunktionelle landbrug<br />

Danmark er et stærkt kultiveret land og landbruget har gennem årtusinder haft<br />

afgørende indflydelse på landskabets udvikling. De fleste danske naturtyper er<br />

derfor ikke opstået gennem naturens frie udvikling, men gennem et samspil mellem<br />

jordbrugserhvervenes benyttelse af naturgrundlaget, og variationen heri<br />

gennem tidernes skiftende økonomiske og tekniske vilkår.<br />

Undersøgelsesprojekterne viser, at hvis der skal udvikles nationalparker i Danmark<br />

der rækker udover de snævre statslige arealer, så skal landbruget ses som<br />

en forudsætning og vigtig partner og medspiller. De tre projekter viser ud fra<br />

forskellige lokale forudsætninger tre forskellige veje til en positiv dialog med<br />

Side 6


landbruget om udvikling af en nationalpark. Her vil de statslige projekter kunne<br />

hente inspiration.<br />

Undersøgelsesprojekterne foreslår, at der i dialog med landbruget skabes nye<br />

muligheder for landmændene inden for nationalparkerne, der gennem økonomiske<br />

incitamenter udvider paletten af driftsformer til også at omfatte bl.a. naturplejeopgaver,<br />

friluftsliv, bondegårdsferie o. lign. Det Multifunktionelle Landbrug<br />

kan ikke udvikles gennem tvang, men kun ved landmændenes eget frie<br />

valg. Samfundets opgave er derfor at understøtte skabelsen af ny indtægtsmuligheder<br />

og tekniske løsninger for landbruget i stedet for først og fremmest at pålægge<br />

yderligere restriktioner.<br />

Det Multifunktionelle Landbrug hænger endvidere godt sammen med et ønske<br />

om at fastholde erhvervsmulighederne i landdistrikterne. De økonomiske analyser<br />

viser, at nationalparktanken kan være et velegnet udviklingsværktøj for lokalsamfundet.<br />

Sammenhængen mellem elementerne i projekterne kan illustreres som følger:<br />

3.4 Det lokale engagement<br />

Det kendetegner undersøgelsesprojekterne, at staten kun ejer en mindre del af<br />

arealerne og at projekterne derfor alene har været drevet af lokale aktører i et<br />

samspil med landsdækkende frivillige organisationer som Friluftsrådet.<br />

Side 7


Det er enige lokalt sammensatte styregrupper, der står bag de tre projekter. Det<br />

er endvidere karakteristisk, at det måske vigtigste virkemiddel i nationalparkprojekterne<br />

er det stærke lokale engagement, hvor det er lykkedes at skabe en konstruktiv<br />

fremadrettet dialog med landbruget. Engagementet er fremkommet, bl.a.<br />

fordi projekterne er opstået og udviklet fra neden på lokale præmisser, og at det<br />

altså ikke har været staten, der har drevet processen.<br />

3.5 Kosteffektive projekter<br />

Områderne Det Kulturhistoriske Landskab og Skjern Å indeholder allerede i dag<br />

betydelige natur- og kulturhistoriske værdier, hvor et nationalparkbrand og relativt<br />

enkle og billige virkemidler kan forløse og udnytte betydelige potentialer i<br />

områderne. I Det Kulturhistoriske Landskab er hele plangrundlaget endda allerede<br />

på plads.<br />

Åmosen-Tissø-projektet er bygget op om et storstilet forslag til naturgenopretning<br />

ved vandstandshævning i Store Åmose, hvis hovedformål er at bevare enestående<br />

og internationalt anerkendte kulturhistoriske værdier i mosebunden.<br />

Denne del af projektet vil fordre statslig medfinansiering, men Åmosen-Tissøprojektet<br />

som helhed synes at være en særdeles attraktiv samfundsøkonomisk<br />

investering, fordi der kan opnås betydelige velfærdsøkonomiske og lokale miljømæssige<br />

gevinster gennem projektet.<br />

Det kan nævnes, at det samlede ønskede investeringsomfang for hvert af de tre<br />

projekter ligger på i gennemsnit ca. 90 mio. kr. over 20-25 år. Til sammenligning<br />

er investeringsomfanget i Skov- og Naturstyrelsen pilotprojekter i gennemsnit<br />

på ca. 400 mio. kr. pr. projekt over samme tidsperiode.<br />

Side 8


Det er enige lokalt sammensatte styregrupper, der står bag de tre projekter. Det<br />

er endvidere karakteristisk, at det måske vigtigste virkemiddel i nationalparkprojekterne<br />

er det stærke lokale engagement, hvor det er lykkedes at skabe en konstruktiv<br />

fremadrettet dialog med landbruget. Engagementet er fremkommet, bl.a.<br />

fordi projekterne er opstået og udviklet fra neden på lokale præmisser, og at det<br />

altså ikke har været staten, der har drevet processen.<br />

3.5 Kosteffektive projekter<br />

Områderne Det Kulturhistoriske Landskab og Skjern Å indeholder allerede i dag<br />

betydelige natur- og kulturhistoriske værdier, hvor et nationalparkbrand og relativt<br />

enkle og billige virkemidler kan forløse og udnytte betydelige potentialer i<br />

områderne. I Det Kulturhistoriske Landskab er hele plangrundlaget endda allerede<br />

på plads.<br />

Åmosen-Tissø-projektet er bygget op om et storstilet forslag til naturgenopretning<br />

ved vandstandshævning i Store Åmose, hvis hovedformål er at bevare enestående<br />

og internationalt anerkendte kulturhistoriske værdier i mosebunden.<br />

Denne del af projektet vil fordre statslig medfinansiering, men Åmosen-Tissøprojektet<br />

som helhed synes at være en særdeles attraktiv samfundsøkonomisk<br />

investering, fordi der kan opnås betydelige velfærdsøkonomiske og lokale miljømæssige<br />

gevinster gennem projektet.<br />

Det kan nævnes, at det samlede ønskede investeringsomfang for hvert af de tre<br />

projekter ligger på i gennemsnit ca. 90 mio. kr. over 20-25 år. Til sammenligning<br />

er investeringsomfanget i Skov- og Naturstyrelsen pilotprojekter i gennemsnit<br />

på ca. 400 mio. kr. pr. projekt over samme tidsperiode.<br />

Side 8


4. UNDERSØGELSESPROJEKT: DET KULTURHISTORISKE<br />

LANDSKAB<br />

4.1 Styregruppens præmisser<br />

Det Kulturhistoriske Landskab må ikke påføre lodsejerne gener eller indskrænkninger<br />

mod deres ønske. Der kan indgås aftaler med lodsejere om, eksempelvis,<br />

at ændre produktionspraksis i ”grønne korridorer” eller at etablere adgang til<br />

kulturhistoriske værdier, og det sker i så fald frivilligt og med tilbud om kompensation.<br />

Det foreslåede område dækker landskaber, hvor særlig værdifuld natur,<br />

kulturhistorie og landskab med landbrug overlapper hinanden og sammenflettes.<br />

Det Kulturhistoriske Landskab må ikke føre til reduceret velfærd og livskvalitet<br />

for borgerne i området.<br />

4.2 Områdebeskrivelse<br />

4.2.1 Afgrænsning af området<br />

Der foreslås udpeget et sammenhængende område på ca. 23.000 ha beliggende<br />

ved Lejre og Roskilde. Mod vest omfatter området bunden af Isefjorden og Roskilde<br />

Fjord, og en grøn kile går ind i selve Roskilde købstad. Arealet er beliggende<br />

i Roskilde, Bramsnæs, Lejre og Hvalsø kommuner. Den ca. 23.000 ha<br />

store udpegning omfatter fire landskabstyper i form af Fjordlandskabet, Godslandskabet,<br />

Skovhøjlandet samt mere almindeligt, åbent, sjællandsk Agerland<br />

(kulturlandskab i øvrigt).<br />

Forslaget til en nationalpark i området er indstillet af en enig styregruppe dog<br />

med to forbehold. LandboCentrums bestyrelse har tilsluttet sig målene for kulturhistorisk<br />

formidling, friluftsliv og erhvervsudvikling, men der ønskes ikke<br />

påtvunget mere natur på landbrugsjord. Roskilde Amt tager forbehold for så vidt<br />

angår styregruppens kompetencer. Amtet finder, at kompetencen bør være forankret<br />

i de nye kommuner.<br />

4.2.2 Begrundelse for afgrænsningen af området<br />

Den ydre afgrænsning af området tjener to formål. Formidlingsmæssigt er det<br />

væsentligt at kunne vise, hvad der er inden for og udenfor Det Kulturhistoriske<br />

Landskab. En nogenlunde klar ydergrænse gør det nemmere at kommunikere og<br />

forstå idéen med at oprette et kulturhistorisk landskab.<br />

Side 10


Prioriteringsmæssigt har afgrænsningen det formål, at lodsejerne og lokalbefolkningen<br />

inden for afgrænsningen får et fortrin mht. at modtage midler til<br />

at gennemføre projekter, der sker som et led i udviklingen og driften af Det Kulturhistoriske<br />

Landskab. Formålet med afgrænsningen er derfor at gøre det muligt<br />

at tildele nogle lodsejere en fortrinsstilling frem for andre.<br />

De øvrige overvejelser, der ligger til grund for forslaget til afgrænsning er, at det<br />

har været væsentligt at afgrænse området, så der inden for er en særlig intensitet<br />

og koncentration af natur-, landskabs- og kulturhistorieværdier, og at afgrænsningen<br />

bygger på kommunegrænserne samt veje og andre topografiske træk som<br />

ådale og kyster.<br />

Fra landbrugets side har der været udtrykt ønske om, at der sker en tydelig markering<br />

af en slags indre grænser i området ved at vise, hvilke områder indenfor,<br />

der er a) skov- og naturarealer i offentlig eje, b) NATURA 2000-områder, c)<br />

fredede områder og d) kulturhistorisk landskab i øvrigt. Opdelingen vil dog alene<br />

tjene som prioriteringsredskab ved tildeling af støtte. Nærmere regler og procedurer<br />

herfor fastsættes senere.<br />

Side 11


4.2.3 Ejerforhold og arealanvendelse<br />

Arealanvendelsen findes ikke opgjort for undersøgelsesområdet, men kun for de<br />

fem kommuner, som har et samlet areal på 38.400 ha (384 km 2 ) og et samlet<br />

skovareal på 3.583 ha. I 1999 var der 552 landbrugsbedrifter i kommunerne.<br />

Bramsnæs og Lejre har meget kvæg og fjerkræ, mens kommunerne, med undtagelse<br />

af Roskilde, har mellem 10-15.000 stk. svin – Roskilde har 3.310 stk. Der<br />

dyrkes korn på 60 pct. af det dyrkede areal, mens det resterende anvendes til<br />

industrifrø, frø til udsæd, græsning, grønfoder og braklægning med græsarealer.<br />

4.2.4 Bosætningsmønster<br />

Undersøgelsesområdet ligger centralt i Sjælland kun 30 km fra København og<br />

med gode trafikale forbindelser til hovedstadsområdet og resten af landet. Ligeledes<br />

er togforbindelser i form af både InterCity og regionaltog gode. Inden for<br />

en transportradius på en time bor 2,5 mio. mennesker - indenfor to timer bor<br />

godt fire mio. mennesker. Pr. januar 2005 var der 96.092 indbyggere i de fem<br />

berørte kommuner. Inden for det udpegede område bor ca. 15.000 mennesker..<br />

Befolkningstallet er stigende, og et vægtet gennemsnit for befolkningstætheden i<br />

undersøgelsesområdet er næsten det dobbelte af landsgennemsnittet.<br />

Side 12


4.2.5 Landskab, natur og kulturhistorie<br />

Landskabet omkring Roskilde er skabt af sidste istid for 10.000-20.000 år<br />

siden. Jordbunden er generelt leret og sandet morænejord med en høj bonitet.<br />

Store dele af området er derfor opdyrket. Roskilde Fjord og Isefjorden er fremkommet<br />

ved, at smeltevand har dannet et net af dale. Sten og jordpartikler, der<br />

var slæbt med af isen, blev liggende da isen smeltede og blev til det omgivende<br />

fjordlandskab.<br />

Efter istiden steg vandspejlsniveauet i havet, og i stenalderen lå det tre til fem<br />

meter højere end i dag. I stenalderen var mange af de nuværende strandenge og<br />

ådale dækket af vand. Siden hen er der sket en landhævning, og flere af de tidligere<br />

fjordarme, f.eks. Borrevejle Vig, Kattinge Søerne, Elverdams og Kornerup<br />

Ådale er i dag markante, ferske ådale med lavbundsarealer.<br />

Det Kulturhistoriske Landskab består af fire markante landskabstyper. Omkring<br />

Roskilde Fjord og Isefjorden findes fjordlandskaber med fligede og bløde kyster,<br />

lange skovstrækninger, strandenge og småøer. Godslandskaberne med bl.a.<br />

Ledreborg, Åstrup, Sonnerupgård, Lindholm og Ryegaard godser udgør Dan-<br />

Side 13


marks største fredede sammenhængende landskab bestående af en kombination<br />

af agerland, stærkt kuperede skove, overdrevsområder og vådområder. Ved Bidstrup<br />

og Skjoldenæsholmskovene er der skovhøjland med varierede skov- og<br />

overdrevsområder. Endelig er der agerlandet med høj koncentration af historiske<br />

spor, der grænser op til de andre landskabstyper. Landskabstypernes karakteristik<br />

omhandler såvel naturindhold som kulturhistoriske værdier.<br />

I Det Kulturhistoriske Landskab er historien og fortællingerne et særligt og gennemgående<br />

træk. Landskabet fortæller om og synliggør hele Danmarkshistorien<br />

fra istid over sten-, bronze-, jernalder og vikingetid til i dag.<br />

4.2.6 Friluftsliv og turisme<br />

Det Kulturhistoriske Landskab rummer en række centrale besøgscentre og attraktioner.<br />

Roskilde Museum er kulturhistorisk museum for Roskilde, Gundsø,<br />

Bramsnæs, Lejre, Hvalsø og Ramsø kommuner. Museet prioriterer alsidighed i<br />

undersøgelses- og forskningsarbejdet. Tadre Mølle Museums- og Naturcenter<br />

vest for Hvalsø i Åstrup-området har fokus på samspillet mellem mennesket og<br />

naturen. Fjordmuseets samlinger afspejler det geografiske områdes kultur- og<br />

naturgeografiske særpræg og områdets udvikling og forandring. Fjordmuseets<br />

permanente udstilling om Roskilde Fjord fokuserer primært på jagt og fiskeri.<br />

Vikingeskibsmuseet besøges af ca. 150.000 personer om året. 54 pct. af de besøgende<br />

kommer fra udlandet. Museet besøges endvidere hvert år af 20.000 skoleelever.<br />

Vikingeskibsmuseet omfatter også børnenes museum, restaurant, m.v.<br />

Guide Michelin giver Vikingeskibsmuseet i Roskilde tre stjerner inden for gruppen<br />

turistattraktioner. Tre stjerner er den højest mulige rangering.<br />

Lejre Forsøgscenter er en arkæologisk forsøgsstation. Fagfolk fra kulturhistoriske<br />

og naturvidenskabelige fag sætter hinanden stævne for gennem praktiske<br />

forsøg at skabe ny viden om oldtidens mennesker, deres levevilkår og dyrkningsmetoder.<br />

Side 14


4.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />

Af udpegningen til Det Kulturhistoriske Landskab på ca. 23.000 ha er 7.000 ha<br />

NATURA 2000-områder, 7.000 ha er fredet, og 9.000 ha er kulturhistorisk landskab<br />

i øvrigt. NATURA 2000-områderne indenfor Det Kulturhistoriske Landskab<br />

udgøres af Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge sø, Hejede Overdrev,<br />

Valborup Skov, Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov, Egernæs med<br />

holme og Fuglsø.<br />

Udover den beskyttelse, der har rod i EU-direktiver, er der gennemført store<br />

fredninger i det udpegede område i henhold til dansk lovgivning. Det drejer sig<br />

bl.a. om godsfredninger ved Ledreborg, Ryegård, Særløse, Lindholm og Åstrup.<br />

Side 15


4.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />

Af udpegningen til Det Kulturhistoriske Landskab på ca. 23.000 ha er 7.000 ha<br />

NATURA 2000-områder, 7.000 ha er fredet, og 9.000 ha er kulturhistorisk landskab<br />

i øvrigt. NATURA 2000-områderne indenfor Det Kulturhistoriske Landskab<br />

udgøres af Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge sø, Hejede Overdrev,<br />

Valborup Skov, Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov, Egernæs med<br />

holme og Fuglsø.<br />

Udover den beskyttelse, der har rod i EU-direktiver, er der gennemført store<br />

fredninger i det udpegede område i henhold til dansk lovgivning. Det drejer sig<br />

bl.a. om godsfredninger ved Ledreborg, Ryegård, Særløse, Lindholm og Åstrup.<br />

Side 15


4.3 Forslagets overordnede vision<br />

Den overordnede vision for Det Kulturhistoriske Landskab er at værne om og<br />

formidle særdeles værdifulde kulturmiljøer, landskaber og natur i de søndre dele<br />

af Roskilde Fjord og Bramsnæsbugten, godslandskaberne, skovlandskaberne og<br />

landbrugsområder i det udpegede område. Det bør sikres, at den fremtidige udvikling<br />

sker på et bæredygtigt grundlag med respekt for landdistrikternes udviklingsmuligheder<br />

og befolkningens livsvilkår. Det Kulturhistoriske Landskab<br />

skal fremstå som et nutidigt og realistisk dansk eksempel på, at natur, kulturhistorie,<br />

erhverv og friluftsliv kan gå hånd i hånd med en nutidig samfundsudvikling.<br />

Der skal skabes rammer for en sammenhængende, levende formidling af et<br />

større område på tværs af interesser, ejendomsskel og administrative grænser.<br />

Der bør skabes og formidles sammenhænge mellem mennesker og natur, mellem<br />

tidligere tider og nutiden, mellem naturområderne, mellem kulturspor og<br />

naturgivne ressourcer samt sammenhæng i formidlingen. Det Kulturhistoriske<br />

Landskab skal bidrage til beskyttelse og forvaltning af international bevaringsværdig<br />

natur og historisk landskab samt understøtte en bæredygtig socioøkonomisk<br />

udvikling i området, herunder understøtte en række formidlingsaktiviteter.<br />

Visionen konkretiseres i seks delvisioner:<br />

Kulturhistorien<br />

I Det Kulturhistoriske Landskab gøres kulturhistorien i højere grad synlig og<br />

tilgængelig for lokalbefolkningen, såvel som for besøgende. Det sker ved en<br />

omfattende formidlingsindsats, hvor formålet er at vise sammenhængen over tid<br />

i menneskets brug af natur og ressourcer og dermed vise sammenhængen mellem<br />

natur, landskaber og kulturspor.<br />

Landskabet og naturen<br />

I Det Kulturhistoriske Landskab styrkes indsatsen for bevaring og delvis genskabelse<br />

af områdets karakteristiske landskaber og natur, herunder dyre- og<br />

plantelivets egnskarakteristiske mangfoldighed. Befolkningen tager aktiv del i<br />

forvaltningen, brugen og udviklingen af naturværdierne og landskabet inden for<br />

området.<br />

Friluftslivet<br />

I Det Kulturhistoriske Landskab fremmes muligheden for og adgangen til et<br />

bredt felt af friluftsliv, naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser. Dette<br />

styrker livskvaliteten, folkesundheden og den nationale viden og bevidsthed om<br />

natur, historie og kultur.<br />

Erhvervslivet<br />

I Det Kulturhistoriske Landskab produceres en række højværdi fødevarer, nonfood<br />

produkter og oplevelser. For deltagende producenter sker en samlet bran-<br />

Side 17


ding og markedsføring af produkterne, og der er etableret nye afsætningssystemer<br />

for produkterne. Denne fokus bidrager til at tiltrække vidensbaserede erhverv<br />

til området.<br />

Turismen<br />

I Det Kulturhistoriske Landskab samarbejder aktører inden for turismeområdet<br />

om at tilbyde besøgende hensigtsmæssig adgang til natur og kulturhistorie med<br />

særlig vægt på oplevelser for sanser og følelser samt overraskende opdagelser,<br />

suppleret med spændende servicetilbud, hvad angår transport, bespisning og<br />

overnatning. Der ønskes vægt på kulturnær og naturnær turisme med respekt for<br />

landskabets værdier og lokalbefolkningen.<br />

4.4 Status og større konkrete forslag<br />

Gennem undersøgelsesprojektets forløb er der fremkommet konkrete forslag til<br />

styrkelse af naturværdier, kulturværdier, friluftsliv, turisme m.m. Styregruppen<br />

har fundet det vanskeligt at prioritere mellem de fremkomne forslag, så længe<br />

der fortsat er uklarhed omkring de fremtidige finansieringsmuligheder for nationalparken.<br />

Forslagene udgør således et kvalificeret grundlag for udvælgelse af<br />

konkrete handlinger, når det er blevet afklaret, om Det Kulturhistoriske Landskab<br />

vil modtage national finansiering. I de følgende afsnit præsenteres forslagene<br />

dog kun som eksempler på forslag til konkrete tiltag i forbindelse med<br />

etablering af Det Kulturhistoriske Landskab.<br />

4.4.1 Naturværdier<br />

Der er foretaget kortlægning af landskabsinteresser og naturværdier inden for 20<br />

delområder af Det Kulturhistoriske Landskab. De enkelte delområder er udpeget<br />

på baggrund af deres geomorfologiske dannelse og nuværende naturindhold, så<br />

de så vidt muligt udgør en helhed. De 20 delområder repræsenterer i fællesskab<br />

følgende naturtyper: Strandenge, strandoverdrev, kystskrænter og kystskov tilknyttet<br />

fjordlandskabet, artsrig løvskov på kalkrig jordbund, naturskov, elle- og<br />

askeskov, skovenge og –bryn knyttet til skovhøjlandet, samt overdrev, enge,<br />

moser, ekstremrigkær, tørvemoser, ådale og søer tilknyttet godslandskabet og<br />

agerlandet. Flere af naturtyperne huser rødlistede plante- og dyrearter.<br />

Styrkelse af naturværdier<br />

I det følgende præsenteres et par af de konkrete forslag til styrkelse af naturværdierne<br />

i Det Kulturhistoriske Landskab, som er fremkommet i processen 1 .<br />

1 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />

Side 18


Forslag til styrkelse af naturværdier 1<br />

<br />

<br />

Fortsætte og udbygge naturpleje af vandløb, afgræsning, høslæt samt stævning i gamle stævningsskove<br />

Etablering af faunapassager og bekæmpelse af invasive plantearter<br />

Formidling af naturværdier<br />

Der foreslås skabt en øget miljøbevidsthed, baseret på en mere omfattende og<br />

målrettet formidling af naturen i sammenhæng med landskab og kulturhistorie,<br />

herunder opbygning af et informationscenter for landskab og natur. Dette kan<br />

ske gennem en trinvis udbygning af et eksisterende formidlingscenter eller - på<br />

sigt - ved etablering af et nyt center, eventuelt i kombination med et centralt<br />

besøgscenter for Det Kulturhistoriske Landskab. Der er endvidere behov for et<br />

informationscenter for Roskilde Fjord (”Fjordcenter”), der i særlig grad betjener<br />

besøgende, der ønsker at vide mere om fjordens økologi, kulturhistorie, brug og<br />

benyttelse.<br />

4.4.2 Friluftsliv og turisme<br />

Det er et særkende ved Det Kulturhistoriske Landskab, at det har en position i<br />

koblingen turisme-formidling-friluftsliv. Det skyldes, at der allerede findes en<br />

række besøgs- og formidlingscentre, som tilskynder til aktivt friluftsliv, formidler<br />

kulturhistorisk viden og udgør populære turistattraktioner. Området huser et<br />

utal af andre eksisterende faciliteter, bl.a. bålpladser, gå-, cykel- og ridestier,<br />

fugletårne, lege- og lejrpladser, naturskole, havne og museer. Vikingeskibsmuseet,<br />

Domkirken, Lejre Forsøgscenter og Ledreborg skiller sig særligt ud som<br />

attraktioner.<br />

Den eksisterende turisme domineres af en række store kultur- og formidlingsattraktioner,<br />

og der er fravær af ”støjende” turisme. Denne profil er et aktiv, idet<br />

den er i overensstemmelse med selve idéen bag Det Kulturhistoriske Landskab.<br />

Turismen genererer stor omsætning i Roskilde Amt, og omsætningen stiger hurtigere<br />

end i andre turistområder.<br />

Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />

Nøgleordet for styrkelse af friluftsliv og turisme er sammenhæng. Hermed menes<br />

sammenhæng i bl.a. den konkrete formidling ude i landskabet. Besøgende<br />

bør oplyses om samspillet mellem mennesker og natur, og hvordan det har formet<br />

området. De besøgende skal oplyses om sammenhængen i tid, dvs. hvordan<br />

historien præger nutiden. Der bør også være sammenhæng mellem de enkelte<br />

turistattraktioner. En given turistattraktion bør ikke blot se på sin egen profil/produkt,<br />

men på hvordan denne profil bidrager til en samlet profilering af<br />

området. Endelig skal der tilbydes sammenhæng i de enkelte oplevelser. Der bør<br />

Side 19


udvikles flere tilbud om forskellige naturoplevelser som kombinerer cykel, sejlads<br />

og vandring samt giver både natur- og kulturoplevelser. Konkrete forslag til<br />

styrkelse af friluftsliv og turisme kunne være 2 :<br />

Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme 2<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Etablering af kystnære teltpladser, primitive lejrpladser, økobaser, bålpladser o. lign.<br />

Etablering af sammenhængende stisystem, herunder lokale stisystemer og ruter (ride, gå, løbe,<br />

cykle)<br />

Udbygning af fugletårne og skjul<br />

Etablering af grejbanker<br />

Vikingesejlads samt andre oplevelser på vandet – både med glasbund, dykning, kajak- og kanosejlads<br />

m.m.<br />

Formidling af friluftsliv og turisme<br />

Formidlingen af friluftsliv og turisme skal sikre, at den besøgende gennem passende<br />

skiltning ledes fra den ene aktivitet/seværdighed til den næste. Oplysningstavler<br />

o. lign. i landskabet skal indeholde mere end en beskrivelse af den<br />

aktuelle seværdighed. Der skal generelt være nem adgang til kort, foldere og<br />

andre relevante informationer og fokuseres på elektronisk formidling. Andre<br />

muligheder er anvendelse af GPS og opstilling af et antal terminaler rundt i<br />

landskabet, hvor de besøgende selv søger information. Følgende eksempler på<br />

konkrete forslag nævnes 3 :<br />

Forslag til formidling af friluftsliv og turisme 3<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ét centralt center med tilknytning af naturvejledere og et fjordcenter<br />

Etablering af adgang til produktionssteder og historiske værksteder<br />

Oprette og uddanne netværk af formidlingsinteresserede borgere<br />

Udvikling af tematiske ture, opstilling af fortællepæle og andre enkle informationssystemer på<br />

stedet<br />

Etablering af internetportal<br />

4.4.3 Kulturhistoriske værdier<br />

Kun få steder i Danmark er der et væld af kulturhistoriske perler som i Det Kulturhistoriske<br />

Landskab. Området har en meget høj intensitet af kulturspor og<br />

kulturmiljøer, der gør det muligt at vise hele Danmarkshistorien fra jægerstenalder<br />

til nutid. Danmarks vugge stod ifølge legenden om Kong Skjold og Skjoldungeslægten<br />

i Lejre, og arkæologiske fund viser, at det kan være en realitet.<br />

2 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />

3 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />

Side 20


Roskilde Domkirke er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Roskilde<br />

by og Lejre er enestående i national og nordisk sammenhæng og udgør<br />

rygraden i Det Kulturhistoriske Landskab.<br />

Der er udpeget otte kerneområder for fortællingen om kulturhistorien: Gershøj,<br />

Bramsnæs, Elverdamsdalen, Hvalsøskovene, Skullerupholm, Lejre, Kattinge<br />

samt Roskilde bymidte, som hver rummer en sammenhængende historie. Indholdet<br />

i kerneområderne spænder vidt og dækker bl.a. over: Køkkenmøddinger,<br />

gravhøje, skibssætninger, middelalderlige veje, dæmninger, voldsteder, helligkilder,<br />

kirker, landsbyer, Roskilde bymidte, domkirke osv.<br />

Visse kulturelementer og –spor kan være sårbare over for slid. De skal så enten<br />

tages ud af formidlingen eller omfattes af beskyttelsesforanstaltninger.<br />

Styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />

Af konkrete forslag til styrkelse af de kulturhistoriske værdier nævnes 4 :<br />

Forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier 4<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Registrering af kulturspor i skove<br />

Bevaring og fremme af interessante træk ved landsbyerne (landsbyprofil og –karakteristika)<br />

Øget adgang til kulturhistoriske lokaliteter, baseret på frivillige aftaler<br />

Digital kortlægning på basis af historistiske kilder, luftfotos mv.<br />

Udbygget brug af etnografiske kilder, osv.<br />

Pleje af vegetationen på fortidsminder, skovgræsning samt fældning af træer og krat<br />

Oprensning af voldgrave, reetablering af fiskedamme, overdækning af teglovn, græsning af<br />

overdrev o. lign.<br />

Formidling af kulturhistoriske værdier<br />

Den kulturhistoriske formidling ønskes gjort mere synlig og tilgængelig for lokalbefolkningen<br />

og for den besøgende. Formidlingsindsatsen rettes særligt imod<br />

de otte kerneområder.<br />

De kulturhistoriske spor, som f.eks. gravhøje eller voldsteder fremstår mange<br />

gange som enkeltelementer, idet de landskabelige og historiske sammenhænge,<br />

som elementerne indgår i, er svære at erkende. Det kræver en særlig formidling<br />

at vise de store sammenhænge i landskabet, f.eks. stormandsgården fra jernalder<br />

og vikingetid, der bliver til nutidens herregård og videre til kongemagt og by-<br />

4 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />

Side 21


dannelse, illustreret ved Lejre, Ledreborg og Roskilde. Konkrete forslag til formidling<br />

af de kulturhistoriske værdier 5 er:<br />

Forslag til formidling af kulturhistoriske værdier 5<br />

<br />

<br />

<br />

Udarbejdelse af formidlingsstrategi med landskabet som brand<br />

Koordinering mellem formidlingsinstitutioner om udvikling og lancering af fælles produkter<br />

Brug af foreninger, lokale aktører, landmænd m.m. i formidlingen, evt. med tilhørende uddannelse<br />

4.4.4 Erhvervs- og byudvikling<br />

Det Kulturhistoriske Landskab er et velfungerende landdistrikt (”Alanddistrikt”)<br />

karakteriseret af en attraktiv beliggenhed tæt på storbyområder,<br />

gode transportforhold, en befolkning med overgennemsnitlig lav ledighed og høj<br />

indkomst, en række velfungerende landsbyer og et fysisk varieret og smukt<br />

landskab. I Danmark har der eksempelvis i perioden siden 1995 været et fald i<br />

antallet af arbejdssteder, men udviklingen har været modsat i de fire kommuner<br />

- Bramsnæs, Lejre, Hvalsø og Roskilde kommuner - hvor der har været en vækst<br />

på mellem knap to pct. (Lejre Kommune) og godt otte pct. (Hvalsø Kommune).<br />

Det Kulturhistoriske Landskab er beliggende tæt på Hovedstads- og Øresundsregionen<br />

og dermed let tilgængelig for fire mio. mennesker indenfor to timers<br />

kørselsafstand. Der er således nærhed til et stort og købedygtigt publikum. Det<br />

vurderes, at Det Kulturhistoriske Landskab kan skabe muligheder for produktion<br />

af særlige højkvalitetsvarer. Produktion bør knyttes til en samlet fortælling, dvs.<br />

produkterne ”brandes”. Stikord i en sådan branding kunne være: Kulturen, naturen,<br />

den lokale produktion, visuel oplevelse af produktion, landbrug og vikingelandet.<br />

Følgende eksempler på konkrete tiltag foreslås 6 :<br />

Forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen 6<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

”Det gode produkt”, udvikling af brand samt logo herfor<br />

Etablering af salgskanaler og infrastruktur for afsætning<br />

Fastlæggelse af retningslinier for certificering<br />

Information til konkrete producenter<br />

Der er ikke tradition for systematisk at tænke over området som et sammenhængende<br />

landdistrikt. Der synes at være store perspektiver i dette, set i lyset af den<br />

vægt, som landdistriktsforhold vil få i fremtiden.<br />

5 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />

6 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />

Side 22


Byudvikling<br />

I forhold til landskabet er der flere udviklingstendenser, som bør bemærkes.<br />

Området omkring Roskilde er præget af voldsom byvækst - både mod øst (Trekronerområdet)<br />

og vest (Svogerslevområdet). Mindre landsbyer som Kirke Sonnerup,<br />

Kirke Såby, Svogerslev og Gevninge er vokset betydeligt med store villakvarterer<br />

- specielt i 1970'erne. Ved Lejre har der været byudvikling nær ådalen<br />

ved Lavringe Å. Kysterne er flere steder præget af sommerhusbyggeri, f.eks.<br />

ved Lindenborg, omkring Lyndby Strand og syd for Gershøj.<br />

4.5 Virkemidler<br />

4.5.1 Forslag til områdeinddeling<br />

Forslaget til Det Kulturhistoriske Landskab bygger på en overordnet inddeling i<br />

det 23.000 ha store areal i tre kategorier, hhv. skov- og naturarealer i offentlig<br />

eje, NATURA 2000-områder, fredede arealer og kulturhistorisk landskab, dvs.<br />

områder, der enten er omfattet af fredninger med kulturhistorisk indhold eller<br />

som i regionplanen er udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesområde og bevaringsværdigt<br />

kulturmiljø. Områdeinddelingen kan bl.a. anvendes ved tilskudsadministration<br />

som prioriteringsgrundlag. Endvidere foreslås etableret zoner til<br />

dyrkning af forskellige former for friluftsliv.<br />

4.5.2 Forslag til organisationsmodel<br />

Det anses for afgørende, at Det Kulturhistoriske Landskab er et lokalt forankret<br />

projekt med lokal ansvarlighed og fremdrift. Et ”top-down”-styret projekt i<br />

statsligt regi anses for at kunne modvirke intentionerne om det ”glade” projekt,<br />

hvor mange har lyst til at bidrage, fordi de er stolte af områdets kvaliteter. Tilsvarende<br />

foreslås det, at projektet ikke styres af en kommunal afdeling, idet der<br />

herved hurtigt bliver tale om en myndighedsfunktion. Det anbefales, at myndighedsfunktionen<br />

holdes adskilt fra selve projektet, som skal have fokus på realisering<br />

af visionen gennem direkte samarbejde blandt de aktivt deltagende parter<br />

og lodsejere. Der er således deling mellem ”ansøger” og ”myndighed”, om end<br />

der samtidig vil være tale om et vigtigt samarbejde.<br />

Forslag til fremtidig organisation<br />

Myndigheder<br />

Styregruppe<br />

Interessentforsamling<br />

Projektkontor<br />

Det Kulturhistoriske Landskab<br />

Side 23


Den fremtidige styregruppe får det overordnede ansvar for økonomi, tildeling af<br />

tilskud og kompensation til foranstaltninger og aktiviteter, dialog med lokale<br />

grupper, interessentforsamlingen m.fl., tilsyn og evaluering samt være ajour med<br />

den (inter)nationale udvikling af nationalparker. Styregruppen foreslås at mødes<br />

ca. fire gange årligt, i starten dog oftere.<br />

Der foreslås desuden etableret en interessentforsamling, der mødes en eller to<br />

gange årligt for information og drøftelse af forholdene i relation til projektet.<br />

Deltagere vil være alle, der deltager i projektet; lodsejere, foreningsrepræsentanter,<br />

styregruppe m.fl. Forsamlingen kan nemt tælle 100 deltagere. Endvidere kan<br />

interessentforsamlingen bruges til valg af lokale repræsentanter til styregruppen.<br />

Der foreslås etableret et projektkontor med en mindre stab, eventuelt i tilknytning<br />

til én af de eksisterende formidlingsinstitutioner i området. Projektkontoret<br />

skal betjene styregruppen, de lokale grupper, øvrige interessenter og interessantforsamling<br />

og myndigheder samt stå for diverse opgaver relateret til den daglige<br />

drift og formidling.<br />

4.5.3 Virkemidler til erhvervsudvikling<br />

En beliggenhed i Det Kulturhistoriske Landskab medfører en fortrinsstilling i en<br />

række tilfælde. Det Kulturhistoriske Landskab anvender således ikke ”pisk”,<br />

men kun ”gulerod” for at motivere befolkningen i området til engagement i projektet.<br />

De gældende reguleringer, tilskudsordninger og budgetter vil ikke kunne give<br />

området og visionerne den fremdrift, der skal til for at sikre befolkningens nødvendige<br />

interesse, opbakning og ansvarlige ejerskab for sagen. Det anses således<br />

for afgørende, at der gives statslig finansiering til projektet til supplering af den<br />

finansielle og materielle indsats, der ydes af EU-midler, amtet, kommuner, museer<br />

og private lodsejere. Statslig finansiering forekommer også naturlig, idet<br />

der er tale om et forslag til en nationalpark med det særlige indhold, som lægges<br />

i Det Kulturhistoriske Landskab. Følgende konkrete virkemidler foreslås 7 :<br />

Virkemidler til erhvervsudvikling 7<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Statslig finansiering, hvor beliggenhed inden for Det Kulturhistoriske Landskab giver fortrin til<br />

offentlige midler, f.eks. MVJ-ordningen, teknologistøtte, naturgenopretningsmidler o. lign.<br />

Etablering af fælles salgskanaler og infrastruktur for afsætning<br />

”Det gode produkt”, udvikling af brand samt logo herfor<br />

Fastlæggelse af retningslinier for certificering<br />

7 Ikke endeligt prioriteret af styregruppen.<br />

Side 24


4.5.4 Virkemidler til udvikling af natur, kulturhistorie og friluftsliv<br />

Gennemførelsen af visionerne om yderligere bevaring, fremme og formidling af<br />

landskabets natur- og kulturværdier kræver ligeledes indsats og investering.<br />

Virkemidler til udvikling af natur, kulturhistorie og friluftsliv 7<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Naturbeskyttelsesloven og planloven administreres restriktivt for bl.a. at begrænse byggeri<br />

Allokering af støtte til miljøvenligt jordbrugsdrift<br />

Etablering af samarbejder – høslætlaug, kogræsserforeninger, mv.<br />

Støtte til udviklingen af friluftstilbud på privatejede områder efter ønske fra lodsejere<br />

Opstilling og formidling af retningslinier for jagt og fiskeri<br />

Det Kulturhistoriske Landskab danner ramme for ansøgninger om midler til forskning og fysiske<br />

tiltag<br />

4.6 Synliggørelse<br />

Det Kulturhistoriske Landskab blev som det eneste danske projekt nomineret til<br />

Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2005. Nomineringen skyldes, at projektet<br />

anses for at arbejde fremgangsrigt for og medvirke til at synliggøre, opretholde,<br />

bruge og/eller forvalte værdifulde kulturlandskaber i Norden, således at de samlede<br />

natur- og kulturværdier bibeholdes og udvikles.<br />

4.7 Proces- og borgerinddragelse<br />

En betingelse for at gennemføre undersøgelsesprojektet Det Kulturhistoriske<br />

Landskab inden for dets korte tidshorisont (november 2004 til juni 2005) har<br />

været en organisation med fokus på fremdrift. Den anvendte organisation beskrives<br />

som en netværksorganisation med både formelle og uformelle træk.<br />

En styregruppe bestående af initiativkredsen bag projektet, suppleret med repræsentanter<br />

for øvrige deltagende kommuner og institutioner, har været øverste<br />

organ. En arbejdsgruppe har udgjort den daglige ledelse af projektet. Arbejdsgruppens<br />

medlemmer refererer til forvaltninger og institutioner i området og har<br />

været et vigtigt middel til at forankre projektet. I foråret 2005 nedsattes fem temagrupper<br />

bestående af repræsentanter for myndigheder og organisationer med<br />

en særlig faglig viden inden for et område.<br />

Endelig har der været etableret tre emnegrupper. I ”Kaffe-klubben” bestående af<br />

repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Østlige Øers Landboforening,<br />

Sjællandske Familielandbrug, undersøgelsesprojektets sekretariat, en tilknyttet<br />

konsulent samt formanden for Arbejdsgruppen har der været diskuteret<br />

og identificeret mulige konfliktpunkter mellem f.eks. ”grønne” synspunkter og<br />

landbrugets synspunkter. De to andre emnegrupper har fungeret autonomt i forhold<br />

til projektet. Den ene emnegruppe bestod af en gruppe landmænd omkring<br />

Hvalsø, den anden af en lokalafdeling under Danmarks Naturfredningsforening.<br />

Side 25


Organisation af pilotfasen<br />

Styregruppe<br />

Arbejdsgruppe<br />

Sekretariat<br />

COWI<br />

Temagruppe 1<br />

Natur og Landskab<br />

Temagruppe 2<br />

Friluftsliv<br />

Temagruppe 3<br />

Kulturhistorie<br />

Temagruppe 4<br />

Turisme<br />

Temagruppe 5<br />

Erhverv<br />

Emnegruppe 1<br />

Lokal landmandsgruppe<br />

Emnegruppe 2<br />

DN lokalforening<br />

Emnegruppe 3<br />

”Kaffe-klubben”<br />

4.7.1 Forløb af processen og anvendte metoder til borgerinddragelse<br />

Det har været en udfordring at gennemføre borgerinddragelse inden for projektets<br />

korte forløb. Styregruppen valgte at igangsætte en række aktiviteter rettet<br />

mod information og inddragelse, men erkendte samtidig, at det inden for et projektforløb<br />

på syv måneder ikke ville være muligt at opnå en ideel proces omkring<br />

borgerinddragelse. Nedenfor er vist den overståede proces:<br />

Myndighedsproces<br />

Borgerinddragelse<br />

Endelig rapport<br />

Styre-, arbejds- og temagruppeforløb<br />

med tilknyttet interessent-dialog<br />

i emnegrupper og<br />

borgerpaneler<br />

Visionsseminar<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Styregruppen har afholdt møder<br />

løbende fra efteråret 2004<br />

til juni 2005<br />

Arbejdsgruppen har afholdt<br />

møder løbende fra efteråret<br />

2004 til juni 2005<br />

Knap 50 personer har deltaget<br />

i temagrupperne, repræsenterende<br />

et bredt felt af interesser<br />

I Kaffe-klubben er potentielle<br />

konflikter forudset og håndteret<br />

De to andre emnegrupper har<br />

udarbejdet konkret materiale til<br />

processen<br />

Nedsættelse af ungdomspanel<br />

bestående af 25 2.g-elever<br />

Nedsættelse af voksenborgerpanel,<br />

som afholdt to møder i<br />

perioden<br />

International temadag med foredrag fra<br />

nationalparkeksperter fra England, Spanien<br />

og Sverige<br />

Sejlads/cykel-safari 16.05.05<br />

19.-20.05.05 blev afholdt visionsseminar<br />

for temagrupper og styregruppe<br />

Emnegruppen for landmænd omkring<br />

Hvalsø fremlagde ved seminaret Koncept<br />

for Det Kulturhistoriske Landskab<br />

Emnegruppen for lokalafdelingen af DN<br />

fremlagde ved seminaret tiltag til naturbeskyttelse<br />

og –pleje<br />

Ungdomspanelet fremlagde sine konklusioner<br />

ved seminaret<br />

<br />

<br />

<br />

12.06.05 blev afholdt guidet vandretur<br />

13.06.05 blev afholdt alternativt borgermøde<br />

ude i området ved Lejre Forsøgscenter<br />

Opinionsundersøgelse i slutfasen vedr.<br />

holdning til etablering af Det Kulturhistorske<br />

Landskab blandt 100 pers.<br />

<br />

<br />

Den endelige<br />

rapport blev udarbejdet<br />

af temagrupper,<br />

sekretariat<br />

og konsulent<br />

Afleveret til miljøministeren<br />

og<br />

Friluftsrådet ultimo<br />

juni 2005<br />

Side 26


4.7.2 Information om pilotprojektet<br />

Hjemmesiden www.kulturnatur.dk været platform for kommunikation mellem<br />

de direkte involverede i undersøgelsesprojektet, foruden at være formidlende<br />

udadtil. Der er i undersøgelsesperioden udsendt elektroniske nyhedsbreve med<br />

referater fra temagrupper, færdige temagrupperapporter, invitationer til arrangementer<br />

m.v. Der har været indgået aftaler med Roskilde Avis og Lejre-Posten<br />

om at bringe nyhedsklummer om projektet, dog har aviserne kun bragt artikler,<br />

når der har været plads. Projektet er løbende eksponeret i lokalaviserne, herunder<br />

Roskilde Dagblad.<br />

4.7.3 Deltagernes fordeling med hensyn til køn, alder og erhverv<br />

Temagrupperne er primært oprettet med henblik på at inddrage interessenter og<br />

relevante myndigheder i udredningsarbejdet. Den almindelige borger har kun<br />

haft adgang til grupperne i det omfang, de har kunnet bidrage til gruppernes<br />

arbejde. Deltagelsen i borgerpanelerne har været begrænset til de grupper, panelerne<br />

har taget afsæt i.<br />

Det alternative borgermøde var henvendt til alle borgere i området. Karakteristikken<br />

(på baggrund af 26 svar) af deltagerne på mødet indikerer, at mødet primært<br />

appellerede til mænd over 40 år, med hovedvægt på de 51-64 årige.<br />

To afprøvningsprojekter – sejlads/cykel-safari og vandretur – var henvendt til en<br />

anderledes, men ligeledes bred borgerkreds, men data for aldersfordeling m.m.<br />

foreligger ikke fra disse arrangementer.<br />

4.7.4 Vurdering af borgerinddragelsen<br />

Borgerinddragelsesinitiativerne spænder fra traditionelle – i form af temagrupperne<br />

– til mere alternative inddragelsesmetoder i form af borgerpanel og alternativt<br />

borgermøde. Initiativerne er kendetegnet ved at være fokuseret på specifikke<br />

målgrupper. I temagrupperne er det primært interessenter, der har deltaget,<br />

men den almindelige borger har været inddraget via borgerpanel eller det alternative<br />

borgermøde.<br />

Gennem inddragelse af projektet i undervisning af en 2.g.-klasse er gruppen af<br />

unge, som ellers er svære at få i tale, kommet med i erfaringsindsamlingen.<br />

Der er skabt et projekt, hvortil der er opbakning fra områdets interessenter. Der<br />

synes at være skabt ejerskab hos de aktivt deltagende borgere, og ligeledes hos<br />

den ikke aktivt deltagende del af befolkningen synes der at være indikation af<br />

opbakning til projektet.<br />

Side 27


Side 28


5. UNDERSØGELSESPROJEKT: NATIONALPARK SKJERN Å<br />

5.1 Styregruppens præmisser<br />

Styregruppen og de lokale myndigheders anbefaling af etablering af Nationalpark<br />

Skjern Å er betinget af en række forudsætninger. Der skal være betydelig<br />

lokal indflydelse i planlægnings- og driftsfasen, herunder en forvaltningsmodel<br />

med bred lokal repræsentation og bestemmende indflydelse. Ændring af arealanvendelse<br />

skal ske ved frivillige aftaler og målrettede tilskud til etablering og<br />

drift af nationalparken. Der skal gælde de samme restriktioner for landbrugsarealer<br />

inden for som uden for nationalparken. Arealerne inden for skal fortsat kunne<br />

anvendes til afbalanceret udnyttelse og alle restriktioner, som måtte følge af<br />

nationalparkudpegningen, skal udløse fuld kompensation. Der kan fortsat ske<br />

udvikling af erhvervsvirksomhed, byer og infrastruktur i nationalparkområdet i<br />

balance med den omgivende natur. Fremtidige ændringer af visioner og mål for<br />

nationalparken kan kun gennemføres efter analyser og godkendte konsekvensberegninger.<br />

Ændres forudsætningerne, vil lokalbefolkningen skulle tage stilling<br />

på ny.<br />

5.2 Områdebeskrivelse<br />

5.2.1 Afgrænsning af området<br />

En enig styregruppe står bag forslaget til Nationalpark Skjern Å, som omhandler<br />

et areal på 24.500 ha. Området ligger mellem Skjern og Tarm i Vestjylland og<br />

strækker sig ind i landet langs det centrale område i udpegningen, som udgøres<br />

af Skjern Å-løbet med de vigtigste sidedale, herunder det 2.300 ha store Skjern<br />

Å Naturprojekt. Endvidere består udpegningen af eksisterende NATURA 2000-<br />

områder og hele kulturlandskaber (heder, plantager og brunkulslejer).<br />

Afgrænsningen er baseret på digitale kort, luftfotos og GIS-lag og følger<br />

primært naturlige skel i landskabet, veje m.m., som gør det muligt at identificere<br />

afgrænsningen. Mindre byer, bebyggelser og byudviklingsområder indgår i udpegningen,<br />

og området er beliggende i Egvad, Skjern, Videbæk, Herning og<br />

Aaskov kommuner.<br />

Side 29


5.2.2 Begrundelse for afgrænsningen af området<br />

I udformningen af afgrænsningen er der er tilstræbt en sammenhæng baseret på<br />

de eksisterende natur- og kulturhistoriske værdier. Intensive landbrugsområder<br />

indgår således i nationalparken, idet disse områder fremhæver det typiske danske<br />

kulturlandskab med fokus på både naturindhold, kulturhistorie og dyrkningsværdi.<br />

Mindre byer, bebyggelser og byudviklingsområder indgår ligeledes,<br />

både fordi mange er af kulturhistorisk værdi, men også for at fremme erhvervsudvikling,<br />

bosætning og tiltrækning af arbejdskraft ved at sammenkæde dette<br />

med natur- og landskabshensyn. Samtidig fremmes kulturhistorien<br />

og friluftsmulighederne i og omkring byerne.<br />

Side 30


5.2.3 Ejerforhold og arealanvendelse<br />

Nationalparkområdet består af ca. 16.000 ha hede, skov og naturområder samt<br />

8.500 ha kulturlandskab med bl.a. intensivt landbrug. Statens arealer i Skjern Å-<br />

dalen og det militære område på Borris Hede hører med i projektområdet og<br />

udgør i alt 4.647 ha.<br />

5.2.4 Bosætningsmønster<br />

Befolkningstætheden i undersøgelsesområdet er lav. Andelen af befolkningen,<br />

der bor i bymæssig bebyggelse, er 66 pct., sammenlignet med landsgennemsnittet<br />

på 85 pct. Aldersfordelingen i området ligner Danmarks som helhed, dog<br />

optræder en lidt højere andel af indbyggere mellem 51 og 64 år. Nationalparkområdets<br />

bosætningsstruktur m.m. er karakteristisk for et yderområde med lav<br />

vækst. For at skabe udvikling i nationalparkområdet vurderes de primære muligheder<br />

at være øget tilflytning og tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft.<br />

Side 31


5.2.5 Landskab, natur og kulturhistorie<br />

Nationalparkens karakteristika er Skjern Å-dalen og de fire heder: Borris, Lønborg,<br />

Dejbjerg og Ejstrup Hede. Nationalpark Skjern Å indeholder flere karakteristiske<br />

vestjyske landskabstyper, hvoraf nogle er sjældne på nationalt plan, enkelte<br />

unikke. Følger man Skjern Å fra udløbet i Ringkøbing Fjord og ind i baglandet,<br />

åbnes en verden af naturhistoriske og landskabelige oplevelser. Åen udfolder<br />

sin efterhånden frie dynamik i bakkeøer og smeltevandssletter, forbi markante<br />

erosionsskår og terrasseniveauer, forladte dyrkningssystemer og engvandingskanaler.<br />

Området omfatter endvidere brunkulsgrave med banespor, Danmarks<br />

største åbne hedelandskab og indlandsklitter.<br />

Skjern Å Naturprojektet er Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt, og<br />

hederne repræsenterer nogle af Danmarks største sammenhængende heder og<br />

hedemoser. Disse værdifulde landskaber er levested for en række dyre- og plantearter<br />

af international betydning. Området huser generelt en mangfoldighed af<br />

artsrigdom, hvoraf flere plante- og dyrearter er sjældne, sårbare eller truede på<br />

internationalt plan og fredet på nationalt plan.<br />

Side 32


Skjern Å med tilløb, omgivende enge, moser og afvandede områder rummer i<br />

sig selv en helt særlig historie, især om afvanding og naturgenopretning. Enkeltgårde,<br />

landsbyer og byerne langs ådalen er karakteristiske for de vestjyske ådale<br />

og illustrerer de historiske baggrunde for udviklingen. Flere steder er der bevarede<br />

gamle overgangssteder og vejsystemer, bl.a. den midtjyske okse- og hærvej.<br />

Skjern Åens opland omfatter nogle af landets største heder, med eksempler<br />

på dens opdyrkning og plantagedrift gennem de sidste mere end 100 år. Her<br />

findes også landets største, efterladte brunkulslejer.<br />

5.2.6 Friluftsliv og turisme<br />

Der eksisterer allerede mange friluftsfaciliteter i området, og nationalparken<br />

foreslås udbygget på dette grundlag. I omegnen findes forskellige overnatningsfaciliteter<br />

såsom kroer/hoteller/kursuscentre, campingpladser, vandrehjem, primitive<br />

overnatningspladser, spejderhytter o. lign. for grupper. Området har et<br />

udbygget netværk af faciliteter og tilbud i form af golfbaner, museer/udstillinger,<br />

naturcentre og -skoler, put and take fiskesøer m.m. Området huser<br />

faciliteter til kano og kajak, cykel-udlejning, diverse p-pladser, toiletter, bål-<br />

Side 33


og grillpladser, flere handicapfaciliteter samt forskellige former for gang-, cykel-<br />

og kørestolsegnede ruter og ridestier. Skjern-Egvad Museum - ”Vestjyllands<br />

Økomuseum” - er Danmarks første og største økomuseum, og information<br />

om de mange faciliteter kan hentes på områdets tre turistbureauer og på Skjern-<br />

Egvad Museum. Endelig huser området også et stort antal friluftsaktiviteter og<br />

aktive foreninger.<br />

5.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />

Nationalpark Skjern Å inkluderer tre unikke danske naturområder: Skjern Å,<br />

Borris Hede og Lønborg Hede, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder<br />

(NATURA 2000). Foruden disse områder består ca. en fjerdedel af<br />

nationalparken af ca. 7.500 ha § 3-områder og ca. 400 km vandløb.<br />

Side 34


og grillpladser, flere handicapfaciliteter samt forskellige former for gang-, cykel-<br />

og kørestolsegnede ruter og ridestier. Skjern-Egvad Museum - ”Vestjyllands<br />

Økomuseum” - er Danmarks første og største økomuseum, og information<br />

om de mange faciliteter kan hentes på områdets tre turistbureauer og på Skjern-<br />

Egvad Museum. Endelig huser området også et stort antal friluftsaktiviteter og<br />

aktive foreninger.<br />

5.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />

Nationalpark Skjern Å inkluderer tre unikke danske naturområder: Skjern Å,<br />

Borris Hede og Lønborg Hede, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder<br />

(NATURA 2000). Foruden disse områder består ca. en fjerdedel af<br />

nationalparken af ca. 7.500 ha § 3-områder og ca. 400 km vandløb.<br />

Side 34


5.3 Forslagets overordnede vision<br />

Styregruppen har formuleret følgende overordnede vision for Nationalpark<br />

Skjern Å:<br />

Vision<br />

Nationalpark Skjern Å skal være et enestående natur- og kulturhistorisk område med råderum for<br />

naturens flora og fauna og for aktive menneskers erhvervs- og friluftsliv udøvet i balance og respekt for<br />

hinanden<br />

Nationalparkens unikke natur- og kulturhistoriske værdier beskyttes og udvikles<br />

og gives bedre muligheder for at udvikles inden for større, sammenhængende<br />

områder. Herved skabes potentiale for mere dynamik, succession og spredning<br />

af arter i naturen samt styrkelse af mulighederne for oplevelser.<br />

Friluftslivet i nationalparken udvikles på et bæredygtigt grundlag og bliver et<br />

”fyrtårn”, der samler alle natur og kulturhistoriske oplevelser og udvikler friluftstilbud<br />

til én samlet oplevelsesenhed og formidler tilbudene lokalt, nationalt<br />

og internationalt i tæt samarbejde med øvrige attraktioner i Vestjylland.<br />

Lokalområdernes kulturliv fortsætter og udvikles i samspil med nationalparkens<br />

landskab og kulturværdier. Nationalparken bliver udstillingsvindue for udviklingen<br />

i området og skal vise, at natur er forenelig med fortsat udvikling af moderne<br />

intensivt dyrket landbrug og anden erhvervsaktivitet.<br />

Nationalparken skal være dynamo for erhvervsudvikling og brug af nye teknologier<br />

til fremme af balancen mellem menneskelig aktivitet og naturen. Det bliver<br />

attraktivt at bosætte sig i nationalparken, og parken skal være med til at tiltrække<br />

nye borgere til området.<br />

Nationalparken skal byde på autentiske naturoplevelser, der er troværdige og<br />

giver ro og glæde i sindet. De store vidder i den Vestjyske Ådal skal opleves ved<br />

selvsyn. Nationalparken skal tage hensyn til en bæredygtig brug af naturen. For<br />

at fremhæve, at nationalparken er et sted, hvor man kan røre sig, nyde naturen<br />

og søge oplevelser med følelsesmæssigt indhold, foreslås følgende slogan for<br />

formidling af området:<br />

Slogan<br />

Skjern Å – natur og kultur for alle<br />

5.4 Status og større konkrete forslag<br />

I dette afsnit redegøres for de konkrete tiltag til styrkelse af hhv. natur-, friluftsliv<br />

og turisme, kulturhistoriske værdier samt erhvervsudvikling og bosætning,<br />

som præsenteres i forslaget til Nationalpark Skjern Å.<br />

Side 36


5.4.1 Naturværdier<br />

Der findes natur af høj kvalitet i nationalparken, bl.a. knyttet til Skjern Å, som<br />

er Danmarks største vandløb målt på vandføring. Med sin helhed af store regulerede<br />

forløb i både hovedløb og de store tilløb må åen betegnes som enestående i<br />

landet. De fugtige heder (klokkelyngheder) og hedemoser/hængesække i bl.a.<br />

Lønborg Hede, Borris Hede og Albæk Mose er af national betydning. Borris<br />

Hede rummer en af Danmarks absolut største forekomster af tør hede, og de<br />

spredte egekrat i området er meget karakteristiske for Vestjylland. Yderligere<br />

huser området en lang række planter, insekter, fugle og dyrearter, som er enten<br />

gullistede, rødlistede eller ansvarsarter.<br />

Kortlægningen af naturplejebehovet i nationalparkområdet viser, at temmelig<br />

store arealer er under naturpleje i form af afgræsning eller slåning, nemlig 1.084<br />

ha eller 4,4 pct. af det samlede areal.<br />

Styrkelse af naturværdier<br />

På grund af den eksisterende høje naturkvalitet i området vil styrkelsen af naturværdierne<br />

primært foregå via naturgenopretningsprojekter, etablering af nye<br />

naturområder inden for korridorer, som forbinder eksisterende centrale kerneområder<br />

og mindre naturområder i ét sammenhængende netværk samt naturpleje.<br />

I det følgende præsenteres konkrete forslag til styrkelsen af naturværdierne.<br />

Forslag til styrkelse af naturværdier<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Vådområder genskabes eller etableres, flersidig naturpleje iværksættes, naturlige hydrauliske<br />

sammenhænge genskabes, hvor det er foreneligt med fortsat landbrugs- og skovdrift<br />

Naturkorridorer eller naturgenopretningsprojekter etableres, så centrale naturområder forbindes i<br />

ét sammenhængende netværk<br />

Fysiske forhold i vandløb forbedres, fri passage genskabes, og miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse<br />

fremmes<br />

Skov- og plantageområder udvikles i retning af mere varierede, naturnære og urørte skove<br />

Store sammenhængende hegninger etableres til afgræsning i samarbejde med lodsejere, og der<br />

benyttes de kreatur-, fåre- og/eller hesteracer, som er bedst egnede til natur- og landskabspleje<br />

Naturovervågning igangsættes, så effekten af naturpleje og udvikling i biodiversitet kan følges og<br />

dokumenteres<br />

Sammenhængende naturplaner udarbejdes for flere ejendomme på én gang<br />

Landskabet forbliver åbent, dvs. udsyn og sammenhæng fastholdes eller forbedres<br />

Såfremt det på meget langt sigt viser sig muligt både at fortsætte udviklingen af<br />

den moderne landbrugsproduktion og samtidig styrke naturen i nationalparken,<br />

bør de seneste årtiers naturprojekter med genskabelse af flere våde enge<br />

og naturlige hydrauliske sammenhænge fortsætte. Dette kan gøres ved fortsat<br />

Side 37


sløjfning af dræn og grøfter, restaurering af vandløb ved frilægning af rørlagte<br />

vandløbsstrækninger samt genslyngning og tilbageførsel af vandløbene.<br />

5.4.2 Friluftsliv og turisme<br />

Mulighederne for friluftsoplevelser er i dag så veludbyggede i den vestlige del<br />

af Skjern Å-området, at det er et af landets mest tilgængelige naturområder. Området<br />

byder også på en række større og mindre museer og besøgscentre med alsidige<br />

historiske friluftsaktiviteter.<br />

Der udbydes naturvejledning under Oxbøl Statsskovdistrikt, Skjern-Egvad Museum<br />

og Borris Natur- og Landbrugsskole. Der tilbydes en del offentlige ture,<br />

som ofte gennemføres i et samarbejde med skovdistriktet, museer, organisationer<br />

m.fl. Mod betaling gennemføres der også en række guidede turist-, informations-<br />

eller temature i Skjern Å Naturprojektområdet. For at efterkomme den<br />

store efterspørgsel efter ture med en naturvejleder, koordineres formidlingen<br />

mellem Oxbøl Skovdistrikt, Skjern-Egvad Museum samt en række lokalt tilknyttede<br />

freelance guider.<br />

Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />

De nye friluftsfaciliteter skal supplere det eksisterende netværk og placeres efter<br />

frivillig aftale med lodsejerne. Nationalparken skal sætte fokus på menneskers<br />

aktive brug af naturen, herunder dyrkningsværdierne ved landbrug og råderummet<br />

for jagt, fiskeri og friluftsliv. Der skal sættes særligt fokus på børn og unge<br />

samt nye og ikke naturvante brugere, så de fremover ønsker at benytte nationalparkens<br />

faciliteter og aktiviteter. Alle brugere af nationalparken bør indgå i en<br />

løbende, åben og fri dialog om rammerne for brugen, og endelig bør konflikter<br />

mellem forskellige brugergrupper, lodsejere og naboer forebygges og undgås.<br />

Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Udformning af principper for benyttelse, beskyttelse, pleje og overvågning af naturen - herunder<br />

principper for lystfiskeri og jagt – for at forebygge konflikter mellem brugere<br />

Etablering af et veludstyret hovedformidlingscenter i området mellem Tarm og Skjern som indgang<br />

til nationalparken<br />

Udbygning af stisystemer og primitiv overnatning for vandrere, kano- og kajaksejlere, cyklister og<br />

ryttere<br />

Etablering af grønne korridorer fra byerne ud i det åbne land og udbygning af friluftstilbudene i de<br />

bynære områder<br />

Fokus på børn, unge og ikke naturvante brugere i formidlingen<br />

Udvidelse af jagtarealet med 100 ha nordvest for Lønborggård for at mindske jagttrykket<br />

Fokus på menneskers aktive brug af naturen og løbende inddragelse af brugere gennem åben og<br />

fordomsfri dialog om rammerne for brugen<br />

Side 38


Af hensyn til borgernes rekreative oplevelsesmuligheder og aktiviteter vil det<br />

være et langsigtet mål, at der opnås størst mulig offentlig adgang til det militære<br />

område på Borris Hede.<br />

5.4.3 Kulturhistoriske værdier<br />

I det helt specielle og varierede landskab omkring Skjern Å har mennesker levet<br />

gennem de sidste 10.000 år. I en Nationalpark Skjern Å kan sporene efter menneskers<br />

liv og virke i fortid, nutid og fremtid på en afgørende måde berige parkens<br />

kvalitet. Kulturhistorie forstås her som menneskeskabte spor, der er synlige<br />

og som kan afgrænses rumligt. Som overordnet begreb optræder endvidere betegnelsen<br />

kulturlandskab, forstået som kulturspor i en større geografisk forstand.<br />

De eksisterende kulturhistoriske værdier i Nationalpark Skjern Å kan relateres<br />

til syv temaer: 1. Regulering og drift af åer og vandløb, 2. Bosætning, 3. Samfærdsel<br />

og transport, 4. Udnyttelse af energikilder, 5. Fiskeri og fiskeopdræt, 6.<br />

Skovrydning, hedebrug, opdyrkning og skovrejsning og 7. Kulturliv, administration,<br />

retsvæsen og forsvar. Mange af kulturværdierne, f.eks. brunkulslejerne, er<br />

af regional og national betydning, mens Skjern Å med tilhørende enge er af national<br />

og til dels international betydning i kraft af størrelsen og omfanget af indgrebene<br />

og ændringerne i brugen af åen.<br />

Styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />

De kulturhistoriske værdier i området bør sikres gennem en særlig opmærksomhed<br />

omkring områdets kulturhistoriske anlæg af national og regional betydning.<br />

Der foreslås følgende konkrete tiltag til denne styrkelse:<br />

Forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Plejeniveauet af de kulturhistoriske anlæg forhøjes<br />

Formidlingsniveauet for kulturhistorien udbygges og formidlingen af kulturhistorien i vekselvirkning<br />

med det lokale erhvervs- og kulturliv fremmes<br />

Oplevelsesværdien af brostederne i Skjern samt Voldstedet og Laksegården ved Lundenæs<br />

forbedres og udbygges<br />

Oplevelsen af højmonumenterne i Hanning og adgangsforholdene til hulvejene i Brosbøl forbedres<br />

Funktionen af Skjern Å Nørrekanal fremtidssikres, og det velbevarede vadested i Borris sikres<br />

5.4.4 Formidling og markedsføring<br />

Med etablering af nationalparken styrkes grundlaget for at samordne, koordinere<br />

og videreudvikle formidlingen af områdets værdier. Natur, kulturhistorie, friluftsliv<br />

og turisme håndteres i en samlet formidling:<br />

Side 39


Forslag til formidling og markedsføring<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Sammensætning af unik oplevelsespakke, som stimulerer turisme og besøg i Vestjylland<br />

Nationalparken skal være formidlingscenter for oplevelse af natur, kulturhistorie, friluftstilbud samt<br />

moderne og dynamisk fødevareproduktion i Vestjylland<br />

Branding<br />

Markedsføring bl.a. gennem sponsorater og reklamer i specifikke medier<br />

5.4.5 Styrkelse af erhvervsudvikling<br />

Nationalpark Skjern Å bør sikre erhvervsudviklingen i området og vise, at de<br />

større sammenhængende naturområder er forenelige med fortsat udvikling af<br />

erhvervslivet og en dynamisk og moderne landbrugsproduktion. I kulturlandskabet<br />

foreslås den karakteristiske variation af marker med landbrugets afgrøder,<br />

læhegn, græssende kvæg, driftsbygninger og boliger m.v. fortsat udviklet.<br />

Styrkelsen af erhvervsudviklingen i nationalparken kan konkret foretages ved:<br />

Forslag til styrkelse af erhvervsudvikling<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Projekter, der bruger ny teknologi til at forbedre harmonien mellem natur og landbrugsproduktion<br />

fremmes samt forsøg med afgrøder, der kan forbedre natur og miljø<br />

Etablering af flere åbne landbrug<br />

Udvikling og afprøvning af metoder, der forbedrer naturindholdet på flere ejendomme på én gang,<br />

f.eks. naturplaner for større sammenhængende områder<br />

Etablering af naturkorridorer ved udlæg til SFL-områder, hvorefter lodsejerne kan indgå frivillige<br />

aftaler om miljøvenligt jordbrug<br />

Etablering af jordfordelingsprojekter<br />

Produktudvikling i forbindelse med nationalpark-brand til f.eks. markedsføring af nye egnsprodukter<br />

Fortsat udvikling af hensigtsmæssig infrastruktur, herunder vejnet, vand- og energiforsyning og<br />

kommunikation<br />

En kvalificeret og ærlig markedsføring og synliggørelse af områdets kvalitet og<br />

naturmæssige herligheder bør på længere sigt skaffe flere tilflyttere. Nationalparken<br />

bør medvirke til at synliggøre området, så det bliver attraktivt at bosætte<br />

sig i området.<br />

I udkantsregioner er det vigtigt at skabe mulighed for en almen opkvalificering<br />

af arbejdskraften, samtidig med at der skabes rammer for, at flere unge kan tage<br />

en ungdomsuddannelse i området. Endvidere bør der skabes fleksible netbaserede<br />

professionsuddannelser, så det bliver muligt for flere at videre- og efteruddanne<br />

sig.<br />

Side 40


Det er vigtigt at tiltrække højtuddannede, idet det kan skabe basis for etablering<br />

af vækst og flere arbejdspladser. Tiltag på uddannelsesområdet bør medvirke til<br />

dette, kombineret med en generel synliggørelse og udbredelse af kendskabet til<br />

området.<br />

5.5 Virkemidler<br />

5.5.1 Forslag til områdeinddeling<br />

Den foreslåede inddeling af Nationalpark Skjern Å-området er baseret på fire<br />

forvaltningsområder, jf. skemaet nedenfor.<br />

Forvaltningsområder Omfatter: Bemærkninger<br />

1 Natur-kerneområder Natura 2000-områder<br />

Fredede arealer o.lign.<br />

Reservatområder<br />

Naturpleje obligatorisk<br />

Plads til friluftsliv inklusiv jagt og<br />

fiskeri<br />

Gennemførte naturgenopretningsprojekter<br />

2 Natur-udviklingsområder Naturgenopretning<br />

Naturkorridorer<br />

Samme restriktioner for erhverv<br />

inden for som udenfor. Derfor skal<br />

målsætning nås ved frivillige aftaler<br />

og i takt med landbrugserhvervets<br />

udvikling<br />

3 Kulturlandskabsområder -<br />

intensive og ekstensive<br />

landbrugsområder med<br />

plads til fortsat husdyrproduktion<br />

4 By- og byudviklingsområder<br />

Eksisterende intensive landbrugsområder<br />

- med eksisterende bindinger<br />

Miljøvenlige landbrugsarealer (særligt<br />

tilskudsberettigede områder) frivillige<br />

ekstensiveringer, omfatter også brakarealer<br />

Eksisterende byområder<br />

Planlagte byområder/infrastruktur<br />

Langsigtede fremtidige byområder/infrastruktur<br />

Særligt tilskudsberettigede områder<br />

Samme restriktioner inden for som<br />

udenfor<br />

Ekstensivering/naturpleje kun ved<br />

frivillige aftaler<br />

Fremme kulturmiljø og naturnært<br />

friluftsliv omkring byerne<br />

Sammentænke udvikling af byer,<br />

erhverv og infrastruktur med naturog<br />

landskabs-hensyn<br />

Indsatsen bygger på frivillige aftaler<br />

Forvaltningsområder foreslås anvendt bl.a. som retningsgivende i forbindelse<br />

med ansøgning og tildeling af tilskud og anden støtte.<br />

5.5.2 Forslag til organisationsmodel<br />

Forvaltningen af Nationalpark Skjern Å foreslås varetaget af et nationalparkråd,<br />

som er nationalparkens øverste myndighed. Nationalparkrådet udpeges for fire<br />

år af kommunalbestyrelserne, som ligeledes udpeger formanden for rådet. Nationalparkrådet<br />

beslutter sin egen forretningsorden. Nationalparkrådet har – indenfor<br />

nationalt udstukne rammer – bestemmende indflydelse på alle beslutnin-<br />

Side 41


ger vedrørende planlægning, indretning, brug og drift af nationalparken. Indskrænkning<br />

af driftsmuligheder i kulturlandskabet kan kun ske med tilslutning<br />

fra de private lodsejerrepræsentanter i nationalparkrådet.<br />

Forslag til organisation<br />

Rådet udpeges<br />

af Kommunalbestyrelsen<br />

Nationalparkråd<br />

Forvaltning af Nationalpark Skjern Å<br />

Nationalt udstukne<br />

rammer<br />

Ændring af arealanvendelsen<br />

kan kun ske ved<br />

tilslutning fra de private<br />

lodsejerrepræsentanter<br />

Nationalparkrådet foreslås at bestå af 17 medlemmer med repræsentation fra<br />

berørte kommuner, private og offentlige lodsejere, museer eller museumsråd,<br />

turisme og erhverv, Friluftsrådet, interesseorganisationer (DN, DOF, Dansk Jægerforbund<br />

og Kyst-Land-Fjord) samt borgere/brugere i øvrigt.<br />

5.5.3 Virkemidler til udvikling af natur og friluftsliv<br />

Det foreslås, at nuværende og fremtidige tilskud målrettes hen imod realisering<br />

af undersøgelsesprojektets anbefalinger med hensyn til styrkelse af natur- og<br />

kulturværdierne, spredningskorridorer og udvidelse af eksisterende naturområder.<br />

Dansk Landbrug støtter idéen og har givet udtryk for, at det ad frivillighedens<br />

vej vil være muligt at skabe sammenhængende naturområder, bl.a. ved<br />

hjælp af SFL-ordningen.<br />

Virkemidler til udvikling af natur og friluftsliv<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Naturgenopretningsprojekter og naturovervågning<br />

Naturplaner for flere ejendomme på én gang<br />

Etablering af hovedformidlingscenter<br />

Etablering af grønne korridorer fra byer ud i det åbne land<br />

Udformning af principper for benyttelse, beskyttelse, pleje og overvågning<br />

Løbende inddragelse af brugere genem åben og fordomsfri dialog om rammerne for brugen<br />

5.5.4 Virkemidler til erhvervsudvikling<br />

I forbindelse med kompensationen har det været drøftet, hvor beslutningsmyndigheden<br />

og udbetalingskompetencen for en sådan skal være placeret. Det foreslås,<br />

at den skal ligge hos kommunerne, idet de enkelte kommuner formodentligt<br />

vil tage i betragtning, om det er erhvervsmæssigt rentabelt, eksempelvis at nedlægge<br />

et landbrug, og derfor kun vil gøre det, hvis den tabte fortjeneste kan<br />

Side 42


skaffes på anden vis. I det følgende listes de foreslåede virkemidler for hhv. erhvervsudvikling,<br />

natur, friluftsliv og turisme.<br />

Virkemidler til erhvervsudvikling<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Udlæg til SFL-områder, anvendelse af MVJ- og lignende ordninger ved ekstensivering og omlægning<br />

af landbrugsdrift til afgræsning<br />

Jordfordelingsordninger<br />

Projekter, der udvikler ny miljø- og landbrugsteknologi<br />

Produktudvikling i forbindelse med Nationalpark-brand til f.eks. markedsføring af nye egnsprodukter<br />

Infrastrukturudvikling – vejnet, vand- og energiforsyning og kommunikation<br />

5.6 Fremtidige undersøgelser<br />

Følgende kulturhistoriske værdier foreslås undersøgt nærmere forud for en<br />

kommende Nationalpark Skjern Å:<br />

Forslag til fremtidige undersøgelser<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Registrering af padder og krybdyr – habitatdirektivarter – med henblik på udarbejdelse af handlingsplan<br />

Væsentlige kulturhistoriske spor og anlæg inden for temaerne åens brug, bosætning, fiskeri,<br />

færdslens historie, brunkul, heder og plantager m.m.<br />

Kongevejsbroen i Skjern, hulvejene ved Brosbøl og sydøst for Dejbjerg samt andre arealer med<br />

bevarede spor efter hovedfærdselsårerne gennem Vestjylland<br />

Overfartsstederne i Sdr. Felding, Skarrild, Arnborg, Nr. Vium og Hoven samt Lundenæs Voldsted<br />

og Lundenæs Laksegård<br />

Engvandingsanlæg, herunder strømhjul<br />

Oplandet til Skjern Å har potentiale for produktion af halm, biogas og olie til energiformål. Disse<br />

bør undersøges med henblik på ikke-forurenende energiproduktion<br />

Endvidere ses det som en absolut nødvendighed, at en turistanalyse og en sponsoranalyse<br />

bliver gennemført for at klarlægge mulighederne for at finansiere<br />

driften af nationalparken. Analyserne tjener også som et stærkt vidensgrundlag i<br />

den endelige formulering af koncepter og programmer for Nationalpark Skjern<br />

Å.<br />

5.7 Proces- og borgerinddragelse<br />

Det politiske ansvar har i undersøgelsesprojektet været placeret hos amt, kommuner<br />

og Friluftsrådet sammen med otte repræsentanter for forskellige interesseområder.<br />

Under denne styregruppe har der været nedsat fem åbne arbejdsgrupper:<br />

Natur og Landskab, Kulturhistorien, Erhvervslivet, Friluftslivet og<br />

Formidling, Markedsføring og Turisme.<br />

Side 43


Organisering af pilotfasen<br />

Styregruppe<br />

Sekretariatsgruppe<br />

Borgerinddragelse:<br />

Natur &<br />

Landskab<br />

Kulturhistorien<br />

Erhvervslivet<br />

Friluftslivet<br />

Formidling,<br />

Markedsføring<br />

og Turisme<br />

Interesserede borgere, interesseorganisationer og myndigheder er blevet inddraget<br />

i arbejdsgrupperne i videst muligt omfang. Mødeformen har varieret fra<br />

gruppe til gruppe. Nogle har holdt fællesmøder, mens andre har arbejdet i temagrupper.<br />

Fælles er, at grupperne har arbejdet med obligatoriske opgaver udstukket<br />

af Miljøministeriet og i vidt omfang også opgaver prioriteret af gruppen selv.<br />

Medlemmer fra arbejdsgrupperne har været til stede ved alle større nationalparkarrangementer.<br />

5.7.1 Forløb af processen og anvendte metoder til borgerinddragelse<br />

Borgerinddragelsesfase<br />

Endelig rapport<br />

Diskussions- og<br />

Arbejds- informationsmarked<br />

gruppeproces<br />

m.m.<br />

Nationalpark-dage<br />

Hestefodbold,<br />

radioformidling<br />

m.m.<br />

Forsamlingshusmøder<br />

FM<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Gennem perioden fra 25.10.04 til 31.08.05 er afholdt tre åbne borgermøder.<br />

Ved det første møde nedsattes fem arbejdsgrupper: Natur & Landskab, Friluftsliv,<br />

Kulturhistorie, Erhverv og Formidling/Markedsføring<br />

Arbejdsgrupperne har afholdt 8-12 møder i perioden<br />

22.01.05 blev afholdt et heldags diskussions- og informationsmarked i form af<br />

fremtidsværksted med fokus på vestjyske landdistrikters udviklingsmuligheder<br />

I påsken 2005 blev afholdt to Nationalpark-dage. På ti lokaliteter rundt i området<br />

var arrangementer som informationscenter, hestefodbold, guidede ture samt en<br />

”verdensnyhed” i form af radioformidling. Der var produceret tilbehør – bøllehatte<br />

og kuglepenne – og deltagerne fik uddelt et spørgeskema. 2000 deltog i arrangementet<br />

Fem forsamlingshusmøder blev afholdt i maj 2005 i hhv. Arnborg, Skarrild, Sdr.<br />

Felding, Troldhede og Hoven. Her blev arbejdsgrupperne præsenteret og der<br />

var mulighed for spørgsmål og debat om projektets indhold og status<br />

Fem konkurrencer for både børn og voksne er afholdt i perioden<br />

Arbejdsgrupperne har afholdt faglige ture, bl.a. tematur til virksomheder og nationalparksafari<br />

Fokusgruppemøde med udvalgte gymnasieklasser, endvidere har to 8. klasser<br />

samt et hold lærerstuderende også bidraget<br />

<br />

Den endelige<br />

rapport blev<br />

afleveret medio<br />

september<br />

2005 til<br />

miljøministeren<br />

og Friluftsrådet<br />

Side 44


5.7.2 Information om pilotprojektet<br />

Informationen om projektet har været koncentreret om lokale dagblade og medier,<br />

primært gennem personlig kontakt til journalisterne. Desuden har pressen<br />

været anvendt til pressemeddelelser ved specifikke arrangementer m.v. Der er<br />

udarbejdet fire pjecer i projektets forløb, alle med det formål at gøre opmærksom<br />

på projektet og mulighederne for deltagelse. Pjecerne har været husstandsomdelt<br />

i Egvad og Skjern kommuner samt til alle sommerhusejere i begge<br />

kommuner. Projektet har været eksponeret i TV Midtvest under Nationalparkdagene<br />

samt i både landsdækkende og lokal radio. Hjemmesiden har været anvendt<br />

til referater, mødeindkaldelser m.m., og det har været muligt at tilmelde<br />

sig en nyhedstjeneste. Endelig har projektet anvendt nye formidlingsmetoder i<br />

form af test af en ny radiobaseret formidling i forbindelse med Nationalparkdagene.<br />

5.7.3 Deltagernes fordeling med hensyn til køn, alder og erhverv<br />

Den typiske arbejdsgruppedeltager er mand (91 pct.), mellem 40-64 år, domineret<br />

af aldersgruppen 51-64 år (42 pct.), veluddannet (42 pct. har en erhvervsfaglig<br />

uddannelse, 33 pct. har lang videregående uddannelse), er enten funktionær<br />

(41 pct.), selvstændig (20 pct.) eller pensionist (20 pct.). Deltagelsen reflekterer<br />

ikke alderssammensætningen i området. Arbejdsgruppedeltagerne er ikke repræsentative<br />

for inddragelsen af borgere i projektet, idet de kun udgør ca. 90 personer.<br />

Ved Nationalpark-dagene deltog ca. 2.000 mennesker, men der forefindes<br />

ikke data for køn, alder og erhverv på denne gruppe.<br />

5.7.4 Vurdering af borgerinddragelsen<br />

På trods af den korte tidsperiode undersøgelsesprojektet har haft til rådighed, er<br />

der iværksat mange borgerinddragelsesinitiativer spændende over et bredt spektrum<br />

af både traditionelle og utraditionelle metoder. Initiativerne har rummet<br />

forskellige grader af involvering fra direkte inddragelse til høring og information.<br />

Med henblik på etablering af ejerskab og deltagelse er informationsindsatsen<br />

vigtig, og også her har projektet benyttet en bred vifte af medier.<br />

Arbejdsgrupperne har været centrale i inddragelsen, men har tiltrukket en snæver<br />

kreds af ”Tordenskjolds soldater”, som oven i købet har været relativt enige.<br />

En lidt bredere kreds af borgere deltog i Fremtidsværkstedet, der resulterede i<br />

input til indhold og udviklingsmuligheder i en fremtidig nationalpark.<br />

Nationalpark-dagene har været et væsentligt element i inddragelsen ud over arbejdsgrupperne.<br />

Arrangementet tiltrak borgere i alle aldre samt folk, som ikke<br />

tidligere havde besøgt Skjern Å-området. Endvidere har børn og unge været<br />

inddraget gennem diverse konkurrencer og spørgeskemaundersøgelser. Modsat<br />

inddragelsen i arbejdsgrupperne er disse initiativer kendetegnet ved det primære<br />

at informere om projektet og ikke direkte indflydelse. Dette understreger vigtig-<br />

Side 45


heden af sammensætningen af borgerinddragelsesinitiativer og informationsindsatsen.<br />

Det vurderes, at der er opbakning til projektet blandt deltagerne i arbejdsgrupperne.<br />

Ligeledes er der en indikation af opbakning hos de ikke aktive borgere.<br />

Dog er dele af landbruget stadig skeptisk.<br />

Side 46


6. UNDERSØGELSESOMRÅDE: NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ<br />

6.1 Styregruppens præmisser<br />

Udviklingen af naturparken skal sikre områdets natur- og kulturhistoriske værdier,<br />

fremme tilgængelighed og friluftsliv med respekt for bevarelse og arbejde<br />

med virkemidler til naturbeskyttelse, pleje og genopretning i et samspil med<br />

områdets lodsejere og brugere i øvrigt. Arbejdet skal bygge på inddragelse af<br />

lokale lodsejere og brugere af området, samarbejde mellem myndigheder og<br />

interessegrupper inden for både naturbevarelse og erhverv, frivillige samarbejdsprojekter<br />

og gældende lovgivning. Tiltag til styrkelse af områdets natur- og<br />

kulturværdier vil i videst muligt omfang ske efter frivillige aftaler med lodsejerne<br />

samt tilskyndelse gennem deltagelse.<br />

6.2 Områdebeskrivelse<br />

6.2.1 Afgrænsning af område<br />

En enig styregruppe med repræsentanter for lodsejere, kommuner, amt, museer<br />

og frivillige organisationer stiller forslag til Naturpark Åmosen-Tissø. Projektområdet<br />

består af et areal på ca. 8.000 ha (80 km 2 ), og indeholder lokaliteterne<br />

Store Åmose, vandmølle- og skovområdet mellem Store og Lille Åmose, Lille<br />

Åmose med bl.a. Skarresø, Tissø (1.300 ha), Nedre Halleby Ådal, Bøstrup Ådal<br />

samt udløbet Flasken i Storebælt. Området kædes sammen af Åmose Å og Halleby<br />

Å, ét sammenhængende vandløb med en samlet strækning på 45 km med<br />

tilhørende lavbundsområder i form af søer, enge og moser. Naturparkområdet<br />

kan udvides med tilgrænsende områder, såfremt lodsejerne ønsker det, især mod<br />

øst med vådområder langs med Åmose Å.<br />

Naturparken omfatter EF-habitatområderne langs Åmose Å og Halleby Å, EF-<br />

Fuglebeskyttelsesområdet Lille Åmose-Tissø-Bøstrup Ådal/Hallenslev Mose,<br />

samt de potentielt våde enge i åmoserne og ådalene. I den østlige del af Store<br />

Åmose udvides afgrænsningen, så naturparkgrænsen følger arealudpegningen i<br />

forbindelse med et vådgøringsprojekt for de østre dele af Åmosen. Endvidere<br />

medtages en del af skovområdet mellem Åmoserne - herunder Skarresø - så oplevelsen<br />

af vandmøllemiljøet samt vandløbene i skovområdet tilgodeses.<br />

Side 47


Projektområdet ligger i dag inden for ni kommuner. Efter kommunalreformens<br />

gennemførelse vil arealerne ligge indenfor de tre nye storkommuner Kalundborg,<br />

Holbæk og Sorø.<br />

6.2.2 Begrundelse for afgrænsningen af området<br />

Projektet har tre hovedformål. For det første skal de berømte arkæologiske fundlag<br />

i Store Åmose sikres, for det andet skal de naturhistoriske værdier i området<br />

bevares og forbedres, og for det tredje ønskes hele området gjort mere tilgængeligt<br />

for almenheden under respekt for både beskyttelse og lodsejernes interesser.<br />

Styregruppen foreslår derfor, at de to EF-habitatområder, Fuglebeskyttelsesområdet,<br />

samt projektområdet for vådgøringen i Store Åmose udgør kernen i naturparken.<br />

Disse områder indeholder store natur- og kulturværdier. De øvrigt medtagne<br />

arealer inden for naturparkområdet, der også indeholder betydelige værdier,<br />

repræsenterer en naturlig afrunding af kernearealerne og omfatter især skovområder<br />

og potentielt våde enge.<br />

Side 48


6.2.3 Ejerforhold og arealanvendelse<br />

Naturparken består i dag næsten udelukkende af privatejet jord, i alt 8.000 ha.<br />

Det statsejede areal er på ca. 110 ha, kun ca. 1½ ‰ af projektarealet.<br />

Ca. 2.100 ha af projektarealet øst for Skellingsted Bro er omfattet af et naturgenopretningsprojekt<br />

i østlige Store Åmose. Arealerne her ejes af mange små<br />

lodsejere samt nogle få store. De fleste af de små parceller er matrikulært betegnet<br />

som ubebyggede naturarealer el.lign., mens de lidt større indgår i almindelige<br />

landbrugsbedrifter. Der er betydelige arealer med vedvarende græs, resten er<br />

omdriftsjord, der både omfatter jord dyrket i direkte omdrift, braklagt jord og<br />

arealer i 5-årig eller 20-årig udtagning under MVJ-ordningerne. Ca. 700 ha<br />

skønnes stadig at være i omdrift.<br />

Nær ved Store Åmose med følsomme naturområder som Ulkestrup Lyng,<br />

Fugleå Enge, Storelyng og Verup Mose er der ejendomme med store svinebesætninger.<br />

Produktionskapaciteten på bedrifterne er bestemt af bl.a. harmoniarealerne<br />

i Åmosen. Fordelt i hele området findes også en række mindre svine- og<br />

kvægbesætninger, der også er afhængige af harmoniarealer i mosen.<br />

Side 49


Ca. 60 pct. af områdets skov er løvskov, og ca. 40 pct. er nåleskov. Skovbrugets<br />

nuværende, erhvervsmæssige interesser i Åmosen er små, og området er i regionplanen<br />

udlagt som negativt skovrejsningsområde.<br />

6.2.4 Bosætningsmønster<br />

Det foreslåede område er meget tyndt befolket. Det skønnes, at der er bosat<br />

max. 75 personer inden for de 8.000 ha projektområde for naturparken. I de tilgrænsende<br />

områder, der kan komme med i naturparken, såfremt jordejerne ønsker<br />

det, bor der ca. 2.000 mennesker.<br />

Området har en generelt stigende mobilitet med gode forbindelser til København.<br />

25 pct. af arbejdsstyrken arbejder uden for amtet, næsten alle i hovedstadsregionen.<br />

De ni involverede kommuner har de sidste fire år oplevet en markant<br />

stigning i antallet af tilflyttere.<br />

Boliger i Vestsjælland er generelt relativt billige. I de nærliggende byer i naturparkområdet<br />

findes ledige grunde til både boliger og erhverv. Grundene til nye<br />

boliger er attraktive, idet de grænser op til åbent land og samtidig er rimelige i<br />

pris.<br />

6.2.5 Landskab, natur og kulturhistorie<br />

Den foreslåede naturpark ligger i et område med både internationale, nationale<br />

og regionale værdier. De internationale værdier ligger i de arkæologiske fund fra<br />

især stenalder og vikingetid samt det rige vandfugleliv. De nationale og regionale<br />

værdier er især knyttet til landskabets geologiske dannelser i form af randmorænebakker,<br />

dødis- og smeltevandsområder samt til forekomst af særlig vegetation<br />

såsom lyngmose, kalkkær og tørskrænt.<br />

Store Åmose er Sjællands største lavmoseområde med mosetyper præget af tørvebund<br />

og enkelte steder kalk samt en række plante- og dyrearter, der enten har<br />

rødliste-status eller er omfattet af internationale konventioner. Ved Tissø og<br />

Flasken forekommer også plantevækst af stor bevarelsesværdi.<br />

Naturparkområdet huser overordnet ti fuglearter, som står på den nationale rødliste,<br />

otte arter omfattet af EF’s Fuglebeskyttelsesdirektiv samt de to eneste danske<br />

ynglefugle, der er omfattet af Den internationale Naturbeskyttelsesunions<br />

(IUCN’s) globale rødliste.<br />

Åmose–Halleby Å binder i dette landskab natur- og kulturhistorie sammen på<br />

tværs af tiden. Store Åmose er berømt for sine fundpladser fra stenalderen og<br />

senere for omfattende tørvegravning.<br />

Side 50


Omkring Åmose Å er der stor koncentration af herregårde med tilknyttede sammenhængende<br />

landskaber, en række landsbyer med stjerneudskiftning samt en<br />

række husmandsudstykninger på gammel og kuperet, tidligere overdrevsjord.<br />

Ved Tissø fortæller fund om et stormandssæde fra vikingetiden, og ved udløbet<br />

på Storebælts kyst ses igen spor fra stenalderen.<br />

Side 51


6.2.6 Friluftsliv og turisme<br />

Godt 2 mio. mennesker bor inden for ca. en times kørsel fra naturparkområdet.<br />

Det er vanskeligt at færdes i Åmoserne langs med åen. Det skyldes bl.a., at alle<br />

nuværende markveje er skabt i forbindelse med dyrkning og høslæt på engparcellerne,<br />

hvilket betyder, at de går vinkelret på åløbet. Der eksisterer heller ikke<br />

mange broer, der krydser åen.<br />

Området er tilgængeligt både til fods, cykel og bil, men ikke i store strækninger.<br />

Alle former for færdselsmuligheder ønskes forbedret, dog overvejende med<br />

gang- eller cykelstier. Området er ret utilgængeligt for handicappede, der er ikke<br />

særlige ridestier, og sejlads er kun mulig på Tissø og dele af åerne. Området har<br />

kroer, et vandrehjem, mulighed for bondegårdsferie, og primitive overnatningspladser<br />

er under forberedelse i området, to er realiseret. Endelig findes udstilling<br />

om vikinger på besøgscenter på Fugledegård, Buerup Træskomuseum, Torbenfeldt<br />

Smedemuseum og Skamstrup Mølle.<br />

Side 52


6.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />

Størstedelen af naturparken er udpeget som EF-habitatområde og EF-<br />

Fuglebeskyttelsesområde. Desuden omfatter ret store arealbindinger inden for<br />

analyseområdet fredninger, og ca. 700 ha af Store Åmose er § 3-område.<br />

Side 53


6.2.7 Vigtige planlægnings- og beskyttelsesforhold<br />

Størstedelen af naturparken er udpeget som EF-habitatområde og EF-<br />

Fuglebeskyttelsesområde. Desuden omfatter ret store arealbindinger inden for<br />

analyseområdet fredninger, og ca. 700 ha af Store Åmose er § 3-område.<br />

Side 53


6.3 Forslagets overordnede vision<br />

Etablering af naturparken skal styrke og udvikle de internationale og nationale<br />

natur- og kulturværdier samtidig med, at den stadig kan fungere som et område<br />

med levende land- og skovbrug og udvikle sig til et stadigt mere attraktivt område<br />

for friluftsliv og for bosætning i oplandet. Med naturparken bør følge en<br />

positiv udvikling inden for alle områder: Natur, kultur, friluftsliv samt formidling,<br />

erhverv og bosætning i oplandet.<br />

Næsten hele det danske landskab er påvirket af menneskelig aktivitet, især af<br />

jord- og skovbrug. Til de mest værdifulde naturområder hører f.eks. de kreaturafgræssede<br />

enge – især i kombination med våde moseområder og søer. Naturpark<br />

Åmosen-Tissø er – og kan med tiden komme til i endnu højere grad at danne<br />

– et ”blåt” og ”grønt” bælte gennem landskabet.<br />

Skiftende tiders udnyttelse af lavbunds- og søområderne fra jægerstenalder til<br />

nutid – med jagt, fiskeri, transport, udnyttelse af vandenergi, landbrug og tørvegravning<br />

– skal formidles. For Naturpark Åmosen-Tissø har denne formidling<br />

både nationalt og i et vist omfang internationalt perspektiv.<br />

Formidling og information vil være med til at skabe forståelse for bevaring af<br />

natur- og kulturværdierne, både hos lokalbefolkningen og de besøgende.<br />

Som størstedelen af det danske landskab er naturparken næsten udelukkende i<br />

privat eje. Det er hensigten at vise, at man ved lokale kræfter og lokalt samarbejde<br />

kan styrke både internationale og nationale natur- og kulturværdier, samtidig<br />

med, at der udvikles et aktivt og attraktivt lokalsamfund. Hvis projektet lykkes,<br />

kan området være model for udviklingen inden for lignende vigtige kulturlandskaber<br />

i Danmark, hvad enten de bliver udpeget som nationalparker eller ej.<br />

6.4 Status og større konkrete forslag<br />

I dette afsnit redegøres for de konkrete forslag til styrkelse af natur- og kulturhistoriske<br />

værdier, friluftsliv og turisme samt erhvervsudvikling og bosætning i<br />

oplandet, som præsenteres i forslaget til Naturpark Åmosen-Tissø.<br />

6.4.1 Naturværdier<br />

Vådområder udgør størstedelen af det udpegede område. I løbet af det 20. århundrede<br />

er disse i stort omfang blevet forringet på grund af afvanding og opdyrkning.<br />

Endvidere er store områder under stærk tilgroning.<br />

Området indeholder såkaldte prioriterede naturtyper og arter. Disse er helt ved at<br />

forsvinde eller trues af udryddelse inden for EU, og medlemslandene har derfor<br />

et særligt ansvar for at bevare dem. Der gælder særligt skrappe regler for beskyttelse<br />

af de prioriterede arter og naturtyper. Af Habitatsdirektivets prioriterede<br />

Side 55


naturtyper indeholder området artsrige overdrev eller græsheder på mere eller<br />

mindre surbund, kalkrige moser og sumpe, skovbevoksede tørvemoser, elle- og<br />

askeskove ved vandløb, søer og væld, kystlaguner og strandsøer samt stabile<br />

kystklitter med urteagtig vegetation.<br />

Styrkelse af naturværdier<br />

Et af hovedformålene med Naturpark Åmosen-Tissø-projektet er at få genoprettet<br />

de truede naturtyper til gavn for både arkæologiske og biologiske interesser<br />

og øge naturindholdet. Mange af de åbne områder bør plejes ved græsning, høslæt<br />

m.v., men der er også plads til områder, der udvikler sig frit på ”naturens<br />

præmisser”. Det primære middel, der anvendes til at styrke kultur- og naturværdierne<br />

i Store Åmose området vil være et større naturgenopretningsprojekt.<br />

Der er mange levesteder i naturparkområdet i dag, der vil kunne sikres ved forsat<br />

drift, oftest ved græsning. Der vil givetvis være behov for offentlig tilskyndelse<br />

for at sikre et tilstrækkeligt antal dyr til udførelse af plejen.<br />

Der vil i tilknytning til det udpegede projektområde kunne udarbejdes en plan<br />

for at forbinde det til de øvrige naturområder på Sjælland. I forhold til omgivelserne<br />

er det blevet fremhævet, at der er mulige forbindelseslinier i retning mod<br />

Køge Bugt, Saltbæk Vig og mod det midtsjællandske skovlandskab og videre<br />

mod Susåen/Næstved. Der foreslås følgende konkrete tiltag til styrkelse af naturen<br />

inden for udpegningen:<br />

Forslag til styrkelse af naturværdier inden for udpegningen - Kort sigt, 2-3 år<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

I Store Åmose: Naturpleje og genopretningsprojekter vedrørende begrænsning af afvanding,<br />

udvikling af varierede skovlokaliteter (bl.a. naturskov), genskabelse af enge med græsning og<br />

høslæt, rydning af træer og buske på stadig delvis åbne flader med tørvemosevegetation<br />

Vandløbsforbedring i form af udlæg af sten- og grusmaterialer, beplantning m.m.<br />

Samfundsøkonomisk analyse af vådgøringsprojekt i østlige del af Store Åmose<br />

Tissø: Rydning og græs på bredder samt forbedring af fugleøer<br />

Naturforbedringer af de gamle slambassiner ved Gørlev Sukkerfabrik<br />

Forslag til styrkelse af naturværdier inden for udpegningen - Lang sigt, 3-6 år<br />

<br />

<br />

Store Åmose: Projekt vedrørende vandstandshævning i østlige dele af Store Åmose, bl.a. med<br />

henblik på bevaring af den arkæologiske kulturarv<br />

Bromølletunnelen: Ændringer til forbedringer af vandløbsforhold<br />

De tilgrænsende skov- og landbrugsarealer kan omfattes af projekter, der vedrører<br />

en forøgelse af kulturlandskabets naturindhold og specielt initiativer til forbedring<br />

af de økologiske forbindelser mellem det foreslåede naturparkområde<br />

Side 56


og de omgivende opdyrkede morænejorder. Konkrete forslag til tiltag i de tilgrænsende<br />

områder består i:<br />

Forslag til styrkelse af naturværdier i tilgrænsende områder - Ådale og andre lavbundsarealer<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Kreaturgræsning og genskabelse af enge med græsning og høslæt<br />

Begrænsning af afvanding<br />

Genskabelse af slyngede åløb og vandløbsforbedringer i form af udlæg af sten- og grusmaterialer<br />

Beplantning langs å-bredderne<br />

Forslag til styrkelse af naturværdier i tilgrænsende områder - Skov- og landbrugsarealer<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Naturvenlig landbrugsdrift<br />

Overførsel af arealer til vedvarende græs, genskabelse af kreaturgræsning på overdrev (bl.a. i tilknytning til skov)<br />

Styrkelse af skovenes naturindhold, plantning af enkelttræer, alléer og vejtræer<br />

Genskabelse af levende hegn og stengærder<br />

Genskabelse af småmoser og vandhuller<br />

6.4.2 Friluftsliv og turisme<br />

Åmoserne er i regionplanen for Vestsjællands Amt udpeget som større ”uforstyrrede<br />

landskaber”, hvilket for friluftslivets vedkommende betyder, at der ikke<br />

skal etableres større, nye friluftsanlæg som f.eks. golfbaner, vandskibaner og<br />

campingpladser el.lign.<br />

Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />

Naturen skal beskyttes mest muligt, hvor der er tale om meget sårbar og følsom<br />

natur. Mulighederne for at færdes og opholde sig i området bør derfor differentieres<br />

i forhold til beskyttelsesinteresserne. Der skal således både være mulighed<br />

for at søge ensomhed og nogle steder for at dyrke mere organiserede friluftsaktiviteter.<br />

Det foreslås, at der skabes mulighed for ophold i områderne for den<br />

enkelte til naturoplevelser, der bygger på ro og fordybelse samt mulighed for<br />

enkle støttepunkter til ophold og overnatning. Hvor valget står mellem naturbeskyttelse<br />

og naturbenyttelse skal hensynet til naturbeskyttelsen gå forud, men<br />

den bør sættes i et rimeligt forhold til interesser i offentlig adgang og mulighed<br />

for naturoplevelser.<br />

Det er vigtigt, at området åbnes for turisme på en måde, så karakteren af uberørt<br />

natur over store arealer bevares. Åmosen-Tissø skal være et område, hvor der<br />

diskret åbnes for offentlighedens adgang, og hvor der skal skabes tilbud, så områdets<br />

kvaliteter synliggøres og formidles. Forbedrede adgangs- og opholdsforhold<br />

skal som hovedregel ske efter frivillig aftale og med respekt for lodsejernes<br />

interesser.<br />

Side 57


Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme - Kort sigt, 2-3 år<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Etablering af nye stier og ruter, bl.a. tilrettelagt efter temaer<br />

Etablering af udsigtspunkter og observationsmuligheder (fugletårne og skjul m.m.)<br />

Etablering af simple overnatningspladser<br />

Undersøgelse af behov og muligheder for anlæg af flere faste optagspladser for kano- og kajaksejlads<br />

Vurdering af beskyttelse af sårbare vådområder<br />

Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme - Lang sigt, 3-6 år<br />

<br />

Anlæg af gangbroer i Store Åmose, så åen kan passeres flere steder<br />

6.4.3 Kulturhistoriske værdier<br />

Tørvelagene i Store og Lille Åmose har bevaret talrige spor af menneskers liv i<br />

de ældste epoker af Danmarkshistorien. Intet andet sted i Europa kan fremvise<br />

en så rig og varieret kulturarv fra perioden 9000-3000 f. Kr. Særlige bevaringsforhold<br />

i tørvelagene gør dem til arkæologiske og zoologiske skatkamre, der<br />

giver moserne status som internationalt arkiv over naturens og kulturens udvikling<br />

i Nordeuropa i stenalderen. Tørvegravningen under 2. Verdenskrig åbenbarede<br />

for alvor denne kulturarv, som imidlertid er truet, bl.a. på grund af afvanding.<br />

Under krigen beskæftigede tørvegravningen et stort antal mennesker og<br />

snesevis af hestespand. Det er denne industri, der lagde grunden til de vidtstrakte<br />

flader, som ses i mosebassinet i dag. Tørvegravningen har efterladt sig talrige<br />

spor i landsbyerne omkring mosen, hvor historien kan gøres nærværende ved at<br />

fortælle om husenes tidligere funktioner som briketfabrik, pensionat o. lign.<br />

Ved Øresø Mølle ændrer åen navn til Halleby Å og løber ind i en gammel skovbygd,<br />

som omkranser Skarresø, Kongens Møller og dele af Lille Åmose. På<br />

strækningen har åen et kraftigt fald, der allerede tidligt i middelalderen førte til<br />

etablering af flere vandmøller. Området har tillige store herregårde og mange<br />

husmandssteder. Ved vestbredden af Tissø findes arkæologiske levn af en af<br />

landets rigeste bebyggelser fra ca. 550-1050 e. Kr. Indenfor denne periode sejlede<br />

vikingeskibe ind fra Storebælt ad Halleby Å med varer og mennesker. Et<br />

righoldigt fundmateriale afspejler en handelsplads med betydelige internationale<br />

kontakter. Stolpehuller til landets hidtil største hal fra vikingetiden er markeret<br />

med trækævler i grønsværen på Fugledegårds areal.<br />

Styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />

En snarlig vådgøring, fortrinsvis i Store Åmose, er en forudsætning for at bevare<br />

områdets særlige kulturarv til glæde for fremtidens forskning. De vigtigste dele<br />

af kulturarven kan efter oplysninger fra arkæologer kun sikres varigt, hvis vandstanden<br />

i Åmose Å hæves til et vandspejl på kote 24,0 eller højere. Fælles for<br />

Side 58


mange af kulturmiljøerne i området er endvidere, at de er utilgængelige pga.<br />

tilvoksning, beliggenhed på privat ejendom eller afsondret og uden stier eller<br />

andre adgangsmuligheder.<br />

Forslag til styrkelse af naturværdier – Kort sigt, 2-3 år<br />

<br />

Kortlægning og forslag til retablering af vandmøllernes damme, græsningsenge mv.<br />

Forslag til styrkelse af naturværdier – Lang sigt, 3-6 år<br />

<br />

Gennemførelse af forbedringer i vandmølleområdet<br />

6.4.4 Formidling<br />

Formidlingen af Naturpark Åmosen-Tissø’s mange værdier er et tværgående<br />

emne. I naturparken kan historien om samspillet mellem mennesker og natur fra<br />

tidernes morgen til nutid fortælles. En del af de plante- og dyrearter, som vore<br />

forfædre levede af i ældre stenalder, findes fortsat i Åmose-området. Der vil<br />

også være mulighed for at erfare de barske arbejdsvilkår for tørvearbejderne for<br />

50-60 år siden ved at grave, vende og røgle tørv, som det var hverdagen for børn<br />

og voksne i tørveperioden. Ved besøg på formidlingscentret Fugledegård ved<br />

Tissø vil man, når udstillingen er færdigetableret, kunne stifte bekendtskab med<br />

hedenske vikingers og kristne ridderes verden.<br />

Detailkendskabet til Åmose-Tissø-områdets særlige kulturhistoriske værdier<br />

ligger i dag spredt på egnens museer, arkiver og hos mange private. Nyttiggørelse<br />

af denne viden forudsætter en koordineret indsats, der systematiserer og tematiserer<br />

historierne om kulturmiljøerne og relatere dem til områdets mange<br />

naturkvaliteter.<br />

Styrkelse af formidling af natur, kulturhistorie, friluftsliv og turisme<br />

Nedenfor gives et samlet indtryk af forslagene til formidling af områdets natur-,<br />

kulturhistoriske, frilufts- og turistmæssige værdier.<br />

Side 59


Forslag til formidling af natur, kulturhistorie, friluftsliv og turisme – Kort sigt, 2-3 år<br />

<br />

<br />

<br />

Udvikling af Fugledegård-centeret, bl.a. med formidlingsaktiviteter<br />

Organisering og udvikling af natur- og kulturvejledningen, etablering af netværk af lokale historiefortællere<br />

Informationsskiltning, udgivelse af diverse informationsmateriale samt udvikling af hjemmeside<br />

Forslag til formidling af natur, kulturhistorie, friluftsliv og turisme – Lang sigt, 3-6 år<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Etablering af besøgscenter ved Bromølle<br />

Etablering af (evt. fælleskommunale) naturskoler<br />

Restaurering og delvis genopbygning af Husede-lejren<br />

Igangsættelse af formidlingsaktiviteter, herunder udvikling af ”satellit-centre”, mini-udstillinger,<br />

mulighed for tørvegravning m.m.<br />

6.4.5 Erhvervsudvikling<br />

En naturpark, der bliver etableret på den rigtige måde, vil kunne skabe synergi<br />

mellem naturbeskyttelse, retablering og beskyttelse af arkæologiske værdier,<br />

sikring af landskabs- og kulturværdier samt forbedrede erhvervsmuligheder i<br />

oplandet.<br />

Fjernes dyrkningsmulighederne fra den del af arealerne, der i dag er i omdrift og<br />

braklagt samt den del af vedvarende græsarealer, der fortsat må modtage gødning,<br />

kan det få betydelige økonomiske konsekvenser, især for de ejendomme<br />

der har større eller mindre husdyrbesætninger. Driften af disse ejendomme er<br />

afhængig af rådighed over nødvendige arealer som harmonijord og til spredning<br />

af husdyrgødning.<br />

Mod øst i Store Åmose findes gode bestande af jagtbart vildt. De nuværende<br />

jagtinteresser er store, især på de udyrkede og de ekstensivt drevne arealer. For<br />

en del af især de mindre ejendomme er interesserne for jagt og natur den vigtigste<br />

årsag til ejernes tilknytning til arealerne. I de senere år er der i stigende omfang<br />

foregået ejendomshandler i området, hvor jagtinteresser har spillet en afgørende<br />

rolle. Prisen for jagtudlejning i Åmosen er ganske høj på de arealer, som<br />

har gode bestande af jagtbart vildt, typisk 300-1.000 kr./ha/år.<br />

Landbruget i området tænkes at kunne opnå nye indtægtsmuligheder, f.eks. ved<br />

at dyrke økologiske grønsager, som sælges fra gårdbutikker i landsbyerne. Det<br />

kan også tænkes at være brygning af øl (mosebryg) eller produktion af Åmosemælk<br />

eller særlige kødprodukter. Alle former for fødevareprodukter kan indgå<br />

med det formål at skabe et samlet brand for områdets produkter.<br />

En anden væsentlig indtjeningsmulighed for landbruget kan blive etablering af<br />

flere overnatnings-, traktørsteder og gårdbutikker m.m.<br />

Side 60


Naturparken kan desuden tænkes at blive forsøgsområde for projekter, der<br />

mindsker miljøbelastningen. Det kan f.eks. dreje sig om forskellige ammoniakreducerende<br />

tiltag. Der forskes meget i landbruget i f.eks. lugtreducerende tiltag<br />

og nul-løsninger i forhold til naturen (ingen eller mindsket miljøbelastning). Her<br />

kan der ligge et potentiale både i at tilføre naturen noget positivt, men også etablering<br />

af en ”viden-industri” på dette område.<br />

Forslag til styrkelse af erhvervsudvikling<br />

<br />

<br />

<br />

Udvikling af logo og designprogram<br />

Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />

m.m.<br />

Naturparkens omgivelser anvendes som forsøgsområde for aktivt miljøvenligt landbrug, bl.a. med<br />

ammoniakreducerende tiltag, som kan begrænse miljøbelastningen<br />

6.5 Virkemidler<br />

6.5.1 Forslag til områdeinddeling<br />

Forbindelsen mellem naturparken og de tilgrænsende landskaber foreslås etableret<br />

gennem grønne korridorer såsom grøfter, levende hegn, alléer og sammenhængende<br />

skovbælter.<br />

6.5.2 Forslag til organisationsmodel<br />

Fra styregruppens side peges på to forskellige muligheder for den fremtidige<br />

organisering af naturparken.<br />

Model 1: Et repræsentantskab udpeges bestående af medlemmer udpeget af<br />

myndigheder og organisationer. Repræsentantskabet vælger en bestyrelse, der<br />

handler på dets vegne. Bestyrelsen bør have både lokal og regional repræsentation,<br />

bl.a. fra det nye regionsråd, de nye storkommuner, lokale erhvervsorganisationer<br />

og idébestemte interesseorganisationer. Den lokale forankring er afgørende<br />

for realisering af naturparken. Konkrete projekter kan gennemføres af projektgrupper<br />

bestående af interessenter. Projektgrupperne refererer til bestyrelsen<br />

eller dens sekretariat.<br />

Model 2: Et valgt repræsentantskab virker som ”tilsynsførende” overfor en bestyrelse<br />

og dens direktion. Bestyrelse og direktionsmedlemmer må ikke være<br />

medlemmer af repræsentantskabet. Dette kan f.eks. bestemme, at større dispositioner,<br />

der ikke direkte har noget med den daglige drift at gøre, skal forelægges<br />

repræsentantskabet inden vedtagelse.<br />

Side 61


Forslag til organisationsmodeller<br />

Model 1<br />

Repræsentantskab<br />

Model 2 Bestyrelse Repræsentantskab<br />

Bestyrelse<br />

Direktion<br />

Direktion<br />

6.5.3 Virkemidler til erhvervsudvikling<br />

Naturparken udvikles især gennem samarbejdsprojekter finansieret af offentlige<br />

myndigheder, EU, fonde og private sponsorer eller gennem frivillige samarbejdsprojekter<br />

uden offentlige tilskud. En styrkelse af områdets natur-, kulturog<br />

friluftsværdier bør ske efter frivillige aftaler med lodsejerne og med brug af<br />

bestemmelser i den eksisterende lovgivning og i en formodentlig kommende lov<br />

om nationalparker.<br />

Problemstillingen med arealer til spredning af husdyrgødning kan løses gennem<br />

offentligt opkøb af jord i kanten af projektområdet og gennemførelse af en omfattende<br />

jordfordeling. Alternativet er opkøb af ejendommene til normal handelsværdi<br />

og derefter nedlæggelse af produktionen. Dyrkede arealer, der ikke er<br />

bundet af harmonikrav, kan lettere kompenseres for tab af indtægt på disse arealer.<br />

Her kan bl.a. MVJ-ordninger, der løber i mindst 20 år, være en del af en<br />

sådan kompensation.<br />

Der foreslås afsat midler, der efter nærmere fastlagte kriterier kan støtte bæredygtig<br />

erhvervsudvikling i naturparkens tilgrænsende områder. En sådan pulje,<br />

f.eks. støttet af EU’s landdistriktsmidler, skal kunne begunstige alle de typer af<br />

erhverv, som skønnes at kunne opfylde de miljøkvalitetskrav, der skal være opfyldt<br />

inden for naturparken.<br />

Konkrete virkemidler til såvel erhvervsudvikling som styrkelse af natur, kulturhistorie<br />

og friluftsliv fremgår af det følgende:<br />

Virkemidler til erhvervsudvikling<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Udnyttelse af EU’s landdistriktsmidler til naturgenopretning<br />

Jordfordeling, offentlig erhvervelse af jord til naturgenopretning<br />

Udvikling af logo og designprogram<br />

Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: Bed & Breakfast, bondegårdsferie og gårdbutikker<br />

Side 62


En række samarbejdsprojekter kan formodentlig gennemføres på frivillig basis<br />

og behøver ikke offentlig økonomisk støtte. Det kan f.eks. være åbning af adgang<br />

ad eksisterende stier og nogle former for naturformidling. Der skal også<br />

gennemføres information og frivillig rådgivning rettet mod områdets beboere<br />

med hensyn til bevaring af natur- og kulturværdierne, nye erhvervs- og støttemuligheder<br />

o. lign.<br />

6.6 Fremtidige undersøgelser<br />

I en videre proces med at oprette Naturpark Åmosen-Tissø foreslås foretaget<br />

flere undersøgelser i en indledende fase.<br />

I den indledende fase ønskes bl.a. foretaget drøftelser og etablering af en naturparkorganisation,<br />

undersøgelse af finansieringsmuligheder, udarbejdelse af ansøgninger<br />

samt information til lodsejere, der kunne tænkes at tilslutte sig naturparken,<br />

bl.a. med henblik på finansiering af projekter.<br />

På det kulturhistoriske område ønskes foretaget en kortlægning af vandmøllernes<br />

damme, græsningsenge m.v.<br />

For friluftslivet ønskes undersøgt behov og muligheder for anlæg af flere faste<br />

optagspladser for kano- og kajaksejladsen samt en vurdering af beskyttelsen af<br />

sårbare vådområder.<br />

6.7 Proces- og borgerinddragelse<br />

Undersøgelsesprojekt Naturpark Åmosen-Tissø har hidtil været organiseret i en<br />

styregruppe bestående af syv personer udpeget af amtsrådet, kommunerne, Friluftsrådet,<br />

Danmarks Naturfredningsforening og områdets museer. Landboforeningen<br />

har først haft to observatører og fra januar 2005 én repræsentant i styrgruppen.<br />

Herudover har der som led i borgerinddragelsen været nedsat fire arbejdsgrupper,<br />

som har været sammensat af lodsejere, interesseorganisationer, faglige eksperter<br />

og almindelige borgere.<br />

Organisering af pilotfasen<br />

Styregruppe<br />

Teknikergruppe<br />

Borgerinddragelse:<br />

Natur<br />

Kulturhistorie<br />

Friluftslivet<br />

Erhverv,<br />

bosætning<br />

og turisme<br />

Side 63


6.7.1 Forløb af processen og anvendte metoder til borgerinddragelse<br />

Borgerinddragelsen blev sat i gang ved et orienterende borgermøde i Knabstrup<br />

januar 2005, hvorefter inddragelsen primært er foregået i de fire åbne arbejdsgrupper.<br />

Herudover har styregruppen gennemført en række besøg og samtaler<br />

med berørte lodsejere i området. Det samlede forløb af processen ses af figuren<br />

nedenfor.<br />

Initiativfase Styregruppefase Arbejdsgruppefase Prioriteringsseminar Endelig rapport<br />

www.<br />

Borgerinddragelse<br />

i 4<br />

tematiske arbejdsgrupper<br />

28.01.04<br />

mødtes<br />

kommuner,<br />

Vestsjællands<br />

Amt,<br />

sagkyndige<br />

institutioner,<br />

interesseorganisationer<br />

og Odsherred<br />

Statsskovdistrikt<br />

På mødet<br />

besluttedes<br />

at gå videre<br />

med Åmose<br />

Å og Halleby<br />

Å<br />

som undersøgelsesområde<br />

Styregruppe<br />

nedsættes af<br />

kommuner,<br />

Vestsjællands<br />

Amt,<br />

museer, Friluftsrådet,<br />

Nordvestsjællands<br />

Landbo-forening<br />

og DN<br />

11.03.04 holdt<br />

styregruppen<br />

sit første møde<br />

I efteråret 2004<br />

nedsattes en<br />

<br />

<br />

<br />

teknikergruppe<br />

01.10.04 ansattes<br />

en sekretariatsleder<br />

Som igangsættelse<br />

af borgerinddragelse<br />

udfærdigedes<br />

pjecen ”Åmosen-Tissø<br />

– Naturpark?”<br />

og<br />

hjemmesiden:<br />

www.naturparkaamosentissoe.dk<br />

Styregruppen<br />

har i løbet af<br />

processen også<br />

afholdt en række<br />

kaffebordssamtaler<br />

med<br />

berørte lodsejere<br />

i området,<br />

bl.a. for at rydde<br />

misforståelser<br />

af vejen<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

08.01.05 afholdtes et indledende<br />

borgermøde<br />

28.05.05<br />

for at orientere om projektet<br />

og starte borgerproces<br />

På mødet var det muligt at<br />

tilmelde sig fire tematiske<br />

arbejdsgrupper:<br />

lenter m.fl.<br />

- Natur<br />

<br />

- Kulturhistorie<br />

- Friluftsliv<br />

- Erhverv, bosætning og turisme<br />

emner<br />

På forhånd var udpeget formænd<br />

og gruppesekretærer.<br />

<br />

Arbejdsgruppernes mødeplan<br />

var fastsat inden borgermødet<br />

Der har været fri tilmelding til<br />

arbejdsgrupperne, der har<br />

haft 10-20 deltagere<br />

Referater og mødeindkaldelse<br />

har været lagt ud på et<br />

lukket område på hjemmesiden<br />

Arbejdsgrupperne har afholdt<br />

fire til seks møder fra<br />

januar til maj<br />

15.05.05 afleverede arbejdsgrupperne<br />

endelig rapport<br />

til styregruppen<br />

De fire rapporter samledes i<br />

et idé-katalog til videre brug<br />

<br />

afholdtes seminar<br />

for arbejdsgrupper,<br />

styregruppen,<br />

sekretariatet,<br />

konsu-<br />

Idé-kataloget<br />

blev struktureret<br />

efter seks<br />

tværgående<br />

Materialet blev<br />

diskuteret i<br />

seks tværgående<br />

temagrupper,<br />

hvis<br />

opgave var at<br />

komme med<br />

konkrete input<br />

til handlingsplan<br />

og prioritering<br />

i den afsluttende<br />

rapport<br />

Den endelige<br />

rapport<br />

er redigeret<br />

af<br />

sekretariatslederen<br />

og afleveret<br />

til miljøministeren<br />

og Friluftsrådet<br />

ultimo juni<br />

2005<br />

I forbindelse med projektet er endvidere opstået en protestforening: ”Foreningen<br />

til bevarelse af naturen i østlige Åmose”.<br />

Side 64


6.7.2 Information om pilotprojektet<br />

Indledningsvis udarbejdedes en pjece ”Åmosen-Tissø, Vestsjællands Grønne<br />

Hjerte – Naturpark?” og en hjemmeside, som havde til formål at beskrive projektet<br />

samt hverve borgere til arbejdsgrupperne. I samme forbindelse udformedes<br />

en plakat med samme formål. Pjecen og plakaten blev uddelt og ophængt på<br />

biblioteker m.m. Senere er også udgivet en plakat, der præsenterer alle områdets<br />

væsentlige dele i luftfotos. Borgerinddragelsens start markeredes med en pressemeddelelse<br />

som indkaldelse til det indledende borgermøde i januar 2005.<br />

Midtvejs i projektet ansattes en journalist for at øge synligheden af projektet.<br />

Projektets hjemmeside er brugt til formidling og projektvejledning for deltagerne,<br />

bl.a. referater o. lign. fra arbejdsgrupperne. Referaterne har været lagt på et<br />

lukket område på siden.<br />

6.7.3 Deltagernes fordeling med hensyn til køn, alder og erhverv<br />

Den typiske arbejdsgruppedeltager er mand (87 pct.), mellem 50-70 år (62 pct.),<br />

veluddannet (47 pct. har en lang videregående uddannelse), er enten funktionæransat,<br />

selvstændig eller pensionist og repræsenterer ofte en organisation. I forhold<br />

til køns- og aldersfordelingen i Vestsjællands Amt er der således i den primære<br />

borgerinddragelse i projektet underrepræsentation af kvinder, personer i<br />

aldersgruppen 30-50 år, faglærte samt ufaglærte arbejdere.<br />

6.7.4 Vurdering af borgerinddragelsen<br />

Der er taget traditionelle initiativer i anvendelse til at inddrage lokale i arbejdet<br />

om en eventuel naturpark. Undersøgelsesprojektet har ikke været i gang i så lang<br />

tid, hvilket selvfølgelig besværliggør et bredt borgerinddragelsesforløb, hvorfor<br />

den valgte, relativt smalle model kan synes rigtig. Dog vurderes, at det ville have<br />

været ønskeligt, at f.eks. det afsluttende seminar havde været åbent for alle<br />

borgere og ikke kun arbejdsgruppemedlemmerne, som det var tilfældet.<br />

Arbejdsgrupperne har stået centralt i inddragelsen, men har primært tiltrukket<br />

repræsentanter for foreninger og organisationer. Arbejdsgruppemodellen har<br />

dog skabt stort ejerskab hos de aktive borgere samt øget vidensgrundlaget hos<br />

deltagerne og deres forståelse for andre synspunkter i processen. Tre af fire arbejdsgrupper<br />

har besluttet at fortsætte arbejdet, hvilket må ses som resultat af de<br />

positive sideeffekter, arbejdet har forårsaget i form af nye kontaktflader og netværk<br />

blandt de involverede. Endvidere har borgerinddragelsen resulteret i nye<br />

idéer, som ikke umiddelbart har været i sekretariatets og styregruppens fokus.<br />

Side 65


Side 66


Side 66


7. TVÆRGÅENDE GENNEMGANG<br />

Dette kapitel rummer en tværgående gennemgang og diskussion af udvalgte<br />

temaer i de tre undersøgelsesprojekter. Projekterne sammenholdes endvidere<br />

med Miljøministeriets syv pilotprojekter, og forskelle og ligheder fremhæves.<br />

Den tværgående gennemgang har fokus på det principielle, det nyskabende og<br />

det særligt perspektivrige i forhold til den videre beslutningsproces om nationalparker<br />

i Danmark.<br />

Afsnittet indledes med to tabeloversigter for projekterne, og resumé af evalueringerne<br />

af borgerinddragelsen samt de erhvervs- og velfærdsøkonomiske analyser<br />

af projekterne. Dernæst sammenstilles og diskuteres projekternes forslag til<br />

forvaltning, og der gives et overblik over den videre proces, herunder samspillet<br />

mellem organisation og borgerinddragelse. Den tværgående gennemgang rundes<br />

af med et idé-katalog over forslag til udviklingsinitiativer fremkommet i undersøgelsesprojekterne.<br />

7.1 Projektoversigter<br />

På de næste sider sammenfattes de tre undersøgelsesprojekter i to skemaer. Det<br />

første skema er en områdebeskrivelse, der fremhæver den nuværende arealanvendelse<br />

og beskyttelse samt områdernes nuværende værdier inden for landskab,<br />

natur, kulturhistorie og friluftsliv. Det andet skema sammenstiller projekternes<br />

forslag til visioner og handlingsplaner.<br />

Side 68


Områdebeskrivelse<br />

Undersøgelsesprojekt Det<br />

Kulturhistoriske Landskab<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Naturpark Åmosen-Tissø<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Nationalpark Skjern Å<br />

Afgrænsning<br />

Samlet areal<br />

Omfatter Roskilde, Lejre og<br />

bunden af Isefjorden og Roskilde<br />

Fjord<br />

En grøn kile går ind i selve<br />

Roskilde købstad<br />

30 km kørsel fra København<br />

23.000 ha<br />

5.500 ha fjord<br />

Areal i tilknytning til Åmose Å og<br />

Halleby Å omfattende Store<br />

Åmose og Lille Åmose og et<br />

område herimellem samt Tissø,<br />

Nedre Halleby Ådal, Bøstrup<br />

Ådal og Halleby Å’s udløb i<br />

Storebælt<br />

Selve området indeholder ingen<br />

bymæssig bebyggelse<br />

8.000 ha<br />

Tissø’s areal udgør 1.300 ha<br />

heraf<br />

2.100 ha omfatter et<br />

vådgørings-projekt i Store<br />

Åmose<br />

Området ligger mellem Skjern<br />

og Tarm og strækker sig ind i<br />

landet langs Skjern Å’s løb,<br />

omfatter åens vigtigste sidedale,<br />

Skjern Å Naturprojektet samt<br />

Borris, Dejbjerg og Lønborg<br />

heder<br />

Mindre byer, bebyggelser og<br />

byudviklingsområder er med i<br />

området<br />

24.500 ha<br />

Statsejede arealer 7.000 ha 110 ha 4.647 ha<br />

Fredede arealer, reservater,<br />

NATURA 2000 og § 3-<br />

arealer<br />

30 pct. fredet<br />

30 pct. NATURA 2000<br />

7 pct. § 3<br />

Privat landbrug 11.700 ha 700 ha<br />

9 pct. er fredet<br />

89 pct. er reservat<br />

80 pct. NATURA 2000<br />

2.300 ha heraf er Skjern Å<br />

Naturprojekt<br />

9.966 ha er offentligt ejet<br />

11 pct. fredet<br />

1 pct. reservat<br />

35 pct. NATURA 2000<br />

31 pct. § 3<br />

15.000 ha (inkl. byområder, veje<br />

m.m.)<br />

Landskabskarakter<br />

Fjordlandskaber<br />

Godslandskaber<br />

Skovhøjland<br />

Agerland<br />

Lavmoseområder<br />

Åmose Å-Halleby Å med tilknyttede<br />

søer, lavbundsområder og<br />

skove<br />

Skjern Å-dal<br />

Heder<br />

Brunkulslejer<br />

Indlandsklitter<br />

Vigtige naturtyper<br />

Støttepunkter for friluftsliv og<br />

turisme<br />

Kulturhistorie<br />

Strandenge og strandoverdrev<br />

Kystskrænter og kystskov<br />

Løvskov på kalkrig bund Elle/askeskov<br />

Ekstremrigkær<br />

Tørvemoser<br />

Roskilde Museum<br />

Tadre Mølle Museums- og<br />

Naturcenter<br />

Fjordmuseet<br />

Lejre Forsøgscenter<br />

Sæby Museum<br />

Vikingemuseet har 150.000<br />

besøgende hvert år<br />

Roskilde Domkirke<br />

Roskilde bymidte<br />

Herregårde<br />

Lejre Forsøgscenter<br />

Køkkenmøddinger<br />

Gravhøje<br />

Skibssætninger<br />

Middelalderlige veje<br />

Voldsteder<br />

Helligkilder<br />

Artsrige overdrev<br />

Kalkrige moser og sumpe<br />

Tørvemoser med hængesæk og<br />

lyng<br />

Elle- og askeskov<br />

Kystlaguner ved Storebælt<br />

Stabile kystklitter<br />

Fugledegård<br />

Buerup Træskomuseum<br />

Torbenfeldt Smedemuseum<br />

Strids Mølle<br />

Bygninger m.m. fra tørvegravningsperioden<br />

i 40’erne og<br />

50’erne<br />

Arkæologisk værdifulde tørvelag<br />

i Lille og Store Åmose<br />

Spor efter tørvegravning Skovbygd<br />

ved Bromølle<br />

Vandmøller<br />

Fund af jernalder og vikingetidsbebyggelse<br />

fra 500-1050 e. Kr.<br />

ved Tissø med bl.a. Danmarks<br />

største hal fra vikingetiden<br />

Skjern Å - Danmarks største<br />

vandløb målt på vandføring<br />

Fugtige heder<br />

Hedemoser/hængesække<br />

Tør hede<br />

Egekrat<br />

Skjern Å–området er et af landets<br />

mest tilgængelige naturområder<br />

Skjern-Egvad Museum – ”Vestjyllands<br />

Økomuseum”<br />

Borris Natur- og Landbrugsskole<br />

Skjern Å Naturprojekt<br />

Dansk Center for Vildlaks<br />

Landbrugets udviklingshistorie<br />

Overgangssteder og vejsystemer<br />

Den midtjyske okse- og<br />

hærvej<br />

Hedeopdyrkning og plantagedrift<br />

Brunkulsgrave med banespor<br />

Enkeltgårde, landsbyer og byer i<br />

ådalen<br />

Afvanding og naturgenopretning<br />

Side 69


Visioner og<br />

handlingsplan<br />

Undersøgelsesprojekt Det<br />

Kulturhistoriske Landskab<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Naturpark Åmosen-Tissø<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Nationalpark Skjern Å<br />

Vision<br />

Styregruppens præmisser<br />

Enighed i styregruppe<br />

Forslag til områdeinddeling<br />

Styrkelse af natur og landskab<br />

Styrkelse af kulturhistorie<br />

Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />

Styrkelse af erhverv, bosætning<br />

og andet<br />

Forslag til forvaltningsmodel<br />

Virkemidler for natur, kulturhistorie<br />

og friluftsliv<br />

Virkemidler for erhvervsudvikling,<br />

herunder turisme<br />

Kulturhistorien gøres synlig og<br />

tilgængelig, områdets landskab<br />

og naturværdier bevares og<br />

genskabes. Der produceres<br />

højværdifødevarer, og turismeaktørerne<br />

samarbejder om at<br />

skabe spændende oplevelser<br />

Lodsejerne påføres ikke gener<br />

eller indskrænkninger<br />

Aftaler om ændret produktionspraksis<br />

eller øget adgang Frivillighed<br />

og tilbud om kompensation<br />

Må ikke føre til reduceret velfærd<br />

eller livskvalitet for borgerne<br />

Ja. Landbrugets repræsentant<br />

ønsker ikke ufrivilligt mere natur<br />

på landbrugsjord. Roskilde Amt<br />

tager forbehold angående bestyrelsens<br />

kompetencer<br />

Offentligt ejet skov og natur<br />

NATURA 2000-områder<br />

Fredede arealer<br />

Kulturhistorisk landskab<br />

Zoner til at administrere friluftsliv<br />

Udbygning af pleje af vandløb<br />

Afgræsning og høslæt<br />

Stævning<br />

Faunapassager<br />

Bekæmpelse af invasive arter<br />

Registrering af kulturspor<br />

Øget adgang på frivillig basis<br />

Pleje af diverse fortidsminder<br />

Digital kortlægning<br />

Centralt besøgscenter Fjordcenter<br />

Grejbanker<br />

Vikingesejlads<br />

Produktion af (høj) kvalitetsvarer<br />

Information til producenter<br />

Sammenhængende landdistrikt<br />

Myndighedsfunktion holdes<br />

adskilt fra projektet<br />

Styregruppe<br />

Interessentforsamling<br />

Projektkontor<br />

Naturbeskyttelses- og planloven<br />

Støtte til miljøvenligt landbrug<br />

Samarbejder – høslætlaug m.v.<br />

Støtte til udvikling af friluftstilbud<br />

Retningslinier for jagt og fiskeri<br />

MVJ- og teknologistøtte<br />

Naturgenopretningsmidler<br />

Branding – ”det gode produkt”<br />

Retningslinier for certificering<br />

Zonering som grundlag for<br />

tildeling af støtte<br />

Internationale og nationale<br />

natur- og kulturværdier styrkes<br />

og udvikles. Naturparkens<br />

omgivelser har fortsat et levende<br />

skov- og landbrug. Området<br />

udvikles stadig mere attraktivt<br />

for friluftsliv og bosætning i<br />

oplandet<br />

Inddragelse af lokale lodsejere<br />

og brugere<br />

Samarbejde mellem myndigheder<br />

og interessegrupper om<br />

natur-bevarelse, erhverv og<br />

udøvelse af gældende lovgivning<br />

Frivillige aftaler med lodsejere<br />

Økonomisk tilskyndelse til deltagelse<br />

m.m.<br />

Ja<br />

Korridorer forbinder til oplandet<br />

Vandstandshævning af østlige<br />

Store Åmose<br />

Vandløbsforbedring<br />

Rydning af større dele af Tissø’s<br />

bredder<br />

Vandstandshævning i østlige<br />

Store Åmose<br />

Kortlægning og reetablering af<br />

mølledamme og græsningsenge<br />

Flere faciliteter<br />

Vurdering af beskyttelse af<br />

sårbare vådområder<br />

Anlæg af gangbroer<br />

Logo og designprogram<br />

Alternative erhvervsmuligheder<br />

Forsøg med miljøvenligt landbrug<br />

Ophjælpning af lokale produkter<br />

Model 1 og 2:<br />

Repræsentantskab, Bestyrelse<br />

og<br />

Direktion<br />

I model 2 er Repræsentantskabet<br />

kun tilsynsførende<br />

Naturgenopretning<br />

Jordfordeling<br />

Offentlig erhvervelse af jord<br />

Støtte til udvikling af alternative<br />

erhvervsmuligheder<br />

Nationalpark Skjern Å skal være<br />

et enestående natur- og kulturhistorisk<br />

område med råderum<br />

for naturens flora og fauna og<br />

for aktive menneskers erhvervsog<br />

friluftsliv udøvet i balance og<br />

respekt for hinanden<br />

Betydelig lokal indflydelse på<br />

planlægning og drift samt ny<br />

proces ved fremtidige ændringer<br />

Ændret drift ved frivillige aftaler<br />

og målrettede tilskud<br />

Samme regler inden- og udenfor<br />

Fuld kompensation<br />

Fortsat erhvervs-, by- og infrastrukturudvikling<br />

Ja<br />

Natur-kerneområder<br />

Natur-udviklingsområder<br />

Kulturlandskabsområder<br />

By- og byudviklingsområder<br />

Flersidig naturpleje<br />

Forbindelse af naturområder<br />

Vandløbsforbedring<br />

Større hegninger til afgræsning<br />

og samarbejde om pleje<br />

Øget plejeniveau af anlæg<br />

Oplevelsesværdien af div.<br />

lokaliteter forbedres<br />

Formidlingsniveauet udbygges<br />

Hovedformidlingscenter<br />

Fokus på børn, unge og ikke<br />

naturvante brugere<br />

Større jagtareal, mindre jagttryk<br />

Udvikling af miljøteknologi<br />

Metoder til forbedring af naturindhold<br />

på flere ejendomme<br />

Grønne korridorer<br />

Nationalparkråd<br />

Nationalt udstukne rammer<br />

Ændring af arealanvendelse<br />

kun ved tilslutning fra lodsejerrepræsentanter<br />

Naturgenopretning/overvågning<br />

Naturplejeplaner for flere ejendomme<br />

Principper for benyttelse m.v.<br />

Løbende inddragelse om brug<br />

Udlæg til SFL- og MVJordninger<br />

til ekstensivering og<br />

omlægning af landbrugsdrift<br />

Jordfordelingsprojekter/ordninger<br />

Ny miljø- og landbrugsteknologi<br />

Nationalpark-brand<br />

Side 70


7.2 Evaluering af borgerinddragelsen<br />

7.2.1 Evalueringskriterier<br />

Friluftsrådet har fra starten lagt vægt på, at projekterne blev gennemført efter de<br />

samme retningslinjer som Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter, herunder at<br />

der skulle indgå en dialog med lokalbefolkningen (borgerinddragelse) i processen.<br />

Der har ikke fra Friluftsrådets side været stillet særlige form- eller proceduremæssige<br />

krav til borgerinddragelsen.<br />

Friluftsrådet har endvidere ønsket, at borgerinddragelsen i undersøgelsesprojekterne<br />

blev evalueret. Undersøgelsesprojekterne er evalueret af Kvistgaard Consult<br />

efter samme kriterier som anvendt ved evalueringen af Skov- og Naturstyrelsens<br />

syv pilotprojekter. Følgende temaer og spørgsmål har indgået i evalueringen:<br />

Design af metode, faglig rådgivning, information, hvem der har deltaget,<br />

processen, faglige opgaver, lokalbefolkningens medejerskab og økonomi.<br />

Der er primært evalueret på omfang, engagement og bredde i borgerinddragelsen,<br />

som den er tilrettelagt i de enkelte projekter. Derimod er der kun i mindre<br />

omfang evalueret på de overordnede formål og succeskriterier for nationalparkprojektet,<br />

herunder om borgerinddragelsen har medvirket til at skabe forudsætninger<br />

for projektets realisering. Det er i evalueringskriterierne alene omtalt, at<br />

der skal evalueres i forhold til de målgrupper, der er kommet i tale generelt.<br />

Derimod er der ikke stillet specifikke krav til evaluering i forhold til forskellige<br />

typer af borgergrupper med forskellige berøringsflader til en nationalpark og<br />

dens realisering. Der savnes f.eks. i evalueringerne en belysning af særlige hensyn<br />

til lodsejere og beboere i selve nationalparkområdet, organiserede interessentgrupper,<br />

aktive uorganiserede brugere af naturen og øvrige borgere (vælgere/skatteydere).<br />

Borgerinddragelsen i projekterne og evalueringen heraf skal ses i lyset af, at<br />

projekterne har skullet afvikle borgerinddragelsen over fire til syv måneder.<br />

Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter har til sammenligning haft mellem 15-<br />

48 måneder og flere økonomiske ressourcer til rådighed for arbejdet. Det er i<br />

den forbindelse interessant at bemærke, at trods det korte forløb har det været<br />

muligt at gennemføre en fornuftig borgerinddragelse og opnå en høj grad af lokal<br />

accept i de tre undersøgelsesprojekter.<br />

Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter har haft til formål at skabe en bred national<br />

og lokal debat om nationalparker og samtidig starte en lokal proces, der<br />

eventuelt på sigt vil kunne føre til en udpegning til nationalpark. Projekterne<br />

Naturpark Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab har i modsætning<br />

hertil haft et mere målrettet fokus på implementering, hvor inddragelse af lodsejere<br />

og accept fra nøgleinteressenter har været vægtet højt.<br />

Side 71


I det følgende formidles et overblik over de anvendte metoder og de typiske<br />

deltagere i borgerinddragelsen, og der gives et resumé og en diskussion af evalueringernes<br />

konklusioner og anbefalinger.<br />

7.2.2 Deltagere i borgerinddragelsen<br />

Deltagelsen er relativt veldokumenteret med hensyn til arbejdsgrupperne og<br />

mindre godt belyst i forbindelse med diverse større arrangementer. I det følgende<br />

beskrives deltagelsen i arbejdsgrupper, større arrangementer o. lign. og projekterne<br />

som helhed efter de tilgængelige data.<br />

Som det fremgår af nedenstående tabel er de typiske deltagere i borgermøder og<br />

arbejdsgrupper o. lign. veluddannede mænd på mellem 51 og 64 år med tilknytning<br />

til organisationer eller foreninger. Kvinder og unge er markant underrepræsenteret.<br />

Dette mønster er velkendt fra andre lignende sammenhænge og er således<br />

ikke overraskende.<br />

Der er i projekterne gennemført visse aktiviteter målrettet udvalgte underrepræsenterede<br />

grupper, hvor det bl.a. er lykkedes i et vist omfang at engagere børnefamilier<br />

og børn og unge.<br />

Det skal endvidere bemærkes, at metoder som fokusgruppeinterview, opinionsmålinger<br />

og bredt appellerende ”events”, som f.eks. Nationalpark-dagene, får fat<br />

i en større, bredere og mere repræsentativ del af befolkningen.<br />

Deltagelse<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Det Kulturhistoriske<br />

Landskab<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Naturpark Åmosen-<br />

Tissø<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Nationalpark Skjern Å<br />

Samlet deltagelse 200 personer 165 personer 2.500 personer<br />

Alternativt borgermøde i Igangsættende borgermøde<br />

Nationalpark-dagene<br />

Publikumsslugeren<br />

Lejre Forsøgscenter<br />

i<br />

Knabstruphallen<br />

ca. 60 personer<br />

115 personer<br />

ca. 2.000 personer<br />

0,2 pct.<br />

0,2 pct.<br />

8,5 pct.<br />

Frivillighedspct.<br />

(ud af 96.092 borgere jf.<br />

regionalbeskrivelse)<br />

(ud af ? borgere jf. regionalbeskrivelse)<br />

(ud af 29.571 borgere jf.<br />

regionalbeskrivelse)<br />

Hvem?<br />

Primært veluddannede<br />

mænd mellem 51 og 64 år<br />

med organisations- eller<br />

foreningsinteresse<br />

I opinionsundersøgelsen<br />

blev et bredt udsnit af<br />

befolkningen udvalgt og<br />

inddraget<br />

Primært veluddannede<br />

mænd mellem 51 og 64 år<br />

med organisations- eller<br />

foreningsinteresse<br />

Både de veluddannede<br />

mænd mellem 51 og 64 år<br />

med organisations- eller<br />

foreningsinteresse, og et<br />

bredere udsnit af befolkningen<br />

i alle aldre og folk,<br />

der ikke har været i<br />

Skjern-området før<br />

Side 72


I Det Kulturhistoriske Landskab har en telefoninterviewundersøgelse dokumenteret,<br />

at 42 pct. af befolkningen havde hørt om nationalparkprojektet. Et udtryk<br />

for at kommunikationen om projektet er kommet bredt ud.<br />

7.2.3 Anvendte metoder til borgerinddragelse<br />

Der er anvendt en bred vifte af metoder til borgerinddragelse i de tre projekter.<br />

De anvendte metoder er typificeret i en palet af anvendte aktiviteter, som det<br />

fremgår af nedenstående figur. De seks grupperinger er delvist overlappende,<br />

men beskriver samlet alle elementer af inddragelse i de tre undersøgelsesprojekter.<br />

Borgerinddragelsespalet<br />

Direkte indflydelse<br />

- kræver vedvarende indsats, tid<br />

og fagligt kendskab<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Tematiske arbejdsgrupper<br />

Udfærdigelse af idé-katalog<br />

Udfærdigelse af endelig rapport<br />

Seminar for arbejdsgrupper og styregruppe<br />

Særlige målgrupper<br />

- Børn og unge<br />

- Landbrug og lodsejere<br />

- Børnefamilier<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ungdomspanel<br />

Fokusgruppemøder<br />

Spørgeskemaundersøgelser<br />

Gymnasie- og folkeskoleprojektarbejde<br />

Konkurrencer<br />

Kaffeklub eller kaffebordssamtaler<br />

Forsamlingshusmøder<br />

Voksenpanel<br />

Information<br />

- med formål at skabe viden om<br />

projektet<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Pjecer og plakater<br />

Hjemmeside, bl.a. med mødereferater<br />

m.m. enten på lukket eller åbent område<br />

samt debat, nyhedstjeneste og generel<br />

formidling<br />

Ansættelse af journalist<br />

Lokale og landsdækkende dagblade<br />

TV og radio<br />

Aktiviteter<br />

- med formål at skabe viden om projektet<br />

eller relaterede emner<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Borgermøder<br />

Faglige ture<br />

Temature til virksomheder<br />

Nationalpark-safari<br />

Sejlads- og cykel-safari<br />

Guidede vandreture<br />

Temadag med foredrag<br />

Opståede initiativer<br />

- inddragelsesinitiativer som<br />

er opstået af sig selv<br />

Alternative metoder<br />

– med anvendelse af nye samarbejdsmetoder,<br />

dialogprocesser el.lign.<br />

<br />

<br />

Selvbestaltede emnegrupper<br />

som bidrager med konkret materiale<br />

til processen i styregruppen<br />

m.m.<br />

Foreningen til bevarelse af naturen<br />

i østlige Åmose<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Alternativt borgermøde udendørs ved Lejre<br />

Forsøgscenter<br />

Diskussions- og informationsmarked<br />

Nationalpark-dage med events på ti lokaliteter,<br />

bl.a. ny form for radioformidling<br />

Opinionsundersøgelse<br />

Side 73


Hovedaktiviteterne i alle tre projekter har været åbne arrangementer eller borgermøder<br />

samt et antal temagrupper, som bl.a. har haft til opgave at komme med<br />

forslag til visioner og handlingsplaner. De tre projekter er meget forskellige med<br />

hensyn til håndteringen af temagrupperne. Det Kulturhistoriske Landskab har<br />

arbejdet med lukkede temagrupper med fagfolk. Naturpark Åmosen-Tissø har<br />

benyttet kombinerede grupper af fagfolk og borgere. Skjern Å-projektet har haft<br />

de største og formentlig bredest sammensatte temagrupper.<br />

Skjern Å-projektet har med Nationalpark-dagene - der samlede ca. 2.000 deltagere<br />

- haft det største og mest velbesøgte nationalparkarrangement af alle Friluftsrådets<br />

og Skov- og Naturstyrelsens ti projekter. Generelt har Skjern Å-<br />

projektet lagt stor vægt på det lokale engagement, der til en vis grad kan ses som<br />

en folkelig mobilisering for lokal selvbestemmelse på naturområdet. Projektet<br />

har endvidere nydt godt af en mangeårig lokal debat og medieeksponering omkring<br />

naturgenopretningen af Skjern Å.<br />

De to andre projekter har til dels haft et andet hovedsigte. Et af Naturpark Åmosen-Tissø-projektets<br />

hovedmål er således at sikre statens og lodsejernes opbakning<br />

til en storstilet naturgenopretning af Store Åmose. Borgerinddragelsen har<br />

derfor været mere afgrænset og handlingsorienteret, ligesom der har været lagt<br />

vægt på dialog med lodsejerne. Det Kulturhistoriske Landskab har ligeledes fra<br />

starten haft fokus på implementering, bl.a. gennem opbygning af udviklingsnetværk<br />

mellem områdets kommuner og bærende kulturinstitutioner og dialog med<br />

landbruget. Fokus er her primært professionelt og til dels kommercielt, og borgerne<br />

inddrages derfor bl.a. som brugere/kunder gennem anvendelse af fokusgrupper<br />

og en opinionsundersøgelse.<br />

Ud over de nævnte eksempler er der anvendt supplerende metoder rettet mod<br />

særlige målgrupper og/eller aktiviteter, og der er gennemført en række informationsaktiviteter.<br />

7.2.4 Tværgående konklusioner vedrørende borgerinddragelse<br />

De tre undersøgelsesprojekter har alle haft som væsentligt succeskriterium, at<br />

landbruget skulle kunne støtte styregruppens anbefalinger. Det er lykkedes i alle<br />

tre projekter, dog med en bemærkning fra landbruget i Det Kulturhistoriske<br />

Landskab. Desværre har accept fra nøgleaktører ikke været en del af de valgte<br />

evalueringskriterier. Der foreligger derfor ikke evalueringsresultater, der kan<br />

give svar, på hvilke metoder, der har skabt forudsætningerne for bl.a. landbrugets<br />

opbakning.<br />

Der er kun få eksempler på egentlige specifikke borgerinddragelsesaktiviteter<br />

rettet direkte mod lodsejerne og landbruget. Derimod synes det at være kende-<br />

Side 74


tegnende, at inddragelsen af lodsejerne primært er sket gennem temagrupperne<br />

og på det uformelle plan i form af ”kaffeklub”, besøgsrunder o. lign. Det har<br />

endvidere været en meget væsentlig faktor, at der har været landmænd blandt<br />

initiativtagerne til projekterne, og at styregruppen fra starten har udvist en positiv<br />

og respektfuld holdning og attitude over for landbrugets interesser.<br />

Hvor Skjern Å-projektet har haft succes med at sikre omtale i medierne, har<br />

Naturpark Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab levet et mere stille<br />

liv med løbende nyhedsklummer o. lign. i de lokale aviser. Det konkluderes derfor<br />

i evalueringerne, at der for de to sidste projekters vedkommende skal arbejdes<br />

videre med at synliggøre og markedsføre projekterne over for den bredere<br />

offentlighed. Det Kulturhistoriske Landskab har som tidligere nævnt dokumenteret<br />

et kendskab til projektet på 42 pct. ved en telefoninterviewundersøgelse.<br />

Af andre resultater fra evalueringen kan nævnes, at det er vigtigt at sikre koordinering<br />

mellem temagrupper og dialog i processen mellem temagrupperne og<br />

styregruppen. Evalueringerne peger endvidere på, at det er vigtigt for projekterne<br />

at sikre en faglig og politisk forandring i den nye opgavefordeling og kommunestruktur<br />

efter kommunalreformen.<br />

Der har kun været begrænset tid til rådighed til borgerinddragelsen, hvilket har<br />

indsnævret mulighederne for en bred deltagelse, især for to af projekterne. Det<br />

er imidlertid interessent at konstatere, at den sammenpressede proces ikke synes<br />

at have skabt særlige problemer med hensyn til holdning og tilslutning til projektet.<br />

Alle tre projekter synes at have skabt et stærkt netværk mellem lokale nøgleinteressenter,<br />

der vil kunne sikre projekternes videreførelse, herunder med en løbende<br />

udvikling af borgerinddragelsen.<br />

Fællestræk ved evalueringerne af de tre projekter<br />

Konklusioner<br />

Det er i to af projekterne ikke lykkedes at få en bredere kreds af borgere inddraget<br />

Der er skabt netværk og kontraktflader, der vil kunne udnyttes i det videre arbejde<br />

Anbefalinger<br />

Flere formidlingsstrenge anbefales at bringes i spil fremadrettet, f.eks. radio, tv og evt. konkurrencer<br />

Udfordringer<br />

Kommende kommunalreform, idet projektet måske realiseres uanset en udpegning og da<br />

projekterne i høj grad er forankret i kommunerne<br />

Side 75


7.2.5 Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens projekter<br />

Det Kulturhistoriske Landskab adskiller sig ved at have anvendt fokusgruppeinterview<br />

og spørgeskemaundersøgelser som et af de primære midler til borgerinddragelsen,<br />

hvilket ikke er set i andre projekter. Skjern Å-projektet har med<br />

Nationalpark-dagene formået at skabe et folkeligt arrangement, hvis lige ikke er<br />

set i andre projekter.<br />

Det kendetegner de tre undersøgelsesprojekter, at der fra projektets start har<br />

været fokus på, at landbruget skulle kunne støtte projektet. En tilsvarende opmærksomhed<br />

omkring landbrugets interesser kan ikke spores i samme grad i<br />

Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter. Det er måske en af årsagerne til, at<br />

landbruget (og på Læsø fiskeriet) ikke har kunnet støtte flertallets indstilling til<br />

bl.a. områdeafgrænsning i fire af pilotprojekterne.<br />

Det er tydeligt, at de tre undersøgelsesprojekter fra starten har været drevet af et<br />

stærkt lokalt engagement hos de bærende kræfter i projekterne. Kommunerne<br />

har selv finansieret bl.a. sekretariatsbistand i modsætning til Skov- og Naturstyrelsens<br />

pilotprojekter, der i høj grad har været drevet af statsskovdistrikterne. Da<br />

det endvidere er lykkedes at blive enig om en fælles indstilling i de tre styregrupper,<br />

fremstår projekterne i dag levedygtige, også selv om områderne ikke i<br />

første omgang måtte blive udpeget til nationalparker.<br />

7.3 Erhvervs- og velfærdsøkonomiske analyser<br />

7.3.1 Indledning<br />

I det følgende beskrives kort de samfundsøkonomiske analyser, som er gennemført<br />

i forbindelse med undersøgelsesprojekterne. Analyserne er udført på grundlag<br />

af en vejledning udarbejdet af Miljøstyrelsen og en foreløbig værdisætning<br />

af de lokale rekreative værdier ved nationalparker fra KVL.<br />

For Det Kulturhistoriske Landskab er analyserne udført på grundlag af to scenarier,<br />

der viser et udfaldsrum for den samfundsøkonomiske værdi af en nationalpark.<br />

Scenarier og beregninger er derfor ikke nødvendigvis udtryk for styregruppens<br />

forslag til visioner og handlingsplaner og er derfor vist som et værdispænd<br />

i nedenstående tabel.<br />

Side 76


Enhed<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Det Kulturhistoriske<br />

Landskab<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Naturpark<br />

Åmosen-Tissø<br />

Undersøgelsesprojekt<br />

Nationalpark<br />

Skjern Å<br />

Forudsætninger<br />

Landbrug omlagt ha 0-795 264 4650<br />

Turisme stigning pct. 25-35 9 Ca. 200<br />

Ejendomsprisstigning/andel pct. / pct. ½-2/40 5/10 2/?<br />

af antal ejendomme<br />

Bosætning stigning pct. Ikke vurderet 1 Ikke vurderet<br />

Rekreativ værdi kr./husstand Ikke vurderet 500 Ikke vurderet<br />

Velfærdsøkonomi<br />

Investeringer og drift mio.kr. (49)-(16) (98) (100)<br />

Turisme mio.kr. 102-143 84 187<br />

Arealomlægning mio.kr. (37)-0 0 (181)<br />

Ejendomsværdier mio.kr. 81-242 161 56<br />

Rekreativ værdi mio.kr. Ikke vurderet 529 Ikke vurderet<br />

Velfærdsøkonomi i alt mio.kr. 100-153 587 (136)<br />

Jobskabelse årsværk 295-413 126 (320)<br />

Budgetøkonomi<br />

Offentlig sektor mio.kr. (30)-(13) 196 (143)<br />

Landbrug mio.kr. 0 24 (160)<br />

Erhverv mio.kr. 166-232 60 248<br />

Husholdninger mio.kr. 64-192 106 56<br />

Note: ( ) = negativ værdi. Velfærdsøkonomi: Nutidsværdier mio. kr., NPV, 3 pct., uendelig tidshorisont. Nutidsværdier<br />

for velfærdsøkonomi for Åmosen inkluderer ikke beskæftigelseseffekt i modsætning til de to andre projekter. Budgetøkonomi:<br />

Nutidsværdier mio. kr., NPV, 6 pct., 20/25 år.<br />

7.3.2 Investeringer<br />

Som det fremgår af tabellen forudsættes der i projekterne/scenarierne offentlige<br />

investeringer, der i overvejende grad er forudsat afholdt af staten. Det skal dog<br />

bemærkes, at investeringerne i Det Kulturhistoriske Landskab er en del mindre<br />

end i de to andre projekter. Det kan endvidere nævnes, at det samlede ønskede<br />

investeringsomfang for hvert af de tre projekter ligger på i gennemsnit ca. 90<br />

mio. kr. over 20-25 år. Til sammenligning er investeringsomfanget i Skov- og<br />

Naturstyrelsen pilotprojekter i gennemsnit på ca. 400 mio. kr. pr. projekt over<br />

samme tidsperiode.<br />

7.3.3 Landbrug<br />

Der er regnet med omlægning af landbrugsarealer i omdrift til naturarealer eller<br />

vedvarende græs. Skjern Å-projektet har en markant større omlægning af arealer<br />

end de to andre projekter. Omkostningen for ændret arealanvendelse i landbruget<br />

er medregnet på to forskellige måder i analyserne. Tilgangen for Skjern Å og<br />

Roskilde har været at bruge forpagtningsafgiften som et mål for landbrugets tab.<br />

I Åmosen estimeres omkostningen som jordrentetabet ved tabt landbrugsdrift.<br />

Begge metoder giver et realistisk billede af omkostningen ved tabt landbrugsjord,<br />

idet forpagtningsafgiften i den velfærdsøkonomiske analyse dog ligger på<br />

et niveau, som er 14-22 pct. lavere end den tilsvarende jordrente.<br />

Side 77


De velfærdsøkonomiske gevinster ved reduceret kvælstofudvaskning ved omlægning<br />

af landbrugsarealer til natur er medtaget i Åmosen-Tissø-projektet, men<br />

ikke i de to andre projekter.<br />

7.3.4 Turisme og beskæftigelseseffekt<br />

Forudsætningerne for parkernes betydning for de fremtidige turismetilstrømninger<br />

er forskellige. Beregningerne for Det Kulturhistoriske Landskab og Åmosen-Tissø<br />

er baseret på en forudsætning om en markant lavere tilstrømning af<br />

turister end Skjern Å-projektet. Det er generelt svært at bedømme den fremtidige<br />

turismetilstrømning, idet tilstrømningen må ventes at være påvirket af det<br />

pågældende områdes popularitet og placering, samt størrelsen af parkerne, overnatningsfaciliteter<br />

i området og markedsføringsinvesteringen m.v.<br />

7.3.5 Bosætning og ejendomspriser<br />

Det er i beregningerne forudsat, at nationalparkerne vil have en positiv betydning<br />

for bosætningen og ejendomspriserne i nationalparkområdet. Det har været<br />

vanskeligt at vurdere den nøjagtige effekt og de anførte skøn er derfor behæftet<br />

med stor usikkerhed. Ikke mindst ejendomspriserne slår kraftigt igennem på<br />

beregningerne selv ved relativt små stigninger.<br />

7.3.6 Rekreativ værdi<br />

I et værdisætningsstudie lavet af Skov & Landskab ved KVL er lokalbefolkningen<br />

blevet spurgt om deres betalingsvilje i forbindelse med en nationalpark.<br />

Betalingsviljen ligger mellem 300 kr. og 600 kr. pr. husstand for Skov- og Naturstyrelsens<br />

pilotprojekter for den lokale rekreative værdi. For Naturpark Åmosen-Tissø<br />

projektet er der på dette grundlag anslået en rekreativ værdi på 500 kr.<br />

pr. husstand. Værdien af nationale rekreative værdier er ikke indregnet. Den<br />

rekreative værdi er ikke medtaget i de to andre undersøgelsesprojekter.<br />

7.3.7 Velfærdsøkonomisk og beskæftigelsesmæssig effekt<br />

Der er stor forskel på den velfærdsøkonomiske effekt mellem parkerne og indenfor<br />

de forskellige scenarier i Det Kulturhistoriske Landskab. Det relativt store<br />

overskud for Naturpark Åmosen-Tissø projektet kan bl.a. tilskrives, at der i<br />

modsætning til de andre projekter indregnes lokale rekreative værdier, samtidig<br />

med, at arealomlægningerne er relativt begrænsede og opvejes af den velfærdsøkonomiske<br />

værdi af reduceret kvælstofudvaskning.<br />

Det negative velfærdsøkonomiske resultat i Skjern Å-projektet og Det Kulturhistoriske<br />

Landskab, scenarium 2, skyldes ikke mindst de store arealomlægninger<br />

fra landbrug i omdrift til naturområder. De to projekter medtager endvidere ikke<br />

rekreative og miljømæssige værdier.<br />

Side 78


Projekterne har en betydelig effekt på beskæftigelsen. Her er det især den øgede<br />

beskæftigelse som følge af turismen og faldende beskæftigelse i landbruget, der<br />

vejer tungt.<br />

7.3.8 Erhvervs- og budgetøkonomisk effekt<br />

Det er et generelt billede, at lokalsamfundet får en forbedret budgetøkonomi ved<br />

etablering af en nationalpark. Landmændenes tab, ved at arealer tages ud af omdrift,<br />

bliver i nogle tilfælde ”overkompenseret”, fordi staten opkøber landbrugsarealer.<br />

Husholdningerne nyder fordel af ejendomsprisstigninger, og erhvervslivet<br />

generelt høster frugterne af den forøgede turisme som følge af nationalparken.<br />

Derimod har ikke mindst staten nettoudgifter som følge af større investeringer<br />

og driftsudgifter. I Åmosen er der indregnet øgede kommunale og amtskommunale<br />

skatteindtægter som følge af øget bosætning. Effekten mere end opvejer de<br />

forudsatte statslige investeringer i området. Denne effekt er ikke vurderet for de<br />

to andre projekter.<br />

7.3.9 Konklusion<br />

Resultaterne af de velfærdsøkonomiske beregninger af nationalparkerne er baseret<br />

på forskellige beregningsforudsætninger, der er behæftet med stor usikkerhed,<br />

og beregningerne for to af projekterne omfatter ikke lokale rekreative værdier,<br />

kvælstofeffekt af landbrugsomlægning og bosætning. Resultaterne af beregningerne<br />

bør derfor i deres nuværende form ikke anvendes til sammenligning<br />

på tværs af parkerne, men kun som redskab for den enkelte park i en videre proces.<br />

De budgetøkonomiske resultater er derimod på de overordnede linier relativt<br />

entydige. En nationalpark giver udgifter for staten, men har på den anden side<br />

betydelige budgetøkonomiske fordele for lokalsamfundet. En nationalpark kan<br />

derfor ikke alene tjene som virkemiddel i naturbeskyttelsespolitikken, men også<br />

som lokalt udviklingsværktøj.<br />

7.3.10 Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />

De generelle resultater og konklusioner for de samfundsøkonomiske analyser af<br />

de tre undersøgelsesprojekter adskiller sig ikke i det væsentlige fra de syv pilotprojekter.<br />

Det Kulturhistoriske Landskab adskiller sig imidlertid ved at satse på at forløse<br />

og udnytte eksisterende potentialer i området uden meget store offentlige investeringer.<br />

Side 79


7.4 Forslag til forvaltningsmodeller<br />

7.4.1 Styregruppens præmisser<br />

Styregrupperne har i alle tre projekter opstillet en række præmisser, som forudsætning<br />

for tilslutningen til en nationalpark, herunder områdeafgrænsning og<br />

handlingsplan. Det er et fællestræk for projekterne, at der skal gælde samme<br />

restriktioner inden for nationalparken som udenfor, og at udviklingen af nationalparken<br />

derfor skal ske gennem tilskudsordninger, frivillige aftaler og/eller<br />

fuld kompensation.<br />

Styregrupperne lægger endvidere vægt på betydelig direkte lokal indflydelse i<br />

planlægnings- og driftsfasen. I Skjern Å-projektet tales der om bestemmende<br />

indflydelse i forvaltningen af nationalparken.<br />

7.4.2 Udviklingsmodeller for nationalparker<br />

De tre undersøgelsesprojekter repræsenterer tre forskellige tilgange til udvikling<br />

og forvaltning af nationalparker i Danmark. På grundlag af de tre projekter og<br />

Skov- og Naturstyrelsens syv pilotprojekter er der opstillet følgende tre generelle<br />

udviklingsmodeller for nationalparker i Danmark:<br />

Udviklingsmodeller for nationalparker<br />

A. Naturparken Naturpark Åmosen-Tissø<br />

Thy<br />

Lille Vildmose<br />

Vadehavet<br />

B. Udviklingsplanen Skjern Å<br />

Møn<br />

Kongernes Nordsjælland<br />

C. Netværket Det Kulturhistoriske Landskab<br />

Enkelte temaer i projekter<br />

Mols Bjerge og Læsø kan ikke entydigt placeres i en enkelt model, hvorfor de ikke figurerer i oversigten<br />

Nationalparkpilotprojekterne er indplaceret i modellen. Det skal understreges, at<br />

der er glidende overgang mellem de tre modeller.<br />

Nationalparkmodellerne er udformet som diskussionsoplæg - tre stereotyper, der<br />

formentlig aldrig vil forekomme i sin rene form. Ovenstående indplacering af<br />

undersøgelsesprojekterne i forhold til de tre modeller skal derfor tages med forbehold.<br />

Modellerne vil kunne kombineres f.eks. således, at model A eller B er<br />

hovedtyperne inden for naturområdet, mens kulturhistorie, friluftsliv/turisme,<br />

erhverv og formidling forvaltes efter model C. Modellerne vil også kunne kombineres<br />

i form af en områdeinddeling/zonering inden for nationalparkområdet,<br />

Side 80


hvor der gælder forskellige regler for de forskellige dele af nationalparken. I det<br />

følgende beskrives de tre modeller hver for sig.<br />

A. Naturparken<br />

Naturparken er en nationalpark, der omfatter et eller flere kerneområder udpeget<br />

på grundlag af natur og/eller kulturhistoriske interesser. Kerneområderne kan<br />

repræsentere såvel nuværende som potentielle beskyttelsesinteresser. Der er<br />

endvidere ved afgrænsningen af nationalparken taget hensyn til, at der så vidt<br />

muligt ikke indgår almindelig landbrugsmæssig omdriftsjord, bymæssig bebyggelse<br />

eller erhvervsinteresser i området.<br />

Udviklingen af naturparken tager sit udgangspunkt i genopretning og pleje af<br />

naturen, fortidsminder o. lign. inden for det udpegede område. Men områdets<br />

størrelse er ikke statisk. Der vil kunne ske udvidelser af området efterhånden<br />

som der opstår muligheder herfor i tilgrænsende område i form af jordfordeling,<br />

offentlige opkøb og naturgenopretning eller gennem frivillige aftaler og kompensation<br />

til lodsejere i naboområderne. Planlægningen ses med dette perspektiv<br />

som ”det muliges kunst” – nationalparken kan udvikle sig i tilgrænsende områder<br />

– men kun der, hvor lodsejeren selv er interesseret, og hvor det naturmæssige<br />

og/eller kulturhistoriske potentiale berettiger hertil.<br />

Modellen har den taktiske fordel, at landbrugets interesser ikke trædes for nær,<br />

og at landbruget derfor i højere grad vil kunne støtte nationalparken. Landbrugets<br />

interesser har da også været udgangspunktet for områdeudpegningen i Naturpark<br />

Åmosen-Tissø-projektet. Naturparkmodellen kolliderer heller ikke i udgangspunktet<br />

med øvrige erhvervs- og/eller byudviklingsinteresser.<br />

Naturpark Åmosen-Tissø-projektet viser, at den snævre afgrænsning ud fra beskyttelseshensyn<br />

vil være befordrende for at prioritere og samle ressourcerne om<br />

vigtige natur og kulturhistoriske beskyttelsesinteresser. Derimod taler hensyn til<br />

landskab, kulturhistorie, friluftsliv, turisme, formidling og bosætning for en bredere<br />

afgrænsning af nationalparken. Interesserne på disse områder vil imidlertid<br />

ofte være knyttet til formidling, forbindelseslinier og støttepunkter. Udviklingstiltag<br />

kolliderer derfor ikke nødvendigvis med f.eks. landbrugs- og byudviklingsinteresser.<br />

Det er derfor som tidligere nævnt en mulighed at kombinere<br />

naturparken med model C. Netværket for visse af de øvrige interesseområder.<br />

Den konkrete afgrænsning af en nationalpark (med henblik på, at der så vidt<br />

muligt ikke indgår privat landbrugsjord i omdrift i området) er ikke altid entydig.<br />

Landbrugsjorder, som i dag af forskellige årsager ligger hen i naturtilstand,<br />

kan være medtaget i harmonikravet for husdyrhold, og der kan derfor være store<br />

økonomiske interesser knyttet til arealerne. Jordfordeling kan her være et veleg-<br />

Side 81


net instrument. Nye typer af ”fritidslandmænd” kan endvidere have andre hovedinteresser<br />

knyttet til deres ejendom som f.eks. jagtinteresser, fred og ro. I<br />

Åmosen-Tissø-projektet er der derfor opstået modstand mod naturgenopretningen<br />

af området fra en gruppe fritidslandmænd.<br />

B. Udviklingsplanen<br />

Nationalparkudviklingsmodellen Udviklingsplanen bygger på inspiration hentet<br />

fra engelske nationalparker og dansk planlægningstradition, som det bl.a. er<br />

kommet til udtryk i fredningsplanlægningen. Skjern Å-projektet følger denne<br />

udviklingsmodel.<br />

Der lægges ved afgrænsning af nationalparkmodellen Udviklingsplanen især<br />

vægt på at udpege større sammenhængende områder bestående af natur af høj<br />

værdi typisk NATURA 2000-områder el.lign. Kerneområderne bindes sammen<br />

af naturudviklingsområder – naturkorridorer af varierende bredde, der har til<br />

formål at udvide og sammenbinde kerneområderne over en længere periode.<br />

Formålet er at skabe spredningsmuligheder og mere robuste naturområder med<br />

større biodiversitet. Korridorerne vil endvidere kunne tjene som forbindelseslinier<br />

og støttepunkter for friluftsliv, kulturhistorie og formidling. Ud over korridorer<br />

omfatter nationalparkforslaget for Skjern Å en tredje zone i form af kulturlandskabsområder<br />

- intensive og ekstensive landbrugsområder med plads til<br />

fortsat husdyrproduktion. Områderne kan have en friluftsmæssig funktion og<br />

indeholde et net af småbiotoper og kulturhistoriske strukturer, der bør beskyttes,<br />

plejes og udvikles.<br />

Mindre bysamfund kan indgå i udviklingsplanen, og der foreslås planlægningsog<br />

udviklingsinitiativer i tilknytning til bysamfundene. Skjern Å-projektet medtager<br />

f.eks. forslag til grønne korridorer fra byerne og ud i det åbne land.<br />

Med denne bredere tilgang til en nationalpark vil Udviklingsplanen typisk<br />

komme til at omfatte almindelige landbrugsbedrifter med større husdyrbesætninger<br />

og jorder i omdrift. Modellen har derfor i Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />

stødt på modstand fra landbruget. Landbrugets modvilje mod udviklingsplanmodellen<br />

har betydet, at landbruget ikke har kunnet støtte flertallets<br />

forslag til afgrænsning af projekterne på Møn og i Kongernes Nordsjælland. I<br />

andre af Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter har landbrugets modvilje ført til<br />

beskæring af projekterne.<br />

Det er interessant, at det i Skjern Å-projektet har været muligt at få landbrugets<br />

tilslutning til denne udviklingsmodel, der omfatter aktive landbrug. Det må bl.a.<br />

tilskrives det lokale fundament for projektet og de præmisser, som er knyttet til<br />

indstillingen, herunder ikke mindst den bestemmende lokale indflydelse i<br />

Side 82


Side 83


ledelsen af nationalparken. Forhold, som viser vigtigheden af gode tillidsforhold<br />

mellem bl.a. nationalparkadministrationen, myndighederne og lodsejerne i området.<br />

I Udviklingsplanen er drivkraften i nationalparken – ud over planlægning<br />

- en kombination af forskellige virkemidler, der tilsammen skaber et passende<br />

mix af statslige opkøb/naturgenopretning og incitamentsstrukturer for private,<br />

der på længere sigt kan realisere nationalparkens visioner.<br />

C. Netværket<br />

Udviklingsmodellen Netværket sætter især fokus på de lokale udviklingsperspektiver<br />

ved en nationalpark. Herudover forudsættes generelle støtteordninger,<br />

der vil kunne fremme bl.a. naturudviklingen i området. De betydelige potentielle<br />

lokaløkonomiske fordele ved nationalparken søges udnyttet gennem udvikling<br />

af netværk og samarbejde inden for bl.a. formidling, kulturhistorie og markedsføring.<br />

Nationalparken har i denne model en løsere afgrænsning og driftsorganisation<br />

- et åbent samarbejde man har mulighed for at deltage i. Nationalparkens<br />

drivkraft er frivillighed og samarbejde samt en incitamentsstruktur, der understøtter<br />

realiseringen af nationalparkens visioner.<br />

Det Kulturhistoriske Landskab følger denne model, der bl.a. vises ved en stiplet<br />

transparent ydergrænse for nationalparken til illustration af det åbne fællesskab.<br />

Det Kulturhistoriske Landskab er en form for partnerskab og netværk mellem<br />

ikke mindst kommunerne og de bærende kulturinstitutioner i området. Fokus er<br />

på koordinering af formidling og aktiviteter samt fælles markedsføring og ad<br />

hoc projektudvikling.<br />

Herudover er der i de to andre projekter eksempler på, at samarbejde inden for<br />

bl.a. turisme, formidling og kulturhistorie følger denne model i kombination<br />

med de to andre nationalparkudviklingsmodeller.<br />

Det Kulturhistoriske Landskab er det eneste rene eksempel på Netværksmodellen<br />

blandt de ti undersøgelses- og pilotprojekter. Det er interessant, at det på<br />

trods af indledende modstand fra landbrugets side med netværksmodellen langt<br />

hen ad vejen er lykkedes at sikre landbrugets tilslutning til en nationalpark.<br />

7.4.3 Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />

Undersøgelsesprojektet Åmosen-Tissø har vist, at landbruget er en relativt uhomogen<br />

gruppe, hvor det er nødvendigt også at have fokus på fritidslandmændenes<br />

særlige interesser. Skjern Å-projektet har ved en konstruktion af bestemmende<br />

lokal indflydelse og en udviklingsplan med fire zoner vist, at det kan<br />

lykkes at skabe en bredere vision sammen med lodsejerne, hvis de basale tillidsforhold<br />

er til stede. Endelig viser Det Kulturhistoriske Landskab vejen for en<br />

Side 84


tidstypisk netværks- og partnerskabsbaseret nationalpark, hvis lige ikke er set i<br />

andre projekter.<br />

Det kan sammenfattende konkluderes, at det i de tre undersøgelsesprojekter med<br />

tre forskellige udviklingsmodeller er lykkedes at få landbrugets tilslutning til en<br />

nationalpark. At der har været landmænd blandt initiativtagerne, og at der er<br />

udvist respekt for lodsejernes interesser, synes at være nogle af hovedårsagerne<br />

til, at det har været muligt.<br />

7.4.4 Forvaltningsmodel<br />

Undersøgelsesprojekterne har i slutrapporterne behandlet forslag til organisations-<br />

og forvaltningsmodel.<br />

Bestyrelse, råd eller styregruppe<br />

Forslagene til forvaltningsmodel for de tre undersøgelsesprojekter er kendetegnet<br />

ved at være handlingsorienterede og ubureaukratisk strukturerede baseret på<br />

stor lokal indflydelse i det styrende forum (hhv. bestyrelse, råd og styregruppe).<br />

Projekterne for Åmosen-Tissø og Skjern Å forestiller sig begge en bestyrelse/råd,<br />

der består af lokale og regionale repræsentanter fra bl.a. kommuner,<br />

lodsejere og interesseorganisationer. Nationalparkrådet i Skjern Å-projektet foreslås<br />

at skulle have bestemmende indflydelse på alle beslutninger vedrørende<br />

planlægning, indretning og drift af nationalparken. I Det Kulturhistoriske Landskab<br />

foreslås et ledende forum bestående af en ”styregruppe” uden myndighedsansvar,<br />

der får det overordnede ansvar for økonomi, tildeling af tilskud, dialogaktiviteter<br />

o. lign. Det anses dog stadig for væsentligt, at de statslige interesser<br />

er repræsenteret i forvaltningen gennem Skov- og Naturstyrelsen el.lign.<br />

Repræsentantskab eller Interessentforsamling<br />

Naturpark Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab projekterne foreslår<br />

begge, at der oprettes et repræsentantskab eller en interessentforsamling som<br />

rådgivende og tilsynsførende organ, hvor en større kreds af interessenter, brugere<br />

og borgere kan komme til orde. Naturpark Åmosen-Tissø skitserer to alternative<br />

modeller, hvor repræsentantskabet i den ene model vælger bestyrelsen, der<br />

bemyndiges til at handle på repræsentantskabets vegne. I Det Kulturhistoriske<br />

Landskab kan den foreslåede interessentforsamling få adgang til at vælge medlemmer<br />

til styregruppen.<br />

Administration<br />

Det Kulturhistoriske Landskab foreslår oprettelse af et mindre projektkontor i<br />

tilknytning til en eksisterende formidlingsinstitution i området. Naturpark Åmo-<br />

Side 85


sen-Tissø forestiller sig noget lignende, idet konkrete projekter foreslås gennemført<br />

af projektgrupper af lokale interessenter.<br />

Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />

Forslagene til en interessentsammensat bestyrelse/råd/styregruppe uden myndighedskompetence,<br />

suppleret med en interessentforsamling/repræsentantskab<br />

og en smal nationalparkadministration ligner i store træk, hvad der er fremkommet<br />

i Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter. Naturpark Åmosen-Tissøs<br />

forslag om et repræsentantskab, der får den overordnede magt i organisationen<br />

gennem valg af bestyrelsen, går et skridt videre i selvstændiggørelsen af nationalparken<br />

end set i andre projekter. Tilsvarende foreslås det i Skjern Å-<br />

projektet, at det er kommunalbestyrelserne, der udpeger nationalparkrådet, hvilket<br />

heller ikke er set i andre projekter.<br />

7.4.5 Virkemidler<br />

Rammebetingelser<br />

Forvaltningen af nationalparker omfatter ikke alene organisatoriske strukturer.<br />

Det er ud over organisationen nødvendigt at sammensætte et mix af virkemidler,<br />

der kan fremme realiseringen af nationalparkernes visioner og handlingsplaner.<br />

Der er allerede i de foregående afsnit om udviklings- og forvaltningsmodeller<br />

omtalt en række virkemidler, som er foreslået i undersøgelsesprojekterne.<br />

Til brug for forvaltning og udvikling af nationalparkerne skal der være en bredt<br />

sammensat værkstøjkasse af virkemidler til rådighed. Virkemidlerne kan bestå<br />

af eksisterende landsdækkende ordninger eller af nye virkemidler rettet specifikt<br />

mod nationalparker.<br />

Grundlæggende er der tale om fire typer af virkemidler, der kan ses som et samlet<br />

sæt af rammebetingelser for nationalparker: Planlægning, forvaltning, tilskud<br />

og offentlig drift og pleje.<br />

Planlægning<br />

Der er i projekterne for Skjern Å og Det Kulturhistoriske Landskab foreslået en<br />

overordnet områdeinddeling af nationalparken i underområder, der forudsættes<br />

at være prioriteringsgrundlag ved tilskudsadministration o. lign. Derudover er<br />

der bl.a. foreslået naturplaner for flere ejendomme og udlæg af SFL-områder.<br />

Forvaltning<br />

Ved forvaltning forstås administration af eksisterende lovgivning og regulering.<br />

Der er ikke i projekterne fremkommet nye forslag til offentlig regulering. Derimod<br />

vil alle undersøgelsesområdernes store NATURA 2000-arealer og admini-<br />

Side 86


strationen af NATURA 2000 derfor få stor betydning for realiseringen af nationalparkernes<br />

visioner.<br />

Tilskud<br />

Der er en del forslag til anvendelse af eksisterende og nye tilskudsordninger til<br />

fremme af udviklingen i nationalparkerne. Som eksempler kan nævnes tilskud til<br />

miljøvenligt jordbrug (MVJ), tilskud til alternative erhvervsmuligheder og friluftsaktiviteter<br />

på privatejede arealer samt landdistriktsprogrammet.<br />

Offentlig drift og pleje<br />

Skov- og Naturstyrelsen administrerer store statslige arealer i Skjern Å-området,<br />

hvorimod staten kun ejer en mindre del af to andre nationalparkområder.<br />

Staten kan endvidere være en vigtig aktør i forslagene til arealopkøb, naturgenopretning<br />

og jordfordeling. Det gælder ikke mindst naturgenopretningen af Store<br />

Åmose, hvor der allerede er igangsat en proces med henblik på Skov- og Naturstyrelsens<br />

engagement i projektet.<br />

Gennem de nye større kommuners ansvar for bl.a. naturpleje på privatejede naturarealer<br />

vil kommuner også få en betydelig rolle i driften af nationalparken.<br />

Rammebetingelser og virkemidler for en nationalpark er illustreret i figuren.<br />

Side 87


Motivation, netværk og lokal ledelse<br />

Det er karakteristisk for de tre undersøgelsesprojekter, at de drives af et stærkt<br />

lokalt engagement hos en bred flerhed af lokale aktører, der er bundet sammen i<br />

netværk. Det er en afgørende forudsætning for projekterne og det lokale engagement,<br />

at der er bestemmende lokal indflydelse i ledelsen af nationalparken. I<br />

forhold til landbrugets interesser er den lokale selvbestemmelse en tillidsskabende<br />

foranstaltning, der betinger deres accept og medvirken i udviklingen af<br />

nationalparken.<br />

Sammenligning med Skov- og Naturstyrelsens pilotprojekter<br />

Forslagene til virkemidler er i store træk de samme som i Skov- og Naturstyrelsens<br />

syv pilotprojekter, men vægtningen mellem de enkelte virkemidler er en<br />

anden. Ikke mindst er statens rolle tilbagetrukket - hvis der ses bort fra genopretningen<br />

af Store Åmose.<br />

Det er endvidere karakteristisk, at det måske stærkeste virkemiddel i undersøgelsesprojekterne<br />

er det stærke lokale engagement, hvor det bl.a. er lykkedes at<br />

skabe en konstruktiv fremadrettet dialog med landbruget.<br />

Hvor Det Kulturhistoriske Landskab og Skjern Å-projekterne satser på at forløse<br />

nuværende potentialer, er en af Åmosen-Tissø-projektets grundpiller et storstilet<br />

forslag til vandstandshævning i Store Åmose. Projektet er det eneste konkretiserede<br />

forslag til større naturgenopretningsprojekt i alle ti nationalparkprojekter.<br />

Naturgenopretningen er rettet mod bl.a. internationale kulturhistoriske bevaringsinteresser.<br />

Side 88


7.5 Den videre proces og borgerinddragelse<br />

Projekterne er første fase i et forløb, der har til formål at lovgive om nationalparker<br />

og efterfølgende implementere et antal nationalparker i Danmark. Processen<br />

er i grundtræk illustreret i nedenstående figur.<br />

Styregrupperne i de tre undersøgelsesprojekter har opstillet en række præmisser<br />

for den lokale accept af en nationalpark, herunder om frivillighed, fuld kompensation<br />

og bestemmende lokal indflydelse i planlægning, drift og ledelse af nationalparken.<br />

Det er derfor vigtigt, at de lokale myndigheder, lodsejerne og øvrige lokale interessenter<br />

sikres direkte indflydelse i udpegnings- og planlægningsprocedurerne<br />

for en nationalpark samt i sammensætningen af nationalparkens ledelse. Det må<br />

være naturligt, at der i lovgrundlaget indarbejdes minimumskrav til organisation<br />

og procedurer for nationalparker, der sikrer respekten for de omtalte lokale interesser.<br />

Side 89


7.6 Idé-katalog over forslag til udviklingsinitiativer<br />

7.6.1 Natur<br />

Undersøgelsesprojekterne Skjern Å og Åmosen-Tissø tager begge udgangspunkt<br />

i et sammenhængende vandløbssystem og dertil knyttede naturværdier. Åmose<br />

Å og Halleby Å udgør en vandløbsstrækning på 45 km med tilknyttede overdrev,<br />

græsheder, kalkrige moser og sumpe, skovbevoksede tørvemoser, elle- og<br />

askeskov, søer og væld m.m. Størstedelen af området er udpeget som NATURA<br />

2000 og huser prioriterede naturtyper og arter.<br />

Bl.a. på grund af den omfattende naturgenopretning, som området har været<br />

hjemsted for, rummer Skjern Å et stort naturindhold. Naturtyper som fugtige<br />

heder og hedemoser/hængesække er særegne i Danmark. Området huser endvidere<br />

en lang række rødlistede, gullistede eller ansvarsarter.<br />

Det Kulturhistoriske Landskab huser artsrige løvskove på næringsrig jordbund,<br />

skovenge og -bryn knyttet til skovhøjlandet samt enge, ekstemrigkær, tørvemoser,<br />

ådale og tilknyttet til godslandskabet og agerlandet. Flere naturtyper huser<br />

rødlistede arter.<br />

Problemstillinger<br />

Vådområderne i Åmosen-Tissø-projektet har gennem det seneste århundrede<br />

været udsat for stadig afvanding og opdyrkning. En yderligere forringelse af<br />

naturindholdet skyldes øget tilgroning.<br />

Naturen i området omkring Roskilde-Lejre er presset strukturelt pga. afvanding<br />

af det åbne land, strukturudviklingen i landbruget i form af større brug, sløjfning<br />

af hegn, rørlægning af vandløb, eutrofiering samt fragmentering som følge af en<br />

generel udvikling i infrastrukturen.<br />

Den gennemførte naturgenopretning i Skjern Å-området gør, at naturen i stort<br />

omfang er beskyttet og veludviklet. I Skjern Å-området er det primære mål således<br />

at opnå sammenhæng mellem naturgenopretningsprojektet og tilgrænsende<br />

naturarealer af høj værdi, bl.a. hederne.<br />

Styrkelse af naturværdier<br />

I Skjern Å-projektet er den væsentligste kilde til styrkelse af naturen nye naturgenopretningsprojekter,<br />

herunder reetablering af vådområder og anden natur i<br />

korridorer, hvorved der skabes sammenhæng mellem eksisterende kernenaturområder.<br />

Åmosen-Tissø-projektet skaber den væsentligste naturforbedring gennem et<br />

større vådgøringsprojekt i Store Åmose, som ligeledes har stor værdi i forbin-<br />

Side 90


delse med de kulturhistoriske værdier i området. Yderligere vurderes det, at naturindholdet<br />

kan sikres og styrkes gennem fortsat og udvidet naturpleje for at<br />

modvirke tilgroning, vandløbsforbedring m.m. Idet naturparkens endelige afgrænsning<br />

er snævert tilknyttet til Åmose Å-Halleby Å-systemet, foreslås naturindholdet<br />

på sigt yderligere sikret og forbedret gennem etablering af forbindelseslinier<br />

til andre midtsjællandske naturområder.<br />

I Det Kulturhistoriske Landskab foreslås naturen sikret gennem bl.a. udbygget<br />

naturpleje, faunapassager og bekæmpelse af invasive arter.<br />

Særlige og generelle forslag til styrkelse af naturværdier<br />

Projekterne har visse generelle tiltag til styrkelse af naturen til fælles, men i det<br />

følgende nævnes også enkelte særlige initiativer fra de enkelte projekter:<br />

Generelle forslag til styrkelse af naturværdier<br />

Vandløbsforbedring, genslyngning af vandløb, udlæg af grus og sten, beplantning langs åløb<br />

Kreaturafgræsning og/eller høslæt af enge og overdrev<br />

Korridorer, forbindelseslinier og naturgenopretningsprojekter, som skaber sammenhængende natur<br />

Genskabelse af vådområder<br />

Særlige forslag til styrkelse af naturværdier<br />

Fremme af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse – Skjern Å<br />

Vådgøringsprojekt i Store Åmosen – Åmosen-Tissø<br />

Faunapassager – Det Kulturhistoriske Landskab<br />

Landskabet forbliver åbent ved fastholdelse eller forbedring af udsyn og sammenhæng – Skjern Å<br />

Sammenhængende naturplaner udarbejdes for flere ejendomme på én gang – Skjern Å<br />

7.6.2 Friluftsliv og turisme<br />

Det Kulturhistoriske Landskab rummer et utal af frilufts- og turistmæssige faciliteter,<br />

som kobler turisme, formidling og friluftsliv. Området har således ikke<br />

behov for yderligere etablering af større aktiviteter eller faciliteter. Skjern Å-<br />

områdets friluftsmuligheder er veludbyggede i en sådan grad, at området er et af<br />

landets mest tilgængelige naturområder. Området huser endvidere besøgscentre<br />

og museer i omegnen af udpegningen. Afgrænsningen af Åmosen-Tissøprojektet<br />

gør, at der i selve udpegningen ikke er mange faciliteter eller aktiviteter.<br />

Problemstillinger<br />

I Skjern Å-området er der stor efterspørgsel efter formidlingstilbud vedrørende<br />

områdets naturværdier, hvilket ikke helt kan opfyldes med den eksisterende kapacitet.<br />

Derfor er der behov for udvidelse og koordinering af formidlingsindsat-<br />

Side 91


sen i området. I Åmosen-Tissø er tilgængeligheden til området den væsentligste<br />

hæmsko for udnyttelsen i forbindelse med friluftsliv og turisme.<br />

Styrkelse af friluftsliv og turisme<br />

Nøgleordet i forbindelse med styrkelsen af friluftsliv og turisme i Det Kulturhistoriske<br />

Landskab er sammenhæng. Hermed menes sammenhængen mellem<br />

mennesker og natur, og dennes påvirkning af Det Kulturhistoriske Landskab<br />

gennem tid og rum. Der skal udvikles aktiviteter og tilbud, der kombinerer natur-<br />

og kulturoplevelser.<br />

Benyttelsen af Åmosen-Tissø-området baseres på bevarelse og beskyttelse af<br />

naturen. Den sårbare og følsomme natur sikres gennem differentiering af området,<br />

hvorfor visse arealer bibeholdes som uberørte. Oplevelsen af naturen skal<br />

bygge på ro og fordybelse. Styrkelse af friluftsliv og turisme i området skal ske<br />

gennem etablering af mindre foranstaltninger som udsigtspunkter og simple<br />

overnatningspladser. Adgangen skal forbedres gennem stier, ruter og gangbroer<br />

over åen.<br />

I Skjern Å-projektet fokuseres på menneskers aktive brug af naturen, særligt på<br />

børn og unge samt nye og ikke naturvante brugere. Alle brugere inddrages i en<br />

løbende åben og fordomsfri dialog om rammerne for benyttelse af og aktiviteter<br />

i området, så de også fremover ønsker at bruge parken. Styrkelse af friluftsliv og<br />

turisme skal primært ske gennem etablering af et hovedformidlingscenter mellem<br />

Tarm og Skjern som indgang til nationalparken.<br />

Generelle og særlige tiltag til styrkelse af friluftsliv og turisme<br />

Generelle forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme<br />

Etablering og/eller udbygning af stisystemer<br />

Primitive simple overnatningspladser<br />

Fugletårne og udkigspunkter<br />

Særlige forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme<br />

Vurdering af beskyttelse af sårbare vådområder og forbedring af adgang til åen – Åmosen-Tissø<br />

Udformning af principper for benyttelse, beskyttelse, pleje og overvågning af naturen – herunder<br />

principper for lystfiskeri og jagt – for at forebygge konflikter mellem brugere – Skjern Å<br />

Etablering af grønne korridorer ud i det åbne land og udbygning af friluftstilbudene i de bynære<br />

områder – Skjern Å<br />

Etablering af grejbanker – Det Kultuhistoriske Landskab<br />

Side 92


7.6.3 Kulturhistorie<br />

Kulturhistorien har en meget fremtrædende plads i de tre undersøgelsesprojekter.<br />

I Det Kulturhistoriske Landskab afspejler det sig bl.a. i nationalparkens titel.<br />

Åmosen-Tissø projektet udspringer primært af ønsket om at sikre enestående<br />

fundlag fra stenalderen i Åmoserne. For Nationalpark Skjern Å anføres, at der<br />

netop ikke er tale om en naturpark, men om en nationalpark, hvor det nutidige<br />

kulturlandskab i sig selv betragtes som en vigtig kulturværdi. De kulturhistoriske<br />

værdier i de tre områder spænder vidt i tid, indhold og betydning.<br />

De ældste kulturspor er fundene i Åmoserne, hvis særlige bevaringsforhold har<br />

gjort tørvelagene til et internationalt værdifuldt, arkæologisk og zoologisk arkiv.<br />

Usædvanlige er også fundene fra en stor og rig jernalder-vikingetids plads ved<br />

Tissø. Området rummer tillige mange spor og vidnesbyrd om den mægtige Hvide-slægt.<br />

Det Kulturhistoriske Landskab skiller sig ud ved antallet, tætheden og variationen<br />

af kulturspor, hvoraf mange, bl.a. hele Gl. Lejre-området, har national betydning.<br />

I området er udvalgt otte kulturhistoriske kerneområder, som hver især<br />

fortæller en sammenhængende historie. Det Kulturhistoriske Landskab omfatter<br />

som det eneste undersøgelsesprojekt en del af en større by - Roskilde bymidte -<br />

med talrige, velbevarede bygninger og strukturer, ikke mindst fra middelalderen.<br />

De kulturhistoriske værdier i Nationalpark Skjern Å består i såvel gamle som<br />

nye kulturspor tilknyttet åen og sidedalene. Sporene fra de store landindvindings-<br />

og naturgenopretningsprojekter er med deres størrelse og omfang af national<br />

og til dels international betydning. Et par af kultursporene er i dag de eneste<br />

af deres art i Danmark. Andre kulturspor, særligt hele bosættelsesmønstret, repræsenter<br />

det mere typiske og er tillige en del af det nutidige kulturlandskab.<br />

Problemstillinger<br />

Den største trussel i forbindelse med de kulturhistoriske værdier i de tre undersøgelsesprojekter<br />

er, at de værdifulde fundlag i Åmoserne er i fare for at forsvinde<br />

pga. udtørring. Derudover er de kulturhistoriske værdier generelt trængt<br />

på grund af manglende synlighed, pleje og vedligehold, nybyggeri og anden<br />

udvikling i landets infrastruktur. I de tre undersøgelsesprojekter fokuserer visionerne<br />

for de kulturhistoriske værdier på at vise sammenhængen og samspillet<br />

mellem kulturspor, landskab og natur fra fortid til nutid. Kulturværdierne skal<br />

styrkes og udvikles samtidig med, at områderne fortsat fungerer og udvikler sig<br />

som levende samfund.<br />

Side 93


Styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />

Etableringen af de tre nationalparker vil væsentligt styrke de kulturhistoriske<br />

værdier i undersøgelsesområderne. Styrkelsen sker ikke så meget gennem egentlige<br />

beskyttelsesforanstaltninger - med undtagelse af vandstandshævning til sikring<br />

af stenalderfundene i Store Åmose. Styrkelsen sker på mere indirekte vis<br />

gennem skærpet opmærksomhed på kultursporene, hvilket menes at øge forståelsen<br />

for og beskyttelsen af den værdifulde kulturhistorie.<br />

En øget opmærksomhed sikres ved at forbedre synligheden og adgangen til kultursporene.<br />

Tilgængeligheden, dvs. det at kunne komme tæt på og færdes rundt<br />

blandt kultursporene, er afgørende for at kunne se, forstå og opleve disse. Projekterne<br />

ønsker derfor at udbygge stisystemerne med nye stier, grønne korridorer<br />

og genåbning eller reetablering af gamle vandre- og transportruter. Reetablering<br />

af tidligere færdselsårer skal så vidt muligt foregå ved frivillige aftaler, men<br />

kan i særlige tilfælde også ske gennem fredning og offentligt opkøb. Der lægges<br />

stor vægt på dialog mellem ejere, brugere, nationalpark og myndigheder i denne<br />

forbindelse.<br />

I alle projekterne er vedligeholdelse og drift af halvkulturarealer og visse naturgenopretningsprojekter<br />

med til at understøtte de kulturhistoriske værdier.<br />

Således er naturen og kultursporene vævet tæt sammen i alle projekterne, og der<br />

lægges stor vægt på medvirken af lokalbefolkningen i naturpleje, overvågning<br />

og formidling. Naturpark Åmosen-Tissø og Nationalpark Skjern Å foreslår i den<br />

forbindelse en form for uddannelse af lodsejere og andre aktive.<br />

Generelle og særlig forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />

Generelle forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />

Pleje af vegetation på kulturspor samt generelt vedligeholdelse og adgang<br />

Formidlingscentre, støttepunkter i landskabet, økomuseer og ”Hands on”-aktiviteter associeret<br />

med tidligere brug<br />

Vedligehold, reetablering og rekonstruktion af kulturspor<br />

Særlige forslag til styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />

Forskningscenter for natur-kultur-friluftsliv. Formidling af kulturhistorien vekselvirker med det<br />

lokale erhvervs- og kulturliv – Skjern Å<br />

Registrering af kulturspor i skove – Det Kulturhistoriske Landskab<br />

Vådgøring af Store Åmose – Åmosen-Tissø<br />

7.6.4 Formidling<br />

I Skjern Å-området og i særdeleshed i Det Kulturhistoriske Landskab er formidlingstilbudene<br />

mange. I Skjern Å er den primære vægt lagt på naturværdierne,<br />

Side 94


mens kulturhistorien danner det væsentligste grundlag i Det Kulturhistoriske<br />

Landskab.<br />

Det snævre geografiske område og områdets sårbarhed er årsag til, at formidlingsniveauet<br />

i Åmosen-Tissø er lavere end i de to andre projekter. Nye initiativer<br />

er imidlertid allerede under opbygning.<br />

Problemstillinger<br />

I Åmosen-Tissø er tilgængeligheden den væsentligste hæmsko for formidlingen<br />

af områdets forskellige værdier. I de to andre projekter er en bedre koordinering<br />

og sammenhæng mellem de forskellige elementer i formidlingen det primære<br />

fokuspunkt. I Det Kulturhistoriske Landskab er visse kulturspor endvidere sårbare<br />

over for eventuelt slid.<br />

Styrkelse af formidlingen<br />

Koordinering af den formidlingsmæssige indsats er i højsæde i alle tre projekter.<br />

Formidlingen ses således som et tværgående emne, som samordner natur, kulturhistorie,<br />

friluftsliv og turisme. Projekterne fokuserer på at få oprettet et centralt<br />

formidlingscenter og på sigt flere mindre faciliteter som udstillinger, fortællepæle,<br />

historiske værksteder eller oplevelsesmuligheder ude i området.<br />

I Åmosen-Tissø skal den formidlings- og oplevelsesmæssige infrastruktur udvikles,<br />

mens den f.eks. i Det Kulturhistoriske Landskab blot skal geares til at<br />

sende den besøgende videre til andre af områdets seværdigheder o. lign.<br />

Generelle og særlige tiltag til styrkelse af formidlingen<br />

Generelle forslag til styrkelse af formidlingen<br />

Centralt formidlingscenter<br />

Organisering og udvikling af natur- og kulturvejledning, etablering af netværk af lokale historiefortællere<br />

Formidlingsaktiviteter, herunder ”satellit-centre”, mini-udstillinger, brug af enkle informationssystemer<br />

on site<br />

Udvikling af internetportal/hjemmeside<br />

Etablering af adgang til produktionssteder og historiske værksteder<br />

Særlige forslag til styrkelse af formidlingen<br />

Udarbejdelse af formidlingsstrategi med landskabet som brand – Det Kulturhistoriske Landskab<br />

Etablering af (evt. fælleskommunale) naturskoler – Åmosen-Tissø<br />

Nationalparken skal være formidlingscenter for oplevelse af natur, kulturhistorie, friluftstilbud og<br />

moderne dynamisk fødevareproduktion i Vestjylland – Skjern Å<br />

Side 95


7.6.5 Erhvervsudvikling og bosætning<br />

Fælles for de tre projekter er, at hovedstrategien i forhold til erhvervsudvikling<br />

er centreret omkring et ”nationalparkbrand”, dvs. en helhedsorienteret satsning<br />

på en fælles branding og markedsføring af produkter og virksomheder fra nationalparken.<br />

Dette gælder især for niche-producenter af fødevarer, men også andre<br />

typer af virksomheder inden for f.eks. nonfood, og oplevelser kan omfattes af<br />

nationalpark-brandet. Detaljeringsgraden af indsatsen er lidt forskellig, men for<br />

både Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab tales der om konkretisering<br />

af brandet via certificeringsordninger/kvalitetsstandarder, eget logo o. lign.<br />

I tilknytning til et nationalparkbrand foreslås beslægtede indsatser som f.eks.<br />

”Det gode produkt” – tiltag til at støtte udbydere af lokale kvalitetsprodukter i<br />

form af salgskanaler og infrastruktur for afsætning i tillæg til selve brandingaspekterne<br />

(logo og certificering). Hertil kommer støtte til udvikling af alternative<br />

erhvervsmuligheder som Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />

osv.<br />

Et andet indsatsområde er nationalparken som forsøgsområde for miljøvenligt<br />

jordbrug, herunder anvendelse af ny teknologi til at forbedre harmonien mellem<br />

natur og landbrugsproduktion – specifikt nævnes ammoniakreducerende tiltag til<br />

begrænsning af miljøbelastningen.<br />

Projektet Det Kulturhistoriske Landskab skiller sig endvidere ud ved at satse på<br />

at tiltrække forretningsservicevirksomheder, baseret på områdets nærhed til hovedstaden.<br />

Det er dog ikke konkretiseret yderligere, hvordan en sådan særlig<br />

indsats præcist skal udformes.<br />

Vedrørende levevilkår og bosætning antages det i projekter, at brandingen af<br />

nationalparken vil bidrage til, at nationalparken bliver attraktiv også for nye<br />

tilflyttere.<br />

Generelle forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen<br />

<br />

<br />

Branding, markedsføring og udvikling af ”Nationalpark”-certificerede produkter<br />

Jordfordeling, tilskud til miljøvenligt jordbrug (MVJ), teknologistøtte og anden statslig finansiering<br />

Særlige forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen<br />

<br />

<br />

<br />

”Det gode produkt” - udvikling af brand og logo – Det Kulturhistoriske Landskab<br />

Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />

o. lign. – Åmosen-Tissø<br />

Etablering af flere åbne landbrug – Skjern Å<br />

Side 96


7.6.5 Erhvervsudvikling og bosætning<br />

Fælles for de tre projekter er, at hovedstrategien i forhold til erhvervsudvikling<br />

er centreret omkring et ”nationalparkbrand”, dvs. en helhedsorienteret satsning<br />

på en fælles branding og markedsføring af produkter og virksomheder fra nationalparken.<br />

Dette gælder især for niche-producenter af fødevarer, men også andre<br />

typer af virksomheder inden for f.eks. nonfood, og oplevelser kan omfattes af<br />

nationalpark-brandet. Detaljeringsgraden af indsatsen er lidt forskellig, men for<br />

både Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab tales der om konkretisering<br />

af brandet via certificeringsordninger/kvalitetsstandarder, eget logo o. lign.<br />

I tilknytning til et nationalparkbrand foreslås beslægtede indsatser som f.eks.<br />

”Det gode produkt” – tiltag til at støtte udbydere af lokale kvalitetsprodukter i<br />

form af salgskanaler og infrastruktur for afsætning i tillæg til selve brandingaspekterne<br />

(logo og certificering). Hertil kommer støtte til udvikling af alternative<br />

erhvervsmuligheder som Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />

osv.<br />

Et andet indsatsområde er nationalparken som forsøgsområde for miljøvenligt<br />

jordbrug, herunder anvendelse af ny teknologi til at forbedre harmonien mellem<br />

natur og landbrugsproduktion – specifikt nævnes ammoniakreducerende tiltag til<br />

begrænsning af miljøbelastningen.<br />

Projektet Det Kulturhistoriske Landskab skiller sig endvidere ud ved at satse på<br />

at tiltrække forretningsservicevirksomheder, baseret på områdets nærhed til hovedstaden.<br />

Det er dog ikke konkretiseret yderligere, hvordan en sådan særlig<br />

indsats præcist skal udformes.<br />

Vedrørende levevilkår og bosætning antages det i projekter, at brandingen af<br />

nationalparken vil bidrage til, at nationalparken bliver attraktiv også for nye<br />

tilflyttere.<br />

Generelle forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen<br />

<br />

<br />

Branding, markedsføring og udvikling af ”Nationalpark”-certificerede produkter<br />

Jordfordeling, tilskud til miljøvenligt jordbrug (MVJ), teknologistøtte og anden statslig finansiering<br />

Særlige forslag til styrkelse af erhvervsudviklingen<br />

<br />

<br />

<br />

”Det gode produkt” - udvikling af brand og logo – Det Kulturhistoriske Landskab<br />

Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: Bed & Breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker<br />

o. lign. – Åmosen-Tissø<br />

Etablering af flere åbne landbrug – Skjern Å<br />

Side 96

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!