Download blad nr. 4-2007 som pdf - Dansk Beton

TUNG OG DEJLIG BETON 

– byggeløsninger med lavere energibehov, 

større komfort og bedre totaløkonomi. 

VÆRDIFULDE KIG 

– nyt elektronmikroskop på DTU styrker 

betonforskning. 

SOLIDT FODFÆSTE TIL SCC 

– selvkompakterende beton har vundet indpas. 

4 ♦ 2007 

NOVEMBER 

24. ÅRGANG

Støb dit gulv med 

Selvkompakterende 

beton 

Selvkompakterende beton (SCC) kræver til forskel fra traditionel sætmålsbeton meget lidt bearbejdning i 

forbindelse med udstøbning. SCC omtales også som flydebeton, vibreringsfri eller vibreringslet beton. 

Arbejdsmiljømæssigt er fordelene ved SCC ikke til at overse, idet vibrationer, støj og hårdt arbejde reduceres 

markant i forhold til traditionelle gulvløsninger. 

Tillæg til 6/17/1994:2006 

GULVKONSTRUKTIONER AF 

SELVKOMPAKTERENDE BETON 

-tillæg til Beton-Teknik 6/17/1994 

Gulvkonstruktioner af beton 

Thorkild Rasmussen, CtO 

Nyhed 

Nu er det også muligt at anvende Lavalkali 

Sulfatbestandig cement, når du producerer 

SCC. Lavalkali Sulfatbestandig cement giver 

bl.a. følgende fordele: 

- kan anvendes i alle miljø- og 

eksponeringsklasser 

- mindre bidrag til alkaliregnskabet 

Vil du vide mere kan du downloade hæftet: 

”Gulvkonstruktioner af selvkompakterende 

beton” på aalborg-portland.dk 

under infocenter.

ISSN 0109-758X 

Nr. 4 · 24. årgang · November 2007 

www.danskbeton.dk 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Distribueret oplag: 6.000 

Dansk Beton har til formål at orientere om 

den betonteknologiske udvikling i Danmark, 

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder 

samt at medvirke til, at beton 

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk 

og miljømæssigt. 

Udgivere 

Dansk Beton 

Dansk Betonforening 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Dansk Beton, 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65 

Produktion og administration 

Prinfoparitas 


Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Poul B. Eriksen 

pbe@prinfoparitas.dk 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Annoncer 

Media-People ApS 

Landskronagade 56B, 2100 København Ø 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk 

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65 

Abonnementspris 

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg kr. 65,00 excl. moms 

Indhold 

Kreativt byggeri 

– og mindre kreativt . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Tung og dejlig beton . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Et kig siger mere end 100 teorier . . . . . 10 

Startskud: www.syn ligbeton.dk. . . . . . 12 

Værd at vide om betonbelægninger . . 15 

Dansk Betondag kom vidt omkring . . 16 

SCC har fået solidt fodfæste . . . . . . . . . 18 

Mageløse betonsøjler . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Nemmere at bygge bro med 

ny kantbjælke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Spændende siddemuligheder . . . . . . . 24 

Byggesjusk og unge ingeniør Jensen. . 26 

BIH, Letbetonelementgruppen . . . . . . 28 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Dansk Betonråd: Hvordan går det 

med betonvisionerne? . . . . . . . . . . . . . . 36 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 37 

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 40 


– og mindre kreativt 

I Skibet, lidt vest for Vejle, skal der bygges 10 huse i en lille bebyggelse, 

Komforthusene. Det spændende ved det er, at husene ikke skal have hverken 

varmeveksler til fjernvarme eller gasfyr. Faktisk skal de slet ikke have nogen 

traditionel varmeinstallation. Der er tale om passivhuse, som klarer sig med så 

lidt opvarmning, at beboerne og standby-forbruget fra diverse apparater i det 

store og hele er nok. Resten klarer en varmepumpe for 1.000 kroner årligt. 

Passivhuse har et energibehov til opvarmning på højst 15 kWh pr. kvadratmeter 

om året. Det kræver god isolation. En af parterne bag projektet er da 

også Isover, som producerer glasuld. De øvrige er Middelfart Sparekasse og 

ZETA Invest. 10 forskellige konsortier skal bygge de 10 huse. 

Når man ser lidt nærmere på de enkelte projekter, viser det sig, at der blandt 

husene er syv med lette facader af forskellige trækonstruktioner, et med vægge 

af porebeton, et fuldmuret hus og ét med letklinkerelementer – i øvrigt fra 

Expan. 

Af beskrivelsen af betonhuset fremgår, at betonen har betydning for varmeregningen. 

De tunge konstruktioner akkumulerer og afgiver varme på de 

rigtige tidspunkter af døgnet – og bidrager derved til mere stabile temperaturer 

og et lavere varmeforbrug. 

I en pressemeddelelse fra projektet kan man læse: ”Alle konsortierne har udvist 

stor kreativitet med hensyn til netop udnyttelse af solindfaldet. Det har 

givet sig udslag i en central bygningskrop og forskellige former for tagudhæng, 

som gør, at den lave vintersols stråler skinner ind i huset, mens sommersolen 

ikke kan nå det”. 

Men er de nu så kreative endda alle sammen? Det kan i det mindste undre, at 

der ikke er flere, som er opmærksomme på muligheden for at spare på energien 

ved hjælp af tunge betonkonstruktioner. 

Dét er til gengæld kreativt. Væggene skal jo være der alligevel, så hvorfor 

ikke samtidig tildele dem en rolle i indeklimaet? Oven i købet får bygherren 

så endda solide, vedligeholdelsesfrie og indeklimavenlige betonkonstruktioner, 

som har potentiale til at overleve mange af de lettere konstruktioner. 

Forsiden 

HELSINGØR RENSEANLÆG. ARKITEKT: LUNDGAARD & TRANBERG. 

jbn

ISSN 0109-758X 

Nr. 4 · 24. årgang · November 2007 

www.danskbeton.dk 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Distribueret oplag: 6.000 

Dansk Beton har til formål at orientere om 

den betonteknologiske udvikling i Danmark, 

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder 

samt at medvirke til, at beton 

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk 

og miljømæssigt. 

Udgivere 


Dansk Betonforening 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Dansk Beton, 


Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65 

Produktion og administration 

Prinfoparitas 


Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Poul B. Eriksen 

pbe@prinfoparitas.dk 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Annoncer 

Media-People ApS 

Landskronagade 56B, 2100 København Ø 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk 

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65 

Abonnementspris 

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg kr. 65,00 excl. moms 

Indhold 


– og mindre kreativt . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Tung og dejlig beton . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Et kig siger mere end 100 teorier . . . . . 10 

Startskud: www.syn ligbeton.dk. . . . . . 12 

Værd at vide om betonbelægninger . . 15 

Dansk Betondag kom vidt omkring . . 16 

SCC har fået solidt fodfæste . . . . . . . . . 18 

Mageløse betonsøjler . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Nemmere at bygge bro med 

ny kantbjælke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Spændende siddemuligheder . . . . . . . 24 

Byggesjusk og unge ingeniør Jensen. . 26 

BIH, Letbetonelementgruppen . . . . . . 28 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Dansk Betonråd: Hvordan går det 

med betonvisionerne? . . . . . . . . . . . . . . 36 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 37 

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 40 


– og mindre kreativt 

I Skibet, lidt vest for Vejle, skal der bygges 10 huse i en lille bebyggelse, 

Komforthusene. Det spændende ved det er, at husene ikke skal have hverken 

varmeveksler til fjernvarme eller gasfyr. Faktisk skal de slet ikke have nogen 

traditionel varmeinstallation. Der er tale om passivhuse, som klarer sig med så 

lidt opvarmning, at beboerne og standby-forbruget fra diverse apparater i det 

store og hele er nok. Resten klarer en varmepumpe for 1.000 kroner årligt. 

Passivhuse har et energibehov til opvarmning på højst 15 kWh pr. kvadratmeter 

om året. Det kræver god isolation. En af parterne bag projektet er da 

også Isover, som producerer glasuld. De øvrige er Middelfart Sparekasse og 

ZETA Invest. 10 forskellige konsortier skal bygge de 10 huse. 

Når man ser lidt nærmere på de enkelte projekter, viser det sig, at der blandt 

husene er syv med lette facader af forskellige trækonstruktioner, et med vægge 

af porebeton, et fuldmuret hus og ét med letklinkerelementer – i øvrigt fra 

Expan. 

Af beskrivelsen af betonhuset fremgår, at betonen har betydning for varmeregningen. 

De tunge konstruktioner akkumulerer og afgiver varme på de 

rigtige tidspunkter af døgnet – og bidrager derved til mere stabile temperaturer 

og et lavere varmeforbrug. 

I en pressemeddelelse fra projektet kan man læse: ”Alle konsortierne har udvist 

stor kreativitet med hensyn til netop udnyttelse af solindfaldet. Det har 

givet sig udslag i en central bygningskrop og forskellige former for tagudhæng, 

som gør, at den lave vintersols stråler skinner ind i huset, mens sommersolen 

ikke kan nå det”. 

Men er de nu så kreative endda alle sammen? Det kan i det mindste undre, at 

der ikke er flere, som er opmærksomme på muligheden for at spare på energien 

ved hjælp af tunge betonkonstruktioner. 

Dét er til gengæld kreativt. Væggene skal jo være der alligevel, så hvorfor 

ikke samtidig tildele dem en rolle i indeklimaet? Oven i købet får bygherren 

så endda solide, vedligeholdelsesfrie og indeklimavenlige betonkonstruktioner, 

som har potentiale til at overleve mange af de lettere konstruktioner. 

Forsiden 

HELSINGØR RENSEANLÆG. ARKITEKT: LUNDGAARD & TRANBERG. 

jbn

”DET BEHOV FOR KØLING, DER BLANDT ANDET KENDETEGNER BYGNINGER AF STÅL 

OG GLAS, KAN ELIMINERES, HVIS BYGGERIET I STEDET UDFØRES MED FOKUS PÅ AT 

UDNYTTE PASSIV KLIMATISERING”, SIGER PRODUKTCHEF JØRGEN SCHOU, UNICON. 

Tung og dejlig beton 

UNICON SATSER PÅ AT UDVIKLE BYGGELØSNINGER MED LAVERE ENERGIBEHOV, 

STØRRE KOMFORT OG BEDRE TOTALØKONOMI VED AT UDNYTTE BETONS GODE 

TERMISKE EGENSKABER 

Under navnet UNI-Energy og med 

mottoet tung og dejlig beton sætter 

Unicon A/S nu fokus på betons gode 

egenskaber, når det gælder energi og 

indeklima. 

UNI-Energy skal udvikle, dokumentere 

og demonstrere byggeløsninger 

ved brug af pladsstøbt beton som i 

forhold til traditionelle løsninger har 

lavere energibehov, større komfort og 

bedre totaløkonomi. 

Miljø, helbred og økonomi 

Produktchef Jørgen Schou fra Unicon 

fortæller, at virksomheden i et par 

år har arbejdet med, hvordan man 

mest effektivt kan få fordele af betons 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007 

5

gode egenskaber til at oplagre og afgive 

varme. 

”Netop på det termiske område 

har beton unikke egenskaber og 

store fordele sammenlignet med 

konkurrerende materialer som træ, 

stål og glas. Derfor vil vi gerne anvise 

løsninger, som både er praktisk 

brugbare og dokumenterede gennem 

beregning”, siger han og peger på tre 

gode grunde til at foretrække beton: 

Miljøet, helbredet og økonomien. 

For at begynde med miljøet kan 

smartere brug af beton få væsentlig 

betydning for at realisere de energibesparelser, 

der er nødvendige for 

at reducere samfundets CO2-udslip, 

som står højt på den politiske dagsorden. 

”40 procent af Europas energiforbrug 

går til opvarmning. Det er dokumenteret, 

at tunge konstruktioner 

i bygninger kan reducere bygningens 

energiforbrug med mellem 4 og 13 

Behov for køling 

Behov for opvarmning 

Ideal temperatur 

SÅDAN REGULERER LETTE OG TUNGE MATERIALER 

TEMPERATUREN I LØBET AF DØGNET. 

procent. Hertil kommer, at det behov 

for køling, der blandt andet kendetegner 

bygninger af stål og glas, kan 

elimineres, hvis byggeriet i stedet udføres 

med fokus på at udnytte passiv 

klimatisering”, siger Jørgen Schou og 

Tunge materialer 

Lette materialer 

6 12 18 24 

Tid 

fortsætter: ”Selvfølgelig er sådanne 

tal forholdsvis generelle. Men de viser, 

at vi måske taler om én eller to 

procent af Europas samlede energiforbrug, 

og det er virkelig meget at 

kunne spare”. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

6 

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

Sundere indeklima 

Samtidig argumenterer Unicon også 

med, at bygningerne får et bedre termisk 

indeklima og mindre behov for 

ventilation, hvilket både gavner komforten 

og helbredet. Forskning viser 

således, at der er højere forekomst af 

SBS (Sick Building Syndrom) i bygninger 

med mekanisk køling end i 

bygninger, som klimatiseres passivt 

ved udnyttelse af termisk masse og 

naturlig ventilation. 

Endelig bliver driften af bygningen 

billigere. Det skyldes både en 

mindre energiregning og lavere pris 

på grund af mindre eller måske slet 

intet behov for tekniske installationer 

til ventilation, køling og opvarming. 

OM VINTEREN KAN SOLEN HURTIGT BRINGE TEMPERATUREN OP. 

SMART BRUG AF BETON GEMMER VARMEN TIL DE KOLDE NÆTTER. 

Udfordringerne 

Men der er også udfordringer. Først 

og fremmest skal betonoverfladerne 

så vidt muligt være eksponerede 

– det vil sige direkte i kontakt med 

indeluften og gerne med solindfald 

om vinteren; uden for meget maling, 

beklædninger, nedhængende lofter 

eller andet isolerende. 

Det betyder samtidig synlige betonoverflader, 

så udførelse og finish 

skal prioriteres højt. Det tackler Unicon 

ved hjælp af UNI-Surface, der 

definerer ni forskellige overflader fra 

bræddeforskalling til slebne og polerede 

overflader, så arkitekter og 

bygherrer kan vælge dem. Samtidig 

får entreprenørerne vejledning i at 

udføre disse overflader. 

De hårde betonoverflader giver 

også akustiske udfordringer i form af 

en høj efterklangstid. Dette løses normalt 

ved at kombinere de eksponerede 

overflader med andre overflader, 

der akustisk er mindre følsomme, 

eller ligefrem lyddæmpende. 

Optimal udnyttelse af den termiske 

masse til passiv klimatisering 

forudsætter desuden naturlig ventilation/natkøling, 

udvendig solafskærmning, 

udnyttelse af dagslys, 

behovsstyring af elektrisk belysning 

og en velisoleret og tæt bygningskonstruktion 

uden kuldebroer. 

jbn 

Derfor er beton bedst 

Beton har termiske egenskaber, der er langt bedre end konkurrerende 

byggematerialer som træ og stål. 

De termiske egenskaber, der har betydning for den termiske masse, 

er varmekapacitet og varmeledningsevne. Hertil kommer, hvordan 

materialets varmekapacitet og konduktivitet harmonerer med øvrige 

påvirkninger af rummet i løbet af døgncyklus. Enkelt sagt skal den termiske 

masse kunne optage varme i døgnets varme perioder og afgive 

varme i de kolde perioder. Derved bidrager den termiske masse til at 

stabilisere temperaturen. 

For en række byggematerialer gælder: 

· Mineraluld leder varme dårligt og har lav varmekapacitet. Mineraluld 

bidrager derfor ikke til temperaturstabilisering. 

· Stål har høj varmekapacitet, men leder varme for godt, så varmen 

ikke kan gemmes til om natten. 

· Træ har en relativt høj varmekapacitet, men leder varme for dårligt 

til døgnudjævning. 

· Beton har høj varmekapacitet og en moderat varmeledningsevne, 

der passer godt til døgncyklus i en bygning. 

I erhvervsbyggeri kan termisk masse først og fremmest anvendes til at 

reducere køle-behovet. I boliger vil termisk masse lagre den passive 

solvarme, der kommer ind gennem vinduerne, og således reducere 

varmebehovet, ligesom overophedningsproblemer i sommersæsonen 

vil blive reduceret. 

Interesserede kan læse mere om termisk brug af beton i følgende 

publikationer: 

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 19/2007 – Varmeakkumulering i beton. 

Kan hentes fra www.mst.dk. 

Rapporten ”Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri” 

fra Teknologisk Institut. Kan hentes på www.bih.dk. 

”Termisk masse og klimatisering av bygninger” er udarbejdet af Sintef i 

Norge. Den kan hentes på www.byggutengrenser.no. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


7

Her findes 

det grå guld 

– et initiativ støbt af Dansk Beton 

Sand, grus, kalk og vand har stor værdi, når det blandes med 

viden. Et godt byggeri kræver et holdbart byggemateriale. Beton er 

bæredygtig for både miljø og mennesker, da det består af rene 

naturmaterialer. Med andre ord: Blander man naturens egne materialer 

med viden, får man et godt sted for mennesker – til gavn for 

mange generationer. 

www.danskbeton.dk

PEIKKO SØGER EN SÆLGER TIL 

SALG AF INDSTØBNINGSDELE 

Se separat annonce på side 12

Et kig 

DET NY ELEKTRONMIKROSKOP TIL 1,25 MILLIONER KRONER BLIVER ET FREMTIDIG OMDREJNINGSPUNKT 

PÅ BYG·DTU FOR FORSKNING I PORØSE BYGGEMATERIALER SOM BETON, TRÆ OG TEGL. 

Sliddele til 

betonblandere 

Lavere omkostninger !!! 

Der stilles stadig større krav til lavere 

vedligeholdelsesomkostninger. 

For at løse dette krav kan Conparts tilbyde 

sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke. 

Conparts har overtaget eneforhandlingen af det 

kendte Hawiflex ® PUR-produkt og panserbelagte 

stålsliddele fra tyske Habermann GmbH. 

Programmet, som kan tilbydes til de fleste typer 

betonblandere, omfatter: 

▼ Slidforinger ▼ Blanderarme 

▼ Armbeskyttere ▼ Blanderskovle 

▼ Sideskrabere 

Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over. 

Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid 

professionel vejledning oven i købet. 

SCANDINAVIA 

Conparts ApS · Mørkebjergvej 7 – DK-5600 Faaborg · Tel: +45 6261 1111 – Fax: +45 6261 5011 

www.conparts.dk – Mail: info@conparts.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

10 


BYG·DTU HAR STORE FORVENTNINGER TIL ET NYT 

ELEKTRONMIKROSKOP, DER BLANDT ANDET ER VELEGNET 

TIL AT UNDERSØGE BETONS MIKROSTRUKTUR 

siger mere end 100 teorier 

Forskningen i porøse byggematerialer 

som beton og træ har med et avanceret 

scanning elektronmikroskop fået 

nye muligheder på BYG·DTU. 

”Udstyr som dette har længe stået 

meget højt på vores ønskeseddel. 

Porøse byggematerialer er et område, 

vi satser meget på”, sagde institutdirektør 

Jacob Steen Møller fra 

BYG·DTU ved den officielle indvielse 

af mikroskopet, der er doneret af Johan 

Heinrich Hoffmann og Hustrus 

mindefond. 

Mikroskopet er af typen ESEM, 

som står for Environmental Scanning 

Electron Microscope. ”Environmen- 

tal” betyder i denne sammenhæng, 

at prøverne kan undersøges i en atmosfære 

af vanddamp i modsætning 

til sædvanlige elektronmikroskoper, 

der kræver vakuum i målekammeret. 

”Dermed bliver det muligt at undersøge 

materialers mikrostruktur 

ved forskellige fugtforhold. Samtidig 

er målekammeret af en sådan størrelse, 

at det også er muligt at belaste 

prøveemnerne mekanisk”, fortæller 

lektor Mette Geiker, der har stået for 

udvælgelse og anskaffelse af mikroskopet. 

Ved at kombinere fugtbelastning 

og mekanisk belastning får forskerne 

langt bedre muligheder end før for at 

undersøge porøse materialers brudmekanik. 

”Et hurtigt kig kan sige mere end 100 

teorier”, sagde professor Ole Mejlhede 

Jensen således ved indvielsen, 

hvor han udnævnte elektronmikroskopet 

til et omdrejningspunkt for 

den fremtidige forskning i byggematerialer 

som beton, træ og tegl på 

BYG·DTU. 

”For eksempel kan vi lave skadesanalyse 

af beton, se imperfektioner i 

træs mikrostruktur og studere porestrukturen 

i tegl”, fortsatte han. 

Elektronmikroskopet til en værdi 

af cirka 1,25 millioner kroner er desuden 

udstyret med en såkaldt EDAX 

til grundstofanalyse ved hjælp af 

røntgenspektrometri. 

jbn 

DET NY MIKROSKOP BRUGES I 

FORBINDELSE MED UNDERSØGELSE 

KORROSIONSBESTANDIGHEDEN 

AF ARMERING MED ÆNDREDE 

OVERFLADEEGENSKABER. BILLEDET 

ER OPTAGET MED LFD (LARGE FIELD 

DETECTOR) OG VISER EN BRUDFLADE 

AF CEMENTMØRTEL, DER HAR VÆRET 

OMSTØBT ARMERING. 

FOTO: ANDRÉ KÜTER, PER MØLLER OG 

METTE GEIKER. 

MED SUPERABSORBERENDE POLYMERPARTIKLER (SAP), SOM TILSÆTTES BETONEN 

UNDER BLANDING, KAN DER SKABES KUGLEFORMEDE HULRUM I DEN HÆRDNEDE 

BETON. TEKNOLOGIEN KAN ANVENDES TIL ELIMINERING AF AUTOGENT SVIND, 

SIKRING AF FROSTBESTANDIGHED OG KONSISTENSSTYRING FX VED SPRØJTESTØBNING. 

VENSTRE: CA. Ø100 µM TØR SAP-PARTIKEL. HØJRE: CA. Ø240 µM HULRUM I BETONEN 

SKABT EFTER ET VÆSKEOPTAG PÅ CA. 12 ML/ G TØR SAP. 

FOTO: SARA LAUSTSEN, ANDERS MØLLER MADSEN OG OLE MEJLHEDE JENSEN. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


11

FLODHESTEHUSET I KØBENHAVNS ZOO. 

DET KRÆVEDE EN RÆKKE FORSØG FOR 

ENTREPRENØREN MT HØJGAARD AT UDFØRE 

EN BETONOVERFLADE, DER LEVEDE OP TIL 

ARKITEKTENS ØNSKER. 

Startskud: 

www.syn 

SALGSTEKNIKER 

KLIK IND PÅ DEN NY PORTAL OG FIND EN 

PEIKKO DANMARK, ODENSE 

Kunne du tænke dig at sælge smarte og 

nytænkende løsninger til betonkonstruktioner 

og elementindustrien...? 

Peikko Danmark er et ungt og dynamisk salgs- og ingeniørteam 

med kontor nær motorvejen i Odense. 

Vi forestår salget af Peikko produkter, indstøbningsdele til 

betonindustrien, samt kompositbjælken, Deltabjælken på 

det danske marked. 

Peikko Danmark er en del af et stort internationalt voksende 

firma, og vi befinder os lige nu i en rivende udvikling. 

Vi søger en person, der har erfaring med betonkonstruktioner 

F.eks. en konstruktør, struktør eller teknisk sælger 

der kunne tænke sig at have ansvar for salg af Peikkos indstøbningsbeslag 

til bl.a. betonelementfabrikker. 

Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job med firmabil 

og bonusordning i en virksomhed i rivende udvikling. 

Det er en stilling med frihed under ansvar, hvor dine handlinger 

i høj grad vil præge vores fremtidige udvikling og 

position på det danske marked. 

Stillingen ønskes besat snarest. 

Venligst kontakt Jonas Høg på tlf. 51205658 

eller e-mail jonas.hog@peikko.com 

 

 

 

 

Se mere på: 

 

Hestehaven 21 | 5260 Odense S | Tlf. 66 11 10 65 | Fax 66 11 10 25 | DK-Sales@peikko.com 

Sjældent har et treårigt projekt sat sig så tydelige spor 

som ”Den synlige betonoverflade”, der officielt slutter 

med udgangen af 2007. Projektets julegave til betonverdenen 

er imidlertid allerede klar i form af en omfattende 

videnportal, der både tilbyder inspiration og 

konkret viden til alle byggeriets parter, fra bygherre 

til entreprenør. 

Portalen hedder www.synligbeton.dk. Den blev 

præsenteret på projektets afslutningsseminar den 

allersidste dag i oktober, hvor projektleder Dorthe 

Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut 

Den synlige betonoverflade 

Projektet ”Den synlige betonoverflade begyndte 

den 1. januar 2005 og afsluttes med udgangen af 

2007. Projektet blev gennemført som et samarbejde 

mellem virksomheder og videncentre, der repræsenterer 

byggeriet i alle dets faser. Projektet har 

fået støtte fra Fonden Realdania. Se mere på www. 

synligbeton.dk. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

12 


ligbeton.dk 

”PORTALEN ER ET STARTSKUD, IKKE 

EN AFSLUTNING”, SIGER DORTHE 

MATHIESEN, DER VAR PROJEKTLEDER FOR 

”DEN SYNLIGE BETONOVERFLADE”. 

GULDGRUBE AF VIDEN OM BETONOVERFLADER 

understregede, at portalen snarere er 

et startskud end en afslutning. 

Inspiration, dialog og 

værktøjer 

De tre hovedoverskrifter for portalens 

indhold er inspiration, dialog og 

værktøjer. 

Inspirationen omfatter blandt andet 

en række reference- og inspirationsprojekter 

samt et bibliotek med 

betonoverflader. Dialogdelen indeholder 

tjeklister til byggeriets forskellige 

faser, så bygherrens forventninger 

effektivt kan kommunikeres 

videre gennem kæden. Og værktøjsdelen 

indeholder direkte anvendelig 

viden om fx mikro- og makrodesign, 

vurdering af visuel ensartethed og 

betonteknologi. 

En repræsentant for portalens 

kommende brugere, projektleder 

Niels Thorsund fra MT Højgaard, er 

begejstret: 

”Dette er alle tiders. Portalen kan 

hjælpe mig rigtig meget i mit arbejde 

som entreprenør”, siger han. 

Nem kommunikation 

FORSKELLIGE BETONOVERFLADER 

UDSTILLET I FORBINDELSE MED 

PROJEKTETS AFSLUTNINGSSEMINAR. 

Niels Thorsund havde ansvaret for 

udførelsen af de meget roste betonoverflader 

i flodhestenes nye anlæg 

i Københavns ZOO. Derfor kender 

han fra eget arbejde udfordringen 

med at føre arkitektens ønsker til en 

betonoverflade ud i livet. 

”Portalen vil gøre det nemt for 

arkitekt og ingeniør at tale sammen 

om overflader”, siger han. 

Betoncentret på Teknologisk Institut 

og Aalborg Portland har påtaget 

sig at føre portalen videre – men 

efterlyser samtidig flere, der vil tage 

medejerskab og bidrage til vedligeholdelse 

og udbygning. På afslutningsseminaret 

meldte Betonelement- 

Foreningen sig straks på banen. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


13

NOTER NOTER NOTER NOTER 

Hjælp til digitalt byggeri 

DDB Taskforce er en gruppe eksperter 

fra de organisationer og virksomheder, 

der har deltaget i Det Digitale Byggeri, 

og som nu er klar til at rykke ud med 

rådgivning og uddannelse til alle, der 

står over for de nye krav om brug af 

informationsteknologi i byggeprocessen. 

”Mange virksomheder i byggebranchen 

opfatter digitalt byggeri som svært at 

komme i gang med. Men sådan behøver 

det ikke være. DDB Taskforce kan 

forklare tingene og hjælpe virksomheden 

med en køreplan. I de fleste tilfælde er 

det endda gratis på grund af finansiering 

fra EU”, siger konsulent Jan L. Andresen 

fra Teknologisk Institut. 

NOTER NOTER 

Kurv af pil og beton 

Fletkunstneren Klaus Titze høstede anerkendelse 

for næsten 10 års eksperimenter med fletværk 

i pil og beton, da bedste unikaprodukt skulle 

vælges på Kunsthåndværkermarkedets åbningsdag. 

Håndfuglen07 – som prisen hedder – blev givet til 

den tyskfødte mester for det originale udtryk han 

har skabt med sine pileflettede kurve bestrøget med 

fibermørtel. 

Inspirationen til betonkurvene kommer fra 

bygningskulturens vægge med pilestolper påført 

ler. Det princip har Klaus Titze overført til sit 

skulpturelle fletværk, der tidligere på året også 

begejstrede Statens Kunstfond, som købte tre kurve 

og lagde et arbejdslegat oveni. 

Erfaringsblad om betonskader 

BYG-ERFA har udgivet et nyt erfaringsblad 

med titlen: ”Betonskader – undersøgelse 

og reparation”. Erfaringsbladet 

gennemgår metoder til undersøgelse af 

skader i jernbetonkonstruktioner og giver 

anvisninger til udbedring af skader. 

Nyt system til projektstyring 

ConTech Analysis ApS har udviklet 

softwaren 4sight til projektstyring 

med værktøjer til planlægning, fremdriftsrapportering 

samt opfølgning og 

revision af planlægning. Fremdrift kan 

indrapporteres via mobiltelefon eller web, 

idet systemet benytter sig af en central 

database, som kan tilgås fra en vilkårlig 

internet-browser og fra mobiltelefoner. 

Kvalitetsgrus fra Nordsøen 

Certificeret af Dansk Grus Certificering som 

leverandør af følgende betontilslagsmaterialer: 

Søsten 2-4 mm 

Søsten 4-8 mm kl. M 

Søsten 4-16 mm kl. A 




Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste 

brugere i hele Danmark. 

Stor produktionskapacitet og store lagre 

- garanterer sikker levering året rundt. 

WWW.DANSKBETON.DK 

Kontakt os venligst 

og forhør nærmere 

Strandvejen 163 . 7673 Harboøre 

Tlf. 97 83 60 11 

www.thyboron-nordsoral.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

14 


NY UDGAVE AF NYTTIG 

HÅNDBOG SAMLER 

VIDEN OM ANVEN- 

DELSE, UDFØRELSE OG 

VEDLIGEHOLDELSE AF 

BELÆGNINGER, TRAPPER 

OG STØTTEMURE 

Værd at vide om betonbelægninger 

Belægningsgruppen i Dansk Beton har udgivet en revideret 

udgave af den tekniske håndbog Betonbelægninger, 

som senest udkom i 2001. 

Håndbogen er et omfattende og gennemillustreret 

værk på over 150 sider, der indeholder masser af nyttig 

viden om snart sagt alle aspekter af betonbelægninger 

– fra fremstilling af beton og fliser til vedligeholdelse og 

ukrudtsbekæmpelse. 

Håndbogen er baseret på såvel teoretisk viden og de 

nyeste normer som praktiske erfaringer, og den giver bred 

information om sten og fliser af beton. Desuden indeholder 

håndbogen en vejledning i projektering og udførelse 

af trafikbelastede veje, pladser og stier. 

Det er Belægningsgruppens håb, at håndbogen vil blive 

brugt flittigt af byggeriets parter til at udføre holdbare befæstelser 

uden skader og fejl. 

Den ny håndbog kan købes på www.betonsten.dk for 

95 kroner eller downloades gratis som pdf. 

jbn 

www.teknologisk.dk/jobs 

Betoncentret søger nye 

kolleger i Taastrup, Aalborg 

og Kolding 

Bygningsingeniører 

med fokus på beton 

Vi søger bygningsingeniører eller lignende, der kan tilføre os 

kompetence på et eller flere af følgende områder: 

• Tilstandsvurderinger og skadesudredninger af konstruktioner 

og boliger med revner, sætninger, brandskader, fugtskader og 

skimmelvækst. 

• Kontrolopgaver, eksempelvis 10 års beholderkontrol. 

• Betonteknologiske udredninger og dokumentation, FPC systemer 

og CE-mærkning. 

Erhvervs-ph.d.: 

Betons plastiske fase 

Du skal undersøge de problemstillinger, der opstår i betonens 

plastiske fase, når selvkompakterende beton benyttes til udlægning 

af gulve. Projektets formål er at udvikle en fysisk-kemisk 

baseret model til beskrivelse af plastisk svind i selvkompak - 

terende beton. Projektet vil indeholde både en teoretisk og 

eksperimentel del, og du vil selv få mulighed for at se problematikkerne 

på nært hold. 

For stillingerne gælder, at du bliver tilknyttet Betoncentret, der består af et stærkt team af specialister inden for områderne: tilstandsvurdering, 

prøvning, produktudvikling, betonproduktion, overfladebehandling, miljø og indeklima. 

Læs mere om stillingerne og send din ansøgning via www.teknologisk.dk/jobs. 

Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivende institut, der udvikler nye teknologier og hjælper virksomheder og organisationer med at omsætte 

viden til strategier, beslutninger og produkter. Vi befinder os i krydsfeltet mellem forskning og forretning, og du kommer derfor til at arbejde sammen med medarbejdere 

fra mange fagområder og med eksterne samarbejds partnere såsom virksomheder, universiteter og internationale netværk. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


15

Nem rengøring betyder større 

effektivitet. Det er baggrunden for, 

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, 

der sikrer bedre rengøring 

og hurtigere blandeproces. 

Effektiv, præcis og robust 

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups 

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette 

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. 

DANSK BETONFORENINGS FORMAND, ERIK STOKLUND 

LARSEN, PÅPEGEDE, AT BETON ER MIDT I ET IMAGESKIFT 

TIL NOGET LANGT MERE POSITIVT END TIDLIGERE. DET 

ÅBNER DØREN TIL EN SPÆNDENDE FREMTID. 

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene 

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års 

garanti. 

Haarup Maskinfabrik a/s 

Haarupvej 20 

DK-8600 Silkeborg 

Fax: +45 86 84 53 77 

Tlf.: +45 86 84 62 55 

E-mail: haarup@haarup.dk 

Web: www.haarup.dk 

BETONDAGENS UDSTILLING VAR SAMLINGSPUNKT I 

PAUSERNE. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

16 


DANSK BETONDAG 2007 VAR GODT BESØGT. 

Dansk Betondag kom vidt omkring 

MANGE DELTAGERE, DA DANSK BETONFORENING 

FEJREDE SIT 60-ÅRS JUBILÆUM 

Måske på grund af Dansk Betonforenings 

60 års jubilæum og jubilæumsskriftet 

”Om ti år elsker danskerne 

beton…”, måske på grund af 

mødestedet i det centrale København, 

måske på grund af et ekstra 

spændende program. Under alle 

omstændigheder var den store sal 

på Hotel Marriott fyldt, og Dansk 

Betondag 2007 blev en af de mest 

velbesøgte i adskillige år. 

Indlæggene bragte tilhørerne vidt 

omkring. Fremtidsforskeren Uffe Palludan 

fulgte op på et indlæg på 

Dansk Betondag for 10 år siden om 

Øresundsregionen som det ny kraftcenter 

i Norden – og endte med at 

foreslå en ny kunstig ø ved Peberholm 

med dansk/svensk lovgivning, 

kanaler, riviera og havudsigt, hvilket 

tilsammen burde kunne finansiere 

en hurtig fjernelse af broafgiften 

mellem Danmark og Sverige for at 

fremme integrationen. 

Betondesign af bænke, ure og 

gravsteder var også på programmet 

sammen med så forskellige byggerier 

som Det Kongelige Teaters ny 

skuespilhus, Allerhuset, Malmøs Citytunnel 

og et fuldautomatisk parkeringshus 

i Ørestad. Sæt din bil i 

en elevator, så bliver den automatisk 

anbragt på rette hylde i parkeringshusets 

kæmpemæssige reolsystem. 

Betonteknologisk var fiberarmeret 

beton til tunnelelementer på dagsordenen 

sammen med mikrosilica 

– eller rettere manglen på samme, 

og hvad gør vi så egentlig ved det 

– samt superplast, som kræver mere 

forskning for at give det fulde udbytte 

i SCC. 

Præsentationer og manuskripter 

fra Dansk Betondag er samlet i et 

hæfte på ikke mindre end 55 sider, 

som kan downloades fra www. 

danskbetonforening.dk. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

17

SELVKOMPAKTERENDE BETON ANVENDES EFTERHÅNDEN 

I BETYDELIGT OMFANG. MEN OPGAVEN ER IKKE HELT 

LØST - DER ER FORTSAT UDFORDRINGER AT OVERVINDE, 

VISTE SCC-KONSORTIETS AFSLUTNINGSSEMINAR. 

SCC har fået solidt fodfæste 

Selvkompakterende beton, SCC, har i 

de seneste år vundet markant indpas 

i den danske betonbranche, og forbruget 

er fortsat voksende. 

Det er en af konklusionerne efter 

SCC-Konsortiets kombinerede afslutningsseminar 

og informationsdag i 

slutningen af august 2007. Dermed 

kan arbejdet i innovationskonsortiet 

betegnes som en succes, idet målet 

var at bringe den danske betonbranche 

i front indenfor SCC. 

En anden væsentlig konklusion 

er, at der trods succesen fortsat er væsentlige 

udfordringer at overvinde. 

Især når det gælder SCC til pladsstøbninger, 

hvor den selvkompakterende 

beton kan være svær at have 

med at gøre. 

Markante tal 

”SCC udgør 28 procent af al fabriksbeton 

i Danmark og 60 procent af 

elementbetonen”, oplyste centerchef 

Mette Glavind fra Betoncentret på 

Teknologisk Institut på informationsdagen. 

Og divisionsdirektør Lars 

Gredsted fra MT Højgaard, der også 

er formand for SCC-Konsortiets styregruppe, 

var ikke i tvivl om, hvorfor 

SCC i stigende grad erstatter sædvanlig 

beton. 

”Traditionelt jord- og betonarbejde 

er hårdt og slidsomt. Men SCC kan vi 

forbedre arbejdsmiljøet meget. Ingen 

vibrering, lavere støj, færre tunge luft 

og færre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger 

er de største fordele”, sagde 

han. 

Vejregler skal fremme 

brugen af SCC 

Vejdirektoratet, der med ansvaret 

for mange broer er en af Danmarks 

store bygherrer, vil gerne være med 

til at fremme brugen af SCC. 

”Vi er ved at se på, hvordan vi kan 

få brug af SCC i relevant omfang 

ind i vejreglerne”, fortalte Jørn 

Lauridsen fra Vejdirektoratet på SCC-Konsortiets afslutningskonference. 

Desuden skal rådgiverne fra begyndelsen tænke SCC ind i designet, oplyste 

Martin Svenning Nielsen fra den rådgivende virksomhed Gimsing & Madsen. 

”SCC er et nyt værktøj i kassen, som er egnet til meget. Men det er ikke 

noget vidundermiddel”, fastslog han. 

Hertil kommer, at produktiviteten i 

de fleste tilfælde vokser med SCC. 

For eksempel er det muligt at støbe 

fra 6 til 18 kvadratmeter gulv pr. 

mandtime. De tilsvarende tal for 

sædvanlig beton er fra 2,5 til 4 kvadratmeter. 

Ved produktion af betonelementer 

er produktiviteten cirka 70 

procent højere med SCC. 

Derimod er der ingen målbare 

forbedringer i produktiviteten ved 

støbning af brodæk, hvilket kan skyldes, 

at selve støbningen kun udgør 

cirka fem procent af det samlede 

timeforbrug. 

Udfordringer for fabriksbeton 

Fordelene ved SCC har imidlertid 

også en pris. Ikke mindst for producenter 

af fabriksbeton, som tydeligt 

mærker, at SCC på mange områder er 

mere følsomt end traditionel beton. 

”Vi har på mange områder måttet 

skærpe vores opmærksomhed. 

SCC er meget mere følsomt over for 

fx fillerindhold i sand, glødetab i 

flyveaske og vandindhold i tilslag”, 

fortalte markedschef Jørgen Schou 

fra Unicon. 

Desuden har Unicon måttet udarbejde 

nye wattmeter-tabeller til 

styring af blanderne. Virksomheden 

arbejder med at indføre fugtfølere i 

alle tilslagssiloer og nye topunktsmålesystemer 

i blanderne for endnu 

bedre at kunne måle den friske betons 

egenskaber. 

Endelig er der flere eksempler på, 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

18 


SCC ER BLEVET DOMINERENDE. 

SELVKOMPAKTERENDE 

BETON UDGØR 60 PROCENT 

AF ELEMENTBETONEN I 

DANMARK OG 28 PROCENT AF 

FABRIKSBETONEN. 

at SCC med lavalkalicement ændrer 

flydeegenskaber og konsistens ved 

pumpning. 

”Vi overvejer at bruge stabilisatorer 

for at øge robustheden”, sagde 

Jørgen Schou. 

En fornøjelse til elementer 

Ved elementproduktion er SCC generelt 

en fornøjelse, oplyste Søren 

Hansen fra Betonelement A/S. 

”Mindre støj, ingen tunge løft og 

40 procent mindre mandskab til den 

samme produktion. Det er markante 

fordele”, sagde han. 

Men også elementfabrikkerne har 

udfordringer med SCC, som ofte varierer 

mere end sædvanlig beton. 

Desuden er afbindingstiden i nogle 

tilfælde længere, og det kan ved støbning 

i lodrette forme være svært at 

undgå luftblærer i overfladen. 

Resultaterne af SCC-konsortiets 

indsats kan se på hjemmesiden www. 

voscc.dk, som samler viden om SCC. 

jbn 

To gode håndbøger 

To håndbøger er et meget 

håndfast og anvendeligt resultat 

af SCC-Konsortiets indsats. 

Håndbøgerne omhandler 

henholdsvis sammensætning af 

SCC og udførelse af SCC, og de 

blev præsenteret af henholdsvis 

Claus Pade fra Betoncentret på 

Teknologisk Institut og Aage 

Poulsen fra MT Højgaard. 

Håndbøgerne koster 300 kroner 

plus moms pr. styk og kan 

bestilles på www.voscc.dk. 

Betonforsker med speciale i SCC 

Danmark har fået endnu en ph.d. på betonområdet. Det er civilingeniør 

Lars Nyholm Thrane fra Betoncentret på Teknologisk Institut, der 

umiddelbart før sommerferien forsvarede sit erhvervs-ph.d.-projekt om 

formfyldning med selvkompakterende beton. 

”SCC er et avanceret materiale, som adskiller sig meget fra traditionel 

beton. Blandt andet er det nødvendigt både at kende flydespænding og 

plastisk viskositet for at kunne beskrive den friske betons egenskaber”, 

siger Lars Nyholm Thrane, som mener, at der fortsat er brug for 

forskning og udvikling for at udnytte materialet optimalt uden de praktiske 

problemer, som især viser sig ved pladsstøbninger. 

Også internationalt arbejder forskerne med at finde nøglen til at 

opnå præcist de ønskede flydeegenskaber hver gang. Derfor deltager 

Teknologisk Institut nu i en teknisk komite om SCC i regi af den 

internationale organisation RILEM, der har til formål af fremme 

samarbejdet om forskning i bygge- og konstruktionsmaterialer, lige som 

flere danske projekter er i støbeskeen. 

LARS NYHOLM THRANE I DET 

HØJTEKNOLOGISKE BETONVÆRKSTED 

PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


19

FREMRAGENDE ARKITEKTUR 

MAGELØSE BETON 

Adressen er Mageløs, og helt forkert er det ikke. 

Mageløs 7 i Odense er en hjørnebygning, hvor arkitekterne 

har sluppet sig selv løs. Den postmodernistiske bygning 

fra 1986 har detaljer, som også kan ses på de langt ældre 

bygninger i nærheden, som fx et afrundet hjørne, runde 

vinduer og betonsøjler. 

Bygningen rummer butikker, restaurant og kontorer. 

Arkitekt: Fugl og Henneberg I/S, 

Carl Ole Kristensen. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

20 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


SØJLER 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

21


Voltmeter med hukommelse 

FORCE Technology har udviklet 

et nyt batteridrevet voltmeter 

med hukommelse, et VMM 

måleinstrument. Måleinstrumentet 

er udviklet specielt til brug 

med FORCE Technologys 

ERE 20 referenceelektroder, 

der indstøbes i beton, og som 

bl.a. anvendes til vurdering af 

katodiske beskyttelsesanlæg og 

til overvågning af korrosion på 

armering i betonkonstruktioner. 

VMM måleinstrumentet kan 

gemme op til 1024 målinger 

på referenceelektroder i 

hukommelsen og virker som en 

typisk 1-kanals datalogger. 

Ny direktør i Unicon 

Den 1. november 2007 tiltrådte 

Søren Ulslev som ny direktør 

i Unicon A/S. Søren Ulslev 

erstatter Bo Ankerfelt, som 

har fået ansvar for strategiske 

forretningsudviklingsprojekter i 

Aalborg Portland Group, der ejer 

Unicon. Søren Ulslev, 52 år, har 

siden 2001 været administrerende 

direktør for NCC Construction 

Danmark A/S. 

Spar penge med 

verdensnyheden 

til produktion af 

Det er mig der snakker 

betonkonsistens med 

processtyringen ! 

ensartet SCC 

beton 

VISCO PROBE 1 

Konsistensmåleudstyr til 

betonblandere. 

Verdens eneste måleudstyr til 

måling af betonens konsistens 

under blandeprocessen ved 

anvendelse af højteknologiske 

måleprincipper. 


CONVI 

Goes new ways 

CONVI ApS 

Louisevænget 7 

DK-5270 Odense N 

Tlf. +45 66 18 20 26 

Fax +45 66 18 20 43 

e-mail: convi@convi.dk 

www.convi.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

22 


Nemmere at bygge 

bro med ny kantbjælke 

SPÆNCOM SØGER EU-PATENT PÅ EN NY TYPE 

KANTBJÆLKE SAMMENSAT AF SKALELEMENTER 

OG EN LANGSGÅENDE BJÆLKE 

BROKANTBJÆLKEN ER DEN 

YDERBJÆLKE, DER AFSLUTTER 

BROSIDEN. DEN ER BYGGET 

OP AF EN LANGSGÅENDE 

BJÆLKE SAMMEN MED ET ANTAL 

KORTERE SKALELEMENTER, SOM 

SKABER KANTENS YDRE FORM. 

SKALELEMENTERNE ER FASTGJORT 

TIL BJÆLKEN PÅ EN MÅDE, SÅ 

DE BLIVER HÆNGENDE UDEN 

YDERLIGERE UNDERSTØTNING 

UNDER BYGGEFASEN OG 

SAMTIDIG INDGÅR SOM 

BÆRENDE DEL I BROEN. DA 

YDERELEMENTERNE VIRKER SOM 

FORSKALLING FOR VEJBANEN, 

UNDGÅR MAN STILLADS- 

OG FORSKALLINGSARBEJDE. 

DETTE VIL SAMTIDIG FORØGE 

ARBEJDSSIKKERHEDEN 

VÆSENTLIGT. 

Spæncom A/S har udviklet en ny 

type brokantbjælke, der vil gøre det 

nemmere, billigere, hurtigere og mere 

sikkert at bygge såvel motorvejsbroer 

som andre typer broer. Spæncom har 

søgt EU-patent på opfindelsen. 

Kantbjælken er sammensat af to 

elementtyper: En langsgående bjælke 

og et antal kortere skalelementer. 

Konstruktionen kan anvendes 

til danske motorvejsbroer samtidig 

med, at elementbyggeriets fordele 

bevares. Blandt andet forkortes byggetiden 

på stedet væsentligt samtidig 

med, at pladssikkerheden forøges betydeligt. 

– En anden fordel ved at benytte 

præfabrikerede brokantbjælker er, at 

kvaliteten af konstruktionen bedre 

kan kontrolleres, siger adm. direktør 

Peter Assam fra Spæncom. 

På grund af kantbjælkedelenes 

relativt beskedne størrelser kan alle 

dele af broen monteres ved anvendelse 

af de samme maskiner, som 

alligevel er nødvendige til bygning af 

de øvrige dele af broen. Bjælkeafsnittet, 

som typisk vil udgøre den største 

og tungeste del, vil i den ny udformning 

normalt kun veje omkring en 

tredjedel (typisk ca. 20 ton) af den 

kendte kantbjælke. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


23


Betontunneler sikrer bane 

og vej ved skybrud 

Mindre end en måned efter skybruddet 

i Sønderjylland i august 

var to betontunneler fra Perstrup 

Beton Industri A/S på plads under 

bortskyllet jernbane og vej, så 

vand fra kommende skybrud kan 

strømme væk. 

”Normalt støber vi først tunnelelementer, 

når kunden bestiller en 

tunnel, men i dette tilfælde var det 

så heldigt, at et tunnelprojekt i en 

anden kommune var blevet udsat 

nogle måneder”, siger projektchef 

Niels Christian Halleløv fra Perstrup 

Beton Industri. 

Banetunnelen var ikke dimensioneret 

til overkørende tog. Derfor 

giver en langsgående skillevæg 

midt i tunnelen nu den fornødne 

styrke. Også tunnelen under landevejen 

er heldigt genbrug. Tunnelen 

er støbt til en omfartsvej i en 

anden kommune, hvor projektet 

blev aflyst på grund af geotekniske 

vanskeligheder. 

Spændende 

SKATER-INSPIRERET SIDDEMULIGHED. 


ET AF DE VINDENDE PROJEKTER: ET 

SIDDEMONSTER. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

24 


siddemuligheder til 

børn og unge i Aalborg 

AALBORG KOMMUNE DELTAGER I BETONWORKSHOP 

2007 MED BESTILLINGSOPGAVE 

Aalborg Kommune er blevet så begejstret 

for Center for Betonuddannelses 

årlige betonworkshop, at forvaltningen 

Park & Natur nu er gået aktivt 

med i arrangementet. Opgaven for de 

studerende på Betonworkshop 2007, 

der fandt sted sidst i oktober, var 

derfor at designe og fremstille ”siddemuligheder” 

til byens nye Børne- og 

Ungdomspark i Gl. Hasseris-området. 

”Det er fint med bænke nogle steder 

i parken, mens det andre steder 

vil være oplagt at arbejde med siddemuligheder, 

der tager udgangspunkt 

i det øvrige inventar i parkrummet 

og hvem, parkens områder henvender 

sig til, forklarer landskabsarkitekt 

Karen Luise Høgsbro fra Park & 

Natur i Aalborg Kommune. 

Den fire dage lange workshop 

var arrangeret af Center for Betonuddannelse, 

som omfatter Aalborg 

Universitet, NOEA (Nordjyllands Erhvervsakademi), 

AMU Nordjylland, 

Aalborg Portland og Dansk Byggeri. 

Det er tredje gang, Center for Betonuddannelse 

står for en workshop, 

hvor struktørelever fra AMU samarbejder 

med konstruktørstuderende 

fra NOEA og ingeniørstuderende fra 

AAU’s ingeniørlinje Bygge & Anlæg. 

Ved betonworkshoppen deltager ca. 

SIDDEMULIGHED FOR SPORTSFOLK. 

175 førsteårsstuderende fra de tre uddannelsessteder. 

Formålet er at binde en gruppe 

mennesker sammen, som ellers ikke 

lærer meget om hinandens kompetencer. 

Kendskabet til andre faggrupper 

skal på sigt gerne kunne mærkes 

i byggebranchen. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


25


Museum rundt om tørdok 

BYGGESJUSK OG 

Tegnestuen BIG har vundet en 

indbudt konkurrence om et nyt 

Søfartsmuseum i en gammel tørdok 

i Helsingør havn. Museet har 

et anlægsbudget på 130 millioner 

og skal stå færdig i 2010. Museet 

er placeret rundt om - og ikke i 

– dokken. På den måde bevares 

det imponerende dokrum af beton 

tomt. En række broer spænder på 

tværs og fungerer indvendigt som 

smutveje rundt i museet. 

Alectia erstatter 

Birch & Krogboe 

Birch & Krogboe A/S skifter den 

15. januar 2008 navn til Alectia. 

Det skyldes, at Birch & Krogboe 

gennem opkøb nu også rådgiver 

inden for bryggerier, mejerier, 

arbejdsmiljø, vandforsyning 

og miljø. ”Navnet Alectia er en 

fællesnævner for alt det, vi står for 

i dag”, siger adm. direktør Ingelise 

Bogason. 


Billede 1… 

Økonomi- og Erhvervsministeriet kan 

opgøre, at der er fejl og mangler i dansk 

byggeri for 12 milliarder kroner, vel at 

mærke om året. 

Nå, pyt, der er jo heller ikke ”forslav” i 

penge nu om dage, vil nogen måske sige, 

og så store tal kan man alligevel ikke sætte 

i perspektiv. Men spis nu lige brød til. 

Tallet svarer til ca. 10 procent af samtlige 

byggeomkostninger, oplyses det. 

Nu er det vel nok ikke hele beløbet, de 

udførende får lov at bøde; bygherrerne 

deltager nok også i en vis grad i ”festen”. 

Tilbage står alligevel et betragteligt beløb, 

de udførende firmaer må ryste op med. 

Tænker man så på, at mange byggefirmaer 

ofte møder op med magre årsregnskaber, 

der på bundlinien ikke er alt for 

imponerende – ja, så ville det unægteligt 

pynte svært på tallene, hvis alle disse 

dumme fejl ikke blev begået. 

Og det er langt fra hele historien. Det 

er ikke alt her i tilværelsen, der bare kan 

opgøres i kroner og ører. Tænk på al den 

irritation, frustration, søvnløse nætter 

osv. bygherrerne oplever ved mødet med 

dårlige håndværkere og entreprenører. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

26 


DER BLIVER BEGÅET FEJL I DANSK BYGGERI, MANGE FEJL, 

SJUSKEFEJL, DÅRLIGT HÅNDVÆRK, SKIDT OG MØG. OG DET BLIVER 

TILSYNELADENDE VÆRRE OG VÆRRE MED ÅRENE. VI KAN IKKE VÆRE 

DET BEKENDT! SÅ ER DET SAGT. 

UNGE INGENIØR JENSEN 

– EN HISTORIE MED EN MORALE 

Er det så sært, at mange efterhånden 

opfatter ordet entreprenør som meget 

negativt ladet – som noget af et 

skældsord? 

Billede 2… 

Vi befinder os på en vilkårligt valgt, 

større byggeplads i det herrens år 

2007. Vi finder ham i kontorskuret 

ude på byggepladsen – unge ingeniør 

Jensen. Han er pladschef og ansat i 

det entreprenørfirma, der har entreprisen. 

Hvem er han, spørger du? Unge 

Jensen er en dygtig, veluddannet og 

fremadstræbende ingeniør, ingen 

tvivl om det. Han er midt i karrieren, 

han er gift, har to børn i børnehave 

og vuggestue. Hustruen er ligeledes 

dygtig og fremadstræbende, 

også midt i karrieren og naturligvis 

udearbejdende på fuld tid. De bor 

i udkanten af den store by i deres 

nyopførte parcelhus, og drøner hver 

dag frem og tilbage på motorvejen 

for at komme til og fra arbejde. Der 

er fuld gang i hverdagen hos familien 

Jensen. Egentligt er de bare billedet 

på en temmelig typisk, moderne, 

dansk familie. 

Jensen har også meget travlt på 

byggepladsen. Der farer en række 

folk rundt, mere eller mindre planløst, 

på byggepladskontoret. Tidsplanen 

er skredet, leverancer fra en 

række underentreprenører og leverandører 

er forsinkede. Vejret driller, 

byggepladsen ligger hen i et pløre og 

ælte. Forskellige byggekomponenter 

ligger og står stablet op mere eller 

mindre tilfældigt. 

Og så er der det med projektgrundlaget: 

Tegninger, beskrivelser 

og sådan noget. Alting er forsinket 

fra de forskellige rådgivere. Udsparingsplanerne, 

visende huller til føring 

af diverse installationer, kom for 

sent, og så var de mangelfulde. Betonvæggene 

og dækkene var allerede 

støbt. Der var vist også noget med et 

par af de pladsstøbte bjælker, hvor 

bøjlearmeringen blev lidt mangelfuld. 

Jensen sveder og er febrilsk, han 

har også en smule hjertebanken, han 

sover ikke godt om natten, tankerne 

kører rundt i hovedet. Nu ringer 

konen midt i det hele og fortæller, at 

han endelig må huske, at det er hans 

tur til at hente børnene med hjem fra 

institutionerne. 

Budgettet for byggesagen er også 

ved at skride. Hovedkontoret i firmaet, 

hvor Jensen er ansat, har flere gange 

rykket for et ajourført budget for 

byggeriet. Man er en blevet en smule 

bekymret. Hvad sker der egentligt 

med Jensens byggesag? Han er jo ellers 

så lovende. 

Morale 

– hvis en sådan findes… 

Set i min optik er det egentligt let at 

få øje på en sammenhæng mellem 

disse to billeder, der her er beskrevet. 

Det er ikke unge Jensen, man skal 

rette skytset imod. Han vil så gerne 

gøre et godt stykke arbejde, men er 

han ikke bare blevet placeret som en 

lus mellem to negle? Er det ikke snarere 

i hele byggebranchen, hvor der 

er behov for besindelse og nogle dybe 

vejrtrækninger? Ja, jeg spørger bare. 

Den Gamle Mand 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


27

Af Erik Fredborg, teknisk chef i EXPAN. Medlem af Letbetonelementgruppen BIH 

BIH 


Letbetonelementgruppen, BIH 

Fotograf: Nikolaj Meding 

Boliger opført med tunge elementer af 

letklinkerbeton er bedre til at akkumulere 

varme end lette vægkonstruktioner. 

Dette giver mindre CO ² -forbrug til 

opvarmning og afkøling. 

Boliger med vægelementer 

af letklinkerbeton bruger 

mindre CO ² 

Teknologisk Institut har på vegne af Letbetonelementgruppen BIH netop 

udarbejdet en rapport, der dokumenterer, at boliger med bagmure 

og skillevægge af letklinkerbeton-elementer udleder mindre CO² end 

tilsvarende huse med lette vægkonstruktioner af træ og gips. 

Teknologisk Instituts Betoncenter har 

for første gang i Danmark undersøgt 

CO ² -udledningen i hele boligens livscyklus. 

Tidligere undersøgelser har udelukkende 

fokuseret på råstofudvinding og 

fremstilling af byggematerialer og har 

set bort fra boligens driftsfase, som 

udgør langt størstedelen af bygningens 

livscyklus. 

Undersøgelse af fem faser 

Beregningerne er foretaget på to forskellige 

versioner af en typisk etplans familiebolig. 

Den ene er opført med bagmure 

og skillevægge i helvægselementer 

af letklinkerbeton. Den anden er opført 

med indvendige vægge af træ og gips. 

Alle øvrige bygningsdele, konstruktioner 

og materialer forudsættes identiske 

for de to sammenlignede boliger. 

Husenes CO ² -udledning og energibehov 

er undersøgt i fem livscyklusfaser, 

hvor fase et til tre omfatter udledninger 

associeret med råstofudvinding, oparbejdning 

af byggematerialer, produktion 

af byggematerialer og opførelse af 

byggeriet. I fjerde fase ses på energiforbruget 

til opvarmning, ventilation og 

afkøling i byggeriets anslåede 70-årige 

driftsperiode. I den femte og sidste fase 

analyseres energiforbrug til nedrivning, 

knusning, sortering, deponering og 

bortkørsel, ligesom karbonatisering af 

nedknust beton inddrages. 

Vægkonstruktioner med 

letklinkerbeton vinder på driften 

Konklusionen på den nye undersøgelse 

er entydig: Efter 5 til 20 år opnår vægkonstruktioner 

med letklinkerbeton en 

Fakta om rapporten 

”Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri” 

• Rapporten er udarbejdet af centerchef 

Mette Glavind og seniorkonsulent 

Claus V. Nielsen ved Teknologisk Instituts 

Betoncenter. 

• CO ² -regnskabet for to byggematerialer 

sammenlignes igennem hele byggeriets 

livscyklus. 

• Der sammenlignes en typisk etplans 

familiebolig med klimaskærm og tag 

af tegl opført med bagmur og skillevægge 

af henholdsvis elementer af 

letklinkerbeton og trævægge beklædt 

med gips. 

• Se også selve rapporten ”Sammenligning 

mellem ekstra let og middeltungt 

boligbyggeri” på www.bih.dk. 

Forudsætninger for beregninger 

Der er foretaget beregninger af forskellen 

i CO ² -udledning pr. etageareal svarende til 

følgende to opbygninger af bagmur og indvendige 

skillevægge: 

1. Ekstra lette vægkonstruktioner svarende 

til en opbygning af gipsplader på træskelet 

som følger: 

De indvendige skillevægge består af 

45×70 mm trælægter pr. 600 mm, hvorpå 

der er monteret to lag 13 mm gipsplade 

på begge sider. Skillevæggene har desuden 

en kerne af mineraluld. Den totale 

tykkelse af lette skillevægge er dermed 

120 mm. 

Bagmuren er opbygget af 45×195 mm 

træstolper placeret pr. 600 mm. Indvendigt 

er bagmuren beklædt med to lag 

gipsplader og desuden et lag gips ud 

imod ydermuren (vindgips). Dertil kommer 

en dampspærremembran. Isoleringen 

i bagmuren medtages ikke, da den 

forudsættes identisk med den tilsvarende 

hulmursisolering i letbetonkonstruktionen. 

2. Middeltunge vægkonstruktioner svarende 

til letbetonelementer i 100 mm tykkelse 

udført i letklinkerbeton type LAC 

10/1850. Såvel bagmur som indvendige 

skillevægge er udført i samme materiale 

og 100 mm tykkelse. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

28 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


edre CO ² -balance og giver en CO ² -besparelse 

i forhold til lette konstruktioner. 

Årsagen er primært evnen til varmeakkumulering. 

Varmeakkumuleringen er afgørende, fordi 

den medfører mindre energiforbrug til 

opvarmning, ventilation og afkøling per 

år. Og da vi regner med, at en bolig har 

en gennemsnitlig levetid på 70 år, bliver 

det til en stor besparelse over tid. 

Denne evne til varmeakkumulering er 

tidligere dokumenteret i en rapport udarbejdet 

for Miljøstyrelsen, hvori det 

fremgår, at byggeri af letklinkerbeton 

bruger op til 12 procent mindre energi 

end byggeri af træ. 

Engelske undersøgelser fra The Concrete 

Centre i London påpeger desuden, at 

evnen til varmeakkumulering vil blive en 

stadig vigtigere egenskab i takt med, at 

den globale opvarmning øger energiforbrug 

til nedkøling af bygninger. 

Boliger af letklinkerbeton udleder mindre CO ² 

Råstof, produktion 

og opførelse 

TRÆ 

LETKLINKERBETON 

Træ optager CO2 under hele 

vækstperioden men udleder 

CO2 under bearbejdning, 

produktion og montage. 

Letklinkerbeton udleder CO2 

i forbindelse med råstofudvinding, 

produktion og montage. 

Drift – 70 års periode 

kg CO2/m2/år 

250 

Besparelse i CO2-udledning med 

200 letklinkerbeton – i huse med eller 

uden solafskærmning. 

150 

100 

50 

0 

-50 

Uden 

solafskærmning 

Med 

solafskærmning 

10 20 30 40 50 60 70 

Husets brugstid i år 

Efter 5-20 år har huse med elementer af letklinkerbeton opnået 

en bedre CO2-balance end træhuse. Årsagen er primært evnen til 

varmeakkumulering og derved energibesparelse til opvarmning og 

afkøling i husets levetid. 

Nedbrydning eller 

genanvendelse 

Træ udleder CO2, når det 

rådner eller brændes. 

Nedknust beton, der bl.a. 

bruges til vejfyld, optager 

CO2 fra atmosfæren. 

Figuren viser, at efter 5 til 20 år udleder boliger opført med letklinkerbeton vægge 

mindre CO ² end tilsvarende huse med lette vægge af træ og gips. 

Ydermere viser undersøgelser, at nedknust 

beton, der blandt andet bruges 

til vejfyld, optager CO ² fra atmosfæren 

længe efter, at betonen er nedbrudt. 

Ny viden om bæredygtigt 

elementbyggeri 

Dokumentationen af letklinkerbetonelementernes 

positive effekt på boligers 

CO ² -regnskab er et led i Letbetonelementgruppen 

BIH’s arbejde for at formidle 

facts og viden om produktet. 

I takt med at fl ere kommuner markedsfører 

sig med en grøn profi l og udstykker 

jord til bæredygtigt byggeri, er energiforbruget 

en stadigt vigtigere konkurrenceparameter 

for byggematerialerne. 

Med undersøgelsen fra Teknologisk Institut 

er der således ny viden, der taler 

for at opføre bæredygtige boliger med 

elementer af letklinkerbeton. 

TRÆ 

LETKLINKERBETON 

Der vurderes kun på forskellene imellem de 

to materialevalg, og derfor medtages ikke 

terrændæk, formur, lofter, tagkonstruktion, 

isolering af klimaskærm, gulve, vinduer og 

døre samt alle installationer. Disse elementer 

forudsættes identiske for de to beregningstilfælde. 

Der er heller ikke medtaget 

bidrag fra vedligeholdelse og ombygninger 

i boligens levetid. 

Helvægge 

og dæk af 

letbeton 

Elementproducenter 

Betonelement 7010 3510 

4100 Ringsted 

EXPAN A/S 7637 7000 

8600 Silkeborg 

EXPAN A/S 7637 7000 

6920 Videbæk 

EXPAN A/S 7637 7000 

5471 Søndersø 

EXPAN A/S 7637 7000 

6650 Brørup 

Fårup Betonindustri A/S 8645 2088 

8990 Fårup 

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800 

9362 Gandrup 

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000 

6580 Vamdrup 

Give Elementfabrik A/S 7670 1540 

7323 Give 

Leth Beton A/S 9794 5511 

7755 Bedsted Thy 

Niss Sørensen & Søn A/S 9756 4222 

7860 Spøttrup 

Præfa-Byg 9895 1300 

9750 Østervrå 

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000 

6360 Tinglev 


Letbetonelementgruppen, BIH 

Dansk Byggeri 

Kejsergade 2, Box 2125 

1015 København K 

Telefon: 72 16 00 00 

Telefax: 72 16 00 38 

E-mail: Sekretariat@bih.dk 

www.bih.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

29

BETONELEMENT-FORENINGEN 

Ny fabrik og netbutik på vej 

hos Give Elementer 

GIVE ELEMENTER A/S, NYT MEDLEM AF BETONELEMENT-FORENINGEN, 

HAR MANGE PLANER FOR FREMTIDEN 

Man skal ikke kaste perler for svin, 

siger det gamle ordsprog. Men på en 

måde er det alligevel, hvad Give Elementer 

A/S gør. Betonelementer af 

FULDAUTOMATISK VASKEMASKINE FOR 

BETONELEMENTER. 

høj kvalitet til svinestalde og andre 

landbrugsbygninger er i det mindste 

virksomhedens førende produkt. 

Men – heldigvis – landmændene har 

øje for kvaliteten, selv om svinene 

næppe har. 

”Vi har fra begyndelsen haft fokus 

på landbruget”, fortæller adm. direktør 

Jens Henrik Eskildsen, hvis far 

startede virksomheden i 1964. Først 

med en produktion af betonvarer og 

mindre elementer, men hurtigt kom 

vægelementer til landbrugsbygninger 

med i produktkataloget. 

Give Elementer har cirka 90 ansatte. 

Heraf er 15 montører, idet virksomheden 

selv står for al montage, så 

nybyggeri bliver så nemt som muligt 

for bygherren. 

”Landbruget vil gerne købe det 

hele hos én leverandør. Det er også 

baggrunden for, at vi fremstiller kanalelementer 

og lejer til staldene”, 

siger Jens Henrik Eskildsen, som tilføjer, 

at Give elementer nu er i færd 

med et lave en netbutik, hvor kunderne 

selv kan bestille denne type 

mindre produkter. 

Ny fabrik på vej 

Vi er desuden ved at købe 60.000 kvadratmeter 

grund til en ny fabrik, der 

skal fremstille alle andre produkter 

end vægge. Vi har ikke plads nok her 

til at være effektive, og det er vigtigt 

for os”, siger Jens Henrik Eskildsen, 

som også fortæller, at vægproduktionen 

netop er moderniseret for 10 

millioner kroner med nyt, effektivt 

udstyr som fx en automatisk vaskemaskine 

til de færdige elementer. 

”Vi producerer nu 30 procent mere 

på den samme tid og med næsten 

samme bemanding”, siger han. 

Vægelementerne leveres fra fabrikken 

med vedligeholdelsesfrie facader 

- alle pudset i hvidt på indvendig side 

30 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 



VÆGPRODUKTIONEN ER NETOP 

MODERNISERET MED NYT UDSTYR 

FOR 10 MILLIONER KRONER. 

VÆGELEMENTERNE HAR ET PUDSLAG PÅ 

INDVENDIG SIDE OG INDSTØBT TRÆREM, 

SÅ DET ER NEMT AT MONTERE SPÆR. 

”ALT VASKEVAND RENSES, SÅ BÅDE 

VAND, SLAM OG TILSLAG KAN 

GENBRUGES”, FORTÆLLER ADM. 

DIREKTØR JENS HENRIK ESKILDSEN. 

og med indstøbte vinduer og ventiler 

efter ønske. 

Ud over væggene er L-elementerne 

til oplagring af fx korn, ensilage, 

grus eller vejsalt det største produkt, 

som har den fordel, at de standardiserede 

elementer kan produceres til 

lager, når vægproduktionen tillader 

det. Det giver en høj udnyttelse af 

blanderen, hvilket er centralt for en 

god økonomi. 

Medlem af BEF 

Give Elementer er i 2007 blevet medlem 

af Betonelement-Foreningen. 

”Foreningen gør et godt stykke 

arbejde på det tekniske område, og 

det vil vi godt bakke op om”, siger 

Jens Henrik Eskildsen. 

Virksomheden afsætter 80 procent 

af produktionen til landbruget. 

Primært i form af vægelementer, L- 

elementer samt lejer og kanalelementer. 

De resterende 20 procent går til 

industribyggeri. 

Europæisk kontrolmetode 

kan koste kvalitet 

Hvilken kontrolmetode er mest effektiv 

til at ”fange” defekte betonelementer 

– den velkendte fra standarden 

”DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner” 

eller metoden fra den 

europæiske standard EN 13369 ”Almindelige 

regler for præfabrikerende 

betonprodukter”? 

Det spørgsmål har Betonelement- 

Foreningen bedt professor John Dalsgaard 

Sørensen fra Aalborg Universitet 

svare på. Og svaret er, at den 

velkendte kontrolmetode fra DS 482 

er langt mest effektiv i det tilfælde, 

hvor 10 procent af produktionen kontrolleres. 

”Det er et vigtigt resultat at forholde 

sig til”, siger direktør Poul Erik 

Hjorth fra Betonelement-Foreningen 

og fortsætter: 

”Allerede fra 1. januar 2008 tillader 

bygningsreglementerne projektering 

efter Eurocode-systemet, som 

EN 13369 indgår i. Det vil sige, at en 

mindre effektiv produktionskontrol 

bliver tilladt, og det kan gå ud over 

den nuværende høje kvalitet. Så hvis 

kvaliteten fremover skal være den 

samme, er det en god ide at opretholde 

de eksisterende krav for kvalitetskontrol”. 

John Dalsgaard Sørensens no- 

HVIS DEN HØJE KVALITET AF DANSK 

ELEMENTBYGGERI SKAL OPRETHOLDES, 

VIL DET VÆRE EN GOD IDE AT 

BEVARE DE EKSISTERENDE KRAV TIL 

KVALITETSKONTROLLEN. 

tat ”Vurdering af kontrolmetoder i 

DS482:1999 og EN13369:2004” kan ses 

på www.bef.dk. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


31


Her kan klasse A armering 

anvendes 

Klasse A armering kan anvendes 

til følgende produkter, såfremt en 

række betingelser er opfyldt. 

DÆKELEMENTER 

· Dækelementerne er simpelt understøttede 

· Bøjningsstyrken er beregnet ud 

fra den aktuelle armering 

· Forskydningsstyrken beregnes 

som minimumsværdien for ikke 

forskydningsarmerede plader 

· Forankring er eftervist ved forsøg 

med den aktuelle armering. 

KLASSE A ARMERING KAN UNDER VISSE FORUDSÆTNINGER 

ANVENDES I ELEMENTER – MEN ALDRIG VED PLADSSTØBNING. 

Sådan kan klasse A armering 

bruges i elementer 

NOTAT GIVER OVERSKUELIGE ANBEFALINGER FOR AT 

VÆLGE MELLEM KLASSE A OG KLASSE B 

VÆGELEMENTER 

· Væggene er centralt belastede 

· Væggene er excentrisk belastede, 

og der ikke skal tages 

hensyn til 2. ordens effekter. 

Der skal tages hensyn til armeringens 

egenskaber, når 

bæreevnen for bøjning med 

normalkraft skal kontrolleres. 

Forskydning skal kunne optages 

uden anvendelse af forskydningsarmering. 

· Væggene er excentrisk belastede, 

og der skal tages hensyn til 

2. ordens effekter. I så fald skal 

beregningerne udføres efter: 

· metode 1 i DS 411 eller metoden 

med nominel stivhed i 

Eurocode 2 

· metode 2 i DS 411, der også 

kan anvendes i forbindelse 

med Eurocode 2, hvis der 

tages hensyn til armeringens 

egenskaber, når bæreevnen 

for bøjning med normalkraft 

skal kontrolleres. 

Indgår elementerne også i det afstivende 

system, skal al armering, 

der er nødvendig for afstivningen, 

være mindst klasse B og placeres i 

elementfugerne. 

Et notat kaster nu lys over de komplicerede 

forhold om brug af klasse 

A (sprød) armering. Notatet er udarbejdet 

af Ingeniørdocent Bjarne Christian 

Jensen fra Syddansk Universitet 

for Betonelement-Foreningen, og 

det giver overskuelige anbefalinger 

for, hvordan den omdiskuterede armering 

kan anvendes betryggende i 

Danmark. 

Under visse forudsætninger, som 

ofte vil være opfyldt, kan klasse A 

armering således anvendes i traditionelle 

dæk- og vægelementer. Det 

har dog en pris at anvende klasse 

A armering i dæk og vægelementer, 

skriver Bjarne Chr. Jensen i notatet, 

idet byggeriets robusthed forringes. 

Forringelsen er dog så beskeden, at 

den er acceptabel. 

Derimod kan klasse A armering 

aldrig anvendes ved in situ arbejde 

på byggepladsen. 

Elementer, der indgår i bygningens 

afstivende system, kræver dog 

særlig opmærksomhed. Her skal al 

armering, der er nødvendig for det 

afstivende system, være mindst klasse 

B, og denne armering skal placeres 

i elementfugerne. 

Debatten om sprød eller sej armering 

har varet en årrække, blandt 

andet i forbindelse med import af 

elementer. 

Baggrunden er, at både den danske 

betonnorm og Eurocode 2 har 

tre klasser, A, B og C, for armering. 

Forskellen er primært stålets duktilitet, 

som er evnen til at deformeres 

plastisk eller sejheden. Klasse A 

armering har lavest duktilitet og er 

altså mest sprødt. Klasse C har højst 

duktilitet og er sejest. 

DS 411 håndterer de tre klasser 

set ud fra et dansk synspunkt, som 

stærkt forenklet lyder: I Danmark er 

det normalt at anvende plasticitetsteoretiske 

beregninger, og det er klasse 

A armering for lidt duktilt til. DS 411 

tillader derfor kun brug af klasse B 

eller klasse C armering. 

På europæisk plan anvendes der 

imidlertid klasse A armering i stor 

stil. Og nu er et nyt regelsæt på vej i 

Danmark, som fra 1. januar 2008 tillader 

brug af Eurocodes. Dermed er 

det ikke længere så nemt at sige nej 

til klasse A armering. 

Hele notatet kan ses på www.bef. 

dk. 

32 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 



SDU lægger 

betonrapporter på nettet 

Betonelement-Foreningens samarbejde 

med forskningen sætter 

sig spor på Syddansk Universitets 

hjemmeside (www.sdu.dk), hvor 

der nu er adgang til tre dokumenter 

af betydning for betonelementbranchen. 

Det er de tre rapporter: 

· Bæreevne af betonvægselementer 

· Armeringsstål, Klasse A eller 

Klasse B? 

· Transportarmerede betonvægge, 

Før og nu. 

Rapporterne findes i de seneste, opdaterede 

versioner. De kan downloades 

ved først at vælge ”Om SDU” og 

dernæst ”Institutter og centre”, hvor 

en liste med alle SDU’s institutter 

kan åbnes. Vælg ”Institut for Industri 

og Byggeri”, ”Forskning” og 

”Publikationer”. 

Ingen grund til bekymring: 

Elementer kan vendes som hidtil 

BETONELEMENTER KAN VED MONTAGE 

STADIG VENDES PÅ SAMME VIS 

Sådan lyder budskabet fra Betonelement-Foreningen 

til alle, der fortsat 

måtte være i tvivl på baggrund af den 

usikkerhed, der bredte sig i branchen 

efter Dansk Byggeris konference om 

sikkerhed ved vendemontage den 25. 

september 2007. 

”Usikkerheden opstod på grund 

af en uheldig formulering i materiale 

fra en producent af løfteankre. Tilsyneladende 

var der kommet en ny beskrivelsesanvisning 

for både Frimeda- 

og Dehaløft, som indskrænkede 

“skråt træk” til at ligge i området 0-60 

grader. Det ville gøre det umuligt at 

vende elementer, så det er ikke så 

mærkeligt, at der blev en del opstandelse”, 

siger Betonelement-Foreningens 

direktør Poul Erik Hjorth, som 

straks varskoede foreningens medlemmer 

om, at de muligvis havde et 

problem. 

Det blev dog med assistance fra 

producenten af Frimeda- og Dehaløftene 

hurtigt slået fast, at det var formuleringerne 

– og ikke løfteankrene 

PRODUCENTENS TEGNING. DA 

FIGUREN TIL HØJRE IKKE VISER HELE 

BESLAGVANDRINGEN PÅ +/- 90 GRADER, 

SÅ HAR HALFEN-DEHA EFTER AFTALE NU 

PÅFØRT TEKSTEN “FRIMEDA LØFTEANKRE 

KAN BELASTES I ALLE RETNINGER OP TIL 

90 GRADER”. 

– der var problemet. Dermed kan 

begge typer løfteankre anvendes til 

vendeelementer som hidtil. 

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10 

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • Byggebjerg Beton A/S, 74 83 34 20 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00 

DS Elcobyg as, 96 57 26 57 • EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 

Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Element, 96 54 38 00 • Give Elementfabrik A/S, 76 70 15 40 • Guldborgsund Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 

Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Perstrup Beton Industri A/S, 87 74 85 00 

PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 • Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84 

TEKST: JAN BROCH NIELSEN

NYT FRA BETONCENTRET 

NY VIDEN OM SELVKOMPAKTERENDE BETON 

Selvkompakterende beton er blevet 

vendt og drejet i de sidste 4 år i SCC- 

Konsortiets regi. Igennem såvel laboratorie- 

som fuldskalaforsøg er de 

materialeegenskaber, som er vigtige 

for produktionen og udførelsen af 

SCC, blevet udforsket, og erfaringerne 

herfra formidles pt. videre til den 

danske byggebranche. SCC har en høj 

andel af fabriksbetonmarkedet i Danmark 

på næsten 30 % i 2007, hvoraf 

størstedelen anvendes i gulvstøbninger. 

Dette er en uhørt høj andel, når 

man sammenligner med vores nabolande, 

hvor SCC højst udgør nogle få 

procent. I den danske betonelementproduktion 

har SCC en endnu højere 

andel, når man kun betragter de 

elementtyper, hvor blødstøbt beton 

anvendes (www.VoSCC.dk). 

SCC-Konsortiet har arbejdet målrettet 

på at gøre SCC til fremtidens 

betontype, og udgivelsen af to håndbøger 

i forbindelse med projektets 

afslutning i august 2007 er med til at 

markere dette. SCC-håndbøgerne giver 

anvisninger på dels, hvordan man 

sammensætter en SCC fra bunden, 

således at man opnår de flydeegenskaber, 

der er behov for og dels, hvordan 

SCC udstøbes, og hvilke specielle 

tiltag der er nødvendige set i forhold 

til traditionel beton. Tilsvarende er 

der oprettet en internetportal, hvor 

viden om SCC løbende opdateres 

(www.VoSCC.dk). Håndbøgerne kan 

rekvireres via denne portal. 

34 

parameter til at beskrive flydeegenskaberne 

fyldestgørende: 

· Flydespænding beskriver betonens 

modstand imod at flyde og er omvendt 

proportional med flydemålet, 

som beskriver, hvor langt betonen 

kan flyde. Et højt flydemål giver 

lange flydeafstande, men også øget 

risiko for separation. 

· Den plastiske viskositet beskriver, 

hvor hurtigt betonen flyder. En høj 

viskositet giver en langsomflydende, 

klistret og sej beton. 

To betoner med ens flydemål, men 

med markant forskellig plastisk viskositet, 

vil typisk opleves vidt forskellige. 

En lav viskositet er let at arbejde i og 

føles nem at skubbe rundt med, mens 

en høj viskositet omvendt er sej og 

tung at arbejde i. Den førstnævnte 

vil typisk være god at anvende ved 

gulvstøbninger, hvor betonoverfladen 

skal afrettes og juttes, mens sidstnævnte 

er mest anvendelig i lodrette 

støbninger (vægge, søjler etc.), hvor 

betonen typisk flyder længere bort fra 

indløbsstedet, og hvor det kan være 

en fordel, at støbefronten ikke løber 

for hurtigt. Man skal desuden være 

opmærksom på, at en høj viskositet 

gør det vanskeligere for indesluttet 

luft at undslippe (Fig. 1). 

Flydeegenskaberne er meget vigtige, 

da SCC ikke påvirkes mekanisk af 

vibreringsudstyr under udstøbning 

og samtidig skal udfylde støbeformen 

uden anden hjælp end, hvad tyngdekraften 

og håndværktøj kan give. 

Kravet til den færdige konstruktion 

er naturligvis ligesom for traditionel 

beton en homogen beton mht. styrke, 

holdbarhed og udseende uden tegn 

på separation og afblanding. Dertil 

kommer, at betonen skal omstøbe armering, 

udsparinger og indstøbningsdele 

fuldstændigt og opnå den ønskede 

ydre geometri. For traditionel 

beton opfyldes disse krav ved en fornuftig 

sammenhæng mellem sætmål 

og vibreringsomfang og udlægning i 

passende lagtykkelser. For SCC skal 

flydeegenskaberne og udlægningsmetode 

tilpasses hinanden, og ændringer 

i den ene kan nemt medføre, at den 

anden skal justeres undervejs. 

Måling af SCC’s flydeegenskaber kan 

fx foretages automatisk vha. 4C-Rheometer 

fra Teknologisk Institut. 

Figur 2 viser eksempler på, hvor 

forkerte flydeegenskaber medfører 

støbefejl, som bør kunne undgås, hvis 

flydeegenskaberne vælges og leveres 

korrekt til den enkelte støbeopgave. 

Hvordan er SCC anderledes? 

Ud over den tydelige forskel i flydeegenskaber 

er der ikke de store 

forskelle på SCC og traditionel beton. 

Styrke- og miljøeksponeringsklasser 

følger de gængse regler, og udtørringsbeskyttelse 

skal også udføres 

ligesom for traditionel beton. 

SCC står for selvkompakterende 

beton (på engelsk: 

SCC’s flydeegenskaber 

Self-Compacting Concrete) 

og defineres som beton, der 

Hidtil har flydemålet været brugt til 

selv flyder ud i støbeformen 

at angive konsistens og bearbejdelighed 

af SCC. SCC-Konsortiets arbejde modsætning til traditionel 

og omslutter armeringen. I 

har slået fast, at der skal yderligere en beton skal SCC ikke vibreres 

eller på anden måde mekanisk 

påvirkes, når det er hældt ud i 

formen. Dette er en fordel for 

den enkelte beton-arbejder, der 

slipper for at håndtere tungt og 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . støjende vibreringsudstyr. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


arme fra stavvibratorer og tilhørende 

tunge og hyppige løft. Dertil kommer 

en markant lavere støjbelastning på 

såvel byggeplads som i elementfabrik. 

Desuden giver SCC mulighed for 

synlige produktivitetsforbedringer, da 

visse arbejdsoperationer helt bortfalder 

i forhold til traditionel beton, og 

støbearbejdets takt normalt kan øges 

med SCC uden at mande op. Yderligere 

information om arbejdsmiljø og 

produktivitet på www.VoSCC.dk 

Fig. 1 – Langs den lodrette akse ændres flydemålet (nedad betyder øget flydemål). 

Langs den vandrette akse ændres den plastiske viskositet. Traditionel beton 

er placeret langt oppe på den lodrette akse. 

Der er behov for øget omhyggelighed 

ved opstilling af form og forskalling. 

SCC’s høje flydeevne gør, at selv en 

sprække på få mm medfører udsivning 

af cementpasta og forurening af 

tilstødende konstruktionsdele. Ved 

SCC-gulve skal underlaget være tætnet, 

så cementpasta ikke løber ned 

mellem polystyrenblokkene eller ned 

i det kapillærbrydende underlag. Dette 

kan medføre opdrift af isoleringen. 

16 mm i SCC og gerne mindre. Det 

anbefales at anvende pakningsteori 

til at optimere SCC-recepten og opnå 

den rette mængde pasta i forhold til 

tilslaget. Læs mere herom i ”Håndbog 

for sammensætning af SCC”. 

Den måske største forskel mellem 

SCC og traditionel beton ligger i det 

faktum, at betonarbejderne undgår 

skadelige vibrationer af hænder og 

Teknologisk Institut står naturligvis 

til rådighed med assistance til valg af 

flydeegenskaber til en given støbeopgave, 

sammensætning af SCC ud fra 

et sæt givne delmaterialer og kontrolmålinger 

af flydeegenskaber både i 

eget laboratorium og på byggeplads. 

Vi skræddersyr også gerne kurser eller 

fyraftensmøder med viden om SCC til 

den enkelte virksomheds behov. 

For yderligere information, 

kontakt venligst 

Lars Nyholm Thrane 

Telefon 72 20 22 15 eller e-mail 

lars.nyholm.thrane@teknologisk.dk 

Lodrette forme over en vis højde 

behøver forstærkede formstag, da 

SCC medfører hydrostatisk tryk i 

hele formens højde. Dette skyldes, at 

SCC-støbninger typisk foregår med 

en støbetakt på adskillige gange den, 

som anvendes ved traditionelle vægstøbninger, 

og at betonen ikke når at 

binde nævneværdigt af, før hele væghøjden 

er udstøbt. 

Sammensætning af SCC er naturligvis 

også anderledes end traditionel 

beton. Største stenstørrelse er oftest 

Fig. 2 – Venstre: Separation ved SCC-gulvstøbning pga. for højt flydemål. 

Højre: Ufuldstændig formfyldning under udsparingskasse i vægstøbning pga. for 

lavt flydemål. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 

www.teknologisk.dk/beton


Symposium i Bålsta 

Det 20. Nordiske Betonforskningssymposium 

finder sted i 

den svenske by Bålsta cirka 45 

km fra Stockholm fra den 8. til 

den 11. juni 2008. 

Betonfundament under 

flydende bolig 

Jens Eg Rahbek har som de 

fleste andre i Danmark et betonfundament 

under sin bolig. 

Også selv om han bor på en 

selvbygget husbåd, der ligger 

i Københavns havn. Med sit 

200 ton tunge betonfundament 

kan husbåden ikke sejle – kun 

bugseres. 

Men den manglende sødygtighed 

opvejes af andre fordele. 

”Den ligger mere stabilt i vandet 

og stikker dybere – hvilket 

giver plads og mulighed for at 

bygge en ekstra etage på, da 

husbåde kun må have en vis 

højde. Og betonfundamentet 

betyder, at vi undgår at vedligeholde 

bunden med miljøskadelige 

stoffer,” siger Jens Eg Rahbek, 

der bor på husbåden med 

kæreste og fire børn. Til daglig 

arbejder han som bygningsingeniør 

hos COWI. 

DANSK BETONRÅD: HVORDAN 

GÅR DET MED BETONVISIONERNE? 

I DANSK BETON 2007 NR. 1, 2 OG 3 BRAGTE DANSK 

BETONRÅD VURDERINGER AF, HVORDAN DET GÅR MED 

DE TRE FØRSTE FOKUSOMRÅDER I ”BETONVISION 2025”. 

HER FØLGER VURDERINGEN AF DET FJERDE OG SIDSTE 

FOKUSOMRÅDE, DER OMHANDLER REKRUTTERING, 

UDDANNELSE OG FOU. 

Formålet er at få vurderet, om branchen 

er på rette vej i forhold til betonvisionerne. 

Er der igangsat aktiviteter 

indenfor de definerede indsatsområder, 

der på sigt skal sikre visionerne 

ført ud i livet? 

Dansk BetonRåds medlemmer 

har indsamlet oplysninger om de 

Vurdering af fokusområde 4 

– Rekruttering, Uddannelse og FoU 

Vision 

• Betonbranchen er en attraktiv 

industri, der tiltrækker 

dygtige unge og giver gode 

karrieremuligheder. 

STOR INDSATS GOD INDSATS BESKEDEN INDSATS INGEN INDSATS 

Forslag til indsats 

aktiviteter, der foregår i branchen 

inden for Betonvisionens indsatsområder. 

Denne oversigt, herunder en 

oversigt over relaterede Ph.d.-projekter 

på BYG•DTU, kan ses på Dansk 

BetonRåds hjemmeside www.danskbetonraad.dk 

og danner grundlag for 

tildelingen af smiley’er. 

• Hastigheden for 

teknologioverførsel af 

forskningsresultater til anvendt 

viden i industrien er forkortet. 

• Danmark er internationalt 

førende inden for FoU på 

udvalgte områder. 

Der skal skabes et tættere samarbejde mellem uddannelsessteder 

og betonerhvervet. 

Der skal stilles uddannelsesmæssige krav til alle medarbejdere i 

betonbranchen. 

Den danske betonbranche arbejder sammen om at øge mængden 

og kvaliteten af FoU aktiviteter 

WWW. DANSKBETON. DK 

Etablering af nationalt organ til koordinering af FoU samarbejde. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

36 


Fra CtO’s arbejdsmark 

JACOB THRYSØE 

TEKNISK KONSULENT, CIVILINGENIØR 

CEMENTTEKNISK OPLYSNING, CTO 

AALBORG PORTLAND A/S 

E-MAIL: JAT@AALBORG-PORTLAND.DK 

FREDDIE LARSEN 

SENIOR BETONTEKNOLOG 

RESEARCH AND DEVELOPMENT CENTRE 

AALBORG PORTLAND GROUP 

E-MAIL: FLAR@AALBORGPORTLANDGROUP.COM 

Selvkompakterende beton med 

Lavalkali Sulfatbestandig cement 

SOM UDGANGSPUNKT KAN EN SCC BETON BASERES PÅ DE FLESTE CEMENTTYPER, 

HERUNDER OGSÅ LAVALKALI SULFATBESTANDIG CEMENT. VED PROPORTIONERING SKAL 

DER TAGES HENSYN TIL, AT KEMI, FINHED OG KORNKURVE FOR LAVALKALI SULFAT- 

BESTANDIG CEMENT ER LIDT FORSKELLIG FRA DE ØVRIGE DANSKE CEMENTTYPER. 

PUMPNING TIL EN DYBDE AF 40 METER. FJERNVARMETUNNEL I KØBENHAVN. 2007. 

I det følgende angives nogle alment 

gældende principper for sammensætning 

af sådanne betoner. Samtidig 

beskrives nogle interessante projekter, 

hvor SCC beton med Lavalkali 

Sulfatbestandig cement har været 

anvendt. 

Da Lavalkali Sulfatbestandig cement 

er mere grovkornet end Aalborg 

Portlands øvrige cementer [1], 

vil der være en øget tendens til separation 

og bleeding i forhold til f.eks. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

37


PUMPNING AF SCC BETON BASERET PÅ 

LAVALKALI SULFATBESTANDIG CEMENT TIL 

FJERNVARMETUNNEL I KØBENHAVN. 2007. 

Rapid cement og Basis cement [2]. 

Dette kan der kompenseres for ved 

brug af flyveaske og/eller mikrosilica, 

idet der hermed sikres en fladere 

kornkurve af pulvermaterialet. Normalt 

vil de betoner, hvor der ønskes 

anvendt Lavalkali Sulfatbestandig 

cement samtidig ligge i den høje 

ende af styrkeniveauet, dvs. typisk 

35-45 MPa, hvorfor der i forvejen 

vil være anledning til at bruge disse 

puzzolaner. 

Lavalkali Sulfatbestandig cement 

har en lidt anden kemisk sammensætning 

end de øvrige grå cementer, 

hvor såvel indholdet af klinkermineralet 

C 3 A som vandopløseligt sulfat 

og alkali er lavere end i fx Rapid og 

Basis cement. Alle bestanddele der 

har betydning for virkning af tilsætningsstofferne 

i beton. 

Typisk skal der anvendes en noget 

lavere dosering af superplast, formentlig 

af størrelsesordenen 25 %. 

Som ved al anden produktion af 

SCC beton er det vigtigt, at de anvendte 

materialer er så konstante 

som muligt. Hyppig kontrol af fillerindhold 

og fugt i sandmaterialet 

samt omrøring eller cirkulation af 

tilsætningsstoftanke er vigtige foranstaltninger. 

SCC betoner har rutinemæssigt 

været anvendt siden 2001, og fra 2002 

har der været udført nogle spændende 

støbninger med SCC beton 

produceret med Lavalkali Sulfatbestandig 

cement. Selv om langt den 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

38 

overvejende produktion 

i fabriksbetonindustrien 

foregår med Rapid cement, 

er der konstruktioner, 

hvor man af forskellige 

grunde ønsker 

at anvende Lavalkali 

Sulfatbestandig cement i 

betonerne. Specielt anlægskonstruktioner 

som broer og anlæg langs veje, 

hvor der saltes, er sådanne eksempler, 

men også ved konstruktioner i 

forbindelse med svømmebade, havnebyggeri 

og underjordiske anlæg 

anvendes der typisk Lavalkali Sulfatbestandig 

cement. 

Ved Unicon A/S har man stor 

erfaring i produktion og transport, 

herunder pumpning, af SCC beton 

baseret på Lavalkali Sulfatbestandig 

cement. I perioden fra 2001 og til i 

dag, har Unicon A/S produceret ca. 

25.000 m³ af denne betontype. I det 

følgende er der vist tre forskellige typer 

konstruktioner, hvor Unicon A/S 

har leveret betonen. 

Motorvejssammenfletning 

Århus Vest 

Ved anlæg af Herningmotorvejen 

blev der vest for Århus, lige før Årslev 

Kro udført en sammenfletning 

med E45. Entreprenøren var Norvin 

og Larsen A/S, og projekterende var 

COWI. 

I henhold til kontrakten skulle 

trafikken på E45 opretholdes i fuldt 

omfang i hele anlægsperioden. Det 

var derfor nødvendigt at udføre konstruktionen 

etapevis, således at brodækket, 

som fører E45 hen over Herningmotorvejen, 

blev støbt i to omgange 

ved siden af den oprindelige 

linieføring, og efterfølgende fra hver 

side skubbet ind på plads. Til at bære 

brodækket var der dels nedrammet 

stålspuns i siderne, og dels nedrammet 

piloteringspæle i to rækker. 

Bygherren ønskede herefter, at såvel 

spuns som piloteringspæle skulle 

dækkes ind i beton. Da denne inddækning 

først kunne finde sted efter 

at brodækket var lagt på plads, måtte 

støbningen foregå ved indpumpning 

af beton fra bunden af formen. Der 

var således ikke noget reelt alternativ 

til at bruge en SCC beton, idet kun en 

sådan beton lader sig presse op i en 

højde på ca. 5,5 m. 

Der blev anvendt en beton til aggressiv 

miljøklasse, styrkeklasse 35, 

med flyveaske og mikrosilica, og 

med Lavalkali Sulfatbestandig cement. 

Hele leverancen var på 600 m³ 

beton og foregik over mange støbninger 

i perioden fra den 12.september 

2002 til den 1.november 2002. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 



MOTORVEJSBRO VED ÅRHUS. PUMPNING AF SCC BETON BASERET PÅ 

LAVALKALI SULFATBESTANDIG CEMENT. 2002. 

Gulvkonstruktioner 

i svømmehaller 

Bassinet i svømmehaller udføres som 

regel med almindelige sætmålsbetoner 

og med Lavalkali Sulfatbestandig 

cement. Men de omliggende gulvarealer 

er i flere tilfælde, efter ønske 

fra entreprenørerne, udført som SCC 

beton. Da gulvarealerne udsættes for 

stort set samme påvirkninger som 

bassinerne, udføres disse også med 

beton baseret på Lavalkali Sulfatbestandig 

cement. 

Opgaverne er typisk lidt specielle, 

idet man bevæger sig på grænsen af, 

hvad der er muligt med hensyn til 

fald på gulvene ved støbning med 

SCC beton. Idet man ønsker en hurtig 

dræning af gangarealerne ved bassinet, 

er der tale om fald på 3-3,5 ‰. 

SCC beton baseret på Lavalkali 

Sulfatbestandig cement har været anvendt 

til gulve i Løkken Svømmehal, 

med NCC som entreprenør og til 

Skansebadet i Nørresundby, som i 

øjeblikket renoveres med M. Thomsen 

Støtt A/S som entreprenør; her 

støbes der ny bund i bassinet, hvor 

de meget skrå arealer støbes med 

sætmålsbeton, og de øvrige med SCC 

beton. 

I Sæby svømmehal, med MT Højgaard 

A/S som entreprenør, er der 

ligeledes anvendt SCC beton med 

Lavalkali Sulfatbestandig cement til 

dele af konstruktionerne. 

Fjernvarmetunnel 

i København 

For tiden leveres en SCC beton med 

Lavalkali Sulfatbestandig cement i 

styrkeklasse 40 til et projekt med Københavns 

Energi som bygherre, og 

med KFT-JV (Hochtief Construction 

og MT Højgaard A/S) som entreprenør. 

Den 8. oktober 2007 blev der således 

leveret ca. 125 m³ SCC beton til 

den tunnel, som til sin tid skal føre 

fjernvarmen fra Amagerværket og 

frem til Fredensgade på Nørrebro. 

Betonen blev pumpet ca. 40 meter 

lodret ned i skakten på Vindmøllevej, 

og derefter vandret 30 meter gennem 

en 3” slange ind til brugsstedet, 

hvorefter den blev trykket lodret op i 

støbeformen gennem en række pumpestudser. 

Som vist i denne artikel kan Lavalkali 

Sulfatbestandig cement anvendes 

til SCC beton, også hvis denne skal 

pumpes. Lavalkali Sulfatbestandig 

cement har en kemisk sammensætning, 

finhed og forløb af kornkurven, 

der er lidt anderledes end de normalt 

anvendte cementtyper, hvilket der 

skal tages hensyn til ved proportionering 

af betonen. Forholdsregler der 

er analoge til sammensætning af en 

SCC beton, baseret på Hvid cement 

fra Aalborg Portland A/S, som vist 

i [3]. 

MOTORVEJSBRO VED ÅRHUS. 

INDDÆKNING AF PILOTERINGSPÆLE. 

2002. 

[1] Cement og Beton, 18. udgave, sept. 

2007. Kan bestilles eller hentes på 

www.aalborg-portland.dk. 

[2] Thrysøe et. al. Selvkompakterende 

Beton – SCC. CtO Beton-Teknik, 

2/13/2004. 

[3] Self Compacting Concrete – Based 

on AALBORG WHITE. Kan hentes 

på www.aalborg-portland.dk. Folderen 

er på engelsk. 

CtO - Cementteknisk Oplysning 

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg 

Tel. +45 99 33 77 54 

www.aalborg-portland.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


39

Afsender 

PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

Magasinpost 

B 

Returneres ved vedvarende adresseændring 

med oplysning om ny adresse 

ID 12889 

Mødekalender · Forår 2008 

KØBENHAVN 

Se www.danskbetonforening.dk/Arrangementer 

PROVINSEN 

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s 

medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via www.ida. 

dk / ”Min side” og ”Mine profiloplysninger”. 

Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger. 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet. 

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i 

”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. 

Du skal være logget på

Download blad nr. 4-2007 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?