Kvalitetsrapport 2009-2010 - Vordingborg Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010 

Vordingborg Kommunes 

Skolevæsen

Indhold 

Forord 3 

Indledning 4 

Metode og proces 5 

Politiske mål og visioner 5 

Organisering 7 

Evaluering 7 

De 6 lokalområder er 7 

Skolevæsenets struktur 8 

Økonomi 8 

Udviklingsmål – kommunen samlet 9 

Trivsel/Mobning 9 

Læsning 9 

LP-Modellen – Læringsmiljø og pædagogisk analyse 10 

Videoprojektet ”I gode hænder” 11 

Evaluering ”I gode hænder” 11 

Fremadrettede udviklingsmål 12 

Optik 12 

“Vordingborg Kommune 

ønsker at barndommen 

og ungdommen bliver en 

værdifuld periode i sig selv, 

hvor alle børn og unge får 

en tryg, sund og udviklende 

opvækst, og hvor barnets 

selvværd styrkes.” 

Udviklingsmål – de enkelte skoler 13 

Abildhøjskolen 13 

Fanefjordskolen 14 

Hjertebjergskolen 15 

Iselingeskolen 16 

Kastrup Skole 17 

Klosternakkeskolen 18 

Langebækskolen 19 

Marienberg Skole 21 

Stege Skole 22 

Svend Gønge Skolen 23 

Vintersbølle Skole 24 

Ørslev Skole 25 

10. klasse Centret 26 

Sammenlignende kommunestatistik 2006-2010 27 

Skolevæsnets struktur og ressourcer – nøgletal 27 

Opfølgning på handleplan 33 

Fra Kvalitetsrapporten 2009/2010 

Vordingborg Kommunes Skolevæsen 

Kvalitetsrapport 2009/2010 

Fagsekretariatet for Pædagogik 

Fagchef Jesper Kjærulff 

Vordingborg Kommune 

Tlf.: 55 36 36 36 

Layout og grafisk produktion: Pihl - grafisk design 

Tryk: Grafikom A/S

Forord 

Formålet med kvalitetsrapporten er at beskrive Vordingborg 

Kommunes skolevæsen. 

Rapporten indeholder skolevæsenets rammebetingelser, 

skolernes faglige niveau, det pædagogiske arbejde, 

udviklingsprojekter, samt eventuelle initiativer iværksat som 

opfølgning på foregående års kvalitetsrapport. 

Vordingborg Kommune ønsker fortsat at arbejde med 

udformningen af kvalitetsrapporten, således at rapporten 

udvikles til et fremadrettet og anvendeligt evalueringsredskab 

med sigte på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. 

Med fokus på dialog mellem skolens parter søges at 

fastholde de gode elementer fra de første rapporter, og 

samtidig arbejdes der videre med løbende forbedring af 

organiseringen af, ejerskabet til og den lokale forankring af 

arbejdet med kvalitetsrapporten. 

Kvalitetsrapporten indeholder kvantitative data på en lang 

række områder samt kvalitative data bestående af interviews 

med skoleledelserne, anlagt som gruppeinterviews 

med flere skoleledelser samtidig for at fremme dynamikken 

og den interne videndeling. 

Der arbejdes på målfastsættelse og evalueringer af kommunalpolitiske 

mål, opfølgning på tidligere års kvalitetsrapport, 

samt virksomhedernes egne mål i henhold til 

Vordingborg Kommunes aftalestyring, koordineres og om 

muligt samles i en samlet evalueringsproces. 

3

Indledning 

Kvalitetsrapporten tjener flere formål: 

For det første skal den give kommunalbestyrelsen et 

sammenfattende billede af skolevæsenet i Vordingborg 

Kommune. 

For det andet skal den give kommunalbestyrelsen grundlag 

for at tage stilling til skolernes faglige niveau. 

For det tredje skal den danne baggrund for at identificere 

de indsatsområder og fokuspunkter, der er behov for at 

arbejde med inden for den nærmeste årrække. 

Kvalitetsrapporten 2009/2010” beskriver: 

• Status for skolevæsenet 2009/2010 

• Udviklingsmål for det samlede skolevæsen 

• Udviklingsmål for den enkelte skole 

• Status på skolernes fælles udviklingsarbejde ” Læringsmiljø 

og Pædagogisk analyse- LP-modellen” 1 

• Status på og del-evaluering af ”I gode hænder – den 

relationskompetente medarbejder” 2 

• Status på tidligere besluttede handleplaner 

• Kommende udviklingsmål/projekter 

For det fjerde skal den bidrage til at fremme dialogen og 

systematisere det løbende samarbejde om evaluering 

og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale 

skolevæsen. 

Konkret kan der efterfølgende udarbejdes handleplaner for 

udviklingen af skolerne i Vordingborg. 

4 

1 

LP-modellen: Formålet er at skabe et læringsmiljø, der skaber gode muligheder for social og faglig læring for alle elever. 

Gennem fælles struktureret refleksion systematiseres og revitaliseres den enkelt medarbejders pædagogiske viden. Der anvendes systemisk 

metode til forståelse af elevernes adfærd og samspil med omgivelserne i skolen. 

Ved at ændre disse omgivelser, ændres elevernes læring og udvikling i positiv retning 

2 

”I gode hænder” er et projekt hvor der arbejdes med den enkelte medarbejders evne til at skabe relationer. Metoden er baseret på videofilm 

og analyse af samspil mellem den lærer/pædagog og den/de elever, der er i fokus. Ved redigeringen af videofilmene og den efterfølgende 

analyse er der fokus på det, der virker i samspillet, for således at kunne gøre mere af ”det, der virker”.

Metode og proces 

Som nævnt i indledningen ligger der en naturlig fremadrettet 

bevægelse i arbejdet med kvalitetsrapporten. 

Fagsekretariaterne arbejder med at udvikle både den 

kvantitative og kvalitative del af rapporten, og ikke mindste 

at blive bedre i selve processen omkring arbejdet. 

Kvalitetsrapporten er et fremadrettet evalueringsredskab 

og en proces, der udvikler et bedre samarbejde mellem 

alle skolens aktører. 

Kvalitetsrapporten rummer en blanding af kvantitative og 

kvalitative data. 

Der er indsamlet talmateriale fra indberetningerne til Undervisningsministeriet 

samt indberetninger fra skolerne. 

Al talmateriale findes på vedlagte Cd-rom, bagest i rapporten. 

Udvalgt talmateriale og tabeller findes i selve 

rapporten. 

I forhold til de pædagogiske udviklingsmål for hele kommunens 

skolevæsen og den enkelte skole er anvendt 

semi-strukturerede gruppeinterviews med flere skoleledelser 

samtidig. 

Dette for at sikre både den direkte dialog med skoleledelserne 

og den dynamik og videndeling som er væsentlig for 

den videre udvikling af det samlede skolevæsen. 

Skoleledelserne blev inddelt i 4 grupper som hver, efter en 

på forhånd kendt spørgeramme, blev interviewet. 

Resultatet af de 4 interviews præsenteres under de enkelte 

skolers udviklingsmål. 

Fagsekretariaterne planlægger desuden at indlægge 

møder med de samme grupper efter færdiggørelsen af 

kvalitetsrapporten. 

Møderne har til hensigt at følge op på muligheder og 

udviklingspunkter, som er kendetegnende for den enkelte 

skole. 

Politiske mål og visioner 

Vordingborg Kommune vedtog i 2006 en Sammenhængende 

Børne-, Unge- og Familiepolitik. Politikken er en generel 

beskrivelse, der skal skabe gode og trygge rammer 

for børn og unges opvækst i Vordingborg Kommune. 

Vordingborg Kommune ønsker, at barndommen og ungdommen 

bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle 

børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og 

hvor barnets selvværd styrkes. 

Alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige 

forudsætninger. Det primære ansvar for børnenes 

udvikling og trivsel er forældrenes, og der skal derfor være 

fokus på barnets, familiens og nærmiljøets ressourcer. 

Den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets 

og forældrenes egne ressourcer gennem tilbud om lokale 

aktiviteter, der støtter omsorg, opdragelse og lyst til at 

lære, for derved at bidrage til social ansvarlighed i en 

demokratisk kultur. 

Vordingborg Kommune ønsker at udvikle en organisation, 

der har styrke, kræfter og viden til at løse fællesskabets 

opgaver tættest muligt på borgerne. Der lægges derfor 

vægt på, at kommunens generelle tilbud – herunder børnepasning 

i dagpleje, institutioner samt skolemiljø – rummer 

tilbud til alle børn. 

Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for 

begrænsninger. 

I et tæt samarbejde mellem Fagsekretariatet for skoler 

og dagtilbud, Pædagogiksekretariatet, Børne- og familiesekretariatet 

sikres sammenhængen mellem centrale 

lovgivningsinitiativer, Vordingborg Kommunes politiske 

visioner, nyeste forskning og den pædagogiske praksis i 

kommunens skoler og daginstitutioner. 

Alle tiltag skal medvirke til at borgere og ansatte oplever 

mening, sammenhæng og udvikling på tværs af hele 

børne-, unge- og familieområdet. 

Alle kommunens skoler er omfattet af et aftalestyringskoncept, 

og nedenstående skematiske opstilling beskriver de 

politiske delmål, succeskriterier og evalueringsmetoder 

som er gældende for skoleåret 2009/2010. 

Der er i forhold til den samlede Børne-, Unge- og Familiepolitik 

fastsat 5 politiske delmål. I skoleåret 2008/2009 

blev det besluttet, at der skulle arbejdes med initiativer 

indenfor alle delmål. De igangsatte indsatser og udviklingsarbejder 

er endnu ikke afsluttet og er derfor videreført i 

skoleåret 2009/2010. 

For skoleåret 2010 er det besluttet, at der særligt skal 

arbejdes med indsatsområdet ”trivsel og mobning” i 

forhold til delmål 3. 

Derfor formuleres i 2009/2010 ikke succeskriterier og evalueringsmetode 

for delmål 1, 2, 4 og 5 som alle videreføres; 

men udelukkende for delmål 3. 

5

Politiske delmål 

(Hvad skal virksomhederne opnå?) 

Delmål 1. Tidlig og forebyggende indsats 

Delmål 2. Indsatser i lokalområdet 

Delmål 3. Sundhed, kost og trivsel 

• At sikre børnenes og medarbejdernes 

trivsel 

• At forebygge at mobning opstår 

• At ingen børn/grupper af børn systematisk 

udelukker andre børn fra det sociale 

fællesskab 

• At støtte de sider af barnet, der gør det 

muligt for barnet at manøvrere i forskellige 

sociale systemer: tage initiativ til samvær, 

empati 

• At udvise rummelighed, at vise accept, at 

vise imødekommenhed, at kunne invitere 

og at kunne udvise anerkendelse 

I relation til indsatsområdet Trivsel/mobning, 

er målene følgende: 

• At samarbejde med forældrene omkring 

forældrenes ansvar – dels som rollemodeller 

for deres børn – dels deres ansvar 

i forhold til deres børns sprog og adfærd 

i skolen 

• At sikre børnenes og medarbejdernes 

trivsel 

Delmål 4. Plads til alle 

Delmål 5. Høj faglighed 

Succeskriterium 

(Hvordan ser du, at målet er opfyldt?) 

Skolebestyrelsen behandler indsatsområdet 

ved bl.a. at fremkomme med 

ideer til skolebestyrelsens arbejde 

med trivsel og mobning – herunder 

med forældrene som rollemodeller, 

og forældrenes ansvar overfor børns 

sprog og adfærd. 

Der udarbejdes trivselspolitik på den 

enkelte skole. 

Der arbejdes med at træne børnene i 

konflikthåndtering. 

Evalueringsmetode 

(Hvordan måles succeskriterierne?) 

Dokumentation i form af referater 

fra skolebestyrelsens møder på den 

enkelte skole. 

Emnet optræder som punkt på skolebestyrelsens 

årsberetning. 

Ide-katalog oprettes i samarbejde 

med Fagsekretariatet for pædagogik 

på skoleintra/fællesnettet og præsenteres 

på skolesamrådsmøde. 

Idekatalog er ikke oprettet. 

Den enkelte skoles trivselspolitik er 

nedskrevet og tilgængelig på skolens 

hjemmeside 

Dansk Center for Undervisningsmiljøs 

udarbejdede trivselsbarometer 

anvendes på alle klassetrin. 

Dokumentation i form af årsplaner 

for den enkelte klasse på skoleintra. 

Skolens ledelse evaluerer i samarbejde 

med Fagsekretariatet for 

pædagogik arbejdet omkring de 

pædagogiske processer. 

Evalueringen medtages i arbejdet 

med kvalitetsrapport 2009/2010 og 

Kvalitetsrapport 2010/2011. 

Trivselsresultaterne omkring 

medarbejdertrivsel fra LP-kortlægningsundersøgelse 

2009/10 samt 

2010/2011. 

Trivselsresultaterne fra LP-kortlægningsundersøgelse 

4. og 7. klassetrin 

Medtages i kvalitetsrapport 

2010/2011. 

For skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 er det besluttet 

at det primære fokusområde er: 

• Klasserumsledelse 

• Relationskompetence 

6

Organisering 

Implementering af Børne-, Unge og Familiepolitikken 

Fra d. 1/1-2008 er arbejdet omkring børn og unge med 

særlige behov organiseret i 6 lokalområder. 

Hvert lokalområde er defineret ud fra en overbygningsskole 

med tilhørende 0.-6. klasses skoler, daginstitutioner og 

en del af den kommunale dagpleje. I det daglige arbejde er 

sagsbehandlere, psykologer osv. rent fysisk placeret ude 

på eller i nærhed af overbygningsskolen. 

For at opnå den tidlige, forebyggende, foregribende og 

inkluderende indsats som Børne-, Unge- og Familiepolitikken 

foreskriver, placeres ansvaret for indsatser med 

samlede udgifter op til 800.000 kr. i lokalområdet. 

Områdelederen samt den sagsbehandler og den psykolog, 

som er aktør i forhold til den pågældende indsats 

danner tilsammen visitationsgruppen, der har beslutningsog 

handlekompetencen. Relevante institutionsledere og 

fagpersoner kan indkaldes ad hoc til visitationsmøderne 

– f.eks. psykolog, lærer, pædagog, sundhedsplejerske, 

specialundervisningslærer, støttepædagog, SSP osv. 

For at opnå tidlige, tværfaglige initiativer i lokalområdet, 

skal medarbejderne være synlige og tilgængelige i lokalområdet. 

Arbejdet tilrettelægges således at for psykologer 

og sagsbehandlere foregår ca. 70 % af arbejdstiden i lokalområdet 

og ca. 30 % af arbejdstiden centralt eller som 

specialist på tværs af lokalområderne. 

Evaluering 

Implementering af Børne-, Unge- og Familiepolitikken er 

en successiv proces, der stadig pågår. Intentionen med 

og organiseringen af Børne-, Unge- og Familiepolitikken 

er imidlertid blevet evalueret sommeren 2010 af KPMG 

(Kommunes Revisionsfirma). Evalueringens anbefalinger 

vil, sammenholdt med en økonomisk gennemgang af 

områdets samlede økonomi – foretaget af Deloitte, danne 

baggrund for eventuelle justeringer af den nuværende 

organisering. 

De 6 lokalområder er 

Område 1 med udgangspunkt i Svend Gønge Skolen 

Område 2 med udgangspunkt i Abildhøjskolen 

Område 3 med udgangspunkt i Iselingeskolen 

Område 4 med udgangspunkt i Marienberg Skole 

Område 5 med udgangspunkt i Langebækskolen 

Område 6 med udgangspunkt i Stege Skole 

Børnepolitikområder 

Bårse 

Kostræde Banker 

Præstø 

Gl. Lundby 

Svinø Køng Lundby 

Skibbinge 

Grumløse 

Sværdborg 

Allerslev 

Udby 

Ugledige 

Klarskov 

Mern 

Ørslev 

Jungshoved 

Sandvig 

Kastrup /Ndr. Vindinge 

Vordingborg 

Nyråd 

Stensved 

Bakkebølle 

Viemose 

Udby 

Kalvehave 

Hjertebjerg Borre 

Gl. Kalvehave 

Langebæk 

Keldby 

Stege 

Magleby 

Busemarke 

Tjørnemarke 

Neble 

Klintholm Havn 

Store LInd 

Sprove 

Damsholte 

Distrikt 

Kastrup/Ørslev/Iselinge 

Langebæk 

Marienberg 

Møn 

Præstø 

Svend Gønge 

Vejmidte 

Bogø By 

Tostenæs 

Damme 

Hårbølle 

Team GIS / aep 

7

Skolevæsenets struktur 

Området er reguleret i henhold til Lov om Social Service, 

Folkeskoleloven samt Lov om dagtilbud. 

I henhold hertil skal kommunen sørge for det nødvendige 

antal pladser i dagtilbud samt folkeskoleundervisning. 

Skolevæsenet består af flere typer skoler: 

• 6 skoler med 0.-6.klasse 

• 6 skoler med 0.-9.klasse 

• 10.klasse Centret beliggende i samme bygningskompleks, 

hvor også Vordingborg Gymnasium og Handelsskolen 

er placeret. 

• Vordingborgskolen – center for gennemgribende udviklingsforstyrrelser 

• Ørslev Skoles afdeling for autisme 

Økonomi 

Beregningsmetoden sætter fokus på skolernes holdundervisning 

i forhold til klasseundervisning. Det følger af 

folkeskolelovens bestemmelser, at holdundervisningen 

maximalt må udgøre 50 % af elevernes undervisningstid. 

En del af midlerne til specialpædagogisk bistand er indeholdt 

i tildelingen til den enkelte skole. Ligeledes er midler 

til undervisning i dansk som andetsprog indeholdt i tildelingen 

til den enkelte skole. Der er endvidere afsat budget til 

børn med vidtgående behov. 

Skolerne har en decentral budgetramme, som består af 

udgifter til undervisning, ledelse og elevrelaterede udgifter. 

Hertil kommer udgifter til bygninger, rengøring, servicepersonale, 

indvendig vedligeholdelse og energi. 

Budgettet til børn med vidtgående behov var på i alt 37,3 

mio. kr. i 2009. 

Budgettet administreres i det enkelte område. 

Beløbet der tildeles pr. klasse, er beregnet med udgangspunkt 

i elevernes årlige undervisningstid, således at der 

er resurser til 1 lærer pr. klasse. Dertil kommer tildeling af 

holdtimer til klasser med mere end 20 elever samt tildeling 

af timer til specialundervisning fra 0. klasse til 10. klasse. 

Udgift pr. normalklasseelev 

Skolen 

Skolens udgift 

pr. elev 

Skolens udgifter til undervisningsmidler 

pr. elev i 2009 

10. Klasse Centret 29.636 2.077 

Abildhøjskolen 37.157 1.250 

Klosternakkeskolen 34.663 1.400 

Fanefjordskolen 35.232 1.233 

Hjertebjergskolen 36.418 1.575 

Stege Skole 35.446 1.575 

Langebækskolen 42.337 1.514 

Kastrup Skole 35.456 2.369 

Marienberg Skole 35.895 1.580 

Svend Gøngeskolen 37.798 1.559 

Vintersbølle Skole 38.773 1.793 

Ørslev Skole 34.450 1.191 

Iselingeskolen 39.269 1.045 

Vordingborg 1. – 9. kl. 36.413 1.586 

Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer m.fl excl. skoleleder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. 

rengøring, vidtgående specialundervisning og bygninger. Skolens udgift pr. elev er beregnet af skolen ud fra budgettal. 

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev for sidste finansår er opgjort konkret af skolen . 

8

Udviklingsmål 

– kommunen samlet 

Udviklingsmål for det samlede skolevæsen: 

For skoleåret 2009/2010 blev af Børne-, Unge- og Familieudvalget 

den 3/6-2008 besluttet, at det centralt udmeldte 

indsatsområde for Vordingborg Skolevæsen for skoleåret 

2009/2010 skulle være: 

Trivsel/Mobning 

Det centrale ønske om at skabe et læringsmiljø, der giver 

gode betingelser for social og faglig læring, medfører at 

der skal være fokus på den adfærd, der kan fremme eller 

hæmme den enkeltes trivsel. 

Hvis den enkelte elev ikke føler sig set, mødt, hørt og forstået 

af kammerater og voksne vil elevens muligheder for 

at modtage ny viden, og ønske om at indgå i udviklende 

fællesskaber blive forringet. Den enkelte skal i trygge rammer 

kunne udtale, afprøve, fremlægge, spørge ind til – alt 

som en del af en læringsproces. 

Det er derfor vigtigt at forebygge at mobning opstår, at 

ingen systematisk udelukkes fra det sociale fællesskab. 

Gennem at støtte de sider som giver os alle mulighed for 

at manøvrere i forskellige sociale systemer, får vi bedre 

mulighed for at opleve den tryghed, som er så væsentlig 

for en faglig indlæring og udvikling. 

At kunne tage initiativ til samvær, at udvise empati, at vise 

rummelighed, at udvise accept og imødekommenhed, 

at evne at invitere ind til, men også respektfuldt at kunne 

afvise, er sider, der giver os manøvremuligheder. At have 

fokus på evnen til at håndtere og løse konflikter er ligeledes 

et vigtigt element i arbejdet. 

Denne samlede opgave skal løses i et tæt og forpligtende 

samarbejde med skolens forældre, idet forældrenes funktion 

som rollemodeller for deres børns adfærd og sprog i 

skolen er meget betydningsfuld. 

Læsning 

Kvalitetsrapport 2007 for Vordingborg Kommunes Skolevæsen 

viste et behov for at øge opmærksomheden på 

skolernes læseresultater, en forstærket indsats for at sikre, 

at både de svageste og de dygtigste, bliver gode begynderlæsere 

og fortsat udvikler deres læsekompetence på 

skolens mellemtrin og i udskolingen. 

Der bør være fokus på både tale- og skriftsprog i førskolealderen. 

Et godt og veludviklet talesprog samt et begyndende 

kendskab til skriftsproget er grundlaget for videre 

udvikling af læsefærdigheder i skolen. Der er således behov 

for en bred indsats, der strækker sig fra det lille barns 

sprogudvikling til den unge skoleelevs stadige udvikling af 

læsekompetence. 

Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af kvalitetsrapporten 

at tildele området en etårig bevilling til gennemførelse 

af en handleplan med uddannelse af læsevejledere 

samt dannelse af et læsevejledernetværk. 

Efterfølgende blev der i skoleåret 2008/2009 uddannet læsevejledere, 

sådan at alle skoler i Vordingborg Kommune 

som minimum har en læsevejleder. 

Skolernes læsevejledere er således den mest betydningsfulde 

faglige ressource i Vordingborg Kommunes målrettede 

indsats på læseområdet. 

Danmarks Evalueringsinstituts rapport Læsning i Folkeskolen 

konkluderer, at skoler ikke i tilstrækkeligt omfang 

inddrager viden fra f.eks. forskning og større undersøgelser. 

Rapporten understreger betydningen af at fremme 

en faglig og pædagogisk begrundet praksis, hvor egne 

erfaringer kobles med forskningsmæssig viden. 

Indsatsen på læseområdet i Vordingborg Kommunes 

skolevæsen målsættes bl.a. ud fra den nyeste forskningsbaserede 

læseteori og praksis i Danlæs-projektet (Jørgen 

Christian Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet). 

Danlæs-projektets forskningsresultater viser med al 

tydelighed, at hvis en kommune vil forbedre sine læseresultater, 

kræver det, at ”top og bund” er helt koordinerede. 

Kommunen skal have en handleplan for læsning med fokus 

på videnopsamling, videnkoordinering og videnspredning. 

9

LP-Modellen – Læringsmiljø og 

pædagogisk analyse 

LP-modellen beskriver en fremgangsmåde, der har til 

formål at opnå en tydelig forståelse hos pædagoger og 

lærere af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder 

adfærds- og læringsproblemer i skolen. Målet er at skabe 

gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 

Modellens fokus er de skolesammenhænge som eleven 

befinder sig i. Det pædagogiske personale løfter så at sige 

problemet væk fra, at det nødvendigvis er eleven, der er 

problemet og søger i stedet for at finde og beskrive lærings- 

og adfærdsfremmende faktorer i de sammenhænge 

som eleven befinder sig i. 

LP blev introduceret på landsbasis i 2007 og Vordingborg 

Kommune har været med fra begyndelsen af. LP-modellen 

har således været i gang de sidste 3 år og har siden 

begyndelsen udviklet sig til et af landets største skoleudviklingsprojekter. 

LP-modellen er implementeret på alle 

kommunens skoler og efter 3 års implementering, er det 

naturligt at evaluere projektet. LP-projektet er evalueret ud 

fra en kvalitativ undersøgelse, hvor LP-vejlederne fra Familierådgivningen 

har foretaget interview i deres LP-grupper 

ud fra en enslydende spørgeguide 3 . Se konklusionerne i 

højre spalte. 

Evaluering – LP 

Hvad er det bedste ved LP-arbejdet? 

1. Flere perspektiver 

Især det refleksive rum fremhæves, hvor der drøftes 

pædagogik og hvor man opnår indsigt ved at 

høre kollegaers perspektiver på specielt aktør (ofte 

elev eller elevgruppe) og kontekst (læringsmiljø). 

2. Faste møder 

Mange er tilfredse med at der er sat tid og ”hegnspæle” 

op omkring LP-mødet og at der er kontinuitet 

i møderækken. 

3. Øget kollegialt samarbejde 

Mange fremhæver, at det øgede kendskab til hinanden 

skaber fællesskabsfølelse og fælles fodslag. 

4. Den faste struktur i modellen 

Referatskabelonen giver fokus og fordybelse. 

5. At trivslen øges og at fagligheden dermed styrkes 

Elevfagligheden har ikke været i fokus, men mange 

adfærds- og trivselsproblematikker er blevet løst, 

hvilket har fremmet fagligheden. 

6. Opbakning fra ledelsen 

Opbakningen fremhæves som en vigtig del, man 

er tilfreds med. 

Hvad kan blive bedre ved LP-arbejdet? 

7. Mødeinterval og gruppesammensætning 

Flere ønsker møder hver 14. dag og flere møder 

om efteråret end om foråret. Mange ønsker at 

have indflydelse på gruppesammensætningen. 

8. Bekymring for at LP-møderne forsvinder 

Her ønskes klare tilkendegivelser fra ledelserne at 

LP stadig prioriteres. 

9. Et ønske om at man kan trække på 

LP-vejledere, når der er brug for det 

Vejledningen er værdsat og man ønsker at vejledning 

er tilgængelig. Flere har oplevet skiftende vejledere, 

hvor man har ønsket en større kontinuitet. 

10. Det har til tider været svært at vælge passende 

cases 

Nogle problematikker opleves som for små og 

andre som alt for store. Nogle steder har man 

haft gavn af at tage fat på mindre dele af en større 

problematik. 

11. Mange ønsker mulighed for indhentning af ny 

viden gennem litteratur, vejledning og kurser 

Elevernes oplevelse af LP-arbejdet vil blive synliggjort i 

Kortlægningsundersøgelse 4 , der foretages i efteråret 2010. 

Evalueringen af LP-arbejdet vil indgå i skolernes fremadrettede 

arbejde med LP-modellen. 

10 

3 

Gennem foråret har LP grupperne sammen med LP vejlederne evalueret LP udviklingsarbejdet. 51 ud af de 84 lp grupper har besvaret. 

Hvilket er en svarprocent på 61%. Materialet er sammenfattet af LP koordinator Nikolaj Flor Rotne og koordinator på Klosternakkeskolen 

Karin Hansen. 

4 

Elektronisk spørgeskemaundersøgelse for elever, klasselærere og for lærere og pædagoger. Spørgsmålene er udarbejdet via Professionshøjskolen 

University College Nordjylland.

Videoprojektet ”I gode hænder” 

Vordingborg Kommune fik i 2008 tildelt midler fra Undervisningsministeriets 

satspulje og har deltaget i det 2-årige 

projekt Mindre specialundervisning, styrket faglighed og 

øget rummelighed med projektet ”I gode hænder”. 

”I gode hænder” er et støtteprojekt til LP, som har arbejdet 

med videoanalyse i 10 LP-grupper. Projektet har fokus 

på lærerens relationskompetence og evne til klasserumsledelse. 

Med afsæt i en LP-problematik, kommer der en 

videokonsulent ind i klassen og filmer en lektion. Herefter 

analyseres videoklippet ud fra 8 samspilstemaer (Hundeide, 

2001). Konsulenten har udelukkende fokus på dét, 

der virker. Konsulenten mødes herefter med LP-teamet og 

gennemgår de situationer, hvor samspillet og klasserumsledelsen 

fungerer rigtig godt. Projektet har været meget 

vellykket og er i direkte tråd med den seneste forskning på 

skoleområdet, hvor såvel Thomas Nordahl og John Hattie 

dokumenterer den enorme betydning, lærerens evne til at 

indgå i relationer samt evne til at lede klasserummet, har 

for elevernes læring! 

Evaluering ”I gode hænder” 

Forskningschef Bent B. Andresen fra DPU har evalueret 

projektet ”I gode hænder”. Her følger dele fra den første 

delrapport. 

Formålet med evalueringen er todelt. For det første at evaluere 

projekt ”I gode hænder – den relationskompetente 

medarbejder”, som gennemføres på 10 skoler i Vordingborg 

Kommune i 2008-2010. 

For det andet at undersøge, om og på hvilken måde disse 

relationer bliver påvirket af, at lærere og pædagoger videofilmer 

og analyserer dem. Casestudierne er baseret på 

fokusgruppeinterview med de pædagogiske medarbejdere 

og samtaler med de konsulenter, som har været tilknyttet 

projektet. 

Forskning peger på, at relationerne mellem børn, unge 

og voksne i skolen er en af de faktorer, som har størst 

betydning for elevernes udbytte af undervisningen. 

Spørgsmålet er derfor, hvordan man kan udvikle disse relationer. 

Hensigten med det gennemførte udviklingsprojekt 

er at udvikle den enkelte medarbejders evne til at skabe 

relationer. Metoden er baseret på videofilm og analyse af 

samspil mellem den lærer/pædagog og den/de elever, der 

er i fokus. 

Ved redigeringen af videofilmene og den efterfølgende 

analyse er der fokus på det, der virker i samspillet. Denne 

tilgang skal skabe øget bevidsthed om samspilsformer, 

der mindsker udfordringerne i hverdagen. Det sker efter 

devisen ”det gør vi godt, og derfor vil vi gøre mere af det 

fremover”. 

Projektet er gennemført som en slags overbygning på det 

omfattende arbejde med LP-modellen, som involverer alle 

pædagogiske medarbejdere på skolerne i Vordingborg 

Kommune. 

Delrapporten beskriver et vellykket projekt, der har stor 

indflydelse på lærernes relationskompetence og arbejdsglæde. 

Som det lyder i rapporten: 

”Det kan beskrives som en sneboldeffekt. LP-gruppens 

medlemmer får anerkendelse for alt det, de gør godt, og 

de bliver mere bevidste om det. De ”vokser” og får mere 

energi til at løse problemerne i klassen. 

For fem år siden var det utænkeligt at se så meget på relationer, 

som det sker i dag. Fokus er blevet ændret. Det er 

en god idé at give flere lærere og pædagoger muligheder 

for at arbejde med disse relationer. Pengene er godt givet 

ud. På længere sigt kommer de tilbage i form af større 

arbejdsglæde, trivsel og mindre stress og sygefravær hos 

med-arbejderne”. 

Den endelige rapport foreligger med udgangen af 2010. 

11

Fremadrettede udviklingsmål 

Børne-, Unge- og Familieudvalget har for skoleårene 

2010/2011 og 2011/2012 vedtaget, at de centralt 

udmeldte indsatsområder for Vordingborg Kommunes 

Skolevæsen skal være: 

Relationskompetence og Klasserumsledelse 

To indsatsområder der, ligesom de øvrige politiske mål for 

skolerne, har baggrund i visionen om at skabe et læringsmiljø, 

der giver de bedste betingelser for elevernes læring 

og udvikling/dannelse. 

Klasserumsledelse og relationskompetence er to elementer 

ud af en mangfoldighed af betingelser for elevernes 

læring og udvikling, som er indbyrdes afhængige. 

Forudsætningen for at de enkelte læreres viden om det 

faglige indhold, kan komme børnene i den enkelte klasse 

til gode, er at undervisningen giver mening for børnene, at 

børnene lærer tillid og respekt – at børnene lærer at lære. 

Optik 

Som et led i den forebyggende indsats er Vordingborg 

Kommune sammen med 5 andre kommuner blevet særlig 

udvalgt til at deltage i et landsdækkende udviklingsprojekt 

kaldet OPTIK (Opkvalificering af den Tidlige Indsats i Kommunerne). 

Vordingborg Kommune blev udvalgt grundet sin 

sammenhængende Børn-, Unge- og Familiepolitik fra 0-18 

år og den konkrete udmøntning i 6 Lokalområder. 

OPTIK er et forskningsprojekt styret af AKF (Anvendt 

Kommunal Forskning). Målgruppen for projektet er børn i 

aldersgruppen 0 – 10 år. Projektet har til hensigt, at: 

• afdække udfordringer i den tidlige og forebyggende 

indsats 

• fremme sundhedsplejerskers, dagplejepædagoger, pædagoger, 

lærere og tandlægers forståelse af udsathed 

• udvikle redskaber til at opspore børn 

• styrke den enkelte faggruppes handlemuligheder 

• fremme det tværfaglige samarbejde 

Sideløbende med projektet vil AKF undersøge og dokumentere, 

hvilke tiltag der har betydning for indsats. 

Projektet iværksættes fra jan 2010 – august 2012. Ved 

projektets afslutning skal forskningsresultaterne videreformidles 

til hele landet. 

12

Udviklingsmål 

– de enkelte skoler 

Abildhøjskolen 

Trivsel 

Vi har over nogle år arbejdet med værdier (som hænger 

sammen med kommunens værdier) Vi har lavet et værdiregelsæt, 

som er helt gennemarbejdet. Det har givet os 

en langt større fællesskabsfølelse. Vi har lavet vores egen 

skolesang, som synges ved hver given lejlighed. Rundt 

omkring på skolen hænger der billeder, som fortæller 

om værdierne. Vi har lavet trivselsgrupper, hvor børnene 

sættes sammen på kryds og tværs og er hjemme hos 

hinanden. 

Så har vi som noget helt nyt indført en teaterklokke, 

sådan at der ringes 3 minutter før den rigtige klokke ringer 

(læreren skal være dér, når klokken ringer – det samme 

gælder for børnene) Det har vi gjort for at øge vores trivsel, 

og for at undgå uro i starten af en time. Elever som lærere 

er rigtig glade for klokken. Så bakker skolen aktivt op om 

Præstø-løbet og opfordrer forældre og børn til at deltage. 

Vi gennemfører DCUMs Termometerundersøgelse hvert år, 

og opfordrer alle team til at benytte de relevante oplysninger 

til det pædagogiske arbejde i klasserne/teamene. 

For personalet har vi afdelingssamlinger. Vi har en fast årlig 

værdiaften for personalet, hvor vi følger op på værdierne. 

Vi holder årlige fester (julefrokost, sommerfest + to andre 

fester med workshops, man kan melde sig i f.eks. Croquis 

tegning, hockey mm. Det er vigtigt, at også personalet 

trives. 

Læsning 

Vi har et aktivt bibliotek med fast bibliotekstid. Vores 

læsevejleder er meget aktiv på skolen og deltager i rigtig 

mange forældremøder. Her bliver det fortalt, hvor vigtig en 

medspiller forældrene er i forhold til elevernes læsefærdigheder. 

Dette er også gældende i overbygningen. 

1. Vi laver test på samtlige klassetrin (udover de nationale 

test). 

5 

2. Vi har klassekonference med meget fokus på den 

faglige læsning. 

3. Vi har studiekredse hvor vores læsevejleder står som 

tovholder på kredsene + der er givet tid til egne studiekredse 

for dansklærerne. 

4. Vi har en kultur/holdning til, at der skal læses 20 min 

om dagen. 

5. Vi har læseuger på mellemtrinnet på tværs af klasserne. 

6. Vi har læseløft med vores specialundervisningslærer. 

7. Vi har fast læse-maratonuge i Bårse én gang om året i 

2. klasse. 

Egne mål 

• Læsepolitikken for hele skolen. 

• Mediehandleplan 

• Implementering af skolens vision og vores værdier 

• Kommunikationspolitik (intra) 

5 

En klassekonference er et årligt møde omkring en klasse for yderligere at kvalificere undervisningen for klassen og for den enkelte elev. En 

klassekonference indeholder en vurdering af såvel klassen som helhed som af de enkelte elevers faglige-, personlige- og sociale udvikling. 

13

Fanefjordskolen 

Trivsel 

Vi har legepatruljer. Især i indskolingen er det systematisk, 

at der evalueres efter frikvarteret. Vi har prøvet at etablere 

legegrupper, men har rigtig mange familier, der har svært 

ved at indgå i den ordning. Vi har brobygning med børnehaverne. 

Så har vi vores morgenmodul med morgenmotion, 

hvor klasserne blandes. 

Sidste år oplevede vi, at dialogmødernes antal steg 

voldsomt. Vi begyndte derfor at holde sparringsmøder af 

20-30 minutters varighed hver 6. uge med vores områdepsykolog. 

Vi er nu nede på ét dialogmøde om ugen. 

Vi har forsøgt samtalegrupper med børn sammen med 

pædagoger, men det fungerede ikke i gruppen. 

Vi har holddeling – hvor 5 elever (fra 2. og 3. klasse) var 

på et særligt hold for overhovedet at lære at gå i skole. 

Efter en måneds tid kunne de sluses tilbage i klassen. Vi 

har etableret et rum, vi kalder ”Pusterummet”, hvor elever 

kan trække sig tilbage til, hvis de har brug for det. Det er 

mellemtrinnet, der kører Pusterummet – som er bemandet 

5 lektioner om ugen. 

For at forebygge evt. konflikter og derved afhjælpe overgangen 

mellem skole og SFO, er der afsat ressourcer til 

at en pædagog i en halv time, kan samle en gruppe børn, 

inden de deltager i fællesskaberne med de andre børn. 

Vi har fokus på at lave fælles lege, som så mange som 

muligt er med i. 

På personalesiden har medarbejdertrivslen været belastet 

af nedskæringer og omstrukturering. Fokus har været på 

lærernes professionalitet. Vi har arrangeret efteruddannelsforløb 

med cooperative learning, med oplæg af Sten Clod 

Poulsen mm. 

Efter LP-kortlægningen lavede vi handleplaner på baggrund 

af undersøgelsen. Vi havde en fælles dag sammen 

med LP-Koordinator Nikolaj Flor Rotne. LP opleves som et 

meget positivt element. Vi har fredagskage. 

Læsning 

Vi prioriterer læsning meget højt. Vi har fokus på hvilken litteratur, 

vi skal læse. Drengene læser f.eks. Fantasy. Vi har 

brobygning med børnehavebørn, blandt andet omkring 

et bogprojekt. Der skal læses et kvarter hver eneste dag. 

Udlånet på biblioteket er steget væsentligt. Vi har tidlig 

læsehjælp. Vi har test. Vi har en aktiv læsevejleder, som er 

meget opsøgende. 

Egne mål 

Vi har lavet egne mål i forlængelse af de fælles mål. Vi har 

i de sidste par år arbejdet på skolens profil og på hvilke 

elementer, vi vil lægge vægt på. 

Eksempelvis har vi haft stort fokus på skolens ude-område 

(er i gang med en stor omlægning). 

Vi har haft indsats på sunde vaner, frugt, motion, bevægelse, 

vi cykler til skolen (har et flot skole-BMI). Vi har haft 

fleksibel planlægning – fokus på holddannelse. 

14

Hjertebjergskolen 

Trivsel 

Vi har videreført morgenmotionen og morgensangen. Vi 

har videreført venskabsklasserne. Vi forsøgte i elevrådet 

at spørge til, hvordan trivslen kunne øges. Vi har kunnet 

imødekomme nogle at de konkrete ønsker til legeudstyr 

+ udvidelse af skolebodens tilbud, samtidig med at den 

stadig er sund. 

På personalesiden har vi arbejdet med værdier. Vi har 

arbejdet med værdierne ud fra en systemisk og anerkendende 

tilgang. ”Det vi siger, er vores værdier” Tør vi gå 

så langt og se, hvor langt vi er på det personlige plan. 

Eksempelvis gjorde processen, at vi opdagede, at mange 

tiltag bare blev gjort, uden at der f.eks. blev lavet de aftalte 

brainstorms og inddragelse af hinanden. Vi har arbejdet 

med ”positiv runder” – og prøvet at gå tættere på, hvad 

der var godt. Hvad er det for nogle vibrationer, man i en 

personalegruppe sender ud. I SFO’en har vi haft konsulent 

ude for at hjælpe os med at prioritere i arbejdsopgaverne, 

fordi vi havde gang i alt for meget. 

Læsning 

optimere elevernes trivsel lige som de mange projektorienterede 

og tværfaglige emner har medvirket til, at skolens 

elevgruppe har et godt kendskab til hinanden. 

Hver dag er startet med morgenmotion, hvor eleverne i 

grupperinger på tværs af årgangene får en god start på 

dagen med fokus på bevægelse og efterfølgende ro til 

faglige aktiviteter – fortrinsvis læsning. 

På alle klassetrin arbejdes målrettet med temaet konfliktløsning, 

så eleverne får redskaber til selv at løse nogle af 

de konflikter de uundgåeligt løber ind i. 

I skolefritidsordningen har indsatsområdet handlet om at 

udvikle og styrke børnenes sociale kompetencer. Dette 

sker bl.a. ved at man også i SFO’en arbejder med konfliktløsning 

som tema, og ved, at personalegruppen jævnligt 

har det enkelte barns udvikling i fokus, så man kan tilrettelægge 

en målrettet indsats. 

I forbindelse med morgenmotionen er der læsero efterfølgende, 

så læses der et kvarter eller mere. Vi har etableret 

tidlig læsehjælp. 

Vi har læseuge én gang om året På klassekonferencerne 

opfandt vi en ny kategori – hvordan bevæger eleven sig 

indenfor sin egen udviklingszone (kører eleven bare på 

frihjul, eller kan vi se en progression). Det har været godt. 

I SFO’en er der læsehjælp. 

Egne mål 

Et af de centrale indsatsområder har været en fortsat 

implementering af arbejdet med LP-modellen. Vurderingen 

er, at personalet efter den 3-årige projektperiode er 

rutinerede og positive i forhold til at anvende LP-modellen. 

Tovholderne har alle gennemgået tovholder-uddannelsen 

og der foreligger til alle møder en dagsorden og et efterfølgende 

referat. LP-grupperne har som et led i deres 

arbejde erfaring med videoanalyse. 

For at udvide de ”værktøjer”, som kan bringes i spil i 

LP-gruppernes refleksion afholdtes sammen med Stege 

Skole et pædagogisk arrangement af 5 timers varighed 

i begyndelsen af skoleåret. Temaet var ”Anerkendende 

pædagogik” v. oplægsholder Bente Lynge. Formålet var 

bl.a. at sætte fokus på relationens betydning for læreprocessen. 

Arrangementet var en behersket succes, da 

Bente Lynge havde svært ved at få sin omfattende viden 

på området formidlet på en måde, så det for alvor engagerede 

deltagerne. 

Et andet fokuspunkt har været elevernes trivsel. Skolens 

venskabsklasseordning har været et væsentligt led i at 

15

Iselingeskolen 

Trivsel 

Vi har vedtaget et værdiregelsæt herunder med samværsregler, 

som er blevet uddybet i foldere i forhold til, hvad 

man gør i klasserne, så alle har det bedst muligt. Vi har 

trivsel og konfliktmægling. Der er etableret legepatruljer, 

som er blevet sammenkørt med vores konfliktmægling. 

Der er etablerer venskabsklasser. Vi har fast samarbejde 

med pædagogerne. Der er primærpædagoger på alle 

årgange i bh-klassen til 3. klasse. De følger klasserne 

gennem de 4 år. Vi har en massiv tilstedeværelse af 

pædagogerne i bh-klassen i første halvår. Alle de nye 

elever begynder 1.8, så de kender skolen, inden den store 

gruppe af elever vender tilbage. Vores souschef i SFO’en 

er forbindelsesled til bh-klassen. Ift. de tosprogede har vi 

haft en særlig indsats. 

På alle personalemøder er trivsel et fast punkt på dagsordenen. 

LP er også været et fast punkt på de møder. 

På møder i Pædagogisk udvalg er trivsel ligeledes et fast 

punkt på dagsordnen. Personalet har selv lavet forskellige 

tiltag som litteraturklub mm. 

Læsning 

Vi har en fast procedure i indskolingen for, hvad man gør, 

hvornår. Vi har en meget dygtig læsevejleder. Iselingeskolen 

ligger rigtig godt – på de 95% på de fleste årgange. 

Et særligt tiltag, som vi har, er et kursus i fonologi for 

forældre til børn i bh-klassen, så de kan støtte børnene i, 

hvordan de lærer. 

Vi oplever, at alt for mange kommer ind i udskolingen og 

har meget svært ved at læse, og så er det næsten for sent 

at handle på. Den udvikling ønsker vi at vende. 

Vi har derfor lavet en forebyggende indsats funderet i 

området. Sammen med Kastrup Skole og Ørslev Skole 

testes for dysleksi og der planlægges forældrekurser på 

mellemtrinnet. 

Egne mål 

Der er ekstra på fokus på de to-sprogede. Det er kommet 

lidt bag på os, at vi er blevet en to-sprogsskole, men det 

er vi. Vi har stået overfor nogle udfordringer, som vi har 

måttet tage op. Det har foranlediget os til at lave en plan 

for, hvordan vi vil introducere to-sprogsfamilierne til skoleforløbet. 

Vi laver nu særligt møde for de familier. 

Vi har lavet vores aftale sådan, at de lokale mål understøtter 

de fælles mål. 

Vi har haft fælles uge for hele skolen (en stor succes). 

Vi arbejder med SSP (følger Ringsted modellen). Vi har for 

første gang på de 3 skoler gennemført risiko-undersøgelse 

(Ørslev og Kastrup skole). Vi har søgt midler i SSP, men 

fik private midler i Bikuben fonden, så vi kan få de børn 

til at komme, som ikke så gerne vil i skole – det bliver et 

indsatsområde til næste år. 

Vi har på Iselingeskolen et særligt fokus på efteruddannelse. 

På den baggrund har vi besluttet i 2009-2010, at 

der over de næste to til tre år gennemføres et uddannelsesprojekt 

”Mange måder at lære på” for skolens ledelse, 

lærere og pædagoger i takt med ibrugtagningen af de 

renoverede lokaler. Uddannelsen skal ses som en forlængelse 

af arbejdet med LP og sætter øget fokus på såvel 

voksne, som børns læringsstile og skal dermed være med 

til yderligere at udvikle læringsmiljøet på skolen. Det sker i 

samarbejde med konsulent Marianne Bruun Okholm. 

16

Kastrup Skole 

Trivsel 

På Kastrup Skole er der altid fokus på elevers og medarbejders 

trivsel. 

Elevernes trivsel er et fokuspunkt i vores daglige virke. 

Gennem skoleåret har vi lavet forskellige trivselsforløb i 

samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der arbejdes 

på tværs af klasser og årgange, hvilket giver eleverne 

mulighed for at lære skolens øvrige elever at kende. Skolens 

gospeldag, spil dansk dagen, Borgdagen, fordybelsesdage 

mv. giver lærere, pædagoger og elever lyst og 

mulighed for at hive undervisningen ud over den normale 

klasseundervisning. 

Gennem specialundervisningen og AKT 6 sættes der 

særligt fokus på elevernes faglige, personlige, sociale og 

almene udvikling. Gennem AKT forløb i klassen og individuelt 

styrkes eleverne i udvikling af positiv adfærd. 

I hver klasse er der udarbejdet et regelsæt, der tager afsæt 

i skolens værdisæt. Der er fokus på sproget og der sættes 

ligeledes fokus på børnenes trivsel gennem samarbejdet 

med forældrene gennem skole-hjem samtaler, trivselsarrangementer, 

sociale arrangementer i og uden for skolen. 

I vores arbejde med LP er et af kerneområderne elevernes 

trivsel. 

Der er igangsat et udvidet samarbejde med forældrerådene 

i klasserne og skolebestyrelsen for at sikre den gode 

dialog der understøtter elevernes trivsel i hverdagen. 

For personalet er der årligt to sociale arrangementer, 

individuelle arbejdspladser, pc`er til alle medarbejdere, 

aftenarrangementer vedr. stress/trivsel, trivselsundersølgelser 

mm. Derudover er der diverse personaleaktiviteter. 

Læsning 

Egne mål 

Vores egne indsatsområder har været: 

• Kost, sundhed og motion 

• Cooperativ learning 

• Projektsamarbejde med Ørslev og Iselinge 

Vi har gennem hele skoleåret deltaget i FIT KIDS projektet. 

På 4. – 6. årgang har vi 4 idrætstimer ugentligt og i 

indskolingen er der morgenmotion fra aug. – okt. og igen i 

marts – juni. 

Mange af skolens børn deltog i ”alle børn cykler” projektet, 

ligeledes deltog de fleste lærere i ”vi cykler på arbejde” 

projektet. 

I SFO’en er vi begyndt at give børnene morgenmad og alle 

klasser har hver dag spisepause sammen med en voksen. 

Cooperativ learning bruges i dagligdagen i større eller mindre 

grad både som fagdidaktisk arbejdsmetode og som 

en socialdidaktisk metode. 

Alle lærere har derfor deltaget i kursus vedr. Cooperative 

learning. Derudover har alle lærere fået udleveret faglitteratur 

vedr. samme emne. 

Evalueringen har forgået i vores storteams. Vi fortsætter 

med Cooperative learning (som udbygges med endnu en 

kursusdag) samt Kost, Sundhed og Motion. Projektsamarbejdet 

mellem Ørslev, Kastrup og Iselinge fortsætter 

ligeledes. 

Kastrup Skole har en læsepolitik, som skolens lærere 

arbejder ud fra. 

Vores læsevejleder har en vejledende rolle i forhold til 

lærernes undervisning og følger alle børnenes læseudvikling. 

Læreren planlægger og koordinerer specialundervisningen. 

læreren tester alle elever i. flg. læsepolitikken. 

Læsevejlederen deltager på forældremøderne på 0., 1., 

2. og 4. årgang for at inddrage forældrene i børnenes 

læseudvikling. Derudover deltager læsevejlederen i klassekonferencer, 

hvor klassetest og nationale test evalueres 

i forhold til indsatsen i klassen og for den enkelte elev. Der 

bliver tilbudt læsekurser og tidlig læsehjælp til børn med 

behov derfor. Derudover laves der læsekurser, læselog og 

2 årlige læseuger. 

6 

AKT (Adfærd, Kontak og Trivsel) AKT-læreren varetager en række vigtige funktioner inden for disse områder i samspil med elever, forældre 

og lærere. 

17

Klosternakkeskolen 

Trivsel 

Vi har lavet trivselspolitik, som skolebestyrelsen har arbejdet 

med gennem længere tid. Vi har lavet en definition på 

trivsel, målsætning samt handleplan for, hvad vi gerne vil 

på trivselsområdet. Det har virket i et års tid. Vi har netop 

vedtaget at følge op på vores målsætning igen for at se 

på, om vi gør det, som vi siger, vi gør. 

Så har vi haft et forsøgsarbejde med en undervisningsassistent, 

sådan at vi hurtigt efter et dialogmøde har kunnet 

iværksætte at støtte op omkring enkelte elever, der har 

mere brug for støtte. På den måde har lærere og elever 

oplevet, at der hurtigt er sket en handling. 

Vi arrangerer ”legegrupper” – sådan at forældrene foretager 

sig noget med grupper af børn. Lærerne har været 

meget aktive i at ”skubbe” til forældrene. 

På personalesiden har vi vores M-møde. Her mødes man 

om en kort dagsorden, så ugens problemer kan blive 

ordnet og ikke vente på det næste møde. 40 dagsordener 

med ”bullets” er opsat i personalerummet, og i ugens løb 

skriver man på. På den måde bliver der ryddet op i meget, 

og det giver bedre trivsel. Fredagskagen må vi ej heller 

glemme. Klosternakkeskolen har også mange traditioner i 

forbindelse med skolestart., julefrokosten og sommerferiefrokost, 

hvor der uddeles priser af enhver art. Samtidig er 

der en kvindeklub og en mandeklub, som afholder forskellige 

arrangementer. 

Vi har altid to hold med til DHL-stafetten og vi deltager 

også i Tappenøjefestivalen. 

Læsning 

Vi reorganiserede specialundervisningen og støttecentret 

sidste år. Vi har indført klassekonferencer. Vi har test i 

dansk og matematik. Vores læsevejleder blev færdiguddannet 

til dette skoleår og er meget på baneen ift. testresultater 

og på vores klassekonferencer. Vi har Reading 

Recovery – indsatser for de ”svage” læsere. Vi har et godt 

mediatek. 

Egne mål 

Støttecentret og implementeringen af Støttecentret har 

været et af vores indsatsområder. Det skal evalueres i år. 

Så har vi haft mediehandleplan som indsats i samarbejde 

med Abildhøjskolen. Vi skal i år i gang med de interaktive 

tavler. Endelig har vi arbejdet med Klosternakkeskolens 

identitet. 

18

Langebækskolen 

Langebækskolen har siden 1. august 2005 været en skole 

med flere afdelinger samlet under én fælles ledelse. Dette 

har åbnet op for nye muligheder; både fagligt og personligt 

på tværs af personalegrupperne. Med den nye struktur har 

ledelsesgruppen i høj grad også kunne drage nytte af, at vi 

er en skole på tre matrikler og dermed tre kulturer. 

Trivsel 

Gennem Langebækskolens arbejde med trivsel har følgende 

”fem gyldne ord” været anvendt: 

• Glæde 

• Tillid 

• Omsorg 

• Omtanke 

• Udvikling 

I forhold til trivsel har der været igangsat en proces. I 

skoleåret blev der nedsat ”trivselspartnere” blandt personalegruppen. 

Disse mødtes i løbet af året og drøftede 

forskellige tiltag på skolens afdelinger. Endvidere kørte der 

en proces på elevsiden, som handlede om at sætte fokus 

på trivsel. 

Afdelingerne har udlevet arbejdet med trivsel på forskellige 

måder. 

Kalvehave har blandt andet lagt vægt på at samle alle 

klasser en gang om ugen til ”Kulturtimen”. Klasserne 

skiftes til at underholde hinanden med aktuelt fra undervisningen. 

Timen styrker fællesskabet på tværs af klasserne. 

Forældregruppen giver stor opbakning, og viser god 

interesse for skolens arbejde. På afdelingen holdes en lang 

pause fra kl. 11 til 12. I denne pause gives der mulighed 

for frisk luft og god tid til at afslutte de lege, der iværksættes. 

Afdelingen har fokus på at være en lille afdeling hvor 

eleverne kender hinanden og fokus er på det enkelte 

barns trivsel, som følges op af alle voksne. Afdelingens 

voksne er meget opmærksomme på at tage vare på hinanden. 

Alle (børn og voksne) bestræber sig på en generel 

god tone. Afdelingen arbejder meget på den gode kontakt 

med forældrene. 

Læsning 

På Langebækskolen er der generelt fokus på læsning, men 

også her udleves dette lidt forskelligt. 

I Kalvehave er der indarbejdet et læsebånd hver dag. I 

dette sikres det, at der læses i 20 minutter hver dag. På 

afdelingen er tidlig læsehjælp i 1. klasse godt indarbejdet, 

dette i samarbejde med en af Langebækskolens læsevejledere, 

der udover dette deltager i forældremøder i 0. og 1. 

klasse. Afdelingen arbejder målrettet med evaluerende test. 

I Stensved afholdes der ligeledes tidlig læsehjælp på baggrund 

af test i 1. klasse. Endvidere afholdes der læsekonferencer 

i 1. og 4. klasse. 

I Mern arbejdes med gode læsevaner. Eksempelvis er fokus 

på morgenlæsning, hvor der, som i Kalvehave, er fokus 

på at alle elever får læst. 

I Udskolingen ønskes mere tid til at inddrage den anden af 

Langebækskolens læsevejledere til arbejdet med læsning. 

Alle Langebækskolens afdelinger arbejder med ”Projekt 

Læselyst”, hvor børnehavebørn fra daginstitutioner en gang 

om måneden besøger biblioteket. Ved disse besøg får 

børnene mulighed for at låne en bog. 

Mern har arbejdet i Trivselsuger og har inddraget afdelingens 

pædagoger i Tidlig Trivsels Indsats i indskolingen, på 

tværs af klasserne. Afdelingen har arbejdet med morgenmotion. 

Afdelingen har kontinuerligt haft fokus på evnen til 

at grine med og af hinanden. 

I Stensved/udskoling arbejdes der meget med den gode 

relation mellem voksen og barn. Eleverne får mulighed for 

at udvikle sig og ændre karakter gennem skolegangen. 

Der er særligt fokus på 7. årgang, hvor alle bliver samlet i 

udskolingsafdelingen. Lærerne har stort fokus på elevernes 

trivsel og sårbarhed og drager nytte af hinandens 

erfaringer og viden. Alle sørger for, at ingen står alene med 

problemerne. Lærere og pædagoger er meget opmærksomme 

på hinanden dette ved eksempelvis vidensdeling, 

hjælp til materialet og arbejdet omkring eleverne. 

19

Egne mål 

I Mern har været der fokus på at skabe større samarbejde 

mellem skole/SFO i brugen af Skoleintra. Afdelingen har 

arbejdet med udnyttelse af Klasseloggen samt en fuld 

integration af Skoleintra. 

I Kalvehave har et fokus været på at opfordre eleverne til 

mere motion gennem varieret undervisning. Herudover er 

der særligt fokus på, hvordan der tales til hinanden, både 

på skolen og hjemme. Afdelingen har i løbet af skoleåret 

gjort brug af Kultur- og Naturbasen Kalvehave. 

Stensved afdelingen har arbejdet videre med Udeskole 

som udvidet undervisningsrum. Det vægtes at Udeskole 

placeres på de dage, hvor skolepædagogen er i klassen 

således, at samarbejdet anvendes kvalitativt. Arbejdet 

med Udeskole videreføres på mellemtrinnet, dog uden 

pædagogsamarbejdet. 

I Stensved SFO er der arbejdet med tre fokusgrupper; 

Krop & Bevægelse, Udeliv og Teater. Flere gange er der 

lavet temaforløb, hvor alle SFO-børn inddrages og blandes 

efter forskellige parametre. Dette er en stor succes, og 

arbejdet vil fortsætte med henblik på at blande elever på 

tværs af klasser, køn etc. 

I Udskolingen er der arbejdet med skolens kostpolitik. 

Denne støttes og underbygges af skolens sund-madordning 

med Finn. Ordningen sender et vigtigt signal til 

alle, og samarbejdet med Finn Thuesen skal meget gerne 

fortsætte og udbygges. 

På alle Langebækskolens afdelinger har der været fokus 

på afdelingsrådene. 

Langebækskolens afdelinger er fysisk adskilte, derfor udleves 

målsætninger og indsatsområder forskelligt. Erfaringer 

fra de forskellige afdelinger anvendes ved viderudvikling af 

indsatsområder/målsætning. Når en afdelingen har gjort 

erfaringer med udmøntning af eksempelvis tidlig læsehjælp 

kan de andre afdelinger arbejde videre med de gode erfaringer 

og behøver ikke nødvendigvis at gøre de samme 

dårlige erfaringer som tidligere er tillagt. 

20

Marienberg Skole 

Trivsel 

På Marienberg har vi meget fokus på trivslen. Vi har udarbejdet 

en moppe-strategi, som der er arbejdet med i alle 

klasser. Vi har en fast årlig trivselsdag ( I år med danseinstruktør 

for de små, latterinstruktør for mellemtrinnet og 

oplægsholder for overbygningen). 

Vi har ligeledes på en af vore morgensamlinger underskrevet 

en trivselserklæring. Vi har morgensamling én gang 

om måneden for alle elever. Vi synger et par sange og 

klasserne optræder på skift. Det skaber anerkendelse hos 

store og små. 

Vi har etableret forældrenetværk i alle klasser. Som en del 

af trivselsarbejdet har vi arbejdet meget med disse netværk. 

For at skabe trygge og positive rammer om børnene 

er det utroligt vigtigt, at inddrage forældrene i et fælles 

ansvar. Netværket introduceres på velkomstmøde for nye 

7. klasser og for de nye børnehaveklasser. Skolebestyrelserne 

på Vintersbølle og Marienberg samarbejder om 

forældrenetværk. 

Der er et tvungen dagsordenspunkt på alle forældremøder, 

der hedder ”Forældrenetværk”. 

Vores skolebestyrelse har været ude i alle klasser for at 

tale om de vigtige forældrenetværk. Det er af stor betydning, 

at forældrene kender hinanden. Mange klasser har 

arrangeret, at eleverne på skift spiser hos hinanden. Det 

betyder meget for sammenholdet. 

Vi har aktivt brugt video om mobning til klassernes forældremøder 

– inspireret af Abildhøjskolen. Der uddeles en 

pjece om forældrenetværk til alle forældre. 

Vi har en fælles årlig udflugt for samtlige elever. I år gik 

fællesturen til Oringepynten. Trivselsklasserne var sammen 

( store og små elever). 

Vi har lavet læseplan for AKT. Der er afsat 10 ugentlige lærerlektioner 

til AKT og et tilsvarende antal pædagogtimer. 

AKT pædagogen og AKT læreren arbejder tæt sammen. 

Vi har en legepatrulje sammensat af de store elever. De er 

klædt i særlige trøjer, så børnene kan kende dem. 

Vi har etableret frugtordning for eleverne. 

Hver dag har vi morgenmotion for de små. 

samarbejde. SFO´en har afholdt en personaleweekend 

ligeledes med temaet samarbejde. 

Læsning 

Vi har fortsat og udviklet arbejdet med vores stjernestund 

på hele skolen. Alle elever fra bh. til og med 6.klassetrin 

læser 20 min. hver dag. Alle fag kræver en god og sikker 

læsning. Det er derfor ikke kun dansklærerens opgave at 

træne læsning. Vi ønsker større fokus på læsning i fagene. 

Vi har et godt forløb med børnehaverne, der det sidste 

halve år inden de starter i børnehaveklassen, kommer på 

besøg hver fredag. (Bib og børnehaven) 

Vi har tidlig læsehjælp. 

På biblioteket er der et tilbud om, at man sammen med 

sin klasse kan få præsenteret en udvalgt række bøger. 

Vi har aktive læsevejledere. 

Egne mål 

Ud over ovenstående har vi haft 

Klassekonferencer på alle klassetrin. I indeværende år altid 

med temaet faglig læsning, men også de faglige tests/ 

standpunkter behandles på disse konferencer. Konferencerne 

er en dialog/vejledning mellem testlærer, lærer og 

ledelse. 

Vi har arbejdet med klasserumsledelse. Alle lærere har 

været på kursus i Classroom Management. 

Vi har arbejdet med faglighed i alle fag. 

Vi har et rigtig godt samarbejde mellem skoledelen og 

SFO delen. I SFO’en har hver klasse en primær pædagog. 

Denne pædagog er også med i undervisningen. ´ 

I SFO’en arbejdes der med temaer periodevis. Vi laver 

emneuger, hvor vi blander børnene. Hvert år har vi en 

efterårsfest. 

Trivsel og personale 

På personalesiden har vi været heldige at få del i satspuljemidlerne. 

Disse penge har vi brugt til at styrke arbejdsmiljøet 

omkring vores projekt ”den attraktive arbejdsplads”. 

Projektet er kørt som en vekselvirkning mellem interviews 

og fællesmøder/kurser. Lærerne har haft et ”grænseoverskridende” 

team-building kursus i naturen. Temaet var 

21

Stege Skole 

Trivsel 

Vi har gennem flere år arbejdet med trivselsregler og vi har 

sat en ordning i gang med trivselsambassadører. Elevrådet 

har ønsket, at vi skulle have venskabsklasser, det vil sige 

venskab imellem klasser på yngre og ældre årgange. Det 

begynder i dette skoleår. 

Stege Skole har været meget optaget af ”Sund Skole”, der 

indeholder mange elementer af kost og bevægelse. Også 

på dette område har vi en meget aktiv skolebestyrelse. 

I indskolingen har der været morgenmotion fire gange om 

ugen, og femte dag har der været fælles morgensang. 

Skoleboden bestyres af lokal restauratør, der tilbyder et 

varieret udvalg af sund kost i samarbejde med bestyrelsens 

bod-udvalg. Elevråd og skolebestyrelse samarbejder 

om at udvikle et cafémiljø ved skoleboden. Der arbejdes 

på at indføre, at overbygningselever ikke må forlade skolen 

– blandt andet for at forhindre indkøb af usund kost. Der 

arbejdes løbende med frikvartersaktiviteter i skolens afdelinger, 

for eksempel er bordtennis blevet et meget stort hit. 

Kost og motion er et særligt indsatsområde på 7. årgang. 

Skolefritidsordningen har deltaget i Fit Kid, hvor tre pædagoger 

har kørt projekt for børn med særlige behov for 

bevægelse. 

Der er indført en alkoholpolitik, så forældre ikke længere 

må drikke alkohol til skolefester og andre arrangementer. 

Medarbejdernes trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø, 

indgår i udviklingssamtaler og teamsamtaler med 

skolens ledelse. I teamsamtaler drøftes kommunes fem 

værdier. 

Forårets fyringsrunde var en stor belastning for personalet 

og stillede krav til et udvidet informationsniveau fra skolens 

ledelse. 

I skoleåret har der været en ny og midlertidig ledelse. Der 

har fra alle sider været en positiv indstilling til at få dagligdagen 

til at fungere. 

Ikke alle elever er lige parate til undervisning og læring. En 

del af specialundervisningen er reserveret til elever, som 

har vanskeligheder med adfærd, kontakt eller trivsel – den 

såkaldte AKT-undervisning. Denne indsats er vigtig for 

elevernes trivsel, men også for at skabe forudsætninger 

for læring og undervisning. 

Læsning 

Stege Skole er meget optaget af målrettet læseundervisning, 

og der er et tæt samarbejde med specialundervisningen 

om faste kurser på næsten alle klassetrin i indskoling 

og mellemtrin. 

I børnehaveklassen har kommende lærer på 1. årgang 

ansvaret for bogstavlæring. På første årgang tilbydes de 

svageste elever læseløft fra jul til sommerferie, og på 2. 

årgang er der særligt tilrettelagte kurser for de elever, som 

endnu ikke har knækket læsekoden. På 3. årgang afvikler 

vi læsekurser med holddeling på tre niveauer, og eleverne 

skriver og tegner små bøger, der indgår i bibliotekssamlingen. 

På 4. årgang er der stavekurser og faglig læsning. 

Der er ingen faste kurser på 5. klassetrin, og indsatsen er 

styret af aftaler med dansklærerne om hjælp til enkeltelever. 

For elever med særlige behov på 6. årgang afvikles 

læse- og stavekursus. 

Egne mål 

Vi har arbejdet med skolens værdier. Vi har været en del 

af Fit Kid projektet, hvor der arbejdes videre med fortsat at 

motivere børnene til at dyrke motion. 

22

Svend Gønge Skolen 

Trivsel 

Vi har lavet trivselspolitik. Vi har haft God-venne-uge og 

andre på-tværs-uger iværksat på baggrund af den årlige 

Termometerundersøgelse, hvor eleverne selv gav udtryk 

for at flere af dem gerne ville have endnu bedre venskaber. 

Der blev lavet en bog om venskaber. 

Vi har haft en proces omkring SSP og ledelsen og synet 

på mobning. Vi har arbejdet med hvordan eleverne bruger 

mobil, f.eks. med ikke at skrive grimme beskeder til hinanden 

mm. Så har vi lavet et værdi-regelsæt for hele skolen 

Vi har lavet tilbud til vores fokus-elever om ferieophold. Vi 

har arbejdet på at vores specialklasse med store børn, kan 

komme i praktik (f.eks. 3 ADHD elever). Det har været i 

samarbejde med områdelederen, hvor vi også har arbejdet 

med at opbygge erhvervs-netværk. En rigtig succeshistorie. 

Så har vi etableret en Skolefe-ordning (området og skolen 

deler lønnen), som serverer morgenmad og er til rådighed 

for de børn, som har brug for ekstra omsorg, men det er 

ledelsen, der styrer, hvilke børn skolefeen ”er på”. 

Vi har åbent værksted nogle timer om dagen og vi har 

vores familieklasse. 

På personalesiden laver vi en månedlig frokost, som skolen 

betaler. Vi arrangerer fælles udflugter for personalet. Vi 

arbejder på at opbygge en fælles kultur. 

Læsning 

Vi har tidlig læsehjælp. Så undervises der i bh-klassen af 

de lærere, der skal have dem på sigt. Vi har test på samtlige 

klassetrin. Fagfagligheden er høj. 

Generelt oplever vi, at eleverne lærer at læse tidligere. Vi 

har nogle få elever der ikke kan læse, vi er blevet meget 

opmærksomme på de børn med varige behov. Vi har 

klassekonferencer. Vores læsevejleder har været med til at 

sætte fokus på faglig læsning – at det er læsning i alle fag. 

Egne mål 

Vi bygger vores egne mål op omkring vores kerneværdier 

– sammen med Pædagogisk Udvalg med afsæt i skolebestyrelsen. 

Vi har derfor arbejdet med trivsel (som forlængelse 

af de politiske mål) – i samarbejde med børnehaverne. 

Vi skal have pædagogisk dag. Fremover ønsker vi at 

have fokus på at arbejde med de udsatte børn (og deres 

forældre), samt konfliktløsning og videndeling. 

23

Vintersbølle Skole 

Trivsel 

For nogle år siden vedtog vi 3 kerneværdier, som vi hele 

tiden arbejder efter. Trivsel er en af de værdier. Trivsel er 

derfor altid i fokus. 

7 uger af året laver vi projektuger (her bruger vi pædagogerne 

på lige fod med lærerne i undervisningen) og her 

blandes eleverne på tværs af trinene. 

Sidste år havde vi et projekt om venner og venskaber, hvor 

eleverne endte op med flotte produkter som venskabsbøger 

mm. Alle klasser skal lave trivselsaftaler (hvordan vil vi 

gerne have det sammen). 

Vi arbejder med at få lærerne til at spørge eleverne (særligt 

i de små klasser), hvad de gerne vil lave? Og således i 

højere grad følge eleverne. Alt for ofte glemmer lærerne at 

spørge, hvad eleverne egentlig har lyst til. Hvis vi skal være 

tro mod vores trivselspolitik og relationstænkning, så skal 

vi inddrage eleverne endnu mere. 

Lige sådan i projektugerne tager vi også afsæt i, hvad 

eleverne har af ønsker, inden vi udbyder hvilke temaer, der 

skal være i projektugerne. 

Personalet vælger sig også selv ind på, hvad de vil lave. 

Det er nyt og giver en anderledes glæde og dynamik, når 

det er interessen og lysten, der driver værket. 

Egne mål 

Vintersbølle Skole har 4 indsatsområder: Udeskole, aldersintegrerede 

undervisningsforløb, læringsmetoder samt 

Satellitklasser. Indsatsområderne er sat på den fælles 

årsplan for lærere og pædagoger. 

Udeskole tager udgangspunkt i at børn lærer på flere 

måder og at vi gerne vil inddrage vores område i undervisningen. 

Derudover har det været vigtigt for os at børnene 

inddrages i undervisningsforløbene og aktivt er med til at 

vælge. F.eks. i de aldersintegrerede undervisningsforløb er 

det børnenes potentialer og valg, som afgør, hvad de skal 

beskæftige sig med i projektforløbet. 

Satellitklasserne er et skoletilbud, hvor børn med særlige 

behov kan få et særligt tilrettelagt undervisnings- og behandlingstilbud 

samtidig med, at de indgår i et fællesskab 

med skolens øvrige elever, både socialt og fagligt. 

Vi har lange frikvarterer, hvor eleverne har mulighed for at 

være sammen socialt. Vi har købt bolde og ting til hver 

klasse. Vi har udeordning, så eleverne skal være ude, 

men hallen bliver åbnet i dårlig vejr. Vi har en Mobiltelefon 

politik/etik. Så har vi indført valgfag i 6. klasse. 

Ift. Trivsel i SFO’en – prøve at lave noget motion for alle 

børn. Minimum to gange om ugen, hvor børnene skal 

være med i opstarten., men så bagefter blive eller lave, 

hvad de vil. 

På personalesiden har vi arbejdet med arbejdspladserne, 

ergonomisk mm. Købt skabe til lærerne mm. Vi laver arrangementer 

for personalet. 

Vi havde sidste år ét enkelt team, der ikke fungerede så 

godt og der satte vi ind med sparring mm. Så har vi sat 

penge af til, at LP-grupperne kan købe forplejning. Vi er 

meget opmærksomme på medarbejderne. 

Ift. både lærere og elever prioriterer skolelederen at stå 

hver morgen i skolegården i det tidsrum, hvor elever, 

forældre og lærere møder ind for lige at snakke. Det giver 

en god trivsel. 

Læsning 

Vi har tidlig læsehjælp. Tidligere gjorde vi det, at vi sendte 

de 4 ”svageste” elever til læsning. Vi er stoppet med at 

sende eleverne væk fra undervisningen for at modtage 

læsehjælp. Nu har vi udviklet det sådan, at vi fortsætter 

læsehjælpen i klassen, så der kommer ekstra hjælp i klassen, 

hvor vi også kobler den praktisk/musiske del på. 

Vores læsevejleder bruges aktivt af lærerne. 

24

Ørslev Skole 

Trivsel 

Vi arbejder hele tiden med elevernes trivsel. Det gør vi 

både i undervisning og fritid. En fantastisk legeplads med 

dyrehold, udeordning i frikvartererne, det gør vi gennem 

elevråd, nyanskaffelser til børnene efter elevrådets ønsker 

venskabsvenner, ”fit-kid-projektet”, elevaktivitetskalender, 

opfølgning på alle konflikter, klasserådsmøder, skolefest 

osv. Vi har indført smiley-ordning, fordi klasseværelserne 

var for beskidte – ved opnåelse af x antal smileys får 

klassen penge til klassekassen. Det er en stor succes. I 

SFO’en har vi foretaget børnemiljøvurdering. 

Ligeledes arbejder vi hele tiden med personalets trivsel. Vi 

arrangerer forskellige relevante foredrag eksempelvis med 

Lars Mogensen, vi har ”rose-kasse”, frugtordning til jul, 

gode fester jul og sommer personalegoder i form af: udlån 

af forskellige ting, grill, porcelæn, duge trailer m.v. 

Læsning 

I hele indskolingen arbejdes intensivt med fonologisk opmærksomhed 

og et meget grundigt bogstav-lyd-arbejde 

med baggrund i Ina Borstøms materialer. På mellemtrinnet 

forsøger vi at holde gang i børnenes læsning ved forskellige 

læseindsatser i klasserne samt vha. et bibliotek, som 

hele tiden formår at fange elevernes interesse ved at 

indkøbe nye og spændende bøger, som eleverne står i kø 

for at låne. 

Vi har ingen ansat i funktionen som læsevejleder – vores 

bibliotekar har dog en kort uddannelse som læsevejleder 

og fungerer som læsefaglig sparringspartner for lærerne 

i bhkl. og 1. kl. og udfører særligt tilrettelagt undervisning 

for de elever, som har svært ved at få gang i læse- og 

skriveprocessen. Desuden har vi et velfungerende danskfagudvalg, 

som består af alle lærere, der underviser i 

dansk. Her foregår løbende en stillingtagen til læseteorier, 

metoder, materialer mm. 

Egne mål 

Vi har et samarbejde i område 3 både mellem elever, 

lærere, ledelse skolebestyrelse. Vi holder møder i skolebestyrelsen 

en gang om året på skift hos hinanden. Eleverne 

mødes mindst 3 gange om året på skift hos hinanden. Vi 

mødes i ledelsen 4 gange om året. Her både udvikler vi, 

hvad der skal ske året efter samt evaluerer de initiativer vi 

har gang i. Vi samarbejder både om vidtgående specialundervisning, 

den almene undervisning, klassesammensætning, 

fagudvalg og koordinering i det hele taget. Sfo-er 

og klub har fælles arrangementer. Vi hjælper hinanden i 

område 3. 

Herudover arbejder Kastrup og Ørslev sammen om 

den pædagogiske udvikling med Cooperative learning, 

foredrag af Lars Mogensen, samt ledelsesinitiativer i det 

hele taget. Desværre er vores videoanalyse for pædagogerne 

ikke blevet til noget grundet manglende kursus samt 

økonomi. 

Netværksgrupper har der været arbejdet med for forældre, 

men to møder der er indkaldt til er desværre blevet aflyst 

grundet manglende tilslutning fra forældre. Dog er der 

etableret netværksgrupper blandt vores forældre til vores 

børn med autisme. 

Vi har fast en screening medio 1. kl. med efterfølgende 

kursus til de elever, som ikke er kommet godt i gang med 

læseprocessen (TLH). I slutningen af 2. kl. screener vi 

med DVO’s test (Dansk Videncenter for Ordblindhed) for 

at afdække, om der er elever, som har overraskende store 

fonologiske problemer, så vi kan sætte hurtigt ind med 

yderligere fonologisk træning og kompenserende læsestrategier. 

Desuden anvender vi løbende gængse gruppelæsetest 

samt ST 2-6 for evaluering af læse- og staveudviklingen. 

I øvrigt vurderer vi hvert år på klassekonferencen 

behov for særlige tiltag som f.eks. tildeling af ekstra lærertimer 

kommende år, og vi vurderer kvartalsmæssigt behov 

for læse/stavekurser eller supplerende undervisning, som 

udføres af specialundervisningslærere. 

25

10. klasse Centret 

Trivsel 

Vi har lavet en trivselspolitik sammen med en gruppe 

elever. Det var en god åben proces. Eleverne havde meget 

fokus på klasserumsledelse – at det er vigtigt, at lærerne 

kan styre klassen og at læreren er der til tiden. Det er skrevet 

ind, at trivselspolitikken skal revideres hvert år. 

Nu skal vi så i gang med vores værdi-regelsæt. På 10. 

klasse Centret har vi lige skullet vende os til det lederskifte, 

som er kommet, fordi der var en medarbejder som var 

konstitueret som leder i en længere periode. 

Vi har lavet om i strukturen, så dansklæreren er blevet 

klasselærer. 

I forhold til vores årlige Berlintur, har vi presset prisen helt 

ned, så alle nu kan være med og vi har lagt den på et 

bedre tidspunkt af året 

Vi har haft mentor ordning, så en lærer har fået ekstra tid 

til at tage sig af de elever, der havde det svært, det har vi 

ændret på, så det nu er klasselærerens ansvar. Vi prøver 

bevidst at sætte ”stærke” og ”svage” elever sammen. 

På personalesiden har vi haft en fælles tur til København. 

Det var en rigtig god tur. Vi har lavet kurser i foråret, som 

er gået på, hvad er det, vi gerne vil. Vi arbejder videre med 

nogle kurser i efteråret med klasserumsledelse og relationskompetence. 

Strukturændringen har gjort, at vi har 

lavet 2 team, så det er færre elever, læreren skal forholde 

sig til. Så har vi etableret en frugtordning og har valgt kage 

fra. 

Læsning 

Hver dag startes der med at læse. Rigtig mange elever har 

skubbet læsningen fra sig, men vi er meget vedholdende. 

Det har været svært på 10-klasse Centret at komme i 

gang med den faglige læsning. Læsevejlederen har fået 

fast ugentlig tid til at gå rundt og støtte op omkring den 

faglige læsning. Så laver vi test. 

Egne mål 

Vores egne mål har været en direkte forlængelse af de 

fælles mål. 

26

Sammenlignende 

kommunestatistik 

2006-2010 

Skolevæsnets struktur og ressourcer – nøgletal 

Kommunens elev- og klassetal 


1.- 9. klasse 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 

2009-2010 

Normalundervisning 

Antal klasser 230 225 231 222 

Normalundevisning 

Antal elever 4743 4755 4583 4559 

Klasser med specialundevisning 

Antal klasser 25 34 37 39 

Klasser med specialundervisning 

Antal elever 119 132 158 186 

Klassekvotient 

gennemsnit gns. klassekvotient 20,6 21,1 19,8 20,5 

Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning og specialialundervisning. Antallet af elever i klasser med 

specialundervisning er elever, der er visiteret til den pågældende undervisning af Familierådgivningen. 

Klassekvotienter for faserne 


Bh. klasse.- 9. klasse 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Bh.klasse 18,9 20,8 19,2 20,1 

Fase 1 19,7 20,2 18,1 18,5 

Fase 2 21,1 20,2 19,4 19,3 

Fase 3 22,8 24,0 23,8 22,9 

10. klasse 20,6 20,6 22,4 26,0 

Omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer) der gennemføres 

Gennemførelses-procent af årlige 

undervisningstimer I procent 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Indskoling 1.-3. klasse 100,0 100,0 100,0 97,3 

Mellemtrin 4.-6. klasse 99,6 99,8 98,4 98,1 

Udskoling 7.-9. klasse 98,4 97,4 98,6 96,7 

10. klasse 99,0 98,0 98,0 99,0 

Skemaet viser i procent omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer), der gennemføres i forhold til det årlige timetal. 

(skolelederens vurdering) 

27

Omfanget af undervisning med liniefagsuddannede lærere eller lærere med 

tilsvarende kompetencer (skolelederens vurdering) 

1.-3. klasse 

I procent 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Dansk 82 82 80 82 

Matematik 63 61 60 62 

Engelsk 55 57 44 53 

Natur/teknik 57 58 53 50 

4.-6. klasse 

I procent 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Dansk 80 85 83 88 


Engelsk 53 68 61 63 

Natur/teknik 64 69 53 61 

7.-9. klasse 

I procent 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Dansk 84 84 96 86 


Engelsk 85 81 87 87 

Fysik/kemi 86 92 87 85 

Geografi 56 57 58 57 

Biologi 78 75 74 70 

10. klasse 

I procent 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Dansk 75 75 100 86 


Engelsk 100 100 100 84 

Fysik/kemi 100 100 100 100 

Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses de pågældende fag i de 3 faser, som læses af lærere med liniefagsuddannelse 

eller med tilsvarende kompetencer. (skolelederens vurdering) 

Omfanget af undervisning af børn med særlige behov varetaget af lærer med 

specialuddannelse eller tilsvarende kompetencer (skolelederens vurdering) 


I procent 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Indskoling 1.-3. klasse 67 24 51 85 

Mellemtrin 4.-6. klasse 57 48 40 87 

Udskoling 7.-9. klasse 22 44 49 96 

10. klasse 2 0 0 0 

Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses af lærere med speciallærer-uddannelse eller med tilsvarende 

kompetencer. (skolelederens vurdering) 

28

Opgørelse over antal af elever henvist til specialklasser/skoler. 


Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Indskoling 1.-3. kl. 43 24 51 52 

Mellemtrin 4.-6. kl. 48 48 40 45 

Udskoling 7.-9 kl. 25 44 49 68 

10. kl. 1 0 0 0 

I alt 117 116 140 165 

Skemaet viser antallet af skolens egne elever, der af Familierådgivningen er visiteret til specialklasser eller specialskoler. 

Antallet er opgjort for hver af skolens faser. 

Omfanget af undervisning af dansk som andetsprog varetaget af lærer med med liniefag i 

dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. (skolelederens vurdering) 


I procent 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 

2009-2010* 

Andel timer i % 27,2 17,1 12,8 34,2 

I skemaet er anført skolens opgørelse over antallet af fag/lektioner, der varetages af lærere med liniefag i dansk som andetsprog 

eller tilsvarende kompetencer. Skemaet viser både den procentvise dækning af de timer, der læses. 

*Procentangivelsen er gennemsnit for de 7 skoler, der underviser i dansk som andet sprog. 

Opgørelse over elevernes overgang til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse 

Overgangsprocenter 

V = Vordingborg gennemsnit 

L = Landsgennemsnit 

10. kl. V 

10 kl. L 

Erhvervsuddannelser V 

Erhvervsuddannelser L 

Gymnasial uddannelser V 

Gymnasial uddannelser L 

Særligt tilrettelagte udannelser V 

Særligt tilrettelagte udannelser L 

Øvrige uddannelser V 

Øvrige uddannelser L 

Øvrigt V 

Øvrigt L 

2007* 2008* 2009** 2010** 

44,3 

49,0 

16,7 

13,1 

33,7 

32,9 

0,0 

0,2 

1,7 

1,3 

3,5 

3,4 

53,2 

48,3 

17,0 

12,7 

24,3 

34,1 

0,0 

0,3 

1,2 

0,7 

4,3 

3,8 

I procent vises hvor mange elever der går videre i uddannelsessystemet. 

* Kilde: Undervisningsministeriet 

** Kilde: Skolerne i Vordingborg og Undervisningsministeriet for landsgennemsnittet 

49,2 

47,5 

12,3 

12,3 

30,6 

36,9 

0,0 

0,2 

0,7 

0,1 

7,2 

3,0 

45,9 

47,6 

15,5 

10,6 

32,0 

38,4 

0,0 

0,2 

1,1 

1,0 

4,7 

3,1 

29

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 

(det udvidede undervisningsbegreb) 


I procent 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til 

undervisning (udvidede undervisningsbegreb) i % 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


37,3 34,6 36,1 36,9 

Skemaet viser andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede undervisningsbegreb) opgjort i % jf. 

skolens indberetning til Undervisningsministeriet 

Udgift pr. normalklasseelev 

Vordingborg kommunalt gennemsnit 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Gns. udgift pr. elev 36.476 34.809 34.373 36,413 

Gns. udgift til undervisningsmidler pr. elev 1.776 1.910 1.761 1.586 

Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer og leder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. rengøring, 

vidtgående specialundervisning og bygninger. Skoles udgiften pr. elev er beregnet ud fra budgettal. Afholdte udgifter til undervisningsmidler 

pr. elev for sidste finansår er opgjort konkret af skolen. 

Elevfravær 


Antal fraværsdage pr. elev 

(gennemsnit) 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Fase 1: Bh.kl-3 kl.. 11,7 12,2 10,2 9,6 

Fase 2: 4.-6. kl. 12,1 12,5 11,3 11,7 

Fase 3: 7.-9. kl. 13,6 14,3 14,5 11,8 

10. klasse 18,0 mangler 13,4 10,0 

Skemaet viser antal gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret pr. elev, og er anført for skolens faser. 

Elev/lærer ratio for børnehaveklasser til 9. klasse (normalundervisningsklasser) 


Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Skolens elev lærer/ratio 11,8 11,4 12,0 12,2 

Skemaet viser elev-lærer ratio for Børnhaveklasse-9. klasse. I beregningen er ikke inkluderet specialklasselever og lærernes 

tid til specialundervisning i specialklasser. I elevtallet indgår alle elever fra børnehaveklasse til 9. kl. eksklusiv elever i specialklasser. 

Elev pr. computer 


Antal elever pr. nyere computer 

(maks. 5 år gammel) på skolen 

Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


5,0 4,0 3,7 4,5 

Skemaet viser elev/computer ratioen, dvs. antal elever pr. computer. Kun nyere computere, dvs. maks. 5 år gamle indgår i 

opgørelsen. 

30

Midler anvendt på efteruddannelse 


Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Kurser 

Antal timer 8.815 7.098 7.258 3.443 

Intern kompetenceudvikling 

Antal timer 36.484 40.912 35.485 24.750 

Skemaet viser skolens anvendte midler (antal timer) til kurser (øvrig tid) og intern kompetenceudvikling (udviklingstid). 

SFO-frekvens 


Skoleåret 

2006-2007 

Skoleåret 

2007-2008 

Skoleåret 


Skoleåret 


Elevtal i bh.kl.- 3. kl ikke opgjort 1.911 1.897 1.814 

Antal elever i SFO1 ikke opgjort 1.632 1.611 1.524 

Antal elever i SFO1 i % ikke opgjort 88,6 84,9 84,0 

Skemaet viser hvor mange af skolens elever i bh.kl.- 3 kl., der går i SFO1. 

Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve 9. klasse/FSA 

Prøvefag: Bundne prøvefag 9.-10.kl., Afgangsprøve (FSA) 


2007* 2008** 2009** 2010*** 


Dansk læsning V 

Dansk læsning L 

Dansk retskrivning V 

Dansk retskrivning L 

Dansk skriftlig fremstilling V 

Dansk skriftlig fremstilling L 

Dansk mundtlig V 

Dansk mundtlig Hele landet 

Matematiske færdigheder V 

Matematiske færdigheder L 

Matematik problemløsning V 

Matematik problemløsning L 

Engelsk mundtlig V 

Engelsk mundtlig L 

Fysik/kemi praktisk/ mundtlig V 

Fysik/kemi praktisk/ mundtlig L 

Projektopgave V 

Projektopgave L 

7,6 

7,6 

7,6 

8,0 

7,9 

6,1 

8,1 

8,4 

7,9 

8,6 

7,4 

7,9 

8,1 

8,3 

7,4 

7,7 

8,6 

8,6 

* 2007 Gl. karakterskala 

** 2008 og 2009 Ny karakterskala 

*** 2010 Ny karakterskala – landsgennemsnit endnu ikke offentliggjort. 

6,0 

6,6 

4,7 

5,6 

6,1 

6,5 

6,5 

6,9 

5,8 

6,8 

4,9 

6,0 

6,2 

6,8 

5,4 

5,6 

6,8 

7,2 

4,8 

5,0 

4,7 

5,4 

5,3 

5,5 

6,7 

7,0 

6,8 

7,7 

6,2 

6,9 

6,7 

6,9 

4,9 

5,8 

7,4 

7,4 

5,1 

5,1 

5,6 

6,5 

6,0 

4,8 

6,5 

5,5 

6,7 

31

Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve 10. klasse FS10 

Prøvefag: Bundne prøvefag 10.kl., Afgangsprøve (FS10) 


2007* 2008** 2009** 2010*** 


Dansk skriftlig fremstilling V 

Dansk skriftlig fremstilling L 

Dansk mundtlig V 

Dansk mundtlig Hele landet 

Matematiske færdigheder V 

Matematiske færdigheder L 

Matematik problemløsning V 

Matematik problemløsning L 

Engelsk skriftlig V 

Engelsk skriftlig L 

Engelsk mundtlig V 

Engelsk mundtlig L 

Oligatorisk opgave V 

Oligatorisk opgave L 

7,2 

7,6 

8,9 

8,1 

7,4 

7,3 

8,0 

7,5 

7,6 

7,9 

8,8 

8,0 

8,4 

8,6 

* 2007 Gl. karakterskala 

** 2008 og 2009 Ny karakterskala 

*** 2010 Ny karakterskala – landsgennemsnit endnu ikke offentliggjort. 

5,0 

5,6 

6,2 

6,4 

6,4 

5,8 

5,3 

6,9 

6,0 

5,6 6,0 

5,1 

5,4 

5,2 

5,3 

5,9 

6,1 

6,0 

6,7 

7,2 

6,2 

6,1 

5,8 

5,4 

6,7 

6,4 

7,2 

6,8 

7,5 

5,8 

4,0 

6,1 

6,2 

6,5 

32

Opfølgning på 

handleplan 

Som opfølgning på handleplanen vedtaget pba. kvalitetsrapport 

2008/2009 blev der dannet et netværk bestående 

af samtlige læsevejledere i Vordingborg Kommune med 

henblik på videnopsamling, videnkoordinering og videnspredning. 

I dette netværk nedsattes et udvalg bestående af 8 læsevejledere, 

som i løbet af 2010 har udarbejdet et forslag til 

en handleplan for sprog og læsning i Vordingborg Kommune. 

Handleplanens overordnede mål for sprog og læsning i 

Vordingborg Kommune er: 

• at alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder, 

der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog 

og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv 

deltagelse i samfundslivet. 

I tilknytning til det overordnede mål er der fastsat følgende 

delmål: 

• forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler 

(herunder SFO) udvikler bevidsthed og viden om børns 

sprog- og læseudvikling – herunder sammenhængen 

mellem tale- og skriftsprog. 

• de 0-5-årige børn udvikler et alderssvarende og velfungerende 

talesprog, samt viser interesse for og eksperimenterer 

med læsning og skriftsproget. 

• skoleelever udvikler, vedligeholder og anvender gode, 

fleksible læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet 

som baggrund for kundskabs- og færdighedstilegnelse i 

alle skolens fag. 

Den kommende handleplan for sprog og læsning i Vordingborg 

Kommune er således en opfølgning på handleplanen 

fra kvalitetsrapport 2008/2009 og samtidig en del 

af den fortsatte og sammenhængende indsats, hvor der er 

en tydelig rød tråd i arbejdet med børn og unges sproglige 

og læsefaglige udvikling fra 0 – 18 år. 

33

Fagsekretariatet for pædagogik 

Fagchef Jesper Kjærulff 

Vordingborg Kommune 

Tlf.: 55 36 36 36 

jek@vordingborg.dk 

www.vordingborg.dk

Kvalitetsrapport 2009-2010 - Vordingborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?