Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Religiøse strømninger i Herning omkring år 1900<br />
- med fokus på Indre Mission og grundtvigianismen<br />
1. Indledning ...........................................................................................................................3<br />
2. Specialets problem<strong>for</strong>mulering og opbygning.................................................................4<br />
2. 1. Herning – fra landsby til stationsby..............................................................................6<br />
3. Metode og materiale...........................................................................................................8<br />
3.1. Den metodiske tilgang...................................................................................................8<br />
3.2. Materialegrundlag og vurdering heraf...........................................................................9<br />
3.2.1. Oversigtsfremstillinger og tidsskrifter....................................................................9<br />
3.2.2. Fremstillinger om Herning....................................................................................10<br />
3.2.3. Aviser....................................................................................................................11<br />
3.2.4. Utrykte kilder........................................................................................................12<br />
3.2.5. Opsummering........................................................................................................13<br />
4. Historiografi og teori........................................................................................................14<br />
4.1. Indledning....................................................................................................................14<br />
4.2. Vækkelses<strong>for</strong>skningen hidtil .......................................................................................14<br />
4.2.1. Vækkelsens sociale baggrund...............................................................................15<br />
4.2.2. Vækkelsen i de urbane miljøer .............................................................................18<br />
4.3. Blumer: Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering .....................................19<br />
5. De folkelige bevægelser i Danmark i 1800-tallet ...........................................................20<br />
5.1. Foreningstiden .............................................................................................................20<br />
5.2. Vækkelserne – en introduktion til 1800-tallets religiøse rørelser ...............................23<br />
5.2.1. De gudelige <strong>for</strong>samlinger......................................................................................23<br />
5.2.2. Grundtvigianismen................................................................................................23<br />
5.2.3. Indre Mission ........................................................................................................25<br />
5.2.4. Grundtvigianerne kontra missionsfolkene............................................................26<br />
1
6. De religiøse strømninger i Herning med fokus på Indre Mission og<br />
grundtvigianismen................................................................................................................28<br />
6.1. Missionshuset Bethania ...............................................................................................28<br />
6.2. Det grundtvigske højskolehjem...................................................................................31<br />
6.2.1. Fra leje til eje ........................................................................................................34<br />
6.3. De missionske ungdoms<strong>for</strong>eninger K.F.U.M. og K.F.U.K.........................................36<br />
6.4. Missionshotellet...........................................................................................................39<br />
6.5. Opsummering ..............................................................................................................40<br />
7. Stridighederne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne.....................................41<br />
7.1. Præstestriden i Herning i 1900 ....................................................................................42<br />
7.2. Menighedsrådsvalget i 1903........................................................................................47<br />
7.3. Oprettelsen af Herning-Gjellerup Valgmenigheder i 1904 .........................................50<br />
7.4. Opsummering ..............................................................................................................53<br />
8. Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering i Herning....................................54<br />
9. Den sociale stratifikation blandt de vakte i Herning ....................................................58<br />
9.1. Materialegrundlag........................................................................................................58<br />
9.2. Grundtvigianernes og missionsfolkenes sociale baggrund .........................................59<br />
9.3. Opsummering ..............................................................................................................61<br />
10. Foreningernes tiltrækningskraft...................................................................................62<br />
11. IM og grundtvigianismen – to ensartede religiøs-ideologiske bevægelser?..............64<br />
12. Udblik: Herning fra 1905 til i dag ................................................................................66<br />
13. Sammenfatning og konklusion......................................................................................68<br />
14. Summary .........................................................................................................................71<br />
15. Litteraturliste..................................................................................................................73<br />
Bilag A ...................................................................................................................................79<br />
Bilag B ...................................................................................................................................80<br />
Bilag C ...................................................................................................................................82<br />
Bilag D ...................................................................................................................................85<br />
2
1. Indledning<br />
Danmark gennemgik i løbet af 1800-tallet omfattende samfunds<strong>for</strong>andringer på det politiske,<br />
økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse område. Inden <strong>for</strong> den kulturelle og religiøse sfære fik<br />
Grundloven af 1849 afgørende betydning, idet mennesker med fælles interesser og målsætninger nu<br />
kunne samles i fællesskab på en mere <strong>for</strong>maliseret måde. Et resultat heraf blev fremvæksten og<br />
udviklingen af utallige <strong>for</strong>eninger og bevægelser af religiøst indhold som eksempelvis<br />
grundtvigianismen og Indre Mission. 1 Ligesindede danskere kunne nu samle deres kræfter i et<br />
fælles organ og arbejde med den målsætning at samles omkring en fælles tro. <strong>Dansk</strong>ere fik hermed i<br />
højere grad mulighed <strong>for</strong> at manifestere sig i samfundet på såvel nationalt som lokalt plan, og især i<br />
Midt- og Vestjylland, og særligt i Herning, fik de religiøse bevægelser sat et afgørende præg, som<br />
endnu i dag kan mærkes på egnen.<br />
Herning by og omegn var i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet præget af<br />
stærke religiøse strømninger. Især Indre Mission (IM) og grundtvigianismen dominerede det<br />
religiøse liv på egnen. Sideløbende med den åndelige udvikling undergik Herning by en markant<br />
<strong>for</strong>andring, da byen i 1877 blev stationsby. Med stationsbyens fremvækst blev skellene mellem land<br />
og by yderligere skærpede. Nye erhvervsgrupper voksede frem i byen inden <strong>for</strong> eksempelvis<br />
administration, håndværk og industri, og således blev bybefolkningen af mere heterogen art end<br />
befolkningen i det omgivende opland. 2 Efterhånden som indbyggertallet voksede, øgedes behovet<br />
<strong>for</strong> flere byfunktioner i <strong>for</strong>bindelse med handel, byggeri og infrastruktur, og fra omkring 1870 søgte<br />
især mange håndværkere og handlende til Herning. I 1875 var der i den beskedne by ikke færre end<br />
30 håndværkere og 30 handlende af <strong>for</strong>skellig art. 3<br />
I Danmark <strong>for</strong>egik stationsbyernes fremvækst almindeligvis i et grænseland mellem land og by,<br />
og de fremvoksende stationsbyer befolkedes af mennesker med meget <strong>for</strong>skelligartede sociale og<br />
kulturelle baggrunde, hvor<strong>for</strong> livet i stationsbyerne ofte var præget af traditionsløshed og uro. De<br />
mange nye tilflyttere kom med hver deres erfaringer, idéer og holdninger, og kirke- og kulturlivet<br />
kom således til at udgøre en broget mangfoldighed. Nye klasser, erhverv, livs<strong>for</strong>mer og<br />
livsanskuelser trivedes blandt hinanden, og med tiden tog det nye bymiljø <strong>for</strong>m og skabte grobund<br />
<strong>for</strong> kulturelle, politiske og religiøse aktiviteter. Befolkningen var ofte sammensat af en særdeles<br />
heterogen gruppe mennesker, og der<strong>for</strong> var kultursammenstød og spændinger ikke ualmindelige på<br />
1 Gundelach, 1988, p. 110f; Skovmand, 1951, p. 8.<br />
2 Frandsen, 2003, p. 11.<br />
3 Frandsen, 2001, p. 8. Se desuden bilag A vedrørende befolkningsudviklingen i Herning.<br />
3
disse kanter. 4 Historikerne Sidsel Eriksen og Jørgen Fink har fremhævet stationsbyen som et særligt<br />
fænomen i udviklingen af den nye urbane verden. Herning synes i høj grad at have været en del af<br />
dette fænomen med de dertilhørende særlige karakteristika som eksempelvis den heterogene<br />
befolkning af både land- og byboere, de mange <strong>for</strong>skelligartede arbejdserhverv med fokus på især<br />
de tiltagende industrivirksomheder, i Herning særligt tekstilindustrien, samt ikke mindst den øgede<br />
åndelige bevidsthed og den religiøse mangfoldighed, såvel som det rige <strong>for</strong>eningsliv: 5<br />
”Herning skiftede Præg og blev lidt efter lidt en større Stationsby med alle de <strong>for</strong> en<br />
saadan ”Opkomling” særegne Kendetegn: ingen Plan i Byggeriet, intet Borgerskab,<br />
men overalt Handlekraft og Energi, overalt Lyst og Evne til at vinde fremad, naa<br />
Maalet og det <strong>for</strong>jættede Land.” 6<br />
Men med udviklingen af de mange <strong>for</strong>skelligartede miljøer og livsanskuelser i Herning opstod også<br />
brydninger inden <strong>for</strong> det religiøse liv, hvor især <strong>for</strong>skellene mellem missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne blev markante. Stridighederne mellem de to åndelige grupperinger blev med tiden<br />
særdeles skarpe, hvilket blandt andet kom til udtryk ved præstevalget i 1900, under<br />
menighedsrådsvalget i 1903 og den deraf følgende dannelsen af Herning-Gjellerup Valgmenigheder<br />
i 1904.<br />
2. Specialets problem<strong>for</strong>mulering og opbygning<br />
På grundlag af en diskussion af den eksisterende <strong>for</strong>skning og det aktuelle kildemateriale bliver det<br />
specialets fokus at undersøge, analysere og diskutere de to religiøse bevægelsers fremvækst og<br />
virke og ikke mindst den indbyrdes konkurrence mellem de to grupperinger i Herning omkring år<br />
1900. Gennem en lokalundersøgelse vil jeg påvise, hvorledes og af hvilke årsager missionsfolkene<br />
og grundtvigianerne manifesterede sig i lokalsamfundet. Hvordan demonstrerede og gav de<br />
involverede deres tanker og holdninger til kende, og hvilken aktiv indsats gjorde de i byens<br />
religiøse arbejde med etableringen af de mange <strong>for</strong>samlinger og <strong>for</strong>eninger? Hvilke konsekvenser<br />
fik de religiøse manifestationer <strong>for</strong> byens indbyggere, og på hvilken måde kom <strong>for</strong>eningslivet til at<br />
få betydning <strong>for</strong> herningensernes fællesskab og det sociale liv?<br />
4 Lauridsen, 1982, p. 33.<br />
5 Eriksen, 1996, p. 26; Fink, 1992, p. 9.<br />
6 Forlaget Alheden, 1988, p. 14.<br />
4
Jeg har valgt at lave et empirisk speciale, der især bygger på redegørelse og dokumentation,<br />
men jeg benytter mig ligeledes af flere teoretiske tilgangsvinkler, der kan uddybe og støtte op om<br />
samt perspektivere til de aktuelle <strong>for</strong>hold i Herning.<br />
Specialets første del (afsnit 3-4) vil bestå af metodiske overvejelser, kildekritiske betragtninger,<br />
historiografiske refleksioner samt et teoriafsnit. I metodeafsnittet beskrives hvilken fremgangsmåde,<br />
jeg har benyttet mig af i arbejdet med det anvendte materiale, ligesom jeg giver en vurdering af det<br />
omfattende materialegrundlag. Herefter følger et historiografi- og teoriafsnit, hvor den hidtidige<br />
<strong>for</strong>skning omkring vækkelserne diskuteres, og hvor der bliver redegjort <strong>for</strong> sociologen Herbert<br />
Blumers fase-teori om <strong>for</strong>eningers begyndende bevidstgørelse, organisering og institutionalisering.<br />
Specialets anden del (afsnit 5-12) består af den empiriske del, hvor jeg vil redegøre <strong>for</strong> de<br />
religiøse strømninger i Herning. Først behandles baggrunden <strong>for</strong> udviklingen af de folkelige<br />
bevægelser i Danmark i 1800-tallet, hvorefter der gives en kortere introduktion til<br />
grundtvigianismen og Indre Mission (afsnit 5). Herefter følger en redegørelse og vurdering af det<br />
religiøse liv i den fremvoksende stationsby, hvor jeg undersøger, hvorledes missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne manifesterede sig i lokalsamfundet, og herunder ud<strong>for</strong>sker, på hvilken måde de<br />
arbejdede, og hvilke resultater der kom ud af deres anstrengelser. I denne <strong>for</strong>bindelse diskuteres<br />
ligeledes de stridigheder, der opstod som en naturlig følge af de divergerende religiøse<br />
livsanskuelser, der eksisterede i byen (afsnit 6-7).<br />
I specialets anden del følger jeg ligeledes op på Herbert Blumers fase-teori og undersøger, om<br />
den religiøse udvikling i Herning følger Blumers tese herom (afsnit 8). Hernæst diskuteres den<br />
sociale stratifikation blandt de vakte, hvor det undersøges, om de vakte havde en ensidig social<br />
slagside, og om der var <strong>for</strong>skelle mellem grundtvigianernes og missionsfolkenes sociale baggrund<br />
(afsnit 9). Efter dette afsnit følger en kortere redegørelse af <strong>for</strong>eningers tiltrækningskraft, hvor der<br />
redegøres <strong>for</strong>, hvad <strong>for</strong>eningerne egentlig havde at tilbyde medlemmerne (afsnit 10).<br />
Sidst i specialets anden del giver jeg en vurdering af, hvorledes Indre Mission og<br />
grundtvigianismen som bevægelser adskilte sig fra hinanden, og jeg undersøger om der i<br />
virkeligheden var særligt store distinktioner mellem de to religiøse retninger i Herning (afsnit 11).<br />
Hernæst fremsættes en kort perspektivering af udviklingen i Herning fra omkring 1905 og frem til i<br />
dag med særlig fokus på <strong>for</strong>eningslivet og den efterhånden bilagte strid mellem missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne (afsnit 12).<br />
Specialet afsluttes med en sammenfatning og konklusion efterfulgt af det engelske summary<br />
(afsnit 13-14).<br />
5
2. 1. Herning – fra landsby til stationsby<br />
Indtil landbore<strong>for</strong>merne i 1780’erne var ”Herning” blot en samling huse beliggende omkring<br />
herregården Herningsholm, og først efter år 1800 ses de første spæde tegn på en begyndende<br />
bydannelse, om end stadig af meget begrænset omfang. 7<br />
Vestjylland havde længe været et tyndtbefolket og goldt område med dårlig jord og store<br />
hedearealer, der ikke var velegnede til dyrkning. Herning lå i Hammerum Herred, ofte kaldet<br />
”Jammerfuld Herred” på grund af de ringe jord<strong>for</strong>hold og områdets øde, golde og triste natur. 8<br />
Fra 1840’erne ses de første udviklingstegn i <strong>for</strong>m af befolkningsvækst, og omkring 1850 havde<br />
Herning udviklet sig til en lille landsby, hvor hedebønderne primært levede af fåreavl og<br />
hosebinderi. 9 I løbet af 1860’erne udvikledes Herning by yderligere. Først med anlæggelsen af<br />
Vejle-landevejen i 1862, dernæst med Hedeselskabets oprettelse i 1866 og Enrico Dalgas’<br />
initiativer og arbejde <strong>for</strong> at kultivere den jyske hede, og derefter med Lundemarkedets flytning fra<br />
Gelleruplund til Herning i 1868. 10 På daværende tidspunkt fandtes der i Herning blandt andet et<br />
posthus, en kro, et apotek og et tinghus, og i det lille landsbysamfund boede der omkring 1860 i alt<br />
106 mennesker. 11<br />
I 1870’erne kom Herning ind i en blomstrende udvikling, hvilket hovedsageligt skyldtes<br />
uldspinderiet og klædefabrikationen, der efterhånden havde fået karakter af en egentlig<br />
industrivirksomhed. I 1877 kom jernbanen til Herning, og dette medvirkede til en yderligere vækst i<br />
byens handel og folketal. 12 Samtidig var hedeopdyrkningen godt i gang i områderne omkring<br />
Herning, og byen blev hedebøndernes naturlige handelscentrum. Således voksede også<br />
vareudvekslingen og kontakten mellem by og land. 13 Efterhånden blev Herning Midtjyllands<br />
vigtigste jernbanecentrum, samt ikke mindst en betydningsfuld oplandsby, der med handel,<br />
håndværk og industri kunne betjene det omgivende område. 14 Før 1890 gjorde især Herning<br />
Klædefabrik, Herning Jernstøberi og S. Truelsen og Søns Trikotagefabrik sig gældende inden <strong>for</strong><br />
industriområdet, og efter 1900 kom der med P. Mortensens Maskinfabrik og Karosserifabrikken <strong>for</strong><br />
alvor fart på den industrielle udvikling. 15<br />
7 Bach, 1996, p. 9.<br />
8 Grünfeld, 1917, p. 9.<br />
9 Nedergaard, 1963, p. 749.<br />
10 Henningsen, 1995, p. 38, 328; Forlaget Alheden, 1988, p. 11ff.<br />
11 Kolorittens lokalhistorie-gruppe, 2000, p. 8f.<br />
12 Lauridsen, 1983b, p. 5.<br />
13 Frandsen, 2003, p. 10.<br />
14 Trap, 1965, p. 111.<br />
15 Frandsen, 2001, p. 21.<br />
6
I århundreder havde Herning været annekssogn til hovedsognet Rind, der var det mest<br />
befolkningsrige sogn i området. Men i løbet af 1880’erne blev Rind Sogn overhalet af Herning, der<br />
nu havde den klart stærkeste demografiske og erhvervsmæssige vækst i herredet, og i løbet af<br />
1880’erne blev de to sogne skilt i både kommunal (1882) og kirkelig (1889) henseende.<br />
Fotografiet fra 1891 viser Herning fra syd, hvor Herning Kirke ses midt i billedet. I fotografiets højre side er en<br />
privatbolig omgivet af tørvestakke, og billedet illustrerer på bedste vis overgangen fra landsby til stationsby, hvor det<br />
omgivende landområde og vareudvekslingen mellem land og by stadig var af stor betydning <strong>for</strong> byens virke og<br />
udvikling. Fotografiet stammer fra Bundesen, 1986, p. 43.<br />
En yderligere faktor i Hernings udvikling var dannelsen af de mange <strong>for</strong>eninger og<br />
sammenslutninger af <strong>for</strong>skellig art, der samlede mange af indbyggerne på tværs af kulturelle,<br />
sociale og økonomiske skel. Af de talrige <strong>for</strong>eninger kan eksempelvis nævnes Hammerum Herreds<br />
Landbo<strong>for</strong>ening, Biavler<strong>for</strong>eningen (1870), Arbejder<strong>for</strong>eningen (1870), Den Selskabelige Forening<br />
(1874), Håndværker<strong>for</strong>eningen (1876), Afholds<strong>for</strong>eningen (1880), Borger<strong>for</strong>eningen (1882),<br />
Herning Bys Skytte<strong>for</strong>ening (1900), Herning og Omegns Afholds<strong>for</strong>ening (1903) samt ikke mindst<br />
de religiøse sammenslutninger som eksempelvis missionshuset og højskolehjemmet, der sammen<br />
med flere andre religiøse <strong>for</strong>eninger og tiltag bliver behandlet længere fremme i specialet. Via<br />
<strong>for</strong>enings<strong>for</strong>men skabtes nye netværk, kontakter og ikke mindst et socialt fællesskab – et<br />
7
tid. 16 Herning gennemgik således i løbet af anden halvdel af 1800-tallet en bemærkelsesværdig<br />
fællesskab, der var kærkomment <strong>for</strong> mange, der levede i en ellers <strong>for</strong>virrende og brydningsfuld<br />
<strong>for</strong>andring. Ikke blot var befolkningstilvæksten kraftigt, men der blev i høj grad vendt op og ned på<br />
lokalsamfundet gennem dannelsen af adskillige <strong>for</strong>eninger. Mange af <strong>for</strong>eningerne bar et religiøst<br />
præg, og havde baggrund i henholdsvis den missionske eller den grundtvigske bevægelse. Disse to<br />
markante religiøse retninger <strong>for</strong>søgte således på <strong>for</strong>skellig vis at manifestere sig i lokalsamfundet og<br />
demonstrere deres religiøse ståsted, og indbyggerne i Herning blev efterfølgende vidner til egentlige<br />
stridigheder mellem den grundtvigske og den missionske fraktion, der <strong>for</strong> alvor eskalerede efter år<br />
1900.<br />
Hvorledes de religiøse strømninger manifesterede og udviklede sig til væsentlige kontroverser<br />
vil blive påvist senere i specialets empiriske del, men inden da vil den anvendte metode,<br />
historiografi og teori blive behandlet i de følgende afsnit.<br />
3. Metode og materiale<br />
3.1. Den metodiske tilgang<br />
Den litteratur, der eksisterer om 1800-tallets religiøse vækkelser i Danmark, er særdeles<br />
omfattende. Ved påbegyndelsen af dette speciale var der således rigeligt med litteratur, der<br />
omhandlede Indre Missions og grundtvigianismens historie.<br />
Mit udgangspunkt blev de mange oversigtsfremstillinger, der har behandlet emnet på <strong>for</strong>skellig<br />
vis, og som kunne give et overordnet billede af og en <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> vækkelsernes udvikling på<br />
landsplan i løbet af det 19. århundrede.<br />
På lokalplan, nærmere bestemt Herning og omegn, er der blevet skrevet en del materiale i <strong>for</strong>m<br />
af oversigtsfremstillinger og enkeltstudier af <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>eninger og lignende, ligesom<br />
lokalaviserne og de mange <strong>for</strong>eningers arkivmateriale kan give et indblik i det religiøse liv i den<br />
undersøgte periode. Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning rummer således en del materiale fra de<br />
enkelte <strong>for</strong>eninger som eksempelvis Blaa Kors og K.F.U.M./K., såvel som fra valgmenigheden,<br />
menighedssamfundet, missionshotellet og højskolehjemmet.<br />
Ved ankomsten til arkivet syntes der der<strong>for</strong> at være rigeligt med materiale at gå i gang med. Det<br />
viste sig desværre relativt hurtigt, at materialet ikke var særligt indholdsrigt, da det i højere grad<br />
rummede konkrete fakta og oplysninger. Det, jeg derimod havde brug <strong>for</strong>, var materiale af mere<br />
16 Bundesen, 1989, p. 8; Frandsen, 2001, p. 9f.; Nielsen, 1928, p. 34; Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Foreningsarkivet.<br />
8
dybdegående art, der kunne give et indblik i, hvilke bevæggrunde folk havde <strong>for</strong> at deltage i de<br />
religiøse møder og sammenkomster - hvad tænkte de enkelte medlemmer, og hvilke overvejelser<br />
gjorde de sig omkring deres religiøsitet? Jeg håbede således at kunne finde efterladte breve eller<br />
dagbøger, der kunne bidrage hermed, men kildemateriale af denne art var beklageligvis kun at finde<br />
i meget begrænset omfang på arkivet.<br />
Aviser har været en anden nyttig tilgangsvinkel, og i Herning eksisterede der allerede fra 1869<br />
Herning Folkeblad. Senere i 1903 kom Herning Avis til, og aviserne har været særdeles brugbare,<br />
idet begivenheder således er blevet fremstillet fra flere synsvinkler. Også det landsdækkende<br />
Kristeligt Dagblad dækkede lokalstof i Herning, som regel dog kun, når der var noget særligt at<br />
berette om.<br />
3.2. Materialegrundlag og vurdering heraf<br />
Som nævnt eksisterer der et omfattende materiale om vækkelserne på landsplan, men også det<br />
religiøse liv i Herning og omegn er blevet beskrevet adskillige steder. I det følgende vil jeg<br />
gennemgå og vurdere hovedlinjerne i det materiale, jeg har benyttet i <strong>for</strong>bindelse med nærværende<br />
speciale om de religiøse strømninger i Herning omkring år 1900.<br />
3.2.1. Oversigtsfremstillinger og tidsskrifter<br />
En måde, hvorpå jeg relativt hurtigt kunne danne mig et billede af de religiøse vækkelser, var ved at<br />
tage fat på de utallige fremstillinger og tidsskriftsartikler, der eksisterer om emnet, herunder<br />
hovedsageligt Indre Mission og grundtvigianismen. Det vil her ikke være <strong>for</strong>målstjenligt at<br />
gennemgå hver eneste af de fremstillinger og artikler, der er blevet benyttede i <strong>for</strong>bindelse med<br />
dette speciale, men enkelte <strong>for</strong>skere og værker skal der dog knyttes et par kommentarer til.<br />
Fremstillinger som Peter Gundelachs ”Sociale bevægelser og samfunds<strong>for</strong>andring”, Roar<br />
Skovmands ”De folkelige bevægelser i Danmark” og Martin Zerlangs ”Bøndernes klassekamp i<br />
Danmark” er alle fremstillinger, der beskæftiger sig med den mere overordnede samfundsudvikling<br />
i 1800-tallets Danmark med særlig fokus på <strong>for</strong>eningslivet. Andre som eksempelvis Inge<br />
Bundsgaard, Vagn Wåhlin og Henning Ringgaard Lauridsen har beskæftiget sig med de religiøse<br />
vækkelser på både makro- og mikroplan i <strong>for</strong>søget på at analysere og <strong>for</strong>klare den åndelige<br />
udvikling. Disse fremstillinger kan således benyttes i <strong>for</strong>søget på at komme nærmere en <strong>for</strong>ståelse<br />
af udviklingen af de åndelige strømninger i Danmark i det 19. århundrede på både mikro- og<br />
makroniveau.<br />
9
3.2.2. Fremstillinger om Herning<br />
Gennem årenes løb er der blevet skrevet en del om Herning bys historie. Meget af stoffet er skrevet<br />
af tidligere og/eller nuværende Herning-beboere, der selv har taget del i byens liv og virke, hvor<strong>for</strong><br />
materialet kan have en vis tendens til at ”glorificere” byens historie, og måske ikke give et reelt<br />
billede af udviklingen. Så længe dette haves i tankerne, kan materialet dog fint benyttes i denne<br />
sammenhæng.<br />
Der er skrevet flere jubilæumsskrifter og lignende om Hernings historie. Ved jubilæumsskrifter<br />
er det vigtigt at erindre, at disse netop er skrevet i <strong>for</strong>bindelse med fejringen af en begivenhed, og<br />
der<strong>for</strong> er det sandsynligt, at <strong>for</strong>fatterne, som nævnt oven<strong>for</strong>, <strong>for</strong>herliger eller <strong>for</strong>skønner det hændte.<br />
Blandt andre historikeren Allan Leth Frandsen har bidraget med et jubilæumsskrift i <strong>for</strong>m af<br />
”Herning og Gjellerup Valgmenigheder 1904-2004”, der <strong>for</strong>tæller om valgmenighedernes virke og<br />
udvikling. Bogen giver et dybdeborende indblik i valgmenighedernes historie, men det kan ikke<br />
undgås, at det grundtvigske præg skinner igennem. Efter min vurdering synes denne fremstilling<br />
dog at være mere saglig end mange andre, idet den på fin vis <strong>for</strong>søger at give et reelt billede af<br />
udviklingen.<br />
En anden kilde til Hernings historie er erindringer og biografier. Her har især Frede Terkelsens<br />
to-binds livsskildring af sin far, præst Enevold Terkelsen (1863-1935), været anvendelig. Bogen<br />
giver et meget uddybende billede af manden Enevold Terkelsen og den grundtvigske bevægelse på<br />
egnen. Fremstillingen er, som man kan <strong>for</strong>vente, naturligvis præget af Frede Terkelsens <strong>for</strong>hold til<br />
sin far, og således meget tendentiøs.<br />
Også den missionske præst Johannes Gøtzsche (1866-1938) har i sin erindringsbog<br />
”Livsrørelser” skildret det religiøse liv på egnen. Gøtzsches missionssyn præger <strong>for</strong>ståeligt nok<br />
fremstillingen, men ikke desto mindre er det muligt at sidestille bogen med andre fremstillinger<br />
såsom Frede Terkelsens, og således danne sig et indtryk af udviklingens gang fra både en<br />
indremissionsk og en grundtvigsk betragtningsmåde.<br />
Udover jubilæumsskrifterne og erindringerne eksisterer der en række større og mindre<br />
publikationer, der på <strong>for</strong>skellig vis behandler det religiøse liv i Herning og omegn, såvel som byens<br />
mere generelle udvikling. Eksempelvis Gunnar Jespersens ”Herning i svundne dage”, Henning<br />
Ringgaard Lauridsens ”Foreningslivet i Hammerum kulturhistorisk belyst” samt C. E. Bundesens<br />
”Herning – fra stationsby til købstad”. Disse fremstillinger er mere sagligt prægede, idet de<br />
hovedsageligt beskæftiger sig med kendsgerninger og i mindre grad med holdningsprægede<br />
aspekter.<br />
10
3.2.3. Aviser<br />
Aviser kan være en nyttig kilde til indsigt i begivenheders gang. I <strong>for</strong>bindelse med nærværende<br />
speciale har jeg primært gjort brug af lokalviserne Herning Folkeblad og Herning Avis.<br />
Herning Folkeblad udkom første gang i 1869 og var påvirket af grundtvigske synspunkter. 17<br />
Dog var der i begyndelsen ingen mærkbar koncentration i avisen af grundtvigsk-prægede<br />
holdninger til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> de indremissionske. Først senere hen, da stridighederne mellem de to<br />
retninger blev mere mærkbare, kom avisens åndelige overbevisning i højere grad til udtryk.<br />
Missionsfolkene i Herning fik først i 1903 sin egen avis, da Herning Avis begyndte at<br />
udkomme fra januar dette år. Og det er ikke svært at <strong>for</strong>estille sig, at man blandt de missionske<br />
støtter længe havde savnet et talerør, der udelukkende arbejdede til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> den indremissionske<br />
retning.<br />
Udover Herning Folkeblad og Herning Avis eksisterede der flere andre aviser i byen, blandt<br />
andet Herning Dagblad fra 1889 og Herning Social-Demokrat fra 1905.<br />
Jeg har valgt hovedsageligt at fokusere på Herning Folkeblad og Herning Avis af den simple<br />
årsag, at de repræsenterer henholdsvis den grundtvigske og den indremissionske retning. Således<br />
kan de være medvirkende til at give et indblik i udviklingen belyst fra begge sider, og samtidig er<br />
det muligt at sidestille oplysningerne med hinanden og på den måde vurdere deres udsagn og<br />
troværdighed. Da det tidsmæssigt ikke har været muligt at gennemgå aviserne <strong>for</strong> hver enkelt dag<br />
og år i den undersøgte periode, har jeg valgt at tage udgangspunkt i væsentlige begivenheder og<br />
hændelser i Herning, og på den måde udvælge relevante datoer som udgangspunkt <strong>for</strong><br />
undersøgelsen. Denne fremgangsmåde rummer naturligvis visse problemer, da der hermed er risiko<br />
<strong>for</strong> at overse betydningsfulde artikler og indlæg, der kan belyse det behandlede emne yderligere.<br />
Ved at tage udgangspunkt i afgørende begivenheder og datoer <strong>for</strong> Herning bys historie, mener jeg<br />
dog at kunne få fat i hovedparten af det væsentlige, når de religiøse strømninger skal belyses,<br />
selvom det naturligvis ville have været ideelt at gennemgå alle datoer og år i den undersøgte<br />
periode.<br />
En oplagt indvending mod anvendelsen af disse aviser som kilder er, at læseren ikke altid kan<br />
bruge aviserne som sandhedsvidne, <strong>for</strong>di redaktørerne og de lokale journalister som oftest var en<br />
del af lokalsamfundet og dermed part i udviklingen. Til <strong>for</strong>svar herimod skal det dog påpeges, at<br />
den tosporede presse i Herning højst sandsynligt ville kommentere eller rette udlægningen af<br />
17 Herning Folkeblad udkom første gang i juli 1869 med navnet ”Vestjylland eller Herning Folkeblad”, og Herning blev<br />
således den første landsby i Danmark med egen avis. I 1883 ændrede bladet navn til ”Herning Folkeblad”. Bendixen,<br />
1984, p. 7.<br />
11
egivenheder i den anden avis, og således mener jeg, at det overordnet set kan <strong>for</strong>svares at benytte<br />
aviserne som troværdige kilder i <strong>for</strong>hold til en skildring af de hændte begivenheder.<br />
3.2.4. Utrykte kilder<br />
Utrykte kilder i denne sammenhæng er primært kilder, der er fundet på Det Lokalhistoriske Arkiv i<br />
Herning. Arkivet ligger inde med adskillige af de lokale bevægelsers egne arkivalier i <strong>for</strong>m af<br />
<strong>for</strong>handlingsprotokoller, regnskaber og medlemsoversigter, samt korrespondance og enkelte<br />
skrivelser mellem centrale skikkelser i byen.<br />
For Herning Valgmenighed findes der en <strong>for</strong>handlingsprotokol, der desværre ikke påbegyndtes<br />
ved valgmenighedens begyndelse i 1904, men først i 1906. Protokollen indeholder oplysninger om<br />
bestyrelsen, general<strong>for</strong>samlinger, antal medlemmer, datoer <strong>for</strong> næste mødes afholdelse, og lignende.<br />
Således er de fleste oplysninger korte kendsgerninger, og beklageligvis rummer protokollerne kun i<br />
mindre grad mere dybdegående referater af mødernes indhold og diskussioner eller oplysninger om<br />
de deltagendes tankeverden og <strong>for</strong>estillinger.<br />
For højskolehjemmet, menighedssamfundet og Blaa Kors findes der <strong>for</strong>handlingsprotokoller,<br />
der påbegyndtes i henholdsvis 1890, 1893 og 1903, men her gælder det ligeledes, at de nedskrevne<br />
oplysninger ikke er særligt detaljerede.<br />
For højskolehjemmet og menighedssamfundet eksisterer der en oversigt over medlemmerne og<br />
indbetalinger, men begge oversigter er noget uoverskuelige, og det er vanskeligt at se, hvad de<br />
præcist dækker over. Ikke desto mindre er det muligt at notere navne og professioner på de fleste<br />
medlemmer, og oversigterne kan således anvendes til en vurdering af medlemmernes religiøse<br />
ståsted sammenstillet med deres sociale basis og erhvervs<strong>for</strong>hold.<br />
De få skrivelser, det har været muligt at finde, drejer sig om en <strong>for</strong>espørgsel fra smed Kresten<br />
M. Andersen, samt den efterfølgende korrespondance mellem provst Koch og præst Enevold<br />
Terkelsen. 18 Denne korrespondance er således breve, der blev udvekslet indbyrdes mellem få<br />
personer, hvor det ikke har været hensigten, at offentligheden skulle læse dem. Det må der<strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>modes, at brevene er troværdige og uden en bevidst tendentiøs prægning rettet mod andre end<br />
brevets modtager, <strong>for</strong>stået således, at brevene naturligvis sagtens kan være partiske, men de<br />
indeholder sandsynligvis ingen overlagte <strong>for</strong>søg på at fremme særlige anskuelser.<br />
18 Brevene findes på Lokalhistorisk Arkiv i Herning. Alle breve er skrevet med samme håndskrift, og i en tilhørende<br />
note fra arkivet står der, at det således må <strong>for</strong>modes, at brevene er afskrifter fra Liber Daticus i Viborg.<br />
12
Derudover findes der på Det Kongelige Bibliotek flere breve fra Johannes Gøtzsche og Enevold<br />
Terkelsen, men heri udtrykkes desværre intet om Herning eller de religiøse <strong>for</strong>hold i området, og<br />
heller intet om de to præsters egne tanker og <strong>for</strong>estillinger, der ellers kunne belyse aspekter, der<br />
ikke var at finde andetsteds. Et enkelt brev har dog været nyttigt, nemlig et brev fra Enevold<br />
Terkelsen til højskolemanden Ludvig Schrøder, hvori Terkelsen udtrykker sine tanker omkring det<br />
ledige præsteembede i Herning.<br />
Landsarkivet i Viborg ligger ligeledes inde med kildemateriale om Hernings historie, herunder<br />
blandt andet <strong>for</strong>handlingsprotokoller <strong>for</strong> menighedsrådet i Herning 1904-1922, sager vedrørende<br />
sognerådsvalg 1900-1913 samt <strong>for</strong>skellige indberetninger vedrørende kirkelige <strong>for</strong>hold i<br />
Hammerum Herred i perioden 1843-1914. Forhandlingsprotokollerne <strong>for</strong> menighedsrådet<br />
indeholder ganske få oplysninger om de åndelige strømninger på egnen, men det resterende<br />
materiale rummer ingen relevante oplysninger <strong>for</strong> dette speciale og er der<strong>for</strong> ikke blevet benyttede.<br />
3.2.5. Opsummering<br />
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er materialet til belysning af de religiøse strømninger<br />
i Herning omkring år 1900 relativt omfattende. Det har således ikke kvantitativt været vanskeligt at<br />
finde fremstillinger eller kilder om emnet. Derimod har det været særdeles vanskeligt at finde<br />
kvalitative og nyttige oplysninger i arkiverne, da kildematerialet ofte har været mangelfuldt, idet det<br />
<strong>for</strong> det meste har indeholdt kortere facts og oplysninger, mens dyberegående oplysninger omkring<br />
de involveredes tankeverden og <strong>for</strong>estillinger har manglet.<br />
Ikke desto mindre er det blevet muligt at skrive dette speciale ved hjælp af diverse<br />
fremstillinger, jubilæumsskrifter, avisartikler såvel som utrykt kildemateriale i <strong>for</strong>m af<br />
<strong>for</strong>handlingsprotokoller, medlemsbøger og breve. Med brugen af et så omfattende materiale, der<br />
kan belyse historiens gang fra <strong>for</strong>skellige betragtningsmåder, mener jeg, at man kildekritisk kan<br />
komme frem til et tilfredsstillende resultat.<br />
Dog ville en større mængde kildemateriale som eksempelvis breve og dagbøger fra medlemmer<br />
og andre involverede i Hernings mange <strong>for</strong>eninger have været særdeles ønskeligt, idet sådanne<br />
kilder kunne have været medvirkende til at give et bedre og mere fyldestgørende indblik i<br />
missionsfolkenes og grundtvigianernes liv og tanker, og herunder i særdeleshed en <strong>for</strong>klaring på<br />
hvor<strong>for</strong> de implicerede tænkte og handlede, som de gjorde.<br />
13
4. Historiografi og teori<br />
4.1. Indledning<br />
Forskningen omkring de folkelige bevægelsers historie er langt fra af nyere dato. Mange<br />
fremstillinger stammer tilbage fra især 1970’erne og 1980’erne med fokus på de mere overordnede<br />
tendenser, men i de senere år er flere historikere og etnologer igen begyndt at fokusere på emnet,<br />
især med henblik på mikro- og lokalstudier.<br />
Foreningsarkivet og lokalpressen i Herning udgør fundamentet <strong>for</strong> den empiriske del af<br />
nærværende speciale. De enkelte <strong>for</strong>eningers kildemateriale varierer dog betydeligt i både omfang<br />
og kildemæssig værdi. Kildematerialet er af særdeles in<strong>for</strong>merende værdi og udtrykker meget om<br />
de enkelte <strong>for</strong>eningers aktiviteter og gøremål, men derimod demonstreres desværre kun i meget<br />
begrænset omfang de involveredes overvejelser, tankeverden og selv<strong>for</strong>ståelse. De ydre strukturer,<br />
som de kom til udtryk gennem organiseringen og institutionaliseringen på lokalt plan, har således<br />
været langt lettere at klarlægge end de indre strukturer som tanke- og følelsesverdenen.<br />
4.2. Vækkelses<strong>for</strong>skningen hidtil<br />
Vækkelsens sociale baggrund og de vaktes sociale basis er blevet diskuteret af utallige <strong>for</strong>skere, og<br />
ligeså mange divergerende resultater er fremkommet som følge heraf. Blandt andre<br />
kirkehistorikeren P. G. Lindhardt har fremført, at Indre Missions sociale basis primært var at finde i<br />
den agrare underklasse, mens grundtvigianernes sociale basis især var personer fra den agrare<br />
mellemklasse. Andre, eksempelvis historikerne Vagn Wåhlin og Inge Bundsgaard mener derimod,<br />
at denne generalisering er fejlagtig, idet de vakte overordnet set var at finde i mellemklassen.<br />
Jeg har visse indvendinger imod flere aspekter af denne <strong>for</strong>skning, idet jeg mener, at det er<br />
problematisk, at hovedparten af den eksisterende <strong>for</strong>skning skærer vækkelserne over én kam og<br />
udelukkende koncentrerer sig om vækkelsen i den tidlige fase, hvilket vil sige perioden op til<br />
omkring 1880, ligesom flertallet af <strong>for</strong>skerne har fokuseret på vækkelsen i de agrare miljøer og<br />
udeladt det religiøse liv i de urbane miljøer. Det har således været karakteristisk <strong>for</strong> store dele af<br />
historieskrivningen og <strong>for</strong>skningen, at der er blevet fokuseret på udviklingen på landet, hvilket<br />
blandt andre sociologen Peter Gundelach understreger. 19 Inge Bundsgaard støtter Gundelach heri,<br />
idet hun mener, at <strong>for</strong>skningen omkring Indre Mission og grundtvigianismen på en lang række<br />
19 Gundelach, 1988, p. 76.<br />
14
områder primært har været knyttet til udviklingen inden <strong>for</strong> dansk landbohistorie. 20 Historikeren<br />
Sidsel Eriksen tilslutter sig på samme måde dette synspunkt og pointerer, at:<br />
”Mens vi ved en del om de folkelige bevægelser på landet i <strong>for</strong>rige århundrede [19.<br />
århundrede, red.], er bevægelsernes udvikling i byerne et mere uud<strong>for</strong>sket område,<br />
som dog ikke desto mindre er af stor betydning <strong>for</strong> <strong>for</strong>ståelsen af den kirkelige<br />
udvikling i dette århundrede [20. århundrede, red.].” 21<br />
Der eksisterer hermed to overordnede problemstillinger, som jeg i det følgende vil diskutere<br />
nærmere:<br />
1) Den manglende <strong>for</strong>skningsmæssige adskillelse af de vaktes sociale basis i henholdsvis den<br />
tidlige og den senere vækkelse.<br />
2) Forskernes fokus på vækkelsen i de agrare miljøer og manglen på samme i de urbane<br />
miljøer.<br />
4.2.1. Vækkelsens sociale baggrund<br />
P. G. Lindhardts ”Vækkelse og kirkelige retninger”, der første gang udkom i 1951, repræsenterer i<br />
særdeleshed den socioøkonomiske <strong>for</strong>skningstradition. 22 Heri argumenterer Lindhardt, at de<br />
økonomiske og sociale re<strong>for</strong>mer i slutningen af 1700-tallet og i løbet af 1800-tallet var<br />
<strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> vækkelsesbevægelserne. Re<strong>for</strong>merne gav nemlig store dele af befolkningen,<br />
herunder især bønderne, øget økonomisk og politisk selvstændighed, og et udtryk her<strong>for</strong> blev<br />
bøndernes personligt valgte kristendoms<strong>for</strong>ståelse. Samtidig hævder Lindhardt, at<br />
grundtvigianismen med sin lyse kristendomstro og sit positive menneskesyn var en naturlig ideologi<br />
<strong>for</strong> den ekspanderende gårdmandsklasse, mens det mere mørke og pessimistiske kristendomssyn,<br />
der var til stede hos de indremissionske, appellerede mere til de ringere stillede befolkningsgrupper<br />
såsom husmænd og daglejere. Således var Indre Missions sociale basis ifølge Lindhardt primært at<br />
finde i den agrare underklasse, mens grundtvigianernes sociale basis hovedsageligt var personer fra<br />
den agrare mellemklasse. 23<br />
20 Bundsgaard, 1985, p. 9.<br />
21 Eriksen, 1996, p. 179.<br />
22 P. G. Lindhardt: Vækkelse og kirkelige retninger. Den udgave, der her benyttes, er den reviderede udgave fra 1959.<br />
23 Lindhardt, 1959, p. 56f., 83, 114ff.<br />
15
Med ”Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede” tilbageviste<br />
teolog Anders Pontoppidan Thyssen Lindhardts teser. Thyssen var dog enig i, at<br />
vækkelsesbevægelsen var knyttet til landbefolkningen, men han mente samtidig, at bevægelsen ikke<br />
havde noget ensartet socialt grundlag. Således tilhørte de vakte både gårdmandsklassen,<br />
husmandsklassen og småkårsfolket. 24<br />
Også Vagn Wåhlin er uenig med Lindhardt. Wåhlin mener ikke, at det er nok at undersøge<br />
samspillet mellem de socioøkonomiske og åndshistoriske <strong>for</strong>hold som nøglen til <strong>for</strong>ståelse af<br />
vækkelserne. 25 Således har Wåhlin i en række artikler fra 1980’erne argumenteret <strong>for</strong>, at<br />
historikerne skal benytte sig af en holistisk tilgangsvinkel inden <strong>for</strong> vækkelses<strong>for</strong>skningen, hvilket<br />
vil sige, at det er nødvendigt med en helheds<strong>for</strong>ståelse af vækkelserne. 26 Ifølge denne holistiske<br />
tilgang bør historikerne ikke fokusere ensidigt på hverken det økonomiske eller det religiøse aspekt,<br />
men derimod også i sine overvejelser:<br />
”(…) tage mentaliteter og bevidstheds<strong>for</strong>hold, tros<strong>for</strong>estillinger og kærlighed lige så<br />
alvorligt som penge, produktion og organisatorisk magt.” 27<br />
Hermed argumenterer Wåhlin mod dele af den hidtidige <strong>for</strong>skning, der i høj grad har været præget<br />
af ensidige modpoler, der fokuserede på enten socioøkonomiske eller religiøse faktorer. I dette<br />
speciale tager jeg ligeledes udgangspunkt i denne holistiske tilgangsvinkel i <strong>for</strong>søget på at <strong>for</strong>stå de<br />
religiøse manifestationer i Herning. Jeg er hermed enig med Wåhlin, idet jeg mener, at det er<br />
nødvendigt at se på helheden og udviklingen i en større sammenhæng i <strong>for</strong>søget på at <strong>for</strong>stå og<br />
<strong>for</strong>klare, hvor<strong>for</strong> folk – i dette tilfælde herningenserne – engagerede sig i de religiøse <strong>for</strong>eninger.<br />
Historikeren Hanne Sanders synes i ”Bondevækkelse og sekularisering – En protestantisk<br />
folkelig kultur i Danmark og Sverige 1820-1850” at støtte op om Wåhlins holistiske teori. Sanders<br />
er således enig i, at det er nødvendigt at analysere det religiøse aspekt i sammenspil med den<br />
almindelige samfunds<strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> at kunne <strong>for</strong>klare, hvor<strong>for</strong> folk engagerede sig religiøst. 28<br />
Endnu andre historikere, som eksempelvis Inge Bundsgaard og Henning Ringgaard Lauridsen,<br />
har i lokalstudier påvist, at Indre Mission og grundtvigianismen i de undersøgte lokalområder<br />
optrådte som ”to parallelt løbende religiøse-ideologiske bevægelser”, der socialt var <strong>for</strong>ankrede i<br />
24 Thyssen, 1964, p. 396ff.<br />
25 Wåhlin, 1985, p. 51.<br />
26 Wåhlin, 1986b, p. 381.<br />
27 Wåhlin, 1988, p. 210.<br />
28 Sanders, 1995, p. 249, 311ff.<br />
16
stort set de samme befolkningslag. 29 Hermed afviser de direkte Lindhardts påstande om, at<br />
missionsfolk især var at finde blandt de ringere stillede befolkningsgrupper, og at gårdmandsklassen<br />
primært knyttede sig til grundtvigianismen.<br />
Flere af de nævnte <strong>for</strong>skere har således <strong>for</strong>søgt at <strong>for</strong>klare vækkelsens baggrund, men de<br />
færreste har differentieret vækkelsens sociale basis i henholdsvis den tidlige kontra den senere<br />
periode. Wåhlin og Bundsgaard er dog undtagelser i denne sammenhæng, idet de understreger, at<br />
der skete en gradvis ændring i de vaktes sociale baggrund. Wåhlin påpeger, at de indremissionske<br />
fra 1850’erne havde tilslutning fra især fiskere, landhåndværkere og husmænd, mens<br />
grundtvigianismen fik støtte fra især gårdmændene. På dette punkt er han hermed enig med blandt<br />
andre Lindhardt, men Wåhlin pointerer, at der efterfølgende skete et skred i den sociale<br />
organisering, således at tilslutningen til både Indre Mission og grundtvigianismen fra 1880’erne<br />
ændrede karakter, hvor primært gårdmandslag og den nye del af mellemklassen nu tilsluttede sig de<br />
religiøse retninger. 30<br />
I lokalstudier fra Koldingegnen fremdrager Bundsgaard ligeledes, at den tidlige vækkelse<br />
havde en større social bredde, og at Indre Mission og grundtvigianismen vandt indpas i omtrent de<br />
samme befolkningslag. Samtidig påpeger hun, at der skete en gradvis indsnævring i de vaktes<br />
sociale <strong>for</strong>ankring, således at den religiøse vækkelses sociale sammensætning fra 1880’erne blev<br />
mere homogen. 31<br />
Dele af den nyere <strong>for</strong>skning viser således, at den stereotype opfattelse af grundtvigianerne som<br />
gårdmænd og missionsfolk som husmænd skal revideres, ligesom det er afgørende tidsmæssigt at<br />
differentiere vækkelsens sociale baggrund.<br />
Netop gennem lokalstudier er det muligt at undersøge disse <strong>for</strong>hold nærmere og dermed gøre<br />
op med stereotype opfattelser, der skærer vækkelserne over én kam. I det store hele mangler endnu<br />
sådanne lokalstudier, der kan give et fyldestgørende indtryk af <strong>for</strong>holdene. Med blandt andre<br />
Bundsgaards og Lauridsens lokalstudier er enkelte historikere dog allerede kommet et godt stykke<br />
på vej i den videre <strong>for</strong>skning.<br />
29 Bundsgaard, 1985, p. 11f.; Lauridsen, 1986, p. 187.<br />
30 Wåhlin, 1982, p. 107.<br />
31 Bundsgaard, 1984, p. 13.<br />
17
4.2.2. Vækkelsen i de urbane miljøer<br />
Et andet problematisk aspekt ved vækkelses<strong>for</strong>skningen er som nævnt den manglende adskillelse af<br />
de vaktes sociale oprindelse i henholdsvis de agrare og de urbane miljøer. 32 Hovedparten af<br />
fremstillingerne beskæftiger sig med den generelle landsdækkende udvikling, og det er der<strong>for</strong><br />
nødvendigt at se på de eksisterende lokalstudier, der findes om emnet, <strong>for</strong> at danne sig et indtryk af<br />
<strong>for</strong>skellene i udviklingen på henholdsvis landet og i byerne. 33<br />
Da <strong>for</strong>holdsvis få har beskæftiget sig med vækkelsens urbane karakter, kan det dog være<br />
vanskeligt at danne sig et fyldestgørende indtryk af disse <strong>for</strong>hold, men i det følgende afsnit vil jeg<br />
give mit bud på en redegørelse heraf. Det skal understreges, at følgende afsnit fokuserer på<br />
stationsbyerne og således koncentrerer sig om perioden fra omkring 1880 og nogle årtier frem.<br />
Faktum er, at der ikke mindst i stationsbyerne var et udbredt religiøst miljø, hvor både<br />
missionsfolk og grundtvigianere udfoldede deres religiøse tanker, således også i Herning, hvilket vil<br />
blive påvist længere fremme.<br />
Ifølge Vagn Wåhlin var den sociale basis blandt missionsfolkene og grundtvigianerne<br />
gårdmænd, husmænd og håndværkere samt den nye mellemklasse i de fremvoksende stationsbyer. 34<br />
Sidsel Eriksen har i sit værk om <strong>for</strong>eningslivet i Grindsted undersøgt de religiøse strømninger, og<br />
Eriksen støtter op om Wåhlins tese. I Grindsted var de vakte således hovedsageligt at finde i byens<br />
og oplandets mellemklasse. 35 Også H. R. Lauridsen er enig i, at der blandt missionsfolk og<br />
grundtvigianere i stationsbyerne var en bred social <strong>for</strong>ankring, der havde tyngdepunkt i byens<br />
mellemklasse. Desuden var der tale om en medlemsblanding af byboere såvel som landboere, og<br />
oftest uden en egentlig overvægt af byboere. 36<br />
I denne <strong>for</strong>bindelse mener jeg, at det er hensigtsmæssigt at klargøre, hvem denne mellemklasse<br />
faktisk var. Beklageligvis specificerer ovennævnte historikere ikke, hvem disse mennesker fra<br />
mellemklassen var, og det er særdeles vanskeligt at klargøre her<strong>for</strong>, idet denne socialgruppe var<br />
højst heterogen og bestod af såvel lavere som højere mellemlag. Et <strong>for</strong>søg på at opdele periodens<br />
socialgrupperinger rummer således visse problemer, og det er der<strong>for</strong> i denne <strong>for</strong>bindelse kun muligt<br />
32 Her tænker jeg på fremstillinger af blandt andre P. G. Lindhardt og H. P. Clausen.<br />
33 Det skal her bemærkes, at størstedelen af Danmarks befolkning, cirka 75 %, i 1870 levede på landet, hvor<strong>for</strong> det vel<br />
er naturligt, at mange <strong>for</strong>skere og historikere har fokuseret på denne gruppe i <strong>for</strong>bindelse med undersøgelser om<br />
vækkelsernes sociale basis. I 1890 boede derimod omkring 1/3 af befolkningen i byerne, og jeg mener der<strong>for</strong> ikke, at<br />
man kan se bort fra den urbane sfæres betydning i <strong>for</strong>bindelse med de religiøse strømninger. Hyldtoft, 1999, p. 118,<br />
203.<br />
34 Wåhlin, 1985, p. 54ff.<br />
35 Eriksen, 1996, p. 179ff, 229ff.<br />
36 Lauridsen, 1982, p. 38ff.<br />
18
at lave et groft skøn her<strong>for</strong>. Dette aspekt vender jeg senere tilbage til i afsnit 9, hvor vækkelsens<br />
sociale profil i Herning vil blive diskuteret yderligere.<br />
4.3. Blumer: Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering<br />
Den amerikanske <strong>for</strong>sker Herbert Blumer har med sit bidrag i bogen ”Studies in Social Movements”<br />
undersøgt sociale bevægelsers udvikling og karakteristika. Blumer definerer sociale bevægelser<br />
som kollektive <strong>for</strong>etagender, der ønsker en ny livsorden, og som er karakteriseret ved et fælles<br />
værdisystem, en fællesskabsfølelse og en særlig organisationsstruktur. 37 En social bevægelse har<br />
ligeledes et veldefineret mål, som den <strong>for</strong>søger at nå, og i <strong>for</strong>længelse heraf dannes <strong>for</strong>skellige<br />
traditioner, værdisæt, filosofier og regelsæt. Løbende udvikles bevægelsens kultur og organisering,<br />
hvor organiseringen i begyndelsen er ringe og uden fast <strong>for</strong>m, men efterhånden skabes faste rammer<br />
og traditioner sideløbende med et fast lederskab. En social bevægelse gennemløber således flere<br />
faser, og ifølge Blumer er der <strong>for</strong> alle folkelige og sociale bevægelser i de fleste vestlige<br />
demokratiske samfund følgende karakteristika ved denne faseudvikling:<br />
Den første fase i <strong>for</strong>løbet er præget af en begyndende bevidstgørelse og vækkelse, der har<br />
grund i de omfattende ydre <strong>for</strong>andringer, som samfundet gennemgår i den pågældende periode, og<br />
hvor hverdagslivet og i høj grad folks bevidsthed bliver påvirket. Her er det især de menneskelige<br />
relationer og sociale livssammenhænge omkring eksempelvis arbejde, fritid og familie, der spiller<br />
ind. Samfundsudviklingen har ført nye <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> sociale kontakter og netværk med sig, og folk har<br />
fået en ny bevidsthed og <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> hverdagen og samfundet i en større helhed. De strukturelle<br />
ændringer, som samfundet har undergået, påvirker således befolkningens hverdagsliv og tankesæt,<br />
og vil føre til et naturligt bevidsthedsmæssigt skred hos de berørte. I begyndelsen er bevægelsen<br />
ringe organiseret, uden en fast <strong>for</strong>m og præget af spontanitet og impulsiv opførsel. Folk er rastløse<br />
og modtagelige over<strong>for</strong> nye indtryk og påvirkninger, og i denne <strong>for</strong>bindelse spiller bevægelsens<br />
agitatorer og <strong>for</strong>egangsmænd ofte en fremstående rolle.<br />
Efter første fase følger organiseringsfasen. 38 Denne anden fase er kendetegnet ved, at de idéer<br />
og ønsker, der tidligere er opstået, nu ønskes ført ud i livet på en mere organiseret måde. Dette sker<br />
ofte gennem <strong>for</strong>enings<strong>for</strong>men, hvorigennem <strong>for</strong>skellige interessegrupper kan skaffe sig råderum og<br />
råderet i lokalsamfundet såvel som på landsplan. Bevægelsen er nu blevet <strong>for</strong>maliseret og mere<br />
37 Følgende afsnit er baseret på: Herbert Blumer: Social Movements, p. 8-29 i: Barry McLaughlin: Studies in social<br />
Movements, 1969.<br />
38 Blumer opererer oprindeligt med 4 faser, men jeg mener ikke, at der er en væsentlig <strong>for</strong>skel på Blumers fase 2 og 3,<br />
hvor<strong>for</strong> jeg i dette afsnit har valgt at behandle dem under ét i organiseringsfasen.<br />
19
vedholdende og har fået fastere rammer omkring arbejdsgangen. Idéerne er blevet mere præcise<br />
med færre tilfældige og målløse tiltag, og organiseringen er blevet klarere med et tydeligt regelsæt<br />
såvel som taktik og disciplin.<br />
I den tredje fase af de folkelige bevægelsers udvikling er <strong>for</strong>eningerne efterhånden blevet<br />
institutionaliseret med en fast struktur og ledelse. De fleste mål, de involverede har kæmpet <strong>for</strong>, er<br />
nu opnået, og de eventuelle oppositionelle kræfter, der tidligere var til stede, er sandsynligvis<br />
<strong>for</strong>svundet eller blevet integreret i det omgivende samfund. Denne fase er ofte præget af træghed og<br />
inerti, <strong>for</strong>di de fleste mål nu er indfriet. I tredje fase opretter mange <strong>for</strong>eninger desuden<br />
ungdomsorganisationer <strong>for</strong> at skabe kontinuitet og oplære kommende generationer i <strong>for</strong>eningens<br />
virke og livssyn. Derudover er fællesskabet og den stærke gruppefølelse altafgørende <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>eningens videre eksistens.<br />
Ifølge Blumer eksisterer der således nogle faste rammer og faser omkring udviklingen af<br />
folkelige og sociale bevægelser uanset geografisk og tidsmæssig placering. Hvorledes denne<br />
faseudvikling <strong>for</strong>egik i <strong>for</strong>bindelse med de religiøse strømninger i Herning vil blive gennemgået<br />
længere fremme i afsnit 8.<br />
5. De folkelige bevægelser i Danmark i 1800-tallet<br />
5.1. Foreningstiden<br />
I Danmark var befolkningen i 1800-tallet vidne til opkomsten af utallige <strong>for</strong>eninger og bevægelser<br />
rundt omkring i landet. Fremvæksten af disse <strong>for</strong>eninger og bevægelser havde baggrund i den<br />
gennemgribende udvikling og modernisering, som landet gennemgik i løbet af 1700- og 1800-tallet.<br />
Både på det økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og religiøse område skete der afgørende<br />
ændringer på samfundsplanet såvel som i hverdagslivet. 1800-tallets Danmark var præget af<br />
omfattende samfunds<strong>for</strong>andringer i takt med det feudale standssamfunds opløsning og det<br />
begyndende klassesamfund. Især i perioden 1840-1850 undergik landet store <strong>for</strong>andringer, og i det<br />
tidsrum begyndte de store folkelige, sociale og åndelige bevægelser - såsom Indre Mission og<br />
grundtvigianismen - at få betydning <strong>for</strong> samfundsudviklingen. Udover de religiøse bevægelser Indre<br />
Mission og grundtvigianismen, der byggede på et åndeligt fællesskab, opstod i 1800-tallets sidste<br />
årtier adskillige andre bevægelser med ideologiske, materielle eller sociale <strong>for</strong>mål, som eksempelvis<br />
andelsbevægelsen, afholdsbevægelsen og den senere arbejderbevægelse. Fælles <strong>for</strong> de mange<br />
20
evægelser var, at de opstod som følge af de omfattende samfunds<strong>for</strong>andringer, der førte til et<br />
bevidsthedsmæssigt skred hos store dele af befolkningen. 39<br />
Samfunds<strong>for</strong>andringerne begyndte <strong>for</strong> alvor tilbage i 1780’erne med landbore<strong>for</strong>merne,<br />
udskiftningen og opløsningen af landsbyfællesskabet samt stavnsbåndets ophævelse. Men det var<br />
først omkring midten af det 19. århundrede, at bevægelserne begyndte at spille en afgørende rolle i<br />
samfundet. Årene omkring 1840 dannede et skel i Danmark, idet landet da trådte ind i en stærk<br />
vækst, der dog blev afbrudt i flere omgange. Ikke desto mindre var væksten en realitet, der var<br />
gældende i alle dele af samfundet inden <strong>for</strong> den økonomiske, demografiske og institutionelle<br />
sfære. 40 Væksten havde baggrund i industrialiseringen i udlandet, der påvirkede Danmark gunstigt,<br />
ligesom den generelle landbrugsudvikling og begyndende industrialisering herhjemme havde<br />
betydning. På samme måde var den øgede mobilitet og vandringen fra land til by samt<br />
teknologifremskridtene med blandt andet etableringen af jernbanenettet særdeles afgørende <strong>for</strong><br />
landets vækst og udvikling. 41 Ligeledes blev markedet liberaliseret med næringsloven i 1857/1862,<br />
og efter at købstædernes monopol på handel og håndværk nu var brudt, blev der mulighed <strong>for</strong> en ny<br />
byudvikling på landet. Udviklingen af stationsbyerne var et af mange resultater heraf. 42 Den<br />
afgørende politiske ændring skete med indførelsen af Grundloven i 1849, hvor enevælden blev<br />
afskaffet, og hvor <strong>for</strong>enings- og religionsfrihed blev en realitet. 43<br />
Vagn Wåhlin påpeger, at et særligt træk ved de omfattende samfunds<strong>for</strong>andringer i 1800-tallets<br />
Danmark var udviklingen af et dobbelt-økonomisk system, der netop tydeliggjorde <strong>for</strong>skellene<br />
mellem land og by og dermed også skellene mellem de <strong>for</strong>skellige befolkningsgrupper. 44 Ifølge<br />
Wåhlin undergik agrarsektoren og urbansektoren hver sin særegne og selvstændige økonomiske<br />
udvikling samtidig med, at der løbende <strong>for</strong>egik et stadigt vekselspil mellem de to sektorer. 45<br />
Sideløbende med udviklingen af det dobbelt-økonomiske system udvikledes også et dobbelt<br />
ideologisk og kulturelt system med eget særegent verdensbillede og kultursystem. Netop Indre<br />
Mission og grundtvigianismen er eksempler på to <strong>for</strong>skelligartede enheder, der levede i et vekselspil<br />
med hinanden med hver sin særegne kultur og organisering i både den urbane og den agrare<br />
39 Lauridsen, 1984, p. 153.<br />
40 Hyldtoft, 1999, p. 9.<br />
41 Hyldtoft, 1999, p. 55.<br />
42 Eriksen, 1996, p. 25.<br />
43 Hvidt, 1993, p. 95.<br />
44 Jeg har valgt at medtage dette aspekt <strong>for</strong> netop at tydeliggøre og understrege, at der var en afgørende distinktion<br />
mellem de to områder, hvor<strong>for</strong> jeg mener, at det er afgørende at skelne mellem urban- og agrarsektoren, såvel som<br />
disses <strong>for</strong>skellige befolkningsgrupper.<br />
45 Wåhlin, 1979, p. 134f.<br />
21
sektor. 46 Således var situationen også i Herning, der havde en selvstændig økonomi, men samtidig<br />
var afhængig af oplandet og dennes befolkning, ligesom byen var præget af et dobbelt ideologisk<br />
system, der kendetegnedes ved missionsfolkenes og grundtvigianernes særegne kultursystemer og<br />
vekselvirkningen herimellem.<br />
Mange af de nye bevægelser tilbød en ny <strong>for</strong>m <strong>for</strong> social organisering, der afløste det<br />
traditionelle samfunds laug- og landsbyfællesskab. Der blev rum <strong>for</strong> en mere selvstændig<br />
stillingstagen og handlen, og folk erkendte, at det nu var muligt at ændre og <strong>for</strong>bedre sine<br />
livsbetingelser, og <strong>for</strong>eningerne var et vigtigt redskab i denne proces: 47<br />
”Forenings<strong>for</strong>men var velegnet til ikke blot at skabe nye netværk, relationer og<br />
alliancer mellem de nye borgere, den var også velegnet til at virkeliggøre nye<br />
projekter.” 48<br />
Især i de voksende byer, herunder stationsbyerne, fik <strong>for</strong>enings<strong>for</strong>men således en afgørende<br />
betydning, idet <strong>for</strong>eningerne knyttede de mange tilflyttere sammen i nye fællesskaber. Foreningerne<br />
blev et instrument til at organisere stationsbyen, og ifølge Sidsel Eriksen fik <strong>for</strong>eningsdannelserne<br />
så omfattende en betydning <strong>for</strong> livet i mange stationsbyer, at stationsbyen kan kaldes <strong>for</strong> et<br />
<strong>for</strong>eningsstyret samfund. 49 Et <strong>for</strong>eningstilhørs<strong>for</strong>hold kunne give det enkelte menneske et fast<br />
holdepunkt i en ellers usikker tilværelse. Mange mennesker var prægede af rodløshed og uro<br />
grundet de omfattende samfundsændringer, og stationsbyerne var <strong>for</strong> mange tilflyttere<br />
uoverskuelige og kaotiske. Dette medførte sociale og identitetsmæssige vanskeligheder <strong>for</strong> utallige<br />
mennesker, og netop <strong>for</strong>enings<strong>for</strong>men kunne være en løsning på disse problemer. 50<br />
Sammenfattende kan det således konkluderes, at de folkelige bevægelser mentalt og<br />
bevidsthedsmæssigt ændrede livssynet og samfundssynet hos mange borgere. De omfattende<br />
samfunds<strong>for</strong>andringer samt opkomsten af de talrige bevægelser vækkede folks interesse <strong>for</strong> politik,<br />
oplysning og kultur, og skabte nye normer og livsværdier, og <strong>for</strong>eningerne blev et redskab til<br />
virkeliggørelse af disse nye tanker og ideer. 51<br />
46 Wåhlin, 1982, p. 111.<br />
47 Gundelach, 1988, p. 95.<br />
48 Eriksen, 1996, p. 375.<br />
49 Eriksen, 1996, p. 36.<br />
50 Lauridsen, 1984, p. 161.<br />
51 Lauridsen, 1986, p.32f.<br />
22
5.2. Vækkelserne – en introduktion til 1800-tallets religiøse rørelser<br />
5.2.1. De gudelige <strong>for</strong>samlinger<br />
Det 19. århundrede i Danmark var på mange fronter en brydningstid, og ikke mindst i <strong>for</strong>holdet<br />
mellem kirke og stat blev der sat skel, ligesom brydningerne mellem den lutherske ortodoksi og<br />
pietismen blev aktuelle. Pietismen <strong>for</strong>drede en personlig omvendelse og individets tilegnelse af<br />
troen, hvilket stod i skarp kontrast til de ortodokse præsters udlægning af Biblens tekst, der<br />
<strong>for</strong>ventedes tilegnet af en passivt lyttende menighed.<br />
De første gudelige vækkelser opstod i Danmark i 1820’erne og 1830’erne og havde tilknytning<br />
til den tidlige pietistiske bevægelse. Vækkelserne, der primært var ledet af lægmænd, især<br />
husmænd, bønder og håndværkere, adskilte sig fra tidligere tiders kristendom ved at de deltagende<br />
nu selv tog hånd om og initiativ til at samles om deres egen religiøsitet. De rammer, som præsten og<br />
kirken hidtil havde sat, var ikke længere nok. Lægmændene etablere nu egne regler og principper<br />
<strong>for</strong>, hvordan de udøvede deres kristendom, hvilket gejstligheden af indlysende årsager ikke så med<br />
milde øjne på. Vækkelserne afspejlede således en fælles opposition til den rationalistiske lære og<br />
statskirken. På samme måde var vækkelserne et udtryk <strong>for</strong> den proces, som samfundet havde<br />
undergået i de <strong>for</strong>egående årtier, hvor befolkningens egen selvbevidsthed og ansvar <strong>for</strong> troen var<br />
tiltaget i løbende vekselvirkning med den omfattende samfunds<strong>for</strong>andring.<br />
Et eksempel på de gudelige vækkelser var ”de stærke jyder” i områderne omkring Vejle og<br />
Horsens, hvor lokale bønder angreb de rationalistiske præster. Ligeledes på Fyn greb de gudelige<br />
<strong>for</strong>samlinger om sig med ”den fynske vækkelse” på Kertemindeegnen.<br />
I de tidlige vækkelser var der ingen tydelige klassemæssige modsætninger, og både kvinder og<br />
mænd såvel som unge og gamle sluttede sig til rørelserne. Men fra 1840’erne sås de første tegn på<br />
klassemæssige modsætninger inden <strong>for</strong> vækkelsesbevægelsen, idet den splittedes i to<br />
hovedretninger: Grundtvigianismen og Indre Mission. 52<br />
5.2.2. Grundtvigianismen<br />
N. F. S. Grundtvig (1783-1872) ønskede at skabe bevægelse i det danske folk samt ”genoplive den<br />
kristne menighed i Danmark”, og det er med udgangspunkt i disse tanker, at udviklingen af<br />
52 Skovmand, 1951, p. 10ff.; Wåhlin, 1979, p. 130ff.<br />
23
sig. 59 Fra 1840’erne blev grundtvigianismen til en både folkelig- og præstelig bevægelse, der holdt<br />
grundtvigianismen skal ses. 53 Grundtvigs inspirationskilder var blandt andet den romantiske og<br />
nationale <strong>for</strong>estillingsverden, og således lagde han i særdeleshed vægt på det danske og folkelige. 54<br />
I 1825 indledte Grundtvig sin ”kirkekamp” med sin ”mageløse opdagelse”, hvor han kritiserede<br />
rationalismen og erkendte, at kristendommens grundlag ikke var Biblen men trosbekendelsen. 55<br />
Trosbekendelsen, og ikke Biblen, var det rette Guds ord, og genfødselen skete i dåben, ikke i<br />
omvendelsen. 56 Disse tanker blev senere kernen i grundtvigianismen. Grundtvig mente desuden, at<br />
der skulle være mulighed <strong>for</strong> frelse og omvendelse efter døden, og således var dåben det primære<br />
hos grundtvigianerne, hvorimod omvendelse og helliggørelse var det centrale hos Indre Mission.<br />
Ligeledes skulle der være en <strong>for</strong>ening af sjæl og legeme, således at der var en sammenhæng og<br />
kontinuitet mellem det jordiske og det himmelske, og også her var dette en modsætning til<br />
missionsfolkene, der netop fokuserede på bruddet mellem det jordiske og det himmelske, således at<br />
der ingen sammenhæng var mellem det sjælelige og det jordiske liv. 57<br />
Første gang, der var tale om en egentlig grundtvigsk gruppering, var, da en lille kreds fra 1825<br />
samledes om udgivelsen af ”Theologisk Maanedsskrift”, hvis mål var at bekæmpe den<br />
rationalistiske teologi.<br />
I 1830’erne fremkom Grundtvig med sine folkelige tanker, og det var <strong>for</strong> ham afgørende, at det<br />
folkelige kom før det kirkelige: ”menneske først og kristen så”. Grundtvig angreb<br />
vanekristendommen, og ønskede en kirkelig og folkelig <strong>for</strong>nyelse, og det var disse ideer, som de<br />
første grundtvigske præster og tilhængere arbejdede <strong>for</strong>. 58 I de følgende år sluttede flere og flere sig<br />
til de grundtvigske tanker, og især unge præster arbejdede <strong>for</strong> at udbrede Grundtvigs idéer. Det<br />
primære <strong>for</strong> Grundtvig og hans tilhængere var den kirkelige frihed, eksempelvis sognebåndsløsning,<br />
det vil sige, at enhver skulle have ret til frit at vælge sig en præst uden<strong>for</strong> eget sogn, ligesom den<br />
folkelige oplysning var i fokus, idet det var nødvendigt at folk var oplyste <strong>for</strong> at de kunne udvikle<br />
store folkemøder rundt om i det danske land. 60 Idealet <strong>for</strong> grundtvigianerne var frie menigheds- og<br />
53 Thyssen, 1979, p. 32.<br />
54 Lauridsen, 1984, p. 156.<br />
55 Skovmand, 1951, p. 36ff; Zerlang, 1976, p. 167.<br />
56 Balling, 1979, p. 224.<br />
57 Zerlang, 1976, p. 169ff.<br />
58 Thyssen, 1979, p. 32.<br />
59 Skovmand, 1951, p. 36ff.<br />
60 Sanders, 1995, p. 64.<br />
24
skolekredse, således at åndslivet kunne udfolde sig frit. 61 Grundtvigianerne ønskede større frihed<br />
inden <strong>for</strong> folkekirken, og dette lykkedes ikke mindst med Grundloven i 1849, loven om<br />
sognebåndsløsning i 1855 og valgmenighedsloven fra 1868 – love, der betød, at lægfolk nu kunne<br />
samle sig om præster, hvis anskuelser de delte og billigede. 62<br />
Efter 1864 fik den grundtvigske bevægelse større bredde, idet den nu ikke blot prægede<br />
menighedslivet, men også andre områder af samfundslivet såsom højskoler, friskoler,<br />
<strong>for</strong>edrags<strong>for</strong>eninger, andelsbevægelsen og det politiske liv. 63<br />
Organisatorisk var grundtvigianismen helt anderledes end Indre Mission, idet der som sådan<br />
ikke var en overordnet ledelse. I stedet var der blandt grundtvigianerne adskillige uafhængige<br />
organisations<strong>for</strong>mer med <strong>for</strong>skellige anskuelser, der arbejdede individuelt. 64 Således var<br />
grundtvigianismen ikke én selvstændig organiseret bevægelse, men i højere grad en orientering, en<br />
tankeverden, blandt præster, teologer og lægfolk. 65<br />
5.2.3. Indre Mission<br />
”Foreningen <strong>for</strong> den indre Mission” blev stiftet på Sjælland den 17. september 1853 af en gruppe af<br />
bønder og håndværkere, og havde følgende <strong>for</strong>mål:<br />
”(…) ved missionerende Virksomhed at udbrede sand Kristendom i et Folk, der <strong>for</strong> en<br />
stor del var ”dødt” og i Virkeligheden hedensk.” 66<br />
Foreningens stiftere ønskede en pietistisk vækkelse og en bekæmpelse af de sekter, hovedsageligt<br />
baptisterne og mormonerne, der var blomstret op i stort tal efter religionsfrihedens indførelse i<br />
1849.<br />
Fra begyndelsen var Indre Mission en udpræget lægmandsorganisation og tillod således ingen<br />
præster. En undtagelse var dog præsten C. F. Rønne, der trådte ind i <strong>for</strong>eningen i 1858.<br />
Efter præsten Vilhelm Becks (1829-1901) ønske blev <strong>for</strong>eningen i 1861 omdannet til ”Kirkelig<br />
Forening <strong>for</strong> den indre Mission i Danmark”, der nu delvist mistede lægmandselementet. Bestyrelsen<br />
bestod herefter af tre præster og to lægmænd. C. F. Rønne var fra 1861 Indre Missions <strong>for</strong>melle<br />
61 Holmgaard, 1981, p. 196f.<br />
62 Se eventuelt note nr. 144 og nr. 170 <strong>for</strong> yderligere definition på Sognebåndsløsning og Valgmenighedslov.<br />
63 Skovmand, 1951, p. 42.<br />
64 Holmgaard, 1981, p. 194.<br />
65 Andersen, 1994, p. 64.<br />
66 Jensen, 1942, p. 296.<br />
25
leder, men Beck var den egentlige, om end u<strong>for</strong>melle, leder allerede fra 1861, selvom han først i<br />
1881 officielt blev <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> bevægelsen. Ved Becks ”overtagelse” i 1861 ændredes Indre<br />
Mission fra at være en ”demokratisk” til en egentlig autoritær organisation, hvor Beck herefter<br />
synes at have været fuldstændig enerådig. 67<br />
Indre Missions arbejde med at ”vække liv hos dem, der sover i Synden” og samle de vakte i et<br />
helligt samfund skete blandt andet via de såkaldte kolportører, der rejste hele Danmark rundt <strong>for</strong> at<br />
sprede det indremissionske budskab. 68 Forkyndelsen inden <strong>for</strong> bevægelsen var evangelisk-luthersk,<br />
og holdt sig dermed nøje til Gud og troen. Indre Missions Tidende (IMT) blev et vigtigt talerør <strong>for</strong><br />
kolportørerne og den indremissionske bevægelse, og især efter at Vilhelm Beck i 1862 havde<br />
overtaget stillingen som redaktør, steg antallet af bladets abonnenter støt. I 1861 havde bladet 144<br />
abonnenter, og dette tal var 10 år senere i 1871 steget til omkring 5500. 69 Også i Hammerum Herred<br />
abonnerede mange missionsfolk på IMT, og således modtog Herning postkontor i 1862-1863<br />
faktisk det største antal af IMT i hele Jylland! 70<br />
Flere gange i de sidste årtier af 1800-tallet gik der indremissionske vækkelsesbølger gennem<br />
landet, således også i Hammerum Herred i 1870’erne. Her, såvel som i resten af landet, agiterede<br />
kolportørerne og <strong>for</strong>kyndte det missionske budskab om synd og nåde, og mange blev grebet af<br />
vækkelsen. Efterfølgende bredte den missionske virksomhed sig, og missionsfolkenes arbejde<br />
virkede ikke længere i blot en kirkelig retning. Også sociale opgaver var vigtige <strong>for</strong> Indre Mission,<br />
og der oprettedes der<strong>for</strong> vuggestuer, søndagsskoler, ungdoms<strong>for</strong>eninger, afholds<strong>for</strong>eninger,<br />
omsorgshjem og missionshoteller, og bevægelsens virksomhed blev særdeles omfattende. 71<br />
5.2.4. Grundtvigianerne kontra missionsfolkene<br />
Grundtvigianismen og Indre Mission var begge vækkelsesbevægelser, der arbejdede hen imod at<br />
vække de mange folk, der levede i vantro. Men hvori denne vækkelse bestod og hvilke metoder, der<br />
skulle benyttes hertil, var der ikke enighed om, og i løbet af 1860’erne blev det efterhånden klart, at<br />
der eksisterede et grundlæggende modsætnings<strong>for</strong>hold mellem den grundtvigske vækkelse og<br />
missionsfolkene. 72<br />
67 Jensen, 1942, p. 300ff.<br />
68 Danstrup, 1978, p. 406; Fibiger, 1921, p. 14ff.<br />
69 Markussen, 1989, p. 28.<br />
70 Markussen, 1989, p. 33.<br />
71 Skovmand, 1951, p. 46f.<br />
72 Markussen, 1989, p. 56.<br />
26
I 1850’erne havde de to fløje <strong>for</strong>melt set stået side om side, men i løbet af 1860’erne vendte de<br />
sig mod hinanden. Spliden blev fundamental, og u<strong>for</strong>sonligheden var tydelig <strong>for</strong> enhver.<br />
Vækkelsesbevægelsen i Danmark differentierede sig og splittedes i to hovedretninger, der endnu i<br />
dag præger flere sogne, specielt i Midt- og Vestjylland. Men hvor<strong>for</strong> gik udviklingen denne vej?<br />
Der var naturligvis flere årsager til splittelsen. Især uenigheder omkring de teologiske spørgsmål<br />
var af afgørende art, ligesom også personlige stridigheder spillede ind. Netop Vilhelm Beck var en<br />
meget kontroversiel lederfigur <strong>for</strong> Indre Mission, og han blev med tiden involveret i en række<br />
personlige stridigheder med ledende folk fra den grundtvigske fløj, blandt andre præsten V. J.<br />
Hoff. 73 Forholdet mellem de to retninger blev mere og mere anstrengt, og fra 1890’erne var<br />
gensidig kritik i offentligheden ikke ualmindeligt. 74<br />
Uoverensstemmelserne på det teologiske og ideologiske plan drejede sig hovedsageligt om synet<br />
på dåben og omvendelsen. Inden <strong>for</strong> Indre Mission var omvendelsen et centralt punkt som en<br />
åndelig vished omkring menneskets syndige natur og Jesus’ frelsende væsen. Det stod i direkte<br />
kontrast til grundtvigianernes mere teologisk-liberale synspunkt ”menneske først og kristen så.”<br />
Ifølge missionsfolkene skulle omvendelsen ske her og nu, mens grundtvigianerne mente, at<br />
omvendelse også efter døden var muligt. Ligeledes fokuserede - i hvert fald i begyndelsen - Indre<br />
Mission kun på det kirkelige og religiøse, mens grundtvigianerne var mere alsidigt engagerede med<br />
fokus på andet end blot det religiøse, som eksempelvis det folkelige, politiske og nationale, ligesom<br />
grundtvigianerne havde langt mere demokratiske holdninger. 75<br />
Synet på Biblens autoritet var ligeledes et omdrejningspunkt i striden. For Indre Mission var<br />
Biblen Guds eget levende og ufejlbarlige ord, men <strong>for</strong> grundtvigianerne var sakramenterne det<br />
centrale. Hermed var trosbekendelsen, og ikke Biblen, det rette Guds ord <strong>for</strong> grundtvigianerne.<br />
Samtidig ønskede missionsfolkene at fastholde kirkens oprindelige struktur, men grundtvigianerne<br />
ønskede derimod en ny kirkelig struktur med blandt andet præstefrihedskrav. 76<br />
Der var således adskillige stridspunkter mellem de to religiøse retninger, og med tiden blev<br />
disse u<strong>for</strong>enelige, og modsætningerne skærpedes yderligere mellem missionsfolk og<br />
grundtvigianere. Disse modsætninger kom ikke mindst til udtryk på landsplan, men også på<br />
mikroplan i de enkelte byer og landsogne udspilledes ofte en kamp mellem de to religiøse<br />
bevægelser, således også i Herning, hvilket vil blive påvist i det følgende.<br />
73 Balling, 1979, p. 250ff; Markussen, 1989, p. 63.<br />
74 Larsen, 2001, p. 248.<br />
75 Skovmand, 1951, p.44ff.<br />
76 Balling, 1979, p. 224.<br />
27
6. De religiøse strømninger i Herning med fokus på Indre Mission og<br />
grundtvigianismen<br />
I Herning by og omegn var der gennem 1800-tallet spredte religiøse <strong>for</strong>samlinger, handlinger og<br />
begivenheder af <strong>for</strong>skellig art. Men det var først fra 1880’erne og frem, at disse religiøse<br />
strømninger <strong>for</strong> alvor begyndte at brede sig og spille en afgørende rolle <strong>for</strong> udviklingen i området.<br />
Således begyndte flere og flere mennesker at slutte sig sammen og organisere sig på <strong>for</strong>skellig vis<br />
ved dannelsen af eksempelvis missionshuset og højskolehjemmet. Ved tilslutning til byens religiøse<br />
institutioner gav de troende hermed deres religiøse livsanskuelse til kende, og fik samtidig en bedre<br />
mulighed <strong>for</strong> at støtte op om deres <strong>for</strong>etrukne religiøse retning.<br />
Som følge af et noget begrænset kildemateriale er det dog ikke muligt at behandle alle de<br />
religiøse manifestationer, der eksisterede i Herning på daværende tidspunkt. Jeg har der<strong>for</strong> valgt at<br />
koncentrere mig om de <strong>for</strong>eninger og institutioner, der har efterladt mest kildemateriale, og som<br />
samtidig repræsenterer henholdsvis en missionsk og en grundtvigsk livsanskuelse. På den<br />
missionske side fokuserer jeg i det følgende således på missionshuset, Blaa Kors, K. F. U. M./K.<br />
samt missionshotellet, mens det grundtvigske liv illustreres ved højskolehjemmet, herunder<br />
sang<strong>for</strong>eningen og kvinde<strong>for</strong>eningen, samt vennemøderne, ligesom valgmenigheden bliver belyst<br />
mere uddybende længere fremme i afsnit 7.3. På denne måde er flere andre religiøse<br />
manifestationer af såvel missionsk som grundtvigsk art udeladt i denne undersøgelse, eksempelvis<br />
menighedssamfundet (1893), Det danske Missionsselskabs Missionsskole, der havde sæde i<br />
Herning 1890-1900, og højskolehjemmets ungdoms<strong>for</strong>ening (1911).<br />
6.1. Missionshuset Bethania<br />
Indre Mission og grundtvigianismen gjorde sig stærkt gældende i både Herning by og omegn i<br />
slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og de to retninger <strong>for</strong>søgte på <strong>for</strong>skellig vis<br />
at sprede deres religiøse budskaber og opnå støtte til deres arbejde. Kirken og til dels private hjem<br />
havde i længere tid været centrum <strong>for</strong> religiøse begivenheder og <strong>for</strong>samlinger, men fra 1880’erne<br />
ses de første eksempler på, at de troende ønskede, at det religiøse liv i Herning skulle være mere<br />
omfattende og organiseret.<br />
Således blev der i januar 1881 i en lederartikel i Herning Folkeblad op<strong>for</strong>dret til at deltage i et<br />
møde vedrørende oprettelsen af et kristeligt <strong>for</strong>samlingshus, idet flere indbyggere ønskede, at byen<br />
28
skulle blive et midtpunkt <strong>for</strong> det åndelige og kristelige liv. 77 Herningborgerne kunne læse følgende<br />
herom i avisen:<br />
”Kristeligt Forsamlingshus <strong>for</strong> Herning og Omegn. Alle, der interessere sig <strong>for</strong><br />
Opførelsen af et kristeligt Forsamlingshus <strong>for</strong> Herning og Omegn, bedes at give Møde<br />
førstkommende Torsdag Eftermiddag kl. 2 (6. Januar) paa Herning Realskole, hvor<br />
der vil blive <strong>for</strong>handlet og taget Beslutning om Fremgangsmaaden ved denne Sag.<br />
Præsterne Bruun i Rind og Blom i Gjellerup have lovet at komme tilstede.” 78<br />
Forsamlingen blev ledet af den indremissionsk pastor Blom, og under mødet ytrede blandt andre<br />
grundtvigianeren, og den senere Folketingsmand, Thomas Nielsen sig om, ”(…) at det gjalt om at<br />
ruste sig i Tide til Kamp mod den nedbrydende Vantro og Guds<strong>for</strong>nægtelse (…)” 79 På mødet<br />
dannedes et <strong>for</strong>retningsudvalg, der udover Blom bestod af to andre præster, Bruun og Nyborg, samt<br />
manufakturhandler Reumert, apoteker Bagger, Peder Skovhus, Poul Kjertegaard og kolportør<br />
Kristoffer Hansen. De deltagende blev hurtigt enige om, at der eksisterede et behov <strong>for</strong> et sådan<br />
hus, men tilsyneladende var der blandt byens borgere uenighed om <strong>for</strong>samlingshusets religiøse<br />
grundsyn. Thomas Nielsen støttede op om projektet, men <strong>for</strong>egangsmændene var <strong>for</strong> størstedelens<br />
vedkommende indremissionske, og i et læserbrev i Herning Folkeblad fremgår det, at ikke alle var<br />
tilfredse hermed. En mand ved navn R. Pedersen skrev således, at han ikke ønskede, at<br />
<strong>for</strong>samlingshuset var ved at udvikle sig til et missionshus. Det misbilligede han, idet han mente, at<br />
huset skulle være <strong>for</strong> alle, ”(…) som staar paa den hellige almindelige Kirkes Grund.” 80<br />
Tilsyneladende blev denne sag ikke yderligere kommenteret i avisen, og den 8. august 1881 blev<br />
den første sten til Herning missionshus nedlagt.<br />
Missionshuset blev finansieret via private bidrag fra byens egne borgere og andre interesserede.<br />
Der blev annonceret i avisen, og byens og oplandets beboere blev op<strong>for</strong>drede til at yde et bidrag. 81<br />
Den 10. november 1881 blev huset indviet og fik navnet Bethania. Ved indvielsen var der ifølge<br />
Herning Folkeblad 1400-1500 mennesker tilstede - et ganske imponerende antal, byens størrelse<br />
taget i betragtning. 82<br />
77 Herning Folkeblad, 4/1 1881.<br />
78 Herning Folkeblad, 3/1 1881.<br />
79 Herning Folkeblad, 8/1 1881.<br />
80 Herning Folkeblad, 12/1 1881.<br />
81 Herning Folkeblad, 12/8 1881, 11/11 1881.<br />
82 Herning Folkeblad, 11/11 1881. I 1880 var der 1064 beboere i Herning by. Hansen, 1987, p. 106.<br />
29
Trods avisens indlæg om op<strong>for</strong>dringer til at give et bidrag til huset, havde det været<br />
problematisk at samle penge nok ind til projektet. 83 De fleste mennesker havde ikke mulighed <strong>for</strong> at<br />
lægge penge til side, så der var ikke noget at sige til, at det var svært at få økonomien til at hænge<br />
sammen. Men at det lykkedes at få bygget et missionshus trods den knebne økonomi vidner om, at<br />
folk virkelig ønskede at støtte op om deres religiøse livsanskuelse.<br />
Aktiviteterne i Bethania var meget <strong>for</strong>skelligartede, og der var tilbud til både børn og voksne<br />
- alle kunne være med. Der var eksempelvis børnegudstjenester og juletræsfester <strong>for</strong> ”u<strong>for</strong>muende<br />
børn”, ligesom der naturligvis var diverse religiøse sammenkomster og møder. Mødereferaterne i<br />
avisen vidner ligeledes om en generel god opbakning til aktiviteterne i missionshuset. 84<br />
Missionshuset blev dog hurtigt <strong>for</strong> lille, og allerede i oktober 1887 drøftedes <strong>for</strong> første gang<br />
muligheden <strong>for</strong> en udvidelse, idet det var ubekvemt at opholde sig i huset. Bænkene stod <strong>for</strong> tæt, og<br />
derudover var der træk og kulde, refereredes det i Herning Folkeblad. 85<br />
Bethania blev ligeledes i en periode på to år benyttet til gudstjenester, mens den nye kirke i<br />
Herning blev færdigbygget. I oktober 1887 blev missionshuset således indviet til brug til<br />
gudstjenester, og det var i denne <strong>for</strong>bindelse, at drøftelserne om den ovennævnte udvidelse blev<br />
aktuelle.<br />
Hvert år i november afholdtes årsmødet, hvor det <strong>for</strong>egående år blev drøftet. Disse møder var<br />
altid stærkt besøgte, og også landboerne tog del heri. 86 Ofte var der besøg udefra, og eksempelvis<br />
talte indremissionæren Moe fra Vejle på mødet i 1892. 87<br />
I 1897 var pladsen endnu engang blevet <strong>for</strong> trang i Bethania, og sognerådet tilbød der<strong>for</strong> at<br />
købe missionshuset <strong>for</strong> 8000 kr. 88 I september købte sognerådet huset og tog det i brug som<br />
gymnastiksal <strong>for</strong> kommuneskolen, hvis grund i <strong>for</strong>vejen grænsede op til Bethania. Missionsfolkene<br />
besluttede i stedet at købe bankens grund i Torvegade til et nyt missionshus, der således kom til at<br />
ligge lige over<strong>for</strong> indgangen til kirken. 89 Det nye missionshus skulle bygges i romantisk stil,<br />
ligesom kirken, og have en stor sal, der kunne rumme omkring 1000 mennesker, og desuden skulle<br />
der være en mindre beboelseslejlighed. 90 Huset skulle have tre sale, så det var muligt at holde flere<br />
83 Herning Folkeblad, 12/8 1881.<br />
84 Herning Folkeblad, 5/4 1882, 6/4 1882, 30/12 1886.<br />
85 Herning Folkeblad, 24/10 1887, 31/10 1887.<br />
86 Herning Folkeblad, 10/11 1887.<br />
87 Herning Folkeblad, 12/11 1892.<br />
88 Herning Folkeblad, 4/8 1897.<br />
89 Herning Folkeblad, 16/9 1897.<br />
90 Herning Folkeblad, 29/1 1898.<br />
30
møder og arrangementer samtidig. Dette vidner om, at missionsfolkene og deres aktiviteter<br />
efterhånden var særdeles omfattende i byen.<br />
I sommeren 1898 stod det nye missionshus færdigbygget og blev indviet den 24. august af<br />
Vilhelm Beck med cirka 1000 deltagende. Ved indvielsen op<strong>for</strong>dredes folk til at give økonomiske<br />
bidrag, da huset eksempelvis manglede et orgel. Udover Beck talte også den missionske provst<br />
Koch, og dagen sluttede af med fællesspisning <strong>for</strong> menighedssamfundet. 91<br />
Som nævnt lå det sociale og filantropiske arbejde Indre Mission meget på sinde, og da Blaa<br />
Kors blev stiftet i Herning i oktober 1903 på <strong>for</strong>anledning af K.F.U.M.’s sekretær J. N. Lassen, kom<br />
<strong>for</strong>eningen til at høre hjemme i missionshuset. Arbejdet i Blaa Kors var koncentreret om<br />
afholdenhed og Guds ord med det <strong>for</strong>mål at hjælpe mennesker, der var kommet i nød på grund af<br />
alkohol. 92 Også i Blaa Kors blev der afholdt gudstjenester, særlige arrangementer <strong>for</strong> børn,<br />
familiefester, indsamlinger med videre i <strong>for</strong>søget på at hjælpe folk ud af drukkenskaben. 93 I 1905<br />
tog <strong>for</strong>eningen del i oprettelsen af et redningshjem <strong>for</strong> drankere, Kjærshoved, i Vrads Sogn, cirka 40<br />
km fra Herning. 94 Blaa Kors-afdelingen fik langsomt en fast medlemskreds, men der var en relativ<br />
stor udskiftning af medlemmerne, idet flere havde svært ved at stå fast i kampen mod alkoholen.<br />
Dog havde <strong>for</strong>eningen i 1909 omkring 200 medlemmer. 95<br />
6.2. Det grundtvigske højskolehjem<br />
Allerede sidst i 1880’erne havde tømrermester J. Madsen og bagermester P. Pallesen gjort de første<br />
tiltag til en <strong>for</strong>edragsvirksomhed, og i den <strong>for</strong>bindelse var der blevet afholdt adskillige møder i<br />
herredet. Efter tilskyndelse fra flere personer i området begyndte interesserede efterfølgende at<br />
afholde lignende møder på gæstgivergården ”Vestjylland” i Herning, og disse møder gav de første<br />
anstød til oprettelsen af et højskolehjem. 96<br />
Men det første konkrete tiltag til et højskolehjem ses i Herning Folkeblad den 7. januar 1890,<br />
hvor en herre ved navn Jens Andersen Fauerholdt gav udtryk <strong>for</strong>, at et højskolehjem i byen var en<br />
nødvendighed:<br />
91 Herning Folkeblad, 16/8 1898. Peter Gabriel Koch var sognepræst i Herning 1889-1900.<br />
92 Herning Folkeblad, 27/10 1903.<br />
93 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Blaa Kors i Herning, 22/9 1904 (J: 1981/212).<br />
94 Herning Folkeblad, 9/11 1905.<br />
95 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Blaa Kors i Herning, 6/5 1909 (J:1981/212).<br />
96 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 139. Højskolefolk og grundtvigianere var ikke partout én og samme ting, idet ikke alle<br />
højskoler nødvendigvis var inspirerede af Grundtvigs tanker, men i Herning udsprang Højskolehjemmet af<br />
<strong>for</strong>edrags<strong>for</strong>eningen, der bestod af flere grundtvigske præster, herunder blandt andre Enevold Terkelsen, der var klart<br />
inspireret og påvirket af Grundtvig. Ankerstrøm, 1959, p. 185; Damholt, 1970, p. 14.<br />
31
”Skal vi have et Højskolehjem i Herning? Jeg mener ja. Det vil faa en stor Betydning<br />
<strong>for</strong> Samfunds- og Fællesskabsfølelsen <strong>for</strong> os her i Hammerum Herred, naar vi havde<br />
et Højskolehjem i Herning, der jo er Knudepunktet eller Brændpunktet her i Kredsen.<br />
I et Højskolehjem kunde vi have alle vore Møder baade af folkelig, politisk og<br />
økonomisk Art, og der kunde vi ogsaa under daglige Forhold tage ind og træffe<br />
Venner og Bekendte. Der vilde være noget mere hjemligt i dette end stadig, naar man<br />
kommer til Herning, at være henvist til Gæstgivergården (…).” 97<br />
Fauerholdt mente således, at et højskolehjem ville være nyttigt <strong>for</strong> fællesskabsfølelsen i byen,<br />
ligesom han ytrede sig om, at:<br />
”Et Højskolehjem vil kun blive besøgt og benyttet af ordentlige Folk; Svirrebrødre<br />
eller Slagsbrødre ville ikke søge ind der, dertil vil Luften være <strong>for</strong> ren.” 98<br />
Igen i marts samme år gjorde Fauerholdt endnu et <strong>for</strong>søg på at få opbakning til højskolehjemmet, og<br />
han skrev i Herning Folkeblad, at højskolehjemmet skulle være et sted, hvor mennesker kunne<br />
samles om alt godt, både i håndens og i åndens verden, og hvor medlemmerne var fri <strong>for</strong><br />
drukkenskaben og råddenskaben. Fauerholdts tiltag bar frugt, og i oktober holdtes det første møde,<br />
hvor det blev vedtaget, at der skulle arbejdes ihærdigt <strong>for</strong> sagens gennemførelse. 99 Den 10.<br />
december 1890 holdt <strong>for</strong>eningen Herning Højskolehjem stiftende general<strong>for</strong>samling, og her mødte<br />
mange af de godt 100 indtegnede medlemmer op. 100<br />
På et tidligere møde i oktober havde enkefru Ane Marie Krogstrup udtrykt, at hun ønskede at<br />
være værtinde <strong>for</strong> højskolehjemmet, og hun tilbød tillige sin ejendom på Fonnesbechsvej til<br />
benyttelse heraf mod til gengæld at modtage 200 kr. årligt i husleje. Herefter blev bestyrelsen valgt,<br />
og denne kom til at bestå af redaktør Bendixen, lærer Agerskov, børnehjemsbestyrer Andreas<br />
Schmidt, gårdejerne Svend Nytoft, Marinus Pedersen og Konrad Understrup, realskolebestyrer<br />
97 Herning Folkeblad, 7/1 1890.<br />
98 Herning Folkeblad, 7/1 1890.<br />
99 Herning Folkeblad, 31/10 1890.<br />
100 Herning Folkeblad, 11/12 1890.<br />
32
Kiilerich, Mette Marie Nielsen, samt bager Peter Nielsen Pallesen. 101 Første bestyrelsesmøde blev<br />
afholdt den 15. december 1890, hvor det blev vedtaget, at Bendixen skulle være <strong>for</strong>mand. 102<br />
Højskolehjemmets placering viste sig dog hurtigt at blive et problem, idet Fonnesbechsvej lå i<br />
udkanten af byen. Det var ikke en ideel placering, og der blev der<strong>for</strong> henstillet til bestyrelsen om at<br />
<strong>for</strong>søge at finde en passende lejlighed, der var mere centralt beliggende. Bestyrelsen begyndte<br />
således at undersøge muligheden <strong>for</strong> at finde nye lokaler, og det besluttedes i januar 1891 at leje<br />
købmand Gottfredsens lejlighed i Bredgade. Lejligheden bestod af fem værelser, og den årlige<br />
husleje var 500 kr. Samtidig skulle der findes en ny værtinde, og blandt de indkomne ansøgninger<br />
valgte bestyrelsen at ansætte frøken Anne Christensen fra København. De nye lokaler i Bredgade<br />
var klar den 1. maj 1891, og den 10. maj fejredes dette med en selskabelig sammenkomst med<br />
fællesspisning. 103<br />
Såvel byboerne som landboerne benyttede sig af højskolehjemmet og dets faciliteter. For<br />
landboerne blev hjemmet hurtigt stedet, hvor medlemmerne mødtes til et måltid mad eller en kop<br />
kaffe, når de besøgte byen. Byboerne benyttede ligeledes hjemmet som samlingssted, hvor de<br />
samledes om dagens diskussioner eller læsning af aviser og blade såsom ”Højskolebladet” og<br />
”Tidens Strøm”. 104<br />
Fremgangen <strong>for</strong> højskolehjemmet var jævnt stigende, og allerede i januar 1892 var der omkring<br />
300 medlemmer. 105 I 1896 talte <strong>for</strong>eningen ikke mindre end 500 medlemmer. 106<br />
Trods den store tilslutning til hjemmet kneb det med at få økonomien til at hænge sammen, og<br />
de oftest drøftede emner på bestyrelsesmøderne og den årlige general<strong>for</strong>samling blev således de<br />
økonomiske problemer. Som følge af den dårlige økonomi blev det flere gange nødvendigt at tage<br />
lån i banken, ligesom <strong>for</strong>eningen gik så vidt som at true med retslig inkasso, såfremt medlemmerne<br />
ikke fik betalt kontingent i tide! Lidt mere fredelige måder at rette op på den skrantende økonomi<br />
var at hæve kontingentet, ligesom medlemmerne afholdt diverse arrangementer og indsamlinger til<br />
støtte <strong>for</strong> højskolehjemmet.<br />
Allerede i 1891 dannede højskolehjemmet en sang<strong>for</strong>ening, hvor medlemmerne mødtes til<br />
ugentlige øveaftener i hjemmets lokaler. Sang<strong>for</strong>eningen bidrog ofte med indslag til hjemmets<br />
101 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Protokol <strong>for</strong> Herning Højskolehjem, 10/12 1890 (J:1983/369).<br />
102 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Protokol <strong>for</strong> Herning Højskolehjem, 15/12 1890 (J:1983/369).<br />
103 Pedersen, 1990, p. 10ff.<br />
104 Hansen, 1940, p. 12.<br />
105 Herning Folkeblad, 30/1 1892.<br />
106 Herning Folkeblad, 23/1 1896.<br />
33
fester og arrangementer, ligesom medlemmerne flere gang stod <strong>for</strong> indsamlinger <strong>for</strong> at afhjælpe<br />
hjemmets økonomiske problemer.<br />
En anden underafdeling af højskolehjemmet var kvinde<strong>for</strong>eningen, der blev oprettet i 1896.<br />
Ved <strong>for</strong>eningens begyndelse indmeldtes 12 kvinder, der én gang om måneden samledes om hygge,<br />
samtale, læsning og sang. Udover det sociale aspekt var <strong>for</strong>målet at hjælpe værdigt trængende<br />
kvinder og børn med økonomisk støtte eller hjælp på anden måde. 107<br />
Højskolehjemmets aktiviteter var hermed meget alsidige og bestod af arrangementer lige fra<br />
møder, fester med dans, bespisninger, <strong>for</strong>edrag og udflugter til projekter af mere filantropisk art.<br />
Tilslutningen til arrangementerne var sædvanligvis stor, men der var visse problemer med at få de<br />
unge med. I januar 1899 var dagsordenen på et møde der<strong>for</strong>: ”Hvad der bør gøres <strong>for</strong> at<br />
Højskolehjemmet mere kan blive Samlingssted <strong>for</strong> de Unge.” Herefter besluttedes det, at der én<br />
gang ugentligt skulle holdes særlige ungdomsmøder i håb om, at dette ville tiltrække flere unge til<br />
højskolehjemmet. 108<br />
6.2.1. Fra leje til eje<br />
I marts 1900 begyndte <strong>for</strong>eningens bestyrelse atter at drøfte spørgsmålet om nye lokaler til<br />
højskolehjemmet. Dels var de eksisterende lokaler i Østergade, som <strong>for</strong>eningen havde erhvervet i<br />
1894, <strong>for</strong> små, og dels kunne højskolehjemmet <strong>for</strong>vente en opsigelse fra den nuværende udlejer,<br />
postkontrahent Pagh. 109<br />
Bestyrelsen besluttede derefter at gennemføre en aktietegning, og i september var der tegnet<br />
244 aktier af folk fra både land og by til et samlet beløb på 24.400 kr. 110 Samtidig havde <strong>for</strong>eningen<br />
afgjort - såfremt aktietegningen inden kort tid ville nå 25.000 kr. - at <strong>for</strong>handle om købmand<br />
Nørgaards ejendom i Bredgade. I januar 1901 var aktiekapitalen over 25.000 kr., og på<br />
general<strong>for</strong>samlingen den 31. januar besluttedes det at købe Nørgaards ejendom. Samtidig valgtes en<br />
ny bestyrelse bestående af realskolebestyrer Kiilerich, lærer K. P. Jensen, pastor Enevold Terkelsen,<br />
107 Pedersen, 1990, p. 13ff.<br />
108 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Protokol <strong>for</strong> Herning Højskolehjem, 25/1 1899 (J: 1983/369).<br />
109 Højskolehjemmet havde i 1894 flyttet lokaler fra Bredgade til Østergade, hvor medlemmerne blandt andet fik en<br />
gårdsplads til rådighed, hvilket var et velkomment tiltag <strong>for</strong> især landboerne. Pedersen, 1990, p. 13.<br />
110 Også ved oprettelsen af eksempelvis Rødding Højskole, 1844, og Ryslinge Højskole, 1866, benyttede man sig af<br />
aktietegning, som således ikke synes at have været et unikt element i <strong>for</strong>bindelse med oprettelsen af de første højskoler<br />
og højskolehjem, ligesom missionshotellet i Herning og Herning Avis blev dannede som aktieselskaber. Lokalhistorisk<br />
Arkiv i Herning: Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Bestyrelsen af Aktieselskabet ”Missionshotellet i Herning” (J:1991/1325);<br />
Bendixen, 1984, p. 12; www.da.wikipedia.org/wiki/folkehøjskole; www.sydfyn-info.dk/historie/index.htm.<br />
34
gårdbestyrer Hans Overgaard, gårdejerne Jens Birk og Poul Ottosen samt tømrermester Niels<br />
Overgaard. 111 Derudover vedtoges nye love <strong>for</strong> <strong>for</strong>eningen, hvis <strong>for</strong>mål stod beskrevet i § 1:<br />
”Foreningen har Navn ”Herning Højskolehjem”. Dens Hjemsted er Herning, og dens<br />
Formaal er at faa et fælles Samlingssted, der til enhver Tid kan staa Medlemmerne<br />
aabent, hvor der er Adgang til sund og underholdende Læsning, Plads til Afholdelse af<br />
Møder, hvor der opvartes med Spise- og Drikkevarer, <strong>for</strong>efindes Værelser <strong>for</strong><br />
rejsende, Staldrum og Gaardsplads <strong>for</strong> Be<strong>for</strong>dringer, samt hvor ellers en ledig Time<br />
kan tilbringes paa en god Maade.” 112<br />
Byggeriet af det nye højskolehjem gik i gang, og indvielsesfesten blev holdt den 14. november<br />
1901. Selvom vejrguderne ikke var med højskolefolkene, samledes ikke mindre end 500 mennesker<br />
til festlighederne. Kiilerich bød velkommen og senere holdt Enevold Terkelsen indvielsestale, og<br />
festlighederne afsluttedes med fællesspisning om aftenen med sange, taler og lykønskninger. 113<br />
Foreningens medlemmer var særdeles stolte over det nye højskolehjem, der var en prægtig bygning,<br />
som ikke var til at overse, når passagerer ankom med togbanen til Herning:<br />
” Naar man med Toget Vest fra kører ind i Herning, ser man omtrent midt i Byen en<br />
mægtig Bygning, der rager op over alle Huse i Nærheden. (…) Denne Bygning, der<br />
saaledes dominerer alle sine Omgivelser og er en Pryd <strong>for</strong> Byen, er bygget af Herning<br />
og Omegns Højskole<strong>for</strong>ening, og i den skal Foreningen fremtidig bo til Huse.” 114<br />
Allerede ved højskolehjemmets dannelse havde spørgsmålet om spiritusbevilling været et voldsomt<br />
stridsspørgsmål, og problemet dukkede i en årrække op med jævne mellemrum. Afholdsmændene<br />
med lærer Iver Holmgaard som <strong>for</strong>taler var mådeholdne og accepterede servering og nydelse af<br />
alkohol med måde, men de mente dog ikke, at der skulle udskænkes spiritus i hjemmet. Hertil<br />
havde bestyrelsesmedlem Bendixen <strong>for</strong>svaret sig med, at højskolehjemmet ikke var et afholdshjem,<br />
men et rummeligt hjem <strong>for</strong> ædruelige og gode mennesker. Også flere gange i <strong>for</strong>bindelse med det<br />
nye højskolehjem blussede diskussionen op, og blandt andre De Samvirkende Afholdsselskaber<br />
111 Pedersen, 1990, p. 20ff.<br />
112 Hansen, 1940, p. 87.<br />
113 Pedersen, 1990, p. 24ff.<br />
114 Højskolebladet, nr. 51, 20/12 1901.<br />
35
henstillede til hjemmet om at afskaffe spiritusudskænkningen. Dog uden resultat, idet<br />
højskolefolkene mente, at det skulle være frivilligt, om medlemmerne ønskede at indtage spiritus<br />
eller ej. 115<br />
Arbejdet i det nye højskolehjem var baseret på ”det menneskelige, det folkelige og det<br />
kristelige.” Dette skete eksempelvis gennem de mange <strong>for</strong>edrag og den øgede indsats mod byens<br />
unge, hvor især pastor Terkelsen var aktiv. I 1903 dannedes et udvalg bestående af Gregers Larsen,<br />
lærer Carl Petersen og gårdejer Hans Overgaard, der skulle tage sig af de unge. Efterfølgende<br />
afholdtes jævnligt møder og sammenkomster med oplæsning, sang og leg. Dog afholdtes<br />
sammenkomsterne adskilt, således at de unge drenge og piger ikke mødtes de samme dage.<br />
Udover ungdomsarbejdet og <strong>for</strong>edragsaktiviteterne arbejdede Enevold Terkelsen også med<br />
sang<strong>for</strong>eningen, hvor han i 1904 overtog ledelsen. Samtidig styrkedes båndene mellem<br />
højskolehjemmet og valgmenigheden efter dennes oprettelse i 1904, og utallige arrangementer og<br />
festligheder arrangeredes herefter <strong>for</strong> alle medlemmerne. 116<br />
Som det fremgår af ovenstående, blev højskolehjemmet således et sted, hvor folk samledes i et<br />
interessefællesskab omkring emner af såvel religiøs, praktisk, politisk, økonomisk, social og<br />
filantropisk art, og <strong>for</strong> mange beboere i Herning og omegn blev huset rammen om en<br />
mangfoldighed af <strong>for</strong>skellige aktiviteter med <strong>for</strong>edrag, møder, sang, dans, læring og meget andet.<br />
6.3. De missionske ungdoms<strong>for</strong>eninger K.F.U.M. og K.F.U.K.<br />
Ligesom grundtvigianerne var Indre Mission opmærksom på vigtigheden af også at få ungdommen<br />
med i det åndelige arbejde, og det var der<strong>for</strong> afgørende, at der var nogle tillokkende og interessante<br />
tilbud til denne aldersgruppe.<br />
I Herning var der første gang møder med bibelsamtaler <strong>for</strong> unge mænd i 1889. Men det var<br />
først efter at <strong>Dansk</strong> Missionsselskabs skole blev flyttet til byen i 1890, at der <strong>for</strong> alvor kom skred i<br />
udviklingen:<br />
”Dette, at Herning fik Missionsskolen, betød, at der til Herning kom en Flok unge, der<br />
var besjælet af dette at virke <strong>for</strong> Guds Riges Sag.” 117<br />
115 Pedersen, 1990, p. 36f.<br />
116 Pedersen, 1990, p. 42ff.<br />
117 K.F.U.M., 1915, p. 9.<br />
36
I september 1890 stiftedes således broderkredsen K.F.U.M. med 18 medlemmer. 118 Initiativtagerne<br />
murermester Søren Peder Pedersen Riis og depotarbejder Anders Poulsen, der havde startet<br />
møderne i sin tid, blev henholdsvis <strong>for</strong>mand og næst<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> <strong>for</strong>eningen, og sammen med<br />
missionselev J. Bittmann dannede disse tre bestyrelsen. 119 Om Ynglinge<strong>for</strong>eningens <strong>for</strong>mål stod<br />
følgende i <strong>for</strong>eningens love:<br />
”Foreningens Formaal er Guds Riges fremme blandt unge Mænd, og dens Opgave er<br />
baade at drage unge Mænd til Gud og befæste Troslivet hos unge, hvor saadant<br />
allerede findes.” 120<br />
Foreningens udvikling gik i begyndelsen ganske stille og rolig uden de større <strong>for</strong>andringer.<br />
Medlemmerne samledes til møderne på samme måde som tidligere, dog i et nyt lokale, der var<br />
blevet anskaffet i Bethaniagade. Som nævnt var <strong>for</strong>eningen en broderkreds, og møderne var<br />
prægede af bibelsamtaler og bøn. Fællesskabet og samhørigheden var af stor betydning, som J.<br />
Bittmann har udtrykt det:<br />
”(…) vi følte os som en Familie, og vi var ikke flere, end at vi kendte hinanden<br />
ud og ind.” 121<br />
En af <strong>for</strong>eningens stærke <strong>for</strong>cer var således dette fællesskab, som var tiltrækkende <strong>for</strong> de unge<br />
tilflyttere, der ankom til skolen eller byen uden at kende andre eller kun få.<br />
Den stærke vækkelse i midten af 1890’erne medvirkede til en yderligere fremgang <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>eningen, som hermed i 1897 kom op på omkring 60 medlemmer. Som tiden gik, voksede<br />
ungdoms<strong>for</strong>eningen, og i november 1900 blev der gjort de første tiltag til særlige møder <strong>for</strong> de<br />
yngste.<br />
Efter flere gange at have flyttet lokaler, blev bestyrelsen i 1902 enig om at anskaffe sig eget<br />
hjem, og K.F.U.M. lejede der<strong>for</strong> en villa i Mindegade. I villaen blev der ligeledes etableret et lille<br />
pensionat, men allerede i 1905 flyttede <strong>for</strong>eningen på ny, denne gang til Dalgasgade. Igen i 1907<br />
besluttedes det at erhverve nye lokaler, men nu valgte <strong>for</strong>eningen at bygge selv. Bygningen stod<br />
118 K.F.U.M., 1915, p. 9f.<br />
119 Mortensen, 1966, p. 10.<br />
120 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Love vedtagne af Indre Missions Udvalg <strong>for</strong> Ynglinge<strong>for</strong>eninger, § 1, 1907.<br />
(J:1989/919).<br />
121 K.F.U.M., 1915, p. 18.<br />
37
færdig i efteråret og blev indviet den 9. december 1907. Dette fejredes med ungdomsgudstjeneste i<br />
kirken og derefter selve indvielsen med provst Gøtzsches ord:<br />
”Saa indvies da dette Hjem <strong>for</strong> K.F.U.M. i Herning i den treenige Guds Navn. Gid<br />
unge Mænd maa faa megen Velsignelse her, og gid der herfra maa udgaa Velsignelse<br />
til mange unge i vor By.” 122<br />
De ydre rammer <strong>for</strong> <strong>for</strong>eningen var hermed på plads, og nu gjaldt det om at få disse fyldt. Til at<br />
bestyre hjemmet og drive pensionatet ansattes der<strong>for</strong> skomager Larsen og hustru, der skulle sørge<br />
<strong>for</strong> driften og ligeledes holde et vågent øje med de unge. 123<br />
Aktiviteterne i K.F.U.M. var af <strong>for</strong>skellig art. Udover de egentlige møder med bibelsamtaler og<br />
bøn, var der også <strong>for</strong>edrag, udflugter og sportsaktiviteter, ligesom medlemmerne gik på gaden i<br />
<strong>for</strong>søget på at hverve flere medlemmer. Dette var dog ikke altid let, og ”(…) de fleste havde kun et<br />
Skuldertræk tilovers <strong>for</strong> os”, som J. Bittmann har udtrykt det. 124<br />
Ligesom <strong>for</strong> K.F.U.M. sås de første tiltag til en <strong>for</strong>ening <strong>for</strong> piger i året 1890, idet fru Riis, der<br />
var gift med manden bag K.F.U.M. i Herning, Søren Peder Pedersen Riis, i denne vinter sammen<br />
med fru Nielsen begyndte at indbyde unge piger til regelmæssige møder med sang, bøn og<br />
bibellæsning. Inden da havde der dog gennem 1880’erne været mindre <strong>for</strong>samlinger <strong>for</strong> de unge<br />
piger på provst Bloms præstegård og i kirken i Gellerup, men først omkring 1890 fik disse<br />
<strong>for</strong>samlinger en mere fast <strong>for</strong>m med regelmæssige møder.<br />
Den 19. februar 1891 stiftedes således ”Herning Kristelige Pige<strong>for</strong>ening” med fru Riis som<br />
<strong>for</strong>mand og fru Nielsen som næst<strong>for</strong>mand. På stiftelsesaftenen indmeldtes 24 unge piger i<br />
<strong>for</strong>eningen, og:<br />
”Som alle Foreninger med kristeligt Formaal er K.F.U.K. i Herning en arbejdende<br />
Forening, der <strong>for</strong>uden at være et Samlingssted til gensidig Opbyggelse <strong>for</strong> troende<br />
unge Kvinder ogsaa gerne vil bringe Guds Frelsestilbud til andre unge Kvinder.” 125<br />
122 K.F.U.M., 1915, p. 13.<br />
123 K.F.U.M., 1915, p. 14.<br />
124 K.F.U.M., 1915, p. 19.<br />
125 K.F.U.K., 1916, p. 16.<br />
38
Foreningens arbejde var således at støtte op om byens unge kvinder og tilbyde dem et sted, hvor de<br />
kunne samles med jævnaldrende om fælles kristne tanker og interesser.<br />
Fru Riis nåede kun at være <strong>for</strong>eningens <strong>for</strong>mand i kort tid, da hun døde i efteråret 1891. Fru<br />
Nielsen overtog i en kort periode posten som leder, men ønskede ikke at <strong>for</strong>tsætte, og fru apoteker<br />
Gjørup blev der<strong>for</strong> pige<strong>for</strong>eningens <strong>for</strong>mand fra efteråret 1891. Møderne <strong>for</strong>tsatte herefter i<br />
Bethania, men af og til blev de unge piger også inviteret hjem til hygge hos fru Gjørup, hvis bolig lå<br />
på hjørnet af Østergade og Smedegade. 126<br />
Foreningen voksede i det følgende årti støt, og som følge heraf begyndte pladsen i Bethania at<br />
blive <strong>for</strong> trang. Formanden, trikotagehandler Peter Lauritsen, der tiltrådte stillingen i 1900, havde i<br />
flere år sammen med pastor Gøtzsche overvejet, hvordan en ny bygning skulle se ud, og i september<br />
1905 stod et nye hus i Nygade færdigt. Samtidig fik <strong>for</strong>eningen nyt navn: ”Kristelig Forening <strong>for</strong><br />
unge Kvinder”, og de fire <strong>for</strong>bogstaver K.F.U.K. kom således til at præge husets facade. Yderligere<br />
ansattes frøken Maren Madsen til at lede <strong>for</strong>eningens daglige arbejde, og fru Nielsen, den tidligere<br />
næst<strong>for</strong>mand, skulle være hjemmets husmoder. Foreningen <strong>for</strong>tsatte de ugentlige møder med fast<br />
mødeaften hver tirsdag, hvor de deltagende samledes om Biblen. 127 Også de mange rigt vekslende<br />
aktiviteter såsom udflugter, fastelavns- og julefester, <strong>for</strong>edrag og meget andet <strong>for</strong>tsatte, ligesom<br />
<strong>for</strong>eningen stod <strong>for</strong> hjælpearbejde, hvor medlemmerne tog på syge- og plejebesøg hos byens ældre<br />
og andre trængende. 128<br />
6.4. Missionshotellet<br />
Missionsfolkene ønskede også at sprede deres budskab ad andre veje end de direkte religiøse, og<br />
oprettelsen af et missionshotel var en mulighed her<strong>for</strong>.<br />
Allerede i begyndelsen af 1890’erne var idéen om et missionshjem opstået hos blandt andre<br />
Jens Chr. Lykkegaard. Lykkegaard gik på missionsskolen i Herning fra 1891, og blev senere<br />
<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> ynglinge<strong>for</strong>eningen, det senere K.F.U.M.<br />
Lykkegaard drøftede sine idéer og tanker med andre interesserede, men det var ikke muligt at<br />
finde et passende lokale. I stedet besluttede de involverede at <strong>for</strong>søge at købe en ejendom, og i den<br />
<strong>for</strong>bindelse nedsattes et udvalg. Dette udvalg mødtes første gang i missionshuset Bethania den 13.<br />
marts 1896 <strong>for</strong> at drøfte sagen med troende mænd fra Herning og omegn. Der blev herefter nedsat et<br />
nyt udvalg med henblik på at arbejde videre med sagen. Udvalget bestod af pastor Kastrup, der<br />
126 Mortensen, 1966, p. 12ff.<br />
127 Mortensen, 1966, p. 19ff.<br />
128 K.F.U.K., 1916, p. 19.<br />
39
desuden blev udnævnt til <strong>for</strong>mand, fire gårdejere, en lærer, en murermester, en træhandler og en<br />
landinspektør, og hermed bestod gruppen af repræsentanter fra både land og by.<br />
Den 16. april 1896 afholdtes general<strong>for</strong>samling i Bethania, og et flertal besluttede at oprette et<br />
aktieselskab. Desuden vedtoges lovene <strong>for</strong> missionshotellet, ligesom en bestyrelse blev valgt, og her<br />
<strong>for</strong>tsatte Kastrup som <strong>for</strong>mand. 129 Målet med hotellet var at:<br />
”(…) kunde blive til Velsignelse <strong>for</strong> de Landboere, som gæste Byen, <strong>for</strong> de Unge i<br />
Herning samt tjene til at knytte de troende nærmere sammen.” 130<br />
Hensigten med oprettelsen af hotellet var altså dels praktiske, nemlig at give tilrejsende en<br />
overnatningsmulighed, men i lige så høj grad, dog af mere indirekte art, at have et sted, hvor de<br />
troende kunne samles og udveksle tanker og ideer.<br />
Indvielsen af missionshotellet fandt sted den 19. juni 1896. Efterfølgende holdt bestyrelsen<br />
møde cirka en gang om måneden, men dette varierede lidt fra år til år. På møderne er det<br />
gennemgående, at det primært var praktiske overvejelser frem <strong>for</strong> religiøse aspekter, der blev<br />
drøftet af medlemmerne. 131<br />
6.5. Opsummering<br />
Som det er blevet påvist oven<strong>for</strong>, var der en livlig religiøs aktivitet i Herning i slutningen af 1800-<br />
tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Missionsfolk såvel som grundtvigianere arbejdede aktivt <strong>for</strong><br />
at fremme deres kristendomssyn og religiøse interesser, og rammerne her<strong>for</strong> var særdeles<br />
mangesidige. De involverede sørgede <strong>for</strong> at både børns, unges, voksnes og ældres interesser blev<br />
varetaget, således at alle kunne inddrages i det åndelige liv. Rammerne her<strong>for</strong> var <strong>for</strong><br />
missionsfolkene og grundtvigianerne relativt ensartede, hvor hovedsageligt <strong>for</strong>enings<strong>for</strong>men fik en<br />
afgørende betydning. På denne måde kom <strong>for</strong>eningslivet til at have berøring med store dele af de<br />
enkelte medlemmers hverdag og liv, hvor det religiøse fællesskab ofte kom før alt andet, og<br />
religionen blev <strong>for</strong> mange mennesker en livs<strong>for</strong>m i sig selv.<br />
Det primære <strong>for</strong> den åndelige bevægelse var naturligvis det religiøse arbejde, men hurtigt kom<br />
også andre aspekter til at få betydning. Foreningernes fokus og arbejde blev hermed ikke blot af<br />
129 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, ”Lidt om A/S Missionshotellets historie” (J:1991/1325).<br />
130 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, § 1 i Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Bestyrelsen af Aktieselskabet ”Missionshotellet i<br />
Herning” (J:1991/1325).<br />
131 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Bestyrelsen af Aktieselskabet ”Missionshotellet i<br />
Herning”, 19/6 1896, p. 54 (J: 1991/1325).<br />
40
eligiøs art, men udviklede og om<strong>for</strong>mede sig, så også aspekter som filantropi, læring og oplysning,<br />
økonomi, opdragelse og meget andet fik betydning.<br />
Udover de tidligere nævnte religiøse tiltag var der i Herning i den undersøgte periode utallige<br />
andre åndelige initiativer og udspil, eksempelvis de årligt tilbagevendende vennemøder, der første<br />
gang afholdtes i Herning den 22. september 1888, og som i de efterfølgende år fandt sted både <strong>for</strong>år<br />
og efterår. Møderne blev hurtigt et tilløbsstykke, og selvom møderne primært henvendte sig til<br />
egnens grundtvigianere, deltog også mange missionsfolk. 132 Vennemøderne, der med folkelige og<br />
kirkelige <strong>for</strong>edrag fokuserede på ”Oplysning, Opbyggelse og Velsignelse paa Troens Grund”,<br />
begyndte altid med en gudstjeneste, der blev afholdt i højskolehjemmet, realskolen eller i Bethania,<br />
men hurtigt var tilslutningen så stor, at begivenheden måtte flyttes til kirken. 133 Artikler i Herning<br />
Folkeblad vidner om de velbesøgte møder, hvor antallet af deltagere gang på gang nærmede sig<br />
800-900 deltagere i århundredets sidste år, mens man efter 1900 ofte så en tilslutning på 1100-1200<br />
mand, og det var således en ganske stor andel af byens indbyggere, der tog del i møderne. 134 Også<br />
de årlige missionsuger, der første gang så dagens lys i 1897, samt flere andre <strong>for</strong>eninger såsom Blaa<br />
Kors havde deres virke og bidrog til en omfattende religiøs aktivitet i byen. 135<br />
Oprindeligt synes missionsfolkene at have udgjort en overvægt i byens religiøse liv med<br />
hensyn til antallet af <strong>for</strong>eninger og aktiviteter, men efter år 1900 voksede den grundtvigske<br />
bevægelse betydeligt og befæstede efterhånden sin position i Herning med blandt andet oprettelsen<br />
af valgmenigheden, og senere hen også med etableringen af friskolen i 1908. Således havde de to<br />
religiøse retninger efterhånden placeret sig solidt på Herningegnen, og i længden kunne egentlige<br />
brydninger mellem de to fraktioner ikke undgås.<br />
7. Stridighederne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne<br />
I løbet af 1880’erne og 1890’erne var modsætningerne mellem grundtvigianerne og missionsfolkene<br />
i Herning taget til. Etableringen af de mange <strong>for</strong>skelligartede <strong>for</strong>eninger og <strong>for</strong>samlinger,<br />
samt ikke mindst de fysiske arkitektoniske udtryk i <strong>for</strong>m af missionshus, højskolehjem og<br />
missionshotel gjorde de religiøse skel endnu tydeligere.<br />
132 På samme måde deltog mange grundtvigianere i Herning Kirkes gudstjenester, selvom P. G. Koch, der havde sit<br />
virke som præst i kirken 1889-1900, var af indremissionsk overbevisning. Nedergaard, 1963, p. 752.<br />
133 Bethania lagde kun grund til Vennemøderne i den periode, hvor Missionshuset tjente som kirke under den nye kirkes<br />
opførelse (1888-1889).<br />
134 Herning Folkeblad, 6/9 1889, 20/4 1898, 13/10 1905, 12/10 1906.<br />
135 Nedergård, 1963, p. 753.<br />
41
Også ved de kirkelige prædikener kom modsætningerne til udtryk, og den gensidige<br />
utilfredshed med modpartens åndelige livsanskuelse kom til at fylde mere og mere i pressen,<br />
ligesom også enkeltpersoner begyndte at tage affære og give udtryk <strong>for</strong> modsætnings<strong>for</strong>holdene på<br />
<strong>for</strong>skellig vis. Et eksempel herpå er en <strong>for</strong>espørgsel fra smeden Kresten M. Andersen, der i februar<br />
1895 over<strong>for</strong> provst Koch udtrykte sin mis<strong>for</strong>nøjelse med Enevold Terkelsen. Andersen kritiserede<br />
Terkelsens prædikener i Ørre og Sinding, blandt andet <strong>for</strong>di han ved nadver ikke benyttede sig af<br />
messedragt, og <strong>for</strong>di Terkelsen tilsyneladende havde kritiseret Indre Mission og Vilhelm Beck. 136 I<br />
en efterfølgende skrivelse svarede Terkelsen selv på kritikken, og påpegede, at de færreste præster<br />
overholdt reglementet i <strong>for</strong>bindelse med messeklæder, ligesom Terkelsen mente, at Andersen havde<br />
mis<strong>for</strong>stået prædikenen og hans kommentarer om Indre Mission og Vilhelm Beck. 137 Udvekslingen<br />
af <strong>for</strong>espørgsler <strong>for</strong>tsatte, men hvad resultatet heraf blev, er uklart. I endnu et brev fremgår det, at<br />
Koch - ikke overraskende - var enig med Andersen, men om Terkelsen fik en påtale eller lignende<br />
vides ikke. 138 Sagen synes at have været af mindre betydning, men er alligevel et ganske godt<br />
eksempel på det modsætningsfyldte <strong>for</strong>hold mellem missionsfolkene og grundtvigianerne, der især<br />
efter år 1900 tog til i styrke.<br />
7.1. Præstestriden i Herning i 1900<br />
”Tiden omkring Aarhundredskiftet var i Hammerum Herred en ejendommelig Grøde-<br />
og Kamptid, da en indremissionsk og en grundtvigsk Vækkelse løb Side om Side – og<br />
undertiden stødte sammen.” 139<br />
Således har Enevold Terkelsens søn, Frede Terkelsen, beskrevet den religiøse stemning på Herningegnen<br />
ved <strong>for</strong>rige århundredes begyndelse. Som tidligere nævnt havde området i en årrække været<br />
præget af religiøse strømninger af især indremissionsk og grundtvigsk islæt, og til tider havde der<br />
været gnidninger mellem disse. Men det var først omkring århundredeskiftet, at disse brydninger<br />
udvikledes <strong>for</strong> alvor og førte til en egentlig kamp mellem de to dominerende religiøse retninger.<br />
Der var rundt omkring i sognene i Hammerum Herred adskillige, ikke mindst yngre og unge<br />
mennesker, der ikke kunne:<br />
136 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Brev fra Kresten M. Andersen til Provst Koch, 18/2 1895 (J:1983/387).<br />
137 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Brev fra Enevold Terkelsen til Provst Koch, 22/2 1895 (J:1983/387).<br />
138 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Brev fra Provst Koch til Enevold Terkelsen, 27/2 1895 (J:1983/387).<br />
139 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 7.<br />
42
”(…) finde sig til Rette med al den mørke og i stærke Ord <strong>for</strong>dømmende<br />
Missionstale, som indtil da havde været saa godt som eneraadende i Hammerum<br />
Herred.” 140<br />
Det passede der<strong>for</strong> mange af egnens beboere særdeles godt, at grundtvigianeren Enevold Terkelsen<br />
var blevet indsat som sognepræst <strong>for</strong> menigheden i Ørre og Sinding i Sinding Kirke den 25.<br />
september 1892. 141 Om Terkelsens tiltrædelse udtalte den senere <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Herning<br />
Valgmenighed Okkels Birk i 1954, at: ”Det var det friske pust med liv og frejdighed og en ægte<br />
grundtvigsk <strong>for</strong>kyndelse, der kom til egnen.” 142<br />
Kort efter sin ankomst begyndte Terkelsen også at prædike i Herning Kirke én gang om<br />
måneden, og hurtigt var der stor tilslutning hertil blandt både unge og ældre. Tilsyneladende havde<br />
mange borgere manglet en præst af en anden religiøs overbevisning end den missionske:<br />
”Hammerum Herreds præster tilhørte næsten alle Indre Mission, og det føltes som en<br />
befrielse, at også anderledes tænkende havde fået en ordfører, der kunne tilfredsstille<br />
deres åndelige trang”. 143<br />
Efterfølgende løste adskillige folk sognebånd til Terkelsen, og mange tog vejen fra Herning til Ørre<br />
<strong>for</strong> at kunne høre Terkelsens prædikener mere end den ene gang, han prædikede om måneden i<br />
Herning. 144 Således voksede et ønske frem om at få Terkelsen til at prædike oftere i Herning, og<br />
muligheden kom, da præsteembedet blev ledigt i 1900. Terkelsen selv var dog meget usikker på, om<br />
han skulle ansøge om embedet, dels som følge af betænkeligheder over at skulle flytte ind til byen,<br />
men ikke mindst <strong>for</strong>di Terkelsen var bekymret <strong>for</strong> de åndelige modsætninger i Herning. I et brev<br />
dateret 12. juli 1900 skrev Terkelsen således følgende til højskolemanden Ludvig Schrøder:<br />
”Nu flytter altså provst Koch, og mine venner i Herning har bedt mig om at søge<br />
embedet. – Det vil falde os, min kone og mig, svært at rejse fra vore mange venner her<br />
140 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 126.<br />
141 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 126.<br />
142 Kristensen, 1954, p. 25; Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 117.<br />
143 Kristensen, 1954, p. 25.<br />
144 I 1855 stadfæstedes loven om sognebåndsløsning, og loven lød således: Den, der ønsker det, kan ”… gennem<br />
Provsten anmelde, at han efter <strong>for</strong>udgaaet Aftale har valgt en anden, selvstændig Præst i Folkekirken til sin Sjælesørger,<br />
hvorefter Provsten lader Anmeldelsen gaa videre til paagældende Sognepræst …”. Andersen, 1929, p. 278.<br />
43
i Ørre, og vi har begge, særlig med henblik på vore børn, en vis angst <strong>for</strong> at komme til<br />
at bo i en by. Dertil kommer, at jeg måske klarere end de fleste ser de vanskeligheder,<br />
der vil være <strong>for</strong>bunden med stillingen som sognepræst i Herning. Der er store åndelige<br />
modsætninger og meget store sociale <strong>for</strong>skelligheder derude. (…) – Imidlertid har jeg<br />
dog sagt ja til op<strong>for</strong>dringen og har indgivet min ansøgning. Embedet her i Ørre er<br />
nemlig så lille (nettoindtægt 13-1400 kr.), at vi nu vanskeligt vilde kunne leve af det,<br />
hvis ikke vennekredsen i og omkring Herning gav os en betydelig årlig løn. De sidste<br />
år har jeg derude fra fået lidt over 1000 Kr., og dog kan jeg kun prædike <strong>for</strong> dem hver<br />
fjerde Søndag og ved enkelte andre lejligheder. Når de der<strong>for</strong> nu beder mig om at<br />
komme nærmere, hvis det er muligt, kan jeg ikke godt sige nej (…). ” 145<br />
Terkelsen følte således, at han skyldte beboerne i Herning at søge embedet, så trods visse<br />
betænkeligheder valgte han at søge stillingen. Terkelsen var et menneske, der bekymrede sig meget<br />
om sine medmennesker og sine sognebørn. Hans næstekærlighed rakte vidt, og omsorgen <strong>for</strong> og<br />
hensynet til menneskene omkring ham var der<strong>for</strong> en af de væsentligste årsager til, at han valgte at<br />
ansøge om embedet. Senere hen blev Terkelsen tilbudt andre prestigefyldte embeder og ansættelser<br />
i Ribe og Askov, men her valgte han at takke nej, idet hensynet til sognebørnene i Herning og<br />
omegn betød mere <strong>for</strong> ham end omtale og <strong>for</strong>nemme titler. 146 Terkelsen anså sit arbejde i Herning<br />
<strong>for</strong> betydningsfuldt, idet han mente, at det var afgørende, at der eksisterede en ordentlig modvægt til<br />
det indremissionske arbejde. Terkelsens ihærdighed og menneskekærlighed er flere gange blevet<br />
fremhævet i omtalen af ham, eksempelvis i <strong>for</strong>bindelse med hans præstejubilæum i 1917:<br />
”Der har været kaldt paa ham mange gange fra andre Egne, men han har altid sagt<br />
Nej, <strong>for</strong>di han vidste, at hans venner nødig saa ham drage andet Steds hen, og <strong>for</strong>di<br />
han var sig fuldt bevidst, at han havde en aandelig Gerning at gøre i Herningegnen.” 147<br />
Terkelsen var således særdeles vellidt blandt grundtvigianerne i Herning, og selvom han havde sine<br />
tvivl, besluttede han at søge om embedet i Herning, hvortil der var yderligere fem ansøgere.<br />
145 Det Kongelige Bibliotek, Brev fra Enevold Terkelsen til Hr. Schrøder, Ørre Præstegård, 12/7 1900. (Den<br />
opmærksomme læser vil måske undre sig over, at Terkelsen i dette brev benytter sig af ”å” frem <strong>for</strong> ”aa”, ligesom alle<br />
navneord - med en enkelt undtagelse - har lille begyndelsesbogstav, men dette er altså tilfældet, og således ikke en<br />
fejlcitering.)<br />
146 Herning Folkeblad, 7/2 1923.<br />
147 Herning Folkeblad, 18/9 1917.<br />
44
Kampen om embedet viste sig dog hurtigt at blive en dyst mellem to af kandidaterne, nemlig<br />
Terkelsen selv og Johannes Gøtzsche, søn af biskoppen i Ribe. 148 Rasmus Nielsen, folketingsmand<br />
og beboer i Hammerum Herred, opsøgte hurtigt kultusminister J. J. Bjerre og gjorde ham det klart,<br />
at der i Herning og omegn var stor opbakning til Terkelsen. Men den afgående provst Koch, der var<br />
indremissionsk, havde været <strong>for</strong>udseende og allerede talt med kultusministeren og <strong>for</strong>klaret, at det<br />
<strong>for</strong>tsat var nødvendigt med en missionsk præst, idet det indremissionske arbejde på egnen ville dø<br />
ud, hvis den kommende præst var af en anden religiøs overbevisning. Koch havde således allerede<br />
delvist fået løfte fra ministeren om, at Johannes Gøtzsche kunne overtage embedet. Dette vidste<br />
Terkelsen udmærket, hvilket fremgår af brevet til Schrøder: ”Man siger i Herning, at biskop<br />
Gøtzsche har en søn, som skal have embedet.” 149 Grundtvigianerne i Herning vidste altså, at der<br />
måtte gøres noget, hvis situationen skulle <strong>for</strong>søges ændret. Der<strong>for</strong> rejste avisredaktør Johannes<br />
Kiilerich, tømrermester Jens Madsen og driftsbestyrer Jens Westergaard til hovedstaden med en<br />
skrivelse til kultusministeren, hvori de gjorde det klart, at Indre Mission var i klart mindretal i<br />
Herning, hvor<strong>for</strong> det var nødvendigt med en præst af grundtvigsk overbevisning. Men ministeren<br />
<strong>for</strong>klarede, at han var bundet af sit løfte til Koch, og det eneste, der muligvis kunne ændre på sagen,<br />
var en underskriftindsamling, der skulle op<strong>for</strong>dre kongen til at vælge Terkelsen i stedet. 150<br />
Således udsendte grundtvigianerne i december 1900 en adresse, hvor cirka 80 % af Hernings i<br />
alt 556 stemmeberettede beboere underskrev og hermed gjorde det klart, at de støttede Terkelsen. 151<br />
Det skal her understreges, at størstedelen af sognets knap 4000 indbyggere slet ikke havde<br />
stemmeret, og selvom adressen gav anledning til at tro, at hele Herning støttede Terkelsen, var dette<br />
ikke med sikkerhed tilfældet. 152 En ny deputation rejste derefter til København med adressen, der<br />
blev overrakt til både ministeren og kongen. Da Koch erfarede dette, sendte også missionsfolkene<br />
en deputation bestående af apoteker Gjørup, murermester Pedersen Riis og gårdejer Enevold<br />
Nykjær til København, der fremsatte deres syn på sagen over<strong>for</strong> kultusministeren.<br />
Efterfølgende sendte minister Bjerre, via pastor Monrad ved Marmorkirken i København,<br />
følgende brev til Terkelsen, der er dateret den 18. december 1900:<br />
148 Johannes Gøtzsche var sognepræst i Herning 1900-1921.<br />
149 Det Kongelige Bibliotek, Brev fra Enevold Terkelsen til Hr. Schrøder, Ørre Præstegård, 12/7 1900.<br />
150 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 143ff.<br />
151 Kristensen, 1954, p. 26f.<br />
152 Frandsen, 2004, p. 17.<br />
45
”Kære Monrad! Kongen vilde helst ikke tage Affære i Herningsagen, men overlod det<br />
ganske til mig, og saa maa jeg i Henhold til mit Løfte indstille den unge Gøtzsche<br />
(…).” 153<br />
Af brevet fremgår det således, at kongen ikke ønskede at tage affære af den simple grund, at han var<br />
bundet af sit løfte til Gøtzsche. Den gamle biskop Gøtzsche i Ribe havde nemlig været i personlig<br />
audiens hos kongen og fået løfte om, at embedet skulle tilfalde sønnen, så trods den grundtvigske<br />
adresse og tilmed en deputation hos kongen var der tilsyneladende intet at gøre. 154 Således kunne<br />
læsere i det grundtvigsk støttede Herning Folkeblad den 20. december 1900 læse:<br />
”Herning Præsteembede. Efter hvad vi fra bedste Kilde erfarer, er det lykkedes Biskop<br />
Gøtzsche at faa sin Søn, ordineret Kateket i Fredericia, Johannes Gøtzsche, indstillet<br />
til Udnævnelse til Sognepræsteembedet i Herning.” 155<br />
Kultusministeren befandt sig nu i en prekær situation. Skulle han holde sit løfte, ville hans<br />
beslutning ikke være retfærdig, og skulle hans beslutning være retfærdig, kunne han ikke holde sit<br />
løfte. Uanset sagens udfald vidste ministeren altså, at mange mennesker ville blive utilfredse. I<br />
Herning ventede beboerne spændte på afgørelsen. Den kom den 29. december, hvor præsteembedet<br />
gik til Johannes Gøtzsche, og således vandt nepotismen over retfærdigheden og det (mulige)<br />
grundtvigske flertal. 156<br />
Som et plaster på såret fik Terkelsen i stedet præsteembedet i Rind, der naturligvis intet var i<br />
sammenligning med Herning, men trods alt lå i en kortere afstand til Herning, nemlig kun ca. 5 km,<br />
hvor Ørre var hele 15 km væk. 157<br />
Sagen skærpede <strong>for</strong>ståeligt nok modsætningerne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne i<br />
Herning og omegn yderligere, og efterfølgende kunne borgerne i lokale og landsdækkende aviser<br />
læse adskillige indlæg om og kommentarer til hændelsen. I Kristeligt Dagblad var der således i<br />
januar 1901 et indlæg fra en anonym læser, der stærkt kritiserede kultusminister Bjerres afgørelse.<br />
Skribenten mente desuden, at grundtvigianerne blev <strong>for</strong>bigået ved embedsansættelser, og mente, at<br />
153 Bjerre citeret fra Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 146.<br />
154 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 147.<br />
155 Herning Folkeblad, 20/12 1900.<br />
156 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 148.<br />
157 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 146.<br />
46
dette muligvis kunne medføre, at en del af menigheden ville blive tvunget ud af folkekirken. 158<br />
Også i Agrardagbladet kritiseredes Bjerre <strong>for</strong> ikke at varetage kirkens tarv og <strong>for</strong> at undergrave<br />
Folkekirken ved at vælge en missionsmand frem <strong>for</strong> en grundtvigianer til embedet trods det, at der<br />
tilsyneladende var et klart ønske om at få ansat Terkelsen. Den anonyme skribent havde desuden<br />
følgende spydige kommentar til kultusministeren:<br />
”Som det vil være mange af dette Blads Læsere bekendt, er der i Ørre ved Herning en<br />
Sognepræst ved Navn Enevold Terkelsen, hvis velsignelsesrige, store<br />
Præstevirksomhed er kendt langt ud over hans Pastorats Sognegrænser; det tør<br />
<strong>for</strong>modes, at den heller ikke <strong>for</strong> Hr. Bjerre er ukendt.” 159<br />
Senere samme måned <strong>for</strong>søgte Johannes Gøtzsche at <strong>for</strong>svare sin far, idet Johannes Gøtzsche skrev,<br />
at det ikke var biskoppens afgørelse at bestemme, hvem der skulle besætte præsteembedet i<br />
Herning. Gøtzsche skrev tillige, at adressen til kongen om at få Terkelsen til præst først var<br />
indkommet efter ansøgningsfristens udløb. 160<br />
Om udfaldet af præstestriden var retfærdigt skal ikke diskuteres her. Men ovennævnte<br />
illustrerer tydeligt, at de åndelige brydninger med denne begivenhed <strong>for</strong> alvor blev aktuelle og<br />
skærpede modsætningerne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne, og det skulle vise sig, at<br />
dette blot var begyndelsen på en række af stridigheder og kontroverser mellem de to dominerende<br />
religiøse retninger i Herning.<br />
7.2. Menighedsrådsvalget i 1903<br />
Efter at de første dønninger havde lagt sig, og de kritiske avisindlæg i løbet af <strong>for</strong>året 1901 var<br />
svundet ind efter det opsigtsvækkende præstevalg i december 1900, syntes brydningerne mellem<br />
missionsfolkene og grundtvigianerne i Herning at være stilnet af. De følgende år var der<br />
tilsyneladende ingen alvorlige kontroverser i byen, om end de to retninger stadig virkede og<br />
kæmpede bravt <strong>for</strong> at vinde indpas i byen og samle flere medlemmer i de mange <strong>for</strong>eninger. Men<br />
ved udgangen af 1903 blussede uenighederne op igen, da der skulle afholdes menighedsrådsvalg.<br />
Menighedsrådsvalget i Herning blev afholdt den 17. december 1903 i missionshuset Bethania.<br />
Forinden havde Herning Foredrags<strong>for</strong>ening og Herning Højskolehjem holdt møde <strong>for</strong> at<br />
158 Kristeligt Dagblad, 8/1 1901.<br />
159 Agrardagbladet, 2/1 1901.<br />
160 Kristeligt Dagblad, 16/1 1901.<br />
47
sammensætte en grundtvigsk liste til valget. I alt otte grundtvigianere blev opstillet på liste A:<br />
gårdejer Jens Veje, postkontrahent Pagh, enkefru Johanne Christensen, redaktør Bendixen,<br />
købmand J. K. Larsen, fru Karoline Krogh, tømmerhandler Hansen og murer Ravn. Som<br />
spidskandidat valgtes Jens Veje. Efterfølgende <strong>for</strong>eslog Herning Menighedsråd at opstille en<br />
fællesliste <strong>for</strong> hele sognet, og missionsfolkene tilbød grundtvigianerne hele fire pladser på listen,<br />
mens Indre Mission selv ville besætte to. De to sidste pladser skulle gå til personer uden <strong>for</strong> de<br />
kirkelige retninger. Men dette tilbud afslog grundtvigianerne, og i stedet opstillede missionsfolkene<br />
deres egen liste B: apoteker Gjørup, kunstdrejer Kirkegaard, gårdejer Niels Romvig Lauridsen,<br />
tandlæge Hansen, gårdejer Enevold Nykjær, skomager Andersen, fotograf Jørgensen og<br />
murermester Petersen. 161 Grundtvigianernes afslag kan virke overraskende, idet Indre Missions<br />
tilbud var særdeles gavmildt. Årsagen til afslaget skyldtes sandsynligvis, at grundtvigianerne<br />
satsede på at besætte hele fem pladser i menighedsrådet <strong>for</strong> at opnå flertal. Dette fremgår af<br />
redaktør Bendixens indlæg i Herning Folkeblad dagen før valget:<br />
”Hvorledes Stemmerne vil falde, kan ikke bestemt <strong>for</strong>udsiges, men mange mener, at<br />
Valget vil komme til at staa mellem Nr. 5 paa Højskolehjemmets Liste, købmand J. K.<br />
Larsen og Nr. 4 paa Missionslisten, Tandlæge Hansen.” 162<br />
Grundtvigianerne satsede altså stærkt på at opnå fem pladser i menighedsrådet, men de blev slemt<br />
skuffede. Sejren gik til Indre Mission, der af de 601 afgivne stemmer fik 336 stemmer og fem<br />
medlemmer valgt, mens den grundtvigske kreds fik 264 stemmer og tre pladser. 163<br />
Grundtvigianerne bebrejdede valgets resultat de vælgere, der var blevet hjemme og ikke havde<br />
stemt, og Bendixen var ikke sen til at komme med sin kritik i Herning Folkeblad:<br />
”Resultatet skyldtes de 195 Vælgere, der blev hjemme. Indre Mission mødte<br />
fuldtalligt, enigt, agitationsdygtigt, magthigende. De grundtvigske vælgere mødte<br />
ogsaa ret fuldtalligt. Men de allerfleste Vælgere, der staar uden<strong>for</strong> de to<br />
Hovedretninger, blev hjemme. Disse højkirkelige, konservative Medborgere opnaaede<br />
derved, hvad de vel har tilsigtet; at skaffe Indre Mission en større Repræsentation i<br />
Menighedsraadet, end den efter sin Talstyrke kan tilkomme. (…) Hele vort totale<br />
161 Herning Folkeblad, 15/12 1903, Herning Avis, 16/12 1903.<br />
162 Herning Folkeblad, 16/12 1903.<br />
163 Herning Folkeblad, 18/12 1903.<br />
48
kirkelige Styre ligger nu alene hos Indre Mission. De har 6 Stemmer af 9 uagtet de<br />
kun har 2/5 af de kirkelige Vælgere.” 164<br />
Valgresultatet kan virke overraskende, idet der jo blot tre år tidligere tilsyneladende havde været et<br />
flertal, der støttede den grundtvigske præst Terkelsen. Der kan være flere årsager til udfaldet. For<br />
det første havde mange løst sognebånd til Terkelsen, og disse havde således ikke stemmeret til<br />
valget i Herning. En anden grund kunne være, at pastor Gøtzsche nu havde virket tre år i Herning,<br />
og folk havde lært ham, hans meninger og hans personlighed at kende, hvor<strong>for</strong> de i højere grad<br />
kunne støtte op om ham og hans prædikener. Det kan således ikke entydigt fastslås, hvor<strong>for</strong><br />
udfaldet af valget blev, som det gjorde, men en ting var sikkert, nemlig at mange, hovedsageligt<br />
grundtvigianerne, blev særdeles overraskede over resultatet. 165<br />
I den missionske Herning Avis var der naturligvis glæde over valgresultatet, mens man i det<br />
grundtvigske Herning Folkeblad var stærkt utilfredse og således kritiserede valget og dets<br />
udfald.” 166 I Herning Avis kunne man læse følgende om valget:<br />
”Valget var en stor Skuffelse <strong>for</strong> Grundtvigianerne. Det gav jo Indre Mission sammen<br />
med Sognepræsten et afgørende Flertal i Menighedsraadet. Og da man mente at have<br />
konstateret visse Ulovligheder ved Valget, saa der burde være Omvalg, indsendte man<br />
fra grundtvigsk Side en Klage over Valget.” 167<br />
Grundtvigianerne klagede over, at ministeriets <strong>for</strong>skrifter om hemmelig afstemning ikke var blevet<br />
overholdt, men dette blev dog hurtigt afvist af biskop Koch i Ribe, der ikke fandt, at der var belæg<br />
<strong>for</strong> et omvalg. 168 Efterfølgende var der flere indlæg fra grundtvigsk side i Herning Folkeblad, der<br />
omhandlede Kochs afgørelse, men tilsyneladende døde sagen relativt hurtigt ud igen.<br />
Der var hermed intet at gøre <strong>for</strong> grundtvigianerne, og de måtte erkende, at den indremissionske<br />
dominans i Herning Kirke nu var endegyldig, idet både præst og menighedsråd var af<br />
indremissionsk overbevisning.<br />
164 Herning Folkeblad, 18/12 1903.<br />
165 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 169.<br />
166 Herning Avis, 19/12 1903.<br />
167 Herning Avis’ Jubilæumsnummer, 1/10 1943, p. 64.<br />
168 Herning Avis, 12/1 1904.<br />
49
7.3. Oprettelsen af Herning-Gjellerup Valgmenigheder i 1904<br />
Efter præstestriden i 1900 var Enevold Terkelsen i endnu højere grad blevet et samlingspunkt <strong>for</strong><br />
den grundtvigske bevægelse i Herning og omegn, og flere og flere samlede sig om hans prædikener<br />
i Rind, ligesom endnu flere løste sognebånd til ham. 169<br />
Blandt de centrale grundtvigske skikkelser i Herning var tidligere realskolebestyrer og<br />
nuværende redaktør Kiilerich, redaktør Bendixen, tømrermester Jens Madsen, bagermester Graves<br />
Kjærgaard og hans bror købmand Søren Kjærgaard. I januar 1904 holdt Graves Kjærgaard et<br />
fødselsdagsgilde, hvor blandt andre ovennævnte deltog. Denne dag var det store samtaleemne<br />
december måneds menighedsrådsvalg, hvor Indre Mission som bekendt havde fået flertal. Dette var<br />
der blandt grundtvigianerne <strong>for</strong>ståeligt nok stor utilfredshed med, og der<strong>for</strong> begyndte gæsterne til<br />
fødselsdagsgildet at drøfte muligheden <strong>for</strong> at danne en valgmenighed. 170 Der havde aldrig tidligere i<br />
Herning eller omegn været en valgmenighed, selvom egnen i mange år havde haft en grundtvigsk<br />
bevægelse. 171<br />
Der blev således nedsat et udvalg bestående af redaktør Bendixen, gårdejer Birk, redaktør<br />
Kiilerich, bagermestrene Kjærgaard og Pallesen og gårdejer Pedersen til drøftelse af sagen, ligesom<br />
de skulle sikre sig, at Terkelsen i det hele taget havde lyst til at blive præst <strong>for</strong> en valgmenighed.<br />
Trods de religiøse modsætninger på egnen havde Terkelsen tilsyneladende ingen betænkeligheder<br />
ved at stifte en grundtvigsk valgmenighed. 172 Måske håbede han, at netop mere ordnede rammer <strong>for</strong><br />
de grundtvigsksindede ville dæmpe gemytterne med Indre Mission, eller måske anså han det blot<br />
<strong>for</strong> så vigtigt et tiltag, at han ikke <strong>for</strong> alvor bekymrede sig om eventuelle negative reaktioner fra<br />
missionsk side.<br />
Der var da heller ingen tvivl om, at mange grundtvigianere havde savnet deres egen menighed,<br />
da ikke færre end 100 familier fra Herning og Gjellerup sluttede op om valgmenighederne, og den<br />
17. juli 1904 holdt valgmenighederne stiftende general<strong>for</strong>samling. Her meldte cirka 120<br />
medlemmer sig ind, hvoraf 80 var fra Herning og 40 fra Gjellerup. Således dannede de to største<br />
169 Frandsen, 2004, p. 17.<br />
170 En valgmenighed er ”… en Menighed, som er dannet ved frivillig Sammenslutning af et lovbestemt Antal<br />
Medlemmer af Folkekirken om en særlig Præst.” Den midlertidige Valgmenighedslov fra 1868 blev i 1873 gjort til<br />
vedvarende lov, og hovedindholdet lød som følger: ”Mindst 20 Familiefædre, Enker eller andre Personer med Husstand,<br />
som hører til Folkekirken, skal have sluttet sig sammen og have skaffet sig en Kirke eller en Bedesal, saaledes<br />
beliggende, at i hvert Fald de 10 af dem ikke bor længere væk fra den end en Mil. De skal fremdeles have fundet en<br />
Mand, der vil være deres Præst, og som enten er eller har været Præst i Folkekirken eller er teologisk kandidat og 30<br />
Aar gammel. Menigheden skal selv bestride alle sine Udgifter til Kirkens Drift, Præstens Lønninger, osv. (…)”.<br />
Brøndum-Nielsen, 1928, p. 445.<br />
171 Frandsen, 2004, p. 9f.<br />
172 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 172f.<br />
50
grundtvigske kredse på egnen deres egne valgmenigheder med Terkelsen som fælles præst.<br />
Valgmenighederne var egentlig organiseret således, at den bestod af to selvstændige <strong>for</strong>eninger med<br />
hver sin bestyrelse, og havde således hvert sit navn: Herning-kredsen og Gjellerup-kredsen. I<br />
september 1904 blev menighederne anerkendt af Kirkeministeriet:<br />
”Herning og Gjellerup Valgmenighed. Kongen har stadfæstet Valget af hidtilværende<br />
Sognepræst i Rind, Terkelsen, til Præst <strong>for</strong> den i Herning og Gjellerup Sogne dannede<br />
Valgmenighed med Herning og Gjellerup Sognekirker som henholdsvis<br />
Valgmenighedens Hoved- og Filialkirke og saaledes, at denne Valgmenighed fra 11.<br />
Septbr. tillige anerkendes som Led af Folkekirken.” 173<br />
Anden juledag blev Terkelsen officielt indsat som valgmenighedspræst, først i Herning Kirke og<br />
senere samme dag i Gjellerup Kirke. 174<br />
Valgmenigheden i Herning havde en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, og hvert år i januar<br />
afholdtes årsmøde/general<strong>for</strong>samling. Mødet <strong>for</strong>egik på højskolehjemmet og var <strong>for</strong> medlemmerne.<br />
Efter mødet sluttede de deltagende af med kaffebord, taler, sang og aftenandagt, og således var<br />
mødet ikke udelukkende af religiøs karakter - fællesskabet og det sociale var ligeledes af afgørende<br />
betydning. 175<br />
Oprettelsen af valgmenigheden betød imidlertid ikke, at brydningerne mellem grundtvigianerne<br />
og missionsfolkene blev bilagt, og i aviserne <strong>for</strong>tsatte polemikken mellem de to stridende religiøse<br />
retninger. Pastor Gøtzsche havde således et indlæg i Herning Avis, hvori han kommenterede<br />
følgende meddelelse, der var blevet bragt i Herning Folkeblad:<br />
”Pastor Terkelsen kan ikke afholde Gudstjeneste i Herning Kirke førstk. Søndag,<br />
skønt det var hans Tur, <strong>for</strong>di Sognepræsten og hans Kapellan har lagt Beslag paa<br />
Kirken baade Formiddag og Aften.” 176<br />
Denne kommentar var Gøtzsche naturligvis ganske utilfreds med, idet han ikke mente, at han på<br />
nogen måde havde lagt hindringer i vejen <strong>for</strong> Terkelsen eller hans prædikener. Tværtimod lod<br />
173 Herning Avis, 2/9 1904.<br />
174 Herning Avis, 27/12 1904.<br />
175 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Protokol <strong>for</strong> Herning Valgmenighed 11/1 1906, 23/1 1908 (J:1983/387).<br />
176 Herning Avis, 10/9 1904.<br />
51
Gøtzsche Terkelsen bruge kirken, selvom Terkelsen endnu ikke var blevet indsat som<br />
valgmenighedspræst i Herning. Indlægget illustrerer tydeligt, at grundtvigianerne følte sig snydt, og<br />
de <strong>for</strong>søgte der<strong>for</strong> på flere måder at miskreditere missionsfolkene. Der var <strong>for</strong>tsat en klar<br />
konkurrence mellem de to grupper, og ved flere lejligheder <strong>for</strong>søgte de hver især at gøre modparten<br />
til syndebuk og sig selv til uskyldige ofre <strong>for</strong> den modsatte parts tiltag og angreb.<br />
Med tiden stilnede de religiøse brydninger dog af, og de to retningers arbejde <strong>for</strong>egik<br />
efterhånden i en nogenlunde fredelig atmosfære. Det religiøse arbejde i byen <strong>for</strong>tsatte, og<br />
valgmenighederne voksede støt. I 1909 var medlemstallet <strong>for</strong> Herning og Gjellerup<br />
Valgmenigheder steget til 211, hvoraf de 146 hørte til Herning, og således var der en tydelig<br />
fremgang <strong>for</strong> menighederne. Dette <strong>for</strong>satte, idet der i 1910 var i alt 221 medlemmer og i 1915<br />
284. 177<br />
Ét navn støder man som læser på igen og igen, når den grundtvigske bevægelses historie på<br />
Herningegnen diskuteres: den karismatiske præst Enevold Terkelsen. Han gjorde et omfattende<br />
åndeligt og folkeligt arbejde på Herningegnen, og der skal der<strong>for</strong> her ofres nogle linjer på ham.<br />
Udover præstegerningen varetog han et hav af opgaver med højskolehjemmet, <strong>for</strong>edrags<strong>for</strong>eningen<br />
og sang<strong>for</strong>eningen, såvel som arrangementer og <strong>for</strong>edrag <strong>for</strong> især byens ungdom, ligesom han<br />
passede et betydeligt antal bestyrelsesposter. 178 Der er ingen tvivl om, at byens og omegnens<br />
beboere satte Terkelsens personlige engagement særdeles højt. Ved hans død i 1935 mindede<br />
familie, venner og bekendte hans store gerning, og i højskolehjemmets protokol stod skrevet<br />
følgende:<br />
”For Herning Højskolehjem er Terkelsens Bortgang et stort Tab. Han har i over 34<br />
Aar været Medlem af Bestyrelsen og i dens Egenskab udført et stort og <strong>for</strong>tjenstfuldt<br />
Arbejde. Han har ved sin betydelige Personlighed været stærkt medvirkende til at<br />
lede Højskolehjemmet i den Aand og Tone, som svarer til Navnet og Formålet.<br />
Terkelsen har som ingen anden fyldt Højskolehjemmet med Tale og Sang; man<br />
behøver blot at tænke paa hans mange kristelige og folkelige Foredrag, hans<br />
mangeaarige Ledelse af Højskolehjemmets Sang<strong>for</strong>ening og ikke mindst hans Arbejde<br />
blandt Ungdommen. Terkelsens mangeaarige Virksomhed som Præst og Folketaler<br />
177 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Protokol <strong>for</strong> Herning Valgmenighed 27/1 1910, 28/1 1915 (J:1983/387).<br />
178 E. Terkelsen var blandt andet medlem af Højskolehjemmets bestyrelse og Herning Museums bestyrelse, ligesom han<br />
var medlem af blandt andet Hedeselskabets Repræsentantskab. Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 130f.<br />
52
har været til Berigelse <strong>for</strong> mange mennesker og ikke mindst her i Herning og<br />
Hammerum Herred har han efterladt sig et Minde som længe vil blive husket.” 179<br />
Terkelsen havde sit virke som præst i Hammerum Herred i ikke mindre end 43 år, og han fik<br />
således afgørende betydning <strong>for</strong> egnens grundtvigske arbejde.<br />
7.4. Opsummering<br />
Som det fremgår af ovenstående eskalerede modsætningerne mellem de to dominerende religiøse<br />
retninger i Herning og blev til egentlige stridigheder mellem de to grupper i begyndelsen af det 20.<br />
århundrede. Forfatteren Chr. Damholt, der tilbragte stort set hele sit liv i og omkring Herning, har i<br />
sine erindringer beskrevet den særlige stemning mellem de to åndelige strømninger, og:<br />
” (…) skellet mellem de religiøse retninger var en tid så stærkt, at folk fra den ene lejr<br />
nødigt satte foden inden<strong>for</strong> i den anden lejrs huse selv ved private selskaber.” 180<br />
Der er flere eksempler på, at de to religiøse retninger havde svært ved at <strong>for</strong>lige sig med hinanden.<br />
Det fremgår blandt andet af en <strong>for</strong>handlingsprotokol <strong>for</strong> menighedsrådet fra 1906, hvor antallet af<br />
valgmenighedens messer og prædikener blev drøftet. Valgmenigheden i Herning ønskede flere<br />
gudstjenester, men:<br />
”Vi [menighedsrådet, red.] finder principielt, at Valgmenigheden allerede har faaet,<br />
hvad der med Rimelighed kan <strong>for</strong>langes.” 181<br />
Resultatet blev dog, at valgmenigheden efterfølgende fik lov at holde højmesse én gang om<br />
måneden mod tidligere hver 5. søndag. Grundtvigianerne havde ikke fået det lettere efter<br />
præstevalget i 1900, menighedsrådsvalget i 1903, og det deraf følgende missionske flertal i<br />
menighedsrådet, og dette fremgår da også af ovenstående.<br />
Med stiftelsen af valgmenigheden i Herning blev striden med Indre Mission om end ikke bilagt,<br />
så i hvert fald lagt i mere ordnede rammer. De involverede <strong>for</strong>søgte naturligvis <strong>for</strong>tsat at hverve<br />
179 Lokalhistoriskarkiv i Herning, Protokol <strong>for</strong> Herning Højskolehjem 29/3 1935 (J: 1983/369).<br />
180 Damholt, 1970, p. 14.<br />
181 Viborg Landsarkiv, Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Menighedsrådet 1904-1922, Herning Sogn, Herning Provsti, 11/12<br />
1906 (M 198 01).<br />
53
medlemmer og kæmpe om beboernes gunst, og trods gentagne <strong>for</strong>søg på at miskreditere hinanden,<br />
synes kampen mellem missionsfolkene og grundtvigianerne at have stilnet af i løbet af 1904. Indre<br />
Mission var det dominerende flertal på egnen, og i de mange efterfølgende årtier fastholdt<br />
missionsfolkene denne status. 182<br />
8. Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering i Herning<br />
Som nævnt i teoridelen gennemløb de sociale bevægelser ifølge Herbert Blumer en udvikling i flere<br />
faser – bevidstgørelse, organisering og institutionalisering, og i det følgende vil jeg undersøge, om<br />
denne faseudvikling kan overføres til situationen omkring Indre Mission og grundtvigianismen i<br />
Herning.<br />
I begyndelse af det 19. århundrede var det religiøse liv i Hammerum Herred meget begrænset,<br />
og før 1844 var der tilsyneladende intet egentligt samfund af hellige mennesker i sognene omkring<br />
Herning. Det var først da Kræ’ Idom kom til egnen, at de første tilløb til en gudelig vækkelse ses. 183<br />
Kræ’ Idom hed oprindeligt Christian Pedersen og var født i Ringkøbing Sogn i 1804. Han blev vakt<br />
i 1841, og arbejdede i den efterfølgende periode som lægprædikant rundt om i Hammerum<br />
Herred. 184 Kræ’ Idoms religiøse arbejde <strong>for</strong>egik hovedsageligt ved personlige samtaler med folk og<br />
ved at tale til mindre <strong>for</strong>samlinger i de små huse på egnen. 185 Også grundtvigianeren Peder Larsen<br />
Skræppenborg og indremissionæren Anders Stubkjær begyndte efterfølgende at prædike i egnen<br />
omkring Herning, og især Skræppenborg fik afgørende betydning <strong>for</strong> den åndelige bevægelse i<br />
området. 186 Anders Stubkjær beskriver sin oplevelse af vækkelsesrøret i Midtjylland på følgende<br />
måde:<br />
”Ilden blev tændt, og det gik med denne ild, som når vi ville brænde lyngen af et<br />
stykke hede, der skulle pløjes: Hver løb vi med en lyngtop snart hist og snart her;<br />
meningen var, at ilden skulle gå sammen, og det gjorde den, når vinden var med.” 187<br />
Vækkelsen bredte sig altså langsomt, og især sognene Herning, Rind, Aulum, Snejbjerg, Tjørring,<br />
Gjellerup og Bording blev ramt af de religiøse strømninger i 1840’erne. 188 Mange har imidlertid<br />
182 Kvist, 2004, p. 3.<br />
183 Gøtzsche, 1925a, p. 39.<br />
184 Thyssen, 1970, p. 193.<br />
185 Gøtzsche, 1925b, p. 18.<br />
186 Gøtzsche, 1925a, p. 40ff.<br />
187 Stubkjær, 1990, p. 26.<br />
54
været tilbøjelige til at se herredet som udpræget indremissionsk, men også grundtvigianerne var<br />
stærkt repræsenterede på egnen, og tilsyneladende var det grundtvigianerne med Peder Larsen<br />
Skræppenborg i front, der først slog sig ned i området. 189<br />
De hellige vandrede rundt i herredet og prædikede med deres <strong>for</strong>rygende talegaver og vældige<br />
iver og påvirkede således selvopfattelsen og bevidstheden hos mange mennesker. 190 Agitationen var<br />
sporadisk og uden fast <strong>for</strong>m eller organisering. Samtidig var agitatorerne store personligheder, og<br />
sammen med deres retorik <strong>for</strong>stod de <strong>for</strong> alvor at vække interessen blandt folk.<br />
Udover missionsfolkene og grundtvigianerne var også de såkaldte ”Dømmere” til stede på<br />
egnen. ”Dømmerne” <strong>for</strong>kyndte det kristne budskab, dog på en mere ekstrem måde, idet de <strong>for</strong>dømte<br />
alle anderledes tænkende og <strong>for</strong>lod sig på Gud ene og alene. Denne gruppe udartede sig til en sekt<br />
og blev som følge heraf udelukket af Folkekirken. 191<br />
Den begyndende vækkelse og opvågnen på Herningegnen, der svarer til Blumers første fase<br />
omkring bevidstgørelse, var således præget af enkeltpersoners spredte og lidt tilfældige tiltag, hvor<br />
prædikanterne havde relativt let ved at påvirke deres tilhørere. Mange af disse folk havde ikke<br />
tidligere oplevet lignende <strong>for</strong>hold og var der<strong>for</strong> lettere påvirkelige og modtagelige. Bevægelsen var<br />
endnu ikke organiseret, og agitatorerne arbejdede således på egne præmisser og uden faste regelsæt<br />
fra en øvre ledelse. Det åndelige liv i områdets sogne var med andre ord relativt begrænset, også i<br />
Herning sogn. Herom berettes det, at beboerne slet ikke holdt andagt eller bad bordbøn, morgenbøn<br />
eller aftenbøn, og ligeledes gik de kun sjældent i kirke. 192<br />
Fra 1860’erne begyndte den religiøse udvikling imidlertid at gå fremad på egnen, og<br />
modsætningerne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne begyndte at skinne igennem.<br />
Missionsfolkene anså grundtvigianismen som værende alt <strong>for</strong> letbenet, og Indre Missions pietistiske<br />
præg kunne ikke <strong>for</strong>enes med grundtvigianismens lysere vækkelsessyn. 193 I efteråret 1865 drog<br />
Vilhelm Beck og præsten Johannes Clausen på deres Jyllandsrejse, hvor de blandt andet besøgte<br />
Hammerum Herred. Hensigten med besøget var dels at sprede det missionske budskab, men i lige<br />
så høj grad var det et <strong>for</strong>søg på at få dannet en mere organisatorisk <strong>for</strong>bundet enhed, således at der<br />
kunne udvikles en bedre <strong>for</strong>bindelse mellem Indre Missions arbejde i de enkelte landsdele. 194<br />
188 Gøtzsche, 1925b, p. 25.<br />
189 Sønderup, 1970, p. 34; Nedergaard, 1963, p. 751. I eksempelvis Vendsyssel brød den grundtvigske vækkelse også<br />
frem før den missionske. Schou, 1987, p. 11.<br />
190 Thyssen, 1970, p. 187, 193, 197.<br />
191 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 102.<br />
192 Gøtzsche, 1925b, p. 81.<br />
193 Gøtzsche, 1925a, p. 141f.<br />
194 Blauenfeldt, 1912, p. 95ff.<br />
55
Modsat grundtvigianismen, der havde mange uafhængige organisations<strong>for</strong>mer og aldrig blev én<br />
overordnet eller samlet bevægelse, udgjorde Indre Mission nu i højere grad en samlet idémæssig og<br />
organisatorisk enhed med en bestyrelse, der styrede kolportørerne og missionsarbejdet ovenfra. 195<br />
I Herning by voksede det religiøse liv langsomt men støt, og fra begyndelsen af 1880’erne ses<br />
de første væsentlige indremissionske udtryk med oprettelsen af missionshuset i 1881, samtidig med<br />
at grundtvigianerne holdt <strong>for</strong>samlingsmøder, ungdomsmøder og lignende, og i 1890 oprettede<br />
Herning Højskolehjem.<br />
Blumers anden fase, den såkaldte organiseringsfase, påbegyndtes dermed i Herning i<br />
1880’erne, hvor de to religiøse retninger <strong>for</strong> alvor begyndte at manifestere sig. Johannes Gøtzsche<br />
har beskrevet udviklingen på følgende måde:<br />
”De [<strong>for</strong>egangsmændene, red.] fik Møderne i Gang, Lægfolkene fra Egnen og de<br />
levende Præster, hvis Røst var begyndt at lyde, kom til. Saa byggede man det første<br />
Missionshus, og Livet voksede ved Tilvækst udefra og ved Vækkelse paa Stedet.” 196<br />
De indremissionske og grundtvigianske tiltag fik således en mere fast <strong>for</strong>m med oprettelsen af de<br />
mange <strong>for</strong>eninger <strong>for</strong> børn, unge og voksne. Det religiøse arbejde blev organiseret med mere<br />
præcise rammer <strong>for</strong> arbejdsgang og med regelsæt, såvel som udfoldelsen af medlemmernes idéer og<br />
ønsker. Bestyrelser blev dannet, og medlemmerne fik en fast plads i <strong>for</strong>eningen gennem de<br />
<strong>for</strong>skellige arbejdsområder og gennem <strong>for</strong>delingen af de projekter, der skulle udføres.<br />
Et yderligere udtryk <strong>for</strong> den voksende åndelige bevidsthed og et heraf følgende ønske om at få<br />
organiseret det religiøse liv kan spores i det voksende antal kirker på egnen:<br />
195 Holmgaard, 1981, p. 194.<br />
196 Gøtzsche, 1925a, p. 83.<br />
”De Kirker, som findes paa Heden, ere smaa og findes i lange Afstande ifra<br />
hverandre, det samme er Tilfældet med Præstegaardene. (…) Hedeboen har en stille<br />
indadvendt Natur med en dyb religiøs Trang, han kan rejse langt <strong>for</strong> at komme til<br />
Kirke og til sin Præst, men Faren staar nær, og den har vist sig enkelte Steder, at<br />
sekteriske Aander skulle benytte Lejligheden og fiske i de rørte Vande. Der er steder,<br />
hvor 4-5 Annexsogne støde sammen, og hvor der er over 5 Miil fra den ene<br />
Præstegaard til den anden. Der findes Sogne, hvor Beboerne have 1½ til 2½ Miil til<br />
deres egen Kirke og endnu længere til Præsten (…). Da dette Savn føles dybere og<br />
56
dybere, have Beboerne i de fleste Sogne i Hammerum Herred (…) indgivet det ene<br />
Andragende efter det andet om, at Kirkenøden maatte blive afhjulpen (…).” 197<br />
I løbet af 1870’erne blev der ansøgt om tilskud til bygning af adskillige kirker i eksempelvis Rind,<br />
Brande og Sdr. Omme sogne, ligesom der i Herning var et ønske om en ny og større kirke. 198<br />
Hermed betød vækkelserne på egnen ikke blot, at folks trang til at høre Guds ord voksede, men<br />
behovet <strong>for</strong> mere ordnede rammer <strong>for</strong> udøvelsen af det religiøse liv tog ligeledes til.<br />
Fotografiet her er taget omkring 1908 og viser fra venstre to beboelsesvillaer, dernæst Missionsskolen Nordlyset og<br />
længst til højre Herning Kirke, der blev opført 1888-1889. Billedet er fra Bundesen, 1989, p. 117.<br />
Sidste fase - Blumers institutionaliseringsfase - påbegyndtes i slutningen af det 19. århundrede og<br />
begyndelsen af det 20. århundrede. Missionsfolkene og grundtvigianerne i Herning havde nu i de<br />
mange <strong>for</strong>eninger og sammenslutninger gennem en længere årrække arbejdet hårdt <strong>for</strong> deres<br />
grundidéer og principper og derigennem fået dannet faste rammer og strukturer <strong>for</strong> deres arbejde.<br />
Den religiøse bevægelse og vækkelse i Herning havde udviklet sig og gjaldt ikke længere den<br />
religiøse <strong>for</strong>kyndelse alene, men ligeledes arbejdet i skolen, højskolehjemmet, missionshuset og de<br />
197 Kirkekommissionens rapport ”Forslag til Omordning af de Kirkelige Forhold i Hammerum m.fl. Herreder i Ribe og<br />
Aarhus Stifter” fra 1883 er her citeret efter Vingborg, 1991, p. 39.<br />
198 Vingborg, 1991, p. 12.<br />
57
mange andre <strong>for</strong>samlings<strong>for</strong>mer, hvor også det sociale, fællesskabet, uddannelse, filantropien og<br />
omsorgsarbejdet og meget andet spillede ind.<br />
Langt hen ad vejen har udviklingen i Herning således stemt overens med Blumers teorier om<br />
faseudviklingen, men på ét område adskiller <strong>for</strong>løbet sig. Blumer nævner, at inerti og træghed ofte<br />
præger institutionaliseringsfasen, ligesom de eventuelle oppositionelle kræfter, der tidligere var til<br />
stede, sandsynligvis er <strong>for</strong>svundet eller blevet integreret i det omgivende samfund. Dette var som<br />
bekendt ikke tilfældet <strong>for</strong> de religiøse bevægelser i Herning – tværtimod. Netop stridighederne<br />
mellem missionsfolk og grundtvigianere omkring 1900 var et kendetegn ved den religiøse situation<br />
i området, og som følge af disse stridigheder prægedes <strong>for</strong>eningerne ikke af træghed eller<br />
dovenskab. Tværtimod arbejdede de koncentreret og med fuld styrke <strong>for</strong> at bekæmpe hinanden,<br />
hvilket blev aktuelt ved præstevalget i 1900 og under menighedsrådsvalget i 1903.<br />
9. Den sociale stratifikation blandt de vakte i Herning<br />
9.1. Materialegrundlag<br />
Som det fremgår tidligere i afsnit 4 har der inden <strong>for</strong> vækkelses<strong>for</strong>skningen været særdeles<br />
divergerende meninger om vækkelsens sociale baggrund, og i det følgende vil jeg diskutere<br />
vækkelsens sociale basis i Herning omkring år 1900. Hvilke sociale klasser tilhørte de vakte, og var<br />
der <strong>for</strong>skel på missionsfolkenes og grundtvigianernes sociale baggrunde?<br />
Et problem i denne <strong>for</strong>bindelse er imidlertid, at der mangler kilder til belysning af dette aspekt.<br />
Det har været muligt at finde et fåtal af medlemslister og bidragslister fra de <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>eninger i<br />
byen, og her er medlemmernes professioner ligeledes nedskrevet, men antallet af lister er desværre<br />
meget få, ligesom de er noget uoverskuelige og vanskelige at tyde.<br />
Til belysning af Hernings generelle erhvervs<strong>for</strong>hold kan Trap’s ”Kongeriget Danmark”<br />
benyttes. Ifølge Trap var der i Herning i 1890 1092 mennesker, der levede af industri, 519<br />
mennesker, der beskæftigede sig med handel, 534 mennesker, der arbejdede med jordbrug, og 300<br />
mennesker, der levede af immateriel virksomhed. Desuden var der yderligere cirka 490 beboere, der<br />
levede ved hjælp af enten daglejervirksomhed, fattigvæsenet eller af egne midler, eksempelvis<br />
pensionister. 199 I Herning var der således en relativ stor gruppe inden <strong>for</strong> håndværks- og<br />
industrierhvervene, og disse grupper udgjorde tilsyneladende mere end halvdelen af byens samlede<br />
indbyggertal.<br />
199 Trap, 1904, p. 567. Immateriel virksomhed omfattede eksempelvis gejstlige, lærere, embedsmænd, sagfører og<br />
journalister. Danmarks Statistik, 1893, p. 224ff.<br />
58
Også ”Kongeriget Danmarks Handelskalender” fra 1901 indeholder en opgørelse over de<br />
enkelte indbyggeres erhvervs<strong>for</strong>hold i Herning, og denne ridser adskillige personers beskæftigelse<br />
op. 200 Men en stor del af byens indbyggere mangler, da listen kun indbefatter cirka 200 personer og<br />
dertilhørende erhverv. Kalenderen er der<strong>for</strong> særdeles ufuldstændig, men kan ikke desto mindre<br />
benyttes i beskrivelsen af hvilke erhverv, der eksisterede i byen, ligesom det er muligt at finde frem<br />
til adskillige enkelpersoners beskæftigelse.<br />
Billedet af de vaktes sociale basis i Herning kan på baggrund heraf ikke blive optimalt eller<br />
fuldstændigt, men med en undersøgelse af medlemslisterne og en sammenstilling med andet<br />
litteratur om Herning samt Trap og Handelskalenderen er det dog muligt at vurdere, hvorledes<br />
tendenserne har været i byen i årene omkring 1900.<br />
På Internettet findes ligeledes indscannede Folketællinger <strong>for</strong> Herning 1901, men kvaliteten<br />
heraf er særdeles ringe, og det er vanskeligt at læse, hvilke erhverv de enkelte indbyggere havde,<br />
ligesom listen er meget omfattende. 201 Af tidsmæssige årsager, og da dette emne ikke er specialets<br />
fokus, har jeg valgt ikke at gennemgå Folketællingerne grundigt, men hvis det havde været aktuelt<br />
og afgørende <strong>for</strong> nærværende speciale, havde det således været en mulighed.<br />
9.2. Grundtvigianernes og missionsfolkenes sociale baggrund<br />
Grundtvigianerne i Herning koncentrerede meget af deres arbejde omkring Herning Højskolehjem,<br />
og følgende tager således udgangspunkt i medlemsbogen herfra <strong>for</strong> året 1891. 202 Det skal her<br />
bemærkes, at det desværre ikke har været muligt at finde medlemsbøger eller oversigter af anden art<br />
fra de grundtvigianske aktiviteter og <strong>for</strong>eninger i Herning i den undersøgte periode, hvor<strong>for</strong><br />
følgende udelukkende tager udgangspunkt i højskolehjemmet.<br />
I 1890 havde højskolehjemmet omkring 110 medlemmer. Af disse kom langt hovedparten,<br />
omkring 75, fra byens mellemklasse. Især håndværkerne og handelsfolk dominerede<br />
højskolehjemmet, og kun meget få medlemmer var fra underklassen, ligesom overklassen også var<br />
relativt ringe repræsenteret. 203<br />
200 Prieme, 1902, p. 437ff.<br />
201 Folketællingerne <strong>for</strong> Herning 1901 kan ses på www.hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=19.<br />
202 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Medlemsbog <strong>for</strong> Herning Højskolehjem. (J:1983/369).<br />
203 Se den fuldstændige medlemsoversigt i bilag B. En nærmere definition på de enkelte klasser findes i bilag D,<br />
ligesom betegnelsen ”mellemklasse” <strong>for</strong>klares yderligere på p. 61.<br />
59
Hos Indre Mission kniber det ligeledes med at finde medlemsbøger eller lignende, der kan<br />
belyse missionsfolkenes sociale baggrund, og det har således kun været muligt at finde én oversigt<br />
herover i <strong>for</strong>m af en protokol over menighedssamfundets medlemmer i perioden 1899-1909. 204<br />
Protokollen afslører, at mere end halvdelen af menighedssamfundets medlemmer kom fra<br />
mellemklassen. Ud af omkring 242 medlemmer var cirka 149 herfra, og ligesom hos<br />
grundtvigianerne dominerede håndværker- og handelsfagene. 205 Tilsyneladende var der kun<br />
omkring 15 fra underklassen, og overklassen var ligeledes ringe repræsenteret med omkring 13<br />
medlemmer. Derimod var kvinderne relativt stærk repræsenterede, hvor især frøkenerne og<br />
enkefruerne gjorde sig gældende. Der er desuden en større gruppe på 65 personer uden profession,<br />
og denne gruppe udgør et stort usikkerhedsmoment, idet gruppen repræsenterer hen mod ¼ af alle<br />
medlemmer og således kan <strong>for</strong>rykke <strong>for</strong>delingen en hel del, hvis der var kendskab til disse<br />
personers profession. Dette er endnu et eksempel på usikkerheden ved denne opdeling, som jeg ikke<br />
desto mindre mener skal medtages her, da den giver et - om end ikke fuldstændigt - så et delvist,<br />
billede af medlemmernes erhvervs<strong>for</strong>hold.<br />
Oversigterne fra højskolehjemmet og menighedssamfundet viser således, at langt hovedparten<br />
af medlemmerne stammede fra byens mellemklasse, og samtidig synes der ikke at være<br />
nævneværdig <strong>for</strong>skel på den sociale rekruttering hos grundtvigianerne og missionsfolkene. Det skal<br />
dog her understreges, at undersøgelsen som nævnt bygger på blot to protokoller, hvilket rent<br />
statistisk ikke er tilfredsstillende. Ikke desto mindre kan oversigterne vise tendenserne, og intet<br />
tyder på, at disse skulle være ukorrekte.<br />
Udover ovennævnte protokoller var der i Herning Folkeblad i 1881 en liste over bidragsydere<br />
til det nye missionshus Bethania. 206 Desværre er mange af bidragsydernes professioner ikke nævnt,<br />
men alligevel kan listen give et delvist billede af, hvem der støttede projektet. Man kunne <strong>for</strong>vente,<br />
at en sådan liste hovedsageligt ville bestå af byens bedrestillede borgere, idet disse naturligvis<br />
havde en bedre mulighed <strong>for</strong> at bidrage økonomisk til projektet, men dette er ikke tilfældet her. Der<br />
var på listerne i alt 210 bidragsydere, hvoraf over halvdelen, nemlig 128, var angivet uden<br />
profession. De resterende bidragsydere var hovedsageligt fra byens mellemklasse, såsom<br />
håndværkere og handelsfolk. Derudover var der omkring 15 bidragsydere fra overklassen, blandt<br />
andet fire pastorer, to sagfører og en folketingsmand. Også underklassen var repræsenteret med<br />
204 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Oversigt over Menighedssamfundets medlemmer og indbetalinger 1899-1909<br />
(J:1987/744).<br />
205 Se den fuldstændige medlemsoversigt i bilag C.<br />
206 Herning Folkeblad, 25/8, 14/9, 20/10 1881.<br />
60
nogle husmænd, svende og karle, og dette kan vel overraske lidt, idet det må <strong>for</strong>modes, at disse ikke<br />
havde mange økonomiske midler i overskud. At hovedsageligt byens mellemklasse støttede sagen<br />
økonomisk vidner om et stærkt ønske og religiøst engagement omkring missionshuset i Herning, <strong>for</strong><br />
denne sociale gruppe må, ligesom underklassen, <strong>for</strong>modes ikke at have haft mange økonomiske<br />
midler i overskud, når de daglige udgifter var betalt.<br />
Mange af bidragsyderne kom naturligvis fra Herning by, men det er interessant at se, at også<br />
mange fra landet og de omkringliggende byer og sogne som fx Gjellerup, Hammerum, Aulum og<br />
Vildbjerg, støttede sagen økonomisk, ligesom også enkelte fra Århus og fra København gav bidrag.<br />
Det var således ikke kun Hernings egne borgere, der mente, at et missionshus var vigtigt <strong>for</strong> byen,<br />
ligesom såvel byboere som landboere støttede projektet.<br />
Oven<strong>for</strong> har jeg i flere omgange benyttet betegnelsen mellemklasse, og det skal der<strong>for</strong> i det<br />
følgende <strong>for</strong>søges <strong>for</strong>klaret, hvem denne mellemklasse repræsenterede. Historikerne Vagn Dybdahl,<br />
Ole Hyldtoft, Vagn Skovgaard-Pedersen og Vagn Wåhlin har <strong>for</strong>søgt at opdele de sociale grupper i<br />
1800-tallets Danmark og er alle enige i, at blandt andre følgende erhvervsgrupper udgjorde den<br />
sociale mellemklasse i byerne: håndværkere inden <strong>for</strong> bygge-, fremstillings- og butiksfag; diverse<br />
handlende, herunder blandt andre købmænd og <strong>for</strong>skellige butiksansatte; journalister; lærere og<br />
betjente. 207<br />
En klassificering af den sociale gruppering som oven<strong>for</strong> kan dog være særdeles vanskelig, da<br />
nutidens opfattelse af de <strong>for</strong>skellige erhverv ikke nødvendigvis svarer til datidens, og en inddeling<br />
vil der<strong>for</strong> være noget bred og vilkårlig.<br />
9.3. Opsummering<br />
Som det fremgår af ovennævnte, taler meget <strong>for</strong>, at både de grundtvigske og de missionske<br />
medlemmer hovedsageligt stammede fra byens mellemklasse, ligesom der tilsyneladende ikke var<br />
en afgørende distinktion mellem de to religiøse grupperingers rekrutteringsgrundlag. Hermed synes<br />
<strong>for</strong>holdene i Herning at stemme overens med Wåhlins, Eriksens og Lauridsens <strong>for</strong>skningsresultater,<br />
som tidligere er omtalt i afsnit 4.<br />
Hovedparten af medlemmerne kom fra især håndværker- og handelsstanden, men da netop<br />
disse erhvervsgrupper udgjorde en stor andel af byens samlede indbyggertal, er dette ikke<br />
overraskende. Grundet den generelle samfundsudvikling og stationsbyernes vækst og udvikling<br />
207 Dybdahl, 1982, p. 29; Hyldtoft, 1999, p. 123; Skovgaard-Pedersen, 1985, p. 133; Wåhlin, 1986a, p. 1ff. Se desuden<br />
bilag D, hvor der <strong>for</strong>søges redegjort nærmere <strong>for</strong> den generelle sociale gruppering.<br />
61
kom en stor del af indbyggerne i disse byer fra netop håndværker- og handelsstanden, og dette var<br />
således også tilfældet i Herning, og der<strong>for</strong> synes det naturligt, at der blandt de religiøse grupper var<br />
en overvægt af netop håndværkere og handlende af <strong>for</strong>skellig art. 208<br />
Opsummerende kan det konstateres, at de empiriske studier af den sociale stratifikation i<br />
Herning - trods visse svagheder i kildegrundlaget - bekræfter, at såvel missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne hovedsageligt var at finde i byens mellemklasse, ligesom der tilsyneladende ikke<br />
var afgørende <strong>for</strong>skel mellem de to religiøse retningers socialgrupperinger.<br />
10. Foreningernes tiltrækningskraft<br />
Situationen i Herning op til år 1900 vidner om et rigt <strong>for</strong>eningsliv, hvor mange af byens indbyggere<br />
tilsluttede sig den ene eller den anden <strong>for</strong>ening. Men hvad var det, der tiltrak <strong>for</strong>eningens<br />
medlemmer, og hvor<strong>for</strong> havde indbyggerne et behov <strong>for</strong> at tage del i byens <strong>for</strong>eningsliv?<br />
Samfundsudviklingens opbrud og <strong>for</strong>andringer havde ført en ny samfundsopfattelse og<br />
selv<strong>for</strong>ståelse med sig med en deraf følgende øget selvbevidsthed hos store dele af befolkningen, og<br />
mange brugte denne bevidsthed og deres nye tanker og ideer i <strong>for</strong>eningslivet. 209<br />
Således var situationen <strong>for</strong> mange indbyggere i Herning ligeledes præget af traditionsløshed og<br />
uro. Herning by havde udviklet sig med voldsom fart, og der var opstået et differentieret samfund<br />
med talrige erhverv, nye klasser, livs<strong>for</strong>mer og interesser. Befolkningen havde der<strong>for</strong> i stigende<br />
grad behov <strong>for</strong> at opbygge nye fællesskaber og samværs<strong>for</strong>mer, og her var <strong>for</strong>enings<strong>for</strong>men en<br />
mulighed. Foreningsdannelsen var udtryk <strong>for</strong> medlemmernes ønske om at finde sammen med<br />
ligesindede og ligestillede til gensidig støtte i en tid, der var fuld af <strong>for</strong>andring. Således blev<br />
<strong>for</strong>eningen en socialiseringsfaktor og et sammenknyttende element mellem byens og oplandets<br />
<strong>for</strong>skellige befolkningsgrupper. 210<br />
Forenings<strong>for</strong>men i Herning havde dels et religiøst aspekt. Folk gik sammen med ønsket om at<br />
samles til religiøse møder og sammenkomster, og rammerne herom blev eksempelvis missionshuset<br />
og højskolehjemmet. Det var nødvendigt at skabe en sammenhæng mellem troen og hverdagslivet,<br />
og netop <strong>for</strong>eningerne var et redskab hertil.<br />
Oprindeligt fokuseredes især på det kristne og åndelige aspekt, men relativt hurtigt blev også<br />
andre faktorer bestemmende <strong>for</strong> medlemmerne. Her var, som nævnt oven<strong>for</strong>, frem <strong>for</strong> alt det sociale<br />
samvær og fællesskabet afgørende. Derudover var <strong>for</strong>eningerne et redskab til øget viden, oplysning<br />
208 Bundesen, 1989, p. 7; Hansen, 1987, p. 64; Jepsen, 1980, p. 130.<br />
209 Lauridsen, 1983a, p. 7.<br />
210 Bundesen, 1989, p. 8.<br />
62
og dannelse via de mange <strong>for</strong>edrag og diskussioner, ligesom de utallige indsamlinger, basarer og<br />
lignende gav flere <strong>for</strong>eninger et filantropisk islæt. For mange tilflyttere gik vejen til indflydelse ofte<br />
via de religiøse <strong>for</strong>eninger, hvor medlemskab i en <strong>for</strong>ening åbnede nye muligheder <strong>for</strong> tilflytterne<br />
gennem bestyrelsesposter og lignende.<br />
Foreningsmedlemskabet fik således ikke blot en religiøs dimension. Også det sociale samvær<br />
og fællesskabet, såvel som oplysning, filantropi, og muligheden <strong>for</strong> indflydelse i lokalsamfundet<br />
spillede en rolle <strong>for</strong> medlemmerne. Foreningerne udviklede sig og blev med tiden ikke blot religiøse<br />
<strong>for</strong>eninger, men tilbød ligeledes mobilitetsmuligheder, social identifikation, underholdning, et<br />
socialt netværk og meget andet. Hermed var funktionerne i <strong>for</strong>eningerne ikke udelukkende<br />
religiøse, men også kulturelle, praktiske, sociale og politiske.<br />
Missionshusets opgave i Herning og omegn var således ikke udelukkende et midtpunkt <strong>for</strong><br />
byens åndelige og kristelige liv, hvor ”(…) den nedbrydende Vantro og Guds<strong>for</strong>nægtelse (…)”<br />
skulle nedkæmpes. 211 Ligeså bestemmende <strong>for</strong> medlemmerne var det sociale og filantropiske<br />
arbejde med børnegudstjenester, juletræsfester og indsamlinger, såvel som de oplysende <strong>for</strong>edrag.<br />
Det filantropiske islæt syntes at ligge Indre Mission meget på sinde, og der er flere steder i kilderne<br />
eksempler herpå. Eksempelvis drøftedes det i menighedssamfundet, hvorledes medlemmerne skulle<br />
hjælpe andre medlemmer, hvis de eller deres familiemedlemmer blev syge, og på samme måde<br />
stiftedes en hjælpekasse til dette <strong>for</strong>mål. 212 Der er desuden eksempler på, at <strong>for</strong>eningerne støttede<br />
medlemmerne økonomisk, hvis de havde alkoholproblemer. Således blev der givet bogholder G.<br />
Hansen økonomisk bevilling til et ophold på redningshjemmet ”Godthaab”. 213 Også til<br />
blikkenslagersvend F. Jensen blev der indsamlet et beløb til hans ophold på redningshjemmet<br />
Kjærshoved. Men da F. Jensen efterfølgende blev arresteret på grund af uorden, blev pengene sat<br />
tilbage i Sparekassen! 214<br />
På samme måde var møderne på højskolehjemmet ikke udelukkende af religiøs art, men<br />
hjemmet var også et sted, der fik ”Betydning <strong>for</strong> Samfunds- og Fællesskabsfølelsen.” 215 Det sociale<br />
samvær var afgørende, ligesom møder af folkelig, politisk, kulturel, historisk og økonomisk art var<br />
på dagsordenen. For grundtvigianerne var det vigtigt at sammenkæde sjæl og legeme, og der<strong>for</strong> var<br />
211 Herning Folkeblad, 8/1 1881.<br />
212 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Herning Menighedssamfund, 3/2 1895, 31/8 1898<br />
(J:1987/744).<br />
213 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Blaa Kors i Herning, 8/5 1911 (J:1981/212).<br />
214 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Blaa Kors i Herning, 31/8 1911(J:1981/212).<br />
215 Herning Folkeblad, 7/1 1890.<br />
63
ikke blot de religiøse, men i lige så høj grad de øvrige aktiviteter et afgørende element i deres<br />
hverdag. 216<br />
Religionen blev <strong>for</strong> mange af medlemmerne en hel livs<strong>for</strong>m, hvor <strong>for</strong>eningsfællesskabet kom<br />
før alt andet, og hvor store områder af samfundslivet blev berørt på den ene eller den anden måde.<br />
De mange <strong>for</strong>eninger og <strong>for</strong>samlinger i Herning synes således at have været et udtryk <strong>for</strong> en<br />
behovsdækkelse, idet <strong>for</strong>eningsmiljøet tilbød et fællesskab, kollektiv beskyttelse, støtte,<br />
mobilitetsmuligheder, underholdning og meget andet, som netop i en tid med store<br />
samfundsomvæltninger var et velkomment element <strong>for</strong> mange mennesker.<br />
11. IM og grundtvigianismen – to ensartede religiøs-ideologiske bevægelser?<br />
Gennem årene har flere <strong>for</strong>skere, som eksempelvis Lindhardt, understreget <strong>for</strong>skellene mellem<br />
Indre Mission og grundtvigianismen, og der er således opstået utallige mytedannelser herom i<br />
<strong>for</strong>bindelse med vækkelsens sociale profil og stereotypen om missionsfolk med det mørke<br />
kristensyn og med baggrund i samfundets lavere lag over<strong>for</strong> grundtvigianerne som værende<br />
hovedsageligt gårdmænd med et lysere kristensyn. Disse mytedannelser hænger sammen med, at de<br />
religiøse bevægelser i <strong>for</strong> høj grad er blevet set som adskilte fænomener, og at <strong>for</strong>skere har stræbt<br />
mod generaliseringer med gyldighed <strong>for</strong> hele landet og dermed udelukket lokalundersøgelsers<br />
vigtighed. 217 Naturligvis havde bevægelserne en egenartet profil, men tilsyneladende var der mange<br />
ligheder mellem Indre Mission og grundtvigianismen, hvilket blandt andre Inge Bundsgaard og H.<br />
R. Lauridsen har påvist. I deres lokalundersøgelser fra henholdsvis Koldingegnen og<br />
Nordvestjylland fremgår det, at Indre Mission og grundtvigianismen:<br />
”(…) optrådte som to parallelt løbende religiøse-ideologiske bevægelser, der socialt<br />
var <strong>for</strong>ankret i omtrent de samme befolkningslag, i samme geografiske område og<br />
stort set på samme tid.”<br />
og<br />
”(…) at de to bevægelser på trods af deres ideologiske <strong>for</strong>skelle må have opfyldt de<br />
samme behov og haft de samme funktioner <strong>for</strong> de befolkningsgrupper, der sluttede sig<br />
216 Lauridsen, 1983a, p. 21.<br />
217 Clemmensen, 1987, p. 110.<br />
64
til dem.” 218<br />
Hvilke behov og funktioner, Bundsgaard og Lauridsen præcist taler om, fremgår desværre ikke<br />
yderligere, men det må <strong>for</strong>modes, at det drejede sig om fællesskabet i de mange <strong>for</strong>eninger, hvor<br />
medlemmerne fik opfyldt de sociale behov, og ligeledes havde mulighed <strong>for</strong> at påvirke udviklingen<br />
og gøre en <strong>for</strong>skel i lokalsamfundet.<br />
Også i Herning var der - trods modsætninger og stridigheder - tilsyneladende mange ligheder<br />
mellem missionsfolkene og grundtvigianerne. De to religiøse retninger havde hver deres<br />
mødesteder i <strong>for</strong>m af missionshuset og højskolehjemmet, hvor medlemmerne samledes til<br />
<strong>for</strong>nøjelse, læring, oplysning og filantropiske tiltag, ligesom de havde deres børne- og<br />
ungdoms<strong>for</strong>eninger og meget andet. Meget taler således <strong>for</strong>, at de to religiøse retninger i Herning<br />
langt hen ad vejen opfyldte de samme behov og havde de samme funktioner. Ideologisk og åndeligt<br />
må missionsfolkene og grundtvigianerne dog have adskilt sig, og den afgørende differentiering må<br />
der<strong>for</strong> have drejet sig om det religiøse aspekt, idet alle andre områder tilsyneladende var relativ<br />
ensartede.<br />
Eller var det måske mere eller mindre en tilfældighed, hvilken religiøs retning de engagerede<br />
tilsluttede sig? Var det i stedet afgørende, om medlemmerne først kom i kontakt med en<br />
missionsmand eller en grundtvigianer, og i mindre grad selve den religiøse <strong>for</strong>kyndelse?<br />
”Alt tyder på, at det først og fremmest var påvirkningen fra lokale præster og<br />
skolelærere og kontakten med andre vakte kredse, der var afgørende <strong>for</strong>, at det tidlige<br />
vækkelsesrøre i det ene område udviklede sig i overvejende grundtvigsk og i det andet<br />
i overvejende missionsk retning.” 219<br />
Inge Bundsgaard påpeger i sin lokalundersøgelse, at det i højere grad var tilfældigt, om det var den<br />
missionske eller den grundtvigske retning, der blev valgt. Det afgørende var, hvem de involverede<br />
først kom i kontakt med, og hermed var selve den religiøse ideologi tilsyneladende et underordnet -<br />
eller i hvert fald et mindre afgørende - aspekt i medlemmernes valg af åndeligt ståsted.<br />
På grund af manglende kildemateriale i <strong>for</strong>m af eksempelvis dagbøger, breve og andre mere<br />
personlige kilder, er det dog vanskeligt at påvise, hvilke bevidste overvejelser herningenserne<br />
gjorde sig, når de meldte sig ind i en <strong>for</strong>ening. Det er der<strong>for</strong> også vanskeligt at vurdere, hvilken<br />
218 Bundsgaard, 1985, p. 11.<br />
219 Bundsgaard, 1985, p. 19.<br />
65
indflydelse det personlige netværk havde, ligesom det er svært at bedømme kristendomssynets<br />
betydning <strong>for</strong> medlemmernes valg af åndelig retning.<br />
Det kan i denne <strong>for</strong>bindelse der<strong>for</strong> ikke påvises, i hvor høj grad Indre Mission og<br />
grundtvigianismen i Herning var to ensartede bevægelser, men det er muligt at konstatere, at<br />
bevægelserne i Herning havde mange af de samme funktioner og opfyldte de samme behov og<br />
der<strong>for</strong> på mange områder var meget ensartede.<br />
12. Udblik: Herning fra 1905 til i dag<br />
Som nævnt synes de religiøse stridigheder mellem grundtvigianerne og missionsfolkene i Herning<br />
at have lagt sig relativt kort efter oprettelsen af den grundtvigske valgmenighed i 1904. Måske<br />
skyldtes det, at grundtvigianerne med oprettelsen af valgmenigheden fik mere ordnede og klare<br />
rammer <strong>for</strong> udførelsen af deres religiøse aktiviteter. Eller måske var Hernings indbyggere<br />
efterhånden blevet trætte af at strides, og muligvis havde folk indset, at de godt kunne bo side om<br />
side trods religiøse <strong>for</strong>skelligheder. Men dette er kun spekulationer. Intet vides med sikkerhed om<br />
årsagen til, at perioden fra omkring 1905 og frem tilsyneladende var mere rolig på det religiøse og<br />
åndelige område i Herning.<br />
Men den mere fredelige atmosfære blandt grundtvigianerne og missionsfolkene betød ikke, at<br />
den religiøse aktivitet i byen aftog. Det religiøse arbejde <strong>for</strong>tsatte, og endnu flere <strong>for</strong>eninger og<br />
<strong>for</strong>samlinger så dagens lys i Herning i de følgende årtier.<br />
I 1911 dannedes højskolehjemmets ungdoms<strong>for</strong>ening (HUFH) med Enevold Terkelsen i front.<br />
Indtil 1911 havde det grundtvigske ungdomsarbejde virket mere eller mindre uden faste rammer,<br />
men efterhånden som flere og flere, også ældre, sluttede sig til møderne, besluttedes det at danne en<br />
ungdoms<strong>for</strong>ening, som i 1913 allerede var oppe på omkring 400 medlemmer. 220<br />
Enevold Terkelsen var særdeles aktiv inden <strong>for</strong> byens <strong>for</strong>eningsarbejde, og i 1912 <strong>for</strong>søgte han<br />
sig også i menighedsrådet. Dette vakte en del opsigt, og i begyndelsen også en vis modstand fra<br />
indremissionsk side, hvilket vidner om, at brydningerne mellem den grundtvigske og missionske<br />
fløj ikke var glemte. Men ikke desto mindre valgtes Terkelsen ind i menighedsrådet, og Terkelsen<br />
blev da også hurtigt accepteret og fremover <strong>for</strong>egik <strong>for</strong>handlingerne ganske fredeligt. 221<br />
220 Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 102.<br />
221 Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 131.<br />
66
Byrådet, der i 1913 erstattede sognerådet ved byens overgang til købstad, var domineret af<br />
missionsfolk, men havde dog flere grundtvigske medlemmer, og faktisk var disse medlemmer<br />
hovedsageligt valgt på grund af deres religiøse overbevisning, og ikke deres politiske:<br />
”Fra 1913 til 1925 <strong>for</strong>egik alle byrådsvalg i Herning efter religiøse retningslinjer frem<br />
<strong>for</strong> politiske. Noget af et særsyn i dansk kommunalpolitik, hvor langt de fleste byråd i<br />
købstæderne blev valgt på partilister.” 222<br />
Fra 1919 afholdt grundtvigianerne Midtjysk Menighedsmøde. Hvert år mødtes interesserede i 4-6<br />
dage til bibeltimer, <strong>for</strong>edrag, underholdning og sang af kirkelig og folkelig art. 223<br />
I 1924 blev Hammerum Herreds første valgmenighedskirke indviet i Hammerum, og således<br />
fik grundtvigianerne <strong>for</strong> første gang deres helt egen kirke, hvor de ikke på samme måde som<br />
tidligere skulle tage hensyn til missionsfolkene. 224<br />
I 1963 skrev <strong>for</strong>fatter og sognepræst Poul Nedergaard, at der siden den sidste store vækkelse i<br />
Herning i 1906 ikke havde været større vækkelser på det indremissionske område. I årenes løb<br />
havde der dog været en generel god kirkegang hos både grundtvigianerne og missionsfolkene, og<br />
der arbejdedes <strong>for</strong>tsat flittigt og målbevidst med det åndelige arbejde blandt børn, unge og ældre.<br />
Den spænding, der engang florerede mellem de to religiøse grupper var dog mere eller mindre<br />
ophørt i løbet af 1960’erne, men ifølge Nedergaard eksisterede der ikke desto mindre stadig en vis<br />
konkurrence mellem missionsfolkene og grundtvigianerne. 225 I 1965 stod der ligeledes i Herning<br />
Folkeblad, at spændings<strong>for</strong>holdet mellem missionsfolk og grundtvigianere, som det var omkring år<br />
1900, ikke eksisterede længere, men modsætningerne fandtes stadig og gav sig udslag ved visse<br />
lejligheder. 226<br />
Hvorledes det åndelige liv i Herning herefter er <strong>for</strong>løbet, er ikke beskrevet særligt dækkende,<br />
idet det stort set ikke har været muligt at finde nogle skildringer heraf. Det må <strong>for</strong>modes, at det<br />
religiøse arbejde <strong>for</strong>tsatte fra både missionsk og grundtvigsk side, og tilsyneladende uden større<br />
kontroverser, idet sådanne i hvert fald ikke er blevet beskrevet i hverken litteratur, aviser eller<br />
andetsteds.<br />
222 Frandsen, 2004, p. 42.<br />
223 Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 110. I 1988 ændrede Midtjysk Menighedsmøde navn til Vintermøderne, og disse eksisterer<br />
stadig i dag. www.h-g-valgmenighed.dk<br />
224 Terkelsen, bd. 2, p. 24.<br />
225 Nedergaard, 1963, p. 763ff.<br />
226 Herning Folkeblad 7/3 1965.<br />
67
Dog har der i årenes løb været enkelte hændelser, der er blevet skildret på kortere vis.<br />
Eksempelvis fik højskolehjemmet i 1970’erne i flere omgange problemer af økonomisk art, hvilket<br />
betød, at hjemmet i 1974 lukkede. Dog <strong>for</strong>tsatte <strong>for</strong>eningen Herning Højskolehjem med at eksistere,<br />
men under det nye navn ”Herning Højskole<strong>for</strong>ening”, og denne <strong>for</strong>ening lever stadig. Ligeledes<br />
eksisterer stadig den dag i dag Herning Friskole, ungdoms<strong>for</strong>eningen HUFH, samt Herning<br />
Valgmenighed, der i 2004 fejrede 100 års jubilæum, og som i dag har omkring 650 medlemmer. 227<br />
På samme måde er missionsfolkene i dag meget aktive på Herningegnen, hvor <strong>for</strong>eningslivet<br />
stadig blomstrer i <strong>for</strong>m af blandt andet K.F.U.M./K. og Indre Missions Unge (IMU), ligesom<br />
missionshuset Bethania, der i 1998 fejrede 100 års jubilæum, stadig står og benyttes af<br />
missionsfolkene. 228 Tilbage i 1994 blev Bethania renoveret <strong>for</strong> mere end 7 mio. kroner, og pengene<br />
dertil kom ind i <strong>for</strong>m af frivillige gaver og bidrag, og således må der stadigvæk have været et stort<br />
behov <strong>for</strong> dette hus. 229<br />
Ovenstående vidner om, at den religiøse og åndelige aktivitet i og omkring Herning har været,<br />
og til dels stadig er, særdeles levende. Direkte kontroverser eller sammenstød mellem de to åndelige<br />
retninger synes dog at være et overstået kapitel, og således lever missionsfolkene og<br />
grundtvigianerne i Herning i dag tilsyneladende fredeligt side om side.<br />
13. Sammenfatning og konklusion<br />
Intentionen med dette speciale har været at afdække de religiøse strømninger i Herning<br />
omkring år 1900. Udgangspunktet <strong>for</strong> undersøgelsens empiriske del har været de åndelige<br />
manifestationer af både indremissionsk og grundtvigsk art, som de kom til udtryk gennem de mange<br />
<strong>for</strong>eninger og <strong>for</strong>samlinger i byen. Nærværende speciale er i høj grad et empirisk speciale, hvor der<br />
især er blevet lagt vægt på at dokumentere og redegøre. Diskussion og teori har der<strong>for</strong> en mere<br />
underordnet plads i specialet, men benyttes dog i flere omgange til uddybelse og perspektivering af<br />
det empiriske arbejde.<br />
Materialegrundlaget <strong>for</strong> undersøgelsens empiriske del er hovedsageligt baseret på<br />
<strong>for</strong>eningsarkivet og lokalpressen i Herning. Lokalarkivet i Herning ligger inde med adskillige<br />
protokoller, medlemsoversigter, regnskaber med videre fra de <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>eninger, og således er<br />
disse blevet benyttede i <strong>for</strong>søget på at belyse det åndelige liv i Herning, herunder de stridigheder,<br />
der eksisterede mellem byens missionsfolk og grundtvigianere. Kilderne indeholder dog primært<br />
227 Pedersen, 1990, p. 5, 97, 100ff; www.herningfriskole.dk; www.h-g-valgmenighed.dk.<br />
228 www.imherning.dk; www.herningimu.dk.<br />
229 Missionshuset Bethania 100 år, 1998, p. 5.<br />
68
praktiske oplysninger omkring arrangementer, begivenheder og lignende, mens beretninger og<br />
skildringer om de involveredes tanker og overvejelser desværre har været fraværende i stort<br />
omfang. Det har kun været muligt at opspore ganske få breve, der delvist belyser de impliceredes<br />
egne betragtninger omkring den religiøse situation i byen omkring år 1900, og således har det været<br />
vanskeligt at afdække dette aspekt. I <strong>for</strong>søget på at skabe sig et fuldstændigt billede af<br />
medlemmernes tanker og overvejelser omkring deres religiøsitet og deres medlemskab i de enkelte<br />
<strong>for</strong>eninger ville det der<strong>for</strong> have været nødvendigt med flere breve eller dagbøger, men sådanne har<br />
som nævnt ikke været til at opspore. De ydre strukturer, som er kommet til udtryk gennem<br />
etableringen af de mange <strong>for</strong>eninger i Herning, har der<strong>for</strong> været langt lettere at klarlægge end de<br />
indre strukturer i <strong>for</strong>m af medlemmernes tanke- og følelsesverden.<br />
Selvom kilderne således sjældent har udtrykt noget direkte om de engageredes egen<br />
tankeverden, så afspejler deres væren og gøren netop noget om medlemmernes religiøsitet og deres<br />
bevæggrunde på en indirekte måde. De mange <strong>for</strong>eninger, arrangementer og handlinger af folkelig,<br />
social, kulturel og filantropisk art er netop beviser på, at medlemmernes engagement ikke<br />
udelukkende drejede sig om religion og gudsdyrkelse, men i lige så høj grad også om andre og mere<br />
verdslige aspekter.<br />
Livet i Herning i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var præget af omfattende<br />
samfundsændringer, som hele det danske land havde undergået fra især slutningen af 1700-tallet.<br />
Forandringer på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse område havde været<br />
omfattende, og disse <strong>for</strong>andringer kom således til at spille en afgørende rolle <strong>for</strong> de enkelte borgere<br />
såvel som <strong>for</strong> Herning by som helhed. Herning havde sidst i 1800-tallet fået karakter af en typisk<br />
stationsby med de dertilhørende særlige karakteristika såsom de mange <strong>for</strong>skelligartede<br />
arbejdserhverv, en stor gruppe af handels- og håndværksfolk såvel som et rigt og mangfoldigt kirkeog<br />
kulturliv.<br />
Et udtryk <strong>for</strong> og resultat af de markante ændringer var dannelsen af de mange <strong>for</strong>eninger, der<br />
kom til at præge livet i Herning fra slutningen af 1800-tallet. Foreningerne var især inspirerede af<br />
de religiøse bevægelser Indre Mission og grundtvigianismen, og således kom de religiøse<br />
strømninger til at få afgørende betydning <strong>for</strong> byens udvikling i de kommende årtier. Folk fik nu<br />
mulighed <strong>for</strong> at få dækket de åndelige behov, der tidligere havde været til stede, men som først efter<br />
1849 blev mulige at udtrykke og virkeliggøre på en friere måde.<br />
69
Polariseringen mellem missionsfolk og grundtvigianere i Herning omkring 1900 kom til udtryk<br />
ved oprettelsen af missionshuset, højskolehjemmet og ungdoms<strong>for</strong>eningerne. Den omfattende<br />
religiøse aktivitet kunne ikke undgå at skabe gnidninger mellem de to dominerende retninger, og<br />
således opstod der flere gange kontroverser og stridigheder mellem missionsfolk og<br />
grundtvigianere. Det kom blandt andet til udtryk i <strong>for</strong>bindelse med Præstestriden i 1900 og<br />
menighedsrådsvalget i 1903. Ved disse begivenheder blev modsætningerne mellem de to retninger<br />
<strong>for</strong> alvor aktuelle, og efterfølgende skærpedes modsætninger yderligere, hvilket resulterede i<br />
dannelsen af den grundtvigske valgmenighed i 1904.<br />
De åndelige strømninger i byen var særdeles omfattende, og kom hovedsagelig til udtryk via<br />
etableringen af de mange <strong>for</strong>eninger. Missionsfolkene samlede deres arbejde omkring<br />
missionshuset Bethania, missionshotellet og K.F.U.M./K., mens grundtvigianerne havde deres virke<br />
i blandt andet højskolehjemmet og valgmenigheden, og jeg har således valgt at tage udgangspunkt i<br />
disse <strong>for</strong>eninger og <strong>for</strong>samlinger i <strong>for</strong>søget på at afdække de religiøse strømninger og<br />
manifestationer i byen. Kvantitativt synes medlemmerne i de religiøse <strong>for</strong>eninger at have udgjort en<br />
ganske stor andel af byens samlede indbyggertal, men <strong>for</strong>di medlemsoversigter og lignende fra de<br />
enkelte <strong>for</strong>eninger i hovedsagen mangler, kan der ikke gives et fuldstændigt billede heraf.<br />
Målgruppen <strong>for</strong> grundtvigianernes og missionsfolkenes arbejde var både børn, unge og voksne,<br />
og de religiøse tiltag og aktiviteter var særdeles omfattende og alsidige. Der blev afholdt møder,<br />
<strong>for</strong>edrag og sammenkomster med religiøse, økonomiske og dannelsesmæssige perspektiver, der<br />
blev arrangeret udflugter, og medlemmerne tog sig af de trængende i byen i <strong>for</strong>m af syge- og<br />
plejebesøg. Bevæggrundene <strong>for</strong> de mange tiltag var først og fremmest de åndelige og religiøse, men<br />
der var også andre motiver bag de involveredes initiativer. Fællesskabet og det sociale havde en<br />
afgørende betydning <strong>for</strong> de deltagende, ligesom også omsorgsarbejde og lysten til at lære og opleve<br />
spillede en rolle. På langt de fleste områder lignede de missionske og de grundtvigske <strong>for</strong>eninger og<br />
sammenkomster hinanden, hvor både målgruppen, rammerne <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige aktiviteter og udspil,<br />
såvel som bevæggrundene <strong>for</strong> medlemmernes engagement var relativt ensartede. Den primære<br />
<strong>for</strong>skel på de to åndelige retninger var deres kristendomssyn, mens rammerne <strong>for</strong> udøvelsen af deres<br />
religiøsitet derimod har været meget ensartede.<br />
Et andet punkt, hvor missionsfolkene og grundtvigianerne i Herning synes at have lignet<br />
hinanden, er i <strong>for</strong>bindelse med den sociale stratifikation. I hovedsagen synes der at have været<br />
overensstemmelse mellem de enkelte medlemmers sociale baggrunde, således at <strong>for</strong>eningernes<br />
medlemmer hovedsageligt udgjordes af mellemklassen, hvor især håndværker- og handelsstanden<br />
70
var dominerende. Dette skal dog ses i lyset af en generel stor andel af disse erhvervsgrupper i<br />
Herning på daværende tidspunkt, ligesom visse problemer med kildegrundlaget kan vanskeliggøre<br />
en entydig konklusion. Ikke desto mindre kan det konstateres, at tendenserne peger i retning af en<br />
generel god opbakning til såvel de missionske som grundtvigske manifestationer fra byens<br />
mellemklasse, og undersøgelser af blandt andre H. R. Lauridsen og Vagn Wåhlin underbygger disse<br />
tendenser.<br />
Jeg har tidligere i specialet kort redegjort <strong>for</strong> Wåhlins holistiske tilgangsvinkel i <strong>for</strong>søget på at<br />
<strong>for</strong>stå vækkelserne. Wåhlin påpeger, at det er nødvendigt med en helheds<strong>for</strong>ståelse af de religiøse<br />
strømninger, og således bør der ikke udelukkende fokuseres på det økonomiske eller religiøse<br />
aspekt i <strong>for</strong>søget på at <strong>for</strong>klare vækkelserne. Ligeså afgørende <strong>for</strong> de vaktes religiøse engagement<br />
var deres selvbevidsthed, livs<strong>for</strong>ståelse og behovsdækkelse omkring det sociale fællesskab i<br />
lokalsamfundet. Undersøgelsen af de religiøse strømninger i Herning viser netop, at de engagerede i<br />
de mange <strong>for</strong>eninger ikke udelukkende fokuserede på det religiøse og ideologiske, men ligeledes på<br />
det sociale, folkelige, filantropiske, økonomiske såvel som på interessen <strong>for</strong> viden og lærdom.<br />
Således skal <strong>for</strong>eningsmedlemskabet ses som et særdeles alsidigt engagement, der omfattede en<br />
bred vifte af medlemmernes behovsdækkelse på det religiøse, ideologiske, kulturelle, økonomiske<br />
og sociale område, og på denne måde gav <strong>for</strong>eningerne medlemmerne ”det hele liv”.<br />
14. Summary<br />
This thesis is an investigation of the development of the religious life in Herning during the end of<br />
the 19 th century and the beginning of the 20 th century. The focus of the investigation is how the<br />
revivalist movements the Home Mission and the Grundtvigianism manifested itself by establishing<br />
several associations and assemblies with the purpose of carrying out their religious points of view.<br />
The historical material on which the empirical study is built includes records and protocols<br />
from the various associations found at Lokalhistorisk Arkiv in Herning as well as articles and<br />
paragraphs from the local newspapers Herning Folkeblad and Herning Avis. Also memoirs,<br />
biographies and jubilee publications have been useful to describe and analyze the religiousness in<br />
Herning as well as more general accounts of the revivalist movements in Denmark have been<br />
valuable.<br />
During the end of the 19 th century Herning experienced a comprehensive progress and went<br />
from being a small village with just about 100 citizens in the year of 1860 to a larger town with<br />
more than 3000 people in 1901. This was to some extent due to Hernings position as railway town<br />
71
from 1877 which caused an increase in not just the population but also in the many initiatives with<br />
religious, cultural and ideological perspectives which in particular was reflected in the <strong>for</strong>mation of<br />
the numerous spiritual associations and assemblies. In this way mainly the Home Mission and the<br />
Grundtvigianism came to play an important part <strong>for</strong> the development of the town in the decades just<br />
be<strong>for</strong>e and after 1900.<br />
The Home Mission concentrated its work on the mission house, Bethania, the mission hotel and<br />
the youth movements Y.M.C.A. and Y.W.C.A., while the Grundtvigians were focused on the<br />
community house, højskolehjemmet, and their parish. The participants arranged meetings, lectures,<br />
excursions and feasts with religious as well as popular, social, economic, political and philanthropic<br />
concerns. Children, young ones as well as adults took part in the versatile arrangements, where first<br />
and <strong>for</strong>emost the religiousness played a part. But also the social work, the community spirit and<br />
fellow feeling and the wish to learn and develop played a significant part <strong>for</strong> the participants.<br />
Despite many similarities the two movements in Herning had their disputes and conflicts,<br />
which were exposed several times, <strong>for</strong> instance when a new vicar had to be found in 1900 as well as<br />
during the election <strong>for</strong> a new vestry in 1903.<br />
After 1904 the disputes seems to have diminished but nonetheless the two fractions proceeded<br />
with their religious work and the <strong>for</strong>mation of more associations. Today Herning and its citizens are<br />
still influenced by the two religious movements and several associations per<strong>for</strong>m their religious<br />
work <strong>for</strong> the Home Mission and the Grundtvigianism.<br />
72
15. Litteraturliste<br />
Arkivalier:<br />
Det Kongelige Bibliotek<br />
Brev fra Enevold Terkelsen til Hr. Schrøder, Ørre Præstegård, 12/7 1900.<br />
Lokalhistorisk Arkiv i Herning<br />
Brev fra Kresten M. Andersen til Provst Koch, 18/2 1895 (J:1983/387).<br />
Brev fra Enevold Terkelsen til Provst Koch, 22/2 1895 (J:1983/387).<br />
Brev fra Provst Koch til Enevold Terkelsen, 25/2 1895 (J:1983/387).<br />
Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Bestyrelsen af Aktieselskabet ”Missionshotellet i Herning” (J:1991/1325).<br />
Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Blaa Kors i Herning (J:1981/212).<br />
Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Herning Menighedssamfund (J:1987/744).<br />
”Lidt om A/S Missionshotellets historie” (J:1991/1325).<br />
Love vedtagne af Indre Missions Udvalg <strong>for</strong> Ynglinge<strong>for</strong>eninger, § 1, 1907. (J:1989/919).<br />
Medlemsbog <strong>for</strong> Herning Højskolehjem (J:1983/369).<br />
Oversigt over Menighedssamfundets medlemmer og indbetalinger 1899-1909 (J:1987/744).<br />
Protokol <strong>for</strong> Herning Højskolehjem (J:1983/369).<br />
Protokol <strong>for</strong> Herning Valgmenighed (J:1983/387).<br />
Viborg Landsarkiv<br />
Forhandlingsprotokol <strong>for</strong> Menighedsrådet 1904-1922, Herning Sogn, Herning Provsti. (M 198 01).<br />
Indberetninger vedrørende kirkelige <strong>for</strong>hold i Hammerum Herred 1843-1914, Hammerum Herreds<br />
Provsti. (C 42).<br />
Sager vedrørende sognerådsvalg 1900-1913, Kommunalbestyrelsen, Herning Landkommune. (LK<br />
648).<br />
Aviser og blade:<br />
Agrardagbladet, udvalgte årgange.<br />
Herning Folkeblad, udvalgte årgange.<br />
Herning Avis, udvalgte årgange.<br />
Højskolebladet, Tidende <strong>for</strong> Folkeoplysning, udvalgte årgange.<br />
Kristeligt Dagblad, udvalgte årgange.<br />
73
Ikke-publiceret materiale:<br />
Wåhlin, Vagn (1986a): Spørgeskema tilknyttet <strong>for</strong>skningsprojektet ”Skolehistorie, vedr. højskoler<br />
samt ungdomsskoler med tilknytning til IM, KFUM/K, FDF/P m.fl., 1986”, udleveret til<br />
undervisning i emneområde B: ”Folkelige og sociale bevægelser i Danmark ca. 1800-1960”,<br />
Historisk Institut, Århus Universitet, 2000-2001.<br />
Anvendt litteratur:<br />
Andersen, J. Oskar m.fl. (1929): Kirkeleksikon <strong>for</strong> Norden, bd. IV. København, 1929.<br />
Andersen, J. Oskar (1942): Kirkehistoriske Samlinger, 6. række, bd. 4. København, 1942-1944.<br />
Andersen, Gorm B. m.fl. (1994): Trosretninger i Danmark. Fredericia, 1994.<br />
Ankerstrøm, A. (1959): Hvor livet begyndte. Barndomserindringer fra Herningegnen. København,<br />
1959.<br />
Bach, Steen m.fl. (1996): Fra diligence til postcenter. Herning, 1996.<br />
Balling, J. L. m.fl. (1979): Den nordiske kirkes historie. København, 1979.<br />
Bendixen, Mogens (1984): Da Herning havde seks daglige aviser, i: Herning-bogen, 1984, p. 5-43.<br />
Blauenfeldt, Louis (1912): Den Indre Missions Historie. Et Festskrift i Anledning af ”Kirkelig<br />
Forening <strong>for</strong> den Indre Mission i Danmark”s 50 Aars Jubilæum. København, 1912.<br />
Blumer, Herbert (1969): Social Movements, i Barry McLaughlin (red.): Studies in Social<br />
Movements. A social psychological perspective, p. 8-29. London, 1969.<br />
Brøndum-Nielsen, Johs. m.fl. (1928): Salmonsens Konversations Leksikon, bd. XXIV, 2. udg.<br />
København, 1928.<br />
Bundesen, C. E. (1986): Herning - fra landsby til stationsby. Herning, 1986.<br />
Bundesen, C. E. (1989): Herning - fra stationsby til købstad. Herning, 1989.<br />
Bundsgaard, Inge (1984): Grundtvigianismen og Indre Mission, i: Tidsskrift <strong>for</strong> Historisk<br />
Forskning, 1984, 14. årgang, nr. 3, p. 3-26.<br />
Bundsgaard, Inge (1985): Grundtvigianismen og Indre Mission i lokalsamfundet, i: Anders<br />
Gustavsson (red.): Religiösa väckelserörelser i Norden under 1800- och 1900-talen, p. 9-30.<br />
Clausen, H. P. (1973a): Hvor længe varede det 19. århundrede kulturelt?, i: H. P. Clausen m.fl.:<br />
Kulturelle, politiske og religiøse bevægelser i det 19. århundrede, p. 3-16.<br />
Clausen, H. P. m.fl. (1973b): Kulturelle, politiske og religiøse bevægelser i det 19. århundrede.<br />
Det lærde Selskabs publikationsserie, hæfte 1. Århus, 1973.<br />
Clemmensen, Niels (1987): Associationer og <strong>for</strong>eningsdannelse i Danmark 1780-1880. 1987.<br />
74
Damholt, Chr. (1970): Nogle livserindringer af en gammel hedebonde fra Sunds. Herning<br />
Folkeblads Bogtrykkeri, 1970.<br />
Danmarks Statistik (1893): Statistisk Tabelværk. Fjerde Række, Litra A. Nr. 8, b. Udgivet af Det<br />
Statistiske Bureau. København, 1893.<br />
Danmarks Statistik (1900): Statistisk Aarbog, 5. årgang, København, 1900.<br />
Danmarks Statistik (1910): Statistisk Aarbog, 15. årgang, København, 1910.<br />
Danstrup, John (red.) (1978): Danmarks Historie. Folkestyrets Fødsel, 1830-1870, bd.11.<br />
Politikens Forlag, København, 1978.<br />
Dybdahl, Vagn (1982): Det nye samfund på vej 1871-1913. <strong>Dansk</strong> socialhistorie, bd. 5.<br />
København, 1982.<br />
Eriksen, Sidsel m.fl. (1984): Socialhistorie og samfunds<strong>for</strong>andring. Forlaget Historia 3, Århus,<br />
1984.<br />
Eriksen, Sidsel (1996): Stationsbyens samfund. Folk og <strong>for</strong>eninger i Grindsted 1880-1940.<br />
Grindsted, 1996.<br />
Fibiger, A. (1921): Ebenezer. Kirkelig Forening <strong>for</strong> den Indre Mission i Danmark gennem 60 Aar.<br />
København, 1921.<br />
Fink, Jørgen (1992): Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940. Selskabet <strong>for</strong><br />
Stationsby<strong>for</strong>skning. 1992.<br />
Forlaget Alheden (1988): Herning Købstad Aar 1913. Udgivet af Forlaget Alheden, Herning,<br />
1988. (Genoptryk fra 1913).<br />
Frandsen, Allan Leth (2001): De satte noget i gang. Herning Håndværker- og Industri<strong>for</strong>ening<br />
1876-2001. Herning, 2001.<br />
Frandsen, Allan Leth (2003): En by vokser til. Herning-bogen, 2003.<br />
Frandsen, Allan Leth m.fl. (2004): Herning og Gjellerup Valgmenigheder 1904-2004. Udgivet af<br />
Herning og Gjellerup Valgmenigheder 2004.<br />
Grünfeld, R. (1917): Hvor Heden blomstrer. Indtryk fra mine Præsteaar på Heden i Hammerum<br />
Herred. København, 1917.<br />
Gundelach, Peter (1988): Sociale bevægelser og samfunds<strong>for</strong>andring. Nye sociale grupperinger<br />
og deres organisations<strong>for</strong>mer ved overgangen til ændrede samfundstyper. Forlaget Politica, Århus,<br />
1988.<br />
Gustavsson, Anders (red.) (1985): Religiösa väckelserörelser i Norden under 1800- och 1900-<br />
talen. Lund, 1985.<br />
75
Gøtzsche, Johannes (1925a): Livsrørelser. Skildringer af Jysk Kristenliv omkring og efter Midten<br />
af det 19. Århundrede. København, 1925.<br />
Gøtzsche, Johannes (1925b): Træk af en jysk Vækkelseshistorie. København, 1925.<br />
Hansen, H. P.(red.) (1940): Herning Højskolehjem gennem halvtreds Aar 1890-1940. Herning,<br />
1940.<br />
Hansen, H. P. (1987): Herning by. Herning, 1987.<br />
Henningsen, Peter (1995): Hedens hemmeligheder. Grindsted, 1995.<br />
Herning Højskolehjems Bestyrelse (1915): Herning Højskolehjem 1890-1915. Et Festskrift.<br />
Holmgaard, J.(red.) (1981): Det grundtvigske bondemiljø. Ålborg, 1981.<br />
Hvidt, Kristian (1993): Det folkelige gennembrud og dets mænd, 1850-1900, bd. 11, i: Olaf Olsen<br />
(red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. København, 1993.<br />
Hyldtoft. Ole (1999): Danmarks økonomiske historie 1840-1910. Forlaget Systime. Århus, 1999.<br />
Jensen, Hans (1942): Brud og Sammenhæng i dansk Aandsliv efter 1864, i: J. O. Andersen:<br />
Kirkehistoriske Samlinger, 6. række, bd. 4, 1942-1944, p. 270-349.<br />
Jepsen, Eli (1980): Herning by og egn. Herning, 1980.<br />
Jespersen, Gunnar (1976): Hundrede års Herning-spind. En jubilæums-collage omkring<br />
Uldspinderiet og Klædefabrikken i Herning. Herning, 1976.<br />
Jespersen, Gunnar (1981): Herning i svundne dage. Herning, 1981.<br />
K.F.U.M. (1915): Festskrift i Anledning af Foreningens 25 Aars Jubilæum den 15. September<br />
1915. Udgivet af K.F.U.M. Herning, 1915.<br />
K.F.U.K. (1916): Jubilæums-Hæfte <strong>for</strong> K.F.U.K. i Herning, 1891-1916. Herning, 1916.<br />
Kolorittens lokalhistorie-gruppe (2000): Derude vestpå – hvor byen endte. Udgivet af Kolorittens<br />
lokalhistorie-gruppe. Herning, 2000.<br />
Kristensen, Hj. (1954): Herning-Gellerup Valgmenighed 1904-1954. Herning, 1954.<br />
Kvist, Morten (2004): Herning og Gjellerup Valgmenigheder. Artikel fra internetadressen:<br />
www. friegrundtvigske.dk.<br />
Larsen, Kurt E. (2001): Vilhelm Beck – missionspræsten. Lohses Forlag. Fredericia, 2001.<br />
Lauridsen, Henning Ringgaard (1982): Kirke- og kulturliv i danske stationsbyer, i: Nyt fra<br />
stationsbyen, Selskabet <strong>for</strong> Stationsby<strong>for</strong>skning, 1982, p. 33-44.<br />
Lauridsen, Henning Ringgaard (1983a): Brud og Fællesskab. Bondeøkonomi og bondekultur i<br />
Danmark i perioden 1870-1914, i: LÆS, Skriftserie fra Institut <strong>for</strong> Nordisk Sprog og Litteratur,<br />
1983, vol. 1, hæfte 1, p. 7-23.<br />
76
Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b): Foreningslivet i Hammerum kulturhistorisk belyst, i:<br />
Nyt fra stationsbyen, Selskabet <strong>for</strong> stationsby<strong>for</strong>skning, 1983, p. 5-42.<br />
Lauridsen, Henning Ringgaard (1984): De folkelige bevægelser og socialhistorien, i: Sidsel<br />
Eriksen m.fl. (1984): Socialhistorie og samfunds<strong>for</strong>andring, p. 147-174.<br />
Lauridsen, Henning Ringgaard (1986): Folk i bevægelse. Folkelig vækkelse. Politik og<br />
andelsfællesskab i Nordvestjylland. Dalhus Forlag. Struer, 1986.<br />
Lindhardt, P. G. (1959): Vækkelse og kirkelige retninger. København, 1959.<br />
Markussen, Flemming (1989): Indre Missions brud med grundtvigianismen. Århus, 1989.<br />
McLaughlin, Barry (red.) (1969): Studies in Social Movements. A psychological perspective.<br />
London, 1969.<br />
Missionshuset Bethania 100 år (1998). Herning, 1998.<br />
Mortensen, Lilly (1966): Herning K.F.U.M. gennem 75 år. Herning, 1966.<br />
Nedergaard, Paul (red.) (1963): Personalhistoriske sognehistoriske og statistiske bidrag til en<br />
dansk præste- og sognehistorie 1849-1949. Bd. VI, Viborg Stift. København, 1963.<br />
Nielsen, Oluf (1928): Herning 1827-1927 samt Rind Sogn. Herning, 1928.<br />
Olsen, Olaf (red.) (1993): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. København, 1993.<br />
Pedersen, Ove (1990): Der var engang et højskolehjem. Jubilæumsbog, Herning-bogen, 1990.<br />
Prieme, O. (red.) (1902): Kongeriget Danmarks Handelskalender 1901-1902. 5. udgave,<br />
København, 1902.<br />
Sanders, Hanne (1995): Bondevækkelse og sekularisering. En protestantisk folkelig kultur i<br />
Danmark og Sverige 1820-1850. Stockholm, 1995.<br />
Schou, Anne-Lise (1987): Ydre og Indre Mission i Vendsyssel 1870-1920. København, 1987.<br />
Skovgaard-Pedersen, Vagn (1985): Danmarks Historie. Tiden 1814-1864, bd. 5. København,<br />
1985.<br />
Skovmand, Roar (1951): De folkelige bevægelser i Danmark. Schultz. København, 1951.<br />
Stubkjær, Anders (1990): Nogle oplevelser – fra det virkelige liv. Lohses Forlag, Fredericia, 1990.<br />
(Genoptryk)<br />
Sønderup, Jens (1970): En religiøs vækkelse og dens udvikling gennem et århundrede. Herning,<br />
1970.<br />
Terkelsen, Frede (1944): Valgmenighedspræst Enevold Terkelsen. Bidrag til Midtjydsk<br />
Menighedslivs Historie. Bind 1 + 2. Odense, 1944.<br />
77
Thyssen, Anders Pontoppidan (red.) (1964): Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel<br />
af det 19. århundrede. Bind III. Gads Forlag. København, 1964.<br />
Thyssen, Anders Pontoppidan (red.) (1970): Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel<br />
af det 19. århundrede. Bind V. Gads Forlag. København, 1970.<br />
Thyssen, Anders Pontoppidan (1979): Den danske folkekirkes struktur. Historisk og aktuelt<br />
belyst. Forlagte Aros. Århus, 1979.<br />
Trap, J. P. (1904): Kongeriget Danmark. Bd. 5, 3. udgave, København, 1904.<br />
Trap, J. P. (1965): Trap Danmark, Ringkøbing Amt. Bd. IX, 5. udgaven, 1965.<br />
Vingborg, Jørgen (1991): Kirkerne på heden. Blade af den midt- og vestjyske kirkehistorie i det 19.<br />
århundrede. Ikast, 1991.<br />
Wåhlin, Vagn (1979): Omkring studiet af de folkelige bevægelser. Historisk Tidsskrift, 1979, p.<br />
113-149.<br />
Wåhlin, Vagn (1982): Tiden 1700-1870, i: Den Jyske Historiker, 1982, hæfte 23-24, p. 77-113.<br />
Wåhlin, Vagn (1985): Religiøse vækkelsesbevægelser i Danmark, i: Anders Gustavsson (red.):<br />
Religiösa väckelserörelser i Norden under 1800- och 1900-talen, p. 51-68.<br />
Wåhlin, Vagn (1986b): Popular Revivalism in Denmark; Recent Research Trends and Results.<br />
Scandinavian Journal of History, vol. 5, 1986, p. 363-387.<br />
Wåhlin, Vagn (1988): Religion, mentalitet og bevidsthedshistorie, i: Historien i kulturhistorien.<br />
Aarhus Universitets<strong>for</strong>lag, 1988, p. 191-234.<br />
Zerlang, Martin (1976): Bøndernes klassekamp i Danmark. København, 1976.<br />
78
Bilag A<br />
Befolkningsudvikling i Herning<br />
7000<br />
6000<br />
Antal beboere<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
0<br />
1860 1870 1880 1890 1901 1909<br />
År<br />
Kilder: Herning Folkeblad, udvalgte årgange; Danmarks Statistik, 1900, tabel III, p. 8; Danmarks<br />
Statistik, 1910, tabel 7, p. 11; Kolorittens Lokalhistorie-gruppe, 2000, p. 8f.; Jespersen, 1976, p. 16;<br />
Trap, 1904, p. 567.<br />
79
Bilag B<br />
Medlemsbog <strong>for</strong> Herning Højskolehjem 1891<br />
1. Underklassen:<br />
Urmagersvend: Pedersen, Nielsen<br />
Snedkersvend: Nielsen, Jensen<br />
Landpost: N. Pallesen<br />
Vognmand: Wedel<br />
Sypige: Johanne Vaage<br />
I alt: 7.<br />
2. Mellemklassen:<br />
Håndværkere:<br />
-Byggefag:<br />
Tømrer: J. Madsen<br />
Maler: Lund, P. Raben, Jensen<br />
Murer: Lund, Rönnow, Bertelsen<br />
Snedker: Højlund<br />
Gartner: Johansen, Østergaard, Jensen<br />
-Fremstillingsfag:<br />
Smed: Kristensen<br />
Blikkenslager: Engelbrecht<br />
Sadelmager: Jakobsen<br />
Skomager: Kjær, M. Kampmann<br />
Skrædder: Malmkvist<br />
Bundtmager: Nielsen<br />
Ølbrygger: Kær<br />
Tilskærer: Söndergaard<br />
-Butiksfag:<br />
Bager: Kjærgaard, P. Pallesen<br />
Urmager: Kristensen, Ormstrup, Østergaard<br />
Slagter: Madsen, Laurits Jensen<br />
Handel:<br />
Købmand: H. Hansen, Sander Hansen, Chr. Kjær, S.K. Larsen, H. Schröder, Merrild, Godtfredsen,<br />
Nørgaard<br />
Detaillist: R. Pedersen<br />
Kommis: Christensen, Toft, Christensen, Niels Christian T.<br />
Isenkræmmer: Rasmussen, Junget<br />
Tobakshandler: Hansen<br />
Guldsmed: Lind<br />
80
Ølhandler: Nielsen, H. Pedersen<br />
Beklædningshandler: T.(?)<br />
Træhandler: Kjær Nielsen<br />
Diverse:<br />
Lærer: Andreasen, K.P. Jensen, Petersen<br />
Bestyrer: J. Brændgaard, Kristensen, Rasmussen, Hansen<br />
Typograf: M. Hansen, Simonsen<br />
Fotograf: Jørgensen<br />
Pakmester: Jørgensen<br />
Kontorist: Sivebæk, Kristensen<br />
Modehandlerinde: Karen Holm, Birgitte Vium<br />
Lærerinde: K. Nielsen, K. Lauritsen<br />
Enkefru: Kroghstrup, Kristine Sørensen, Smedegaard<br />
Frøken: Hansine, Lund, Kristine Jacobsen, Ana Pedersen, Augusta Jensen, Johanne Kröjgaard<br />
I alt: 75.<br />
3. Overklassen:<br />
Redaktør: Bendixen<br />
Sagfører: Dejgaard, C.T. Valeur<br />
Skolebestyrer: Kiilerich<br />
Fabrikant: S.A. Lund, F.C. Lund<br />
Landstingsmand: Th. Nielsen<br />
Proprietær: Thronhjem<br />
Læge: Krogh<br />
Justitsråd: Krarup<br />
Prokurator: V.T. Valeur<br />
I alt: 11.<br />
Andre (uden profession): Lars Jensen, Chr. Olsen, Jensen, Gjedding-Thisted, E. Christensen, Marie<br />
Hansen, S. Iversen, Anton Larsen, Jensen, Pedersen, Rasmussen, Maria Barfod, Abelone,<br />
Christensen.<br />
I alt: 14.<br />
Medlemmer i alt: 107.<br />
Kilde: Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Medlemsbog <strong>for</strong> Herning Højskolehjem (J:1983/369).<br />
Bemærkninger: Den måde, hvorpå jeg har opdelt de <strong>for</strong>skellige erhverv og klasser, er baseret på bilag D.<br />
Medlemsbogen fra arkivet er noget rodet og uoverskuelig, hvor<strong>for</strong> det er vanskeligt at se, hvad den præcist dækker over,<br />
men den kan angive visse tendenser omkring medlemmernes sociale baggrund.<br />
81
Bilag C<br />
Oversigt over Menighedssamfundets medlemmer 1899-1909<br />
1. Underklassen:<br />
Karl: Laurits Pedersen<br />
Landpost: Th. Pedersen, Lars Jensen, P. Andersen, Knudsen, M. Flodgaard<br />
Arbejdsmand: Andreas Bjerg<br />
Pudser: Anders Poulsen<br />
Vognmand: Mads Kjær, Anders Christensen<br />
Kusk: L. Pedersen<br />
Vejmand: Morten Sørensen, Konnerup<br />
Sypige: Kirstine Petersen, Elise Petersen<br />
I alt: 15.<br />
2. Mellemklassen:<br />
Håndværkere:<br />
-Byggefag:<br />
Tømrer: Jepsen, A. Jacobsen, Chr. Jensen<br />
Murer: Madsen, Chr. Nielsen, Pedersen-Riis, Chr. Christiansen, Andersen, Jensen<br />
Snedker: Egholm, Hansen, A. Nielsen, Chr. Pedersen, F. Rasmussen, Sørensen<br />
Maler: P.E. Raben, P. Jensen, T.H. Hansen<br />
Glarmester: J.C. Ormstrup<br />
Gartner: H. Petersen<br />
-Fremstillingsfag:<br />
Smed: N. Kjær, Anton Nielsen, Jens Hansen<br />
Bogbinder: Therkelsen, Nissen<br />
Bogtrykker: Kjærsgaard<br />
Skomager: Aagaard-Jensen, A.N. Pedersen, Sørensen, N. Andersen, N. Knudsen, Jensen, Marius<br />
Nielsen, N. Chr. Petersen, M. Christensen, Johs. Larsen<br />
Drejer: P. Kirkegaard<br />
Urmager: Østergaard<br />
Væver: Jens Larsen, Christensen, Anton Lauridsen, Jens Sørensen, Chr. Nielsen, Frandsen, Laurits<br />
Nielsen<br />
Skrædder: Nielsen, N. Sørensen, Andersen<br />
Tilskærer: N. Bojesen<br />
Strikker: Jens E. Christensen<br />
Møller: A. Sønderby<br />
Farver: Smith<br />
-Butiksfag:<br />
Slagter: Mathias Jensen, A. Jensen<br />
Bager: Thomsen, Larsen<br />
82
Handel:<br />
Købmand: J.P. Lundgren, A. Stengaard, Dalgaard<br />
Træhandler: S. P. Pedersen, N. Engelbrecht, J. Kjær Nielsen, A. Andersen<br />
Detailhandler: Otto Sepstrup<br />
Beklædningshandler: Thomsen<br />
Trikotagehandler: P. Lauritsen<br />
Diverse:<br />
Gårdejer: Jesper Ottesen, Jensen,<br />
Landinspektør: Carlsen<br />
Lærer: Pedersen, Adserballe, J.P. Poulsen, Kallesø, N. Rask, Olsen<br />
Fotograf: Jørgensen<br />
Glarmester: Gren<br />
Kasserer: Smedegaard<br />
Barber: J.C. Bech, R. Nielsen<br />
Bogholder: Chr. Kjær<br />
Forretningsfører: Hyttel<br />
Fuldmægtig: Th. Wimmelmann<br />
Modehandlerinde: Kirstine Pedersen<br />
Lærerinde: Christiane Andersen<br />
Frøken: Johanne Nielsen, Marianne Nielsen, Klejnstrup, Tarm, Lene Rasmussen, Ida Aarby,<br />
Caroline Aarby, Christine Højland, Krogh, Guldager, Lauridsen, Stougaard, Maren<br />
Madsen, Christine Stougaard, Rasmussen, Inger Mortensen, Karen Marie Nielsen,<br />
Frederikke Pedersen, M. Tejlberg, Krüger, Inger Jensen, Mariane Christensen, Marie<br />
Nielsen<br />
Fru: Tronhjem, Krogh, Eriksen, M. Johansen, J. Lauritsen, Lind, J. Overgaard, Christensen, Jensen,<br />
Bødker, Clemmensen, Jensen, Guller, H. Lassen, Olsen<br />
Enkefru: Thomsen, Kirkegaard, V. Jensen, Nielsen, Chr. Gartner, S. Hansen, N.C. Pedersen,<br />
Pedersen, Kirkeby, Thomsen, Inger Hansen Briks, Marie Christensen, Lauridsen,<br />
Smedegaard, Karen Marie Hansen, L. Knudsen, M. Nielsen, Knudsen, J. Chr.Jensen,<br />
Nielsen, Rasmussen, Rasmussen, Marianne Christensen, Nissen, H. Skov, H. Madsen<br />
I alt: 149.<br />
3. Overklassen:<br />
Skoleinspektør: Christensen<br />
Tandlæge: Hansen<br />
Fabrikant: Sørensen, Lind, J. C. Truelsen<br />
Apoteker: Gjørup<br />
Provst: Koch<br />
Pastor: Gøtzsche, Lassen<br />
Hotelvært: M. Truelsen<br />
Cand. Theol.: Blume<br />
Cand. Pharm.: Bjørn<br />
Redaktør: J. M. Therkildsen<br />
I alt: 13.<br />
83
Andre: K. Gullestrup, Peder Søgaard Madsen, Lauritsen, Karen Pedersen, Margrethe Jørgensen,<br />
Marie Pedersen, Lars Ottosen, Jens Otto Nielsen, Michael Christensen, Smedegaard, Johannes<br />
Pedersen, Lars Nielsen, Jensine, Svend Christensen, Johanne Rasmussen, Johanne Sørensen, Otto<br />
Jakobsen Storgaard, Jens Mikaelsen, Enevold Nielsen, N.P. Nielsen, Chr. Jørgensen, Else<br />
Mathiasen, J. Andersen, Kirstine Mogensen, Ane Johansen, Karen Pedersen, Ane Thygesen, Mikkel<br />
Kjær, Kristine Mikkelsen, Ane Kirstine Christensen, Niels Jensen Hede, Johanne Briks, Marie<br />
Jakobsen, Laura Lauridsen, Katrine Hansen, Hans Chr. Jepsen, P. Dansig, Chr. Jørgensen,<br />
Maren Sørensen, Johanne Truelsen, Thestrup, Mette Sørensen, Faustrup, Christine Christensen, P.<br />
Søndberg, N. Andersen, Jensen, Iver Merrild Nielsen, Ane Christensen, Søren Kroggaard, Ane<br />
Buch, Birgitte Nielsen, Ane Pedersen, Jens Petersen, Jens Kjær Christensen, Cecilie K. Jensen,<br />
Toustrup, Bach, Birgitte Nielsen, Marie Petersen, Peder Madsen, Laurids Jensen, Chr. M.<br />
Andersen, Ørskov Buus.<br />
I alt: 65.<br />
Medlemmer i alt: 242.<br />
Kilde: Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Oversigt over Menighedssamfundets medlemmer og<br />
indbetalinger 1899-1909 (J:1987/744).<br />
Bemærkninger: Den måde, hvorpå jeg har opdelt de <strong>for</strong>skellige erhverv og klasser, er baseret på bilag D.<br />
Medlemsoversigten fra arkivet er noget rodet og uoverskuelig, hvor<strong>for</strong> det er vanskeligt at se, hvad den præcist dækker<br />
over, men den kan angive visse tendenser omkring medlemmernes sociale baggrund.<br />
84
Bilag D<br />
Oversigt over den sociale gruppering i byen 230<br />
Underklassen:<br />
- tyende (karle, piger, svende, tjenestefolk og medhjælpere)<br />
- arbejdere (industri, transport og lign.)<br />
- soldater<br />
Mellemklassen:<br />
- håndværkere<br />
- handlende (købmænd, diverse detailhandlende)<br />
- funktionærer<br />
- lærer<br />
Overklassen:<br />
- fabrikanter<br />
- direktører<br />
- embedsmænd<br />
- præster<br />
- læger<br />
- sagførere<br />
Bemærkninger: Ingen af fremstillingerne redegør <strong>for</strong> de kvindeprægede fag eller kvindernes professioner i det hele<br />
taget, ej heller definitionen ”frøkener”, hvor<strong>for</strong> definitionen heraf er meget uklar. Gruppen er således en meget diffus<br />
størrelse, og rummer der<strong>for</strong> et stort usikkerhedsmoment.<br />
230 Oversigten tager udgangspunkt i Dybdahl, 1982, p. 29; Hyldtoft, 1999, p. 123; Skovgaard-Pedersen, 1985, p. 133;<br />
Wåhlin, 1986a, p. 1ff.<br />
85