Fremtidens kvinder - behov for en ny indstilling - Dansk - Indisk ...

gift – og så længe det er tilfældet at giftemål i sig selv er et karrieremål er det måske svært at ændre
kvindernes tilgang til værdien af deres eget køn.
Dertil kommer at mange af disse unge kvinder stammer fra familier der ikke hører til blandt samfundets
laveste og takket være samfundets normer, der bunder i fænomener som karma og straf for tidligere liv, der
forårsager trængsler i dette liv, forventes de ikke at tage sig af medsøstre eller medborgere i nød.
En dag var vi forbi sportspladsen mens pigerne havde idræt og så hvordan de dyrkede forskellige former for
sport. I et land hvor man ikke viser bare knæ og skuldre, var det forfriskende, at se mange af pigerne boltre
sig iført bluser og shorts. Men så snart timen var slut smuttede de over og trak et sæt tøj på udenpå deres
sportstøj. De måtte ikke krydse vejen og gå ind på skolen område iklædt sportstøj.
Efterfølgende kom en ung kvinde forbi med sin mor og sit barn. Hendes mand arbejdede på Seva Mandir og
hun ville gerne invitere os hjem til dem. Det viste sig at hun var 25 år og uddannet lærer. Barnet var et
drengebarn og da vi spurgte om hun skulle have flere børn, sagde hun meget bestemt ”Nej”. Hun havde fået
det barn hun skulle have – en dreng.
Det kan der være mange årsager til, men det er nærliggende at tro at hun som veluddannet kvinde har valgt
at følge de kampagneslogans der bl.a. står på lastbilerne: ”We two – ours one” eller ”One family – one child”.
I et samfund der er meget fikseret på drengebørn og mænd, er det derfor nærliggende at tro at hun har fulgt
denne opfordring – nu da hun har fået et drengebarn.
På børnehjemmet i Arni er en del af pigerne efterhånden teenagere og nogle er nået så vidt at de skal til at
vælge deres karrierevej. Alle pigerne er afleveret af slægtninge eller folk fra den landsby de kommer fra.
Igennem årene på børnehjemmet har de yderst sjældent fået besøg af disse slægtninge og har ikke haft
synderlig kontakt. Pludselig dukker deres slægtninge nu op og taler varmt om dem som en del af familien og
hvilken rolle de spiller. Mange af pigerne har længtes efter deres familie og vil gerne genoptage kontakten –
fordi de gerne ligesom alle deres skolekammerater – vil være en del af en familie. Andre af dem er begyndt
at tænke på at stifte egen familie.
De har fået en god grunduddannelse og har kompetencerne til at drive det videre, men samtidig har de en
stor længsel efter at være en del af deres egen familie. Det er svært at stå ved siden af og lytte til deres
rosenrøde drømme om livet udenfor børnehjemmet, omgivet af de nære/fjerne slægtninge, der indtil nu ikke
har ofret dem megen opmærksomhed. Men netop fordi de som børnehjemsbørn størstedelen af deres liv har
været anderledes end deres skolekammerater er de villige til at glemme alt og endelig blive "normale", som
en del af en familie.
I den forbindelse ville vi gerne give dem nogle nye input og vi havde derfor inviteret kvinderne fra SUKRUPA
i Bangalore til at kigge forbi. Moderen Suguna stammer fra Tamil Nadu og både hun, Krupa og Archana taler
tamilsk, udover kanada, som man taler i Karnathaka, engelsk og hindi. Suguna har kun ganske få års
skolegang, men har indhentet det forsømte senere og i mange år arbejdet som lærer for de fattige i
slummen. Hendes 3 børn er opvokset i byen og har alle taget en længere uddannelse. Krupa rejste til USA
for at studere, fik job og fandt sig en mand. Hun er i dag over 40 år og barnløs, videreuddanner sig fortsat og
hjælper via SUKRUPA slummens børn til en bedre tilværelse via faste rammer, uddannelse og opbakning til
at forfølge sine mål. Lillesøster Archana er ligeledes veluddannet, arbejder fortsat på at udvide sine
kompetencer samtidig med at hun arbejder for SUKRUPA.
Som eksempler på kvinder der i den grad står på egne ben i kraft af uddannelse og selvtillid, syntes vi at det
kunne være spændende at de kiggede forbi og gav pigerne på børnehjemmet nogle input formet af deres
erfaringer.
Efter tur kom de hver især med deres oplæg som pointerede vigtigheden af at studere, få sig et job og
dernæst finde sig en ægtefælle. At det vigtigste er og bliver en selv at sikre sin egen drøm, lægge en plan og
stile efter den. Først derefter er tiden kommet til at stifte familie og her er det vigtigt at tænke på om det er
den rette man har fundet og ikke bare vælge den første den bedste der kommer forbi.
Dansk – Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra maj 2010. © 2