mellemrum som byrum

Byfornyelse 

mellemrum 

som byrum 

en lille bog om fornyelse af byrum omkring 

boligområder , indkøbscentre og stationer

mellemrum som byrum 

en lille bog om fornyelse af byrum omkring boligområder , indkøbscentre og stationer

Mellemrum som byrum 

En lille bog om fornyelse af byrum omkring 

boligområder, indkøbscentre og stationer. 

Udgivet af Socialministeriet januar 2011 

1. udgave, 1. oplag / 500 eksemplarer 

Udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S v. Helle Nysted 

Andersen, Rie Søgaard Jensen samt Nana Okholm 

og KONGLOMERAT Landskabsarkitekter v. Mads Farsø, 

Mikkel Stolz og Margrethe D. Madsen 

Foto: Anne Prytz Schaldemose hvor andet ikke er angivet. 

Layout: Hvid Hverdag v. Else Hvid 

Tryk: Cool Gray A/S 

ISBN / trykt udgave: 978-87-7546-192-9 

ISBN / elektronisk udgave: 978-87-7546-193-6 

Udgivelsen er støttet af byfornyelseslovens forsøgsmidler 

Publikationen kan bestilles hos: 

Socialministeriet 

Lovekspeditionen 

Holmens Kanal 22 

1060 København K 

Tlf.: 33 92 93 00 

E-post: p-lex@sm.dk 

Foto: Albertslund Kommune

Hvordan bliver mellemrum til byrum? 

12 Mellemrummenes potentiale 

14 Vi ser på disse mellemrum som byrum 

16 Hvad er et byrum? 

18 Byrum i byer uden centrum 

20 Mellemrummet opstår med den zoneopdelte by 

22 Fra at tænke i zoner til at tænke i overgange 

24 Hvordan anerkender vi mellemrum som byrum? 

26 Kan stier, broer, tunneller og passager være byrum? 

28 Hvad kan historien lære os? 

30 Hvad er hverdagens byrum? 

Byparken i boligområdet Albertslund Syd 

42 Drømmen om at vende tilbage til naturen 

44 Havekulturen blomstrer 

46 Byparken er et svar på en generationskonflikt 

48 Fornyelsen tager udgangspunkt i et centralt placeret byrum 

50 Kanalgade som byrum 

52 At styrke byrummet ved hjælp af gode materialer 

54 At skabe klare grænser mellem dit og vores 

56 Øget anvendelse gennem øget ejerskab 

58 ’Hvor lang tid væk’ er dit byrum? 

60 At skabe godt byliv gennem øget tilgængelighed 

62 Hvad kan vi lære af Albertslund Syd? 

Ishøj Bycenter midt i Ishøj 

72 Da velfærd blev et spørgsmål om god service 

74 Fornyelsen vender vrangen ud på bycentret 

76 I Ishøj Bycenter dumper man lige ind i byen 

78 Stiforbindelser gennem by centret skaber liv og tryghed 

80 Centrets opland – tids afstand og indkøbsvogne 

82 Om at styrke oplevelsen af et bybillede i centret 

84 Potentialer omkring centret 

86 Adgang til aktiviteterne og aktivitet i adgangen 

88 Aktive, semiaktive og døde facader 

90 Byens liv omkring centret 

92 Hvad kan vi lære af Ishøj Bycenter? 

Stationen i Lyngby 

102 Da afstande og tid ændredes – storbyen fødtes 

104 Lyngby Station som knudepunkt 

106 Lyngby Station – et godt udgangspunkt for byliv 

108 Byrum der forbinder byens dele 

110 Stationsområdet er byens portal 

112 Byrummet kæder byen sammen 

114 Oplevelserne styrkes i stationens byrumsopland 

116 Hvad kan vi lære fra Lyngby Station? 

119 Mere viden 

Foto: Albertslund Kommune

Hvordan bliver mellemrum til byrum?

Kender du historien om dit byrum? Vi tænker sjældent 

over, at byrum ved stationer, indkøbscentre 

og boligområder også har historie. 

Ved at undersøge både de lokale arkiver og borgernes 

egne erindringer om deres byrum, kan vi blive 

klogere på, hvor de skjulte skatte befinder sig. En 

tilgroet kanal til opsamling af regnvand, kan vise 

sig at være netop det element, der fremkalder 

borgernes minder om fællesskab og leg. 

er dit byrum 

en fed 

historie? 

10 

11 

Mellemrum som byrum: 

Introduktion 


Introduktion

Hvor mødes de studerende og danser i din by? 

Ofte opfatter vi storcentrene, betonen og de 

stort dimensionerede trafikårer som elementer, 

der er ødelæggende for det gode liv, men måske 

skal vi tænke anderledes om vores nyere byer 

og byrum. 

kan man 

danse i dit 

byrum? 

12 


Introduktion 

Foto: Ishøj lokalhistorisk arkiv 

13 


Introduktion

Mellemrummenes 

potentiale 

Denne publikation introducerer et nyt 

blik på byrum ved stationer, indkøbscentre 

og boligområder. Formålet er at 

skabe et redskab målrettet kommunale 

planlæggere, projektledere, boligselskaber 

og aktive borgere, der ønsker inspiration 

til, hvordan man kan få øje på 

og udvikle sådanne områders bærende, 

stedsbundne kvaliteter. 

Publikationen er udarbejdet med støtte 

fra Socialministeriets pulje til forsøg og 

udvikling i byfornyelsen, og indholdet er 

tilvejebragt på baggrund af tværfaglige 

studier af stationsområdet i Lyngby, Ishøj 

Bycenter og Byparken i Albertslund 

Syd. Studierne er gennemført med afsæt 

i moderne teorier inden for geografi, 

landskabsarkitektur og etnologi. 

Hensigten med redskabet er at imødekomme 

byfornyelsesinitiativer og 

byudviklingsprojekter, der ønsker input 

til, hvordan man kan arbejde anerkendende 

og udviklingsorienteret med 

sådanne byrum. Den centrale pointe er, 

at der ofte eksisterer et overset potentiale 

af ’mellemrum’ i de nyere byområder, 

populært kaldet forstaden. Disse 

mellemrum kan med enkle virkemidler 

spille en vigtig rolle for det sociale liv i 

denne ’moderne by’. 

Formålet med forsøgsprojektet er således 

at inspirere fornyelsesinitiativer, 

der arbejder med forstadens offentlige 

rum, til at kortlægge og udnytte de 

kvaliteter og muligheder, byrummene 

allerede besidder. Ønsket er at bidrage 

til en anerkendende tilgang til arbejdet 

med nogle af de nyere former for byrum, 

som vi finder udenfor de historiske 

bykerner. 

Baggrunden for at arbejde med dette 

tema er, at stationsområderne, indkøbscentrene 

og de offentlige områder 

mellem boligerne ofte opfattes som 

overskudsarealer uden egentlig berettigelse 

og nytteværdi og ikke som byrum, 

hvori mennesker mødes og trives. Med 

projektet ”Mellemrum som byrum” er 

ønsket at skabe opmærksomhed på det 

liv, de traditioner og de ressourcer, der 

gennem generationer også har udviklet 

sig i byrum ved stationsområderne, indkøbscentrene 

og i de offentlige områder 

mellem boligerne. 

14 

15 


Introduktion 


Introduktion

Vi ser på disse 


som byrum 

Byparken 

(Albertslund) 

1000 M 

Til de tre typer af byrum, som projektet 

arbejder med, knytter der sig en række 

centrale fortællinger, der er gode at 

kende til, hvis man skal arbejde med 

planlægning eller fornyelse af lignende 

byrum. De centrale fortællinger 

afspejler de drømme, der efter Anden 

Verdenskrig materialiserede sig i et 

velfærdssamfund. Her påvirkede ideen 

om lige muligheder til alle både vores offentlige 

institutioner og systemer, men 

også vores boliger, byer og byrum. 

Det metodiske udgangspunkt for 

analyserne befinder sig i krydsfeltet 

mellem rummenes forbindelsesmæssige 

egenskaber, deres historie og deres 

hverdagsliv: Forbindelser har været i 

fokus for at få indblik i tilgængeligheden 

til rummet. Historien har været central, 

fordi der muligvis kan eksistere en 

’rummets erfaring’, som er opstået over 

tid. Endelig er hverdagslivet relevant at 

sætte fokus på for at forstå den situation 

og de aktiviteter, der finder sted. 

Bycentret 

(Ishøj) 

Byparken i Albertslund Syd er resultatet 

af drømmen om, at der skulle være lys 

og luft mellem boligerne, og at befolkningen 

havde bedst af at være tæt på naturen. 

Det overdækkede bycenter i Ishøj 

er resultatet af drømmen om, at velfærd 

var mere end den gode sunde bolig, og 

at det også var et spørgsmål om trivsel 

og service tæt på boligen. Stationen i 

Lyngby er et resultat af drømmen om at 

give alle borgere mulighed for at leve et 

hverdagsliv, der ikke var begrænset til 

det bolignære område. Disse er alle historier, 

der fortjener at blive overleveret 

i en byfornyelsessammenhæng. 

De centrale fortællinger 

knytter sig til de drømme, 

der efter Anden Verdenskrig 

materialiserede sig i et velfærdssamfund. 

Her påvirkede ideen om lige 

muligheder til alle både vores 

offentlige institutioner 

og systemer, men også vores 

boliger, byer og byrum. 

Stationen 

(Lyngby) 

1000 M 

16 


Introduktion 

17 

500 M 


Introduktion

Hvad er et 


Projektet Mellemrum som byrum 

undersøger, hvad der gør indkøbscentre, 

stationsområder og pladser mellem 

boliger til gode byrum. 

I lyset af, at op mod 75% af den danske 

bygningsmasse er opført efter Anden 

Verdenskrig, og at meget af dette byggeri 

rummer netop disse typer byrum, 

er der gode muligheder for at udfolde 

og afprøve nye perspektiver i byrumsanalyser. 

Derudover må almindelig 

nedslidning i de kommende år forventes 

at resultere i fornyelses- og renoveringsindsatser 

i disse områder. 

Håbet med projektet Mellemrum som 

byrum er, at sådanne fornyelsesindsatser 

vil tage højde for, at en stor del af 

den bygningsmasse og de planer, der er 

udviklet i perioden efter Anden Verdenskrig 

og realiseret i det landskab, vi i dag 

kalder forstaden, er væsensforskellige 

fra den mere selvgroede historiske by. 

Ofte er dimensionerne større, materialerne 

anderledes masseproducerede og 

omgivelserne generelt mere planlagte. 

Præmisserne for byliv er ganske simpelt 

væsensforskellige fra dét, vi kender i 

den historiske by. 

Dette betyder, at det ikke altid giver 

mening at overføre kvaliteter og kriterier 

fra den historiske by til forstaden og 

dens byrum. Det kan derimod give rigtig 

god mening, at et byfornyelsesinitiativ i 

forstaden rejser spørgsmålet om, hvilken 

rolle byens byrum har, og hvordan mennesker 

over tid har tilegnet sig byrummene. 

Ofte er dimensionerne 

større, materialerne anderledes 

masseproducerede og 

omgivelserne generelt mere 

planlagte. Præmisserne 

for byliv er ganske simpelt 

væsensforskellige fra dét, vi 

kender i den historiske by. 

18 

19 


Introduktion 


Foto: Helle Nysted Introduktion 

Andersen

Byrum i byer 

uden centrum 

Den antikke by 

En af de afgørende forskelle på dét, vi i 

denne sammenhæng kalder den moderne 

by eller forstaden, og det vi kalder den 

historiske by, handler om, at centrummet 

er opløst. Den britiske arkitekt Cedric 

Prices forklarer udviklingen ved hjælp 

af billederne af tre forskellige former for 

æg. Han har sammenlignet denne udvikling 

med dét at gå fra et æg med skal til 

et spejlæg med fast blomme i midten til 

røræg, hvor blommen er opløst. 

I den antikke by er centrum vældig skrøbelig 

og ofte udsat for angreb. Derfor 

beskyttes byen af en fast bymur, der 

virker som æggets skal. I 17-1900-tallets 

by begynder byen at sprede sig mere 

som et speglæg. Byen spredes dog ikke 

mere, end at centret stadig er indenfor 

overkommelig rækkevidde. 

Den moderne by eller forstaden er et 

resultat af denne udvikling hvor byen 

spreder sig ud i landskabet. Både byerne 

og byrum er over tid blevet mere sporadiske 

og spredte. Derfor eksisterer der 

ikke altid et decideret centrum i forstaden, 

og de knudepunkter og offentlige 

rum, som opstår, er svære at afgrænse. 

En park er i den moderne by ofte en 

integreret del af boligbebyggelsen, 

hvor grænsen mellem den private og 

den offentlige sfære er svær at trække. 

Ligeledes kan et torv være bygget inde 

i et overdækket indkøbscenter, hvor de 

kommercielle interesser kan være så 

stærke, at det kan være svært at se, hvor 

grænsen mellem kommercielle tilbud og 

offentlige serviceydelser går. Til sidst 

har byrummene i de centerløse byer 

ofte en større skala end den historiske 

bys byrum, og ideen bag byrummene 

har ikke nødvendigvis haft at gøre 

med at skabe plads til længerevarende 

ophold, men snarere som infrastruktur, 

der skulle sikre tilgængelighed mellem 

byens dele. 

Dette har, ifølge Price, tilsammen gjort 

ægget til et røræg. For en byfornyelseseller 

planlægningsindsats betyder dette 

imidlertid, at opgaven med at forny 

byrum i forstaden er en anden end i den 

historiske by. Et vigtigt spørgsmål bliver 

i lyset af denne viden, hvordan mennesker 

over tid har tilegnet sig den drøm 

om lys og luft, der materialiserede sig 

i mellemrummene. Hvad gør i dag mellemrummene 

til mere end ’overskudslandskaber’. 

Hvilken aktivitet er der i 

mellemrummene, og hvordan værdsættes 

de blandt brugerne? 

17-1900-tallets by 

Den moderne by 

20 

21 


Introduktion 


Introduktion

Mellemrummet 

opstår med den 

zoneopdelte by 

Fotocollage: Nils Ole Lund 

Et andet vigtigt kendetegn ved forstaden 

og dens byrum er, at der findes uendeligt 

mange veje, stier, broer, tunneller, 

sluser og passager. Dette skal ses i lyset 

af, at disse byer typisk er zoneinddelte 

byer, der er sammensat af bydele, som 

ofte vender sig indad mod sig selv frem 

for udad mod hinanden. Vi kender dette 

fra storcentrenes arkitektur, som ofte 

er lukket uden mange vinduer og med få 

indgange. Det, der forbinder disse zoner 

eller funktioner, er mellemrummene. 

Den danske arkitekt og professor Nils 

Ole Lunds collage viser nogle amerikanske 

bystrukturer klippet sammen. Collagen 

illustrerer den opdelte by og giver 

blik for, hvordan byerne har spredt sig 

ud over landskabet. De gennemgående 

veje og stier skærer byens funktioner 

og zoner over og danner mellemrum 

mellem byens dele. Forstaden vender 

sig indad i modsætning til ældre selvgroede 

byrum, som typisk vender sig mere 

udad. I middelalderbyen er byrummet 

nærmest standset ud af bygningsmassen. 

Med de moderne byer var drømmen 

at skabe et alternativ til dette ’snærende’ 

bybillede, og ønsket var at skabe 

byer med masser af lys og luft, hvilket 

også affødte en hel masse mellemrum. 

Udfordringen for den, der vil arbejde 

med forstadens byrum eller den nyere 

bys mellemrum, er således at arbejde 

rundt om og med planlægningens 

zoneopdeling af byen. Dette betyder, 

at det giver mening at stille skarpt på 

spørgsmålet om, hvordan forskellige 

zoner, arealbrug og aktiviteter forbindes 

i landskabet. Hvordan det bliver 

muligt at bevæge sig mellem byens dele, 

og hvilken rolle mellemrummene spiller 

som byrum. 

Med de moderne byer var 

drømmen at skabe et alternativ 

til dette ’snærende’ 

bybillede, og ønsket var at 

skabe byer med masser af 

lys og luft, hvilket skabte 

en hel masse mellemrum 

22 

23 


Introduktion 


Introduktion

Fra at tænke i 

zoner til at 

tænke i 

overgange 

5-6 ETAGE BOLIG 

(OFF. HAVE) 


(PRIVAT HAVE) 


(PRIVAT HAVE) 

PARCELHUS 

ERHVERV 

INFRASTRUKTUR 

MARK OG NATUR 

INSTITUTIONER 

1000 M 

DEN NYE BY, FORSTADEN, GJORT AF FUNKTIONSOPDELTE ZONER 

// FRAGMENTERET AREALANVENDELSE I ISHØJ 

Kortet illustrerer ved de forskellige farver, hvor mange forskellige funktioner, der 

fordeler sig i området omkring Ishøj Bycenter, som er markeret ved lyseblåt midt i 

kortet. Når det er muligt at afgrænse de forskellige farver forholdsvis tydeligt, skal 

det ses i lyset af, at de enkelte dele i byen, herunder boligområder, erhvervsområder, 

rekreative områder og indskøbsområder, er lukkede dele eller funktioner. De 

enkelte zoner udgør så at sige tilsammen et kludetæppe af isolerede funktioner. 

Med viden om, hvad der skete med byrummene 

i forstaden, bliver opgaven at 

bruge denne viden til at nytænke planlægningen 

og fornyelsen af forstadens 

byrum. Hvordan kan vi flytte blikket fra 

opdelingen af funktioner, der gerne kendetegner 

forstaden, til noget, der binder 

byen sammen eller kan danne overgangene 

imellem de forskellige funktioner 

og arealbrug? Med udgangspunkt i Ishøj 

bymidte, kan potentialet illustreres. 

Den øverste illustration på side 23 illustrerer 

ved de forskellige farver, hvor 

mange forskellige funktioner, der fordeler 

sig i området omkring Ishøj Bycenter, 

som er markeret med lyseblåt midt i 

kortet. Når det er muligt at afgrænse de 

forskellige farver forholdsvis tydeligt, 

skal det ses i lyset af, at de enkelte dele i 

byen, herunder boligområder, erhvervsområder, 

rekreative områder og indkøbsområder, 

er indbyrdes adskilte dele 

eller funktioner. De enkelte zoner udgør 

så at sige tilsammen et kludetæppe af 

isolerede funktioner. 

Den nederste illustration illustrerer, at 

der i Ishøj er ganske gode forudsætninger 

for at gøre sig strategiske overvejelser 

om, hvordan man kan sy kludetæppet 

sammen. De røde linjer signalerer 

de mellemrum eller grænseområder, der 

etablerer overgangen fra en funktion 

til en anden. Mængden og størrelsen 

på disse rum fortæller, at der er et stort 

potentiale at arbejde med. 

GRÆNSEOMRÅDER 

CENTEROMRÅDE 

1000 M 

BYENS MELLEMRUM 

// OVERGANGE OG GRÆNSER I AREALANVENDELSEN I ISHØJ 

24 


Kortet illustrerer, at der i Ishøj er ganske gode forudsætninger for at gøre sig 

strategiske overvejelser om, hvordan man kan sy kludetæppet sammen. De røde 

linjer signalerer de mellemrum eller grænseområder, der etablerer overgangen 

25 

fra en funktion til en anden. Mængden og størrelsen på disse rum fortæller, at der 

er et stort potentiale at arbejde med. 


Introduktion 

Introduktion

Hvordan 

anerkender vi 

mellemrum som 


På baggrund af viden om forstadens 

udviklingshistorie og logik, ved vi nu, at 

fornyelses- og planlægningsinitiativer i sådanne 

byer, bør gøre en særlig indsats for 

at stille skarpt på spørgsmålet om, hvad 

der kendetegner byens byrum. Pointen er, 

at stationsområderne, indkøbscentrene 

og pladserne mellem boligerne i sig selv 

bør opfattes som fuldendte byrum og ikke 

degraderes til en ufuldendt kopi af den 

historiske bys byrum. 

Byrum som stationspladserne, de overdækkede 

indkøbscentre og pladserne 

mellem boligerne bliver som nævnt 

ikke altid anerkendt eller udfoldet som 

værdige rammer for det gode liv eller 

som regulære byrum i planlægnings- og 

byudviklingssammenhænge.Ofte har 

vi ganske enkelt svært ved at fastslå og 

definere deres kvaliteter. Ligesom vi ikke 

har noget entydigt begreb, der fortæller, 

hvad forstaden er for en størrelse, så har 

vi heller ikke gode begreber for, hvad der 

kendetegner dens byrum. 

Uden et anerkendende blik for, hvad der 

kendetegner netop disse rum, risikerer 

vi, i vores bestræbelser på at forny dem, 

at overse hvad det er, der fungerer ved 

dem, og hvad vi skal bygge videre på. 

Fornyelsesinitiativer, der arbejder med 

moderne byrum, bør skærpe opmærksomheden 

på både rummets historie, 

dets hverdagsliv og det landskab, der 

muliggør bevægelse og forbindelser på 

tværs af byernes dele. 

26 

27 


Introduktion 


Introduktion

Kan stier, broer, 

tunneller og 

passager være 


Tanken om at se mellemrummet som 

byrum handler om at tænke i nye tidsmæssige 

sammenhænge og afstande 

eller nye konceptuelle forbindelser mellem 

områder. 

Kan man skabe særlige aktiviteter og oplevelsestilbud 

på stiforbindelsen mellem 

den lokale folkeskole og byens øvrige 

funktioner, zoner eller byrum, og kan 

man derved skabe øget tryghed og liv i 

byen? Kan aktiviteterne tilrettelægges, 

så de kan indgå i eksemplevis skolernes 

undervisning? Kan man benytte midlertidige 

og mobile indslag som kaffe- og 

madboder til at skabe oplevelser og kvalitet 

på de endeløse stier? Og kan man 

styrke forbindelsen mellem det lokale 

indkøbscenter og kulturelle og sociale tilbud 

og aktører såsom museer, skoler og 

foreninger ved at arbejde i de ruter, der 

forbinder stederne? Ideerne opstår, når 

man kortlægger byrummene og udpeger 

de områder man ønsker at styrke og 

kæde sammen. Det handler om at tage 

udgangspunkt i indkøbscentret, stationen 

eller området mellem boligerne og få 

øje på stedernes ’byrumsopland’. 

I Ishøj kan man i øjeblikket køre hele 

vejen til døren med indkøbsvognen, når 

man som borger har handlet i bycentret. 

Hvad der normalt er anset som tilhørende 

et kommercielt overdækket bycenter 

og dets parkeringspladser, er her spredt 

ud i det grønne område mellem boligerne. 

Man kan her stille indkøbsvognen i 

bås foran opgangen frem for ved bilen 

og derved trille gennem de mange stier 

uden at få lange arme. Med afsæt i denne 

tankegang bliver mellemrum til en ny 

form for hybrid – en ny form for byrum, 

som byfornyelses- og planlægningsinitiativer 

bør være opmærksomme på. 

Kan man skabe særlige aktiviteter 

og oplevelsestilbud 

på stiforbindelsen mellem 

den lokale folkeskole 

og byens øvrige funktioner, 

zoner eller byrum, og kan 

man derved skabe øget 

tryghed og liv i byen? 

Foto: Albertslund Kommune 

28 

29 


Introduktion 


Introduktion

Hvad kan 

historien lære 

os? 

Blandt det, der gør arbejdet med byrum 

udenfor den historiske by anderledes 

end arbejdet med byrum i den historiske 

by, er, at historien ikke råber særlig højt 

i sådanne rum. Dette kan være et pro - 

blem, idet der er en tendens til, at byrummenes 

betydning og samlede værdi 

ikke vægtes ligeså højt, som når historien 

er tilgængelig som i købstadens 

og middelalderbyens historiemættede 

byrum. Ved fornyelse i disse typer byer 

er man ofte meget bevidst om byens 

kulturelle arv og fortælleværdi og om 

hvilke erindringer og traditioner, der 

knytter sig til rummene. 

Ofte glemmer vi, at mange af de nyere 

byområder så som både Albertslund, Ishøj 

og dele af Lyngby stammer fra tiden 

efter Anden Verdenskrig, og som sådan 

har været hjem for snart mere end to 

generationer. 

Det betyder, at de kulturelle normer og 

værdier, der over tid er knyttet til byrum 

her, ofte er knap så umiddelbare som i 

den historiske by, men også at de eksisterer 

under den umiddelbare overflade. 

Ofte må der et mere undersøgende 

blik til for at opdage de nyere byrums 

kulturhistoriske lag, deres værdier og 

normer. Det kulturhistoriske gravearbejde 

kan dels være et spændende arbejde, 

der kan bidrage til interesse og forankring 

hos de sande eksperter, nemlig 

borgerne, men det kan også bidrage til 

at give retning på fornyelsesinitiativet. 

I Albertslund Syd gav en analyse af 

byens kulturarv blik for, at kanalen, der 

løber tværs gennem byen, var et meget 

vigtigt aktiv for borgerne. Den efterhånden 

tilgroede kanal viste sig, for 

mange af byens borgere, at have været 

et vigtigt omdrejningspunkt. Selvom 

byplanen for Albertslund Syd skabte 

haver og kroge, som beboerne kunne 

mødes i, blev det ved kanalen, beboerne 

valgte at mødes. For byplanlæggerne 

var kanalen en teknisk foranstaltning 

til opsamling af vand, men for beboerne 

blev den byens hjertebarn. 

Det kulturhistoriske gravearbejde 

kan dels være 

et spændende arbejde, der 

kan bidrage til interesse 

og forankring hos de sande 

eksperter, nemlig borgerne, 

men det kan også 

bidrage til at give retning 

på fornyelsesinitiativet 

Foto: Kroppedal museum 

30 

31 


Introduktion 


Introduktion

Hvad er 

hverdagens 


I byfornyelsen og i byens daglige liv er 

det vigtigt, at så mange brugergrupper 

som muligt har mulighed for at bruge 

det offentlige rum. Derfor er det vigtigt 

at skabe sig et overblik over, hvilke 

brugergrupper, der findes, og hvordan 

disse grupper tilegner sig byrummet 

på forskellig vis. Er der særlige grupper, 

der har særlige vaner eller traditioner 

knyttet til byrummet, og kan man i byfornyelsen 

bakke op om dette gennem 

permanente eller midlertidige tiltag og 

på den måde påvirke livet i byrummet? 

I modsætning til den historiske bys 

torve, parker og pladser er det overdækkede 

bycenter, stationspladsen og 

området mellem boligerne ikke altid 

skabt som opholdssteder, men som mellemrun 

i en sekvens af zoner og funktioner. 

Dette har betydning for hvilken 

form for lokalt ejerskab, der knyttes til 

byrummet og for sammensætningen af 

brugere i byrummet. 

En analyse af brugergrupper kan 

udføres på mange forskellige måder alt 

efter, hvor mange ressourcer man har til 

rådighed, og hvilken viden man ønsker 

at få ud af en sådan analyse. I studierne 

af Byparken i Albertslund Syd, Lyngby 

station og Ishøj Bycenter er analysen af 

brugergrupper holdt på et meget overordnet 

niveau, hvor spørgsmålet om 

tilhørsforhold har været centralt. 

Er der særlige grupper, der 

har særlige vaner eller traditioner 

knyttet til byrummet, 

og kan man i byfornyelsen 

bakke op om dette gennem 

permanente eller midlertidige 

tiltag og på den måde 

påvirke livet i byrummet? 

32 

33 


Introduktion 


Introduktion

Hvad gør brugerne stolte af deres byrum? I dag 

lider flere forstæder under et dårligt image, og 

ofte glemmer vi, at de nyere byer også har en 

historie. At flere generationer har levet et helt 

liv i og med den. 

For at få opbakning og tillid til din ide er det 

vigtigt at bygge videre på de gode aspekter i 

byrummet. 

Hvordan bygger 

du videre på 

den gode 

fortælling? 

34 


Introduktion 


35 


Introduktion

Byparken i boligområdet Albertslund Syd

Er der plads til boldspil og støj i dit byrum? Der 

er ikke altid aktivitet og liv i de områder, man 

ønsker at forny, og der er heller ikke altid et 

ønske om liv og aktivitet. 

Afgør hvilken kultur, der er den dominerende, og 

hvordan byfornyelsen bør forholde sig til denne. 

Det kræver vilje og mod at prøve at forny en 

stærk dominerende kultur. 

hvem 

bestemmer 

i dit byrum? 

38 

39 


Området mellem boligerne 

Albertslund Syd 



Albertslund Syd

Hvor mange aktiviteter skal der være plads til 

på én gang? 

Ofte kan det være en god måde at bidrage til 

trygheden i et område, hvis der er mange forskellige 

aktiviteter i gang på samme tid. Det kan 

dog være en fordel at overveje nøje, hvilke typer 

af aktiviteter, der kan eksistere parallelt uden, 

at de forstyrrer hinanden. 

spiller du 

skak? 

40 

41 






Albertslund Syd

Byparken i 

boligområdet 


1000 m 

Kanalen 

Byparken 

Stationen 

Som et led i områdefornyelsen i boligområdet 

Albertslund Syd og med støtte 

fra Socialministeriet, blev der i 2007 

etableret fem nye aktivitetspladser i de 

grønne områder mellem husene, heriblandt 

en centralt beliggende bypark. 

Byparken blev etableret på det oversete 

grønne areal, der igennem en årrække 

havde ligget ubenyttet hen. Formålet 

var at give beboerne en centralt 

beliggende plads, hvor de kunne møde 

hinanden gennem sport, bevægelse eller 

afslapning. 

Pladsen henvender sig primært til områdets 

beboere. Den bærer præg af at 

tiltrække en stor del brugere med stort 

lokalt stedstilhør, hvorfor stedsspecifikke 

traditioner og vaner, i forhold til 

hvad et byrum skal kunne, spiller en stor 

rolle for parken. Idet Byparken ligger 

tæt på boligerne, og brugerne dermed 

er tæt knyttet til stedet, har borgerne 

været meget engagerede i etableringen 

af Byparken. De er blevet inddraget 

spørgsmålet om, hvilket det nye byrum 

skulle rumme. 

På kortet markerer den orange firkant 

stedet, hvor pladsen ligger. Den lilla 

linje er den kanal, som gennemløber 

hele bydelen og fungerer som vigtig 

transportåre for den bløde trafik i 

bydelen. Fotografiet viser pladsen efter 

fornyelsen. 

42 

43 






Albertslund Syd

Drømmen om at 

vende tilbage 

til naturen 

Ved opførelsen af Albertslund Syd i midten 

af 1960’erne var bebyggelsen et af Danmarks 

største montagebyggerier, og Albertslund 

Syd var en af de bebyggelser, hvor man udslettede 

alle spor af det oprindelige landskab 

ved bebyggelsen og etablerede et nyt uden 

for bebyggelsen. 

Det, som arkitekterne og planlæggerne blandt andet 

drømte om med en bebyggelse som Albertslund 

Syd, var at give byboerne adgang til naturen på ny. 

Drømmen om at vende tilbage til naturen 

kommer til udtryk allerede i de 

tidligere villatendenser i 1880’erne, 

i 1930’ernes parkbebyggelser og 

i det mantra om lys og luft, som 

gennemsyrede de helhedsplanlagte 

boligområder og montageplaner fra 

1960’erne og 1970’erne. 

Uden for bebyggelsen strakte 

landskabet sig som en stor park og 

et naturområde med dertilhørende 

bjerg. Bjerget skimtes på billedet 

bag bebyggelsen og blev til 

af overskudsjord fra udgravningen 

af den kanal, der stadig i dag løber 

gennem bebyggelsen. 

Fotos: Kroppedal museum 

44 

45 






Albertslund Syd

Havekulturen 

blomstrer 

I god tråd med datidens drømme om at 

reetablere kontakten mellem menneske 

og natur blev gård- og rækkehusene 

planlagt med private haver, der var 

afskærmet for både forbigåendes og naboers 

nysgerrige blikke. Disse haver er 

stadig den dag i dag et stærkt element i 

Albertslund Syd og blandt det, beboerne 

værdsætter mest af alt. 

børn i bydelen. Men med havekulturen 

fulgte også et udbredt ønske om ro og 

fred, hvorfor de yngre generationers 

aktiviteter ofte blev forvist til isolerede 

områder i bydelens ydre rand. 

Albertslund Syd har således gennem 

tiden udviklet en stærk havekultur, som 

ikke er begrænset til de private haver. 

Ofte har beboerne omkring bydelens 

fællesarealer domesticeret dem på forskellig 

vis. Gennem tiden har der været 

eksempler på, at beboerne har udsmykket 

områderne med personlige genstande, 

dyrket grøntsager og til tider direkte 

indhegnet fællesarealer. 

I de første år af Albertslund Syds levetid 

var bydelen et populært alternativ for 

børnerige familier, og der var mange 

Gennem tiden har der 

været eksempler på, at 

beboerne har udsmykket 

områderne med personlige 

genstande, dyrket grøntsager 

og til tider direkte 

indhegnet fællesarealer. 

Foto: Helle Nysted Andersen 

46 

47 






Albertslund Syd

Byparken er 

et svar på en 

generationskonflikt 

I dag er børnene i mindretal, idet mange 

af de yngre generationer flyttede fra bydelen 

igen. En del af de ældre blev imidlertid 

boende, hvoraf mange i dag har nået 

pensionsalderen og sætter en bestemt 

dagsorden for livet mellem husene. 

Generationskløften bliver ofte tydelig i 

diskussionen om friarealernes anvendelse. 

Mens nogle ønsker sig flere 

sociale mødesteder, har andre ønsket 

om et sted til ro og fordybelse. 

Alt i alt var situationen i Albertslund Syd 

kendetegnet ved, at to grupper med en 

meget høj følelse af lokalt tilhør havde 

modsatrettede interesser. En ønskede 

ro og fred, og en anden ønskede mere 

aktivitet og liv. 

Denne udfordring tog områdefornyelsen 

i Albertslund Syd op, hvilket har 

resulteret i den nye bypark. 

Generationskløften bliver 

ofte tydelig i diskussionen 

om friarealernes anvendelse. 

Mens nogle ønsker 

sig flere sociale mødesteder, 

har andre ønsket om et 

sted til ro og fordybelse. 

48 

49 





Foto: Området Albertslund mellem Kommune boligerne 

Albertslund Syd

Fornyelsen 

tager 

udgangspunkt 

i et centralt 

placeret byrum 

Grundet økonomiske omstændigheder 

samt centrale aktørers ønske om at 

skabe rum for den aktive (og til tider 

støjende) anvendelse af byens rum, blev 

løsningen en række aktivitetspladser 

fordelt i byen, deriblandt en åben, centralt 

beliggende bypark, der indbyder til 

leg og aktivitet tæt ved den kanal, der 

løber gennem byen, og som gennem byens 

historie havde været et vigtigt aktiv. 

for dét, man blandt aktørerne, kaldte 

civil overvågning. Både beboere i etagehuse, 

gårdhuse og rækkehuse kan følge 

med i, hvad der sker på pladsen og dermed 

potentielt gribe ind, hvis der bliver 

behov. For særligt de ældre beboere, der 

satte stor pris på det stille og rolige liv 

i haverne, var tanken om en aktivitetsplads 

nemlig forbundet med en frygt for 

støj, larm og hærværk. 

Byparken knytter 

an til etagehusene 

Byparken 

Placeringen af byens nye aktivitetsplads 

eller bypark, som den blev døbt, blev 

valgt, både fordi den skulle bidrage til 

at genskabe aktivitet og liv omkring 

kanalen, men også fordi den centrale 

placering i byen skabte tryghed om 

ideen. Placeringen gav nemlig mulighed 

Med en centralt placeret bypark, som 

naboerne potentielt kunne ’holde øje 

med’, var hensigten at skabe større tryghed 

ved og anerkendelse af den form 

for brug af det offentlige rum, som ikke 

havde afsæt i en havekultur, men i den 

mere aktive brug af rummet. 


an til gårdhusene 


an til rækkehusene 

50 

51 






Albertslund Syd

Kanalgade som 

byrum 

Endnu en vigtig faktor for at det blev 

muligt at realisere en decideret aktivitetsplads 

i et område, hvor det lokale 

tilhør til byen var så stærkt, at borgerne 

havde stærke holdninger til byfornyelsens 

aktiviteter, var igen placeringen. 

Kanalgaden, der løber langs kanalen 

og dermed passerer tæt på byparken, 

fungerer som en vigtig transportåre for 

Albertslund Syds beboere i dagligdagen. 

Tolerancen for aktivitet er derfor højere 

i dette område end andre steder i byen. 

optimeret. Dette sker ved at øge bredden 

på kanalen, skabe nye opholdsrum i 

tilknytning til vandet. På sigt forventes 

det også at blive muligt at indføre trædesten 

over kanalen, så tilgængeligheden 

til Byparken forbedres og udfoldelsesmulighederne 

omkring vandet øges. 

Populært sagt kan man sige, at kanalgaden 

i dag er et af de få centralt placerede 

rum i bydelen, hvori havekulturen ikke 

har overtaget hverdagslivet. Det liv, der 

opstår ved kanalgaden, opstår på baggrund 

af både den gennemgående trafik 

og de opholdsområder, som er etableret 

og opstår spontant ved vandet. På 

kanalgaden køres der stærkt på cykel og 

knallert, og langs gaden ligger butikker 

og kontorer, som i dagligdagen skaber 

liv og aktivitet langs gaden. 

Ved Byparken, der ligger midt på kanalgaden, 

er dette byliv søgt udnyttet og 

Kanalgaden, der løber langs 

kanalen og dermed passerer 

tæt på byparken, fungerer 

som en vigtig transportåre 

for Albertslund 

Syds beboere i dagligdagen. 

Tolerancen for aktivitet er 

derfor højere i dette område 

end andre steder i byen. 



52 

53 






Albertslund Syd

At styrke 

byrummet ved 

hjælp af gode 

materialer 

I arbejdet med at skabe tryghed og ejerskab 

omkring Byparken har aktørerne 

i Albertslund Syd som nævnt arbejdet 

med at placere det ’nye’ byrum, så placeringen 

bidrager til tryghed, og så den 

ikke virker for forstyrrende for det hverdagsliv, 

der allerede leves i området. 

Ud over disse strategiske overvejelser, 

krævede valget af materialer også sine 

strategiske overvejelser. Valget stod 

mellem materialer, der ikke var for dyre, 

idet der i Albertslund Syd er tradition 

for at bruge mange ressourcer på vedligehold. 

Alligevel endte kommunen, der finansierede 

anlæggelsen af pladsen, at satse på 

en dyrere løsning end vanligt. Materialer 

som granit og galvaniseret stål er 

valgt for at skabe en oplevelsesmæssig 

kontrast til bydelens ellers kendetegnende 

betonelementer. 

Tanken er, at man dermed kan bryde den 

tendens til ligegyldighed og tristesse, 

som betonen, ifølge kommunen, bevirker, 

og håbet var, at de flotte materialer 

ville skabe stolthed og bidrage til ejerskab 

blandt brugerne. 

Materialer som granit 

og galvaniseret stål er 

valgt for at skabe en 

oplevelses mæssig kontrast 

til by delens ellers kendetegnende 

betonelementer. 

54 

55 





Fotos: Området Helle Nysted mellem Andersen boligerne 

Albertslund Syd


At skabe klare 

grænser mellem 

dit og vores 

Samtidig med at Byparken er søgt 

tilgængeliggjort fra resten af bydelen, 

er der også arbejdet med en tydelig 

afgrænsning mellem Byparken og den 

resterende bydel. 

Dette skal ses i lyset af, at overgangene 

mellem de offentlige, private og 

semiprivate rum i bydelen ikke altid 

er lige tydelige, hvilket har skabt gode 

vilkår for førnævnte domesticering af de 

offentlige rum. 

De større grønne arealer er ofte uden 

rumlig afgrænsning og programmering, 

hvilket også var tilfældet for det område, 

som Byparken i dag er indrettet på, 

(se billede nederst til venstre) . 

Mange af de offentlige arealer uden 

afgrænsning fremstår øde, karakterløse 

og uden atmosfære, og aktivitet i disse 

rum opleves ofte som overeksponeret 

og diffus. I Byparken er der derimod 

både gennem belægninger, niveauer i 

terræn, beplantning og programmering 

skabt klare afgrænsninger i pladsen. Vi 

er som brugere ikke i tvivl om, hvornår 

vi er i et aktivitetsrum, og hvornår vi er 

uden for det. 

I Byparken er der derimod 

både gennem belægninger, 

niveauer i terræn, beplantning 

og programmering 

skabt klare afgrænsninger 

i pladsen. 


56 

57 






Albertslund Syd

Øget anvendelse 

gennem øget 

ejerskab 

Endnu et strategisk skridt, aktørerne 

omkring byfornyelsen i Albertslund 

Syd tog for at sikre en høj anvendelse 

af pladsen, handlede om at arbejde 

for et lokalt forankret ejerskab af den. 

Dette krævede en kortlægning af, hvilke 

centrale brugere der kunne knyttes an 

til Byparken. 

De to sorte bebyggelser på kortet markerer, 

hvor de to centrale brugergrupper, 

som indtil videre er udpeget, placerer 

sig i forhold til pladsen. Pladsen 

er på kortet markeret med grønt. Både 

skolen og styrketræningsforeningen 

befinder sig i gåafstand af pladsen. 

En folkeskole og en styrketræningsforening 

er blevet udpeget som centrale 

interessenter i arbejdet med at skabe 

ejerskab til Byparken. For at sikre at 

styrketrænerne og skolebørnene vil 

benytte sig af og tage ejerskab til 

pladsen, er der arbejdet med at målrette 

aktiviteterne til disse brugere. Styrketræningselementet 

spiller derfor en stor 

rolle i Byparken, ligesom parkens borde 

og bænke har forskellige indbyggede 

spil, som potentielt kan indgå i skolernes 

undervisning. 

Ejerskabet har været et centralt element 

for aktørerne i byfornyelsen, idet 

man var klar over, at pladsen ikke bare 

er et nyt offentligt rum i bydelen, men 

også udtryk for et forsøg på at påvirke 

en norm eller kultur i bydelen. En norm, 

der lægger stor værdi i det stille, rolige 

liv frem for det larmende og aktive. 

For at sikre at styrketrænerne 

og skolebørnene 

vil benytte sig af og tage 

ejerskab til pladsen, er der 

arbejdet med at målrette 

aktiviteterne til disse 

brugere. 

Folkeskolen 

Byparken 

Styrketrænings 

foreningen 

58 

59 






Albertslund Syd

’Hvor lang tid 

væk’ er dit 


En oplagt interessent må imidlertid ikke 

befinde sig for langt væk fra Byparken, og 

da afstande er et relativt begreb, bliver 

spørgsmålet om langt væk og tæt på et 

spørgsmål om, hvad interessenterne skal 

kunne, og hvornår de kan gøre det. 

Grundlæggende for Albertslund Syd er, 

at det er fodgængerland, hvor beboerne 

måler afstande i, hvor lang tid det tager 

at gå til et sted, og ikke i kilometer, som 

en bilist typisk ville gøre. Interessenterne 

skal derfor være i afstande, der 

passer til den gåendes skala. 

Kortet ovenfor illustrerer et ejerskabsopland 

for Byparken. Den mørkegrå 

kant inderst omkring pladsen dækker 

de bebyggelser, der ligger to minutter 

fra pladsen. Den næste rand er ca. fem 

minutter væk fra pladsen i almindeligt 

gangtempo, og den yderste kant er 10 

minuttersgrænsen. 

Både folkeskolen og styrketræningsforeningen 

ligger i yderkanten af Byparkens 

ejerskabsopland, hvorfor der fremover 

vil blive arbejdet med at forbedre deres 

tilgængelighed til Byparken. Dette gøres i 

første omgang ved at lægge kunst og kendetegn 

ud i byrummet, men kan på sigt 

blive målrettet de konkrete brugere yderligere. 

Kunst og kendetegn gør på denne 

måde afstandene kortere og rummene 

mere attraktive og befærdede, hvilket i 

sidste ende påvirker og øger brugernes 

følelse af at færdes trygt i området. 

Grundlæggende for 

Albertslund Syd er, at det 

er fodgængerland, hvor 

beboerne måler afstande 

i, hvor lang tid det tager at 

gå til et sted, og ikke i 

kilometer, som en bilist 

typisk ville gøre. 

Den helt lyse orange 

kant omkring pladsen 

dækker de bebyggelser, 

der ligger 10 

minutter fra pladsen. 

Den mørke orange kant 

inderst omkring pladsen 


der ligger to minutter fra 

pladsen. 

Byparken 

Den miderste orange 

kant omkring pladsen 


der ligger fem 

minutter fra pladsen. 

60 

61 






Albertslund Syd

At skabe godt 

byliv gennem 

øget 

tilgængelighed 

Med Byparken i Albertslund kan vi se, 

hvordan bydelens tilblivelseshistorie 

har sat dybe rødder for det liv, der leves 

i bydelens offentlige rum i dag. 

Studiet af Byparken i Albertslund Syd 

viser, hvordan et byrum, hvor der er 

mange potentielle brugere med en høj 

grad af stedstilhør, kan møde barrierer 

i forhold til at ville nytænke den vante 

gang i byen. I dette tilfælde kan der med 

fordel knyttes en indsats til at sikre 

anvendelse hos konkrete institutioner 

eller andre potentielle ejere. 

Eksemplet viser, hvordan man kan 

forny offentlige rum med respekt for det 

eksisterende, og at det kræver mere end 

design, form og plan at realisere intentionerne. 

Det er også et spørgsmål om at 

skabe relationer. 

Som de grønne aftegninger på kortet 

viser, er det oplagt, at dette arbejde 

orienteres mod de passager af stier og 

stræder, der fører de potentielle ejere til 

byrummet. 

Til sidst skal nævnes, at man både 

gennem strategisk materialevalg og opkobling 

på en specifik kontekst såsom 

kanalen kan opnå gode vilkår for trygheden 

ved, anerkendelsen af og tilgængeligheden 

til nye aktiviteter. 

Studiet af Byparken i 

Albertslund Syd viser, hvordan 

et byrum, hvor der er 

mange potentielle brugere 

med en høj grad af stedstilhør, 

kan møde barrierer i 

forhold til at ville nytænke 

den vante gang i byen. 

Skole 

Offentligt 

grønt område 

Placering af udadvendte 

aktiviteter 

i facaderne ud til 

Byparken 

Fokus på 

passagerne til 

Byparken 

Forbindelse til 

offentlig byrum i 

boligblokke 

62 

63 






Albertslund Syd

Hvad kan vi lære 

af Albertslund 

Syd? 

1_Find tilbage til drømmen: 

Når helhedsplanlagte boligområder 

har mange grønne områder, er 

det udtryk for en drøm om livet i 

lys og luft og tæt på naturen, der er 

realiseret. Byg videre på den, f. eks. 

ved at genopdage en bypark. 

2_Hav fokus på områdets 

kulturer: 

Selvom helhedsplanlagte boligområder 

stammer fra en tid, som vi ofte 

opfatter som historieløs, er der ofte 

gennem tid opstået stærke kulturer 

i området. Hav fokus på at afdække 

og forstå de normer og værdier, der 

følger med sådanne kulturer. 

3_Inddrag interessenter: 

Offentlige rum i bolignære områder 

er ofte kendetegnet ved, at der er 

stærke grupperinger med stærke 

lokale tilhørsforhold.Vær opmærksom 

på, hvem der agerer stærkest og 

engageret, og på hvordan de forskellige 

grupper kan bidrage til at skabe 

gode rum for alle. 

1. Find tilbage til drømmen 

2. Hav fokus på områdets kulturer 

3. Inddrag interessenter 

4. Identificer tærskler og grænser 

5. Brug infrastrukturen som 

pejlemærke 

6. Skab ejerskab til pladsen 

4_Identificer tærskler og 

grænser: 

I bolignære områder kan der være en 

tendens til, at beboerne også domesticerer 

de offentlige arealer. Dette 

kan gøre det svært for andre at indtage 

rummet. Tydelige markeringer 

af overgange og afgrænsninger kan 

nogle gange være nyttige. 

5_Brug infrastrukturen som 

pejlemærke: 

Selv om et boligområde kan 

fremstå som ensartet og til tider 

livløst, er der områder, der tiltrækker 

en større strøm af mennesker 

end andre. Brug infrastrukturen 

som pejlemærke for, hvor der kan 

skabes yderligere aktivitet og liv i 

boligområdet. 

6_Skab ejerskab til pladsen: 

En aktivitetsplads i en haveby kan 

være et kontroversielt bidrag for 

mange beboere. Forsøg derfor i 

sådanne tilfælde at arbejde for at 

sikre et stærkt ejerskab og partnere 

til pladsen. Dette arbejde foregår 

snarere på vejen til pladsen end på 

selve pladsen. 

64 

65 






Albertslund Syd

Ishøj Bycenter midt i Ishøj

Hvordan skaber vi et rummeligt byrum med 

plads til hverdagslivets mangfoldighed? Byrum 

tiltrækker mange forskellige brugere på samme 

tid, og det er ikke let at tilgodese alles ønsker. 

Tilbudsjægerne, der kommer langvejs fra for at 

handle ind, kan stille markant andre krav end de 

lokale rødder fra skolens ældste klasser. 

holder du af 

hverdagen? 

68 

69 


Indkøbscentret 

Ishøj Bycenter 



Ishøj Bycenter

Hvad er det, der hiver og trækker i folk, når de 

befinder sig i det offentlige rum? 

Ligger der et indkøbscenter ti minutters gang 

fra dit byrum, kan det være, at den bedste 

forbedring er at give mulighed for at parkere 

indkøbsvognen her. Er der boliger to minutter 

fra aktivitetspladsen, kan et tiltag være at 

skabe mulighed for frit udsyn til pladsen. 

hvad er dit 

byrumsopland? 

70 

71 






Ishøj Bycenter


midt i Ishøj 


Boligbebyggelse 

S-bane 


Parcelbebyggelse 

1000 m 

Hver dag passerer 20.000 mennesker 

igennem Ishøj By Center. Det vil sige 6,5 

millioner mennesker om året. Dette gør 

Ishøj Bycenter til et af de mest besøgte 

bycentre i Danmark. I Ishøj er bycentret 

lig med bymidten. 

I 2004 undergik Ishøj Bycenter en gennemgribende 

modernisering og udvidelse. 

I forbindelse med moderniseringen 

blev Ishøj Bycenter bygget sammen med 

Ishøj Station, og der blev således skabt 

en helt unik tilgængelighed til centret, 

idet S-togs-stationen blev direkte integreret 

i centret. 

Centret henvender sig til de små 21.000 

indbyggere i kommunen, hvoraf 75% 

befinder sig i en afstand af halvanden 

kilometer fra centret. Derudover 

tiltrækker centret både turister, der skal 

besøge turistinformationen og borgere 

fra nabokommunerne, der benytter sig 

af bl.a. Bilka, der også er placeret i centret. 

Således er byrummet kendetegnet 

ved et mix af brugere med henholdsvis 

et højt og et begrænset tilhørsforhold. 

Dette stiller krav til den måde man inddrager 

brugerne i fornyelsen. Særligt i 

forhold til brugerne uden lokalt stedstilhør 

kræves der opsøgende arbejde, hvis 

man vil høre deres input. Ligeledes har 

man i Ishøj erfaret, at der er forskel på 

hvad grupperne ønsker sig af centret. 

Den lilla markering på kortet illustrerer 

de offentlige arealer i bycentret, som 

dominerer området med sine 60.000 m 2 

etageareal og tre højhuse i otte og ni 

etager omgivet af parkeringspladser og 

lagerområder. Den røde linje markerer 

S-togs-linjen. 

72 

73 






Ishøj Bycenter

Da velfærd blev 

et spørgsmål 

om god service 

Følgende citat fra et meget tidligt internt 

ideoplæg i kommunen vidner om, at opgaven 

med bycentret blev grebet an som en 

opgave, der handlede om at skabe byrum: 

"Der vil ved sammenblandingen (af 

kulturelle og kommercielle aktiviteter 

red.) skabes forudsætninger for, at mange 

mennesker, der måske ikke på anden 

måde ville komme i forbindelse med 

kulturelle aktiviteter, her får anledning til 

det" (Torslunde-Ishøj kommune 1975). 

Fokus i centerbebyggelsens faser 

var, at bycentret skulle rumme 

trivselsmæssige kvaliteter. Dette 

var noget nær et buzzword i tiden 

og skal ses i lyset af, at blandt andet 

planlæggerne var blevet klar over, 

at der skulle mere end nærheden 

til naturen til for at tiltrække de 

moderne familier: Der skulle også 

god service og gode boliger til. 

Grundlaget for Ishøj Bycenter blev skabt allerede i 1966, 

hvor Køge Bugtlovens planlægningsudvalg vedtog en 

dispositionsplan for Ishøjs kommende udbygning. Heri 

var også gjort plads til et bycenter, der skulle servicere 

nærområdet med dagligvarehandel såvel som offentlige 

serviceydelser. 

Ønsket med Ishøj 

Bycenter var at skabe 

et miljø for kulturlivet 

og en følelse af 

samhørighed mellem 

Ishøj-borgerne. 

I planerne var der lagt vægt på, 

at centret skulle opfylde alle 

kernefunktioner i en moderne, 

nyere bykommune: de administrative, 

de servicebetonede, de 

kommercielle og de kulturelle 

og rekreative. 

For at give centret et 

historisk lag lod man gadeforløbet 

og inventaret 

kopiere fra Rønne Bymidte, 

hvorfra daværende 

Borgmester Per Madsen 

var barnefødt. 

Fotos: Ishøj lokalhistorisk arkiv 

Der opstilles desuden 11 punkter, der 

skulle kunne finde sted i centret: At 

handle og få dækket sine merkantile 

behov, at være menneske – også i 

lediggang - uden at skulle et eller andet, 

at finde hvile, at spise, at kunne 

falde i snak, at se på udstillinger, 

at feste, at få oplysninger om alt – 

både nært og fjernt, at læse og låne 

en af bibliotekets hovedopgaver, at 

kunne bade og motionere osv. 

Man gennemførte en 

større brugerundersøgelse 

blandt kommunens borgere, 

som dannede grundlag 

for, hvilke butikker man gik 

efter. For at sikre adgang 

til centret døgnet rundt, 

finansierede kommunen 

endvidere anlæggelsen af 

torve og gader i centret. 

Kommunen stod også for 

den efterfølgende vedligeholdelse. 

74 

75 






Ishøj Bycenter

Fornyelsen 

vender vrangen 

ud på bycentret 

Der blev lagt mange kræfter i at bearbejde 

det nye bycenters indretning og 

fysiske fremtoning, mens spørgsmålet 

om centrets relation til omgivelserne 

stod mindre klart. Overvejelserne om 

relationen mellem centret og resten af 

Ishøj var et spørgsmål om infrastruktur 

og om at lede og fordele de besøgende 

til og fra centret ad veje, stier og broer 

alt efter, om der var tale om gående, 

kørende eller cyklende. 

et fiktivt billede på det, man blandt 

andet ønskede sig med fornyelsen. En 

bedre overgang mellem inde og ude og 

et større fokus på, at Bycentret er Ishøjs 

kulturelle, sociale såvel som kommercielle 

center. 

Fotocollage: Ishøj Bycenter (Steen & Strøm) 

En af udfordringerne ved Ishøjs segregering 

af trafikformerne er, at de stier og 

veje nu opleves utrygge på grund af en 

manglende intensitet i trafikstrømme. 

Den traditionelle gade kan forekomme 

farlig for de blødere trafikanter, men 

kan opleves som tryggere på skæve tidspunkter 

pga. den større intensitet i liv. 

Billedet af S-toget, der nærmest glider 

direkte ind i Fakta-butikken, er således 

Overvejelserne om 

rela tionen mellem centret 

og resten af Ishøj var et 

spørgsmål om infrastruktur 

og om at lede og fordele 

de besøgende til og fra 

centret. 


76 

77 






Ishøj Bycenter

I Ishøj Bycenter 

dumper man 

lige ind i byen 

Ishøj Bycenter har aktiviteter til hele familien. 

Indkøb kan klares, mens børnene 

er på biblioteket eller i svømmehallen. 

Rådhuset ligger ligesom en del klinikker 

og kontorer på de øvre etager, og centret 

rummer – ud over en række populære 

butikker – også kulturcafé, fitnesscenter, 

biograf og bibliotek. I weekenderne er 

der ofte arrangementer henvendt til børnefamilier, 

og i dagligdagen er centret 

opholds- og mødested for byens borgere. 

Således kan drømmen om et levende 

byrum siges at være gået i opfyldelse i 

Ishøj. 

Borgerne i byen har opbygget en høj 

følelse af lokalt tilhør til centret, og 

denne brugergruppe er til dagligt den 

mest synlige i centret. Ud over borgerne 

i byen er en brugergruppe med en mere 

begrænset lokal tilhørsfølelse imidlertid 

også til stede i centret. 

Dette skal ses i lyset af centrets rolle 

som regionalt indkøbscenter, hvor 

mange kommer langvejs fra og med det 

ene formål, at benytte butikkerne til 

indkøb. Ligeledes skal det ses i lyset af, 

at centret for en del af de 20.000 daglige 

brugere også er en passage eller en genvej 

gennem byen snarere end et byrum, 

man opholder sig i. 

Mangfoldigheden af brugergrupper har 

krævet en opmærksomhed på, hvordan 

man fornyer området, hvem man tilgodeser, 

og hvem man potentielt ikke rammer 

med indsatsen. Tryghedsskabende 

initiativer vil tilgodese nogle, mens det 

potentielt vil ekskludere andre. 

Borgerne i byen har 

opbygget en høj 

følelse af lokalt tilhør 

til centret, og denne 

brugergruppe er til 

daglig den mest 

synlige i centret. 

78 

79 






Ishøj Bycenter

Stiforbindelser 

gennem bycentret 

skaber 

liv og tryghed 


om dagen 

Grønt byrum i 

til knytning til 


Overdækket byrum 

i Ishøj Bycenter 

Kortene overfor viser, hvordan byens 

dele kobles til hinanden via et stisystem, 

som går igennem centret. Byens cykelstier 

er således også på officielle rutekort 

ført igennem centret, og kommunen 

vedligeholder dagligt arealerne til stor 

glæde og tilfredshed for borgerne. 

ter sig af rummet som en passage. På 

denne måde er det nødvendigt med en 

nytænkning af disse rum som byrum, 

der inddrager både drifts-, trygheds- og 

funktionsmæssige aspekter. 


om natten 

Ved lukningen af centret om natten 

er borgerne imidlertid tvunget ud på 

omkringliggende stier, som af mange 

opfattes som utrygge at færdes på. Bevidstheden 

om dette vil i fremtiden være 

et af Ishøj Kommunes fokusområder i 

den videre planlægning af området. 

Kortene illustrerer, hvordan det, man 

kan kalde bycentrets byrumsopland, 

ændrer karakter om aftenen, hvilket 

får betydning for en af de centrale 

brugergrupper, nemlig dem der benyt- 

Kortene illustrerer, hvordan 

det, man kan kalde 

bycentrets byrumsopland, 

ændrer karakter om aftenen, 

hvilket får betydning 

for en af de centrale 

bruger grupper, nemlig 

dem der benytter sig af 

rummet som en passage. 

Grønt byrum 

uden passage 

S-togs station som 

anker for nattens 

aktiviteter 

80 

81 






Ishøj Bycenter

Centrets 

opland – 

tids afstand og 

indkøbsvogne 

Som et andet billede på centrets 

byrumsopland kan det være relevant at 

undersøge tilgængelighed til centret i 

form af afstand i tid. Visse dele af centret 

er svært tilgængeligt grundet store 

lukkede facader og ensidige broer. 

Lokaliseringen af terminaler til Bilkas 

indkøbsvogne i bebyggelserne skal dog 

ses som et forsøg på at kompensere for 

udfordringerne ved tilgængeligheden. 

Kortet på side 81 viser lokaliseringen af 

terminaler til Bilkas indkøbsvogne i bebyggelserne, 

og hvordan de ligger inden 

for ét, to og fem minutters afstand af 

centret. Placeringen af disse terminaler 

kompenserer således for udfordringerne 

med tilgængeligheden. 

Ved at placere terminalerne i områder, 

hvorfra mange gående og cyklende 

brugere kommer til centret, bidrager 

terminalerne med at binde centret sammen 

med boligbebyggelserne. 

Lokaliseringen af terminaler 

til Bilkas indkøbsvogne 

i bebyggelserne 

skal dog ses som et forsøg 

på at kompensere 

for ud fordringerne ved 

tilgængelig heden. 

Den lyselilla kant dækker 

det område, der 

ligger 5 minutter fra 

Store Torv 

Den mørkelilla kant 

dækker det område, 

der ligger 1 minut fra 

Store Torv 

Store Torv i 


Depot for 

inkøbsvogne i 

boligbebyggelse 

Den lilla kant dækker 

det område, der ligger 

2 minutter fra Store 

Torv 

82 

83 






Ishøj Bycenter

Om at styrke 

oplevelsen af 

et bybillede i 

centret 

Blandt initiativerne i fornyelsen var 

at styrke oplevelsen af, at centret er 

et byrum. Centeradministrationen 

forbedrede, tydeliggjorde og tilføjede 

oversigter over centrets tilbud. Således 

blev der ved de i alt otte indgange til 

centret opsat opslagstavler og skilte, 

der henviser til de mange aktiviteter og 

funktioner, som centret rummer. 

Oplevelsen af at befinde sig i et offentligt 

byrum er tillige styrket ved at lade 

rådhusuret hænge tydeligt på Store Torv 

og lade klokkerne fylde centret med 

klokkeklang hver time. Andre virkemidler 

er at lade skilte til alle kulturelle og 

offentlige servicetilbud træde særligt 

tydeligt frem i bybilledet samt ved, gennem 

inventar, belysning, udsmykning og 

aktiv facadepolitik, at skabe referencer 

til den historiske bys torve. Både gadeskiltenes 

design og gadenavnene er 

eksempelvis valgt for at skabe genkendelighed 

til den historiske by. 

I centrets indretning valgte centeradministrationen 

og kommunen at afskaffe 

skarpe gadehjørner og i stedet gennem 

runde hjørner at forbedre sigtelinjer og 

overskuelighed, ligesom butiksejerne 

har fået mulighed for at differentiere sig 

i valget af facader for at skabe variation 

i bybilledet og gøre det muligt at skabe 

mere intime rum i centret. 

Både gadeskiltenes 

design og gadenavnene er 

eksempelvis valgt for at 

skabe genkendelighed til 

den historiske by. 

84 

85 






Ishøj Bycenter

Potentialer 

omkring centret 

En af de centrale opgaver, Ishøj Kommune 

arbejder med, er at styrke oplevelsen 

af Ishøj Bycenters udearealer. 

I de historiske byer er indretningen 

opstået ud fra en fodgængerlogik. Her 

er det ofte en god oplevelse at gå, fordi 

turen foregår i et fodgængerorienteret 

miljø. 

I en by som Ishøj er det imidlertid i 

højere grad bilen, der dominerer rummet, 

hvorfor afstandene bliver store og 

oplevelserne begrænsede. For at styrke 

disse rum indgår centret, på foranledning 

af områdefornyelsesindsatsen, 

derfor i en dialog med både skoler og 

med kunstmuseet Arken. Ideen er, at 

man kan trække kunsten ud i byens rum 

og dermed skabe en bedre sammenhæng 

mellem livet i Ishøj Bycenter og 

de omkringliggende rum, aktiviteter og 

funktioner. 

Ideen er at skabe en bedre 

sammenhæng mellem livet 

i Ishøj Bycenter og de omkringliggende 

rum, aktiviteter 

og funktioner. 

86 

87 






Ishøj Bycenter

Adgang til 

aktiviteterne 

og aktivitet i 

adgangen 

Et konkret sted, hvor forholdet mellem 

aktiviteterne i centret gennem et simpelt 

greb har fået bedre vilkår i byrummet 

udenfor, finder vi i Byhaven, der 

ligger ved siden af centret. 

Ved centrets anlæggelse var dette areal 

et regnvandsbassin med vandskulpturer 

og en bro, som ledte brugerne af centret 

tørskoet ind i centret. Udfordringen 

med vandbassinet var imidlertid, at 

det for det første ikke altid fremstod 

lige indbydende, og for det andet at det 

udgjorde en passiv flade uden liv. 

Ved at tømme bassinet og i stedet indrette 

en regulær have fik byens borgere 

et fælles, centralt beliggende udendørs 

samlingssted. Her er sidenhen blevet 

afholdt byfester, koncerter og andre kulturelle 

arrangementer af både planlagt 

og spontan karakter. 

Med fornyelsen i 2004 blev relationen 

mellem center og Byhaven styrket 

yderligere ved, at den nyindrettede cafe 

fik mulighed for udendørs servering ud 

mod Byhaven, mens der tillige via en 

trappe blev etableret en direkte forbindelse 

mellem center og have, som ellers 

havde haft dårlige adgangsveje. 

Med fornyelsen i 2004 blev 

relationen mellem center 

og Byhaven styrket yderligere 

ved, at den nyindrettede 

cafe fik mulighed 

for udendørs servering ud 

mod Byhaven. 

Foto: Mads Farsø 


88 

89 






Ishøj Bycenter

Aktive, 

semiaktive og 

døde facader 

Byens arealanvendelse oplevet i øjenhøjde 

// Ishøjs bygningsfacader i og omkring centeret 

AKTIVE FACADER 

Studiet viser, at det også er muligt at 

forstærke oplevelsen af byrum både 

gennem design og indretning i centret, 

men måske mest af alt ved at skabe 

aktive facader, så man direkte kan se, 

eller gennem semiaktive facader få en 

fornemmelse for, hvad der sker både 

udenfor og inde i centret. En aktiv facade 

er ofte et ’vindue’, der sikrer et kig, 

mens de døde facader er tilmurede eller 

reklametildækkede vinduer, som ikke 

bidrager til oplevelsen i byrummet. 

Illustrationen viser, hvorledes graden 

af aktive facader i Ishøj bycenter er stor 

indad i centeret (sort markering), mens 

færre facader er livsskabende på den 

ydre del af centeret (rød markering). 

Visse af boligområdernes facader er delvist 

aktive eller semiaktive på grund af 

forhaver og bygningernes indgangsdøre 

(lilla markering). 

Ved at skabe større gennemsigtighed 

mellem ude og inde kan man synliggøre 

aktivitet og relationer, hvilket kan 

præge brugerne uden for centret. Det er 

derfor centralt at fokusere på de aktive, 

semiaktive og døde facader og på, hvor 

og hvordan man med fordel kan skabe 

synlighed ved at skabe ind- og udkig. 

Illustrationen viser, hvorledes 

graden af åbne, aktive 

facader i Ishøj bycenter 

er stor indad i centret (sort 

markering), mens færre 

facader er livsskabende 

på den ydre del af centret 

(rød markering). 

Semi-aktive facader 

Aktive facader 

’Døde’ facader 

SEMI-AKTIVE FACADER 

”DØDE” FACADER 

90 

91 






Ishøj Bycenter

Byens liv omkring 

centret 

Arbejdet med at optimere oplevelsen af 

Bycentret for brugerne er forløbet over 

en lang årrække og senest med fornyelsen 

i 2004. 

Af de erfaringer, man har gjort sig i 

Ishøj, kan vi se, at et byrum med to 

stærke brugergrupper, herunder dem 

med et stærkt stedstilhør til centret og 

dem uden, bevirker, at man skal holde 

tungen lige i munden, når man griber 

fornyelses- og forbedringsinitiativer an. 

Særligt hvis kimen til fornyelsestiltaget 

bunder i spørgsmål om utryghed mellem 

grupperne. 

Bycentret er et punkt på den overordnede 

infrastruktur i Ishøj By, og det 

medfører store konsekvenser, særligt 

for de lokale borgere, at lukke af for 

denne passage. 

Samtidig viser eksempelstudiet, at det 

også er muligt at forstærke oplevelsen 

af et byrum ved at optimere mulighederne 

for at opleve liv i facaderne uden 

for og omkring centret. Ved at skabe 

gennemsigtighed mellem ude og inde, 

og skabe aktivitet og relationer gennem 

bearbejdelse af mellemrummene, kan 

der skabes nye former for byrum, der 

springer de klassiske kategorier for 

byrum. Det er derfor centralt at fokusere 

på, hvorledes de åbne og lukkede 

facader spiller sammen i et center- eller 

bykompleks som i og omkring Ishøj. 

Med få simple greb som at indlede 

strategiske samarbejder med øvrige 

centrale institutioner i området, tømme 

et regnvandsbassin til fordel for et 

byrum og i øvrigt opstille en trappe 

mellem det overdækkede bycenter og 

haven udenfor, viser Ishøj Bycenter, at 

det er muligt at arbejde anerkendende 

med de rammer og det liv, man har i en 

by som Ishøj. 

Ved at skabe gennemsigtighed 

mellem ude og inde - og 

skabe aktivitet og relationer 

gennem bearbejdelse 

af mellemrummene – kan 

der skabes nye former for 

byrum, der springer de klassiske 

kategorier for byrum. 

Fokus på adgangen til 

centret 

Centret i centret 

mellem Bilka og 

S-togstation 

Centrets byliv spredes 

til de omkringliggende 

arealer 

92 

93 






Ishøj Bycenter

Hvad kan vi 

lære af Ishøj 

Bycenter? 

1. Gør centret til et knudepunkt 

2. Inddrag alle brugergrupper 

3. Skab aktiviteter i adgangen 

4. Åbn arkitekturen 

5. Forbind inde og ude 

6. Hav blik for både dagligvarer og 

kunst 

1_Gør centret til et knudepunkt: 

For mange overdækkede bycentres 

vedkommende er de et resultat af, 

at man i 1970’erne knyttede ideerne 

om service og trivsel til velfærdstanken. 

I dag bærer hverdagslivet 

derfor også præg af, at bycentrene 

er sociale og kulturelle knudepunkter 

i byen og ikke blot et kommercielt 

center. Vær opmærksom på 

dette potentiale. 

4_Åbn arkitekturen: 

Typisk vil der være flere indgange til 

et overdækket bycenter. En fornyelse 

kan med fordel tage udgangspunkt 

i disse aktive punkter i arkitekturen 

og søge at intensivere aktiviteter her. 

Ofte er indkøbscentrene kendetegnet 

ved en meget lukket arkitektur, 

der ikke bidrager til oplevelser uden 

for centrene. 

2_Inddrag alle brugergrupper: 

Centeret tiltrækker både regionale kundegrupper 

og brugergrupper, der ikke 

nødvendigvis har et stærkt lokalt tilhørsforhold. 

Vær opmærksom på, hvordan 

der kan gøres en aktiv indsats for at 

inddrage disse og på, hvordan tryghedsskabende 

initiativer vil tilgodese nogle, 

mens det potentielt vil eksludere andre. 

Skiltning, belysning og udsmykning er 

aktive virkemidler, der kan være med til 

at skabe intimitet og styrke oplevelsen 

af centeret som byrum. 

5_Forbind inde og ude: 

Et overdækket bycenter kan med 

fordel suppleres af et udendørs 

rekreativt areal i tæt tilknytning til 

centret. Dette vil tillade, at kulturelle 

aktiviteter i centret har mulighed 

for at træde ud i byen. Ligeledes 

kan centrets funktioner med fordel 

række længere ud i byen end blot i de 

nære omgivelser 

3_Skab aktiviteter i adgangen: 

At styrke tilgængeligheden er et 

arbejde, der foregår andre steder 

end i det konkrete byrum. Gerne i 

det, vi normalt ser som blot mellemrum. 

Målret nøje aktiviteterne 

til de lokale behov, der eksisterer. 

6_Hav blik for både dagligvarer 

og kunst: 

At forny et offentligt byrum handler 

om mere end arkitektur og belægning. 

Procesmæssige overvejelser 

om, hvilke andre aktører vi bør 

knytte an til i arbejdet, er en vigtig 

del af indsatsens succes og forankring 

i området på sigt. 

94 

95 






Ishøj Bycenter

Stationen i Lyngby

har du øje for 

forbindelser? 

Hvor er brugerne af dit byrum på vej hen? Hvor 

kommer de fra, og hvornår på dagen og året er 

de der? At have øje på, hvordan en bys rum og 

funktioner forbindes til hinanden, forbedrer 

vilkårene for at styrke anvendeligheden og 

tilgængeligheden til byens rum. 

98 

99 


Stationen 

Lyngby 


Stationen 

Lyngby

Er et byrum nødvendigvis godt, når der gøres 

ophold og foregår forskellige aktiviteter hele 

døgnet? Somme tider er det meget enkle løsninger, 

der skal til, for at forny offentlige rum og 

styrke anvendelighed og tilgængelighed til dem. 

hvad skal 

der ske i dit 


100 

101 


Stationen 

Lyngby 


Stationen 

Lyngby

Stationen i 

Lyngby 

Foto: Nana Okholm 

Jernbanepladsen 

Stationen 

Ulrikkenborg Plads 

500 m 

Lyngby Stationsområde er illustreret 

med rød markering på kortet. Det er en 

af de største stationer og busterminaler 

for kollektiv trafik i hovedstadsområdet 

og blandt de travleste i Danmark. Her 

passerer ca. 25.000 togpassagerer og 

ca. 27.000 buspassagerer pr. døgn. Cirka 

11.000 skifter mellem bus og tog, mens 

ca. 10.000 biler kører over Jernbanepladsen 

pr. døgn. Dertil kommer de cyklende 

samt de mange motorvejsbilister, der 

kører på motorvejen, som bogstaveligt 

talt løber over Lyngby Station. Lyngby 

Stationområde er på denne måde et centrum 

i nutidens by. 

Samtidig er stationen med dens brugere, 

der for størstepartens vedkommende 

er rejsende på vej et andet 

sted hen, et rum med meget få lokalt 

forankrede brugere. Dette har betydning 

for, hvordan vi i en byfornyelse kan 

inddrage brugernes perspektiv. 

Stationen blev i 2005 fornyet med henblik 

på at skabe bedre overblik og opholdsmuligheder 

for både bløde og hårde trafikanter. 

Renoveringen skete i samarbejde 

mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, HUR, 

Trafikstyrelsen, Banedanmark, DSB og 

DSB S-tog, og projektet havde fokus på 

at skabe bedre adgangsveje til stationen 

samt på at gøre Jernbanepladsen mere 

indbydende med ny belægning, nye træer, 

nye lysmaster og indretning. 

Stationen er placeret under motorvejen, 

der skærer igennem byen. Dermed bliver 

stationen også gennemgangsrum og 

forbindelsesled mellem byens dele. 

102 

103 


Stationen 

Lyngby 


Stationen 

Lyngby

Da afstande og 

tid ændredes – 

storbyen fødtes 

Dette skulle ændre byens karakteristika radikalt, 

idet Lyngby gik fra at være en landsby, 

hvor toget primært havde den funktion, at 

den kørte bøndernes kreaturer til auktion og 

slagteri til København, til at blive et regionalt 

knudepunkt med en detailhandel, der kan 

konkurrere med København. 

På samme måde som de øvrige byrum kan stationen som 

fænomen i forstæderne knyttes til den tidlige dannelse af en 

velfærdsstat. Dette skal ses i lyset af, at det først var med vedtagelsen 

af fingerplanen kort tid efter Anden Verdenskrig, at 

planlæggerne for alvor gik i gang med at kæde Storkøbenhavn 

sammen via blandt andet S-toget. 

Det var med De Danske Statsbaners S- 

tog, at Lyngbys borgere allerede fra og 

med d. 15. maj 1936 fik forkortet rejsetiden 

til København med fem minutter, 

og det var via De Danske Statsbaner, at 

Lyngby blev forbundet med ikke mindre 

end 60 faste destinationer. 

I Lyngby var de dog blandt 

de første i historien til at 

opleve, hvordan den togbaserede 

infrastruktur satte 

sit præg på de tidligere 

landområder, der skulle 

udvikle sig til forstæder til 

hovedstaden. 

104 

105 


Stationen 

Lyngby 


Fotos: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv Stationen 

Lyngby

Lyngby Station 

som 

knudepunkt 

I årtiet efter stationen var blevet flyttet, 

så man de første markante tegn på, 

at byen ændrede sig. Fra 1890 til 1901 

voksede byens indbyggertal fra 5.400 

til 7.700, og industrivirksomheder blev 

ligesom nye udstykningskvarterer fysiske 

markører for de nye tider. I løbet af 

de næste 20 år i byens historie formåede 

byens centrum tillige at forskubbe sig 

fra området omkring kirken ved Mølleåen 

til Lyngby Torv og yderligere ned 

mod stationspladsen, som udvikledes til 

et centralt knudepunkt i byen. 

intense liv omkring stationen kunne 

bibringe byrummet og byen. 

Fra udelukkende at have et blik for hvordan 

trafikken skulle fordeles, anlagde 

parterne nu også et fokus på, hvordan 

stationen oplevedes af de, som kom 

til byen, og de, som forlod den, og på 

hvordan stationens to forskellige sider 

kunne udformes forskelligt alt efter, 

hvilket rum pladsen knytter an til. 

På stationspladsen mødes i dag S-togene, 

busserne, personbilerne, de gående, 

cyklisterne, og pladserne på begge sider 

af banenettet fungerer som kroge, der 

hægter knudepunktet til resten af byen. 

Med fornyelsen af stationspladsen i 

Lyngby havde DSB lagt den gamle idé 

om ensartede stationer lidt til siden til 

fordel for en mere stedsorienteret tilgang, 

og kommunen så nu en mulighed 

for at styrke det potentiale, som det 

Fra udelukkende at have et 

blik for hvordan trafikken 

skulle fordeles, anlagde 

parterne nu også et fokus 

på, hvordan stationen oplevedes 

af de, som kom til 

byen. 


106 

107 


Stationen 

Lyngby 


Stationen 

Lyngby

Lyngby Station 

– et godt 

udgangspunkt 

for byliv 

Således ligger stationen som en sluse 

midt i byen med motorvejen, der kører 

over stationen og bidrager til den dynamik 

og bevægelse, der præger stedet. 

På trods af den firsporede motorvej, der 

løber over området, bemærker man ikke 

støjen, fordi fremdrift og bevægelse er 

kendetegnende for området. 

Ved stationen finder vi mange bymæssige 

faciliteter, herunder både butikker, 

cafeer, posthus, bank og torve. Således 

ligger stationen centralt i forhold til forskellige 

tilbud og aktiviteter og fungerer 

som forbindelsesled og samlingspunkt 

på en og samme gang. 

Træder man en karré væk fra stationen, 

har vi mulighed for at opleve både et levende 

handelsliv i hovedgaden, rekreative 

naturområder og parker og småkroge 

med beværtninger i baggårde. 

Således ligger stationen i 

et sandt mekka af tilbud 

og aktiviteter og fungerer 

som forbindelsesled og 

samlingspunkt på en og 

samme gang. 

108 

109 


Stationen 

Lyngby 


Fotos: Helle Nysted Andersen Stationen 

Lyngby

Byrum der 

forbinder 

byens dele 

500 m 

I Lyngby synes der som sagt alligevel 

at være blevet taget stort hensyn til 

lokaliteten. Dette oplever vi i kraft af 

den meget differentierede bearbejdning 

af stationens to sider. Bearbejdningen 

af de to sider forholder sig meget 

individuelt og konkret til den stemning 

og det liv, der kendetegner hver side. 

Dette bevirker, at de to pladser griber 

an til resten af byen og så at sige hægter 

stationen til resten af Lyngby. 

Den stationstunnel, der løber under 

banenettet, fordeler ikke blot passager, 

der skal bruge tognettet, men fungerer 

også som et indbydende bindeled mellem 

de to kvarterer, der ligger på hver 

side af stationen. 

Således behøver stationens sider ikke at 

være ens – tværtimod giver de forskellige 

udtryk liv, dynamik og flow til stationen 

samtidig med, at de omkringliggende 

rum så at sige stabiliserer flowet 

på hver side af stationen. 

Den stationstunnel, der 

løber under banenettet, 

fordeler ikke blot passager, 

der skal bruge tognettet, 

men fungerer også 

som et indbydende bindeled 

mellem de to kvarterer, 

der ligger på hver side af 

stationen. 

Mellemrum opstår via 

forbindelser til byen 

Byens dele forbindes på 

tværs af stationen 

110 

111 


Stationen 

Lyngby 


Stationen 

Lyngby

Stationsområdet 

er 

byens portal 

De to stationspladser harmonerer som 

nævnt med det liv, der kendetegner 

hver side af stationen. På den ene side 

af stationen, hvor der er skabt plads 

til ophold, knyttes der an til den rolige 

stemning på Ulrikkenborg Plads, hvor 

der hersker en helt anden ro end på den 

anden side af stationen. 

Medarbejdere fra de mange kontorbygninger 

i nærheden bruger pladsen 

dagligt til at spise deres madpakker 

eller købe mad på de omkringliggende 

cafeer og restauranter. 

Pladsen omkranses af bygninger, og 

belysningen er lavt placeret. Der er 

arbejdet med hård trafikdæmpning, 

hvilket giver et meget roligt og fredfyldt 

miljø. 

På den anden side opstår der hurtige 

møder i fodgængerfeltet, der handles 

i butiksmiljøet, der er opstået under 

motorvejen, og der drikkes kaffe på den 

lille cafe, hvorfra mange ynder at bruge 

tiden, mens der ventes på tog eller bus. 

Tempoet er højt på Jernbanepladsen. 

Cykler, biler, busser, gående, taxaer - 

pladsen er et virvar af forbindelser til, 

fra og igennem byen. Energien strømmer 

igennem byrummet og giver en 

hektisk, men spændende oplevelse. 

Dette byrum er en passage, der ikke lægger 

op til ophold, men derimod til det 

modsatte. Det skal gå hurtigt og være 

effektivt. Succeskriteriet for dette sted 

er altså ikke nødvendigvis ophold, men 

hastighed og hurtig fordeling af rigtig 

mange mennesker. 

Gennem interiør, design og trafikplanlægning 

formår de to pladser omkring 

stationen at blive en art portaler for det 

byliv og de forskelligartede oplevelser, 

der venter brugerne på de respektive 

sider af stationen. 


Foto: Nana Okholm 

112 

113 


Stationen 

Lyngby 


Stationen 

Lyngby

Byrummet 

kæder byen 

sammen 

Det potentiale, som opstår, når der skabes 

sammenhæng og relation mellem 

rummene, er blandt andet, at det bliver 

muligt at skabe og forstærke specielle 

stemninger igennem byen via de fysiske 

og rumlige overgange, som brugerne 

skal igennem. Oplevelsen af byrummet 

spredes således i en række korridorer, 

som det er tilfældet i Lyngby. I rejsen fra 

den ene side af Lyngby Station til den 

anden. 

Fra Lyngby Hovedgade ledes brugerne 

gennem passager og smøger fra 

hovedgaden og ned til stationen. Man 

bevæger sig fra relativt store rum, som 

er indrettet til konsum, fornøjelse og 

overraskelser, inden man krydser den 

store Jernbaneplads og sluses ned i en 

underjordisk tunnel. Her mødes man af 

stærke virkemidler i kraft af blandt andet 

lyseffekter og ledes gradvist ud i de 

mindre og mere fredfyldte byrum, som 

bærer præg af rekreation, ophold og ro. 

De områder, der er fornyet omkring 

stationen, er primært Jernbanepladsen, 

skakten ved Ulrikkenborg Plads og den 

underjordiske tunnel, men disse tre centrale 

punkter er fornyet med et stærkt 

fokus på, hvordan de tilsammen kan 

bidrage til at kæde de to bydele på hver 

deres side af stationen sammen i et tæt 

og bearbejdet forløb. 

Man bevæger sig fra relativt 

store rum, som 

er indrettet til konsum, 

fornøjelse og overraskelser, 

inden man krydser den 

store Jernbaneplads og 

sluses ned i en underjordisk 

tunnel. 

114 

115 


Stationen 

Lyngby 


Foto: Nana Okholm Stationen 

Lyngby

Oplevelserne 

styrkes i 

stationens 

byrumsopland 

Med fornyelse af stationspladsen i 

Lyngby demonstreres det, hvordan vi 

kan vende udfordringen ved trafik og 

mylder til et potentiale for byen. 

at der ikke ellers er en synlig central 

brugergruppe med stedspecifik tilknytning 

og holdninger, der vil engagere sig i 

fornyelsesarbejdet. 

I Lyngby omdannedes de ellers ofte 

kritiserede og utrygge underjordiske 

passager til en central lysende krog, der 

via et skarpt øje for stationens respektive 

byrumsopland hægter stationen til 

resten af byen. 

Eksemplet viser, hvordan vi ved at tage 

udgangspunkt i en analyse af byrummets 

byrumsopland(e) samt ved at tage 

udgangspunkt i de hverdagssituationer, 

der opstår i byrummet, kan arbejde 

brugerorienteret. Dette er nyttig viden 

idet, byrumstypen er kendetegnet ved, 

Lyngbystudiet demonstrerer også, at 

fart og trafik, larm og støj ikke nødvendigvis 

er et negativt element i byrummet, 

så længe det længerevarende 

ophold tilgodeses i de rammer og i det 

byrumsopland, hvor stemningen og 

traditionen lægger op til det. 

Til sidst skal fremhæves, at et mylder, 

der fordeles målrettet ud i byens rum, 

kan danne nye færdselsårer og ruter i 

byen. Sådanne tiltag kan spille en rolle 

for planlægningen af byens detailhandel 

i fremtiden. 

Mellemrum som møderum 

Mellemrum som byrum 

Passager mellem 

byens rum 

116 

117 


Stationen 

Lyngby 


Stationen 

Lyngby

Hvad kan vi 

lære fra Lyngby 

Station? 

1. Byrum er gjort af bevægelse 

2. Ruteplanen skaber rytmer 

3. Byrum kan være mellemstation 

4. Skinner kan dele en by i to 

5. En opdelt by har mere end et 

byrumsopland 

6. Skab flow via mellemrummene 

1_Byrum er gjort af bevægelse: 

I modsætning til mange typer af byrum, 

er stationerne ikke et resultat af 

ideen om, at mennesker skal opholde 

sig længere tid her. Vær opmærksom 

på, at stationerne snarere er en 

tærskel, hvorfra vi bevæger os ud 

eller hjem. Således giver det ikke 

altid mening at fastholde ophold 

alene som succeskriterium for denne 

byrumstype. 

4_Skinner kan dele en by i to: 

Banelegemet vil ofte skære byområder 

over i to dele, som kan udvikle 

sig meget forskelligt. Hav fokus på, 

hvordan stationens to sider derfor 

ofte har tilsvarende forskellige døgnrytmer, 

liv og stemning. Dette kan 

danne udgangspunkt for fornyelsesindsatsen. 

2_Ruteplanen skaber rytmer: 

Selv i en by med en stærk landsbyidentitet 

tilfører stationen et meget 

urbant element i byen. Hav blik for, 

hvordan livet i byrummet påvirkes af 

ruteplaner og myldretider ved arbejdet 

i lignende, men mindre intense 

byrumstyper. 

5_En opdelt by har mere end et 

byrumsland: 

Stationen er et sted, hvorfra mange 

mennesker fordeler sig ud i byen. 

Hav derfor fokus på, hvilke centrale 

nærtliggende steder, størstedelen af 

brugerne fordeler sig i. Disse steder 

udgør stationspladsernes byrumsopland, 

og disses karakteristika kan 

med fordel drages ind i fornyelsen af 

stationspladserne. 

3_Byrum kan være mellemstation: 

Omkring stationerne er der 

relativt få brugere med et lokalt 

stedstilhør eller forankring. Vær 

opmærksom på, at det derfor ikke 

er givet, at brugerne vil engagere 

sig i fornyelsen over tid. Derfor 

kan et længerevarende feltstudie 

og byrumsanalyse give stor indsigt 

i livet ved stationen. 

6_Skab flow via mellemrummene: 

Fordelingen af stationens brugere 

giver god mulighed for at skabe liv i de 

såkaldte mellemrum mellem bykernen 

og stationen. Hav blik for, hvordan baggårde, 

passager og stier kan virke som 

nye sluser for bylivet fra stationen ud i 

byen og vice versa. Disse nye byrum vil 

med tiden også opfordre til længerevarende 

ophold og signalere tryghed 

grundet deres (by)liv. 

118 

119 


Stationen 

Lyngby 


Stationen 

Lyngby

Mere viden

Hvad kan lækre materialer gøre i dit byrum? 

I byrum med tradition for hærværk vil mange 

være påpasselige med dyre løsninger til det 

offentlige rum. Dog kan det ofte betale sig at 

være strategisk i valget af solide materialer, 

da de ofte reducerer nedslidning og skader fra 

hærværk. 

Passer du mere 

på en dyr sofa?

Tænker du i mennesker, zoner, grænser eller 

overgange, når du arbejder med byen? 

Ofte vil der, blandt folk, der deltager aktivt i en 

byfornyelse, være mange forskellige opfattelser 

af, hvad byen består af, og hvad byfornyelsen 

skal kunne. For nogle vil en uigennemsigtig 

facade skabe hygge og intimitet, mens den for 

andre vil være en fysisk barriere. 

hvad er din by 

gjort af?

Ressourcer vi gerne vil takke: 

126 

• Albertslund Kommune 

• Institut for Centerplanlægning 

• Ishøj Kommune 

• Juul og Frost Arkitekter 

• Kroppedal Museum 

• Lyngby Kommune 

• Public Arkitekter 

• SLA Landskabsarkitekter 

• Steen og Strøm 

127 



Foto: Helle Nysted Andersen

128 

129 


Mellemrum som byrum:

skriv til os! 

Socialministeriet · www.sm.dk 

Tine Faarup, tfa@sm.dk 

Dansk Bygningsarv · www.bygningsarv.dk 

Helle Nysted Andersen, hna@bygningsarv.dk 

Konglomerat · www.konglomeratla.dk 

Mads Farsø, mfa@konglomeratla.dk 

130 

Mellemrum som byrum:

Denne publikation introducerer til et nyt blik på 

byrum omkring boligområder, indkøbscentre og 

stationer. Ønsket er at inspirere byfornyelsesinitiativer 

og byudviklingsprojekter, der arbejder 

med at forny sådanne byrum. Den centrale pointe 

er, at der ofte eksisterer oversete potentialer i de 

nyere byområder, populært kaldet forstaden. 

Tænker du 


som byrum? 

Socialministeriet 

Holmens Kanal 22 · 1060 København K 

Tlf 33 92 93 00 · sm@sm.dk 

www.sm.dk

mellemrum som byrum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?