Gamle Lege og Legetøj

LÆRERVEJLEDNING
Gamle Lege og Legetøj
Med emnekassen ”Gamle Lege og Legetøj” kan eleverne få et indblik i de gamle lege og deres
betydning for landsbysammenholdet. Emnekassen giver lærer og elever mulighed for at snakke om
de gamle lege, det gammeldags legetøj samt børns forhold og vilkår på landet i 1800 tallet..
I 1800 tallet var der stor forskel på om man var født i byen eller på landet. Det afspejlede sig for
børnenes vedkommende især ved den daglige arbejdsbyrde. Udover skolegang, indgik børn på
landet på lige fod med de voksne i det daglige arbejde af gårdens drift. Men også i leg og legetøj var
der forskel på by og land. De lege børnene legede var ofte efterligninger af de voksnes arbejde.
Bybørn legede købmand eller torvehandel, børn på landet legede med hest og vogn. I byen var
købelegetøj, som byggeklodser og puslespil, blevet almindeligt. På landet lavede man sit legetøj
selv, eller brugte sin fantasi. En sten med et hul i, blev forsynet med en snor, så den kunne bindes
som en ko på marken.
Det meste leg foregik udendørs. Men det var begrænset hvor meget tid der var i forår, sommer og
efterår til leg, her kom både arbejde og skole først. Om vinteren var der mere legetid.
Mange af de lege vi i dag kender som børnelege, var i virkeligheden lege, karle og piger legede når
der afholdtes høstbal, kartegilde og bryllup. I et kønsopdelt samfund var det en god mulighed for at
få lov til at ”komme hinanden ved”
Forslag til aktiviteter
Emnekassen ”Gamle Lege og Legetøj” hører til Eskær Skole.
Find et roligt hjørne af legepladsen og gør brug af både kassens indhold, og de legeredskaber
(kæpheste, hestesko og stylter) der står på legepladsen. Brug også udstillingsmontren med gamle
legesager, som står i samme rum som emnekasserne. Er vejret dårligt kan man med fordel bruge
skolens legerum, hvor der i forvejen er legesager og bøger til højtlæsning.
• Tal om hvilke lege man leger i dag, og hvor meget legetøj børn har.
• Kik på legetøjet i kassen, på legepladsen og i udstillingsmontren inde på skolen. Tal om
forskelle og ligheder i forhold til legetøj i dag, er der forskel på pige og drengelegetøj?
• Legetøjet i udstillingsmontren kan give anledning til mange snakke samt oplæsning af
H.C. Andersens eventyr – se under emnekassens indhold.
• Læs ”Børns leg på landet i 1800 tallet” (den er vedlagt). Snak om de vilkår børnene havde
på landet i 1800 tallet.
• ”Varm op” med en fælles leg. Blindebuk, Banke ud/Banke Bøf, Ståtrold eller andet.
• Del klassen op i mindre hold, der skiftes til at lege på legepladsen og med legetøjet fra
emnekassen.
• Byt hold så alle prøver det hele.
• Slut af med en sangleg og tal om hvad sangen betyder.

Emnekassens indhold:
Forskelligt legetøj til udendørs og indendørs brug:
• 2 sjippetov
• 2 yoyo´er
• 1 propel
• 2 fangebægre
• 2 pisketoppe
• 1 pose lerkugler
• 1 pose sten
• 3 hvæsegaser
• 2 toppe
• Træklodser og træhuse (4 stk)
• 4 bolde
• 6 sten med hul og snor
• 1 hestesko (demo) der findes flere på legepladsen.
Rekvisitter til fælleslege,
• tørklæder,
• tre træ-æg
• 1 mus til pantelege
• 1 fingerbøl
• Et grydelåg
• Pose med hønseringe til lege som; effen eller ueffen, tag den ring.
Anvisninger på sange, lege samt eventyr til højtlæsning.
• Børns leg på landet i 1800 tallet.
• Mappe med indelege og sanglege (7ark)
• Mappe med udelege, (13 ark)
• Anvisning på hvordan en ”Mus” laves til pantelegene.
• H.C. Andersens eventyr; Kærestefolkene, Den Standhaftige Tinsoldat og Springfyrene, (kan
bruges i forbindelse med legetøjet i glasmontren)
Originalt legetøj i glasmontre:
• Dukkekomfur med gryde (tal om hvordan man lavede mad dengang, i forhold til nu)
• Opdækket bord med dukkeporcelæn
• Hjemmelavet bold og top, (HC Andersens eventyr, ”Kærestefolkene”) samt fangbæger.
• Tinsoldater, papirsbåd og danserinde, (H.C. Andersens eventyr, ”Den Standhaftige
tinsoldat”)
• Springgås, (H.C. Andersens eventyr, ”Springfyrene”)
• Heste med vogn og mel sæk, (tal om kornets vej til møllen)
• Vandpumpe og trug, (tal om hvor vandet kom fra og hvor det kommer fra i dag)
• Sten med hul og snor, brugte drengene som køer der blev bundet på græsmarken.
• Skoletavle og griffel
• Rangler i forskelligt materiale.
• Piv-i-røv fløjter og børnehæfter med historier og rim.
• En snittet træfigur og et træhus.

Litteratur:
• red Jens Sigsgaard og Ib Varnild, ”Det legede vi med. Gammelt legetøj i Danmark”, Nyt
Nordisk Forlag 1982
• Jørn Møller, ”Gamle idrætslege i Danmark – legebog bind 1- 4”, Idrætshistorisk Værksted,
Bavnebanke 2000.
• Holger Rasmussen, ”Gammelt dansk legetøj: I selv kan lave”, Nationalmuseet, 1980.
• Anna Erslev, ”Illustreret Legebog”,Høst og Søns Forlag, 1987.
• Benedicte Riis, ”Danmarks sanglege”, Nyt Nordisk Forlag, 1989.
• Benedicte Riis, ” Danmarks lege og legetøj”, Nyt Nordisk Forlag,,1994.
• HC Andersens eventyr
• Årbog fra Dansk Kulturhistorisk Museumsforening: ”Leg og Legetøj – Arv og Eje1978”
• Carsten Lingren ”Den høje legebog”, Borgen 2005.